Referat

I bilaget er der en opdatering af det situationsbillede, som var udgangspunktet for budgetlægningen for 2022-25.

Opdateringen omfatter en fordeling af de forandringer og budgetspor, som Byrådet har vedtaget i budgetlægningen. Derudover er der et særskilt afsnit, hvor de enkelte udvalgs bemærkninger og overleveringer til det nye byråd/de nye udvalg er skrevet ind.

Det samlede bilag - opdateret situationsbillede og bemærkninger fra de stående udvalg - indgår i introduktionen til det nye byråd/de nye udvalg.

Økonomiudvalget har ønsket en Politik for digitalisering. Da Politik for digitalisering er en tværgående politik, er både den politiske vision og strategisporene i Politik for digitalisering helhedsorienterede, og skal ses som understøttende i forhold til udmøntningen af alle Byrådets øvrige politikker. Politik for digitalisering tager således også udgangspunktet i Byrådets overordnede vision ”Mennesker møder mennesker".

Politik for digitalisering udmøntes igennem politisk besluttede standarder, forandringer og bevillinger, der fastlægger konkrete handleplaner og indsatser. Som eksempel på dette er Overordnet standard for informationssikkerhed, som er vedtaget af Byrådet den 24. marts 2021.

Det fremsendte udkast til Politik for digitalisering er udarbejdet på baggrund af drøftelser og prioriteringer på Byrådets temamøde den 16. september 2021. I processen frem mod temamødet er der bidraget med materiale via dialogmøde med inviterede medlemmer af borgerrepræsentationen samt kvalificering og input fra de stående udvalg og administrationen.

Politik for digitalisering

Politikken består af en vision samt fem strategispor, der tilsammen sætter rammen for, hvordan digitalisering og ny teknologi kan udvikle og understøtte de politiske mål og visioner for digitalisering i Skanderborg Kommune.

Vision:

Digitaliseringen skal være en naturlig del i udviklingen af den kommunale opgaveløsning, så vi også fremover kan fastholde og løfte velfærden til gavn for borgerne og virksomhederne i kommunen.

Digitalisering er noget vi gør sammen, så vi vælger nye teknologier ud fra et helhedsperspektiv, hvor vi øger fleksibiliteten i mødet med kommunen, og understøtter borgerens og virksomhedernes oplevelse af en let og tryg hverdag.

De fem strategispor er:

Strategispor 1: En lettere hverdag understøttet af digitalisering

Strategispor 2: Digitalisering er for alle

Strategispor 3: Etik og tillid

Strategispor 4: Klima

Strategispor 5: Sammenhængende brugeroplevelse.

I det vedhæftede udkast til Politik for digitalisering (bilag 1) er strategisporene uddybet.

Høring af Politik for digitalisering

Byrådet vedtog den 27. oktober 2021 at udsende forslaget til ny Politik for digitalisering til høring hos relevante råd og nævn.

Forslaget til Politik for digitalisering er herefter sendt i høring hos:

• Ungdomsrådet
• Handicaprådet
• Integrationsrådet
• Seniorrådet
• Folkeoplysningsudvalget.

Der er indkommet høringssvar fra:

• Seniorrådet
• Folkeoplysningsudvalget
• Handicaprådet
• Integrationsrådet.

Høringssvar fra Seniorrådet, Folkeoplysningsudvalget og Handicaprådet er vedhæftet som bilag 2, 3 og 4.

Integrationsrådet har meddelt, at Integrationsrådet ingen bemærkninger har til Politik for digitalisering og derfor ikke fremsender noget høringssvar.

Seniorrådet ønsker med høringssvaret blandt andet at fremhæve den gruppe af borgere, der er fritaget for digital post, så der i implementeringen af Politik for digitalisering fortsat holdes fokus på post og forsendelser til denne særlige gruppe og fortsat sikres med fysisk post.

Som det fremgår af opgørelse fra Digitaliseringsstyrelsen vedhæftet som bilag 5, er det alene ca. 2.500 borgere, der er fritaget for digital post i Skanderborg Kommune. Statistikken viser også, at det som anført af Seniorrådet, generelt er de ældste borgere, der er fritaget. Med ca. 2.500 fritagelser for digital post placerer Skanderborg Kommune sig som en af de kommuner med allerhøjest tilmelding til digital post.

Folkeoplysningsudvalget anfører i høringssvaret blandt andet, at det i formuleringen under strategispor 1 er svært at se sammenhæng mellem borgernes adgang til egne data, og at viden skal være enkel og forståelig.

Forslag fra høringssvarene, der retter sig mod arbejdet med implementeringen af Politik for digitalisering, tages med videre til dette arbejde.

Justeret tekst til strategispor 1

På baggrund af høringen foreslås strategispor 1 formuleret således:

"Udviklingen af digitale og velfærdsteknologiske redskaber på de forskellige kommunale opgaveområder giver mulighed for at invitere mennesker ind i praktiske, faglige og sociale fællesskaber på nye måder.

På de kommunale opgaveområder er digitale redskaber således en mulighed for at borgere og virksomheder ikke bare kan få hjælp og vejledning, når og hvor, det passer dem, men også for, at hjælp og vejledning i højere grad tilpasses det konkrete behov for hjælp, for en reduceret sagsbehandlingstid mv.

Ved at bruge digitale og velfærdsteknologiske redskaber forbedrer vi dermed borgeres og virksomheders mulighed for at tage ansvar for 'eget liv' og for at udnytte egne ressourcer.

Borgernes og virksomhedernes frie adgang til egne data stiller nye og store krav til den måde, vi formidler og forklarer oplysningerne på. For at borgerne og virksomhederne kan bruge den viden, der ligger i deres egne data, skal den viden være enkel og let forståelig, så den giver værdi."

Byrådet skal hvert år (jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 4) udarbejde en beskæftigelsesplan. Planen sætter retning for det kommende års beskæftigelsesindsats og består af beskæftigelsesministerens fem beskæftigelsespolitiske mål for 2022 samt fire lokalpolitiske fokuspunkter.

Udkast til Beskæftigelsesplan 2022 blev senest drøftet på Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 3. november 2021. Udvalgets input fra møderne den 8. september 2021 og den 3. november 2021 er indarbejdet i beskæftigelsesplanen. Det gælder bl.a. i forhold til det lokalpolitiske fokuspunkt ”Flere dimittender i job” samt konkrete indsatser beskrevet under både ministermålene og de lokalpolitiske fokuspunkter, som også blev gennemgået på udvalgets møde den 8. november 2021. Dertil er der senest indarbejdet et forord til Beskæftigelsesplan 2022, der har karakter af forordet i tidligere års beskæftigelsesplaner.

Når planen er godkendt offentliggøres den på Skanderborg Kommunes hjemmeside og fremsendes til RAR Østjylland til orientering.

Beskæftigelsesplanen er struktureret omkring beskæftigelsesministerens fem beskæftigelsespolitiske mål for 2022 samt fire lokalpolitiske fokuspunkter.

Beskæftigelsesplanen 2022 er opbygget således:

• Forord
• Rammen for beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune
• Arbejdsmarkedspolitik: 'Et arbejdsliv for alle' skaber tydelighed om værdier og forventninger
• Arbejdsmarkedet i Skanderborg Kommune
• Udviklingen i målgrupper
• Udmøntning af ministermålene

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (også lokalpolitisk fokuspunkt)

• Udmøntning af lokalpolitiske fokuspunkter

1. Flere unge (15-30 år) i uddannelse og job
2. Færre borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb
3. Flere dimittender i job
4. Flere borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, skal blive selvforsørgende

• Repatriering

Beskæftigelsesplan 2022 er vedlagt som bilag.

ErhvervSkanderborg er Skanderborg Kommunes operatør på den kommunale erhvervsfremmeindsats. De skal bidrage til, at lokale virksomheder oplever en god og effektiv erhvervsservice. Denne resultatkontrakt beskriver de forskellige indsatser og aktiviteter, som ErhvervSkanderborg arbejder med i perioden 1. januar – 31. december 2022.

Indsatserne og aktiviteterne fordeler sig på følgende tre fokusområder:

Basisaktiviteter/lokale erhvervsfremmeaktiviteter udført af ErhvervSkanderborg er bl.a.,

• iværksætter- og udviklingsaktiviteter for nystartede og etablerede lokale virksomheder
• opsøgende arbejde ift. potentielle tilflyttervirksomheder til Skanderborg Kommune
• sambesøg med Erhvervshus Midtjylland om specielle udviklingsforløb.

Særlige indsatser som realiseres i samspil med Skanderborg Kommune er bl.a.,

• synliggørelse af Skanderborg Kommunes 'Erhvervskoordinator' tiltag hos lokale virksomheder
• info- og dialogmøder med lokale virksomheder om relevante temaer i samarbejde med relevante fagsekretariater
• deltagelse i arbejdet med ny Erhvervspolitik.

Særlige indsatser for 2022 på baggrund af anbefalinger fra § 17, stk. 4 - udvalget om Erhverv og Turisme og politisk vedtagne forandringer,

• understøttelse af virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og samarbejde med Skanderborg Kommune herom
• bedre placering på Dansk Industris liste over kommunernes lokale 'erhvervsklima'
• erhvervsudviklingstilbud til detail og turismevirksomheder
• grøn omstilling og ESCMV projektet lokalt.

Resultatkontrakten er gældende fra 1. januar 2022 til 31. december 2022. Der følges op på samarbejdet løbende og via et dialogmøde mellem ErhvervSkanderborgs bestyrelse og Økonomi- og Erhvervsudvalget.

På Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 6. oktober 2021 besluttede udvalget, at der skulle udarbejdes et konkret forslag til en dialog- og aftalemodel for skoler og landsbyordninger med udgangspunkt i de dialoger, der tidligere har pågået og som følge af Byrådets vedtagelse af ny struktur for skoler og dagtilbud (element 5). Udvalgets beslutning den 6. oktober 2021 ligger også i forlængelse af udvalgsmødet den 11. august 2021, hvor udvalget godkendte kommissorium og procesplan for Undervisnings- og Børneudvalgets arbejde med udarbejdelsen af en ny dialog- og aftalemodel mellem Byrådet og de enkelte skoler/landsbyordninger.

Med denne sag fremlægges et konkret forslag til en dialog- og aftalemodel for skoler og landsbyordninger.

Baggrund

Som en del af vedtagelsen af ny struktur for skoler og dagtilbud (element 5), jf. Byrådets møde den 16. december 2020 blev følgende besluttet:

• Udarbejdelse af ny dialog- og aftalemodel mellem Byrådet og de enkelte skoler/landsbyordninger.

Udkast til dialog- og aftalemodel for skoler og landsbyordninger er baseret på kommissoriet, der blev behandlet på Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 11. august 2021 samt udvalgsmødet den 6. oktober 2021 samt den sideløbende kvalificering ved kontraktholderne på kontraktholdermødet for skoler den 7. september 2021.

I procesplanen er der lagt op til en yderligere dialog og kvalificering af udkastet til en dialog- og aftalemodel for skoler og landsbyordninger frem mod marts 2022. Men udvalget besluttede den 6. oktober 2021, at der på udvalgets møde den 1. december 2021 skulles fremsendes et konkret forslag til dialog- og aftalemodel med henblik på eventuel vedtagelse af denne i Byrådet.

Forslaget har tidligere været drøftet blandt kontraktholderne. Deres input fremgår af dagsordenen den 6. oktober 2021. I det fremlagte forslag i nærværende dagsordenspunkt er alle kontraktholdernes input forsøgt indarbejdet. I forhold til kontraktholdernes ønske om, at det endelige forslag sendes i høring, er det vurderingen, at konktraktholdernes betragninger er indarbejdet i det nye forslag. Herudover er der heller ikke et formelt krav om, at forslaget kommer i høring. Der lægges derimod op til, at hvis dialog- og aftalemodellen bliver godkendt, så går der en proces i gang, hvor fagsekretariatet Børn og Unge i dialog med kontraktholderne vil arbejde videre med virkeliggørelsen af dialog- og aftalegrundlaget. Hvis denne proces giver anledning til justeringer i dialog- og aftalemodellen, så vil modellen igen blive taget op politisk.

Forslag til dialog- og aftalemodel for skoler og landsbyordninger

På baggrund af udvalgets drøftelser og inputtene fra kontraktholderne præsenteres et udkast til en dialog- og aftalemodel herunder.

Som bilag er der vedlagt et skema til udarbejdelse af dialog- og aftalegrundlag, som det foreslås, at kontraktholderne anvender til udarbejdelelsen af deres dialog- og aftalegrundlag.

Grundlaget for dialog- og aftalemodellen

Dialog- og aftalemodellen sikrer, at alle skoler/landsbyordninger i Skanderborg Kommune er både fagligt, socialt og økonomisk bæredygtige. Dette sker gennem en fælles åben og ærlig dialog omkring udviklingen af den enkelte skole og dagtilbud.

Med dialog- og aftalegrundlaget sikres et løbende fælles fokus på udviklingen af skoler og landsbyordninger i Skanderborg Kommune. Dialog- og aftalegrundlaget tager udgangspunkt i den enkelte skole og landsbyordnings lokale forhold, men sat ind i en fælles kontekst på tværs af kommunens skoler og landsbyordninger.

Formålet er at skabe et fælles, åbent og ærligt dialog- og aftalegrundlag. Samt gennem den løbende dialog at indgå i et konstruktivt samarbejde mellem den enkelte kontraktholder og det politiske niveau omkring udviklingen af den enkelte skole eller landsbyordning. Som en del af dialoggrundlaget skal der også være fokus på et konstruktivt samarbejde om løsningen af de udfordringer, der kan være på en skole eller en landsbyordning.

Det ligger som en målsætning, at dialog- og aftalegrundlaget skal tjene som grundlag for et gensidigt samarbejde om udviklingen af skolen eller landsbyordningen og det politiske niveau.

Som en del af dialog- og aftalegrundlaget, arbejdes der med konkrete mål, der kan følges op på. I dialogen kan man ligeledes aftale, hvordan man kan indgå forpligtende samarbejder, hvis en skole eller en landsbyordning oplever udfordringer med at leve op til målsætningerne. Det aftales også, hvilke handliger, der skal iværksættes, hvis de aftalte mål ikke nås.

Fokusset i dialog- og aftalegrundlaget kan bestå både af et-årige og fler-årige mål for at understøtte udviklingen på den enkelte skole og landsbyordning både på langt og kort sigt.

Beskrivelse af elementer

Dialog- og aftalegrundlaget for den enkelte skole skal være baseret på tydelige og målbare elementer, så det er muligt at følge udviklingen over en periode.

Dialog- og aftalegrundlaget er en ramme for dialogen om skolernes og landsbyordingernes udvikling. Det er et væsentligt element i dialog- og aftalegrundlaget, at den skal kunne rumme både de positive og de mere svære områder for den enkelte skole og landsbyordning.

Det er kontraktholderne, der udarbejder indholdet i dialog- og aftalegrundlaget med udgangspunkt i nedenstående emner, som så efterfølgende er genstand for dialog.

Indholdet i de konkrete mål skal tage udgangspunkt i nedenstående emner. Emnerne udfoldes efterfølgende:

• Beskrivelse af lokale forhold og udfordringer på den enkelte skole eller landssbyordning.
• Faglig og social kritisk masse på skolen, hvor der er fokus på gennemsnitlige klassekvotienter og et mindste antal elever i klasserne.
• Skolens forankring i lokalsamfundet med tilslutningsprocenten (lokal forankring).
• Lokale mål og indsatser med udgangspunkt i den enkelte skole eller landsbyordning.

Lokale forhold og udfordringer

Denne del af dialog- og aftalegrundlaget skal give en kort lokal beskrivelse af den enkelte skole eller landsbyordning, som tjener som grundlag for resten af dialogen.

Beskrivelsen udarbejdes af skolen eller landsbyordningen og skal give et kort overblik over, hvilke lokale forhold og udfordringer, der p.t. er på skolen eller landsbyordningen. I beskrivelsen sættes fokus på de områder, hvor der ligger konkrete politiske beslutninger, eller hvor man i øvrigt er udfordret ift. den retning, der er sat.

Faglig og social kritisk masse

Denne del giver et datagrundlag for dialogen. Delen består dels af en faktuel beskrivelse af elevtal, gennemsnitlig klassekvotient og en beskrivelse i spændet af antal elever i den enkelte klasse. Disse data kvalificeres og sættes i en lokal kontekst af den enkelte skole eller landsbyordning.

Fagsekretariatet udarbejder et dataark med antallet af elever på den enkelte skole/landsbyordning, gennemsnitlige klassekvotienter og beskrivelse af spændet i antal elever i den enkelte klasse. Datagrundlaget er KMD-elev, som også er datagrundlaget for elev- og klassetalsprognosen.

Forankring i lokalsamfundet

Denne del består dels af en kvantitativ del, der beskriver hvor stor en andel af eleverne i distriktet, der bruger den lokale skole/landsbyordning, dels en mere kvalitativ beskrivelse af, hvordan skolen indgår i lokalsamfundet.

Fagsekretariatet udarbejder en oversigt over, hvor stor en andel af eleverne i distriktet, der går på den lokale skole/landsbyording. Datagrundlaget er KMD-elev, som også er datagrundlaget for elev- og klassetalsprognosen.

Som ved beskrivelsen af den faglige og sociale kritiske masse herover, skal den enkelte skole/landsbyordning kvalificere tallene, f.eks. i forhold til at beskrive lokale forhold, der kan påvirke tilslutningen.

Udover ovenstående skal den enkelte skole/landsbyordning i denne del af dialog- og aftalegrundlaget også beskrive, hvordan skolen/landsbyordningen indgår i lokalsamfundet. Det kan f.eks. være i forhold til lokale samarbejder med erhvervs- og foreningsliv og lignende.

Lokale mål og indsatser

I den sidste del af dialog- og aftalegrundlaget skal skolen/landsbyordningen beskrive nogle konkrete lokale mål, som kan gøre sig gældende for den pågældende skole/landsbyordning. De lokale mål tager udgangspunkt i de visioner og målsætninger den enkelte skole/landsbyordning har, samt indeholder konkrete mål for de udfordringer, der kan være på den enkelte skole/landsbyordning.

Ovenstående lokale mål kan tage udgangspunkt i kontrakterne for den enkelte skole, således at der sikres en sammenhæng på tværs af kontrakterne og aftale- og dialogmodellen. Den enkelte skole/landsbyordning kan dog også vælge at sætte fokus på andre emner i dialog- og aftalegrundlaget.

De beskrevne elementer skal være tydelige og målbare elementer, som man løbende kan følge udviklingen af, men skal samtidig rumme den mangfoldighed, der er. Målene kan derfor godt være nogle spænd eller beskrivelser, som man løbende kan følge udviklingen af.

Udarbejdelse af dialog- og aftalegrundlag og løbende dialog

Kontraktholdere er part ift. udvalget. Hvis man ønsker det kan lokale samarbejdspartnere som bestyrelser m.v. også indrages.

Formålet med dialog- og aftalegrundlaget og den løbende dialog er at indgå i et konstruktivt samarbejde mellem den enkelte kontraktholder og det politiske niveau omkring udviklingen af den enkelte skole eller landsbyordningen ud fra de opstillede elementer.

Det ligger som en målsætning, at samarbejdet skal være gensidigt, således at skolen eller landsbyordningen beskriver, hvordan de vil arbejde med målsætningerne og udfordringerne, og i den sammenhæng også indgår i dialog med det politiske niveau om, hvordan det politiske niveau kan understøtte dem samlet set i dette arbejde.

Kontraktholderen udarbejder dialog- og aftalegrundlagets indhold sideløbende med arbejdet med kontraktprocessen. Det vil sige fra oktober, hvor budgettet er udmeldt til december, hvor kontrakter skal indgås. På møde i udvalget i februar laves en samlet sag over dialog- og aftalegrundlagene for de enkelte skoler/landsbyordninger, som udvalget behandler. Hvis der er behov for korrektioner foretages disse efterfølgende.

På dialogmøde i oktober mellem udvalg, kontraktholder og bestyrelser følges samlet op på aftalens indhold, og på den baggrund udpeges eventuelle fokusområder og justeringer i aftalen fremadrettet.

Udover den fastlagte dialog i årshjulet kan der aftales individuelle opfølgende dialoger med den enkelte skole eller landsbyordning, hvis der f.eks. er særlige udfordringer, som kræver en tættere dialog. Initiativet til de individuelle dialoger kan komme fra både kontraktholderniveuaet og Undervisnings- og Børneudvalget.

Årshjul

Oktober 2022:

• På et dialogmøde mellem udvalget og kontraktholdere og bestyrelser drøfter man overordnet indhold og tematikker i dialog- og aftalegrundlagene

November – januar:

• Kontraktholderne udarbejder nye dialog- og aftalegrundlag sideløbende med kontrakterne.

Februar:

• Udvalgsmøde med samlet gennemgang af dialog- og aftalegrundlagenes indhold og behov for eventuelle justeringer. Kontraktholderne justerer på baggrund heraf.

Oktober:

• Dialogmøde mellem udvalg, bestyrelser og kontraktholdere ift. opfølgning på mål, og om det kalder på særlige fokusområder. Hvis der er skoler /landsbyordninger, hvor der er et særligt behov for fokus fra udvalgets side ift. opfyldelse af mål, så afsættes tid til konkrete dialoger efterfølgende.

November - januar

• Kontraktholdere justerer dialog- og aftalegrundlagene.

Februar:

• Udvalgsmøde med samlet gennemgang af dialog- og aftalegrundlagenes indhold og behov for eventuelle justeringer. Kontraktholderne justerer på baggrund heraf.

Oktober:

• Dialogmøde mellem udvalg, bestyrelser og kontraktholdere ift. opfølgning på mål, og om det kalder på særlige fokusområder. Hvis der er skoler /landsbyordninger, hvor der er et særligt behov for fokus fra udvalgets side ift. opfyldelse af mål, så afsættes tid til konkrete dialoger efterfølgende.

Med lovændringen i dagtilbudsloven i juli 2018 blev det besluttet, at kommunerne kan fremrykke den lovpligtige sprogvurdering til 2-årsalderen for at styrke den tidlige indsats.

Ifølge dagtilbudslovens § 11 skal børn i 3-årsalderen, have foretaget en sprogvurdering, hvis der er adfærdsmæssige, sociale eller andre forhold, der giver formodning om, at det pågældende barn kunne have behov for sprogstimulering. Det er denne procedure, vi følger i Skanderborg Kommune jf. Skanderborg Kommunes Strategi for Sprog og Literacy af februar 2019.

I Skanderborg Kommunes dagtilbud benytter vi Børne- og Socialministeriets 3–6-års sprogvurderingsmateriale. Materialet understøttes digitalt af Rambøll Sprog (Hjernen og hjertet), der som platform anvendes til registrering og opbevaring af data. Vurderingens resultat bruges i det pædagogiske arbejde og danner baggrund for udarbejdelse af målrettede sproghandleplaner og anskueliggørelse af barnets sproglige progression. Fra loven blev vedtaget og til efter 2021 har det ikke været muligt at foretage sprogvurderinger af 2-årige digitalt. Dette er nu blevet en mulighed for det pædagogiske personale via Rambølls system.

Med denne sag ønskes derfor, at der træffes beslutning om, hvorvidt vi i Skanderborg Kommunes dagtilbud fastholder den lovpligtige sprogvurdering ved 3-årsalderen eller flytter den lovpligtige vurdering til ved 2-årsalderen. For at perspektivere de to scenarier beskrives her, hvordan den nuværende erfaring og viden på området opleves:

Videns- og erfaringsmæssigt ved vi, at et barns sprogudvikling i perioden mellem 2 og 3 år har en høj progression. Forhold der kan virke bekymrende i 2-års alderen ses oftest at have rettet sig ved 3-års alderen. Ved sprogvurderinger i 2-års alderen vil vi derfor have en formodning om, at flere børn end nødvendigt vil blive vurderet til at ligge i fokuseret eller særlig indsats. Dette vil afstedkomme øget indsats, som principielt ikke er nødvendig.

For en del år siden besluttede man på nationalt niveau, at alle 3-årige skulle sprogvurderes. Den praksis viste, at andelen af børn, der havde behov for en fokuseret eller særlig indsats sprogligt ikke steg i forhold til praksis, hvor fagpersonalet vurderede, hvilke børn der skulle tilbydes sprogvurdering. På den baggrund gik ministeriet tilbage til praksissen med, at fagpersonalet vurderer, hvornår et barn skal sprogvurderes i 3-årsalderen. Vi har altså god forskning og viden på området for, at den nuværende praksis med fordel kan bevares.

Selv om den lovpligtige sprogvurdering først ligger ved 3 år, så har og skal det pædagogiske personale have fokus på børnenes sprogtilegnelse og de sproglige læringsmiljøer i alderen 0–3 år jf. dagtilbudsloven herunder den styrkede pædagogiske læreplan.

For at understøtte dagtilbuddenes arbejde med sprog og kommunikation afholdes der to gange årligt interne temadage for dagtilbuddenes sprogkoordinatorer, blandet andet om emner som børns sproglige udvikling og forskellige sprogindsatser. Der tilbydes også løbende vejledning til det pædagogiske personale i sprogvurderingsmaterialet og anvendelsen af sprogvurderingerne.

Efter anmodning fra udvalgsmedlem Søren Erik Pedersen og efter aftale med udvalgsformanden er der aftalt foretræde med repræsentanter fra de private pasningsordninger på Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 1. december 2021.

Der er modtaget følgende fra Søren Erik Pedersen vedrørende formålet med foretrædet:

"Formålet udspringer dels af møde på Fælledens Legeplads og mødet i aftes, hvor der hersker lidt frustrationer ifht Kommunen. Og dels om Skanderborg Kommune sammen med de private kunne rette en fælles henvendelse til Christiansborg omkring den nye lovgivning der er på tegnebrættet".

Jf. "Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune" fremlægges forslag til programoplæg til ny daginstitution i Galten. Programoplægget danner basis for projektets omfang, indhold, økonomi og tidsplan. Programoplægget er grundlaget for det videre arbejde med byggeriet, herunder udarbejdelse af materiale til udbud af rådgiverarbejdet samt afholdelse af udbud og licitation.

Byggeriets omfang

Projektet omfatter opførelse af en ny daginstitution til 165 børn på Skjørringvej 9 i Galten på eksisterende ejendom, Horsegaard. Byggeriet skal indeholde vuggestue og børnehave med tilhørende udearealer, og skal imødekomme det stigende kapacitetsbehov for dagtilbudsområdet i Galten herunder erstatte den midlertidige institution i Svaneparken. Der skal som udgangspunkt være plads til 45 vuggestuebørn og 120 børnehavebørn, fordelt på henholdsvis 3 og 7 grupper. Byggeriet og dets indretning skal være fleksibelt, således at huset over tid kan rumme forskellige forhold mellem børnehaver og vuggestuer.

Der er oprindelig estimeret et arealbehov på 900 kvm. Administrationen har nu udarbejdet en mere specifik arealoversigt, hvor de forskellige arealkrav og behov indgår. Gennemgangen af arealbehovet omfatter fysisk behovsvurdering af børnearealer, hvor der er taget udgangspunkt i kvalitetsniveau C med tilhørende personalefaciliteter, tekniske rum, toiletter og puslerum, depot, gangarealer samt produktionskøkkenområde (det specificerede arealbehov fremgår af det vedlagte programoplæg).

Den nye arealoversigt viser, at der er behov for et bruttoareal på ca. 1.250 kvm.

Byggeriets indhold

Byggeriet skal tage udgangspunkt i det pædagogiske idegrundlag (se bilag).

Institutionens vision er at være et tilbud for alle med følgende værdigrundlag:

BÆREDYGTIGHED - FÆLLESSKAB – DET SMÅ I DET STORE – UDELIV

Arkitekturen må gerne afspejle områdets karakter, hvorfor det også er ønsket, at det nye byggeri tilpasser sig det eksisterende areal med bevaring af kastanjeallé, træer og buske samt nogle eksisterende bygningskroppe, der i høj grad kan benyttes i udelivets pædagogiske rammer.

Der er fokus på forholdet mellem inde og ude, både i lille og stor skala, samt små og store børnegrupper.

Da behovet for en midlertidig udvidelse hurtigt kan blive aktuelt i spidsbelastningsperioder, skal der i planlægningen af bygningens placering indtænkes areal for opsætning af midlertidige pavilloner. Her skal der også tages højde for de tekniske installationer, som de midlertidige pavilloner skal bruge.

Bæredygtighed

Det kommende byggeri skal planlægges og opføres i henhold til ”Politik for kommunalt byggeri” i Skanderborg Kommune. Byggeriet skal være af en sådan kvalitet, at det også i fremtiden bevarer sin værdi. I materialevalg og håndværksmæssig udførelse skal projektet være gedigent.

I forbindelse med disponeringen af byggeriet og valg af materialer skal der lægges stor vægt på, at drifts- og vedligeholdelsesudgifter begrænses mest muligt. Det betyder bl.a., at der især skal være opmærksomhed på, at klimaskærmen udføres i vedligeholdelsesvenlige materialer, og at der kan opnås et samlet energiforbrug, som er så lille som muligt.

Foruden at skulle opfylde Skanderborg Kommunes ”Politik for Kommunalt Byggeri”, skal byggeriet bygges på bæredygtige principper for udnyttelse af passivvarme og naturlig ventilation, hvilket betyder at byggeriet som udgangspunkt skal projekteres efter Den Frivillige Bæredygtighedsklasse samt have et max. klimaaftryk på 8.0 kg. CO2eq/m2/år.

Det bemærkes, at kravene i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse bliver et obligatorisk krav i Bygningsreglementet fra 2023.

Forud for nedrivning af eksisterende bygningsmasser på ejendommen, skal der foretages en screening og vurdering af rå-materialemassen i forhold til muligheder for genanvendelse i andre kommunale projekter.

Økonomi

Der er i budgettet afsat en samlet økonomisk ramme for byggeriet på i alt 30,9 mio. kr. ekskl. moms.

Da arealbehovet er ca. 350m² større end oprindeligt forudsat, er der behov for at udvide den økonomiske ramme til byggeriet.

Den nye beregning af behovet for økonomiske ramme til projektet fordeler sig således:

Entrepriseudgiften er baseret på Molio’s V&S prisbøger, som er den gængse standard at bruge, når man skal estimere anlægsomkostninger. Udgiften på 21.000 kr. pr. kvm svarer endvidere til erfaringspriserne fra tidligere opførte daginstitutioner. Der er ikke taget højde for eventuelle prisstigninger i byggebranchen.

Der er indregnet udgifter til arkæologisk forundersøgelse, men der er ikke indregnet udgifter til egentlige udgravninger. Museum Skanderborg har foreløbig vurderet, at der er sandsynlighed for, at der vil være arkæologiske fund på stedet.

Der er således brug for et samlet tillæg til rådighedsbeløbet på 7,8 mio. kr., som kan finansieres ved at reducere de afsatte rådighedsbeløb til Fokusområder – skolerne, jf. SMAK-analysen med 3,9 mio. kr. i henholdsvis 2024 og 2025. Alternativt kan tillægsbevillingen finansieres af kassen.

Der er givet anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til rådgivning og projektforslag og 0,4 mio. kr. til køb af jord, finansieret af det samlede rådighedsbeløb på 30,9 mio. kr. I denne sag anmodes Byrådet om at give yderligere anlægsbevilling på 2 mio. kr. til rådgivning før byggestart. I forbindelse med Byrådets godkendelse af byggeprogrammet, søges der om den resterende anlægsbevilling til projektet.

Udbudsform

Honoraret for den eksterne totalrådgivning er vurderet til at overstige tærskelværdien for almindelige tjenesteydelser, og udbuddet skal derfor gennemføres som et EU-udbud. Tildelingskriterierne vil være ’bedste forhold mellem pris og kvalitet’.

Selve byggeriet foreslås udbudt i hovedentreprise og i begrænset udbud.

Ansvar, organisering og involvering

I henhold til Skanderborg Kommunes ”Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune” ligger bygherrerollen hos Kommunale Bygninger, som er overordnet ansvarlig for de projekter, der skal gennemføres.

Kontraktholder og leder indgår i projektarbejdsgruppen, som er kommet med input i forbindelse med udarbejdelse af programoplæg. Projektarbejdsgruppen vil blive inddraget i projektet frem mod indgåelse af entreprisekontrakt.

Tidsplan

Den forventede tidsplan for byggeriet (godkendt i bygherreledelsen) er som følger:

1. kvartal 2022: Udbud til totalrådgiver

3. kvartal 2022: Projektering

1. kvartal 2023: Politisk godkendelse af byggeprogram og udbud til hovedentreprise

2. kvartal 2023: Forventet byggestart

1. kvaltal 2024: Forventet ibrugtagning.

Programoplægget samt det pædagogiske idegrundlag er vedlagt som bilag.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 8. december 2021:

Årsagen til det højere arealbehov end oprindelig forudsat skyldes flere forhold.

Vurderingen af arealbehovet på de forskellige daginstitutioner på den 10-årige investeringsoversigt bygger på erfaringstal fra tidligere byggerier af institutioner. Beregningerne tager udgangspunkt i arealbehovet til (antallet af) børn. For at beregne det samlede arealbehov (til bl.a. køkkenfaciliteter, personalefaciliteter og øvrige servicearealer) er arealet til børn herefter ganget med en faktor på 2,5. I beregningerne er der taget udgangspunkt i ”børnearealet” til kvalitetsniveau B. Da Horsegårdsprojektet i investeringsoversigten for Budget 2022-25 blev udvidet med 25 børn, blev kvalitetsniveauet ændret til C i stedet for B. Da det giver et lavere ”børneareal”, burde den anvendte faktor til beregning af det samlede arealbehov have været højere end 2,5. Det skete imidlertid ikke, og der er derfor sket en underestimering af arealbehovet.

Hertil kommer, at Horsegårdsprojektet er udvidet med yderligere 5 vuggestuepladser i forhold til investeringsoversigten. Det svarer til en udvidelse med ca. 50 kvm og dermed et øget budgetbehov på ca. 1,25 mio. kr.

Fremadrettet vil alle projekter blive udregnet gennem en mere specifik arealoversigt, som vist i nærværende programoplæg (se bilag) som et led i Standard for Byggestyring.

Formål

Byrådet har i budgettet afsat i alt 33,9 mio. kr. til en ny daginstitution i Stilling, samt yderligere 3,0 mio. kr. til jordkøb, vejanlæg m.v. med formålet om;

• at sikre den nødvendige kapacitet på børneområdet (0-6 år) i Stilling
• at daginstitutionen er klar til ibrugtagning i sommeren 2024.

Hvem bygger vi for, og hvordan samarbejder vi med dem?

Byrådet finansierer alene byggeriet og er derfor bygherre. Bygherrerollen varetages for Byrådet af Anlæg og Ejendomme, Kommunale Bygninger.

Byggeriet gennemføres i overensstemmelse med Politik for kommunalt byggeri og Standard for Byggestyring. Her fremgår det, at fagudvalget som det næste godkender en procesplan – herunder plan for, hvem der involveres i udarbejdelse af et ideoplæg for det kommende byggeri.

I forbindelse med beslutning om placering af nyt børnehus i Stilling ønskes ligeledes, at der træffes beslutning om organisatorisk tilknytning til Dagtilbud Højvangen.

Dagtilbud Højvangen består i dag af Børnehuset Elverhøj, Børnehuset Fredensgård, Børnehuset Regnbuen og Børnehuset Skovtroldene. I forvejen er en del børn fra Stilling og Fruering indmeldt i Børnehusene i Dagtilbud Højvangen, og der pågår et samarbejde mellem skoler og dagtilbud for at sikre god sammenhæng for børnene uagtet, hvilket børnehus og distriktsskole børnene er en del af. Med et børnehus yderligere i Stilling vil Dagtilbud Højvangen få en volumen, der har flere fordele både ledelsesmæssigt og økonomisk. Det ses derfor som en kvalificering af tilbuddet med en organisatorisk tilknytning hertil.

Kontraktholderstillingen i Dagtilbud Højvangen er vakant og forventes besat til marts 2022. Det forventes, at ansøgerfeltet vil blive bredere end tidligere med udsigt til en større organisation og et kommende byggeri.

Hvem er brugerne?

Det kommende byggeri skal huse børn fra primært Stilling og Anebjerg og tilvejebringe det stigende kapacitetsbehov, der er i Stilling og fra de nye boligområder, der er under udvikling i Anebjerg. Derudover skal det huse pædagoger, dagtilbudsleder og øvrige medarbejdere. Idet der er tale om en ny daginstitution, er der på nuværende tidspunkt ingen ledelse eller personaler.

Organisering og myndighedsforhold

Et projekt af denne størrelse organiseres jf. Standard for Byggestyring i en projektarbejdsgruppe samt en bygherreledelse med henblik på at understøtte Kommunale Bygninger. Formanden vil her være chefen for Anlæg og Ejendomme.

I dette projekt sammensættes bygherreledelsen af chef for Anlæg og Ejendomme (formand), chef for Børn og Unge, kontraktholder og projektleder.

Projektarbejdsgruppen vil bestå af projektleder i Kommunale Bygninger, dagtilbudschefen samt repræsentant for kontraktholder og medarbejdere.

Placering af ny daginstitution

Med denne sag skal der træffes beslutning omkring placering af en ny daginstitution i Stilling. Der er i distriktet i alt tre områder udlagt til offentligt formål (se bilag), hvor en daginstitution kan placeres indenfor.

Administrationen har lavet en indledende vurdering omkring fysiske og myndighedsmæssige forhold. Overordnet set vurderer administrationen, at projektet kan gennemføres i alle tre områder. Administrationen har ligeledes forholdt sig til, at der indenfor disse områder er planlagt en udvidelse af Stilling Skole i 2025, samt at det må forventes, at også plejeboligkapaciteten over tid vil få brug for at benytte de offentlige arealer.

Det er i forbindelse med Kommuneplan 21, at området ved Fruering er blevet omdannet til fremtidigt område for offentligt formål. Dette er sket for at sikre, at der over tid er det nødvendige areal til at kunne rumme kapacitetsbehov på de offentlige områder i fremtiden. Det forventes ikke at være muligt at finde øvrige arealer egnet til offentligt formål i distriktet, hvorfor arealudnyttelsen af områderne bør udvikles på en måde, hvor de ikke danner benspænd for hinanden.

For nyetablerede daginstitutioner gælder det, at der skal findes areal på ca. 1,5 - 2 ha. alt afhængigt af afstandsforhold til naboer og den støjbuffer, der skal etableres i den forbindelse. For offentlige plejeboliger gælder et behov på ca. 2,5 ha. Området ved Anebjerg er det eneste offentlige areal, der opfylder dette umiddelbare behov.

Nedenfor er en kort vurdering af områderne i forhold til etablering af ny daginstitution.

Område ved Stilling Skole (rammeområde 13.O.03)

Rammeområdet er for en stor del underlagt eksisterende 'Lokalplan 015 for et område ved Stilling Skole til offentligt formål m.v.', og Skanderborg Kommune ejer størstedelen af det offentlige rammeområde. Det er her muligt at sikre byggeret til både en udvidelse af Stilling Skole og en placering af en ny daginstitution på området. Ved at placere en ny daginstitution ved skolen er det muligt at samle mange aktiviteter på ét sted, der kan udgøre et knudepunkt i byen, og hvor det er muligt at arbejde med synergier på tværs, både pædagogisk og i forhold til udnyttelsen af det offentlige areal. Området har et godt udviklet stinet for gående og cyklende, og området kan indrettes på en måde, hvor infrastruktur og parkering til skole og daginstitution kan samtænkes.

Evt. overskudsareal kan indrettes til regnvandshåndtering, udeaktiviteter m.v. og på den måde også give nogle grønne kvaliteter tilbage til byen.

Der skal være en nærmere undersøgelse af særligt støjforholdene på området (lokalplanen muliggør i dag støjafskærmning mod Stilling Landevej), behov for evt. yderligere jorderhvervelse, fritidsbrugernes behov, samt øvrige myndighedsforhold. Dette ville også gøre sig gældende, når skoleprojektet skal udvikles. Det skal ligeledes sikres, at der er tilstrækkelig plads til udvidelse af Stilling Skole. Udvidelsen af Stilling Skole skal stå klar i 2025 iflg. investeringsoversigten.

Område ved Anebjerg Skov (rammeområde 13.O.04)

Området er oprindeligt udlagt med formålet om etablering af daginstitution i forbindelse med udviklingen af Anebjerg og ligger derved tæt ved de nye boligområder og tæt ved Anebjerg Skov. Der kan på forskellig vis etableres en vejadgang ind til området via rundkørslen, og der er ligeledes gode forbindelser til området via bl.a. skolestien.

Terrænet kan med fordel arbejdes ind som del af udearealet og/eller arkitekturen.

Skanderborg Kommune ejer området, men der skal udarbejdes lokalplan.

Område nord for Fruering (rammeområde 12.O.08)

Området er på nuværende tidspunkt ikke under byudvikling, og det vil derfor være at betragte som en foregribelse af planlægningen for området og rækkefølgeplanen, såfremt dette område vælges som placering.

Området er tæt beliggende ved Anebjerg Skov samt Frueringvej og kommende byudvikling.

Skanderborg Kommune ejer ikke jorden, og der skal igangsættes planlægning for området.

Placeringerne er blevet vurderet af Fase 0-myndighedsgruppen jf. Standard for Byggestyring, og det er på den baggrund, at administrationen samt koordineringsgruppen (koncernledelsen) anbefaler, at en ny daginstitution i Stilling placeres på område ved Stilling Skole

Budget og arealramme

Byrådet har afsat i alt 33,9 mio. kr. til projektet samt tilhørende 3,0 mio. kr. eks. jordkøb og vejanlæg.

Forudsætningerne i den forbindelse er:

• Kapacitet på 120 vuggestue- og børnehavepladser (fleksibelt i forhold til konkret behov ved ibrugtagning).
• Afsat beløb til køb af grund og etablering af vejanlæg inkl. p-anlæg på 3 mio. kr.

Kvalitetsniveau for daginstitutioner og i den forbindelse institutionens størrelse fastlægges endeligt i forbindelse med udarbejdelse og endelig godkendelse af idéoplæg.

Kommunikation

Der kommunikeres jf. Standard for Byggestyring med Byrådet gennem sagsfremstillinger ved faseovergange i projektet.

Der kommunikeres med hhv. projektarbejdsgruppe og bygherreledelse løbende skriftligt og gennem en fastlagt møderække.

Aktiviteter

I den kommende fase frem mod et ideoplæg vil følgende aktiviteter ske

• Afholdelse af møderække i hhv. projektarbejdsgruppen og bygherreledelsen.
• Nærmere undersøgelse af fysiske og myndighedsmæssige forudsætninger, herunder planforhold og forhold om grunde og eksisterende bygninger.
• Udarbejdelse af overordnede pædagogiske mål for byggeriet.
• Disponering af et kommende byggeri, herunder placering af bygning, legeplads, parkering, ankomstarealer og overordnet intern disponering.
• Udarbejdelse af udkast til arealdisponering og budget for et kommende byggeri, herunder overslag over den kapacitet, der kan bygges inden for det givne budget, og et kvalificeret fremtidigt driftsbudget.
• Opdatering af børnetal.
• Udarbejdelse af forslag til tids- og arbejdsplan for den videre proces, herunder entrepriseform.

Udkast til overordnet tidsplan for udarbejdelse af ideoplæg og efterfølgende faser i byggeriet er som følgende:

• Dec. 2021: Vedtagelse af procesplan, placering og organisatorisk forankring.
• 2. kvartal 2022: Vedtagelse af idéoplæg.
• 3. kvartal 2022: Politisk behandling af programoplæg.
• 3. kvartal 2024: Ibrugtagning af nyt byggeri.

I efterfølgende programfase fremlægges og træffes beslutning om entrepriseforhold og det teknisk budget.

Byrådet besluttede med vedtagelse af ny struktur for skoler og dagtilbud i Skanderborg Kommune den 16. december 2020: Flytning af Hørningskolen til Sølund og etablering af dagtilbud i de tidligere lokaler for Hørningskolen (element 10). Der er afsat 30 mio. kr. til flytning af Hørningsskolen til Sølund.

Der har siden denne beslutning været afsøgt forskellige muligheder for flytning af Hørningsskolen til Sølund. Denne afsøgning, hvor NERD arkitekts har undersøgt mulighederne for at flytte Hørningsskolen til Sølund, Pavillon 5, har vist, at pavillon 5 vil være udfordrende særligt ift. tilgængeligheden for eleverne på Hørningsskolen, da der er niveauforskelle. Ydermere viste analysen, at ombygningen vil koste godt 40 mio. kr. På den baggrund besluttede Undervisnings- og Børneudvalget den 10. juni 2021:

• ”at der igangsættes en proces med at afdække yderligere alternative muligheder for placering af Hørningskolen”.

Byrådet fik en status for dette arbejde på temamødet den 14. oktober 2021, hvor der blev præsenteret forskellige scenarier af løsningsmuligheder for placering af Hørningsskolen. Plancher fra mødet er vedlagt som bilag.

Undervisnings- og Børneudvalget drøftede sagen på deres møde den 3. november 2021 og besluttede følgende:

"Undervisnings- og Børneudvalget vedtog,

• at da udvalget kan konstatere, at placering på Sølund ikke er muligt (jf. temamøde i Byrådet), skal der udarbejdes en sag til kommende udvalgsmøde indeholdende et forslag til udvidelse af kapaciteten på Hørningskolen på eksisterende matrikel. Forslaget skal udarbejdes med udgangspunkt i, at der afsættes 13 mio. kr. plus 4 mio. kr. til uforudsete udgifter
• at der inviteres til dialogmøde ml. Undervisnings- og Børneudvalget og bestyrelsen og kontraktholder på Hørningskolen".

Forslag til placering af Hørningsskolen på nuværende matrikel

Der er med udgangspunkt i Undervisnings-og Børneudvalgets beslutning den 3. november 2021 udarbejdet forslag til, at Hørningskolen forbliver på nuværende matrikel, men hvor kapaciteten udvides med udgangspunkt i, at der afsættes 13 mio. kr. til udvidelse og en lettere renovering plus 4 mio. kr. til uforudsete udgifter i henhold til vedlagte scenarie A2 i vedhæftede notat. Baggrunden for at der er afsat 30 % til uforudsete udgifter er, at projektet er i en meget indledende fase. Når der er udarbejdet et egentligt projekt, vil man alt andet lige have et bedre overblik over risici og dermed have et mere sikkert grundlag for projektøkonomien. Såfremt man alene ønsker en udvidelse af Hørningskolen, er udgifterne herved estimeret til 9,5 mio. kr. inkl. uforudsete udgifter.

I dag har Hørningskolen adresse på Vester Allé 18b, 8362 Hørning. Arealet af bygningen er 1.106 m2. Bygningen er i et plan. Det betyder, at der skal opføres en tilbygning på ca. 250 m2 for at kapaciteten er tilstrækkelig. Der vil således være tale om et samlet areal inkl. tilbygning på 250 m2 på 1.356 m2. Skolen fik i 2018 udarbejdet en rapport, som har analyseret skolens behov for udvidelse. Her anbefaler SMAK, at der etableres et gangareal, som imødekommer kørestolsbrugerne, som på nuværende tidspunkt ikke kan køre gennem hele bygningen. Hvis gangarealet skal etableres betyder det, at der både er tale om en let ombygning/renovering af Hørningskolen kombineret med en tilbygning. Det vurderes hensigtsmæssigt, at der både bliver tale om en let renovering samt tilbygning, så bygningen understøtter elevernes behov jf. Undervisnings-og Børneudvalgets beslutning.

I det økonomiske budgetoverslag er der derfor estimeret en økonomi for en tilbygning samt en let ombygning/renovering på samlet 17 mio. kr. Der gøres opmærksom på, at midlertidig genhusning, mens renoveringen pågår, ikke er medregnet i budgettet. Det vil kræve en mere detaljeret planlægning ift., om skolen kan være i drift samtidig med renoveringen.

Placering af Hørningsskolen på nuværende matrikel har betydning for de oprindelige planer med at anvende bygningerne til at aflaste kapaciteten på dagtilbudsområdet jf. aftalen om ny struktur for skoler og dagtilbud. Vurderingen er med de seneste prognoser, at der er tilstrækkelig med kapacitet i de nuværende og planlagte løsninger. Baggrunden herfor er, at befolkningstilvæksten vurderes at være lidt mere afdæmpet og med en lidt anden aldersmæssig sammensætning end tidligere antaget. Det betyder, at man med etablering af den nye daginstitution i Hørning i tilknytning ny skole fortsat vil kunne opsige såvel lejemålet i Rosenvænget samt de midlertidige modulløsninger i Hørning. Der er som nævnt tale om prognoser med den usikkerhed, der ligger heri, og udviklingen vil fortsat skulle følges tæt.

Dialog med bestyrelsen på Hørningsskolen

Undervisnings- og Børneudvalget har jf. beslutning på udvalgsmødet den 3. november 2021 aftalt dialogmøde mellem udvalg og bestyrelsen på Hørningsskolen. Dialogmødet finder sted mandag den 29. november 2021.

Hvis Byrådet træffer beslutning om placering på nuværende matrikel, vil denne proces foregå i henhold til byggestyringsreglerne, som Byrådet har vedtaget i august 2021.

Tidsplan for den videre proces

Med politisk beslutning om igangsætning nu vurderes det, at en udvidelse og let renovering vil kunne være tilendebragt i 2023, jf. vedlagte tidsplan. Det betyder, at de nye rammer tidsmæssigt vil være tilendebragt som forudsat i Byrådets investeringsoversigt for 2022-31.

Som en del af vedtagelsen af ny struktur for skoler og dagtilbud (element 6), jf. Byrådets møde den 16. december 2020 blev følgende besluttet:

• Etablering af landsbyordning i Stjær samt indflytning af dagtilbud på Stjærskolen.

Med denne sag skal Byrådet godkende forretningsordenen for Landsbyordningen i Stjær.

Det er et lovkrav, at landsbyordninger skal have en forældrebestyrelse. Byrådet beslutter indenfor rammerne af loven styrelsesvedtægten for dagtilbud, landsbyordninger og skoler. Den nuværende styrelsesvedtægt er gældende fra januar 2019. Forældrebestyrelsen arbejder indenfor disse rammer.

Det er besluttet i styrelsesvedtægten, at alle bestyrelser skal have en forretningsorden. Forretningsordenen angiver rammerne og retningslinjerne for det lokale bestyrelsesarbejde. Den kan eksempelvis indeholde beskrivelser af mødeaktivitet, forskellige roller og opgaver, årsplan, faste punkter på dagsorden, procedure for udarbejdelse af dagsorden m.m.

Forslag til forretningsordenen er vedhæftet, og har været behandlet af bestyrelsesrepræsentanter fra både dagtilbud og skole. Den samlede bestyrelse (dagtilbud/Skole) bakker op om forslaget til forretningsordenen.

Baggrund

Ifølge lovgivning om retssikkerhed og administration på det sociale område har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses.

Endvidere skal kommunalbestyrelsen efter § 151 c i Bekendtgørelse af lov om social service:

• Udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91. Det vil sige tilbud, som for størstedelens vedkommende er hjemmehørende på sundheds- og omsorgsområdet (tidligere ældreområdet).
• Mindst en gang årligt følge op på tilsynspolitikken herunder foretage de nødvendige justeringer.

I Skanderborg Kommune er sundhed- og omsorgsområdet organisatorisk sammenhængende med handicapområdet. På baggrund heraf besluttede Byrådet i Skanderborg Kommune i december 2011, at kommunen skal have en tilsynspolitik, der er fælles for områderne.

Byrådet har den 27. oktober 2021 behandlet forslag til Tilsynspolitik for 2022, hvor der ikke er foretaget justeringer af politikkens retningsgivende og rammesættende indhold. Dog er politikken ændret, så den fremadrettet afspejler de i Skanderborg Kommune gennemførte organisationsændringer. Således er navnet på politikken ændret til Tilsynspolitik for Sundhed, Omsorg og Handicap, og samtidig er betegnelserne ældre og handicap i politikken udskiftet med Sundhed, Omsorg og Handicap. Forslaget med ændringerne er vedhæftet som bilag.

Byrådet har den 27. oktober 2021 vedtaget følgende:

• at der ikke foretages justeringer i tilsynspolitikkens retningsgivende og rammesættende indhold
• at tilsynspolitikken ændrer navn til Tilsynspolitik for Sundhed, Omsorg og Handicap, og at områdebetegnelserne i politikken konsekvensrettes til Sundhed, Omsorg og Handicap
• at godkende Tilsynspolitik for Sundhed, Omsorg og Handicap til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

På baggrund af Byrådets beslutning er tilsynspolitikken sendt til høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Begge råd tager forslaget til efterretning og har ikke yderligere kommentarer eller ændringsforslag. Høringssvarene er vedhæftet som bilag til punktet.

Foreløbige status for pilotprojektet

Status for projektet bygger på sag fra socialudvalgsmødet i oktober 2021, hvor det blev beskrevet, at der samlet set er positive resultater for dels borgeroplevelsen af at være tryg i at kunne blive boende i egen bolig efter et Tryghed Hjemme forløb, og dels ved at en stor andel af borgerne har øget deres funktionsevne og derved har brug for færre visiterede ydelser efter forløbet end borgere i kontrolgruppen. Det indikerer, at indsatsen kan medvirke til at mindske efterspørgslen efter korttidspladser og plejeboliger.

Projektet er en omkostningstung indsats på den korte bane, men udregning af break-even (se illustration 1 og 2) indikerer, at indsatsen kan betale sig på den lange bane, hvis borgere forbliver i egen bolig frem for at flytte i plejebolig.

Illustration 1

Note: X-aksen viser antal uger fra opstart i Tryghed Hjemme, Y-aksen viser udgiften.

Illustration 2

Note: X-aksen viser antal uger fra opstart i Tryghed Hjemme, Y-aksen viser udgiften.

Det videre forløb

Der er på baggrund af Socialudvalgets beslutning igangsat et arbejde med at kvalitetssikre og udvikle projektets videre forløb i 2022.

Kvalitetssikring gøres ud fra trykprøvning og opfølgning på data i 2022 i forhold til resultater fra projektets første del i 2021. Heri hvorledes resultater udvikler sig;

• når teamets åbningstid er ændret til kun at være på hverdage kl. 7-19
• når teamet udvides med to medarbejdere
• når målgruppe ændres til at være borgere fra alle kommunens plejedistrikter.

Budget 2022

Der er for projekt Tryghed Hjemme udarbejdet et budget for 2022 fra februar – december, da januar 2022 er en del af det oprindelige pilotprojekt. I forhold til 2021 er bemandingen hævet med yderligere to teammedarbejdere, og projektlederstillingen er nedlagt. Samlet er budgettet for 2022 på 4,5 mio. kr. (11 måneder).

Tabel 1 - Budget for Tryghed Hjemme 2022 (11 måneder)

Finansiering

Det foreslås, at projekt Tryghed Hjemme finansieres med 3,4 mio. kr. fra den ”ekstraordinære demografipulje” og 1,1 mio. kr. fra ældreområdets egen bevilling. I det følgende uddybes forslaget til finansiering.

For 2022 er der afsat en ”ekstraordinær demografipulje” på 9,0 mio. kr. Denne pulje er afsat til at imødekomme, at der i det førstkommende år, jf. kapacitetsmodellen, vil være et underskud af plejeboliger i forhold til behovet. Det betyder, at udgifterne til hjemmeplejen kommer til at stige mere end demografimodellen tilsiger. Derfor er der afsat den ”ekstraordinære demografipulje”, som skal sikre, at hjemmeplejens økonomiske rammer er holdbare.

Af den afsatte ”ekstraordinære demografipulje” er 2,1 mio. kr. allokeret til at håndtere udfordringer fra 2021 vedrørende hjemmeplejebevillingen. Ligeledes er det for 2022 beregnet, at der vil være en økonomisk udfordring på ca. 3,5 mio. kr. vedrørende hjemmeplejebevillingen. Estimater for 2022 er bedste bud, og forbundet med stor usikkerhed i forhold til udviklingen i hjemmeplejen, herunder også hvad der kommer der til at ske i på hospitalerne, og om dette vil skabe et øget pres. Med de usikkerheder in mente, vil der for 2022 være et ikke-allokeret beløb fra den ekstraordinære demografipulje på 3,4 mio. kr., som det indstilles anvendt til Tryghed Hjemme projektet i 2022.

Med allokeringen af 3,4 mio. kr. fra den ekstraordinære demografipulje mangler der stadig 1,1 mio. kr. for at finansiere de nødvendige 4,5 mio. kr. Den manglende finansiering til Tryghed Hjemme projektet i 2022 på 1,1 mio. kr. kan finansieres inden for ældreområdets egen bevilling. Den manglende finansiering på 1,1 mio. kr. kommer fra:

• ?700.000 kr. overførte uforbrugte midler på ældreområdet fra 2021, som forventes overført efter de gældende principper
• 434.000 kr. budgetmidler fra Fast tilknytning af læger på plejecenter for 2022 – ordningen overtages af Region Midtjylland.

Ordningen med fast tilknyttede læger til plejecentre blev aftalt mellem regeringen, KL, Danske Regioner og PLO i 2016. Ordningen sikrer, at fast tilknyttede læger er nogle timer på plejecentrene hver uge, hvor de vejleder personalet om symptomer og ændringer i beboernes tilstand og om behandling og medicinering. Samtidig bruger lægerne tiden på plejecentrene til almindelige sygebesøg. Ordningen er i årene 2016-2019 blevet finansieret via satspuljemidler.

I 2020 overgik finansieringen af ordningen til kommunen. Den blev her finansieret ved en forandring i 2020 vedrørende de tidligere værdighedsmidler, som fra 2020 er overgået til drift via bloktilskuddet. I Budget 2021 er der ved en forandring vedrørende fast tilknytning af læger på plejecentre blevet afsat 434.000, hvilket svarede til det faktiske forbrug.

Samlet vurdering

Ud fra den samlede foreløbige status for projektet med - positive resultater på borgerniveau og udregninger der peger på, at Tryghed Hjemme indsatsen kan betales sig på den lange bane - arbejdes der nu videre med at kvalitetssikre og udvikle projektets videre forløb i 2022, samt med at følge resultaterne i 2022 og holde disse op mod resultater fra 2021.

Forslag til budget for projekt Tryghed Hjemme i 2022 er en finansiering med 3,4 mio. kr. fra den ”ekstraordinære demografipulje” og 1,1 mio. kr. fra ældreområdets egen bevilling.

Udvalgsmedlem Søs Elmstrøm har fremsendt anmodning om, at følgende bliver optaget på dagsordenen til møde i udvalget den 1. december 2021:

"Punkt vedr. kultur- og fritidslivets faciliteter – bevarelse og udvidelser.

Jeg ønsker, at vi sikrer, at udvalget og interessenterne på området inddrages tidligt i processen ved kommunale byggerier, der berører eller påvirker fritidsbrugere.

De ideer og bekymringer, de/vi kan have i forbindelse med ændring eller nedlæggelse af faciliteter på området skal ikke bare "høres", men føres til referat og tages med i processen.

Det gælder aktuelt etablering af ny skole i Ry, - og landsbyordningen i Stjær. Men mit ærinde er også mere generelt at sikre, at der fremover ved ændringer af eller nybyggeri af kommunale (og selvejende) byggerier både inddrages og tages hensyn til fritidsbrugere.

Større byggeprojekter i allerede etablerede områder, får naturligvis stor betydning for brugerne, det er derfor vigtigt, at der er en løbende dialog for at sikre fortsat drift, aktivitet og ejerskab blandt de involverede foreninger/interessenter/institutioner mm. Så der ikke bygges, så der sker en begrænsning af kultur- og fritidslivets muligheder.

Derfor vil jeg gerne, at udvalget sender et forslag til Byrådet om, at det kommende Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalg og fritidsbrugerne inddrages tidligt i kommende byggeprocesser, der påvirker eksisterende eller nye fritidsfaciliteter, så vi sikrer, at kapaciteten for fritidsaktiviteter også kan udvides og følge med væksten i de kommende år."

Forudgående proces

Med godkendelsen af Kommissorium for Kommuneplan 21 den 30. september 2020 igangsatte Byrådet officielt arbejdet med en ny Kommuneplan 21 (KP21). Kommissoriet er vedlagt som bilag 1.

Forud for dette var der gennemført en proces med indkaldelse af idéer og forslag til kommuneplanlægningen, hvor der indkom 34 input. Kommissoriets indhold afspejler dels resultatet af denne proces, dels nye lovkrav til kommuneplanens indhold og endelig Byrådets egne ønsker til revision.

Byrådet har i løbet af 2020 afholdt to temamøder om KP21 forud for færdiggørelse af forslag til KP21. Økonomiudvalget har løbende afholdt drøftelser om indhold og retning for revisionen af KP21.

Forslag til KP21 blev godkendt af Byrådet med henblik på offentlig høring den 28. april 2021. Forslag til KP21 fremgår af bilag 2, der også danner det juridiske grundlag for den gennemførte høringsfase.

Høringen sluttede den 28. juli 2021. Der indkom i alt 115 høringssvar, se bilag 3a. Af dagsordensteksten nedenfor fremgår en overordnet gennemgang af indholdet af høringssvar fra såvel den ordinære som den efterfølgende supplerende høring.

Økonomiudvalget har ad to omgange drøftet de indkomne høringssvar. Enkelte høringssvar har ført til, at Byrådet den 27. oktober 2021 besluttede at sende en række forslag til ændringer i supplerende høring hos berørte interessenter.

Der indkom 16 høringssvar i denne sammenhæng, se bilag 3b. Den supplerende høring har ikke givet anledning til yderligere anbefaling om ændringer i KP21.

Af bilag 4 fremgår administrationens samlede bemærkninger til de i alt 131 indkomne høringssvar fra hhv. ordinær og supplerende høring.

En samlet oversigt over alle anbefalede ændringer fra forslag til KP21 fremgår af bilag 5.

I den digitale kommuneplan, der kan tilgås via dette link, er de anbefalede ændringer indarbejdet. Dette er gjort for at skabe overblik over de samlede ændringer. Denne version er ikke juridisk bindende. Såfremt Byrådet har ønsker til ændringer, der ikke følger indstillingen, vil den digitale plan blive tilrettet inden offentliggørelse, så den endelige KP21 afspejler Byrådets beslutning.

Indkomne høringssvar fra ordinær høringsperiode

Høringssvarene er blevet drøftet i Økonomiudvalget den 22. september 2021, og Byrådet har behandlet mulige ændringer til KP21 som følge af høringssvar den 27. oktober 2021. For en oversigt over indholdet af høringssvarene henvises til bilag 4.

Aftaler om ændringer som følge af statslige bemærkninger

Staten er forpligtet til at gøre indsigelse mod planlægning, der strider mod de nationale interesser. Administrationen har været i dialog med staten - nærmere bestemt Vejdirektoratet, Miljøstyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen - med henblik på at opnå enighed om en række forhold, der vedrører de statslige interesser. Bolig- og Planstyrelsen har fremsendt et høringssvar indeholdende et aftalenotat, der redegør for de aftaler, administrationen har indgået med staten. Administrationen har vurderet, at tilretningerne ikke medfører væsentlige ændringer i forhold til forslag til KP21, og at de fleste ændringer har teknisk karakter.

Såfremt ændringerne jf. aftalenotatet ikke indarbejdes i den endelige version af KP21, vil det forventeligt føre til et veto fra staten.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at de er i proces med at afklare, hvorvidt den konkrete udpegning af Grønt Danmarkskort fsva. dobbeltudpegninger inden for Natura2000-områder er i overensstemmelse med de statslige interesser. Da der ikke foreligger en afklaring på nuværende tidspunkt, har administrationen valgt at fastholde den nuværende udpegning, fordi den understøtter gældende praksis i arbejdet med disse områder. Såfremt Miljøstyrelsen på sigt måtte nå frem til en anden konklusion, kan der blive behov for at tilrette udpegningerne ved en senere lejlighed.

Supplerende høring

Der er afholdt supplerende høring af mulige ændringer til KP21 i perioden den 1.-15. november 2021. Der er i forbindelse med den supplerende høring indkommet 16 høringssvar.

Af høringssvarene fremgår der utilfredshed fra naboer med forslag til nyt boligudlæg i Skivholme, utilfredshed fra naboer med etageændring for skolen i Voerladegård, utilfredshed fra naboer med ændringer for COOP-grunden i Skanderborg, opbakning fra landsbylaug til at udtage boligområde nord for Jaungyde og ønske om bevarende lokalplan for landsbyen, utilfredshed fra ejer af boligområde nord for Jaungyde med at boligområdet foreslås udtaget, utilfredshed fra naboer med ændringer for Stationskarréen i Ry, utilfredshed fra ejer med ændringer af Korsvejen samt ønske fra grundejer om at udgå af et rammeområde i Hvolbæk.

Administrationens bemærkninger til høringssvarene fremgår af bilag 4. Samlet set har de supplerende høringssvar ikke givet anledning til anbefaling om ændringer i KP21.

Ændringer i forhold til forslag til KP21

Af bilag 5 fremgår en oversigt over samtlige anbefalede ændringer fra forslag til endelig vedtagelse. Ændringerne er primært et resultat af Byrådets beslutning som følge af drøftelser af høringssvar, af dialog med staten om de statslige interesser i kommuneplanlægningen og af input til fortællingen jf. ovenstående.

Visse administrative ændringer fremgår - hvor administrationen har vurderet, at det er hensigtsmæssigt at gøre særskilt opmærksom på ændringen - også af bilag 5. Øvrige, administrative ændringer, der ikke fremgår af bilag 5, omfatter eksempelvis rettelse af stavefejl, faktuelle fejl og lignende.

En oversigt over de samlede, anbefalede ændringer er vedlagt i bilag 5. Derudover er de anbefalede ændringer indarbejdet i den digitale version af KP21, med henblik på at skabe overblik over de samlede ændringer.

Administrationen er blevet opmærksomme på en forglemmelse i retningslinje 4.1 om arealudlæg til byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. I retningslinjen står der i forslaget angivet, at "Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse og boringsnære beskyttelsesområder skal friholdes for byudvikling". Her skulle retteligt have været tilføjet "...byudvikling og anden ændret arealanvendelse" for at understrege, at netop disse områder kræver særlig beskyttelse i den fremadrettede planlægning. Administrationen anbefaler, at tilføjelsen indarbejdes i KP21. Anbefalingen fremgår af den samlede oversigt over ændringer i KP21 jf. bilag 5.

Siden forslag til KP21 blev sendt i høring, har Kommuneplantillæg KPT 16-41/21-01 for boliger og daginstitution ved Horsegården været sendt i offentlig høring og er blevet endeligt vedtaget som tillæg til KP16. Ændringerne som følge af tillægget indarbejdes i den endelige version af KP21, hvorefter selve tillægget er overflødigt og aflyses.

Ønsker, der tidsmæssigt ikke kan afklares i forbindelse med KP21

Økonomiudvalget har under deres drøftelser af høringssvar udtrykt ønske om at arbejde videre med en række konkrete ændringer, som ikke har været mulige at indarbejde i KP21 på grund af den fremskredne proces. Der er dog ikke truffet formel beslutning om at igangsætte planlægningen, hvorfor ønskerne fremhæves herunder med henblik på stillingtagen.

Det drejer sig konkret om følgende høringssvar:

• nr. 17 for en udvidelse af en kommuneplanramme 51.B.12 til at omfatte ejendommen Nørregade 8, Låsby. Screeningen viste blandt andet, at der skal udarbejdes grundvandsredegørelse, som beror på en vurdering af det planlægningsmæssige behov for yderligere arealudlæg i distriktet.
• nr. 25 for en ændring af en eksisterende kommuneplanramme 40.B.17 for Skanderborgvej 8-10 i Hørning, så der gives mulighed for etageboliger. Screeningen viste, at ændringen muligvis vil være i konflikt med en eksisterende virksomhed pga. højden på det ønskede byggeri, og forudsætter derfor dialog om en nærmere løsning.
• nr. 75 for nyt arealudlæg til erhvervsformål ved Dybdalsvej 1, Skanderborg med henblik på at etablere elladestation, brintstation, tankstation m.v. Screeningen viste flere forhold, der krævede nærmere undersøgelser, herunder udarbejdelse af grundvandsredegørelse og trafikale undersøgelser, som vil være nødvendige for at administrationen kan komme med en anbefaling af, om det er hensigtsmæssigt at udlægge det pågældende areal i kommuneplanen.

For ovenstående gælder det, at Økonomiudvalget kan vælge at igangsætte en selvstændig proces med henblik på at ændre planlægningen. Administrationen anbefaler dog, at eventuel igangsætning af selvstændige processer først sker i forbindelse med den planlagte, politiske prioritering af plansager, som forventes at finde sted til februar 2022.

Derudover har Skanderborg Forsyning fremsendt høringssvar, hvori der udtrykkes bekymring omkring kommuneplanens konsekvenser for muligheder for at håndtere regnvand ifm. byfortætningsprojekter, samt et ønske om at få indarbejdet retningslinjer, der sikrer den fremtidige forsyningsstruktur, herunder rensningsanlæg o.l.

Administrationen bemærker i denne sammenhæng, at kommuneplanens bestemmelser om byfortætning kan have stor betydning for de afledte konsekvenser for Skanderborg Forsyning. Det er et opmærksomhedspunkt, som allerede tages alvorligt i planarbejdet, og som den kommende spildevandsplan og vandhåndteringsplaner ventes at adressere nærmere. KP21 udlægger ikke nye byfortætningsmuligheder, men reducerer tværtimod fortætningspotentialet i visse områder. Isoleret set fører KP21 altså ikke til en forværring af de eksisterende udfordringer.

Administrationen er endvidere enig i, at det vil være hensigtsmæssigt ved hjælp af retningslinjer i kommuneplanen at udpege væsentlige, tekniske anlæg, der har til formål at sikre den fremtidige forsyningsstruktur. En sådan udpegning bør ske på et opdateret, kvalificeret grundlag, så planlægningen er fremtidssikret langt ud i fremtiden. Det anbefales derfor, at arbejdet med konkrete retningslinjer afventer Skanderborg Forsynings arbejde med ejerpolitik, og derefter indarbejdes i kommuneplanen via et tema-tillæg.

Miljøvurdering og sammenfattende redegørelse

Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for miljøvurdering af forslag til KP21. Screeningsresultatet indgik i forslag til KP21, og det har ikke givet anledning til, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget.

Der er ligeledes gennemført en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) for relevante ændringer som følge af Byrådets behandling af mulige ændringer til KP21. Screeningen har ikke givet anledning til, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af ændringerne.

Efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af en plan udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der redegør for, hvorledes miljøhensynet er indarbejdet i den endelige version af planen.

Da miljøpåvirkningen har været så begrænset, at der ikke har været fundet behov for at udarbejde en egentlig miljøvurdering, skal der ikke udarbejdes en sammenfattende redegørelse til KP21.

Konstitueret leder af Plan og Byudvikling Pernille Falborg Helmer deltager under behandlingen af punktet i Økonomiudvalget.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 8. december 2021:

Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget vedtog, under pkt. 200 på udvalgets møde den 1. december 2021, at ”opfordre Økonomiudvalget til, at der i det videre kommuneplanarbejde sikres plads til rekreative områder og fritidsaktiviteter i boligområder. Herunder at det også iagttages ved et evt. udbud af boldbaner i Vrold til boligområde.”

Sagen består af forslag til to kommuneplantillæg:

• Tillæg 21-05 for etablering af et nyt centerområde med aflastningsområde, syd for Skanderborgvej.
• Tillæg 21-06 for en ny skole, institutioner, fritidsfaciliteter m.m., nord for Skanderborgvej.

Sagsfremstillingen indeholder først en samlet introduktion til helhedsplanlægning for Ry Østby – efterfulgt af særskilte sagsfremstillinger for de to forslag til tillæg, henholdsvis syd og nord for Skanderborgvej.

Sagsfremstilling - samlet

Baggrund

Økonomiudvalget besluttede den 23. september 2020 at udarbejde en samlet helhedsplan for Ry Østby. Beslutningen blev fulgt op af en samlet infrastrukturplan som forudsætning for planarbejdet.

Det overordnede formål med planlægningen for Ry Østby er at udvikle et nyt ”knudepunkt i hverdagen” for Ry som et samlingspunkt for en række hverdagsaktiviteter som skole, idræt, indkøb, fritidsaktiviteter m.v.

Gennem to parallelle forløb er der arbejdet med udvikling af henholdsvis et område til centerformål/aflastningscenter syd for Skanderborgvej og et område til offentlige formål nord for Skanderborgvej med henblik på at kunne etablere en ny skole, ny daginstitution, udvidelser af Ry Hallerne samt evt. fremtidige nye funktioner.

De to kommuneplantillæg giver rammer, som tilgodeser begge aktuelle projekter i området, og tilsammen udgør de en helhedsplanlægning på kommuneplanniveau, som skaber sammenhæng i den fremtidige udvikling af Ry Østby.

Projektområder

Link til Google Maps

Link til netgis

Trafikstruktur

Den overordnede trafikstruktur for Ry Østby er udgangspunkt for udviklingen af området. Stukturen er vedtaget af Byrådet den 24. marts 2021.

Strukturen fastlægger en primær indkørsel fra Skanderborgvej til området med skole mm. nord for Skanderborgvej i et nyt lyskryds ved Brunhøjvej/Skanderborgvej. Dette sikrer en central placering af ny vejadgang, som giver fleksibilitet i den fortsatte planlægning. Samtidig vil det være muligt at undgå øget belastning af Thorsvej.

Syd for Skanderborgvej fastholdes indkørsel ved Brunhøjvej og Boeletvej som hovedadgange til området. Samtidig gives der mulighed for en ny indkørsel mellem hovedadgangene, så tilgængelighed til fremtidigt dagligvareområde sikres.

I begge områder skal der i den kommende lokalplanplanlægning være fokus på at sikre et sammenhængende stisystem i bydelen, som sikrer både cyklister og fodgængere tilgængelighed til områdets væsentlige funktioner. Især er det afgørende, at den fremtidige skoletrafik sikres.

Miljøscreening

På baggrund af miljøscreening efter § 3, stk. 2 nr. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, at de foreslåede rammer for udvikling i Tillæg 21-05 og 21-06 ikke har væsentlig indvirkning på miljøet, og der er derfor ikke udarbejdet en egentlig miljørapport/-vurdering. Efterfølgende lokalplaner er også omfattet af krav om miljøscreening.

Fra Skanderborgvej er der et langt kig over landskabet i dalstrøget til Himmelbjerget i horisonten. Den fremtidige planlægning skal derfor sikre, at bebyggelse og beplantning etableres under hensyn til oplevelsen af landskabet og kig mod Himmelbjerget.

For begge kommuneplanområder gælder, at håndtering af regnvand - T5 og klimaregn samt integrering i det overordnede klimaprojekt - er en meget væsentlig del af den kommende disponering af områderne. Der skal således i det kommende lokalplanarbejde og hos bygherrer være stor fokus på, at der arbejdes frem mod sammenhængende løsninger, og at der evt. findes fælles løsninger for større områder.

Konsekvens for skole- og institutionskapacitet

Kommuneplantillæg 21-05 foreslår at give mulighed for etablering af boliger i område 50.C.09 – efter ønske fra ejer. Her vil det være muligt at etablere ca. 15 boliger, hvis rammen udnyttes maksimalt.

De 15 boliger indgår ikke i boligprognosen i dag, og det kan ikke udelukkes, at det vil øge det nuværende pres på kapaciteten for skoler og daginstitutioner, omend ikke væsentligt. Tidsmæssigt vurderer administrationen, at de nye boliger vil kunne opføres nogenlunde samtidig med at kapaciteten i distriktet øges som følge af skole- og institutionsbyggeri.

Byrådet kan beslutte at udtage muligheden for nye boliger i rammeområdet, så anvendelsesmulighederne i stedet fastlægges som i de øvrige rammer til centerformål. I så fald vurderes ændringen ikke at have betydning for skole- og dagtilbudskapaciteten.

Kommuneplantillæg 21-06 for området nord for Skanderborgvej fjerner muligheden for fremtidigt boligbyggeri i det eksisterende område 50.BE.01, idet hele området udlægges til offentligt formål. Boligprognosen har ikke arbejdet med forventet boligbyggeri i området, da rammen er stort set udnyttet til erhvervsformål og den eksisterende lokalplan kun giver mulighed for én bolig i tilknytning til erhverv.

Dialog og høring

Der er tidligere afholdt borgermøder vedrørende henholdsvis den samlede byudvikling i Ry Østby og skolen m.m. - herunder:

• borgermøde angående igangsat helhedsplanlægning for Ry Østby – 2018
• inspirationsmøde angående Ry Østby - den 19. marts 2019
• borgermøde vedrørende skole og daginstitution - den 17. juni 2021.

Under udarbejdelsen af kommuneplantillæggene har der været dialog med interessenter i området – herunder Ry Hallerne, Tryg og Rema i forhold til dagligvarehandel, Region Midtjylland vedrørende botilbud samt ejere af private virksomheder og arealer.

Det foreslås, at der ikke afholdes borgermøde i forbindelse med forslagene til kommuneplantillæg, men at der i forbindelse med de kommende lokalplaner for henholdsvis skole og centerområde kan afholdes borgermøder med f.eks. præsentation af planer og dispositionsforslag for indretning af de aktuelle områder.

Fortsat proces

Kommuneplantillæggene følges op af lokalplaner for aktuelle projekter i området. Der er igangsat udarbejdelse af samlet lokalplan for etablering af skole og daginstitution, udvidelse af idrætsfaciliteter samt Region Midtjyllands ønske om snarest at etablere et botilbud for psykisk/fysisk handicappede. Det forventes, at lokalplanen kan vedtages endeligt medio 2022.

Desuden er de indledende arbejder og dialoger igangsat vedrørende lokalplan for udvidelse af dagligvareforsyningen syd for Skanderborgvej samt et fælles torv. Der er endnu ikke fastlagt tidsplan for processen.

Sagsfremstilling - Tillæg 21-05 – Centerområde med aflastningsområde

Baggrund

Formålet med Tillæg 21-05 er ønsket om etablering af et aflastningscenter, som kan aflaste Ry midtby samt tilgodese handlen i Ry Østby. På grund af byens kraftige vækst de seneste år er midtbyens udbud af butikker under pres. De begrænsede fysiske muligheder for nye og større butikker gør det nødvendigt at gå nye veje for at udvide butikstilbuddene.

Konkret er der et ønske fra ejer i området om at etablere yderligere en dagligvarebutik i tilknytning i det område, som rummer Netto og SuperBrugsen. I den forbindelse er det ønsket, at der skabes et fælles torv sammen med butikkerne for at udvikle området til et ”knudepunkt i hverdagen” for bydelen.

Områdets eksisterende funktioner i form af dagligvarebutikker m.m. udgør et godt grundlag for at udbygge til et aflastningscenter.

Eksisterende forhold

På nuværende tidspunkt findes der i området to dagligvarebutikker, tankanlæg, motorcykelbutik, cykelhandel, genbrugsbutik samt en række erhvervsvirksomheder. Der er gode parkeringsmuligheder i området.

Området bærer præg af at være et ældre og lidt slidt erhvervsområde, men rummer et stort potentiale for udvikling til et lokalt mødested.

I Kommuneplan 21 beskriver hovedstrukturen/fortællingen, at Ry Østby er et omdannelsesområde, og at der forventes igangsat planlægning for et udvidet centerområde.

Det kommende aflastningscenter er i Forslag til Kommuneplan 21 udlagt til erhverv og udgør en del af rammeområde 50.E.3, med mulighed for erhverv (let industri, lager- og værksteder, service og håndværk) og butikker (herunder særligt pladskrævende varegrupper).

I øvrigt gælder:

• Bebyggelsesprocent 45 %
• Maks. bygningshøjde 2 etager/9 m
• Miljøklasse 2-4.

Eksisterende lokalplaner:

• Lokalplan 023, og 036, Ry – begge for erhvervsområder
• Lokalplan 053 og 080 Ry – begge for boligområder (gælder for mindre arealer).

Området er primært privat ejet, men f.eks. vejarealer er kommunalt ejet.

Tillæggets indhold

Kommuneplantillægget udlægger størstedelen af det eksisterende rammeområde 50.E.03 til centerområde indeholdende et aflastningsområde. Ligeledes indeholder tillægget en opdeling af rammeområdet, så der fremover bliver differentierede rammer for anvendelse inden for området.

Endvidere foreslås retningslinjerne i Kommuneplan 21 ændret. Det drejer sig om:

Retningslinje 2.9 - Pladskrævende detailhandel

Den nuværende udpegning i Kommuneplan 21 til pladskrævende detailhandel udvides med områderne 50.E.03 og 50.E.06 i Ry, jf. Kommuneplantillæg 21-05.

Retningslinje 2.13 - Aflastningsområde

Kommuneplan 21 indeholder ikke en retningslinje, der udpeger aflastningsområder. Der oprettes derfor en ny retningslinje 2.13 og heri udpeges nyt aflastningsområde Ry Østby - indeholdende rammeområderne 50.C.06, 50.C.07, 50.C.08 og 50.C.09.

Endvidere udpeges aflastningsområde ved Hvidkildevej i Hørning - rammeområde 40.E.11 - som blev vedtaget i 2018 med Tillæg 16-13 (ved en fejl skete dette ikke ved vedtagelsen af tillægget, og det fremgår derfor ikke af Kommuneplan 21).

Ændringerne betyder desuden,

• at de eksisterende erhverv kan fortsætte som hidtil, og at tillægget ikke har konsekvenser for eksisterende produktionsvirksomheder i og omkring det kommende centerområde
• at miljøklasserne justeres, så ændringen fra erhvervsområde til centerområde tilgodeses, men uden at der lægges hindringer for eksisterende erhverv
• at den samlede arealramme for detailhandel fastlægges til 10.000 m² – henholdsvis 4.900 m² til dagligvarer og 5.100 m² til udvalgsvarer
• at butikker kan etableres med en minimumsstørrelse på 500 m² og et maksimum på 2.000 m². Eksisterende butikker kan ikke udvides/ombygges, hvis arealet af den enkelte butik forbliver under 500 m²
• at der i et enkelt rammeområde gives mulighed for, at der kan etableres op til 3 dagligvarebutikker
• at der i et enkelt rammeområde gives mulighed for, at der kan etableres et mindre antal boliger (ca. 15).

Miljøforhold

I den nordlige del af området, langs sydsiden af Skanderborgvej, findes et § 3-område med karakter af overdrev. En kommende ny indkørsel fra Skanderborgvej til dagligvareområdet samt evt. regnvandshåndtering kan betyde indgreb i § 3-området og således udløse krav om erstatningsnatur, hvortil der på nuværende tidspunkt ikke er afsat midler.

Sagsfremstilling - Tillæg 21-06 – skole, institutioner, fritidsfaciliteter m.m.

Baggrund

Byrådet traf i november 2020 beslutning om at igangsætte planlægning for en ny skole og daginstitution i Ry. Parallelt med kommuneplantillægget arbejdes der derfor i regi af Byggeri og Ejendomme med arealanalyser for mulige placeringer af skole og daginstitution i regi af programarbejdet forud for udbuddet af det kommende skolebyggeri. Dette arbejde er ligeledes grundlag for en kommende åben og fleksibel lokalplan.

Formålet med Tillæg 21-06 er at skabe planrammer for:

• først og fremmest en udbygning af skole- og daginstitutionskapaciteten i Ry. Byrådets ønske er at skabe et skole-, idræts og fritidscenter for byen indeholdende skole og dagtilbud samt Ry Hallernes aktivitetstilbud. Målet er desuden at give byen et nyt mødested med synergi mellem mange aktiviteter
• udbygning og fornyelse af idrætsfaciliteterne omkring Ry Hallerne – både udendørs og indendørs
• at fastholde Region Midtjyllands mulighed for at etablere et botilbud for fysisk/psykisk handicappede på egen matrikel på Ellemosen
• at der i det sydligste område omkring Ellemosen gives mulighed for omdannelse på længere sigt fra erhverv/boliger til offentlige formål – evt. i sammenhæng med skole- og idrætsområdet.

Eksisterende forhold

Området anvendes på nuværende tidspunkt til idræts- og rekreative formål, først og fremmest Ry Hallerne og tilhørende foreningsaktiviteter, boldbaner, tennisbaner m.m. Derudover rummer området daginstitutioner, nyttehaver, udflytterbørnehave m.m.

Kommuneplantillægget rummer bl.a. et areal mellem Ellemosen og Skanderborgvej, som på nuværende tidspunkt er udlagt til blandet erhverv og bolig, og hvor der på nuværende tidspunkt er erhvervsvirksomheder.

I Kommuneplan 21 er området udlagt til henholdsvis rekreativt område, område til offentligt formål, boligområde samt blandet bolig og erhverv.

Et areal ved Ellemosen, ejet af Region Midtjylland, er omfattet af Lokalplan 114, Ry – boligområde. Denne lokalplan forventes ophævet med vedtagelsen af en kommende lokalplan, der giver opdaterede rammer for etablering af et botilbud.

Et område syd for Ellemosen er omfattet af Lokalplan 039, Ry – Erhvervsområde, som fortsat vil være gældende.

Skanderborg Kommune er ejer af størstedelen af området, mens Region Midtjylland ejer et areal ved Ellemosen. Eksisterende erhvervsejendomme i Ellemosen er privatejede.

Tillæggets indhold

Kommuneplantillægget samler de eksisterende rammer og udlægger området som helhed til offentlige formål - herunder skole-, institutions-, idræts- og rekreative formål.

Tillægget ændrer ikke på den aktuelle anvendelse ved Ellemosen, som kan fortsætte efter gældende lokalplan.

For at give mulighed for fremtidig udvikling af offentlige funktioner foreslås det eksisterende bolig- og erhvervsområde mellem Ellemosen og Skanderborgvej udlagt til offentlige formål. Det åbner mulighed for på længere sigt f.eks. at udvikle aktiviteter i sammenhæng med skole, daginstitution og fritids-/idrætsfaciliteter.

Miljøforhold

Størstedelen af området er omfattet af 300 meters skovbyggelinjer fra omkringliggende skov. Den nordligste del af området er omfattet af 150 meters søbeskyttelseslinje fra Knudsø.

Konstitueret leder af Plan og Byudvikling Pernille Falborg Helmer deltager under behandlingen af punktet i Økonomiudvalget.

Forslag til kommuneplantillæg 16-43 og 21-04, der har til formål at fastholde et område vest for Præstbrovej og syd for Langelinie i landzone, har været i offentlig høring i fire uger. Der er indkommet otte høringssvar. Alle høringssvar og et høringsnotat med administrationens bemærkninger er vedlagt som bilag.

Høringssvarene fordeler sig med fire mod forslaget, tre for forslaget og ét fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen savner konkret vurdering af konsekvenserne af planen for naturinteresserne i området. Konsekvenserne af planen for naturinteresserne i området fremgår af screeningen for miljøvurdering, som var medsendt forslaget.

Af de høringssvar der taler for ændringen, fremgår det blandt andet, at det er vigtigt, at der fortsat kan drives landbrug. Af høringssvar der taler imod ændringen, fremgår blandt andet, at man ikke ønsker, at ny bebyggelse skal begrænses i forhold til byzone, og at det sammen med større lugtgene må betyde en forringelse af de berørte ejendommes økonomiske værdi.

Kommuneplantillægget ændrer ikke på de eksisterende forhold. Ejendommene må antages at være vurderet som ejendomme i landzone i dag, og lugtgenegrænserne fra husdyrbrug skal som i dag overholdes til landzone.

Høringssvarene giver ikke administrationen anledning til at indstille ændringer til forslaget.

Byrådet besluttede den 18. december 2019 at sende forslag til Tillæg nr. 3 til Lokalplan 1013 – Lille Nyhavn i høring.

Lokalplan 1013 er udarbejdet i 2013 og muliggør bebyggelse i 5 etager. I stueetagen på byggeriet mod søen fastsætter lokalplanen bestemmelse om, at ”stueetagen skal primært anvendes til publikumsorienterede erhverv (butikker, serviceerhverv og lignende)”. Øvrige etager kan anvendes til kontorer, klinikker og lignende liberale erhverv samt boliger.

Med Tillæg nr. 3 muliggøres det, at stueetagen i byggeriet mod søen også kan bruges til boliger. En ”fritvalgsplan”, hvor ejeren selv kan bestemme udstrækningen af boliger, butikker, restauranter og liberalt erhverv i stueetagen. Forslag til Tillæg nr. 3 er vedlagt.

Der var ved høringsfristens udløb indkommet 6 høringssvar til forslaget til Lokalplantillæg nr. 3 (høringssvar og høringsnotat er vedlagt), og der var klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over, at kommunen ikke har udarbejdet en miljørapport. På den baggrund besluttede Byrådet den 24. juni 2020:

• "at en realisering af byggeriet indenfor lokalplansområdet imødeses
• at der forsat ønskes mest mulig publikumsorienterede erhverv (butikker, serviceerhverv og lignende) i stueetagen, så området bliver inspirerende og attraktivt for byens øvrige borgere
• at Økonomiudvalget og Miljø- og Planudvalget afholder møde med udvikler i anden halvdel af 2021, hvor der samles op på anvendelse af stueetage til boliger og/eller erhverv
• at beslutning af Tillæg nr. 3 til Lokalplan 1013 afventer endelig vedtagelse til anden halvdel af 2021 med udgangspunkt i en aktuel status for mulighederne for publikumsorienterede erhverv i stueetagen”.

Sagens status er,

• at Miljø- og Fødevareklagenævnet den 9. september 2021 har stadfæstet kommunens afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes miljørapport for Tillæg nr. 3

• at der i myndighedsbehandlingen af projektet er arbejdet med og stadig arbejdes med publikumsorienterede erhverv i stueetagen. Byggeriet er i gang, men har været standset
• at der har været en del klagesager over afgørelser til realisering af Lille Nyhavn. Der er som følge heraf meddelt nye myndighedsafgørelser om screening for VVM (Vurdering af virkning på miljøet) og byggetilladelse. Begge afgørelser er påklaget, og der er samtidig klaget over, at projektet ikke er i overensstemmelse med lokalplanen for området.

Såfremt Tillæg nr. 3 vedtages endeligt, og projektudvikler ønsker at gøre brug af tillægget, vil der skulle screenes på eventuelle ændringer i forhold til de meddelte afgørelser, og der vil åbne sig flere klagemuligheder.

Forslaget til Tillæg nr. 3 skal være vedtaget og offentliggjort senest 3 år efter offentliggørelsen, jf. planlovens § 32. Da det er offentliggjort den 7. januar 2020, skal det være vedtaget og offentliggjort senest den Økonom7. januar 2023, ellers bortfalder det.

En stillingtagen til endelig vedtagelse kan derfor afvente til ultimo 2022, eller det kan besluttes, at det ikke vedtages endeligt.

Viser det sig, at byggeriet ikke kan tiltrække publikumsorienterede erhverv, kan Byrådet senere beslutte at genfremsætte forslag til Tillæg nr. 3.

På baggrund af de aktuelle udfordringer om at imødekomme nye krav fra Miljøstyrelsen til udledningstilladelser drøftede Økonomiudvalget den 13. oktober 2021 sagen og vedtog følgende:

• "at der i det igangværende arbejde med spildevandsplanen fokuseres på mulighederne for herigennem at fremrykke indsatserne for at reducere udledning og overløb af spildevand. Det forudsættes dermed, at forslag til revideret spildevandsplan omfatter en vurdering af de økonomiske konsekvenser for Skanderborg Forsyning og Skanderborg Kommune samt den vurderede effekt i forhold til reduktion af miljøbelastningen, hvis indsatserne fremrykkes

• at Skanderborg Forsyning hurtigst muligt og koordineret med Skanderborg Kommune skal udarbejde et forslag til, hvordan den planlagte lovliggørelse af spildevandsudledningerne kan fremrykkes, så arbejdet er færdigt væsentlig tidligere end 2025

• at det i samarbejde med Skanderborg Forsyning undersøges, om Byrådets tidligere beslutning om den fremtidige struktur på spildevandsområdet baserer sig på et tilfredsstillende datagrundlag

• at Miljø- og Planudvalget og Skanderborg Forsynings bestyrelse på deres kommende dialogmøde i december 2021 drøfter og kvalificerer forslaget til den fremrykkede handleplan for lovliggørelse af spildevandsudledningerne, der herefter forelægges Byrådet."

Fællesmøde

På den baggrund afholdt Miljø- og Planudvalget og bestyrelsen for Skanderborg Forsyning A/S et fællesmøde den 30. november 2021. Formålet med mødet var at give baggrund og præsentere en handleplan for bl.a. at udarbejde de nye udledningstilladelser i de kommende år.

Til at belyse sagen har Skanderborg Forsyning og Skanderborg Kommune sammen udarbejdet et notat, som dels beskriver de nye krav, dels hvordan kommunen og Forsyningen sammen har tænkt sig at gribe opgaven an - inklusiv et estimat af de administrative ressourcer, som det vil kræve at komme i mål.

Anbefalingerne er (resumé - den fulde udgave fremgår af notatet):

• at arbejdet med revidering af spildevandsplanen fortsætter med forventet færdiggørelse primo 2024
• at arbejdet med udledningstilladelser ikke fremrykkes, idet Miljøstyrelsen har accepteret, at den gældende tids- og handleplan er accepteret, og en fremrykning vil medføre dobbeltarbejde
• at Plan, Teknik og Miljø tilføres 1 årsværk fra 2022 og frem for at komme i mål med nye udlednings- og tilslutningstilladelser med separatkloakering og nyudstykninger indenfor den kendte tidsplan
• at Plan, Teknik og Miljø tilføres 1 årsværk fra 2022 og frem + 500.000 kr. i 2022 til en ekstern rådgiver for at komme i mål med revisionen af spildevandsplanen
• at det tages til efterretning, at strukturplanen er udarbejdet på det korrekte forudsætningsgrundlag.

Miljø- og Planudvalget og bestyrelsen for Skanderborg Forsyning tiltrådte anbefalingerne på deres fællesmøde den 30. november 2021.

Bestyrelserne for hhv. Renosyd I/S og AffaldVarme Aarhus Holding A/S besluttede i december 2020 at igangsætte et arbejde om at undersøge mulighederne for en sammenlægning af selskabernes affaldsenergianlæg i hhv. Skanderborg og Lisbjerg. Den 18. december 2020 underskrev borgmestrene i Aarhus, Skanderborg og Odder kommuner en hensigtserklæring om, at AffaldVarme Aarhus og Renosyd samarbejder om at sammenlægge de to selskabers affaldsenergianlæg i ét fælles aktieselskab pr. 1. januar 2022.

Bestyrelserne vedtog i maj 2021 en principbeslutning om ramme for sammenlægningen bestående af anbefalet selskabskonstruktion, værdiindskydelse, ejerfordeling, principper for samhandel, ejeraftale og ejerstrategi. Odder og Skanderborg Byråd vedtog samme principbeslutning om ramme for sammenlægning hhv. den 30. august og 1. september 2021. Aarhus Byråd forventes at behandle sagen primo december 2021. Ejeraftale og ejerstrategi mellem parterne har siden hen været drøftet i projektets styregrupper, hvorefter reviderede udkast til ejeraftale og ejerstrategi er bestyrelsesgodkendt i november 2021.

Med tiltrædelsen af denne indstilling fastlægger bestyrelsen de nærmere rammer for sammenlægningen af Renosyd og AffaldVarme Aarhus’ affaldsenergianlæg, herunder foreløbige udkast til overdragelsesaftale (bilag 1.2.1), overtagelsesbalance (bilag 1.2.2), vurderingsberetning (bilag 1.2.3), vedtægter (bilag 1.2.4) og aftale om affaldsforbrænding (bilag 1.2.5), som samlet udgør det centrale selskabsretlige grundlag for etableringen af det fælles selskab Affaldsenergi A/S.

Det bemærkes, at dokumenterne er vedlagt i udkastform, og at de vil ændre sig frem mod ikrafttrædelsesdatoen for det fælles selskab, bl.a. på basis af selskabernes årsregnskaber pr. 31. december 2021. Det forventes dog, at der vil være tale om mindre justeringer og ændringer, og at de væsentlige forhold forbliver ens, herunder især ejerfordeling mellem de to parter.

Udmatrikulering af Renosyds grund på Norgesvej, som er en del af overdragelsen, ses i bilag 1.2.6.

Med sagen vedlægges endvidere de reviderede udkast til ejeraftale (bilag 1.2.7) og ejerstrategi (bilag 1.2.8), som bestyrelsen godkendte den 26. november 2021. Udkastet til ejeraftale og ejerstrategi er revideret i forhold til de udkast, Byrådene principgodkendte i august/september måned.

Ændringer vedrører ejeraftalen afsnit 9 og 10. Aarhus Kommune har ønsket at slette de fleste af punkterne i ejeraftalens afsnit 10 og flytte punkterne til ejerstrategien. Der er indhentet en advokatredegørelse, hvoraf det fremgår, at ejerstrategien, med de foreslåede ændringer, er tilstrækkelig til at varetage de hensyn, der oprindelig lå til grund for punkterne i ejeraftalens afsnit 10. Renosyds mindretalsbeskyttelse er dermed intakt. Advokaten slår fast, at ejeraftalens pkt. 9 er udtryk for den mest vidtgående minoritetsbeskyttelse, idet Renosyd har vetoret over for de oplistede beslutninger.

Ét af punkterne fra ejeraftalens afsnit 10 er flyttet til afsnit 9. Det drejer sig om regnskabsprincipper i fordelingen af omkostninger mellem affald og varme (dvs. 60/40-fordelingen). Det er det mest afgørende økonomiske princip for Renosyd (og dermed affaldskunderne), hvorfor det er en styrkelse for Renosyd, at det økonomiske princip i det reviderede udkast til ejeraftale er en del af afsnit 9.

Tidsplan – sammenlægning udskydes til 1. marts 2022

Som følge af det aktuelle myndighedsarbejde om at indhente de nødvendige tilladelser og godkendelser, har projektets fælles styregruppe den 5. november 2021 besluttet at udskyde ikrafttrædelsesdato til 1. marts 2022. Det bemærkes, at apportindskuddet gennemføres med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2022.

Såfremt sammenlægningen er omfattet af fusionskontrol, vil ikrafttrædelsesdato i stedet forventeligt være 1. maj 2022. Det forventes på det nuværende grundlag, at sammenlægningen ikke er omfattet af fusionskontrol. Dette forventes afklaret i januar 2022.

Politisk proces i bestyrelse og ejerkommuner

Begge bestyrelser har godkendt denne indstilling, som nu forlægges for byrådene i Odder og Skanderborg kommuner. Aarhus Byråd forventes medio december 2021, ved principgodkendelsen af sammenlægningen, at bemyndige Aarhus’ borgmester og rådmand for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø til at gennemføre sammenlægningen på vegne af Aarhus Byråd. På samme vis indstilles det til byrådene i Odder og Skanderborg kommuner, at de bemyndiger Renosyds bestyrelse til at gennemføre sammenlægningen.

Sagen behandles i ejerkommunerne:

• Odder – den 6. december 2021 i Økonomi- og Erhvervsudvalget og den 13. december 2021 i Byrådet.
• Skanderborg – den 8. december 2021 i Økonomiudvalget og den 15. december 2021 i Byrådet.

Skanderborg Forsyning A/S er et aktieselskab, der er 100 % ejet af Skanderborg Kommune. Skanderborg Forsyning A/S ejer 100 % af aktierne i henholdsvis Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S.

Forsyningssekretariatet, som er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fører økonomisk tilsyn med de danske drikke- og spildevandsselskaber, herunder Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S. Forsyningssekretariatet fastsætter økonomiske rammer for vandselskaberne under hensyntagen til forsyningssikkerhed, bæredygtighed og effektivitet.

Skanderborg Vand A/S har 2-årige økonomiske rammer for reguleringsperioden 2021-2022, mens Skanderborg Spildevand A/S har 2-årige økonomiske rammer for reguleringsperioden 2022-2023.

Takstfastsættelsen er således sket under hensyntagen til disse rammer jf. også efterfølgende afsnit om ansøgning om kommunegaranti.

Taksterne er godkendt af Bestyrelsen for Skanderborg Forsyning A/S den 12. oktober 2021.

Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S har, inden for de gældende regler, ikke mulighed for at spare op til større anlægsprojekter, hvorfor disse skal lånefinansieres. Der er derfor også fremsendt en ansøgning om kommunegaranti for byggekredit og efterfølgende lån på henholdsvis 14 mio. kr. til Skanderborg Vand A/S og 70 mio. kr. til Skanderborg Spildevand A/S i forbindelse med anlægsinvesteringer i 2022.

Ansøgningerne er vedhæftet som bilag.

Generelt er der hos Skanderborg Forsyning A/S fokus på den daglige effektive og professionelle drift, planlægning og opnåelse af de langsigtede, strategiske, fastlagte mål, der kan realisere virksomhedens strategi.

Renosyds budget og virksomhedsplan for 2022 er endeligt godkendt af Renosyds bestyrelse på bestyrelsesmøde den 26. oktober 2021 i overensstemmelse med vedtægterne for Renosyd. Virksomhedsplan inklusiv budget 2022 vedlægges som bilag.

Renosyds virksomhedsplan og budget udarbejdes med afsæt i ejerpolitikken for Renosyd og kommunens affaldsplan, som skal sikre opfyldelse af både nationale og lokale målsætninger inden for genanvendelse og cirkulær økonomi, prissætning og service over for Renosyd kunder samt værdiskabelse i lokale fællesskaber.

Renosyds budget for 2022 er baseret på, at prisen for den typiske husstand er uændret i overensstemmelse med Renosyds prisstrategi, som er godkendt frem til 2022. Det indebærer, at den typiske husstand i 2022 betaler 2.274 kr. eller det samme som de seneste 10 år. Beløbet dækker Renosyds afhentning af affald ved husstanden, adgang til Renosyds fem genbrugspladser samt behandling af det sorterede affald, så det sikres, at ressourcer i affaldet udnyttes optimalt.

Benævnelsen ”den typiske husstand” dækker en sammensætning af affaldsløsningerne, som er den mest udbredte og således det beløb langt størstedelen af kunderne betaler. Afvigelser fra ”det typiske” kan være tilkøb, som en kunde ønsker, f.eks. at restaffald skal hentes hver uge eller at afhentning ikke skal være ved matrikelskel, men inde på grunden.

Desuden er der en del fællesløsninger, hvor flere husstande deler affaldsbeholdere. Det vil oftest være tilfældet i etagebeboelse eller rækkehuse. Renosyd har fokus på udbredelse af fællesløsninger, og det er et princip i prisstrukturen, at sikre at fællesløsninger er attraktive for kunderne.

Betalingen er sammensat af tre elementer (priser inkl. moms), hvortil kan komme eventuelle tilkøb:

Renosyds gebyrblad fremlægges til godkendelse. Gebyrerne er med en enkelt undtagelse uændrede i 2022.

For ordning for husstandsindsamling af haveaffald, er gebyret hævet med ca. 5 %. Det sker som led i et affaldsplanprojekt om optimering af denne ordning, da de nuværende gebyrer ikke dækker omkostningerne ved ordningen. Det skal hermed sikres, at ordningen er i økonomisk balance. Samlet betyder det merindtægter i 2022 på ca. 10.000 kr. fordelt på godt 500 kunder på denne ordning, dvs. mellem 20 og 30 kr. pr. kunde årligt.

Det samlede gebyrblad er vedlagt som bilag.

Det kan tilføjes, at Landsskatteretten i oktober 2020 fastslog, at der ikke skal opkræves moms af renovationsydelser til borgere og private grundejerforeninger, da det er en kommunal myndighedsopgave og således ikke omfattes af definitionen af forsyningsvirksomhed (iflg. EU). Afgørelserne er i modstrid med Skattestyrelsens hidtidige praksis, hvor alle gebyrer og takster, der er blevet opkrævet, er tillagt moms.

Skattestyrelsen har netop udsendt udkast til et såkaldt styresignal (ændring af praksis), som beskriver dels muligheder for at søge fejlagtigt opkrævet og afregnet moms tilbagebetalt fra Skat, dels retningslinjer for den fremtidige praksis. Ændringer til hidtidig praksis er p.t. i høring, og et endeligt svar herpå følger herefter i 2022.

Revisionsfirmaerne EY og BDO har tidligere anslået effekten af den ændrede momspraksis til at være en besparelse for en privat husstand i størrelsesorden 50-100 kr. Moms, som tilbagebetales fra SKAT, skal tilgå renovationsområdet og indgå som en såkaldt overdækning (overskud), således tilbagebetalingen til kunderne skal håndteres fremadrettet gennem reducerede gebyrer, eller alternativt at overdækningen kan erstatte en planlagt stigning i gebyrer, som følger af investeringer eller øgede omkostninger til ordningen.

Indtil den endelige praksis foreligger vil nuværende praksis for håndtering af moms fortsætte, hvilket også gælder for de fremlagte gebyrer for 2022. Når høringsfristen er udløbet og praksis fastlagt, vil gebyrer skulle revurderes.

Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen har den 22. september 2021 godkendt Plan for Østjyllands Brandvæsen 2022-2026. Planen udgør den risikobaserede dimensionering for Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø kommuner.

Det følger af vedtægterne for Østjyllands Brandvæsen, at det er ejerkommunernes byråd, der godkender den risikobaserede dimensionering. Planen samt samlede tekniske bilag er vedhæftet som bilag 1 og 2.

Lovgrundlag

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1085 af 25. oktober 2019 om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab (Dimensioneringsbekendtgørelsen), at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats. Bekendtgørelsen indeholder kun få konkrete krav til dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab. De krav, der anføres, vedrører særligt førsteudrykningens sammensætning og afgangstid, fri disponering samt den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Disse krav er alle indfriet i Plan for Østjyllands Brandvæsen 2022-2026.

Dimensioneringsbekendtgørelsen indeholder desuden bestemmelse om, at risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel er beskrevet i planen for redningsberedskabet. Planen evalueres løbende på baggrund af konkrete hændelser og skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt og mindst én gang i hver kommunale valgperiode.

Brandvæsenets opgaver

Det kommunale redningsberedskab skal varetage de opgaver, som fremgår af beredskabslovgivningen. Det vil bl.a. sige indsats mod brande eller overhængende fare herfor, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker på land, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer, herunder voldsomt vejrlig, og akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb og i havne samt frigørelse af fastklemte og redningsopgaver i søer, åer, moser og havne. Der er tale om opgaver, som blandt andet indebærer overhængende, akut fare for personer, ejendom eller miljø, og som ikke varetages af andre.

De opgaver, hvor ejerkommunerne har delegeret myndighedsansvaret til Østjyllands Brandvæsen, fremgår af brandvæsenets vedtægter.

Ud over overnævnte opgaver kan kommunalbestyrelsen eller den fælles beredskabskommission beslutte, at det kommunale redningsberedskab skal varetage opgaver i tilknytning hertil. Sådanne opgaver fremgår ligeledes af brandvæsenets vedtægter.

Begrebet ”forsvarlig indsats” er defineret i Beredskabsstyrelsens ”Vejledning om plan for det kommunale redningsberedskab (udkastversion 2021)”:

En forsvarlig indsats forudsætter, at:

• der til en given hændelse kan afsendes en udrykning, som
  • overholder kravet om afgangstid på højest fem minutter
  • omfatter de rette køretøjer og det rette materiel
  • ankommer til skadestedet inden for en rimelig tid
  • bemandes med brandfolk med de rette kompetencer
  • ledes af en teknisk leder med de rette kompetencer
• der ved større, komplekse eller længerevarende hændelser er planlagt for alarmering, modtagelse og indsættelse af relevante assistancestyrker og den ledelsesmæssige indsats og opgavehåndtering
• såfremt der er tale om en brandindsats, skal der endvidere være en tilstrækkelig vandforsyning, som kan understøtte indsatsen i hele forløbet.

Bedre beredskab inden for den økonomiske ramme

Selvom den risikobaserede dimensionering sædvanligvis kun udarbejdes og vedtages én gang i hver kommunale valgperiode, så evalueres dimensioneringen løbende på baggrund af konkrete hændelser. Derudover arbejder Østjyllands Brandvæsen løbende med kortlægning af risici i kommunerne og med optimering af beredskabets forebyggende og afhjælpende kapacitet.

I den kommende planperiode fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2026 vil en række organisatoriske og beredskabsfaglige milepæle blive realiseret i Østjyllands Brandvæsen. Bl.a. færdiggøres Station Aarhus Syd, som er den nye, døgnbemandede brandstation i Højbjerg. Det miljøsikrede og klimavenlige brandøvelsesanlæg på Bautavej i Aarhus V erstatter den nedslidte brandskole i Skejby. Der afholdes efter- og videreuddannelse af brandfolk, holdledere, indsatsledere og operationschefer på en lang række områder og en stribe nye udrykningskøretøjer tages i brug i de kommende år.

Ejerkommunernes risikoprofil

Ejerkommunernes risikoprofil monitoreres løbende af Østjyllands Brandvæsen. I den forgange periode er en ny Letbane sat i drift, som forbinder Odder og Aarhus kommuner i Østjyllands Brandvæsens dækningsområde. En ny hurtigfærge er indsat mellem Samsø og Aarhus kommuner. En ny rute med vandflyver mellem Aarhus midtby og København er opstartet. Nye, klimavenlige el-busser er indsat i daglig drift. Udbredelsen af højhusbyggerier fortsætter omkring Aarhus Havn, bl.a. på Aarhus Ø, hvor mere end 4.000 borgere allerede nu har bosat sig. Det nye supersygehus AUH er blevet en by i byen med mere end 20.000 daglige besøgende i form af medarbejdere, patienter og pårørende. En markant udvidelse af Smukfests berømte Bøgescene-område er klargjort og afventer indvielseskoncert i skrivende stund. En helt ny by-oase i form af Salling Roof Top har set dagens lys og har netop rundet 1 mio. gæster årligt.

De mange infrastrukturelle forbedringer, et stærkt kultur- og erhvervsliv, en turistbranche, som genrejser sig oven på pandemien, suppleres af en markant befolkningstilvækst i Østjyllands Brandvæsens ejerkommuner på mere end 5.000 indbyggere om året. Østjyllands Brandvæsen dækker dermed ét af de stærkeste vækstcentre i Danmark, og det stiller store krav til beredskabets dimensionering.

På den korte bane (2021-2026), forøges kompleksiteten med flere spektakulære højhusbyggerier, hvor containerstore batteriparker til oplag af klimavenlig energi bliver en del af bygningernes elforsyning. Under højhusene ser vi allerede nu parkeringskældre, som udstyres med fuldautomatiske parkeringsrobotter for optimal pladsudnyttelse. I parkeringsrobotterne skal der selvfølgelig kunne oplades elbiler forsvarligt, og generelt vil mulighederne for opladning af el- og hybridbiler blive markant udbygget i de fire ejerkommuner. Alene i Aarhus Kommune forventer man 40 % flere elbiler inden 2030. I den kommende planperiode bliver også Projekt Kongelunden med nyt stadion indviet. Jernbanenettets elektrificering udbygges på langs af Østjyllands Brandvæsens dækningsområde. Tankanlæg til flere brint-biler udbygges. Motorvej E45 og Hovedvej 26 er under udvidelse. En tredje ringvej syd om Aarhus fra Beder til Bering bliver indviet. Og bosætningen fortsætter i fuld fart. Alene Skanderborg Kommunes anlægsbudget til nye daginstitutioner, skoler, plejecentre m.v. runder 1 mia. kr. i den kommende planperiode.

På den lidt længere bane fra 2026 og frem vil en markant udvidelse af Aarhus Havn begynde at tage form og der vil være optræk til både en Marselistunnel og måske en Kattegatforbindelse med tilslutning i Odder og Samsø kommuner.

Østjyllands Brandvæsen fortsætter i de kommende år den tætte dialog med ejerkommunernes planafdelinger for løbende at kunne tilpasse beredskabets forebyggende og operative kapacitet til kommunernes udviklingshastighed og planstrategier.

Serviceniveau

Serviceniveauet er den ydelse, som ejerkommunernes byråd beslutter at tilbyde borgere og virksomheder i Østjyllands Brandvæsens dækningsområde. Serviceniveauet omfatter såvel den forebyggende som den afhjælpende indsats.

Den forebyggende indsats er en del af serviceniveauet

En forudsætning for borgernes sikkerhed og den oplevede tryghed er et nærværende og handlekraftigt beredskab, som hurtigt sætter ind og effektivt håndterer alvorlige hændelser, når de opstår. En vigtig pointe er imidlertid, at jo dygtigere det enkelte lokalsamfund og den enkelte virksomhed er til at forebygge – jo færre alvorlige situationer skal håndteres. En brand, der aldrig starter, skal heller ikke slukkes.

Østjyllands Brandvæsen vil også i den kommende planperiode støtte op om den af Beredskabsstyrelsen udarbejdede nationale ”Strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer”. Strategien skal føre til færre døde og tilskadekomne og færre udgifter til skader i forbindelse med brande, stærke storme og oversvømmelser. Samtidig skal strategien bidrage til øget risikobevidsthed og mere handlekraft, selvhjulpenhed og hjælpsomhed i befolkningen før, under og efter alvorlige ulykker og katastrofer.

Sidstnævnte mål ønsker Østjyllands Brandvæsen at understøtte med introduktionen af Community Risk Reduction (CRR) som en del af vores udviklingsarbejde. CRR er et amerikansk og engelsk inspireret koncept, som handler om, at borgere og beredskab arbejder tæt sammen for at skabe resiliente lokalsamfund. Altså lokalsamfund som ikke bukker under, når alvorlige hændelser rammer; men som snarere rykker tættere sammen og hvor borgerne gøres i stand til at drage omsorg for hinanden. Forankret ledelsesmæssigt i vores Udviklingsafdeling vil CRR-arbejdet trække på ressourcer på tværs af vores brandforebyggere, vores uddannelsesafdeling, beredskabsafdeling og vores driftsafdeling.

Foruden Community Risk Reduction, brandteknisk sagsbehandling, brandsyn og udvidede brandgennemgange, så omfatter forebyggelsesopgaverne hos Østjyllands Brandvæsen også håndtering af risikovirksomheder, håndtering af midlertidige overnatninger og arrangementer, håndtering af sikringsrum og betondækningsgrave, håndtering af brandtekniske installationer som automatiske brandalarmeringsanlæg, håndtering af fyrværkeritilladelser og -tilsyn, håndtering af udtalelser til kommune- og lokalplaner samt håndtering og drift af vandforsyningsstrategien for Østjyllands Brandvæsens dækningsområde.

Den afhjælpende indsats er også en del af serviceniveauet

Østjyllands Brandvæsens afhjælpende indsats aktiveres og koordineres fra Operationscenteret på Bautavej i Aarhus V. Når borgerne ringer 1-1-2, så modtager Operationscenteret elektronisk den akutte opgave fra Politiets Alarmcentral. Ud fra anmelders oplysninger fastlægger Alarmcentralen en hændelseskode. Hændelseskoden fremgår af en ”pick-liste” hos Alarmcentralen, som alarmoperatøren vælger. F.eks. kunne opgaven hedde ”bygningsbrand – industribygning”. Ud fra ”pick’et” er Operationscenterets vagtcentral kodet til at afsende nærmeste relevante enhed til opgaven.

Det er afgørende for borgernes tryghed, at Østjyllands Brandvæsen er hurtigt fremme og i stand til at påbegynde den afhjælpende indsats umiddelbart efter ankomst på skadestedet.

Det følger af Dimensioneringsbekendtgørelsen, at alle brandstationer skal kunne afgå inden for 5 minutter. På Østjyllands Brandvæsens stationer med øjeblikkelig udrykning (Lisbjerg, Ny Munkegade og Højbjerg) tilstræbes en afgangstid inden for 1 minut.

I den nuværende planperiode har der været fastsat 24 forskellige responstidsmål i Østjyllands Brandvæsens dækningsområde. Det har ikke været muligt at foretage kvalitetsmæssig opfølgning på de mange mål. Derfor forenkles responstidsmålene i den kommende planperiode, således 1) at responstiden fortsat er faglig forsvarlig, 2) at responstiden fremover bliver operativ opnåelig og 3), at responstiden følger Beredskabsstyrelsens anbefalinger.

I den kommende planperiode fastlægges servicemålet for responstiden i følgende byområder til 10 minutter: Aarhus, Skanderborg, Hørning, Galten, Ry, Odder, Tranebjerg og Nordby. Uden for disse byområder fastlægges responstiden til 15 minutter og i tyndt befolkede områder til 20 minutter. Der tages forbehold for punkteringer, vejrlig, samtidige udrykninger og andre uforudsete hændelser, som kan påvirke responstiden.

Til trods for at Østjyllands Brandvæsens dækningsområde udgør 1243 km2, så betyder vores net af brandstationer, at vi kan tilbyde alle byområder med mere end 200 indbyggere hjælp inden for 15 minutter.

Foruden responstid omfatter Plan for Østjyllands Brandvæsen også servicemål om fri disponering (at nærmeste relevante enhed altid fremsendes på tværs af kommune- og beredskabsgrænser), om den samlede indsatskapacitet og skadestedsledelse, om beredskabets robusthed, om særlige hændelser og objekter – herunder terror, om samarbejdsaftaler med andre beredskaber, om mandskabets kompetencer, om indkvartering og forplejning, om vandforsyning til brandslukning og kvalitetsstyring.

Input og udtalelser til planen

Alle ansatte i Østjyllands Brandvæsen har på stormøder været inviteret til at komme med input til planen. Herudover er planen drøftet og kvalificeret i MED-udvalget forud for behandling i bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen. MED-udvalgets udtalelse er vedhæftet som bilag 3.

Efter behandling i bestyrelsen er planen fremsendt til Beredskabsstyrelsens udtalelse, inden den kan endeligt vedtages i de fire ejerkommuners byråd. Beredskabsstyrelsen afgiver sin udtalelse på baggrund af en faglig og teknisk gennemgang af planudkastet. Udtalelsen er en rådgivning, og der er således ikke tale om, at Beredskabsstyrelsen skal godkende dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab.

Beredskabsstyrelsen skal i forbindelse med sin udtalelse navnligt påse, om der i planen er sikret overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel.

Beredskabsstyrelsens udtalelse er vedlagt som bilag 4.

Planens godkendelse og implementering

Det er jf. brandvæsenets vedtægter ejerkommunernes byråd, der godkender Plan for Østjyllands Brandvæsen. Herefter har Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen og beredskabsdirektøren ansvaret for planens implementering.

Kildebjerg Ry A/S har gennem længere tid forhandlet med Silkeborg Ry Golfklub om salg af golfanlægget. Den 30. november 2021 besluttede generalforsamlingen for Silkeborg Ry Golfklub at lade datterselskabet Ry Golf ApS købe golfanlægget af Kildebjerg Ry A/S til en pris på 20 mio. kr.

Byrådet godkendte i oktober 2021 de elementer i en betinget købsaftale mellem parterne, som forudsatte Skanderborg Kommunes godkendelse. Det drejede sig om tre forhold: Tilbagefaldsklausul til fordel for Skanderborg Kommune, mulighed for salg af dele af området og sikkerhed/vilkår for sælgers tilgodehavende.

Byrådet ønskede, at det blev præciseret i aftalen, at der kun kan frastykkes grunde, som har relation til golfsport og direkte understøtter klubhusets og/eller golfklubbens drift, samt at der ikke med godkendelsen er taget stilling til den fornødne ændring af plangrundlaget.

Disse forbehold er tilrettet i købsaftalen. I forhold til muligheden for frastykning og videresalg kan der i et mindre område nær klubhuset alene frastykkes og sælges grunde til formål, som har relation til de golf-, fritids,- og rekreative aktiviteter, der foregår på ejendommen og som direkte understøtter klubhusets og/eller golfklubbens drift, herunder f.eks overnatningsfaciliteter.

Købsaftalen vedlægges dagsorden, når den foreligger i endelig udgave.

De endelige udgifter til byggemodninger i 2021 er forventet på 15,6 mio. kr. Dette svarer til mindreudgifter på knap 10 mio. kr. i forhold til de oprindeligt afsatte beløb.

Tabel 1: Byggemodninger i 2021

Som det fremgår af tabel 1, så skyldes mindreforbruget i 2021 hovedsageligt tre sager: "Erhvervsområde Niels Bohrsvej", "Svaneparken etape 3 og 4" og "Svaneparken etape 5".

På "Erhvervsområde Niels Bohrs Vej" er arbejdet ikke kommet i gang i marken som forventet. Erhvervsbyggemodningen Niels Bohrs Vej – Hvidkildevej er opstartet i marken i august 2021, og ikke i starten af 2021 som først planlagt. Dette skyldes diverse forsinkelser i forbindelse med de nødvendige myndighedsbehandlinger samt deraf følgende forsinkelser i projekteringen. Sagen kører nu som planlagt efter en fast tidsplan og etapeopdeling. På grund af den sene opstart bliver dette års forbrug mindre end tidligere anslået.

"Svaneparken, etape 3 og 4" i Galten: Alle grunde i udstykningen er solgt, og der mangler kun færdiggørelsesarbejder såsom fortove, grønne områder og slidlag. Det blev opgivet at lave de grønne områder i år pga. for meget vand i området. Ligeledes er asfaltarbejder udsat, da det er mere hensigtsmæssigt at vente til efter forsyningen har udført spildevandsanlæg i forbindelse med Svaneparken etape 5.

"Svaneparken, etape 5" blev i første omgang forsinket på grund af behovet for omprojektering af en del af vejanlægget til en minirundkørsel fremfor et trebenet kryds. Hertil gælder, at der i den første fase af byggeperioden fortrinsvis udføres spildevandsanlæg, der håndteres af Skanderborg Forsyning. Dette arbejde er sat senere i gang end forventet. Udgifterne til vejanlæg m.v. er derfor begrænsede i indeværende år.

Der er også byggemodninger, hvor forbruget har været større end forventet. På Fruering Skovmark har der været flere udfordringer. Der blev foretaget flere projektændringer, som eksempelvis at ændre vejafvandingen fra vandrender til kantsten. Dette medførte, at de allerede etablerede rendestensbrønde skulle flyttes. Materialepriserne på granit til kantsten og chikaner steg markant. Det blev nødvendigt at rydde op efter et konkursramt byggefirma, og der var store udfordringer med overfladevand. Alt i alt blev det til udgifter ud over det budgetterede på godt 2 mio. kr.

På Toftelunden i Virring har der været uventede udgifter i forbindelse med nedrivning af ejendommen Toftegårdsvej 18. Ekstraudgifterne vedrører fjernelse af asbest i adgangsvejen og de interne færdselsveje. Problemet blev opdaget, da man igangsatte klargøring til opførelse af den midlertidige integrerede institution, som skal fungere indtil den nye institution i Virring står færdig.

Indtægtssiden af byggemodningerne i 2021

Der forventes indtægter i 2021 på i alt 13,7 mio. kr. Indtægterne vedrører salget af i alt 13 grunde, heraf 10 boligparceller. Det fremgår af bilag 2, hvordan salget fordeler sig på udstykningsområder.

Ekstraordinært afdrag

Det fremgår af bestemmelser i bekendtgørelse om låntagning og meddelelse af garantier m.v. (lånebekendtgørelsen), at såfremt jord er købt for lånefinansierede midler, da skal der ske indfrielse i takt med, at jorden sælges eller anvendes til andet formål. Der er i 2021 solgt byggegrunde, hvor der er optaget lån. Ligeledes har en byggegrund ændret formål til institutionsformål, som ikke er låneberettiget, hvorfor der skal ske ekstraordinært afdrag. Det ekstraordinære afdrag i 2021 udgør 4,0 mio. kr.

Anlægsrammen til byggemodninger er på 3,5 mio. kr. i 2022 mod sædvanligvis 25 mio. kr. De ønskede anlægsbevillinger, som søges i denne sag, beløber sig til i alt 22,8 mio. kr. Det foreslås derfor også at øge rammen til indtægter vedrørende byggemodninger i 2022 til 22,8 mio. kr. Den er på 3,5 mio. kr., men plejer at være 25 mio. kr. Når indtægtsrammen øges sammen med udgiftsrammen, balancerer udgifter og indtægter. Årsagen til at rammerne i 2022 er på 3,5 mio. kr. er, at det var nødvendigt af budgettekniske årsager i forlængelse af Byrådets ekstraordinære 3. behandling af budgettet.

De ønskede bevillinger til byggemodninger i 2022 fordeler sig på nedenstående projekter, som vist i tabel 1 og beløber sig til i alt 22,8 mio. kr.

Tabel 1: Byggemodninger 2022

For Blegsø Banke, Jens Martin Knudsensvej, Vestergårds Alle, Svaneparken etape 3 og 4, Fruering Skovmark, Skovby Marktoften og Glentevænget er der tale om færdiggørelsesarbejder. Det drejer sig om fortove, grønne områder og færdiggørelse af asfaltarbejder herunder slidlag. På Toftelunden i Virring drejer det sig om udgifter til undersøgelser af potentialet for udvikling af området.

Svaneparken etape 5

Anlægsarbejdet med byggemodningen påbegyndes ultimo 2021 og forsætter i 2022. Anlægsarbejderne omfatter ledningsarbejder, veje og belysning. Færdiggørelsesarbejder forventes i 2023.

Erhvervsområde Niels Bohrs Vej

Der er stor efterspørgsel på byggegrundene i området. Størstedelen af vejanlæggene skal udføres, herunder et større helle-anlæg på Skanderborgvej/Århusvej. Udgifterne vedrører vejanlæg og bassinanlæg samt tilslutningsbidrag for lastbilsparkeringen. Hertil kommer etablering af diverse forsyninger samt de resterende arkæologiske undersøgelser.

Skanderborg Andelsboligforening har i samarbejde med Landsbyggefonden udarbejdet et renoveringsprojekt for afd. 4, Banegårdsvej. Projektet skal gøre boligerne i afdelingen tidssvarende samt sikre niveaufri adgang for en del af boligerne. Dette indbefatter etablering af elevatorer i en af opgangene, etablering af nye køkkener og badeværelser, udskiftning af rørføringer, installering af genvekslingsanlæg og udskiftning af altanerne for at undgå kuldebroer. Herudover renoveres fælleslokalet til afdelingens beboere.

Det samlede renoveringsprojekt beløber sig til 50.169.000 kr. Heraf er de 13.705.000 kr. støttede arbejder fra Landsbyggefonden, de 11.300.000 kr. er ustøttede ekstraordinære arbejder og de 25.164.000 kr. er ustøttede arbejder, som afdelingen selv skal finansiere.

Skanderborg Kommune skal herudover deltage i en såkaldt femtedelsordning for projektet. Femtedelsordningen omhandler kapitaltilførsel til afdelingen med henblik på at holde huslejeniveauet for afdelingen på et rimeligt niveau. I ordningen bidrager henholdsvis realkreditselskab, kommune og boligselskab hver med en femtedel, og Landsbyggefonden bidrager med to femtedele. Skanderborg Kommune skal som led i denne ordning bidrage med 50.000 kr.

Skanderborg Andelsboligforenings dispositionsfond vil i de kommende 30 år bidrage med et tilskud på 500.000 kr. årligt, således at afdelingens forventede fremtidige gennemsnitlige husleje er fastsat 808 kr. pr. m² pr. år. Den nuværende gennemsnitlige husleje er 623 kr. pr. m2 pr. år.

Som en del af finansieringen af projektet vil afdelingen skulle fritages for indbetalinger til den lokale dispositionsfond i lånenes løbetid. Herudover bidrager Landsbyggefonden med et fællespuljetilskud på 640.000 kr. til finansiering af de støttede arbejder.

Finansieringen af projektet forventes at være som angivet nedenfor:

Renoveringsprojektet er blevet godkendt af afdelingen i Skanderborg Andelsboligforening på et ekstraordinært afdelingsmøde den 12. oktober 2021 samt af Skanderborg Andelsboligforenings hovedbestyrelse den 30. september 2021.

Hvis Skanderborg Kommune godkender skema A, vil sagen herefter blive fremlagt for Landsbyggefonden til endelig godkendelse. Herefter vil projektet blive sendt i udbud.

Lokalplan

Skanderborg Kommunes byggesagsafdeling oplyser, at ejendommen er underlagt Lokalplan 071. Projektet vil umiddelbart kunne realiseres, men vil dog kræve ansøgning om byggetilladelse. Der vil endvidere skulle ansøges om dispensation/godkendelse fra lokalplanens afsnit 3.01, som lyder: "Bebyggelse må kun med kommunens særlige tilladelse nedrives, ombygges i det ydre eller på anden måde ændres væsentlig i forhold til omgivelserne."

Byggesagsafdelingen bemærker endelig, at etablering af legeplads samt nye carporte formodentlig også vil kræve ansøgning om byggetilladelse.

Skanderborg Andelsboligforening har i samarbejde med Landsbyggefonden udarbejdet et renoveringsprojekt for afd. 8, Vestervang. Projektet skal gøre boligerne i afdelingen tidssvarende samt sikre niveaufri adgang for en del af boligerne. Dette indbefatter etablering af elevatorer i 25 % af opgangene, etablering af nye køkkener og badeværelser, udskiftning af rørføringer, installering af genvekslingsanlæg og udskiftning af altanerne for at undgå kuldebroer. Herudover nedlægges 2 boliger som renoveres til nyt fælleslokale til afdelingens beboere. Disse 2 boliger er i dag placeret oven på afdelingens erhvervsbutik mod Vestergade.

Det samlede renoveringsprojekt er budgetteret til 113.000.000 kr. Heraf forventes de støttede arbejder fra Landsbyggefonden at udgøre 41.981.000 kr., de ustøttede ekstraordinære arbejder forventes at udgøre 26.000.000 kr., og de ustøttede arbejder, som afdelingen selv skal finansiere, forventes at udgøre 45.019.000 kr.

En gennemførsel af projektet indebærer, at Skanderborg Kommune skal stille 100 % garanti for realkreditlånet vedrørende de støttede arbejder, hvortil Landsbyggefonden stiller 50 % regaranti til kommunen. Skanderborg Kommune skal endvidere stille garanti for den del af realkreditlånet til de ustøttede arbejder, der overstiger 60 % af ejendommens markedsværdi efter renoveringen.

Skanderborg Kommune skal herudover deltage i en såkaldt femtedelsordning for projektet. Femtedelsordningen omhandler kapitaltilførsel til afdelingen med henblik på at holde huslejeniveauet for afdelingen på et rimeligt niveau. I ordningen bidrager henholdsvis realkreditselskab, kommune og boligselskab hver med en femtedel, og Landsbyggefonden bidrager med to femtedele. Skanderborg Kommune skal som led i denne ordning bidrage med 150.000 kr.

Skanderborg Andelsboligforenings dispositionsfond vil i de kommende 30 år bidrage med et tilskud på 818.000 kr. årligt, således at afdelingens forventede fremtidige gennemsnitlige husleje er fastsat til 848 kr. pr. m2. pr. år. Den nuværende gennemsnitlige husleje er 700 kr. pr. m2 pr. år.

Som en del af finansieringen af projektet vil afdelingen skulle fritages for indbetalinger til den lokale dispositionsfond i lånenes løbetid. Herudover bidrager Landsbyggefonden med et fællespuljetilskud på 2.000.000 kr. til finansiering af de støttede arbejder.

Finansieringen af projektet forventes at være som angivet nedenfor:

Renoveringsprojektet er den 29. november 2021 godkendt af afdelingen i Skanderborg Andelsboligforening ved urafstemning. Projektet er endvidere godkendt af Skanderborg Andelsboligforenings hovedbestyrelse den 30. september 2021.

Hvis Skanderborg Kommune godkender skema A, vil sagen herefter blive fremlagt for Landsbyggefonden til endelig godkendelse. Herefter vil projektet blive sendt i udbud.

Lokalplan

Skanderborg Kommunes byggesagsafdeling vurderer, at projektet umiddelbart vil kunne realiseres. Ejendommene Vestervang 1-17 er ikke omfattet af lokalplan.

Vurderingen er også, at projektet vil kræve byggetilladelse. Dette begrundes bl.a. i, at der ændres på lejlighedsskel, der etableres elevatortårne, og der indrettes fælleshus.

Projektet vil desuden formentligt kræve tilladelse fra Boligreguleringsloven, da det ser ud til, at der vil blive færre lejligheder efter ombygningen.

Søren Erik Pedersen har på vegne af Venstre fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen for byrådetsmøde den 15. december 2021 vedrørende organisering af et 'Undringskontor'.

Følgende er modtaget fra Søren Erik Pedersen:

"Venstre beder Byrådet om at organisere et ”undringskontor”.

Formålet er at høre de borgere, der i mødet med kommunen undrer sig.

Nogle borgere klager via borgerrådgiveren.

Andre nøjes med at undre sig og denne undren forbliver uløst og efterlader undertiden en uhensigtsmæssig relation til kommunen.

Derfor vil et undringskontor under borgerrådgiveren eller byrådssekretariatet kunne finde et svar til den rådvilde og undrende borger.

Ex:

• Problemer med Flex-taxi vil med en henvendelse til kommunen blive henvist til regionen, - mens en henvendelse til regionen resulterer i at blive henvist til kommunen."

Skanderborg-Hørning Fjernvarme har ved mail den 5. november 2021 fremsendt en anmodning om kommunegaranti for byggekredit og efterfølgende lån på 32 mio. kr. til køb af grunde beliggende på Danmarksvej 18, Skanderborg. Grunden skal bruges til opførelse af en luft-til vand varmepumpe. Projektet omkring etableringen af en varmepumpe blev godkendt på byrådsmødet den 28. april 2021. Grundkøbet er nødvendigt for at realisere opførelsen af en luft-til-vand varmepumpe.

Skanderborg-Hørning Fjernvarme oplyser at man ved ibrugtagning af varmepumpen reducerer biomasseforbruget med 47 % og at CO₂-udledningen falder med 33 %.

Afledt af grundkøbet må det forventes, at der kommer yderligere en ansøgning om kommunegaranti omhandlende etableringen af anlægget på grunden.

Samtidig med ovenstående har Skanderborg-Hørning Fjernvarme også ved mail den 5. november 2021 fremsendt en anmodning om fortsat kommunegaranti ved omlægning og forlængelse med 5 år af et allerede optaget lån.

I 2009 gav Skanderborg Kommune en garanti til Skanderborg Fjernvarme (nu Skanderborg-Hørning Fjernvarme) til optagelse af et 15 årigt lån. Lånet blev optaget i 2010 og vedrører etableringen af et flis-anlæg. Oprindeligt ville lånet udløbe i 2025, men lånet ønskes nu forlænget med 5 år til udløbet af 2030. Forbrugerøkonomien belastes ikke, da afskrivningsperioden ændres tilsvarende. Skanderborg-Hørning Fjernvarme ønsker derfor, at Skanderborg Kommune vedstår sig kommunegarantien i yderligere 5 år, så lånet stadig kan bevares i KommuneKredit.