Dato: |
03-09-2014 17:00:00 |
|
Udvalg: |
Byrådet |
|
Sted: |
Kulturhuset, Skanderborg |
|
PDF: |
Sagsnr.: 13/48376
På sag nr. 152 på dagsordenen skal det bemærkes, at Økonomiudvalgets indstilling først vil foreligge ved byrådsmødet. I henhold til Byrådets forretningsordens §3 betyder dette, at sagen alene kan behandles ved byrådsmødet den 3. september 2014, hvis et enigt Byråd tilslutter sig dette.
Byrådets forretningsorden
§3, stk. 2
Borgmesteren sørger for, at en dagsorden og det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen – herunder eventuelle indstillinger fra udvalgene – udsendes til medlemmerne senest fire hverdage inden Byrådets møder.
§3, stk. 3
Byrådets flertal kan kun godkende, at sager optages på dagsordenen, hvis fristen nævnt i stk. 2 er overholdt. Der er dog mulighed for, at Byrådets flertal, selv om fristen ikke er overholdt, optager en sag på dagsordenen, hvis denne ikke kan udsættes. Et enigt Byråd kan endvidere beslutte at optage sager på dagsordenen, selv om fristen ikke er overholdt.
§3, stk. 4
Borgmesteren sørger for, at det fremgår af dagsordenen, hvis dagsordenen eller det fornødne materiale ikke udsendes inden for fristen. Vurderer borgmesteren, at en sag ikke kan udsættes, skal begrundelsen herfor ligeledes fremgå af dagsordenen.
Borgmesteren indstiller,
at Byrådet godkender dagsordenen – inklusive, at sag nr. 152 behandles ved Byrådets møde den 3. september 2014.
Sagsnr.: 14/37738
Ifølge den kommunale styrelseslov skal kommunerne aflægge halvårsregnskab samt forventet regnskab.
Disse regnskaber skal godkendes af Byrådet inden 1. behandling af efterfølgende års budget og sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Halvårsregnskabet skal bestå af to elementer - en regnskabsopgørelse og en regnskabsoversigt.
Regnskabsopgørelsen viser på et overordnet niveau forbruget opgjort pr. 30. juni 2014, og det forventede årsresultat 2014 sammenholdt med det budgetterede.
Regnskabsoversigten viser kommunens forbrug på bevillingsniveau, og gør det muligt at sammenholde årsbudgettets bevillingsposter og de afgivne tillægsbevillinger med det forventede regnskab.
Regnskabsopgørelsen og regnskabsoversigten er vedlagt som bilag, og hovedtallene i regnskabsopgørelsen er gengivet i det følgende:
1.000 kr. | Opr.budget 2014 | Tillægsbev. 2014 | Heraf ovf. 2013/14 | Heraf øvrige tillægsbev. 2014 | Korr. budget 2014 | Halvårs- regnskab 2014 | Forventet regnskab 2014 |
Resultat af ordinær drift | -124.339 | 100.171 | 113.159 | -12.988 | -24.168 | -84.643 | -99.524 |
Anlæg i alt | 148.423 | -354 | 11.812 | -12.166 | 148.069 | 20.912 | 148.069 |
Resultat af skatte-finansieret område | 37.363 | 122.485 | 125.652 | -3.167 | 159.848 | -62.513 | 84.492 |
Resultat i alt | 37.789 | 114.473 | 117.640 | -3.167 | 152.262 | -67.208 | 76.906 |
+ = udgift, - = indtægt
Halvårsregnskabet viser et samlet resultat pr. 30. juni 2014 på 67,2 mio. kr. i overskud.
Dette resultat er imidlertid behæftet med stor usikkerhed, dels fordi årsbudgettet ikke er periodiseret, dels fordi bl.a. anlægsudgifterne ikke afholdes jævnt henover året. Endeligt kan overførslernes omfang fra år til år påvirke resultatet.
Det forventede regnskab tager udgangspunkt i budgetopfølgning 2/2014, som er behandlet af Byrådet den 25. juni 2014 tillagt eventuelle tillægsbevillinger. Det forventede regnskab er udtryk for de faktiske forventninger til regnskabet og ikke det korrigerede budget neutraliseret for overførsler.
Det fremgår af det forventede regnskab, at resultatet af ordinær drift er ændret fra et overskud i det oprindelige budget på 124,3 mio. kr. til et overskud på 99,5 mio. kr. i det forventede regnskab, svarende til en afvigelse på 24,8 mio. kr.
Afvigelsen skyldes primært forventet nedsparing/forbrug af de opsparede midler med ca. 27 mio. kr. Når der ses bort fra overførte midler fra 2013, er der netto tillægsbevilget 13,0 mio. kr. i mindreudgift på driftsområdet. Beløbet dækker bl.a. overflytning af 4,8 mio. kr. fra drift til anlæg vedrørende Niels Ebbesen Skolen samt forventet mindreforbrug på arbejdsmarkedsområdet på 7,4 mio. kr. grundet ydelsesnedsættelse.
Det forventede resultat i alt viser et underskud på 37,8 mio. kr. i det oprindelige budget mod et underskud på 76,9 mio. kr. i det forventede regnskab, svarende til en afvigelse på 39,1 mio. kr. i mindreindtægt/merudgift.
Afvigelsen skyldes primært forventet nedsparing af opsparede midler, omfordeling af rådighedsbeløb mellem årene samt førnævnte tillægsbevillinger på driftsområdet.
Det kan afslutningsvist bemærkes, at kommunens økonomi følges kontinuerligt, dels via de administrative månedlige budgetopfølgninger, dels via de budgetopfølgninger, der kommer til politisk behandling. Næste budgetopfølgning udarbejdes ultimo august 2014.
Økonomichefen indstiller,
at halvårsregnskab 2014 godkendes
at forventet årsregnskab 2014 godkendes.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 14/13347
Denne sag er 1. behandlingen af Budget 2015 – 2018. Sagsfremstillingen baserer sig på indholdet i det tekniske budget.
Hermed fremlægges forslag til budget for 2015 - 2018.
Det samlede budgetmateriale består af en række oversigter: budgetoversigt, bevillingsoversigt, takstoversigt samt de generelle bemærkninger. Dertil kommer en samlet oversigt over forslag til ”forandringer” i budgettet.
Budgetforslaget bygger på det tekniske budget. Det tekniske budget er udtryk for en videreførelse af den igangværende kommunale virksomhed med de allerede trufne beslutninger fremskrevet til et nyt pris- og lønniveau og med et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service.
I praksis er det tekniske budget udarbejdet ved, at budgetoverslagsår 2015, som vedtaget ved Budget 2014, fungerer som det første bud på kommunens aktivitetsniveau for det kommende år. Dernæst korrigeres for:
Politiske ændringer
Demografi
Øvrige korrektioner
Pris- og lønregulering
Tabel 1 viser en samlet oversigt over budgetforslaget.
Tabel 1: Budgetforslag til Budget 2015 – 2018 (teknisk budget)
(mio. kr.) | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 |
Indtægter | -3.231 | -3.216 | -3.225 | -3.233 |
Driftsudgifter | 3.120 | 3.129 | 3.148 | 3.157 |
Resultat af ordinær drift | -111,2 | -86,6 | -77,5 | -76,0 |
Anlægsudgifter | 210,7 | 122,0 | 39,5 | 74,2 |
Andre skattefinansierede udgifter | 26,1 | 27,8 | 27,8 | 27,8 |
Resultat af skattefinansieret område | 125,5 | 63,1 | -10,3 | 25,9 |
Almene boliger | 0,4 | 0,2 | -0,1 | -0,2 |
Resultat i alt | 125,9 | 63,3 | -10,4 | 25,7 |
Primo kassebeholdning (ex. opsparede midler) | -102,8 | -11,2 | 54,3 | 46,1 |
Låntagning | -37,0 | -0,5 | -0,5 | -0,5 |
Årets resultat | 125,9 | 63,3 | -10,4 | 25,7 |
Finansforskydninger | 2,7 | 2,7 | 2,7 | 2,7 |
Ultimo kassebeholdning (ex. opsparede midler) | -11,2 | 54,3 | 46,1 | 73,9 |
Note til tabel 1: Negative tal betyder indtægter, positive tal betyder udgifter. I linjerne for kassebeholdning betyder et negativt tal, at der er penge i kassen.
Indtægter
Skatteindtægterne er beregnet ud fra statsgaranti af skatter og tilskud.
Der er indarbejdet følgende skatter og afgifter (alle uændrede i forhold til Budget 2014):
Udskrivningsprocent, personskatter: 25,7 %
Grundskyldspromille: 24,66 ‰
Grundskyldspromille på produktionsjord: 7,2 ‰
Dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme og grunde: 12,33 ‰
Dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme og grunde af forskelsværdier: 8,75 ‰
Dækningsafgift på forretningsejendomme: 0,0 ‰
Forslag til ”forandringer”
Forslagene til ”forandringer” er en konkretisering af de politiske visioner og mål, som skal prioriteres i indsatsen i 2015 – det vil sige den indsats, der udmøntes via kontrakter og aftaler og via Byrådets ledelse og styring af Skanderborg Kommune.
Det samlede forslag til Byrådets forandringer på både drift og anlæg blev udleveret til Byrådet på budgetstatusmødet i juni. Her er også vist eventuelle økonomiske konsekvenser af forandringerne. Det er hensigten, at de forslag, der vedtages i budgettet, indarbejdes som en del af et kommende budgetaftaledokument sammen med Byrådets prioriteringer på anlæg og øvrige fokusområder aftalt i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Politikkontrollen af forandringerne tilrettelægges ved udvalgenes årsplanlægning umiddelbart efter budgettets vedtagelse.
Lånepuljer
Skanderborg Kommune har søgt om at låne følgende anlægsbeløb:
anlægsprojekter for i alt 20,8 mio. kr. inden for de borgernære områder
anlægsprojekter for i alt 31,9 mio. kr. inden for den ordinære lånepulje
anlægsprojekter for 40,0 mio. kr. inden for lånepuljen til effektiviseringer
anlægsprojekter for 40,0 mio. kr. inden for OPP/OPS-puljen
ansøgning om lån til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner for 25 mio. kr.
Skanderborg Kommune har endnu ikke fået svar på disse ansøgninger. Lånemulighederne er derfor ikke indarbejdet i det tekniske budget, der foreslås oversendt til Byrådets 1. behandling.
Ændringsforslag til budgetforslaget
Fristen for partiernes fremsendelse af ændringsforslag til budgetforslaget er torsdag den 25. september 2014, kl. 12.00. Ændringsforslag sendes til borgmesteren.
I Styrelseslovens kap. 5, §37 står der, at "Forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår udarbejdes af Økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen inden en af Indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist." I note 4 til §37 står der, at Økonomiudvalget alene udarbejder ét forslag til årsbudgettet.
Dertil kommer Budgetloven, der opstiller et balancekrav til budgettet. Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den løbende drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved et likviditetsforbrug eller lignende.
Økonomichefen indstiller,
at det samlede forslag til Budget 2015 – 2018, inklusive forslag til takstoversigt og forandringer, godkendes med henblik på oversendelse til Byrådets 1. behandling.
Sagen sendes til Økonomiudvalg og Byråd.
Sagsnr.: 14/32558
Byrådet vedtog den nugældende parkeringsnorm den 20. marts 2013 (se bilag). Siden da har flere arkitekter, rådgivere og udviklere påpeget, at parkeringsnormen er relativt høj sammenlignet med de omkringliggende kommuner. Senest har Skanderborg Kommune fået en henvendelse fra ErhvervSkanderborg, hvori der gøres opmærksom på, at parkeringsnormen for Skanderborg er problematisk. Derfor anmodes Økonomiudvalget og Miljø- og Planudvalget om at drøfte, om parkeringsnormen skal lempes.
Sagen foreslås efterfølgende videresendt til henholdsvis Miljø- og Planudvalget og Økonomiudvalget, med henblik på indstilling til Byrådet.
Flere erhvervsvirksomheder har påpeget, at parkeringsnormen er relativt høj sammenlignet med de omkringliggende kommuner, hvilket resulterer i relativt høje byggeomkostninger. Den relativt høje parkeringsnorm gør, at nogle virksomheder vurderer, at der ikke er god økonomi i større udviklingsprojekter i Skanderborg Kommune. Senest har Skanderborg Kommune fået en henvendelse fra ErhvervSkanderborg, hvori der gøres opmærksom på, at parkeringsnormen for Skanderborg er problematisk. Henvendelsen vedlægges som bilag.
Ændringen af parkeringsnormen i 2013 blev bl.a. besluttet på grundlag af en analyse udarbejdet af Rambøll af det fremtidige parkeringsbehov i Skanderborg midtby. Analysen fokuserede på en vurdering af parkeringsbehovet.
Den gældende parkeringsnorm for lejligheder er:
Etageboliger <60 m2 | 1 parkeringsplads pr. bolig |
Etageboliger 60-120 m2 | 1,5 parkeringsplads pr. bolig |
Etageboliger >120 m2 | 2 parkeringspladser pr. bolig |
Erhvervsvirksomhedernes ønske kan imødekommes ved at ændre parkeringsnormen for lejligheder. Udvalgene foreslås at drøfte to scenarier:
En parkeringsnorm på linje med normen i Silkeborg Kommune: 1 parkeringsplads pr etagebolig uanset størrelse.
Parkeringsnorm som i Viborg Kommune: 1 parkeringsplads pr bolig over 80m2 og ½ parkeringsplads for boliger under 80m2.
Den mere lempelige parkeringsnorm foreslås at gælde indenfor parkeringsfondens område, altså i Skanderborg midtby, som afgrænset som på vedlagte kort fra Kommuneplan 13, der angiver mulighederne for etagebyggeri Skanderborg.
Konsekvenser af lempeligere parkeringskrav ved nybyggeri
Såfremt konsekvensen af en lempeligere parkeringsnorm bliver utilstrækkelig privat parkering, vil ”overskydende” biler skulle parkere på de offentlige parkeringspladser. Der er derfor en risiko for yderligere belastning af disse offentlige pladser.
Et evt. problem med overbelastning af de offentlige parkeringspladser kan i et vist omfang løses ved at indføre tidsrestriktioner på disse. Dette vil medføre problemer for langtidsparkerende i midtbyen.
Parkeringsfond
Skanderborg Kommunes parkeringsfond åbner mulighed for at opnå dispensation for parkeringskrav imod at indbetale et beløb til etablering af de parkeringspladser, som bygherre ikke selv etablerer. Kommunen skal etablere de parkeringspladser, der gives dispensation for. Såfremt sådanne parkeringspladser etableres som offentlige pladser, skal kommunen betale 50 % af anlægsomkostningerne hertil. Parkeringspladser, som etableres via parkeringsfonden, skal etableres senest 5 år efter, at indbetalingen er sket. I modsat fald skal de indbetalte beløb tilbagebetales.
Muligheden for at benytte parkeringsfonden forudsætter, at der udlægges arealer i Kommuneplanen, hvor sådanne parkeringspladser kan etableres.
I øjeblikket er prisen for en parkeringsplads i parkeringsfonden 26.062 kr. for en plads i terræn og 100.200 kr. for en plads i parkeringshus (ved byggeri med en bebyggelsesprocent på mindst 110).
Der foreligger p.t. ikke en løsning på, hvordan der kan findes finansiering til et parkeringshus, hvor kommunen skal finansiere 50 % af udgiften og formentlig også stå i forskud med hensyn til finansiering af opførelsen. Betalingsparkering kan evt. overvejes.
Der skal på et senere tidspunkt i denne byrådsperiode tages stilling til denne problemstilling, for eksempel i det særlige udvalg (§17 stk. 4 udvalg), der i forbindelse med arbejdet med den nye kommuneplan skal arbejde med Skanderborg midtby.
Teknisk chef indstiller
at de anførte forslag til parkeringsnorm drøftes med henblik på anbefaling af en løsning
at den gældende parkeringsnorm for øvrige byggerier ikke ændres
at der arbejdes videre med optimering af udnyttelsen af de eksisterende offentlige parkeringspladser.
Sagen fremsendes til Byrådet.
Der er indhentet oplysninger om parkeringsnorm i flere kommuner. De pågældende parkeringsnormer er tilknyttet sagsfremstillingen som bilag. Nedenfor er redegjort for parkeringsnorm for etageboliger i Aarhus, Kolding, Viborg, Randers og Horsens kommuner.
Skanderborg Kommune, eksisterende parkeringsnorm
etageboliger <60 m2 | 1 parkeringsplads pr. bolig |
etageboliger 60-120 m2 | 1,5 parkeringsplads pr. bolig |
etageboliger >120m2 | 2 parkeringspladser pr. bolig |
Skanderborg Kommune, forslag 1
etageboliger uanset størrelse | 1 parkeringsplads pr. bolig |
Skanderborg Kommune, forslag 2
etageboliger <80 m2 | 0,5 parkeringsplads pr. bolig |
etageboliger >80 m2 | 1 parkeringsplads pr. bolig |
Aarhus Kommune, Midtbyen (vejledende krav)
etageboliger uanset størrelse | 0,5 parkeringsplads pr. bolig |
Aarhus Kommune, øvrige områder (vejledende)
etageboliger uanset størrelse | 1 parkeringsplads pr. bolig |
Kolding Kommune
etageboliger uanset størrelse | 1,5* parkeringsplads pr. bolig |
*reduktion ved mere end 19 boliger
Viborg Kommune, eksisterende parkeringsnorm
etageboliger <80 m2 | 0,5 parkeringsplads pr. bolig |
etageboliger >80 m2 | 1 parkeringsplads pr. bolig |
Viborg Kommune, forslag for Viborg Midtby
etageboliger uanset størrelse | 0,5 parkeringsplads pr. bolig |
Randers Kommune (vejledende krav)
etageboliger uanset størrelse | 1,5 parkeringsplads pr. bolig |
Horsens Kommune
etageboliger | 1 parkeringsplads pr 50 m2 bolig, dog max 1,5 parkeringsplads pr bolig |
Da den oprindelige sagsfremstilling ikke er tydelig med hensyn til fastlæggelse af, hvilket område en ændret parkeringsnorm skal gælde for, skal teksten i sagsfremstillingen ændres således:
Nuværende formulering
Den mere lempelige parkeringsnorm foreslås at gælde indenfor parkeringsfondens område, altså i Skanderborg midtby, som afgrænset som på vedlagte kort fra Kommuneplan 13, der angiver mulighederne for etagebyggeri i Skanderborg.
Ændres til
Den mere lempelige parkeringsnorm foreslås at gælde indenfor de områder i Skanderborg midtby, hvor Kommuneplanen giver mulighed for etagebebyggelse i 2 etager eller derover, som afgrænset på vedlagte kort fra Kommuneplan 13 (kort 2.26). For området langs Banegårdsvejs vestlige side fra Egholmsvej til krydset ved stationen skal der dog foretages en konkret vurdering i forbindelse med kommende nybyggeri. Indtil da er det den generelle parkeringsnorm, der dækker dette område - det vil sige ikke midtby parkeringsnormen.
Sagsnr.: 14/48576
Temadrøftelse af den præhospitale indsats på baggrund af oplæg om henholdsvis udrykningstider for ambulancer og en oversigt over hjertestartere i kommunen.
John Haarup Laursen og Birte M. Andersen har ønsket en temadrøftelse af den præhospitale indsats. Der lægges op til denne drøftelse via oversigt over udrykningstider for ambulancer og hjertestartere i kommunen.
Udrykningstider
Region Midtjylland har vedtaget servicemål for akutte ambulancekørsler. Alle ambulancer kan i princippet bruges i hele regionen, dvs. at der ikke opereres med en opdeling i centrale og lokale ambulancer.
Servicemålene gælder for henholdsvis A- og B-kørsler, hvor A-kørslerne er af den mest hastende opgavekategori og anvendes ved sygdom eller tilskadekomst, der enten er livstruende eller hurtigt kan udvikle sig til en livstruende tilstand. B-kørsler anvendes til sygdom eller tilskadekomst, der er alvorlig og akut, men uden umiddelbar trussel mod liv eller førlighed, det kan f.eks. være smertetilstande, opblussen i kendt kronisk sygdom, mv.
Servicemålene gælder for Region Midtjylland som helhed, dvs. på regionsplan, og er som følger:
A-kørsler | Servicemål |
Tidsinterval | Andel af opgaver fremme indenfor tidsintervallet |
≤ 10 minutter | 75 % |
≤ 15 minutter | 92 % |
≤ 20 minutter | 98 % |
>20 minutter | 100 % |
B-kørsler | Servicemål |
Tidsinterval | Andel af opgaver fremme indenfor tidsintervallet |
≤ 15 minutter | 60 % |
≤ 20 minutter | 75 % |
Ovenstående betyder, at det er et servicemål, at 75 % af A-kørslerne i regionen som helhed har en responstid på 10 minutter eller derunder, og at 92 % har en responstid på 15 minutter eller derunder, og 98 % på 20 minutter eller derunder.
I det følgende fokuseres på responstider for A-kørsler.
Den seneste aktivitetsopgørelse, som er forelagt Regionsrådet, er baseret på sammenligning af data fra 2012 og 2013, og viser, at alle servicemål i 2013 er opfyldt måned for måned, når der ses på regionen som helhed.
Selvom der ikke er defineret servicemål på kommune- eller postnummerniveau, følger Regionen udviklingen i responstiderne.
Opgørelsen på kommuneniveau viser, at der i 2013 sammenlignet med 2012 er sket en lille forbedring af borgernes ventetid på ankomst af ambulance i 13 ud af de 19 kommuner i regionen. Samtidig er der i 5 kommuner sket en lille forringelse af ventetiden. Det drejer sig om Herning, Skive, Norddjurs, Syddjurs og Skanderborg kommuner.
I det følgende sammenlignes responstiderne for Skanderborg Kommune med servicemålet for regionen som helhed.
I Skanderborg Kommune nåede 75 % af A-kørslerne frem indenfor 11,9 minutter i 2013. Det er en lille stigning fra 11,3 minutter i 2012. Både i 2012 og 2013 overskred tallene for Skanderborg Kommune således servicemålet om højst 10 minutter i regionen som helhed. I alle måneder af 2013 har tallet været over 10 minutter i Skanderborg Kommune.
I Skanderborg Kommune nåede 98 % af A-kørslerne frem indenfor 18,5 minutter i 2013, hvor servicemålet er 20 minutter i Regionen som helhed.
Opgørelsen af responstider for A-kørsler i 2013 på postnummer viser, at
75 % af kørslerne til postnr. 8362 Hørning nåede frem indenfor 11,4 minutter, og 98 % nåede frem indenfor 15,9 minutter
75 % af kørslerne til postnr. 8464 Galten nåede frem indenfor 11,8 minutter, og 98 % nåede frem indenfor 17,7 minutter
75 % af kørslerne til postnr. 8660 Skanderborg nåede frem indenfor 11,2 minutter, og 98 % nåede frem indenfor 18,7 minutter
75 % af kørslerne til postnr. 8670 Låsby nåede frem indenfor 11,4 minutter, og 98 % nåede frem indenfor 15 minutter
75 % af kørslerne til postnr. 8680 Ry nåede frem indenfor 13,7 minutter, og 98 % nåede frem indenfor 20 minutter
For samtlige postnumre i Skanderborg Kommune gælder det således, at servicemålene for hvor hurtigt 75 % af A-kørslerne skal være fremme, er overskredet. Særligt i postnummer Ry er der en overskridelse. Servicemålet om at 98 % af A-kørslerne skal være fremme indenfor 20 minutter er opfyldt.
Som nævnt gælder regionens servicemål dog kun for regionen som helhed.
I de næste to tabeller sammenlignes responstiden for A-kørsler i Skanderborg Kommune med responstiden i de 18 øvrige kommuner i regionen.
Tabel 1. Rangering af kommuner i regionen: Responstid for 75 % af A-kørslerne i 2013.
Kommune | A75 kørsler, minutter |
Randers | 7,8 |
Aarhus | 8,1 |
Holstebro | 8,4 |
Horsens | 8,8 |
Samsø | 8,9 |
Silkeborg | 9,6 |
Struer | 9,8 |
Ikast-Brande | 10 |
Odder | 10,2 |
Herning | 10,5 |
Skive | 10,6 |
Favrskov | 10,7 |
Norddjurs | 10,8 |
Lemvig | 11,1 |
Syddjurs | 11,2 |
Skanderborg | 11,9 |
Viborg | 11,9 |
Ringkøbing-Skjern | 11,9 |
Hedensted | 12,2 |
Tabel 1 ovenfor viser, at servicemålet for regionen som helhed om max. 10 minutters responstid for 75 % af A-kørslerne er overskredet med mere end ét minut i 6 kommuner, herunder i Skanderborg. Der er forholdsvis stor variation i tallene, således er tallet f.eks. kun ca. 8 minutter i Randers, Aarhus og Holstebro Kommuner.
Tabel 2. Rangering af kommuner i regionen: Responstid for 98 % af A-kørslerne i 2013.
Kommune | A98 kørsler, minutter |
Aarhus | 14,0 |
Randers | 15,0 |
Favrskov | 16,2 |
Ikast-Brande | 16,4 |
Silkeborg | 16,8 |
Horsens | 17,3 |
Struer | 17,6 |
Herning | 17,6 |
Samsø | 17,8 |
Viborg | 18,1 |
Hedensted | 18,1 |
Holstebro | 18,2 |
Ringkøbing-Skjern | 18,4 |
Skanderborg | 18,5 |
Lemvig | 19,1 |
Syddjurs | 19,3 |
Skive | 19,6 |
Norddjurs | 19,6 |
Odder | 20,4 |
Tabel 2 viser, at servicemålet, som gælder for regionen som helhed, er overholdt i alle kommuner undtagen Odder, hvor der er en lille overskridelse. Igen er der dog forholdsvis stor variation, idet 98 % af A-kørslerne i Aarhus Kommune nåede frem indenfor 14 minutter, mens tallet var over 18 minutter i 10 kommuner, herunder Skanderborg Kommune.
I aktivitetsopgørelsen, som er behandlet på regionsrådsmødet 19. marts 2014, er det beskrevet, at der kan ventes en mindre forbedring i responstiden i en række postnummerområder pga. nye ambulancekontrakter der træder i kraft pr. 1. december 2014, men heri indgår ikke områder i Skanderborg Kommune.
Hjertestartere
Hvert år får omkring 3.500 mennesker i Danmark hjertestop uden for hospitalet. Omkring 10 % overlever. Med hjertelungeredning og hurtig hjertestart anslås det, at endnu flere danskere fremover vil kunne overleve et hjertestop.
Administrationen har udarbejdet en oversigt over, hvor der er hjertestartere i Skanderborg Kommunes faciliteter.
Oversigten viser, at der i alt er 26 hjertestartere i kommunale faciliteter.
Der er hjertestarter på 6 ud af 19 folkeskoler (Niels Ebbesen Skolen, Herskindskolen, Gl. Rye Skole, Mølleskolen, Højboskolen, og Bakkeskolen), i 2 dagtilbud ud af 11 (Hørning Børneunivers, Dagtilbud Ry), og i 7 ud af 13 haller (Galten Hallen, Morten Børup Hallen, Klank Hallen, Låsby Hallen, Hørning Hallen, Ry Hallerne, Borgernes Hus i Veng).
Der er hjertestarter i 2 kommunale botilbud (Bavnebjerg, Sølund).
Der er hjertestarter i 3 af de 5 primære administrationsbygninger (Rådhuset Skanderborg, Fagsekretariat Ry, Fagsekretariat Galten).
Desuden er der hjertestarter i en række øvrige faciliteter (Tandklinikken Skanderborg, Sundhedscenteret, Skanderborg Museum, Øm Kloster, Kulturhuset, og Vestermølle).
Udover hjertestartere i kommunale faciliteter forefindes der en række hjertestartere i kommunen, som ikke er kommunale. På hjemmesiden www.hjertestarter.dk som drives af Trygfonden, kan man se en oversigt. På siden er der registreret i alt 95 hjertestartere i Skanderborg Kommune.
Beredskabsinspektør Dan Jensen, Brand og Redning, deltager under punktet på mødet i Kultur- og Sundhedsudvalget.
Beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,
en temadrøftelse på baggrund af oplægget.
Sagsnr.: 14/56569
Enhedslisten har fremsendt forslag om en handelsmæssig boykot af Israel, forslag om invitation af en gruppe børn og unge fra Gaza til et besøg i Skanderborg Kommune og forslag om etablering af venskabsbyforbindelse med palæstinensisk by i Gaza.
Enhedslisten har fremsendt følgende forslag med anmodning om, at det optages på dagsordenen til byrådsmødet den 3. september 2014:
Den danske regering har, sammen med 16 andre EU-landes regeringer, besluttet at opfordre deres borgere og virksomheder til ikke at handle med israelske eller andre selskaber, der arbejder på de besatte palæstinensiske områder. Det sker samtidig med en skarp fordømmelse af de ulovlige israelske bosættelser. En beslutning af boykot af Israel i Skanderborg Byråd vil også ligge i direkte forlængelse af regeringens opfordring.
Israel har i årevis overtrådt international lov og flere FN Sikkerhedsråds resolutioner ved at holde Vestbredden besat og udbygge bosættelser.
Israels fremfærd i Gaza har krævet op mod 2000 menneskeliv, herunder har 80-90 % været civile og en fjerdedel er børn. Med bombninger af blandt andet hospitaler og skoler samt brug af våben som DIME-bomber og hvid fosfor har Israel overtrådt de folkeretslige regler. Alt imens situationen for civilbefolkningen i Gaza er stadig mere desperat.
Skanderborg Kommune tager afstand fra disse angreb, ligesom vi tager afstand fra Hamas’ brug af våben.
Samtidig er det vigtigt, at det internationale samfund begynder at lægge pres på Israel, så vejen til en permanent fredsløsning kan skabes.
Her må Skanderborg Kommune være med. Vi kan hverken købe eller bruge varer, der er produceret af en nation, som fører ulovlig angrebskrig mod et andet lands civilbefolkning.
Men vi kan være med til at give Gazas børn et frirum fra bomber og frygt. Og vi kan etablere forbindelser til en venskabsby i Palæstina.
Derfor foreslår Enhedslisten følgende til Byrådets beslutning:
At Skanderborg Kommune øjeblikkeligt ophører med at købe produkter fra Israel, og at kommunen opretholder denne beslutning indtil en varig fredsløsning er etableret, besatte områder rømmet og embargoen hævet.
At Skanderborg Kommune, i samarbejde med Ungdommens Røde Kors og Røde Halvmåne, inviterer en gruppe børn og unge fra Gaza på et besøg i Skanderborg, for at give dem mulighed for at opleve, hvordan det er at bo i et fredeligt og demokratisk samfund.
At Skanderborg Kommune etablerer venskabsbyforbindelser med Gaza by eller en anden palæstinensisk by i Gaza af størrelse som Skanderborg.
Enhedslisten ønsker de tre punkter sat til afstemning enkeltvis.
Sekretariatschefen indstiller,
at Byrådet tager stilling til det fremsendte forslag.
Sagsnr.: 14/34637
På baggrund af nye muligheder/ændringer i Folkeskoleloven i forhold til samdrift mellem dagtilbud og skole, henvendelse fra borgerrepræsentanter i Hylke samt Fagsekretariatets løbende bestræbelser på at optimere de strukturelle og organisatoriske rammer, skal Undervisnings- og Børneudvalget træffe beslutning i forhold til forslag til ændrede strukturelle og organisatoriske rammer på dagtilbudsområdet.
Det foreslås, at dagtilbud Stilling/Virring nedlægges, at Fredensgård overgår til Dagtilbud Højvangen, og at der etableres en ”landsbyordning” bestående af Bakkehuset, Tusindfryd og Virring Skole.
Sagen blev behandlet før sommerferien og sendt i høring. Høringssvar foreligger nu, jf. den supplerende sagsfremstilling.
De foreslåede ændringer omfatter følgende:
Nedlæggelse af dagtilbud Stilling/Virring
Fredensgård overgår til dagtilbud Højvangen
Etablering af ”landsbyordning” Virring – bestående af Virring Skole, Bakkehuset og Tusindfryd
Fredensgård overgår til dagtilbud Højvangen
Dagtilbud Stilling/Virring bestod oprindeligt af følgende børnehuse:
Naturbørnehaven Bakkely, Stilling
Fredensgård, Stilling/Højvangen
Bakkehuset, Virring
Tusindfryd, Hylke
Pr. august 2013 lukkede Skanderborg Kommune Naturbørnehaven Bakkely i Stilling som kommunal institution. Dermed er der ikke længere en naturlig geografisk sammenhæng mellem Fredensgård og dagtilbuddets to øvrige børnehuse i skoledistrikt Virring.
Geografisk er Børnehuset Fredensgård en naturlig del af dagtilbud Højvangens lokalområde og modtager hovedparten af børnene herfra. Aktuelt fordeler indskrivningerne fra distrikterne sig således i Fredensgård:
Skanderborg by | 15 børn |
Stilling | 16 børn |
Højvangen | 40 børn |
Derfor vil det være naturligt for sammenhængen og helheden i området, at Børnehuset Fredensgård overgår til dagtilbud Højvangen.
Etablering af ”landsbyordning” Virring – bestående af Virring Skole (inkl. afdelingen Hylke Skole), Bakkehuset og Tusindfryd
”Landsbyordning Virring” etableres således:
Hylke Skole (afdeling af Virring Skole) og Tusindfryd. SFO’en på Hylke Skole omdannes, jf. Folkeskoleloven § 3, til en udvidet SFO, hvilket betyder at børn fra 3 år kan indskrives i SFO.
Tusindfryd og Hylke Skoles SFO udgør herefter en samlet enhed med en fælles daglig leder og med skolelederen som kontraktholder.
Hylke Skole og Tusindfryd er naboer og har i forvejen et udvidet samarbejde, f.eks. i forhold morgenåbning og lokaler.
Ovenstående model anvendes på Voerladegård skole, Ejer Bavnehøj Skolen og på Knudsøskolen.
I forhold til ovenstående kan oplyses, at Fagsekretariatet Børn og Unge, fra Hylke Landsbyråd, Hylkes repræsentanter i skolebestyrelse og dagtilbudsbestyrelse og Hylke Skoles Støtteforening, har modtaget anmodning om samdrift mellem Børnehaven Tusindfryd, Hylke og Hylke Skole.
Bakkehuset og Virring Skole indgår i ”landsbyordningen” efter et af to nedenstående scenarier:
Scenarie 1
Samdrift mellem Virring Skole og Bakkehuset - jf. Folkeskoleloven § 24a og § 55.
Jf. Folkeskoleloven kan Byrådet, efter udtalelse fra skolebestyrelse og dagtilbudsbestyrelse, beslutte samdrift mellem skoler med op til 300 elever og dagtilbud. I Virring Skole er der indskrevet ca. 400 elever og derfor forudsætter samdriften en dispensation fra Undervisningsministeriet.
Daglig ledelse i Bakkehuset varetages af den daglige leder og med skolelederen som kontraktholder.
Scenarie 2 (såfremt der ikke kan opnås dispensation)
Samme model som scenarie 1, dog uden lovgivningsmæssig samdrift efter Folkeskoleloven, hvilket betyder at Bakkehuset har egen bestyrelse og skolelederen har dermed såvel en skolebestyrelse (jf. Folkeskoleloven) som en dagtilbudsbestyrelse (jf. Dagtilbudsloven).
Daglig ledelse i Bakkehuset varetages af den daglig leder og med skolelederen som kontraktholder.
Ikrafttræden – 1. oktober 2014 eller snarest herefter.
| Mindre-/mer-udgift |
Nedlæggelse af dagtilbud Stilling/Virring | 550.000 |
Fredensgård overgår til dagtilbud Højvangen | 0 |
Etablering af ”landsbyordning” Virring (forhøjet afd. takst) | -123.000 |
Mindreudgift i alt | 427.000 |
Mistet forældrebetaling | 107.000 |
Nettovirkning – mindreudgift i alt | 320.000 |
+ = mindre udgift, - = merudgift |
Børne- og ungechefen indstiller,
at de forslåede organisatoriske og strukturelle ændringer sendes i høring/til udtalelse i bestyrelser og LokalMed i Dagtilbud Stilling/Virring, Dagtilbud Højvangen og Virring Skole i perioden 16. juni – 30. juni 2014
at sagen herefter genoptages i august 2014.
De forslåede organisatoriske og strukturelle ændringer på dagtilbudsområdet har været i høring i bestyrelser og LMU i dagtilbud Stilling/Virring, dagtilbud Højvangen og Virring Skole. Der er modtaget høringssvar fra alle bestyrelser og LMU (vedhæftet som bilag til sagen).
I det følgende opsummes høringssvarene
Dagtilbud Stilling/Virring - bestyrelsen:
positiv i forhold til de organisatoriske og strukturelle ændringer
bekymring i forhold til om endnu en omstrukturering vil påvirke personalets trivsel og dermed den pædagogiske kvalitet
separate bestyrelser (scenarie 2)
besparelsen ved ændringerne skal forblive i de berørte institutioner – således at der ikke reduceres i børnetimer
forsikring om at 3–6 års området i den udvidede SFO i Hylke drives efter Dagtilbudslovens forskrifter.
Dagtilbud Stilling/Virring - LMU:
positiv i forhold til de organisatoriske og strukturelle ændringer
bekymret for endnu en omstillingsproces i de tre børnehuse (Fredensgård, Bakkehuset, Tusindfryd), en proces der vil tage tid fra kerneopgaven
tydelighed i forhold til de ansattes ansættelsesforhold
tydelighed i forhold til de daglige lederes opgaver og kompetencer
skolens bestyrelse ”langt væk” fra Bakkehuset og Tusindfryd
bekymring i forhold til muligheden for at bevare Fredensgårds særpræg (udeliv)
økonomisk kompensation i en overgangsfase
Dagtilbud Højvangen – bestyrelsen
Dagtilbud Højvangen byder Fredensgård velkommen og ser frem til et godt samarbejde
det er afgørende, at dagtilbuddet ikke pålægges ekstraordinære udgifter i forbindelse med sammenlægning og derfor ønskes der afsat et engangsbeløb på 50.000 kr.
Dagtilbud Højvangen – LMU
byder Fredensgård velkommen i Dagtilbud Højvangen
Virring Skole – bestyrelsen
mange fordele ved de foreslåede organisatoriske og strukturelle ændringer
timingen er en udfordring (samtidig med skolereformen), og der skal afsættes ressourcer til samkøringsprocessen
betænkelig, såfremt forudsætningerne ikke er tilstrækkelige, ved at starte med én bestyrelse, men dette er slutmålet
Virring Skole – LMU
positiv i forhold til de organisatoriske og strukturelle ændringer
anbefaler en model med to separate bestyrelser (scenarie 2)
prøveperiode på 2 år
bekymring for om ledelsen bliver mindre synlig.
Konklusion og Fagsekretariatets bemærkninger
Såvel bestyrelser som LMU er positive i forhold til de foreslåede organisatoriske og strukturelle ændringer.
Ledelsesmæssigt skal der være fokus på og tages hånd om de bekymringstemaer, som er nævnt i høringssvarene.
En børnehaveafdeling i en udvidet SFO drives i Skanderborg Kommune efter Dagtilbudslovens forskrifter. Dette forhold ændres der - med de forslåede organisatoriske og strukturelle ændringer - ikke på.
De økonomiske tildelinger følger gældende tildelingsprincipper. Det betyder, at de økonomiske ressourcer, der er til rådighed pr. indskrevet barn, er uændrede.
Afdelingstaksten for børnehuse, der har samdrift med skoler, er højere end den nuværende afdelingstakst. Således vil Bakkehuset og Tusindfryd tilsammen få 123.000 kr. mere i afdelingstakst end i dag.
Det er i høringssvar fra bestyrelsen i dagtilbud Stilling/Virring ønsket, at den kommunale besparelse, der opstår ved reduktion af en dagtilbudslederstilling, forbliver i institutionerne. Dette vil ikke være foreneligt med gældende tildelingsprincipper, og vil i givet fald være en forfordeling i forhold til det øvrige område.
Der er ligeledes i flere høringssvar fremsat ønske om, at der afsættes et engangsbeløb til samkøringsprocesserne. Såfremt der tildeles et engangsbeløb vil første års besparelse/kommunal mindreudgift i givet fald reduceres tilsvarende. Det skal bemærkes, at der ved tidligere sammenlægningsprocesser, ikke er bevilliget ekstraordinære økonomiske ressourcer.
Fagsekretariatet har ansøgt Undervisningsministeriet om godkendelse til udvidet SFO på Hylke Skole samt om dispensation til samdrift mellem Virring Skole og Bakkehuset. Der er endnu ikke modtaget svar på ansøgningen.
Af høringssvarene fremgår det, at bestyrelsen i dagtilbud Stilling/Virring og LMU på Virring Skole anbefaler scenarie 2 (to separate bestyrelser – en for Virring Skole og en for Bakkehuset). Fagsekretariatets anbefaling er, at såfremt der opnås godkendelse og dispensation fra Undervisningsministeriet, etableres landsbyordningen/samdriften med en fælles bestyrelse ud fra følgende overvejelser:
øvrige landsbyordninger er organiseret med én fælles bestyrelse
vil afspejle den ledelsesmæssige organisering
sikre størst mulig lokal sammenhæng mellem dagtilbud og skole på såvel ledelses- som bestyrelsesniveau.
Kun hvis der ikke opnås godkendelse og dispensation etableres landsbyordningen med to separate bestyrelser – en skolebestyrelse og en forældrebestyrelse.
Børne- og ungechefen indstiller,
at dagtilbud Fredensgård overgår til dagtilbud Højvangen pr. 1. oktober 2014,
at der, under forudsætning af ministeriets godkendelse, etableres samdrift mellem Virring Skole og Børnehuset Bakkehuset jf. Folkeskoleloven § 55 og 24a, og at der etableres udvidet SFO på Hylke Skole jf. Folkeskoleloven § 3 stk. 7 - med virkning fra 1. oktober 2014.
Alternativt, såfremt der ikke opnås godkendelse fra ministeriet, etableres én kontraktenhed med skolelederen som kontraktholder og én skolebestyrelse og én forældrebestyrelse.
at der tages stilling til eventuel afsættelse af engangsbeløb til samkøringsprocessen
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 12/82360
Omprioritering af to projekter indenfor bevillingen ”Trafiksikre skoleveje og imødegåelse af sorte pletter” fremsendes til godkendelse.
To projekter for Låsby Skole, (400.000 kr.) til trafiksanering og 100.000 kr. til hævede flader og afstribede cykelbaner udsættes til 2015, fordi Skanderborg Forsyning udfører kloakseparering i Låsby.
I stedet foreslås følgende projekter udført:
Ejer Bavnehøj Skole, (200.000 kr.)
Herskind Skolen (200.000 kr.)
Gl. Rye Skole (100.000 kr.)
Fagsekretariatet Teknik og Miljø har med deltagelse af skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, færdselskontaktlærere mv. gennemført besigtigelser og analyser af alle Skanderborg Kommunes folkeskoler i 2013. Derved er der opnået nærmere kendskab til og indsigt i de problemer, som skolerne oplever i dagligdagen. På den baggrund har det været muligt at indsnævre den enkelte skoles behov for trafikale og adfærdsmæssige ændringer. Der er udarbejdet en rapport med anbefalinger for hver enkelt af de 18 skoler.
I løbet af 2013 er der gennemført trafiksikkerhedsprojekter på omkring fem af Skanderborg Kommunens 18 folkeskoler, og der er planlagt etablering af 11 trafiksikkerhedsprojekter i 2014.
Fordi Skanderborg Forsyning gennemfører et kloaksepareringsprojekt i Låsby i 2014, ønskes projekterne for Låsby Skole (i alt 500.000 kr.) udsat til 2015.
Fagsekretariatet Teknik og Miljø har derfor foretaget en prioritering af de øvrige anbefalede tiltag ud fra økonomi sammenholdt med den forventede effekt, samt hvordan realiseringen af projekterne kan koordineres med de øvrige arbejder, der foregår i Skanderborg Kommune.
Projekterne for Ejer Bavnehøj Skolen (200.000 kr.), Herskindskolen (200.000 kr.) og Gl. Rye Skole (100.000 kr.) fremrykkes derfor til 2014.
Projekterne indeholder følgende:
Ejer Bavnehøjskolen
krydsningshelle ved Tebstrup Parkvej
hastighedsdæmpning og oprydning i skilte ved skolen.
Herskindskolen
etablering af bump på Langelinie,
oprydning i skiltning og belysning.
Gl. Rye Skole
ændring af Nyvejs krydsning
oprydning i skiltning
I bilagene findes kort over de nævnte skoler samt besigtigelsesnotater, som er udarbejdet efter endt besigtigelse på hver skole.
Sagen fremsendes samtidig til Undervisnings- og Børneudvalget til orientering.
Der er afsat 12 mio. kr. over fire år i perioden 2013-2016 til ”Pulje til sikre skoleveje og imødegåelse af sorte pletter”. I budget 2014 er der således afsat 3 mio. kr. til formålet.
Den ønskede omprioritering ændrer ikke ved den overordnede økonomi for 2014.
Teknisk chef indstiller,
at projekterne for Låsby Skole (500.000 kr.), under bevillingen trafiksikre skoleveje og imødegåelse af sorte pletter, udsættes til 2015
projekterne for Ejer Bavnehøj Skolen (200.000 kr.), Herskindskolen (200.000 kr.) og Gl. Rye Skole (100.000 kr.) fremrykkes til 2014.
Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 14/53177
Der søges om frigivelse af midler til anlæg på Bakkeskolen. Midlerne skal anvendes til flytning af to faglokaler, så der kan etableres et undervisningslokale og et grupperum.
Hørning by har fortsat en positiv udvikling i forhold til skolesøgende børn, og skolernes samlede kapacitet rækker til fem klasser pr. årgang: to klasser på Højboskolen og tre klasser på Bakkeskolen.
Ved den seneste elev- og klassetalsprognose påpegede Fagsekretariatet, at skolekapaciteten i Hørning er så presset, at muligheden for frit skolevalg i Hørning reelt er ikke eksisterende.
Bakkeskolen har på trods af de seneste skoledistriktsændringer oplevet, at deres tre 0. klasser i løbet af året er vokset fra tre klasser på 28/29 elever til tre klasser på 30 elever. Folkeskoleloven foreskriver, at der skal ske oprettelse af en ny klasse, hvis elevtallet i klassen overstiger 28. Der kan dog gives dispensation til at have max. 30 elever i en klasse. Bakkeskolen bruger således dispensationsmuligheden, men udviklingen i klassens elevtal nødvendiggør, at årgangen i en stor del af timerne må undervises på 4 hold.
Endvidere stiger børnetallet generelt i Bakkeskolens distrikt, så elevtallet i de enkelte klasser er stigende med deraf følgende pres på de forholdsvis små klasselokaler. Der er derfor et stigende behov for holddeling og dermed flere lokaler. Elevtallet på Bakkeskolen har udviklet sig fra 593 elever i 2009 til 670 elever i dag.
Undervisnings- og Børneudvalget har fået udarbejdet en rapport over renoveringsbehovet på skolerne i Skanderborg Kommune. Bakkeskolen er i den kategori, hvor der er et stort behov for såvel renovering som udvidelse. Skolen og Fagsekretariatet forventede, at de nuværende fysiske ramme ville være tilstrækkelige i endnu et år, men den sidste stigning i elevtallet gør det absolut nødvendigt at få indrettet et undervisningslokale og et grupperum mere.
Fagsekretariaterne Teknik og Miljø samt Børn og Unge har på skolens foranledning drøftet muligheden for at opsætte modulbyggeri. Der er enighed om, at dette ikke kan anbefales, idet det vil være en bekostelig sag uden at der er tale om blivende forbedringer.
Teknik og Miljø har sammen med skolen peget på en mulighed, hvor en ombygning vil gøre passive kælderlokaler i fløj D brugbare som faglokaler og grupperum, samt skabe mulighed for etablering af klasseværelse i nuværende faglokaler.
Teknik og Miljø har gennemregnet udgiftsniveauet for et samlet projekt for ombygningen. Kælderen indrettes med 2 faglokaler, 3 grupperum, gangareal, 3 toiletter og 1 rengøringsrum. I de tidligere faglokaler fjernes en væg, så et tilstødende fysiklokale udvides. Dermed kan en klasse med et højt elevtal have fysik, uden at klassen skal deles. For at sikre tilstrækkelig dagslys vil der blive udbygget med to lysgårde mod henholdsvis øst og syd. Mod øst inddrages nogle af parkeringspladserne, disse erstattes af nye p-pladser, hvor bygningen på Skolevej 2A har ligget. Tegning er vedhæftet som bilag.
På anlægsrammerne for 2014 for Undervisnings- og Børneudvalgets område resterer der ca. 2,3 mio. kr. Heraf er ca. 500.000 kr. reserveret til presserende opgaver, mens de 1,8 mio. kr. ikke er disponeret.
Projektet vil kunne opdeles i to faser, så fase 1 bliver et skaleret minimumsprojekt, som lovliggør de to kælderlokaler på hver 90 m2 til undervisningsbrug. Dette vil kunne etableres for 1,8 mio. kr. Det betyder, at der etableres to rålokaler i kælderen i Bygning D til faglokaler for billedkunst og natur- teknik, og at det nye klasselokale og grupperum bliver i de eksisterende faglokaler uden at der foretages ændringer i lokalerne. I dette minimumsprojekt udgraves kun til en lysgård, som vil give dagslys i to af lokalerne.
Fagsekretariatet foreslår, at der frigives 1,8 mio. kr. fra ”Ramme dagtilbuds- og skoleområdet 2014” til anlæg på Bakkeskolen.
Børne- og ungechefen indstiller,
at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr. til anlæg på Bakkeskolen, finansieret af ”Ramme dagtilbuds- og skoleområdet 2014”.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 14/41319
Sagen vedrører godkendelse af en samarbejdsaftale om pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) mellem Samsø Kommune og Skanderborg Kommune.
Samsø Kommune har kontaktet Skanderborg Kommune for at undersøge mulighederne for at indgå en aftale om en fleksibel Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) betjening pr. 1. januar 2015.
PPR indgår gerne i et samarbejde med Samsø Kommune.
Samarbejdsaftalen har hjemmel i Lov om forpligtende kommunale samarbejder (lovbkg. Nr. 990 af 8. august 2013).
PPR skal yde psykologbetjening til Børn og Unge fra 0-18 år og indgå i et skoleudviklingsprojekt om inklusion og skolereformen.
Samsø Kommune betaler 695.000 kr. årligt til Skanderborg Kommune for ydelsen. Den mere præcise ydelse vil blive beskrevet i samarbejdsaftalen.
Et udkast til samarbejdsaftale er vedhæftet dagsordenen.
Børne- og ungechefen indstiller,
at en samarbejdsaftale om pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) mellem Skanderborg Kommune og Samsø Kommune godkendes.
Sagen fremsendes til Undervisnings- og Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 12/54103
De konkrete grundejere har ønsket igangsætning af planlægning for deres arealer til byudvikling. Miljø- og Planudvalget besluttede på møde den 8. april 2013 at sætte planlægningen i gang. Byrådet besluttede på møde den 26. marts 2014 at udsende forslag til lokalplan i høring. Høringsfristen er nu udløbet. Med denne sag skal udvalget tage stilling til de indkomne høringssvar og til endelig vedtagelse af planen.
Google maps link: https://goo.gl/maps/N1bzk
Projektområdet
Lokalplanområdet, der er beliggende i det østlige Hørning, ligger i sin helhed inden for område med særlige drikkevandsinteresser. En del af lokalplanområdet har tyndt lerlag i henhold til Århus Amts lertykkelseskortlægning fra 2006, der er administrationsgrundlaget. Det lykkedes daværende Hørning Kommune at få arealet i kommuneplanramme nr. 40.B.25 udlagt til byvækst i kommuneplanen, før kortlægningen af lertykkelser kom i 2006. Ansvaret for grundvandsbeskyttelsen ved planlægning for området påhviler kommunen.
Forslag til lokalplan
Lokalplanforslaget indeholder mulighed for ca. 117 boliger og en børneinstitution til 100 pladser. Det er et af lokalplanens vigtigste formål, at denne byudvikling kan ske samtidig med beskyttelse af grundvandet.
Lokalplanen beskytter grundvandet ved at friholde arealet med det tynde lerlag for anvendelse til boligformål, samt ved at stille krav til tagmaterialer inden for hele lokalplanens område. Derigennem mindskes risikoen for pesticidanvendelse inden for det mest sårbare område, og nedsivning af regnvand forurenet med miljøfremmede stoffer fra tagene undgås.
Behov for ny børneinstitution
Hørning er stort set det eneste område i kommunen, hvor børnetallet ikke er faldende. Sker der yderligere udbygning i Hørning, må børnetallet forventes at stige. Dermed skal der være mulighed for at bygge en børneinstitution. I bruttoareal afsættes 100 m² pr. barn, og der bygges helst ikke mindre end til 100 børn, dermed afsættes 10.000 m² inden for lokalplanens område til institution.
Høringssvar
Der er indkommet 7 høringssvar. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.
Af høringssvarene fremgår bl.a., at en af ejerne inden for lokalplanområdet ikke længere ønsker lokalplanlægning alligevel, at vandværket er bekymret for forurening af grundvandet, og at flere ikke ønsker byvæksten koblet til Blegindvej.
Høringssvarene giver anledning til at anbefale følgende ændringer i lokalplanen:
Lokalplanområdets afgrænsning ændres, så der for så vidt angår matr. nr. 7c Fregerslev By, Hørning, kun inkluderes udlæg til institutionsareal - af størrelse som i planforslaget - og som i øvrigt flyttes, så det eksisterende jordvarmeanlæg friholdes.
I lokalplanens redegørelsesdel om vejlovgivning og i lokalplanens bestemmelsesdel § 5.3 præciseres det, at areal inden for vejbyggelinje både skal friholdes for byggeri og for andre anlæg af blivende art.
I lokalplanforslaget er der et enkelt sted § 6.1 ved en fejl skrevet, at der som materialer til tagrender, inddækninger og skotrender hverken må anvendes metal eller PVC. Da lokalplanen skal være med til at beskytte grundvandet uden samtidig at gøre det urealistisk at bygge, så anbefales ordene ”metal eller PVC” rettet til ”kobber eller bly”. Rettelsen vil være i overensstemmelse med formålsparagraffen § 1.1.
Kommunale udgifter til forbedring af trafiksikkerheden på Blegindvej
Der er i 2013 udarbejdet en trafiksikkerhedsinspektion med tilhørende rapport for Blegindvej. Rapporten peger på en række forhold, som bør forbedres til sikring af trafiksikkerheden på vejen. Disse behov for forbedringer bliver yderligere aktualiseret ved udbygning af et nyt stort boligområde ved Blegindvej.
Der er tale om: Forbedring af oversigtsforhold ved sideveje, forbedring af afmærkning, flytning af skilte, forbedring af skiltning samt sikring af krydsning for skolebørn ved Kildevej.
En del af de anførte forhold er omfattet af almindelig drift. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt i forbindelse med udbygning af det nye boligområde at give Blegindvej en gennemgående opgradering og ikke afvente, at forbedringerne kommer løbende, efterhånden som de er planlagt i det almindelige driftsarbejde. Det vurderes, at de kommunale udgifter hertil vil være af størrelsesorden 200.000 kr.
Aktuelt er trafiksanering for 200.000 kr. til forbedring af trafiksikkerheden på Blegindvej i Hørning blandt de anlægsforslag, som Miljø- og Planudvalget den 10. juni 2014 ved drøftelsen af punktet ”Forslag til Budget 2015-2018” har besluttet at sende videre til den videre budgetbehandling.
Evt. krav om overtagelse af areal til en børneinstitution (§ 48)
Lokalplanen udlægger areal til offentlige formål i form af en børneinstitution. Når der ved lokalplanlægning udlægges areal til offentlige formål, kan ejer under visse betingelser forlange overtagelse efter planlovens § 48 mod erstatning. Dermed kan kommunen blive forpligtet til at overtage arealer, før kommunen har behov for dem.
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
at lokalplan nr. 1070 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår ovenfor.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 13/20306
SFP Wind Denmark Aps har sammen med ejeren af gården Thorsminde anmodet om igangsætning af planlægning for et vindmølleområde sydvest for Låsby hen over kommunegrænsen til Silkeborg Kommune. Der ønskes planlagt for i alt 3 vindmøller – to i Skanderborg og en i Silkeborg – på 149,9 m målt fra terræn til vingespids i topstilling.
Byrådet besluttede på møde den 30. april 2014 at udsende debatmateriale i offentlig høring. Høringsfristen er nu udløbet. Med denne sag skal udvalget tage stilling til de indkomne høringssvar og til den fortsatte planlægning.
Miljø- og Planudvalgets indstilling fremsendes til Økonomiudvalget til beslutning.
Projektområdet/baggrund
Der ønskes opstillet 3 vindmøller af typen Vestas V117-3,3 MW med 2 tilhørende teknikhuse. Vindmøllernes totalhøjde fra terræn til vingespids i topstilling er 149,9 meter. Det bebyggede areal bliver ca. 75 m² og befæstet areal ca. 4.000 m².
Hver vindmølle har en effekt på 3,3 MW, og det forventes, at hver mølle kan producere ca. 10 mio. kWh pr. år. Det betyder, at de tre vindmøller tilsammen kan producere strøm svarende til det årlige el-forbrug i ca. 7.500 husstande.
De tre vindmøller i området skal være ens, men i planlægningsfasen undersøger SFP Wind Denmark Aps to forskellige vindmølletyper. De to vindmølletyper varierer i navhøjden (91,5 meter til 94 meter) og rotordiameteren vil være mellem 112 og 117 meter. Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 400 m.
En forudsætning for, at der kan opstilles nye vindmøller i området er, at 3 eksisterende vindmøller af typen Vestas V44, hver med en effekt på 600 kW og en totalhøjde på ca. 70 meter skal nedtages. Vindmøllerne står i Skanderborg Kommune tæt ved kommunegrænsen.
Derudover er de nærmeste eksisterende vindmøller 4 stk. NEG Micon-møller hver med en effekt på 900 kW og en totalhøjde på 70 m. De står ligeledes i Skanderborg Kommune, men ca. 1,7 km sydøst for det område, hvor de nye vindmøller ønskes opstillet. Det forventes, at disse vindmøller kan blive stående, men det afklares nærmere i forbindelse med yderligere planlægning.
Samarbejde med Silkeborg Kommune
Hvis Silkeborg Kommune på baggrund af de indkomne høringssvar beslutter, at der ikke skal arbejdes videre med projektet, kan Skanderborg Kommune ikke arbejde videre med det i dets nuværende form.
Høringssvar og notat
Der er indkommet 6 høringssvar til Skanderborg Kommune og 6 til Silkeborg Kommune. Alle 12 høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationernes bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.
Af høringssvarene fremgår bl.a. bekymring for gener i form af værditab på ejendommene og ikke mindst frygt for, at der ikke vil være købere til ejendommene, bekymring for støj og skyggekast, og der henvises til, at opstilling af nye møller bør afvente den rapport, staten er ved at få udarbejdet om sundhed og støj fra vindmøller. Derudover anføres, at vindmøllerne har en størrelse, der bør opstilles på havet og ikke på land, samt at det ikke er bæredygtigt at udskifte 15 år gamle vindmøller. Videre anføres, at der bør tages stilling til lufthavn, jernbane og vindmøller i en sammenhæng.
Projektet forudsætter udarbejdelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse, jf. bestemmelserne i VVM-bekendtgørelsen og lokalplan. Kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer.
Administrationerne har derfor udarbejdet vedlagte notat for at fastlægge særlige fokusområder i en fælles miljørapport.
Miljørapporten skal beskrive alternativer til det ønskede projekt, som minimum 0-alternativet, det vil sige, at der ikke opstilles vindmøller. Der er ikke i høringssvarene kommet alternativer til placeringen ud over, at det foreslås, at de opstilles på havet. Der er heller ikke fremkommet konkrete forslag til undersøgelse af alternativer i form af f.eks. lavere vindmøller.
Høringssvarene og notatet giver ikke anledning til at anbefale, at der stilles krav til undersøgelse af alternativer. De giver anledning til at anbefale, at der i miljørapporten, der skal omhandle såvel anlægsfasen som driftsfasen og både vindmøllerne og de dertil hørende anlæg i form af teknikhuse, vejanlæg m.v., skal være særligt fokus på:
støjmæssige forhold – støjberegninger m.v. skal udarbejdes af godkendt underleverandør
landskab, herunder vindmøller set fra og til Himmelbjerget
naturmæssige forhold – flora og fauna, herunder flagermus og rovfugle, specielt rød glente
øvrige gener for omkringboende
Himmelbjerget (påvirkning på besøgsoplevelsen og turismen)
konsekvenser ved ophør af drift af vindmøllerne
vind, produktion, klima.
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
at kommuneplan-, lokalplan- og miljørapportarbejdet fortsætter, således at ovenstående anbefaling medtages.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Administrationen har undersøgt grundlaget for at stille krav til valget af leverandør af VVM-redegørelsen.
Kommunen har hjemmel til at bede ansøger fremkomme med diverse oplysninger, men der er ikke hjemmel til at stille krav til en ansøger om brug af en bestemt konsulent/konsulentfirma.
I denne sag har ansøger bedt konsulentfirmaet Mogens Leht, der har udarbejdet en del miljørapporter for opstilling af vindmøller, stå for udarbejdelse af udkast til rapport. Hvis udkastet til miljørapport ikke vurderes korrekt eller tilstrækkeligt gennemarbejdet, kan kommunen stille krav til udbygning/dokumentation m.v.
Sagsnr.: 14/36751
Forslag til indsatsplan for de 3 hovedvandoplande i forbindelse med vandplan II fremsendes til godkendelse. Miljø- og Planudvalget er den 10. juni 2014 blevet orienteret om arbejdet.
Sagen vedrører vandplan II for hovedvandoplandene Randers Fjord, Aarhus Bugt og Horsens Fjord. Forslagene til indsats for vandløb indebærer, at der i Skanderborg Kommune skal restaureres 16,7 km vandløb, åbnes 3,8 km rørlagte vandløb, fjernes 4 fysiske spærringer og anlægges 3 sandfang. Herved nås målene i 61,6 km vandløb for en samlet udgift på godt 7,5 mio. kr. Hovedparten af indsatsen vurderes ikke at indebære væsentlig forringelse af afvandingstilstanden på større arealer.
Status planperiode I (2009-2015)
Første planperiode er endnu ikke afsluttet pga. forsinkelse af de statslige vandplaner. Det er derfor usikkert, om alle indsatser realiseres inden udgangen af 2015. Skanderborg Kommune har indtil nu realiseret en del af indsatserne, og flere er på vej. Bl.a. forundersøges 49 indsatser i efteråret 2014/foråret 2015.
Naturstyrelsen har ikke meldt klart ud om, hvordan den samlede implementering af vandplanerne (I og II) i praksis skal forløbe. Vandplan I forventes vedtaget af staten i andet halvår 2014. Herefter skal kommunen udarbejde en vandhandleplan for perioden (2009-2015). Det er problematisk, dels fordi vi allerede har gennemført en række af indsatserne, dels fordi Vandplan I næsten overhales af Vandplan II. P.t. afventes udmelding fra staten om processen, herunder også om kommunerne kan slippe for at lave handleplaner til Vandplan I.
Planperiode II (2016-2021)
Vandplan for planperiode II forventes vedtaget af Folketinget den 22. december 2015.
Kommunerne skal bidrage med forslag til indsatsprogram, som skal godkendes af Byrådet inden Naturstyrelsen vil indarbejde det i en eller flere bekendtgørelser. Dette er en ændring i forhold til Vandplan I, hvor indsatserne var beskrevet direkte i vandplanerne.
Fordi indsatserne beskrives i bekendtgørelser, skal kommunerne ikke efterfølgende lave en vandhandleplan. Kommunen har foruden forslaget til indsatsplan også bidraget med oplysninger til ministerens miljørapport.
Forslag til indsatsprogram
Skanderborg Kommunes areal er fordelt på de 3 hovedoplande: Randers Fjord (68 %), Aarhus Bugt (16 %) og Horsens Fjord (16 %). Der er ca. 800 km offentlige og private vandløb i Skanderborg Kommune, hvor af ca. 323 km er målsatte i vandplan II. Heraf er 143 km i risiko for ikke at opfylde miljømålene.
Flere af indsatserne foretages kun i dele af de udpegede strækninger. Eksempelvis udlægges der ikke groft materiale (grus og sten) i hele vandløbets forløb, men kun på relevante delstrækninger, og der opnås målopfyldelse på længere vandløbsstrækninger end der udlægges groft materiale. Med de foreslåede indsatser i 20,5 km vandløb ventes målene nået i 61,6 km vandløb.
De foreslåede indsatser i Skanderborg Kommune fremgår af bilag 1. Indsatserne er fordelt på følgende virkemidler:
Virkemiddel | Vandløb (km) |
Genslyngning | 4,08 |
Udlægning af groft materiale | 8,66 |
Udlægning af groft materiale + træplantning | 0,09 |
Udskiftning af bundmateriale | 1,50 |
Hævning af vandløbsbunden | 2,00 |
Åbning af rørlagte strækninger | 3,82 |
Etablering af træer | 0,25 |
Dobbeltprofil | 0,25 |
Herudover fjernes 4 spærringer og der etableres 3 sandfang.
Hovedparten af indsatsen vurderes ikke at indebære væsentlige forringelser af afvandingstilstanden på større arealer. Når projekterne gennemføres, udarbejdes egentlige vurderinger af konsekvenserne og der udarbejdes en detailprojektering. Det forventes, at det bliver muligt at indgå aftale om erstatninger, hvis de nærliggende arealer påvirkes negativt.
Forslaget til indsatsplan er udarbejdet i tæt samarbejde med kommunerne i de 3 hovedoplande samt de nedsatte vandråd. Forslagene har været diskuteret i vandrådene, som generelt kan anbefale indsatserne. Vandrådene har ikke særskilte bemærkninger til indsatserne i Skanderborg Kommune. Vandrådenes udtalelser er vedlagt som bilag. Vandrådene modtager det endelige forslag til indsatsprogram efter vedtagelse i Byrådet og kan efterfølgende sende en udtalelse til Naturstyrelsen.
Lodsejerinddragelse
På nuværende tidspunkt er lodsejerne ikke direkte inddraget. Det vil ske i forbindelse med forundersøgelserne af de enkelte indsatser, når de planlagte bekendtgørelser til vandplanen foreligger.
Kommunerne har indenfor en økonomisk ramme udstukket af staten til opgave at udarbejde forslag til indsatsprogram for vandløbene. I indsatsprogrammet skal det beskrives hvilke tiltag, der skal gennemføres i de enkelte vandløb i 2. vandplanperiode (2016-2021). Det forventes, at kommunen kompenseres med DUT-midler, samt projektmidler til de konkrete indsatser og eventuelle erstatninger.
Teknisk chef indstiller,
at forslag til indsatsplan for vandplan II for hovedvandoplandene Randers Fjord, Aarhus Bugt og Horsens Fjord godkendes.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 08/9137
Der fremlægges et forslag til opdatering af administrationsgrundlaget for fastsættelse af vejnavne i Skanderborg Kommune til godkendelse.
Det oprindelige administrationsgrundlag ”Principper for fastsættelse af vejnavne i Skanderborg Kommune” blev godkendt i oktober 2007.
På grundlag af erfaringerne med det oprindelige administrationsgrundlag for vejnavne samt ny adressebekendtgørelse fra 2. maj 2014 (bek. nr. 436) ønskes administrationsgrundlaget opdateret.
Vejnavne fastsættes og registreres under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre på lettest mulig måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den pågældende lokalitet.
Kommunalbestyrelsen er adressemyndighed og skal fastsætte vejnavne til alle offentlige og private fællesveje i Skanderborg Kommune samt evt. foretage ændring af eksisterende vejnavne. Alle offentlige og private fællesveje skal navngives, uanset om der skal indgå adresser. Offentlige stier samt andre færdselsarealer kan navngives. Interne, private veje kan navngives efter samråd med den enkelte grundejer. Særligt geografisk afgrænsede områder, som ikke har et egentligt vejnet, som f.eks. kolonihaveområder, feriecentre o.l. kan navngives.
For hovedlandeveje fastsættes vejnavne af adressemyndigheden efter forhandling med Vejdirektoratet. Ved gennemgående veje, som krydser kommunegrænsen, fastsættes vejnavnet i fællesskab med nabokommunen.
Den daglige administration varetages af Teknik og Miljø. Når et vejnavn er fastsat, indberettes det til ”elektronisk opslagstavle” med oplysning, om hvor det nye vejnavn ligger. Herved sikres det, at parter som 112, politi og ambulance, brandberedskaber, GPS-producenter, kortproducenter, forsyningsselskaber og mange andre kan hente oplysningerne blot ved at kigge ét sted.
Det reviderede administrationsgrundlag for navngivning af veje vedlægges.
Teknisk chef indstiller,
at ”Administrationsgrundlag for fastsættelse af vejnavne i Skanderborg Kommune” godkendes.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 14/41591
Bestyrelsen for Skanderborg Kulturskole har, med baggrund i nye muligheder i den reviderede musikskolelov, udarbejdet forslag til nye vedtægter. Vedtægterne skal godkendes af Byrådet.
I forbindelse med musiklovens revision bortfaldt statens krav til ”vejledende retningslinjer for vedtægter” i musikskoler. Kulturskolens bestyrelse har valgt at benytte denne mulighed for at tilpasse vedtægterne til kommunens styrelsesvedtægt samt de tanker og intentioner, der ligger i ”Kommune 3.0”.
Vedtægtsændringen betyder, at skolen fremover får:
et Kulturskoleråd bestående af to forældre, en repræsentant fra kulturlivet, en fra erhvervslivet samt en fra kommunens skoler og en lærer fra Kulturskolen, som skal rådgive skolen ledelse.
et brugerpanel, der mindst to gange årligt skal debattere aktuelle emner. Dette panel vil være åbent for alle borgere i kommunen med interesse for Kulturskolen. F.eks. elever, forældre, politikere, samarbejdspartnere og erhvervslivet.
Hermed opnås både et Kulturskoleråd med bred indsigt i kommunen og kulturlivet samt stærke meninger om kultur og et åbent panel med mulighed for en bred inddragelse af aktive borgere, hvor man ikke ”binder” sig til et antal årlige møder, men kan komme når man har en mening om de emner, der skal debatteres.
Kulturskolens bestyrelse og LokalMED bakker op om vedtægtsændringen.
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
at forslag til reviderede vedtægter godkendes.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalg og Byråd.
Sagsnr.: 14/51940
BDO Kommunernes Revision fremsender beretning nr. 14 om revisionsaftale og om den løbende revision for året 2013 til Byrådets behandling.
Beretningen indeholder bemærkninger på følgende områder: Servicelovens § 41, merudgifter til børn og Servicelovens § 42, tabt arbejdsfortjeneste.
BDO Kommunernes Revision har fremsendt revisionsberetning nr. 14 indeholdende et delafsnit om revisionsaftale, hvor revisionen i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik har redegjort for samarbejdet og for lovgivningens afgrænsning af Byrådets og revisors opgaver og ansvar. Afsnittet er medtaget, da der pr. 1. januar 2014 er valgt nyt byråd i kommunen.
Herudover indeholder revisionsberetningen et delafsnit indeholdende en række punkter om den løbende revision udført vedrørende regnskabsåret 2013.
Revisionsberetningen er vedlagt som bilag.
Beretningens delafsnit om den løbende revision indeholder en afrapportering om de revisionsarbejder, der er udført vedrørende 2013 frem til august 2014.
Den løbende revision har omfattet gennemgang af diverse områder af kommunens virksomhed, f.eks. regnskabsføring og interne kontroller, løn- og personaleområdet, refusionshjemtagelse på integrationsområdet, sagsrevision på de sociale områder med statsrefusion samt revision af kommunens interne it-kontroller.
Revisionens bemærkninger, som Byrådet skal tage stilling til, og som skal videreformidles til tilsynsmyndigheden, er anført under beretningens delafsnit 2 (om den løbende revision), pkt. 2.
Revisionens bemærkning er gengivet i det følgende og er tilknyttet kommentarerne fra ledelsen i Fagsekretariatet Børn og Unge.
Revisionens bemærkninger:
Den udførte revision har givet anledning til følgende bemærkninger:
2.2.1 Personsager på det sociale område
På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at følgende områder ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler:
Servicelovens § 41, merudgifter til børn
Servicelovens § 42, tabt arbejdsfortjeneste
For det nærmere indhold henvises til afsnit 6.3.
På ovennævnte område har vi både i 2011 og 2012 afgivet revisionsbemærkning.
Vi har noteret os, at kommunen i 2013 og 2014 har iværksat en række initiativer til genopretning af sagsadministrationens kvalitet på ovennævnte områder. Vi kan konstatere, at disse initiativer generelt ikke har medvirket til en bedre sagsadministration i 2013.
Kommunen har dog haft fokus på tidligere konstaterede fejltyper vedrørende kontering af taxakørsel efter Servicelovens § 41 og satsregulering af pensionsbeløbet efter Servicelovens § 42. Vi har ikke konstateret disse fejltyper i 2013.
Vi skal anbefale, at der ledelsesmæssigt foretages opfølgning på, om de iværksatte initiativer i 2014 medfører en forbedret kvalitet i sagsadministrationen.”
Ledelsen har til foranstående oplyst
Overordnet:
Fagsekretariatet har allerede indgået en aftale med en ekstern konsulent om gennemgang af standardprocedurer og arbejdsgange med henblik på øget kvalitet i sagsbehandlingen. Dette iværksættes i efteråret 2014.
Konstaterede fejl fra revisionen side
Problem:
Manglende sandsynliggørelse over merudgifter i henhold til Servicelovens § 41. Dog konstateret, at merudgifterne har oversteget minimumsbeløbene i sagerne.
Løsning:
Konkret vil samtlige aktive bevillinger til § 41 blive gennemgået af administrationen med henblik på at rette op på forholdet, således at det sikres, at der kun udbetales ydelser, såfremt udgiften overstiger minimumsbeløbet. Dette vil være foretaget i løbet af 2014.
Fremad:
I alle bevillinger fremadrettet anvendes standardskema til formålet. Arbejdsgangen koncentreres på få personer frem for den enkelte sagsbehandler. Dette for at sikre den nødvendige kvalitet og ekspertise i sagsbehandlingen.
Endvidere vil forholdet i skærpet form indgå i ledelsestilsynet på området.
Problem:
Der udbetales direkte til leverandør i stedet for borger. Hovedreglen er, at der udbetales direkte til borger. Herefter skal borgeren selv afregne for ydelsen med leverandør. I visse typer af ydelser er der dog mulighed for at afregne direkte til leverandører – eksempelvis i forhold til kørsel og medicinudgifter.
Løsning:
Det er ikke generelt, at der udbetales direkte til leverandør. I de tilfælde hvor dette sker, sikres en skriftlig accept fra borger ved gennemgangen af samtlige bevillinger på § 41. I de tilfælde, hvor det ikke er en mulighed at lave direkte betaling til leverandør, ændres dette til udbetaling til borgeren i stedet. Det vil være foretaget i løbet af 2014.
Fremad:
Som beskrevet under Løsning.
Endvidere vil forholdet i skærpet form indgå i ledelsestilsynet på området.
Problem:
Ikke korrekte beregninger af timepris ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens § 42, hvilket endvidere medfører ikke korrekt beregnet pensionsbeløb.
Løsning:
Samtlige bevillinger efter § 42 gennemgås for at sikre, at timepris og dermed også pensionsbeløb er korrekt beregnet. Det vil være foretaget i løbet af 2014.
Fremad:
Der anvendes allerede standardskema til formålet. Fremadrettet vil beregningerne blive koncentreret på få personer frem for den enkelte sagsbehandler. Dette for at sikre den nødvendige kvalitet og ekspertise i sagsbehandlingen.
Endvidere vil forholdet i skærpet form indgå i ledelsestilsynet på området.
Konklusion
Som konsekvens af de nye arbejdsgange er det fagsekretariatets vurdering, at det fremadrettet undgås, at samme typer af fejl gentages.
Det må derfor klart forventes, at ovenstående ændrede procedurer - i sammenhæng med de ændrede procedurer, der blev etableret sidste år – vil eliminere disse typer af fejl.
Endvidere, at ændrede procedurer i sammenhæng med gennemgangen generelt på området ved hjælp af ekstern bistand vil højne kvaliteten i sagsbehandlingen således, at revisionsbemærkninger undgås fremadrettet.
Økonomichefen indstiller,
at revisionsberetning nr. 14 om den løbende revision 2013 tages til efterretning
at administrationens svar, som indarbejdet i revisionens bemærkninger, godkendes som svar, der tilsendes tilsynsmyndigheden.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 14/51941
BDO Kommunernes Revision fremsender beretning nr. 15 om revisionen af årsregnskabet for 2013. Revisionen har givet regnskabet en ”blank revisionspåtegning”, hvilket betyder, at der ikke er taget forbehold i regnskabet.
BDO Kommunernes Revision fremsender beretning nr. 15 vedrørende den afsluttende revision af regnskabet for året 2013.
Revisionsberetning nr. 15 vedlægges som bilag.
BDO Kommunernes Revision har givet regnskabet en ”blank revisionspåtegning”, hvilket betyder, at der ikke er taget forbehold i regnskabet.
Revisionspåtegning på regnskab 2013 vedlægges.
Det er således revisionens opfattelse, at regnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013.
Endvidere er det revisionens opfattelse, at resultatet af kommunens aktiviteter for regnskabsperioden 1. januar – 31. december 2013 er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser.
Endvidere konkluderer revisionen, at den udførte revision ikke har givet anledning til bemærkninger.
For så vidt angår beretningens pkt. 7 og 8 indeholdende bilag 1 og 2 kan det bemærkes, at det er afrapportering, der er målrettet de respektive ressortministerier.
Økonomichefen indstiller,
at revisionsberetning nr. 15 tages til efterretning
at årsregnskab 2013 godkendes endeligt.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 14/34316
Der fremlægges forslag til nyt arbejdsgrundlag for Lokalrådet i Skanderborg Kommune til godkendelse.
Arbejdsgrundlaget er udgangspunktet for samarbejdet mellem Skanderborg Kommune og Sydøstjyllands Politi i regi af Lokalrådet.
Arbejdsgrundlaget foreslås suppleret med en årlig handleplan.
Forslaget til nyt arbejdsgrundlag for Lokalrådet skal afløse det grundlag, som blev vedtaget i Byrådet den 22. juni 2010.
Lokalrådets helt overordnede opgave er som sagt at koordinere samarbejdet mellem Skanderborg lokalpoliti og Skanderborg Kommune. Der er mellem de to myndigheder en række fælles interesser og berøringsflader, hvor der kan skabes en klar merværdi ved at koordinere arbejdet og trække på samme hammel. Lokalrådet er således et formelt og permanent forum for dette samarbejde. Desuden er arbejdet et grundlag for løbende kontakt mellem de to myndigheder om konkrete, løbende sager af kriminalitetsforebyggende art.
Arbejdet varetages primært via fire årlige møder og et offentligt lokalråd+-arrangement. Dertil kommer løbende kontakt om aktuelle og konkrete sager.
Det samlede arbejdsgrundlag vedlægges i sin fulde udstrækning.
Med udgangspunkt i ovenstående er Lokalrådets opgaver:
at videndele om og samordne indsats rettet mod aktuelle kriminalitetstrusler
at iværksætte en tryghedsskabende indsats inden for alle fagområder
at iværksætte kriminalitetspræventivt arbejde og tage initiativer bredt og på tværs af myndighedsopgaver
at medvirke til at implementere nationale tiltag og lovgivning på det kriminalpræventive område
at medvirke til at implementere kriminalpræventive indsatser, besluttet i Sydøstjyllands Politi og Kredsrådet i Sydøstjyllands Politi
at sikre koordinering og udvikling af SSP-samarbejdet (SSP står for Skole, Social og Politi)
at sikre koordinering og udvikling af PSP-indsatsen (PSP står for Psykiatri, Social og Politi)
at udvikle et Lokalråd+ med henblik på at involvere flest mulige af Skanderborg Kommunes borgere i det kriminalitetsforebyggende arbejde
at samarbejde med relevante fora i Skanderborg Kommune om forebyggelse af kriminalitet
at understøtte Kredsrådets arbejde herunder udmøntning af Kredsrådets samarbejdsplan.
Lokalrådet fastlægger hvert år en handlingsplan for det kommende år som udtryk for en prioriteret indsats.
Lokalrådet består af repræsentanter fra Skanderborg Kommune og Skanderborg lokalpoliti. Fra Skanderborg Kommune deltager ledende medarbejdere fra Kultur og Fritid, Børn og Unge, Teknik og Miljø, Beskæftigelse og Sundhed samt en direktør. Fra Skanderborg lokalpoliti deltager øverste leder, en repræsentant fra kriminalpræventivt sekretariat, repræsentant fra forebyggelsessektionen og efterforskningslederen. Politiet varetager sekretariatsfunktionen for Lokalrådet.
Direktør Henning Haahr indstiller,
at arbejdsgrundlaget godkendes.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 14/23859
Salg af ca. 60 m2 havejord til sammenlægning med Adslevvej 4, Hørning med henblik på dannelse af en mere hensigtsmæssig parcelform for køberen.
Ejerne af matr. nr. 3C, Hørning beliggende Adslevvej 4, har spurgt, om det er muligt, at de køber ca. 60 m2 grundareal fra den kommunalt ejede grund matr. nr. 30, Hørning beliggende Kirkevej 1, Hørning (tidligere benævnt Sommers ejendom). Adslevvej 4 vil hermed blive forøget fra 439 m2 til ca. 500 m2.
Kirkevej 1 blev erhvervet og nedrevet for at skabe fremtidig mulighed for at gennemføre en vej bag centerbebyggelsen Nørre Allé i Hørning. Den vil efter salget være på ca. 1.010 m2. Det vurderes, at afhændelse af det ønskede areal ikke påvirker en fremtidig udnyttelse af restarealet.
Der er fra to ejendomsmæglere indhentet vurdering af markedsprisen, der er oplyst til henholdsvis 1.000 kr./m2 og 1.250 kr./m2. Salgsprisen foreslås med baggrund i de to vurderinger fastsat til 1.125 kr./m2.
I den betingede købsaftale er det forudsat, at køber ud over arealprisen afholder alle omkostninger til tinglysning, matrikulær berigtigelse og hegning mod matr. nr. 30.
Sekretariatschefen indstiller,
at der afhændes ca. 60 m2 grundareal til sammenlægning med ejendommen Adslevvej 4, Hørning til en pris af 1.125,- kr./m2 inkl. moms
at køber afholder samtlige omkostninger til tinglysning og matrikulær berigtigelse samt udgifter til hegning.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.