Dato: |
29-11-2017 17:00:00 |
|
Udvalg: |
Byrådet |
|
Sted: |
Byrådssalen, Fælleden, Skanderborg |
|
PDF: |
Sagsnr.: 00.01.00-G00-2522-16
Fraværende: Lars Vodsgaard, Charlotte Abildgaard Paulsen og Jens Anker Hansen
Dagsordenen blev godkendt.
Sagsnr.: 00.01.00-P22-4-16
Byrådet vedtog ved budgetforliget for 2017, at der i 2017 skulle udarbejdes en ny Ungdomspolitik. I marts 2017 vedtog Undervisnings- og Børneudvalget en procesplan for udarbejdelsen heraf, herunder at der i processen skulle ske en bred involvering af de unge i Skanderborg Kommune. Udkast til en ny Ungdomspolitik er nu udarbejdet og forelægges til drøftelse og godkendelse til høring.
Udkastets grundlag
I nærværende sagsfremstilling præsenteres Undervisnings- og Børneudvalget for udkastet til den nye Ungdomspolitik.
Det har været en klar ambition at være så tro som muligt mod de unges input og lade selvstændige pointer stå skarpt, hvilket særligt kommer til udtryk i udkastets enkle format. Det er blandt andet de unge selv, der har udpeget de 3 strategispor og som har defineret, hvad der kendetegner dem.
Udkastet til en ny Ungdomspolitik er blevet lavet med afsæt i input fra unge bredt i Skanderborg Kommune. Inddragelsen af de unge er sket gennnem flere forskellige platforme, herunder Facebook-kampagnen UngiSkanderborg, workshoppen UngiSkanderborg, konferencen UngiSkanderborg (bilag 2), og de gennemførte møder i processens følgegruppe. Undervisnings- og Børneudvalget har som et led i udvalgets politikformulerende arbejde haft drøftet indholdet af Ungdomspolitkken samt deltaget i konferencen UngiSkanderborg.
I forbindelse med formuleringen af udkastet til den nye Ungdomspolitik har fagsekretariatet, efter behov, involveret interne medarbejdere og eksterne aktører med særlig relevant viden. Den endelige udgave af udkastet er afslutningsvist blevet gennemlæst og kommenteret af fagsekretariatets chefteam og processens følgegruppe.
Udkastet til den nye Ungdomspolitik har et værdimæssigt udgangspunkt med fokus på visioner og værdier fremfor et instrumentielt udgangspunkt med fokus på servicestandarder og retsgarantier. Udkastet fokuserer på ungdommen i bred forstand, og fremhæver derfor ikke særlige grupper af unge (eksempelvis sårbare unge).
Ungdomspolitikken består af en vision og 3 strategispor.
Vision
Alle unge skal have et robust ungdomsliv, indgå i stærke og sunde ungdomsfællesskaber og opleve inspirerende ungdomsmiljøer. Ungdomslivet i Skanderborg Kommune skal være kendetegnet ved trivsel, udvikling og demokratisk dannelse af den enkelte.
Strategispor 1: Et robust ungdomsliv
Det robuste ungdomsliv er for den enkelte:
Mulige veje
Strategispor 2: Stærke ungdomsfællesskaber
Stærke ungdomsfællesskaber bygger på:
Mulige veje
Strategispor 3: Inspirerende ungdomsmiljøer
Inspirerende ungdomsmiljøer bygger på:
Mulige veje
Den videre proces
Der lægges endvidere i Ungdomspolitikken op til, at der årligt afholdes en konference som opfølgning på implementeringen af Ungdomspolitikken.
Når Ungdomspolitikken er vedtaget, vil fagsekretariatet iværksætte en særskilt lancerings- og implementeringsproces. Fagsekretariatet vil i starten af 2018 udarbejde et forslag til procesplan og præsentere dette for Undervisnings- og Børneudvalget som et led i udvalgets politikkontrollerende arbejde. Der vil i det arbejde være særskilt fokus på formidlingen af Ungdomspolitikken til de unge i et tæt samarbejde med de unge.
Udkastets layout
Fagsekretariatet gør opmærksom på, at udkastet til den nye Ungdomspolitik ikke er layoutet i sin nuværende form.
Den forestående layoutproces vil foregå i to forskellige spor. I det ene spor vil der blive produceret et almindeligt digitalt format af Ungdomspolitikken, som kan offentliggøres på Skandeborg Kommunens hjemmeside. I det andet spor vil der blive produceret et særligt unge-format af Ungdomspolitikken, som kan benyttes specifikt til formidlingen af Ungdomspolitikken til de unge. Fagsekretariatet vil udarbejde det særlige unge-format i tæt samarbejde med de unge.
Udkastets politikkontrollerende elementer
De involverede unge og processens følgegruppe har gennem hele forløbet givet udtryk for vigtigheden af politikkontrollerende elementer, som netop giver mulighed for en kontinuerlig opfølgning på den nye Ungdomspolitik.
Med delafsnittet "Mulige veje" sættes der retning for de konkrete tiltag, der måtte blive iværksat på baggrund af Ungdomspolitikken, hvilket netop muliggør konkret opfølgning på den nye Ungdomspolitik. Under afsnittet "Baggrund" står der endvidere, at Ungdomspolitikken vil blive fulgt op med et ungetopmøde hvert andet år. Her vil politikere, unge og lokale aktører på ungeområdet få mulighed for at mødes for at drøfte aktuelle temaer i relation til Ungdomspolitikken.
Børne- og ungechefen indstiller,
Sagen videresendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Lars Vodsgaard, Charlotte Abildgaard Paulsen og Jens Anker Hansen
Byrådet vedtog,
Økonomiudvalget, 23. november 2017, pkt. 283:
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Undervisnings- og Børneudvalget.
Undervisnings- og Børneudvalget, 9. november 2017, pkt. 134:
Fraværende: Charlotte Abildgaard Paulsen
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Direktionen, 6. november 2017, pkt. 233:
Direktion vedtog at tiltræde indstillingen fra børne- og ungechefen.
Sagen fremsendes til Undervisnings- og Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 17.00.00-P20-36-16
Fagsekretariatet Børn og Unge har i tæt samarbejde med skolerne udarbejdet forslag til en revideret styrelsesvedtægt inkl. bilag på skoleområdet gældende fra 1. janaur 2018.
Der er tale om konsekvensændringer og tilpasninger på baggrund af ny lovgivning samt lokale ønsker om en anderledes sammensætning af skolernes bestyrelser.
Den nuværende styrelsesvedtægt inkl. bilag på skoleområdet blev godkendt af Byrådet i oktober 2014. På baggrund af ønsker om anden sammensætning af skolebestyrelser på enkelte skoler samt almindelige opdateringer har Fagsekretariatet Børn og Unge - i samarbejde med skolerne - udarbejdet et forslag til en revideret styrelsesvedtægt inkl. bilag gældende fra 1. januar 2018. Ændringerne omfatter skolebestyrelsernes sammensætning på enkelte skoler samt konsekvensrettelser ift. almindelige opdateringer på skoleområdet. Ændringerne er foretaget i samarbejde med relevante skoleledere, og de foreslåede ændringer har efterfølgende været sendt i høring på samtlige skoler.
Tilbagemeldingerne er enslydende. Enten har der ikke været noget at bemærke - typisk skoler der ikke berøres af de foreslåede ændringer -, eller også er der udtrykt opbakning til de foreslåede ændringer - typisk skoler der har udtrykt ønsker on ændringer i bestyrelsens sammensætning.
Fagsekretariatet har sikret, at de foreslåede ændringer er inden for rammerne af gældende lovgivning på området.
Forslag til revideret styrelsesvedtægt inkl. bilag er vedlagt dagsordenspunktet.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 23. november 2017:
Som svar på de spørgsmål, der fremkom under Undervisnings- og Børneudvalgets behandling af skolernes styrelsesvedtægt og bilag, fremgår nedenfor en gennemgang af de ændringer, der er foretaget i a) styrelsesvedtægten og b) bilaget.
a) Ændringer i styrelsesvedtægten:
Fra: § 1 c. Ved Veng Skole og Børnehus består bestyrelsen af: 5 forældrerepræsentanter fra skolen, 4 forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet, 2 medarbejderrepræsentanter fra skolen og 2 medarbejderrepræsentanter fra dagtilbuddet samt 2 elevrepræsentanter fra skolen.
Til: § 1 c. Ved Veng Skole og Børnehus består bestyrelsen af: 5 forældrerepræsentanter fra skolen, 4 forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet, 1 repræsentant valgt blandt personalet i hver af de fire afdelinger, børnehave, skole, SFO og klub samt 2 elevrepræsentanter fra skolen.
Fra: Ingen specifik paragraf for Virring Skole.
Til: § 1 g. Ved Virring Skole vælges bestyrelsen som angivet i § 1 a med den undtagelse, at der sikres repræsentation fra Hylke Skole blandt forældrerepræsentanterne. Efter det almindelige valg konstateres, om der er valgt en forældrerepræsentant fra Hylke Skole. Hvis dette ikke er tilfældet, er forældrerepræsentanten fra Hylke Skole med flest stemmer valgt på bekostning af den valgte forældrerepræsentant fra Virring Skole, som har opnået færrest stemmer.
b) Ændringer i bilaget:
Børne- og ungechefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Lars Vodsgaard, Charlotte Abildgaard Paulsen og Jens Anker Hansen
Byrådet vedtog,
Økonomiudvalget, 23. november 2017, pkt. 284:
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Undervisnings- og Børneudvalget.
Undervisnings- og Børneudvalget, 9. november 2017, pkt. 133:
Fraværende: Charlotte Abildgaard Paulsen
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 29.09.08-A00-5-17
Det reviderede forløbsprogram for borgere med KOL fremsendes til godkendelse i Byrådet. Forløbsprogrammet er udarbejdet af de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland.
Baggrund
Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom og sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats. Forløbsprogrammet for KOL blev revideret i foråret 2015 for at sikre, at programmet var fagligt og indholdsmæssigt tidssvarende. Programmet blev imidlertid ikke behandlet i den regionale Sundhedsstyregruppe og Sundhedskoordinationsudvalget grundet usikkerhed omkring de økonomiske implikationer ved det reviderede program. Arbejdet med forløbsprogrammet er i foråret 2017 blevet revitaliseret, og der er udarbejdet et økonominotat over programmets økonomiske konsekvenser. Som en del af arbejdet er der foretaget en række mindre tilføjelser og opdateringer ift. den version, som blev sendt i høring i foråret 2015. Forløbsprogrammet blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. oktober 2017 og sendes nu til godkendelse i kommunalbestyrelserne og Regionsrådet.
Resumé af forløbsprogrammet
I det reviderede forløbsprogram er den væsentligste organisatoriske ændring i forhold til den hidtidige udgave, at den specialiserede rehabilitering af borgere med KOL flyttes fra hospitaler til kommuner. I den reviderede udgave lægges der mere vægt på det tværsektorielle samarbejde, og de konkrete overvejelser, aktører skal gøre sig, når borgere krydser sektorgrænser. Desuden gør den reviderede udgave af forløbsprogrammet op med det tidligere forsøg på at organisere indsatser i de forskellige sektorer baseret udelukkende på en faglig klassificering af sygdommen. Indsatser stratificeres i stedet med udgangspunkt i borgerens samlede situation. Forløbsprogrammet inkluderer indsatser omkring tidlig opsporing, løbende risikovurdering, ernæring og palliation, og har et stærkere fokus på implementeringsopgaven. Endvidere udgør forløbsprogrammet også et vigtigt fundament for blandt andet arbejdet med hjemmemonitorering til borgere med KOL.
Forventningen er, at forløbsprogrammet kan være endeligt godkendt inden nytår eller primo 2018. Implementeringen vil herefter ske frem til den 1. maj 2018. Der er fortsat udeståender i forløbsprogrammet, inden revisionen er fuldstændig tilendebragt. Telemedicinsk hjemmemonitorering skal indarbejdes i programmet, når såvel de sundhedsfaglige indsatser som organisering er godkendt af den regionale Sundhedsstyregruppe. Der skal også fastlægges en fælles fremadrettet strategi for monitorering af kronikerindsatsen.
Det reviderede forløbsprogram og økonominotatet hertil kan læses i sin helhed i bilagene.
Administrationens bemærkninger til programmet
Administrationen finder overordnet, at programmet efter revisionen fremstår sammenhængende, og at ansvarsplaceringen er blevet tydelig. Det vurderes positivt, at programmet efter den seneste revision lægger op til, at både hospitaler og kommune bidrager til en udvidet forløbskoordination til borgere med behov for særlig støtte, så sammenhængen i sektorovergangen for sårbare borgere understøttes bedst muligt.
Det er også positivt, at afsnittet om diagnostik og tidlig opsporing er udvidet og nu giver tydelige anbefalinger for den tværsektorielle indsats på området. Målgruppen for rehabilitering er udvidet til at omfatte alle borgere diagnosticeret med KOL. Dvs. at også borgere med KOL i let grad er omfattet. Det bliver i den forbindelse endnu mere centralt for kommunerne fortsat at sikre en supplerende psykosocial vurdering af borgerens rehabiliteringsbehov, så tilbuddene afpasses individuelt efter den enkeltes behov. Endelig finder administrationen det positivt, at der lægges vægt på, at alle sundhedsprofessionelle aktører omkring borgeren har et proaktivt fokus på borgerens livsstil og på at henvise borgere til kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud ved behov.
Notatet om de økonomiske konsekvenser for kommunerne af den ændrede stratificering er behæftet med stor usikkerhed. På den ene side er der en potentiel kommunal besparelse ved, at KOL-rehabilitering overgår fra specialiseret genoptræning i hospitalsregi til almen genoptræning i kommunalt regi. På den anden side er det svært at forudsige, hvor stor stigningen vil være i antallet af borgere, der takker ja til KOL-rehabilitering, når tilbuddene afvikles tættere på borgerens bopæl. Skanderborg Kommunes erfaringer fra fase 2 hjerterehabilitering i 2017 viser, at antallet af borgere, der takker ja til et tilbud vokser, når tilbuddet findes lokalt.
Den regionale Sundhedsstyregruppe godkendte den 6. september 2017, at der nedsættes en midlertidig faglig arbejdsgruppe, som blandt andet skal følge den økonomiske udvikling i forhold til de ændringer, som det reviderede forløbsprogram medfører.
Sundhedsaftalen 2015-2018 foreskriver, at forløbsprogrammet for borgere med KOL revideres i aftaleperioden.
Flytningen af dele af rehabiliteringsopgaven fra hospitalerne til kommunerne skal gøre det lettere for borgerne i målgruppen at tage imod et tilbud om rehabilitering, fordi det flyttes tættere på den enkelte. Nærhed og dermed større tilgængelighed er vigtige forudsætninger for, at flere borgere kan deltage i, og dermed få gavn af, rehabiliteringstilbuddene. Samtidig forventes det, at flere borgere gennemfører forløbene med bedre mestringsevne og indsigt i egen sygdom til følge. Det reviderede forløbsprogram forventes derfor at bidrage med positive konsekvenser for sundheden i Skanderborg Kommune.
Beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Lars Vodsgaard, Charlotte Abildgaard Paulsen og Jens Anker Hansen
Byrådet vedtog,
Økonomiudvalget, 23. november 2017, pkt. 287:
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra beskæftigelses- og sundhedschefen.
Kultur- og Sundhedsudvalget, 9. november 2017, pkt. 105:
Kultur- og Sundhedsudvalget vedtog at tiltræde indstillingen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 01.02.05-P16-58673-14
Miljø- og Planudvalget besluttede på mødet den 26. april 2017 at sætte planlægningen for et blandet boligområde i Anebjerg i gang. Byrådet besluttede på mødet den 6. september 2017 at sende lokalplanforslag 1092 for et blandet boligområde i Anebjerg i fire ugers offentlig høring. Med dette punkt skal Byrådet tage stilling til lokalplanens endelige vedtagelse.
Link til Google Maps: https://www.google.dk/maps/@56.0449216,9.9912782,15z
Lokalplanområdet er på 27,5 ha og er i dag landbrugsareal med to gårde inden for lokalplanens afgrænsning. For en tredjedel på 9,2 ha udarbejdes der en almindelig, byggeretsgivende lokalplan, der giver plads til 60-70 boliger. Grundene inden for lokalplanområdet er en blanding af åben-lav (grunde ml. 800 og 1.100 m2), åben tæt-lav (grunde ml. 500 og 700 m2) og tæt-lav (to storparceller til rækkehusbebyggelse - grundstørrelser ikke fastlagt).
Lokalplanlægningen følger principperne i den af Byrådet vedtagne 'Kvalitetsmanual for Anebjerg'. Heri ligger bl.a., at området får en kvalitet og attraktivitet, som de allerede udviklede dele af det nye byområde. Der er arbejdet særligt med landskab, grundvandsbeskyttelse og klimasikring og med at indrette området, så der skabes en synergi mellem disse hensyn og de nye beboeres muligheder for adgang og udnyttelse af den omkringliggende natur.
Stitunnel under Virringvej
Lokalplanen giver mulighed for at etablere en stiunderføring under Virringvej med tilhørende tilslutningsanlæg, så områdets infrastruktur kan kobles op på de omkringliggende stisystemer, skole, handelsområder og boligområder, uden at Virringvej udgør en barriere. Udgifter til etablering heraf skal afholdes af de involverede grundejere efter normal praksis, og fordelingen af udgifter skal ske jf. tinglyst fordelingsnøgle. Som en del af aftalen står Skanderborg Kommune i forskud med udgifterne hertil, indtil de øvrige delområder byggemodnes - se under økonomi.
Lokalplanen vedlægges som bilag.
Forhold til kommuneplanen
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 16 og er omfattet af ramme 13.B.10. Befolkningsprognosen tager højde for udbygning af lokalplanområdet med 255 nye boliger. Dette tal er indarbejdet i kapacitetsanalysen for Stilling skoledistrikt, som viser, at der er kapacitet til 255 nye boliger på såvel Stilling Skole samt i de omkringliggende daginstitutioner jf. bilag 2, notat om kapacitet fra Fagsekretariatet Børn og Unge. Lokalplan 1092 giver i første omgang mulighed for udbygning med 60-70 boliger.
Høringssvar
Der er indkommet seks høringssvar. Høringssvarene og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt som bilag.
Høringssvarene vedrører bl.a. placering af natursti, bestemmelser om klimavand, trafikforhold, eksisterende beplantning nord for Virringvej samt placering af tæt-lav bebyggelse i lokalplanområdet.
Byrådet har på mødet den 26. april 2017 godkendt at stå i forskud med omkostninger til anlæg af vejbro for stiunderføring under Virringvej/Ægirsvej. Den forventede anlægsudgift er på 4,5 mio. kr. Omkostninger til evt. arealerhvervelse nord for Virringvej er indeholdt i anlægssummen. Omkostninger fordeles på grundejerne efter tinglyst fordelingsnøgle, og det hvilende bidrag forfalder til betaling til kommunen, når den byggeretsgivende lokalplan for det enkelte område endeligt vedtages.
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Lars Vodsgaard, Charlotte Abildgaard Paulsen og Jens Anker Hansen
Byrådet vedtog,
Økonomiudvalget, 23. november 2017, pkt. 288:
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.
Miljø- og Planudvalget, 7. november 2017, pkt. 210:
Miljø- og Planudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 01.02.05-P16-65045-14
Byråds- og Direktionssekretariatet har anmodet om igangsætning af planlægning for et erhvervsområde, Glentevænget i Herskind. Miljø- og Planudvalget besluttede den 4. april 2017 at sætte planlægningen i gang. Byrådet besluttede den 28. juni 2017 at sende forslag til lokalplan og miljørapport i høring. Høringsfristen er nu udløbet, og da der er kommet væsentlige indsigelser, anmodes Byrådet om at tage stilling til de indkomne høringssvar og til endelig vedtagelse af planen.
Projektområdet/baggrund
Området ligger i den østlige del af Herskind, syd for Langelinie, øst for Engvej og nord for Glentevænget. Området er ubebygget. Arealet er udstykket og byggemodnet som 3 parceller på 4-5.000 m² i overensstemmelse med hidtidige lokalplan nr. 4.BE2-01. Området ligger i byzone og udgør et areal på ca. 13.000 m².
Baggrunden for lokalplanen er et ønske om at muliggøre udstykning og indretning af parcelhuse i sammenhæng med lettere erhverv, med samme type boligbebyggelse som i de eksisterende boligområder i Herskind.
Høringssvar
Der er indkommet to høringssvar. Høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.
På baggrund af høringssvarene foreslås, at den fastlagte støjbyggelinje på 38 meter i lokalplanen reduceres til 20 meter ligesom i det gamle parcelhuskvarter på Fuglevænget vest for Glentevænget og Blomsterparken (lokalplan 1067) nord for Glentevænget.
Derudover rettes henvisning til støjbyggelinje i §5.2 til §10.2 i stedet for §10.1.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 23. november 2017:
Miljø– og Planudvalget besluttede "...at der i stedet for støjvold undersøges om hastighedsbegrænsningen kan nedsættes til 50 km/t langs hele lokalplanområdet. Dette undersøges inden Økonomiudvalgets behandling."
Administrationen har undersøgt andre muligheder for reduktion inden for lokalplanområdet end etablering af en støjvold. I forbindelse med udstykningen på nordsiden af Langelinie (Blomsterparken) er det aftalt, at udstykkeren heraf skal betale etableringen af en bygrænsehelle på Langelinie samtidig med en flytning af byzone-tavlen og derved hastighed på 50 km/t. I den forbindelse har administrationen søgt politiet om at flytte bygrænsehellen mod øst frem til den østlige afgrænsning af lokalplan nr. 1119.
Administrationen har fået udført en overslagsberegning på støjen:
På baggrund heraf anbefaler administrationen følgende:
Administrationen her endvidere set på vejbyggelinjen langs Langelinie og behovet for at opretholde denne i sit fulde omfang. Administrationen har her vurderet, at vejbyggelinjen kan reduceres fra 20 meter til 17,5 meter fra vejmidten.
De ovennævnte ændringer vil give anledning til, at redegørelsen, bestemmelserne og kortbilag 2 skal rettes efter de nye tiltag.
Supplerende indstilling til Økonomiudvalget den 23. november 2017:
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
Sagen fremsendes til Byrådet.
Indstilling til Miljø- og Planudvalget den 3. oktober 2017:
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Lars Vodsgaard, Charlotte Abildgaard Paulsen og Jens Anker Hansen
Byrådet vedtog,
Økonomiudvalget, 23. november 2017, pkt. 290:
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Miljø- og Planudvalget.
Miljø- og Planudvalget, 3. oktober 2017, pkt. 191:
Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 13.06.03-G00-1-17
Vejdirektoratet har behov for at erhverve jord af Skanderborg Kommune til etablering af regnvandsbassiner i forbindelse med udvidelsen af E45.
Den 10. oktober 2017 blev der afholdt åstedsforretning vedrørende udvidelsen af E45. I den forbindelse erhverver Vejdirektoratet følgende arealer fra Skanderborg Kommune:
Matr. nr. og ejerlav | Adresse | Anvendelse | Areal i m2 | Tilbudt erstatning / købesum | Anslået pris pr. m2 |
62a, Vrold, Skanderborg Jorder | Mossøvej 3 | Rekreativt område med §3-vandhul. Bassin vil blive lagt mellem Mossøvej og søen. | 3.780 | 31.095 kr. + 131 kr. i skattekompensation | 8,23 kr. |
55d, Skanderborg Markjorder | Ryhavegårdsvej 45, 8660 Skanderborg | Udlagt til offentlige formål. Der forefindes en motorcrossbane eller lignende på arealet, der vil blive delvist nedlagt. Denne vil ikke blive retableret af Vejdirektoratet. | 3.490 | 36.115 kr. | 10,34 kr. |
55a, Stilling, Skanderborg Jorder | Teglgraven 4, 8660 Skanderborg | Rekreativt område der anvendes af bl.a. spejdere, til hundetræning mv. | 2.790 | 22.320 kr. | 8 kr. |
2h, Ladegard, Skanderborg Jorder | Sletten 1A, 8660 Skanderborg | Rekreativt område sammenhængende med Teglgraven. | 200 | 1.200 kr. | 6 kr. |
10rø og 13s, Hørning By, Hørning | Vester Allé 20, 8362 Hørning | Fredskov beliggende ved Elgårdsmindelunden, Hørning. Udvidelse af eksisterende bassin. Lang, smal bræmme langs E45. | 5.320 | 42.560 kr. | 8 kr. |
De tilbudte erstatninger indbefatter alle ulempetillæg bortset fra ulempe grundet den nærmere placering af den udvidede motorvej. Der tilbydes således ikke erstatning for fjernet beplantning, retablering af denne andetsteds eller retablering af det ødelagte rekreative anlæg, eksempelvis motorcrossbanen. Sidstnævnte vurderes ikke at være et omkostningstungt anlæg.
De tilbudte erstatninger kan ses i forhold til, at kommunen normalt betaler landbrugsjordspris ved køb af tilsvarende arealer. Landbrugsjordsprisen i de berørte områder vurderes at udgøre 17-18 kr. pr. m2.
Såfremt Skanderborg Kommune ikke accepterer de fremsatte tilbud, vil erstatningens størrelse blive fastsat af Taksationskommissionen.
Sekretariatschefen indstiller,
Sagen videresendes til Byrådet.
Fraværende: Lars Vodsgaard, Charlotte Abildgaard Paulsen og Jens Anker Hansen
Byrådet vedtog,
Økonomiudvalget, 23. november 2017, pkt. 299:
Fraværende: Jens Anker Hansen
Økonomiudvalget vedtog at indstille til Byrådet,
Direktionen:
Der blev ved møde i Økonomiudvalget den 23. november 2017 orienteret om, at direktionen tiltræder indstillingen fra sekretariatschefen.
Sagsnr.: 82.02.00-G00-3-17
Butikken Meny beliggende Højvang Centret 4, Skanderborg ønsker at udvide butikken. Derfor ønsker ejeren af Højvang Centret 4, hvor Meny er lejer, at købe et areal beliggende vest for deres nuværende skel.
For at muliggøre en udvidelse af butikken Meny beliggende Højvang Centret 4 i Skanderborg, er der behov for at tilkøbe et areal, der er ejet af Skanderborg Kommune (se bilag). Arealet, der udgør ca. 305 m2, er anlagt som parkeringsareal med 15 parkeringspladser og udgør en del af vejmatriklen 7000m.
Arealet vil med den matrikulære ændring blive del af et detailhandelsområde med en bebyggelsesprocent på 85%, ud fra hvilken forudsætning arealet er blevet vurderet.
En anvendelse af arealet forudsætter, at der opføres en støttemur mod vejen ved Højvang Centret. Denne støttemur vil blive opført af køber. Herudover afholder køber alle omkostninger til den matrikulære berigtigelse.
Arealet er blevet vurderet af 3 mæglere (grundet stor divergens mellem de to første mæglere) til hhv. 300 kr.; 2.500 kr. samt 2.500 kr. pr. m2 ekskl. moms. Det foreslås, at prisen fastsættes til 2.500 kr. pr. m2 ekskl. moms.
Det ønskede areal strækker sig langs ejendommens vestlige skel. Da arealet sælges til matrikulær sammenlægning og ikke selvstændigt kan bebygges, kan arealet sælges uden forudgående offentligt udbud.
Et salg af arealet vil medføre et behov for anlæg af erstatningsparkeringspladser et andet sted i området. Herunder skal der findes en alternativ placering til 3 affaldssorteringscontainere, der i dag er placeret på arealet. Parkeringspladser og affaldscontainere foreslås placeret på Højvang Centret 5, der er en ubebygget grund ejet af Skanderborg Kommune. Pengene fra salget foreslås anvendt til at genindrette eksisterende parkeringsplads, etablere nye parkeringspladser, genplacering af affaldscontainere samt sikring af brandvej til Skanderborg Gymnasium og Niels Ebbesen Skolen. Arbejdet vil kunne udføres i forbindelse med realiseringen af Helhedsplanen for Campus.
Sekretariatschefen og teknisk chef indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Lars Vodsgaard, Charlotte Abildgaard Paulsen og Jens Anker Hansen
Byrådet vedtog,
Økonomiudvalget, 23. november 2017, pkt. 296:
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra sekretariatschefen og teknisk chef.
Direktionen, 15. november 2017, pkt. 243:
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra sekretariatschefen og teknisk chef.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.