Dato: |
13-12-2017 16:00:00 |
|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
|
Sted: |
Mødelokale 1.Ø.30, Fælleden, Skanderborg |
|
PDF: |
Sagsnr.: 00.01.00-G00-2521-16
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Dagsordenen blev godkendt.
Sagsnr.: 00.30.10-S55-37-17
Med denne sag fastlægges den politiske proces og tidsplan for budgetlægningen for 2019 - 2022. Der rettes desuden et blik på den samlede økonomistyring i form af budgetopfølgninger i 2018 samt regnskabet for 2017.
Budgetprocessen for budget 2019
Budgetprocessen er tilrettelagt med fokus på dialog med borgere, borgerrepræsentationen og interessegrupper. Det foreslås, at der afholdes et borgermøde allerede i marts måned 2018, sådan at fagudvalgene har mulighed for at tage input fra møderne med i deres behandling af budget 2019.
Udvalgene arbejder i løbet af foråret med forslag til forandringer på både drift og anlæg, og disse overleveres til Byrådet på et budgetstatusmøde i juni måned. I august holdes som vanligt et budgetseminar, hvor der samles op på bundlinjen i budgettet. Der er ikke ændret på denne del af budgetprocessen i forhold til tidligere.
HovedMEDudvalget (HMU) har udtrykt ønske om en højere grad af involvering i budgetprocessen for budget 2019. I de tidligere budgetprocesser har HMU haft dialogmøde med Økonomiudvalget i juni måned og deltaget på budgetseminaret i august, hvor de har haft mulighed for at kommentere på forandringsforslagene. Inden Byrådets 2. behandling af budgettet har HMU haft budgetaftalen til høring på lige fod med de høringsberettigede råd. Økonomiudvalget bedes drøfte, om der er mulighed for et tættere samarbejde mellem HMU og Byrådet om budget 2019, og hvorledes dette i givet fald skal ske. HMU kunne eksempelvis inddrages i budgetprocessen allerede i foråret med henblik på input til forandringer til udvalgenes budgetarbejde. Såfremt HMU skal involveres yderligere i budgetprocessen, kunne en mulighed desuden være at afholde et statusmøde inden 3. dagen for budgetforhandlingerne, sådan at HMU har mulighed for at kommentere på budgetaftalen, inden den underskrives.
Udgangspunktet for budget 2019, som vedtaget i budgetforliget for budget 2018, er et budget, som opfylder standarderne i den økonomiske politik. Forudsætningerne for budget 2019 kan dog ændre sig i løbet af 2018 samtidig med, at der kan være behov for omprioriteringer som følge af fagudvalgenes forandringsforslag. Byrådet bedes derfor tage stilling til, hvorvidt der skal udarbejdes et handlekatalog med besparelsesforslag, som kan tages i anvendelse, såfremt det skulle blive nødvendigt til imødegåelse af eventuelle ubalancer eller ønske om et råderum til iværksættelse af nye forandringer.
Den samlede proces- og tidsplan er beskrevet i bilag 1 til denne sag. Den økonomiske politik er vedlagt som bilag 2.
Budgetopfølgninger i 2018
Der udarbejdes tre samlede budgetopfølgninger til politisk behandling i 2018. Disse udarbejdes ligesom i år pr. ultimo januar, april og august måned. Det vil sige, at budgetopfølgningerne kommer til politisk behandling i marts, juni og oktober måned. I den første budgetopfølgning er der primært fokus på eventuelt ændrede budgetforudsætninger. I den anden og tredje budgetopfølgning fokuseres på eventuelle afvigelser og en prognose for, om drifts- og anlægsrammen holdes.
Der følges også op på forandringerne fra budgetforliget i de tre budgetopfølgninger. Ved første budgetopfølgning vil der både være en slutstatus på forandringerne i 2017 samt en startstatus på forandringerne for 2018.
Regnskab for 2017
Regnskabet for 2017 behandles i Byrådet i marts måned 2018.
Anlægsregnskaber over 2 mio. kr. bliver lagt frem til Byrådets godkendelse i én samlet sag i forbindelse med regnskabsafslutningen, mens anlægsregnskaber over 2 mio. kr., der bliver afsluttet i løbet af året, fremlægges sammen med de tre budgetopfølgninger i løbet af året.
Det samlede årshjul for økonomistyring i Skanderborg Kommune er vedlagt som bilag 3 til sagen.
Økonomichefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at indstille til Byrådet,
Direktionen, 5. december 2017, pkt. 261:
Direktionen vedtog at indstille til Økonomiudvalget,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 00.30.10-S55-30-17
Denne sag er en formel godkendelse af de takster, der ikke var færdigberegnede ved vedtagelsen af det samlede budget for 2018.
Takstbladet er en del af Budget 2018 og fastsætter de takster, som Skanderborg Kommune kan opkræve af borgere, virksomheder og andre kommuner i 2018 på en række områder. I forlængelse af vedtagelsen af Budget 2018 er der udarbejdet et revideret takstblad, som er vedlagt sagen som bilag. I forhold til takstbladet ved Byrådets 2. behandling af Budget 2018 er der ændringer i taksterne på følgende områder:
Borgerservice
En ny lov giver kommunerne mulighed for at tage et gebyr for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen. Gebyret er i loven fastsat til maksimalt 450 kr.
Natur og miljø
Miljøtilsynsgebyret fastsættes hvert år af Miljøministeriet og er i 2018 fastsat til 322,49 kr. pr. time.
Ældre
Der er netop udarbejdet en hel ny tildelingsmodel på ældreområdet, som er gældende fra Budget 2018. De mellemkommunale takster kunne først beregnes efter vedtagelsen af den nye model og dermed budget.
Finansministeriet har efter budgetvedtagelsen fastsat loftet over egenbetaling for omsorgstandpleje, og taksten er herefter 520 kr. pr. år.
Borgere med fysiske og psykiske handicap
Beregningen af takster under den sociale rammeaftale sker i samarbejde med de andre deltagende kommuner, og disse takster kunne ikke nå med inden 2. behandlingen af budgettet den 4. oktober 2017. Der er tale om en lang række mellemkommunale takster, som opkræves andre kommuner for deres borgeres ophold på et handicaptilbud i Skanderborg Kommune.
Den samlede takstoversigt
De takster, der er nye eller reviderede i forhold til den takstoversigt, der blev vedtaget sammen med budget 2018, er markeret med rødt i bilaget.
Økonomichefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra økonomichefen.
Direktionen, 5. december 2017, pkt. 260:
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra økonomichefen, idet det bemærkes, at forslag til takster for borgere med fysiske og psykiske handicap forelægges, når der er opnået enighed med de øvrige kommuner under rammeaftalen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 01.00.05-A00-31878-12
Byrådet anmodes om at frigive 8,481 mio. kr. til udvidelse af Kulturhuset Skanderborg med henblik på udførelse i 2018.
Byrådet har i overslagsårene 2018-19 afsat 6,655 mio. kr. til udvidelse af Kulturhuset, idet der er behov for udvidelse af sidescene og tidssvarende kunstnergarderobe.
Kulturhuset har siden åbningen af 1998 gennemgået en markant udvikling. Huset fremstår som et naturligt samlingssted for alle former for kultur-, forenings- og erhvervsliv i Skanderborg. Et væsentlig element i Kulturhuset er de frivillige. Frivilligheden er husets særkende og udgør en stor del af fundamentet for Kulturhusets aktiviteter.
Bygningerne kan imidlertid ikke rumme succesen. Kulturhusets bestyrelse har derfor i samarbejde med kommunen udarbejdet planer for en etapevis udvidelse, der skal sikre, at Kulturhuset kan dække behovene for kulturfaciliteter i Skanderborg i et langsigtet perspektiv.
I 2014 stod første etape færdig med udvidelse af café og køkkenfaciliteter, udvidelse af indgangsfoyeren samt et forbedret flow mellem bygningens etager og funktioner. En fornyelse af husets facade og hovedindgang skabte bedre synlighed og sammenhæng mellem Adelgade, Kulturtorvet og Kulturhuset.
Med nuværende udvidelsesplan udvides Kulturhuset mod søen med større sidescene og depotfaciliteter til den store sal. Samtidig skabes en kunstnergarderobe med forbedret opholds- og omklædningsfaciliteter for kulturhusets optrædende gæster. Desuden etableres en terrasse beregnet til udeservering og kulturelle aktiviteter i niveau med nedre foyer. Hertil kommer en amfitrappe ud mod Skanderborg Sø, hvilket indebærer bedre sammenhæng med søen og det planlagte Søtorv.
I Kulturhuset blev der i 2016 afholdt 188 arrangementer med offentlig adgang og ca. 1000 biografforestillinger. 170 forskellige foreninger, firmaer, institutioner og politiske partier lejede eller lånte lokaler til egne arrangementer. Kulturhuset har sammen med Skanderborg Bibliotek og Kafé K godt 300.000 besøgende om året.
Kulturhusudvidelsen er i tråd med midtbypolitikken ’Heslig Smuk’ hvad angår visionen om en kulturakse, der binder Adelgade sammen med Kulturtorvet, Kulturhuset, Byparken og Skanderborg Sø. I denne kulturakse indgår projekt Skanderborg Søtorv, idet der er tegnet et søbad i Byparken, der visuelt og funktionsmæssigt hænger direkte sammen med Kulturhuset.
Kulturhusets bestyrelse ønsker at igangsætte udvidelsen i direkte forlængelse af husets 20 års jubilæum, som markeres med en række arrangementer medio april 2018. Dermed udnyttes husets lavsæson for arrangementer hen over sommeren 2018, hvilket indebærer praktiske fordele.
GGP Arkitekter har tegnet udvidelsen, og anlægsarbejdet udføres med NIRAS som bygherrerådgiver i samarbejde med kommunens Planafdeling og Bygningsafdeling.
Der er afsat 4,840 mio. kr. i budget 2018 og 1,815 mio. kr. i budget 2019 til kulturhusudvidelse og sammenhæng med Søtorvet. Hertil kommer, at Kulturhuset bidrager med 2,0 mio. kr. af opsparede midler. Det svarer netto til 1.826.000 kr. til anlægsprojektet.
Ved konvertering af det tilskud, som Foreningen Kulturhuset vil yde Skanderborg Kommune på 2,0 mio. kr. til en modregning i det årlige driftstilskud, som Skanderborg Kommune yder Foreningen Kulturhuset med tilsvarende beløb, vil der kunne opnås en momsbesparelse på ca. 176.000 kr., som kan komme anlægsprojektet til gode. Dette selvom det for Foreningen Kulturhuset vil være udgiftsneutralt. Samme procedure blev anvendt på sidste anlægsprojekt i Kulturhuset – vedtaget i Byrådet den 26. februar 2014.
Lokale- og Anlægsfonden støtter Skanderborg Søtorv med 7,5 mio. kr. med særlig fokus på universelt tilgængelighed i betragtning af stedets store niveauforskelle, og at alle skal kunne benytte det planlagte søbad. Det afventer yderligere finansiering og det indgår således i en senere sagsfremstilling.
Med denne beslutning vil forbruget inden for kommunens totale anlægsramme i 2018 øges med 3,6 mio. kr., fordi rådighedsbeløbet fra 2019 fremrykkes, og der bevilges yderligere 1,826 mio. kr. i 2018. Det betyder, at Skanderborg Kommune bliver udfordret på at overholde anlægsrammen, hvis også øvrige anlæg, som er budgetteret i 2018, bliver færdige i 2018. Forbruget inden for anlægsrammen følges tæt i løbet af budgetåret.
Udvidelse af Kulturhuset kan ske inden for eksisterende lokalplan, der dækker hele Byparken. Det kræver ikke dispensation fra søbeskyttelseslinjen. Da udvidelsen er et delprojekt af Kulturaksen, skal der efter lov om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) træffes screeningsafgørelse om, hvorvidt projektet skal miljøvurderes (VVM). I så fald er byggetilladelse muligt.
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.
Kultur- og Sundhedsudvalget, 7. december 2017, pkt. 112:
Fraværende: Birte M. Andersen
Kultur- og Sundhedsudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 00.00.00-P22-1-17
Økonomiudvalget har igangsat en revidering af Personalepolitikken i regi af Hoved-MEDudvalget (HMU). HMU har nedsat en arbejdsgruppe til arbejdet, der løbende er blevet bredt kvalificeret i organisationen. HR-chefen indstiller hermed Personalepolitikken til godkendelse i direktionen, Økonomiudvalget og Byrådet. Samtidigt med Personalepolitikkens offentliggørelse, udsendes en avis med gode historier om at være ansat i Skanderborg Kommune.
Desuden orienterer HR om en opfølgende personaleredegørelse, der kan ventes til selvstændig behandling i 2018.
Ved møde i Økonomiudvalget den 22. februar 2017 blev der igangsat en revidering af Personalepolitikken i regi af Hoved-MEDudvalget (HMU).
Baggrunden for at revidere Personalepolitikken er at sikre, at Personalepolitikken fortsat kan være helt i tråd med de politiske visioner og beslutninger, som Skanderborg Kommune ledes efter. Personalepolitikken blev første gang godkendt af HMU den 20. maj 2008, og er senest revideret i 2013. Den seneste personalepolitik er godkendt i Byrådet den 18. december 2013.
HMU nedsatte den 23. februar 2017 en arbejdsgruppe og godkendte ved samme lejlighed et kommissorium for arbejdsgruppen. Arbejdet med at formulere Personalepolitikken har taget udgangspunkt i Byrådets vision og DIA 2017, hvor sporet "Det Fælles Vi" blev introduceret. Der er i arbejdet desuden taget bestik af andre relevante politikker, herunder Sundhedspolitikken. Personalepolitikken er dermed et udtryk for de værdier, politiske visioner og beslutninger, som gør sig gældende i personaleledelsen i Skanderborg Kommune. Personalepolitikken tegner, sammen med den lokale MEDaftale og de aftaleforhold, der følger af overenskomsterne, de vigtigste spilleregler for alle ansatte i kommunen.
Arbejdsgruppens arbejde er løbende kvalificeret i både HMU, koncernledelsen, direktionen og i Økonomiudvalget, jf. vedlagte tids- og behandlingsplan. HMU har desuden sendt politikken til yderligere kvalificering i lokal-MEDudvalgene (LMU) i perioden 14. juni - 18. september 2017. HMU har ved møde den 10. november 2017 tiltrådt Personalepolitikken.
Personalepolitikkens offentliggørelse er planlagt til den 2. januar 2018.
Personalepolitikkens indhold
Personalepolitikken er opbygget som øvrige politikker i kommunen med et forord, en vision og strategispor. Der er valgt fire strategispor: Bæredygtig arbejdskultur, God ledelse, Proffessionel rekruttering, Kompetenceudvikling til hver en tid.
De 6 værdier, der siden 2008 har fremgået af Personalepolitikken, er erstattet af de fire kulturforstærkere: Vis tillid, Skab relationer, Del resurser og Tænk nyt. Kulturforstærkerne er introduceret i DIA 2017, og er også at finde i direktionens Udviklingsspor i 2018. Kulturforstærkerne er ligeledes værdibegreber, og arbejdsgruppen har vurderet, at både værdier og kulturforstærkere, der i høj grad har samme betydningsindhold, ikke er hensigtsmæssigt. HMU har ønsket en tilbagemelding fra LMU'erne specifikt på kulturforstærkerne. Tilbagemeldingerne fra LMU er overvejende positive ift. kulturforstærkerne.
Personalepolitikken formulerer værdier, politik og visioner for personaleområdet og bliver således ikke konkret ift. enkelte delelementer. Dette sikrer også, at politikken ikke bliver uaktuel med en ændring på det konkrete plan, f.eks. ved at der indføres ny lovgivning på et område. Den mere konkrete og vejledende information kan i stedet findes i de retningslinjer og vejledninger, der supplerer politikken.
Vejledninger og retningslinjer
Personalepolitikken suppleres i praksis af forskellige retningslinjer samt forskelligt vejlednings- og inspirationsmateriale. Vejledninger og retningslinjer, der alle tager afsæt i Personalepolitikken, men som uddyber og vejleder på et mere konkret niveau ift. forskellige emner inden for personaleområdet. Det er eksempelvis vejledning i sygefraværshåndtering, rekrutteringsguide, ledelsesgrundlag osv. Der er igangsat en proces i HR med henblik på at revidere materialet og sikre, at den bistand der hentes i HR understøtter den røde tråd fra personalepolitik og værdier til de konkrete handlinger i personaleledelsen.
En levende personalepolitik
Selve Personalepolitikkens tekst er blot en brik i at sikre, at de politiske visioner og det strategiske grundlag lever i organisationen. Derfor er det ikke ambitionen, at alle medarbejdere kender ordlyden i Personalepolitikken. Det er langt vigtigere, at alle medarbejdere oplever, at Personalepolitikken lever i hverdagen. Det er de gode historier om at være ansat i Skanderborg Kommune, der ofte viser vejen og inspirerer i hverdagen. Den historiefortælling vil arbejdsgruppen gerne stimulere. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at der i forbindelse med Personalepolitikkens offentliggørelse udkommer en avis til alle medarbejdere. I avisen fortælles nogle af de gode historier fra hverdagen. Historierne hentes fra de forskellige arbejdspladser i kommunen. Avisen vil have titlen "Vores avis" og udkommer i januar 2018.
Personalepolitikken og Vores avis vil være at finde på Skanderborg.dk og Medarbejderportalen i en elektronisk udgave. Vores avis vil endvidere blive udsendt som en trykt publikation til de enkelte arbejdspladser.
Opfølgning
HR arbejder på, i samarbejde med Budget og Analyse, at følge Personalepolitikken op med en årlig personaleredegørelse. Hensigten med Personaleredegørelsen er bl.a. at sikre den løbende opfølgning på Personalepolitikken og give muligheden for, på et kvalificeret grundlag, at aftale relevante indsatser inden for personaleområdet. Personaleredegørelsen sendes til selvstændig behandling med forventet offentliggørelse i maj/juni måned 2018.
Chefen for HR, Løn og Personale indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra chefen for HR, Løn og Personale.
Økonomiudvalget vedtog endvidere,
Direktionen, 5. december 2017, pkt. 255:
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra chefen for HR, Løn og Personale.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 00.01.00-A00-149-17
Med denne sag behandles forslag til vedtægtsændringer for Ungdomsrådet Skanderborg.
Ungdomsrådet Skanderborg har fremsendt forslag til ændringer af deres vedtægter. Ungdomsrådet foreslår blandt andet en navneændring til Skanderborg Ungdomsråd (SKUR), en præcisering af ind- og udmeldelsesvilkår, medlemmernes indflydelse og samarbejdet mellem Ungdomsrådet og Undervisnings- og Børneudvalget.
Ungdomsrådets forslag til vedtægtsændringer og de konkrete begrundelser herfor er vedhæftet punktet som bilag.
Børne- og ungechefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra børne- og ungechefen.
Undervisnings- og Børneudvalget, 7. december 2017, pkt. 145:
Undervisnings-og Børneudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra børne- og ungechefen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 00.01.00-P20-3608-16
Byrådet vedtog med budget 2017, at der skulle udarbejdes en forebyggelses- og familiestrategi i 2017, og der er ved budgettet for 2018 vedtaget en forandring til understøttelse af implementeringen af denne. Et udkast til Forebyggelses- og Familiestrategi fremsættes med dette punkt til drøftelse og evt. godkendelse til høring.
Det fremgår af visionen i den sammenhængende børnepolitik, at:
”Alle børn og unge i Skanderborg Kommune har ret til et godt børne- og ungeliv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.”
Forebyggelses- og Familiestrategien skal understøtte implementeringen af Skanderborg Kommunes sammenhængende børnepolitik ved at styrke fokusset på både potentialet i en øget prioritering af de forebyggende og helt tidlige indsatser og på en kvalificering af indsatserne overfor sårbare og udsatte børn, unge og familier.
Formål
Formålet med Forebyggelses- og Familiestrategien er således todelt:
Mål
Målet med Forebyggelses- og Familiestrategien er:
Strategispor
Den videre proces
Når Forebyggelses- og Familiestrategien er endelig godkendt, vil der blive udarbejdet en administrativ handleplan til udmøntning heraf.
Børne- og ungechefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Undervisnings- og Børneudvalget.
Undervisnings- og Børneudvalget, 7. december 2017, pkt. 141:
Fraværende: Charlotte Abildgaard Paulsen
Undervisnings- og Børneudvalget drøftede udkast til Forebyggelses- og Familiestrategien.
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Direktionen, 15. november 2017, pkt. 236:
Direktionen vedtog at indstille til Undervisnings- og Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet,
Sagen fremsendes til Undervisnings- og Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 00.00.00-A00-9-17
Økonomiudvalget behandlede den 23. november 2017 BDOs sagsgennemgang på de områder, hvor der var afgivet revisionsbemærkninger. BDOs sagsgennemgang indeholdt anbefalinger om fastsættelse af måltal for rettidigheden på sygedagpenge- og jobafklaringsforløb, samt en mere differentieret opgørelse af rettidighedsmålingerne. På baggrund af BDOs sagsgennemgang bad Økonomiudvalget om en plan for gennemførelsen af anbefalingerne.
Sagsfremstilling
Revisionsberetning nr. 20 for 2016 indeholdt gentagne bemærkninger ift. sygedagpenge- og jobafklaringsforløb, uddannelseshjælp og ledighedsydelse. Beskæftigelse og Sundhed har efterfølgende arbejdet med at implementere en systematisk opfølgning på rettidigheden på de berørte områder samt sikret, at medarbejderne har den nødvendige faglige viden, som skal understøtte arbejdet.
Overordnet set er rettidigheden steget på de fleste områder, både når der ses på udviklingen fra september til oktober og udviklingen fra januar til oktober. På nogle områder er det ikke muligt at lave en systematisk opfølgning på rettidigheden. I stedet følges der op via ledelsestilsynet.
Sygedagpenge
På sygedagpengeområdet var der bemærkninger til rettidig opfølgning og kontakt til arbejdsgiver i forbindelse med 1. samtale.
Rettidig opfølgning: I september blev 332 ud af 496 samtaler afholdt rettidigt, svarende til 66,9%. I oktober var 509 ud af 746 samtaler rettidige, svarende til 68,2%. Dermed er rettidigheden steget med 1,3 % point. I januar 2017 blev 120 ud af 379 samtaler afholdt rettidigt, svarende til 31,7%. Dermed er rettidigheden steget 36,5 % point siden januar 2017.
Kontakt til arbejdsgiverne ved 1. samtale: Det er ikke muligt at lave en systematisk opfølgning på, om arbejdsgiveren kontaktes i forbindelse med 1. samtale. Der følges op via ledelsestilsynet. I forbindelse med 1. samtale sendes der et brev til arbejdsgiverne, som inviterer til samarbejde omkring den sygemeldtes tilbagevenden.
Jobafklaringsforløb
For jobafklaringsforløb var der bemærkninger til rettidig opfølgning, og at sager ikke blev forelagt rehabiliteringsteamet inden 4 uger efter ophør af sygedagpenge
Rettidig opfølgning: I september havde 18 ud af 81 sygemeldte fået 6 samtaler inden for ét år, svarende til 22,2%. I oktober havde 27 ud af 83 sygemeldte fået 6 samtaler inden for ét år, svarende til 32,5%. Dermed er rettidigheden steget med 10,3 % point. I januar 2017 havde 3 ud af 67 sygemeldte fået 6 samtaler inden for ét år, svarende til 4,5%. Dermed er rettidigheden steget 28,0 % point siden januar 2017. Da det kræver 6 samtaler inden for 12 måneder at opfylde rettidigheden, vil det først blive engang i 2018, at der sker en afgørende stigning i rettidigheden.
Sager til rehabiliteringsteamet: I september blev én ud af 9 sager forelagt rehabiliteringsteamet rettidigt, svarende til 11,1%. I oktober blev 6 ud af 16 sager forelagt rehabiliteringsteamet rettidigt, svarende til 37,5%. Dermed er rettidigheden steget med 26,4 % point. I januar blev ingen ud af 4 sager forelagt rehabiliteringsteamet rettidigt. Der bliver nu afholdt flere rehabiliteringsmøder, så rettidigheden kan overholdes. Forskellene i antallet af sager som forelægges rehabiliteringsteamet skyldes forskelle i antallet af afholdte møder samt, at der måned for måned kan være forskelle i, hvor mange sygedagpengesager der visiteres til jobafklaringsforløb.
Ledighedsydelse
For ledighedsydelse var der bemærkninger til rettidig opfølgning og afholdelse af CV samtale. Samtidig var revurderinger ikke påbegyndt rettidigt.
Rettidig opfølgning: I september blev 107 ud af 111 samtaler afholdt rettidigt, svarende til 96,4%. I oktober var 83 ud af 87 samtaler rettidige, svarende til 95,4%. Dermed er rettidigheden faldet med 1,0 % point.
Rettidig afholdelse af CV samtale: I september blev 22 ud af 27 samtaler afholdt rettidigt, svarende til 81,5%. I oktober var 17 ud af 23 samtaler rettidige, svarende til 73,9%. Dermed er rettidigheden faldet med 7,6 % point.
Rettidig påbegyndelse af revurdering: Det er ikke muligt at lave en systematisk opfølgning på påbegyndelse af revurderingerne. Der følges op via ledelsestilsynet.
Uddannelseshjælp
For uddannelseshjælp er der bemærkninger til rettidig opfølgning, rettidig afgivelse af tilbud, rettidig udarbejdelse af uddannelsesplan/uddannelsespålæg og manglende sanktion eller stillingstagen til sanktion.
Rettidig opfølgning: I september blev 79 ud af 103 samtaler afholdt rettidigt, svarende til 76,7%. I oktober var 61 ud af 85 samtaler rettidige, svarende til 71,8%. Dermed er rettidigheden faldet med 4,9 % point. I januar 2017 blev 45 ud af 93 samtaler afholdt rettidigt, svarende til 48,4%. Dermed er rettidigheden steget med 23,4 % point siden januar 2017.
Rettidig afgivelse af tilbud: I september var 210 ud af 257 uddannelseshjælpsmodtagere i tilbud, svarende til 81,7%. I oktober var 218 ud af 253 i tilbud, svarende til 86,2%. Dermed er aktiveringsgraden steget med 4,5 % point. I januar 2017 var 170 ud af 270 i tilbud, svarende til 63,0%. Dermed er aktiveringsgraden steget med 23,2 % point siden januar.
Rettidig udarbejdelse af uddannelsesplan/uddannelsespålæg: Det er ikke muligt at lave en systematisk opfølgning på udarbejdelse af uddannelsesplan eller uddannelsespålæg. Der følges op via ledelsestilsynet.
Sanktioner: Det er ikke muligt at lave en systematisk opfølgning på manglende sanktioner eller stillingstagen til sanktion. Der følges op via ledelsestilsynet.
Beskæftigelses- og sundhedschefen samt BDO deltager i behandlingen af punktet i Økonomiudvalget.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 13. december 2017:
Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 30. august 2017 at anmode BDO om en vurdering af udviklingen i rettidigheden på de områder, hvor der var givet bemærkninger. Samtidig blev der bedt om en vurdering af indsatsen for at øge rettidigheden.
På Økonomiudvalgets møde den 23. november 2017 blev BDOs sagsgennemgang gennemgået. På baggrund af sagsgennemgangen anbefalede BDO, at der fastsættes måltal for udviklingen i rettidigheden, så den faktiske udvikling kan holdes op imod måltal, samt at opfølgningen på rettidigheden nuanceres, så det synliggøres, om overskridelsen af rettidigheden består af få dage eller af væsentlig karakter.
På baggrund af BDOs orientering besluttede Økonomiudvalget, at der skulle udarbejdes en plan for sikring af udviklingen ud fra de anbefalinger, som revisionen har afgivet.
Beskæftigelse og Sundhed har udarbejdet en plan, som viser de tiltag, som foretages for at gennemføre revisionens anbefalinger. Samtidig udarbejdes der ny rettidighedsmålinger, som kan nuancere de eksisterende rettidighedsmålinger. Der fastsættes måltal for rettidigheden i marts 2018 for:
Samtidig fastsættes der milepæle for alle nystartede jobafklaringsforløb fra 1. januar 2018:
4 måneders varighed: 3 samtaler – indikator på 80 %
7 måneders varighed: 4 samtaler – indikator på 80 %
9 måneders varighed: 5 samtaler – indikator på 90 %
12 måneders varighed: 6 samtaler - rettidighed på 90%.
Der fastsættes ikke et konkret måltal for, hvor stor en andel af de sygemeldte på jobafklaringsforløb, der vil have modtaget mindst 6 samtaler inden for de seneste 12 måneder i marts 2018. Dette skyldes, at Beskæftigelse og Sundhed mener, at den nye praksis vil give et mere retvisende billede af arbejdet med at sikre rettidigheden på jobafklaringsforløbsområdet. Dette vil den nuværende måling, som viser om den sygemeldte har fået 6 samtaler, inden for de seneste 12 måneder ikke kunne vise i et tilstrækkeligt omfang.
Beskæftigelses- og sundhedschefen samt én af jobcentercheferne deltager i behandlingen af punktet i direktionen.
Beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog,
Direktionen, 12. december 2017, pkt. 279:
Økonomiudvalget blev ved mødet orienteret om, at direktionen ved møde den 12. december 2017 havde vedtaget at tiltræde indstillingen fra beskæftigelses- og sundhedschefen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget, 23. november 2017, pkt. 281:
Fraværende: Jens Anker Hansen
Revisorerne Ole Nielsen og Lone Hinrichs Thomsen - begge fra BDO - redegjorde ved mødet for revisionens vurderinger og anbefalinger i forhold til indsatsen og udviklingen i rettidigheden på de områder, hvor der tidligere har været revisionsbemærkninger.
Økonomiudvalget vedtog,
Direktionen, 15. november 2017, pkt. 237:
Chefrevisor hos BDO; Ole Nielsen redegjorde ved mødet for revisionens vurdering af indsatsen og udviklingen i rettidigheden på de områder, hvor der tidligere har været revisionsbemærkninger.
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra beskæftigelses- og sundhedschefen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Sagsnr.: 15.00.00-P16-1-17
Beskæftigelsesplanen indeholder målsætningerne for den lokale beskæftigelsesindsats, herunder de lokalt vedtagne politiske forandringer samt beskæftigelsesministerens mål for 2018.
Efter vedtagelsen i Byrådet fremsendes beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.
Beskæftigelsesplanen er et centralt styringsdokument, som fastlægger de overordnede målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune i 2018. Udarbejdelsen af målsætningerne har taget udgangspunkt i de lokalt fastsatte forandringer og beskæftigelsesministeriets mål for 2018 og frem.
De lokalt vedtagne politiske forandringer er:
De konkrete resultatmål i Beskæftigelsesplanen er:
De fastsatte mål skal ses i sammenhæng med refusionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2016. Refusionsreformen betyder, at Skanderborg Kommune får mindre i refusion, jo længere en ledig eller sygemeldt modtager offentlig forsørgelse. Derfor vil der i 2018 være et stort fokus på at hjælpe langtidsledige og langtidssygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, samt at sikre, at de beskæftigelsesfremmende indsatser har den ønskede effekt.
Beskæftigelsesplanen er udarbejdet parallelt med Udviklingsaftalen for Beskæftigelse og Sundhed. I Udviklingsaftalen er der fastsat, at jobcentercheferne i starten af 2018 fastlægger de konkrete resultatmål for Beskæftigelsesplan 2018. Derfor indeholder Beskæftigelsesplanen f.eks. ikke noget konkret bud på, hvor mange ledige og sygemeldte med lange ledigheds- eller sygdomsforløb, som skal knyttes tættere til arbejdsmarkedet. Dette fastlægges først i starten af 2018.
Beskæftigelses- og sundhedschefen samt én af jobcentercheferne deltager i behandlingen af punktet i direktionen.
Beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra beskæftigelses- og sundhedschefen.
Direktionen, 12. december 2017, pkt. 278:
Økonomiudvalget blev ved mødet orienteret om, at direktionen ved møde den 12. december 2017 havde vedtaget at tiltræde indstillingen fra beskæftigelses- og sundhedschefen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 29.00.00-P15-1-17
Skanderborg Kommune skal én gang i hver valgperiode udarbejde en sundhedsberedskabsplan. En sundhedsberedskabsplan er en beredskabsplan, der kan blive aktiveret i tilfælde af, at en ekstraordinær hændelse rammer kommunen f.eks. større ulykke, epidemi eller terrorangreb. Skanderborg Kommunes gældende sundhedsberedskabsplan blev vedtaget tilbage den 18. december 2013, og skal derfor revideres inden årsskiftet, hvor valgperioden for det siddende byråd udløber.
Et forslag til en sundhedsberedskabsplan sendes hermed til godkendelse i Byrådet.
Baggrund
Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan er udarbejdet efter sundhedslovens § 210 og bekendtgørelse nr. 971 af 28.06.2016 om planlægning af sundhedsberedskabet og bygger desuden på Sundhedsstyrelsens vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet.
I udarbejdelsen af planen er der lagt vægt på at have en proaktiv, effektiv og fleksibel ramme for, hvordan drifts- og serviceniveauet kan opretholdes eller hurtigst muligt genetableres, når en ekstraordinær hændelse rammer kommunen.
Planen tager udgangspunkt i kommunens daglige beredskab og skal sikre, at entydige beslutningskompetencer kombineres med de rette faglige kompetencer. Planen beskriver, hvordan sundhedsberedskabet er organiseret og ledet i kommunen, herunder hvilke opgaver, der skal løses, og hvilke procedurer, der skal følges.
Planen skal ses i relation til den øvrige planlægning på beredskabsområdet, herunder kommunens generelle beredskabsplan, Regionsrådets sundhedsberedskabsplan og plan for den præhospitale indsats samt med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner.
Planen er udarbejdet, så den enten kan aktiveres som en selvstændig beredskabsplan eller som en såkaldt indsatsplan til kommunens generelle beredskabsplan.
Proces for udarbejdelse
I udarbejdelsen af planen har der været inddraget repræsentanter fra fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed, Børn og Unge, Ældre og Handicap samt Østjyllands Brandvæsen.
Proces for godkendelse
Planen er sendt til direktøren for Beskæftigelse og Sundhed samt Ældre og Handicap og til fagcheferne for Beskæftigelse og Sundhed, Børn og Unge samt Ældre og Handicap samt hos sundhedsfremmechefen i perioden fra den 12. oktober 2017 til den 20. oktober 2017.
Planen er efterfølgende sendt til obligatorisk rådgivning hos relevante samarbejdsparter (Sundhedsstyrelsen, Region Midtjylland og nabokommuner). Perioden for rådgivning løber fra den 24. oktober 2017 til den 14. november 2017.
Bemærkninger fra samarbejdsparterne vil blive vurderet og evt. indarbejdet i planen, inden den fremsendes til Kultur- og Sundhedsudvalget (den 7. december 2017), Økonomiudvalget (den 13. december 2017) og Byrådet (den 20. december 2017).
Udkastet til sundhedsberedskabsplanen er vedlagt som bilag.
Supplerende sagsfremstilling til Kultur- og Sundhedsudvalget den 7. december 2017:
Skanderborg Kommune har siden direktionens behandling modtaget rådgivningssvar fra Favrskov Kommune (den 13. november 2017), Region Midtjylland (den 13. november 2017) og Sundhedsstyrelsen (den 15. november 2017). Sundhedsberedskabsplanen kan godkendes i sin nuværende form, men rådgivningssvaret fra Sundhedsstyrelsen kalder på, at der arbejdes videre med dele af planen.
Efter anbefaling fra Østjyllands Brandvæsen vil sundhedsberedskabsplanen fremover blive godkendt i starten af en valgperiode. Mindre bemærkninger fra Sundhedsstyrelsen er blevet indarbejdet i planen, mens øvrige bemærkninger vil blive indarbejdet i planen, inden den fremsendes til Byrådet i den nye valgperiode.
Et revideret udkast til en sundhedsberedskabsplan og rådgivningssvaret fra Sundhedsstyrelsen er vedlagt som bilag.
Beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,
Sagen fremsendes til Kultur- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra beskæftigelses- og sundhedschefen.
Kultur- og Sundhedsudvalget, 7. december 2017, pkt. 109:
Fraværende: Birte M. Andersen
Kultur- og Sundhedsudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra beskæftigelses- og sundhedschefen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Direktionen, 15. november 2017, pkt. 241:
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra beskæftigelses- og sundhedschefen.
Sagen fremsendes til Kultur- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 29.00.00-P21-1-16
Med dette punkt lægges op til en afklaring af, om Skanderborg Kommune skal fortsætte med at behandle borgere i deres eget hjem med intravenøs (IV) væske og antibiotika som alternativ til at modtage hele behandlingen under indlæggelse på hospitalet. Spørgsmålet er blevet aktuelt, fordi flere kommuner i Region Midtjylland, blandt andet Aarhus, Favrskov og Randers har valgt ikke mere at yde disse IV behandlinger. Problemet er, at der ved opgaveoverdragelsen til kommunerne ikke følger økonomisk kompensation med fra regionen.
IV-behandlinger i Skanderborg Kommune
Skanderborg Kommune har siden ultimo 2013, via akutteamet og hjemmesygeplejen ydet intravenøse behandlinger med væske og antibitotika i eget hjem. Det betyder, at kommunens borgere - fra spædbørn til ældre - har kunnet modtage behandlingerne i eget hjem med familien/pårørende omkring sig. Det er kommunens sygeplejersker, der giver behandlingerne med sygehuslæger som den behandlingsansvarlige backup.
Skanderborg Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Hospitalsenheden Horsens om opgavefordeling, ansvar og hvem der betaler medicin og remedier (hospitalet). Der er ikke indgået samarbejdsaftale med Aarhus-sygehusene, selvom kommunen også modtager patienter herfra til IV-behandling. Ved opgaveoverdragelsen er der ikke ydet økonomisk kompensation til den ekstra opgave (tidsforbrug), det er for kommunen.
Motivationen for at varetage opgaven i kommunen er at forebygge indlæggelser og/eller nedsætte indlæggelseslængden markant. Et andet vigtigt incitament er borgernes store tilfredshed med at kunne behandles i eget hjem, fremfor at skulle være indlagt i den uge behandlingerne gennemsnitligt varer. Herunder muligheden for at være i hjemlige omgivelser og her bedre tage vare på sig selv og egen sundhed.
For at give et billede af opgavens omfang kan det oplyses, at der i 2016 var 145 borgere, der modtog IV-behandling via sygplejen i Skanderborg Kommune. Heraf fik 139 antibiotika, som varer ca. 1 time pr. besøg, mens resten fik væske, som varer ca. 15 min. pr. besøg. I gennemsnit har de 145 borgere modtaget 18,5 besøg, hvilket passer med, at en behandlingskur ofte er 3 infusioner i 6-7 dage. Nogle behandlinger kan dog strække sig over flere uger.
Skematisk oversigt over IV-besøg/ydelser hos borgere i Skanderborg Kommune i 2016 + halvdelen af 2017
| Antal besøg/ydelser | Antal unikke borgere | tid (minutter ved borgerne) | Antal besøg pr. borger |
2016 hele året | 2.683 | 145 | 143.910 | 18,5 |
2017 1. halvår | 1.280 | 67 | 61.685 | 19,1 |
Tværkommunalt samarbejde om en fælles IV-aftale med Region Midtjylland
Det er netop erkendt, at der ikke som forventet kan indgås en fælles samarbejdsaftale om IV-behandling mellem kommunerne og Region Midtjylland. Denne erkendelse giver anledning til, at Skanderborg Kommune gentænker serviceniveauet vedrørende IV-behandlinger.
Baggrund
Der er siden maj 2015 arbejdet med at finde en mere ensartet løsning på de aftaler om IV-behandling i hjemmet, som flere steder var indgået lokalt mellem hospital og kommuner. Formålet var blandt andet at tilgodese de borgere, som får behandling på andre hospitaler i regionen end på det lokale hospital, og som kunne opleve, at de ikke får samme tilbud om IV-behandling i eget hjem, som hvis de blev behandlet på det lokale hospital. Arbejdet med en aftale i 2015-16 viste, at der var enighed om det hensigtsmæssige i en fælles faglig aftale om IV-behandling, men udfordringer i forhold til håndtering af økonomien på området.
For at intensivere arbejdsprocessen blev der i maj 2017 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation på direktørniveau fra kommuner og region. Arbejdsgruppen havde til opgave:
På seneste møde i Den Kommunale Sundhedsstyregruppe (DKS) den 30. oktober 2017 konstateredes det, at der ikke er den fornødne tilslutning blandt de administrative repræsentanter i kommunerne til det fremlagte aftalekompleks. Repræsentanterne på DKS tilkendegav bl.a., at man var usikre på de økonomiske forudsætninger for aftalen og herunder forståelsen og anvendelsen af den foreslåede kvoteordning som styringsværktøj. Endvidere pegede flere på udfordringer ved mulige faglige bindinger i aftalen.
KOSU-formandskabet (mellemkommunalt administrativt samarbejdsorgan udpeget af Kommunaldirektørnetværket) har derfor meddelt den regionale ledelse, at man ikke på nuværende tidspunkt kan gå videre med IV-aftalen.
Denne meddelelse giver anledning til en politisk drøftelse i Skanderborg Kommune om, hvorvidt det nuværende arbejde med at yde IV-behandlinger i borgernes hjem skal forsætte uændret, eller om Skanderborg Kommune skal vælge at ophøre med denne indsats for at understøtte en solidarisk tværkommunal tilkendegivelse om, at opgaveoverdragelse af denne skala bør medføre økonomisk kompensation og fælles faglige samarbejdsaftaler.
Ældre- og handicapchefen anbefaler at Skanderborg Kommune fortsætter med at yde IV-behandlinger til kommunens borgere. Dette forudsætter dog, at der fra budget 2019 evt. afsættes særskilte midler hertil.
På baggrund af sygeplejerskernes tidsforbrug til IV-behandlinger i 2016 er udgiften til IV-behandling udregnet til 1,67 mio. kr. i 2016. Forudsætningerne er en timepris på 695 kr. for i alt 2.398,5 timer. Denne udgift har hidtil været afholdt inden for de eksisterende sygeplejebudgetter, men der skal i 2018 pågå en nærmere analyse af, hvorvidt dette fortsat er muligt.
IV-behandlinger leveres som en sygeplejeindsats under sundhedslovens §138. Der er ikke krav til, at kommunerne skal yde IV-behandlinger. I Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner er IV-behandling nævnt som en mulighed, men ikke som en skal-opgave. Her anbefales: "at der, såfremt den kommunale akutfunktion vælger at varetage opgaver udover de angivne, fx venøs blodprøvetagning og intravenøs væske og medicinadministration, laves underliggende aftaler herom."
Erfaringerne fra Skanderborg Kommune viser, at opgaven leveres på et godt fagligt niveau med et godt samarbejde med det behandlingsansvarlige sygehus. Flere borgere inkl. familier med børn i behandling udtrykker stor tilfredshed med at kunne behandles i eget hjem. Der er en oplevelse af ikke at blive sygeliggjort, og det betyder meget for deres trivsel og egenomsorg at være i hjemlige omgivelser med familien omkring sig.
Ældre- og handicapchefen indstiller,
Sagen fremsendes til Kultur- og Sundhedsudvalget til prioritering og til Økonomiudvalget og Byrådet ad beslutning.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Socialudvalget.
Kultur- og Sundhedsudvalget, 7. december 2017, pkt. 110:
Fraværende: Birte M. Andersen
Kultur- og Sundhedsudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Socialudvalget.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Socialudvalget, 5. december 2017, pkt. 154:
Socialudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-10-17
Skanderborg Kommunes Veteranpolitik er rammesættende for den indsats, vi iværksætter over for veteraner bosiddende i kommunen. Et år efter godkendelsen af veteranpolitikken, gennemførte Beskæftigelse og Sundhed en opfølgning, som Økonomiudvalget blev præsenteret for i juni 2017. Siden opfølgningen er situationen uændret.
Det generelle billede er, at medarbejdere i Beskæftigelse og Sundhed, Ældre og Handicap samt Børn og Unge, ifølge eget kendskab, ikke er i kontakt med veteraner. Vi har blot kendskab til ét tilfælde, hvor en sagsbehandler i Ungdommens Uddannelsesvejledning er i kontakt med en veteran. Borgeren har været tilknyttet Skanderborg Kommune siden 2015 og er p.t. i et afklaringsforløb i forhold til fleksjobordningen.
I Skanderborg Kommune arbejder vi kontinuerligt med indsatsen for veteraner, hvilket kommer til udtryk gennem Skanderborg Kommunes Veteranpolitik, herunder opkvalificering af medarbejdere i såvel Beskæftigelse og Sundhed som Børn og Unge samt Ældre og Handicap.
Kompetenceudvikling som forebyggende indsats
I foråret 2016 inviterede vi medarbejderrepræsentanter fra relevante afdelinger i Beskæftigelse og Sundhed til at deltage i en undervisningsseance med Veterancentret. Deltagerne havde alle i varierende grad en reel mulighed for at møde veteraner gennem deres arbejde som eksempelvis jobkonsulent, socialrådgiver eller arbejdsmarkedsrådgiver. Følgende afdelinger var repræsenteret:
For at understøtte en tværgående indsats blev der efterfølgende tilbudt en supplerende undervisningsdag for medarbejdere i såvel Beskæftigelse og Sundhed som Ældre og Handicap og Børn og Unge. Formålet med opkvalificeringen var at give relevante medarbejdere de rette kompetencer i forhold til mødet med veteraner. Dette med henblik på en proaktiv og forebyggende indsats, således at veteraner modtager hjælp rettidigt. Samtlige deltagende medarbejdere agerer fortsat som interne kontaktpersoner, således at kolleger kan henvende sig, såfremt de møder veteraner.
Nyt siden sidst
På baggrund af undervisningsforløbet med Veterancentret har det været naturligt at foretage en opfølgning på, om medarbejderne har anvendt deres viden fra undervisningsforløbet i praksis, eksempelvis identificering af veteraner med posttraumatisk stress-syndrom. Tilbagemeldingen blandt medarbejdere i de tre fagsekretariater er, at ingen har mødt veteraner – i hvert fald ikke til deres kendskab.
Medarbejdere ved ofte ikke på forhånd, om de sidder over for en veteran, idet personer formelt set ikke er forpligtet til at oplyse om sin fortid. Desuden har veteraner andre kanaler end kommunen, som de kan benytte sig af, for eksempel Veterancentret, Veteranhjemmet i Aarhus og Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Risskov. Fælles for disse er, at de varetager veteraners interesser, herunder håndteringen af psykiske udfordringer.
Opsøgende indsats
I sager, hvor borgere søger om førtidspension, foretager vi en opsøgende indsats som et naturligt element i arbejdsgangen. Her får vi den fornødne indsigt om borgeren, eftersom samtlige oplysninger om borgerens livssituation indhentes. Vi er dog heller ikke stødt på veteraner, hvor der er en direkte årsagssammenhæng mellem det at få tilkendt førtidspension og veteranens psykiske udfordringer.
Gensidigt samarbejde med Veterancentret – en case
Foruden allerede nævnte indsatser har vi et gensidigt samarbejde med Veterancentret. Et eksempel på dette samarbejde ser vi i Ungdommens Uddannelsesvejledning, Beskæftigelse og Sundhed, hvor vi har én borger tilknyttet, som er veteran med PTSD.
Borgeren har under sin udstationering som værnepligtig mistet en kammerat på tæt hold, der har udløst PTSD. Efter udredning i militærets regi kontaktede Veterancentret Skanderborg Kommune i 2015, da borgeren er bosiddende i kommunen.
Sagsbehandleren i Ungdommens Uddannelsesvejledning afholder samtaler med borgeren, og da borgeren fortsat er tilknyttet Veterancentret i Holstebro, deltager en kontaktperson derfra i alle samtaler mellem borger og sagsbehandler. Borgeren, som har modtaget massiv psykologbehandling, har desuden gennemført praktikforløb. Vedkommende er p.t. i gang med at blive afklaret, om denne kan overgå til fleksjobordningen.
Når veteraner overgår fra militæret til kommunalt regi, har et gensidigt samarbejde med Veterancentret stor betydning for det videre forløb - uanset om der er tale om ordinært job, fleksjob eller førtidspension.
Konklusion
For at opsummere Skanderborg Kommunes indsats for veteraner foretager vi en såvel forebyggende som opsøgende indsats, samt pålægger stor værdi i et gensidigt samarbejde med Veterancentret.
Beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tage opfølgningen til efterretning.
Sagsnr.: 15.08.00-A00-1-17
Sagen er sat på dagsordenen med henblik på at give Økonomiudvalget en orientering om "Aftale om bedre vej til uddannelse og job", som omhandler den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Den nye uddannelse skal tilbydes 90 forskellige steder i Danmark, hvoraf 25-30 af stederne skal være moderskoler.
Der skal i den kommende proces tages stilling til, hvilken af de forventede moderskoler i nabokommunerne, som uddannelsen i Skanderborg Kommune skal høre under.
Den nye uddannelse
FGU'en erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud, som integreres i den nye uddannelse. Det drejer sig om:
Formålet med den nye uddannelse er at give de unge kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Uddannelsen skal derudover styrke deres personlige og sociale kompetencer og demokratiske dannelse.
FGU’en bliver opdelt i 3 spor, som har hver sit sigte:
Målgruppe
Unge under 25 år, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Tal fra oktober 2017 viser, at der aktuelt går 193 unge fra Skanderborg Kommmune og 85 unge fra Odder Kommune på uddannelser, som fremover vil være en del af den nye FGU. De unge vil kunne vælge at tage uddannelsen i andre kommuner end deres bopælskommune, men vil ikke have retskrav på optagelse. En sådan optagelse vil således afhænge af, om der er plads, og om der kan indgås en konkret aftale.
Finansiering
FGU’en er en statslig uddannelse. Uddannelsens finansiering er 65 procent kommunal og 35 procent statslig.
Vedlagt punktet som bilag er et notat, der nærmere redegør for indholdet af den kommende FGU.
Den kommende proces
Lovforslag om den nye Forberedende Grunduddannelse fremsættes i februar 2018 og forventes vedtaget i juni 2018 med ikrafttræden den 1. august 2019.
Der vil blive tale om en fuld medarbejder, bygnings- og penge overdragelse fra de eksisterende institutioner til den nye uddannelse.
Arbejdet med placeringen af henholdsvis moderskoler og afdelingsskoler skal foregå lokalt i regi af KKR. Processen hermed vil gå fra februar til juni 2018. Såfremt der i den proces ikke er opnået enighed om placeringen af skolerne, vil der i august 2018 blive truffet afgørelse herom. Der nedsættes interim bestyrelser for de kommende moderskoler med virke fra september 2018.
Med henblik på en forberedelse af de kommende drøftelser i KKR af placeringen af moderskoler og dertil hørende lokale skoler i Østjylland, indkalder UU primo december 2017 Produktionsskolen, VUC og KUU i Horsens til en kortlægning af:
Herudover skal der senest til budgettet 2019 udarbejdes en økonomisk prognose ift. afledte konsekvenser af oprettelsen af FGU'en. Det kan være i forhold til selve overdragelsen, elevomkostninger, nye arbejdsgange, FGU'en som et alternativ eller supplement til nuværende forberedende indsatser etc. Det skal bemærkes, at kommunen med aftalen gives et entydigt ansvar for målgruppens uddannelse og beskæftigelse.
Vedlagt punktet er en overordnet tidsplan for den kommende proces.
Supplerende dagsorden til Økonomiudvalget den 13. december 2017:
På baggrund af drøftelserne i Økonomiudvalget i november er der udarbejdet supplerende oplysninger vedrørende FGU'en. Nedenstående indeholder oplysninger om den kommende FGU, elevernes valg i forhold til de berørte uddannelser i dag, samt supplerende input fra de berørte aktører.
Det skal indledningsvist bemærkes, at elevtallet for den 5. december 2017 viser, at der aktuelt går 144 unge fra Skanderborg Kommune og 58 unge fra Odder Kommune på de berørte uddannelser. Dette er en nedgang i forhold til antallet af elever i oktober, hvilket viser, at der er tale om et generelt svingende elevtal på den kommende FGU.
I forhold til en placering af en lokalskole i Skanderborg Kommune, så har Undervisningsministeriet oplyst, at det som kommune er muligt ikke at have hverken en moderskole eller en lokalskole placeret i kommunen.
Kortlægning af elever på de berørte uddannelser i dag
Eleverne på de berørte uddannelser er unge, der er under 25 år, og som ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. For nuværende er det unge, som er i gang på enten Erhversgrunduddannelsen (EGU), Produktionsskolen, Den kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU), Almen voksen uddannelse (AVU), Forberedende voksenundervisning (FVU) eller ordblindeundervisning (OBU). Det er dermed unge, som er i risiko for ikke at få fodfæste i uddannelse og på arbejdsmarkedet grundet personlige, sociale eller faglige vanskeligheder.
Ud af de 144 elever fra Skanderborg Kommune, der i oktober var tilmeldt de berørte uddannelser er:
Derudover er der 33 unge bosiddende i Skandeborg Kommune, der i dag har valgt at tage en uddannelse på en af de berørte uddannelser i en nabokommune til Skanderborg.
På de berørte uddannelser i Skanderborg Kommune er elevfordelingen på unge under 25 år fra andre kommuner følgende:
| Odder | Aarhus | Silkeborg | Øvrige
|
Produktionsskole Der er 100 elever, hvoraf 61 elever er fra Skanderborg Kommune | 0 | 28 | 5 | 6 |
VUC-AVU niveau Der er 79 AVU-kursister under 25 år, hvoraf de 41 kommer fra Skanderborg Kommune. | 16 | 10 | 0 | 11, herunder 1 fra Horsens |
Det kan endvidere oplyses, at de 144 elever fra Skanderborg Kommune på de berørte uddannelse kommer fra følgende tilbud:
Tilbud | Antal |
9. klasse | 8 |
10. klasse | 28 |
Specialskole | 19 |
Øvrige (fra offentlig forsørgelse og frafald fra øvrige ungdomsuddannelser) | 89 |
Det skal bemærkes, at de unges retskrav på uddannelse bortfalder, såfremt den unge vælger en skole uden for kommunen, og den unge vil derfor kun blive optaget, såfremt der er plads. Kan den unge ikke påbegynde sin uddannelse, vil den unge skulle tilbydes alternative indsatser.
Det skal endvidere bemærkes, at Skanderborg Kommune er forpligtet til at finde en praktikplads til unge bosiddende i Skanderborg Kommune, uanset i hvilken kommune de tager en FGU, men at det er skolen, der umiddelbart har tilsynsforpligtelsen i forhold til den enkelte praktikplads. Hvorvidt der vil kunne indgås en aftale med en moderskole om at overtage tilsynsforpligtelsen er endnu uafklaret.
Uanset hvor den unge måtte vælge at tage sin FGU, så vil Skanderborg Kommune have en vejledningsforpligtelse i forhold til den enkelte unge.
Det er indtrykket, at mange unge i dag vælger VUC-AVU uddannelserne på Campus Skanderborg til, fordi de umiddelbart regner med at fortsætte deres uddannelsesforløb på en af ungdomsuddannelserne på Campus, og de derved allerede er en integreret del af ungdomsmiljøet på campus.
Det skal endvidere bemærkes, at der er i 2017 blev optaget 14 elever på HF2 og HF enkeltfag, som kom fra VUC-AVU. Heraf var 10 af eleverne under 25 år.
Anbefalinger vedr. FGU'en fra de berørte aktører
På et møde den 29. november 2017 mellem UU og de berørte parter blev parterne enige om at komme med følgende anbefalinger til det videre arbejde:
"Vi ønsker at holde fokus på, hvordan vi kan skabe det bedst mulige tilbud til denne gruppe af unge med nærhed og et bredt udbud af linjer.
Vi finder det afgørende at få en lokal FGU-skole i Skanderborg fordi:
Samarbejdsparterne havde endvidere følgende generelle bemærkninger i forhold til betydningen af samarbejdsmuligheder med en moderskole:
Det fulde referat fra mødet er vedhæftet punktet som bilag.
Indstilling til Økonomiudvalget den 13. december 2017:
Direktør Lone Rasmussen indstiller,
Indstilling til Økonomiudvalget den 23. november 2017:
Direktør Lone Rasmussen indstiller,
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Borgmesteren og direktør Lone Rasmussen orienterede om sonderende drøftelser med nabokommunerne mv.
Økonomiudvalget vedtog,
Økonomiudvalget, 23. november 2017, pkt. 285:
Økonomiudvalget vedtog,
Direktionen, 15. november 2017, pkt. 250:
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra direktør Lone Rasmussen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Sagsnr.: 24.05.10-A00-6-17
Hermed fremsendes forslag til resultatkontrakt 2018 med Søhøjlandets Turistforening til godkendelse.
Der er udarbejdet forslag til resultatkontrakt med Søhøjlandets Turistforening/VisitSkanderborg. Forslag til resultatkontrakt er vedhæftet som bilag.
Resultatkontrakten danner rammen om samarbejdet mellem Skanderborg Kommune og Søhøjlandets Turistforening i 2018. Formålet med indholdet i resultatkontrakten er at skabe vækst og udvikling i turisterhvervet samt at udvikle på fremtidige indsatser for vækst i turisterhvervet.
Resultatkontrakten består af en række basisydelser, som VisitSkanderborg arbejder med. Det er bl.a. markedsføring af Søhøjlandet som en attraktiv turismedestination, udvikling af indsatser, der kan skabe mersalg i turist- og oplevelseserhvervene, samt udvikling af tiltag, der kan gøre endagsturister til flerdagsturister.
Derudover har Søhøjlandets Turistforening en række særlige fokusområder, der arbejdes med i 2018:
Skanderborg Kommune betaler Søhøjlandets Turistforening 2.244.681 kr. for løsning af ovennævnte opgaver.
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.
Direktionen, 5. december 2017, pkt. 257:
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 24.10.05-A00-7-17
Hermed fremsendes forslag til resultatkontrakt med ErhvervSkanderborg for 2018 til godkendelse.
Resultatkontrakten for ErhvervSkanderborg udgør rammen for samarbejdet mellem ErhvervSkanderborg og Skanderborg Kommune i 2018. Forslag til resultatkontrakt er vedlagt som bilag.
ErhvervSkanderborg skal bidrage til, i samarbejde med Skanderborg Kommune og andre aktører, at skabe de bedst mulige betingelser for erhvervslivet i Skanderborg Kommune, så området er attraktivt for nye og eksisterende virksomheder.
Resultatkontrakten består af en række basisydelser, som ErhvervSkanderborg løser. Det drejer sig bl.a. om:
Herudover arbejder ErhvervSkanderborg med en række særlige fokusområder i 2018. De er bl.a.:
Skanderborg Kommune betaler ErhvervSkanderborg 1.347.950 kr. (2018 niveau) for løsning af ovenstående opgaver.
ErhvervSkanderborg bor til leje i underetagen på Adelgade 105, som er kommunal ejendom. Skanderborg Kommune stiller It-hosting og IT-support til rådighed for medarbejderne i ErhvervSkanderborg samt udgifter til vand, varme og el. Da bygningen er kommunal ejendom, som Skanderborg Kommune på sigt ønsker at afhænde, blev der pr. 1. april 2017 fastsat huslejeudgift for ErhvervSkanderborg, som modsat fik tildelt en øget bevilling.
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra direktionen.
Direktionen, 5. december 2017, pkt. 258:
Direktionen vedtog at indstille til Økonomiudvalget og Byrådet,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 06.00.00-S55-1-17
Skanderborg Kommune skal som ejer af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S godkende deres takster for 2018. Den 14. november 2017 har bestyrelsen for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S godkendt takster for 2018.
I forhold til 2017 foreslås der følgende ændringer:
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er et aktieselskab, der er 100% ejet af Skanderborg Kommune. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har opstillet et retvisende budget, som under hensyntagen til den indtægtsramme, som Forsyningssekretariatet har meldt ud, muliggør at virksomheden kan fungere udfra "hvile-i-sig-selv"-princippet.
Alle priser er inkl. moms.
Vandforsyning
Bestyrelsen for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S foreslår følgende takster for 2018.
Tabel 1 | 2018 | 2017 | Udvikling (%) |
Vandpris | 7,50 kr. | 7,50 kr. | 0 |
Statsafgift | 7,73 kr. | 7,33 kr. | 5,5 |
Drikkevandsbidrag | 0,24 kr. | 0,49 kr. | -51,0 |
Fast bidrag | 737,50 kr. | 737,50 kr. | 0 |
Den variable vandpris på 7,50 kr. pr. m3 og det faste bidrag på 737,50 kr. fastholdes fra 2017. Ændringerne i takster på vand kommer fra en øgning af statsafgiften fra 7,33 kr. pr. m3 til 7,73 kr. pr. m3 og en sænkelse af drikkevandsbidraget fra 0,49 kr. til 0,24 kr.
Spildevand
Tabel 2 | 2018 | 2017 | Udvikling (%) |
Takst 1: 0-500 m3 | 36,25 kr. | 35,15 kr. | 3,1 |
Takst 2: 501-20.000 m3 | 29,00 kr. | 29,53 kr. | -1,8 |
Takst 3: > 20.000 m3 | 14,50 kr | 18,28 kr. | -20,7 |
Fast bidrag | 687,50 kr. | 687,50 kr. | 0 |
Den første variable takst på spildevand (0-500 m3) øges fra 35,15 kr. til 36,25 kr. (inkl. moms) eller 3%. Den anden variable takst på spildevand (501-20.000 m3) nedsættes fra 29,53 kr. til 29,00 kr. (inkl. moms) eller -1,8%, mens den tredje takst på over 20.000 m3 nedsættes fra 18,28 kr. til 14,50 kr. (inkl. moms) eller -20,7%. Den anden takst (501-20.000 m3) og den tredje takst (> 20.000 m3) falder som følge af lovbestemte reduktioner som følge af lovændringen i 2013 om lov af betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber (Trappemodellen).
Det faste bidrag fastholdes på 687,50 kr. (inkl. moms).
Med den fulde implementering af lovgivning om trappemodellen flyttes fordelingen i taksterne, hvilket giver en mindre forhøjelse for enlige, familier og små virksomheder, mens mellemstore virksomheder med stort vandforbrug får lavere priser pr. m3.
I tabel 3 vises konsekvenserne af takstændringerne for fire forskellige forbrugergrupper: Enlig, Familie, Mindre virksomhed og Mellemstor virksomhed.
Tabel 3 | Spildevand | Spildevand og Vand |
Enlig | 55 kr./2,2% | 62,5 kr./1,6% |
Familie | 165 kr. / 2,8% | 187,50 kr. /2,1% |
Lille virksomhed | 285 kr. / 0,9% | 435 kr. / 0,9% |
Mellemstor virksomhed | -4.485 kr. / -1,5% | -2.985 kr./-1,5% |
Takstændringerne kommer procentvis til at ramme hårdest for en familie med en stigning på 2,1% eller 187,50 kr.
For enlige vil der være tale om en stigning på 1,6% eller 62,50 kr., mens udgiften for en lille virksomhed stiger med 0,9% eller 435 kr. Udgiften for en mellemstor virksomhed falder med 1,5% eller 2.985 kr. Ændringerne for små og mellemstore virksomheder skyldes Trappemodellen.
Tømningsordningen
Byrådet skal også godkende taksterne for tømningsordningen. Disse takster er ikke omfattet af prisloftet, og de skal fastsættes af Byrådet efter "hvile-i sig-selv"-princippet.
Tabel 4 | 2018 | 2017 | Udvikling (%) |
Ordinær tømning | 575,00 kr. | 575,00 kr. | 0 |
Tømning med lille bil | 1.062,50 kr. | 1.062,50 kr. | 0 |
Forgæves kørsel | 325,00 kr | 325,00 kr. | 0 |
Tungt dæksel | 625,00 kr. | 625,00 kr. | 0 |
Taksterne for tømningsordningen for 2018 fastholdes på samme niveau som i 2017.
Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er reguleret af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven).
I 2015 indgik parterne bag loven et forlig om ændret regulering af vandsektoren. Principperne i den nye regulering er:
I 2018 får Spildevandsforsyningen en 4-årig indtægtsramme for årene 2018-2022, da det er blandt de mest effektive selskaber i branchen. Vandforsyningen fik i 2017 en 2-årig indtægtsramme for både 2017 og 2018. Indtægtsrammerne korrigeres årligt med 2% på summen af driftsomkostninger og 1,77% af summen af investeringstillæg samt et individuelt effektiviseringskrav, der udregnes i forhold til afstanden mellem selskabets placering og frontselskaberne i den nye totaløkonomiske benchmarking.
Spildevandsforsyningen har i 2018-2022 opnået et individuelt effektiviseringskrav på 0%. Indtægtsrammerne fastlægges som en ramme for indtægter, der må opkræves gennem takster, tilslutninger mv. af selskabet i 2018 til selskabets investeringer, drift, renter og afdrag på lån. I den nye regulering skelnes der ikke længere mellem drift og investeringer, men fokuseres på økonomien ud fra et helhedsorienteret synspunkt. Den ændrede regulering indebærer, at der skal indhentes minimum 1,3 mia. kr. i effektiviseringer frem imod 2020.
Nedsættelse af vandafledningsbidrag for erhvervsvirksomheder
Ved lovændring i 2013 om lov af betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. er der indført en trappebetalingsmodel for den variable del af vandafledningsbidraget for ejendomme med erhvervsmæssige virksomheder, der har et vandforbrug større end 500 m3 vand om året. Trappemodellen er vist i tabel 5. Trappemodellen indebærer, at kubikmetertaksten falder med et stigende vandforbrug. Den variable del af vandafledningsbidraget skal således opkræves efter differentierede takster, der gælder for vandforbrug til og med 500 m3 (takst 1), vandforbrug mellem 500 og 20.000 m3 (takst 2) samt vandforbrug over 20.000 m3 (takst 3). Trappemodellen er fuldt indfaset i 2018 og er indregnet i takstbudgettet.
Tabel 5 | Reduktion af takst 2 i % af takst 1 | Reduktion af takst 3 i % af takst 1 |
2014 | 4 | 12 |
2015 | 8 | 24 |
2016 | 12 | 36 |
2017 | 16 | 48 |
2018 | 20 | 60 |
Konstitueret teknisk chef indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Der blev ved mødet tilføjet følgende bilag til sagen:
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra den konstituerede tekniske chef.
Direktionen, 5. december 2017, pkt. 259:
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra den konstituerede tekniske chef.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 01.11.20-A00-1-17
Hermed fremsendes forslag til proces- og tidsplan for den videre udvikling af fremtidens Sølund.
Baggrund
I forbindelse med den fremtidige udvikling af Sølund-området besluttede Byrådet den 26. april 2017, at markedet for interesserede investorer skal afdækkes. Samtidig besluttede Byrådet, at det undersøges hvilke kommunale og/eller private funktioner, der kan placeres i de eksisterende bygninger.
Baggrunden for dette er anbefalingerne fra §17, stk. 4-udvalget for Skanderborg midtby og Sølund, som anbefalede ”Proces for omdannelse af Sølund”. Her var anbefalingen, at der etableres et partnerskab med en eller flere private aktører omkring udviklingen af fremtidens bydel Sølund, idet området indeholder en række forskellige forhold, som gør udviklingsarbejdet relativt kompliceret.
Midtbyudvalgets anbefalinger vedrørende omdannelsen af Sølund
Midtbyudvalget anbefalede i deres forslag til proces for omdannelse af Sølund, at følgende fem punkter lægges til grund for den videre proces:
Forslag til proces og tidsplan for omdannelse af Sølund
På baggrund af byrådsbeslutningen fra april 2017, er der indgået samarbejdsaftale med Møller og Grønborg om rådgivning i forbindelse med den videre udvikling. Møller og Grønborg udarbejder analyser og forslag til, hvordan området kan udvikles, herunder hvad området og bygningerne f.eks. kan bære af funktioner samt markedsværdien heraf.
Tanken er, at såvel analyse som skitsering af udviklingsforslag tager afsæt i de anbefalinger vedrørende områdets rekreative og kulturhistoriske værdier, som midtbyudvalget fremsatte. I den sammenhæng ser Møller og Grønborg også på, hvordan placeringen af f.eks. offentlige og private funktioner kan være med til at løfte området og gøre det mere attraktivt.
Sølund-området har, i lighed med andre udviklingsområder, særlige bymæssige potentialer. Området rummer derfor også en afvejning af mange forskellige interesser. Derfor bør udviklingen af Sølund-området følge Byrådets beslutning fra Kommuneplan ’16 om, at udviklingen af områder med særlig bymæssig potentiale sker i en åben dialog og i en samskabende arbejdsform.
På den baggrund foreslås det, at den videre proces for udviklingen gennemføres i 3 faser:
1. En område- og bygningsanalyse (efterår 2017)
Område- og bygningsanalysen skal kortlægge muligheder og potentialer for området med afsæt i de bygningsmæssige værdier, områdets kulturhistoriske og rekreative værdier samt hvilke forbindelser, der kan skabes mellem Sølund-området og midtbyen.
2. Udarbejdelse af scenarier som grundlag for tidlig borgerinddragelse – afklaring af dilemmaer (forår 2018)
I anden fase foreslås der udviklet en række scenarier for, hvordan Sølund-området og de eksisterende bygninger kan anvendes, samt hvilke muligheder og dilemmaer forskellige anvendelsesfunktioner skaber for området, sammenhængen med midtbyen og de rekreative værdier. Scenarierne anvendes som afsæt for tidlig dialog mellem borgere og Byrådet om områdets udvikling.
3. Skitsering af udviklingsmodeller for området
På baggrund af analysen og den tidlige dialog foreslås der udarbejdet en række udviklingsmodeller for den fremtidige anvendelse af Sølund. Her skitseres f.eks. bygningernes værdi i forhold til forskellige anvendelsesformål, ligesom der kan opstilles forslag til midlertidige og permanente anvendelsesfunktioner.
Udviklingsmodellerne og forslag til den videre borgerinddragelse fremlægges for Byrådet til drøftelse før sommerferien 2018. Endeligt forslag til model for udvikling for Sølund tænkes fremsat i efteråret 2018.
Afvejninger i forhold til områdets anvendelse
Der har tidligere været undersøgt placeringsmuligheder til ny dagsinstitution i Skanderborg midtby. Sølund-området har været udpeget som mulig placering, da det er svært at finde andre egnede placeringer i midtbyen.
Det forslås derfor, at de forskellige scenarier for udvikling af Sølund alle indeholder en kortlægning af, hvordan en ny dagsinstitution i midtbyen kan placeres på Sølund, samt hvilke fordele eller ulemper dette kan give for udviklingen af området.
Byrådet besluttede den 26. april 2017, at der meddeles anlægsbevilling og frigives 1.000.000 kr. i 2017 til det forberedende arbejde omkring udviklingen af Sølund. Beløbet finansieres af kassebeholdningen, idet der først afsættes bevilling modsvarende indtægter fra salg af ejendommen, når der er fastlagt en strategi for udviklingen af området.
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog
Direktionen, 5. december 2017, pkt. 262:
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Sagsnr.: 01.02.05-P16-29-16
Skanderborg Andelsboligforening (SAB) ønsker at opføre nybyggeri med ca. 80 almennyttige boliger på ejendommen Vesterskovvej 4A-D og 6A-B, der oprindeligt har hørt til Skanderborg Sygehus. Økonomiudvalget besluttede den 22. marts 2017 at sætte planlægningen igang. Byrådet besluttede på mødet den 6. september 2017 at sende lokalplan 1121 med tilhørende kommuneplantillæg 16-06 og miljørapport i høring. Høringen er afsluttet den 5. november 2017. Der blev afholdt borgermøde den 23. oktober 2017.
Med denne sag skal Byrådet tage stilling til, om forslag til lokalplan 1121 med tilhørende kommuneplantillæg 16-06 og miljørapport skal vedtages endeligt.
Link til Google Maps: https://www.google.dk/maps/@56.0344445,9.9285073,18z
Baggrund
Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg 16-06 har til formål at muliggøre et projekt fra Skanderborg Andelsboligforening (SAB), som Økonomiudvalget på deres møde den 26. oktober 2016 besluttede skulle danne grundlag for et ønske om byfortætning og almene boliger i Skanderborg Midtby. Projektet forventes i sin helhed at blive omfattet af topartsaftalen af 18. marts 2016, hvorved Skanderborg Kommune opnår tilskud til grundkapitalindskuddet. For at blive omfattet af topartsaftalen er det en forudsætning, at skema A for projektet godkendes i indeværende år, hvilket kræver, at det nødvendige plangrundlag er tilvejebragt forinden.
Proces
Som et led i ønsket om byfortætning af Skanderborg midtby er området omkring Sygehusvej udpeget i Kommuneplan '16 til fortætning og omdannelse og med mulighed for højt byggeri.
På Økonomiudvalgets møde den 20. april 2016 blev det vedtaget, at grunden skulle udvikles i dialog med de to relevante boligselskaber Midtjysk Boligselskab og Skanderborg Andelsboligforening, som begge blev bedt om at levere et projektforslag på grunden. Grunden skulle blandt andet anvendes til opførelse af små almene familieboliger i henhold til topartsaftalen af 18. marts 2016 mellem KL og regeringen; en aftale, der sigter på forbedrede muligheder for at etablere små almene boliger målrettet flygtninge.
Projektforslagene fra de to boligorganisationer blev præsenteret for Økonomiudvalget den 15. juni 2016, og ved møde den 25. oktober 2016 tog Økonomiudvalget beslutning om, hvilket projekt, der skulle arbejdes videre med.
Lokalplanlægningen blev igangsat på Økonomiudvalgets møde den 22. marts 2017. På Økonomiudvalgets møde den 21. juni 2017 blev det besluttet, at boligantallet skulle reduceres, primært med det formål at reducere skyggevirkninger, som følge af resultaterne af den foreløbige miljørapport. Byrådet besluttede på mødet den 6. september 2017 at sende lokalplanforslaget udarbejdet efter det reducerede projekt i høring.
Projektområdet
Matrikel 1an, Skanderborg Markjorder, der omfatter adresserne Vesterskovvej 4A-D og 6A-B, har tidligere været anvendt til sygehusformål. Bygningerne ejes i dag af Skanderborg Kommune, men er omfattet af en betinget købsaftale med SAB. I bygningen Vesterskovvej 4A er der i dag indrettet mindre boliger til flygtninge. I bygningen Vesterskovvej 6A er der i dag indrettet fælles køkken og opholdsrum til flygtningeboliger. De øvrige bygninger er ikke p.t. i brug. Bygning 4A og 6A har en SAVE-bevaringsværdi på 4. Bygning 4D har en SAVE-bevaringsværdi på 5. I umiddelbar nærhed ligger Sundhedscentret, Plejecentret Møllehjørnet samt en bygning ejet af SAB med 16 almennyttige lejligheder. Matrikel 1x, Skanderborg Markjorder, er en privatejet enfamiliebolig, der ligeledes er omfattet af en betinget købsaftale med SAB. Der ligger mod nord og vest flere enfamilieboliger i 1-2 plan.
I umiddelbar nærhed til projektområdet ligger mod nord og vest flere enfamilieboliger i 1-2 plan, etageboliger i 2-3 plan, Sundhedshuset, Plejecentret Møllehjørnet og en etagebygning ejet af SAB med 16 almennyttige lejligheder.
Borgerinddragelse: Der har været afholdt borgermøde den 23. oktober2017 i Sundhedshusets mødelokaler. I mødet deltog ca. 80 borgere foruden politiske og administrative repræsentanter.
Høringssvar: Der er indkommet 15 høringssvar i høringsperioden. Ét af høringssvarene er underskrevet af i alt 95 borgere, primært fra nærområdet. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat er vedlagt som bilag.
Fælles for samtlige høringssvar er en bekymring for de forventede skygge- og indblikspåvirkninger for de nærmeste naboboliger. Derudover udtrykker mange bekymring for trafikale forhold, parkeringsforhold, områdets fremtidige beboersammensætning og påvirkning af Skanderborgs fremtidige visuelle udtryk. Der udtrykkes bekymring for påvirkningen af tilgængelighed til Sundhedscentret samt påvirkning af funktioner her i forbindelse med anlægsfasen. Der udtrykkes en generel uenighed i graden af byfortætning i området. Flere er dog enige i, at en udvikling af området er ønskelig, og at det er fornuftigt at stille krav om facader i røde tegl, som passer ind med den eksisterende bebyggelse.
Byggeriets højde og afledte skyggeberegninger og visualiseringer
Flere af afsenderne af høringssvar har tilkendegivet, at de ikke kan forstå de resultater, miljørapporten når frem til i forhold til visualiseringer og skyggekastberegninger, når de tager udgangspunkt i deres eget kendskab til lokalområdet. Det har givet forvaltningen anledning til bede bygherres rådgiver om at redegøre detaljeret for den anvendte metode til frembringelse af skyggekastberegninger og visualiseringer samt de anvendte forudsætninger for byggeriets volumen. I den forbindelse har forvaltningen erfaret, at rådgiver ikke har anvendt de forudsætninger, lokalplanen giver mulighed for (byggeri i op til 27 meter for 7 etager og 23 meter for 6 etager). I stedet har rådgiver taget udgangspunkt i det konkrete projekt, som Skanderborg Andelsboligforening ønsker at opføre. Dermed er visualiseringer og skyggekastberegninger udført på bygninger, der er henholdsvis 24,5 meter for 7 etager, 21,3 meter for 6 etager og 17,5 meter for 5 etager (sidstnævnte kun relevant for miljøvurderingens alternativ A).
Det betyder, at miljørapportens konklusioner er gældende for byggeri på henholdsvis 24,5 / 21,3 / 17,5 meter. Miljørapportens konklusioner er ikke gældende for de højder, der fremgår af lokalplanforslag 1121. Da miljøvurderingen ikke vurderer på et byggeri, der viser effekten af højder på op til 27 meter for 7 etager og 23 meter for 6 etager, kan lokalplanen ikke vedtages med disse maksimale højdeangivelser.
På den baggrund anbefaler administrationen, at lokalplanens bestemmelser reduceres til den maksimale højde, som miljørapportens visualiseringer og skyggeberegninger er udført efter. Det vil sige 24,5 meter for 7 etager og 21,3 meter for 6 etager. Administrationen indstiller, at der som en konsekvens heraf gives mulighed for at lade de for driften nødvendige installationer, som fx elevatorhus og ventilation, overstige bygningens maksimale højde med 2 meter.
Skanderborg Andelsboligforening oplyser, at de forventer, at deres konkrete projekt kan rummes inden for denne højde.
Administrationen vurderer, at spørgsmålet om hvorvidt antallet af etager - og dermed antallet af boliger - skal reduceres, beror på en politisk beslutning, da dette kan have konsekvenser for Byrådets ønske om byfortætning og opførelse af små, almene boliger. Det er administrationens vurdering jf. miljørapporten, at det vil kræve en samlet reduktion på 3 etager eller mere for at reducere indbliksgener for de udsatte naboboliger i en grad, hvor påvirkningen ikke længere vurderes at være væsentlig.
Parkering i nærområdet
Skanderborg Andelsboligforening oplyser, at de etablerer det antal p-pladser på egen grund, som p-normen foreskriver.
Der er parkeringsudfordringer på Vesterskovvej såvel som på Kastanievej og Møllebakken. Administrationen vurderer, at realisering af lokalplan 1121 kan bidrage yderligere til denne problematik, såfremt beboere eller gæster i området vælger at parkere på Vesterskovvej i stedet for på områdets parkeringspladser. Etablering af et nyt parkeringshus på Møllegade vil til dels kunne afhjælpe dette.
Administrationen indstiller, at der igangsættes en afdækning af de konkrete parkeringsudfordringer gennem dialog med borgerne på de pågældende veje, hvorefter der kan sættes ind med afværgende foranstaltninger som fx skiltning eller opmærkning af p-båse, på baggrund af en helhedsbetragtning. Denne løsning foreslås, fordi det vurderes, at parkeringsproblematikkerne i området skal ses som en helhed for at undgå, at parkeringsproblematikken skubbes rundt, såfremt der alene etableres foranstaltninger langs Vesterskovvej.
Øvrige ændringer som følge af høringssvar
Administrationen foreslår derudover, at lokalplanen stiller krav om tilbagetrækning af tagterrassen mod nord med 1,5 meter i forhold til byggeriets nordlige facadelinje med det formål at reducere indbliksgener, samt at lokalplanen tilføjes krav om afskærmning ind mod nabobolig mod nord på den nordlige strækning af lokalplanens parkeringsareal.
Projektet forventes at være omfattet af topartsaftalen af 18. marts 2016 mellem KL og regeringen; en aftale, der sigter på forbedrede muligheder for at etablere små almene boliger målrettet flygtninge. Tilskud til byggeriet kræver at "skema A" godkendes inden udgangen af 2017. Skema A kan først godkendes, når det nødvendige plangrundlag er endeligt vedtaget.
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Miljø- og Planudvalget.
Miljø- og Planudvalget, 5. december 2017, pkt. 233:
Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 01.02.05-P16-20-16
Byråds- og Direktionssekretariatet har anmodet om igangsætning af planlægning for Blegsø Banke i Voerladegaard. Miljø- og Planudvalget besluttede den 3. oktober 2017 at sætte planlægningen i gang. Byrådet anmodes om at tage stilling til, om vedlagte forslag til kommuneplantillæg nr. 16-11 og lokalplan nr. 1129 skal sendes i offentlig høring.
https://www.google.dk/maps/@56.0224544,9.7270115,520m/data=!3m1!1e3
Projektområdet
Området er afgrænset af vejen Holmedal mod nord, boligområder mod øst, landbrugsjord og naturområdet Blegsø mod syd og en beboet landbrugsejendom mod vest. Området dækker et areal på ca. 3,9 ha, der p.t. ligger i byzone og er udlagt til åben/lav boligbebyggelse.
Forholdet til kommuneplanen
Området er omfattet af kommuneplanramme 16.B.10, der udlægger området til boligformål. Under udarbejdelse af lokalplanforslaget blev det konstateret, at kommuneplanrammen 16.B.10 kun omfatter halvdelen af det allerede etablerede regnvandsbassin. Lokalplanafgrænsningen mod syd er udvidet, så den omfatter hele regnvandsbassinet. Dette kræver endvidere ændring af kommuneplanrammen, hvorfor der er udarbejdet et kommuneplantillæg.
Forslag til lokalplan
Lokalplanområdet giver alene mulighed for anvendelse til åben-lav boligformål til helårsbeboelse og dertil hørende fælles grønne friarealer, stier, veje og nødvendige tekniske anlæg, herunder regnvandsbassin til opsamling af overfladevand fra lokalplanområdet.
Lokalplanen har til formål at sikre: Trafiksikre vej- og stiforbindelser, at der opnås gode og lettilgængelige fælles friarealer med en landskabelig og åben karakter i sammenhæng med landskabet omkring Blegsø, en ensartet og sammenhængende karakter for de ubebyggede arealer gennem bestemmelser for beplantning, at veje og bebyggelse følger og tilpasses terrænet gennem begrænsning af terrænregulering, samt at opnå en grad af ensartethed og sammenhæng for områdets bebyggelse set som helhed.
Lokalplankortet angiver en udstykning til 18 grunde. Udstykningsplanen er udformet med henblik på at muliggøre en senere udbygningsetape indenfor den resterende del af rammeområdet, jf. forslagets perspektivplan.
Miljøscreening
Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår om bilag i lokalplanforslaget.
Borgerinddragelse
Borgerinddragelse sker efter planlovens bestemmelser, dvs. direkte meddelelse til grundejere og andre berørte parter samt ved annoncering på kommunens hjemmeside. Derudover indrykkes henvisningsannonce i UgeBladet.
Høringsperiode
Det er administrationens vurdering, at høringsfristen for kommuneplantillægget kan fastsættes til 4 uger, da der kun er tale om en mindre ændring i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, og da høringsfristen ikke ligger i ferie- eller højtidsperioder.
Det er endvidere administrationens vurdering, at høringsfristen for lokalplanen også kan fastsættes til 4 uger, da det hverken er meget komplekst eller omfattende.
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.
Miljø- og Planudvalget, 5. december 2017, pkt. 230:
Miljø- og Planudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 01.02.00-P16-31375-12
Økonomiudvalget besluttede på møde den 20. maj 2015 at igangsætte lokalplan og kommuneplantillæg for erhvervsområdet i forlængelse af Ørstedsvej nordvest for E45 ved Hørning, omfattende rammeområde 40.E.12.
Med denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til områdets strukturplanlægning.
Link til kort: https://www.google.com/maps/place/%C3%98rstedsvej,+8660+Skanderborg,+Dinamarca/@56.0713783,9.9788891,17z/data=!3m1!4b1!4m5!3m4!1s0x464c6c1df065ecb3:0xaa88626a73ecd066!8m2!3d56.0713783!4d9.9810724?hl=es
Strukturplanlægningen for området er efter ønske fra A. Enggaard opstartet i 2015, men har siden måttet afvente resultaterne af statens grundvandskortlægning og kommunens efterfølgende udarbejdelse af en grundvandsredegørelse.
Grundvandskortlægingen viste, at området var forholdsvis velbeskyttet, og da kommunen samtidig kunne redegøre for, at det er svært at finde andre egnede arealer til almindelige erhvervsformål, accepterede staten, at området blev indarbejdet til grundvandsklasse 2 virksomheder i Kommuneplan '16. Det vil sige, at området modsat områderne, der er mindre godt beskyttet, og derfor kun må anvendes til kontor- og butiksformål, kan anvendes til mere almindelige erhvervsformål, f.eks. visse produktionsvirksomheder.
I forbindelse med forslag til Kommuneplan '16 gjorde Vejdirektoratet opmærksom på, at "Vejdirektoratet har interesse i at vejhierarkiet opretholdes, således at der ikke unødigt sker sammenblandning af lokaltrafik og gennemfarttrafik. Aktuelt bør dette i vejplanlægningen søges undgået i motorvej E45's eksisterende rammekryds på Randersvej, således at rampekrydsene ikke utilsigtet belastes af trængsel på grund af fremtidig stor lokaltrafik på tværs af motorvejen."
Som konsekvens af Vejdirektoratets indsigelse accepterede Skanderborg Kommune at indarbejde redegørelsestekst i Kommuneplan '16 om, at der ved planlægning for de to nye erhvervsudlæg syd og nord for E45 vil blive sikret mulighed for, at der om nødvendigt kan etableres ny vejforbindelse over E45 til lokaltrafik.
Den 6. marts 2017 blev der afholdt orienterende møde for lodsejerne inden for rammeområder 40.E.12, hvor de blev orienteret om betydningen af områdets indarbejdelse i Kommuneplan '16 og den videre strukturplan- og lokalplanproces.
Den 20. november 2017 har A. Enggaard fremsendt udkast til strukturplan for det samlede erhvervsudlæg. Nedenfor redegøres for de problemstillinger, der har været drøftet med A. Enggaard i forbindelse med strukturplanens udarbejdelse.
Vejløsninger
Området skal i overensstemmelse med Kommuneplan '16 vejbetjenes ved en forlængelse af Ørstedsvej over slugten til Dørupvej, som i forbindelse med områdets etapevise udbygning, skal udvides til samme profil som Ørstedsvej.
Ved en fuld udbygning af erhvervsområdet er det tanken, at Ørstedsvej/Dørupvej afbrydes syd for Bjertrup, så der ikke kan ske gennemkørende trafik fra E45 og erhvervsområdet til Jeksen Dalvej/Bjertrup. Der kan i den mellemliggende periode arbejdes med midlertidige løsninger, som minimerer den gennemkørende trafik, men samtidig sikrer de tilbageværende ejendomme adgang til Jeksen Dalvej mod Hørning. På møde med lodsejerne den 6. marts 2017 var det et enigt ønske fra lodsejerne, at Dørupvej hurtigst muligt afbrydes som offentlig vej under E45 og ændres til stiforbindelse, da der i dag er en del gennemkørende trafik fra Niels Bohrs Vej mod Jeksen Dalvej. Tilbageværende ejendomme, herunder to ejendomme på Bjertrupdalsvej, vil ved forlængelsen af Ørstedsvej til Dørupvej få vejadgang til E45 og Stilling via Ørstedsvej.
Ørstedsvej/Dørupvej tænkes afsluttet med en rundkørsel, som sikrer vendemulighed for større lastvogne. Som ønsket af Vejdirektoratet vil der fra rundkørslen om nødvendigt kunne etableres ny vej mod øst over E45 til erhvervsområdet i forlængelse af Niels Bohrs Vej.
A. Enggaard har oprindelig ønsket Ørstedsvej forlænget på dæmningsanlæg mod nord ved en lige forlængelse af Ørstedsvej og med Bjertrupdalsvej løftet op på dæmning på langs af slugten for at muliggøre tilslutning til Ørstedsvej på selve dæmningsanlægget.
Administrationen har vurderet, at A. Enggaards oprindelige vejløsning ikke imødekommer kommuneplanens rammer, som siger "Vejforlængelsen udformes så der tages mest mulig hensyn til de landskabelige forhold - særligt ved passage af dalarmen fra Jeksendalen". Rammebestemmelsen udspringer af de særlige landskabelige interesser, som Kommuneplan '16 har udpeget for Jeksendal, og imødekommer høringssvar til Kommuneplan '16 vedrørende erhvervsudlæggets påvirkning af oplevelsen af Jeksendal.
Administrationen har, for at minimere de landskabelige påvirkninger af slugten, bedt A. Enggaard skitsere to alternative vejløsninger for forlængelse af Ørstedsvej længere mod syd, hvor dalen er smallere og fladere og forstyrelsen af landskabet derfor mindre.
I begge løsninger føres Bjertupdalsvej under Ørstedsvej til Dørupvej.
På baggrund af de to alternative vejløsninger er der udarbejdet to versioner af strukturplanen for erhvervsområdet.
Bortset fra vejforlængelsen over dalen er versionerne ens. Den endelige stillingtagen til, om krydsningen skal ske i form af en bro eller en dæmning med vejunderføring, sker i forbindelse med den videre lokalplanlægning, hvor visualiseringer skal være med til at klarlægge de landskabelige påvirkninger ved de to løsningsmuligheder.
Grøn- og blåstruktur, herunder stiforbindelser
I begge strukturplaner er der i overensstemmelse med kommuneplanrammen sikret grønne landskabelige bælter mod omgivelserne samt grønne landskabsrum gennem området mod landskaberne nordvest for området. I de grønne kiler vil der kunne skabes strømningveje for skybrudsvand og landskabeligt indarbejdes regnvandsbassiner.
Det er imidlertid A. Enggaards ønske, at skybrudsregnvand ikke tilbageholdes inden for området, der for størstedelens vedkommende er skrånende mod E45. I stedet ønsker A. Enggaard, at skybrudsvand ved ekstremhændelser ledes under E45 til naturområderne langs Sommerbækken. Skanderborg Kommune vurderer, at løsningen ikke vil have negativ påvirkning af naturværdierne langs Sommerbækken, og har derfor bedt A. Enggaard indgå privatretlig aftale med ejerne af de naturarealer, som lejlighedsvis kan blive oversvømmet.
Der har været en positiv dialog med ejerne, men der er endnu ikke fremsendt aftaler mellem parterne. Strukturplanen må derfor godkendes under forudsætning af, at der opnås disse privatretlige aftaler. I modsat fald må strukturplanen ændres, så klimavandet kan håndteres indenfor området.
Områdets anvendelse
I overenstemmelse med kommuneplanrammerne for 40.B.12 skal området udlægges til transport- og lagervirksomheder samt større produktions- og industrivirksomheder indenfor miljøklasse 2-4. Fordi området jf. grundvandskortlægningen er forholdsvis godt beskyttet grundvandsmæssigt, må der etableres virksomheder i op til grundvandsklasse 2 inden for området.
A. Enggaard har imidlertid ønsket, at området kan anvendes mere fleksibelt, f.eks. til "service- og handelsvirksomheder, herunder til udstillingslokaler og med mulighed for mindre butikker til salg af virksomhedernes egne produkter". En lokalplanlægning af rammeområde 40.E.12 med anvendelsesbestemmelser, som foreslået af A. Enggaard, vil forudsætte en ændring af Kommuneplanens rammebestemmelser.
Dilemmaer
A. Enggaard ønsker som oplyst en mere fleksibel anvendelse af området. De foreslåede anvendelsesmuligheder vil være svarende til anvendelsesmulighederne for den første del af Ørstedsvej og vil kunne åbne for både kontorerhverv og mindre butikker i området.
En ændret anvendelse indeholder forskellige dilemmaer:
1. Udbud af forskellige typer erhverv i kommunen
Siden udarbejdelsen af lokalplanerne for den første del Ørstedsvej, og som grundlag for Kommuneplan '16, er der gennemført en grundvandskortlægning, der har resulteret i, at ca. 80 ha af kommunens ca. 254 ha erhvervsudlæg alene må bruges til grundvandsklasse 1 virksomheder, altså lettere erhverv som kontorer og pladskrævende butikker. Heriblandt ca. 6 ha af det ca. 44 ha store erhvervsudlæg i forlængelse af Niels Bohrs Vej. Herudover er der lokalplanlagte ledige erhvervsarealer til kontorformål ved Vestermose og i Skanderborg Bakker i Skanderborg. Behovet for yderligere arealer til sådanne lettere erhverv vurderes derfor begrænset for nuværende.
2. Trafikbelastning på tværs af E45
En ændring af anvendelsesbestemmelserne til lettere erhvervstyper vil kunne medføre, at Vejdirektoratet gør indsigelse mod ændringen med henvisning til, at der åbnes for erhvervstyper, der vil skabe lokaltrafik på Randersvej på tværs af E45, og behovet for en ny vej til lokaltrafik på tværs af motorvejen vil derfor blive aktuel. Der har ikke været dialog med A. Enggaard om finansiering af denne nye vej.
3. Miljøkonflikter
Ved at åbne mulighed for både kontorerhverv og tungere virksomhedstyper i området vil der kunne opstå miljøkonflikter, som kan bremse kommende produktionsvirksomheders udvidelsesmuligheder.
Forlængelsen af Ørstedsvej til Dørupvej kan ske ved vejbidrag.
Udgifter til breddeudvidelse af Dørupvej til samme profil som Ørstedsvej kan også ske ved vejbidrag, dog skal udgifterne til at gøre den eksisterede bredde af Dørupvej i stand til erhvervstrafik afholdes af Skanderborg Kommune.
A. Enggaard er bedt om at udarbejde forslag til aftale om fordelingsnøgle for vejbidraget for samtlige ejendomme inden for strukturplanens område. Det forventes, at A. Enggaard i forbindelse med forslaget til lokalplanen for 1. etape vil anmode Skanderborg Byråd om at stå i forskud med udgifterne til Ørstedsvejs forlængelse for de ejendomme i strukturplanens område, som ikke omfattes af den 1. lokalplan.
Udgifter til stiløsninger og klimaløsninger indenfor strukturplanens område skal afholdes af udviklerne af området.
Besluttes det at igangsætte kommuneplantillæg for at ændre områdets anvendelsesbestemmelser til lettere erhvervsformål bør det undersøges, om det er muligt ved udbygningsaftale at pålægge udviklerne af området udgifterne til at etablere den nye vej over E45.
Indstilling til Økonomiudvalget den 13. december 2017:
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller, at indstillingen fra Miljø- og Planudvalget præciseres således:
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Indstilling til Miljø- og Planudvalget den 5. december 2017:
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog,
Miljø- og Planudvalget, 5. december 2017, pkt. 231:
Miljø- og Planudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning med udgangspunkt i, at anvendelsesbestemmelserne fastholdes.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Sagsnr.: 07.00.00-A00-1-17
Renosyd er et kommunalt fællesskab efter styrelseslovens §60. Renosyd løser den kommunale opgave på affaldsområdet for de to ejerkommuner Odder og Skanderborg.
Med denne sag lægges op til formuleringen af en ejerpolitik for Renosyd i et samarbejde mellem de to byråd.
De to ejerkommuners indflydelse på driften og udviklingen af det fælles affaldsselskab er beskrevet i vedtægterne for Renosyd. Det fremgår bl.a., at to byråd øver indflydelse gennem deres repræsentation i Renosyds bestyrelse.
I tråd med, at byrådene i stigende omfang påvirker udviklingen i lokalsamfundene og i de kommunale organisationer ved at formulere politikker, foreslås det, at de to byråd sammen formulerer en ejerpolitik for Renosyd.
Fordelen ved en ejerpolitk vil være, at Renosyd dermed får en tydelig melding fra sine ejere om retningen for udviklingen, - både den udvikling, der har direkte med kerneopgaven at gøre, og de bidrag, som Renosyd kan yde i forhold til de to byråds ambitioner i øvrigt, f.eks. inden for miljøpolitik, erhvervspolitik og borgerinvolvering mm.
Desuden kan selve processen frem mod ejerpolitikkens formulering øge bevidstheden om Renosyd som aktiv partner i lokalsamfundene og en del af byrådenes formelle ansvarsområde. Det kan blandt andet ske gennem en involvering af byrådene i bred forstand (og ikke alene fagudvalgene på det tekniske område), Renosyds ledelse og repræsentanter for medarbejderne, resursepersoner med viden om de nyeste udviklingstrends på affaldsområdet, repræsentanter for erhvervsorganisationer, miljøorganisationer og de private husholdninger mm.
Det foreslås, at processen frem mod ejepolitikkens formulering (f.eks. i form af en kort, intensiv temadag) lægges i foråret 2018. Dermed kan processen samtidig fungere som de nyvalgte byråds introduktion til ansvar, opgaver og muligheder på affaldsområdet.
Direktionen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra direktionen.
Miljø- og Planudvalget, 5. december 2017, pkt. 225:
Miljø- og Planudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra direktionen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 14.00.00-A00-7-17
Der fremsendes orientering om evaluering af ejerstrategien for Østjyllands Brandvæsen 2015-2017.
Byrådene i de fire kommuner bag Østjylland Brandvæsen I/S vedtog i juni 2015 en ejerstrategi for selskabet. Af ejerstrategien fremgår det, at bestyrelsen senest den 1. september 2017 skal sende sin evaluering af ejerstrategien til de fire byråd til orientering med henblik på, at kommunerne kan vedtage en revideret ejerstrategi i 1. halvår 2018. Bestyrelsen har efterfølgende besluttet, at evalueringen først skal foretages efteråret 2017, hvor Østjyllands Brandvæsen har været i drift i halvandet år. Evalueringen sendes til de fire byråd til orientering i efteråret 2017. Det fremgår endvidere, at ejerstrategien fremadrettet evalueres i begyndelsen af hver valgperiode.
Denne evaluering er udarbejdet i et samarbejde mellem hjemkommunerne og Østjyllands Brandvæsen. Der har indledningsvist været afholdt bilaterale drøftelser mellem de enkelte kommuner og Østjyllands Brandvæsen. Udkastet har dernæst været drøftet i Østjyllands Brandvæsens ledelse samt i forvaltningsfølgegruppen og direktørforum. Evalueringen er godkendt af Østjyllands Brandvæsens bestyrelse den 28. september 2017.
Ejerstrategien 2015-2017 er vedlagt som bilag.
Konklusion
Den overordnede konklusion på Østjyllands Brandvæsen arbejde med den nuværende ejerstrategi er som følger:
Bestyrelsen og Østjyllands Brandvæsen har på de fleste områder levet op til forventningerne i ejerstrategien. Østjyllands Brandvæsen har først og fremmest siden dannelsen pr. 1. januar 2016 været i sikker drift til glæde for borgere og virksomheder. Der er lavet aftaler og tætte relationer med hjemkommunerne, særligt på planlægnings- og myndighedsområdet. Med de fire byråds vedtagelse af Plan for Østjyllands Brandvæsen er det fremtidige serviceniveau blevet bestemt, så borgere og virksomheder præcist ved, hvad de kan forvente af Østjyllands Brandvæsen.
Der er enkelte punkter i ejerstrategien, som endnu ikke er i mål. Der har endnu ikke været tid til at arbejde med emner relateret til udarbejdelse af et langtidsbudget. Dette arbejde kan med fordel påbegyndes i forbindelse med drøftelserne op til Budget 2020, hvor bl.a. fordelingsnøglen skal revurderes. Det udestår desuden stadig at vedtage en samlet plan for en fælles hovedlokalitet, hvilket kan have betydning for effektiviseringskravet for 2018.
Punkter, der ikke er i mål, kan videreføres til den kommende ejerstrategi for perioden 2018 til 2021.
I den vedlagte evaluering er der en nærmere evaluering af de fire temaer i ejerstrategien:
1. Værdier for opgaveløsningen i Østjyllands Brandvæsen
2. Ledelsen af Østjyllands Brandvæsen
3. Bestyrelsens opgaver
4. Udvikling og samarbejde.
Ny ejerpolitik 2018-2021
Der er iværksat forberedelse af arbejdet med en ny ejerpolitik 2018-21 for Østjyllands Beredskab I/S. Det forventes, at ejerpolitikken udarbejdes på en workshop med bestyrelsen, suppleret med bl.a. 1-2 politikere pr. ejerkommune, og efterfølgende drøftelse i bestyrelsen. Ejerpolitikken forventes behandlet i byrådene i de fire ejerkommuner i august-september 2018. Den foreløbige procesplan er præsenteret i direktørforum.
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog,
Økonomiudvalget vedtog endvidere at indstille til Byrådet,
Direktionen, 5. december 2017, pkt. 256:
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra direktør Frederik Gammelgaard.
Direktionen vedtog endvidere at indstille til Økonomiudvalget,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 14.00.00-A00-6-17
Region Midtjylland har henvendt sig med ønsket om tilbygning og indretning af samt efterfølgende leje af faciliteter til et fremskudt ambulanceberedskab i Ry fra den 1. april 2018. Med denne sag skal Byrådet tage stilling til anlægningsbevilling til tilbygning og indretning samt lejeaftale.
Region Midtjylland vedtog som led i budgetlægningen for 2018 følgende:
"Præhospital - Forkantsdisponering af ambulanceberedskaber
Forkantsdisponering er et væsentligt redskab for at øge dækningsgraden med ambulanceberedskab i områder med relativt lange responstider. Der er en række såkaldte fremskudte placeringer, hvor en ambulance kan disponeres til. Af arbejdsmiljømæssige hensyn må beredskabet kun holde dér i op til to timer ad gangen. Der er dog i dag fire fremskudte placeringer med sovemulighed (Langå, Videbæk, Ulfborg og Karup). Dette muliggør, at AMKvagtcentralen kan forkantsdisponere ambulancer til disse områder i væsentligt længere tid og dermed øge dækningsgraden og reducere responstiden i disse områder. Forligspartierne afsætter 0,3 mio. kr. årligt til drift samt 0,2 mio. kr. i 2018 til etablering af fremskudte placeringer med sovemulighed i Ryomgård, Ry og Vinderup."
Der har efterfølgende været dialog mellem Skanderborg Kommune, Region Midtjylland og Østjyllands Brandvæsen om muligheden for at etablere faciliteter til det fremskudte ambulanceberedskab på Brandstationen i Ry. Det vil forudsætte en mindre tilbygning og ændret indretning af de eksisterende faciliteter.
Der har været en sondering blandt brandmandskabet i Ry, og de ser frem til et samarbejde med ambulanceleverandøren.
Der vil være behov for opførelse af en carport til et brandkøretøj med henblik på frigørelse af plads til ambulancen under tag (den skal stå frostfrit). Derudover skal der opføres en pavillon med soverrum til ambulancefolkene, hvorimod bad, depot, velfærdsrum mv. kan bruges umiddelbart og være fælles.
Regionen er indstillet på at leje faciliteterne på en 10-årig lejekontrakt.
Bygningsafdelingen har - i samarbejde med Østjyllands Brandvæsen og ambulanceoperatøren - tegnet skitseforslag til den nødvendige tilbygning og indretning. Forslaget går på, at den nuværende bygning forlænges. Der bliver således ikke tale om en carport eller om en pavillon, men en tilbygning som tilgodeser de ønskede behov og samtidig giver en harmonisk bygning. Det anslås til en byggesum på 800.000 kr. plus moms. Huslejen inkl. forbrug og rengøring er beregnet til 100.000 kr. årligt, som er accepteret af Region Midtjylland. Lejekontrakten vil løbe over 10 år og genforhandles efter 9 år.
Faciliteterne vil kunne tages i brug den 1. april 2018.
Anlægssummen budgetteres til 800.000 kr., som skal finansieres af kassen. Den årlige leje inkl. forbrug udgør 100.000 kr., som betales af Region Midtjylland.
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra direktør Frederik Gammelgaard.
Direktionen, 5. december 2017, pkt. 263:
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra direktør Frederik Gammelgaard.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 06.00.05-P20-1-17
I forbindelse med detailprojektering af et klimaprojekt i det nordlige Galten har det vist sig, at det er nødvendigt at udarbejde et tillæg til Spildevandsplan 2016-2020 for at kunne gennemføre en nødvendig separatkloakering i området. Byrådet besluttede den 6. september 2017, at forslaget skulle sendes i 8 ugers høring, og alle berørte grundejere skulle orienteres direkte. Tillægget har været i høring i 8 uger, og der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til forslaget.
I forbindelse med den detailprojektering Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har udført ved et klimatilpasningsprojekt i det nordlige Galten, har det vist sig, at det er nødvendigt at udarbejde et tillæg til spildevandsplan 2016-2020.
Området i det nordlige Galten er p.t. fælleskloakeret, så regnvand og spildevand ledes via en fællesledning til det gamle renseanlæg i Galten, der i dag er en pumpestation. Herfra pumpes vandet i en fælles pumpeledning videre til Skovby Renseanlæg. Med klimaprojektet vil Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S gennemføre en separatkloakering af den nordlige del af Galten, hvorved spildevand og regnvand bliver adskilt i to separate systemer. Adskillelsen vil dermed sikre, at det kun er spildevand, der pumpes til renseanlægget i Skovby.
Det fremlagte tillæg til spildevandsplanen vil danne grundlag for separering af kloaksystemet i det nordlige Galten. Der er i alt 29 ejendomme, der bliver direkte berørt af tillægget med krav om separatkloakering. Tillægget har været i høring i 8 uger, og der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til forslaget.
De samlede udgifter til den offentlige del af kloakeringen er fastlagt ved udarbejdelsen af spildevandsplanen. Det kloakprojekt, som tillægget udløser, er indeholdt i Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S’s samlede anlægsramme for 2017 - og tillægget har derfor ingen takstmæssige konsekvenser.
For de berørte lodsejere betyder nærværende tillæg til spildevandsplanen, at de selv skal afholde udgifterne til separatkloakering på egen grund samt tilslutning til det offentlige kloaksystem ved stikledning eller skelbrønd. Den enkelte grundejer skal ikke betale tilslutningsbidrag, da ejendommene allerede er tilsluttet offentlig kloak.
Administrationen af Skanderborg Kommunes spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledning:
Love og bekendtgørelser:
Vejledninger:
Ved kloakseparering bliver mængden af vand, der skal pumpes, kraftigt reduceret, og dermed vil mængden af regnvand, der skal renses på Skovby Renseanlæg, blive kraftigt reduceret. Mængden af opblandet spildevand og regnvand, der forsinkes i åbne bassiner på ”Galten gamle renseanlæg” reduceres, hvilket mindsker lugtgener og risiko for overløb til nærliggende vandløb i området.
Teknisk chef indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra teknisk chef.
Miljø- og Planudvalget, 5. december 2017, pkt. 223:
Miljø- og Planudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra teknisk chef.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 09.00.07-G01-7-17
Som opfølgning på Aftale om Fødevare- og Landbrugspakken har miljø- og fødevareministeren bedt kommunerne om, under rådgivning af lokale vandråd, at lave et virkelighedstjek af udvalgte vandløb i 2017. Virkelighedstjekket omfatter, at der dels skal tages stilling til, om udvalgte mindre vandløb skal være med i vandområdeplanerne ud fra bestemte kriterier, og dels skal der tages stilling til, om udvalgte vandløb skal undersøges nærmere med henblik på at vurdere, om de er naturlige, stærkt modificerede eller kunstige. Kommunernes og vandrådenes arbejde skal behandles af de enkelte kommunalbestyrelser og afleveres til Miljøstyrelsen inden udgangen af 2017.
Kommunernes opgave
I medfør af Aftale om Fødevare- og Landbrugspakken skal kommunerne i et hovedvandopland - ud fra deres lokale viden med rådgivning fra vandråd - løse følgende opgaver:
Til brug for løsning af opgave 1 og 2 har Miljøstyrelsen stillet et GIS-baseret IT-værktøj til rådighed for kommuner og vandråd. Grunddata for opgaverne kan ses her: http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=vandraadsarbejdet2017-grunddata. Kommunerne skal løse den samlede opgave ud fra det foreliggende vidensgrundlag. Det er ikke meningen, at der skal laves undersøgelser og/eller indhentes nye data for at løse opgaven.
Vandråd - lokal indragelse
Som det også var tilfældet i 2014 under første vandplansperiode, har vandråd for hvert hovedvandopland haft mulighed for at rådgive kommunerne i arbejdet med at virkelighedstjekke vandløb.
For hvert hovedvandopland vil der som hovedregel være ét vandråd. Skanderborg Kommune ligger indenfor tre hovedvandoplande (Randers Fjord, Aarhus Bugt og Horsens Fjord) og fagsekretariatet har bidraget til arbejdet i de tre vandråd.
Hvert vandråd består af op til 20 medlemmer, som repræsenterer landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende grønne organisationer samt lokale foreninger, der arbejder med beskyttelse og benyttelse af vand. Vandrådene er sammensat, så der i rådet er en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forhold til vandplanlægning.
Overordnet set har vandrådene været tilfredse med at have muligheden for at bidrage til kvalificering af vandområdeplanerne. Generelt er arbejdet forløbet med konstruktive diskussioner og med henblik på i videst muligt omfang at nå til enighed. Der har dog været en del udfordringer i den stillede opgave. Vandrådene har fundet tidsplanen noget presset og har konstateret, at besvarelse af den stillede opgave fordrer både ekspertviden og detaljerede fagspecifikke undersøgelser af de enkelte vandløbsstrækninger.
Vandrådene har arbejdet på at løse de af Miljøstyrelsen stillede opgaver, som konkret har omfattet følgende tre opgaver:
Konkret overblik
Opgave 1: For en række konkrete vandløbsstrækninger med et opland på under 10 km2 har vandrådene forholdt sig til, at vandløbsstrækningen enten bør udgå eller forblive i vandområdeplanerne. (De konkrete vandløbsstrækninger fremgår af bilag vedrørende opgave 1).
Inden for Randers Fjord oplandet er vandrådet nået frem til følgende for de 24 vandløb (16,4 km), der af Miljøstyrelsen er sat i spil i Skanderborg Kommune:
For ganske få vandløb har fagsekretariatet en anden vurdering end vandrådet.
I oplandet til Århus Bugt er der opnået enighed omkring samtlige vandløbsstrækninger (14,7 km) i Skanderborg Kommune og rådet indstiller følgende:
Fagsekretariatet er enig med vandrådet for Århus Bugt-oplandet i deres indstilling.
I vandrådet for oplandet til Horsens Fjord har et enkelt vandløb i Skanderborg Kommune været diskuteret:
Fagsekretariatet er enig i vandrådets indstilling.
Opgave 2: For en række konkrete vandløbsstrækninger har vandrådene forholdt sig til, om vandområdet skal udvælges til nærmere analyse i Miljøstyrelsen med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at kunne udpeges som kunstige eller stærkt modificerede. Indstillingerne for konkrete vandløbsstrækninger fremgår af bilag angående opgave 2.
I Randers Fjord oplandet er vandrådet ikke kommet med indstillinger under denne opgave.
For de 35 udpegede vandløb i Skanderborg kommune gælder det imidlertid, at fagsekretariatet ikke har tilgængelige data, der kan ”omgøre” Miljøstyrelsens udspil om, at vandløbene er ”hverken kunstige eller stærkt modificerede vandområder”.
Det er fagsekretariatets vurdering at Miljøstyrelsen i realiteten efterspørger data eller oplysninger, der forudsætter en forundersøgelse i lighed med dem kommunerne foretager før et vandløbsrestaureringsprojekt for at den karakterisering, der danner grundlag for Miljøstyrelsens udpegninger, kan anfægtes. Det har imidlertid ikke været muligt indenfor hverken de tidsmæssige eller ressourcemæssige rammer at gennemføre sådanne undersøgelser. Fagsekretariatet vil derfor svare Miljøstyrelsen, at kommunen ikke har data eller oplysninger, der kan anfægte Miljøstyrelsens nuværende karakterisering.
I Århus bugt oplandet har vandrådet valgt at kommentere på strækninger fra opgave 1 under opgave 2, da det handler om vandløbsstrækninger, som styrelsen har udpeget som kunstige. Vandrådet indstiller følgende:
For de øvrige vandløb der er sat i spil i Århus Bugt oplandet, har der på samme måde som i Randers Fjord oplandet ikke været data, som kan ændre på Miljøstyrelsens karakterisering som ”hverken kunstig eller stærkt modificeret vandområde”. Fagsekretariatet er enig med vandrådet.
I Horsens fjord oplandet har vandrådet ikke indmeldt nogen vandområder under opgave 2. Fagsekretariatet har som i de andre oplande ikke haft data, der anfægter Miljøstyrelsens nuværende karakterisering.
Opgave 3: Miljøstyrelsen giver under denne opgave en frivillig mulighed for at kommentere på videreførte indsatser fra vandplan I, 2009-2015.
I Randers Fjord oplandet efterspurgte vandrådet et overblik over de ikke udførte indsatser, som ikke er overført fra vandplan I (2009-2015) til vandområdeplan II (2015-2021). I Skanderborg Kommune har vi 7 indsatser, som ikke er overførte, og hvor vi har spurgt Miljøstyrelsen om en begrundelse, da denne ikke er kendt. Se bilag. Derudover er der ingen indstillinger fra vandrådet angående denne opgave.
I Aarhus Bugt oplandet har vandrådet valgt ikke at gå ind i den frivillige opgave.
Som besvarelse af denne opgave i Horsens Fjord oplandet har vandrådet valgt at sende en skrivelse, der generelt kommenteres på. Se bilag.
Alle tre vandråd har i øvrigt valgt at lave en udtalelse/følgeskrivelse vedrørende vandrådsarbejdet, der skal videresendes til miljø- og fødevareministeren. Se bilag fra hver af de tre hovedoplande.
De konkrete vandløbsstrækninger i Skanderborg Kommune, som har været i spil under vandrådsarbejdet er markeret med gult, hvor det har været muligt, på de bilagte sider.
Tidsplan og høringsproces
Kommunernes og vandrådenes arbejde skal behandles af kommunalbestyrelserne og afleveres til Miljøstyrelsen inden udgangen af 2017. Kommunernes og vandrådenes bidrag vil indgå i grundlaget for landspolitisk beslutning om justering af vandområdeplanernes miljømål og indsatsprogrammer. Høringer omkring vandområdeplanen foretages af Miljøstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet, som er vandplanmyndighed. Det reviderede materiale forventes sendt i høring i løbet af 2018.
Teknisk chef indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at indstille til Byrådet,
Miljø- og Planudvalget, 5. december 2017, pkt. 224:
Miljø- og Planudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra teknisk chef.
Miljø- og Planudvalget vedtog endvidere at indstille, at Byrådet ved fremsendelsen bakker op om vandrådenes kommentarer om utilstrækkelige data, tidspres og arbejdsvilkårene for arbejdet i øvrigt, og en opfordring til, at der - når det samlede materiale kommer i høring i 2018 - afsættes den fornødne tid og gives bedre vilkår for arbejdet i øvrigt.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 03.02.00-P00-1-16
Sagen er sat på dagsordenen til Socialudvalget med henblik på en godkendelse af en overordnet tids- og procesplan for udmøntningen af "Plejeboligplanen" og "Det overordnede koncept for fremtidens plejeboliger i Skanderborg Kommune" i Galten.
Sagen er ligeledes til orientering i Miljø- og Planudvalget med henblik på udvalgenes samlede koordinering.
Det er besluttet med "Plejeboligplanen", godkendt i Byrådet april 2015 og "Det overordnede koncept for fremtidens plejeboliger i Skanderborg Kommune", godkendt i Byrådet august 2016, at Galten er det næste område, hvor udmøntningen af "Plejeboligplanen" og "Det overordnede koncept for fremtidens plejeboliger i Skanderborg Kommune" sker.
Der er udarbejdet nedenstående overordnede tids- og procesplan for dette arbejde. Det er vigtigt at påpege, at der er tale om en overordnet plan med et forbehold for, at særligt valget af udbudsform og ejerforhold kan have en betydning for, hvordan og hvornår de forskellige delprocesser iværksættes og afsluttes. Der skal ligeledes gøres opmærksom på, at der i den samlede proces er tale om parallelle processer, blandt andet vil der på et tidspunkt igangsættes en planproces, hvor Miljø- og Planudvalget inddrages.
Delproces | Vejledende tidsperiode |
Del I: Overordnet afdækning og rammesætning Kommunal afdækning Politiske drøftelser omkring rammer, ønsker og organisering, herunder borgerinddragelse
| Feb. - Jun. 2018 |
Del 2: Detailafdækninger og beslutninger, fx omkring: Udbudsform og ejerforhold Volumenstudier Kapacitetsanalyse Boliger og funktioner Økonomi
Der vil i denne proces være fokus på inddragelse af borgere, brugere og medarbejdere
| Aug. 2018 - Jan. 2019 |
Del 3: Programmering af byggeriet
Der vil i denne proces være fokus på inddragelse af borgere, brugere og medarbejdere
| Dec. 2018 - Juni 2019
(den konkrete tidsperiode og indholdet af programmeringen afhænger af udbudsform)
|
Del 4: Plangrundlag | Marts 2019 - Oktober 2019
(den konkrete tidsperiode afhænger af udbudsform)
|
Del 5: Udbud | September 2019 - Februar 2020
(den konkrete tidsperiode afhænger af udbudsform)
|
Del 6: Kontrahering og udførelse
| Mar 2020 - Dec 2021 |
Der vil ligeledes blive tale om et udbud af bygherrerådgivning. Tidspunktet for dette samt bygherrerådgiverens rolle vil afhænge af den valgte proces, udbudsform og ejerforhold.
Ældre- og handicapchefen indstiller,
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Socialudvalget.
Socialudvalget, 5. december 2017, pkt. 156:
Socialudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 00.01.00-G01-118-17
Socialudvalget godkendte den 3. oktober 2017 udmøntning af Værdighedspuljen 2018 på ialt 8,904 mio. kr. Af dagsordenspunktet fremgik, at det endelige beløb fra Sundhedsministeriet ikke var udmeldt på datoen for godkendelse, og hvis dette afveg fra 8,904 mio. kr. ville Socialudvalget få fremlagt et forslag til restbeløbets udmøntning.
Sundhedsministeriet har meddelt, at Skanderborg Kommune i 2018 har ialt 9,312 mio. kr. til brug i værdighedspuljen. Heraf er allerede besluttet en fordeling af midlerne på 8,904 mio. kr. Der resterer således 0,408 mio. kr., som ikke er disponeret.
Det foreslås, at restmidlerne anvendes til indsatsområdet - Mad og Ernæring - specifikt til: Den gode spiseoplevelse.
Seniorrådet og Handicaprådet vil blive inddraget i anbefalingen, og deres svar vil foreligge på socialudvalgsmødet.
Socialudvalget har godkendt udmøntning af 8,904 mio. kr. til anvendelse i 2018 fra Værdighedspuljen. Imidlertid har Sundhedsministeriet udmeldt det endelige beløb for 2018, som er 9,312 mio. kr. Det betyder, at der er 408.000 kr., som ikke er disponeret.
Følgende indsatsområder er besluttet og godkendt af Byrådet den 1. november 2018
Sårbare Ældre | 4,13 mio.kr. |
Ensomme Ældre | 0,90 mio.kr. |
Pårørendekonsulent | 0,25 mio.kr. |
Bisidder | 0,10 mio kr. |
Kulturen på ældreområder | 0,48 mio.kr. |
VISS | 0,33 mio.kr. |
Palliation - Omsorg og nærvær til døende borgere | 0,60 mio.kr. |
Palliation - kompetenceløft | 0,20 mio.kr. |
Projektstyring | 0,17 mio.kr |
Netværk og aktivitet i Frit Valg | 0,65 mio.kr. |
Bryd isolationen | 0,37 mio.kr. |
Ældre udviklingshæmmede | 0,67 mio.kr |
Revision | 0,035 mio.kr. |
Forslag til udmøntning
Det foreslås, at restmidlerne på 408.000 kr. anvendes til følgende indsatsområde Mad og Ernæring - Den Gode Spiseoplevelse. I 2017 har der været afsat midler til den Den Gode Spiseoplevelse, men puljens bevilgede kronebeløb blev nedsat, idet det allerede i sensommeren blev klart, at det i 2017 afsatte beløb ikke kunne nåes anvendt inden årets udløb, hvorfor der her i efteråret 2017 er sket en omdisponering af restmidlerne for 2017 til andre formål. Projektet kom i 2017 senere i gang, blandt andet på baggrund af det ressourcemæssige pres i kontraktholderområderne, som overgangen til nyt dokumentationssystem (CURA) har foranlediget. Det betyder, at pilotprojekterne først søsættes i 2018, og der dermed er behov for finansieringen i 2018 istedet.
Det er således fortsat vurderingen, at der er et behov for at styrke den gode spiseoplevelse, for at kunne opnå det fulde potentiale ved den ændrede køkkenstruktur med 4 produktionskøkkener og øget madlavning i afdelingskøkkenerne fra det tidspunkt Fælleskabets Hus i Ry står færdigt.
Midlerne skal således bruges til en afklaring af de nye snitflader mellem produktions- og afdelingskøkkener og mellem plejepersonale og ernæringsfagligt personale. Midlerne skal blandt andet bruges til gennem pilotprojekter at udvikle nye arbejdsgange i forbindelse med anvendelsen af afdelingskøkkenerne af både borgere og medarbejdere samt en styrkelse af en fælles madkultur på tværs af køkken og plejepersonalet.
Seniorrådet har til brug for behandlingen af punktet fremsendt følgende bemærkning:
"Seniorrådet besluttede, at hvis de 408.000 kr. anvendes til, at der kommer ekstra hænder til at hjælpe beboerne med at være med til at lave maden, så vil Seniorrådet gerne bakke op om forslaget til anvendelse af de ekstra midler. Seniorrådet ønsker ikke, at pengene anvendes til administration i køkkenerne."
Ældre- og handicapchefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Socialudvalget.
Socialudvalget, 5. december 2017, pkt. 153:
Socialudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 27.00.00-P23-2-17
I henhold til serviceloven skal der hvert år laves kvalitetsstandarder for pleje og praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb, træning samt opsøgende og forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens §§ 79A, 83, 83 a og 86.
Den 1. november 2017 godkendte Byrådet forslag til kvalitetsstandarder for pleje og praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb, træning samt opsøgende og forebyggende hjemmebesøg til høring i Seniorrådet. Standarderne fremlægges hermed til endelig politisk godkendelse.
Standarderne er udarbejdet på baggrund af serviceloven, de nuværende standarder og input fra en workshop i maj 2017 med deltagelse af borgere, pårørende, seniorrådsmedlemmer samt ledere fra ældreområdet.
I standarderne er der indarbejdet en tydeliggørelse af det politiske værdigrundlag for standarderne via en tydelig henvisning til den rammesætning, der ligger i principperne fra Socialpolitikken samt af hele sagsforløbet fra borgerens henvendelse til kommunen til den endelige indsats hos leverandørerne.
Efter beskrivelse af borgerens forløb kommer de skemaer, som mere præcist angiver serviceniveauet for sagsbehandlingstid, levering, hvad hjælpen kan indeholde mv. Der lægges i standarderne ikke op til ændringer af serviceniveauet. En ændring er dog, at rehabilitering er udskilt i et skema for sig selv i standarderne for personlig pleje og praktisk hjælp. Dette er gjort for at tydeliggøre den rehabiliterende indsats.
Endvidere er klageadgangen og lovgivningen beskrevet sidst i kvalitetsstandarderne.
For at give et tydeligt indtryk af ændringerne er både de nye udkast og de gældende standarder vedlagt som bilag til punkt.
Seniorrådets høringssvar
Siden byrådsmødet har standarderne været sendt til høring i Seniorrådet, og der er indkommet et høringssvar.
Fra Seniorrådets høringssvar
"Seniorrådet finder kvalitetsstandarderne godt gennemarbejdet, og vi har bemærket os, at vejen går mod udvidelse af rehabilitering.
Seniorrådet anbefaler en bedre vejledning for de svageste ældre – såvel fysisk som psykisk svage ældre:
Lovens bogstav om ”at kommunen skal tydeligt beskrive omfang, indhold og udførelse af indsatsen af rehabiliteringen, og at det tydeligt skal fremgå, hvad målet er med indsatsen, hvordan kommunen vil følge op på rehabiliteringshandlingen, og hvilken hjælp borgeren kan forvente efter den dialogbaserede visitationssamtale”.
Seniorrådet forventer en tydeliggørelse i kvalitetsstandarden for Personlig, pleje og praktisk støtte som f.eks. ”at en ældre borger kan vælge ikke at gennemføre rehabiliteringsforløbet, hvis f.eks. den ældre borger bliver syg og ikke magter at fuldføre forløbet, eller hvis det er svært for den ældre borger at finde motivationen””.
Administrationens bemærkninger
Efter servicelovens § 83, stk. 3 er kommunen forpligtet til at vurdere, om et rehabiliteringstilbud vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte borgerens behov for pleje og praktisk bistand efter servicelovens § 83. Samtidig har kommunen efter § 10 i bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ansvaret for, at sager er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes en afgørelse. Det vil sige, at et rehabiliteringsforløb fungerer som et afklaringsforløb, hvor den enkelte borgers sag oplyses. Borgerens motivation kan således ikke danne grundlag for en myndigheds beslutning. Ønsker borgeren ikke at medvirke på grund af manglende motivation, kan myndigheden efter § 11 b i bekendtgørelse om retsikkerhed og administration på det sociale område træffe en afgørelse på det foreliggende grundlag, og dette kan i visse situationer komme borgeren til ugunst. Denne praksis er i overensstemmelse med stadfæstede afgørelser fra Ankestyrelsen.
Med henblik på en præcisering af, hvornår der kan opnåes praktisk støtte til konkrete opgaver, foreslås følgende ændring:
Nuværende tekst på side 2:
"Hvis det viser sig, at du ikke er i stand til at klare opgaverne selv, vil du få støtte til dette."
Ændres til:
"Hvis det viser sig, at du ikke er i stand til at klare opgaverne selv, vil du få støtte til dette. Bliver du f.eks. syg og ikke kan gennemføre rehabiliteringsforløbet, vil hjælpen overgå til at være kompenserende, og du vil derfor i stedet få pleje og praktisk hjælp efter servicelovens § 83."
Fra Seniorrrådets høringssvar
"Øvrige Bemærkninger:
I § 83 - Personlig pleje og praktisk støtte kan vi godt tænke os en kortere leveringstid på hjælpemidler. 7–14 dage er lang tid at vente på f.eks. en rollator!"
Administrationens bemærkninger
Seniorrådets høringssvar retter sig ikke mod de foreliggende kvalitetsstandarder men mod kvalitetsstandarderne for hjælpemidler. Administrationen bemærker, at efter § 10 i bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har kommunen ansvaret for, at sager er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes en afgørelse. Hjælpemidler vil som oftest kræve en udredning af borgerens funktionsevne og herunder blandt andet, om et træningsforløb kan afhjælpe borgerens udfordringer. Denne udredning skal foretages, inden der kan træffes en afgørelse. Dog vurderer myndigheden altid, om borgeren har behov for en bevilling nu og her. På den baggrund anbefaler administrationen, at leveringstiden på hjælpemidler ikke bliver ændret.
Fra Seniorrrådets høringssvar
"I § 86 - Aktivitet og træning kan vi godt tænke os en opstart inden for 1 uge."
Administrationens kommentar
Administrationen anbefaler på baggrund af Seniorrådets høringssvar, at serviceniveauet for sagsbehandling for vedligeholdelsestræning efter § 86 stk. 2 tilpasses, sådan at det harmoniseres med serviceniveauet for genoptræning efter § 86 stk. 1.
Det vil sige, at den nuværende tekst:
"Vi starter sagsbehandlingen inden for 2 uger efter din henvendelse.
Vi træffer en afgørelse og starter træningen inden for 3 uger fra din henvendelse."
Anbefales ændret til:
"Vi kontakter dig inden for 1 uge.
Afgørelse og opstart af træning vil ske inden for 2 uger fra din henvendelse."
Seniorrådets høringssvar er vedlagt som bilag til punktet.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 13. december 2017:
Udkast til kvalitetsstandard for pleje og praktisk støtte og udkast til kvalitetsstandard for aktivitet og træning fremlægges efter Socialudvalgets ønske i tilrettede udgaver, hvor kommentarer fra Seniorrådets høringssvar er indarbejdet. De indarbejdede ændringer i kvalitetsstandarderne er markeret med rød skrift.
Ældre- og handicapchefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Socialudvalget.
Socialudvalget, 5. december 2017, pkt. 158:
Socialudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 27.00.00-P23-2-17
Den 1. november 2017 godkendte Byrådet et forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand og sendte forslaget til høring i Handicaprådet.
Forslaget fremlægges hermed til endelig politisk godkendelse.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af det lovgivningsmæssige grundlag, den nuværende standard og input fra Socialudvalgets workshop i maj 2017. Ved denne workshop deltog borgere, pårørende, repræsentanter fra Handicaprådet samt ledere og medarbejdere fra kommunen.
Forslaget er blandet andet udarbejdet med den ambition, at der skal være en større tydelighed om det politiske værdigrundlag og hele sagsforløbet fra borgerens henvendelse i myndigheden til den endelige indsats hos leverandøren.
Efter beskrivelsen af borgerens forløb kommer et skema, som mere præcist angiver serviceniveauet for sagsbehandlingstid, levering mv. Som bilag til dette skema vedlægges 7 bilagsskemaer med eksempler på, hvad hjælpen kan indeholde, og hvad hjælpen ikke indeholder. Der lægges ikke op til ændringer i serviceniveauet.
De sidste to afsnit i standarden indeholder dels en uddybet klagevejledning og en gengivelse af servicelovens § 85.
For at give et tydeligt indtryk af de ændringer, der er lavet i standarderne, er både det nye udkast og de gældende standarder vedlagt som bilag til punktet.
Høringssvar fra Handicaprådet
Siden byrådsmødet har standarden været sendt til høring i Handicaprådet, og der er indkommet et høringssvar med følgende indhold:
Fra Handicaprådets høringssvar:
"Handicaprådet finder, at det foreliggende forslag til kvalitetsstandard efter servicelovens § 85 i langt højere grad end den tidligere gældende standard beskriver, hvilken hjælp man i Skanderborg Kommune kan få ifølge § 85. Rådet finder endvidere, at det i høj grad er lykkedes at implementere forslag og gældende politik på området. Dog vil Handicaprådet pege på nogle formuleringer, som vi mener, det er væsentligt at ændre af hensyn til forståelsen hos læseren, der ifølge du-formen må være borgeren og dennes støttepersoner."
Fra Handicaprådets høringssvar:
"Selve titlen på kvalitetsstandarden mener vi skal ændres fra "socialpædagogisk bistand" til "socialpædagogisk støtte", da dette forekommer at være en mere mundret betegnelse."
Administrationens kommentar:
Administrationen anbefaler, at Handicaprådets forslag vedrørende ændring af titlen efterkommes.
Fra Handicaprådets høringssvar:
"I indledningen finder vi, at formuleringen: alle indsatser leveres ud fra den forudsætning, at du ønsker at bevare så mange færdigheder som muligt kunne bredes ud til "alle mennesker ønsker at bevare…""
Administrationens kommentar:
Administrationen anbefaler, at Handicaprådets formulering indsættes i kvalitetsstandarden.
Fra Handicaprådets høringssvar:
"Både i 1. Indledningen og 2. Sådan behandler vi din sag bruges benævnelsen et rehabiliteringsforløb - "1: vurdere, om du har brug for et rehabiliteringsforløb 2: Hvem kan få et rehabiliteringsforløb?" - Handicaprådet gør opmærksom på, at begrebet rehabiliteringsforløb i forvejen bruges og relaterer sig til servicelovens § 83 a. Selv med den af socialstyrelsen anvendte definition på rehabilitering in mente mener vi, at man forenkler og tydeliggør ved at bruge benævnelsen fra forsiden "socialpædagogisk støtte" i stedet for rehabiliteringsforløb, når talen er om § 85."
Administrationens kommentar:
Administrationen anbefaler, at "socialpædagogisk støtte" indsættes i stedet for "rehabiliteringsforløb", da det stadig er tydeligt i standarden, at indsatsen har et rehabiliterende sigte og således leveres med henblik på, at borgeren udvikler, genvinder eller fastholder sin mulighed for klare sig selv mest muligt.
Fra Handicaprådets høringssvar:
"Ved at afslutte alle indsatsbilag med en passus om, at der "ikke udføres aktiviteter vedrørende…hvor du ikke selv deltager eller er motiveret for indsatsen" udelukker man en del af modtagerne af hjælp i kategori 4: Totale begrænsninger: Du har behov for fuldstændig støtte og guidning- fra at modtage den i bilaget nævnte hjælp. Det er næppe meningen og ville heller ikke være i overensstemmelse med servicelovens § 85. Handicaprådet foreslår tilføjelsen: "Dine muligheder taget i betragtning"."
Administrationens kommentar:
Administrationen anbefaler, at Handicaprådets formulering føjes til teksten, da dette tydeligere vil vise, at socialpædagogisk støtte også omfatter borgerne på botilbud – Sølund, Bavnebjerg, Solsikken mv.
Fra Handicaprådets høringssvar:
"Af hensyn til den netop omtalte svageste gruppe modtagere af hjælp efter § 85 vil Handicaprådet foreslå at indføre formuleringen "du og din eventuelle bisidder" på de relevante steder i teksten. Det kan næppe støde de borgere, der ikke har brug for en sådan støtte. En ligeværdig forhandling mellem sagsbehandler og borger er i en række tilfælde utopisk."
Administrationens kommentar:
Administrationen anbefaler, at "du og din eventuelle bisidder" indføres på de relevante steder i teksten.
Fra Handicaprådets høringssvar:
"For at tydeliggøre, at denne kvalitetsstandard gælder alle modtagere af § 85 mener rådet, at der på side 7 i afsnittet serviceniveau , hvad kan hjælpen indeholde, tilføjes ordet botilbud; Vi yder støtte i henhold til de aftalte mål. Indsatserne kan gives: i grupper, individuelt i og uden for dit eget hjem eller botilbud, via digitale løsninger."
Administrationens kommentar:
Administrationen anbefaler, at ordet "botilbud" tilføjes efter Handicaprådet ønske.
Fra Handicaprådets høringssvar:
"Endelig mener Handicaprådet, at der i bilag 6 om socialt liv under afsnittet: Hvad kan hjælpen indeholde, bør tilføjes en linje med ordene: "Ledsagelse, individuel eller kollektiv, kan indgå i støtten til det sociale liv, herunder relationsopbygning og vedligeholdelse af netværk"."
Administrationens kommentar:
Ankestyrelsen har i en principafgørelse fra den 18. maj 2017 fastslået: ”Kommunen skal efter serviceloven tilbyde den nødvendige socialpædagogiske støtte til aktiviteter, så borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer så vidt muligt er i stand til at leve og udfolde sig på lige fod med andre. Det gælder uanset boform.
I kommunens vurdering indgår, om aktiviteten bidrager til at udvikle borgeren til at fastholde borgerens egen identitet, eller til at borgeren opnår en mere aktiv livsudfoldelse. Det er ikke en betingelse, at støtten udvikler borgerens funktionsniveau, men det kan indgå i vurderingen. Derudover indgår, om aktiviteten understøtter en selvstændig tilværelse, og/eller om borgeren får mulighed for aktiv deltagelse i samfundet på lige fod med andre.
Kompensationsprincippet betyder, at kommunen altid skal vurdere, om borgeren allerede er kompenseret for sit behov for hjælp. I vurderingen skal kommunen inddrage, hvilken hjælp borgeren allerede modtager, og om borgeren dermed er tilstrækkeligt kompenseret.
Kommunen kan tage hensyn til, om borgeren med eller uden socialpædagogisk støtte opnår formålet med aktiviteten på anden vis og derfor er kompenseret for sit støttebehov. Kommunen kan kompensere borgeren med den aktivitet, der er integreret i et botilbud, når aktiviteten efter en konkret vurdering tilgodeser borgerens behov.” (uddrag fra principafgørelsen). Admininstrationen anbefaler på den baggrund, at Handicaprådets forslag tilføjes.
Fra Handicaprådets høringssvar:
"Handicaprådet vil slutteligt bemærke, at der atter forekommer en høringssag med meget kort svarfrist."
Handicaprådets høringssvar er vedhæftet som bilag til punktet.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 13. december 2017:
Det vedlagte udkast til kvalitetsstandard fremlægges efter Socialudvalgets ønske i en tilrettet udgave, hvor kommentarer mv. fra Handicaprådets høringssvar er indarbejdet. I denne tilrettede udgave har administrationen endvidere i indledningen indføjet sætningen "I forbindelse med sagsbehandlingen og dit samarbejde med os har du mulighed for at inddrage og få støtte fra din eventuelle partsrepræsentant, værge eller bisidder." Dette er gjort for at tydeliggøre og præcisere den intention, der ligger bag Handicaprådets ønske om at få "og din eventuelle bisidder" tilføjet til teksten. Alle indarbejdede ændringer i udkast til kvalitetsstandard er markeret med rød skrift.
Ældre- og handicapchefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Socialudvalget.
Socialudvalget, 5. december 2017, pkt. 159:
Socialudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 27.69.32-P22-1-17
Byrådet skal ifølge lovgivningen årligt følge op på tilsynspolitikken og foretage eventuelle nødvendige justeringer.
Den 1. november 2017 godkendte Byrådet forslag til Tilsynspolitik for ældre og handicap til høring og sendte forslaget til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.
Sagen er sat på dagsordenen med henblik på endelig politisk godkendelse.
Baggrund
Ifølge lovgivning om retssikkerhed og administration på det sociale område har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses.
Efter § 151 c i bekendtgørelse af lov om social service nr. 988 af 17. august 2017 skal kommunalbestyrelsen:
I Skanderborg Kommune er ældreområdet organisatorisk sammenhængende med handicapområdet. På baggrund heraf besluttede Byrådet i december 2011, at kommunen skal have en tilsynspolitik, der er fælles for både ældre og handicap.
Justeringer af Tilsynspolitikken og indkomne høringssvar
Byrådet godkendte den 1. november 2017, at tilsynet af hensyn til en mere præcis vurdering fremadrettet anvender følgende begreber i konklusionen:
I det vedhæftede forslag til Tilsynspolitik er det præciseret, hvad der ligger bag de enkelte forslåede begreber.
For at tydeliggøre ændringerne er de markeret med rød skrift.
Byrådet sendte det reviderede forslag i høring, og der er indkommet følgende høringssvar fra Handicaprådet:
Handicaprådets høringssvar er vedhæftet som bilag til punktet.
Ældre- og handicapchefen indstiller,
Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Socialudvalget.
Socialudvalget, 5. december 2017, pkt. 160:
Ældre- og handicapchefen orienterede indledningsvist om, at udkastet tillige er sendt i høring hos Seniorrådet, men at der ikke er modtaget et høringssvar fra Seniorrådet.
Socialudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 00.15.00-A00-16-17
Jens Anker Hansen har med henvendelse af 10. december 2017 anmodet om at få en sag optaget på dagsordenen for møde i Økonomiudvalget den 13. december 2017.
Følgende er modtaget fra Jens Anker Hansen:
Jeg vil gerne bede om, at der på Økonomiudvalgets dagorden optages et punkt med en forespørgsel fra den radikale gruppe angående organisering, personale og projektstyring i fagsekretariatet Børn og Unge.
Borgmesteren indstiller,
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget drøftede forespørgslen angående organisering, personale og projektstyring i fagsekretariatet Børn og Unge.
Sagsnr.: 00.30.10-S55-38-17
Med sagen her skal Byrådet forholde sig til følgende økonomiske og bevillingsmæssige forhold vedrørende byggemodninger i 2017 og 2018:
Som bilag til sagen findes en oversigt over den samlede økonomi på området fra 2007 til 2017
Udgiftssiden af byggemodningerne i 2017
De endelige udgifter til byggemodninger i 2017 er forventet på 28,6 mio. kr., svarende til en mindre overskridelse af det budgetterede. Det skyldes byggemodningen Fruering Skovmark, hvor byggemodningsarbejdet går godt, og det forventes, at området er færdigt til grundsalg i foråret 2018, hvor der er Byg og Bo-udstilling i Påsken. Der er tale om forskydning af forbrug mellem 2017 og 2018, således at forbruget indenfor anlægsrammen vil blive mindre i 2018. Da anlægsrammen ikke er under pres i 2017, men snarere er det i 2018, er det en fordel, at en del af det forbrug, der var forventet i 2018 på Fruering Skovmark, nu kan afholdes i 2017.
Byggemodninger i 1.000 kr. | Budget 2017 | Forventet regnskab 2017 | Difference 2017 |
Boliger: | |||
Blegsø Banke | 50 | 8 | -42 |
Vestergårdsalle etape 1 og 2 | 50 | 2 | -48 |
Vestergårdsalle etape 3 og 4 | 2.600 | 2.175 | -425 |
Svaneparken etape 2 | 0 | 2 | 2 |
Svaneparken etape 3 og 4 | 14.700 | 14.700 | 0 |
Skovlunden i Gl. Rye | 30 | 74 | 44 |
Præstegårdsbakken i Hylke | 3.200 | 3.200 | 0 |
Fruering Skovmark | 6.325 | 8.224 | 1.899 |
Hedelundvej - Boligområde | 50 | 4 | -46 |
Vessøvej - tæt/lav bebyggelse | 465 | 208 | -257 |
Erhverv: | |||
Klank Erhverv Galten | 0 | 30 | 30 |
Industriareal syd for landevej, Skovby Marktoften | 0 | 20 | 20 |
I alt | 27.470 | 28.647 | 1.177 |
(-) angiver mindreudgifter / (+) angiver merudgifter
Bemærkninger: Se bemærkninger under tabel 3.
Indtægtssiden af byggemodningerne i 2017
Der er forventede indtægter i 2017 på i alt 24,8 mio. kr. Indtægterne vedrører salget af i alt 33 grunde. Hvordan salget fordeler sig på udstykninger, fremgår af nedenstående tabel 2:
Tabel 2 Indtægtssiden 2017:
Byggemodninger i 1.000 kr. | Solgte grunde i 2017 | Grunde tilbage i udstykningen | Indtægter 2017 | Korrektion af anlægsbevilling | Bemærkning |
Boliger: | |||||
Blegsø Banke | 1 | 17 | -240 |
| Ny lokalplan er på vej. Med denne kommer udstykningen til at omfatte i alt 18 parceller, hvoraf én er solgt i 2017. |
Vestergårdsalle etape 1 og 2 | 2 | 0 | -1.443 | -1.443 | Indtægten fra den sidst solgte grund indløber først i 2018. I den samlede realiserede indtægt i 2017 indgår således kun indtægt fra én grund samt et acontobeløb vedr. indgået købsaftale. |
Vestergårdsalle etape 3 og 4 | 0 | 2 | 0 | 0 | Vestergårds Alle 5 og 7 bliver sat til salg i efteråret 2018, når eSCAPE 2018 (Ryttergraven) er afsluttet. Dette er vedtaget i Byrådet den 28. juni 2017. |
Svaneparken etape 3 og 4 | 18 | 51 | -14.007 | -14.007 | 18 grunde er solgt, heraf to, hvor der kun når at indgå acontobeløb á 2*24.000 kr. i 2017. Resten af indtægterne kommer i 2018. |
Skovlunden i Gl Rye | 2 | 1 | -1.060 | -1.060 | Der er én grund tilbage i udstykningen. |
Præstegårdsbakken i Hylke | 0 | 5 | 0 |
| 5 grunde til salg i Hylke. |
Fruering Skovmark | 8 | 33 | -6.764 | -6.764 | Efter salg af 8 grunde til Byg og Bo i 2018 er der 20 almindelige boligparceller, 12 parceller til rækkehuse eller lignende bebyggelse og én storparcel tilbage i udstykningen. |
Hedelundvej | 1 | 0 | -336 | -336 | Der er ikke flere grunde tilbage i udstykningen. |
Erhverv: | |||||
Industriareal syd for landevej, Skovby Marktoften | 1 | Areal: Ca. 13.000 – 43.000 m² | -950 |
| Salg af en grund i 2017. Indtægten kan holdes indenfor den gældende bevilling. |
I alt | 33 | 109 | -24.800 | -23.610 |
|
(-) angiver indtægter
Rådighedsbeløb til byggemodninger i 2018
De ønskede rådighedsbeløb til byggemodninger i 2018 fordeler sig på nedenstående projekter, se tabel 3, og beløber sig til i alt 22,165 mio. kr. Anlægsrammen til byggemodning er på 25 mio. kr. i 2018. De ønskede rådighedsbeløb holder sig således indenfor denne ramme.
Tabel 3 Rådighedsbeløb til byggemodninger i 2018
Byggemodninger i 1.000 kr. | Rådighedsbeløb til byggemodninger i 2018 | Korrektion af anlægsbevilling |
Boliger: | ||
Blegsø Banke | 2.000 |
|
Svaneparken et. 1 | 1.500 | 1.500 |
Svaneparken et. 2 | 1.000 | 1.000 |
Svaneparken et. 3 og 4 | 2.700 | 2.900 |
Præstegårdsbakken i Hylke | 500 | 640 |
Fruering Skovmark | 2.265 | 3.500 |
Vessøvej - tæt/lav bebyggelse | 250 | 10 |
Jens Martin Knudsens vej etape 2 | 1.000 |
|
Fugldal II, Tippethøj-Skæphøj, byggemodning (Ry) | 1.500 |
|
Byggemodning i Låsby, Vestermarken | 500 |
|
Bragesvej, Stilling | 250 | 250 |
Erhverv: | ||
Erhvervsområde Godthåb | 700 |
|
Niels Bohrs vej, nyt erhvervsområde | 8.000 |
|
I alt netto | 22.165 | 9.800 |
(-) angiver mindreudgifter / (+) angiver merudgifter
Bemærkninger:
Blegsø Banke: 2 mio. kr. i 2018 er til byggemodning. Det ønskede rådighedsbeløb kan holdes indenfor den samlede anlægsbevilling. Udstykningen, der er opdelt på en del A og en del B, ønskes nu slået sammen til én udstykning efter godkendt lokalplan. De 2 mio. kr. er til byggemodning af de sydligste grunde i området. En del af det ønskede rådighedsbeløb vil blive anvendt til arkæologiske udgravninger inden byggemodningen.
Svaneparken etape 1 og 2: De ønskede rådighedsbeløb og bevillinger i 2018 skal bruges til færdiggørelsesarbejder.
Svaneparken etape 3 og 4: 2,7 mio. kr. i 2018 er til afsluttende arbejder i de indledende byggemodningsaktiviteter. Anlægsbevillingen ønskes korrigeret med 2,9 mio. kr., for at indeholde næste års forbrug, samt en overskridelse på 200.000 kr. fra sidste år. På et senere tidspunkt skal der søges anlægsbevilling til færdiggørelsesarbejderne.
Præstegårdsbakken i Hylke: 500.000 kr. er til mindre afsluttende arbejder i de indledende byggemodningsaktiviteter. På et senere tidspunkt skal der søges anlægsbevilling til færdiggørelsesarbejderne.
Fruering Skovmark: Bevillingen til Fruering Skovmark lyder p.t. på 8,5 mio. kr. De samlede udgifter til de indledende byggemodningsaktiviteter bliver 12 mio. kr. Der ønskes derfor en forøgelse af anlægsbevillingen med 3,5 mio. kr. Indenfor den herefter gældende bevilling afholdes udgifter til veje og rundkørsel samt tilslutningafgifter.
Vessøvej - tæt/lav bebyggelse: Anlægsarbejdet med stien løber henover årene 2017 og 2018, idet den manglende del skal udføres sammen med et klimaprojekt i området. Det er derfor nødvendigt at afsætte 250.000 kr. i 2018, og herved fordele rådighedsbeløbet over 2 år.
"Jens Martin Knudsens vej etape 2", "Fugldal II, Tippethøj-Skæphøj, byggemodning (Ry)", "Byggemodning i Låsby, Vestermarken": Rådighedsbeløbene er til færdiggørelsearbejder. Udgifterne kan rummes indenfor de gældende anlægsbevillinger.
Bragesvej, Stilling: I forbindelse med udstykning af ejendommen Bragesvej 10 i Stilling, er det aftalt, at kommunen skal forestå anlæg af 120 meter fortov/sti.
Erhvervsområde Godthåb: Her ønskes 700.00 kr. til vejforlængelse af Godthåbsvej. Udgiften kan rummes indenfor den gældende anlægsbevilling.
Niels Bohrs vej, nyt erhvervsområde: Dette er et nyt erhvervsområde, der ønskes opstartet. I denne sag tages der kun stilling til rådighedsbeløb i 2018. Beskrivelse af sagen samt ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb afventer godkendelse af lokalplan, som forventes i sommeren 2018.
Byggemodninger fra 2007 til 2017
I bilag 1 gøres der status på Byggemodning fra 2007 til 2017. Her fremgår det, at der er et underskud på byggemodning af boligparceller på 36,5 mio. kr. fra 2007 til 2017. I dette nettotal er indeholdt udgifter til køb af jord på 58,7 mio. kr. Det skal anføres, at udgifter til byggemodning af Svaneparken etape 3 og 4 samt Anebjergudstykningen Fruering Skovmark er indeholdt i dette resultat, og at indtægterne fra disse områder vil blive realiseret i årene frem. Som det fremgår af ovenstående tabel 2 om salg af grunde i 2017, er der i Svaneparken etape 3 og 4 endnu kun solgt 18 grunde, hvoraf indtægterne fra de 2 sidst solgte grunde først indgår i 2018. Herefter er der 51 grunde tilbage i udstykningen til priser mellem godt 700.000 kr. til 1 mio. kr. (eksklusiv moms). På Fruering Skovmark er der solgt 8 grunde til Byg og Bo i 2017, og der kommer 33 grunde til salg i 2018. Også på Præstegårdsbakken i Hylke og på Blegsø Banke er der grunde er til salg. Senere vil der naturligvis komme udgifter til færdiggørelsesarbejder på disse udstykninger.
Der er et overskud på erhvervsparceller på godt 19,8 mio. kr. ultimo 2017. Her er der også stadig ledige grunde i blandt andet Galten på Klank og Marktoften. Der planlægges en ny udstykning ved Niels Bohrs vej i Skanderborg, hvor udgifterne til byggemodning forventes at blive på 8 mio. kr. i 2018.
Som et øjebliksbillede kan det konkluderes, at det akkumulerede resultat fra 2007 til 2017 på boliger og erhverv samlet er et underskud på 16,7 mio. kr.
Ekstraordinært afdrag
Det fremgår af bestemmelser i bekendtgørelse om låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen), at såfremt jord er købt for lånefinansierede midler, da skal der ske indfrielse i takt med, at jorden sælges. Dette er tilfældet for jord i Svaneparken. Her er der optaget lån på 85 % af udgiften til jordkøbet. Det betyder, at der skal afdrages 2,139 mio. kr. for Svaneparken i 2017.
Sekretariatschefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra sekretariatschefen.
Direktionen, 5. december 2017, pkt. 269:
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra sekretariatschefen.
Sagen fremsendes t il Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 03.02.00-G00-3-17
Skanderborg Andelsboligforenings afdeling 32 på Vestergade i Skanderborg har behov for en større renovering.
Der skal her tages stilling til, hvorvidt det potentielle projekt skal prioriteres på rækkefølgeplanen for almene boliger.
Skanderborg Andelsboligforening har fremsendt ønske om at forny deres afdeling 32, Vestergade 49, 55-59, gennem nedrivning af den eksisterende bebyggelse og byfortætning på stedet, så der etableres ca. 20 boliger ud over de 10, som afdelingen indeholder for nuværende. Anmodningen kommer, fordi afdeling 32 står foran en større renovering. Anmodningen er vedhæftet denne sagsfremstilling. Skanderborg Andelsboligforening angiver, at deres alternativ til dette projekt er at nedlægge de almene boliger og frasælge bygningerne, som de står.
Skanderborg Andelsboligforenings projekt indebærer,
Dette projekt har ikke indgået i rækkefølgeplanen for almene boliger, og der er ikke afsat penge til grundkapitalindskuddet. Såfremt det besluttes, at projektet ønskes gennemført i den foreslåede form, skal projektet indføres i rækkefølgeplanen.
Området, hvor projektet ønskes gennemført, er en del af kommuneplanramme 10.B.09, som overordnet giver mulighed for byggeri i op til 3 etager med en bebyggelsesprocent for etageboligbebyggelse på 60%. Kommuneplanrammen indeholder samtidig bestemmelser om, at "Helheden i bymiljøet med bevaringsværdige bebyggelsessammenhænge skal understøttes med særlig opmærksomhed på steder, hvor ny bebyggelse er højere end den eksisterende".
Bebyggelsen langs sydsiden af Vestergade er et velbevaret eksempel på efterkrigstidens offentlige boligbyggeri, og har et karakterfyldt samlet udtryk. Det af Skanderborg Andelsboligforening foreslåede projekt vil derfor skabe et dilemma mellem byfortætning og bevaring, som der skal tages stilling til i den fremtidige planlægning. I det tilfælde det ønskes at gå videre med det foreslåede projekt, anbefaler administrationen, at der indledes en egentlig planlægningsproces, hvori der tages stilling til dilemmaet og dermed de fremtidige byggemuligheder på stedet.
Sekretariatschefen indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog,
Direktionen, 5. december 2017, pkt. 264:
Direktionen vedtog at indstille til Økonomiudvalget,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Sagsnr.: 03.02.00-G00-4-17
Efter lukket udbud af byggeprojekt med billige familieboliger på Vesterskovvej 4-6 til 2 almene boligforeninger besluttede Økonomiudvalget den 26. oktober 2016, at der skulle arbejdes videre med det indkomne projekt fra Skanderborg Andelsboligforening. Projektet indebærer etablering af billige familieboliger i henhold til topartsaftalen af den 18. marts 2016 mellem KL og regeringen. Skanderborg Andelsboligforening har nu fremsendt skema A for projektet til godkendelse med henblik på opførelse af i alt 64 familieboliger, heraf 33 små familieboliger.
Siden beslutningen om, at Skanderborg Andelsboligforening skulle opføre små familieboliger på ejendommen Vesterskovvej 4-6, er der blevet udarbejdet lokalplan for området. Lokalplanen tager afsæt i det af Skanderborg Andelsboligforening indsendte projekt.
Målet med topartsaftalen var at sikre boligudbud af små billige familieboliger med henblik på at løse udfordringen med at finde egnede boliger til flygtninge i integrationsfasen. Boligerne må også anvendes til andre boligsøgende til sikring af en varieret beboersammensætning. Skanderborg Kommune blev i topartsaftalen af 18. marts 2016 forhåndstildelt tilskud til etablering af indtil 168 små almene familieboliger. Det af Skanderborg Andelsboligforening udarbejdede projekt for ejendommen Vesterskovvej 4-6, 8660 Skanderborg gennemføres med afsæt i topartsaftalen. Det er således de eneste almene boliger, der opføres i Skanderborg Kommune, der omfattes af topartsaftalen.
Udgangspunktet for de almene familieboliger opført efter reglerne i topartsaftalen er, at kommunen får anvisningsretten til boligerne. Med denne følger, at kommunen vil skulle betale tomgangsleje. Dette kan dog fraviges ved aftale, således at boligerne vil kunne udlejes efter den almindelige anvisningsret, hvor kommunen har anvisningsret til hver 4. bolig.
Der vurderes i Skanderborg at være et stort behov for billige boliger, særligt mindre billige boliger.
Projektet indbefatter opførelse af 64 almene familieboliger, heraf 33 små billige familieboliger samt 31 større familieboliger. Boligerne fordeler sig således:
Antal rum | Antal m2 | Antal boliger | I alt m2 |
2 rum | 40 | 33 | 1.320 |
3 rum | 90 | 11 | 990 |
4 rum+ | 112 | 20 | 2.245 |
I alt |
| 64 | 4.555 |
Af det samlede boligareal på 4.555 m2 udgør 227 m2 fællesarealer i form af gangarealer, trappeopgange mv. Afdelingen kommer således til at bestå af boliger i flere størrelser. Det varierede boligudbud skal være med til at sikre en god beboersammensætning.
Projektet bliver opført i henhold til bestemmelserne i lokalplan nr. 1121 - etageboliger ved Vesterskovvej.
Byggeriets anskaffelsessum er opgjort til 20.670 kr. pr. m2, i alt 94.151.000 kr. og fordeler sig som følger:
Ekstern finansiering i form af lån (88%) | 82.853.000 kr. |
Kommunalt grundkapitalindskud (10%) | 9.415.000 kr.* |
Beboerindskud (2%) | 1.883.000 kr. |
Anskaffelsessum i alt | 94.151.000 kr. |
*I henhold til topartsaftalen betaler staten tilskud til det kommunale grundkapitalindskud. Tilskuddet forventes at udgøre 3.915.000 kr. således, at den kommunale andel i stedet vil udgøre 5.500.000 kr.
Den samlede årlige husleje pr. m2 ekskl. forbrug forventes at udgøre 966 kr. Det betyder, at lejlighederne på 40 m2 forventes at få en månedlig husleje på 3.300 kr. Da de 2-værelses lejligheder indrettes, således at de kan deles, betyder det, at den enkelte lejer vil kunne få en husleje på 1.700 kr. pr. md.
Vesterskovvej 4-6 er en kommunalt ejet ejendom. Skanderborg Andelsboligforening skal til gennemførelse af projektet erhverve ejendommen. Grunden foreslås solgt til Skanderborg Andelsboligforening til 7.350.000 kr., hvor Skanderborg Andelsforening forestår nedrivningen og afholder nedrivningsomkostningerne.
Skanderborg Kommune skal indskyde 5.500.000 kr. i grundkapital i projektet. Der er i 2018 afsat 6 mio. kr. til grundkapital, der foreslås anvendt til dette projekt.
Udover at indskyde grundkapital i projektet skal Skanderborg Kommune stille en kommunal garanti for den del af lånet, der overstiger 60% af ejendommens værdi. Der er tale om en garanti, der opgøres afhængigt af ejendommens kvalitet og beliggenhed (ejendommens værdi er markedsværdien). Tilsagnet gives under forudsætning af, at kommunen påtager sig denne garanti. Garantikravet kan ikke opgøres endeligt, før byggeriet er opført.
Sekretariatschefen indstiller,
Sagen fremsendes til Byrådet.
Fraværende: Martin Frausing Poulsen
Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra sekretariatschefen.
Direktionen, 5. december 2017, pkt. 266:
Direktionen opgjorde ved en status på behovet for permanente flygtningeboliger, at der p.t. er 121 flygtninge, som er boligplaceret i midlertidige boliger i Skanderborg Kommune.
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra sekretariatschefen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.