Referat

Principper for overførsel mellem årene

Der er generelt adgang til at overføre over- og underskud mellem årene på alle drifts- og anlægsbevillinger. Der er ingen maksimumgrænse for overførsel til næste budgetår. Forlods forbrug af det kommende års budget – lån af næste års budget – kan ske med maksimalt 5 % af budgetrammen.

Der er visse undtagelser til den generelle overførselsadgang, som er beskrevet i "Principper for overførsler mellem årene", der er vedlagt som bilag 1.

Kompensation for nettomerudgifter vedrørende COVID-19

I overførselsbeløbet indgår kompensation vedrørende COVID-19 på 9,6 mio. kr. Kompensationen bliver i forbindelse med denne sag fordelt på bevillinger efter de principper, som Økonomiudvalget godkendte den 22. september 2021:

1. Den samlede økonomiske ramme for kompensation af nettomerudgifter vedrørende COVID-19 i 2021 udgøres af den kompensation, Skanderborg Kommune modtager fra staten
2. Udgifter, som kontrakt- og aftaleholdere har afholdt på fællesskabets vegne, kompenseres først og fuldt ud
3. Øvrige nettomerudgifter kompenseres forholdsmæssigt med restbeløbet.

Koncernledelsen besluttede på møde den 8. marts 2022 at foreslå en tilrettet opgørelse af fællesudgifter, som kompenseres først og fuldt ud. Konkret foreslås det, at udgifterne til test på skoleområdet afholdt af fagsekretariatet Børn og Unge ikke indgår i opgørelsen af de udgifter, som kompenseres fuldt ud. Fagsekretariatet Børn og unge har afstået for fuld kompensation. I stedet indgår udgifterne til test på skoleområdet sammen med de øvrige nettomerudgifter, hvor der gives en forholdsmæssig kompensation. Ændringen er begrundet i, at bevillingen "Skoler og pædagogiske fritidstilbud (fagsekretariatet)" generelt viser et overskud i 2022 (når der ses bort fra udgifter til test på skolerne), hvorfor en fuld kompensation blot ville øge de opsparede midler. Den kompensation der nu foreslås, svarer stort set til de forventede udgifter i 2022 til test på skolerne (opgaven er afsluttet med udgangen af februar 2022).

Med denne justering vil der herefter være 6,5 mio. kr. til kompensation af øvrige indmeldte nettomerudgifter, hvilket svarer til en kompensation på 33,49 % af de øvrige nettomerudgifter. Hvis fagsekretariatet Børn og Unge ikke havde afholdt en del af udgiften ville der kun være tale om en kompensation på 8,9 % Det fremgår af bilag 2, hvordan kompensationen er fordelt mellem bevillinger.

Hvis aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi giver flere penge til COVID-19-udgifterne i 2021, vil de blive fordelt forholdsmæssigt jf. principperne.

Forslag til driftsoverførsler fra 2021 til 2022

De samlede nettooverførsler fra 2021 til 2022 er 191,3 mio. kr. Nettooverførslen falder med 3,8 mio. kr. i forhold til sidste års budgetoverførsler. Fordelingen af driftsoverførslerne er specificeret på de konkrete bevillinger i bilag 2.

Af figur 1 fremgår det, at der på kontrakt- og aftaleholderes egne områder overføres 44,1 mio. kr., hvilket er et fald på 2,6 mio. kr. i forhold til sidste år. På myndigheds- og fællesområderne bliver der overført 147,2 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. mindre, end der blev overført fra 2020 til 2021.

Figur 1 Budgetoverførsler mellem årene (2020 til 2021 og 2021 til 2022)

Ud af overførslerne på aftaleholderes (administrationens) egne områder, som udgør 20,1 mio. kr., er de 9,1 mio. kr. disponeret til finansiering af øget behov for administrative ressourcer bl.a. som følge af "Klar til fremtiden", ansættelse af flere planmedarbejdere mv. Dette er uddybet i sag om 1. budgetopfølgning 2022.

Forslag til dispensation fra principper om overførselsadgang

Det indstilles, at nettooverførsler på 191,3 mio. kr. på driften overføres til Budget 2022. Dette beløb er under forudsætning af, at Byrådet godkender en dispensation til principperne for overførselsadgang på fire områder, som er uddybet nedenfor.

1. Borgerservice (Overførselsudgifter), ej overførsel

Det indstilles, at mindreforbruget på 0,8 mio. kr. vedrørende administrationsbidraget til Udbetaling Danmark overføres til 2022, hvor der forventes et merforbrug på administrationsbidraget.

2. Dagtilbud for 0-6 årige (Demografi), ej overførsel

Tilskud til private daginstitutioner ligger på denne bevilling. Der bliver i forbindelse med overførselssagen tilført 129.000 kr. som kompensation for COVID-19-udgifter, og dette beløb skal overføres til 2022, hvor kompensationen udbetales til de private daginstitutioner.

3. Ældre (Demografi- og kapacitetspulje), ej overførsel

Ved en fejl er budgettet i 2022 til projektleder til plejeboligbyggeriet i Galten tilgået kassebeholdningen. Det foreslås at genoprette budgettet ved at overføre 0,3 mio. kr. fra overskuddet i 2021 til 2022 på demografi- og kapacitetspuljen.

4. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold (Overførselsudgifter), ej overførsel

I 2021 var der i forandringen "Færre borgere på sygedagpenge og jobafklaring" afsat 1 mio. kr. til beskæftigelsesindsatsen vedrørende sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Da beskæftigelsesindsatsen har været delvis suspenderet i 2021, har det ikke været muligt at igangsætte aktiviteter svarende til det fulde beløb, og det indstilles derfor, at 0,5 mio. kr. af budgettet overføres til 2022.

5. Administration (Økonomi, Digitalisering og Indkøb - fællesområdet)

Det indstilles, at uforbrugte midler på 51.000 kr. vedrørende lov- og cirkulærepuljen tilgår kassebeholdningen og altså ikke overføres til 2022.

Forslag til flytninger mellem bevillinger - uden kassemæssig betydning

I forbindelse med overførselssagen foreslås det at flytte følgende overførselsbeløb mellem bevillinger:

Tabel 2 Flytning af overførselsbeløb mellem bevillinger

Note: + er budgetudvidelse, - er budgetreduktion

Ændring i overførselsbeløb

Nettooverførslen falder med 3,8 mio. kr. i forhold til sidste års budgetoverførsler. Den samlede gæld er således reduceret med 1,1 mio. kr., mens den samlede opsparing er reduceret med 4,9 mio. kr.

Figur 2 Ændring af overførselsbeløb fra 2020/2021 til 2021/2022

Note: +opsparing/reduktion af gæld, - er nedsparing/forøgelse af gæld

Figur 2 viser, hvor meget overførselsbeløbene er ændret siden sidste års overførselssag. Den største reduktion i overførselsbeløbene ses på politikområdet Ældre, hvor budgetoverførslen er reduceret med i alt 9,4 mio. kr. Reduktionen skyldes især, at bevillingen Plejedistrikt Skanderborg reducerer opsparingen med 4,3 mio. kr. På dagtilbudsområdet bliver budgetoverførslerne reduceret med samlet set 6,0 mio. kr., hvilket primært skyldes, at kontraktholderne nedsparer (enten reduktion i opsparing eller forøgelse af gæld). Endelig skal nævnes politikområdet Borgere med fysiske og psykiske handicap, hvor budgetoverførslerne er reduceret med samlet set 5,2 mio. kr., hvilket primært skyldes, at kontraktholderne har forøget deres gæld med 4,1 mio. kr.

På politikområdet Skoler og pædagogiske fritidstilbud bliver budgetoverførslerne øget med 6,2 mio. kr. i forhold til sidste år. Den primære årsag til dette er, at kontraktholderne reducerer gælden med 3,8 mio. kr. Der er samtidig sket en forøgelse af opsparingerne, som primært skyldes, at Ungdomsskolen øger budgetoverførslerne med 3,4 mio. kr. Budgetoverførslen omfatter bl.a. elevindbetalinger til studietur i 2022 og investering i køretøjer, heste og hestestald på Jeksendalskolen, som er blevet udskudt til 2022.

Forslag til anlægsoverførsler fra 2022

De samlede nettooverførsler på anlæg fra 2021 til 2022 og overslagsår er på 7,4 mio. kr. Til 2022 overføres der 4,1 mio. kr. Beløbene er specificeret i tabel 3 nedenfor.

Hertil overføres et merforbrug på 2,5 mio. kr. til driften i 2022. Merforbruget vedrører investeringer i kapacitet på dagtilbudsområdet og finansieres af puljer på dagtilbudsområdet på driften. Derudover overføres et merforbrug på 0,5 mio. kr. til deponeringskonti på det finansielle område.

Tabel 3: Fordeling af anlægsoverførsler fra 2021 til 2022 og overslagsår

Note: + er mindreforbrug, - er merforbrug

1) Klimaanlæggene er lånefinansieret, hvilket betyder, at der overføres -0,4 mio. kr. under lånoptag på det finansielle område. Overførslen på klimaanlæg er altså budgetneutral for kommunekassen.

2) Overførslerne fra 2023 - 2025 har modpost på specialbufferen, så de ikke bliver en del af disse års anlægsramme overfor staten.

Anlægsoverførslerne er beskrevet på de konkrete bevillinger i bilag 3.

Forslag til overførsler på det finansielle område

Fra de finansielle konti overføres der samlet set et nettobudget på 75,4 mio. kr. Heraf overføres 28,2 mio. kr. til finansielle konti. Beløbet vedrører primært beløb, der var afsat til deponering i 2021, men som først skal deponeres i takt med, at der opføres en ny skole i Hørning og en biograf i Ry. Derudover overføres der 47,2 mio. kr. til anlægsområdet. Beløbet vedrører deponerede midler, som ikke bliver anvendt i 2022 og derfor flyttes tilbage til anlægsområdet.

For en uddybning af de enkelte beløb henvises til bilag 4.

Indenrigsministeriets regler for anlægsarbejder siger, at større arbejder over 2 mio. kr. skal godkendes særskilt af Byrådet. I denne sag bedes Byrådet derfor godkende de anlægsarbejder, der kan afsluttes med udgangen af 2021, og som er over 2 mio. kr.

Med udgangen af 2021 kan der sendes syv anlægsregnskaber over 2 mio. kr. og én byggemodning til Byrådets godkendelse. I tabel 1 og 2 gives et samlet overblik over de regnskaber, der ønskes godkendt. For en nærmere specificering af de enkelte projekter henvises til bilag 1.

Tabel 1

*Tabelnote: Plus betyder mindreforbrug/overskud, minus betyder merforbrug/underskud i forhold til den givne anlægsbevilling.

Der er ikke afvigelser mellem anlægsbevillinger og regnskaber ovenfor, der er i en størrelsesorden, der giver anledning til regnskabsbemærkninger.

Tabel 2

*Tabelnote: Plus betyder mindreforbrug/overskud, minus betyder merforbrug/underskud i forhold til den givne anlægsbevilling.

Som det ses i tabel 2, er der ikke merforbrug på regnskabet på "Jens Martin Knudsensvej etape 1" i forhold til de afgivne bevillinger. Byggemodningen har dog i alt ikke givet overskud for kommunen, da udgifterne til byggemodningen har oversteget indtægterne fra grundsalget. Lokalplanen til byggemodningen er fra Ry Kommunes tid. Anlægsarbejderne er gået i gang omkring tidspunktet for kommunesammenlægningen i 2007. Byggemodningens etape 1 består af i alt 31 grunde.

Regnskabet er afrapporteringen af den økonomiske udvikling det forgangne kalenderår.

Det summariske resultat af kommunens økonomiske virksomhed fremgår dels af en sammenfatning af regnskabsresultatet, dels af oversigterne:

• regnskabsopgørelse
• balance
• tilhørende noter
• bilag til regnskabet.

Nedenstående oversigt viser i hovedtræk kommunens regnskab for 2021:

Negative tal = indtægt/mindreudgift og positive tal = udgift/mindreindtægt. Der kan forekomme afrundingsdifferencer.

*Eksklusive kassekredit og inklusive kursregulering af likvide aktiver.

Forskellen mellem det oprindelige budget og det korrigerede budget udgøres af overførsler fra 2020 tillige med de tillægsbevillinger, der er givet i løbet af 2021.

I det følgende kommenteres i forhold til det oprindelige budget, for at holde overførslerne uden for udviklingen.

Resultatet af ordinær driftsvirksomhed

Resultatet af ordinær driftsvirksomhed viser et overskud på 218,6 mio. kr. mod et forventet overskud på 216,3 mio. kr. i det oprindelige budget.

I kommunens økonomiske politik er standarden, at den ordinære drift skal vise et overskud på 130 mio. kr. (på længere sigt er målet 160 mio. kr.) til dækning af anlæg og afdrag. Driftsresultatet hænger bl.a. sammen med de tillægsbevillinger, der er givet i årets løb.

På driftssiden er der givet tillægsbevilling med ca. 10,8 mio. kr. netto.

De enkelte budgetopfølgninger beskriver nærmere, hvilke tillægsbevillinger og flytning mellem bevillinger, der har været i årets løb.

I forhold til sanktionslovgivningen vil Skanderborg Kommune blive målt på, om kommunen overholder det oprindelige budget på serviceområderne. Det er sket for Regnskab 2021. Den udmeldte ramme for serviceudgifterne udgjorde 2.792 mio. kr. mens forbruget har udgjort 2.758 mio. kr. Da der ikke foreligger landstal, kendes evt. kollektiv sanktion ikke.

Indtægter

Indtægtssiden viser en samlet indtægt på 3.931,3 mio. kr. mod en forventet indtægt i det oprindelige budget på 3.917,5 mio. kr. svarende til en merindtægt på ca. 13,8 mio. kr. Det vedrører de tillægsbevillinger, der er givet i årets løb samt merindtægt fra momskorrektioner tidligere år med ca. 2,1 mio. kr. Herudover er der sparede renter på ca. 0,8 mio. kr. primært som konsekvens af udskudte lånoptagelser samt renteniveau på de variable lån.

Driftsudgifter

På driftsudgiftssiden viser regnskabet et merforbrug på 11,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget hænger sammen med de tillægsbevillinger, der er givet i årets løb, forskydninger på de enkelte politikområder samt manglende kompensation vedrørende COVID-19 jævnfør nedenfor.

COVID-19

Skanderborg Kommune er med ”Aftalen om kommunernes økonomi for 2022” kompenseret med 9,6 mio. kr. I forbindelse med regnskabsafslutningen er der indberettet udgifter med ca. 22,6 mio. kr., svarende til en merudgift på ca. 13 mio. kr. isoleret set til COVID-19.

Kompensationen er givet til nettomerudgifter til rengøring i kommunale og private velfærdstilbud, testkapacitet, isolationsfaciliteter og opsporing herunder bl.a. på ældreområdet.

Regeringen og KL er enige om, at den aftalte kompensation for håndteringen af COVID-19 i kommunerne er baseret på både kommunernes mer- og mindreudgifter. Parterne er enige om, at der i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023, ses på om der skal foretages en efterregulering af kommunernes nettomerudgifter til håndtering af COVID-19 i 2020 og 2021.

De skattefinansierede anlæg

De skattefinansierede anlæg viser et forbrug på netto 123,6 mio. kr. I forhold til det oprindelige og korrigerede budget er der følgende bevægelser:

Standarden i den Økonomiske Politik siger, at det årlige anlægsniveau på det skattefinansierede område skal være på minimum 95 mio. kr. (på kort sigt er målet 125 mio. kr.).

Den mellem regeringen og KL aftalte anlægsramme udgør 258,5 mio. kr. for kommunens vedkommende. Til sammenligning udgør kommunens anlæg brutto 147,5 mio. kr. Kommunen har derfor holdt sig indenfor anlægsrammen.

Samlet for det skattefinansierede område

Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 42 mio. kr.

I forhold til det oprindelige budget, der viser et underskud på 9,2 mio. kr., er der tale om en forbedring af resultatet med 51,2 mio. kr.

Udover at resultatet er påvirket af samme elementer som beskrevet under resultat af ordinær driftsvirksomhed, er resultatet her påvirket af, at anlægsområdet viser et mindreforbrug på 69 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

Det fremgår af den Økonomiske Politik, at standarden for resultatet af det skattefinansierede område er 0 eller et positivt resultat afhængigt af, om kassebeholdningen skal styrkes.

Afdrag på lån

Afdrag på lån viser et samlet afdrag på 35,5 mio. kr. hvilket er ca. 2,7 mio. kr. mere end det oprindelige budget, og hænger sammen med afdrag på lån, som er optaget til grundkøb, og som derfor skal indfries igen i takt med at grundene sælges. Herudover er der afdraget 12,1 mio. kr. på de indefrosne feriemidler svarende til budgettet.

Kommunale almene boliger

Kommunale almene boliger har oprindeligt haft et budget på 0 kr. Regnskabet viser en udgift på 1,1 mio. kr. Udgiften kan henføres til anlægsudgifter, hvor der ikke er optaget tilsvarende lån.

Klimainvesteringer

Klimainvesteringer har oprindeligt haft et budget på 0 kr., da området finansieres af Skanderborg Forsyning. Regnskabet viser en mindreudgift på 3,3 mio. kr., idet der er er optaget en byggekredit på 3,9 mio. kr. vedrørende udgifter afholdt til området i 2020 samt afholdte udgifter i 2021 på 0,6 mio. kr.

Overførsler

Overførslerne fra 2020 til 2021 indgår i det korrigerede budget ud over de tillægsbevillinger, der er givet i årets løb. I efterfølgende tabel fremgår, hvor meget der er overført fra 2020 til 2021, og hvor meget der overføres til 2022 og frem.

Positive tal = positiv påvirkning af likviditet og negative tal = negativ påvirkning af likviditet

Foranstående viser, at resultatet af nettooverførslerne fra 2020 til 2021 samt overførslerne fra 2021 til 2022 samlet har påvirket likviditeten positivt med ca. 16,4 mio. kr.

Gæld

På gældssiden er den langfristede gæld faldet med ca. 45,2 mio. kr. eksklusive gæld vedrørende kommunale almene boliger samt klimainvesteringer. Modsat er er der sket en øgning af leasinggælden på ca. 30,1 mio. kr., bl.a. som følge af leasing af daginstitution i Skanderborg samt skole i Hørning. Samlet er gælden faldet med 15,1 mio. kr., så den nu udgør 579,1 mio. kr. inklusive gæld vedrørende indefrosne feriemidler.

Gæld vedrørende de almene boliger er faldet med 20,6 mio. kr. til 373,5 mio. kr.

Gælden vedrørende klimainvesteringer er faldet med 1,4 mio. kr. til 33,8 mio. kr.

Den langfristede gæld inklusiv klimainvesteringer, kommunale almene boliger samt indefrosne feriemidler udgør samlet 986,4 mio. kr.

Lånerammen for det skattefinansierede område 2021 viser en mulighed for yderligere lånoptagelse på 9,8 mio. kr. alternativt tilsvarende nedbringelse af de deponerede midler. Lånerammen vedrørende Klimaprojekter viser 0,7 mio. kr., der optages som byggekredit/lån. Endeligt viser lånerammen for Almene boliger 0,7 mio. kr., der optages som lån i forbindelse med Fællesskabets Hus skema C.

Det samlede resultat

Det samlede resultat viser i Regnskab 2020 en kassestyrkelse på 16,5 mio. kr.

Ultimo 2021 udgør kassebeholdningen 397,8 mio. kr., når der ses bort fra repo-forretninger (repo-forretninger er kortfristet lån med sikkerhed i egne værdipapirer, der regnskabsteknisk påvirker såvel den likvide beholdning som gælden). Kommunens gennemsnitlige likviditet (målt i forhold til kassekreditreglen) udgør ca. 620,3 mio. kr.

Regnskabet i sin fulde udformning vedlægges som bilag. Det er udarbejdet med den forudsætning, at Byrådet godkender de overførsler, der er præsenteret i særskilt sag, som Byrådet får til godkendelse den 30. marts 2022.

Resultat af de politiske forandringer

Endvidere vedlægges som bilag "Status på forandringer fra budget 2021", som giver en status på de projekter og tiltag m.v., som Byrådet har vedtaget for de enkelte politikområder i 2021.

Alle forandringer fra budget 2021 følger tidsplanen, er foran tidsplanen eller gennemført med undtagelse af nedenstående 5 forandringer, som er bagefter tidsplanen:

Budgetopfølgningen er overordnet inddelt i følgende tre emner:

1. Forandringer
2. Drift
3. Anlæg.

Emnerne uddybes kort i dagsordensteksten og yderligere i bilag vedhæftet dagsordensteksten.

1. Forandringer

Status på forandringer fra 2021

I budgetaftalen 2021-2024 blev der besluttet 69 forandringer. Der blev endvidere i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2021 overført 10 forandringer fra 2020. Der bliver i denne budgetopfølgning givet en afsluttende status på alle 79 forandringer. 51 forandringer er afsluttede og 28 forandringer fortsætter i 2022. Fem af de uafsluttede forandringer erstattes af nye forandringer, som blev vedtaget med budgetaftalen for 2022, så der overføres altså 23 forandringer til 2022. Opfølgning på forandringerne er uddybet i bilag 4.

Tabel 1 Overblik over status på forandringerne fra 2021

Note: De ti overførte forandringer indgår ikke i kolonnen 1. budgetopfølgning

Status på forandringer fra 2022

I budgetaftalen 2022-2025 blev der besluttet 37 forandringer. Derudover er ovennævnte 23 forandringer fra 2021 endnu ikke afsluttede og videreføres til 2022. Der er dermed blevet fulgt op på i alt 60 forandringer. Opfølgning på forandringerne er uddybet i bilag 5.

Tabel 2 Overblik over status på forandringer fra 2022

Fem forandringer er bagefter tidsplanen. Det drejer sig om:

• Nr. 38 Flere unge i uddannelse og job samt nr. 39 Færre borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb.
  Begge forandringer har været stærkt påvirket af corona-situationen, og de planlagte indsatser har ikke været mulige, som følge af en suspendering af beskæftigelsesindsatsen i dele af 2021.

• Nr. 46 Omlægning af ressourcer til håndtering af borgere på plejecentre med uhensigtsmæssig adfærd.
  Prøvehandlingen har været og er stærkt påvirket af distrikternes arbejde med COVID-19, og er derfor blevet forsinket. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at angive, hvornår en model for registrering og dataudtræk vil ligge klar.

• Nr. 49 Implementering af national strategi for telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
  Regionen arbejder med ny udbudsrunde i forhold til telemedicinske løsninger. Kommunerne er inddraget i arbejdet. Ud fra de nu kendte forudsætninger forventes det, at der kan opstarte afprøvninger i april 2023.

• Nr. 50 Implementering af stærke dagtilbud
  Nedlukning af dagtilbuddene som følge af COVID-19 har forsinket fortsat arbejde med den skriftlige læreplan og kompetenceløft til medarbejdere. Der arbejdes derfor fortsat med forandringen i 2022.

Endelig er der en enkelt forandring, som endnu ikke er igangsat:

• Nr. 5 Etablering af digital fællesskabsplatform (GENLYD) i Skanderborg Kommune.

2. Drift

Forslag til tillægsbevillinger

Det foreslås samlet set at tilføre kassebeholdningen 6 mio. kr. i 2022 og 2 mio. kr. i 2023.

Der bliver således håndteret udfordringer på driften, som øger driftsbudgettet med 3 mio. kr. i 2022 og frem, mens der på den anden side foreslås en reduktion af driftsbudgettet med 9 mio. kr. i 2022, 5 mio. kr. i 2023 og 3 mio. kr. i 2024 og frem. Tabel 3 giver et overblik over de foreslåede tillægsbevillinger på driften. Forslagene til tillægsbevillinger er uddybet i bilag 1.

Tabel 3 Forslag til bevillingsændringer på driftsbudgettet (i 1.000 kr.)

Note: - er reduktion af udgiftsbudget, + er udvidelse af udgiftsbudget

Forslag til tillægsbevillinger – uden kassemæssig betydning

På administrationsområdet bliver der stillet stigende krav til bl.a. IT-sikkerhed, webtilgængelighed samt krav til eksekveringskraft på erhvervs-, teknik- og miljøområdet. Dette medfører et øget behov for administrative ressourcer til håndtering af disse krav, jf. tidligere orientering af Økonomiudvalget.

Der er desuden fundet ressourcer til finansiering af to planmedarbejdere, som i første omgang prioriteres til at udarbejde lokalplaner, som er nødvendige for at overholde de vedtagne budgetaftaler. Det gælder følgende lokalplaner:

• Boldbanerne i Vrold (Budgetlagt solgt 2023)
• Seniorboliger i Hørning (Budgetlagt solgt 2024)
• Søkilde (Budgetlagt solgt 2023).

I budgetperioden 2022–2025 bliver der derfor flyttet budget mellem bevillinger til finansiering af de ekstra ressourcer. Ressourcerne er finansieret af overførte midler primært fra egne områder under politikområdet Administration, jf. tabel 4. Der er således fuld finansiering i hele byrådsperioden. Flytningen mellem bevillinger er yderligere specificeret i bilag 6 under pkt. 5.

Tabel 4 Forslag til finansiering af ressourcebehov i administrationen (i 1.000 kr.)

Note: - er reduktion af udgiftsbudget/udvidelse af indtægtsbudget, + er udvidelse af udgiftsbudget/reduktion af indtægtsbudget

Fra 2026 og frem vil der imidlertid være en årlig ubalance på 2,5 mio. kr., som foreslås indarbejdet i teknisk budget, se tabel 5.

Tabel 5 Forslag til teknisk ændring af bevillinger under politikområdet Administration (i 1.000 kr.)

Flytning af overhead vedrørende administration og udvikling

Det foreslås, at der samlet set flyttes 2 mio. kr. årligt fra bevillingen med overheadindtægter til Sølunds bevilling. Der beregnes et overhead af taksterne for tilbud under den sociale rammeaftale, og indtægterne herfra skal bl.a. dække administration, udvikling, dokumentation og tilsyn. Flytningen mellem bevillingerne er budgetneutral, og har dermed ingen kassemæssig betydning.

Det foreslås, at der flyttes et årligt beløb på 1,5 mio. kr. til en forøgelse af de ressourcer, der anvendes til udvikling af tilbuddene under den sociale rammeaftale, herunder kompetenceudvikling af personale i forhold til komplekse borgerforløb. Denne opgave skal dermed fremover primært varetages af Sølund.

Det foreslås endvidere, at der flyttes et årligt beløb på 0,5 mio. kr., som vedrører administration. Der er tidligere indgået en aftale med Sølund om, at de fik et årligt beløb på 0,5 mio. kr. fra OH-indtægterne til finansiering af de administrative udgifter på Sølund. Dette er sket via en bogføring, men med dette forslag bliver der tale om en permanent ændring af Sølunds budget. Specifikation af flytningen mellem bevillinger fremgår af bilag 6.

Tabel 6 Overblik over flytning af budget fra OH-bevilling til Sølund (i 1.000 kr.)

Note: - er reduktion af udgiftsbudget/udvidelse af indtægtsbudget, + er udvidelse af udgiftsbudget/reduktion af indtægtsbudget

Oprettelse af ny bevilling

Skanderborg Kommune oprettede pr. 1. januar 2019 tre pladser til borgere med behov for specialiseret rehabilitering under kontraktområdet Aktivitet og Træning. Pladserne blev finansieret af de fagområder, der historisk har købt specialiseret rehabilitering i andre kommuner og regionen. På grund af store udsving fra år til år i behovet for pladser blev det aftalt, at økonomien på området skal balancere i et længere perspektiv. Derfor skal eventuelle over-/underskud på området videreføres til det efterfølgende år. For at sikre gennemsigtighed i den øvrige del af økonomien på Aktivitet og Træning foreslås det, at der oprettes en særskilt bevilling til specialiseret rehabilitering.

Anlæg

Der er i budgetopfølgningen på anlæg fokus dels på forventet regnskab 2022 og dels den samlede tekniske investeringsoversigt fra 2022 til 2032.

Det forventede forbrug på anlægsrammen i 2022 er 20,6 mio. kr. under anlægsrammen overfor staten. Dette dækker over forskydninger mellem årene og diverse tillægsbevillinger, som vist i nedenstående oversigt.

Tabel 7 Forventet forbrug inden for anlægsrammen (i 1.000 kr.)

Flytning af rådighedsbeløb

Det ses i ovenstående tabel, at der er 84,8 mio. kr. af det oprindelige budget på anlægsrammen overfor staten i 2022, der ikke forventes anvendt i år. Heraf skyldes ca. 32 mio. kr. eksterne faktorer.

Der er bl.a. tale om Plejeboliger Dagmargården, som udføres af Skanderborg Andelsboligforening. Ved budgetlægningen var det forudsat, at afregning til boligforeningen skulle ske løbende, men det har vist sig, at der først skal ske en afregning, når byggeriet står helt færdigt. Et andet eksempel på eksterne faktorer er, at broarbejdet i forbindelse med Banedanmarks elektrificeringsprojekt må udskydes, idet Banedanmarks projekt er forsinket. Der henvises til bilag 3.c, for en gennemgang af årsagerne. Ligeledes er der også i bilaget bemærkninger til de anlæg, der ønskes fremrykket.

Det skal her bemærkes, at de 84,8 mio. kr. gælder for anlægsrammen overfor staten. Det tilsvarende beløb for Byrådets anlægsramme er 87,5 mio. kr. Forskellen skyldes, at plejeboliger er med i Byrådets anlægsramme, og ikke i statens anlægsramme. Det er derfor de 87,5 mio. kr., der fremgår af indstillingen.

Der er også fremrykninger af rådighedsbeløb på anlæg til 2022 fra senere år. Netto-effekten af udskydelser og fremrykninger vises i tabel 7 i bilag 1.

Der er også set på periodiseringen i det tekniske budget fra 2023 og frem. Her er der også en ny fordeling over årene, som lægges i det tekniske budget, som vist i tabel 8 i bilag 1.

Når rådighedsbeløb, der er bevilget én gang, flyttes til et nyt år, allerede inden dette år er gået, vil de samme penge blive bevilget igen i et nyt budgetforlig. Dette er uhensigtsmæssigt, da rådighedsbeløb kun bør være en del af en kommunens anlægsramme én gang pr. anlæg.

Da Byrådet ønsker at arbejde med korrekt periodisering af rådighedsbeløb på investeringsoversigten og realistiske budgetter indenfor de enkelte år, har Byrådet i flere år valgt at flytte rådighedsbeløb på anlæg, allerede inden det enkelte regnskabsår er udløbet. Dette har givet anledning til, at de samme rådighedsbeløb er indgået i flere forskellige års anlægsrammer.

For at løse denne problematik, og stadig have mulighed for at arbejde med realistiske budgetter for de enkelte anlæg, indføres der i 1. budgetopfølgning en ny metode til at håndtere dette. Det sker ved at oprette en specialbuffer på anlæg, hvor modposten til de beløb, der overføres til et nyt år, vil fremgå. Beløbene bliver herved ikke en del af det oprindelige budget året efter, da de via modposten vil være neutraliseret. Modposten bliver nulstillet året efter via en tillægsbevilling fra kassen, idet der vil være finansiering hertil, på grund af de uforbrugte midler til anlæg.

Forslag til tillægsbevillinger

Det indstilles at lægge 2 mio. kr. i kassen vedrørende overskydende rådighedsbeløb på Plejeboligplan Dagmargården, og endelig at tilføre midler til tre anlæg under Vej- og Trafikområdet. Finansieringen hertil findes indenfor området, dels via overførte midler på driften og dels via rådighedsbeløb på andre anlæg indenfor politikområdet Vej og trafik.

Øvrige bilag

Bilag 2 Hovedoversigt

Bilag 6 Flytninger mellem bevillinger

Bilag 7 Finansiel risiko på formue og gæld

Bilag 8 Restanceoversigt 2021

Bilag 9 Administrative flytninger mellem bevillinger.

Som afsæt for det videre arbejde med fastholdelse og rekruttering har Økonomi- og Erhvervsudvalget ønsket et nyt strategispor i personalepolitikken og en konkret handleplan vedrørende rekruttering og fastholdelse. Det indgår i den politiske budgetaftale 2022-25 som Spor 7: Rekruttering og fastholdelse. Kommissorium for arbejdet med strategispor og handleplan er godkendt i Økonomiudvalget den 18. november 2021. HovedMED-udvalget har på møde den 25. november 2021 givet input til strategispor og handleplan vedrørende rekruttering og fastholdelse, og har den 24. februar 2022 sendt den reviderede Personalepolitik videre til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget og i Byrådet i marts 2022.

Strategisporet Fastholdelse og rekruttering beskriver den overordnede politiske intention og strategi for fastholdelse og rekruttering, mens handleplanen sætter rammen om prioriterede handlinger, indsatser og fokusområder. Med denne sag indstilles den reviderede Personalepolitik til godkendelse, mens den konkrete og prioriterede handleplan behandles særskilt.

Strategisporet Fastholdelse og rekruttering indeholder fem temaer:

• Fastholdelse
  At ledere og medarbejdere bliver i organisationen i et lidt længere arbejdsliv, i lidt flere timer/uge. Desuden fokus på en lav personaleomsætning og årsager til at medarbejdere og ledere fratræder.

• Rekruttering
  Styrket fokus på at kunne tiltrække flere kandidater og fastholde den professionelle rekruttering.

• God modtagelse
  Onboarding.

• Branding af Skanderborg Kommune som arbejdsplads
  En attraktiv arbejdsplads, den gode historie, kommunikation, kendskab, tiltrækning, markedsføring, omdømmepleje. Internt og eksternt perspektiv.

• Styrkelse af rekrutteringsgrundlaget
  Øge udbuddet af arbejdskraft, flere forskellige målgrupper, ansættelsesformer, timetal osv.

I forbindelse med revideringen er det nye ledelsesgrundlag indskrevet i strategisporet God ledelse, visionen har fået tilføjet Mennesker møder mennesker og forordet er opdateret.

Revideret Personalepolitik er vedlagt som bilag.

Undervisnings- og Børneudvalget besluttede på deres møde den 1. december 2021, at administrationen udarbejder en analyse af behovet for skoledistriktsændringer mellem Niels Ebbesen Skolen, Stilling Skole og Virring Skole set i lyset af den status, Undervisnings- og Børneudvalget fik på kapaciteten på Niels Ebbesen Skolen efter indflytning af Afdeling E.

Baggrunden for analysen af behovet knytter sig til Byrådets beslutning den 16. december 2020 om vedtagelsen af ny struktur for skoler og dagtilbud, hvor følgende blev besluttet (element 2):

• Skoledistriktsændringer mellem Niels Ebbesen Skolen, Stilling Skole og Virring Skole under hensyntagen til områder, der allerede er bebygget, og hvor mange borgere har forudsat, at deres bopæl tilhører Stilling Skoles distrikt.

Begrundelsen for ovenstående element var, at der med distriktsændringer mellem Stilling Skole, Niels Ebbesen Skolen og Virring Skole kunne være et potentiale i forhold til at reducere anlægsbehovet i Stilling og Virring. Det endelige potentiale ville afhænge af, hvor mange uudnyttede lokaler, der er på Niels Ebbesen Skolen efter indflytning af Afdeling E.

På Stilling Skole viser elev- og klassetalsprognosen 2021/22 - 2036/37 sammenholdt med den aktuelle lokalekapacitet på Stilling Skole, at Stilling Skole vil få udfordringer med lokalekapaciteten fra 2027/2028, hvor Stilling Skole anslået vil mangle to lokaler frem mod 2031/2032, hvor det er anslået, at Stilling Skole vil mangle fem lokaler. Der vil ske en genberegning af lokalekapaciteten i forbindelse med den nye Elev- og Klassetalsprognose for 2022/2023 - 2037/2038.

Jf. ovenfor var der med vedtagelsen af aftale om ny struktur for skoler og dagtilbud blevet vedtaget, at der skulle laves skoledistriktsændringer mellem Stilling Skole, Niels Ebbesen Skolen og Virring Skole for at mindske behovet for anlæg på Stilling Skole.

Status for kapaciteten på Niels Ebbesen Skolen, som Undervisnings- og Børneudvalget blev præsenteret for den 1. december 2021 viste, at der på sigt ikke længere vil være ledig kapacitet på Niels Ebbesen Skolen efter indflytning af Afdeling E. Denne kapacitet kan derfor ikke indgå som element i at reducere anlægsbehovet i Stilling. Dette skyldes, at den seneste elev- og klassetalsprognose for 2021/2022 - 2036/2037 viser, at Niels Ebbesen Skolen selv får brug for de klasselokaler, der er tilbage, efter indflytningen af Afdeling E på Niels Ebbesen Skolen. Denne problematik blev beskrevet nærmere på Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 6. oktober 2021.

På Virring Skole viser elev- og klassetalsprognosen 2021/22 - 2036/37 sammenholdt med den aktuelle lokalekapacitet på Virring Skole, at Virring Skole p.t. har overskydende lokalekapacitet, men at denne vil blive opbrugt frem mod 2031/2032, hvor det er anslået, at Virring Skole kan komme til at mangle op til to lokaler. Det skal bemærkes, at prognosen er behæftet med en hvis usikkerhed ud i årene.

Samlet set er det dog konklusionen, at der ikke vil være mulighed for at mindske anlægsbehovet på Stilling Skole ved at lave distriktsændringer mellem Stilling Skole, Niels Ebbesen Skolen og Virring Skole. Der er derfor behov for en kapacitetsudvidelse på Stilling Skole senest fra 2027/2028 og frem mod 2031/2032. I forbindelse med vedtagelsen af forslag til struktur på skole- og dagtilbudsområdet blev der afsat i alt 30,5 mio. kr. til udvidelse af Stilling Skole.

Den samlede vurdering er derfor, at der ikke foretages skoledistriktsændringer mellem Stilling Skole, Niels Ebbesen Skolen og Virring Skole, som forudsat i aftale om ny struktur for skoler og dagtilbud.

Intentionspapir om fælles politisk retning for overvægt i Midtjylland

Intentionspapiret rammesætter den fremadrettede fælles prioritering i den midtjyske region mellem Region Midtjylland, de 19 kommuner og de praktiserende lægers organisation PLO-Midtjylland ift. indsatser målrettet både forebyggelse af overvægt og behandling af svær overvægt.

Baggrund

Intentionspapiret er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget, og indstilles til politisk godkendelse i Region Midtjylland og i de 19 midtjyske kommuner forud for dets ikrafttrædelse den 1. april 2022.

Fælles målsætning

I Sundhedsaftalen 2019-2023, der sætter retning for samarbejdet mellem kommunerne, regionen og almen praksis i den midtjyske region er fælles investering i forebyggelse et prioriteret indsatsområde. Rygning var første fælles prioriterede område og tværsektorielle indsatser vedrørende overvægt er næste.

Sundhedskoordinationsudvalget har peget på en fælles målsætning om at reducere andelen af børn og unge med overvægt og svær overvægt i Midtjylland i løbet af de næste 5-10 år.

Børn og unge vælges som fælles fokus, da de udgør en særlig målgruppe i forebyggelsen af udviklingen i overvægt over tid. Dette fordi der er risiko for, at vaner grundlagt tidligt i livet bæres med ind i voksenlivet og videre til næste generation. Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge vil derfor også bidrage til at forebygge overvægt i voksenlivet og forebygge overvægt i næste generation af børn og unge.

For at nå målsætningen igangsættes fire spor, som overordnet handler om:

• Udgangspunkt i nuværende indsatser - hvad gør vi i dag?
• Borgernes perspektiv
• Videns- og dataopbygning
• Videndeling og spredning af indsatser, der viser god effekt.

Målsætningen og de fire spor er beskrevet i vedlagte udkast til intentionspapir.

Sundhedskoordinationsudvalgets prioritering bygger på input fra en tværsektoriel politisk konference om status på sundhedsaftalen og samarbejde om forebyggelse af overvægt, der blev afholdt den 27. september 2021. Det overordnede formål med den politiske konference var at skabe bred politisk opbakning og ejerskab til fokusområdet overvægt på tværs af kommuner, region og almen praksis samt at give politisk pejling på den fælles retning.

Forankring og den videre proces

Den fælles indsats og omsætning af intentionspapiret forankres politisk i Sundhedskoordinationsudvalget og fremadrettet i det nye Sundhedssamarbejdsudvalg. Administrativt i Skanderborg Kommune forankres indsatsen i Sundhedsstyregruppen. Konkret omsættes den fælles retning i det lokale klyngesamarbejde.

Administrationens bemærkninger

Skanderborg Kommune har positive erfaringer fra tidligere samarbejder med Region Midtjylland i sundhedsaftaleregi. Temaet har også her bl.a. været børn/unge og overvægt.

I bestræbelserne på at nå målsætningen har den kommunale indsats flere perspektiver. Dels fokus på at forebygge at børn og unge udvikler overvægt/svær overvægt. Derudover at opspore overvægt blandt børn og unge og sætte ind med de mest effektfulde indsatser til dem, som allerede har udviklet overvægt.

I arbejdet med at nå målsætningen tages afsæt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, der bidrager med nyttig viden og forslag til kommunale indsatser indenfor "Overvægt", "Fysisk aktivitet", "Mad og måltider" og "Mental sundhed".

Vedhæftet denne sag er "Udkast til intentionspapir om fælles politisk retning for overvægt i Midtjylland".

Baggrund

Byrådet behandlede forslag til revideret standard for godkendelse af private børnehuse i Skanderborg Kommune den 27. oktober 2021, hvorefter forslag til standard blev sendt i høring. Byrådet skal på baggrund af høringsfasen nu behandle forslaget til standard endeligt. Forslag til standard er vedhæftet.

Byrådet vedtog den 27. oktober 2021,

• at tage orienteringen om understøttelse af private dagtilbud i Skanderborg Kommune til efterretning
• at forslaget til standard for private daginstitutioner/børnehuse sendes i høring hos de relevante parter
• at bemyndige administrationen til at foretage redaktionelle ændringer i standarden samt ændringer, der følger af ændret lovgivning på området, jf. sagsfremstillingen.

I sagen gives Byrådet en orientering om inputtene fra høringen. Disse fremgår af afsnittet "Dialog og høring" herunder, og høringssvarene er vedhæftet.

Behov og hyppighed for henvendelser om oprettelse af private daginstitutioner

Behovet for revidering af standarden for godkendelse af private børnehuse udspringer af ændringer i lovgivningen, bl.a. dagtilbudsloven. Standarden gælder for private børnehuse, som oprettes på institutionslignende vilkår. Institutionslignende vilkår vil sige, at der er tre eller flere medarbejdere på en matrikel. Private børnehuse oprettes efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5.

Fagsekretariatet har gennem de sidste ca. 3 år modtaget under 10 henvendelser fra borgere, som har ønsket information om krav til oprettelse af private børnehuse i Skanderborg Kommune. Alle henvendelser er blevet håndteret, og borgere er blevet vejledt og guidet i forhold til vilkår og rammer. Alle henvendelser på nær én har i løbet af dialogerne givet udtryk for, at de ikke længere ønskede at oprette private børnehuse ud fra kravene i forhold til bygninger, herunder eksempelvis brandalarmeringsanlæg og kravene til det pædagogiske arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Én henvendelse gik på behovet for et privat dagtilbud i et geografisk område, hvor der er et børnetal, der er i balance med de nuværende kommunale og private tilbud. Der er ikke i de sidste 3 år indkommet en ansøgning om oprettelse af private børnehuse.

Revideret standard for godkendelse af private daginstitutioner

Den nuværende standard for godkendelse af private børnehuse i Skanderborg Kommune er fra 2012.

Formålet med at revidere standarden er at sikre:

• Opdaterede lovgivningsmæssige krav
• Opdaterede kommunale krav og anbefalinger
• Større gennemsigtighed for mulige ansøgere
• Effektive arbejdsgange
• Det gode samarbejde mellem private aktører og Skanderborg Kommune.

Hvori består de væsentligste ændringer i standarden?

Den reviderede standard tager afsæt i den nyeste lovgivning, såsom dagtilbudsloven. Standarden er udarbejdet i rød tråd med KL's udgivelse "Privatinstitutioner - Godkendelseskriterier" fra juli 2020, for at skabe et bedre overblik for potentielle ansøgere. Den opdaterede standard er inddelt i kapitler inspireret af materiale fra KL, hvor der under hvert emne er en beskrivelse af de lovgivningsmæssige krav, og hvis relevant for emnet, en beskrivelse af Skanderborg Kommunes krav og anbefalinger for området.

Eksempelvis beskriver kapitlet "Tilsyn og kontrol" med afsæt i dagtilbudsloven, at kommunen er forpligtet til at føre tilsyn med private daginstitutioner. Kapitlet beskriver herefter, hvordan Skanderborg Kommune fører tilsyn med de private børnehuse ud fra den pædagogiske tilsynsmodel i Skanderborg Kommune. Derudover indeholder den reviderede standard nye informationer ift. versionen fra 2012. Det gælder bl.a. kapitlet "Sundt frokostmåltid", som bl.a. beskriver, at private børnehuse efter dagtilbudslovens § 16 b, stk. 3 skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for forældrenes fravalg af et frokostmåltid.

Kommende lovgivning, der har betydning for standarden

Der gøres opmærksom på, at der kan blive et behov for yderligere konsekvensrettelser af standarden efter ny lovgivning. Det omhandler bl.a. aftalen om minimumsnormeringer, indgået den 5. december 2020 af regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Aftalen beskriver jf. pkt. 6, at muligheden for at trække økonomisk overskud ud af privatinstitutioner skal fjernes. Aftalen beskriver også bestemmelser for styrket pædagogisk tilsyn jf. pkt. 9.

Byrådet vedtog den 27. oktober 2021, at administrationen har bemyndigelse til at foretage redaktionelle ændringer samt ændringer, som følger af ændret lovgivning.

Opsamling på høringssvar

Der er indkommet høringssvar fra følgende:

• Babuska
• Naturbørnehaven Bakkely
• Muldvarpen Ry
• Vuggestuen Kastajnegården
• Galten Børnehave og vuggestue.

Alle høringssvarene fokuserer på ét aspekt af oprettelsen af private børnehuse i Skanderborg Kommune. Høringssvar problematiserer den valgte model for bygningstilskud til private børnehuse i Skanderborg Kommune.

Af standarden for godkendelse af private børnehuse i Skanderborg Kommune fremgår nedenstående vedrørende bygningstilskud:

"Bygningstilskud

Opholdskommunen skal give et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i et privat børnehus, jf. dagtilbudslovens § 37, stk. 1.

Bygningstilskuddet skal svare til de gennemsnitlige ejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen, jf. dagtilbudslovens § 37, stk. 2."

Fælles for høringssvarene gælder, at de problematiserer, at man i Skanderborg Kommune har valgt ovenstående model til bygningstilskud til private børnehuse. Samtidig påpeger de, at dagtilbudsloven giver mulighed for at vælge en af to modeller for bygningstilskud til private børnehuse. Dels den ovenfor beskrevne, dels en model kaldet tilbagefaldsmodellen.

Forskellen på de modeller er, at man i den første model, som er valgt i Skanderborg Kommune, tager udgangspunkt i de gennemsnitlige ejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen. I den anden model beregnes bygningstilskuddet som en procentdel af den budgetterede bruttoudgift for hele området.

For alle høringssvar gælder det, at de anbefaler Skanderborg Kommune, at man ser på bygningstilskuddet til private børnehuse igen.

Anbefaling

Høringssvarene giver ikke anledning til, at administrationen anbefaler, at der justeres i den reviderede standard for godkendelse af private børnehuse i Skanderborg Kommune.

I forhold til høringssvarenes fokus på, at der ses på bygningstilskuddet til private børnehuse igen, blev Byrådet i foråret 2021 orienteret om forskellen i bygningstilbud ved brug af de to mulige modeller. Efterfølgende blev der på Økonomiudvalgets møde i august 2021 behandlet et forslag omkring "harmonisering" af tilbuddet. Forslaget blev henvist til budgetforhandlingerne, hvor en ændret model for beregning af bygningstilskuddet dog ikke blev en del af budgetaftalen.

Det kan overvejes, hvis udvalg eller Byråd ønsker det, at forslag om ændring af bygningstilskuddet evt. kan bringes op ved budgetlægningen for 2023.

I september 2021 blev "Standard for Byggestyring" vedtaget i Byrådet. Standarden beskriver faseopdelingen for byggerier. I sagen fra september fremgik det, at den gældende "Standard for gennemførsel af projekter på investeringsoversigten" skulle revideres. Det er i stedet valgt at opdatere og indarbejde relevante økonomiafsnit i den nye standard. I bilaget med den reviderede standard fremgår det, der er tilføjet siden september, med rødt.

De elementer, som nu er indarbejdet i "Standard for Byggestyring", omfatter blandt andet:

Honorarmodellen

En beskrivelse af, hvordan honorarmodellen håndteres i Kommunale Bygninger. Der budgetteres med 4 % af entreprisesummen på et anlægsprojekt til intern projektstyring. De 4 % holdes indenfor de forventede ca. 15 % af entreprisesummen til rådgivning.

Budgettering af uforudsete udgifter

Det beskrives, hvorledes det afsatte beløb til uforudsete udgifter er størst i fase nul, for derefter at blive nedskrevet i senere faser. I fase 0 indregnes 25 % til uforudsete udgifter, som nedskrives efter programmering til 15 % for nybyggeri og 20 % for om- og tilbygninger. Efter indgåelse af kontrakt med entreprenør nedskrives til 8 % for nybyggeri og 12 % for om- og tilbygninger.

En tjekliste

Tjeklisten er en liste, som omfatter de forhold, der bør tages højde for, ved budgettering af et byggeri. (Listen er tidligere godkendt som bilag til "Standard for gennemførsel af projekter på investeringsoversigten").

En beskrivelse af handlemuligheder, når et projekt er udfordret

Dette afsnit beskriver, hvad administrationens handlemuligheder er, hvis et projekt er økonomisk eller indholdsmæssigt udfordret. Herunder muligheden for ansøgning om tillægsbevilling. (Tidligere godkendt som del af "Standard for gennemførsel af projekter på investeringsoversigten").

En beskrivelse af den økonomiske opfølgning gennem et anlægs levetid

En beskrivelse af budgetopfølgninger, budgetoverførsler og anlægsregnskaber samt den daglige økonomistyring i økonomisystemet. (Tidligere godkendt som del af "Standard for gennemførsel af projekter på investeringsoversigten").

Byrådet besluttede i marts 2021 at indkalde forslag og ideer til vedvarende energianlæg fra borgere, lokalsamfund og professionelle udviklere pr. 1. januar 2022.

Økonomiudvalget besluttede i august 2021 at sende fire indkomne ansøgninger om solcelleprojekter i tidlig dialog. Samtidig er administrationen blevet bedt om at udarbejde forslag til dels en målsætning for andelen af vedvarende energi i forhold til det samlede energiforbrug, dels kriterier for etablering af solcelleanlæg.

Målsætning og kriterier for solcelleanlæg foreslås samlet i vedlagte standard for vedvarende energianlæg. Det foreslås, at denne standard på sigt suppleres af kriterier for etablering vindmøller m.m.

Standard for vedvarende energianlæg vil indgå som et element i arbejdet med en strategisk energiplan, der forventes opstartet ultimo 2021. Se bilag om sammenhæng mellem klima-, energi- og ressourcepolitikken, strategisk energiplan samt standard for vedvarende energianlæg og kriterier for solceller.

Målsætning for vedvarende energi

Det skal besluttes, hvilken andel vedvarende energi skal udgøre af det samlede strømforbrug (VE-procenten) i Skanderborg Kommune.

Udgangspunktet for målsætningen bygger på en forventet fordobling af strømforbruget i 2030 i Skanderborg Kommune, baseret på Energi- og forsyningssektorens fremskrivning for hele landet. Der er usikkerhed knyttet til denne faktor, derfor bør der løbende gøres status på fremdriften, eksempelvis ved den årlige status på klimaindsatsen.

Data fra seneste CO2- og energiregnskab (2018) viser, at lokale solceller, vandkraft og vindmøller producerer 59 GWh strøm om året, svarende til 13 % af strømforbruget indenfor Skanderborg Kommune (inkl. nettab). Da de ældste vindmøller i kommunen er fra 1999, og man i dag regner med, at vindmøller holder mindst 35 år i gennemsnit, forventes disse møller stadig at eksistere og producere det samme i 2030. Nedenstående tal er nødvendig produktion ud over det, som allerede bliver produceret i kommunen, og en forventet fordobling af strømforbruget i 2030 ift. 2018.

Muligheden for at indfri målsætningen afhænger blandt andet af den landskabelige kapacitet, om der er lodsejere, der stiller jord til rådighed, samt udviklere, der har interesse i at etablere vedvarende anlæg.

Landskabet i Skanderborg Kommune er blandt andet kendetegnet ved, at ca. 56 % af arealet er udpeget som områder med særlige landskabelige interesser, hvor der ikke kan etableres vedvarende energianlæg. Dertil kommer yderligere areal, hvor der som følge af lovgivning og gældende bestemmelser i kommuneplanen ikke kan rejses solceller og vindmøller.

For så vidt angår solceller er foretaget en overordnet analyse af, hvor stort et areal med solceller, der potentielt kan rummes inden for kommunegrænsen. I analysen er fraregnet arealer, hvor der ikke kan etableres vedvarende energianlæg. Analysen viser, at der er cirka 3.300 hektar i kommunen (ikke inkl. tagflader), hvor der umiddelbart kan etableres større solcelleanlæg på 30 hektar eller derover. Antal hektar skal dog tages med væsentlige forbehold, idet der her skal foretages en konkret vurdering i forhold til andre retningslinjer og udpegninger i kommuneplanen, f.eks. kulturhistoriske udpegninger, bakkelandskaber og lavbundsområder. Det vil forventeligt i flere tilfælde medføre, at et solcelleprojekt ikke kan gennemføres.

For så vidt angår vindmøller, afhænger potentialet ligeledes af forhold samt bestemmelser i kommuneplanen. Samtidig vil der formentlig skulle ske ejendoms-/jordopkøb fra udvikler for at kunne honorere de afstandskrav til naboer, der ligger i lov om vedvarende energianlæg.

Baseret på ovenstående grundlag skal der fastlægges en målsætning for VE-procenten. I nedenstående kobles behovet for henholdsvis solcelleanlæg og vindmøller for forskellige procentsatser - målsætningen kan også nås ved en kombination af sol og vindanlæg.

• Målsætning på 25 % sol og vind af strømforbruget kræver 149 GWh, som kan produceres af 137 ha solcellemarker eller 9 vindmøller á 150 meter.
• Målsætning på 50 % (298 GWh) svarer til 300 ha solcellemarker eller 20 vindmøller.
• Målsætning på 75 % (447 GWh) svarer til 500 ha solcellemarker eller 32 vindmøller.
• Målsætning på 100 % (596 GWh) svarer til 700 ha solcellemarker eller 43 vindmøller.

Ovenstående antager en strømproduktion på 0,8 GWh pr. ha jord med solceller på, og 13 GWh pr. vindmølle på 150 meter.

Planlægning for solcelleparker - modeller for tids- og volumenmæssig indfasning

Miljø- og Planudvalget har bedt om at få forelagt forskellige modeller for indfasning af anlæg, hvad angår tid og volumen.

Administrationen har følgende forslag:

a) Ansøgninger om vedvarende energianlæg, herunder solcelleanlæg, behandles løbende. Når etablerede anlæg leverer produktion, der svarer til den fastlagte målsætning, tages der politisk stilling til, om målsætningen skal revideres i lyset af det behov for vedvarende energi, der måtte være på det pågældende tidspunkt.

b) Ansøgninger om vedvarende energianlæg behandles én gang årligt i januar måned. Når etablerede anlæg leverer produktion, der svarer til den fastlagte målsætning, tages der politisk stilling til, om målsætningen skal revideres i lyset af det behov for vedvarende energi, der måtte være på det pågældende tidspunkt.

c) Ansøgninger om vedvarende energianlæg, herunder solceller, behandles efter en fast kandence. Dette for at Byrådet kan prioritere mellem flere projekter (såfremt der indkommer mere end et), og vælge det/de projekter, der tilgodeser både produktion af grøn strøm, og som varetager flest mulig samfundsmæssige hensyn jf. kriterier for solceller samt kommende kriterier for vindmøller.

Der gennemføres tre runder med en tilnærmet fordeling, der ser sådan ud:

1. runde: 1. januar 2022, ca. 33 % af det samlede megawatt (MW)-behov.

2. runde: 1. januar 2025, ca. 33 % af det samlede MW-behov.

3. runde: 1. januar 2027, ca. 33 % af det samlede MW-behov.

Kommer eller godkendes der ikke tilstrækkeligt MW i en runde, kan antallet af udbudte MW i runde 2 og 3 udvides.

Når etablerede anlæg leverer produktion, der svarer til den fastlagte målsætning, tages der politisk stilling til, om målsætningen skal revideres i lyset af det behov for vedvarende energi, der måtte være på det pågældende tidspunkt.

I alle forslag behandles tagbaserede anlæg løbende.

Standard for vedvarende energianlæg

Vedlagt er udkast til standard for vedvarende energianlæg, herunder også kriterier for etablering af solceller. Udkastet baserer sig på input fra Miljø- og Planudvalget, og skal anvendes som et værktøj for det politiske niveau, når der skal behandles indkomne ansøgninger om etablering af vedvarende energianlæg.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 18. november 2021:

Bilaget ”Standard planlægning for vedvarende energi” er revideret, og bilaget "Målsætning for andel af vedvarende energi af det samlede strømforbrug” er tilføjet sagen, begge dele jf. beslutning i Miljø- og Planudvalget den 2. november 2021.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhversudvalget den 23. marts 2022:

I forlængelse af Økonomiudvalgets behandling af dagsordenspunktet den 18. november 2021 er der indhentet kommentarer til standard for etablering af vedvarende energianlæg fra en række organisationer. Der er kommet svar fra seks organisationer, som er vedlagt og kommenteret fra administrationens side.

Administrationen har endvidere udarbejdet et notat (vedlagt), der forholder sig til målsætningen i standarden. Det vurderes, at der for nuværende er meget begrænsede muligheder for etablering af vindmøller i kommunen, mens der er potentiale for etablering af solceller.

Orientering om indkomne ideer og forslag

Byrådet besluttede i marts 2021 at indkalde forslag og ideer til vedvarende energianlæg fra borgere, lokalsamfund og professionelle udviklere. Den 1. januar 2022 udløb fristen for at indsende ideer og forslag til kommunen. Udover de fire ansøgninger om etablering af større solcelleanlæg, der har været forelagt Økonomiudvalget i august 2021, er der ikke indkommet yderligere forslag.

I forbindelse med Byrådets endelige beslutning i december 2020 om ny struktur på dagtilbuds- og skoleområdet blev det besluttet at etablere en ny skole og daginstitution i forbindelse med Ry Hallerne. Beslutningen kræver en lokalplan for området, og Økonomiudvalget traf den 18. november 2020 beslutning om at igangsætte lokalplanlægning for en ny skole og daginstitution i Ry.

Der blev i foråret 2021 udarbejdet forslag til forskellige placeringer af den nye skole og daginstitution. Byrådet blev på et temamøde i maj 2021 præsenteret for de forskellige placeringer. Særligt blev Byrådet præsenteret for bygherreledelsens ”ønskescenarie”, hvor den nye skole og daginstitution etableres som en fysisk sammenkobling til Ry Hallerne. Denne løsning skaber mulighed for at skabe synergi og grundlag for dobbeltudnyttelse af lokaler m.v.

Link til Netgis

Link til Google Maps

Link til digital lokalplan 1190

Formål

Formålet med Lokalplan 1190 er at skabe grundlag for

• en ny skole og daginstitution for at sikre tilstrækkelig skole- og daginstitutionskapacitet i Ry
• udbygning og fornyelse af idrætsfaciliteterne omkring Ry Hallerne – både udendørs og indendørs
• Region Midtjyllands etablering af et botilbud for fysisk/psykisk handicappede på egen matrikel på Ellemosen.

Baggrund

Et nyt hverdagscentrum i Ry

Byrådet ønsker med planlægningen for dette område at skabe et skole-, idræts- og fritidscenter for byen indeholdende skole og dagtilbud samt Ry Hallernes aktivitetstilbud. Udbygning af skole, daginstitution, idrætsanlæg m.m. udvikles i sammenhæng med et nyt aflastningscenter med nye butikker m.m. syd for Skanderborgvej. Nærværende sag om forslag til lokalplan og kommuneplantillæg skal derfor ses som en del af arbejdet med helhedsplanlægning for Ry Østby.

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet ligger i et betydningsfuldt byudviklingsområde i Ry. Det er placeret mellem eksisterende ældre boligområder og det nybyggede Kildebjerg. Samtidig er det tæt på og en del af store landskabelige værdier og naturområder omkring Knudsø.

Lokalplanområdet anvendes på nuværende tidspunkt til idræts- og rekreative formål, først og fremmest Ry Hallerne og tilhørende boldbaner, tennisbaner m.m. Derudover rummer området daginstitutioner, nyttehaver, udflytterbørnehave m.m. Der er offentlig adgang til hele området og stiforbindelser gennem området.

En åben og fleksibel lokalplan

Lokalplanen er udarbejdet med baggrund i analyser af arealdisponeringen og fastlægger byggefelter, trafikarealer m.m. Men det er samtidig en relativ åben lokalplan med fleksibilitet i placering af fremtidige projekter og funktioner i området - herunder udvidelse af Ry Hallerne, skole og daginstitution, samt evt. en ny svømmehal. Lokalplanen vil udgøre en overordnet ramme for både et udbud og et konkret projekt for 1. etape af skole og daginstitution samt for de efterfølgende fremtidige projekter.

At lokalplanen er ”åben og fleksibel” betyder bl.a., at byggefelter, færdselsarealer, arealer til boldbaner m.m. har en størrelse, der gør det muligt at placere bygninger, p-pladser m.m. på forskellige måder. Dette er vigtigt af flere grunde. Både for at en arkitektkonkurrence for 1. etape af skole/daginstitution får fleksibilitet og dermed den bedste detailudformning af sammenhængen mellem undervisningslokaler, udearealer, cykeltrafik osv., og for at den langsigtede udvikling af aktiviteter, som ikke kan forudses endnu, kan sikres.

Der fastlægges et maksimalt antal m2 byggeri for det samlede område og for de enkelte byggefelter. Inden for byggefelterne skal der desuden placeres nære udearealer, adgangsområder, cykelparkering m.m., i tæt kontakt til bygningernes funktioner.

Samtidig er det vigtigt, at den fleksible plan kan rumme regnvandshåndtering, trafik m.m., og derfor indeholder planen en række bestemmelser, der sætter grænser for rummeligheden.

Den store fleksibilitet i lokalplanens bestemmelser medfører, at det færdige byggeri kan antage mange placeringer og udformninger. Det er der taget højde for i miljøvurdering af planen.

Lokalplanens indhold

Der er mange ønsker til udviklingen af lokalplanområdet, særligt på langt sigt, hvor det kan være vanskeligt at tilgodese alle ønsker fuldt ud. Derfor er administrationen opmærksom på behovet for stor omhyggelighed og behov for at indgå evt. kompromiser (i dialog med brugerne), i forbindelse med den kommende detaildisponering, for at sikre plads til de forskellige funktioner i området. Det gælder særligt i forhold til de forskellige potentielle fremtidige muligheder.

For at imødegå potentielle kommende behov for udvidelse af funktioner som idrætsfaciliteter eller skoleudvidelser på længere sigt, er det eksisterende erhvervsområde mellem Ellemosen og Skanderborgvej foreslået udlagt til offentlige formål i Kommuneplantillæg 21-06, som forventes vedtaget i foråret 2022.

Anvendelse og bebyggelse

Lokalplanen fastlægger anvendelsen af lokalplanområdets delområde 1 og 2 til offentlige formål, herunder skole-, institutions-, idræts- og rekreative formål. Lokalplanen giver mulighed for her at opføre op til 26.500 m2 nyt byggeri samt tilhørende udefaciliteter i form af infrastruktur, cykel-/bilparkering, regnvandshåndtering, opholdsarealer, legepladser, ”skolegård”, boldbaner, idrætsanlæg m.m.

I delområde 3 fastlægges anvendelsen til offentligt formål, herunder døgninstitution/botilbud, med mulighed for at opføre op til 4.000 m2 byggeri.

Af hensyn til landskab og udsigter må intet byggeri overstige 14 meter. Desuden begrænses højden enkelte steder yderligere, f.eks. af hensyn til naboer mod Thorsvej. Her er angivet en zone i en afstand af 20-40 meter fra skel, hvor højden højst må være 8,5 meter. Dog er undtaget den del, der ligger nærmest Ry Hallerne, som dermed får mulighed for at udvide mod syd med en ny hal – jf. kortbilag 2.2 i Lokalplan 1190.

For at sikre indpasning i landskabet er der fastlagt en farveholdning, som generelt anviser mørke/dæmpede farver på tag og facader.

Udendørs faciliteter

Lokalplanen giver mulighed for etablering af idrætsanlæg og boldbaner, legepladser, ”skolegård”, offentlige rekreative arealer samt andre udendørs faciliteter i de ubebyggede arealer. Der er i lokalplanen ikke fastlagt krav til størrelse af friarealer - herunder til skole og daginstitution.

Landskab og terræn

Lokalplanen giver mulighed for en stor grad af omdannelse og fortætning med byggeri og aktiviteter. Dermed vil store dele af lokalplanområdet blive forandret ved enten bebyggelse eller anvendt til udendørsfaciliteter. Det betyder bl.a., at det bakkede terræn mod Knudhulevej må forventes omdannet til boldbaner eller andet idrætsformål, hvilket vil være et kraftigt indgreb i terrænet.

Udvikling og fortætning af det hidtidige idræts- og naturområde vil betyde en mere bymæssig karakter til området. Det må forventes, at byggerier, parkering og idrætsanlæg/boldbaner ved en fuld udbygning vil komme til at udgøre størstedelen af området.

Miljøscreening

På baggrund af miljøscreening efter § 3, stk. 2 nr. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, at de muligheder, lokalplanen giver for byggeri og anlæg, kan have væsentlig indvirkning på landskab og geologi. Der er derfor udarbejdet en miljørapport/-vurdering af disse emner.

Miljøvurdering - landskab og geologi

Miljøvurderingen af lokalplanens påvirkning af landskab og geologi konkluderer, at udformningen af bebyggelsen i området vil have stor betydning for den landskabelige oplevelse fra de omkringliggende områder. Denne påvirkning kan mindskes, hvis bebyggelsen opføres i varierende højde, mindre bygningskroppe og med en nedtrapning i højden omkring slugten/erosionsdalen. Desuden vil farvevalget til byggeriet have betydning for oplevelsen af landskabet.

Lokalplanen indeholder bestemmelser om begrænset bygningshøjde, afdæmpet farveholdning, respektzone omkring slugten, skovbyggelinje, terrænforhold omkring boldbaner og lignende, beplantning, hegn og belysning. Det vurderes dog ikke, at disse bestemmelser kan afværge den væsentlige påvirkning fuldt ud.

Skovbyggelinje og respektafstand omkring slugten

Størstedelen af området er omfattet af skovbyggelinjer fra omkringliggende skov. Realisering af lokalplanens muligheder forudsætter, at der kan opnås reduktion af skovbyggelinje til det maksimalt opnåelige, på 30 meter. Det vil give en meget væsentlig administrativ lettelse i forbindelse med de kommende byggerier og anlæg, og vil reducere procesrisiko i forbindelse med kommende tilladelser. En reduceret skovbyggelinje er indarbejdet i planforslagets disponering.

Inden for den reducerede skovbyggelinje kan der ikke efterfølgende forventes dispensation til ny bebyggelse eller øvrige anlæg. Miljøstyrelsen giver principielt ikke lov til byggeri inden for 30 meters afstand af fredskov. Dette har især betydning for Ry Hallerne, da disse har givet udtryk for ønsker om udvidelse mod nord inden for 30 meters afstand til skoven.

Endvidere er der udlagt en respektafstand på 30 meter omkring slugten. For den nordligste del af slugten er respektafstanden sammenfaldende med den reducerede skovbyggelinje. Respektafstanden skal sikre den landskabelige værdi af slugten samt sikre terrænet mod erosion i forbindelse med byggeri, anlæg m.v. i området.

Regnvand, T5 og klimaregn

Håndtering af regnvand i form af T5 (en 5-årshændelse) og større regnhændelser, såkaldt klimaregn, er en central del af områdets udvikling. Lokalplanen åbner for placering af anlæg til regnvandshåndtering i størstedelen af lokalplanområdet – undtaget er skov, slugt og arealerne inden for skovbyggelinje og respektafstand omkring slugten. Parallelt med udarbejdelse af udbudsmateriale for 1. etape foretages der jordbundsundersøgelser, analyser af mulighederne for nedsivning samt generelle muligheder for at finde løsninger, der kan begrænse arealforbruget til regnvandshåndtering.

Klimatilpasningsprojekt

Lokalplanområdet indgår i det klimatilpasningsprojekt, der er vedtaget af Byrådet den 25. juni 2014 for bl.a. at sikre Ry ved store regnskyl, så der ikke forekommer oversvømmelser i boligområder eller løber store mængder regnvand til naturområder, der ikke kan bære det. Det betyder, at der skal kunne ske afledning af regnvand mod slugten og Knudsø fra grøfter langs Skanderborgvej. Desuden placerer klimatilpasningsprojektet et regnvandsbassin i et vådområde umiddelbart nord for Skanderborgvej til modtagelse af regnvand fra centerområdet syd for Skanderborgvej. Behovet for dette bassin og muligheden for at håndtere regnvandet på egen grund vil blive analyseret i forbindelse med den kommende lokalplanlægning for området til dagligvarehandel.

Ejerforhold

Skanderborg Kommune er ejer af størstedelen af området. Den selvejende institution Ry Hallerne ejer arealerne, hvor halbygningerne er placeret, og Region Midtjylland ejer et areal svarende til delområde 3 ved Ellemosen.

Eksisterende og fremtidige planforhold

Arealet ved Ellemosen, ejet af Region Midtjylland, er omfattet af Lokalplan 114. Denne lokalplan ophæves med vedtagelsen af Lokalplan 1190.

Lokalplanområdet ligger henholdsvis i byzone, landzone og uden for zone. Med lokalplanen overgår hele fredskoven og slugten til landzone, mens resten af lokalplanområdet bliver byzone.

Infrastruktur

Den vedtagne overordnede trafikstruktur for Ry Østby er udgangspunkt for lokalplanen. Dermed er den primære vejadgang til lokalplanområdet fastlagt med indkørsel fra Skanderborgvej i et nyt lyskryds ved Brunhøjvej/Skanderborgvej.

Lokalplanen angiver et sydvestligt placeret færdselsareal, hvis formål er at fordele den interne biltrafik og den primære bilparkering.

De primære interne stier kobles sammen med de primære stiadgange fra de omkringliggende byområder, så der sikres et overordnet sammenhængende stisystem. Skolevejstrafikken prioriteres højt, både for cyklende og gående elever – og stier skal placeres, så krydsning med væsentlig biltrafik undgås. Generelt skal al biltrafik foregå på de bløde trafikanters præmisser.

Fuld udbygning af området vil medføre etablering af store parkeringsarealer, men der er mulighed for, at der kan være dobbeltudnyttelse af pladserne til områdets funktioner. Lokalplanen giver endvidere mulighed for, at parkeringspladser kan dobbeltudnyttes til f.eks. regnvandsforsinkelse og i mindre belastede tidsrum til streetaktiviteter som basket, fodbold m.m.

Baggrund

To private udviklere har anmodet om igangsætning af lokalplanlægningen, der muliggør boligbebyggelse sydøst for Hvidkløverhøjen, Anebjerg, Skanderborg. Lokalplanområdet udgør den yderste og sidste af de nordlige etaper i Anebjerg-området, som er et nyere byudviklings- og skovrejsningsområde mellem Skanderborg (Højvangen), Stilling-Gram og Fruering i den østlige del af Skanderborg by.

Link til Google Maps: Glentehøjen

Link til NetGIS: kort.skanderborg.dk

Forhold til gældende planlægning for området

Lokalplanområdet er omfattet af rammeplanlægning i gældende Lokalplan 1092 - Boligområde ved Anebjerggårdsvej. Med den endelige vedtagelse af Lokalplan 1189 ophæves Lokalplan 1092 for området, der omfattes af forslag til Lokalplan 1189. Lokalplanområdet er omfattet af Kommuneplanramme 13.B.10, der udlægger området til boligformål. Forslag til Lokalplan 1189 er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Befolkningsprognose

De boliger, der gives mulighed for med lokalplanen, er indeholdt i den nuværende befolkningsprognose, idet lokalplanområdet kan rummes inden for den gældende kommuneplan. Kapacitetsbehovet i skoledistrikt Stilling Skole vil således ikke øges mere end forventet som følge af planlægningen.

Forslag til Lokalplan 1189

Forslag til Lokalplan 1189 sikrer, at området indrettes og anvendes i overensstemmelse med den disponering, der er rammeplanlagt i gældende Lokalplan 1092. Forslaget muliggør således anvendelse af området til boligformål i form af åben- og tæt-lav bebyggelse i 1-2 etager - i alt 97 boliger.

Samtidig sikrer lokalplanforslaget, at bebyggelsen placeres under hensyntagen til landskab, herunder tilpasning til terrænmæssige forhold og landskab. Hensyn til bebyggelsens synlighed i landskabet og sammenhæng med eksisterende nabobebyggelse understøttes ved bestemmelser om bebyggelsens udseende - i tråd med Lokalplan 1092.

Med tilpasningen til eksisterende terrænforhold følger en bebyggelsesstruktur, der har sammenhæng med landskabet, hvilket højner områdets bokvalitet. Samtidig tages højde for, at klimavand kan håndteres, herunder hensyn til eksisterende strømningsveje og landskabeligt integrerede løsninger i form af åbne vandrender, grøfter og mindre oversvømmelsesarealer.

Lokalplanforslaget er vedlagt som bilag og kan ses på Lokalplanportalen.

Kvalitetsmanual for Anebjerg

Jf. ovenstående forholder forslag til Lokalplan 1189 sig til Kvalitetsmanualen for Anebjerg, samt de erfaringer, der siden manualens tilblivelse i 2009 er gjort i området vedrørende områdets indretning og bæredygtighed. Der muliggøres således forskellige boligtyper, ligesom der sikres en landskabelig indretning af området, hvorved naturen trækkes ind i bebyggelsen, og hvor regn- og klimavand håndteres i åbne systemer. Interne stiforbindelser sikrer både daglig brug af cykel mod skole- og fritidstilbud i Stilling midtby, Skanderborg Fælled, Højvangen og Skanderborg midtby. Hertil kommer rekreative stiforbindelser til natur via stier langs skovbrynene og herfra ind i Anebjerg Skov.

Trafikstøj

Planlægningen ledsages af en støjrapport, som viser, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes ved den placering af boligbebyggelse, som planlægningen muliggør. Støjredegørelse er vedlagt som bilag.

Trafiksikkerhed

Endelig sikrer forslag til Lokalplan 1189, at Gl. Gramvej på strækningen gennem området kan sideudvides og indrettes med fornødne foranstaltninger i forhold til trafiksikkerhed, herunder mulighed for, at bløde trafikanter kan passere ved krydsningshelle i tilknytning til en tværgående forbindelsessti.

Hvilende bidrag

Byrådet behandlede den 26. april 2017 sagen "Anlægsbevilling vejbro for stiunderføring Virringvej/Ægirsvej". Det blev i den forbindelse besluttet, at hvilende bidrag forfalder til betaling til kommunen, når den pågældende lokalplan endeligt vedtages.

På samme møde vedtog Byrådet at igangsætte udarbejdelse af gældende Lokalplan 1092 og i den forbindelse, at Skanderborg Kommune står i forskud med omkostninger til etablering af stiunderføring under Virringvej og tilhørende tilslutningsanlæg, indtil de enkelte delområder er byggemodnet. Der foreligger en tinglyst fordelingsnøgle de private parter imellem for fordeling af udgifterne til stiunderføringen.

Miljørapport

Der er med henvisning til Lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Det projekt, som planforslaget åbner mulighed for, vurderes ikke at medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, og planforslaget skal derfor ikke miljøvurderes. Screeningsskema er vedlagt som bilag.

Helhedsplan for Gudenåen har til formål at planlægge håndteringen af vandet for at imødegå konsekvenserne af mere vand og højere vandstand i Gudenåen ved at få kortlagt omfanget af gener og anvise løsningsmuligheder og handlinger. Helhedsplanen kan ses på: www.helhedsplangudenaaen.dk.

Arbejdet med helhedsplan for Gudenåen blev igangsat i foråret 2020, og forslag til helhedsplanen blev godkendt af Gudenåkomitéen den 7. maj 2021 og af byrådene i Randers, Viborg, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Hedensted kommuner i juni måned 2021.

Gudenåkomitéen har behandlet sagen på møde den 29. oktober 2021 og anbefaler Gudenåkommunerne at:

• godkende ”Helhedsplan for Gudenåen”
• godkende høringsnotat og svarene til de enkelte høringssvar, samt at der sker indarbejdelse i helhedsplanen af de elementer, som fremgår af høringsnotatet
• at Gudenåkommunerne ved igangsættelse af klimatilpasningsprojekter/-initiativer langs Gudenåen tager udgangspunkt i ”Helhedsplan for Gudenåen” og samarbejder med andre kommuner i de tilfælde, det skønnes relevant
• at Gudenåkomitéen fremadrettet er tværkommunalt politisk forum for klimatilpasning i Gudenåen.

Helhedsplan for Gudenåen har været i offentlig høring fra den 25. juni 2021 til den 17. september 2021. I høringsperioden er der kommet 49 høringssvar. Høringssvarene kan ses i bilag 1.

Bilag 2 er det samlede høringsnotat indeholdende svarforslag på høringssvarene. I høringssvarene går mange emner igen. De resumeres og besvares i 12 tematikker på side 3 til 13. Fra side 14 til 30 er de enkelte høringssvar oplistet med kort resumé af indholdet.

De oplistede tematikker i høringsnotatet er følgende:

• Helhedsplanen generelt
• Gudenåmodellen
• Vedligeholdelse
• Uddybning/udvidelse af Gudenåen
• Kulturarv
• Tange Sø
• Hensyn til naturen og lodsejere
• Trækstien/rekreativ færdsel
• Vandparkering
• Bymæssig tilførsel
• Multifunktionel jordfordeling
• Diger, pumper, terrænhævning.

Af de 12 emner er det temaet omkring vedligeholdelsen af Gudenåen, som er er indeholdt i flest høringssvar. Det overvejende fokus i høringssvarene omkring dette tema omhandler ønsket om bedre vandafledning, og at dette fokus fylder for lidt i helhedsplanen. Der er i den sammenhæng flere høringssvar, som fremhæver nærværende Helhedsplan for Gudenåen som et inspirationskatalog og fundament for den fremtidige klimatilpasningsindsats, men hvor ”her og nu” handlinger mangler. Herudover indeholder høringssvarene i overvejende grad synspunkter eller bemærkninger, som kan besvares gennem indholdet i helhedsplanen og de analyser, som er gennemført i denne sammenhæng. Således behandles emner, som høringssvarene vedrører, i handlingsplanen. Link til høringssvar findes under "Dialog og høring".

Høringssvarene har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i planen. En henvisning til forældet lovgivning fjernes med baggrund i høringssvar nr. 16. Manglende referencer i virkemiddelbladet ”Grødeskæring” tilføjes med baggrund i høringssvar nr. 25. Alle de fremsendte høringssvar vil blive bragt videre i det fremtidige arbejde.

I arbejdet med Helhedsplan for Gudenåen er der afdækket muligheder for vandhåndtering langs Gudenåen gennem 4 forskellige tilgange; tilbageholdelse/parkering af vand, bortlede vand hurtigere, sikring lokalt samt tilpasse og lade vandet stå. Konklusionerne for arbejdet kan ses i helhedsplanen via dette link: Samlet konklusion og anbefalinger (silkeborg.dk) .

Helhedsplanen for Gudenåen udgør grundig analyse og et samlet videnskatalog i forhold til spørgsmålet om vandhåndteringen langs Gudenåen. Dette danner således et fælles fundament for det fremadrettede arbejde og skaber et helhedsorienteret overblik og forståelse af Gudenåen som vandløbssystem. Helhedsplanen anbefaler, at sikring lokalt og tilpasning af ådalen til vandet er den bedste tilgang til vandhåndteringen. Dette skyldes særligt, at vandmængderne, der skal håndteres, er meget store, og at påvirkningerne fra oversvømmelser fordeler sig forskelligt i de enkelte kommuner. Derfor har der heller ikke kunnet identificeres en eller få enkeltstående tværkommunale løsninger på udfordringerne. Handlingsplanen udgør derfor et overblik over konklusionerne på analyserne, over hvad der virker og et foreløbigt katalog af bud på, hvad det er for tiltag, der lokalt og på tværs af kommuner til en vis grad afhjælper udfordringer med perioder med høj vandstand.

De samlede konklusioner og anbefalinger tager udgangspunkt i de gældende juridiske rammer og forhold, som eksisterer på nuværende tidspunkt. Ændres disse, kan det påvirke, hvordan vandhåndteringen kan anskues på og dermed få betydning på konklusioner og anbefalingerne. Det har ikke betydning for de faktiske, fysiske forhold, som eksempelvis muligheden for vandparkering og tilbageholdelse af vand, men eksempelvis for muligheden for at bortlede vand hurtigere gennem Gudenåen.

De specifikke tiltag, der således vedrører Skanderborg Kommune vil blive behandlet og præsenteret løbende og fremadrettet for Klima-, Miljø- og Planudvalget.

I Skanderborg Kommune arbejdes der aktuelt med forskellige tiltag, der kan være med til positivt at give plads til mere vand i kortere perioder eller skabe bedre gennemstrømning og dermed lavere vandstand i perioder med meget vand.

Gudenåkommunerne har i 2019 godkendt en fælles vision om håndtering af vand i Gudenåen og opland (Favrskov Kommune har taget visionen til efterretning). Visionen fremgår nedenfor:

• At Gudenåkomitéen styrkes som tværfagligt tværkommunalt politisk forum, der kan anbefale Gudenåens kommuner løsninger i spørgsmål om klimatilpasning.
• At der tages afsæt i en fælles forståelse af problemstillinger for Gudenåsystemet som helhed, når den enkelte kommune forvalter vandhåndtering i egen kommune.
• At virkemidler tager hensyn til både natur, mennesker, lokalsamfund, erhverv, kulturhistorie m.m., idet der søges fælles perspektiv mellem forskellige interesser.
• At virkemidler til klimatilpasning iværksat i én kommune alene skaber neutrale eller positive effekter både nedstrøms og opstrøms for andre kommuner.

I visionen styrkes Gudenåkomitéen som tværfagligt tværkommunalt politisk forum, der kan anbefale Gudenåens kommuner løsninger i spørgsmål om klimatilpasning. Gudenåkomitéen har påtaget sig denne rolle i forbindelse med udarbejdelsen af Gudenå Helhedsplan. Idet Gudenåkomitéen efter arbejdet med Helhedsplanen fortsat har fokus på klimatilpasning, er der nedsat en mere permanent klimatilpasningsfølgegruppe, og komitéens vedtægter vil blive tilpasset, så dette interesseområde fremstår tydeligt. Gudenåkomitéen har således på møde den 29. oktober 2021 besluttet at anbefale byrådene, at Gudenåkomitéen fremadrettet er tværkommunalt politisk forum for klimatilpasning i Gudenåen.

Byrådets repræsentant i Gudenåkomiteen, Jens Szabo, er inviteret til at deltage under Klima-, Miljø- og Planudvalgets drøftelse af sagen.

FDF Gl. Rye holder til på et ca. 1.500 m2 stort kommunalt areal, og har i over 30 år haft en aftale med Skanderborg Kommune om at benytte arealet. Det drejer sig om en del af matr. nr. 26bz, Gl. Rye By, Gl. Rye – beliggende Horsensvej 33, Gl. Rye.

Den seneste benyttelsesaftale blev indgået for en 10-årig periode og udløb den 31. december 2021. FDF Gl. Rye bad den 14. september 2020 kommunen om at sætte i værk, at en ny aftale med længst mulig horisont kom på plads inden årets udgang. Den 31. maj 2021 fremsendte kommunens administration et udkast til et tillæg til den eksisterende aftale med en forlængelse på fem år og opsigelsesvarsel på et år. FDF Gl. Rye svarede, at dette stred mod deres behov for sikkerhed for deres investering i ejendom, og for at kunne planlægge langsigtet, og gentog derfor ønsket om en aftale med en lang horisont. Herefter har FDF Gl. Rye selv den 25. oktober 2021 fremsendt forslag til en ny benyttelsesaftale. Se bilag 1 - FDF Gl. Rye, forslag til ny benyttelsesaftale.

Over årene har FDF bygget et univers bestående af kredshus kaldet ”Kræshus” (1990), depot (2000) og naturværksted (2017) på ialt 292 m2 foruden bålhytte, redskabsskure m.m. Senest er varmekilden i kredshuset (2021) omlagt til varmepumper. Værdierne af disse investeringer er forsigtigt bogført til 400.000 kr.

I løbet af perioden for den seneste benyttelsesaftale har FDF Gl. Rye opført naturværkstedet. Efter ønske fra landsbyens kommunale børnehave, Bison, har FDF Gl. Rye desuden indgået aftale om, at Bison må leje FDFs lokaler og benytte udearealet.

FDF Gl. Rye har i dag 131 medlemmer – heraf 94 børn og unge op til 17 år. Dermed er FDF Gl. Rye målt som enkeltaktivitet (som f.eks. fodbold) blevet den mest søgte forening for børn og unge i Gl. Rye. Se flere oplysninger om sagen og FDF Gl. Rye i vedhæftede bilag 2 - FDF Gl. Rye - baggrund for ønske om ny aftale med Skanderborg Kommune.

FDF Gl. Rye ønsker disse ændringer af benyttelsesaftalen:

§ 2

For fortsat at kunne leje kredsens bygninger og faciliteter ud til børnehaven ”Bison”, tilføjes en undtagelse om, at FDF Gl. Rye tillades udleje af bygninger.

§ 6

Lejeperioden fastsættes til 25 år.

Dette for at sikre en god og ordentlig planlægningshorisont for arbejdet i FDF Gl. Rye – både når det gælder det almindelige foreningsarbejde, men også når det gælder økonomiske investeringer. For Kræshusets vedkommende ønsker FDF Gl. Rye at igangsætte en række nødvendige investeringer i udskiftning af tag og vinduer, bedre isolering og opdatering af elinstallationer m.m. Det kræver større investeringer og dermed også en rimelig afskrivningsperiode. FDF Gl. Rye har meddelt, at de efter dialog med kommunens direktion har fået oplyst, at der ikke er planmæssige hensyn, som kan stå i vejen for FDF Gl. Ryes ønske om en lejeperiode på 25 år.

§ 8

FDF Gl. Rye ønsker, at kommunen undersøger muligheden for, at FDF Gl. Rye kan overtage/købe det benyttede areal – eller dele heraf. Årsagen til dette er en naturlig forlængelse af ovenstående – netop ønsket om at kunne sikre grundlaget for en mere langsigtet udvikling af FDF Gl. Rye.

Desuden er naturværkstedet som nyere bygning føjet til i § 1 og § 2.

Med det formål at beskytte drikkevandet mod forurening vedtog Byrådet den 5. september 2018 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry- og Låsby-områderne. Byrådet har samtidig tilkendegivet at ville pålægge de berørte lodsejere rådighedsindskrænkninger med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 24 og § 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse.

Link til planerne:

• Indsatsplan for Låsby-området
• Indsatsplan for Ry-området

Med baggrund i indsatsplanerne forhandler Skanderborg Kommune med de berørte lodsejere, ved frivillige aftaler om ingen brug af pesticider og evt. reduktion i kvælstofudvaskningen. Disse aftaler søges tinglyst på de pågældende ejendomme. Herefter er det vandværkerne, der betaler lodsejerne fuld erstatning som følge af det tab, lodsejerne har ved rådighedsindskrænkningen af deres ejendom. Forhandlingerne sker med baggrund i Vandforsyningslovens § 13d.

Det er en forudsætning, at der først er søgt indgået en frivillig aftale, før kommunen kan gå videre med pålæg af dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelsesloven.

Skanderborg Kommune har efter vedtagelsen forsøgt at indgå frivillige aftaler med lodsejere om grundvandsbeskyttelse. Dialogen går godt, og vi er tæt på at indgå flere aftaler. Det forventes, at Klima-, Miljø- og Planudvalget på udvalgsmødet i april 2022 orienteres yderligere om fremdriften. Det er dog oftest en forudsætning for at kunne indgå de frivillige aftaler, at Byrådet har vist vilje til at ekspropriere. Når Byrådet har vist vilje til at ekspropriere, kan lodsejeren opnå skattefritagelse af erstatningen, som han ville have opnået, hvis han afventede ekspropriation ved et påbud.

SKAT har dog ændret praksis. Det kræver nu, at de pågældende matrikelnumre på de berørte ejendomme er angivet i indsatsplanen eller i Byrådets beslutning, hvis lodsejer skal opnå skattefritagelse på ekspropriationslignende vilkår.

Matrikelnumrene er ikke udspecificeret i indsatsplanerne, da indsatplanerne er baseret på geologiske og hydrogeologiske forhold og ikke administrative skel. Grundvandet følger ikke matrikelgrænser. Den nuværende geografiske afgrænsning i indsatsplanen, hvor der skal ske en indsats, er præcist i Skanderborg Kommune afklaret ved et polygon – område med 'målrettet grundvandsbeskyttelse'.

Med denne indstilling udspecificeres pågældende matrikelnumre på kort og en liste, hvor Skanderborg Kommune er villig til at pålægge rådighedsindskrænkninger, hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler om rådighedsindskrænkinger med de berørte lodsejere. Der henvises til vedlagte liste over matrikelnumre og kortbilag.

Byrådet har med vedtagelsen af indsatsplanerne i 2018 allerede vist vilje til at pålægge rådighedsindskrænkninger. Derfor er denne indstilling en opfølgning med det formål at specificere på listeform og med kortbilag, hvilke matrikelnumre, der er omfattet af denne indstilling, så de berørte lodsejere, der ønsker at indgå en frivillig aftale, har mulighed for skattefritagelse på lige vilkår med lodsejere, der vil få et pålæg om rådighedsindskrænkninger.

Tillæg 10 til Spildevandsplan 2016-2020 er et større tillæg, der indeholder i alt 15 projekter. Som optakt til arbejdet med ny spildevandsplan har det været hensigten at samle projekter i få, større tillæg for at optimere på arbejdsprocessen. Det har dog vist sig uhensigtsmæssigt, så fremover vil tillæg til spildevandsplanen bestå af 1-3 projekter.

Projekterne, der er omfattet af dette tillæg, er:

1. Langvad Bakker, 8670 Låsby, oprette nyt kloakopland og ændre placering af bassin.
2. Gjesing, 8660 Skanderborg, separatkloakering af fælleskloakeret opland 19.1, udvidelse af bassin B11, nyt udløbspunkt U19.21. Kloakoplande 19.3 og 19.32 ændres til ”separatkloak med privat udledning af regnvand”.
3. Idrætscenter Hørning, 8362 Hørning, udvidelse af kloakopland A1.10, kunstgræsbane optages som regnvandskloakeret.
4. Voerladegård, 8660 Skanderborg, ny afskærende spildevandsledning mellem Voerladegård og Hem, ved Fuldbro Mølle.
5. Skanderborgvej 100, 102, 104 og 106, 8680 Ry, spildevandskloakering og ny ledning.
6. Hylke skaterbane, 8660 Skanderborg, nyt separatkloakopland.
7. Skanderborg Center for Uddannelse, 8660 Skanderborg, grusbane ændres til regnvandskloakeret.
8. Skjørring, 8464 Galten, ny afskærende spildevandsledning.
9. Stjær, 8464 Galten, nyt planbassin B196.
10. Gl. Rye, 8680 Ry, planlagte bassiner, B139, B154 og B156.
11. Kildebakken, Randersvej, Bakkefaldet, 8680 Ry, Ry kirke planlægges til separatkloakering, Randersvej 22+24 og Bakkefaldet 1, 3, 4 er fejlregistreret i planen.
12. Århusvej 4, 8362 Hørning, privat spildevandslav.
13. Ry, ved ny skole, der oprettes et nyt planopland R23C og et planbassin B101.
14. Ry øst, der oprettes et planbassin B105.
15. Kloakering langs Låsbyvej, 8660 Skanderborg, pumpestation.

Der er i høringsperioden indkommet høringssvar fra fem borgere. Fire svar vedrører projekt nr. 4 – ny afskærende spildevandsledning fra Voerladegård, og et svar vedrører projekt 2 – Gjesing. Vedlagt er administrationens behandling af indkomne høringssvar. Dette har givet anledning til forslag om følgende tilretning i Tillæg 10 til Spildevandsplan 2016-2020:

• Der er foretaget en mindre tilretning af ledningstrace for den afskærende spildevandsledning fra Voerladegård.
• Matrikler 15e og 17a, begge Dørup By, Voerladegård udgår pga. nye tracé.

Tillæg 11 har til formål at opdatere spildevandsplanen med ændringer, som gør det muligt at etablere et trailcenter og et vandværk ved Skanderborg Fælled. Området er omfattet af Lokalplan 1068. Dog kræver realiseringen af trailcenter og vandværk, at der laves til tillæg til lokalplanen. Processen for tillæg til lokalplan vil køre parallelt med dette tillæg til spildevandsplanen og forslaget til lokalplantillæg fremlægges for Klima-, Miljø- og Planudvalget i april.

Tillæg 11 indebærer, at spildevandstekniske anlæg, ledningsanlæg m.v., hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler, vil blive gennemført ved ekspropriation. Lodsejere, der kan blive pålagt rådighedsindskrænkninger og pålæg af servitutter, vil i forbindelse med offentliggørelsen blive orienteret herom med brev. Der vil blive behov for arealerhvervelse i forbindelse med etablering af nyt regnvandsbassin samt etablering af andet teknisk anlæg. Ledninger på privat ejendom skal sikres ved tinglysning, ligesom der skal sikres nødvendige midlertidige arbejdsarealer.

VVM-reglerne angiver, at tillæg til spildevandsplaner skal screenes for miljøvurdering. Administrationen har lavet udkast til afgørelse, som viser, at en miljøvurdering ikke er nødvendig. Screeningen er vedlagt som bilag i tillægget. Afgørelsen skal i høring og kan påklages.

Tillæg 12 har til formål at opdatere spildevandsplanen med ændringer, som gør det muligt at gennemføre følgende delprojekter i Herskind:

• nedlæggelse af 2 overløbsbygværker
• separatkloakering af de fælleskloakerede oplande
• etablering af regnvandsbassin med tilhørende udløb
• kloakfornyelse af ledningsanlæg om nødvendigt
• tilretning af kloakoplande, herunder optagelse af vejareal
• ledninger.

Regnvandsbassin

Skanderborg Forsyning har arbejdet med to placeringer af regnvandsbassin, Alternativ A og Alternativ B. Se evt. vedlagte bilag: kort over bassinplaceringer samt kortudsnit i tillægget. Den mest hensigtsmæssige placering er Alternativ A, der ligger nederst i dalen, tæt på recipienten. Alternativ B ligger oppe ved den sydlige del af selve byen. Begge alternativer ligger indenfor det, der betegnes som ”særlig landskabelig interesse”, men vurderes forskelligt i screeningsskemaet. Via dette link fremgår det landskabelige tema.

Der er noteret følgende vedrørende den landskabelige vurdering:

"Alternativ A – Bassin B319 - i dalbunden

Placeres bassinet i dalbunden vil det opleves som et mere naturligt element, der ikke vil bryde med karakteren i landskabet, men underbygger karakteren med vådbundsarealer og vandhuller lavt i terrænet i dalstrøget. Hvor stor en landskabelig påvirkning bassinet vil få, vil dog afhænge af udformningen/faconen af bassinet og hvordan det er indpasset i det naturlige terræn. Det vil derfor kræve en vurdering af det konkrete projekt til bassinet.

Alternativ 2 – Basin B163 – på dalsiden

Placeres bassinet højt på dalsiden vil det virke som et unaturligt element i landskabet

Regnvandsbassinet vil ikke forringe de visuelle oplevelsesmuligheder på langs og tværs af dalstrøget, men vil derimod betyde en svækkelse af de naturlige sammenhænge mellem hydrologi og terræn. Et bassin på dalsiden vil opleves som et unaturligt element på dalsiden, da vådområder og vandhuller normalt vil ligge lavt i terrænet. Det vil derfor være en svækkelse af karaktertrækkene i landskabet og dermed landskabskarakteren".

Alternativ bassinplacering versus landskabelig retningslinje i Kommuneplan 21

Ved Alternativ B ligger bassin på dalstrøget. Dette medfører på grund af den landskabelige interesse, at der i screeningsskemaet er vurderet ”væsentlig miljøpåvirkning”. Dette er vurderet på baggrund af, at Byrådet i Kommuneplan 21 har vedtaget følgende retningslinje for så vidt angår de landskabelige interesser:

"Områder af særlig landskabelig interesse

I områder af særlig landskabelig interesse skal hensynet til landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder tillægges særlig stor vægt. Landskabets karaktergivende træk må ikke ændres, hvis det forringer de eksisterende forhold (se retningslinjer i afsnittet om landskabskarakter), eller reducerer muligheden for at styrke landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder.

I områder af særlig landskabelig interesse kan der kun i ganske særlige tilfælde ske inddragelse af areal til ikke-landbrugsmæssigt byggeri, byudvikling, større veje, større tekniske anlæg og klimatilpasningsløsninger. Hvor anlæg og byggeri af særlige årsager tillades, skal de placeres og udformes under særlig hensyn til landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder.

Ved gennemførelse af byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug, skal bygninger og anlæg placeres og udformes med særlig hensyntagen til opretholdelse af landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder."

Skanderborg Spildevands bemærkning til de landskabelige interesser ved Alternativ B

Skanderborg Spildevand har skrevet følgende bemærkning:

"Hvis den alternative bassinplacering vurderes nødvendig at benytte, vil Skanderborg Spildevand sikre, at bassinet vil blive tilpasset naturligt ind i det eksisterende terræn. Bassinet vil blive placeret tæt på Herskind by, hvorved placering og udformning af bassinet kan give en stor rekreativ værdi for byen. Der kan være mulighed for borgerne i Herskind at anlægge stisystemer og lignende."

Byrådets vurdering af bassinplacering ved Alternativ B

Byrådet bedes vurdere/beslutte, om det kan tillades at placere bassin på dalstrøget, Alternativ B, såfremt Alternativ A ikke kan anvendes, da Alternativ B ikke er i tråd med kommunens retningslinjer.

Vilje til ekspropriation

Tillæg 12 indebærer, at spildevandstekniske anlæg, ledningsanlæg m.v., hvis det ikke er muligt at opnå frivillige aftaler, vil blive gennemført ved ekspropriation. Lodsejere, der kan blive pålagt rådighedsindskrænkninger og pålæg af servitutter, vil i forbindelse med offentliggørelsen blive orienteret herom med brev. Der vil blive behov for arealerhvervelse i forbindelse med etablering af nyt regnvandsbassin, samt etablering af andet teknisk anlæg. Ledninger på privat ejendom skal sikres ved tinglysning, ligesom der skal sikres nødvendige midlertidige arbejdsarealer.

Miljøvurdering

VVM-reglerne angiver, at tillæg til spildevandsplaner skal screenes for miljøvurdering. Administrationen har lavet udkast til afgørelse, som viser, at en miljøvurdering ikke er nødvendig. Udkast til screening er vedlagt som selvstændigt dokument. Afgørelsen skal i høring og kan påklages.

Skanderborg-Hørning Fjernvarme har indsendt et varmeprojekt for "Etablering af fjernvarme til Lokalplan 1180, Hvorbækvej i Virring."

Miljø- og Planudvalget godkendte den 2. november 2021 at sende varmeprojektet i høring. Der er ikke kommet nogle høringssvar.

Projektet vil sikre mulighed for fjernvarme til området i lighed med resten af Virring, som allerede har fjernvarme. Projektet sammenligner fjernvarme med alternativ med individuelle luft til vand varmepumper til alle. Forbrugerøkonomisk vil den årlige udgift til fjernvarme være 2.212 kr. mindre pr. forbruger (husstand) end alternativet med luft til vand varmepumper. Samfundsøkonomisk er fjernvarmen 3,5 mio. kr. bedre end individuelle varmepumper set over en 20-års periode. Dermed kan projektet i følge § 6 i Projektbekendtgørelsen (BEK nr 818 af 04/05/2021) godkendes.

Kommunen er myndighed på varmeforsyningsområdet. Med godkendelse af varmeprojekt får varmeværket forsyningspligt til området, men boligerne får ikke tilslutningspligt. De to ejere af jorden, som udvikler området til beboelse, ønsker fjernvarme i området.

Østjyllands Brandvæsen har i tæt dialog med Beredskabssamordningen for Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø udarbejdet udkast til Plan for fortsat drift, som udgør kommunernes samordnede beredskabsplan jf. beredskabslovens § 25.

Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen har behandlet Plan for fortsat drift forud for, at planen blev sendt i høring. Byrådet i Skanderborg Kommuen behandlede den 24. juni 2021 udkast til Plan for fortsat drift med henblik på afgivelse af høringssvar.

Baggrund

Jf. Beredskabslovens § 25 skal byråd og kommunalbestyrelser én gang i hver valgperiode godkende den overordnede beredskabsplan, som omhandler den kommunale krisestyring og krisekommunikation, og som skal sikre kommunernes evne til at videreføre samfundskritiske og livsvigtige kommunale ydelser.

Alle Østjyllands Brandvæsens ejerkommuner har en sådan plan vedtaget for den nuværende byrådsperiode og anvender den i forbindelse med håndteringen af COVID-19.

I denne sag behandler Byrådet planen for den kommende byrådsperiode, dvs. for 2022-2025. Planen er lavet med udgangspunkt i Politik for fortsat drift, som alle ejerkommuner har vedtaget i 2020 og som noget nyt udfærdiges én fælles plan for alle fire ejerkommuner. Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen fremsender hermed den endelige plan til godkendelse i de nye byråd/kommunalbestyrelser i januar/februar 2022. Herved sikres de tiltrædende byråd/kommunalbestyrelser et grundigt kendskab til den kommunale krisestyring.

Plan for fortsat drift

Plan for fortsat drift beskriver organisering, kompetenceforhold og aktivering af kriseledelsen i tilfælde af større eller alvorligere hændelser, som påvirker kommunernes drift i væsentligt omfang.

Plan for fortsat drift har til formål at sikre den kommunale krisestyring og kommunernes evne til at videreføre de samfundskritiske eller livsvigtige kommunale ydelser, når trusler eller alvorlige hændelser indtræffer, f.eks. trusler, krise, pandemi, storulykker, cyber-angreb, uroligheder, terror, krig, klimarelaterede eller andre hændelser indtræffer.

Plan for fortsat drift skal sikre hurtig reaktion, optimal ressourceudnyttelse og effektiv krisestyring, når trusler eller alvorlige hændelser sætter en forvaltning, en magistratsafdeling, en hel kommune eller flere kommuner under pres. Plan for fortsat drift binder mandat, økonomi, ressourcepersoner og kommunikation sammen.

Plan for fortsat drift er udarbejdet af Østjyllands Brandvæsen og kvalitetssikret i Beredskabssamordningen for Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø kommuner jf. Politik for fortsat drift.

Høringssvar

De indkomne høringssvar har medført en opdatering af afsnit 1.6.2 om Skanderborg Kommunes kriseledelse.

Ifm. høringsfasen skal Beredskabsstyrelsen som tilsynsmyndighed afgive udtalelse. Beredskabsstyrelsen udtaler bl.a.:

”Udkastet til den fælleskommunale Plan for Fortsat Drift fremstår velovervejet, strategisk forankret og handlingsorienteret. Planen indeholder gode beskrivelser af de fire kommuners kriseledelse på tre driftsniveauer, varetagelsen af krisestyringens kerneopgaver samt mere konkrete opgaver for de fem roller i konceptet ”rolle-baseret krisestyring”. Planen – i kombination med den fælles Politik for fortsat drift – udgør dermed også en velegnet ramme for kommunernes underliggende delplaner og indsatsplaner m.v. Planen indeholder endvidere relevante og brugervenlige bilag til at understøtte de kommunale kriseledelsers og støttefunktioners virke. Det samlede planhierarki giver således indtryk af en særdeles helhedsorienteret og rutineret tilgang til beredskabsplanlægning og krisestyring.”

Ifm. høringsfasen har Skanderborg Kommune ønsket afsnit 1.6.2 opdateret, hvilket er ændret:

”Direktørerne sikrer, at der på hvert af deres respektive opgaveområder er sammensat en taskforce til håndtering af hændelser på driftsniveau 1. Dette beskrives i en delplan for hvert af direktørernes opgaveområder. Byrådet godkender med vedtagelsen af Plan for fortsat drift, at Kriseledelsen i Skanderborg Kommune i en beredskabssituation på driftsniveau 2 eller 3 udgøres af borgmesteren, direktionen, beredskabsdirektøren og chefen for Byrådssekretariatet og HR. Følgende ressourcepersoner tilknyttes fast til møder i Kriseledelsen: HR-chefen, sekretariats- og kommunikationschefen, IT-chefen og chefen for Anlæg og Ejendomme. Med vedtagelsen af Plan for Fortsat Drift giver Byrådet samtidig bemyndigelse til, at Kriseledelsen i en beredskabssituation på driftsniveau 2 eller 3 uden forudgående accept i Byrådet kan træffe dispositioner uden økonomisk loft med henblik på at undgå, at Skanderborg Kommune påføres uoverskuelige økonomiske konsekvenser”

Øvrige høringssvar har afstedkommet få redaktionelle ændringer.

Vedhæftet denne sag er:

• Plan for fortsat drift 2022-2025
• Udtalelse fra Beredskabsstyrelsen.

Sagen har været fremsendt til orientering i alle fagudvalg, og de havde ingen bemærkninger.

Baggrund

Byråd og kommunalbestyrelser skal mindst én gang i hver valgperiode vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Med denne sag behandler Byrådet Sundhedsberedskabsplan 2022-2025 for den kommende valgperiode.

Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø kommuner har vedtaget at lave én samlet plan for kommunernes beredskab, Plan for fortsat drift, jf. beredskabslovens § 25. Tilsvarende er der udarbejdet en fælles Sundhedsberedskabsplan, som en delplan til Plan for fortsat drift.

Sundhedsberedskabsplanen er lovpligtig og udarbejdes efter Sundhedslovens § 210 og bekendtgørelse nr. 971 af den 28. juni 2016 om planlægning af sundhedsberedskabet. Planen bygger desuden på Sundhedsstyrelsens vejledning om planlægning af sundhedsberedskab.

Sundhedsberedskabet skal ses i sammenhæng med det øvrige beredskab i kommunerne, men kan aktiveres og fungere uafhængigt af, om kommunernes øvrige beredskab er aktiveret.

Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Østjyllands Brandvæsen og de fire kommuner. Der har været særligt fokus på at lave en overskuelig og håndgribelig plan, der retter sig mod alle fire kommuner. Erfaringer fra corona-pandemien er indarbejdet i planen.

Sundhedsberedskabsplan

Sundhedsberedskabet omhandler den kommunale krisestyring og krisekommunikation og skal sikre, at kommunerne kan udvide og omstille forebyggelses-, behandlings-, og omsorgsopgaver ved alvorlige hændelser, ulykker, katastrofer og krig. Planen skal sikre, at samfundskritiske og livsvigtige leverancer under sådanne omstændigheder kan videreføres og kommunens daglige drift hurtigst muligt genoprettes.

Sundhedsberedskabsplanen kan anvendes ved alle former for hændelser, der afviger fra en normal driftssituation.

Planens opbygning

Sundhedsberedskabsplanen er opdelt i fire dele:

1. Krisestyringsorganiseringen – indledning, overordnede opgaver, organisering og ledelse af sundhedsberedskabet, aktivering og drift af sundhedsberedskabet, informationshåndtering, koordinering og samarbejde samt krisekommunikation
2. Indsatsplaner og action cards – ex. for smitsomme sygdomme, it-nedbrud, psykosocialt beredskab og etablering af Evakuerings- og Pårørendecenter
3. Supplerende aktiviteter – uddannelsesaktiviteter, implementering, øvelsesaktiviteter, evaluering, risiko- og sårbarhedsvurdering
4. Bilag – herunder kommunespecifikke bilag.

Økonomi

Ressourceforbrug til planlægning og implementering af sundhedsberedskabet forventes afholdt inden for eksisterende budget.

Videre proces

Efter godkendelse i Byrådet bliver Sundhedsberedskabsplanen tilgængelig på kommunens intranet sammen med Plan for fortsat drift. Ligeledes bliver planerne tilgængelige i Østjyllands Brandvæsens krisestyringssystem. Herudover sikres implementering af planen.

Vedhæftet denne sag er:

• Sundhedsberedskabsplan 2022-2025 for Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø Kommuner.
• Udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

Indstilling fra direktionen vil foreligge inden den politiske behandling.

Byrådet vedtog den 26. januar 2022 "Politisk budgetproces for Budget 2023-2026". Det fremgår heraf, at der afholdes budgetseminar for Byrådet den 1. til 2. september 2022. KL afholder imidlertid Klimatopmøde og borgmestermøde den 1. september 2022. Det indstilles derfor, at Byrådets budgetseminar flyttet til den 25.-26. august 2022.

"Politisk budgetproces for Budget 2023-2026" vedtaget den 26. januar 2022 er vedhæftet dagsordenspunktet.

Der er udskrevet folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022. Folkeafstemningen falder sammen med det planlagte byrådsmøde samme dag, hvorfor dette møde skal flyttes.

Det foreslåes, at det planlagte byrådsmøde den 1. juni 2022 flyttes til mandag den 23. maj 2022, kl. 17.00.

Nuværende chef for området fratræder pr. 1. august 2022 for at gå på pension. Stillingen opslås og ansættelsen af en ny chef Sundhed, Omsorg og Handicap forventes gennemført således, at der kan ske nyansættelse pr. 1. august 2022.

Der er nedsat et indstillingsudvalg med direktøren for området som formand. Udover de politisk udpegede repræsentanter vil udvalget bestå af:

• Souschefen for fagsekretariatet
• To kontraktholdere fra henholdsvis ældreområdet og handicapområdet
• Tre medarbejderrepræsentanter
• En repræsentant fra koncernledelsen.

Indstillingsudvalget samarbejder med et eksternt rekrutteringsfirma om at gennemføre ansættelsesprocessen og afgiver indstilling til direktøren om, hvem der anbefales til stillingen.

Byrådsmedlem Sebastian Støckler har henvendt sig til borgmesteren og oplyst, at han skal på en længere ferie i udlandet i perioden fra den 19. maj 2022 til og med den 25. juli 2022.

Det påhviler borgmesteren at indkalde stedfortræderen til et byrådsmedlem, når han får meddelelse om, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst en måned, og fraværet skyldes helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, jf. styrelseslovens § 15, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen angiver således ikke betingelserne udtømmende, og afholdelse af ferie anses i praksis for at være omfattet af bestemmelsen.

Stedfortræder er Anders Laugesen. Venstres byrådsgruppe har besluttet, at Anders Laugesen også indtræder på Venstres pladser i Børne- og Ungdomsudvalget og i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

I henhold til samme lovs § 15, stk. 3 udtræder stedfortræderen, når medlemmet igen kan varetage sine kommunale hverv.

Enhedslisten - De Rød-Grønne har fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen til Byrådets møde den 30. marts 2022 vedrørende forplejning til Byrådets møder. Følgende er modtaget fra Peter Kjær:

"Forslagets ordlyd

I erkendelse af, at der meget vel kan opstå endnu en akut fødevarekrise i verden, hvis den krig, Rusland har indledt mod Ukraine, varer ved, vil Byrådet, som et uhyre beskedent og derfor kun symbolsk bidrag, fremover, når Byrådet og Byrådets udvalg bespises, bestille menuer uden kød.

Baggrund for forslaget

Det er på en ganske dyster baggrund, at jeg stiller forslaget. Situationen er så alvorlig, at EU har fået forelagt forslag om at geninddrage brakmarker, og danske landmænd har vist deres villighed til at bruge mere gødning og flere pesticider.

Jeg vil gerne have Byrådet med på at markere en anden vej til at imødegå fødevarekrisen. Al for store ressourcer går tabt ved at opretholde den store husdyrproduktion. Al for mange klimagasser udledes fra husdyrproduktionen. Husdyrproduktionen er den værste klimasynder og den nemmeste at gøre noget ved. Enhver nedskæring i husdyrproduktionen vil have øjeblikkelig virkning. Eneste ulempe er, at mennesker skal ændre spisevaner.

• Rusland og Ukraine leverer tilsammen ca. ¼ af verdens kornafgrøder. Krigen kan bringe årets høst i fare, og eftervirkningerne af krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland vil trække lange spor.
• At anvende korn til foder vil forværre en fødevarekrise.
• I Danmark anvendes 80 % af landbrugsarealet til produktion af dyrefoder.
• Danske dyr konkurrerer med verdens fattige om kornet fra Ukraine, Danmark og andre steder.
• Danske dyr har større betalingsevne end verdens fattige.

Nogle foreslår at sætte klimatiltag på pause bl.a. ved at genopdyrke braklagt jord, øge gødningsmængden, tillade flere pesticider og mere af samme skuffe. Men klimaforandringer skaber og forværrer misvækst, så klimatiltagene skal ikke på pause, men derimod fremmes."

Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.

Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda.

Bemærk, at godkendelse ikke kan fortrydes.