Menu
Referat
Dato: |
27-01-2016 17:00:00 |
|
Udvalg: |
Byrådet |
|
Sted: |
Kulturhuset, Skanderborg |
|
PDF: |
Åbn alle
Luk alle
-
1 Godkendelse af dagsordenen
Sagsnr.: 15/36396
Fraværende: Jens GrønlundDagsordenen blev godkendt. -
2 Budgetprocedure for Budget 2017 - 2020
Sagsnr.: 15/57783
Med denne sag fastlægges den politiske proces og tidsplan for budgetlægningen for 2017 - 2020. Der rettes desuden et blik på den samlede økonomistyring i form af budgetopfølgninger i 2016 samt regnskabet for 2015.BudgetprocessenBudgetprocessen er i år tilrettelagt med særligt fokus på dels en styrket dialog med borgere og interessegrupper og dels et styrket fokus på effektiviseringsprojekter på baggrund af omprioriteringsbidraget til Staten.På Byrådets temamøde i april måned samles der op på de effektiviseringsprojekter, der er sat analyser i gang på gennem budgetaftale for 2016. Formålet med temamødet er at finde nye emner for effektiviseringer og drøfte, hvor langt man kan komme via strukturændringer.Udvalgene udarbejder i løbet af foråret forslag til forandringer på både drift og anlæg, og disse overleveres til Byrådet på et budgetstatusmøde i juni måned.Der lægges op til, at der udarbejdes et administrativt katalog over mulige besparelser, effektiviseringer og strukturtilpasninger. Der tilrettelægges i juni en særlig dialog med Den brede Borgerrepræsentation om forudsætningerne for budgetlægningen og om handlekataloget. Sigtet er at engagere repræsentanter i bestyrelser, råd og nævn i en tidlig dialog om de konkrete budgetudfordringer, som Byrådet står over for at skulle løse. Dialogen tilrettelægges i samarbejde med udvalgs- og gruppeformænd. Herudover afholdes et offentligt informationsmøde omkring forudsætningerne for budgetlægningen, og der gives mulighed for, at borgere og interessegrupper kan kommentere årets handlekatalog via kommunens hjemmeside.I august holdes som vanligt et budgetseminar, hvor der samles op på bundlinjen i budgettet.Den samlede proces- og tidsplan er beskrevet i bilag 1 til denne sag, og der er i bilaget også et link til en kort film, der beskriver budgetprocessen. Den økonomiske politik er vedlagt som bilag 2.Der er to ændringer i Byrådets mødekalender 2016, som følge af denne budgetprocedure:- Budgetstatusmødet flyttes fra 16. juni til 22. juni kl. 12.00-16.30. Herved ligger budgetstatusmødet umiddelbart før byrådsmødet i juni. Mødet flyttes, fordi der er Folkemøde på Bornholm 16. juni 2016
- Der foreslås desuden afholdt et informationsmøde for borgere og interessegrupper 29. august 2016.
Budgetopfølgninger i 2016Der udarbejdes tre samlede budgetopfølgninger til politisk behandling i 2016. Disse udarbejdes ligesom sidste år pr. ultimo januar, april og august måned. Det vil sige, at budgetopfølgningerne kommer til politisk behandling i marts, juni og oktober måned. I den første budgetopfølgning er der primært fokus på eventuelt ændrede budgetforudsætninger. I den anden og tredje budgetopfølgning fokuseres på eventuelle afvigelser og en prognose for, om drifts- og anlægsrammen holdes. Det er resultatet af anden budgetopfølgning, der anvendes som prognose for årsforbruget i halvårsregnskabet.Der følges også op på forandringerne fra budgetforliget i de tre budgetopfølgninger. Ved første budgetopfølgning vil der både være en slutstatus på forandringerne i 2015 samt en startstatus på forandringerne for 2016..Regnskab for 2015Regnskabet for 2015 behandles i Byrådet i marts måned..Det samlede årshjul for økonomistyring i Skanderborg Kommune er vedlagt som bilag 3 til sagen.Det vurderes, at der ikke er væsentlige sundhedsmæssige konsekvenser.Økonomichefen indstiller,- at procedure og tidsplan for budgetlægning 2017 -2020 godkendes
- at budgettemamødet 16. juni 2016 flyttes til 22. juni 2016 kl. 12.00–16.30
- at der holdes et informationsmøde for borgere og interessegrupper 29. august 2016 kl. 19.00.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Direktionen indarbejdede mindre ændringer i forslaget.Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra økonomichefen.Sagen fremsendes til behandling i Økonomiudvalg og Byrådet.Fraværende: Jens SønderskovØkonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra økonomichefen.Fraværende: Jens GrønlundByrådet vedtog,- at godkende procedure og tidsplan for budgetlægning 2017 -2020
- at budgettemamødet 16. juni 2016 søges flyttet, idet det dog fastholdes, at mødet tilrettelægges med mødestart tidligst kl. 15.30
- at der holdes et informationsmøde for borgere og interessegrupper 29. august 2016 kl. 19.00.
-
3 Igangsætning af effektiviseringer i Entreprenørafdelingen
Sagsnr.: 15/17331
Økonomiudvalget behandlede 18. november 2015 (punkt 232) procesplaner for en række effektiviseringsmuligheder, beskrevet i Budgetaftale 2016-2019.Entreprenørafdelingen har gennemført dialog med de berørte parter og ønsker at igangsætte effektiviseringerne.Økonomiudvalget bedes derfor godkende forslag om effektiviseringer i Entreprenørafdelingen. Sagen videresendes til Byrådet.Af budgetaftale 2016-2019 fremgår det, at en række effektiviseringsmuligheder skal kvalificeres yderligere. I handlekataloget, som blev forelagt Byrådet op til budgetforhandlingen, fremgår forslag om, at Entreprenørafdelingen skal effektivisere med 2,5 % årligt med følgende beløb:2016201720182019801.0001.583.0002.345.0003.087.000Det foreslås, at denne effektivisering udmøntes. Effektiviseringen opnås blandt andet ved at anvende ny teknologi, smartere arbejdsgange samt mere enkel og smallere organisering.Forslaget til effektiviseringer har været drøftet med følgende inddragelse:- Drøftelse i Entreprenørafdelingens MED-udvalg
- Løbende dialoger med fællesmøder for hele Entreprenørafdelingen
- Dialog med de faglige organisationer på området.
Der opleves at være forståelse for nødvendigheden af at gennemføre effektiviseringerne. Der er et ønske om at vise, at Entreprenørafdelingen kan levere ydelser i samme kvalitet og prisniveau som andre leverandører. Der har været en god og konstruktiv dialog omkring, hvordan forslaget kan gennemføres.Forslaget har ikke væsentlige sundhedsmæssige konsekvenser.Teknisk chef indstiller,- at de beskrevne effektiviseringer i Entreprenørafdelingen gennemføres.
Sagen fremsendes til Byrådet.Fraværende: Jens SønderskovØkonomiudvalget vedtog at indstille til Byrådet,- at de beskrevne effektiviseringer i Entreprenørafdelingen gennemføres
- at de budgetmæssige konsekvenser af effektiviseringen medtages ved den kommende budgetopfølgning
- at Entreprenørafdelingen med denne effektivisering som udgangspunkt vil have opfyldt eventuelt kommende generelle effektiviseringskrav op til 2,5 % i perioden 2016 - 2019, og dermed sikres arbejdsro til implementeringen i samme periode.
Ved møde i Økonomiudvalget den 20. januar 2016 blev der efterspurgt supplerende information om, hvordan Entreprenørafdelingen vil opnå den forudsatte effektivisering.På den baggrund gives her en oversigt over effektiviseringsindsatsen i Entreprenørafdelingen:Der arbejdes med effektivisering i 3 overordnede spor:1. Ny teknologi
Højere effektivitet gennem øget mekanisering, nye arbejdsmetoder og gennemtænkte anlægsprojekter2. Smartere arbejdsgange
Gennem bedre planlægning, reduceret spildtid samt bedre brug af digital kommunikation til opgavestyring og dokumentation3. Mere enkel og smal organisation
Her tænkes især på en slankere administration og ledelse, hvilket stiller større krav til markpersonalets planlægning af eget arbejde.Der vil desuden være fokus på at reducere omkostningerne gennem bedre styring. Det gælder f.eks. udgifter til:1. Håndredskaber og værktøj (gennem bedre lagerstyring)2. Bygningsdrift – herunder energiudgifter3. Renovation (bedre affaldssortering)4. Reparation af maskiner (modernisering af maskinpark og insourcing af værkstedsopgaver).Der henvises endvidere til den procesplan for effektiviseringer i Entreprenørafdelingen, som Økonomiudvalget godkendte på mødet den 18. november 2015.Fraværende: Jens GrønlundByrådet vedtog,- at de beskrevne effektiviseringer i Entreprenørafdelingen gennemføres
- at de budgetmæssige konsekvenser af effektiviseringen medtages ved den kommende budgetopfølgning
- at Entreprenørafdelingen med denne effektivisering som udgangspunkt vil have opfyldt eventuelt kommende generelle effektiviseringskrav op til 2,5 % i perioden 2016 - 2019, og dermed sikres arbejdsro til implementeringen i samme periode.
-
4 Viborg Kommunes ansøgning om medlemskab i Business Region Aarhus
Sagsnr.: 16/869
Viborg Kommunes ansøgning om optagelse i Business Region Aarhus fremsendes hermed til orientering og drøftelse.Viborg Byråd har den 16. december 2015 søgt om at blive en del af Business Region Aarhus (ansøgning er vedlagt i bilag).Ansøgningen fremsendes til orientering og drøftelse i de 11 byråd i Business Region Aarhus i januar 2016.Formandskabet for Business Region Aarhus er inviteret til at orientere Viborg Byråd om strategi og initiativer i Business Region Aarhus på et temamøde den 4. januar 2015.Herefter behandles ansøgningen endeligt i den politiske styregruppe for Business Region Aarhus den 24. februar 2016.Business regioner – en stadfæstet enhedBusiness regioner er ved at blive en stadfæstet enhed i Danmark. Ifølge KL er 8 ud af 10 danske kommuner en del af en business region. Samarbejdet i de enkelte business regions er forskelligt, men et gennemgående fællestræk er en målsætning om at tiltrække vækst og arbejdspladser. Den stigende urbanisering og deraf øgede konkurrence mellem byerne i et internationalt perspektiv forklarer delvist denne udvikling.I Region Midtjylland er der to business regioner: Business Region Aarhus og Business Region MidtVest, der blev annonceret i november 2015.Viborg Kommune er på nuværende tidspunkt den eneste kommune i Region Midtjylland, der ikke er en del af en business region.Business Region Aarhus består aktuelt af Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner. Det svarer til en befolkning på 860.000 indbyggere. Viborg Kommune har ca. 95.000 indbyggere.Business Region Aarhus definerer sig som et politisk interessefællesskab om vækst og udvikling. Business Region Aarhus er også en byregion, der udnytter de enkelte byer og områders styrker, så de komplementerer hinanden. Vi taler om at ’låne størrelse’, fordi den enkelte by i byregionen får flere arbejdspladser og en større arbejdsstyrke end, hvad vi så for byerne af den størrelse der er i Østjylland for blot 5-10 år siden. Det er bl.a. betinget af arbejdskraftens, varer-og tjenesteydelsers øgede mobilitet – samt af de erhvervsmæssige styrkepositioner.Viborg Kommunes ansøgning om medlemskab af fællesskabet Business Region Aarhus skal ses i lyset af, at kommunerne i Danmark i stigende grad varetager interesser i forhold til byernes fremtidige konkurrenceevne internationalt og nationalt i business regioner. Dertil kommer, at udviklingen af Viborg Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner (investeringer på IKT området, styrket videnmiljø på fødevareområdet og globalt orienterede produktionsvirksomheder) hænger tæt sammen med de erhvervsmæssige styrkepositioner i Business Region Aarhus, hvor IKT, fødevarer, og produktion er i særligt strategisk fokus.Business Region Aarhus står over for mange spændende opgaver i 2016. Det primære fokus på infrastrukturområdet er en udvidelse af Østjyske Motorvej E45 - i første omgang på den mest belastede strækning mellem Skanderborg og Aarhus - og en masterplan for en udvidelse af hele strækningen fra Vejle til Randers. Samtidig arbejdes der med at konkretisere fælles udvikling inden for turisme, produktion, fødevarer, IKT og smarte fællesskaber.Business Region Aarhus har således også en interesse i at samarbejde med Viborg Kommune om fælles interesser og rammevilkår for virksomhederne.Såfremt den politiske styregruppe godkender udvidelsen af Business Region Aarhus med Viborg Kommune, træder udvidelsen i kraft den 24. februar 2016, hvor en samarbejdsaftale underskrives.Borgmesteren indstiller,- at udvidelsen af Business Region Aarhus med Viborg Kommune drøftes.
Sagen fremsendes til Byrådet.Fraværende: Jens SønderskovØkonomiudvalget vedtog at indstille til Byrådet,- at Skanderborg Kommune støtter udvidelsen af Business Region Aarhus med Viborg Kommune.
Fraværende: Jens GrønlundByrådet vedtog,- at Skanderborg Kommune støtter udvidelsen af Business Region Aarhus med Viborg Kommune.
-
5 Udmøntning af Socialpolitikken i strategier
Sagsnr.: 14/8879
Som et led i udmøntningen af Socialpolitikken har Socialudvalget udarbejdet udkast til strategier på ældreområdet, handicapområdet, misbrugsområdet, frivilligt socialt arbejde og socialpsykiatrien. Udkastene har været drøftet på Byrådets temamøde i september 2015, og har efterfølgende været sendt i offentlig høring, med høringsfrist den 16. december 2015.Socialudvalget har på udvalgsmødet den 12. januar 2016 behandlet de indkomne høringssvar og har på baggrund heraf revideret udkastet. Det reviderede udkast er vedlagt dagsordenen.Udkast til strategier er sat på dagsordenen med henblik på endelig vedtagelse. Socialudvalget indstiller i forlængelse heraf, at integrationsområdet forbliver et selvstændigt politikområde, og dermed undtages fra Socialpolitikken. Socialudvalget indstiller endvidere, at Integrationspolitikken, som vedtaget i 2008, revideres i løbet af 2016.Udkast til misbrugsstrategiSocialudvalget vedtog på oktobermødet at anmode administrationen om til udvalgets november- eller decembermøde som en del af udmøntningen af Socialpolitikken, at udarbejde et udkast til en misbrugsstrategi. Udkastet i sin helhed er indarbejdet i den samlede oversigt over Socialpolitikken, der er vedlagt punktet som bilag.Udkastet peger på 3 fokusområder for misbrugsområdet:Fokusområde 1: Et tilbud til alle- Tilbud til alle
- En målrettet indsats
- Inddragelse af familie og det nære netværk
- Mestring af eget liv
- Anvendelse af teknologi
Fokusområde 2: Synlighed og forebyggende indsatser- Synlighed
- Opgør med tabu
- Oplysende og forebyggende indsatser
- En aktiv samarbejdspart
Fokusområde 3: Samarbejde og helhedsorienterede indsatser- Helhedsorienterede og sammenhængende indsatser
- Samarbejde på tværs
Udkast til strategier for handicapområdet, socialpsykiatrien, ældreområdet og frivilligt socialt arbejdeUdkast til strategier for handicapområdet, socialpsykiatrien, ældreområdet og frivilligt socialt arbejde blev præsenteret på Byrådets temamøde 10. september 2015, hvor Byrådet havde mulighed for at komme med umiddelbare input til strategierne. På mødet orienterede formanden for Socialudvalget om, at der under dette punkt administrativt ville blive taget noter til brug for Socialudvalgets politikformulerende arbejde.Den administrative opsamling fra mødet er vedhæftet punktet som bilag.I nedenstående gennemgås inputtene fra drøftelserne i Byrådet overfor en gennemgang af enten, hvordan der i de foreliggende udkast er forsøgt taget højde herfor, eller forslag til ændringer til det eksisterende udkast.Input til strategi for handicapområdetInput fra ByrådetUdkast til strategien/bemærkninger fra administrationenIndstilling”Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at Skanderborg Kommune fortsat er et flagskib på handicapområdet”Af strategiens fokusområde 1 Kvalitet i tilbuddene fremgår følgende:”Vi har og skal fortsat have en stærk profil på handicapområdet.””Vi rummer en høj specialiseret viden inden for handicapområdet. Derfor arbejder vi proaktivt med en videreudvikling af både bolig, aktivitets- og støttetilbud baseret på et solidt fagligt fundament. Vi udbreder kendskabet til nye metoder og erfaringer […]”Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer.”Vi skal være opmærksomme på at udfordre vores tilbud i forhold til effektivisering – også på handicapområdet – er der sagsgange, procedurer, rutiner mv., som kan tilrettelægges og gennemføres mere effektivt?”Det fremgår implicit af Socialpolitikken, at ikke bare handicapområdet, men socialområdet generelt, er underlagt en overordnet økonomisk virkelighed og ramme, som forudsætter løbende fokus på effektiviseringer og nytænkning i opgaveløsningen:”Der er et pres på de offentlige kasser, som nødvendiggør nytænkning.””Gøre os selv – som medarbejdere – en smule overflødige i den enkelte borgers liv. Og det gør vi gerne. Det er faktisk ret fantastisk at være med til at skabe noget, der både tilfredsstiller et behov hos borgerne og et økonomisk behov.”Handicapområdet er på lige fod med andre områder løbende genstand for effektiviseringer, og administrationen har ikke umiddelbart fundet anledning til at operere med særskilte effektiviseringsspor som særlige fokusområder på handicapområdet eller i de øvrige strategier.Det drøftes, hvorvidt effektiviseringer skal indgå som et særskilt fokusområde i handicapstrategien.”Det er vigtigt, at vi løbende følger med i og er opmærksomme på de udfordringer, vores tilbud møder, sådan at vi løbende kan justere og udvikle, så vi sikrer kvaliteten.””Handicapområdet må ikke bare blive opbevaring – der skal være et fokus på kvalitet og udvikling.””Der mangler en del kommune 3.0 – herunder særligt inddragelse af de pårørende - det kunne godt stå stærkere.”Fokusområde 1: Kvalitet i tilbuddene”Vi har kommunale aktivitets- og støttetilbud, som understøtter den enkelte borger til i videst muligt omfang at mestre eget liv og i at deltage i og bidrage til fællesskaber med henblik på at styrke borgerens livskvalitet. Tilbuddene er så vidt muligt fleksible og tilpasset den enkeltes behov, og de har fokus på enten progression eller fastholdelse af funktioner.””Det er os, der er ansvarlige for indholdet og kvaliteten af de kommunale aktivitets- og støttetilbud, men vi udvikler, samskaber og/eller tilpasser tilbuddene i samspil med borgeren selv, pårørende, andre brugere, nære fagprofessionelle, frivillige og andre relevante aktører.”Fokusområde 2: Mulighed for Mestring af eget liv”Vores kommunale indsatser på handicapområdet fremstår meningsgivende og udviklende for borgerne, så borgerne i videst muligt omfang har mulighed for at mestre eget liv samt udvikle og fastholde deres kompetencer.Fokusområde 3: Øget livskvalitet”Vi øger den enkelte borgers mulighed for at indgå i sociale fællesskaber, uanset om borgeren har et fysisk- eller psykisk handicap.””Vi nedbryder således udfordringer og barrierer i forhold til at indgå i sociale sammenhænge og fællesskaber; uanset om der er tale om særlige tilbud eller som en del af fællesskabet i det eksisterende fritids- og kulturliv. […]””Vi initierer et bredt samarbejde på tværs af sektorer og aktører, herunder mellem borgeren selv, fagprofessionelle, pårørende og netværk, foreningsliv, kulturliv, detail- og restaurationsliv. […]””Vi styrker og koordinerer dialogen med både offentlige og private virksomheder for at få øget udbuddet af job og beskæftigelsesmulighederne for borgere med handicap. Det gør vi, fordi alle har noget at bidrage med, og fordi det giver identitet og øget livskvalitet, at være en del af en arbejdsplads.[…]”Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer.”Grundlaget for strategien er særdeles velfunderet. Når strategierne skal virkeliggøres i konkrete handlingsplaner, så skal vi lytte til Handicaprådet mv. Eksempelvis have en forståelse for, at der er oplevet forringelser, da nogle tilbud og grupper har oplevet en konkret tilbagegang som følge af harmoniseringer.””Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det der står i strategierne, kvalitetsstandarder mv.,og så det serviceniveau borgerne møder i hverdagen. At det er en tydelig sammenhæng mellem det kommunen tilbyder og det borgerne oplever. Og her er det centralt - sagt helt kort – så er det vigtigt, at vi kan evaluere og følge op på de politikker, strategier, kvalitetsstandarder mv., som vi formulerer og vedtager.”Begge input forholder sig henholdsvis til den administrative udmøntning, samt den efterfølgende politikkontrol af Socialpolitikken i sin helhed og strategien for handicapområdet.I forhold til Socialudvalgets politikkontrollerende arbejde kan dialog med f.eks. Handicaprådet indgå som en del heraf, ligesom Byrådet kan beslutte, hvorvidt der skal formuleres standarder, der kan være med til at understøtte udmøntningen af strategien for handicapområdet.Socialudvalgets politikkontrol vil blive fastlagt i forbindelse med årsplanlægningen.at udvalget i forbindelse med årsplanlægningen for 2016 på november- og decembermøderne drøfter, hvordan der fremadrettet ønskes opfølgning på strategierne.Input til strategi for socialpsykiatrienInput fra ByrådetUdkast til strategien/bemærkninger fra administrationenIndstilling”Rehabilitering kunne godt stå/fremhæves tydeligere i alle strategierne.””Opgaven kræver også en omstilling af/en ændret fra medarbejderne, der skal gå til indsatsen på en anden måde – med et endnu større fokus på at støtte og hjælpe den enkelte hen imod en større selvhjulpenhed og livskvalitet – dette kan både ske via en støtte og et samarbejde, der foregår ansigt til ansigt og en støtte og et samarbejde, der involverer teknologiske hjælpemidler.”Det fremgår af Socialpolitikken at:”Skanderborg Kommune vil med sin socialpolitik udstede den garanti, at vi vil arbejde for, at flest mulige borgere kan mest muligt selv. Hver dag.””Der er nogen, der - lidt drillende - siger, at vi træner mere, end vi plejer. Og det er helt rigtigt. Vi bruger meget mere tid på at træne borgernes færdigheder. Vi vil nemlig gå forrest og fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv mest muligt og for at bidrage til fællesskabet.”Rehabiliteringstankegangen er dermed en grundlæggende præmis for de udarbejdede udkast til strategier, herunder også for socialpsykiatrien. Det viser sig bl.a. i strategien for socialpsykiatrien:Fokusområde 2: Undgå social stigmatisering og isolation”Vi forebygger og nedbryder social stigmatisering og isolation, fordi borgere med psykiske lidelser skal have mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber på lige fod med andre. Det være sig i privat-, uddannelses-, arbejds- og fritidslivet. Den generelle indsats skal fokusere på enten at fastholde eller få genskabt en tilknytning til uddannelses- eller arbejdslivet og fritidslivet. Indsatsen skal understøtte borgeren i at danne nye relationer, men også værne om borgerens relationer til pårørende og netværk, og - hvis det er muligt - inddrage disse i den samlede indsats.”Fokusområde 4: Støtte og aktivitetstilbud”Vi afsøger potentialet i at anvende teknologi i de enkelte indsatser, herunder både kommunikativt og i behandlingen, dog under forudsætning af, at borgerne reelt kan gøre brug af tilbuddene f.eks. via mobiltelefoner eller lign.”AdministrativtHerudover er der udarbejdet en administrativ strategi på rehabiliteringsområdet, der skal dække alle målgrupper inden for Ældre og Handicaps fagområder.Strategien indgår som en del af den administrative udmøntning af Socialpolitikken.Det drøftes, hvorvidt rehabilitering skal indgå som et særskilt fokusområde i strategierne.”Forebyggelse og tidlig indsats kunne også godt stå tydeligere – hvordan kan vi i videst muligt omfang arbejde for at undgå, at situationen for den enkelte overhovedet begynder at skride eller forværres yderligere.”Fokusområde 1: Passende boligtilbud”Vi har i Skanderborg Kommune en sammenhængende kæde af forskellige boligtilbud, som matcher målgruppens behov og ressourcer, så borgere med psykiske lidelser midlertidigt eller permanent skal have mulighed for at flytte i andet boligtilbud, når den aktuelle boligsituation er en hindring for fremskridt både i forhold til at mestre eget liv og i forhold til at opnå en bedre trivsel. ”Fokusområde 2: Undgå social stigmatisering og isolation”Vi forebygger og nedbryder social stigmatisering og isolation, fordi borgere med psykiske lidelser skal have mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber på lige fod med andre. […]”Vi anser den frivillige sociale indsats som et vigtigt supplement til de kommunalt forankrede indsatser til at undgå socialstigmatisering og isolation, og den kan i nogle tilfælde være indgangsdøren til målgrupper, som ikke i første omgang ønsker at benytte sig af tilbud i kommunalt regi.”Fokusområde 4: Støtte og aktivitetstilbud”Vi styrker den forebyggende indsats ved at udbrede kendskabet til og udviklingen af de forskellige tilbud blandt de aktører, der møder borgerne i hverdagen. Aktivitets- og støttetilbud kan således udvikles og tilbydes i samarbejde med eksterne aktører, hvor det er relevant, herunder også aktører inden for det frivillige sociale arbejde.”Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer.”Det skal på en eller måde tydeliggøres – at målet altid er, at den enkelte skal være mest mulig herre eller styrmand i eget liv.”Fokusområde 3: Fælles mål og koordinering på tværs”Vi fastsætter både slut- og delmål for indsatserne sammen med borgerne og gennem de fælles fastsatte mål, sikrer vi i samarbejde med den enkelte borger et sammenhængende forløb, hvor indsatser koordineres på tværs af aktører, og hvor det løbende bliver vurderet, om indsatserne fører til en progression frem mod del- eller slutmålet, eller om der er behov for yderligere eller andre indsatser.Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer.Input til strategi for ældreområdetInput fra ByrådetUdkast til strategien/bemærkninger fra administrationenIndstilling”Det kunne godt gøres tydeligere, at det er vigtigt, at vi har systemer der ikke bare ”understøtter” – men som gør det lettere og smidigere at løse opgaverne.” (Jf. Spor 1 hvor det hedder ”Vi understøtter den koordinerede indsats ved i videst muligt omfang at arbejde ud fra fælles platforme og samkøre IT systemer for at sikre, at der ikke går relevant information tabt mellem forskellige aktører”)Fokusområde 1: Tydelig, koordineret og helhedsorienteret indsatsEksisterende formulering:”Vi understøtter den koordinerede indsats ved i videst muligt omfang at arbejde ud fra fælles platforme og samkøre IT-systemer for at sikre, at der ikke går relevant information tabt mellem forskellige aktører.”Forslag til ny formulering:”Vi understøtter den koordinerede indsats ved i videst muligt omfang at arbejde ud fra fælles platforme og samkøre IT-systemer. Det gør vi for at sikre, at der ikke går relevant information tabt mellem forskellige aktører og for at sikre en lettere og mere smidig opgaveløsning.”Der tages stilling til, hvorvidt den nye formulering skal erstatte den eksisterende i strategien.”Det er vigtigt, at vores strategier og politikker er formuleret letforståeligt og lettilgængeligt. I det hele taget er det vigtigt med en kommunikation, som borgerne kan forstå, så de kan få den hjælp, støtte, vejledning mv.””Der må gerne være et større brug af billedmedier og film i kommunikationen og informationen til borgerne. Dette er ofte mere forståeligt og tilgængeligt for borgerne.””Det er vigtigt, at borgerne oplever, at der er et menneske i den anden ende, når de kontakter kommunen. Vigtigt at vi er opmærksomme på, hvordan de moderne medier kan støtte denne direkte kommunikation af borgerne.”Fokusområde 4: Digitalisering og tydelig kommunikation”Vores information er let tilgængelig, og formidles både digitalt, eksempelvis via hjemmesider, gennem brochurer eller i det personlige møde.””Vi skriver og taler, så alle kan forstå det, uanset om der er tale om generel information eller i konkret sagsbehandling. En god og åben kommunikation i øjenhøjde er en forudsætning for, at borgerne og deres pårørende kan skabe sig et overblik over egen sag og handlemuligheder.””Vi understøtter borgeres interesse, motivation for og brug af digitale selvbetjeningsløsninger og kommunikationskanaler, både gennem personligt hjælp og ved brugervenlige løsninger.”Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer.Det drøftes endvidere, hvorvidt strategierne generelt er letforståelige og tilgængelige.Input til strategi for Frivilligt Socialt ArbejdeInput fra ByrådetUdkast til strategien/bemærkninger fra administrationenIndstilling”Det er enormt vigtigt at anerkende og rose det frivillige arbejde.”Følgende fremgår af indledningen til strategien for Frivilligt Socialt Arbejde:”Skanderborg Kommune anser frivilligt socialt arbejde som yderst værdifuldt, fordi det fremmer fællesskab og ressourcer - både for de borgere som den frivillige indsats retter sig imod og for de borgere og aktører, som yder den frivillige indsats. Frivilligt socialt arbejde udgør en hjørnesten for sammenhængskraften og fællesskabet i Skanderborg Kommune. Det frivillige sociale arbejde pågår både uafhængigt af og i samspil med de kommunale opgaver og er et udtryk for det sociale ansvar, som aktive medborgere udviser overfor medborgere, som står i en udsat og sårbar situation.”Fokusområde 3: Synlighed og anerkendelse”Vi skaber synlighed omkring de frivillige indsatser. Eks. via kommunens hjemmeside, Facebook, Fællesskabsavis.””Vi værdsætter det frivillige sociale arbejde og anerkender de frivilliges indsats i løbende dialog med de frivillige f.eks. ved afholdelse af Frivilligdagen.”Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer.”Det er vigtigt, at der er en løbende samtale og forventningsafstemning mellem medarbejdere og frivillige, så vi alle kan rumme dette område, som er et område som hele tiden flytter sig og er i vedvarende udvikling.””Vigtigt at snitfladerne mellem de frivillige og medarbejderne er tydelige.””Vi skal undgå, at alt det interessante og meningsfulde ikke tages ud af medarbejdernes arbejde.””Vi skal have fokus på, hvordan vi motiverer de frivillige.””Der skal være fokus på, hvordan vi kommer i kontakt med de frivillige, at denne kontakt er personlig og direkte.””Det er vigtigt, at der er nogle klare etiske spilleregler for samarbejdet og samspillet med frivillige.””De frivillige må ikke blive oplevet som kontrollører, som kommer til at underløbe medarbejderne og den faglige indsats.””Det er vigtigt, at vi er tydelige og direkte over for de frivillige, når de laver ting og tager initiativer – som går imod hensigten og kan virke hindrende for den faglige/kommunale indsats.”Fokusområde 2: Kommunalt samarbejde og partnerskab”Vi er som kommune nysgerrige og åbne overfor fælles indsatser og går proaktivt ind i partnerskaber med aktive medborgere. Det gælder både, når den frivillige indsats ligger i direkte forlængelse af kommunens kerneopgaver, og når den frivillige indsats sker som en forebyggende indsats.””Vores kommunale kerneopgaver og kompetencer er klart definerede, så den fagprofessionelle indsats bliver nem at bygge oven på eller supplere, og vi er i tæt dialog med både borgerne og frivillige, så vi sammen sikrer, at vores indsatser opleves som sammenhængende, komplimentere og helhedsorienterede.”Det foreslås, at ovenstående suppleres med følgende selvstændige passus:”Vi prioriterer samspillet med frivillige i forlængelse af vores kommunale opgaveløsning, og bruger derfor gerne ressourcer lokalt til aktivt både at rekruttere og motivere frivillige til partnerskab.”AdministrativtHerudover er der administrativt ved at blive udarbejdet retningslinjer for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige, omhandlende de tilfælde, hvor den frivillige indsats ligger i direkte forlængelse af den kommunale opgaveløsning. Retningslinjer er en del af den administrative udmøntning af Socialpolitikken.Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer samt, hvorvidt den supplerende passus skal medtages i udkastet til strategien.”Flere frivillige kræver større/mere koordinering. Hvem skal stå for dette? - De frivillige selv eller kommunens medarbejdere?””Tilgængelighed er vigtig for de frivilliges motivation. Tilgængelighed til medarbejdere og systemet er også anerkendelse.””Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke kommer til at omklamre de frivillige.””Vi skal være opmærksomme på, at de frivillige får mulighed for at aflevere deres input og ideer - og på, hvordan vi som kommune tager i mod dette.”Fokusområde 1: Gode rammer”Vi gør det nemt at udføre frivilligt socialt arbejde i Skanderborg Kommune, uanset om det sker uafhængigt af eller i samspil med de kommunale opgaver.””Vi er tilgængelige, og vi stiller informationer til rådighed, som kan være med til at hjælpe og lette den frivillige indsats.””Vi stiller en rådgivende og koordinerende funktion til rådighed. En funktion, der både vejleder, sparer og understøtter udvikling og erfaringsudveksling, og som faciliterer møder, samarbejde og partnerskaber på tværs af aktive medborgere og andre aktører.”[…]Ovenstående foreslås suppleret med følgende selvstændige passus:”Vi indgår løbende i en konstruktiv dialog med frivillige på såvel administrativt som politisk niveau, både når det gælder samarbejde, udvikling og kærlig kritik.”Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer samt, hvorvidt den supplerende passus skal medtages i udkastet til strategien.Ældre- og handicapchefen og beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,- at udkast til en strategi for misbrugsområdet drøftes
- at udkast til strategierne for handicapområdet, socialpsykiatrien, ældreområdet og frivilligt socialt arbejde drøftes på baggrund af inputtene fra Byrådets temamøde
- at eventuelle ændringer/supplementer til de 5 udkast til strategier vedtages
- at udkast til strategier sendes i offentlig høring, og at høringsfristen fastsættes til 16. december 2015.
Socialudvalget vedtog,- at der ikke skal ske ændringer i udkast til strategi for misbrugsområdet forud for høringen
- på baggrund af inputtene fra Byrådet forud for høringen at foretage følgende ændringer i udkastene til strategier for henholdsvis ældreområdet og for frivilligt socialt arbejde:
Strategi for ældreområdetFokusområde 1: Tydelig, koordineret og helhedsorienteret indsatsDen eksisterende formulering:”Vi understøtter den koordinerede indsats ved i videst muligt omfang at arbejde ud fra fælles platforme og samkøre IT-systemer for at sikre, at der ikke går relevant information tabt mellem forskellige aktører.”Erstattes nedenstående:”Vi understøtter den koordinerede indsats ved i videst muligt omfang at arbejde ud fra fælles platforme og samkøre IT-systemer. Det gør vi for at sikre, at der ikke går relevant information tabt mellem forskellige aktører og for at sikre, en lettere og mere smidig opgaveløsning.”Strategi for Frivilligt Socialt ArbejdeFokus område 1: Gode RammerSuppleres med følgende passus:”Vi indgår løbende i en konstruktiv dialog med frivillige på såvel administrativt som politisk niveau, både når det gælder samarbejde, udvikling og kærlig kritik.”Fokusområde 2: Kommunalt samarbejde og partnerskabSuppleres med følgende passus:”Vi prioriterer samspillet med frivillige i forlængelse af vores kommunale opgaveløsning, og bruger derfor gerne ressourcer lokalt til aktivt både at rekruttere og motivere frivillige til partnerskab.”- at sende udkast til strategier på handicapområdet, ældreområdet, socialpsykiatrien, frivilligt socialt arbejde, misbrugsområdet i offentlig høring med høringsfrist den 16. december 2015
- at høringssvarene behandles på Udvalgets januarmøde
Som et led af udmøntningen af Socialpolitikken i strategier, så har udkast til strategier for:- Ældreområdet
- Handicapområdet
- Socialpsykiatrien
- Frivilligt socialt arbejde
- Misbrugsområdet
været i officiel høring med høringsfrist den 16. december 2015. Der er indkommet følgende høringssvar fra henholdsvis Seniorrådet, Handicaprådet og Frivilligfølgegruppen.Seniorrådet”Seniorrådet vil spændt følge, hvordan de opstillede strategier senere vil blive omsat til konkrete indsatser på området.Seniorrådet er overordnet set tilfreds med strategierne, men har dog følgende kommentarer:- Prosaen i strategierne kan virke ulæsbar for den enkelte borger. Man bør således overveje at formulere strategierne mere kort og konkret for at gøre dem lettere at gå til for borgerne.
- I forhold til den beskrevne indsats omkring rehabiliteringen, så kan man med fordel tilføje at denne indsats har til formål at forbedre livsindholdet for borgerne.
- Seniorrådet er meget enige i vigtigheden af at forebygge og afhjælpe ensomhed, som det bliver nævnt i Strategierne. For at kunne styrke denne indsats mener Seniorrådet, at det er vigtigt at bibeholde den indsats i forhold til ensomme ældre, som indtil medio 2016 er i gang som en del af ældremilliarden for 2015. Hvis denne indsats ikke forsættes efter at puljemidlerne er indgået i kommunens bloktilskud, så mener Seniorrådet at dette vil være et stort tab for Skanderborg Kommune.”
Handicaprådet”Handicaprådet har læst og drøftet udkast til strategier under Socialpolitikken.Rådet er ikke uenig i de opstillede strategier, men vil følge hvordan de udmøntes i praksis, altså: Hvad kommer der til at stå i handleplanerne, og hvilke kontraktmål vil blive opstillet over for de enkelte kontraktholdere og aftaleholdere, idet det jo er den praktiske implementering af strategierne, som den enkelte borger kommer til at møde i sin hverdag.”Frivillig Følgegruppen”I nedenstående forholder vi os kun til de dele af udkastet som vedr. det frivillige sociale arbejde: side 3, 5, 22 og 23.Det grundlæggende indhold i oplægget er for så vidt, som vi kunne forvente. Men skriv i et ligefremt, enkelt, letforståeligt sprog uden følelsesfulde udsagn som: Vi holder af hverdagen, direktør i eget liv, kærlig kritik mv. I det hele taget er der meget ”tomgangsskriveri” i oplægget. Formuleringen "…direktør i eget liv" kan vi ikke se som et formål for det frivillige sociale arbejde. Vi synes snarere formålet kan være fx "at give alle borgere mulighed for at være en del af det fælles lokalsamfund” eller ”at borgeren bliver så selvhjulpen og kompetent som muligt og at den frivillige indsats er hjælp til selvhjælp”. Hvad mener man med ”kærlig kritik”? Kritik i et samarbejde skal vel være konstruktiv, saglig og ordentlig. Og hvad med det almindelige ord ”foregår”, hvorfor skal det erstattes af det djøfiserede ”pågår”.I det indledende afsnit s. 22 skrives ”til gavn for de frivillige”. Det at være frivillig skulle gerne være til gavn og også gerne til glæde for de, der nyder godt af den frivillige indsats og til glæde for de frivillige.Fokusområdernes indhold finder vi i orden, dog virker beskrivelserne mere som konstateringer end som dynamiske strategispor, hvor der skal være rum for udvikling og forandring.Overskriften ”Nemt at være frivillig” virker letkøbt. Det vil/kan ikke altid være nemt, men kommunen kan medvirke til, at der er gode rammer og nem tilgang til at være frivillig.Vores ønske er, at planen bliver omformuleret, så udsagnene åbnes for udvikling : ”vi vil være tilgængelige…”, ”vi vil løbende indgå…” osv.Selvom vi i øjeblikket har et meget fint samarbejde med "kommunen" er det jo ikke lige godt alle vegne og til alle tider. Jf. de (andet sted) refererede interviews. Der er vel plads for forbedringer? Det kunne jo være at en frivillige kendte et middel eller en metode, der kan fremme processen frem mod målet. Det vil stimulere entusiasmen blandt os, således at vi fortsat vil have lyst til at komme med konstruktive forslag.I beskrivelsen af samarbejdet i Fokusområde 2 bør der også angives, at der i frivilligt regi også kan foregå aktiviteter, som ikke er en forlængelse af eller overbygning på de kommunale forpligtelser, men et selvstændigt tiltag til gavn for borgeren.Repræsentanter for Følgegruppen vil gerne stå til rådighed i forbindelse med en dialog om indholdet og formuleringen i strategiudkastet.”Administrationens bemærkningerFor så vidt angår Seniorrådets bemærkning om vigtigheden i at forebygge og afhjælpe ensomhed, så vil ny lov om forebyggende hjemmebesøg af 21. december 2015 med ikrafttrædelse den 1. januar 2016 til dels imødekomme ældre borgere med denne type udfordringer. I § 79a stk. 3 står der: ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65 år til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og som bor i kommunen.” (kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176786 )For så vidt angår Seniorrådets og Frivilligfølgegruppens overordnede bemærkninger om de sproglige formuleringer, så finder administrationen ikke, at disse giver anledning til ændringer i strategierne.Fokusområderne er alle struktureret med overskrifter, samt sætninger formuleret direkte og i ”vi” form, som tydeliggør i enkelte sætninger, hvad det er for indsatser kommunen agter at prioritere i de kommende år, og hvilken rolle eller tilgang kommunen agter at tilstræbe i forbindelse hermed. Dermed skal fokusområderne også forstås ud fra, at det er områder, der i den kommende tid skal arbejdes på at udvikle og videreudvikle, og dermed ikke nødvendigvis en beskrivelse af, hvordan det ser ud lige nu. Der er dermed lagt op til, at udviklingen heraf skal foregå i løbende dialog mellem kommunen og de frivillige aktører.Administrationen skal endvidere bemærke, at strategierne er forsøgt formuleret på en sådan måde, at disse ligger i umiddelbar forlængelse af formuleringerne i visionen og principperne i Socialpolitikken, som vedtaget af Byrådet.I forhold til Frivilligfølgegruppens bemærkning om, at der også sker frivilligt arbejde, som ikke sker i forlængelse af kommunale opgaver, så anerkendes dette i den indledende tekst. Fokusområde 2 omhandler således alene de frivillige opgaver, der sker i tilknytning til kommunale opgaver.For så vidt angår Frivilligfølgegruppens konkrete forslag til ændringer, så foreslår administrationen følgende ændringer:SideEksisterende tekstForslag til revideret tekstSide 22, første spalteI Skanderborg Kommune skal frivilligt socialt arbejde skabe ligeværdige fællesskaber, der både er til gavn for de frivillige og de, der modtager en frivillig indsats.I Skanderborg Kommune skal frivilligt socialt arbejde skabe ligeværdige fællesskaber, der både er til gavn for modtagerne af den frivillige indsats, og til glæde for de frivillige, der yder indsatsen.Sidste sætning, første spalte side 22”…Målet er, at indsatserne skal understøtte den enkelte i at blive direktør i eget liv.””Målet er, at indsatserne skal understøtte den enkelte i at blive så selvhjulpen og kompetent som muligt og, at den frivillige indsats er hjælp til selvhjælp.”Side 22 – Fokusområde 1”Kærlig kritik””Konstruktiv kritik”Ældre- og handicapchefen og beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,- at udkast til strategier godkendes med de i sagsfremstillingen foreslåede ændringer
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Socialudvalget vedtog at indstille,- at udkast til strategier for ældreområdet, handicapområdet, frivilligt socialt arbejde, misbrugsområdet og socialpsykiatrien godkendes med de i sagsfremstillingen foreslåede ændringer.
- at integrationsområdet undtages fra Socialpolitikken og forbliver et selvstændigt politikområde
- at Integrationspolitikken revideres i løbet af 2016.
Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med revideret udkast til strategierne.Fraværende: Jens SønderskovØkonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Socialudvalget.Fraværende: Jens GrønlundByrådet vedtog,- at godkende udkast til strategier for ældreområdet, handicapområdet, frivilligt socialt arbejde, misbrugsområdet og socialpsykiatrien med de i sagsfremstillingen foreslåede ændringer
- at integrationsområdet undtages fra Socialpolitikken og forbliver et selvstændigt politikområde
- at Integrationspolitikken revideres i løbet af 2016.
-
6 Godkendelse af Praksisplan for fysioterapi
Sagsnr.: 14/82479
Praksisplan for Fysioterapi fremsendes til godkendelse.Regionen og kommunerne i regionen skal ifølge overenskomst for praktiserende fysioterapeuter udarbejde en fælles praksisplan for tilrettelæggelsen af den fysioterapeutiske betjening i regionen. Praksisplanen udarbejdes inden for rammerne af overenskomsten, der gælder frem til 1. juni 2018. Planen skal tilgodese en række hensyn:- adgang til fysioterapi (forsyningsforpligtelse)
- fysioterapeutisk kapacitet
- kvalitet i den fysioterapeutiske indsats
- samarbejde og koordination i forhold det samlede sundhedsvæsen.
Der er udarbejdet et forslag til praksisplan for fysioterapi i Region Midtjylland. Praksisplanen indeholder visioner for fysioterapi i praksissektoren samt en række indsatser, der skal arbejdes med i planperioden.Med praksisplanen er det et klart mål, at udgiftsniveauet i forhold til vederlagsfri og almen fysioterapi skal reduceres til samme niveau som landsgennemsnittet. Praksisplanen indeholder derfor en række indsatser i forhold til:- Henvisning: Uddannelse af praktiserende læger.
- Kapacitetsstyring: Det er afgørende for region og kommuner, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Der udstedes derfor ikke nye ydernumre.
- Reduktion af udgifter pr. patient. Dialog med de praktiserende fysioterapeuter.
- Kommuner, region og praksissektor forpligter sig desuden til i fællesskab at understøtte og udvikle det faglige praksisområde.
Planen har tidligere været i høring i de midtjyske kommuner. Et centralt tema i kommunernes høringssvar var behovet for bedre styringsmuligheder og opfølgning i forhold til den vederlagsfrie fysioterapi. Kommunernes ønske skal ses i forhold til, at udgifterne til fysioterapi, herunder især vederlagsfri fysioterapi, har været stigende de seneste år.Blandt ændringerne i praksisplanen som følge af høringen skal følgende fremhæves:- Samarbejdsudvalget for Fysioterapi, som er et samarbejdsorgan på administrativt niveau, får en mere central rolle i forhold til opfølgning, således at der efter behov kan igangsættes yderligere udgiftsdæmpende tiltag end de tiltag, der er nævnt i planen.
- Praksisplanen får en funktionsperiode svarende til overenskomsten, så der kan tages højde for eventuelle ændringer heri med det samme.
- Der er indarbejdet flere tiltag vedr. økonomi og styring.
- Der er indarbejdet et afsnit om ridefysioterapi, således at planen omfatter alle specialer inden for fysioterapeutisk behandling i praksissektoren. De samme fokusområder gælder for ridefysioterapi som for almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi.
Administrationen vurderer, at praksisplanen for fysioterapi vil blive et godt styringsredskab på området og bakker op om planens tiltag.Planen forventes at bidrage til bedre økonomistyring, kvalitetsudvikling og samarbejde på genoptræningsområdet, og at dette vil blive til gavn for borgerne, der modtager fysioterapi.Beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,- at forslag til Praksisplan for Fysioterapi godkendes.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Henrik MüllerKultur- og Sundhedsudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra beskæftigelses- og sundhedschefen.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Jens SønderskovØkonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra beskæftigelses- og sundhedschefen.Fraværende: Jens GrønlundByrådet vedtog,- at godkende forslag til Praksisplan for Fysioterapi.
-
7 Godkendelse af afrapportering fra KKR Midtjylland for den centrale udmelding på specialområdet 2015 for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Sagsnr.: 16/384
Afrapportering af den centrale udmelding på specialområdet 2015 for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade er fremsendt til godkendelse i kommunerne.Evalueringen af kommunalreformen pegede på en bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde. Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område skal kommunalbestyrelserne i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, behandle Socialstyrelsens eventuelle udmeldinger af målgrupper.Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 en Central Udmelding på følgende målgruppe:- Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.
DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har udarbejdet afrapporteringen vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på baggrund af indberetninger fra de midtjyske kommuner, herunder sparring med en faglig følgegruppe.Af afrapporteringen fremgår det, at de midtjyske kommuner har følgende opmærksomhedspunkter:- Der er brug for at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade.
- Der er brug for at understøttet kommunernes anvendelse af matrikelløse indsatser og sikring af kvalitet og læring i den forbindelse.
- Der er mangel på en fælles national forståelse af det højt specialiserede område.
- Der skal være en drøftelse af tilrettelæggelse og koordinering af, at udviklingen af højt specialiserede matrikelbundne tilbud skal gå hånd i hånd med den faglige udvikling af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser, som – af hensyn til borgerens mestring af hverdagslivet – tilbydes med udgangspunkt i borgerens eget hjem.
DASSOS behandlede og godkendte afrapporteringen på møde den 10. november 2015.KKR behandlede og godkendte afrapporteringen politisk den 20. november 2015 og indstiller til godkendelse i byråd og regionsråd. Frist for endelig afrapportering til Socialstyrelsen er den 1. marts 2016.Skanderborg Kommune vurderer, at afrapporteringen for den centrale udmelding for voksne med erhvervet hjerneskade har afdækket væsentlige opmærksomhedspunkter, som er relevante at arbejde videre med.Der er ikke for nuværende væsentlige sundhedsmæssige aspekter i denne sag.Ældre- og handicapchefen indstiller,- at afrapporteringen for den centrale udmelding for voksne med erhvervet hjerneskade godkendes.
Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Socialudvalget vedtog at indstille,- at afrapporteringen for den centrale udmelding for voksne med erhvervet hjerneskade godkendes.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Jens SønderskovØkonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra beskæftigelses- og sundhedschefen.Fraværende: Jens GrønlundByrådet vedtog,- at godkende afrapporteringen for den centrale udmelding for voksne med erhvervet hjerneskade.
-
8 Sammenlægning af kontraktområdet kommunale idrætshaller og baneanlæg
Sagsnr.: 15/60354
Der fremsendes forslag til en sammenlægning af kontraktholderområdet, de kommunale idrætshaller og baneanlæg til godkendelse. Sammenlægningen skal frigøre ressourcer til et styrket brugersamarbejde og fokus på samskabelse i forhold til aktiviteter, herunder også i forhold til den uorganiserede del af idrætslivet.Idrætshallerne i Skanderborg Kommune tæller skolehaller, selvejende haller og kommunale haller. Der er i dag tre kontraktholdere på området ”Kommunale haller og baneanlæg”. Det er: Borgernes Hus i Veng, hallerne i Galten/Stjærhallen samt Morten Børup Hallen/træningshallen på Fælleden. De tre kontraktområder har samlet 6 ansatte og et samlet budget på 7,7 mio. kr.Kontraktholderen for idrætsområdet i Skanderborg (Morten Børup Hallen og træningshallen på Fælleden) varetager driften af baner og anlæg i kommunen. Budgettet herfor udgør 2,9 mio. kr.Til ovenstående skal det bemærkes, at det i forbindelse med byggeriet af administrations- og idrætscentret på Fælleden er forudsat, at træningshallen på Fælleden skal overgå til den nye kontraktenhed vedrørende driften af Fælleden. Det forudsættes i det følgende, at dette kan ske pr. 1. januar 2016.Hver især står de tre kommunale kontraktholdere (Borgernes Hus i Veng, hallerne i Galten/ Stjærhallen samt Morten Børup Hallen/træningshallen på Fælleden) sårbare i tilfælde af sygdom, feriefravær og opsigelser. Desuden har det vist sig vanskeligt at frigøre ressourcer fra den daglige drift til arbejde med effektiviserings- og udviklingsindsatser til at styrke samspillet med brugerne og til at skabe relationer til den uorganiserede del af idrætslivet.På trods af bestræbelserne på at etablere brugerråd har det, i et omfang som kontraktholdere, brugere og foreninger kunne ønske, ikke resulteret i udvikling af aktiviteter og faciliteter.Med baggrund i ovenstående og i at en af kontraktholderne har valgt at gå på pension, er den fremtidige organisering blevet drøftet med kontraktholderne. De stiller sig positive overfor en fremtidig sammenlægning til ét kontraktområde. Udtalelse vil blive eftersendt til mødet i Kultur-og Sundhedsudvalgets møde.Med en samling af de personalemæssige og økonomiske ressourcer i ét kontraktområde vil fordelene for brugerne være bedre muligheder for brugerinddragelse, samskabelse og udvikling af nye aktiviteter. I forhold til den kommunale organisation vil fordelene være øget mulighed for helhedstænkning i udnyttelse af både de fysiske og personalemæssige ressourcer med den effektivisering, det medfører. Effektiviseringen kunne f.eks. føre til, at der skabes råderum for ansættelse af en udviklings- og aktivitetsmedarbejder i samarbejde med de selvejende haller, hvilket er et stærkt fælles ønske de kommunale og selvejende haller imellem.Idrætskoordinator, kontraktholder og driftsansvarslig for baner og anlæg og idrætsområdet Skanderborg vil blive kontraktholder for det nye kontraktholderområde, der herefter kommer til at omfatte Galten Hallerne/Stjærhallen, Morten Børup Hallen/træningshallen på Fælleden og Borgernes hus i Veng, samt området Baner og Anlæg.Ændringen foreslås implementeret pr. 1. januar 2016.Det vurderes, at der ikke er væsentlige sundhedsmæssige konsekvenser.Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,- at kontraktholderområderne – Borgernes Hus i Veng, Galten Hallerne/Stjærhallen, Morten Børup Hallen/træningshallen på Fælleden samt området Baner og Anlæg, sammenlægges fra 1. januar 2016 til ét kontraktholderområde – Idrætsområdet Skanderborg Kommune
- at træningshallen på Fælleden samtidig – det vil sige pr. 1. januar 2016 - overføres til det nye kontraktområde vedrørende drift af Fælleden
- at kommende kontraktholder øger sit fokus på brugerindflydelse og samskabelse, blandt andet ved oprettelse af brugerrepræsentation/brugerråd.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Lisbeth BinderupDirektionen vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.Direktionen vil efterfølgende have fokus på, at der gennem gensidige aftaler og samdrift mellem det nye kontraktholderområde og driftsenheden for Fælleden sker en drifts- og kvalitetsmæssig optimering af de kommunale idrætshaller og baneanlæg.Sagen fremsendes til Kultur og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.Udtalelsen fra de berørte kontraktholdere vedlægges.Kultur- og Sundhedsudvalget vedtog at indstille,- at kontraktholderområderne – Borgernes Hus i Veng, Galten Hallerne/Stjærhallen, Morten Børup Hallen/træningshallen på Fælleden samt området Baner og Anlæg, sammenlægges fra 1. januar 2016 til ét kontraktholderområde – Idrætsområdet Skanderborg Kommune midlertidigt
- at der undersøges andre muligheder for organisering af kontraktholderområdet hallerne
- at træningshallen på Fælleden samtidig – det vil sige pr. 1. januar 2016 - overføres til det nye kontraktområde vedrørende drift af Fælleden
- at kommende kontraktholder øger sit fokus på brugerindflydelse og samskabelse, blandt andet ved oprettelse af brugerrepræsentation/brugerråd.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Jens SønderskovØkonomiudvalget vedtog at indstille til Byrådet,- at kontraktholderområderne - Galten Hallerne/Stjærhallen og Morten Børup Hallen samt området Baner og Anlæg, sammenlægges fra 1. januar 2016 til ét kontraktholderområde – Idrætsområdet Skanderborg Kommune midlertidigt
- at der undersøges andre muligheder for organisering af kontraktholderområdet hallerne – herunder mulighederne for en øget involvering af brugerne i den daglige drift af hallerne
- at træningshallen på Fælleden samtidig – det vil sige pr. 1. januar 2016 - overføres til det nye kontraktområde vedrørende drift af Fælleden.
Fraværende: Jens GrønlundByrådet vedtog,- at kontraktholderområderne - Galten Hallerne/Stjærhallen og Morten Børup Hallen samt området Baner og Anlæg, sammenlægges fra 1. januar 2016 til ét kontraktholderområde – Idrætsområdet Skanderborg Kommune midlertidigt
- at der undersøges andre muligheder for organisering af kontraktholderområdet hallerne – herunder mulighederne for en øget involvering af brugerne i den daglige drift af hallerne
- at træningshallen på Fælleden samtidig – det vil sige pr. 1. januar 2016 - overføres til det nye kontraktområde vedrørende drift af Fælleden.
-
9 Kommuneplantillæg nr.13-21 og Lokalplan nr. 1102 - Rådhuspladsen i Hørning, forslag til udsendelse i høring
Sagsnr.: 15/25608
Skanderborg Kommune vedtog i september 2010 at arbejde for gennemførelse af helhedsplan for Hørning Bymidte, Ramblaen. I forlængelse heraf vedtog Økonomiudvalget den 11. marts 2015 at igangsætte kommune- og lokalplanlægning for Rådhuspladsen på grundlag af et volumenstudie dateret den 25. februar 2015.Med denne sag skal Byrådet tage stilling til, om vedlagte forslag til Kommuneplantillæg nr. 31-21 og Lokalplan nr. 1102 skal sendes i offentlig høring.ProjektområdetLokalplanområdet omfatter grunden Rådhuspladsen 1 og 1b - med undtagelse af biblioteksbygningen og de hertil nødvendige antal parkeringspladser og adgangsvej, samt den kommunalt ejede grund, Kirkevej 1, og del af stien Kirkevej.Forslag til kommuneplantillægForslag til kommuneplantillæg nr. 13-21 skal bringe overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen, så der opnås mulighed for en højere grad af fortætning, jf. kommuneplanens retningslinje 2.1 om byfortætning. Tillægget medfører også en mindre justering af rammeafgrænsningen mod syd i overensstemmelse med de nuværende eksisterende forhold.Forslag til lokalplanLokalplanen giver mulighed for at opføre etageboliger, fordelt på fire byggefelter, med mulighed for etablering af liberale erhverv i stueetagen i to af byggefelterne. Den eksisterende bygningsfløj mod Adslevvej overlapper det ene byggefelt. Lokalplanen giver mulighed for enten at nedrive eller bevare og udvide denne bygning med etageforøgelse til i alt 4 etager. Lokalplanen forudsætter, at grillbaren mod Nørre Allé nedrives. Lokalplanen giver hermed sammenlagt mulighed for op til 8250 m2 boligareal.Udover at muliggøre etablering af boliger, liberale erhverv og tilhørende parkering, har lokalplanen til formål at fastlægges retningslinjer for bebyggelsens omfang, placering og udseende, blandt andet for at sikre tilpasning af bebyggelsen til omgivelserne.Kirkevej 1 (matr.nr. 3o) medtages i lokalplanen og omdannes til parkeringsplads og vejforbindelse mellem Nørre Allé og parkeringspladsen mellem Adslevvej og butikkerne mod Nørre Allé.Lokalplanens disponering med en forventet boligstørrelse på gennemsnitligt 100 m2 forudsætter en parkeringsnorm på en parkeringsplads pr. bolig i lokalplanområdet.Lokalplanen estimeres at give mulighed for ca. 70 nye boliger i Hørning. Hertil skal det bemærkes, at nærværende lokalplanforslag - i sammenhæng med den generelle udbygning af Hørning med nye boligområder - er med til at aktualisere et behov for at udbygge skolekapaciteten i området. Der arbejdes aktuelt på en strategi for udvidelse af skolekapaciteten i Hørning i regi af Byrådets Undervisnings- og Børneudvalg.BorgerinddragelseBorgerinddragelse sker efter planlovens bestemmelser, det vil sige direkte meddelelse til grundejere og andre berørte parter samt ved annoncering på kommunens hjemmeside. Derudover indrykkes henvisningsannonce i Lokalavisen.MiljøscreeningDer er med henvisning til Lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår om bilag i lokalplanforslaget.Vej og Trafik vurderer i sammenhæng med lokalplanens boligudlæg, at en krydsningshelle over Vester Allé vil gøre skolevejen mere sikker. Krydsningshellen vurderes at koste ca. 125.000 kr. (excl. moms). Anlægsbevilling og finansiering af en eventuel ny krydsningshelle forudsættes afklaret i forbindelse med budgetlægningen.Med henvisning til miljøscreeningen vurderes det, at der ikke er væsentlige sundhedsmæssige konsekvenser.Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,- at forslag til kommuneplantillæg nr. 13-21 og lokalplan nr. 1102 offentliggøres og sendes i 8 ugers høring
- at der ikke foretages en egentlig miljøvurdering af planen
- at den offentlige bekendtgørelse af kommunens beslutning om, at der ikke skal fortages en egentlig miljøvurdering af planen, offentliggøres samtidig med planforslaget
- at parkeringsnormen for lokalplanområdet fastsættes til 1 parkeringsplads pr. bolig
- at anlægsbevilling og finansiering af en eventuel ny krydsningshelle afklares i forbindelse med budgetlægningen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Henrik QvistMiljø- og Planudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning, dog med den tilføjelse, at der afholdes et borgermøde i høringsperioden.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Jens SønderskovØkonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning, dog med den tilføjelse, at der afholdes et borgermøde i høringsperioden.Fraværende: Jens GrønlundByrådet vedtog,- at forslag til kommuneplantillæg nr. 13-21 og lokalplan nr. 1102 offentliggøres og sendes i 8 ugers høring
- at der ikke foretages en egentlig miljøvurdering af planen
- at den offentlige bekendtgørelse af kommunens beslutning om, at der ikke skal fortages en egentlig miljøvurdering af planen, offentliggøres samtidig med planforslaget
- at parkeringsnormen for lokalplanområdet fastsættes til 1 parkeringsplads pr. bolig
- at der afholdes et borgermøde i høringsperioden
- at anlægsbevilling og finansiering af en eventuel ny krydsningshelle afklares i forbindelse med budgetlægningen.
-
10 Niveau for nødvendig indsats overfor pesticider - grundvandsbeskyttelse
Sagsnr.: 11/22114
Sagen fremlægges til Byrådets beslutning om, hvad det ønskede beskyttelsesniveau overfor pesticider er i Skanderborg Kommune. Byrådets beslutning om niveauet for indsats overfor pesticider vil danne en nødvendig ramme for arbejdet med indsatsplanlægningen og dermed for dialogen med interessenterne.Præcisering af sagenØkonomiudvalget behandlede sagen den 30. september 2015 og besluttede her at returnere sagen til Miljø- og Planudvalget. Sagen er udskudt til udvalgets decembermøde med henblik på, at der afholdes dialog med Forsyningens bestyrelse og dialog med Vandrådet. I mellemtiden har Vandrådet afholdt møde med alle vandværker, og Skanderborg Forsyning har drøftet sagen på deres bestyrelsesmøde.Sagsfremstillingen er blevet forenklet i forhold til tidligere, idet det er tydeliggjort, hvad der skal tages stilling til på nuværende tidspunkt. For yderligere information omkring emnet se bilagene og specielt videoerne i bilag 4.Beslutning om de samlede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal træffes af Byrådet inden udgang af 2017.BaggrundI Danmark er vandforsyningen udelukkende baseret på grundvand. Det er målet, at grundvandet kun skal gennemgå en simpel vandbehandling uden rensning. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge. Er en boring først forurenet med pesticider er det begrænset, hvad der kan gøres.I de kommende indsatsplaner for grundvand skal Skanderborg Kommune tage stilling til den nødvendige indsats overfor bl.a. pesticider.Forurening af grundvandet med pesticiderSelv om et middel er godkendt til brug i Danmark, kan det stadig godt ende i grundvandet af følgende årsager:- pesticiderne er anvendt regelret på særligt følsomme arealer (hvilket ikke er forbudt)
- pesticider er brugt tæt på en indvindingsboring, hvor det via det helt unge grundvand er trukket ned i magasinet (hvilket ikke er forbudt i afstande længere væk end 25 m fra boringen)
- der har været uheld og uhensigtsmæssig håndtering herunder ulovlig anvendelse af et pesticid.
Særligt sårbare områderDanmark er kortlagt geologisk, så man har ret godt kendskab til hvilke jordtyper, der er forskellige steder. Nogle områder er mere sårbare overfor forurening end andre. De sårbare områder har Skanderborg Kommune vurderet som værende sammenfaldende med de områder, som Staten har udpeget som værende følsomme overfor nitratforurening (NFI) – se mere i bilag 3 og tilhørende videopræsentationer (bilag 4).Lerlag kan hindre nedsivning af bl.a. nitrat. NFI er primært udpeget på baggrund af den manglende naturlige beskyttelse i form af lerlag over grundvandsmagasinet. I disse områder vil der også være en risiko for, at pesticider kan trænge ned til grundvandet.En af indsatserne for at beskytte grundvandet kan derfor være ændringer i anvendelsen af pesticider på arealer, hvor grundvandet dannes. Det er op til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvad den nødvendige indsats overfor pesticider er.Niveau for nødvendig grundvandsbeskyttelseNedenfor præsenteres tre niveauer for den nødvendige indsats overfor pesticider i Skanderborg Kommune:- Skanderborg Kommune vil beskytte alle sårbare områder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og vil pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse. Se kort på bilag 1 – de sårbare områder udgør i alt ca. 30 % af kommunens areal.
- Skanderborg Kommune vil beskytte de sårbare områder indenfor de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvor det er vurderet, at det kan betale sig at lave en indsats. I de grundvandsdannede oplande vil Skanderborg Kommune pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider, med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse. Se kort på bilag 2 – de sårbare områder inden for de grundvandsdannende oplande udgør 3 % af kommunens areal.
- Skanderborg Kommune ser det ikke nødvendigt at pålægge rådighedsindskrænkninger overfor brug af pesticider for at beskytte den fremtidige drikkevandsressource. Det enkelte vandværk kan lave frivillige aftaler med lodsejere, hvis de finder det nødvendigt.
Administrationen anbefaler model nr. 2, da det vurderes, at der er sårbare arealer i Skanderborg Kommune, som er nødvendige at beskytte for at sikre forsat rent drikkevand til forbrugerne. Der skal i forbindelse med indsatsplanlægningen laves en proportionalitetsvurdering af, hvor det konkret kan betale sig at lave en indsats – altså fordelene i forhold til sikring af rent vand vejet op imod omkostningerne for forbrugere og lodsejere.Inddragelse af interessenterSkanderborg Kommunes koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse, som består af interessenter fra de berørte parter, har gennemgået dagsordenspunktet på møde den 18. august 2015. Deltagerne er efterfølgende blevet inviteret til at komme med bemærkninger til punktet. De indkomne bemærkninger inkl. bemærkninger fra fagsekretariatet er vedlagt dagsordenen.Vandrådet afholdt efterfølgende møde for foreningens medlemmer den 9. november 2015. Vandrådets bestyrelses yderligere bemærkninger er vedhæftet som bilag.VideopræsentationVedhæftet dagsordenen er der i bilag 4 link til videopræsentation af problemstillingen.Direktør for Skanderborg Forsyning Jens Bastrup deltager i starten af punktets behandling i Miljø- og Planudvalget.Der er lavet foreløbige beregninger omkring, hvad den nødvendige indsats vil betyde i stigning i vandprisen for forbrugerene. Her henvises til kap 6.1 i bilag 3 og videoen.Rent drikkevand er af stor betydning for borgernes sundhed.Teknisk chef indstiller,- at Skanderborg Kommune vil beskytte de sårbare områder indenfor de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvor det er vurderet, at det kan betale sig at lave en indsats
- at Skanderborg Kommune vil pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider i de sårbare grundvandsdannede oplande, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Miljø- og Planudvalget vedtog at genoptage sagen på næste møde.I forbindelse med indgåelse af aftaler om pesticidfri dyrkning på landbrugsarealer er der flere muligheder for beskyttelse af de sårbare områder. Vandværkerne og lodsejere kan bl.a. aftale, at der plantes skov, som drives uden brug af pesticider.Beregningerne vedlagt sagsfremstillingen blev lavet ud fra en antagelse om, at omkostninger til erstatning er de samme for alle arealer. De mulige indsatsområder udgør 3 % af kommunens areal. Af disse er ca. 2/3 landbrugsarealer (900 ha). Det vil sige, at de landbrugsarealer, hvor grundvandsbeskyttelse kan komme på tale (mulige indsatsområder), udgør 2 % af kommunens samlede areal. Se arealfordelingen i bilag 9. Hvis beregning af omkostninger sker ud fra den aktuelle arealanvendelse, eks. landbrugsjord, skovarealer og parcelhuse, resulterer det i en stigning i vandprisen på 1,18 kr. pr. m³. Efterfølgende skal der laves en proportionalitetsvurdering, som med stor sandsynlighed vil mindske arealet og omkostningerne yderligere.Teknisk chef har i nedenstående indstilling præciseret, at der kun laves en indsats mod pesticider, hvor det er proportionalt.Der vedlægges notat, som belyser opgaven med indgåelse af frivillige aftaler. Andre kommuner, som har etableret vandsamarbejder, har opgaven med indgåelse af frivillige aftaler som en integreret del af vandsamarbejdets arbejde. Der er ikke i lovgivningen krav om, at denne opgave skal løftes i et vandsamarbejde. Hvis ikke vandsamarbejdet eller forsyningerne løfter opgaven, skal den varetages af kommunen.Teknisk chef indstiller,- at Skanderborg Kommune vil beskytte de sårbare områder indenfor de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvor det er vurderet, at det kan betale sig at lave en indsats, jf. proportionalitetsprincippet
- at Skanderborg Kommune vil pålægge restriktioner i de områder, hvor det kan betale sig, om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider i de sårbare grundvandsdannede oplande, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Henrik QvistMiljø- og Planudvalget vedtog at indstille følgende:Skanderborg Kommune vil beskytte sårbare områder inden for de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvis det kan betale sig at lave en indsats.En konkret vurdering af, hvilke områder der skal beskyttes, skal bero på en proportionalitetsvurdering, hvor fordelene i forhold til at sikre rent vand bliver vurderet i forhold omkostningerne og de langsigtede fordele/ulemper for forbrugere og lodsejere.Kommunens indsats vil være baseret på den nyeste viden om de lovligt anvendelige pesticiders påvirkning af drikkevandet på de konkrete jordtyper, som det bl.a. kommer til udtryk gennem Miljøministeriets og GEUS’ løbende analyser.Udgangspunktet er at lave frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse med de berørte lodsejere. Skanderborg Kommune er som udgangspunkt åben for metodefrihed til at sikre rent drikkevand.Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler eller opnås enighed om en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse, vil Skanderborg Kommune pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a. Dette vil medføre fuld erstatning ifølge gældende regler.Skanderborg Kommune indleder snarest en proces i samarbejde med Vandrådet og de berørte vandværker, hvor målet er at indgå forpligtigende aftaler og/eller samarbejder i forhold til:- Grundvandsbeskyttelse
- Forsyningssikkerhed
- Økonomisk fordeling af udgifter til grundvandsbeskyttelse
Miljø- og Planudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet med at nå forpligtigende aftaler ift. grundvandsbeskyttelse, forsyningssikkerhed og modeller til fordeling af udgifterne forbundet med disse. De endelige aftaler om disse skal behandles af og vedtages i Byrådet, før de kan træde i kraft.Byrådet skal godkende de første påbud, der bliver givet i forhold til restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider. Det sker for at sikre en administrationspraksis og sætte retning for det videre arbejde.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Jens SønderskovØkonomiudvalget vurderede, at Søren Erik Pedersen var inhabil, hvorfor Søren Erik Pedersen ikke deltog ved behandling af sagen.Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Miljø- og Planudvalget, dog således at sidste afsnit i indstillingen formuleres som følger:Byrådet skal godkende de første påbud, der bliver givet i forhold til restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider. Det sker for at sikre en administrationspraksis og sætte retning for det videre arbejde. Herefter overgår beslutningskompetencen vedrørende påbud til administrationen, mens den politikkontrollerende opgave på området overgår til Miljø- og Planudvalget.Fraværende: Jens GrønlundByrådet vurderede, at Søren Erik Pedersen var inhabil, hvorfor Søren Erik Pedersen ikke deltog ved behandling af sagen.Byrådet vedtog følgende:Skanderborg Kommune vil beskytte sårbare områder inden for de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvis det kan betale sig at lave en indsats.En konkret vurdering af, hvilke områder der skal beskyttes, skal bero på en proportionalitetsvurdering, hvor fordelene i forhold til at sikre rent vand bliver vurderet i forhold omkostningerne og de langsigtede fordele/ulemper for forbrugere og lodsejere.Kommunens indsats vil være baseret på den nyeste viden om de lovligt anvendelige pesticiders påvirkning af drikkevandet på de konkrete jordtyper, som det bl.a. kommer til udtryk gennem Miljøministeriets og GEUS’ løbende analyser.Udgangspunktet er at lave frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse med de berørte lodsejere. Skanderborg Kommune er som udgangspunkt åben for metodefrihed til at sikre rent drikkevand.Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler eller opnås enighed om en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse, vil Skanderborg Kommune pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a. Dette vil medføre fuld erstatning ifølge gældende regler.Skanderborg Kommune indleder snarest en proces i samarbejde med Vandrådet og de berørte vandværker, hvor målet er at indgå forpligtigende aftaler og/eller samarbejder i forhold til:- Grundvandsbeskyttelse
- Forsyningssikkerhed
- Økonomisk fordeling af udgifter til grundvandsbeskyttelse.
Miljø- og Planudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet med at nå forpligtigende aftaler ift. grundvandsbeskyttelse, forsyningssikkerhed og modeller til fordeling af udgifterne forbundet med disse. De endelige aftaler om disse skal behandles af og vedtages i Byrådet, før de kan træde i kraft.Byrådet skal godkende de første påbud, der bliver givet i forhold til restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider. Det sker for at sikre en administrationspraksis og sætte retning for det videre arbejde. Herefter overgår beslutningskompetencen vedrørende påbud til administrationen, mens den politikkontrollerende opgave på området overgår til Miljø- og Planudvalget.- Bilag 6d - Fagsekretatiatets bemærkninger
- Bilag 1 - Indsatsniveau - hele NFI.pdf
- Bilag 2 - Indsatsniveau - Mulig indsatsområder.pdf
- Bilag 3 Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune - august 2015 - samlet.pdf
- Bilag 4 - Links til videopræsentationer
- Arealanvendelse indenfor de muligt sårbare områder
- Vedr.:Indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse
- Bilag 6a - Høringssvar på Sagsfremstilling Niveau for pesticidindsats-Grundvandsbeskyttelse-I029-04294-1.pdf - Høringssvar på Sagsfremstilling Niveau for pesticidindsats-Grundvandsbeskyttelse-I029-04294-1.pdf
- Bilag 6b - Høringssvar fra vandrådet - beskyttelsesniveau i indsatsplaner.pdf
- Bilag 6c - Landbrugets bemærkninger.pdf
- Vandrådets bemærkninger til indstilling 1. december 2015
-
11 Indretning af yderligere flygtningeboliger Korsvejen 45
Sagsnr.: 15/64908
Byrådet besluttede den 16. december 2015, at Korsvejen 45 ombygges til midlertidige flygtningeboliger, og at der hertil gives anlægsbevilling på rådighedsbeløb på 4,150 mio. kr. til indretning af ca. 19 værelser.Det har vist sig, at der bliver endnu en bygning ledig, som er egnet til indretning af 8 værelser. Det indstilles derfor, at der bevilges yderligere 1,3 mio. kr. til indretning af disse værelser.Ejendommen Korsvejen 45 er beliggende i udkanten af Skanderborg. Der er ca. 1,2 km til butikker og offentlig transport. Ejendommen har tidligere huset Skanderborgskolen. I december 2015 besluttede Byrådet at ombygge hovedparten af bygningerne til husning af flygtninge. Ejendommen er beliggende i et område, der er udlagt til offentlige formål. Den kan således kun anvendes til midlertidige boliger.Endnu en bygning på ejendommen bliver ledig pr. 1. februar 2016. Denne bygning er på 158. m2, hvor der er mulighed for at indrette 8 enkeltværelser.Ombygningen indebærer:- Udskiftning/renovering af varmeanlæg og elinstallationer.
- Indretning/ombygning af bad og toilet.
- Opdeling i værelser.
- Indretning/ombygning af køkken.
- Indretning af udendørsopholdsarealer og udvendig belysning.
Ved ombygningen skal gældende regler i bygningsreglementet overholdes. Såfremt bygningen i januar besluttes ombygget til flygtningeboliger, vil ombygningen kunne udbydes sammen med den tidligere besluttede ombygning af øvrige bygninger på ejendommen.Forventet tidsplan ca. 4 måneder fra igangsætning (kræver projektering og udbud).Overslaget på etableringsomkostninger er 1.300.000 kr.Med en lejeindtægt på 2.100 kr./måned pr. værelse vil der med 8 værelser være en indtægt på 201.600 kr. til at dække el, vand og varme samt forsikringer, vedligeholdelse, renovation, rengøring af fællearealer, samt pedelfunktion og vedligeholdelse af udearealer. Indtægten forventes at modsvare udgifterne.Der er fuld låneret til ombygning til flygtningeboliger. Såfremt ombygningen finansieres via låneoptag vil den årlige ydelse udgøre 67.000 kr. Det forventes ikke, at afdrag på lån vil kunne finansieres via driften.Finansiering af ombygningen kan ske på to måder:- Finansiering via kassebeholdningen.
- Finansiering via låneoptagelse samt en tillægsbevilling svarende til årlig ydelse på 67.000 kr.
Beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller;- at der i den ledige bygning indrettes 8 værelser til midlertidige flygtningeboliger
- at der til indretningen af yderligere 8 værelser gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 1.300.000 kr. i 2016, finansieret af kassebeholdningen
- at lånerammen bruges til at frigive deponerede midler til ombygningerne.
Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Socialudvalget vedtog at indstille,- at der i den ledige bygning indrettes 8 værelser til midlertidige flygtningeboliger
- at der til indretningen af yderligere 8 værelser gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 1.300.000 kr. i 2016, finansieret af kassebeholdningen
- at lånerammen bruges til at frigive deponerede midler til ombygningerne.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Jens SønderskovØkonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Socialudvalget.Fraværende: Jens GrønlundByrådet vedtog,- at der i den ledige bygning indrettes 8 værelser til midlertidige flygtningeboliger
- at der til indretningen af yderligere 8 værelser gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 1.300.000 kr. i 2016, finansieret af kassebeholdningen
- at lånerammen bruges til at frigive deponerede midler til ombygningerne.