Referat

Om antallet af henvendelser til Borgerrådgiveren

Årsberetningen for 2020 er baseret på ialt 379 henvendelser til Borgerrådgiveren i 2020. Antallet af henvendelser i 2020 er dermed lidt lavere end de foregående år - et forhold der kan have sammenhæng med coronakrisen. Til sammenligning var der 432 henvendelser i 2019 og 446 henvendelser i 2018. Også i 2020 vedrører hovedparten af henvendelserne de store velfærdsområder; Arbejdsmarked og Social, Ældre og Handicap samt Børn og Unge. Mere konkret fordeler henvendelserne sig på fagområderne som følger:

• Arbejdsmarked og Social: 114 henvendelser
• Ældre og Handicap: 96 henvendelser
• Børn og Unge: 59 henvendelser
• Teknik og Miljø: 35 henvendelser
• Kultur, Borger og Plan: 26 henvendelser
• Byråds- og Direktionssekretariatet: 1 henvendelse
• Skanderborg Kommune, generelt: 18 henvendelser
• Udenfor borgerrådgiverens kompetence*: 30 henvendelser.

* Gælder f.eks. henvendelser vedrørende politiet, egen læge, midttrafik, manglende internetdækning m.v.

Om Borgerrådgiverens behandling af henvendelserne

Henvendelserne i 2020 har især handlet om:

• Spørgsmål til sagsbehandlingen
• Hjælp til at forstå afgørelser
• Hjælp til at klage over en afgørelse
• hjælp til at udforme og indsende en ansøgning
• Utilfredshed med personalets optræden
• Manglende svar på henvendelser
• Manglende afgørelse
• Oplevelse af lang sagsbehandlingstid.

Henvendelserne til Borgerrådgiveren kan i forhold til behandlingen af disse kategoriseres i tre typer:

• Henvendelser, hvor borgeren har modtaget råd og vejledning, og hvor sagen af afsluttet med en samtale med Borgerrådgiveren (råd- og vejledningssager)
• Henvendelser, hvor Borgerrådgiveren har fundet anledning til at inddrage administrationen (dialog- og oversendelsessager)
• Henvendelser, hvor Borgerrådgiveren har fundet anledning til at spørge nærmere ind til sagsbehandlingen på baggrund af det svar, som er modtget fra administrationen (uddybende spørgsmål).

72 % af henvendelserne er afsluttet med en samtale med Borgerrådgiveren uden, at administrationen er anmodet om at forholde sig til borgernes henvendelser. Borgerne har her fået en mulighed for at fremføre deres synspunkter, bekymringer eller spørgsmål, og Borgerrådgiveren har herefter givet dem en uddybende forklaring på sagsforløbet, informeret dem om lovgivningen eller drøftet det forventede videre forløb i ders sag.

I 20 % af henvendelserne har Borgerrådgiveren involveret forvaltningen i at besvare borgerens klage eller spørgsmål. I de resterende 8 % af henvendelserne har Borgerrådgiveren deltaget i et møde som borgerens bisidder, været borgeren behjælpelig med at udforme en klage over en afgørelse eller holdt oplæg om funktionen og indholdet i de henvendelser, der er modtaget.

Borgerrådgiveren har i sit arbejde mulighed for at stille uddybende spørgsmål til administrationen i relation til de svar, kommunen giver borgerne, når de klager til Borgerrådgiveren. Det har Borgerrådgiveren gjort i tre tilfælde i 2020. To af disse tilfælde vedrørte sagsbehandlingtiden, mens den sidste vedrørte et spørgsmål om en alkoholbehandlings tilstrækkelighed. Disse henvendelser og sager er nærmere beskrevet i årsberetningen.

Om Borgerrådgiverens samarbejde med administrationen i Skanderborg Kommune

Borgerrådgiveren oplever et generelt fint samarbejde og en konstruktiv dialog med administrationen i Skanderborg Kommune, og funktionen har fortsat et overordnet positivt indtryk af sagsbehandlingen i kommunen. Borgerrådgiveren har således heller ikke i 2020 oplevet problematikker, som gav anledning til at kontakte Byrådet direkte herom.

Mere konkret finder Borgerrådgiverfunktionen det særdeles positivt, at administrationen også i 2020 i flere tilfælde har kontaktet funktionen med henblik på sparring og sagsbehandlingen, henvist borgere til at kontakte Borgerrådgiveren eller foreslået møder med en borger og Borgerrådgiveren.

Ligeledes har der også i 2020 været gode erfaringer med at have en uformel mundtlig dialog med administrationen for at få belyst og løst en borgers problem. Og det er Borgerrådgiverens indtryk, at det også er en samarbejdsform, som administrationen finder både konstruktiv og hjælpsom.

Endelig har der i 2020 - som noget nyt - været afholdet et dialogmøde mellem en borger og administrationen og med Borgerrådgiveren som en neutral mægler i en sag, hvor borgeren havde oplevet en dårlig dialog og et konfliktfyldt samarbejde med administrationen. Mødet er nærmere omtalt som "Case nr. 1" i den vedlagte årsberetning. Det er vurderingen, at denne form for dialogmøde eller mægling mellem borgere og administrationen - med borgerrådgiveren som neutral mødeleder - er et tiltag, der vil blive anvendt mere i fremtiden - når coronarestriktionerne ikke længere forhindrer det.

Om Borgerrådgiverens opfordringer

Mange henvendelser til Borgerrådgiveren har deres udspring i, at borgeren ikke har forstået eller er utilfreds med sagsbehandlingsprocessen, fordi de ikke har oplevet sig hørt og inddraget i deres egen sag. For nogle borgere betyder det et knæk i deres tillid til, at de bliver fair behandlet, og dermed kan der også opstå mistillid til, at de får en korrekt afgørelse. For andre kan det betyde, at de oplever sig utrygge i dialogen med forvaltningen, hvilket kan gøre samarbejdet mellem borger og afdeling meget vanskeligt. Såvel en oplevelse af uretfærdig behandling, mistillid og dårlig kommunikation eller samarbejde kan i sidste ende føre til tab af borgeres retssikkerhed, fordi der er risiko for, at borgerens sag ikke bliver tilstrækkeligt oplyst, hvilket kan føre til, at grundlaget for afgørelsen kan blive ufuldstændigt eller endda ukorrekt.

På baggrund af de henvendelser, Borgerrådgiveren har modtaget i 2020 og den dialog de har haft med forvaltningen, har de i opsummeret form følgende opfordringer:

• ?At administrationen i videst muligt omfang inddrager borgerne undervejs i sagsbehandlingen, herunder løbende orienterer borgeren om, hvordan sagen forløber, hvilket tidsperspektiv borgeren kan forvente og løbende besvarer borgerens henvendelser.
• At administrationen fortsat har opmærksomhed på at træffe en afgørelse indenfor de politisk fastsatte tidsfrister eller den tidshorisont, borger er stillet i udsigt undervejs i sagsbehandlingen.
• ?At administrationen fortsat har opmærksomhed på kommunens forpligtigelse til at sikre sig, at fastsatte sagsbehandlingstider anført på hjemmesiden er retvisende.
• ?At administrationen fortsat har opmærksomhed på at formulere afgørelser i et så borgervenligt sprog og format som muligt.

Byrådet har gennemført en åben og bred dialog om udlevelsen af Skanderborg-modellens tre grundpiller:

• Decentralisering - detailbeslutninger træffes så tæt på borgeren som muligt
• Korte kommunikationsveje
• Klar og tydelig politik indflydelse.

Dialogen danner baggrund for nærværende forslag om revision af Skanderborg Kommunes styrelsesvedtægt med tilhørende kompetenceplan.

Vedrørende forslaget til revideret styrelsesvedtægt, som det var forelagt Økonomiudvalget den 17. marts 2021

Forslaget til revideret styrelsesvedtægt blev drøftet ved møde i Økonomiudvalget den 10. februar 2021. På baggrund af denne drøftelse er forslaget til styrelsesvedtægt revideret - dog således, at der udestår stillingtagen til følgende spørgsmål:

• Navngivningen af de stående udvalg
  
  Med det fremsendte forslag er der - i tilknytning til den foreslåede ændring af opgavefordelingen mellem udvalgene - lagt op til følgende ændringer af navnene på Byrådets stående udvalg:
  • Det nuværende Socialudvalg ændrer navn til: "Sundheds- og Omsorgsudvalget"
  • Det nuværende Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget ændrer navn til: "Kultur- og Arbejdsmarkedsudvalget".

Herudover har der været overvejelse om at omdøbe det nuværende Undervisnings- og Børneudvalg, men forslaget indbefatter ikke et konkret forslag til nyt navn på dette udvalg.

• Opgavefordelingen mellem de stående udvalg
  
  Med det fremsendte forslag og i medfør af dialogen ved møde i Økonomiudvalget den 10. februar 2021 er der især lagt op til en endelig stillingtagen til følgende:
  • Fordelingen af ansvaret på sundhedsområdet, hvor opgaven med forslaget er fordelt på tre udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget, Undervisnings- og Børneudvalget samt Kultur- og Arbejdsmarkedsudvalget
  • Placeringen af ansvaret for Arbejdsmarkedsforhold og Erhvervsfremme, der med forslaget bliver placeret i henholdsvis Kultur- og Arbejdsmarkedsudvalget og i Økonomiudvalget
  • Placeringen af ansvaret for Kommunale Ejendomme, der med forslaget bliver flyttet fra Miljø- og Planudvalget til Økonomiudvalget.

• Indholdet i politikkerne
  
  Undervejs i dialogen om udlevelse af Skanderborg-modellen har det været drøftet, hvordan Byrådets politikker kunne gøres mere retningsanvisende, end de opleves nu. På den baggrund fremhæves det i forslaget til revideret styrelsesvedtægt, at Byrådets politikker omfatter såvel de strategiske spor som de strategiske mål i arbejdet med at virkeliggøre visionen på politikområdet.
• Vederlag til næstformænd i de stående udvalg
  
  Økonomiudvalget drøftede ved møde den 10. februar 2021 spørgsmålet om vederlag til næstformændene i udvalgene. Det er i forslaget til revideret styrelsesvedtægt fastholdt, at næstformændene i Byrådets stående udvalg oppebærer et særligt vederlag.
• Udmøntning af besluttet besparelse på vederlag
  
  Byrådet har i forbindelse med Budget 2020 og Budget 2021 vedtaget en besparelse på vederlagene fra 2022. Besparelsen udmøntes med forslaget til revideret styrelsesvedtægt således:
  • Der udbetales fra 2022 ikke vederlag til formanden for Folkeoplysningsudvalget
  • Der udbetales fra 2022 ikke vederlag til formand og udvalgsmedlemmer i opgaveudvalg nedsat efter § 17, stk. 4 i Styrelsesloven.

Vedrørende forslag til revideret kompetenceplan

Styrelsesvedtægten fastlægger opgave- og ansvarsfordelingen mellem Byrådet, Økonomiudvalget og de stående udvalg. Denne opgave- og ansvarsfordeling præciseres og konkretiseres i en tilhørende kompetenceplan, og med nærværende forslag til en revideret styrelsesvedtægt følger også et forslag til en opdateret kompetenceplan.

Forslaget til opdateret kompetenceplan konkretiserer som nævnt udvalgenes opgaver og ansvar - blandt andet ved en præcisering af de fælles elementer i arbejdsformen. Kompetenceplanen præciserer f.eks. følgende:

• at udvalgene hvert år udarbejder en årsplan for udvalgets arbejde med politikkontrol og politikformulering på udvalgets ansvarsområder

• at udvalgene har metodefrihed i arbejdet med politikformulering og -kontrol, idet Byrådet dog lægger vægt på følgende:

• at der i det politikformulerende og -kontrollerende arbejde samarbejdes med borgere, virksomheder, foreninger m.v. - herunder de mange mennesker, der er valgt som repræsentanter for borgere og brugere i bestyrelser, virksomheder, råd og nævn
• at der sondres mellem udvalgenes dialog med relevante parter i det politikformulerende arbejde og formelle høringer i forhold til beslutningsforslag, hvor sidstnævnte er et ærinde for det samlede Byråd
• at udvalgene i deres arbejde - hvis det rækker ind over andre udvalgs opgaveområder - skal sikre en koordinering på tværs af udvalgsområderne f.eks. via fællesmøder i de berørte udvalg.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 25. august 2021 vedrørende det supplerende forslag til revideret styrelsesvedtægt med tilhørende kompetenceplan, som er udarbejdet efter temamøde i Byrådet i maj 2021

I forhold til det forslag, som er beskrevet ovenfor, indeholder dette supplerende og alternative forslag til styrelsesvedtægt følgende:

• En forøgelse af antallet af stående udvalg under Byrådet – fra fem til seks udvalg (inklusiv Økonomiudvalget) – og en ændring af betegnelserne på udvalgene.
  
  Forslaget indebærer således, at der fremover findes følgende seks stående udvalg under Byrådet:

• Økonomi- og Erhvervsudvalget
• Sundheds- og Omsorgsudvalget
• Klima-, Miljø- og Planudvalget
• Børne- og Ungdomsudvalget
• Arbejdsmarkedsudvalget
• Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.

• En ændret opgavefordeling mellem udvalgene – herunder,

• at opgaverne på sundhedsområdet bliver fordelt på fire udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget samt Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget
• at ansvaret for arbejdsmarkedsforhold placeres i Arbejdsmarkedsudvalget
• at ansvaret for erhvervsfremme bliver placeret i Økonomiudvalget
• at ansvaret for kommunale ejendomme flyttes fra Klima-, Miljø- og Planudvalget til Økonomiudvalget
• at ansvaret for Kultur- og fritidsområdet bliver placeret i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.

• En række ændringer i de vederlagsbestemmelser, som indgår i styrelsesvedtægten.
  
  Vederlag til formænd, næstformænd og medlemmer af de stående udvalg skal i henhold til loven holde sige inden for en given ramme – svarende til 315 % af borgmesterens vederlag. Et ekstra udvalg medfører derfor behov for en revurdering af vederlagsstrukturen på området. Det supplerende forslag til styrelsesvedtægt lægger her op til følgende ændrede vederlag:

• Vederlag til udvalgsformanden i Børne- og Ungdomsudvalget, i Klima, Miljø- og Planudvalget samt i Sundheds- og Omsorgsudvalget fastsættes til 22 % af borgmesterens vederlag (svarende til niveauet i den nuværende styrelsesvedtægt (239.186 kr. pr. år i 2020-priser)).
• Vederlag til udvalgsformanden i Arbejdsmarkedsudvalget samt i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget fastsættes til 17 % af borgmesterens vederlag (184.826 kr. pr. år i 2020-priser).
• Vederlag til næstformændene i udvalgene reduceres fra 7,32 % til 5,4 % af borgmesterens vederlag (58.709 kr. pr. år i 2020-priser).
• Rammen for udbetaling af udvalgsvederlag til medlemmerne af de stående udvalg fastsættes til 145 % af borgmesterens vederlag. Det er en forøgelse af den samlede ramme til udvalgsvederlag, men med et ekstra udvalg reduceres udvalgsvederlaget alligevel fra 52.419 kr. pr. år til 47.771 kr. pr. år i 2020-priser).

Herudover indgår følgende i det supplerende forslag:

• Vederlag til formanden for Folkeoplysningsudvalget fastsættes til 5 % af borgmesterens vederlag – svarende til 54.361 kr. pr. år. (Denne del af forslaget modsvares af det forslag til forandring i budgettet, som Økonomiudvalget tidligere har fremsendt til budgetarbejdet for 2022).
• Der forudsættes ikke udbetalt vederlag til formænd, næstformænd eller medlemmer af eventuelle § 17, stk. 4-udvalg.

Vedrørende forslag til revideret kompetenceplan

Det supplerende forslag til ny styrelsesvedtægt følges af et forslag til kompetenceplan, der er konsekvensrettet i forhold til den ændrede udvalgsstruktur, som indgår i forslaget til styrelsesvedtægt.

Vedlagt som bilag findes:

1. Forslag til ny styrelsesvedtægt 2022 – forelagt Økonomiudvalget i marts 2021 – med tilhørende kompetenceplan
2. Supplerende forslag til ny styrelsesvedtægt 2022 – udarbejdet efter temamøde i Byrådet i maj 2021 – med tilhørende kompetenceplan.

Socialudvalget besluttede den 5. maj 2020 at anbefale, at Økonomiudvalget gennem en forandring til Budget 2021 igangsatte arbejdet med en ny model for håndtering af aktivitetsstigning på handicap- og psykiatriområdet, når den nuværende model udløber med udgangen af 2022. Økonomiudvalget besluttede på den baggrund den 19. maj 2020, at der skulle udarbejdes forslag til en forandring om igangsættelse af arbejdet med udvikling af en ny aktivitetsmodel for handicap- og psykiatriområdet (borgere visiteret fra hhv. Arbejdsmarked og Social samt Sundhed, Omsorg og Handicap). På den baggrund vedtog Byrådet i budgetforliget for 2021-2024 følgende:

"Den nuværende model for håndtering af aktivitetsstigning på handicap- og psykiatriområdet udløber med udgangen af 2022. Der afsættes med denne forandring et skønsmæssigt budget fra 2023 til håndtering af yderligere aktivitetsstigning. Budgettet forøges med 6 mio. kr. i 2023 og 12 mio. kr. i 2024 og frem. Der skal udarbejdes en evaluering og evt. forslag til en ny model for styring af aktivitetsstigningen på området."

Med udgangspunkt i ovenstående forandring har administrationen udarbejdet en evaluering af den nuværende model. Evalueringen viste, at modellen ikke var i overensstemmelse med den faktiske udvikling. På baggrund af evalueringen er der udarbejdet forslag til ny model til håndtering af den fremadrettede aktivitetsstigning på området. Dette materiale blev præsenteret for Byrådet på budgetstatusmødet den 21. juni 2021 og er endvidere vedhæftet som bilag.

Konsekvenser af forslag til en ny model med virkning fra 2022 fremgår af nedenstående tabel.

Nedenstående tabel viser, hvad der p.t. er afsat til demografi- og aktivitetsstigning på området, hvilke økonomiske konsekvenser den nye model medfører i alt, samt hvad der foreslås som reserveret pulje til uforudset udvikling inden for området. Forslaget til en ny model medfører samlet set ingen budgetmæssige ændringer.

Den videre proces med forslaget til en ny model kan følge et af følgende to alternativer:

• forslaget kan godkendes allerede nu og dermed indarbejdes i det tekniske budget 2022
• forslaget kan oversendes til budgetforhandlingerne.

Hvis alternativ nr. 1 vælges, fremsendes sagen til Byrådet.

Hvis alternativ nr. 2 vælges, oversendes sagen direkte til budgetforhandlingerne.

Hermed fremlægges forslag til 1. behandling af Budget 2022-2025.

Det samlede budgetmateriale består af en række oversigter: Budgetoversigt, bevillingsoversigt, investeringsoversigt, takstoversigt samt de generelle og specifikke bemærkninger.

Det tekniske budget

Det er det tekniske budget, som fremlægges til 1. behandlingen af Budget 2022-2025.

Det tekniske budget er udtryk for en videreførelse af den igangværende kommunale virksomhed med de allerede trufne beslutninger fremskrevet til et nyt pris- og lønniveau og med et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service.

I praksis er det tekniske budget udarbejdet ved, at budgetoverslagsår 2022, som vedtaget ved Budget 2021, fungerer som det første bud på kommunens aktivitetsniveau for det kommende år. Dernæst korrigeres for:

• Politiske ændringer
• Demografi
• Øvrige korrektioner
• Pris- og lønregulering.

Tabel 1 viser en samlet oversigt over budgetforslaget. Der henvises også til bilag 1 Hovedoversigt og bilag 2 Bevillingsoversigt.

Det tekniske budget er udarbejdet på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets endelige statsgaranterede skatte- og tilskudsudmelding fra den 1. juli 2021.

Tabel 1: Budgetforslag (teknisk budget) til Budget 2022-2025

Noter: Minus er merindtægt, plus er merudgift

På grund af afrundinger kan summen af de enkelte tal afvige fra totalen.

Udspecificering af tabel 1 ses i bilag 1 Hovedoversigt, bilag 2 Bevillingsoversigt og bilag 3 Investeringsoversigt.

Kvalificering af periodisering på anlæg

Investeringsoversigten i det tekniske budget er blevet gennemgået og kvalificeret i sommeren 2021 med henblik på at imødekomme en så rigtig fordeling af rådighedsbeløb, som muligt. Formålet har været så vidt muligt at undgå store overførsler og budgetflytninger fremadrettet på anlæg. Det har medført en ny periodisering på 14 anlæg. Byrådet skal godkende den nye periodisering ved 1. behandlingen af Budget 2021. Likviditetsvirkningen af den nye periodisering fremgår af nedenstående tabel 2.

Tabel 2: Ny periodisering på 14 anlæg

Note: Minus er udtryk for, at anlægsbudgettet reduceres, og plus er udtryk for, at anlægsbudgettet øges

Omfordeling af rådighedsbeløb mellem tre anlæg

Der er sket kvalificering af rådighedsbeløb på nedenstående tre anlæg i foråret 2021. Det medfører behov for omfordeling af rådighedsbeløb i det tekniske budget mellem disse tre anlæg. På Skovbyskolen skal det tildelte beløb også anlægsbevilges, da der her p.t. er en anlægbevilling på 7 mio. kr. På de øvrige to anlæg er der endu ikke søgt om anlægsbevillling, så her er der kun tale om tillæg til rådighedsbeløb. Byrådet skal godkende omfordelingen og anlægsbevillingen ved 1. behandlingen af budget 2021. Omfordelingen af beløb fremgår af nedenstående tabel 3, og bemærkningerne hertil findes i bilaget om det tekniske anlægsbudget.

Tabel 3: Omfordeling af rådighedsbeløb i 2022

Note: Minus er udtryk for, at anlægsbudgettet reduceres, og plus er udtryk for, at anlægsbudgettet øges

Takstoversigten

Af takstoversigten fremgår taksterne for 2022 fordelt på kommunens politikområder. Der henvises til bilag 4 Takstoversigt 2022.

Taksterne er enten reguleret med pris- og lønfremskrivningen, beregnet med udgangspunkt i budgettet eller politisk godkendt i løbet af året.

Indtægter

Det tekniske indtægtsbudget i 2022 er udarbejdet på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets statsgaranterede skatte- og tilskudsudmelding fra den 1. juli 2021.

Der er indarbejdet følgende skatter og afgifter:

• Udskrivningsprocent, personskatter: 25,94 %
• Grundskyldspromille: 24,66 ‰
• Grundskyldspromille på produktionsjord: 7,2 ‰
• Dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme og grunde: 12,33 ‰
• Dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme og grunde af forskelsværdier: 8,75 ‰
• Dækningsafgift på forretningsejendomme: 0,0 ‰
• Kirkeskat: 0,86 %.

Ændringsforslag til budgetforslaget

Fristen for partiernes fremsendelse af ændringsforslag til budgetforslaget er torsdag den 16. september 2021 kl. 12.00.

Ændringsforslagene sendes til borgmesteren.

Bemærkninger til budgettet

Der er vedlagt generelle bemærkninger til budgettet samt specifikke bemærkninger for hvert enkelt politikområde (bilag 5 Generelle og specifikke bemærkninger).

Baggrund for og formålet med 'Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune'

Byrådet har på møde den 27. januar 2021 vedtaget en ny administrativ organisation 'Klar til Fremtiden'. Ét af målene med den ændrede organisering er at skabe en sikker håndtering af de mange store bygge- og anlægsopgaver, der venter Skanderborg Kommune.

For at øge fokus på den strategiske anlægs- og portefølgestyring er der oprettet et nyt direktørområde 'Økonomi, Digitalisering og Ejendomme'. Under dette direktørområde hører den nye afdeling 'Anlæg og Ejendomme'. Der er ansat en chef til at stå i spidsen for afdelingens arbejde med de mange store byggeprojekter, som venter de kommende år. Endvidere er der under 'Anlæg og Ejendomme' sket en samling og opnormering af medarbejdere i 'Kommunale Bygninger', der med organisationsændringen er flyttet til 'Anlæg og Ejendomme'.

I forlængelse af ovennævnte besluttede Økonomiudvalgets den 21. april 2021, at der skal udarbejdes et forslag til 'Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune'. Forslaget skal styrke gennemførelsen af de mange byggeprojekter i kommunen.

Formålet med 'Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune' er således at sikre en proces i kommunale byggeprojekter, hvor projekterne færdiggøres i overensstemmelse med godkendte tidsplaner og økonomi samt har den kvalitet, som Skanderborg Kommunes 'Politik for kommunalt byggeri' foreskriver. Dermed skal standarden vha. af en skærpet proces for Skanderborg Kommunes byggerier imødegå tidligere års udfordringer med, at byggeprojekter ikke kunne holde den planlagte økonomi eller tid.

Standarden understøtter 'Politik for Kommunalt Byggeri', der blev vedtaget på Byrådets møde den 18. december 2019. Formålet med politikken er at sikre, at investeringerne i den kommunale bygningsmasse har et så bæredygtigt niveau som muligt, hvad angår bygningernes funktion, anvendelse, samlede økonomi, klima og miljømæssig påvirkning. 'Politik for kommunalt byggeri' beskriver blandt andet, hvordan bygningerne skal designes, så de fremmer flere former for aktivitet og fremmer lokale fællesskaber, og hvorledes det skal ske i tæt dialog mellem bygherre, brugere og lokalsamfund. Forslag til 'Standard for byggestyring' behandler blandt andet inddragelse, og dermed førnævnte dialog.

'Politik for Kommunalt byggeri' understøttes af flere standarder, herunder også 'Standard for gennemførelse af projekter på investeringsoversigten', vedtaget af Byrådet den 26. april 2017. 'Standard for gennemførelse af projekter på investeringsoversigten' beskriver bygherreforhold, processen for gennemførelse af projekter på investeringsoversigten, styregruppesammensætning, budgettering, bevilling m.v.

Delelementer af 'Standard for gennemførelse af projekter på investeringsoversigten' behandles også i forslag til 'Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune'. Med vedtagelsen af 'Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune' vil det derfor være nødvendigt at revidere disse delelementer af 'Standard for gennemførelse af projekter på investeringsoversigten'.

Forslag til 'Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune' beskrives i det næste afsnit med fokus på de væsentlige elementer, der adskiller sig fra, hvorledes byggeprojekter tidligere er blevet gennemført i Skanderborg Kommune.

Hvad er de centrale elementer i forslag til 'Standard for byggestyring'?

I forslag til standarden fastlægges processen for, hvordan byggeprojekterne skal gennemføres, organiseringen og den politiske involvering, ligesom inddragelse og informationsniveau til kontraktholdere, bestyrelser, fagsekretariater og øvrige interessenter fremgår af standarden.

Dermed er det et arbejdsredskab for de aktører, der er involveret i de mange store anlægsopgaver, der venter de kommende år i Skanderborg Kommune.

Forslag til ’Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune’ fremgår af bilag 1.

Standarden indeholder væsentlige ændringer til den nuværende praksis. Følgende centrale elementer kan fremhæves:

• Bygherreansvar: Bygherrerollen flyttes med vedtagelsen af denne standard til 'Kommunale Bygninger'. Det betyder, at chefen for 'Ejendomme og Anlæg' er bygherre. Kommunale Bygninger har budgetansvaret, og er dermed økonomisk ansvarlig overfor Byrådet. De øvrige fagudvalg inddrages og orienteres. Det er direktøren for Økonomi, Digitalisering og Anlæg der, i samarbejde med chefen for Anlæg og Ejendomme, har det administrative ansvar for byggerierne. Ved at samle bygherrefunktionen vil fagområder, kontraktholdere og brugere opleve, at alle spørgsmål og problemstillinger i relation til anlægsprojekterne er samlet ét sted. Dette vil skabe en øget klarhed, ligesom en samling af bygherrefunktionen bidrager til at øge den tværgående erfaringsudveksling og den professionalisme, hvormed anlægsopgaverne udbydes, planlægges og løses. Samtidig kan samlingen af bygherrefunktionen understøtte, at den efterfølgende drift mere konsekvent tænkes ind allerede i planlægningen af byggeprojekterne (efter totaløkonomiske principper).

• Projektstørrelse og kompleksitet: Disse forhold har betydning for organisering og den politiske involvering i projekterne. Der sondres mellem:

1. Mindre projekter under 10 mio. kr.

2. Større projekter der ligger mellem 10 mio. kr. og tærskelværdien for, hvornår et bygge-og anlægsprojekt skal i EU-udbud (justeres årligt - i 2021 er den 39.884.785 kr.)

3. Store og komplekse projekter over tærskelværdien for EU-udbud.

• Byggeprocessen: Når der opstår en idé eller et behov skal byggeprojekter gennemgå en "fase 0"/initiativfasen, hvor realiserbarheden afklares i en projektafklaring og rammerne for det forestående byggeprojekt fastlægges i et ideoplæg. Projektudviklere fra 'Anlæg og Ejendomme' vil i denne fase sikre fremdrift. Koncernledelsen spiller en central rolle som koordinationsudvalg, der prioriterer, om projektet skal fortsætte i denne fase. Dermed sikrer koncernledelsen allerede fra start helhed, involvering og sammenhæng i Skanderborg Kommunes byggeri, og skaber grobund for effektiv udnyttelse af Skanderborg Kommunes bygninger og synergi mellem fagområderne i den konkrete anvendelse af bygningerne. En myndighedsgruppe screener endvidere projektets realiserbarhed. Er projektet muligt at realisere, fastlægges økonomi, bebyggelsestype (ombyg/nybyg/tilbyg), areal, anbefaling til entrepriseform, bedømmelsesudvalg, tidsplan samt planerne for de resterende faser i byggeprojektet, herunder organisering, interessenter, kommunikation m.v. Dette sker i et idéoplæg. Ved afslutning af fase 0/initiativfasen overdrages projektet til en projektleder/intern bygherrerådgiver i 'Kommunale Bygninger', der er ansvarlig for programmering, projektering, udførelse og aflevering.

• Budgettering: Budgettering af rådighedsbeløb på investeringsoversigten ved Økonomi vil foregå med inddragelse af 'Ejendomme og Anlæg', koncernledelsen og den særlige myndighedsgruppe. Afhængigt af, om der er tale om et rådighedsbeløb i de nærmeste budgetoverslagsår eller om beløbene skal afsættes senere i budgetoverslagsårene som en ramme, kvalificeres beløbene, så der er fokus på at beløbene i de første budgetår afsættes korrekt og med den rette periodisering.

• Organisering: I de "store og komplekse byggeprojekter" over tærskelværdi vil der være en bygherreledelse, en projektgruppe samt eventuelle arbejdsgrupper. Bygherreledelsen vil i disse projekter typisk bestå af direktøren for Økonomi, Digitalisering og Ejendomme (formand), chefen for Anlæg og Ejendomme, relevant fagchef, relevante kontraktholder(e), projektleder fra 'Kommunale Bygninger' (sekretær) og hvis byggeprojektet er medfinansieret af fonde, deltagelse af repræsentant fra fond. I projekter under tærskelværdi afspejler organiseringen projektets kompleksitet, jf. nedenstående skema, der også indgår i forslag til 'Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune':

• Politisk behandling: Forhold vedrørende den politiske styring af kommunale byggeprojekter er præciseret. For ”større projekter” samt ”store og komplekse projekter” vil fagudvalgene få en større rolle i beslutningsprocesserne i byggesagens forløb. Indledningsvist udarbejdes en procesplan for involvering og inddragelse af interessenter. Procesplanen skal godkendes politisk i fagudvalgene. Arbejdet med idéoplæg kan omfatte workshops, studieture, borgermøder og dialogmøder. Denne fase afsluttes med godkendelse af idéoplæg i Byrådet. I næste fase udarbejdes et programoplæg til behandling i fagudvalget. Hvor der laves et byggeprogram i store projekter, godkendes det i fagudvalg og Byrådet. Derudover er det fælles for alle projekter, at der er politisk behandling ved budgettering på investeringsoversigten, frigivelse af anlægsmidler samt aflæggelse af anlægsregnskab. Endvidere vil udvalg og Byrådet blive orienteret efter behov – evt. under meddelelser. Afvigelser fra tid, økonomi (tillægsbevilling) eller kvalitet vil blive fremlagt til politisk stillingtagen.

• Inddragelse: Det er vigtigt, at det færdige byggeri lever op til de ønsker og forventninger, som er blevet vedtaget i processen. Det er målet, at de kommende brugere skal have en oplevelse af at blive hørt. Projekterne dannes i fase 0/initiativfasen, hvorfor det i denne fase er vigtigt at inddrage de forskellige aktører med henblik på at påvirke og give input til projektet. Inddragelsen kan omfatte ekstern inddragelse af borgere og interessenter foruden intern inddragelse af kontraktholder, bestyrelser og brugere. Inddragelsen af de forskellige interessenter vil have forskellig karakter – fra deltagelse i bygherreledelsen til deltagelse i projekt- og ad hoc grupper samt workshops. I de resterende faser fra opstart af programmering og til afslutning af byggeriet har ekstern inddragelse et orienterende formål. Der vil fortsat være inddragelse af kontraktholder og kommende brugere af bygningen i de senere faser.

Sideløbende med byggeprocessen foregår eventuel lokalplanlægning, jordopkøb m.v.

Det er forventningen, at Skanderborg Kommune med denne standard kan skabe rammerne for en sikker håndtering af de mange store anlægsprojekter, der venter de kommende år. Det er væsentligt at bemærke, at der vil ske tilpasninger af standarden på baggrund af konkrete erfaringer i kommende byggerier.

Medarbejderressourcer som intern bygherrerådgivning, projektledelse og -udvikling samt strategisk ledelse af byggeprojekterne finansieres af anlægsprojekterne på investeringsoversigten. Det betyder, at op til 4 % af anlægssummen på byggeprojekter fortsat anvendes til at finansiere lønudgifter (inkl. et fast overhead) for de pågældende medarbejdere, der arbejder på byggeprojekterne. Finansieringen sikrer, at der er ressourcer igennem hele byggeprojektets levetid til, at Skanderborg Kommune som bygherre kan realisere de budgetterede anlægsprojekter til aftalt tid, økonomi, og kvalitet. Det omfatter blandt andet afklaring af rammer og realiserbarhed for byggeprojekter, udarbejdelse af ideoplæg, programoplæg/programmering, udbud, aftaleindgåelse, granskninger, mangelgennemgange, kommunikation, koordination, styring af tid, økonomi og kvalitet i projekterne m.v. Samtidig sikrer finansieringen også, at der kan tilpasses personaleressourcer i takt med Skanderborg Kommunes bygge- og anlægsniveau – også når aktivitetsniveauet vil aftage.

Hvad sker der som det næste?

Såfremt Byrådet godkender forslag til 'Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune', vil den nye struktur påbegynde sin implementering. 'Kommunale Bygninger' overtager bygherreansvaret fra den 2. september 2021. De projekter, som nærmer sig sin afslutning, fortsætter dog med nuværende organisering. Det vurderes nærmere i de enkelte projekter, afhængigt af planlagt afleveringsdato for projekterne.

'Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune' skal endvidere udfoldes nærmere, hvad angår den politiske budgetproces, og den skal indarbejdes i den administrative budgetproces. I den forbindelse skal 'Standard for gennemførelse af projekter på investeringsoversigten' revideres, så der er overensstemmelse mellem de to standarder.

Endelig påbegyndes et arbejde med at fastlægge roller og ansvar i alle faser af byggeprocessen samt udarbejde skabeloner, standardudkast og rammeaftaler for diverse juridiske dokumenter, ydelser m.v. i byggeprojekterne. Som supplement til "Standard for Byggestyring i Skanderborg Kommune", vil der blive udarbejdet en forenklet vejledning ”Vi skal bygge sammen i Skanderborg”, der vil blive udleveret til alle involverede ved projektets begyndelse (en pixie udgave). På den baggrund vil eksterne og interne aktører møde de samme krav og betingelser, når 'Kommunale Bygninger' er bygherre og samtidig har den interne bygherrerådgivning/projektledelse.

Chefen for Anlæg og Ejendomme deltager under behandling af punktet på direktionens møde den 18. august 2021 samt på Økonomiudvalgets møde den 25. august 2021.

Supplerende sagsfremstilling til Byrådet den 1. september 2021:

I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af sagen den 25. august 2021 blev udvalget præsenteret for en planche, der giver overblik over, hvornår og hvordan fagudvalg og Byrådet behandler et byggeprojekt. Planchen vedlægges til Byrådets behandling af sagen.

Der blev den 1. juni 2021 indgået en politisk aftale om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Formålet med aftalen er at understøtte, at skoler, uddannelsesinstitutioner og kommuner i det kommende skoleår (skoleåret 2021/22) kan håndtere det faglige efterslæb, som nogle elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelserne oplever, fordi nødundervisning og sundhedsmæssige retningslinjer har forandret elevernes hverdag og undervisning under corona-krisen.

Disse frihedsgrader er på folkeskoleområdet udmøntet i en bekendtgørelse, der træder i kraft den 1. august 2021. Frihedsgraderne indebærer, at byrådene, henholdsvis skolelederne, kan træffe beslutning om at fravige nogle af folkeskolelovens bestemmelser fra den 1. august 2021. Det drejer sig om følgende bestemmelser:

1) Elevplaner, jf. folkeskolelovens § 13 b.

2) Skoledagens længde og den understøttende undervisning, jf. folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, og § 16 a.

3) Målsætningen om fuld kompetencedækning, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 7.

4) Kvalitetsrapporter, jf. folkeskolelovens § 40 a.

Bekendtgørelsen ophæves den 16. november 2021 sammen med den såkaldte nødlov, og vil derfor skulle afløses af en ændring af folkeskoleloven.

Det er en grundlæggende forudsætning for at anvende disse frihedsgrader, at det vurderes, at elevernes faglige udvikling bedre kan tilgodeses ved brug af disse frihedsgrader, jf. nærmere herom i § 1 i bekendtgørelsen.

Ad 4) Fravigelse af kravet om udarbejdelse af kvalitetsrapport på skoleområdet

Ifølge folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, 1. pkt., skal Byrådet udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år (den obligatoriske rapport). Bekendtgørelsens § 5 giver frihed til, at Byrådet i et møde kan beslutte at undlade at udarbejde kvalitetsrapport i skoleåret 2021/22 i perioden frem til den 16. november 2021. Det er hensigten, at det i en kommende ændring af folkeskoleloven, der skal gælde fra den 16. november 2021, fastsættes, at et Byråd, der i henhold til bekendtgørelsens § 4 har truffet beslutning om, at der ikke udarbejdes kvalitetsrapport i skoleåret 2021/22, ikke skal træffe en ny beslutning om at undlade at udarbejde kvalitetsrapport for, at denne beslutning kan gælde for hele skoleåret 2021/22.

Da beslutningen om at undlade at udarbejde kvalitetsrapport skal træffes af Byrådet i et møde, er beslutningen omfattet af delegationsforbud, dvs. at beføjelsen hverken kan delegeres internt eller eksternt, og således hverken til skolelederen, skolebestyrelsen eller andre.

Hvis Byrådet træffer beslutning om ikke at udarbejde kvalitetsrapport, er der dog en klar forventning om, at kommunen fortsat løbende forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel.

Bekendtgørelsens gyldighed følger nødloven, som gælder til den 16. november 2021, hvorefter bekendtgørelsen automatisk bortfalder.

Indikatorer i kvalitetsrapporten på skoleområdet

Hvis Byrådet beslutter, at kvalitetsrapporten skal udarbejdes, skal Byrådet også træffe beslutning om, hvilke supplerende indikatorer, der - foruden de obligatoriske - skal indgå i rapporten:

Forslag til supplerende indikatorer:

• Andel 9. klasseelever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse
• Karaktergennemsnit i 10. klasse
• Tilmelding til ungdomsuddannelser m.m.
• Andel der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse
• Uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse
• Interessetilkendegivelser og uddannelsesparathed i 8. klasse
• Fordeling af elevernes årlige fravær på fraværstype (sygdom, tilladt og ulovligt fravær)
• Antal elever, der modtager specialundervisning i alt
• Antal elever, der går på en af kommunens skoler
• Fordeling af elever med bopæl i kommunen på kommunale skoler
• Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog
• Antal ansatte og antal årsværk
• Personalets tid med eleverne
• Elever pr. lærerårsværk og elever pr. årsværk
• Undervisningsressourcer pr. elev
• Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev.

Kommenteret form eller ej

Hvis kvalitetsrapporten skal udarbejdes, skal Byrådet også træffe beslutning om, hvorvidt data i kvalitetsrapporten skal være analyseret og kommenteret af Fagsekretariatet Børn og Unge, skolebestyrelserne og elevrådet eller, om data blot skal fremgå uden kommentarer.

Link til bekendtgørelsen: Bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22

Undervisnings- og Børneudvalget udførte på udvalgsmøde den 10. juni 2021 under punkt 125 politikkontrol på standard for anvisningsregler. Som udfald af politikkontrollen fremsendes denne sag til orientering og beslutning, og indeholder forslag om tillæg til standarden for anvisning på dagtilbudsområdet ift. oprettelse af områdeventelister. Sagen indeholder også en status ift. opkrævning.

Hvordan bliver det, der er tænkt som fleksibilitet i Dagtilbudsloven, til et benspænd i en presset tid?

I forbindelse med implementeringen af aftalen om "Stærke dagtilbud" og den ændrede Dagtilbudslov i 2018 blev det besluttet, at forældre skulle opleve flere valgmuligheder og større fleksibilitet. Dagtilbudsloven foreskriver i den henseende, at fleksibiliteten skal udmøntes ved, at forældre til hver en tid kan vælge ét specifikt børnehus eller én specifik dagplejer, i alt tre ønsker. Skulle forældre modtage en indmeldelse, som ikke stemmer overens med deres ønsker, så har forældrene ret til fortsat at stå med ét og kun ét overflytningsønske til ét alderssvarende tilbud jævnfør Dagtilbudsloven, hvilket vil sige til et specifikt tilbud.

Skanderborg Kommunes kapacitet på dagtilbudsområdet er under pres. Borgerne oplever i mindre omfang, at de har et reelt valg, da indmeldelser flere steder ikke bliver et af forældrenes tre ønsker grundet den store efterspørgsel på pladser.

De nuværende anvisningsregler bygger primært på Dagtilbudsloven og suppleres med Byrådets besluttede kriterier, herunder eksempelvis forældrenes ønsker. Opskrivningsdatoen er anciennitetsgivende. Anvisningsreglerne beskriver, hvordan man ud over forældrenes ønsker, også om muligt indmelder i barnets eget distrikt, dernæst i nabodistrikt, alternativt er hele kommunen et fælles anvisningsdistrikt, hvor der indmeldes i den plads, der er tættest på bopæl ud fra anciennitetsdato.

Når efterspørgslen på pladser er høj, betyder det, at forældres ønske i mindre grad kan imødekommes, hvorved den lovede fleksibilitet i Dagtilbudsloven opleves som mindre. Samtidig betyder retten til at stå til ét specifikt overflytningsønske, at nogle borgere bliver udfordret unødvendigt og igen oplever fleksibiliteten endnu mindre.

Til eksempel i forhold til nuværende praksis:

Sørens forældre har ønsket plads i følgende tilbud:

1. Herskind Børnehus

2. Dagplejer Jakob i Herskind

3. Dagplejer i Galten

4. Garantiventeliste (hele kommunen).

Ved fordeling af pladser er det ikke muligt at imødekomme ønskerne 1 til 3. Søren får en indmeldelse i Veng. Forældrene til Søren kan nu vælge, hvilket ét af de tre ønsker, som bevares åbne. De vælger Herskind Børnehus.Tre måneder senere viser det sig, at der er en plads ved en dagplejer, Gurli, bosiddende i Herskind. Gurli har ikke andre børn på venteliste. Søren kommer ikke i betragtning til pladsen, da det ikke er det specifikke ønske, som forældrene har. Pladsen ved Gurli vil derfor gå til et andet barn.

Forslag til justerede anvisningsregler

Med denne sag skal der træffes beslutning om, hvorvidt anvisingsreglerne skal justeres, således at der lægges et øget serviceniveau ind, såfremt man som borger får en indmeldelse længere væk end naboanvisningsdistriktet.

Til eksempel ved justeret praksis:

Sørens forældre har ønsket plads i følgende tilbud:

1. Herskind Børnehus

2. Dagplejer Jakob i Herskind

3. Dagplejer i Galten

4. Garantiventeliste (hele kommunen).

Ved fordeling af pladser er det ikke muligt at imødekomme ønskerne 1 til 3. Søren får indmeldelse i Veng, som er længere væk end eget eller nabodistriktet. Forældrene til Søren vil med justering kunne vælge både at bibeholde det specifikke overflytningsønske til Herskind Børnehus OG blive ført på en venteliste til Herskind-området. Herved vil Søren komme i betragtning til alle ledige pladser i Herskind-området, og vil her få tilbudt overflytning, når hans opskrivningsdato placerer ham øverst på ventelisten.

Midvejsstatus på opkrævning i 12 måneder

Ved Byrådets beslutning om reviderede retningslinjer for anvisning i oktober 2020 blev det ud over kriterier for anvisning også besluttet at skabe gennemsigtighed for borgerne ved at indføre opkrævning i 12 måneder mod tidligere 11 måneder. Bevæggrunden for at ændre opkrævningen beroede på, at der i kommunen er en del familier, der har pasning over kommunegrænsen. Ved pasning over kommunegrænsen forskriver lovgivningen, at opkrævningen SKAL ske over 12 måneder. Med Skanderborg Kommunes opkrævning over 11 måneder opstod der som en konsekvens af denne praksis stor forvirring hvert år i juli, som gav unødvendig mange gener for borgerne. De 12 måneders opkrævning er derfor tænkt som en harmonisering og en gennemsigtighed om, at man som borger får en ydelse i 12 måneder og betaler for 12 måneder. Orientering om ændret praksis blev offentliggjort på hjemmesiden i november 2020.

Erfaringerne fra opkrævning i juli viser, at flere borgere er blevet overraskede over opkrævningen, og der er brugt mange ressourcer på at forklare, at taksten for 2021 ikke er steget sammenlignet med taksten for 2020 bortset fra fremskrivning og minimumsnormeringer. Flere af de borgere, der har børn, der enten går fra børnehave til SFO eller er indmeldt i klub, har tilkendegivet, at de kunne have ønsket at benytte sig af muligheden for at opsige indmeldelse i juli og dermed selv sørge for pasning af deres barn. Man kan overveje, om standard for opkrævning eventuelt skal justeres tilbage til 11 måneders opkrævning fra 2022.

Det er Byrådet, der træffer afgørelse i sager vedrørende fastsættelse af mindstepriser på bolig- og erhvervsjord, strategiske jordopkøb, arealer til vejformål og køb og salg af fast ejendom. Det konkrete salg og eventuelle tilbagekøb varetages administrativt.

De nuværende retningslinjer fra 2007 for køb og salg fastlægger både den politiske behandling og detaljeret den administrative sagsgang. Politik for fastsættelse af salgspriser for kommunale grunde indeholder en beskrivelse af procedure for prisfastsættelse. Det foreslås, at gældende retningslinjer og politik erstattes af en samlet standard for procedure vedrørende køb, salg og fastsættelse af priser.

"Standard for køb, salg og prisfastsættelse af kommunal ejendom

Køb af fast ejendom

Skanderborg Kommune erhverver bygninger samt jord til eget brug (institutioner, idrætsformål, natur m.v.) og som strategisk opkøb med henblik på at sikre egnede arealer til bolig- og erhvervsformål, der kan frigives i passende takt.

Køb sker enten på baggrund af henvendelse fra sælger eller på kommunens foranledning med baggrund i strategiske overvejelser i forhold til behov på kort eller længere sigt. Købsforslag forelægges altid til politisk beslutning i Byrådet.

Køb af ejendom må alene ske til varetagelse af lovlige kommunale formål og til en pris, der ikke overstiger markedsprisen. Det er et lovligt kommunalt formål at købe til lager.

Salg af fast ejendom

Salg af fast ejendom består i salg af jord til boliger og til erhvervsformål samt salg af tilovers blevne kommunale bygninger og arealer. Til salgsopgaven knytter sig rådgivning vedrørende tekniske spørgsmål samt markedsføring og annoncering, samt i tilfælde af salg af fast ejendom klarlæggelse af ejendommens mulige anvendelse.

Skanderborg Kommune forestår som hovedregel selv salg af boligparceller, storparceller, erhvervsjord og tiloversblevne bygninger. Når det vurderes hensigtsmæssigt for at fremme salget tilknyttes ekstern mægler.

Af styrelsesloven fremgår, at salg af kommunens faste ejendomme ikke må ske uden forudgående offentligt udbud. Formålet er, at kommunen sælger til bedst mulig pris, samt at offentligheden får kendskab til, at kommunale ejendomme er til salg. Der kan være undtagelser for offentligt udbud, f.eks. hvis der er tale om salg til institutioner, som kommunen lovligt kan yde støtte til. I visse tilfælde skal lejere, jf. Lejeloven, tilbydes at overtage en ejendom på andelsbasis, inden den sættes til salg.

Gennemførelse af udbud

Beslutning om offentligt udbud træffes af Byrådet, ligesom det også er Byrådet, der fastlægger vilkår for salget. Det kan være en fast mindstepris, svarende til markedsprisen eller opfordring til at afgive bud.

Offentligt udbud skal som minimum ske ved annoncering på Skanderborg Kommunes hjemmeside. Der annonceres desuden også i relevante, lokale medier. Købstilbud skal være skriftlige, og salg kan først ske, når der er gået mindst 14 dage efter første annoncering. Byrådet har ret til at forkaste alle indkomne tilbud. I tilfælde af udbud med fast pris angives, at kommunen ikke er forpligtet til at sælge til den udbudte pris. Efter endt udbud er der mulighed for reservation, dette fastsættes i forbindelse med Byrådets godkendelse af salgsvilkår.

Fastsættelse af pris

Det er Byrådet, der fastsætter mindstepriser for salg af kommunale ejendomme. Den årlige prisfastsættelse sker i forbindelse med budgetforhandlingerne. Hvert tredje år bliver der foretaget en revurdering af tidligere godkendte mindstepriser med bistand fra uafhængige mæglere.

Administrationen anbefaler, at Byrådet prisfastsætter ved godkendelse af en mindstepris, der er et gennemsnit af to uafhængige mægleres vurdering. Såfremt der er markante forskelle mellem de to vurderinger indhentes vurdering fra tredje mægler. Dette sikrer, at mindsteprisen vil være tæt på den reelle markedspris. Samtidig sikres, på grund af mindsteprisen, at attraktive grunde kan bydes op i pris. Erfaringen viser desuden, at anvendelse af den nuværende metode, med brug af den højeste af to vurderinger, er en ulempe i perioder med et svagt boligmarked, idet priserne vil være for høje i forhold til markedet. Efter eventuel regulering af mindstepriserne gennemføres fornyet udbud.

Ved nye udstykninger sker prisfastsættelsen i forbindelse med Byrådets godkendelse af udbuddet, og efter samme metode som ved revurdering af mindstepriser (se ovenfor). Hvis der ikke senest 14 dage efter udbud, er indkommet købstilbud, betragtes de udbudte mindstepriser herefter som salgspriser for de udbudte grunde.

Byrådet får en gang årligt forelagt regnskabsaflæggelse vedrørende byggemodning og grundsalg."

Byrådet har på møde i marts 2021 truffet beslutning om lån/konvertering af tilskud på 900.000 kr. med henblik på at gøre det muligt for FC Skanderborg at kunne medfinansiere deres andel af udgifterne til kunstgræsfaciliteter på Fælleden. Her for uden har FC Skanderborg ved eksterne sponsorer rejst restbeløbet 1.661.000 kr., hvorefter foreningens andel af finansieringen er på plads.

Hen over sommeren er der gennemført udbud af anlægsopgaven, og de nødvendige myndighedstilladelser er givet. Klagefristen i forhold til disse udløber senest den 23. september 2021, hvorefter anlægsarbejdet kan påbegyndes, hvis ikke der er indkommet klager. Myndighedsbehandlingen har bl.a. som følge af den allerede eksisterende kunstgræsbane resulteret i et krav om etablering af et nedsivningsanlæg svarende til 307.000 kr.

Licitationsresultatet følger det økonomisk mest fordelagtige med en anlægssum på 5.122.000 kr. Heraf udgør rådgiverhonorar 250.000 kr.

Der er indgået samarbejdsaftale med FC Skanderborg om den forventede benyttelse af de nye kunstgræsfaciliteter. Benyttelsesaftalen fremgår af bilag.

Anbefaling vedtaget i Byrådet

I relation til Byrådets strategispor "En kommune hvor alle er med" skulle der arbejdes på at sikre rammerne for bedre kommunikation og tæt dialog med borgerne i målgruppen, så deres input kan bruges i arbejdet med politikkontrol og politikformulering.

Byrådet vedtog i den forbindelse på mødet den 28. april 2021 en anbefaling om at arbejde videre med,

• at Handicaprådet udvides med flere brugerrepræsentanter fra psykiatrien evt. fra brugerråd eller lignende samt evt. med repræsentant fra Højvangen
• at Handicaprådet ændrer navn til Handicap- og Psykiatriråd
• at det i beskrivelsen af rådets opgaver og formål gøres tydeligere, at rådet kan fungere som inspirator for Byrådet, som kan udvikle forslag samt kvalificere og give input.

Det juridiske grundlag for Handicaprådet findes i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fremgår heraf, at Byrådet er forpligtet til at oprette et Handicapråd med henblik på at høre Handicaprådet om alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. I lovgivningen er fastsat forskellige formkrav og standarder for sammensætningen af rådet samt de opgaver rådet udfører.

Udvidelse af Handicaprådet med flere brugerrepræsentanter fra psykiatrien evt. fra brugerråd eller lignende samt evt. med repræsentant fra Højvangen

Handicaprådet skal jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område bestå af 6-14 medlemmer. Halvdelen af medlemmerne udpeges af lokale handicaporganisationer eller grupperinger udenfor Danske Handicaporganisationer. Antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer, kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.

Den anden halvdel af medlemmerne i Handicaprådet er udpeget af Byrådet. Et antal af disse skal være byrådsmedlemmer. De øvrige repræsentanter for Byrådet, udpeges blandt ansatte i kommunen, ansatte i selvejende institutioner eller ansatte hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.

I det nuværende Handicapråd er der 10 medlemmer. Her er følgende faste medlemmer udpeget:

5 medlemmer udpeget af lokale handicaporganisationer eller grupperinger udenfor Danske Handicaporganisationer:

Indstillet af Danske Handicaporganisationer:

• Johannes Østergaard Jørgensen (formand)
• Jan Højegaard Jensen
• Viggo Rasmussen (næstformand).

Indstillet af lokale handicaporganisationer eller gruppering udenfor Danske Handicaporganisationer:

• Benedicte Müller (PRISK - Pårørende i Skanderborg)
• Helle Buch Mølle (Landsforeningen Ligeværd).

5 medlemmer udpeget blandt Byrådet, ansatte i kommunen, ansatte i selvejende institutioner eller ansatte hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen:

Valgt blandt Byrådets medlemmer:

• Søren Nielsen (A)
  Hanne Majgaard (V).

Indstillet af administrationen:

• Lis Kaastrup; chef for Sundhed, Omsorg og Handicap
• Svend Lindgaard Olesen, leder af Bostederne Skanderborg og konstitueret leder af Socialpsykiatrien
• Rasmus Kaag, forstander på Skovbo.

Såfremt Handicaprådet alene skal udvides svarende til anbefalingen fra Byrådet vil det betyde, at Handicaprådet fremover skal bestå af 12 medlemmer.

Dette således at en brugerrepræsentant fra psykiatrien kan indtræde som udpeget fra en gruppering udenfor Danske Handicaporganisationer, og at en repræsentant fra en relevant privat leverandør, som udfører relevante opgaver for kommunen kan indtræde som udpeget af Byrådet.

I anbefalingen nævnes, at udvidelsen i Handicaprådet eventuelt kunne ske med en repræsentant fra Højvangen. Projekt Højvangen er et midlertidigt projekt, der udføres i samarbejde med Landsbyggefonden. Der er på nuværende tidspunkt aftalt rammer for den boligsociale indsats i Projekt Højvangen for de næste fire år, som ligger udenfor Handicaprådets arbejdsområde. Det er derfor administrationens vurdering, at det ikke vil være relevant, at Projekt Højvangen kan indgå i Handicaprådet som private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.

Ændring af navnet til Handicap- og Psykiatriråd

Skanderborg Kommune er forpligtet til at oprette et Handicapråd, der overholder de fastsatte regler i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Så længe dette sikres, er der ingen hindring for, at Handicaprådet kan benævnes Handicap- og Psykiatriråd. I Skanderborg Kommune kan drages parallel til Seniorrådet, der fungerer som det Ældreråd Skanderborg Kommune tilsvarende Handicaprådet er lovgivningsmæssigt forpligtet til at etablere.

Tydeliggørelse af Handicaprådets opgaver og formål

Handicaprådets opgaver består jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i at besvare høringer fra kommunalbestyrelsen om alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Kommunalbestyrelsen er således forpligtet til at høre Handicaprådet om alle initiativer, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet skal dermed have indflydelse på kommunens handicappolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål af overordnet karakter som på forhold, der har betydning for hverdagen for mennesker med handicap.

Det kan f.eks. være initiativer på social- og sundhedsområdet, specialundervisning og initiativer på kulturområdet, hvor spørgsmål om tilgængelighed kan få betydning. Særligt i forhold til børn og unge med handicap kan det handle om initiativer til kvalitet og støtte i den almindelige undervisning, muligheder for fritidsaktiviteter og pasning samt muligheder for, at børn og unge med handicap har indflydelse på eget liv og egen situation.

Herudover skal Handicaprådet rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål, og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Rådet kan endelig også tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Rådets virksomhed omfatter således alle spørgsmål vedrørende handicap på tværs af sektorer.

Med vedtagelsen af anbefalingen om tydeliggørelse af Handicaprådets opgaver og formål ønsker Byrådet således, helt i tråd med det formål der beskrives i lovgivningen vedrørende Handicaprådets opgaver, at vedtægterne for Handicaprådet i Skanderborg Kommune gøres tydeligere, så det i højere grad fremgår, at rådet kan fungere som inspirator for Byrådet, som kan udvikle forslag samt kvalificere og give input til Byrådets arbejde.

Henvendelse fra Handicaprådet

Borgerrepræsentanterne i Handicaprådet har, efter Byrådets vedtagelse af anbefalingen fremsendt vedhæftede brev til Byrådet. Repræsentanterne i Handicaprådet anfører i brevet, at man i Handicaprådet har fokus på alle aldersgrupper af borgere med fysisk og psykisk handicap og deres muligheder og vilkår i Skanderborg Kommune, og at rådet har haft et vedvarende fokus på udviklingen af psykiatrien.

Borgerrepræsentanterne i Handicaprådet udtrykker uenighed i Byrådets anbefaling om at udvide Handicaprådet med repræsentant fra psykiatrien og boligområdet Højvangen, da borgerrepræsentanterne mener, at man med den foreslåede udvidelse risikerer at tabe fokus og opmærksomhed på borgere med fysisk og psykisk handicap og udviklingshæmning. Man tror dermed, at Handicaprådets arbejde vil blive udvandet og miste fokus med en udvidelse af rådet.

Videre proces

Jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er det Byrådet, der nedsætter Handicaprådet med et antal medlemmer samt foretager de relevante udpegninger til rådet. Byrådet har således kompetencen til at indarbejde anbefalingerne fra "En kommune hvor alle er med" i vedtægterne for Handicaprådet i Skanderborg Kommune. Der har dog i Skanderborg Kommune været tradition for, at Handicaprådet selv har udfærdiget vedtægter for Handicaprådet, som efterfølgende er godkendt i Byrådet.

Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til Byrådets valgperiode. Byrådet kan jf. retssikkerhedsvejledningen pkt. 427, sidste pkt. ikke ændre antallet af medlemmer i Handicaprådet i den periode på fire år, som er Handicaprådets funktionsperiode.

Vedtægter der indeholder ændringer som foreslået i anbefalingerne skal således være godkendt af Byrådet i tide, så der kan udpeges medlemmer på det konstituerende møde den 6. december 2021. Det betyder, at Byrådet senest på mødet i november skal godkende reviderede vedtægter, der indeholder de foreslåede ændringer.

Inden vedtægter kan godkendes af Byrådet, skal de i høring i det nuværende Handicapråd. Såfremt tidsplanen skal holde, betyder det, at Byrådet på mødet den 29. september 2021 skal vedtage at sende udkast til reviderede vedtægter i høring hos Handicaprådet.

Nedenstående tidsplan skitserer forløbet med ændring af vedtægter for Handicaprådet:

Såfremt anbefalingerne vedrørende ændringerne i Handicaprådet skal implementeres og være gældende i den kommende byrådsperiode skal vedtægterne med de ønskede ændringer jf. retssikkerhedsvejledningen pkt. 427 være klar og vedtaget af Byrådet inden det konstituerende møde i december, så der på dette møde kan ske udpegninger til Handicaprådet. For at dette kan være muligt, skal arbejdet med ændringerne af vedtægterne igangsættes umiddelbart efter Socialudvalgets møde den 10. august 2021.

Såfremt Socialudvalget, på baggrund af henvendelsen fra borgerrepræsentanterne i Handicaprådet, finder at anbefalingen om ændringerne for Handicaprådet ikke for nuværende skal gennemføres kan Socialudvalget vælge at indstille dette til Byrådet.

Hvert år offentliggør Social- og Ældreministeriet et danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet. Danmarkskortet er et kort med alle kommuner og andelen af kommunens omgjorte sager – dvs. sager der er hjemvist eller ændret ved Ankestyrelsen – indenfor social-, voksenhandicap- og børnehandicapområderne. Kommunernes Landsforening og regeringen blev i Aftale om kommunernes økonomi for 2020 enige om, at man fremover nuancerer danmarkskortene med omgørelsesprocenter. Nuanceringen består bl.a. af, at kommunerne nu kan kommentere omgørelsesprocenterne for den enkelte kommune.

Det seneste danmarkskort, der er offentliggjort i 2021 omhandler omgørelsesprocenterne for 2020. Det kan ses på https://sm.dk/danmarkskort/2021

Det følger af retssikkerhedslovens § 79 b, at Byrådet inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet er offentliggjort, skal behandle danmarkskortet på et møde i Byrådet. Kravet indebærer, at der hvert år skal ske en aktiv politisk drøftelse af danmarkskortet. Det danmarkskort, der er offentliggjort i 2021, som omhandler opgørelsesprocenterne for 2020, skal derfor behandles på et byrådsmøde inden udgangen af 2021.

Udover Byrådets behandling af danmarkskortet skal sagsbehandlingsfrister, som Byrådet fastsætter for behandlingen af sager efter lov om social service, offentliggøres og tydeligt fremgå på kommunens hjemmeside. Offentliggørelse skal ske et sted, hvor det er logisk for borgeren at lede efter netop sagsbehandlingsfristerne for behandlingen af sager om hjælp på det sociale område. Det kan f.eks. være et sted på hjemmesiden i tilknytning til omtalen af den ydelse, som den pågældende sagsbehandlingsfrist vedrører.

Kravet i loven om offentliggørelse på kommunens hjemmeside er ikke til hinder for, at kommunen tillige kan offentliggøre sagsbehandlingstiderne på anden vis, f.eks. på www.borger.dk, ved opslag i institutioner, i lokalaviser m.v., hvis dette findes hensigtsmæssigt.

Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, Undervisnings- og Børneudvalget samt Socialudvalget har alle på deres møder i august 2021 behandlet sager i udvalgene, hvor man har lavet politikkontrol i forhold til omgørelsesprocenter for de enkelte udvalgs afgørelser i Ankestyrelsen. Kopier af udvalgenes behandlinger er vedhæftet denne sag som bilag.

Miljø- og Planudvalget besluttede den 11. august 2020 at igangsætte en lokalplanlægning, der muliggør konkrete ønsker om udvidelser af Hørning Idrætscenter (HIC) og Højboskolen i Hørning. Den 24. marts 2021 besluttede Skanderborg Byråd at sende forslag til Lokalplan 1175 i 4 ugers offentlig høring.

Projektområdet/baggrund

Link til WebGis

Link til Google Maps

Link til lokalplan 1175 på Lokalplanportalen

Høringssvar

Der er indkommet 6 høringssvar. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

Hovedpunkterne i de indkomne høringssvar er:

• byggefeltets afgrænsning
• disponering af parkeringsarealer
• håndtering af overfladevand
• støjgener ved udendørs brug af mobile musikanlæg
• sikring af udendørs opholdsarealer, inden for hvilke grænseværdier for trafikstøj kan overholdes.

Derudover tilkendegives det i en del af høringssvarene, at de muliggjorte udvidelser i lokalplanområdet hilses velkommen.

Byggefelt

Nabo og ejer af tilstødende matr.nr. 11z, Hørning By, Hørning, har indgivet høringssvar, hvori der udtrykkes bekymring for de følger, det kan medføre, at det udlagte byggefelt grænser helt op til ejendommens skel.

I høringsperioden har administrationen samtidig vurderet det hensigtsmæssigt, at byggefeltets afgrænsning mod sydvest/boldbanerne øges. Baggrunden er et ønske om, at områdets institutioner dermed sikres størst mulig frihed til at disponere placering og sammenhæng mellem inde- og udearealer. Under hensyntagen til de eksisterende boldbaner og terrænforhold anbefaler administrationen således, at:

• Byggefeltet øges med knap 8.000 m². Administrationen vurderer ikke udvidelsen som værende en væsentlig ændring, idet der stadig er stor afstand mellem byggefelt og nærmeste naboer mod syd og vest - se vedlagte kortbilag 2.
• Byggefeltets sydøstlige afgrænsning justeres og rykkes 5 meter fra skel mod matr.nr. 11z, Hørning By, Hørning, for at sikre afstand mellem eventuel ny bebyggelse og den tilgrænsende private naboejendom. Denne justering er indarbejdet i byggefeltet, der vises på vedlagte kortbilag 2.

Parkering

Højboskolens skolebestyrelse har afgivet høringssvar, hvori lokalplanens disponering af parkeringsarealer anfægtes. Administrationen vurderer ikke, at høringssvaret giver anledning til ændring i forslaget til Lokalplan 1175. Se administrationens bemærkning hertil i vedlagte høringsnotat.

Ved Byrådets vedtagelse den 24. marts 2021 af forslag til Lokalplan 1175 til udsendelse i offentlig høring, blev det samtidig besluttet, at administrationen i høringsperioden skulle undersøge, "hvordan der kan anvises yderligere, fleksible parkeringspladser i området til brug under spidsbelastninger, f.eks. ved større arrangementer".

Det tilgrænsende område nord for lokalplanområdet er omfattet af gældende Lokalplan 1033, Børneinstitution i Hørning. Lokalplan 1033 omfatter matr.nr. 11l Hørning By, Hørning, der er kommunalt ejet. En del af matr.nr. 11l indgår i et delområde C, der er udlagt til "udenomsareal med stiforbindelser samt til - i kortere perioder af året - cirkusplads med midlertidige bygninger i form af cirkustelte og dertil hørende funktioner". Delområde C ligger i landzone og grænser mod øst op til vejarealet Ringvejen. Under forudsætning af, at de eksisterende forhold ikke ændres, vurderes anvendelse til midlertidig parkering af areal indenfor det udlagte delområde C ikke at være i strid med gældende Lokalplan 1033. Midlertidig parkering vil således kunne indrettes parallelt med Ringvejen og med vejadgang via eksisterende ind- og udkørsel ved børnehaven Toftelunden. Administrationen vurderer samtidig, at der ikke er vejtekniske udfordringer forbundet ved eventuel udnyttelse af denne mulighed for at anvise fleksible p-pladser i nærområdet. Da arealet ligger i landzone forudsættes dog landzonetilladelse.

Administrationen vurderer, at Skanderborg Kommune vil kunne meddele den fornødne landzonetilladelse. I den forbindelse vil der samtidig være mulighed for at søge og opnå landzonetilladelse, der muliggør udnyttelse af Lokalplan 1033 for så vidt angår øvrige midlertidige funktioner inden for delområde C, herunder cirkusplads m.m.

Håndtering af overfladevand

Grundejerforeningen Spongparken har indgivet høringssvar, hvori der udtrykkes bekymring for håndtering af overfladevand som følge af lokalplanens udvidelser. Administrationen vurderer ikke, at høringssvaret giver anledning til ændring i forslag til Lokalplan 1175. Se evt. administrationens bemærkning hertil i vedlagte høringsnotat.

Støjgener ved udendørs brug af mobile musikanlæg

I Grundejerforeningen Spongparkens høringssvar udtrykkes ønske om, at støj fra mobile musikanlæg reguleres i lokalplanen. Administrationen vurderer ikke, at høringssvaret giver anledning til ændring i forslag til Lokalplan 1175. Se evt. administrationens bemærkning hertil i vedlagte høringsnotat.

Støjpåvirkning fra Østjyske Motorvej

Vejdirektoratet er vejmyndighed for Østjyske Motorvej, som løber vest for lokalplanområdet. Med begrundelse i at området mellem lokalplanområdet og Østjyske Motorvej allerede i dag udnyttes til støjfølsom anvendelse i form af et boligområde, gør Vejdirektoratet ikke indsigelse til forslag til Lokalplan 1175. Dog forudsættes det, at Skanderborg Kommune forholder sig til bemærkning om, at der (i øvrigt i overensstemmelse med afsnittet om trafikstøj i lokalplanens redegørelse) tilføjes en bestemmelse, der sikrer overholdelse af grænseværdier for trafikstøj som betingelse for ibrugtagning.

Indretningen af udendørs opholdsarealer, hvor støjgrænser overholdes, kan eksempelvis sikres ved at etablere indre gårdrum, der afskærmes af bebyggelse eller støjdæmpende foranstaltninger.

Administrationen anbefaler på baggrund af Vejdirektoratets bemærkning til forslag til Lokalplan 1175:

• At der under forslagets § 12, Betingelse for ibrugtagning, tilføjes bestemmelse om, at der ved nybyggeri skal sikres udendørs opholdsarealer samt indendørs opholdsrum, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for trafikstøj ikke overstiges.
• At der i forlængelse heraf, tilføjes bestemmelse under § 10 Miljø.
• At det fremgår, at kravet til omfanget af udendørs opholdsarealer, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for trafikstøj ikke overstiges, vurderes i forbindelse med den enkelte byggetilladelse.
• At der, af hensyn til gennemskuelighed af det til tider komplekse støjtema, tilføjes en note under afsnittet Trafikstøj i redegørelsen med oplysning om, hvor Miljø- og Fødevareministeriets støjkortlægning (støjpåvirkning fra Østjyske Motorvej) kan findes.
• At der under lokalplanens bestemmelse § 3.1, Områdets anvendelse, tilføjes en note vedrørende Miljøstyrelsens grænseværdier for trafikstøj.
• Endelig anbefaler administrationen, at der i lokalplanens redegørelsesdel 'Lokalplanens indhold' under 'Støjforhold' tilføjes et kort afsnit, hvori det tydeliggøres, at lokalplanen også indeholder bestemmelser, der regulerer trafikstøj.

Servicevej til pumpestation

I forbindelse med den netop anlagte stitunnel under Vester Allé er der etableret en pumpestation i lokalplanområdets sydlige del. I tilknytning til pumpestationen har det i høringsperioden vist sig hensigtsmæssigt at sikre en blivende servicevej. Aktuelt er der anlagt en interimsvej (midlertidig vej) på stedet. Administrationen anbefaler:

• At der under lokalplanforslagets § 9, Tekniske anlæg, tilføjes en bestemmelse, der sikrer, at der konkret kan etableres anlæg i form af pumpestation til håndtering af overfladevand inden for området. Samtidig gives der mulighed for, at den eksisterende interimsvej kan fastholdes som servicevej. På vedlagte kortbilag 2 er der tilføjet en signatur, der markerer vejadgang til servicevejen.
• At der samtidig under § 3.1, Områdets anvendelse, tilføjes 'færdsel', således: ".... arealer til parkering, ...." ændres til: ".... arealer til færdsel og parkering, ....".

Administrationens anbefaling til ændringer på baggrund af de indkomne høringssvar

• § 3.1 Områdets anvendelse foreslås tilføjet følgende note:

"Efter Planlovens § 15 a, stk. 1, må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om støjdæmpende foranstaltninger m.v. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener.

Se desuden §§ 10.1 og 12.2, hvori det fastlægges, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier skal overholdes for udendørs opholdsarealer samt alle indendørs opholdsrum i forbindelse med ny bebyggelse."

• § 10.1 foreslås ændret fra:

"Det skal sikres, at aktiviteter i lokalplanområdet, såsom udendørs idrætsanlæg samt børnehave og skole, hverken påfører omgivelserne eller påvirkes af et støjniveau, der er til væsentlig gene."

Til:

"Virksomhedsstøj: Det skal sikres, at aktiviteter i lokalplanområdet, såsom udendørs idrætsanlæg samt børnehave og skole, hverken påfører omgivelserne eller påvirkes af et støjniveau, der er til væsentlig gene.

Trafikstøj: Ved nybyggeri skal der indenfor området indrettes støjfrie udendørs opholdsarealer samt sikres, at alle indendørs opholdsrum overholder Miljøstyrelsens grænseværdier, jf. 'Støj fra Veje' p.t. vejledning nr. 4/2007, pkt. 2.2.2. Arealstørrelsen for de udendørs opholdsarealer vurderes af Skanderborg Kommune i forbindelse med byggesagsbehandling af konkrete udvidelser.”

• I forlængelse af ovenstående ændring af § 10.1 foreslås § 12.2 ændret fra:

"Ved ændring eller udvidelse af udearealer skal der tages hensyn til omgivelserne, så støjpåvirkning minimeres, så aktiviteterne ikke giver anledning til væsentlige støjgener for naboerne. Ved ændringer, der er væsentlige for støjpåvirkningen, skal muligheder for minimering af støjpåvirkning vurderes og dokumenteres med støjnotat fra en støjrådgiver."

Til:

"Virksomhedsstøj: Ved ændring eller udvidelse af udearealer skal der tages hensyn til omgivelserne, så støjpåvirkning minimeres, så aktiviteterne ikke giver anledning til væsentlige støjgener for naboerne. Ved ændringer, der er væsentlige for støjpåvirkningen, skal muligheder for minimering af støjpåvirkning vurderes og dokumenteres. Dokumentation skal ske i form af en støjredegørelse, der udarbejdes af en støjrådgiver, og overholder Skanderborg Kommunes krav til en sådan.

Trafikstøj: Miljøstyrelsens grænseværdier jf. 'Støj fra Veje' p.t. vejledning nr. 4/2007, pkt. 2.2.2., skal overholdes for såvel udendørs opholdsarealer som indendørs opholdsrum i forbindelse med nybyggeri og som anført under nærværende lokalplans § 10.1.”

• Af hensyn til gennemskuelighed foreslås samtidig, at der i lokalplanens redegørelse under afsnittet Trafikstøj tilføjes en note med oplysning om, hvor Miljø- og Fødevareministeriets støjkortlægning kan findes.

• I redegørelsens afsnit Lokalplanens indhold under Støjforhold tilføjes: "Lokalplanen fastlægger bestemmelser om, at det ved nybyggeri skal indrettes støjfrie udendørs opholdsarealer samt sikres, at alle indendørs opholdsrum overholder Miljøstyrelsens grænseværdier. Se mere under Anden lovgivning, afsnittet Trafikstøj."

• Endelig foreslås byggefeltets sydøstlige afgrænsning justeret og rykket 5 meter væk fra skel mod matr.nr. 11z, Hørning By, Hørning, som vist på vedlagte kortbilag 2.

Administrationens anbefaling til ændringer på baggrund af interne undersøgelser i høringsperioden

• At byggefeltet udvides som vist på vedlagte kortbilag 2.

• At der tilføjes en ny bestemmelse § 9.6: "Der kan etableres anlæg til håndtering af overfladevand, herunder pumpestation".

• At § 3.1, Områdets anvendelse ændres fra:

"Området skal anvendes til offentlige formål, herunder skole, institution, idrætsanlæg og rekreative formål med tilhørende arealer til parkering, ophold samt lege- og aktivitetsmuligheder. Der må kun opføres bebyggelse specifikt til brug for områdets anvendelse som skole, idrætscenter og institutioner."

Til:
"Området skal anvendes til offentlige formål, herunder skole, institution, idrætsanlæg og rekreative formål med tilhørende arealer til færdsel og parkering, ophold samt lege- og aktivitetsmuligheder. Der må kun opføres bebyggelse specifikt til brug for områdets anvendelse som skole, idrætscenter og institutioner."

• At der tilføjes signatur for vejadgang til servicevej på lokalplanens bilag 2, Anvendelse, jf. vedlagte kortbilag 2.

• At høringsforslagets §§ 9.6 og 12.4 vedrørende varmeprojekt slettes, da der ikke er hjemmel i Planloven til at håndhæve disse bestemmelser. Indholdet fra nævnte bestemmelser indsættes i stedet i redegørelsen under afsnittet ”Teknisk forsyning”.

• At § 12.3 vedrørende tilslutning til offentlig kloak som betingelse for ibrugtagning slettes.

Som opfølgning på Byrådets beslutning den 24. juni 2021 (sag nr. 135) om, at Skanderborg Kommune skal deltage i anden og sidste runde af DK2020, fremlægges ansøgningen til godkendelse.

Baggrund

DK2020 er et kommunalt partnerskab, der tager medansvar for målsætningen om, at Danmark bliver en netto-nul CO2-udledende nation senest i 2050, og går foran ved at planlægge klimahandling i kommunerne, der lever op til Parisaftalens målsætning og sikrer robust klimatilpasning. Bag initiativet står KL, Realdania, Concito, C40 Cities samt de fem regioner.

Administrationen vurderer, at deltagelse i anden runde vil ligge i god forlængelse af de klimainitiativer og forandringer, der blev besluttet med vedtagelsen af klima-, energi- og ressourcepolitikken i 2020.

Yderligere baggrund kan findes i sagsfremstillingen til Byrådet den 24. juni 2021.

Ansøgningen

Ansøgningen bygger dels på klima-, energi- og ressourcepolitikken samt det katalog af forandringer (klima-, energi- og ressourcekataloget), som Byrådet vedtog i maj 2020 (vedlagt), og dels på de klimatilpasningsaktiviteter der er gennemført, samt den aktuelle revision af spildevandsplanen, som fremadrettet omfatter klimatilpasningstiltag.

DK2020 stiller krav om, at projektet forankres politisk og i topledelsen, hvilket der er lagt op til i ansøgningen. Borgmesteren foreslås som projektejer, og det forventes, at alle politiske udvalg vil blive inddraget undervejs i processen, som løber over 1,5 år.

Samtidig lægges der i ansøgningen op til en – hvor det er relevant - bred involvering på tværs af organisationen for at nå i mål med Byrådets målsætninger. Denne tilgang er fundamentet i klima-, energi- og ressourcepolitikken, hvorfra beskrivelsen af involvering af organisationen er hentet.

DK2020 stiller endvidere krav om, at ansøgningen ledsages af et brev fra borgmester/Byrådet, hvori kommunen forpligter sig i forhold til deltagelse. Udkast til borgmesterbrev er vedlagt, og er en ordret gengivelse af DK2020’s skabelon til politisk tilslutning.

Byrådet vedtog den 26. maj 2021 at sende forslag til opdateret Miljøtilsynsplan i høring.

Forslaget til Miljøtilsynsplanen har været annonceret på kommunes hjemmeside fra 3. juni til 1. juli 2021. Der kom ingen bemærkninger i høringsperioden. Når Miljøtilsynsplanen er endelig vedtaget, vil den blive tilgængelig på kommunes hjemmeside.

Forslaget er vedlagt som bilag.

De fire østjyske affaldsselskaber Favrskov Forsyning, AffaldVarme Aarhus, Reno Djurs og Renosyd (herefter omtalt som FARR-samarbejdet) tiltrådte i efteråret 2020 en hensigtserklæring om i fællesskab at strømline affaldsordninger med udgangspunkt i ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” og tilhørende bekendtgørelser.

Samarbejdets udgangspunkt er, at borgerne i de fire selskaber med et samlet opland på ca. 560.000 indbyggere mødes af samme ordninger for sortering af affald i faste beholdere ved husstandene. Det giver mulighed for fælles og klar kommunikation til borgerne, der kan medvirke til at forbedre sorteringen.

Det er endvidere et formål at opnå flest mulige stordriftsfordele, ikke mindst gennem udbud af de ydelser, der knytter sig til en ny strømlinet affaldsordning. Disse ydelser omfatter indsamlingsopgaverne, leverancer af nye beholdere og afsætning af det indsamlede affald. Afsætning af affald i større og ensartede mængder giver bedre forudsætninger for en højere kvalitet i affaldsbehandlingen.

Det fælles koncept for indsamling af affald

I FARR-samarbejdet er der udarbejdet et fælles koncept for en ny strømlinet affaldsordning, der lever op til den politiske aftale og kravene i lovgivningen, se bilag 1.2.1. Konceptet indebærer, at der som standardløsning opstilles tre affaldsbeholdere på hver 240 liter ved en almindelig enfamiliebolig og ved sommerhuse. Standardløsningen vil se således ud:

I alle fire selskaber afhentes de samme affaldstyper og blandinger som beskrevet i standardordningerne, ligesom de generelle tømningsintervaller er ens.

De anførte tømningsfrekvenser er valgt, fordi de vil tilgodese langt de fleste husstandes behov. Hos en-familieboliger med øget behov vil der være mulighed for at vælge supplerende materiel i form af en ekstra standardbeholder eller ved tilkøb af ugetømning for beholder med mad/restaffald. Ved flerfamilieboliger og fællesopstillinger sker der en konkret vurdering af behovet for de pågældende boliger. Her vil der typisk være tale om 5 enkeltkammerbeholdere. Størrelsen på beholderne vil variere afhængig af bebyggelsens størrelse og pladsforhold.

Konceptet bygger på undersøgelser af forskellige løsningsmuligheder for at afsætte affald i de blandinger, som lovgivningen åbner mulighed for. Undersøgelser fremgår af bilag 1.2.2 – bilag 1.2.5.

Farligt affald

Der arbejdes på et koncept for den lovpligtige husstandsindsamling af farligt affald. Der er tale om en speciel ordning, som i art og mængde adskiller sig betydeligt fra de øvrige fraktioner, og den behandles derfor særskilt. En ekstern rådgiver er i gang med at kortlægge mulighederne, herunder potentialet for udbud af en fælles ordning for indsamling og behandling, der dækker hele FARR-oplandet.

Materiel og udstyr

Beholderudbuddet udformes, så der indgår genbrugsplast i beholderne. Samtidig vælges der lågtyper, som gør det nemmere for brugerne at anvende beholderen i dagligdagen.

Individuelle tilpasninger og optioner i de enkelte selskaber

For en række supplerende drift- og serviceelementer træffer det enkelte selskab individuel beslutning om en række tilpasninger og optioner, som skal indgå i udbudsmaterialet. Renosyds bestyrelse har godkendt følgende:

• Tagning af beholdere til registrering af tømning. Der indskrives krav om tagning af beholdere i udbuddet. Det giver blandt andet overblik over aktuel tømmestatus og sikrer dermed kvalificeret dialog med kunderne. Tagning udføres også i dag.
• Vejning af hver enkelt beholder ved indsamling. Der indskrives krav om vejning af beholdere i udbudsmaterialet. Dette gør det muligt at have dialog med kunderne om mindre affald, som er et af Renosyds målsætninger. Vejning udføres også i dag.
• Placering af beholder. Der indskrives afhentning af beholder ved skel i udbudsmaterialet. Der indhentes også priser på standplads. Det giver kunderne mulighed for at tilkøbe denne ydelse. Samme service tilbydes i dag.
• Brug af eksisterende beholdere, der står ude ved kunderne. Udgangspunktet er at købe nye beholdere til det nye affaldssystem hos enfamilieboliger og sommerhuse, så der opstilles tre nye beholdere af samme type og udseende på 240 liter (to stk. delte og et stk. enkeltkammerbeholder) på hver ejendom.

I det fælles koncept indgår der enkeltkammerbeholder til papir+pap, som svarer til det nuværende system hos Renosyd. Denne beholder kan i princippet blive stående ude ved kunderne og indgå i det nye fælles koncept – også selvom en del af beholderne er på 140 og 190 liter (og ikke 240 liter, som i det nye koncept). Hvis de eksisterende beholdere bibeholdes, vil der ikke blive monteret nye låg på dem.

Hos flerfamilieboliger, hvor der overvejende anvendes enkeltkammerbeholdere i det anbefalede fælles koncept, er det hensigten, at eksisterende beholdere på f.eks. 400, 660 og 770 liter samt nedgravede systemer kan bevares, idet der i fornødent omfang suppleres med nye eller genbrugte beholdere til madaffald og nye eller genbrugte beholdere til glas+metal.

Renosyd er i samarbejde med Reno Djurs og Favrskov Forsyning ved at afklare, om det er økonomisk og ressourcemæssigt hensigtsmæssigt helt eller delvist at bruge de eksisterende beholdere, som allerede er opstillet ved enfamlieboliger og sommerhuse. Herunder overvejes nærmere muligheder for at indbygge vilkår eller optioner vedrørende brug af eksisterende beholdere i udbuddet af beholderkøb.

Drivmidler

I det fælles koncept er det anført, at der i forhold til valg af drivmidler vil være fokus på at opnå CO2-reduktion i forhold til de teknologiske muligheder, der findes (el og HVO-biodiesel). Udgangspunktet for valget vil være sikker drift og samlet økonomi. Renosyd har sammen med Reno Djurs og Favrskov Forsyning fået udarbejdet et notat af COWI med en nærmere vurdering af drivmidlerne HVO-biodiesel og eldrift kontra traditionel dieseldrift for renovationsbiler, samt hvilke fordele og ulemper der er ved de nævnte drivmidler set ud fra en praktisk anvendelse, et miljømæssigt synspunkt og de økonomiske konsekvenser, se bilag 1.2.6.

I notatet er der foretaget en vurdering af rækkevidde og praktiske muligheder for anvendelse af elbiler. Der er en begrænset rækkevidde af elbiler, der gør anvendelse af elbiler i hele Renosyds opland usikkert, og vil kræve etablering af omlastepladser og garager med mulighed for opladning flere steder.

Der kan opnås en CO2-reduktion ved anvendelse af HVO-biodiesel i samme størrelsesorden som el. Dertil kommer lavere omkostninger samt større fleksibilitet og robusthed. HVO-biodiesel vurderes derfor i den nuværende situation at være et bedre alternativ til almindelig diesel end el.

Det anbefales, at der i indsamlingsudbuddet indhentes priser på skraldebiler, der kører på HVO-biodiesel og anvender eldreven lift og komprimator. Der indhentes option på anvendelse af skraldebiler, der kører på diesel og anvender eldreven lift og komprimator.

Tidsplan for idriftsættelse af nye affaldsordninger

Klimaplanen med tilhørende bekendtgørelser forudsætter, at den strømlinede indsamling skal idriftsættes senest 1. juli 2021. På grund af tidsperspektivet ved en række processer, som er nødvendige for den nye ordnings gennemførelse bl.a. udløbet af eksisterende kontrakter, EU-udbud og leveringstid på materiel, er det ikke muligt at imødekomme denne tidsfrist. I forbindelse med udarbejdelse af det fælles koncept har der været gennemført en række markedsdialoger med både virksomheder, der skal indsamle affaldet og virksomheder, der skal behandle det indsamlede affald. På basis heraf vurderes det, at de nye affaldsordninger tidligst kan iværksættes i 2023. Renosyd har på vegne af Skanderborg og Odder kommuner søgt om dispensation for tidsfristen. De øvrige selskaber i FARR-samarbejdet har ligeledes indsendt ansøgninger om dispensation.

I september 2020 underskrev Renosyd en aftale med firmaet Urbaser om indsamling af emballage- og restaffald. Aftalen træder i kraft 1. juni 2021 og udløber senest 31. maj 2024. Den kan dog opsiges med 6 måneders varsel efter 22 måneder, således aftalen tidligst kan ophøre fra 30. september 2023.

Renosyds bestyrelse har godkendt, at aftalen udnyttes i hele kontraktperioden frem til 31. maj 2024.

Resumé

Bestyrelsen for Renosyd anbefaler at sammenlægge Renosyds affaldsenergianlæg i Skanderborg med AffaldVarme Aarhus’s affaldsenergianlæg i Lisbjerg i et fælles aktieselskab ejet af Renosyd I/S og AffaldVarme Aarhus Holding A/S pr. 1. januar 2022. Formålet med sammenlægningen er at styrke anlæggene i en kommende konkurrenceudsættelse via højere effektivitet og lavere omkostninger opnået ved bl.a. at skabe en balance mellem affaldsmængder og forbrændingskapacitet på tværs af de to anlæg. Med sammenlægningen af anlæggene styrkes desuden mulighederne for at bidrage til ejerkommunernes strategier for bæredygtighed og grøn omstilling.

Bestyrelsen besluttede den 27. november 2020 at igangsætte et arbejde med henblik på at vurdere sammenlægningsmulighederne. Dette arbejde er nu tilendebragt, og der er udarbejdet et forslag til en ramme for, hvordan sammenlægningen af de to energianlæg kan realiseres mest hensigtsmæssigt.

Sammenlægningen foreslås gennemført ved, at Renosyd I/S apportindskyder sit affaldsenergianlæg i AffaldVarme Aarhus Holding A/S datterselskab Energi A/S, og som modydelse herfor modtager aktier svarende til den værdi, der er indskudt. Aktiefordelingen vil herefter være, at AffaldVarme Aarhus Holding A/S ejer 80 % af aktierne, mens Renosyd I/S ejer 20 %. Energi A/S ændrer herefter navn.

Der vælges 5 bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen i det fælles selskab, hvoraf Renosyd udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer og AffaldVarme Aarhus udpeger 3 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen skal besidde faglige og forretningsmæssige kompetencer, der skal matche selskabets aktuelle situation og behov.

Det fælles selskab vil blive konsolideret ind i AffaldVarme Aarhus-koncernen med AffaldVarme Aarhus Holding A/S som moderselskab. Medarbejdere fra Renosyd, der virksomhedsoverdrages, vil blive placeret i AffaldVarme Aarhus A/S (Serviceselskabet), hvor alle øvrige medarbejdere også er placeret. Det vil derfor være muligt at videreføre de skatte- og regnskabsmæssige fordele, der er mellem koncernforbundne selskaber, samt bibeholde muligheden for samhandel mellem selskaberne.

Renosyds bestyrelse godkendte den beskrevne ramme på bestyrelsesmødet den 12. maj 2021. Bestyrelsen for AffaldVarme Aarhus godkendte ligeledes rammen på deres bestyrelsesmøde den 18. maj 2021. Sammenlægningen er betinget af, at rammen godkendes i de respektive ejerkommuners byråd i Skanderborg, Odder og Aarhus.

Baggrund

Bestyrelserne for henholdsvis Renosyd og AffaldVarme Aarhus besluttede i december 2020 at igangsætte et arbejde om at undersøge mulighederne for en fusion af selskabernes affaldsenergianlæg i henholdsvis Skanderborg og Lisbjerg. Den 18. december 2020 underskrev borgmestrene i Aarhus, Skanderborg og Odder kommuner en hensigtserklæring om, at AffaldVarme Aarhus og Renosyd samarbejder om at sammenlægge de to selskabers affaldsenergianlæg i ét fælles aktieselskab pr. 1. januar 2022.

Hovedformålet med sammenlægningen af anlæggene er at styrke anlæggene i en kommende konkurrenceudsættelse gennem etablering af en østjysk balance mellem affaldsmængder og affaldsforbrændingskapacitet. Med sammenlægningen af anlæggene styrkes desuden mulighederne for at bidrage til ejerkommunernes strategier for bæredygtighed og grøn omstilling. AffaldVarme Aarhus og Renosyd har på denne baggrund undersøgt mulighederne for, hvordan de to selskaber i fællesskab kan eje et selskab, der driver de to affaldsenergianlæg.

I det følgende gennemgås de centrale emner i de anbefalede rammer, herunder selskabskonstruktion, værdiindskydelse, ejerfordeling, foreløbig overtagelsesbalance, principper for samhandel, ejeraftale og ejerstrategi. Der henvises generelt til bilag 2.2.1 for en nærmere analyse og redegørelse for den samlede ramme.

Ramme for sammenlægning

1. Selskabskonstruktion

Renosyd I/S og AffaldVarme Aarhus Holding A/S bliver ejere af det fælles selskab. Selskabet etableres ved apportindskud af Renosyd I/S’ affaldsenergianlæg i AffaldVarme Aarhus Holding A/S’ datterselskab Energi A/S. Denne model anbefales, da den både økonomisk og tidsmæssigt er mest fordelagtig.

Selskabskonstruktionen vil efter sammenlægningen se således ud:

For nærmere information om fordele og ulemper ved de undersøgte modeller for selskabskonstruktion, se bilag 2.2.1, pkt. 3.2, og bilag 2.2.2.

2. Værdiindskydelse og ejerfordeling

Sammenlægningen af de to energianlæg gennemføres via apportindskud, hvor Renosyd modtager kapitalandele i det fælles selskab, svarende til værdien af nettoaktiverne som indskydes.

I forbindelse med selskabsgørelsen af AffaldVarme Aarhus blev nettoaktiverne relateret til Energi A/S vurderet til 100 mio. kr. i overtagelsesbalancen pr. 1. oktober 2019. Baseret på samme principper for tilvejebringelse af kapital og i samme forhold, forventes det, at Renosyd tilfører i omegnen af 25 mio. kr. i nettoaktiver til det fælles selskab. Den nedenstående tabel viser nettoaktiverne fra begge selskaber.

Tabel 1: Forventede nettoaktiver og aktiefordeling

Der arbejdes fortsat med værdiopgørelsen og overtagelsesbalancerne.

Det foreløbige arbejde med opgørelse af de to selskabers værdier peger derfor mod, at den ønskede ejerfordeling, hvor 80 % af selskabet er ejet af AffaldVarme Aarhus og 20 % ejet af Renosyd, er mulig.

For nærmere information om værdiindskydelse, se bilag 2.2.1, pkt. 3.4.2 og 3.4.3, og bilag 2.2.3.

Størrelsesforholdene i en række relevante parametre underbygger denne fordeling af ejerskabet. Indbyggertal, afbrændt mængde affald og miljøgodkendt kapacitet peger alle mod den anbefalede fordeling på 80/20.

Det anbefales samlet set på baggrund af værdiopgørelsen og størrelsesforholdene i relevante parametre, at AffaldVarme Aarhus ejer 80 % af selskabet, mens Renosyd ejer 20 %.

3. Samhandel og medarbejdere

De juridiske rammer for sammenlægningen viser, at samhandel mellem det fælles selskab og selskaber i AffaldVarme Aarhus-koncernen er muligt, men at samhandel ikke er muligt til Renosyd grundet kommunal- og udbudsretlige regler. Dette skyldes bl.a. de kommunalretlige begrænsninger, som Renosyd som et I/S-selskab er underlagt i modsætning til AffaldVarme Aarhus, der er et aktieselskab. For nærmere gennemgang af disse juridiske muligheder og begrænsninger, se bilag 2.2.1, pkt. 5.

Som følge af dette anbefales det, at de berørte driftsmedarbejdere på Renosyds anlæg i Skanderborg virksomhedsoverdrages til AffaldVarme Aarhus. Det anbefales endvidere, at medarbejderne organisatorisk placeres i AffaldVarme Aarhus A/S (Serviceselskabet), hvor samtlige øvrige medarbejdere i AffaldVarme Aarhus-koncernen er. Dette af hensyn til størst mulig effektivitet og fastholdelse af nuværende synergier til det biomassefyrede kraftvarmeværk BKVV under AffaldVarme Aarhus.

I forhold til de administrative medarbejdere i Renosyd vurderes det ikke gavnligt, at de virksomhedsoverdrages, da de enkelte medarbejdere løser opgaver for hele Renosyds organisation. På baggrund af dette anbefales delte ansættelser, således at de berørte medarbejdere virksomhedsoverdrages til AffaldVarme Aarhus, men samtidig bevarer deres ansættelsesforhold ved Renosyd. For nærmere information om denne model, se bilag 2.2.1, pkt. 10.

Samlet set indgår det fælles selskab i AffaldVarme Aarhus-koncernen, hvilket medfører, at der kan være samhandel med AffaldVarme Aarhus A/S (Serviceselskabet) og det fælles selskab. Samhandlen omfatter, at Serviceselskabet varetager de administrative ydelser for det fælles selskab. Alle medarbejdere er ansat i Serviceselskabet. Dette gælder både de medarbejdere, der er ansat på fuld tid og de medarbejdere, der får delte ansættelser mellem Serviceselskabet og Renosyd.

4. Selskabsledelse

På generalforsamlingen stemmer ejer med 1 stemme. Det vil sige, at AffaldVarme AArhus har 1 stemme, der vægter 80 %, og Renosyd har 1 stemme, der vægter 20 %. De respektive bestyrelser skal forinden generalforsamlingen have besluttet, hvorledes de ønsker at stemme, idet ejer (og dermed den bestyrelse, der repræsenterer ejer) kun kan afgive 1 stemme, der enten er for eller imod en beslutning.

Antallet af bestyrelsesmedlemmer bør afspejle det forhold, at der er to forskellige ejere af selskabet. Ligeledes bør antallet af bestyrelsesmedlemmer også give mulighed for at tilføre selskabet de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer til at lede selskabet sikkert og effektivt ind i en uvis fremtid, hvor der ventes ny sektorlovgivning og et liberalt marked med krav om udbud m.v.

Det anbefales, at der vælges 5 bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen i det fælles selskab, hvoraf Renosyd udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer og AffaldVarme Aarhus udpeger 3 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen skal besidde faglige og forretningsmæssige kompetencer, der skal matche selskabets aktuelle situation og behov.

For at afspejle ejerforholdet, anbefales det, at AffaldVarme Aarhus udpeger hovedparten af medlemmerne. Derudover anbefales det, at fordelingen af medlemmer giver mulighed for at skabe en tilknytning til de tre ejerkommuner, henholdsvis Aarhus, Skanderborg og Odder. På baggrund af dette foreslås derfor, at AffaldVarme Aarhus udpeger 3 medlemmer og Renosyd 2 medlemmer.

Det anbefales, at der ansættes 1-2 direktionsmedlemmer. Såfremt der vælges 2, skal den ene udpeges som administrerende direktør.

For nærmere information om ledelse af selskabet, se bilag 2.2.6.

5. Ejeraftale

Der er et udkast til ejeraftale mellem ejerne Renosyd I/S og AffaldVarme Aarhus Holding A/S, bilag 2.2.4, under udarbejdelse. Det forventes færdigt og behandlet af bestyrelsen den 17. august 2021 og fremsendes derefter. Formålet med ejeraftalen er, at disse to parter indbyrdes bliver enige om, hvorledes de sammen ønsker at eje det fælles selskab. Ejeraftalen er bindende mellem Renosyd og AffaldVarme Aarhus.

I ejeraftalen er forskellige forhold reguleret. Det er bl.a. forhold vedrørende samarbejde, antal bestyrelsesmedlemmer, overdragelse af aktier samt hvilke beslutninger, der kræver enstemmighed mellem parterne.

Med det formål at skabe en balance mellem AffaldVarme Aarhus’ mulighed for at bevare kontrollen over selskabet som majoritetsaktionær og samtidig sikre, at Renosyd som minoritetsaktionær har mulighed for at præge udviklingen i selskabet, er der i ejeraftalen fastlagt en række beslutninger, som ejerne skal være enige om for at kunne vedtage. Derudover er der oplistet en række beslutninger, som kræver stemmer fra 4 ud af 5 i bestyrelsen.

6. Ejerstrategi

Der er udarbejdet et udkast til ejerstrategi for selskabet, som sætter retningen og rammerne for selskabets virke – se bilag 2.2.5. Det er i ejerstrategien fastlagt, at denne opdateres inden for selskabets 1. år i forbindelse med, at selskabet udarbejder en forretningsstrategi med konkrete mål for selskabet. Hensigten er, at forretningsstrategien og dennes mål indarbejdes i ejerstrategien. Hermed opnås en mere kvalificeret og gennemarbejdet strategi samtidig med, at den nye bestyrelse får mulighed for at sætte sit præg på selskabets strategi og mål.

Økonomi og finansiering

Finansieringen af det fælles selskab forventes at bestå af lån fra henholdsvis Nordea og Kommunekredit. Det ønskes, at Energi A/S’ lån i Nordea fortsættes, og at Renosyd I/S’ lån i Kommunekredit tilknyttet affaldsenergianlægget overdrages til det fælles selskab forudsat, at Kommunekredit accepterer overdragelsen. En forhåndsdialog med Kommunekredit peger på, at der ikke er forhold, som gør, at Kommunekredit ikke vil acceptere overdragelsen, såfremt én af ejerkommunerne stiller garanti for lånet. Overdragelse af lånet vil forventeligt medføre krav om garantiprovision. Det anbefales, at Renosyds lån i Kommunekredit overdrages i forbindelse med etableringen af det fælles selskab, og at den nye bestyrelse efterfølgende vurderer hvilken finansiering, der fremadrettet er mest fordelagtig for selskabet.

Der arbejdes desuden på at indhente bindende svar fra Landsskatteretten vedrørende værdiansættelse af aktiverne. Med et bindende svar mindskes risikoen for, at en afgørelse fra Landsskatteretten påvirker værdiansættelsen negativt.

I forbindelse med etableringen af Energi A/S har AffaldVarme Aarhus overtaget en tjenestemandsforpligtelse for nuværende og tidligere medarbejdere tilknyttet affaldsenergianlægget i Lisbjerg. Forpligtelsen er på nuværende tidspunkt vurderet til ca. 68 mio. kr. Det anbefales, at parterne aftaler, hvordan pensionsbetalingerne skal påvirke brotaksten, hvis affaldsmængder fra Renosyd ikke skal påvirkes.

Det vurderes, at sammenlægningen muliggør en række synergier og optimeringer i driften af de to anlæg. Den foreløbige kortlægning af synergier peger på opnåelige optimeringer i størrelsesordenen af 5 mio. kr. om året, som forventes opnået inden for en 3-årig periode. Samtidig forventes det, at sammenlægningen inden for de første år vil medføre flere udgifter som følge af bl.a. oplæring og tilpasning af organisationerne. Samlet set forventes der ingen ændring af takster eller gebyrer for kunderne som en direkte konsekvens af sammenlægningen. På længere sigt forventes driftsoptimeringerne at indgå i investeringer i anlæggene, f.eks. i CO2-fangst.

Fremadrettet proces

Hvis byrådene i Skanderborg, Odder og Aarhus godkender den beskrevne ramme for sammenlægningen af affaldsenergianlæggene, fortsættes arbejdet og den detaljerede planlægning i forhold til det videre forløb. Det er forventningen at bestyrelserne for henholdsvis Renosyd og AffaldVarme Aarhus i efteråret 2021 vil blive forelagt væsentlige juridiske dokumenter, herunder bl.a. forslag til vedtægter, forretningsorden for bestyrelse, direktionsinstruks, nærmere håndtering af personaleforhold, valg af selskabsnavn m.v. Der vil evt. være behov for en yderligere opsamling i bestyrelserne sidst på året.

Politisk beslutningsproces i Skanderborg og Odder kommuner:

10. august – MP-møde i Skanderborg

23. august – MTK-møde og ØKE-møde Odder

25. august – ØK-møde Skanderborg

30. august – Byrådsmøde i Odder

1. september – Byrådsmøde i Skanderborg.

Den endelige godkendelse af fusionen forventes fremlagt på bestyrelsens møde den 28. september 2021. I det omfang det er relevant og nødvendigt vil byrådene i Skanderborg, Odder og Aarhus også blive inddraget senere i processen.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 25. august 2021:

Bestyrelsen har den 16. august 2021 godkendt et udkast til ejeraftale. Dette er vedlagt dagsordenspunktet som "Bilag 2.2.4 - Udkast til Ejeraftale" mhp. Byrådets godkendelse.

Bestyrelsen besluttede endvidere, at det skal fremgå af sagen, der fremlægges til godkendelse i ejerkommunerne, at:

"Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 15. juni 2021 besluttet, at det er Renosyds bestyrelsesformand og næstformand, der udpeges til bestyrelsen i det nye, fælles selskab.".

Der ligger en offentlig sti mellem Niels Ebbesens Vej og Oddervej. (bilag 1 viser placeringen). Der er tale om en trampesti uden belysning eller fast underlag. Stien bliver kun i begrænset omfang vedligeholdt af Skanderborg Kommune, men hække, træer, hegn m.v. er gennem årene blevet vedligeholdt i forskelligt omfang af de omkringliggende grundejere, hvor flere af dem har adgang til stien fra deres haver. Stien ligger kun delvist på kommunalt areal, idet den øverste halvdel af stien ligger på privat areal.

Administrationen har modtaget henvendelse fra flere af de omkringliggende grundejere om mulighed for at lukke stien. Baggrunden for ønsket om at lukke stien er bl.a., at de ikke længere ønsker at vedligeholde arealerne, at den manglende belysning gør stien oplagt som en adgang til deres ejendomme, hvor uønskede gæster uset kan komme ind til deres ejendomme samt et ønske om mere privatliv for at undgå indkig fra stien.

Nutidige forhold og alternativ adgangsvej i tilfælde af lukning

Idag er der fortov langs hele Oddervej og Sølystvej. De lokale, der idag benytter stien, kan således færdes sikkert ad alternative veje til samme mål. Dette på en strækning, der ganske vist er længere, men som har fast underlag, er belyst, bliver løbende vedligeholdt, sneryddet/saltet m.v. (bilag 4)

Omvejen ved en lukning må forventes at være størst for de få boliger, der ligger nord for Oddervej 16, hvor de, der bor på modsatte side af Oddervej og sydligere, ikke påvirkes i samme grad. Det vurderes samlet set, at det er meget få borgere, der vil blive berørt af en lukning, og den primære konsekvens for disse er en længere gåtur på bedre forhold. På baggrund af ovenstående er der ikke færdselssikkerhedsmæssige eller trafiksikkerhedsmæssige argumenter for at opretholde stien.

Afspærringens art

Ejer af Oddervej 16 har afspærret stien med nyplantet bøgehæk og tildækket trappen med barkflis. Dette er sket i løbet af efteråret 2020. Afspærringen er lavet med en forlængelse af en eksisterende bøgehæk (bilag 5). Der er ikke givet tilladelse til afspærringen, hvorfor den er ulovlig. Administrationen har derfor været i dialog med grundejer, hvor der fremkom en række argumenter omkring stiens brug og (manglende) vedligehold. Administrationen valgte ud fra en samlet betragtning at foretage en afklaring af, om stien skulle opretholdes, inden vi kræver det plantede fjernet.

Konsekvenser hvis stien lukkes

Hvis der bliver tale om en lukning, bliver hækken permanent. Administrationen skal i dialog med grundejeren, om den tildækkede trappe skal fjernes, eller om den kan accepteres efterladt, evt. som haveadgang. For den del af stien, der ligger på kommunalt areal, gælder det, at arealerne efter nedlæggelse af stien kan sælges. Salget falder ind under de kriterier, der er opsat for bevilling til køb/salg af mindre vejarealer. Et evt. salg vil ske efter dialog med de tilstødende grundejere, og indtægten herfra kan benyttes til at finansiere at fjerne trappen og retablere skråningen.

Konsekvenser ved at stien opretholdes

Hvis stien ønskes opretholdt, bør der tages stillling til dens fremtidige vedligeholdelsesstatus;

• Skal den forblive en trampesti som nu, eller skal der etableres bedre underlag (stabilgrus, fliser etc)?
• Skal stien skiltes som offentlig sti?
• Skal der etableres belysning m.v.?

Uanset fremtidig vedligehold bør den eksisterende trappe som minimum sikres med et rækværk/gelænder. Desuden skal stien udskilles til vejareal.

Stien i historisk perspektiv

Stien har haft sin nuværende placering siden ca. starten af 1960-erne, da ejendommen Oddervej 16 (og senere også Oddervej 18) blev bebygget. Før dette lå stien i et andet førløb op mod Oddervej (bilag 2). Stien har eksisteret siden før den nuværende Niels Ebbesensvej er etableret, idet den kan spores tilbage til kort fra før 1900 (bilag 3). Det er sandsynligt, at stien oprindeligt har været en forbindelsesvej for de, der boede i det nuværende Sarabjerg-område, når de skulle i kirke eller ind til byen.

Ved etableringen ef området omkring Niels Ebbesensvej er stien sandsynligvis opretholdt for at give en mulig gang-passage til Sarabjerg og udstykningerne her. Der er i plangrundlaget for området ved Fredensborgvej (fra ca. 1975) krav om en sti frem til skråningen ned til Oddervej men ikke krav om etablering af adgang det sidste stykke, ned over skråningen til Oddervej.

Dette sti areal eksisterer endnu, men der er aldrig blevet etableret en trappe for gående adgang ned til Oddervej. Administrationen vurderer, at det på baggrund af trafikmængden og den stejle skråning ikke er sandsynligt, at der kommer en adgang det pågældende sted.

Der er ikke kendte fredningsmæssige, planmæssige eller kulturmæssige forhold, der afstedkommer, at stien skal opretholdes.

Administrationens samlede vurdering er, at der ikke er færdselssikkerhedsmæssige eller trafikale forhold, der medfører, at stien skal opretholdes. Det vurderes derfor, at stien kan lukkes, og arealet nedlægges som vejareal.

En gruppe borgere i Alken har stillet forslag om at stifte en erhvervsdrivende fond, Naturfond Mossø, som kan eje og drive bygningsløse landbrugsarealer.

Der findes allerede en tilsvarende fond hjemmehørende i Skanderborg Kommune – nemlig Naturfond Gl. Rye, som ejer og driver 16,5 ha fredede lyngbakker ved Gl. Rye.

I Gl. Rye lykkedes det Støtteforeningen for Naturfond Gl. Rye at indsamle den dengang nødvendige fondskapital på 250.000 kr., og sammen med Borgerforeningen i Gl. Rye stiftede man Naturfonden. Bestyrelsen i Naturfonden ansøgte derpå almennyttige fonde om økonomi til at købe lyngbakkerne af den private ejer, hvilket lykkedes.

En af forudsætningerne for at det lykkedes var, at der i Naturfondens vedtægter er en bestemmelse om, at såfremt fonden opløses, tilbydes Naturstyrelsen at overtage fondens jordbesiddelser. På den måde er det sikret, at almene fondes bidrag ikke kan gøres til genstand for personlig vinding, hvilket vurderes at være afgørende for at kunne opnå bidrag til arealerhvervelse fra almene fonde.

Forslaget om at stifte Naturfond Mossø skal ses i lyset af, at der generelt i samfundet er et stort ønske om at skabe mere natur og biodiversitet. Også Byrådet i Skanderborg Kommune har fokus på natur og biodiversitet. En borgerdrevet indsats kan ske i samarbejde med private lodsejere eller ved erhvervelse af arealer. I Alken er der stiftet en Forening til fremme af Biodiversitet, som udfører frivillig naturpleje på et privat areal nær stationsbyen. Det er personer med tilknytning til biodiversitetsforeningen, som nu stiller forslag om at stifte Naturfond Mossø.

Initiativtagerne har anmodet Skanderborg Kommune om at stå som modtager af arealer tilhørende Naturfond Mossø, ligesom Naturstyrelsen gør det i Gl. Rye - såfremt fonden opløses. På den måde er det sikret, at fondens jord ikke kan gøres til genstand for personlig vinding. At man her indtænker kommunen skyldes, at Naturstyrelsen ikke ejer arealer ved Alken eller har en primær opgave med at skabe natur på landbrugsarealer, men at kommunen i højere grad har fokus på natur og biodiversitet. Naturfond Mossø kan således have et bredere sigte geografisk end Naturfond Gl. Rye, men det er tanken at samarbejde tæt med Naturfond Gl. Rye.

Der er ikke forventning om, at kommunen skal bidrage med særlig økonomi til stiftelsen af Naturfond Mossø eller til erhvervelse af arealer. Naturfonden vil som juridisk enhed på lige fod med alle andre foreninger eller fonde kunne ansøge lokale kommunale puljer om midler til konkrete formål, men det er tanken, at fondens værdier i øvrigt skal sikres via ansøgninger til almene fonde.

Hvis kommunen kan bakke op om vedtægtsforslaget til Naturfond Mossø, vil kommunen blive tilbudt en plads i fondens bestyrelse – gerne en plads som besættes med en faglig relevant repræsentant for kommunen.

Forslag til vedtægter er vedlagt.

Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub har gennem mange år haft tre lejekontrakter på følgende kommunale arealer:

• Areal til bygninger (klubhus) og anlæg beliggende Sølystvej 32, 8660 Skanderborg (udløber 1. april 2040)
• Areal til bygning og anlæg beliggende Horsensvej 11a, 8660 Skanderborg (udløber 1. april 2022)
• Areal til bygning (vinteropbevaring) beliggende Christiansmindevej 10, 8660 Skanderborg (udløber 1. april 2031).

Klubben påtænker en større investering i havnen med opførelse af nye broer og forskønnelse af området og ønsker derfor at sikre deres investering ved at få de tre lejekontrakter samlet til én kontrakt, der løber i en 30-årig periode, dvs. frem til den 1. april 2052.

Klubbens forslag til forskønnelse af marinaen er præsenteret for borgmester og udvalgsformænd for Miljø- og Planudvalget og Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget på møde den 7. juni 2021. Klubbens præsentation er vedlagt dagsordenspunktet. Hovedformålet er at forskønne og modernisere selve havneområdet, så det bliver indbydende og fremstår kvalitetsmæssigt på niveau med f.eks. Byparken og Ry Havn, og dermed i højere grad inviterer andre end havnens brugere til at opholde sig på og bruge havneområdet. Havnen skal blive et udflugtsmål for at købe en is og slentre en tur. Dette skal ske ved blandt andet anlæg af brede opholdstrapper fra skråningen/ind i skråningen og ned mod vandet, beplantning og opgradering af parkeringsarealet.

Samtidig ønskes der etableret faste flydebroer (broer, der bliver i vandet vinteren over). Dels fordi, der ikke vil være plads til broerne på land, når der etableres rekreative anlæg på havneområdet. Dels fordi, det vil effektivisere driften, at broerne ikke skal op og i hvert år. Der er i dag 150 bådpladser, og det ændres ikke med projektet.

Forskønnelsen af området vil kræve særskilt myndighedsbehandling.

Kulturhusudvidelsen indgår i det samlede projekt for Skanderborg Søtorv med Kulturhus, det nye søbad samt Kulturløberen (den nye plads mellem Kulturhuset og det nye søbad). Her har sammenbindingen af byfunktioner og ligeværdig tilgængelighed for alle (universel tilgængelighed) været målene. Den udvendige elevators funktion er at skabe tilgængelighed mellem terrassen ved Kulturhuset og Kulturløberen samt det nye søbad.

Kulturhusudvidelsen med sidescene, kunstnerrum og terrasse blev færdiggjort i 2019. En verserende sag om påståede ekstraregninger for funderingsarbejde har udskudt etableringen af den planlagte udvendige elevator. Tvisten er nu afgjort, hvorfor den resterende del af økonomien for kulturhusudvidelsen kendes. Der resterer således 160.000 kr. på anlægsbudgettet til kulturhusudvidelsen.

Der er fundet ekstern finansiering til forbedringer af tilgængeligheden i forbindelse med den kommende elevator. Den eksterne finansiering giver bl.a. mulighed for, at de indvendige mål på elevatoren kan øges, sådan at komforten for alle brugere forbedres. I alt er der tale om ekstern finansiering for 573.750 kr.

Administrationen vurderer, at de resterende midler i anlægsprojektet for udvidelse af Kulturhuset sammen med den eksterne finansiering giver mulighed for en løsning, som lever op til ambitionerne for det samlede projekt Skanderborg Søtorv. Med opførelsen af den udvendige elevator kan delprojektet fra Skanderborg Søtorv om kulturhusudvidelsen således afsluttes.

Regeringen har som reaktion på det høje smittetryk udmeldt en række restriktioner og nedlukninger i samfundet. Situationen har indebåret - og indebærer fortsat - at de kommunale opgaver, herunder en række samfunds- og velfærdskritiske funktioner, skal løses og varetages under de særlige omstændigheder, som er skabt med de nævnte indgreb. På den baggrund er Skanderborg Kommunes Kriseledelse aktiveret med henblik på ledelse og styring af den indsatsplanlægning, som er iværksat i fagområderne for at sikre fortsat drift af de kritiske funktioner samt herudover, at opretholde den øvrige daglige drift så vidt, som det er muligt.

Kriseledelsen fungerede i henhold til Skanderborg Kommunes ”Plan for Beredskab og Fortsat Drift”. "Plan for Beredskab og Fortsat Drift" fastlægger rammerne for aktivering og drift af kommunens beredskab. Blandt andet defineres sammensætningen af kommunens kriseledelse, ligesom Kriseledelsen gives bemyndigelse til i en krisesituation uden forudgående accept i Byrådet at træffe dispositioner uden økonomisk loft med henblik på at undgå, at Skanderborg Kommune påføres uoverskuelige økonomiske konsekvenser. Så hurtigt som muligt - og senest ved førstkommende møde - skal Økonomiudvalget og efterfølgende Byrådet orienteres om sådanne dispositioner.

På den baggrund vedlægges som bilag til denne orientering en samlet oversigt over de beslutninger, som Kriseledelsen har truffet i perioden fra 19. januar 2021 til 3. august 2021 i relation til håndtering af COVID-19-krisen. Som bilag til oversigten findes en liste med de funktioner, som under Corona-krisen anses som de samfundskritiske og livsvigtige leverancer i den kommunale drift.

Samtidig skal det bemærkes, at håndteringen af krisen – ud over det, som fremgår af skemaet – har indbefattet en løbende håndtering og iværksættelse af de tiltag, som er udmeldt centralt fra regering m.v. i forhold til forebyggelse af smitte m.v. Det er sket gennem indsatsplanlægning og udmøntning i de respektive fagområder.

Venstres byrådsgruppe har fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen til Byrådets møde den 1. september 2021 vedrørende forslag om folkevalgte bestyrelsers deltagelse i stryregrupper ved byggeri af kommunale institutioner. Følgende er modtaget fra Bent Jacobsen:

"Ved byggeri af kommunale institutioner i Skanderborg Kommune, hvor der nedsættes styregrupper, ønsker Venstre, at de folkevalgte bestyrelser har en eller to repræsentanter i styregruppen fra bestyrelsen."

Den 20. april 2021 har der været afholdt åstedsforretning som forberedelse til ekspropriation til forlægning af Herredsvejen på strækningen mellem Agerskovvej og Blegindvej i Hørning.

Byrådet har tidligere besluttet at indlede ekspropriationsprocessen til forlægning af Herredsvejen på strækningen fra Århusvej til Blegindvej. Vejen forlægges og anlægges med cykelsti ved begge vejsider samt grøfter, krydset med Fregerslevvej ombygges til et forsat kryds, der etableres to nye rundkørsler ved boligområderne Vestergårds Allé og Østergårds Allé.

Det er besluttet, at opdele processen i to etaper. Byrådet traf den 24. juni 2020 beslutning om ekspropriation vedrørende den vestlige del mellem Århusvej og Agerskovvej. Denne strækning er nu anlagt. Der blev den 20. april afholdt åstedsforretning vedrørende den østlige strækning mellem Agerskovvej og Blegindvej.

Ejernes bemærkninger fremgår af vedlagte protokol fra åstedsforretningen (bilag 3).

I vedlagte bilag 4 er der oversigt over bemærkningerne til projektet, herunder bemærkninger modtaget i høringsperioden 4 uger efter åstedsforretning samt forvaltningens forslag til besvarelse af bemærkningerne.

Efter Byrådets ekspropriationsbeslutning og meddelelsen af denne har lodsejerne 4 ugers frist til at påklage ekspropriationsbeslutningen til Vejdirektoratet. Klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning med mindre Vejdirektoratet bestemmer andet.

Anden etape af projektet omhandler ombygning af Blegindvej fra eksisterende rundkørsel ved Nørregårds Allé til en ny rundkørsel ved Herredsvejens tilslutning. Kørebanen udvides mod vest, og der etableres en fællessti i begge vejsider, adskilt fra kørebanen med en skillerabat.

En dobbeltrettet fællessti føres under Blegindvej ind til det kommende skoleområde, og der etableres i den forbindelse en vejbærende bro til Blegindvej. Stiunderføringen tilsluttes også til det eksisterende stisystem fra boligområdet Skovgårdsvej, som giver en sikker rute til den kommende skole uden at skulle krydse Blegindvej.

Der er udarbejdet en frivillig aftale med ejer af matrikel nr. 7g og 20a om erhvervelse af arealer til vejudvidelsen syd for Nørregårds Allé og den nye sti under Blegindvej inklusiv bro. Denne aftale ønskes godkendt.

Aftalen indeholder udover den nødvendige arealerhvervelse til Blegindvejsprojektet også enighed om udvidelse af det kommende regnvandsbassin øst for Blegindvej, regnvandsbassinet dimensioneres så bassinet også kan modtage regnvand fra det planlagte boligområde vest for Blegindvej. Dertil sikrer aftalen også et reserveret areal til en hovedstiforbindelse gennem det planlagte boligområde. Stien udskilles som offentlig sti og arealet til denne stiforbindelse stilles vederlagsfrit til rådighed.

Aftalen er vedlagt som bilag 2, den dertil hørende foreløbige udstykningsplan, som aftalen henviser til, er vedlagt som bilag 3.

Til det nye vejanlæg er det nødvendigt at erhverve areal fra følgende matrikler:

Matrikel nr. 7a Blegind By, Blegind (erhvervet i forbindelse med skolebyggeri)

Matrikel nr. 7g Blegind By, Blegind (erhverves via frivillig aftale, jf. denne sag)

Matrikel nr. 7h Blegind By, Blegind (erhvervet i forbindelse med skolebyggeri)

Matrikel nr. 20a Blegind By, Blegind (erhverves via frivillig aftale, jf. denne sag)

Matrikel nr. 8a Blegind By, Blegind (erhvervet i forbindelse med skolebyggeri)

Matrikel nr. 9p Blegind By, Blegind (åstedsforretning afholdt i forbindelse med anlægsprojekt Herredsvejen)

Matrikel nr. 50 Blegind By, Blegind (ekspropriation gennemført).

De berørte arealer er skitseret på vedlagte bilag 1.

Bestyrelsen og repræsentantskabet for Hovedstadsregionens og Midt-Nords Naturgasselskab I/S (tidligere HMN Naturgas I/S, herefter ”selskabet”) har besluttet at indstille til ejerkommunerne, at selskabet opløses med henblik på udlodning af den resterende kapital til ejerkommunerne snarest muligt herefter.

Baggrund

Selskabet har siden 2016, hvor den daværende regering fremkom med en ny forsyningsstrategi, der bl.a. indebar at de regionale gasdistributionsnet skulle samles (konsolideres) i ét statsligt selskab, arbejdet mod at afhænde og afvikle sine aktiviteter.

I 2017 solgte selskabet sit kommercielle handelsselskab til et konsortium bestående af SEAS-NVE og Eniig (nu Norlys). I 2018 frasolgte selskabet sit gasdistributionsnet til staten (Energinet) med virkning fra 1. april 2019, og i 2019 frasolgte selskabet sine gastankstationer til Nature Energy.

Siden da har selskabet arbejdet med at afvikle de resterende aktiviteter, og afviklingen forventes på nuværende tidspunkt at kunne afsluttes i løbet af 2021.

I lyset af det forestående kommunalvalg vurderes det hensigtsmæssigt at få nedlagt den nuværende organisation med udgangen af 2021, så det undgås, at der efter kommunalvalget skal udpeges et nyt repræsentantskab og en ny bestyrelse, som kun skal fungere for en kort periode og med begrænset aktivitet.

Selskabet har løbende udloddet provenu fra salget af aktiviteter til ejerkommunerne:

• I 2018 udloddede selskabet 1 mia. kr. til ejerkommunerne
• I 2019 udloddede selskabet 1,4 mia. kr. til ejerkommunerne
• I 2021 udloddede selskabet 0,5 mia. kr. til ejerkommuner.

En eventuel resterende kapital udloddes til ejerkommunerne snarest muligt efter opløsning, forventeligt i 2022.

Der vil ikke være aktiviteter, der går tilbage til kommunerne i forbindelse med opløsningen.

Videre proces for afvikling

Det fremgår af selskabets vedtægter § 16, stk. 1, at beslutning om selskabets opløsning skal træffes i enighed blandt ejerkommunerne med godkendelse i hver enkelt ejerkommunes kommunalbestyrelse.

Afviklingen af aktiver og passiver fortsætter i 2021 med den nuværende organisation bestående af repræsentantskab, bestyrelse og forretningsfører (administration).

Hvis der fortsat udestår afviklingsopgaver efter 31. december 2021, bemyndiges bestyrelsen til at overlade dette til en administrator eller likvidator, der kan afslutte afviklingen og få udarbejdet en slutopgørelse af kapitalen med henblik på udlodning til ejerkommunerne.

Slutkapitalen udloddes i overensstemmelse med vedtægternes § 16, stk. 2, til ejerkommunerne i forhold til deres hæftelse.

I forbindelse med frasalg af aktiviteterne har selskabet påtaget sig en række fundamentale garantier (f.eks. om vanhjemmel), hvor den seneste udløber i 2026. Alle ejerkommuner hæfter i henhold til vedtægterne solidarisk for krav mod selskabet, og indbyrdes i forhold til ejerandel.

Ovennævnte garantier kan ikke afvikles, men risikoen for krav under garantierne vurderes lille. Efter opløsning af selskabet vil ejerkommunerne fortsat hæfte solidarisk for eventuelle krav herunder i overensstemmelse med vedtægternes § 3, dvs. indbyrdes i forhold til ejerandel som angivet i bilag 1 til vedtægterne.

Vilkår for opløsningen

• Selskabets styrelsessorganer nedlægges senest pr. 31. december 2021.
• Alle aktiver og passiver realiseres så vidt muligt inden den 31. december 2021.
• Såfremt der den 31. december 2021 udestår opgaver med realisering af aktiver og passiver bemyndiges bestyrelsen til at overlade disse til en administrator/likvidator.
• Når kendte aktiver og passiver er afviklet, udarbejdes en slutopgørelse af selskabets kapital, som gennemgås og godkendes af selskabets revisor.
• Selskabets kapital udbetales til ejerkommunerne i forhold til deres hæftelse (bilag 1 til vedtægterne).
• Skulle der senere blive rejst krav mod fællesskabet under f.eks. de fundamentale garantier, hæfter ejerkommunerne på samme måde som efter vedtægternes § 3, herunder indbyrdes i forhold til deres hæftelse (bilag 1 til vedtægterne).

Selskabets bestyrelse og repræsentantskab indstiller til kommunalbestyrelsen, at kommunerne godkender opløsningen og vilkårene herfor.