Menu
Referat
Dato: |
30-09-2015 15:30:00 |
|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
|
Sted: |
Konferencesalen, Rådhuset, Skanderborg |
|
PDF: |
Åbn alle
Luk alle
-
203 Godkendelse af dagsordenen
Sagsnr.: 14/45090
Dagsordenen blev godkendt. -
204 Godkendelse af projektforslag for nyt 30 MW biomassefyret varmeværk
Sagsnr.: 13/57386
Projektet har efter nye beregninger været i offentlig høring igen. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af projektet, som skal godkendes.Byrådet vedtog den 27. maj 2015 at sende Projektforslag for nyt 30 MW biomassefyret fjernvarmeværk i 4 ugers fornyet høring. Den nye høring indeholder beregninger, som dels tager højde for en del af høringssvarene fra første runde og dels bruger de seneste beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen, som kom midt i første høringsperiode, i december 2014.Den første udgave af varmeprojektet modtog Skanderborg Kommune i oktober 2013. Skanderborg-Hørning Fjernvarme (SKHFJ) valgte selv at ændre projektforslaget i marts 2014 og august 2014. Referencen i projektforslaget er, at SKHFJ klarer forsyningen med værkets eksisterende anlæg, dvs. de eksisterende flisværk og træpilleanlæg i Skanderborg suppleret med nogle eksisterende oliekedler. Referencen og projektet er sammenlignet med et alternativ, hvor et nyt værk blev indrettet som kraft-varme-værk. Varmeprojektet omfatter både et nyt værk og en tilhørende transmissionsledning fra værket til vekslerstationen i Stilling.Inden den første offentlige høring blev projektforslaget suppleret med en beregning i september 2014 med fortsat forsyning fra Varmeplan Aarhus. Projektforslaget var derefter i offentlig høring i perioden 4. november 2015 - 1. januar 2015. Transmissionsledningen var i høring samtidig med, at der blev sendt brev ud til alle jordejere langs ledningen.Høringsperioden blev forlænget af hensyn til de fortsatte forhandlinger mellem SKHFJ, AffaldVarme Aarhus (AVA) og Renosyd, som dog endte uden enighed – se senere.Midt i høringsperioden (9. december 2014) udsendte Energistyrelsen nye beregningsforudsætninger. Da Energiklagenævnet har afgjort, at der ved den endelige godkendelse skal være benyttet de nyeste beregningsforudsætninger, måtte projektet regnes igennem igen med de nye tal. Samtidig blev der i beregningerne taget højde for nogle af høringssvarene fra første runde, bl.a. at værket var for stort. Derfor er der i de supplerende beregninger, dateret 31. marts 2015, også regnet på et 5 MW mindre værk og endnu et alternativ med kraft-varme.SKHFJ blev også bedt om ikke at regne investeringer i Aarhus med i de samfundsøkonomiske beregninger, herunder i beregninger for alternativet med varmekøb fra Varmeplan Aarhus (VPA). I beregningerne dateret 31. marts er disse investeringer stadig med for alternativet med VPA, hvilket værket har redegjort for både i COWIs memo af 31. marts og i notat fra Advokatfirmaet Energi & Miljø, dateret 9. april. Det reviderede projektforslag og de anførte noter blev sendt ud i offentlig høring i perioden 28. maj – 25. juni 2015.Projektet har beregninger for projektet, en reference med udnyttelse af de nuværende anlæg i Skanderborg og 4 alternativer. Selve projektforslaget er et 30 MW nyt biomassefyret anlæg. Dertil kommer beregninger for et tilsvarende, men mindre anlæg på 25 MW; to forskellige biomassefyrede anlæg på 30 MW, som laver strøm/kraft samtidig med varme (kv-anlæg); og endelig udnyttelse af det eksisterende flisanlæg suppleret med varme fra Varmeplan Aarhus (VPA), dvs. Studstrupværket.Samfundsøkonomisk resultat i nuværdi over 20 år – i mio. kr.ReferenceNuværende anlægProjektforslagBiomasse-fjv. anlæg 30 MWAlternativ Biomasse-fjv. anlæg 25 MWAlternativBiomasse-kv-anlæg 30 MW 6,3 MW elAlternativ Biomasse-kv-anlæg 30 MW 11,3 MW elAlternativVarmekøb fra VPA-1.055-931-935-1.200-1.264-1.205Af tallene ses, at projektet med beregningsforudsætningerne i projektforslaget har den bedste samfundsøkonomi med 931 mio. kr.Alternativ med varmekøb fra AarhusI alternativet med varmekøb fra Varmeplan Aarhus (VPA) er dog medregnet Skanderborg-Hørning Fjernvarmes (SKHFJ) del af investeringer i levetidsforlængelse og ombygning af Studstrup til træpiller og et nyt halmfyret kraftvarmeanlæg i Aarhus. Det samme er renovering af ledningen mellem Stilling og Hasselager og vedligehold af ledning mellem Hasselager og Studstrupværket.Set fra SKHFJs synspunkt har VPA vidst siden 2003, at Aarhus ikke skulle forsyne Skanderborg med fjernvarme, så derfor er det rimeligt at tage disse investeringer med i dette alternativ og ikke i de øvrige muligheder.Set fra ”samfundet”, så sker disse investeringer imidlertid uanset, om der kommer et nyt værk hos SKHFJ eller ej, hvorfor de ikke skal regnes med.Tages disse investeringer ud, bliver samfundsøkonomien for alternativet med varmekøb fra VPA tæt på det samme som for projektet dog med en samfundsøkonomisk fordel til projektet på 12 mio. kr. SKHFJs projekt er derfor stadig bedst samfundsøkonomisk. (Se mere i høringsnotat fra Planenergi).Vigtig ny afgørelse i EnergiklagenævnetEnergiklagenævnet traf den 25. juni 2015 en afgørelse i en sag fra Grenaa, som er meget parallel med nærværende sag. Afgørelsen betyder, at alternativet med varmekøb fra Varmeplan Aarhus (VPA) i nærværende sag udgår som reel mulighed, da aftalen mellem SKHFJ og Varmeplan Aarhus er opsagt, og parterne ikke har kunnet blive enige om en ny aftale.I sagen fra Grenaa stadfæstede Energiklagenævnet kommunens godkendelse af et projektforslag for konvertering af et affaldsforbrændingsanlæg til flis, selvom det ville være samfundsøkonomisk mere fordelagtigt at aftage varme fra det kraftvarmeværk, som havde leveret varmen hidtil. Kraftvarmen udgjorde nemlig ikke et relevant alternativscenarie, da aftalen mellem parterne var opsagt og parterne ikke havde kunnet opnå enighed om betingelserne for fortsat levering.Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal indeholde en samfundsøkonomisk analyse af relevante alternativscenarier. På den måde kan kommunen påse, at projektforslaget virkelig efter en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, sådan som projektgodkendelsen kræver.Norddjurs Kommune havde godkendt et projektforslag fra Grenaa Varmeværk, der gik ud på at konvertere varmeværkets affaldsforbrændingsanlæg til flis. Verdo anførte, at det ville være samfundsøkonomisk mere fordelagtigt at erstatte varme fra affaldsforbrændingsanlægget med varme fra Verdos eget anlæg, Grenaa Kraftvarmeværk, som forsynede Grenaa Varmeværk i forvejen.Grenaa Varmeværk havde imidlertid opsagt varmeaftalen, og Verdo og Grenaa Varmeværk havde allerede forhandlet forgæves om en forlængelse af varmeleveringen fra Grenaa Kraftvarmværk efter aftalens udløb i 2017. Kommunen vurderede derfor ikke, at Verdos scenarie udgjorde et relevant alternativ til Grenaa Varmeværks projektforslag, selvom kommunens egne beregninger faktisk viste, at Verdos scenarie havde de laveste samfundsøkonomiske omkostninger.I sin begrundelse for at stadfæste kommunens afgørelse anførte Energiklagenævnet bl.a., at der ved den konkrete vurdering af, hvad der må anses for relevante scenarier, må lægges vægt på, om det pågældende scenarie har en vis realitet og mulighed for praktisk gennemførelighed. I det konkrete tilfælde anså nævnet det for tilstrækkelig sandsynliggjort, at det ikke var muligt, at der på civilretligt grundlag kunne indgås en leveringsaftale om fremtidig levering af de ca. 50.000 MWh, som var omfattet af projektforslaget.ForhandlingerDer har i mange år været forhandlinger mellem SKHFJ, Renosyd og AVA.I 2013-2014 var der særligt mange forhandlinger mellem SKHFJ, Renosyd og VPA. De endte uden enighed. Derefter forsøgte borgmester Jørgen Gaarde med advokatfirmaet Bech-Bruun som mægler at finde en løsning. Disse forhandlinger sluttede i februar 2015 uden succes, idet det kunne konstateres, at der ikke kunne opnås enighed om vilkårene for fortsatte varmeleverancer fra AffaldVarme Aarhus til SKHFJ.Derfor opsagde SKHFJ den 18. februar 2015 med brev til Affaldvarme Aarhus aftalen om at det samlede varmebehov, som Skanderborg Kommune (på vegne af Skanderborg Fjernvarme) aftager, skal leveres af Århus Kommune, henholdsvis aftages af Skanderborg Fjernvarme (1984-overenskomsten med efterfølgende ændringer).På den baggrund vurderes de fortsatte forsyninger fra Varmeplan Aarhus ikke at være et relevant alternativ til SKHFJ’s projektforslag. I den konkrete vurdering af SKHFJ’s projektforslag er det derfor kun dette projektforslags samfundsøkonomi op imod de øvrige referencer/alternativer, som skal indgå.Se mere i høringsnotat fra advokatfirmaet Bech-Bruun, dateret 24. august 2015.HøringssvarDer er indkommet høringssvar/kommentarer fra:1. Beboere i Hørning syd v. Mikael Brun Kristensen, 31 underskrifter2. DSB Ejendomme3. Skanderborg Forsyning4. Dong5. Renosyd og Horten Advokater6. Affald Varme Aarhus / Aarhus Kommune7. Peter Kjær, Østerskovvej 58, Låsby8. Skanderborg-Hørning Fjernvarme v. hhv. COWI og Advokatfirmaet Energi & Miljø.Vedhæftet denne dagsorden findes kommunens høringsnotat med kommentarer til indholdet af de enkelte høringssvar.SammenfatningHøringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet. Alternativet med varmeforsyning fra Varmeplan Aarhus udgår som nævnt af vurderingen, idet det ikke er et reelt alternativ, da den gældende aftale er opsagt og forhandlingerne om en ny aftale er brudt sammen. Af de resterende muligheder har projektet med et nyt 30 MW biomasseforsynet varmeværk, efter en konkret vurdering, den bedste samfundsøkonomi.Det vurderes derfor, at projektet opfylder kravene i projektbekendtgørelsen og derfor kan godkendes.JuraKommunen er ifølge § 4 i Varmeforsyningsloven (LBK nr. 1307 af 24. november 2014 med senere ændringer) myndighed på varmeområdet. Kommunens behandling af projektforslaget skal ske i medfør af Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 566 af 02/06/2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg).Et projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg skal være skriftligt og ledsaget af de oplysninger som fremgår af projektbekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 1-10, i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet. Kommunen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i § 23, stk. 1, nr. 1-9, og nr. 10, 1. pkt., ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunen kan kræve yderligere oplysninger.Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen ifølge Projektbekendtgørelsens § 26 foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af den kommunale varmeplanlægning, Projektbekendtgørelsens regler om produktionsform og brændselsvalg, de samfundsøkonomiske analyser af relevante scenarier og de modtagne høringssvar. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.Juridisk vurderingProjektforslaget er ledsaget af de oplysninger, som er nødvendige for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet og opfylder derfor indholdskravene i Projektbekendtgørelsens § 23, stk. 1. Det vurderes således bl.a., at der ikke er behov for yderligere redegørelser for projektansøgers forhandlinger med berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl., idet Skanderborg Kommune har deltaget i disse forhandlinger.Projektforslaget er i overensstemmelse med den kommunale varmeplanlægning, hvorefter varmen fra Varmeplan Aarhus er udgået af fjernvarmeforsyningen i Skanderborg.Projektet er desuden i overensstemmelse med Projektbekendtgørelsens regler om produktionsform.Da projektet bygger videre på en godkendelse fra 2005, som indebærer at anvendelse af varme fra Studstrupværket (leveret af Varmeplan Aarhus) udgår af Skanderborg Kommunes varmeplanlægning, vurderes projektet ikke at være omfattet af § 13 i Projektbekendtgørelsen, som bestemmer: ”Ved etablering af produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg.” (Studstrup er et ”centralt kraft-varme-anlæg”).Der må ved vurderingen af forsyningen lægges vægt på den retligt forpligtende varmeplanlægning, som udøves gennem kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag for konkrete projekter. Skanderborg Kommune har ved projektgodkendelse af 11. juli 2005 godkendt SKHFJ’s ”Projektforslag for etablering af træflisfyret fjernvarmecentral og erstatning af varme fra ÅKV”. Projektforslaget vedrørte etablering af en 18 MW træflisfyret varmecentral og erstatning af varmeaftaget fra ÅK med øget varmeaftag fra Renosyd og varmeproduktion på den nye træflisfyrede varmecentral. Det fremgår udtrykkeligt af det godkendte projektforslag, at Byrådets godkendelse af dette indebærer, at ”anvendelse af varme, der produceres på ELSAM’s Studstrupværket og leveres af Århus Kommunale Værker til Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a. udgår af kommunens varmeplanlægning”.SKHFJ kunne som følge af en aftalemæssig aftageforpligtelse og et krav om erstatning fra Aarhus Kommune/AffaldVarme Aarhus (AVA)/Varmeplan Aarhus ikke gennemføre hele projektet i umiddelbar forlængelse af projektgodkendelsen i 2005 og har derfor, efter forlig med AVA, ventet med at ophøre med varmeaftaget, indtil den gældende aftale med AVA ophører den 1. januar 2017.Forsyningen fra VPÅ vil derfor først blive afbrudt på dette tidspunkt, hvorefter projektet fra 2005 er endeligt gennemført med de ændringer, som følger af dette projektforslag.SKHFJ har indhentet et responsum fra professor i miljø- og energiret Bent Ole Gram Mortensen, dateret 23. september 2013. Det fremgår heraf, at der ikke findes regler om tidsbegrænsning af projektgodkendelser, og at en projektgodkendelse ikke ophører med at være gyldig som følge af, at den ikke har været udnyttet i et vist tidsrum efter udstedelsen. Bent Ole Gram Mortensen vurderer endvidere, at almindelige principper om passivitet, bristede forudsætninger eller tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter, der efter den almindelige ugyldighedslære kan medføre ugyldighed, ikke er opfyldt. På den baggrund har Bent Ole Gram Mortensen vurderet, at projektgodkendelsen af 11. juli 2005 fortsat er gyldig, og at betingelserne for at tilbagekalde projektgodkendelsen ikke er opfyldt.Skanderborg Kommune kan tilslutte sig Bent Ole Gram Mortensens vurdering af de grunde, som er anført i responsaet, herunder særligt, (at) der ikke er fastsat vilkår om tidsbegrænsning af projektgodkendelsen fra 2005, (at) projektgodkendelsen ikke er tilsidesat som ugyldig eller tilbagekaldt, og derfor fortsat er gyldig, (at) betingelserne for at tilsidesætte projektgodkendelsen som ugyldig eller for at tilbagekalde godkendelsen ikke er opfyldt særligt, fordi der ikke er relevant mellemkommende lovgivning, som er til hinder for gennemførelsen, og fordi SKHFJ har en berettiget forventning om at kunne gennemføre projektet, (at) Projektet fra 2005 er delvist gennemført og udskydelsen af gennemførelsen af projektet i sin helhed er sagligt begrundet i hensynet til at undgå erstatningskrav, (at) SKHFJ ikke har udvist passivitet men har opsagt aftalen med VPÅ så snart det var muligt, (at) Skanderborg Kommune var bekendt med aftalens løbetid, (at) Tredjemand, herunder ÅK (Århus Kommune) og Renosyd ikke har haft en berettiget forventning om, at projektet ikke ville blive gennemført, idet SKHFJ løbende har gjort opmærksom på, at aftalen ville blive opsagt, og projektet dermed ville blive realiseret ved udgangen af 2016.På den baggrund vurderes det, at projektgodkendelsen indgår i Skanderborg Kommunes retligt forpligtende varmeplanlægning og dermed ved vurderingen af forsyningen af Skanderborg.Det i 2005 godkendte projektforslag i Skanderborg indebærer som anført, at anvendelse af varme, der produceres på Studstrupværket og leveres af VPÅ til SKHFJ, er udgået af kommunens varmeplanlægning. Det vurderes, at denne projektgodkendelse indebærer, at Skanderborg-området ikke længere er udlagt til central kraftvarmeforsyning, hvorfor området ikke i Projektbekendtgørelsens forstand kan anses for forsynet af et centralt kraftvarmeværk.Det vurderes, at der ikke kan lægges vægt på, at det som følge af parternes aftaleforhold endnu ikke har været muligt for SKHFJ at ophøre med varmeaftaget fra Varmeplan Aarhus. Dette varmeaftag ophører ved udløbet af aftalen den 1. januar 2017, hvorefter Skanderborg hverken retligt eller faktisk forsynes af et centralt kraftvarmeanlæg.Professor Bent Ole Gram Mortensen er nået til samme konklusion i sit responsum af 23. september 2013. Energistyrelsen er også nået til dette resultat, idet Energistyrelsen har anført, at kraftvarmekravet ikke længere er gældende, når projektet fra 2005 bliver gennemført, og forsyningen bliver afbrudt fysisk.Det er på den baggrund vurderingen, at Skanderborg Kommune kan godkende projektforslaget for det nye biomasseanlæg efter de regler i Projektbekendtgørelsen, som omfatter andre områder end områder, der forsynes af centrale kraftvarmeanlæg. Projektet skal således behandles efter Projektbekendtgørelsens § 11, som bestemmer, at Byrådet kan ”kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Der kan godkendes et varmeproducerende anlæg, hvis dette er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt (…)”.Af de samfundsøkonomiske beregninger ses, at projektet uden kraft-varme er samfundsøkonomisk bedst.Projektet er desuden i overensstemmelse med projektbekendtgørelsens regler om brændselsvalg. Projektbekendtgørelsens § 18 bestemmer således, at det er muligt at anvende biomasse som brændsel på nye varmeproduktionsanlæg udenfor naturgasbaserede fjernvarmenet.Transmissionsledningen er i overensstemmelse med Projektbekendtgørelsens § 10, stk. 1, hvorefter nye transmissionsledninger kan etableres, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt.I relation til den samfundsøkonomiske analyse udgår alternativet med varmeforsyning fra Varmeplan Aarhus som nævnt af vurderingen, idet det ikke vurderes at være et reelt alternativ, da aftalen er opsagt og forhandlingerne om en ny aftale er brudt sammen. Af de resterende muligheder har projektet med et nyt 30 MW biomasseforsynet varmeværk efter en konkret vurdering den bedste samfundsøkonomi. Selv hvis VPÅ-alternativet indgik som alternativ, ville projektet ud fra en konkret vurdering være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i projektet eller til en anden vurdering af projektet, herunder af de samfundsøkonomiske beregninger. Projektforslagets samfundsøkonomiske analyser er således foretaget på grundlag af Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil hørende senest opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra december 2014 alene med lokalt og konkret begrundede fravigelser. Det vurderes sammenfattende, at de anvendte beregningsforudsætninger er realistiske og retvisende. Begrundelsen herfor findes i høringsnotatet.Projektet er kun behandlet efter Varmeforsyningsloven. Den endelige godkendelse/tilladelse til anlægget er bl.a. betinget af lokalplan, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse.EnergiUden varmeforsyning fra Varmeplan Aarhus og Renosyd vil SKHFJ være nødt til at dække ca. 10 % af varmebehovet med varme fra oliekedler. Det er dyrt og kan lade sig gøre, men bryder noget af det ned, er der ikke backup.Størrelsen af det planlagte biomassefyrede anlæg er valgt ud fra, at anlægget først og fremmest skal erstatte affaldsvarme fra Renosyd, som har en varmeeffekt på mindst 24 MW. Værket skal også være stort nok til at forsyne omkringliggende olie-landsbyer, herunder Tebstrup, Riis og Hylke. Der er regnet på et værk, som er 5 MW mindre, men det giver en dårligere samfundsøkonomi end projektet på 30 MW.Et nyt værk vil dække 80-85 % af varmebehovet. Det resterende dækkes af det eksisterende flisfyrede værk, som kun vil være i funktion om vinteren, mens træpillanlægget vil være back-up.I nedenstående tabel sammenlignes brændselsforbruget ved de forskellige alternativer som sum over 30 år.BrændselsforbrugReference eksisterende anlægProjekt BiomasseanlægAlternativ Træflis KraftvarmeAlternativ VPÅGWhGWhGWhGWhBiobrændsel03.5794.4750Træflis3.3557507503.391Træpiller992002.271Gasolie4040014Sum4.7514.3295.2255.675Beregningerne viser det laveste brændselsforbrug i projektet med det biomassefyrede fjernvarmeanlæg på 30 MW. I forhold til Referencen skyldes det en bedre virkningsgrad på biomasseanlægget. I alternativet med kraftvarme er der et større brændselsforbrug som følge af elproduktion på et træflisfyret kraftvarmeanlæg. I alternativet med forsyning fra VPÅ er der et større brændselsforbrug som følge af elproduktionen på Studstrupværket, som ikke kan lave varme uden at lave strøm samtidig.MiljøProjektforslaget belyser konsekvenserne af projektet mht. ændringer i emissioner over 20 år som denne tabel:EmissionsstofReference eksisterende anlægProjekt BiomasseanlægAlternativ Træflis KraftvarmeAlternativ VPÅtonstonstonstonsCO2107.759000CH4+N2O som CO2-ækvivalenter29.47029.14232.19523.060SO21.503390384257NOx4251.4031.438957PM2,51.416156184136Det ses, at projektet er bedre end de reelle alternativer, men dårligere end alternativet med varmeforsyning fra Varmeplan Aarhus (som imidlertid ikke er et relevant alternativ, jf. ovenfor).Projektet har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Dog kan kommunen forvente, at værket beder om kommunegaranti for lån til værket.Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,- at varmeprojektet godkendes med et vilkår om, at forsyningen fra VPÅ afbrydes inden idriftsættelsen af det nye biomassefyrede fjernvarmeværk.
Miljø- og Planudvalget vedtog at udsætte behandlingen af sagen. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde i Miljø- og Planudvalget den 30. september kl. 14.Miljø- og Planudvalget bad om, at der inden det ekstraordinære udvalgsmøde udarbejdes en supplerende juridisk vurdering af en række forhold.Der er vedlagt yderligere bilag:- Notat fra Bech-Bruun af 19. december 2014 om kraft-varmepligt
- Notat fra Bech-Bruun af 23. september 2015 om politikernes muligheder.
Det præciseres, at hvis projektet godkendes, indebærer det, at varmeforsyning fra Renosyd til Skanderborg udgår af varmeplanen.Miljø- og Planudvalget ønsker, at sagen ses i sammenhæng med den samlede fremtidige energiforsyning i Skanderborg Kommune og vedtog at indstille,- at den endelige behandling af projekt forslag for et nyt 30 MW biomassefyret varmeværk afventer godkendelse af den igangværende overordnede varmeplanlægning inden udgangen af 1. kvartal 2016.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.Økonomiudvalget vedtog at oversende sagen til behandling i Byrådet.- Samlefil med hele projektforslaget - ProjektforslagSkBiomSamlefil.pdf
- SkanderborgBiomasseSuppBeregn-april2015Samlet.pdf
- Bech-Bruuns høringsnotat - Bech-Bruuns høringsnotat - 24. august 2015 (Endeligt).PDF
- 150824_Hørringsnotat_PlanEnergi_Skanderborg_projektforslag_biomassefyret_varmeværk_dateret.pdf
- RE: Kommentar til høringssvar ver.2 - Kommentar til høringssvar-august2015-3.pdf
- VS: P2016 - _Kommentar til høringssvar-2.pdf
- Notat om opsigelse af overenskomst og notat om projektgodkendelse - Notat om opsigelse af overenskomst - 19. december 2014.PDF
- Notat - vurdering af kapacitet og reference - 10. marts 2015.PDF
- Kommentarer til Projektforslag vedr. nyt biomasseværk, samfundsøkonomi og indsigelser - 150216_PlanEnergi_kommentarer_SØ forudsætninger_Skanderborg_Fj.pdf
- VS: Skanderborg-Hørning Fjernvarmes projektforslag - 150311_PlanEnergi_kommentarer_Skanderborg_Projektforslag.pdf
- SV: Skanderborg-Hørning Fjernvarmes projektforslag - 150319_PlanEnergi_kommentarer_SØ_Skanderborg_Fj.pdf
- Responsum. Skanderborg Fjernvarme AmAs eventuelle status som centralt kraftværksforsynet område
- VS: P2016 - _Brev til Skanderborg Kommune - REN.pdf
- VS: Skanderborg biomasse - supplerende beregniger - Brev Skanderborg-Hørning Fjernvarme.PDF
- VS: Sagsnr: 10947 - Deltagelse i forhandlinger om ny driftsaftale - Brev m. bemærkninger til suppl. høringssvar.PDF
- Høringssvar 3 til projektforslag for nyt 30 MW biomassefyret fjernvarmeanlæg_0454-0.pdf- Indsigelse nr. 3
- Høringssvar 4 Dong II+I.pdf
- Høringssvar 5. Renosyd og Horten II+I.pdf
- Høringssvar 6. AVA II+I+suppl.pdf
- Høringssvar 7. PeterKjærSamlet.pdf
- Notat om politikernes muligheder - 23.09.2015.PDF
- Notat om projektgodkendelse - 19.december 2014.PDF
- HøringssvarOversigtPolitikere.docx
- Høringssvar 1 - Fra Mikael i Hørning By
- Høringssvar 2: DSB
-
205 2. behandling af budget 2016 - 2019
Sagsnr.: 15/10480
Denne sag er 1. behandlingen af Budget 2016 – 2019. Sagsfremstillingen baserer sig på indholdet i det tekniske budget.Hermed fremlægges forslag til budget for 2016 - 2019.Det samlede budgetmateriale består af en række oversigter: budgetoversigt, bevillingsoversigt, takstoversigt samt de generelle bemærkninger. Dertil kommer en samlet oversigt over forslag til ”forandringer” i budgettet.Budgetforslaget bygger på det tekniske budget. Det tekniske budget er udtryk for en videreførelse af den igangværende kommunale virksomhed med de allerede trufne beslutninger fremskrevet til et nyt pris- og lønniveau og med et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service.I praksis er det tekniske budget udarbejdet ved, at budgetoverslagsår 2016, som vedtaget ved Budget 2015, fungerer som det første bud på kommunens aktivitetsniveau for det kommende år. Dernæst korrigeres for:- Politiske ændringer
- Demografi
- Øvrige korrektioner
- Pris- og lønregulering
Tabel 1 viser en samlet oversigt over budgetforslaget.Tabel 1: Budgetforslag til Budget 2016 – 2019 (teknisk budget)(mio. kr.)2016201720182019Indtægter-3.303,9-3.273,2-3.267,3-3.256,7Driftsudgifter3.224,73.207,43.187,23.173,1Resultat af ordinær drift-79,2-65,8-80,1-83,5Anlægsudgifter145,962,173,773,8Andre skattefinansierede udgifter28,828,828,828,8Resultat af skattefinansieret område95,525,122,419,2Almene boliger0,2-0,2-0,3-1,9Resultat i alt95,724,922,117,3Primo kassebeholdning(ex. opsparede midler)-67,428,353,275,3Låntagning-0,5-0,5-0,5-0,5Årets resultat95,724,922,117,3Finansforskydninger0,50,50,50,5Ultimo kassebeholdning(ex. opsparede midler)28,353,275,392,6Note til tabel 1: Negative tal betyder indtægter, positive tal betyder udgifter. I linjerne for kassebeholdning betyder et negativt tal, at der er penge i kassen.IndtægterSkatteindtægterne er beregnet ud fra statsgaranti af skatter og tilskud.Der er indarbejdet følgende skatter og afgifter (alle uændrede i forhold til Budget 2015):- udskrivningsprocent, personskatter: 25,7 %
- grundskyldspromille: 24,66 ‰
- grundskyldspromille på produktionsjord: 7,2 ‰
- dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme og grunde: 12,33 ‰
- dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme og grunde af forskelsværdier: 8,75 ‰
- dækningsafgift på forretningsejendomme: 0,0 ‰
Forslag til ”forandringer”Forslagene til ”forandringer” er en konkretisering af de politiske visioner og mål, som skal prioriteres i indsatsen i 2016 – det vil sige den indsats, der udmøntes via kontrakter og aftaler og via Byrådets ledelse og styring af Skanderborg Kommune.Det samlede forslag til Byrådets forandringer på både drift og anlæg blev udleveret til Byrådet på budgetstatusmødet i juni. Her er også vist eventuelle økonomiske konsekvenser af forandringerne. Det er hensigten, at de forslag, der vedtages i budgettet, indarbejdes som en del af et kommende budgetaftaledokument sammen med Byrådets prioriteringer på anlæg og øvrige fokusområder aftalt i forbindelse med budgetforhandlingerne.Politikkontrollen af forandringerne tilrettelægges ved udvalgenes årsplanlægning umiddelbart efter budgettets vedtagelse.LånepuljerSkanderborg Kommune har søgt om at låne følgende anlægsbeløb:- anlægsprojekter for i alt 10,8 mio. kr. i pulje målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer
- anlægsprojekter for107 mio. kr. inden for den ordinære lånepulje
- anlægsprojekter for 40 mio. kr. i pulje effektiviseringer
- ansøgning om lån til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner for 35 mio. kr.
Desuden er der søgt om tilskud på 10 mio. kr. efter §16 til særlig vanskeligt stillede kommuner i hele landet og tilskud på 6 mio. kr. efter §17 til boligområder med høj andel af borgere med sociale problemer.Skanderborg Kommune har endnu ikke fået svar på disse ansøgninger. Lånemulighederne er derfor ikke indarbejdet i det tekniske budget, der foreslås oversendt til Byrådets 1. behandling.Ændringsforslag til budgetforslagetFristen for partiernes fremsendelse af ændringsforslag til budgetforslaget er torsdag den 24. september 2015, kl. 12.00. Ændringsforslag sendes til borgmesteren.I Styrelseslovens kap. 5, §37 står der, at "Forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår udarbejdes af Økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen inden en af Indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist." I note 4 til §37 står der, at Økonomiudvalget alene udarbejder ét forslag til årsbudgettet.Dertil kommer Budgetloven, der opstiller et balancekrav til budgettet. Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den løbende drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved et likviditetsforbrug eller lignende.Økonomichefen indstiller,- at det samlede forslag til Budget 2016 – 2019, inklusive forslag til takstoversigt og forandringer, godkendes med henblik på oversendelse til Byrådets 1. behandling.
Sagen sendes til Økonomiudvalg og Byråd.Direktionen vedtog at godkende det samlede forslag til Budget 2016 – 2019, inklusive forslag til takstoversigt og forandringer, med henblik på oversendelse til Byrådets 1. behandling.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Økonomiudvalget vedtog,- at godkende det samlede forslag til Budget 2016 – 2019 - inklusive forslag til takstoversigt og forandringer - med henblik på oversendelse til Byrådets 1. behandling den 2. september 2015 – dog således
- at konsekvenserne af den indgåede aftale mellem Regeringen og regionerne for så vidt angår kommunal medfinansiering på sundhedsområdet indarbejdes i budgetforslaget med en nettovirkning på 1,0 mio. kr. pr. år i mindreudgifter.
- at der i budgetforslaget indarbejdes en forhøjelse af kontingentet til det Midtjyske EU-kontor på 60.000 kr. pr. år fra 2017.
Økonomiudvalget vedtog at indstille til Byrådet,- at det samlede forslag til Budget 2016-2019 – inklusive forslag til takstoversigt og forandringer – oversendes til Byrådets 2. behandling den 7. oktober 2015
- at fristen for fremsendelse af ændringsforslag til budgetforslaget er torsdag den 24. september 2015 kl. 12.00, samt at ændringsforslag skal fremsendes til borgmesteren.
På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning om ændringer til det af administrationen fremsendte tekniske budget er der udarbejdet følgende oversigt:Tabel 1: Budgetforslag til Budget 2016 – 2019 (teknisk budget)(mio. kr.)2016201720182019Indtægter-3.312,9-3.282,2-3.276,3-3.265,7Driftsudgifter3.232,73.215,53.195,23.181,2Resultat af ordinær drift-80,2-66,7-81,1-84,5Anlægsudgifter145,462,173,773,8Andre skattefinansierede udgifter28,828,828,828,8Resultat af skattefinansieret område94,024,221,418,2Almene boliger0,2-0,2-0,3-1,9Resultat i alt94,224,021,116,4Primo kassebeholdning(ex. opsparede midler)-66,927,351,372,4Låntagning-0,5-0,5-0,5-0,5Årets resultat94,224,021,116,4Finansforskydninger0,50,50,50,5Ultimo kassebeholdning(ex. opsparede midler)27,351,372,488,8Note til tabel 1: Negative tal betyder indtægter, positive tal betyder udgifter. I linjerne for kassebeholdning betyder et negativt tal, at der er penge i kassen.Fraværende: Charlotte Abildgaard Paulsen, Søren Erik PedersenByrådet vedtog,- at oversende det samlede forslag til Budget 2016-2019 – inklusive forslag til takstoversigt og forandringer – til Byrådets 2. behandling den 7. oktober 2015
- at fristen for fremsendelse af ændringsforslag til budgetforslaget er torsdag den 24. september 2015 kl. 12.00, samt at ændringsforslag skal fremsendes til borgmesteren.
Alle Byrådets partier med undtagelse af Enhedslisten indgik den 15. september 2015 en budgetaftale for Budget 2016 – 2019. I budgetaftalen er beskrevet de forhold, der skal arbejdes med i det kommende år. Hele aftalen er vedlagt som bilag 1 til denne sagsfremstilling.Budgetaftalen giver et samlet overblik over de ”forandringer”, som Byrådet vil arbejde med i 2016. Dette omfatter både forslag til udvidelser og reduktioner på driften, forandringer der skal gennemføres inden for de eksisterende budgetrammer og en 4-årig investeringsoversigt.Samlet overblikMed vedtagelsen af dette budget arbejder Byrådet sig hen imod de mål, der er opstillet i den økonomiske politik. Som konsekvens af aftalen mellem KL og Regeringen, hvor anlægsniveauet for kommunerne under ét er reduceret med 2 mia. kr., sættes målet for anlægsniveauet i Skanderborg Kommune dog ned fra 100 mio. kr. til 95 mio. kr. i den økonomiske politik. Afledt heraf skal overskuddet på den ordinære drift herefter være 123 mio. kr. Målet for kassebeholdningen reduceres fra 75 til 70 mio. kr. eksklusiv overførte midler.I tabel 1 nedenfor er det samlede forslag til Budget 2016 – 2019 stillet op imod disse mål.Ved forrige års budgetaftale omkring finansieringen af det nye administrations- og idrætsbyggeri på Fælleden blev opfyldelsen af den økonomiske politiks mål omkring kassebeholdningens størrelse på 75 mio. kr. udskudt et par år. Udskydelsen ligger dog inden for rammerne af den økonomiske politik, idet der er tale om en investering med en efterfølgende effektivisering. Det er stadig Byrådets mål, at den ordinære drift skal vise et overskud på ca. 128 mio. kr. til anlæg og afdrag på lån, hvilket er nået i 2018.Tabel 1: Overblik over Budget 2016 – 2019 i forhold til målene i den økonomiske politik(i mio. kr.)2016201720182019Mål i den økonomiske politikOrdinær drift(+ er overskud)113,5102,3121,3124,7123Anlæg141.965,373,773,995Forbrug/henlæggelse til kassebeholdningen(- er underskud, + er overskud)-60,38,419,123,9Kassebeholdning ultimo året excl. opsparede midler(+ er positiv beholdning)6,615,034,158,070I bilag 2 til sagsfremstillingen er vist den mere specificerede hovedoversigt for Budget 2016 – 2019.DriftDer ligger i budgetaftalen nogle driftsudvidelser og -reduktioner. I tabel 2 nedenfor vises et samlet overblik over ændringerne i driftsbudgettet i forhold til det budget, der blev vedtaget ved 1. behandlingen. De enkelte driftsudvidelser og -reduktioner er beskrevet nærmere i budgetaftalen, der ligger som bilag 1 til denne sagsfremstilling.Tabel 2: Ændringer på driften i forhold til det tekniske budget fremlagt ved 1. behandlingen(i 1.000 kr.)2016201720182019Udvidelser på driften2.7752.2751.3751.375Udvidelser på driften afledt af anlægsprojekter60606060Reduktioner på driften-35.852-37.672-41.421-41.421I alt ændring af drift i forhold til 1. behandlingen-33.017-35.337-39.986-39.986Note til tabel 2: positive fortegn betyder højere budget, negative betyder lavere budget.Der ligger i budgettet for 2015 inden for servicerammen en pulje på 40 mio. kr. til ”Sikring af overførselsadgangen”. Puljen har ingen påvirkning på kassebeholdningen. Hvis der i løbet af 2015 bruges af puljen, fragår dette kassen.AnlægPå anlæg er der i budgetaftalen enighed om nogle ændringer på den investeringsoversigt, der blev fremlagt til 1. behandlingen. Størrelsen af disse ændringer ses i tabel 3 nedenfor.Den endelige investeringsoversigt med bemærkninger til de enkelte anlæg kan ses i bilag 4.Tabel 3: Ændringer i anlæg i forhold til det tekniske budget fremlagt ved 1. behandlingen(i 1.000 kr.)2016201720182019Samlet ændring i anlægsbudget ift. teknisk budget1,1-3,20,00,0Note til tabel 3: positive fortegn betyder højere budget, negative betyder lavere budget.I budgetaftalen er det angivet, at der kan blive tale om at flytte nogle enkelte anlægsprojekter fra anlæg til drift som led i koordineringen af budgetlægningen i KL. Dette er endnu ikke afgjort.FinansieringSkanderborg Kommune har i år søgt om låneadgang i alle de tilgængelige puljer til dette. Der blev dog ikke opnået låneadgang. Afslagene var begrundet i kommunens forholdsvis gode likviditet.Skatter og afgifterDer er med budgetaftalen ikke ændret på skatter og afgifter, som de blev fremstillet ved 1. behandlingen af budgettet. Dvs. at de er fastholdt som i budgettet for 2015.Der er valgt statsgaranti ved budgettering af skatter og afgifter i det budgetforslag, der ligger til 2. behandling.Praktiske oplysningerEvt. høringssvar fra Seniorrådet og Handicaprådet vil foreligge senest ved 2. behandlingen i byrådsmødet. Herudover er der kommet en del henvendelser vedrørende budgettet, disse er vedlagt i bilag 8.Bemærkninger vedr. øvrige bilag til 2. behandlingen af budgettet:- Som bilag 3 er vedlagt den obligatoriske bevillingsoversigt.
- På investeringsoversigten (bilag 4), er det angivet i en særskilt kolonne, hvilke anlæg der gives anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på samtidig med budgetvedtagelsen.
- Takstoversigten (bilag 5) kommer på Byrådets møde igen i november 2015, idet taksterne inden for rammeaftalen på handicapområdet først kan færdigberegnes senere.
- De generelle bemærkninger (bilag 6) samt de specielle bemærkninger, der udgøres af Politikerhåndbogen, tilrettes efterfølgende budgetvedtagelsen, så de afspejler budgetaftalen.
Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget,- at forslag til Budget 2016 – 2019 inklusive de ændringer, som følger af budgetaftalen, oversendes til Byrådets 2. behandling af budgetforslaget den 7. oktober 2015.
Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet,- at forslag til Budget 2016 – 2019 inklusive de ændringer, som følger af budgetaftalen, godkendes.
Høringssvaret fra Seniorrådet, Handicaprådet og de øvrige henvendelser vedrørende budgettet, der er modtaget efter udsendelse af dagsordenen til Økonomiudvalget var tilsendt Byrådets medlemmer inden Økonomiudvalgets møde, og de indgik dermed i Økonomiudvalgets behandling af punktet. Bilagene er vedlagt punktet som bilag 10, 11 og 12.Økonomiudvalget vedtog,- at forslag til Budget 2016–2019 inklusive de ændringer, som følger af budgetaftalen, oversendes til Byrådets 2. behandling af budgetforslaget den 7. oktober 2015 – dog således, at der i budgetforslaget indarbejdes en flytning af projekter svarende til 8,864 mio. kr. fra anlæg til drift
- at sagen vedlægges en ny investeringsoversigt 2016-2019 (bilag 4), hvoraf det fremgår, hvilke konkrete projekter, der foreslås flyttet fra anlæg til drift.
Økonomiudvalget vedtog endvidere at indstille til Byrådet,- at forslag til Budget 2016–2019 - inklusive de ændringer, som følger af budgetaftalen og inklusive den tilføjede flytning af projekter svarende til 8,864 mio. kr. fra anlæg til drift - godkendes.
- Bilag 1 Budgetaftale 2016 - 2019
- Bilag 2 Hovedoversigt
- Bilag 3 Bevillingsoversigt
- Bilag 5 Takstoversigt 2016
- Bilag 6 Generelle bemærkninger
- Bilag 7 Høringssvar fra HMU
- Bilag 9 Integrationsrådets kommentarer til budgetaftalen 2016-2019
- Bilag 10 Seniorrådets kommentarer til budgetaftalen
- Bilag 8 Indkomne bemærkninger til budgettet
- Bilag 12 Høringssvar fra Handicaprådet
- Bilag 11 Bemærkninger indkommet efter udsendelse af dagsorden til Økonomiudvalget
- Bilag 4 Investeringsoversigt 2016 - 2019
-
206 Borgerrådgiverens årsberetning 2014
Sagsnr.: 15/44960
Borgerrådgiverens beretning for 2014 forelægges til orientering for direktionen samt med henblik på behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.I henhold til den gældende vedtægt afgiver borgerrådgiveren en årlig beretning til Skanderborg Byråd. Her redegør borgerrådgiveren for sin virksomhed, herunder for eventuelle konstateringer af overordnede forhold i kommunens sagsbehandling, borgerbetjening mv., som ikke findes at være tilfredsstillende. Borgerrådgiveren kan i den forbindelse fremkomme med forslag og anbefalinger til Skanderborg Byråd eller til administrationen.Af vedtægten fremgår det endvidere, at behandlingen af borgerrådgiverens beretning i Byrådet forberedes af Økonomiudvalget, samt at direktionen orienteres om beretningen.Borgerrådgiverens beretning for 2014 er baseret på henvendelser til borgerrådgiveren i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2014. Beretningen berører følgende emner og anbefalinger:- Antal henvendelser
Der har i 2014 været 184 førstegangshenvendelser til borgerrådgiveren. Til sammenligning var der 217 i 2013 og 124 i 2012. Bortset fra stigningen fra 2012 – 2013, som sikkert skyldes øget kendskab til borgerrådgiverens eksistens, kan variationen i antal henvendelser ikke umiddelbart begrundes.- Borgerrådgiverens behandling af borgernes henvendelser
136 sager er umiddelbart afsluttet med en samtale, hvor sagen bliver forklaret og begrundet, og hvor der orienteres om sagens videre forløb mv.I 30 sager har borgerrådgiveren anmodet administrationen om at forholde sig til og at besvare henvendelsen. For yderligere 15 sagers vedkommende har borgerrådgiveren valgt en ny dialogbaseret henvendelse til administrationen, hvor denne mere uformelle fremgangsmåde er fundet egnet. Eksempler på dette kan være tilfælde, hvor en borger oplever problemer med at komme i kontakt med en afdeling, eller hvor borgerrådgiveren har vurderet, at en hurtig og direkte dialog vil være egnet til at rette op på et sagsforløb. Enkelte dialoger er sket alene på baggrund af borgerrådgiverens eget ønske om at drøfte en afdelings sagsbehandling mv.I to sager har borgerådgiveren deltaget i et møde med administrationen som bisidder for en borger. Rollen som bisidder sker med henblik på at få fremført alle relevante synspunkter i sagen mv.t il støtte for borgeren. Det kan også være relevant i konfliktfyldte sager, hvor der er mistillid i forholdet mellem administrationen og borgeren.På baggrund af administrationens besvarelse, forløbet af dialogerne og møderne med bisidder afsluttes de fleste sager umiddelbart. Enten fordi borgeren er tilfreds med besvarelsen, eller fordi borgerrådgiveren på baggrund af besvarelsen ikke finder anledning til bemærkninger eller til at foretage en yderligere undersøgelse af sagsbehandlingen.I 2014 har der været en enkelt sag, hvor borgerrådgiveren har hjulpet en borger med at udforme en klage over en sagsbehandling. Konkret ved at bistå med at få korrigeret og suppleret oplysninger i en sag, som borgeren opfattede som fejlagtige og væsentlige for sagen.I intet tilfælde er forløbet af sagerne endt med, at borgerrådgiveren har udtrykt kritik af administrationen.- Typiske klagetemaer i borgernes henvendelser
Borgerrådgiveren har identificeret de gennemgående temaer i de 30 klager, som er sendt til besvarelse i administrationen. Her er det typiske, at borgerne oplever,- at sagsbehandlingen er langsommelig
- at borgeren ikke bliver inddraget eller tilstrækkelig oplyst i egen sag
- at kommunikationen og samarbejdet med Skanderborg Kommune er dårlig
- at der ikke bliver truffet en afgørelse i sagen
- at der ikke bliver svaret på borgernes henvendelser.
Det er i vidt omfang de samme typer som i 2013.Borgerrådgiveren har erfaring for, at når hovedårsagerne til borgernes utilfredshed bliver afdækket, vil en målrettet indsats i afdelingerne kunne få andelen af klager til borgerrådgiveren til at falde markant. Analysen af klageårsager er nu gennemført for 2013 og 2014, men det vurderes endnu at være for spinkelt et grundlag til at kunne se tendenser eller en udvikling i typen af klager. Registreringen fortsætter i 2015, og det er borgerrådgiverens forventning, at der på sigt vil kunne drages konkret nytte af opgørelsen.- Besvarelse af borgerrådgiverens henvendelser til administrationen
I 2013 oplevede borgerrådgivningen mangler i besvarelsen af borgerrådgiverens henvendelser til administrationen i et omfang, som var utilfredsstillende og til tider kritisabelt. Manglerne bestod især i manglende overholdelse af de gældende frister for besvarelse af disse henvendelser. Det var herunder nødvendigt at rykke for svar i 22 tilfælde.Borgerrådgiveren kan for året 2014 konstatere, at alle henvendelser er blevet besvaret uden problemer.Borgerrådgiverens beretning for 2014 er vedlagt som bilag.Borgerrådgiveren deltager i direktionsmødet fra kl. 9.30.Sekretariatschefen indstiller til direktionen,- at direktionen tager borgerrådgiverens beretning for 2014 til efterretning, idet beretningen dagsordensættes for en drøftelse i koncernledelsen
- at borgerrådgiverens beretning 2014 oversendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende: Lisbeth BinderupDirektionen tog borgerrådgiverens beretning for 2014 til efterretning, idet opfølgning på beretningen tages op med koncernledelsen.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Økonomiudvalget vedtog at indstille til Byrådet,- at borgerrådgiverens årsberetning 2014 tages til efterretning.
Det blev aftalt, at borgerrådgiveren inviteres til at præsentere beretningen for Byrådet ved møde den 7. oktober 2015. -
207 Venskabsbysamarbejde
Sagsnr.: 15/31255
Skanderborg Byråd modtog i august 2015 besøg fra den kinesiske by Weifang med henblik på drøftelse af eventuelt venskabsby-samarbejde. Weifang har efterfølgende inviteret på genbesøg i Weifang.Med denne sag skal Økonomiudvalget drøfte perspektivet i genbesøg samt på sigt eventuelt venskabssamarbejde.Den kinesiske by Weifang i Kina besøgte i august måned 2015 Skanderborg for en indledende dialog om muligheden for etablering af et venskabsby-samarbejde med Skanderborg. Årsagen til Weifangs interesse for Skanderborg er, at byens største virksomhed GoerTek i 2014 købte Dynaudio i Skanderborg og dermed samtidig blev den indtil videre største kinesiske enkeltinvestor i Danmark.Weifang-delegationen mødte repræsentanter for Skanderborg Byråd og ErhvervSkanderborgs bestyrelse den 28. august 2015. På mødet blev der udvekslet informationer om hhv. Weifang og Skanderborg/Østjylland.Efterfølgende har borgmesteren modtaget en invitation til Skanderborg Byråd/Skanderborg delegationen til besøg i Weifang med henblik på at komme tættere på grundlaget for et samarbejde. På baggrund heraf har direktionen bedt om et overslag over forventet ressourceforbrug, såfremt samarbejdet med Weifang skal konsolideres.En række kommuner har venskabsforbindelser med kinesiske byer. F.eks. har Horsens samarbejde med Chengdu, blandt andet for at understøtte VIAs bestræbelser på at tiltrække kinesiske studerende. Samarbejdet har med tiden udviklet sig til samarbejdsaftaler på flere niveauer, og det begynder så småt at få effekt i forhold til andre områder. Eksempelvis skal arkitekter fra Horsens til Kina for at kigge på opførelsen af skoler og daginstitutioner (hvor de måske får en opgave), VIA er på vej med uddannelse inden for miljøområdet, og endelig har SOSU-skolen et vist held med at sælge uddannelse i Kina, og også med at undervise kinesiske studerende, som er i Danmark for at lære om ældrepleje. Og så er der kulturområdet, hvor kineserne gerne vil have nogle delegationer af kulturtilbud til Danmark til deltagelse i lokale festivaler. I forhold til de konkrete resultater eller effekter af samarbejdet skal man have tålmodighed.Horsens Kommune har afsat ca. ½ mio. kr. årligt til samarbejdet, som især bruges på besøg til Chengdu, samt på at have kinesiske delegationer på besøg, sidstnævnte ca. 10 gange inden for de sidste par år. Desuden er der bundet mange personaleressourcer i samarbejdet i de faser, hvor det skal udvikles inden for et nyt område.Man kan overveje, om opgaver af denne størrelse mest hensigtsmæssigt placeres i regi af Business Region Aarhus, hvor der er den tilstrækkelige kritiske masse til med større sandsynlighed at opnå positive effekter af samarbejdet. Det ændrer dog for det første ikke ved den kendsgerning, at opgaven kræver ressourcer. For det andet vil der givet i Business Region Aarhus være behov for at se mere overordnet på valg af strategiske samarbejdspartnere og sammenhæng til fælles erhvervspolitiske styrkepositioner og interesser, og dermed vil der af tidsmæssige grunde under alle omstændigheder være behov for, at Skanderborg Kommune tager stilling til et samarbejde med Weifang i forhold til et svar på invitationen.Med i vurderingen af sagen hører betydningen for Dynaudio og eventuelt andre virksomheder.Såfremt det besluttes at indlede et samarbejde med Weifang, vil et forsigtigt skøn være, at der bør afsættes medarbejderressourcer svarende til en halv medarbejder samt midler til rejser og besøg.Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,- at sagen drøftes.
Økonomiudvalget vedtog at indstille til Byrådet,- at der ikke indledes et formelt venskabsbysamarbejde med Weifang
- at det meddeles Dynaudio, at Skanderborg Kommune gerne og inden for de gældende rammer for international udveksling vil deltage i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af konkrete besøg henholdsvis i og fra Weifang.
-
208 Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet
Sagsnr.: 15/49099
Turisterhvervet bidrager til vækst og arbejdspladser i Business Region Aarhus. En analyse og vision udarbejdet Business Region Aarhus har påvist et uudnyttet potentiale for yderligere vækst. På den baggrund har den politiske styregruppe for Business Region Aarhus besluttet at bede de enkelte kommuner deltage i en fælles strategisk markedsføringsindsats, der skaber et markant større antal norske gæster til den østjyske byregion.Bilag 1.: Beslutningsgrundlag forelagt den politiske styregruppe den 23. juni 2015.Bilag 2.: Illustration af markedsføringsindsatsen.Med denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til deltagelse i den fælles markedsføringsindsats.Turisterhvervet bidrager til vækst og arbejdspladser. En vækst på knap 30 procent, svarende til 2 mia. kr. har skabet over 3.000 arbejdspladser alene i Business Region Aarhus siden 2008. Business Region Aarhus har belyst potentialet for yderligere vækst i samarbejde med repræsentanter for turismeerhvervet i et visionsoplæg, der har været afsæt for dialog i kommunerne, i erhvervet og senest på en inspirationskonference den 10. juni 2015, hvor turisterhvervet og byrådsmedlemmer debatterede fremtidens turismeerhverv i den østjyske byregion.På baggrund af ovenstående proces har den politiske styregruppe for Business Region Aarhus besluttet at bede de enkelte kommuner deltage i en fælles strategisk markedsføringsindsats.Strategien er at skabe vækst ved markedsføring og udvikling af de kommercielle turismestyrkepositioner, der allerede findes i Østjylland, at udvikle og implementere fremtidens turistservice, der fokuserer på gæstens behov, samt at påvirke kapacitet og infrastruktur, og ad den vej skabe forudsætninger for vækst.VisitDenmarks seneste brandmåling viser, at Norge er det land, hvor procentvis flest indbyggere vil tage på ferie i Danmark, og hvor potentialet dermed er størst. Kendskabet til Danmark er stort, men det er lavt til destinationerne. Formålet med markedsføringsindsatsen er at øge kendskabet til både de kendte og de mere ukendte destinationer i Business Region Aarhus. Målet er, at kendskabet er øget med 5% i 2018 i forhold til 2015.Indsatsen tilrettelægges, så den er en strategisk understøttelse af det, der sker på markedet i dag. Destination Djursland og VisitAarhus tilbyder i fælleskab at udføre den strategiske markedsføringsindsats fra de øvrige visitorganisationer/erhvervet i regionen. Det understreges i den forbindelse, at den enkelte kommune fortsat selv tilrettelægger den lokale organisering af turismeindsatsen med den lokale visitorganisation.Følgende principper ligger til grund for skitsen til markedsføringsmodellen for Business Region Aarhus’ indsats på turismeområdet:- Business Region Aarhus’ turismesamarbejde skal understøtte vækstskabelse på turismeområdet, der skal ske gennem yderligere kommercialisering af markedsføringen af byregionen.
- Vilkårene for finansieringen af markedsføringen er kommerciel. Den fælles markedsførings fokusering på Kyst- og naturturisme langs østkysten og Storbyturisme centreret omkring Aarhus tilrettelægges, så en afsmittende virkning på Naturturisme i det blågrønne bælte, der omkranser Østjylland, sikres.
- Hver kommune i Business Region Aarhus bidrager med samme grundbeløb på 1 kr./borger årligt i perioden 2016-2018 til understøttelse af den kommercielle markedsføring af byregionen. En eller flere kommuner kan vælge at bidrage med 2 kr./indbygger eller derover, såfremt der er interesse herfor. Interessetilkendegivelsen gives inden udgangen af oktober 2015.
- Hver kommune bidrager i 2015 med 0,50 kr./borger (i alt ca. 428.000 kr.) så arbejdet med at samle og kommunikere informationer målrettet det norske marked kan iværksættes i efteråret 2015 og være klar til at gå i luften senest januar 2016.
- Finansieringen tilvejebringes af de plus 5 kroner der er reserveret til Business Region Aarhus.
Indsatsen evalueres ultimo 2016 og ultimo 2017.Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,- at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet deltagelse i den fælles markedsføringsindsats
- at der afsættes et engangsbeløb på 0,50 kr./borger i oktober 2015 til brug for igangsættelsen af indsatsen
- at der gives tilsagn om bidrag på minimum 1 kr./borger årligt i perioden 2016-2018.
- at såvel engangsbeløbet i 2015 som det årlige bidrag fra 2016 finansieres af det gældende budget
Sagen fremsendes til Byrådet.Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning. -
209 Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi og Styringsaftale - Det sociale område
Sagsnr.: 15/8508
Sagen er sat på dagsordenen med henblik på drøftelse og indstilling til Byrådet.Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i Regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland.I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne tilkendegivet, at de overordnet set oplever, at der er sammenhæng mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Endvidere har kommuner og region aftalt, at særlige fokus- og udviklingsområder i 2016 skal være henholdsvis Socialpsykiatrien samt Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse.I forbindelse med udarbejdelse af Styringsaftalen er parterne enige om, at der foretages en reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2016 – 2018 med mulighed for, at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført i 2015.KKR Midtjylland har på møde den 11. juni 2015 behandlet udkast til Rammeaftale 2016. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i Regionsrådet.Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Rammeaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i Regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.UdviklingsstrategienUdviklingsstrategi 2016 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Regionen, hvor kommunerne er blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem deres behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2016 samt driftsherrers overvejelser om tilbudsviften. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børne- og ungeområdet. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil.Nyt i Udviklingsstrategi 2016 (i forhold til 2015) er de nye fokus- og udviklingsområder:SocialpsykiatriKommunerne har i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag:- Samarbejdstiltag
- Mestring
- Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte
- Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund.
Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelseDe midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år, jf. Rammeaftalens bilag 7. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe. I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger.StyringsaftalenStyringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser.Udvikling i taksterneDer er enighed om følgende udvikling i taksterne:- At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres.
- At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.
- At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse.
- At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.
- At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %.
- At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år.
- Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden 2016-2018, med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til 2015.
- Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen- og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over-/underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering.
- I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående.
- De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifinC er ikke omfattet af takstreguleringen.
Netto-takstprincip vs. Brutto-takstprincip vedr. egenbetalingDer skal særskilt gøres opmærksom på, at kommunerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden er blevet opmærksomme på, at opkrævningsreglerne for borgeres egenbetaling af kost og logi mv., fortolkes forskelligt af kommunerne og Socialtilsynet.I den nuværende praksis i Midtjylland og Hovedstaden anvender kommunerne et ”netto-takstprincip”, jf. Styringsaftalens bilag 2, afsnit 3.2, hvor taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for kost og logi mv. Socialtilsynet fortolker derimod reglerne således, at tilbuddene skal tage indtægterne vedr. borgernes egenbetaling ud af budgetterne og dermed gå over til et ”brutto-takstprincip” (hvorved taksterne stiger lidt). I givet fald er det handlekommunens ansvar – og ikke tilbuddet, at opkræve egenbetaling vedr. kost og logi mv.Fordelen ved at anvende et ”netto-takstprincip” er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Det forekommer også naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet, hvilket kan bidrage til at gøre borgerne bevidste om og ansvarlige for deres egne økonomiske forpligtigelser. Desuden kan det i visse tilfælde være vanskeligt for handlekommunen at nå at opkræve egenbetalingen, førend borgerne er videre i et nyt tilbud (forsorgshjem mv.).Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) anbefaler en fortsat anvendelse af ”netto-takstprincippet” og finder en eventuel overgang til ”brutto-takstprincippet” unødvendig bureaukratisk. DASSOS vil – sammen med Styregruppen i Hovedstaden, påklage det uhensigtsmæssige i ”brutto-takstprincippet” i et brev til ministeriet og afventer en afgørelse i sagen.Eventuel udtalelse fra HandicaprådetUdkast til Rammeaftale har været sendt til drøftelse i Skanderborg Kommunes Handicapråds møde den 27. august 2015. En eventuel udtalelse fra Handicaprådet vil foreligge til mødet i Socialudvalget den 1. september 2015.Direktør Lars Kirkegaard indstiller,- at rammeaftale 2016 drøftes med henblik på indstilling til godkendelse af Byrådet.
Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Socialudvalget vedtog at indstille, at rammeaftale 2016 godkendes.Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Socialudvalget vedtog endvidere,- at anmodede administrationen om til et senere møde at undersøge, hvorvidt de 13% i reduktioner på handicapområdet fra 2010-2015, som nævnt i Handicaprådets høringssvar, kan verificeres.
Fraværende: Charlotte Abildgaard Paulsen.Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at følge indstillingen.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Til brug for sagens behandling i Økonomiudvalget og Byrådet vedlægges høringssvar fra Danske Handicaporganisationer, DH. Høringssvaret er modtaget den 5. september 2015, og er fremsendt til samtlige kommuner i Region Midt. Høringssvaret er eftersendt til Socialudvalget og Undervisnings- og Børneudvalget til orientering.Økonomiudvalget vedtog at indstille til Byrådet,- at rammeaftale 2016 godkendes.
-
210 Politikkontrol - Opfølgning på politisk vedtaget forandring vedrørende Den innovative folkeskole del 2
Sagsnr.: 15/23824
I henhold til ”Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2015-2018”, vedtaget på Undervisnings- og Børneudvalgets møde 6. november 2014, skal udvalget i foråret 2015 have en opfølgning i forhold til forandringen vedrørende ”Den innovative folkeskole”.Første del af opfølgningen blev præsenteret på udvalgets møde den 7. maj 2015 omhandlende processen for valg af digital læringsplatform og elevplansløsning.I nærværende sagsfremstilling præsenteres udkast til ny Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune til udvalgets drøftelse. Strategien udgør således anden del af opfølgningen på forandringen.I henhold til ”Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2015-2018” vedtaget på Undervisnings- og Børneudvalgets møde 6. november 2014 skal udvalget i foråret 2015 have en opfølgning i forhold til forandringen vedrørende ”Den innovative folkeskole”. I nærværende sagsfremstilling præsenteres udkast til ny Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune. Strategien er vedhæftet som bilag.Digitaliserings- og IT-strategien for skolerne skal skabe fælles retning for anvendelsen af digitale medier i undervisningen og for investeringer i hardware og software på skoleområdet i perioden 2015-2018. Strategien er således et kerneelement i forhold til at realisere forandringen:”Arbejdet med innovation og effektivisering i folkeskolerne skal styrkes gennem arbejdet med digitale læremidler og erfaringer fra læringsforsøgene i projektet ”Den innovative Folkeskole”. Herved frigøres der ressourcer til kerneydelsen og skabes bedre læring for den enkelte elev”.Med Digitaliserings- og IT-strategien tilstræbes det ikke at detailstyre skolernes anvendelse og indkøb af digitale medier og lærermidler, men at skabe en fælles ramme, der giver plads til metodefrihed på den enkelte skole, mens der styres mod fælles mål.Strategiens grundsætningDigitaliserings- og IT-strategien styres af følgende grundsætning for anvendelse af digitale medier i undervisningen:”Forskellige didaktiske mål og forskellige læringsprocesser understøttes bedst af forskellige digitale medier. Derfor skal læringsmålet og læringsprocessen være styrende for valg af digitalt medie og ikke omvendt.”Dette betyder konkret, at læreren og/eller pædagogen først opstiller det konkrete læringsmål, hvorefter der tages stilling til hvilket digitalt medie, der bedst understøtter læringsprocessen frem mod læringsmålet. Tilsvarende tilrettelægges den enkelte skoles indkøb af nye digitale medier og digitale lærermidler med udgangspunkt i skolens didaktiske og pædagogiske mål.Grundsætningen kan ved første øjekast forekomme banal, men den dækker reelt over et højt ambitionsniveau i forhold til skolernes indkøb af digitale medier og i forhold til medarbejdernes inddragelse af digitale medier i undervisningen. Den enkelte skole skal således sikre en udstyrspark bestående af en vifte af forskellige digitale medier, mens den enkelte lærer/pædagog skal være klædt på til at bringe forskellige medier i brug i forhold til forskellige læringsprocesser. Dette stiller store krav både til tilgængeligheden af digitale medier for eleverne (herunder skolernes investeringer) og til indsigten i de forskellige mediers muligheder og begrænsninger hos såvel ledelse som medarbejdere.Tilgængeligheden af digitale medier for eleverne vil som udgangspunkt være en kombination af skolens udstyr og elevernes private medbragte udstyr populært kaldet ”bring your own device” (BYOD). Det kritiske punkt i forhold til tilgængeligheden er, at sammensætningen af digitale medier skaber mulighed for understøttelse af forskellige didaktiske mål og læringsprocesser, således at læreren/pædagogen ikke fastlåses i en bestemt retning.Graden af BYOD fastlægges på den enkelte skole på baggrund af en vurdering af elevernes muligheder for at medbringe eget udstyr og via dialog med elever og forældre.Realisering af strategiens målsætningerMed henblik på realisering af Digitaliserings- og IT-strategien skal den enkelte skole i løbet af skoleåret 2015-2016 udarbejde en handleplan, der blandt andet skal beskrive, hvordan skolen sikrer tilgængelighed til daglig anvendelse af digitale medier i undervisningen. Herunder beskrives også skolens målsætninger for kombination af eget udstyr og BYOD.Handleplanen skal desuden indeholde en statusbeskrivelse for den enkelte skole for hvert af de oplistede indsatsområder.Derudover nedsættes en ny IT-styregruppe, der skal behandle spørgsmål om fremadrettede fælles og/eller tværgående investeringer i hardware, software og IT-infrastruktur på skoleområdet. Styregruppen sammensættes af repræsentanter fra både skolerne, Fagsekretariatet Børn og Unge samt Staben for Økonomi, IT og Innovation for at sikre bredt og fagligt forankrede anbefalinger fra gruppen til skolelederne.Realiseringen af strategien afhænger endeligt af en økonomisk prioritering enten politisk eller på skolerne for, at strategiens mål kan opnås. Herunder skal det bemærkes, at en række skoler gennem høringsvar har påpeget, at strategien er vanskelig at realisere inden for den nuværende økonomiske ramme på skolerne.Proces for udarbejdelsen af strategienStrategien er udarbejdet i løbet af første halvår 2015 af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanterne fra både skolerne, Fagsekretariatet Børn og Unge samt Staben for Økonomi, IT og Innovation.Med arbejdsgruppens sammensætning er det sikret, at strategien bygger på såvel pædagogisk didaktisk og IT faglig indsigt, hvilket er en forudsætning for dens fremtidige effekt og mulige realisering. Sammensætningen er desuden et udtryk for et fortsat styrket samarbejde mellem skolerne og IT-afdelingen, der er etableret i forbindelse med projektet Den innovative folkeskole.Strategien er sendt til høring blandt kontraktholderne på skoleområdet i sin nuværende form. Høringssvarene fra skolerne er vedhæftet som bilag.Specialkonsulent Anders Schøler Kollin deltager under punktets behandling i Undervisnings- og Børneudvalget.Børne- og ungechefen indstiller,- at udkast til Digitaliserings- og IT-strategien drøftes.
Fraværende Rasmus IngemannUndervisnings- og Børneudvalget drøftede udkast til Digitaliserings- og IT-strategi.Udkast til strategien forelægges udvalget igen.På baggrund af Undervisnings- og Børneudvalgets drøftelse af udkast til ny Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne den 13. august 2015 fremsendes opdateret version af strategien. Strategien er vedhæftet som bilag.I indeværende indstilling uddybes følgende punkter i forhold til Digitalisering- og IT-strategien:- tidsplan for realisering af strategiens målsætninger
- skolernes forudsætninger for at realisere strategiens målsætninger.
Tidsplan for realisering af strategiens målsætningerDigitaliserings- og IT-strategien indeholder konkrete målsætninger for anvendelsen af MinUddannelse, hyppigheden af inddragelse af digitale medier i undervisningen og for udviklingen af både medarbejderes og elevers kompetencer.Strategien angiver følgende tidsplan for de tre mål:- Fra skoleåret 2016/2017 skal MinUddannelse anvendes fuldt ud. Dvs. at alle elevplaner og årsplaner udarbejdes i Minuddannelse understøttet af det nødvendige antal undervisningsforløb for at skabe fyldestgørende elevplaner. Skoleåret 2015/2016 er således et overgangsår, hvor MinUddannelse implementeres ud fra individuelle planer på de enkelte skoler.
- Den enkelte skole skal sikre, at alle elever fra skoleåret 2016/2017 dagligt oplever digitalt understøttede undervisningsforløb, hvor de har mulighed for at anvende digitale medier i undervisningen. Skoleåret 2015/2016 er således et overgangsår, hvor den enkelte skole planlægger, hvordan målet skal opnås.
- Kompetenceudviklingen er en løbende proces i hele perioden fra 2015-2018. Dette hænger ikke mindst sammen med, at de digitale muligheder fortsat udvikles og giver nye muligheder i forhold til understøttelse af læringsprocesserne. Samtidig bør kompetenceudvikling i forhold til digitalisering ikke dekobles fra den øvrige didaktiske og faglige kompetenceudvikling. Der er i de kommende år afsat midler til kompetenceudviklingen på skolerne. Det er væsentligt, at man i den forestående kompetenceudvikling indtænker den digitale dimension.
Skolernes forudsætninger for at realisere strategiens målsætninger.Der er i skoleåret 2015/2016 afsat 1,3 mio. kr. til implementering af MinUddannelse på skolerne med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for, at løsningen kan anvendes fuldt ud fra skoleåret 2016/2016. Hovedparten af midlerne er tilført skolerne direkte til etablering af superbrugerorganisation på hver skole, mens de resterende midler er anvendt til midlertidig ansættelse af en implementeringskonsulent. Implementeringskonsulenten skal blandt andet sparre med og understøtte superbrugerne i implementeringen af MinUddannelse samt opsamle og koordinere udviklingsønsker fra skolerne. Implementeringskonsulenten forestår endelig dialogen med leverandøren om generelle fejl og fremadrettet udvikling.Skolerne har i perioden fra skoleåret 2012/2013 til skolåret 2014/2015 ekstraordinært fået tilført 3,75 mio. kr. til indkøb af digitale medier gennem projektet Den innovative folkeskole. Disse investeringer har skabt et godt udgangspunkt for at realisere målsætningen i strategien om, at alle elever fra skoleåret 2016/2017 dagligt oplever digitalt understøttede undervisningsforløb, hvor de har mulighed for at anvende digitale medier i undervisningen. Såfremt der er et politisk ønske herom, kunne en model for fortsat understøttelse af en realisering af den nye skole-it-strategi være, at afsætte midler svarende til det gennemsnitlige støtteniveau til hardware under projektet ”Den innovative folkeskole”. I givet fald kunne man støtte skolerne under et med en bevillig på 1-1,5 mio. kr. årligt målrettet it-investeringer. Midlerne ville i givet fald skulle fordeles efter elevantal.Fagsekretariatet Børn og Unge præsenterer på mødet i Undervisnings- og Børneudvalget antallet af digitale medier pr. elev pr. skole samt et bud på, hvordan det nuværende niveau generelt kan opretholdes.Børne- og ungechefen indstiller,- at Digitaliserings- og IT-strategien godkendes.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Charlotte Abildgaard Paulsen.Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at følge indstillingen fra børne- og ungechefen.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Undervisnings- og Børneudvalget vedtog endvidere,- at udvalget foretager en politikkontrol på strategien i 2017
- at anmode administrationen om at undersøge nærmere, hvad niveauet er for elevernes private digitale medier, som er til rådighed for undervisningen.
Økonomiudvalget vedtog at indstille til Byrådet,- at Digitaliserings- og IT-strategien godkendes.
-
211 Niveau for indsats overfor pesticider - grundvandsbeskyttelse
Sagsnr.: 11/22114
Sagen fremlægges til politisk beslutning om, hvad det ønskede beskyttelsesniveau i Skanderborg Kommune er. Byrådets beslutning om niveauet for den arealmæssige indsats overfor pesticider vil danne en nødvendig ramme for arbejdet med indsatsplanlægningen og dermed for dialogen med interessenterne.Beslutning om de samlede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal træffes af Byrådet inden udgang af 2017.Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.I Danmark er vandforsyningen udelukkende baseret på grundvand. Det er målet, at grundvandet kun skal gennemgå en simpel vandbehandling. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge. Er en boring først forurenet med pesticider er det begrænset, hvad der kan gøres.Byrådet har den 27. november 2013 besluttet, at Skanderborg Kommune vil benytte Miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a til at pålægge rådighedsindskrænkninger. Det gøres, når det er fagligt vurderet, at der er behov for beskyttelse af grundvandet, og det er vurderet, at det kan betale sig at beskytte det konkrete vandværk (proportionalitetsbetragtning).Den samlede beskyttelse af grundvandet over for pesticider består af generelle og målrettede tiltag. De generelle tiltag beskytter hele grundvandsressourcen, mens de målrettede tiltag beskytter grundvandet, hvor det et mest sårbart, og der indvindes til produktion af drikkevand.Skanderborg Kommune kan beslutte, på hvilket niveau den målrettede indsats skal gennemføres.Forurening af grundvandet med pesticiderSelv om et middel er godkendt til brug i Danmark, kan det stadig godt ende i grundvandet af følgende årsager:- pesticiderne er anvendt regelret på særligt følsomme arealer (hvilket ikke er forbudt)
- pesticider er brugt tæt på en indvindingsboring, hvor det via det helt unge grundvand er trukket ned i magasinet (hvilket ikke er forbudt i afstande længere væk end 25 m fra boringen)
- der har været uheld og uhensigtsmæssig håndtering herunder ulovlig anvendelse af et pesticid.
Særligt sårbare områderDanmark er kortlagt geologisk, så man har ret godt kendskab til hvilke jordtyper, der er forskellige steder. Nogle områder er mere sårbare overfor forurening end andre. De sårbare områder har Skanderborg Kommune vurderet som værende sammenfaldende med de områder, som Staten har udpeget som værende følsomme overfor nitratforurening (NFI) – se mere i bilag 3 og tilhørende videopræsentationer.Lerlag kan hindre nedsivning af bl.a. nitrat. NFI er primært udpeget på baggrund af den manglende naturlige beskyttelse i form af lerlag over grundvandsmagasinet. I disse områder vil der også være en risiko for, at pesticider kan trænge ned til grundvandet.En af indsatserne for at beskytte grundvandet kan derfor være ændringer i anvendelsen af pesticider på arealer, hvor grundvandet dannes. Det er op til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvad den nødvendige indsats er.Niveau for grundvandsbeskyttelseNedenfor præsenteres tre modeller for indsatsen i Skanderborg Kommune:- Skanderborg Kommune vil beskytte alle sårbare områder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og vil pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse. Se kort på bilag 1 – OSD udgør i alt ca. 32 % af kommunens areal.
- Skanderborg Kommune vil beskytte de sårbare områder indenfor de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvor det er vurderet, at det kan betale sig at lave en indsats. I de grundvandsdannede oplande vil Skanderborg Kommune pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider, med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse. Se kort på bilag 2 – de sårbare områder inden for de grundvandsdannende oplande udgør 3 % af kommunens areal.
- Skanderborg Kommune ser det ikke nødvendigt at pålægge rådighedsindskrænkninger overfor brug af pesticider for at beskytte den fremtidige drikkevandsressource. Det enkelte vandværk kan lave frivillige aftaler med lodsejere, hvis de finder det nødvendigt.
Administrationen anbefaler model nr. 2, da det vurderes, at der er sårbare arealer i Skanderborg Kommune, som er nødvendige at beskytte for at sikre forsat rent drikkevand til forbrugerne.Inddragelse af interessenterSkanderborg Kommunes koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse, som består af interessenter fra de berørte parter, har gennemgået dagsordenspunktet på møde den 18. august 2015. Deltagerne er efterfølgende blevet inviteret til at komme med bemærkninger til punktet. De indkomne bemærkninger inkl. bemærkninger fra Fagsekretariatet er vedlagt dagsordenen.VideopræsentationVedhæftet dagsordenen er der i bilag 4 link til videopræsentation af problemstillingen.Funktionsleder Hans Brok-Brandi deltager i sagens behandling i Miljø- og Planudvalget den 1. september 2015.Landbruget står for 93 % af al brug af pesticider i Danmark. Det vil derfor primært være landbrugsarealer, der vil blive berørt af en evt. indsats med dyrkningsrestriktioner mod pesticider.Det er vandværkerne, der skal finansiere kompensation til rådighedsindskrænkninger i de områder hvor de har gavn af en indsats. Det vil for de fleste vandværker derfor være nødvendigt at hæve m3-prisen. Finansiering af indsatserne er op til det enkelte vandværk. Der er i afsnit 6 i bilag 3 lavet et økonomisk overslag over, hvad forslag 2 i indstillingen vil betyde. Hvis opgaven med grundvandsbeskyttelse bliver løftet i fællesskab mellem alle vandværkerne i Skanderborg Kommune, vurderes det, at indsatsen for beskyttelse mod pesticider kan gennemføres for 1,88 kr. per m3 over en 30 årig periode. Forslag 1 vil ved en simpel beregning betyde en stigning i m³-prisen på 11 kr. over en periode på 30 år. Hvor et vandværk ikke har gavn af en indsats, vil det være kommunen, der skal betale erstatningen.Det Økonomiske Råd har i februar 2015 lavet en samfundsøkonomisk rapport over forskellige arealtiltag, hvor man ophører med brug af pesticider. Rapporten konkluderer, at den billigste løsning for grundvandsbeskyttelse er omlægning af konventionel drift til ingen brug af pesticider eller økologi, men den mest samfundsøkonomiske løsning er skovrejsning og etablering af åben natur (rapporten er vedhæftet i bilag 5). Naturstyrelsen har i 2011 beregnet, at det koster 1,6 kr. pr. m³ på vandprisen at flytte en kildeplads 10 km, hertil kommer evt. omkostninger til grundvandsbeskyttelse for den nye kildeplads. Til sammenligning er udgifterne til avanceret vandbehandling, som renser for pesticider på 0,4-1,3 kr. pr. m³ afhængig af rensningsmetode og forureningsgrad, jf. Orbicon (2013).Skanderborg Kommune vil skulle give påbud/nedlægge forbud mod anvendelse af pesticider, såfremt vandværkerne ikke kan indgå frivillige aftaler. Det kan betyde øget mængde sagsbehandling. Antallet af sager afhænger af, hvor villige lodsejerne er til at lave frivillige aftaler.Rent drikkevand er af stor betydning for borgernes sundhed.Teknisk chef indstiller,- at Skanderborg Kommune vil beskytte de sårbare områder indenfor de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvor det er vurderet, at det kan betale sig at lave en indsats
- at Skanderborg Kommune vil pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider i de grundvandsdannede oplande, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Miljø- og Planudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra teknisk chef.Claus Bloch og Peder Porse kunne ikke støtte indstillingen, bl.a. fordi de mener, at der er et retssikkerhedsmæssigt problem i, at udvalget ikke vil forholde sig til det konkrete arealudlæg, og fordi økonomien er usikker.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Arealanvendelse indenfor de muligt sårbare områderI forbindelse med sagsfremstillingen har der været flere spørgsmål omkring størrelsen af de arealer, der muligt kan blive berørt af en indsats overfor pesticider. Natur & Miljø har derfor lavet en GIS-analyse for at give et bud på, hvilken arealanvendelse der er indenfor de mulige indsatsområder. Opgørelsen viser, at de berørte arealer der trækker erstatning, er reduceret i forhold til den oprindelige sagsfremstilling. Alt andet lige vil det tilsvarende reducere omkostningerne til grundvandsbeskyttelse. Opgørelsen fremgår af vedhæftede bilag.Økonomiudvalget vurderede, at Søren Erik Pedersen var inhabil, hvorfor Søren Erik Pedersen ikke deltog ved behandling af sagen.Økonomiudvalget vedtog,- at returnere sagen til Miljø- og Planudvalget med sigte på, at der forinden afgørelse af sagen afholdes dialogmøde med forsyningsselskabet samt informationsmøde for medlemmerne af Vandrådet
- at sagen genoptages senest ved udvalgs- og byrådsmøder i december 2015.
- Bilag 6d - Fagsekretatiatets bemærkninger
- Bilag 1 - Indsatsniveau - hele NFI.pdf
- Bilag 2 - Indsatsniveau - Mulige indsatsområder.pdf
- Bilag 4 - Links til videopræsentationer
- Arealanvendelse indenfor de muligt sårbare områder
- Bilag 5 - Det økonomiske råds rapport - grundvandsbeskyttelse - februar 2015.pdf
- Bilag 3 Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune - august 2015 - samlet.pdf
- Bilag 6a - Høringssvar på Sagsfremstilling Niveau for pesticidindsats-Grundvandsbeskyttelse-I029-04294-1.pdf - Høringssvar på Sagsfremstilling Niveau for pesticidindsats-Grundvandsbeskyttelse-I029-04294-1.pdf
- Bilag 6b - Høringssvar fra vandrådet - beskyttelsesniveau i indsatsplaner.pdf
- Bilag 6c - Landbrugets bemærkninger.pdf
-
212 Lokalplan nr. 1095 - Nørregade - Høringssvar og endelig vedtagelse
Sagsnr.: 14/75800
Byrådet vedtog den 25. juni 2014 at få udarbejdet et nyt forslag til en bevarende lokalplan for Nørregade. På byrådsmøde den 25. marts 2015 besluttede Byrådet at udsende Forslag til lokalplan nr. 1095 i høring. Høringsfristen er nu udløbet. Med denne sag skal udvalget tage stilling til de indkomne høringssvar og til endelig vedtagelse af planen.Miljø- og Planudvalgets indstilling fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet til beslutning.Projektområdet/baggrundLokalplanområdet ligger mellem Nørregade og Skanderborg Sø og strækker sig fra Kvickly og Mindet i syd til Østergade i nord. Lokalplanområdet er ca. 400 meter langt og dækker et areal på ca. 3,1 ha. Terrænet falder 5 til 8 meter fra Nørregade til Skanderborg Sø, i hovedreglen stejlest ved Nørregade, fladende ud ned mod søen.Lokalplanområdet er reelt fuldt udbygget. Byggeriet inden for lokalplanområdet er koncentreret langs Nørregade. Miljøet langs Nørregade er nævnt som særligt karakteristisk i ”Kommuneatlas Skanderborg”, ligesom en række af de eksisterende huse er bevaringsværdige.Lokalplanen indeholder en række bestemmelser omkring placering, udformning og udseende af byggeri inden for lokalplanområdet, der har til formål at bevare det bestående miljø.HøringssvarDer er indkommet 5 høringssvar. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger hertil er vedlagt.Høringssvarene vedrører blandt andet:- Utilfredshed med lokalplanforslagets bestemmelser for omfang og placering af bebyggelse, herunder bygningshøjde, tæthed, placering mod vej- og naboskel og tagudformning.
- Utilfredshed med lokalplanforslagets bestemmelser for arealanvendelse i forhold til eksisterende anvendelse. Det ønskes f.eks., at der kun gives mulighed for at opføre etagebebyggelse, hvor der i forvejen er etagebebyggelse.
- Utilfredshed med lokalplanforslagets bestemmelser for bebyggelsens udseende, herunder begrænsninger for materialer og vinduer.
- Ønske om, at det ikke bør være muligt at udstykke indenfor lokalplanområdet.
- At bestemmelse om arealanvendelse samt begrebet ”forhuse til beboelse” er uklart defineret.
- Kommentarer til tidligere sagsbehandling, herunder byggesagsbehandlingen og sagsforløbet med Lokalplan nr. 1040, hvor flere føler sig forkert behandlet. Ifølge nogle høringssvar burde processen omkring lokalplan 1095 være forløbet anderledes, og den foreliggende lokalplan bør ikke vedtages.
- Planlægningen menes at have været for langtrukken og udtryk for lovliggørelse af tidligere sager henholdsvis forskelsbehandling i forhold til ejere og bebyggelse på udvalgte ejendomme indenfor lokalplanområdet.
Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller,- at Forslag til lokalplan nr. 1095 vedtages endeligt med følgende ændringer:
- § 3 om Delområde C omformuleres fra: ”Delområdet må anvendes til åben-lav og etageboliger (til helårsbeboelse)” til: ”Indenfor delområdet må hver enkelt ejendom anvendes til enten åben-lav (fritliggende énfamiliehuse) eller etageboliger - til helårsbeboelse.”
- § 5.5 omskrives fra følgende formulering: ”For forhuse til beboelse skal facade mod Nørregade/Mindet opføres i vejskel, som angivet med facadebyggelinje på Bilag 2.” til følgende formulering: ”Tilbygninger til hovedbygninger mod Nørregade skal placeres med facaden indenfor 3 m fra vejskel, som angivet med facadebyggelinje på Bilag 2.”
- § 5.11 omskrives fra følgende formulering: ”For forhuse til beboelse skal facade mod Nørregade opføres indenfor den 3 meter brede facadebyggelinje målt fra vejskel mod Nørregade, som angivet på Bilag 2. Facader og lodrette flader på mindre bygningsdele mod Nørregade skal være parallelle med vejskel og må ikke rage udover vejskel.” til følgende formulering: ”Tilbygninger til hovedbygninger mod Nørregade skal placeres med facaden indenfor den 3 meter brede facadebyggelinje målt fra vejskel mod Nørregade, som angivet på Bilag 2. Facader og lodrette flader på mindre bygningsdele mod Nørregade skal være parallelle med vejskel og må ikke rage udover vejskel.”
- § 6.4 ændres fra følgende formulering: ”Nye vinduer i nye bygninger og eksisterende bygninger med lav eller ingen bevaringsværdi skal være opdelt med sprosser i minimum 3 fag.” til følgende formulering: ”I nye bygninger og eksisterende bygninger med lav eller ingen bevaringsværdi skal vinduer være opdelt med sprosser efter følgende retningslinjer:
- Vinduesbredde op til 60 cm – sprosseopdeling er ikke et krav
- Vinduesbredde over 60 cm op til 120 cm – min. 1 sprosseopdeling
- Vinduesbredde over 120 cm – min. 2 sprosseopdelinger”
- § 6.16 ændres fra følgende formulering: ”Bygninger, der jf. Bilag 6 ikke er registreret som bygninger med høj bevaringsværdi samt ny bebyggelse, skal i facader udføres i blankt murværk med røde eller gule teglsten. Eksisterende pudsede facader kan bevares på trods af væsentlige ombygninger.” til følgende formulering: ” Bygninger, der jf. Bilag 6 ikke er registreret som bygninger med høj bevaringsværdi samt ny bebyggelse, skal i facader udføres i blank murværk med røde, gule eller lyse teglsten. Eksisterende pudsede facader kan bevares på trods af væsentlige ombygninger.”
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Miljø- og Planudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Jan Krogh Rasmussen vurderede, at han var inhabil ved behandling af sagen. Økonomiudvalget tilsluttede sig denne vurdering, hvorfor Jan Krogh Rasmussen ikke deltog ved behandling af sagen.Økonomiudvalget vedtog,- at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning.
- Utilfredshed med lokalplanforslagets bestemmelser for omfang og placering af bebyggelse, herunder bygningshøjde, tæthed, placering mod vej- og naboskel og tagudformning.
-
213 Tildeling af revisionsopgaven i Skanderborg Kommune for 2016
Sagsnr.: 15/46797
BDO Kommunernes Revision blev den 30. november 2011 godkendt af Byrådet som revisor for Skanderborg Kommune i perioden 2012-2015. Med henblik på en afklaring af revisionsopgaven for 2016 foreslås det, at der afventes ny udbudslov, inden revisionsopgaven udbydes med en længerevarende kontrakt, og at der som konsekvens heraf indgås en 1-årig revisionskontrakt med BDO på enslydende vilkår i forhold til den nugældende revisionskontrakt.På vegne af Skanderborg Kommune gennemførte SKI (Statens og Kommunernes Indkøbscentral) et EU-udbud af revisionsopgaven i 2011. Revisionsopgaven blev tildelt BDO Kommunernes Revision, som afgav det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Med dette EU-udbud ”løftede” SKI kommunens udbudspligt.Der arbejdes aktuelt på en ny udbudslov, som senest skal være implementeret medio 2016, og som har indvirkning på den fremadrettede måde at udbyde opgaver og tjenesteydelser på.For eksempel lægger den nye lovgivning op til, at opgaver med en kontraktværdi under EU’s udbudstærskelværdi på ca. 1,5 mio. kr. ikke længere er annonceringspligtige, samt at de eneste krav til Skanderborg Kommunes indkøb under denne værdi er,- at indkøbet sker på markedsvilkår
- at opgaven ikke har grænseoverskridende interesse
- at der gives en begrundelse, hvis ordregiver vælger at indhente mere end tre tilbud.
Da den årlige udgift til den lovpligtige revisionsydelse er under kravet for annonceringspligt på 500.000 kr., kan der umiddelbart indgås kontrakt med BDO Kommunernes Revision. Kontraktindgåelsen kan ske på uændrede vilkår i forhold til den nugældende revisionskontrakt.Med baggrund i dette, foreslås revisionskontrakten forlænget til også at omfatte 2016, således at en ny længerevarende revisionskontrakt, afventer de muligheder en ny udbudslov giver.Økonomichefen indstiller,- at der indgås revisionskontrakt med BDO Kommunernes Revision for 2016, og på enslydende vilkår med nugældende kontrakt.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Lars ClementDirektionen vedtog at tiltræde indstillingen fra økonomichefen.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra økonomichefen. -
214 Ansøgning fra Galten Varmeværk A.M.B.A om kommunegaranti for lån
Sagsnr.: 15/46773
Galten Varmeværk A.M.B.A. sender anmodning om kommunegaranti på 3,7 mio. kr. til brug for anlægsinvesteringer til køb af ny varmepumpe, samt udskiftning og opgradering af hovedledning i Bytoften for at sikre den fremtidige forsyning af Svaneparken.Galten Varmeværk A.M.B.A. har ved ansøgning af 10. september 2015 anmodet om kommunegaranti for et lån på 3,7 mio. kr. Anmodningen er vedlagt som bilag.Det ansøgte beløb består af to konkrete projekter, dels et køb af en ny varmepumpe dels opgradering og udskiftning af eksisterende hovedledning.Varmepumpe projektet har en anslået pris på 2,9 mio. kr. og vil kunne gøre det eksisterende kedelanlæg mere effektivt og derved være med til at holde den nuværende varmepris. Projektet afventer de fornødne myndighedsgodkendelser, som forventes at foreligge i december 2015.Udskiftning og opgradering af hovedledningen i Bytoften sker for at sikre den fremtidige forsyning af Svaneparken. Arbejdet udføres i forbindelse med, at Skanderborg Forsyningsvirksomhed laver klimasikring i området. Projektet relaterer sig til et tidligere myndighedsgodkendt projekt.Meddelelse af lånegaranti til Galten Varmeværk A.M.B.A. medfører ingen deponeringspligt for kommunen i henhold til Bekendtgørelse om kommunal låntagning og meddelelse af garantier mv.Omkring Galten Varmeværk A.M.B.A. og en gennemgang af selskabets seneste årsrapport kan det oplyses, at gennemgangen ikke umiddelbart har givet anledning til bemærkninger, og regnskabet er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning.Selskabet har over 1.860 tilsluttede hustande, samtidig med en af landets laveste fjernvarmepriser. Den økonomiske situation ser derfor ok ud p.t.Revisionen har i seneste revisionsberetning nr. 17 om regnskab 2014, nærmere betegnet pkt. 3.11, anbefalet kommunen, at få fastlagt en procedure til brug for tilvejebringelse af et sagligt beslutningsgrundlag for fastsættelse af garantiprovision individuelt og på markedsvilkår ved fremtidige kommunegarantier.Der verserer p.t. en retssag omkring opkrævning af garantiprovision og de nærmere præmisser herfor. En sag som forventes afsluttet i 2015.Af hensyn til legaliteten i kommunens opkrævning af garantiprovision, herunder størrelsen af provisionen, og efter konkret vurdering af selskabets økonomi, anbefales det, at der opkræves 1 % i garantiprovision, hvilket er i niveaumæssig overensstemmelse med tidligere byrådsbeslutning om garantiprovision.Endvidere arbejdes der i KL med udarbejdelse af retningslinjer og vejledninger på området.Når udfaldet af retssagen er kendt og/eller KL har udarbejdet retningslinjer for behandling af garantiprovisioner, vil Byrådet få et forslag til fremtidig procedure for opkrævning af garantiprovision forelagt, ligesom eventuelle reguleringsmæssige konsekvenser i overensstemmelse med retssagens udfald vil blive forelagt.Økonomichefen indstiller,- at Galten Varmeværk A.M.B.A. meddeles kommunegaranti på 3,7 mio. kr. til lån til investering i ny hovedledning samt varmepumpe. Lånet optages som byggekredit og som fastforrentet 25 årigt lån optaget i Kommunekredit
- at garantien for så vidt angår varmepumpen (2,9 mio. kr.) forudsætter myndighedsgodkendelse i december 2015
- at der opkræves en garantiprovision på 1 % af garantibeløbet som et engangsbeløb.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Fraværende: Lars ClementDirektionen vedtog at tiltræde indstillingen fra økonomichefen.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Økonomiudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra økonomichefen. - at Galten Varmeværk A.M.B.A. meddeles kommunegaranti på 3,7 mio. kr. til lån til investering i ny hovedledning samt varmepumpe. Lånet optages som byggekredit og som fastforrentet 25 årigt lån optaget i Kommunekredit
-
215 Lukket punkt Lukket
-
216 Lukket punkt Lukket
-
217 Lukket punkt Lukket
-
218 Lukket punkt Lukket