Skip til hovedindholdet

Bevar landsbyskolerne i Skanderborg

Oprettet af Mikkel Mørk Hegnhøj den 24. august 2020, kl. 11:00
Baggrund En tredjedel af Skanderborg Kommunes borgere bor på landet. I eller mellem landsbyer. Fællesskabet centrerer sig omkring skolerne. Det er her, børnene har deres hverdag, og familierne har deres fritidsliv, foreningsliv, møder, fællesspisning og fester. Skolerne er hjertet i de små landsbysamfund, det er dem, der er årsag til, at nye familier flytter til, at der investeres og bygges nyt, og at de ældre bliver boende og har et aktivt seniorliv. I forslaget til ny skolestruktur for Skanderborg Kommune, har Undervisnings- og Børneudvalget indstillet at Hylke og Bjedstrup skoler skal lukkes. Rationalet bag den nye skolestruktur er, at de mindste skoler er de dyreste og derfor skal lukkes. Problemet med den tilgang er imidlertid, at hvis vi lukker to skoler nu, så vil der blot være to andre skoler, der er de mindste og dyreste, næste gang kommunen skal spare. Konsekvensen er centralisering på store skoler i centerbyerne og stadig større forskel mellem vilkår på landet og i byen. Men vi har brug for et mangfoldigt folkeskoletilbud i Skanderborg Kommune. Store og små skoler, skoler i byen og på landet. For nærhed skaber tryghed i et børneliv. Derfor skal vi værne om vores landsbyer og landsbyskoler ved at stå sammen. Bevar landsbyskolerne, og lad os få sat en stopper for centraliseringstrangen og starte udviklingen af Skanderborg Kommunes landdistrikter. Til gavn for hele kommunen.Vi foreslår, at Skanderborg Kommune beslutter, at landsbyskolerne skal bevares.
2073 stemmer