Skal dit arrangement eller din kampagne have stor opmærksomhed?
Så kan Skanderborg Kommune tilbyde dig optimal synlighed på de fire digitale skilte, der står ved indfaldsvejene til centerbyerne Galten, Ry, Hørning og Skanderborg:
- Galten på Søndergade v. Silkeborgvej
- Ry på Skanderborgvej v. Netto
- Hørning på Århusvej tæt ved rundkørslen
- Skanderborg på Ladegårdsbakken
De fire skiltes passeres dagligt af mange bilister, cykelister og gående.
Du får visning på store LED skærme fra kl. 06.00 til kl. 23.00 hver dag.
Dit budskab vises i 15 sekunder i et loop, hvor der kan være op til seks budskaber. Hvis der er færre budskaber, vises dit budskab oftere.
Budskaberne er tydelige i alt slags vejr og kan også ses, når det er mørkt.
Book plads på skiltene i god tid – gerne 14 dage - 3 uger inden visning. Der er tit rift om pladserne.