Skip til hovedindholdet
Ukrainske flygtninge:

På www.skanderborg.dk/ukraine samler vi informationer og kontaktoplyninger om hjælpen til ukrainske flygtninge.  

Menu MENU
Ukrainske flygtninge:

På www.skanderborg.dk/ukraine samler vi informationer og kontaktoplyninger om hjælpen til ukrainske flygtninge.  

Menu LUK
  • Forside
  • Borger
    • Affald, kloak og miljø
      • Affald og genbrug
      • Anmeld og afmeld olietank
      • Badevand
      • Bekæmpelse af bjørneklo
      • Bådebroer
      • Grundvand og drikkevand
      • Hjælp fisken
      • Klage over miljøforhold
      • Landbrug
      • Midlertidig aktivitet
      • Regnvand
      • Regulering af fugleskræmmere
      • Anmeld rotter
      • Skal du flytte jord?
      • Skove, parker og grønne områder
      • Skybrud og oversvømmelse
      • Spildevand
        • Kontakt oplysninger
        • Sagsbehandlingstider
        • Spildevand i byen
        • Spildevand på landet
        • Ansøgningsskemaer og færdigmelding
        • Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
        • Spildevandsplaner
        • Miljøvurdering af konkrete projekter (VVM)
      • Vandhuller
      • Vandløb og søer
      • Biodiversitet
      • Forurenet jord
    • Arbejde og ledighed
      • Info om Jobcenter
      • Jobcentrets tilbud
      • Info til dig som er ledig
      • Kontant- og uddannelseshjælp
      • Ledig og medlem af en a-kasse
      • Sygedagpenge
      • Integration
      • Uforudsete udgifter
      • Få vurderet dine kompetencer
      • Job på særlige vilkår
        • Telefonbooking for fleksjobansatte
      • Revalidering
      • Kompetencecenter
      • Café Gestus
      • Indsats for medarbejdere
      • Førtidspension og seniorpension
      • IGU
      • Veteraner
      • Partsrepræsentant
      • Tidlig pension
    • Familie, børn og unge
      • Er du bekymret for et barn?
        • Når du har afleveret din bekymring
        • Beredskab i sager om overgreb mod børn
      • Børnepasning 0-6 år
        • Før vi passer dit barn
        • Når vi passer dit barn
        • Priser, betaling, takster og tilskud
        • Ofte stillede spørgsmål
        • Kontakt pladsanvisningen
      • Skole
        • Før dit barn begynder i skolen
        • Folkeskoler
        • Skanderborgkortet
        • Skolernes ferieplan
        • SFO og klub
        • Befordring til og fra skole
        • Skoleskift
        • Forsikring
        • Afgangsbevis
        • Privatskoler
        • Efterskole og udlandsophold
        • Hjemmeundervisning
        • Arbejdet med skolepolitikken
        • Mål for distriktssamarbejdet
        • Åben skole
        • Strategi for kompetenceudvikling
        • Kvalitetsrapport for folkeskolerne
        • Styrelsesvedtægt for folkeskolerne
      • Rådgivning børn unge familier
        • Er du bekymret for dit barn eller familien
        • Handicap eller alvorlig sygdom
        • Sprog, tale og læsning
        • Trivsel og udvikling
        • Anonym chat for unge
        • Forebyg kriminalitet, problematisk forbrug af rusmidler og mistrivsel
        • Styrket indsats for unge
      • Børn og unge med særlige behov
        • Hjælp til børn med handicap
        • Er du bekymret for dit barns tale og sprog?
        • Hjælp til sanser og motorik
        • Specialskoler, specialafdelinger og specialklasser
        • Har dit barn en erhvervet hjerneskade?
      • Trivsel og tidlig indsats
      • Sundhed for børn og unge
        • Børn udvikler sig hele livet og har forskellige behov
        • Tilbud til kommende og nybagte forældre
        • Sundhedsplejerskens tilbud i skolen
        • Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge
        • Tandplejen
        • Er dit barn overvægtigt?
        • Bliv Bydelsmor
      • Fritid
      • Aula
      • Ungevejen
        • Ungevejen for unge
        • Ungevejen for forældre
        • Ungevejen for samarbejdspartnere
        • Åben anonym rådgivning
      • Familieplejen
        • Hvilke børn kommer i pleje- eller aflastningsfamilie?
        • Bliv pleje- eller aflastningsfamilie
        • Vi søger aflastnings- og plejefamilier
        • Når du er pleje- eller aflastningsfamilie
        • Supervision
        • Kurser og temadage
        • Tæt støttede opstartsforløb (TSOP)
        • Faglig inspiration
        • Tilbud til anbragte børn
      • Brobygning 2021-2022
    • Flytte, bo og bygge
      • Plejeboliger til ældre
        • COVID-19: Rammer for besøg på plejecentre
        • Find dit lokal- og plejecenter
        • Plejeboliger til ældre
        • Sådan får du et korttidsophold
        • Vil du anmelde en skade?
      • Ældreboliger
      • Byggegrunde til salg
        • Hylke - Præstegårdsbakken
        • Skanderborg - Adelgade 5
        • Interesseliste
        • Har du spørgsmål?
        • Erhvervsgrunde
      • Byggeri
        • Aktuelt: Forlænget sagsbehandlingstid
        • Søg om byggetilladelse
        • Søg om landzonetilladelse
        • Søg dispensation fra fredning
        • Søg dispensation fra byggelinjer
        • Øvrige tilladelser
        • Særlige forhold for din ejendom
        • Kommunens byggesagsarkiv
        • Sagsbehandlingstider
        • Byggesagsgebyr
        • Obligatorisk forsikring og BBR
      • Ejendomsskat
      • Handicap og psykiatritilbud
        • COVID-19: Besøg hos din pårørende på botilbud
        • Bo- og aktivitetstilbud til dig med et handicap
        • Bo- og aktivitetstilbud til dig med sindslidelse
        • Find dit bo- og aktivitetstilbud
      • Hus og have
      • Kommunens info på kort
      • Flytning
        • Flytning i Danmark
        • Hvor skal barnet bo?
        • Flyt til udlandet
        • Flyt til Danmark
        • Udlandsdansker
      • Ret din BBR meddelelse
      • Uenighed mellem lejer og udlejer
      • Beskyttelse og forespørgsler til folkeregisteret
      • Støtte og lån til bolig
      • Varme i din bolig
    • Personlige forhold
      • Betaling til kommunen
      • Kontakt din borgerrådgiver
      • Pas
        • Skal du have nyt pas?
        • Regler for pas
      • Kørekort
        • Fornyelse og ændring af kørekort
        • Mistet, slidt eller ødelagt kørekort
        • Frakendelse og generhvervelse af kørekort
        • Kørekort i udlandet
        • Fra udenlandsk til dansk kørekort
        • Knallertkørekort
      • Skal du giftes?
      • NemID
      • Legitimationskort
      • Digital post og fritagelse
      • Anmeld en skade
      • Folkepension
      • Advokatvagten
      • Book tid i Borgerservice
      • Grundlovsceremoni
      • MitID
      • Privatlivspolitik på skanderborg.dk
    • Pleje, omsorg og særlig støtte
      • Aktivitet og træning
        • Aktivitet og træning under COVID-19
        • Aktivitet og træning
        • Genoptræning
        • Aflastning af pårørende
        • Fleksibelt Frirum (Demens)
        • Klub Skanderborg og Klub Ry (Demens)
        • Aflastning/daghjem (Demens)
        • Aktiv med demens
        • Bostøtte ved Specialvejlederne
        • Velfærdsteknologi
        • Lovgrundlag
      • Hjælpemidler
        • Generel information om hjælpemidler
        • Hjælpemiddel Kvik Service
        • Hjælpemidler - til udlån
        • Forbrugsgoder
        • Boligændringer
        • Kropsbårne hjælpemidler
        • Hørehjælpemidler
        • Synshjælpemidler
        • Kommunikations- hjælpemiddel
        • Støtte til køb af bil
        • Hjælpemidler for børn
      • Demens
      • Bolig
      • Madordninger
      • Hjælp og økonomisk støtte
        • Har du brug for en aflastningsordning?
        • Har du brug for bostøtte?
        • Har du brug for en ledsagerordning?
        • Har du brug for en hjælpeordning - BPA?
        • Er du døvblind og har brug for en kontaktperson?
        • Behandling ved nedsat funktionsevne
        • Hjælp, råd og vejledning, hvis du har en hjerneskade
        • Har du brug for økonomisk støtte til merudgifter?
        • Handicapkørsel til fritidsformål
        • Kvalitetsstandarder og serviceloven
      • Frivilligt socialt arbejde for seniorer
      • Standarder og kvalitetssikring
        • Kvalitetsstandarder
        • Samarbejde med borgere og pårørende
        • Tilsyn på plejecentre
        • Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed
        • Socialtilsynets tilsyn med bo- og aktivitetstilbud
        • Magtanvendelse
        • Vil du klage?
      • Uddannelse og arbejde
        • Ungdomsuddannelse (STU)
        • Specialundervisning for voksne
        • Har du brug for beskyttet beskæftigelse?
        • Fleksjob
      • Opsøgende og akutte tilbud
        • Pårørendevejleder - støtte og vejledning til pårørende
        • Skanderborg sociale akuttilbud
      • Pleje og praktisk hjælp
        • Sådan får du pleje og praktisk hjælp
        • Klippekort til ekstra hjemmehjælp
        • Få hjælp til omsorgstandpleje
        • Få hjælp til problemer med inkontinens
        • Plejeorlov (pasning af døende)
        • Medicintilskud og palliativ fysioterapi
        • Pasningsorlov (pasning af en alvorlig syg)
        • Kan du få tilbudt opsøgende og forebyggende hjemmebesøg?
        • Kontaktoplysninger til brug for Regionshospitaler
        • Vil du anmelde en skade?
      • Takster og takststruktur
        • For private
        • For kommuner (købere af pladser)
    • Sundhed og sygdom
      • Sundhedstilbud
        • Alkohol- og stofbehandling
        • Sundhedsfremme og forebyggelse
        • Hjælp til rygestop
        • Kronisk sygdom og kræft
        • Livsstilsforløb og kurser
        • Lær at tackle kurser - selvhjælpskurser
        • Patientforeninger
      • Frivilligt socialt arbejde
        • Hvad er frivilligt socialt arbejde?
        • Mennesker berørt af corona
        • Liste over frivillige foreninger
        • Bliv frivillig
        • Hjælp til foreningerne (§18)
        • Følgegruppen for frivilligt socialt arbejde
        • Samarbejdsaftale
      • Genoptræning og rehabilitering
        • Genoptræning efter sygehusindlæggelse
        • Hjerneskadekoordinator
        • Samvær med andre hjerneskade ramte
        • Specialvejlederteamet hjerneskadeområdet
        • Rygkoordinator
        • Vederlagsfri fysioterapi
      • Sygepleje
      • Sygesikring og læge
        • Nyt sundhedskort
        • Det blå EU-sygesikringskort
        • Valg af læge
        • Sygesikring og sikringsgrupper
        • Transport til lægehjælp
        • Kørsel til læge og speciallæge
      • Dødsfald og begravelse
      • Omsorgstandpleje og Specialtandpleje
    • Veje og trafik
      • Trafik under Smukfest
      • Aktuelt vejarbejde
      • Anmeld skader
      • Asfalt
      • Busser og køreplaner
      • Cykelstier
      • De Ualmindelige
      • Dine opgaver som grundejer
      • Flextrafik
      • Gadelys
      • Lån en elcykel
      • Parkering
      • Søg om tilladelser
      • Trafiksikkerhed
      • Veje og stier
  • Erhverv
    • Leverandør til kommunen
      • Aktuelle udbud
      • Afsluttede udbud
      • Indkøbs- og udbudsteamet
      • Kommunens EAN numre
      • Leverandørliste - håndværker og entreprenør
      • Indkøbs- og udbudspolitik
      • Sociale klausuler
      • Leverandørliste - hotel og restauration
    • Erhvervsservice
      • Rekruttering af medarbejdere
      • Indsats for virksomheder
      • Indsats for sygemeldte borgere
      • Kontakt Udvidet Erhvervsservice
    • Erhvervsgrunde til salg
      • Klankvej 4, Galten
      • Galten - Marktoften
      • Hørning og Stilling - Niels Bohrs Vej og Inge Lehmanns Vej
      • Låsby - Ole Rømersvej
      • Skanderborg - Adelgade 5 (ejendom)
      • Skanderborg - Dr. Sophies Allé
      • Interesseliste
      • Har du spørgsmål?
      • Parcelhusgrunde / byggegrunde
    • Erhvervsudvikling
      • Erhvervsalliancen
    • Dine medarbejdere
      • Lønrefusion til sygemeldte
      • Jobcentrets tilbud
      • Kompetencevurdering
      • Søg om løntilskud
      • Ansøgning til praktikker m.v.
      • Ægtefælleprojekt
    • Tilladelser og bevillinger
      • Alkoholbevilling
      • Brug af offentlige arealer
      • Gravetilladelser
      • Midlertidig parkeringstilladelse
      • Taxabevilling og førerkort
      • Udeservering
      • Skilte til institutioner og virksomheder
    • Natur, miljø og affald
      • Autoværksteder
      • Erhvervsaffald
      • Forurenet jord
      • Grundvand og drikkevand
      • Industrielt spildevand
      • Midlertidig aktivitet
      • Natura 2000
      • Naturbeskyttelse
      • Regulering af fugleskræmmere
      • Skal du flytte jord?
    • Din lokale erhvervsforening
  • Politik og fællesskab
    • Dagsordener og referater
    • Høringer og afgørelser
    • Borgerforslag
    • Spørg Byrådet
    • Byrådet
    • Råd og nævn
      • Beboerklagenævnet
      • Bevillingsnævn
      • Børn- og ungeudvalget
      • Byrådets repræsentationer
      • Folkeoplysningsudvalget
      • Grundlisteudvalg
      • Det Grønne Råd
      • Handicap- og Psykiatrirådet
      • Hegnsynet
      • Huslejenævnet
      • Integrationsrådet
      • Seniorrådet
      • Skanderborg Forsyning A/S
      • Ungdomsrådet
    • Vision og politikker
    • De politiske udvalg
      • De politiske udvalg
      • Møder i de politiske udvalg
      • Særlige opgaveudvalg, jfr. styrelseslovens § 17, stk. 4
    • Administration
      • Organisation
        • Direktion og koncernledelse
        • Stabe og fagsekretariater
        • Sagsbehandlingstider
        • Aktindsigt
      • Kontakt
        • Kontakt kommunen
        • Åbningstid Borgerservice
        • Kontakt Borgerservice
        • Den Digitale Hotline
        • Anmeld socialt bedrageri
        • Er du bekymret for et barn?
        • Akut miljøberedskab
        • Anmeld en skade
        • Borgerrådgiver
        • Digital post
        • Presserum
        • Bestil tid til personlig betjening
      • Logo og designguide
      • Annoncering på digitale skilte
      • Ledige stillinger
      • Medarbejder i kommunen
        • Personalepolitik- og redegørelse, MED
        • Medindflydelse og medbestemmelse
        • Ledelsesgrundlag
        • Elever og studerende
        • Sundhedsordningen
        • Seniorklub 8660 plus
    • Kommunens økonomi
      • Aktuelt om budget 2023 - 2026
      • Generelt om budget
      • Økonomisk politik
      • Regnskab
      • Hvad koster det?
      • Kommunen i tal
      • CVR-nummer
      • Rammeaftale for 2021-2022
    • Grøn Skanderborg
      • Vores mål for grøn omstilling
      • Status på grøn omstilling
      • Klimapuljen
      • Gode historier til inspiration
        • Affald og genbrug
        • Bæredygtigt byggeri
        • Bæredygtig energi
        • Forbrug og vaner
        • Forretningsudvikling
        • Grøn transport
        • Indkøb og produktion
        • Madspild og klimakost
        • Klimahaver
      • Det kan du selv gøre
        • Affald og genbrug
        • Klimahaver
        • Transportvaner
      • Det sker i kommunen
        • Aktuelle forsøg og projekter
        • Politikker og planer
        • Grønne tiltag i kommunen
        • Arrangementer om klima
      • Hvad er Grøn Skanderborg?
    • Valg
      • Valgresultater
    • Udvikling i kommunen
      • Udviklingsstrategi, Kommuneplan og Lokalplaner
        • Kommuneplan
        • Lokalplaner
        • Planstrategi
        • Kvalitet i byerne
        • Udvikling af området omkring Himmelbjerget
        • Udvikling af Skanderborg midtby
        • Ny skole og daginstitution i Hørning
        • Udvikling af Sommerbækkvarteret i Hørning
      • Udviklingsmål for kommunens institutioner
      • Almene boliger
    • Whistleblowerordning
    • Borgerguide for landsbyer og byer
  • Vær aktiv
    • Oplev Kulturen
      • Skanderborg Kommunes Biblioteker
      • Museum Skanderborg
      • Kulturskolen Skanderborg
      • Kulturhuse og biografer
      • Ferieaktiviteter
      • Forsamlingshuse
        • Liv i Forsamlingshusene
      • Smukfest i Skanderborg
      • SmukBy
      • Kulturaften
      • Kulturring Østjylland
      • Sølund Musik Festival
      • Mindesmærker, kunst og skulpturer m.v.
    • Fritids- og foreningsliv
      • Værd at vide om det folkeoplysende foreningsliv
        • Foreningsguide
      • Haller og idrætsanlæg m.fl.
      • Råd, samvirker og udvalg
        • Aftenskolesamvirket
        • Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS)
        • Folkeoplysningsudvalget
        • Kunstråd Skanderborg
        • Skanderborg Idrætsråd
        • Landsbyfællesskabet
      • Grejbank og mobilscene
      • Hædring af idrætsudøvere
      • Påskønnelse af særlige indsatser og præstationer
    • Tilskud og støtte
      • Tilskud og støtte til det folkeoplysende foreningsliv
      • Fritidspas
      • Idrætspuljen
      • Kulturpuljen
        • Rammer for Kulturpuljeudvalgets virke
      • Fællesskabspuljen
      • Klimapuljen
      • Landsbypuljen
      • Legater
      • Hjælp til at søge fonde
    • Ud i naturen
      • Bådregistrering, sejlads på Gudenåen og søerne
      • Camping og vandrerhjem
      • Lystfiskeri
      • Gudenåen og søerne
      • Strande og badevand
      • Til fods
      • Op på cyklen
      • Overnatning i det fri, shelters og lejrpladser
      • Discgolf
      • Lej friluftsudstyr til foreninger, skoler og klubber.
    • Fælleden
      • Om Skanderborg Fælled
      • Fælledens indefaciliteter
      • Fælledens udefaciliteter
      • Cafe Fælleden
      • Udvikling af Fælleden som idrætscenter
      • Trailcenter
  • Aktuelle høringer og afgørelser
  • Nyheder
Din Kommune
  • Politik og fællesskab
  • Dagsordener og referater

Referat

Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.

Dato:

08-12-2021 15:00:00

Udvalg:

Økonomiudvalget

Sted:

Mødelokale 1.Ø.30, Fælleden, Skanderborg

PDF:

Download PDF

Sagsnr.: 00.01.00-G00-1-21

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Dagsordenen blev godkendt.


Sagsnr.: 01.02.03-P15-1-20

Resume

Forslag til Kommuneplan 21 har været i høring, og der har været afholdt supplerende høring for en række mulige ændringer som følge af blandt andet høringssvar. Med dette punkt skal Byrådet tage stilling til, om Kommuneplan 21, med de fremlagte ændringer, skal vedtages endeligt.

Sagsfremstilling

Forudgående proces

Med godkendelsen af Kommissorium for Kommuneplan 21 den 30. september 2020 igangsatte Byrådet officielt arbejdet med en ny Kommuneplan 21 (KP21). Kommissoriet er vedlagt som bilag 1.


Forud for dette var der gennemført en proces med indkaldelse af idéer og forslag til kommuneplanlægningen, hvor der indkom 34 input. Kommissoriets indhold afspejler dels resultatet af denne proces, dels nye lovkrav til kommuneplanens indhold og endelig Byrådets egne ønsker til revision.


Byrådet har i løbet af 2020 afholdt to temamøder om KP21 forud for færdiggørelse af forslag til KP21. Økonomiudvalget har løbende afholdt drøftelser om indhold og retning for revisionen af KP21.


Forslag til KP21 blev godkendt af Byrådet med henblik på offentlig høring den 28. april 2021. Forslag til KP21 fremgår af bilag 2, der også danner det juridiske grundlag for den gennemførte høringsfase.


Høringen sluttede den 28. juli 2021. Der indkom i alt 115 høringssvar, se bilag 3a. Af dagsordensteksten nedenfor fremgår en overordnet gennemgang af indholdet af høringssvar fra såvel den ordinære som den efterfølgende supplerende høring.


Økonomiudvalget har ad to omgange drøftet de indkomne høringssvar. Enkelte høringssvar har ført til, at Byrådet den 27. oktober 2021 besluttede at sende en række forslag til ændringer i supplerende høring hos berørte interessenter.


Der indkom 16 høringssvar i denne sammenhæng, se bilag 3b. Den supplerende høring har ikke givet anledning til yderligere anbefaling om ændringer i KP21.


Af bilag 4 fremgår administrationens samlede bemærkninger til de i alt 131 indkomne høringssvar fra hhv. ordinær og supplerende høring.


En samlet oversigt over alle anbefalede ændringer fra forslag til KP21 fremgår af bilag 5.


I den digitale kommuneplan, der kan tilgås via dette link, er de anbefalede ændringer indarbejdet. Dette er gjort for at skabe overblik over de samlede ændringer. Denne version er ikke juridisk bindende. Såfremt Byrådet har ønsker til ændringer, der ikke følger indstillingen, vil den digitale plan blive tilrettet inden offentliggørelse, så den endelige KP21 afspejler Byrådets beslutning.


Indkomne høringssvar fra ordinær høringsperiode

Høringssvarene er blevet drøftet i Økonomiudvalget den 22. september 2021, og Byrådet har behandlet mulige ændringer til KP21 som følge af høringssvar den 27. oktober 2021. For en oversigt over indholdet af høringssvarene henvises til bilag 4.


Aftaler om ændringer som følge af statslige bemærkninger

Staten er forpligtet til at gøre indsigelse mod planlægning, der strider mod de nationale interesser. Administrationen har været i dialog med staten - nærmere bestemt Vejdirektoratet, Miljøstyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen - med henblik på at opnå enighed om en række forhold, der vedrører de statslige interesser. Bolig- og Planstyrelsen har fremsendt et høringssvar indeholdende et aftalenotat, der redegør for de aftaler, administrationen har indgået med staten. Administrationen har vurderet, at tilretningerne ikke medfører væsentlige ændringer i forhold til forslag til KP21, og at de fleste ændringer har teknisk karakter.


Såfremt ændringerne jf. aftalenotatet ikke indarbejdes i den endelige version af KP21, vil det forventeligt føre til et veto fra staten.


Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at de er i proces med at afklare, hvorvidt den konkrete udpegning af Grønt Danmarkskort fsva. dobbeltudpegninger inden for Natura2000-områder er i overensstemmelse med de statslige interesser. Da der ikke foreligger en afklaring på nuværende tidspunkt, har administrationen valgt at fastholde den nuværende udpegning, fordi den understøtter gældende praksis i arbejdet med disse områder. Såfremt Miljøstyrelsen på sigt måtte nå frem til en anden konklusion, kan der blive behov for at tilrette udpegningerne ved en senere lejlighed.


Supplerende høring

Der er afholdt supplerende høring af mulige ændringer til KP21 i perioden den 1.-15. november 2021. Der er i forbindelse med den supplerende høring indkommet 16 høringssvar.


Af høringssvarene fremgår der utilfredshed fra naboer med forslag til nyt boligudlæg i Skivholme, utilfredshed fra naboer med etageændring for skolen i Voerladegård, utilfredshed fra naboer med ændringer for COOP-grunden i Skanderborg, opbakning fra landsbylaug til at udtage boligområde nord for Jaungyde og ønske om bevarende lokalplan for landsbyen, utilfredshed fra ejer af boligområde nord for Jaungyde med at boligområdet foreslås udtaget, utilfredshed fra naboer med ændringer for Stationskarréen i Ry, utilfredshed fra ejer med ændringer af Korsvejen samt ønske fra grundejer om at udgå af et rammeområde i Hvolbæk.


Administrationens bemærkninger til høringssvarene fremgår af bilag 4. Samlet set har de supplerende høringssvar ikke givet anledning til anbefaling om ændringer i KP21.


Ændringer i forhold til forslag til KP21

Af bilag 5 fremgår en oversigt over samtlige anbefalede ændringer fra forslag til endelig vedtagelse. Ændringerne er primært et resultat af Byrådets beslutning som følge af drøftelser af høringssvar, af dialog med staten om de statslige interesser i kommuneplanlægningen og af input til fortællingen jf. ovenstående.


Visse administrative ændringer fremgår - hvor administrationen har vurderet, at det er hensigtsmæssigt at gøre særskilt opmærksom på ændringen - også af bilag 5. Øvrige, administrative ændringer, der ikke fremgår af bilag 5, omfatter eksempelvis rettelse af stavefejl, faktuelle fejl og lignende.


En oversigt over de samlede, anbefalede ændringer er vedlagt i bilag 5. Derudover er de anbefalede ændringer indarbejdet i den digitale version af KP21, med henblik på at skabe overblik over de samlede ændringer.


Administrationen er blevet opmærksomme på en forglemmelse i retningslinje 4.1 om arealudlæg til byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. I retningslinjen står der i forslaget angivet, at "Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse og boringsnære beskyttelsesområder skal friholdes for byudvikling". Her skulle retteligt have været tilføjet "...byudvikling og anden ændret arealanvendelse" for at understrege, at netop disse områder kræver særlig beskyttelse i den fremadrettede planlægning. Administrationen anbefaler, at tilføjelsen indarbejdes i KP21. Anbefalingen fremgår af den samlede oversigt over ændringer i KP21 jf. bilag 5.


Siden forslag til KP21 blev sendt i høring, har Kommuneplantillæg KPT 16-41/21-01 for boliger og daginstitution ved Horsegården været sendt i offentlig høring og er blevet endeligt vedtaget som tillæg til KP16. Ændringerne som følge af tillægget indarbejdes i den endelige version af KP21, hvorefter selve tillægget er overflødigt og aflyses.


Ønsker, der tidsmæssigt ikke kan afklares i forbindelse med KP21

Økonomiudvalget har under deres drøftelser af høringssvar udtrykt ønske om at arbejde videre med en række konkrete ændringer, som ikke har været mulige at indarbejde i KP21 på grund af den fremskredne proces. Der er dog ikke truffet formel beslutning om at igangsætte planlægningen, hvorfor ønskerne fremhæves herunder med henblik på stillingtagen.


Det drejer sig konkret om følgende høringssvar:


  • nr. 17 for en udvidelse af en kommuneplanramme 51.B.12 til at omfatte ejendommen Nørregade 8, Låsby. Screeningen viste blandt andet, at der skal udarbejdes grundvandsredegørelse, som beror på en vurdering af det planlægningsmæssige behov for yderligere arealudlæg i distriktet.
  • nr. 25 for en ændring af en eksisterende kommuneplanramme 40.B.17 for Skanderborgvej 8-10 i Hørning, så der gives mulighed for etageboliger. Screeningen viste, at ændringen muligvis vil være i konflikt med en eksisterende virksomhed pga. højden på det ønskede byggeri, og forudsætter derfor dialog om en nærmere løsning.
  • nr. 75 for nyt arealudlæg til erhvervsformål ved Dybdalsvej 1, Skanderborg med henblik på at etablere elladestation, brintstation, tankstation m.v. Screeningen viste flere forhold, der krævede nærmere undersøgelser, herunder udarbejdelse af grundvandsredegørelse og trafikale undersøgelser, som vil være nødvendige for at administrationen kan komme med en anbefaling af, om det er hensigtsmæssigt at udlægge det pågældende areal i kommuneplanen.


For ovenstående gælder det, at Økonomiudvalget kan vælge at igangsætte en selvstændig proces med henblik på at ændre planlægningen. Administrationen anbefaler dog, at eventuel igangsætning af selvstændige processer først sker i forbindelse med den planlagte, politiske prioritering af plansager, som forventes at finde sted til februar 2022.


Derudover har Skanderborg Forsyning fremsendt høringssvar, hvori der udtrykkes bekymring omkring kommuneplanens konsekvenser for muligheder for at håndtere regnvand ifm. byfortætningsprojekter, samt et ønske om at få indarbejdet retningslinjer, der sikrer den fremtidige forsyningsstruktur, herunder rensningsanlæg o.l.


Administrationen bemærker i denne sammenhæng, at kommuneplanens bestemmelser om byfortætning kan have stor betydning for de afledte konsekvenser for Skanderborg Forsyning. Det er et opmærksomhedspunkt, som allerede tages alvorligt i planarbejdet, og som den kommende spildevandsplan og vandhåndteringsplaner ventes at adressere nærmere. KP21 udlægger ikke nye byfortætningsmuligheder, men reducerer tværtimod fortætningspotentialet i visse områder. Isoleret set fører KP21 altså ikke til en forværring af de eksisterende udfordringer.


Administrationen er endvidere enig i, at det vil være hensigtsmæssigt ved hjælp af retningslinjer i kommuneplanen at udpege væsentlige, tekniske anlæg, der har til formål at sikre den fremtidige forsyningsstruktur. En sådan udpegning bør ske på et opdateret, kvalificeret grundlag, så planlægningen er fremtidssikret langt ud i fremtiden. Det anbefales derfor, at arbejdet med konkrete retningslinjer afventer Skanderborg Forsynings arbejde med ejerpolitik, og derefter indarbejdes i kommuneplanen via et tema-tillæg.


Miljøvurdering og sammenfattende redegørelse

Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for miljøvurdering af forslag til KP21. Screeningsresultatet indgik i forslag til KP21, og det har ikke givet anledning til, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget.


Der er ligeledes gennemført en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) for relevante ændringer som følge af Byrådets behandling af mulige ændringer til KP21. Screeningen har ikke givet anledning til, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af ændringerne.


Efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af en plan udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der redegør for, hvorledes miljøhensynet er indarbejdet i den endelige version af planen.


Da miljøpåvirkningen har været så begrænset, at der ikke har været fundet behov for at udarbejde en egentlig miljøvurdering, skal der ikke udarbejdes en sammenfattende redegørelse til KP21.


Konstitueret leder af Plan og Byudvikling Pernille Falborg Helmer deltager under behandlingen af punktet i Økonomiudvalget.



Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 8. december 2021:


Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget vedtog, under pkt. 200 på udvalgets møde den 1. december 2021, at ”opfordre Økonomiudvalget til, at der i det videre kommuneplanarbejde sikres plads til rekreative områder og fritidsaktiviteter i boligområder. Herunder at det også iagttages ved et evt. udbud af boldbaner i Vrold til boligområde.”

Dialog og høring

Når KP21 er endeligt vedtaget, offentliggøres vedtagelsen digitalt via plandata og på skanderborg.dk, ligesom der sendes en orientering ud til alle, der har afgivet høringssvar i løbet af processen.


Beslutningen om at endeligt vedtage kommuneplanen kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål efter planlovens § 58. Klagefristen er 4 uger efter offentliggørelsestidspunktet.

Indstilling

Konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at Kommuneplan 21 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af bilag 5, og derefter offentliggøres
  • at administrationen kan foretage ændringer af rent redaktionel karakter frem til offentliggørelsen
  • at det drøftes, om ét eller flere af de ovenfor fremhævede ønsker til planlægningen skal indgå i den kommende prioritering af plansager.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog at indstille,


  • at Kommuneplan 21 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af bilag 5 - dog således, at ejendommen Bjergvej 26, Hvolbæk udtages af kommuneplanramme LB.17.BE.03
  • at Kommuneplan 21 derefter offentliggøres, og at administrationen kan foretage ændringer af rent redaktionel karakter frem til offentliggørelsen
  • at der i regi af den kommende Udviklingspolitik/planstrategi skal lægges op til en fastlæggelse af nye retningslinjer for udpegning af væsentlige, tekniske anlæg, der har til formål at sikre den fremtidige forsyningsstruktur i et tematillæg til kommuneplanen
  • at følgende projekter oversendes til prioriteringen af det videre planarbejde i februar 2022:
    • Ønske om etablering af elladestation, brinttankstation, tankstation og restaurant på Dybdalsvej i Stilling
    • Ønske om etablering af 30 lejligheder på Skanderborgvej 8-10 i Hørning
    • Ønske om udstykning af boliger på Nørregade 8 i Låsby - her forudsættes, at projektet i givet fald først iværksættes efter den udstykning af Langvad Bakker, der er fastlagt med den gældende rækkefølgeplan herfor.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 267:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Bilag 1. Kommissorium for KP21
  • Bilag 2. Forslag til KP21 inkl. kortbilag
  • Bilag 3a. Høringssvar fra ordinær høring
  • Bilag 3b. Høringssvar fra supplerende høring
  • Bilag 4. Administrationens bemærkninger til høringssvar
  • Bilag 5. Oversigt over anbefalede ændringer til KP21

Sagsnr.: 01.02.05-P16-9-21

Resume

Med denne sag godkendes forslag til den overordnede ramme for planlægningen i Ry Østby til offentlig høring.


Forslagene fremlægges med forbehold for endelig vedtagelse af Kommuneplan 21, der behandles på samme møde forud for denne sag.

Sagsfremstilling

Sagen består af forslag til to kommuneplantillæg:


  • Tillæg 21-05 for etablering af et nyt centerområde med aflastningsområde, syd for Skanderborgvej.
  • Tillæg 21-06 for en ny skole, institutioner, fritidsfaciliteter m.m., nord for Skanderborgvej.


Sagsfremstillingen indeholder først en samlet introduktion til helhedsplanlægning for Ry Østby – efterfulgt af særskilte sagsfremstillinger for de to forslag til tillæg, henholdsvis syd og nord for Skanderborgvej.


Sagsfremstilling - samlet


Baggrund

Økonomiudvalget besluttede den 23. september 2020 at udarbejde en samlet helhedsplan for Ry Østby. Beslutningen blev fulgt op af en samlet infrastrukturplan som forudsætning for planarbejdet.


Det overordnede formål med planlægningen for Ry Østby er at udvikle et nyt ”knudepunkt i hverdagen” for Ry som et samlingspunkt for en række hverdagsaktiviteter som skole, idræt, indkøb, fritidsaktiviteter m.v.


Gennem to parallelle forløb er der arbejdet med udvikling af henholdsvis et område til centerformål/aflastningscenter syd for Skanderborgvej og et område til offentlige formål nord for Skanderborgvej med henblik på at kunne etablere en ny skole, ny daginstitution, udvidelser af Ry Hallerne samt evt. fremtidige nye funktioner.


De to kommuneplantillæg giver rammer, som tilgodeser begge aktuelle projekter i området, og tilsammen udgør de en helhedsplanlægning på kommuneplanniveau, som skaber sammenhæng i den fremtidige udvikling af Ry Østby.


Projektområder


Link til Google Maps

Link til netgis


Trafikstruktur

Den overordnede trafikstruktur for Ry Østby er udgangspunkt for udviklingen af området. Stukturen er vedtaget af Byrådet den 24. marts 2021.


Strukturen fastlægger en primær indkørsel fra Skanderborgvej til området med skole mm. nord for Skanderborgvej i et nyt lyskryds ved Brunhøjvej/Skanderborgvej. Dette sikrer en central placering af ny vejadgang, som giver fleksibilitet i den fortsatte planlægning. Samtidig vil det være muligt at undgå øget belastning af Thorsvej.


Syd for Skanderborgvej fastholdes indkørsel ved Brunhøjvej og Boeletvej som hovedadgange til området. Samtidig gives der mulighed for en ny indkørsel mellem hovedadgangene, så tilgængelighed til fremtidigt dagligvareområde sikres.


I begge områder skal der i den kommende lokalplanplanlægning være fokus på at sikre et sammenhængende stisystem i bydelen, som sikrer både cyklister og fodgængere tilgængelighed til områdets væsentlige funktioner. Især er det afgørende, at den fremtidige skoletrafik sikres.


Miljøscreening

På baggrund af miljøscreening efter § 3, stk. 2 nr. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, at de foreslåede rammer for udvikling i Tillæg 21-05 og 21-06 ikke har væsentlig indvirkning på miljøet, og der er derfor ikke udarbejdet en egentlig miljørapport/-vurdering. Efterfølgende lokalplaner er også omfattet af krav om miljøscreening.


Fra Skanderborgvej er der et langt kig over landskabet i dalstrøget til Himmelbjerget i horisonten. Den fremtidige planlægning skal derfor sikre, at bebyggelse og beplantning etableres under hensyn til oplevelsen af landskabet og kig mod Himmelbjerget.


For begge kommuneplanområder gælder, at håndtering af regnvand - T5 og klimaregn samt integrering i det overordnede klimaprojekt - er en meget væsentlig del af den kommende disponering af områderne. Der skal således i det kommende lokalplanarbejde og hos bygherrer være stor fokus på, at der arbejdes frem mod sammenhængende løsninger, og at der evt. findes fælles løsninger for større områder.


Konsekvens for skole- og institutionskapacitet

Kommuneplantillæg 21-05 foreslår at give mulighed for etablering af boliger i område 50.C.09 – efter ønske fra ejer. Her vil det være muligt at etablere ca. 15 boliger, hvis rammen udnyttes maksimalt.


De 15 boliger indgår ikke i boligprognosen i dag, og det kan ikke udelukkes, at det vil øge det nuværende pres på kapaciteten for skoler og daginstitutioner, omend ikke væsentligt. Tidsmæssigt vurderer administrationen, at de nye boliger vil kunne opføres nogenlunde samtidig med at kapaciteten i distriktet øges som følge af skole- og institutionsbyggeri.


Byrådet kan beslutte at udtage muligheden for nye boliger i rammeområdet, så anvendelsesmulighederne i stedet fastlægges som i de øvrige rammer til centerformål. I så fald vurderes ændringen ikke at have betydning for skole- og dagtilbudskapaciteten.


Kommuneplantillæg 21-06 for området nord for Skanderborgvej fjerner muligheden for fremtidigt boligbyggeri i det eksisterende område 50.BE.01, idet hele området udlægges til offentligt formål. Boligprognosen har ikke arbejdet med forventet boligbyggeri i området, da rammen er stort set udnyttet til erhvervsformål og den eksisterende lokalplan kun giver mulighed for én bolig i tilknytning til erhverv.


Dialog og høring

Der er tidligere afholdt borgermøder vedrørende henholdsvis den samlede byudvikling i Ry Østby og skolen m.m. - herunder:


  • borgermøde angående igangsat helhedsplanlægning for Ry Østby – 2018
  • inspirationsmøde angående Ry Østby - den 19. marts 2019
  • borgermøde vedrørende skole og daginstitution - den 17. juni 2021.


Under udarbejdelsen af kommuneplantillæggene har der været dialog med interessenter i området – herunder Ry Hallerne, Tryg og Rema i forhold til dagligvarehandel, Region Midtjylland vedrørende botilbud samt ejere af private virksomheder og arealer.


Det foreslås, at der ikke afholdes borgermøde i forbindelse med forslagene til kommuneplantillæg, men at der i forbindelse med de kommende lokalplaner for henholdsvis skole og centerområde kan afholdes borgermøder med f.eks. præsentation af planer og dispositionsforslag for indretning af de aktuelle områder.


Fortsat proces

Kommuneplantillæggene følges op af lokalplaner for aktuelle projekter i området. Der er igangsat udarbejdelse af samlet lokalplan for etablering af skole og daginstitution, udvidelse af idrætsfaciliteter samt Region Midtjyllands ønske om snarest at etablere et botilbud for psykisk/fysisk handicappede. Det forventes, at lokalplanen kan vedtages endeligt medio 2022.


Desuden er de indledende arbejder og dialoger igangsat vedrørende lokalplan for udvidelse af dagligvareforsyningen syd for Skanderborgvej samt et fælles torv. Der er endnu ikke fastlagt tidsplan for processen.


Sagsfremstilling - Tillæg 21-05 – Centerområde med aflastningsområde


Baggrund

Formålet med Tillæg 21-05 er ønsket om etablering af et aflastningscenter, som kan aflaste Ry midtby samt tilgodese handlen i Ry Østby. På grund af byens kraftige vækst de seneste år er midtbyens udbud af butikker under pres. De begrænsede fysiske muligheder for nye og større butikker gør det nødvendigt at gå nye veje for at udvide butikstilbuddene.


Konkret er der et ønske fra ejer i området om at etablere yderligere en dagligvarebutik i tilknytning i det område, som rummer Netto og SuperBrugsen. I den forbindelse er det ønsket, at der skabes et fælles torv sammen med butikkerne for at udvikle området til et ”knudepunkt i hverdagen” for bydelen.


Områdets eksisterende funktioner i form af dagligvarebutikker m.m. udgør et godt grundlag for at udbygge til et aflastningscenter.


Eksisterende forhold

På nuværende tidspunkt findes der i området to dagligvarebutikker, tankanlæg, motorcykelbutik, cykelhandel, genbrugsbutik samt en række erhvervsvirksomheder. Der er gode parkeringsmuligheder i området.


Området bærer præg af at være et ældre og lidt slidt erhvervsområde, men rummer et stort potentiale for udvikling til et lokalt mødested.


I Kommuneplan 21 beskriver hovedstrukturen/fortællingen, at Ry Østby er et omdannelsesområde, og at der forventes igangsat planlægning for et udvidet centerområde.


Det kommende aflastningscenter er i Forslag til Kommuneplan 21 udlagt til erhverv og udgør en del af rammeområde 50.E.3, med mulighed for erhverv (let industri, lager- og værksteder, service og håndværk) og butikker (herunder særligt pladskrævende varegrupper).


I øvrigt gælder:

  • Bebyggelsesprocent 45 %
  • Maks. bygningshøjde 2 etager/9 m
  • Miljøklasse 2-4.


Eksisterende lokalplaner:

  • Lokalplan 023, og 036, Ry – begge for erhvervsområder
  • Lokalplan 053 og 080 Ry – begge for boligområder (gælder for mindre arealer).


Området er primært privat ejet, men f.eks. vejarealer er kommunalt ejet.


Tillæggets indhold

Kommuneplantillægget udlægger størstedelen af det eksisterende rammeområde 50.E.03 til centerområde indeholdende et aflastningsområde. Ligeledes indeholder tillægget en opdeling af rammeområdet, så der fremover bliver differentierede rammer for anvendelse inden for området.


Endvidere foreslås retningslinjerne i Kommuneplan 21 ændret. Det drejer sig om:


Retningslinje 2.9 - Pladskrævende detailhandel

Den nuværende udpegning i Kommuneplan 21 til pladskrævende detailhandel udvides med områderne 50.E.03 og 50.E.06 i Ry, jf. Kommuneplantillæg 21-05.


Retningslinje 2.13 - Aflastningsområde

Kommuneplan 21 indeholder ikke en retningslinje, der udpeger aflastningsområder. Der oprettes derfor en ny retningslinje 2.13 og heri udpeges nyt aflastningsområde Ry Østby - indeholdende rammeområderne 50.C.06, 50.C.07, 50.C.08 og 50.C.09.


Endvidere udpeges aflastningsområde ved Hvidkildevej i Hørning - rammeområde 40.E.11 - som blev vedtaget i 2018 med Tillæg 16-13 (ved en fejl skete dette ikke ved vedtagelsen af tillægget, og det fremgår derfor ikke af Kommuneplan 21).


Ændringerne betyder desuden,


  • at de eksisterende erhverv kan fortsætte som hidtil, og at tillægget ikke har konsekvenser for eksisterende produktionsvirksomheder i og omkring det kommende centerområde
  • at miljøklasserne justeres, så ændringen fra erhvervsområde til centerområde tilgodeses, men uden at der lægges hindringer for eksisterende erhverv
  • at den samlede arealramme for detailhandel fastlægges til 10.000 m² – henholdsvis 4.900 m² til dagligvarer og 5.100 m² til udvalgsvarer
  • at butikker kan etableres med en minimumsstørrelse på 500 m² og et maksimum på 2.000 m². Eksisterende butikker kan ikke udvides/ombygges, hvis arealet af den enkelte butik forbliver under 500 m²
  • at der i et enkelt rammeområde gives mulighed for, at der kan etableres op til 3 dagligvarebutikker
  • at der i et enkelt rammeområde gives mulighed for, at der kan etableres et mindre antal boliger (ca. 15).


Miljøforhold

I den nordlige del af området, langs sydsiden af Skanderborgvej, findes et § 3-område med karakter af overdrev. En kommende ny indkørsel fra Skanderborgvej til dagligvareområdet samt evt. regnvandshåndtering kan betyde indgreb i § 3-området og således udløse krav om erstatningsnatur, hvortil der på nuværende tidspunkt ikke er afsat midler.


Sagsfremstilling - Tillæg 21-06 – skole, institutioner, fritidsfaciliteter m.m.

Baggrund

Byrådet traf i november 2020 beslutning om at igangsætte planlægning for en ny skole og daginstitution i Ry. Parallelt med kommuneplantillægget arbejdes der derfor i regi af Byggeri og Ejendomme med arealanalyser for mulige placeringer af skole og daginstitution i regi af programarbejdet forud for udbuddet af det kommende skolebyggeri. Dette arbejde er ligeledes grundlag for en kommende åben og fleksibel lokalplan.


Formålet med Tillæg 21-06 er at skabe planrammer for:


  • først og fremmest en udbygning af skole- og daginstitutionskapaciteten i Ry. Byrådets ønske er at skabe et skole-, idræts og fritidscenter for byen indeholdende skole og dagtilbud samt Ry Hallernes aktivitetstilbud. Målet er desuden at give byen et nyt mødested med synergi mellem mange aktiviteter
  • udbygning og fornyelse af idrætsfaciliteterne omkring Ry Hallerne – både udendørs og indendørs
  • at fastholde Region Midtjyllands mulighed for at etablere et botilbud for fysisk/psykisk handicappede på egen matrikel på Ellemosen
  • at der i det sydligste område omkring Ellemosen gives mulighed for omdannelse på længere sigt fra erhverv/boliger til offentlige formål – evt. i sammenhæng med skole- og idrætsområdet.


Eksisterende forhold

Området anvendes på nuværende tidspunkt til idræts- og rekreative formål, først og fremmest Ry Hallerne og tilhørende foreningsaktiviteter, boldbaner, tennisbaner m.m. Derudover rummer området daginstitutioner, nyttehaver, udflytterbørnehave m.m.


Kommuneplantillægget rummer bl.a. et areal mellem Ellemosen og Skanderborgvej, som på nuværende tidspunkt er udlagt til blandet erhverv og bolig, og hvor der på nuværende tidspunkt er erhvervsvirksomheder.


I Kommuneplan 21 er området udlagt til henholdsvis rekreativt område, område til offentligt formål, boligområde samt blandet bolig og erhverv.


Et areal ved Ellemosen, ejet af Region Midtjylland, er omfattet af Lokalplan 114, Ry – boligområde. Denne lokalplan forventes ophævet med vedtagelsen af en kommende lokalplan, der giver opdaterede rammer for etablering af et botilbud.


Et område syd for Ellemosen er omfattet af Lokalplan 039, Ry – Erhvervsområde, som fortsat vil være gældende.


Skanderborg Kommune er ejer af størstedelen af området, mens Region Midtjylland ejer et areal ved Ellemosen. Eksisterende erhvervsejendomme i Ellemosen er privatejede.


Tillæggets indhold

Kommuneplantillægget samler de eksisterende rammer og udlægger området som helhed til offentlige formål - herunder skole-, institutions-, idræts- og rekreative formål.


Tillægget ændrer ikke på den aktuelle anvendelse ved Ellemosen, som kan fortsætte efter gældende lokalplan.


For at give mulighed for fremtidig udvikling af offentlige funktioner foreslås det eksisterende bolig- og erhvervsområde mellem Ellemosen og Skanderborgvej udlagt til offentlige formål. Det åbner mulighed for på længere sigt f.eks. at udvikle aktiviteter i sammenhæng med skole, daginstitution og fritids-/idrætsfaciliteter.


Miljøforhold

Størstedelen af området er omfattet af 300 meters skovbyggelinjer fra omkringliggende skov. Den nordligste del af området er omfattet af 150 meters søbeskyttelseslinje fra Knudsø.


Konstitueret leder af Plan og Byudvikling Pernille Falborg Helmer deltager under behandlingen af punktet i Økonomiudvalget.

Dialog og høring

-

Indstilling

Konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at forslag til Tillæg 21-05 – Centerområde/aflastningscenter Ry Østby – offentliggøres og sendes i 8 ugers høring
  • at forslag til Tillæg 21-06 – Området skole, institution, fritidsanlæg m.m. – offentliggøres og sendes i 8 ugers høring
  • at der ikke foretages en egentlig miljøvurdering af tillæggene
  • at den offentlige bekendtgørelse af kommunens beslutning om, at der ikke skal fortages en egentlig miljøvurdering af planen, offentliggøres samtidig med planforslaget
  • at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 268:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Forslag til Kommuneplantillæg 21-06 - skole m.m. - 24.11.21
  • Forslag til Kommuneplantillæg 21-05 - aflastningsområde - 24.11.21

Sagsnr.: 01.02.05-P16-9-21

Resume

Med denne sag træffes beslutning om princip for disponering af område til dagligvarehandel, Ry Østby – herunder først og fremmest spørgsmålet om etablering af et fælles torv med eller uden biltrafik.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget traf den 18. november 2020 beslutning om fortsat planlægning for et nyt centerområde/aflastningsområde i Ry Østby – herunder mulighed for én dagligvarebutik yderligere i det område, hvor Netto og SuperBrugsen findes i dag.


Forslag til Tillæg 21-05, som fremlægges parallelt med disponeringsscenarierne, indeholder rammer for et nyt samlet centerområde samt aflastningsområde og er udgangspunkt for disponeringsscenarierne fremlagt i denne sag.


Fælles torv

Økonomiudvalget besluttede endvidere, at der skal etableres ”et samlet centerområde med et fælles torv”.


Med udgangspunkt i dette er forskellige løsninger for dagligvareområdet drøftet med udvikler, og der er udarbejdet skitser til tre scenarier for disponering af området. Scenarierne afprøver muligheder for indretning af et fælles torv for tre centrale dagligvarebutikker.


Et væsentligt emne i drøftelserne har været spørgsmålet om biltrafik på torvet, og hvorvidt biltrafik er hensigtsmæssigt og ønskværdigt eller ej. Dette spørgsmål er udgangspunkt for udarbejdelsen af de tre scenarier.


Udvikler har udarbejdet scenarie 1 og 2, administrationen har udarbejdet et scenarie 3.


Scenarie 1 – Bilfrit torv – biltrafik omkring bygningerne på egen grund

Scenarie 2 – Torv med sivegade - biltrafik i begge retninger + parkering

Scenarie 3 – Bilfrit torv - biltrafik omkring bygningerne via Industrivej.


Ud over en fælles torvedannelse for de tre dagligvarebutikker giver de tre scenarier samme synlighed for butikkerne fra Skanderborgvej. Den væsentligste forskel består i opfyldelsen af udviklers ønske om, at biltrafikken kan komme på tværs af torvet via en sivevej. Dette er især udtrykt som et ønske for en ny Rema1000-butik.


Udviklers vurdering af scenarie 1 og 2 er beskrevet i bilaget, og udvikler foretrækker scenarie 2.


Administrationen har foretaget en indledende granskning af alle scenarier med udgangspunkt i planforhold, bymæssighed, trafik, sikkerhed og regnvandshåndtering. Vurderinger og anbefalinger til de tre scenarier er beskrevet i bilaget.


Forudsætninger for scenarierne


  • Grundlaget er en overordnet placering af butikker, som udvikler har præsenteret
  • Alle tre dispositionsforslag lever op til den trafikstruktur, som Byrådet vedtog den 24. marts 2021, i forhold til biltrafik og -parkering. Dog skal der være opmærksomhed på afstand til den nye ind-/udkørsel til Skanderborgvej, evt. lukning af Parallelvej mod øst samt vurdering af, om en ny indkørsel bliver til en ”vej” eller til en "P-plads”
  • Scenarierne tager udgangspunkt i Nettos eksisterende placering og arealdisponering. De øvrige matrikler inden for rammeområdet til dagligvarebutikker indgår i skitserne til en ny disponering af bygninger og udearealer
  • Scenarierne viser indretning af P-pladser, med flere P-pladser end P-normen foreskriver – som beskrevet på skitserne
  • Færdsel af cyklister og fodgængere er ikke bearbejdet i scenarierne – hverken i forhold til tilgængelighed, sikkerhed eller pladsbehov
  • Håndtering af regnvand, beplantning m.m. er ikke indarbejdet. Den viste placering er ikke mulig på grund af det § 3-område, som findes langs Skanderborgvej
  • Ved ny ind-/udkørsel fra Skanderborgvej peger infrastrukturplanen på en model, som giver mulighed for indkørsel fra Skanderborgvej fra vest og øst (højre- og venstresving) samt udkørsel mod øst til Skanderborgvej (højresving).


Disse forhold samt øvrig detailudformning varetages i forbindelse med udarbejdelse af evt. lokalplan.


Konklusion og anbefaling

På baggrund af den indledende granskning konkluderer og anbefaler administrationen overordnet,


  • at en løsning med et bilfrit torv vil give det bedste udgangspunkt for et hverdagscentrum, hvor der er et godt grundlag for byliv – både i hverdagen og ved arrangementer
  • at et bilfrit torv bedst vil tilgodese alle trafikarters behov, sikkerhed og tilgængelighed
  • at scenarie 1 og 3 begge kan give en god løsning, og at trafiktekniske analyser bør være afgørende for, hvilken model der vælges for kørsel omkring bygningerne.


Endvidere vurderes,


  • at alle tre scenarier skal bearbejdes væsentligt i forhold til cykel- og fodgængertrafik i hele dagligvareområdet
  • at sammenhæng med de omkringliggende bydele – herunder det kommende skole-, daginstitutions og fritidsområde nord for Skanderborgvej – skal styrkes i scenarierne
  • at alle scenarier skal bearbejdes i forhold til bymæssighed – herunder forholdet til Skanderborgvej – beplantning, regnvandshåndtering m.m.


Konstitueret leder af Plan og Byudvikling Pernille Falborg Helmer deltager under behandlingen af punktet i Økonomiudvalget.



Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 8. december 2021:


Det understreges, at etablering af tankanlæg og vaskehal, som vist i scenarierne, er et ønske fra udvikler. Beslutning herom træffes først senere, idet evt. mulighed for dette skal fastlægges i en efterfølgende lokalplan.

Dialog og høring

-

Indstilling

Konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at der træffes beslutning om, at der i kommende lokalplanlægning skal tages udgangspunkt i et fælles torv uden biltrafik.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog,


  • at der i den kommende lokalplanlægning tages udgangspunkt i scenarie 3 og det vil sige med et fælles torv uden biltrafik
  • at det i den videre planlægning forudsættes, at den østlige vej ud til Skanderborgvej inklusive eventuelle afledte anlæg finansieres af udviklerne af butikstorvet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 269:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.


Bilag

  • Bilag - 3 scenarier, Ry Østby - 22.11.2021

Sagsnr.: 01.02.05-P16-5-21

Resume

Med denne sag besluttes, hvorvidt et projekt med ændring af Holmens Camping til et ferieresort – Ry Feriepark – skal sendes i tidlig dialog efter procedure for planproces og kvalitet i større byudviklingsprojekter.

Sagsfremstilling

Repræsentanter for projektudviklerne omkring ændring af Holmens Camping til et ferieresort - Ry Feriepark – fremlagde på fællesmødet mellem Miljø- og Planudvalget og Økonomiudvalget den 19. maj 2021 deres projekt.


Efterfølgende har de fremsendt et projektmateriale "Ry Feriepark" - Dispositionsforslag, som blev forelagt Økonomiudvalget på møde den 22. september 2021. Økonomiudvalget besluttede, at oplægget forinden igangsætning af en tidlig dialog skal tydeliggøres - f.eks. ved illustrationer i forhold til sikring af offentlig adgang i området samt byens øvrige fordele ved etablering af ferieparken.


Der er derfor nu fremsendt vedhæftede nye dispositionsplan.


Af dispositionsplanen fremgår blandt andet, at alle eksisterende bygninger nedrives, fiskesø og eksisterende stisystem bibeholdes, mooncarbane og boldbane bibeholdes eller opgraderes, og strand og badebro bibeholdes og udvikles yderligere.


Dispositionsplanen viser 76 boliger med i alt 380 sengepladser. Dertil en centerbygning på ca. 500 m². Samlet bebyggelse 7.154 m². Der ønskes dog mulighed for placering af yderligere fire boliger, så der i alt bliver 80 boliger med i alt 400 sengepladser og forventeligt 110.000 overnatninger/år, et samlet bebygget areal på 7.544 m².


Centerbygningen skal indeholde en information med en lille butik og cafe samt aktivitetshub, hvor det vil være muligt at leje udstyr (kanoer, kajakker, sup-boards, cykler, vandreudstyr osv.). Centerbygningen vil ydermere tilbyde faciliteter og lokaler til lokale erhvervsdrivende til en lav leje. Det kan f.eks. være kunsthåndværkere eller aktivitets-/oplevelsesguides.


Derudover skal der være et mindre område med pool, spa, sauna og dampbad. Nogle af disse faciliteter kan evt. placeres helt eller delvist udendørs.


Området bliver åbent for offentligheden og udefra kommende gæster og tilbyder bad- og toiletfaciliteter til kanofarere.


På den del af området, der ligger inden for søbeskyttelseslinjen, forestiller udvikler sig ganske mange anlæg og anvendelser, som ikke er nærmere beskrevet. Det er f.eks. træterrasse til afslapningsmøbler, outdoor spisesteder/bålpladser, legeplads, shelters og teltplads, område til opbevaring af kano, kajak og SUP, opgradering af båd/badebro, evt. klatretræer/rappelling.


Holmens Camping, Klostervej 148, ligger i det åbne land syd for Ry og ned til Gudenå. Administrationen har ikke foretaget en indledende screening på dette stadie, og nærmere betragtninger omkring muligheder, begrænsninger, udfordringer og dilemmaer afventer resultatet af eventuel tidlig dialog.

Dialog og høring

Projektet er af en karakter, der efter administrationens vurdering falder ind under Byrådets vedtagne Procedure for planproces og kvalitet i større byudviklingsprojekter. Det har samtidig en karakter, der kræver foroffentlighed efter Planlovens § 23c.


Administrationen anbefaler derfor, at der afholdes tidlig dialog med borgermøde, der samtidig opfylder kravene til indkaldelse af forslag og idéer efter Planlovens forskrifter.


Administrationen anbefaler endvidere, at mødet afvikles på stedet - Holmens Camping - af hensyn til at opleve området og omgivelserne samtidig med drøftelsen. Mødet foreslås afholdt tirsdag den 25. januar 2022. Af hensyn til årstiden foreslås mødet at starte kl. 14.00.

Indstilling

Konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at det besluttes, om sagen er tilstrækkeligt belyst
  • at det besluttes, om der skal igangsættes tidlig dialog og foroffentlighed efter Planlovens § 23 med udgangspunkt i fremsendte dispositionsforslag
  • at foroffentlighedsfasen forløber samtidig med afholdelse af tidligt dialogmøde og varer mindst 2 uger
  • at tidlig dialogmøde afholdes i projektområdet tirsdag den 25. januar 2022 kl. 14-15.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog,


  • at der igangsættes tidlig dialog og foroffentlighed efter Planlovens § 23 med udgangspunkt i fremsendte dispositionsforslag - dog således, at udvikler opfordres til at dispositionsforslaget forud for foroffentligheden suppleres med overvejelser om afviklingen af den ekstra trafik, som projektet generer i området - herunder på Klostervej i Ry
  • at foroffentlighedsfasen forløber samtidig med afholdelse af tidlig dialogmøde og varer mindst 2 uger
  • at tidlig dialogmøde afholdes i projektområdet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 272:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.


Bilag

  • Ry Feriepark - Dispositionsforslag 171121.pdf

Sagsnr.: 01.02.00-P16-2-21

Resume

Med denne sag træffes beslutning om de indkomne høringssvar og eventuel videre proces for solcelleprojekter ved Thorsminde ved Låsby, Rye Nørreskov ved Gl. Rye, Østerskovvej ved Låsby og Wedelslund ved Sjelle.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede den 25. august 2021,


  • at der igangsættes tidlig dialog og for-offentlighed efter Planlovens § 23c for fire solcelleprojekter
  • at der afholdes borgermøde vedrørende alle fire projekter
  • at Økonomiudvalget på møde i december 2021 - på baggrund af den tidlige dialog - tager stilling til, om - og i givet fald hvordan - der skal arbejdes videre med nogle af projekterne
  • at Miljø- og Planudvalget og Økonomiudvalget på de kommende møder påbegynder arbejdet med fastsættelse af overordnede strategiske mål for kommende anlæg af vedvarende energi-projekter.


Der er i henholdsvis oktober og november 2021 afholdt velbesøgte borgermøder på de fire projektområder, og høringsfristerne er udløbet. Alle høringssvar er vedlagt som bilag.


Nedenfor er et meget kort resume af høringssvarene for hvert område. Generelt foreslås tagflader, overdækkede P-arealer og facader brugt til solceller.


Høringssvar - Thorsminde

Der er indkommet 25 høringssvar, heraf et med 129 underskrifter.


Høringssvarene, herunder et fra Foreningen Nej til solcellepark ved Thorsminde, er hovedsageligt fra naboer og borgere i nærområdet. Dertil kommer høringssvar fra Hofor, Vejdirektoratet, Miljøstyrelsen. Høringssvar fra DN-Skanderborg til Østermarksvej og Wedelslund omtaler også Thorsminde.


Der er høringssvar fra borgere uden for nærområdet, som udtrykker, at det er positivt, at der ses på muligheder for at bidrage til grøn omstilling uden at forholde sig konkret til det omhandlende areal.


Foreningen Nej til solcellepark ved Thorsminde (underskriftsindsamling med 129 underskrivere, heraf 28 anonyme, men overvejende underskrifter fra postnummer Låsby) anfører:


"At projektområdet ved Thorsminde ligger naturskønt placeret i et kuperet landskab. Området er karakteriseret ved, at noget af den bedste landbrugsjord i kommunen ligger her. Der er masser af små vandhuller, moser, kronvildt og dåvildt. Kendetegnende for beboerne i området er, at alle elsker naturen, de bølgende marker og dét at bo på landet. Det anføres, at området ikke kan bære mere – der er motorvej, flere vindmøllegrupper, grusgrav og senest planer om en ny togbane mellem Aarhus og Silkeborg. På grund af terræn vil det ikke være muligt at afskærme solcellerne med beplantning. Hvorfor ikke etablere på lavbundsarealer i stedet for på god landbrugsjord. Placering af solcelleanlæg bør ske på baggrund af en overordnet strategi og ikke som følge af en rodet ”på bagkant” politisk behandling."


Samme betragtninger, ikke mindst at området ikke kan bære flere anlæg, fremgår også af andre høringssvar fra borgere. Dertil anføres, at der er 12 ejendomme, som ligger lige op til anlægget. Der foreslås mindre og flere anlæg, hvorved belastningen for borgere, landskab og natur deles. Der gives i høringsvarene udtryk for, at man ikke oplever, at der har været forudgående dialog, ligesom der ikke er lokal opbakning til projektet.


Fra en lodsejer i området er der forslag om at udtage areal nærmest Skovsrodsvej af hensyn til boliger og i stedet placere 5-6 ha solceller på deres areal langs motorvejsrastepladsen.


Vejdirektoratet gør opmærksom på forhold omkring vejbyggelinje og forbud mod reklamer i det åbne land.


Hofor gør opmærksom på, at der skal sikres tilstrækkeligt område ved vindmøllerne, så der er mulighed for at kunne udskifte store komponenter på vindmøllen og nedtage vindmøllen, samt at tilkørselsvej til vindmøllerne ikke må ændres.


DN-Skanderborg udtrykker ikke bekymring for etablering af solcellepark ved Thorsminde.


Projektudviklerne har fremsendt vedlagte bemærkninger til høringssvarene. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i ansøgningen.


Høringssvar - Gl. Rye

Der er indkommet 23 høringssvar.


21 høringssvar fra borgere hovedsageligt fra nærområdet Gl. Rye, ét er fra Århus Stift og ét fra Gl. Rye Menighedsråd. Dertil kommer, at høringssvar fra DN-Skanderborg til Østerskovvej og Wedelslund også omtaler Gl. Rye.


Der er høringssvar fra borgere uden for nærområdet, som udtrykker, at det er positivt, at der ses på muligheder for at bidrage til grøn omstilling uden at forholde sig konkret til omhandlede areal. Og et enkelt høringssvar, der udtrykker, at det er en god placering, og at det vil bidrage positivt til biodiversitetsforbedringer.


Af høringssvar fra borgere i nærområdet fremgår, at de generelt er positive overfor solcelleanlæg, men finder at placeringen ikke velegnet til solceller. Der henvises til de store landskabelige, kulturhistoriske og turistmæssige værdier – Gl. Rye, Himmelbjerget, Søhøjlandet - der knytter sig til området. Der henvises til, at områdets terræn ikke gør det muligt at afskærme med beplantning og slet ikke i forhold til udsyn fra de højtliggende, fredede områder som Ørnhøj, Gl. Rye Kirke og Lyngbakkerne. Hvis der alligevel bliver arbejdet videre med arealerne, er der forslag om at udtage områderne længst mod nord, og der er forslag om at udtage de sydligste områder. Der er forslag til placering på Gudensømarken og Hedegaardsmarken, da det er flade arealer, som vil kunne omkranses af beplantning, så de bliver meget lidt synlige for forbipasserende. Der henvises til, at der må være mere velegnede – fladere – arealer i kommunen. Der henvises til kommunens landdistriktspolitik, hvoraf det fremgår, at det skal være attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne. Der er henvisning til ”Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg”.


DN-Skanderborg udtrykker bekymring for etablering af solcellepark ved Gl. Rye, da solceller ikke bør opstilles inden for værdifuldt kulturmiljø og landskab.


Gl. Rye Menighedsråd gør opmærksom på, at det påtænkte projekt vil forstyrre helhedsoplevelsen omkring kirken og vil gøre uoprettelig skade på såvel naturen som kulturmiljøet omkring kirken.


Århus Stift foretrækker, at der, såfremt projektet planlægges videre, fremstilles visualiseringer fra Rodelundvej, så effekten i forhold til kirken kan vurderes. I et eventuelt fremtidigt projekt skal det indtænkes, at det store sammenhængende areal underopdeles og skærmes i en sådan grad, at de lavere liggende dele af anlægget ikke bliver synlige fra den højtliggende kirkegård eller ved ankomsten til kirken. Dertil skal det sikres, at der ikke kan opleves refleksioner af sollys fra kirken og kirkegården.


Projektudviklerne har fremsendt vedlagte bemærkninger til høringssvarene. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i ansøgningen.


Høringssvar - Østerskovvej, Låsby

Der er indkommet seks høringssvar. Der er en nabo, som er positiv overfor anlægget, og en nabo, som foreslår opstilling på lavbundsjorder og ikke på god landbrugsjord.


Gl. Rye Vandværk foreslår etablering af solceller på areal ved siden af solcellerne ved varmeværket i Gl. Rye.


DN-Skanderborg oplister en række forslag til kriterier for opstilling af solceller og udtrykker ikke bekymring for etablering af solceller på Østerskovvej. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at solceller her potentielt kan konflikte med de nationale interesser.


Høringssvar - Wedelslund

Der er indkommet 20 høringssvar.


19 fra naboer og borgere hovedsageligt fra nærområdet samt et fra DN-Skanderborg. Generelt udtrykkes det, at området bør friholdes for solceller på grund af landskab, natur, råvildt, rekreative værdier i form af markvejen som adgangsvej til skov. Det anføres videre, at på grund af terrænforskellene indenfor området vil det ikke være muligt at afskærme solcellerne med beplantning, der i øvrigt skal være 7-8 år, før den har effekt. Der henvises til, at området er bevaringsværdigt kulturmiljø, at der er skovbyggelinje og beskyttede diger. Markvejen har ud over den rekreative værdi som adgangsvej til skovene også været benyttet i 40 år som adgangsvej til områdets skoler. Der udtrykkes bekymring om afvanding af området og tilgrænsende områder, idet der ligger dræn i området. Der er forslag om at flytte solcellerne til ejerens arealer syd for Langelinje, eller til arealer inden for Sjelle Vandværks indvindingsopland.


Der peges på, at der ikke er synergieffekter ved placeringen, og at der ikke er lokal forankring – ejer bor ikke i området og hverken ejer eller Aura har haft kontakt til naboerne. Det vurderes, at et solcelleanlæg her ikke er i overensstemmelse med de kriterier, som Miljø- og Planudvalget drøftede i november 2021.


DN-Skanderborg oplister en række forslag til kriterier for opstilling af solceller og udtrykker bekymring for etablering af solcellepark ved Wedelslund, da solceller ikke bør opstilles inden for et værdifuldt kulturmiljø.


Kriterier for etablering af solcelleparker

Miljø- og Planudvalget samt Økonomiudvalget har på møder henholdsvis den 2. og 19. november 2021 drøftet kriterier for opstilling af solceller, herunder en standard for ansøgninger. Økonomiudvalget besluttede den 19. november, at behandlingen af sagen udsættes med henblik på, at der foretages en nærmere kvalificering af forslaget - herunder, at der indhentes inspiration hos relevante interesseorganisationer.


Den videre proces

På baggrund af borgermøde, høringssvar og kendskab til områderne kan der træffes beslutning om, hvorvidt der er projektområder, der ikke skal arbejdes videre med.


Der kan træffes beslutning om, at de områder, som umiddelbart ikke vælges fra, ønskes screenet af administrationen med henblik på udarbejdelsen af dagsordenspunkt med beskrivelse af dilemmaer og dermed senere stillingtagen til igangsætning af planlægning.


Alternativt kan der træffes beslutning om, at de områder, som umiddelbart ikke sorteres fra, skal tilbagesendes til projektudvikler med henblik på fremsendelse af ansøgning, jf. den standard for ansøgninger, der måtte blive vedtaget senere. Derefter screener administrationen den fornyede/supplerede ansøgning med henblik på udarbejdelse af dagsordenspunkt med beskrivelse af dilemmaer og stillingtagen til igangsætning af planlægning.


For begge processer gælder, at ansøger umiddelbart efter politisk igangsættelse af planlægningen skal fremsende ansøgning om screening af projektet efter VVM-reglerne. Alternativt skal ansøger oplyse, at de ikke ønsker screening, men fremsender materiale til scooping af hvad der skal indgå (afgrænsningsrapport) i en miljøkonsekvensrapport.


Administrationen forventer, at en screening vil føre til afgørelse om miljøvurderingspligt - det vil sige krav om udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport. En miljøkonsekvensrapport adskiller sig fra en miljøvurdering af f.eks. en lokalplan ved, at anlægsarbejde og efterfølgende drift også indgår. Miljøkonsekvensrapporten danner baggrund for stillingtagen til en VVM-tilladelse. Ansøger kan også springe ansøgning om screening over og i stedet oplyse, at de ønsker at gå direkte til at udarbejde miljøkonsekvensrapport.

Dialog og høring

-

Indstilling

Konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at det besluttes, om der er projektområder, der ikke skal arbejdes videre med
  • at det besluttes, hvorvidt der for de områder, som umiddelbart ikke sorteres fra, skal foretages screening mhp. udarbejdelse af dagsordenspunkt med beskrivelse af dilemmaer og dermed senere stillingtagen til igangsætning af planlægning eller om de områder, som umiddelbart ikke sorteres fra, skal tilbagesendes til projektudvikler med henblik på fremsendelse af ansøgning, jf. den standard for ansøgninger, der måtte blive vedtaget senere. Ansøgningen skal i så fald sendes sammen med ansøgning om screening af projektet efter VVM-reglerne eller oplysning fra ansøger om, at de ikke ønsker screening, men er indstillet på at udarbejde miljøkonsekvensvurdering.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at understrege, at Økonomiudvalget ikke har taget stilling til, om der skal igangsættes planlægning for alle projekter
  • at der for de fire projektområder skal foretages screening mhp. udarbejdelse af dagsordenspunkt med beskrivelse af dilemmaer og dermed senere stillingtagen til igangsætning af planlægning
  • at projektudviklerne for de fire projektområder anmodes om at fremsende ansøgning, jf. den standard for ansøgninger, der måtte blive vedtaget senere. Ansøgningen skal i så fald sendes sammen med ansøgning om screening af projektet efter VVM-reglerne eller oplysning fra ansøger om, at de ikke ønsker screening, men er indstillet på at udarbejde miljøkonsekvensvurdering.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 271:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.


Bilag

  • Høringssvar Thorsminde.pdf
  • Høringssvar Østerskovvej Låsby.pdf
  • Høringssvar Ry Nørreskov.pdf
  • Høringssvar Wedelslund
  • Copenhagen Green Energys bemækrninger til Rye Nørreskov, Gl. Rye
  • Copenhagen Green Energis bemærkninger til Thorsminde
  • Ansøgning om igangsætning af udvikling af solcellepark_Skanderborg_kommune_2021-06-16.docx
  • Østerskovvej, Låsby.pdf
  • Thorsminde, Låsby
  • Wedelslund, Sjelle

Sagsnr.: 01.02.03-P16-2-21

Resume

Byrådet besluttede den 29. september 2021 at sende forslag til Kommuneplantillæg 16-43 og 21-04 for del af Herskind i fire ugers offentlig høring. Høringsfristen er slut, og der skal med denne sag tages stilling til høringssvar og endelig vedtagelse af kommuneplantillægget.

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg 16-43 og 21-04, der har til formål at fastholde et område vest for Præstbrovej og syd for Langelinie i landzone, har været i offentlig høring i fire uger. Der er indkommet otte høringssvar. Alle høringssvar og et høringsnotat med administrationens bemærkninger er vedlagt som bilag.


Høringssvarene fordeler sig med fire mod forslaget, tre for forslaget og ét fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen savner konkret vurdering af konsekvenserne af planen for naturinteresserne i området. Konsekvenserne af planen for naturinteresserne i området fremgår af screeningen for miljøvurdering, som var medsendt forslaget.


Af de høringssvar der taler for ændringen, fremgår det blandt andet, at det er vigtigt, at der fortsat kan drives landbrug. Af høringssvar der taler imod ændringen, fremgår blandt andet, at man ikke ønsker, at ny bebyggelse skal begrænses i forhold til byzone, og at det sammen med større lugtgene må betyde en forringelse af de berørte ejendommes økonomiske værdi.


Kommuneplantillægget ændrer ikke på de eksisterende forhold. Ejendommene må antages at være vurderet som ejendomme i landzone i dag, og lugtgenegrænserne fra husdyrbrug skal som i dag overholdes til landzone.


Høringssvarene giver ikke administrationen anledning til at indstille ændringer til forslaget.

Dialog og høring

-

Indstilling

Konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at forslag til Kommuneplantillæg 16-43 og 21-04 vedtages endeligt.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 270:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Høringssvar Herskind
  • Høringsnotat vedrørende forslag til kommuneplantillæg - Herskind
  • Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16-43_21-04_ny

Sagsnr.: 01.02.05-P16-13-19

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til, om forslag til Tillæg nr. 3 til Lokalplan 1013 – Lille Nyhavn skal vedtages endeligt, eller om den skal afvente.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 18. december 2019 at sende forslag til Tillæg nr. 3 til Lokalplan 1013 – Lille Nyhavn i høring.


Lokalplan 1013 er udarbejdet i 2013 og muliggør bebyggelse i 5 etager. I stueetagen på byggeriet mod søen fastsætter lokalplanen bestemmelse om, at ”stueetagen skal primært anvendes til publikumsorienterede erhverv (butikker, serviceerhverv og lignende)”. Øvrige etager kan anvendes til kontorer, klinikker og lignende liberale erhverv samt boliger.


Med Tillæg nr. 3 muliggøres det, at stueetagen i byggeriet mod søen også kan bruges til boliger. En ”fritvalgsplan”, hvor ejeren selv kan bestemme udstrækningen af boliger, butikker, restauranter og liberalt erhverv i stueetagen. Forslag til Tillæg nr. 3 er vedlagt.


Der var ved høringsfristens udløb indkommet 6 høringssvar til forslaget til Lokalplantillæg nr. 3 (høringssvar og høringsnotat er vedlagt), og der var klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over, at kommunen ikke har udarbejdet en miljørapport. På den baggrund besluttede Byrådet den 24. juni 2020:


  • "at en realisering af byggeriet indenfor lokalplansområdet imødeses
  • at der forsat ønskes mest mulig publikumsorienterede erhverv (butikker, serviceerhverv og lignende) i stueetagen, så området bliver inspirerende og attraktivt for byens øvrige borgere
  • at Økonomiudvalget og Miljø- og Planudvalget afholder møde med udvikler i anden halvdel af 2021, hvor der samles op på anvendelse af stueetage til boliger og/eller erhverv
  • at beslutning af Tillæg nr. 3 til Lokalplan 1013 afventer endelig vedtagelse til anden halvdel af 2021 med udgangspunkt i en aktuel status for mulighederne for publikumsorienterede erhverv i stueetagen”.


Sagens status er,


  • at Miljø- og Fødevareklagenævnet den 9. september 2021 har stadfæstet kommunens afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes miljørapport for Tillæg nr. 3
  • at der i myndighedsbehandlingen af projektet er arbejdet med og stadig arbejdes med publikumsorienterede erhverv i stueetagen. Byggeriet er i gang, men har været standset
  • at der har været en del klagesager over afgørelser til realisering af Lille Nyhavn. Der er som følge heraf meddelt nye myndighedsafgørelser om screening for VVM (Vurdering af virkning på miljøet) og byggetilladelse. Begge afgørelser er påklaget, og der er samtidig klaget over, at projektet ikke er i overensstemmelse med lokalplanen for området.


Såfremt Tillæg nr. 3 vedtages endeligt, og projektudvikler ønsker at gøre brug af tillægget, vil der skulle screenes på eventuelle ændringer i forhold til de meddelte afgørelser, og der vil åbne sig flere klagemuligheder.


Forslaget til Tillæg nr. 3 skal være vedtaget og offentliggjort senest 3 år efter offentliggørelsen, jf. planlovens § 32. Da det er offentliggjort den 7. januar 2020, skal det være vedtaget og offentliggjort senest den Økonom7. januar 2023, ellers bortfalder det.


En stillingtagen til endelig vedtagelse kan derfor afvente til ultimo 2022, eller det kan besluttes, at det ikke vedtages endeligt.


Viser det sig, at byggeriet ikke kan tiltrække publikumsorienterede erhverv, kan Byrådet senere beslutte at genfremsætte forslag til Tillæg nr. 3.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at der tages stilling til,
    • om der skal afholdes møde med udvikler forud for stillingtagen til endelig vedtagelse af Tillæg nr. 3

ELLER

    • om stillingtagen til endelig vedtagelse af forslag til Tillæg nr. 3 til Lokalplan 1013 skal afvente til ultimo 2022

ELLER

    • at Tillæg nr. 3 ikke vedtages endeligt.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra Miljø- og Planudvalget.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Miljø- og Planudvalget, 30. november 2021, pkt. 191:


Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille,


  • at stillingtagen til endelig vedtagelse af forslag til Tillæg nr. 3 til Lokalplan 1013 afventer til senest ultimo 2022.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Forslag til Tillæg nr. 3 til Lokalplan 1013 - Lille Nyhavn
  • Høringssvar samlet Tillæg nr. 3 til 1013
  • Høringsnotat - Tillæg 3 til Lokalplan 1013.pdf

Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-17

Resume

Byrådet anmodes om at tage stilling til, om lokalplanprocessen for et boligområde ved Korsvejen, Skanderborg, skal genstartes.

Sagsfremstilling

Skanderborg Kommune har i 2020 udarbejdet forslag til Lokalplan 1138 Boligområde ved Korsvejen, Skanderborg. Forslaget var i offentlig høring i perioden den 2. juni til den 28. juli 2020.


Vejdirektoratet afgav høringssvar med indsigelse mod bestemmelse § 1 og 3 i det offentliggjorte forslag, jf. Planlovens §§ 28 og 29, stk. 3. Dermed blev planprocessen sat i bero.


Link til Google Maps Korsvej 37A


Link til kort.Skanderborg.dk: Korsvejen 37A


Udvikler har nu udarbejdet et nyt projekt med fortsat ønske om at muliggøre boligbebyggelse i området. Projektet forudsætter ikke som tidligere, at der planlægges med såkaldt 'lempede støjkrav', men er nu disponeret med henblik på at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.


Administrationen har formidlet projektmaterialet til Vejdirektoratet, som på baggrund af det forelagte materiale har åbnet mulighed for at trække indsigelsen til høringsforslaget tilbage. Vejdirektoratet gør samtidig opmærksom på, at Vejdirektoratet ikke kan vurdere, om der kan være forhold eller anden lovgivning, der kan have betydning for, om de anviste støjafskærmninger kan etableres. Vejdirektoratets vurdering er vedlagt.


Trafikstøj

Det nye projekt ledsages af støjredegørelser i form af vedlagte støjnotater. Det konkluderes, at med "den valgte placering af boligerne, suppleret med etablering af beskrevne støjvold og støjskærme er det muligt at overholde støjgrænsen på boligfacaderne og på opholdsarealer som terrasser, fælles område og gangarealer."


Vedlagte støjnotat nr. 4, der belyser støjpåvirkning af ejendommene vest og syd for lokalplanområdet, er udarbejdet, idet der kan forekomme støjgener, når trafikstøj fra Motorvej E45 rammer de påtænkte støjskærme. Beregningen viser ændringer i form af støjniveauer på 1-2 dB. På den baggrund vurderes "forskelle mellem ingen og den planlagte bebyggelse som ubetydelige."


Nyt forslag til lokalplan

For at kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er det påtænkte projekt reduceret og omfatter nu 54 boliger i form af tæt-lav bebyggelse. Med undtagelse af 3 boliger i 1 etage, placeret længst mod nordvest, ønskes bebyggelsen etableret i 2 etager. Bebyggelsesplanen, der ønskes muliggjort, er vedlagt.


For at sikre hensynet til overholdelse af støjgrænser er det forudsat, at der mod områdets vestlige afgrænsning etableres støjdæmpende foranstaltning i form af skærme med højder varierende fra 5-6 meter mod nord og 4-3 meter mod syd. Mod områdets nordlige afgrænsning / langs Korsvejen forudsættes etablering af en støjvold, der i højde varierer fra 5 meter over terræn mod vest til 2 meter over terræn mod øst for dermed at opnå en fast topkote svarende til 48,5 m.o.h.


Foruden støjforhold har det undervejs i processen vist sig, at indretning af området til boligformål er udfordret af sammenhængen mellem bebyggelsesplan, støjpåvirkning, tilgængelighed og landskab. Imødekommelse af hensyn til tilgængelighed svækker mulighed for hensyn til landskab, hensyn til støjpåvirkning binder bebyggelsesplanen etc. Administrationen har forud for det offentliggjorte forslag til Lokalplan 1138 drøftet disse dilemmaer med bygherre. Ved udarbejdelse af et nyt lokalplanforslag vil administrationen fortsat have fokus på disse dilemmaer.


Trafiksikkerhed

Korsvejen er kommunal vej og forbinder lokalplanområdet med det overordnede vejnet. Korsvejen skal således benyttes af såvel biler som lette trafikanter, der færdes til og fra det nye boligområde.


I en trafiksikkerhedsrevision af det tidligere projekt blev der peget på, at der langs Korsvejen mellem lokalplanområdet og jernbanebroen mod øst ikke er faciliteter til lette trafikanter. På den baggrund blev det vurderet, at sikkerheden for lette trafikanter til og fra området bør sikres som følge af planlægning for boligområdet, herunder etablering af fortov. Det forventes, at grundejer uændret er indstillet på at afholde udgifter forbundet med etablering af fortov.


Screening af det aktuelle projekt har vist, at der pågår projektering af en ny jernbanebro med anden udformning end eksisterende placering, og i tilknytning hertil et nyt vejforløb på Korsvejen vest for jernbanen. Samtidig er placeringen af vejtilslutning mellem boligområdets adgangsvej og Korsvejen flyttet i den nye disponering.


Administrationen anbefaler, at det tilrettede projekt ledsages af en fornyet trafiksikkerhedsrevision - også på baggrund af nævnte to forhold.


Områdeafgrænsning

Områdeafgrænsningen i forslag til Lokalplan 1138 medtog vejarealet Korsvejen. På baggrund af ovenstående vil områdeafgrænsningen blive justeret, således hele det fremtidige vejforløb omfattes.


Forholdet til kommuneplanen

Ejendommen, der ønskes bebygget, er sammen med markarealerne mod vest omfattet af rammeområde 11.B.06 i gældende Kommuneplan 16. Rammeområdets fremtidige anvendelse har siden Kommuneplan 09 været udlagt til blandet boligformål med mulighed for opførelse af bebyggelse i 3½ etage med en bygningshøjde på op til 12 meter. Bebyggelsesprocenten er fastlagt til 60 for etageboliger, 40 for tæt-lav bebyggelse, 30 for åben-lav bebyggelse og 45 for anden bebyggelse.


Rammen har været foreslået ændret i forbindelse med forslag til Kommuneplan 21. Formålet med denne ændring, som overførte de vestlige og sydlige dele af rammeområdet til rekreative formål, var bl.a. at tilgodese landskabelige og visuelle hensyn. Dialog med Vejdirektoratet omkring statslige interesser i kommuneplanlægning viste imidlertid, at den foreslåede ændring af det eksisterende rammeområde vil være i konflikt hermed på grund af støjgener fra statsvej (E45). Administrationen har tilkendegivet overfor Vejdirektoratet, at ændringsforslaget tilbageføres til eksisterende forhold i Kommuneplan 16, jf. supplerende høring. Vedtager Byrådet Kommuneplan 21 med denne tilbageførsel af rammeområdets bestemmelser, vil planlægningen for området således blive i overensstemmelse med Kommuneplan 21.


Dilemma

Som det fremgår ovenfor er indretningen af området til boligformål udfordret af sammenhængen mellem bebyggelsesplan, støjpåvirkning, tilgængelighed og landskab.


Den nu viste bebyggelsesplan sikrer som også nævnt, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. Bebyggelsesplanen udfordrer imidlertid de landskabelige og visuelle værdier i området, da den forudsætter etablering af støjskærme med skærmhøjder varierende fra 5-6 meter mod nord og 4-3 meter mod syd foruden en støjvold mod Korsvejen.


Etablering af støjvold og støjskærm vil begrænse kigget over det faldende landskab mod vest set fra Korsvejen, ligesom støjvolden vil være en ændring i det naturlige terræn, og kunne opleves som dominerende for de nærliggende kolonihaver mod vest. Den visuelle og landskabelige påvirkning som følge af støjafskærmning bør derfor undersøges i den videre proces. Administrationen anbefaler, at dette sker i form af 3D visualiseringer. Den foreslåede undersøgelse vil afklare, om påvirkningen vil afkaste krav om udarbejdelse af miljøvurdering.


Opsætning af støjskærme umiddelbart øst for de eksisterende kolonihaver og vest for den ønskede bebyggelse vil kunne give anledning til skyggekast og vil samtidig begrænse mængden af dagslys i en del af de nye boliger. Udover skyggediagrammer har administrationen derfor foreslået udvikler at udarbejde dagslysberegninger for at sikre, at gældende minimumskrav til dagslys i de nye boliger kan overholdes.



Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 8. december 2021:


Korsvejen-området indgår p.t. i boligprogrammet for 2021 med 60 boliger. Det netop fremsendte projekt er reduceret til 47 boliger, hvorfor det ikke vurderes at belaste kapaciteten i distriktet yderligere i forhold til eksisterende situation.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at udvalget tager stilling til, om der skal igangsættes et nyt lokalplanforslag på baggrund af principper og ny disponering, jf. vedlagte bebyggelsesplan, og i så fald
    • at landskabelig og visuel påvirkning ved etablering af det ønskede projekt undersøges i form af 3D visualiseringer
    • at kvaliteten af det eksisterende bomiljø i de nærliggende kolonihaver og bomiljøet i dele af det nye område undersøges i form af skyggeberegninger og dagslysberegninger.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog,


  • at udsætte behandlingen af sagen.



Beslutning fra Miljø- og Planudvalget, 30. november 2021, pkt. 193:


Miljø- og Planudvalget vedtog,


  • at der skal igangsættes et nyt lokalplanforslag på baggrund af principper og ny disponering, jf. vedlagte bebyggelsesplan
  • at landskabelig og visuel påvirkning ved etablering af det ønskede projekt undersøges i form af 3D visualiseringer
  • at kvaliteten af det eksisterende bomiljø i de nærliggende kolonihaver og bomiljøet i dele af det nye område undersøges i form af skyggeberegninger og dagslysberegninger.


Poul Melgård Johansen og Claus Leick kunne ikke støtte indstillingen.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.


Bilag

  • Vejdirektoratets vurdering af nyt projekt september 2021
  • Støjnotat for Korsvejen ver 2
  • Støjnotat for Korsvejen nr 3
  • Støjnotat for Korsvejen nr 4
  • 21.144_K02_H1_EX_N001_REV C

Sagsnr.: 00.01.00-A00-66-21

Resume

Byrådet skal med denne sag træffe beslutning om forslag til placering af Hørningsskolen.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med vedtagelse af ny struktur for skoler og dagtilbud i Skanderborg Kommune den 16. december 2020: Flytning af Hørningskolen til Sølund og etablering af dagtilbud i de tidligere lokaler for Hørningskolen (element 10). Der er afsat 30 mio. kr. til flytning af Hørningsskolen til Sølund.


Der har siden denne beslutning været afsøgt forskellige muligheder for flytning af Hørningsskolen til Sølund. Denne afsøgning, hvor NERD arkitekts har undersøgt mulighederne for at flytte Hørningsskolen til Sølund, Pavillon 5, har vist, at pavillon 5 vil være udfordrende særligt ift. tilgængeligheden for eleverne på Hørningsskolen, da der er niveauforskelle. Ydermere viste analysen, at ombygningen vil koste godt 40 mio. kr. På den baggrund besluttede Undervisnings- og Børneudvalget den 10. juni 2021:


  • ”at der igangsættes en proces med at afdække yderligere alternative muligheder for placering af Hørningskolen”.


Byrådet fik en status for dette arbejde på temamødet den 14. oktober 2021, hvor der blev præsenteret forskellige scenarier af løsningsmuligheder for placering af Hørningsskolen. Plancher fra mødet er vedlagt som bilag.


Undervisnings- og Børneudvalget drøftede sagen på deres møde den 3. november 2021 og besluttede følgende:


"Undervisnings- og Børneudvalget vedtog,

  • at da udvalget kan konstatere, at placering på Sølund ikke er muligt (jf. temamøde i Byrådet), skal der udarbejdes en sag til kommende udvalgsmøde indeholdende et forslag til udvidelse af kapaciteten på Hørningskolen på eksisterende matrikel. Forslaget skal udarbejdes med udgangspunkt i, at der afsættes 13 mio. kr. plus 4 mio. kr. til uforudsete udgifter
  • at der inviteres til dialogmøde ml. Undervisnings- og Børneudvalget og bestyrelsen og kontraktholder på Hørningskolen".


Forslag til placering af Hørningsskolen på nuværende matrikel

Der er med udgangspunkt i Undervisnings-og Børneudvalgets beslutning den 3. november 2021 udarbejdet forslag til, at Hørningskolen forbliver på nuværende matrikel, men hvor kapaciteten udvides med udgangspunkt i, at der afsættes 13 mio. kr. til udvidelse og en lettere renovering plus 4 mio. kr. til uforudsete udgifter i henhold til vedlagte scenarie A2 i vedhæftede notat. Baggrunden for at der er afsat 30 % til uforudsete udgifter er, at projektet er i en meget indledende fase. Når der er udarbejdet et egentligt projekt, vil man alt andet lige have et bedre overblik over risici og dermed have et mere sikkert grundlag for projektøkonomien. Såfremt man alene ønsker en udvidelse af Hørningskolen, er udgifterne herved estimeret til 9,5 mio. kr. inkl. uforudsete udgifter.


I dag har Hørningskolen adresse på Vester Allé 18b, 8362 Hørning. Arealet af bygningen er 1.106 m2. Bygningen er i et plan. Det betyder, at der skal opføres en tilbygning på ca. 250 m2 for at kapaciteten er tilstrækkelig. Der vil således være tale om et samlet areal inkl. tilbygning på 250 m2 på 1.356 m2. Skolen fik i 2018 udarbejdet en rapport, som har analyseret skolens behov for udvidelse. Her anbefaler SMAK, at der etableres et gangareal, som imødekommer kørestolsbrugerne, som på nuværende tidspunkt ikke kan køre gennem hele bygningen. Hvis gangarealet skal etableres betyder det, at der både er tale om en let ombygning/renovering af Hørningskolen kombineret med en tilbygning. Det vurderes hensigtsmæssigt, at der både bliver tale om en let renovering samt tilbygning, så bygningen understøtter elevernes behov jf. Undervisnings-og Børneudvalgets beslutning.


I det økonomiske budgetoverslag er der derfor estimeret en økonomi for en tilbygning samt en let ombygning/renovering på samlet 17 mio. kr. Der gøres opmærksom på, at midlertidig genhusning, mens renoveringen pågår, ikke er medregnet i budgettet. Det vil kræve en mere detaljeret planlægning ift., om skolen kan være i drift samtidig med renoveringen.


Placering af Hørningsskolen på nuværende matrikel har betydning for de oprindelige planer med at anvende bygningerne til at aflaste kapaciteten på dagtilbudsområdet jf. aftalen om ny struktur for skoler og dagtilbud. Vurderingen er med de seneste prognoser, at der er tilstrækkelig med kapacitet i de nuværende og planlagte løsninger. Baggrunden herfor er, at befolkningstilvæksten vurderes at være lidt mere afdæmpet og med en lidt anden aldersmæssig sammensætning end tidligere antaget. Det betyder, at man med etablering af den nye daginstitution i Hørning i tilknytning ny skole fortsat vil kunne opsige såvel lejemålet i Rosenvænget samt de midlertidige modulløsninger i Hørning. Der er som nævnt tale om prognoser med den usikkerhed, der ligger heri, og udviklingen vil fortsat skulle følges tæt.


Dialog med bestyrelsen på Hørningsskolen

Undervisnings- og Børneudvalget har jf. beslutning på udvalgsmødet den 3. november 2021 aftalt dialogmøde mellem udvalg og bestyrelsen på Hørningsskolen. Dialogmødet finder sted mandag den 29. november 2021.


Hvis Byrådet træffer beslutning om placering på nuværende matrikel, vil denne proces foregå i henhold til byggestyringsreglerne, som Byrådet har vedtaget i august 2021.


Tidsplan for den videre proces

Med politisk beslutning om igangsætning nu vurderes det, at en udvidelse og let renovering vil kunne være tilendebragt i 2023, jf. vedlagte tidsplan. Det betyder, at de nye rammer tidsmæssigt vil være tilendebragt som forudsat i Byrådets investeringsoversigt for 2022-31.

Økonomi

Der er i investeringsoversigten for 2022-31 afsat 30 mio. kr. til etablering af nye rammer for Hørningskolen på Sølund fordelt i årene 2021, 2022 og 2023. I 2021 er anvendt 500.000 kr. til analysearbejde. Det foreslås, at der afsættes 17 mio. kr. til let ombygning/renovering af Hørningskolen kombineret med en tilbygning til udvidelse af kapaciteten af Hørningsskolen på nuværende matrikel. Midlerne fordeles med 2 mio. kr. i 2022 og 15 mio. kr. i 2023. Spørgsmålet om anvendelse af pavillon 5 og de resterende midler foreslås henlagt til Økonomiudvalgets videre arbejde med planerne for omdannelse af den øvrige del af de hvide bygninger på Sølund.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Anlæg og Ejendomme indstiller,


  • at Hørningskolen forbliver på nuværende matrikel
  • at kapaciteten på Hørningsskolens nuværende matrikel udvides med en tilbygning samt en let ombygning/renovering
  • at der ud af de 30 mio. kr., der er reserveret til flytning af Hørningsskolen til Sølund, afsættes i alt 17 mio. kr. til udvidelse af kapaciteten for Hørningsskolen på nuværende matrikel. Udvidelsen sker jf. vedhæftede notat scenarie A2 fordelt med 2 mio. kr. i 2022 og 15 mio. kr. i 2023
  • at det resterende beløb (12,5 mio. kr.) reserveres i forhold til Økonomiudvalgets videre arbejde med planerne for omdannelse af de hvide bygninger på Sølund.
  • at spørgsmålet om anvendelse af pavillon 5 henlægges til Økonomiudvalgets videre behandling i tilknytning til planerne for omdannelse af den øvrige del af de hvide bygninger på Sølund.


Sagen fremsendes til Undervisnings- og Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra Undervisnings- og Børneudvalget.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Undervisnings- og Børneudvalget, 1. december 2021, pkt. 207:


Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,


  • at Hørningskolen forbliver på nuværende matrikel
  • at kapaciteten på Hørningsskolens nuværende matrikel udvides med en tilbygning samt en let ombygning/renovering
  • at der ud af de 30 mio. kr., der er reserveret til flytning af Hørningsskolen til Sølund, afsættes i alt 17 mio. kr. til udvidelse af kapaciteten for Hørningsskolen på nuværende matrikel. Udvidelsen sker jf. vedhæftede notat scenarie A2 fordelt med 2 mio. kr. i 2022 og 15 mio. kr. i 2023
  • at det resterende beløb (12,5 mio. kr.) reserveres i forhold til Økonomiudvalgets videre arbejde med planerne for omdannelse af de hvide bygninger på Sølund
  • at spørgsmålet om anvendelse af Pavillon 5 henlægges til Økonomiudvalgets videre behandling i tilknytning til planerne for omdannelse af den øvrige del af de hvide bygninger på Sølund
  • at man følger udviklingen i behovet for dagtilbudspladser i Hørning
  • at der sikres god dialog i processen inden fase nul afsluttes
  • at der fremadrettet skal kigges på, hvilken målgruppe af børn og unge, der skal visiteres til Hørningsskolen.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 23. november 2021, pkt. 254:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Anlæg og Ejendomme.


Sagen fremsendes til Undervisnings- og Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Notat_ Beskrivelse af scenarier for, at Hørningskolen kan blive på nuværende materikel.docx
  • Temamøde oktober 2021 Scenarier for Hørningskolens fremtidige placering pdf.pdf
  • Tidsplan.pdf

Sagsnr.: 00.01.00-A00-76-21

Sagsfremstilling

Efter anmodning fra udvalgsmedlem Søren Erik Pedersen og efter aftale med udvalgsformanden er der aftalt foretræde med repræsentanter fra de private pasningsordninger på Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 1. december 2021.


Der er modtaget følgende fra Søren Erik Pedersen vedrørende formålet med foretrædet:


"Formålet udspringer dels af møde på Fælledens Legeplads og mødet i aftes, hvor der hersker lidt frustrationer ifht Kommunen. Og dels om Skanderborg Kommune sammen med de private kunne rette en fælles henvendelse til Christiansborg omkring den nye lovgivning der er på tegnebrættet".

Dialog og høring

-

Indstilling

Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,


  • at foretrædet afholdes.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Undervisnings- og Børneudvalget, 1. december 2021, pkt. 213:


Undervisnings- og Børneudvalget afholdte dialog med private pasningsordninger. I dialogen deltog: Gitte Thomsen, Anne Troelsen, Dorte Rasmussen, Charlotte Styver.


Søren Erik Petersen, Jens Szabo og Bent Jacobsen fremsatte på mødet følgende ændringsforslag:

Udvalget vedtager,


  • at Byrådet udarbejder en henvendelse i forbindelse med Folketingets behandling af ny lovgivning
  • at vilkår for de private pasningsordninger indgår som en del af udvalgets depeche til Byrådet.


For forslaget stemte 3 medlemmer af udvalget: Søren Erik Pedersen, Jens Szabo og Bent Jacobsen.

Imod forslaget stemte 4 medlemmer af udvalget: Trine Frengler, Søren Nielsen, Peter Kjær og Anne Heeager.


Dermed bortfaldt forslaget.


Undervisnings- og Børneudvalget vedtog,


  • at vilkår for de private pasningsordninger indgår som en del af udvalgets depeche til Byrådet.


På begæring af Søren Erik Pedersen, Jens Szabo og Bent Jacobsen standses udførelsen af beslutningen med henblik på behandling af sagen i Byrådet. Dermed forelægges sagen til behandling ved møde i Byrådet den 15. december 2021.


Sagsnr.: 00.01.00-G01-85-21

Resume

Efter anmodning fra Venstres byrådsgruppe skal Byrådet behandle forslag vedrørende gennemsigtighed i borgernes sager.

Sagsfremstilling

Venstres byrådsgruppe har fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen til Byrådets møde den 27. oktober 2021 vedrørende gennemsigtighed i borgernes sager. Følgende er modtaget fra Jens Szabo:


"Teknologien udvikles mere og mere - og derfor bør Skanderborg Kommune undersøge, om ikke vi kan drage nytte af denne udvikling.


Ex. på hjælpemiddelområdet.


Så en borger hele tiden kan se, hvor dennes ansøgning ligger i ”bunken”. Ved at få en kode ved ansøgning, vil borgeren hele tiden kunne gå ind i sagsmappen og følge med i, hvor i rækken sagen befinder sig, - og dermed få en fornemmelse af, hvor lang tid der vil gå, inden sagen er færdigbehandlet.


”Du har en ansøgning liggende i rækken af lette hjælpemiddelsager og er nummer 37 i rækken. Der er en forventning om 5 sager behandlet pr uge. Din sag har fået nr. xxxx og kan følges ved at …………..”.


På samme vis kunne byggesager indgå i ”venteprogrammet”."

Dialog og høring

-

Indstilling

Borgmesteren indstiller,


  • at Byrådet behandler det fremsendte forslag.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at det kommende Økonomi- og Erhvervsudvalg i depechen opfordres til at tage spørgsmålet om håndtering af henvendelser og kommunikation om forventet sagsbehandlingstid op til en temadrøftelse.



Beslutning fra Byrådet, 27. oktober 2021, pkt. 211:


Byrådet vedtog


  • at oversende forslaget til behandling i Økonomiudvalget.

Sagsnr.: 04.04.00-A00-2-21

Resume

Efter anmodning fra Søs Elmstrøm skal udvalget behandle forslag om kultur- og fritidslivets faciliteter.

Sagsfremstilling

Udvalgsmedlem Søs Elmstrøm har fremsendt anmodning om, at følgende bliver optaget på dagsordenen til møde i udvalget den 1. december 2021:


"Punkt vedr. kultur- og fritidslivets faciliteter – bevarelse og udvidelser.


Jeg ønsker, at vi sikrer, at udvalget og interessenterne på området inddrages tidligt i processen ved kommunale byggerier, der berører eller påvirker fritidsbrugere.


De ideer og bekymringer, de/vi kan have i forbindelse med ændring eller nedlæggelse af faciliteter på området skal ikke bare "høres", men føres til referat og tages med i processen.


Det gælder aktuelt etablering af ny skole i Ry, - og landsbyordningen i Stjær. Men mit ærinde er også mere generelt at sikre, at der fremover ved ændringer af eller nybyggeri af kommunale (og selvejende) byggerier både inddrages og tages hensyn til fritidsbrugere.


Større byggeprojekter i allerede etablerede områder, får naturligvis stor betydning for brugerne, det er derfor vigtigt, at der er en løbende dialog for at sikre fortsat drift, aktivitet og ejerskab blandt de involverede foreninger/interessenter/institutioner mm. Så der ikke bygges, så der sker en begrænsning af kultur- og fritidslivets muligheder.


Derfor vil jeg gerne, at udvalget sender et forslag til Byrådet om, at det kommende Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalg og fritidsbrugerne inddrages tidligt i kommende byggeprocesser, der påvirker eksisterende eller nye fritidsfaciliteter, så vi sikrer, at kapaciteten for fritidsaktiviteter også kan udvides og følge med væksten i de kommende år."

Dialog og høring

-

Indstilling

Direktør Lone Rasmussen indstiller,


  • at punktet behandles.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget konstaterede, at de respektive fagudvalg - ifølge de nye byggestyringsregler - som det første i forbindelse med nye byggeprocesser skal godkende en proces- og tidsplan for inddragelse og involvering for at sikre, at ønsker og forventninger til deltagelse i projektet er afklaret tidligt. Procesplanen beskriver konkret for projektet, hvornår der vil være inddragelse og involvering frem mod byggestart, samt et forslag til hvem der skal involveres.


Økonomiudvalget vedtog at indstille,


  • at Byrådet tager til efterretning, at der i de nye byggestyringsregler er taget højde for involvering også af interessenterne på kultur- og fritidsområdet i kommende byggeprojekter
  • at spørgsmålet om en tilstrækkelig involvering på den baggrund kan tages op igen ved en kommende evaluering af de nye byggestyringsregler

Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. december 2021, pkt. 205:


Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget vedtog,


  • at opfordre Byrådet til, at Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget og fritidsbrugere inddrages tidligt i kommende byggeprocesser, der påvirker eksisterende og nye fritidsfaciliteter, så det sikres, at der tages behørigt hensyn til fritidsfaciliteterne ude og inde i projekterne, jf. de nye byggestyringsregler.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Sagsnr.: 24.10.00-A00-2-21

Resume

Hermed fremsendes resultatkontrakt med ErhvervSkanderborg for 2022 til godkendelse.

Sagsfremstilling

ErhvervSkanderborg er Skanderborg Kommunes operatør på den kommunale erhvervsfremmeindsats. De skal bidrage til, at lokale virksomheder oplever en god og effektiv erhvervsservice. Denne resultatkontrakt beskriver de forskellige indsatser og aktiviteter, som ErhvervSkanderborg arbejder med i perioden 1. januar – 31. december 2022.


Indsatserne og aktiviteterne fordeler sig på følgende tre fokusområder:


Basisaktiviteter/lokale erhvervsfremmeaktiviteter udført af ErhvervSkanderborg er bl.a.,

  • iværksætter- og udviklingsaktiviteter for nystartede og etablerede lokale virksomheder
  • opsøgende arbejde ift. potentielle tilflyttervirksomheder til Skanderborg Kommune
  • sambesøg med Erhvervshus Midtjylland om specielle udviklingsforløb.


Særlige indsatser som realiseres i samspil med Skanderborg Kommune er bl.a.,

  • synliggørelse af Skanderborg Kommunes 'Erhvervskoordinator' tiltag hos lokale virksomheder
  • info- og dialogmøder med lokale virksomheder om relevante temaer i samarbejde med relevante fagsekretariater
  • deltagelse i arbejdet med ny Erhvervspolitik.


Særlige indsatser for 2022 på baggrund af anbefalinger fra § 17, stk. 4 - udvalget om Erhverv og Turisme og politisk vedtagne forandringer,

  • understøttelse af virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og samarbejde med Skanderborg Kommune herom
  • bedre placering på Dansk Industris liste over kommunernes lokale 'erhvervsklima'
  • erhvervsudviklingstilbud til detail og turismevirksomheder
  • grøn omstilling og ESCMV projektet lokalt.


Resultatkontrakten er gældende fra 1. januar 2022 til 31. december 2022. Der følges op på samarbejdet løbende og via et dialogmøde mellem ErhvervSkanderborgs bestyrelse og Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Økonomi

Skanderborg Kommune betaler i 2022 ErhvervSkanderborg 1.415.077 kr. (2022-tal) for løsning af opgaverne i denne kontrakt.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,


  • at resultatkontrakt med ErhvervSkanderborg for 2022 godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog at indstille,


  • at godkende resultatkontrakt med ErhvervSkanderborg for 2022
  • at opfordre ErhvervSkanderborg til at være skarpere på resultater og virkninger i kommende kontrakter.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 264:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv med opfordring til at være skarpere på resultater og virkninger i kommende kontrakter.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Resultatkontrakt ErhvervSkanderborg 2022

Sagsnr.: 00.01.00-A00-23-21

Resume

Økonomiudvalget kan med denne sag overlevere bemærkninger til det nye byråd - herunder det nye Økonomi- og Erhvervsudvalg.

Sagsfremstilling

I bilaget er der en opdatering af det situationsbillede, som var udgangspunktet for budgetlægningen for 2022-25.


Opdateringen omfatter en fordeling af de forandringer og budgetspor, som Byrådet har vedtaget i budgetlægningen. Derudover er der et særskilt afsnit, hvor de enkelte udvalgs bemærkninger og overleveringer til det nye byråd/de nye udvalg kan skrives ind efter dette udvalgsmøde.


Det samlede bilag - opdateret situationsbillede og bemærkninger fra de stående udvalg indgår i introduktionen til det nye byråd/de nye udvalg.

Dialog og høring

-

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,


  • at Økonomiudvalget afleverer sine bemærkninger m.v. til det nye byråd/de respektive nye udvalg til at indgå i det samlede bilag.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog,


  • at situationsbilledet suppleres med følgende gode råd og bemærkninger til det nye Byråd og det nye Økonomi- og Erhvervsudvalg:
    • Skanderborg Kommunes håndtering af henvendelser og kommunikation om forventet sagsbehandlingstid bør tages op til en temadrøftelse
    • Der bør gennemføres en politikkontrol på den gældende Veteranpolitik - herunder på etableringen af en veterankoordinator og på spørgsmålet om, hvorvidt politikken skal udvides til at omfatte andre grupper end de nuværende
    • Der skal arbejdes videre med Spor 7 i Budget 2022 - det vil sige med udfordringer i forhold til rekruttering, fastholdelse og fravær
    • Der bør gennemføres en politikkontrol på Skanderborg Kommunes indkøbspolitik - herunder en opfølgning på ambitionen om at få den gjort endnu mere grøn
    • Byrådets ambition om en el-forsyning med 100 % grøn el skal følges op af en fysisk planlægning for de nødvendige anlæg
    • Der bør følges op på Byrådets boligpolitik - særligt på følgende emner:
      • Balanceret vækst
      • Blandede boligområder
      • Kvalitet i byerne
      • Metoder til byfortætning i parcelhuskvarterer
    • Der skal følges op på aktuelle miljøproblemer som følge af overløb af spildevand - herunder bør der udarbejdes et tematillæg til kommuneplanen med retningslinjer for udpegning af væsentlige, tekniske anlæg, der har til formål at sikre den fremtidige forsyningsstruktur
    • Byrådets inddragelse af borgerne skal udvikles i en retning, hvor borgere og lokalsamfund ikke alene høres i forbindelse med Byrådets beslutninger, men også i højere grad involveres i arbejdet med virkeliggørelse af Byrådets mål
    • Skanderborg Kommune har en stor befolkningstilvækst. Med henblik på at håndtere det medfølgende anlægsbehov, har der de seneste år været stor nytte af den 10-årige investeringsoversigt, der blev introduceret i forbindelse med Budget 2020-23. Det kommende Økonomi- og Erhvervsudvalg opfordres til at bygge videre på de gode erfaringer herfra og tage initiativ til en lignende oversigt/strategi i forhold til driftsudgifterne mhp. at sikre en endnu mere langsigtet og robust budgetlægning i de kommende år. Strategien skal blandt andet omfatte sammenhængen mellem de øgede skatteindtægter/tilskud og driftsudgifter som følge af befolkningsvæksten. Strategien skal undersøge, om der er flere udgiftsområder, der bør omfattes af demografitilpasning. Endelig skal strategien omfatte overvejelser, om den øgede befolkningstilvækst giver anledning til stordriftsfordele, og hvordan de i givet fald kan udmøntes.
      I relation hertil kan der også arbejdes med metodeudvikling i forhold til et løbende arbejde med afdækning af besparelsespotentialet på områderne.
    • Særligt til det kommende Økonomi- og Erhvervsudvalg anbefales det, at udvalget drøfter sin arbejdsform i forhold til at være på forkant med beslutningssagerne - det kan være gennem øget anvendelse af temadrøftelser, studieture m.v.

Bilag

  • Opfølgning på situationsbilledet til Budget 2022-2025

Sagsnr.: 85.11.06-P20-69-20

Resume

Byrådet vedtog den 27. oktober 2021 at udsende forslaget til ny Politik for digitalisering til høring hos relevante råd og nævn. Med denne sag fremsendes Politik for digitalisering med henblik på godkendelse i Byrådet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har ønsket en Politik for digitalisering. Da Politik for digitalisering er en tværgående politik, er både den politiske vision og strategisporene i Politik for digitalisering helhedsorienterede, og skal ses som understøttende i forhold til udmøntningen af alle Byrådets øvrige politikker. Politik for digitalisering tager således også udgangspunktet i Byrådets overordnede vision ”Mennesker møder mennesker".


Politik for digitalisering udmøntes igennem politisk besluttede standarder, forandringer og bevillinger, der fastlægger konkrete handleplaner og indsatser. Som eksempel på dette er Overordnet standard for informationssikkerhed, som er vedtaget af Byrådet den 24. marts 2021.


Det fremsendte udkast til Politik for digitalisering er udarbejdet på baggrund af drøftelser og prioriteringer på Byrådets temamøde den 16. september 2021. I processen frem mod temamødet er der bidraget med materiale via dialogmøde med inviterede medlemmer af borgerrepræsentationen samt kvalificering og input fra de stående udvalg og administrationen.


Politik for digitalisering

Politikken består af en vision samt fem strategispor, der tilsammen sætter rammen for, hvordan digitalisering og ny teknologi kan udvikle og understøtte de politiske mål og visioner for digitalisering i Skanderborg Kommune.


Vision:

Digitaliseringen skal være en naturlig del i udviklingen af den kommunale opgaveløsning, så vi også fremover kan fastholde og løfte velfærden til gavn for borgerne og virksomhederne i kommunen.

Digitalisering er noget vi gør sammen, så vi vælger nye teknologier ud fra et helhedsperspektiv, hvor vi øger fleksibiliteten i mødet med kommunen, og understøtter borgerens og virksomhedernes oplevelse af en let og tryg hverdag.


De fem strategispor er:


Strategispor 1: En lettere hverdag understøttet af digitalisering

Strategispor 2: Digitalisering er for alle

Strategispor 3: Etik og tillid

Strategispor 4: Klima

Strategispor 5: Sammenhængende brugeroplevelse.


I det vedhæftede udkast til Politik for digitalisering (bilag 1) er strategisporene uddybet.


Høring af Politik for digitalisering

Byrådet vedtog den 27. oktober 2021 at udsende forslaget til ny Politik for digitalisering til høring hos relevante råd og nævn.


Forslaget til Politik for digitalisering er herefter sendt i høring hos:


  • Ungdomsrådet
  • Handicaprådet
  • Integrationsrådet
  • Seniorrådet
  • Folkeoplysningsudvalget.


Der er indkommet høringssvar fra:


  • Seniorrådet
  • Folkeoplysningsudvalget
  • Handicaprådet
  • Integrationsrådet.


Høringssvar fra Seniorrådet, Folkeoplysningsudvalget og Handicaprådet er vedhæftet som bilag 2, 3 og 4.


Integrationsrådet har meddelt, at Integrationsrådet ingen bemærkninger har til Politik for digitalisering og derfor ikke fremsender noget høringssvar.


Seniorrådet ønsker med høringssvaret blandt andet at fremhæve den gruppe af borgere, der er fritaget for digital post, så der i implementeringen af Politik for digitalisering fortsat holdes fokus på post og forsendelser til denne særlige gruppe og fortsat sikres med fysisk post.


Som det fremgår af opgørelse fra Digitaliseringsstyrelsen vedhæftet som bilag 5, er det alene ca. 2.500 borgere, der er fritaget for digital post i Skanderborg Kommune. Statistikken viser også, at det som anført af Seniorrådet, generelt er de ældste borgere, der er fritaget. Med ca. 2.500 fritagelser for digital post placerer Skanderborg Kommune sig som en af de kommuner med allerhøjest tilmelding til digital post.


Folkeoplysningsudvalget anfører i høringssvaret blandt andet, at det i formuleringen under strategispor 1 er svært at se sammenhæng mellem borgernes adgang til egne data, og at viden skal være enkel og forståelig.


Forslag fra høringssvarene, der retter sig mod arbejdet med implementeringen af Politik for digitalisering, tages med videre til dette arbejde.


Justeret tekst til strategispor 1

På baggrund af høringen foreslås strategispor 1 formuleret således:


"Udviklingen af digitale og velfærdsteknologiske redskaber på de forskellige kommunale opgaveområder giver mulighed for at invitere mennesker ind i praktiske, faglige og sociale fællesskaber på nye måder.

På de kommunale opgaveområder er digitale redskaber således en mulighed for at borgere og virksomheder ikke bare kan få hjælp og vejledning, når og hvor, det passer dem, men også for, at hjælp og vejledning i højere grad tilpasses det konkrete behov for hjælp, for en reduceret sagsbehandlingstid mv.

Ved at bruge digitale og velfærdsteknologiske redskaber forbedrer vi dermed borgeres og virksomheders mulighed for at tage ansvar for 'eget liv' og for at udnytte egne ressourcer.


Borgernes og virksomhedernes frie adgang til egne data stiller nye og store krav til den måde, vi formidler og forklarer oplysningerne på. For at borgerne og virksomhederne kan bruge den viden, der ligger i deres egne data, skal den viden være enkel og let forståelig, så den giver værdi."

Dialog og høring

-

Indstilling

Direktør Asbjørn Friis Jensen indstiller,


  • at Politik for digitalisering godkendes med den foreslåede ændring i teksten under strategispor 1.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra direktionen.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 263:


Direktionen vedtog at indstille,


  • at Politik for digitalisering på baggrund af den gennemførte høring godkendes med den foreslåede justering af strategispor 1.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Bilag 1 - Politik for digitalisering
  • Bilag 2 - Høringssvar vedrørende Digitaliseringspolitik 2021 (Seniorrådet)
  • Bilag 3 - Høringssvar til udkast til politik for digitalisering i Skanderborg kommune (Folkeoplysningsudvalget)
  • Bilag 4 - Høring af politik for digitalisering - høringssvar fra Handicaprådet november 2021
  • Bilag 5 - Statistik over tilmeldte til digital

Sagsnr.: 15.00.00-G01-27-21

Resume

Forslag til Beskæftigelsesplan 2022 fremlægges til Byrådets godkendelse.

Sagsfremstilling

Byrådet skal hvert år (jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 4) udarbejde en beskæftigelsesplan. Planen sætter retning for det kommende års beskæftigelsesindsats og består af beskæftigelsesministerens fem beskæftigelsespolitiske mål for 2022 samt fire lokalpolitiske fokuspunkter.


Udkast til Beskæftigelsesplan 2022 blev senest drøftet på Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 3. november 2021. Udvalgets input fra møderne den 8. september 2021 og den 3. november 2021 er indarbejdet i beskæftigelsesplanen. Det gælder bl.a. i forhold til det lokalpolitiske fokuspunkt ”Flere dimittender i job” samt konkrete indsatser beskrevet under både ministermålene og de lokalpolitiske fokuspunkter, som også blev gennemgået på udvalgets møde den 8. november 2021. Dertil er der senest indarbejdet et forord til Beskæftigelsesplan 2022, der har karakter af forordet i tidligere års beskæftigelsesplaner.


Når planen er godkendt offentliggøres den på Skanderborg Kommunes hjemmeside og fremsendes til RAR Østjylland til orientering.


Beskæftigelsesplanen er struktureret omkring beskæftigelsesministerens fem beskæftigelsespolitiske mål for 2022 samt fire lokalpolitiske fokuspunkter.


Beskæftigelsesplanen 2022 er opbygget således:

  • Forord
  • Rammen for beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune
  • Arbejdsmarkedspolitik: 'Et arbejdsliv for alle' skaber tydelighed om værdier og forventninger
  • Arbejdsmarkedet i Skanderborg Kommune
  • Udviklingen i målgrupper
  • Udmøntning af ministermålene
  1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
  2. Flere ledige skal opkvalificeres
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
  4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
  5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (også lokalpolitisk fokuspunkt)
  • Udmøntning af lokalpolitiske fokuspunkter
  1. Flere unge (15-30 år) i uddannelse og job
  2. Færre borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb
  3. Flere dimittender i job
  4. Flere borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, skal blive selvforsørgende
  • Repatriering


Beskæftigelsesplan 2022 er vedlagt som bilag.

Dialog og høring

Ved nye indsatser under ministermålene "Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende" og "Flere personer med handicap skal i beskæftigelse" vil der være dialog med henholdsvis Integrationsrådet og Handicaprådet.

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked og Social indstiller,


  • at Beskæftigelsesplan 2022 godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog at indstille


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Arbejdsmarked og Social.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. december 2021, pkt. 198:


Fraværende: John Haarup Laursen


Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget vedtog,


  • at faktaoplysninger om ledigstal for dimitender fremsendes til udvalget via mail.


Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget vedtog at indstille,


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Arbejdsmarked og Social.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Beskæftigelsesplan_2022_Skanderborg Kommune

Sagsnr.: 27.03.00-P20-1-20

Resume

Sagen er sat på dagsorden med henblik på drøftelse og stillingtagen til en videreførelse af projekt Tryghed Hjemme i 2022, herunder indstille til at midler fra den ekstraordinære demografipulje frigives til projektet.


Socialudvalget er senest blevet orienteret om status for pilotprojektet den 5. oktober 2021 og vedtog her, at målgruppen for projektet kan udvides inden den næste politiske opfølgning med henblik på at skabe yderligere erfaringer.

Sagsfremstilling

Foreløbige status for pilotprojektet

Status for projektet bygger på sag fra socialudvalgsmødet i oktober 2021, hvor det blev beskrevet, at der samlet set er positive resultater for dels borgeroplevelsen af at være tryg i at kunne blive boende i egen bolig efter et Tryghed Hjemme forløb, og dels ved at en stor andel af borgerne har øget deres funktionsevne og derved har brug for færre visiterede ydelser efter forløbet end borgere i kontrolgruppen. Det indikerer, at indsatsen kan medvirke til at mindske efterspørgslen efter korttidspladser og plejeboliger.


Projektet er en omkostningstung indsats på den korte bane, men udregning af break-even (se illustration 1 og 2) indikerer, at indsatsen kan betale sig på den lange bane, hvis borgere forbliver i egen bolig frem for at flytte i plejebolig.


Illustration 1

Note: X-aksen viser antal uger fra opstart i Tryghed Hjemme, Y-aksen viser udgiften.


Illustration 2

Note: X-aksen viser antal uger fra opstart i Tryghed Hjemme, Y-aksen viser udgiften.


Det videre forløb

Der er på baggrund af Socialudvalgets beslutning igangsat et arbejde med at kvalitetssikre og udvikle projektets videre forløb i 2022.


Kvalitetssikring gøres ud fra trykprøvning og opfølgning på data i 2022 i forhold til resultater fra projektets første del i 2021. Heri hvorledes resultater udvikler sig;


  • når teamets åbningstid er ændret til kun at være på hverdage kl. 7-19
  • når teamet udvides med to medarbejdere
  • når målgruppe ændres til at være borgere fra alle kommunens plejedistrikter.


Budget 2022

Der er for projekt Tryghed Hjemme udarbejdet et budget for 2022 fra februar – december, da januar 2022 er en del af det oprindelige pilotprojekt. I forhold til 2021 er bemandingen hævet med yderligere to teammedarbejdere, og projektlederstillingen er nedlagt. Samlet er budgettet for 2022 på 4,5 mio. kr. (11 måneder).


Tabel 1 - Budget for Tryghed Hjemme 2022 (11 måneder)

Direkte lønudgifter

Antal

kr. (i 1.000)

SOSU assistenter

6

2.190

Ergoterapeuter

2

812

Sygeplejersker

2

961

Koordinator

1

534

Direkte Lønudgifter i alt

11

4.497




Indirekte udgifter



Vikardækning


87

Personaleforsikring

11

89

Køretøjer

4

200

IT udstyr


60

Aktivitetsudgifter


20

Indirekte udgifter i alt


456

Total


4.952

Budget for 11 måneder


4.540


Finansiering

Det foreslås, at projekt Tryghed Hjemme finansieres med 3,4 mio. kr. fra den ”ekstraordinære demografipulje” og 1,1 mio. kr. fra ældreområdets egen bevilling. I det følgende uddybes forslaget til finansiering.


For 2022 er der afsat en ”ekstraordinær demografipulje” på 9,0 mio. kr. Denne pulje er afsat til at imødekomme, at der i det førstkommende år, jf. kapacitetsmodellen, vil være et underskud af plejeboliger i forhold til behovet. Det betyder, at udgifterne til hjemmeplejen kommer til at stige mere end demografimodellen tilsiger. Derfor er der afsat den ”ekstraordinære demografipulje”, som skal sikre, at hjemmeplejens økonomiske rammer er holdbare.


Af den afsatte ”ekstraordinære demografipulje” er 2,1 mio. kr. allokeret til at håndtere udfordringer fra 2021 vedrørende hjemmeplejebevillingen. Ligeledes er det for 2022 beregnet, at der vil være en økonomisk udfordring på ca. 3,5 mio. kr. vedrørende hjemmeplejebevillingen. Estimater for 2022 er bedste bud, og forbundet med stor usikkerhed i forhold til udviklingen i hjemmeplejen, herunder også hvad der kommer der til at ske i på hospitalerne, og om dette vil skabe et øget pres. Med de usikkerheder in mente, vil der for 2022 være et ikke-allokeret beløb fra den ekstraordinære demografipulje på 3,4 mio. kr., som det indstilles anvendt til Tryghed Hjemme projektet i 2022.


Med allokeringen af 3,4 mio. kr. fra den ekstraordinære demografipulje mangler der stadig 1,1 mio. kr. for at finansiere de nødvendige 4,5 mio. kr. Den manglende finansiering til Tryghed Hjemme projektet i 2022 på 1,1 mio. kr. kan finansieres inden for ældreområdets egen bevilling. Den manglende finansiering på 1,1 mio. kr. kommer fra:


  • ?700.000 kr. overførte uforbrugte midler på ældreområdet fra 2021, som forventes overført efter de gældende principper
  • 434.000 kr. budgetmidler fra Fast tilknytning af læger på plejecenter for 2022 – ordningen overtages af Region Midtjylland.


Ordningen med fast tilknyttede læger til plejecentre blev aftalt mellem regeringen, KL, Danske Regioner og PLO i 2016. Ordningen sikrer, at fast tilknyttede læger er nogle timer på plejecentrene hver uge, hvor de vejleder personalet om symptomer og ændringer i beboernes tilstand og om behandling og medicinering. Samtidig bruger lægerne tiden på plejecentrene til almindelige sygebesøg. Ordningen er i årene 2016-2019 blevet finansieret via satspuljemidler.


I 2020 overgik finansieringen af ordningen til kommunen. Den blev her finansieret ved en forandring i 2020 vedrørende de tidligere værdighedsmidler, som fra 2020 er overgået til drift via bloktilskuddet. I Budget 2021 er der ved en forandring vedrørende fast tilknytning af læger på plejecentre blevet afsat 434.000, hvilket svarede til det faktiske forbrug.


Samlet vurdering

Ud fra den samlede foreløbige status for projektet med - positive resultater på borgerniveau og udregninger der peger på, at Tryghed Hjemme indsatsen kan betales sig på den lange bane - arbejdes der nu videre med at kvalitetssikre og udvikle projektets videre forløb i 2022, samt med at følge resultaterne i 2022 og holde disse op mod resultater fra 2021.


Forslag til budget for projekt Tryghed Hjemme i 2022 er en finansiering med 3,4 mio. kr. fra den ”ekstraordinære demografipulje” og 1,1 mio. kr. fra ældreområdets egen bevilling.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap indstiller,


  • at orienteringen omkring status for projektet tages til efterretning
  • at der til finansiering af det videre forløb afsættes 4,5 mio. kr. til projekt ”Tryghed Hjemme” i 2022, finansieret af den ekstraordinære demografipulje i 2022 med 3,4 mio. kr., overførte midler fra 2021 på ældreområdets egen bevilling på 700.000 kr. og 434.000 kr. på ældreområdets egen bevilling i 2022, som beskrevet i sagsfremstillingen.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra Socialudvalget.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Socialudvalget, 30. november 2021, pkt. 152:


Socialudvalget vedtog,


  • at tage orienteringen omkring status for projektet tages til efterretning
  • at det videregives til Sundheds- og Omsorgsudvalget at have fokus på, hvor meget ledelse, der skal være i de selvkørende teams i projektet
  • at Sundheds- og Omsorgsudvalget evaluerer projektet om et år.


Socialudvalget vedtog at indstille,


  • at der til finansiering af det videre forløb afsættes 4,5 mio. kr. til projekt ”Tryghed Hjemme” i 2022, finansieret af den ekstraordinære demografipulje i 2022 med 3,4 mio. kr., overførte midler fra 2021 på ældreområdets egen bevilling på 700.000 kr. og 434.000 kr. på ældreområdets egen bevilling i 2022, som beskrevet i sagsfremstillingen.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Sagsnr.: 27.69.32-P22-1-18

Resume

Sagen er sat på dagsordenen med henblik på den årlige godkendelse af tilsynspolitikken efter høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ifølge lovgivning om retssikkerhed og administration på det sociale område har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses.


Endvidere skal kommunalbestyrelsen efter § 151 c i Bekendtgørelse af lov om social service:

  • Udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91. Det vil sige tilbud, som for størstedelens vedkommende er hjemmehørende på sundheds- og omsorgsområdet (tidligere ældreområdet).
  • Mindst en gang årligt følge op på tilsynspolitikken herunder foretage de nødvendige justeringer.


I Skanderborg Kommune er sundhed- og omsorgsområdet organisatorisk sammenhængende med handicapområdet. På baggrund heraf besluttede Byrådet i Skanderborg Kommune i december 2011, at kommunen skal have en tilsynspolitik, der er fælles for områderne.


Byrådet har den 27. oktober 2021 behandlet forslag til Tilsynspolitik for 2022, hvor der ikke er foretaget justeringer af politikkens retningsgivende og rammesættende indhold. Dog er politikken ændret, så den fremadrettet afspejler de i Skanderborg Kommune gennemførte organisationsændringer. Således er navnet på politikken ændret til Tilsynspolitik for Sundhed, Omsorg og Handicap, og samtidig er betegnelserne ældre og handicap i politikken udskiftet med Sundhed, Omsorg og Handicap. Forslaget med ændringerne er vedhæftet som bilag.


Byrådet har den 27. oktober 2021 vedtaget følgende:


  • at der ikke foretages justeringer i tilsynspolitikkens retningsgivende og rammesættende indhold
  • at tilsynspolitikken ændrer navn til Tilsynspolitik for Sundhed, Omsorg og Handicap, og at områdebetegnelserne i politikken konsekvensrettes til Sundhed, Omsorg og Handicap
  • at godkende Tilsynspolitik for Sundhed, Omsorg og Handicap til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.


På baggrund af Byrådets beslutning er tilsynspolitikken sendt til høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Begge råd tager forslaget til efterretning og har ikke yderligere kommentarer eller ændringsforslag. Høringssvarene er vedhæftet som bilag til punktet.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap indstiller,


  • at Tilsynspolitik for Sundhed, Omsorg og Handicap godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Socialudvalget, 30. november 2021, pkt. 153:


Socialudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Høringssvar vedrørende Tilsynspolitik 2021.docx
  • Høringssvar fra Handicaprådet vedrørende årlig godkendelse af tilsynspolitikken.odt
  • Forslag Tilsynspolitik for Sundhed, Omsorg og Handicap 2022

Sagsnr.: 28.03.04-A00-1-21

Resume

Med denne sag skal Byrådet godkende forretningsordenen for Landsbyordningen i Stjær.

Sagsfremstilling

Som en del af vedtagelsen af ny struktur for skoler og dagtilbud (element 6), jf. Byrådets møde den 16. december 2020 blev følgende besluttet:

  • Etablering af landsbyordning i Stjær samt indflytning af dagtilbud på Stjærskolen.


Med denne sag skal Byrådet godkende forretningsordenen for Landsbyordningen i Stjær.


Det er et lovkrav, at landsbyordninger skal have en forældrebestyrelse. Byrådet beslutter indenfor rammerne af loven styrelsesvedtægten for dagtilbud, landsbyordninger og skoler. Den nuværende styrelsesvedtægt er gældende fra januar 2019. Forældrebestyrelsen arbejder indenfor disse rammer.


Det er besluttet i styrelsesvedtægten, at alle bestyrelser skal have en forretningsorden. Forretningsordenen angiver rammerne og retningslinjerne for det lokale bestyrelsesarbejde. Den kan eksempelvis indeholde beskrivelser af mødeaktivitet, forskellige roller og opgaver, årsplan, faste punkter på dagsorden, procedure for udarbejdelse af dagsorden m.m.


Forslag til forretningsordenen er vedhæftet, og har været behandlet af bestyrelsesrepræsentanter fra både dagtilbud og skole. Den samlede bestyrelse (dagtilbud/Skole) bakker op om forslaget til forretningsordenen.

Lovgrundlag

Landsbyordninger har hjemmel i Folkeskolelovens § 24a, jf. § 55.


Styrelsesvedtægten for folkeskoler (og dermed landsbyordninger) er hjemlet i Folkeskolelovens § 41.


De gældende styrelsesvedtægter for dagtilbud, landsbyordninger og skoler i Skanderborg Kommune blev behandlet og godkendt af Skanderborg Byråd i december 2018 og er gældende fra januar 2019.

Dialog og høring

Forslag til forretningsorden har været behandlet af bestyrelsesrepræsentanter fra både dagtilbud og skole. Den samlede bestyrelse (dagtilbud/Skole) bakker op om forslaget til forretningsordenen.

Indstilling

Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,


  • at Byrådet godkender forretningsordenen for Landsbyordingen i Stjær.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra Undervisnings- og Børneudvalget.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Undervisnings- og Børneudvalget, 1. december 2021, pkt. 212:


Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille


  • at godkende forretningsordenen for Landsbyordningen i Stjær.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • forretningsorden LBO Stjær.pdf

Sagsnr.: 28.06.00-G01-3-21

Resume

Med dagtilbudslovens ændring er der skabt mulighed for at sprogvurdere børn ned til 2-årsalderen. I loven lægges der op til, at Byrådet skal træffe beslutning om praksis for sprogvurderinger på dagtilbudsområdet. Med denne sag skal Byrådet derfor træffes beslutning om, hvorvidt den nuværende praksis skal fastholdes eller ændres.

Sagsfremstilling

Med lovændringen i dagtilbudsloven i juli 2018 blev det besluttet, at kommunerne kan fremrykke den lovpligtige sprogvurdering til 2-årsalderen for at styrke den tidlige indsats.


Ifølge dagtilbudslovens § 11 skal børn i 3-årsalderen, have foretaget en sprogvurdering, hvis der er adfærdsmæssige, sociale eller andre forhold, der giver formodning om, at det pågældende barn kunne have behov for sprogstimulering. Det er denne procedure, vi følger i Skanderborg Kommune jf. Skanderborg Kommunes Strategi for Sprog og Literacy af februar 2019.


I Skanderborg Kommunes dagtilbud benytter vi Børne- og Socialministeriets 3–6-års sprogvurderingsmateriale. Materialet understøttes digitalt af Rambøll Sprog (Hjernen og hjertet), der som platform anvendes til registrering og opbevaring af data. Vurderingens resultat bruges i det pædagogiske arbejde og danner baggrund for udarbejdelse af målrettede sproghandleplaner og anskueliggørelse af barnets sproglige progression. Fra loven blev vedtaget og til efter 2021 har det ikke været muligt at foretage sprogvurderinger af 2-årige digitalt. Dette er nu blevet en mulighed for det pædagogiske personale via Rambølls system.


Med denne sag ønskes derfor, at der træffes beslutning om, hvorvidt vi i Skanderborg Kommunes dagtilbud fastholder den lovpligtige sprogvurdering ved 3-årsalderen eller flytter den lovpligtige vurdering til ved 2-årsalderen. For at perspektivere de to scenarier beskrives her, hvordan den nuværende erfaring og viden på området opleves:


Videns- og erfaringsmæssigt ved vi, at et barns sprogudvikling i perioden mellem 2 og 3 år har en høj progression. Forhold der kan virke bekymrende i 2-års alderen ses oftest at have rettet sig ved 3-års alderen. Ved sprogvurderinger i 2-års alderen vil vi derfor have en formodning om, at flere børn end nødvendigt vil blive vurderet til at ligge i fokuseret eller særlig indsats. Dette vil afstedkomme øget indsats, som principielt ikke er nødvendig.


For en del år siden besluttede man på nationalt niveau, at alle 3-årige skulle sprogvurderes. Den praksis viste, at andelen af børn, der havde behov for en fokuseret eller særlig indsats sprogligt ikke steg i forhold til praksis, hvor fagpersonalet vurderede, hvilke børn der skulle tilbydes sprogvurdering. På den baggrund gik ministeriet tilbage til praksissen med, at fagpersonalet vurderer, hvornår et barn skal sprogvurderes i 3-årsalderen. Vi har altså god forskning og viden på området for, at den nuværende praksis med fordel kan bevares.


Selv om den lovpligtige sprogvurdering først ligger ved 3 år, så har og skal det pædagogiske personale have fokus på børnenes sprogtilegnelse og de sproglige læringsmiljøer i alderen 0–3 år jf. dagtilbudsloven herunder den styrkede pædagogiske læreplan.


For at understøtte dagtilbuddenes arbejde med sprog og kommunikation afholdes der to gange årligt interne temadage for dagtilbuddenes sprogkoordinatorer, blandet andet om emner som børns sproglige udvikling og forskellige sprogindsatser. Der tilbydes også løbende vejledning til det pædagogiske personale i sprogvurderingsmaterialet og anvendelsen af sprogvurderingerne.

Lovgrundlag

Det fremgår af dagtilbudslovens § 11, at kommunerne skal sprogvurdere børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Med 3-års alderen menes der alderen fra 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder.


Endvidere skal alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud, sprogvurderes. Denne sprogvurdering foretages af en logopæd (tale- høre konsulent).


Byrådet kan jf. dagtilbudsloven § 11 stk. 4 beslutte at fremrykke sprogvurderingen til 2-års alderen. Med 2-års alderen menes der alderen fra omkring 22 måneder til omkring 30 måneder. Kommunen kan, men skal ikke, også foretage en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, hvis den beslutter at fremrykke sprogvurdering.


Kommunen har ansvar for, at børn får den sprogstimulering, som de har behov for. Sprogstimulering skal blandt andet tilrettelægges med afsæt i de udfordringer og ressourcer, som er identificeret i sprogvurderingen.

Dialog og høring

-

Indstilling

Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,


  • at nuværende praksis med lovpligtig sprogvurdering på baggrund af en faglig vurdering omkring 3-årsalderen fortsættes.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra direktør Frederik Gammelgaard.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Undervisnings- og Børneudvalget, 1. december 2021, pkt. 202:


Fraværende: Søren Erik Pedersen.


Undervisnings- og Børneudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra direktør Frederik Gammelgaard.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Sagsnr.: 17.01.01-A00-2-21

Resume

Med denne sag lægges op til Byrådets godkendelse af forslag til en dialog- og aftalemodel for skoler og landsbyordninger.

Sagsfremstilling

På Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 6. oktober 2021 besluttede udvalget, at der skulle udarbejdes et konkret forslag til en dialog- og aftalemodel for skoler og landsbyordninger med udgangspunkt i de dialoger, der tidligere har pågået og som følge af Byrådets vedtagelse af ny struktur for skoler og dagtilbud (element 5). Udvalgets beslutning den 6. oktober 2021 ligger også i forlængelse af udvalgsmødet den 11. august 2021, hvor udvalget godkendte kommissorium og procesplan for Undervisnings- og Børneudvalgets arbejde med udarbejdelsen af en ny dialog- og aftalemodel mellem Byrådet og de enkelte skoler/landsbyordninger.


Med denne sag fremlægges et konkret forslag til en dialog- og aftalemodel for skoler og landsbyordninger.


Baggrund

Som en del af vedtagelsen af ny struktur for skoler og dagtilbud (element 5), jf. Byrådets møde den 16. december 2020 blev følgende besluttet:


  • Udarbejdelse af ny dialog- og aftalemodel mellem Byrådet og de enkelte skoler/landsbyordninger.


Udkast til dialog- og aftalemodel for skoler og landsbyordninger er baseret på kommissoriet, der blev behandlet på Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 11. august 2021 samt udvalgsmødet den 6. oktober 2021 samt den sideløbende kvalificering ved kontraktholderne på kontraktholdermødet for skoler den 7. september 2021.


I procesplanen er der lagt op til en yderligere dialog og kvalificering af udkastet til en dialog- og aftalemodel for skoler og landsbyordninger frem mod marts 2022. Men udvalget besluttede den 6. oktober 2021, at der på udvalgets møde den 1. december 2021 skulles fremsendes et konkret forslag til dialog- og aftalemodel med henblik på eventuel vedtagelse af denne i Byrådet.


Forslaget har tidligere været drøftet blandt kontraktholderne. Deres input fremgår af dagsordenen den 6. oktober 2021. I det fremlagte forslag i nærværende dagsordenspunkt er alle kontraktholdernes input forsøgt indarbejdet. I forhold til kontraktholdernes ønske om, at det endelige forslag sendes i høring, er det vurderingen, at konktraktholdernes betragninger er indarbejdet i det nye forslag. Herudover er der heller ikke et formelt krav om, at forslaget kommer i høring. Der lægges derimod op til, at hvis dialog- og aftalemodellen bliver godkendt, så går der en proces i gang, hvor fagsekretariatet Børn og Unge i dialog med kontraktholderne vil arbejde videre med virkeliggørelsen af dialog- og aftalegrundlaget. Hvis denne proces giver anledning til justeringer i dialog- og aftalemodellen, så vil modellen igen blive taget op politisk.


Forslag til dialog- og aftalemodel for skoler og landsbyordninger

På baggrund af udvalgets drøftelser og inputtene fra kontraktholderne præsenteres et udkast til en dialog- og aftalemodel herunder.


Som bilag er der vedlagt et skema til udarbejdelse af dialog- og aftalegrundlag, som det foreslås, at kontraktholderne anvender til udarbejdelelsen af deres dialog- og aftalegrundlag.


Grundlaget for dialog- og aftalemodellen

Dialog- og aftalemodellen sikrer, at alle skoler/landsbyordninger i Skanderborg Kommune er både fagligt, socialt og økonomisk bæredygtige. Dette sker gennem en fælles åben og ærlig dialog omkring udviklingen af den enkelte skole og dagtilbud.


Med dialog- og aftalegrundlaget sikres et løbende fælles fokus på udviklingen af skoler og landsbyordninger i Skanderborg Kommune. Dialog- og aftalegrundlaget tager udgangspunkt i den enkelte skole og landsbyordnings lokale forhold, men sat ind i en fælles kontekst på tværs af kommunens skoler og landsbyordninger.


Formålet er at skabe et fælles, åbent og ærligt dialog- og aftalegrundlag. Samt gennem den løbende dialog at indgå i et konstruktivt samarbejde mellem den enkelte kontraktholder og det politiske niveau omkring udviklingen af den enkelte skole eller landsbyordning. Som en del af dialoggrundlaget skal der også være fokus på et konstruktivt samarbejde om løsningen af de udfordringer, der kan være på en skole eller en landsbyordning.


Det ligger som en målsætning, at dialog- og aftalegrundlaget skal tjene som grundlag for et gensidigt samarbejde om udviklingen af skolen eller landsbyordningen og det politiske niveau.


Som en del af dialog- og aftalegrundlaget, arbejdes der med konkrete mål, der kan følges op på. I dialogen kan man ligeledes aftale, hvordan man kan indgå forpligtende samarbejder, hvis en skole eller en landsbyordning oplever udfordringer med at leve op til målsætningerne. Det aftales også, hvilke handliger, der skal iværksættes, hvis de aftalte mål ikke nås.


Fokusset i dialog- og aftalegrundlaget kan bestå både af et-årige og fler-årige mål for at understøtte udviklingen på den enkelte skole og landsbyordning både på langt og kort sigt.


Beskrivelse af elementer

Dialog- og aftalegrundlaget for den enkelte skole skal være baseret på tydelige og målbare elementer, så det er muligt at følge udviklingen over en periode.


Dialog- og aftalegrundlaget er en ramme for dialogen om skolernes og landsbyordingernes udvikling. Det er et væsentligt element i dialog- og aftalegrundlaget, at den skal kunne rumme både de positive og de mere svære områder for den enkelte skole og landsbyordning.


Det er kontraktholderne, der udarbejder indholdet i dialog- og aftalegrundlaget med udgangspunkt i nedenstående emner, som så efterfølgende er genstand for dialog.


Indholdet i de konkrete mål skal tage udgangspunkt i nedenstående emner. Emnerne udfoldes efterfølgende:


  • Beskrivelse af lokale forhold og udfordringer på den enkelte skole eller landssbyordning.
  • Faglig og social kritisk masse på skolen, hvor der er fokus på gennemsnitlige klassekvotienter og et mindste antal elever i klasserne.
  • Skolens forankring i lokalsamfundet med tilslutningsprocenten (lokal forankring).
  • Lokale mål og indsatser med udgangspunkt i den enkelte skole eller landsbyordning.


Lokale forhold og udfordringer

Denne del af dialog- og aftalegrundlaget skal give en kort lokal beskrivelse af den enkelte skole eller landsbyordning, som tjener som grundlag for resten af dialogen.


Beskrivelsen udarbejdes af skolen eller landsbyordningen og skal give et kort overblik over, hvilke lokale forhold og udfordringer, der p.t. er på skolen eller landsbyordningen. I beskrivelsen sættes fokus på de områder, hvor der ligger konkrete politiske beslutninger, eller hvor man i øvrigt er udfordret ift. den retning, der er sat.


Faglig og social kritisk masse

Denne del giver et datagrundlag for dialogen. Delen består dels af en faktuel beskrivelse af elevtal, gennemsnitlig klassekvotient og en beskrivelse i spændet af antal elever i den enkelte klasse. Disse data kvalificeres og sættes i en lokal kontekst af den enkelte skole eller landsbyordning.


Fagsekretariatet udarbejder et dataark med antallet af elever på den enkelte skole/landsbyordning, gennemsnitlige klassekvotienter og beskrivelse af spændet i antal elever i den enkelte klasse. Datagrundlaget er KMD-elev, som også er datagrundlaget for elev- og klassetalsprognosen.


Forankring i lokalsamfundet

Denne del består dels af en kvantitativ del, der beskriver hvor stor en andel af eleverne i distriktet, der bruger den lokale skole/landsbyordning, dels en mere kvalitativ beskrivelse af, hvordan skolen indgår i lokalsamfundet.


Fagsekretariatet udarbejder en oversigt over, hvor stor en andel af eleverne i distriktet, der går på den lokale skole/landsbyording. Datagrundlaget er KMD-elev, som også er datagrundlaget for elev- og klassetalsprognosen.


Som ved beskrivelsen af den faglige og sociale kritiske masse herover, skal den enkelte skole/landsbyordning kvalificere tallene, f.eks. i forhold til at beskrive lokale forhold, der kan påvirke tilslutningen.


Udover ovenstående skal den enkelte skole/landsbyordning i denne del af dialog- og aftalegrundlaget også beskrive, hvordan skolen/landsbyordningen indgår i lokalsamfundet. Det kan f.eks. være i forhold til lokale samarbejder med erhvervs- og foreningsliv og lignende.


Lokale mål og indsatser

I den sidste del af dialog- og aftalegrundlaget skal skolen/landsbyordningen beskrive nogle konkrete lokale mål, som kan gøre sig gældende for den pågældende skole/landsbyordning. De lokale mål tager udgangspunkt i de visioner og målsætninger den enkelte skole/landsbyordning har, samt indeholder konkrete mål for de udfordringer, der kan være på den enkelte skole/landsbyordning.


Ovenstående lokale mål kan tage udgangspunkt i kontrakterne for den enkelte skole, således at der sikres en sammenhæng på tværs af kontrakterne og aftale- og dialogmodellen. Den enkelte skole/landsbyordning kan dog også vælge at sætte fokus på andre emner i dialog- og aftalegrundlaget.


De beskrevne elementer skal være tydelige og målbare elementer, som man løbende kan følge udviklingen af, men skal samtidig rumme den mangfoldighed, der er. Målene kan derfor godt være nogle spænd eller beskrivelser, som man løbende kan følge udviklingen af.


Udarbejdelse af dialog- og aftalegrundlag og løbende dialog

Kontraktholdere er part ift. udvalget. Hvis man ønsker det kan lokale samarbejdspartnere som bestyrelser m.v. også indrages.


Formålet med dialog- og aftalegrundlaget og den løbende dialog er at indgå i et konstruktivt samarbejde mellem den enkelte kontraktholder og det politiske niveau omkring udviklingen af den enkelte skole eller landsbyordningen ud fra de opstillede elementer.


Det ligger som en målsætning, at samarbejdet skal være gensidigt, således at skolen eller landsbyordningen beskriver, hvordan de vil arbejde med målsætningerne og udfordringerne, og i den sammenhæng også indgår i dialog med det politiske niveau om, hvordan det politiske niveau kan understøtte dem samlet set i dette arbejde.


Kontraktholderen udarbejder dialog- og aftalegrundlagets indhold sideløbende med arbejdet med kontraktprocessen. Det vil sige fra oktober, hvor budgettet er udmeldt til december, hvor kontrakter skal indgås. På møde i udvalget i februar laves en samlet sag over dialog- og aftalegrundlagene for de enkelte skoler/landsbyordninger, som udvalget behandler. Hvis der er behov for korrektioner foretages disse efterfølgende.


På dialogmøde i oktober mellem udvalg, kontraktholder og bestyrelser følges samlet op på aftalens indhold, og på den baggrund udpeges eventuelle fokusområder og justeringer i aftalen fremadrettet.


Udover den fastlagte dialog i årshjulet kan der aftales individuelle opfølgende dialoger med den enkelte skole eller landsbyordning, hvis der f.eks. er særlige udfordringer, som kræver en tættere dialog. Initiativet til de individuelle dialoger kan komme fra både kontraktholderniveuaet og Undervisnings- og Børneudvalget.


Årshjul


Oktober 2022:

  • På et dialogmøde mellem udvalget og kontraktholdere og bestyrelser drøfter man overordnet indhold og tematikker i dialog- og aftalegrundlagene


November – januar:

  • Kontraktholderne udarbejder nye dialog- og aftalegrundlag sideløbende med kontrakterne.


Februar:

  • Udvalgsmøde med samlet gennemgang af dialog- og aftalegrundlagenes indhold og behov for eventuelle justeringer. Kontraktholderne justerer på baggrund heraf.


Oktober:

  • Dialogmøde mellem udvalg, bestyrelser og kontraktholdere ift. opfølgning på mål, og om det kalder på særlige fokusområder. Hvis der er skoler /landsbyordninger, hvor der er et særligt behov for fokus fra udvalgets side ift. opfyldelse af mål, så afsættes tid til konkrete dialoger efterfølgende.


November - januar

  • Kontraktholdere justerer dialog- og aftalegrundlagene.


Februar:

  • Udvalgsmøde med samlet gennemgang af dialog- og aftalegrundlagenes indhold og behov for eventuelle justeringer. Kontraktholderne justerer på baggrund heraf.


Oktober:

  • Dialogmøde mellem udvalg, bestyrelser og kontraktholdere ift. opfølgning på mål, og om det kalder på særlige fokusområder. Hvis der er skoler /landsbyordninger, hvor der er et særligt behov for fokus fra udvalgets side ift. opfyldelse af mål, så afsættes tid til konkrete dialoger efterfølgende.

Dialog og høring

Der er løbende dialog med kontraktholderne, og kontraktholderne har den 7. september 2021 fået præsenteret forslag til model. Kommentarer fra kontraktholderne ses af udvalgssag den 6. oktober 2021. Kontraktholdernes kommentarer er indarbejdet i forslag til dialog- og aftalemodel.

Indstilling

Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,


  • at forslag til dialog- og aftalemodel godkendes med tilføjelse af, at skema justeres med tilføjelse af
    • økonomi
    • løbende udviklingsfokus
    • sætning skal spidses....


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra Undervisnings- og Børneudvalget.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Undervisnings- og Børneudvalget, 1. december 2021, pkt. 203:


Fraværende: Søren Erik Pedersen


Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,


  • at dialog- og aftalemodel godkendes med følgende justeringer,
    • at der i vedhæftede skema også indarbejdes bemærkninger omkring økonomi og udviklingsområder generelt
    • at der i årshjulet lægges op til en orientering af udvalget i februar måned.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Skema til udarbejdelse af dialog- og aftalegrundlag
  • Kommissorium og procesplan for etablering af en dialog og aftalemodel
  • Struktur på skole- og dagtilbudsområdet - Vedtaget 16-12-2021

Sagsnr.: 82.06.00-P20-4-21

Resume

Med denne sag skal der tages stilling til procesplan for ny daginstitution i Stilling, placering af daginstitutionen samt organisatorisk forankring.

Sagsfremstilling

Formål

Byrådet har i budgettet afsat i alt 33,9 mio. kr. til en ny daginstitution i Stilling, samt yderligere 3,0 mio. kr. til jordkøb, vejanlæg m.v. med formålet om;


  • at sikre den nødvendige kapacitet på børneområdet (0-6 år) i Stilling
  • at daginstitutionen er klar til ibrugtagning i sommeren 2024.


Hvem bygger vi for, og hvordan samarbejder vi med dem?

Byrådet finansierer alene byggeriet og er derfor bygherre. Bygherrerollen varetages for Byrådet af Anlæg og Ejendomme, Kommunale Bygninger.


Byggeriet gennemføres i overensstemmelse med Politik for kommunalt byggeri og Standard for Byggestyring. Her fremgår det, at fagudvalget som det næste godkender en procesplan – herunder plan for, hvem der involveres i udarbejdelse af et ideoplæg for det kommende byggeri.


I forbindelse med beslutning om placering af nyt børnehus i Stilling ønskes ligeledes, at der træffes beslutning om organisatorisk tilknytning til Dagtilbud Højvangen.


Dagtilbud Højvangen består i dag af Børnehuset Elverhøj, Børnehuset Fredensgård, Børnehuset Regnbuen og Børnehuset Skovtroldene. I forvejen er en del børn fra Stilling og Fruering indmeldt i Børnehusene i Dagtilbud Højvangen, og der pågår et samarbejde mellem skoler og dagtilbud for at sikre god sammenhæng for børnene uagtet, hvilket børnehus og distriktsskole børnene er en del af. Med et børnehus yderligere i Stilling vil Dagtilbud Højvangen få en volumen, der har flere fordele både ledelsesmæssigt og økonomisk. Det ses derfor som en kvalificering af tilbuddet med en organisatorisk tilknytning hertil.


Kontraktholderstillingen i Dagtilbud Højvangen er vakant og forventes besat til marts 2022. Det forventes, at ansøgerfeltet vil blive bredere end tidligere med udsigt til en større organisation og et kommende byggeri.


Hvem er brugerne?

Det kommende byggeri skal huse børn fra primært Stilling og Anebjerg og tilvejebringe det stigende kapacitetsbehov, der er i Stilling og fra de nye boligområder, der er under udvikling i Anebjerg. Derudover skal det huse pædagoger, dagtilbudsleder og øvrige medarbejdere. Idet der er tale om en ny daginstitution, er der på nuværende tidspunkt ingen ledelse eller personaler.


Organisering og myndighedsforhold

Et projekt af denne størrelse organiseres jf. Standard for Byggestyring i en projektarbejdsgruppe samt en bygherreledelse med henblik på at understøtte Kommunale Bygninger. Formanden vil her være chefen for Anlæg og Ejendomme.


I dette projekt sammensættes bygherreledelsen af chef for Anlæg og Ejendomme (formand), chef for Børn og Unge, kontraktholder og projektleder.


Projektarbejdsgruppen vil bestå af projektleder i Kommunale Bygninger, dagtilbudschefen samt repræsentant for kontraktholder og medarbejdere.


Placering af ny daginstitution

Med denne sag skal der træffes beslutning omkring placering af en ny daginstitution i Stilling. Der er i distriktet i alt tre områder udlagt til offentligt formål (se bilag), hvor en daginstitution kan placeres indenfor.


Administrationen har lavet en indledende vurdering omkring fysiske og myndighedsmæssige forhold. Overordnet set vurderer administrationen, at projektet kan gennemføres i alle tre områder. Administrationen har ligeledes forholdt sig til, at der indenfor disse områder er planlagt en udvidelse af Stilling Skole i 2025, samt at det må forventes, at også plejeboligkapaciteten over tid vil få brug for at benytte de offentlige arealer.


Det er i forbindelse med Kommuneplan 21, at området ved Fruering er blevet omdannet til fremtidigt område for offentligt formål. Dette er sket for at sikre, at der over tid er det nødvendige areal til at kunne rumme kapacitetsbehov på de offentlige områder i fremtiden. Det forventes ikke at være muligt at finde øvrige arealer egnet til offentligt formål i distriktet, hvorfor arealudnyttelsen af områderne bør udvikles på en måde, hvor de ikke danner benspænd for hinanden.


For nyetablerede daginstitutioner gælder det, at der skal findes areal på ca. 1,5 - 2 ha. alt afhængigt af afstandsforhold til naboer og den støjbuffer, der skal etableres i den forbindelse. For offentlige plejeboliger gælder et behov på ca. 2,5 ha. Området ved Anebjerg er det eneste offentlige areal, der opfylder dette umiddelbare behov.


Nedenfor er en kort vurdering af områderne i forhold til etablering af ny daginstitution.


Område ved Stilling Skole (rammeområde 13.O.03)

Rammeområdet er for en stor del underlagt eksisterende 'Lokalplan 015 for et område ved Stilling Skole til offentligt formål m.v.', og Skanderborg Kommune ejer størstedelen af det offentlige rammeområde. Det er her muligt at sikre byggeret til både en udvidelse af Stilling Skole og en placering af en ny daginstitution på området. Ved at placere en ny daginstitution ved skolen er det muligt at samle mange aktiviteter på ét sted, der kan udgøre et knudepunkt i byen, og hvor det er muligt at arbejde med synergier på tværs, både pædagogisk og i forhold til udnyttelsen af det offentlige areal. Området har et godt udviklet stinet for gående og cyklende, og området kan indrettes på en måde, hvor infrastruktur og parkering til skole og daginstitution kan samtænkes.


Evt. overskudsareal kan indrettes til regnvandshåndtering, udeaktiviteter m.v. og på den måde også give nogle grønne kvaliteter tilbage til byen.


Der skal være en nærmere undersøgelse af særligt støjforholdene på området (lokalplanen muliggør i dag støjafskærmning mod Stilling Landevej), behov for evt. yderligere jorderhvervelse, fritidsbrugernes behov, samt øvrige myndighedsforhold. Dette ville også gøre sig gældende, når skoleprojektet skal udvikles. Det skal ligeledes sikres, at der er tilstrækkelig plads til udvidelse af Stilling Skole. Udvidelsen af Stilling Skole skal stå klar i 2025 iflg. investeringsoversigten.


Område ved Anebjerg Skov (rammeområde 13.O.04)

Området er oprindeligt udlagt med formålet om etablering af daginstitution i forbindelse med udviklingen af Anebjerg og ligger derved tæt ved de nye boligområder og tæt ved Anebjerg Skov. Der kan på forskellig vis etableres en vejadgang ind til området via rundkørslen, og der er ligeledes gode forbindelser til området via bl.a. skolestien.


Terrænet kan med fordel arbejdes ind som del af udearealet og/eller arkitekturen.


Skanderborg Kommune ejer området, men der skal udarbejdes lokalplan.


Område nord for Fruering (rammeområde 12.O.08)

Området er på nuværende tidspunkt ikke under byudvikling, og det vil derfor være at betragte som en foregribelse af planlægningen for området og rækkefølgeplanen, såfremt dette område vælges som placering.


Området er tæt beliggende ved Anebjerg Skov samt Frueringvej og kommende byudvikling.


Skanderborg Kommune ejer ikke jorden, og der skal igangsættes planlægning for området.


Placeringerne er blevet vurderet af Fase 0-myndighedsgruppen jf. Standard for Byggestyring, og det er på den baggrund, at administrationen samt koordineringsgruppen (koncernledelsen) anbefaler, at en ny daginstitution i Stilling placeres på område ved Stilling Skole


Budget og arealramme

Byrådet har afsat i alt 33,9 mio. kr. til projektet samt tilhørende 3,0 mio. kr. eks. jordkøb og vejanlæg.


Forudsætningerne i den forbindelse er:


  • Kapacitet på 120 vuggestue- og børnehavepladser (fleksibelt i forhold til konkret behov ved ibrugtagning).
  • Afsat beløb til køb af grund og etablering af vejanlæg inkl. p-anlæg på 3 mio. kr.


Kvalitetsniveau for daginstitutioner og i den forbindelse institutionens størrelse fastlægges endeligt i forbindelse med udarbejdelse og endelig godkendelse af idéoplæg.


Kommunikation

Der kommunikeres jf. Standard for Byggestyring med Byrådet gennem sagsfremstillinger ved faseovergange i projektet.


Der kommunikeres med hhv. projektarbejdsgruppe og bygherreledelse løbende skriftligt og gennem en fastlagt møderække.


Aktiviteter

I den kommende fase frem mod et ideoplæg vil følgende aktiviteter ske


  • Afholdelse af møderække i hhv. projektarbejdsgruppen og bygherreledelsen.
  • Nærmere undersøgelse af fysiske og myndighedsmæssige forudsætninger, herunder planforhold og forhold om grunde og eksisterende bygninger.
  • Udarbejdelse af overordnede pædagogiske mål for byggeriet.
  • Disponering af et kommende byggeri, herunder placering af bygning, legeplads, parkering, ankomstarealer og overordnet intern disponering.
  • Udarbejdelse af udkast til arealdisponering og budget for et kommende byggeri, herunder overslag over den kapacitet, der kan bygges inden for det givne budget, og et kvalificeret fremtidigt driftsbudget.
  • Opdatering af børnetal.
  • Udarbejdelse af forslag til tids- og arbejdsplan for den videre proces, herunder entrepriseform.


Udkast til overordnet tidsplan for udarbejdelse af ideoplæg og efterfølgende faser i byggeriet er som følgende:


  • Dec. 2021: Vedtagelse af procesplan, placering og organisatorisk forankring.
  • 2. kvartal 2022: Vedtagelse af idéoplæg.
  • 3. kvartal 2022: Politisk behandling af programoplæg.
  • 3. kvartal 2024: Ibrugtagning af nyt byggeri.


I efterfølgende programfase fremlægges og træffes beslutning om entrepriseforhold og det teknisk budget.

Økonomi

Der er i Budget 2022 afsat følgende midler til projektet (i hele tusind kr.):


2022

2023

2024

I alt

1.525

21.357

13.984

36.866


Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Anlæg og Ejendomme og direktør Frederik Gammelgaard indstiller,


  • at Undervisnings- og Børneudvalget godkender procesplan for byggeri af ny daginstitution i Stilling jf. beskrivelse i sagsfremstillingen
  • at Byrådet godkender, at ny daginstitution i Stilling søges placeret ved Stilling Skole
  • at Byrådet godkender, at ny daginstitution i Stilling forankres under Dagtilbud Højvangen.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra Undevisnings- og Børneudvalget.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Undervisnings- og Børneudvalget, 1. december 2021, pkt. 208:


Plancher, som blev vist på mødet, er vedhæftet.


Undervisnings- og Børneudvalget vedtog


  • at godkende procesplan for byggeri af ny daginstitution i Stilling jf. beskrivelse i sagsfremstillingen.


Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,


  • at ny daginstitution i Stilling søges placeret ved Stilling Skole
  • at godkende, at ny daginstitution i Stilling forankres under Dagtilbud Højvangen.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Bilag - Arealer til offentligt formål i Stilling
  • Procesplan daginstitution i Stilling - Præsentation for Undervisnings- og Børneudvalget - december 2021 dagsorden.pptx

Sagsnr.: 82.00.00-P19-2-21

Resume

Med denne sag skal Undervisnings- og Børneudvalget tage stilling til programoplæg for byggeri af ny daginstitution i Galten, og Byrådet skal give anlægsbevilling på 2 mio. kr. til rådgivning før byggestart. Herudover anmodes Byrådet om at øge det afsatte rådighedsbeløb med 7,8 mio. kr. til det samlede projekt.

Sagsfremstilling

Jf. "Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune" fremlægges forslag til programoplæg til ny daginstitution i Galten. Programoplægget danner basis for projektets omfang, indhold, økonomi og tidsplan. Programoplægget er grundlaget for det videre arbejde med byggeriet, herunder udarbejdelse af materiale til udbud af rådgiverarbejdet samt afholdelse af udbud og licitation.


Byggeriets omfang

Projektet omfatter opførelse af en ny daginstitution til 165 børn på Skjørringvej 9 i Galten på eksisterende ejendom, Horsegaard. Byggeriet skal indeholde vuggestue og børnehave med tilhørende udearealer, og skal imødekomme det stigende kapacitetsbehov for dagtilbudsområdet i Galten herunder erstatte den midlertidige institution i Svaneparken. Der skal som udgangspunkt være plads til 45 vuggestuebørn og 120 børnehavebørn, fordelt på henholdsvis 3 og 7 grupper. Byggeriet og dets indretning skal være fleksibelt, således at huset over tid kan rumme forskellige forhold mellem børnehaver og vuggestuer.


Der er oprindelig estimeret et arealbehov på 900 kvm. Administrationen har nu udarbejdet en mere specifik arealoversigt, hvor de forskellige arealkrav og behov indgår. Gennemgangen af arealbehovet omfatter fysisk behovsvurdering af børnearealer, hvor der er taget udgangspunkt i kvalitetsniveau C med tilhørende personalefaciliteter, tekniske rum, toiletter og puslerum, depot, gangarealer samt produktionskøkkenområde (det specificerede arealbehov fremgår af det vedlagte programoplæg).


Den nye arealoversigt viser, at der er behov for et bruttoareal på ca. 1.250 kvm.


Byggeriets indhold

Byggeriet skal tage udgangspunkt i det pædagogiske idegrundlag (se bilag).


Institutionens vision er at være et tilbud for alle med følgende værdigrundlag:


BÆREDYGTIGHED - FÆLLESSKAB – DET SMÅ I DET STORE – UDELIV


Arkitekturen må gerne afspejle områdets karakter, hvorfor det også er ønsket, at det nye byggeri tilpasser sig det eksisterende areal med bevaring af kastanjeallé, træer og buske samt nogle eksisterende bygningskroppe, der i høj grad kan benyttes i udelivets pædagogiske rammer.


Der er fokus på forholdet mellem inde og ude, både i lille og stor skala, samt små og store børnegrupper.


Da behovet for en midlertidig udvidelse hurtigt kan blive aktuelt i spidsbelastningsperioder, skal der i planlægningen af bygningens placering indtænkes areal for opsætning af midlertidige pavilloner. Her skal der også tages højde for de tekniske installationer, som de midlertidige pavilloner skal bruge.


Bæredygtighed

Det kommende byggeri skal planlægges og opføres i henhold til ”Politik for kommunalt byggeri” i Skanderborg Kommune. Byggeriet skal være af en sådan kvalitet, at det også i fremtiden bevarer sin værdi. I materialevalg og håndværksmæssig udførelse skal projektet være gedigent.


I forbindelse med disponeringen af byggeriet og valg af materialer skal der lægges stor vægt på, at drifts- og vedligeholdelsesudgifter begrænses mest muligt. Det betyder bl.a., at der især skal være opmærksomhed på, at klimaskærmen udføres i vedligeholdelsesvenlige materialer, og at der kan opnås et samlet energiforbrug, som er så lille som muligt.


Foruden at skulle opfylde Skanderborg Kommunes ”Politik for Kommunalt Byggeri”, skal byggeriet bygges på bæredygtige principper for udnyttelse af passivvarme og naturlig ventilation, hvilket betyder at byggeriet som udgangspunkt skal projekteres efter Den Frivillige Bæredygtighedsklasse samt have et max. klimaaftryk på 8.0 kg. CO2eq/m2/år.


Det bemærkes, at kravene i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse bliver et obligatorisk krav i Bygningsreglementet fra 2023.


Forud for nedrivning af eksisterende bygningsmasser på ejendommen, skal der foretages en screening og vurdering af rå-materialemassen i forhold til muligheder for genanvendelse i andre kommunale projekter.


Økonomi

Der er i budgettet afsat en samlet økonomisk ramme for byggeriet på i alt 30,9 mio. kr. ekskl. moms.


Da arealbehovet er ca. 350m2 større end oprindeligt forudsat, er der behov for at udvide den økonomiske ramme til byggeriet.


Den nye beregning af behovet for økonomiske ramme til projektet fordeler sig således:


Del

Note

Udgift i kr.

Entrepriseudgift 1254 m2 á 21.000 kr.


26.350.000

Øvrige udgifter:



Uforudsete udgifter

10 % af entreprisen

2.625.000

Totalrådgiverhonorar

11 %

3.175.000

Intern Bygherrerådgiverhonorar

4 %

1.150.000

Løst inventar - indendørs

10.000 pr. barn

1.650.000

Løst inventar - udendørs


750.000

Køb, arkæologi samt vejanlæg og parkering


3.000.000




I alt (Nyt estimat)


38.700.000

Oprindelig økonomisk ramme


30.900.000

Difference


7.800.000


Entrepriseudgiften er baseret på Molio’s V&S prisbøger, som er den gængse standard at bruge, når man skal estimere anlægsomkostninger. Udgiften på 21.000 kr. pr. kvm svarer endvidere til erfaringspriserne fra tidligere opførte daginstitutioner. Der er ikke taget højde for eventuelle prisstigninger i byggebranchen.


Der er indregnet udgifter til arkæologisk forundersøgelse, men der er ikke indregnet udgifter til egentlige udgravninger. Museum Skanderborg har foreløbig vurderet, at der er sandsynlighed for, at der vil være arkæologiske fund på stedet.


Der er således brug for et samlet tillæg til rådighedsbeløbet på 7,8 mio. kr., som kan finansieres ved at reducere de afsatte rådighedsbeløb til Fokusområder – skolerne, jf. SMAK-analysen med 3,9 mio. kr. i henholdsvis 2024 og 2025. Alternativt kan tillægsbevillingen finansieres af kassen.


Der er givet anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til rådgivning og projektforslag og 0,4 mio. kr. til køb af jord, finansieret af det samlede rådighedsbeløb på 30,9 mio. kr. I denne sag anmodes Byrådet om at give yderligere anlægsbevilling på 2 mio. kr. til rådgivning før byggestart. I forbindelse med Byrådets godkendelse af byggeprogrammet, søges der om den resterende anlægsbevilling til projektet.


Udbudsform

Honoraret for den eksterne totalrådgivning er vurderet til at overstige tærskelværdien for almindelige tjenesteydelser, og udbuddet skal derfor gennemføres som et EU-udbud. Tildelingskriterierne vil være ’bedste forhold mellem pris og kvalitet’.


Selve byggeriet foreslås udbudt i hovedentreprise og i begrænset udbud.


Ansvar, organisering og involvering

I henhold til Skanderborg Kommunes ”Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune” ligger bygherrerollen hos Kommunale Bygninger, som er overordnet ansvarlig for de projekter, der skal gennemføres.


Kontraktholder og leder indgår i projektarbejdsgruppen, som er kommet med input i forbindelse med udarbejdelse af programoplæg. Projektarbejdsgruppen vil blive inddraget i projektet frem mod indgåelse af entreprisekontrakt.


Tidsplan

Den forventede tidsplan for byggeriet (godkendt i bygherreledelsen) er som følger:


1. kvartal 2022: Udbud til totalrådgiver

3. kvartal 2022: Projektering

1. kvartal 2023: Politisk godkendelse af byggeprogram og udbud til hovedentreprise

2. kvartal 2023: Forventet byggestart

1. kvaltal 2024: Forventet ibrugtagning.


Programoplægget samt det pædagogiske idegrundlag er vedlagt som bilag.



Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 8. december 2021:


Årsagen til det højere arealbehov end oprindelig forudsat skyldes flere forhold.


Vurderingen af arealbehovet på de forskellige daginstitutioner på den 10-årige investeringsoversigt bygger på erfaringstal fra tidligere byggerier af institutioner. Beregningerne tager udgangspunkt i arealbehovet til (antallet af) børn. For at beregne det samlede arealbehov (til bl.a. køkkenfaciliteter, personalefaciliteter og øvrige servicearealer) er arealet til børn herefter ganget med en faktor på 2,5. I beregningerne er der taget udgangspunkt i ”børnearealet” til kvalitetsniveau B. Da Horsegårdsprojektet i investeringsoversigten for Budget 2022-25 blev udvidet med 25 børn, blev kvalitetsniveauet ændret til C i stedet for B. Da det giver et lavere ”børneareal”, burde den anvendte faktor til beregning af det samlede arealbehov have været højere end 2,5. Det skete imidlertid ikke, og der er derfor sket en underestimering af arealbehovet.


Hertil kommer, at Horsegårdsprojektet er udvidet med yderligere 5 vuggestuepladser i forhold til investeringsoversigten. Det svarer til en udvidelse med ca. 50 kvm og dermed et øget budgetbehov på ca. 1,25 mio. kr.


Fremadrettet vil alle projekter blive udregnet gennem en mere specifik arealoversigt, som vist i nærværende programoplæg (se bilag) som et led i Standard for Byggestyring.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Anlæg og Ejendomme indstiller,


  • at Undervisnings- og Børneudvalget godkender programoplæg
  • at Undervisnings- og Børneudvalget godkender, at byggeriet udbydes i hovedentreprise og i begrænset udbud
  • at Byrådet giver anlægsbevilling og hermed frigiver 2 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2022 til Børnehuset Horsegaard
  • at der gives et tillæg til rådighedsbeløbet på 7,8 mio. kr. i 2023 finansieret ved at reducere de afsatte rådighedsbeløb til Fokusområder – skolerne, jf. SMAK-analysen med 3,9 mio. kr. i henholdsvis 2024 og 2025.


Sagen fremsendes til Undervisnings- og Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra Undevisnings- og Børneudvalget.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Undervisnings- og Børneudvalget, 1. december 2021, pkt. 204:


Undervisnings- og Børneudvalget vedtog,


  • at godkende programoplæg
  • at godkende, at byggeriet udbydes i hovedentreprise og i begrænset udbud
  • at det til Økonomiudvalgets behandling af sagen undersøges, hvad årsagerne er til, hvorfor beregningsgrundlaget ikke er præcist.


Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,


  • at Byrådet giver anlægsbevilling og hermed frigiver 2 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2022 til Børnehuset Horsegaard
  • at der gives et tillæg til rådighedsbeløbet på 7,8 mio. kr. i 2023 finansieret ved at reducere de afsatte rådighedsbeløb til Fokusområder – skolerne, jf. SMAK-analysen med 3,9 mio. kr. i henholdsvis 2024 og 2025
  • at der i forbindelse med budgetlægning for 2023 tages stilling til fremrykning af SMAK-midler
  • at alle daginstitutionsprojekter i den 10-årige investeringsoversigt gennemgås for at sikre et præcist beregningsgrundlag.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 273:


Direktionen bemærkede, at den kommende 10-årige investeringsoversigt skal være baseret på et mere præcist beregningsgrundlag.


Direktionen vedtog,


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Anlæg og Ejendomme.


Sagen fremsendes til Undervisnings- og Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Programoplæg Horsegaard - Skitse
  • Programoplæg Horsegaard - pædagogisk idegrundlag
  • Programoplæg Horsegaard

Sagsnr.: 14.00.08-A00-1-21

Resume

En gang i hver valgperiode skal ejerkommunernes byråd godkende den risikobaserede dimensionering for Østjyllands Brandvæsen – også kaldet Plan for Østjyllands Brandvæsen.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen har den 22. september 2021 godkendt Plan for Østjyllands Brandvæsen 2022-2026. Planen udgør den risikobaserede dimensionering for Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø kommuner.


Det følger af vedtægterne for Østjyllands Brandvæsen, at det er ejerkommunernes byråd, der godkender den risikobaserede dimensionering. Planen samt samlede tekniske bilag er vedhæftet som bilag 1 og 2.


Lovgrundlag

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1085 af 25. oktober 2019 om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab (Dimensioneringsbekendtgørelsen), at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats. Bekendtgørelsen indeholder kun få konkrete krav til dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab. De krav, der anføres, vedrører særligt førsteudrykningens sammensætning og afgangstid, fri disponering samt den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Disse krav er alle indfriet i Plan for Østjyllands Brandvæsen 2022-2026.


Dimensioneringsbekendtgørelsen indeholder desuden bestemmelse om, at risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel er beskrevet i planen for redningsberedskabet. Planen evalueres løbende på baggrund af konkrete hændelser og skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt og mindst én gang i hver kommunale valgperiode.


Brandvæsenets opgaver

Det kommunale redningsberedskab skal varetage de opgaver, som fremgår af beredskabslovgivningen. Det vil bl.a. sige indsats mod brande eller overhængende fare herfor, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker på land, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer, herunder voldsomt vejrlig, og akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb og i havne samt frigørelse af fastklemte og redningsopgaver i søer, åer, moser og havne. Der er tale om opgaver, som blandt andet indebærer overhængende, akut fare for personer, ejendom eller miljø, og som ikke varetages af andre.


De opgaver, hvor ejerkommunerne har delegeret myndighedsansvaret til Østjyllands Brandvæsen, fremgår af brandvæsenets vedtægter.


Ud over overnævnte opgaver kan kommunalbestyrelsen eller den fælles beredskabskommission beslutte, at det kommunale redningsberedskab skal varetage opgaver i tilknytning hertil. Sådanne opgaver fremgår ligeledes af brandvæsenets vedtægter.


Begrebet ”forsvarlig indsats” er defineret i Beredskabsstyrelsens ”Vejledning om plan for det kommunale redningsberedskab (udkastversion 2021)”:


En forsvarlig indsats forudsætter, at:


  • der til en given hændelse kan afsendes en udrykning, som
    • overholder kravet om afgangstid på højest fem minutter
    • omfatter de rette køretøjer og det rette materiel
    • ankommer til skadestedet inden for en rimelig tid
    • bemandes med brandfolk med de rette kompetencer
    • ledes af en teknisk leder med de rette kompetencer
  • der ved større, komplekse eller længerevarende hændelser er planlagt for alarmering, modtagelse og indsættelse af relevante assistancestyrker og den ledelsesmæssige indsats og opgavehåndtering
  • såfremt der er tale om en brandindsats, skal der endvidere være en tilstrækkelig vandforsyning, som kan understøtte indsatsen i hele forløbet.


Bedre beredskab inden for den økonomiske ramme

Selvom den risikobaserede dimensionering sædvanligvis kun udarbejdes og vedtages én gang i hver kommunale valgperiode, så evalueres dimensioneringen løbende på baggrund af konkrete hændelser. Derudover arbejder Østjyllands Brandvæsen løbende med kortlægning af risici i kommunerne og med optimering af beredskabets forebyggende og afhjælpende kapacitet.


I den kommende planperiode fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2026 vil en række organisatoriske og beredskabsfaglige milepæle blive realiseret i Østjyllands Brandvæsen. Bl.a. færdiggøres Station Aarhus Syd, som er den nye, døgnbemandede brandstation i Højbjerg. Det miljøsikrede og klimavenlige brandøvelsesanlæg på Bautavej i Aarhus V erstatter den nedslidte brandskole i Skejby. Der afholdes efter- og videreuddannelse af brandfolk, holdledere, indsatsledere og operationschefer på en lang række områder og en stribe nye udrykningskøretøjer tages i brug i de kommende år.


Ejerkommunernes risikoprofil

Ejerkommunernes risikoprofil monitoreres løbende af Østjyllands Brandvæsen. I den forgange periode er en ny Letbane sat i drift, som forbinder Odder og Aarhus kommuner i Østjyllands Brandvæsens dækningsområde. En ny hurtigfærge er indsat mellem Samsø og Aarhus kommuner. En ny rute med vandflyver mellem Aarhus midtby og København er opstartet. Nye, klimavenlige el-busser er indsat i daglig drift. Udbredelsen af højhusbyggerier fortsætter omkring Aarhus Havn, bl.a. på Aarhus Ø, hvor mere end 4.000 borgere allerede nu har bosat sig. Det nye supersygehus AUH er blevet en by i byen med mere end 20.000 daglige besøgende i form af medarbejdere, patienter og pårørende. En markant udvidelse af Smukfests berømte Bøgescene-område er klargjort og afventer indvielseskoncert i skrivende stund. En helt ny by-oase i form af Salling Roof Top har set dagens lys og har netop rundet 1 mio. gæster årligt.


De mange infrastrukturelle forbedringer, et stærkt kultur- og erhvervsliv, en turistbranche, som genrejser sig oven på pandemien, suppleres af en markant befolkningstilvækst i Østjyllands Brandvæsens ejerkommuner på mere end 5.000 indbyggere om året. Østjyllands Brandvæsen dækker dermed ét af de stærkeste vækstcentre i Danmark, og det stiller store krav til beredskabets dimensionering.


På den korte bane (2021-2026), forøges kompleksiteten med flere spektakulære højhusbyggerier, hvor containerstore batteriparker til oplag af klimavenlig energi bliver en del af bygningernes elforsyning. Under højhusene ser vi allerede nu parkeringskældre, som udstyres med fuldautomatiske parkeringsrobotter for optimal pladsudnyttelse. I parkeringsrobotterne skal der selvfølgelig kunne oplades elbiler forsvarligt, og generelt vil mulighederne for opladning af el- og hybridbiler blive markant udbygget i de fire ejerkommuner. Alene i Aarhus Kommune forventer man 40 % flere elbiler inden 2030. I den kommende planperiode bliver også Projekt Kongelunden med nyt stadion indviet. Jernbanenettets elektrificering udbygges på langs af Østjyllands Brandvæsens dækningsområde. Tankanlæg til flere brint-biler udbygges. Motorvej E45 og Hovedvej 26 er under udvidelse. En tredje ringvej syd om Aarhus fra Beder til Bering bliver indviet. Og bosætningen fortsætter i fuld fart. Alene Skanderborg Kommunes anlægsbudget til nye daginstitutioner, skoler, plejecentre m.v. runder 1 mia. kr. i den kommende planperiode.


På den lidt længere bane fra 2026 og frem vil en markant udvidelse af Aarhus Havn begynde at tage form og der vil være optræk til både en Marselistunnel og måske en Kattegatforbindelse med tilslutning i Odder og Samsø kommuner.

Østjyllands Brandvæsen fortsætter i de kommende år den tætte dialog med ejerkommunernes planafdelinger for løbende at kunne tilpasse beredskabets forebyggende og operative kapacitet til kommunernes udviklingshastighed og planstrategier.


Serviceniveau

Serviceniveauet er den ydelse, som ejerkommunernes byråd beslutter at tilbyde borgere og virksomheder i Østjyllands Brandvæsens dækningsområde. Serviceniveauet omfatter såvel den forebyggende som den afhjælpende indsats.


Den forebyggende indsats er en del af serviceniveauet

En forudsætning for borgernes sikkerhed og den oplevede tryghed er et nærværende og handlekraftigt beredskab, som hurtigt sætter ind og effektivt håndterer alvorlige hændelser, når de opstår. En vigtig pointe er imidlertid, at jo dygtigere det enkelte lokalsamfund og den enkelte virksomhed er til at forebygge – jo færre alvorlige situationer skal håndteres. En brand, der aldrig starter, skal heller ikke slukkes.


Østjyllands Brandvæsen vil også i den kommende planperiode støtte op om den af Beredskabsstyrelsen udarbejdede nationale ”Strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer”. Strategien skal føre til færre døde og tilskadekomne og færre udgifter til skader i forbindelse med brande, stærke storme og oversvømmelser. Samtidig skal strategien bidrage til øget risikobevidsthed og mere handlekraft, selvhjulpenhed og hjælpsomhed i befolkningen før, under og efter alvorlige ulykker og katastrofer.


Sidstnævnte mål ønsker Østjyllands Brandvæsen at understøtte med introduktionen af Community Risk Reduction (CRR) som en del af vores udviklingsarbejde. CRR er et amerikansk og engelsk inspireret koncept, som handler om, at borgere og beredskab arbejder tæt sammen for at skabe resiliente lokalsamfund. Altså lokalsamfund som ikke bukker under, når alvorlige hændelser rammer; men som snarere rykker tættere sammen og hvor borgerne gøres i stand til at drage omsorg for hinanden. Forankret ledelsesmæssigt i vores Udviklingsafdeling vil CRR-arbejdet trække på ressourcer på tværs af vores brandforebyggere, vores uddannelsesafdeling, beredskabsafdeling og vores driftsafdeling.


Foruden Community Risk Reduction, brandteknisk sagsbehandling, brandsyn og udvidede brandgennemgange, så omfatter forebyggelsesopgaverne hos Østjyllands Brandvæsen også håndtering af risikovirksomheder, håndtering af midlertidige overnatninger og arrangementer, håndtering af sikringsrum og betondækningsgrave, håndtering af brandtekniske installationer som automatiske brandalarmeringsanlæg, håndtering af fyrværkeritilladelser og -tilsyn, håndtering af udtalelser til kommune- og lokalplaner samt håndtering og drift af vandforsyningsstrategien for Østjyllands Brandvæsens dækningsområde.


Den afhjælpende indsats er også en del af serviceniveauet

Østjyllands Brandvæsens afhjælpende indsats aktiveres og koordineres fra Operationscenteret på Bautavej i Aarhus V. Når borgerne ringer 1-1-2, så modtager Operationscenteret elektronisk den akutte opgave fra Politiets Alarmcentral. Ud fra anmelders oplysninger fastlægger Alarmcentralen en hændelseskode. Hændelseskoden fremgår af en ”pick-liste” hos Alarmcentralen, som alarmoperatøren vælger. F.eks. kunne opgaven hedde ”bygningsbrand – industribygning”. Ud fra ”pick’et” er Operationscenterets vagtcentral kodet til at afsende nærmeste relevante enhed til opgaven.


Det er afgørende for borgernes tryghed, at Østjyllands Brandvæsen er hurtigt fremme og i stand til at påbegynde den afhjælpende indsats umiddelbart efter ankomst på skadestedet.


Det følger af Dimensioneringsbekendtgørelsen, at alle brandstationer skal kunne afgå inden for 5 minutter. På Østjyllands Brandvæsens stationer med øjeblikkelig udrykning (Lisbjerg, Ny Munkegade og Højbjerg) tilstræbes en afgangstid inden for 1 minut.


I den nuværende planperiode har der været fastsat 24 forskellige responstidsmål i Østjyllands Brandvæsens dækningsområde. Det har ikke været muligt at foretage kvalitetsmæssig opfølgning på de mange mål. Derfor forenkles responstidsmålene i den kommende planperiode, således 1) at responstiden fortsat er faglig forsvarlig, 2) at responstiden fremover bliver operativ opnåelig og 3), at responstiden følger Beredskabsstyrelsens anbefalinger.


I den kommende planperiode fastlægges servicemålet for responstiden i følgende byområder til 10 minutter: Aarhus, Skanderborg, Hørning, Galten, Ry, Odder, Tranebjerg og Nordby. Uden for disse byområder fastlægges responstiden til 15 minutter og i tyndt befolkede områder til 20 minutter. Der tages forbehold for punkteringer, vejrlig, samtidige udrykninger og andre uforudsete hændelser, som kan påvirke responstiden.


Til trods for at Østjyllands Brandvæsens dækningsområde udgør 1243 km2, så betyder vores net af brandstationer, at vi kan tilbyde alle byområder med mere end 200 indbyggere hjælp inden for 15 minutter.


Foruden responstid omfatter Plan for Østjyllands Brandvæsen også servicemål om fri disponering (at nærmeste relevante enhed altid fremsendes på tværs af kommune- og beredskabsgrænser), om den samlede indsatskapacitet og skadestedsledelse, om beredskabets robusthed, om særlige hændelser og objekter – herunder terror, om samarbejdsaftaler med andre beredskaber, om mandskabets kompetencer, om indkvartering og forplejning, om vandforsyning til brandslukning og kvalitetsstyring.


Input og udtalelser til planen

Alle ansatte i Østjyllands Brandvæsen har på stormøder været inviteret til at komme med input til planen. Herudover er planen drøftet og kvalificeret i MED-udvalget forud for behandling i bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen. MED-udvalgets udtalelse er vedhæftet som bilag 3.


Efter behandling i bestyrelsen er planen fremsendt til Beredskabsstyrelsens udtalelse, inden den kan endeligt vedtages i de fire ejerkommuners byråd. Beredskabsstyrelsen afgiver sin udtalelse på baggrund af en faglig og teknisk gennemgang af planudkastet. Udtalelsen er en rådgivning, og der er således ikke tale om, at Beredskabsstyrelsen skal godkende dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab.


Beredskabsstyrelsen skal i forbindelse med sin udtalelse navnligt påse, om der i planen er sikret overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel.


Beredskabsstyrelsens udtalelse er vedlagt som bilag 4.


Planens godkendelse og implementering

Det er jf. brandvæsenets vedtægter ejerkommunernes byråd, der godkender Plan for Østjyllands Brandvæsen. Herefter har Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen og beredskabsdirektøren ansvaret for planens implementering.

Dialog og høring

-

Indstilling

Kommunaldirektør Lars Clement indstiller,


  • at Plan for Østjyllands Brandvæsen 2022-2026 godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog at indstille,


  • at Plan for Østjyllands Brandvæsen 2022-2026 godkendes, idet det forudsættes, at Plan for Østjyllands Brandvæsen 2022-2026 kan rummes inden for den eksisterende økonomiske ramme.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 262:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra kommunaldirektør Lars Clement med bemærkning om, at Plan for Østjyllands Brandvæsen forventes at kunne rummes inden for den eksisterende økonomiske ramme.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Bilag 1 - Plan for Østjyllands Brandvæsen_Risikobaseret Dimensionering
  • Bilag 2- Samlede tekniske bilag
  • Bilag 3- MEDudvalgets udtalelse vedr. Plan for Østjyllands Brandvæsen 2022-2026
  • Bilag 4 - Beredskabsstyrelsens udtalelse over Østjyllands Brandvæsens Plan for risikobaseret dimensionering 2022-2026

Sagsnr.: 13.00.00-P00-1-20

Resume

Med sagen fremlægges forslag til revideret ejerpolitik for Skanderborg Forsyning til Byrådets godkendelse.

Sagsfremstilling

Den ejerpolitik, som Byrådet har for sit ejerskab af Skanderborg Forsyning, udløber med denne byrådsperiode, og Byrådet skal derfor revidere den. Der lægges op til en let revision, men med en ny struktur, med endnu mere vægt på kerneopgaven og mere udsyn til samarbejdet med andre forsyningsvirksomheder.


Ejerpolitikken skal vise en retning for, hvad Byrådet forventer af Skanderborg Forsyning, men den kan ikke afklare alle tvivlsspørgsmål. Det vigtige er det løbende gode samarbejde om det konkrete - med bestyrelsen, ledelse og medarbejdere hos Skanderborg Forsyning. Dette gode samarbejde er helt afgørende for de kommende store investeringer i vandforsyning og spildevandshåndtering i takt med, at Skanderborg Kommune vækster frem mod 70.000 borgere.


Ejerpolitikken understreger også, at Byrådet skal høres om større beslutninger i Skanderborg Forsyning, som det senest er sket ved beslutningen om fremtidig struktur for spildevand, herunder udvidelse af centralrenseanlæg.


Det tætte samarbejde bliver ligeledes aktuelt i forhold til udarbejdelsen af en ny spildevandsplan, som kommer til at fastlægge serviceniveauet eksempelvis i forhold til hvor mange oversvømmelser, man skal tåle, og hvor meget spildevandet skal renses, inden det ledes ud i søerne.


Skanderborg Kommune ejer Skanderborg Forsyning A/S, og Byrådet har udpeget Martin Frausing Poulsen (formand), Søren Nielsen (næstformand), Birte M. Andersen samt Kurt Myhlert til bestyrelsen. Byrådet har vedtaget en ejerstrategi for Skanderborg Forsyning, og Økonomiudvalget varetager politikkontrollen. Derudover afholder Miljø- og Planudvalget dialogmøder med bestyrelsen i Skanderborg Forsyning om de fælles opgaver, jf. bl.a. spildevandsplanen og andre politikker. Der er i det daglige et tæt samarbejde mellem kommunens administration og Skanderborg Forsyning i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning, spildevandsrensning, klimatilpasning m.v.


Forslag til Ejerpolitik for Skanderborg Forsyning

Forslaget til ny politik består af en vision og tre strategispor. Visionen fokuserer på Skanderborg Forsynings kerneopgave: At levere drikkevand af høj kvalitet og rense spildevand med omtanke og ansvarlighed for mennesker, samfund og natur.


"Skanderborg Forsyning skal levere drikkevand af høj kvalitet og rense spildevand med omtanke og ansvarlighed for mennesker, samfund og natur. Dette er Skanderborg Forsynings kerneopgave.


Beskyttelse, vedligeholdelse og udvikling af den etablerede infrastruktur i Skanderborg Kommune er en væsentlig faktor for udviklingen i kommunen. Byrådet ønsker gennem sit ejerskab at sikre kontrol med håndtering af spildevand og leverancen af rent vand. Det er ligeledes helt centralt for Skanderborg Kommune at sikre alle borgere og virksomheder forsyning af høj kvalitet i hele kommunen, uanset om man bor i et bysamfund eller i tyndere befolkede områder.


Det er Byrådets mål, at Skanderborg Forsyning skal tilbyde konkurrencedygtige takster og stabile priser til gavn for virksomheder og borgere i Skanderborg Kommune. Ydermere skal Skanderborg Forsyning tilsikre, at de økonomiske værdier i selskabet bevares for eftertiden gennem rettidig vedligeholdelse og reinvestering.


Grøn omstilling og bæredygtighed er en del af Byrådets politikker og prioritet, og Skanderborg Forsyning arbejder med det både gennem sin opgaveløsning og sin virksomhedsdrift.


Byrådet forstår forsyningssikkerhed og bæredygtighed i bred forstand, eksempelvis ses klimatilpasning og grundvandsbeskyttelse også som en del af en sikker forsyningsleverance. Byrådet forventer derfor, at Skanderborg Forsyning spiller en vigtig rolle i lokalområdernes udvikling bl.a. i forhold til at sikre attraktiv natur, badevandskvalitet, klimatilpasning m.v., hvor det kan forenes med forsyningens kerneopgave.


Håndtering af spildevand og leverancen af rent vand er en essentiel del af et velfungerende velfærdssamfund. Vandforsyningen leveres i store dele af kommunen af mindre forbrugerejede selskaber, og Byrådet ønsker, at Skanderborg Forsyning understøtter samarbejde og udvikling i disse selskaber.


Samarbejde – både med andre forsyningsskaber, med borgere og med kommunens planlægning - er en naturlig forudsætning for at tilbyde sikker drift, udvikling og integreret planlægning til gavn for virksomheder og borgere i Skanderborg Kommune.


Byrådet ønsker, at Skanderborg Forsyning støtter op om FN’s verdensmål, herunder initiering af tiltag i forhold til ”Mål 6 om sikring af adgang til og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet”, samt ”Mål 13 om modvirkning og begrænsning af skader fra klimaforandringer”.


Byrådet ønsker, at Skanderborg Forsyning understøtter denne vision gennem sit virke."


De tre strategispor, der sætter yderligere retning på visionen har overskrifterne:


  • Kerneopgaven
  • Klimatilpasning
  • Samarbejde og fællesskaber.


Forslaget til Ejerpolitik er vedlagt i sin helhed som bilag.

Dialog og høring

Skanderborg Forsynings ledelse har været inddraget i revisionen af ejerpolitikken, og bestyrelsen for Skanderborg Forsyning har behandlet forslaget på sit møde den 12. oktober 2021, og har ingen kommentarer.

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at den reviderede Ejerpolitik for Skanderborg Forsyning godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog,


  • at udsætte behandlingen af sagen med henblik på, at det tydeliggøres i ejerpolitikken,
    • at der skal være fokus på udfordringerne med miljøbelastningen på grund af overløb, på muligheden for at fremskynde arbejdet med lovliggørelse af udledningstilladelser samt på muligheden for at øge hastigheden i arbejdet med at sikre øget vandkvalitet gennem separatkloakering eller andre tiltag
    • at visionen om, at Skanderborg Forsyning spiller en vigtig rolle i lokalområdernes udvikling bl.a. i forhold at sikre attraktiv natur, badevandskvalitet, klimatilpasning m.v. skal afspejle sig tydeligere i strategisporene
  • at sagen behandles igen i Økonomiudvalget inden sommeren 2022



Beslutning fra Direktionen, 9. november 2021, pkt. 237:


Direktionen vedtog,


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø
  • at sagen udsættes til behandling på Økonomiudvalgets møde i december, så den kan følge opfølgningen på Økonomiudvalgets drøftelser omkring spildevand fra økonomiudvalgsmødet den 23. oktober 2021.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Udkast til ejerpolitik Skanderborg Forsyning
  • Ejerpolitik 09112021

Sagsnr.: 06.00.00-A00-45-21

Resume

Med denne sag fremlægges anbefalinger vedrørende revidering af spildevandsplan og udledningsplaner. Der anbefales bl.a. en tilførsel af personaleressourcer.

Sagsfremstilling

På baggrund af de aktuelle udfordringer om at imødekomme nye krav fra Miljøstyrelsen til udledningstilladelser drøftede Økonomiudvalget den 13. oktober 2021 sagen og vedtog følgende:


  • "at der i det igangværende arbejde med spildevandsplanen fokuseres på mulighederne for herigennem at fremrykke indsatserne for at reducere udledning og overløb af spildevand. Det forudsættes dermed, at forslag til revideret spildevandsplan omfatter en vurdering af de økonomiske konsekvenser for Skanderborg Forsyning og Skanderborg Kommune samt den vurderede effekt i forhold til reduktion af miljøbelastningen, hvis indsatserne fremrykkes


  • at Skanderborg Forsyning hurtigst muligt og koordineret med Skanderborg Kommune skal udarbejde et forslag til, hvordan den planlagte lovliggørelse af spildevandsudledningerne kan fremrykkes, så arbejdet er færdigt væsentlig tidligere end 2025


  • at det i samarbejde med Skanderborg Forsyning undersøges, om Byrådets tidligere beslutning om den fremtidige struktur på spildevandsområdet baserer sig på et tilfredsstillende datagrundlag


  • at Miljø- og Planudvalget og Skanderborg Forsynings bestyrelse på deres kommende dialogmøde i december 2021 drøfter og kvalificerer forslaget til den fremrykkede handleplan for lovliggørelse af spildevandsudledningerne, der herefter forelægges Byrådet."


Fællesmøde

På den baggrund afholdt Miljø- og Planudvalget og bestyrelsen for Skanderborg Forsyning A/S et fællesmøde den 30. november 2021. Formålet med mødet var at give baggrund og præsentere en handleplan for bl.a. at udarbejde de nye udledningstilladelser i de kommende år.


Til at belyse sagen har Skanderborg Forsyning og Skanderborg Kommune sammen udarbejdet et notat, som dels beskriver de nye krav, dels hvordan kommunen og Forsyningen sammen har tænkt sig at gribe opgaven an - inklusiv et estimat af de administrative ressourcer, som det vil kræve at komme i mål.


Anbefalingerne er (resumé - den fulde udgave fremgår af notatet):


  • at arbejdet med revidering af spildevandsplanen fortsætter med forventet færdiggørelse primo 2024
  • at arbejdet med udledningstilladelser ikke fremrykkes, idet Miljøstyrelsen har accepteret, at den gældende tids- og handleplan er accepteret, og en fremrykning vil medføre dobbeltarbejde
  • at Plan, Teknik og Miljø tilføres 1 årsværk fra 2022 og frem for at komme i mål med nye udlednings- og tilslutningstilladelser med separatkloakering og nyudstykninger indenfor den kendte tidsplan
  • at Plan, Teknik og Miljø tilføres 1 årsværk fra 2022 og frem + 500.000 kr. i 2022 til en ekstern rådgiver for at komme i mål med revisionen af spildevandsplanen
  • at det tages til efterretning, at strukturplanen er udarbejdet på det korrekte forudsætningsgrundlag.


Miljø- og Planudvalget og bestyrelsen for Skanderborg Forsyning tiltrådte anbefalingerne på deres fællesmøde den 30. november 2021.

Økonomi

Det anbefales, at Plan, Teknik og Miljø tilføres i alt 2 årsværk fra 2022 og frem, svarende til 1,2 mio. kr. årligt og yderligere 500.000 kr. i 2022 til køb af ekstern bistand. Begge dele finansieres i givet fald af kassen.

Dialog og høring

-

Indstilling

Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,


  • at arbejdet med revidering af spildevandsplanen fortsætter med forventet færdiggørelse primo 2024
  • at arbejdet med udledningstilladelser ikke fremrykkes, idet Miljøstyrelsen har accepteret den gældende tids- og handleplan, og en fremrykning vil medføre dobbeltarbejde
  • at Plan, Teknik og Miljø tilføres i alt 2 årsværk fra 2022 og frem svarende til 1,2 mio. kr. + 500.000 kr. i 2022 finansieret af kassen for at komme i mål med nye udlednings- og tilslutningstilladelser med separatkloakering og nyudstykninger indenfor tidsplanen samt til revidering af spildevandsplanen
  • at det tages til efterretning, at strukturplanen er udarbejdet på det korrekte forudsætningsgrundlag.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog at indstille,


  • at arbejdet med revidering af spildevandsplanen fortsætter med forventet færdiggørelse primo 2024 - dog således, at der ønskes iværksat en afklaring af muligheden for at hæve taksterne i årene fremover som grundlag for at øge hastigheden på separatkloakeringen hurtigst muligt
  • at arbejdet med udledningstilladelser ikke fremrykkes, idet Miljøstyrelsen har accepteret den gældende tids- og handleplan, og en fremrykning vil medføre dobbeltarbejde
  • at Plan, Teknik og Miljø tilføres i alt 2 årsværk i 2022-25 svarende til 1,2 mio. kr. årligt + 500.000 kr. i 2022, finansieret af kassen, for at komme i mål med nye udlednings- og tilslutningstilladelser med separatkloakering og nyudstykninger indenfor tidsplanen samt til revidering af spildevandsplanen, og at der sker en revurdering af ressourcerne i forbindelse med budgetlægningen for 2026
  • at det tages til efterretning, at strukturplanen er udarbejdet på det korrekte forudsætningsgrundlag.


Anders Laugesen og Bent Jacobsen kunne ikke støtte indstillingen, idet de fandt, at miljøproblemerne bør have større fokus i det videre arbejde hos Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning A/S.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 2. december 2021, pkt. 287:


Direktionen vedtog at indstille,


  • at arbejdet med revidering af spildevandsplanen fortsætter med forventet færdiggørelse primo 2024
  • at arbejdet med udledningstilladelser ikke fremrykkes, idet Miljøstyrelsen har accepteret den gældende tids- og handleplan, og en fremrykning vil medføre dobbeltarbejde
  • at Plan, Teknik og Miljø tilføres i alt 2 årsværk i 2022-25 svarende til 1,2 mio. kr. årligt + 500.000 kr. i 2022 finansieret af kassen for at komme i mål med nye udlednings- og tilslutningstilladelser med separatkloakering og nyudstykninger indenfor tidsplanen samt til revidering af spildevandsplanen, og at der sker en revurdering af ressourcerne i forbindelse med budgetlægningen for 2026
  • at det tages til efterretning, at strukturplanen er udarbejdet på det korrekte forudsætningsgrundlag.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Notat til brug for fællesmødet 30.11.2021 mellem MPU og bestyrelsen Final.docx

Sagsnr.: 07.00.01-A00-2-21

Resume

Bestyrelsen for Renosyd tiltrådte den 12. maj 2021 en indstilling om principgodkendelse af sammenlægning af selskabets affaldsenergianlæg med AffaldVarme Aarhus’ tilsvarende anlæg i Lisbjerg. Byrådene i Odder og Skanderborg kommuner godkendte principbeslutningen hhv. den 30. august og 1. september 2021. Aarhus Byråd forventes at behandle sagen primo december 2021.


Med denne indstilling forelægges de foreløbige udkast til overdragelsesaftale, overtagelsesbalance, vurderingsberetning, vedtægter og aftale om affaldsforbrænding, som blandt andet udgør det selskabsretlige grundlag for etableringen af det fælles selskab Affaldsenergi A/S. Derudover orienteres om den forventede tidsramme for gennemførelsen af sammenlægningen.


Sagen er parallelt til beslutning i AffaldVarme Aarhus’ bestyrelse, der har godkendt indstillingerne den 22. november 2021. Gennemførelsen af sammenlægningen er betinget af, at begge selskaber godkender indstillingerne. Overdragelsesaftalen indgås mellem ejerne af det nye selskab, dvs. bestyrelsen i AVA og bestyrelsen i Renosyd. Det er derfor en del af indstillingen, at bestyrelsen for Renosyd bemyndiges til at indgå aftalen på det foreliggende grundlag.

Sagsfremstilling

Bestyrelserne for hhv. Renosyd I/S og AffaldVarme Aarhus Holding A/S besluttede i december 2020 at igangsætte et arbejde om at undersøge mulighederne for en sammenlægning af selskabernes affaldsenergianlæg i hhv. Skanderborg og Lisbjerg. Den 18. december 2020 underskrev borgmestrene i Aarhus, Skanderborg og Odder kommuner en hensigtserklæring om, at AffaldVarme Aarhus og Renosyd samarbejder om at sammenlægge de to selskabers affaldsenergianlæg i ét fælles aktieselskab pr. 1. januar 2022.


Bestyrelserne vedtog i maj 2021 en principbeslutning om ramme for sammenlægningen bestående af anbefalet selskabskonstruktion, værdiindskydelse, ejerfordeling, principper for samhandel, ejeraftale og ejerstrategi. Odder og Skanderborg Byråd vedtog samme principbeslutning om ramme for sammenlægning hhv. den 30. august og 1. september 2021. Aarhus Byråd forventes at behandle sagen primo december 2021. Ejeraftale og ejerstrategi mellem parterne har siden hen været drøftet i projektets styregrupper, hvorefter reviderede udkast til ejeraftale og ejerstrategi er bestyrelsesgodkendt i november 2021.


Med tiltrædelsen af denne indstilling fastlægger bestyrelsen de nærmere rammer for sammenlægningen af Renosyd og AffaldVarme Aarhus’ affaldsenergianlæg, herunder foreløbige udkast til overdragelsesaftale (bilag 1.2.1), overtagelsesbalance (bilag 1.2.2), vurderingsberetning (bilag 1.2.3), vedtægter (bilag 1.2.4) og aftale om affaldsforbrænding (bilag 1.2.5), som samlet udgør det centrale selskabsretlige grundlag for etableringen af det fælles selskab Affaldsenergi A/S.


Det bemærkes, at dokumenterne er vedlagt i udkastform, og at de vil ændre sig frem mod ikrafttrædelsesdatoen for det fælles selskab, bl.a. på basis af selskabernes årsregnskaber pr. 31. december 2021. Det forventes dog, at der vil være tale om mindre justeringer og ændringer, og at de væsentlige forhold forbliver ens, herunder især ejerfordeling mellem de to parter.


Udmatrikulering af Renosyds grund på Norgesvej, som er en del af overdragelsen, ses i bilag 1.2.6.


Med sagen vedlægges endvidere de reviderede udkast til ejeraftale (bilag 1.2.7) og ejerstrategi (bilag 1.2.8), som bestyrelsen godkendte den 26. november 2021. Udkastet til ejeraftale og ejerstrategi er revideret i forhold til de udkast, Byrådene principgodkendte i august/september måned.


Ændringer vedrører ejeraftalen afsnit 9 og 10. Aarhus Kommune har ønsket at slette de fleste af punkterne i ejeraftalens afsnit 10 og flytte punkterne til ejerstrategien. Der er indhentet en advokatredegørelse, hvoraf det fremgår, at ejerstrategien, med de foreslåede ændringer, er tilstrækkelig til at varetage de hensyn, der oprindelig lå til grund for punkterne i ejeraftalens afsnit 10. Renosyds mindretalsbeskyttelse er dermed intakt. Advokaten slår fast, at ejeraftalens pkt. 9 er udtryk for den mest vidtgående minoritetsbeskyttelse, idet Renosyd har vetoret over for de oplistede beslutninger.


Ét af punkterne fra ejeraftalens afsnit 10 er flyttet til afsnit 9. Det drejer sig om regnskabsprincipper i fordelingen af omkostninger mellem affald og varme (dvs. 60/40-fordelingen). Det er det mest afgørende økonomiske princip for Renosyd (og dermed affaldskunderne), hvorfor det er en styrkelse for Renosyd, at det økonomiske princip i det reviderede udkast til ejeraftale er en del af afsnit 9.


Tidsplan – sammenlægning udskydes til 1. marts 2022

Som følge af det aktuelle myndighedsarbejde om at indhente de nødvendige tilladelser og godkendelser, har projektets fælles styregruppe den 5. november 2021 besluttet at udskyde ikrafttrædelsesdato til 1. marts 2022. Det bemærkes, at apportindskuddet gennemføres med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2022.


Såfremt sammenlægningen er omfattet af fusionskontrol, vil ikrafttrædelsesdato i stedet forventeligt være 1. maj 2022. Det forventes på det nuværende grundlag, at sammenlægningen ikke er omfattet af fusionskontrol. Dette forventes afklaret i januar 2022.


Politisk proces i bestyrelse og ejerkommuner

Begge bestyrelser har godkendt denne indstilling, som nu forlægges for byrådene i Odder og Skanderborg kommuner. Aarhus Byråd forventes medio december 2021, ved principgodkendelsen af sammenlægningen, at bemyndige Aarhus’ borgmester og rådmand for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø til at gennemføre sammenlægningen på vegne af Aarhus Byråd. På samme vis indstilles det til byrådene i Odder og Skanderborg kommuner, at de bemyndiger Renosyds bestyrelse til at gennemføre sammenlægningen.


Sagen behandles i ejerkommunerne:


  • Odder – den 6. december 2021 i Økonomi- og Erhvervsudvalget og den 13. december 2021 i Byrådet.
  • Skanderborg – den 8. december 2021 i Økonomiudvalget og den 15. december 2021 i Byrådet.

Økonomi

Finansieringen af det fælles selskab forventes at bestå af lån fra hhv. Nordea og Kommunekredit. AffaldVarme Aarhus Energi A/S’ eksisterende lån i Nordea fortsætter, mens Renosyd I/S’ lån i Kommunekredit tilknyttet affaldsenergianlægget i Skanderborg overdrages til det fælles selskab, jf. også afsnit nedenfor.


Der er indhentet positivt bindende svar fra Landsskatteretten vedrørende værdiansættelsen af aktiverne. Med dette bindende svar mindskes risikoen for, at en afgørelse fra Landsskatteretten påvirker værdiansættelsen negativt.


Tjenestemandspensionsforpligtelsen i omegnen af 68 mio. kr. hos AffaldVarme Aarhus udmøntes som en særomkostning alene for kunder tilknyttet anlægget i Lisbjerg.


Der forventes fortsat mulige synergier og optimeringer i driften af de to anlæg i størrelsesordenen 5 mio. kr. om året, som forventes opnået inden for en 3-årig periode. Samtidig forventes det, at sammenlægningen inden for de første år vil medføre flere udgifter som følge af bl.a. oplæring og tilpasning af organisationerne. Samlet set forventes der ingen økonomisk gevinst inden for de første år. På længere sigt vil driftsoptimeringerne indgå i den samlede budgetlægning for selskabet.


Der arbejdes på en økonomisk model for samhandel mellem AffaldVarme Aarhus, Renosyd og det fælles selskab, der har til formål at understøtte eksisterende synergier.


Pr. 10. november 2021 er der samlet for begge selskaber brugt ca. 0,91 mio. kr. til rådgivning og 0,18 mio. kr. til projektledelse – i alt 1,09 mio. kr. De samlede udgifter til gennemførelse af sammenlægningen forventes i alt at beløbe sig til i omegnen af 2,1-2,25 mio. kr. Såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at sammenlægningen er omfattet af fusionskontrol, skal der derudover indbetales et gebyr på forventeligt 0,4-1,5 mio. kr.


Overdragelse af lån fra Renosyd til det fælles selskab

Det fremgår af Byrådets behandling den 1. september 2021, at finansieringen af det fælles selskab forventes at bestå af bl.a. de lån, som Renosyd I/S har i Kommunekredit, og således overdrages til det nye selskab. Renosyd I/S har tidligere til finansiering af investeringer i anlægget i Skanderborg optaget to lån i Kommunekredit. Eftersom Renosyd er et I/S (interessentskab) hæfter ejerkommunerne, Odder og Skanderborg, direkte og solidarisk for disse lån i overensstemmelse med Renosyd I/S’ vedtægter. Der er derfor ikke stillet garantier fra kommunerne for disse lån.


Det nye Energi A/S bliver ny debitor på låneforholdet, hvilket kræver (af Kommunekredit) en kommunegaranti, der modsvarer den gæld, der overdrages til selskabet. Dette betyder i praksis, at en gæld på 19,4 mio. kr., skal garanteres af Odder og Skanderborg kommuner. Det foreslås derfor, at garantien for henholdsvis Odder og Skanderborg kommuner, afspejler det nuværende ejerforhold af Renosyd I/S, idet det kan tages som udtryk for den nuværende hæftelse.


Med udgangspunkt i ejerandele opgjort pr. 31. december 2020 vil dette betyde en garanti på 5,7 mio. kr. fra Odder Kommune, svarende til en ejerandel på 29,22 % og 13,7 mio. kr. fra Skanderborg Kommune svarende til en ejerandel på 70,78 %. Ejerandelen ”låses” i denne sammenhæng fast til lånet indfries senest i år 2030.


Med den nye selskabsdannelse skal kommunerne opkræve en årlig garantiprovision fra Energi A/S. Garantiprovision skal vurderes på markedsvilkår. Henset til den forventede selskabsdannelse, manglende regnskabsmæssige nøgletal m.v. vurderes selskabets betalingsevne primært i forhold til ejerforholdene af selskabet. På baggrund heraf vurderes størrelsen på garantiprovisionen at være 0,4 %.


For Skanderborg Kommune vedkommende vil det betyde en indtægt i garantiprovision på 55.000 kr., som kan lægges i kassen.

Dialog og høring

-

Indstilling

Konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at processen for sammenlægning, som den er beskrevet i vedhæftede bilag, der også angiver indholdet i sammenlægningen, godkendes
  • at bestyrelsen i Renosyd bemyndiges til at gennemføre sammenlægningen
  • at den forventede tidsramme for sammenlægningen tages til efterretning
  • at det nye selskab gives kommunegaranti for overtagne lån fra Renosyd på 13,7 mio. kr.
  • at garantiprovision på 55.000 kr. tillægsbevilges og lægges i kassen. Beløbet vil være faldende i takt med nedbringelse af lånene.


Sagen fremsendes til Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra konstitueret chef for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Byrådet.


Bilag

  • Bilag 1.2.1 Overdragelsesaftale (indskudsdokument), udkast 3. november 2021.PDF
  • Bilag 1.2.2 Udkast til vurderingsberetning, 27. oktober 2021.pdf
  • Bilag 1.2.3 Udkast til overtagelsesbalance, 27. oktober 2021.pdf
  • Bilag 1.2.4 Tilrettede vedtægter Affaldsenergi AS, 2. november 2021.pdf
  • Bilag 1.2.5 Aftale om affaldsforbrænding, udkast 2. november 2021.PDF
  • Bilag 1.2.6 Måleblad med udmatrikulering af grund på Norgesvej.pdf
  • Bilag 1.2.7 Udkast til ejeraftale, 25. november 2021.pdf
  • BIlag 1.2.8 Udkast til ejerstrategi, 25. november 2021.pdf

Sagsnr.: 06.00.00-S55-1-21

Resume

Med denne sag godkendes taksterne for 2022 for Skanderborg Vand A/S, Skanderborg Spildevand A/S og Tømningsordningen. Endvidere behandles ansøgning om kommunegaranti for lån på 14 mio. kr. til anlægsinvesteringer hos Skanderborg Vand A/S og 70 mio. kr. til anlægsinvesteringer hos Skanderborg Spildevand A/S.

Sagsfremstilling

Skanderborg Forsyning A/S er et aktieselskab, der er 100 % ejet af Skanderborg Kommune. Skanderborg Forsyning A/S ejer 100 % af aktierne i henholdsvis Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S.


Forsyningssekretariatet, som er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fører økonomisk tilsyn med de danske drikke- og spildevandsselskaber, herunder Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S. Forsyningssekretariatet fastsætter økonomiske rammer for vandselskaberne under hensyntagen til forsyningssikkerhed, bæredygtighed og effektivitet.


Skanderborg Vand A/S har 2-årige økonomiske rammer for reguleringsperioden 2021-2022, mens Skanderborg Spildevand A/S har 2-årige økonomiske rammer for reguleringsperioden 2022-2023.


Takstfastsættelsen er således sket under hensyntagen til disse rammer jf. også efterfølgende afsnit om ansøgning om kommunegaranti.


Taksterne er godkendt af Bestyrelsen for Skanderborg Forsyning A/S den 12. oktober 2021.


Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S har, inden for de gældende regler, ikke mulighed for at spare op til større anlægsprojekter, hvorfor disse skal lånefinansieres. Der er derfor også fremsendt en ansøgning om kommunegaranti for byggekredit og efterfølgende lån på henholdsvis 14 mio. kr. til Skanderborg Vand A/S og 70 mio. kr. til Skanderborg Spildevand A/S i forbindelse med anlægsinvesteringer i 2022.


Ansøgningerne er vedhæftet som bilag.


Generelt er der hos Skanderborg Forsyning A/S fokus på den daglige effektive og professionelle drift, planlægning og opnåelse af de langsigtede, strategiske, fastlagte mål, der kan realisere virksomhedens strategi.

Økonomi

Takster - Skanderborg Vand A/S

Taksterne fastholdes på samme niveau som i 2021 svarende til:

Kr.

2022

2021


ekskl. moms

inkl. moms

ekskl. moms

inkl. moms

Vandpris m3

7,00

8,75

7,00

8,75

Statsafgift m3

6,18

7,73

6,18

7,73

Drikkevandsbidrag m3

0,19

0,24

0,19

0,24

Variabelt bidrag

13,37

16,71

13,37

16,71

Fast årligt bidrag til vandforsyningen pr. boligenhed

590,00

737,50

590,00

737,50

Fast bidrag

590,00

737,50

590,00

737,50


Med udgangspunkt i uændrede takster vil årets driftsmæssige resultat være positivt med ca. 3,6 mio. kr. Når dette resultat korrigeres for afskrivninger (+5,8 mio. kr.), anlægsinvesteringer (-23,8 mio. kr.) og afdrag (-0,3 mio. kr.), vil bevægelserne have en negativ effekt på likviditeten på ca. 14,7 mio. kr., hvorfor der er fremsendt ansøgning om kommunegaranti for lån.


Takster - Skanderborg Spildevand A/S

Taksterne fastholdes på samme niveau som i 2021 svarende til:

Kr.

2022

2021


ekskl. moms

inkl. moms

ekskl. moms

inkl. moms

Vandafledningsbidrag pr. m3

34,50

43,13

34,50

43,13

Variabelt bidrag

34,50

43,13

34,50

43,13

Fast årligt bidrag til spildevandsforsyningen pr. stik

550,00

687,50

550,00

687,50

Fast bidrag

550,00

687,50

550,00

687,50


Med udgangspunkt i uændrede takster vil årets driftsmæssige resultat være positivt med ca. 38,7 mio. kr. Når dette resultat korrigeres for afskrivninger (+47,0 mio. kr.), anlægsinvesteringer (-151,1 mio. kr.) og afdrag (-7,0 mio. kr.), vil bevægelserne have en negativ effekt på likviditeten på ca. 72,4 mio. kr., hvorfor der fremsendes ansøgning om kommunegaranti for lån.


Takster - tømningsordningen

Tømningsordningen i Skanderborg Kommune administreres af Skanderborg Spildevand A/S i henhold til ”Aftale om overdragelse af Tømningsordning af bundfældningstanke”, som er indgået mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S den 7. november 2011.


Tømningsordningen skal i henhold til § 1, stk. 4 i Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. ”hvile i sig selv”. Nettoomsætningen korrigeres derfor med en eventuel over- eller underdækning (over-/underskud) for året.


Priserne fra ekstern leverandør af tømninger er øget, og for at sikre at ordningen fortsat hviler i sig selv, overføres prisstigningerne på taksterne. Med stigningerne forventes ordningen at have en overdækning (overskud) på 28.000 kr. i 2022.


Kr.

2022
inkl. Moms

2021
inkl. moms

Stigning i %

Forventet antal i 2022

Normale tømninger





Ordinær tømning

687,50

625,00

10

2.249

Tømning med lille bil

1.856,25

1.218,75

52

43

Tømning med lille traktor

1.412,50

1.218,75

16

7

Tømning af tanke >3 m3

268,75

243,75

10

450

Ekstra Tømninger





Ikke genfylde med rejektvand

481,25

437,50

10

5

Tillæg for slange over 50 meter

250,00

218,75

14

25

Forgæves kørsel

587,50

531,25

11

50

Løft af tunge dæksler

687,50

687,50

0

25


Taksterne og de bagvedliggende økonomiske betragtninger er beskrevet i vedhæftede bilag om ”Finansiering og takstfastsættelse 2022” fra Skanderborg.


Kommunegaranti

Der søges om kommunegaranti for byggekredit/lån på 14 mio. kr. til Skanderborg Vand A/S til gennemførelse af anlægsinvesteringer svarende til 59 % af investeringsbudgettet for 2022. Tilsvarende søges om kommunegaranti for byggekredit/lån på 70 mio. kr. til Skanderborg Spildevand A/S til gennemførelse af anlægsinvesteringer svarende til 46 % af investeringsbudgettet for 2022.


Kommunal lånegaranti til Skanderborg Vand A/S og til Skanderborg Spildevand A/S medfører ingen deponeringspligt for kommunen i henhold til Bekendtgørelse om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v.


Der opkræves en løbende garantiprovision for den kommunale garantistillelse, og provisionen beregnes med baggrund i restgælden ultimo året.


Garantiprovision fastsættes på baggrund af en individuel vurdering af det enkelte selskab i forhold til bl.a. betalingsevne og regulatoriske forhold.


Den økonomiske situation i Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S vurderes på baggrund af ejerforhold, det seneste årsregnskab samt flerårsbudgetter. Samlet vurderes begge virksomheder at have en høj betalingsevne. Risikoen i selskaberne vurderes endvidere, at være lavere end i almindelige selskaber, da forsyningsselskaberne har monopolstatus og på grund af deres karakter har sikkerhed for afsætning af selskabets ydelser.


Garantiprovisionen fastsættes for begge til 0,4 % p.a. Garantiprovisionens størrelse vurderes løbende, og såfremt der sker væsentlige ændringer i forsyningsvirksomhedens økonomiske forhold, herunder betalingsevne, forelægges Byrådet en sag om ændret størrelse på garantiprovisionen.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb indstiller,


  • at takster for 2022 for Skanderborg Vand A/S, Skanderborg Spildevand A/S samt tømningsordningen godkendes
  • at Skanderborg Vand A/S får kommunegaranti for byggekredit på 14 mio. kr., som efterfølgende konverteres til et 40-årigt lån i overensstemmelse med ansøgningen
  • at Skanderborg Spildevand A/S får kommunegaranti for byggekredit på 70 mio. kr., som efterfølgende konverteres til et 40-årigt lån i overensstemmelse med ansøgningen
  • at Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S opkræves en løbende garantiprovision på 0,4 % af ultimo restgælden, svarende til ca. 336.000 kr. årligt, som samtidig tillægsbevilges og lægges i kassen.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 274:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Skanderborg Forsyning - notat om finansiering og takstfastsættelse 2022
  • Ansøgning Kommunegaranti 2022 - Spildevand
  • Ansøgning Kommunegaranti 2022 - Vand

Sagsnr.: 07.01.00-S55-1-21

Resume

Med denne sag godkendes Renosyds takster for 2022.

Sagsfremstilling

Renosyds budget og virksomhedsplan for 2022 er endeligt godkendt af Renosyds bestyrelse på bestyrelsesmøde den 26. oktober 2021 i overensstemmelse med vedtægterne for Renosyd. Virksomhedsplan inklusiv budget 2022 vedlægges som bilag.


Renosyds virksomhedsplan og budget udarbejdes med afsæt i ejerpolitikken for Renosyd og kommunens affaldsplan, som skal sikre opfyldelse af både nationale og lokale målsætninger inden for genanvendelse og cirkulær økonomi, prissætning og service over for Renosyd kunder samt værdiskabelse i lokale fællesskaber.


Renosyds budget for 2022 er baseret på, at prisen for den typiske husstand er uændret i overensstemmelse med Renosyds prisstrategi, som er godkendt frem til 2022. Det indebærer, at den typiske husstand i 2022 betaler 2.274 kr. eller det samme som de seneste 10 år. Beløbet dækker Renosyds afhentning af affald ved husstanden, adgang til Renosyds fem genbrugspladser samt behandling af det sorterede affald, så det sikres, at ressourcer i affaldet udnyttes optimalt.


Benævnelsen ”den typiske husstand” dækker en sammensætning af affaldsløsningerne, som er den mest udbredte og således det beløb langt størstedelen af kunderne betaler. Afvigelser fra ”det typiske” kan være tilkøb, som en kunde ønsker, f.eks. at restaffald skal hentes hver uge eller at afhentning ikke skal være ved matrikelskel, men inde på grunden.


Desuden er der en del fællesløsninger, hvor flere husstande deler affaldsbeholdere. Det vil oftest være tilfældet i etagebeboelse eller rækkehuse. Renosyd har fokus på udbredelse af fællesløsninger, og det er et princip i prisstrukturen, at sikre at fællesløsninger er attraktive for kunderne.


Betalingen er sammensat af tre elementer (priser inkl. moms), hvortil kan komme eventuelle tilkøb:


Restaffaldsbeholder

Beholder 190 liter til restaffald, afhentet ved husstands skel hver 14 dag

650,00 kr.

Genanvendelsesgebyr

Beholdere til Emballage (Obligatorisk) og Papir/Pap (Frivillig), størrelse frit valg (fx 140, 190 eller 240 liter) afhentet ved husstands skel hver måned

374,00 kr.

Genbrugspladsgebyr

Adgang til Renosyds genbrugspladser i Skanderborg, Odder, Ry, Galten-Skovby og Hørning

1.250,00 kr.

Årlig betaling (inkl. moms)

2.274,00 kr.


Renosyds gebyrblad fremlægges til godkendelse. Gebyrerne er med en enkelt undtagelse uændrede i 2022.


For ordning for husstandsindsamling af haveaffald, er gebyret hævet med ca. 5 %. Det sker som led i et affaldsplanprojekt om optimering af denne ordning, da de nuværende gebyrer ikke dækker omkostningerne ved ordningen. Det skal hermed sikres, at ordningen er i økonomisk balance. Samlet betyder det merindtægter i 2022 på ca. 10.000 kr. fordelt på godt 500 kunder på denne ordning, dvs. mellem 20 og 30 kr. pr. kunde årligt.


Det samlede gebyrblad er vedlagt som bilag.


Det kan tilføjes, at Landsskatteretten i oktober 2020 fastslog, at der ikke skal opkræves moms af renovationsydelser til borgere og private grundejerforeninger, da det er en kommunal myndighedsopgave og således ikke omfattes af definitionen af forsyningsvirksomhed (iflg. EU). Afgørelserne er i modstrid med Skattestyrelsens hidtidige praksis, hvor alle gebyrer og takster, der er blevet opkrævet, er tillagt moms.


Skattestyrelsen har netop udsendt udkast til et såkaldt styresignal (ændring af praksis), som beskriver dels muligheder for at søge fejlagtigt opkrævet og afregnet moms tilbagebetalt fra Skat, dels retningslinjer for den fremtidige praksis. Ændringer til hidtidig praksis er p.t. i høring, og et endeligt svar herpå følger herefter i 2022.


Revisionsfirmaerne EY og BDO har tidligere anslået effekten af den ændrede momspraksis til at være en besparelse for en privat husstand i størrelsesorden 50-100 kr. Moms, som tilbagebetales fra SKAT, skal tilgå renovationsområdet og indgå som en såkaldt overdækning (overskud), således tilbagebetalingen til kunderne skal håndteres fremadrettet gennem reducerede gebyrer, eller alternativt at overdækningen kan erstatte en planlagt stigning i gebyrer, som følger af investeringer eller øgede omkostninger til ordningen.


Indtil den endelige praksis foreligger vil nuværende praksis for håndtering af moms fortsætte, hvilket også gælder for de fremlagte gebyrer for 2022. Når høringsfristen er udløbet og praksis fastlagt, vil gebyrer skulle revurderes.

Lovgrundlag

Det fremgår af § 15 i bekendtgørelse nr. 2097 af 22/12/2020 (affaldsaktørbekendtgørelsen), at kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer i et gebyrblad for affaldsplanlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger.


Gebyrbladet skal godkendes af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside.


Af Renosyds vedtægter fremgår, at "Gebyrer, som opkræves fra borgerne, fastsættes af kommunalbestyrelserne. Interessentskabets øvrige omkostninger dækkes af takster, som fastsættes af bestyrelsen".

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb indstiller,


  • at Renosyds gebyrer for 2022 godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 276:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Gebyrblad 2022
  • Virksomhedsplan 2022 inkl. budget 2022

Sagsnr.: 00.00.00-G01-11-21

Resume

I oktober 2021 godkendte Byrådet en betinget købsaftale vedrørende golfbaneanlægget i Kildebjerg. Med denne sag orienteres Byrådet om, at der er indgået endelig købsaftale.

Sagsfremstilling

Kildebjerg Ry A/S har gennem længere tid forhandlet med Silkeborg Ry Golfklub om salg af golfanlægget. Den 30. november 2021 besluttede generalforsamlingen for Silkeborg Ry Golfklub at lade datterselskabet Ry Golf ApS købe golfanlægget af Kildebjerg Ry A/S til en pris på 20 mio. kr.


Byrådet godkendte i oktober 2021 de elementer i en betinget købsaftale mellem parterne, som forudsatte Skanderborg Kommunes godkendelse. Det drejede sig om tre forhold: Tilbagefaldsklausul til fordel for Skanderborg Kommune, mulighed for salg af dele af området og sikkerhed/vilkår for sælgers tilgodehavende.


Byrådet ønskede, at det blev præciseret i aftalen, at der kun kan frastykkes grunde, som har relation til golfsport og direkte understøtter klubhusets og/eller golfklubbens drift, samt at der ikke med godkendelsen er taget stilling til den fornødne ændring af plangrundlaget.


Disse forbehold er tilrettet i købsaftalen. I forhold til muligheden for frastykning og videresalg kan der i et mindre område nær klubhuset alene frastykkes og sælges grunde til formål, som har relation til de golf-, fritids,- og rekreative aktiviteter, der foregår på ejendommen og som direkte understøtter klubhusets og/eller golfklubbens drift, herunder f.eks overnatningsfaciliteter.


Købsaftalen vedlægges dagsorden, når den foreligger i endelig udgave.

Dialog og høring

-

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,


  • at orienteringen om salg af golfanlægget i Kildebjerg tages til efterretning.


Sagen fremsendes til Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen og Anne Heeager


Endelig købsaftale med bilag var udsendt til Økonomiudvalgets medlemmer inden mødet i Økonomiudvalget, og de vedlægges referatet.


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra kommunaldirektøren.


Sagen fremsendes til Byrådet.


Bilag

  • Endelig købsaftale
  • Bilag 11.1 Afviklingsoversigt
  • Bilag 6.1 - kortudsnit af 13. september 2021

Sagsnr.: 03.02.00-G00-2-18

Resume

Skanderborg Andelsboligforening har i samarbejde med Landsbyggefonden udarbejdet et renoveringsprojekt for afd. 4, Banegårdsvej. Projektet skal gøre boligerne i afdelingen tidssvarende samt sikre niveaufri adgang for en del af boligerne.


Skema A for projektet er nu fremsendt til godkendelse.

Sagsfremstilling

Skanderborg Andelsboligforening har i samarbejde med Landsbyggefonden udarbejdet et renoveringsprojekt for afd. 4, Banegårdsvej. Projektet skal gøre boligerne i afdelingen tidssvarende samt sikre niveaufri adgang for en del af boligerne. Dette indbefatter etablering af elevatorer i en af opgangene, etablering af nye køkkener og badeværelser, udskiftning af rørføringer, installering af genvekslingsanlæg og udskiftning af altanerne for at undgå kuldebroer. Herudover renoveres fælleslokalet til afdelingens beboere.


Det samlede renoveringsprojekt beløber sig til 50.169.000 kr. Heraf er de 13.705.000 kr. støttede arbejder fra Landsbyggefonden, de 11.300.000 kr. er ustøttede ekstraordinære arbejder og de 25.164.000 kr. er ustøttede arbejder, som afdelingen selv skal finansiere.

Skanderborg Kommune skal herudover deltage i en såkaldt femtedelsordning for projektet. Femtedelsordningen omhandler kapitaltilførsel til afdelingen med henblik på at holde huslejeniveauet for afdelingen på et rimeligt niveau. I ordningen bidrager henholdsvis realkreditselskab, kommune og boligselskab hver med en femtedel, og Landsbyggefonden bidrager med to femtedele. Skanderborg Kommune skal som led i denne ordning bidrage med 50.000 kr.

Skanderborg Andelsboligforenings dispositionsfond vil i de kommende 30 år bidrage med et tilskud på 500.000 kr. årligt, således at afdelingens forventede fremtidige gennemsnitlige husleje er fastsat 808 kr. pr. m2 pr. år. Den nuværende gennemsnitlige husleje er 623 kr. pr. m2 pr. år.


Som en del af finansieringen af projektet vil afdelingen skulle fritages for indbetalinger til den lokale dispositionsfond i lånenes løbetid. Herudover bidrager Landsbyggefonden med et fællespuljetilskud på 640.000 kr. til finansiering af de støttede arbejder.


Finansieringen af projektet forventes at være som angivet nedenfor:



Renoveringsprojektet er blevet godkendt af afdelingen i Skanderborg Andelsboligforening på et ekstraordinært afdelingsmøde den 12. oktober 2021 samt af Skanderborg Andelsboligforenings hovedbestyrelse den 30. september 2021.


Hvis Skanderborg Kommune godkender skema A, vil sagen herefter blive fremlagt for Landsbyggefonden til endelig godkendelse. Herefter vil projektet blive sendt i udbud.


Lokalplan

Skanderborg Kommunes byggesagsafdeling oplyser, at ejendommen er underlagt Lokalplan 071. Projektet vil umiddelbart kunne realiseres, men vil dog kræve ansøgning om byggetilladelse. Der vil endvidere skulle ansøges om dispensation/godkendelse fra lokalplanens afsnit 3.01, som lyder: "Bebyggelse må kun med kommunens særlige tilladelse nedrives, ombygges i det ydre eller på anden måde ændres væsentlig i forhold til omgivelserne."


Byggesagsafdelingen bemærker endelig, at etablering af legeplads samt nye carporte formodentlig også vil kræve ansøgning om byggetilladelse.

Økonomi

Skanderborg Kommune skal stille 100 % garanti for realkreditbelåningen til gennemførelse af de støttede arbejder. Hertil stiller Landsbyggefonden 50 % regaranti til kommunen.


Endvidere skal Skanderborg Kommune stille garanti for den del af realkreditlånet, der finansierer de ustøttede arbejder, der overstiger 60 % af ejendommens markedsværdi. Denne garantiandel kan ikke opgøres, før renoveringsprojektet er gennemført.


Garantierne, der stilles til de almene boligselskaber, påvirker ikke kommunens låneramme og fordrer dermed ikke deponering.


Det kommunale kapitaltilskud på 50.000 kr. kan finansieres inden for den gældende bevilling til driftssikring af alment boligbyggeri.

Lovgrundlag

Skanderborg Kommune skal som tilsynskommune give tilladelse til afdelingens låneoptag efter reglerne i almenboliglovens § 29 stk. 1.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Byrådssekretariatet og HR indstiller,


  • at skema A for den støttede del af renoveringen af Skanderborg Andelsboligforenings afd. 4, Banegårdsvej godkendes med en anskaffelsessum på 13.705.000 kr.
  • at skema A for den ustøttede del af renoveringen af Skanderborg Andelsboligforenings afd. 4, Banegårdsvej godkendes med en anskaffelsessum på 11.300.000 kr.
  • at der gives tilladelse til, at Skanderborg Andelsboligforenings afd. 4, Banegårdsvej optager ustøttet realkreditlån på 22.164.000 kr.
  • at Skanderborg Kommune stiller 100 % garanti for det støttede lån på 13.705.000 kr.
  • at Skanderborg Kommune stiller garanti for den del af de ustøttede lån, der overstiger 60 % af ejendommens markedsværdi
  • at Skanderborg Kommune yder et kapitaltilskud på 50.000 kr. til Skanderborg Andelsboligforenings afd. 4, Banegårdsvej, finansieret inden for den gældende bevilling til driftssikring af alment boligbyggeri
  • at Skanderborg Kommune indstiller til Landsbyggefonden, at Skanderborg Andelsboligforenings afd. 4, Banegårdsvej fritages for indbetalinger til den lokale dispositionsfond i lånenes løbetid
  • at administrationen bemyndiges til at godkende skema B for projektet under forudsætning af, at økonomien i projektet ikke afviger væsentligt fra det budget, der er godkendt med skema A.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen og Anne Heeager


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Byrådssekretariatet og HR.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 279:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Byrådssekretariatet og HR.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Præsentation afd. 4 Banegårdsvej

Sagsnr.: 03.02.00-G00-3-19

Resume

Skanderborg Andelsboligforening har i samarbejde med Landsbyggefonden udarbejdet en helhedsplan for renovering af Skanderborg Andelsboligforenings afdeling 8, Vestervang. Den 21. februar 2018 besluttede Økonomiudvalget at anbefale, at der blev arbejdet videre med projektet.


Skema A for projektet er nu fremsendt til godkendelse.

Sagsfremstilling

Skanderborg Andelsboligforening har i samarbejde med Landsbyggefonden udarbejdet et renoveringsprojekt for afd. 8, Vestervang. Projektet skal gøre boligerne i afdelingen tidssvarende samt sikre niveaufri adgang for en del af boligerne. Dette indbefatter etablering af elevatorer i 25 % af opgangene, etablering af nye køkkener og badeværelser, udskiftning af rørføringer, installering af genvekslingsanlæg og udskiftning af altanerne for at undgå kuldebroer. Herudover nedlægges 2 boliger som renoveres til nyt fælleslokale til afdelingens beboere. Disse 2 boliger er i dag placeret oven på afdelingens erhvervsbutik mod Vestergade.


Det samlede renoveringsprojekt er budgetteret til 113.000.000 kr. Heraf forventes de støttede arbejder fra Landsbyggefonden at udgøre 41.981.000 kr., de ustøttede ekstraordinære arbejder forventes at udgøre 26.000.000 kr., og de ustøttede arbejder, som afdelingen selv skal finansiere, forventes at udgøre 45.019.000 kr.


En gennemførsel af projektet indebærer, at Skanderborg Kommune skal stille 100 % garanti for realkreditlånet vedrørende de støttede arbejder, hvortil Landsbyggefonden stiller 50 % regaranti til kommunen. Skanderborg Kommune skal endvidere stille garanti for den del af realkreditlånet til de ustøttede arbejder, der overstiger 60 % af ejendommens markedsværdi efter renoveringen.


Skanderborg Kommune skal herudover deltage i en såkaldt femtedelsordning for projektet. Femtedelsordningen omhandler kapitaltilførsel til afdelingen med henblik på at holde huslejeniveauet for afdelingen på et rimeligt niveau. I ordningen bidrager henholdsvis realkreditselskab, kommune og boligselskab hver med en femtedel, og Landsbyggefonden bidrager med to femtedele. Skanderborg Kommune skal som led i denne ordning bidrage med 150.000 kr.


Skanderborg Andelsboligforenings dispositionsfond vil i de kommende 30 år bidrage med et tilskud på 818.000 kr. årligt, således at afdelingens forventede fremtidige gennemsnitlige husleje er fastsat til 848 kr. pr. m2. pr. år. Den nuværende gennemsnitlige husleje er 700 kr. pr. m2 pr. år.


Som en del af finansieringen af projektet vil afdelingen skulle fritages for indbetalinger til den lokale dispositionsfond i lånenes løbetid. Herudover bidrager Landsbyggefonden med et fællespuljetilskud på 2.000.000 kr. til finansiering af de støttede arbejder.


Finansieringen af projektet forventes at være som angivet nedenfor:



Renoveringsprojektet er den 29. november 2021 godkendt af afdelingen i Skanderborg Andelsboligforening ved urafstemning. Projektet er endvidere godkendt af Skanderborg Andelsboligforenings hovedbestyrelse den 30. september 2021.


Hvis Skanderborg Kommune godkender skema A, vil sagen herefter blive fremlagt for Landsbyggefonden til endelig godkendelse. Herefter vil projektet blive sendt i udbud.


Lokalplan

Skanderborg Kommunes byggesagsafdeling vurderer, at projektet umiddelbart vil kunne realiseres. Ejendommene Vestervang 1-17 er ikke omfattet af lokalplan.


Vurderingen er også, at projektet vil kræve byggetilladelse. Dette begrundes bl.a. i, at der ændres på lejlighedsskel, der etableres elevatortårne, og der indrettes fælleshus.


Projektet vil desuden formentligt kræve tilladelse fra Boligreguleringsloven, da det ser ud til, at der vil blive færre lejligheder efter ombygningen.

Økonomi

Skanderborg Kommune skal stille 100 % garanti for realkreditbelåningen til gennemførelse af de støttede arbejder. Hertil stiller Landsbyggefonden 50 % regaranti til kommunen.


Endvidere skal Skanderborg Kommune stille garanti for den del af realkreditlånet, der finansierer de ustøttede arbejder, der overstiger 60 % af ejendommens markedsværdi efter gennemførelse af projektet. Denne garantiandel kan ikke opgøres før renoveringsprojektet er gennemført.


Garantierne, der stilles til de almene boligselskaber, påvirker ikke kommunens låneramme og fordrer dermed ikke deponering.


Det kommunale kapitaltilskud på 150.000 kr. kan finansieres inden for den gældende bevilling til driftssikring af alment boligbyggeri.

Lovgrundlag

Skanderborg Kommune skal som tilsynskommune give tilladelse til afdelingens låneoptag efter reglerne i almenboliglovens § 29, stk. 1.


Desuden skal kommunen give tilladelse til at nedlægge to boliger efter reglerne i almenboliglovens § 28.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Byrådssekretariatet og HR indstiller,


  • at skema A for den støttede del af renoveringen af Skanderborg Andelsboligforenings afd. 8, Vestervang godkendes med en anskaffelsessum på 41.981.000 kr.
  • at skema A for den ustøttede del af renoveringen af Skanderborg Andelsboligforenings afd. 8, Vestervang godkendes med en anskaffelsessum på 26.000.000 kr.
  • at der gives tilladelse til, at Skanderborg Andelsboligforenings afd. 8, Vestervang optager ustøttet realkreditlån på 37.769.000 kr.
  • at Skanderborg Kommune stiller 100 % garanti for det støttede lån på 41.981.000 kr.
  • at Skanderborg Kommune stiller garanti for den del af de ustøttede lån, der overstiger 60 % af ejendommens markedsværdi
  • at Skanderborg Kommune yder et kapitaltilskud på 150.000 kr. til Skanderborg Andelsboligforenings afd. 8, Vestervang, finansieret inden for den gældende bevilling til driftssikring af alment boligbyggeri
  • at Skanderborg Kommune indstiller til Landsbyggefonden, at Skanderborg Andelsboligforenings afd. 8, Vestervang fritages for indbetalinger til den lokale dispositionsfond i lånenes løbetid
  • at Skanderborg Kommune godkender, at to eksisterende boliger nedlægges og renoveres til nyt fælleslokale for afdelingens beboere
  • at administrationen bemyndiges til at godkende skema B for projektet under forudsætning af, at økonomien i projektet ikke afviger væsentligt fra det budget, der er godkendt med skema A.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen og Anne Heeager


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Byrådssekretariatet og HR.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 280:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Byrådssekretariatet og HR.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Præsentation afd. 8 Vestervang

Sagsnr.: 00.30.10-S55-41-21

Resume

Med sagen behandles de økonomiske og bevillingsmæssige forhold vedrørende byggemodninger i 2021. På udgiftssiden handler det om endelig justering af bevillingerne til de enkelte byggemodningsprojekter til og med 2021. På indtægtssiden handler det om meddelelse af anlægsindtægtsbevilling til salg af grunde samme år.

Sagsfremstilling

De endelige udgifter til byggemodninger i 2021 er forventet på 15,6 mio. kr. Dette svarer til mindreudgifter på knap 10 mio. kr. i forhold til de oprindeligt afsatte beløb.


Tabel 1: Byggemodninger i 2021

Byggemodninger i 1000 kr.

Budget 2021

Forventet regnskab 2021

Forskel

Boliger:




Jens Martin Knudsensvej etape 2

300

37

-263

Vestergårds Allé i Hørning etape 3 og 4

100

28

-72

Svaneparken etape 3 og 4

6.000

3.810

-2.190

Svaneparken etape 5

5.000

3.574

-1.426

Præstegårdsbakken i Hylke

200

50

-150

Fruering Skovmark

1.500

3.607

2.107

Toftelunden i Virring


782

782

Erhverv:




Erhvervsområde Niels Bohrsvej

11.700

3.379

-8.321

Klank Erhverv Galten


200

200

Øvrige

200

89

-111

I alt

25.000

15.555

-9.444


Som det fremgår af tabel 1, så skyldes mindreforbruget i 2021 hovedsageligt tre sager: "Erhvervsområde Niels Bohrsvej", "Svaneparken etape 3 og 4" og "Svaneparken etape 5".


På "Erhvervsområde Niels Bohrs Vej" er arbejdet ikke kommet i gang i marken som forventet. Erhvervsbyggemodningen Niels Bohrs Vej – Hvidkildevej er opstartet i marken i august 2021, og ikke i starten af 2021 som først planlagt. Dette skyldes diverse forsinkelser i forbindelse med de nødvendige myndighedsbehandlinger samt deraf følgende forsinkelser i projekteringen. Sagen kører nu som planlagt efter en fast tidsplan og etapeopdeling. På grund af den sene opstart bliver dette års forbrug mindre end tidligere anslået.


"Svaneparken, etape 3 og 4" i Galten: Alle grunde i udstykningen er solgt, og der mangler kun færdiggørelsesarbejder såsom fortove, grønne områder og slidlag. Det blev opgivet at lave de grønne områder i år pga. for meget vand i området. Ligeledes er asfaltarbejder udsat, da det er mere hensigtsmæssigt at vente til efter forsyningen har udført spildevandsanlæg i forbindelse med Svaneparken etape 5.


"Svaneparken, etape 5" blev i første omgang forsinket på grund af behovet for omprojektering af en del af vejanlægget til en minirundkørsel fremfor et trebenet kryds. Hertil gælder, at der i den første fase af byggeperioden fortrinsvis udføres spildevandsanlæg, der håndteres af Skanderborg Forsyning. Dette arbejde er sat senere i gang end forventet. Udgifterne til vejanlæg m.v. er derfor begrænsede i indeværende år.


Der er også byggemodninger, hvor forbruget har været større end forventet. På Fruering Skovmark har der været flere udfordringer. Der blev foretaget flere projektændringer, som eksempelvis at ændre vejafvandingen fra vandrender til kantsten. Dette medførte, at de allerede etablerede rendestensbrønde skulle flyttes. Materialepriserne på granit til kantsten og chikaner steg markant. Det blev nødvendigt at rydde op efter et konkursramt byggefirma, og der var store udfordringer med overfladevand. Alt i alt blev det til udgifter ud over det budgetterede på godt 2 mio. kr.


På Toftelunden i Virring har der været uventede udgifter i forbindelse med nedrivning af ejendommen Toftegårdsvej 18. Ekstraudgifterne vedrører fjernelse af asbest i adgangsvejen og de interne færdselsveje. Problemet blev opdaget, da man igangsatte klargøring til opførelse af den midlertidige integrerede institution, som skal fungere indtil den nye institution i Virring står færdig.


Indtægtssiden af byggemodningerne i 2021

Der forventes indtægter i 2021 på i alt 13,7 mio. kr. Indtægterne vedrører salget af i alt 13 grunde, heraf 10 boligparceller. Det fremgår af bilag 2, hvordan salget fordeler sig på udstykningsområder.


Ekstraordinært afdrag

Det fremgår af bestemmelser i bekendtgørelse om låntagning og meddelelse af garantier m.v. (lånebekendtgørelsen), at såfremt jord er købt for lånefinansierede midler, da skal der ske indfrielse i takt med, at jorden sælges eller anvendes til andet formål. Der er i 2021 solgt byggegrunde, hvor der er optaget lån. Ligeledes har en byggegrund ændret formål til institutionsformål, som ikke er låneberettiget, hvorfor der skal ske ekstraordinært afdrag. Det ekstraordinære afdrag i 2021 udgør 4,0 mio. kr.

Økonomi

I bilag 1 gøres der status på byggemodninger fra 2007 til 2021. I den aktuelle status kan noteres et samlet netto merforbrug på jordforsyning til boligparceller på 31 mio. kr. i årene fra 2007 til 2021. Merforbruget skyldes, at der indgår udgifter på i alt 116 mio. kr. til køb af jord, hvoraf det hele endnu ikke er byggemodnet og solgt. Det drejer sig om jord ved Toftegårdsvej i Virring, jord ved Kærvej ved den nye skole i Hørning, samt nyligt indkøbt jord i 2021. I alt jord i ”banken” til en kostpris på i alt 54,3 mio. kr.


I disse områder bliver der tale om meget store udstykninger - i samme størrelsesorden som udstykningen af Svaneparken i Galten. Det forventes, at der er en tidshorisont på omkring 15 år på disse projekter. Der er endnu ikke udarbejdet helhedsplaner for områderne.


Der arbejdes på sidste etape (etape 5) i Svaneparken i Galten med 25 nye grunde. Her kan det bemærkes, i forhold til den samlede økonomibetragtning, at en stor del af den jord, hvorpå der udstykkes i Svaneparken, er købt relativt dyrt i årene inden finanskrisen. Endelig kan det oplyses, at der er tre kommunale boligparceller tilbage til salg i Hylke. Herudover er der ikke flere boligparceller klar til salg og heller ikke umiddelbart flere på vej.


Når det gælder byggemodning til erhverv, er der ultimo 2021 registreret et netto merforbrug på 22 mio. kr. Merforbruget skyldes blandt andet, at grundene på Hvidkildevej til Niels Bohrsvej-udstykningen er købt til 38 mio. kr. i 2018. Disse grunde er endnu ikke solgt. Af denne jord er første etape byggemodnet og i udbud nu med frist i januar 2022. Der forventes indtægter i størrelsesordenen 65 til 75 mio. kr.


Isoleret set for 2021 er der et netto merforbrug på godt 15 mio. kr. i forhold til det oprindelige nettobudget på 0 kr. for boliger og erhverv. Det skyldes hovedsageligt jordkøb på 13,5 mio. kr.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,


  • at udgiftsbevillingerne i 2021 til byggemodning justeres, som det fremgår af tabel 1 i sagsfremstillingen
  • at afvigelsen fra de budgetterede udgifter til byggemodning tilgår kassebeholdningen, i alt 9,4 mio. kr.
  • at der gives anlægsindtægtsbevillinger til salgsindtægter på 13,7 mio. kr., som tilgår kassebeholdningen, som det fremgår af tabel 2 i bilag 2 til sagsfremstillingen
  • at den tekniske ramme til indtægter på byggemodning på 25 mio. kr. nulstilles, da indtægterne nu budgetteres konkret
  • at der gives tillægsbevilling på 4 mio. kr. til ekstraordinært afdrag på gæld optaget ved jordkøb til Svaneparken.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen og Anne Heeager


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra direktionen.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 265:


Direktionen vedtog,


  • at der foretages redaktionelle rettelser i punktet.


Direktionen vedtog at indstille,


  • at udgiftsbevillingerne i 2021 til byggemodning justeres, som det fremgår af tabel 1 i sagsfremstillingen
  • at afvigelsen fra de budgetterede udgifter til byggemodning tilgår kassebeholdningen, i alt 9,4 mio. kr.
  • at der gives anlægsindtægtsbevillinger til salgsindtægter på 13,7 mio. kr., som tilgår kassebeholdningen, som det fremgår af tabel 2 i bilag 2 til sagsfremstillingen
  • at den tekniske ramme til indtægter på byggemodning på 25 mio. kr. nulstilles, da indtægterne nu budgetteres konkret
  • at der gives tillægsbevilling på 4 mio. kr. til ekstraordinært afdrag på gæld optaget ved jordkøb til Svaneparken.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Bilag 1 Status på Byggemodninger
  • Bilag 2 Indtægter fra salg af grunde 2021

Sagsnr.: 00.30.10-S55-41-21

Resume

Med sagen godkendes bevillinger for 2022 til de enkelte byggemodningsprojekter.

Sagsfremstilling

Anlægsrammen til byggemodninger er på 3,5 mio. kr. i 2022 mod sædvanligvis 25 mio. kr. De ønskede anlægsbevillinger, som søges i denne sag, beløber sig til i alt 22,8 mio. kr. Det foreslås derfor også at øge rammen til indtægter vedrørende byggemodninger i 2022 til 22,8 mio. kr. Den er på 3,5 mio. kr., men plejer at være 25 mio. kr. Når indtægtsrammen øges sammen med udgiftsrammen, balancerer udgifter og indtægter. Årsagen til at rammerne i 2022 er på 3,5 mio. kr. er, at det var nødvendigt af budgettekniske årsager i forlængelse af Byrådets ekstraordinære 3. behandling af budgettet.


De ønskede bevillinger til byggemodninger i 2022 fordeler sig på nedenstående projekter, som vist i tabel 1 og beløber sig til i alt 22,8 mio. kr.


Tabel 1: Byggemodninger 2022

Byggemodninger i 1.000 kr.

2022

Blegsø Banke II A

2.000

Jens Martin Knudsensvej etape 2

300

Vestergårds Allé i Hørning etape 3 og 4

900

Svaneparken etape 3 og 4

2.000

Svaneparken etape 5

3.000

Fruering Skovmark

400

Toftelunden i Virring

400

Industriareal syd for landevej, Skovby Marktoften

1.500

Erhvervsområde Niels Bohrsvej

12.000

Glentevænget Herskind

300

I alt

22.800


For Blegsø Banke, Jens Martin Knudsensvej, Vestergårds Alle, Svaneparken etape 3 og 4, Fruering Skovmark, Skovby Marktoften og Glentevænget er der tale om færdiggørelsesarbejder. Det drejer sig om fortove, grønne områder og færdiggørelse af asfaltarbejder herunder slidlag. På Toftelunden i Virring drejer det sig om udgifter til undersøgelser af potentialet for udvikling af området.


Svaneparken etape 5

Anlægsarbejdet med byggemodningen påbegyndes ultimo 2021 og forsætter i 2022. Anlægsarbejderne omfatter ledningsarbejder, veje og belysning. Færdiggørelsesarbejder forventes i 2023.


Erhvervsområde Niels Bohrs Vej

Der er stor efterspørgsel på byggegrundene i området. Størstedelen af vejanlæggene skal udføres, herunder et større helle-anlæg på Skanderborgvej/Århusvej. Udgifterne vedrører vejanlæg og bassinanlæg samt tilslutningsbidrag for lastbilsparkeringen. Hertil kommer etablering af diverse forsyninger samt de resterende arkæologiske undersøgelser.

Økonomi

I denne sag søges der udgiftsbevillinger til byggemodning på i alt 22,8 mio. kr. finansieret af kassebeholdningen. Ligeledes søges der om at øge rammen til indtægter på byggemodning, så den modsvarer udgifterne på 22,8 mio. kr. Udgiftsrammen til byggemodning nulstilles, da projekterne udmøntes konkret. Rammen til indtægter udmøntes på en sag til december 2022.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,


  • at der gives anlægsbevilliger på i alt 22,8 mio. kr. i 2022 til byggemodningsudgifter i overensstemmelse med tabel 1 i sagsfremstillingen
  • at udgifterne finansieres af kassebeholdningen, og at den tekniske udgiftsramme på 3,5 mio. kr. nulstilles, da udgifterne nu budgetteres konkret
  • at den tekniske ramme til indtægter vedrørende byggemodninger øges fra 3,5 mio. kr. til 22,8 mio. kr.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Martin Frausing Poulsen og Anne Heeager


Økonomiudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 1. december 2021, pkt. 266:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv.


Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Kom hurtigt til

  • Ledige stillinger
  • Aktuelle høringer og afgørelser
  • Kontakt os
  • Privatlivspolitik
  • Borgerrådgiveren
  • Byggesagsarkiv
  • Adm. og ydelsesafdeling
  • Presserum
Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Hovednummer: 8794 7000
Den Digitale Hotline: 7020 0000
CVR: 291 896 33

Find os på

Åbningstider

  • Mandag - onsdag10.00-13.00
  • Torsdag10.00-17.00
  • Fredag10.00-13.00

Webtilgængelighed

  • Adgang med tegn
  • Få teksten læst op
  • Tilgængelighedserklæring
  • Giv os feedback