Dagsorden

107 Godkendelse af dagsordenen

108 Politikopfølgning - Prioritering af lokalplanlægning

Sagsnr.: 01.02.00-A26-42612-15

Resume

Miljø- og Planudvalget og Økonomiudvalget vedtog 26. august 2015 en række principper for prioritering af udarbejdelse af lokalplaner, samt at der to gange årligt holdes fællesmøder mellem Miljø- og Planudvalget og Økonomiudvalget, hvor prioriteringen drøftes.

Sagsfremstilling

Miljø- og Planudvalget og Økonomiudvalget vedtog 26. august 2015 følgende principper for prioritering af udarbejdelse af lokalplaner:

at planarbejdet prioriteres i følgende rækkefølge, men under hensyntagen til værdien herunder størrelsesforholdet og muligheden for at realisere projektet:

Ønsker, der er i overensstemmelse med kommuneplanen helt eller med et mindre ”uvæsentligt” tillæg.
Ønsker, der ikke er muliggjort i kommuneplanen, men som er i overensstemmelse med tilkendegivelser i kommuneplanen, bosætningspolitikken eller politikken fra andre § 17, stk. 4-udvalg. Muligheder, der opstår pga. ændrede ejerforhold eller andet.
Ønsker om ”fornyelse” af gamle lokalplaner, således der sker en administrativ forenkling for administrationen og mere gennemsigtighed for borgerne, som f.eks. lokalplanen for Stjær.

at andre planer afvises, såfremt der ikke er plads, når de ovenfor nævnte er prioriteret
at der to gange årligt holdes fællesmøder mellem Miljø- og Planudvalget og Økonomiudvalget, hvor prioriteringen drøftes.

Status for planarbejdet

I 2015 blev 12 lokalplaner samt 1 lokalplantillæg og 1 delvis ophævelsessag vedtaget endeligt:

LP 1066 - Præstegårdsbakken, Hylke
LP 1087 - Boliger nord for Århusvej , Stilling
LP 1086 - Lokalplan for en stor del af Stjær by
LP 1090 - For et centerområde syd for Vester Alle, Hørning
LP 1091 - Vessøvejs forlængelse, Ry
LP 1095 - Nørregade, Skanderborg
LP 1099 - Boliger i Skovby Nygaard etape 4, Galten-Skovby
LP 1083 - Boliger i Tebstrup
LP 1100 - Kvickly Ry Lokalplan
LP 1094 - Lokalplan for boligområde i Kildebjerg Ry Øst
LP 1103 - Nørrelund ved Bjertrupvej og Niels Bohrs Vej, Stilling
LP 1104 - Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby
Tillæg nr. 1 til LP 36, - Hørning - For et område til centerformål i Hørning
Delvis ophævelse, LP 1002 - Skanderborg Golfbane.

I 2016 er der pr. 1. maj vedtaget 1 lokalplantillæg endeligt:

Tillæg 1 til LP 3.BE1-5.06 - Område til blandet bolig og erhverv, Brugsen i Stjær.

Herudover er der i gennemført 1 sag om ophævelse af en række overflødige lokalplaner i Stjær.

Pr. 1. maj 2016 er der 16 struktur- og lokalplaner under udarbejdelse, heraf 5 politisk igangsat siden september 2015 og 5, hvor den indledende, afklarende dialog med ansøger er indledt.

Politisk igangsat før september 2015:

LP 1080 - Erhvervsområde syd for E45
LP 1093 - Danish Agro
LP 1102- Rådhusgrunden i Hørning, herunder igangværende udvidet borgerinddragelse
LP 1097 - Anebjerg (kommunal udstykning)
LP 1079 – Ovenvande, Søtoften i Skanderborg
Strukturplan for erhvervsareal nord for E45 mellem Hørning og Stilling.

Politisk igangsat siden september 2015:

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 3.BE1-5.06, Stjær
Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1070 - Galten Vest, Galten-Skovby
LP 1106 - Stilling Midtby, Dagligvarebutik ved Lynghøjvej og Stilling Byvej
LP 1105 - Boligområde mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien, Hørning

LP 1096 – Kamstrup
LP 1107 - Skovby Nygaard, etape 5, Galten-Skovby.

Ikke igangsat politisk, projektdialog indledt:

LP 1098 - Anebjerg, andelsboliger og udstykning ved Stilling Landevej

LP 1092 - Anebjerg, rammeområde 13.B.10
LP XXXX - Lokalplan for karréen Vroldvej/Vestergade/Møllegade
LP XXXX - Erhvervsområde ved Christiansmindevej
LP 1109 - Skanderborg Bakker
LP 1108 - Blomsterparken, Herskind, 3. etape.

Administrationen har afvist 3 lokalplanansøgninger i 2015:

Revision af lokalplan, Brohaven 5b, Hørning
Revision af lokalplan, Edelsmindevej 3a, Høver
Nørregade 27, Skanderborg, lokalplan for huludfyldning.

Afslagene er vedlagt denne sag som bilag.

Plancenter har for nuværende 14 ansøgninger om igangsætning af lokalplanlægning, som afventer allokering af sagsbehandler og igangsætning:

Private, 15 stk.:

Ny boligbebyggeælse, hjørnet af Krøyer Keilbergs Vej og Banegårdvej, Skanderborg
Revision af lokalplan for Kildebjerg, midtfasen
Kvickly Skanderborg – boliger/butikker
Boliger på Mosevej, Blegind
Ry Bytorv, ændring af eksisterende planlægning
Siim Bygade, Ry, omdannelse af erhvervsområder til boligområde
Lokalplan for erhvervsareal nord for E45 mellem Hørning og Stilling
Ellemosen, Ry, omdannelse af erhvervsområder til boligområde
Boligområde, Egelykke, Låsby
Rema1000 i Skovby, udvidelse af parkeringsplads og etablering af boligområde
Omdannelse af Højvangscenteret, Skanderborg
Nyt Boligområde i Stjær
Nyt boligområde i Anebjerg
Boligområde ved Vinkelvej og Kærvej, Hørning
Væssøvejs forlængelse, etape 2, Ry.

Kommunale, 8 stk.:

Søndervang, Låsby, nye muligheder for byggeri ifm. salg
Blegsø Banke, Voerladegård, revision af lokalplan
Glentevænget, Herskind, revision af lokalplan
Horsensvej, Gl. Rye, revision af lokalplan
Køkkenhaver i Hørning
Plejecenter i Ry
Adelgade 44, Skanderborg Rådhus (afventer salg af ejendommen)
Søtorvet i Skanderborg.

Status for prioritering af planarbejdet

Der er efter nogle år med afmatning igen godt gang i byggeriet i Skanderborg Kommune. Inden for de sidste 2 år er der modtaget omkring 20-22 anmodninger om lokalplanlægning pr. år. Et årsværk svarer til en produktion på ca. 3-4 lokalplaner afhængig af kompleksitet og omfang. Normeringen på planområdet svarer i dag til en produktion på ca. 15-16 lokalplaner pr. år. Ekstraordinære opgaver som f.eks. betjening af § 17, stk. 4-udvalg, byudviklingsprojekter som følge af § 17, stk. 4-udvalgenes arbejde samt andre ønskede forandringer, revision af kommuneplanen, herunder grundvandsredegørelse og klimatilpasningsplaner, med videre medfører lavere lokalplanproduktion.

Administrationen vurderer ud fra ventelisten og indkomne lokalplanønsker, at det forsat er nødvendigt at prioritere igangsætning af de indkommende planønsker. Hvad angår formen på og præcisionen af de vedtagne principper for planprioritering, vurderer administrationen, at principperne i nuværende udformning udgør et administrativt brugbart grundlag for planprioriteringen.

Indstilling

Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,

at principperne for prioritering drøftes og eventuelt tilrettes.

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog,

at der afholdes fællesmøde mellem Miljø- og Planudvalget og Økonomiudvalget i efteråret 2016 med en drøftelse af aktuelle lokalplanønsker, om der er sager, der ønskes fremmet /afvist

at administrationen anmodes om at tilvejebringe et idékatalog i forhold til nedbrignelse af sagsbehandlingstiden i lokalplansager.

Økonomiudvalget vedtog at indstille til Byrådet,

at der indtil 1. april 2017 gennemføres en forsøgsordning, hvor administrationen får kompetence til at godkende lokaplaner endeligt, hvor der i høringsfasen ikke kommer væsentlige indsigelser

at forsøgsordningen evalueres efter 1. april 2017.

Miljø- og Planudvalget, 18. maj 2016, pkt. 76:

Fraværende: Claus Leick og Claus Bloch

Miljø- og Planudvalget tog orienteringen til efterretning.

Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille,

at der afholdes fællesmøde mellem Miljø- og Planudvalget og Økonomiudvalget i efteråret 2016 med en drøftelse af aktuelle lokalplanønsker, om der er sager, der ønskes fremmet /afvist.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.

Miljø- og Planudvalget vedtog endvidere at indstille,

at der indtil 1. april 2017 gennemføres en forsøgsordning, hvor administrationen får kompetence til at godkende lokaplaner endeligt, hvor der i høringsfasen ikke kommer væsentlige indsigelser
at forsøgsordningen evalueres efter 1. april 2017.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

109 Status på projekt Sundhed på Arbejdspladsen

Sagsnr.: 29.09.04-P20-2742-14

Resume

Udvalget orienteres om status på den politisk besluttede forandring om Sundhed på Arbejdspladsen.

Sagsfremstilling

En politisk vedtaget forandring, som er forankret i Økonomiudvalget, har udmøntet sig i et virksomhedsrettet tilbud om "sundhed på arbejdspladsen" som har til hovedformål at fremme sundheden blandt borgerne og at forebygge sygdom.

Arbejdspladsen er en oplagt arena for sundhedsfremmeindsatser, da størstedelen af den voksne befolkning er på arbejde i en stor del af dagligdagen. Samtidig kan man på en arbejdsplads drage fordel af, at der er en ramme og et fællesskab, som kan bidrage til at fremme sundheden - og som kan være med til at fastholde sundhedstiltag.

Omdrejningspunktet for ”sundhed på arbejdspladsen” er indgåelse af partnerskaber med private virksomheder. Virksomhederne tager med partnerskabet et medansvar for deres medarbejderes sundhed, idet de investerer arbejdstid til sundhedsaktiviteter og midler til udvikling af de sunde rammer på arbejdspladsen. Virksomhederne bidrager således til at udmønte kommunens sundhedspolitik. Medarbejderne på virksomhederne involveres i udvikling og tilrettelæggelse af sundhedstiltagene, og udvalgte medarbejdere fungerer som sundhedsambassadører, der gør en særlig indsats for at informere og motivere deres kolleger til at deltage.

Kommunens bidrag er at hjælpe virksomhederne godt i gang. Der er således tale om, at kommunen, virksomhedsledelsen og medarbejderne samarbejder i et partnerskab på et felt med fælles interesser. Konkret består den kommunale indsats i undervisning af ledere og medarbejdere, udvikling af ”skræddersyede” sundhedstiltag, rådgivning til ledelsen, sundhedssamtaler og instruktion på f.eks. motionshold, rygestopkurser og madlavningskurser.

Formålet med partnerskaberne er at gøre sundhed til en fast og integreret del af virksomhedens strategi og dagligdag. Det er således ambitionen ikke blot at levere sundhedsindsatser til de pågældende medarbejdere i en periode, men at skabe forandringer, som giver varigt bedre betingelser for at træffe det sunde valg. Varigheden er et væsentligt element, fordi det typisk kræver et langt, sejt træk at ændre sundhedsvaner og at fastholde ændringerne.

Sundhed på arbejdspladsen bidrager til at udmønte sundhedspolitikkens strategispor om:

Større lighed i sundhed
Sunde rammer, der gør det sunde valg let
Borgernes sunde livsstil styrkes
Sundhed som fælles opgave.

På møde i Økonomiudvalget 18. maj 2016 giver projektleder Krista Kajberg et oplæg om status på indsatsen og de foreløbige resultater.

Indstilling

Beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog at tage orienteringen til efterretning.

110 Forslag til Kommuneplan'16

Sagsnr.: 00.01.00-P20-80093-14

Resume

Hermed fremsendes forslag til Kommuneplan'16 til Byrådets godkendelse.

Sagsfremstilling

Med denne sag fremsendes forslag til Kommuneplan'16 samt tilhørende bilag:

Bilag 1: Forslag til Kommuneplan'16
Bilag 2: Restrummelighed vedr. Kommuneplan'16
Bilag 3: Rammeændringer i Kommuneplan'16 som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.
Bilag 4: Rammeændringer i Kommuneplan'16
Bilag 5: Indkomne ønsker til Kommuneplan'16
Bilag 6: Oversigtskort - rammeændringer og indkomne ønsker til Kommuneplan'16
Bilag 7: Miljøvurdering af Kommuneplan'16
Bilag 8: Ikke miljøvurderede ændringer i Kommuneplan'16
Bilag 9: Visualiseringer af fire områder i Skanderborg
Bilag 10: Kort med udpegninger i Kommuneplan'16

De væsentlige forandringer i Kommuneplan’16 samt rammeændringer inkl. eksterne henvendelser blev behandlet på møde i Økonomiudvalget den 20. april 2016. Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning og indstillingerne vedrørende Kommuneplan’16 - dog således, at der i den videre proces tilrettelægges en særlig offentlig høring vedrørende de konkrete ønsker om nye byudlæg i forbindelse med landsbyerne.

Kommuneplan'16 er som noget helt nyt fuldt ud digitaliseret og vil indgå som en integreret del af Skanderborg Kommunes nye hjemmeside. Design og grafik i Kommuneplan'16 flugter med designlinjen på kommunes nye hjemmeside og er udarbejdet, så siderne er brugervenlige og anvendelige på både pc, mobiltelefoner og tablets. Det vedhæftede forslag til Kommuneplan'16 er en papirversion af den digitaliserede udgave og er derfor ikke grafisk opsat eller forskønnet. Vedhæftede digitale filer og faktabokse til forslag til Kommuneplan'16 kan derfor ikke ses i denne vedhæftede papirversion.

Forslag til Kommuneplan’16 er blevet korrekturlæst, efter den har været behandlet i direktionen den 3. maj 2016.

Kort med udpegninger i Kommuneplan’16 er vedlagt som bilag til sagen, efter den har været behandlet i direktionen den 3. maj 2016.

Forslag til Kommuneplan’16 gennemgås i sagsfremstillingen i følgende rækkefølge:

1) Baggrund og struktur i Kommuneplan'16

2) Fokus i Kommuneplan'16

3) Vision, strategi og væsentlige forandringer i Kommuneplan'16

4) Generelle og konkrete ændringer til kommuneplanens rammedel inklusiv eksterne henvendelser

5) Miljøvurdering af Kommuneplan’16

6) Kort med udpegninger i Kommuneplan’16

7) Digitalisering af Kommuneplan'16

8) Proces og tidsplan for Kommuneplan’16

Ad 1) Baggrund og struktur i Kommuneplan'16

Kommuneplan'16 bygger på Skanderborg Kommunes Udviklingsstrategi for perioden 2014-2017, der indeholder Byrådets visioner for det fællesskab, som gør Skanderborg Kommune unik. Visionen bliver i kommuneplanen omsat til retningen for den fysiske planlægning i kommunen. Kommuneplanen er med andre ord den bærende plan for, hvordan Skanderborg Kommune rent fysisk skal udvikle sig i de kommende år og er dermed et centralt redskab for Byrådet i forhold til at sætte kursen for kommunes planmæssige udvikling.

Lov om planlægning sætter scenen for kommuneplanens indhold. Ifølge loven skal kommuneplanen indeholde en overordnet plan for den retning, kommunen skal udvikle sig i de næste fire år. Det sker ved at have en såkaldt hovedstruktur, der indeholder nogle overordnede mål for, hvordan Byrådet ønsker udviklingen i kommunen skal være de næste fire år, og retningslinjer for, hvordan arealerne i kommunen må anvendes.

Hovedstrukturens forudsætninger og formålet med de enkelte retningslinjer er sammenfattet i redegørelsestekster under hovedstrukturens enkelte afsnit.

Udover hovedstrukturen indeholder kommuneplanen en rammedel. Rammedelen fastlægger mere detaljeret, hvad kommunens enkelte områder må bruges til, og hvordan der må bygges i forhold til højde, etageantal, bebyggelsesprocent mv. På den måde kommer ideer og tanker i kommuneplanen til konkret at danne rammen for udviklingen i Skanderborg Kommune.

Endelig indeholder kommuneplanen en rækkefølgeplan, som fastlægger rækkefølgen for udbygningen af nogle af kommuneplanens rammeområder, samt en visning på kort af de anvendelsesbestemmelser, som følger af kommuneplanens retningslinjer og rammer.

Kommuneplanen for Skanderborg Kommune er altså opdelt i fire dele:

Hovedstruktur, som indeholder retningslinjer og tilhørende redegørelser. Hovedstrukturen består af følgende emner: Byer, Det åbne land, Klimatilpasning, Fritid og turisme, Trafik samt Tekniske anlæg.
Rammedel, som indeholder rammer for indholdet i lokalplaner og for behandling af enkeltsager inden for kommunens enkelte rammeområde.
Rækkefølgeplan, der fastsætter rækkefølgen for udbygninger af nye områder. Rækkefølgeplanen findes i under afsnittet Byer.
Kortvisning, der angiver, hvor de forskelige retningslinjer er gældende og rammeområderne.

Herudover indeholder kommuneplanen en miljøvurdering, som beskriver den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, af planens gennemførelse. Denne miljøvurdering er foretaget efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Kommuneplan'16 er en fuld revision af den foregående Kommuneplan'13. Det vil sige, at alle kommuneplanens emner er revideret. Derudover er alle kommuneplanrammer revideret.

Resultaterne fra de afsluttede § 17, stk. 4-udvalg er indarbejdet i Kommuneplan'16. Resultaterne fra de to kommende § 17, stk. 4-udvalg forventes også indarbejdet i kommuneplanen.

Kommuneplan'16 er desuden koordineret med den fælles vision for den overordnede fysiske planlægning i Business Region Aarhus - ligesom relevant lovgivning er indarbejdet i kommuneplanen.

Ad 2) Fokus i Kommuneplan'16

I Kommuneplan'16 er der særligt fokus på at styrke fællesskaberne i kommunen – både de formelle og de uformelle. Vores kommune er den foretrukne kommune, når unge og yngre familier vælger at flytte fra Aarhus, og når virksomheder leder efter en god placering. En forudsætning for fællesskab er netop, at vi fastholder vores gunstige position som den foretrukne tilflytterkommune. Det er kommuneplan'16 med til at sikre.

Kommuneplanen styrker vores smørhulsliggende geografi og attraktivitet ved at gøre det endnu nemmere at komme rundt i og til og fra kommunen. Samtidig muliggør kommuneplanen et mere varieret og større boligudbud, der sikrer plads til alle – og alle slags liv. Med kommuneplanen skabes rammerne for, at byrummene i endnu større stil bliver en æstetisk oplevelse, der indbyder til leg og fantasi – og at vores i forvejen rige detailhandelsliv, caféer, grønne bælter, kultur og samlingssteder udfoldes. Alt sammen til glæde for tilflyttere, nuværende borgere og turister. Samtidig styrker kommuneplanen adgangen til vores smukke landskaber, søer og kulturhistoriske brændpunkter. Kommuneplanen er således et af de vigtigste redskaber til at fastholde og styrke vores attraktive kommune.

Kommuneplan'16 har desuden fokus på, at den fysiske planlægning her i kommunen er koordineret med den samlede fysiske planlægning i Business Region Aarhus for at sikre vækst og udvikling i hele den østjyske byregion.

Ad 3) Vision, strategi og væsentlige forandringer i Kommuneplan'16

Kommuneplanen er opdelt i seks temaer:

Byer
Klima
Trafik
Det åbne land
Fritid og Turisme
Tekniske anlæg

Nedenfor er vision, strategi og væsentlige forandringer i Kommuneplan'16 i forhold til Kommuneplan'13 beskrevet i relation til hvert af de seks temaer.

Ad 3.1. BYER

Byer: Vision – det vil vi

Skanderborg Kommune er et attraktivt sted at bo og drive virksomhed med fem centerbyer – Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby – med hver deres særpræg og mange mindre lokalsamfund at vælge imellem. De kvaliteter og styrker, som de forskellige byer og landsbyer har, skal understøttes og videreudvikles.

Byrådet ønsker, at Skanderborg Kommune fortsat skal være et attraktivt sted at bo og drive virksomhed. Vi vil tilbyde velfungerende, oplevelsesrige og bæredygtige byområder, der muliggør et kvalitetsfyldt og sundt hverdagsliv.

Skanderborg skal som kommunens hovedby have særlig fokus. Hovedbyens forskellige tilbud skal kunne tiltrække og fungere for hele kommunen. Derfor har særlige udvalg arbejdet med Skanderborg midtby, Campus Skanderborg, Skanderborg Fælled og Dyrehaven.

Vi ønsker varierede boligområder med blandende boligtyper og med attraktive grønne og rekreative rammer. Uanset hvor i livet man står, skal der være mulighed for at købe eller leje en bolig i vores byer. Vi har særligt fokus på, at unge kan blive boende, og at yngre familier kan få en start i vores byer.

Vores byer skal både kunne rumme øget vækst og fungere effektivt og bæredygtigt. Derfor ønsker vi at skabe flere bomuligheder inden for de eksisterende byer og tæt på knudepunkterne for den kollektive transport. Med en sådan byfortætning får vi samtidig tilført mere liv og aktivitet i byrummene.

Uanset, at vi byfortætter, vil der være behov for nye bolig- og erhvervsudlæg. Når vi laver nye byområder vil vi sikre, at de placeres og indrettes så vækst, mobilitet og bæredygtighed går hånd i hånd.

Overgangen mellem de nye byområder og landskaberne uden for byerne skal være sammenhængende og danne rammen om et sundt, grønt og kvalitetsfyldt liv.

Byer: Strategi - sådan gør vi

Kommuneplanen fastlægger kommunens bymønster, som danner grundlag for udviklingen af de enkelte byer. Kommuneplan'16 sikrer byfortætning eller byomdannelse inden for de eksisterende byområder.

Ved at koncentrere boligtilvæksen sikrer kommuneplanen optimal udnyttelse og udbygning af de kommunale tilbud og infrastruktur, og der skabes bedre grundlag for levende og intensive bymiljøer. Samtidig spares der på arealressourcerne i det åbne land, og de store landskaber og naturområder uden for byerne bliver friholdt for spredt byvækst.

Kommuneplanen anviser, hvordan byfortætningen og byomdannelsen skal ske i vores midtbyer, i områder med særligt bypotentiale, tæt på stationer og andre knudepunkter for den kollektive trafik, i lokalcentre og boligområder i øvrigt.

Byfortætningen er med til at sikre, at byrummene bliver endnu mere attraktive at opholde sig i, leve og bo i. Endvidere har kommuneplanen fokus på, at der etableres gode rekreative rammer for bylivet, og at byen indrettes på de lette trafikanters præmisser, og ikke fyldes med biler og parkering.

Kommuneplanen indeholder retningslinjer for, hvordan eksisterende og nye byområder indrettes, så både de øgede regnmængder og støjgener mellem byens forskellige anvendelser håndteres.

Endelig sikrer kommuneplanen med Rækkefølgeplanen, at byområderne udvikles i en fornuftig takt tilpasset infrastrukturen og det lokale udbud af daginstitutioner, skole-, idræts- og fritidstilbud.

Byer: Væsentlige forandringer

Kapitlet om Byudvikling i kommuneplanen indeholder retningslinjer for:

Byfortætning
Nye byområder
Detailhandel

Nedenfor er de væsentligste forandringer i Kommuneplan'16 beskrevet i relation til hvert af ovenstående områder.

Byfortætning

Retningslinjerne for byfortætning er mere ambitiøse end retningslinjerne i Kommuneplan13.

Dette har ophæng i Byrådets Udviklingsstrategi, Bosætningsstrategien og Politikken for Skanderborg Midtby, som peger på behovet for flere boliger i eksisterende byområde for at understøtte bylivet og for at tilbyde flere varierede bosætningsmuligheder for alle aldre og befolkningsgrupper.

De mere ambitiøse retningslinjer understøtter i øvrigt arbejdet i Business Region Aarhus (BRA) og de statslige interesser i kommunernes planlægning. I BRA arbejdes der for, at byudvikling og mobilitet understøtter hinanden med det formål at skabe et bæredygtigt trafikmønster, der sikre en effektiv byregion i fortsat vækst. Og ifølge de statslige interesser skal kommunerne søge byfortætning før ny byudlæg og forbrug af arealressourcerne i det åbne land.

Retningslinjerne for byfortætning lægger op til, at der kan bygges:

tættere i midtbyer. Langs hovedgader skal ny bebyggelse harmonere med eksisterende. På bagarealer kan bebyggelsernes udtryk og højde i højere grad adskille sig fra facadebebyggelserne
meget tættere (som udgangspunkt etagebebyggelse) i områder med bymæssig potentiale og i de stationsnære områder eller andre områder, som fungerer som knudepunkter for den kollektive trafik
tættere, men tilpasset i lokalcentre og villakvarterer
når der bygges tæt skal det ske så dilemmaerne i forhold til støj, trafik, parkering håndteres, og så kommunen forsat kan tilbyde attraktive boliger med gode udeopholdsrum
når der bygges tæt skal der være opmærksomhed på behovet for klimatilpasning. Klimaløsningerne kan evt. integreres i områdernes rekreative arealer.

Planprincipper

Kommuneplanen indeholder særlige planprincipper for de udviklingsområder, hvor der åbnes for meget tættere bebyggelse. Det vil sige områderne med bymæssige potentialer og de stationsnære områder og andre knudepunkter, hvor der lægges op til høje etagebebyggelser.

Med planprincipperne angiver kommuneplanen Byrådets ambitioner for områdernes fortætning og omdannelse og oplister nogle af de særlige hensyn, der skal tages i den videre planlægning for de konkrete områder. Principperne vil på denne vis danne grundlag for den videre dialog med udviklere og for en samskabende planlægningsform, hvor også borgere og andre interessenter sammen identificerer områdernes bymæssige potentialer og rekreative værdi.

Planprincipperne vil senere skulle følges op af kommuneplantillæg og lokalplan, som fastsætter højder, tætheder, vejadgange etc. i takt med ønsket om realisering af disse områder.

Der er i Kommuneplan'16 udpeget ni udviklingsområder i Skanderborg. Udpegningen er bl.a. sket på baggrund af Politik for Skanderborg Midtby. Der vil i det kommende § 17, stk. 4-arbejde med de øvrige centerbyers vækst kunne udpeges udviklingsområder og udarbejdes planprincipper for disse.

Bymønster

Kommuneplanen fastholder det nuværende bymønster med Skanderborg som hovedby og Galten-Skovby, Hørning og Ry som områdecentre.

Låsby foreslås angivet som ny centerby pga. byens vækstpotentiale, herunder mulighederne for en fremtidig jernbanebetjening.

Øvrige lokalcentre opretholdes som lokalcentre, idet Alken, Bjedstrup og Svejstrup foreslås angivet som nyt samarbejdende lokalcenter, bl.a. af hensyn til en opretholdelse af den nuværende jernbanebetjening af Alken.

Kommuneplan'16 beskriver Skanderborg med udgangspunkt i Politik for Skanderborg Midtby.

De øvrige centerbyer er beskrevet mere overordnet, idet § 17, stk. 4-arbejdet med byernes vækst forventes at medføre opfølgende kommuneplanlægning for disse byer.

Nye byområder

Retningslinjerne for nye byudlæg er stort set uændrede.

De væsentligste ændringer vedrører indarbejdelsen af kommunens redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD (Områder med særlige drikkevandsinteresser) og indvindingsoplande (Grundvandsredegørelsen), som Byrådet vedtog 25. marts 2015 og Klimatilpasningsplanen, som Byrådet vedtog 25. juni 2014.

Der er følgende ændringer til retningslinjerne:

Nye arealudlæg i overensstemmelse med kommunens grundvandsredegørelse
Præciserede bestemmelser om en hensigtsmæssig etapeudbygning
Ny bestemmelser om, at der planlægges for varierende boligtyper i nye områder
Præciserede bestemmelser om hensigtsmæssig placering i forhold til infrastruktur
Præciserede bestemmelser om grundvandsbeskyttelse, jf. Grundvandsredegørelsen
Præciserede bestemmelser om klimatilpasning, jf. Klimatilpasningsplanen
Præciserede bestemmelser i forhold til hensyn til landskabelig virkning langs motorvej
Indarbejdelse af bestemmelse om støj fra Anden miljøbeskyttelse
Fjernelse af bestemmelse om lavenergibebyggelse, som ikke længere er relevant.

Rækkefølgeplan

Rækkefølgeplanen er indarbejdet i afsnittet Nye byområder.

Rækkefølgeplanen indeholder nu kun Anebjerg-området, da øvrige nye områder udvikles efter retningslinje om indefra og ud.

I Anebjerg ændres rækkefølgen, så rammeområde 12.B.16 rykkes foran hhv. 12.B.14 og 12.B.15.

Erhvervsudvikling

Retningslinjerne for erhvervsudvikling udgår.

De hidtidige retningslinjer er enten indarbejdet i afsnittet om Byfortætning eller i afsnittet om Nye Byområder.

Detailhandel

Retningslinjerne for detailhandel er stort set uændret i forhold til retningslinjerne i Kommuneplan13.

Retningslinerne lægger uændret op til, at detailhandel skal koncentreres i midtbyerne, og der herudover kun etableres butikker til lokalområdernes forsyning.

Retningslinjerne understøtter således Byrådets Udviklingsstrategi, Bosætningsstrategi og Politikken for Skanderborg Midtby, som peger på behovet for flere levende bymidter som led i øget bosætning og vækst. Retningslinjerne understøtter i øvrigt principperne om en bæredygtig trafikstruktur, hvor behovet for transport mellem bolig og andre gøremål minimeres.

Arealudlæg til pladskrævende detailhandel er tilrettet grundvandredegørelsen, således at erhvervsudlæg, der ikke kan anvendes til mere traditionelle produktionserhverv i stedet reserveres til lettere erhverv, herunder pladskrævende detailhandel.

Se bilagene:

Bilag 2: Restrummelighed vedr. Kommuneplan'16
Bilag 3: Rammeændringer i Kommuneplan'16 som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.

Ad 3.2. KLIMA

Klima: Vision – det vil vi

Klimaet ændrer sig, og det betyder blandt andet, at risikoen er større end nogen sinde for store mængder regn og dermed også for skader på blandt andet bygninger og veje.

Sammen med Skanderborg Forsyningsvirksomhed vedtog Byrådet i 2014 derfor en plan for, hvordan vi begrænser skaderne ved skybrud mest muligt og samtidig sørger for, at vi bruger vandet som aktiv ressource til at skabe grønnere og smukkere byer og natur.

Det er en fælles målsætning, at klimaløsninger skal give kommunens borgere flere og lettere adgang til grønne arealer – i byerne og i det åbne land. Dette som led i at skabe rammerne for, at vores byområder, landskaber og naturarealer indgår i kommunens indsats for sundhed og forebyggelse.

Det er vores overbevisning, at vi finder de smarteste og mest brugbare løsninger sammen med de, som bor og færdes der, hvor klimaløsningerne skal etableres. Vi vil derfor også fremover skabe løsningerne sammen med borgere, erhvervsliv og foreninger.

Herudover er målet, at vi så vidt muligt løser problemerne inden for kommunegrænsen og undgår at eksportere dem til vores nabokommuner.

Klima: Strategi - sådan gør vi

For at finde ud af, hvor kommunen skal sætte ind i forhold til klimapåvirkningerne frem til 2018, har vi lavet en kortlægning af, hvor risikoen er størst for at få oversvømmelser, og hvor skaderne vil være mest omkostningsfulde.

På baggrund af risikokortlægningen, har Skanderborg Kommune i samarbejde med Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s prioriteret arbejdet med klimatilpasningen af kommunen. Se også hvilke tiltag kommunen allerede har foretaget, og hvad vi fortsætter med at gøre frem til 2018 i Indsatsplanen 2014-2018.

Skanderborg Kommune vil i samarbejde med Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s løbende vurdere, om der bliver behov for at lave nye tiltag i perioden.

Klima: Væsentlige forandringer

Klimatilpasningsplanens retningslinjer og tilhørende redegørelser er indarbejdet under de enkelte afsnit i denne kommuneplan. De væsentlige forandringer i relation til klima fremgår derfor under de relevante temaer. Generelt er der sket en præcisering af, hvorledes kommunen vil sikre hensynet til klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning.

Ad 3.3. TRAFIK

Trafik: Vision – det vil vi

Skanderborg Kommune er velbeliggende med gode trafikforbindelser til omverdenen. I Skanderborg kan man således bo midt i naturen og samtidig nå en halv million arbejdspladser inden for en times kørsel. Vores gunstige beliggenhed klods op ad den Østjyske motorvej og med direkte adgang til Silkeborg-motorvejen medvirker til, at vi som kommune er helt fremme, når det gælder vækst, udvikling og bosætning. Den position skal vi fastholde. Det har derfor høj prioritet for Byrådet, at vi fortsat sikrer en effektiv og bæredygtig infrastruktur i kommunen.

Byrådet ønsker, at det også fremover skal være let at komme ind og ud og på tværs af kommunen – såvel individuelt som kollektivt. Vejene skal prioriteres, så de enkelte veje bruges til det, de er bedst egnede til. Det vil sige, at vores bycentre prioriteres til handel, vores boligområder prioriteres til stille trafik og vores hovedfærdselsårer prioriteres til hurtig og tung transport. Vi vil også fremme mobiliteten ved at skabe gode vilkår for vores mange pendlere.

Der skal være muligheder for valg af forskelige transportformer, hyppige afgange og reducerede ventetider, når der skiftes transportform, gode ventefaciliteter og mulighed for sikker og tilstrækkelig opbevaring og parkering af cykler og biler, herunder el-biler.

Byrådet ønsker samtidig at udbygge sammenhængende rekreative stiforbindelser til gavn for borgernes sundhed og områdets turisme.

I samarbejde med kommunerne i Business Region Aarhus vil vi arbejde for en forbedring af den overordnede infrastruktur i Østjylland med en udbygning af motorvej E45. En udvidelse af motorvejen til seks spor vil styrke det lokale erhvervsliv i kommunen.

Vi vil også arbejde for en udbygning af jernbanedriften i kommunen. Flere og hyppigere togforbindelser vil gøre det mere attraktivt for pendlere at bruge offentlig transport, hvilket i sig selv vil kunne nedbringe privatbilismen på de overordnede veje til fordel for erhvervslivets nødvendige varetransport. Vi vil konkret arbejde for genåbningen af Stilling Station på nærbaneforbindelsen mod Aarhus.

Vi vil også arbejde for en fremtidig to-sporet jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Silkeborg med stop i Galten-Skovby og i Låsby, samt på en opretholdelse af jernbaneforbindelsen mellem Skanderborg og Silkeborg med stop i Ry og Alken. Byrådet vil indgå i det videre arbejde med udbygningen af letbanedriften i Aarhus-området og have fokus på, hvordan letbane, nærbane og togdrift i øvrigt kan supplere hinanden bedst.

Trafik: Strategi - sådan gør vi

Kommuneplanen sikrer arealudlæg til udbygning af en række kommunale veje og stier. Vej- og sti-traceerne skaber mulighed for en udbygning og forbedring af eksisterende og nye veje- og stisystemer internt og på kryds og tværs af kommunen samt adgang til den overordnede infrastruktur ud og ind af kommunen.

Udbygningen af E45 forventes at kunne ske inden for eksisterende trace. Kommuneplanen indeholder heller ikke arealreservationer til den påtænkte fremtidige motorvej E26 mellem Aarhus og Søbyvad eller jernbaneforbindelse Aarhus og Silkeborg. Når disse statslige nyanlæg er på plads, vil strækningerne blive indarbejdet i kommuneplanen. Indtil da sikrer Kommuneplan'16, at arealer, der kunne være berørt af disse anlæg ikke reserveres til andre formål.

For at understøtte den kollektive trafik mest muligt, er der særlig fokus på, at kommunens nuværende og mulige fremtidige stationer og andre knudepunkter for den kollektive transport vil kunne fungere som effektive omstigningssteder mellem forskellige trafikformer.

Mellem eksisterende og nye byområder sikrer kommuneplanen mulighed for at etablere sammenhængende og trygge vilkår for cyklister og fodgængere, ligesom det skal være sikkert at færdes til og fra skole samt gode vilkår for børn, ældre og handicappede.

Trafik: Væsentlige forandringer

Kapitel om Trafik indeholder retningslinjer for:

Veje og trafik
Stier
Trafiksikkerhed og tilgængelighed for alle
Klimasikring
El-ladestationer
Kollektiv trafik (mobilitet)

Nedenfor er de væsentligste forandringer i Kommuneplan'16 beskrevet i relation til hvert af ovenstående områder.

Veje og trafik

Der er følgende ændringer til retningslinjerne:

Uændret retningslinje om arealudlæg til anlæg af nye veje, forlægninger og større udvidelser.

Nye vejanlæg omfatter:

Videreført fra Kommuneplan13:

Voerladegård, forlægning af Klostermøllevej
Vrold, sydvendte ramper
Højvangen, Frueringvej
Skanderborg-Stilling, Stilling Landevej og Randersvej
Stilling, ny adgangsvej til butiks- og stationsområde
Stilling, Niels Bohrs Vejs forlængelse
Hørning, Herredsvejens forlægning og evt. forlængelse
Skovby Øst, vejtilslutning
Skovby Øst, Ursusvej
Galten, Søringens forlængelse
Låsbyvej, Mosegårdsvej
Låsby, Scandiavej.

Nye i Kommuneplan'16:

Skanderborg, Parkeringshus Møllegade
Stilling, ny fordelingsvej til Niels Bohrs Vej
Stilling, Ørstedsvejs forlængelse
Forlægning af Storringvej.

Stier

Der er følgende ændringer til retningslinjerne:

Ny retningslinje om arealudlæg til stier:

Uændrede retningslinjer om, at stinettet skal være sammenhængende og udbygges i takst med udbygning af nye bolig- og erhvervsområder.
Ny retningslinjer om, at stinettet skal sikre gode adgangsforhold til stationer og andre knudepunkter for den kollektive trafik samt skole- og institutionsområder og midtbyer.
Præsiceret retningslinje om, at stinettet skal sikre gode rekreative forbindelser til gavn for borgernes sundhed og områdets turisme.

Nye arealudlæg til stier i Kommuneplan'16 omfatter:

Skanderborg, sti fra station mod Godthåbsvej og mod Dronnings Sophies Allé
Stilling, sti fra butiks- og stationsområdet mod Sagastien og Bjertrupvej
Hørning, sti til erhvervsområde på NBV og Ørstedsvej
Galten, sti fra Svaneparken-Galten, sti mod ny station
Låsbyvej, sti vest om byen-Låsby, sti mod ny station
Anebjerg, stier.

Trafiksikkerhed og tilgængelighed for alle

Der er følgende ændringer til retningslinjerne:

Det er præciseret, at veje og stier skal anlægges, så brugen af disse bliver sikker og tryg
Det er præciseret, at veje og stier skal anlægges, så tilgængeligheden af disse er god
Eksisterende retningslinje om, at måltal for trafiksikkerhed er fjernet.

Retningslinjerne lægger op til at sikre, at anlæggelsen af veje og stier skal sikre, at deres anvendelse bliver tryg og sikker, og at tilgængeligheden er god.

Klimasikring

Der er følgende nye retningslinjer om klimasikring som følge af Klimatilpasningsplanen:

Nye retningslinjer om, at veje, stier og parkeringspladser indrettes, så de kan indgå i klimatilpasningen.
Ny retningslinje om, at anlæg udformes med fokus på tilgængelighed og sikkerhed.

El-ladestationer

Der er følgende nye retningslinjer om el-ladestationer:

Ny retningslinje om gode muligheder for opladning af elbiler.

Kollektiv trafik (mobilitet)

Der er følgende nye retningslinjer om kollektiv trafik:

Ny retningslinje, der sikrer gode muligheder for brug af kollektiv trafik, herunder at stationer og andre knudepunkter for kollektiv trafik skal være let tilgængelige for alle trafikformer, overskuelige og trafiksikre. Parkeringsforhold for alle trafikformer skal være tilstrækkelige.
Nye retningslinjer, der sikrer gode muligheder for samkørsel på motorvejene.

Ad 3.4. DET ÅBNE LAND

Det åbne land: Vision – det vil vi

Skanderborg Kommune har et helt unikt landskab. Vi har mange små og store søer, udbredte skovområder, ådale med enge og moser, et meget kuperet landskab med mange skråninger og store overdrev og indimellem også arealer med hede af høj værdi. Sammen med vores geologiske og kulturhistoriske værdier udgør de en fantastisk ressource, som giver talrige rekreative- og friluftsoplevelser.

I det åbne land er værdierne og anvendelserne mange og meget forskelligartede. På den ene side skal der være mulighed for at drive landbrug, skovbrug og indvinde råstoffer. På den anden side er der beskyttelsesinteresser i forhold til natur, kulturhistorie, landskab, geologi og grundvand. Og så er der pres på arealerne i det åbne land til f.eks. byvækst, ny infrastruktur eller vindmøller.

Byrådet ønsker vækst i kommunen, men at den sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for værdierne i det åbne land, som er et særkende ved kommunen. Byrådet har derfor fokus på, at der skal være en god balance mellem beskyttelse og benyttelse.

Byrådet ønsker, at landsbyerne forbliver landsbyer, så de stadig kan være attraktive alternativer til bosætning i byerne.

Det åbne land: Strategi - sådan gør vi

Kommuneplanen har fokus på de mange forskellige arealinteresser i det åbne land og sikrer balance mellem beskyttelse og benyttelse.

Kommuneplan indeholder nye udpegninger og retningslinjer for de landskabelige interesser.

Der er udpeget lavbundsarealer, hvor der kan skabes vandhuller, sø og mose. De nye naturområder har stor værdi for naturen – vil ofte kunne give flere grønne arealer såvel i byerne og i det åbne land til glæde for borgere og turister.

Kommuneplanen indeholder arealudpegninger og retningslinjer for et Grønt Danmarkskort. Grønt Dannmarkskort giver overblik over eksisterende og potentiel natur på tværs af kommunegrænser og danner grundlag for en fokuseret naturindsats.

Landbruget tilgodeses ved at reservere særligt værdifulde landbrugsjorder til erhvervet. Der udlægges ikke arealer til lokalisering af store husdyrbrug. Det betyder dog ikke, at der ikke vil kunne etableres store husdyrbrug i fremtiden.

Områder til skovrejsning er revideret med baggrund i landskabsanalysen, nyeste viden om drikkevand, naturhensyn og friluftshensyn.

Kommuneplanen friholder som udgangspunkt områder, hvor der er lavet målrettet grundvandsbeskyttelse til sikring af rent drikkevand og områder, der er udpeget til at blive nærmere vurderet.

Kommuneplanen sikrer, at støjbelastede områder ikke udlægges eller tillades anvendt til støjfølsomme formål.

Kommuneplanen viser Region Midtjyllands udlæg af råstofgraveområder til sikring af, at de ikke udlægges eller tillades anvendt til andet formål.

Herudover fastholder kommuneplanen:

Eksisterende udpegninger og retningslinjer for Natura2000-områder, naturområder og potentielle naturområder, naturkvalitetsplanlægningen og økologiske forbindelser samt potentielle økologiske forbindelser.
Landsbyafgrænsningerne og rammerne for de enkelte byer.
De tidligere udpegninger og retningslinjer for sikring af geologiske og kulturhistoriske interesser.

Det åbne land: Væsentlige forandringer

Kapitlet om Det åbne land i kommuneplanen indeholder retningslinjer for:

Landskab
Natur
Lavbund
Jordbrugsinteresser
Skovrejsning
Grundvandsbeskyttelse
Råstofindvinding
Støj

Nedenfor er de væsentligste forandringer i Kommuneplan'16 beskrevet i relation til hvert af ovenstående områder.

Landskab

Kommuneplanen indeholder nye retningslinjer for og udpegninger af

Landskabelige interesser
Landskabets karakter
Udsigter

Herudover bibeholdes den eksisterende retningslinje for og udpegning af uforstyrrede landskaber fra Kommuneplan13.

På baggrund af en landskabsanalyse, udarbejdet efter Landskabskaraktermetoden, er der i kapitlet om landskab forslag til nye udpegninger og retningslinjer for landskab.

Retningslinjen for de landskabelige interesser er ændret fra den tidligere udpegning af de bevaringsværdige landskaber til en fladedækkende udpegning, der giver flere niveauer af landskabelige interesser:

Særlig landskabelig interesse
Generel landskabelig interesse
Landskabelige udviklingsmulighed

Den fladedækkende udpegning gør det muligt at tilpasse tiltag i det åbne land til det konkrete landskab, uanset hvor man er i kommunen.

Retningslinjen for og udpegningen af landskaber af særlig landskabelig interesse er nogenlunde tilsvarende den eksisterende retningslinje for og udpegning af bevaringsværdige landskaber i Kommuneplan13. Retningslinjen for generel landskabelig interesse og landskabelige udviklingsmuligheder er nye. Retningslinjen for generel landskabelig interesse har til formål at medvirke til, at ændret arealanvendelse, tekniske anlæg samt nyt byggeri sker under hensyntagen til landskabets karakter, og retningslinjen for landskabelige udviklingsmuligheder har til hensigt at åbne muligheder for, at landskabet kan ændres og forbedres under hensyntagen til områdets karakter og sammenhæng til de omkringliggende landskaber.

Retningslinjer og udpegninger af landskabelige interesser suppleres af retningslinjer og udpegning af landskabets karakter. Der er fem forskellige landskabskarakterer - sølandskaber, dallandskaber, småbakkede landbrugslandskaber, bølgede og åbne landbrugslandskaber samt bakkede landbrugslandskaber. Retningslinjerne indeholder anbefalinger til, hvad der bør sikres og styrkes samt, hvad der bør undgås indenfor de enkelte landskabstyper.

Derudover er der udpeget og udarbejdet retningslinjer for udsigter. Ligesom retningslinjen for Landskabets karakter er retningslinje for Udsigt et supplement til landskabsbeskyttelsen. Retningslinjen beskytter udsigter og visuelle sammenhænge på tværs af områder med varierende landskabsbeskyttelse mod ny arealanvendelse, teknikske anlæg eller byggeri, der vil forringe oplevelsen og de visuelle sammenhænge.

Natur

Kommuneplanens afsnit om natur indeholder retningslinjer for:

Natura 2000-områder og strengt beskyttede arter
Naturområder og potentielle naturområder
Grønt Danmarkskort
Naturkvalitetsplanlægning
Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.

Retningslinjen om fredede områder er udgået som selvstændig retningslinje, men indholdet er indarbejdet i afsnittets øvrige tekst.

Natura 2000 områder og strengt beskyttede arter

Første stykke i Kommuneplan13-retningslinjen udgår, da indholdet er fastlagt i Miljømålsloven. Udpegningen er uændret.

Naturområder og potentielle naturområder

Retningslinjen videreføres stort set uændret bortset fra et nyt stykke om, at klimaløsninger i videst mulig omfang skal bidrage til at forøge natur- og vandkvaliteten samt biodiversiteten. Udpegningerne er justeret; Naturområder pga. opdatering af registreringen af beskyttede § 3 områder, og i Potentielle naturområder er bl.a. alle områder med ”Skovrejsning – ønsket” og alle råstofgrave- og -interesseområder medtaget.

Grønt Danmarkskort

Retningslinjen om Grønt Danmarkskort er ny. Byrådet har med udmøntningen af den forrige regerings ”Naturplan Danmark” fået en ny opgave med at udpege og prioritere naturindsatsen i områder, som skal indgå i et landsdækkende Grønt Danmarkskort på tværs af kommunegrænser. Udpegningen skal understøtte, at myndigheder, interesseorganisationer, fonde, private borgere og lodsejere arbejder i samme retning på en mere målrettet naturindsats end hidtil.

Grønt Danmarkskort medfører ikke en ny regulering af erhvervsinteresser eller private interesser, da udpegningen hverken indebærer ret eller pligt for lodsejere til at realisere de planlagte områder. Kortet ændrer heller ikke på det juridiske grundlag for kommunens konkrete afgørelser efter f.eks. husdyrloven.

Naturkvalitetsplanlægning

Retningslinjen er grundlæggende videreført. Der er tilføjet et nyt stk. om tilskud til naturpleje uden for naturområderne for at styrke indsatsen for de eksisterende værdifulde naturområder og sammenhængen i Grønt Danmarkskort.

Målsætning og prioritering fremgår ikke længere af kommuneplanens kort, men kan fastsættes på områdeniveau ud fra metodebeskrivelser i redegørelsesteksten.

Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser

Udpegningen er som noget nyt sket efter en relativ standardiseret GIS-analyse, udviklet af kommunerne i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner). Den ændrede metode har medført, at arealet af Økologiske forbindelser er øget fra ca. 6.400 til ca. 12.000 ha. Forøgelsen skyldes især, at metoden medtager al fredskov og dermed langt mere skov end hidtil. Arealet af Potentielle økologiske forbindelser er øget fra ca. 830 til ca. 3.700 ha. Det skyldes, at de nu omfatter ikke-fredskovspligtige skove og de Potentielle naturområder, der ligger mellem naturområderne i de økologiske forbindelser. Tidligere omfattede Potentielle økologiske forbindelser kun enkelte ”natursvage” forbindelser på tværs mellem de økologiske forbindelser. Den ændrede metode og det større areal har medført, at retningslinjerne er formuleret lidt mere lempelige, så der opretholdes en uændret balance mellem omfang og virkning af udpegning og retningslinjer.

Lavbund

Kommuneplanens afsnit om lavbund indeholder retningslinjer for

Lavbundsområder.

Retningslinje og udpegning af lavbundområder, der kan genoprettes til vådområder er videreført stort set uændret.

Der er i forbindelse med udpegningen af arealer til denne kommuneplan foretaget mindre rettelser af fejl og mangler, og der er tilføjet en del af de arealer, der jf. klimakortlægningen er oversvømmelsestruede. I forhold til Kommuneplan13, er det samlede lavbundsareal øget med ca. 7 % til i alt ca. 6000 ha.

Udpegning af lavbundsområder har tidligere været en del af forudsætningerne for at få statslige tilskud til en række vådområdeprojekttyper. Dette forventes fortsat at være tilfældet.

Jordbrugsinteresser

Kommuneplanens afsnit om jordbrugsinteresser indeholder retningslinjer for

Særlig værdifulde jordbrugsområder

og redegørelse for

Områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug.

Samt videreførelse af retningslinjerne for Nissumgård og Fregerslev Østergård. (fra Kommuneplan13, kapitel 8, Anden miljøbeskyttelse).

Særlig værdifulde jordbrugsområder

Retningslinjerne i Kommuneplan'13 for jordbrugsområderne er blevet overført til at være gældende for de særlig værdifulde landbrugsområder.

Langt de flerste landbrugsarealer i kommunen er endt med at blive udpeget som værende særligt værdifulde, da det er vurderet, at den ene jordtype ikke kan siges at være mere værdifuld end den anden, idet udbytte og økonomi afhænger af, at valg af afgrøde kombineres med den rigtige jordtype. Jordbundstypen er derfor fravalgt som parameter i analysen. Placeringen af eksisterende husdyrbrug/plantebrug er ligeledes fravalgt som en parameter i analysen, da der ikke danner sig et klart billede af deres geografiske udbredelse, brugene er fordelt jævnt ud over kommunen.

Områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug

Der er i forslaget til Kommuneplan'16 redegjort for, at det på grund af den nuværende teknologi til begrænsning af lugtgener og udledning af ammoniak fra husdyrproduktioner ikke er muligt at finde egnede interesseområder til lokalisering af store husdyrbrug. Med store husdyrbrug menes i denne sammenhæng husdyrbrug med en produktion på hvad, der svarer til mere en 500 dyreenehder - det kan eksempelvis være en slagtesvineproduktion på mere end ca. 16.000 slagtesvin om året eller en kvægbesætning med mere end 375 sortbrogede malkekøer. At der ikke er udpeget områder betyder dog ikke, at der ikke vil kunne etableres store husdyrbrug i kommunen, idet etablering af et stort husdyrbrug skal godkendes i henhold til Husdyrgodkendelseslovens bestemmelser, uanset om det ligger i et udpeget interesseområde eller ikke.

Skovrejsning

Kommuneplanens afsnit om skovrejsning indeholder retningslinjer for

skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Retningslinjerne er videreført, men arealudpegningerne er ændret som følge af bl.a. grundvandskortlægningen og landskabsplanlægningen. Der er ved udpegningerne lagt vægt på, at bynær skov kan forbedre borgernes adgang til naturoplevelser og friluftsliv, at skov kan bidrage til grønne overgange mellem by og land, at skovrejsning kan medvirke til at beskytte grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Endvidere er der lagt vægt på, at skovrejsning skal ske med særlige hensyn til landskabets karakter, kulturhistoriske strukturer og elementer i landskabet, geologiske strukturer samt beskyttelse og udvikling af natur.

I Kommuneplan13 var ca. 1.250 ha udpeget som skovrejsningsområder og ca. 9.300 ha som skovrejsning uønsket. I forslag til Kommuneplan'16 er ca. 1.500 ha udpeget som skovrejsningsområde og ca. 18.700 som skovrejsning uønsket. Den store forskel på skovrejsning uønsket skyldes primært større udpegninger i dalstrøgene, herunder også dalsiderne.

Grundvandsbeskyttelse

Kommuneplanens afsnit om grundvandsbeskyttelse indeholder retningslinjer for

beskyttelse af sårbare områder inden for de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvis undersøgelser viser, at det økonomisk kan betale sig at lave en indsats
at hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler eller opnås enighed om en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse, vil kommunen pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a. Dette vil medføre fuld erstatning ifølge gældende regler
at områder med målrettet grundvandsbeskyttelse som udgangspunkt skal friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse

Sårbare områder inden for de almene vandværkers grundvandsdannende oplande mv.

Retningslinjerne og arealudpegningerne er nye, og der er ikke tale om retningslinjer med ophæng i planloven, ligesom den fra Kommuneplan13 videreførte retningslinje heller ikke har ophæng i planloven, men er medtaget ud fra ønsket om, at grundvandet synliggøres i forbindelse med kommuneplanen.

Råstofindvinding

Region Midtjyllands udlæg af råstofgraveområder er vist på kort, idet kommunen ikke må planlægge for eller tillade ændret anvendelse af arealerne, som kan hindre råstofindvinding på arealerne.

Støj

Retningslinjen er videreført fra Kommuneplan13, kapitel 8 Anden miljøbeskyttelse.

Ad 3.5. FRITID OG TURISME

Fritid og turisme: Vision – det vil vi

Skanderborg Kommune rummer enestående fritids-, kultur- og turismeoplevelser. Knap syv ud af ti voksne danskere har besøgt Himmelbjerget, og her er oplevelser for naturelskere af alle slags, sportsfolk, læseheste og teatergængere. Søerne, skovene, det bakkede morænelandskab og vores kulturhistoriske arv er væsentlige elementer i billedet af Skanderborg Kommune, som indbyder til friluftsliv, aktivitet og kulturel udfoldelse.

Byrådet ønsker, at borgere og turister i endnu større stil får mulighed for rekreativ udfoldelse og adgang til vores naturområder og kulturhistoriske milepæle. Ligesom de bynære grønne områder skal indrettes, så de indbyder til bevægelse, leg og oplevelser. Samtidig skal byområderne og naturarealerne indgå i indsatsen i forhold til sundhedsfremme og trivsel.

Fritid og turisme: Strategi - sådan gør vi

Ved planlægning af nye byområder etableres stier til eksisterende byområder ud til de store natur- og landskabsområder. Skanderborg Kommune er også indstillet på at stille arealer til rådighed for midlertidige eller permanente kultur- og naturprojekter. For at sikre turisternes adgang til de rekreative arealer, arbejder Skanderborg Kommune løbende med at udvikle turismeindsatsen. Skanderborg Kommune vil fortsætte og udvikle sin informationsindsats. Dertil kommer fortsat udvikling og udbygning af faciliteter til skoletjenesten, udarbejdelse af kort, der viser friluftsfaciliteter og oprettelse af en natur- og kulturdatabase. Endvidere skal formidlingen af vores natur- og kulturhistorie højnes, fx. igennem afmærkning af stier, naturevents og ved skiltning af faciliteter som legepladser, grillpladser og shelters.

Fritid og turisme: Væsentlige forandringer

Der er ingen væsentlige forandringer.

Ad 3.6. TEKNISKE ANLÆG

Tekniske anlæg: Vision – det vil vi

Samfundet har behov for en stabil energiforsyning, telekommunikation og mulighed for at bortskaffe affald. De tekniske anlæg er derfor nødvendige for, at samfundet kan udvikle sig. Kommuneplanen skal sikre, at disse kan blive etableret, så der samtidig tages hensyn til naturen og landskabet.

Vores lokale erhvervsliv er mere end nogensinde afhængige af, at vi har en velfungerende digital infrastruktur i kommunen. Det har derfor høj prioritet for Byrådet at sikre en god digital infrastruktur, herunder at der er mobildækning i hele kommunen.

Vi er ambitiøse i forhold til bæredygtighed. Vi skal være CO2-neutrale med hensyn til el- og varme i 2020.

Byrådet vil arbejde for udbredelse af solenergi til både strøm og varme, så energiforsyningen på sigt kan blive brændselsfri og CO2-neutral.

Byrådet arbejder for at fremme udbygningen af større fælles biogasanlæg, så gyllen fra husdyrproduktionen udnyttes i biogasanlæg for at nedbringe CO2-udledningen og passe på miljøet.

Tekniske anlæg: Strategi - sådan gør vi

Kommuneplan'16 sikrer, at de tekniske anlæg bliver etableret, så samfundet kan udvikle sig samtidig med, at der tages hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener.

Der er ikke udlagt områder til fælles biogasanlæg i kommuneplanen, da det ikke har været muligt at finde særligt egnede arealer, som bør reserveres til et eventuelt kommende biogasanlæg. Byrådet vil dog se positivt på ansøgninger om biogasanlæg.

Der er udpeget et areal til solenergi ved Galten Varmeværk, som har konkrete ønsker om et sådant areal.

Der forventes ikke i planperioden at blive behov for udlæg af nye arealer til naturgasledninger, kraftvarmeledninger og højspændingsledninger.

Ansøgninger om opstilling af master til forbedring af teledækningen i kommunen vil blive positivt behandlet, såfremt de samtidig tager hensyn til de landskabs- og naturmæssige interesser.

Tekniske anlæg: Væsentlige forandringer

Kapitlet om Tekniske anlæg i kommuneplanen indeholder retningslinjer for:

Fælles biogasanlæg
Strækningsanlæg
Solenergi
Antennemaster
Renseanlæg
Vindmøller

Nedenfor er de væsentligste forandringer i Kommuneplan'16 beskrevet i relation til hvert af ovenstående områder.

Fælles biogasanlæg

Kommuneplanen indeholder ingen retningslinjer og arealreservationer til

fælles biogasanlæg

men den indeholder redegørelse for, at det på grund af bl.a. afstandskrav til boliger/bebyggelse og ønske om at undgå transporter på små veje, ikke er muligt at udlægge arealer til fælles biogasanlæg. Hivs forudsætningerne ændrer sig, f.eks. i forbindelse med konkret ønske om placering af biogasanlæg, fordi der opkøbes ejendomme eller etableres rør til transport af gas eller husdyrgødning, vil der senere kunne vise sig muligheder. Ved fælles biogasanlæg forstås anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret.

Afsnittet er flyttet fra Kommuneplan13 kapitel 8 Anden miljøbeskyttelse.

Strækningsanlæg

Kommuneplanen indeholder ingen retningslinjer og arealreservationer til

strækningsanlæg

men den indeholder redegørelse for eksisterende strækningsanlæg som højspændingsledninger, naturgasledninger, spildevandsledninger, fjernvarmeledninger, olieforsyningsledninger osv., som har national samt regional betydning. Dvs. de forløber over kommunegrænser. Anlæggene løber over et begrænset område i Skanderborg Kommune, men påvirkningen dækker et større område både i form af den visuelle påvirkning og de tilhørende deklartioner (byggelinjer, sikkerhedszone og lignende) som betyder, at større arealer påvirkes. (Strækningsanlæg som veje og jernbaner fremgår under afsnittet om trafik).

Solenergi

Med Kommuneplanramme 31.T.02 udlægges til et areal til tekniske anlæg, herunder solfangere. Solenergi anvendes i dag både til varmt vand (solfangere) og til stømproduktion (solceller).

Antennemaster

Der er ingen væsentlige forandringer.

Renseanlæg

Kommuneplanen indeholder ingen retningslinjer om arealreservationer til

renseanlæg.

Vindmøller

Kommuneplanen indeholder retningslinjer for

vindmølleområder

men vindmølleområderne ved Høver og Gl. Gjesing, udlagt i Vindmølleplanen (kommuneplantillæg), foreslås udtaget af Kommuneplan'16, da der ikke har vist sig interesse for at investere i disse områder.

Ad 4) Generelle og konkrete ændringer til kommuneplanens rammedel inklusiv eksterne henvendelser

Generelle ændringer af kommuneplanens rammedel

Kommuneplan'13 består af 597 rammeområder. Der er foretaget tekstmæssige ændringer af samtlige kommuneplanrammer med det formål at forkorte og forenkle rammebestemmelserne. Generelle tekster vedrørende parkering, lokalplaner, retningslinjer og naturbeskyttelseslovens bestemmelser slettes, fordi disse emner er bestemt andetsteds. Bestemmelser om lavenergi slettes pga. planlovændring for dette område. Områder til detailhandel og pladskrævende varegrupper tilpasses kommuneplanens hovedstruktur.

Rammerne i Skanderborg midtby rettes til, således at der åbnes for andre kunderelaterede aktiviteter end detalilhandel i Stueetagen langs Adelgade i gadens yderender. Rammeområder, hvor der bør tages særlig hensyn i forhold til grundvand, tilrettes i overensstemmelse med ”Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande”

Konkrete ændringer af kommuneplanrammer

Administrationen anbefaler 4 nye udlæg til erhvervsformål på baggrund af ”Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande” fra 2015 samt et nyt udlæg til tekniske formål.

Inden for de eksisterende rammeplanlagte områder anbefaler administrationen 21 rammeændringer omhandlende anvendelse, fortætning, rammeafgrænsning eller tekniske forhold. Fire af disse ændringer foreslås på baggrund af henvendelser fra private aktører. Fire ændringer blev på økonomiudvalgsmødet 20. april 2016 behandlet som mulige ændringer. Disse er nu undersøgt og indarbejdet som forslag til rammeændringer. De nye udlæg, de anbefalede rammeændringer samt de fire mulige rammeændringer er beskrevet i vedhæftede ”Bilag 4: Rammeændringer i Kommuneplan’16” og angivet på vedhæftede ”Bilag 6: Oversigtskort - rammeændringer og indkomne ønsker til Kommuneplan'16”.

Der har været 20 henvendelser fra private aktører, som administrationen anbefaler Byrådet ikke at imødekomme. 15 henvendelser vedrører boligudlæg, hvoraf fire ligger i landsbyer, en vedrører rækkefølgeplanen og fire vedrører ændringer i rammebestemmelserne. Baggrunden for anbefalingerne om ikke at indarbejde henvendelserne i Kommuneplan’16 er for de flestes vedkommende den store rummelighed med plads til i alt 5.360 nye boliger i kommunen. Mange af de ønskede arealer er desuden i strid med grundvandsinteresserne.

Enkelte henvendelser om udlæg og anvendelsesændringer forudsætter, at ansøger afklarer visse forhold. Henvendelserne samt baggrund for anbefalingerne er beskrevet i vedhæftede ”Bilag 5: Indkomne ønsker til Kommuneplan'16” og angivet på ”Bilag 6: Oversigtskort - rammeændringer og indkomne ønsker til Kommuneplan'16”.

Se vedhæftede bilag:

Bilag 4: Rammeændringer i Kommuneplan’16
Bilag 5: Indkomne ønsker til Kommuneplan'16
Bilag 6: Oversigtskort - rammeændringer og indkomne ønsker til Kommuneplan'16

Ad 5) Miljøvurdering af Kommuneplan’16

Kommuneplanen indeholder en miljøvurdering, som beskriver den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse. Denne miljøvurdering er foretaget efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer.

De nye erhversvområder er ikke med i miljøvurderingen, da områderne er mindre og på lokalt plan, og områdernes rammer tilpassede, så de er vurderet til ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet.

De ændrede arealudpegninger af lavbundsområder, landskab, skovrejsning og natur er vurderede til enten ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet eller til, at påvirkningerne er positive.

Følgende områders rammer er med, fordi de er vurderede til at have væsentlig indvirkning på miljøet:

Søsiden område ved Kvickly i Skanderborg (7 etager med mulighed for bygning op til 14 etager)
P-hus på Møllegade i Skanderborg (5 etager)
Rådhusgrunden i Skanderborg (8 etager)
Søtoften i Skanderborg (6 etager)
Den kumulative effekt af ovenstående
To områder til vindmøller er taget ud.

Overordnet set er der ikke ændringer i Kommuneplan'16, som påvirker miljøet så væsentligt, at de ikke kan realiseres, hvis man tager de nødvendige hensyn i forbindelse med projekternes gennemførelse.

Med hensyn til byfortætning i Skanderborg er der en række væsentlige negative effekter på øget trafikmængde, landskab, det visuelle indtryk og skygger på nabogrundene, ligesom byens udtryk vil blive ændret markant. På den positive side vil byfortætning give plads til ca. 1.500 flere boliger i byen, som vil have positive effekter på detailhandlen, bymiljø, muligheder for kollektiv trafik og for udbuddet af lejligheder.

Se vedhæftede bilag:

Bilag 7: Miljøvurdering af Kommuneplan’16
Bilag 8: Ikke miljøvurderede ændringer i Kommuneplan'16
Bilag 9: Visualiseringer fire områder i Skanderborg

Ad 6) Kort med udpegninger i Kommuneplan’16

Kommuneplanen indeholder en kortvisning, der angiver, hvor de forskelige retningslinjer er gældende og rammeområderne.

Se vedhæftede bilag:

Bilag 10: Kort med udpegninger i Kommuneplan’16

Ad 7) Digitalisering af Kommuneplan'16

Kommuneplan'16 er som noget helt nyt fuldt ud digitaliseret og vil indgå som en integreret del af Skanderborg Kommunes nye hjemmeside. Design og grafik i Kommuneplan'16 flugter med designlinjen på kommunes nye hjemmeside og er udarbejdet, så siderne er brugervenlige og anvendelige på både PC, mobiltelefoner og tablets.

Ad 8) Proces og tidsplan for Kommuneplan'16

Væsentlige forandringer vedr. Kommuneplan'16 forelægges i Byrådet på temamødet 12. april 2016.
Væsentlige forandringer og eksterne henvendelser vedrørende Kommuneplan'16 forelægges på Økonomiudvalgets møde 20. april 2016
Forslag til Kommuneplan'16 behandles på direktionsmøde 3. maj 2016.
Forslag til Kommuneplan'16 behandles på Økonomiudvalgets møde 18. maj 2016
Forslag til Kommuneplan'16 til godkendelse i Byrådet 25. maj 2016 med henblik på offentlig høring
Kommuneplan'16 forventes at blive sendt i offentlig høring i perioden 6. juni 2016 - 26. august 2016
Borgermøde om forslag til Kommuneplan'16 tirsdag 14. juni 2016 kl. 19.00-21.00 i Kulturhuset i Skanderborg
Borgerdialog med besøg af kommunens Fællesskabsvogn i de fem centerbyer:
- Skanderborg: Tirsdag den 14. juni 2016 kl. 16.00-19.00
- Ry: Torsdag den 16. juni 2016 kl. 15.00-18.00
- Hørning: Fredag den 17. juni 2016 kl. 15.00-18.00
- Galten-Skovby: Onsdag den 22. juni 2016 kl. 15.00-18.00
- Låsby: Torsdag den 23. juni 2016 kl. 15.00-18.00

Notat med fire ønsker til udvidelse af landsbyafgrænsninger sendes i høring i landsbyerne Nørre Vissing, Javngyde, Søballe og Sjelle med opfordring om at forholde sig til det konkrete ønske om udvidelse samt til, om landsbyen i øvrigt har udviklingsbehov. Notatet sendes samtidig med offentliggørelsen af forslaget til Kommuneplan'16.

I Forslag til Kommuneplan'16 er der lagt op til, at de langsigtede byvækstmuligheder omkring kommunens centerbyer og lokalcentre undersøges i den kommende planperiode. Det foreslås, at undersøgelsen også omfatter en vurdering af landsbyernes udviklingsbehov, og at Landsbysamvirket samtidig med offentliggørelsen af Kommuneplan'16 orienteres om, at Landsbysamvirket og repræsentanter for landsbyerne inddrages i arbejdet.

Sundhed

Kommuneplan'16 har fokus på at skabe gode forudsætninger for, at borgerne kan føre et aktivt og sundt liv med rekreative udfoldelsesmuligheder - både i byrummene og i naturen.

Indstilling

Stabschefen for Kultur, Borgere og planlægning indstiller,

at forslag til Kommuneplan’16 godkendes med henblik på offentlig høring
at forslag til miljøvurdering godkendes med henblik på offentlig høring
at forslag til proces og tidsplan for Kommuneplan’16 godkendes.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Søren Erik Pedersen anførte, at han kunne være inhabil ved behandling af sagen. Økonomiudvalget vedtog, at Søren Erik Pedersen var inhabil, og Søren Erik Pedersen deltog dermed ikke ved behandling af sagen.

Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.

Direktionen, 3. maj 2016, pkt. 78:

Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

111 Parkeringsnorm - i Ry og Galten

Sagsnr.: 05.09.00-P00-1-16

Resume

Skanderborg Kommunes parkeringsnorm i Galten og Ry forelægges til beslutning med forslag om en parkeringsnorm i midtbyerne på 1 p-plads pr. bolig, svarende til parkeringsnormen for Skanderborg Midtby.

Sagsfremstilling

Kommuneplan 13 beskriver Byrådets ønske om attraktive og levende bymidter i de fire centerbyer. Attraktive bymidter er steder med en oplevelse af et intenst miljø. Denne fornemmelse skabes af mennesker, der færdes i og bruger midtbyen store dele af døgnet. Det kan være fordi de arbejder, handler, slapper af eller bor i midtbyen. Den intense fornemmelse - at mange mennesker færdes på samme sted - fordrer en planlægning, der understøtter denne fortætning og reducerer generne ved den.

Disponeringen af vejarealer (f.eks vejbaner, cykelstier og fortorve eller Shared spaces), placering af p-arealer (f.eks spredt i hele midtbyen eller koncentreret ved "ringvej" / indfaldsveje til bymidten) og p-normen (høj p-norm, der understøtter nem adgang til flere p-pladser til den enkelte bolig (og hermed reducerer brug af arealet til "liv") eller lav p-norm, der understøtter andre transportformer) er væsentlige midler til at understøtte fornemmelsen af de levende bymidter.

Skanderborg Kommunes parkeringsnorm (se bilag) er generel for kommunen. Dog er parkeringskravet på 1 p-plads pr. bolig i Skanderborg Midtby, hvor kommuneplanen giver mulighed for etagebyggeri i 2 etager eller derover (bortset fra området langs Banegårdsvejs vestlige side fra Egholmsvej til krydset ved Skanderborg Station). I forslag til Lokalplan nr. 1102 - Rådhuspladsen i Hørning er følgende parkeringskrav: "8.7 Indenfor de udlagte parkeringsarealer skal etableres minimum 1 p-plads pr. bolig. 8.8 Der skal på den enkelte ejendom til enhver tid forefindes det nødvendige antal parkeringspladser til dækning af ejendommens behov. Skanderborg Kommune kan til enhver tid forlange udlagte parkeringsarealer anlagt."

Da spørgsmålet om parkeringsnormen i Skanderborg blev behandlet i 2014, blev spørgsmålet begrundet således: "Flere erhvervsvirksomheder har påpeget, at parkeringsnormen er relativt høj sammenlignet med de omkringliggende kommuner, hvilket resulterer i relativt høje byggeomkostninger. Den relativt høje parkeringsnorm gør, at nogle virksomheder vurderer, at der ikke er god økonomi i større udviklingsprojekter i Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune fik i 2014 en henvendelse fra ErhvervSkanderborg, hvori der gøres opmærksom på, at parkeringsnormen for Skanderborg er problematisk". Ændringen af parkeringsnormen blev bl.a. besluttet på grundlag af en analyse udarbejdet af Rambøll af det fremtidige parkeringsbehov i Skanderborg midtby. Analysen fokuserede på en vurdering af parkeringsbehovet.

Den gældende parkeringsnorm for lejligheder er (bortset fra undtagelsen vedtaget i 2014 for Skanderborg Midtby):

etageboliger mindre end 60 m2: 1 parkeringsplads pr. bolig
etageboliger 60-120 m2: 1,5 parkeringsplads pr. bolig
etageboliger på mere end 120 m2: 2 parkeringspladser pr. bolig.

På baggrund af udvalgets drøftelse i april indstilles, at parkeringsnormen i Galten og Ry midtby ændres til 1 p-plads pr bolig, så den bliver svarende til normen i Skanderborg. Afgrænsningen af midtbyen er sket med udgangspunkt i område afsat til butiksformål i Kommuneplanen (se bilag) inkl. matriklen med det gamle rådhus i Galten, hvor der er mulighed for etageboliger.

Konsekvenserne af lempeligere parkeringskrav ved nybyggeri kan blive et utilstrækkeligt antal private parkeringspladser. Eventuelle overskydende biler vil skulle parkere på de offentlige parkeringspladser. Der er derfor en risiko for yderligere belastning af disse offentlige pladser. Et evt. problem med overbelastning af de offentlige parkeringspladser kan i et vist omfang løses ved at indføre tidsrestriktioner på disse. Dette kan medføre problemer for langtidsparkerende.

Skanderborg Kommunes parkeringsfond (som i øjeblikket kun er gældende for et nærmere defineret område i Skanderborg midtby) åbner mulighed for at opnå dispensation for parkeringskrav imod at indbetale et beløb til etablering af de parkeringspladser, som bygherren ikke selv etablerer. Kommunen skal etablere de parkeringspladser, der gives dispensation for. Såfremt sådanne parkeringspladser etableres som offentlige pladser, skal kommunen betale 50 % af anlægsomkostningerne hertil. Parkeringspladser, som etableres via parkeringsfonden, skal etableres senest 5 år efter, at indbetalingen er sket. I modsat fald skal de indbetalte beløb tilbagebetales. Muligheden for at benytte parkeringsfonden forudsætter, at der udlægges arealer i Kommuneplanen, hvor sådanne parkeringspladser kan etableres.

Der forelægger ikke en nærmere analyse af behovet for en parkeringsfond i Galten og Ry.

Indstilling

Direktør Lars Clement indstiller,

at parkeringsnormen for Galten og Ry midtby ændres, således at parkeringskravet bliver én parkeringsplads pr. lejlighed, uanset lejlighedsstørrelse

at midtbyen afgrænses som illustreret i bilag

at den gældende parkeringsnorm for øvrige byggerier ikke ændres

at spørgsmålet om parkeringsfond for Galten og Ry drøftes med henblik på en anbefaling.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Miljø- og Planudvalget.

Jan Krogh Rasmussen kunne ikke støtte indstillingen fra Miljø- og Planudvalget.

Miljø- og Planudvalget, 3. maj 2016, pkt. 69:

Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille,

at parkeringsnormen for Galten og Ry midtby ændres, således at parkeringskravet bliver én parkeringsplads pr. lejlighed, uanset lejlighedsstørrelse

at midtbyen i Galten og Ry afgrænses som illustreret i bilag

at den gældende parkeringsnorm for øvrige byggerier ikke ændres.

Et mindretal bestående af Claus Bloch og Peder Porse kunne ikke støtte indstillingen.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

112 Forslag til Erhvevspolitik for Skanderborg Kommune 2016-2018

Sagsnr.: 24.10.05-A00-1-16

Resume

Hermed fremsendes forslag til Erhvervspolitik for Skanderborg Kommune 2016-2018 til godkendelse.

Sagsfremstilling

Forslag til Erhvervspolitik for Skanderborg Kommune 2016-2018 skal understøtte realiseringen af sporet ”Erhverv og Infrastruktur” i Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017. Forslag til Erhvervspolitik afløser dermed Skanderborg Kommunes nuværende Erhvervspolitik. Forslaget er vedhæftet som bilag.

Forslaget til Erhvervspolitik for Skanderborg Kommune 2016-2018 har til formål at skabe gode rammer for vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv samt i det østjyske område. Forslaget udstikker visionen og strategien for Skanderborg Kommunes erhvervspolitiske arbejde.

Vision og strategi

Skanderborg Kommunes erhvervspolitiske vision er:

”I Skanderborg Kommune kendes vi på, at det er attraktivt og nemt at drive virksomhed.

Gang på gang får vi flotte placeringer, når temperaturen på det lokale erhvervsklima tages. Det forpligter!

Vi gennemfører på daglig basis en række indsatser på erhvervsservice og erhvervsfremme, som er præget af højt engagement og kvalitet. Det skal vi blive ved med!

Det gode arbejde skal fastholdes og udbygges, så vi kan sikre, at Skanderborg Kommune er blandt de 3 bedste erhvervskommuner, når temperaturen på det lokale erhvervsklima tages.

Vi vil være et forbillede for, hvordan virksomheder og kommuner kan samarbejde.

I Skanderborg skal erhvervslivet kunne møde kommunen som en helhed. Vi værner om det unikke samarbejde vi har mellem kommune og virksomheder, fordi vi tror på at løsninger på morgendagens udfordringer bedst skabes i fællesskab. ”

For at realisere visionen udstikker Erhvervspolitik for Skanderborg Kommune fem strategiske spor.

De fem spor er:

1. Tæt dialog og samarbejde med erhvervslivet
Fordi det unikke fællesskab vi har mellem kommune, virksomheder og organisationer er fundamentet for en fortsat erhvervsmæssig vækst.

2. Østjylland som ét stærkt vækstcenter
Fordi stærk interessevaretagelse og vækst kræver, at hele Østjylland står sammen.

3. Mobilitet og Infrastruktur
Fordi en effektiv og velfungerede infrastruktur styrker vores bosætning og sikrer, at varer og arbejdskraft let kan komme til og fra områdets virksomheder.

4. Erhvervsservice
Fordi en velfungerende erhvervsservice gør det er nemt at drive og udvikle sin virksomhed i Skanderborg Kommune.

5. Tiltrækning og fastholdelse af virksomheder
Fordi stærke og innovative virksomheder skaber arbejdspladser for borgerne i vores område og danner grundlag for velfærden i vores kommune.

Indholdet i forslag til Erhvervspolitik for Skanderborg Kommune er skabt i tæt dialog med ErhvervSkanderborg og repræsentanter for det lokale erhvervsliv.

Forslaget har bl.a. været drøftet på det årlige dialogmøde mellem Skanderborg Kommunes Økonomiudvalg og ErhvervSkanderborgs bestyrelse den 10. februar 2016 samt på et opfølgende møde den 19. april 2016.

Indstilling

Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,

at forslag til Erhvervspolitik for Skanderborg Kommune 2016-2018 godkendes.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.

Direktionen, 3. maj 2016, pkt. 79:

Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslag til Erhvervspolitik 2016-2018

113 Helhedsplan for Museum Skanderborg

Sagsnr.: 20.13.00-P00-49022-15

Resume

Kultur- og Sundhedsudvalget har i en periode arbejdet med udarbejdelse af en helhedsplan for Museum Skanderborg. Der foreligger nu forslag til en ambitiøs og langsigtet udviklingsplan, der skaber mulighed for tidssvarende formidling og fortsat stærkt lokalt engagement. Kultur- og Sundhedsudvalget vedtog på mødet den 14. april 2016 at invitere bestyrelsen for Museum Skanderborg til en drøftelse af Helhedsplanen.

Sagsfremstilling

Med budget 2015 afsatte Byrådet midler til udarbejdelse af en helhedsplan for Museum Skanderborg. Kultur- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet i december 2014 forslag til indhold og proces for udarbejdelse af en helhedsplan.

Kultur- og Sundhedsudvalget har som en del af processen blandt andet afholdt åben workshop med inspiration fra museer og oplevelsescentre, været på studietur til museets afdelinger og drøftet trends og synergimuligheder med Foreningen Danske Museer samt været i løbende dialog med Museum Skanderborg.

Med baggrund i denne inspiration har udvalget forholdt sig til den fremtidige organisering og udvikling af Museum Skanderborg, og dette er sammenfattet i vedlagte forslag til ”Helhedsplan for Museum Skanderborg”.

Museum Skanderborg har ansvaret for den samlede kulturhistorie i Skanderborg Kommune og omfatter fem museumsafdelinger og seks arkiver. Den samlede administration ligger på Adelgade i Skanderborg, hvorfra også hovedparten af museets formidlingsvirksomhed udgår.

Helhedsplanen lægger op til en langsigtet og ambitiøs modernisering og udvikling af Museum Skanderborg som et selvstændigt museum, der til stadighed opdyrker og udbygger relevante samarbejdsrelationer. Dette gælder i forhold til andre organisationer og institutioner i kommuen, hvor der skal samarbejdes om formidling, events og branding, og hvor muligheder for samlokalisering og fælles udnyttelse af ressourcer kan styrkes. Og det gælder eksternt i forhold til samarbejde med andre museer og organisationer, som kan styrke formidling af kulturhistorie, udvikling af events mv. Helhedsplanen understreger, at Museum Skanderborg skal arbejde videre med formidling på stedet, som f.eks Escape og med udvikling af skoletjenesten.

Helhedsplanen har følgende særlige prioriteringer:

modernisering og gentænkning af klosterhistorien ved Øm Kloster
større og tidssvarende formidlingsfaciliteter for museet i Skanderborg i midtbyen
som første trin i samtænkning af ressourcer skal der sikres mulighed for museumsformidling i forbindelse med nyt bibliotek i Ry.

Indstilling

Indstilling til møde i Kultur- og Sundhedsudvalget den 14. april 2016

Stabschefen for Kultur, Borger og Planlægning indstiller,

at forslag til Helhedsplan for Museum Skanderborg godkendes med henblik på dialog med bestyrelsen for Museum Skanderborg.

Indstilling til møde i Kultur- og Sundhedsudvalget den 28. april 2016

Stabschefen for Kultur, Borger og Planlægning indstiller,

at forslag til Helhedsplan for Museum Skanderborg drøftes med bestyrelsen for Museum Skanderborg.

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Kultur- og Sundhedsudvalget.

Kultur- og Sundhedsudvalget, 28. april 2016, pkt. 48:

Kultur- og Sundhedsudvalget vedtog at indstille,

at forslag til Helhedsplan for Museum Skanderborg godkendes
at der arbejdes på, at Ferskvandsmuseet evt. kan fortsætte i nuværende faciliteter på Siimtoften i en periode ud over 2017.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Kultur- og Sundhedsudvalget, 14. april 2016, pkt. 37:

Fraværende: Kai Høstrup

Kultur- og Sundhedsudvalget vedtog at invitere bestyrelsen for Museum Skanderborg til en drøftelse af Helhedsplanen den 28. april 2016 kl. 16.00-16.45.

Helhedsplan Museum Skanderborg

114 Politikkontrol arbejdsklausuler og bankgarantier

Sagsnr.: 88.00.00-P20-2-16

Resume

Økonomiudvalget skal i denne sag tage stilling til eventuelle ændringer af standarderne til Indkøbs- og Udbudspolitikken. Økonomiudvalget besluttede den 16. marts 2016, i forbindelse med politikkontrollen af Indkøbs- og Udbudspolitikken, at invitere 3F, FOA, KL og Dansk byggeri til at give input til, hvorvidt kommunens ”Standard for brug af arbejdsklausuler” medvirker til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og modvirker social dumpning i forbindelse med udbud af kommunale opgaver. Derudover blev Skanderborg og Omegns Byggelaug og ErhvervSkanderborg inviteret til at give input til brugen af sikkerhedsstillelse i forbindelse med Skanderborg Kommunes bygge- og anlægsarbejder. Efter at fristen er udløbet, har alle seks parter fremsendt deres input.

Sagsfremstilling

Dette er en fortsættelse af en sag fra Økonomiudvalget 16. marts 2016 vedr. politikkontrol af arbejdsklausuler og bankgarantier.

Økonomiudvalget skal i denne sag tage stilling til de input, som er kommet tilbage fra de relevante parter og træffe beslutning om:

”Standard for brug af arbejdsklausuler” skal revideres.

Der skal udarbejdes en ny standard til Indkøbs- og Udbudspolitikken for sikring af Skanderborg Kommune ved indgåelse af kontrakter.

Ad. 1) Standard for brug af arbejdsklausuler

3F (bilag 1), FOA (bilag 2), KL (bilag 3 og 3A) og Dansk Byggeri (bilag 4) har valgt at give input til denne drøftelse. Hovedessensen i de indkomne inputs er generelt, at 3F og FOA ønsker mere kontrol, skarpere sanktioner og mere udførligt beskrevne arbejdsklausuler, end Skanderborg Kommune har i dag.

Dansk Byggeri anbefaler, at arbejdsklausuler slet ikke benyttes, idet overenskomstmæssige forhold ses som et anliggende for arbejdsmarkedsparterne og kan være i strid med EU-retten.

KL lægger sig midt imellem ovenstående synspunkter, men op ad Horten notatet omkring fortolkning af ILO 94 (Bilag 11) og kommer med et konkret forslag til udformning af en arbejdsklausul, som de vurderer, er indenfor grænserne for, hvad man kan forlange. Det er herudover KL’s vurdering, at yderligere krav kan give anledning til vanskeligheder i forhold til EU-retten.

Det er administrationens generelle vurdering, at såfremt Skanderborg Kommune ønsker at skærpe indholdet af kommunens arbejdsklausul, bør ”Standard for brug af arbejdsklausuler” justeres således, at ét eller flere af følgende tiltag tilrettes i standarden:

at KL’s forslag til en arbejdsklausul i sin helhed erstatter den nuværende formulering

at der indføres en fast proces for indhentelse af oplysninger omkring løn- og arbejdsvilkår forud for og efter indgåelse af kontrakt (forslag er vedlagt i bilag 9)

at der indføres et udbudsbilag omkring løn- og arbejdsvilkår, som skal udfyldes af leverandørerne, ved udbud af tjenesteydelser og udbud af bygge- og anlægsopgaver (bilag 12). Hermed forpligtes leverandørerne til at anføre, hvilken repræsentativ overenskomst denne vil lægge sig op ad, for at overholde arbejdsklausulen

at der indføres en fast bodsbestemmelse over for manglende overholdelse af en arbejdsklausul i de pågældende kontrakter

evt. andre tiltag, som Økonomiudvalget måtte ønske.

I forhold til den løbende kontrol og yderligere stikprøvekontroller af en ekstern leverandør, kan Økonomiudvalget desuden overveje, hvorvidt dette skal indføres i standarden. Det kan i den forbindelse oplyses, at Bureau Veritas, som foretager ca. 1.400 stikprøvekontroller om året i Københavns Kommune, har oplyst en pris på ca. 4.000 kr. pr. stikprøvekontrol/medarbejder, der skal kontrolleres i Skanderborg Kommune.

Ad2) Standard for sikring af Skanderborg Kommune ved indgåelse af kontrakter

Både ErhvervSkanderborg (bilag 5) og Skanderborg og Omegns Byggelaug (bilag 6) har fremsendt deres input til udarbejdelse af en evt. ny standard for sikring af Skanderborg Kommune ved indgåelse af kontrakter. Inputtene indeholder en klar enstemmighed om, at det er en god idé at harmonisere kravene til sikkerhedsstillelse i Business Region Aarhus på bygge- og anlægsopgaver og foreslår samtidig en bagatelgrænse for, hvornår der skal stilles en garanti på mellem 500.000 - 1 mio. kr.

På baggrund heraf har administrationen i samarbejde med Teknik og Miljø udarbejdet et forslag til ”Standard for sikring af Skanderborg Kommune ved indgåelse af kontrakter”, hvor der ligeledes er indført et afsnit med generelle principper for anvendelse af bankgarantier ved udliciteringer af kommunens driftsopgaver. Forslag til ny ”Standard for sikring af Skanderborg Kommune ved indgåelse af kontrakter”, er vedlagt i bilag 7. I bilag 8 er desuden en oversigt over niveauerne for anvendelse af sikkerhedsstillelse ved bygge- og anlægsopgaver i de kommuner, der er omfattet af Business Region Aarhus.

Yderligere bilag

Herudover er fra den tidligere sag den 16. marts 2016 vedlagt den nuværende standard for anvendelse af arbejds- og sociale klausuler (bilag 10), Hortens notat om fortolkning af ILO 94 (bilag 11) og forslag til udbudsbilag vedrørende løn- og arbejdsvilkår (bilag 12).

Indstilling

Økonomichefen indstiller,

at de indkomne input, som fremgår af sagsfremstillingen, drøftes

at der tages stilling til, hvilke punkter under ad 1), som man ønsker indarbejdet i en evt. ny standard

at det fremsendte udkast til ”Standard for sikring af Skanderborg Kommune ved indgåelse af kontrakter” (bilag 7) drøftes.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.

Beslutning

Økonomiudvalget drøftede de indkomne input vedrørende brug af arbejdsklausuler og vedrørende sikring af Skanderborg Kommune ved indgåelse af kontrakt.

Økonomiudvalget vedtog,

at der med afsæt i KL's forslag arbejdes videre med formulering af en revideret "Standard for anvendelse af arbejdsklausuler"

at der tilsvarende arbejdes videre med forslag til "Standard for sikring af Skanderborg Kommune ved indgåelse af kontrakter".

Direktionen, 11. maj 2016, pkt. 90:

Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra økonomichefen.

Direktionen indstiller endvidere,

at ved indgåelse af kontrakter med firmaer, der ikke har indgået overenskomst, skal udgiften til kontrol af overholdelse af arbejdsklausulen medregnes i kontraktsummens størrelse, idet det forventes, at kontrol af overenskomstens overholdelse og dermed arbejsklausulen påhviler arbejdsmarkedets parter.

Det skal bemærkes, at satserne for garantistillelse drøftes i regi af Business Region Aarhus på 1 mio. kr., hvor der i standarden jf. bilag 7 lægges op til en grænse på 700.000 kr. Det kan derfor blive relevant at tage punktet op igen.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget. Såfremt standarderne ændres, skal sagen fremsendes til Byrådet.

115 Opstart af budgetlægning for budget 2017 – 2020

Sagsnr.: 00.00.00-G01-6-16

Resume

Økonomiudvalget har behandlet forslag til budget på udvalgets områder ved møder henholdsvis den 16. marts 2016 og den 20. april. 2016.

På den baggrund fremsendes forslag til forandringer med henblik på endelig beslutning om at oversende disse til Byrådets videre arbejde med budget 2017-2020.

Sagsfremstilling

Som det fremgår af den vedtagne budgetprocedure for 2017, skal fagudvalgene i budgetlægningen arbejde med forslag til forandringer som led i deres politikformulerende rolle. Udvalget fastlægger selv sin plan for, hvordan det arbejder med budget 2017, herunder dialogen med kontraktenheder og øvrige interessenter.

Fagudvalgene skal komme med bidrag til budgetarbejdet i form af:

Forslag til forandringer til budget 2017. Dette kan både være forandringer, der medfører udvidelser/reduktioner i budgettet og forandringer, der kan afholdes indenfor budgettet.

Forslag til justeringer af investeringsoversigten 2017. Der kan foreslås omprioriteringer inden for de anlæg, der allerede fremgår af investeringsoversigten. Der er endvidere i begrænset omfang mulighed for at foreslå nye anlæg indenfor de ikke-disponerede rådighedsbeløb, som ligger i de yderste overslagsår.

Der er udarbejdet faste skabeloner til brug for materialet, der bruges på tværs af udvalgene. Budgetmaterialet fra fagudvalget skal være færdigbehandlet i udvalget senest på udvalgsmødet i starten af juni, så det kan indgå i materialet til Byrådets budgetstatusmøde den 21. juni 2016.

Mødet i Økonomiudvalget den 20. april 2016

Her behandlede udvalget forslag til forandringer i budget 2017 første gang. Det blev vedtaget at arbejde videre med konkretisering af en række forslag - jævnfør beslutningen nedenfor.

Herudover blev det vedtaget, at der til det videre budgetarbejde udarbejdes en oversigt over afsatte puljemidler samt over udgifter til eksterne konsulenter. Disse oversigter forelægges Byrådet ved budgetstatusmødet i juni 2016.

Endelig fik medlemmerne af udvalget mulighed for at fremsende yderligere forslag til forandringer på udvalgets ansvarsområder forud for mødet den 18. maj 2016.

Suppplerende sagsfremstilling til mødet i Økonomiudvalget den 18. maj 2016

Der er med planen for arbejdet med budget for Økonomiudvalgets område lagt op til, at udvalget ved møde den 18. maj 2016 behandler forslag til forandringer i budget 2017-2020 endeligt med henblik på oversendelse af disse til Byrådets videre arbejde med budget 2017-2020.

Vedlagt findes en samlet oversigt over forslag til forandringer på Økonomiudvalgets politikområder. Det vil sige dels en oversigt over de forslag, som Økonomiudvalget besluttede at arbejde med ved mødet den 20. april 2016, dels de forslag, som forelægges Økonomiudvalget som fagudvalg på beskæftigelses- og sundhedsområdet. Der er ikke indkommet yderligere forslag fra medlemmer af udvalget.

For hvert forslag er der endvidere vedlagt en nærmere beskrivelse, herunder en beskrivelse af den budgetmæssige konsekvens af forslaget.

Indstilling

Direktionen indstiller,

at følgende forslag til forandringer oversendes til Byrådets videre arbejde med budget 2017-2020:
- Forandringsforslag nr. 1; Afdækning af interesse for at Skanderborg Kommune faciliterer en alternativ Byg- og Bo udstilling
- Forandringsforslag nr. 2; Forbedring af sagsbehandlingstider for lokalplanlægning
- Forandringsforslag nr. 7; Analyse af muligheden for at reducere administrativt bureaukrati i kommunen
- Forandringsforslag nr. 8; Analyse af øget tværgående samarbejde om ydelser og indsats overfor de dyreste familier i kommunen
- Forandringsforslag nr. 9; Etablering af live streaming fra byrådsmøder på Fælleden.

Beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,

at følgende forslag til forandringer oversendes til Byrådets videre arbejde med budget 2017-2020:
- Forandringsforslag nr. 3; Sundhed på arbejdspladsen
- Forandringsforslag nr. 4; Analyse af mulighederne for at tilrettelægge en ekstraordinær indsats for at få flygtninge i arbejde
- Forandringsforslag nr. 5; Udvikling af indsats og resultater på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet
- Forandringsforslag nr. 6; Mere helhed og sammenhæng i Beskæftigelse og Sundhed.

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog,

at oversende følgende forslag til forandringer til Byrådets budgetlægning:
- Forandringsforslag nr. 1; Afdækning af interesse for at Skanderborg Kommune faciliterer en alternativ Byg- og Bo udstilling
- Forandringsforslag nr. 2; Forbedring af sagsbehandlingstider for lokalplanlægning
- Forandringsforslag nr. 3; Sundhed på arbejdspladsen
- Forandringsforslag nr. 4; Analyse af mulighederne for at tilrettelægge en ekstraordinær indsats for at få flygtninge i arbejde
- Forandringsforslag nr. 5; Udvikling af indsats og resultater på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet
- Forandringsforslag nr. 6; Mere helhed og sammenhæng i Beskæftigelse og Sundhed
- Forandringsforslag nr. 7; Analyse af muligheden for at reducere administrativt bureaukrati i kommunen
- Forandringsforslag nr. 8; Analyse af øget tværgående samarbejde om ydelser og indsats overfor de dyreste familier i kommunen
- Forandringsforslag nr. 9; Etablering af live streaming fra byrådsmøder på Fælleden.

Økonomiudvalget, 20. april 2016, pkt. 97:

Fraværende: Jan Krogh Rasmussen

Økonomiudvalget vedtog,

at følgende forslag til forandringer og forslag til analyser behandles endeligt ved møde den 18. maj 2016:
- Bedring af sagsbehandlingstiden for lokalplanlægning og godkendelser på miljørområdet
- Analyse af mulighederne for at reducere bureaukrati i administrationen
- Analyse af det økonomiske potentiale i den helhedsorienterede sagsbehandling på de sociale områder
- Afdækning af interessen for, at Skanderborg Kommune faciliterer en alternativ Byg- og Bo-udstilling
- Analyse af mulighederne for at tilrettelægge en ekstraordinær indsats for at få flygtninge i arbejde
- Live streaming af byrådsmøder på Fælleden

at der til det videre budgetarbejde udarbejdes en oversigt over afsatte puljemidler samt over udgifter til eksterne konsulenter

at medlemmerne af udvalget har mulighed for at fremsende yderligere forslag til forandringer på udvalgets ansvarsområder forud for mødet den 18. maj 2016.

Martin Frausing Poulsen kunne ikke støtte, at der arbejdes med analyse af mulighederne for at tilrettelægge en ekstraordinær indsats for at få flygtninge i arbejde.

Økonomiudvalget, 16. marts 2016, pkt. 51:

Økonomiudvalget vedtog følgende plan for arbejdet med budgetlægningen i udvalget:

Ved møde i udvalget den 20. april 2016:

Første behandling af forslag til forandringer i budget 2017 på Økonomiudvalgets ansvarsområder.

Ved møde i udvalget den 18. maj 2016:

Anden behandling af forslag til forandringer i budget 2017 på Økonomiudvalgets ansvarsområder.
Behandling af forslag til forandringer på anlæg.

Økonomiudvalget vedtog endvidere,

at der arbejdes med følgende forslag til forandringer:
- Bedring af sagsbehandlingstiden for lokalplanlægning og godkendelser på miljøområdet
- Analyse af mulighederne for at reducere bureaukrati i administrationen.

at medlemmerne af udvalget har mulighed for at fremsende yderligere forslag til forandringer på udvalgets ansvarsområder forud for møderne den 20. april og den 18. maj 2016. Forslag fremsendes til borgmesteren.

116 Organiseringen af tilbud til flygtningebørn i skolerne i Skanderborg Kommune

Sagsnr.: 17.15.01-A00-2-16

Resume

Første del af sagsfremstillingen (behandlet på mødet i Undervisnings- og Børneudvalget 7. april 2016) giver en indledende beskrivelse af det eksisterende skoletilbud til nytilkomne tosprogede, herunder flygtninge, samt en foreløbig vurdering af fordele og udfordringer ved denne samt alternative modeller. Sagsfremstillingen skal danne grundlag for en indledende drøftelse med henblik på vurdering af evt. justeringer i den eksisterende model i Skanderborg Kommune. Drøftelsen genoptages på udvalgsmødet 28. april 2016.

Anden del af sagsfremstillingen (til behandling på mødet i Undervisnings- og Børneudvalget 28. april 2016) giver udgangspunkt i den eksisterende viden og input fra drøftelserne på Undervisnings- og Børneudvalgets møde 7. april 2016 Fagsekretariatet Børn og Unges bud på den fremadrettede organisering. Forslaget til den fremtidige organisering baserer sig på 2 grundlæggende præmisser:

Den eksisterende model i Skanderborg Kommune har leveret fornuftige resultater, hvorfor der, ud fra et fagligt perspektiv, må anbefales justeringer frem for gennemgribende ændringer
At der er fokus på at sikre en organisering, der kan håndtere/absorbere den markant stigende volumen.

Det indstilles, at der træffes beslutning om, hvorvidt den grundlæggende struktur med organisering af undervisningen af flygtninge og andre tosprogede elever i modtageklasser ønskes fastholdt, og om den eksisterende tildelingsmodel til modtageskolerne skal justeres, så den i højere grad indebærer incitamenter til en hurtigere gennemløbstid.

Sagsfremstilling

Baggrund

Undervisnings- og Børneudvalget har anmodet Fagsekretariatet Børn og Unge om en orientering om organiseringen af tilbuddet til flygtningebørn i skolerne i Skanderborg Kommune. Ønsket er blandt andet relateret til nyheder i dagspressen om andre kommuners erfaringer med alternative modeller, herunder nedlæggelse af modtageklasser til fordel for en direkte optagelse i almene klasser.

Fagsekretariatet Børn og Unge havde netop primo marts igangsat en proces med vurdering af den nuværende organisering af modtageklassetilbuddet i lyset af den markante stigning i antallet af nytilkomne flygtningebørn.

Det har ikke været muligt indenfor deadline for udarbejdelse af dagsordenspunkter til Undervisnings- og Børneudvalgets møde 7. april 2016 at udarbejde en tilbundsgående analyse af muligheder og perspektiver i forhold til organiseringen af modtageklassetilbuddet. Nærværende sagsfremstilling giver således en indledende beskrivelse af det eksisterende tilbud samt en foreløbig vurdering af fordele og udfordringer ved denne samt alternative modeller.

Planen er, at punktet genoptages på Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 28. april 2016.

Det nuværende tilbud

I Skanderborg Kommune har vi gennem en årrække organiseret skoletilbuddet til tosprogede elever, primært nyankomne flygtninge, via modtageklasser på udvalgte folkeskoler forskellige steder i kommunen.

P.t. har vi 110 elever fordelt på 10 modtageklasser på 5 forskellige skoler. De seneste års markante stigning i antallet af flygtninge har medført et betydeligt behov for udvidelse af kapaciteten - fra 5 klasser medio 2015 til 10 klasser nu. Skanderborg Kommune modtog i 2015 80 elever til modtageklasser og forventer i 2016 at modtage mindst 100. Fagsekretariatet Børn & Unge vurderer løbende på den bedst mulige kapacitetsudnyttelse og behovet for tilpasninger.

Nyankomne elever visiteres hurtigst muligt til en modtageklasse og tilknyttes senest efter 30 dage en almenklasse. Undervisningen i modtageklassen foregår i klasser med op til 12 elever og varetages af personale med særlig viden om opgaven. Lærere og pædagoger modtager efteruddannelse og får sparring fra fagsekretariatet. Modtageklasselærere fra forskellige skoler besøger hinandens undervisning og udveksler erfaringer om praksis. Der er endvidere et fagligt netværk for lærere i modtageklasser. Den erfaring man har opnået gennem flere år på vores modtageskoler er unik og formidles på forskellig vis til kommunens øvrige skoler, både i forhold til undervisning i modtageklasser og i almenklasser.

Undervisningen i modtageklasser tilrettelægges sådan, at eleverne løbende og i stigende omfang udsluses til almenklassen. I starten i få udvalgte timer ud fra en pædagogisk betragtning med udgangspunkt i elevernes aktuelle sproglige kompetencer og senere i flere timer og i flere forskellig fag. I forbindelse med den endelige overgang til almenklassen laves der en grundig overlevering med skriftligt materiale, og modtageklasselæreren følger op på, hvordan det går med eleven. Der er stor forskel på det tidsrum de enkelte elever er tilknyttet modtageklassen. Typisk er elever i modtageklasser fra 0. – 6. klasse tilknyttet i under et år. Sent ankomne elever er typisk tilknyttet modtageklassen op til flere år. Det tidligere omtalte analysearbejde i Fagsekretariatet Børn og Unge går blandt andet på, om man kan fremme en reduktion af den gennemsnitlige "gennemløbstid" i modtageklasserne.

Udsigt til mere fleksible rammer

Ud fra de nugældende rammer foreskriver folkeskoleloven, at der gives basisundervisning til tosprogede elever, der har så stort et behov for sprogstøtte, at de ikke kan deltage i den almindelige undervisning. Eleverne skal ifølge loven have alle, eller den overvejende del af, deres timer i basisundervisningen. Endvidere bør en modtageklasse maksimalt rumme 12 elever.

I forbindelse med de netop gennemførte 2-partsforhandlinger er regeringen og KL blevet enige om en aftale om, at der skal skabes "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" (aftaletekst fra 18 marts 2016 - se evt. bilag 1). Heri hedder det blandt andet:

Lempelse af krav til modtagelsesklasser:
Klasseloftet for modtageklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sproglige baggrund), samt kravet om højst at spænde over tre klassetrin hæves til højest fem, hvis eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde. Endvidere ændres reglerne, så eleverne fremover inden for rammerne af holddannelsesreglerne og ud fra en vurdering af den enkelte elevs behov skal have alle eller en del af deres timer i modtageklassen.

Mulighed for etablering af særligt undervisningstilbud:
Kommunerne får mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til modtageklasser. Ordningen indebærer, at kommunerne ikke skal leve op til krav om klasseloft, timetal, lærerkvalifikationer mv. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen skal opstille mål og rammer for undervisningstilbuddet, herunder om opfølgning på elevernes læring.

Det har ikke indenfor den foreløbige tidsramme været muligt at vurdere alle muligheder og perspektiver ved de aftalte rammeændringer.

Viden på området - forskellige modeller, forskellige fordele og udfordringer

Det er en udfordring, at der findes relativt lidt evidens i relation til effekten af forskellige organiseringsformer i forhold til undervisning af tosprogede elever/flygtninge. Mange af de studier der findes, har fokus på "Kvalitative beskrivelser af praksis og erfaringer baseret på læreres, elevers og eksperters oplevelser og vurderinger af modtagelsestilbud. Forskningsfeltet er således kendetegnet ved et forholdsvis lavt evidensniveau, hvad angår solid viden om effekter målt på elevniveau." (fra Ramøll-rapporten "Litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever", 2015).

Rambøll gennemførte imidlertid på vegne af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling et litteraturstudie i forhold til erfaringerne fra modtagelsestilbud i et internationalt perspektiv. Rapporten giver, suppleret med de lokale erfaringer, imidlertid en række overordnede pejlemærker:

Gode erfaringer med modtagelsestilbud af kortere varighed placeret samme sted som almentilbud (positiv betydning for elevernes udbytte, hvis der er tale om et tidsbegrænset modtagelsestilbud af mellem 6 og 12 måneders varighed)
Behov for klare retningslinjer ved overgang til almentilbud og klar ansvarsfordeling
Lærerkvalifikationer og forældresamarbejde er vigtige implementeringsfaktorer
Undervisningsdifferentiering og faglig undervisning er væsentlige virkemidler
Brobygning mellem modtagelsestilbud og almentilbud styrker elevernes udbytte
Særlig udfordring at imødekomme sent ankomne elevers behov.

Rambølls studier viser, at der i praksis er stor variation i forhold til organiseringen af modtagelsestilbud til nyankomne elever. Variationerne kan imidlertid rubriceres i 4 overordnede modeller:

Model A - en lav grad af integration i almentilbud er eksempelvis organiseret som en modtageklasse eller en modtageskole fysisk adskilt fra almentilbud
Model B - en lidt højere grad, om end begrænset, integration i almentilbud kan være organiseret som en særskilt modtageklasse fysisk placeret på en almenskole
Model C - en forholdsvis høj grad af integration i almentilbud er organiseret således, at nyankomne elever indskrives i almenklasse og samtidig modtager støtte og/eller supplerende undervisning
Model D - en organiseringsmodel for modtagelsestilbud med en høj grad af integration i almentilbud, hvor nyankomne elever placeres i almenklasse uden støtte og supplerende undervisning.

Hver af organiseringsformerne kan siges at udgøre konkrete afvejninger af fordele og ulemper i forhold ovennævnte dimesioner/pejlemærker. Særligt er der afvejning mellem målrettede tilbud udført af medarbejdere med særlig kompetence indenfor feltet (et hensyn der ser ud til at være af afgørende betydning for sprogindlæringen) på den ene side og hensynet til nærheden til almentilbud og eksempelvis tilbud tæt på den enkelte elevs bopæl (distriktsskolen) på den anden side. De konkrete pejlemærker/hovedkonklusioner uddybes mundtligt på mødet i Undervisnings- og Børneudvalget. Alternativt kan der henvises til Rambøll-rapporten (bilag 2).

Supplerende sagsfremstilling til Undervisnings- og børneudvalgets møde d. 28. april 2016

Som beskrevet ovenfor vil enhver organisering af modtagelsestilbud i forhold til undervisning af tosprogede elever/flygtninge udgøre en konkret afvejning af forskellige, potentielt konfliktende, fordele og ulemper på forskellige dimensioner. Nærværende sagsfremstilling vil med udgangspunkt i den eksisterende viden og input fra drøftelserne på Undervisnings- og Børneudvalgets møde 7. april 2016 give Fagsekretariatet Børn og Unges bud på den fremadrettede organisering. Forslaget til den fremtidige organisering baserer sig på to grundlæggende præmisser:

Den eksisterende model i Skanderborg Kommune har leveret fornuftige resultater, hvorfor der, ud fra et fagligt perspektiv, må anbefales justeringer frem for gennemgribende ændringer
At der er fokus på at sikre en organisering, der kan håndtere/absorbere den markant stigende volumen (det skal dog bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed i forhold til udviklingen i behovet, og det er derfor usikkert, i hvilket omfang en hurtigere gennemløbstid kan håndtere det fremtidige elevtal, eller om der derforuden bliver behov for at øge kapaciteten).

Den resterende del af sagsfremstillingen er struktureret efter ovennævnte dimensioner fra Rambølls litteraturstudie.

Modtagelsestilbud af kortere varighed

Fagsekretariatet Børn og Unge anbefaler, at modellen med et målrettet tilbud med modtageklasser på udvalgte skoler fastholdes. Det sker primært ud fra et ønske om at sikre, at de lærere, der beskæftiger sig med modtageklasseundervisningen og undervisning af tosprogede elever (efter evt. modtageklassetilbud) har de bedst mulige kompetencer i forhold til denne særlige opgave. Til trods for et stigende antal flygtningeelever er en samling på udvalgte "modtageskoler" ud fra en faglig vurdering at foretrække, da det skaber de bedste muligheder for fagligt kompetente miljøer - dels i selve modtagetilbuddet dels i forhold til understøttelse af almenmiljøet efter overgang.

Til gengæld vil der være stort fokus på at få gennemløbstiden sænket. Dette sker dels ud fra en faglig betragtning dels ud fra et ønske om at styrke mulighederne for at "absorbere" det stigende antal flygtningeelever. Som beskrevet ovenfor tyder erfaringerne på, at et målrettet, intensivt men relativt kortvarigt tilbud (6-12 måneder) giver de bedste resultater. Det skyldes bl.a. balancen mellem at give modtageeleverne de fornødne dansksproglige kompetencer til at kunne profitere af undervisningen på den ene side men samtidig sikre, at tiden i modtagetilbuddet ikke bliver "for lang", da det ser ud til at gå ud over den faglige indlæring i de øvrige fag.

For at understøtte en sænkning af gennemløbstiden vil Fagsekretariatet Børn og Unge foreslå, at den økonomiske tildelingsmodel ændres. Den nuværende model er en tildelingsmodel overvejende baseret på en grundtildeling pr. klasse, der som minimum giver en fuld klassetildeling. Først ved elevtal højere end 13 tildeles ekstra pr. elev. I grundtildelingen er indregnet en tildeling på 10.000 kr. pr. elev til overgang til almenområdet, der er indregnet til 13 elever i grundtildelingen uanset elevtal. Elev nr. 14 – 18 udløser hver især en udgift svarende til 1/5 af grundtildelingen, således at der til 18 elever er tildelt 2 fulde klassetildelinger og en udgift til overgangen for 18 elever.

Det foreslås, at der udarbejdes en ændret tildelingsmodel, der i højere grad indarbejder incitamenter i forhold til at fremme en hurtigere gennemløbstid. Det er målsætningen, at gennemløbstiden gennemsnitligt reduceres med 40%, dog med undtagelse af sent ankomne unge (mere herom nedenfor). Den konkrete tildelingsmodel vil blive udarbejdet af Fagsekretariatet Børn og Unge efter dialog med "modtageskolerne", såfremt der er politisk opbakning til den grundlæggende struktur som beskrevet i indeværende sagsfremstilling.

Klare retningslinjer for overgang

Som beskrevet ovenfor er der i dag en procedure, hvor elever i modtageklasser senest efter 30 dage tilknyttes en almenklasse. Undervisningen i modtageklasser tilrettelægges sådan, at eleverne løbende og i stigende omfang udsluses til almenklassen - i starten i få udvalgte timer ud fra en pædagogisk betragtning med udgangspunkt i elevernes aktuelle sproglige kompetencer, senere i flere timer og i flere forskellig fag. I forbindelse med den endelige overgang til almenklassen laves der en grundig overlevering med skriftligt materiale, og modtageklasselæreren følger op på, hvordan det går med eleven.

Fagsekretariatet Børn og Unge ønsker at supplere og konkretisere den nuværende procedure, således at det tydeliggøres hvilke kriterier og forudsætninger, der skal gøre sig gældende i forhold til, hvornår elever er klar til at overgå fra modtagetilbud til almenklassen. Fagsekretariatet Børn og Unge vil foreslå, at der indføres en standardiseret test i forhold til løbende at vurdere elevernes dansksprolige kompetencer. Fagsekretariatet Børn og Unge undersøger i øjeblikket, hvilke test der er de bedst egnede.

Lærerkvalifikationer

Med en fastholdelse af modtageklassetilbuddet er det vurderingen, at lærernes kompetencer i forhold til denne vanskelige opgave maksimeres. Modtageskolerne gør et stort arbejde for løbende at udvikle medarbejdernes kompetencer i forhold til denne vanskelige opgave, og Fagseretariatet Børn og Unge har, og vil forsat have, stor fokus på, hvorledes dette bedst muligt understøttes. Som et eksempel på dette kan nævnes projektet "Spot on 2-sproget", der netop har haft fokus på "sprog og overgange" samt det igangværende ipad-projekt.

Modtageskolerne og Fagsekretariatet Børn og Unge er løbende i dialog om, hvorledes kompetenceforholdene optimeres.

Undervisningsdifferentiering og brobygning mellem modtagelsestilbud og almentilbud

Elevernes skolemæssige forudsætninger er i en modtageklasse meget forskellige. De kommer med forskellige kundskaber, forskellige skolekulturelle baggrunde, forskellige faglige forforståelser. Der er relativt stor aldersforskel og endelig er elevernes dansksproglige kompetencer meget forskellige.

For at fremme den enkelte elevs muligheder optimalt, har Fagsekretariatet Børn og Unge i samarbejde med modtageskolerne valgt at implementere iPad 1:1 skole i vores modtageklasser. I klassen arbejdes der med eleven "som producerende formidler". Eleven arbejder med at løse definerede opgaver med ipaden som understøttende hjælpemiddel. Undervisningen er tilrettelagt så ipad og Apple-TV anvendes som kompenserende i forhold til den sprolige udfordring. Ipad er udleveret til eleven så længe denne er tilknyttet modtageklassen. Det betyder, at eleven arbejder med den i modtageklassen og har den med i almenklassen, hvor den kan understøtte elevens læring. Eleverne har desuden ipaden med hjemme, hvor forældrene får lejlighed til at blive inddraget i deres barns skolearbejde.

Vores erfaringer fra de seneste års organisering af undervisning i modtageklasserne viser, at få årgange i klassen fremmer læringen, og at antallet af elever ligeledes har stor betydning for udbyttet. Det skyldes især, at udfordringen til læreren sænkes betragteligt.

Sent ankomne elevers særlige behov

Sent ankomne elever er på en særligt udfordrende opgave. Dels skal de tilegne sig det danske sprog, dels skal de tilegne sig kompetencer, der vil bringe dem nærmere til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. P.t. har vi et tilbud til de sent ankomne unge i en modtageklasse på Niels Ebbesen Skolen og Morten Børup Skolen. Der er imidlertid en fælles forståelse af, at den nuværende model ikke fungerer optimalt. Dette skyldes dels, at en del af disse unge har en alder, hvor deres "naturlige referenceramme" ikke er en almindelig folkeskole, dels at overgangen fra tilbuddet i Børn og Unge til voksenområdet kan forbedres. Fagsekretariaterne Børn og Unge samt Beskæftigelse og Sundhed er i fællesskab p.t. i gang med at udvikle et nyt og målrettet tilbud til sent ankomne unge i alderen 15-18 (20) år.

De unge skal kunne henvises fra det fyldte 15. år til og med det fyldte 17 år. Den unge kan højst være indskrevet i 2 år. Det er et tilbud til de elever, der ikke forventes at kunne nå at tage en 9. klasses eksamen i folkeskolens modtageklasse, eller hvor folkeskolens modtageklasse ikke er et optimalt tilbud, eksempelvis pga. elevens alder eller manglende skolegang. Der vil blive undervist efter lovgrundlaget for folkeskolens 10. klasse, med mulighed for at afslutte med 9. klasses eksamen i enkeltfagene dansk, engelsk og matematik. Hvis en elev ikke kan gennemføre/bestå fagene til 9. klasses eksamen i løbet af forløbet, samarbejdes der med Sprogcenter Midt om, at eleven kan tage en danskprøve. Niveau vil være DU2 og DU3. Tilbuddet forventes at kunne etableres i forbindelse med det kommende skoleår.

Afsluttende bemærkninger

På baggrund af de netop overståede topartsforhandlinger har regeringen udarbejdet lovforslaget "Lov om ændring af integrationsloven, danskuddannelsesloven, lov om almene boliger m.v. og forskellige andre love (bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet integrationsprogram)", der p.t. er i høring. Fagsekretariatet Børn og Unge vil selvsagt følge dette lovarbejde tæt og vil løbende sikre, at modtagetilbuddet i Skanderborg er i overensstemmelse med muligheder og rammer i forhold til evt. lovjusteringer.

Sundhed

Sagsfremstillingen har ingen sudhedsmæssige konsekvenser. En eventuel fremtidig justering af organiseringen af Skanderborg Kommunes modtagetilbud vurderes at ville have betydning for elevernes trivsel og dermed mentale sundhed. Sådanne konsekvenser vil blive vurderet og forsøgt beskrevet i forbindelse med et sådan eventuelt forslag.

Indstilling

Børne- og ungechefen indstiller,

at den indledende beskrivelse af det eksisterende skoletilbud til nytilkomne tosprogede, herunder flygtninge, samt den foreløbige vurdering af fordele og udfordringer ved denne samt alternative modeller drøftes
at drøftelserne genoptages på udvalgsmødet den 28. april 2016.

Indstilling til Undervisnings- og Børneudvalgets møde 28. april 2016

Børne- og ungechefen indstiller,

at oplægget til justeringer af modtageklassetilbuddet i Skanderborg Kommune drøftes
at den grundlæggende struktur med organisering af undervisningen af flygtninge og andre tosprogede elever i modtageklasser fastholdes med de i sagsfremstillingen beskrevne justeringer
at tildelingsmodellen ændres så den i højere grad indebærer incitamenter til en hurtigere gennemløbstid
at orienteringen om udviklingen af et evt. fortsat modtageklassetilbud tages til efterretning.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Undervisnings- og Børneudvalget.

Jens Sønderskov og Maria Baagøe Bove tog forbehold for deres stillingtagen til sagen.

Undervisnings- og Børneudvalget, 28. april 2016, pkt. 65:

Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,

at den grundlæggende struktur med organisering af undervisningen af flygtninge og andre tosprogede elever i modtageklasser fastholdes med de i sagsfremstillingen beskrevne justeringer
at tildelingsmodellen ændres så den i højere grad indebærer incitamenter til en hurtigere gennemløbstid
at der i det videre arbejde med justeringen af modtageklassemodellen skal være fokus på at få udarbejdet en procedure, der understøtter overgangen fra modtageklasserne til distriktsskolerne, under hensyntagen til at den justerede model for mange distrikstskoler vil kunne opleves som udfordrerne.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Undervisnings- og Børneudvalget vedtog endvidere,

at tage orienteringen om udviklingen af et evt. fortsat modtageklassetilbud til efterretning.

Undervisnings- og Børneudvalget, 7. april 2016, pkt. 44:

Fraværende: Frands Fischer og Rasmus Ingemann

Undervisnings- og Børneudvalget tog orienteringen til efterretning.

Sagen genoptages på næste møde.

117 Etablering af vuggestuepladser i Asylgades Børnehave

Sagsnr.: 28.09.00-A00-1-16

Resume

I forbindelse med modtagelse af flygtningebørn forventes der et øget pres på efterspørgslen af vuggestuepladser – ikke mindst i Ry, Skanderborg by og Hørning. I den forbindelse har Fagsekretariatet Børn og Unge anmodet dagtilbuddene om at undersøge mulighederne for etablering af nye vuggestuepladser indenfor de nuværende bygningsmæssige rammer. Dagtilbud Skanderborg By har i forlængelse af ovenstående foreslået/tilbudt, at Asylgades Børnehave pr. 1. august 2016 etablerer vuggestuepladser og dermed ændres til en integreret institution.

Der skal med dette punkt træffes beslutning om etablering af vuggestuepladser i Asylgades Børnehave.

Sagsfremstilling

Jf. "Kapacitetsanalyse - april 2016" er der en forholdsvis stor underkapacitet på 0 - 2 års pladser i Skanderborg by. Kapaciteten kommer yderligere under pres af, at mange flygtninge boligplaceres i Skanderborg by. Det er derfor nødvendigt at etablere vuggestuepladser, hvor det er muligt.

I den forbindelse har Fagsekretariatet Børn og Unge anmodet dagtilbuddene om at undersøge mulighederne for etablering af nye vuggestuepladser indenfor de nuværende bygningsmæssige rammer.

Dagtilbud Skanderborg By har i forlængelse af ovenstående foreslået/tilbudt, at Asylgades Børnehave pr. 1. august 2016 etablerer vuggestuepladser og dermed ændres til en integreret institution. Asylgades Børnehave er normeret til 44 børnehavepladser. Med meget begrænsede bygningsmæssige ændringer, vil børnehaven kunne konvertere børnehavepladser til 8 vuggestuepladser. Dagtilbud Skanderborg by oplyser, at de bygningsmæssige ændringer samt øvrig etablering vil kunne sker indenfor dagtilbuddets budget.

Ved at ændre Asylgades Børnehave til en integreret institution opnås der, ud over det øgede antal vuggestuepladser, også større rentabilitet og mindre sårbarhed i et forholdsvist lille børnehus. I relation til ovenstående kan oplyses, at der pr. april 2016 er 55 – 60 0 – 2 årige i pasning udenfor distriktet – hovedsageligt i Højvangen.

Fagsekretariatet har været i dialog med dagtilbuddets ledelse om oprettelsen af vuggestuepladserne og været på besigtigelse i Asylgades Børnehave.

Fagsekretariatet kan, med de begrænsede bygningsmæssige ændringer, godkende de fysiske rammer og anbefaler at:

Asylgades Børnehave pr. august 2016 ændres til en integreret institution med 8 vuggestuepladser.

Aktuelt er der forslag om nyt børnehus i Skanderborg by – til erstatning for Asylgades Børnehave, Børnehuset Eskebækparken/Æsken og evt. Børnehaven Skovhuset. I forslaget indgår udvidelse af kapaciteten på 0 – 2 års området. Etableringen af vuggestuepladser i Asylgades Børnehave kan ses som en nødvendig ”tyvstart” på denne kommende kapacitetsudvidelse

Indstilling

Børne- og ungechefen indstiller:

at der etableres 8 vuggestuepladser i Asylgades børnehave pr. august 2016
at etableringen afholdes inden for dagtilbuddets budget.

Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra Undervisnings- og Børneudvalget.

Undervisnings- og Børneudvalget, 28. april 2016, pkt. 59:

Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,

at der, henset til et akut behov for yderligere vuggestuepladser i Skanderborg midtby, etableres 8 vuggestuepladser i Asylgades børnehave pr. august 2016
at etableringen afholdes inden for dagtilbuddets budget.

Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

118 Rekreative træningselementer i Låsby Søpark - anlægsbevilling

Sagsnr.: 01.00.00-P00-30217-13

Resume

Anlæg af rekreative træningselementer i projektet i Låsby Søpark er efter licitation udfordret af nogle uforudsete forhold. Det drejer sig primært om, at jordbundsforholdene er ekstraordinære bløde og svært fremkommelige under anlægsarbejdet. Derfor ønskes en øget kommunal medfinansiering for gennemførelse af projektet, og der søges en tillægsbevilling.

Sagsfremstilling

Byrådet behandlede projektet på mødet den 24. juni 2015, hvor Lokale og Anlægsfonden har ydet en bevilling på 3,5 mio. kr. til formålet. Desuden bidrager Friluftsrådet med 103.000 kr. og Vanførefonden med 100.000 kr. Hertil kommer en bevilling fra Realdania på 2,5 mio. kr. til restfinansieringen.

Der arbejdes på, at parken vil skabe rum for de ønsker, Låsbys borgere har om øget samvær, bevægelse og sundhed. Omdrejningspunktet bliver moderne/skulpturelle træningselementer i tilknytning til Låsby Hallen. Desuden kommer der en ny legeplads, skateareal, beachvolleybane, bytorv og en bro over et permanent vandspejl. På ankomstområdet ved haludvidelsen kommer en aktiverende indretning, som byder borgere og publikum velkomne.

Kommunens rådgiver LABLAND Arkitekter har afholdt udbud og licitation på projektet, hvilket overstiger de samlede entreprisesummer i budgettet i væsentlig grad. Den primære årsag til, at projektet har økonomiske udfordringer er, at jordbundsforholdene er ekstraordinært fugtige og dermed bløde og svært fremkommelige. Hvis man vælger at sende i udbud igen, vil det være forbundet med stor økonomisk usikkerhed med nuværende anlægsaktivitet og indebære et års forsinkelse.

Sammen med LABLAND Arkitekter har der været afholdt forhandlinger om såvel jordarbejde og smedearbejde. Selv efter denne forhandling, hvor der kun er medtaget det mest nødvendige for, at projektet kan bevare sin helhed og kvaliteter, mangler der fortsat 300.000 kr. for at projektet kan gennemføres.

Lokale og Anlægsfonden oplyser, at hvis man fjerner et ud af syv træningselementer, vil det blive betragtet som en væsentlig ændring af projektet, hvilket medfører, at fondens støtte vil blive reduceret forholdsmæssigt. Det er ikke muligt at øge fondsstøtten.

I forbindelse med gennemførelsen af projektet Låsby Søpark har Låsby Hallens bestyrelse lovet at fjerne en jordbunke på 3.000 m3 fra byggeriet af den nye hal, inden Søparkprojektet igangsættes. Dette har været lovet siden januar måned 2016, men det har været rigtigt svært for hallens bestyrelse og foreningerne i Låsby at skaffe tilstrækkelige midler til denne store opgave. Opgaven er prissat til ca. 250.000 kr. alt i alt.

På denne baggrund ønskes yderligere kommunal medfinansiering på 300.000 kr. til påskønnelse af aktive borgerskaber i Låsby og medfinansiering, samt 170.000 kr. som medfinansiering til fjernelse af jordbunken fra byggeriet af den nye multihal ved Låsby Hallen, så projektet kan gennemføres.

Pengene kan anvises fra puljen til grønne partnerskaber i Kultur og Fritids regi. Skanderborg Kommune ydede i 2015 et midlertidigt likviditetstilskud på 482.057 kr. til mellemfinansiering af projektet ”Gudenåen - en strøm af oplevelser” fra puljen Grønne partnerskaber – disse midler forventes tilbagebetalt i løbet af 2016. (sag nr. 41 fra Økonomiudvalgets møde 18. februar 2015).

Såfremt projektets økonomi sikres nu, kan første etape af det rekreative område færdiggøres i juni 2016, og hele Søparken ventes klar til indvielse i efteråret 2016, når al beplantning er gennemført.

Indstilling

Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,

at der gives tillægsbevilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2016 til Crossfit i Låsby, og at rådighedsbeløbet frigives
at der afsættes 170.000 kr. på driften til fjernelse af jordbunke ved Låsby Hallen
at rådighedsbeløbet på anlæg og driftsmidlerne til jordfjernelse, i alt 470.000 kr., finansieres af puljen til grønne partnerskaber i 2016 under Kultur og Fritid.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægningen.

Kultur- og Sundhedsudvalget, 28. april 2016, pkt. 46:

Kultur- og Sundhedsudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægningen.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

119 Godkendelse af udlejningssejlads på Gudenåen

Sagsnr.: 06.02.20-G00-796-16

Resume

Gudenåkomiteen fremsender denne sag til behandling i Skanderborg Kommune. Sagen omhandler udlejningssejlads på Gudenåsystemet. Hvis en virksomhed ønsker at foretage udlejningssejlads i Gudenåsystemet, skal udlejeren have en kommunal tilladelse samt koncessioner (= en rettighed) til udlejningen.

Gudenåkomitéen anbefalede i 2012, at koncessionerne til langturssejlads for perioden 2013-2016 skulle tildeles efter et udbud. Denne koncessionsperiode udløber snart og skal derfor fornys eller erstattes af noget andet. Servicedirektivet stiller ikke krav om et udbud. Der stilles udelukkende krav om, at tilladelsesordningen skal bygge på ikke-diskriminerende, proportionale, klare, entydige og objektive kriterier, som er offentliggjort på forhånd, og som skal være anskuelige for den, der ønsker at ansøge som tilladelsen.

Gudenåkomitéen anbefaler, at Skanderborg Kommune godkender, at koncessionerne til udlejningssejlads med virkning fra 2017 tildeles efter en godkendelsesmodel kaldet GudenåSkyen.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagsfremstilling

Baggrund

For at bedrive udlejningssejlads i Gudenåsystemet skal udlejere have en kommunal tilladelse samt koncessioner (én koncession giver ret til at udleje et fartøj). Som fastlagt i §12 i Sejladsbekendtgørelsen, skal kommunalbestyrelserne i Randers, Viborg, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Hedensted kommuner administrere en tilladelsesordning for udlejningsvirksomhed, der overholder Servicedirektivet.

Ordningen administreres af det tværkommunale samarbejde Gudenåkomitéen. Gudenåkomitéen anbefalede i 2012, at koncessionerne til langturssejlads for perioden 2013-2016 skulle tildeles efter et udbud. Denne koncessionsperiode udløber snart og skal derfor fornys eller erstattes af noget andet.

Servicedirektivet stiller ikke krav om et udbud. Der stilles udelukkende krav om, at tilladelsesordningen skal bygge på ikke-diskriminerende, proportionale, klare, entydige og objektive kriterier, som er offentliggjort på forhånd, og som skal være anskuelige for den, der ønsker at ansøge som tilladelsen.

Gudenåkomitéen anbefaler, at kommunerne nævnt i sejladsbekendtgørelsen beslutter, at koncessionerne til udlejningssejlads med virkning fra 2017 tildeles efter nedenstående godkendelsesmodel kaldet GudenåSkyen.

Modellen og indkaldelse af interesserede udlejere annonceres på Gudenåkomitéens hjemmeside.

Gudenåkomitéens sekretariats bemærkninger

Gudenåkomitéens sekretariat har sammensat en simpel godkendelsesmodel: kan udlejer godkendes efter et sæt fælleskommunale regler, der overholder servicedirektivet, tildeles det ønskede antal koncessioner. En koncession giver ret til at udleje et fartøj.

Det er muligt at blive godkendt til hhv. timesejlads (lokal sejlads) og langturssejlads. Definitionerne på de to sejladstyper ses i de vedlagte regler for udlejningssejlads på Gudenåsystemet. Ansøges der om koncessioner til lokal timesejlads, er kravene mindre til ansøger, end hvis der er tale om langturssejlads. Materialet til brug for godkendelsen er vedlagt dette dagsordenspunkt til godkendelse.

Tro- og loveerklæring (udfyldes kun af ansøgere til langturssejlads).
Mindstekrav - hvis ansøger søger om timesejlads (lokal sejlads), udfyldes et lempeligere sæt mindstekrav.
Regler for udlejningsvirksomhed af fartøjer på Gudenåsystemet. Alle ansøgere skriver i mindstekravene under på at være underlagt disse regler.
Kontrakt indeholdende sanktioner ved hamstring og misbrug af GudenåSkyen (kun af ansøgere til langturssejlads).

Godkendelsesmodel for langtursudlejningssejladsen i Gudenåsystemet

Godkendelsesmodellen vedrørende langturssejlads blev i første omgang foreslået af en nuværende udlejer, og dens endelige udformning er blevet til i konstruktiv dialog med eksisterende langtursudlejere på Gudenåen gennem flere dialogmøder. Modellen genbruger mange elementer fra tildelingsmodellen i indeværende koncessionsperiode.

Når en ansøger godkendes som langtursudlejer, kan vedkommende udleje fartøjer i hele Gudenåsystemet. Ansøgninger modtages løbende, og der er ikke loft over antallet af koncessioner, ligesom det er muligt at ændre i antallet af koncessioner i kontraktperioden. I indeværende koncessionsperiode har antallet af langturskoncessioner været underlagt et øvre loft for at styre sejladstrykket. Der har imidlertid hele tiden været ledige koncessioner til strækningen Mossø-Randers, hvilket overflødiggør et loft. Omvendt har anvendelsen af alle koncessioner på strækningen Tørring-Klostermølle vist behov for et loft på denne strækning. I godkendelsesmodellen anvendes et elektronisk, administrativt sejladshåndteringssystem kaldet ”GudenåSkyen” til at styre sejladstrykket på strækningen Tørring-Klostermølle.

I GudenåSkyen stilles 9.615 årlige sejldage til rådighed for alle godkendte langturskoncessionshavere. Ud fra restriktioner gældende på strækningen, vil man med GudenåSkyen kunne styre sejladsen som i indeværende periode. Al langtursudlejningssejlads i hele Gudenåsystemet indberettes elektronisk. Indeværende koncessionsordning giver mulighed for at anvende en langturskoncession til timesejlads, og denne praksis opretholdes i udlejningssejladsen fra 2017. Begrænsningen på hvilke fartøjstyper, der kan opnås langturskoncessioner til, fjernes når indeværende koncessionsperiode slutter (p.t. udelukkende kanoer og kajakker). Sejladsbekendtgørelsen nævner ikke, at kommunernes tilladelsesordning til udlejningssejlads er begrænset til bestemte fartøjstyper. Dog skal gældende regler og forbud i Gudenåsystemet om sejlads fortsat overholdes.

Godkendelsesmodel for timesejladsudlejningssejladsen i Gudenåsystemet

Modellen er stort set identisk med godkendelsesmodellen for langturssejlads. En udlejer, der udelukkende er godkendt til timesejlads, kan ikke tilgå GudenåSkyen. Timesejlads er lokal sejlads (f.eks. en campingpladsejer, der vil kunne leje få fartøjer til gæsterne) og mindstekravene til udlejers godkendelse er derfor lempeligere. Der indgås ikke kontrakt med timeudlejere; i fald udlejer laver noget, de ikke må, vil dansk rets almindelige regler være gældende. Uden kontrakt og forekomsten af gensidigt bebyrdende forhold, er en tro- og loveerklæring ikke nødvendig.

Godkendelsens varighed

Kontrakten indgås mellem den godkendte udlejer og den Gudenåkommune, som ansøger enten er bosat i eller angiver at have sit hovedisætningssted i. Godkendelsen og dermed kontrakten løber i op til 4 år (dvs. enslydende udløbsdato for alle godkendelser), med option for administrativ 2x2 årig forlængelse. Dette gælder for både timesejlads og langturssejladskontrakter.

Kommunerne kan opsige kontrakten med 1 års varsel pr. en given 31. december. Dette giver kommunerne mulighed for at evaluere ordningen efter en kortere årrække og tilpasse ordningen efter opstået behov, f.eks. hvis udlejningssejladsen stiger i uforudset omfang. Kontrakten kan ligeledes annulleres fra kommunalt hold, hvis udlejer ikke betaler skyldigt beløb eller for langtursudlejernes vedkommenende udøver kontraktlig mislighold eller beviseligt misbruger GudenåSkyen.

Udlejer kan opsige kontrakten uden grund med et varsel på 30 dage, hvorefter en eventuel adgang til GudenåSkyen lukkes.

Økonomi

En koncession koster for nuværende 300 kr. årligt uanset koncessionstype, hvilket Gudenåkomitéen anbefaler fortsat skal være den gældende takst.

Hjemmel til at opkræve gebyr til dækning af kommunernes omkostninger findes i § 12, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 111 af 26/01/ 2007 om ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen.

Indbetalt gebyr tilbagebetales ikke.

Sundhed

Friluftsliv på vandløb og søer - herunder sejlads i eksempelvis udlejningskanoer og -kajakker vurderes at have gavnlige sundhedsmæssige effekter.

Udlejningssejladsen understøtter ligeledes adgangen til søer og vandløb for alle - og understøtter dermed de sundhedsmæssige intentioner, der er i sundhedspolitikken samt i natur- og miljøpolitikken.

Indstilling

Direktør Lars Clement indstiller,

at koncessioner til udlejningssejlads i Gudenåsystemet med virkning fra 2017 tildeles via den beskrevne godkendelsesmodel, GudenåSkyen, med tilhørende bilag
at annonceringen af godkendelsesmodellen sker via Gudenåkomitéens hjemmeside
at en koncession koster 300 kr. pr. styk.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra direktør Lars Clement.

Miljø- og Planudvalget, 3. maj 2016, pkt. 62:

Peder Porse stillede et ændringsforslag, således at passus "Kommunerne kan opsige kontrakten med 1 års varsel pr. en given 31. december. Dette giver kommunerne mulighed for at evaluere ordningen efter en kortere årrække og tilpasse ordningen efter opstået behov, f.eks. hvis udlejningssejladsen stiger i uforudset omfang." udgår.

Peder Porse og Claus Bloch stemte forforslaget. Claus Leick, Karen Lindemann og Henrik Qvist stemte i mod.

Miljø- og Planudvalget vedtog herefter at tiltræde indstillingen fra direktør Lars Clement.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

120 Navneændring af Sortesø til Svanesø

Sagsnr.: 00.01.00-A00-62213-15

Resume

Med denne sag skal Byrådet tage stilling til om, at Sortesø i Skanderborg søges navneændret til Svanesø via Kulturministeriets Stednavneudvalg. Navneændringsforslaget er baseret på historisk dokumentation og folkelig opbakning efter 4 ugers offentlig høring.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 24. februar 2016, at forslaget om navneændring fra Sortesø til Svanesø sendes i 4 ugers offentlig høring inden stillingtagen til, om Stednavneudvalget nedsat af Kulturministeriet skal anmodes om at ændre navnet. Det fremgik af den efterfølgende annoncering, at forslaget om navneændring fra Sortesø til Svanesø var rejst af Museum Skanderborg sammen med Skanderborg Grundejerforening og VisitSkanderborg af rekreative, historiske og formidlingsmæssige grunde.

Sortesø, der er en del af søsystemet omkring Skanderborg, er på Stednavneudvalgets liste over autoriserede stednavne. Men søen har tidligere i lange perioder været benævnt Svanesø ifølge historisk dokumentation og kortmateriale.

Ved høringsfristens udløb 29. marts 2016 var der indkommet i alt syv høringssvar til forslaget om navneændring. Der er tale om bemærkninger fra fire enkeltpersoner og fire foreninger/organisationer: Ældresagens Lokalafdeling i Skanderborg, Skønnest ved Skanderborg, Walthers Musikcafé og Skanderborg Festivalklub. Kun én person bryder sig ikke om navneændringen. Alle øvrige udtrykker sig positivt om forslaget. Det begrundes blandt andet med: at Svanesø er et velklingende navn, at det vil være et aktiv for turismen, byen og naturen, og at søen har heddet Svanesø frem til midten af 1900-tallet. Det fremsendte forslag var understøttet af 199 underskrifter fra beboere omkring søen.

Svanesø indgår i dag i ’Danmarks Stednavne’ som den eneste i landet med bemærkningen ’Ældre navn på Sortesø.’ og optræder på ældre matrikelkort. Stednavneudvalget har derfor tilkendegivet, at formaliteterne er opfyldt for at kunne behandle en ændring af navnet Sortesø til Svanesø.

Desuden henvises til de miljømæssige konsekvenser som følge af en omfattende fjernelse/rensning af forurenet søbund i Sortesø fra 2009 beskrevet i sagsfremstillingen af februar 2016.

Økonomi

Det er ikke forbundet med økonomiske udgifter at søge navneændring via Stednavneudvalget.

Lovgrundlag

Stednavneudvalget udgør myndigheden på området efter anmodning fra kommunen.

Indstilling

Direktør Lars Clement indstiller,

at Stednavneudvalget anmodes om at ændre navnet fra Sortesø til Svanesø og dermed optage Svanesø på den officielle liste over autoriserede stednavne.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra direktør Lars Clement.

Miljø- og Planudvalget, 3. maj 2016, pkt. 73:

Miljø- og Planudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra direktør Lars Clement.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sortesø - høringssvar marts 2016.pdf

121 Afståelse af areal

Sagsnr.: 82.02.00-G00-1-16

Resume

Låsbyhallen er blevet udvidet. Udvidelsen er foretaget på Skanderborg Kommunes areal. Det foreslås her, at Låsbyhallen overtager det omhandlede areal.

Sagsfremstilling

Skanderborg Kommunes Byråd godkendte den 31. marts 2016 anlægsregnskabet for udvidelse af Låsbyhallen. Udbygningen af hallen er foretaget på et areal, der i dag tilhører Skanderborg Kommune. Det foreslås, at det omhandlede areal på 639 m² overdrages til Låsbyhallen. Det kan ske på følgende måder, idet det forudsættes, at overdragelsen af arealet sker uden omkostninger for Låsbyhallen:

Gratis overdragelse af arealet til Låsbyhallen. Skanderborg Kommune har hjemmel til at yde støtte til Låsbyhallen samt at overdrage arealet til Låsbyhallen uden udbud og til en pris, der ligger under markedsprisen.

Indgåelse af kontrakt på langtidsleje (maksimalt 30 år) uden beregning af leje. Denne løsning fastholder ejerskabet af det relevante areal hos Skanderborg Kommune, men det vurderes, at Skanderborg Kommune ikke har en særlig interesse, der begrunder denne løsning. Endvidere afstedkommer det, at bygningen bygges over en matrikelgrænse, hvilket ikke er ønskværdigt.

Det indstilles på den baggrund, at arealet overdrages gratis til Låsbyhallen.

Indstilling

Sekretariatschefen indstiller,

at Låsbyhallen overdrages den angivne del af det kommunalt ejede område på i alt 639 m²

at arealet overdrages til Låsbyhallen vederlagsfrit.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Økonomiudvalget vedtog,

at Låsbyhallen overdrages den angivne del af det kommunalt ejede område på i alt 639 m²

at arealet overdrages til Låsbyhallen vederlagsfrit - dog således, at Låsbyhallen selv afholder omkostningerne ved overdragelsen.

Direktionen, 11. maj 2016, pkt. 86:

Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra sekretariatschefen om, at Låsbyhallen overdrages den angivne del af det kommunalt ejede område på i alt 639 m^2.

Direktionen indstiller,

at Låsbyhallen selv afholder omkostningerne ved overdragelsen.

Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Dato:		18-05-2016 16:00:00
Udvalg:		Økonomiudvalget
Sted:		Konferencesalen, Rådhuset, Skanderborg
PDF:		Download