Referat

Med Budget 2019 blev det besluttet at etablere et kollegium med bolig og indsats for unge med autisme (herunder autisme spektrum forstyrrelser). På den baggrund etablerede Skanderborg Kommune JobNu Kollegiet, som består af 14 etværelses lejligheder på Vesterskovvej 4A midt i Skanderborg.

Indtil da var Skanderborg Kommune nødt til at give unge i denne målgruppe tilbud uden for kommunen. Dette var både dyrt og dårligere for de unge, da de blev taget ud af deres nærmiljø og ikke kunne modtage en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats fra Skanderborg Kommune. Der var anlægsudgifter for 3,5 mio. kr. til renovering af kollegiebolligerne. Til gengæld forudsatte man i Budget 2019, at kollegiet kunne sikre en varig besparelse på servicelovsbudgettet, hvorfor dette blev reduceret med 0,6 mio. kr. fra 2020 og frem.

Da JobNu Kollegiet kunne etableres i eksisterende kommunale boliger, var det muligt at åbne tilbuddet for de første unge den 1. september 2019. JobNu Kollegiet har allerede nu været hjem for 15 unge, hvoraf de 13 bor der endnu.

JobNu Kollegiets styrke er, at de unge får et helhedsorienteret tilbud, hvor botræning samt livs- og hverdagsmestring kombineres med en uddannelses- og beskæftigelsesindsats, så de unge opøver evnerne til at klare sig selv, både i forhold til at bo selv og få en tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked på samme tid. Det er samtidig en stor fordel, at det kan foregå i de unges nærmiljø, som er der hvor de fleste af de unge naturligt vil ønske at skabe sig en selvstændig tilværelse efter deres ophold på JobNu Kollegiet.

JobNu Kollegiet er organiseret under Kompetencecenter Skanderborg, som leverer både botræningen samt den sociale og beskæftigelsesmæssige indsats til de unge. Kompetencecenter Skanderborg har netop gennemført den første evaluering af JobNu Kollegiet, som dækker perioden 1. september 2019 til 31. december 2020.

Evalueringen viser, at de unge er glade for at bo på kollegiet, og ikke mindst, at de unge føler sig mere klar til at flytte i egen bolig og påbegynde uddannelse eller beskæftigelse, end før de flyttede ind på JobNu Kollegiet. Eksempelvis er det nu 60 % af de unge, der svarer ’udfører aktiviteten helt selv’ eller ’udfører aktiviteten ofte uden hjælp’ på spørgsmål om at varetage uddannelse og arbejde, mod kun 20 % i for ½-1 år siden. Der er ligeledes væsentlig flere af de unge, der nu tror på at de helt selv kan klare uddannelse og arbejde om et år, og flere af de unge oplever nu at kunne varetage deres egen økonomi og lave mad på egen hånd. Den fulde evaluering er vedlagt som bilag til sagsfremstillingen.

Kompetencecenter Skanderborg vil løbende gennemføre evalueringer baseret på de samme spørgsmål til de unge, for at følge de unges progression i tilbuddet.

Udover at være et kvalitativt godt tilbud til de unge, så har JobNu Kollegiet realiseret en økonomisk gevinst svarende til ca. 2 mio. kr., som følge af at unge i målgruppen for botilbud har fået bolig på JobNu Kollegiet frem for på et dyrere tilbud uden for kommunen. JobNu Kollegiet har der med bidraget til, og forventes fortsat at kunne bidrage til, at mindske det pres, der er på servicelovsbudgettet, som følge af det stigende behov for specialiserede sociale tilbud til især unge.

Der er fulgt op på implementeringen og effekten af forandringen ”Beskæftigelsesfremmende tiltag på integrationsområdet”, som blev vedtaget i budgetaftalen for Budget 2020. Forandringen indeholder en investering i flere beskæftigelsesrettede indsatser, som forventes at give en akkumuleret nettogevinst på 6,4 mio. kr. i budgetperioden 2020–2023.

Status på forandringen

Status på indsatserne viser, at forandringen har haft nogle positive effekter på integrationen. Det har været udfordrende at lave en god beskæftigelsesindsats for alle målgrupper i 2020, men trods et år med corona er det via denne forandring bl.a. lykkedes at få oprettet 9 IGU-forløb i løbet af 2020, mens 23 ægtefælleforsørgede kvinder er kommet i selvforsørgelse, og syv familier har afsluttet den helhedsorienterede familieindsats.

Det har dog også vist sig, at det ikke er muligt at indfri den forventede gevinst ved forandringen. Gevinsten skulle primært komme fra en besparelse på forsørgelsesydelser som følge af, at flere integrationsborgere kom i selvforsørgelse via et IGU-forløb. Efter det første år vurderes det ikke at være muligt at få oprettet alle de IGU-forløb, som var en forudsætning i beregningen. Dette er der primært to årsager til:

• Der kom i løbet af 2019 flere borgere i selvforsørgelse end antaget ved beregning af forandringen. Dermed er målgruppen for IGU blevet mindre, og det er ikke muligt at oprette det forudsatte antal IGU forløb. Med andre ord har det været muligt at få flere borgere direkte i ordinær beskæftigelse uden først at gennemføre et IGU-forløb.
• Hovedparten af de borgere, som var tiltænkt at komme i et IGU-forløb efter at have deltaget i et 26 ugers forberedende forløb (”Klar til IGU”), har vist sig at have for store sociale og psykiske udfordringer. Det er dermed ikke realistisk, at de kan gennemføre en IGU, heller ikke selv om de gennemfører det forberedende forløb.

Forslag til justering af forandringen

Som følge af de ændrede forudsætninger for forandringen foreslår administrationen to mulige ændringer af forandringen:

1. At fastholde den nuværende investering, men erstatte ”Klar til IGU-indsatsen” med en ny indsats, som har til formål at afklare de svageste aktivitetsparate borgere og bringe dem nærmere arbejdsmarkedet i form af eksempelvis fleksjob.
2. At lukke alle indsatserne i forandringen.

For begge scenarier gælder, at der vil være en budgetmæssig udfordring, idet den budgetterede gevinst i den oprindelige forandring ikke kan opnås.

Forslag 2, hvor alle indsatser lukkes vil være den bedste løsning rent økonomisk, idet den budgetmæssige udfordring i budgetperioden 2020 til 2023 er 5,4 mio. kr., mens udfordringen ved scenarie 1 er 6,5 mio. kr.

Forslag 1 er til gengæld den bedste løsning set ud fra et integrationsmæssigt synspunkt, idet man her vil bringe nogle borgere tættere på arbejdsmarkedet via eksempelvis fleksjob og samtidig styrke integrationen af familier via den helhedsorienterede familieindsats. De positive økonomiske gevinster ved dette scenarie vil være afledte i form af bedre integration af både borgere og familier. Eventuelle økonomiske gevinster er dog usikre og vil også først vise sig på længere sigt. Hvis scenarie 1 vælges skal det altså være ud fra et socialt og integrationsmæssigt synspunkt.

Finansieringsbehov og forslag til finansiering

Det er altså ikke lykkedes at skabe den gevinst, som var forudsat i forandringen isoleret, men ser vi samlet set på integrationsområdet, er der en forventning om et budget i balance – også i overslagsårene. Det er illustreret i tabel 1 og 2 nedenfor.

Tabel 1 Finansieringsbehov ved forslag 1

Note: + er en budgetudvidelse, - er en budgetreduktion

Tabel 2 Finansieringsbehov ved forslag 2

Note: + er en budgetudvidelse, - er en budgetreduktion

Tabel 1 og 2 viser, hvordan den økonomiske udfordring ved henholdsvis forslag 1 og 2 kan finansieres. Som nævnt ovenfor kan udfordringen stort set finansieres af mindreforbrug på integrationsområdet samlet set. Hvis scenarie 1 vælges, vil der dog være behov for en teknisk tilretning af budgettet i 2022 med en udvidelse af budgettet på 0,8 mio. kr. Hvis scenarie 2 vælges er der en mindre økonomisk udfordring i 2021, som kan finansieres af overførte midler fra bevillingen til beskæftigelsesindsatsen.

Mindreforbruget på forsørgelsesydelser skyldes, at der, som tidligere nævnt, i løbet af 2019 kom flere integrationsborgere i ordinær beskæftigelse/uddannelse end forventet ved udarbejdelsen af forandringen. Mindreforbruget på danskuddannelse er fremkommet som følge af færre integrationsborgere og dermed også færre udgifter til danskuddannelse fremadrettet.

Administrationen foreslår, at Budget 2022–2025 bliver tilrettet i forbindelse med Byrådets behandling af denne sag eller i forbindelse med budgetlægningen for 2022.

På det seneste udvalg blev der spurgt til reglerne på sygedagpengeområdet, herunder særligt forlængelsesregler. Derfor gives med denne sagsfremstilling en beskrivelse af reglerne. Derudover vil souschef i Arbejdsmarked og Social deltage på mødet med en mere detaljeret gennemgang af reglerne, herunder statistik for hvor ofte de forskellige forlængelsesregler finder anvendelse.

Revurdering

Man kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en 9-måneders periode. Inden de 22 uger er gået, laver kommunen en revurdering af borgerens situation, hvor der tages stilling til, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden. Det er ved denne vurdering, det afgøres, om borgeren fortsat er berettiget til sygedagpengeydelsen.

For at være berettiget til at modtage sygedagpenge udover ovennævnte periode skal en borger være omfattet af mindst en af de 7 forlængelsesregler i sygedagpengeloven (forlængelsesreglerne gennemgås nedenfor). Er en borger ikke omfattet af forlængelsesreglerne skal kommunen visitere borgeren til et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse.

Det skal bemærkes, at de almindelige forlængelsesregler har været sat ud af kraft siden marts 2020, hvor der blev indført særregler som følge af coronasituationen. Derfor er ingen borgere overgået til jobafklaringsforløb i næsten et år, da alle borgere, der fortsat er udarbejdsdygtige pga. egen sygdom, har fået forlænget deres sygedagpengeperiode via coronasærreglerne.

Forlængelsesregler

Ved revurderingen kan sygedagpengeperioden forlænges, hvis en af de 7 nedenstående betingelser omkring borgerens situation er opfyldt. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden når:

1. det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked
2. det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger
3. den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet
4. kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
5. en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom
6. der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
7. der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Hvis betingelserne for forlængelsen af sygedagpengeperioden på et senere tidspunkt ikke længere er til stede, f.eks. hvis en ansøgning om førtidspension er færdigbehandlet og ikke kan imødekommes, eller en læge senere efter flere undersøgelser vurderer, at borgeren ikke har en livstruende, alvorlig sygdom, så vil borgerens ret til sygedagpenge ophøre, hvorefter borgeren har ret til et jobafklaringsforløb.

På mødet præsenteres de syv forlængelsesregler, og der gives eksempler på, hvordan revurderingen foretages, og hvad der lægges til grund for afgørelse om stop, forlængelse eller overgang til anden målgruppe og ydelse.

Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har arbejdet med en revidering af arbejdsmarkedspolitikken, der tager afsæt i Byrådets vision og den eksisterende arbejdsmarkedspolitik. Der er arbejdet med en formidling af politikken, der er i øjenhøjde med borgere i Skanderborg Kommune, og som borgere nemt kan forstå og forholde sig til.

Den reviderede arbejdsmarkedspolitik beror på en vision om et arbejdsliv for alle:

”I Skanderborg Kommune handler arbejdsmarkedspolitikken om fællesskab – et fællesskab med plads til alle, og hvor alle bidrager med de ressourcer, vi hver især har. Målet med politikken er at sikre virksomheder kvalificeret, fremtidssikret arbejdskraft og skabe arbejdsliv for alle” (citat fra den reviderede arbejdsmarkedspolitik).

Arbejdsmarkedspolitikken udfoldes yderligere med tre strategispor:

1. En fremtidssikret arbejdsstyrke
2. Det gode virksomhedssamarbejde
3. Fodfæste i fællesskabet.

Strategispor 1 omhandler, hvordan Skanderborg Kommune bidrager til en videreudvikling af det lokale arbejdsmarked og velfærdssamfund med fokus på en bæredygtig og fremtidssikret tilgang til en stærk og alsidig arbejdsstyrke.

Det gode virksomhedssamarbejde udgør strategispor 2, og her er fokus på, at et tæt samarbejde med lokale virksomheder og virksomheder i vores nabokommuner er afgørende for, at vi kan skabe et arbejdsliv for alle og understøtte vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv.

Strategispor 3 favner borgerperspektivet med udgangspunkt i, at alle mennesker fortjener et arbejdsliv og at opleve følelsen af at være en del af arbejdsfællesskabet.

Den reviderede arbejdsmarkedspolitik er vedhæftet som bilag.

På det seneste udvalgsmøde den 3. februar drøftede udvalget, om der er behov for nye initiativer i den kommunale ungeindsats herunder hvilke initiativer, der kan arbejdes videre med i udvalgets eget regi, samt hvilke der skal drøftes nærmere med Undervisnings- og Børneudvalget på det fællesmøde i juni.

Udvalget besluttede at genoptage sagen på dette møde, og bad administrationen komme med et forslag til, hvad der kan arbejdes videre med inden for de drøftede temaer:

• Samskabelse med de unge om at planlægge og iværksætte tiltag
• Et fokus på "tilbage til fysisk socialt samvær for unge efter coronarestriktioner", og hvordan kultur og sundhed kan understøtte det
• Fritidsjob, herunder evt. på kommunale institutioner/i den kommunale organisation
• Flere praktikker og småjobs
• Ung til ung-mentor-metode
• Indsatser, der indebærer natur-/kultur aktiviteter - skal ses i sammenhæng med den generelle indsats for trivsel for unge.

(Derudover vedtog udvalget, at drøfte følgende 3 temaer med Undervisnings- og Børneudvalget:

• et spørgsmål om fraværsindsatsen i folkeskolen
• et spørgsmål om der gøres/kan gøres en særlig indsats for den gruppe drenge, der keder sig i skolen
• et spørgsmål om tidlig opsporing i folkeskolen af unge, der mistrives eller er i farezonen for det).

Administrationen foreslår, at der i Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget arbejdes videre med ung til ung-mentor-metoden - det som også i en bredere kontekst kaldes peer-to-peer-metoden. Unge som mentorer for andre unge kunne f.eks. startes op i tilbuddet Gazellen, hvor tidligere brugere af tilbuddet kunne indtage en mentorrolle for nuværende og fremtidige brugere. Gazellen er et tilbud for nogle af de unge der er længst fra uddannelse og job.

Administrationen foreslår desuden, at Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget i samarbejde med Undervisnings- og Børneudvalget på temamødet i juni 2021 drøfter, om der skal nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, som inddrager de unge, der f.eks. kunne arbejde med, hvordan der skabes flere fritidsjob. Der lægges op til, at udvalgene på junimødet kan drøfte formålet med en sådan arbejdsgruppe nærmere.

Temaerne omkring kultur, natur og sundhed foreslår administration håndteret i det allerede igangsatte arbejde med sundhed og trivsel blandt unge, under overskriften "Fælles om trivsel i ungelivet".

Baggrund

På baggrund af besparelser på sundhedsområdet, jf. Budget 2020, besluttede Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget at gennemføre en proces for drøftelse af de fremtidige prioriteringer og ambitioner på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. En proces som har bestået af drøftelser i udvalget og et temamøde i Byrådet den 12. november 2020. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har fulgt op på temamødet, senest den 3. februar 2021. En politisk/administrativ arbejdsgruppe har undervejs fulgt op på drøftelserne i udvalget og planlægningen af temamødet.

Rammen for hele processen har været den eksisterende sundhedspolitik (2013) og Sundhedsaftalen 2019-2023. Administrationen har i forlængelse heraf udarbejdet baggrundsmateriale vedrørende sundhedsudfordringer. Udfordringer som nye tiltag potentielt ville kunne tage fat om.

"Fælles om trivsel i ungelivet" blev udfoldet på Byrådets temamøde som udvalgets forslag til den fremtidige prioritering. En prioritering hvor der ønskes fokus på både den mentale, fysiske og sociale trivsel hos ungemålgruppen. Lokalsamfund og natur indgik som en del af oplægget - som inspiration til metoder. Jf. bilag: Oplæg til Byrådet den 12. november 2020 - Ambitioner og prioriteringer sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet.

Data - Unges trivsel

Formålet med de udvalgte data nedenfor er at give et kortfattet overblik over indikatorer på den mentale, sociale og fysiske trivsel hos ungemålgruppen, i forhold til forekomst og udvikling. Det skal bemærkes, at når der er tale om udviklingen indenfor en given befolkningsgruppe, så vil data oftest skulle hentes via større befolkningsundersøgelser. Det indebærer her, at data primært refererer til befolkningsgruppen unge i Region Midtjylland (16-24år).

• 41 % af unge 16-24 årige oplever at have et højt stressniveau. Der er her sket en stigning fra 30 % i 2013. (Kilde: Hvordan Har Du det? Region Midt, 2017) (41 % af de 16-24 årige svarer i Skanderborg Kommune til ca. 2.340 personer)
• 10 % af unge 16-24 årige udviser tegn på depression. (10 % svarer til ca. 570 personer i Skanderborg Kommune)
• 10 % er generet af angst og anspændthed. (10 % svarer til ca. 570 personer i Skanderborg Kommune)
• 12 % af unge 16-24 årige oplever svær ensomhed. (12 % svarer til ca. 690 personer i Skanderborg Kommune)
• 25 % af unge i alderen 15-25 år drikker alkohol på ugentligt basis. Det er en stigning fra 2014, hvor det var 20 % (Kilde: Trivsel og brug af rusmidler blandt danske unge, Center for Rusmiddelforskning, 2020) (25 % svarer til ca. 1.750 personer i Skanderborg Kommune)
• 16 % af unge 16-24 årige falder indenfor kategorien fysisk inaktive (Kilde: Hvordan har du det? Region Midt, 2017) (16 % svarer til ca. 910 personer i Skanderborg Kommune)
• 8 % af de 16-24 årige har et dårligt selvvurderet helbred (8 % svarer til ca. 450 personer i Skanderborg Kommune)
• 15 % af de 18-24 årige i Skanderborg Kommune har ikke gennemført og er ikke i gang med en ungdomsuddannelse. (Kilde: UV-VEJ, medio juni 2020) (ca. 590 personer).

De tilgængelige kommunale data/undersøgelser af udsnit af målgruppen giver ikke anledning til at mene, at ”Skanderborg Kommunes unge ” ikke skulle følge de regionale og nationale tendenser. Eks. Ungeprofilundersøgelsen 2019/2020.

Samlet set kan det konkluderes, at flere unge udviser tegn på mistrivsel både i relation til mental, fysiske og sociale indikatorer. I forhold til sundhedsvaner er der sket en negativ udvikling bl.a. i forhold til de unges forbrug af alkohol. Som det fremgår af bilaget, er der også i ungemålgruppen 15-29 år ”ulighed i sundhed”. Det vil bl.a. sige, at jo længere væk fra arbejdsmarkedet, jo større sundhedsudfordringer.

Lokale data – Et bidrag til at lokalisere de største udfordringer

De tilgængelige lokale data kan udgøre et vigtigt bidrag i selve tilrettelæggelsen af indsatserne. Der findes p.t. primært data i forhold til de yngste dele af ungemålgruppen:

• Den årlige ”BørnUngeliv-undersøgelse” kan beskrive den aktuelle situation vedrørende trivsel/mistrivsel i 8. klasse på alle kommunens skoler.
• Ungeprofilundersøgelserne beskriver henholdsvis den aktuelle situation for udskolingselever på kommunens skoler og unge på ungdomsuddannelser beliggende i Skanderborg Kommune. Ungeprofilundersøgelsen indeholder både indikatorer på trivsel, sundhedsvaner og risikoadfærd i forhold til eks. alkohol, tobak og stoffer. Bemærk at ungeprofilundersøgelsen for ungdomsuddannelserne kun omhandler unge, der går på ungdomsuddannelse i Skanderborg Kommune.

Temadrøftelserne i Byrådet

Tematiseringen er udarbejdet på baggrund af de forskellige ideer, der blev fremsat på temamødet den 12. november 2020, jf. bilag. Ideerne lægger bl.a. vægt på,

• at der er behov at understøtte sunde rammer og nye fællesskaber blandt unge
  • fællesskaber hvor alkohol spiller en mindre rolle/ikke er tilgængelig
  • fællesskaber som kan være modsvar til eks. oplevelsen af præstationskrav m.m.

• at natur som metode kan realiseres i form af eks. nye væresteder i naturen for unge, fysisk planlægning med fokus på ungemålgruppen, m.m.
• at fritidslivet, lokalsamfund og forældre er vigtige aktører i indsatsen
• at involveringen af unge, fællesskabelse skal være nøgleord i indsatsen
• at nye tiltag skal koordineres – også på politisk niveau.

Igangværende tiltag

Administrationen vurderer, at der allerede er iværksat en række tiltag, der skal styrke indsatsen overfor de mest sårbare og belastede unge. Det vil sige indsatser, hvor der er brug for en håndholdt og mere individorienteret indsats. Det sker bl.a. gennem initiativer som KUI (Den Kommunale Ungeindsats), Ungevejen m.fl.

Det vurderes også, at der ikke i samme grad er iværksat tiltag med fokus på de rammer, der skal fremme sundhed og forebygge udviklingen af mistrivsel - for ungemålgruppen (15-29 årige). Administrationen anbefaler på den baggrund, at der sker en styrkelse af tiltag, der tager afsæt i de arenaer, der omgiver unge - såsom fritid, uddannelse/arbejde, familie og vennegrupper. Det vil netop også være tiltag, der ville kunne understøtte, at færre får brug for særlige individuelle tilbud, herunder særlige foranstaltninger og behandling.

Næste skridt - tilføjelse til sundhedspolitikken?

Administrationen foreslår, at næste skridt skal være en tilføjelse til sundhedspolitikken. Et nyt strategispor, strategispor nr. 7, der skal danne grundlag for en tværgående og langsigtet prioritering at tiltag, der styrker trivslen for ungemålgruppen.

Med afsæt i de politiske drøftelser i Byrådet og udvalget foreslår administrationen følgende tilføjelse til sundhedspolitikken:

"Strategispor 7: Fælles om trivsel i ungelivet

Fordi - der er brug for, at vi i fællesskab styrker den mentale, sociale og fysiske trivsel hos unge (15-29 årige), og at vi i fællesskab skaber rammer, som fremmer sundhed og trivsel hos alle unge.

Indsatserne skal formå:

• At tage afsæt i lokalmiljøer og lokale arenaer, såsom ungdomsuddannelser, udvalgte boligområder m.fl.
• At involvere og samskabe
• At understøtte inkluderende fællesskaber
• At udfolde det sundhedsfremmende potentiale i natur som metode
• At skabe synlige og målbare resultater".

Sundhedsplan 2022-2025

Den administrative koordination og udmøntning af et nyt fælles strategispor vil ske via sundhedsstyregruppen. Her vil et nyt strategispor 7 kunne sætte den politiske retning for prioriteringen af nye tiltag ind den kommende sundhedsplan, Sundhedsplan 2022-2025.

Konkrete målsætninger for udmøntningen af et nyt strategispor vil kunne udformes i tilknytning til de konkrete tiltag i sundhedsplanen. Mulighederne for at prioritere indsatserne, i tråd med de tilgængelige lokale data, vil også kunne blive bragt i spil her.

Politisk opfølgning

Der lægges op til, at Sundhedsplan 2022-2025 udgør omdrejningspunktet for den politiske opfølgning på et nyt strategispor. De politiske udvalg ville kunne inddrages i både udarbejdelsen og opfølgningen på sundhedsplanen. Sigtet er at understøtte et tværgående politisk fokus og tværgående koordination - i den fremtidige sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats og den fremtidige prioritering af unges trivsel.

Baggrund

Der er den 1. juli 2020 indført socialtandpleje, som er et vederlagsfrit tandplejetilbud målrettet socialt udsatte borgere med særlige sociale problemer. Lovgrundlaget for socialtandplejen er sundhedsloven og bekendtgørelse om tandpleje. Endvidere har Sundhedsstyrelsen indarbejdet retningslinjer for socialtandpleje i retningslinjerne for den kommunale tandpleje. Dette forpligter kommunen til at etablere tilbud om socialtandpleje.

Målsætningen med socialtandpleje er at øge de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet og tandsundhed samt begrænse yderligere marginalisering. Tilbuddet skal således medvirke til at virkeliggøre ambitionen om at reducere den sociale ulighed i tandsundhed og sundhed generelt, ligesom tilbuddet skal understøtte den overordnede målsætning for den kommunale tandpleje om at fremme oral sundhed samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning i tænder, mund og kæbe.

Til finansiering af socialtandpleje har Skanderborg Kommune i 2020 modtaget 396.000 kr. fra Lov og Cirkulæreprogrammet 2021 til socialtandpleje. Fra 2021 vil Skanderborg Kommune årligt modtage 603.000 kr. til området (helårsvirkning).

Byrådet godkendte den 27. januar 2021 et udkast til en kvalitetsstandard, der skal sætte rammerne for socialtandpleje i Skanderborg Kommune. Et centralt element var her, at Byrådet besluttede, at indsatsen skal indrettes efter sundhedslovens og tandplejebekendtgørelsens skal-bestemmelse for socialtandpleje. Denne skal-bestemmelse fastsætter, at kommunen skal tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen til hjemløse og borgere, der kan benytte herberger, varmestuer og væresteder på grund af hjemløshed, herunder til borgere, der ikke kan opholde sig i egen bolig jf. § 104 og 110 i lov om social service, og som ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.

Samtidig besluttede Byrådet, at udgifterne til socialtandpleje følges tæt og evalueres senest ultimo 2021, og at denne evaluering skal danne grundlag for en politisk stillingtagen til, om indsatsen også skal omfatte den kan-bestemmelse, som sundhedsloven og tandplejebekendtgørelsen også indeholder. Denne kan-bestemmelse muliggør, at kommunen ud fra en konkret vurdering kan tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje- herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen til udsatte borgere, der ikke er omfattet af skal-bestemmelsen, og som ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud på grund af særlige sociale problemer.

Høringssvar

I henhold til Byrådets beslutning har kvalitetsstandarden været sendt til høring i Integrationsrådet, Handicaprådet og Seniorrådet med frist for høringssvar den 23. februar 2021.

Der er indkommet nedenstående høringssvar.

Seniorrådet:

"Seniorrådet hilser velkommen, at Skanderborg kommune nu tager skridt til en kvalitetsstandard for social tandpleje. Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte forslag, men vil dog bemærke vigtigheden af at have fokus på behovet hos de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet og tandsundhed. Dårlige tænder mindsker værdigheden ved de ofte i forvejen meget sårbare med lav social status.

Seniorrådet anbefaler, at Byrådet i forbindelse med den påtænkte evaluering ultimo 2021, samtidig inddrager overvejelser om at lade ordningen også omfatte særligt udsatte ældre som en ”kan” ordning jf. lovgivningen om social tandpleje, samt overveje at lave kvalitetsstandard for de øvrige eksisterende ordninger.

Seniorrådet er meget opmærksomt på, at de svage og udsatte i disse COVID-19 tider forsømmes på dette område, det ved såvel angsten for at blive smittet hos tandlægerne samt at pårørende påpeger manglende tid til den sædvanlige tandbørstning. Disse mulige mangler har stor sundhedsmæssig betydning for sundhed i hele kroppen."

Handicaprådet:

Handicaprådet drøftede standarden på rådsmødet den 23. februar 2021 og vurderede, "at standarden umiddelbart fremtræder som en hensigtsmæssig ramme for arbejdet, og at rådet på den baggrund ikke har kommentarer i forbindelse med høringen.

Integrationsrådet:

"Rådet bemærker, at Byrådet alene har godkendt, at socialtandpleje i Skanderborg Kommune omfatter målgruppen som beskrevet i sundhedslovens § 134 a stk. 1.

Rådet bemærker, at Byrådet vælger at lade økonomien afgøre, om den gruppe borgere, der er omfattet af sundhedslovens § 134 a stk. 2 kan få samme ret til socialtandpleje, som de borgere, der er omfattet af sundhedslovens § 134 a stk. 1. Rådet finder, finder at den gruppe borgere, der er omfattet af sundhedslovens § 134 a stk. 2, bør have samme ret til socialtandpleje, som de borgere der er omfattet af sundhedslovens § 134 a stk. 1.

Der skal lyde en stor ros til Byrådet for at godkende en smidig sagsgang, da det er afgørende for at kommunen får succes med at løfte opgaven.

Rådet finder at Kvalitetsstandard for socialtandpleje (Bilag 1) overordnet er en fin beskrivelse af Skanderborg Kommunes tilbud om social tandpleje, men rådet finder, at der er behov for at gøre opmærksom på, at borgeren kan henvende sig til Skanderborg Kommunes borgerrådgivere, for at få hjælp til evt. klage."

Administrativ bemærkning:

Administrationen anbefaler, at Integrationsrådets forslag om at gøre opmærksom på muligheden for at kontakte borgerrådgiverne imødekommes ved at indsætte følgende tekst i "klageadgang" i afsnittet "hjælp til din klage":

"Du kan også kontakte en af Skanderborg Kommunes borgerrådgivere på følgende telefonnumre:

Tlf. 24 44 49 21

Tlf. 30 56 77 51

Tlf. 40 12 37 41

Eller på mailadressen: borgerraadgiveren@skanderborg.dk

Borgerrådgiverne har træffetider onsdag, torsdag og fredag.

Hvis du ønsker at udveksle fortrolige informationer eller personlige oplysninger med borgerrådsgiverne kan du ikke bruge ovenstående mailadresse. Her skal du bruge sikker post, hvilket kræver NemID. Du kan finde flere oplysninger om dette på Skanderborg Kommunes hjemmeside eller ved at kontakte borgerrådgiverne."

Høringssvarene er vedhæftet som bilag til punktet. Handicaprådets høringssvar udgøres af referat fra drøftelsen ved rådsmødet den 23. februar 2021.

Behandling af høringssvar og endelig godkendelse af standarden foregår i Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet i marts 2021.

På Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets område er der i forbindelse med 1. budgetopfølgning fulgt op på:

1. Forandringer på driften - 2020 og 2021
2. Økonomien på driften
3. Forandringer og økonomi på anlæg
4. Udvalgte nøgletal og aktiviteter.

1. Opfølgning på forandringer

Afsluttende status på forandringer fra Budget 2020

På Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets område er der 23 forandringer. Status på forandringerne fremgår af tabel 1, og i bilag 1 er opfølgningen uddybet. 16 forandringer er afsluttet, mens tre forandringer følger tidsplanen og fire forandringer er bagefter tidsplanen. De syv forandringer, som endnu ikke er afsluttet, er alle videreført i budgetaftalen for 2021, og administrationen vil arbejde videre med forandringerne i 2021.

Tabel 1: Status på forandringer fra Budget 2020

Status på forandringer fra Budget 2021

På Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets område er der 19 forandringer. Status på forandringerne fremgår af tabel 2, og i bilag 2 er opfølgningen uddybet. Arbejdet med alle forandringer er påbegyndt, men fem forandringer er dog bagefter tidsplanen. Det drejer sig om de fire forandringer, som også er nævnt i tabel 1, og som er videreført i Budgetaftalen for 2021. Endelig er der forandringen "Større fokus på motion og natur i indsatserne på beskæftigelses- og sundhedsområdet". Grundet corona-pandemien er der en række udviklingsinitiativer vedr. motion og natur, der endnu ikke er påbegyndt, men arbejdet forventes genoptaget i takt med genåbningen.

Tabel 2: Status på forandringer fra Budget 2021

2. Opfølgning på drift

Der er på alle bevillinger fulgt op på det forventede regnskab for 2021. Tabel 3-6 giver en økonomisk status på politikområderne:

2.1 Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold

2.2 Sundhedsfremme og forebyggelse

2.3 Kultur og fritid

2.4 Borgerservice

Budgetterne på politikområderne under Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget forventes overholdt, men der er stor usikkerhed omkring det forventede regnskab på Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold, idet coronasituationen har en væsentlig påvirkning på netop dette politikområde.

Under tabellen er politikområderne uddybet. Der orienteres således om:

a. Foreslåede tillægsbevillinger

b. Status på aftaleområder

c. Status på kontraktområder

2.1 Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold

Tabel 3: Økonomisk status på Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold

a. Foreslåede tillægsbevillinger

Der er ingen forslag om tillægsbevillinger på politikområdet Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold.

b. Status på aftaleområder

Der forventes samlet set et mindreforbrug på de fem bevillinger på politikområdet Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold på 20,0 mio. kr.. Isoleret for 2021 forventes der et mindreforbrug på 3,2 mio. kr.

Beskæftigelsesområdet (UU, Kompetencecenteret mv.)

Budgettet på denne bevilling bliver overholdt, men det forventes, at der bliver forbrugt af de overførte midler fra 2020. Det overførte beløb fra 2020 vedrører bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor der overføres 1,7 mio. kr. Overførslen dækker primært over akkumulerede midler, som bl.a. stammer fra indtægter fra samarbejdet med Odder Kommune. Kompetencecenteret overfører 1,8 mio. kr., hvilket svarer til 5 % af udgiftsbudgettet og er det maksimale beløb Kompetencecenteret kan overføre mellem årene.

Beskæftigelsesområdet (overførselsudgifter)

På bevillingen med overførselsudgifter forventes der ultimo januar et mindreforbrug på ca. 4,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det er dog væsentligt at understrege, at prognosen for antal fuldtidspersoner på målgrupperne i jobcenteret er behæftet med stor usikkerhed på grund af coronasituationen. Dermed er det forventede regnskab også meget usikkert. Prognosen er lavet ultimo januar med udgangspunkt i de gældende restriktioner, så det er antaget, at restriktionerne udløber den 28. februar, og at beskæftigelsesindsatsen genåbner 1. marts.

Efter udarbejdelsen af budgetopfølgningen har regeringen og aftalepartierne aftalt at forlænge den midlertidige ret til sygedagpenge og A-dagpenge indtil den 30. april 2021. Det betyder, at udgifterne til sygedagpenge og A-dagpenge må forventes at blive større end forudsat i denne budgetopfølgning. Ved 2. budgetopfølgning vil der være fulgt op på de økonomiske konsekvenser af forlængelsen. Der forventes et større merforbrug på sygedagpenge, som dog opvejes af mindreforbrug på jobafklaringsforløb, kontant-og uddannelseshjælp, fleksjob og udgifter til danskuddannelse på integrationsområdet.

Sygedagpenge og jobafklaringsforløb

Den største afvigelse i forhold til budgettet ses på sygedagpengeområdet og jobafklaringsforløb. Det er fortsat ikke muligt at visitere borgere fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, så der er en pukkel af sygedagpengesager, som under normale omstændigheder var overgået til et jobafklaringsforløb. I prognosen for de to målgrupper er det indarbejdet, at der i marts og april sker en større forskydning af borgere fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb.

Vi kan samtidig konstatere, at antallet af sygedagpengemodtagere er endt noget højere med udgangen af 2020 end antaget ved budgetlægningen i 2021. Det højere udgangspunkt for 2021 samt at flere borgere på sygedagpenge venter på at komme i et jobafklaringsforløb betyder, at der forventes en merudgift på 10,3 mio. kr. i 2021 på sygedagpenge og en mindreudgift på jobafklaringsforløb på 4,1 mio. kr. i 2021.

A-dagpenge

I 2020 er vi endt på et lavere antal fuldtidspersoner end forventet ved budgetlægningen for 2021. På grund af coronakrisen er der dog stor usikkerhed omkring udviklingen i denne målgruppe, og forventningen fra budgetlægningen er derfor fastholdt – selvom 2021 starter med et bedre udgangspunkt end forventet.

Datausikkerhed

Udover den generelle usikkerhed som følge af coronasituationen, så er der også opstået stor datausikkerhed i kølvandet på implementering af det nye sygedagpengesystem KSD. Skanderborg Kommune kan således ikke tilgå alle data om antal borgere, der modtager sygedagpenge, idet data vedr. borger, der endnu ikke har en sag i jobcenteret, endnu ikke er tilgængelige i KSD.

I 2. halvår 2020 er 13 kommuner, herunder Skanderborg Kommune, desuden overgået til Kommunernes Ydelsessystem (KY) – det andet store system til udbetaling af kommunale forsørgelsesydelser. Det betyder, at der mangler data på en lang række ydelser (kontanthjælp, uddannelseshjælp m.fl.) for de 13 kommuner på Jobindsats. Derfor er det pt. ikke muligt at sammenligne udviklingen i Skanderborg Kommune med udviklingen på landsplan. De resterende kommuner forventes at overgå til det nye ydelsessystem KY i løbet af 1. halvår 2021. Der må altså forventes at være datamæssige udfordringer også i det meste af 2021.

Beskæftigelsesområdet (serviceloven)

Der forventes pr. ultimo januar et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. isoleret for 2021. Inklusive den forventede overførsel fra 2020 forventes et mindreforbrug på 12,1 mio. kr. Budgettet er inklusive tilførsel fra puljen til aktivitetsstigning på 3,7 mio. kr. til finansiering af nettotilgang inden for § 85-området (borgere med indsats fra Afdelingen for Socialpsykiatri og beskæftigelse).

Det forventede mindreforbrug isoleret for 2021 i forhold til det budgetterede (baseret på sept. 2020) skyldes primært et forventet mindreforbrug vedrørende borgere på midlertidige botilbud efter Servicelovens § 107. Mindreforbruget skal ses i lyset af den særligt tætte opfølgning, der er og har været i 2020 vedrørende borgere i midlertidige botilbud som følge af forandringen fra budgetforliget for 2020 (Revisitering af borgere i midlertidige botilbud (Servicelovens § 107)).

For at kunne høste besparelsen i 2021 - sammenholdt med den erfaring, der er gjort omkring den særligt tætte opfølgning foretaget i 2020 - er det forventningen, at det vil kræve en investering i sagsbehandlerressourcer at fortsætte dette arbejde og opretholde kadencen i den nuværende sagsopfølgningsprocedure. Investeringen vil udgøre en yderligere sagsbehandlerstilling svarende til 0,5 mio. kr. og vil dække perioden 2021-2023. Herefter skal det afklares, hvorvidt investeringen skal permanentgøres. Investeringsforslaget fremsættes i 1. budgetopfølgning 2021 med det overførte overskud på Servicelovområdet som finansieringsforslag.

De indsatser, der leveres af Afdelingen for Socialpsykiatri og Beskæftigelse har sammenhæng med den beskæftigelsesrettede indsats. Den beskæftigelsesrettede indsats er påvirket af Covid-19-situationen, hvilket medfører, at der eventuelt skal påregnes en længerevarende eller mere intensiveret indsats fra Afdelingen for Socialpsykiatri og Beskæftigelse. Ligeledes har afdelingens indsatser også sammenhæng til behandlingspsykiatrien og egen læge. Hvis borgere ikke kan få den ”sædvanlige” hjælp fra behandlingspsykiatrien og egen læge, kan dette også medføre længere eller mere intensiveret indsats fra Afdelingen for Socialpsykiatri og Beskæftigelse. Denne udvikling følges tæt.

Beskæftigelsesområdet (driftsudgifter)

Denne bevilling omfatter den faste driftsramme til beskæftigelsesindsatsen, og der er overførselsadgang mellem årene. Der bliver overført 5,9 mio. kr. fra 2020 til 2021. Størstedelen af mindreforbruget skyldes, at beskæftigelsesindsatsen har været suspenderet i store dele af 2020, og der er derfor købt færre beskæftigelses- og uddannelsestilbud hos eksterne aktører. Det forventes, at 5 mio. kr. af de overførte midler vil blive anvendt til håndtering af efterslæbet fra den suspenderede beskæftigelsesindsats.

2.2 Sundhedsfremme og forebyggelse

Tabel 4: Økonomisk status på Sundhedsfremme og forebyggelse

a. Foreslåede tillægsbevillinger

Der er et forventet mindreforbrug på Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet (KMF) på 2,6 mio. kr. i 2021, som i 1. budgtopfølgning foreslås anvendt til finansiering af økonomiske udfordringer i 2021 på andre politikområder.

b. Status på aftaleområder

Der er en strukturel ubalance på Sundhedsfremme og forebyggelse på ca. 0,7 mio. kr. Ubalancen er et resultat af reduktionen af Sundhedsplanspuljen samt nedlæggelsen af Sundhedsinvesteringspuljen. Sundhedsfremme og forebyggelse har således i flere år modtaget midler fra puljerne i forbindelse med introduktion af nye initiativer på Sundhedsområdet. Området flyttes ind under Ældre og Handicap 1. april 2021, og der tages stilling til håndteringen af ubalancen i den forbindelse.

Sundhed (KMF, genoptræning, fysioterapi, hospice), ej ovf.

Den væsentligste post på dette område er kommunal medfinansiering, hvor budgettet udgør ca. 201 mio. kr. Den kommunale medfinansiering er siden primo 2019 blevet afregnet med faste, kendte beløb, da ordningen er under omlægning.

Der er et mindreforbrug på kommunal medfinansiering på ca. 2,6 mio. kr. i 2021. Mindreforbruget skyldes, at Skanderborg Kommune demografifremskriver budgettet til Kommunal medfinansiering, mens der ikke sker samme fremskrivning af de faste faktureringer fra Sundheds- og Ældreministeriet. De øvrige området ventes på nuværende tidspunkt at balancere.

2.3 Kultur og fritid

Tabel 5: Økonomisk status på Kultur og fritid

a. Foreslåede tillægsbevillinger

Der bliver foreslået en tillægsbevilling på årligt 1 mio. kr. til finansiering af en negativ pris- og lønfremskrivning på kultur- og fritidsområdet.

b. Status på aftaleområder

På aftaleområdet – det samlede kultur- og fritidsområde inkl. det folkeoplysende område, de forskellige puljer på området og de selvejende institutioner - forventes isoleret set for 2021 et merforbrug på 0,5 mio. kr. Der er en overførsel på 10,3 mio. kr. fra 2020, så den forventede overførsel til 2022 lyder på 9,8 mio. kr.

Overførslen vedrører bl.a. folkeoplysningsområdet og diverse puljer, som i 2020 har været stærkt påvirket af corona-situationen og manglende udbetalinger af tilskud for kommunens puljer.

c. Status på kontraktområder

Der er tre kontrakter på politikområdet Kultur og fritid: Kulturskolen, Biblioteket og Idrætsområde Skanderborg.

Biblioteket overfører underskud fra 2020 på godt 0,9 mio. kr. – heraf er ca. 0,6 mio. kr. i 2020 et bevilget underskud på grund af klimainvesteringer.

Idrætsområde Skanderborg har et overskud fra 2020 på 1,1 mio. kr. hvoraf ca. halvdelen er til renovering af baner og anlæg. Overskuddet er genereret med henblik på i samarbejde med brugerne at kunne udvikle og opnå fleksibilitet indenfor eget kontraktområde.

Kulturskolen forventes at bruge overskuddet fra 2020 på 90.000 kr. til øget aktivitet i 2021.

2.4 Borgerservice

Tabel 6: Økonomisk status på Borgerservice

Der er ingen bemærkninger til politikområdet Borgerservice

3. Opfølgning på anlæg

På Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets område er der 16 anlægsprojekter.

Status på bevilling og økonomi

Status på anlæggene på ”økonomi” fremgår af tabel 7 og viser, at 15 anlæg holder bevilling, og 1 anlæg forventes at være udfordret bevillingsmæssigt. Opfølgningen er uddybet i bilag 3.

Det anlæg, der er udfordret, er ”Søbad og Kulturløber”. Det forventes, at der fremsendes en sag fra Kultur-, Sundheds- og Beskæftigeslesudvalget til Økonomiudvalget og Byrådet på et senere tidspunkt, med ansøgning om en tillægsbevilling. Problemerne skyldes merudgifter til pilotering på grund af blød bund. Der var en sag på Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget den 3. februar 2021, hvor udfordringerne beskrives.

Tabel 7: Status i forhold til økonomi

Status på periodisering/tidsplan

Periodisering kan også kaldes ”tidsplan”. Idet periodisering vedrører, om bevillinger bruges efter den tidsplan, som er afspejlet i investeringsoversigten. Status på periodisering fremgår af tabel 8.

Der er 4 projekter, hvor forbruget i 2021 forventes at være lavere end det budgetterede. 12 anlæg forventes at følge tidsplanen. For de 4 anlæg, hvor forbruget forventes lavere end budgettet, er der følgende forklaringer:

For ”Udvidelse af kapaciteten på indendørsidrætsområdet Hørning” forskydes forbruget fra 2021 og ind i 2022. Det skyldes, at Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget forventer at fremsende forandringsforslag omkring hele projektet til de kommende budgetforhandlinger. Man ønsker at lave to haller, delvist finansieret af indsamlede midler og sponsorater. Og til to haller er der behov for øgede driftsmidler. Projektet forventes derfor først igangsat efter budgetforliget i oktober 2021.

”Skønpuljens” projekter i 2020 og begyndelsen af 2021 er blevet forsinkede af covid-19 situationen. De projekter, som ligger i puljen, bliver typisk først udført og gennemført når hele projektet er finansieret. Det betyder, at den samlede pulje ikke bliver brugt på én gang, men i stedet over en årrække.

For ”Grønne partnerskaber, Kultur og Fritid” og ”Folkeoplysning – rammebeløb”, er der stadig overførte midler til formålet fra 2020. Aktiviteten på området har været lav på grund af covid-19 situationen.

Tabel 7: Status i forhold til periodisering

4. Nøgletal på beskæftigelsesområdet

Nedenstående tabel viser prognosen for antal fuldtidspersoner på de forskellige målgrupper i jobcenteret. Den nye prognose ved 1. budgetopfølgning 2021 er sammenlignet med prognosen, som lå til grund for beregning af Budget 2021. Data om antal fuldtidspersoner er trukket i fagsystemet Fasit, og kan ikke sammenlignes med data fra Jobindsats, da opgørelsesmetoden varierer mellem de to datakilder.

Kolonnen yderst til højre viser budgetafvigelsen på forsørgelsesudgifterne til målgrupperne. Bevillingen omfatter også udgifter til eksempelvis danskuddannelse, kommunale IGU-forløb og kommunale fleksjobordninger, men udgiften til forsørgelsesydelser er langt den største udgiftspost på budgettet. Budgetafvigelsen kan både skyldes ændringer i mængden (antal fuldtidspersoner), men også ændringer i enhedsprisen. Enhedsprisen pr. målgruppe er ikke medtaget i denne tabel.

Der forventes et mindreforbrug på forsørgelsesudgifterne på 0,8 mio. kr., mens der på hele bevillingen forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr.

Tabel 8 Forventet udvikling i målgrupper og økonomi

+ er mindreudgift, - er merudgift i afvigelseskolonnen

1) I økonomisystemet ses kontanthjælp og uddannelseshjælp samt ressource- og jobafklaringsforløb under et og derfor er der et samlet tal for disse målgrupper i kolonnen med budgetafvigelse.

Byrådet godkendte den 16. december 2020 budgetprocessen for Budget 2022-2025. Budgetprocessen er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag.

Det fremgår af budgetprocessen, at budgetlægningen starter på fagudvalgsmøderne i marts, hvor udvalgene som led i deres politikkontrol gør status på, hvordan det er gået med de væsentligste udfordringer på driften fra Situationsbilledet til Budget 2021-2024. Udvalgene vurderer, om udfordringerne er håndteret med de politisk vedtagne forandringer, om udfordringerne skal udgå eller overføres til Situationsbilledet til Budget 2022-2025 samt om der er nye udfordringer på udvalgenes områder, som udvalgene ønsker prioriteret i Situationsbilledet til Budget 2022-2025.

Der afholdes derefter budgettemamøde for hele Byrådet den 22. marts 2021, hvor det samlede situationsbillede til Budget 2022-2025 drøftes. Byrådet udstikker således på budgetseminaret retningslinjerne for, hvad udvalgene skal arbejde med i budgetprocessen. Økonomiudvalget behandler "Situationsbilledet til Budget 2022-2025" efter budgettemamødet for en evt. justering, inden det sendes til udvalgene og deres arbejde med forandringer, der skal bidrage med løsning af udfordringerne i situationsbilledet.

Udvalgenes budgetdrøftelser
Der er i budgetprocessen afsat fire udvalgsmøder til budgetarbejdet, som ligger i henholdsvis marts, april, maj og juni. Der arbejdes med følgende på de respektive udvalgsmøder:

• 3. marts (uge 9):
  • Udvalgene arbejder med situationsbilledet på driften, som forberedelse til Byrådets budgettemamøde den 22. marts.
• 7. april (uge 14):

• Udvalgene arbejder med udgangspunkt i Byrådets retningslinjer og situationsbilledet til Budget 2022-2025 med forslag til forandringer på driften.
• Udvalgene gennemgår den ti-årige investeringsoversigt (teknisk anlægsbudget) og vurderer, om der er behov for omprioritering og i et begrænset omfang nye anlæg.

•
5. maj (uge 18)

• Udvalgene arbejder med udgangspunkt i Byrådets retningslinjer og situationsbillede for Budget 2022-2025 forslag til forandringer på driften.
• Udvalgene gennemgår den ti-årige investeringsoversigt (teknisk anlægsbudget) og vurderer, om der er behov for omprioritering og i et begrænset omfang nye anlæg.

•
2. juni (uge 22)

• Udvalgene arbejder med udgangspunkt i Byrådets retningslinjer og situationsbillede for Budget 2022-2025 med forslag til forandringer på driften. Udvalgene foretager den endelige prioritering af forandringsforslagen til driften på mødet.
• Udvalgene gennemgår den ti-årige investeringsoversigt (teknisk anlægsbudget) og vurderer, om der er behov for omprioritering og i et begrænset omfang nye anlæg.
• Forandringer på drift og anlæg skal være klar til overlevering til Byrådet.

Udvalgsmødet den 3. marts 2020: Servicetjek af situationsbilledet - drift
Udvalgenes servicetjek af situationsbilledet tager afsæt i den administrativ status på situationsbilledet i Budget 2021- 2024 og det administrative forslag til et nyt situationsbillede til Budget 2022-2025. Den administrative status og forslag til nyt situationsbillede er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag.

Udvalgene skal på udvalgsmøderne i marts drøfte:

1. om de er enige i den administrative status på situationsbilledet i Budget 2021-2024 og
2. om de er enige i det administrative forslag til et nyt situationsbillede til Budget 2022-2025.

Udvalgene giver på den baggrund input til situationsbilledet til Budget 2022-2025.

Ad 1) Status på situationsbilledet i Budget 2021-2024
Den administrative status på situationsbilledet i Budget 2021-2024 er inddelt i følgende emner:

• Situationsbilledet til Budget 2021-2024
• Situationsbilledet til Budget 2020-2023
• Strategispor i Budget 2021-2024
• Andre forandringer i Budget 2021-2024.

Alle udfordringerne er kategoriseret i en overordnet statuskategori. Der er anvendt følgende overordnede kategorisering:

• Forventes håndteret (= udfordringen forventes håndteret, når de vedtagne forandringer er implementeret)
• Yderligere tiltag bør afvente (= yderligere forandringer bør afvente implementering af allerede besluttede forandringer og effekten heraf)
• Brug for yderligere tiltag (= der er brug for, at der besluttes yderligere forandringer i Budget 2022-2025, hvis udfordringen skal imødegås).

Den overordnede administrative status på Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets område fremgår af den følgende tabel og er beskrevet yderligere i bilaget.

Tabel 1. Overordnet administrativ status på Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets område

Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget skal tage stilling til, om udvalget er enige i den administrative status på situationsbilledet i Budget 2021-2024. Eventuelle ændringer til den administrative status noteres i beslutningen, hvorefter det indarbejdes i en opdateret status til Byrådet.

Ad 2) Administrativt forslag til nyt situationsbillede til Budget 2022-2025
Administrationens forslag til "Situationsbilledet til Budget 2022-2025" indeholder 15 væsentlige udfordringer.

Udfordringerne på Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets område er følgende:

• Nr. 1: Helhedsplan- og udviklingsplaner på kultur- og fritidsområdet
• Nr. 2: Udvikling af idrætsanlæg
• Nr. 3: Integration

Dertil er der en enkelt udfordring, som vedrører alle udvalgene:

• Nr. 15: En kommune, hvor alle er med

Udfordringerne er yderligere beskrevet i det vedhæftede bilag.

Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget skal på baggrund af udvalgets status på situationsbilledet i Budget 2021-2024 tage stilling til, om udvalget er enig i det administrative forslag til situationsbilledet til Budget 2022-2025 på Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets område. Eventuelle ændringer til det administrative forslag noteres i beslutningen med henblik på videregivelse til Byrådet på budgettemamødet den 22. marts 2021.

Der orienteres om:

• Rekruttering af ledige til job som testpersonale
• Strukturændring i Beskæftigelse og Sundhed
• Lokalplan for p-areal ved Campus.

Baggrund

Illerup Ådal er et fantastisk naturområde og et arkæologisk meget vigtigt område i og for Skanderborg Kommune. Derudover er det bynært, hvor mange mennesker kan få gode naturoplevelser, og et område med et højt naturindhold og potentiale til at blive endnu bedre. I de forgangne år har der flere gange været tilløb til projekter, hvor formålet har været at øge naturindholdet i ådalen og øge offentlighedens adgang til ådalen. Disse projekter er af forskellige årsager aldrig blevet til noget.

Folketinget har på finansloven 2020 afsat midler til at udtage lavbundsjord i perioden 2020-2029. En del af denne pulje kan Naturstyrelsen nu anvende til at gennemføre klima-lavbundsprojekter, som skal bidrage til at reducere udledningen af CO2 fra lavbundsjorder. Naturstyrelsen Søhøjlandet har derfor nu mulighed for at starte en forundersøgelse af mulighederne i Illerup Ådal. Dette er Naturstyrelsen meget interesseret i, og vil meget gerne have et tæt samarbejde med kommunen om projektet.

Formålet med de midler, Naturstyrelsen har fået bevilget, er at begrænse CO2-udledningen ved at udtage lavbundsjorde med et højt tørveindhold og hæve vandstanden, således at omsætningen af organisk materiale i jorden nedsættes. I Illerup Ådal ligger store arkæologiske værdier i jorden, og en hævet vandstand i ådalen vil forbedre bevarelse af disse historiske levn. En hævet vandstand i ådalen vil således både give en klimaeffekt og forbedre bevaringen af arkæologiske fund. Et projekt i Illerup Ådal kan desuden give mulighed for forbedret adgang for offentligheden til naturen, hvis der kan opnås aftaler herom med lodsejerne, og muligvis give mulighed for at forsinke regnvand ved ekstremhændelser.

Skanderborg Kommune har på administrativt niveau indledt en dialog med Naturstyrelsen om et lavbundsprojekt i Illerup Ådal. Finansiering til både forundersøgelse og projektet kan komme fra en statslig pulje til lavbundsprojekter. Selvom puljen har fokus på reduktion af udledning af CO2, vil der være en række gode sideeffekter ved projektet:

• Store lokale værdier for Skanderborg Kommune (arkæologisk, klima- og naturmæssigt - og brandingmæssigt).
• Vigtig national betydning i form af positive klimaeffekter, dels ved at begrænse CO2-udledning ved, at lavbundsjord tages ud af drift - men også i forhold til klimasikring ved hel eller delvis oversvømmelse af engarealer.
• International betydning for de arkæologiske værdier, som fortsat ligger i Illerup Ådal, og som supplerer den bevilling, som Byrådet allerede har givet til museets detailplanlægning af bevaringsprojektet i Alken Enge.
• Potentielt en forbedring af vandmiljøet - hvis projektet udføres korrekt.
• Ny natur og øget biodiversitet i området.
• Bynært projekt - med eventuel mulighed for offentlig adgang og dermed forbedrede muligheder for borgere og gæsters friluftsliv - hvis der kan laves aftaler med lodsejerne.
• Mulighed for formidling af alle disse værdier undervejs og i det endelige projekt - og dermed bidrage til vores fælles historiefortælling om Skanderborg Kommune.

Projektet er p.t. på et meget indledende stadie. I første omgang skal der gennemføres en forundersøgelse i hele Illerup Ådal, som kan supplere den bevilling, som Byrådet allerede har givet til Museum Skanderborg til detailplanlægning af museets projekt i Alken Enge. Hvis den igangværende forundersøgelse fra Alken Enge og den kommende forundersøgelse af hele Illerup Ådal viser, at projektet vil give den forventede klimaeffekt, har Naturstyrelsen mulighed for at søge yderligere finansiering fra staten til at gennemføre projektet i hele projektområdet, herunder Alken Enge.

Om forundersøgelsen

I en forundersøgelse vil indgå både en teknisk undersøgelse og en ejendomsundersøgelse. Den tekniske undersøgelse betyder en mere præcis afgrænsning af projektområder, afklaring af de fysiske tiltag samt hvilke konsekvenser, de forventes at få. Ejendomsundersøgelsen betyder, at de berørte lodsejeres indstilling skal afklares. Al deltagelse i projektet er frivilligt.

Naturstyrelsen og Skanderborg Kommune vil i tæt samarbejde stå for forundersøgelsen, hvor det præcise projektområde vil blive fastlagt. Udbredelsen af tørvejord (lavbundsjord) er dermed udgangspunktet for projektafgrænsningen.

For at projektet kan gennemføres, skal forundersøgelsen i først omgang vise, om effekten af CO2-begrænsningen er tilstrækkelig ud fra de kriterier, som er sat op på nationalt niveau. Derefter vil forundersøgelsen afdække forskellige scenarier, om projektafgrænsningen skal justeres, behov for afværgeforanstaltninger, og i givet fald hvilke ændringer, det vil betyde for projektet.

En hævet vandstand i Illerup Ådal vil betyde bedre bevaring af de arkæologiske fund, som fortsat ligger i ådalen. Derfor vil Museum Skanderborg blive inddraget tidligt i forløbet, og de erfaringer, der er opnået i de foreløbige undersøgelser i Alken Enge, inddrages også.

De lodsejere, som har jord inden for projektområdet, vil blive kontaktet direkte, så snart der er bevilget penge til forundersøgelsen fra Naturstyrelsen. For at opnå alle de gode synergieffekter, som projektet potentielt kan give, er det væsentligt, at kommunen er i tæt samarbejde med Naturstyrelsen i hele processen, både i forbindelse med kontakt til lodsejerne og i udformning af de tekniske løsninger i ådalen.

Organisering

Det forventes, at Skanderborg Kommune og Naturstyrelsen i fællesskab vil komme til at stå for forundersøgelsen, dog med Naturstyrelsen som projektejer. Det forventes ligeledes, at der vil blive etableret en projektgruppe, som fungerer både i forundersøgelsen, og hvis projektet gennemføres, vil stå for kontakt både til lodsejere og andre interessenter. Det sker dels via informationsmøder samt større møder for den brede offentlighed og møder med mere specifikke interessenter, f.eks. Landboforeningen, Museum Skanderborg, lodsejergrupper og tilsvarende.

Der arbejdes med en model, hvor Naturstyrelsen er projektejer med kommunen som projektdeltager. Selv uden projektejerskabet vil projektet kræve en del ressourcer af kommunen, eksempelvis:

• Deltagelse i projektforberedelsen/forundersøgelsen, herunder kontakt til lodsejere, Museum Skanderborg m.v.
• Bidrage med baggrundsviden om området (den fysiske tilstand i Illerup Å, naturindholdet i ådalen, tidligere erfaringer fra Alken Enge m.v., forslag og ønsker fra Kultur og Fritid), dels i forbindelse med beskrivelse af projektet, og dels i forbindelse med detailplanlægning.
• Intern koordinering af sagsbehandling.
• Behandling af diverse ansøgning/dispensationer (vandløbstilladelse, § 3 dispensationer, landzonetilladelser og lignende).
• Drift og vedligeholdelse efter projektet er gennemført.

Administrationen vurderer, at Skanderborg Kommune skal bidrage med mindst én medarbejder i projektgruppen, som kan koordinere kontakten til øvrige relevante medarbejdere i kommunen. Kommunen og Naturstyrelsen vil i fællesskab stå for lodsejerundersøgelsen, hvor første orientering af lodsejerne vil ske samtidig med offentliggørelse af dagsorden til Miljø- og Planudvalget i marts 2021.

Derudover foreslås nedsat en følgegruppe bestående af to medlemmer fra Miljø- og Planudvalget og to fra Kultur, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, repræsentanter fra større interessentgrupper, Museum Skanderborg, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landboforeningen m.v. Følgegruppens rolle er at videreformidle til/fra projektet fra større interessentgrupper for at skabe et bredt kendskab, ejerskab og opbakning til projektet. Følgegruppen orienteres og høres ved fælles møder, når der er afgørende nyt i projektet, som igangsætter en ny etape.

Når forundersøgelsen er afsluttet, vil Byrådet få mulighed for at tage stilling til det fortsatte samarbejde om projektet.

Når Naturstyrelsen har fået bevilling til at starte forundersøgelsen, igangsættes projektet med et opstartsmøde, hvor alle relevante fagfolk fra kommunen deltager, det vil sige vandløbsmedarbejdere, naturmedarbejdere, kultur- og fritidsmedarbejdere, Museum Skanderborg m.v., således at det udbud af den tekniske del af forundersøgelsen, Naturstyrelsen skal sende ud, bliver så dækkende som muligt. Sideløbende med dette inviteres følgegruppe og lodsejerkreds til yderligere dialog om forundersøgelsen.

Herefter skal kommunen formentlig udarbejde en række dispensationer i forhold til beskyttet natur ved ændret vandstand, etablering af stier og tilsvarende, tilladelse efter vandløbsloven, hvis der ændres i forløbet af Illerup Å, landzonetilladelse hvis der skal etableres madpakkehuse, p-pladser el.lign.

Det samlede projekt vil således kræve betydelige arbejdsmæssige ressourcer ved Skanderborg Kommune. Det kan derfor blive nødvendigt med en projektleder på kommunens del af projektet via Budget 2022.

I tillæg til projektet kan der på sigt komme kommunale vedligeholdsopgaver afhængigt af, hvad der etableres. Det kan være græsslåning, vedligehold af faciliteter så som bord/bænkesæt, toiletter, tømning af skraldespande m.v. – samt eventuelt vedligehold af stier m.v. Derudover kan der komme formidlingsopgaver både under projektforberedelse, når projektet gennemføres, og efterfølgende.

Hvad skal projekt hedde?

Det er Naturstyrelsens erfaring med store projekter, at det er vigtigt at få navngivet projektet fra start, da det er afgørende for kommunikation og formidling om projektet. Indtil videre arbejder vi med titlen: "Liv i den hellige ådal". Andre navneforslag har været ”Nyt liv i den hellige Ådal ” og ”Fortid og fremtid i Illerup Ådal”.

Tidshorisont

Naturstyrelsen vurderer, at forundersøgelsen vil tage 1-1½ år at gennemføre. Tidsplan for gennemførelse af projektet vil indgå i forundersøgelsen.

Sagen behandles sideløbende i Miljø- og Planudvalget og i Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget.

Denne sag tager afsæt i Kultur-, Sundheds og Beskæftigelsesudvalgets ønske, fremsat på mødet den 17. august 2020 om at drøfte, hvordan Skanderborg Kommune kan styrke formidlingen af den lokale kulturarv og de stedlige mindesmærker. Med baggrund i tidligere sager i 2018 og 2019 vedrørende registrering og kortlægning af kunst i det offentlige rum i Skanderborg Kommune fremlægges status for arbejdet, der nu også omfatter et større antal mindesmærker i kommunen, og danner fundament for en kommende fremtidig formidling.

Status på det registrerede materiale

Administrationen arbejder kontinuerligt med

• registrering, kategorisering og kortlægning af monumenter og kunstværker i det offentlige rum i Skanderborg Kommune
• kobling af det registrerede materiale til dynamiske kort i GIS, med det formål at skabe overblik over værkerne, deres geografiske placering og eventuelle omgivende anlæg
• registrering af værkernes historik, ejerskab, stand og vedligeholdelsesforpligtelse, udarbejdet i tæt samarbejde med Teknik og Miljø og Entreprenørafdelingen.

Der er på nuværende tidspunkt registreret 140 kunstværker og monumenter i det offentlige rum i Skanderborg Kommune.

Monumenter og kunstværker fordeler sig på følgende kategorier:

• 44 genforeningssten/mindesmærker
• 41 skulpturer
• 38 fliser/friser
• 9 gavlmalerier/friser
• 8 skulpturer med anlæg.

Vedligehold
I forbindelse med vedligeholdelsesopgaven er der et igangværende arbejde med at udbedre det vedligeholdelsesefterslæb, der er opstået gennem årerne. Der er afsat 70.000 kr. årligt fra Kulturarvspuljen til vedligeholdelse af kunst og værker i det offentlige rum frem til og med 2023, og der arbejdes på et årshjul for koordineret tilsyn og løbende vedligehold.

Nuværende formidling og kommende tiltag

Der findes på nuværende tidspunkt allerede sporadisk formidling af monumenter, mindesten, genforeningssten og kunstværker i Skanderborg Kommune. Det sker primært på eksterne digitale platforme som eksempelvis:

• Skanderborg Leksikon
• Historisk Atlas
• Genforeningssten i Danmark
• Arkiv.dk

Eksempler på nyere fysiske udgivelser:

• Hvis Sten Kunne Tale. Genforeningssten i Skanderborg Kommune, 2020
• Kirkekunst i Søhøjlandet 2020
• Data, artikler og bøger hos Museum Skanderborg og Skanderborg Bibliotek.

I tæt samarbejde med GIS arbejdes der i øjeblikket på at udvikle en strategisk formidlingsplatform baseret på den kortlægning, der er lavet indtil nu. Dette udbygges løbende og skal samle viden om Skanderborg Kommunes monumenter og kunstværker på ét sted som udgangspunkt for udvikling af yderligere borgerettet formidling.

Der er startet en proces, der inddrager relevante samarbejdspartnere, og administrationen vil hen over forår og sommer i samarbejde med kulturinstitutioner og foreningsliv arbejde på at styrke den borgerrettede formidling af den lokale kulturarv med arbejdstitlen "På sporet af den lokale kulturarv".

På Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets møde i juni præsenteres mulige initiativer til formidling.

Baggrund

Under overskriften ”Udnyt bibliotekernes potentialer” og direkte udsprunget af coronasituationen har KL fremsendt deres bibliotekspolitiske debatoplæg, der har sit ophav i en bibliotekspolitsk proces, der går tilbage til 2019.

Således vedtog KL allerede i 2019 en række bibliotekspolitiske synspunkter, der dels fremgår ved bilag, dels er præsenteret Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget den 9. september 2020. I et samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og med inddragelse af flere kommuner præsenterer KL her et nyt debatoplæg - en opfordring til at styrke ejerskabet og sætte politisk retning for de lokale folkebiblioteker. Med debatoplægget peges på en række områder, hvor biblioteket har potentiale til at skabe merværdi for kommunen.

For at understøtte den lokale debat er temaerne i det nye debatoplæg illustreret med kommunale cases. I bilag ses endvidere nøgletal og statistik, der beskriver de nationale tendenser på biblioteksområdet.

Opsummeret er det KL's synspunkt, at folkebibliotekerne befinder sig i en brydningstid, der gør, at bibliotekerne

• bør holde fokus på og se sine opgaver i lyset af bibliotekslovens formålsparagraf om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet
• bør have et stærkt digitalt tilbud for at følge med tiden og fremtidssikre biblioteket som vedkommende kulturinstitution - i en moderne digital verden, hvor udlånstallene for fysiske materialer over alt er for nedadgående
• med fokus på læselyst og læseevne bør finde sig sin egen placering i et forandret og hastigt udviklende mediebillede og ikke lægge sig i konkurrence med kommercielle underholdningsprægede medier og tjenester
• bør spille en aktiv rolle i forhold til børns sprogudvikling og læsefærdigheder
• med sit potentiale skal anvendes og udvikles som lokalt mødested med henblik på at tiltrække nye brugere med fokus på dannelse og oplysning ud fra lokale hensyn
• bør udnytte de synergier og samarbejdsmuligheder, der giver mest mening - f.eks. i samarbejdet mellem borgerservice og bibliotek og mellem skole og bibliotek.

Konturerene af en proces

Administrationen vurderer, at KL's henvendelse på fineste vis understøtter Skanderborg Biblioteks vision, fokus på børn og unge, nødvendigheden af fortsat digital udvikling og den forandring, der er udtrykt ved Budgetaftalens strategispor nr. 5:

"Bibliotekernes rolle som et lokalt samling- og aktivitetssted skal styrkes. Bibliotekerne skal i langt højere grad være kommunens ansigt udadtil, og de skal i højere grad være rammen om f.eks. kommunal rådgivning, møder og dialogmøder om lokale projekter m.v. Endvidere fortsætter arbejdet med at sikre faciliteter til frivillige i alle centerbyer."

På den baggrund foreslår administrationen følgende elementer i en foreløbig proces, der strækker sig frem mod ansættelsen af en ny chef for Udvikling, Kultur og Erhverv, der vil kunne kvalificere arbejdet yderligere og bidrage det samlede fremtidige arbejde:

• Udvalgsdeltagelse/repræsentation ved det i år digitale bibliotekspolitiske topmøde, som Danmarks Biblioteksforening står bag, og som hvert år samler op mod 500 politikere og fagfolk. Mødet finder sted den 8. april 2021 og har blandt andet KL og Biblioteksforeningens debatoplæg på programmet - https://www.db.dk/DBtop.
• Bibliotekspolitisk debat på Byrådets temamøde april 2021 - eventuelt med deltagelse af formanden for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Leon Sebbelin.

Ifølge folkeoplysningsloven skal Byrådet oprette et såkaldt et § 35, stk. 2-udvalg med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter lovens bestemmelser, og som Byrådet er forpligtet til at inddrage i sammenhænge af generel betydning for den folkeoplysende virksomhed.

I Skanderborg Kommune udgøres § 35, stk. 2-udvalget af et folkeoplysningsudvalg. Folkeoplysningsudvalget har til opgave at udføre de opgaver, der er tillagt udvalget i henhold til lov om støtte til folkeoplysning, inden for de økonomiske rammer og retningslinjer, som fastsættes af Byrådet. Folkeoplysningsudvalget er således et politisk underudvalg med kompetence delegeret direkte fra Skanderborg Byråd.

Sammensætningen af Folkeoplysningsudvalget i Skanderborg Kommune og valg hertil er beskrevet i vedtægterne for Folkeoplysningsudvalget.

De gældende vedtægter er fra 2011, og erfaringerne fra arbejdet i Folkeoplysningsudvalget har vist et behov for en justering af vedtægternes § 2 - sammensætning af udvalget - således, at der bliver en tættere relation til det stående politiske udvalg, som Folkeoplysningsudvalget refererer til.

Ændringsforslag ses i bilag.

Med baggrund i de mange eksisterende/igangværende og potentielt fremtidige projekter og ønsker for anlæg og faciliteter, de gældende fordelingsprincipper (Folkeoplysningsudsvalgets område) samt Idrætsrådets arbejde med at formulere mulige principper og kriterier, som kan bringes i anvendelse ved politisk prioritering af idrætsanlæg- og facliteter, har Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget og Skanderborg Idrætsråd drøftet forslag til principper og kriterier.

Idrætsrådet har i forlængelse af møder med foreningslivet udarbejdet 5 parametre og principper, som rådet anbefaler i et eller andet omfang bør tillægges vægt ved prioritering af faciliteter og anlæg. De nærmere detaljer om principperne er fremkommet i forbindelse med dialog med foreningslivet.

Principperne og uddybningen af disse er nærmere udfoldet i bilag.

I overskriftsform er principperne som følgende:

• Skabe sammenhængskraft - at se den enkelte facilitet i sammenhæng med andre.
  • Fordele: Ved at skele til, hvilke faciliteter, der findes i forvejen - i kommunen eller lokalomådet -, kan man ved beslutning om nye faciliteter eller udvidelse af eksistererende faciliteter sikre en bredde i udbuddet af faciliteter og dermed opnå størst mulig udnyttelse.
  • Ulemper: Der kan lokalt være ønske om at få en bred vifte af faciliteter - selv om samme type faciliteter findes andre steder i kommunen (eller i nabokommunen). Udnyttelsesgraden kan dermed risikere ikke at være optimal.
• Synliggøre principper ved beslutninger - at være tydelig omkring, hvad prioriteringen bygger på.
  • Fordele: Tydeliggørelse af, hvad ansøgere måtte skulle lægge vægt på og se sig ind i - samt baggrunden for, hvad en beslutning om etablering af en facilitet beror på.
  • Ulemper: Vanskeligt at kommunikere, hvorfor nogle projektet vælges frem for andre.
• Faciliteter skal altid være multianvendelige - at søge multiuanvendelighed og synergi.
  • Fordele: Multianvendelighed sikrer optimal udnyttelse af faciliteterne
  • Ulemper: Mere rift om den samme facilitet. Specialidrætter efterlyser ofte "egne" faciliteter - faciliteter, der kun kan anvendes til én type aktivteter. Udnyttelsesgraden vil derfor ikke altid være optimal
• Brugerne skal selv bidrage med økonomi - at lade prioritering bygge på med- eller egenfinansiering.
  • Fordele: Medfinansiering ved etablering fra brugerside giver større engagement, ejerskab og interesse for en facilitet
  • Ulemper: Medfinansiering kan medføre tvivl om, hvem der har "ret" til at benytte faciliteterne - og i hvilket omfang, de som medfinansierende part skal have særlig rettigheder og dermed ringerestille lignende foreningers anvendelse af samme facilitet. Administrativt udfordres man ved opfyldelse af Folkeoplysningslovens intentioner om foreningslivets lige adgang og anvendelse af offentlige faciliteter samt lokale gældende retningslinjer, der gør det muligt for foreningslivet vederlagsfrit at benytte kommunale og selvejende faciliteter som f.eks. kommunens idrætshaller og kunstgræsanlæg.
• Alle klubber er lige - at alle foreninger er lige i forbindelse med fordeling af tid/brugsret - det vil sige opretholdelse af gældende anvisningsregler som fastsat ved Folkeoplysningsudvalget.
  • Fordele: Gældende anvisningsregler tager udgangspunkt i Folkeoplysningslovens principper om lige adgang for alle. Disse principper tager udgangspunkt i, at alle faciliteter administreres af kommunen.
  • Ulemper: Hvis princippet om ligestilling skal håndhæves, vanskeliggøres den lige adgang og anvendelse af faciliteterne af eventuelle særhensyn til de medfinansierende foreninger. Hvis faciliteterne i større omfang end nu etableres med tilskud fra foreningslivet, kan der med rette stilles spørgsmål ved, om princippet om lige adgang for alle stadig vil være gældende.

Ved afgørelse om igangsætning af etablering af nye eller udbygning af eksisterende faciliteter vil Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget kunne skele til disse principper. Der er ikke indlagt en indbyrdes vægtning af principperne, ligesom der heller ikke er taget stilling til proces for udpegning af nye anlæg.

Forslaget til principper for prioritering skal ses i forlængelse af kulturpolitikken og vil - hvis de færdiggøres og vedtages af Byrådet - være et værktøj til udmøntning af kulturpolitikken.

Supplerende sagsfremstilling til Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget den 3. marts 2021:

Folkeoplysningsudvalget har kommenteret på forslaget til principper. Folkeoplysningsudvalgets udtalelse eftersendes.

Byrådet vedtog den 2. september 2020, at stuehuset ved Porskjær ændrer anvendelse til integreret vuggestue og børnehave, med den bemærkning, at der findes en permanent løsning for fritidsbrugerne i huset, finansieret af bevillingen Børn og Unge. Byrådet vedtog endvidere, at forslag til permanent løsning for fritidsbrugerne forelægges Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget og Undervisnings- og Børneudvalget. Porskær Stuehus er med beslutningen driftsligt flyttet til børn og ungeområdet og anvendes ikke fremover til foreningsaktiviteter.

Porskær Stuehus har hidtil været hjemsted for en række forskellige foreninger hovedsageligt bestående af seniorer. Foreningsaktiviteterne har (med undtagelse af Galten Dart, der stadig har deres aktiviteter i stuehuset grundet mangel på egnede lokaler) midlertidigt deres aktiviteter på Gyvelhøjskolen. De afventer nu alle den videre politiske behandling med henblik på permanent afklaring af deres lokalemæssige situation.

Første forslag til permanent løsning

Der blev fremlagt et forslag til permanent løsning for fritidsbrugerne med tilknytning til Porskær Stuehus på Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget den 3. februar (pkt. 21) og Undervisnings- og Børneudvalgets møder den 3. februar (pkt. 22) - en løsning der omfattede tilbygning på Klank Idrætsanlæg og ombygning i Galten Hallen og som i givet fald skulle etableres etapevis.

Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets vedtog, at der skal arbejdes videre med at finde en permanent løsning, og at Skovby Mosegaard evt. kan inddrages. Undervisnings- og Børneudvalget tiltrådte indstillingen.

Det videre arbejde med at finde permanent løsning for fritidsbrugerne med tilknytning til Porskær

Udgangspunktet for opgaven er forsat at finde permanente lokaleløsninger for de fritidsbrugere, der hidtil har haft aktiviteter i Porskær Stuehus. Foreninger og interessegrupper med tilknytning til Porskær Stuehus er:

• Galten Bridge klub
• Lobijane malerne
• Sct. Georgs Gildet
• Fredags-cafeen
• Aktive pensionister og efterlønnere i Galten
• Galten Dartklub.

Indenfor geografisk kort afstand findes andre lokaler, der rummer fritidsaktiviteter: Spejderhuset på Skolevej i Galten, Skovby Mosegaard, Skovbyskolen/-Skovbyhallen, Gyvelhøjskolen/Galtenhallen og Klankhallerne inkl. mødelokaler.

Som ønsket på Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 3. februar 2021 og med afsæt i til Byrådets politik for kommunalt byggeri, herunder ”kloge m2”, kan flytning af foreningsaktiviteter fra Porskjær Stuehus også ses i en større sammenhæng, herunder bygningsvedligehold. Opgaven bliver ikke mindre deraf - ej heller mindre kompleks, men det vil derved blive muligt at se på det samlede sæt af muligheder - ligeså de begrænsninger, som disse lokaliteter måtte fremstå med.

En flytning til Skovby Mosegaard og/eller f.eks. Spejderhuset, der under hensyn til brugerne på Porskær vurderes at ligge meget centralt, må forventes at kræve en betydelig udgift, idet begge bygninger i forvejen har et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb med deraf følgende udfordringer med løbende vedligehold og drift. Som tilfældet med Porskær Stuehus skal det vedligeholdelsesmæssige efterslæb ses i sammenhæng med bygningernes alder, generelle beskaffenhed og den kendsgerning, at bygningerne for fleres vedkommende oprindelig er opført til andet formål end det, som de i mange år er benyttet til. To af fløjene på Skovby Mosegaard er således tidligere staldbygninger.

Skanderborg Kommunes Bygningsafdeling har for alle kommunale bygninger etableret en udvendig vedligeholdelsesplan. Vedligeholdelsesplaner for Porskær Stuehus og Spejderhuset på Skolevej ses af bilag 1 og 2. For Fritidscenteret Skovby Mosegaard er der udarbejdet et tilstandsnotat (bilag 3.), ligesom der ved Klubben på Skovby Mosegaard og Skovbyskolen er lavet en vurdering af, hvad det måtte kunne koste, hvis overetagen skal anvendes til udbygning af de stedlige klubbers faciliteter. Faciliteterne kunne ligevel anvendes til fritidsformål og ville da angiveligt byde samme logistiske, bygningsmæssige og økonomiske udfordringer som beskrevet ved bilag 4.

Der er med undtagelse af de nævnte lokaliteter berørt i bilag 4 ikke set nærmere på lokaliteternes indre, idet dette ligger uden for Bygningsafdelingens egentlige opgavefelt.

Rådgivning om brandsikring i Fritidscenter Mosegården, Skovby Mosegaard finder sted den 1. marts 2021.

Proces

Der har administrativt været afholdt flere møder med foreninger i området siden august 2020 (jf. forslag til permanent løsning præsenteret på mødet i februar). Den gode løsning vil forudsætte lokal opbakning, fortsat og udbygget dialog samt ressourcer til at forfølge den eventuelle løsning.

For den videre proces foreslås, at der indkaldes til møde med

• repræsentanter fra de berørte foreninger – afhængig af afgrænsning af opgaven
• leder af fritidsklubben på Skovby Mosegaard og kontraktholder Skovbyskolen
• 2 medlemmer af Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget
• 1 medlem af Folkeoplysningsudvalget
• yderligere relevante kontraktholdere (afhængig af afgrænsning af opgaven) samt repræsentanter fra Kultur og Fritid.

Når der i ovenstående kreds er fundet forslag til løsning, forelægges den for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget.

Corona-pandemien vil gøre det vanskeligt at gennemføre processen snart.

Projektområdet

Miljø- og Planudvalget besluttede på mødet den 11. august 2020 at igangsætte lokalplanlægning, der muliggør konkrete ønsker om udvidelser af Hørning Idrætscenter (HIC) og Højboskolen i Hørning. Samtidig muliggøres anvendelse af eksisterende bebyggelse (Hørningskolen) til daginstitutionsformål.

For at sikre en hensigtsmæssig sammenhæng mellem muliggørelse af de påtænkte udvidelser og områdets indretning, eksempelvis stiforbindelser og parkering i tilknytning til områdets funktioner, omfatter planlægningen hele området omkring Højboskolen, Hørning Idrætscenter og Hørningskolen.

Link til Google maps: Placering af lokalplanområdet i Hørning

Link til kort.Skanderborg.dk

Link til lokalplan på Lokalplanportalen

Forslag til kommuneplantillæg

Planlægningen er i overensstemmelse med Kommuneplan 16, og der udarbejdes derfor ikke et kommuneplantillæg.

Forslag til lokalplan

Med forslag til Lokalplan 1175 gives der mulighed for udvidelse af såvel Hørning Idrætscenter og Højboskolen samt mulighed for at ændre anvendelse af Hørningskolen, som i fremtiden ønskes indrettet som en daginstitution (børnehave). Udvidelserne af Hørning Idrætscenter er påtænkt at skulle ske i to etaper:

Etape I omfatter udvidelse af Hørning Idrætscenter mod nord (mellem eksisterende hal og børnehaven Toftelunden). Til denne udvidelse er der afsat midler på Byrådets budget.

Etape II omfatter yderligere en udvidelse af Hørning Idrætscenter. Udvidelsen er påtænkt at skulle ske mod boldbanearealerne. Denne etape skal ikke realiseres nu, men er blot indarbejdet som en mulighed, skulle denne udvidelse ønskes realiseret på et senere tidspunkt.

Lokalplanen sikrer, at bygningsudvidelserne er tilpasset den eksisterende bebyggelse i materialevalg og omfang, herunder en maks. højde på 8,5 meter. Enkelte bygningselementer højere, hvis særlige forhold taler herfor. Lokalplanens disponering sikrer også en videreførelse af områdets markante grønne struktur, bl.a. med levende hegn, trærækker og bevaring af en del af 'Lunden' mod nordøst.

Dertil skal lokalplanen sikre en hensigtsmæssig placering af skolegårde og lignende lege-/opholdsarealer, hvor en stor del af skolens udendørs - og til tider støjende - aktiviteter finder sted.

Endelig fastholdes den overordnede trafikale struktur ift. vejadgang, parkering og stier. Der lægges særlig vægt på, at området fortsat sikres gennemgående stiforbindelser, der giver de mange forskellige brugere god adgang til og gennem området.

Parkering

Med de muliggjorte projekter følger et øget behov for etablering af bil P-pladser inden for lokalplanområdet. Derfor disponerer lokalplanen ligeledes over et større parkeringsområde.

Der er inden for lokalplanområdet ikke etableret det antal parkeringspladser til institutionerne inden for området, som ville svare til den parkeringsnorm, der er gældende i dag. Derfor har administrationen sammen med Hørning Idrætscenter, Højboskolen og Hørning Dagtilbud set på, hvordan belægningen inden for området er i dag samt hvilken dobbeltudnyttelse af den samlede mængde parkeringspladser, der i realiteten kunne tænkes at ske.

På baggrund af illustrationsplan udarbejdet af rådgiver (af 1. december 2020) vurderer administrationen, at der inkl. 73 P-pladser langs Toftevej og 76 P-pladser ved Børnehaven Toftelunden kan sikres areal til i alt 505 P-pladser, heraf 356 P-pladser indenfor lokalplanområdet. Dette svarer til ca. 154 nye P-pladser inden for lokalplanområdet. Det giver en samlet parkeringskapacitet i og omkring lokalplanområdet på potentielt op til ca. 500 P-pladser, inkl. 73 P-pladser langs Toftevej og 76 P-pladser ved Børnehaven Toftelunden. Samtidig er den eksisterende BMX-bane i den sydlige del af området disponeret som muligt P-areal, som kan tages i brug, hvis det bliver nødvendigt ifm. ny daginstitution eller yderligere udvidelse af Højboskolen.

Illustrationsplanen er vedlagt denne sag som bilag. Illustrationsplanen er bilag 3 i forslag til lokalplanen.

I vedlagte notat redegør administrationen nærmere for den aktuelle parkeringskapacitet samt for disponering af fremtidige P-arealer.

Administrationen har vurderet, at ca. 500 parkeringspladser vil være tilstrækkelig parkeringskapacitet til de udvidelser af skoler, institutioner og idrætsfaciliteter, der muliggøres med denne lokalplan. Vurderingen er gjort med udgangspunkt i det potentielle antal parkeringspladser og de aktiviteter, der giver parkeringsbehovet og den potentielle dobbeltudnyttelse, der kan finde sted med tidsforskydninger mellem aktivitet i skole, institutioner og idrætsfaciliteter. Denne vurdering forudsætter, at der ved nye byggerier etableres det fulde antal p-pladser, som kræves i den nugældende parkeringsnorm.

Denne logik er indbygget i det vedlagte forslag til Lokalplan 1175, sådan at institutioner, der ønsker udvidelse, er ansvarlige for at etablere de nødvendige P-pladser som følge af udvidelsen. Hvis en institution ønsker at benytte et areal, hvor anden institution har placeret funktioner, gælder det, at den institution, der ønsker at benytte arealet, skal søge samtykke hos pågældende institution, der varetager funktionen og skal desuden afholde omkostninger forbundet til flytningen af eksisterende funktion. Byrådet vil dog som ejer af de kommunale arealer altid have mulighed for at træffe beslutning om anden anvendelse end den, parterne lokalt aftaler.

I det omfang Hørning Idrætscenter udnytter forslagets muligheder, vil etablering af det fornødne P-areal have følgende konsekvenser:

Etape I:

Det grønne areal kendt som ’Lunden’ eller ’Cirkuspladsen’ reduceres betydeligt og til en størrelse, der vil begrænse anvendelsesmulighederne væsentligt.

I lokalplanforslaget er den vestlige del af ’Lunden’ således omfattet af det udlagte byggefelt, mens den østlige del udlægges til parkering. Samtidig er arealet, der omfattes af byggefeltet, delvist disponeret til cykelparkering for at opfylde P-normens krav som følge af udbygning. ’Lunden’ er i dag bevokset med store træer, der ved realisering af planen tages ned.

’Lunden’ er omfattet af gældende Lokalplan 1033 - Børneinstitution i Hørning, der i formålsparagraffen § 1.4 sikrer ”at den eksisterende lund bevares”. I forslag til Lokalplan 1175 er der således indarbejdet ophævelse af Lokalplan 1033 for den del, der omfattes af planlægningen ved endelig vedtagelse af forslaget.

Etape II:

Såfremt Hørning Idrætscenter udnytter forslagets mulighed for også at etablere etape II, vil det være nødvendigt at indrette parkering på arealer, der i dag benyttes som aktive udearealer i tilknytning til Hørning junior- og ungdomsklub, samt af Højboskolen i skoletiden. Konkret er der tale om den eksisterende multibane samt et grønt areal lige syd for, som er indrettet med enkle legeredskaber for større børn. Arealet omfatter også et skur, der benyttes af Hørning junior- og ungdomsklub til opbevaring.

Den nuværende placering af disse funktioner sikrer god visuel kontakt mellem inde og ude, hvilket er en væsentlig kvalitet for såvel børn som personale. Flyttes funktionerne, så den visuelle kontakt mistes, vil det betyde øget behov for ressourcer i form af personale, der kan være til stede på udearealerne.

Indretning af færdsels- og parkeringsareal på dette sted vil samtidig betyde, at Hørning junior- og ungdomsklub får bilparkering lige udenfor deres hovedindgang. Dette anser Hørning junior- og ungdomsklub ikke som hensigtsmæssigt, idet ca. 300 børn benytter denne hovedindgang.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.

Udvalgsmedlem John Haarup Laursen har fremsendt:

"Kontraktområde Idrætsområde Skanderborg.

Da området i løbet af sommeren skal have en ny kontraktholder, beder jeg om at der på det kommende udvalgsmøde i Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, kommer følgende punkt med på dagsordenen:

Organisering af Idrætsområde Skanderborg

Hvordan skal området organiseres efter at den nuværende kontraktholder fratræder sin stilling i løbet af sommeren 2021."

I 2012 dukkede et stort og enestående gravanlæg op i Hørning. I 2017 blev gravanlægget udgravet, og graven gemte på unikke og sjældne fund. Udgravningen og de betydende fund har fået stor opmærksomhed både lokalt, nationalt og internationalt. 6.500 mennesker besøgte udgravningen alene i 2017 i forbindelse med åben udgravning.

Tre matrikler i den kommunale udstykning blev friholdt fra salg på grund af de arkæologiske fund. Efter det arkæologiske arbejde besluttede Byrådet i juni 2017 at udbyde to af de tre grunde til salg, og disse blev solgt i 2018. Tilbage er grunden Vestergårds Allé 5A, hvor selve gravkomplekset lå, og hvor der fortsat er blevet arbejdet med formidling af det fine fund. Fundstedet har siden stået urørt hen, og naboerne ser gerne, at arealet gøres mere indbydende med en mere plejet fremtoning.

I det følgende gives en status for formidlingen på stedet og for de planer, der arbejdes med i forhold til det fremadrettede.

Samlingssted og formidlingslund på Vestergårds Alle

Kunstner Laila Westergaard udarbejdede på initiativ af Kunstråd Skanderborg og Museum Skanderborg et skitseforslag, der tager afsæt i de historiske fund, ønsker fra museet og lokale. Skitseforslaget er efterfølgende blevet bearbejdet af landskabsarkitekt Birgitte Henningsen (bilag 1 og 2).

Tanken har været, at det skal være et sted, der kan kombinere at være et fælles sted og samlingssted for områdets beboere, et sted med en stærk museal fortælling fortolket kunstnerisk, et læringsrum for skoler og institutioner samt et sted for besøgende og turister.

I forlægningen af Herredsvejen forventes etableret en mindre holdeplads på Herredsvej, hvorfra der vil være adgang til grunden.

En fælles fortælling

Med udgangspunkt i den stærke fortælling om Vikingen fra Fregerslev er der et ønske om at øge fortællingen om Hørning som et centrum i vikingetiden. Det foreslås derfor, at der laves en kobling mellem Rådhusparken, det igangværende torveprojekt (foran biblioteket), etablering og placeringen af kopi af Hørningstenen (runesten fundet i Hørning i 1843), den nye skole og fundstedet på Vestergårds Allé.

Det vil derfor kunne give mening at knytte formidlingen af fundstedet sammen med en formidling af vikingeaspektet i Rådhusparken i Hørning bymidte, hvor (runestenen kunne placeres) - og evt. andre lokale aktører. Der kunne bl.a. arbejdes videre med en kunstnerisk og tematisk skiltning (wayfinding) rundt i byen, som binder by og historien sammen, og dermed kan være med til at understøtte byens identitet.

Arbejdet med forlægning af Herredsvejen forventes færdigt i foråret 2022. Det vurderes hensigtsmæssigt, hvis anlægget med formidlingslund vil kunne etableres sideløbende med arbejdet med vejen, så det kan stå færdigt sidst på foråret 2022.

Beskrivelse af fundet fra Museum Skanderborg

’Vikingen fra Fregerslev – Blandt rigets mægtigste’ er navnet på det forskningsprojekt, der startede i 2017 med udgravningen af den rige ryttergrav. Ryttergrave er sjældne og langt de fleste er gravet for over 100 år siden. Fregerslev-graven er derfor et meget kærkomment fund i forskningen af vikingetidens elite.

Det sidste hvilested for den magtfulde viking fra Fregerslev blev et solidt bygget egetræskammer på ca. 9,4 m2. Kammeret var udstyret med sadeltag, og har på denne måde lignet et lille beboelseshus. Gravkammeret blev bygget på det højeste punkt i landskabet tæt på to krydsende færdselsårer. Placeringen af graven er næppe tilfældig, og man må formode, at mange mennesker har passeret graven, og på denne måde er blevet gjort opmærksom på områdets herskende slægts magt og status.

I graven lagde man den afdøde i et adskilt rum i den nordlige del, mens resten af kammeret blev fyldt op med gravgaver og dyreofringer. Bl.a. er der dokumenteret et pilekogger med 22 pile, et sølvsmykke, guldfolie fra et skrin, en sadel, sadeltæppe, hestefoder og hovedtøj til en hest. Hestens udstyr var guld- og sølvbelagt og bestod af over 700 forskellige metaldele. Alle gravgaver bærer præg af at være eksklusive og luksuriøse; de skulle i den grad statuere ejerens status i samfundet. En hest blev slutteligt slagtet og lagt i graven. Formodentlig er også hunde gået i døden for deres ejer. Gravens indhold peger på, at der må være tale om en jarl eller thegn som har haft sin gang i den royale sfære, og måske været en vigtig alliancepartner for enten Gorm den Gamle eller Harald Blåtand omkring år 950. Han må have været administrator for et større geografisk område og måske kontrolleret færgestedet for enden af Fregerslevvej. Hans bopæl er endnu ikke fundet, men der gisnes om, at den må have ligget et sted mellem gravpladsen og Stilling-Solbjerg Sø.

Den 24. juni 2020 godkendte Byrådet valget af totalentreprenør til gennemførelse af Skanderborg Søbad og Kulturløberen. De første pæle blev banket i søbunden i forbindelse med ’første spadestik’ den 9. oktober 2020.

Det samlede anlægsbudget for Søbad og Kulturløber i udbud udgør 12,5 mio. kr. Herudover er der afsat 1.875.000 kr. (svarende til 15 % af anlægsbudgettet) til uforudsete udgifter, 325.000 kr. til bygherreleverancer (fjernelse af bro, belysning og roterende møbler) og 25.000 kr. til forsikring.

Jordbundsforholdene ved Søbadet er ikke som forventet, så det betyder ekstraudgifter til pælefunderingen, og dermed vil det afsatte beløb til uforudsete udgifter være opbrugt meget tidligt i anlægsfasen. Det betød, at Byrådet den 25. november 2020 fik forelagt en sag, hvor Byrådet vedtog, at arbejdet skulle fortsætte, og der skulle fremsendes en ansøgning om tillægsbevilling, når der er skabt yderligere klarhed over evt. behov for tillægsbevilling til håndtering af uforudsete udgifter herunder blød bund og jordhåndtering, muligheder for besparelser på møbleringen af Kulturløberen samt evt. erstatningskrav mod rådgiver.

Det har ikke været muligt at opnå erstatning for fejlbehæftet rådgivning. Der har været et godt samarbejde med de bidragende fonde om retænkning af Kulturløberen for at spare på møbleringen. Når det reviderede Kulturløberprojekt er opdateret, kan MTH komme med en revideret pris. Endelig er pæleramningen afsluttet pr. 25. februar 2021, og ekstraudgifterne gjort op til 1.619.745 kr. Dermed er der overblik over behovet for en tillægsbevilling til håndtering af uforudsete udgifter, jf. Byrådets behandling af sagen i november 2020.

Efter opgørelsen af pæleramningen er hele det afsatte beløb til uforudsete udgifer i byggeriet opbrugt, og der er en manko på budgettet på 431.000 kr. excl. moms. De søges hermed finansieret via tillægsbevilling.

Normalt afsættes 10-15 % til uforudsete udgifter i et byggeri. Da der endnu er nogle måneder, inden byggeriet forventes afleveret juni 2021, anbefales, at der afsættes yderligere 569.000 kr. til uforudsete udgifter, svarende til 4,6 % af den samlede entreprisesum. Det vurderes at dette beløb vil være tilstrækkeligt til resten af projektet. Såfremt der ikke afsættes midler til uforudsete udgifter, vil det kunne give forsinkelser i realisering, idet der så skal ske politisk stillingtagen til evt. opståede uforudsete udgifter. Evt. tidsforsinkelser mens der ventes på politisk behandling vil samtidig betyde øgede byggepladsomkostninger på 6.900 kr./dag ekskl. moms.

Tillægsbevillingen skal i givet fald finansieres af kassebeholdningen.

Den aktuelle årsplan er vedlagt.