Menu
Referat
Dato: |
06-10-2015 15:00:00 |
|
Udvalg: |
Socialudvalget |
|
Sted: |
Konferencesalen |
|
PDF: |
Åbn alle
Luk alle
-
106 Godkendelse af dagsorden 6. oktober 2015
Sagsnr.: 14/11
Dagsordenen blev godkendt. -
107 Meddelelser til mødet 6. oktober 2015
Sagsnr.: 14/64
Udvalget orienteres om, hvordan udvalgsmedlemmerne fremover løbende kan se den ajourførte årsplan.Vedlagt som bilag til dette punkt er en opgørelse over ledige plejeboliger samt en opgørelse over ønsker til plejebolig.Ældre- og handicapchefen orienterede om,- et speciale fra Aalborg Universitet om BUM-modellen og magtanvendelse i praksis i Skanderborg Kommune
- om en sag afgjort i Ankestyrelsen
- kvalitetsløftet af maden på ældreområdet
- et møde med PRISK vedr. budgetforliget for 2016
- en rapport fra Deloitte om forretningsmodellen på Sølund og den videre proces på baggrund heraf. Rapporten forelægges Socialudvalget på et kommende møde.
Ældre- og handicapchefen oplyste endvidere om, på forespørgsel fra formanden,- at ventelisten på 15 personer i Ry, er et udtryk for, at der er 15 borgere, der har et konkret ønske om at flytte ind i specifikke boliger på Stadion Alle. De pågældende borgere er blevet tilbudt en bolig på Ryvang, men har takket nej indtil videre.
Beskæftigelses- og sundhedschefen orienterede om,- at beskæftigelses- og sundhedschefen holder oplæg på KL’s konference om handicap- og psykiatri
- at kommunens flygtninge sammen med frivillige er inviteret til en fodboldkamp og øvrige aktiviteter i AGF
- at det af udkast til finansloven for 2016 fremgår, at der i 2016 forventes et stigende antal flygtninge på landsplan
Formanden orienterede om, at der afholdes fælles julearrangement med Miljø og Planudvalget. -
108 3. budgetopfølgning 2015 til orientering i Socialudvalget
Sagsnr.: 15/49273
3. budgetopfølgning på Socialudvalgets område fremsendes til orientering. I den samlede budgetopfølgning, der behandles i Økonomiudvalget i oktober måned, er der ikke lagt op til tillægsbevillinger på Socialudvalgets område.Der er fulgt op på drift, anlæg samt forandringer vedr. Socialudvalget.1. Opfølgning på driftenDer er i denne budgetopfølgning ingen bemærkninger til politikområdet ”Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold” og ”Integration”.Sundhedsfremme og forebyggelse (krise- og forsorgshjem)Der forventes et merforbrug på 1,4 mio. kr. vedrørende krisecentre og forsorgshjem i 2015. Budgettet til krisecentre og forsorgshjem blev ved 2. budgetopfølgning 2015 tilført et årligt beløb på 660.000 kr.Det forventede merforbrug i 2015 vedrører overført merforbrug fra tidligere.I de senere år har antallet af borgere, der har taget ophold på forsorgshjem og krisecentre, været stigende. Endvidere har der været forskydninger på opkrævningerne fra andre kommuner, hvilket gør det uforudsigeligt at styre forbruget på området. Området kan som udgangspunkt ikke reguleres via ændret serviceniveau, da det er forstanderne på de enkelte forsorgshjem og krisehjem, der vurderer, hvorvidt borgerne opfylder kriterierne for optagelse på botilbuddene. Der tages stilling til, om det oparbejdede merforbrug kan afdrages ved sagen om budgetoverførsler fra 2015 til 2016.ÆldreDer forventes pr. ultimo august et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2015, svarende til 15,5 pct. Afvigelsen falder inden for såvel den variable som den øvrige del af bevillingen.Det skal bemærkes, at der i 2. budgetopfølgning 2015 dels blev lagt 5,3 mio. kr. i kassen til finansiering af merforbrug på andre områder og dels flyttet 1,3 mio. kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere samt til ansættelse af projektleder i forbindelse med implementering af plejeboligplanen/Ry. Budgetopfølgningen er uddybet i bilag 1.Borgere med fysiske og psykiske handicapDer forventes pr. ultimo august et samlet merforbrug på 3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2015, svarende til 1,3 pct. Afvigelsen består af et merforbrug på den aktivitetsstyrede del af bevillingen og et (lavere) mindreforbrug på den øvrige del af bevillingen.Puljen til aktivitetsstigninger på området tilsiger, at den forventede budgetoverskridelse burde have været mindre. Når dette ikke er tilfældet, skyldes det primært, at det ikke har været muligt at realisere hele det forudsatte effektiviseringsbeløb. Der arbejdes derfor fortsat med at finde yderligere effektiviseringstiltag, som kan reducere det forventede årsresultat. Budgetopfølgningen er uddybet i bilag 2.Plejedistrikt Nord (Ældre)Der overføres en gæld fra 2014 på 2,3 mio. kr. svarende til 6,5 % af det korrigerede budget. Den aftalte handleplan for afvikling af gæld/underskud blev revideret i november 2014. I 2014 er det tildelte budget overholdt, og det har været muligt at afdrage 0,5 mio. kr. på gælden.Plejedistriktet forventer at kunne afdrage 0,1 mio. kr. af gælden i 2015 og forventer således et merforbrug på 2,2 mio. kr. ved udgangen af 2015. Den aftalte handleplan for afvikling af gæld følges.2. Opfølgning på anlægDer er fokus på, at alle anlæg skal udføres i løbet af 2015. Se evt. bilag 3, hvor der er en oversigt over alle anlæg på udvalgets område, med bemærkninger omkring tidsplan og proces for alle projekter.3. Opfølgning på politisk besluttede forandringer fra budgetaftalenBilag 4 giver en status på de politisk besluttede forandringer fra 2015, som hører under udvalgets område.Ældre- og handicapchefen og beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,- at opfølgningen på økonomien tages til efterretning
- at opfølgning på forandringerne for 2015 tages til efterretning
Socialudvalget vedtog- at tage orienteringen om opfølgningen på budgettet til efterretning
-
109 Status på flygtningeområdet og boligsituationen
Sagsnr.: 15/7551
Sagen fremlægges med henblik på en generel orientering om boligsituationen på flygtningeområdet og herunder status på indflytningen på henholdsvis Baunegården og Søkilde.FlygtningesituationenSom et led i Socialudvalgets politikkontrollerende arbejde, gives der i vedlagte notat en status på flygtningesituationen og overblik over, hvordan flygtninge fordeler sig på køn, nationalitet, ansøgning om familiesammenføring, børn og voksne samt boligplacering.SøkildeStatus på Søkilde er, at parterret i højre side var rømmet pr. 1. september 2015. Beboerne fra denne del af Søkilde er flyttet til de andre fløje på centret. Dette er sket efter aftale med beboerne og deres pårørende.Der arbejdes efter, at de bygningsmæssige ændringer er på plads, således at der kan flytte flygtninge ind med virkning fra 1. oktober 2015.Der blev efter aftale holdt møde med beboere og pårørende onsdag den 16. september. Her blev der orienteret om hvilke flygtninge, der flytter ind, deres baggrund og hvornår indflytningen finder sted. Samtidige orienterede frivillige under Dansk Flygtningehjælp om deres arbejde i relation til indflytningen.Der var tale om et konstruktivt møde, hvor det ligeledes blev drøftet, hvordan og hvornår de ældre beboere og flygtningene kan begynde at få gavn af hinanden. Omkring dette blev aftalt, at situationen vurderes et par måneder efter indflytningen, hvorefter der kan afholdes fælles kaffeaften.BaunegårdenRegion Midtjylland har meddelt, at man er klar til at indlede forhandlinger om indflytning med senhjerneskadede borgere i 10 lejligheder. Forhandlingerne indledes den 1. oktober 2015. Der vil blive orienteret om opstartsmødet på socialudvalgsmøde.Odder og Horsens kommuner er orienteret herom.Ældre- og handicapchefen og beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,- at orienteringen tages til efterretning
Ældre- og handicapchefen orienterede om, at Region Midt som udgangspunkt er interesseret i at indgå i et samarbejde omkring anvendelsen af Baunegården til et tilbud til senhjerneskadede.Socialudvalget vedtog,- at tage orienteringen til efterretning, herunder en supplerende orientering om, at alle ledige lejligheder søges udlejet midlertidigt til flygtninge, indtil en samarbejdsaftale med Region Midt er endelig afklaret. Således vil aktuelt 8 lejligheder på Baunegården blive søgt anvendt til midlertidige flygtningeboliger.
- at anmode administrationen om løbende at holde udvalget orienteret om flygtningeområdet gennem opdatering af det til punktet vedhæftede notat, suppleret med et oversigtskort over den samlede boligplacering af flygtningene i hele kommunen
-
110 Udmøntningen af Socialpolitikken i strategier
Sagsnr.: 14/8879
Som et led i Socialudvalgets politikformulerende arbejde med udmøntningen af Socialpolitikken i strategier, vedtog udvalget på septembermødet, at udkastene til strategier for handicapområdet, ældreområdet, socialpsykiatrien og frivilligt socialt arbejde, skulle præsenteres og drøftes på Byrådets temamøde i september, med henblik på at få Byrådets umiddelbare input hertil.Sagen er sat på dagsordenen med henblik på, at Socialudvalget, på baggrund af inputtene fra Byrådet, behandler udkastene til strategierne en sidste gang forud for udsendelse heraf i offentlig høring.Udkast til strategier for handicapområdet, socialpsykiatrien, ældreområdet og frivilligt socialt arbejde blev præsenteret på Byrådets temamøde 10. september, hvor Byrådet havde mulighed for at komme umiddelbare input til strategierne. På mødet orienterede formanden for Socialudvalget om, at der under dette punkt, administrativt ville blive taget noter til brug for Socialudvalgets politikformulerende arbejde.Den administrative opsamling fra mødet er vedhæftet punktet som bilag.I nedenstående gennemgås inputtene fra drøftelserne i Byrådet overfor en gennemgang af, enten hvordan der i de foreliggende udkast er forsøgt taget højde herfor, eller forslag til ændringer til det eksisterende udkast.Input til strategi for handicapområdetInput fra ByrådetUdkast til strategien/bemærkninger fra administrationenIndstilling”Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at Skanderborg Kommune fortsat er et flagskib på Handicapområdet”Af strategiens fokusområde 1 Kvalitet i tilbuddene fremgår følgende:”Vi har og skal fortsat have en stærk profil på handicapområdet.””Vi rummer en høj specialiseret viden inden for handicapområdet. Derfor arbejder vi proaktivt med en videreudvikling af både bolig, aktivitets- og støttetilbud baseret på et solidt fagligt fundament. Vi udbreder kendskabet til nye metoder og erfaringer […]”Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer.”Vi skal være opmærksomme på at udfordre vores tilbud i forhold til effektivisering – også på handicapområdet – er der sagsgange, procedurer, rutiner mv., som kan tilrettelægges og gennemføres mere effektivt?”Det fremgår implicit af Socialpolitikken, at ikke bare handicapområdet, men socialområdet generelt, er underlagt en overordnet økonomisk virkelighed og ramme, som forudsætter løbende fokus på effektiviseringer og nytænkning i opgaveløsningen:”Der er et pres på de offentlige kasser, som nødvendiggør nytænkning.””Gøre os selv – som medarbejdere – en smule overflødige i den enkelte borgers liv. Og det gør vi gerne. Det er faktisk ret fantastisk at være med til at skabe noget, der både tilfredsstiller et behov hos borgerne og et økonomisk behov.”Handicapområdet er på lige fod med andre områder løbende genstand for effektiviseringer, og administrationen har ikke umiddelbart fundet anledning til at operere med særskilte effektiviseringsspor, som særlige fokusområder på handicapområdet eller i de øvrige strategier.Det drøftes, hvorvidt effektiviseringer skal indgå som et særskilt fokusområde i handicapstrategien.”Det er vigtigt, at vi løbende følger med i og er opmærksomme på de udfordringer, vores tilbud møder, sådan at vi løbende kan justere og udvikle, så vi sikrer kvaliteten.””Handicapområdet må ikke bare blive opbevaring – der skal være et fokus på kvalitet og udvikling.””Der mangler en del kommune 3.0 – herunder særligt inddragelse af de pårørende - det kunne godt stå stærkere.”Fokusområde 1: Kvalitet i tilbuddene”Vi har kommunale aktivitets- og støttetilbud, som understøtter den enkelte borger til i videst muligt omfang at mestre eget liv og i at deltage i og bidrage til fællesskaber med henblik på at styrke borgerens livskvalitet. Tilbuddene er så vidt muligt fleksible og tilpasset den enkeltes behov, og de har fokus på enten progression eller fastholdelse af funktioner.””Det er os, der er ansvarlige for indholdet og kvaliteten af de kommunale aktivitets- og støttetilbud, men vi udvikler, samskaber og/eller tilpasser tilbuddene i samspil med borgeren selv, pårørende, andre brugere, nære fagprofessionelle, frivillige og andre relevante aktører.”Fokusområde 2: Mulighed for Mestring af eget liv”Vores kommunale indsatser på handicapområdet fremstår meningsgivende og udviklende for borgerne, så borgerne i videst muligt omfang har mulighed for at mestre eget liv samt udvikle og fastholde deres kompetencer.Fokusområde 3: Øget livskvalitet”Vi øger den enkelte borgers mulighed for at indgå i sociale fællesskaber, uanset om borgeren har et fysisk- eller psykisk handicap.””Vi nedbryder således udfordringer og barrierer i forhold til at indgå i sociale sammenhænge og fællesskaber; uanset om der er tale om særlige tilbud eller som en del af fællesskabet i det eksisterende fritids- og kulturliv. […]””Vi initierer et bredt samarbejde på tværs af sektorer og aktører, herunder mellem borgeren selv, fagprofessionelle, pårørende og netværk, foreningsliv, kulturliv, detail- og restaurationsliv. […]””Vi styrker og koordinerer dialogen med både offentlige og private virksomheder for at få øget udbuddet af job og beskæftigelsesmulighederne for borgere med handicap. Det gør vi fordi, at alle har noget at bidrage med, og fordi det giver identitet og øget livskvalitet at være en del af en arbejdsplads.[…]”Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer.”Grundlaget for strategien er særdeles velfunderet. Når strategierne skal virkeliggøres i konkrete handlingsplaner, så skal vi lytte til Handicaprådet mv. Eksempelvis have en forståelse for, at der er oplevet forringelser, da nogle tilbud og grupper har oplevet en konkret tilbagegang som følge af harmoniseringer.””Det er vigtigt at der er overensstemmelse mellem det der står i strategierne, kvalitetsstandarder mv.,og så det serviceniveau borgerne møder i hverdagen. At det er en tydelig sammenhæng mellem det kommunen tilbyder og det borgerne oplever. Og her er det centralt - sagt helt kort – så er det vigtigt at vi kan evaluere og følge op på de politikker, strategier, kvalitetsstandarder mv., som vi formulerer og vedtager.”Begge input forholder sig henholdsvis til den administrative udmøntning, samt den efterfølgende politikkontrol af Socialpolitikken i sin helhed og strategien for handicapområdet.I forhold til Socialudvalgets politikkontrollerende arbejde, kan dialog med f.eks. Handicaprådet indgå som en del heraf, ligesom Byrådet kan beslutte, hvorvidt der skal formuleres standarder, der kan være med til at understøtte udmøntningen af strategien for handicapområdet.Socialudvalgets politikkontrol vil blive fastlagt i forbindelse med årsplanlægningen.at Udvalget i forbindelse med årsplanlægningen for 2016 på november og december møderne drøfter, hvordan der fremadrettet ønskes opfølgning på strategierne.Input til strategi for socialpsykiatrienInput fra ByrådetUdkast til strategien/bemærkninger fra administrationenIndstilling”Rehabilitering kunne godt stå/fremhæves tydeligere i alle strategierne.””Opgaven kræver også en omstilling af/en ændret fra medarbejderne, der skal gå til indsatsen på en anden måde – med et endnu større fokus på at støtte og hjælpe den enkelte hen i mod en større selvhjulpenhed og livskvalitet – dette kan både ske via en støtte og et samarbejde, der foregår ansigt til ansigt og en støtte og et samarbejde, der involverer teknologiske hjælpemidler.”Det fremgår af Socialpolitikken at:”Skanderborg Kommune vil med sin socialpolitik udstede den garanti, at vi vil arbejde for, at flest mulige borgere kan mest muligt selv. Hver dag.””Der er nogen, der - lidt drillende - siger, at vi træner mere, end vi plejer. Og det er helt rigtigt. Vi bruger meget mere tid på at træne borgernes færdigheder. Vi vil nemlig gå forrest og fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv mest muligt og for at bidrage til fællesskabet.”Rehabiliteringstankegangen er dermed en grundlæggende præmis for de udarbejde udkast til strategier, herunder også for socialpsykiatrien. Det viser sig bl.a. i strategien for socialpsykiatrien:Fokusområde 2: Undgå social stigmatisering og isolation”Vi forebygger og nedbryder social stigmatisering og isolation, fordi borgere med psykiske lidelser skal have mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber på lige fod med andre. Det være sig i privat-, uddannelses-, arbejds- og fritidslivet. Den generelle indsats skal fokusere på enten at fastholde eller få genskabt en tilknytning til uddannelses- eller arbejdslivet og fritidslivet. Indsatsen skal understøtte borgeren i at danne nye relationer, men også værne om borgerens relationer til pårørende og netværk, og - hvis det er muligt - inddrage disse i den samlede indsats.”Fokusområde 4: Støtte og aktivitetstilbud”Vi afsøger potentialet i at anvende teknologi i de enkelte indsatser, herunder både kommunikativt og i behandlingen, dog under forudsætning af, at borgerne reelt kan gøre brug af tilbuddene f.eks. via mobiltelefoner eller lign.”AdministrativtHerudover er der udarbejdet en administrativ strategi på rehabiliteringsområdet, der skal dække alle målgrupper inden for Ældre og Handicaps fagområder.Strategien indgår som en del af den administrative udmøntning af Socialpolitikken.Det drøftes, hvorvidt rehabilitering skal indgå som et særskilt fokusområde i strategierne.”Forebyggelse og tidlig indsats kunne også godt stå tydeligere – hvordan kan vi i videst muligt omfang arbejde for at undgå, at situationen for den enkelte overhovedet begynder at skride eller forværres yderligere.”Fokusområde 1: Passende boligtilbud”Vi har i Skanderborg Kommune en sammenhængende kæde af forskellige boligtilbud, som matcher målgruppens behov og ressourcer, så borgere med psykiske lidelser midlertidigt eller permanent skal have mulighed for at flytte i andet boligtilbud, når den aktuelle boligsituation er en hindring for fremskridt både i forhold til at mestre eget liv og i forhold til at opnå en bedre trivsel. ”Fokusområde 2: Undgå social stigmatisering og isolation”Vi forebygger og nedbryder social stigmatisering og isolation, fordi borgere med psykiske lidelser skal have mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber på lige fod med andre. […]”Vi anser den frivillige sociale indsats som et vigtigt supplement til de kommunalt forankrede indsatser til at undgå socialstigmatisering og isolation, og den kan i nogle tilfælde være indgangsdøren til målgrupper, som ikke i første omgang ønsker at benytte sig af tilbud i kommunalt regi.”Fokusområde 4: Støtte og aktivitetstilbud”Vi styrker den forebyggende indsats ved at udbrede kendskabet til og udviklingen af de forskellige tilbud blandt de aktører, der møder borgerne i hverdagen. Aktivitets- og støttetilbud kan således udvikles og tilbydes i samarbejde med eksterne aktører, hvor det er relevant, herunder også aktører inden for det frivillige sociale arbejde.”Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer.”Det skal på en eller måde tydeliggøres – at målet altid er, at den enkelte skal være mest mulig herre eller styrmand i eget liv.”Fokusområde 3: Fælles mål og koordinering på tværs”Vi fastsætter både slut- og delmål for indsatserne sammen med borgerne og gennem de fælles fastsatte mål, sikrer vi i samarbejde med den enkelte borger et sammenhængende forløb, hvor indsatser koordineres på tværs af aktører, og hvor det løbende bliver vurderet om indsatserne fører til en progression frem mod del- eller slutmålet, eller om der er behov for yderligere eller andre indsatser.Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer.Input til strategi for ældreområdetInput fra ByrådetUdkast til strategien/bemærkninger fra administrationenIndstilling”Det kunne godt gøres tydeligere, at det er vigtigt at vi har systemer der ikke bare ”understøtter” – men som gør det lettere og smidigere at løse opgaverne.” (Jf. Spor 1 hvor det hedder ”Vi understøtter den koordinerede indsats ved i videst muligt omfang at arbejde ud fra fælles platforme og samkøre IT systemer for at sikre, at der ikke går relevant information tabt mellem forskellige aktører”)Fokusområde 1: Tydelig, koordineret og helhedsorienteret indsatsEksisterende formulering:”Vi understøtter den koordinerede indsats ved i videst muligt omfang at arbejde ud fra fælles platforme og samkøre IT-systemer for at sikre, at der ikke går relevant information tabt mellem forskellige aktører.”Forslag til ny formulering:”Vi understøtter den koordinerede indsats ved i videst muligt omfang at arbejde ud fra fælles platforme og samkøre IT-systemer. Det gør vi for at sikre, at der ikke går relevant information tabt mellem forskellige aktører og for at sikre, en lettere og mere smidig opgaveløsning.”Der tages stilling til, hvorvidt den nye formulering skal erstatte den eksisterende i strategien.”Det er vigtigt at vores strategier og politikker er formuleret letforståeligt og lettilgængeligt. I det hele taget er det vigtigt med en kommunikation, som borgerne kan forstå, så de kan få den hjælp, støtte, vejledning mv.””Der må gerne være et større brug af billedmedier og film i kommunikationen og informationen til borgerne. Dette er ofte mere forståeligt og tilgængeligt for borgerne.””Det er vigtigt, at borgerne oplever, at der er et menneske i den anden ende, når de kontakter kommunen. Vigtigt at vi er opmærksomme på, hvordan de moderne medier kan støtte denne direkte kommunikation af borgerne.”Fokusområde 4: Digitalisering og tydelig kommunikation”Vores information er let tilgængelig, og formidles både digitalt, eksempelvis via hjemmesider, gennem brochurer eller i det personlige møde.””Vi skriver og taler, så alle kan forstå det, uanset om der er tale om generel information eller i konkret sagsbehandling. En god og åben kommunikation i øjenhøjde er en forudsætning for, at borgerne og deres pårørende kan skabe sig et overblik over egen sag og handlemuligheder.””Vi understøtter borgeres interesse, motivation for og brug af digitale selvbetjeningsløsninger og kommunikationskanaler, både gennem personligt hjælp og ved brugervenlige løsninger.”Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer.Det drøftes endvidere, hvorvidt strategierne generelt er letforståelige og tilgængelige.Input til strategi for Frivilligt Socialt ArbejdeInput fra ByrådetUdkast til strategien/bemærkninger fra administrationenIndstilling”Det er enormt vigtigt at anerkende og rose det frivillige arbejde.”Følgende fremgår af indledningen til strategien for Frivilligt Socialt Arbejde:”Skanderborg Kommune anser frivilligt socialt arbejde som yderst værdifuldt, fordi det fremmer fællesskab og ressourcer - både for de borgere som den frivillige indsats retter sig imod, og for de borgere og aktører, som yder den frivillige indsats. Frivilligt socialt arbejde udgør en hjørnesten for sammenhængskraften og fællesskabet i Skanderborg Kommune. Det frivillige sociale arbejde pågår både uafhængigt af og i samspil med de kommunale opgaver og er et udtryk for det sociale ansvar, som aktive medborgere udviser overfor medborgere, som står i en udsat og sårbar situation.”Fokusområde 3: Synlighed og anerkendelse”Vi skaber synlighed omkring de frivillige indsatser. Eks. via kommunens hjemmeside, Facebook, Fællesskabsavis.””Vi værdsætter det frivillige sociale arbejde og anerkender de frivilliges indsats i løbende dialog med de frivillige f.eks. ved afholdelse af Frivilligdagen.”Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer.”Det er vigtigt, at der er en løbende samtale og forventningsafstemning mellem medarbejdere og frivillige, så vi alle kan rumme dette område, som er et område som hele tiden flytter sig og er i vedvarende udvikling.””Vigtigt at snitfladerne mellem de frivillige og medarbejderne er tydelige.””Vi skal undgå, at alt det interessante og meningsfulde ikke tages ud af medarbejdernes arbejde.””Vi skal have fokus på, hvordan vi motiverer de frivillige.””Der skal være fokus på, hvordan vi kommer i kontakt med de frivillige, at denne kontakt er personlig og direkte.””Det er vigtigt, at der er nogle klare etiske spilleregler for samarbejdet og samspillet med frivillige.””De frivillige må ikke blive oplevet som kontrollører, som kommer til at underløbe medarbejderne og den faglige indsats.””Det er vigtigt, at vi er tydelige og direkte over for de frivillige, når de laver ting og tager initiativer – som går i mod hensigten og kan virke hindrende for den faglige/kommunale indsats.”Fokusområde 2: Kommunalt samarbejde og partnerskab”Vi er som kommune nysgerrige og åbne overfor fælles indsatser og går proaktivt ind i partnerskaber med aktive medborgere. Det gælder både, når den frivillige indsats ligger i direkte forlængelse af kommunens kerneopgaver, og når den frivillige indsats sker som en forebyggende indsats.””Vores kommunale kerneopgaver og kompetencer er klart definerede, så den fagprofessionelle indsats bliver nem at bygge oven på eller supplere, og vi er i tæt dialog med både borgerne og frivillige, så vi sammen sikrer, at vores indsatser opleves som sammenhængende, komplimentere og helhedsorienterede.”Det foreslås, at ovenstående suppleres med følgende selvstændige passus:”Vi prioriterer samspillet med frivillige i forlængelse af vores kommunale opgaveløsning, og bruger derfor gerne ressourcer lokalt til aktivt både at rekruttere og motivere frivillige til partnerskab.”AdministrativtHerudover er der administrativt ved at blive udarbejdet retningslinjer for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige, omhandlende de tilfælde, hvor den frivillige indsats ligger i direkte forlængelse af den kommunale opgaveløsning. Retningslinjer er en del af den administrative udmøntning af Socialpolitikken.Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer, samt hvorvidt den supplerende passus skal medtages i udkastet til strategien.”Flere frivillige kræver større/mere koordinering. Hvem skal stå for dette? - De frivillige selv eller kommunens medarbejdere?””Tilgængelig er vigtig for de frivilliges motivation. Tilgængelighed til medarbejdere og systemet er også anerkendelse.””Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke kommer til at omklamre de frivillige.””Vi skal være opmærksomme på, at de frivillige får mulighed for at aflevere deres input og ideer - og på, hvordan vi som kommune tager i mod dette.”Fokusområde 1: Gode rammer”Vi gør det nemt at udføre frivilligt socialt arbejde i Skanderborg Kommune, uanset om det sker uafhængigt af eller i samspil med de kommunale opgaver.””Vi er tilgængelige, og vi stiller informationer til rådighed, som kan være med til at hjælpe og lette den frivillige indsats.””Vi stiller en rådgivende og koordinerende funktion til rådighed. En funktion, der både vejleder, sparer og understøtter udvikling og erfaringsudveksling, og som faciliterer møder, samarbejde og partnerskaber på tværs af aktive medborgere og andre aktører.”[…]Ovenstående foreslås suppleret med følgende selvstændige passus:”Vi indgår løbende i en konstruktiv dialog med frivillige på såvel administrativt som politisk niveau, både når det gælder samarbejde, udvikling og kærlig kritik.”Det drøftes, hvorvidt der skal ske ændringer i de eksisterende formuleringer, samt hvorvidt den supplerende passus skal medtages i udkastet til strategien.Ældre- og handicapchefen og beskæftigelses- og sundhedschefen indstiller,- at udkast til strategierne drøftes på baggrund af inputtene fra Byrådets temamøde
- at eventuelle ændringer/supplementer til de eksisterende udkast vedtages
- at udkast til strategier sendes i offentlig høring, og at høringsfristen fastsættes til 16. november 2015
Socialudvalget vedtog,- at der til november eller decembermødet udarbejdes et udkast til en strategi for misbrugsområdet
- at den indholdsmæssige drøftelse af udkastene til strategier for ældreområdet, handicapområdet, psykiatriområdet og frivilligt socialt arbejde, på baggrund af Byrådets drøftelser på temamødet i september, udskydes til decembermødet, således at der her sker en samlet behandling af udkastene til strategierne forud for udsendelsen heraf i offentlig høring
- i tilknytning til fremsendelsen af strategierne til Økonomiudvalget og Byrådet at indstille, at integrationsområdet undtages fra Socialpolitikken, og forbliver et selvstændigt politikområde
- som et led i udvalgets politikformulerende arbejde at revidere Integrationspolitikken i løbet af 2016, forudsat at Byrådet beslutter at bevare integrationsområdet som et selvstændigt område
-
111 Forslag til kvalitetsstandarder for 2016
Sagsnr.: 15/34687
Efter ”Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv.” skal Kommunalbestyrelsen en gang om året vedtage kvalitetsstandarderne for personlig pleje og praktisk hjælp, kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. Kvalitetsstandarderne skal formidle kommunalbestyrelsens overordnede politiske beslutninger om serviceniveau, værdier og kvalitetskrav.Der er i Skanderborg Kommune kvalitetsstandarder for flere områder, end de som bekendtgørelsen nævner.Handicaprådet og Seniorrådet har været hørt i forhold til teksterne i nogle af kvalitetsstandarderne.Kvalitetsstandarderne fremlægges hermed med henblik på den videre politiske behandling.En gang årligt skal Kommunalbestyrelsen godkende kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp, kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. I Skanderborg Kommune er der valgt at lave kvalitetsstandarder for flere områder end de lovbefalede.Tilpasning af sproget i standarderneDer har været arbejdet med sproget i kvalitetsstandarderne, så de bliver mere tilgængelige og forståelige for borgerne. Som følge af vedtagelse for kvalitetsstandarderne for 2015, er der arbejdet videre med den sproglige udvikling af kvalitetsstandarderne for 2016. Handicaprådet og Seniorrådet har været hørt i forhold til teksterne i nogle af kvalitetsstandarderne.I Skanderborg Kommune er der 29 kvalitetsstandarder fordelt på 7 områder (standarden for aflastning/afløsning ligger på 2 områder).Administrationen skal henlede opmærksomheden på, at der i det indgåede budgetforlig er en række områder omkring effektivisering, der skal undersøges nærmere. Såfremt nogle af de effektiviseringsforslag, der er nævnt for ældreområdet, gennemføres i løbet af 2016 og med virkning for 2016, vil det kræve ændringer i nogle af kvalitetsstandarderne på ældreområdet.Der fremlægges kvalitetsstandarder for:Støtte og træning- Socialpædagogisk støtte – sproglige ændringer. I ”Omfanget af indsatsen” – er der indføjet følgende: ”Særligt i forhold til støttende/kompenserende forløb vil indsatsen blive reguleret jævnfør kvalitetsstandarden for praktisk hjælp”. Tilføjelsen er indført på baggrund af punkt 16 og 17 i budgetaftale 2016 – 2019. Konsekvensen af tilføjelsen er, at når målet for den socialpædagogiske indsats er nået eller fagligt vurderes til ikke at kunne nås, reguleres taksten, så den svarer til taksten for praktisk hjælp. Borgeren får således socialpædagogisk støtte svarende til taksten for praktisk hjælp. Alternativt kan borgeren, hvis målet med indsatsen ud fra en faglig vurdering ikke kan nås, blive visiteret til praktisk hjælp.
- Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) – sproglige ændringer. Socialudvalget har tidligere besluttet denne kvalitetsstandard skal fremlægges én gang i hver valgperiode.
- Ledsageordning – sproglige ændringer
Bo – og aktivitetstilbud- Beskyttet beskæftigelse – sproglige ændringer
- Aktivitet – og samvær – sproglige ændringer
- Midlertidige Botilbud – sproglige ændringer (2 kvalitetsstandarder skrevet sammen til én)
- Længerevarende Botilbud – sproglige ændringer (2 kvalitetsstandarder skrevet sammen til én)
- Kvalitetsstandard Botilbud i almene boliger (sproglige ændringer)
Hjælpemidler i hverdagen- Personlige hjælpemidler – sproglige ændringer
- Udlånshjælpemidler – sproglige ændringer
- Forbrugsgoder – sproglige ændringer
- Boligindretning – sproglige ændringer
Den kommunale sygepleje – ingen ændringerPlejebolig og - plejehjem- Plejebolig og plejehjem – ingen ændringer
- Glashuset v. Kildegården, Kildevej 12 – ingen ændringer
- Ældreboliger – sproglige ændringer
Pleje – og praktisk hjælp – disse kvalitetsstandarder skal fremlægges én gang årligt- Pleje og praktisk hjælp – sproglige ændringer
- Aflastning/afløsning – sproglige ændringer
- Praktisk bistand – ingen ændringer
- Rengøring – ingen ændringer
- Indkøb – ingen ændringer
- Tøjvask – ingen ændringer
- Madservice – ingen ændringer
- Omsorgstandpleje – ingen ændringer
- Nødkald – sproglige ændringer
Aktivitet og Træning - disse kvalitetsstandarder skal fremlægges én gang årligt- Vedligeholdelsestræning – sproglige ændringer
- Aktiverende og forebyggende aktiviteter - sproglige ændringer
- Genoptræning – sproglige ændringer
- Aflastning/afløsning – sproglige ændringer
- Kørsel til aktiviteter - sproglige ændringer
Af bilagsforklædet til kvalitetsstandarderne er der en skematisk oversigt over, hvilke standarder der fremsendes uden ændringer, hvilke standarder der er foretaget sproglige ændringer i, og endeligt hvilke standarder der er foretaget ændringer i som følge af en tilpasning til det foreliggende budgetforlig.Forslag til tidsplan for den videre procesTidAktivitet21. oktoberBehandling i Økonomiudvalget28. oktoberBehandling i Byrådet – udsendelse til høring i Handicaprådet og Seniorrådet17. novemberSeniorrådsmøde19. novemberHandicaprådsmøde1. decemberBehandling i Socialudvalget9. decemberBehandling i Økonomiudvalget16. decemberBehandling i ByrådetÆldre- og handicapchefen indstiller,- at de reviderede udkast til kvalitetsstandarder godkendes
- at der tages stilling til, hvorvidt de standarder der ikke er lovbefalede, fortsat skal fremlægges en gang årligt, eller om der skal være en anden procedure for disse
- at den i sagsfremstillingen skitserede tidsplan godkendes
Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Socialudvalget vedtog at indstille,- at de reviderede udkast kvalitetsstandarder godkendes
- at den i sagsfremstillingen skitserede tidsplan godkendes
- at ikke lovbestemte standarder fremover alene fremlægges til politisk behandling i forbindelse med ændringer
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.- Forslag kvalitetsstandarder for støtte og træning - Handicap og Socialpsykiatri 2016.
- Forslag kvalitetsstandarder for pleje og praktisk hjælp 2016.
- Forslag kvalitetsstandarder for plejeboliger, plejehjem og ældreboliger 2016.
- Forslag Kvalitetsstandard Sygepleje
- Forslag Kvalitetsstandarder Hjælpemidler 2016.
- Forslag kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning for 2016.
- Forklæde - oversigt over forslag til kvalitetsstandarder - herunder ændringer mv.
- Forslag kvalitetsstandarder for bo, aktivitets- og beskæftigelsestilbud - Handicap og Socialpsykiatri 2016.
-
112 Status vedr. midler til ældreområdet fra Finanslovsaftalen for 2015 - 2. politikkontrol
Sagsnr.: 14/58207
Byrådet traf 8. oktober 2014 beslutning om fordeling af puljen vedrørende løft af indsatsen for ældre borgere i Skanderborg Kommune for 2015 (ældremilliarden). Det afsatte beløb er i 2015 på 8,7 millioner kr. Der gives her en status for anvendelsen af Skanderborg Kommunes andel af ældremilliarden 2015 pr. 31. august 2015.For 2015 har Byrådet besluttet, at midlerne fra Skanderborg Kommunes andel af ældremilliarden til løft af ældreområdet anvendes på 8 indsatser.Ud fra et ønske om kontinuitet og fortsat udvikling i Ældre og Handicap er indsats 1-5 fra fortsat fra 2014, mens indsats 6-8 er nye tiltag, som ældremilliarden giver mulighed for fra 2015.IndsatsÆldremilliard 20151Sårbare ældre på plejecentrene2Indsats i forhold til ensomme ældre3Netværk og sociale aktiviteter (transport ved deltagelse i sociale arrangementer).4Komplekse korttidspladser5Kompetenceløft målrettet social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere.6Indledende indsats ensomme ældre og social udsatte7Velfærdsteknologi og hjælpemidler8Digital kommunikation og web.Der vedlægges til orientering en økonomisk status pr. 31. august 2015.Af regnskabet for Skanderborg Kommunes andel af ældremilliarden for 2014 fremgik det, at der var uforbrugte midler svarende til kr. 3.6 mio. kr. Heraf vedrørte de godt 2 mio. kr. plejedistrikterne – ”de tynde timer”. Midlerne er udmøntet i 2015 til de enkelte indsatser jf. opgørelse til regnskab 2014, som tidligere er fremlagt for udvalget.Af vedlagte bilag – tilbagemeldingsskema - for hvert plejedistrikt og for hvert projekt fremgår hvilke indsatser, der indtil videre er igangsat, og med hvilke tiltag, samt hvilke indsatser, der er planlagt.Indsatserne fremadrettetDer er aktuelt ikke afsat målrettede midler til en fortsættelse af indsatserne under ældremilliarden. Såfremt finanslovsforhandlingerne ikke resulterer i en ny målrettet ”ældremilliard” eller lignende midler, som specifikt målrettes til indsatser som de igangværende, vil indsatserne ophøre.Ældre- og handicapchefen indstiller,- at orienteringen tages til efterretning
Socialudvalget vedtog at tage orienteringen til efterretning. -
113 Orientering omkring Socialtilsyn Midts tilsyn med bo og aktivitetstilbud
Sagsnr.: 15/22013
Sagen er sat på dagsordenen med henblik på en generel orientering omkring formålet med tilsynet ved Socialtilsyn Midt med botilbuddene, lovgivningen, proceduren og evalueringen/det videre arbejde i forhold til tilsynets fund og krav.Endvidere er der sidst i sagsfremstillingen en kort opsummerende orientering omkring tilsynsrapporter for tilbud i Skanderborg Kommune 2014-2015.Der er udarbejdet et notat: ”Forståelsesnotat vedrørende tilsyn fra Socialtilsyn Midt”. Dette notat, samt et tilhørende bilag vedrørende Socialtilsynets kvalitetsmodel, er vedlagt som bilag til punktet. Endvidere er der udarbejdet en samlet skrivelse med de tilsynsoplysninger, som ligger på Tilbudsportalen. Denne skrivelse ”Godkendelse og tilsyn – Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt 2014 – 2015” er også vedlagt som bilag til punktet.BaggrundSocialtilsyn Midt er en ny institution, som siden 2014 har haft ansvaret for at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud for udsatte børn og voksne i Region Midtjylland. I Skanderborg Kommune fører Socialtilsyn Midt tilsyn med de fleste botilbud på handicap og socialpsykiatriområdet (voksenområdet) samt de aktivitets- og beskæftigelsestilbud, der ligger som en integreret del af et botilbud.Den første regionale årsrapport er lavet, hvilket giver anledning til en generel orientering omkring socialtilsynets opgaver, lovgivningen, procedurer og evalueringen/det videre arbejde i forhold til tilsynets fund og krav.Fagsekretariatet og kontraktholderne har i den forbindelse, under inddragelse af Socialtilsyn Midt, udarbejdet et forståelsesnotat vedrørende socialtilsynet, hvori kontraktcheferne for Skanderborg Kommunes botilbud afslutningsvis gør rede for, hvordan de arbejder med tilsynsrapporterne, og hvilke udfordringer de oplever.I notatet beskrives følgende:BaggrundenSocialtilsynet fører tilsyn med de fleste bo- og aktivitetstilbud på handicap og socialpsykiatriområdet i Skanderborg KommuneSocialtilsynets årsrapportSocialtilsyn Midt skal hvert år udarbejde en årsrapport for hele Region Midtjylland om Socialtilsynets virke og resultater i forhold til de opgaver og rammer, som er stillet i Lov om socialtilsyn. Der laves ikke en særskilt årsrapport for og til de enkelte kommuner.Hvilke af Skanderborg Kommunes tilbud er underlagt henholdsvis Socialtilsynet og det kommunale tilsyn?SocialtilsynetPå handicap- og socialpsykiatriområdet (voksenområdet) fører Socialtilsynet tilsyn med Skanderborg Kommunes midlertidige botilbud(servicelovens § 107) og længerevarende botilbud(servicelovens § 108) og de indsatser, som leveres her. Hertil kommer botilbud efter almenboliglovens § 105, hvor der i et ikke ubetydeligt omfang leveres socialpædagogisk støtte (servicelovens § 85). Endvidere føres tilsyn med aktivitets- og beskæftigelsestilbud (servicelovens §§ 103 og 104), der ligger som en integreret del af botilbud (på samme fysiske lokalitet).Det kommunale tilsynPå handicap- og socialpsykiatriområdet fører kommunen tilsyn med de aktivitets- og beskæftigelsestilbud (efter servicelovens §§ 103 og 104), der ikke er omfattet af socialtilsynets tilsyn.Endvidere har de enkelte handlekommuner fortsat det personrettede tilsyn med indsatsen omkring den enkelte borger.Hvad er Socialtilsynets opgaver?- at godkende sociale tilbud som generelt egnede
- at føre driftsorienterede tilsyn.
Hvad vurderer Socialtilsynet?Lov om socialtilsyn fastlægger 7 temaer, som tilbuddenes kvalitet skal vurderes ud fra:- Uddannelse og beskæftigelse
- Selvstændighed og relationer
- Målgrupper, metoder og resultater
- Organisation og ledelse
- Kompetencer
- Økonomi
- Fysiske rammer.
Hvad er en godkendelse?Socialtilsynet skal godkende alle tilbud, som er omfattet af tilsynet. I forhold til de kommunale tilbud i Skanderborg Kommune betyder det, at de alle skal re-godkendes. Denne re-godkendelse skal være gennemført senest 1. januar 2016.Der er følgende trin og elementer i en godkendelsesproces:- Indhentning af oplysninger
- Kvalitetsvurdering
- Økonomi og organisering
- Samlet vurdering
- Afgørelse
- Opfølgning og udvikling
Afgørelsestyper – der er 4 typer- Godkendelse
- Godkendelse i yderligere 3 uger af tilbud i akutsituationer
- Betinget godkendelse
- Afslag på godkendelse
Hvad er et driftsorienteret tilsyn?Det driftsorienterede tilsyn er en fortløbende proces, hvor det beror på det faglige skøn og en risikobaseret tilgang, hvorvidt tilsynet skal føres mere eller mindre intensivt. Tilrettelæggelsen af tilsynet tager altid udgangspunkt i de oplysninger om tilbuddet, som socialtilsynet er i besiddelse af. Det er den samme proces og de sammen elementer som i godkendelsesprocessen.Hvordan arbejder man med rapporterne fra socialtilsynet?- På bo- og aktivitetstilbuddene arbejdes der med rapporterne fra socialtilsynet på ledermøder, LMU, personalemøder og pårørendemøder.
Hvilke udfordringer oplever man på bo- og aktivitetstilbuddene?- Der er for begge parter tale om et nyt samarbejde, hvor man sammen og hver især skal finde sin rolle og sine opgaver. Og på den baggrund oplever tilbuddene dialogen og samarbejdet med socialtilsynet som rigtig godt.
- Indberetningerne til Tilbudsportalen opleves som tungt og omstændeligt (Bostederne)
- Der skal skaffes en omfattende mængde materiale op til besøget (Solsikken)
- Der er efter et samtidigt besøg af Ombudsmanden uoverensstemmelse mellem socialtilsynets og Ombudsmandens tolkning af regler (Landsbyen Sølund).
Tilbudsrapporter for tilbud i Skanderborg Kommune 2014- 2015Alle tilbud i Skanderborg Kommune er enten re-godkendt eller har haft et driftsorienteret tilsyn, der ikke har givet anledning til opfølgning og således kan betragtes som godkendt.Det skal pointeres, at når der i rapporterne for de driftsorienterede tilsyn bemærkes, at ”godkendelse afventer”, er dette en henvisning til re-godkendelsen og ikke det driftsorienterede tilsyn.Der er generel tilfredshed med tilbuddenes økonomiske forhold, ledelses- og medarbejderkompetencer med plads til udvikling, borgernes muligheder for aktivitets- og beskæftigelsestilbud samt tilbuddenes måde at organisere sig på.Der er enkelte områder, hvor de enkelte tilbud får en bemærkning eller anbefaling omkring udviklingspotentialer, men der er ikke store eller generelle udfordringer på tværs af tilbuddene.Lederen af Socialtilsyn Midt, Ulla Bitsch Andersen, og myndighedschefen for Ældre og Handicap, Malene Blæsberg, deltager under punktet.Ældre- og handicapchefen indstiller,- at orienteringen tages til efterretning
Socialudvalget vedtog at tage orienteringen til efterretning. -
114 Status på arbejdet med rehabiliteringsstrategien med fokus på input fra Seniorråd og Handicapråd, samt rehabilitering på plejecentrene.
Sagsnr.: 15/16348
Under punktet orienteres om ældre- og handicapområdets administrative strategi for rehabilitering, som Socialudvalget fik præsenteret på udvalgsmødet 18. august 2015. Seniorrådet og Handicaprådet er efter dette udvalgsmøde blevet orienteret om strategien og har haft lejlighed til at komme med input og kommentarer, der vil blive taget med i det videre arbejde.Herefter vil det hidtidige arbejde med hverdagsrehabilitering på ældreområdet blive tænkt ind som en integreret del af den nye samlede strategi.Endvidere indeholder punktet en uddybende orientering omkring arbejdet med rehabilitering på plejecentrene, som Socialudvalget efterspurgte på udvalgsmødet den 1.september 2015.Orientering og drøftelse i Seniorråd og HandicaprådÆldre- og Handicapområdets administrative strategi for rehabilitering er blevet fremlagt og drøftet i henholdsvis Seniorrådet den 18. august 2015 og i Handicaprådet den 27. august 2015. Begge råd tog orienteringen om strategien og implementeringsplanen til efterretning. Rådenes kommentarer faldt indenfor følgende temaer:- I arbejdet med strategien, og kommunikationen omkring den, skal administration og medarbejderne være opmærksomme på de ydre rammer for rehabiliteringsstrategien, herunder f.eks. kvalitetsstandarder. Der er et fint ideal i definitionen af rehabilitering, men udmøntningen af den sker i en virkelighed med økonomiske og politiske rammer.
- Begge råd gør opmærksom på, at det kræver en investering at arbejde rehabiliterende, herunder at det er vigtigt at have fokus på kompetenceudvikling hos medarbejderne. Medarbejderne skal blandt andet være gode til at kommunikere med borgerne generelt om rehabiliteringsindsatser og særligt, hvis borgeren ikke ønsker at indgå i en rehabiliteringsproces.
- Nogle borgere vil opleve rehabilitering som en effektivisering og ikke noget, der sigter på at løfte kvaliteten.
Kommentarerne fra Seniorråd og Handicapråd tages med i det videre arbejde med rehabiliterings-strategien.Arbejdet med rehabilitering på plejecentrenePå socialudvalgsmødet den 1. september efterspurgte Socialudvalget en uddybning af, hvordan der arbejdes med rehabilitering på plejecentrene.Der er arbejde i gang på flere fronter på plejecentrene.De almindelige pladserDer har gennem flere år været fokus på, at borgere på plejecentrene mestrer mest muligt selv, f.eks. gennem tilgange som hjælp til selvhjælp og hverdagsrehabilitering. Den rehabiliterende tilgang er nu blevet skærpet yderligere gennem en ny procedure for ”tværfaglige statusmøder”, som blev igangsat fra maj 2015. Det nye ved disse møder er en skærpelse af det tværfaglige samarbejde med fokus på den enkelte borgers særlige situation.I de nye procedurer tænkes 3 centrale indsatsområder sammen, nemlig: ”rehabilitering”, ”tidlig opsporing” og ”ernæring”. Man samler disse tre områder på samme møder netop for at opnå det helhedsbillede omkring borgeren, der er helt centralt i den rehabiliterende tilgang. De 3 områder har tidligere være spredt ud over forskellige møder, og har ikke altid haft helt så bred en tværfaglighed samlet samtidig. De tværfaglige statusmøder afholdes enten 1 gang ugentligt eller hver 14. dag. Alle medarbejdere er ansvarlige for, at de relevante borgere bliver drøftet på møderne, som foregår som tavlemøder. Borgerne bliver sat på tavlen løbende, når medarbejdere i deres arbejde støder på borgere med relevante problemstillinger. Der handles naturligvis på akutte ting med det samme, men statusmøderne er en god anledning til at få samlet op og få koordineret indsatsen.Målgruppen af borgere der systematisk drøftes på møderne er:- Borgere med et rehabiliterende potentiale
- Borgere der afviger fra habituel tilstand
- Nye borgere
- Borgere med ny funktionsvurdering
Indsatsen, der bliver sat i gang, dokumenteres bl.a. gennem nye handleplaner og i journalnotater.Da der er tale om en ny procedure, igangsættes der i efteråret 2015 stikprøvekontrol i forhold til virkningen af tiltaget. I en 2 måneders periode registres det, hvor mange borgere, der sættes på dagsordenen og drøftes, og hvordan resultatet af indsatsen har været. Personalet registrerer om borgerne, der drøftes på møderne, afsluttes med:- Højere funktionsniveau
- Habituelt funktionsniveau
- Lavere funktionsniveau.
KorttidspladserRehabiliteringsforløbene på korttidspladserne er blevet evalueret i august og september. Evalueringen foregik som en casebaseret audit på hvert af de 6 plejecentre, som har korttidspladser med rehabiliteringsforløb (6 cases). Se bilag for uddybning.Den vigtigste læring fra evalueringen skitseres her som positive forhold og udviklingspunkter:Positive forhold- God videndeling og koordinering af indsatsen mellem faggrupperne i plejen, sygeplejen og de trænende terapeuter.
- Der tages altid udgangspunkt i borgerens behov i de faglige vurderinger, der ligger til grund for indsatser.
De vigtigste udviklingspunkter- Mere systematik i dokumentationen
- Revision af eksisterende procedurer/tjeklister
- Øget fokus/opfriskning på rolle- og ansvarsfordeling mellem medarbejderne i de tværfaglige teams omkring korttidspladserne
- Øget fokus på et reflekteret og dokumenteret arbejde med borgerens egne ønsker og motivation, så borgerens egne ønsker bliver tydeligere i processen og særligt i dokumentationen.
På baggrund af evalueringen bliver der nu sat et arbejde i gang for at udvikle på tilgangen, herunder revision af tjeklister/procedurer.Det videre arbejde med at udvikle den rehabiliterende tilgang på henholdsvis de ”tværfaglige statusmøder” på plejecentrene og rehabiliteringsforløbene på korttidspladserne tænkes i øvrigt ind i arbejdet med indsatsområderne i Ældre- og Handicapområdets strategi for rehabilitering.Ældre- og handicapchefen indstiller,- at orienteringen tages til efterretning
Socialudvalget vedtog at tage orienteringen til efterretning. -
115 Godkendelse af tids- og procesplan samt orientering om organiseringen i forbindelse med Projekt Fremtidens Plejeboliger
Sagsnr.: 15/46571
Sagen er sat på dagsordenen med henblik på godkendelse af revideret tids- og procesplan.På Socialudvalgsmødet den 1. september drøftede udvalget tids- og procesplanen. Udvalgets bemærkninger fra dette møde er nu indarbejdet og den reviderede plan fremlægges hermed. Tids- og procesplanen er vedlagt som bilag til punktet.Det indgåede budgetforlig onsdag den 15. september 2015 indeholder elementer, der sætter en retning og ramme for det videre arbejde i projektet. Da budgettet for 2016-2019 først endelig vedtages i forbindelse med 2. behandling af budgettet den 7. oktober i Byrådet, er dette endnu ikke indarbejdet i tids- og procesplanen.Vedlagt som bilag er endvidere: ”Organisering”, som giver et overblik over organiseringen omkring projektet samt Plejeboligplanen.Ældre- og handicapchefen indstiller,- at tids- og procesplanen godkendes
- at organiseringen af projekt Fremtidens Plejeboliger tages til efterretning
Socialudvalget vedtog at følge indstillingen fra ældre- og handicapchefen. -
116 Temadrøftelse omkring håb og ønsker samt inddragelse i projekt Fremtidens Plejeboliger
Sagsnr.: 15/46571
Temadrøftelsen er sat på dagsordenen med henblik på at få en drøftelse omkring en formulering af Socialudvalgets håb og ønsker for fremtidens plejeboliger. Håb og ønsker, som kan understøtte plejeboligplanen, socialpolitikken med underliggende strategier samt sundhedspolitikken.Derudover er der i temadrøftelsen ligeledes lagt op til en drøftelse i Socialudvalget omkring inddragelse med henblik på at få et fælles afsæt og referenceramme for, hvad det kan betyde at inddrage en lang række af interessenter i projektet omkring fremtidens plejeboliger. Herunder hvilket niveau, der kan tales om i forhold til inddragelse, hvad Socialudvalget med fordel kan være bevidste omkring, hvorfor Socialudvalget vil inddrage, hvad Socialudvalget er villige til at bringe i spil, hvad der fordrer en god proces, og hvad en god inddragelsesproces kan bidrage til.Temadrøftelsen er sat på dagsordenen med henblik på at få en snak omkring en formulering af Socialudvalgets håb og ønsker for fremtidens plejeboliger.Med henblik på at få en fælles referenceramme omkring inddragelsesprocesser er der endvidere i temadrøftelsen lagt op til en drøftelse i Socialudvalget omkring, hvad det kan betyde at inddrage en lang række af interessenter i projektet omkring fremtidens plejeboliger.Rammen omkring temadrøftelsen
- Drøftelse omkring Socialudvalgets håb og ønsker for fremtidens plejeboliger
- Oplæg fra Malene Stub Selmer fra PrimusMotor omkring inddragelse med efterfølgende drøftelse og dialog, herunder drøftelse omkring et bud på en proces.
Fremtidens plejeboliger
I den inddragende proces, men også i forhold til kommunikation omkring projektet i det hele taget, vil et godt afsæt være at have en formulering af Socialudvalgets håb og ønsker for fremtidens plejeboliger, som dels understøtter plejeboligplanen, socialpolitikken med underliggende strategier samt sundhedspolitikken, og som dels er afsættet for en strategi og et koncept for fremtidens plejeboliger. Af bilaget ”Rammesætning” fremgår det, hvorledes en rammesætning omkring håb og ønsker for fremtidens plejeboliger kan anskues.Drøftelsen tager udgangspunkt i:- Hvad er Socialudvalgets håber og ønsker for fremtidens plejeboliger
Inddragelse
Malene Stub Selmer fra konsulentfirmaet PrimusMotor deltager med et oplæg omkring inddragelse. PrimusMotor har stor erfaring med brugerdreven innovation, der dækker over involvering af interessenter. Malene Stub Selmer vil udover levering af en forståelsesramme for inddragelse ligeledes ”skubbe” til og udfordre både potentialet i og formålet med inddragelse.Malene Stub Selmer vil bl.a. komme omkring hvilket niveau, der kan tales om i forhold til inddragelse, hvorfor Socialudvalget vil inddrage, hvad Socialudvalget er villige til at bringe i spil, hvad der fordrer en god proces, og hvad en god inddragelsesproces kan bidrage til.Der vil ligeledes være en snak om, hvordan fortællingen og kommunikationen omkring projektet kan påvirke, hvem der udviser en interesse for projektet.Endvidere vil der være en drøftelse omkring et bud på, hvordan en inddragelsesproces kunne se ud.Konsulent Malene Stub Selmer fra PrimusMotor, projektleder Heidi Duus og myndighedschef Malene Blæsberg deltager under punktet.Ældre- og handicapchefen indstiller,- at emnerne ”Håb og ønsker for fremtidens plejeboliger” samt ”Inddragelse” drøftes
Socialudvalget drøftede de grundlæggende værdier bag plejeboligplanen samt muligheder og potentialer i borgerinddragelse. -
117 Evt. 6. oktober 2015
Sagsnr.: 14/12
Der var ingen emner under dette punkt.