Med denne sag fremsendes forslag til Kommuneplan'16 samt tilhørende bilag:
- Bilag 1: Forslag til Kommuneplan'16
- Bilag 2: Restrummelighed vedr. Kommuneplan'16
- Bilag 3: Rammeændringer i Kommuneplan'16 som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.
- Bilag 4: Rammeændringer i Kommuneplan'16
- Bilag 5: Indkomne ønsker til Kommuneplan'16
- Bilag 6: Oversigtskort - rammeændringer og indkomne ønsker til Kommuneplan'16
- Bilag 7: Miljøvurdering af Kommuneplan'16
- Bilag 8: Ikke miljøvurderede ændringer i Kommuneplan'16
- Bilag 9: Visualiseringer af fire områder i Skanderborg
- Bilag 10: Kort med udpegninger i Kommuneplan'16
De væsentlige forandringer i Kommuneplan’16 samt rammeændringer inkl. eksterne henvendelser blev behandlet på møde i Økonomiudvalget den 20. april 2016. Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning og indstillingerne vedrørende Kommuneplan’16 - dog således, at der i den videre proces tilrettelægges en særlig offentlig høring vedrørende de konkrete ønsker om nye byudlæg i forbindelse med landsbyerne.
Kommuneplan'16 er som noget helt nyt fuldt ud digitaliseret og vil indgå som en integreret del af Skanderborg Kommunes nye hjemmeside. Design og grafik i Kommuneplan'16 flugter med designlinjen på kommunes nye hjemmeside og er udarbejdet, så siderne er brugervenlige og anvendelige på både pc, mobiltelefoner og tablets. Det vedhæftede forslag til Kommuneplan'16 er en papirversion af den digitaliserede udgave og er derfor ikke grafisk opsat eller forskønnet. Vedhæftede digitale filer og faktabokse til forslag til Kommuneplan'16 kan derfor ikke ses i denne vedhæftede papirversion.
Forslag til Kommuneplan’16 er blevet korrekturlæst, efter den har været behandlet i direktionen den 3. maj 2016.
Kort med udpegninger i Kommuneplan’16 er vedlagt som bilag til sagen, efter den har været behandlet i direktionen den 3. maj 2016.
Forslag til Kommuneplan’16 gennemgås i sagsfremstillingen i følgende rækkefølge:
1) Baggrund og struktur i Kommuneplan'16
2) Fokus i Kommuneplan'16
3) Vision, strategi og væsentlige forandringer i Kommuneplan'16
4) Generelle og konkrete ændringer til kommuneplanens rammedel inklusiv eksterne henvendelser
5) Miljøvurdering af Kommuneplan’16
6) Kort med udpegninger i Kommuneplan’16
7) Digitalisering af Kommuneplan'16
8) Proces og tidsplan for Kommuneplan’16
Ad 1) Baggrund og struktur i Kommuneplan'16
Kommuneplan'16 bygger på Skanderborg Kommunes Udviklingsstrategi for perioden 2014-2017, der indeholder Byrådets visioner for det fællesskab, som gør Skanderborg Kommune unik. Visionen bliver i kommuneplanen omsat til retningen for den fysiske planlægning i kommunen. Kommuneplanen er med andre ord den bærende plan for, hvordan Skanderborg Kommune rent fysisk skal udvikle sig i de kommende år og er dermed et centralt redskab for Byrådet i forhold til at sætte kursen for kommunes planmæssige udvikling.
Lov om planlægning sætter scenen for kommuneplanens indhold. Ifølge loven skal kommuneplanen indeholde en overordnet plan for den retning, kommunen skal udvikle sig i de næste fire år. Det sker ved at have en såkaldt hovedstruktur, der indeholder nogle overordnede mål for, hvordan Byrådet ønsker udviklingen i kommunen skal være de næste fire år, og retningslinjer for, hvordan arealerne i kommunen må anvendes.
Hovedstrukturens forudsætninger og formålet med de enkelte retningslinjer er sammenfattet i redegørelsestekster under hovedstrukturens enkelte afsnit.
Udover hovedstrukturen indeholder kommuneplanen en rammedel. Rammedelen fastlægger mere detaljeret, hvad kommunens enkelte områder må bruges til, og hvordan der må bygges i forhold til højde, etageantal, bebyggelsesprocent mv. På den måde kommer ideer og tanker i kommuneplanen til konkret at danne rammen for udviklingen i Skanderborg Kommune.
Endelig indeholder kommuneplanen en rækkefølgeplan, som fastlægger rækkefølgen for udbygningen af nogle af kommuneplanens rammeområder, samt en visning på kort af de anvendelsesbestemmelser, som følger af kommuneplanens retningslinjer og rammer.
Kommuneplanen for Skanderborg Kommune er altså opdelt i fire dele:
- Hovedstruktur, som indeholder retningslinjer og tilhørende redegørelser. Hovedstrukturen består af følgende emner: Byer, Det åbne land, Klimatilpasning, Fritid og turisme, Trafik samt Tekniske anlæg.
- Rammedel, som indeholder rammer for indholdet i lokalplaner og for behandling af enkeltsager inden for kommunens enkelte rammeområde.
- Rækkefølgeplan, der fastsætter rækkefølgen for udbygninger af nye områder. Rækkefølgeplanen findes i under afsnittet Byer.
- Kortvisning, der angiver, hvor de forskelige retningslinjer er gældende og rammeområderne.
Herudover indeholder kommuneplanen en miljøvurdering, som beskriver den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, af planens gennemførelse. Denne miljøvurdering er foretaget efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Kommuneplan'16 er en fuld revision af den foregående Kommuneplan'13. Det vil sige, at alle kommuneplanens emner er revideret. Derudover er alle kommuneplanrammer revideret.
Resultaterne fra de afsluttede § 17, stk. 4-udvalg er indarbejdet i Kommuneplan'16. Resultaterne fra de to kommende § 17, stk. 4-udvalg forventes også indarbejdet i kommuneplanen.
Kommuneplan'16 er desuden koordineret med den fælles vision for den overordnede fysiske planlægning i Business Region Aarhus - ligesom relevant lovgivning er indarbejdet i kommuneplanen.
Ad 2) Fokus i Kommuneplan'16
I Kommuneplan'16 er der særligt fokus på at styrke fællesskaberne i kommunen – både de formelle og de uformelle. Vores kommune er den foretrukne kommune, når unge og yngre familier vælger at flytte fra Aarhus, og når virksomheder leder efter en god placering. En forudsætning for fællesskab er netop, at vi fastholder vores gunstige position som den foretrukne tilflytterkommune. Det er kommuneplan'16 med til at sikre.
Kommuneplanen styrker vores smørhulsliggende geografi og attraktivitet ved at gøre det endnu nemmere at komme rundt i og til og fra kommunen. Samtidig muliggør kommuneplanen et mere varieret og større boligudbud, der sikrer plads til alle – og alle slags liv. Med kommuneplanen skabes rammerne for, at byrummene i endnu større stil bliver en æstetisk oplevelse, der indbyder til leg og fantasi – og at vores i forvejen rige detailhandelsliv, caféer, grønne bælter, kultur og samlingssteder udfoldes. Alt sammen til glæde for tilflyttere, nuværende borgere og turister. Samtidig styrker kommuneplanen adgangen til vores smukke landskaber, søer og kulturhistoriske brændpunkter. Kommuneplanen er således et af de vigtigste redskaber til at fastholde og styrke vores attraktive kommune.
Kommuneplan'16 har desuden fokus på, at den fysiske planlægning her i kommunen er koordineret med den samlede fysiske planlægning i Business Region Aarhus for at sikre vækst og udvikling i hele den østjyske byregion.
Ad 3) Vision, strategi og væsentlige forandringer i Kommuneplan'16
Kommuneplanen er opdelt i seks temaer:
- Byer
- Klima
- Trafik
- Det åbne land
- Fritid og Turisme
- Tekniske anlæg
Nedenfor er vision, strategi og væsentlige forandringer i Kommuneplan'16 i forhold til Kommuneplan'13 beskrevet i relation til hvert af de seks temaer.
Ad 3.1. BYER
Byer: Vision – det vil vi
Skanderborg Kommune er et attraktivt sted at bo og drive virksomhed med fem centerbyer – Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby – med hver deres særpræg og mange mindre lokalsamfund at vælge imellem. De kvaliteter og styrker, som de forskellige byer og landsbyer har, skal understøttes og videreudvikles.
Byrådet ønsker, at Skanderborg Kommune fortsat skal være et attraktivt sted at bo og drive virksomhed. Vi vil tilbyde velfungerende, oplevelsesrige og bæredygtige byområder, der muliggør et kvalitetsfyldt og sundt hverdagsliv.
Skanderborg skal som kommunens hovedby have særlig fokus. Hovedbyens forskellige tilbud skal kunne tiltrække og fungere for hele kommunen. Derfor har særlige udvalg arbejdet med Skanderborg midtby, Campus Skanderborg, Skanderborg Fælled og Dyrehaven.
Vi ønsker varierede boligområder med blandende boligtyper og med attraktive grønne og rekreative rammer. Uanset hvor i livet man står, skal der være mulighed for at købe eller leje en bolig i vores byer. Vi har særligt fokus på, at unge kan blive boende, og at yngre familier kan få en start i vores byer.
Vores byer skal både kunne rumme øget vækst og fungere effektivt og bæredygtigt. Derfor ønsker vi at skabe flere bomuligheder inden for de eksisterende byer og tæt på knudepunkterne for den kollektive transport. Med en sådan byfortætning får vi samtidig tilført mere liv og aktivitet i byrummene.
Uanset, at vi byfortætter, vil der være behov for nye bolig- og erhvervsudlæg. Når vi laver nye byområder vil vi sikre, at de placeres og indrettes så vækst, mobilitet og bæredygtighed går hånd i hånd.
Overgangen mellem de nye byområder og landskaberne uden for byerne skal være sammenhængende og danne rammen om et sundt, grønt og kvalitetsfyldt liv.
Byer: Strategi - sådan gør vi
Kommuneplanen fastlægger kommunens bymønster, som danner grundlag for udviklingen af de enkelte byer. Kommuneplan'16 sikrer byfortætning eller byomdannelse inden for de eksisterende byområder.
Ved at koncentrere boligtilvæksen sikrer kommuneplanen optimal udnyttelse og udbygning af de kommunale tilbud og infrastruktur, og der skabes bedre grundlag for levende og intensive bymiljøer. Samtidig spares der på arealressourcerne i det åbne land, og de store landskaber og naturområder uden for byerne bliver friholdt for spredt byvækst.
Kommuneplanen anviser, hvordan byfortætningen og byomdannelsen skal ske i vores midtbyer, i områder med særligt bypotentiale, tæt på stationer og andre knudepunkter for den kollektive trafik, i lokalcentre og boligområder i øvrigt.
Byfortætningen er med til at sikre, at byrummene bliver endnu mere attraktive at opholde sig i, leve og bo i. Endvidere har kommuneplanen fokus på, at der etableres gode rekreative rammer for bylivet, og at byen indrettes på de lette trafikanters præmisser, og ikke fyldes med biler og parkering.
Kommuneplanen indeholder retningslinjer for, hvordan eksisterende og nye byområder indrettes, så både de øgede regnmængder og støjgener mellem byens forskellige anvendelser håndteres.
Endelig sikrer kommuneplanen med Rækkefølgeplanen, at byområderne udvikles i en fornuftig takt tilpasset infrastrukturen og det lokale udbud af daginstitutioner, skole-, idræts- og fritidstilbud.
Byer: Væsentlige forandringer
Kapitlet om Byudvikling i kommuneplanen indeholder retningslinjer for:
- Byfortætning
- Nye byområder
- Detailhandel
Nedenfor er de væsentligste forandringer i Kommuneplan'16 beskrevet i relation til hvert af ovenstående områder.
Byfortætning
Retningslinjerne for byfortætning er mere ambitiøse end retningslinjerne i Kommuneplan13.
Dette har ophæng i Byrådets Udviklingsstrategi, Bosætningsstrategien og Politikken for Skanderborg Midtby, som peger på behovet for flere boliger i eksisterende byområde for at understøtte bylivet og for at tilbyde flere varierede bosætningsmuligheder for alle aldre og befolkningsgrupper.
De mere ambitiøse retningslinjer understøtter i øvrigt arbejdet i Business Region Aarhus (BRA) og de statslige interesser i kommunernes planlægning. I BRA arbejdes der for, at byudvikling og mobilitet understøtter hinanden med det formål at skabe et bæredygtigt trafikmønster, der sikre en effektiv byregion i fortsat vækst. Og ifølge de statslige interesser skal kommunerne søge byfortætning før ny byudlæg og forbrug af arealressourcerne i det åbne land.
Retningslinjerne for byfortætning lægger op til, at der kan bygges:
- tættere i midtbyer. Langs hovedgader skal ny bebyggelse harmonere med eksisterende. På bagarealer kan bebyggelsernes udtryk og højde i højere grad adskille sig fra facadebebyggelserne
- meget tættere (som udgangspunkt etagebebyggelse) i områder med bymæssig potentiale og i de stationsnære områder eller andre områder, som fungerer som knudepunkter for den kollektive trafik
- tættere, men tilpasset i lokalcentre og villakvarterer
- når der bygges tæt skal det ske så dilemmaerne i forhold til støj, trafik, parkering håndteres, og så kommunen forsat kan tilbyde attraktive boliger med gode udeopholdsrum
- når der bygges tæt skal der være opmærksomhed på behovet for klimatilpasning. Klimaløsningerne kan evt. integreres i områdernes rekreative arealer.
Planprincipper
Kommuneplanen indeholder særlige planprincipper for de udviklingsområder, hvor der åbnes for meget tættere bebyggelse. Det vil sige områderne med bymæssige potentialer og de stationsnære områder og andre knudepunkter, hvor der lægges op til høje etagebebyggelser.
Med planprincipperne angiver kommuneplanen Byrådets ambitioner for områdernes fortætning og omdannelse og oplister nogle af de særlige hensyn, der skal tages i den videre planlægning for de konkrete områder. Principperne vil på denne vis danne grundlag for den videre dialog med udviklere og for en samskabende planlægningsform, hvor også borgere og andre interessenter sammen identificerer områdernes bymæssige potentialer og rekreative værdi.
Planprincipperne vil senere skulle følges op af kommuneplantillæg og lokalplan, som fastsætter højder, tætheder, vejadgange etc. i takt med ønsket om realisering af disse områder.
Der er i Kommuneplan'16 udpeget ni udviklingsområder i Skanderborg. Udpegningen er bl.a. sket på baggrund af Politik for Skanderborg Midtby. Der vil i det kommende § 17, stk. 4-arbejde med de øvrige centerbyers vækst kunne udpeges udviklingsområder og udarbejdes planprincipper for disse.
Bymønster
Kommuneplanen fastholder det nuværende bymønster med Skanderborg som hovedby og Galten-Skovby, Hørning og Ry som områdecentre.
Låsby foreslås angivet som ny centerby pga. byens vækstpotentiale, herunder mulighederne for en fremtidig jernbanebetjening.
Øvrige lokalcentre opretholdes som lokalcentre, idet Alken, Bjedstrup og Svejstrup foreslås angivet som nyt samarbejdende lokalcenter, bl.a. af hensyn til en opretholdelse af den nuværende jernbanebetjening af Alken.
Kommuneplan'16 beskriver Skanderborg med udgangspunkt i Politik for Skanderborg Midtby.
De øvrige centerbyer er beskrevet mere overordnet, idet § 17, stk. 4-arbejdet med byernes vækst forventes at medføre opfølgende kommuneplanlægning for disse byer.
Nye byområder
Retningslinjerne for nye byudlæg er stort set uændrede.
De væsentligste ændringer vedrører indarbejdelsen af kommunens redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD (Områder med særlige drikkevandsinteresser) og indvindingsoplande (Grundvandsredegørelsen), som Byrådet vedtog 25. marts 2015 og Klimatilpasningsplanen, som Byrådet vedtog 25. juni 2014.
Der er følgende ændringer til retningslinjerne:
- Nye arealudlæg i overensstemmelse med kommunens grundvandsredegørelse
- Præciserede bestemmelser om en hensigtsmæssig etapeudbygning
- Ny bestemmelser om, at der planlægges for varierende boligtyper i nye områder
- Præciserede bestemmelser om hensigtsmæssig placering i forhold til infrastruktur
- Præciserede bestemmelser om grundvandsbeskyttelse, jf. Grundvandsredegørelsen
- Præciserede bestemmelser om klimatilpasning, jf. Klimatilpasningsplanen
- Præciserede bestemmelser i forhold til hensyn til landskabelig virkning langs motorvej
- Indarbejdelse af bestemmelse om støj fra Anden miljøbeskyttelse
- Fjernelse af bestemmelse om lavenergibebyggelse, som ikke længere er relevant.
Rækkefølgeplan
Rækkefølgeplanen er indarbejdet i afsnittet Nye byområder.
Rækkefølgeplanen indeholder nu kun Anebjerg-området, da øvrige nye områder udvikles efter retningslinje om indefra og ud.
I Anebjerg ændres rækkefølgen, så rammeområde 12.B.16 rykkes foran hhv. 12.B.14 og 12.B.15.
Erhvervsudvikling
Retningslinjerne for erhvervsudvikling udgår.
De hidtidige retningslinjer er enten indarbejdet i afsnittet om Byfortætning eller i afsnittet om Nye Byområder.
Detailhandel
Retningslinjerne for detailhandel er stort set uændret i forhold til retningslinjerne i Kommuneplan13.
Retningslinerne lægger uændret op til, at detailhandel skal koncentreres i midtbyerne, og der herudover kun etableres butikker til lokalområdernes forsyning.
Retningslinjerne understøtter således Byrådets Udviklingsstrategi, Bosætningsstrategi og Politikken for Skanderborg Midtby, som peger på behovet for flere levende bymidter som led i øget bosætning og vækst. Retningslinjerne understøtter i øvrigt principperne om en bæredygtig trafikstruktur, hvor behovet for transport mellem bolig og andre gøremål minimeres.
Arealudlæg til pladskrævende detailhandel er tilrettet grundvandredegørelsen, således at erhvervsudlæg, der ikke kan anvendes til mere traditionelle produktionserhverv i stedet reserveres til lettere erhverv, herunder pladskrævende detailhandel.
Se bilagene:
- Bilag 2: Restrummelighed vedr. Kommuneplan'16
- Bilag 3: Rammeændringer i Kommuneplan'16 som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.
Ad 3.2. KLIMA
Klima: Vision – det vil vi
Klimaet ændrer sig, og det betyder blandt andet, at risikoen er større end nogen sinde for store mængder regn og dermed også for skader på blandt andet bygninger og veje.
Sammen med Skanderborg Forsyningsvirksomhed vedtog Byrådet i 2014 derfor en plan for, hvordan vi begrænser skaderne ved skybrud mest muligt og samtidig sørger for, at vi bruger vandet som aktiv ressource til at skabe grønnere og smukkere byer og natur.
Det er en fælles målsætning, at klimaløsninger skal give kommunens borgere flere og lettere adgang til grønne arealer – i byerne og i det åbne land. Dette som led i at skabe rammerne for, at vores byområder, landskaber og naturarealer indgår i kommunens indsats for sundhed og forebyggelse.
Det er vores overbevisning, at vi finder de smarteste og mest brugbare løsninger sammen med de, som bor og færdes der, hvor klimaløsningerne skal etableres. Vi vil derfor også fremover skabe løsningerne sammen med borgere, erhvervsliv og foreninger.
Herudover er målet, at vi så vidt muligt løser problemerne inden for kommunegrænsen og undgår at eksportere dem til vores nabokommuner.
Klima: Strategi - sådan gør vi
For at finde ud af, hvor kommunen skal sætte ind i forhold til klimapåvirkningerne frem til 2018, har vi lavet en kortlægning af, hvor risikoen er størst for at få oversvømmelser, og hvor skaderne vil være mest omkostningsfulde.
På baggrund af risikokortlægningen, har Skanderborg Kommune i samarbejde med Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s prioriteret arbejdet med klimatilpasningen af kommunen. Se også hvilke tiltag kommunen allerede har foretaget, og hvad vi fortsætter med at gøre frem til 2018 i Indsatsplanen 2014-2018.
Skanderborg Kommune vil i samarbejde med Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s løbende vurdere, om der bliver behov for at lave nye tiltag i perioden.
Klima: Væsentlige forandringer
Klimatilpasningsplanens retningslinjer og tilhørende redegørelser er indarbejdet under de enkelte afsnit i denne kommuneplan. De væsentlige forandringer i relation til klima fremgår derfor under de relevante temaer. Generelt er der sket en præcisering af, hvorledes kommunen vil sikre hensynet til klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning.
Ad 3.3. TRAFIK
Trafik: Vision – det vil vi
Skanderborg Kommune er velbeliggende med gode trafikforbindelser til omverdenen. I Skanderborg kan man således bo midt i naturen og samtidig nå en halv million arbejdspladser inden for en times kørsel. Vores gunstige beliggenhed klods op ad den Østjyske motorvej og med direkte adgang til Silkeborg-motorvejen medvirker til, at vi som kommune er helt fremme, når det gælder vækst, udvikling og bosætning. Den position skal vi fastholde. Det har derfor høj prioritet for Byrådet, at vi fortsat sikrer en effektiv og bæredygtig infrastruktur i kommunen.
Byrådet ønsker, at det også fremover skal være let at komme ind og ud og på tværs af kommunen – såvel individuelt som kollektivt. Vejene skal prioriteres, så de enkelte veje bruges til det, de er bedst egnede til. Det vil sige, at vores bycentre prioriteres til handel, vores boligområder prioriteres til stille trafik og vores hovedfærdselsårer prioriteres til hurtig og tung transport. Vi vil også fremme mobiliteten ved at skabe gode vilkår for vores mange pendlere.
Der skal være muligheder for valg af forskelige transportformer, hyppige afgange og reducerede ventetider, når der skiftes transportform, gode ventefaciliteter og mulighed for sikker og tilstrækkelig opbevaring og parkering af cykler og biler, herunder el-biler.
Byrådet ønsker samtidig at udbygge sammenhængende rekreative stiforbindelser til gavn for borgernes sundhed og områdets turisme.
I samarbejde med kommunerne i Business Region Aarhus vil vi arbejde for en forbedring af den overordnede infrastruktur i Østjylland med en udbygning af motorvej E45. En udvidelse af motorvejen til seks spor vil styrke det lokale erhvervsliv i kommunen.
Vi vil også arbejde for en udbygning af jernbanedriften i kommunen. Flere og hyppigere togforbindelser vil gøre det mere attraktivt for pendlere at bruge offentlig transport, hvilket i sig selv vil kunne nedbringe privatbilismen på de overordnede veje til fordel for erhvervslivets nødvendige varetransport. Vi vil konkret arbejde for genåbningen af Stilling Station på nærbaneforbindelsen mod Aarhus.
Vi vil også arbejde for en fremtidig to-sporet jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Silkeborg med stop i Galten-Skovby og i Låsby, samt på en opretholdelse af jernbaneforbindelsen mellem Skanderborg og Silkeborg med stop i Ry og Alken. Byrådet vil indgå i det videre arbejde med udbygningen af letbanedriften i Aarhus-området og have fokus på, hvordan letbane, nærbane og togdrift i øvrigt kan supplere hinanden bedst.
Trafik: Strategi - sådan gør vi
Kommuneplanen sikrer arealudlæg til udbygning af en række kommunale veje og stier. Vej- og sti-traceerne skaber mulighed for en udbygning og forbedring af eksisterende og nye veje- og stisystemer internt og på kryds og tværs af kommunen samt adgang til den overordnede infrastruktur ud og ind af kommunen.
Udbygningen af E45 forventes at kunne ske inden for eksisterende trace. Kommuneplanen indeholder heller ikke arealreservationer til den påtænkte fremtidige motorvej E26 mellem Aarhus og Søbyvad eller jernbaneforbindelse Aarhus og Silkeborg. Når disse statslige nyanlæg er på plads, vil strækningerne blive indarbejdet i kommuneplanen. Indtil da sikrer Kommuneplan'16, at arealer, der kunne være berørt af disse anlæg ikke reserveres til andre formål.
For at understøtte den kollektive trafik mest muligt, er der særlig fokus på, at kommunens nuværende og mulige fremtidige stationer og andre knudepunkter for den kollektive transport vil kunne fungere som effektive omstigningssteder mellem forskellige trafikformer.
Mellem eksisterende og nye byområder sikrer kommuneplanen mulighed for at etablere sammenhængende og trygge vilkår for cyklister og fodgængere, ligesom det skal være sikkert at færdes til og fra skole samt gode vilkår for børn, ældre og handicappede.
Trafik: Væsentlige forandringer
Kapitel om Trafik indeholder retningslinjer for:
- Veje og trafik
- Stier
- Trafiksikkerhed og tilgængelighed for alle
- Klimasikring
- El-ladestationer
- Kollektiv trafik (mobilitet)
Nedenfor er de væsentligste forandringer i Kommuneplan'16 beskrevet i relation til hvert af ovenstående områder.
Veje og trafik
Der er følgende ændringer til retningslinjerne:
- Uændret retningslinje om arealudlæg til anlæg af nye veje, forlægninger og større udvidelser.
Nye vejanlæg omfatter:
Videreført fra Kommuneplan13:
- Voerladegård, forlægning af Klostermøllevej
- Vrold, sydvendte ramper
- Højvangen, Frueringvej
- Skanderborg-Stilling, Stilling Landevej og Randersvej
- Stilling, ny adgangsvej til butiks- og stationsområde
- Stilling, Niels Bohrs Vejs forlængelse
- Hørning, Herredsvejens forlægning og evt. forlængelse
- Skovby Øst, vejtilslutning
- Skovby Øst, Ursusvej
- Galten, Søringens forlængelse
- Låsbyvej, Mosegårdsvej
- Låsby, Scandiavej.
Nye i Kommuneplan'16:
- Skanderborg, Parkeringshus Møllegade
- Stilling, ny fordelingsvej til Niels Bohrs Vej
- Stilling, Ørstedsvejs forlængelse
- Forlægning af Storringvej.
Stier
Der er følgende ændringer til retningslinjerne:
Ny retningslinje om arealudlæg til stier:
- Uændrede retningslinjer om, at stinettet skal være sammenhængende og udbygges i takst med udbygning af nye bolig- og erhvervsområder.
- Ny retningslinjer om, at stinettet skal sikre gode adgangsforhold til stationer og andre knudepunkter for den kollektive trafik samt skole- og institutionsområder og midtbyer.
- Præsiceret retningslinje om, at stinettet skal sikre gode rekreative forbindelser til gavn for borgernes sundhed og områdets turisme.
Nye arealudlæg til stier i Kommuneplan'16 omfatter:
- Skanderborg, sti fra station mod Godthåbsvej og mod Dronnings Sophies Allé
- Stilling, sti fra butiks- og stationsområdet mod Sagastien og Bjertrupvej
- Hørning, sti til erhvervsområde på NBV og Ørstedsvej
- Galten, sti fra Svaneparken-Galten, sti mod ny station
- Låsbyvej, sti vest om byen-Låsby, sti mod ny station
- Anebjerg, stier.
Trafiksikkerhed og tilgængelighed for alle
Der er følgende ændringer til retningslinjerne:
- Det er præciseret, at veje og stier skal anlægges, så brugen af disse bliver sikker og tryg
- Det er præciseret, at veje og stier skal anlægges, så tilgængeligheden af disse er god
- Eksisterende retningslinje om, at måltal for trafiksikkerhed er fjernet.
Retningslinjerne lægger op til at sikre, at anlæggelsen af veje og stier skal sikre, at deres anvendelse bliver tryg og sikker, og at tilgængeligheden er god.
Klimasikring
Der er følgende nye retningslinjer om klimasikring som følge af Klimatilpasningsplanen:
- Nye retningslinjer om, at veje, stier og parkeringspladser indrettes, så de kan indgå i klimatilpasningen.
- Ny retningslinje om, at anlæg udformes med fokus på tilgængelighed og sikkerhed.
El-ladestationer
Der er følgende nye retningslinjer om el-ladestationer:
- Ny retningslinje om gode muligheder for opladning af elbiler.
Kollektiv trafik (mobilitet)
Der er følgende nye retningslinjer om kollektiv trafik:
- Ny retningslinje, der sikrer gode muligheder for brug af kollektiv trafik, herunder at stationer og andre knudepunkter for kollektiv trafik skal være let tilgængelige for alle trafikformer, overskuelige og trafiksikre. Parkeringsforhold for alle trafikformer skal være tilstrækkelige.
- Nye retningslinjer, der sikrer gode muligheder for samkørsel på motorvejene.
Ad 3.4. DET ÅBNE LAND
Det åbne land: Vision – det vil vi
Skanderborg Kommune har et helt unikt landskab. Vi har mange små og store søer, udbredte skovområder, ådale med enge og moser, et meget kuperet landskab med mange skråninger og store overdrev og indimellem også arealer med hede af høj værdi. Sammen med vores geologiske og kulturhistoriske værdier udgør de en fantastisk ressource, som giver talrige rekreative- og friluftsoplevelser.
I det åbne land er værdierne og anvendelserne mange og meget forskelligartede. På den ene side skal der være mulighed for at drive landbrug, skovbrug og indvinde råstoffer. På den anden side er der beskyttelsesinteresser i forhold til natur, kulturhistorie, landskab, geologi og grundvand. Og så er der pres på arealerne i det åbne land til f.eks. byvækst, ny infrastruktur eller vindmøller.
Byrådet ønsker vækst i kommunen, men at den sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for værdierne i det åbne land, som er et særkende ved kommunen. Byrådet har derfor fokus på, at der skal være en god balance mellem beskyttelse og benyttelse.
Byrådet ønsker, at landsbyerne forbliver landsbyer, så de stadig kan være attraktive alternativer til bosætning i byerne.
Det åbne land: Strategi - sådan gør vi
Kommuneplanen har fokus på de mange forskellige arealinteresser i det åbne land og sikrer balance mellem beskyttelse og benyttelse.
Kommuneplan indeholder nye udpegninger og retningslinjer for de landskabelige interesser.
Der er udpeget lavbundsarealer, hvor der kan skabes vandhuller, sø og mose. De nye naturområder har stor værdi for naturen – vil ofte kunne give flere grønne arealer såvel i byerne og i det åbne land til glæde for borgere og turister.
Kommuneplanen indeholder arealudpegninger og retningslinjer for et Grønt Danmarkskort. Grønt Dannmarkskort giver overblik over eksisterende og potentiel natur på tværs af kommunegrænser og danner grundlag for en fokuseret naturindsats.
Landbruget tilgodeses ved at reservere særligt værdifulde landbrugsjorder til erhvervet. Der udlægges ikke arealer til lokalisering af store husdyrbrug. Det betyder dog ikke, at der ikke vil kunne etableres store husdyrbrug i fremtiden.
Områder til skovrejsning er revideret med baggrund i landskabsanalysen, nyeste viden om drikkevand, naturhensyn og friluftshensyn.
Kommuneplanen friholder som udgangspunkt områder, hvor der er lavet målrettet grundvandsbeskyttelse til sikring af rent drikkevand og områder, der er udpeget til at blive nærmere vurderet.
Kommuneplanen sikrer, at støjbelastede områder ikke udlægges eller tillades anvendt til støjfølsomme formål.
Kommuneplanen viser Region Midtjyllands udlæg af råstofgraveområder til sikring af, at de ikke udlægges eller tillades anvendt til andet formål.
Herudover fastholder kommuneplanen:
- Eksisterende udpegninger og retningslinjer for Natura2000-områder, naturområder og potentielle naturområder, naturkvalitetsplanlægningen og økologiske forbindelser samt potentielle økologiske forbindelser.
- Landsbyafgrænsningerne og rammerne for de enkelte byer.
- De tidligere udpegninger og retningslinjer for sikring af geologiske og kulturhistoriske interesser.
Det åbne land: Væsentlige forandringer
Kapitlet om Det åbne land i kommuneplanen indeholder retningslinjer for:
- Landskab
- Natur
- Lavbund
- Jordbrugsinteresser
- Skovrejsning
- Grundvandsbeskyttelse
- Råstofindvinding
- Støj
Nedenfor er de væsentligste forandringer i Kommuneplan'16 beskrevet i relation til hvert af ovenstående områder.
Landskab
Kommuneplanen indeholder nye retningslinjer for og udpegninger af
- Landskabelige interesser
- Landskabets karakter
- Udsigter
Herudover bibeholdes den eksisterende retningslinje for og udpegning af uforstyrrede landskaber fra Kommuneplan13.
På baggrund af en landskabsanalyse, udarbejdet efter Landskabskaraktermetoden, er der i kapitlet om landskab forslag til nye udpegninger og retningslinjer for landskab.
Retningslinjen for de landskabelige interesser er ændret fra den tidligere udpegning af de bevaringsværdige landskaber til en fladedækkende udpegning, der giver flere niveauer af landskabelige interesser:
- Særlig landskabelig interesse
- Generel landskabelig interesse
- Landskabelige udviklingsmulighed
Den fladedækkende udpegning gør det muligt at tilpasse tiltag i det åbne land til det konkrete landskab, uanset hvor man er i kommunen.
Retningslinjen for og udpegningen af landskaber af særlig landskabelig interesse er nogenlunde tilsvarende den eksisterende retningslinje for og udpegning af bevaringsværdige landskaber i Kommuneplan13. Retningslinjen for generel landskabelig interesse og landskabelige udviklingsmuligheder er nye. Retningslinjen for generel landskabelig interesse har til formål at medvirke til, at ændret arealanvendelse, tekniske anlæg samt nyt byggeri sker under hensyntagen til landskabets karakter, og retningslinjen for landskabelige udviklingsmuligheder har til hensigt at åbne muligheder for, at landskabet kan ændres og forbedres under hensyntagen til områdets karakter og sammenhæng til de omkringliggende landskaber.
Retningslinjer og udpegninger af landskabelige interesser suppleres af retningslinjer og udpegning af landskabets karakter. Der er fem forskellige landskabskarakterer - sølandskaber, dallandskaber, småbakkede landbrugslandskaber, bølgede og åbne landbrugslandskaber samt bakkede landbrugslandskaber. Retningslinjerne indeholder anbefalinger til, hvad der bør sikres og styrkes samt, hvad der bør undgås indenfor de enkelte landskabstyper.
Derudover er der udpeget og udarbejdet retningslinjer for udsigter. Ligesom retningslinjen for Landskabets karakter er retningslinje for Udsigt et supplement til landskabsbeskyttelsen. Retningslinjen beskytter udsigter og visuelle sammenhænge på tværs af områder med varierende landskabsbeskyttelse mod ny arealanvendelse, teknikske anlæg eller byggeri, der vil forringe oplevelsen og de visuelle sammenhænge.
Natur
Kommuneplanens afsnit om natur indeholder retningslinjer for:
- Natura 2000-områder og strengt beskyttede arter
- Naturområder og potentielle naturområder
- Grønt Danmarkskort
- Naturkvalitetsplanlægning
- Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.
Retningslinjen om fredede områder er udgået som selvstændig retningslinje, men indholdet er indarbejdet i afsnittets øvrige tekst.
Natura 2000 områder og strengt beskyttede arter
Første stykke i Kommuneplan13-retningslinjen udgår, da indholdet er fastlagt i Miljømålsloven. Udpegningen er uændret.
Naturområder og potentielle naturområder
Retningslinjen videreføres stort set uændret bortset fra et nyt stykke om, at klimaløsninger i videst mulig omfang skal bidrage til at forøge natur- og vandkvaliteten samt biodiversiteten. Udpegningerne er justeret; Naturområder pga. opdatering af registreringen af beskyttede § 3 områder, og i Potentielle naturområder er bl.a. alle områder med ”Skovrejsning – ønsket” og alle råstofgrave- og -interesseområder medtaget.
Grønt Danmarkskort
Retningslinjen om Grønt Danmarkskort er ny. Byrådet har med udmøntningen af den forrige regerings ”Naturplan Danmark” fået en ny opgave med at udpege og prioritere naturindsatsen i områder, som skal indgå i et landsdækkende Grønt Danmarkskort på tværs af kommunegrænser. Udpegningen skal understøtte, at myndigheder, interesseorganisationer, fonde, private borgere og lodsejere arbejder i samme retning på en mere målrettet naturindsats end hidtil.
Grønt Danmarkskort medfører ikke en ny regulering af erhvervsinteresser eller private interesser, da udpegningen hverken indebærer ret eller pligt for lodsejere til at realisere de planlagte områder. Kortet ændrer heller ikke på det juridiske grundlag for kommunens konkrete afgørelser efter f.eks. husdyrloven.
Naturkvalitetsplanlægning
Retningslinjen er grundlæggende videreført. Der er tilføjet et nyt stk. om tilskud til naturpleje uden for naturområderne for at styrke indsatsen for de eksisterende værdifulde naturområder og sammenhængen i Grønt Danmarkskort.
Målsætning og prioritering fremgår ikke længere af kommuneplanens kort, men kan fastsættes på områdeniveau ud fra metodebeskrivelser i redegørelsesteksten.
Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser
Udpegningen er som noget nyt sket efter en relativ standardiseret GIS-analyse, udviklet af kommunerne i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner). Den ændrede metode har medført, at arealet af Økologiske forbindelser er øget fra ca. 6.400 til ca. 12.000 ha. Forøgelsen skyldes især, at metoden medtager al fredskov og dermed langt mere skov end hidtil. Arealet af Potentielle økologiske forbindelser er øget fra ca. 830 til ca. 3.700 ha. Det skyldes, at de nu omfatter ikke-fredskovspligtige skove og de Potentielle naturområder, der ligger mellem naturområderne i de økologiske forbindelser. Tidligere omfattede Potentielle økologiske forbindelser kun enkelte ”natursvage” forbindelser på tværs mellem de økologiske forbindelser. Den ændrede metode og det større areal har medført, at retningslinjerne er formuleret lidt mere lempelige, så der opretholdes en uændret balance mellem omfang og virkning af udpegning og retningslinjer.
Lavbund
Kommuneplanens afsnit om lavbund indeholder retningslinjer for
Retningslinje og udpegning af lavbundområder, der kan genoprettes til vådområder er videreført stort set uændret.
Der er i forbindelse med udpegningen af arealer til denne kommuneplan foretaget mindre rettelser af fejl og mangler, og der er tilføjet en del af de arealer, der jf. klimakortlægningen er oversvømmelsestruede. I forhold til Kommuneplan13, er det samlede lavbundsareal øget med ca. 7 % til i alt ca. 6000 ha.
Udpegning af lavbundsområder har tidligere været en del af forudsætningerne for at få statslige tilskud til en række vådområdeprojekttyper. Dette forventes fortsat at være tilfældet.
Jordbrugsinteresser
Kommuneplanens afsnit om jordbrugsinteresser indeholder retningslinjer for
- Særlig værdifulde jordbrugsområder
og redegørelse for
- Områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug.
Samt videreførelse af retningslinjerne for Nissumgård og Fregerslev Østergård. (fra Kommuneplan13, kapitel 8, Anden miljøbeskyttelse).
Særlig værdifulde jordbrugsområder
Retningslinjerne i Kommuneplan'13 for jordbrugsområderne er blevet overført til at være gældende for de særlig værdifulde landbrugsområder.
Langt de flerste landbrugsarealer i kommunen er endt med at blive udpeget som værende særligt værdifulde, da det er vurderet, at den ene jordtype ikke kan siges at være mere værdifuld end den anden, idet udbytte og økonomi afhænger af, at valg af afgrøde kombineres med den rigtige jordtype. Jordbundstypen er derfor fravalgt som parameter i analysen. Placeringen af eksisterende husdyrbrug/plantebrug er ligeledes fravalgt som en parameter i analysen, da der ikke danner sig et klart billede af deres geografiske udbredelse, brugene er fordelt jævnt ud over kommunen.
Områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug
Der er i forslaget til Kommuneplan'16 redegjort for, at det på grund af den nuværende teknologi til begrænsning af lugtgener og udledning af ammoniak fra husdyrproduktioner ikke er muligt at finde egnede interesseområder til lokalisering af store husdyrbrug. Med store husdyrbrug menes i denne sammenhæng husdyrbrug med en produktion på hvad, der svarer til mere en 500 dyreenehder - det kan eksempelvis være en slagtesvineproduktion på mere end ca. 16.000 slagtesvin om året eller en kvægbesætning med mere end 375 sortbrogede malkekøer. At der ikke er udpeget områder betyder dog ikke, at der ikke vil kunne etableres store husdyrbrug i kommunen, idet etablering af et stort husdyrbrug skal godkendes i henhold til Husdyrgodkendelseslovens bestemmelser, uanset om det ligger i et udpeget interesseområde eller ikke.
Skovrejsning
Kommuneplanens afsnit om skovrejsning indeholder retningslinjer for
- skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket.
Retningslinjerne er videreført, men arealudpegningerne er ændret som følge af bl.a. grundvandskortlægningen og landskabsplanlægningen. Der er ved udpegningerne lagt vægt på, at bynær skov kan forbedre borgernes adgang til naturoplevelser og friluftsliv, at skov kan bidrage til grønne overgange mellem by og land, at skovrejsning kan medvirke til at beskytte grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Endvidere er der lagt vægt på, at skovrejsning skal ske med særlige hensyn til landskabets karakter, kulturhistoriske strukturer og elementer i landskabet, geologiske strukturer samt beskyttelse og udvikling af natur.
I Kommuneplan13 var ca. 1.250 ha udpeget som skovrejsningsområder og ca. 9.300 ha som skovrejsning uønsket. I forslag til Kommuneplan'16 er ca. 1.500 ha udpeget som skovrejsningsområde og ca. 18.700 som skovrejsning uønsket. Den store forskel på skovrejsning uønsket skyldes primært større udpegninger i dalstrøgene, herunder også dalsiderne.
Grundvandsbeskyttelse
Kommuneplanens afsnit om grundvandsbeskyttelse indeholder retningslinjer for
- beskyttelse af sårbare områder inden for de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvis undersøgelser viser, at det økonomisk kan betale sig at lave en indsats
- at hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler eller opnås enighed om en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse, vil kommunen pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a. Dette vil medføre fuld erstatning ifølge gældende regler
- at områder med målrettet grundvandsbeskyttelse som udgangspunkt skal friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse
Sårbare områder inden for de almene vandværkers grundvandsdannende oplande mv.
Retningslinjerne og arealudpegningerne er nye, og der er ikke tale om retningslinjer med ophæng i planloven, ligesom den fra Kommuneplan13 videreførte retningslinje heller ikke har ophæng i planloven, men er medtaget ud fra ønsket om, at grundvandet synliggøres i forbindelse med kommuneplanen.
Råstofindvinding
Region Midtjyllands udlæg af råstofgraveområder er vist på kort, idet kommunen ikke må planlægge for eller tillade ændret anvendelse af arealerne, som kan hindre råstofindvinding på arealerne.
Støj
Retningslinjen er videreført fra Kommuneplan13, kapitel 8 Anden miljøbeskyttelse.
Ad 3.5. FRITID OG TURISME
Fritid og turisme: Vision – det vil vi
Skanderborg Kommune rummer enestående fritids-, kultur- og turismeoplevelser. Knap syv ud af ti voksne danskere har besøgt Himmelbjerget, og her er oplevelser for naturelskere af alle slags, sportsfolk, læseheste og teatergængere. Søerne, skovene, det bakkede morænelandskab og vores kulturhistoriske arv er væsentlige elementer i billedet af Skanderborg Kommune, som indbyder til friluftsliv, aktivitet og kulturel udfoldelse.
Byrådet ønsker, at borgere og turister i endnu større stil får mulighed for rekreativ udfoldelse og adgang til vores naturområder og kulturhistoriske milepæle. Ligesom de bynære grønne områder skal indrettes, så de indbyder til bevægelse, leg og oplevelser. Samtidig skal byområderne og naturarealerne indgå i indsatsen i forhold til sundhedsfremme og trivsel.
Fritid og turisme: Strategi - sådan gør vi
Ved planlægning af nye byområder etableres stier til eksisterende byområder ud til de store natur- og landskabsområder. Skanderborg Kommune er også indstillet på at stille arealer til rådighed for midlertidige eller permanente kultur- og naturprojekter. For at sikre turisternes adgang til de rekreative arealer, arbejder Skanderborg Kommune løbende med at udvikle turismeindsatsen. Skanderborg Kommune vil fortsætte og udvikle sin informationsindsats. Dertil kommer fortsat udvikling og udbygning af faciliteter til skoletjenesten, udarbejdelse af kort, der viser friluftsfaciliteter og oprettelse af en natur- og kulturdatabase. Endvidere skal formidlingen af vores natur- og kulturhistorie højnes, fx. igennem afmærkning af stier, naturevents og ved skiltning af faciliteter som legepladser, grillpladser og shelters.
Fritid og turisme: Væsentlige forandringer
Der er ingen væsentlige forandringer.
Ad 3.6. TEKNISKE ANLÆG
Tekniske anlæg: Vision – det vil vi
Samfundet har behov for en stabil energiforsyning, telekommunikation og mulighed for at bortskaffe affald. De tekniske anlæg er derfor nødvendige for, at samfundet kan udvikle sig. Kommuneplanen skal sikre, at disse kan blive etableret, så der samtidig tages hensyn til naturen og landskabet.
Vores lokale erhvervsliv er mere end nogensinde afhængige af, at vi har en velfungerende digital infrastruktur i kommunen. Det har derfor høj prioritet for Byrådet at sikre en god digital infrastruktur, herunder at der er mobildækning i hele kommunen.
Vi er ambitiøse i forhold til bæredygtighed. Vi skal være CO2-neutrale med hensyn til el- og varme i 2020.
Byrådet vil arbejde for udbredelse af solenergi til både strøm og varme, så energiforsyningen på sigt kan blive brændselsfri og CO2-neutral.
Byrådet arbejder for at fremme udbygningen af større fælles biogasanlæg, så gyllen fra husdyrproduktionen udnyttes i biogasanlæg for at nedbringe CO2-udledningen og passe på miljøet.
Tekniske anlæg: Strategi - sådan gør vi
Kommuneplan'16 sikrer, at de tekniske anlæg bliver etableret, så samfundet kan udvikle sig samtidig med, at der tages hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener.
Der er ikke udlagt områder til fælles biogasanlæg i kommuneplanen, da det ikke har været muligt at finde særligt egnede arealer, som bør reserveres til et eventuelt kommende biogasanlæg. Byrådet vil dog se positivt på ansøgninger om biogasanlæg.
Der er udpeget et areal til solenergi ved Galten Varmeværk, som har konkrete ønsker om et sådant areal.
Der forventes ikke i planperioden at blive behov for udlæg af nye arealer til naturgasledninger, kraftvarmeledninger og højspændingsledninger.
Ansøgninger om opstilling af master til forbedring af teledækningen i kommunen vil blive positivt behandlet, såfremt de samtidig tager hensyn til de landskabs- og naturmæssige interesser.
Tekniske anlæg: Væsentlige forandringer
Kapitlet om Tekniske anlæg i kommuneplanen indeholder retningslinjer for:
- Fælles biogasanlæg
- Strækningsanlæg
- Solenergi
- Antennemaster
- Renseanlæg
- Vindmøller
Nedenfor er de væsentligste forandringer i Kommuneplan'16 beskrevet i relation til hvert af ovenstående områder.
Fælles biogasanlæg
Kommuneplanen indeholder ingen retningslinjer og arealreservationer til
men den indeholder redegørelse for, at det på grund af bl.a. afstandskrav til boliger/bebyggelse og ønske om at undgå transporter på små veje, ikke er muligt at udlægge arealer til fælles biogasanlæg. Hivs forudsætningerne ændrer sig, f.eks. i forbindelse med konkret ønske om placering af biogasanlæg, fordi der opkøbes ejendomme eller etableres rør til transport af gas eller husdyrgødning, vil der senere kunne vise sig muligheder. Ved fælles biogasanlæg forstås anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret.
Afsnittet er flyttet fra Kommuneplan13 kapitel 8 Anden miljøbeskyttelse.
Strækningsanlæg
Kommuneplanen indeholder ingen retningslinjer og arealreservationer til
men den indeholder redegørelse for eksisterende strækningsanlæg som højspændingsledninger, naturgasledninger, spildevandsledninger, fjernvarmeledninger, olieforsyningsledninger osv., som har national samt regional betydning. Dvs. de forløber over kommunegrænser. Anlæggene løber over et begrænset område i Skanderborg Kommune, men påvirkningen dækker et større område både i form af den visuelle påvirkning og de tilhørende deklartioner (byggelinjer, sikkerhedszone og lignende) som betyder, at større arealer påvirkes. (Strækningsanlæg som veje og jernbaner fremgår under afsnittet om trafik).
Solenergi
Med Kommuneplanramme 31.T.02 udlægges til et areal til tekniske anlæg, herunder solfangere. Solenergi anvendes i dag både til varmt vand (solfangere) og til stømproduktion (solceller).
Antennemaster
Der er ingen væsentlige forandringer.
Renseanlæg
Kommuneplanen indeholder ingen retningslinjer om arealreservationer til
Vindmøller
Kommuneplanen indeholder retningslinjer for
men vindmølleområderne ved Høver og Gl. Gjesing, udlagt i Vindmølleplanen (kommuneplantillæg), foreslås udtaget af Kommuneplan'16, da der ikke har vist sig interesse for at investere i disse områder.
Ad 4) Generelle og konkrete ændringer til kommuneplanens rammedel inklusiv eksterne henvendelser
Generelle ændringer af kommuneplanens rammedel
Kommuneplan'13 består af 597 rammeområder. Der er foretaget tekstmæssige ændringer af samtlige kommuneplanrammer med det formål at forkorte og forenkle rammebestemmelserne. Generelle tekster vedrørende parkering, lokalplaner, retningslinjer og naturbeskyttelseslovens bestemmelser slettes, fordi disse emner er bestemt andetsteds. Bestemmelser om lavenergi slettes pga. planlovændring for dette område. Områder til detailhandel og pladskrævende varegrupper tilpasses kommuneplanens hovedstruktur.
Rammerne i Skanderborg midtby rettes til, således at der åbnes for andre kunderelaterede aktiviteter end detalilhandel i Stueetagen langs Adelgade i gadens yderender. Rammeområder, hvor der bør tages særlig hensyn i forhold til grundvand, tilrettes i overensstemmelse med ”Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande”
Konkrete ændringer af kommuneplanrammer
Administrationen anbefaler 4 nye udlæg til erhvervsformål på baggrund af ”Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande” fra 2015 samt et nyt udlæg til tekniske formål.
Inden for de eksisterende rammeplanlagte områder anbefaler administrationen 21 rammeændringer omhandlende anvendelse, fortætning, rammeafgrænsning eller tekniske forhold. Fire af disse ændringer foreslås på baggrund af henvendelser fra private aktører. Fire ændringer blev på økonomiudvalgsmødet 20. april 2016 behandlet som mulige ændringer. Disse er nu undersøgt og indarbejdet som forslag til rammeændringer. De nye udlæg, de anbefalede rammeændringer samt de fire mulige rammeændringer er beskrevet i vedhæftede ”Bilag 4: Rammeændringer i Kommuneplan’16” og angivet på vedhæftede ”Bilag 6: Oversigtskort - rammeændringer og indkomne ønsker til Kommuneplan'16”.
Der har været 20 henvendelser fra private aktører, som administrationen anbefaler Byrådet ikke at imødekomme. 15 henvendelser vedrører boligudlæg, hvoraf fire ligger i landsbyer, en vedrører rækkefølgeplanen og fire vedrører ændringer i rammebestemmelserne. Baggrunden for anbefalingerne om ikke at indarbejde henvendelserne i Kommuneplan’16 er for de flestes vedkommende den store rummelighed med plads til i alt 5.360 nye boliger i kommunen. Mange af de ønskede arealer er desuden i strid med grundvandsinteresserne.
Enkelte henvendelser om udlæg og anvendelsesændringer forudsætter, at ansøger afklarer visse forhold. Henvendelserne samt baggrund for anbefalingerne er beskrevet i vedhæftede ”Bilag 5: Indkomne ønsker til Kommuneplan'16” og angivet på ”Bilag 6: Oversigtskort - rammeændringer og indkomne ønsker til Kommuneplan'16”.
Se vedhæftede bilag:
- Bilag 4: Rammeændringer i Kommuneplan’16
- Bilag 5: Indkomne ønsker til Kommuneplan'16
- Bilag 6: Oversigtskort - rammeændringer og indkomne ønsker til Kommuneplan'16
Ad 5) Miljøvurdering af Kommuneplan’16
Kommuneplanen indeholder en miljøvurdering, som beskriver den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse. Denne miljøvurdering er foretaget efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer.
De nye erhversvområder er ikke med i miljøvurderingen, da områderne er mindre og på lokalt plan, og områdernes rammer tilpassede, så de er vurderet til ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet.
De ændrede arealudpegninger af lavbundsområder, landskab, skovrejsning og natur er vurderede til enten ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet eller til, at påvirkningerne er positive.
Følgende områders rammer er med, fordi de er vurderede til at have væsentlig indvirkning på miljøet:
- Søsiden område ved Kvickly i Skanderborg (7 etager med mulighed for bygning op til 14 etager)
- P-hus på Møllegade i Skanderborg (5 etager)
- Rådhusgrunden i Skanderborg (8 etager)
- Søtoften i Skanderborg (6 etager)
- Den kumulative effekt af ovenstående
- To områder til vindmøller er taget ud.
Overordnet set er der ikke ændringer i Kommuneplan'16, som påvirker miljøet så væsentligt, at de ikke kan realiseres, hvis man tager de nødvendige hensyn i forbindelse med projekternes gennemførelse.
Med hensyn til byfortætning i Skanderborg er der en række væsentlige negative effekter på øget trafikmængde, landskab, det visuelle indtryk og skygger på nabogrundene, ligesom byens udtryk vil blive ændret markant. På den positive side vil byfortætning give plads til ca. 1.500 flere boliger i byen, som vil have positive effekter på detailhandlen, bymiljø, muligheder for kollektiv trafik og for udbuddet af lejligheder.
Se vedhæftede bilag:
- Bilag 7: Miljøvurdering af Kommuneplan’16
- Bilag 8: Ikke miljøvurderede ændringer i Kommuneplan'16
- Bilag 9: Visualiseringer fire områder i Skanderborg
Ad 6) Kort med udpegninger i Kommuneplan’16
Kommuneplanen indeholder en kortvisning, der angiver, hvor de forskelige retningslinjer er gældende og rammeområderne.
Se vedhæftede bilag:
- Bilag 10: Kort med udpegninger i Kommuneplan’16
Ad 7) Digitalisering af Kommuneplan'16
Kommuneplan'16 er som noget helt nyt fuldt ud digitaliseret og vil indgå som en integreret del af Skanderborg Kommunes nye hjemmeside. Design og grafik i Kommuneplan'16 flugter med designlinjen på kommunes nye hjemmeside og er udarbejdet, så siderne er brugervenlige og anvendelige på både PC, mobiltelefoner og tablets.
Ad 8) Proces og tidsplan for Kommuneplan'16
- Væsentlige forandringer vedr. Kommuneplan'16 forelægges i Byrådet på temamødet 12. april 2016.
- Væsentlige forandringer og eksterne henvendelser vedrørende Kommuneplan'16 forelægges på Økonomiudvalgets møde 20. april 2016
- Forslag til Kommuneplan'16 behandles på direktionsmøde 3. maj 2016.
- Forslag til Kommuneplan'16 behandles på Økonomiudvalgets møde 18. maj 2016
- Forslag til Kommuneplan'16 til godkendelse i Byrådet 25. maj 2016 med henblik på offentlig høring
- Kommuneplan'16 forventes at blive sendt i offentlig høring i perioden 6. juni 2016 - 26. august 2016
- Borgermøde om forslag til Kommuneplan'16 tirsdag 14. juni 2016 kl. 19.00-21.00 i Kulturhuset i Skanderborg
- Borgerdialog med besøg af kommunens Fællesskabsvogn i de fem centerbyer:
- Skanderborg: Tirsdag den 14. juni 2016 kl. 16.00-19.00
- Ry: Torsdag den 16. juni 2016 kl. 15.00-18.00
- Hørning: Fredag den 17. juni 2016 kl. 15.00-18.00
- Galten-Skovby: Onsdag den 22. juni 2016 kl. 15.00-18.00
- Låsby: Torsdag den 23. juni 2016 kl. 15.00-18.00
Notat med fire ønsker til udvidelse af landsbyafgrænsninger sendes i høring i landsbyerne Nørre Vissing, Javngyde, Søballe og Sjelle med opfordring om at forholde sig til det konkrete ønske om udvidelse samt til, om landsbyen i øvrigt har udviklingsbehov. Notatet sendes samtidig med offentliggørelsen af forslaget til Kommuneplan'16.
I Forslag til Kommuneplan'16 er der lagt op til, at de langsigtede byvækstmuligheder omkring kommunens centerbyer og lokalcentre undersøges i den kommende planperiode. Det foreslås, at undersøgelsen også omfatter en vurdering af landsbyernes udviklingsbehov, og at Landsbysamvirket samtidig med offentliggørelsen af Kommuneplan'16 orienteres om, at Landsbysamvirket og repræsentanter for landsbyerne inddrages i arbejdet.