Referat

Byrådet skal hvert år (jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 4) udarbejde en beskæftigelsesplan.

Med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, som blev indgået den 24. juni 2022 af regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere, blev det besluttet at afskaffe lovkravet om, at kommunerne udarbejder en beskæftigelsesplan.

Skanderborg Kommune havde på den baggrund ikke udarbejdet en beskæftigelsesplan for 2023. På grund af folketingsvalget og regeringsforhandlinger nåede aftalen ikke at blive udmøntet i lovgivning. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor som vanligt efterspurgt en beskæftigelsesplan fra Skanderborg Kommune.

Derfor fremlægges Beskæftigelsesplan 2023 hermed til godkendelse. Planen er efter aftale med Arbejdsmarkedsudvalget blot en revideret udgave af Beskæftigelsesplan 2022.

Beskæftigelsesplanen er struktureret omkring beskæftigelsesministerens fem beskæftigelsespolitiske mål for 2022, og er opbygget således:

• Forord
• Rammen for beskæftigelsesindsatsen
• Arbejdsmarkedspolitik: "Et arbejdsliv for alle" skaber tydelighed om værdier og forventninger
• Arbejdsmarkedet i Skanderborg Kommune
• Udviklingen i målgrupper
• Den fremtidige beskæftigelsesindsats
  • Ministermål 1: Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
  • Ministermål 2: Flere ledige skal opkvalificeres
  • Ministermål 3: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
  • Ministermål 4: Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
  • Ministermål 5: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
  • Repatriering.

Beskæftigelsesplan 2023 er vedlagt som bilag.

Når planen er godkendt offentliggøres den på Skanderborg Kommunes hjemmeside og fremsendes til RAR Østjylland til orientering.

På mødet i Arbejdsmarkedsudvalget den 4. januar 2023 drøftes tankerne i regeringsgrundlaget i forhold til beskæftigelsesområdet.

Baggrund

Byrådet besluttede i budgetforliget for 2023-2032 at afsætte et rådighedsbeløb på 13,8 mio. kr. til ”Udvidelse af tilbud – Jeksendal”. Det skete, da kapaciteten på Jeksendalskolen i dag er fuldt udnyttet, og den opdaterede elevprognose viser et øget pres frem mod 2035/2036. Det er ikke muligt at udvide tilbuddet Jeksendalskolen ved Hørning på grund af støjmæssige forhold. Siden 2019 har Jeksendalskolen derfor haft en Veng-afdeling i Borgernes Hus i Veng, hvor elever fra 0.-3. klasse går. Dette tilbud ønskes nu udvidet. Det har i forbindelse med projektets udarbejdelse været undersøgt, om det er muligt at placere Jeksendalskolen i eksisterende rammer på Veng Skole alternativt i Borgernes Hus. Dette har dog vist sig ikke at være en mulighed.

På byrådsmødet den 30. november 2022 besluttede Byrådet at overføre rådighedsbeløb på 6,8 mio. kr. fra ”Udvidelse af tilbud – Jeksendal” til "Flytning af Veng Børnehus til Veng Skole". De samlede rådighedsbeløb for de to projekter er tilstrækkelige, men skulle omfordeles i takt med, at projekterne nu bliver foldet ud i programoplæggene.

Der er derfor nu 7 mio. kr. tilbage i rådighedsbeløb til ”Udvidelse af tilbud – Jeksendal”.

Administrationen har med programoplægget arbejdet med en løsning for Jeksendal-udvidelsen, der omhandler placering af modulbyggeri nær Borgernes Hus. Dette arbejde er nu udført.

I denne sag skal der tages stilling til godkendelse af programoplæg for modulbyggeriet (Børne- og Ungdomsudvalget) og frigivelse af rådighedsbeløb (Byrådet).

Programoplæg

Jf. "Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune" fremlægges forslag til programoplæg for ”Udvidelse af tilbud – Jeksendal i Veng”. Programoplægget danner basis for projektets omfang, indhold, økonomi og tidsplan, og er således grundlaget for det videre arbejde med byggeriet, herunder udarbejdelse af materiale til udbud af rådgiverarbejdet og afholdelse af udbud og licitation.

Udkast til programoplæg er vedlagt som bilag 1 til denne sag.

Byggeriets omfang

Projektet omfatter opførelse af modulbyggeri på 120 m2, som indrettes til 10 elever. Modulbyggeriet skal indrettes til undervisningsbrug med et fællesrum samt to grupperum, og så det understøtter Jeksendals behov for indretning til undervisning af specialskoleelever bedst muligt. Det er et myndighedskrav, at der opføres tilhørende parkeringspladser, og disse samtænkes i udførsel og placering med det parallelle projekt i Veng ”Flytning af Veng Børnehus til Veng Skole”.

Modulbyggeriet placeres øst for Borgernes Hus i Veng i tæt nærhed til Jeksendals nuværende lokaler. Der er fra det kommende modulbyggeri, som fra eksisterende lokaler i Borgernes Hus, mulighed for at bevæge sig via særskilt stisystem til Veng Skole, så udvidelsen understøtter muligheden for styrkelse af samarbejdet mellem Veng Skole og Jeksendalskolen.

Efter dialog med daglig leder etableres der legepladsforhold med bl.a. gynger og legehus syd for Borgernes Hus og i nærhed til både eksisterende lokaler og det kommende modulbyggeri.

Bæredygtighed

Foruden at skulle opfylde "Politik for kommunalt byggeri" i Skanderborg Kommune skal modulbyggeriet opføres efter Bygningsreglement 2023. Bygningspolitikken for Skanderborg Kommune fastlægger dog skærpede krav i forhold til grænseværdien for CO2-udledning, hvilket omfatter at byggeriet vil skulle opfylde et maksimalt klimaaftryk på 10,5 kg. CO2eq/m2/år. I forbindelse med disponeringen af modulbyggeriet og valg af materialer skal der lægges stor vægt på, at drifts- og vedligeholdelsesudgifter begrænses mest muligt.

Udbudsform

Administrationen anbefaler, at arbejdet med at etablere modulbyggeriet udbydes i totalentreprise. Opgaven udbydes i begrænset licitation, jf. tilbudslovens afsnit 1. Tildelingskriteriet vil være ”Bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

Det anbefales, at de indledende arbejder med kloak, forsyning og sandpude udskilles og laves forud for totalentreprenørens opgave. Det samme gælder etablering af legepladsen, hvor godkendt legepladsfirma bør stå for både projektering, indhentning af nødvendige tilladelser samt udførelse.

Ansvar, organisering og involvering

I henhold til "Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune" ligger bygherrerollen hos Kommunale Bygninger, som er overordnet ansvarlig for de projekter, der skal gennemføres.

Fagudvalget og afdelingsleder for Jeksendalskolen indgår i bygherreledelsesgruppen, som er kommet med input i forbindelse med udarbejdelse af programoplæg. Projektarbejdsgruppen har medvirket til udarbejdelsen af programoplægget, og vil blive inddraget i projektet frem mod indgåelse af entreprisekontrakt.

Tidsplan

Den forventede tidsplan for byggeriet, der er godkendt i bygherreledelsen, er som følger:

4. kvartal 2022: Politisk godkendelse

1. kvartal 2023: Totalentrepriseudbud

1. kvartal 2023: Projektering

1.-2. kvartal 2023: Myndighedsgodkendelse

3. kvartal 2023: Færdigprojektering og udførsel

3./4. kvartal 2023: Forventet ibrugtagning.

I gennemgangen af gældende standarder på dagtilbudsområdet er Fagsekretariatet Børn og Unge blevet opmærksom på, at der, for at bringe grundlaget for den kommunale bevillingspraksis i overensstemmelse med dagtilbudslovens bestemmelser, er behov for en standard for bevilling af socialpædagogisk fripladstilskud med kriterier og fastlagte dokumentationskrav. Sagen her lægger op til, at Byrådet træffer beslutning om en standard for bevilling af socialpædagogisk fripladstilskud.

Sagen indeholder:

• et forslag til kriterie for vurdering af de sociale og pædagogiske årsager
• et forslag til dokumentationskrav i forbindelse med vurdering af de sociale og pædagogiske årsager
• et forslag til kriterie for vurdering af betalingsspørgsmålet
• tre forslag til dokumentationskrav i forbindelse med betalingsspørgsmålet med en anbefaling fra fagsekretariatet.

Ovenstående har til formål at sikre en sagsbehandling, som opfylder dagtilbudslovens bestemmelser og fremmer en effektiv, individuel og konkret vurdering af borgernes ansøgning om socialpædagogisk fripladstilskud.

Baggrund

I henhold til dagtilbudsloven skal kommunen give et socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i dagtilbud eller klubtilbud må anses som særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske årsager, og når betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud. Begge betingelser skal være opfyldt, og tildeling af et socialpædagogisk fripladstilskud skal altid ske efter en konkret og individuel vurdering af familiens og barnets situation. Det er op til den enkelte kommune at foretage vurderingen, herunder at fastlægge, hvilke kriterier der skal ligge til grund for bevillingen.

Forslag til kriterie for vurdering af de sociale og pædagogiske årsager

I den nuværende bevillingspraksis kan både forældre og fagpersoner ansøge om socialpædagogisk fripladstilskud. Det er dog overvejende forældrene selv som ansøger, og de pædagogiske årsager bliver derfor oftest beskrevet i mindre grad, hvilket vanskeliggør en konkret og individuel vurdering af familiens og barnets situation.

Der er derfor behov for, at der politisk tages stilling til et tydeligt kriterie for vurdering af de sociale og pædagogiske årsager. Fagsekretariatet Børn og Unge foreslår følgende kriterie for vurdering af sociale og pædagogiske årsager:

• Der skal foreligge en velbeskrevet og veldokumenteret statusudtalelse fra en af følgende aktører: Barnets dag- eller fritidstilbud, PPR, socialrådgivning, sundhedsplejerske eller anden fagperson omkring barnet.

Forslag til dokumentationskrav i forbindelse med vurdering af de sociale og pædagogiske årsager

Der stilles nedenstående forslag til dokumentationskrav i forbindelse med en statusudtalelse:

• En relevant fagperson udfylder en statusudtalelse med oplysninger om barnets udvikling personligt, socialt, emotionelt, sprogligt og motorisk.

Fagsekretariatet Børn og Unge udarbejder en skabelon til statusudtalelsen. Fagpersoner opfordres til at inddrage forældrene i udarbejdelsen af statusudtalelsen.

Forslag til kriterie for vurdering af betalingsspørgsmålet

I den nuværende bevillingspraksis vurderes betalingsspørgsmålet udelukkende ud fra, om forældrene er berettiget til økonomisk fripladstilskud ud fra husstandens årlige indkomst. Denne praksis opfylder ikke lovkravet om en konkret og individuel vurdering, idet bevillingen af økonomisk fripladstilskud sker med udgangspunkt i en generel grænse for husstandens årlige indkomst. Derudover viser erfaringer fra den nuværende bevillingspraksis, at det er vanskeligt at afgøre, om husstandens økonomi vanskeliggør betalingsspørgsmålet, hvis husstandens indkomst ikke holdes op imod husstandens udgifter.

Der er derfor behov for, at der politisk tages stilling til et tydeligt kriterie for vurdering af betalingsspørgsmålet. Fagsekretariatet Børn og Unge foreslår følgende kriterie til vurdering af betalingsspørgsmål:

• Individuel og konkret trangsberegning der dokumenterer, at økonomien vanskeliggør barnets optagelse i tilbud.

Det er vurderingen, at ovenstående forslag til kriterie for vurdering af betalingsspørgsmål vil medføre et større administrativt ressourcetræk. Ressourcetrækkets omfang vil dog afhænge af, hvilket dokumentationskrav der anvendes. Det nye kriterie vil dog samtidig øge sagligheden i forhold til de individuelle og konkrete vurderinger.

Forslag til dokumentationskrav i forbindelse med vurdering af betalingsspørgsmålet

Der stilles tre forslag til dokumentationskrav i forbindelse med en individuel og konkret trangsberegning:

Forslag 1:

Barnets forældre udfylder et skema med oplysninger om indkomst og udgifter samt en tro- og loveerklæring, hvor de bekræfter, at deres oplysninger er korrekte.

Forslag 2:

Barnets forældre fremsender deres seneste lønsedler og udfylder samtidig en tro- og loveerklæring, hvor de bekræfter, at deres oplysninger om indkomst og udgifter er korrekte.

Forslag 3:

Barnets forældre fremsender fuld dokumentation for deres oplysninger om indkomst og udgifter.

Fagsekretariatet Børn og Unge har undersøgt, hvordan øvrige kommuner foretager vurdering af betalingsspørgsmålet i forbindelse med bevillingen af socialpædagogisk fripladstilskud. Den udprægede praksis er, at betalingsspørgsmålet vurderes på baggrund af en individuel og konkret trangsberegning på baggrund af et skema, hvor barnets forældre udfylder oplysninger om deres indkomst og udgifter samt erklærer på tro og love, at oplysningerne er korrekte.

Fagsekretariatet Børn og Unge anbefaler derfor det førstnævnte dokumentationskrav - suppleret med rutinemæssige stikprøvekontroller.

Midttrafiks bestyrelse har den 4. november 2022 besluttet en harmonisering af de åbne kørselsordninger i flextrafik (Flextur, Plustur, Flexbus og Flextur Ung). Harmoniseringen gennemføres i sommeren 2023.

Grundprincipperne i harmoniseringen er fra Midttrafik nærmere beskrevet i ’Fremtidigt serviceniveau for flextrafik’ (bilag 1), samt i bilag fra Midttrafiks bestyrelsesmøde den 4. november 2022: ’Kundernes møde med flextrafik’ og ’Det bagvedliggende setup’ (bilag 2 og bilag 3).

Som det fremgår af beskrivelserne fra Midttrafik, vil de åbne kørselsordninger i flextrafik fra sommeren 2023 fortsat bestå at flextur og plustur. Flextur ændrer dog bl.a. pris. I dag er prisen for en flextur internt i Skanderborg Kommune 4 kr. pr. km. Prisen ændres ved harmoniseringen til 7 kr. pr. km. Midttrafiks harmonisering ændrer ikke i konceptet for flexbus.

For flextur (kørsel fra én adresse til en anden adresse) ændres prisen for kunden fra 4 kr. pr. km til 7 kr. pr. km, med en minimumsbetaling på 35 kr. Kommunerne kan dog udpege knudepunkter, hvortil eller hvorfra kunden kan rejse for 3 kr. pr. km, med en minimumsbetaling på 22 kr. Prisen gælder for de første 20 km, derefter 7 kr. pr. km. Flextur bestilles via Rejseplanen eller telefonisk.

For plustur (kørsel mellem én adresse og et knudepunkt for skift til øvrig kollektiv trafik) kan kommunerne også vælge at oprette knudepunkter, så kunderne kan blive kørt til/fra knudepunkter med flextrafik. Prisen for kunden er 3 kr. pr. km, med en minimumsbetaling på 22 kr. Til/fra et plustur-knudepunkt kan kunden alternativt benytte ét af Midttrafiks billetprodukter, f.eks. ungdomskort eller pendlerkort. En plustur kan kun bestilles via Rejseplanen. Skanderborg Kommune har i dag fem plustur-knudepunkter: Skanderborg Station, Ry Station, Hørning Station, Galten Torv samt Låsby ved busstop ved Låsby Idrætsanlæg.

Skanderborg Kommunes nuværende flextur-ung-ordning udgår med Midttrafiks harmonisering. I stedet for flextur ung bliver det muligt at køre med flextrafik til eller fra et plustur-knudepunkt med ungdomskort. Der er i dag fire flextur-ung-knudepunkter i Skanderborg: Campus Skanderborg, Fælleden, Skanderborg Station og Møllegade Busterminal.

I harmoniseringen ligger også en mulighed for kommunerne i at oprette flextrafik-byzoner, hvor prisen for kunden er 12 kr. pr. km. Det er i dag ingen flextrafik-byzoner i Skanderbrog Kommune. Administrationen vurderer ikke, at der bør oprettes flextrafik-byzoner i kommunen i forbindelse med harmoniseringen.

Omfang af flextrafik-knudepunkter

En væsentlig del af Midttrafiks harmonisering af de åbne kørselsordninger i flextrafik er, at kommunerne selv kan fastlægge omfanget af knudepunkter (henholdsvis flextur-knudepunkter og plustur-knudepunkter). Omfanget og den præcise placering af knudepunkter skal meddeles Midttrafik senest den 1. marts 2023, således at harmoniseringen kan implementeres i sommeren 2023.

Omfanget af knudepunkter kan gøre en stor forskel for brugen af flextrafik på grund af prisforskellen for brugeren. Eksempelvis koster en flextur fra en adresse i Stjær til Kulturhuset i Skanderborg (afstand = 13 km) i dag 52 kr. (4 kr. pr. km). Uden knudepunkt vil den samme flextur fremadrettet koste 91 kr. (7 kr. pr. km). Oprettes der et knudepunkt i Stjær, vil en flextur fra dette knudepunkt koste 39 kr. (3 kr. pr. km).

Midttrafik har to fysiske krav til oprettelse af knudepunkter: Der skal sættes et såkaldt knudepunktsskilt op (skiltet er vist i bilag 4), og der skal være en almindelig p-plads til rådighed. Ud over de to krav ser Midttrafik gerne, at der ved knudepunkter er belysning og læskærm – noget som vi som kommune også gerne vil understøtte for at skabe et trygt sted at opholde sig/skifte.

Omfanget og placeringen af knudepunkter i kommunen kan, ifølge Midttrafik, justeres én gang årligt.

På baggrund af bl.a. kommentarer fra interessenter samt overslagsøkonomi for oprettelse af knudepunkter i en ’lille’, ’mellem’ og ’stor’ model, drøftede Klima-, Miljø- og Planudvalget den 6. december 2022 en overordnet holdning til strategi for oprettelse af flextrafik-knudepunkter i Skanderborg Kommune. Konklusionen for drøftelsen var, at der oprettes knudepunkter efter enten en ’mellem’ eller ’stor’ model.

Mellem-modellen omfatter en fastholdelse af kommunens nuværende fem plustur-knudepunkter samt en supplering med flextur-knudepunkter disse fem steder. Den omfatter desuden en fastholdelse af de nuværende flextur-ung-knudepunkter som flextur-knudepunkter. Yderligere omfatter modellen flextur-knudepunkter i byer over 1.000 indbyggere. Mellem-modellen omfatter således i alt 16 knudepunkter i kommunen (5 plustur-knudepunkter og 11 flextur-knudepunkter).

Den store model omfatter en fastholdelse af kommunens nuværende fem plustur-knudepunkter samt en supplering med flextur-knudepunkter disse fem steder. Den omfatter desuden en fastholdelse af de nuværende flextur-ung-knudepunkter som flextur-knudepunkter. Yderligere omfatter modellen flextur-knudepunkter i alle byer og landsbyer over 200 indbyggere. Den store model omfatter således i alt 30 knudepunkter i kommunen (5 plustur-knudepunkter og 25 flextur-knudepunkter).

Forslag til flextrafik-knudepunkter i mellem og stor model fremgår af bilag 5.

Oversigtskort for forslag til flextrafik-knudepunkter i mellem og stor model fremgår af bilag 6 og 7.

Byrådet har vedtaget, at der skal bygges en ny skole og en ny daginstitution i Ry som en sammenbygning eller med tæt visuel kontakt til Ry Hallerne. Senest er vedtaget et programoplæg (Byrådet, den 28. september 2022, pkt. 181), hvoraf det bl.a. fremgår, at en del af boldbanerne inddrages til byggeriet/legeplads m.v., og der derfor skal anlægges nyt baneareal "på bakken" som erstatning. Der er efter programoplæggets vedtagelse arbejdet videre med placering og omfang af det nye baneareal.

Det nye baneareal placeres som angivet på vedlagte kort, bane 2, 3, 5-8. Det nye baneareal kan således rumme to stk. 11-mandsbaner (DBU-mål), to stk. 5-mandsbaner samt to stk. 3-mandsbaner. Det nye baneareal svarer i omfang til den del af det nuværende baneareal, der skal inddrages i forbindelse med byggeriet.

Der skal flyttes jord for at etablere banerne, og samtidig fjernes den jordbunke, der er samlet fra bl.a. udgravning til kunststofbanen. Den jord, der eventuelt bliver til overs, anvendes så vidt muligt på grunden, f.eks. til jordvolde langs banerne som kan anvendes som tilskuerpladser.

NODO Arkitekter har på vegne af grundejer anmodet om igangsætning af lokalplanlægning for første del af boligområdet Langvad Bakker i den nordlige del af Låsby. Klima-, Miljø- og Planudvalget besluttede den 1. december 2020 at sætte planlægningen i gang.

Projektområdet

Lokalplanen, som dækker et areal på 18 ha, er første etape i udbygningen af det store byudviklingsområde Langvad Bakker i den nordlige del af Låsby.

Området ligger på kanten af byen nord for Klanghøj og institutionen Børnehuset Viften, og eksisterende anvendelse er landbrug med dyrkede marker. Grusvejen Klankballevej, der forbinder Låsby med Flensted, går gennem området. Denne forbindelse sikres fortsat med dette udkast til lokalplan.

Link til digital visning af forslag til Lokalplan 1178 (også vedlagt som PDF-bilag)

Forslag til kommuneplantillæg er vedlagt som bilag.

Link til Google Maps Kort Skanderborg Langvad Bakker

Link til Kort Skanderborg Google Maps Langvad Bakker

Strukturplanen "Låsby Vokser" og Kvalitetsmanual for Langvad Bakker

Forud for lokalplanarbejdet er strukturplanen "Låsby Vokser" udarbejdet for et ca. 35 ha stort område, der skitserer placering af boliger omkring et stort, rekreativt areal, daginstitution, mulighed for andre funktioner i den eksisterende gård og en offentlig park i den gamle have til gården.

I den gældende kommuneplan er 1/3 af strukturplanens boliger udlagt, svarende til 70 boliger. Desuden er der udlagt areal til en daginstitution og et rekreativt område. De resterende 2/3 af strukturplanens boliger, samt den eksisterende gård med haveanlæg, er endnu ikke udlagt i kommuneplanen.

Nærværende lokalplanforslag omfatter første etape af det allerede udlagte areal, svarende til ca. 50 boliger. Før det resterende areal medtages i kommuneplanen, skal det undersøges, om skolen har den nødvendige kapacitet, og der skal træffes beslutning om mulig vejbetjening af resten af området fra en ny vej vest om Låsby, med henblik på at aflaste adgangen fra Klankballevej ved kirken.

Der er udarbejdet en kvalitetsmanual for Langvad Bakker med henblik på at sikre en ensartethed i den langsigtede byudvikling. Kvalitetsmanualen har ligget til grund for udarbejdelse af lokalplanforslaget.

Forholdet til kommuneplanen

Lokalplanområdet er omfattet af følgende kommuneplanrammer:

51.B.18 - Boligområde med mulighed for placering af fælleshus til området

51.R.11 - Rekreativt område til offentligt ophold og stier

51.O.05 - Offentlig formål, nyt institutionsområde.

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med gældende kommuneplan for så vidt angår rammernes afgrænsning. Lokalplanen følges derfor af forslag til Kommuneplantillæg 21-15.

Området til offentlige formål udvides en smule for at sikre omgivelserne mod støj fra daginstitutionen, og boligområdet udvides tilsvarende, for at det bevarer sin oprindelige størrelse. Desuden justeres afgrænsningen af det rekreative område, så der er plads til både regnvandshåndtering og beplantning.

Sammenfaldende med kommuneplanramme 51.R.11 er der udpeget område til potentiel natur jf. retningslinje 6.3 i Kommuneplan 21. Som en konsekvens af tilpasningen af den rekreative ramme, tilrettes denne udpegning også.

Ved arbejdet med lokalplan 1178 har der vist sig mindre uoverensstemmelser mellem matrikelskel og kommuneplanrammer. Der foretages mindre konsekvensrettelser som følge heraf.

Rækkefølgeplan

Der er i kommuneplanen fastlagt en rækkefølgeplan for Langvad Bakker. Lokalplanen omhandler prioritet 1 i rækkefølgeplanen, og er således i overensstemmelse hermed.

Forslag til lokalplan

Denne lokalplan muliggør ca. 50 boliger, en daginstitution samt et rekreativt område, der dels skal fungere som friareal for boliger, men også skal bidrage til den rekreative værdi for hele Låsby. Det forventes, at denne første etape svarer til 4-5 års boligudbygning i Låsby.

Lokalplanen har disse formål:

• at give mulighed for boliger i form af tæt-lav, åben-lav og åben-lav kompaktparceller
• at give mulighed for en daginstitution med plads til senere udvidelser
• at sikre et stort, sammenhængende, rekreativt areal, der skaber forbindelse mellem byen og naturen, og som samtidig sikrer god håndtering af regn- og klimavand
• at sikre fremtidige vej- og stiforbindelser til by og landskab.

Lokalplanen sikrer et netværk af interne vej- og stiforbindelser, der kobler sig på de eksisterende forbindelser i nærområdet.

Lokalplanen fungerer som rammelokalplan for den del af lokalplanens delområde 1, der ikke har en egentlig funktion i forhold til udbygningen af den første etape boliger og daginstitution. Derfor fastlægger lokalplanen placering af veje, stier, regnvandshåndtering og beplantning for hele delområde 1, men stiller kun krav om, at de nødvendige dele i forhold til boligområde og daginstitution etableres.

Lokalplanområdet skal have vejadgang via den eksisterende Klankballevej, som skal udvides og forlægges for at kunne fungere som fremtidig stamvej i området. En del af vejen frem til den nye daginstitution er offentlig vej, som skal anlægges før området kan byggemodnes.

Områdets stærke træk er det grønne, rekreative område

Det bærende element i lokalplanen er det store, rekreative område, som på sigt kommer til at ligge centralt placeret i Langvad Bakker. Det rekreative område skal være et område til hele Låsby, der kan tilbyde en grøn oplevelse i sig selv, og en styrket adgang til naturområderne langs Lyngbygård Ådal.

For at give kvalitet til det grønne rum er der i overensstemmelse med Kvalitetsmanualen arbejdet med beplantningsbælter mellem bebyggelse og det rekreative område. Beplantningsbælterne bidrager til, at det grønne rum opleves som grønt areal i naturen, fremfor at opleves som et grønt areal i tilknytning til boligområdet.

Derudover vil kvaliteten af de grønne arealer, der sikres i det nye byområde, forventeligt være højere og med en bredere biodiversitet end den nuværende markdrift. Beplantningen i hele lokalplanområdet er nøje afstemt med lokale arter af forskellige planter der, sammen med regnvandsbassiner og mulighed for genåbning af vandløb i området, vil være med til at øge biodiversiteten. Særligt i det store fællesområde sikrer bestemmelser, at naturen får plads, og alene størrelsen på arealet vurderes at være en positiv faktor.

Det rekreative område er samtidig det naturlige område til regnvandshåndtering og forsinkelse af skybrudsvand, som skal indgå som et rekreativt element. Der etableres stier af forskellig karakter (skolesti, befæstet sti og trampesti) i hele området, der skal sikre god adgang til området.

Et enkelt sted kan der etableres legeplads og fælleshus for området.

En væsentlig del af det rekreative område er omfattet af en indsigtskile til Låsby Kirke, der fungerer som et visuelt bindeled mellem byen og naturen. Inden for denne kile må der ikke bebygges, plantes træer eller andet, der kan tage indsigten til kirken.

Forhold til kapacitetsberegninger

De boliger, der gives mulighed for med lokalplanen, er indeholdt i den nuværende befolkningsprognose, idet lokalplanområdet kan rummes inden for den gældende kommuneplan. Kapacitetsbehovet i skoledistrikt Låsby skole vil således ikke øges mere end forventet som følge af planlægningen.

Det er en forudsætning, at der opføres en ny daginstitution inden for lokalplanområdet, som vil sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til de 0-6-årige i distriktet. Daginstitutionen forventes at stå færdig i 2025.

Fraskrivelseserklæring (§ 47a)

Lokalplanen overfører areal, der benyttes til landbrug fra landzone til byzone. Ejeren kan inden for 4 år efter overførslen forlange ejendommen, henholdsvis den overførte del af denne, overtaget af kommunen. Prisen fastsættes af taksationsmyndighederne.

For at forebygge krav om overtagelse fra ejere, der selv har ønsket lokalplanlægningen igangsat, kan Byrådet dog ved behandlingen af et lokalplanforslag beslutte, at det er en forudsætning, at ejerne, gældende både nuværende og senere ejere af ejendommen, forinden lokalplanens endelige vedtagelse underskriver en erklæring om, at kommunen ikke er pligtig til at overtage arealet, jf. planlovens § 47a.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i planforslagene, og er vedlagt som PDF-bilag her.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. januar 2023:

Som følge af Klima-, Miljø- og Planudvalgets indstilling om at tilrette lokalplanforslaget så det fremgår, at der også kan anvendes andre facade- og tagmaterialer, der ligner de nævnte, men som har et lavere CO2-aftryk og/eller kan medvirke til produktion af vedvarende energi, vil der blive foretaget følgende tilrettelser af lokalplanforslaget inden udsendelse i offentlig høring:

§6.1 tilføjes følgende formulering:

”Der kan også anvendes andre facade- og tagmaterialer, der ligner de nævnte, men som har et lavere CO2-aftryk og/eller kan medvirke til produktion af vedvarende energi.”

Redegørelsens afsnit "Lokalplanens indhold - Bebyggelse og anlæg" tilføjes følgende formulering:

"Lokalplanen indeholder bestemmelser om materialer, der har til formål at sikre et ensartet og harmonisk udtryk, og som samtidig giver mulighed for at kunne tilvælge materialer, der understøtter et bæredygtigt byggeri, enten ved at have et lavere CO2-aftryk i deres fremstillingsmetode, eller ved selv at medvirke til produktion af vedvarende energi."

Ovenstående ændringer vurderes ikke at have betydning for den screening for miljøvurdering, der er forelagt sammen med lokalplanforslaget.

Dette tillæg til Spildevandsplan 2016-2020 er udarbejdet for at sikre plangrundlaget for en række ændringer i spildevandsplanen i forbindelse med, at der er vedtaget en lokalplan for et boligområde ved Glentehøjen, Anebjerg, Skanderborg. Forslag til Tillæg 23 er blevet til på foranledning af Planafdelingen.

Byrådet har den 22. juni 2022 vedtaget Lokalplan 1189, Glentehøjen, Anebjerg. Spildevandsplanen skal sikre, at lokalplanen kan realiseres i forhold til håndtering af spildevand og regnvand, hvilket Tillæg 23 muliggør.

Tillæg 23 omfatter følgende

• Nyt regnvandsbassin B600
• Nyt udløb U600
• Nye separate plan-kloakopland B7.1B og B7.1D (del af eksisterende opland B7.1).

Screening af tillæg

VVM-reglerne angiver, at tillæg til spildevandsplaner skal screenes for miljøvurdering. Administrationen har lavet udkast til afgørelse, som viser, at en miljøvurdering ikke er nødvendig. Udkast til screening er vedlagt som bilag 1. Afgørelsen fremgår af side 10 i tillæg. Afgørelsen skal i høring og kan påklages.

Byrådet traf i april 2017 en beslutning om, at placering af forsyningsledninger og tekniske anlæg på Skanderborg Kommunes jord som standard sker i henhold til gæsteprincippet. Gæsteprincip betyder, at ledningsejer eller ejer af andre tekniske anlæg f.eks. transformerstation eller regnvandsbassin (i det følgende kaldet anlæg) har pligt til at flytte disse for egen regning, hvis jordejer ønsker at ændre anvendelsen af arealet på en måde, der kræver, at anlægget må flyttes.

Byrådets beslutning gælder alle kommunens jorder. Sagen tog udgangspunkt i placering af enkelte ledninger og anlæg på forsyningsselskabets initiativ og forholdte sig ikke konkret til byggemodninger. Beslutningen har efterfølgende vist sig uhensigtsmæssig for netop byggemodninger, hvor der etableres hele netværk af ledninger på arealer, der allerede er forudsat afhændet inden for en kort tidshorisont.

Placering på gæsteprincippet er en udfyldende regel og finder anvendelse, hvor der ikke er aftalt andet. Aftale om fravigelse af gæsteprincippet indbefatter normalt en erstatning til jordejeren. Dette gør sig dog ikke gældende i forbindelse med byggemodninger, hvor Højesteret har udtalt, at den opnåede fordel ved byggemodningen i sig selv er erstatning. Fravigelse af gæsteprincippet indebærer, at jordejer vil skulle afholde nødvendige omkostninger til flytning af eller sikring af anlægget, der er nødvendiggjort af jordejerens ændrede brug. Alle andre ledningsarbejder vil fortsat skulle afholdes af de respektive forsyningsselskaber.

Forsyningsselskaberne er i den forløbne periode siden 2017 blevet meget opmærksomme på den usikkerhed, der følger af, at deres ofte dyre anlæg ligger placeret på gæsteprincippet. Det har resulteret i, at forsyningsselskaberne ved byggemodninger stiller krav om, at ledninger mv. tinglyses med fravigelse af gæsteprincippet. Hidtil har forsyningsselskaberne accepteret kommunens vilkår om gæsteprincippet, så længe jorden er ejet af kommunen. Det skyldes, at kommuner er forpligtet til at varetage proportionalitetsprincippet, og dermed har pligt til at vælge den mindst indgribende løsning, når der træffes beslutninger, der rammer andre end kommunen selv. Det gælder også ift. ændret anvendelse af arealer, der afføder et behov for at flytte anlæg, uanset hvem der afholder omkostningerne hertil. Men for de arealer der, som følge af deres karakter, skal overgå til andet ejerskab som eksempelvis byggegrunde og fælles friarealer, kan forsyningsselskaberne ikke acceptere, at nyanlagte anlæg alene sikres på gæsteprincippet.

De meget dyre anlæg, der etableres ved byggemodninger, er alle kritisk infrastruktur for området. Da alt nyanlægges, bliver der i hele processen gjort en stor indsats for at sikre den bedste placering af anlæggene, således at risikoen for senere flytninger minimeres. Anlæg placeres primært i vejarealer og fælles friarealer, men i enkelte tilfælde er det nødvendigt at placere kloak- og regnvandsledninger på de kommende grunde, hvor de placeres tæt på skel, så køber oplever mindst mulig gene heraf. Såfremt anlæggene ikke tinglyses med fravigelse af gæsteprincippet, kan det give store ekstraomkostninger for forsyningsselskaberne. Grundejeren kan eksempelvis kræve, at en ledning flyttes, for at der kan etableres en carport i skel, eller placeringen af en legeplads medfører flytning af et regnvandsbassin. En grundejers ønske om flytning af et anlæg kan betyde, at adskillige grundejere bliver påvirket, da anlæg ofte strækker sig over flere matrikler. Forsyningsselskabets omkostning til flytningen af anlæg vil som ofte væsentligt overstige den gavn, der vil være af en flytning, og kan afstedkomme varige driftsudgifter ifm. eksempelvis strøm til en pumpestation. Det vil således være en omkostning, der er uhensigtsmæssig både samfundsøkonomisk og ressourcemæssigt.

Derfor ønsker forsyningsselskaberne mulighed for at tinglyse deres anlæg med fravigelse af gæsteprincippet også i de kommunale udstykninger, ligesom det er et ufravigeligt krav i private udstykninger. Hvor dette ikke imødekommes, søger nogle forsyningsselskaber i stedet at indgå aftale med køberne af grundene efter salget.

Niels Bohrs Vej/Hvidkildevej erhvervsudstykning

Aktuelt oplever administrationen udfordringer med at få etableret den nødvendige elforsyning i det nye erhvervskvarter ved Niels Bohrs Vej/Hvidkildevej. Her anfører elselskabet, at en del af problematikken skyldes, at de ikke kan få placeret deres transformerstationer med fravigelse af gæsteprincippet på de kommunalt ejede arealer, og at de derfor er nødsaget til at indgå aftaler med de kommende købere, hvilket forsinker processen, og kan medføre uhensigtsmæssige placeringer.

Eldistributionsselskabet Dinel har derfor anmodet Skanderborg Kommune om, at transformerstationer med nødvendig ledningsføring kan placeres i udstykningens fælles friarealer (se bilag 1), der på sigt vil overgå til grundejerforeningen. Endvidere har Skanderborg Forsyning anmodet om, at deres nødvendige pumpestation samt ledningsanlæg på 2 af de usolgte grunde tinglyses med fravigelse af gæsteprincippet.

Grundejerforeningen vil ikke som følge heraf blive stillet ringere, da arealerne er udlagt til fælles friarealer og dermed ifølge lokalplanen ikke kan bebygges. Det er kun som følge af grundejerforeningens behov for flytning eller særlig sikring af anlægget, at grundejerforeningen vil skulle afholde omkostninger hertil. Alle andre omkostninger vil forsat skulle afholdes af forsyningsselskabet.

Der vil ikke skulle betales erstatning for sikring med fravigelse af gæsteprincippet, da det sker som led i byggemodningsarbejderne. Hvis ledningerne placeres på en hensigtsmæssig måde på grundene, vil forringelsen være minimal. Det vurderes derfor ikke, at få en effekt på salgsprisen for grunden.

Byrådet vedtog i september 2022 at meddele politidirektøren for Sydøstjyllands Politi, at Skanderborg Kommune ikke havde bemærkninger til det forslag til ny restaurations- og bevillingsstrategi, som der arbejdes med i regi af Kredsrådet for politikredsen.

Efterfølgende er der iværksat en supplerende høring i kommunerne, idet der ved den efterfølgende behandling af forslaget i Kredsrådet er indkommet bemærkninger og forslag til ændringer fra bl.a. Kolding Kommune.

Den supplerende høring indbefatter en anmodning om, at kommunerne forholder sig til følgende forslag:

• Vedrørende unges færden på restaurationer efter kl. 24.00
  Med det tidligere fremsendte udkast til ny strategi var der lagt op til en skærpelse af den nuværende strategis retningslinjer i forhold til unges færden på restaurationer, hvor servering af alkohol er den primære aktivitet. Her fremgår det som forslag, at det tilstræbes, at unge under 16 år ikke færdes på restaurationer, hvor servering af alkohol er den primære aktivitet, og at det samme efter kl. 24.00 også bør gælde for unge under 18 år.
  
  Kolding Kommune har i den forbindelse foreslået en yderligere skærpelse af strategien således, at det mere eksplicit udtrykkes, at unge under 18 år ikke må deltage i nattelivet efter midnat.

• Vedrørende udeservering
  Her gennemføres den supplerende høring med fokus på to spørgsmål.
  
  For det første foreslår Politiet et generelt princip om, at tidspunktet for ophør af udeservering skal være identisk med tidspunktet for, hvornår unge under 18 år skal forlade restaurationerne. Forslaget baserer sig på en bekymring for, at festen 'vil flytte ud på gaden', hvis der fortsat er udeservering, når de unge skal forlade restaurationerne.
  
  For det andet ønsker Kolding Kommune at fastholde en lokal praksis, der åbner mulighed for udeservering fredag og lørdag til kl. 02.00 i en periode hen over sommeren.
  
  De to spørgsmål lægger op til en overvejelse om, hvorvidt der skal laves en undtagelse for Kolding Kommune vedrørende retningslinjen for udeservering, og om der kan opretholdes forskellige tidspunkter for hhv. udeservering og for begrænsningen af de unges tilstedeværelse på restaurationerne.
• Vedrørende virkningsperioden for den nye strategi
  Kolding Kommune har foreslået, at bevillingsstrategiens gyldighedsperiode forlænges med ét år - frem til udgangen af 2026. Dermed bliver der en overgangsperiode, hvor de nye byråd kan komme med input til den kommende strategi.
• Vedrørende smidiggørelse af ansøgningsprocessen
  Kolding Kommune foreslår, at der i strategien skal indgå en hensigtserklæring om, at der skal arbejdes på at gøre ansøgningsprocessen lettere, mere overskuelig og mere digital for de forretningsdrivende, når der skal søges om alkoholbevillinger m.v.
  
  Politiet anbefaler i den forbindelse, at den foreslåede hensigtserklæring ikke indarbejdes i strategien, idet Politiet er underlagt de it-systemer, som stilles til rådighed af Rigspolitiet, hvorved politiet ikke finder det muligt at sætte en øget digitalisering af ansøgningsprocessen i udsigt.
• Vedrørende en skrivefejl i afsnittet om nattelivszone
  Politiet foreslår, at det i at strategien redigeres i afsnittet om nattelivszoner for at få tydeliggjort, at de fire nattelivszoner, der er udpeget i hhv. Fredericia, Horsens, Kolding og Vejle, er udpeget for perioden fra 23. december 2021 og foreløbigt to år frem.

Vedlagt som bilag findes:

1. Forslag til restaurations- og bevillingsstrategi 2022-2025
2. Henvendelse fra Sydøstjyllands Politi vedrørende supplerende høring om bemærkninger til udkast til restaurations- og bevillingsstrategi.

Administrationens bemærkninger til temaerne for den supplerende høring

Til forslaget om at skærpe strategiens retningslinje for unges færden på restaurationer efter kl. 24.00 skal det bemærkes, at retningslinjen skal udmøntes som vilkår, der knyttes til de konkrete alkoholbevillinger. Og idet vilkår, der knyttes til en alkoholbevilling forudsætter en konkret vurdering af de samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige og ordensmæssige forhold i den enkelte sag, er det administrationens vurdering, at det lovpligtige skøn ikke via bevillingsstrategien kan 'sættes under regel' på den måde, at alle alkoholbevillinger fremover skal påhæftes et vilkår om, at unge under 18 år skal forlade restaurationen kl. 24.00.

Restaurationsloven fastlægger (§ 31), at Politiet under særlige forhold kan forbyde indehavere at lade personer under 18 år opholde sig som gæster i vedkommende virksomhed. Betingelsen her er altså, at der skal foreligge 'særlige forhold', hvilket må være op til Politiets skøn i det konkrete tilfælde.

Og i den sammenhæng skal det endvidere bemærkes, at det med restaurationsloven i forvejen er fastlagt, at serveringsstederne ikke må servere stærke drikke for unge under 18 år, hvorfor det forhold, at Sundhedsstyrelsen fraråder unge under 18 år at indtage alkohol, næppe kan betragtes som en generel begrundelse for et vilkår om, at de unge skal forlade restaurationerne kl. 24.00.

Den skærpelse af ordlyden, som Kolding Kommune foreslår skal derfor ses i lyset af, at tildeling af alkoholbevillinger og fastsættelse af vilkår i den forbindelse skal ske i lyset af den forvaltningsretlige grundsætning om ikke at sætte skøn under regel, og at fastlæggelse af dette vilkår dermed forudsætter en konkret begrundelse i den enkelte sag.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. januar 2023:

Bevillingsnævnet tog stilling til temaerne for den supplerende høring ved mødet den 10. januar 2023. Her vedtog nævnet følgende:

• Vedrørende unges færden på restaurationer efter kl. 24.00: Bevillingsnævnet ønsker at fastholde det oprindelige forslag.
• Udeservering: Bevillingsnævnet ønsker at fastholde det oprindelige forslag - dog således, at der kan laves en undtagelse for Kolding Kommune vedrørende retningslinjer for udeservering, og at kommunerne i øvrigt bør gives mulighed for lokal variation på dette område.
• Virkningsperioden for den nye strategi: Bevillingsnævnet tilslutter sig forslaget om forlængelse af strategiperioden til 2026.
• Smidiggørelse af ansøgningsprocessen: Bevillingsnævnet støtter op om Koldings forslag.
• Skrivefejl i afsnittet om nattelivszone: Bevillingsnævnet tilslutter sig rettelsen.

Baggrund

Medio 2025 forventes 1. etape af det nye plejecenter i Galten at være klar til at huse bl.a. de beboere, der for nuværende bor på Tjørnehaven.

Der er i dag 37 almene plejeboliger på Tjørnehaven, som er fordelt på følgende måde:

• Søndergade 29, stuen, bolig 1-13 (i alt 13 boliger)
• Søndergade 29, 1. sal, bolig 1-24 (i alt 24 boliger).

I forbindelse med dette vedtog Byrådet den 30. november 2022,

• at de 37 boliger beliggende på Søndergade 29, stuen, bolig 1-13 samt Søndergade 29, 1. sal, bolig 1-24 nedlægges som plejeboliger og dermed udgår af boligporteføljen for Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap
• at de 13 ældreboliger beliggende på Søndergade 31, A-Q fortsat anvendes som ældreboliger og samles i en selvstændig afdeling med de fire ældreboliger fra Bøgehaven – beliggende på Søndergade 31 N-Q
• at sagen fremsendes til høring i Seniorrådet.

Dette betyder, at de 37 almene støttede plejeboliger på Tjørnehaven nedlægges som sådan, og dermed udgår af boligporteføljen for Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap. Det skal for en god ordens skyld påpeges, at det konkrete tidspunkt for afmeldingen afhænger af den endelige tidsplan for byggeriet af det nye plejecenter. For nuværende sigtes der mod 1. juni 2025, hvor nedrivningen af Tjørnehaven er planlagt påbegyndt.

Jura

Kommunen (Byrådet) kan som ejer af almene ældreboliger beslutte helt eller delvist at nedlægge boliger i en afdeling. I processen inddrages afdelingsmødet, fordi der er tale om en væsentlig forandring af afdelingens ejendom.

En nedlæggelse af boliger er en forandring, som kræver indberetning til Udbetaling Danmark efter almenboliglovens § 28, stk. 4 og 5, så længe der indestår lån, hvortil der ydes løbende driftsstøtte.

Almenboliglovens § 28, stk. 4 og stk. 5:

• Stk. 4. Kommunalbestyrelsen indberetter afhændelse og forandring af ejendomme, herunder nedlæggelse af boliger, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil der ydes statslig driftsstøtte, til Udbetaling Danmark.
• Stk. 5. Udbetaling Danmark afgør, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden, hvorvidt belåning kan forblive indestående, samt hvorvidt og i hvilket omfang et nettoprovenu skal indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån.

Økonomi

Lånene i boligerne på Søndergade 29 + 31 er udløbet, og der betales i dag udelukkende en årlig ydelse på 1.426.601 kr., hvoraf 2/3 går til Landsbyggefonden og 1/3 går til kommunens boligorganisation. Den årlige ydelse vedrører 50 boliger (37 på Søndergade 29 og 13 på Søndergade 31).

Ydelsen på de 37 boliger på Søndergade 29 er hidtil blevet dækket af beboernes huslejebetaling, men vil fremadrettet skulle afholdes af Skanderborg Kommune, indtil boligerne nedrives. Den resterende ydelse dækkes også fremadrettet af beboernes huslejebetalinger på de 13 tilbageværende boliger (på Søndergade 31).

Nedlæggelsen skal indberettes til Landsbyggefonden, således der kan ske ændring i stamdata for boligerne. Forud for dette skal der indhentes en udtalelse fra Udbetaling Danmark i forhold til bl.a., hvorvidt og i hvilket omfang et nettoprovenu skal indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån. Da der ikke er belåning i ejendommene, bør en nedlæggelse umiddelbart ikke medføre udgift til indfrielse af indestående lån.

Svar fra Seniorrådet

Sagen har været sendt til høring i Seniorrådet, der drøftede sagen på rådsmødet den 13. december 2022. Seniorrådet har på baggrund af rådets beslutning den 13. december 2022 fremsendt følgende svar:

"Seniorrådet tager sagen til efterretning og finder ikke anledning til at fremsende et høringssvar".

Lejerbo Skanderborgs tre afdelinger ønsker at omstille fra gasvarme til fjernvarme. Dette bevirker behov for optagelse af realkreditlån i alle afdelinger, hvilket efter almenboligloven kræver kommunens godkendelse. Herudover skal kommunen godkende den medfølgende huslejestigning, samt for afdeling 433 Kirsebærvængets vedkommende stille 100 % kommunegaranti for lånet.

Administrationen er - når afdelingsmøder og organisationsbestyrelse står bag - bemyndiget til at godkende almene boligafdelingers ansøgning om lånoptag til nødvendige ekstraordinære renoveringsarbejder. Spørgsmålet om kommunal garantistillelse forudsætter imidlertid en politisk godkendelse.

Tilslutning til fjernvarme og ophør med opvarmning med gas vurderes allerede på kortere sigt at ville resultere i en fordel for beboernes varmeregninger.

Afdeling 799 Rønnebærvænget, Skovby

I afdeling 799 Rønnebærvænget er der ansøgt om godkendelse af et realkreditlån på 1.490.000 kr. Lånoptagelsen forudsætter ikke kommunal garantistillelse.

Finansieringen vil resultere i en huslejeforhøjelse på 5,42 %, svarende til en månedlig forhøjelse på mellem 333 kr. og 476 kr., afhængig af boligstørrelsen. Der foreligger endeligt lånetilbud. Afdelingen består af 25 familieboliger, henholdsvis 2-, 3- og 4-værelses boliger. For en 2-værelses bolig på 73 m2 er huslejen p.t. på 6.190 kr. månedligt.

På møde den 26. oktober 2022 har afdelingen godkendt etablering og finansiering af fjernvarme, og det er efterfølgende godkendt af organisationsbestyrelsen.

Afdeling 433 Kirsebærvænget, Skovby

I afdeling 433 Kirsebærvænget er der ansøgt om godkendelse af et realkreditlån på 3.666.000 kr. Låneoptagelsen forudsætter 100 % kommunal garantistillelse.

Efter almenboliglovens § 98 kan kommunalbestyrelsen stille kommunal garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. På grund af størrelsen af den eksisterende foranstående belåning i afdelingen, kræver långiver (Jyske Realkredit), at kommunen stiller garanti for 100 % af lånet (se bilag 1).

Finansieringen vil resultere i en huslejeforhøjelse på 8,08 %, svarende til en månedlig forhøjelse på mellem 389 kr. og 471 kr., afhængig af boligens størrelse. Der kan ske en mindre justering som følge af det endelige lånetilbud.

Afdelingen består af 56 2- og 3-værelses boliger, heraf 17 ældreboliger. Huslejen for en 2-værelses familiebolig på 63 m2 er p.t. 4.807 kr. månedligt.

På møde den 26. oktober 2022 har afdelingen godkendt etablering og finansiering af fjernvarme, og det er efterfølgende godkendt af organisationsbestyrelsen.

Afdeling 663 Møllevejen, Stjær

I afdeling 663 Møllevejen er der ansøgt om godkendelse af et realkreditlån på 358.000 kr. Lånoptagelsen forudsætter ikke kommunal garantistillelse.

Finansieringen vil resultere i en huslejeforhøjelse på 7,09 % svarende til en månedlig forhøjelse på 480 kr. Der foreligger endeligt lånetilbud.

Afdelingen består af 5 stk. 2-værelses ældreboliger (rækkehuse). Huslejen udgør 6.067 kr. månedligt for 71 m2.

På møde den 26. oktober 2022 har afdelingen godkendt etablering og finansiering af fjernvarme, og det er efterfølgende godkendt af organisationsbestyrelsen.

Om godkendelse af ansøgningerne

Administrationen kan godkende ansøgningen om lånoptagning med tilhørende huslejeforhøjelser. Godkendelsen er imidlertid betinget af, at Byrådet kan godkende den kommunale garanti for lånet på 3.666.000 kr. til afdeling 433; Kirsebærvænget.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. januar 2023:

I forbindelse med behandlingen af sagen i direktionen blev der anmodet om, at de stigninger i huslejen, som følger af lånefinansieringen, sættes i forhold til de forventede besparelser for beboerne på varmeforsyningen.

Lejerbo har i forbindelse med drøftelsen om fordele ved at overgå til fjernvarme fået udarbejdet en konverteringsrapport af LT Energi. Heraf fremgår konkluderende:

"Beregningerne viser meget klart, at fjernvarme i øjeblikket er den billigste opvarmningsform. For en bolig på 80 m² fås en årlig besparelse på 20.338 kr., mens den årlige besparelse ved en 65 m² bolig andrager 16.497 kr. i forhold til naturgas.

I besparelsen indgår alle udgifter i forbindelse med tilslutning og installationer alle faste og forbrugsafhængige udgifter set over 20 år.

Det skal understreges, at der i beregningerne er anvendt gennemsnitsforbrug. Den eksakte besparelse afhænger af de enkelte lejligheders forbrug og forbrugsmønster.

Fjernvarme fra Kredsløb A/S er forholdsvis billig i forhold til landsgennemsnit. Samtidig er fjernvarme fra Kredsløb A/S hovedsageligt baseret på biomasse, som er og i fremtiden forventes at være mindre sårbar over for de øjeblikkelige prisvariationer.

Udgiften til det særlige konverteringsbidrag på sammenlagt ca. 50.000 kr. vil være tilbagebetalt af besparelsen på 2 – 3 år.".

Byrådsmedlem Sebastian Støckler, Venstre har fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen til Byrådets møde den 25. januar 2023 vedrørende forslag om indkøb og hejsning af et ukrainsk flag. Følgende er modtaget fra Sebastian Støckler:

"Den 24. februar 2023 markeres årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine, og derfor burde vi som kommune indkøbe og hejse det ukrainske flag ved rådhuset i sympati med Ukraine og det ukrainske folk. Flere kommuner flager allerede med det ukrainske flag, og det burde vi også gøre.

Flagningen skal stå på fra den 24. februar 2023 og frem til Ukraine atter er frit.

Indkøb af flaget (eller flagene) skal ske hurtigst muligt, så det er klart til den 24. februar 2023, og flagningen skal ske efter gældende flagregler. Administrationen skal indhente tilladelse fra politiet jf. gældende flaglov.

Flaget skal enten hejses i den store flagstang i rundkørslen, ved de to små flagstænger ved indgangen eller en af flagstængerne ved hovedvejen. Dette kommer an på, hvad vi kan få tilladelse til."

Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.

Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda.

Bemærk, at godkendelse ikke kan fortrydes.