Projektet har efter nye beregninger været i offentlig høring igen. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af projektet, som skal godkendes.
Byrådet vedtog den 27. maj 2015 at sende Projektforslag for nyt 30 MW biomassefyret fjernvarmeværk i 4 ugers fornyet høring. Den nye høring indeholder beregninger, som dels tager højde for en del af høringssvarene fra første runde og dels bruger de seneste beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen, som kom midt i første høringsperiode, i december 2014.
Den første udgave af varmeprojektet modtog Skanderborg Kommune i oktober 2013. Skanderborg-Hørning Fjernvarme (SKHFJ) valgte selv at ændre projektforslaget i marts 2014 og august 2014. Referencen i projektforslaget er, at SKHFJ klarer forsyningen med værkets eksisterende anlæg, dvs. de eksisterende flisværk og træpilleanlæg i Skanderborg suppleret med nogle eksisterende oliekedler. Referencen og projektet er sammenlignet med et alternativ, hvor et nyt værk blev indrettet som kraft-varme-værk. Varmeprojektet omfatter både et nyt værk og en tilhørende transmissionsledning fra værket til vekslerstationen i Stilling.
Inden den første offentlige høring blev projektforslaget suppleret med en beregning i september 2014 med fortsat forsyning fra Varmeplan Aarhus. Projektforslaget var derefter i offentlig høring i perioden 4. november 2015 - 1. januar 2015. Transmissionsledningen var i høring samtidig med, at der blev sendt brev ud til alle jordejere langs ledningen.
Høringsperioden blev forlænget af hensyn til de fortsatte forhandlinger mellem SKHFJ, AffaldVarme Aarhus (AVA) og Renosyd, som dog endte uden enighed – se senere.
Midt i høringsperioden (9. december 2014) udsendte Energistyrelsen nye beregningsforudsætninger. Da Energiklagenævnet har afgjort, at der ved den endelige godkendelse skal være benyttet de nyeste beregningsforudsætninger, måtte projektet regnes igennem igen med de nye tal. Samtidig blev der i beregningerne taget højde for nogle af høringssvarene fra første runde, bl.a. at værket var for stort. Derfor er der i de supplerende beregninger, dateret 31. marts 2015, også regnet på et 5 MW mindre værk og endnu et alternativ med kraft-varme.
SKHFJ blev også bedt om ikke at regne investeringer i Aarhus med i de samfundsøkonomiske beregninger, herunder i beregninger for alternativet med varmekøb fra Varmeplan Aarhus (VPA). I beregningerne dateret 31. marts er disse investeringer stadig med for alternativet med VPA, hvilket værket har redegjort for både i COWIs memo af 31. marts og i notat fra Advokatfirmaet Energi & Miljø, dateret 9. april. Det reviderede projektforslag og de anførte noter blev sendt ud i offentlig høring i perioden 28. maj – 25. juni 2015.
Projektet har beregninger for projektet, en reference med udnyttelse af de nuværende anlæg i Skanderborg og 4 alternativer. Selve projektforslaget er et 30 MW nyt biomassefyret anlæg. Dertil kommer beregninger for et tilsvarende, men mindre anlæg på 25 MW; to forskellige biomassefyrede anlæg på 30 MW, som laver strøm/kraft samtidig med varme (kv-anlæg); og endelig udnyttelse af det eksisterende flisanlæg suppleret med varme fra Varmeplan Aarhus (VPA), dvs. Studstrupværket.
Samfundsøkonomisk resultat i nuværdi over 20 år – i mio. kr.
Reference Nuværende anlæg | Projektforslag Biomasse-fjv. anlæg 30 MW | Alternativ Biomasse-fjv. anlæg 25 MW | Alternativ Biomasse-kv-anlæg 30 MW 6,3 MW el | Alternativ Biomasse-kv-anlæg 30 MW 11,3 MW el | Alternativ Varmekøb fra VPA |
-1.055 | -931 | -935 | -1.200 | -1.264 | -1.205 |
Af tallene ses, at projektet med beregningsforudsætningerne i projektforslaget har den bedste samfundsøkonomi med 931 mio. kr.
Alternativ med varmekøb fra Aarhus
I alternativet med varmekøb fra Varmeplan Aarhus (VPA) er dog medregnet Skanderborg-Hørning Fjernvarmes (SKHFJ) del af investeringer i levetidsforlængelse og ombygning af Studstrup til træpiller og et nyt halmfyret kraftvarmeanlæg i Aarhus. Det samme er renovering af ledningen mellem Stilling og Hasselager og vedligehold af ledning mellem Hasselager og Studstrupværket.
Set fra SKHFJs synspunkt har VPA vidst siden 2003, at Aarhus ikke skulle forsyne Skanderborg med fjernvarme, så derfor er det rimeligt at tage disse investeringer med i dette alternativ og ikke i de øvrige muligheder.
Set fra ”samfundet”, så sker disse investeringer imidlertid uanset, om der kommer et nyt værk hos SKHFJ eller ej, hvorfor de ikke skal regnes med.
Tages disse investeringer ud, bliver samfundsøkonomien for alternativet med varmekøb fra VPA tæt på det samme som for projektet dog med en samfundsøkonomisk fordel til projektet på 12 mio. kr. SKHFJs projekt er derfor stadig bedst samfundsøkonomisk. (Se mere i høringsnotat fra Planenergi).
Vigtig ny afgørelse i Energiklagenævnet
Energiklagenævnet traf den 25. juni 2015 en afgørelse i en sag fra Grenaa, som er meget parallel med nærværende sag. Afgørelsen betyder, at alternativet med varmekøb fra Varmeplan Aarhus (VPA) i nærværende sag udgår som reel mulighed, da aftalen mellem SKHFJ og Varmeplan Aarhus er opsagt, og parterne ikke har kunnet blive enige om en ny aftale.
I sagen fra Grenaa stadfæstede Energiklagenævnet kommunens godkendelse af et projektforslag for konvertering af et affaldsforbrændingsanlæg til flis, selvom det ville være samfundsøkonomisk mere fordelagtigt at aftage varme fra det kraftvarmeværk, som havde leveret varmen hidtil. Kraftvarmen udgjorde nemlig ikke et relevant alternativscenarie, da aftalen mellem parterne var opsagt og parterne ikke havde kunnet opnå enighed om betingelserne for fortsat levering.
Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal indeholde en samfundsøkonomisk analyse af relevante alternativscenarier. På den måde kan kommunen påse, at projektforslaget virkelig efter en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, sådan som projektgodkendelsen kræver.
Norddjurs Kommune havde godkendt et projektforslag fra Grenaa Varmeværk, der gik ud på at konvertere varmeværkets affaldsforbrændingsanlæg til flis. Verdo anførte, at det ville være samfundsøkonomisk mere fordelagtigt at erstatte varme fra affaldsforbrændingsanlægget med varme fra Verdos eget anlæg, Grenaa Kraftvarmeværk, som forsynede Grenaa Varmeværk i forvejen.
Grenaa Varmeværk havde imidlertid opsagt varmeaftalen, og Verdo og Grenaa Varmeværk havde allerede forhandlet forgæves om en forlængelse af varmeleveringen fra Grenaa Kraftvarmværk efter aftalens udløb i 2017. Kommunen vurderede derfor ikke, at Verdos scenarie udgjorde et relevant alternativ til Grenaa Varmeværks projektforslag, selvom kommunens egne beregninger faktisk viste, at Verdos scenarie havde de laveste samfundsøkonomiske omkostninger.
I sin begrundelse for at stadfæste kommunens afgørelse anførte Energiklagenævnet bl.a., at der ved den konkrete vurdering af, hvad der må anses for relevante scenarier, må lægges vægt på, om det pågældende scenarie har en vis realitet og mulighed for praktisk gennemførelighed. I det konkrete tilfælde anså nævnet det for tilstrækkelig sandsynliggjort, at det ikke var muligt, at der på civilretligt grundlag kunne indgås en leveringsaftale om fremtidig levering af de ca. 50.000 MWh, som var omfattet af projektforslaget.
Forhandlinger
Der har i mange år været forhandlinger mellem SKHFJ, Renosyd og AVA.
I 2013-2014 var der særligt mange forhandlinger mellem SKHFJ, Renosyd og VPA. De endte uden enighed. Derefter forsøgte borgmester Jørgen Gaarde med advokatfirmaet Bech-Bruun som mægler at finde en løsning. Disse forhandlinger sluttede i februar 2015 uden succes, idet det kunne konstateres, at der ikke kunne opnås enighed om vilkårene for fortsatte varmeleverancer fra AffaldVarme Aarhus til SKHFJ.
Derfor opsagde SKHFJ den 18. februar 2015 med brev til Affaldvarme Aarhus aftalen om at det samlede varmebehov, som Skanderborg Kommune (på vegne af Skanderborg Fjernvarme) aftager, skal leveres af Århus Kommune, henholdsvis aftages af Skanderborg Fjernvarme (1984-overenskomsten med efterfølgende ændringer).
På den baggrund vurderes de fortsatte forsyninger fra Varmeplan Aarhus ikke at være et relevant alternativ til SKHFJ’s projektforslag. I den konkrete vurdering af SKHFJ’s projektforslag er det derfor kun dette projektforslags samfundsøkonomi op imod de øvrige referencer/alternativer, som skal indgå.
Se mere i høringsnotat fra advokatfirmaet Bech-Bruun, dateret 24. august 2015.
Høringssvar
Der er indkommet høringssvar/kommentarer fra:
1. Beboere i Hørning syd v. Mikael Brun Kristensen, 31 underskrifter
2. DSB Ejendomme
3. Skanderborg Forsyning
4. Dong
5. Renosyd og Horten Advokater
6. Affald Varme Aarhus / Aarhus Kommune
7. Peter Kjær, Østerskovvej 58, Låsby
8. Skanderborg-Hørning Fjernvarme v. hhv. COWI og Advokatfirmaet Energi & Miljø.
Vedhæftet denne dagsorden findes kommunens høringsnotat med kommentarer til indholdet af de enkelte høringssvar.
Sammenfatning
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet. Alternativet med varmeforsyning fra Varmeplan Aarhus udgår som nævnt af vurderingen, idet det ikke er et reelt alternativ, da den gældende aftale er opsagt og forhandlingerne om en ny aftale er brudt sammen. Af de resterende muligheder har projektet med et nyt 30 MW biomasseforsynet varmeværk, efter en konkret vurdering, den bedste samfundsøkonomi.
Det vurderes derfor, at projektet opfylder kravene i projektbekendtgørelsen og derfor kan godkendes.
Jura
Kommunen er ifølge § 4 i Varmeforsyningsloven (LBK nr. 1307 af 24. november 2014 med senere ændringer) myndighed på varmeområdet. Kommunens behandling af projektforslaget skal ske i medfør af Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 566 af 02/06/2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg).
Et projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg skal være skriftligt og ledsaget af de oplysninger som fremgår af projektbekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 1-10, i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet. Kommunen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i § 23, stk. 1, nr. 1-9, og nr. 10, 1. pkt., ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunen kan kræve yderligere oplysninger.
Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen ifølge Projektbekendtgørelsens § 26 foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af den kommunale varmeplanlægning, Projektbekendtgørelsens regler om produktionsform og brændselsvalg, de samfundsøkonomiske analyser af relevante scenarier og de modtagne høringssvar. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.
Juridisk vurdering
Projektforslaget er ledsaget af de oplysninger, som er nødvendige for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet og opfylder derfor indholdskravene i Projektbekendtgørelsens § 23, stk. 1. Det vurderes således bl.a., at der ikke er behov for yderligere redegørelser for projektansøgers forhandlinger med berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl., idet Skanderborg Kommune har deltaget i disse forhandlinger.
Projektforslaget er i overensstemmelse med den kommunale varmeplanlægning, hvorefter varmen fra Varmeplan Aarhus er udgået af fjernvarmeforsyningen i Skanderborg.
Projektet er desuden i overensstemmelse med Projektbekendtgørelsens regler om produktionsform.
Da projektet bygger videre på en godkendelse fra 2005, som indebærer at anvendelse af varme fra Studstrupværket (leveret af Varmeplan Aarhus) udgår af Skanderborg Kommunes varmeplanlægning, vurderes projektet ikke at være omfattet af § 13 i Projektbekendtgørelsen, som bestemmer: ”Ved etablering af produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg.” (Studstrup er et ”centralt kraft-varme-anlæg”).
Der må ved vurderingen af forsyningen lægges vægt på den retligt forpligtende varmeplanlægning, som udøves gennem kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag for konkrete projekter. Skanderborg Kommune har ved projektgodkendelse af 11. juli 2005 godkendt SKHFJ’s ”Projektforslag for etablering af træflisfyret fjernvarmecentral og erstatning af varme fra ÅKV”. Projektforslaget vedrørte etablering af en 18 MW træflisfyret varmecentral og erstatning af varmeaftaget fra ÅK med øget varmeaftag fra Renosyd og varmeproduktion på den nye træflisfyrede varmecentral. Det fremgår udtrykkeligt af det godkendte projektforslag, at Byrådets godkendelse af dette indebærer, at ”anvendelse af varme, der produceres på ELSAM’s Studstrupværket og leveres af Århus Kommunale Værker til Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a. udgår af kommunens varmeplanlægning”.
SKHFJ kunne som følge af en aftalemæssig aftageforpligtelse og et krav om erstatning fra Aarhus Kommune/AffaldVarme Aarhus (AVA)/Varmeplan Aarhus ikke gennemføre hele projektet i umiddelbar forlængelse af projektgodkendelsen i 2005 og har derfor, efter forlig med AVA, ventet med at ophøre med varmeaftaget, indtil den gældende aftale med AVA ophører den 1. januar 2017.
Forsyningen fra VPÅ vil derfor først blive afbrudt på dette tidspunkt, hvorefter projektet fra 2005 er endeligt gennemført med de ændringer, som følger af dette projektforslag.
SKHFJ har indhentet et responsum fra professor i miljø- og energiret Bent Ole Gram Mortensen, dateret 23. september 2013. Det fremgår heraf, at der ikke findes regler om tidsbegrænsning af projektgodkendelser, og at en projektgodkendelse ikke ophører med at være gyldig som følge af, at den ikke har været udnyttet i et vist tidsrum efter udstedelsen. Bent Ole Gram Mortensen vurderer endvidere, at almindelige principper om passivitet, bristede forudsætninger eller tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter, der efter den almindelige ugyldighedslære kan medføre ugyldighed, ikke er opfyldt. På den baggrund har Bent Ole Gram Mortensen vurderet, at projektgodkendelsen af 11. juli 2005 fortsat er gyldig, og at betingelserne for at tilbagekalde projektgodkendelsen ikke er opfyldt.
Skanderborg Kommune kan tilslutte sig Bent Ole Gram Mortensens vurdering af de grunde, som er anført i responsaet, herunder særligt, (at) der ikke er fastsat vilkår om tidsbegrænsning af projektgodkendelsen fra 2005, (at) projektgodkendelsen ikke er tilsidesat som ugyldig eller tilbagekaldt, og derfor fortsat er gyldig, (at) betingelserne for at tilsidesætte projektgodkendelsen som ugyldig eller for at tilbagekalde godkendelsen ikke er opfyldt særligt, fordi der ikke er relevant mellemkommende lovgivning, som er til hinder for gennemførelsen, og fordi SKHFJ har en berettiget forventning om at kunne gennemføre projektet, (at) Projektet fra 2005 er delvist gennemført og udskydelsen af gennemførelsen af projektet i sin helhed er sagligt begrundet i hensynet til at undgå erstatningskrav, (at) SKHFJ ikke har udvist passivitet men har opsagt aftalen med VPÅ så snart det var muligt, (at) Skanderborg Kommune var bekendt med aftalens løbetid, (at) Tredjemand, herunder ÅK (Århus Kommune) og Renosyd ikke har haft en berettiget forventning om, at projektet ikke ville blive gennemført, idet SKHFJ løbende har gjort opmærksom på, at aftalen ville blive opsagt, og projektet dermed ville blive realiseret ved udgangen af 2016.
På den baggrund vurderes det, at projektgodkendelsen indgår i Skanderborg Kommunes retligt forpligtende varmeplanlægning og dermed ved vurderingen af forsyningen af Skanderborg.
Det i 2005 godkendte projektforslag i Skanderborg indebærer som anført, at anvendelse af varme, der produceres på Studstrupværket og leveres af VPÅ til SKHFJ, er udgået af kommunens varmeplanlægning. Det vurderes, at denne projektgodkendelse indebærer, at Skanderborg-området ikke længere er udlagt til central kraftvarmeforsyning, hvorfor området ikke i Projektbekendtgørelsens forstand kan anses for forsynet af et centralt kraftvarmeværk.
Det vurderes, at der ikke kan lægges vægt på, at det som følge af parternes aftaleforhold endnu ikke har været muligt for SKHFJ at ophøre med varmeaftaget fra Varmeplan Aarhus. Dette varmeaftag ophører ved udløbet af aftalen den 1. januar 2017, hvorefter Skanderborg hverken retligt eller faktisk forsynes af et centralt kraftvarmeanlæg.
Professor Bent Ole Gram Mortensen er nået til samme konklusion i sit responsum af 23. september 2013. Energistyrelsen er også nået til dette resultat, idet Energistyrelsen har anført, at kraftvarmekravet ikke længere er gældende, når projektet fra 2005 bliver gennemført, og forsyningen bliver afbrudt fysisk.
Det er på den baggrund vurderingen, at Skanderborg Kommune kan godkende projektforslaget for det nye biomasseanlæg efter de regler i Projektbekendtgørelsen, som omfatter andre områder end områder, der forsynes af centrale kraftvarmeanlæg. Projektet skal således behandles efter Projektbekendtgørelsens § 11, som bestemmer, at Byrådet kan ”kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Der kan godkendes et varmeproducerende anlæg, hvis dette er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt (…)”.
Af de samfundsøkonomiske beregninger ses, at projektet uden kraft-varme er samfundsøkonomisk bedst.
Projektet er desuden i overensstemmelse med projektbekendtgørelsens regler om brændselsvalg. Projektbekendtgørelsens § 18 bestemmer således, at det er muligt at anvende biomasse som brændsel på nye varmeproduktionsanlæg udenfor naturgasbaserede fjernvarmenet.
Transmissionsledningen er i overensstemmelse med Projektbekendtgørelsens § 10, stk. 1, hvorefter nye transmissionsledninger kan etableres, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt.
I relation til den samfundsøkonomiske analyse udgår alternativet med varmeforsyning fra Varmeplan Aarhus som nævnt af vurderingen, idet det ikke vurderes at være et reelt alternativ, da aftalen er opsagt og forhandlingerne om en ny aftale er brudt sammen. Af de resterende muligheder har projektet med et nyt 30 MW biomasseforsynet varmeværk efter en konkret vurdering den bedste samfundsøkonomi. Selv hvis VPÅ-alternativet indgik som alternativ, ville projektet ud fra en konkret vurdering være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i projektet eller til en anden vurdering af projektet, herunder af de samfundsøkonomiske beregninger. Projektforslagets samfundsøkonomiske analyser er således foretaget på grundlag af Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil hørende senest opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra december 2014 alene med lokalt og konkret begrundede fravigelser. Det vurderes sammenfattende, at de anvendte beregningsforudsætninger er realistiske og retvisende. Begrundelsen herfor findes i høringsnotatet.
Projektet er kun behandlet efter Varmeforsyningsloven. Den endelige godkendelse/tilladelse til anlægget er bl.a. betinget af lokalplan, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse.
Energi
Uden varmeforsyning fra Varmeplan Aarhus og Renosyd vil SKHFJ være nødt til at dække ca. 10 % af varmebehovet med varme fra oliekedler. Det er dyrt og kan lade sig gøre, men bryder noget af det ned, er der ikke backup.
Størrelsen af det planlagte biomassefyrede anlæg er valgt ud fra, at anlægget først og fremmest skal erstatte affaldsvarme fra Renosyd, som har en varmeeffekt på mindst 24 MW. Værket skal også være stort nok til at forsyne omkringliggende olie-landsbyer, herunder Tebstrup, Riis og Hylke. Der er regnet på et værk, som er 5 MW mindre, men det giver en dårligere samfundsøkonomi end projektet på 30 MW.
Et nyt værk vil dække 80-85 % af varmebehovet. Det resterende dækkes af det eksisterende flisfyrede værk, som kun vil være i funktion om vinteren, mens træpillanlægget vil være back-up.
I nedenstående tabel sammenlignes brændselsforbruget ved de forskellige alternativer som sum over 30 år.
Brændselsforbrug | Reference eksisterende anlæg | Projekt Biomasseanlæg | Alternativ Træflis Kraftvarme | Alternativ VPÅ |
| GWh | GWh | GWh | GWh |
Biobrændsel | 0 | 3.579 | 4.475 | 0 |
Træflis | 3.355 | 750 | 750 | 3.391 |
Træpiller | 992 | 0 | 0 | 2.271 |
Gasolie | 404 | 0 | 0 | 14 |
Sum | 4.751 | 4.329 | 5.225 | 5.675 |
Beregningerne viser det laveste brændselsforbrug i projektet med det biomassefyrede fjernvarmeanlæg på 30 MW. I forhold til Referencen skyldes det en bedre virkningsgrad på biomasseanlægget. I alternativet med kraftvarme er der et større brændselsforbrug som følge af elproduktion på et træflisfyret kraftvarmeanlæg. I alternativet med forsyning fra VPÅ er der et større brændselsforbrug som følge af elproduktionen på Studstrupværket, som ikke kan lave varme uden at lave strøm samtidig.
Miljø
Projektforslaget belyser konsekvenserne af projektet mht. ændringer i emissioner over 20 år som denne tabel:
Emissionsstof | Reference eksisterende anlæg | Projekt Biomasseanlæg | Alternativ Træflis Kraftvarme | Alternativ VPÅ |
| tons | tons | tons | tons |
CO2 | 107.759 | 0 | 0 | 0 |
CH4+N2O som CO2-ækvivalenter | 29.470 | 29.142 | 32.195 | 23.060 |
SO2 | 1.503 | 390 | 384 | 257 |
NOx | 425 | 1.403 | 1.438 | 957 |
PM2,5 | 1.416 | 156 | 184 | 136 |
Det ses, at projektet er bedre end de reelle alternativer, men dårligere end alternativet med varmeforsyning fra Varmeplan Aarhus (som imidlertid ikke er et relevant alternativ, jf. ovenfor).
Projektet har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Dog kan kommunen forvente, at værket beder om kommunegaranti for lån til værket.
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,
- at varmeprojektet godkendes med et vilkår om, at forsyningen fra VPÅ afbrydes inden idriftsættelsen af det nye biomassefyrede fjernvarmeværk.
Miljø- og Planudvalget vedtog at udsætte behandlingen af sagen. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde i Miljø- og Planudvalget den 30. september kl. 14.
Miljø- og Planudvalget bad om, at der inden det ekstraordinære udvalgsmøde udarbejdes en supplerende juridisk vurdering af en række forhold.
Der er vedlagt yderligere bilag:
- Notat fra Bech-Bruun af 19. december 2014 om kraft-varmepligt
- Notat fra Bech-Bruun af 23. september 2015 om politikernes muligheder.
Det præciseres, at hvis projektet godkendes, indebærer det, at varmeforsyning fra Renosyd til Skanderborg udgår af varmeplanen.
Miljø- og Planudvalget ønsker, at sagen ses i sammenhæng med den samlede fremtidige energiforsyning i Skanderborg Kommune og vedtog at indstille,
- at den endelige behandling af projekt forslag for et nyt 30 MW biomassefyret varmeværk afventer godkendelse af den igangværende overordnede varmeplanlægning inden udgangen af 1. kvartal 2016.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget vedtog at oversende sagen til behandling i Byrådet.