Referat

I forbindelse med Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikkontrol af indkøbs- og udbudspolitikken gennemgik Skanderborg Kommunes indkøbschef på mødet den 17. maj 2022 i Økonomi- og Erhvervsudvalget (punkt 124) status på arbejdet med de i indkøbs- og udbudspolitikken fastsatte målsætninger.

I forlængelse af indkøbschefens oplæg drøftede udvalget det fortsatte arbejde med målsætningerne, herunder tiltag i forhold til den bæredygtig omstilling.

På baggrund af udvalgets drøftelser er der udarbejdet følgende forslag til ændringer af indkøbs- og udbudspolitikken.

Tilpasning af standarden for anvendelse af arbejdsklausuler (bilag 2)

På baggrund af erfaringer og tilbagemeldinger fra leverandører og samarbejdspartnere fremsætter administrationen et forslag til tilpasning af indkøbs- og udbudspolitikkens standard for anvendelse af arbejdsklausuler. De foreslåede tilpasninger og ændringer vil gøre håndteringen af arbejdsklausulen, og den forudgående kontrol med overholdelse heraf, mere erhvervsvenlig og mindre bureaukratisk. Notat vedrørende ændringsforslag (bilag 1) og udkast til revideret bilag 2 ”Standard for anvendelse af arbejdsklausuler” er vedhæftet sagsfremstillingen.

Opdatering af obligatoriske, miljømærkede produktområder

I Skanderborg Kommunes Indkøbs- og udbudspolitik af 26. maj 2021 er der indskrevet følgende procedure for en løbende opdatering af de obligatoriske, miljømærkede produktområder:

”Listen over obligatoriske produktområder med krav om miljømærkning opdateres én gang årligt. Udgangspunktet for tilføjelsen af yderligere produktområder er en analyse af markedsparathed og omkostningsneutralitet (dvs. ingen betydelig prisforskel mellem miljømærkede og ikke-miljømærkede produkter). Tilføjelse af produktområder, hvor der ikke foreligger omkostningsneutralitet, kræver en politisk vedtagelse. Afdækningen af nye områder vil blandt andet blive foretaget i dialog med Miljømærkning Danmark og SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice).”

Den nuværende liste indeholder følgende områder:

• Rengøringsmidler
• Aftørringspapir (papirhåndklædeark, toiletpapir m.v.)
• Sæbe (håndsæbe, skumsæbe og opvaskemiddel til håndopvask)
• Papir (kopipapir)
• Kontormøbler (kontorstole og skriveborde).

I henhold til principperne om omkostningsneutralitet og markedsparathed udvides listen med følgende produktområder:

• Børnebleer
• Reoler (FSC)
• Levende lys
• Engangsartikler (papkrus og kaffefiltre).

Ud over ovenstående produktområder stilles der forslag om tilføjelse af produktområdet ”Kontorartikler”. Under produktområdet findes underkategorier (engangsbatterier, ringbind (FSC), kalendere, notesbøger og notesblokke), som kan tilføjes listen omkostningsneutralt.

Ved overgangen pr. 1. november 2021 til den nuværende aftale på kontorartikler estimerede man, at indkøb af miljømærkede produkter alene ville udgøre ca. 50 % af alle indkøb på aftalen. Samtidig estimerede man den samlede besparelse på indkøb af kontorartikler under den nye aftale til ca. 285.000 kr. pr. år.

Beregninger, foretaget i samarbejde med leverandøren af kontorartikler, viser, at den miljømærkede andel kan øges fra ca. 50 % til ca. 70 %. Dog vil dette medføre en estimeret øget udgift til kontorartikler på ca. 316.000 kr. pr. år. Administrationen forslår, at ovennævnte estimerede besparelse ved overgang til aftalen konverteres til en udvidelse af de miljømærkede underkategorier inden for produktområdet ”Kontorartikler”, således at det forventede forbrug kommer til at omfatte ca. 70 % miljømærkede produkter i stedet for ca. 50 %.

Forslag til revideret version af indkøbs- og udbudspolitikken (bilag 3) er vedhæftet sagsfremstillingen, hvor tilføjelserne er markeret med rødt.

Status på økologiske fødevarer og bæredygtige kontormøbelindkøb

På Skanderborg Kommunes obligatoriske fødevareaftale købes der på årsbasis fødevarer for ca. 25 mio. kr., og de seneste opgørelser viser, at 48 % af de indkøbte fødevarerne er økologiske. Det kommunale landsplangennemsnit ligger på ca. 34 %.

I henhold til indkøbs- og udbudspolitikken skal nyanskaffede skriveborde og kontorstole være miljømærkede, og indenfor de øvrige produktområder (mødeborde, dialogmøbler, reoler m.v.) er der et frit valg mellem konventionelle og miljømærkede produkter. I løbet af 2021 var 72 % af alle indkøb på den obligatoriske møbelaftale miljømærkede (Svanemærket, EU Blomsten, FSC & Der Blaue Engel). På aftalen er der også mulighed for at købe brugte møbler, som leverandøren har tilbagekøbt i forbindelse med nyanskaffelser. Som supplement til nyindkøb er der også mulighed for at benytte kommunes interne byttebørs via intranettet.

Orientering om arbejdet med omstilling til grøn strøm

I forlængelse af målsætningerne i klima-, energi- og ressourcepolitikken om Co2 neutralitet i 2025 arbejder administrationen på at udbyde en 10-årig Power Purchase Agreement (PPA) med et grønt og vedvarende fokus. Ved etableringen af en PPA vil der blive stillet krav om, at et vedvarende energianlæg (sol/vind) etableres i Danmark, og der skal være tale om etablering af et nyt anlæg (addition). Skanderborg Kommunes samarbejdskommuner i Jysk Fællesindkøb (JYFI) får tilbud om at deltage i udbuddet, således at der kan skabes en attraktiv volumen for leverandørerne.

Administrationen er i samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun ved at lægge sidste hånd på udbudsmaterialet, og i henhold til tidsplanen for projektet kalkuleres på nuværende tidspunkt med en ikrafttrædelse pr. 1. januar 2025.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 24. august 2022:

Udvalget ønskede en supplerende redegørelse for kommunens fremtidige strategi for indkøb af økologiske fødevarer:

På Skanderborg Kommunes fødevareaftale findes der ca. 5.500 unikke varenumre, og heraf er ca. 2.000 varenumre økologiske. I praksis betyder dette, at der i udgangspunktet findes en økologisk substitut for det konventionelle varenummer. Den 1. marts 2022 behandlede Klima-, Miljø- og Planudvalget projekt ”Skanderborgs grønne køkkener” (punkt 54), hvor køkkenerne arbejder på at omlægge til en mere klimavenlig kost og, efter ønske fra køkkenerne, øge økologiprocenten. Administrationen vil understøtte dette ønske om øget indkøb af økologiske fødevarer ved i de kommende fødevareaftaler at arbejde for at udvide sortimentet af økologiske fødevarer. Denne forpligtelse indarbejdes i indkøbs- og udbudspolitikken. Forslag til revideret version af indkøbs- og udbudspolitikken (bilag 3) er vedhæftet sagsfremstillingen, hvor tilføjelserne er markeret med rødt.

Den finansielle strategi er en standard under den økonomiske politik, og den nuværende strategi blev vedtaget af Byrådet i juni 2018 og er vedlagt som bilag.

Minimum det 1. år i hver ny byrådsperiode skal den finansielle strategi behandles af Byrådet, så det sikres, at strategien afspejler Byrådets risikoprofil m.v.

Økonomi- og Erhvervsudvalget indledte politikkontrol af den finansielle strategi, som fastlægger de overordnede rammer for kommunens finansielle risikostyring, på møde den 17. maj 2022. På mødet deltog ekstern kapitalforvalter, der kom med input til investeringssiden.

På baggrund af oplægget og de efterfølgende drøftelser på mødet er udarbejdet et revideret oplæg til finansiel strategi. Oplægget er blevet opdateret på særligt to områder, henholdsvis afsnittet om etik og bæredygtighed (afsnit 5) og rammerne for investeringer (afsnit 7).

Oplæg til revideret strategi er vedlagt som bilag.

Den nuværende finansielle strategi

Umiddelbart er der lagt op til en videreførelse af den nuværende finansielle strategi for så vidt angår:

• kommunens risikoprofil i forhold til at minimere modpartsrisikoen ved samarbejde med større banker – altså at minimere risikoen for at tabe kontantindestående ved at anvende pengeinstitutter, der er af en størrelse, hvor det betegnes som samfundskritisk, hvis disse går konkurs (indgår som led i det bankudbud Byrådet får til godkendelse i særskilt sag)
• leje og leasing
• rammerne på gældssiden, som ved optagelse af lån er:

• Kompetenceforholdene, som dog er tilrettet ændret organisering (Klar til fremtiden), og er nærmere beskrevet i afsnit 3 i oplæg til revideret strategi.

Oplæg til revideret finansiel strategi

Udover en fortsættelse af de forhold, der er beskrevet under den nuværende finansielle strategi, indeholder oplæg til revideret strategi ændringer og tilføjelser i forhold til etik og bæredygtighed samt formuepleje.

Etik og bæredygtighed

Der er sket en opdatering af forholdene omkring etik og bæredygtighed, jf. efterfølgende:

Etik

Det er indføjet, at der ikke investeres i selskaber, der overtræder folkeretten eller internationale normer, herunder FN-konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljøbeskyttelse.

Det er desuden et krav, at kommunens kapitalforvaltere har tiltrådt eller efterlever FN’s principper i ”UN Principles Responsible Investments” (UN PRI) – principper for ansvarlige investeringer. Der er seks hovedprincipper i UN PRI, som er nærmere beskrevet i afsnit 5 i den reviderede strategi.

Etiske fravalg af virksomheder og stater

Våben, fossile brændsler, spil m.v.

- er tilføjet yderligere, så der nu ikke kan investeres i følgende virksomheder med omsætning indenfor: porno, spil, tobak, alkohol, fossile brændsler og våben.

Herudover er det tilføjet, at kommunen ikke ønsker, at investere i ovennævnte virksomheder, men der kan dog af operationelle årsager være en risiko for, at op til max. 5 % af en virksomheds omsætning kan stamme fra disse områder. Grænsen gælder dog ikke våben, der ifølge FN og FN’s konventioner betegnes som kontroversielle. Her er grænsen 0.

Udenlandske statsobligationer

- i forhold til den nuværende strategi fjernes muligheden for investeringer i udenlandske statsobligationer. Denne type papirer indeholder en iboende risiko for ”sager”, da det er svært at forudse, hvilke begivenheder m.v., der kan/vil indtræffe. Et eksempel herpå er de russiske statsobligationer.

Bæredygtighed

Kommunen ønsker en investeringsprofil, der understøtter omstilling til øget bæredygtighed, herunder bæredygtige energikilder.

Udviklingen inden for ”grønne” investeringer og bæredygtig omstilling går stærkt, og derfor er der i den reviderede strategi indarbejdet en tekst om ikke at fravælge virksomheder nævnt i afsnit 5 (ekskl. våben), hvis disse udsteder virksomhedsobligationer målrettet investering i øget bæredygtighed. Det kunne f.eks. være virksomheder, der udsteder virksomhedsobligationer til finansiering af vindmølle- og solcelleparker m.v. Disse investeringer skal foregå indenfor strategiens investeringsrammer, og kan foretages i det omfang sådanne investeringsforeninger etableres.

Formuepleje

Med baggrund i oplæg og drøftelser på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 17. maj 2022, forhold omkring etik og bæredygtighed samt generelt i forhold til risikospredning og investeringshorisont, foreslås investeringsrammerne ændret til:

Danske stats- og realkreditobligationer

- der foreslås ingen ændringer i investeringsrammerne for denne aktivtype, hvilket er medvirkende årsag til, at risikoprofilen på den finansielle strategi fortsat kan karakteriseres som lav.

Virksomhedsobligationer

- i nuværende ramme for investering i virksomhedsobligationer kan der investeres i både Investment Grade og High Yield (med hovedparten i Investment Grade). Dette ændres til maksimalt 15 % samlet i virksomhedsobligationer fordelt med maksimalt 15 % i Investment Grade og maksimalt 5 % i High Yield.

Udenlandske statsobligationer

- udgår i oplægget, fordi det kan være svært at leve op til de etiske retningslinjer, jf. også det beskrevne under etik – udenlandske statsobligationer.

Aktier

- indgår i oplægget med en investeringsramme på maksimalt 15 % af hensyn til spredning af investeringerne og minimering af risiko. Grænsen på de 15 % er sat ud fra input fra kapitalforvaltere, og henset til andre kommuners grænser for investering i aktier.

Generelt gælder det for kommunens kapitalforvaltere, at de skal sikre, at de investeringer de foretager, lever op til kommunens krav i den finansielle strategi.

Endeligt er der foretaget enkelte redaktionelle rettelser i den reviderede strategi.

Skanderborg Kommunes hovedbankaftale med Nordea udløber med udgangen af 2022, hvorfor der skal indhentes nye tilbud for perioden 2023 - 2026. Der er udarbejdet forslag til det materiale, der ligger til grund for tilbudsindhentningen. Af materialet vedlægges Tilbudsindhentningsbetingelser på pengeinstitutaftale til Skanderborg Kommune samt udkast til kontrakt.

Materialet lægger op til, at aftalen skal være gældende for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2026 med mulighed for forlængelse i op til 2 år. Af hensyn til kommunens drift er det et mindstekrav, at tilbudsgiver har status som "SIFI bank" (systemisk vigtigt finansielt institut) eller er underlagt Den Europæiske Centralbanks banktilsyn og er G-SII/O-SII bank (Global Systemically Important Institution). Kravet er opstillet for at sikre kommunens indestående så godt som muligt.

Kommunens porteføljepleje er ikke omfattet af tilbudsindhentningen.

I dag har kommunen en kreditfacilitet på 150 mio. kr., hvilket foreslås videreført i den nye periode. I materialet er indarbejdet en mulighed for en eventuel kortvarig forhøjelse på 50 - 100 mio. kr., hvis dette skulle blive aktuelt. I den situation lægges der i indstillingen op til, at administrationen af praktiske årsager bemyndiges til at kunne øge kreditfaciliteten med maksimalt 100 mio. kr., hvis et kortvarigt behov viser sig i løbet af kontraktperioden. Såfremt der viser sig et mere permanent behov for øgning af kreditfaciliteten, vil der blive søgt om Byrådets godkendelse heraf.

Nationalbankens Indskudsbevisrente (NIB) har været - og er - det mest anvendte renteinstrument for kommuner. Rentesatsen bestemmes af Nationalbanken ud fra den førte pengepolitik. I materialet tages der, i lighed med nuværende bankaftale, udgangspunkt i NIB. NIB har i en længere periode været negativ, hvilket betyder, at der skal betales rente for at have indestående, mens der ved træk på kreditfaciliteten beregnes med en rente på 0 % (kommunen får ikke penge for at lave træk på kreditfaciliteten). For ikke at betale renter på indestående og dermed optimere afkastet, kan der indgås REPO-forretninger, som også indgår i materialet. Det betyder kort fortalt, at der stilles obligationer som sikkerhed for et træk på likviditeten. Brugen af REPO-forretninger ligger indenfor kommunens finansielle strategi.

KL's Bankråd har udarbejdet otte governanceprincipper omkring kommuners forventninger til bankleverandører. Disse principper er indarbejdet i det vedlagte kontraktudkast, med en forpligtigelse om, at leverandøren skal efterleve disse principper.

Principperne omhandler:

• Vi forventer, at vores bank udviser samfundsansvar og opfører sig etisk korrekt.
• Vi forventer, at vores bank har en sund virksomhedskultur.
• Vi forventer, at ledelsen går forrest ved efterlevelsen af bankens værdier.
• Vi forventer, at vores bank agerer proaktivt og åbent.
• Vi forventer, at fokus på compliance (regeloverholdelse) slår igennem i organisationen.
• Vi forventer, at vores bank anvender de seneste og mest effektive redskaber i bekæmpelsen af hvidvask.
• Vi forventer, at vores bank samarbejder på tværs af den finansielle sektor og på tværs af landegrænser.
• Vi forventer, at vores bank aktivt samarbejder med myndighederne.

Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, på grundlag af tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet. Vægtningen er 60 % på pris, 30 % på service, rådgivning og organisation og 10 % på implementering.

Frist for indsendelse af tilbud er primo oktober 2022 og Staben Økonomi, Digitalisering og Indkøb vurderer de indkomne tilbud ud fra de opstillede mindstekrav samt tildelingskriterier i materialet.

Byrådet vil efterfølgende blive orienteret om valg af hovedbankforbindelse på et følgende byrådsmøde.

Byrådet vedtog den 30. oktober 2019 at indføre ordningen med tilskud til pasning af eget barn med ikrafttræden den 1. januar 2020. I forbindelse med revurderingen af ordningen den 27. januar 2021 vedtog Byrådet, at ordningen skulle fortsætte i endnu et år og revurderes igen i 2022. I sagsfremstillingen redegøres der for antallet af børn, der er - eller har været - tilknyttet ordningen siden 2020 og frem til og med 1. kvartal 2022 samt for ordningens betydning for den samlede kapacitet på dagtilbudsområdet. I sagsfremstillingen beskrives også de administrative og kapacitetsmæssige udfordringer, når forældrene ændrer ordningens længde undervejs.

Antal børn i ordningen

Fra ordningen blev indført 1. januar 2020 og frem til og med 2. kvartal 2022 har 236 børn været tilmeldt ordningen. I nedenstående tabel ses antallet af børn tilmeldt ordningen på årsbasis. Det fremgår, at der i 2020 blev tilmeldt 95 nye børn. I 2021 blev tilmeldt 84 nye børn, og til og med andet kvartal af 2022 er 57 nye børn tilmeldt ordningen.

Tabel 1: Antal børn tilmeldt ordningen på årsbasis

Note: Der vil være børn, som eksempelvis er startet i ordningen i 2021 og fortsat er i ordningen i 2022. I de tilfælde medregnes de i året for opstart. Kilde: Targit

I nedenstående kurvediagram ses antallet af børn i ordningen månedsvis i 2020, 2021 og 2022. Det fremgår, at der på nuværende tidspunkt er 58 børn tilknyttet ordningen (opgjort på baggrund af udbetalte tilskud i juni 2022). Derudover ses der ikke et entydigt mønster i forhold til brugen af ordningen, når udviklingen for 2020 sammenholdes med 2021.

Kurvediagram 1: Antal børn i ordningen pr. måned.

Note: Antal børn i ordningen pr. måned er baseret på antal udbetalinger af tilskud pr. måned. Kilde: Targit

Ordningens betydning for den samlede kapacitet på dagtilbudsområdet

Geografisk benyttes ordningen på tværs af hele kommunen i varierende omfang over tid. Der ser ikke ud til at være en større tilslutning til ordningen i distrikter med kapacitetsudfordringer end i øvrige distrikter. Forældrene skal ikke begrunde, hvorfor de ønsker at benytte ordningen, og vi har derfor ikke viden om deres bevæggrunde. At der ikke ser ud til at være en direkte sammenhæng mellem valg af ordningen og kapacitetsmæssige udfordringer indikerer, at forældrene vælger ordningen som et aktivt tilvalg og i mindre grad som følge af kapacitetsudfordninger.

Ca. 75 % af de forældre, som anvender ordningen, angiver ved ansøgningstidspunktet, at de ønsker dagtilbud til barnet efter ophør af tilskud. Efterspørgslen på et kommunalt pasningstilbud ville således med stor sandsynlighed være større, hvis forældrene ikke havde mulighed for at få tilskud til pasning af eget barn.

203 af i alt 236 børn - dvs. ca. 86 % - som er eller har været tilknyttet ordningen, er at betragte som vuggestue-/dagplejebørn ved opstart i ordningen. Ordningen vurderes derfor at have en større påvirkning på kapaciteten i vuggestuer/dagplejer end i børnehaver.

Kvaliteten af data anvendt i denne evaluering er forbedret og kan derfor ikke sammenlignes direkte med data anført i evalueringen i 2021.

Administrative og kapacitetsmæssige udfordringer

Byrådet har vedtaget, at ordningen om tilskud til pasning af eget barn skal have en varighed på minimum 6 måneder. Flere forældre ændrer tilskudsordningen undervejs i perioden. Forældrene begrunder oftest ændringerne med, at de oplever, at deres barn har behov for at komme ud blandt andre børn eller, at de bliver tilknyttet arbejdsmarkedet, og derfor ikke længere kan anvende ordningen. Der er også nogle forældre, der i løbet af perioden ønsker ordningen forlænget.

Dette medfører to udfordringer i ordningen:

• En udfordring i forhold til styring af kapaciteten, da en ændring midt i perioden betyder, at den planlagte udnyttelse af kapaciteten udfordres. Dette gælder i særlig grad i de tilfælde, hvor en ordning forkortes, og der derfor skal findes en ekstra plads.
• En administrativ udfordring, der består i, at sagen skal genbehandles og udbetalingerne enten stoppes eller forlænges. Det betyder, at den administrative opgave øges i forhold til den oprindelige ansøgning og behandling af ansøgningen.

Baggrund

Byrådet vedtog som en del af budgetforliget for Budget 2022-2025, at Fagsekretariatet Børn og Unge skal indsamle viden om pædagogiske og didaktiske muligheder for en bedre understøttelse af elever med talblindhed.

Fagsekretariatet fremlægger på baggrund af den indsamlede viden forslag til en indsats i forhold til talblindhed.

Hvad er talblindhed?

Der findes en del viden om talblindhed, og Danmark er førende på området. Der er ikke enighed blandt forskere om, hvad talblindhed er, og hvordan det identificeres. Der er dog generel enighed om, at talblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der betyder, at eleven med talblindhed oplever vedvarende vanskeligheder inden for læren om tal, men kan være dygtig til mere avancerede og abstrakte matematiske opgaver i fx algebra, trigonometri, geometri og komplekse beregninger. Det er derfor vigtigt, at man ikke kommer til at forveklse talblindhed med matematiske vanskeligheder.

Talblindhed gør det vanskeligt at fremkalde talviden, og eleven med talbindhed vil ofte komme frem til nogle upræcise matematiske ræsonnementer. Talblindhed kan defineres på følgende måde:

Talblindhed/dyskalkuli er en læringsudfordring, der er påvirket af en specifik neurologisk udviklingsforstyrrelse, som kan have forskellige udtryk, men som ikke primært kan forklares på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder, mangelfuld undervisning, psykologiske eller sociologiske årsager. Talblindhed/dyskalkuli omfatter vanskeligheder ved at automatisere tal, antal og størrelser samt fastholde og anvende aritmetiske færdigheder.

Talblindhed indgår som diagnose i både World Health Organisations diagnosemanual ICD11 og i den amerikanske diagnosemanual DSM 4.

Test for talblindhed

Med aftalen om skolereformen blev det besluttet at udvikle en test til brug for at identificere elever med talblindhed. Udviklingsprojektet blev afsluttet i juli 2019, men forskerne bag testen vurderede, at testen bør videreudvikles. Børne- og Undervisningsministeriet har derfor igangsat et opfølgningsprojekt, som skal sikre, at test og vejledningsmaterialer afprøves yderligere i praksis samt følges af forskere.

Elever kan dog først diagnostiseres med talblindhed i 4. klasse.

Der findes internationalt test for talblindhed, men de er ikke godkendte i Danmark.

Omfang af talblindhed

Det vurderes dog på baggrund af tidligere undersøgelser, at ca. 1-2 % af eleverne i grundskolen formodes at være talblinde.

Perspektiver

Da der på nuværende tidspunkt ikke findes en godkendt test, der kan identificere talblindhed, skal man være meget varsomme med at bruge begrebet.

Matematik betragtes sammen med dansk som et af de grundlæggende fag i grundskolen, hvillket også afspejles i fagets timetal, som er det andet største med 150 timer om året på alle klassetrin.

Det anslåes, at mellem 10 og 15 % af eleverne i folkeskolen er i matematikvanskeligheder, herunder de 1-2 %, der formodes at være talblinde. Uanset om eleven er diagnostiseret med talblindhed eller er i anden form for matematiske vanskeligheder, skal de mødes med lærings- og undervisningsbetingelser, som forebygger og afhjælper disse.

Matematikvanskeligheder og talblindhed kan være svære at spotte, og matematiklærerne kan have brug for sparring og vejledning i forhold til elever, der ikke deltager aktivt i undervisningen, eller som er fraværende eller opgivende i forhold til at gå i gang med at arbejde med et matematisk problem.

Mulige tiltag

For at give eleverne de bedste lærings- og deltagelsesmuligheder i matematikundervisningen og matematiklærerne de bedste forudsætninger for at afhjælpe og forebygge matematikvanskeligheder, ansættes en matematikkonsulent (1/10 stilling), der har til opgave:

• at finde og beskrive hjælpemidler, strategier, pædagogiske og didaktiske tilgange i forhold til elever i betydelige matematikvanskeligheder, herunder de vanskeligheder, der kan være tegn på talblindhed
• at understøtte skolernes matematikvejledere med sparring og vejledning
• at facilitere et kommunalt matematikvejledernetværk, samt deltage i det regionale matematikvejledernetværk
• at opsøge ny viden og forskning og formidle dette, specielt i forhold til talblindhed
• at analysere data og vejlede på baggrund af disse
• at vejlede og rådgive vedrørende nationale test i matematik og skolens afgangsprøver
• at understøtte dagtilbuddenes arbejde med børns talfornemmelse og fornemmelse for størrelser og dermed en begyndende matematisk opmærksomhed.

Med den politiske aftale om Skanderborg Kommunes budget for 2020-2023 fik en arbejdsgruppe under Byrådet til opgave at igangsætte en proces for udvikling af Fælleden som idrætscenter for Skanderborg. Målet var at gøre Skanderborg Fælled til centrum for idrætsaktiviteter i Skanderborg med et unikt sportsmiljø ude og inde, så synergimulighederne omkring Skanderborg Fælled udnyttes. Arbejdet involverede både foreningslivet og Skanderborg Idrætsråd.

På Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets møde i april blev det besluttet at arbejde videre i to overordnede spor, der arbejdes med parallelt: De "lavthængende frugter", som ikke afrapporteres her, og udarbejdelse af et byggeprogram for disponering af arealet ved Fælleden. Her skulle det fastlægges, hvor nye aktiviteter fysisk kunne placeres med henblik på at skabe optimal synergi mellem de forskellige aktiviteter og med fælles faciliteter (toilet, omklædning, depot m.v.). "Hjertet", der skal understøtte fællesskab og samvær for foreningerne, prioriteres, og rammerne for de fælles faciliteter udarbejdes sideløbende. Byggeprogrammet skal desuden kunne anvendes som grundlag for tilvejebringelse af den fornødne finansiering og prioritering i øvrigt, og udarbejdes med ekstern bistand. Det første skridt hertil var afholdelse af en idé- og skitsekonkurrence.

Styregruppen for Spor 3, der består af borgmester, formand og næstformand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, foreningsrepræsentant/formand for Idrætsrådet og kontraktholder for Fælleden blev valgt til bedømmelseskomité sammen med fagdommer fra Arkitektskolen Aarhus.

Idé- og skitsekonkurrence for Skanderborg Fælled

Til konkurrencen var der inviteret tre arkitektvirksomheder, der alle leverede et forslag med høj kvalitet. Alle var gennemarbejdede og repræsenterede mange gode overvejelser, der kunne styrke visionen og Skanderborg Kommunes ønske om at gøre Fælleden til et samlingspunkt for idrætten. Alle havde arbejdet med en bearbejdning af hele området ved Fælleden til en form for helhedsplan for fremtiden, og derudover med at komme med et bud på "hjertet", en indgang til idrætten, der kunne udformes og både styrke formålet nu og i mange år frem.

Bedømmelseskomitéen foretog en helhedsvurdering på baggrund af projektmaterialet, indhold og økonomiske redegørelser med afsæt i opgavebeskrivelsen. I udvælgelsen blev der lagt vægt på både den arkitektoniske og funktionelle kvalitet. Derudover blev der lagt vægt på de indsendte forslags reflektion over evnen til at skabe "hjertet" for foreningerne, for derigennem at etablere sammenhængskraft og motivere til samarbejde mellem de forskellige idrætsgrene.

Der var lagt vægt på, at det er den overordnede og bærende idé, at forslaget løser nuværende og fremtidige kendte udfordringer på skitseniveau inddelt i etaper, og at der herefter kan justeres i forslagene og det økonomiske fundament for realisering.

Det vindende forslag vurderes til at være konkurrencens bedste svar på det program, der ønskes opfyldt og på "hjertets" funktion både på kort og langt sigt.

Efter den afholdte idé- og skitsekonkurrence foreligger der nu et skitseforslag, der bygger på og tager afsæt i materialet afleveret af idrætsforeningerne omkring Fælleden i december 2021.

Idé- og skitseforslag fra gpp arkitekter samt dommerbetænkning fra idé- og skitsekonkurrencen vedlægges som bilag.

Beskrivelse af forslagets elementer og økonomisk overslag med opdeling i tre etaper

Etape 1

En ny fælles hovedindgang, der placeres tydeligt ud mod ankomstpladsen og i tæt kontakt med de eksisterende haller. Via hovedindgangen er der adgang til fællesrummet/multirum, køkken/cafeudsalg, ophold/legezone, fælleskontor, fællesrum/mødelokale, gårdrum, depotrum, toiletter m.m.

Bygningen placerer sig over to etager i en tæt kobling til den eksisterende bygningsmasse og med fysiske og visuelle forbindelser til opvisningshallen, foreningshallen og omklædningsfaciliteterne. Der bygges videre på de gode takter, som allerede eksisterer, med fine kig til opvisningshallen fra ankomsten og 1. sal i det eksisterende byggeri. Ude og inde glider sammen via den karaktergivende røde forplads.

Økonomisk overslag er baseret på 810 m2 bygning, herunder 150 m2 nyt depot (som erstatning for areal der inddrages) med en samlet forventet økonomi på 22,914 mio. kr.

Etape 2

En ny multisal, fitnesslokale på 1. sal, omklædningsrum, træningslokale, depotrum. Er basseret på 1.080 m2 bygning med en forventet økonomi på 14,256 mio. kr.

Etape 3

Her bygges to haller med tilhørende omklædnings- og depotrum. Er baseret på 2.890 m2 med en forventet økonomi på 38,148 mio. kr.

Alle økonomiske overslag er udarbejdet med udgangspunkt i det vindende skitseforslag med en kombination af opdaterede V&S prisbøger 2022, samt rådgivers indhentede licitationspriser fra det seneste kvartal.

Der er gode muligheder for bearbejdning og justering af idé- og skitseforslaget i forhold til en optimering og justering af projekt for de fremtidige ønsker for faciliteterne og den økonomiske ramme. Derfor vil administrationen og styregruppen sammen med rådgiver arbejde videre med et tilrettet projektforslag med forskellige scenarier med delpriser, der vil blive fremlagt til politisk stillingtagen ved udgangen af 4. kvartal 2022. I henhold til tidligere godkendt tidsplan planlægges en workshop i oktober 2022 med rådgiver, Fritids-, Kultur- og Idrætsudvalget, foreningsgruppen, styregruppen og indbudte interessenter for kvalificering af projektforslaget.

Baggrund

Med forandring 34 i Budget 2022-2025 besluttede Byrådet, at det skal afdækkes, hvordan den nuværende kapacitet på fritids- og idrætsområdet kan udnyttes bedre, og om der er mulighed for at bruge faciliteterne bedre. I sagen beskrives derfor et forslag til en proces for, hvordan kapaciteten kan forbedres på fritids- og idrætsområdet i Skanderborg Kommune med anvendelse af digital registrering af aktivitet i idrætshaller/sale.

Behov for idrætsfaciliteter

I foråret 2022 blev der lavet en analyse af behovet for idrætsfaciliteter i Skanderborg Kommune, hvis der kommer flere borgere til kommunen om 10 år, jf. befolkningsprognoserne. Analysen pegede på, at befolkningstilvæksten i kommunen skaber et pres på idrætsfaciliteterne i fremtiden, hvis der skal være samme antal kvadratmeter pr. person til rådighed som i dag. Derfor er det afgørende at få mest muligt ud af de eksisterende idrætsfaciliteter i kommunen. Et håndtag, der kan bidrage til at løse kapacitetsudfordringerne på idrætsområdet, kan være at se på, hvordan de nuværende idrætshaller og idrætssale kan organiseres og udnyttes bedre. Det forudsætter viden om, hvordan kommunens idrætshaller og idrætssale bliver brugt - både for at kende de lokale kapacitetsudfordringer og potentialer for optimering.

Bookning versus brug af idrætsfaciliteter

Der findes data for, hvordan idrætsforeningerne booker de kommunale og selvejende idrætshaller i kommunen, men ikke for, hvordan de faktisk benytter dem. Det gælder også for skolehaller. Idrættens Analyseinstitut beskriver i analysen ’Strategiske potentialer i registrering af aktiviteter’ fra 2021, at der på idrætsområdet i Danmark er et uudnyttet potentiale for benyttelse af idrætshaller. Det skyldes manglende viden om den faktiske brug: ”Der bliver booket flere tider i idrætsanlæg, end der faktisk benyttes. I almindelige idrætshaller var den samlede benyttelse på hverdage mellem kl. 16-22 61 %, selvom 83 % af tiderne i perioden var booket" (se bilag).

Digital registrering til bedre kapacitetsudnyttelse af idrætsfaciliteter

Tidligere har viden om den faktiske kapacitetsudnyttelse i kommunerne været frembragt ved manuelle registreringer af aktiviteten. De er dels ressourcetunge og dels behæftet med usikkerhed, bl.a. fordi de kun baserer sig på en begrænset tidsperiode. Manuel aktivitetsmåling er derfor de senere år blevet afløst af digital registrering af aktivitet i idrætshallerne med kamerateknologi i flere kommuner. Digital registrering af brug af idrætsfaciliteter har ifølge Idrættens Analyseinstitut flere fordele:

• Muliggør registreringer over hele sæsoner frem for kun i udvalgte perioder.
• Styrker dialogen mellem foreninger, borgere og kommune om, hvordan idrætsfaciliteter kan anvendes bedre frem for drøftelser af, om data er retvisende.
• Målretter udviklingsarbejdet i foreninger og anlæg i forhold til brugernes efterspørgsel efter tider og aktivitetstyper
• Kvalificerer det politiske beslutningsgrundlag for at arbejde strategisk med udviklingen af idrætsområdet.
• Muliggør optimering af driften med bedre viden om reel brug af idrætshallerne – både ift. rengøring, lys, varme, varm m.v.

Digital registrering af brug af idrætshaller har således – ud over formålet med at få viden om halanvendelsen – også en række afledte fordele. Nogle kommuner har tilmed oplevet, at annoncering af digital registrering af aktivitet i idrætsanlæg har fået foreninger til at afmelde tider, de ikke benytter.

Selvom de første erfaringer med digital registrering af brug af idrætsfaciliteter er lovende, så er metoden stadig ny, da den kun har været prøvet i en række kommuner i et par år. Der er derfor behov for at afprøve kameraudstyret og mulighederne i mindre skala, inden udstyret monteres i alle relevante haller og sale i Skanderborg Kommune. Det giver samtidig mulighed for at komme forholdsvist hurtigt i gang med at få erfaringer med udstyret og processerne omkring det, som kan lette den efterfølgende udrulning af digital registrering i fuld skala.

Proces

Med henblik på at kunne afdække, hvordan fritids- og idrætsfaciliteter kan udnyttes bedre i Skanderborg Kommune, som Byrådet ønsker med forandring 34 i Budget 2022-2025, foreslås det at anvende digital registrering i 10 udvalgte idrætshaller/idrætssale i kommunen i etape 1 og sidenhen i etape 2 i fuld skala i alle relevante idrætshaller/idrætssale i kommunen.

De 10 udvalgte idrætshaller/idrætssale i etape 1 er udvalgt i områder med byvækst og oplandsområder til byvækst, og hvor der ikke allerede er taget politisk stilling til etablering af nye idrætsfaciliteter. Derudover er udvalgt eksempler på skolehaller, da der også er brug for at få et klarere billede af brugen heraf. De 10 foreslåede idrætshaller/idrætsale fremgår af nedenstående oversigt. I forlængelse af Byrådets beslutning i juni 2022 i forbindelse med sagen om ny skole i Ry kan det overvejes, om der skal opsættes kameraer også i sale – ikke kun haller – i Ry-området.

10 udvalgte idrætshaller/idrætssale i etape 1

Tidsplan for etape 1

Etape 2 med fuld udrulning af digital registrering i alle relevante idrætshaller/idrætssale i kommunen påbegyndes i efteråret 2024. Forventeligt indgår 30 idrætshaller/idrætssale i den fulde udrulning i etape 2, hvoraf de 10 udvalgte idrætshaller/idrætssale i etape 1 også er omfattet.

Perspektiv

Med dette forslag lægges op til at anvende digital registrering som ét håndtag til at forbedre kapaciteten på fritids- og idrætsområdet i kommunen på baggrund af de positive erfaringer i andre kommuner og som fremhævet af Idrættens Analyseinstitut. En anden vej at gå er bl.a. en incitamentsbaseret model, hvor idrætshaller får tilskud alt efter deres dokumenterede brug for at optimere udnyttelsen, men erfaringer fra andre kommuner viser, at den tilgang er administrativ og økonomisk tung for både foreninger og kommune. Hertil kommer, at de lokale kapacitetsudfordringer og optimeringspotentialer i idrætshallerne/idrætssalene ikke bliver belyst med en incitamentsbaseret model.

Derudover vil der, i det videre arbejde med at forbedre kapaciteten på fritids- og idrætsområdet, være en dialog med Folkeoplysningsudvalget og Idrætsrådet om, hvorvidt der kan laves forsøg på andre områder. Det kan eksempelvis være gennem ændrede metoder og retningslinjer for fordeling af lokaler. Her vil der blive søgt inspiration fra andre kommuner og den viden, der opsamles af blandt andet Idrættens Analyseinstitut.

Byrådet vedtog den 28. april 2021 anbefalinger fra strategisporet En kommune hvor alle er med. Målgruppen omhandler borgere med komplekse og ofte mangfoldige problemstillinger med behov for professionelle og specialiserede indsatser.

For at sikre rammerne for bedre kommunikation og tæt dialog med borgerne i målgruppen, så deres input kan bruges i arbejdet med politikkontrol og politikformulering, vedtog Byrådet,

• at Sundheds- og Omsorgsudvalget hvert år sikrer, at der arrangeres praktikbesøg for Byrådet hos de opsøgende medarbejdere, gadesygeplejerske og Rusmiddelcenter
• at Sundheds- og Omsorgsudvalget sikrer, at der efter gennemførte praktikbesøg afvikles et temamøde i Byrådet, hvor blandt andre de opsøgende medarbejdere inviteres til en drøftelse, da de ofte ser hele familierne i deres arbejde.

Formålet med besøg og dialog er at give Byrådet et indblik i verden set fra borgernes side og et indtryk af det arbejde, der i dag udføres på området samt skabe det bedste rum til dialog med borgerne.

Der er en bevidsthed om, at besøgene og dialogen skal udforme sig på måder, der bedst tager hensyn til de udfordringer og problemstillinger, borgerne i denne gruppe har. Besøg/dialog gennemføres derfor i mindre grupper og gerne i trygge rammer, hvor borgerne er eller hvor de er vant til at komme.

Praktikbesøgene arrangeres med stor omhu af de faglige medarbejdere på områderne, så de deltagende politikeres mulighed for at indgå i dialog og få viden på praktikbesøgene sker ud fra respekt og med hensyn til de borgere, det omhandler. Meget afgøres af den enkelte borgers dagsform.

Der er udbudt praktikbesøg/dialogmøder på følgende områder:

• Med gadesygeplejersken på arbejde
• Psykiatribrobyggeren i Arbejdsmarked og Social
• Opsøgende tilbud til ensomme og udsatte ældre
• Bostøtte i socialpsykiatrien – Sundhed, Omsorg Handicap
• Aktivitets- og samværstilbuddet Væksthuset
• Bostøtte – socialpsykiatri og beskæftigelse under Kompetencecenteret
• Rusmiddelcenteret.

Praktikbesøgene er afviklet i april/maj måned, og blev sendt ud som et tilbud til alle medlemmer af Byrådet. Vedhæftet er oversigt over de tilbudte tider samt tilmeldte byrådsmedlemmer.

Socialudvalget blev senest orienteret om den samlede status på anbefalingerne den 2. november 2021. Den fremsendte status på de vedtagne anbefalinger vil også fremover blive opdateret og fremsendt til Sundheds- og Omsorgsudvalget til orientering.

Vedhæftet er en oversigt over de vedtagne anbefalinger med beskrivelsen af den nuværende status på anbefalingerne.

På mødet drøfter Sundheds- og Omsorgsudvalget, om de gennemførte praktikbesøg og dialogmøder samt efterfølgende temamøde i Byrådet giver Byrådet et indblik i verden set fra borgernes side og et indtryk af det arbejde, der i dag udføres på området samt skaber det bedste rum til dialog. Herudover drøfter udvalget om besøgene sikrer rammerne for bedre kommunikation og tæt dialog med borgerne i målgruppen, så deres input kan bruges i arbejdet med politikkontrol og politikformulering.

På baggrund af politikkontrollen beslutter udvalget, om det giver anledning til indstilling af ændringer til Byrådet.

Hvert år offentliggør Social- og Ældreministeriet et danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet. Danmarkskortet er et kort med alle kommuner og andelen af kommunens omgjorte sager – dvs. sager der er hjemvist eller ændret ved Ankestyrelsen – indenfor social-, voksenhandicap- og børnehandicapområderne. Kommunernes Landsforening og regeringen blev i Aftale om kommunernes økonomi for 2020 enige om, at man fremover nuancerer danmarkskortene med omgørelsesprocenter. Nuanceringen består bl.a. af, at kommunerne nu kan kommentere omgørelsesprocenterne for den enkelte kommune.

Det seneste danmarkskort, der er offentliggjort i 2022 omhandler omgørelsesprocenterne for 2021. Det kan ses på https://sm.dk/danmarkskort/2022

Det følger af retssikkerhedslovens § 79 b, at Byrådet inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet er offentliggjort, skal behandle danmarkskortet på et møde i Byrådet. Kravet indebærer, at der hvert år skal ske en aktiv politisk drøftelse af danmarkskortet. Det danmarkskort, der er offentliggjort i 2022, som omhandler opgørelsesprocenterne for 2021, skal derfor behandles på et byrådsmøde inden udgangen af 2022.

Udover Byrådets behandling af danmarkskortet skal sagsbehandlingsfrister, som Byrådet fastsætter for behandlingen af sager efter lov om social service, offentliggøres og tydeligt fremgå på kommunens hjemmeside. Offentliggørelse skal ske et sted, hvor det er logisk for borgeren at lede efter netop sagsbehandlingsfristerne for behandlingen af sager om hjælp på det sociale område. Det kan f.eks. være et sted på hjemmesiden i tilknytning til omtalen af den ydelse, som den pågældende sagsbehandlingsfrist vedrører.

Kravet i loven om offentliggørelse på kommunens hjemmeside er ikke til hinder for, at kommunen tillige kan offentliggøre sagsbehandlingstiderne på anden vis, f.eks. på www.borger.dk, ved opslag i institutioner, i lokalaviser m.v., hvis dette findes hensigtsmæssigt.

Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget har alle på deres møder i august 2022 behandlet sager i udvalgene, hvor man har lavet politikkontrol i forhold til omgørelsesprocenter for de enkelte udvalgs afgørelser i Ankestyrelsen. Kopier af udvalgenes behandlinger er vedhæftet denne sag som bilag.

Økonomiudvalget besluttede den 18. november 2020 at igangsætte lokalplanlægning for en ny skole og daginstitution i Ry. Efterfølgende besluttede Byrådet den 30. marts 2022 at sende forslag til lokalplan og miljørapport i høring i 8 uger.

Projektområdet

Link til Netgis

Link til Google Maps

Link til digital lokalplan 1190

Høringssvar

Der er indkommet 20 høringssvar. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt. Generelt er der indkommet få høringssvar fra direkte naboer, men relativt mange fra de eksisterende aktører i lokalplanområdet: Ry Hallerne, Ry Fodbold, Børnehaven Muldvarpen, Rudolf Steiner Børnehaven samt Skovhaven.

Høringssvarene videresendes

Generelt gælder det for høringssvarene, at mange af dem indeholder bemærkninger både til lokalplanens indhold, til den efterfølgende udvikling samt til f.eks. afledte trafikale forhold uden for lokalplanens område. Derfor videresendes høringssvarene og høringsnotatet til de relevante afdelinger i administrationen - henholdsvis fagsekretariat for Anlæg og Ejendomme og afdeling for Vej og Trafik - med henblik på inspiration og evt. dialog i den fortsatte proces.

Høringssvarenes indhold

Høringssvarene koncentrerer sig om:

• Disponering af lokalplanområdet
  Overordnet gives der i høringssvarene udtryk for, at lokalplanområdet presses med lokalplanens mulighed for relativt meget nyt byggeri og mange nye funktioner. Inden for lokalplanområdet stilles der spørgsmål ved lokalplanens placering af byggefelt til ny skole og daginstitution i direkte tilknytning til Ry Hallerne, og enkelte foreslår, at dette byggefelt flyttes mod øst mod Knudhulevej.

• Bevaring af området og sikring af naturhensyn
  En række høringssvar udtrykker ønske om at bevare området, som det er, eller at der tages større hensyn til natur og eksisterende funktioner i form af rekreative aktiviteter, børneinstitutioner m.m. Især er der fokus på arealet nord for den eksisterende kunststofbane, hvor evt. anlæg af nye baner vækker bekymring i forhold til eksisterende aktiviteter og områdets naturværdi. Der lægges desuden vægt på, at lokalplanområdet nu er et offentligt område med plads til gåture og uorganiserede aktiviteter. Det forudser man vil forsvinde, når hele området disponeres til bygninger, boldbaner, parkering og færdsel.
  
  Endvidere mener man, at en 30 meter skovbyggelinje og respektzone omkring slugten ikke vil give tilstrækkelig sikring af naturen, og at byggeri vil påvirke naturen negativt.

• Fremtidige forhold for daginstitutionerne Muldvarpen og Rudolf Steiner Børnehaven
  Der er indkommet tre høringssvar med tilknytning til børnehaven Muldvarpen, og flere af de øvrige svar omtaler børnehavens forhold. Fælles for dem er bekymring for børnehavens fremtid, især hvis/når der skal anlægges boldbaner nord for den eksisterende kunststofbane.
  
  Rudolf Steiner Børnehaven giver i sit høringssvar udtryk for bekymring omkring byggefelt B1s udstrækning og byggemuligheder (omfang og højde) og foreslår dette ændret/begrænset. Lokalplanens krav om levende hegn eller beplantet trådhegn ønskes tilføjet muligheden for et fast hegn for at afskærme børnehavens udearealer. Endelig ønskes vejadgangen fra Ellemosen sikret.

• Fremtidige forhold til Ry Hallerne og Ry Fodbold
  Ry Hallerne bakker op om placering af skole og daginstitution ved Ry Hallerne, men udtrykker bekymring for sammenbygning og dermed begrænsede udbygningsmuligheder for Ry Hallerne. Endvidere foreslås en række ændringer af lokalplanens konkrete bestemmelser, herunder at der ikke gives mulighed for lukning af vejadgang fra Thorsvej. Ry Fodbold giver først og fremmest udtryk for ønsket om at kunne bevare det samme antal boldbaner som nu, samt at klubbens aktiviteter sikres i byggeperioden.

• Trafikale forhold - inden for og uden for lokalplanområdet
  En række høringssvar omhandler de fremtidige trafikforhold både inden for og uden for lokalplanområdet, f.eks. tilfredshed med nyt lyskryds på Skanderborgvej, ønske om svingbaner på Skanderborgvej, sikring af cykel- og skolestier samt tilgængelighed.

• Øvrigt indhold, bl.a.:
  - Enkelte angiver bekymring for beboerne på Thorsvej i forhold til trafik og støj.
  - Tennisklubben ønsker at etablere padelbaner nord for Ry Hallerne.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler følgende ændring på baggrund af høringssvarene:

• at Rudolf Steiner Børnehavens ønske om et fast hegn imødekommes ved, at lokalplanens § 7.7 suppleres med: "I byggefelt B1 kan der opsættes fast hegn i op til 1,8 meter. Fast hegn skal begrønnes mod offentlige arealer."

Administrationen foreslår desuden følgende rettelser/præciseringer af lokalplanens kortbilag 2.1 og 2.2:

Skovbyggelinjer

På kortbilag 2.1 og 2.2 i planforslaget mangler skovbyggelinjer på 30 meter fra skov mod øst og mod sydvest. Dette tilrettes som vist på det vedlagte kortbilag - skovbyggelinjer - som er anvendt i Miljøstyrelsens behandling af ønsket om at reducere de gældende skovbyggelinjer. Rettelsen har ikke konsekvenser for lokalplanens øvrige indhold.

Zone mod Thorsvej med reduceret bygningshøjde

Signaturen for zonen, hvor den maksimale bygningshøjde er reduceret fra 14,0 meter til 8,5 meter, tydeliggøres med en ændret signatur - som vist på vedlagte kortbilag - zone med 2 etager.

Regnvandshåndtering

På sit møde den 22. juni 2022 besluttede Byrådet, at Skanderborg Kommune hjemtager opgaven vedrørende regnvandshåndtering, således at der kan etableres underjordisk anlæg/nedsivning af regnvand - med det formål at kunne minimere arealforbruget til regnvandshåndtering. Regnvandsbassin i den sydlige del af lokalplanområdet, som i spildevandsplanen er udlagt til at modtage regnvand fra den sydlige side af Skanderborgvej/centerområde, søges minimeret ved, at tilbageholdelse sker i centerområdet.

Sådanne løsninger er i overensstemmelse med lokalplanen.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljørapport med udgangspunkt i lokalplanens påvirkning af geologi og landskab. Miljørapporten var udsendt i høring sammen med planforslaget. Høringssvarene giver ikke anledning til anbefaling af ændring af miljørapporten. En sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag og indarbejdes i miljørapporten og lokalplanen.

Skovbyggelinje

Størstedelen af lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinjer fra omkringliggende skov. For at lette administrationen i forbindelse med den kommende udvikling og udbygning af området er lokalplanen disponeret med en reducering af skovbyggelinjerne til 30 meter inden for lokalplanområdet.

Miljøstyrelsen har i høringsperioden tilkendegivet, at man er indstillet på at imødekomme dette ønske. I begrundelsen lægges der vægt på, at nyt byggeri bliver placeret op til områder, der allerede er bebygget, og at der sikres en afstand til skoven på 30 meter.

Milton Huse har anmodet om igangsætning af planlægning for åben-lav og tæt-lav boligbyggeri ved Blegindvej i Hørning. Miljø- og Planudvalget besluttede den 6. april 2021 at sætte planlægningen i gang. Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede udkast til lokalplanen den 23. marts 2022 og besluttede, at støjafskærmning skulle være i form af en støjvold langs Blegindvej.

Projektområdet

Lokalplanområdet er beliggende i den sydlige del af Hørning og grænser op mod både Blegindvej og Herredsvej. Lokalplanområdet er sidste del i det store boligområde nord for Herredsvej. På modsatte side af Blegindvej er den kommende skole på vej til at blive opført. Lokalplanområdet udgør et areal på 7 ha.

Link til Google Maps

Link til NetGis

Link til lokalplanportal

Forholdet til kommuneplanen

Området er omfattet af kommuneplanramme 40.B.22, der udlægger området til boligformål med en højde op til 8,5 meter. Rammen giver mulighed for, at tæt-lavt byggeri kan opføres i op til 2 etager og med en bebyggelsesprocent på 40. Åben-lav bebyggelse kan opføres i op til 1,5 etage med en bebyggelsesprocent på 30. Lokalplanen er i overensstemmelse med gældende kommuneplan.

Forslag til lokalplan

Siden marts 2022 er udkastet bearbejdet i forhold til støjafskærmning. Dette har medført, at antallet af boliger er reduceret langs Blegindvej. Nabohenvendelser har givet anledning til, at bestemmelser vedrørende regnvandshåndtering samt forpligtigelser om vedligehold deraf er præciseret. Der er ikke sket yderligere ændring af planen af væsentlig karakter.

Lokalplanen giver mulighed for, at området kan anvendes til åben-lav og tæt-lav boligformål. Området kan indeholde ca. 48 parcelhuse samt et område, der enten kan anvendes til yderligere parcelhuse eller til ca. 20 dobbelthuse/rækkehuse. Inden for lokalplanområdet skal der være en kommunal hovedsti/cykelsti, som forbinder den kommende skole med bydelen vest for Blegindvej. I relation til denne etableres der også stitunnel og sti langs Blegindvej. Lokalplanen indeholder fælles friarealer, der er placeret centralt i området nær den gennemgående sti. Der er to bevaringsværdige diger inden for området, hvoraf det ene er placeret inden for de centrale fælles friarealer. Der skal søges om dispensation til dige-gennembrud, før der kan etableres cykelsti på tværs af diget. Administrationen er sindet at give denne dispensation.

Lokalplanen sikrer desuden

• en overordnet disponering af området
• at lokalplanområdet indrettes sådan, at grundvandet ikke forurenes
• at området indrettes med arealer til regnvandshåndtering
• at områdets diger beskyttes.

Regnvandshåndtering

Regnvand fra almindelige regnhændelser (T5-vand) skal ledes mod skolens areal, hvor der etableres et regnvandsbassin. Regnvand fra ekstremregn forsinkes indenfor lokalplanområdet ved hjælp af vejarealer, grøfter og lavning på fælles friarealer.

Støj

Miljø- og Planudvalget drøftede den 6. april 2021 dilemmaet om boligtyper langs Blegindvej, hvor det blev besluttet, at boliger langs den sydlige del af Blegindvej skulle opføres som rækkehuse i to etager. Administrationen har siden hen fundet ud af, at byggeri i 2 etager langs Blegindvej ikke er muligt, fordi der på facader på 1. salen vil være mere støj end den tilladte grænse på 58 dB. Den vedhæftede lokalplan giver fortsat mulighed for tæt-lav bebyggelse i en etage samt åben-lav bebyggelse på små grunde, således at der fortsat vil være varieret boligtilbud.

Støjberegninger viser, at der er behov for støjafskærmning mod Blegindvej. Lokalplanen er bearbejdet i forhold til tidligere udkast, således at der stilles krav om støjvolde frem for støjskærme. Støjvoldene skal som minimum være 2 meter høje og 4,5 meter brede, hvilket vil være tilstrækkeligt, hvis Politiet fastlægger hastigheden på Blegindvej til 60 km/t. Hvis hastigheden fastholdes til 80 km/t, som den er i dag, vil der være behov for en højere og dermed bredere støjvold, hvilket lokalplanen også giver mulighed for. Politiet har givet tilsagn om, at de ser positivt på muligheden for at nedbringe hastighedsbegrænsningen, men at de ikke kan træffe beslutning om det på nuværende stadie.

Det har været bygherres ønske, at mest muligt areal skal kunne udstykkes til boliggrunde. Derfor er der fastlagt bestemmelser om, at matrikelskel til boliger kan fastlægges i toppunktet af støjvolden. Grundet cykelsti under Blegindvej og indkørsel til området vil støjvolden blive brudt to steder. Bygherre har ønske om, at støjafskærmningen disse to steder suppleres med mindre støjskærme vinkelret på Blegindvej. Grundet terrænet ved cykeltunnellen vurderer administrationen, at en mindre støjskærm som supplement til støjvolden vil være hensigtsmæssig.

Kapacitet i skoler og daginstitutioner

De boliger, der muliggøres med lokalplanen, er indeholdt i den nuværende befolkningsprognose, idet lokalplanområdet kan rummes inden for den gældende kommuneplan. Kapacitetsbehovet i skoledistrikt Bakkeskolen vil således ikke øges mere end forventet som følge af planlægningen.

Fraskrivelseserklæring (§ 47a)

Lokalplanen overfører areal, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, fra landzone til byzone. Ejeren kan inden for 4 år efter overførslen forlange ejendommen henholdsvis den overførte del af denne overtaget af kommunen. Prisen fastsættes af taksationsmyndighederne.

For at forebygge krav om overtagelse fra ejere, der selv har ønsket lokalplanlægningen igangsat, kan Byrådet dog ved behandlingen af et lokalplanforslag beslutte, at det er en forudsætning, at ejerne, gældende både nuværende og senere ejere af ejendommen, forinden lokalplanens endelige vedtagelse underskriver en erklæring om, at kommunen ikke er pligtig til at overtage arealet, jf. planlovens § 47a.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår om bilag i lokalplanforslaget.

Byrådet besluttede den 27. april 2022 at sende forslag til Kommuneplantillæg 21-09 og forslag til Lokalplan 1174 i offentlig høring.

Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 2,5 ha i den nordvestlige del af Alken. Området er ved lokalplanens udarbejdelse omfattet af dyrkede marker med enkelte grønne elementer (læhegn, slugt og forhenværende grusgrav, som i dag er tæt bevokset). Mod vest støder lokalplanområdet op til eksisterende bebyggelse på Anes Høj, mod syd løber jernbanen mellem Aarhus og Skjern, og mod øst og nord støder lokalplanområdet op til det åbne land.

Lokalplanen

• giver mulighed for, at området kan anvendes til åben-lav og tæt-lav boligformål på sokkelgrunde
• giver mulighed for etablering af op til 25 boliger samt et anneks/værksted fælles for områdets beboere
• sikrer, at bebyggelse indpasses med hensyn til naturmæssige og landskabelige værdier - herunder en sikring af læhegn, slugt og grusgrav.

Grundet princippet om sokkelgrunde vil størstedelen af lokalplanområdets grønne områder være fælles arealer for områdets beboere. Et af lokalplanens formål er, at alt overfladevand skal håndteres via LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) og nedsivning i regnvandsbassiner. De forskellige løsninger skal integreres som en del af de rekreative miljøer.

Forslag til kommuneplantillægget har til formål at sikre overensstemmelse til lokalplanen.

Link til Google Maps

Link til NetGis

Link til Lokalplanportalen

Høringssvar

Der er indkommet otte høringssvar, hvoraf tre af høringssvarene er identiske. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

I flere af høringssvarene udtrykkes stor bekymring for lokalplanens håndtering af overfladevand. Naboer er meget bekymrede over, at lokalplanen indeholder bestemmelser om, at overfladevand skal håndteres via nedsivning og LAR-løsninger. Ligeledes er der flere høringssvar, der foreslår/undrer sig over, at Sandvejen mod syd (sti mellem eksisterende bebyggelse og jernbanen) ikke indrettes som primær sti, da denne er den naturlige vej til resten af Alken og trinbrættet ved banen. Derudover er der blandt andet ønske om, at lokalplanens mulighed for byggeri i 1½ etage begrænses inden for bestemte byggefelter, samt om en anden tilslutning af den primære sti for bløde trafikanter til den nye vej. Naboer anfører, at Skanderborg Kommune skal stille garanti for regnvandshåndteringen. BaneDanmark ønsker, at det tilføjes i lokalplanen, at bygherre skal sikre, at nybyggeri langs jernbanen overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer.

På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen:

• at ønsket om ændret stitilkobling mod ny vej i nord imødekommes, da det vurderes, at det vil være en fordel at flytte stien sådan, at den tilsluttes på den nye vej i stedet for til Anes Høj. Ved godkendelse af vejprojekt skal det sikres, at der er oversigt ved stiens tilslutning, og at længdefaldet er hensigtsmæssigt i forhold til, at cyklister vil skulle stoppe for ubetinget vigepligt. Stitilslutningen er vist i høringssvar 3 (bilag 3b)
• at det af hensyn til senere administration af lokalplanen i § 5.1 præciseres, at "mindre drivhus" er drivhus på op til 10 m²
• at BaneDanmarks ønske imødekommes, så der i lokalplanens redegørelse under afsnittet anden lovgivning tilføjes: Det skal sikres, at nybyggeri langs jernbanen overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Høringssvarene giver ikke administrationen anledning til at anbefale ændringer i forhold til håndtering af overfladevand, primær stiadgang til Sandvejen, højde på boligbebyggelse, jævnfør nedenstående.

• For så vidt angår håndtering af overfladevand via nedsivning har bygherre i forbindelse med lokalplanprocessen fået udarbejdet boringer, som indikerer, at jorden er egnet til nedsivning. Jorden består af silt/næsten sand, hvilket er gode vilkår for nedsivning. Bygherre skal ansøge om tilladelse ved Skanderborg Kommune til håndtering af regnvandet, både i tilfælde af nedsivning i faskiner, grøfter eller bassiner, efter lokalplanen er vedtaget. I den forbindelse vil administrationen gå ned i detaljerne omkring beregninger osv. Det vil i den forbindelse vise sig, om ansøger skal levere yderligere oplysninger og beregninger.

• I forbindelse med etablering af primær stiadgang for bløde trafikanter skal bygherre sikre sig vejret til den sti/vej, den interne sti skal koble sig op på. Bygherre har ikke kunnet opnå enighed om brugen af Sandvejen, hvorfor lokalplanen indeholder krav om en primær stiadgang for bløde trafikanter mod nord.

• Lokalplanforslaget giver mulighed for, at al boligbebyggelse kan opføres i 1½ etage med en højde på maks. 7,5 meter. Lokalplanen forhindrer ikke, at en del af eller al boligbebyggelse opføres i 1 etage.

Økonomiudvalget besluttede den 20. maj 2015 at igangsætte lokalplan og kommuneplantillæg for et kommende erhvervsområde i forlængelse af Ørstedsvej ved Hørning, omfattende rammeområde 40.E.12. Lokalplanen omfattede en første etape af rammeområdet.

Økonomiudvalget henlagde imidlertid lokalplanarbejdet den 23. maj 2018, idet A. Enggaard A/S ikke på daværende tidspunkt kunne fremlægge dokumentation for at ville opkøbe alle eksisterende ejendomme inden for lokalplanområdet.

A. Enggaard A/S har den 3. december 2021 anmodet om genoptagelse af lokalplanlægning for en udvidet første etape af erhvervsområdet. Baggrunden herfor er, at A. Enggaard A/S nu har en aktuel og større erhvervsvirksomhed, som ønsker at lokalisere sig i området. Der foreligger nu dokumentation for, at A. Enggaard vil opkøbe alle eksisterende ejendomme inden for lokalplanområdet senest i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse.

Der henvises til planforslagenes behandling den 28. marts 2022 for en nærmere redegørelse for planforslagenes indhold og den række forarbejder, som har haft til formål at sikre, at planforslagene tager de fornødne hensyn til landskab, støj, emission, grundvandsbeskyttelse, trafik m.v. Se sag 39 på byrådsmødet 28. marts 2022.

Projektområdet

Link til GoogleMaps

Link til NetGIS

Link til Lokalplanportal

Høringssvar

Skanderborg Kommune har modtaget 21 høringssvar fra i alt 14 naboer, samt høringssvar fra hhv. Vejdirektoratet og Bolig- og Planstyrelsen.

Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

Høringssvarene vedrører i altovervejende grad disse fire kategorier af emner:

• A. De landskabelige konsekvenser af erhvervsområdet og ønske om bedre afskærmning mod omgivelserne
• B. De trafikale konsekvenser for områdets mindre veje under erhvervsområdets udbygning og ønske om at hindre anlægstrafik gennem Bjertrup og på Jeksen Dalvej
• C. De trafikale konsekvenser for trafikafviklingen efter lokalplanens realisering
• D. De miljømæssige konsekvenser for så vidt gælder miljøklasse, grundvandsbeskyttelse, støj, emission m.v., herunder hvorvidt Byrådet har forfordelt virksomheden HMF (Højbjerg Maskinfabrik).

Høringsnotatet indledes derfor med administrationens generelle bemærkninger til disse fire emner og forslag til imødekommelse.

Kort opsummeret foreslår administrationen høringssvarene vedrørende de fire emner imødekommet således:

ad A)

For imødekommelse af høringssvar vedrørende områdets landskabelige påvirkning og ønske om afskærmning mod omgivelserne udvides lokalplanområdet, så det også omfatter et 15 meter bredt areal rundt om den kommende vendeplads/rundkørsel for enden af Ørstedsvej og herfra mod vest frem til eksisterende beplantning. Arealet udlægges til beplantet jordvold i forlængelse af den beplantede jordvold i delområde B3. Der er udarbejdet visualiseringer, som viser, at denne supplering af den beplantede jordvold sammen med den eksisterende beplantning vil sløre bebyggelsen i lokalplanområdet yderligere set fra Jeksen Dalvej.

Herudover indarbejdes bestemmelser, som sikrer afskærmende beplantning inde på de enkelte erhvervsgrunde mod Ørstedsvej.

Endelig indarbejdes bestemmelser, som har til formål at mindske lysgenerne for omgivelserne, samtidig med at det sikres, at pladsbelysningen opfylder de for arbejdsmiljøet nødvendige hensyn.

ad B)

For at imødekomme høringssvar vedrørende trafikafvikling i anlægsfasen suppleres lokalplanens redegørelse med en tekst, som præciserer, at trafik i anlægsperioden - indtil Ørstedsvej er forlænget til området - skal ske fra Niels Bohrs Vej og herfra via Dørupvej under E45, idet der dog gøres opmærksom på, at der undtagelsesvist kan gives særlig tilladelse til, at der kan transporteres større elementer ad Jeksen Dalvej, hvis disse ikke kan transporteres via Dørupvejs underføring af E45.

ad C)

For imødekommelse af høringssvar fra Vejdirektoratet, Bolig- og Planstyrelsen og beboere i området vedrørende trafikafviklingen som følge af lokalplanens realisering tilføjes kommuneplantillægget og lokalplanen afsnit i redegørelser og bestemmelser, som beskriver, hvorledes der kan etableres en lokal vejforbindelse mellem erhvervsområderne øst og vest for E45. Hvis behovet for en sådan lokal vejforbindelse skulle blive aktuel, kan den således etableres ved, at Dørupvej mod syd under E45 genåbnes og indrettes, så strækningen kan rumme både den lokale trafik mellem de to erhvervsområder og fungere som sikker stiforbindelse mod erhvervsområdet og de rekreative arealer i Jeksen Dal. Skulle denne løsning på sigt ikke kunne imødekomme behovet for trafik mellem de to erhvervsområder, kan vendepladsen for enden af Ørstedsvej erstattes af en rundkørsel, hvorfra der kan planlægges for en evt. supplerende lokal vejforbindelse mod øst over E45 til Inge Lehmanns Vej øst for E45. Begge løsninger sikrer, at Dørupvej mod nord kan forblive lukket for gennemkørende trafik.

ad D)

Kommuneplantillægget og lokalplanen ændres ikke som følge af høringssvar vedrørende miljøklasser, grundvandsbeskyttelse, støj og emission med henvisning til, at planforslagene har iagttaget disse hensyn på et planlægningsmæssigt niveau, og dermed at den ændrede miljøklasse ikke vil påvirke naboerne mere, end hvad en virksomhed vil kunne gøre med de miljøklasser, som kommuneplanen i dag åbner mulighed for. Under bemærkningerne i høringsnotatet er der nærmere redegjort for, hvordan der i forbindelse med den efterfølgende miljøgodkendelse vil blive stillet vilkår til overholdelse af miljølovgivningens bestemmelser med hensyn til støj og emission, samt hvordan det i myndighedsbehandlingen vil blive sikret, at de kommende virksomheder overholder de kritiske oplagsmængder, som er angivet i Kommuneplan 21.

I høringsnotatet fremgår under de enkelte høringssvar yderligere forslag til konkrete ændringer til imødekommelse af høringssvar.

For overskuelighedens skyld er der udarbejdet et skema med samtlige ændringsforslag. Skemaet er vedlagt som bilag.

Høringssvaret fra Vejdirektoratet har afstedkommet, at Bolig- og Planstyrelsen har gjort indsigelse mod,

• at kommuneplantillæg og lokalplan ikke forholder sig til, hvorledes der på sigt kan etableres en eventuel supplerende lokal vejforbindelse mellem erhvervsområderne øst og vest for E45
• at kommuneplantillæg ikke redegør for, at områdets anvendelsesbestemmelser udvides til også at omfatte produktionserhverv.

Planforslagene kan derfor ikke vedtages endeligt, før Bolig- og Planstyrelsen har frafaldet deres indsigelse.

Skanderborg Kommune er i dialog med Vejdirektoratet nået frem til redegørelsestekster og bestemmelser, som imødekommer Vejdirektoratets høringssvar. Der henvises til høringsnotatet. Vejdirektoratet har den 30. juni 2022 frafaldet deres indsigelse. Som følge heraf har Bolig- og Planstyrelsen frafaldet deres indsigelse den 6. juli 2022.

Tillæg 13 er udarbejdet for at sikre det spildevandsmæssige plangrundlag for det kommende erhvervsområde ved Ørstedsvej, Hørning.

Der er indkommet et samlet høringssvar fra Jeksen Dalvej 35, 37 og 44. Høringssvar er vedlagt i sin helhed sammen med administrationens bemærkninger. Høringssvaret har ikke givet anledning til, at der er ændret i forslaget til Tillæg 13.

Klage til Planklagenævnet

Der gøres opmærksom på, at der fra samme borger er indgivet en klage til Planklagenævnet. Denne har administrationen svaret på og afventer Planklagenævnets afgørelse. Klagen vedrører screeningsafgørelse samt orientering om, at tillæg er udsendt i høring. Klage over screeningsafgørelsen er ikke indsendt rettidigt, og administrationen har anmodet Planklagenævnet om at se bort fra klagen. I forhold til orientering om at tillæg er sendt i høring, har kommunen kun pligt til at orientere via hjemmesiden. Der er således ikke pligt til at foretage individuel orientering af grundejere efter spildevandsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3 og miljøvurderingslovens § 33. Dog har Byrådet i Skanderborg besluttet at orientere de borgere, der bliver direkte berørt af tekniske anlæg eller i forhold til at oplyse borgerne om deres ret og pligt.

Det kan f.eks. være et kloakopland, der ændres fra fælleskloakeret til separatkloakeret. Dette har betydning for den enkelte borger, der får pligt til at foretage en ændring på egen grund. Et andet eksempel kan være, hvis en grundejer skal afstå areal til et regnvandsbassin - denne vil også være direkte berørt og vil blive orienteret. Klagers grund ligger mere end 500 meter fra projekter i Tillæg 13, og klager er derfor ikke blevet direkte orienteret.

Det har ikke opsættende virkning på vedtagelsen af Tillæg 13, at vi afventer svar fra Planklagenævnet.

Skanderborg Kommune har i samarbejde med den lokale vandforsyning (Gjesing-Svinsager Vandværk), Skanderborg Vandsamarbejde og lokale landboforeninger udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Gjesingværket. Indsatsplanen fastlægger hvilke områder, der målrettet skal beskyttes for at sikre rent drikkevand til forbrugerne fra Gjesingværket, også i fremtiden. Det vurderes nødvendigt målrettet at beskytte det boringsnære beskyttelsesområde til Gjesingværkets boring, hvilket svarer til 0,8 ha for at sikre drikkevandet i fremtiden. Det vurderes ikke nødvendigt med målrettet grundvandsbeskyttelse i den øvrige del af det grundvandsdannende opland til Gjesingværket, da området vurderes at være velbeskyttet.

Arealanvendelsen indenfor det boringsnære beskyttelsesområde er primært private boliger (7 stk). Derudover er der et lille areal, som i dag er registreret som landbrugsjord. Se bilag 2.

Udkast til indsatsplanen kan læses digitalt her: https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/35#/. Planen er også vedhæftet som pdf i bilag 1.

Gjesingværket er det ene af to vandværker, som drives af den almene vandforsyning Gjesing-Svinsager Vandværk. Denne plan berører kun kildepladsen Gjesingværket. Vandværket drifter også Lethenborgværket. Kildepladsen Lethenborgværket og behandlingsanlægget er beliggende i Aarhus Kommune. Grundvandsbeskyttelsen for denne kildeplads er beskrevet i indsatsplan StorAarhus. Indsatsplanen for StorAarhus har været i høring i perioden 10. februar 2021 til 4. juni 2021. Den forventes politisk behandlet endeligt af Byrådet i Aarhus Kommune i efteråret 2022.

Gjesingværkets indvindingsopland strækker sig ind i Odder Kommune. Det betyder, at grundvandsbeskyttelsen for den del af Gjesingvandværkets indvindingsopland, som er beliggende i Odder Kommune, er beskrevet i indsatsplan for Fillerup. Denne plan har Odder Kommune haft i offentlig høring i perioden 18. januar til 18. april 2022. Planen forventes vedtaget af Byrådet i Odder Kommune i juni 2022.

Vores to nabokommuners indsatsplaner er i tråd med vurderingerne i forslaget til denne indsatsplan.

Gjesing-Svinsager Vandværk har i fremtiden et samlet drikkevandsbehov på op til 48.000 m³ rent drikkevand pr. år. Med Gjesing-Svinsager Vandværks to kildepladser, to behandlingsanlæg samt forsyningsledninger mellem de to anlæg, har vandforsyningen en god forsyningssikkerhed. Med gennemførelse af den målrettede grundvandsbeskyttelse indenfor det boringsnære beskyttelsesområde, sikres der en rigtig god forsyningssikkerhed og rent drikkevand i fremtiden for områdets forbrugere. Det vurderes derfor at kunne betale sig at gennemføre en indsats for at beskytte kildepladsen for Gjesingværket.

Vandværkets generalforsamling har den 22. februar 2022 truffet beslutning om at renovere vandværkets behandlingsanlæg. Dette har været en forudsætning for vurderingen af, at det kan betale sig at gennemføre en indsats for kildepladsen ved Gjesingværket.

Indsatsplanen for Gjesingværket udgør sammen med den vedtagne overordnede rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune det samlede grundlag for beskyttelse af grundvandet i området. Lodsejere, som i medfør af planen må ophøre med at anvende pesticider i fremtiden, vil få fuld erstatning for evt. økonomisk tab.

Kredsløb (tidligere AffaldVarme Aarhus) vil fjernvarmeforsyne Harlev med varme fra Galten Varmeværk (se selvstændig dagsordenspunkt med selvstændigt varmeprojekt). Den fremtidige ledning mellem Galten Varmeværk og Harlev vil også kunne forsyne Skovby, Storring og Stjær med fjernvarme.

Vedhæftede varmeprojekt belyser samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi for fjernvarme til de nævnte områder sammenlignet med individuelle luft-vand varmepumper. Brugerøkonomisk er det også sammenlignet med naturgas. Projektet vil kunne forsyne 1.232 forbrugere med fjernvarme, hvoraf 1.110 har naturgas i dag.

Godkendelse af projektet vil medføre, at området skifter status i Plandata.dk fra naturgasforsynet område til fjernvarmeforsynet område. Kredsløb får dermed forsyningspligt i området. Ifølge Vejledning til projektbekendtgørelsen fra 2021 afsnit 3.3.2 har naturgasdistributionsselskabet stadig pligt til at forsyne eventuelle tilbageværende naturgaskunder med naturgas - også efter at området er konverteret til fjernvarme. Eventuelle områder indenfor projektområdet med tilslutningspligt til kollektiv varme vil få ophævet tilslutningspligten sammen med projektgodkendelsen.

Brugerøkonomisk vil der være disse omkostninger:

1. Projektet med fjernvarme: 18.659 kr. pr. år
2. Naturgas som i dag: 32.833 kr. pr. år
3. Egen luft-vand varmepumpe: 26.373 kr. pr. år (23.600 kr. pr. år med el-pris som i 4. kvartal 2021).

Det vil sige, at de årlige omkostninger for et standardhus til fjernvarme vil være ca. 5-7.000 kr. lavere end en luft-vand varmepumpe med el-priser som i første kvartal af 2022 og ca. 14.000 kr. lavere end naturgas med de nuværende gaspriser.

Fjernvarme har andre fordele fremfor individuel forsyning:

• Høj forsyningssikkerhed
• Brændselsfleksibel med større mulighed for at holde en konkurrencedygtig varmepris
• Nemt og enkelt
• Ingen støj
• Minimal vedligehold
• Ingen uforudsete udgifter
• Fremtidens løsninger, som f.eks. geotermi, kan indpasses hos varmeværket og får umiddelbar effekt hos alle forbrugere.

Selskabsøkonomisk vil udvidelsen give et akkumuleret underskud i år 2052. Over 30 år vil det give et selskabsøkonomisk underskud med en nutidsværdi på ca. 13,9 mio. kr. Derfor er projektet betinget af, at der opnås tilskud fra statens Fjernvarmepulje. Det vil sikre, at de eksisterende forbrugere hos Kredsløb ikke belastes økonomisk.

Gennemførelse af projektet er også betinget af, at mindst 70 % af forbrugerne vil tilslutte sig. Mindst 565 boliger i Skovby skal lave bindende aftaler, før Skovby får fjernvarme. I Storring og Stjær skal mindst 70 % i begge områder lave bindende aftaler, før nogle af dem får fjernvarme, svarende til 65 boliger i Storring og 240 boliger i Stjær.

Årsagen til det er, at fjernvarme har en meget stor investering i starten pga. opgravning og mange rør. Til gengæld holder rørerne længe, og driftsudgifterne er lave.

Samfundsøkonomisk har projektet en besparelse over en 20-årig periode på ca. 38 mio. kr. svarende til ca. 15,5 % i forhold til referencen med individuelle varmepumper. Dermed kan projektet ifølge Projektbekendtgørelsens § 6 godkendes. Projektet er i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes Strategiske Varmeplan om, at "forsyningsområder kobles sammen, hvor det fremmer effektiv udnyttelse af brændsler, værker, overskudsvarme og/eller fremmer forsyningssikkerheden."

Endelig godkendelse

Proceduren for godkendelse af varmeprojekter i Skanderborg Kommune har hidtil været, at Klima-, Miljø- og Planudvalget sender projekter i 4 ugers offentlig høring, og at den endelige godkendelse går fra Klima-, Miljø- og Planudvalget til Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet, som godkender endeligt. Ifølge den nye vejledning til Projektbekendtgørelsen fra juni 2021, afsnit 2.1.4 "kan kompetencen til at træffe afgørelser efter Projektbekendtgørelsen delegeres til forvaltningen i overensstemmelse med de generelle forvaltningsretlige og kommunalretlige principper om delegation".

De nuværende gaspriser har gjort forbrugerne meget interesserede i at skifte fra naturgas til fjernvarme så hurtigt som muligt. Men projektering og endelige underskrifter fra forbrugerne kan ikke ske, før varmeprojektet er endelig godkendt. Derfor foreslås det, at nærværende dagsordenspunkt og varmeprojekt sendes videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til forhåndsgodkendelse af projektet, hvis høringsperioden ikke giver væsentlige høringssvar, som betyder ændring i varmeprojektet for at kunne imødekommes.

Kredsløb (tidl. AffaldVarme Aarhus) vil etablere en ca. 5 MW transmissionsledning mellem Galten og Harlev Varmeværk. Harlev Varmeværk er en del af selskabet Kredsløb, men er ikke direkte ledningsforbundet til Kredsløbs øvrige forsyningsnet. Harlev Varmeværk fyrer i dag primært med halm og anvender olie som spids- og reservelast. Netop olieforbruget ønskes reduceret samtidig med, at både forsyningssikkerhed og produktionsdiversiteten øges.

Transmissionsledningen erstatter udvidelse af eksisterende halmkedel til ca. 10 MW ved værket i Harlev, da Harlev Varmeværk med ledningen kan få overskydende varme fra Galten Varmeværk. Etablering af transmissionsledningen muliggør desuden forsyning af fjernvarme til byerne Skovby, Storring og Stjær, der i dag er individuelt forsynet. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Skovby, Storring og Stjær findes i en selvstændig dagsorden, men er afhængig af, at der opnås projektgodkendelse af nærværende projektforslag, og af at transmissionsledningen etableres.

Projektforslaget bliver sammenlignet med alternativet, som er en opdimensionering af halmkedel i 2024 i Harlev til 10 MW, dvs. fortsat produktion på halm og olie. Varmebehovet i Harlev forventes at stige fremover fra 43.580 forbrugere i 2022 til 73.757 forbrugere i 2030. I projektet forventes mellem 50 og 60 % af varmen i Harlev at komme fra Galten Varmeværk. De økonomiske beregninger er lavet som nutidsværdi for en 20-årig periode. Selvom anlægsomkostningerne er højere for transmissionsledningen (32 mio. kr.) end for opdimensionering af halmkedlen i Harlev (23 mio. kr.), opvejes det af lavere driftsomkostninger, så transmissionsledningen over 20 år er økonomisk bedre end opgradering af halmkedlen. Projektet medfører også til en vis grad en øget forsyningssikkerhed for Galten, idet der ved nedbrud i Galten kan trækkes på anlægget i Harlev.

Gennemførelse af projektforslaget fremfor alternativ med ny halmkedel bevirker:

• En selskabsøkonomisk fordel og deraf en forbrugerøkonomisk fordel
• En samfundsøkonomisk fordel over 20 år på 30,7 mio. kr.
• En CO2-besparelse på ca. 18.000 tons på 20 år
• En reduktion i olieforbruget
• Mulighed for en mere fleksibel varmeforsyning i Harlev.

Ledningsnettet er fortrinsvist lagt i kommunal jord i og omkring offentlige veje. Hvis der opstår behov for etablering af ledningsnet i private arealer, indgås der en frivillig aftale med den enkelte lodsejer med efterfølgende deklaration af arealet.

Projektet er i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes strategiske varmeplan om, at "forsyningsområder kobles sammen, hvor det fremmer effektiv udnyttelse af brændsler, værker, overskudsvarme og/eller fremmer forsyningssikkerheden."

Ifølge Projektbekendtgørelsens § 6 er det en forudsætning for godkendelse, at projektet har bedre samfundsøkonomi end alternativerne. Da projektets samfundsøkonomi viser en besparelse på 30,7 mio. kr. i nutidsværdi ift. alternativ, kan projektet godkendes.

Endelig godkendelse

Proceduen for godkendelse af varmeprojekter i Skanderborg Kommune har hidtil været, at Klima-, Miljø- og Planudvalget sender projekter i 4 ugers offentlig høring, og at den endelige godkendelse går fra Klima-, Miljø- og Planudvalget til Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet, som godkender endeligt.

Ifølge den nye vejledning til Projektbekendtgørelsen fra juni 2021, afsnit 2.1.4 "kan kompetencen til at træffe afgørelser efter Projektbekendtgørelsen delegeres til forvaltningen i overensstemmelse med de generelle forvaltningsretlige og kommunalretlige principper om delegation".

De nuværende gaspriser har gjort forbrugerne meget interesserede i at skifte fra naturgas til fjernvarme så hurtigt som muligt. Men projektering og endelige underskrifter fra forbrugerne kan ikke ske, før varmeprojektet er endelig godkendt. Derfor foreslås det, at nærværende dagsorden og varmeprojekt sendes videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til forhåndsgodkendelse af projektet, hvis høringsperioden ikke giver væsentlige høringssvar, som betyder ændring i varmeprojektet for at kunne imødekommes.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 24. august 2022:

Efter ønske fra Aarhus Kommune, som også er berørt af varmeprojekt for transmissionsledning mellem Galten og Harlev, har Skanderborg Kommune den 12. august 2022 modtaget et varmeprojekt, som er en lille smule ændret ift. det, som var på mødet i Klima-, Miljø- og Planudvalget den 9. august 2022. Det tilrettede projekt vil blive sendt i høring af Aarhus Kommune, som først nu laver dagsorden.

Projektet er tilrettet en smule. Det drejer sig om farve på den relevante ledning i bilag, to private lodsejere i Aarhus Kommune er indført som berørte (der er ikke nogen i Skanderborg Kommune), det er præciseret, at aftale med Galten Varmeværk forventes færdig indenfor nærmeste fremtid, og der er uddybning om selskabs- og brugerøkonomisk vurdering – uden det dog ændrer nogle tal for forbrugerne, som i øvrigt udelukkende er i Harlev i Aarhus Kommune.

Det tilrettede projekt er uændret ift. varmeplanen om at forbinde Galten og Harlev, og alle økonomiske beregninger bag det er uændrede.

Baggrunden for torveprojeket kan kort resumeres således:

• Byrådet bevilger ca. 2 mio. kr. efter "krone til krone"-princippet, som støtte til det borgerdrevne projekt med ombygning og forskønnelse af torvestrækningen i Hørning. Beløbet afsættes i Budget 2018.
• Som indledning til planlægning af arbejdet blev der afholdt et borgermøde. Ved dette borgermøde blev der nedsat en arbejdsgruppe til det videre arbejde med sagen.
• Ved byrådsmøde den 4. oktober 2017, dagsordenspunkt nr. 174, vedtages arbejdsgruppens anbefalinger som grundlag for det videre arbejde med torveudviklingen. Byrådet frigiver 25.000 kr. til udarbejdelse af ideoplæg (dispositionsplan).
• Ved byrådsmøde den 21. marts 2018, dagsordenspunkt nr. 44, godkendes arbejdsgruppens ideoplæg, som opdeler projektet i fire etaper.
• Ved byrådsmøde den 27. juni 2018, dagsordenspunkt nr. 142, frigives 360.000 kr. til realisering af planens etape 1.
• Ved byrådsmøde den 28. april 2021, dagsordenspunkt nr. 92, frigives yderligere 618.000 kr. til realisering af planens etape 4.

Projektet er som nævnt opdelt i følgende fire etaper - se vedhæftede bilag. De fire etaper omfatter følgende:

Etape 1: Torvets nordlige område. Der er udført indretning af diverse mindre opholdsområder, blomsterbede, ny flisebelægning, nye bænke m.v. Etapen er afsluttet.

Etape 2: Etapen omfatter forskønnelse af ankomstområdet til torvestrækningen. Det ønskes bl.a. at omsætte den eksisterende støttemur langs plejehjemmets område til en kampestensmur, svarende til muren omkring kirkegården på den modsatte side af Nørre Allé. Endvidere planlægges det at ombygge det lille område ved hjørnet af Nørre Allé–Vestervej, herunder bl.a. at sætte en kopi af runestenen "Hørning-stenen".

Etape 3: Etapen omfatter gavlområdet ved biblioteket. Her tænkes udført beplantning, belægning samt opsætning af bænke.

Etape 4: Etapen omfatter den centrale torvedel midt på strækningen. Etapen er delvis beliggende indenfor det område, som er omfattet af byggeriet på den tidligere rådhusgrund, og anlæg af torvet har derfor skullet følge dette byggeri. Etapen er afsluttet.

Det er således etape 2 og 3, som nu skal udføres.

I hjørneområdet ved Nørre Allé–Vestergade planlægger arbejdsgruppen at udføre et mindre opholdsareal. I dette opholdsareal arbejder gruppen for at opsætte en nøjagtig granit-kopi af runestenen benævnt ”Hørning-stenen”. Den originale runesten, som er fundet i Hørning-området, kan ses på Moesgaard Museum. Stenen, som dateres tilbage til omkring år 1000, rejstes af en frigiven træl til ære for hans tidligere herre. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil blive til en lille have med en stor positiv værdi for Hørning by, hvis det lykkes at få opsat en nøjagtig kopi af stenen. Arbejdsgruppen er i kontakt med Skanderborg Museum om arbejdet med "Hørning-stenen". Museet er behjælpelig med at sørge for selve fremstillingen af kopien samt at skaffe de nødvendige tilladelser og godkendelser i forbindelse med at rejse en sådan kopi. Museet har anslået, at en kopi kan fremstilles for et beløb på ca. 120.000 kr.

Der er indhentet pris fra anlægsgartnerfirma på udførelse af det øvrige arbejde i etape 3. Prisen herfor er ca. 400.000 kr.

Til disse beløb skal tillægges diverse andre udgifter bl.a. til projektering, arbejdsplads, kabelarbejde, beplantning m.v. ved biblioteket, uforudseelige udgifter m.v. Dette er estimeret til i alt 110.000 kr. Der er således en forventet udgift til etape 2 og 3 på i alt 630.000 kr.

Projektet vurderes ikke at have nogle klimamæssige effekter.

Ry Sejlklub har ansøgt om at forlænge eksisterende lejeaftale, der udløber i 2024. De ønsker en 30-årig lejeaftale. Det følger af de interne retningslinjer, at Byrådet skal godkende alle vederlagsfrie brugsaftaler, der har en løbetid på mere end 20 år.

Ry Sejlklub ønsker dertil at udvide det eksisterende lejemål med matrikel 3x for at undgå oplag af materiel i f.eks. Låsby, og hermed spare de frivillige for tid på landevejen. Der henvises til bilag for kortoversigt. Det er både det røde og blå markerede areal, de ønsker brugsret til.

Dertil er det nuværende idéoplæg til klubbens udviklingsplaner vedlagt som bilag. I forhold udvidelsen af det lejede areal skal det oplyses, at der internt er foretaget en høring om kommunens interesser i området, og der har ikke været bemærkninger.

Lejeaftalen er grundlæggende tilsvarende den tidligere lejeaftale, men er opdateret ift. de nuværende principper, der gælder for indgåelse af vederlagsfri brugsaftaler. Aftaleindgåelsen hører under politikken: Politik for udlån af kommunale arealer.

Baggrund

Grundlag: Den sociale retssikkerhedslov § 37 a og §§ 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1200 af 7. juni 2021 om råd på det sociale område samt vedtægter for Handicap- og Psykiatrirådet i Skanderborg Kommune.

Handicap- og Psykiatrirådet består af 10 medlemmer, som udpeges af Byrådet. Ifølge vedtægterne er sammensætningen således:

• 3 medlemmer udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer
• 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer
• 2 medlemmer udpeges blandt Byrådets medlemmer
• 3 medlemmer udpeges blandt ansatte i kommunen, ansatte i selvejende institutioner eller ansatte hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.

Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald.

Handicap- og Psykiatrirådet vælger selv sin formand.

Nye medlemmer og ny stedfortræder

Byrådet har ved konstitueringen den 6. december 2021 udpeget 3 ordinære medlemmer og 3 stedfortrædere, der alle har repræsenteret den kommunale organisation. Grundet ansættelsesophør for to af de udpegede medlemmer - chefen for Sundhed, Omsorg og Handicap samt chefen for Arbejdsmarked og Social - fremsendes med denne sag indstillinger til nye ordinære medlemmer og en ny stedfortræder.

Som nye ordinære medlemmer og stedfortræder indstilles:

• Morten Pors Ilsøe, chef for Sundhed, Omsorg og Handicap, Skanderborg Kommune

• Henriette Andersen, centerchef for Job, Social og Udbetaling, Skanderborg Kommune
• Som stedfortræder for Henriette Andersen: Anja Nørby Sørensen, chef for Arbejdsmarked og Social, Skanderborg Kommune.

I henhold til styrelseslovens § 31 kan borgmesteren på Byrådets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.

På den baggrund er der ved borgmesterbeslutning truffet afgørelse om, at byrådsmedlem Mira Issa Bloch fritages for hvervet som byrådsmedlem i en periode med virkning fra den 10. august 2022. Det er sket efter anmodning fra Mira Issa Bloch om orlov begrundet i helbredsmæssige forhold.

Stedfortræder Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen indtræder i Byrådet i orlovsperioden fra og med den 10. august 2022.

Borgmesterbeslutningen vedlægges.

Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.

Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda.

Bemærk, at godkendelse ikke kan fortrydes.