Referat

Den 23. september 2020 besluttede Byrådet at udarbejde en samlet plan for Ry Østby – henholdsvis skole, daginstitution, idrætsfaciliteter m.m. nord for Skanderborgvej og et centerområde med aflastningscenter syd for Skanderborgvej.

Gennem parallelle forløb er der udarbejdet to kommuneplantillæg – herunder kommuneplantillæg 21-05 for centerområdet. Byrådet besluttede den 15. december 2021 at udsende begge kommuneplantillæg i høring i 8 uger.

Kommuneplantillæg 21-06 for skole m.m. nord for Skanderborgvej behandles på samme udvalgsmøde.

Baggrund

Kommuneplantillæg 21-05 har til formål at muliggøre et centerområde med aflastningscenter, som kan aflaste Ry midtby samt tilgodese udbuddet af detailhandel i Ry Østby. De senere år er Ry vokset kraftigt, og det har sat midtbyens udbud af butikker under pres. Mulighederne for nye og større butikker i bymidten er meget begrænsede og derfor er det nødvendigt at gå nye veje for at udvide butikstilbuddene – herunder med det aktuelle aflastningsområde.

Konkret er der ønske om at etablere yderligere en dagligvarebutik i sammenhæng med de eksisterende butikker; Netto og SuperBrugsen. I den forbindelse er det Byrådets ønske, at der skabes et fælles torv sammen med butikkerne for at området kan udvikle sig til et ”hverdagsknudepunkt” for bydelen.

Derudover medtages et eksisterende aflastningsområde ved Hvidkildevej i Hørning jf. lokalplan 1180 i kommuneplanens udpegning af aflastningsområder, så der nu er overensstemmelse mellem kommuneplanens retningslinjer og lokalplanen for området ved Hvidkildevej.

Link til Netgis

Link til Google maps

Høringssvar

Der er indkommet fem høringssvar. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

Ingen af høringssvarene er overordnet imod den ønskede udvikling og rammerne i kommuneplantillægget, men alle har ændringsforslag. I svarene udtrykkes en positiv holdning til udvidelse med butikker og øget dagligvarehandel. Flere af høringssvarene ønsker, at det åbnes for mulighed for boliger – i dele af området gerne som blandet bolig- og erhvervsområde.

Desuden fremgår det af høringssvarene blandt andet:

• Der ønskes mulighed for større butikker end de foreslåede 1.800 m² - herunder mulighed for dagligvarebutikker op til 2.500 m².
• Der ønskes mulighed for at kunne bygge højere end 2 etager – gerne op til 4 etager.
• Der ønskes tilført kulturaktiviteter til området for at øge mangfoldighed og byliv i bydelen.
• Der ønskes et større område til dagligvarehandel ved inddragelse af areal vest for Brunhøjvej.

Administrationen anbefaler, at ønsket om mulighed for større dagligvarebutikker imødekommes ved at den maksimale størrelse i kommuneplantillægget ændres fra 1.800 m² til maksimalt 2.000 m², hvilket vurderes at give balance mellem ønsket om en yderligere dagligvarebutik, butiksstørrelser og mulighed for fremtidige udvidelser. I den følgende lokalplanlægning for dagligvareområdet skal butiksstørrelserne vurderes konkret i forhold til plads til f.eks. parkering, torveareal m.m., ønsker fra øvrige udviklere/dagligvarebutikker osv.

Ud over den beskrevne ændring giver høringssvarene ikke administrationen anledning til at indstille ændringer til forslaget.

I forbindelse med den kommende lokalplanlægning vil der blive arbejdet videre med intentionerne om et “hverdagsknudepunkt”, som det beskrives i kommuneplantillægget. Lokalplanlægning for rammeområdet til dagligvarebutikker forventes startet medio 2022.

Administrative kommentarer

Ved fremlæggelsen af forslaget til kommuneplantillægget blev der ved en fejl skabt usikkerhed om muligheden for at etablere boliger i rammeområde 50.C.09, idet der ikke var overensstemmelse mellem dagsordenteksten og udkastet til kommuneplantillægget. Forslaget, som har været i høring, er således uden mulighed for boliger, mens det i dagsordenen blev beskrevet, at der med kommuneplantillægget ville blive mulighed for boliger. For at sikre en entydig beslutning fra Byrådet, er det indstillet særskilt til beslutning, at der ikke gives mulighed for boliger i dette rammeområde.

Den 23. september 2020 besluttede Byrådet at udarbejde en samlet plan for Ry Østby – henholdsvis skole, daginstitution, idrætsfaciliteter m.m. nord for Skanderborgvej og et centerområde med aflastningscenter syd for Skanderborgvej.

Gennem parallelle forløb er der udarbejdet to kommuneplantillæg – herunder Kommuneplantillæg 21-06 for området til skole, daginstitution og idrætsfaciliteter. Byrådet besluttede den 15. december 2021 at udsende begge tillæg i høring i 8 uger.

Kommuneplantillæg 21-05 for centerområde med aflastningsområde syd for Skanderborgvej behandles på samme møde.

Baggrund

Økonomiudvalget traf den 18. november 2020 beslutning om at igangsætte planlægning for en ny skole og daginstitution i Ry.

Parallelt med udarbejdelse af kommuneplantillægget er der derfor udarbejdet forslag til Lokalplan 1190 for en del af det område, som er omfattet af Kommuneplantillæg 21-06. Desuden er der, i regi af Byggeri og Ejendomme, udarbejdet arealanalyser for mulige placeringer af skole, daginstitution, udbygning af Ry Hallerne m.m. Forslag til Lokalplan 1190 behandles af Byrådet den 30. marts med henblik på, at det udsendes i høring i otte uger.

Link til Netgis

Link til Google maps

Formålet med Kommuneplantillæg 21-06 er:

• Primært at skabe rammerne for en udbygning af skole- og daginstitutionskapaciteten i Ry. Byrådets ønske er at skabe et skole-, idræts- og fritidscenter for hele byen, som indeholder skole og dagtilbud samt Ry Hallernes aktivitetstilbud. Målet er desuden at give byen et nyt mødested med synergi mellem mange aktiviteter.
• At skabe rammer for udbygning og fornyelse af idrætsfaciliteterne omkring Ry Hallerne – både udendørs og indendørs.
• At fastholde Region Midtjyllands mulighed for at etablere et botilbud for fysisk/psykisk handicappede på egen matrikel på Ellemosen.
• At der i det sydligste område omkring Ellemosen gives mulighed for omdannelse på længere sigt fra erhverv/boliger til offentlige formål – evt. i sammenhæng med skole- og idrætsområdet.

Kommuneplantillægget samler de eksisterende rammer og udlægger området som helhed til offentlige formål - herunder skole-, institutions-, idræts- og rekreative formål. Tillægget ændrer ikke på den aktuelle anvendelse ved Ellemosen, som kan fortsætte efter en gældende Lokalplan 039.

For at give mulighed for fremtidig udvikling af offentlige funktioner udlægges det eksisterende bolig- og erhvervsområde mellem Ellemosen og Skanderborgvej til offentlige formål. Det åbner mulighed for på længere sigt f.eks. at udvikle aktiviteter i sammenhæng med skole, daginstitution og fritids-/idrætsfaciliteter.

Høringssvar

Der er indkommet tre høringssvar. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt. Ingen af høringssvarene er overordnet imod den ønskede udvikling og rammerne i kommuneplantillægget, men alle har ønsker til udviklingen af området.

Det fremgår bl.a. af høringssvarene:

• At der ønskes sikkerhed for, at der ved udvikling af området fortsat er plads til minimum det samme antal 11-mandsfodboldbaner – herunder at den nødvendige terrænregulering sikres.
• At der ønskes dialog om integrering og bevaring af eksisterende Rudolf Steiner Børnehave i en kommende udbygning af området.

Høringssvarene giver ikke administrationen anledning til at indstille ændringer til forslaget.

Administrationens ændringsforslag

Forslag til Kommuneplantillæg 21-06 giver mulighed for at opføre bygninger i en højde på op til 14 meter i hele rammeområde 50.O.09.

De eksisterende kommuneplanrammer giver mulighed for henholdsvis 12 meter i 50.R.03 (Ry Hallerne, ny skole m.m.) samt 11,5 meter i 50.B.32 (eksisterende børnehave) og 50.BE.01 (Ellemosen).

Den eksisterende Lokalplan 039 for Ellemosen giver mulighed for op til 8,5 meter og forslag til Lokalplan 1190 for skole m.m. giver mulighed for op til 11 meter i byggefelt B1.

Af hensyn til sammenhæng i planlægningen samt hensynet til oplevelse af landskabet og udsigtslinjer mod Himmelbjerget foreslås derfor ændring af rammeområde 50.O.09 med tilføjelse af følgende tekst: "Inden for en afstand af 120 meter fra vejskel mod Skanderborgvej er den maksimale højde 11,5 meter."

Ændringen medfører ikke begrænsninger i forhold til gældende planer og planudkast.

Dette tillæg udarbejdes for at udbedre en fejl på kortbilag 2. I forbindelse med et privat salg af delområde I er administrationen blevet gjort opmærksom på, at dele af kortbilag 2 er afsat ca. 4 meter forkert i forhold til skel. Det drejer sig om lokalplangrænsen mod nord og nordøst, den nordlige del af kirkebyggelinjen samt grænsen mellem delområde I og IV. At rette op på disse forhold kræver, at der udarbejdes en ny lokalplan. Derfor er dette tillæg til Lokalplan 1136 udarbejdet.

Tillægget gælder alene de omtalte områder på kortbilag 2. Lokalplan 1136 vil fortsat være gældende i forhold til bestemmelser og øvrige kortbilag, herunder den øvrige del af kortbilag 2.

Lokalplan 1136 blev vedtaget endeligt af Byrådet i december 2019. Området er i dag byggemodnet, og der er boliger under opførelse.

Projektområdet

Link til Google Maps Nørregade Låsby Google Maps

Link til Kort Skanderborg Nørregade Låsby Kort Skanderborg

Forholdet til kommuneplanen

Lokalplanen er i overensstemmelse med gældende kommuneplan, og er beliggende i ramme 51.B.13.

Forslag til lokalplan

Link til forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1136 på lokalplanportalen Tillæg nr 1 til Lokalplan 1136 på Planportalen

Tillæggets formål er at flytte lokalplangrænsen, så den flugter med skelgrænsen mod nord og nordøst, og at flytte den nordligste afgrænsning af kirkeindsigtslinjen og delområdegrænsen mellem delområde I og IV tilsvarende – ca. 4 meter.

Lokalplan 1136 vil fortsat være gældende i forhold til bestemmelser og øvrige kortbilag, herunder den øvrige del af kortbilag 2.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår om bilag i lokalplanforslaget.

Projektområdet

Jacobsen Huse A/S har anmodet om igangsætning af planlægning for et boligområde i den nordvestlige del af Alken. Økonomiudvalget besluttede den 23. oktober 2019 at sætte planlægningen i gang.

Den 18. november 2020 besluttede Økonomiudvalget, at der skulle afholdes tidlig dialog med borgermøde, da der skete væsentlige ændringer af projektet siden igangsætningen, og da de nødvendige ændringer af kommuneplanrammerne ikke kan kategoriseres som mindre ændringer.

Der blev afholdt borgermøde den 15. december 2020, og den 17. marts 2021 blev Økonomiudvalget orienteret om indkomne bemærkninger fra foroffentlighedsfasen. Efter forelæggelse af høringssvar fra foroffentlighedsfasen besluttede Økonomiudvalget at vedtage de forslåede ændringer af kommuneplanrammerne, at fastholde vejadgang via Anes Høj, samt at administrationen indgår i dialog med udvikler om at arbejde videre med en situationsplan, som spreder boligerne over et større areal og/eller med et lavere antal boliger samt eventuelt længere afstand til eksisterende byggeri.

Link til Google Maps

Link til kort.skanderborg.dk

Link til Lokalplanportalen

Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 2,5 ha i den nordvestlige del af Alken. Området er ved nærværende lokalplans udarbejdelse omfattet af dyrkede marker, med enkelte grønne elementer (læhegn, slugt og forhenværende grusgrav, som i dag er tæt bevokset). Mod vest støder lokalplanområdet op til eksisterende bebyggelse på Anes Høj, mod syd løber jernbanen mellem Aarhus og Skjern, og mod øst og nord støder lokalplanområdet op til det åbne land.

Forslag til kommuneplantillæg

Lokalplanområdet er i dag omfattet af tre rammer: LB.02.B.01 og LB.02.B.02, der udlægger arealet til boligformål, samt en mindre del af kommuneplanramme LB.02.BE.01, der udlægger arealet til blandet bolig og erhvervsområde. Lokalplanen er derved i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelserne i gældende kommuneplanramme. Den ønskede planlægning kræver en række ændringer i eksisterende kommuneplanrammer. Derfor er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget har til formål at sikre

• at kommuneplanrammerne LB.02.B.01 og LB.02.B.02 sammenlægges til én ramme. Ramme LB.02.B.01 består og udvides, mens ramme LB.02.B.02 udgår
• at der gives mulighed for sokkelgrunde, boliger i 1 og 1½ etage, med en max. højde på 7,5 meter
• at sikre store fælles friarealer
• at udvide rammen med areal til adgangsvej samt eksisterende markvej og læhegn mod øst
• at fastsætte bestemmelse om, at læhegnet skal bevares
• at bebyggelsesprocenten ændres til 20 for området som helhed.

Forslag til lokalplan

Forslaget til lokalplan giver mulighed for, at området kan anvendes til åben-lav og tæt-lav boligformål på sokkelgrunde. Lokalplanen giver mulighed for op til 25 boliger samt et anneks/værksted fælles for områdets beboere. Bebyggelsen opføres i træ.

Grundet princippet om sokkelgrunde vil størstedelen af lokalplanområdets grønne områder være fælles arealer for områdets beboere. Et af lokalplanens formål er, at alt overfladevand skal håndteres via LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) og nedsivning i regnvandsbassiner. De forskellige løsninger skal integreres som en del af de rekreative miljøer.

Lokalplanen sikrer desuden

• en overordnet disponering af området
• at bebyggelse indpasses med hensyn til naturmæssige og landskabelige værdier - herunder en sikring af læhegn, slugt og grusgrav
• at området indrettes med fælles friarealer, herunder vej- og stiforløb.

Området ligger i landzone og forbliver landzone.

Det forventes, at lokalplan samt kommuneplantillæg kan vedtages endeligt i august 2022.

Forhold til kapacitetsberegninger

De boliger, der muliggøres med lokalplanen, er indeholdt i den nuværende befolkningsprognose, idet det medfølgende kommuneplantillæg ikke i væsentlig grad giver øget mulighed for udbygning med boliger. Kapacitetsbehovet i skoledistrikt Bjedstrup vil således ikke øges mere end forventet som følge af planlægningen.

Miljøscreening

Der er med henvisning til Lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.

Sagsfremstillingen opsummerer status for de tre forandringer,

• Flere unge i uddannelse og job
• Færre borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb
• Beskæftigelsesfremmende tiltag på integrationsområdet.

For hver af forandringerne fremlægges desuden forslag til, hvordan forandringen overgår til drift, herunder ressourcebehovet i driften fremadrettet. En udvidet status og forslag til fremadrettet drift for hver forandring er vedlagt som bilag.

Flere unge i uddannelse og job

Som beskrevet i det vedlagte bilag, samt i de løbende opfølgninger på forandringerne i 2020 og 2021, så har coronasituationen gjort det vanskeligt at få alle dele af forandringen iværksat efter planen.

Ungeindsatsen oplever, at de unge grundlæggende kæmper med flere udfordringer end tidligere. Det er svært udfordrede unge, hvor der er behov for flere parallelle indsatser ved siden af den beskæftigelsesrettede indsats, f.eks. rusmiddelbehandling, indsatser i psykiatrien eller andre sociale indsatser.

Selvom der er mangel på arbejdskraft og mange ledige job, så er der primært tale om fuldtidsjob til velfungerende unge, som kan indgå på normale vilkår på arbejdspladsen. De jobåbninger matcher ikke de mere udfordrede unge.

Indsatserne i forandringen har desuden været udfordret af nogle personalemæssige udfordringer, bl.a. på grund af fejlrekruttering, perioder med vakante stillinger på grund af jobskifte, barsel og sygdom. Der er nu en stabil medarbejdergruppe, hvilket forventes at have en positiv effekt på resultaterne i 2022 og 2023.

På denne baggrund forventer administrationen at komme tættere på at indfri målsætningerne for forandringen i løbet af 2022 og 2023. Samtidig går det også godt på ungeområdet i mange andre kommuner, og mange andre kommuner har også investeret i ungeområdet i forbindelse med det stærke politiske fokus på området, i form af blandt andet lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Resultatet for 2021 blev isoleret set for Skanderborg et fald i antal personer på uddannelseshjælp svarende til 24 fuldtidspersoner, set i forhold til 2020. Fra januar 2021 til januar 2022 er antal borgere på uddannelseshjælp faldet med næsten 20 %. Udviklingen på landsplan har dog været lige så positiv, hvorfor det er tvivlsomt, om de ambitiøse målsætninger for forandringen, som opgøres korrigeret for udviklingen på landsplan, vil kunne indfries.

Administrationen forventer derfor ikke at kunne realisere den fulde målsætning i forandringen. På baggrund af forventningen om at kunne opnå større effekt af de nye tiltag i 2022 og 2023 vurderer administrationen, at det vil være muligt at indfri 75 % af den oprindelige målsætning for resultatet i 2023, dvs. at antallet af unge på uddannelseshjælp skal være reduceret med ca. 38 fuldtidspersoner i 2023, set ift. 2019-niveauet, korrigeret for udviklingen på landsplan.

Forslag til justering af budget ved overgang til drift:

Administrationen anbefaler, at der fra 2023 og frem fastholdes et årligt budget på 950.000 kr. til en tidlig forebyggende indsats til målgruppen af 15-17-årige. Fra 2026 og frem vurderes det, at den håndholdte indsats og koordinering af indsatsen rettet mod målgruppen af 18-29-årige, kan håndteres inden for det oprindelige budget hertil. Det foreslås derfor at reducere budgettet med 238.000 kr. årligt fra 2026 og frem.

Færre borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb

De første to år af forandringen har som beskrevet i bilag til sagen og i den løbende opfølgning på forandringen i 2020 og 2021 været stærkt påvirket af coronasituationen, hvor det i lange perioder ikke har været muligt at arbejde med sygedagpenge- og jobafklaringssagerne som planlagt pga. suspenderinger af indsatsen og særlige forlængelsesregler på sygedagpengeområdet.

Der er endnu ikke endelige tal for 2021, men på baggrund af de foreløbige data ser det ud til, at udviklingen er omtrent den samme som på landsplan i 2020 og 2021. Der ses dog en positiv udvikling i slutningen af 2021, og der opleves stærkt faldende sagstal tidligt i 2022, hvilket er usædvanligt.

På baggrund af denne udvikling fastholdes den oprindelige målsætning for forandringen, der således fortsat forventes at realisere en reduktion i antal borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb på samlet set godt 100 fuldtidspersoner, alt andet lige, i 2023.

Det vil dog ikke være muligt at realisere den akkumulerede budgetmæssige gevinst forudsat i forandringen inden for budgetperioden 2020-2023, da resultaterne er forsinket i forhold til forventningerne, der var lagt til grund for de oprindelige beregninger.

Forslag til justering af budget ved overgang til drift:

For at bibeholde det lave sagstal pr. sagsbehandler anbefales det, at der fra 2023 og frem fastholdes et årligt budget på 1,6 mio. kr. til sagsbehandlere. Fra 2024 og frem vurderes det, at budgettet på 0,5 mio. kr. til investering i udvikling og afprøvning af nye tilbud til sygemeldte kan lægges i kassen.

Beskæftigelsesfremmende tiltag på integrationsområdet

Trods udfordringer pga. af coronasituationen i 2020 og 2021 forventes den reviderede målsætning for antallet af IGU-aftaler (integrationsgrunduddannelsen) på 25 aftaler i perioden 2020-2022, som blev vedtaget i forbindelse med en omlægning af forandringen i maj 2021, indfriet. IGU-ordningen er netop blevet forlænget til 1. januar 2024, hvorfor der fortsat vil være særligt fokus på at få etableret IGU-aftaler for de borgere i målgruppen, hvor det er en god mulighed for at få tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Indsatsen for ægtefælleforsørgede kvinder har været succesfuld, og har bidraget til, at 50 kvinder er kommet i arbejde og uddannelse i 2020 og 2021. Det er altså gået væsentligt bedre med indsatsen end forudsat i forandringen, hvor antagelsen var, at 14 kvinder ville gå i arbejde eller uddannelse i løbet af 2020 og 2021. Jobcenteret oplever, at kvinderne er meget motiverede for at komme i job eller uddannelse og dermed blive selvforsørgende.

Anvendelsen af virksomhedsmentor, samt en styrket fastholdelsesindsats for nyansatte integrationsborgere, har ikke været brugt i det planlagte omfang pga. af coronasituationen. Der kan derfor ikke evalueres på de tiltag.

Den helhedsorienterede familieindsats giver mulighed for, at familierne kan få hjælp til alt lige fra at forstå breve fra det offentlige til spørgsmål om, hvordan man eksempelvis motiverer ægtefællen til at hjælpe med det huslige arbejde, når begge forældre er udearbejdende. Vurderingen er, at familieindsatsen i høj grad understøtter arbejdet med at få borgerne i beskæftigelse og uddannelse samt øger integrationen i samfundet.

Forslag til justering af budget ved overgang til drift:

Administrationen anbefaler, at der fra 2024 og frem fastholdes et årligt budget på 0,7 mio. kr. til sagsbehandling, modtagelse samt den helhedsorienterede familieindsats på integrationsområdet. Udgifterne til beskæftigelsesindsatsen (virksomhedskonsulent og mentor) forventes at kunne afholdes inden for det oprindelige budget, når forandringen er overgået i drift. Det foreslås derfor, at der fra og med 2024 og frem lægges 0,9 mio. kr. i kassen årligt.

Opsummering af forslag til justering af budget

• Fra og med 2024 lægges budgettet til aktiviteter og tilbud i forandringerne i kassen, svarende til i alt 1,4 mio. kr. årligt.
• Budgettet til sagsbehandling, modtagelse og helhedsorienteret familieindsats fastholdes i 2024 og 2025. Fra 2026 og frem reduceres budgettet med 238.000 kr. årligt.

Folketinget har indført minimumsnormeringer, som kommunerne skal efterleve fra og med den 1. januar 2024. Loven foreskriver, at der skal være mindst et pædagogisk personale pr. tre børn i vuggestue og et pædagogisk personale pr. seks børn i børnehaver. Som følge heraf vedtog Byrådet i forbindelse med budgetforliget for 2022 forandring 27 ”Implementering af minimumsnormeringer samt øget uddannelsesniveau af personalet”.

Arbejdet med forandringen er mundet ud i, at administrationen har udarbejdet vedlagte analyse. Analysen fokuserer primært på Skanderborg Kommunes udgifter til at implementere minimumsnormeringerne fra og med 2024.

Merudgifter til implementering af minimumsnormeringerne

Konklusionen på analysen er, at Skanderborg Kommunes merudgifter til implementering af minimumsnormeringerne beløber sig til 20,1 mio. kr. i 2024 og 20,4 mio. kr. i 2025. Merudgifterne er et udtryk for den finansiering, der mangler på driften efter indregning af bloktilskud.

Der er tre overordnede årsager til, at bloktilskuddet ikke dækker Skanderborg Kommunes samlede udgifter til implementeringen af minimumsnormeringerne:

• Bloktilskudsprincippet medfører, at Skanderborg Kommune kun modtager 1 % af den samlede, statslige finansiering af minimumsnormeringerne. Hvis midlerne i stedet blev fordelt efter antallet af børn i alderen 0-5 år, ville Skanderborg Kommune få op mod 1,48 % af midlerne.
• Der er flere børn pr. fuldtidsmedarbejder i Skanderborg Kommunes dagtilbud end gennemsnitligt på landsplan. Da den statslige finansiering af minimumsnormeringerne er beregnet på baggrund af en landsgennemsnitlig normering, vil Skanderborg Kommune derfor opleve en underfinansiering.
• Den nye lov specificerer, at kommunerne skal sikre en normering på 1:3 for alle børn i daginstitutioner, indtil den 1. i den måned hvor de fylder 3 år og 1 måned. Hidtil har det været op til den enkelte kommune at specificere aldersgrænsen for, hvem der skal have vuggestuenormering, og hvem der skal have børnehavenormering. Skanderborg Kommunes tærskel for overgang mellem vuggestue og børnehave ligger på 2 år og 9 måneder - landsgennemsnittet ligger på ca. 2 år og 11 måneder. Derfor vil Skanderborg Kommune også opleve en underfinansiering på dette punkt.

Hvis budgettet løftes med 20,1 mio. kr. i 2024, vil dette udgøre et uforholdsmæssigt stort spring i forhold til det økonomiske grundlag i 2023. Derfor peger analysen desuden på et behov for at løfte det økonomiske grundlag i 2023 med 8 mio. kr.

Dagplejen

Forandring 27 tilsiger, at det politiske beslutningsgrundlag også skal indeholde Dagplejen. Analysen indeholder derfor et afsnit, hvor udgiften til at indføre en normering på 1:3 i den kommunale dagpleje beregnes. I 2021 var der gennemsnitligt 3,3 børn pr. dagplejer i Skanderborg Kommune. Nettoudgiften ved at indføre en normering på 1:3 beløber sig derfor til ca. 5,1 mio. kr. i 2024. Det skal bemærkes, at Dagplejen ikke er omfattet af loven om minimumsnormeringerne.

Udgifter til ændret personalesammensætning

Forandring 27 tager udgangspunkt i, at aftalen mellem regeringen og de øvrige forligspartier betyder, at kommunerne forpligtes til at opnå en uddannelsesdækning på mindst 85 % eller en forbedring i uddannelsesdækningen på mindst 10 %-point. Den foreløbige udmelding fra Børne- og Undervisningsministeriet er imidlertid, at forpligtelsen som minimum gælder for kommuner, der søger penge fra den såkaldte opkvalificeringspulje. Rammerne for de øvrige kommuner er endnu ikke fastlagte. Derfor indeholder analysen udelukkende en beregning af, hvad stigningen i lønudgifter ved at øge uddannelsesdækningen med 10 %-point beløber sig til. Med udgangspunkt i den gennemsnitlige uddannelsessammensætning i 2021 bliver den øgede lønudgift ved 10 %-point højere uddannelsesdækning ca. 4,3 mio. kr.

Den 27. februar 2019 besluttede Byrådet at igangsætte proces for etablering af ny skole og daginstitution i Hørning. Første etape af byggeriet omfattende 0.-3.-klasse, idrætshal og multisal samt en integreret daginstitution fra 0-6 år med plads til 130 børn. Ny skole og daginstitution i Hørning ventes færdig i sommeren 2023.

Byrådet har ønsket at afholde navnekonkurrence for at finde det bedste navn til den nye skole og daginstitution. På den baggrund har administrationen sammen med de involverede kontraktholdere udarbejdet følgende forslag til en lokalt forankret navnekonkurrence.

Der skal nedsættes en komité til at udvælge bedste navn til den nye skole og daginstitution i Hørning. Komitéen sammensættes af repræsentanter for ledelse, medarbejdere, repræsentanter fra bestyrelser samt elever/børn. Derudover forslås det, at der udpeges to repræsentanter fra Byrådet til komitéen. Dette kan evt. være repræsentanter, som er en del af Børne-og Ungdomsudvalget.

Deltagere i navnekonkurrencen er børn og voksne i det område, der hører til den nye skole og daginstitution i Hørning.

Materiale, der oplyser om konkurrencen, skal indeholde følgende nøgleord:

• Fælles sted
• Aktiviteter og mødested
• Dannelse
• Læring
• Leg
• Lokation der inviterer til at samles
• Ét navn for hele matriklen - både skole og daginstitution.

Opfølgning på arbejdet med forandringen fra Budget 2022-2025 "Fleksible og bæredygtige løsninger"

Byrådet vedtog som en del af budgetforliget for 2022-2025 Spor 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler;

Bæredygtige og fleksible løsninger samt styrket planlægning

Forligskredsen ønsker at sikre bæredygtige og fleksible løsninger ved fremtidige skiftende børne- og elevtal. Skanderborg Kommune står over for historisk store anlægsinvesteringer. Investeringerne skal tænkes klogt og sammen med optimering af den nuværende kommunale bygningsmasse. Der skal være fokus på, at vi ikke kommer til at forbygge os i forhold til en målgruppe og så få år efter mangler bygninger til en anden målgruppe. Administrationen skal også sikre det nødvendige planmæssige grundlag for fleksible løsninger og snarest udarbejde konkret oplæg til, hvordan fleksible løsninger kan implementeres i praksis. Der kan f.eks. tænkes i mobile løsninger med indkøb af flere ”pædagogiske busser” og/eller sikring af bufferkapacitet i eksisterende institutioner eller i tilknytning til disse. Der er afsat 5 mio. kr. i både 2022 og 2023 til kapacitetstilpasning på skole- og dagtilbudsområdet, bl.a. til finansiering af fleksible løsninger, som f.eks. den bus der allerede er indkøbt.

I forbindelse med budgetopfølgningerne blev det besluttet at ændre periodiseringen af ovenstående beløb, således at der afsættes 2,5 mio. kr. i 2022 og 7,5 mio. kr. i 2023, da det blev forudsat at de afsatte midler i 2022 ikke ville blive brugt fuldt ud.

Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 3. marts 2022 1. budgetopfølgning 2022. Udvalget tog orienteringen om status på økonomien på drift og anlæg. I forhold til Forandring 56. Fleksible og bæredygtige modulbyggerier vedtog Børne- og Ungdomsudvalget følgende:

• "at udvalget ikke anser forandringen i Budget 2022-2025 om fleksibelt modulbyggeri afsluttet, og udvalget ønsker derfor en opfølgning på forandringen på kommende udvalgsmøde."

Der er i forbindelse med afslutningen af Forandring 56. Fleksible og bæredygtige modulbyggerier udarbejdet et teknisk notat "Fleksibelt modulbyggeri til brug ved skole og daginstitutioner", der beskriver rammerne for arbejdet med fleksible og bæredygtige modulbyggerier. Notatet opsummerer de tekniske, økonomiske og procesuelle forhold, der helt generelt vil gøre sig gældende i forbindelse med etablering og placering af bæredygtige og fleksible modulbyggerier. Der er tale om generelle rammer, der skal derfor i det enkelte tilfælde tages højde for stedspecifikke løsninger og behov.

Opsummererende er der som udgangspunkt to muligheder for benyttelsen af bæredygtige fleksible moduler. De kan enten erhverves:

1. Gennem lejemål:

• for hver gang et behov identificeres et enkelt sted.
• som kan rokeres til skiftende placeringer indenfor Skanderborg Kommune (inkl. løbende opgraderinger og vedligehold).
• med efterfølgende mulighed for forkøbsret efter endt lejeperiode (afhængig af udbyder).

2. Som flådekøb, hvor Skanderborg Kommune ejer modulerne.

Ud fra en foreløbig granskning af udvalget hos virksomheder er vurderingen generelt, at det er mest økonomisk fordelagtigt at leje moduler ved et behov op til 8 år. Herefter kan det være økonomisk mere fordelagtigt at eje de enkelte moduler. Den foreløbige granskning viser også, at der er stor forskel på bygningsstandard og krav til bæredygtighed mellem de forskellige firmaer. Flere bygger over den gængse standard, og nogle enkelte kan levere både indenfor DGNB (primært boliger) og Svanemærket (primært institutioner), der begge er certifikater indenfor bæredygtigt byggeri.

De nævnte muligheder har forskellige fordele og konsekvenser. Disse er opsummeret i nedenstående tabel samt foldet ud i notatet der er vedhæftet som bilag.

Oversigt over forskellige muligheder for bæredygtigt og fleksibelt byggeri.

Anlægsbevilling til etablering af midlertidig løsning ved Knudsøskolen

Børne- og Ungdomsudvalget er med de løbende orienteringer om status på kapacitet på dagtilbudsområdet blevet orienteret om, at efterspørgslen på 0-6 års pladser i Ry/Knudsø får et omfang fra august 2022 og frem, som vil udfordre kapaciteten. Som en del af arbejdet med at sikre kapaciteten på dagtilbudsområdet i Ry foreslås det, at der etableres en midlertidig pavillonløsning ved Knudsøskolen. Løsningen vil blive dimensioneret til at kunne håndtere op til 80 0-6 års pladser. Som en del af løsningen sikres det, at de 80 pladser kan bruges fleksibelt mellem vuggestuepladser og børnehavepladser, således at den midlertidige løsning kan håndtere udsving i fordelingen mellem vuggestuepladser og børnehavepladser ud i årene. Som udgangspunkt startes den fleksible løsning op med ca. 30 vuggestuepladser og ca. 50 børnehavepladser.

Med udgangspunkt i de tidligere udbud for Svaneparken i Galten og Toftegårdsvej i Virring er det anslået, at etablering af den midlertidige løsning ved Knudsøskolen i alt vil medføre en udgift på 4,6 mio. kr. Dertil forventes udgifter til leje i 3 år samt nedtagning og bortkørsel på godt 2,3 mio. kr. Samlet set udgifter for godt 6,9 mio. kr. I nedenstående tabel er udgifterne udspecificeret.

På Byrådets temamøde den 13. januar 2022 samt på et efterfølgende dialogmøde med interessenter for den nye skole og daginstitution i Ry blev der orienteret om, at der var behov for at justere den planlagte proces for ny skole og daginstitution i Ry, da der fortsat var opmærksomhedspunkter og ønsker, som der var behov for en yderligere kvalificering både politisk og administrativt. Dette har ligeledes betydet, at den forventede ibrugtagning af den nye skole i Ry kan ske fra august 2026.

Med den beskrevne løsning er det vurderingen, at kapacitetsudfordringerne i Ry er sikret frem mod etableringen af det nye dagtilbud og nye skole i Ry fra 2026.

Placeringen ved Ry er valgt ud fra at sikre en naturlig sammenhængskraft i området organisatorisk og geografisk. Derudover er det vurderingen, at løsningen vil kunne etableres, så det sikres, at der er en god infrastruktur og tilgængelighed. Den præcise placering på området afklares i forbindelse med igangsættelsen af etableringen af den midlertidige løsning.

Etableringen af de midlertidige løsninger vil kunne ske i perioden fra oktober 2022 til december 2022. Der vil derfor være behov for en afklaring af kapacitetsudfordringerne fra august 2022 til oktober 2022. Fagsekretariatet Børn og Unge har igangsat denne afklaring.

I valget af løsning vil der arbejdes ud fra principperne i det tekniske notat Fleksibelt modulbyggeri til brug ved skole og daginstitutioner, som er blevet præsenteret ovenfor.

Det indstilles på baggrund af ovenstående til Byrådet, at der frigives 6,9 mio. kr. fra de afsatte midler til "Spor 1 - Pulje til kapacitetstilpasning med særligt fokus på bæredygtige løsninger" til etablering af midlertidig løsning ved Knudsøskolen, til understøttelse af kapacitetsbehovet i Ry.

Midlerne dækker blandt andet:

• Tilpasning af infrastruktur på området
• Sikring af forsyningsledninger og afledning
• Leje og etablering af pavilloner.

Byrådet vedtog den 1. september 2020 den nuværende standard for anvisning af pladser i dagtilbud i Skanderborg Kommune, som følge af den nye dagtilbudslov fra den 1. juni 2018.

Den nuværende standard for anvisning af pladser i dagtilbud giver imidlertid ikke mulighed for at tilgodese børn med særlige behov, hvor børnene ofte vil have behov for fortrinsret til ledige pladser før søskendebørn og børn, der allerede er i tilbud. Det er endvidere nødvendigt med en definition af "børn med særlige behov".

Derudover har Byrådets beslutning om ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet den 16.december 2020 medført en ændring i anvisningsdistrikterne.

Endelig foreskriver dagtilbudsloven, at forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om optag i alle daginstitutioner og dagplejehjem i opholdskommune og i anden kommune, hvilket gør opskrivningen til pladser i dagtilbud uafhængig af forældres bopæl.

Disse forhold giver anledning til revision af den nuværende standard for anvisning af pladser i dagtilbud. Der fremføres i alt fire forslag til revision:

• Justering af fordelingsprincipperne
• Tilføjelse af definition af "børn med særlige behov"
• Konsekvensrettelse af anvisningsdistrikterne
• Ophævelse af dokumentationskrav for tilflyttere.

De fire forslag til revision præsenteres nærmere nedenfor.

1. Justering af fordelingsprincipperne

I den nuværende standard for anvisning af pladser i dagtilbud har søskendebørn 1.prioritet, børn der allerede er i tilbud har 2.prioritet, og børn med særlige behov har 3.prioritet.

I den daglige anvisningspraksis betyder ovenstående prioritering, at børn med særlige behov ikke kan anvises til ledige pladser før søskendebørn og børn, der allerede er i tilbud og står på venteliste. Børn med særlige behov kan dermed ikke få den nødvendige fortrinsret til ledige pladser efter den gældende standard vedtaget af Byrådet den 1.september 2020. På den baggrund stilles der forslag om ændring af prioriteringen af fordelingsprincippet vedrørende børn med særlige behov, så børn med særlige behov får 1. prioritet. Efter den reviderede standard vil børn med særlige behov kunne få den nødvendige fortrinsret til ledige pladser før søskendebørn og børn, der allerede er i tilbud og står på venteliste.

I den daglige anvisningspraksis skelnes der ikke mellem, om et barn er i tilbud eller ej. Der stilles derfor forslag om, at fordelingsprincippet vedrørende børn der allerede er i tilbud bortfalder, og at det i anvisningsreglerne tydeliggøres, at der ikke skelnes mellem, om et barn er i et tilbud eller ej i forbindelse med anvisningen af ledige pladser.

Justeringen af fordelingsprincipperne består dermed af en ændring i prioriteringen af fordelingsprincippet vedrørende børn med særlige behov og et bortfald af fordelingsprincippet vedrørende børn, der allerede er i tilbud. Prioriteringen af fordelingsprincipperne vil derfor se ud som nedenstående.

1. Børn med særlige behov
2. Søskendefordel
3. Forældres prioriteter
4. Garantidato.

2. Tilføjelse af definition af ”børn med særlige behov”

Den nuværende standard for anvisning af pladser i dagtilbud indeholder ikke en definition af "børn med særlige behov". I den daglige anvisningspraksis er der behov for et vurderingsgrundlag, som giver mulighed for at identificere børn med særlige behov, og som samtidig kan sikre en ensartet anvisningspraksis i relation til børn med særlige behov.

Der stilles derfor forslag om tilføjelse af nedenstående definition af "børn med særlige behov".

Børn med særlige behov defineres som børn, hvor der – efter konkret sundhedsfaglig eller pædagogisk vurdering – er bekymring for, at de ikke udvikler sig alderssvarende.

Forud for en ansøgning om optag i dagtilbud skal der således forelægge en sundhedsfaglig eller pædagogisk beskrivelse af barnets særlige behov. Fagsekretariatet Børn og Unge fastsætter den nærmere procedure for håndteringen af ansøgninger og offentliggør denne på kommunens hjemmeside.

Der gøres opmærksom på, at børn med særlige behov ikke omfatter børn med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Denne gruppe af børn visiteres særskilt til pladser i specialtilbud via kommunens visitationsudvalg.

3. Konsekvensrettelse af anvisningsdistrikter

Byrådets beslutning om ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet den 16.december 2020 omfatter en ændring i anvisningsdistrikterne. Galten, Låsby og Skovby udgør nu et fælles anvisningsdistrikt i form af Dagtilbud Nord. Derudover udgør Stjær et selvstændigt anvisningsdistrikt under Landsbyordningen Stjær.

Der stilles derfor forslag om konsekvensrettelse af ændringerne i anvisningsdistrikterne i den gældende standard for anvisning af pladser i dagtilbud.

4. Ophævelse af dokumentationskrav i forbindelse med tilflytning

I den nuværende standard for anvisning af pladser i dagtilbud stilles der krav om dokumentation for tilflytning til kommunen i forbindelse med opskrivning på venteliste til dagtilbud.

Dagtilbudsloven foreskriver imidlertid, at forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse i, og mulighed for, at komme på venteliste til alle daginstitutioner og alle dagplejehjem i opholdskommunen og i en anden kommune, hvilket gør opskrivningen til pladser i dagtilbud uafhængig af forældres bopæl. På den baggrund er det ikke meningsfuldt, at der stilles krav om dokumentation for tilflytning til Skanderborg Kommune i forbindelse med opskrivning på venteliste til dagtilbud i Skanderborg Kommune.

Der stilles derfor forslag om ophævelse af kravet om dokumentation for tilflytning til kommunen i forbindelse med opskrivning på ventelister til dagtilbud.

Den 21. december 2021 vedtog Folketinget Lov om ændring af dagtilbudsloven. En del af lovteksten indeholder §§ vedrørende et styrket tilsyn i de danske dagtilbud. På temamødet 3. marts 2022 blev Børne- og Ungdomsudvalget givet et baggrundsbillede af, hvad styrket tilsyn indebærer, og en indflyvning til, hvilke elementer i den eksisterende tilsynspraksis, der videreudvikles i det styrkede tilsyn i Skanderborg Kommune.

Den nuværende standard for tilsyn er udarbejdet i perioden august 2017 – juni 2018 og bygger på observationer af den pædagogiske praksis. Udviklingsprocessen involverede alle medarbejdere og ledere i Skanderborg Kommune. Baggrunden for udarbejdelsen var at sikre den kontrolmæssige funktion, som tilsynet har, men samtidig også at udarbejde en tilsynsmodel, som giver anledning til faglig refleksion og som retter fokus mod den ønskede udvikling på dagtilbudsområdet.

En del af de indholdselementer og krav, der bliver stillet i den nye Lov om ændring af dagtilbudsloven er allerede indarbejdet i den eksisterende standard for tilsyn, herunder observationer af den pædagogiske praksis og at arbejdet udføres alene ud fra den pædagogiske læreplan. Der er dog også en række skærpede og nye krav i lovgivningen som skal indarbejdes og supplere den eksisterende standard for tilsyn.

Hvad siger den ændrede lovtekst om tilsyn i dagtilbud?

I Lov om ændring af dagtilbudsloven, der indeholder de styrkede krav til det kommunale tilsyn med dagtilbud er beskrevet, at tilsyn skal tage udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan. Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan er beskrevet i udgivelsen ”Den styrkede pædagogiske læreplan - Rammer og indhold” og indeholder overskrifterne:

• Børnesyn
• Dannelse og børneperspektiv
• Leg
• Læring
• Børnefællesskaber
• Pædagogisk læringsmiljø
• Samarbejde med forældre om børns læring
• Børn i udsatte positioner
• Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen.

Tilsynet skal danne udgangspunkt for en vurdering af, om kvaliteten i disse lever op til det lovfastsatte formål med dagtilbud og kravene i den pædagogiske læreplan. Tilsyn kan derfor forstås som mere en blot et enkeltstående tilsynsbesøg, men i højere grad forstås som en fortløbende dialog med fokus på både kontrol og udvikling.

Hvilke indholdselementer og krav er der til standard for tilsyn?

Anmeldte besøg i dagtilbuddene

Forslaget til fremadrettet praksis omkring anmeldte besøg er at fastholde den nuværende kadence med et anmeldt besøg i hvert enkelt børnehus hvert andet år.

Uanmeldte besøg i dagtilbuddene

Forslaget til fremadrettet praksis omkring uanmeldte besøg går dels på indholdet og dels på formen.

På indholdssiden i de uanmeldte besøg foreslås fokus på observationstemaet ”samspil og relationer” i alle besøg. Derudover kan der være elementer i handleplanen udarbejdet efter det anmeldte tilsynsbesøg, som kan være relevante for den tilsynsførende at have ekstra fokus på i det uanmeldte besøg. Alt efter behov vurderer den tilsynsførende, hvordan observationerne på temaet "samspil og relationer" bringes i spil i dagtilbuddet. Det kan være som en tilbagemelding til kontraktholder og daglig leder, indkaldelse til et opfølgende møde med kontraktholder, daglig leder og arbejdsmiljørepræsentant/tillidsrepræsentant, hvor observationer og evt. yderligere opmærksomhedspunkter drøftes eller andre relevante tiltag.

Det uanmeldte besøg i børnehuset placeres i året efter det anmeldte tilsynsbesøg og følger dermed forskudt den nuværende kadence med et anmeldt besøg i hvert enkelt børnehus hvert andet år.

Uvildighed

Forslaget til fremadrettet praksis er at fastholde de nuværende elementer, der understøtter uvildigheden i tilsynet. Derudover vil det videre arbejde med en fælles kvalitetsforståelse og taksonomi på vurderingen af kvalitet, udarbejdet på baggrund af forskning, yderligere understøtte uvildigheden i tilsynet.

Inddragelse af data

Forslaget til fremadrettet praksis omkring inddragelse af data er at videreudvikle de nuværende datakilder og derudover arbejde med at inddrage og skabe sammenhæng til data, der indgår i kvalitetsdialogen, herunder organisatorisk data om fx sygefravær, APV, tilsyn med økonomi, tilsynet med legepladssikkerhed, tilsynet med brandsikkerhed, tilsynet med bygningerne, Sundhedstjenestens understøttende arbejde med sundhed og hygiejne m.v.

Observationer

Forslaget til fremadrettet praksis omkring observationer er at fastholde den nuværende praksis, hvor observationer indgår som fast element i alle anmeldte besøg, der gennemføres hvert andet år. Derudover skal der arbejdes med at integrere observationer på temaet samspil og relationer i alle uanmeldte besøg. Observationer som redskab til løbende kvalitetsudvikling i dagtilbud vil således fortsat været et helt centralt element i Skanderborg Kommunes tilsynspraksis. Derudover kan observationer også bringes i anvendelse, hvis der etableres skærpet tilsyn i et dagtilbud.

Dialog med ledere og medarbejdere i dagtilbuddet

Forslaget til fremadrettet praksis omkring dialog med ledere og medarbejdere i dagtilbuddet er at fastholde den nuværende praksis, hvor dialog om observationerne af den pædagogiske praksis på tilsynsmødet indgår som fast element i alle anmeldte besøg, der gennemføres hvert andet år.

Derudover kan dialog med ledere og medarbejdere i dagtilbuddet bringes ind som element i forbindelse med de uanmeldte besøg på baggrund af en konkret vurdering af behovet.

Dialog med lederen om vurdering af de pædagogiske læringsmiljøer og orientering af forældrebestyrelsen

Forslaget til fremadrettet praksis omkring dialog med leder om vurdering af de pædagogiske læringsmiljøer er at fastholde dialogen på de anmeldte tilsynsbesøg, som også er beskrevet i den nuværende tilsynspraksis. Derudover lægges der op til, at tilsynsførende, kontraktholder, daglig leder og chefen for Dagtilbud, PPR og Sundhed efter udarbejdelse af handleplanen afholder en kvalitetsdialog, hvor supplerende data, herunder organisatorisk data om fx sygefravær, APV, tilsyn med økonomi, tilsynet med legepladssikkerhed, tilsynet med brandsikkerhed, tilsynet med bygningerne, Sundhedstjenestens understøttende arbejde med sundhed og hygiejne m.v., inddrages i den samlede vurdering af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.

Forslaget til fremadrettet praksis omkring orientering af forældrebestyrelsen er, at det fortsat sker på et bestyrelsesmøde, men afventer den endelige tilsynsrapport.

Skriftlig dokumentation

Forslaget til fremadrettet praksis med hensyn til skriftlig dokumentation er, at den nuværende praksis med udarbejdelse af handleplan efter hvert anmeldt besøg fastholdes. Handleplanen udarbejdes fortsat af kontraktholder i samarbejde med daglig leder og med sparring fra tilsynsførende og i relevant omfang med inddragelse af chefen for Dagtilbud, PPR og Sundhed.

Efter kvalitetsdialogen, hvor opfølgning på arbejdet med handleplanen indgår som centralt element, og hvor supplerende data og information inddrages i den samlede vurdering af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer, udarbejder tilsynsførende en samlet tilsynsrapport. Tilsynsrapporten kan med fordel suppleres med andre formater (fx præsentationer, mundtlige oplæg m.v.), der understøtter, at modtagerne bevarer fokus på det væsentlige formål med tilsynsrapporten – nemlig fokus på udviklingen af kvaliteten og den fælles kvalitetsforståelse. Det betyder også, at der med fordel kan arbejdes videre med sammenhængen mellem tilsynsrapporterne og arbejdet med kvalitetsrapporten.

Skærpet tilsyn, hvis der er anledning til bekymring samt skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplan, hvis der er anledning til alvorlig bekymring

Forslaget til fremadrettet praksis omkring skærpet tilsyn er, at der ikke skelnes mellem bekymring og alvorlig bekymring, ligesom der lægges op til, at et skærpet tilsyn altid følges op med udarbejdelse af handleplan sådan som det er nuværende praksis efter hvert anmeldt besøg. Det anbefales, at handleplanen fortsat udarbejdes af kontraktholder i samarbejde med daglig leder og med sparring fra tilsynsførende og i relevant omfang med inddragelse af chefen for Dagtilbud, PPR og Sundhed.

Der kan med fordel udarbejdes en skabelon til indholdet i handleplanen, så det sikres, at handleplanen kommer omkring alle væsentlige punkter og opbygges i en overskuelig og genkendelig struktur.

Standard for tilsyn på dagtilbudsområdet - beskrivelse af rammen for, hvordan tilsynet tilrettelægges

Beskrive og offentliggøre, hvordan tilsynet tilrettelægges

Forslaget til fremadrettet tilrettelæggelse af tilsynet er, at der planlægges et anmeldt besøg minimum hvert andet år, hvor observationer og dialog er helt centrale omdrejningspunkter. Forud for det anmeldte besøg kontrakteres med dagtilbuddet.

Op til tilsynsmødet foretager dagtilbuddet observationer. Det pædagogiske tilsyn starter med at tilsynsførende gennemfører observationer i børnehuset. Herefter afholdes selve tilsynsmødet, hvor observationerne præsenteres med henblik på en fælles drøftelse.

Dialog med ledere om vurdering af de pædagogiske læringsmiljøer fastholdes som en del af det anmeldte tilsynsbesøg, ligesom der i forlængelse af det anmeldte besøg udarbejdes en handleplan.

Som et nyt element i tilsynspraksis tilrettelægges en kvalitetsdialog, hvor supplerende data, herunder organisatorisk data om fx sygefravær, APV, tilsyn med økonomi, tilsynet med legepladssikkerhed, tilsynet med brandsikkerhed, tilsynet med bygningerne, Sundhedstjenestens understøttende arbejde med sundhed og hygiejne m.v. inddrages i den samlede vurdering af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Kvalitetsdialogen skal ud over sammenhængen til de anmeldte besøg ses i sammenhæng med andre udviklingsdialoger og opfølgningstiltag i dagtilbuddene, herunder direktionens udviklingsspor (DUS), udviklingskontrakter, kvalitetsrapport m.v. Efter kvalitetsdialogen udarbejder tilsynsførende en tilsynsrapport, der sikrer den skriftlige dokumentation omkring tilsynet.

Praksis omkring orientering af forældrebestyrelsen på et bestyrelsesmøde fortsættes, men afventer den endelige tilsynsrapport.

Det uanmeldte besøg kan dels anvendes efter behov, men der foreslås derudover, at der tilrettelægges minimum et uanmeldt besøg minimum hvert andet år, hvor observationer på temaet samspil og relationer samt dialog er helt centrale omdrejningspunkter. Det uanmeldte besøg placeres forskudt af det anmeldte besøg og følger dermed forskudt den nuværende kadence med et anmeldt besøg i hvert enkelt børnehus hvert andet år.

Forslaget til fremadrettet praksis omkring skærpet tilsyn er, at der ikke skelnes mellem bekymring og alvorlig bekymring, ligesom der lægges op til, at et skærpet tilsyn altid følges op med udarbejdelse af handleplan sådan som det er nuværende praksis efter hvert anmeldt besøg.

Det skærpede tilsyn tilrettelægges som anmeldte og/eller uanmeldte besøg alt efter, hvad der er brug for at fokusere på og iværksætte.

Se bilag 1 for illustration af, hvordan tilsynet tilrettelægges.

Minimum hvert andet år skal en tilsynsrapport for det enkelte dagtilbud offentliggøres

Forslaget til fremadrettet praksis omkring udarbejdelse af tilsynsrapporter for de enkelte dagtilbud er, at de udarbejdes af tilsynsførende med udgangspunkt i en fast skabelon, som sikrer at tilsynsrapporten kommer omkring alle væsentlige elementer og opbygges i en overskuelig og genkendelig struktur.

Den seneste tilsynsrapport skal være tilgængelig på dagtilbuddets egen hjemmeside og Skanderborg Kommunes hjemmeside.

Særligt vedrørende dagplejen

Dagplejen er for nuværende ikke inkluderet i tilsynsmodellen. Dagplejelederne fører dog løbende tilsyn med de enkelte dagplejere som dokumenteres skriftligt. Formålet med dagplejeledernes tilsyn er dels at give dagplejerne mulighed for faglig sparring, men er også med til at sikre kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i Dagplejen og de fællesskaber dagplejerne indgår i med børnene.

Der skal etableres et særligt fokus på den fremadrettede tilsynspraksis i Dagplejen med henblik på, at rammen for tilsynet i Dagplejen også er kendt, beskrevet og offentlig tilgængelig.

I relation til de enkelte krav og indholdselementer i tilsynet skal kravet om dialog med ledere og medarbejdere i dagtilbuddet tilpasses til Dagplejens kontekst. Det samme gør sig gældende for kravet om dialog med lederen om vurdering af de pædagogiske læringsmiljøer og orientering af forældrebestyrelsen. Lovkravet om dialog med lederen skal således fortolkes i forhold til Skanderborg Kommunes lokale organisering af Dagplejen.

Organisatorisk tilsyn som kvalitetsdialog

En række elementer omkring tilsynet med dagtilbuddets rammer fortsætter uændret med den nye lovgivning. I Skanderborg Kommune har disse elementer ikke været beskrevet som en integreret del af tilsynspraksis. Det bør de være fremadrettet.

Delelementerne i tilsynet med dagtilbuddets rammer er:

• Tilsyn med legepladssikkerhed
• Tilsyn med brandsikkerhed
• Tilsyn med bygningerne, som dagtilbuddet har til huse i, er sikre og sundhedsmæssigt forsvarlige m.v.
• Økonomisk tilsyn

• Tilsyn med legepladssikkerhed varetages af kontraktholder og sker i praksis ofte ved, at en ekstern tilsynsførende hyres ind til opgaven
• Tilsyn med brandsikkerhed varetages af kontraktholder og sker i praksis ofte ved, at en ekstern tilsynsførende hyres ind til opgaven
• Tilsyn med bygningerne varetages udvendigt af Kommunale Bygninger, mens tilsynet med bygningerne indvendigt ligger hos kontraktholder
• Økonomisk tilsyn varetages af Styring og budget.

Ud over de beskrevne elementer vil handleplanen, som er udarbejdet efter det anmeldte besøg, indgå i kvalitetsdialogen. Herudover vil faglig ledelse være et fast tema, ligesom relevante data inddrages efter behov og fokus i kvalitetsdialogen.

Taksonomi som understøtter den fælles vurdering af de pædagogiske læringsmiljøer

Som beskrevet ovenfor indeholder den nye lovtekst krav om, at der efter endt tilsynsbesøg foretages en vurdering af kvaliteten af den pædagogiske praksis. Som understøttende for den vurdering kan taksonomien være med til at sætte retning på behovet for udvikling af de pædagogsike læringsmiljøer. I den nuværende praksis arbejdes der ikke med en sådan tilbagemelding eller vurdering af kvaliteten.

Skanderborg Kommune har derfor ladet sig inspirere af andre kommuner til udarbejdelse af taksonomi. Se eksempler fra andre kommuner i bilag 2.

På baggrund af eksempler og inspiration fra andre kommuner samt med udgangspunkt i kendskabet til Skanderborg Kommune foreslås nedenstående taksonomi til at understøtte den fælles vurdering af de pædagogiske læringsmiljøer. Forslaget til taksonomi opererer med tre niveauer:

• Fortsat indsats og anbefalinger til videreudvikling af de pædagogiske læringsmiljøer
• Behov for justering af indsats og henstilling til udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer
• Behov for ny forbedret indsats, herunder iværksættelse af skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplan med henblik på iværksættelse af indsatser for at udvikle de pædagogiske læringsmiljøer.

I forbindelse med "Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger (ladestanderbekendtgørelsen)" er Skanderborg Kommune forpligtet til at opsætte ladestandere inden den 1. januar 2025 ved

• bestående bygninger med mere end 20 parkeringspladser
• nybyggeri med mere end 10 parkeringspladser.

Disse placeringer er kortlagt i "plan for offentlig ladeinfrastruktur i Skanderborg Kommune i 2030", som administrationen er i gang med at udarbejde. Der er kortlagt omkring 65 lokationer i planen, som er underlagt ladestanderbekendtgørelsen. Derudover skal der tages stilling til, om der skal indgå lokationer ud over ladestanderbekendtgørelsen i et offentligt udbud. Planen forventes klar til politisk behandling i juni 2022. Det forventes, at opgaven kan udbydes 1-2 måneder efter planen er vedtaget.

Udbud

Fordi der skal opsættes ladestandere på mange lokationer, vil der være nogle økonomiske fordele i at samle alle lokationer i ét udbud. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om der vil være en omkostning for opsætning af ladestandere, og hvor stor omkostningen i så fald bliver, da det ikke er lovligt før 1. april 2022 at udbyde eller medfinansiere offentlige ladestandere. Det forventes dog, at nogle placeringer er attraktive for ladeoperatørerne, og at de derfor enten vil betale for at opsætte ladestandere på lokaliteten, og derved give en indtægt for Skanderborg Kommune, eller at ladeoperatører vil opsætte og drive lokaliteten uden betaling, og derved være omkostningsneutral for Skanderborg Kommune. Andre placeringer vil være mindre attraktive for ladeoperatørerne, og der kan være en omkostning for Skanderborg Kommune i at opsætte og evt. i at drive ladestanderen. For de placeringer, som ladeoperatørerne ikke ønsker at afholde hele udgiften på, vil der i 2023 og 2024 være mulighed for en medfinancering fra kommunerne. En del af medfinanceringen kan, hvis udbuddet samles, ske via nogle af de placeringer, som giver en indtægt for Skanderborg Kommune.

Derudover er der afsat en statslig pulje til medfinansering af offentligt tilgængelige ladestandere. Puljen fordeles efter først-til-mølle-princippet frem til 1. november 2022. Kommuner kan opnå medfinansering på 50 % af den totale kommunale betaling. Der er et loft, afhængigt af indbyggertal, for hvor meget hver kommune kan få af puljen. For Skanderborg Kommune ligger den maksimale medfinansering på omkring 2,17 mio. kr. For at søge puljen skal man kunne vise, at markedet ikke vil finansiere opsætning og drift. Det vil være hensigtsmæssigt at lave en samlet ansøgning for hele Skanderborg Kommune.

Et fælles udbud kan inddeles i forskellige grupperinger. Grupperingerne udbydes samlet, men grupperne kan vindes af forskellige ladeoperatører. Derved kan flere ladeoperatører få en del af lokationerne, og de kan blive fordelt rundt i kommunen. Grupperingerne udbydes samlet, men grupperne kan vindes af forskellige ladeoperatører. Dette vil betyde, at eksempelvis privatpersoner, som har et abonnement til én ladeoperatør, har større mulighed for at anvende sit abonnement på tværs af Skanderborg Kommune. At få fordelt lokationerne mellem flere ladeoperatører giver også en større forsyningssikkerhed, hvis eksempelvis en ladeoperatør skulle gå konkurs. Det vil give en større konkurrence i markedet.

Derudover er det vigtigt at få lavet aftaler, som er gunstige for Skanderborg Kommune. Både for at sikre, at Skanderborg Kommune ikke betaler mere end nødvendigt for at have ladestadere på alle ønskede lokaliteter, men også for at sikre serviceniveauet i fremtiden. Derudover kan der i et fælles udbud med fordel indarbejdes en aftale for fremtidige nybyggerier, således at de kommer med ind i samme udbud- og kontraktperioder, som de bestående bygninger. Der er fra statens side lagt op til, at kontrakterne kan laves på op til 10 år, og nye lokationer kan derved styres, således at de skal genudbydes samtidig med de andre placeringer.

Ved et fælles udbud vil der ligge en omkostning til udarbejdelse af udbudsmateriale, afholdelse af udbud, kontraktindgåelse med de aktuelle ladeoperatører og etablering af ladestandere. Denne omkostning forventes at ligge i størrelsesordenen 350.000 kr.

Drift

Når ladestanderne er etableret, vil de overgå til driftperiode. I driftperioden vil størstedelen af driften være overladt til ladeoperatøren. Der vil dog være situationer, hvor Skanderborg Kommune skal ind over, hvis eksempelvis driften bliver misligholdt, borgere har spørgsmål til ladestanderne, som ikke vedrører ladeoperatør, eller løbende at følge op på, om serviceniveauet er tilstrækkeligt. Hvis etablering af ladestandere er op til den enkelte kontraktholder, vil driften også være oplagt at ligge ved den enkelte kontraktholder. Men hvis ladestanderudbuddet laves centralt, kan det være gunstigt at samle driften centralt, hvorved der opnås samme serviceniveau på tværs af Skanderborg Kommune som eksempelvis; borgerhenvendelser, niveau af drift og opdatering af serviceniveau.

Ved en centraliseret drift vil der være en omkostning, som ellers er lagt ud til den enkelte kontraktholder. Hvor høj denne omkostning er vides ikke, da der ikke findes aftale omkring offentlige ladestandere. Omkostningerne ved at centralisere driften forventes ikke højere, end hvis driften håndteres af den enkelte kontraktholder, men vil kræve en bevilling til afledt central drift.

Skanderborg Kommune har ca. hvert andet år siden 2007 fået udarbejdet et Energi- og CO2-regnskab for kommunen som geografi. Det omfatter CO2-udledningen fra energiforbrug hos private, erhverv og det offentlige. Nu foreligger regnskabet for 2020. Regnskaberne er lavet i samarbejde med Region Midtjylland og alle kommuner i regionen. Regnskabet findes i bilag som pixi-udgave. Hele regnskabet kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside.

Resultater Energiregnskab

Energiregnskabet viser et stort fald i energiforbrug fra 2018 til 2020. Faldet er især indenfor transporten (flybrændstof og diesel). Det samlede forbrug i 2020 var næsten på niveau med forbruget i 1990, hvor kommunen havde markant færre indbyggere og færre biler. Faldet i energiforbrug giver også et stort fald i CO2-udledningen. Faldet må dog desværre forventes at være midlertidigt, da år 2020 var et år med mange corona-nedlukninger med hjemmearbejde og lukkede flyruter.

Resultater Klima- og energiregnskab

I 2018 blev energi- og CO2-regnskaberne for første gang suppleret med tal for klimagasser fra landbrug og arealforbrug. Samtidig blev lavet en beregning for CO2-udledningen i 1990 indenfor den nuværende Skanderborg Kommune. Beregningen for 1990 er lidt usikker, men den er det bedste bud, og den anvendes som basis til målsætningen i 2030 om 70 % reduktion af CO2-udledningen i forhold til udledningen i 1990.

Opgørelsen af udledningen af klimagasser fra landbrug og arealforbrug er meget omfattende og ressourcekrævende. Derfor opgøres det ikke hvert andet år, sådan som det er tilfældet for energiregnskabet. Det bliver muligvis hvert 4. år.

De nye tal for CO2 fra energiforbrug er lagt sammen med tal for de øvrige klimagasser fra 2018. Med de nyeste CO2-udledningstal er CO2-udledningen faldet 51 % i forhold til 1990. Det vil sige, at selv med et nedlukket samfund mangler endnu ca. 20 %-points fald i CO2-udledningen for at nå i mål med 2030-målsætningen.

Hvor langt er vi fra målet om 70 % reduktion?

Forventningen er, at energiforbruget vil stige igen i næste regnskab uden corona-nedlukninger, og mere ligne forbruget i 2018 end i 2020. Derfor sammenholder regnskabet også CO2-udledningen i 1990 med udledningen i 2018. CO2-udledningen i 2018 viste et fald på 31 % i forhold til 1990. Dermed skal CO2-udledningen falde næsten 40 % point mere for at nå et fald på 70 %. I absolutte tal skal CO2-udledningen være ca. 280.000 tons mindre i år 2030 end i år 2018.

De tre største områder med CO2-udledning er:

• Transport (35 %)
• Landbrug og arealanvendelse (34 %)
• Øvrig energiforbrug og industrielle processer (31 %).

OBS: Regnskabet indeholder 'kun' tal for udledninger, som sker indenfor Skanderborg Kommune som geografi. Det er det tal, som - ifølge målsætningen i Skanderborg Kommunes Klima-, Energi- og Ressourcepolitik - skal falde 70 % i forhold til udledningen i 1990.

Klima- og energiregnskabet indeholder ikke udledning fra produktion af produkter, som borgere i Skanderborg Kommune køber fra udlandet. En stor del af danskernes klimabelastning kommer fra vores forbrug. Derfor har Klima-, Energi- og Ressourcepolitikken også en målsætning om at nedsætte ressourceforbruget. Det er dog meget svært at måle på.

Baggrund

I 2009 underskrev Skanderborg Kommune en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Hvert år siden 2009 har administrationen udarbejdet CO2-regnskab for kommunen som virksomhed. Selvom klimakommune-projektet er ophørt nationalt, fortsætter kommunen med at udarbejde disse regnskaber, da de viser status på kommunens målsætning om at være CO2-neutral i 2025 for Skanderborg Kommune som virksomhed.

Regnskabet omfatter:

• strøm og varme til de kommunale institutioner
• vejbelysning
• kørsel i hhv. kommunale biler, Entreprenørafdelingens biler og i private biler i arbejdsøjemed.

Resultater

Den samlede CO2-udledning for Skanderborg Kommune som virksomhed var i 2021 på 3.865 tons.

CO2-udledningen er faldet gennem årene fra 2009, så udledningen i 2021 kun var 30 % af udledningen i 2009. Det vil sige, at CO2-udledningen er faldet 70 % i forhold til 2009. Ifølge Skanderborg Kommunes Klima-, Energi- og Ressourcepolitik skal udledningen ned på nul inden 2025. Hvordan det kan ske, bliver behandlet under et andet dagsordenspunkt på dagens møde.

I 2021 udledte henholdvis strøm, varme og transport ca. lige meget:

Strøm: 1.446 tons (37 %)

Varme: 1.242 tons (32 %)

Transport: 1.177 tons (30 %).

CO2-udledningen er steget i forhold til 2020, som var et år med usædvanlig lavt energiforbrug pga. mange corona-nedlukninger. Energiforbruget og CO2-udledningen i 2021 nåede dog ikke op på niveau med 2019. Det skyldes dels stadig en begrænset corona-effekt, men også at:

• Fredensgård og Jeksen Dal Skolen er skiftet fra olie til varmepumper.
• Hørning Bibliotek har fået behovsstyret ventilation, hvilket har skåret el-regningen ned til 1/4.
• Biblioteker har fået LED-belysning.

Jf. "Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune" fremlægges forslag til byggeprogram for Galten Plejecenter. Byggeprogrammet danner basis for projektets omfang, indhold, økonomi og tidsplan, og er således grundlaget for udbud med forhandling og licitation med totalentreprenører.

Udkast til byggeprogram er vedlagt som bilag til denne sag.

På socialudvalgsmødet den 6. april 2021 blev det besluttet, at det samlede Sundheds- og Omsorgsudvalg deltager i bedømmelseskomiteen, som har til opgave at udpege og indstille et vinderprojekt til politisk behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Byggeprogrammet er udarbejdet på baggrund af Byrådets beslutning den 24. marts 2021.

Byrådet vedtog,

• at der ikke arbejdes videre med etablering af ungdomsboliger samt ekstra fællesskabslokaler til f.eks. fritidsbrugere og dagplejegrupper
• at arbejde videre med en nybygningsløsning
• at justere i forhold til den økonomiske ramme herunder ved:
  • udeladelse af krav om bæredygtighed (DGNB Guld og Hjerte)
  • at projektets anlægssum øges med 7,4 mio. kr., og at rådighedsbeløbet afsættes i 2024.

På baggrund af de politiske beslutninger er vedhæftede byggeprogram udarbejdet. Med denne sag fremlægges byggeprogrammet med henblik på godkendelse, så det kan udsendes i totalentreprisekonkurrence.

Når totalentreprisekonkurrencen er gennemført, vil der blive optaget forhandling med totalentreprenørerne.

Byggeriets omfang

Projektet omfatter opførelse af 77 plejeboliger med tilhørende servicearealer, kommunale arealer til udadrettede fællesaktiviteter i form af multisal med café, sundhedsklinik, træningslokaler osv., fællesadministration og tilhørende udearealer med et samlet bruttoareal på i alt 8.830 m2.

Byggeriet opføres i to etaper, hvor etape to indeholder nedrivning af eksisterende Plejecenter Tjørnehaven. Plejeboligerne med tilhørende fællesarealer udgør i alt 5.935 m2, servicearealer i alt 700 m2, og de kommunale arealer udgør i alt 2.195 m2.

Byggeriets indhold

Byggeriet tager udgangspunkt i standarden "Overordnet koncept for fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune".

Bæredygtighed

Det kommende byggeri skal planlægges og opføres i henhold til ”Politik for kommunalt byggeri” i Skanderborg Kommune med tilhørende standarder. Byggeriet skal være af en sådan kvalitet, at det også i fremtiden bevarer sin værdi. I materialevalg og håndværksmæssig udførelse skal projektet være gedigent.

Foruden at skulle opfylde Skanderborg Kommunes ”Politik for Kommunalt Byggeri”, skal byggeriet bygges efter Bygningsreglementet BR23. Der forventes at skulle ansøges om byggetilladelse i 2023, og i den forbindelse er Den Frivillige Bæredygtighedsklasse blevet et obligatorisk krav af Bygningsreglementet. Dette betyder, at byggeriet vil skulle opfylde et max. klimaaftryk på 10,5 kg. CO2eq/m2/år.

I forbindelse med byggeprogrammet er der foretaget en screening og vurdering af rå-materialemassen for den eksisterende Tjørnehaven, som skal nedrives, i forhold til muligheder for genanvendelse. Skanderborg Kommune vil som min. genanvende mursten fra Tjørnehaven i det nye byggeri og naturskiferplader vil blive lagt på kommunalt lager til senere anvendelse på andre projekter.

Derudover er der forberedt for fremtiden til opstilling af el-ladestandere i form af tomrør til egen flåde og til offentligt tilgængelige el-ladestandere. Der arbejdes på en sagsfremstilling omkring el-ladestandere, som forventes politisk behandlet i løbet af 2022.

Udbudsform

Byggeriet vil blive udbudt med forhandling i totalentreprise. Totalrådgiverne ansøger om at blive prækvalificeret, hvorefter de kan komme med tilbud herpå.

Udbuddet gennemføres i en omvendt licitation, hvor totalentreprenøren skal opføre et byggeri, hvor byggeprogrammet skal være indeholdt i tilbuddet, med mindre andet specifikt og tydeligt er angivet i tilbudslisten. Tildelingskriterierne vil være efter bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Ansvar, organisering og involvering

I henhold til Skanderborg Kommunes ”Standard for byggestyring” ligger bygherrerollen hos Kommunale Bygninger, som er overordnet ansvarlig for de projekter, der skal gennemføres. Det er dog aftalt, at for dette byggeri er Sundhed, Omsorg og Handicap bygherre.

Projektarbejdsgruppen, som jf. Standard for byggestyring har fungeret under hhv. arbejdet med foranalyse og byggeprogram, opretholdes og vil fortsat blive involveret i projektet frem mod indgåelse af entreprisekontrakt. Projektarbejdsgruppen består af:

• Anlæg og Ejendomme v. chef for Anlæg og Ejendomme Kirsten Langås Andersen
• Kommunale Bygninger v. projektleder Betina Brumé Haacks
• Plejedistrikt Galten v. plejedistriktschef Jette Risager
• Bygherrerådgiver, COWI v. Karin Bundgaard
• Bygherrerådgiver, Arkitema v. Maiken Sortberg
• Forretningsførende bygherrerådgiver, BDO, v. Kim Lundberg Hansen.

Bedømmelsen af de indkomne tilbud vil forløbe således:

• Tilbudsperiode - indledende tilbud (juli-september 2022)
• Præsentation af indledende tilbud - bedømmelsesudvalg, rådgivere og forhandlingsudvalg
• Gennemgang af indledende tilbud - fagdommer og COWI/Arkitema tekniske bagland
• 1. forhandling - forhandlingsgruppen
• Opsamling til bedømmelsesudvalget - bedømmelsesudvalget, rådgivere og forhandlingsudvalg
• Tilbudsperiode - 1. reviderede tilbud (primo november 2022)
• Præsentation af 1. reviderede tilbud - bedømmelsesudvalget, rådgivere og forhandlingsudvalg
• Gennemgang af 1. reviderede tilbud - fagdommer og COWI/Arkitema tekniske bagland
• 2. forhandling - forhandlingsgruppen
• Opsamling til bedømmelsesudvalget - bedømmelsesudvalget, rådgivere og forhandlingsudvalg
• Tilbudsperiode - 2. reviderede tilbud (december 2022)
• Præsentation af 2. reviderede tilbud - bedømmelsesudvalget, rådgivere og forhandlingsudvalg
• Gennemgang af 2. reviderede tilbud - fagdommer og COWI/Arkitema tekniske bagland
• Bedømmelsesmøder for valg af vinder - bedømmelsesudvalg, rådgivere og forhandlingsudvalg
• Politisk godkendelse af vindende tilbud og skema B (februar/marts 2023).

Forhandlingsgruppen består af:

• Projektleder, Kommunale Bygninger v. Betina Brumé Haacks
• Bygherrerådgiver, COWI v. Karin Bundgaard
• Bygherrerådgiver, Arkitema v. Maiken Sortberg
• Fagdommer, arkitekt v. Suna Cenholt.

Bedømmelsesudvalget består af:

• Chef for Sundhed, Omsorg og Handicap Lis Kaastrup
• Direktør for Anlæg og Ejendomme Asbjørn Friis Jensen
• Sundheds- og Omsorgsudvalget
• Plejedistriktschef v. kontraktholder Jette Risager
• Chef for Anlæg og Ejendomme Kirsten Langås Andersen
• Fagdommer, arkitekt v. Suna Cenholt.

Rådgiver for bedømmelsesudvalget:

• Kommunale Bygninger v. projektleder Betina Brumé Haacks
• Bygherrerådgiver, COWI v. Karin Bundgaard
• Bygherrerådgiver, Arkitema v. Maiken Sortberg.

Tidsplan

Den forventede tidsplan for byggeriet (godkendt i bygherreledelsen) er som følger:

• Prækvalifikationsfase:
  • 6. maj 2022: Udbud til totalrådgiver – prækvalifikation
  • 8. juni 2022: Ansøgningsfrist prækvalifikation
  • 4. juli 2022: Underretning om prækvalificerede tilbudsgivere.

• Tilbudsfasen:
  • 5. juli 2022: Udbud til totalrådgiver – tilbud
  • 9. august 2022: Besigtigelse
  • 3. oktober 2022: Frist for indledende tilbud
  • Uge 43: Forhandlingsperiode I
  • 16. november 2022: Frist for revideret tilbud
  • Uge 48: Forhandlingsperiode II
  • Ultimo januar 2023: Frist for endeligt tilbud
  • Februar/marts 2023: Bedømmelses og udarbejdelse af bedømmelsesrapport/betænkning og politisk godkendelse
  • 31. marts 2023: Offentliggørelse af vinder (forventet)
  • 14. april 2023: Totalentreprisekontrakt underskrift (forventet).

Opførelsen af et nyt plejecenter i Galten er anden fase i udmøntningen af plejeboligplanen og det overordnede koncept for fremtidens plejeboliger i Skanderborg Kommune. Det overordnede koncept for fremtidens plejeboliger blev godkendt af Byrådet den 7. september 2016, og er efterfølgende godkendt med ændring af standarden "Overordnet koncept for fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune" i Byrådet den 28. januar 2021.

På Byrådets møde den 24. marts 2021 blev de overordnede rammer for byggeriet besluttet, herunder at det nye plejecenter i Galten skal indeholde 77 plejeboliger med tilhørende servicearealer samt kommunale arealer til udadrettede fællesaktiviteter (forsamlingssal med café, sundhedsklinik, træningslokaler osv.), fællesadministration samt tilhørende udearealer.

Byrådet tog den 24. marts 2021 ligeledes stilling til anlægsrammerne for det samlede byggeri, som er indregnet i Budget 2022-2026.

Skema A, Boliger og serviceareal

Skema A for henholdsvis boligdel og servicearealer fremsendes til godkendelse og fremgår af bilagene.

Projektet omfatter 77 stk. 2-værelsesboliger á 77 m2, svarende til samlet planlagt boligareal på 5.935 m2, hvilket giver et samlet rammebeløb på 166,1 mio. kr. inkl. moms, som fordeles således:

Finansieringen af anskaffelsessummen sker således (mio. kr.):

Byggeriet indeholder servicearealer og kommunale fællesarealer herunder faciliteter til aktivitet og træning, sundhedsklinik m.v. samt kontorpladser og omklædningsfaciliteter til personalet knyttet til de 77 boliger. Den samlede anskaffelsessum for disse arealer er på 51,072 mio. kr. ekskl. moms. Hertil ydes statstilskud på 40.000 kr. pr. bolig i alt 3,08 mio. kr.

I nedenstående tabel 1 er en oversigt over, hvordan udgifterne til de forskellige dele af Galten Plejecenter forventes at fordele sig over årene. Fordeling vil blive verificeret yderligere. I nærværende sag søges rådighedsbeløbene fordelt, som det fremgår af denne tabel:

Tabel 1: Anlægsudgifter- og indtægters forventede fordeling over årene 2022 – 2027

*Servicearealtilskud fra staten på 40.000 kr. * 77 boliger = 3,080 mio. kr. Minus angiver en indtægt. Forudsætter godkendt skema C.

Onsdag den 1. juni 2022 er der folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold i EU.

Byrådet skal med denne sag fastlægge samt orienteres om en række praktiske ting vedrørende afviklingen af dette valg.

Sagen er opbygget ud fra følgende emner:

1. Valgbestyrelse for Skanderborgkredsen
2. Valgsteder
3. Udpegning af valgstyrere m.v. samt formænd for valgstyrerne på de enkelte valgsteder
4. Aflønning af valgstyrere, tilforordnede og øvrige medhjælpere på valgstederne
5. Afgivelse af brevstemme
6. Afgivelse af brevstemme i eget hjem
7. Selve valgdagen
8. Optælling af valgresultatet på valgaftenen samt fintælling af valget dagen efter
9. Kørsel til stemmestedet for gangbesværede m.v.
10. Afstemningssteder med mindre end fem brevstemmer.

Ad. 1. Valgbestyrelse for Skanderborgkredsen

Forud for folkeafstemningen vælges valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere. Det sker efter de samme regler, som gælder for valg til Folketinget.

Skanderborg Kommune er i henhold til disse regler kredskommune i en kreds, som også omfatter Odder og Samsø kommuner. Det betyder, at valgbestyrelsen består af ni medlemmer, hvor hver kommune er repræsenteret med tre medlemmer, samt at borgmesteren i kredskommunen er født formand for valgbestyrelsen. Kredskommunen udpeger desuden også næstformand.

For Skanderborg Kommunes vedkommende er der ved Byrådets konstituering den 6. december 2021 sket udpegning af de to øvrige medlemmer af valgbestyrelsen i forbindelse med folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet samt af stedfortrædere i valgbestyrelsen. Det betyder, at følgende repræsenterer Skanderborg Kommune i valgbestyrelsen:

• Borgmester Frands Fischer (A), formand (stedfortræder Jørgen Naut (A))
• Byrådsmedlem Trine Frengler (A), næstformand (stedfortræder Ole Drøgemüller (A))
• Byrådsmedlem Christina Bottke (V), medlem (stedfortræder Jens Szabo (V)).

Valgbestyrelsen har til opgave at tilvejebringe stemmesedler og opslag samt at forestå den endelige opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen.

Ad. 2. Valgsteder

I medfør af Byrådets beslutning af den 26. januar 2011 om organisering af valg i Skanderborg Kommune afvikles valget på følgende 12 valgsteder:

• Ejer Bavnehøj Skole
• Galten Hallen
• Gl. Rye Skole
• Hørning Idrætscenter
• Låsby Hallen
• Morten Børup Hallen
• Niels Ebbesen Skole
• Ry Hallerne
• Skovby Skole
• Stilling Skole
• Stjær Skole
• Virring Skole.

Ad. 3. Udpegning af valgstyrere m.v. samt af formænd for valgstyrerne på de enkelte valgsteder

Byrådet skal vælge mindst fem og højst ni valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på det enkelte valgsted. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen. Byrådet skal endvidere – blandt valgstyrerne – vælge en formand for hvert valgsted.

Skanderborg Byråd har ved konstitueringen den 6. december 2021 udpeget formænd for valgstyrerne på valgstederne i Skanderborg Kommune ved folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til EU-Parlamentet.

Formænd for valgstyrerne er herefter følgende:

• Ole Juhl Jeppesen (F) som formand for valgstyrerne på Ejer Bavnehøj Skole
• Morten Møller (V) som formand for valgstyrerne i Galten Hallen
• Claus Leick (F) som formand for valgstyrerne på Gl. Rye Skole
• Jørgen Naut (A) som formand for valgstyrerne i Hørning Idrætscenter
• Claus Bloch (V) som formand for valgstyrerne i Låsby Hallen
• Trine Frengler (A) som formand for valgstyrerne i Morten Børup Hallen
• Birte M. Andersen (V) som formand for valgstyrerne på Niels Ebbesen Skole
• Thomas Cordtz (C) som formand for valgstyrerne i Ry Hallerne
• Karen Schack Lindemann (A) som formand for valgstyrerne på Skovby Skole
• Frank W. Damgaard (A) som formand for valgstyrerne på Stilling Skole
• Jonna Frausing Poulsen (O) som formand for valgstyrerne på Stjær Skole
• Jan Krogh Rasmussen (A) som formand for valgstyrerne på Virring Skole.

Det indstilles, at borgmesteren bemyndiges til at udpege de resterende valgstyrere og tilforordnede vælgere efter forslag fra de politiske partier.

Det forudsættes, at begge udpegninger sker ved forholdstalsvalg. I den forbindelse skal det samtidigt bemærkes, at partiernes involvering i udpegningen af valgstyrere og tilforordnede vælgere sker via valgsystemet "Valghalla". Partiernes partisekretær/kontaktperson får tilsendt en oversigt med links til de pladser, som partiet har fået tildelt på de forskellige valgsteder. Partiets udpegede valgtilforordnede bekræfter herefter deres deltagelse via disse links ved hjælp af deres Nem-login.

Hvervet som valgtilforordnet betragtes som borgerligt ombud.

Ad. 4. Aflønning af valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere m.v.

Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Byrådet kan dog beslutte, at der ikke ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end det, der følger af reglerne i lov om kommunernes styrelse. Diæterne kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som i henhold til reglerne om kommunernes styrelse er fastsat for møder af ikke over fire timers varighed. I 2022 udgør denne sats 440 kr., og det maksimale beløb, som der kan ydes, er derfor 2.200 kr.

Det indstilles, at der ydes de samme diæter, som ved de seneste tre valg – altså, at valgbestyrelsen, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere honoreres med tre gange den fastsatte diætsats for hverv, der beslaglægger mindre end fire timer. Det vil sige, at der ydes en samlet valgdiæt på 1.320 kr.

For kommunalt ansatte, der på valgdagen tilsiges til varetagelse af tekniske og praktiske opgaver på valgsteder m.v., gælder overenskomsternes sædvanlige arbejdstidsregler. Der er med hjemmel i aftalerne om lokal løndannelse indgået en lokal aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden samt honorering mv. på valgdagen med de faglige organisationer. Aftalen betyder, at kommunalt ansatte får udbetalt et engangstillæg for at deltage på valgdagen, der svarer til tre gange den fastsatte diætsats for hverv, der beslaglægger mindre end 4 timer.

Ad. 5. Afgivelse af brevstemme

Enhver vælger, der måtte ønske det, kan brevstemme i Borgerservice på Skanderborg Fælled og på bibliotekerne rundt omkring i kommunen.

Nedenfor er redegjort for visse regler om brevstemmeafgivning. Der henvises også til oversigt over tidsfrister, jf. vedhæftede oversigt.

• Begyndelsestidspunktet for brevstemmeafgivning og sidste frist for brevstemmeafgivning
  Brevstemmeafgivningen kan begynde på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme onsdag den 20. april 2022. Hvis der mod forventning ikke er den fornødne klarhed over afstemningstemaet på dette tidspunkt, giver Indenrigs- og Boligministeriet kommunerne besked herom.
  
  Sidste frist for at brevstemme vil være lørdag den 28. maj 2022.

• Næstsidste og sidste dag for brevstemmeafgivningen
  Den næstsidste dag for brevstemningen er fredag den 27. maj 2022 - det er fredagen efter Kr. Himmelfartsdag. Denne fredag er normalt lukkedag på Fælleden, hvorfor der skal tages stilling til muligheden for at brevstemme på Fælleden denne dag.
  
  Derudover gælder det, at der, på mindst ét af de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, som minimum skal holdes åbent i tidsrummet kl. 9-16 på den sidste dag, hvor der kan brevstemmes. Dette gælder selv om fristen falder på en lørdag. Det vil være hensigtsmæssigt også at holde eventuelle øvrige steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, åbent denne dag.

Det indstilles, at der på næstsidste og sidste dag for brevstemmeafgivningen holdes åbent således:

• Fredag den 27. maj: Åbent på Fælleden og på bibliotekerne – sædvanlige åbningstider for en fredag.
• Lørdag den 28. maj: Åbent på Fælleden og på bibliotekerne fra kl. 09.00 til kl. 16.00.

Beslutningen herom vil blive offentliggjort via annoncering.

• Gennemgang af brevstemmer
  Gennemgangen af brevstemmer kan ske en eller to dage før valgdagen. Gennemgangen af brevstemmerne skal være afsluttet, inden valghandlingen går i gang på valgdagen.
  
  I Skanderborg Kommune fastholdes nuværende praksis med at gennemgå brevstemmerne dagen før valgdagen.

• Regler om hjælp til brevstemmeafgivning samt hjælpemidler hertil og tilgængelighed
  Vælgere med behov for hjælp til brevstemmeafgivningen har mulighed for at vælge, at hjælp til brevstemmeafgivningen alene skal ydes af en person, der er udpeget af vælgeren selv, dvs. uden at der tillige skal være en myndighedsperson til stede.
  
  Det er en betingelse, at vælgeren over for myndighedspersonen udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper. Ønsket fra vælgeren skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Hvis funktionsnedsættelsen ikke umiddelbart kan konstateres, kan den dokumenteres ved dokumentation af bl.a medlemskort af Dansk Blindesamfund. Det vil være myndighedspersonen, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.
  
  De personer, der er udpeget af vælgeren selv til at yde hjælp ved brevstemmeafgivningen, er omfattet af forbuddet mod valgagitation.
  
  Vælgeren har mulighed for at vælge, at personlig bistand til stemmeafgivningen ydes enten som hidtil af en/to myndighedspersoner eller af en myndighedsperson og en personligt udpeget hjælper eller alene af en personligt udpeget hjælper.

Der skal stilles følgende hjælpemidler til rådighed:

• en sort pen, en lup og en LED-lampe til rådighed på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme
• mindst ét stemmerum på mindst ét afstemningssted i kommunen med et hæve-sænkebord og et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed Circuit Television).

Forstørrelsesapparatet med skærm vil være at finde på Fælleden under brevstemmeafgivningen.

Ud over at hjælpemidlerne skal stilles til rådighed, skal der også ydes hjælp til at betjene de hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, såfremt vælgeren ønsker dette.

Der skal også sikres tilgængelighed ved brevstemmeafgivningen.

Mulighederne for hjælpemidler vil blive annonceret i henhold til reglerne på området.

• Brevstemmeafgivningen andre steder i kommunen, f.eks. på plejehjem og i vælgerens eget hjem, kan først finde sted fra 3 uger før afstemningsdagen – det vil sige fra onsdag den 11. maj 2022.

Ad. 6. Afgivelse af brevstemme i eget hjem

Vælgere, der bor eller opholder sig i følgende boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen eller boligen (institutionsreglen):

• Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service.
• Boformer tilvejebragt efter reglerne om lov om social service for kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.
• Almene plejeboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., plejeboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, ustøttede private plejeboliger, der er omfattet af lov om leje, og friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger.
• Boformer tilvejebragt efter reglerne i lov om social service til midlertidige eller længerevarende ophold for voksne, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.
• Opholdssteder uden for vælgernes bolig, hvor kommunen efter reglerne i lov om social service giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor.
• Øvrige almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.

For de boformer og boligtyper, som er nævnt nedenfor kan Byrådet beslutte, at brevstemmeafgivningen kan ske enten ved brevstemme i boformen efter institutionsreglen eller efter reglerne om brevstemmeafgivning i eget hjem;

• Boformer tilvejebragt efter reglerne i lov om social service til midlertidige eller længerevarende ophold for voksne, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.
• Øvrige almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.

Byrådet kan beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på:

• Opholdssteder uden for vælgernes bolig, hvor kommunen efter reglerne i lov om social service giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor.

Idet det af Borgerservice er vurderet, at ordningen med brevstemmeafgivning i eget hjem er den mest ressourcekrævende, indstilles det,

• at brevstemmeafgivning sker efter institutionsreglen, hvor der er hjemmel til det
• at modtagelsen af brevstemmer hos vælgere i eget hjem varetages af en stemmemodtager, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, og af en person udpeget blandt personalet, ansat i kommunens administration.

Ansøgning om at brevstemme i eget hjem kan indgives fra og med onsdag den 4. maj 2022 og indtil senest fredag den 20. maj 2022, kl. 18.00.

Byrådet har mulighed for at fastsætte en senere frist. Den seneste frist for ansøgning, som Byrådet kan fastsætte, er lørdagen før valgdagen. Det indstilles, at den almindelige frist for indgivelse af ansøgning herom fastholdes, således at praksis fra tidligere valg videreføres.

Onsdag den 11. maj 2022 kan brevstemmeafgivning begynde i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem m.v.

Ad. 7. Selve valgdagen

Åbning og lukning af valgsteder

Valgstederne åbner kl. 08.00 og lukker kl. 20.00.

Mulighed for instruktion af valgstyrere og tilforordnede vælgere før valgdagen

Byrådet (valgsekretariatet efter bemyndigelse) får mulighed for at indkalde valgstyrere og/eller tilforordnede vælgere til møde på et tidspunkt før valgdagen med henblik på at give disse den fornødne instruktion samt at yde valgstyrere og tilforordnede vælgere diæter herfor. Der er mødepligt for valgstyrere og/eller de tilforordnede vælgere til et møde før valgdagen.

Den nuværende praksis i Skanderborg Kommune fastholdes. Dvs. at instruktion af valgstyrere og tilforordnede sker om morgenen på valgstedet, inden valgstedet åbner.

Lettere adgang for valgstyrere til at organisere sig i skiftehold

Valgstyrerne kan, efter valgstyrerformandens beslutning, tillades at forlade afstemningsstedet for en kortere periode i løbet af valgdagen, og kan herunder indgå i skiftehold eller lignende. Derved kan det sikres, at valgstyrerne får de fornødne pauser, så de kan varetage deres opgaver under afstemningen og ved den efterfølgende stemmeoptælling på forsvarlig vis. Det er dog samtidig fastslået, at der altid skal være et flertal af de udpegede valgstyrere til stede på afstemningsstedet under valghandlingen og den efterfølgende stemmeoptælling, at valgstyrerne skal rette sig efter valgstyrerformandens anvisninger, og at alle valgstyrerne skal være til stede ved underskrivningen af afstemningsbogen.

Regler om hjælp til stemmeafgivning samt hjælpemidler hertil på valgstedet

Vælgere med behov for hjælp til brevstemmeafgivningen har mulighed for at vælge at hjælp til brevstemmeafgivningen alene skal ydes af en person, der er udpeget af vælgeren selv, dvs. uden at der tillige skal være en myndighedsperson til stede i form af en valgstyrer eller valgtilforordnet vælger.

Det er en betingelse, at vælgeren over for valgstyrer eller valgtilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper. Ønsket fra vælgeren skal være begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Hvis funktionsnedsættelsen ikke umiddelbart kan konstateres, kan den dokumenteres ved dokumentation af bl.a medlemskort af Dansk Blindesamfund. Det vil være valgstyrer eller valgtilforordnet vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom. Hvis det vurderes at betingelserne ikke er opfyldt skal vælgeren i stedet tilbydes hjælp af en personligt udpeget hjælper sammen med valgstyreren eller tilforordnet hjælper eller få hjælp af to valstyrere og tilforordnet hjælper.

De personer, der er udpeget af vælgeren selv til at yde hjælp ved brevstemmeafgivningen, er omfattet af forbuddet mod valgagitation.

Vælgeren har mulighed for at vælge, at personlig bistand til stemmeafgivningen ydes enten som hidtil af en/to myndighedspersoner eller af en myndighedsperson og en personligt udpeget hjælper eller alene af en personligt udpeget hjælper.

Der skal stilles følgende hjælpemidler til rådighed;

• en sort pen, en lup og en LED-lampe til rådighed i mindst ét stemmerum på samtlige afstemningssteder på valgdagen og ved brevstemmeafgivningen på de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme
• mindst ét stemmerum på mindst ét afstemningssted i kommunen skal stilles et hæve-sænkebord og et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed Circuit Television) til rådighed. Hjælpemidlerne skal også stilles til rådighed på mindst ét af de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.

Ud over at hjælpemidlerne skal stilles til rådighed, skal valgstyrerne og de tilforordnede vælgere også yde hjælp til at betjene de hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, såfremt vælgeren ønsker dette.

Valgstederne skal sikre tilgængelighed.

Ad. 8. Optælling af valgresultatet på valgaftenen samt fintælling af valget dagen efter

Umiddelbart efter afstemningens afslutning foretages stemmeoptællingen på afstemningsstederne af valgstyrerne og de tilforordnede vælgere.

Fintællingen for hvert afstemningsområde for sig og herefter for hele opstillingskredsen under ét foretages dagen efter den 2. juni 2022 i Fælledhallen. Fintællingen på Fælleden omfatter alle valgstederne i kredsen - det vil sige også valgstederne i Odder og Samsø kommuner.

Ad. 9. Kørsel til stemmestedet for gangbesværede m.v.

For handicappede og gangbesværede vælgere, der ønsker at stemme ved fremmøde på et valgsted, skal der tages stilling til etablering af en kørselsordning. Med sigte på at fremme muligheden for at disse vælgere kan afgive stemme ved fremmøde på et valgsted indstilles det, at der etableres en særlig kørselsordning med tilbud om transport mellem bosted og stemmested, og at anvendelse af tilbuddet om kørsel forudsætter tilmelding til ordningen via telefonisk henvendelse til Skanderborg Kommune senest tirsdag den 24. maj 2022 kl. 12.00.

Kørselsordningen annonceres, ligesom der vil blive orienteret om ordningen via medarbejderne på sundhed-, omsorg- og handicapområdet.

Ad. 10. Afstemningssteder med mindre end 5 brevstemmer

Hvis der for et af kommunens afstemningssteder modtages færre end fem brevstemmer, da skal disse brevstemmer efter Byrådets beslutning overføres til registrering på et afstemningssted, hvor der er modtaget mindst fem brevstemmer og afleveres til valgstyrerne for dette sted. Reglerne er en sikring af stemmehemmeligheden.

På den baggrund indstilles det godkendt, at hvis der for et af valgstederne modtages færre end fem brevstemmer, da overføres disse til registrering mv. i det afstemningsområde, hvor Morten Børup Hallen er valgsted.

Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.

Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda.

Bemærk, at godkendelse ikke kan fortrydes.