Referat

Byrådet har i Budget 2023-2026 afsat i alt 34 mio. kr. (2023 pris- og lønniveau) til et nyt dagtilbud i Stilling, herunder udgifter til flytning af boldbaner. Byrådet vedtog den 15. december 2021 en procesplan for udarbejdelse af et idéoplæg for nyt dagtilbud i Stilling. Det blev besluttet, at ny daginstitution i Stilling placeres ved Stilling Skole. Med denne sag skal Byrådet tage stilling til idéoplægget, der er vedlagt denne sag som bilag.

Herunder er der en beskrivelse af idéoplæggets indhold i hovedtræk.

Kapacitet

Kapacitetsopgørelserne på dagtilbudsområdet viser, at der er et stort behov for at etablere en ny daginstitution i Stilling, bl.a. til erstatning for midlertidige løsninger i området. I det nye dagtilbud i Stilling bliver der plads til 120 børn fordelt på 30 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn samt 30 voksne i alt fordelt på pædagogisk personale og øvrige medarbejdere.

Placering og vision

Byrådet ønsker at samle institutioner i Skanderborg Kommune, hvor det er muligt. Dette understøtter, at dagtilbud og skole sammen kan sikre en fælles kurs, hvor børnene og deres forældre vil opleve en større sammenhæng, der kan skabe bedre tryghed, trivsel og udvikling.

Det nye dagtilbud er i nærhed til skolen og bliver en del af skole- og idrætsområdet i Stilling. Dagtilbuddet og legepladsen placeres på eksisterende boldbaneareal. Arealet er omgrænset af grøn og høj bevoksning på alle sider. Beplantning og terrænforskellen er med til at danne en grøn og etableret ramme for det fremtidige dagtilbud og legeplads.

Boldbaner

For at give plads til dagtilbudsbyggeriet og tilhørende legeplads indenfor lokalplanområdet skal en del af boldbaneområdet anvendes til dagtilbuddet.

I projektforløbet har der været dialog med fodboldklubben om placering af baner. Der vil være mulighed for at opnå en samlet kapacitet på en 11-mandsbane, to 8-mandsbaner og fire 5-mandsbaner. Dette vil medføre en reduktion af nuværende banekapacitet på to 5-mandsbaner, svarende til en 8-mandsbane eller en halv 11-mandsbane. På et møde i juni 2022 var repræsentanter fra SIF Fodbold positivt indstillede i forhold til en reduktion af banekapaciteten på to 5-mandsbaner. I november 2022 har SIF Fodbold meddelt, at klubben nu vurderer, at der ikke vil være tilstrækkelig banekapacitet, såfremt et areal inddrages til dagtilbud.

I projektet er der udpeget arealreservation til klubhus. Klubhuset finansieres særskilt af fodboldklubben, og er ikke en del af nærværende projekt.

Brugere og forudsat behov

Det kommende byggeri skal huse børn fra primært Stilling og Anebjerg og imødekomme det stigende kapacitetsbehov. Derudover skal det huse pædagoger, dagtilbudsleder og øvrige medarbejdere.

Organisering

I henhold til ”Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune” ligger bygherrerollen hos Kommunale Bygninger, som er overordnet ansvarlig for projektet.

Kommunale Bygninger har ansvaret for gennemførelsen af initiativfasen med tilhørende procesplan og idéoplæg samt efterfølgende faser; programoplægs-, forslags-, projekterings-, og udførelsesfasen.

Bygherreledelsen har den overordnede styring af projektet inden for den politiske beslutning og budgetramme. Ved opstart af idéoplæg etableres bygherreledelsen, som overordnet følger byggeriet frem til aflevering. Bygherreledelsen har kvalificeret nærværende idéoplæg.

I næste fase af projektet, programoplægsfasen, etableres projektarbejdsgruppen. Projektarbejdsgruppen bidrager med at definere krav og ønsker til det fremtidige byggeri indenfor den fastsatte økonomiske ramme. Projektarbejdsgruppen bidrager til projektet indtil kontraktindgåelse med entreprenør.

Der vil blive etableret de nødvendige arbejdsgrupper og ske inddragelse og involvering af relevante interessenter og bestyrelser.

Derudover er der tilknyttet en myndighedsgruppe, der samler relevante myndighedsspecialister og screener de myndighedsmæssige forhold.

Myndighedsgruppen består af medarbejdere fra Plan, Byggesag, Virksomhed, Vej og Trafik samt Natur og Miljø. Myndighedsgruppen har kvalificeret placeringen af nyt dagtilbud i Stilling.

Placering, myndighedsforhold og forundersøgelser

Projektet tilvejebringes på matrikel 5ay, 6bi og 7gæ. Projektområdet bliver efterfølgende udmatrikuleret.

Dagtilbud og legeplads ligger indenfor den eksisterende lokalplan, Lokalplan 015 vedtaget 1980.

Parkeringsplads og ny 8-mandsbane er beliggende udenfor lokalplanområdet. Hele området er beliggende inden for kommuneplanramme 13.O.03, som fastlægger anvendelsen til offentlige formål. Anvendelsen er dermed i overensstemmelse med kommuneplanrammen.

Arealet til etablering af dagtilbuddet bliver ca. 10.000 m2 inkl. byggeri, pladsreservation til pavillon til eventuel spidsbelastning og pladsreservation til klubhus og legeplads. Yderligere er der pladsreservation til parkering på ca. 2.000 m2.

Trafikale forhold

Det er en forudsætning for projektets realiserbarhed, at Krakesvej anvendes som adgangsvej.

Vejmyndigheden vurderer, at Krakesvej har den nødvendige kapacitet til afvikling af trafikken, og at til- og frakørselsforhold er hensigtsmæssige.

Denne vurdering blev problematiseret på et møde med borgere fra Stilling på Fælleden den 8. november 2022, og derfor er der bestilt et trafiknotat hos en ekstern rådgiver. Resultatet af denne fremlægges ved udvalgsmødet.

Adgangsforhold

Projektområdet er i to terrænniveauer. De eksisterende boldbaner, hvor dagtilbud og legeplads skal placeres, ligger i kote 84, i et lavere niveau end det ubebyggede område i sydvest, hvor parkering og 8-mandsbane skal placeres, som ligger ca. 3 meter højere.

Parkering foregår på parkeringspladsen. Der etableres to ramper ned til dagtilbuddet. Let og tung trafik holdes adskilt.

Yderligere myndighedsforhold

Yderligere myndighedsforhold er gennemgået i idéoplægget, bilag 1.

Udbudsform

Kommunale Bygninger anbefaler, at arbejdet udbydes i totalrådgivning og hovedentreprise. Da honoraret for totalrådgivning er vurderet til at overstige tærskelværdien for almindelige tjenesteydelser, skal opgaven udbydes som EU-udbud. Tildelingskriteriet vil være bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Det anbefales, at entreprisen udbydes i hovedentreprise og i begrænset udbud. Det foreslås, at der indhentes fire tilbud, hvoraf mindst et skal være uden for lokalområdet. Udbud af etablering af boldbaner anbefales gennemført hurtigst muligt.

Tidsplan

Udkast til overordnet tidsplan for udarbejdelse af idéoplæg og efterfølgende faser i byggeriet er som følgende:

• 4. kvartal 2022: Politisk behandling af idéoplæg
• 2. kvartal 2023: Programoplæg og politisk behandling
• 3. kvartal 2023: Udbud til totalrådgiver
• 4. kvartal 2023: Forslagsfase og politisk behandling
• 2. kvartal 2024: Projektering og byggetilladelse
• 2. kvartal 2024: Udbud til hovedentreprise
• 3. kvartal 2024: Forventet byggestart/udførelse
• 2. kvartal 2025: Forventet ibrugtagning af byggeri.

Chefen for Anlæg og Ejendomme Kirsten Langås Andersen deltager i mødet med Børne- og Ungdomsudvalget.

Baggrund

Den 16. juni 2021 besluttede Økonomiudvalget at igangsætte en proces for en helhedsplanlægning for Sommerbækkvarteret i den sydøstlige del af Hørning og at udarbejde et kommissorium herfor.

Den 9. februar 2022 godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget "Kommissorie, proces- og tidsplan for Sommerbækkvarteret - Natur, Klima og Byudvikling".

Den 17. maj 2022 vedtog Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der blev inviteret til "tidlig-dialog", og at der skulle gennemføres en 4 uger lang foroffentlighedsfase.

Den 15. juni 2022 besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget at tage revideret proces- og tidsplan for helhedsplanlægning for Sommerbækkvarteret til efterretning.

Den 22. september 2022 blev der på Byrådets temamøde arbejdet med indhold til vision for Sommerbækkvarteret.

Link til Google Maps - Sommerbækkvarteret

Link til kort.skanderborg.dk - Sommerbækkvarteret

Foroffentlighed og tidlig dialog

I juni 2022 blev der afholdt foroffentlighed efter planlovens §23 c. Der indkom 19 bemærkninger, hvoraf to er identiske og fra samme afsender. Alle indkomne bemærkninger er vedlagt som bilag.

Bemærkninger fordeler sig overordnet indenfor disse emner:

• Stiforbindelser og infrastruktur - 11 bemærkninger ud af 19
  • Bedre adgang til natur og grønne områder
  • Frivillige aftaler med landmænd om stier på arealer langs diger og skel - Landboforeningen som en vigtig medspiller
  • Stier kan bidrage til at formidle områdets historie fra bronzealder over vikingetid, tidlig middelalder til landboreformerne i 1700-tallet
  • Udvid Hørningruten - og lav gangbroer ud i engene
  • Ny bro over jernbanen skal supplere eksisterende bro - ikke erstatte
  • De to broer skal have karakter af byveje med fortov og cykelsti
  • Overvej en forbindelse fra Herredsvejen til Giber Ringvej som aflastning for Blegindvej.

• Skov og Natur - 10 bemærkninger ud af 19
  • Hold vandet tilbage i området (ej dræne)
  • Genslyng Århus Å fra hovedvejen til Stilling-Solbjerg Sø, og lad den gå over bredder til tider
  • Lav området til et bynært naturområde for alle borgere i Hørning
  • Bind fragmenterede naturområder sammen til et sammenhængende netværk
  • Skrab tørvelag af engene - og skab fugtige enge
  • Bevar særlige udsigter, hvis der plantes skov
  • Skovrejsning vil ødelægge konturerne af landskabet, og man vil miste udsigt
  • Blegind skal ikke være en skovlandsby.

• Byudvikling - 10 bemærkninger ud af 19
  • Hørning har nok rækkehuse, der mangler villaer
  • Ønske om mindre boliger
  • Inddrag mindst mulig landbrugsjord til byudvikling ved at tænke i højden og mindre parceller
  • Stil krav om, at alle boliger forsynes med solceller og varmepumper
  • Ønske om alternative boligformer
  • Bevar rideskolen
  • Lav byudvikling syd for Herredsvejen og bevar i stedet området, som det er
  • Tæt og højt i den indre del af området, åbent og lavt længere ude i kilen
  • Stil krav til udbud om arealer til offentlige rum, der tilgodeser hele byen, ved kommunens egne arealer.

• Forslag til aktiviteter - 5 bemærkninger ud af 19
  • Badebro, strand og kanoer ved færgelejet
  • Bypark a la naturlegeplads i Juelsminde
  • MTB-spor i skov ved ny skole.

• Landbrug - 3 besvarelser ud af 19
  • Landboforeningen vil gerne med på råd tidligt og vil gerne i dialog
  • Afgørende at alt er frivilligt
  • Bevar landbrugsdriften i kommunen.

Vision og strategispor

På baggrund af bemærkninger i foroffentlighedsperioden, tidlig-dialog-mødet og drøftelser på Byrådets temamøde i september 2022 er der formuleret et forslag til vision og fire strategispor. Forslag til vision og strategispor vil indgå i den kommende strukturplan. Derfor kan ordlyden af visionen og strategisporene ændre sig i takt med, at der opbygges mere viden i processen.

Visionen for Sommerbækkvarteret skal være robust, så den kan holde mange år ud i fremtiden og kan favne den udvikling, der vil ske på den lange bane, og som vi endnu ikke er bekendt med. Visionen vil sætte retning og ambitionsniveau for området. Forslag til vision og strategispor afspejler betragtningen om, at Sommerbækkvarteret skal kunne bidrage med værdi til hele Hørning. Sommerbækkvarteret skal derfor koble sig godt på byens eksisterende funktioner. Strategisporene bærer præg af den bæredygtige dagsorden, både hvad angår CO₂-reduktion, bæredygtig byudvikling, forbedring af eksisterende natur og etablering af ny natur.

Vision: "Sommerbækkvarteret forbinder byen og landskabet - og styrker sammenhængskraften i hele Hørning."

Strategispor: Bæredygtig by

Nærhed til både station og natur forpligter til at udvikle et mangfoldigt og fremtidssikkert byområde.

Strategispor: Hverdagsliv

Byrum, grønne forbindelser og gode stisystemer giver plads til møder mellem mennesker og det gode liv for alle.

Strategispor: Grøn mobilitet

Veludbyggede stisystemer og nærhed til stationen er rygraden i en grøn mobilitet, hvor det er lettest at gå eller cykle.

Strategispor: Netværksnatur

Natur, historie og landskab danner grobund for netværk af nye naturoplevelser i byen og landskabet.

Den videre proces - Strukturplan

Med ophæng i forslag til vision og strategispor foreslår administrationen, at der udarbejdes en strukturplan for området. Strukturplanen vil gå mere i dybden med, hvordan vision og de fire strategispor kan omsættes til en overordnet plan for området. En strukturplan er ikke en lovformelig plan, men en videre bearbejdning af visionen. Strukturplanen vil bl.a. skulle forholde sig til støj fra erhverv, trafik-flow gennem området til nuværende Hørning, arealanvendelse i forhold til landskabets potentialer m.v.

Strukturplanen vil danne grundlag for den videre planlægning for Sommerbækkvarteret i form af kommuneplantillæg og lokalplaner.

I marts 2019 anmodede NODO arkitekter A/S på vegne af ejeren af Vroldvej 47-49B og Novus Tegnestue på vegne af ejerne af Vroldvej 41-43 om igangsætning af planlægning for ejendommene. Efterfølgende har ejeren af Vroldvej 47-49B også erhvervet ejendommen Vroldvej 53 og ønsket, at også denne ejendom omfattes af planlægningen.

Grundejerne ønsker at omdanne det ældre erhvervsområde, der også omfatter enkelte boliger, til et sammenhængende boligområde med ny etageboligbebyggelse. Miljø- og Planudvalget besluttede den 10. februar 2021 at sætte planlægningen i gang.

Baggrund

Den 22. januar 2020 besluttede Økonomiudvalget at udsætte projektets forhøring, indtil der var udført beregninger, der kunne vise, at områdets ændrede anvendelse ikke ville give konflikter i forhold til Skanderborg Renseanlæg.

Den 26. august 2020 blev Økonomiudvalget orienteret om, at luftgenerne fra renseanlægget både i nuværende driftssituation og ved en evt. senere udvidelse af renseanlæggets kapacitet ikke forventes at overskride de vejledende grænseværdier.

Den 21. oktober 2020 genoptog Økonomiudvalget sagen og besluttede samtidig, at projektet skulle tilrettes, så der bliver mere luft mellem bebyggelserne.

Den 10. februar 2021 blev Økonomiudvalget præsenteret for et revideret projekt, som udvalget herefter besluttede at sende i foroffentlighed.

Den 22. september 2021 behandlede Økonomiudvalget høringssvarene og besluttede, at projektets bebyggelsesstruktur grundlæggende skulle ændres, så områdets bebyggelse i højere grad tilpasses nærområdet, og udearealer bliver bedre disponeret.

Den 3. maj 2022 tog Klima-, Miljø- og Planudvalget stilling til udviklers forslag til udformning af støjskærme mod Vroldvej.

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet udgør med sin placering ved Vroldvej en del af den sydvestlige ankomst til Skanderborg Midtby. I lokalplanområdet ligger i dag den tidlgiere Johs. Randløvs Maskinfabrik samt andet ældre og utidssvarende erhvervsbyggeri og tilhørende beboelser samt et enkelt selvstændigt énfamiliehus på Vroldvej 53.

Lokalplanområdet grænser op til rækkehusbebyggelser langs Birkevej. Mod Plantagevej grænser lokalplanområdet op til to énfamiliehuse samt fritidsklubben Sct. Georgsgården og den integrerede institution Dragen. Mod vest ligger yderligere et énfamiliehus på adressen Vroldvej 55, tankstationen på Vroldvej 57 og autoværkstedet på Vroldvej 59.

Link til Google Maps: Lokalplanområdet ved Vroldvej, Skanderborg

Forholdet til kommuneplanen

Lokalplanområdet ligger i Kommuneplan 21’s rammeområde 10.B.19 ’Øst for Vroldvej’, der udlægger området til boligområde i form af etageboligbebyggelse.

Den maksimale bebyggelsesprocent er i kommuneplanrammen fastlagt til 85 for området som helhed. Det maksimale etageantal er fastsat til 3 etager med en maksimal bygningshøjde på 11,0 meter, dog tillades op til 5 etager og bygningshøjder op til 17,0 meter i områdets sydvestlige del. For at forebygge forureningsgener fra det nærliggende rensningsanlæg mod syd, skal ny bebyggelse ifølge kommuneplanrammen placeres min. 100 meter fra skel mod renseanlægget.

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Forslag til lokalplan

Forslag til Lokalplan 1153 imødekommer Byrådets ønske om, at det nye boligområde skal tilpasses nærområdet og bidrage positivt til indtrykket af Skanderborg by ved ankomst fra syd.

Lokalplanen udlægger byggefelter, der sikrer, at bebyggelsen opføres med en kæde- eller byhuslignede bebyggelsesstruktur, og bestemmelser sikrer, at bebyggelsen kun opføres i op til 3 etager med en højde af op til 11 meter langs Vroldvej og nærmest boligerne på Birkevej og Plantagevej, og højst i 5 etager med en højde af op til 17 meter i området mod sydvest, som ligger længst væk fra eksisterende boliger. Ifølge grundejerne kan der opføres i alt omkring 120 boliger inden for lokalplanens bestemmelser.

Med henblik på at sikre en visuel sammenhæng inden for lokalplanområdet indeholder lokalplanen en række bestemmelser om materialevalg og tagudformning. Bestemmelserne er samtidig udformet, så det er muligt at skabe variation og dermed opnå, at området vil kunne få en 'bymæssig' karakter. Bestemmelser om skæringen mellem facade og tag sikrer, at facadehøjden intet sted overstiger 2 etager, dog undtaget, hvor bebyggelsen opføres i 5 etager, hvor en facadehøjde på 3 etager er mulig. Dette for at sikre området en skala, der nærmer sig tæt-lav bebyggelse og dermed vil fremstå mindre dominerende oplevet fra nærområdet og fra de interne fælles friarealer i bebyggelserne.

For at understøtte bebyggelsesstrukturen og sikre klart definerede udearealer indeholder lokalplanen bestemmelser om, at friarealerne omkring byggefelterne skal indrettes med 'ankomstsider' henholdsvis 'havesider'. Hermed kan en del af områdets friarealer fredeliggøres og opnå halvprivat karakter i 'kantzoner' langs bebyggelsens facader. Mellem de halvprivate zoner på 'havesiderne' skal der anlægges grønne fællesarealer for beboerne - primært for de tilstødende boligblokke. Bestemmelserne om områdets friarealer understøtter muligheden for, at der kan opstå et velfungerende og trygt boligområde.

Endelig indeholder lokalplanen en række bestemmelser, som fastholder eller supplerer eksisterende beplantning og afskærmning mod beboelserne på Birkevej og Plantagevej. Bestemmelserne om beplantning mod Plantagevej har samtidig til formål at begrænse områdets visuelle påvirkning set fra de rekreative arealer omkring Svanesø. Fastholdelse og supplering af eksisterende beplantning kan desuden bidrage til områdets biodiversitet og grønne præg.

Den del af lokalplanområdet, som er placeret nærmest Skanderborg Renseanlæg mod sydvest, udlægges til fælles parkering. Derved sikres, at det vejledende afstandskrav mellem ny bebyggelse og renseanlæg overholdes. Samtidig betyder denne disponering af området, at antallet af p-pladser i direkte tilknytning til boligblokkene begrænses. Dette understøtter Byrådets ønske om, at områdets nære beliggenhed til indkøb, skole, institutioner og kollektiv trafik kan mindske beboernes behov for og ejerskab til privatbil.

Placering af p-areal i afstand fra boligerne bidrager desuden til, at boligområdets friarealer og nære færdselsarealer bliver mere trygge og fredelige, og kan danne ramme om møder mellem områdets beboere og/eller brugerne af de tværgående stiforbindelser.

Vej og stiadgang

Lokalplanen sikrer, af hensyn til trafiksikkerhed og oversigtsforhold, at området kun adgangsbetjenes af én overkørsel til Vroldvej, og denne skal placeres ved lokalplanområdets vestlige afgrænsning mod Vroldvej. For at genboerne på Vroldvej generes mindst muligt af eventuelle ventende bilers lyskegler, sikrer lokalplanen, at adgangsvejen ’dykkes’ dvs. indrettes med fald mod Vroldvej.

Lokalplanen fastlægger et principielt stiforløb internt i området, som sikrer, at lokalplanområdet forbindes med det omgivende stinet, herunder tværgående stiforbindelser mellem Vroldvej, Birkevej og de offentlige institutioner på Plantagevej samt naturområderne ved Svanesø.

Parkering

Lokalplanen fastlægger, at der skal etableres parkering jf. den reducerede p-norm. På baggrund af bruttoetagearealet af de forslag til byggeprojekter, som ligger til grund for forslag til Lokalplan 1153, vil det samlede parkeringskrav kunne opgøres til 92 p-pladser, heraf 5 handicap-p-pladser, 5 p-pladser for delebiler og 197 cykelparkeringspladser.

Tilgængelighed

Da der er store terrænspring, såvel inden for lokalplanområdet, som mellem området og omgivelserne, sikrer lokalplanen, at den væsentligste del af stisystemet opfylder tilgængelighedskravene. P-anlægget i den sydvestlige del af området kan på grund af terrænforholdene kun delvist indrettes tilgængeligt.

Støj

Lokalplanområdet er påvirket af trafik- og virksomhedsstøj.

Der er udarbejdet et støjnotat for vejstøj, som viser, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes på de udendørs opholdsarealer, hvis der etableres støjskærme mellem gavlfacaderne mod Vroldvej, og indendørs, hvis der supplerende etableres støjdæmpende foranstaltninger på dele af bebyggelsens facader.

Der er udarbejdet et støjnotat for virksomhedsstøj, som viser, at det ikke vil være nødvendigt med støjafskærmende foranstaltninger i forhold til virksomhederne på Vroldvej 57/57A. Tilsvarende er det undersøgt, at lokalplanområdets vej- og parkeringsarealer ikke vil påføre beboelsen på Vroldvej 55 støj, der overskrider de vejledende støjgrænser. Lokalplanen åbner dog mulighed for, at der uanset må opsættes støjhegn mod de tre ejendomme for dermed at begrænse evt. oplevede gener.

Forhold til kapacitetsberegninger

De boliger, der gives mulighed for med lokalplanen, er indeholdt i den nuværende befolkningsprognose, idet lokalplanområdet kan rummes inden for den gældende kommuneplan. Kapacitetsbehovet i skoledistriktet Morten Børup vil således ikke øges mere end forventet som følge af planlægningen.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.

Klimapuljen er en pulje, hvor formålet er at understøtte udmøntningen af klima-, energi- og ressourcepolitikken. Klima-, Miljø- og Planudvalget fik den 1. februar 2022 en gennemgang af puljen og tog stilling til den overordnede fordeling.

Klimapuljen for 2022 er på i alt 4,2 mio. kr. Heraf er 0,5 mio. kr. disponeret til den borgerrettede pulje (den søgbare pulje).

Klimapuljens formål og kriterier for puljen fremgår af følgende (vedtaget af Byrådet den 20. januar 2020):

"Anvendelse

Der kan tildeles midler til en lang række forskelligartede initiativer, der understøtter den grønne omstilling på tværs af kommunen, herunder:

• Analyser, der kan danne grundlag for handling
• Pilotprojekter/prøvehandlinger
• Samarbejder med og mellem borgere, erhvervsliv, forskning og andre eksterne parter om (udviklings)projekter, der fremmer den grønne omstilling
• Investeringer i konkrete og tværgående tiltag som fremmer den grønne omstilling, og som ikke er naturligt indlejret i kommunens drift.

Tildelingskriterier

De konkrete initiativer vurderes individuelt og der tildeles støtte ud fra en helhedsvurdering af:

• Realiserbarhed
• Skalerbarhed - løsningen/resultatet/konceptet som udmunder af det konkrete initiativ, skal kunne anvendes og inspirere af andre borgere, virksomheder, kommuner m.v.
• Effekt (direkte eller indirekte) ift. reduceret CO2-udledning og/eller begrænset ressourceforbrug set i forhold til investeringens størrelse
• Spredning af initiativer på tværs af de seks strategispor (samtlige initiativer)
• Sammenhæng med øvrige initiativer inden for klima, energi og ressource-området.

Ansøgning

Ansøgningsfrist for puljen udmeldes på skanderborg.dk. Ansøgninger sendes til Teknik og Miljø [mail@skanderborg.dk] mærket ”Klimapuljen”. Teknik og Miljø udarbejder i efteråret indstillinger til Miljø- og Planudvalget om udmøntning af puljen.

Krav til ansøgninger vedrørende puljen på 0,5 mio. kr. fremgår af ansøgningsskemaet - kan hentes her [link].

Afrapportering og revision

Støttemodtagere er forpligtet til at evaluere, afrapportere samt dele opnået viden og erfaringer (blandt andet via skanderborg.dk). Hvis ikke andet aftales, sker formidlingen om foråret, året efter initiativet er gennemført.

Der afrapporteres årligt til Miljø- og Planudvalget om årets udmøntning af midler samt opnåede resultater.

Arbejdet med og udmøntningen af midlerne i Klimapuljen evalueres politisk efter puljens første leveår. Samtidig tages der stilling til, om der er behov for at revidere ovenstående beskrivelse."

Evt. ændring af kriterierne

På baggrund af erfaringer med den søgbare del af puljen kan det overvejes at præcisere kriterierne, f.eks. således:

• at Klimapuljen fremover kun kan søges af borgergrupper, foreninger, institutioner og virksomheder
• at ansøgninger til Klimapuljen vurderes og behandles alene af Det Grønne Panel - uden administrativ vurdering/behandling, der alene er begrænset til en efterfølgende prøvelse af, at pengene anvendes til lovlige kommunale formål.

Supplerende sagsfremstilling til Klima-, Miljø- og Planudvalget den 8. november 2022:

Der er med Budget 2023 og overslagsår aftalt ændringer i udmøntningen og omfang af Klimapuljen. Derfor foreslås det, at kriterierne tilpasses som beskrevet ovenfor; at tilpasningerne anvendes i materialet til den søgbare del af puljen, som tilgås her, og at den del af kriterierne, der omtaler den del af puljen, der tidligere uddeltes af Klima-, Miljø- og Planudvalget, slettes.

Borgergrupper er indsat som forslag til, hvem der kan søge for at præcisere, at puljen ikke kan søges af enkeltpersoner.

Skanderborg Kommune ejer Skanderborg Forsyning A/S, og Byrådet har udpeget Martin Frausing Poulsen (formand), Tommas Leth (næstformand), Birte M. Andersen samt Ole Drøgemüller til bestyrelsen. Byrådet vedtager en ejerstrategi for Skanderborg Forsyning, og Økonomi- og Erhvervsudvalget varetager politikkontrollen. Derudover afholder Klima-, Miljø- og Planudvalget dialogmøder med bestyrelsen i Skanderborg Forsyning om de fælles opgaver, jf. bl.a. spildevandsplanen og andre politikker. Der er i det daglige et tæt samarbejde mellem kommunens administration og Skanderborg Forsyning i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning, spildevandsrensning, klimatilpasning m.v.

Den 8. december 2021 behandlede Økonomiudvalget et forslag til ny ejerpolitik for Skanderborg Forsyning (pkt. 343). Økonomiudvalget vedtog at udsætte behandlingen af sagen med henblik på, at det blev tydeliggjort i ejerpolitikken:

• at der skal være fokus på udfordringerne med miljøbelastningen på grund af overløb, på muligheden for at fremskynde arbejdet med lovliggørelse af udledningstilladelser samt på muligheden for at øge hastigheden i arbejdet med at sikre øget vandkvalitet gennem separatkloakering eller andre tiltag
• at visionen om, at Skanderborg Forsyning spiller en vigtig rolle i lokalområdernes udvikling bl.a. i forhold at sikre attraktiv natur, badevandskvalitet, klimatilpasning m.v. skal afspejle sig tydeligere i strategisporene.

Der er efterfølgende arbejdet videre med forslaget til ejerpolitik, og der fremsendes hermed et omskrevet forslag.

Forslag til Ejerpolitik for Skanderborg Forsyning

Forslaget til ny politik består af en vision og tre strategispor.

Forslaget til vision for ejerpolitik for Skanderborg Forsyning er at sikre varetagelsen af Skanderborg Kommunes ejerinteresser i Skanderborg Forsyning. Ejerpolitikken definerer forventningerne til den overordnede ledelse af Skanderborg Forsyning, og der forudsættes et tæt løbende samarbejde baseret på tillid, dialog og løbende forventningsafstemning mellem kommune og forsyning.

Byrådet vil udøve et aktivt ejerskab med respekt for selskabsloven og princippet om armslængde mellem ejer og bestyrelse.

Det er Byrådets ambition at sikre en hensigtsmæssig og afbalanceret udvikling af selskabet til gavn for både Skanderborg Forsyning, borgerne og virksomhederne i kommunen.

Ejerinteresserne er at sikre udvikling af kommunens interesser og værdier i selskabet, samt at sikre implementering af kommunens politikker, strategier, planer og visioner med respekt for selskabets rammevilkår.

Byrådet ønsker med denne ejerpolitik endvidere at give selskabet et klart mandat for at udføre sit virke, således der ikke opstår unødig tvivl om, hvornår der er tale om beslutninger, der tages af selskabet, og hvornår der er tale om en beslutning, der kræver involvering af ejeren. Opstår der tvivl, bør bestyrelsen afklare sit mandat i forhold til ejeren.

De tre strategispor, der sætter yderligere retning på visionen har overskrifterne:

• Kerneopgaven
• Klimatilpasning og bæredygtighed
• ?Samarbejde og fællesskaber.

Det nye forslag til Ejerpolitik for Skanderborg Forsyning er vedlagt i sin helhed som bilag.

Skanderborg Forsyning A/S er et aktieselskab, der er 100 % ejet af Skanderborg Kommune. Skanderborg Forsyning A/S ejer 100 % af aktierne i henholdsvis Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S.

Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S er underlagt økonomisk regulering og ”hvile i sig selv-princippet”, hvor indtægter over tid skal dække omkostninger til drift og investeringer ved at drive vand- og spildevandsforsyning.

De samlede indtægter i henholdsvis Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S skal kunne indeholdes i de økonomiske rammer, som er fastsat af Forsyningssekretariatet. Forsyningssekretariatet er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og fører økonomisk tilsyn med de danske drikke- og spildevandsselskaber, herunder Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S.

Skanderborg Forsynings driftsomkostninger er i 2023 påvirket af store generelle prisstigninger, herunder særligt øgede omkostninger til elektricitet. Endvidere medvirker Forsyningens investeringsniveau også til stigende takster, fordi der skal indregnes markant højere låneydelser på de lån, der skal finansiere investeringerne, da Forsyningen ikke må spare op til disse.

Således forventes anlægsinvesteringerne i 2023 at udgøre i alt 209 mio. kr. mod forventet 128 mio. kr. i 2022. De historisk høje anlægsinvesteringer i 2023 vedrører primært:

• Stor indsats omkring kloakseparering, således at afløbssystemerne kan håndtere de større regnmængder
• Reinvesteringer primært på renseanlæggene i Skanderborg, Skovby og Hørning
• Investeringer i vandforsyningsanlæg. Disse investeringer er overvejende delprojekter i strukturplanen for drikkevand, som skal sikre øget forsyningssikkerhed på kildepladser, vandværker og ledningsnet
• Højt aktivitetsniveau på byggemodninger som følge af den befolkningsmæssige vækst i Skanderborg Kommune
• En række investeringer der er udskudt fra 2022 til 2023.

Udviklingen i anlægsinvesteringer fremgår nedenfor:

Skanderborg Forsynings driftsomkostninger og anlægsinvesteringer samt betaling af renter og afdrag finansieres af indtægter fra variable og faste takster for hhv. vandforbrug og vandafledning, vejbidrag, tilslutningsbidrag samt ved lånefinansiering.

Budgettet for Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S viser et likviditetsmæssigt underskud i 2023 på henholdsvis 16,8 mio. kr. og 107,5 mio. kr., svarende til et samlet behov for lånefinansiering på 124,3 mio. kr. i 2023, når de økonomiske rammer i selskaberne udnyttes fuldt ud.

Takstbladet for 2023 er udarbejdet i overensstemmelse med Regulativ for Skanderborg Vand A/S, Betalingsvedtægt for Skanderborg Spildevand A/S samt Regulativ for bundfældningstanke i Skanderborg Kommune.

Taksterne for 2023 er godkendt af bestyrelsen i Skanderborg Forsyning den 8. november 2022.

Ifølge aftale fra den 25. juni 2022 (Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Et grønnere og sikrere Danmark. Danmark kan mere II) mellem regeringen og en lang række af Folketingets partier skal udrulningen af grøn varme bidrage til at sikre den politiske ambition om, at der i 2035 ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande, samt at Danmark senest i 2030 vil være 100 % forsynet med grøn gas. Det blev fulgt op af en aftale mellem regeringen og KL om, at alle danske kommuner inden årets udgang skal gennemføre en planlægningsindsats for omlægning til grøn varme i de områder, der i dag er naturgasforsynede.

Det er bl.a. denne planlægning, som denne dagsorden omhandler.

Strategisk Varmeplan

Den strategiske varmeplan udstikker retning og overordnede rammer for den fremtidige varmeforsyning. Skanderborg Kommunes nuværende strategiske varmeplan er vedtaget i 2016. Med den seneste udvikling er der behov for at revidere varmeplanen.

Nedenstående vision og strategier er med i udkast til ny strategisk varmeplan. Meget af det er videreført fra den tidligere strategiske varmeplan. Vision og strategier er drøftet med varmeværkerne i kommunen og med Skanderborg Forsyning.

Vision

Skanderborg Kommune ønsker 100 % vedvarende og bæredygtig energi med høj ressourceudnyttelse og forsyningssikkerhed i varmeforsyningen i 2030. Biomasse er udfaset som hovedbrændsel i fjernvarmeproduktionen i 2050. Varmeforbruget skal ikke stige i årene fremover på trods af stigende befolkningstal.

Varmeforsyningen bidrager dermed til kommunens klimamål:

1. Skanderborg Kommune er som virksomhed CO2-neutral i 2025
2. I 2030 har Skanderborg Kommune som geografi reduceret CO2-udledningen med 70 % i forhold til 1990
3. Skanderborg Kommune er som geografi CO2-neutral i 2050
4. Begrænsning af ressourceforbruget.

Strategispor

1. Flere skal have mulighed for fjernvarme
2. Fjernvarmeområder skal bindes sammen
3. Brændselsfri varmeproduktion
4. Flere kollektive varmeløsninger uden for fjernvarmeområder
5. Virksomheders overskudsvarme skal udnyttes ved nybyggeri.

Under Strategispor 1 - Flere skal have mulighed for fjernvarme - er nedenstående områdeafgrænsninger. Områderne er udpeget i tæt samarbejde med varmeværker i kommunen, bl.a. med udgangspunkt i notater fra Niras og COWI (se bilag):

1. Nuværende fjernvarmeforsynede områder.
2. Områder hvor fjernvarme er godkendt og bliver etableret i de kommende år: Skovby, Storring og Stjær. Områderne bliver koblet sammen med varmeværk i Harlev.
3. Områder hvor varmeværker kommer med varmeprojekter: Erhvervsområde syd for Skovby og erhvervsområde nord for Galten.
4. Områder potentielle til fjernvarme i nord: Låsby og Herskind.
5. Område potentiel til fjernvarme i syd med for lang afstand til eksisterende værker: Voerladegård.
6. Områder uden potentiale for traditionel fjernvarme p.t.: Alle andre landsbyer og naturgasområder udenfor de nuværende fjernvarmeområder.

Områder med potentiale for fjernvarme - og et værk til at stå for det - vil få udarbejdet varmeprojekter i 2023. Deadline for den fysiske udrulning af fjernvarme til de områder vil være senest i 2028. Derudover kan der løbende være områder, som af forskellige årsager får mulighed for fjernvarme. Det vil især være i tilknytning til eksisterende fjernvarmeområder.

Voerladegård ligger på vippen i forhold til positiv økonomi med fjernvarme i forhold til individuelle varmepumper. COWI regner med, at samtlige forbrugere med olie og naturgas (ifølge BBR for nogle måneder siden) vil tilslutte sig fjernvarme indenfor 6 år. Det er usikkert. Samtidig får endnu flere i denne tid varmepumper. Det er baggrunden for, at bestyrelsen hos Skanderborg-Hørning Fjernvarme ikke vil stå for fjernvarme til Voerladegård. Både de og Ry Varmeværk vil dog gerne sparre med eventuelle lokale, som vil arbejde for en lokal fælles varmeløsning. Det vil der blive et borgermøde i Voerladegård om først i det nye år.

Praksis for varmeprojekter

Den strategiske varmeplan bliver ikke juridisk gældende for varmeværkerne, før der er udarbejdet og godkendt såkaldte varmeprojekter for de enkelte fjernvarmeområder eller for nye anlæg. Med de nuværende energipriser ønsker forbrugerne fjernvarme så hurtigt som muligt. Samtidig kan varmeværkerne ikke søge om tilskud fra Fjernvarmepuljen, før der er et godkendt varmeprojekt. Hidtil har praksis i Skanderborg Kommune været således (jf. den politiske kompetenceplan), at Klima-, Miljø- og Planudvalget sender indkomne varmeprojekter i 4 ugers offentlig høring, og den endelige godkendelse behandles i Klima-, Miljø- og Planudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. For at afkorte behandlingstiden foreslår administrationen en ny kompetencefordeling:

Byrådet kan delegere kompetencen til at sende varmeprojekter i høring til administrationen. Det samme gælder den endelige godkendelse af varmeprojekter. Ved de to seneste varmeprojekter fra Kredsløb blev administrationen bemyndiget til for disse to projekter at godkende projekterne endeligt, hvis ikke der kom høringssvar ind, hvor det var nødvendigt at ændre i projekterne for at imødekomme dem. Men pga. sommerferie gik der lang tid fra projekterne kom ind, til Klima-, Miljø- og Planudvalget kunne sende dem i høring.

Administrationen foreslår denne nye praksis og kompetencefordeling for varmeprojekter:

• Administrationen gennemgår indkomne varmeprojekter. Hvis et varmeprojekt er juridisk i orden, sender administrationen det i 4 ugers offentlig høring og orienterer samtidig Byrådet.
• Efter høringsperioden gennemgår administrationen de indkomne bemærkninger og godkender varmeprojektet administrativt, hvis projektet har bedre samfundsøkonomi end alternativerne, som varmeforsyningsloven foreskriver, og der ikke er kommet væsentlige indsigelser. Samtidig orienteres Byrådet.

Vedtægter for Gudenåkomiteen

Gudenåkomitéen er et frivilligt, tværkommunalt politisk samarbejde om Gudenåen. Gudenåkomitéens nugældende vedtægter trådte i kraft den 27. januar 2016. Gudenåkomitéens interesseområde har siden da udvidet sig til at omhandle klimatilpasning, ligesom interessentinddragelse har fået større fokus. Gudenåkomitéen har bl.a. øget interessentinddragelsen på klimatilpasningsområdet ved at nedsætte en fast følgegruppe, og har med sit engagement i og helhedsorienterede fokus på ådalsbenyttelse været med til at sætte dagsordenen regionalt og nationalt inden for klimatilpasning. I forbindelse med godkendelse af Helhedsplan for vandhåndtering langs Gudenåen (Gudenå Helhedsplan) i 2021/2022, godkendte byrådene i de syv kommuner Gudenåkomitéen som tværkommunalt politisk forum for klimatilpasning i Gudenåen. Formuleringen lægger sig op ad Gudenåkommunernes tiltrådte vision for håndtering af vand i Gudenåen og opland (2019). Formuleringer fra ovennævnte er genanvendt i revisionsforslaget.

En vedtægtsrevision sikrer en opdatering og tydeliggørelse af Gudenåkomitéens fokus og arbejdsområde.

Der er i revisionsforslaget tale om tilføjelser til § 2 (formålsparagraffen) og § 3 (komitéens opgaver). Tilføjelserne er angivet med rødt i bilaget Vedtægter for Gudenåkomiteen - revisionsforslag. Ændringer i vedtægterne kan (jf. § 8) kun ske efter vedtagelse i minimum 2/3 af de respektive byråd. Såfremt dette ikke opnås, fastholdes de nugældende vedtægter.

Gudenåkomitéen har frem til nu været ”et samarbejde mellem Gudenåkommunerne om Gudenåens benyttelse og beskyttelse”, hvilket bl.a. fremgår i forbindelse med vedtægterne. Såfremt ændringsforslaget vedtages, så de fremadrettet afspejler komitéens nuværende fokus på klimatilpasning, ændres dette formål til: ”et samarbejde mellem Gudenåkommunerne om Gudenåens klimatilpasning, benyttelse og beskyttelse”.

Brugerrådet for sejlads, vedtægter

Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen (herefter Brugerrådet) er nedsat af kommunalbestyrelserne i Favrskov, Hedensted, Horsens, Randers, Skanderborg, Silkeborg og Viborg kommuner i henhold til § 16 i Bekendtgørelse nr. 416 af 17/04/2013 om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers. Brugerrådets vedtægter stammer fra 2015 (bilaget Vedtægter for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen), hvor det maksimale antal medlemmer blev fastsat til 15 (§ 3,2). De 15 pladser tildeles ifølge vedtægternes § 3,3 af Gudenåkomitéen således, at en så bred geografisk og interessemæssig sammensætning som muligt opnås. Gudenåkomitéens sekretariat modtog flere ansøgere, end der var pladser til i Brugerrådet i forbindelse med de offentlige annonceringer om mulighed for medlemskab til funktionsperioderne 2018–2021 og 2022-2025.

Da den store og brede interesse for medlemskab af Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen vil kunne bibringe en bred rådgivning til kommunerne, foreslår Gudenåkomitéen det maksimale medlemsantal hævet i forhold til det nuværende niveau. Det kræver en vedtægtsændring at ændre det maksimale medlemsantal (§ 3,2). Ifølge § 6 i vedtægten for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen skal ændringer i vedtægten godkendes i hvert af de nedsættende kommuners byråd.

Nuværende § 3,2: Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen består af maksimalt 15 medlemmer. Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Revisionsforslag § 3,2: Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen består af maksimalt 20 medlemmer. Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Tillæg 12 har til formål at opdatere spildevandsplanen med ændringer, som gør det muligt at gennemføre følgende delprojekter i Herskind:

• Nedlæggelse af to overløbsbygværker
• Separatkloakering af de fælleskloakerede oplande
• Etablering af regnvandsbassin med tilhørende udløb
• Kloakfornyelse af ledningsanlæg om nødvendigt
• Tilretning af kloakoplande, herunder optagelse af vejareal
• Ledninger.

Dette tillæg til Skanderborg Kommunes Spildevandsplan 2016-2020 er udarbejdet for at sikre plangrundlaget for en række projekter. Forslag til Tillæg 25 er blevet til på foranledning af en række grundejere, der ønsker at etablere private fællesanlæg for håndtering af spildevand og/eller regnvand.

Tillæg 25 omhandler følgende projekter:

• Præstbrovej 53A og B, 8464 Galten – Spildevandslav
• Asylgade 11A og 13, 8660 Skanderborg – Spildevandslav
• Else Maries Høj, Alken, 8660 Skanderborg - Spildevandslav.

Etablering af private spildevandslav

Skanderborg Byråd har i forbindelse med vedtagelse af Tillæg 4 til Spildevandsplan 2016-2020 taget en principiel beslutning om, at kommunen som udgangspunkt ikke ønsker private spildevandslav indenfor kloakopland i Skanderborg Kommune. Dog vil der altid være en konkret vurdering af den enkelte forespørgsel, og der forekommer derfor undtagelser. Administrationen anbefaler, at ovenstående tre spildevandslav optages i spildevandsplanen på baggrund af følgende vurderinger:

• Præstbrovej 53A og B - der er ikke proportionalitet i at kræve adskillelse af eksisterende forhold. Ejendommene er kloakseparerede hver især, men har fælles ledninger i 40 meter privat fællesvej, der er belagt med sten.
• Asylgade 11A og 13 - Asylgade 13 har udstykket matriklen, så den østlige del nu er Asylgade 11A. Begge ejendomme skal tilsluttes spildevandsledningen, der ligger øst for ejendommene, langs søen. Ejendommene skal udlede tag- og overfladevand direkte til Skanderborg Sø. Der har været en dialog med ejere, Skanderborg Forsyning og Skanderborg Kommune, hvor mulige scenarier har været drøftet for håndtering af spildevand og regnvand. Konklusionen heraf er, at ejerne valgte, at den mest hensigtsmæssige løsning er at etablere et privat fællesanlæg for både spildevand og regnvand.
• Else Maries Høj, Alken - Lokalplanen har udlagt området til privathåndtering af regnvand.

Screening af tillæg

VVM-reglerne angiver, at tillæg til spildevandsplaner skal screenes for miljøvurdering. Administrationen har lavet udkast til afgørelse, som viser, at en miljøvurdering ikke er nødvendig. Udkast til screening er vedlagt som bilag 1, afgørelsen fremgår af side 10 i tillæg. Afgørelsen skal i høring og kan påklages.

Dette tillæg til Skanderborg Kommunes Spildevandsplan 2016-2020 er udarbejdet for at sikre plangrundlaget for en række ændringer i spildevandsplanen i forbindelse med, at der er vedtaget en lokalplan for et boligområde ved Hvolbækvej, Virring. Forslag til Tillæg 28 er blevet til på foranledning af Skanderborg Kommunes Planafdeling.

Skanderborg Byråd har den 28. september 2022 vedtaget Lokalplan 1180 – Boligområde ved Hvolbækvej i Virring. Spildevandsplanen skal sikre, at lokalplanen kan realiseres i forhold til håndtering af spildevand og regnvand, hvilket Tillæg 28 muliggør.

Tillæg 28 omfatter følgende

• Nyt regnvandsbassin B341
• Nyt separat kloakopland 14.15.

Screening af tillæg

VVM-reglerne angiver, at tillæg til spildevandsplaner skal screenes for miljøvurdering. Administrationen har lavet udkast til afgørelse, som viser, at en miljøvurdering ikke er nødvendig. Udkast til screening er vedlagt som bilag 1, afgørelsen fremgår af side 11 i tillæg. Afgørelsen skal i høring og kan påklages.

Baggrund

Efter § 81a, stk. 2 i Serviceloven og Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen skal Byrådet inden for det første år i den kommunale valgperiode vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i den enkelte kommune med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen.

I forbindelse med udarbejdelsen af værdighedspolitikken skal Byrådet sørge for at inddrage Seniorrådet og øvrige relevante parter.

Når værdighedspolitikken er vedtaget, skal den offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Den nuværende Socialpolitik og Værdighedspolitik for ældreområdet

Socialpolitik og Værdighedspolitik for ældreområdet er senest godkendt i Byrådet i maj 2019. Alle værdighedselementerne fra lovgivningen er her sammen med principperne fra socialpolitikken indarbejdet enten direkte eller indirekte i de fokusområder, der ligger i politikkens strategi for ældreområdet.

Den nuværende Socialpolitik og Værdighedspolitik for ældreområdet er vedhæftet som bilag til punktet. Strategi for ældreområdet - herunder værdighedspolitikken kan findes på side 19-21.

Proces for vedtagelse af Værdighedspolitik for ældreområdet

Processen har været drøftet i Sundheds- og Omsorgsudvalget i april 2022 og efterfølgende med Seniorrådet ved dialogmødet den 3. maj 2022. Proces og omfang for revideringen blev her set i forhold til den ældrelov, som regeringen har varslet. Det må formodes, at indholdet i en given ældrelov også vil give anledning til eller behov for ændringer i strategien for ældreområdet - herunder værdighedspolitikken.

Som opfølgning på dialogen med Seniorrådet vedtog udvalget endvidere,

• at processen med Ældrelov fortsætter som planlagt, da Seniorrådet har givet tilsagn om at deltage i denne. Dette således at revidering af værdighedspolitikken kan afvente den nye Ældrelov, og at den nuværende værdighedspolitik, hvis nødvendigt, kan indstilles til godkendelse uden ændringer.

På baggrund af dette er den nuværende værdighedspolitik godkendt til høring af Byrådet i oktober 2022 og fremlægges hermed efter høringen i Seniorrådet.

Høringssvar fra Seniorrådet

Seniorrådet drøftede værdighedspolitikken på mødet den 9. november 2022, og der er den 10. november 2022 modtaget følgende høringssvar fra Seniorrådets formand:

"Seniorrådet har fået forelagt Værdighedspolitikken for afgivelse af høringssvar. Seniorrådet har på nuværende tidspunkt, og i forståelse med det politiske udvalg, ikke behov for at afgive et svar, da vi afventer den Nye Ældrelov.

I forbindelse med arbejdet med ny lovgivning på området ønsker Seniorrådet at blive hørt".

Baggrund

Ifølge lovgivning om retssikkerhed og administration på det sociale område har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses.

Endvidere skal byrådet efter § 151 c i Bekendtgørelse af lov om social service:

• Udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91. Det vil sige tilbud, som for størstedelens vedkommende er hjemmehørende på sundheds- og omsorgsområdet (tidligere ældreområdet)
• Mindst en gang årligt følge op på tilsynspolitikken herunder foretage de nødvendige justeringer.

I Skanderborg Kommune er sundheds- og omsorgsområdet organisatorisk sammenhængende med handicapområdet. På baggrund heraf besluttede Byrådet i Skanderborg Kommune i december 2011, at kommunen skal have en tilsynspolitik, der er fælles for områderne.

Orientering om den praktiske gennemførelse af de driftsorienterede tilsyn

Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap har indgået aftale med BDO Danmark omkring den praktiske varetagelse af tilsynene. Rammen for disse tilsyn er Skanderborg Kommunes tilsynspolitik.

Metodemæssigt tager tilsynene udgangspunkt i BDO’s tilsynskoncept, der kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang.

De anvendte metoder er henholdsvis samtaler med borgere, medarbejdere og ledere samt observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som borgerne modtager. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og Byrådets forventninger.

Til brug for forberedelsen af tilsynet indhenter BDO materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag og oplysninger fra kommunens hjemmeside. Ligeledes indgår oplysninger fra de enkelte tilbud i de konkrete tilsyn.

På baggrund af de gennemførte tilsyn udarbejder BDO en rapport for de enkelte tilsyn og en samlet årsrapport.

Administrationen vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at det driftsorienterede tilsyn med botilbuddene på handicap- og socialpsykiatriområdet samt de aktivitets- og samværstilbud, der ligger som en integreret del af botilbud, føres af Socialtilsyn Midt. Disse tilbud er således ikke længere omfattet af det driftsorienterede kommunale tilsyn.

Administrationens anbefaling

Administrationen vurderer, at Skanderborg Kommunes tilsynspolitik sætter en tydelig ramme og retning for tilsynene, hvilket suppleret med BDO's metodiske tilsynskoncept giver et godt grundlag for en vurdering af kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, borgerne modtager. På den baggrund anbefaler administrationen, at der ikke foretages justeringer i tilsynspolitikken.

Baggrund

Efter lovgivningen skal Byrådet en gang om året vedtage kvalitetsstandarder for forebyggende hjemmebesøg, pleje, praktisk støtte og rehabilitering samt aktivitet og træning efter servicelovens § 79 a, § 83, § 83 a og § 86 stk. 1 og 2. Kvalitetsstandarderne skal formidle kommunalbestyrelsens overordnede politiske beslutninger om serviceniveau, værdier og kvalitetskrav.

Det skal bemærkes, at kvalitetsstandarderne vil være godkendt i Byrådet den 1. marts 2023 og herefter vil være gældende til og med februar 2024.

Der er på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 8. november 2022 fremlagt en række forslag til ændringer i kvalitetsstandarderne. Disse ændringsforslag har baggrund i faglige input indhentet fra myndigheden i Sundhed, Omsorg og Handicap og kommunens jurister. I udarbejdelsen af de faglige input har der været et særligt fokus på principafgørelser fra Ankestyrelsen, der kan give anledning til ændringer i kvalitetsstandarderne. Udvalget godkendte de fremlagte forslag til ændringer til en indledende administrativ dialog med Seniorrådet samt Handicap- og Psykiatrirådet. Endvidere er kvalitetsstandarden for pleje, praktisk støtte og rehabilitering i henhold til udvalgets beslutning den 8. november 2022 blevet tilpasset med følgende:

• Kontaktoplysninger til relevant afdeling, hvis borgerne ønsker at klage
• Præcisering omkring husdyr, så medarbejderne kan bede om, at husdyr ikke er i rummet
• Oplysninger om revurdering af behovet for hjælp og tidspunkter for dette.

De faglige forslag og ændringer, besluttet på mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 8. november 2022, er tydeliggjort med rød skrift i de vedhæftede bilag (bilag 1 og bilag 2).

Endvidere er der efterfølgende fra de faglige indsatser lagt op til en ændring af teksten, der omhandler medarbejdernes arbejdsmiljø (bilag 1 afsnit 2.9 og afsnit 6 samt bilag 3 afsnit 2.5 og afsnit 6). I den tidligere tekst var der en betoning af borgerens bolig som medarbejdernes arbejdsplads. Her er der indarbejdet en mere borgerrettet og imødekommende overskrift og tekst. Disse forslag er også markeret med rød skrift.

Forslag til ændringer på baggrund af den administrative dialog med Seniorrådet samt Handicap- og Psykiatrirådet

Handicap- og Psykiatrirådet har ikke kommentarer eller input til det videre arbejde med kvalitetsstandarderne.

Seniorrådet har følgende kommentarer og ændringsforslag til kvalitetsstandarderne:

Forebyggende hjemmebesøg (bilag 2):

• Seniorrådet ønsker fortsat et tilbud om et arrangement ved 75 år samt et tilbud om et besøg, hvis borgerne ikke har mulighed for at deltage i arrangementet. Til dette er Seniorrådet opmærksom på, at kun en tredjedel af årgangen deltog ved fællesarrangementet i 2019 samt ved de fire lokale arrangementer i 2022, men mener fortsat, at der skal være tale om et både/og-tilbud fremfor et enten/eller-tilbud, hvor arrangementet aflyses, og der tilbydes hjemmebesøg til hele årgangen.
• Seniorrådet er optaget af, hvordan flere inviterede til 75-års arrangementet bliver motiveret til at deltage, herunder hjælp til transport og ændring af tidspunkt for arrangementet til fx eftermiddag/aften.
• Seniorrådet ønsker, at der arbejdes med at identificere de borgere, der ikke tilmelder sig 75-års arrangementet ved fx at give en let mulighed for tilbagemelding som ”jeg har ikke et behov”.

Administrationens bemærkninger:

• Seniorrådets forslag vedrørende de forebyggende hjemmebesøg giver ikke umiddelbart anledning til ændringer i standarden, da de knytter sig til den praktiske håndtering af 75-års arrangementet og tilbuddene om de forebyggende hjemmebesøg til borgere i denne aldersgruppe. Forslagene vil således blive taget med ind i den videre udvikling af tilbuddene til målgruppen.
• Det skal bemærkes, at borgere der ikke deltager i 75-års arrangementet får tilbudt et forebyggende hjemmebesøg.

Pleje, praktisk støtte og rehabilitering (bilag 1):

• Afsnit 2.4: Seniorrådet ønsker de forskellige niveauer eksemplificeret.
• Afsnit 3.2, støtte til egen omsorg, hvad kan hjælpen indeholde: Seniorrådet ønsker eksempler på de tre angivne punkter.
• Seniorrådet tager til efterretning, at udvendig vinduespudsning udgår.
• Seniorrådet drøftede anskaffelse af rengøringsmidler, som borgeren selv skal stille til rådighed ved visitation til rengøring. Ved privat rengøring medbringer medarbejderen selv rengøringsmidler (Rengøringskælderen). Seniorrådets holdning er, at borgeren selv beslutter, om de vil benytte sig af privat rengøring.
• Chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap oplyste Seniorrådet om, at der vil blive arbejdet med overskriften på og sproglige formuleringer i afsnit 6 ”Din bolig – medarbejderens arbejdsplads”. Det anerkendte Seniorrådet.

Administrationens bemærkninger:

• Der er efter Seniorrådets ønsker indsat forslag til eksempler på de forskellige niveauer i afsnit 2.4 (side 5) samt forslag til eksempler på, hvad hjælpen kan indeholde i afsnit 3.2 (side 8). Forslagene er tydeliggjort med grøn skrift i vedhæftede bilag 1.
• Seniorrådets bemærkninger vedrørende vinduespudsning samt rengøringsmidler giver ikke umiddelbart anledning til ændringer i standarden. Det skal bemærkes, at der i forhold til udvendig vinduespudsning er tale om en præcisering. Baggrunden for denne præciserende tilføjelse er Ankestyrelsens principafgørelse 75-16, hvoraf det fremgår, at udvendig vask af vinduer ikke er omfattet af den hjælp, der kan ydes efter servicelovens § 83.

Sagsfremstilling

Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.

Rammeaftale 2023-24 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder undervejs. Dette har givet et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det specialiserede socialområde.

KKR Midtjylland har på møde den 22. november 2022 godkendt udkast til Rammeaftale 2023-24 og anbefaler, at rammeaftalen godkendes i de midtjyske byråd og i regionsrådet.

Rammeaftalen blev sidst behandlet i udvalgene og Byrådet i juni 2022, hvor der var mulighed for at indsende input til de foreslåede udviklingsområder til brug for udarbejdelsen af rammeaftalen.

Fælles faglige udviklingsområder

Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at de oplever rimelig sammenhæng mellem behovet for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.

De midtjyske kommuner og Region Midtjylland sætter med rammeaftalen særligt fokus på to områder:

1. Den nære psykiatri

2. Borgere med komplekse udfordringer

For begge områder er der tale om en videreførelse fra rammeaftale 2021-2022, hvilket understreger, at der er tale om vigtige områder, som kræver et langsigtet og fokuseret arbejde. Samtidig vil der i samarbejdet være fokus på, hvordan vi imødekommer den fælles udfordring med rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling på det specialiserede socialområde.

Samarbejdet om den nære psykiatri koordineres tæt med arbejdet i regi af Sundhedssamarbejdsudvalget.

Styring og økonomi

Ud over de faglige udviklingsområder, sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud.

Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2023-24. Det er desuden aftalt, at kommuner og region i fællesskab udarbejder et overblik over udviklingen i den samlede økonomi på det specialiserede socialområde.

Udkast til rammeaftale og link til bilag 1-5

Udkast til rammeaftale 2023-2024 er vedhæftet til sagen. De tilhørende bilag 1 til 5 kan findes på Fællessekretariatets hjemmeside (link).

Sagen fremsendes til behandling i Børne- og Ungdomsudvalget, Sundhed- og Omsorgsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Byrådet besluttede med budgettet for 2023 og frem, at der skal udarbejdes en ny model for samarbejdet med detailhandlen i Skanderborg Kommune. Forandringen skal ses i sammenhæng med beslutningen om, at driftsmidler til City4U bortfalder med det kommende budget. I stedet er der afsat 750.000 kr. til en ny model for detailhandlen.

En ny model giver nye muligheder, herunder også for at imødekomme det ønske der har været fra de fire byer om at få midlerne til detailhandelsudvikling ud at arbejde lokalt, til bl.a. udviklingstiltag og aktiviteter lokalt.

Detailhandelssamarbejdet i Skanderborg Kommune indtil nu

Der har gennem det seneste års tid været dialoger med City4U om, hvordan fremtiden for detailhandelssamarbejdet kunne se ud. Den seneste koordinator fratrådte i foråret 2022, og konstruktionen med en fælles citykoordinator, hvor midlerne var bundet i den konstruktion, har vist sig uholdbar. Det førte til, at de resterende midler for 2022 blev fordelt ud til de fire byer til anvendelse på aktiviteter og tiltag lokalt. En gennemgående problemstilling har længe været, at de fire cityforeninger har forskellige forventninger til, hvad den fælles funktion skal levere (events, administrativ bistand m.m.), og at hver by har forskellige behov.

Samtidig står detailhandlen generelt overfor samme udfordring som butikkerne nationalt. Ændrede forbrugsmønstre og købemønstre kræver, at der arbejdes strategisk med udviklingen af detailhandlen og skabelsen af levende bymidter for at undgå tomme butikker og manglende liv i byen. Hos både Erhvervshuset og Erhvervsstyrelsen, som uddeler midler til udviklingsprojekter, er der mulighed for at søge midler som kommune og detailhandel, og derved igangsætte større strategiske tiltag, man ellers ikke ville have kunnet igangsætte.

Samarbejde med detailhandlen fremadrettet

Samarbejdet skal fremadrettet skabe et øget fokus på, at cityforeningerne lokalt kan bestemme, hvordan midlerne til detail anvendes bedst i den pågældende by. De fire byer har forskellige ønsker og forventninger til, hvilke opgaver de vil fokusere på lokalt. Derfor foreslås det, at størstedelen af de afsatte midler i budgettet deles ud mellem de fire byer. Der er udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale, som beskriver opgaver, økonomi og organisering fremadrettet.

Alle fire byer har generelt et stort ønske om at kunne afholde flere lokale arrangementer, som skal få flere handlende i byen.

Desuden er der et behov for bistand til nyhedsbreve, sekretariatsbetjening, hjemmeside opdatering, lokale gå-hjem-møder osv.

For Skanderborgs vedkommende er der også fokus på SOME-aktiviteter og en indsats for at fylde tomme butikker. For Rys vedkommende ønsker man udover arrangementer at fokusere på strategisk byudvikling, bl.a. ved at forsøge at etablere et BID samarbejde i byen. Dette er medfinansieret af lokale kræfter, og erfaringerne herfra vil kunne anvendes i de fire andre byer.

For så vidt angår turisme så har Ry og Skanderborg som byer en særlig styrkeposition, og begge cityforeninger har udtrykt stor interesse i, at der laves et tættere samarbejde mellem detailhandlen og turismeaktørerne. Det giver derfor mening, at detailhandlen i særligt de to byer påtager sig en opgave med gæsteservice i butikkerne, jf. ønsket om at knytte detailhandlen tættere på turismeindsatsen. I Galten-Skovby og Hørning vil der kun være behov for et enkelt kontaktpunkt.

Cityforeningerne vil fortsat samarbejde på tværs om opgaver, som løses bedst i fællesskab. Det gælder bl.a. citygavekort – udvikling og branding heraf, fælles gå-hjem-møder f.eks. i samarbejde med Erhvervshuset og ErhvervSkanderborg, koordinering af aktiviteter som julemandsbesøg, æggejagt osv.

Økonomi og organisering fremadrettet

En ny model for samarbejde med detailhandlen indeholder de opgaver, som er beskrevet ovenfor samt i vedhæftede samarbejdsaftale. På den baggrund foreslås den økonomiske og organisatoriske ramme at se ud som følger:

Økonomi

Aktivitets- og foreningsmidler

Der foreslås afsat 600.000 kr. til aktivitets- og foreningsmidler, som administreres lokalt. Dvs. at hver af de fire cityforeninger får udbetalt deres andel af midlerne en gang årligt og kan anvende dem, som de ser giver bedst mening ift. fremme af detailhandlen lokalt. Midlerne kan anvendes til aktiviteter, markedsføring, arrangementer, events, sekretariatsbistand, rådgivning, projekter med ekstern finansiering m.v.

Midlerne fordeles efter en fordelingsnøgle, hvor Skanderborg tildeles 50 % af de tildelte midler, Ry 25 %, og Galten-Skovby og Hørning hver 12,5 %. Det betyder, at aktivitets- og foreningsmidlerne fordeler sig som følger:

Skanderborg: 300.000 kr.

Ry: 150.000 kr.

Hørning: 75.000 kr.

Galten-Skovby: 75.000 kr.

Fordelingen er aftalt i samarbejde med de fire foreninger. Den skal ses i lyset af dels størrelsen på detailhandlen i de fire byer og dels en kommende opgave med gæsteservice, hvor ønsket er at koble detailhandlen tættere på løsningen af den gæsteserviceopgave, som udestår. Her vil det i høj grad være Ry, men også Skanderborgs butikker, som vil betjene turister. Derfor forudsættes det, at de fire cityforeninger samarbejder med Skanderborg Kommune om et antal kontaktpunkter/butikker, som kan være indgang for gæsteservice til turister og gæster.

Strategiske vækstmidler til detailhandlen

Der reserveres 150.000 kr. til strategisk udvikling af detailhandlen. Det er midler, som skal understøtte fælles tiltag på tværs af de fire byer. Det kan f.eks. være tilkøb af fælles kompetenceudviklingsforløb inden for digitalisering og onlineshopping for medlemmerne, tiltag som fremmer samarbejdet mellem detail og turisme, temamøder m.v.

Det er også fra denne restpulje af midler, at der kan hentes medfinansiering til deltagelse i projektet om ’Levende bymidter’, som udbydes af Erhvervsstyrelsen i 2025, og som handler om udvikling af detailhandlen og af bymidterne. Ideen med at forhåndsreservere et antal midler til det eventuelle projekt betyder, at der ikke skal findes særskilt medfinansiering hos detailhandlen til indgåelse i et projekt. Det er særligt indsatsen om etablering af og styrkelse af bysamarbejder, som er relevant for detailhandlen. Midlerne administreres fra Skanderborg Kommune, som står for ansøgning, koordinering m.v. og for inddragelse af cityforeningerne i processen.

Organisering

Cityforeningerne vil som nævnt fortsat samarbejde på tværs om opgaver, som løses bedst i fællesskab.

Det er vurderingen fra de fire cityforeninger, at der ikke er behov for City4U som en formel organisation. City4U har indtil nu været en undergruppe under Ry City, fordi man i sin tid vurderede det for ressourcetungt at oprette en særskilt forening til formålet.

Derimod er der behov for en netværks- og samarbejdskonstellation, hvor de fire foreninger kan dele erfaringer, koordinere aktiviteter osv., og hvor de kan indgå som en samarbejdende part i arbejdet med strategisk detailhandelsudvikling.

Rent praktisk foreslås det, at opgaven med at indkalde til og afholde møder ligger hos administrationen i Skanderborg Kommune. Møderne vil blive todelte, dvs. en del er fælles tid med administrationen omkring de strategiske indsatser, og en del er fællesmøde mellem de fire cityforeninger.

Opfølgning

Ny anvendelse af midler forudsætter, at de fire cityforeninger på et fælles møde hvert år afrapporterer til Økonomi- og Erhvervsudvalget om anvendelse af midlerne, herunder hvordan opgaven med gæsteservice-kontaktpunkter i detailhandlen er løst. Desuden indsender hver cityforening sit samlede regnskab.

Siden den 1. januar 2020 har Skanderborg Kommune haft et turismesamarbejde med destinationsselskabet VisitAarhus. Baggrunden herfor er ny lov om erhvervsfremme og ny lov om turisme, der tilsiger, at kommunerne skal gå sammen i større fælles destinationsselskaber.

Følgende kommuner er med i den erhvervsdrivende Fond VisitAarhus og dermed en del af turistdestinationen 'Aarhusregionen': Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs og Randers. Fondens formål er aktivt at medvirke til fremme af turismen i Aarhusregionen og at gennemføre den overordnede koordinering af markedsføringen og produktudviklingen for dette område.

Partnerskabsaftale for 2023

Efter dialog med VisitAarhus om indholdet i det fremtidige samarbejde, fremsendes her partnerskabsaftale for 2023.

Budgetaftale for Skanderborg Kommunes Budget 2023-2026 indeholder en besparelse på finansieringen af VisitAarhus på 700.000 kr. årligt, da forligspartierne blandt andet ønsker at prioritere en styrkelse af den lokale turismeudvikling, herunder udviklingen af Himmelbjerget som attraktion/destination.

Der er således afsat 1.096.245 kr. i 2023 til VisitAarhus.

Den reducerede partnerskabsaftale betyder bl.a., at:

1. Skanderborg Kommune stadig vil være en del af destinationen og markedsføringen i Danmark og udlandet.
2. Virksomhederne i Skanderborg Kommune stadig vil have adgang til VisitAarhus’ kurser, netværk, projekter, specialiseret hjælp og sparring, markedsføring m.m.
3. Skanderborg Kommune stadig vil få del i de eksterne statsmidler, som VisitAarhus trækker til destinationen (pt. 28 mio. kr.).

Besparelser betyder bl.a., at:

1. Den nationale og internationale markedsføring og branding af Skanderborg/Søhøjlandet reduceres. Konkret skæres kr. 250.000 i de planlagte kampagner for 2023
2. Gæsteservice og turistinformation i Skanderborg falder bort. Det betyder konkret, at VisitAarhus ikke længere kan stå for mobil gæsteservice på Himmelbjerget og heller ikke ved Smuk By, spejderlejr og lignende
3. Der er ikke længere ressourcer til særlige tiltag og services.

Orientering om indledende arbejde med ny model for lokal turisme

I budgetaftalen afsættes samtidig 800.000 kr. årligt til ny model for lokal turisme. Hensigten er at opnå en bedre balance mellem udviklingen af den lokale turisme/udvikling af Himmelbjerget som attraktion og den nationale og internationale markedføring, der varetages af VisitAarhus.

Til orientering er der igangsat et arbejde, hvor turisterhvervet og repræsentanter for detailhandlen i december 2022 er inviteret ind til dialog om, hvordan vi i fællesskab løfter opgaven med blandt andet gæsteservice.

Afrapportering og arbejde med ny fælles finansieringsmodel for VisitAarhus

Der sikres en god og løbende dialog imellem parterne. VisitAarhus afrapporterer hvert år i marts/april på VisitAarhus' forpligtelser i partnerskabsaftalen. Der planlægges dialog mellem VisitAarhus og Økonomi- og Erhvervsudvalget i forbindelse hermed.

VisitAarhus arbejder på en ny fælles finansieringsmodel for kommunerne i VisitAarhus, og kommunernes borgmestre og kommunaldirektører er inviteret til turismetopmøde i maj 2023, hvor modellen skal drøftes.

Aftaleperiode og genforhandling

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2023. Aftalen er gældende til udgangen af 2023 og er uopsigelig fra begge parters side i perioden.

Der tages senest seks måneder inden udløb, dvs. inden 1. juli 2023, stilling til forlængelse af aftalen.

De endelige udgifter til byggemodninger i 2022 er forventet på 19,3 mio. kr. Dette svarer til mindreudgifter på 3,5 mio. kr. i forhold til de oprindeligt afsatte bevillinger. I tabel 1 gives et overblik over afvigelserne på de enkelte byggemodninger:

Tabel 1:

*Minus betyder mindreforbrug i forhold til afsat bevilling, plus betyder merforbrug.

Herudover er der købt jord til byggemodning for 5,5 mio. kr. hovedsageligt udgifter til Klankvej 4 i Galten. I alt udgifter til byggemodning i 2022 på (19,3 + 5,5) mio. kr. = 24,8 mio. kr.

Bemærkninger til afvigelser mellem budget og regnskab på byggemodning af boliger

For byggemodning til boliger ses de største afvigelser på "Blegsø Banke", "Vestergårds Allé" og "Sommerbækkvarteret".

• På "Blegsø Banke" blev området ikke færdigbebygget i 2022 som forventet. Færdiggørelsesarbejderne kan først udføres, når de sidste parceller er færdige.

• På "Vestergårds Allé" skal eksterne fondsmidler sikre samlet færdiggørelse af vikingeanlægget "Læringslunden" omkring Vikingen fra Fregerslev. Disse midler blev ikke opnået i 2022. Der mangler desuden enkelte færdiggørelsesarbejder i grønne fællesarealer.

• Endelig har der på "Sommerbækkvarteret" været forberedelser til planlægning såsom støjmålinger og visionsarbejde. Disse udgifter var ikke budgetteret i første omgang.

Bemærkninger til afvigelser mellem budget og regnskab på byggemodning af erhvervsparceller

• Erhvervsområde Niels Bohrs Vej kører efter planen. Det øgede budgetbehov skyldes ekstraordinære prisstigninger.

• På Marktoften i Skovby skal det undersøges, hvilke færdiggørelsesarbejder der skal laves. Det er først her ultimo 2022, at den sidste grund er solgt.

• Der skulle være lavet en vejforlængelse på Glentevænget i Herskind i 2022.

Indtægtssiden af byggemodningerne i 2022

Der forventes indtægter i 2022 på i alt 24,5 mio. kr. Indtægterne vedrører salget af i alt seks grunde, heraf fire erhvervsparceller. Det fremgår af bilag 2, hvordan salget fordeler sig på udstykningsområder.

Ekstraordinært afdrag

Det fremgår af bestemmelser i bekendtgørelse om låntagning og meddelelse af garantier m.v. (lånebekendtgørelsen), at såfremt jord er købt for lånefinansierede midler, da skal der ske indfrielse i takt med, at jorden sælges eller anvendes til andet formål. Der er i 2022 solgt byggegrunde, hvor der er optaget lån. Det ekstraordinære afdrag i 2022 udgør 3,124 kr. mio. kr. og vedrører lånoptagelsen til køb af jord til Niels Bohrsvej/Hvidkildevej.

Anlægsrammen til byggemodninger er på 25 mio. kr. i 2023. De ønskede anlægsbevillinger, som søges i denne sag, beløber sig til i alt 22 mio. kr. Det foreslås derfor også at tilpasse rammen til indtægter vedrørende byggemodninger i 2023 til 22 mio. kr. Den er lige nu på 25 mio. kr. Når indtægtsrammen tilpasses udgiftsrammen, balancerer udgifter og indtægter.

De ønskede bevillinger til byggemodninger i 2023 fordeler sig på nedenstående projekter, som vist i tabel 1, og beløber sig til i alt 22 mio. kr.

Tabel 1: Byggemodninger 2023

Tabelnote: Plus-beløb i tabel 1 er udtryk for udgiftsbudgetter.

• For Blegsø Banke, Jens Martin Knudsensvej, Svaneparken etape 3 og 4, Fruering Skovmark, Skovby Marktoften og Glentevænget er der tale om færdiggørelsesarbejder. Det drejer sig om fortove, grønne områder og færdiggørelse af asfaltarbejder, herunder slidlag

• På Vestergårds Allé er det midler til vikingeanlægget "Læringslunden" omkring Vikingen fra Fregerslev samt de sidste grønne fællesarealer

• På Præstegårdbakken i Hylke drejer det sig om udbedring af vandrende samt salgsomkostninger

• På Svaneparken etape 5 skal laves dræn, og der er salgsomkostninger

• På Toftelunden i Virring er der udgifter til undersøgelser af potentialet for udvikling af området

• På Glentevænget skal der laves en vejforlængelse

• På Erhvervsområde Niels Bohrs Vej vedrører udgifterne 2. etape af udstykningen. Den består af blandt andet vejanlæg, stier, grøfter samt bassinanlæg.

Sagsfremstillingen er inddelt i følgende afsnit:

1. Budgetproces for Budget 2024-2027
2. Budgetopfølgninger i 2023
3. Budgetoverførsler fra 2022 og Regnskab 2022.

Der gives et samlet overblik over processerne i vedhæftede bilag 2 "Årshjul for økonomistyringen 2023".

Ad 1) Budgetproces for Budget 2024-2027

Budgetprocessen starter i april med, at fagudvalgene drøfter tilrettelæggelsen af budgetprocessen i udvalgene i maj og juni, samt med Byrådets budgettemamøde i april. På budgettemamødet drøftes det økonomiske situationsbillede og den 10-årige investeringsoversigt. Derefter fortsætter budgetprocessen i fagudvalgene i maj og juni. I juni afholdes et budgetstatusmøde for Byrådet, hvor økonomiaftalen mellem regeringen og KL præsenteres, og forandringer fra udvalgene overdrages. I august afholdes budgetstatusmøde, hvor der gøres status på ”bundlinjen”. Byrådet påbegynder budgetforhandlingerne på et to-dages budgetseminar i september.

Forslag til den samlede budgetproces for Budget 2024-2027 samt tidsplan er beskrevet i bilag 1 "Politisk budgetproces for Budget 2024-2027", som er vedhæftet sagen.

Den økonomiske politik

Den økonomiske politik sætter rammen for budgetlægningen. Den økonomiske politik sætter en række standarder og mål for økonomien og budgetlægningen. Den økonomiske politik er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag 3.

Økonomisk situationsbillede

Administrationen udarbejder et økonomisk situationsbillede til budgetprocessen. Det økonomiske situationsbillede præsenteres første gang på Byrådets budgettemamøde den 27. april 2023. Derefter opdateres og præsenteres det økonomiske situationsbillede løbende i budgetprocessen.

10-årig investeringsoversigt

Den 10-årige investeringsplan skal sikre de fysiske rammer for nuværende og nye borgere i de kommende 10 år. Den tilrettede investeringsoversigt udgør det tekniske anlægsbudget 2024-2033, som præsenteres på budgettemamødet den 27. april 2023. Budgetlægningen tager udgangspunkt i det tekniske anlægsbudget. Der skal altså ikke udarbejdes en helt ny investeringsoversigt til Budget 2024-2027. Udvalget kan foreslå omprioriteringer inden for det tekniske anlægsbudget, ligesom der også i begrænset omfang er mulighed for at foreslå nye anlæg.

Handlekatalog og råderum

Administrationen udarbejder et handlekatalog med forslag til servicereduktioner fordelt på politikområder. Handlekataloget skal have en størrelse på 50 mio. kr. Handlekataloget sendes til Byrådet i forbindelse med budgetstatusmødet i august. KL og regeringen indgår økonomiaftale for Budget 2024 i begyndelsen af juni. Hvis det som følge heraf viser sig, at der er behov for et større råderum, kan Byrådet på budgetstatusmødet i juni beslutte at forhøje størrelsen på handlekataloget.

Visionen i den økonomiske politik er, at der skal sikres handlefrihed for Byrådet. Handlefriheden skabes ved at sikre et økonomisk råderum for politiske ønsker og prioriteringer i en tid med stramme økonomiske rammer. Byrådet drøfter, som en del af budgetprocessen, hvordan der kan skabes et økonomisk råderum i de kommende år. Administrationen udarbejder et grundlag for Byrådets drøftelser til budgetstatusmødet i august. Grundlaget kan f.eks. indeholde forslag til konkrete analyser af den kommunale virksomhed, der kan bidrage til at skabe økonomisk råderum.

Inddragelse af interessenter

Udvalgene tilrettelægger eventuel inddragelse af interessenter i budgetprocessen på egne områder. Det kan eksempelvis være afholdelse af dialogmøde med råd m.v.

Borgere, råd, nævn, brugerbestyrelser m.v. får endvidere mulighed for at komme med input til budgetprocessen, kommentere på forandringsforslag, handlekatalog m.v. via en elektronisk budgetpostkasse.

KL's budgetproces

Det fremgår af den økonomiske politik, at ”den indgående økonomiaftale mellem KL og regeringen efterleves, herunder service- og anlægsrammen”. 2. behandlingen af budgettet er på den baggrund tidsfastsat til oktober.

Teknisk budget

Budgetlægningen tager udgangspunkt i det tekniske budget. Det tekniske budget er udtryk for en videreførelse af den igangværende kommunale virksomhed med de allerede trufne beslutninger fremskrevet til et nyt pris- og lønniveau og med et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service.

Det tekniske budget udarbejdes i praksis ved, at budgetoverslagsår 2024, som vedtaget ved Budget 2023-2026, fungerer som det første bud på kommunens aktivitetsniveau for det kommende år. Dernæst korrigeres for:

• Politiske ændringer: Afledte konsekvenser af Byrådets beslutninger siden sidste års budgetvedtagelse, herunder beslutninger om ændringer i teknisk budget truffet i forbindelse med 1. og 2. budgetopfølgning 2023.
• Demografi: På baggrund af den seneste befolkningsprognose korrigeres budgetterne i forhold til de forventede ændringer i befolkningstallet. Det drejer sig om områderne dagpasning, skoler, ældre samt handicap- og psykiatri.
• Øvrige korrektioner: De øvrige korrektioner kan f.eks. være ændringer af overførselsudgifter på baggrund af statens og KL’s konjunkturskøn, lov- og cirkulæreprogrammet eller ændring af medfinansiering af sundhedsudgifter til regionen på baggrund af ændrede prognoser fra regionen.
• Pris- og lønregulering: Budgettet korrigeres for den forventede pris- og lønudvikling som udmeldt af KL.

På anlægsområdet gælder, at administrationen primo 2023 laver en justering af Investeringsoversigten 2024-2033, hvis det viser sig, at forudsætningerne for anlæggene har ændret sig, eller at den opdaterede befolkningsprognose giver anledning til at justere kapacitetsbehovet. Administrationen tilretter kun rådighedsbeløb på baggrund af ændringer i kapacitetsbehov. Såfremt der er brug for ændringer af øvrige rådighedsbeløb, fremsendes dette til behandling i fagudvalgene, bl.a. i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2023. For alle de anlæg, hvor det vurderes, at periodiseringen bør ændres, indarbejdes en ny periodisering over årene. Dette munder ud i det tekniske anlægsbudget 2024-2033, som præsenteres på budgettemamødet den 27. april 2023.

Det tekniske budget vil løbende hen over foråret og sommeren 2023 blive tilpasset. Det endelige tekniske budget (budgettet til 1. behandling) foreligger ved budgetstatusmødet i august 2023.

Ad 2) Budgetopfølgninger i 2023

Der udarbejdes tre samlede budgetopfølgninger til politisk behandling i 2023, som kommer til politisk behandling i marts, juni og oktober. Ved de tre budgetopfølgninger får fagudvalgene også en orientering om, hvad status er på implementering af forandringerne fra budgetaftalen 2023. Ved 1. budgetopfølgning er der ligeledes en afsluttende orientering om forandringerne fra Budget 2022. De tre budgetopfølgninger har derudover hvert sit fokus.

1. budgetopfølgning har fokus på ændringer i de budgetforudsætninger, som lå til grund for budgetlægningen i august året før. Det vil derfor primært vedrøre myndighedsområderne, og kan eksempelvis være ændringer i demografien eller antal fuldtidspersoner, som modtager ydelser på beskæftigelsesområdet. Finansloven, som typisk vedtages i december året før, kan også give anledning til ændringer.

På kontraktholderområdet er fokus på sikring af udmøntning af budget, hvilket gør det nemmere at foretage de efterfølgende budgetopfølgninger. Kontraktholderne laver i udgangspunktet ikke en opfølgning på det forventede regnskab ved 1. budgetopfølgning. For de kontraktholdere, som er særligt udfordrede på økonomien, og derfor følger en handleplan, skal der dog laves en budgetopfølgning i økonomisystemet ultimo januar.

Budgetopfølgningen på anlæg har dels fokus på det forventede regnskab og dels fokus på, at anlæg bliver gennemført det år, hvor der er givet bevilling. Herunder om periodiseringen af rådighedsbeløb i investeringsoversigten giver et retvisende billede af betalingsflowet på de enkelte anlæg. Det estimeres endvidere, om rådighedsbeløb er tilstrækkelige, og om de ligger placeret korrekt i den 10-årige investeringsoversigt. På baggrund af dette bliver det vurderet, om det giver anledning til at justere på det tekniske anlægsbudget for 2024-2033.

2. budgetopfølgning har fokus på det forventede regnskab for hele kommunen ift. væsentlige afvigelser i det forventede mer- eller mindreforbrug. Derudover bliver der også lavet en vurdering af, hvorvidt servicerammen er under pres. Såfremt det er tilfældet bliver der lavet forslag til eventuelle handlemuligheder.

Budgetopfølgningen på anlæg har fokus på det forventede regnskab, og hvorvidt anlægsrammen er under pres. Der er fortsat fokus på, at anlæg skal gennemføres det år, hvor de er budgetteret, og der bliver derfor lavet en vurdering af tidsplanen for de enkelte anlægsprojekter.

3. budgetopfølgning har ligeledes fokus på det forventede regnskab for hele kommunen samt en vurdering af de forventede udgifter inden for servicerammen. I forbindelse med Økonomiaftalen mellem regeringen og KL bliver der lavet en midtvejsregulering af udgifterne i indeværende år. Midtvejsreguleringen indeholder bl.a. kompensation via lov- og cirkulæreprogrammet, vurdering af overførselsudgifterne m.v. Såfremt midtvejsreguleringen giver anledning til bevillingsændringer, bliver der foreslået tillægsbevillinger (kan både være udvidelser og reduktioner) ifm. 3. budgetopfølgning.

Budgetopfølgningen på anlæg har fokus på det forventede regnskab, og hvorvidt anlægsrammen er under pres. Der bliver samtidig lavet en vurdering af tidsplanen for de enkelte anlægsprojekter.

Ad 3) Budgetoverførsler fra 2022 samt Regnskab 2022

Budgetoverførsler, som er udtryk for det akkumulerede mer- eller mindreforbrug fra tidligere år på de enkelte områder, behandles af Byrådet i marts måned 2023 og indgår tillige i regnskabsaflæggelsen for 2022, som også behandles på Byrådets marts møde.

Regnskabets resultat og budgetoverførslernes størrelse og fordeling indgår i den fremadrettede vurdering af budget- og forbrugsniveau, og er således vigtige elementer i den 1. budgetopfølgning, der foretages i 2023, ligesom forholdene indgår i den budgetproces, der arbejder hen imod Budget 2024.

I juni 2023 deltager revisionen i byrådsmødet og kommenterer de forhold, der er konstateret i forbindelse med revision af regnskabet. Efter den afsluttede revision godkender Byrådet regnskabet endeligt.

Byrådet har godkendt Skanderborg Kommunes Styrelsesvedtægt på mødet den 29. september 2021, pkt. 178, men Ankestyrelsen har efterfølgende gjort opmærksom på, at formuleringen af § 1 stk. 5 og 6 ikke kan godkendes, idet den ikke er i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens bestemmelser om delegation af kompetence fra Byrådet.

Byrådet kan - jf. kommunestyrelseslovens § 64 b, stk. 1 - overlade opgaver til stående udvalg, under hvis område opgaven ligger, eller til forvaltningen. Men en sådan delegation af opgaver vil Byrådet til enhver tid kunne tilbagekalde, og den må således ikke fremgå af kommunens styrelsesvedtægt.

Derfor foreslåes følgende ændringer i styrelsesvedtægten:

I § 1 stk. 5 ændres fra: "Byrådet delegerer ansvaret for politikformulering og politikkontrol på en række af Byrådets politikområder til Økonomi- og Erhvervsudvalget – jævnfør kapitel 5 herunder."

til: "Økonomi- og Erhvervsudvalget arbejder med opfølgning på Byrådets politikker mv. (politikkontrol) samt med formulering af forslag til nye politikker mv. (politikformulering) på de politikområder, der fremgår af kapitel 5 herunder."

Og tilsvarende i § 1 stk. 6 ændres fra "Byrådet delegerer ansvaret for politikformulering og politikkontrol på en række af Byrådets politikområder til de stående udvalg – jævnfør kapitel 6 herunder."

til: "De stående udvalg arbejder med opfølgning på Byrådets politikker mv. (politikkontrol) samt med formulering af forslag til nye politikker mv. (politikformulering) på de politikområder, der fremgår af kapitel 6 herunder."

Endelig rettes "Statsforvaltningen" til "Ankestyrelsen" i § 29, stk. 2.

Det bemærkes, at de nye formuleringer har været til forhåndsudtalelse i Ankestyrelsen, der har tilkendegivet, at de ikke vil have bemærkninger til de nye formuleringer. Styrelsesvedtægten med de indarbejdede ændringer er vedlagt som bilag.

Redaktionelle rettelser i styrelsesvedtægten og kompetenceplanen

Derudover er der foretaget en række redaktionelle ændringer i såvel styrelsesvedtægten og kompetenceplanen. De redaktionelle ændringer omfatter ændringer i de anvendte betegnelser i overskrifter og nummerering af politikområder. De er bragt i overensstemmelse med politikerhåndbogen.

Den politiske komptenceplan blev godkendt i samme punkt på samme byrådsmøde. Efterfølgende er der konstateret enkelte redaktionelle fejl, f.eks. nummerering på politikområder, og en ny udgave er vedlagt til orientering.

Regionsrådet i Region Midt har besluttet, at der i revisionen af Regional Udviklingsstrategi 2019-2030 fokuseres på otte udfordringer, som er beskrevet i ”Fælles om bæredygtige løsninger”, vedhæftet som bilag.

Regionrådet vil i de kommende år jf. nedenstående tidsplan nedsætte regionalpolitiske fora, ét for hver af de otte udfordringer. Regionsrådet har besluttet, at de regionalpolitiske fora sammensættes af kommuner, stat, videninstitutioner, erhvervsliv, civilsamfund, organisationer og region.

For hver af de otte udfordringer udarbejdes et kommissorium, som godkendes af Regionsrådet. Regionsrådet godkendte i sidste uge de to første kommissorier til arbejdet med ”unge udenfor” og ”biodiversitetskrise”. Begge kommissorier er vedhæftet sammen med et brev fra regionen for hver af de to udfordringer, hvor de anmoder KKR om at udpege medlemmer til de to fora.

Det ligger fast, at KKR Midtjylland af Regionsrådet vil blive anmodet om at udpege to kommunale politikere til hvert af de otte fora, der løbende nedsættes.

KKRs formandskab er bemyndiget til at foretage udpegningerne. Kommunerne i KKR Midtjylland opfordres til at sende forslag til udpegninger til de samtlige otte regionalpolitiske fora, så KKR formandskabet kan foretage den samlede udpegning af de 16 politiske repræsentanter af én omgang.

I forbindelse med udarbejdelse af de enkelte kommissorier kan det desuden forventes, at Regionsrådet ligeledes vil anmode KKR Midtjylland om at udpege fagpersoner fra kommunerne. Behovet for udpegning af administrative repræsentanter vil først være kendt, efterhånden som Regionsrådet har godkendt kommissorierne.

I forhold til arbejdet med det regionale udviklingsfora vedrørende ”Unge udenfor”, anmodes KKR jf. kommissoriet om at udpege en skoleleder samt en repræsentant for et jobcenter.

Byrådsmedlem Mira Issa Bloch har meddelt, at hun pr. 22. december 2022 genindtræder i hvervet som byrådsmedlem.

Det betyder, at Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, der har fungeret som stedfortræder for Mira Issa Bloch siden den 10. august 2022, udtræder af Byrådet - ligeledes pr. 22. december 2022.

Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.

Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda.

Bemærk, at godkendelse ikke kan fortrydes.