Referat

Skanderborg Kommune har siden 2012 haft en borgerrådgiver, hvis arbejde handler om sikring af borgernes retssikkerhed og hjælp til kommunikation mellem borger og administration. Borgerrådgiveren er ansat med direkte reference til Byrådet og arbejder uafhængigt af administration. På byrådsmødet vil Borgerrådgiveren kort præsentere Byrådet for sin årsberetning for 2021. Årsberetningen er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

Om antallet af henvendelser til Borgerrådgiveren

Borgerrådgiveren har i 2021 registreret i alt 419 henvendelser i Skanderborg Kommune mod 379 registrerede henvendelser i 2020.

Det samlede antal henvendelser i 2021 svarer nogenlunde til niveauet i 2020 med nogle mindre variationer de enkelte fagområder imellem. Henvendelserne til Arbejdsmarked og Social er faldet, men Sundhed, Omsorg og Handicap samt Børn og Unge er steget tilsvarende.

De 419 henvendelser fordeler sig på fagområderne på følgende vis i 2021:

• Arbejdsmarked og Social: 91 henvendelser
• Sundhed, Omsorg og Handicap: 120 henvendelser
• Børn og Unge: 85 henvendelser
• Økonomi, Digitalisering og Indkøb: 21 henvendelser
• Plan, Teknik og Miljø: 41 henvendelser
• Byrådssekretariatet og HR: 5 henvendelser
• Udvikling, Kultur og Erhverv: 1 henvendelse
• Skanderborg Kommune, generelt: 16 henvendelser
• Udenfor Borgerrådgiverens kompetence*: 27 henvendelser.

*Kan f.eks. dreje sig om spørgsmål om afgørelser truffet af andre myndigheder - eksempelvis Ankestyrelsen - eller henvendelser af privatretlig karakter.

Om Borgerrådgiverens behandling af henvendelserne

Henvendelserne i 2021 har især handlet om:

• Spørgsmål til sagsbehandlingsprocedure
• Omstilling (viderestilling)
• Spørgsmål til sagsbehandlingen
• Spørgsmål til afgørelse
• Manglende svar
• Klage over afgørelse
• Hjælp til ansøgning
• Manglende afgørelse
• Lang sagsbehandlingstid.

Henvendelserne til Borgerrådgiveren kan i forhold til behandlingen af disse kategoriseres i følgende tre typer:

• Henvendelser, hvor borgeren har modtaget råd og vejledning, og hvor sagen af afsluttet med en samtale med Borgerrådgiveren (råd- og vejledningssager)
• Henvendelser, hvor Borgerrådgiveren har fundet anledning til at inddrage administrationen (dialog- og oversendelsessager)
• Henvendelser, hvor Borgerrådgiveren har fundet anledning til at spørge nærmere ind til sagsbehandlingen på baggrund af det svar, som er modtaget fra administrationen (uddybende spørgsmål).

63 % af henvendelserne er afsluttet med en samtale med Borgerrådgiveren uden, at administrationen er anmodet om at forholde sig til borgernes henvendelser. Borgerne har her fået en mulighed for at fremføre deres synspunkter, bekymringer eller det, de undrer sig over, og Borgerrådgiveren har herefter givet dem en uddybende forklaring på sagsforløbet, informeret dem om lovgivningen eller drøftet det forventede videre forløb i deres sag.

I 16 % af henvendelserne har Borgerrådgiveren involveret administrationen i at besvare borgerens klage eller spørgsmål.

I de resterende 21 % af henvendelserne har Borgerrådgiveren deltaget i et møde som borgerens bisidder, været borgeren behjælpelig med at skrive en ansøgning, en partshøring eller en klage over en afgørelse eller fungeret som omstilling ved henvendelser, hvor det efter Borgerrådgiverens vurdering har været åbenlyst, at borgerens henvendelse skulle behandles af administrationen.

Borgerrådgiveren har i sit arbejde mulighed for at stille uddybende spørgsmål til administrationen i relation til de svar, kommunen giver borgerne, når de klager til Borgerrådgiveren. Det har Borgerrådgiveren gjort i tre tilfælde i 2021. En af disse vedrørte manglende afgørelser, en vedrørte manglende inddragelse og en vedrørte lang sagsbehandlingstid. Disse henvendelser og sager er nærmere beskrevet i årsberetningen.

Om Borgerrådgiverens samarbejde med administrationen i Skanderborg Kommune

Borgerrådgiveren oplever fortsat et godt og konstruktivt samarbejde med administrationen i Skanderborg Kommune.

Mere konkret finder Borgerrådgiveren både lydhørhed og interesse, når de henvender sig. De finder det særdeles positivt, at administrationen også i 2021 har kontaktet dem for uformel sparring om sagsbehandlingen, henvist borgere til at kontakte Borgerrådgiveren, foreslået møder med borger, administration og Borgerrådgiveren eller inviteret dem med til personalemøde for præsentation af og dialog om deres beretning og deres funktion.

Det er Borgerrådgiverens erfaring, når afdelingerne tænker dem ind i sådanne sammenhænge, at de i den efterfølgende kontakt med borgeren kan agere lynafleder og i nogle tilfælde mindske antallet af henvendelser til administrationen eller politikere.

Om Borgerrådgiverens opfordringer

På baggrund af de henvendelser Borgerrådgiveren har modtaget i 2021, og den dialog de har haft med administrationen, har de i opsummeret form følgende opfordringer:

• At forvaltningen fortsat er opmærksom på at besvare borgernes henvendelser og gerne bekræfte, at borgerens henvendelse er modtaget med angivelse af, hvornår borgeren kan forvente et svar
• At forvaltningen fortsat er opmærksom på at træffe afgørelse indenfor de politisk fastsatte tidsfrister eller den tidshorisont, borgeren er stillet i udsigt undervejs i sagsbehandlingen. Herunder at sikre, at de politisk fastsatte sagsbehandlingstider, der er anført på hjemmesiden, er retvisende.

Herudover peger Borgerrådgiveren endvidere på følgende opmærksomhedspunkter i administrationen:

• Tydelighed overfor borgerne i forhold til, at borgeren kun har modtaget råd og vejledning og ikke en mundtlig afgørelse
• At afgørelser formuleres i et så borgervenligt sprog og format som muligt, så konsekvenserne af afgørelsen og begrundelserne for afdelingens vurderinger bliver så tydelige for borgerne som muligt
• At nogle borgere efterspørger oplysninger om en hoved-mailadresse på kommunens hjemmeside, hvor borgere har mulighed for at sende deres henvendelser til, når de ikke ved hvilken afdeling, henvendelsen vedrører. Sammen med en sådan eventuel hoved-mailadresse bør der samtidigt vejledes om, at henvendelser, der indeholder følsomme personoplysninger, bør sendes som sikker post.

BDO har fremsendt revisionsberetning nr. 29 indeholdende en redegørelse om deres opfattelse af samarbejdet med Skanderborg Kommune og for lovgivningens afgrænsning af Byrådets og revisors opgaver og ansvar. Beretning nr. 29 er vedlagt som bilag.

Beretningen indeholder nærmere beskrivelser om bl.a.

• opgaver og ansvar
• revisionens tilrettelæggelse og udførelse
• rapportering om den udførte revision og revisionspåtegninger.

Det fremgår afslutningsvist i beretningen, at der ved rapportering til Byrådet, vil blive henvist til beretning nr. 29, som forudsættes udleveret til nye medlemmer af Byrådet. Tiltrædelsesberetningen er sendt til Byrådet i forbindelse med modtagelsen og i overensstemmelse med Styrelseslovens § 42b.

En repræsentant fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab vil på byrådsmødet kort præsentere revisionsberetningen og dens indhold.

BDO har fremsendt Revisionsberetning nr. 30 vedrørende revisionen af kommunens årsregnskab for 2021. Revisionsberetning nr. 30 er vedhæftet som bilag.

I revisionsberetningen fortæller BDO om deres gennemgang af:

• Regnskabsføring og interne kontroller herunder IT-kontroller
• Løn- og personaleområdet, herunder vederlag til politikere og aflønning af ledelsen
• Områder hvor kommunen har modtaget statsrefusion
• Personsagsområder
• Selve årsregnskabet
• Områder underlagt forvaltningsrevision samt juridisk-kritisk revision.

Undervejs i revisionen blev der konstateret en tastefejl i kommunens anlægskartotek, som har bevirket, at værdien af kommunens materielle anlægsaktiver er korrigeret med 7,9 mio. kr. til 3.968,7 mio. kr. Tilsvarende er egenkapitalen ændret til 2.403,1 mio. kr. Fejlen er rettet i regnskabet, der er vedlagt.

Revisionen konkluderer i beretningen, at årsregnskabet "i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision m.v.", altså at regnskabet er korrekt.

Revisor har pligt til løbende at vurdere, om der skal gives en revisionsbemærkning, hvis regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med Byrådets beslutninger eller der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser m.v. Bemærkninger og tidligere afgivne bemærkninger, som ikke er afsluttede/lukkede, skal behandles af Byrådet og sendes til tilsynsmyndigheden/Ankestyrelsen.

Jf. beretningens pkt. 2.1.1 har den udførte revision ikke givet anledning til bemærkninger vedrørende årsregnskabet for 2021.

I beretningens pkt. 2.1.2 afslutter/lukker BDO tidligere afgivne bemærkninger vedrørende Revisorerklæringer KSD (det nye dagpengesystem) og KY (det nye ydelsessystem) samt bemærkning vedrørende personsager SEL § 100 - merudgifter til voksne, hvor der er set en forbedring i sagsadministrationen.

BDO har lavet juridisk-kritisk revision samt forvaltningsrevision i forhold til "Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner" og "aktivitets- og ressourcestyring". Udgangspunktet for de nævnte revisioner har været Entreprenørafdelingen, og BDO har konkluderet, at der er "styr" på området, og deres gennemgang har ikke givet anledning til anbefalinger.

BDO har, på baggrund af henvendelse fra Social- og Ældreministeriet, udført temarevision for 2021 vedrørende hjemtagelse af statsrefusion efter Servicelovens § 42 (tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af barn under 18 år i eget hjem med nedsat funktionsevne m.v.). BDO konkluderer, at det er deres generelle vurdering, at § 42 forvaltes korrekt, og at der er etableret hensigtsmæssige og betryggende arbejdsgange på området. Temarevisionen er landsdækkende.

Udover en afrapportering om årsregnskabsrevisionen rapporterer BDO også om deres gennemgang af personsager på det sociale område. BDO's sammenfattende konklusion på personsagsgennemgangen er, at personsagerne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler.

I beretningens pkt. 9.2.3 henvises til bilag 1 - 3, som er bilag, der indeholder afrapportering på personsagsgennemgangen til de respektive ressortministerier, hvor der kan være særlige rapporteringskrav.

Partner i BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Jan Hansen vil på byrådsmødet den 22. juni 2022 præsentere revisionsberetningen og dens indhold.

Til direktionens behandling af punktet på mødet den 30. maj 2022 deltager chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb samt fra BDO Søren Peter Nielsen, Jan Hansen og Ida Jensen.

Jf. vedtægterne for Østjyllands Brandvæsen pkt. 13.3 skal interessentskabets regnskab med revisionens eventuelle bemærkninger og bestyrelsens beslutninger i anledning heraf sendes til orientering til interessenterne og tilsynsmyndigheden.

Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen godkendte den 21. april 2022 regnskab for 2021. Til orientering fremsendes til Byrådets orientering:

• Statusprotokol for Østjyllands Brandvæsen - bilag 1
• Årsrapport for Østjyllands Brandvæsen - bilag 2
• Den uafhængige revisors revisionspåtegning - bilag 3.

Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen godkendte den 21. april 2022 budget for 2023 samt overslagsårene.

Bestyrelsen har på møde den 5. december 2019 besluttet, at Østjyllands Brandvæsens budget for 2021 og 2022 baseres på en P/L-fremskrivning af Budget 2020. Fra den 1. januar 2023 træder den nye fordelingsnøgle for driftsudgifter i kraft. Bestyrelsen har på møde den 22. april 2020 vedtaget en ny fordelingsnøgle for driftsudgifter og ekstraordinære omkostninger i Østjyllands Brandvæsen. Beslutningen om ny fordelingsnøgle medfører et fald i bidrag til Østjyllands Brandvæsen for Samsø, Odder og Skanderborg kommuner fra 2023. Aftalen medfører, at Aarhus Kommunes bidrag til Østjyllands Brandvæsen forbliver på 2020-niveau (med P/L-fremskrivningerne), ligeledes fra 2023. Begge dele er indarbejdet i budget for overslagsårene.

Bestyrelsens behandling af budgettet samt det godkendte forslag til budget for 2023 samt efterfølgende år er vedhæftet som bilag 4 og 5.

Budgetopfølgningen er overordnet inddelt i følgende tre emner:

1. Forandringer
2. Drift
3. Anlæg.

Emnerne uddybes kort i dagsordensteksten og yderligere i bilag vedhæftet dagsordenspunktet.

1. Forandringer

I budgetaftalen 2022-2025 blev der besluttet 37 forandringer. Derudover er der 23 forandringer fra 2021, som endnu ikke er afsluttede og derfor videreføres til 2022. Der er dermed blevet fulgt op på i alt 60 forandringer. Opfølgning på forandringerne er uddybet i bilag 4.

Tabel 1 Overblik over status på forandringer fra 2022

Fem forandringer er bagefter tidsplanen. Det drejer sig om:

21. Omdannelse af Sølund

I processen har der vist sig forhindringer ved den først planlagte anvendelse af bygningerne, som har forsinket projektet. Der arbejdes p.t. med en justeret plan, som præsenteres for Økonomi- og Erhvervsudvalget til juni, og som ventes at kunne bringe projektet tilbage på sporet.

28. Prioritering af anlægsmidler på skoleområdet

Udarbejdelsen af prioriteringskataloget igangsættes i efteråret 2022 af Fagsekretariatet Børn og Unge i et tæt samarbejde med Anlæg og Ejendomme.

38. Flere unge i uddannelse og job via en intensiveret uddannelses- og beskæftigelsesindsats for aldersgruppen 15-30 år

Fra januar 2021 til januar 2022 er antal borgere på uddannelseshjælp faldet med næsten 20 %. Udviklingen på landsplan har dog været lige så positiv, hvorfor det er tvivlsomt, om de ambitiøse målsætninger for forandringen, som opgøres korrigeret for udviklingen på landsplan, vil kunne indfries. Administrationen forventer dog at kunne opnå større effekt af nye tiltag i 2022 og 2023 og vurderer, at det vil være muligt at indfri 75 % af den oprindelige målsætning for resultatet i 2023, dvs. at antallet af unge på uddannelseshjælp skal være reduceret med ca. 38 fuldtidspersoner i 2023, set ift. 2019-niveauet, korrigeret for udviklingen på landsplan. Den korrigerede målsætning blev taget til efterretning af Byrådet den 27. april 2022.

39. Færre borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb

Denne status er identisk med den udvidede status på forandringen, som blev forelagt Byrådet den 27. april 2022. De første to år af forandringen har som beskrevet i den løbende opfølgning på forandringen i 2020 og 2021 været stærkt påvirket af coronasituationen, hvor det i lange perioder ikke har været muligt at arbejde med sygedagpenge- og jobafklaringssagerne som planlagt pga. suspenderinger af indsatsen og særlige forlængelsesregler på sygedagpengeområdet. Der ses dog en positiv udvikling i slutningen af 2021, og der opleves stærkt faldende sagstal tidligt i 2022, hvilket er usædvanligt. På baggrund af denne udvikling fastholdes den oprindelige målsætning for forandringen, der således fortsat forventes at realisere en reduktion i antal borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb på samlet set godt 100 fuldtidspersoner, alt andet lige, i 2023. Det vil dog ikke være muligt at realisere den akkumulerede budgetmæssige gevinst forudsat i forandringen inden for budgetperioden 2020-2023, da resultaterne er forsinkede i forhold til forventningerne, der var lagt til grund for de oprindelige beregninger.

49. Implementering af national strategi for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

Regionen arbejder med ny udbudsrunde i forhold til telemedicinske løsninger. Kommunerne er inddraget i arbejdet. Ud fra de nu kendte forudsætninger forventes det, at der kan opstarte afprøvninger i april 2023.

2. Drift

Forslag til tillægsbevillinger

I den samlede budgetopfølgning foreslås det at tilføre kassebeholdningen 0,5 mio. kr. i 2022 og 1,2 mio. kr. i 2023. I 2024 foreslås en tillægsbevilling på 2,8 mio. kr. og i 2025 på 1,5 mio. kr. Dertil kommer, at der foreslås en tillægsbevilling på 7,1 mio. kr. i 2022 til finansiering af de forventede udgifter til de fordrevne fra Ukraine. Tillægsbevillingerne er uddybet i bilag 1 "Det samlede notat til 2. budgetopfølgning 2022".

Tabel 2 Forslag til bevillingsændringer på driftsbudgettet (i 1.000 kr.)

Note: - er reduktion af udgiftsbudget, + er udvidelse af udgiftsbudget.

Forslag til tillægsbevillinger – merudgifter til fordrevne fra Ukraine

Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 17. maj 2022 en budgetmodel til håndtering af merudgifter vedrørende fordrevne fra Ukraine. Modellen har til hensigt at skønne over udgifterne i 2022 forbundet med modtagelse og integration af de fordrevne fra Ukraine. Udgifterne ligger primært på børne- og ungeområdet samt i Arbejdsmarked og Social. Med udgangspunkt i principperne i modellen skønnes det, at der vil være en nettoudgift i 2022 vedrørende de fordrevne fra Ukraine på 7,1 mio. kr., som søges tillægsbevilget. Budgetmodellen er vedhæftet som bilag 5.

Beløbet er specificeret på bevillinger i tabel 3.

Tabel 3 Specifikation af forslag til tillægsbevilling

Note: - er reduktion af udgiftsbudget, + er udvidelse af udgiftsbudget.

Samling af demografibevillinger under direktionen

Det foreslås, at alle demografipuljer samles og flyttes til politikområdet Økonomi med direktionen som administrativ ansvarlig og Økonomi- og Erhvervsudvalget som politisk ansvarlig. Fordelen ved dette er, at der fremadrettet kan følges samlet op på alle demografikonti under ét politikområde - og merudgifter på en demografikonto, grundet ændring i den forudsatte demografi, kan finansieres med mindreudgifter på en anden demografikonto.

Konkret er der demografikonti på følgende politikområder, som skal flyttes:

• Sundhed (Kommunal medfinansiering, vederlagsfri fysioterapi)
• Dagtilbud for 0-6 årige
• Skoler og pædagogiske fritidstilbud
• Ældre: Demografipulje (Hjemmepleje og sygepleje), Kapacitetspulje og Ekstraordinære demografipulje
• Borger med fysisk og psykisk handicap (Puljen til aktivitetsstigning).

Samlingen af demografikontiene indebærer, at der oprettes en ny bevilling til demografikontiene. Bevillingsændringerne er kasseneutrale.

Aktivitetspulje på handicap- og psykiatriområdet - ændringer af forudsætninger

Byrådet vedtog i september 2021 en ny model for håndtering af forventet aktivitetsstigning på handicap- og psykiatriområdet. Modellen har virkning fra 2022. Jf. principperne i modellen er der pr. ultimo april foretaget en opfølgning på og genberegning af forudsætningerne, der ligger til grund for modellen. Modellen udgøres reelt af tre modeller, som omfatter hhv. borgere med indsats fra Afdelingen for Socialpsykiatri og beskæftigelse under Arbejdsmarked og Social, borgere med handicap i døgn- og dagtilbud (Sundhed, Omsorg og Handicap) samt borgere med psykiske lidelser i døgn- og dagtilbud (Sundhed, Omsorg og Handicap).

Formålet med genberegningen er at vurdere, hvorvidt modellens oprindelige forudsætninger skal ændres. Endvidere udgør genberegningen et grundlag for forslag til ændring af udmøntningen fra den afsatte pulje til aktivitetsstigning. Opfølgningen giver anledning til følgende:

• Model 1 (Arbejdsmarked og Social): Ingen ændringer
• Model 2 (Sundhed, Omsorg og Handicap – borgere med handicap): Ændring af antal helårsborgere og gennemsnitsudgift
• Model 3 (Sundhed, Omsorg og Handicap – borgere med psykiske lidelser): Ændring af gennemsnitsudgiften.

Notat om opfølgning på modellen er vedhæftet som bilag 7.

3. Anlæg

Skønnet for forbruget på anlægsrammen overfor staten i 2. budgetopfølgning er 16,6 mio. kr. under rammen. Det dækker over forskydninger mellem årene og tillægsbevillinger. Nedenfor vises de ændringer, Byrådet allerede har besluttet, og de ændringer der indstilles i nærværende budgetopfølgning.

Tabel 4 Overblik over ændringer inden for anlægsrammen

Tabelnote: (+) er forbrug i år, (-) er forbrug i fremtidige år.

De stjernemarkerede linjer er nye i forhold til 1. budgetopfølgning. Det vil sige, at det skønnes, at forbruget inden for anlægsrammen bliver 4 mio. kr. højere.

Det ses i ovenstående tabel, at der er 6,6 mio. kr. af nuværende budget på anlæg i 2022, der ikke forventes anvendt i år. Der er tale om seks anlæg, og årsagerne er hovedsageligt, at det bare ikke går så hurtigt, som tidligere antaget. Se bilag 3.c, for en gennemgang af årsagerne.

Én af udskydelserne handler dog om, at Udvikling, Kultur og Erhverv via overførte midler på anlægget ”Salg af kommunale ejendomme”, finansierer genetableringen af en sti ved Hørning Hallen. Hørning Hallen udvider henover den eksisterende sti. Genetablering af stien sker i 2023 med 1 mio. kr.

C-niveau og ny regnemodel

På budgettemamødet den 28. april 2022 blev Byrådet orienteret om en række tekniske tilretninger af investeringsoversigten. Disse korrektioner godkendes i denne budgetopfølgning. I bilag 1 er korrektionerne nærmere beskrevet.

Det skal bemærkes, at Byrådet blev orienteret om, at der til 2. budgetopfølgning ville være indstilling til, at fremtidige daginstitutioner opføres på C-niveau, som beregnet i den nye regnemodel. Og at betydelige rådighedsbeløb derfor kan tilgå kassen. De nye beregninger viser, at der er en forskel på 46,4 mio. kr. mellem niveau B og C. Beregningen viser også, at de samlede rådighedsbeløb kan reduceres med i alt 34,2 mio. kr. i forhold til de beløb, der lå i den oprindelige investeringsoversigt.

I forbindelse med arbejdet med de kommunale anlæg, og brug af regnemodellen for kommunale daginstitutioner, har det vist sig, at internt honorar var taget af entreprisesummen, hvor det retteligt skulle have været af hele anlægssummen. I forhold til de tilbud, der er kommet, har det desuden vist sig, at udgiften til ekstern rådgivning er væsentligt højere end først antaget. Derfor forventes det, at rådgivning kan udgøre op til 18 % af entreprisesummen, hvor det før var op til 11 %. Ændringerne er indarbejdet i de nye beregninger for anlæg på c-niveau indenfor daginstitutioner.

Godkendelse af anlægsregnskaber

Endelig godkender Byrådet to anlægsregnskaber. Det drejer sig om ”Skanderborg Kulturhus - Udbygning med sidescene og kunstnergarderobe” og ”Anebjerg Skovrejsning”. Begge regnskaber udviser et mindreforbrug i forhold til de afgivne anlægsbevillinger. Disse midler er overført til henholdsvis "Ny elevator ved Kulturhuset" og "Skovrejsning" primært i Hørning. Dette er sket ved tidligere beslutninger i Byrådet. Der henvises til bilag 1 for de konkrete beløb.

Øvrige bilag

Bilag 2 Hovedoversigt

Bilag 6 Flytninger mellem bevillinger

Bilag 8 Finansiel risiko på formue og gæld

Bilag 9 Restanceoversigt 2021

Bilag 10 Administrative flytninger mellem bevillinger.

Skanderborg Kommunes Kommunikationspolitik blev i sin nuværende form vedtaget af Byrådet i marts 2016.

Økonomi- og Erhvervsudvalget, der har ansvaret for politikområdet, besluttede i forbindelse med årsplanlægningen for udvalgets arbejde, at politikken skulle justeres i foråret 2022, og at der skulle lægges op til en relativt kort politikformulerende proces.

Den nuværende politik (https://www.skanderborg.dk/politik-og-faellesskab/vision-og-politikker/kommunikations-politikken) består udover visionen af seks strategispor:

• Åbentog aktivt samarbejde med pressen skaber synlighed og engagement
• Et stærkt og forenklet skanderborg.dk opfylder brugernes behov målrettet og effektivt
• Klar og konstruktiv kommunikation gør mødet med borgerne positivt
• Involvering af borgere, foreninger og virksomheder er med til at styrke fællesskabet
• Visuel kommunikation skaber sammenhæng og viser, hvem vi er
• God intern kommunikation styrker fundamentet for den samskabende kultur.

Med det vedlagte forslag lægges op til, at politikkens grundlæggende form videreføres, så det fortsat er en politik, der favner kommunikation bredt i hele organisationen. I den forståelse ligger, at arbejdet med kommunikation er en opgave som angår alle ansatte i Skanderborg Kommune, og at det er et gensidigt ansvar at løfte kommunikationsopgaven.

Udover en justering og opdatering af vision og strategispor er der sat øget fokus på formidling af væsentlige beslutninger og indsatser. Der er sat fokus på indsatsen for at leve op til Lov om webtilgængelighed, som alle offentlige myndigheder skal leve op til. Det foreslås på den baggrund, at den reviderede kommunikationspolitik kommer til at indeholde følgende fem strategispor:

• Nyheder og gode historier
• Tilgængelige hjemmesider
• Tæt dialog med borgere og virksomheder
• Tydelig og imødekommende kommunikation
• God intern kommunikation.

Supplerende sagsfremstilling til Direktionen den 30. maj 2022:

På baggrund af drøftelsen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. maj 2022 er der udarbejdet et forslag til ny kommunikationspolitik, der sætter fokus på behovet for en styrket kommunikationsindsats omkring de mange opgaver og aktiviteter, som følge af den rekordstore vækst som Skanderborg Kommune oplever. Politikken italesætter blandt andet ambitionen om - og sætter de overordnede rammer for - at Skanderborg Kommune påtager sig en større rolle i forhold til at kommunikere målrettet til borgere og virksomheder om Byrådets beslutninger og initiativer. Politikken foreslås udmøntet i følgende strategispor:

• Nyheder og gode historier til forskellige målgrupper
• En tilgængelig og informativ hjemmeside
• Tydelig og imødekommende kommunikation
• God intern kommunikation.

Byrådet vedtog i efteråret 2021 en landdistriktspolitik. Implementeringen heraf tog sit første og afgørende skridt i februar 2022 med dannelsen af en samlende dialogpartner, Landsbyfællesskabet. Landdistriktspolitikken skal realiseres i et samarbejde mellem landsbyerne og Byrådet.

På baggrund af politikvedtagelsen har der været afholdt tre møder mellem bestyrelsen for Landbyfællesskabet og administrationen, hvor de første skridt i realisering af politikken blev drøftet. Der er fortsat opbakning til alle elementerne i politikken, og der er nu udarbejdet konkrete forslag til indsatser under de fire strategispor. I forlængelse heraf blev der den 4. maj 2022 afholdt dialogmøde mellem bestyrelsen for Landsbyfællesskabet og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget. På mødet fremkom bestyrelsen for Landsbyfællesskabet med yderligere forslag, som efterfølgende er forsøgt indarbejdet i handleplan for implementering af landdistriktspolitikken.

Administrationen har indskrevet tilføjelser fra Landsbyfællesskabet i den vedhæftede handleplan for implementering af landdistriktspolitikken, som foreslås evalueret ved udgangen af 2023.

Følgende forslag fra Landsbyfællesskabet er ikke indarbejdet i handleplanen:

Mobilitet

• Under punkt 2. Hastighed i landsbyer skal ned. Følgende forslag indarbejdes ikke: "Fartgrænser skal overholdes - 40 km zoner"

Kommentar:

Administrationen arbejder allerede i dag med disse tiltag i samarbejde med de forskellige myndigheder og i dialog med borgerne.

• Under punkt 3. Cykelstinet. Først og fremmest sikre skoleveje. Her vil Landsbyfællesskabet gerne høres.

Kommentar:

Klima-, Miljø- og Planudvalget beslutter en gang om året prioriteringer ud fra en række kriterier, herunder sikre skoleveje. Der arbejdes ikke med høring på området. Administrationen har løbende dialog med borgere omkring ønsker til cykelstinettet.

Landdistriktspolitikken er en tværgående politik, som alle udvalg, men særligt Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget og Klima-, Miljø- og Planudvalget arbejder for at realisere. Begge udvalg vil have en politikkontrollerende opgave i forhold til landdistriktspolitikken, og handleplanen præsenteres derfor også i Klima-, Miljø- og Planudvalget.

En stor del af handleplanen er i naturlig forlængelse af allerede vedtagne politikker, og implementeringen varetages administrativt. I indstillingen fremhæves de forhold, som Landsbyfællesskabet har ønsket indføjet, som ikke er afspejlet i eksisterende politikker, og hvor der således kræves politisk stillingtagen.

Der gøres særligt opmærksom på handleplanens afsnit om dialog med forslag om et topmøde hvert andet år, hvor udvalgsformændene forventes at deltage.

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget orienteres om handleplan med særligt fokus på følgende områder:

• Udvikling og bosætning
• Dialog mellem Landsbyfællesskabet og Byrådet/de politiske udvalg.

Klima-, Miljø- og Planudvalget orienteres om handleplan med særligt fokus på følgende områder:

• Mobilitet
• Klima og bæredygtighed.

Byrådet vedtog i efteråret 2021 en landdistriktspolitik. Implementeringen heraf tog sit første og afgørende skridt i februar 2022 med dannelsen af en samlende dialogpartner, Landsbyfællesskabet. Landdistriktspolitikken skal realiseres i et samarbejde mellem landsbyerne og Byrådet.

På baggrund af politikken er der afholdt tre møder mellem bestyrelsen for Landsbyfællesskabet og administrationen, hvor de første skridt i realisering af politikken blev drøftet, herunder kriterier for de søgbare puljemidler på landdistriktsområdet. I forlængelse heraf blev der den 4. maj 2022 afholdt dialogmøde mellem bestyrelsen for Landsbyfællesskabet og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.

På mødet fremkom der ønsker om yderligere økonomi til drift af Landsbyfællesskabet og særligt for 2022, i form af midler til ny hjemmeside samt støtte til Landsbykonferencen. Landsbyfællesskabet ønsker en ny hjemmeside som kommunikationsplatform og støtte til afholdelse af Landsbykonferencen, som forum for den nye landdistriktspolitik. Denne udgift anslås til minimun 0,250 mio. kr. ud fra kendte omkostninger fra seneste konference og flere overslag på hjemmeside med tilstrækkelig funktionalitet. I 2022 er der 0,750 mio. kr. i puljemidler, hvor der i 2023-2026 er 1,250 mio. kr. årligt, og således vil der kun være 0,5 mio. kr. tilbage i puljen i 2022. Landsbyfællesskabet ønsker ikke at belaste rammen for de søgbare puljemidler.

Såfremt beløbet for et evt. yderligere driftstilskud ikke fuldt dækker de to formål, kan der trækkes på det tidligere Landsbysamvirkes og Landsbyforums sammenlagte midler fra fusionen den 26. februar 2022. Derudover ansøges midler fra eksterne som supplement. Skulle der være overskydende midler, vil de helt naturligt blive overført til puljemidlerne til gavn for landdistrikterne.

Fremadrettet vil der være en samlet pulje under navnet Landsbypuljen. Dertil er der behov for at få vedtaget nye kriterier for puljen, så landsbyerne igen kan søge støtte til deres projekter. Vedhæftet er forslag til kriterier for Landsbypuljen. Ansøgningsrunden kan derefter annonceres med frist den 1. september 2022.

Forslag til kriterier for Landsbypuljen i Skanderborg Kommune

Følgende er et uddrag af de væsentligste punkter:

Formål

Landsbypuljen i Skanderborg Kommune skal understøtte

• realisering af landdistriktspolitikken
• fællesskaber og det bæredygtige liv i landsbyer og landområder
• nye netværk og vidensopbygning, gerne på tværs af landsbyer
• projekter som stier, mødesteder og aktive byrum
• processer der understøtter og kvalificerer forandringer og sikrer den lokale forankring
• klima og bæredygtighed med fokus på dele-fællesskaber
• tværgående indsatser der involverer flere landsbyer.

Hvem kan søge

Foreninger og partnerskaber der arbejder for almennyttige og non profit tiltag i landsbyer og lokalcenterbyer i Skanderborg Kommune.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist 2 x årligt henholdsvis den 1. april og den 1. oktober. I 2022 dog kun 1. september.

Kriterier

For at opnå støtte skal projekterne

• have almennyttig værdi for lokalområdet eller landdistriktsområdet i Skanderborg Kommune
• være bredt lokalt funderende i fællesskabets interesse, flere foreninger i fælles ansøgning
• være sikret offentlig tilgængelighed ved fysiske projekter
• bygge på lokalt, frivilligt engagement
• rette sig mod mange potentielle brugere i lokalsamfundet
• være medfinansierede af egne midler og ressourcer
• ikke kunne støttes af Skanderborg Kommunes øvrige puljer og indsatser til samme formål.

Det tilstræbes, at midlerne fordeles med geografisk spredning i Skanderborg Kommune.

10 % af Landsbypuljen kan gå til tværgående indsatser igangsat af Landsbyfællesskabet. Eksempelvis bidrag til Årets Landsby, Landsbykonferencen, Liv i Forsamlingshusene, administration m.v.

Landsbypuljen støtter projekter inden for tre følgende grupper:

Projekter med et budget op over 150.000 kr.

Her kan der ydes støtte

• op til 50 % af det samlede budget, dog med et maksimum på 300.000 kr.
• i form af en samarbejdsaftale vedrørende mellemkommunal finansiering. Her skal der påregnes et administrationsgebyr på 4 % af projektbudgettet. Dog med et maksimum på 24.000 kr.
• projekter opdelt i flere etaper kan støttes enkeltvis.

I vurderingen af projekterne lægges der særligt vægt på, at

• der forud er sikret en bred opbakning i lokalområdet
• organiseringen sikrer fremtidig drift og vedligehold
• der inden for to år kan dokumenteres realiserbar medfinansiering
• projektet er realiseret inden for to år. Ved særlige vilkår kan der søges om evt. forlængelse.

Forprojekter i form af netværks- og vidensdannelse, kvalificering og lokal forankring af kommende udviklingsområder kan maksimalt støttes med op til 25.000 kr.

Projekter mellem 25.000 - 200.000 kr.

Her ydes op til 50 % støtte. Der ydes ikke hjælp i form af mellemkommunal finansiering.

I vurdering af projekterne lægges der særligt vægt på, at

• der forud er sikret en bred opbakning i lokalområdet
• organiseringen sikrer fremtidig drift og vedligehold
• der inden for et år kan dokumenteres realiserbar medfinansiering
• projektet er realiseret inden for to år.

Forprojekter i form af netværks- og vidensdannelse, kvalificering og lokal forankring af kommende udviklingsområder kan maksimalt støttes med op til 25.000 kr.

Projekter på under 25.000 kr.

Der kan ydes op til 100 % støtte. Her ydes støtte til mindre tiltag, der kommer det brede fællesskab til gode.

Forum for Landsbypuljen

Administrationen understøttes i sit arbejde med udmøntning af midlerne af et Forum for Landsbypuljen.

Forum for Landsbypuljen består af seks personer, der nedsættes af bestyrelsen for Landsbyfællesskabet. Forummet er som udgangspunkt nedsat for to år ad gangen og består af minimum to personer fra bestyrelsen i Landsbyfællesskabet. Forum for Landsbypuljen prioriterer de indkomne ansøgninger ud fra Landsbypuljens kriterier.

Støtte til frivilligt socialt arbejde i Skanderborg Kommune

Ifølge § 18 i Lov om Social Service skal kommunalbestyrelsen samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde og rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

En del af § 18-midlerne afsættes ofte til en § 18-pulje, hvor kommunens frivillige sociale foreninger og lignende årligt kan søge om at få tilskud til deres aktiviteter. Hver kommune beslutter selv, hvor stor puljen skal være, og det er forskelligt, hvordan midlerne uddeles i de enkelte kommuner. I nogle kommuner er det et socialudvalg, sundhedsudvalg eller kultur/fritidsudvalg, der uddeler støtte til frivilligt socialt arbejde. I nogle kommuner har man et frivillighedsråd eller lignende, der vurderer ansøgningerne, inden der indstilles til politisk behandling.

I henhold til praksis i Skanderborg Kommune, er fordeling af § 18-midler delegeret til administrationen, som foretager fordeling på baggrund af de kriterier, som nævnes nedenfor. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget og Følgegruppen for frivilligt socialt arbejde bliver orienteret om fordelingen. Fristen for ansøgninger til § 18-puljen er hvert år den 1. oktober. Ansøgningerne behandles i løbet af november, og pengene udbetales i januar det kommende år.

Med denne sag ønsker administrationen at få rådgivning til prioritering af § 18-puljen (den del af § 18-midlerne, der kan søges en gang årligt af frivillige sociale foreninger i Skanderborg Kommune). Derfor foreslår administration, at der etableres et § 18-forum, der indstiller til administrationen, som foretager legalitetskontrol og formelt godkender prioriteringen mellem støtteberettigede projekter.

I Skanderborg Kommune fordeler § 18-midlerne for 2022 sig således:

* Beløbet er større i år pga. uforbrugte midler som følge af COVID-19. Normalt ca. 850.000 kr.

Med til det samlede billede af kommunens støtte til frivilligt socialt arbejde hører, at Skanderborg Kommune også giver tilskud efter servicelovens § 79. Her kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til generelle tilskud med aktiverende og forebyggende sigte målrettet ældreområdet. I Skanderborg Kommune fordeles § 79-midlerne årligt fast med 100.000 kr. til borgere på plejehjem til bruger- og pårørenderåd og med 100.000 kr. til borgere på 65+ år via aktivitetsråd på lokalcentrene.

Kriterier for § 18-midler

Formålet med § 18-midlerne er ifølge Vejledning om det frivillige område efter serviceloven pkt. 13:

• at skabe forudsætninger for udvikling af nye frivillige sociale initiativer
• at støtte igangværende initiativer på det aktuelle niveau.

I Skanderborg Kommune forvaltes støtten ud fra følgende grundlæggende kriterier:

• Støtten gives til foreninger, organisationer og andre, som yder en frivillig social indsats for borgere i Skanderborg Kommune.
• Støtten har til formål at imødekomme behov hos udsatte eller potentielt udsatte målgrupper, for eksempel ensomme, svagelige, syge, selvmordstruede samt personer med knappe ressourcer - socialt, økonomisk, fysisk og psykisk.
• Aktiviteterne skal have et eller flere af følgende formål:
  • Fremme netværksdannelse
  • Styrke borgerens handlekraft og livsmod
  • Forebygge isolation og ensomhed
  • Løse sociale problemer og opgaver.

Principper for vægtning af ansøgninger til § 18-puljen

Herunder listes en række forslag til mulige tilføjelser til principper for, hvad der vægtes i fordelingen af midlerne (udover de grundlæggende kriterier som er nævnt ovenfor). Der henvises også til bilag om § 18-midler i Skanderborg Kommune for detaljeret oversigt over kriterier.

• At borgere med særlige behov får nye muligheder, netværk og øget livskvalitet.
• Aktiviteter, der har fokus på at inkludere nye medlemmer og frivillige.
• Aktiviteter, hvor selv et mindre tilskud er med til at gøre en stor forskel.
• Nytænkning i forhold til målgruppe eller aktivitetsindhold.
• Der sker en fordeling af midler inden for hele Skanderborg Kommune.
• At der er balance mellem det ansøgte beløb og indsatsernes omfang (antal deltagere og frivillige) samt værdien for den enkelte deltager.

Etablering af et § 18-forum til uddeling af § 18-puljemidler

Administrationen foreslår, at der etableres et forum, der - ud fra nedenstående retningslinjer- rådgiver administrationen ved den årlige ansøgningsrunde.

§ 18-forummets formål

1. § 18-forummet har ved indstilling til Skanderborg Kommunes §-18 pulje til formål:

o at skabe forudsætninger for udvikling af nye frivillige sociale initiativer

o at støtte igangværende initiativer på det aktuelle niveau.

§ 18-forummets opgaver

1. § 18-forummet behandler i samarbejde med den kommunale administration ansøgninger til Skanderborg Kommunes §-18 pulje 1 gang årligt
2. § 18-forummet indstiller til administrationen som foretager legalitetskontrol og formelt godkender prioriteringen mellem støtteberettigede projekter på baggrund af de politisk fastsatte kriterier og principper.

§ 18-forummets medlemmer

1. Enhver forening og organisation, der har hjemsted og arbejder inden for det frivillige sociale område i Skanderborg Kommune, er opstillingsberettiget til § 18-forummet med 1 kandidat og har 1 stemme.
2. § 18-forummet består af 4 medlemmer og 1 suppleant. Medlemmerne vælges som udgangspunkt for 2 år af gangen med mulighed for forlængelse. Suppleanten vælges for 2 år af gangen med mulighed for forlængelse.
3. Valgperioden følger kalenderåret.
4. Ved supplering af udvalgets medlemmer annonceres der efter kandidater med en foreningsmæssig m.m. tilknytning til Skanderborg Kommune. Det siddende udvalg er stemmeberettiget (1 stemme pr. forening m.m.).
5. Hvis et medlem ønsker at træde ud af § 18-forummet inden periodens afslutning, overtager suppleanten vedkommendes plads i forummet. Suppleanten deltager normalt ikke i forummets møder.
6. Et § 18-forummedlem er inhabilt i forhold til sager, hvor vedkommende har særlig personlig interesse i sagens udfald eller repræsenterer nogen, der har en sådan interesse. Inhabilitet vil også forekomme, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Et flertal i § 18-forummet afgør inhabilitet i hvert enkelt tilfælde.
7. § 18-forummets medlemmer fremgår af Skanderborg Kommunes hjemmeside.

Sekretariat for § 18-midlerne vil fortsat være frivilligkoordinatoren i Udvikling, Kultur og Erhverv.

I Skanderborg Kommune er der en Følgegruppe for frivilligt socialt arbejde. Den nuværende følgegruppe har meddelt, at de ikke ønsker at deltage i opgaven med at fordele støtte. Denne følgegruppe fortsætter uændret.

Supplerende sagsfremstilling til Byrådet den 22. juni 2022:

Jfr. beslutningen i direktionen den 30. maj 2022 er resultatet af dialog med Seniorrådet og Handicap- og Psykiatrirådet om udkast til kriterier og rammer for § 18-forummets virke følgende:

• Handicap og Psykiatrirådet drøftede udkast til kriterier og rammer for § 18-forummets virke på deres møde den 14. juni 2022. Der var i rådet opbakning til de foreslåede kriterier og rammer.
• Seniorrådet drøftede kriterier og rammer for § 18-forummets virke den 8. juni 2022. Seniorrådet havde nogle afklarende spørgsmål under deres dialog om kriterierne. Med dem bevaret bakker Seniorrådet op om kriterier og rammer for fordeling af § 18 midler i Skanderborg Kommune.

Byrådet har i efteråret 2020 vedtaget, at der skal bygges en ny skole og ny daginstitution i Ry ved Ry Hallerne, og har afsat penge til formålet i Budget 2021-2024. Der skal bygges en 3-sporet skole for 0.-6. klasse (500 elever) og en dagsinstitution til 150 børn ved Ry Hallerne.

Sagen er senest drøftet den 13. januar 2022 på et temamøde i Byrådet, hvor der blev givet en status. Byrådet har den 30. marts 2022 vedtaget at sende lokalplan for området i høring i en periode på 8 uger.

Skole og daginstitution skal stå færdige i foråret 2026, således de kan ibrugtages til skolestart august 2026. Se bilag for tidsplan.

Med denne sag søges afklaret nogle elementer, som normalt ville være afklaret i et idéoplæg for byggeriet:

• Stillingtagen til regnvandshåndtering på grunden
• Placering af skole og daginstitution
• Hvorvidt der skal indeholdes indendørs idrætsfaciliteter i programoplægget til udbud af byggeriet.

Derudover gives en status på

• initiativer vedrørende padeltennisanlæg i Ry, jf. Budget 2022-2026
• afklaring af svømmehalsinitiativ.

Principiel stillingtagen til regnvandshåndtering på grunden

Det fremgår af det lokalplanforslag, som Byrådet har sendt i offentlig høring den 30. marts 2022, at håndtering af regnvand skal ske på grunden. I dag ledes overfladevand fra eksisterende haller og p-pladser direkte ud i Slugten, hvilket giver kraftig erosion i Slugten. Det vil normalt være Skanderborg Forsyning, der løser opgaven med regnvandshåndtering - både for nyt og eksisterende byggeri/anlæg - og det vil være i form af et åbent regnvandsbassin. Det vil optage plads fra boldbaner og opholdsarealer for skolen, daginstituion og hallen. Hvis Skanderborg Forsyning skal stå for regnvandshåndtering, vil det kræve, at der betales tilslutningsbidrag på anslået 0,8-1,3 mio. kr. for det samlede byggeri (nyt og eksisterende) på grunden samt p-pladser og evt. kommende byggeri/anlæg indenfor lokalplanens område.

En anden mulighed er at etablere et åbent bassin nord for tennisbanerne og underjordisk anlæg/nedsivning af regnvand til kassetter syd for den nye bebyggelse. Det vil håndtere regnvand for både eksisterende og kommende byggeri. Det har Skanderborg Forsyning afvist at etablere og drifte. Det vil således kun være en mulighed, hvis Skanderborg Kommune vælger selv at etablere anlægget og efterfølgende drifte det. Den anslåede anlægssum er i størrrelsesorden 1,0-1,4 mio. kr. for eksisterende bygninger plus etape 1, afhængig af om det er græsarmerede p-pladser eller asfalterede p-pladser. Dertil kommer en årlig driftsudgift i størrelsesorden 65.000 kr. (drift af bassin og faskiner).

Hvis Skanderborg Kommune vælger selv at håndtere regnvandet, kan det anlægges i takt med at anlægsopgaverne realiseres. Hvis Skanderborg Forsyning skal håndtere regnvandet, vil de udføre hele anlægget for alle anlægsprojekterne fra starten, uden at kende den fremtidige disponering af anlæg (fremtidige etaper). Der er relativ stor usikkerhed omkring de fremtidige projekter ud over etape 1, og det gør det vanskeligt at fastlægge den fremtidige løsning, og dermed at beregne det på nuværende tidspunkt.

Der vedlægges notat om regnvandsløsningerne.

Derudover bemærkes det, at der må forventes et mindre regnvandsbassin i den sydlige del af lokalplanområdet for at løse en del af regnvandshånteringen for lokalplanområdet syd for Skanderborgvej (butikksområdet). Udstrækningen af dette fastlægges i forbindelse med projektudviklingen af butiksområdet.

Bygherreledelsen anbefaler,

• at kommunen hjemtager opgaven, således at der kan etableres underjordisk anlæg/nedsivning af regnvand til kasetter
• at regnvandbassinet i den sydlige del af lokalplanområdet for at løse regnvandsudfordring for butiksområdet syd for Skanderborgvej minimeres, for at reservere arealerne til fremtidige aktiviteter.

Placering af ny daginstitution og ny skole

Forud for at programoplægget kan behandles politisk i september 2022 - jf. tidsplanen - er der behov for at tage stilling til principperne for placeringen af byggeriet i etape 1 (skole og daginstitution).

Byrådet blev præsenteret for et scenarie for hoveddisponering af byggefeltet på et temamøde i maj 2021. Det var et oplæg, der var udarbejdet af styregruppen (der var nedsat af Byrådet forud for bygherreledelsen). Det er det scenarie, der er arbejdet videre administrativt og i styregruppen/bygherreledelsen.

Bygherreledelsen holdt en workshop om emnet i november 2021, hvor konklusionen blev en arealdisponering af "version 2,5". Efterfølgende har der været afholdt en workshop den 22. februar 2022 med deltagelse af bygherreledelsen og en række interessenter: Repræsentanter fra bestyrelsen for Ry Hallerne og Knudsøskolen inkl. ledelser, Idrætsrådet, Ry Fodbold, motionsklub, Tennisklub og foreningen Ry Svømmehal. På workshoppen nåede de to grupper frem til en anden disponering. Samtidig var der blandt de deltagende en forståelse for, at det er nødvendigt med kompromisser for at få placeret de ønskede funktioner på det areal, der er til rådighed.

På baggrund af drøftelserne har bygherreledelsen besluttet at arbejde videre med en placering med en sammenbygning mellem skole, daginstitution og Ry Hallerne og dermed følge principperne fra 2,5. Det blev også besluttet at arbejde videre med følgende med følgende principper:

• Skole og daginstitution skal sammenbygges.
• Skolen bygges i flere etager.
• Parkeringspladserne skal udformes således, at der også er parkering tæt ved daginstitutionen.
• Den kommende totalentreprisekonkurrence skal også give et bud på, hvordan fremtidige udvidelser af skole og idrætsfaciliteter kan placeres. Ry Hallerne fremførte vigtigheden af, at dette forhold får en central rolle i forbindelse med en senere drøftelse af konkurrenceparametrene, så det ikke ”kun” er teoretiske muligheder.
• Ry Hallernes muligheder for udvidelser, dvs. længde, bredde og højde til håndboldhaller, mod syd bliver prioriteret.
• Tankerne om en fælles indgang prioriteres ikke så højt i første omgang. Det kan komme i forbindelse med eventuelle udvidelser.
• En eventuel udvidelse af skolen behøver ikke at ske i form af en sammenbygning med første etape.

Endvidere prioriterer bygherreledelsen, at det nuværende antal parkeringspladser ved hallen fastholdes indtil videre (Ry Hallerne oplyser, at der er plads til parkering af ca. 300 personbiler i dag).

Principperne indgår i det programoplæg, der er grundlaget for totalentrepriseudbuddet.

Det bemærkes, at Byrådet tager beslutningen om principper for placering af etape 1 med forbehold for, at byggefeltet i lokalplanen placeres som angivet i det lokalplanforslag, der er sendt i høring af Byrådet den 30. marts 2022.

Bygherreledelsen anbefaler,

• at skole og daginstitution placeres i overensstemmelse med ovenstående principper.

Prioriteringsliste for fremtidige anlæg på arealet

I programoplægget skal der indgå en prioriteret liste over evt. fremtidige anlæg indenfor lokalplanens område. Dermed vil det indgå i grundlaget for de projektforslag inkl. helhedsplaner, som modtages i forbindelse med udbuddet/totalentreprisekonkurrencen. Følgende vil f.eks. kunne indgå på prioriteringslisten, således at der reserveres plads til

• en udvidelsesmulighed med et 4. spor til skolen
• en udvidelsesmulighed med et udskolingsafsnit i 4 spor, som KAN ligge i forbindelse med indskolings- og mellemtrinnet
• plads til udvidelse af Ry Hallerne S/I med 2.400 m2 mod nord/syd eller øst. Haludvidelsen skal minimum indeholde en hel hal samt mindre øvrige idrætsfaciliteter
• plads til en svømmehal på 1.850 m2 indendørs i tilknytning til Ry Hallerne S/I, gerne med kig til dalen, hvis muligt (m2 er oplyst i forbindelse med temamøde om svømmehaller den 6. april 2022)
• plads til en multifunktionel hal med forventet grundareal på 1.250 m2
• plads til et udendørs padeltennisanlæg med to baner
• plads til yderligere kunststofbane eller fodboldbane.

Det er administrationens vurdering, at ikke alle ovenstående elementer vil kunne rummes indenfor arealet, og hvis der er yderligere ønsker til anlæg på arealet, vil det betyde, at flere af ovenstående skal tages ud. Den prioriterede liste vil indgå i programoplægget og i bedømmelsen af de projektforslag med helhedsplaner, der modtages i forbindelse med udbuddet/totalentreprisekonkurrencen.

Byrådet skal tage stilling til prioriteringslisten som en del af programoplægget i september 2022.

Status på initiativer til multifunktionel hal og padeltennis i Ry

Byrådet har i Budget 2022 afsat midler til støtte til en multifunktionel hal, hvor der også kan spilles padeltennis, som et samarbejde mellem Ry Hallerne og Ry Tennis. Ry Tennis har meddelt, at de frafalder arbejdet med et fælles padelprojekt indendørs sammen med Ry Hallerne, da den private investor har trukket sig fra det fælles projekt.

Til gengæld ønsker Ry Tennis at etablere to udendørs padeltennisbaner i tilknytning til eksisterende tennisbaner. Der er endnu ikke fremsendt et egentlig projektforslag. Ry Hallerne har meddelt, at de arbejder videre med projektet. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget er orienteret om denne status på sit møde den 4. maj 2022.

Status på stillingtagen til svømmehalsinitiativ

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget har inviteret initiativtagerne bag svømmehalsprojekter i kommunen til fælles møde den 6. april 2022, herunder initiativtagerne til en svømmehal i Ry. På den baggrund har Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget den 6. april 2022 foranlediget et notat med yderligere belysning af projektforslag om Ry og Klank svømmehaller, og i forlængelse heraf er notatet overført til udvalgets budgetarbejde og indgår dermed i prioriteringen af input til budget på udvalgets møde i juni 2022.

Idrætsfaciliteter til skolerne

I dag anvender Mølleskolen og Gudenåskolen idrætsfaciliteter i Ry Hallerne til idrætsundervisning på ugebasis. Knudsøskolen anvender hallerne til 3-5 årlige arrangementer.

Byrådet har i 2017 vedtaget Retningslinjer for anvisning af lokaler, hvoraf det bl.a. fremgår, at skolerne har første prioritet i tidsrummet 8.00-16.00 i vores idrætsfaciliteter. I praksis er der "blokket" flere timer i dagtimerne, end der reelt udnyttes til idrætsundervisning, og det giver skolerne (herunder SFO og klub) mulighed for fleksibel brug. Der er derudover reserveret tid til dagtilbud og foreningsaktivitet i Ry Hallerne i dagtimerne, og Gudenåskolen køber sig ind til idrætsundervisning.

Der er vedlagt notat med en analyse af behovet for idrætskapacitet i Ry til brug for idrætsundervisning i skolerne. Den tager højde for den elev- og klassetalsprognose, der er taget til efterretning i Børne- og Ungdomsudvalget den 5. maj 2022, og det nuværende brug. Der skal tages stilling til, om der skal indgå yderligere idrætskapacitet i programoplægget for etape 1 (skole og daginstitution). Analysen tyder på, at der i de kommende 10 år er tilstrækkelig kapacitet til idrætsundervisning i ny skole (inkl. SFO og klub), Knudsøskolen og Mølleskolen i de eksisterende idrætsfaciliteter på skolerne og i hallerne. Derudover vil der i et vist omfang også være kapacitet til dagtilbud, Gudenåskolen og til foreningsaktivitet i dagtimerne. Den ekstra brug af Ry Hallerne til idrætsundervisning i skolerne jf. det stigende elevtal og den nye skole, kan få betydning for foreningernes mulighed for at bruge Ry Hallerne i dagtimerne. Den ekstra brug af Ry Hallerne til idrætsundervisning i skolerne jf. det stigende elevtal og den nye skole, kan få betydning for foreningernes mulighed for at bruge Ry hallerne i dagtimerne.

Bygherreledelsen anbefaler,

• at der træffes en beslutning i Byrådet om, hvorvidt der skal indgå idrætsfaciliteter i programoplægget for ny skole og ny daginstitution.

Kapacitet til idræt og fritid

Der blev fremlagt en kapacitetsanalyse i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget på udvalgsmødet den 4. maj 2022 (pkt. 39) - om fritidsbrug af idræts- og kulturfaciliteter. Udvalget vedtog, at der arbejdes videre med analyserne på baggrund af mere viden om udnyttelsen af hallerne, at invitere til et samarbejde om, at skolernes idrætsfaciliteter også inddrages i analysearbejdet og at relevante aktører på idræts- og kulturområdet i kommunen, herunder Folkeoplysningsudvalget, Idrætsrådet og kontraktholderne på idræts- og kulturområdet, inddrages med kvalificerende perspektiver på analyserne og udvalgets foreløbige konklusioner herpå.

Placering af børnehus i Gl. Rye

Den nye institution Bison i Gl. Rye skal have plads til 18 vuggestuebørn og 110 børnehavebørn, hvilket vil kræve et areal på ca. 935m2.

Ud fra de forskellige analyser for placering af en ny daginstitution samt diverse tekniske undersøgelser vedtog Byrådet den 26. maj 2021,

• at daginstitutionen etableres på eksisterende grund som nybyggeri ud fra kvalitetsniveau C
• at der gives anlægsbevilling på 32,5 mio. kr. til ny daginstitution i Gl. Rye.

Anlægsbevillingen er nu på grund af fremskrivning hævet til 33,1 mio. kr.

Godkendelse af programoplæg

Programoplægget blev godkendt i Undervisnings- og Børneudvalget den 3. november 2021. Udvalget vedtog samtidig, at byggeriet skal udbydes i hovedentreprise og i begrænset udbud.

Byrådet frigav den 24. november 2021 et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr., finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2021 afsat til ny daginstitution i Gl. Rye.

Det foreliggende projektforslag er blevet udarbejdet med afsæt i Undervisnings- og Børneudvalgets godkendelse af programoplægget samt Skanderborg Kommunes politik for kommunalt byggeri og Klima-, energi- og ressourcepolitikken. Hensynet til den efterfølgende drift er også medtaget i valg af materialer.

Arkitektur og materialevalg

Bygningens form er cirkulær med et åbent orangeri i midten, som vil kunne bruges af institutionens børn til udendørs leg.

Der er en hovedindgang samt fire sekundære indgange, som fører direkte ind til de forskellige grupperum. Disse vil være den primære indgang for børnene.

Der er 8 grupperum fordelt på 4 klynger.

Taget bliver udført som listetækket tagpap med et gitterspær (saddeltag), hvilket gør det muligt at placere ventilationsanlæg og rørføringer på loftet.

De indvendige vægge omkring gangarealet vil blive opbygget af genbrugstegl fra bl.a. det tidlige tandlægehus i Virring. Der vil så vidt muligt blive genanvendt tegl fra Skanderborg Kommune.

De resterende indvendige bærende vægge vil være af træ som kryds laminereret træ (CLT) med nogle vægge beklædt med gipsplader grundet brand og lydkrav.

Facaden vil være en træbeklædning, som er sort med lyst træ i områderne med grupperum.

Bilag 1 viser projektforslaget.

Bæredygtighed

Projektet er blevet udbudt med en ambition om en maksimal CO2 på 8,0 kg CO2-ækv/m2 pr. år. Dette skal dokumenteres ved en Livs Cyklus Vurdering (LCA).

I forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget er der løbende foretaget valg af materialer til løsning af CO2-aftrykket.

De indledende Livs Cyklus Vurderinger (LCA) viser, at det vil være muligt at overholde CO2 kravet på de 8,0 kg CO2-ækv/m2 pr. år. De bygningsdele, som vægter tungest i forhold til CO2-aftrykket i LCA-beregningerne, er terrændæk og tag, grundet de store arealer. For at kunne overholde kravet til de 8,0 kg CO2 har der været overvejet flere typer terrændækskonstruktioner.

Flere af løsningerne er endnu ikke afprøvet i praksis. For at minimere risici for fugt og øget vedligeholdelse er der valgt et terrændæk med traditionel løsning i beton og fundamenter i beton på hele dækket. Derudover er det af driftsmæssige hensyn valgt, at have et tag med tagpap, vinduer i træ/alu samt at belægning rundt om bygning på den nordlige del bliver fliser.

Ovenstående valg af konstruktionsdele betyder, at den foreløbige LCA-beregning giver et CO2 aftryk på 8,42 kg CO2-ækv/m2 pr. år.

Det er blevet vurderet, at en lille del af den eksisterende bygning fra 2003 er i så god stand, at den bør bevares til et kreativt legemiljø. Bygningen vil blive uopvarmet, men forberedt til at kunne opvarmes, såfremt behovet for det opstår på et senere tidspunkt.

Tidsplan

Den forventede tidsplan for byggeriet er som følger:

• 1. kvartal 2022: Udbud til totalrådgiver
• 2.-4. kvartal 2022: Projektering
• 4. kvartal 2022: Udbud til hovedentreprise
• 4. kvartal 2022: Forventet byggestart
• 4. kvartal 2023: Forventet ibrugtagning.

I nedenstående oversigt ses processen, hvor det er angivet med en rød strg, hvor langt i processen, man er nået.

Med den politiske aftale om Skanderborg Kommunes budget for 2020-2023 fik en arbejdsgruppe under Byrådet til opgave at igangsætte en proces for udvikling af Fælleden som idrætscenter for Skanderborg. Målet var at gøre Skanderborg Fælled til centrum for idrætsaktiviteter i Skanderborg med et unikt sportsmiljø ude og inde, så synergimulighederne omkring Skanderborg Fælled udnyttes. Arbejdet involverede både foreningslivet og Skanderborg Idrætsråd.

I februar 2021 godkendte Byrådet projektbeskrivelsen for en fælles udviklingsplan for Fælleden, der skulle gennemføres af DGI. Samtidig blev der frigivet et rådighedsbeløb på 400.000 kr. til projektet, der finansieredes via rådighedsbeløb for etape 2.

På Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 1. december 2021 blev projektet for udvikling af Fælleden afleveret, og her kom foreningerne med ønsker og forventninger til det fremtidige arbejde.

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget godkendte den 6. april 2022 udarbejdelse af et ide- og programoplæg på baggrund af det afleverede projekt.

Administrationen ønsker frigivet midler til gennemførelse af en idé- og skitsekonkurrence for Fælleden som idrætscenter, så der kan arbejdes frem mod et projekt, der forventes politisk behandlet i august 2022.

Byrådet vedtog med Budget 2021 at skabe et nyt samlingssted i pavillonerne på Sølund, så området bliver et livligt centrum for mange menneskers hverdag.

Pavillon 2 skulle være centrum med Socialpsykiatrien, en café drevet af Kompetencecenteret og med et Center for frivillighed og fællesskab, som kunne skabe et levende tilbud for foreninger, aktive borgere centreret omkring fælles interesser og kreative værksteder.

Arbejdsvisionen for Center for Frivillighed og Fællesskab

I processen med udvikling af Sølund er der peget på, at bygningerne også skal danne ramme om et center for fællesskab og frivillighed. Centeret skal kunne agere ramme for et fællesskab på tværs af kommunale institutioner, frivillige, værkstedsbrugere, familier, foreninger m.fl.

Centeret skal skabe møder mellem mennesker med vidt forskellige forudsætninger, interesser, livs-udfordringer og kompetencer med udgangspunkt i fællesskab og frivillighed. Centerets formål er at understøtte det berigende møde mellem mennesker i Skanderborgs DNA.

Det gælder f.eks. også brugere af Socialpsykiatrien, Smukfest og Sølundfestivalen.

Den 13. oktober 2021 igangsatte Økonomiudvalget første del af ombygningen af Sølund pavillonerne (parterre pavillon 1).

Da arbejdet blev igangsat viste det sig, at det ikke var muligt at opnå de fornødne myndighedstilladelser til den ønskede brug af Pavillon 1. Pavillon 1 var første skridt i en række flytninger, der skulle give plads til Center for frivillighed og fællesskab mm. i Pavillon 2., jævnfør den godkendte disponeringsplan (bilag 1) for omdannelsen af Sølund.

Da det ikke er muligt at anvende Pavillon 1 er der udarbejdet et nyt scenarie for hvordan de ønskede faciliteter på Sølund kan fordeles i pavillonerne.

Baggrund

Administrationen har arbejdet med forskellige mulige alternative scenarier og den politiske arbejdsgruppe har været involveret i forhold til at sætte en retning for arbejdet med scenarier. Det har været undersøgt, om det var muligt at holde fast i disponeringsplanen, med den ene undtagelse at bygge nyt eller finde andre steder til Sølunds dagtilbud, der skulle flytte ind i parterre P1. Undersøgelsen viste, at denne løsning ville overskride budgettet væsentligt.

Derfor peger den politiske arbejdsgruppe på,

• at de nuværende funktioner i P2 forbliver i P2, og i stedet indrettes P5 til de aktiviteter, der skulle have været indrettet i P2
• at sundhedsgangen i P2 ikke flyttes, men renoveres
• at P3, P4 og P7 fungerer som fremlagt i den tidligere disponeringsplan. Dvs. alle mulige rum bliver tilgængelige for områdets brugere
• at der skal arbejdes med at skabe et attraktivt uderum og sikres, at der både er tilgængelige fælles uderum samt muligheder for mere skærmede uderum.

Administrationen har undersøgt, hvorvidt det er muligt at gennemføre de ønskede ændringer i P5, og det er afklaret,

• at der er plads til de tilflyttere, arbejdsvisionen peger på
• at der kan gives byggetilladelse til den ønskede omdannelse
• at med få usikkerheder og undtagelser kan projektet gennemføres inden for det afsatte budget (budgetafsnittet beskriver disse undtagelser og usikkerheder)
• at tilflytterne bakker op om projektet (inddragelsen har dog indtil nu kun omfattet de ”faste beboere” dvs. Socialpsykiatrien, Kompetencecenteret, Center for fællesskab og frivillighed. Når der foreligger en politisk beslutning, opstartes en udvidet inddragelsesproces.

De tilflyttende aktiviteter er:

• Socialpsykiatrien, der fraflytter lejemål i Sundhedshuset på sygehusvej samt Ellemosen
• Center for fællesskab og frivillighed (jf. arbejdsvisionen indeholder CFF også foreninger og borgere generelt, som har lyst til at indgå i de aktive fællesskaber, stedet kommer til at rumme)
• Café
• Værksteder.

I bilag 2 er vedhæftet disponeringstegninger over P5. Det er tænkt, at kapaciteterne i bygningen generelt er åbne og tilgængelige for alle, og kun meget få områder er reserveret til kun én type bruger. Dvs. der bliver kun helt få rum, der kan bruges som aflåselige kontorer, ellers er alle rum som udgangspunkt til fælles brug. Der har fra starten i projektet været krav om, at flest mulige arealer skulle være multifunktionelle og udnyttes mest muligt.

Selve indretningen sker i samarbejde med kommende brugere.

Baggrund

Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede social- og specialundervisningsområde i samarbejde med regionen. Denne koordinering foregår via rammeaftalen, som indeholder aftaler om fælles udviklingstiltag, kapacitet og styring på det sociale område.

Området omhandler tilbud til borgere med fysiske og mentale handicaps eller psykiske lidelser, hvor kommunerne sammen med regionen i regi af rammeaftalen skal sikre, at der er den nødvendige kapacitet i regionen som helhed i form af fx botilbud. En række af botilbuddene har en faglig specialisering, der gør, at det ikke er fagligt og økonomisk bæredygtigt, at alle kommuner fx opretter tilbud til en bestemt målgruppe.

Det er en vigtig del af processen, at kommuner og region giver input og bemærkninger til udviklingsområderne for den nye rammeaftale, da aftalen efter godkendelse skal omsættes til konkrete tiltag for borgerne, der er tilknyttet det sociale område. De midtjyske byråd samt Regionsrådet har derfor mulighed for at afgive bemærkninger til den kommende rammeaftale. KKR Midtjylland behandler herefter det endelige udkast til Rammeaftale 2023-24 i november 2022, hvorefter det sendes til endelig godkendelse i byråd og Regionsrådet i slutningen af 2022.

Forslag til udviklingsområder

Forud for KKRs drøftelse af mulige udviklingsområder har der været gennemført en rundspørge hos de 19 midtjyske kommuner, hvor kommunerne har haft mulighed for at give input til udviklingsområderne.

På den baggrund foreslår KKR, at udviklingsområderne i den nuværende rammeaftale ”Den nære psykiatri” og ”Borgere med komplekse udfordringer” fortsætter som udviklingsområder i Rammeaftale 2023-24.

Den nære psykiatri

De seneste tal fra ”Hvordan Har Du Det”- undersøgelsen, der er den nationale sundhedsprofil, viser en generel negativ tendens i den mentale sundhed. Tendensen ses bredt i befolkningen, men især hos unge i alderen 16-24-år.

KKR vil med udviklingsområdet ”Den nære psykiatri” fortsat arbejde med den brede trivselsdagsorden og med indsatser for svært psykisk syge borgere. Der er særligt fokus på at skabe fælles løsninger, der kan forebygge og hjælpe børn og unge i mistrivsel, og vi skal blive klogere på, hvorfor så mange unge medborgere har ”ondt i livet”.

I rammeaftalen skal der arbejdes med at skabe sammenhæng og sammenhængende løsninger mellem det almene børneområde og det specialiserede område. Derfor er det netop vigtigt, at alle parter er med til at finde og udbrede de gode løsninger.

Der er i Midtjylland en praksis for at arbejde tæt sammen om at finde fælles løsninger. De 19 midtjyske kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland samt bruger- og pårørendeforeninger har således siden 2018 sat ekstra fokus på den nære psykiatri med Alliancen om den nære psykiatri i Midtjylland. Dette samarbejde vil være et fokus i udviklingen af den nære psykiatri, som også er et prioriteret indsatsområde i Sundhedsaftalen.

Borgere med komplekse udfordringer

Kommunerne peger på, at der fortsat er udfordringer med en række målgrupper indenfor både børne- og voksenområdet med komplekse udfordringer. Der peges på følgende målgrupper, hvor der kan være behov for at udvikle tilbudsviften:

• Børn og unge med komplekse udfordringer, herunder autisme, dobbeltdiagnoser generelt, multihandicap, flere funktionsnedsættelser m.v.
• Børn og unge med høj grad af udadreagerende adfærd
• Voksne med komplekse udfordringer, typisk forskellige kombinationer af fx autisme, udadreagerende adfærd, psykiatriske problemstillinger, misbrug, dobbeltdiagnoser, udviklingshæmning og hjerneskade
• Voksne udviklingshæmmede borgere. Eksempelvis domfældte borgere med udviklingshæmning, borgere med udviklingshæmning og misbrug samt borgere med udviklingshæmning og psykiatrisk lidelse, der har behov for skærmning.

For at understøtte udviklingsområderne foreslår KKR, at der i den kommende rammeaftaleperiode skabes øget fokus på kapacitetsplanlægning på tværs af de midtjyske kommuner og regionen. Dette forudsætter, at der arbejdes med kvalificering af fælles datagrundlag for at skabe overblik og beslutningsgrundlag ift., hvordan kommuner og regionen kan imødekomme efterspørgslen og kapacitet på længere sigt. Dette skal eventuelt ske i et mere forpligtende samarbejde mellem kommuner og/eller mellem kommuner og regionen.

Nationale reformer

Endelig anbefaler KKR, at den kommende rammeaftale har fokus på og adresserer betydningen af de nationale reformer, der er på vej på det sociale område i form af evalueringen af det specialiserede socialområde, psykiatriens 10 års plan og ”Børnene først”.

Udviklingsplan for Landsbyen Sølund

Efter bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, § 6 skal der til rammeaftalen udarbejdes og indgå udviklingsplaner for botilbud efter servicelovens §§ 107-110 med mere end 100 pladser, hvis tilbuddene benyttes af to eller flere kommuner i regionen. Der var således til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde i maj 2022 udarbejdet et udkast til en udviklingsplan for Landsbyen Sølund, der blev fremlagt med henblik på drøftelse og kommentering. Sundheds- og Omsorgsudvalget havde ikke yderligere input eller kommentarer til udkastet, og på denne baggrund er der ikke foretaget ændringer. Den endelige udviklingsplan er vedhæftet til dette punkt til orientering.

Den nuværende rammeaftale kan findes her: Link til Rammeaftalen 2021-2022.

Sagen behandles i Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget inden den fremsendes til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Byrådet har på møde den 25. april 2018 taget stilling til, at man gerne vil arbejde for et hospice i Skanderborg Kommune. Der er ikke taget stilling til en konkret placering.

Støtteforeningen for Hospice Østjylland har længe haft ønske om et hospice i Skanderborg Kommune, idet der vurderes at være en underkapacitet i forhold til behovet i regionen. Der er nu fundet et forslag til en placering, omfattende den vestligste del af matrikel nr. 10b, Fruering By, Fruering, svarende til et areal på ca. 3 ha. Se link til kort herunder. Støtteforeningen for Hospice Østjylland har forespurgt på en mulig placering af et hospice på et areal ved Fruering, ejet af Skanderborg Kommune. Arealet er ikke omfattet af gældende planlægning.

Link til kort.skanderborg.dk

Link til Google Maps

Beliggenheden vurderes af Støtteforeningen at være velegnet i forhold til hospice-funktionen, idet tilkørselsforhold er fornuftige, tæt på en større by og dog alligevel i naturskønne områder med mulighed for udsigt.

Der er ikke udarbejdet nærmere projektmateriale endnu, men Støtteforeningen for Hospice Østjylland oplyser, at de forventer et byggeri, der i højde, drøjde og udseende minder om det eksisterende Hospice Djursland beliggende i Rønde. Se vedlagt bilag for nærmere information. Der forventes etableret ca. 12 pladser.

Administrationen har foretaget en indledende screening af arealet med udgangspunkt i ovenstående oplysninger, og med forbehold for, at der fortsat er mange ubekendte. Formålet med den indledende screening har været todelt. For det første er Støtteforeningen blevet oplyst om det foreløbige resultat med henblik på at oplyse om eventuelle forhold, der kan få indflydelse på deres projekt.

For det andet skal den indledende screening tjene til grundlag for Byrådets stillingtagen til, hvorvidt administrationen skal indlede forhandlinger omkring salg af areal til hospiceformål. I så fald vil administrationen bede Støtteforeningen udarbejde en egentlig lokalplanansøgning og projektbeskrivelse som grundlag for en nærmere projektafklaring.

Resultat af indledende screening

Arealet er ikke udlagt i kommuneplanen og er i dag beliggende i landzone. Anvendelse til hospice-formål vil derfor kræve foroffentlighedsfase efter Planloven samt tidlig dialog og efterfølgende udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Området vil skulle udlægges til offentlige formål.

For at sikre sammenhæng til Fruering og opfyldelse af kommuneplanens retningslinje om, at byudvikling skal ske indefra og ud, vil det være naturligt at inddrage arealet mellem hospice og Fruering i kommuneplanlægningen. Området kan planlægges til boligformål eller offentlige formål, f.eks. daginstitution eller plejehjem. Lokalplanlægning af denne del kan eventuelt afvente et aktuelt behov.

Arealet ligger indenfor konsekvensområde for deponeringsanlægget Affaldscenter Skårup, jf. retningslinje for produktionsvirksomheder i Kommuneplan 21. Det er således en forudsætning for planlægning for forureningsfølsomme formål (herunder offentlige formål), at deponiet afvikles. RenoSyd har besluttet at lukke deponiet i 2022. Derefter kommer en periode med efterbehandling af ukendt varighed. Det vurderes, at deponiet vil kunne overholde de fastsatte støjgrænser i forhold til et evt. kommende udlæg til offentlige formål og evt. boliger.

Der ligger desuden en skydebane ca. 750 meter syd for arealet. Det vurderes, at støjen vil være tydeligt hørbar ved hospice. Etablering af hospice vil ikke få konsekvens for skydebanen, men hospice vil sandsynligvis kunne høre skudstøjen på udearealer, evt. terrasser og ved åbne vinduer. Støtteforeningen har været i kontakt med skydebanen og har foretaget besigtigelse af området, mens der blev skudt på skydebanen. Støtteforeningen har efterfølgende meddelt, at støjen ikke vurderes at udgøre en udfordring for deres interesse i området.

Den sydligste spids af matriklen vurderes ikke at være egnet til bebyggelse, idet der her er kraftigt faldende terræn, særlige landskabelige interesser og en spredningskorridor. Bebyggelse i området skal tilpasses terrænet, og tage hensyn til de landskabsinteresser, der grænser op til området. Den sydvestligste del af området er omfattet af potentielle naturinteresser. Her vil den videre planlægning skulle sikre, at området disponeres hensigtsmæssigt, f.eks. så de grønne friarealer placeres her og indrettes til at kunne understøtte naturpotentialet.

Området som helhed er omfattet af skovbyggelinje. Det vil derfor kræve dispensation fra skovbyggelinjen eller reduktion af skovbyggelinjen efter nærmere aftale med Miljøstyrelsen. Der er desuden et beskyttet dige mod syd, som skal sikres i den videre planlægning.

Trafikalt skal der sikres vejadgang fra Vestermøllevej, og skal placeres under hensyntagen til det kommende boligområde nord for Vestermøllevej. Der skal skabes forbindelse for bløde trafikanter til det eksisterende busstoppested ca. 100 meter fra området. Placering af parkeringsarealer skal ske nærmest Vestermøllevej.

Der skal udarbejdes tillæg til Spildevandsplanen, idet området ikke i dag indgår. Området skal formentlig separatkloakeres.

Vurdering af kapacitet ved nyt arealudlæg til boligformål

Såfremt en del af arealet ønskes udlagt til boligformål, vil der være tale om en øget belastning af kapaciteten i et distrikt, der i forvejen oplever mangel på pladser. Idet arealet er ejet af Skanderborg Kommune, vil det være muligt tidsmæssigt at afvente udviklingen, til der er ledig kapacitet. Det bør overvejes, om arealet skal omfattes af den eksisterende rækkefølgeplan for Anebjerg.

Prioritering af lokalplansager

Hospice-formål er vurderet til at være 2. prioritet i henhold til den vedtagne, politiske prioritering af lokalplanlægning. Ud fra de nuværende forudsætninger forventes planlægning at kunne igangsættes i 2. halvdel af 2023. Støtteforeningen er bekendt med denne tidshorisont.

Land og Plan har på vegne af Vesterbo Huse og Hybel Midt A/S anmodet om igangsætning af planlægning for boligbebyggelse sydøst for Hvidkløverhøjen, Anebjerg, Skanderborg.

Klima-, Miljø- og Planudvalget besluttede den 2. november 2021 at sætte planlægningen i gang. Byrådet besluttede den 30. marts 2022 at sende forslag til Lokalplan 1189 i 4 ugers høring.

Projektområdet/baggrund

Lokalplanområdet udgør den yderste og sidste af de nordlige etaper i Anebjerg-området, som er et nyere byudviklings- og skovrejsningsområde mellem Skanderborg (Højvangen), Stilling-Gram og Fruering i den østlige del af Skanderborg by.

Link til Google Maps: Glentehøjen

Link til NetGIS:kort.skanderborg.dk

Høringssvar

Der er indkommet i alt to høringssvar. Begge høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

Høringssvar nr. 1 er afgivet af beboere på seks adresser omkring Gl. Gramvej. Beboerne foreslår Gl. Gramvej lukket. Forslaget beror på en oplevet væsentlig stigning i trafikmængden på Gl. Gramvej samt bekymring for, at planlægningen vil medføre yderligere trafik. Desuden bekymring for trafiksikkerheden og det forhold, at Gl. Gramvej menes at være i ringe forfatning og for eksempel ikke egnet til tung trafik. Afsender opfordrer Skanderborg Kommune til at invitere til møde.

Høringssvar nr. 2 er afgivet på vegne af Hybel A/S og vedrører bemærkning til forslagets afgrænsning af boligbebyggelse i maks. 1 etage, den i forslaget fastlagte maksimale befæstelsesgrad samt to redaktionelle fejl.

Administrationens bemærkninger til forslag om at lukke Gl. Gramvej

Skanderborg Kommune har ad flere omgange gennemført trafiktællinger og hastighedsmålinger på baggrund af henvendelser fra beboere på Gl. Gramvej. Trafiktællingerne viser en trafikmængde med en årsdøgntrafik på 426 køretøjer, hvor den er størst, hvilket er en beskeden trafikmængde og udtryk for en meget lokal trafik. Til sammenligning er der på Virringvej målt en trafikmængde på omkring 2.000 køretøjer. Som forudsat i forbindelse med helhedsplanen for Anebjerg, vurderes færdigudbygningen af Frueringvej at have minimeret ”genvejskørslen” og aflastet Gl. Gramvej.

Gl. Gramvej er kategoriseret som en ’sekundær lokalvej i åbent land’ og har en udformning svarende hertil - f.eks. med smal kørebane og mange sving. Dette fordrer, at trafikanter færdes efter forholdene og viser hensyn til hinanden. Det samme gælder et stort antal veje i Skanderborg Kommune, hvor trafikken har lokal karakter, og hvor en smal vej med et naturligt forløb gennem landskabet netop er passende og afspejler det område, man færdes igennem. Administrationen anbefaler ikke, at denne type veje ændres eller lukkes, hvilket beror på vurdering af behov, herunder trafikmængde på strækningen, sammenlignet med anlægsudgifter og påvirkning af landskab og miljø. Konkret er en lukning af Gl. Gramvej desuden ikke mulig, da der ikke er plads til at etablere de nødvendige vendepladser.

Planlægningen sikrer, at Gl. Gramvej i forbindelse med lokalplanområdets byggemodning, sideudvides og trafikdæmpes på den del af strækningen, hvor der er ind-/udkørsler til boligområdet. Fartdæmpning skal udføres som hævede flader ved tre vejtilslutninger - såkaldte 'bump'. Derudover skal der etableres krydsningshelle i tilknytning til tværgående skolesti, ligesom der skal opsættes bomme, hvor udlagte naturstier møder Gl. Gramvej.

Administrationen vurderer ikke, at der er behov at ændre indretningen af Gl. Gramvej ud over de ovenfor nævnte planlagte tiltag og kan ikke anbefale, at Gl. Gramvej lukkes. Trafikudviklingen på strækningen vil blive fulgt løbende, og administrationen vil vurdere, om der kan opstå behov for et opfølgende møde med de lokale beboere.

Ændringer som følge af høringssvar

Til forskel fra øvrige lokalplaner for Anebjerg er der i forslag til Lokalplan 1189 angivet mulig befæstelse af en grund - inklusive bygninger/fodaftryk. Dette med henblik på, at der administrativt er sammenhæng mellem angivelse af befæstelsesgraden i spildevandsplanen og lokalplanens bestemmelser.

Formuleringen har imidlertid en ikke-tilsigtet begrænsning af de mindre grundes anvendelsesmuligheder. Jf. afsenders bemærkning vil der således blandt de mindre grunde være tilfælde, hvor omfanget af befæstet areal til carport/P-plads, gangarealer/terrasser begrænser sig til ca. 15 m², når boligens fodaftryk er fratrukket. I betragtning af de forholdsvis store friarealer, lokalplanområderne i Anebjerg omfatter, er det administrationens vurdering, at formuleringen kan ændres.

Formuleringen af § 9.1 foreslås ændret som følger:

Fra "Den enkelte boligmatrikel må samlet set befæstes med maks. 40 %."

Til: ”For delområde B1, B2, C1, C2, C3 og C5 gælder, at den enkelte boligmatrikel samlet set må befæstes med maks. 40 %. Se note.

For delområde B3 og C4 gælder dog, at den enkelte boligmatrikel kun må befæstes op til 20 %, idet det bebyggede areal samt vandgennemtrængelige belægninger her ikke medregnes.”

Det foreslås samtidig, at § 9.1 tilføjes denne note:

"Til befæstede arealer medregnes det bebyggede areal samt belægninger, der ikke er vandgennemtrængelige."

Administrationen vurderer ikke, at de afgivne høringssvar giver anledning til ændringer af forslag til Lokalplan 1189, dog undtaget de to redaktionelle fejl, der påpeges i høringssvar nr. 2:

• § 7.1 noten – der henvises til områdebetegnelse C4. Korrekt henvisning skal være til områdebetegnelse C5.
• §§ 10-13 - fejl i nummerering.

Det indstilles, at forslag til Lokalplan 1189 ændres, samt at ovenstående redaktionelle fejl rettes.

Projektområdet

NIRAS har på vegne af privat grundejer anmodet om igangsætning af planlægning for et boligområde vest for Engvej i den sydøstlige del af Herskind. Økonomiudvalget besluttede den 18. november 2021 at sætte planlægningen i gang.

Link til Google Maps

Link til kort.skanderborg.dk

Link til Lokalplanportalen

Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 2,1 ha i den sydøstlige del af Herskind. Området er ved nærværende lokalplans udarbejdelse omfattet af dyrket mark samt en erosionsslugt med en § 3-beskyttet mose/sø i lokalplanområdets sydvestlige hjørne. Det beskyttede naturområde med mose/sø og erosionsslugt udvider sig i sydvestlig retning udenfor lokalplanområdet. Mod syd støder lokalplanområdet op til dyrkede landbrugsarealer på dalsiden ned mod Lyngbygård Ådal, mod øst afgrænses lokalplanområdet af Engvej, og mod nord og mod vest ligger eksisterende boligområder.

Forslag til kommuneplantillæg

Lokalplanområdet er i dag omfattet af ramme 32.B.02, der er udlagt til boligområde, samt en mindre del af ramme 32.B.01, der ligeledes er udlagt til boligområde. Kommuneplantillægget omfatter ikke ramme 32.B.01.

Lokalplanen er derved i overensstemmelse med anvendelsesbestemmelserne i gældende kommuneplanrammer. Den ønskede planlægning kræver dog en række ændringer i eksisterende kommuneplanramme. Kommuneplantillægget har til formål, at

• overføre en del af ramme 32.B.02 til en ny kommuneplanramme 32.B.06
• give mulighed for både åben-lav bebyggelse og tæt-lav bebyggelse i op til 2 etager (maks. 8,5 m). Af hensyn til landskabet indeholder rammen bestemmelser om, at tæt-lav bebyggelse skal placeres indenfor rammens nordlige halvdel
• ændre bebyggelsesprocenten fra 30 % for den enkelte ejendom til maks. 30 % for lokalplanområdet som helhed.

Forslag til lokalplan

Med forslag til Lokalplan 1194 gives der mulighed for, at der kan etableres tæt-lav boligbebyggelse i op til 2 etager og åben-lav boligbebyggelse i 1 etage. Lokalplanen giver mulighed for ca. 25 boliger. Lokalplanen sikrer desuden

• en overordnet disponering af området
• at bebyggelse indpasses med hensyn til naturmæssige og landskabelige værdier - herunder erosionsslugten og § 3-beskyttet mose/sø
• at området indrettes med fælles friarealer, herunder vej- og stiforløb.

Området ligger i landzone og overføres til byzone i forbindelse med endelig vedtagelse.

Det forventes, at lokalplan samt kommuneplantillæg kan vedtages endeligt i oktober 2022.

Spildevandsplan og drikkevandsressource

Hele lokalplanområdet er med i Skanderborg Kommunes spildevandsplan og udlagt til separatkloakering.

Det er planlagt at etablere et stort regnvandsbassin, som kan håndtere regnvand fra hele Herskind. Derfor skal der ikke etableres et bassin indenfor lokalplanområdet. Skanderborg Spildevand A/S gør opmærksom på, at der ikke kan etableres kloak eller andre anlæg til håndtering af regn- og spildevand for lokalplanområdet, før der er etableret bassin for hele Herskind. Det er en forudsætning for lokalplanens virkeliggørelse, at der er etableret fælles regnvandshåndtering.

Området ligger indenfor Herskindværkets forsyningsområde. Herskindværket drives af Skanderborg Vand A/S. Beregninger indikerer, at der med det stigende antal forbrugere kan opstå kapacitetsproblemer. Beregningen indikerer, at råvandskapaciteten er den begrænsende faktor. Skanderborg Vand A/S har i den forbindelse indsendt ny ansøgning i forhold til at få hævet kapaciteten til Skanderborg Kommune. Sagen er p.t. prioriteret til at blive behandlet i 2022.

Forhold til kapacitetsberegninger

De boliger, som muliggøres med lokalplanen, er indeholdt i den nuværende befolkningsprognose, idet lokalplanområdet kan rummes inden for den gældende kommuneplan. Kapacitetsbehovet i skoledistrikt Herskind vil således ikke øges mere end forventet som følge af planlægningen. Den tilføjede mulighed for at opføre til tæt-lav bebyggelse i 1½ og 2 etager i en del af området vurderes at være så lille en ændring i forhold til eksisterende prognose, at det ikke gør en forskel for institutionskapaciteten.

Afledte udgifter til anlæg

For at sikre en god forbindelse til den kollektive trafik på Langelinie anbefaler administrationen, at der ved endelig vedtagelse af lokalplanen afsættes midler til etablering af fortov. Etableringen anslås at koste 400.000 kr. Fortovet skal etableres fra Herthas nordlige skel og ned til det nye område forbi Vibevænget.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.

Fraskrivelseserklæring (§ 47a)

Lokalplanen overfører areal, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, fra landzone til byzone. Ejeren kan inden for 4 år efter overførslen forlange ejendommen, henholdsvis den overførte del af denne, overtaget af kommunen. Prisen fastsættes af taksationsmyndighederne. For at forebygge krav om overtagelse fra ejere, der selv har ønsket lokalplanlægningen igangsat, kan Byrådet dog ved behandlingen af et lokalplanforslag beslutte, at det er en forudsætning, at ejerne, gældende både nuværende og senere ejere af ejendommen, forinden lokalplanens endelige vedtagelse underskriver en erklæring om, at kommunen ikke er pligtig til at overtage arealet, jf. planlovens § 47a.

Afdeling for Kommunale Bygninger har anmodet om igangsætning af planlægning, som muliggør ny daginstitution samt mulighed for anvendelse til andet offentlig formål ved Stjær Skole. Der er i forvejen en lokalplan for området, som dækker det meste af Stjær. Med et tillæg til den eksisterende lokalplan kan der gives mulighed for det ønskede byggeri og samtidig fastholde principper fra den eksisterende lokalplan. Klima-, Miljø- og Planudvalget besluttede den 1. marts 2022 at sætte planlægningen i gang. Byrådet har den 23. maj 2022 behandlet ideoplæg vedrørende projektet. I ideoplægget omtales det samlede projekt som Kulturkraftværket.

Projektområdet

Lokalplanområdet for Lokalplan 1086 dækker størstedelen af Stjær. Lokalplanområdet dækker den ældste del af byen, flere ældre parcelhuskvarterer, et lille erhvervsområde samt det offentligt ejede område ved Stjær Skole, boldbaner og Stjær Hallen. Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 40,5 hektar.

Link til Google Maps

Link til Netgis

Link til planen i planportalen

Forslag til lokalplantillæg

Med forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1086 gives der mulighed for daginstitution, lokaler til kultur og forsamling, udvidelse af sportsfaciliteter og udvidelse af skolen. Der gives øgede byggemuligheder i delområde H ved Stjær skole, med et større byggefelt, mulighed for bebyggelse i to etager og mulighed for, at bebyggelsen kan udføres med fladt tag.

Der er fysiske forhold, som sætter begrænsning for, hvor stort byggefeltet kan være, herunder beplantningsbælte og støjhensyn mod eksisterende boliger. Boldbanerne sætter grænsen for, hvor langt man kan udvide mod syd. Når eller hvis området bliver fuldt udbygget med både daginstitution, udvidelse af skolen, udvidelse af hal og faciliteter til boldklubben samt faciliteter til kultur og forsamling, vil området blive meget tæt bebygget. Mængden af opholdsarealer vil være begrænsede, og det er sandsynligt, at man på et senere tidspunkt via ny planlægning vil udvide arealet mod det åbne land. I processen med udarbejdelse af lokalplanen har første prioritet været at give plads til ny daginstitution. Herefter har det været at sikre mulighed for fremtidig udvidelse af skolen til 2 spor. Boldklubbens ønske til byggeri ligger udelukkende syd for eksisterende hal og i retning mod de arealer, boldklubben bruger i dag. Byggefelt til forsamlings- og kulturlokaler er placeret ud fra, hvad der har kunnet lade sig gøre.

Parkering til nyt byggeri placeres syd for boldbanerne ved Vesterbro. I praksis er det administrationens vurdering, at hente/bringe parkering i forbindelse med ny daginstitution kan foregå på eksisterende p-plads ved skolen, hvorimod personaleparkering til både skole og daginstitution bør foregå ved Vesterbro.

Administrationen ser ikke mulighed for at den eksisterende parkeringsplads ved indgangen til skolen kan udvides, af følgende årsager:

• støjhensyn til naboer
• trafiksikkerhed på vejen til og fra skolen
• håndtering af regnvand
• sparsom plads i området.

For hele lokalplanområdet ændres en række bestemmelser vedrørende grundvand, og der gives mulighed for anvendelse af zink og tagpap som tagmateriale.

Forholdet til kommuneplanen

Lokalplan 1086 er helt eller delvist omfattet af ni rammeområder. Kommuneplanramme 33.B.01, 33.B.02, 33.B.03, 33.B.04 og 33.B.05 er udlagt til boligformål. Kommuneplanramme 33.BE.01 er udlagt til blandet bolig og erhverv. Kommuneplanramme 33.E.01 er udlagt til erhverv. Kommuneplanramme 33.O.02 er udlagt til offentlige formål.

Kommuneplanramme 33.O.01 er udlagt til offentlige formål, herunder sports- og idrætsanlæg, ferie- og fritidsformål, uddannelsesinstitutioner og daginstitutioner. Indenfor rammeområdet kan der bygges i 2 etager og i en højde op til 10 meter, og bebyggelsesprocenten er 50 for den enkelte ejendom. Det er inden for denne ramme, at Stjær Skole er placeret, og at der ønskes opført daginstitution med mere. Rammens anvendelsesbestemmelser blev ændret i Kommuneplan 21 for at sikre fleksibilitet i fremtidig anvendelse.

Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1086 vil derfor være i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer.

På sigt kan der være behov for at udvide området til opholdsareal mod det åbne land. Dette vil kræve et kommuneplantillæg, eller at det indgår i næste ændring af kommuneplanen.

Forhold til kapacitetsberegninger

De aktuelle prognosetal fra befolkningsprognosen 2022 viser et behov for 85 børnehavepladser i en ny daginstitution i Stjær. De 85 pladser er resultatet af normeringen i det nuværende børnehus + ekstra 15 pladser svarende til forventet udvikling, jf. den nyeste befolkningsprognose. Lokalplanen giver mulighed for dette og giver desuden mulighed for, at skolen kan udvides, hvis der opstår behov for det.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har vist, at der skal være opmærksomhed omkring støjpåvirkning af eksisterende boliger. Der er derfor mulighed for, at der kan opsættes støjafskærmning mod naboer. Der er i lokalplanen arbejdet med, at der skabes fornuftig afstand mellem de kommende funktioner ved skolen og de eksisterende boliger.

Miljøscreeningen viste også, at der af flere årsager ikke er mulighed for at etablere yderligere parkering nær skolens indgang. Lokalplanen fastlægger derfor, at ny parkering skal etableres ved Vesterbro nær det eksisterende klubhus.

Miljøscreeningen viste desuden, at der skal være opmærksomhed på håndteringen af regnvand. Administrationen vurderer, at der ikke er behov for nyt regnvandsbassin ved etablering af de første bebyggelser ved skolen/Kulturkraftværket, men at der formentlig vil blive behov for nyt og større regnvandsbassin, inden området er fuldt udbygget.

Miljøscreeningen har vist, at der fortsat er sårbart grundvand i området omkring Stjær. Ny praksis og ny viden om lovgivningen er årsagen til, at flere bestemmelser om grundvand omformuleres, lempes eller udgår.

Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.

Sagen fremsendes til orientering til Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.

BaneDanmark har fundet det nødvendigt at udskyde etablering af Stilling Station. Stationen skulle være åbnet i slutningen af 2022. Dette har ikke været muligt at overholde, og derfor har BaneDanmark besluttet at udskyde stationsprojektet, så det tidligst er muligt at åbne en ny station i Stilling i 2025.

I samarbejdet med BaneDanmark om genåbning af stationen vil BaneDanmark anlægge perroner, mens Skanderborg Kommune anlægger forpladserne.

Administrationen har undersøgt mulighederne for at påbegynde anlægsarbejderne som forberedelse til den kommende Stilling Station i lyset af BaneDanmarks udsættelse af genåbning af Stilling Station til tidligst 2025.

Kommunen har udarbejdet et skitseprojekt for forpladserne, som skal anlægges inden stationen kan tages i brug. Det er muligt for kommunen at udarbejde et detailprojekt, således at projektet er klar til entreprenørudbud, når BaneDanmark påbegynder deres stationsprojekt. Udgifterne til detailprojektering forventes at være 0,5 mio. kr. Fordelen ved at gå i gang nu er, at vi er klar til at udbyde entreprisearbejderne hurtigst muligt. Risikoen er, at der potentielt skal justeres noget, hvis BaneDanmark i deres arbejde finder det nødvendigt at justere på deres projekt.

Det er også muligt for kommunen at anlægge en del af de nødvendige forpladser, inden BaneDanmarks arbejder påbegyndes. Der kan konkret være tale om stiforbindelsen fra Hotelvej, som er planlagt mellem Lynghøjvej og vaskehallen. Denne stiforbindelse indeholder også arealerhvervelse og udgifter til forstærkning af den eksisterende støttekonstruktion langs Lynghøjvej, som blev etableret af BaneDanmark i forbindelse med brohævningsprojektet i 2021.

Det vurderes ikke muligt at anlægge forpladsen ved Østervej, da arealet skal benyttes som arbejdsplads for BaneDanmarks stationsprojekt. Det er ligeledes ikke fordelagtigt at anlægge forpladsen ved den gamle station på Stationsvej, da denne adgang vil blive benyttet til arbejdskørsel til stationsprojektet.

Vedlagt er en oversigtsplan, som viser forpladserne som helhed med en markering af det anlæg, som er muligt at udføre inden stationsprojektet.

Ønsket om etablering af pullerter i Adelgade har sin oprindelse fra Cityforeningen, hvor der er et stort ønske om på en let og fleksibel måde at kunne etablere en afspærring af Adelgade til diverse arrangementer. Hidtil er det foregået med manuel skiltning, hvilket er ufleksibelt og arbejdskrævende, samtidig med at sikkerheden ikke er tilfredsstillende, da trafikanter lejlighedsvis ikke respekterer afspærringen. En borgerinddragelsesproces udført i forårsmånederne 2021 har vist, at borgerne også ønsker at spærre en del af Adelgade helt for trafik.

Byrådet vedtog den 24. juni 2021 (punkt 123) at indkøbe og etablere hæve/sænke-pullerter ved tre lokaliteter, på Adelgade ved Ole Lund Kirkegårds Stræde og ved Alléen samt på Asylgade. Disse tre lokationer etableres inden sommerferien 2022. Lokaliteterne er i overensstemmelse med de oprindelige forslag til placering af hæve/sænke-pullerter i Heslig Smuk, Skanderborg Kommunes politik for Skanderborg midtby.

Efter dialog med Cityforeningen er der fremkommet et ønske om at supplere placeringen af disse hæve/sænke-pullerter. Cityforeningen udtrykker, at det vil gøre byen mere sammenhængende og sikre en helhedsfornemmelse af handelsområdet, hvis Adelgade kunne lukkes for trafik på strækningen mellem Lille Nyhavn og Alléen. Dette ønske medførte, at Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. april 2022 bad om et forslag til en plan for yderligere opsætning af pullerter (se dagsordenspunkt nr. 91). Derfor fremlægges et forslag til at supplere de nye hæve/sænke-pullerter med en af to modeller, vist på bilag 1.

Model 1: Der etableres yderligere fem hæve/sænke-pullerter, tre på Ole Lund Kirkegaards Stræde og to på Adelgade ved Lille Nyhavn. Det forventes, at denne løsning samlet vil koste 1,0 mio. kr. Indkørslen til Adelgade fra Emilievej og Skanderupgade skal fortsat afspærres manuelt.

Model 2: Der etableres yderligere ni hæve/sænkepullerter. Ud over de fem, som er beskrevet i model 1, så etableres der yderligere to på Emilievej og to på Skanderrupgade. Det forventes, at denne løsning samlet vil koste 1,4 mio. kr.

Der vedlægges kortbilag med illustration af, hvor pullerterne kan placeres.

Som en del af Klima-, energi- og ressourcepolitikken vil Skanderborg Kommune sikre rammer og infrastruktur, der understøtter omstillingen til fossilfri transport og bidrage til udvikling og udbredelse af fossilfrie brændstoffer i transporten. Som et led heri er Plan for ladeinfrastruktur i Skanderborg Kommune udarbejdet.

Planen er vedlagt som bilag.

Planens hovedfokus er at undersøge behovet for offentligt tilgængelige ladestandere i Skanderborg Kommune, samt at udpege forslag til placeringer til ladestandere i Skanderborg Kommune. Derudover skal planen ligge til grund for det forestående ladestanderudbud. Planen arbejder med to forskellige typer af ladestanderplaceringer:

• "kravsladestandere"
• "øvrige lokaliteter".

"Kravsladestandere" dækker over de 68 bygninger, Skanderborg Kommune som bygningsejer er forpligtet til at opsætte ladestandere ved inden den 1. januar 2025, jf. ladestanderbekendtgørelsen. Der er blandt andet tale om bygninger som skoler, daginstitutioner og biblioteker. "Kravsladestandere" udbydes i grupper, som sammensættes på tværs af kommunens geografi og forventet værdi for ladeoperatørene.

"Øvrige lokaliteter" er relevante placeringer til opsætning af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer, som går ud over ladestanderbekendtgørelsens krav. Lokationerne er udvalgt på baggrund af en idégenerering for borgerne i Skanderborg Kommune, hvor man kunne give input til lokaliteter, som kunne være relevante. Der kom omkring 300 forslag til placeringer. Nogle var allerede en del af "kravsladestandere", nogle var på private arealer, hvor kommunen ikke må opsætte, og en del pegede på de samme placeringer. De er af administrationen blevet sorteret, og der er fundet 29 relevante placeringer.

Det forventes, at der opnås den største gevinst for Skanderborg Kommune, hvis "Øvrige lokaliteter" udbydes enkeltvis og som optioner i udbuddet.

• De udbydes enkeltvis, da det ikke er muligt på forhånd at vide, hvor attraktive lokaliteterne er for ladeoperatørene, og da nogle typer placeringer kan være attraktive for nogle udbydere, men ikke for andre. Dermed opnås den største gevinst.
• De "øvrige lokaliteter" udbydes som optioner, således de kun bliver taget i betragtning, hvis det ikke indebærer en omkostning for Skanderborg Kommune.

I udbuddet lægges der op til, at ladeoperatørene kan komme med forslag til andre placeringer på kommunalt ejede arealer, hvor de mener, det vil være relevant at opsætte ladestandere.

I bilag 3 ses en liste med de enkelte lokaliteter. Disse er opdelt i forhold til, om der er tale om en placering, der går ind under "kravsladestandere" eller "øvrige lokaliteter".

Planen viser, at behovet for offentligt tilgængelige ladestandere i 2030 bliver dækket af kommunens private aktører samt Skanderborg Kommunes "kravsladestandere" ud fra et ikke-geografisk perspektiv. Det er derfor ikke nødvendigt at opsætte nogle af placeringerne i "øvrige lokaliteter" for at dække det beregnede behov. Forudsætninger, gjort i forbindelse med vurdering af behovet for offentligt tilgængelige ladestandere i Skanderborg Kommune, blev præsenteret på Klima-, Miljø- og Planudvalgets møde den 4. maj 2022 (dagsordenspunkt nr. 66). Disse forudsætninger er ikke ændret siden og ligger til grund for behovsanalysen.

I arbejdet er forskellige interessenter inddraget; borgere i form af idégenerering, virksomheder i form af spørgeskema og internt i kommunen gennem møder. I bilag med Plan for ladeinfrastruktur er borgerinddragelsen beskrevet, og i bilag 2 ses en opsummering af virksomhedsinddragelsen.

I øjeblikket indgår administrationen i en dialog med Handicap- og Psykiatrirådet om indretning, som gør ladeparkeringspladser mere tilgængelige. Der er tale om mere konkrete tiltag, og emnet er derfor kun let berørt i planen. Skanderborg Kommunes rådgiver har løbende dialog med ladeoperatører på markedet om, hvilke retninger de ser i udviklingen, og hvor de ser en forretning for dem.

Plan for ladeinfrastruktur i Skanderborg Kommune ligger til grund for det forestående ladestanderudbud, hvis hovedopgave er at sørge for, at krav i ladestanderbekendtgørelsen opfyldes.

I udbuddet skelnes der ligeledes mellem "kravsladestandere" og "øvrige lokaliteter" - se forklaring på forskellen ovenfor.

Tidsplan

Tidsplanen for udbuddet er, såfremt Plan for ladeinfrastruktur godkendes:

• Den 22. juni 2022: Godkendelse af Plan for ladeinfrastruktur på byrådsmøde
• Primo juli 2022: Udsendelse af udbud - forlænget udbudsperiode grundet sommerferie
• Medio august 2022: Afgørelse af udbud.

Det videre arbejde afhænger af, om lokationerne kræver medfinansiering.

Videre tidsplan for selvfinansierede lokationer ("øvrige lokaliteter" og muligvis nogle grupper af "kravsladestandere", såfremt placeringerne er så attraktive, at ladeoperatørene tilbyder selv at finansiere):

• September 2022: Kontraktindgåelse
• Oktober 2022 og frem: Opsætning af ladestandere, forventeligt 1 år
• Den 1 januar 2025: Deadline for opsætning af "kravsladestandere".

Videre tidsplan for lokationer, der kræver medfinansiering (kun grupper med "kravsladestandere"):

• September 2022: Politisk behandling af sag om lokationer, som kræver medfinansiering
• Primo oktober 2022: Ansøgning om medfinansiering fra statslig pulje (deadline 1/11-22)
• Medio november 2022: Kontraktindgåelse
• 2023-2024: Opsætning af ladestandere
• Den 1. januar 2025: Deadline for opsætning af "kravsladestandere".

Skanderborg Kommune har en parkeringsbekendtgørelse, som stiller særlige krav til parkering i kommunen.

Der er som udgangspunkt et forbud mod at parkere med bl.a. køretøjer over 3.500 kg inden for byzone. I bekendtgørelsen er der en række lokationer, som er undtaget dette forbud. Det er disse lokationer, som er grundlag for denne revidering af parkeringsbekendtgørelsen.

Revisionen omhandler følgende to lokationer:

1. Herredsvejen 10 i Hørning er blevet solgt - derfor fjernes denne fra § 2 stk. 2.
2. Lastbilparkeringen på Niels Bohrs Vej 46 er blevet etableret - derfor tilføjes denne til § 2 stk. 2.

Den nye parkeringsbekendtgørelse er vedlagt som bilag 1 og den gamle er vedlagt som bilag 2.

Med denne sag søges anlægsbevilling vedrørende dele af de infrastrukturprojekter, som planlægges i forbindelse med de nye kommunale institutioner i Ry.

På bilag 1 ses alle de projekter, administrationen anbefaler bliver gennemført. Disse projekter er udvalgt på baggrund af en behovsanalyse for sikre skoleveje (bilag 2) og en trafikanalyse (bilag 3).

Med denne sag søges anlægsbevilling til følgende delprojekter:

1. Hævet flade på Randersvej ved Søkildevej
2. Opgradering af stien fra Randersvej til Ry-hallen
3. Opgradering af stien fra tunnellen under Skanderborgvej til Bakkelyvej, vest for Brunhøjvej
4. Ny krydsningshelle på Brunhøjvej ved Lynghovedvej
5. Ny krydsningshelle på Bakkelyvej ved Skærsbrovej
6. Belysning på stierne langs Siimmose
7. Ombygning af rundkørslen ved Brunhøjvej til et firebenet signalreguleret kryds
8. Interne stier, veje og parkeringspladser i forbindelse med skolen.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. juni 2022:

Jfr. beslutningen i Klima-, Miljø og Planudvalget den 7. juni 2022 oplistes nedenfor overslagspriserne for de konkrete anlægsarbejder:

• Sti fra Randersvej til Hallen og hævet flade på Randersvej: 3,85 mio. kr.
• Stier, krydsningsheller og belysning syd for Skanderborgvej: 3,50 mio. kr.
• Nyt signalanlæg v. Brunhøjvej: 6,23 mio. kr.
• Interne veje, parkering og stier: 5,85 mio. kr.

Når der etableres forsyningsledninger til ejendomme i det åbne land, som overgår fra egen vandforsyning til almen vandforsyning, kan der opstå situationer, hvor andre ejendomme med egen vandforsyning passeres. Hvis forsyningsledningen passerer ejendomme, som i følge kommunens vandforsyningsplan før eller siden forventes at skulle forsynes fra den almene vandforsyning, kan kommunen pålægge grundejeren at betale et såkaldt passagebidrag.

Passagebidrag omfatter bidrag til etablering af forsyningsledningen, og kan omfatte stikledning og evt. stophane. Passagebidraget er ikke et fuldt anlægsbidrag, da ejendommen netop ikke bliver tilsluttet. Derfor betales der ikke bidrag til vandforsyningens hovedanlæg. Når der er betalt passagebidrag for en ejendom, og denne senere tilsluttes til det almene vandforsyningsanlæg, skal der ikke igen betales anlægsbidrag til de dele af vandforsyningsanlægget, der allerede er betalt for med passagebidraget. Passagebidraget kan kun opkræves, hvis ejendommens vandforsyning ikke opfylder kvalitetskravene til drikkevand.

Opkrævning af passagebidrag muliggør udbygning af ledningsnettet i områder, hvor ledningsudbygningen kræver væsentlige ressourcer, men hvor udsigten til at finansiere ledningsudbygningen strækker sig over en længere årrække. Det gør det muligt at udbygge ledningsnettet i områder, hvor den almene vandforsyning ikke kan eller vil stå i forskud for ledningsudbygningen. Byrådet har i vandforsyningsplanens retningslinje 17 bestemt, at Skanderborg Kommune ikke yder kommunalt forskud ved nyanlæg af forsyningsledninger.

Alternativet er, at den ejendom, der ønsker almen vandforsyning, kommer til at betale hele den nye forsyningsledning, som de øvrige ejendomme senere kan tilslutte sig mod betaling af et væsentligt lavere anlægsbidrag. Ofte vil dette blive så dyrt for den første ejendom, at det ikke er en realistisk løsning. Muligheden for at pålægge passagebidrag kan derfor medvirke til en mere rimelig omkostningsfordeling og sikre udbygning af den almene forsyningsstruktur.

Århus Å er et såkaldt grænsevandløb, der har en del af sit forløb langs kommunegrænsen mellem Aarhus og Skanderborg kommuner. Vandløbet har en samlet strækning på 32,7 km. Den strækning, der forløber i Skanderborg Kommune, går fra udspringet fra Stilling-Solbjerg Sø til Aldrup Mølle, en strækning på ca. 1,5 km.

Aarhus Kommune har fået opmålt vandløbet og revideret det nugældende regulativ, så det er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Den foretagne revision af vandløbsregulativet består således primært af en teknisk ajourføring af indholdet. Revisionen er foretaget med baggrund i det eksisterende regulativ suppleret med viden fra de nye opmålinger af vandløbet. Aarhus Kommune har koordineret revisionen med Skanderborg Kommune. I Aarhus Kommune skal forslaget til regulativet i 8 ugers offentlig høring, før det sendes videre til godkendelse i Byrådet. Det bliver koordineret imellem de to kommuner, således at forslaget sendes i offentlig høring samtidig.

Skanderborg Kommune vil fortsat vedligeholde den del af Århus Å, som løber gennem Skanderborg Kommune, som beskrevet i vandløbsregulativet, og herved sikre den eksisterende afvandingsevne langs det offentlige vandløb. Lodsejerne vil derfor opleve et uændret serviceniveau i forhold til det eksisterende.

Ved godkendelse af det reviderede regulativ forventes det, at miljøtilstanden ikke forringes, at vandløbsvedligeholdelsen ikke hindrer opfyldelse af vandløbet og søernes målsætninger, og at eksisterende afvandingsevne opretholdes.

Baggrunden for regulativrevisionen og koblingen til miljømålene i vandområdeplanerne kan læses i bilag 1. Regulativet er vedlagt som bilag 2.

Baggrund

City4U har p.t. ingen citykoordinator pga. dennes opsigelse pr. 1 maj 2022. City4U, som er paraplyorganisation for cityforeningerne i Hørning, Ry, Skanderborg og Galten, har som et led i samarbejdsaftalen med Byrådet gennem flere år haft skiftende citykoordinatorer ansat. City4U oplever, at ordningen - af flere grunde - ikke har fungeret optimalt på noget tidspunkt.

Organisationen gennemgår i øjeblikket en udvikling, hvor de er ved at finde rammerne for det fremtidige arbejde. En gennemgående problemstilling er, at de fire cityforeninger har forskellige forventninger til, hvad den fælles funktion skal levere, og at hver by har forskellige behov. Nogle ønsker en fælles administrativ bistand, andre en mere udviklende funktion.

Tidligere og nuværende drøftelser om organisering

I forbindelse med § 17, stk. 4-udvalget om Erhvervslivets vilkår forrige år drøftede detailhandelsgruppen mulighederne for at lave lokale by-partnerskaber fremfor en fælles tværgående organisering. Det var der imidlertid ikke opbakning til på daværende tidspunkt i hele City4U. Samtidig besluttede Byrådet, at der skulle ses på samarbejdsaftalen med City4U med henblik på, at den blev revideret frem mod 2023. For så vidt angår den del så deltager City4U på dialogmødet med Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. juni 2022.

Med opsigelsen fra den seneste koordinator står City4U i en akut situation, hvor de har brug for en løsning på kort sigt, mens den nye samarbejdsaftale tager form. Desuden er holdningen til lokale partnerskaber også en anden nu end i 2021. Det giver for City4U ikke mening at ansætte en ny koordinator nu og her i samme funktion, idet den nuværende ordning ikke fungerer optimalt.

Derfor har City4U henvendt sig med et ønske om, at de, i stedet for at ansætte en ny citykoordinator, må fordele de resterende midler for 2022 ud mellem de fire foreninger. Med denne midlertidige ordning vil hver cityforening kunne købe relevant konsulenthjælp og/eller igangsætte aktiviteter med henblik på at efterleve samarbejdsaftalens mål for resten af 2022. City4U ønsker at fordele de resterende midler (ca. 250.000 kr.) efter en fordelingsnøgle baseret på kontingentindbetalinger (Skanderborg 490.000 kr., Ry 280.000 kr. Galten 125.000 kr. og Hørning 100.000 kr.).

Denne midlertidige model vil give byerne mulighed for at drage sig erfaringer med lokale partnerskaber. City4U er stadig ikke afklaret om, hvordan den fælles strategiske funktion bedst løses på sigt, men ser stadig en eller anden form for paraplysamarbejde. Der udestår derfor en dialog mellem Skanderborg Kommune og City4U om, hvordan dette bedst kan varetages på sigt.

Den nuværende samarbejdsaftale

Samarbejdsaftalen beskriver en række fælles indsatsområder, som skal understøtte at detailhandelen i Skanderborg Kommune fortsætter den positive udvikling.

Herunder er der bl.a. fokus på:

• at fastholde momentum i den positive udvikling
• at skabe et aktivt byliv
• at fortælle om vigtigheden af lokal detailhandel for en by
• at understøtte bæredygtig udvikling
• at uddanne personale.

Derudover har hver af de fire byer særlige individuelle fokusområder. Ansvaret for arbejdet med de individuelle fokusområder ligger i de enkelte byers cityforeninger. Ansvaret for implementering af aftalen er delt mellem formandskabet i City4U og de enkelte foreningers bestyrelser. Arbejdet understøttes af koordinatoren, som er ansat under City4U.

Samarbejdsaftalen er vedhæftet som bilag.

Byrådet fastlægger den politiske mødekalender for 2023. Mødekalenderen tager udgangspunkt i styrelsesvedtægten - der gælder fra den 1. januar 2022 - og tidligere års mødekalender og budgetprocedure. Mødekalenderen er justeret for ferie, helligdage, KL-temamøder, budgetproces m.v.

Principperne for mødefastlæggelsen er bl.a.:

• Byrådets møder ligger som hovedregel sidste onsdag i måneden.
• Byrådet afholder ni temamøder, som hovedregel på torsdage.
• Økonomi- og Erhvervsudvalgets ordinære møder ligger som hovedregel på onsdage. Dagsorden til disse møder udsendes fredage før møderne.
• De fem fagudvalg afholder fortrinsvis møder tirsdag, onsdag og torsdag i den første uge hver måned. Dette således at Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Klima-, Miljø, og Planudvalget holder møder tirsdage, Arbejdsmarkedsudvalget samt Kultur-, Fritids-, og Idrætsudvalget holder møder om onsdagen, og Børne- og Ungdomsudvalget holder møder om torsdagen. Dagsordenen til udvalgsmøderne udsendes en uge inden mødet.
• Mandage efter kl. 17 friholdes, med en enkelt undtagelse, for politiske møder for at give mulighed for at afholde gruppemøder i partierne.
• Ca. to torsdage om måneden er der reserveret tid til borgermøder. Meningen med disse er, at der er sat tid af til afholdelse af borgermøder hele året, både politisk og administrativt. Det er langt fra sikkert, at alle reservationer vil blive brugt.

• Byrådet afholder budgettemamøde/budgetstatusmøde i april, juni, august. Budgetseminar afholdes medio august/primo september.

• Efter indgåelse af budgetforlig afholdes orienteringsmøde for hele Byrådet og koncernledelsen.

Dagsordener til byrådsmøder udsendes som udgangspunkt fredagen før mødet. Der kan være afvigelser fra dette i forbindelse med ferier - her udsendes dagsordener typisk før ferien.

Administrativ mødekalender

Ud over de politiske møder fremgår møderne i direktionen og koncernledelsen af vedlagte.