Skip til hovedindholdet
Ukrainske flygtninge:

På www.skanderborg.dk/ukraine samler vi informationer og kontaktoplysninger om hjælpen til ukrainske flygtninge.  

Menu MENU
Ukrainske flygtninge:

På www.skanderborg.dk/ukraine samler vi informationer og kontaktoplysninger om hjælpen til ukrainske flygtninge.  

Menu LUK
  • Forside
  • Borger
    • Affald, kloak og miljø
      • Affald og genbrug
      • Anmeld og afmeld olietank
      • Badevand
      • Bekæmpelse af bjørneklo
      • Bådebroer
      • Grundvand og drikkevand
      • Hjælp fisken
      • Klage over miljøforhold
      • Landbrug
      • Midlertidig aktivitet
      • Regnvand
        • Tilslutningstilladelse tag- & overfladevand
      • Regulering af fugleskræmmere
      • Anmeld rotter
      • Skal du flytte jord?
      • Skove, parker og grønne områder
      • Skybrud og oversvømmelse
      • Spildevand
        • Kontakt oplysninger
        • Sagsbehandlingstider
        • Spildevand i byen
        • Spildevand på landet
        • Ansøgningsskemaer og færdigmelding
        • Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
        • Spildevandsplaner
        • Miljøvurdering af konkrete projekter (VVM)
      • Vandhuller
      • Vandløb og søer
      • Biodiversitet
      • Forurenet jord
      • Energikrise - sådan sparer vi på energien
    • Arbejde og ledighed
      • Information om Jobcenter Skanderborg
      • Jobcentrets tilbud til borgere
      • Info til dig som er ledig
      • Kontant- og uddannelseshjælp
      • Ledig og medlem af en a-kasse
      • Sygedagpenge
      • Integration
      • Uforudsete udgifter
        • Højere varme- og eludgifter?
      • Få vurderet dine kompetencer
      • Job på særlige vilkår
        • Telefonbooking for fleksjobansatte
      • Revalidering
      • Kompetencecenter
      • Café Gestus
      • Indsats for medarbejdere
      • Førtidspension og seniorpension
      • IGU
      • Støtte og tilbud til hjemvendte udsendte
      • Partsrepræsentant
      • Tidlig pension
      • Kjærsholm
        • Det socialpsykiatriske botilbud Kjærsholm
        • Det Opsøgende Team
        • Akuttilbuddet
    • Familie, børn og unge
      • Er du bekymret for et barn?
        • Når du har afleveret din bekymring
        • Beredskab i sager om overgreb mod børn
      • Børnepasning 0-6 år
        • Før vi passer dit barn
        • Når vi passer dit barn
        • Priser, betaling, takster og tilskud
        • Ofte stillede spørgsmål
        • Kontakt pladsanvisningen
      • Skole
        • Før dit barn begynder i skolen
        • Folkeskoler
        • Skanderborgkortet
        • Skolernes ferieplan
        • SFO og klub
        • Befordring til og fra skole
        • Skoleskift
        • Forsikring
        • Afgangsbevis
        • Privatskoler
        • Efterskole og udlandsophold
        • Hjemmeundervisning
        • Arbejdet med skolepolitikken
        • Mål for distriktssamarbejdet
        • Åben skole
        • Strategi for kompetenceudvikling
        • Kvalitetsrapport for folkeskolerne
        • Styrelsesvedtægt for folkeskolerne
      • Rådgivning børn unge familier
        • Er du bekymret for dit barn eller familien
        • Handicap eller alvorlig sygdom
        • Sprog, tale og læsning
        • Trivsel og udvikling
        • Anonym chat for unge
        • Forebyg kriminalitet, problematisk forbrug af rusmidler og mistrivsel
        • Styrket indsats for unge
      • Børn og unge med særlige behov
        • Hjælp til børn med handicap
        • Er du bekymret for dit barns tale og sprog?
        • Hjælp til sanser og motorik
        • Specialskoler, specialafdelinger og specialklasser
        • Har dit barn en erhvervet hjerneskade?
      • Trivsel og tidlig indsats
      • Sundhed for børn og unge
        • Børn udvikler sig hele livet og har forskellige behov
        • Tilbud til kommende og nybagte forældre
        • Sundhedsplejerskens tilbud i skolen
        • Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge
        • Tandplejen
        • Er dit barn overvægtigt?
        • Bliv Bydelsmor
      • Fritid
      • Aula
      • Ungevejen
        • Ungevejen for unge
        • Ungevejen for forældre
        • Ungevejen for samarbejdspartnere
        • Åben anonym rådgivning
      • Familieplejen
        • Hvilke børn kommer i pleje- eller aflastningsfamilie?
        • Bliv pleje- eller aflastningsfamilie
        • Vi søger aflastnings- og plejefamilier
        • Når du er pleje- eller aflastningsfamilie
        • Supervision
        • Kurser og temadage
        • Tæt støttede opstartsforløb (TSOP)
        • Faglig inspiration
        • Tilbud til anbragte børn
    • Flytte, bo og bygge
      • Plejeboliger til ældre
        • COVID-19: Rammer for besøg på plejecentre
        • Find dit lokal- og plejecenter
        • Plejeboliger til ældre
        • Sådan får du et korttidsophold
        • Vil du anmelde en skade?
      • Ældreboliger
      • Almene boliger
      • Byggegrunde til salg
        • Hylke - Præstegårdsbakken
        • Solgt: Skanderborg - Adelgade 5
        • Interesseliste
        • Har du spørgsmål?
        • Erhvervsgrunde
      • Byggeri
        • Aktuelt om byggeri
        • Søg om byggetilladelse
        • Søg om landzonetilladelse
        • Søg dispensation fra fredning
        • Søg dispensation fra byggelinjer
        • Øvrige tilladelser
        • Særlige forhold for din ejendom
        • Kommunens byggesagsarkiv
        • Sagsbehandlingstider
        • Byggesagsgebyr
        • Obligatorisk forsikring og BBR
        • Midlertidig overnatning
      • Ejendomsskat
      • Handicap og psykiatritilbud
        • COVID-19: Besøg hos din pårørende på botilbud
        • Bo- og aktivitetstilbud til dig med et handicap
        • Bo- og aktivitetstilbud til dig med sindslidelse
        • Find dit bo- og aktivitetstilbud
      • Hus og have
      • Kommunens info på kort
      • Flytning
        • Flytning i Danmark
        • Hvor skal barnet bo?
        • Flyt til udlandet
        • Flyt til Danmark
        • Udlandsdansker
      • Ret din BBR meddelelse
      • Uenighed mellem lejer og udlejer
      • Beskyttelse og forespørgsler til folkeregisteret
      • Støtte og lån til bolig
      • Varme i din bolig
    • Personlige forhold
      • Betaling til kommunen
      • Kontakt din borgerrådgiver
      • Pas
        • Skal du have nyt pas?
        • Regler for pas
      • Kørekort
        • Fornyelse og ændring af kørekort
        • Mistet, slidt eller ødelagt kørekort
        • Frakendelse og generhvervelse af kørekort
        • Kørekort i udlandet
        • Fra udenlandsk til dansk kørekort
        • Knallertkørekort
      • Skal du giftes?
      • NemID
      • Legitimationskort
      • Digital post og fritagelse
      • Anmeld en skade
      • Folkepension
      • Advokatvagten
      • Book tid i Borgerservice
      • Grundlovsceremoni
      • MitID
      • Privatlivspolitik på skanderborg.dk
    • Pleje, omsorg og særlig støtte
      • Aktivitet og træning
        • Aktivitet og træning under COVID-19
        • Aktivitet og træning
        • Genoptræning
        • Aflastning af pårørende
        • Fleksibelt Frirum (Demens)
        • Klub Skanderborg og Klub Ry (Demens)
        • Aflastning/daghjem (Demens)
        • Aktiv med demens
        • Bostøtte ved Specialvejlederne
        • Velfærdsteknologi
        • Lovgrundlag
      • Hjælpemidler
        • Generel information om hjælpemidler
        • Hjælpemiddel Kvik Service
        • Hjælpemidler - til udlån
        • Forbrugsgoder
        • Boligændringer
        • Kropsbårne hjælpemidler
        • Hørehjælpemidler
        • Synshjælpemidler
        • Kommunikations- hjælpemiddel
        • Støtte til køb af bil
        • Hjælpemidler for børn
      • Demens
      • Bolig
      • Madordninger
      • Hjælp og økonomisk støtte
        • Har du brug for en aflastningsordning?
        • Har du brug for bostøtte?
        • Har du brug for en ledsagerordning?
        • Har du brug for en hjælpeordning - BPA?
        • Er du døvblind og har brug for en kontaktperson?
        • Behandling ved nedsat funktionsevne
        • Hjælp, råd og vejledning, hvis du har en hjerneskade
        • Har du brug for økonomisk støtte til merudgifter?
        • Handicapkørsel til fritidsformål
        • Kvalitetsstandarder og serviceloven
      • Frivilligt socialt arbejde for seniorer
      • Standarder og kvalitetssikring
        • Kvalitetsstandarder
        • Samarbejde med borgere og pårørende
        • Tilsyn på plejecentre
        • Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed
        • Socialtilsynets tilsyn med bo- og aktivitetstilbud
        • Magtanvendelse
        • Vil du klage?
      • Uddannelse og arbejde
        • Ungdomsuddannelse (STU)
        • Specialundervisning for voksne
        • Har du brug for beskyttet beskæftigelse?
        • Fleksjob
      • Opsøgende og akutte tilbud
        • Pårørendevejleder - støtte og vejledning til pårørende
        • Skanderborg sociale akuttilbud
      • Pleje og praktisk hjælp
        • Sådan får du pleje og praktisk hjælp
        • Klippekort til ekstra hjemmehjælp
        • Få hjælp til omsorgstandpleje
        • Få hjælp til problemer med inkontinens
        • Plejeorlov (pasning af døende)
        • Medicintilskud og palliativ fysioterapi
        • Pasningsorlov (pasning af en alvorlig syg)
        • Kan du få tilbudt opsøgende og forebyggende hjemmebesøg?
        • Kontaktoplysninger til brug for Regionshospitaler
        • Vil du anmelde en skade?
      • Takster og takststruktur
        • For private
        • For kommuner (købere af pladser)
    • Sundhed og sygdom
      • Sundhedstilbud
        • Alkohol- og stofbehandling
        • Sundhedsfremme og forebyggelse
        • Røg-, damp- eller snusfri
        • Kronisk sygdom og kræft
        • Livsstilsforløb og kurser
        • Lær at tackle kurser - selvhjælpskurser
        • Patientforeninger
      • Frivilligt socialt arbejde
        • Bliv frivillig
        • Følgegruppen for frivilligt socialt arbejde
        • Hjælp til frivillige sociale foreninger
        • Økonomisk støtte til frivillige sociale foreninger (§ 18-puljen)
        • Hvad er frivilligt socialt arbejde?
        • Forsikring af frivillige
        • Liste over frivillige foreninger
        • Samarbejdsaftale
        • Frivilligmesse på Ry Højskole den 15. april
      • Genoptræning og rehabilitering
        • Genoptræning efter sygehusindlæggelse
        • Hjerneskadekoordinator
        • Samvær med andre hjerneskade ramte
        • Specialvejlederteamet hjerneskadeområdet
        • Rygkoordinator
        • Vederlagsfri fysioterapi
      • Sygepleje
      • Sygesikring og læge
        • Nyt sundhedskort
        • Det blå EU-sygesikringskort
        • Valg af læge
        • Sygesikring og sikringsgrupper
        • Kørsel til læge og speciallæge
      • Dødsfald og begravelse
      • Omsorgstandpleje og Specialtandpleje
      • Vaccination mod covid-19, influenza og lungebetændelse
      • Standarder
    • Veje og trafik
      • Aktuelt vejarbejde
      • Anmeld skader
      • Asfalt
      • Busser og køreplaner
      • Cykelstier
      • De Ualmindelige
      • Dine opgaver som grundejer
      • Flextrafik
      • Gadelys
      • Lån en elcykel
      • Parkering
      • Snerydning
      • Søg om tilladelser
      • Trafiksikkerhed
      • Veje og stier
  • Erhverv
    • Leverandør til kommunen
      • Aktuelle udbud
      • Afsluttede udbud
      • Indkøbs- og udbudsteamet
      • Kommunens EAN numre
      • Leverandørliste - håndværker og entreprenør
      • Indkøbs- og udbudspolitik
      • Sociale klausuler
      • Leverandørliste - hotel og restauration
    • Erhvervsservice
      • Rekruttering af medarbejdere
      • Indsatser for beskæftigede eller dimittender
      • Indsats for sygemeldte borgere
      • Kontakt Udvidet Erhvervsservice
    • Erhvervsgrunde til salg
      • Hørning og Stilling - Niels Bohrs Vej og Inge Lehmanns Vej
      • Skanderborg - Dr. Sophies Allé
      • Skanderborg - Adelgade 5
      • Interesseliste
      • Har du spørgsmål?
      • Parcelhusgrunde / byggegrunde
    • Erhvervsudvikling
      • Erhvervsalliancen
      • Erhvervsudvikling
    • Dine medarbejdere
      • Lønrefusion til sygemeldte
      • Jobcentrets tilbud til virksomheder
      • Kompetencevurdering
      • Søg om løntilskud
      • Ansøgning til praktikker m.v.
    • Tilladelser og bevillinger
      • Alkoholbevilling
      • Brug af offentlige arealer
      • Gravetilladelser
      • Midlertidig parkeringstilladelse
      • Taxabevilling og førerkort
      • Udeservering
      • Skilte til institutioner og virksomheder
    • Natur, miljø og affald
      • Autoværksteder
      • Erhvervsaffald
      • Forurenet jord
      • Grundvand og drikkevand
      • Industrielt spildevand
      • Midlertidig aktivitet
      • Natura 2000
      • Naturbeskyttelse
      • Regulering af fugleskræmmere
      • Skal du flytte jord?
    • Din lokale erhvervsforening
  • Politik og fællesskab
    • Dagsordener og referater
    • Høringer og afgørelser
    • Borgerforslag
    • Spørg Byrådet
    • Byrådet
    • Råd og nævn
      • Beboerklagenævnet
      • Bevillingsnævn
      • Børn- og ungeudvalget
      • Byrådets repræsentationer
      • Folkeoplysningsudvalget
      • Grundlisteudvalg
      • Det Grønne Råd
      • Handicap- og Psykiatrirådet
      • Hegnsynet
      • Huslejenævnet
      • Integrationsrådet
      • Seniorrådet
      • Skanderborg Forsyning A/S
      • Ungdomsrådet
    • Politikker, planer og standarder
      • Borgere med fysiske og psykiske handicap
      • Byggeri og kommunale ejendomme
      • Børn og unge
      • Demokrati og borgerinddragelse
      • Kultur og fritid
      • Klima, energi og beredskab
      • Trafik og infrastruktur
      • Sundhed, forebyggelse og integration
      • Natur og miljø
      • Ældre
      • Økonomi, personale og administration
      • Erhverv og arbejdsmarked
      • Udviklingsstrategi, kommuneplan og lokalplaner
    • De politiske udvalg
      • De politiske udvalg
      • Møder i de politiske udvalg
      • Særlige opgaveudvalg, jfr. styrelseslovens § 17, stk. 4
    • Administration
      • Organisation
        • Direktion og koncernledelse
        • Stabe og fagsekretariater
        • Sagsbehandlingstider
        • Aktindsigt
      • Kontakt
        • Kontakt kommunen
        • Kontakt Borgerservice
        • Den Digitale Hotline
        • Anmeld socialt bedrageri
        • Er du bekymret for et barn?
        • Akut miljøberedskab
        • Anmeld en skade
        • Borgerrådgiver
        • Digital post
        • Presserum
        • Bestil tid til personlig betjening
      • Logo og designguide
      • Annoncering på digitale skilte
      • Ledige stillinger
      • Job i ældreplejen - det er bedre end du tror
      • Medarbejder i kommunen
        • Personalepolitik- og redegørelse, MED
        • Medindflydelse og medbestemmelse
        • Ledelsesgrundlag
        • Elever og studerende
        • Sundhedsordningen
        • Seniorklub 8660 plus
    • Kommunens økonomi
      • Generelt om budget
      • Aktuelt om budget 2024 - 2027
      • Økonomisk politik
      • Regnskab
      • Hvad koster det?
      • Kommunen i tal
      • CVR-nummer
      • Rammeaftale for 2021-2022
    • Grøn Skanderborg
      • Vores mål for grøn omstilling
      • Klimapuljen
      • Gode historier til inspiration
        • Affald og genbrug
        • Bæredygtigt byggeri
        • Bæredygtig energi
        • Forbrug og vaner
        • Forretningsudvikling
        • Grøn transport
        • Indkøb og produktion
        • Madspild og klimakost
        • Klimahaver
      • Det kan du selv gøre
        • Affald og genbrug
        • Klimahaver
        • Transportvaner
      • Det sker i kommunen
        • Aktuelle forsøg og projekter
        • Politikker og planer
        • Kommunens klimatiltag
        • Arrangementer om klima
      • Om Grøn Skanderborg
    • Valg
      • Valgresultater
    • Udvikling i kommunen
      • Udviklingsstrategi, Kommuneplan og Lokalplaner
        • Kommuneplan
        • Lokalplaner
        • Planstrategi
        • Kvalitet i byerne
        • Udvikling af området omkring Himmelbjerget
        • Udvikling af Skanderborg midtby
        • Ny skole og daginstitution i Hørning
        • Udvikling af Sommerbækkvarteret i Hørning
        • Ny daginstitution i Stilling
    • Whistleblowerordning
    • Borgerguide for landsbyer og byer
    • Her bygger vi
      • Daginstitutioner
      • Skoler
      • Plejecentre
      • Idræt, kultur og fritid
      • Veje og stier
        • Fornyelse af Adelgade
      • Kommuneplan
      • Politik for kommunalt byggeri
  • Vær aktiv
    • Oplev Kulturen
      • Skanderborg Kommunes Biblioteker
      • Museum Skanderborg
      • Kulturskolen Skanderborg
      • Kulturhuse og biografer
      • Ferieaktiviteter
      • Forsamlingshuse
        • Liv i Forsamlingshusene
      • Smukfest i Skanderborg
      • SmukBy
      • Kulturaften
      • Regionale Kulturaftaler
      • Sølund Musik Festival
      • Skulpturer og monumenter
    • Fritids- og foreningsliv
      • Værd at vide om det folkeoplysende foreningsliv
        • Foreningsguide
      • Råd, samvirker og udvalg
        • Aftenskolesamvirket
        • Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS)
        • Folkeoplysningsudvalget
        • Kunstråd Skanderborg
        • Skanderborg Idrætsråd
        • Landsbyfællesskabet
      • Haller og idrætsanlæg m.fl.
      • Grejbank og mobilscene
      • Hædring af idrætsudøvere
      • Påskønnelse af særlige indsatser og præstationer
    • Puljer og tilskud
      • Puljer og tilskud til folkeoplysende foreninger og aftenskoler
      • Fritidspas
      • Idrætspuljen
      • Kulturpuljen
        • Standard for Kulturpuljeudvalget
      • Klimapuljen
      • Fællesskabspuljen
      • Landsbypuljen
      • Økonomisk støtte til frivillige sociale foreninger
      • Legater
      • Hjælp til at søge fonde
      • Forslag til Budget 2024-2027 på Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets område
    • Ud i naturen
      • Bådregistrering, sejlads på Gudenåen og søerne
      • Camping og vandrerhjem
      • Lystfiskeri
      • Gudenåen og søerne
      • Strande og badevand
      • Til fods
      • Op på cyklen
      • Overnatning i det fri, shelters og lejrpladser
      • Discgolf
      • Lej friluftsudstyr til foreninger, skoler og klubber.
    • Fælleden
      • Om Skanderborg Fælled
      • Fælledens indefaciliteter
      • Fælledens udefaciliteter
      • Cafe Fælleden
      • Udvikling af Fælleden som idrætscenter
      • Trailcenter
    • Find fællesskaber
  • Aktuelle høringer og afgørelser
  • Nyheder
Din Kommune
  • Politik og fællesskab
  • Dagsordener og referater

Referat

Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.

Dato:

21-12-2022 17:00:00

Udvalg:

Byrådet

Sted:

Byrådssalen, Fælleden, Skanderborg

PDF:

Download PDF

Sagsnr.: 00.01.00-G00-2-22

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Dagsordenen blev godkendt.


Sagsnr.: 82.06.00-P20-4-21

Resume

Med denne sag skal Byrådet tage stilling til idéoplæg for byggeriet af nyt dagtilbud i Stilling.

Sagsfremstilling

Byrådet har i Budget 2023-2026 afsat i alt 34 mio. kr. (2023 pris- og lønniveau) til et nyt dagtilbud i Stilling, herunder udgifter til flytning af boldbaner. Byrådet vedtog den 15. december 2021 en procesplan for udarbejdelse af et idéoplæg for nyt dagtilbud i Stilling. Det blev besluttet, at ny daginstitution i Stilling placeres ved Stilling Skole. Med denne sag skal Byrådet tage stilling til idéoplægget, der er vedlagt denne sag som bilag.


Herunder er der en beskrivelse af idéoplæggets indhold i hovedtræk.


Kapacitet

Kapacitetsopgørelserne på dagtilbudsområdet viser, at der er et stort behov for at etablere en ny daginstitution i Stilling, bl.a. til erstatning for midlertidige løsninger i området. I det nye dagtilbud i Stilling bliver der plads til 120 børn fordelt på 30 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn samt 30 voksne i alt fordelt på pædagogisk personale og øvrige medarbejdere.


Placering og vision

Byrådet ønsker at samle institutioner i Skanderborg Kommune, hvor det er muligt. Dette understøtter, at dagtilbud og skole sammen kan sikre en fælles kurs, hvor børnene og deres forældre vil opleve en større sammenhæng, der kan skabe bedre tryghed, trivsel og udvikling.


Det nye dagtilbud er i nærhed til skolen og bliver en del af skole- og idrætsområdet i Stilling. Dagtilbuddet og legepladsen placeres på eksisterende boldbaneareal. Arealet er omgrænset af grøn og høj bevoksning på alle sider. Beplantning og terrænforskellen er med til at danne en grøn og etableret ramme for det fremtidige dagtilbud og legeplads.


Boldbaner

For at give plads til dagtilbudsbyggeriet og tilhørende legeplads indenfor lokalplanområdet skal en del af boldbaneområdet anvendes til dagtilbuddet.


I projektforløbet har der været dialog med fodboldklubben om placering af baner. Der vil være mulighed for at opnå en samlet kapacitet på en 11-mandsbane, to 8-mandsbaner og fire 5-mandsbaner. Dette vil medføre en reduktion af nuværende banekapacitet på to 5-mandsbaner, svarende til en 8-mandsbane eller en halv 11-mandsbane. På et møde i juni 2022 var repræsentanter fra SIF Fodbold positivt indstillede i forhold til en reduktion af banekapaciteten på to 5-mandsbaner. I november 2022 har SIF Fodbold meddelt, at klubben nu vurderer, at der ikke vil være tilstrækkelig banekapacitet, såfremt et areal inddrages til dagtilbud.


I projektet er der udpeget arealreservation til klubhus. Klubhuset finansieres særskilt af fodboldklubben, og er ikke en del af nærværende projekt.


Brugere og forudsat behov

Det kommende byggeri skal huse børn fra primært Stilling og Anebjerg og imødekomme det stigende kapacitetsbehov. Derudover skal det huse pædagoger, dagtilbudsleder og øvrige medarbejdere.


Organisering

I henhold til ”Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune” ligger bygherrerollen hos Kommunale Bygninger, som er overordnet ansvarlig for projektet.


Kommunale Bygninger har ansvaret for gennemførelsen af initiativfasen med tilhørende procesplan og idéoplæg samt efterfølgende faser; programoplægs-, forslags-, projekterings-, og udførelsesfasen.


Bygherreledelsen har den overordnede styring af projektet inden for den politiske beslutning og budgetramme. Ved opstart af idéoplæg etableres bygherreledelsen, som overordnet følger byggeriet frem til aflevering. Bygherreledelsen har kvalificeret nærværende idéoplæg.


I næste fase af projektet, programoplægsfasen, etableres projektarbejdsgruppen. Projektarbejdsgruppen bidrager med at definere krav og ønsker til det fremtidige byggeri indenfor den fastsatte økonomiske ramme. Projektarbejdsgruppen bidrager til projektet indtil kontraktindgåelse med entreprenør.


Der vil blive etableret de nødvendige arbejdsgrupper og ske inddragelse og involvering af relevante interessenter og bestyrelser.


Derudover er der tilknyttet en myndighedsgruppe, der samler relevante myndighedsspecialister og screener de myndighedsmæssige forhold.


Myndighedsgruppen består af medarbejdere fra Plan, Byggesag, Virksomhed, Vej og Trafik samt Natur og Miljø. Myndighedsgruppen har kvalificeret placeringen af nyt dagtilbud i Stilling.


Placering, myndighedsforhold og forundersøgelser

Projektet tilvejebringes på matrikel 5ay, 6bi og 7gæ. Projektområdet bliver efterfølgende udmatrikuleret.


Dagtilbud og legeplads ligger indenfor den eksisterende lokalplan, Lokalplan 015 vedtaget 1980.


Parkeringsplads og ny 8-mandsbane er beliggende udenfor lokalplanområdet. Hele området er beliggende inden for kommuneplanramme 13.O.03, som fastlægger anvendelsen til offentlige formål. Anvendelsen er dermed i overensstemmelse med kommuneplanrammen.


Arealet til etablering af dagtilbuddet bliver ca. 10.000 m2 inkl. byggeri, pladsreservation til pavillon til eventuel spidsbelastning og pladsreservation til klubhus og legeplads. Yderligere er der pladsreservation til parkering på ca. 2.000 m2.


Trafikale forhold

Det er en forudsætning for projektets realiserbarhed, at Krakesvej anvendes som adgangsvej.


Vejmyndigheden vurderer, at Krakesvej har den nødvendige kapacitet til afvikling af trafikken, og at til- og frakørselsforhold er hensigtsmæssige.


Denne vurdering blev problematiseret på et møde med borgere fra Stilling på Fælleden den 8. november 2022, og derfor er der bestilt et trafiknotat hos en ekstern rådgiver. Resultatet af denne fremlægges ved udvalgsmødet.


Adgangsforhold

Projektområdet er i to terrænniveauer. De eksisterende boldbaner, hvor dagtilbud og legeplads skal placeres, ligger i kote 84, i et lavere niveau end det ubebyggede område i sydvest, hvor parkering og 8-mandsbane skal placeres, som ligger ca. 3 meter højere.


Parkering foregår på parkeringspladsen. Der etableres to ramper ned til dagtilbuddet. Let og tung trafik holdes adskilt.


Yderligere myndighedsforhold

Yderligere myndighedsforhold er gennemgået i idéoplægget, bilag 1.


Udbudsform

Kommunale Bygninger anbefaler, at arbejdet udbydes i totalrådgivning og hovedentreprise. Da honoraret for totalrådgivning er vurderet til at overstige tærskelværdien for almindelige tjenesteydelser, skal opgaven udbydes som EU-udbud. Tildelingskriteriet vil være bedste forhold mellem pris og kvalitet.


Det anbefales, at entreprisen udbydes i hovedentreprise og i begrænset udbud. Det foreslås, at der indhentes fire tilbud, hvoraf mindst et skal være uden for lokalområdet. Udbud af etablering af boldbaner anbefales gennemført hurtigst muligt.


Tidsplan

Udkast til overordnet tidsplan for udarbejdelse af idéoplæg og efterfølgende faser i byggeriet er som følgende:


  • 4. kvartal 2022: Politisk behandling af idéoplæg
  • 2. kvartal 2023: Programoplæg og politisk behandling
  • 3. kvartal 2023: Udbud til totalrådgiver
  • 4. kvartal 2023: Forslagsfase og politisk behandling
  • 2. kvartal 2024: Projektering og byggetilladelse
  • 2. kvartal 2024: Udbud til hovedentreprise
  • 3. kvartal 2024: Forventet byggestart/udførelse
  • 2. kvartal 2025: Forventet ibrugtagning af byggeri.


Chefen for Anlæg og Ejendomme Kirsten Langås Andersen deltager i mødet med Børne- og Ungdomsudvalget.

Økonomi

Med udgangspunkt i ”standardberegningsarket” for daginstitutioner fremstilles økonomi for ny daginstitution i Stilling med et beregningsgrundlag på 120 børn, 90 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn - angivet som kvalitetsniveau C.


Idéoplæggets økonomi ser ud som følger:


Der er afsat 34 mio.kr. (2023 pris- og lønniveau) til projektet inkl. 3 mio. kr. til flytning af boldbaner.


De i alt 34 mio. kr. forventes brugt hen over årene, som anført i skema 1:


Skema 1: Forventet forbrug af rådighedsbeløb over årene

2022

2023

2024

2025

I alt

0.3 mio. kr.

4 mio. kr.

14 mio. kr.

15,7 mio. kr.

34 mio. kr.


Skema 2: Skønnede anlægsudgifter

Udgifter

Pris i kr. ekskl. moms

Entrepriseudgifter

21.800.000

Boldbaner

3.000.000

Øvrige udgifter

9.200.000

Samlet

34.000.000


Øvrige udgifter indeholder følgende udgifter:


  • Udgifter til geotekniske undersøgelser og miljømæssige udgifter til ekstra fundamenter og jordforurening samt arkæologiske forundersøgelser
  • Udgifter til veje, stier og parkering på udenomsarealer
  • Tilslutningsudgifter ifm. vand, varme, el og IT
  • Udgifter til forundersøgelser, vinterforanstaltninger, byggepladsindretning, honorar, byggetilladelser, indeksregulering, forsikring, uforudselige udgifter m.m.
  • Udgifter til løst inventar til daginstitutionen.


Det vurderes, at projektet kan etableres indenfor den økonomiske ramme.


Byggeudgifter genberegnes i de efterfølgende faser, efterhånden som der erhverves mere viden om projektet.


Der er ikke afsat midler til arkæologisk undersøgelse, såfremt forundersøgelser viser, at der er arkæologiske interesser.

Dialog og høring

I juni 2022 blev der afholdt møde med boldklubben for at få afklaret kapacitetsbehov og placering af boldbaner. Boldklubben ønsker pladsreservation til klubhus. I idéoplægget er der derfor angivet byggefelt til klubhus. Boldklubben skal involveres i næste faser af projektet i forbindelse med præcisering af placering af klubhus og etablering af baner.


Skanderborg Kommune har modtaget borgerhenvendelser fra privatpersoner og Grundejerforeningen ved Krakesvej. Henvendelserne er blevet besvaret løbende.


Den 8. november 2022 blev der afholdt et orienteringsmøde om ny daginstitution i Stilling. Formålet med mødet var at fortælle om placering af den nye institution samt at give borgerne mulighed for at stille spørgsmål.


Fra de fremmødte var der tre primære fokusområder:


  • Alternativ placering ved Anebjerg
  • Trafikale udfordringer ved Krakesvej
  • Reduktion af baner samt dårlige betingelser for det lokale idræts- og foreningsliv.


Efter idéoplægget er vedtaget, påbegyndes samarbejde med hhv. projektarbejdsgruppe og bygherreledelse.


Der er efter mødet udarbejdet et opsamlingsnotat, der er vedlagt denne sag som bilag.


Der vil løbende være inddragelse af interessenter.

Indstilling

Chefen for Anlæg og Ejendomme indstiller,


  • at vedhæftede Idéoplæg for nyt dagtilbud i Stilling godkendes som grundlag for den videre proces med etablering af et nyt dagtilbud i Stilling
  • at rådighedsbeløb afsættes i investeringsoversigten, som anført i skema 1 i sagsfremstillingen.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til godkendelse, samt til Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget til orientering.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Nye Borgerlige, Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte ved mødet følgende forslag til beslutning:


Byrådet vedtager,


  • at det nye dagtilbud i Stilling søges placeret på Anebjerg, ved Fredensgaard eller et tredje sted i nærheden af Stilling i stedet for som tidligere besluttet ved Stilling Skole
  • at det samtidig - for at imødegå tidspres - besluttes,
    • at fremskynde lokalplanlægningen for det ny dagtilbud. Betyder dette, at der skal foretages prioriteringer i lokalplansagerne, anmodes administrationen om at udarbejde forslag til dette til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
    • at anmode Børne- og Ungdomsudvalget om at afsøge muligheder for midlertidige pladser til børnene, til dagtilbuddet er færdigt. Det kan evt. ske ved at opføre midlertidigt modulbyggeri ved Fredensgaard, udnytte ledig kapacitet på Bakkeskolen, når den nye skole i Hørning står færdig sommeren 2023 eller på lignende vis udnytte anden ledig kapacitet i området. Det kan også ske ved at forlænge aftaler med de private pasningsordninger, ved opførsel af midlertidigt modulbyggeri eller ved brug af børnehavebusser.


For det fremsatte forslag stemte 12 medlemmer af Byrådet: Jens Szabo, Claus Bloch, Christina Bottke, Morten Møller, Miriam Lund Rahbek, Birte M. Andersen, Sebastian Støckler, Thomas Cordtz, Torben Wallner, Birgitte Majgaard, Christian Wibe-Marker og Karina Kirk.


Imod det fremsatte forslag stemte 14 medlemmer af Byrådet: Frands Fischer, Frank W. Damgaard, Andreas Tang-Brock, Tommas Leth, Trine Frengler, Jørgen Naut, Jesper Arbo Frederiksen, Karen Schack Lindemann, Ole Drøgemüller, Charlotte Vindeløv, Peter Kjær, Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Anne Heeager og Tage Nielsen.


Martin Frausing Poulsen undlod at stemme, idet han i forhold til ændringsforslaget ikke kunne få belyst konsekvenserne set i forhold til de indstillinger, der ligger fra et flertal i udvalgene.


Dermed bortfaldt forslaget.


Byrådet vedtog herefter,


  • at godkende idéoplægget
  • at afsætte rådighedsbeløb i investeringsoversigten, som anført i skema 1 i sagsfremstillingen
  • at dialogen med boldklubben skal fortsætte med henblik på at kunne etablere yderligere en 5-mandsbane eller andre faciliteter, som kan berige fritidslivet i området
  • at der stadig er mulighed for at udøve idræt på baner i Stilling i samme omfang som hidtil
  • at det fremtidige behov for banekapacitet følges i takt med bl.a. befolkningsudviklingen i Stilling
  • at det undersøges, hvordan samspil mellem idrætsforeninger i området og daginstitutionen kan udvikles
  • at det generelt skal sikres, at byggerier behandles tidligt i bygge-/anlægsprocessen i alle de udvalg, hvor opgaveområderne berøres direkte af et kommende byggeri/anlæg
  • at der som afskærmning mod vejen skal sikres en beplantning af det fulde areal.


For vedtagelsen stemte 14 medlemmer af Byrådet: Frands Fischer, Frank W. Damgaard, Andreas Tang-Brock, Tommas Leth, Trine Frengler, Jørgen Naut, Jesper Arbo Frederiksen, Karen Schack Lindemann, Ole Drøgemüller, Charlotte Vindeløv, Peter Kjær, Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Anne Heeager og Tage Nielsen.


Imod vedtagelsen stemte 12 medlemmer af Byrådet: Jens Szabo, Claus Bloch, Christina Bottke, Morten Møller, Miriam Lund Rahbek, Birte M. Andersen, Sebastian Støckler, Thomas Cordtz, Torben Wallner, Birgitte Majgaard, Christian Wibe-Marker og Karina Kirk.


Martin Frausing Poulsen undlod at stemme, idet han i forhold til ændringsforslaget ikke kunne få belyst konsekvenserne set i forhold til de indstillinger, der ligger fra et flertal i udvalgene.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 304:


Fraværende: Claus Leick


Nye Borgerlige, Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte ved mødet følgende forslag til beslutning:


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtager,


  • at det ny dagtilbud i Stilling søges placeret på Anebjerg, ved Fredensgaard eller et tredje sted i nærheden af Stilling i stedet for som tidligere besluttet ved Stilling Skole
  • at det samtidig - for at imødegå tidspres - besluttes,
    • at fremskynde lokalplanlægningen for det ny dagtilbud. Betyder dette, at der skal foretages prioriteringer i lokalplansagerne, anmodes administrationen om at udarbejde forslag til dette til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
    • at anmode Børne- og Ungdomsudvalget om at afsøge muligheder for midlertidige pladser til børnene, til dagtilbuddet er færdigt. Det kan evt. ske ved at opføre midlertidigt modulbyggeri ved Fredensgaard, udnytte ledig kapacitet på Bakkeskolen, når den nye skole i Hørning står færdig sommeren 2023 eller på lignende vis udnytte anden ledig kapacitet i området. Det kan også ske ved at forlænge aftaler med de private pasningsordninger, ved opførsel af midlertidigt modulbyggeri eller ved brug af børnehavebusser.


For det fremsatte forslag stemte 3 medlemmer af Økonomi- og Erhvervsudvalget: Karina Kirk, Christina Bottke og Thomas Cordtz.


Imod det fremsatte forslag stemte 4 medlemmer af Økonomi- og Erhvervsudvalget: Peter Kjær, Anne Heeager, Jørgen Naut og Frands Fischer.


Martin Frausing Poulsen undlod at stemme, idet han i forhold til det sent indkommne ændringsforslag ikke kunne få belyst konsekvenserne set i forhold til de indstillinger, der ligger fra et flertal i udvalgene.


Dermed bortfaldt forslaget.


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog herefter at indstille,


  • at idéoplægget godkendes
  • at rådighedsbeløb afsættes i investeringsoversigten, som anført i skema 1 i sagsfremstillingen
  • at dialogen med boldklubben skal fortsætte med henblik på at kunne etablere yderligere en 5-mandsbane eller andre faciliteter, som kan berige fritidslivet i området
  • at der stadig er mulighed for at udøve idræt på baner i Stilling i samme omfang som hidtil
  • at det fremtidige behov for banekapacitet følges i takt med bl.a. befolkningsudviklingen i Stilling
  • at det undersøges, hvordan samspil mellem idrætsforeninger i området og daginstitutionen kan udvikles
  • at det generelt skal sikres, at byggerier behandles tidligt i bygge-/anlægsprocessen i alle de udvalg, hvor opgaveområderne berøres direkte af et kommende byggeri/anlæg
  • at der som afskærmning mod vejen skal sikres en beplantning af det fulde areal.


Karina Kirk, Christina Bottke og Thomas Cordtz kunne ikke støtte indstillingen.


Martin Frausing Poulsen tog forbehold for sin stillingtagen til sagen.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, 7. december 2022, pkt. 116:


Christina Bottke og Miriam Lund Rahbek fremsatte på mødet følgende forslag til beslutning:


  • at dagtilbuddet placeres et andet sted i Stilling.


For forslaget stemte 2 medlemmer af udvalget: Christina Bottke og Miriam Lund Rahbek.


Imod forslaget stemte 3 medlemmer af udvalget: Tage Nielsen, Andreas Tang-Brock og Kai Høstrup.


2 medlemmer stemte hverken for eller imod: Ole Drøgemüller og Christian Wibe-Marker.


Dermed bortfaldt forslaget.


Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget vedtog herefter at indstille,


  • at der lægges vægt på, at der stadig er mulighed for at udøve idræt på baner i Stilling i samme omfang som hidtil
  • at det fremtidige behov for banekapacitet følges i takt med bl.a. befolkningsudviklingen i Stilling
  • at det undersøges, hvordan samspil mellem idrætsforeninger i området og daginstitutionen kan udvikles
  • at byggerier, der direkte berører kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter, behandles i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget tidligere i bygge/anlægsprocessen.


Christina Bottke og Miriam Lund Rahbek tog forbehold for deres stillingtagen til sagen.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.



Beslutning fra Børne- og Ungdomsudvalget, 1. december 2022, pkt. 149:


Slides præsenteret på udvalgsmødet er vedlagt som bilag. Vedlagt er også referat af møde med boldklubben den 29. november 2022 samt trakfikanalyse-notat fra ViaTrafik.


Børne- og Ungdomsudvalget vedtog at indstille,


  • at idéoplægget godkendes
  • at rådighedsbeløb afsættes i investeringsoversigten, som anført i skema 1 i sagsfremstillingen
  • at dialogen med boldklubben skal fortsætte med henblik på at kunne etablere yderligere en 5-mandsbane eller andre faciliteter, som kan berige fritidslivet i området.


Sebastian Støckler og Miriam Lund Rahbek kunne ikke tiltræde indstillingen, da de fandt, at placeringen af dagtilbuddet ikke er den rette, blandt andet grundet støjforholdene samt konsekvenserne for fritidslivet.


Birgitte Majgaard tog forbehold for sin stillingtagen til sagen.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 21. november 2022, pkt. 268:


Fraværende: Frederik Gammelgaard


Direktionen vedtog at indstille,


  • at vedhæftede Idéoplæg for nyt dagtilbud i Stilling godkendes som grundlag for den videre proces med etablering af et nyt dagtilbud i Stilling
  • at rådighedsbeløb afsættes i investeringsoversigten, som anført i skema 1 i sagsfremstillingen
  • at alternativ disponering af arealet til daginstitution og legeplads undersøges nærmere
  • at alternativ disponering af ny 8-mandsbane og p-plads på arealet afsat hertil undersøges nærmere
  • at der kommunikeres om planerne for ny daginstitution i Stilling på Skanderborg Kommunes hjemmeside.


Sagen fremsendes til Børne- og Ungdomsudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til godkendelse, samt til Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget til orientering.


Bilag

  • Ideoplæg november 2022
  • Opsamlingsnotat - Orienteringsmøde om ny daginstitution i Stilling.docm
  • Kort af området med ekstra bane_Dagtilbud Stilling
  • Referat _SIF boldklub-møde d. 29.11.2022- KLA.docx
  • Præsentation_Trafikale forhold for Stilling daginstitution
  • Trafikanalyse, Ny Daginstitution i Stilling

Sagsnr.: 01.02.05-P16-24-20

Resume

Byrådet skal med denne sag orienteres om indkomne bemærkninger i foroffentlighedsperioden, godkende vision og strategispor samt igangsætte arbejdet for strukturplan for Sommerbækkvarteret i Hørning med afsæt i vision og strategispor.

Sagsfremstilling

Baggrund

Den 16. juni 2021 besluttede Økonomiudvalget at igangsætte en proces for en helhedsplanlægning for Sommerbækkvarteret i den sydøstlige del af Hørning og at udarbejde et kommissorium herfor.


Den 9. februar 2022 godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget "Kommissorie, proces- og tidsplan for Sommerbækkvarteret - Natur, Klima og Byudvikling".


Den 17. maj 2022 vedtog Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der blev inviteret til "tidlig-dialog", og at der skulle gennemføres en 4 uger lang foroffentlighedsfase.


Den 15. juni 2022 besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget at tage revideret proces- og tidsplan for helhedsplanlægning for Sommerbækkvarteret til efterretning.


Den 22. september 2022 blev der på Byrådets temamøde arbejdet med indhold til vision for Sommerbækkvarteret.


Link til Google Maps - Sommerbækkvarteret

Link til kort.skanderborg.dk - Sommerbækkvarteret


Foroffentlighed og tidlig dialog

I juni 2022 blev der afholdt foroffentlighed efter planlovens §23 c. Der indkom 19 bemærkninger, hvoraf to er identiske og fra samme afsender. Alle indkomne bemærkninger er vedlagt som bilag.


Bemærkninger fordeler sig overordnet indenfor disse emner:


  • Stiforbindelser og infrastruktur - 11 bemærkninger ud af 19
    • Bedre adgang til natur og grønne områder
    • Frivillige aftaler med landmænd om stier på arealer langs diger og skel - Landboforeningen som en vigtig medspiller
    • Stier kan bidrage til at formidle områdets historie fra bronzealder over vikingetid, tidlig middelalder til landboreformerne i 1700-tallet
    • Udvid Hørningruten - og lav gangbroer ud i engene
    • Ny bro over jernbanen skal supplere eksisterende bro - ikke erstatte
    • De to broer skal have karakter af byveje med fortov og cykelsti
    • Overvej en forbindelse fra Herredsvejen til Giber Ringvej som aflastning for Blegindvej.


  • Skov og Natur - 10 bemærkninger ud af 19
    • Hold vandet tilbage i området (ej dræne)
    • Genslyng Århus Å fra hovedvejen til Stilling-Solbjerg Sø, og lad den gå over bredder til tider
    • Lav området til et bynært naturområde for alle borgere i Hørning
    • Bind fragmenterede naturområder sammen til et sammenhængende netværk
    • Skrab tørvelag af engene - og skab fugtige enge
    • Bevar særlige udsigter, hvis der plantes skov
    • Skovrejsning vil ødelægge konturerne af landskabet, og man vil miste udsigt
    • Blegind skal ikke være en skovlandsby.


  • Byudvikling - 10 bemærkninger ud af 19
    • Hørning har nok rækkehuse, der mangler villaer
    • Ønske om mindre boliger
    • Inddrag mindst mulig landbrugsjord til byudvikling ved at tænke i højden og mindre parceller
    • Stil krav om, at alle boliger forsynes med solceller og varmepumper
    • Ønske om alternative boligformer
    • Bevar rideskolen
    • Lav byudvikling syd for Herredsvejen og bevar i stedet området, som det er
    • Tæt og højt i den indre del af området, åbent og lavt længere ude i kilen
    • Stil krav til udbud om arealer til offentlige rum, der tilgodeser hele byen, ved kommunens egne arealer.


  • Forslag til aktiviteter - 5 bemærkninger ud af 19
    • Badebro, strand og kanoer ved færgelejet
    • Bypark a la naturlegeplads i Juelsminde
    • MTB-spor i skov ved ny skole.


  • Landbrug - 3 besvarelser ud af 19
    • Landboforeningen vil gerne med på råd tidligt og vil gerne i dialog
    • Afgørende at alt er frivilligt
    • Bevar landbrugsdriften i kommunen.


Vision og strategispor

På baggrund af bemærkninger i foroffentlighedsperioden, tidlig-dialog-mødet og drøftelser på Byrådets temamøde i september 2022 er der formuleret et forslag til vision og fire strategispor. Forslag til vision og strategispor vil indgå i den kommende strukturplan. Derfor kan ordlyden af visionen og strategisporene ændre sig i takt med, at der opbygges mere viden i processen.


Visionen for Sommerbækkvarteret skal være robust, så den kan holde mange år ud i fremtiden og kan favne den udvikling, der vil ske på den lange bane, og som vi endnu ikke er bekendt med. Visionen vil sætte retning og ambitionsniveau for området. Forslag til vision og strategispor afspejler betragtningen om, at Sommerbækkvarteret skal kunne bidrage med værdi til hele Hørning. Sommerbækkvarteret skal derfor koble sig godt på byens eksisterende funktioner. Strategisporene bærer præg af den bæredygtige dagsorden, både hvad angår CO2-reduktion, bæredygtig byudvikling, forbedring af eksisterende natur og etablering af ny natur.


Vision: "Sommerbækkvarteret forbinder byen og landskabet - og styrker sammenhængskraften i hele Hørning."


Strategispor: Bæredygtig by

Nærhed til både station og natur forpligter til at udvikle et mangfoldigt og fremtidssikkert byområde.


Strategispor: Hverdagsliv

Byrum, grønne forbindelser og gode stisystemer giver plads til møder mellem mennesker og det gode liv for alle.


Strategispor: Grøn mobilitet

Veludbyggede stisystemer og nærhed til stationen er rygraden i en grøn mobilitet, hvor det er lettest at gå eller cykle.


Strategispor: Netværksnatur

Natur, historie og landskab danner grobund for netværk af nye naturoplevelser i byen og landskabet.


Den videre proces - Strukturplan

Med ophæng i forslag til vision og strategispor foreslår administrationen, at der udarbejdes en strukturplan for området. Strukturplanen vil gå mere i dybden med, hvordan vision og de fire strategispor kan omsættes til en overordnet plan for området. En strukturplan er ikke en lovformelig plan, men en videre bearbejdning af visionen. Strukturplanen vil bl.a. skulle forholde sig til støj fra erhverv, trafik-flow gennem området til nuværende Hørning, arealanvendelse i forhold til landskabets potentialer m.v.


Strukturplanen vil danne grundlag for den videre planlægning for Sommerbækkvarteret i form af kommuneplantillæg og lokalplaner.

Dialog og høring

Februar 2022 - ejere inden for området orienteres om den kommende planlægning via e-Boks.


Den 2. juni 2022 - orienteringsmøde om proces for Sommerbækkvarteret for ejere inden for det mulige byudviklingsområde.


Den 14. juni 2022 - tidlig dialogmøde på Bakkeskolen med 100 fremmødte, som tog del i debatten om den kommende planlægning. Mødet bestod dels af oplæg i plenum og dels i mindre grupper ved seks forskellige stande, hvor der var rum for mange gode drøftelser.


Den 3. juni - 1. juli 2022 - indkaldelse af ideer og forslag til den kommende planlægning jf. planlovens §23 c (foroffentlighed).


November 2022 - orientering til ejere i området om forestående politisk behandling.


Januar 2023 - orienteringsmøde for ejere inden for området om denne politiske behandling.


I processen for strukturplanen forventes yderligere borgerdialog. Formen på dette er endnu ikke fastlagt.

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at orientering om tidlig dialog og indkomne bemærkninger tages til efterretning
  • at forslag til vision og strategispor for Sommerbækkvarteret godkendes
  • at der igangsættes en strukturplan for Sommerbækkvarteret med afsæt i vision og strategispor.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at tage orientering om tidlig dialog og indkomne bemærkninger til efterretning
  • at godkende forslag til vision og strategispor for Sommerbækkvarteret
  • at igangsætte en strukturplan for Sommerbækkvarteret med afsæt i vision og strategispor.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 305:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Klima-, Miljø- og Planudvalget, 6. december 2022, pkt. 225:


Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Sommerbækkvarteret Hørningssvar Foroffentlighed juni 2022 samlet
  • Vision og strategispor - Sommerbækkvarteret

Sagsnr.: 01.02.05-P16-36-18

Resume

Byrådet anmodes om at tage stilling til, om vedlagte forslag til Lokalplan 1153, Etageboliger ved Vroldvej i Skanderborg, skal sendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

I marts 2019 anmodede NODO arkitekter A/S på vegne af ejeren af Vroldvej 47-49B og Novus Tegnestue på vegne af ejerne af Vroldvej 41-43 om igangsætning af planlægning for ejendommene. Efterfølgende har ejeren af Vroldvej 47-49B også erhvervet ejendommen Vroldvej 53 og ønsket, at også denne ejendom omfattes af planlægningen.


Grundejerne ønsker at omdanne det ældre erhvervsområde, der også omfatter enkelte boliger, til et sammenhængende boligområde med ny etageboligbebyggelse. Miljø- og Planudvalget besluttede den 10. februar 2021 at sætte planlægningen i gang.


Baggrund

Den 22. januar 2020 besluttede Økonomiudvalget at udsætte projektets forhøring, indtil der var udført beregninger, der kunne vise, at områdets ændrede anvendelse ikke ville give konflikter i forhold til Skanderborg Renseanlæg.


Den 26. august 2020 blev Økonomiudvalget orienteret om, at luftgenerne fra renseanlægget både i nuværende driftssituation og ved en evt. senere udvidelse af renseanlæggets kapacitet ikke forventes at overskride de vejledende grænseværdier.


Den 21. oktober 2020 genoptog Økonomiudvalget sagen og besluttede samtidig, at projektet skulle tilrettes, så der bliver mere luft mellem bebyggelserne.


Den 10. februar 2021 blev Økonomiudvalget præsenteret for et revideret projekt, som udvalget herefter besluttede at sende i foroffentlighed.


Den 22. september 2021 behandlede Økonomiudvalget høringssvarene og besluttede, at projektets bebyggelsesstruktur grundlæggende skulle ændres, så områdets bebyggelse i højere grad tilpasses nærområdet, og udearealer bliver bedre disponeret.


Den 3. maj 2022 tog Klima-, Miljø- og Planudvalget stilling til udviklers forslag til udformning af støjskærme mod Vroldvej.


Lokalplanområdet

Lokalplanområdet udgør med sin placering ved Vroldvej en del af den sydvestlige ankomst til Skanderborg Midtby. I lokalplanområdet ligger i dag den tidlgiere Johs. Randløvs Maskinfabrik samt andet ældre og utidssvarende erhvervsbyggeri og tilhørende beboelser samt et enkelt selvstændigt énfamiliehus på Vroldvej 53.


Lokalplanområdet grænser op til rækkehusbebyggelser langs Birkevej. Mod Plantagevej grænser lokalplanområdet op til to énfamiliehuse samt fritidsklubben Sct. Georgsgården og den integrerede institution Dragen. Mod vest ligger yderligere et énfamiliehus på adressen Vroldvej 55, tankstationen på Vroldvej 57 og autoværkstedet på Vroldvej 59.


Link til Google Maps: Lokalplanområdet ved Vroldvej, Skanderborg


Forholdet til kommuneplanen

Lokalplanområdet ligger i Kommuneplan 21’s rammeområde 10.B.19 ’Øst for Vroldvej’, der udlægger området til boligområde i form af etageboligbebyggelse.


Den maksimale bebyggelsesprocent er i kommuneplanrammen fastlagt til 85 for området som helhed. Det maksimale etageantal er fastsat til 3 etager med en maksimal bygningshøjde på 11,0 meter, dog tillades op til 5 etager og bygningshøjder op til 17,0 meter i områdets sydvestlige del. For at forebygge forureningsgener fra det nærliggende rensningsanlæg mod syd, skal ny bebyggelse ifølge kommuneplanrammen placeres min. 100 meter fra skel mod renseanlægget.


Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.


Forslag til lokalplan

Forslag til Lokalplan 1153 imødekommer Byrådets ønske om, at det nye boligområde skal tilpasses nærområdet og bidrage positivt til indtrykket af Skanderborg by ved ankomst fra syd.


Lokalplanen udlægger byggefelter, der sikrer, at bebyggelsen opføres med en kæde- eller byhuslignede bebyggelsesstruktur, og bestemmelser sikrer, at bebyggelsen kun opføres i op til 3 etager med en højde af op til 11 meter langs Vroldvej og nærmest boligerne på Birkevej og Plantagevej, og højst i 5 etager med en højde af op til 17 meter i området mod sydvest, som ligger længst væk fra eksisterende boliger. Ifølge grundejerne kan der opføres i alt omkring 120 boliger inden for lokalplanens bestemmelser.


Med henblik på at sikre en visuel sammenhæng inden for lokalplanområdet indeholder lokalplanen en række bestemmelser om materialevalg og tagudformning. Bestemmelserne er samtidig udformet, så det er muligt at skabe variation og dermed opnå, at området vil kunne få en 'bymæssig' karakter. Bestemmelser om skæringen mellem facade og tag sikrer, at facadehøjden intet sted overstiger 2 etager, dog undtaget, hvor bebyggelsen opføres i 5 etager, hvor en facadehøjde på 3 etager er mulig. Dette for at sikre området en skala, der nærmer sig tæt-lav bebyggelse og dermed vil fremstå mindre dominerende oplevet fra nærområdet og fra de interne fælles friarealer i bebyggelserne.


For at understøtte bebyggelsesstrukturen og sikre klart definerede udearealer indeholder lokalplanen bestemmelser om, at friarealerne omkring byggefelterne skal indrettes med 'ankomstsider' henholdsvis 'havesider'. Hermed kan en del af områdets friarealer fredeliggøres og opnå halvprivat karakter i 'kantzoner' langs bebyggelsens facader. Mellem de halvprivate zoner på 'havesiderne' skal der anlægges grønne fællesarealer for beboerne - primært for de tilstødende boligblokke. Bestemmelserne om områdets friarealer understøtter muligheden for, at der kan opstå et velfungerende og trygt boligområde.


Endelig indeholder lokalplanen en række bestemmelser, som fastholder eller supplerer eksisterende beplantning og afskærmning mod beboelserne på Birkevej og Plantagevej. Bestemmelserne om beplantning mod Plantagevej har samtidig til formål at begrænse områdets visuelle påvirkning set fra de rekreative arealer omkring Svanesø. Fastholdelse og supplering af eksisterende beplantning kan desuden bidrage til områdets biodiversitet og grønne præg.


Den del af lokalplanområdet, som er placeret nærmest Skanderborg Renseanlæg mod sydvest, udlægges til fælles parkering. Derved sikres, at det vejledende afstandskrav mellem ny bebyggelse og renseanlæg overholdes. Samtidig betyder denne disponering af området, at antallet af p-pladser i direkte tilknytning til boligblokkene begrænses. Dette understøtter Byrådets ønske om, at områdets nære beliggenhed til indkøb, skole, institutioner og kollektiv trafik kan mindske beboernes behov for og ejerskab til privatbil.


Placering af p-areal i afstand fra boligerne bidrager desuden til, at boligområdets friarealer og nære færdselsarealer bliver mere trygge og fredelige, og kan danne ramme om møder mellem områdets beboere og/eller brugerne af de tværgående stiforbindelser.


Vej og stiadgang

Lokalplanen sikrer, af hensyn til trafiksikkerhed og oversigtsforhold, at området kun adgangsbetjenes af én overkørsel til Vroldvej, og denne skal placeres ved lokalplanområdets vestlige afgrænsning mod Vroldvej. For at genboerne på Vroldvej generes mindst muligt af eventuelle ventende bilers lyskegler, sikrer lokalplanen, at adgangsvejen ’dykkes’ dvs. indrettes med fald mod Vroldvej.


Lokalplanen fastlægger et principielt stiforløb internt i området, som sikrer, at lokalplanområdet forbindes med det omgivende stinet, herunder tværgående stiforbindelser mellem Vroldvej, Birkevej og de offentlige institutioner på Plantagevej samt naturområderne ved Svanesø.


Parkering

Lokalplanen fastlægger, at der skal etableres parkering jf. den reducerede p-norm. På baggrund af bruttoetagearealet af de forslag til byggeprojekter, som ligger til grund for forslag til Lokalplan 1153, vil det samlede parkeringskrav kunne opgøres til 92 p-pladser, heraf 5 handicap-p-pladser, 5 p-pladser for delebiler og 197 cykelparkeringspladser.


Tilgængelighed

Da der er store terrænspring, såvel inden for lokalplanområdet, som mellem området og omgivelserne, sikrer lokalplanen, at den væsentligste del af stisystemet opfylder tilgængelighedskravene. P-anlægget i den sydvestlige del af området kan på grund af terrænforholdene kun delvist indrettes tilgængeligt.


Støj

Lokalplanområdet er påvirket af trafik- og virksomhedsstøj.


Der er udarbejdet et støjnotat for vejstøj, som viser, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes på de udendørs opholdsarealer, hvis der etableres støjskærme mellem gavlfacaderne mod Vroldvej, og indendørs, hvis der supplerende etableres støjdæmpende foranstaltninger på dele af bebyggelsens facader.


Der er udarbejdet et støjnotat for virksomhedsstøj, som viser, at det ikke vil være nødvendigt med støjafskærmende foranstaltninger i forhold til virksomhederne på Vroldvej 57/57A. Tilsvarende er det undersøgt, at lokalplanområdets vej- og parkeringsarealer ikke vil påføre beboelsen på Vroldvej 55 støj, der overskrider de vejledende støjgrænser. Lokalplanen åbner dog mulighed for, at der uanset må opsættes støjhegn mod de tre ejendomme for dermed at begrænse evt. oplevede gener.


Forhold til kapacitetsberegninger

De boliger, der gives mulighed for med lokalplanen, er indeholdt i den nuværende befolkningsprognose, idet lokalplanområdet kan rummes inden for den gældende kommuneplan. Kapacitetsbehovet i skoledistriktet Morten Børup vil således ikke øges mere end forventet som følge af planlægningen.


Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.

Økonomi

Afledte udgifter

Det vurderes, at der ikke vil være kommunale anlægsudgifter forbundet med projektet.


Områdets interne vejsystem anlægges som privat fælles vej, og de to grundejere har indgået privatretlig aftale, hvori de aftaler anlæg og drift af den fælles vejadgang, interne veje og stier, herunder at ejeren af Vroldvej 47-53 er forpligtet til at sikre Vroldvej 41-43 adgangsvej, såfremt denne ejendom bebygges før Vroldvej 47-53. Det forventes dermed ikke, at Planlovens § 47 om ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplanen skal bringes i anvendelse.


Stiforbindelsen til Plantagevej ligger på kommunalt ejet areal mellem institutionen Dragen og Sct. Georgsgårdens multihal. De to grundejere er oplyst om, at der forinden den endelige vedtagelse af lokalplanen skal udarbejdes aftale mellem ejerne og kommunen om, at ejerne skal anlægge og drifte denne stiforbindelse uanset, at denne uændret ligger på kommunalt areal.


Klimapåvirkning

Generelt vurderes det, at byudvikling overordnet vil medføre en negativ klimapåvirkning.


I dette tilfælde, hvor der byfortættes inden for eksisterende byområde, forudsætter byudviklingen dog kun i begrænset omfang etablering af ny infrastruktur, ligesom nye boliger i eksisterende byområde naturligt understøtter allerede eksisterende offentlige og private servicetilbud i midtbyen. Transportbehovet vil som udgangspunkt også være lavere. Med nuværende vidensniveau kendes effekten dog ikke.


Fra 2023 fastsætter Bygningsreglementet krav om beregning af klimapåvirkningen (livscyklusberegning) ved nybyggeri. Grænseværdien for nybyggeri på over 1000 m² er fastsat til 12 kg Co2-ækv/m²/år i 2023 faldende til 7,5 kg Co2-ækv/m²/år i 2029. Udregnes udledning på baggrund af grænseværdierne for 2023 og byggeprojekternes nuværende bruttoetagearealer, vil byggeprojekternes CO2-udledning være på ca. 108.480 kg CO2-ækv/år.

Dialog og høring

Der er den 25. marts 2020 afholdt indledende borgerdialog i form af et virtuelt møde.


Borgerinddragelse i forbindelse med lokalplanforslaget sker efter Planlovens bestemmelser, dvs. direkte meddelelse til grundejere og andre berørte parter samt ved annoncering på kommunens hjemmeside. Derudover indrykkes henvisningsannonce i Uge-Bladet. Det er administrationens vurdering, at høringsfristen bør fastsættes til 8 uger, da der er tale om et større byomdannelsesprojekt i eksisterende byområde.


Det foreslås, at der i lokalplanens høringsperiode afholdes et borgermøde den 23. februar 2023, hvor lokalplanen kan præsenteres og drøftes.

Sundhed

Lokalplanens disponering af området, hvor antallet af p-pladser i direkte tilknytning til boligblokkene begrænses, og der udlægges stiforbindelse mod både byformål og rekreative nærområder vil kunne bidrage til, at beboerne i det nye område færdes til fods eller på cykel til hverdagens gøremål og udnytter nærheden til naturområderne ved Svanesø til rekreation og sundhed.

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at forslag til Lokalplan 1153 offentliggøres og sendes i 8 ugers høring
  • at der afholdes borgermøde den 23. februar 2023
  • at der ikke foretages en egentlig miljøvurdering af planen
  • at den offentlige bekendtgørelse af kommunens beslutning om, at der ikke skal fortages en egentlig miljøvurdering af planen, offentliggøres samtidig med planforslaget.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog,


  • at forslag til Lokalplan 1153 offentliggøres og sendes i 8 ugers høring
  • at der afholdes borgermøde den 23. februar 2023
  • at der ikke foretages en egentlig miljøvurdering af planen
  • at den offentlige bekendtgørelse af kommunens beslutning om, at der ikke skal fortages en egentlig miljøvurdering af planen, offentliggøres samtidig med planforslaget.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 306:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Klima-, Miljø- og Planudvalget, 6. december 2022, pkt. 228:


Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • 3. Screeningsskema_Endeligt
  • Udkast til forslag til Lokalplan 1153_Endeligt

Sagsnr.: 00.16.00-S49-2-20

Resume

Kriterierne for Klimapuljen drøftes med henblik på evt. revision.

Sagsfremstilling

Klimapuljen er en pulje, hvor formålet er at understøtte udmøntningen af klima-, energi- og ressourcepolitikken. Klima-, Miljø- og Planudvalget fik den 1. februar 2022 en gennemgang af puljen og tog stilling til den overordnede fordeling.


Klimapuljen for 2022 er på i alt 4,2 mio. kr. Heraf er 0,5 mio. kr. disponeret til den borgerrettede pulje (den søgbare pulje).


Klimapuljens formål og kriterier for puljen fremgår af følgende (vedtaget af Byrådet den 20. januar 2020):


"Anvendelse

Der kan tildeles midler til en lang række forskelligartede initiativer, der understøtter den grønne omstilling på tværs af kommunen, herunder:


  • Analyser, der kan danne grundlag for handling
  • Pilotprojekter/prøvehandlinger
  • Samarbejder med og mellem borgere, erhvervsliv, forskning og andre eksterne parter om (udviklings)projekter, der fremmer den grønne omstilling
  • Investeringer i konkrete og tværgående tiltag som fremmer den grønne omstilling, og som ikke er naturligt indlejret i kommunens drift.


Tildelingskriterier

De konkrete initiativer vurderes individuelt og der tildeles støtte ud fra en helhedsvurdering af:


  • Realiserbarhed
  • Skalerbarhed - løsningen/resultatet/konceptet som udmunder af det konkrete initiativ, skal kunne anvendes og inspirere af andre borgere, virksomheder, kommuner m.v.
  • Effekt (direkte eller indirekte) ift. reduceret CO2-udledning og/eller begrænset ressourceforbrug set i forhold til investeringens størrelse
  • Spredning af initiativer på tværs af de seks strategispor (samtlige initiativer)
  • Sammenhæng med øvrige initiativer inden for klima, energi og ressource-området.


Ansøgning

Ansøgningsfrist for puljen udmeldes på skanderborg.dk. Ansøgninger sendes til Teknik og Miljø [mail@skanderborg.dk] mærket ”Klimapuljen”. Teknik og Miljø udarbejder i efteråret indstillinger til Miljø- og Planudvalget om udmøntning af puljen.


Krav til ansøgninger vedrørende puljen på 0,5 mio. kr. fremgår af ansøgningsskemaet - kan hentes her [link].


Afrapportering og revision

Støttemodtagere er forpligtet til at evaluere, afrapportere samt dele opnået viden og erfaringer (blandt andet via skanderborg.dk). Hvis ikke andet aftales, sker formidlingen om foråret, året efter initiativet er gennemført.


Der afrapporteres årligt til Miljø- og Planudvalget om årets udmøntning af midler samt opnåede resultater.


Arbejdet med og udmøntningen af midlerne i Klimapuljen evalueres politisk efter puljens første leveår. Samtidig tages der stilling til, om der er behov for at revidere ovenstående beskrivelse."


Evt. ændring af kriterierne

På baggrund af erfaringer med den søgbare del af puljen kan det overvejes at præcisere kriterierne, f.eks. således:


  • at Klimapuljen fremover kun kan søges af borgergrupper, foreninger, institutioner og virksomheder
  • at ansøgninger til Klimapuljen vurderes og behandles alene af Det Grønne Panel - uden administrativ vurdering/behandling, der alene er begrænset til en efterfølgende prøvelse af, at pengene anvendes til lovlige kommunale formål.



Supplerende sagsfremstilling til Klima-, Miljø- og Planudvalget den 8. november 2022:


Der er med Budget 2023 og overslagsår aftalt ændringer i udmøntningen og omfang af Klimapuljen. Derfor foreslås det, at kriterierne tilpasses som beskrevet ovenfor; at tilpasningerne anvendes i materialet til den søgbare del af puljen, som tilgås her, og at den del af kriterierne, der omtaler den del af puljen, der tidligere uddeltes af Klima-, Miljø- og Planudvalget, slettes.


Borgergrupper er indsat som forslag til, hvem der kan søge for at præcisere, at puljen ikke kan søges af enkeltpersoner.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at følgende tilføjes til kriterierne for Klimapuljen:
    • at Klimapuljen fremover kun kan søges af borgergrupper, foreninger, institutioner og virksomheder
    • at ansøgninger til Klimapuljen vurderes af Det Grønne Panel og behandles efterfølgende i Klima-, Miljø -og Planudvalget
  • at kriterierne tilpasses, således omtalen af den del af puljen, der tidligere uddeltes af Klima-, Miljø- og Planudvalget, slettes.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog,


  • at tilføje følgende til kriterierne for Klimapuljen:
    • at Klimapuljen fremover kun kan søges af borgergrupper, foreninger, institutioner og virksomheder
    • at Det Grønne Panel behandler ansøgninger til Klimapuljen i samarbejde med den kommunale administration, og således, at Det Grønne Panel indstiller sine afgørelser til administrationen, som formelt godkender prioriteringen og træffer den endelige afgørelse i forhold til de politisk vedtagne kriterier
    • at Klima-, Miljø- og Planudvalget planlægger den løbende politikkontrol på udmøntningen af Klimapuljen
  • at kriterierne tilpasses, således omtalen af den del af puljen, der tidligere uddeltes af Klima-, Miljø- og Planudvalget, slettes.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 307:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra Klima-, Miljø- og Planudvalget.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Klima-, Miljø- og Planudvalget, 6. december 2022, pkt. 230:


Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille,


  • at følgende tilføjes til kriterierne for Klimapuljen:
    • at Klimapuljen fremover kun kan søges af borgergrupper, foreninger, institutioner og virksomheder
    • at Det Grønne Panel behandler ansøgninger til Klimapuljen i samarbejde med den kommunale administration, og således, at Det Grønne Panel indstiller sine afgørelser til administrationen, som formelt godkender prioriteringen og træffer den endelige afgørelse i forhold til de politisk vedtagne kriterier
    • at Klima-, Miljø- og Planudvalget planlægger den løbende politikkontrol på udmøntningen af Klimapuljen
  • at kriterierne tilpasses, således omtalen af den del af puljen, der tidligere uddeltes af Klima-, Miljø- og Planudvalget, slettes.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 23. november 2022, pkt. 283:


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at sende sagen retur til fornyet behandling i Klima-, Miljø- og Planudvalget.



Beslutning fra Klima-, Miljø- og Planudvalget, 8. november 2022, pkt. 204:


Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.



Beslutning i Klima-, Miljø- og Planudvalget, 6. september 2022, pkt. 169:


Sagen blev udsat.


Sagsnr.: 13.00.00-P00-1-20

Resume

Med sagen fremlægges forslag til revideret Ejerpolitik for Skanderborg Forsyning til Byrådets godkendelse.

Sagsfremstilling

Skanderborg Kommune ejer Skanderborg Forsyning A/S, og Byrådet har udpeget Martin Frausing Poulsen (formand), Tommas Leth (næstformand), Birte M. Andersen samt Ole Drøgemüller til bestyrelsen. Byrådet vedtager en ejerstrategi for Skanderborg Forsyning, og Økonomi- og Erhvervsudvalget varetager politikkontrollen. Derudover afholder Klima-, Miljø- og Planudvalget dialogmøder med bestyrelsen i Skanderborg Forsyning om de fælles opgaver, jf. bl.a. spildevandsplanen og andre politikker. Der er i det daglige et tæt samarbejde mellem kommunens administration og Skanderborg Forsyning i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning, spildevandsrensning, klimatilpasning m.v.


Den 8. december 2021 behandlede Økonomiudvalget et forslag til ny ejerpolitik for Skanderborg Forsyning (pkt. 343). Økonomiudvalget vedtog at udsætte behandlingen af sagen med henblik på, at det blev tydeliggjort i ejerpolitikken:


  • at der skal være fokus på udfordringerne med miljøbelastningen på grund af overløb, på muligheden for at fremskynde arbejdet med lovliggørelse af udledningstilladelser samt på muligheden for at øge hastigheden i arbejdet med at sikre øget vandkvalitet gennem separatkloakering eller andre tiltag
  • at visionen om, at Skanderborg Forsyning spiller en vigtig rolle i lokalområdernes udvikling bl.a. i forhold at sikre attraktiv natur, badevandskvalitet, klimatilpasning m.v. skal afspejle sig tydeligere i strategisporene.


Der er efterfølgende arbejdet videre med forslaget til ejerpolitik, og der fremsendes hermed et omskrevet forslag.


Forslag til Ejerpolitik for Skanderborg Forsyning

Forslaget til ny politik består af en vision og tre strategispor.


Forslaget til vision for ejerpolitik for Skanderborg Forsyning er at sikre varetagelsen af Skanderborg Kommunes ejerinteresser i Skanderborg Forsyning. Ejerpolitikken definerer forventningerne til den overordnede ledelse af Skanderborg Forsyning, og der forudsættes et tæt løbende samarbejde baseret på tillid, dialog og løbende forventningsafstemning mellem kommune og forsyning.


Byrådet vil udøve et aktivt ejerskab med respekt for selskabsloven og princippet om armslængde mellem ejer og bestyrelse.


Det er Byrådets ambition at sikre en hensigtsmæssig og afbalanceret udvikling af selskabet til gavn for både Skanderborg Forsyning, borgerne og virksomhederne i kommunen.


Ejerinteresserne er at sikre udvikling af kommunens interesser og værdier i selskabet, samt at sikre implementering af kommunens politikker, strategier, planer og visioner med respekt for selskabets rammevilkår.


Byrådet ønsker med denne ejerpolitik endvidere at give selskabet et klart mandat for at udføre sit virke, således der ikke opstår unødig tvivl om, hvornår der er tale om beslutninger, der tages af selskabet, og hvornår der er tale om en beslutning, der kræver involvering af ejeren. Opstår der tvivl, bør bestyrelsen afklare sit mandat i forhold til ejeren.


De tre strategispor, der sætter yderligere retning på visionen har overskrifterne:


  • Kerneopgaven
  • Klimatilpasning og bæredygtighed
  • ?Samarbejde og fællesskaber.


Det nye forslag til Ejerpolitik for Skanderborg Forsyning er vedlagt i sin helhed som bilag.

Dialog og høring

Skanderborg Forsyning har været inddraget i revisionen af ejerpolitikken.

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at den reviderede Ejerpolitik for Skanderborg Forsyning godkendes.


Sagen fremsendes til Klima-, Miljø- og Planudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at godkende den reviderede Ejerpolitik for Skanderborg Forsyning - dog således, at det første afsnit i beskrivelsen af strategisporet 'Samarbejde og fællesskaber' lyder: "Byrådet lægger vægt på, at Skanderborg Forsyning er et robust og veldrevet selskab til fordel for borgere og virksomheder i Skanderborg Kommune."



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 308:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog,


  • at arbejdet med det aktive ejerskab indarbejdes i Økonomi- og Erhvervsudvalgets årsplan.


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog at indstille,


  • at den reviderede Ejerpolitik for Skanderborg Forsyning godkendes - dog således, at det første afsnit i beskrivelsen af strategisporet 'Samarbejde og fællesskaber' lyder: "Byrådet lægger vægt på, at Skanderborg Forsyning er et robust og veldrevet selskab til fordel for borgere og virksomheder i Skanderborg Kommune."


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Klima-, Miljø- og Planudvalget, 6. december 2022, pkt. 221:


Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 28. november 2022, pkt. 277:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Klima-, Miljø- og Planudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Ejerpolitik for Skanderborg Forsyning nov22.pdf

Sagsnr.: 06.00.00-G00-2-22

Resume

Bestyrelsen for Skanderborg Forsyning A/S fremsender takstblad for 2023 for Skanderborg Vand A/S, Skanderborg Spildevand A/S og tømningsordningen til Byrådets godkendelse.

Sagsfremstilling

Skanderborg Forsyning A/S er et aktieselskab, der er 100 % ejet af Skanderborg Kommune. Skanderborg Forsyning A/S ejer 100 % af aktierne i henholdsvis Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S.


Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S er underlagt økonomisk regulering og ”hvile i sig selv-princippet”, hvor indtægter over tid skal dække omkostninger til drift og investeringer ved at drive vand- og spildevandsforsyning.


De samlede indtægter i henholdsvis Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S skal kunne indeholdes i de økonomiske rammer, som er fastsat af Forsyningssekretariatet. Forsyningssekretariatet er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og fører økonomisk tilsyn med de danske drikke- og spildevandsselskaber, herunder Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S.


Skanderborg Forsynings driftsomkostninger er i 2023 påvirket af store generelle prisstigninger, herunder særligt øgede omkostninger til elektricitet. Endvidere medvirker Forsyningens investeringsniveau også til stigende takster, fordi der skal indregnes markant højere låneydelser på de lån, der skal finansiere investeringerne, da Forsyningen ikke må spare op til disse.


Således forventes anlægsinvesteringerne i 2023 at udgøre i alt 209 mio. kr. mod forventet 128 mio. kr. i 2022. De historisk høje anlægsinvesteringer i 2023 vedrører primært:


  • Stor indsats omkring kloakseparering, således at afløbssystemerne kan håndtere de større regnmængder
  • Reinvesteringer primært på renseanlæggene i Skanderborg, Skovby og Hørning
  • Investeringer i vandforsyningsanlæg. Disse investeringer er overvejende delprojekter i strukturplanen for drikkevand, som skal sikre øget forsyningssikkerhed på kildepladser, vandværker og ledningsnet
  • Højt aktivitetsniveau på byggemodninger som følge af den befolkningsmæssige vækst i Skanderborg Kommune
  • En række investeringer der er udskudt fra 2022 til 2023.


Udviklingen i anlægsinvesteringer fremgår nedenfor:

Skanderborg Forsynings driftsomkostninger og anlægsinvesteringer samt betaling af renter og afdrag finansieres af indtægter fra variable og faste takster for hhv. vandforbrug og vandafledning, vejbidrag, tilslutningsbidrag samt ved lånefinansiering.


Budgettet for Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S viser et likviditetsmæssigt underskud i 2023 på henholdsvis 16,8 mio. kr. og 107,5 mio. kr., svarende til et samlet behov for lånefinansiering på 124,3 mio. kr. i 2023, når de økonomiske rammer i selskaberne udnyttes fuldt ud.


Takstbladet for 2023 er udarbejdet i overensstemmelse med Regulativ for Skanderborg Vand A/S, Betalingsvedtægt for Skanderborg Spildevand A/S samt Regulativ for bundfældningstanke i Skanderborg Kommune.


Taksterne for 2023 er godkendt af bestyrelsen i Skanderborg Forsyning den 8. november 2022.

Økonomi

Taksterne for 2023 fremgår af vedlagte bilag ”Takstblad for 2023 for Skanderborg Forsyning” og gennemgås i uddrag i det følgende, mens de bagvedliggende økonomiske betragtninger fremgår af vedlagte bilag ”Finansiering og takstfastsættelse 2023 for Skanderborg Forsyning”. De nærmere årsager til takststigningen er beskrevet i sagsfremstillingen.


Takster 2023 for Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S

Prisen pr. m3 leveret drikkevand øges pr. 1. januar 2023 med 1 kr. til 8 kr. ekskl. moms og afgifter, svarende til en stigning på 14 %, mens det faste drikkevandsbidrag øges med 60 kr. til 650 kr. ekskl. moms, svarende til en stigning på 10 %.


Prisen pr. m3 afledt spildevand øges pr. 1. januar 2023 med 1 kr. til 35,50 kr. ekskl. moms og afgifter, svarende til en stigning på 3 %, mens det faste vandafledningsbidrag øges med 50 kr. til 600 kr. ekskl. moms, svarende til en stigning på 9 %.


Takster for vandforbrug og vandafledning, der fremgår af vedlagte takstblad for 2023, udgør:




Takststigningerne vil for en enlig, som både er vand- og spildevandsforbruger i Skanderborg Forsyning, betyde en øget samlet omkostning til vandforbrug og vandafledning på 263 kr. pr. år, mens den samlede øgede omkostning for en gennemsnitlig familie og en familie med tre børn er henholdsvis 341 kr. pr. år og 563 kr. pr. år.


Tilslutningsbidrag ved tilslutning til Skanderborg Vand A/S’ vandforsyningsanlæg omfatter et bidrag til vandforsyningens hovedanlæg og forsyningsledninger samt et bidrag til stikledning. Tilslutningsbidragene afhænger af ledningsdimensioner m.v. Tilslutningsbidragene er i overensstemmelse med DANVAs anbefalinger indeksreguleret med 6,42 % i 2023.


Tilslutningsbidrag ved tilslutning til Skanderborg Spildevand A/S’ spildevandsanlæg reguleres årligt i overensstemmelse med Betalingsloven efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og anlægsomkostninger. Standardtilslutningsbidraget jf. Betalingsloven er 30.000 kr. ekskl. moms i 1997-tal, svarende til 59.746,09 kr. ekskl. moms i 2023.


Tilslutningsbidragene fremgår af det vedhæftede takstblad for 2023.


Takster for serviceydelser, herunder øvrige betalinger og gebyrer fremgår af Skanderborg Forsynings takstblad for 2023 og er fastsat i henhold til leveringsbetingelserne eller lovgivningen (renteloven). Taksterne er fastsat således, at de er dækkende i forhold til de rimelige omkostninger, der er forbundet med ydelsen.


Takster 2023 for tømningsordningen

Tømningsordningen i Skanderborg Kommune administreres af Skanderborg Spildevand A/S i henhold til ”Aftale om overdragelse af tømningsordning af bundfældningstanke”, som er indgået mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning A/S den 7. november 2011.


Tømningsordningen skal i henhold til § 1, stk. 4 i Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. ”hvile i sig selv”. Nettoomsætningen korrigeres derfor med en eventuel over- eller underdækning (over- eller underskud) for året.


Priserne fra ekstern leverandør af tømninger er øget. For at sikre at tømningsordningen fortsat hviler i sig selv, overføres prisstigningerne på taksterne:


  • Taksten for en ordinær tømning øges med 18 % til 650 kr. ekskl. moms
  • Takster for øvrige tømninger samt ekstra tømninger m.v. øges med 6-25 %.


Med stigningerne forventes tømningsordningen at få en overdækning på 16.000 kr. i 2023.


Udviklingen i takster fremgår nedenfor:


Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb indstiller,


  • at takstblad for 2023 for Skanderborg Vand A/S, Skanderborg Spildevand A/S samt tømningsordningen godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at godkende takstblad for 2023 for Skanderborg Vand A/S, Skanderborg Spildevand A/S samt tømningsordningen.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 309:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Dirktionen, 5. december 2022, pkt. 291:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Takstblad 2023 for Skanderborg Forsyning-269324_(1).pdf
  • Finansiering og takstfastsættelse 2023 for Skanderborg Forsyning-268253_(1).pdf

Sagsnr.: 13.03.18-P15-1-22

Resume

Byrådet skal tage stilling til, om forslag til Strategisk Varmeplan skal sendes i høring. Planen omfatter områdeinddeling i kommunen i forhold til etableret fjernvarme, mulig fjernvarme og ikke udlagt til fjernvarme. Byrådet skal endvidere tage stilling til en ny procedure for godkendelse af varmeprojekter.

Sagsfremstilling

Ifølge aftale fra den 25. juni 2022 (Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Et grønnere og sikrere Danmark. Danmark kan mere II) mellem regeringen og en lang række af Folketingets partier skal udrulningen af grøn varme bidrage til at sikre den politiske ambition om, at der i 2035 ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande, samt at Danmark senest i 2030 vil være 100 % forsynet med grøn gas. Det blev fulgt op af en aftale mellem regeringen og KL om, at alle danske kommuner inden årets udgang skal gennemføre en planlægningsindsats for omlægning til grøn varme i de områder, der i dag er naturgasforsynede.


Det er bl.a. denne planlægning, som denne dagsorden omhandler.


Strategisk Varmeplan

Den strategiske varmeplan udstikker retning og overordnede rammer for den fremtidige varmeforsyning. Skanderborg Kommunes nuværende strategiske varmeplan er vedtaget i 2016. Med den seneste udvikling er der behov for at revidere varmeplanen.


Nedenstående vision og strategier er med i udkast til ny strategisk varmeplan. Meget af det er videreført fra den tidligere strategiske varmeplan. Vision og strategier er drøftet med varmeværkerne i kommunen og med Skanderborg Forsyning.


Vision

Skanderborg Kommune ønsker 100 % vedvarende og bæredygtig energi med høj ressourceudnyttelse og forsyningssikkerhed i varmeforsyningen i 2030. Biomasse er udfaset som hovedbrændsel i fjernvarmeproduktionen i 2050. Varmeforbruget skal ikke stige i årene fremover på trods af stigende befolkningstal.


Varmeforsyningen bidrager dermed til kommunens klimamål:


  1. Skanderborg Kommune er som virksomhed CO2-neutral i 2025
  2. I 2030 har Skanderborg Kommune som geografi reduceret CO2-udledningen med 70 % i forhold til 1990
  3. Skanderborg Kommune er som geografi CO2-neutral i 2050
  4. Begrænsning af ressourceforbruget.


Strategispor

  1. Flere skal have mulighed for fjernvarme
  2. Fjernvarmeområder skal bindes sammen
  3. Brændselsfri varmeproduktion
  4. Flere kollektive varmeløsninger uden for fjernvarmeområder
  5. Virksomheders overskudsvarme skal udnyttes ved nybyggeri.


Under Strategispor 1 - Flere skal have mulighed for fjernvarme - er nedenstående områdeafgrænsninger. Områderne er udpeget i tæt samarbejde med varmeværker i kommunen, bl.a. med udgangspunkt i notater fra Niras og COWI (se bilag):


  1. Nuværende fjernvarmeforsynede områder.
  2. Områder hvor fjernvarme er godkendt og bliver etableret i de kommende år: Skovby, Storring og Stjær. Områderne bliver koblet sammen med varmeværk i Harlev.
  3. Områder hvor varmeværker kommer med varmeprojekter: Erhvervsområde syd for Skovby og erhvervsområde nord for Galten.
  4. Områder potentielle til fjernvarme i nord: Låsby og Herskind.
  5. Område potentiel til fjernvarme i syd med for lang afstand til eksisterende værker: Voerladegård.
  6. Områder uden potentiale for traditionel fjernvarme p.t.: Alle andre landsbyer og naturgasområder udenfor de nuværende fjernvarmeområder.


Områder med potentiale for fjernvarme - og et værk til at stå for det - vil få udarbejdet varmeprojekter i 2023. Deadline for den fysiske udrulning af fjernvarme til de områder vil være senest i 2028. Derudover kan der løbende være områder, som af forskellige årsager får mulighed for fjernvarme. Det vil især være i tilknytning til eksisterende fjernvarmeområder.


Voerladegård ligger på vippen i forhold til positiv økonomi med fjernvarme i forhold til individuelle varmepumper. COWI regner med, at samtlige forbrugere med olie og naturgas (ifølge BBR for nogle måneder siden) vil tilslutte sig fjernvarme indenfor 6 år. Det er usikkert. Samtidig får endnu flere i denne tid varmepumper. Det er baggrunden for, at bestyrelsen hos Skanderborg-Hørning Fjernvarme ikke vil stå for fjernvarme til Voerladegård. Både de og Ry Varmeværk vil dog gerne sparre med eventuelle lokale, som vil arbejde for en lokal fælles varmeløsning. Det vil der blive et borgermøde i Voerladegård om først i det nye år.


Praksis for varmeprojekter

Den strategiske varmeplan bliver ikke juridisk gældende for varmeværkerne, før der er udarbejdet og godkendt såkaldte varmeprojekter for de enkelte fjernvarmeområder eller for nye anlæg. Med de nuværende energipriser ønsker forbrugerne fjernvarme så hurtigt som muligt. Samtidig kan varmeværkerne ikke søge om tilskud fra Fjernvarmepuljen, før der er et godkendt varmeprojekt. Hidtil har praksis i Skanderborg Kommune været således (jf. den politiske kompetenceplan), at Klima-, Miljø- og Planudvalget sender indkomne varmeprojekter i 4 ugers offentlig høring, og den endelige godkendelse behandles i Klima-, Miljø- og Planudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. For at afkorte behandlingstiden foreslår administrationen en ny kompetencefordeling:


Byrådet kan delegere kompetencen til at sende varmeprojekter i høring til administrationen. Det samme gælder den endelige godkendelse af varmeprojekter. Ved de to seneste varmeprojekter fra Kredsløb blev administrationen bemyndiget til for disse to projekter at godkende projekterne endeligt, hvis ikke der kom høringssvar ind, hvor det var nødvendigt at ændre i projekterne for at imødekomme dem. Men pga. sommerferie gik der lang tid fra projekterne kom ind, til Klima-, Miljø- og Planudvalget kunne sende dem i høring.


Administrationen foreslår denne nye praksis og kompetencefordeling for varmeprojekter:


  • Administrationen gennemgår indkomne varmeprojekter. Hvis et varmeprojekt er juridisk i orden, sender administrationen det i 4 ugers offentlig høring og orienterer samtidig Byrådet.
  • Efter høringsperioden gennemgår administrationen de indkomne bemærkninger og godkender varmeprojektet administrativt, hvis projektet har bedre samfundsøkonomi end alternativerne, som varmeforsyningsloven foreskriver, og der ikke er kommet væsentlige indsigelser. Samtidig orienteres Byrådet.

Økonomi

Ifølge Energiregnskab 2018 tegnede individuelle oliefyr sig for udledning af ca. 9.500 tons CO2, mens individuelle naturgasfyr stod for ca. 7.000 tons i Skanderborg Kommune. Tilsammen svarer det til ca. 3,5 % af CO2-udledningen i kommunen. Industrien udleder derudover ca. 6.900 tons (1,5 %) fra deres brug af naturgas. Noget af det vil blive konverteret til fjernvarme med de nye fjernvarmeområder. I alt svarer det til over 23.000 tons og ca. 5 % af CO2-udledningen i kommunen.


Klimarådet anbefaler en afgift på 1.500 kr. pr. ton CO2, så det svarer til omkostningerne. Hvis det lykkes at få al dette forbrug af olie og gas over på vedvarende energikilder, vil det svare til en klimamæssig besparelse på ca. 35 mio. kr. hvert år.

Dialog og høring

Lokalt Koordinationsforum

Den 31. august 2022 var der møde mellem kommunen, varmeværker (Skanderborg-Hørning Fjernvarme, Ry Varmeværk, Galten Varmeværk og Kredsløb), Skanderborg Forsyning, Renosyd, Evida, Dinel, Energinet, N1 og Aura. Mødet handlede om en fælles indsats for at skabe klimavenlig varmeforsyning til hele Skanderborg Kommune. Inden mødet havde COWI lavet en overordnet screening af alle landsbyer i kommunen for mulig fjernvarme, både landsbyer inden for og uden for naturgasnettet. Mødet blev fulgt op af yderligere analyser af COWI og Niras (se bilag). I vurderingerne indgår størrelsen af byområderne; om der er store forbrugere; hvor mange, der stadig har olie- eller naturgasfyr; hvor langt der er til eksisterende varmeværker, og prisen på evt. fjernvarme i forhold til individuelle varmepumper.

De to konsulentfirmaer anvender forskellige tal for prisen pr. meter fjernvarmerør og rentesatser. Det har baggrund i den generelle prisstigning og store udsving i priser og renter pt., så det er svært at sætte eksakte tal.

Resultaterne er behandlet af varmeværkernes bestyrelser og på endnu et møde mellem kommune, varmeværker og Skanderborg Forsyning. På det seneste møde blev forslag til mål og principper for den kommende Strategiske Varmeplan drøftet. På mødet blev også de forskellige priser drøftet. Værkerne var enige om, at priserne i dag ligger nærmere COWIs højere pris på 4.000 kr. pr. meter fjernvarmerør end Niras’ pris. Så resultaterne og konklusionerne holder. Fremtidige ændringer i pris og renter kan ændre billedet.


Borgermøder

Koordineret med LandsbyFællesskabet, lokale ildsjæle og kommunens Koordinationsforum vil kommunen i 2023 afholde en række borgermøder om grønne varmeløsninger i områder med potentiale for det. Der vil blive afholdt særlige borgermøder for områder med potentiale for fjernvarme.


Breve til forbrugere i naturgasområder

Inden årets udgang skal alle forbrugere indenfor de nuværende naturgasforsynede områder have besked om alternativer til naturgassen - herunder fjernvarme i netop deres område. Sådanne breve vil blive udarbejdet i samarbejde med varmeværkerne, med udgangspunkt i skabeloner udarbejdet af Energistyrelsen og KL. Brevene bliver målrettet forbrugerne ud fra den ovenstående områdeafgrænsning.

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at Strategisk Varmeplan godkendes og sendes i 4 ugers offentlig høring
  • at administrationen bemyndiges til at sende varmeprojekter i høring og endelig godkende dem, hvis projektet har bedre samfundsøkonomi end alternativerne, som varmeforsyningsloven foreskriver, og der ikke er kommet væsentlige indsigelser
  • at den politiske kompetenceplan ændres i overensstemmelse med den foreslåede procedure.


Sagen fremsendes til Klima-, Miljø- og Planudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at godkende Strategisk Varmeplan og at sende den i 4 ugers offentlig høring
  • at bemyndige administrationen til at godkende varmeprojekter endeligt, hvis projektet har bedre samfundsøkonomi end alternativerne, som varmeforsyningsloven foreskriver, og der ikke er kommet væsentlige indsigelser
  • at ændre den politiske kompetenceplan i overensstemmelse med den foreslåede procedure.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 310:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra direktionen.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Klima-, Miljø- og Planudvalget, 6. december 2022, pkt. 214:


Slides fra oplæg på mødet er vedlagt referatet.


Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra direktionen.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 28. november 2022, pkt. 278:


Direktionen vedtog at indstille,


  • at Strategisk Varmeplan godkendes og sendes i 4 ugers offentlig høring
  • at administrationen bemyndiges til at godkende varmeprojekter endeligt, hvis projektet har bedre samfundsøkonomi end alternativerne, som varmeforsyningsloven foreskriver, og der ikke er kommet væsentlige indsigelser
  • at den politiske kompetenceplan ændres i overensstemmelse med den foreslåede procedure.


Sagen fremsendes til Klima-, Miljø- og Planudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Niras Fjernvarmepotentiale. Byer i Skanderborg kommune
  • Udkast til Strategisk Varmeplan 2022
  • Potentiale for fjernvarmeforsyning af mindre byområder i Skanderborg Kommune v2.0.pdf
  • KMPU_Fremtidig varmeforsyning_2022_1206.pptx

Sagsnr.: 00.24.00-G01-1-22

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til en revision af Gudenåkomiteens vedtægter samt mindre ændringer i vedtægterne for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen.

Sagsfremstilling

Vedtægter for Gudenåkomiteen

Gudenåkomitéen er et frivilligt, tværkommunalt politisk samarbejde om Gudenåen. Gudenåkomitéens nugældende vedtægter trådte i kraft den 27. januar 2016. Gudenåkomitéens interesseområde har siden da udvidet sig til at omhandle klimatilpasning, ligesom interessentinddragelse har fået større fokus. Gudenåkomitéen har bl.a. øget interessentinddragelsen på klimatilpasningsområdet ved at nedsætte en fast følgegruppe, og har med sit engagement i og helhedsorienterede fokus på ådalsbenyttelse været med til at sætte dagsordenen regionalt og nationalt inden for klimatilpasning. I forbindelse med godkendelse af Helhedsplan for vandhåndtering langs Gudenåen (Gudenå Helhedsplan) i 2021/2022, godkendte byrådene i de syv kommuner Gudenåkomitéen som tværkommunalt politisk forum for klimatilpasning i Gudenåen. Formuleringen lægger sig op ad Gudenåkommunernes tiltrådte vision for håndtering af vand i Gudenåen og opland (2019). Formuleringer fra ovennævnte er genanvendt i revisionsforslaget.


En vedtægtsrevision sikrer en opdatering og tydeliggørelse af Gudenåkomitéens fokus og arbejdsområde.


Der er i revisionsforslaget tale om tilføjelser til § 2 (formålsparagraffen) og § 3 (komitéens opgaver). Tilføjelserne er angivet med rødt i bilaget Vedtægter for Gudenåkomiteen - revisionsforslag. Ændringer i vedtægterne kan (jf. § 8) kun ske efter vedtagelse i minimum 2/3 af de respektive byråd. Såfremt dette ikke opnås, fastholdes de nugældende vedtægter.


Gudenåkomitéen har frem til nu været ”et samarbejde mellem Gudenåkommunerne om Gudenåens benyttelse og beskyttelse”, hvilket bl.a. fremgår i forbindelse med vedtægterne. Såfremt ændringsforslaget vedtages, så de fremadrettet afspejler komitéens nuværende fokus på klimatilpasning, ændres dette formål til: ”et samarbejde mellem Gudenåkommunerne om Gudenåens klimatilpasning, benyttelse og beskyttelse”.


Brugerrådet for sejlads, vedtægter

Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen (herefter Brugerrådet) er nedsat af kommunalbestyrelserne i Favrskov, Hedensted, Horsens, Randers, Skanderborg, Silkeborg og Viborg kommuner i henhold til § 16 i Bekendtgørelse nr. 416 af 17/04/2013 om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers. Brugerrådets vedtægter stammer fra 2015 (bilaget Vedtægter for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen), hvor det maksimale antal medlemmer blev fastsat til 15 (§ 3,2). De 15 pladser tildeles ifølge vedtægternes § 3,3 af Gudenåkomitéen således, at en så bred geografisk og interessemæssig sammensætning som muligt opnås. Gudenåkomitéens sekretariat modtog flere ansøgere, end der var pladser til i Brugerrådet i forbindelse med de offentlige annonceringer om mulighed for medlemskab til funktionsperioderne 2018–2021 og 2022-2025.


Da den store og brede interesse for medlemskab af Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen vil kunne bibringe en bred rådgivning til kommunerne, foreslår Gudenåkomitéen det maksimale medlemsantal hævet i forhold til det nuværende niveau. Det kræver en vedtægtsændring at ændre det maksimale medlemsantal (§ 3,2). Ifølge § 6 i vedtægten for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen skal ændringer i vedtægten godkendes i hvert af de nedsættende kommuners byråd.


Nuværende § 3,2: Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen består af maksimalt 15 medlemmer. Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.


Revisionsforslag § 3,2: Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen består af maksimalt 20 medlemmer. Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Økonomi

Ændringerne i de to sæt vedtægter har ingen økonomiske konsekvenser.


Ændringerne i de to sæt vedtægter har ingen ændring for klimapåvirkning.

Dialog og høring

Gudenåkomitéen behandlede den 25. marts 2022 ændringsforslag til Gudenåkomitéens vedtægter og anbefaler kommunalbestyrelserne at godkende de reviderede vedtægter for Gudenåkomitéen. Ligeledes anbefaler Gudenåkomitéen kommunalbestyrelserne at godkende det ændringsforslag i vedtægterne for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen, der hæver antallet af mulige brugerrådsmedlemmer fra maksimalt 15 til maksimalt 20 medlemmer.


Vedtægtsændringerne er tiltrådt af Favrskov, Hedensted, Horsens, Silkeborg og Viborg kommuner.

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at det vedlagte revisionsforslag til vedtægter for Gudenåkomitéen godkendes
  • at ændringsforslaget til vedtægterne for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen, der hæver antallet af mulige brugerrådsmedlemmer fra maksimalt 15 til maksimalt 20 medlemmer, godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Jens Szabo rejste spørgsmålet om hans habilitet i forbindelse med behandling af sagen. Byrådet vedtog, at Jens Szabo ikke var inhabil.


Byrådet vedtog


  • at godkende det vedlagte revisionsforslag til vedtægter for Gudenåkomitéen
  • at godkende ændringsforslaget til vedtægterne for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen, der hæver antallet af mulige brugerrådsmedlemmer fra maksimalt 15 til maksimalt 20 medlemmer.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 311:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Klima-, Miljø- og Planudvalget, 6. december 2022, pkt. 213:


Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Vedtægter for Gudenåkomiteen - revisionsforslag
  • Vedtægter for brugerrådet for sejlads på gudenåen

Sagsnr.: 06.00.05-A00-3-22

Resume

Tillæg 12 til Spildevandsplan 2016-2020 har været i offentlig høring og fremlægges til endelig vedtagelse.

Sagsfremstilling

Tillæg 12 har til formål at opdatere spildevandsplanen med ændringer, som gør det muligt at gennemføre følgende delprojekter i Herskind:


  • Nedlæggelse af to overløbsbygværker
  • Separatkloakering af de fælleskloakerede oplande
  • Etablering af regnvandsbassin med tilhørende udløb
  • Kloakfornyelse af ledningsanlæg om nødvendigt
  • Tilretning af kloakoplande, herunder optagelse af vejareal
  • Ledninger.

Dialog og høring

Tillæg 12 har været i høring i perioden 31. marts 2022 - 26. maj 2022. Alle direkte berørte borgere har modtaget et orienteringsbrev om tillægget, da det blev offentliggjort. Der er indkommet fire høringssvar (se vedlagte bilag). Disse har ikke givet anledning til ændringer.

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at Tillæg 12 til Spildevandsplan 2016-2020 godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at godkende Tillæg 12 til Spildevandsplan 2016-2020.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 312:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Klima-, Miljø- og Planudvalget, 6. december 2022, pkt. 218:


Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Behandling af høringssvar
  • Tillæg 12, Herskind - Endelig

Sagsnr.: 06.00.05-A00-17-22

Resume

Med denne sag skal Byrådet tage stilling til, om forslag til Tillæg 25 til Spildevandsplan 2016-2020 skal udsendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Dette tillæg til Skanderborg Kommunes Spildevandsplan 2016-2020 er udarbejdet for at sikre plangrundlaget for en række projekter. Forslag til Tillæg 25 er blevet til på foranledning af en række grundejere, der ønsker at etablere private fællesanlæg for håndtering af spildevand og/eller regnvand.


Tillæg 25 omhandler følgende projekter:

  • Præstbrovej 53A og B, 8464 Galten – Spildevandslav
  • Asylgade 11A og 13, 8660 Skanderborg – Spildevandslav
  • Else Maries Høj, Alken, 8660 Skanderborg - Spildevandslav.


Etablering af private spildevandslav

Skanderborg Byråd har i forbindelse med vedtagelse af Tillæg 4 til Spildevandsplan 2016-2020 taget en principiel beslutning om, at kommunen som udgangspunkt ikke ønsker private spildevandslav indenfor kloakopland i Skanderborg Kommune. Dog vil der altid være en konkret vurdering af den enkelte forespørgsel, og der forekommer derfor undtagelser. Administrationen anbefaler, at ovenstående tre spildevandslav optages i spildevandsplanen på baggrund af følgende vurderinger:


  • Præstbrovej 53A og B - der er ikke proportionalitet i at kræve adskillelse af eksisterende forhold. Ejendommene er kloakseparerede hver især, men har fælles ledninger i 40 meter privat fællesvej, der er belagt med sten.
  • Asylgade 11A og 13 - Asylgade 13 har udstykket matriklen, så den østlige del nu er Asylgade 11A. Begge ejendomme skal tilsluttes spildevandsledningen, der ligger øst for ejendommene, langs søen. Ejendommene skal udlede tag- og overfladevand direkte til Skanderborg Sø. Der har været en dialog med ejere, Skanderborg Forsyning og Skanderborg Kommune, hvor mulige scenarier har været drøftet for håndtering af spildevand og regnvand. Konklusionen heraf er, at ejerne valgte, at den mest hensigtsmæssige løsning er at etablere et privat fællesanlæg for både spildevand og regnvand.
  • Else Maries Høj, Alken - Lokalplanen har udlagt området til privathåndtering af regnvand.


Screening af tillæg

VVM-reglerne angiver, at tillæg til spildevandsplaner skal screenes for miljøvurdering. Administrationen har lavet udkast til afgørelse, som viser, at en miljøvurdering ikke er nødvendig. Udkast til screening er vedlagt som bilag 1, afgørelsen fremgår af side 10 i tillæg. Afgørelsen skal i høring og kan påklages.

Dialog og høring

Tillæg udsendes i høring i 8 uger, annonceres i Uge-Bladet og på kommunens hjemmeside. Endvidere orienteres direkte berørte borgere om, at tillæg offentliggøres.

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at forslag til Tillæg 25 til Spildevandsplan 2016-2020 offentliggøres og sendes i 8 ugers høring
  • at der ikke foretages en egentlig miljøvurdering af tillægget
  • at den offentlige bekendtgørelse af kommunens beslutning om, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af planen, offentliggøres samtidig med planforslaget
  • at administrationen bemyndiges til at godkende tillægget endeligt, hvis der ikke er indkommet høringssvar med væsentlige indsigelser.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog,


  • at forslag til Tillæg 25 til Spildevandsplan 2016-2020 offentliggøres og sendes i 8 ugers høring
  • at der ikke foretages en egentlig miljøvurdering af tillægget
  • at den offentlige bekendtgørelse af kommunens beslutning om, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af planen, offentliggøres samtidig med planforslaget
  • at bemyndige administrationen til at godkende tillægget endeligt, hvis der ikke er indkommet høringssvar med væsentlige indsigelser.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 313:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Klima-, Miljø- og Planudvalget, 6. december 2022, pkt. 219:


Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Tillæg 25 til Spildevandsplan 2016-2020 Spildevandslav - Forslag 15.11.22

Sagsnr.: 06.00.05-A00-19-22

Resume

Med denne sag skal Byrådet tage stilling til, om Tillæg 28 til Spildevandsplan 2016-2020 skal udsendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Dette tillæg til Skanderborg Kommunes Spildevandsplan 2016-2020 er udarbejdet for at sikre plangrundlaget for en række ændringer i spildevandsplanen i forbindelse med, at der er vedtaget en lokalplan for et boligområde ved Hvolbækvej, Virring. Forslag til Tillæg 28 er blevet til på foranledning af Skanderborg Kommunes Planafdeling.


Skanderborg Byråd har den 28. september 2022 vedtaget Lokalplan 1180 – Boligområde ved Hvolbækvej i Virring. Spildevandsplanen skal sikre, at lokalplanen kan realiseres i forhold til håndtering af spildevand og regnvand, hvilket Tillæg 28 muliggør.


Tillæg 28 omfatter følgende

  • Nyt regnvandsbassin B341
  • Nyt separat kloakopland 14.15.


Screening af tillæg

VVM-reglerne angiver, at tillæg til spildevandsplaner skal screenes for miljøvurdering. Administrationen har lavet udkast til afgørelse, som viser, at en miljøvurdering ikke er nødvendig. Udkast til screening er vedlagt som bilag 1, afgørelsen fremgår af side 11 i tillæg. Afgørelsen skal i høring og kan påklages.

Dialog og høring

Tillæg udsendes i høring i 8 uger, annonceres i Uge-Bladet og på kommunens hjemmeside. Endvidere orienteres direkte berørte borgere om, at tillæg offentliggøres.

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,


  • at forslag til Tillæg 28 til Spildevandsplan 2016-2020 offentliggøres og sendes i 8 ugers høring
  • at der ikke foretages en egentlig miljøvurdering af tillægget
  • at den offentlige bekendtgørelse af kommunens beslutning om, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af planen, offentliggøres samtidig med planforslaget
  • at administrationen bemyndiges til at godkende tillægget endeligt, hvis der ikke er indkommet høringssvar med væsentlige indsigelser.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog,


  • at forslag til Tillæg 28 til Spildevandsplan 2016-2020 offentliggøres og sendes i 8 ugers høring
  • at der ikke foretages en egentlig miljøvurdering af tillægget
  • at den offentlige bekendtgørelse af kommunens beslutning om, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af planen, offentliggøres samtidig med planforslaget
  • at bemyndige administrationen til at godkende tillægget endeligt, hvis der ikke er indkommet høringssvar med væsentlige indsigelser.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 314:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Klima-, Miljø- og Planudvalget, 6. december 2022, pkt. 220:


Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Plan, Teknik og Miljø.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Tillæg 28 til Spildevandsplan 2016-2020, Hvolbækvej , Virring - Forslag - 15.11.22

Sagsnr.: 27.00.00-P22-3-18

Resume

Med denne sag tages til stilling til Værdighedspolitik for ældreområdet efter høring i Seniorrådet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Efter § 81a, stk. 2 i Serviceloven og Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen skal Byrådet inden for det første år i den kommunale valgperiode vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i den enkelte kommune med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen.


I forbindelse med udarbejdelsen af værdighedspolitikken skal Byrådet sørge for at inddrage Seniorrådet og øvrige relevante parter.


Når værdighedspolitikken er vedtaget, skal den offentliggøres på kommunens hjemmeside.


Den nuværende Socialpolitik og Værdighedspolitik for ældreområdet

Socialpolitik og Værdighedspolitik for ældreområdet er senest godkendt i Byrådet i maj 2019. Alle værdighedselementerne fra lovgivningen er her sammen med principperne fra socialpolitikken indarbejdet enten direkte eller indirekte i de fokusområder, der ligger i politikkens strategi for ældreområdet.


Den nuværende Socialpolitik og Værdighedspolitik for ældreområdet er vedhæftet som bilag til punktet. Strategi for ældreområdet - herunder værdighedspolitikken kan findes på side 19-21.


Proces for vedtagelse af Værdighedspolitik for ældreområdet

Processen har været drøftet i Sundheds- og Omsorgsudvalget i april 2022 og efterfølgende med Seniorrådet ved dialogmødet den 3. maj 2022. Proces og omfang for revideringen blev her set i forhold til den ældrelov, som regeringen har varslet. Det må formodes, at indholdet i en given ældrelov også vil give anledning til eller behov for ændringer i strategien for ældreområdet - herunder værdighedspolitikken.


Som opfølgning på dialogen med Seniorrådet vedtog udvalget endvidere,


  • at processen med Ældrelov fortsætter som planlagt, da Seniorrådet har givet tilsagn om at deltage i denne. Dette således at revidering af værdighedspolitikken kan afvente den nye Ældrelov, og at den nuværende værdighedspolitik, hvis nødvendigt, kan indstilles til godkendelse uden ændringer.


På baggrund af dette er den nuværende værdighedspolitik godkendt til høring af Byrådet i oktober 2022 og fremlægges hermed efter høringen i Seniorrådet.


Høringssvar fra Seniorrådet

Seniorrådet drøftede værdighedspolitikken på mødet den 9. november 2022, og der er den 10. november 2022 modtaget følgende høringssvar fra Seniorrådets formand:


"Seniorrådet har fået forelagt Værdighedspolitikken for afgivelse af høringssvar. Seniorrådet har på nuværende tidspunkt, og i forståelse med det politiske udvalg, ikke behov for at afgive et svar, da vi afventer den Nye Ældrelov.

I forbindelse med arbejdet med ny lovgivning på området ønsker Seniorrådet at blive hørt".

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap indstiller,


  • at Værdighedspolitik for ældreområdet godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at godkende Værdighedspolitik for ældreområdet.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 322:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, 6. december 2022, pkt. 127:


Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Socialpolitik-og-Vaerdighedspolitik-for-Aeldreomraadet.pdf

Sagsnr.: 27.69.32-P22-1-18

Resume

Byrådet skal ifølge lovgivningen årligt følge op på tilsynspolitikken og foretage eventuelle nødvendige justeringer. Der lægges med denne sag op til, at den nuværende tilsynspolitik videreføres, og at politikken godkendes til høring i Seniorrådet samt Handicap- og Psykiatrirådet. Den nuværende tilsynspolitik er sidst revideret og godkendt af Byrådet den 15. december 2021.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ifølge lovgivning om retssikkerhed og administration på det sociale område har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses.


Endvidere skal byrådet efter § 151 c i Bekendtgørelse af lov om social service:


  • Udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91. Det vil sige tilbud, som for størstedelens vedkommende er hjemmehørende på sundheds- og omsorgsområdet (tidligere ældreområdet)
  • Mindst en gang årligt følge op på tilsynspolitikken herunder foretage de nødvendige justeringer.


I Skanderborg Kommune er sundheds- og omsorgsområdet organisatorisk sammenhængende med handicapområdet. På baggrund heraf besluttede Byrådet i Skanderborg Kommune i december 2011, at kommunen skal have en tilsynspolitik, der er fælles for områderne.


Orientering om den praktiske gennemførelse af de driftsorienterede tilsyn

Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap har indgået aftale med BDO Danmark omkring den praktiske varetagelse af tilsynene. Rammen for disse tilsyn er Skanderborg Kommunes tilsynspolitik.


Metodemæssigt tager tilsynene udgangspunkt i BDO’s tilsynskoncept, der kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang.


De anvendte metoder er henholdsvis samtaler med borgere, medarbejdere og ledere samt observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som borgerne modtager. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og Byrådets forventninger.


Til brug for forberedelsen af tilsynet indhenter BDO materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag og oplysninger fra kommunens hjemmeside. Ligeledes indgår oplysninger fra de enkelte tilbud i de konkrete tilsyn.


På baggrund af de gennemførte tilsyn udarbejder BDO en rapport for de enkelte tilsyn og en samlet årsrapport.


Administrationen vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at det driftsorienterede tilsyn med botilbuddene på handicap- og socialpsykiatriområdet samt de aktivitets- og samværstilbud, der ligger som en integreret del af botilbud, føres af Socialtilsyn Midt. Disse tilbud er således ikke længere omfattet af det driftsorienterede kommunale tilsyn.


Administrationens anbefaling

Administrationen vurderer, at Skanderborg Kommunes tilsynspolitik sætter en tydelig ramme og retning for tilsynene, hvilket suppleret med BDO's metodiske tilsynskoncept giver et godt grundlag for en vurdering af kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, borgerne modtager. På den baggrund anbefaler administrationen, at der ikke foretages justeringer i tilsynspolitikken.

Dialog og høring

Der lægges op til høring i Seniorrådet samt Handicap- og Psykiatrirådet efter byrådsmødet den 21. december 2022 med høringsfrist den 18. januar 2023.

Indstilling

Chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap indstiller,


  • at tilsynspolitikken godkendes til høring i Seniorrådet samt Handicap- og Psykiatrirådet.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at godkende tilsynspolitikken til høring i Seniorrådet samt Handicap- og Psykiatrirådet.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 323:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, 6. december 2022, pkt. 126:


Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Tilsynspolitik for Sundhed, Omsorg og Handicap 2023

Sagsnr.: 27.03.00-P23-1-22

Resume

Med denne sag lægges der op til, at kvalitetsstandarder for forebyggende hjemmebesøg, pleje, praktisk støtte og rehabilitering samt aktivitet og træning efter servicelovens § 79 a, § 83, § 83 a og § 86 stk. 1 og 2 godkendes til høring i Seniorrådet samt Handicap- og Psykiatrirådet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Efter lovgivningen skal Byrådet en gang om året vedtage kvalitetsstandarder for forebyggende hjemmebesøg, pleje, praktisk støtte og rehabilitering samt aktivitet og træning efter servicelovens § 79 a, § 83, § 83 a og § 86 stk. 1 og 2. Kvalitetsstandarderne skal formidle kommunalbestyrelsens overordnede politiske beslutninger om serviceniveau, værdier og kvalitetskrav.


Det skal bemærkes, at kvalitetsstandarderne vil være godkendt i Byrådet den 1. marts 2023 og herefter vil være gældende til og med februar 2024.


Der er på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 8. november 2022 fremlagt en række forslag til ændringer i kvalitetsstandarderne. Disse ændringsforslag har baggrund i faglige input indhentet fra myndigheden i Sundhed, Omsorg og Handicap og kommunens jurister. I udarbejdelsen af de faglige input har der været et særligt fokus på principafgørelser fra Ankestyrelsen, der kan give anledning til ændringer i kvalitetsstandarderne. Udvalget godkendte de fremlagte forslag til ændringer til en indledende administrativ dialog med Seniorrådet samt Handicap- og Psykiatrirådet. Endvidere er kvalitetsstandarden for pleje, praktisk støtte og rehabilitering i henhold til udvalgets beslutning den 8. november 2022 blevet tilpasset med følgende:


  • Kontaktoplysninger til relevant afdeling, hvis borgerne ønsker at klage
  • Præcisering omkring husdyr, så medarbejderne kan bede om, at husdyr ikke er i rummet
  • Oplysninger om revurdering af behovet for hjælp og tidspunkter for dette.


De faglige forslag og ændringer, besluttet på mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 8. november 2022, er tydeliggjort med rød skrift i de vedhæftede bilag (bilag 1 og bilag 2).


Endvidere er der efterfølgende fra de faglige indsatser lagt op til en ændring af teksten, der omhandler medarbejdernes arbejdsmiljø (bilag 1 afsnit 2.9 og afsnit 6 samt bilag 3 afsnit 2.5 og afsnit 6). I den tidligere tekst var der en betoning af borgerens bolig som medarbejdernes arbejdsplads. Her er der indarbejdet en mere borgerrettet og imødekommende overskrift og tekst. Disse forslag er også markeret med rød skrift.


Forslag til ændringer på baggrund af den administrative dialog med Seniorrådet samt Handicap- og Psykiatrirådet

Handicap- og Psykiatrirådet har ikke kommentarer eller input til det videre arbejde med kvalitetsstandarderne.


Seniorrådet har følgende kommentarer og ændringsforslag til kvalitetsstandarderne:


Forebyggende hjemmebesøg (bilag 2):

  • Seniorrådet ønsker fortsat et tilbud om et arrangement ved 75 år samt et tilbud om et besøg, hvis borgerne ikke har mulighed for at deltage i arrangementet. Til dette er Seniorrådet opmærksom på, at kun en tredjedel af årgangen deltog ved fællesarrangementet i 2019 samt ved de fire lokale arrangementer i 2022, men mener fortsat, at der skal være tale om et både/og-tilbud fremfor et enten/eller-tilbud, hvor arrangementet aflyses, og der tilbydes hjemmebesøg til hele årgangen.
  • Seniorrådet er optaget af, hvordan flere inviterede til 75-års arrangementet bliver motiveret til at deltage, herunder hjælp til transport og ændring af tidspunkt for arrangementet til fx eftermiddag/aften.
  • Seniorrådet ønsker, at der arbejdes med at identificere de borgere, der ikke tilmelder sig 75-års arrangementet ved fx at give en let mulighed for tilbagemelding som ”jeg har ikke et behov”.


Administrationens bemærkninger:

  • Seniorrådets forslag vedrørende de forebyggende hjemmebesøg giver ikke umiddelbart anledning til ændringer i standarden, da de knytter sig til den praktiske håndtering af 75-års arrangementet og tilbuddene om de forebyggende hjemmebesøg til borgere i denne aldersgruppe. Forslagene vil således blive taget med ind i den videre udvikling af tilbuddene til målgruppen.
  • Det skal bemærkes, at borgere der ikke deltager i 75-års arrangementet får tilbudt et forebyggende hjemmebesøg.


Pleje, praktisk støtte og rehabilitering (bilag 1):

  • Afsnit 2.4: Seniorrådet ønsker de forskellige niveauer eksemplificeret.
  • Afsnit 3.2, støtte til egen omsorg, hvad kan hjælpen indeholde: Seniorrådet ønsker eksempler på de tre angivne punkter.
  • Seniorrådet tager til efterretning, at udvendig vinduespudsning udgår.
  • Seniorrådet drøftede anskaffelse af rengøringsmidler, som borgeren selv skal stille til rådighed ved visitation til rengøring. Ved privat rengøring medbringer medarbejderen selv rengøringsmidler (Rengøringskælderen). Seniorrådets holdning er, at borgeren selv beslutter, om de vil benytte sig af privat rengøring.
  • Chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap oplyste Seniorrådet om, at der vil blive arbejdet med overskriften på og sproglige formuleringer i afsnit 6 ”Din bolig – medarbejderens arbejdsplads”. Det anerkendte Seniorrådet.


Administrationens bemærkninger:

  • Der er efter Seniorrådets ønsker indsat forslag til eksempler på de forskellige niveauer i afsnit 2.4 (side 5) samt forslag til eksempler på, hvad hjælpen kan indeholde i afsnit 3.2 (side 8). Forslagene er tydeliggjort med grøn skrift i vedhæftede bilag 1.
  • Seniorrådets bemærkninger vedrørende vinduespudsning samt rengøringsmidler giver ikke umiddelbart anledning til ændringer i standarden. Det skal bemærkes, at der i forhold til udvendig vinduespudsning er tale om en præcisering. Baggrunden for denne præciserende tilføjelse er Ankestyrelsens principafgørelse 75-16, hvoraf det fremgår, at udvendig vask af vinduer ikke er omfattet af den hjælp, der kan ydes efter servicelovens § 83.

Dialog og høring

Der lægges op til høring i Seniorrådet samt Handicap- og Psykiatrirådet efter byrådsmødet den 21. december 2022 med høringsfrist den 17. januar 2023.

Indstilling

Chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap indstiller,


  • at kvalitetsstandarderne for forebyggende hjemmebesøg, pleje, praktisk støtte og rehabilitering samt aktivitet og træning efter servicelovens § 79 a, § 83, § 83 a og § 86 stk. 1 og 2 godkendes til høring i Seniorrådet samt Handicap- og Psykiatrirådet


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at godkende kvalitetsstandarderne for forebyggende hjemmebesøg, pleje, praktisk støtte og rehabilitering samt aktivitet og træning efter servicelovens § 79 a, § 83, § 83 a og § 86 stk. 1 og 2 til høring i Seniorrådet samt Handicap- og Psykiatrirådet.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 324:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, 6. december 2022, pkt. 132:


Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Bilag 1 Udkast kvalitetsstandard 2023 - 2024 for pleje praktisk støtte og rehabilitering efter serviceloven
  • Bilag 2 Udkast Kvalitetsstandard 2023 - 2024 for forebyggende hjemmebesøg efter serviceloven vs. 2
  • Bilag 3 Udkast - Kvalitetsstandard 2023 - 2024 for aktivitet og træning efter serviceloven

Sagsnr.: 27.03.40-P27-1-21

Resume

Med denne sag godkendes rammeaftale på det specialiserede social- og specialundervisningsområde 2023-2024 til høring i Handicap- og Psykiatrirådet.

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.


Rammeaftale 2023-24 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder undervejs. Dette har givet et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det specialiserede socialområde.


KKR Midtjylland har på møde den 22. november 2022 godkendt udkast til Rammeaftale 2023-24 og anbefaler, at rammeaftalen godkendes i de midtjyske byråd og i regionsrådet.


Rammeaftalen blev sidst behandlet i udvalgene og Byrådet i juni 2022, hvor der var mulighed for at indsende input til de foreslåede udviklingsområder til brug for udarbejdelsen af rammeaftalen.


Fælles faglige udviklingsområder

Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at de oplever rimelig sammenhæng mellem behovet for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.


De midtjyske kommuner og Region Midtjylland sætter med rammeaftalen særligt fokus på to områder:


1. Den nære psykiatri

2. Borgere med komplekse udfordringer


For begge områder er der tale om en videreførelse fra rammeaftale 2021-2022, hvilket understreger, at der er tale om vigtige områder, som kræver et langsigtet og fokuseret arbejde. Samtidig vil der i samarbejdet være fokus på, hvordan vi imødekommer den fælles udfordring med rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling på det specialiserede socialområde.


Samarbejdet om den nære psykiatri koordineres tæt med arbejdet i regi af Sundhedssamarbejdsudvalget.


Styring og økonomi

Ud over de faglige udviklingsområder, sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud.


Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2023-24. Det er desuden aftalt, at kommuner og region i fællesskab udarbejder et overblik over udviklingen i den samlede økonomi på det specialiserede socialområde.


Udkast til rammeaftale og link til bilag 1-5

Udkast til rammeaftale 2023-2024 er vedhæftet til sagen. De tilhørende bilag 1 til 5 kan findes på Fællessekretariatets hjemmeside (link).


Sagen fremsendes til behandling i Børne- og Ungdomsudvalget, Sundhed- og Omsorgsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Dialog og høring

I henhold til § 37 a stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Byrådet høre Handicap- og Psykiatrirådet om alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Der lægges således med denne sag op til, at Rammeaftale 2023-2024 godkendes til høring i Handicap- og Psykiatrirådet.

Indstilling

Direktør Lone Rasmussen indstiller,


  • at udkast til Rammeaftale 2023-24 godkendes til høring i Handicap- og Psykiatrirådet.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at godkende Rammeaftalen med bemærkning om, at Skanderborg Kommune forudser udfordringer med at overholde styringsaftalen med uændrede takster for de mest specialiserede pladser på grund af stigende lønomkostninger til at opretholde den fornødne kvalitet i tilbuddet.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 325:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra Arbejdsmarkedsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 7. december 2022, pkt. 111:


Fraværende: Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen


Arbejdsmarkedsudvalget vedtog at indstille,


  • at Rammeaftalen godkendes med bemærkning om, at Skanderborg Kommune forudser udfordringer med at overholde styringsaftalen med uændrede takster for de mest specialiserede pladser på grund af stigende lønomkostninger til at opretholde den fornødne kvalitet i tilbuddet.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.



Beslutning fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, 6. december 2022, pkt. 131:


Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog at indstille,


  • at Rammeaftalen godkendes med bemærkning om, at Skanderborg Kommune forudser udfordringer med at overholde styringsaftalen med uændrede takster for de mest specialiserede pladser på grund af stigende lønomkostninger til at opretholde den fornødne kvalitet i tilbuddet.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.



Beslutning fra Børne- og Ungdomsudvalget, 1. december 2022, pkt. 155:


Børne- og Ungdomsudvalget vedtog at indstille,


  • at Rammeaftalen godkendes med bemærkning om, at Skanderborg Kommune forudser udfordringer med at overholde styringsaftalen med uændrede takster for de mest specialiserede pladser på grund af stigende lønomkostninger til at opretholde den fornødne kvalitet i tilbuddet.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og til Byrådet.


Bilag

  • Udkast til rammeaftale 2023-2024.pdf

Sagsnr.: 24.09.00-A21-1-22

Resume

Med denne sag skal Økonomi- og Erhvervsudvalget godkende ny model for samarbejde med detailhandlen og samarbejdsaftale for 2023-2025.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med budgettet for 2023 og frem, at der skal udarbejdes en ny model for samarbejdet med detailhandlen i Skanderborg Kommune. Forandringen skal ses i sammenhæng med beslutningen om, at driftsmidler til City4U bortfalder med det kommende budget. I stedet er der afsat 750.000 kr. til en ny model for detailhandlen.


En ny model giver nye muligheder, herunder også for at imødekomme det ønske der har været fra de fire byer om at få midlerne til detailhandelsudvikling ud at arbejde lokalt, til bl.a. udviklingstiltag og aktiviteter lokalt.


Detailhandelssamarbejdet i Skanderborg Kommune indtil nu

Der har gennem det seneste års tid været dialoger med City4U om, hvordan fremtiden for detailhandelssamarbejdet kunne se ud. Den seneste koordinator fratrådte i foråret 2022, og konstruktionen med en fælles citykoordinator, hvor midlerne var bundet i den konstruktion, har vist sig uholdbar. Det førte til, at de resterende midler for 2022 blev fordelt ud til de fire byer til anvendelse på aktiviteter og tiltag lokalt. En gennemgående problemstilling har længe været, at de fire cityforeninger har forskellige forventninger til, hvad den fælles funktion skal levere (events, administrativ bistand m.m.), og at hver by har forskellige behov.


Samtidig står detailhandlen generelt overfor samme udfordring som butikkerne nationalt. Ændrede forbrugsmønstre og købemønstre kræver, at der arbejdes strategisk med udviklingen af detailhandlen og skabelsen af levende bymidter for at undgå tomme butikker og manglende liv i byen. Hos både Erhvervshuset og Erhvervsstyrelsen, som uddeler midler til udviklingsprojekter, er der mulighed for at søge midler som kommune og detailhandel, og derved igangsætte større strategiske tiltag, man ellers ikke ville have kunnet igangsætte.


Samarbejde med detailhandlen fremadrettet

Samarbejdet skal fremadrettet skabe et øget fokus på, at cityforeningerne lokalt kan bestemme, hvordan midlerne til detail anvendes bedst i den pågældende by. De fire byer har forskellige ønsker og forventninger til, hvilke opgaver de vil fokusere på lokalt. Derfor foreslås det, at størstedelen af de afsatte midler i budgettet deles ud mellem de fire byer. Der er udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale, som beskriver opgaver, økonomi og organisering fremadrettet.


Alle fire byer har generelt et stort ønske om at kunne afholde flere lokale arrangementer, som skal få flere handlende i byen.


Desuden er der et behov for bistand til nyhedsbreve, sekretariatsbetjening, hjemmeside opdatering, lokale gå-hjem-møder osv.


For Skanderborgs vedkommende er der også fokus på SOME-aktiviteter og en indsats for at fylde tomme butikker. For Rys vedkommende ønsker man udover arrangementer at fokusere på strategisk byudvikling, bl.a. ved at forsøge at etablere et BID samarbejde i byen. Dette er medfinansieret af lokale kræfter, og erfaringerne herfra vil kunne anvendes i de fire andre byer.


For så vidt angår turisme så har Ry og Skanderborg som byer en særlig styrkeposition, og begge cityforeninger har udtrykt stor interesse i, at der laves et tættere samarbejde mellem detailhandlen og turismeaktørerne. Det giver derfor mening, at detailhandlen i særligt de to byer påtager sig en opgave med gæsteservice i butikkerne, jf. ønsket om at knytte detailhandlen tættere på turismeindsatsen. I Galten-Skovby og Hørning vil der kun være behov for et enkelt kontaktpunkt.


Cityforeningerne vil fortsat samarbejde på tværs om opgaver, som løses bedst i fællesskab. Det gælder bl.a. citygavekort – udvikling og branding heraf, fælles gå-hjem-møder f.eks. i samarbejde med Erhvervshuset og ErhvervSkanderborg, koordinering af aktiviteter som julemandsbesøg, æggejagt osv.


Økonomi og organisering fremadrettet

En ny model for samarbejde med detailhandlen indeholder de opgaver, som er beskrevet ovenfor samt i vedhæftede samarbejdsaftale. På den baggrund foreslås den økonomiske og organisatoriske ramme at se ud som følger:


Økonomi


Aktivitets- og foreningsmidler

Der foreslås afsat 600.000 kr. til aktivitets- og foreningsmidler, som administreres lokalt. Dvs. at hver af de fire cityforeninger får udbetalt deres andel af midlerne en gang årligt og kan anvende dem, som de ser giver bedst mening ift. fremme af detailhandlen lokalt. Midlerne kan anvendes til aktiviteter, markedsføring, arrangementer, events, sekretariatsbistand, rådgivning, projekter med ekstern finansiering m.v.


Midlerne fordeles efter en fordelingsnøgle, hvor Skanderborg tildeles 50 % af de tildelte midler, Ry 25 %, og Galten-Skovby og Hørning hver 12,5 %. Det betyder, at aktivitets- og foreningsmidlerne fordeler sig som følger:


Skanderborg: 300.000 kr.

Ry: 150.000 kr.

Hørning: 75.000 kr.

Galten-Skovby: 75.000 kr.


Fordelingen er aftalt i samarbejde med de fire foreninger. Den skal ses i lyset af dels størrelsen på detailhandlen i de fire byer og dels en kommende opgave med gæsteservice, hvor ønsket er at koble detailhandlen tættere på løsningen af den gæsteserviceopgave, som udestår. Her vil det i høj grad være Ry, men også Skanderborgs butikker, som vil betjene turister. Derfor forudsættes det, at de fire cityforeninger samarbejder med Skanderborg Kommune om et antal kontaktpunkter/butikker, som kan være indgang for gæsteservice til turister og gæster.


Strategiske vækstmidler til detailhandlen

Der reserveres 150.000 kr. til strategisk udvikling af detailhandlen. Det er midler, som skal understøtte fælles tiltag på tværs af de fire byer. Det kan f.eks. være tilkøb af fælles kompetenceudviklingsforløb inden for digitalisering og onlineshopping for medlemmerne, tiltag som fremmer samarbejdet mellem detail og turisme, temamøder m.v.


Det er også fra denne restpulje af midler, at der kan hentes medfinansiering til deltagelse i projektet om ’Levende bymidter’, som udbydes af Erhvervsstyrelsen i 2025, og som handler om udvikling af detailhandlen og af bymidterne. Ideen med at forhåndsreservere et antal midler til det eventuelle projekt betyder, at der ikke skal findes særskilt medfinansiering hos detailhandlen til indgåelse i et projekt. Det er særligt indsatsen om etablering af og styrkelse af bysamarbejder, som er relevant for detailhandlen. Midlerne administreres fra Skanderborg Kommune, som står for ansøgning, koordinering m.v. og for inddragelse af cityforeningerne i processen.


Organisering

Cityforeningerne vil som nævnt fortsat samarbejde på tværs om opgaver, som løses bedst i fællesskab.


Det er vurderingen fra de fire cityforeninger, at der ikke er behov for City4U som en formel organisation. City4U har indtil nu været en undergruppe under Ry City, fordi man i sin tid vurderede det for ressourcetungt at oprette en særskilt forening til formålet.


Derimod er der behov for en netværks- og samarbejdskonstellation, hvor de fire foreninger kan dele erfaringer, koordinere aktiviteter osv., og hvor de kan indgå som en samarbejdende part i arbejdet med strategisk detailhandelsudvikling.


Rent praktisk foreslås det, at opgaven med at indkalde til og afholde møder ligger hos administrationen i Skanderborg Kommune. Møderne vil blive todelte, dvs. en del er fælles tid med administrationen omkring de strategiske indsatser, og en del er fællesmøde mellem de fire cityforeninger.


Opfølgning

Ny anvendelse af midler forudsætter, at de fire cityforeninger på et fælles møde hvert år afrapporterer til Økonomi- og Erhvervsudvalget om anvendelse af midlerne, herunder hvordan opgaven med gæsteservice-kontaktpunkter i detailhandlen er løst. Desuden indsender hver cityforening sit samlede regnskab.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,


  • at den beskrevne model for nyt samarbejde med detailhandlen, herunder forslag til ny samarbejdsaftale med cityforeningerne godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at godkende den beskrevne model for nyt samarbejde med detailhandlen, herunder forslag til ny samarbejdsaftale med cityforeningerne.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 315:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at godkende den beskrevne model for nyt samarbejde med detailhandlen, herunder forslag til ny samarbejdsaftale med cityforeningerne.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 28. november 2022, pkt. 279:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget.


Bilag

  • Samarbejdsaftale med cityforeningerne

Sagsnr.: 24.00.00-A00-1-19

Resume

Skanderborg Kommune har været i dialog med VisitAarhus om det fremtidige samarbejde, og her fremsendes forslag til Partnerskabsaftale mellem Skanderborg Kommune og VisitAarhus for 2023 til godkendelse.

Sagsfremstilling

Siden den 1. januar 2020 har Skanderborg Kommune haft et turismesamarbejde med destinationsselskabet VisitAarhus. Baggrunden herfor er ny lov om erhvervsfremme og ny lov om turisme, der tilsiger, at kommunerne skal gå sammen i større fælles destinationsselskaber.


Følgende kommuner er med i den erhvervsdrivende Fond VisitAarhus og dermed en del af turistdestinationen 'Aarhusregionen': Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs og Randers. Fondens formål er aktivt at medvirke til fremme af turismen i Aarhusregionen og at gennemføre den overordnede koordinering af markedsføringen og produktudviklingen for dette område.


Partnerskabsaftale for 2023

Efter dialog med VisitAarhus om indholdet i det fremtidige samarbejde, fremsendes her partnerskabsaftale for 2023.


Budgetaftale for Skanderborg Kommunes Budget 2023-2026 indeholder en besparelse på finansieringen af VisitAarhus på 700.000 kr. årligt, da forligspartierne blandt andet ønsker at prioritere en styrkelse af den lokale turismeudvikling, herunder udviklingen af Himmelbjerget som attraktion/destination.


Der er således afsat 1.096.245 kr. i 2023 til VisitAarhus.


Den reducerede partnerskabsaftale betyder bl.a., at:


  1. Skanderborg Kommune stadig vil være en del af destinationen og markedsføringen i Danmark og udlandet.
  2. Virksomhederne i Skanderborg Kommune stadig vil have adgang til VisitAarhus’ kurser, netværk, projekter, specialiseret hjælp og sparring, markedsføring m.m.
  3. Skanderborg Kommune stadig vil få del i de eksterne statsmidler, som VisitAarhus trækker til destinationen (pt. 28 mio. kr.).


Besparelser betyder bl.a., at:


  1. Den nationale og internationale markedsføring og branding af Skanderborg/Søhøjlandet reduceres. Konkret skæres kr. 250.000 i de planlagte kampagner for 2023
  2. Gæsteservice og turistinformation i Skanderborg falder bort. Det betyder konkret, at VisitAarhus ikke længere kan stå for mobil gæsteservice på Himmelbjerget og heller ikke ved Smuk By, spejderlejr og lignende
  3. Der er ikke længere ressourcer til særlige tiltag og services.


Orientering om indledende arbejde med ny model for lokal turisme

I budgetaftalen afsættes samtidig 800.000 kr. årligt til ny model for lokal turisme. Hensigten er at opnå en bedre balance mellem udviklingen af den lokale turisme/udvikling af Himmelbjerget som attraktion og den nationale og internationale markedføring, der varetages af VisitAarhus.


Til orientering er der igangsat et arbejde, hvor turisterhvervet og repræsentanter for detailhandlen i december 2022 er inviteret ind til dialog om, hvordan vi i fællesskab løfter opgaven med blandt andet gæsteservice.


Afrapportering og arbejde med ny fælles finansieringsmodel for VisitAarhus

Der sikres en god og løbende dialog imellem parterne. VisitAarhus afrapporterer hvert år i marts/april på VisitAarhus' forpligtelser i partnerskabsaftalen. Der planlægges dialog mellem VisitAarhus og Økonomi- og Erhvervsudvalget i forbindelse hermed.


VisitAarhus arbejder på en ny fælles finansieringsmodel for kommunerne i VisitAarhus, og kommunernes borgmestre og kommunaldirektører er inviteret til turismetopmøde i maj 2023, hvor modellen skal drøftes.


Aftaleperiode og genforhandling

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2023. Aftalen er gældende til udgangen af 2023 og er uopsigelig fra begge parters side i perioden.


Der tages senest seks måneder inden udløb, dvs. inden 1. juli 2023, stilling til forlængelse af aftalen.

Økonomi

I budgettet er afsat 1.096.245 kr. til VisitAarhus.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,


  • at Partnerskabsaftale mellem Skanderborg Kommune og VisitAarhus for 2023 godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog,


  • at godkende Partnerskabsaftale mellem Skanderborg Kommune og VisitAarhus for 2023
  • at der i den næste kontrakt skal være mere præcise KPI’er i forhold til effekten af Visit Aarhus’ indsatser i Skanderborg Kommune.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 316:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog,


  • at der i udvalgets årsplanlægning skal være fokus på at give det samlede Byråd indblik i arbejdet med turismefremme.


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog at indstille,


  • at Partnerskabsaftale mellem Skanderborg Kommune og VisitAarhus for 2023 godkendes
  • at der i den næste kontrakt skal være mere præcise KPI’er i forhold til effekten af Visit Aarhus’ indsatser i Skanderborg Kommune.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 5. december 2022, pkt. 290:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Partnerskabsaftale ml Skanderborg Kommune og VisitAarhus 2023

Sagsnr.: 00.30.10-S55-38-22

Resume

Med sagen behandles de økonomiske og bevillingsmæssige forhold vedrørende byggemodninger i 2022. På udgiftssiden handler det om endelig justering af bevillingerne til de enkelte byggemodningsprojekter til og med 2022. På indtægtssiden handler det om meddelelse af anlægsindtægtsbevilling til salg af grunde samme år.

Sagsfremstilling

De endelige udgifter til byggemodninger i 2022 er forventet på 19,3 mio. kr. Dette svarer til mindreudgifter på 3,5 mio. kr. i forhold til de oprindeligt afsatte bevillinger. I tabel 1 gives et overblik over afvigelserne på de enkelte byggemodninger:


Tabel 1:

Byggemodninger i 1000 kr.

Budget 2022

Forventet regnskab 2022

Forskel*

Boliger:




Blegsø Banke

2.000

30

-1.970

Jens Martin Knudsensvej, etape 2

300

0

-300

Vestergårds Allé i Hørning, etape 3 og 4

900

20

-880

Svaneparken, etape 3 og 4

2.000

2.000

0

Præstegårdsbakken i Hylke

0

200

200

Fruering Skovmark

400

500

100

Svaneparken, etape 5

3.000

2.900

-100

Toftelunden i Virring

400

100

-300

Byggemodning Sommerbækkvarteret

0

350

350

Erhverv:




Erhvervsområde Niels Bohrsvej

12.000

13.200

1.200

Industriareal syd for landevej, Skovby Marktoften

1.500

0

-1.500

Glentevænget Herskind

300

0

300

I alt

22.800

19.300

-3.500

*Minus betyder mindreforbrug i forhold til afsat bevilling, plus betyder merforbrug.


Herudover er der købt jord til byggemodning for 5,5 mio. kr. hovedsageligt udgifter til Klankvej 4 i Galten. I alt udgifter til byggemodning i 2022 på (19,3 + 5,5) mio. kr. = 24,8 mio. kr.


Bemærkninger til afvigelser mellem budget og regnskab på byggemodning af boliger

For byggemodning til boliger ses de største afvigelser på "Blegsø Banke", "Vestergårds Allé" og "Sommerbækkvarteret".


  • På "Blegsø Banke" blev området ikke færdigbebygget i 2022 som forventet. Færdiggørelsesarbejderne kan først udføres, når de sidste parceller er færdige.
  • På "Vestergårds Allé" skal eksterne fondsmidler sikre samlet færdiggørelse af vikingeanlægget "Læringslunden" omkring Vikingen fra Fregerslev. Disse midler blev ikke opnået i 2022. Der mangler desuden enkelte færdiggørelsesarbejder i grønne fællesarealer.
  • Endelig har der på "Sommerbækkvarteret" været forberedelser til planlægning såsom støjmålinger og visionsarbejde. Disse udgifter var ikke budgetteret i første omgang.


Bemærkninger til afvigelser mellem budget og regnskab på byggemodning af erhvervsparceller

  • Erhvervsområde Niels Bohrs Vej kører efter planen. Det øgede budgetbehov skyldes ekstraordinære prisstigninger.
  • På Marktoften i Skovby skal det undersøges, hvilke færdiggørelsesarbejder der skal laves. Det er først her ultimo 2022, at den sidste grund er solgt.
  • Der skulle være lavet en vejforlængelse på Glentevænget i Herskind i 2022.


Indtægtssiden af byggemodningerne i 2022

Der forventes indtægter i 2022 på i alt 24,5 mio. kr. Indtægterne vedrører salget af i alt seks grunde, heraf fire erhvervsparceller. Det fremgår af bilag 2, hvordan salget fordeler sig på udstykningsområder.


Ekstraordinært afdrag

Det fremgår af bestemmelser i bekendtgørelse om låntagning og meddelelse af garantier m.v. (lånebekendtgørelsen), at såfremt jord er købt for lånefinansierede midler, da skal der ske indfrielse i takt med, at jorden sælges eller anvendes til andet formål. Der er i 2022 solgt byggegrunde, hvor der er optaget lån. Det ekstraordinære afdrag i 2022 udgør 3,124 kr. mio. kr. og vedrører lånoptagelsen til køb af jord til Niels Bohrsvej/Hvidkildevej.

Økonomi

I bilag 1 gøres der status på byggemodninger fra 2007 til 2022. I den aktuelle status kan noteres et samlet netto merforbrug på jordforsyning til boligparceller på 33,5 mio. kr. i årene fra 2007 til 2022. Merforbruget skyldes, at der indgår udgifter på i alt 117 mio. kr. til køb af jord, hvoraf det hele endnu ikke er byggemodnet og solgt. Det drejer sig om jord ved Toftegårdsvej i Virring, jord ved Kærvej ved den nye skole i Hørning samt jord i Gl. Rye. I alt jord i ”banken” til en kostpris på i alt 54,3 mio. kr.


I disse områder bliver der tale om meget store udstykninger - i samme størrelsesorden som udstykningen af Svaneparken i Galten. Det forventes, at der er en tidshorisont på omkring 15 år på disse projekter. Der er endnu ikke udarbejdet helhedsplaner for områderne.


Sidste etape (etape 5) i Svaneparken i Galten er klar til salg i 2023 med 25 nye grunde. Her kan det bemærkes, i forhold til den samlede økonomibetragtning, at en stor del af den jord, hvorpå der udstykkes i Svaneparken, er købt relativt dyrt i årene inden finanskrisen. Endelig kan det oplyses, at der er tre kommunale boligparceller tilbage til salg i Hylke og én i Svaneparken, etape 4. Der vil henover årsskiftet blive udbudt yderligere tre boligparceller til salg i Hylke, således at det samlede antal boligparceller til salg i Hylke vil udgøre seks. Herudover er der ikke flere boligparceller klar til salg og heller ikke umiddelbart flere på vej.


Når det gælder byggemodning til erhverv, er der ultimo 2022 registreret et netto merforbrug på ca. 20 mio. kr. Merforbruget skyldes blandt andet, at grundene på Hvidkildevej til Niels Bohrs Vej-udstykningen er købt til 38 mio. kr. i 2018. Af disse grunde er der i 1. etape solgt tre ud af syv grunde, og hermed realiseret en indtægt på 17,2 mio. kr. i 2022. Denne udstykning forventes at indbringe indtægter i størrelsesordenen 65 til 75 mio. kr.


Isoleret set for 2022 går det tæt på nul, da der er et netto-merforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige nettobudget på 0 kr. for boliger og erhverv.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,


  • at udgiftsbevillingerne i 2022 til byggemodning justeres, som det fremgår af tabel 1 i sagsfremstillingen
  • at afvigelsen fra de budgetterede udgifter til byggemodning tilgår kassebeholdningen, i alt 3,5 mio. kr.
  • at der gives anlægsindtægtsbevillinger til salgsindtægter på 24,5 mio. kr., som tilgår kassebeholdningen, som det fremgår af tabel 1 i bilag 2 til sagsfremstillingen
  • at den tekniske ramme til indtægter på byggemodning på 22,8 mio. kr. nulstilles, da indtægterne nu budgetteres konkret
  • at der gives tillægsbevilling på 3,124 mio. kr. til ekstraordinært afdrag på gæld optaget ved jordkøb til erhvervsudstykning Niels Bohrs Vej, med finansiering fra kassebeholdningen.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at justere udgiftsbevillingerne i 2022 til byggemodning, som det fremgår af tabel 1 i sagsfremstillingen
  • at afvigelsen fra de budgetterede udgifter til byggemodning tilgår kassebeholdningen, i alt 3,5 mio. kr.
  • at give anlægsindtægtsbevillinger til salgsindtægter på 24,5 mio. kr., som tilgår kassebeholdningen, som det fremgår af tabel 1 i bilag 2 til sagsfremstillingen
  • at nulstille den tekniske ramme til indtægter på byggemodning på 22,8 mio. kr., da indtægterne nu budgetteres konkret
  • at give tillægsbevilling på 3,124 mio. kr. til ekstraordinært afdrag på gæld optaget ved jordkøb til erhvervsudstykning Niels Bohrs Vej, med finansiering fra kassebeholdningen.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 319:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 5. december 2022, pkt. 288:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Bilag 1 Status på Byggemodninger
  • Bilag 2 Indtægter salg af grunde 2022

Sagsnr.: 00.30.10-S55-38-22

Resume

Med sagen godkendes bevillinger for 2023 til de enkelte byggemodningsprojekter.

Sagsfremstilling

Anlægsrammen til byggemodninger er på 25 mio. kr. i 2023. De ønskede anlægsbevillinger, som søges i denne sag, beløber sig til i alt 22 mio. kr. Det foreslås derfor også at tilpasse rammen til indtægter vedrørende byggemodninger i 2023 til 22 mio. kr. Den er lige nu på 25 mio. kr. Når indtægtsrammen tilpasses udgiftsrammen, balancerer udgifter og indtægter.


De ønskede bevillinger til byggemodninger i 2023 fordeler sig på nedenstående projekter, som vist i tabel 1, og beløber sig til i alt 22 mio. kr.


Tabel 1: Byggemodninger 2023

Byggemodninger 2023 i 1.000 kr.

2023

Blegsø Banke

1.970

Jens Martin Knudsensvej etape 2

300

Vestergårds Allé i Hørning etape 3 og 4

880

Svaneparken etape 3 og 4

200

Præstegårdsbakken i Hylke

400

Fruering Skovmark

300

Svaneparken etape 5

300

Toftelunden i Virring

100

Sommerbækkvarteret

350

Erhvervsområde Niels Bohrsvej

15.000

Skovby Marktoften

1.500

Glentevænget Herskind

300

Klank Erhverv Galten

400

I alt

22.000

Tabelnote: Plus-beløb i tabel 1 er udtryk for udgiftsbudgetter.


  • For Blegsø Banke, Jens Martin Knudsensvej, Svaneparken etape 3 og 4, Fruering Skovmark, Skovby Marktoften og Glentevænget er der tale om færdiggørelsesarbejder. Det drejer sig om fortove, grønne områder og færdiggørelse af asfaltarbejder, herunder slidlag
  • På Vestergårds Allé er det midler til vikingeanlægget "Læringslunden" omkring Vikingen fra Fregerslev samt de sidste grønne fællesarealer
  • På Præstegårdbakken i Hylke drejer det sig om udbedring af vandrende samt salgsomkostninger
  • På Svaneparken etape 5 skal laves dræn, og der er salgsomkostninger
  • På Toftelunden i Virring er der udgifter til undersøgelser af potentialet for udvikling af området
  • På Glentevænget skal der laves en vejforlængelse
  • På Erhvervsområde Niels Bohrs Vej vedrører udgifterne 2. etape af udstykningen. Den består af blandt andet vejanlæg, stier, grøfter samt bassinanlæg.

Økonomi

I denne sag søges der udgiftsbevillinger til byggemodning på i alt 22 mio. kr. i første omgang finansieret af kassebeholdningen. Samtidig søges der om tilpasning af rammen til indtægter på byggemodning, så den modsvarer udgifterne på 22 mio. kr. Rammen til indtægter udmøntes på en sag i december 2023.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,


  • at der gives anlægsbevillinger på i alt 22 mio. kr. i 2023 til byggemodningsudgifter i overensstemmelse med tabel 1 i sagsfremstillingen
  • at udgifterne finansieres af kassebeholdningen, og at den tekniske udgiftsramme på 25 mio. kr. nulstilles, da udgifterne nu budgetteres konkret
  • at den tekniske ramme til indtægter vedrørende byggemodninger nedsættes fra 25 mio. kr. til 22 mio. kr.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at give anlægsbevillinger på i alt 22 mio. kr. i 2023 til byggemodningsudgifter i overensstemmelse med tabel 1 i sagsfremstillingen
  • at finansiere udgifterne af kassebeholdningen, og at nulstille den tekniske udgiftsramme på 25 mio. kr., da udgifterne nu budgetteres konkret
  • at nedsætte den tekniske ramme til indtægter vedrørende byggemodninger fra 25 mio. kr. til 22 mio. kr.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 320:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 5. december 2022, pkt. 289:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Sagsnr.: 00.30.10-S55-39-22

Resume

Med denne sag fastlægges den politiske proces og tidsplan for budgetlægningen for Budget 2024-2027. Derudover giver sagen et overblik over den samlede økonomistyring i form af budgetopfølgninger i 2023 samt regnskab for 2022.

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen er inddelt i følgende afsnit:


  1. Budgetproces for Budget 2024-2027
  2. Budgetopfølgninger i 2023
  3. Budgetoverførsler fra 2022 og Regnskab 2022.


Der gives et samlet overblik over processerne i vedhæftede bilag 2 "Årshjul for økonomistyringen 2023".


Ad 1) Budgetproces for Budget 2024-2027

Budgetprocessen starter i april med, at fagudvalgene drøfter tilrettelæggelsen af budgetprocessen i udvalgene i maj og juni, samt med Byrådets budgettemamøde i april. På budgettemamødet drøftes det økonomiske situationsbillede og den 10-årige investeringsoversigt. Derefter fortsætter budgetprocessen i fagudvalgene i maj og juni. I juni afholdes et budgetstatusmøde for Byrådet, hvor økonomiaftalen mellem regeringen og KL præsenteres, og forandringer fra udvalgene overdrages. I august afholdes budgetstatusmøde, hvor der gøres status på ”bundlinjen”. Byrådet påbegynder budgetforhandlingerne på et to-dages budgetseminar i september.


Forslag til den samlede budgetproces for Budget 2024-2027 samt tidsplan er beskrevet i bilag 1 "Politisk budgetproces for Budget 2024-2027", som er vedhæftet sagen.


Den økonomiske politik

Den økonomiske politik sætter rammen for budgetlægningen. Den økonomiske politik sætter en række standarder og mål for økonomien og budgetlægningen. Den økonomiske politik er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag 3.


Økonomisk situationsbillede

Administrationen udarbejder et økonomisk situationsbillede til budgetprocessen. Det økonomiske situationsbillede præsenteres første gang på Byrådets budgettemamøde den 27. april 2023. Derefter opdateres og præsenteres det økonomiske situationsbillede løbende i budgetprocessen.


10-årig investeringsoversigt

Den 10-årige investeringsplan skal sikre de fysiske rammer for nuværende og nye borgere i de kommende 10 år. Den tilrettede investeringsoversigt udgør det tekniske anlægsbudget 2024-2033, som præsenteres på budgettemamødet den 27. april 2023. Budgetlægningen tager udgangspunkt i det tekniske anlægsbudget. Der skal altså ikke udarbejdes en helt ny investeringsoversigt til Budget 2024-2027. Udvalget kan foreslå omprioriteringer inden for det tekniske anlægsbudget, ligesom der også i begrænset omfang er mulighed for at foreslå nye anlæg.


Handlekatalog og råderum

Administrationen udarbejder et handlekatalog med forslag til servicereduktioner fordelt på politikområder. Handlekataloget skal have en størrelse på 50 mio. kr. Handlekataloget sendes til Byrådet i forbindelse med budgetstatusmødet i august. KL og regeringen indgår økonomiaftale for Budget 2024 i begyndelsen af juni. Hvis det som følge heraf viser sig, at der er behov for et større råderum, kan Byrådet på budgetstatusmødet i juni beslutte at forhøje størrelsen på handlekataloget.


Visionen i den økonomiske politik er, at der skal sikres handlefrihed for Byrådet. Handlefriheden skabes ved at sikre et økonomisk råderum for politiske ønsker og prioriteringer i en tid med stramme økonomiske rammer. Byrådet drøfter, som en del af budgetprocessen, hvordan der kan skabes et økonomisk råderum i de kommende år. Administrationen udarbejder et grundlag for Byrådets drøftelser til budgetstatusmødet i august. Grundlaget kan f.eks. indeholde forslag til konkrete analyser af den kommunale virksomhed, der kan bidrage til at skabe økonomisk råderum.


Inddragelse af interessenter

Udvalgene tilrettelægger eventuel inddragelse af interessenter i budgetprocessen på egne områder. Det kan eksempelvis være afholdelse af dialogmøde med råd m.v.


Borgere, råd, nævn, brugerbestyrelser m.v. får endvidere mulighed for at komme med input til budgetprocessen, kommentere på forandringsforslag, handlekatalog m.v. via en elektronisk budgetpostkasse.


KL's budgetproces

Det fremgår af den økonomiske politik, at ”den indgående økonomiaftale mellem KL og regeringen efterleves, herunder service- og anlægsrammen”. 2. behandlingen af budgettet er på den baggrund tidsfastsat til oktober.


Teknisk budget

Budgetlægningen tager udgangspunkt i det tekniske budget. Det tekniske budget er udtryk for en videreførelse af den igangværende kommunale virksomhed med de allerede trufne beslutninger fremskrevet til et nyt pris- og lønniveau og med et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service.


Det tekniske budget udarbejdes i praksis ved, at budgetoverslagsår 2024, som vedtaget ved Budget 2023-2026, fungerer som det første bud på kommunens aktivitetsniveau for det kommende år. Dernæst korrigeres for:


  • Politiske ændringer: Afledte konsekvenser af Byrådets beslutninger siden sidste års budgetvedtagelse, herunder beslutninger om ændringer i teknisk budget truffet i forbindelse med 1. og 2. budgetopfølgning 2023.
  • Demografi: På baggrund af den seneste befolkningsprognose korrigeres budgetterne i forhold til de forventede ændringer i befolkningstallet. Det drejer sig om områderne dagpasning, skoler, ældre samt handicap- og psykiatri.
  • Øvrige korrektioner: De øvrige korrektioner kan f.eks. være ændringer af overførselsudgifter på baggrund af statens og KL’s konjunkturskøn, lov- og cirkulæreprogrammet eller ændring af medfinansiering af sundhedsudgifter til regionen på baggrund af ændrede prognoser fra regionen.
  • Pris- og lønregulering: Budgettet korrigeres for den forventede pris- og lønudvikling som udmeldt af KL.


På anlægsområdet gælder, at administrationen primo 2023 laver en justering af Investeringsoversigten 2024-2033, hvis det viser sig, at forudsætningerne for anlæggene har ændret sig, eller at den opdaterede befolkningsprognose giver anledning til at justere kapacitetsbehovet. Administrationen tilretter kun rådighedsbeløb på baggrund af ændringer i kapacitetsbehov. Såfremt der er brug for ændringer af øvrige rådighedsbeløb, fremsendes dette til behandling i fagudvalgene, bl.a. i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2023. For alle de anlæg, hvor det vurderes, at periodiseringen bør ændres, indarbejdes en ny periodisering over årene. Dette munder ud i det tekniske anlægsbudget 2024-2033, som præsenteres på budgettemamødet den 27. april 2023.


Det tekniske budget vil løbende hen over foråret og sommeren 2023 blive tilpasset. Det endelige tekniske budget (budgettet til 1. behandling) foreligger ved budgetstatusmødet i august 2023.


Ad 2) Budgetopfølgninger i 2023

Der udarbejdes tre samlede budgetopfølgninger til politisk behandling i 2023, som kommer til politisk behandling i marts, juni og oktober. Ved de tre budgetopfølgninger får fagudvalgene også en orientering om, hvad status er på implementering af forandringerne fra budgetaftalen 2023. Ved 1. budgetopfølgning er der ligeledes en afsluttende orientering om forandringerne fra Budget 2022. De tre budgetopfølgninger har derudover hvert sit fokus.


1. budgetopfølgning har fokus på ændringer i de budgetforudsætninger, som lå til grund for budgetlægningen i august året før. Det vil derfor primært vedrøre myndighedsområderne, og kan eksempelvis være ændringer i demografien eller antal fuldtidspersoner, som modtager ydelser på beskæftigelsesområdet. Finansloven, som typisk vedtages i december året før, kan også give anledning til ændringer.


På kontraktholderområdet er fokus på sikring af udmøntning af budget, hvilket gør det nemmere at foretage de efterfølgende budgetopfølgninger. Kontraktholderne laver i udgangspunktet ikke en opfølgning på det forventede regnskab ved 1. budgetopfølgning. For de kontraktholdere, som er særligt udfordrede på økonomien, og derfor følger en handleplan, skal der dog laves en budgetopfølgning i økonomisystemet ultimo januar.


Budgetopfølgningen på anlæg har dels fokus på det forventede regnskab og dels fokus på, at anlæg bliver gennemført det år, hvor der er givet bevilling. Herunder om periodiseringen af rådighedsbeløb i investeringsoversigten giver et retvisende billede af betalingsflowet på de enkelte anlæg. Det estimeres endvidere, om rådighedsbeløb er tilstrækkelige, og om de ligger placeret korrekt i den 10-årige investeringsoversigt. På baggrund af dette bliver det vurderet, om det giver anledning til at justere på det tekniske anlægsbudget for 2024-2033.


2. budgetopfølgning har fokus på det forventede regnskab for hele kommunen ift. væsentlige afvigelser i det forventede mer- eller mindreforbrug. Derudover bliver der også lavet en vurdering af, hvorvidt servicerammen er under pres. Såfremt det er tilfældet bliver der lavet forslag til eventuelle handlemuligheder.


Budgetopfølgningen på anlæg har fokus på det forventede regnskab, og hvorvidt anlægsrammen er under pres. Der er fortsat fokus på, at anlæg skal gennemføres det år, hvor de er budgetteret, og der bliver derfor lavet en vurdering af tidsplanen for de enkelte anlægsprojekter.


3. budgetopfølgning har ligeledes fokus på det forventede regnskab for hele kommunen samt en vurdering af de forventede udgifter inden for servicerammen. I forbindelse med Økonomiaftalen mellem regeringen og KL bliver der lavet en midtvejsregulering af udgifterne i indeværende år. Midtvejsreguleringen indeholder bl.a. kompensation via lov- og cirkulæreprogrammet, vurdering af overførselsudgifterne m.v. Såfremt midtvejsreguleringen giver anledning til bevillingsændringer, bliver der foreslået tillægsbevillinger (kan både være udvidelser og reduktioner) ifm. 3. budgetopfølgning.


Budgetopfølgningen på anlæg har fokus på det forventede regnskab, og hvorvidt anlægsrammen er under pres. Der bliver samtidig lavet en vurdering af tidsplanen for de enkelte anlægsprojekter.


Ad 3) Budgetoverførsler fra 2022 samt Regnskab 2022

Budgetoverførsler, som er udtryk for det akkumulerede mer- eller mindreforbrug fra tidligere år på de enkelte områder, behandles af Byrådet i marts måned 2023 og indgår tillige i regnskabsaflæggelsen for 2022, som også behandles på Byrådets marts møde.


Regnskabets resultat og budgetoverførslernes størrelse og fordeling indgår i den fremadrettede vurdering af budget- og forbrugsniveau, og er således vigtige elementer i den 1. budgetopfølgning, der foretages i 2023, ligesom forholdene indgår i den budgetproces, der arbejder hen imod Budget 2024.


I juni 2023 deltager revisionen i byrådsmødet og kommenterer de forhold, der er konstateret i forbindelse med revision af regnskabet. Efter den afsluttede revision godkender Byrådet regnskabet endeligt.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb indstiller,


  • at politisk budgetproces for Budget 2024-2027 godkendes
  • at tidspunkter for politisk behandling af budgetoverførsler, regnskab og budgetopfølgninger godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at godkende den politiske budgetproces for Budget 2024-2027
  • at godkende tidspunkter for politisk behandling af budgetoverførsler, regnskab og budgetopfølgninger.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 326:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb.


Sagen fremsendes til Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 5. december 2022, pkt. 293:


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.


Bilag

  • Bilag 1 Politisk budgetproces for Budget 2024-2027 (Dec 2022)
  • Bilag 2 A°rshjul for økonomistyringen 2023
  • Bilag 3 Økonomisk politik for Skanderborg Kommune

Sagsnr.: 00.01.00-A00-2-21

Resume

Byrådet har godkendt Skanderborg Kommunes Styrelsesvedtægt på mødet den 29. september 2021. Efterfølgende har Ankestyrelsen gjort indsigelse mod formuleringen af § 1, stk. 5 og stk. 6, hvorfor formuleringen her foreslås ændret.

Sagsfremstilling

Byrådet har godkendt Skanderborg Kommunes Styrelsesvedtægt på mødet den 29. september 2021, pkt. 178, men Ankestyrelsen har efterfølgende gjort opmærksom på, at formuleringen af § 1 stk. 5 og 6 ikke kan godkendes, idet den ikke er i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens bestemmelser om delegation af kompetence fra Byrådet.


Byrådet kan - jf. kommunestyrelseslovens § 64 b, stk. 1 - overlade opgaver til stående udvalg, under hvis område opgaven ligger, eller til forvaltningen. Men en sådan delegation af opgaver vil Byrådet til enhver tid kunne tilbagekalde, og den må således ikke fremgå af kommunens styrelsesvedtægt.


Derfor foreslåes følgende ændringer i styrelsesvedtægten:


I § 1 stk. 5 ændres fra: "Byrådet delegerer ansvaret for politikformulering og politikkontrol på en række af Byrådets politikområder til Økonomi- og Erhvervsudvalget – jævnfør kapitel 5 herunder."


til: "Økonomi- og Erhvervsudvalget arbejder med opfølgning på Byrådets politikker mv. (politikkontrol) samt med formulering af forslag til nye politikker mv. (politikformulering) på de politikområder, der fremgår af kapitel 5 herunder."


Og tilsvarende i § 1 stk. 6 ændres fra "Byrådet delegerer ansvaret for politikformulering og politikkontrol på en række af Byrådets politikområder til de stående udvalg – jævnfør kapitel 6 herunder."


til: "De stående udvalg arbejder med opfølgning på Byrådets politikker mv. (politikkontrol) samt med formulering af forslag til nye politikker mv. (politikformulering) på de politikområder, der fremgår af kapitel 6 herunder."


Endelig rettes "Statsforvaltningen" til "Ankestyrelsen" i § 29, stk. 2.


Det bemærkes, at de nye formuleringer har været til forhåndsudtalelse i Ankestyrelsen, der har tilkendegivet, at de ikke vil have bemærkninger til de nye formuleringer. Styrelsesvedtægten med de indarbejdede ændringer er vedlagt som bilag.


Redaktionelle rettelser i styrelsesvedtægten og kompetenceplanen

Derudover er der foretaget en række redaktionelle ændringer i såvel styrelsesvedtægten og kompetenceplanen. De redaktionelle ændringer omfatter ændringer i de anvendte betegnelser i overskrifter og nummerering af politikområder. De er bragt i overensstemmelse med politikerhåndbogen.


Den politiske komptenceplan blev godkendt i samme punkt på samme byrådsmøde. Efterfølgende er der konstateret enkelte redaktionelle fejl, f.eks. nummerering på politikområder, og en ny udgave er vedlagt til orientering.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Byrådssekretariatet og HR indstiller,


  • at den ændrede formulering af § 1, stk. 5 og § 1, stk. 6 i Skanderborg Kommunes Styrelsesvedtægt godkendes.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, idet det samtidig bemærkes, at ændringer af styrelsesvedtægten forudsætter to behandlinger i Byrådet.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at godkende den ændrede formulering af § 1, stk. 5 og § 1, stk. 6 i Skanderborg Kommunes Styrelsesvedtægt.



Beslutning fra Byrådet, 30. november 2022, pkt. 242:


Byrådet vedtog


  • at godkende den ændrede formulering af § 1, stk. 5 og § 1, stk. 6 i Skanderborg Kommunes Styrelsesvedtægt.


Sagen behandles anden gang ved byrådsmøde den 21. december 2022.



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 23. november 2022, pkt. 290:


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Byrådssekretariatet og HR.


Sagen fremsendes til Byrådet, idet det samtidig bemærkes, at ændringer af styrelsesvedtægten forudsætter to behandlinger i Byrådet.



Beslutning fra Direktionen, 7. november 2022, pkt. 245:


Fraværende: Frederik Gammelgaard


Direktionen vedtog


  • at tiltræde indstillingen fra chefen for Byrådssekretariatet og HR.


Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, idet det samtidig bemærkes, at ændringer af styrelsesvedtægten forudsætter to behandlinger i Byrådet.


Bilag

  • Styrelsesvedtægt pr 1 januar 2022 - forslag til revision, november 2022
  • Kompetenceplan 2022 med redaktionelle ændringer

Sagsnr.: 00.00.00-A00-9-22

Resume

Region Midt har inviteret KKR Midtjylland til at udpege medlemmer til at deltage i regionalpolitiske fora i forbindelse med revision af Regional Udviklingsstrategi for Midtjylland i 2025.

Sagsfremstilling

Regionsrådet i Region Midt har besluttet, at der i revisionen af Regional Udviklingsstrategi 2019-2030 fokuseres på otte udfordringer, som er beskrevet i ”Fælles om bæredygtige løsninger”, vedhæftet som bilag.


Regionrådet vil i de kommende år jf. nedenstående tidsplan nedsætte regionalpolitiske fora, ét for hver af de otte udfordringer. Regionsrådet har besluttet, at de regionalpolitiske fora sammensættes af kommuner, stat, videninstitutioner, erhvervsliv, civilsamfund, organisationer og region.



For hver af de otte udfordringer udarbejdes et kommissorium, som godkendes af Regionsrådet. Regionsrådet godkendte i sidste uge de to første kommissorier til arbejdet med ”unge udenfor” og ”biodiversitetskrise”. Begge kommissorier er vedhæftet sammen med et brev fra regionen for hver af de to udfordringer, hvor de anmoder KKR om at udpege medlemmer til de to fora.


Det ligger fast, at KKR Midtjylland af Regionsrådet vil blive anmodet om at udpege to kommunale politikere til hvert af de otte fora, der løbende nedsættes.


KKRs formandskab er bemyndiget til at foretage udpegningerne. Kommunerne i KKR Midtjylland opfordres til at sende forslag til udpegninger til de samtlige otte regionalpolitiske fora, så KKR formandskabet kan foretage den samlede udpegning af de 16 politiske repræsentanter af én omgang.


I forbindelse med udarbejdelse af de enkelte kommissorier kan det desuden forventes, at Regionsrådet ligeledes vil anmode KKR Midtjylland om at udpege fagpersoner fra kommunerne. Behovet for udpegning af administrative repræsentanter vil først være kendt, efterhånden som Regionsrådet har godkendt kommissorierne.


I forhold til arbejdet med det regionale udviklingsfora vedrørende ”Unge udenfor”, anmodes KKR jf. kommissoriet om at udpege en skoleleder samt en repræsentant for et jobcenter.

Dialog og høring

-

Indstilling

Kommunaldirektør Lars Clement indstiller,


  • at det drøftes, om Skanderborg Kommune ønsker at udpege forslag til repræsentanter fra Byrådet til de regionalpolitiske fora
  • at der, i fald Skanderborg Kommune ønsker at pege på repræsentanter fra Byrådet til de regionalpolitiske fora, peges på op til 16 repræsentanter fordelt på de enkelte fora, som meldes ind til KKR Midtjylland, som herefter foretager den endelige udpegning.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at udpege følgende som kandidater fra Skanderborg Kommune til arbejdet i regionalpolitiske fora med de udpegede temaer:
    • Sebastian Støckler og Charlotte Vindeløv som kandidater til deltagelse i arbejdet med temaet 'Hvordan hjælper vi de unge, der står udenfor?'
    • Jens Szabo som kandidat til deltagelse i arbejdet med temaet ’Hvordan forhindrer vi, at blomsterne forsvinder?’
    • Trine Frengler som kandidat til deltagelse i arbejdet med temaet 'Hvordan får vi flere til at stige på?'
    • Karen Schack Lindemann og Jesper Arbo Frederiksen som kandidater til deltagelse i arbejdet med temaet 'Hvor finder vi arbejdskraften?'
    • Jesper Arbo Frederiksen som kandidat til deltagelse i arbejdet med temaet 'Hvordan mindsker vi forbruget?'
    • Torben Wallner som kandidat til deltagelse i arbejdet med temaet 'Hvordan får vi arealer nok til den grønne omstilling?'
    • Andreas Tang-Brock som kandidat til deltagelse i arbejdet med temaet 'Hvordan understøtter vi det gode liv på landet?'
    • Tommas Leth som kandidat til deltagelse i arbejdet med temaet 'Hvad gør vi, når vandet kommer?'



Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, 14. december 2022, pkt. 331:


Fraværende: Claus Leick


Økonomi- og Erhvervsudvalget drøftede muligheden for, at Byrådet peger på mulige repræsentanter til de regionalpolitiske fora.


Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog at indstille,


  • at Byrådet udpeger eventuelle kandidater fra Skanderborg Kommune til de otte udpegede temaer.


Sagen fremsendes til Byrådet.


Bilag

  • Fælles om bæredygtige løsninger.pdf
  • KKR Midtjylland - Biodiversitet.pdf
  • Kommissorium biodiversitetskrise.pdf
  • KKR Midtjylland - unge uden for.pdf
  • Kommissorium unge udenfor.pdf

Sagsnr.: 81.30.00-A00-5-22

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Mira Issa Bloch har meddelt, at hun pr. 22. december 2022 genindtræder i hvervet som byrådsmedlem.


Det betyder, at Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, der har fungeret som stedfortræder for Mira Issa Bloch siden den 10. august 2022, udtræder af Byrådet - ligeledes pr. 22. december 2022.

Dialog og høring

-

Indstilling

Chefen for Byrådssekretariatet og HR indstiller,


  • at meddelelsen tages til efterretning.

Beslutning

Fraværende: Claus Leick, Kai Høstrup


Byrådet vedtog


  • at tage meddelelsen til efterretning.

Sagsnr.: 00.01.00-G00-2-22

Sagsfremstilling

Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.


Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda.


Bemærk, at godkendelse ikke kan fortrydes.

Beslutning

Claus Leick og Kai Høstrup var fraværende ved hele mødet.


Beslutningsprotokollen blev underskrevet.


Kom hurtigt til

  • Ledige stillinger
  • Aktuelle høringer og afgørelser
  • Kontakt os
  • Privatlivspolitik
  • Borgerrådgiveren
  • Byggesagsarkiv
  • Adm. og ydelsesafdeling
  • Presserum
Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune

Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Hovednummer: 8794 7000
Den Digitale Hotline: 7020 0000
CVR: 291 896 33

Find os på

Åbningstider

  • Mandag - onsdag10.00-13.00
  • Torsdag10.00-17.00
  • Fredag10.00-13.00

Webtilgængelighed

  • Adgang med tegn
  • Få teksten læst op
  • Tilgængelighedserklæring
  • Giv os feedback