Referat

Regeringen har som reaktion på det høje smittetryk udmeldt en række restriktioner og nedlukninger i samfundet. Situationen har indebåret - og indebærer fortsat - at de kommunale opgaver, herunder en række samfunds- og velfærdskritiske funktioner, skal løses og varetages under de særlige omstændigheder, som er skabt med de nævnte indgreb. På den baggrund er Skanderborg Kommunes Kriseledelse aktiveret med henblik på ledelse og styring af den indsatsplanlægning, som er iværksat i fagområderne for at sikre fortsat drift af de kritiske funktioner samt herudover, at opretholde den øvrige daglige drift så vidt, som det er muligt.

Kriseledelsen fungerede i henhold til Skanderborg Kommunes ”Plan for Beredskab og Fortsat Drift”. "Plan for Beredskab og Fortsat Drift" fastlægger rammerne for aktivering og drift af kommunens beredskab. Blandt andet defineres sammensætningen af kommunens kriseledelse, ligesom kriseledelsen gives bemyndigelse til i en krisesituation uden forudgående accept i Byrådet at træffe dispositioner uden økonomisk loft med henblik på at undgå, at Skanderborg Kommune påføres uoverskuelige økonomiske konsekvenser. Så hurtigt som muligt - og senest ved førstkommende møde - skal Økonomiudvalget og efterfølgende Byrådet orienteres om sådanne dispositioner.

På den baggrund vedlægges som bilag til denne orientering en samlet oversigt over de beslutninger, som Kriseledelsen har truffet i perioden fra 19. januar 2021 til 16. marts 2021 i relation til håndtering af COVID-19-krisen. Som bilag til oversigten findes en liste med de funktioner, som under Corona-krisen anses som de samfundskritiske og livsvigtige leverancer i den kommunale drift.

Samtidig skal det bemærkes, at håndteringen af krisen – ud over det, som fremgår af skemaet – har indbefattet en løbende håndtering og iværksættelse af de tiltag, som er udmeldt centralt fra regering m.v. i forhold til forebyggelse af smitte m.v. Det er sket gennem indsatsplanlægning og udmøntning i de respektive fagområder.

Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har arbejdet med en revidering af arbejdsmarkedspolitikken, der tager afsæt i Byrådets vision og den eksisterende arbejdsmarkedspolitik. Der er arbejdet med en formidling af politikken, der er i øjenhøjde med borgere i Skanderborg Kommune, og som borgere nemt kan forstå og forholde sig til.

Den reviderede arbejdsmarkedspolitik beror på en vision om et arbejdsliv for alle:

”I Skanderborg Kommune handler arbejdsmarkedspolitikken om fællesskab – et fællesskab med plads til alle, og hvor alle bidrager med de ressourcer, vi hver især har. Målet med politikken er at sikre virksomheder kvalificeret, fremtidssikret arbejdskraft og skabe arbejdsliv for alle” (citat fra den reviderede arbejdsmarkedspolitik).

Arbejdsmarkedspolitikken udfoldes yderligere med tre strategispor:

1. En fremtidssikret arbejdsstyrke
2. Det gode virksomhedssamarbejde
3. Fodfæste i fællesskabet.

Strategispor 1 omhandler, hvordan Skanderborg Kommune bidrager til en videreudvikling af det lokale arbejdsmarked og velfærdssamfund med fokus på en bæredygtig og fremtidssikret tilgang til en stærk og alsidig arbejdsstyrke.

Det gode virksomhedssamarbejde udgør strategispor 2, og her er fokus på, at et tæt samarbejde med lokale virksomheder og virksomheder i vores nabokommuner er afgørende for, at vi kan skabe et arbejdsliv for alle og understøtte vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv.

Strategispor 3 favner borgerperspektivet med udgangspunkt i, at alle mennesker fortjener et arbejdsliv og at opleve følelsen af at være en del af arbejdsfællesskabet.

Den reviderede arbejdsmarkedspolitik er vedhæftet som bilag.

Principper for overførsel mellem årene

Der er generelt adgang til at overføre over- og underskud mellem årene på alle drifts- og anlægsbevillinger. Der er ingen maksimumgrænse for overførsel til næste budgetår. Forlods forbrug af det kommende års budget – lån af næste års budget – kan ske med maksimalt 5 % af budgetrammen.

Der er visse undtagelser til den generelle overførselsadgang, som er beskrevet i "Principper for overførsler mellem årene", der er vedlagt som bilag 1.

Forslag til driftsoverførsler fra 2020 til 2021

De samlede nettooverførsler fra 2020 til 2021 er 194,6 mio. kr. Det skal bemærkes, at der i det anførte beløb ikke er taget højde for en eventuel kompensation for merudgifter vedr. COVID-19. Nettooverførslen stiger altså, trods merudgifter til COVID-19, med 40,1 mio. kr. i forhold til sidste års budgetoverførsler. Fordelingen af driftsoverførslerne er specificeret på politikområder i tabel 1, og er yderligere beskrevet på de konkrete bevillinger i bilag 2.

Beløbene i tabel 1 er nettobeløb. Beløbet dækker over en samlet opsparing på 214,8 mio. kr. og en samlet gæld på 20,2 mio. kr.

Ændring i den samlede gæld

Den samlede gæld er reduceret med 4,6 mio. kr. i forhold til sidste års budgetoverførsler. Nettobeløbet dækker bl.a. over, at gælden er reduceret med 3,9 mio. kr. på bevillingen Borgere med fysiske og psykiske handicap og dertil kommer, at det i denne sag indstilles, at den resterende gæld på 4,1 mio. kr. afskrives. Modsat er gælden på Sølund øget med 4,7 mio. kr. Hertil kommer andre bevillinger, hvor gælden er hhv. forøget eller reduceret.

Ændring i de samlede opsparinger

De samlede opsparinger er forøget med 35,5 mio. kr. Stigningen i budgetoverførslerne ligger overvejende på aftaleområdet.

På det samlede politikområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold stiger opsparingen således med 13,2 mio. kr., hvilket hovedsageligt vedrører to bevillinger:

• På bevillingen vedr. borgere, der modtager indsatser jf. serviceloven, er opsparingen steget med 6,9 mio. kr., hvilket der er flere årsager til. En væsentlig grund til mindreforbruget er, at der har været en særlig tæt opfølgning på § 107-sager (midlertidige botilbud). Her er der høstet nogle besparelser som følge af sagsbehandlernes tætte og kontinuerlige opfølgning på borgernes progression, hvor fokus er og har været at sikre sammenhængen mellem den indsats, borgerne ydes ud fra deres løbende behov, og den udgift, der betales. Det medfører bl.a., at borgere eksempelvis kan nedskrives i takst eller kan fraflytte deres midlertidige botilbud.

• På bevillingen til beskæftigelsesindsatsen er opsparingen steget med 5,9 mio. kr. Det skal bemærkes, at bevillingen er nyoprettet, idet budgettet til beskæftigelsesindsatsen er blevet omfattet af en fast ramme og derfor er blevet adskilt fra de øvrige udgifter på beskæftigelsesområdet. Et mindreforbrug på dette område ville derfor tidligere have tilgået kassen. Årsagen til mindreforbruget er hovedsageligt, at beskæftigelsesindsatsen har været helt eller delvis suspenderet i store dele af 2020. Afhængig af udviklingen af coronasituationen må det forventes, at en del af mindreforbruget skal anvendes til en øget indsats i 2021 og 2022.

På aftalebevillingerne under politikområdet Ældre er opsparingen forøget med 5,6 mio. kr., hvilket primært skyldes uforbrugte projektmidler, som forventes anvendt i 2021. På politikområdet Personale er opsparingen øget med 5,3 mio. kr., hvoraf 4,6 mio. kr. stammer fra trepartsaftalen 2020 om flere elever m.v. Disse midler fordeles ud til andre politikområder i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2021.

På kontraktområderne er det primært ældre-, dagtilbuds- og skoleområdet, der oplever en nettostigning i overførselsbeløbene. Her stiger overførslerne med hhv. 5,2 mio. kr., 6,0 mio. kr. og 2,8 mio. kr. Ændringerne her dækker både over reduktion af gæld, øgning af opsparede midler samt at det indstilles, at gælden på Hørning Plejecenter delvis afskrives.

Tabel 1: Fordeling af driftsoverførsler fra 2020 til 2021 på politikområder

Note: + er mindreforbrug, - er merforbrug, i ændringskolonnen er +opsparing/reduktion af gæld, - er nedsparing/forøgelse af gæld

Forslag til dispensation fra principper om overførselsadgang

Det indstilles, at nettooverførsler på 194,622 mio. kr. på driften overføres til Budget 2021. Dette beløb er under forudsætning af, at Byrådet godkender en dispensation til principperne for overførselsadgang på fire områder, som er uddybet nedenfor.

1. Borgere med fysiske og psykiske handicap (hjælpemiddelområdet)

Det indstilles, at merforbruget vedrørende Borgere med fysiske og psykiske handicap afskrives og dermed ikke overføres til 2021. Beløbet udgør 4,1 mio. kr.

Merforbruget skyldes hjælpemidddelområdet, hvor man især er udfordret af følgende forhold:

• Et højt niveau af bilsager, hvor der er bevilget/konteret et væsentligt højere antal biler i forhold til tidligere år
• Et højere udgiftsniveau vedrørende inkontinens- og stomihjælpemidler i forhold til tidligere år
• En meget dyr enkeltsag vedrørende boligindretning.

Det er forventningen, at fagsekretariatet også i 2021 vil have væsentlige merudgifter til hjælpemidler i forhold til budgettet. For at have et mere realistisk udgangspunkt til at kunne imødekomme udfordringen i 2021 vurderes det derfor hensigtsmæssigt, at overførslen fra 2020 afskrives.

2. Plejedistrikt Hørning (kontraktholder)

Plejedistriktet har gennem flere år ikke haft balance i økonomien. Plejedistriktet - som fik ny kontraktholder foråret 2020 - har i samarbejde med det administrative team og Økonomistaben gennem hele 2020 arbejdet med at tilpasse udgiftsniveauet til budgettet med fokus på både hjemmeplejen, plejecenter og sygeplejen. Siden efteråret 2020 har der imidlertid været balance, og der forventes ved 1. budgetopfølgning et overskud på 0,2 mio. kr. isoleret for 2021. Hertil kommer den akkumulerede gæld på 5,6 mio. kr. fra tidligere år.

For at have et mere realistisk udgangspunkt for at afdrage gælden indstilles det, at den del af gælden, som overskrider 5 % af det korrigerede budget, afskrives. Det betyder, at 2,8 mio. kr. afskrives, mens et merforbrug på 2,8 mio. kr. overføres til Budget 2021.

Det indstilles endvidere, at Plejedistrikt Skanderborg overfører 1,0 mio. kr. til Plejedistrikt Hørning, mens Fællesområdet Ældre overfører 0,5 mio. kr. Herved nedbringes gælden på Plejedistrikt Hørning med yderligere 1,5 mio. kr. finansieret af de to nævnte bevillinger.

3. Kultur og fritid (tilskud til kultur- og fritidsaktiviteter)

Budgettet til tilskud til kultur- og fritidsaktiviteter blev reduceret med 0,5 mio. kr. fra 2019 til 2020 pga. en negativ pris- og lønfremskrivning. Fremskrivningen følger KL's skøn, men det har ikke afspejlet den reelle udvikling på kultur- og fritidsområdet. Det drejer sig primært om tilskud til selvejende haller, Museum Skanderborg, Kulturhuset og foreninger. Det indstilles derfor, at merforbruget på dette område ikke overføres til 2021.

4. Kommunale ejendomme (indtægtsbudget vedr. pensionistboliger Ryvang 1-7)

Det indstilles, at mindreindtægt på 0,3 mio. kr. vedr. pensionistboliger Ryvang 1-7 ikke overføres. Mindreindtægten skyldes, at boligerne er nedlagt.

Forslag til anlægsoverførsler fra 2020 til 2021 og 2022

De samlede nettooverførsler på anlæg fra 2020 til 2021 er på 31,1 mio. kr. Til 2022 overføres der 6,6 mio. kr. Beløbene er specificeret i tabel 3 nedenfor.

Hertil overføres et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. til driften i 2021 vedrørende restbeløb på anlægget "Udvidelse af kapaciteten af Afdeling D i Låsby. Derudover har Skanderborg Kommune modtaget et tilskud på 4,2 mio. kr. fra Integrations- og boligministeriet til dækning af udgifter vedr. etablering af flygtningeboliger på Vesterskovvej. Beløbet overføres til Landsbyggefonden under finans. Endelig er der 5,4 mio. kr., som ikke skal overføres og derfor tilfalder kassebeholdningen. Beløbet vedrører hovedsageligt indtægter på salg af kommunale ejendomme.

Tabel 3: Fordeling af anlægsoverførsler fra 2020 til 2021 og 2022

Note: + er mindreforbrug, - er merforbrug

1) Klima-anlæggene er lånefinansieret, hvilket betyder, at der overføres -17,346 mio. kr. under lånoptag på det finansielle område. Overførslen på klima-anlæg er altså budgetneutral for kommunekassen.

Anlægsoverførslerne er beskrevet på de konkrete bevillinger i bilag 3.

Forslag til overførsler på det finansielle område

På de finansielle konti overføres der samlet set et nettobudget på 20,7 mio. kr. Beløbet vedrører primært beløb, der var afsat til deponering i 2020 men som først skal deponeres i takt med, at der opføres en ny daginstitution i Skanderborg, ny skole i Hørning og en ny brandstation.

For en uddybning af de enkelte beløb henvises til bilag 4.

Regnskabet er afrapporteringen af den økonomiske udvikling det forgangne kalenderår.

Det summariske resultat af kommunens økonomiske virksomhed fremgår dels af en sammenfatning af regnskabsresultatet, dels af oversigterne:

• regnskabsopgørelse
• balance
• tilhørende noter.

Nedenstående oversigt viser i hovedtræk kommunens regnskab for 2020:

Negative tal = indtægt/mindreudgift og positive tal = udgift/mindreindtægt. Der kan forekomme afrundingsdifferencer.

*eksklusive kassekredit og inklusiv kursregulering af likvide aktiver

Forskellen mellem det oprindelige budget og det korrigerede budget udgøres af overførsler fra 2019 tillige med de tillægsbevillinger, der er givet i løbet af 2020.

I det følgende kommenteres i forhold til det oprindelige budget, for at holde overførslerne uden for udviklingen.

Resultatet af ordinær driftsvirksomhed viser et overskud på 254 mio. kr. mod et forventet overskud på 163,4 mio. kr. i det oprindelige budget.

I kommunens økonomiske politik er standarden, at den ordinære drift skal vise et overskud på 130 mio. kr. (på længere sigt 160 mio. kr.) til dækning af anlæg og afdrag.

Driftsresultatet hænger bl.a. sammen med de tillægsbevillinger, der er givet i årets løb.

På driftsudgiftssiden er der samlet givet tillægsbevillinger på ca. 66,9 mio. kr. Her kan nævnes:

• Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold – 41,3 mio. kr. i merforbrug som primært skyldes konsekvenser af coronakrisen. Merforbruget er dækket af midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet og overførselsudgifterne jf. senere.
• Borgere med fysiske og psykiske handicap – 22,6 mio. kr. i merforbrug, som dækker over overført underskud fra 2019 på 8 mio. kr., samt 14,6 mio. kr. fra bl.a. tabt ankesag i Ankestyrelsen, borgere overgået til andre og dyrere tilbud samt tidligere forudsatte effektiviseringer i budgettet, som det pga. den vedvarende ubalance ikke har været muligt at efterleve.

På indtægtssiden er der givet tillægsbevilling med ca. 97,6 mio. kr. i merindtægt. Her kan nævnes:

• Midtvejs- og efterregulering tilskud med 87 mio. kr. i merindtægt, fordelt med
  • 37,9 mio. kr. i midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet 2020
  • 20,1 mio. kr. i midtvejsregulering af overførsler 2020
  • 8,8 mio. kr. i efterregulering af beskæftigelsestilskuddet 2019
  • 16,2 mio. kr. i ordinær midtvejsregulering (inkl. Nye p/l-skøn, log- og cirkulæreprogram og overførsler 2020)
  • 1,6 mio. kr. i tilskud til Sundhed, Omsorg og Handicap (sommerpakken)
  • 2,5 mio. kr. i reguleringer vedr. skat og grundskyld
• 14,5 mio. kr. i COVID-19 kompensation
• -4,0 mio. kr. vedr. nedsættelse af prisniveau 2020.

De enkelte budgetopfølgninger beskriver nærmere, hvilke tillægsbevillinger der er givet i årets løb.

I forhold til sanktionslovgivningen vil Skanderborg Kommune blive målt på, om kommunen overholder det oprindelige budget på serviceområderne. Det er sket for regnskab 2020. Den udmeldte ramme for serviceudgifterne udgjorde 2.740 mio. kr. mens forbruget har udgjort 2.662 mio. kr. Da der ikke foreligger landstal kendes evt. kollektiv sanktion ikke.

Indtægtssiden viser en samlet indtægt på 3.855,7 mio. kr. mod en forventet indtægt i det oprindelige budget på 3.750,1 mio. kr. svarende til en merindtægt på ca. 105,6 mio. kr., som primært vedrører de tillægsbevillinger, der er beskrevet ovenfor samt merindtægt fra momskorrektioner fra tidligere år med ca. 2,8 mio. kr. Herudover er der sparede renter på ca. 3,3 mio. kr. som primært er konsekvens af udskudte lånoptagelser samt renteniveauet på de variable lån.

På driftsudgiftssiden viser regnskabet et merforbrug på 15,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget hænger primært sammen med de tillægsbevillinger, der er beskrevet ovenfor, samt forskydninger på de enkelte politikområder.

Her kan nævnes et mindreforbrug vedrørende politikområdet Personale på ca. 10,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det dækker over mindreudgifter til tjenestemandspension på ca. 5 mio. kr. samt indtægter på 4,5 mio. kr. tilgået fra trepartsaftalen 2020.

COVID-19

Kommunerne blev med økonomiaftalen for 2021 mellem regeringen og KL kompenseret med 1,35 mia. kr. i 2020 for nettomerudgifter vedrørende COVID-19. Kommunerne blev kompenseret under ét. Der var således ikke tale om, at den enkelte kommune blev kompenseret krone til krone i forhold til indmeldte nettomerudgifter. Skanderborg Kommune blev kompenseret med 14,5 mio. kr.

Kompensationen blev givet til merudgifter til rengøring i kommunale og private tilbud, merudgifter vedrørende indkøb og indretning og udstyr m.v., personaleudgifter, udgifter til social- og sundhedsområdet m.v., lokalt indkøbte værnemidler samt mindreudgifter til bl.a. befordring og indkøb. Der er ikke i forbindelse med fastlæggelsen af kompensationen udarbejdet en fuldstændig liste med mer- og mindreudgifter.

De endelige forhandlinger mellem regeringen og KL om kommunernes samlede kompensation for nettomerudgifter i 2020 vil først finde sted efter kommunernes regnskabsaflæggelse, og forventes at foregå i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022.

I Skanderborg Kommune bevilgede Byrådet i september 2020 14 mio. kr. i kompensation til kontrakt- og aftaleholderne.

De samlede indmeldte udgifter fra kontrakt- og aftaleholderne til udgifter afledt af COVID-19 udgør 27 mio. kr. i 2020. Der er således afholdt merudgifter for 13 mio. kr. på de forskellige politikområder. Merudgifter, som har påvirket regnskabsresultatet tilsvarende negativt.

Byrådet skal på et senere tidspunkt, når den endelige kompensation kendes, tage stilling til, hvordan kontrakt- og aftaleholdere skal kompenseres for nettomerudgifter vedrørende COVID-19.

Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 130,2 mio. kr.

I forhold til det oprindelige budget, der viser et underskud på 8,7 mio. kr., er der tale om en forbedring af resultatet med 138,9 mio. kr.

Udover at resultatet er påvirket af samme elementer som beskrevet under resultat af ordinær driftsvirksomhed, er resultatet her påvirket af, at anlægsområdet viser et mindreforbrug/merindtægt på 50,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Afvigelsen fordeler sig på forskellige politikområder, og hænger hovedsageligt sammen med, at flere anlæg ikke er igangsat eller ikke har nået det forudsatte stade, hvorfor en stor del af midlerne er skubbet til senere år, jf. også de enkelte budgetopfølgninger 2020.

Det fremgår af den Økonomiske Politik, at standarden for resultatet af det skattefinansierede område er 0 eller et positivt resultat hvis kassebeholdningen skal styrkes. Med et positivt resultat på det skattefinansierede område på 130,2 mio. kr. er standarden således opfyldt.

På anlægssiden viser regnskabet et forbrug på netto 90,8 mio. kr. Heri indgår resultatet på politikområdet Administration, der viser en indtægt på 10 mio. kr.

Standarden i den Økonomiske Politik siger, at det årlige anlægsniveau på det skattefinansierede område skal være på minimum 95 mio. kr. Umiddelbart er standarden ikke opfyldt med et nettoforbrug på 90,8 mio. kr., men ses der bort fra indtægten på 10 mio. kr. er forbruget 100 mio.kr. og standarden dermed opfyldt.

Den mellem Regeringen og KL aftalte anlægsramme udgør 231,8 mio. kr. for kommunens vedkommende. Til sammenligning udgør kommunens anlæg brutto 120,1 mio. kr.

Afdrag på lån viser et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er afdraget 3 mio. kr. på lån som er optaget til grundkøb, og som derfor skal indfries igen i takt med at grundene sælges.

Kommunale almene boliger viser et samlet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Mindreforbruget dækker primært over at huslejen har oversteget låneydelsen på Fællesskabets hus i Ry, og vil tilgå boligorganisationen til senere vedligeholdelse og renovering.

Klimainvesteringer viser et merforbrug på 1,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og er udtryk for forskydninger i hvornår udgiften afholdes, og hvornår lånefinansiering sker.

Overførslerne fra 2019 til 2020 indgår i det korrigerede budget ud over de tillægsbevillinger, der er givet i årets løb.

I efterfølgende tabel fremgår hvor meget der er overført fra 2019 til 2020, og hvor meget der overføres til 2021 mv.

Foranstående viser, at resultatet af nettooverførslerne fra 2019 til 2020 samt overførslerne fra 2020 til 2021, samlet har påvirket likviditeten positivt med ca. 29,8 mio. kr.

På gældssiden er den langfristede gæld steget med 262,7 mio. kr. Stigningen kan primært henføres til lån på ca. 120 mio. kr. vedr. Fællesskabets Hus i Ry, samt øget forpligtelse vedr. feriemidler, som i 2020 er steget ca. 152 mio. kr. til 230 mio. kr. Isoleret set er gælden til Kommunekredit nedbragt med 17,8 mio. kr. efter optagelse af lån på 12,8 mio. kr. til grundkøb.

Lånerammen for det skattefinansierede område 2020 viser en mulighed for yderligere lånoptagelse på 15,4 mio. kr. alternativt tilsvarende nedbringelse af de deponerede midler. Lånerammen vedrørende Klimaprojekter viser 3,9 mio. kr., der optages som byggekredit/lån. Endeligt viser lånerammen for Almene boliger 0,7 mio. kr., der optages som lån i forbindelse med Fællesskabets Hus skema C.

Det samlede resultat viser i regnskab 2020 en kassestyrkelse på 146,4 mio. kr.

Ultimo 2020 udgør kassebeholdningen 381,3 mio. kr., når der ses bort fra repo-forretninger (repo-forretninger er kortfristet lån med sikkerhed i egne værdipapirer, der regnskabsteknisk påvirker såvel den likvide beholdning som gælden). Kommunens gennemsnitlige likviditet (målt i forhold til kassekreditreglen) udgør ca. 499 mio. kr.

Regnskabet i sin fulde udformning vedlægges som bilag. Det er udarbejdet med den forudsætning, at Byrådet godkender de overførsler, der er præsenteret i særskilt sag, som Byrådet får til godkendelse den 24. marts 2021.

Resultat af de politiske forandringer

Endvidere vedlægges som bilag "Afsluttende status på forandringer 2020", som giver en status på de projekter og tiltag m.v., som Byrådet har vedtaget for de enkelte politikområder i 2020.

Alle forandringer fra budget 2020 er gennemført med undtagelse af nedenstående 10 forandringer, som overføres til 2021:

Chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb deltager med et kort oplæg under behandlingen af punktet på Økonomiudvalgets møde den 17. marts 2021.

Der er fulgt op på implementeringen og effekten af forandringen ”Beskæftigelsesfremmende tiltag på integrationsområdet”, som blev vedtaget i budgetaftalen for Budget 2020. Forandringen indeholder en investering i flere beskæftigelsesrettede indsatser, som forventes at give en akkumuleret nettogevinst på 6,4 mio. kr. i budgetperioden 2020–2023.

Status på forandringen

Status på indsatserne viser, at forandringen har haft nogle positive effekter på integrationen. Det har været udfordrende at lave en god beskæftigelsesindsats for alle målgrupper i 2020, men trods et år med corona er det via denne forandring bl.a. lykkedes at få oprettet 9 IGU-forløb i løbet af 2020, mens 23 ægtefælleforsørgede kvinder er kommet i selvforsørgelse, og syv familier har afsluttet den helhedsorienterede familieindsats.

Det har dog også vist sig, at det ikke er muligt at indfri den forventede gevinst ved forandringen. Gevinsten skulle primært komme fra en besparelse på forsørgelsesydelser som følge af, at flere integrationsborgere kom i selvforsørgelse via et IGU-forløb. Efter det første år vurderes det ikke at være muligt at få oprettet alle de IGU-forløb, som var en forudsætning i beregningen. Dette er der primært to årsager til:

• Der kom i løbet af 2019 flere borgere i selvforsørgelse end antaget ved beregning af forandringen. Dermed er målgruppen for IGU blevet mindre, og det er ikke muligt at oprette det forudsatte antal IGU forløb. Med andre ord har det været muligt at få flere borgere direkte i ordinær beskæftigelse uden først at gennemføre et IGU-forløb.
• Hovedparten af de borgere, som var tiltænkt at komme i et IGU-forløb efter at have deltaget i et 26 ugers forberedende forløb (”Klar til IGU”), har vist sig at have for store sociale og psykiske udfordringer. Det er dermed ikke realistisk, at de kan gennemføre en IGU, heller ikke selv om de gennemfører det forberedende forløb.

Forslag til justering af forandringen

Som følge af de ændrede forudsætninger for forandringen foreslår administrationen to mulige ændringer af forandringen:

1. At fastholde den nuværende investering, men erstatte ”Klar til IGU-indsatsen” med en ny indsats, som har til formål at afklare de svageste aktivitetsparate borgere og bringe dem nærmere arbejdsmarkedet i form af eksempelvis fleksjob.
2. At lukke alle indsatserne i forandringen.

For begge scenarier gælder, at der vil være en budgetmæssig udfordring, idet den budgetterede gevinst i den oprindelige forandring ikke kan opnås.

Forslag 2, hvor alle indsatser lukkes vil være den bedste løsning rent økonomisk, idet den budgetmæssige udfordring i budgetperioden 2020 til 2023 er 5,4 mio. kr., mens udfordringen ved scenarie 1 er 6,5 mio. kr.

Forslag 1 er til gengæld den bedste løsning set ud fra et integrationsmæssigt synspunkt, idet man her vil bringe nogle borgere tættere på arbejdsmarkedet via eksempelvis fleksjob og samtidig styrke integrationen af familier via den helhedsorienterede familieindsats. De positive økonomiske gevinster ved dette scenarie vil være afledte i form af bedre integration af både borgere og familier. Eventuelle økonomiske gevinster er dog usikre og vil også først vise sig på længere sigt. Hvis scenarie 1 vælges skal det altså være ud fra et socialt og integrationsmæssigt synspunkt.

Finansieringsbehov og forslag til finansiering

Det er altså ikke lykkedes at skabe den gevinst, som var forudsat i forandringen isoleret, men ser vi samlet set på integrationsområdet, er der en forventning om et budget i balance – også i overslagsårene. Det er illustreret i tabel 1 og 2 nedenfor.

Tabel 1 Finansieringsbehov ved forslag 1

Note: + er en budgetudvidelse, - er en budgetreduktion

Tabel 2 Finansieringsbehov ved forslag 2

Note: + er en budgetudvidelse, - er en budgetreduktion

Tabel 1 og 2 viser, hvordan den økonomiske udfordring ved henholdsvis forslag 1 og 2 kan finansieres. Som nævnt ovenfor kan udfordringen stort set finansieres af mindreforbrug på integrationsområdet samlet set. Hvis scenarie 1 vælges, vil der dog være behov for en teknisk tilretning af budgettet i 2022 med en udvidelse af budgettet på 0,8 mio. kr. Hvis scenarie 2 vælges er der en mindre økonomisk udfordring i 2021, som kan finansieres af overførte midler fra bevillingen til beskæftigelsesindsatsen.

Mindreforbruget på forsørgelsesydelser skyldes, at der, som tidligere nævnt, i løbet af 2019 kom flere integrationsborgere i ordinær beskæftigelse/uddannelse end forventet ved udarbejdelsen af forandringen. Mindreforbruget på danskuddannelse er fremkommet som følge af færre integrationsborgere og dermed også færre udgifter til danskuddannelse fremadrettet.

Administrationen foreslår, at Budget 2022–2025 bliver tilrettet i forbindelse med Byrådets behandling af denne sag eller i forbindelse med budgetlægningen for 2022.

Budgetopfølgningen er overordnet inddelt i følgende tre emner:

1. Forandringer
2. Drift
3. Anlæg.

Emnerne uddybes kort i dagsordensteksten og yderligere i bilag vedhæftet dagsordensteksten.

1. Forandringer

Status på forandringer fra Budget 2020

I budgetaftalen 2020 blev der besluttet 77 forandringer. Der blev endvidere i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2020 overført 19 forandringer fra 2019. Der bliver i denne budgetopfølgning givet en afsluttende status på alle 96 forandringer.

I tabellen nedenfor er der et overblik over status på forandringerne.

Tabel 1 Overblik over status på forandringerne fra budget 2020

Der er 19 forandringer fra Budget 2020, som endnu ikke er afsluttede. Ni af forandringerne er allerede videreført til 2021 i budgetaftalen for 2021, og det foreslås ved 1. budgetopfølgning at videreføre yderligere 10 forandringer. Det drejer sig om følgende forandringer:

Tabel 2 Forandringer der foreslås videreført til 2021

Opfølgning på alle forandringerne er uddybet i bilag 4.

Status på forandringer fra Budget 2021

I budgetaftalen 2021 blev der besluttet 69 forandringer. I tabellen nedenfor er der et overblik over status på forandringerne, mens der i bilag 5 kan læses en uddybende opfølgning på alle forandringerne.

Tabel 3 Overblik over status på forandringerne fra budget 2021

Fire af de seks forandringer, som er bagefter tidsplanen, er på beskæftigelsesområdet. Forandringerne er fra budgetaftale 2020 og forsinkelsen skyldes primært, at beskæftigelsesindsatsen på nuværende tidspunkt er suspenderet og også har været det i store dele af 2020.

Derudover er forandring nr. 28 ”Større fokus på motion og natur i indsatserne på beskæftigelses- og sundhedsområdet” ligeledes bagefter, hvilket skyldes, at der grundet corona-pandemien er en række udviklingsinitiativer vedrørende motion og natur, der endnu ikke er påbegyndt.

Endelig er forandring nr. 7 ”Akutpladser, der lever op til nationale kvalitetsstandarder” bagefter som følge af, at der aktuelt er udfordringer med rekruttering sygeplejersker til akutpladserne. Da fuld bemanding er en forudsætning for at kunne leve op til den nationale kvalitetsstandard skubbes åbning af pladserne fra 1. marts 2021 til april/maj 2021.

2. Drift

Udfordringer, hvor der søges tillægsbevillinger - drift

Tabel 4 og 5 giver et overblik over de foreslåede tillægsbevillinger til drift. Der foreslås samlet set tillægsbevillinger, som reducerer budgettet med 0,36 mio. kr. i 2021.

Driftsbudgettet foreslås forøget med 5,55 mio. kr. Der er finansiering svarende til en reduktion af driftsbudgettet med 5,9 mio. kr. I overslagsårene foreslås en reduktion af driftsbudgettet på -2,26 mio. kr. i 2022, -3,06 mio. kr. i 2023 og -2,36 mio. kr. i 2024.

Tabel 4 Forslag til bevillingsændringer (udvidelser) (i 1.000 kr.)

Note: - er budgetreduktion, + er budgetudvidelse.

Tabel 5 Forslag til bevillingsændringer (finansiering) (i 1.000 kr.)

Anlægsrammen

Skanderborg Kommunes anlægsramme over for staten er i 2021 på 258,5 mio. kr. Det forventede forbrug inden for rammen i 1. budgetopfølgning er på 228,6 mio. kr. Det giver et mindreforbrug på anlægsrammen på knap 30 mio. kr.

Øvrige bilag

Bilag 2 Hovedoversigt

Bilag 6 Flytninger mellem bevillinger

Bilag 7 Finansiel risiko på formue og gæld

Bilag 8 Restanceoversigt 2020

Bilag 9 Administrative flytninger mellem bevillinger.

På temamødet blev der givet forskellige muligheder for at etablere fondsdrevne friplejehjem i Skanderborg Kommune, og begge eksterne oplægsholdere har efterfølgende givet udtryk for, at de kunne være interesseret i at arbejde videre med etablering af friplejehjem i Skanderborg Kommune.

Som udgangspunkt for denne første drøftelse i Socialudvalget foreslås det, at temaerne fra Byrådets møde drøftes, hvorefter der aftales et evt. næste skridt.

Temaer for drøftelsen er:

• Kommune- og lokalplanrammer, økonomi og lovgivning for etablering af friplejehjem
• Friplejeboligleverandører.

På mødet gives et kort oplæg, hvor følgende spørgsmål stilles til drøftelse:

• Ønskes der et videre arbejde med friplejehjem i Skanderborg Kommune?
• Hvis Ja:
  • Skal der arbejdes med en bestemt lokation?
  • Generel invitation til større fondsdrevne aktører?
  • Lokale grupper og interessenter – skal de inddrages?
  • Hvilke ydelser skal leveres på friplejehjemmet?
    • Servicelov
    • Sundhedslov.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget, 17. marts 2021:

Efter behandling i Socialudvalget er der lavet en undersøgelse af, hvilke mulige placeringer, der kan være for friplejehjem i Skanderborg kommune indenfor kommuneplanen. Der er udpeget 5 lokaliteter, som mulige steder for friplejehjem:

• Søkilde i Tulstrup
• Langvad bakker, Låsby
• Sigkærgårdsvej, Stilling
• Kildebjerg Ry
• Låsbyvej, Hårby.

De planmæssige forhold for placeringerne er nærmere beskrevet i bilag 'Plangrundlag for mulige placeringer'.

Baggrund og økonomisk ramme

I forbindelse med opstart på foranalysen for plejecenterbyggeri i Galten er der identificeret udfordringer med at overholde den økonomiske ramme for byggeriet, hvis Skanderborg Kommune samtidig skal realisere plejeboligplanen og dens udmøntning i standarden 'Overordnet koncept for fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune'.

Den økonomiske ramme er budgetteret på investeringsoversigten til 52,202 mio. kr. Derudover er der afholdt midler til nedrivning af det daværende servicecenter på grunden, der er flyttet midler til gennemførelse af foranalyse, og der er reduceret 10 % af den økonomiske ramme som følge af budgetbesparelse. Økonomiudvalget besluttede i sag om teknisk budget i april 2020 at fremskrive på ikke-igangsatte anlæg fra 2020 til 2021. Den økonomiske ramme er derfor prisfremskrevet fra 2020 til 2021.

Byrådet vedtog desuden på møde den 27. januar 2021 'Forslag til ny administrativ organisation ’Klar til fremtiden’'. Det medfører, at alle anlæg skal bidrage med 0,5 % af anlægssummen. Dette bidrag skal indregnes i projekt-/anlægsøkonomien på lige fod med f.eks. bygherrerådgivningsudgifter.

På mødet den 2. februar 2021 blev udfordringerne med den økonomiske ramme for byggeriet i Galten drøftet i Socialudvalget. På baggrund af drøftelsen besluttede udvalget at drøfte sagen igen på mødet den 2. marts 2021 med yderligere informationer. Udvalget ønsker følgende informationer afdækket:

• økonomien, hvis man fortsætter med planerne som hidtil med henblik på vurdering af behovet for at udvide den økonomiske ramme
• en overordnet vurdering med et forudsætningsscenarie, så der også laves en beskrivelse af, hvad det vil koste, hvis man arbejder med et scenarie, hvor man ombygger på Tjørnehaven i stedet for nybygning
• at parkeringsproblematikken beskrives yderligere i forhold til spørgsmålet om ombygning vs. nybygning, herunder omkostningerne ved p-kælder
• hvilke funktioner der mistes, hvis der mistes m² i serviceareal, og hvordan vil de resterende m² anvendes efterfølgende
• hvordan CO₂ aftrykket påvirkes både i drift og anlægsfasen, hvis der skæres 3,1 mio. kr. i forhold til DGNB certificering
• at der ses generelt på klimaregnskabet på byggeriet på alle relevante parametre
• hvordan gangarealer anlægges, så de også er rekreative
• hvor den kommunale byggestandard ligger i forhold til almindelige byggestandarder.

Ovenstående områder beskrives opsummerende i de følgende afsnit, hvor konklusionerne fremhæves i overskriftsform. I de vedhæftede bilag 1-6, som Skanderborg Kommunes bygherrerådgiver ERIK Arkitekter har udarbejdet, er punkterne yderligere udfoldet.

Foreløbig økonomi for projektet ved henholdsvis nybygning og ombygning med særligt fokus på parkeringsproblematikken

I dette afsnit beskrives:

• økonomien, hvis man fortsætter med planerne som hidtil med henblik på vurdering af behovet for at udvide den økonomiske ramme
• en overordnet vurdering med et forudsætningsscenarie, så der også laves en beskrivelse af, hvad det vil koste, hvis man arbejder med et scenarie, hvor man ombygger på Tjørnehaven i stedet for nybygning
• parkeringsproblematikken i forhold til spørgsmålet om ombygning vs. nybygning, herunder omkostningerne ved p-kælder.

Generelt for begge de to scenarier med henholdsvis nybygning og ombygning gælder det, at budgetterne baserer sig på erfaringstal og desuden beror på en række forudsætninger om byggeriet. Økonomi og forudsætninger fremgår af bilag 1.

Endvidere gælder det for begge scenarier, at der ikke kan etableres ungdomsboliger på grunden, når der skal bygges indenfor lokalplanens rammer. Etablering af ungdomsboliger på grunden vil kræve et nyt plangrundlag. Ligeledes gør det sig gældende, at der ikke er afsat ekstra arealramme til fælleskabslokaler til eks. dagplejegrupper og fritidsbrugere ud over funktioner, der allerede følger af standarden 'Overordnet koncept for fremtidens plejecentre'

Det fremgår af vedlagte bilag, at det samlede budget for et nybyggeri anslås til ca. 63,3 mio. kr.

Budgettet for ombygningen anslås til ca. 69,1 mio. kr.

Væsentligste forskel ved nybyggeri og ombygning er, at der ved en ombygning af eksisterende boliger i Tjørnehaven er behov for at etablere p-kælder pga. den manglende plads på grunden. Det betyder, at der skal etableres ca. 65 p-pladser i kælder, hvilket samlet set anslås til ca. 12,8 mio. kr. Yderligere information om parkering ved de forskellige scenarier fremgår af bilag 2.

Derudover skal det bemærkes, at regler for ombygning i eksisterende støttet byggeri medfører en væsentlig højere husleje i de ombyggede boliger, medmindre der kan findes alternative finansieringsmuligheder.

Er der ønske om at fortsætte planerne med en ombygning anslås det, at der vil være behov for at udvide den økonomiske nuværende ramme med 16,9 mio. kr., såfremt der ikke foretages besparelser i projektet.

Hvis der er ønske om at fortsætte med planerne om nybygning af plejecenter i Galten, er det vurderingen, at der vil være behov for at udvide den økonomiske nuværende ramme med 11,1 mio. kr., såfremt der ikke foretages besparelser i projektet.

Arealreduktioner og besparelsesmuligheder samt indretning af rekreative gangarealer

I dette afsnit beskrives:

• hvilke funktioner der mistes, hvis der mistes m² i serviceareal, og hvordan vil de resterende m² anvendes efterfølgende
• hvordan gangarealer anlægges, så de også er rekreative.

I bilag 3 fremgår en opgørelse af hvilke arealer, der skal reduceres for at det er muligt, at bygge et plejecenter indenfor den økonomiske ramme. Der er oplistet forskellige forslag til at reducere arealer for henholdsvis 616 m² og 212 m². Her fremgår det, at der kan peges på:

• Sundhedsklinik
• Hjemmeplejen
• Hjemmesygepleje
• Arbejdspladser
• Reduktion i Aktivitet og Trænings faciliteter med 40 %.

I vedlagte bilag 4 gives der eksempler på mulige rekreative gangarealer under hensyn til krav til flugtveje m.v. Gangarealer kan ligeledes udføres i stil med gangarealerne i Fællesskabets Hus Ry, hvor bl.a. fotostater og muligheder for ophold giver gangarealerne et rekreativt formål. Det anbefales ikke at anlægge udvendige gangarealer, bl.a. af hensyn til arbejdsgangene og den generelle færden på centeret.

Såfremt der udelades arealer til sundhedsklinik, hjemmepleje, hjemmesygepleje, arbejdspladser samt Aktivitet og Træning, vil de resterende arealer i større omfang bestå af de kernefunktioner, der mere snævert knytter sig til pleje og drift af plejeboligerne. Det vil have omfattende konsekvenser for et kommende plejecenterbyggeri. Forslagene til arealreduktioner forventes i større eller mindre grad at reducere formålet med plejeboligplanen og dermed også de elementer Byrådets standard 'Overordnet koncept for fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune' tilskriver. Konceptet blev senest evalueret og godkendt i Byrådet den 27. januar 2021.

Eksempelvis vil en udeladelse af sundhedsklinikken betyde, at det ikke er muligt at varetage sygeplejeydelser og andre indsatser som skitseret i konceptet, at sundhedsklinikken skal varetage. Det betyder også, at der vil være udfordringer med at overholde indgåede aftaler med regionen, eksempelvis vedrørende IV-behandling på klinik.

Såfremt Aktivitet og Trænings faciliteter reduceres med 40 %, vil det være muligt at tilbyde aktivitet og træning til de borgere på plejecenteret, der er visiteret til ydelsen. Herudover vil det være muligt at tilbyde aktivitet og træning til en del, men ikke alle, de borger uden for plejecenteret, som er visiteret til ydelsen. For de borgere, der ikke kan modtage aktivitet og træning på plejecenteret, skal ydelserne varetages i andre lokaler. Det forventes at omhandle nogle af de borgere, der er bosiddende i eget hjem, hvorfor der vil være tale om en servicereduktion for denne målgruppe.

Endvidere vil der være behov for finde andre lokaler til at kunne huse hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. En lejeløsning vil medføre, at Skanderborg Kommune skal deponere et beløb svarende til, hvad det koster at opføre tilsvarende lokaler. Derudover kan det fremhæves, at en spredning på flere lokationer vil have betydning for den synergi, der ellers opstår ledelsesmæssigt og personalemæssigt, når medarbejderne er samlet på samme lokation og kan deles om faciliteter, eks. omklædning m.v.

I bilag 3 er der identificeret en række konkrete besparelsesmuligheder, såfremt der både kigges på arealer og kvalitet i byggeriet. I den forbindelse kan der peges på følgende besparelsesmuligheder:

• 50 % arealreduktion i sundhedsklinik, ca. 1,5 mio. kr.
• 75 % reduktion i Aktivitet og Træning, ca. 6 mio. kr.
• Udeladelse af krav om bæredygtighed, DGNB Guld og Hjerte, ca. 3,7 mio. kr.
• Udeladelse af krav til teknisk kvalitet, ca. 2,2 mio. kr.
• Reduktion i bygningsdeles kvalitet, ca. 1,3 mio. k.
• Reduktion i krav til velfærdsteknologi og inventar, ca. 1,5 mio. kr.
• Reduktion i afsatte midler til uforudsete udgifter fra 7 % til 3,5 %, ca. 2 mio. kr.

Det skal bemærkes at besparelsesmulighederne har en række konsekvenser. I forhold til en reduktion i sundhedsklinikken vil det medføre, at der kun er ét klinikrum til behandlinger, hvorfor der vil komme større pres på klinikken/færre borgere kan behandles. Såfremt Aktivitet og Trænings arealer reduceres med 75 %, vil der alene kunne tilbydes aktivitet og træning til de borgere på plejecenteret, der er visiteret til ydelsen. Det vil betyde, at en stor del af ydelserne skal varetages i andre lokaler. Det forventes at omhandle alle de borgere, der er bosiddende i eget hjem, hvorfor der vil være tale om en servicereduktion for denne målgruppe.

Reduceres der i krav til bæredygtighed, teknisk kvalitet og bygningsdeles kvalitet, vil det ud fra en totaløkonomisk betragtning få en driftsøkonomisk betydning, hvorfor der vil være behov for at afsætte yderligere midler til bygningsdriften, både til forbrug og vedligehold. Bygherrerådgiver har vurderet konsekvenserne på et meget generelt plan. Der er ikke foretaget totaløkonomiske beregninger ved bygherrerådgiver, som viser effekterne af lavere kvalitet. Derfor vil det være nødvendigt at belyse den del nærmere, såfremt der skal reduceres i den bygningsmæssige kvalitet. Lavere niveau for bl.a. velfærdsteknologi vil få betydning for personalets arbejdsgange samt for beboerne på centeret.

Endelig skal det bemærkes, at der jf. Skanderborg Kommunes standard for gennemførelse af projekter på investeringsoversigten regnes med væsentligt højere andel til uforudsete udgifter end 3,5 %. Heri anføres det, at der typisk skal regnes med - når der foreligger et færdigt detailprojekt - et afsat beløb svarende til ca. 10-15 % af anlægssummen til uforudsete udgifter. Erfaringsmæssigt er det 10 % ved nybyggeri, imens ombygning er højere.

Bæredygtighed og byggestandard

I dette afsnit beskrives:

• hvordan CO₂ aftrykket påvirkes både i drift og anlægsfasen, hvis der skæres 3,1 mio. kr. i forhold til DGNB certificering
• klimaregnskabet generelt på byggeriet på alle relevante parametre
• hvor den kommunale byggestandard ligger i forhold til almindelige byggestandarder.

I foranalysen skal der opstilles forudsætninger og mål for bæredygtighed. Jf. 'Skanderborg Kommunes politik for Kommunalt Byggeri' bygger Skanderborg Kommune som udgangspunkt et niveau højere end den gældende bygningsstandard. Det betyder i praksis, at udgangspunktet er BR18, samt at der arbejdes efter principperne i certificeringen DGNB Guld og Hjerte og LCA (analyse af materialers livscyklus) i forbindelse med CO₂ aftryk. Det er disse forudsætninger, der er anlagt i nærværende foranalyse, og som er prissat tilsvarende. For yderligere information om byggestandarder henvises til bilag 5.

I foranalysen er der tale om overordnede beslutninger, der sætter rammen for de efterfølgende analyser. I senere faser stilles der krav til bl.a. materialevalg, og her er det muligt at lave nærmere analyser i forhold til bæredygtighed og klimapåvirkning. Her kan der eksempelvis ses på parametre som fremstilling og transport af byggematerialer, byggeplads, bygningens nettoudledning til energiforbrug, udledning til drift i 30 år m.v.

I forbindelse med den fremtidige politiske behandling af foranalysen fremlægges relevante analyser og konklusioner i forhold til bæredygtighed.

På dette stadie af byggeriet er det ikke besluttet, hvilke konkrete materialer, der skal anvendes i byggeriet, såfremt certificering i Guld og Hjerte skal realiseres. Derfor er det ikke muligt at beregne præcise aftryk på CO₂/klima. Der gives i vedlagte bilag 6 eksempler på, hvorledes bæredygtighedsmål svarende til certificering i Guld/Hjerte kan realiseres for forskellige typer af materialer/byggerier.

Færdiggørelse af foranalyse

Politisk skal der i forbindelse med behandling af denne sag træffes beslutning, om der skal arbejdes videre med nybygning eller ombygning, og i denne forbindelse parkeringsløsningen. Endelig skal der træffes beslutning om den økonomiske ramme, herunder mulig arealoptimering/besparelse samt mål for bæredygtighed.

Når der er truffet beslutning herom arbejder projektgruppen og den administrative styregruppe sammen med bygherrerådgiver videre med blandt andet ideoplæg med ønskede volumener og tidsplan for plejecenterbyggeri i Galten.

Når materialet er godkendt af den administrative styregruppe vil ideoplæg og tidsplan være genstand for politisk behandling i Socialudvalget. Det er forventningen at det vil finde sted inden medio 2021. Med en behandling inden sommerferien forventes det, at den fastlagte tidsramme for gennemførelse af foranalysen kan overholdes.

Såfremt der er ønske om uddybende materiale kan der - afhængigt af, hvilket materiale der skal udarbejdes - være tale om, at tidsrammen for foranalysen skal forlænges.

Projektleder fra Skanderborg Kommune Trine Thorgaard Mogensen samt partner og bygherrerådgiver fra ERIK Arkitekter Thomas Pedersen og projektleder ved ERIK Arkitekter Lone Jørgensen deltager under punktets behandling på Socialudvalgets møde den 2. marts 2021.

Baggrund

Der er den 1. juli 2020 indført socialtandpleje, som er et vederlagsfrit tandplejetilbud målrettet socialt udsatte borgere med særlige sociale problemer. Lovgrundlaget for socialtandplejen er sundhedsloven og bekendtgørelse om tandpleje. Endvidere har Sundhedsstyrelsen indarbejdet retningslinjer for socialtandpleje i retningslinjerne for den kommunale tandpleje. Dette forpligter kommunen til at etablere tilbud om socialtandpleje.

Målsætningen med socialtandpleje er at øge de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet og tandsundhed samt begrænse yderligere marginalisering. Tilbuddet skal således medvirke til at virkeliggøre ambitionen om at reducere den sociale ulighed i tandsundhed og sundhed generelt, ligesom tilbuddet skal understøtte den overordnede målsætning for den kommunale tandpleje om at fremme oral sundhed samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning i tænder, mund og kæbe.

Til finansiering af socialtandpleje har Skanderborg Kommune i 2020 modtaget 396.000 kr. fra Lov og Cirkulæreprogrammet 2021 til socialtandpleje. Fra 2021 vil Skanderborg Kommune årligt modtage 603.000 kr. til området (helårsvirkning).

Byrådet godkendte den 27. januar 2021 et udkast til en kvalitetsstandard, der skal sætte rammerne for socialtandpleje i Skanderborg Kommune. Et centralt element var her, at Byrådet besluttede, at indsatsen skal indrettes efter sundhedslovens og tandplejebekendtgørelsens skal-bestemmelse for socialtandpleje. Denne skal-bestemmelse fastsætter, at kommunen skal tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen til hjemløse og borgere, der kan benytte herberger, varmestuer og væresteder på grund af hjemløshed, herunder til borgere, der ikke kan opholde sig i egen bolig jf. § 104 og 110 i lov om social service, og som ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.

Samtidig besluttede Byrådet, at udgifterne til socialtandpleje følges tæt og evalueres senest ultimo 2021, og at denne evaluering skal danne grundlag for en politisk stillingtagen til, om indsatsen også skal omfatte den kan-bestemmelse, som sundhedsloven og tandplejebekendtgørelsen også indeholder. Denne kan-bestemmelse muliggør, at kommunen ud fra en konkret vurdering kan tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje - herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen til udsatte borgere, der ikke er omfattet af skal-bestemmelsen, og som ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud på grund af særlige sociale problemer.

Høringssvar

I henhold til Byrådets beslutning har kvalitetsstandarden været sendt til høring i Integrationsrådet, Handicaprådet og Seniorrådet med frist for høringssvar den 23. februar 2021.

Der er indkommet nedenstående høringssvar.

Seniorrådet:

"Seniorrådet hilser velkommen, at Skanderborg kommune nu tager skridt til en kvalitetsstandard for social tandpleje. Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte forslag, men vil dog bemærke vigtigheden af at have fokus på behovet hos de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet og tandsundhed. Dårlige tænder mindsker værdigheden ved de ofte i forvejen meget sårbare med lav social status

Seniorrådet anbefaler, at Byrådet i forbindelse med den påtænkte evaluering ultimo 2021, samtidig inddrager overvejelser om at lade ordningen også omfatte særligt udsatte ældre som en ”kan” ordning jf. lovgivningen om social tandpleje, samt overveje at lave kvalitetsstandard for de øvrige eksisterende ordninger.

Seniorrådet er meget opmærksom på, at de svage og udsatte i disse COVID-19 tider forsømmes på dette område, det ved såvel angsten for at blive smittet hos tandlægerne samt at pårørende påpeger manglende tid til den sædvanlige tandbørstning. Disse mulige mangler har stor sundhedsmæssig betydning for sundhed i hele kroppen."

Handicaprådet:

Handicaprådet drøftede standarden på rådsmødet den 23. februar 2021 og vurderede, "at standarden umiddelbart fremtræder som en hensigtsmæssig ramme for arbejdet, og at rådet på den baggrund ikke har kommentarer i forbindelse med høringen.

Integrationsrådet:

"Rådet bemærker, at Byrådet alene har godkendt, at socialtandpleje i Skanderborg Kommune omfatter målgruppen som beskrevet i sundhedslovens § 134 a stk. 1.

Rådet bemærker, at Byrådet vælger at lade økonomien afgøre, om den gruppe borgere, der er omfattet af sundhedslovens § 134 a stk. 2 kan få samme ret til socialtandpleje, som de borgere, der er omfattet af sundhedslovens § 134 a stk. 1. Rådet finder, at den gruppe borgere, der er omfattet af sundhedslovens § 134 a stk. 2, bør have samme ret til socialtandpleje, som de borgere der er omfattet af sundhedslovens § 134 a stk. 1.

Der skal lyde en stor ros til Byrådet for at godkende en smidig sagsgang, da det er afgørende for at kommunen får succes med at løfte opgaven.

Rådet finder at Kvalitetsstandard for socialtandpleje (Bilag 1) overordnet er en fin beskrivelse af Skanderborg Kommunes tilbud om social tandpleje, men rådet finder, at der er behov for at gøre opmærksom på, at borgeren kan henvende sig til Skanderborg Kommunes borgerrådgivere, for at få hjælp til evt. klage."

Administrativ bemærkning:

Administrationen anbefaler, at Integrationsrådets forslag om at gøre opmærksom på muligheden for at kontakte borgerrådgiverne imødekommes ved at indsætte følgende tekst i "klageadgang" i afsnittet "hjælp til din klage":

"Du kan også kontakte en af Skanderborg Kommunes borgerrådgivere på følgende telefonnumre:

Tlf. 24 44 49 21

Tlf. 30 56 77 51

Tlf. 40 12 37 41.

Eller på mailadressen: borgerraadgiveren@skanderborg.dk

Borgerrådgiverne har træffetider onsdag, torsdag og fredag.

Hvis du ønsker at udveksle fortrolige informationer eller personlige oplysninger med borgerrådsgiverne kan du ikke bruge ovenstående mailadresse. Her skal du bruge sikker post, hvilket kræver NemID. Du kan finde flere oplysninger om dette på Skanderborg Kommunes hjemmeside eller ved at kontakte borgerrådgiverne."

Høringssvarene er vedhæftet som bilag til punktet. Handicaprådets høringssvar udgøres af referat fra drøftelsen ved rådsmødet den 23. februar 2021.

Den 18. februar 2021 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne om opbakning til kommunernes arbejde med elevernes trivsel og faglige udvikling som følge af skolernes nedlukning pga. corona. Med aftalen får skolerne en række muligheder for at kunne prioritere særlige hensyn til elevernes faglige udvikling og trivsel. Samtidig tilføres kommunerne økonomi til dækning af særlige tiltag på skolerne og i PPR. Aftalen er vedlagt som bilag.

For at kunne tilrettelægge de målrettede indsatser vil skolerne få visse frihedsrammer i forhold til den eksisterende lovgivning. De frie rammer er foreløbig gældende frem til sommerferien 2021. Det er særligt bestemmelserne om skoledagens længde og understøttende undervisning, som skolerne kan dispensere for. Der bliver endvidere mulighed for, at skolerne kan afgøre, om der skal udarbejdes elevplaner i foråret 2021.

Aftalen er tydelig i sin formulering af nødvendigheden for en særlig indsats både i forhold til elevernes trivsel og i forhold til deres faglige udvikling. Indledningsvis gøres der opmærksom på, at nedlukningen af skoler og etablering af fjernundervisning har haft meget forskellig indvirkning på eleverne. Mange er kommet godt igennem, mens andre har haft det svært og kæmper både fagligt og mentalt. Skolerne opfordres således i genåbningen til en differentieret indsats i forhold til enkelte elever eller elevgrupper.

Mange elever har reageret på den manglende kontakt til både kammerater og lærere, og udviser tegn på mistrivsel og faglig resignation. Aftalen åbner derfor op for, at lærer og elever i mindre grupper kan mødes, også under den nuværende nedlukning.

Faglighed

• Der afsættes i alt en ramme på 377 mio. kr. til ekstraundervisning, tolærerordninger og øget åbningstid i SFO. Heraf til Grundskolen i alt 174 mio. kr. For Skanderborg Kommune kan det forventes at være i omegnen af 1,7 mio. kr. til grundskolen.
• Der etableres et centralt inspirationskatalog med virksomme indsatser i skolerne.
• Der etableres mulighed for digitale gæstelærerforløb med opdateret viden og inspiration til de lokale tiltag.

Trivsel

• Der afsættes samlet 88 mio. kr. til aktiviteter rettet mod børnenes trivsel.
• Der afsættes i alt 44 mio. kr. til særlige indsatser fra PPR rettet mod enkelte elever eller elevgrupper. For Skanderborg Kommune forventes rammen at udgøre ca. 400.000 kr.
• Der afsættes 15 mio. kr. til særlige aktiviteter på klubområdet. Skanderborg Kommunes andel er ca.150.000 kr.
• Der afsættes 10 mio. kr. til kultur-, fritids-, børne- og idrætsforeninger. Skanderborg Kommunes andel er ca. 100.000 kr.
• Der afsættes en ramme til elevrådsarbejde svarende til 3.000 kr. pr. elevråd.
• Der afsættes 5 mio. kr. til at styrke fondssamarbejdet centralt.
• Der etableres en central erfaringsopsamling på den samlede indsats for bedre trivsel.
• Der skal planlægges og gennemføres en ”Forårsmotionsdag”- til Skanderborg Kommune er der afsat ca. 10.000 kr.
• Udarbejdelse af inspirationsmateriale med eksempler på indsatser der understøtter trivsel. Materialet gøres tilgængeligt på EMU.dk.

Forslag til lokal fordeling mellem kommunens skoler, klubber og foreningsliv

Aftalepartnerne lægger i aftaleteksten vægt på ønsket om, at skolerne lokalt får mulighed for at prioritere de enkelte indsatser. De vil med en henvendelse til KL bede kommunerne afstå fra at etablere fælles kommunale indsatser, men i stedet værne om skolernes mulighed for lokalt at kunne prioritere. Det vil således være nærliggende at foreslå midlerne fordelt til skolerne på baggrund af elevtal. De enkelte kontraktstyrede enheder vil således kunne målrette og tilpasse indsatser efter den lokale kontekst og skabe den rette balance mellem trivsel og faglighed. På grund af det forholdsvis beskedne beløb til klubber og foreninger foreslås det, at midlerne fordeles til konkret ansøgte projekter.

Til fordeling blandt skoler og klubber i Skanderborg Kommune:

• Fagligt løft i grundskolen: 1,7 mio. kr.
• Målrettet trivselsarbejde i klubberne: 150.000 kr.
• Elevrådsaktiviteter: 3.000 kr. pr. elevråd.
• Forårsmotionsdag: 10.000 kr.

Forslag til fordeling mellem skoler, klubber og foreninger

• Hver skole tildeles 3.500 kr. til elevrådsaktiviteter og ”Forårsmotionsdag”. Herudover en elevtalsafhængig andel af 1,7 mio. kr. Alle elever fra 0. klasse til og med 10. klasse tæller med i tildelingen på lige vilkår. Elever i kommunens specialtilbud, som ikke har været lukket ned tæller ikke med i tildelingen.
• Klubberne modtager 150.000 kr. til konkret ansøgte projekter.
• Endvidere fordeles 100.000 kr. til fritids- og kulturlivet. Midlerne fordeles til konkret ansøgte projekter.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 17. marts 2021

Jævnfør beslutning i Undervisnings- og Børneudvalget den 3. marts 2021 ift. afklaring af, hvorvidt de private skoler m.v. er omfattet af midlerne til indsatser for trivsel i forbindelse med nedlukningen, har administrationen udarbejdet et notat. Notatet er vedhæftet. I notatet fremgår, at den præcise fordeling mellem folkeskoler og de fri grundskoler endnu ikke er udmeldt fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Baggrund

På baggrund af besparelser på sundhedsområdet, jf. Budget 2020, besluttede Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget at gennemføre en proces for drøftelse af de fremtidige prioriteringer og ambitioner på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. En proces som har bestået af drøftelser i udvalget og et temamøde i Byrådet den 12. november 2020. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har fulgt op på temamødet, senest den 3. februar 2021. En politisk/administrativ arbejdsgruppe har undervejs fulgt op på drøftelserne i udvalget og planlægningen af temamødet.

Rammen for hele processen har været den eksisterende sundhedspolitik (2013) og Sundhedsaftalen 2019-2023. Administrationen har i forlængelse heraf udarbejdet baggrundsmateriale vedrørende sundhedsudfordringer. Udfordringer som nye tiltag potentielt ville kunne tage fat om.

"Fælles om trivsel i ungelivet" blev udfoldet på Byrådets temamøde som udvalgets forslag til den fremtidige prioritering. En prioritering hvor der ønskes fokus på både den mentale, fysiske og sociale trivsel hos ungemålgruppen. Lokalsamfund og natur indgik som en del af oplægget - som inspiration til metoder. Jf. bilag: Oplæg til Byrådet den 12. november 2020 - Ambitioner og prioriteringer sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet.

Data - Unges trivsel

Formålet med de udvalgte data nedenfor er at give et kortfattet overblik over indikatorer på den mentale, sociale og fysiske trivsel hos ungemålgruppen, i forhold til forekomst og udvikling. Det skal bemærkes, at når der er tale om udviklingen indenfor en given befolkningsgruppe, så vil data oftest skulle hentes via større befolkningsundersøgelser. Det indebærer her, at data primært refererer til befolkningsgruppen unge i Region Midtjylland (16-24år).

• 41 % af unge 16-24 årige oplever at have et højt stressniveau. Der er her sket en stigning fra 30 % i 2013. (Kilde: Hvordan Har Du det? Region Midt, 2017) (41 % af de 16-24 årige svarer i Skanderborg Kommune til ca. 2.340 personer)
• 10 % af unge 16-24 årige udviser tegn på depression. (10 % svarer til ca. 570 personer i Skanderborg Kommune)
• 10 % er generet af angst og anspændthed. (10 % svarer til ca. 570 personer i Skanderborg Kommune)
• 12 % af unge 16-24 årige oplever svær ensomhed. (12 % svarer til ca. 690 personer i Skanderborg Kommune)
• 25 % af unge i alderen 15-25 år drikker alkohol på ugentligt basis. Det er en stigning fra 2014, hvor det var 20 % (Kilde: Trivsel og brug af rusmidler blandt danske unge, Center for Rusmiddelforskning, 2020) (25 % svarer til ca. 1.750 personer i Skanderborg Kommune)
• 16 % af unge 16-24 årige falder indenfor kategorien fysisk inaktive (Kilde: Hvordan har du det? Region Midt, 2017) (16 % svarer til ca. 910 personer i Skanderborg Kommune)
• 8 % af de 16-24 årige har et dårligt selvvurderet helbred (8 % svarer til ca. 450 personer i Skanderborg Kommune)
• 15 % af de 18-24 årige i Skanderborg Kommune har ikke gennemført og er ikke i gang med en ungdomsuddannelse. (Kilde: UV-VEJ, medio juni 2020) (ca. 590 personer).

De tilgængelige kommunale data/undersøgelser af udsnit af målgruppen giver ikke anledning til at mene, at ”Skanderborg Kommunes unge ” ikke skulle følge de regionale og nationale tendenser. Eks. Ungeprofilundersøgelsen 2019/2020.

Samlet set kan det konkluderes, at flere unge udviser tegn på mistrivsel både i relation til mental, fysiske og sociale indikatorer. I forhold til sundhedsvaner er der sket en negativ udvikling bl.a. i forhold til de unges forbrug af alkohol. Som det fremgår af bilaget, er der også i ungemålgruppen 15-29 år ”ulighed i sundhed”. Det vil bl.a. sige, at jo længere væk fra arbejdsmarkedet, jo større sundhedsudfordringer.

Lokale data – Et bidrag til at lokalisere de største udfordringer

De tilgængelige lokale data kan udgøre et vigtigt bidrag i selve tilrettelæggelsen af indsatserne. Der findes p.t. primært data i forhold til de yngste dele af ungemålgruppen:

• Den årlige ”BørnUngeliv-undersøgelse” kan beskrive den aktuelle situation vedrørende trivsel/mistrivsel i 8. klasse på alle kommunens skoler.
• Ungeprofilundersøgelserne beskriver henholdsvis den aktuelle situation for udskolingselever på kommunens skoler og unge på ungdomsuddannelser beliggende i Skanderborg Kommune. Ungeprofilundersøgelsen indeholder både indikatorer på trivsel, sundhedsvaner og risikoadfærd i forhold til eks. alkohol, tobak og stoffer. Bemærk at ungeprofilundersøgelsen for ungdomsuddannelserne kun omhandler unge, der går på ungdomsuddannelse i Skanderborg Kommune.

Temadrøftelserne i Byrådet

Tematiseringen er udarbejdet på baggrund af de forskellige ideer, der blev fremsat på temamødet den 12. november 2020, jf. bilag. Ideerne lægger bl.a. vægt på,

• at der er behov at understøtte sunde rammer og nye fællesskaber blandt unge
  • fællesskaber hvor alkohol spiller en mindre rolle/ikke er tilgængelig
  • fællesskaber som kan være modsvar til eks. oplevelsen af præstationskrav m.m.

• at natur som metode kan realiseres i form af eks. nye væresteder i naturen for unge, fysisk planlægning med fokus på ungemålgruppen, m.m.
• at fritidslivet, lokalsamfund og forældre er vigtige aktører i indsatsen
• at involveringen af unge, fællesskabelse skal være nøgleord i indsatsen
• at nye tiltag skal koordineres – også på politisk niveau.

Igangværende tiltag

Administrationen vurderer, at der allerede er iværksat en række tiltag, der skal styrke indsatsen overfor de mest sårbare og belastede unge. Det vil sige indsatser, hvor der er brug for en håndholdt og mere individorienteret indsats. Det sker bl.a. gennem initiativer som KUI (Den Kommunale Ungeindsats), Ungevejen m.fl.

Det vurderes også, at der ikke i samme grad er iværksat tiltag med fokus på de rammer, der skal fremme sundhed og forebygge udviklingen af mistrivsel - for ungemålgruppen (15-29 årige). Administrationen anbefaler på den baggrund, at der sker en styrkelse af tiltag, der tager afsæt i de arenaer, der omgiver unge - såsom fritid, uddannelse/arbejde, familie og vennegrupper. Det vil netop også være tiltag, der ville kunne understøtte, at færre får brug for særlige individuelle tilbud, herunder særlige foranstaltninger og behandling.

Næste skridt - tilføjelse til sundhedspolitikken?

Administrationen foreslår, at næste skridt skal være en tilføjelse til sundhedspolitikken. Et nyt strategispor, strategispor nr. 7, der skal danne grundlag for en tværgående og langsigtet prioritering at tiltag, der styrker trivslen for ungemålgruppen.

Med afsæt i de politiske drøftelser i Byrådet og udvalget foreslår administrationen følgende tilføjelse til sundhedspolitikken:

"Strategispor 7: Fælles om trivsel i ungelivet

Fordi - der er brug for, at vi i fællesskab styrker den mentale, sociale og fysiske trivsel hos unge (15-29 årige), og at vi i fællesskab skaber rammer, som fremmer sundhed og trivsel hos alle unge.

Indsatserne skal formå:

• At tage afsæt i lokalmiljøer og lokale arenaer, såsom ungdomsuddannelser, udvalgte boligområder m.fl.
• At involvere og samskabe
• At understøtte inkluderende fællesskaber
• At udfolde det sundhedsfremmende potentiale i natur som metode
• At skabe synlige og målbare resultater".

Sundhedsplan 2022-2025

Den administrative koordination og udmøntning af et nyt fælles strategispor vil ske via sundhedsstyregruppen. Her vil et nyt strategispor 7 kunne sætte den politiske retning for prioriteringen af nye tiltag ind den kommende sundhedsplan, Sundhedsplan 2022-2025.

Konkrete målsætninger for udmøntningen af et nyt strategispor vil kunne udformes i tilknytning til de konkrete tiltag i sundhedsplanen. Mulighederne for at prioritere indsatserne, i tråd med de tilgængelige lokale data, vil også kunne blive bragt i spil her.

Politisk opfølgning

Der lægges op til, at Sundhedsplan 2022-2025 udgør omdrejningspunktet for den politiske opfølgning på et nyt strategispor. De politiske udvalg ville kunne inddrages i både udarbejdelsen og opfølgningen på sundhedsplanen. Sigtet er at understøtte et tværgående politisk fokus og tværgående koordination - i den fremtidige sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats og den fremtidige prioritering af unges trivsel.

Ifølge folkeoplysningsloven skal Byrådet oprette et såkaldt et § 35, stk. 2-udvalg med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter lovens bestemmelser, og som Byrådet er forpligtet til at inddrage i sammenhænge af generel betydning for den folkeoplysende virksomhed.

I Skanderborg Kommune udgøres § 35, stk. 2-udvalget af et folkeoplysningsudvalg. Folkeoplysningsudvalget har til opgave at udføre de opgaver, der er tillagt udvalget i henhold til lov om støtte til folkeoplysning, inden for de økonomiske rammer og retningslinjer, som fastsættes af Byrådet. Folkeoplysningsudvalget er således et politisk underudvalg med kompetence delegeret direkte fra Skanderborg Byråd.

Sammensætningen af Folkeoplysningsudvalget i Skanderborg Kommune og valg hertil er beskrevet i vedtægterne for Folkeoplysningsudvalget.

De gældende vedtægter er fra 2011, og erfaringerne fra arbejdet i Folkeoplysningsudvalget har vist et behov for en justering af vedtægternes § 2 - sammensætning af udvalget - således, at der bliver en tættere relation til det stående politiske udvalg, som Folkeoplysningsudvalget refererer til.

Ændringsforslag ses i bilag.

FC Skanderborg søger marts 2021 kommunen om et lån/konvertering af tilskud på 900.000 kr. til delfinansiering af kunstgræsanlæg på Fælleden i Skanderborg. Skanderborg Kommune er bygherre og finansierer af anlægsmidler 3 mio. kr.

Henvendelsen fra FC Skanderborg er indkommet efter afvikling af udvalgsmøderne i marts. Da der er behov for en hurtig afgørelse har det ikke været muligt at få sagen behandlet i Kultur- Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget inden behandlingen i Økonomiudvalget og Byrådet.

Kunstgræsanlægget finansieres efter krone til krone-princippet. Det er ved sponsorer lykkedes FC Skanderborg at hjemsøge 2,1 mio. kr. Restbeløbet anmodes finansieret ved kommunalt lån/konvertering af tilskud.

Baggrunden for anmodningen er, at det ikke har været muligt for foreningen at etablere en fuld medfinansiering på 3 mio. kr. FC Skanderborg er lykkedes med at rejse 2,1 mio. kr. Restfinansieringen på de 900.000 kr. foreslås modregnet i foreningens årlige kommunale aktivitetstilskud over en fireårig periode med et beløb svarende til årligt 225.000 kr.

FC Skanderborg modtager med nuværende medlemsgrundlag årligt ca. 240.000 kr. (i 2020, 1000 medlemmer u/25 år).

FC Skanderborg meddeler, at foreningen påtænker at hæve kontingentsatsen pr. medlem med 125 kr. pr halvår. FC Skanderborg vurderer denne løsning gangbar og rimelig for medlemmer og familier.

Byrådet præsenteres det endelige projekt i forlængelse af licitationen i maj 2021, med henblik på fastlæggelse af de endelige bevillingsmæssige forhold.

Denne sag er en fortsættelse af den forandring, som Byrådet behandlede i forbindelse med budget 2021, hvor S/I Skanderborg Svømmehal blev bevilget 70,5 mio. kr. i kommunegaranti for lån til udvikling af fremtidige svømmefaciliteter, med en samlet projektsum på 79,5 mio. kr. ekskl. moms.

I den pågældende forandring blev det beskrevet, at der skulle ske en endelig vurdering fra Kommunekredit af deres finansiering af projektet, idet S/I Skanderborg Svømmehal søgte om en garanti på 79,5 mio. kr., men de 70,5 mio. kr. var den umiddelbare vurdering af, hvad der kunne gives kommunegaranti til, mens de resterende 9,0 mio. kr. blev defineret som kommerciel virksomhed, hvortil kommunen ikke kan give garanti.

Det har efterfølgende vist sig, at Kommunekredit, i det omfang kommunen stiller garanti, kan yde lån til hele projektet på 79,5 mio. kr. Der skal derfor med denne sag tages stilling til anmodning om yderligere garanti på 9 mio. kr., så garantistørrelsen samlet udgør 79,5 mio. kr. som oprindeligt ansøgt. Anmodningen er vedlagt som bilag.

Det fremgår bl.a. af ansøgningen, at et lån i Kommunekredit vil påvirke driften positivt og dermed formindske den risikomargin, der er ved et budget. Herudover fremgår det af anmodningen, at lånet bevilges over 30 år mod de forudsatte 25 år i tidligere materiale.

Endvidere ønsker Skanderborg Svømmehal S/I præciseret, at godkendelsen af kommunegaranti for lån, overgår til Ejendomsselskabet Vandvirke ApS, som er et 100 % ejet selskab af S/I Skanderborg Svømmehal. Det kan hertil bemærkes, at den nævnte konstruktion med S/I Skanderborg Svømmehal som ejer af Ejendomsselskabet Vandvirke ApS, er en hyppigt anvendt konstruktion til optimering af økonomien i anlægsprojekter, bl.a. i momsmæssig henseende.

Den 24. juni 2020 godkendte Byrådet valget af totalentreprenør til gennemførelse af Skanderborg Søbad og Kulturløberen. De første pæle blev banket i søbunden i forbindelse med ’første spadestik’ den 9. oktober 2020.

Det samlede anlægsbudget for Søbad og Kulturløber i udbud udgør 12,5 mio. kr. Herudover er der afsat 1.875.000 kr. (svarende til 15 % af anlægsbudgettet) til uforudsete udgifter, 325.000 kr. til bygherreleverancer (fjernelse af bro, belysning og roterende møbler) og 25.000 kr. til forsikring.

Jordbundsforholdene ved Søbadet er ikke som forventet, så det betyder ekstraudgifter til pælefunderingen, og dermed vil det afsatte beløb til uforudsete udgifter være opbrugt meget tidligt i anlægsfasen. Det betød, at Byrådet den 25. november 2020 fik forelagt en sag, hvor Byrådet vedtog, at arbejdet skulle fortsætte, og der skulle fremsendes en ansøgning om tillægsbevilling, når der er skabt yderligere klarhed over evt. behov for tillægsbevilling til håndtering af uforudsete udgifter herunder blød bund og jordhåndtering, muligheder for besparelser på møbleringen af Kulturløberen samt evt. erstatningskrav mod rådgiver.

Det har ikke været muligt at opnå erstatning for fejlbehæftet rådgivning. Der har været et godt samarbejde med de bidragende fonde om retænkning af Kulturløberen for at spare på møbleringen. Når det reviderede Kulturløberprojekt er opdateret, kan MTH komme med en revideret pris. Endelig er pæleramningen afsluttet pr. 25. februar 2021, og ekstraudgifterne gjort op til 1.619.745 kr. Dermed er der overblik over behovet for en tillægsbevilling til håndtering af uforudsete udgifter, jf. Byrådets behandling af sagen i november 2020.

Efter opgørelsen af pæleramningen er hele det afsatte beløb til uforudsete udgifer i byggeriet opbrugt, og der er en manko på budgettet på 431.000 kr. excl. moms. De søges hermed finansieret via tillægsbevilling.

Normalt afsættes 10-15 % til uforudsete udgifter i et byggeri. Da der endnu er nogle måneder, inden byggeriet forventes afleveret juni 2021, anbefales, at der afsættes yderligere 569.000 kr. til uforudsete udgifter, svarende til 4,6 % af den samlede entreprisesum. Det vurderes at dette beløb vil være tilstrækkeligt til resten af projektet. Såfremt der ikke afsættes midler til uforudsete udgifter, vil det kunne give forsinkelser i realisering, idet der så skal ske politisk stillingtagen til evt. opståede uforudsete udgifter. Evt. tidsforsinkelser mens der ventes på politisk behandling vil samtidig betyde øgede byggepladsomkostninger på 6.900 kr./dag ekskl. moms.

Tillægsbevillingen skal i givet fald finansieres af kassebeholdningen.

I 2012 dukkede et stort og enestående gravanlæg op i Hørning. I 2017 blev gravanlægget udgravet, og graven gemte på unikke og sjældne fund. Udgravningen og de betydende fund har fået stor opmærksomhed både lokalt, nationalt og internationalt. 6.500 mennesker besøgte udgravningen alene i 2017 i forbindelse med åben udgravning.

Tre matrikler i den kommunale udstykning blev friholdt fra salg på grund af de arkæologiske fund. Efter det arkæologiske arbejde besluttede Byrådet i juni 2017 at udbyde to af de tre grunde til salg, og disse blev solgt i 2018. Tilbage er grunden Vestergårds Allé 5A, hvor selve gravkomplekset lå, og hvor der fortsat er blevet arbejdet med formidling af det fine fund. Fundstedet har siden stået urørt hen, og naboerne ser gerne, at arealet gøres mere indbydende med en mere plejet fremtoning.

I det følgende gives en status for formidlingen på stedet og for de planer, der arbejdes med i forhold til det fremadrettede.

Samlingssted og formidlingslund på Vestergårds Alle

Kunstner Laila Westergaard udarbejdede på initiativ af Kunstråd Skanderborg og Museum Skanderborg et skitseforslag, der tager afsæt i de historiske fund, ønsker fra museet og lokale. Skitseforslaget er efterfølgende blevet bearbejdet af landskabsarkitekt Birgitte Henningsen (bilag 1 og 2).

Tanken har været, at det skal være et sted, der kan kombinere at være et fælles sted og samlingssted for områdets beboere, et sted med en stærk museal fortælling fortolket kunstnerisk, et læringsrum for skoler og institutioner samt et sted for besøgende og turister.

I forlægningen af Herredsvejen forventes etableret en mindre holdeplads på Herredsvej, hvorfra der vil være adgang til grunden.

En fælles fortælling

Med udgangspunkt i den stærke fortælling om Vikingen fra Fregerslev er der et ønske om at øge fortællingen om Hørning som et centrum i vikingetiden. Det foreslås derfor, at der laves en kobling mellem Rådhusparken, det igangværende torveprojekt (foran biblioteket), etablering og placeringen af kopi af Hørningstenen (runesten fundet i Hørning i 1843), den nye skole og fundstedet på Vestergårds Allé.

Det vil derfor kunne give mening at knytte formidlingen af fundstedet sammen med en formidling af vikingeaspektet i Rådhusparken i Hørning bymidte, hvor (runestenen kunne placeres) - og evt. andre lokale aktører. Der kunne bl.a. arbejdes videre med en kunstnerisk og tematisk skiltning (wayfinding) rundt i byen, som binder by og historien sammen, og dermed kan være med til at understøtte byens identitet.

Arbejdet med forlægning af Herredsvejen forventes færdigt i foråret 2022. Det vurderes hensigtsmæssigt, hvis anlægget med formidlingslund vil kunne etableres sideløbende med arbejdet med vejen, så det kan stå færdigt sidst på foråret 2022.

Beskrivelse af fundet fra Museum Skanderborg

’Vikingen fra Fregerslev – Blandt rigets mægtigste’ er navnet på det forskningsprojekt, der startede i 2017 med udgravningen af den rige ryttergrav. Ryttergrave er sjældne og langt de fleste er gravet for over 100 år siden. Fregerslev-graven er derfor et meget kærkomment fund i forskningen af vikingetidens elite.

Det sidste hvilested for den magtfulde viking fra Fregerslev blev et solidt bygget egetræskammer på ca. 9,4 m2. Kammeret var udstyret med sadeltag, og har på denne måde lignet et lille beboelseshus. Gravkammeret blev bygget på det højeste punkt i landskabet tæt på to krydsende færdselsårer. Placeringen af graven er næppe tilfældig, og man må formode, at mange mennesker har passeret graven, og på denne måde er blevet gjort opmærksom på områdets herskende slægts magt og status.

I graven lagde man den afdøde i et adskilt rum i den nordlige del, mens resten af kammeret blev fyldt op med gravgaver og dyreofringer. Bl.a. er der dokumenteret et pilekogger med 22 pile, et sølvsmykke, guldfolie fra et skrin, en sadel, sadeltæppe, hestefoder og hovedtøj til en hest. Hestens udstyr var guld- og sølvbelagt og bestod af over 700 forskellige metaldele. Alle gravgaver bærer præg af at være eksklusive og luksuriøse; de skulle i den grad statuere ejerens status i samfundet. En hest blev slutteligt slagtet og lagt i graven. Formodentlig er også hunde gået i døden for deres ejer. Gravens indhold peger på, at der må være tale om en jarl eller thegn som har haft sin gang i den royale sfære, og måske været en vigtig alliancepartner for enten Gorm den Gamle eller Harald Blåtand omkring år 950. Han må have været administrator for et større geografisk område og måske kontrolleret færgestedet for enden af Fregerslevvej. Hans bopæl er endnu ikke fundet, men der gisnes om, at den må have ligget et sted mellem gravpladsen og Stilling-Solbjerg Sø.

I revideringen af parkeringsnormen, der blev vedtaget af Byrådet den 25. november 2020, blev der alene taget stilling til den generelle parkeringsnorm for biler, og revideringen af cykelparkeringsnormen blev udsat. Med denne sag følges op på cykelparkeringsnorm (inkl. ladcykler), præcisering af regler for handicappladser, ændring af parkeringskrav for daginstitutioner samt oplysning om regler for ladestandere. Disse fire emner vil blive beskrevet enkeltvis nedenfor.

Det indstilles slutteligt, at kommunens to normer, som omhandler parkering, henholdsvis parkeringsnormen og cykelparkeringsnormen, skrives sammen til én politik for parkering. Et udkast til den nye standard er vedlagt som billag 1.

Indførelse af krav om parkering af ladcykler

Det bliver mere og mere populært at have en special-/ladcykel. Cyklistundersøgelsen for 2020 viser, at ca. 2 % af de adspurgte har adgang til en ladcykel. Disse cykler har et større pladsbehov ved parkering end en normal cykel. Derfor foreslås det, at der indføres et krav om en ladcykelparkering pr. 1.000 m² etageareal ved boliger, én pr. 30 børn i daginstitutioner samt 1 pr. 1.500 m² dagligvarebutik. Til sammenligning er kravet til parkering af ladcykler i Aarhus Kommune 2 pladser pr. 1.000 m² bolig og 1 pr. 10 børn i daginstitutioner, jf. bilag 2.

Regler for handicapparkering

I den nuværende parkeringsnorm (biler) er kravet til handicapparkering ikke omtalt. For at præcisere kravet foreslås det at indskrive vejledningen fra vejreglerne i normen. Vejreglen lyder sådan:

Parkeringskrav for daginstitutioner (biler)

Den nuværende parkeringnorm har et krav om minimum 1 p-plads pr. normeret ansat + 1 p-plads pr. 3 børn. Til sammenligning er kravet i Silkeborg og Aarhus kommuner (uden for indre by) 1 plads pr. 5 børn. Administrationen anbefaler at ændre normen for daginstitutioner til 1 plads pr. 5 børn.

En samlet norm

Administrationen anbefaler, at de to normer, som Skanderborg Kommune har i dag omhandlende parkering henholdsvis Parkeringsnormen (for biler) og Cykelparkeringsnormen, skrives sammen i et dokument, så oplysninger om kommunens parkeringskrav kun fremgår et sted. Dette foreslås for fremover at sikre, at alle parkeringskrav bliver kendt af udviklere.

Ladestandere

Den 10. marts 2020 trådte en ny bekendtgørelse om etablering af ladestandere i kraft. Denne bekendtgørelse sætter krav til antallet af ladestandere, som skal etableres på parkeringsarealer, samt klargøring til etablering af ladestandere. Disse regler vil have betydning for fremtidige byggeprojekter, og vil derfor blive henvist til i normen.

Supplerende sagsfremstilling til Miljø- og Planudvalget den 2. marts 2021:

I vedlagte opdaterede forslag til p-norm beskrives det, hvordan Skanderborg Kommune arbejder med en reduktion af parkeringsanlæg. Dette kan blive en realitet, hvis et parkeringsanlæg servicerer flere forskellige institutioner, som ikke har sin primære brug på samme tidspunkt.

Administrationens forslag til at ændre i kravet til parkeringspladser ved daginstitutioner skyldes en vurdering af, at de gældende krav i høj grad overestimerer behovet for parkeringspladser ved daginstitutioner.

Forskellen i de to alternative forslag til beregningsgrundlag for p-pladser til daginstitutioner betyder f.eks., at hvis den kommende daginstitution i Horsegården (ca. 210 børn og 48 personaler) beregnes ud fra "1 p-plads pr. ansat + 1 pr. 3 børn" stiller det krav om 119 p-pladser. Hvis kravet beregnes ud fra "1 p-plads pr. 5 børn" bliver det 43 p-pladser. Beregningseksemplet er vedlagt som bilag.

NODO Arkitekter har på vegne af grundejer anmodet om igangsætning af planlægning for et boligområde ved Sigkærgårdsvej 1 i Stilling. Økonomiudvalget besluttede den 26. august 2020 at sætte planlægningen i gang. Byrådet besluttede den 25. november 2020 at sende forslag til Kommuneplantillæg 16-35 og forslag til Lokalplan 1167 i høring.

Link til Google Maps

Link til Netgis

Link til Lokalplanportalen

Projektområdet og lokalplanens indhold

Lokalplanområdet omfatter ejendommen Sigkærgårdsvej 1 i Stilling. En del af haveanlægget er under lokalplanforslagets udarbejdelse kommunalt ejet. Salg af det kommunale areal blev behandlet i en særskilt sag den 25. november 2020.

I lokalplanforslaget gives der mulighed for at opføre tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse (ca. 11 boliger) på varierende matrikelstørrelser fra 350 m² til 700 m². Med kommuneplantillæg 16-35 muliggøres byggeriet i 2 etager (maks. højde 8,5 meter).

Den nye bebyggelse skal opføres, så den både i materiale og udformning er i sammenspil med de omkringliggende boligområder. Lokalplanforslaget sikrer desuden arealer til grønne fællesanlæg, der kan kombineres med anlæg til håndtering af klimavand, samt krav om en fastholdelse/genetablering af grønne elementer inden for lokalplanområdet. Til sidst skal lokalplanen sikre, at lokalplanens interne stisystem kobles på områdets eksisterende stisystem, der strækker sig fra Højvangen i Skanderborg til Stilling Skole i Stilling.

Høringssvar

Der er indkommet to høringssvar. Begge høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

Høringssvarene omhandler:

• Byggeriets højde
• Generelle forhold, der kan opleves som gener i forbindelse med byudvikling
• Trafikafvikling.

Det ene høringssvar går på, at bygningshøjden menes at give indbliksgener til de nærmeste naboer. Grundet det indkomne høringssvar har administration forhørt sig hos ansøger, om det stadig er tilfældet, at udvikler ønsker byggeri i 2 etager (i op til 8,5 meter). Ansøger har tilkendegivet, at der ikke længere ønskes mulighed for byggeri i 2 etager (i op til 8,5 meters højde) men derimod byggeri i 1½ etage med en maks. højde på 7,5 meter. Derfor anbefaler administrationen at lade forslag til Kommuneplantillæg 16-35 udgå, samt at reducere byggehøjden i lokalplanen. I stedet fastholdes den eksisterende rammebestemmelse fra Kommuneplanramme 13.B.07 om byggeri i 1½ etage. Administrationen forslår derfor følgende ændring og tilføjelse: Den maksimale højde ændres til 1½ etage, i maks. 7,5 meters højde.

Høringssvarene har ikke givet administrationen anledning til at foreslå yderligere ændringer i planen.

Supplerende sagfremstilling til Økonomiudvalget, 17. marts 2021:

Den 2. marts 2021, vedtog Miljø- og Planudvalget at indstille:

• at forslag til Kommuneplantillæg 16-35 udgår
• at forslag til Lokalplan 1167 - Boliger på Sigkærgård i Stilling vedtages med følgende ændringer:
  • den maksimale højde ændres til 1½ etage, i maks. 7,5 meters højde
  • træ tilføjes som mulig facadebeklædning.

På baggrund af Miljø- og Planudvalgets indstilling til Økonomiudvalget har administrationen udarbejdet en konkret bestemmelse omkring facadematerialer, der indeholder træ som mulig facadebeklædning.

Yderligere indstiller administrationen, at §9.4 og §12.2 vedrørende varmeprojekt, slettes, da der ikke er hjemmel i planloven til at håndhæve disse bestemmelser. Indholdet fra bestemmelserne indsættes i stedet i redegørelsen under ”Teknisk forsyning”.

Projektområdet

Miljø- og Planudvalget besluttede på mødet den 11. august 2020 at igangsætte lokalplanlægning, der muliggør konkrete ønsker om udvidelser af Hørning Idrætscenter (HIC) og Højboskolen i Hørning. Samtidig muliggøres anvendelse af eksisterende bebyggelse (Hørningskolen) til daginstitutionsformål.

For at sikre en hensigtsmæssig sammenhæng mellem muliggørelse af de påtænkte udvidelser og områdets indretning, eksempelvis stiforbindelser og parkering i tilknytning til områdets funktioner, omfatter planlægningen hele området omkring Højboskolen, Hørning Idrætscenter og Hørningskolen.

Link til Google maps: Placering af lokalplanområdet i Hørning

Link til kort.Skanderborg.dk

Link til lokalplan på Lokalplanportalen

Forslag til kommuneplantillæg

Planlægningen er i overensstemmelse med Kommuneplan 16, og der udarbejdes derfor ikke et kommuneplantillæg.

Forslag til lokalplan

Med forslag til Lokalplan 1175 gives der mulighed for udvidelse af såvel Hørning Idrætscenter og Højboskolen samt mulighed for at ændre anvendelse af Hørningskolen, som i fremtiden ønskes indrettet som en daginstitution (børnehave). Udvidelserne af Hørning Idrætscenter er påtænkt at skulle ske i to etaper:

Etape I omfatter udvidelse af Hørning Idrætscenter mod nord (mellem eksisterende hal og børnehaven Toftelunden). Til denne udvidelse er der afsat midler på Byrådets budget.

Etape II omfatter yderligere en udvidelse af Hørning Idrætscenter. Udvidelsen er påtænkt at skulle ske mod boldbanearealerne. Denne etape skal ikke realiseres nu, men er blot indarbejdet som en mulighed, skulle denne udvidelse ønskes realiseret på et senere tidspunkt.

Lokalplanen sikrer, at bygningsudvidelserne er tilpasset den eksisterende bebyggelse i materialevalg og omfang, herunder en maks. højde på 8,5 meter. Enkelte bygningselementer højere, hvis særlige forhold taler herfor. Lokalplanens disponering sikrer også en videreførelse af områdets markante grønne struktur, bl.a. med levende hegn, trærækker og bevaring af en del af 'Lunden' mod nordøst.

Dertil skal lokalplanen sikre en hensigtsmæssig placering af skolegårde og lignende lege-/opholdsarealer, hvor en stor del af skolens udendørs - og til tider støjende - aktiviteter finder sted.

Endelig fastholdes den overordnede trafikale struktur ift. vejadgang, parkering og stier. Der lægges særlig vægt på, at området fortsat sikres gennemgående stiforbindelser, der giver de mange forskellige brugere god adgang til og gennem området.

Parkering

Med de muliggjorte projekter følger et øget behov for etablering af bil P-pladser inden for lokalplanområdet. Derfor disponerer lokalplanen ligeledes over et større parkeringsområde.

Der er inden for lokalplanområdet ikke etableret det antal parkeringspladser til institutionerne inden for området, som ville svare til den parkeringsnorm, der er gældende i dag. Derfor har administrationen sammen med Hørning Idrætscenter, Højboskolen og Hørning Dagtilbud set på, hvordan belægningen inden for området er i dag samt hvilken dobbeltudnyttelse af den samlede mængde parkeringspladser, der i realiteten kunne tænkes at ske.

På baggrund af illustrationsplan udarbejdet af rådgiver (af 1. december 2020) vurderer administrationen, at der inkl. 73 P-pladser langs Toftevej og 76 P-pladser ved Børnehaven Toftelunden kan sikres areal til i alt 505 P-pladser, heraf 356 P-pladser indenfor lokalplanområdet. Dette svarer til ca. 154 nye P-pladser inden for lokalplanområdet. Det giver en samlet parkeringskapacitet i og omkring lokalplanområdet på potentielt op til ca. 500 P-pladser, inkl. 73 P-pladser langs Toftevej og 76 P-pladser ved Børnehaven Toftelunden. Samtidig er den eksisterende BMX-bane i den sydlige del af området disponeret som muligt P-areal, som kan tages i brug, hvis det bliver nødvendigt ifm. ny daginstitution eller yderligere udvidelse af Højboskolen.

Illustrationsplanen er vedlagt denne sag som bilag. Illustrationsplanen er bilag 3 i forslag til lokalplanen.

I vedlagte notat redegør administrationen nærmere for den aktuelle parkeringskapacitet samt for disponering af fremtidige P-arealer.

Administrationen har vurderet, at ca. 500 parkeringspladser vil være tilstrækkelig parkeringskapacitet til de udvidelser af skoler, institutioner og idrætsfaciliteter, der muliggøres med denne lokalplan. Vurderingen er gjort med udgangspunkt i det potentielle antal parkeringspladser og de aktiviteter, der giver parkeringsbehovet og den potentielle dobbeltudnyttelse, der kan finde sted med tidsforskydninger mellem aktivitet i skole, institutioner og idrætsfaciliteter. Denne vurdering forudsætter, at der ved nye byggerier etableres det fulde antal p-pladser, som kræves i den nugældende parkeringsnorm.

Denne logik er indbygget i det vedlagte forslag til Lokalplan 1175, sådan at institutioner, der ønsker udvidelse, er ansvarlige for at etablere de nødvendige P-pladser som følge af udvidelsen. Hvis en institution ønsker at benytte et areal, hvor anden institution har placeret funktioner, gælder det, at den institution, der ønsker at benytte arealet, skal søge samtykke hos pågældende institution, der varetager funktionen og skal desuden afholde omkostninger forbundet til flytningen af eksisterende funktion. Byrådet vil dog som ejer af de kommunale arealer altid have mulighed for at træffe beslutning om anden anvendelse end den, parterne lokalt aftaler.

I det omfang Hørning Idrætscenter udnytter forslagets muligheder, vil etablering af det fornødne P-areal have følgende konsekvenser:

Etape I:

Det grønne areal kendt som ’Lunden’ eller ’Cirkuspladsen’ reduceres betydeligt og til en størrelse, der vil begrænse anvendelsesmulighederne væsentligt.

I lokalplanforslaget er den vestlige del af ’Lunden’ således omfattet af det udlagte byggefelt, mens den østlige del udlægges til parkering. Samtidig er arealet, der omfattes af byggefeltet, delvist disponeret til cykelparkering for at opfylde P-normens krav som følge af udbygning. ’Lunden’ er i dag bevokset med store træer, der ved realisering af planen tages ned.

’Lunden’ er omfattet af gældende Lokalplan 1033 - Børneinstitution i Hørning, der i formålsparagraffen § 1.4 sikrer ”at den eksisterende lund bevares”. I forslag til Lokalplan 1175 er der således indarbejdet ophævelse af Lokalplan 1033 for den del, der omfattes af planlægningen ved endelig vedtagelse af forslaget.

Etape II:

Såfremt Hørning Idrætscenter udnytter forslagets mulighed for også at etablere etape II, vil det være nødvendigt at indrette parkering på arealer, der i dag benyttes som aktive udearealer i tilknytning til Hørning junior- og ungdomsklub, samt af Højboskolen i skoletiden. Konkret er der tale om den eksisterende multibane samt et grønt areal lige syd for, som er indrettet med enkle legeredskaber for større børn. Arealet omfatter også et skur, der benyttes af Hørning junior- og ungdomsklub til opbevaring.

Den nuværende placering af disse funktioner sikrer god visuel kontakt mellem inde og ude, hvilket er en væsentlig kvalitet for såvel børn som personale. Flyttes funktionerne, så den visuelle kontakt mistes, vil det betyde øget behov for ressourcer i form af personale, der kan være til stede på udearealerne.

Indretning af færdsels- og parkeringsareal på dette sted vil samtidig betyde, at Hørning junior- og ungdomsklub får bilparkering lige udenfor deres hovedindgang. Dette anser Hørning junior- og ungdomsklub ikke som hensigtsmæssigt, idet ca. 300 børn benytter denne hovedindgang.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.

Rema 1000 har anmodet om igangsætning af planlægning for udvidelse af butik og parkeringsplads. Miljø- og Planudvalget besluttede den 3. marts 2020 at sætte planlægningen i gang. Byrådet besluttede den 16. december 2020 at sende forslag til lokalplan og miljørapport i høring, samt at der sideløbende med høringsperioden blev arbejdet på at finde en trafiksikker stiforbindelse for gående til Rema fra Skovby Øst.

Projektområdet/baggrund

Baggrunden for sagen er et konkret ønske fra dagligvarekæden Rema 1000 om

• at udvide den eksisterende butik mod nord
• at etablere ny varegård også mod nord
• at etablere nye p-pladser mod syd.

Link til Google Maps_Rema 1000 i Skovby
Link til netGIS Rema 1000 Skovby
Link til Lokalplan 1165 - Udvidelse af dagligvarebutik i Skovby - Forslag

Høringssvar

Der er indkommet fem høringssvar. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

Af høringssvarene fremgår bl.a., at der opleves støj fra vareleverancer i aften- og natteperioder samt fra smækkende døre, at der sættes spørgsmålstegn ved lokalplanens mulighed for madvogne (fiskebil, kyllingebil) samt ønske om, at "Folkets Vilje" (trampesti på skåningen fra Ringvejen op til Skovlundvej ved Rema) etableres i mere permanent form end i dag.

Støj fra vareleverancer i tidsrummet 18.00-07.00

Tre ud af fem indsigelser omhandler støj fra vareleverancer, der foregår uden for det tidsrum, som støjrapporten er beregnet på. To ud af fem høringssvar omhandler støj fra smækkende bildøre.

Der er udarbejdet støjrapport, der viser, at de vejledende støjgrænser for blandet bolig og erhverv kan overholdes med et støjhegn på 1,8 m. Støjrapporten er beregnet på, at vareleverancer til Rema 1000 sker i dagtimerne 07-18. Flere indsigere gør opmærksom på, at de har oplevet vareleverancer i natte- og aftenperioder. Dette er forelagt Rema 1000, som oplyser, at vareleverancer kun vil finde sted i tidsrummet 07-18. Hvis der fremadrettet opleves støj fra vareleverancer i tidsrummet 07-18, kan der rettes henvendelse til Skanderborg Kommune med klage over støj. Støj fra virksomheden kan reguleres med miljøbeskyttelsesloven.

Madvogne

Tre ud af fem høringssvar handler om madvogne med henholdsvis salg af kyllinger og fisk på Rema 1000’s areal. Der gøres opmærksom på, at disse vogne står på fortovet mod syd og optager pladsen for gående. Lokalplanforslagets mulighed for større parkeringsplads imødekommer denne udfordring, idet der bliver bedre plads til opstilling af madvogne på parkeringspladsen.

Der stilles både spørgsmålstegn ved, hvorvidt madvognenes areal skal tælle med i butikkens samlede areal, og hvorvidt det overhovedet er muligt, at madvogne kan være inden for lokalplanområdet. Administrationen vurderer hverken, at madvogne skal tælle med i det samlede butiksareal for Rema 1000 eller at mobile madvogne, der sælger mad et par gange om ugen, er butikker, der forudsætter planlægning.

Stien "Folkets Vilje"

To ud af fem høringssvar går på at etablere trampestien Folkets Vilje permanent med belægning. Stien er beliggende uden for lokalplanområdet, og lokalplanen kan derfor ikke fastlægge bestemmelser for stien. Arealet, hvorpå Folkets Vilje ligger, er et kommunalt areal. Administrationen har i forbindelse med de indkomne høringssvar undersøgt muligheden for at etablere stien i mere fast form. Administrationen vurderer, at det vil være muligt at etablere trin fra Ringvejen, som ligger lavere terrænmæssigt op til terrænet ved Rema 1000. Denne forbindelse vil på grund af terræn ikke kunne gives en universiel udformning efter gældende tilgængelighedskrav, men der vil kunne etableres en forbindelse med fast belægning.

Ændringer som følge af høringssvar

Administrationen anbefaler på baggrund af de indkomne høringssvar,

• at redegørelsesteksten om Kirkebyggelinjer uddybes med følgende beskrivelse: "Ligeledes må beplantning og enkeltstående træer ikke overstige 8,5 m inden for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser om plantearter er blandt andet udvalgt ud fra et hensyn til højden på de udvoksede planter og deres mulighed for beskæring, desuden er plantevalget naturligt forekommende i Danmark."
• at lokalplangrænsen rettes til, så den flugter skelgrænsen til naboejendommen mod øst, samt at § 2.1 ændres fra ”Lokalplanen afgrænses som vist på Bilag 1 og omfatter matrikel 15ad og del af matr. 15a og 15ae, Skovby By, Skovby, samt alle parceller, der efter den 1. december udstykkes fra den nævnte ejendom indenfor lokalplanområdet” til ”Lokalplanen afgrænses som vist på Bilag 1 og omfatter matrikel 15ad og del af matr. 15a, Skovby By, Skovby, samt alle parceller der efter den 1. december 2020 udstykkes fra den nævnte ejendom indenfor lokalplanområdet”.
• at der tilføjes en bestemmelse i § 12- Betingelser for ibrugtagning: ”§ 12.5 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er opsat støjskærme som beskrevet i § 7.7 og § 7.8”
• at de fem parkeringspladser, som fremgår af høringssvar nr. 5 udtages af lokalplanen, og dermed udtages af kortbilag 2 og kortbilag 4
• at § 10.2 "Det skal sikres, at virksomheder ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder. Lokalplanen sikrer, at der kan opføres nødvendig støjafskærmning jf. § 7 og 12." udtages af lokalplanen.

Trafiksikker stiforbindelse for gående til Rema 1000 fra Skovby øst

Byrådet besluttede i december 2020, at der sideløbende med høringsperioden blev arbejdet på at finde en trafiksikker stiforbindelse for gående til Rema fra Skovby Øst. Administrationen har undersøgt muligheden for at etablere denne sti i samarbejde med Rema 1000, hvor Rema 1000 udlægger areal (et bælte på 4 meter) og anlægger en grussti. Den fremtidige drift vil Skanderborg Kommune kunne forestå. Vedhæftet er kort, der viser, hvor denne sti kan etableres (vist med rød og blå signatur).

Stiforbindelsen syd om Rema 1000 er uden for lokalplanens område, og det er dermed ikke en sti, som Skanderborg Kommune kan kræve etableret. Stien vil blive en del af et overordnet stiforløb i byen, hvorfor Skanderborg Kommune bør forpligte sig til at overtage driften.

Det stykke af grusstien, der på bilaget er vist med blå, er en del af et projekt, som Skanderborg Kommune har på sin cykelstiprioriteringsliste. Det er en cykelstiforbindelse med enkeltrettede cykelstier fra lyskrydset ved Rema 1000 i nord til Århusvej i syd. Grusstien vil kunne indgå i sammenhæng med denne cykelsti, når den i fremtiden skal etableres.

Rema 1000 har tilkendegivet, at de vil etablere og anlægge grusstien, såfremt Skanderborg Kommune ønsker at overtage driften af denne.

Skanderborg Midtby startede som et projekt for at realisere Politik for Skanderborg Midtby. Del 1 er allerede gennemført og har vist en fin start på at omdanne den trafikale struktur i midtbyen og give bedre rammer for byliv og detailhandel. Til del 2 af projektet er der afsat 1,826 mio. kr. i 2021, 4,654 mio. kr. i 2022 og 1,826 mio. kr. i 2023.

De afsatte budgetmidler giver mulighed for at implementere tiltag i Adelgade, som kan understøtte den ændrede trafikstruktur, som første del af projektet har muliggjort - nemlig at flytte flere biler om på Sygehusvej og dermed fredeliggøre Adelgade syd som shoppingzone. Derimod giver budgetmidlerne ikke mulighed for at lave helt nye belægninger fra facade til facade på strækningen. Det betyder, at fortove og store dele af belægningerne i første omgang må blive liggende, og der alene kan arbejdes med en ændring af gadens principielle indretning, ny belysning og andre mindre tiltag, som understøtter projektets formål. Når den nye indretning viser sig at være velfungerende, kan der arbejdes for nye flotte belægninger og nyt byrumsinventar.

Til at tilrettelægge hvordan del 2 af projektet skal se ud, er der brug for en proces med deltagelse af byens interessenter og borgere, for at vi sammen kan blive klogere på, hvad rammerne og forudsætningerne er for udviklingen af byen og dermed den konkrete indretning af den sydlige del af Adelgade på strækningen forbi Bloms. Processen blev drøftet på Miljø- og Planudvalgets møde den 2. februar 2021, og her blev bedt om en mere detaljeret procesplan.

Der er udpeget en række interessenter: Cityforeningen, Kulturhuset, Skønnest ved Skanderborg, Ungerådet, Seniorrådet, Cyklistforbundet, Handicaprådet, Erhvervsrådet, Grundejere i Skanderborg midt samt alle øvrige borgere, som har lyst til at være med.

Inddragelsen af interessenter og borgere bliver kørt i en todelt proces:

• inddrage interessenterne og indhente af deres input til interesser og ønsker for midtbyen
• inddrage borgernes ønsker og idéer.

Forud for opstarten af processen udarbejdes der materiale, som visualiserer mulige byrum og giver et katalog af muligheder og tiltag. Materialet er til inspiration til, hvordan Adelgade kan indrettes til fordel for byliv og detailhandel. På baggrund af materialet inviteres interessenterne til at komme med deres interesser, ønsker og behov. Derefter hjælper kommunens administration med at udarbejde et videointerview eller andet, som kan deles bredt via både kommunens hjemmeside, sociale medier og evt. på Kulturhuset og andre steder. Meningen er at præsentere interessenternes tanker og ønsker og samtidigt indbyde byens borgere til at deltage i en kvalificering af de rammer og forudsætninger, som gælder for udvikling af midtbyen.

I forlængelse af offentliggørelsen af interessenternes materialer bliver der afholdt to events i midtbyen, såfremt coronarestriktionerne tillader det. Disse events bliver med en fysisk aktivitet, som kan tiltrække særligt børnefamilierne. Der vil blive opstillet plancher med interessenternes input, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer og forslag til kommunens administrative medarbejdere og til projektets politiske følgegruppe. Hvert event vil have forskelligt tema f.eks. ’Byrum og arrangementer’ og ’Hverdag og praktik’.

Efter disse events vil der blive afholdt et mere klassisk borgermøde, fysisk hvis coronarestriktionerne tillader det, og alternativt som et digitalt borgermøde, hvor de forskellige interessenter har mulighed for at præsentere deres input, og hvor borgerne kan stille spørgsmål og komme med kommentarer.

Slutteligt samles alle input og forslag sammen og samles i et materiale, som kan danne grundlag for en politisk beslutningsproces.

En tidsplan for processen kan se ud som følger:

15. marts 2021 – Igangsætningsmøde med interessenter

15. – 26. marts 2021 – Interessenter forbereder input, og der udarbejdes videosekvenser

6. – 23. april 2021 – Offentliggørelse af input fra interessenter via diverse kanaler

Lørdag 24. april 2021 – Event i midtbyen, omhandlende grønne rum

Lørdag 1. maj 2021 – Event i midtbyen, omhandlende torvedannelse

Onsdag 12. maj 2021 – Klassisk borgermøde

Juni 2021 – Byrådet træffer beslutning om fysisk indretning af Adelgade syd.

Tidsplanen ses også af bilag 1.

Økonomiudvalget skal træffe beslutning om:

• Vejadgang til det offentlige område nord for Skanderborgvej
• Trafikal løsning for centerområde syd for Skanderborgvej?
• Afgrænsning af centerområdet, herunder afgrænsning af område til dagligvarebutikker
• Et samlet område til dagligvarebutikker med eller uden en fælles torvedannelse. ?

Dertil oplyses om økonomiske overslag og om opmærksomhedspunkter ud fra trafikale betragtninger for Ry Østby i en større Ry-kontekst. Desuden oplyses om tilbagemeldinger fra to af de største interessenter i centerområdet. Endelig orienteres om status for mulige løsningsforslag i forhold til den fembenede rundkørsel, som er presset på kapacitet i fremtiden, herunder belysning af økonomiske og arealmæssige forhold.

Den 18. november 2020 besluttede Økonomiudvalget følgende:

• At der udarbejdes et samlet kommuneplantillæg for Ry Østby
• At der arbejdes videre med skitseforslagene for rundkørslen Skanderborgvej/Kildebjerg Allé/Knudhulevej/Boeletvej, herunder en mulig forlægning af Kildebjerg Allé
• At den videre planlægning tager udgangspunkt i, at en ny skole trafikforsynes via en ny vejadgang fra Skanderborgvej i et firbenet trafikkryds vest for den fembenede rundkørsel
• At der igangsættes lokalplanlægning for område til offentligt formål med placering af byggefelter til ny skole, institutioner m.v. nord for Skanderborgvej
• At der igangsættes lokalplanlægning for nyt sammenhængende detailhandelsområde syd for Skanderborgvej med udgangspunkt i
  • at området omfatter Brunhøjvej 2
  • at området etableres som et samlet centerområde med fælles torvedannelse
  • at der søges en trafikafvikling i området – herunder en trafikløsning for Brunhøjvej - der er forenelig med ønsket om et samlet centerområde.

Den 10. marts 2021 blev Økonomiudvalget og Miljø- og Planudvalget orienteret om status for kommuneplantillæg for Ry Østby, herunder en række trafikale overvejelser.

Administrationen har undersøgt muligheden for placering af vejadgang til området med offentlige formål. Derefter er forskellige mulige vejadgange til centerområdet undersøgt med dertil hørende trafikale og økonomiske konsekvenser. Konklusioner fra analyserne er samlet i vedlagte præsentation.

Administrationen har ligeledes undersøgt muligheden for etablering af et samlet område til dagligvarebutikker med eller uden en fælles torvedannelse dagligvarebutikkerne imellem. Administrationen vurderer, at der er tre muligheder:

1. Brunhøjvej lukkes/flyttes, så der kan etableres en dagligvarebutik på Brunhøjvej 2 med en samlet torvedannelse til de øvrige dagligvarebutikker i området øst for Brunhøjvej.
2. Der skal etableres en samlet torvedannelse i området øst for Brunhøjvej, hvorved der ikke kan etableres en dagligvarebutik på Brunhøjvej 2.
3. Der skal ikke etableres en samlet torvedannelse, men der kan etableres en dagligvarebutik på Brunhøjvej 2 samtidig med, at der er dagligvarebutikker i området øst for Brunhøjvej.

I fald mulighed 2 vælges, kan der vest for Brunhøjvej på Brunhøjvej 2-4 arbejdes videre med et centerområde uden dagligvarehandel. Specifikke anvendelser kan være: kontor og service, publikumsorienterede serviceerhverv, udvalgsvarebutikker (som en del af aflastningsområdet) samt boliger. Den eksisterende anvendelse med tank og vaskehal kan også rummes inden for denne.

Anbefaling

Overordnet set anbefaler administrationen, at Skanderborgvej fastholdes som effektiv hovedindfaldsvej til Ry, og at antallet af tilslutningspunkter til Skanderborgvej begrænses. Det vurderes dog, at der godt kan etableres indkørsler fra Skanderborgvej, som vist i vedlagte præsentation. Der skal sikres en hensigtsmæssig afstand mellem tilslutningspunkter.

Administrationen anbefaler desuden, at Brunhøjvej bør blive, hvor den er, men at forlægning mod både øst og vest samt lukning kan lade sig gøre, dog med dårligere fremkommelighed på Skanderborgvej hhv. den fembenede rundkørsel.

Administrationen anbefaler scenarie 5 eller 6, jf. vedlagte præsentation. Administrationen har ikke vurderet de byplanmæssige fordele ved de forskellige scenarier.

Så snart der er truffet en beslutning om den overordnede trafikale løsning, skal der udarbejdes en bebyggelsesplan, hvor de byplanmæssige og arkitektoniske fordele beskrives. Bebyggelsesplanen kan danne grundlag for den nye lokalplan. Bebyggelsesplanen skal redegøre for placering af bebyggelse, parkeringsarealer, varelevering, bløde trafikanter, arealer til vandhåndtering m.v.

På Miljø- og Planudvalgets møde den 3. november 2020 blev alle projekter på prioriteringslisten gennemgået. Udvalget og administrationen udpegede nogle projekter til kontrol eller ændring. Nedenstående oversigt viser, hvilke projekter, der er ændret siden mødet i november.

13 - Svejstrup - Alken: Antallet af børn, der får gavn af projektet, er blevet sænket betragteligt.

15 - Herskind til Skovby - Præstbrovej: Der er ikke sket ændringer på dette projekt, men Miljø- og Planudvalget bad administrationen om at undersøge, om der kunne anlægges en 2-1 vej på strækningen. Efter administrationens vurdering er der ved denne løsning oversigtsproblemer flere steder - ikke kun i skoven, men også to andre steder. Derfor vurderes det ikke at være en god ide med 2-1 vej.

20 - Ry - Thorsvej: Markering af kantbaner er bestilt og godkendt.

31 - Gjesing - Oddervej, fra Ringklostervej: Antallet af skolebørn på strækningen er undersøgt igen. Den nye vurdering viser meget færre skolebørn end tidligere.

32 - Ry - Skanderborgvej: Projektet er taget af listen og afventer en overordnet plan i forbindelse med Ry Østby og ny skole.

37 - Låsby - Niels Bohrs Vej: Projektet er ændret til breddeudvidelser med cykelbaner.

44 - Ry - Sti til Ry hallerne: Projektet er blevet skåret til, så det "kun" er grusvejen ved fodboldbanerne, som indgår. De andre elementer i projektet tænkes ind i projektet med ny skole i Ry.

53 - Galten - Smedeskovvej: Dette projekt er blevet delt op i tre delprojekter. Del 1 Vest for Vester Nygaard, del 2 mellem Vester Nygaard og Øster Nygaard og del 3 øst for Øster Nygaard. På del 1 er der også indarbejdet en krydsningshelle ved spejderhytterne. Ydermere er der indkommet et nyt ønske til prioriteringslisten, som omhandler stier på Skovlundvej, fra Rema 1000 til Århusvej.

54 - Alken - Emborgvej til Skanderborgvej: Det vurderes ikke at være fordelagtigt at have projektet til at forlade Emborgvej gennem det grønne område vest for Emborgvej 167.

Den nyeste prioteringsliste er vedlagt som bilag 1.

Store dele af budget for 2021 er allerede øremærket projekter, bl.a. Rodelundvej og de fremrykninger af projekter, som skete i sommeren 2020. Der er 2,0 mio. kr., som skal prioriteres under dette punkt. Administrationen indstiller, at følgende cykelsti projekteres:

Skanderborg - Vestergade

Projektet på Vestergade omhandler etablering af enkeltrettede cykelstier i hver side af Vestergade fra Sygehusvej til Adelgade. I dag er der cykelstier på Vestergade fra vest frem til Sygehusvej, hvorefter cyklister bliver ledt ned på kørebanen. Dette projekt vil være med til at skabe en sammenhæng for cyklister mellem den vestlige del af Skanderborg og Skanderborg centrum.

Strækningen er ca. 240 meter lang, og på denne strækning er der i dag mulighed for at parkere langs kantstenen. Gennemførelsen af dette projekt vil medføre, at denne parkeringsmulighed bortfalder. Der er i dag en parkeringskapacitet til ca. 13 biler på denne strækning. En skitse af projektet kan ses på bilag 2.

Dette projekt har et anlægsoverslag på 1,8 mio. kr.

Såfremt Byrådet ikke ønsker at igangsætte projekteringen af ovennævnte cykelstiprojekt, kan prioriteringen i "cykelstilisten" fraviges, og det næsthøjest prioriterede projekt er p.t. Smedeskovvej del 1, Galten med en anslået anlægsøkonomi på 1,6 mio. kr.

Supplerende sagsfremstilling til Miljø- og Planudvalget den 2. marts 2021:

På Miljø- og Planudvalgets møde den 5. januar 2021 blev det besluttet, at det skulle undersøges yderligere, hvorvidt der kan anvises alternativ parkering til de berørte borgere.

Administrationen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere med adresse ud til Vestergade på den del af strækningen, hvor der påtænkes etablering af cykelsti. Spørgeskemaundersøgelsen ses i Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse. Det ses, at der er indkommet svar fra de beboere, som bor ud til den del af vejen, hvor der ses parkerede biler i dag. Knap 20 % har svaret, at de parkerer på Vestergade hver dag, hvilket svarer til ca. 8 biler. 30 % svarer, at de parkerer der nogle gange. Det tegner et billede af, at det højest sandsynligt er beboere på Vestergade, som parkerer på Vestergade, og dermed dem, der må findes alternativ parkeringsmulighed til.

Administrationen har undersøgt muligheden for at anvise et område til parkering i nærområdet. På Lillesøvej, som er en offentlig vej, er der i nordsiden af vejen et fortov, som vurderes ikke at være særligt meget brugt. Både fordi der ikke er nogen, der har direkte udgang fra deres bolig til fortovet, men også fordi der også er fortov i vejens sydside. Hvis fortovet fjernes, kan der i stedet indrettes en parkeringslomme, hvor der vil kunne holde ca. 12 biler, hvilket svarer til de pladser, som ville forsvinde på Vestergade, hvis der gennemføres et projekt for cykelstier. Administrationen anbefaler, at der etableres alternativ parkeringsmulighed på Lillesøvej, så projektet for cykelstier på Vestergade kan realiseres.

Til ny daginstitution ved Sølund skal der laves nyt vejanlæg og adgangsforbindelse. I forbindelse med Helhedsplanen for Sølund, hvor der er behov for at adskille bløde og hårde trafikanter, er der arbejdet på en samlet løsning for de to projekter. Det foreslås, at der kommer to indkørsler til Sølund; - eksisterende og ved ny daginstitution.

Der er udarbejdet skitseprojekt og anlægsoverslag til projektet. Skitseprojektet er udarbejdet for at vurdere, om adgangsvejen er mulig, og projektet er endnu i en foreløbig udgave. Når projektet er godkendt bliver vejprojektet detailprojekteret og sendt i udbud.

Skitseprojektet omfatter vejudvidelser af Dyrehaven for etablering af gennemgående cykelbaner, ny indkørsel til Sølund, udvidelse af eksisterende indkørsel til Sølund samt ændring af trafikstruktur ved Sølund. Overslaget lyder på en anlægsudgift på i alt 2,5 mio. kr. Dette beløb er ekskl. moms, men inkl. 30 % til bygherrerådgivning og uforudsete udgifter. Flere faktorer er endnu ukendte, bl.a. er der endnu ikke udført geotekniske undersøgelser og undersøgelser for forurenet jord.

Vejprojektet skal være færdigt senest den 1. juli 2021.

De nærmere forudsætninger for skitseprojekt og overslag fremgår af vedhæftede bilag "Beregningsforudsætninger - Sølund 2020". Det skitserede vejprojekt fremgår af vedhæftede tegning.

I budgetaftalen for 2020 er det aftalt, at der skal ses på forslag til kriterier for placering af vindmøller, og at forslaget skal bane vej for partnerskaber, hvor borgere i vindmølleområderne inddrages i investering og udbytte af vindmøllernes drift.

Andelen af vedvarende energi ift. det samlede energiforbrug var 45 % i 2018. Fraregnet biomasse står de vedvarende energikilder sol, vind, biogas og jordvarme for 3,2 %. Se vedlagte bilag for baggrund om vedvarende energi i Skanderborg Kommune.

Miljø- og Planudvalget har drøftet mulighederne for forslag til kriterier for placeringen af vedvarende energianlæg generelt (herunder også eksempelvis solcelleanlæg), samt hvordan borgere kan involveres ved etablering af vedvarende energianlæg. Afsættet har været kommunens Klima-, energi- og ressourcepolitik, og målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 70 % i 2030 set i forhold til 1990.

På den baggrund foreslås det, at der indkaldes ideer og projekter til vedvarende energianlæg.

Indkaldelse af ideer og projekter

Der er ikke udpeget areal til vedvarende energianlæg i kommuneplanen. Administrationen foreslår, at indkaldelsen bliver fri og åben og således ikke en retslig foroffentlighed efter planloven. Alle indkomne ideer og projekter, både i større og mindre skala, vil derfor blive taget i betragtning.

Formålet med indkaldelsen er at afklare, om der er lokal grobund for planlægning for nye, vedvarende energianlæg i kommunen.

I afklaringsprocessen efter deadline vurderes det politisk, på baggrund af en gennemgang af de indkomne forslag, om der er behov for en samlet planlægning, eller om etableringen af vedvarende energianlæg bør fremmes via enkeltprojekter.

Konkrete ideer og projekter skal beskrive, hvordan naboer/lokalsamfundet tænkes involveret. Derudover skal placering, ejerforhold, størrelse på anlægget med mere beskrives. Forslag skal også forholde sig til lovgivningsmæssige bestemmelser (eksempelvis afstandskrav og støjkrav) og andre bindinger fra eksempelvis kommuneplanen for den foreslåede lokalitet og det konkrete anlæg, jf. også vedlagte bilag.

Borgerdrevne projekter

Administrationen har undersøgt, hvordan borgere kan involveres ved etablering af vedvarende energianlæg. Se også vedlagte baggrundsnotat.

Vedvarende energiprojekter i dag er generelt i stor skala. Det kræver investeringer i omegnen af 30-40 mio. kr. for at etablere en rentabel mølle, der i dag er på ca. 125 m og opefter (og typisk rejses flere i samme omgang). Allerede den indledende fase med VVM og projektmodning kræver, at der rejses 0,5-1 mio. kr.

På den baggrund vurderer konsulenthuset Planenergi, at det ikke forekommer realistisk, at borgere, eksempelvis i en landsby, vil kunne rejse den nødvendige kapital til at gennemføre et vindmølle- eller solcelleprojekt i en skala, der tilsvarer de projekter, der rejses af professionelle aktører. Startgebyret er ganske enkelt for højt.

Der kan dog være mulighed for etablering af mindre projekter, blandt andet via borgerenergifællesskaber. Formålet med et borgerenergifællesskab er at levere grøn strøm til medlemmerne (eksempelvis borgere, energiselskab, kommuner). Derfor skal anlægget dimensioneres til det lokale forbrug. I reglen vil der derfor være tale om anlæg, der er i langt mindre skala og derfor også billigere end de føromtalte. Det er vurderingen, at borgerenergifællesskaber har brug for professionel rådgivning for at lykkes med at gennemføre et projekt - i forhold til finansiering, etablering, organisering, planlægning, dimensionering og design af teknologier. En rådgivning, der kræver faglig kompetence, som ikke er til stede i kommunen.

På den baggrund foreslås det, at kommunens rolle bliver at bidrage ind i konkrete borgerdrevne projekter med sparring på eksempelvis proces samt bindinger i kommuneplanen. Endvidere vil borgerenergifællesskaber kunne søge midler fra den borgerrettede del af Klimapuljen til at finansiere eksempelvis rådgivning. Desuden foreslås det, at kommunen generelt informerer om muligheden for borgerfællesskaber via relevante kanaler. Endelig foreslås det, at der afvikles et informationsmøde om mulighederne for at etablere vedvarende energianlæg. På mødet kan en rådgiver orientere om mulighederne for at organisere sig i borgerenergifællesskaber.

Den videre proces

Deadline for at komme med ideer og forslag foreslås sat til 1. januar 2022. Hermed har borgere en tidsmæssig realistisk mulighed for at samle sig i borgerenergifællesskaber eller tilsvarende organisering, samt mulighed for at søge støtte fra Klimapuljen i efteråret 2021. Givet det lange perspektiv vil Miljø- og Planudvalget løbende blive orienteret om indkomne forslag. Herefter vil der skulle tages stilling til eventuel videre planlægning fra politisk side.

Erfaringerne fra indkaldelsen af ideer og forslag bringes endvidere i spil i den kommende proces omkring formuleringen af en strategisk energiplan, som forventes opstartet ultimo 2021.

Baggrund

Illerup Ådal er et fantastisk naturområde og et arkæologisk meget vigtigt område i og for Skanderborg Kommune. Derudover er det bynært, hvor mange mennesker kan få gode naturoplevelser, og et område med et højt naturindhold og potentiale til at blive endnu bedre. I de forgangne år har der flere gange været tilløb til projekter, hvor formålet har været at øge naturindholdet i ådalen og øge offentlighedens adgang til ådalen. Disse projekter er af forskellige årsager aldrig blevet til noget.

Folketinget har på finansloven 2020 afsat midler til at udtage lavbundsjord i perioden 2020-2029. En del af denne pulje kan Naturstyrelsen nu anvende til at gennemføre klima-lavbundsprojekter, som skal bidrage til at reducere udledningen af CO2 fra lavbundsjorder. Naturstyrelsen Søhøjlandet har derfor nu mulighed for at starte en forundersøgelse af mulighederne i Illerup Ådal. Dette er Naturstyrelsen meget interesseret i, og vil meget gerne have et tæt samarbejde med kommunen om projektet.

Formålet med de midler, Naturstyrelsen har fået bevilget, er at begrænse CO2-udledningen ved at udtage lavbundsjorde med et højt tørveindhold og hæve vandstanden, således at omsætningen af organisk materiale i jorden nedsættes. I Illerup Ådal ligger store arkæologiske værdier i jorden, og en hævet vandstand i ådalen vil forbedre bevarelse af disse historiske levn. En hævet vandstand i ådalen vil således både give en klimaeffekt og forbedre bevaringen af arkæologiske fund. Et projekt i Illerup Ådal kan desuden give mulighed for forbedret adgang for offentligheden til naturen, hvis der kan opnås aftaler herom med lodsejerne, og muligvis give mulighed for at forsinke regnvand ved ekstremhændelser.

Skanderborg Kommune har på administrativt niveau indledt en dialog med Naturstyrelsen om et lavbundsprojekt i Illerup Ådal. Finansiering til både forundersøgelse og projektet kan komme fra en statslig pulje til lavbundsprojekter. Selvom puljen har fokus på reduktion af udledning af CO2, vil der være en række gode sideeffekter ved projektet:

• Store lokale værdier for Skanderborg Kommune (arkæologisk, klima- og naturmæssigt - og brandingmæssigt).
• Vigtig national betydning i form af positive klimaeffekter, dels ved at begrænse CO2-udledning ved, at lavbundsjord tages ud af drift - men også i forhold til klimasikring ved hel eller delvis oversvømmelse af engarealer.
• International betydning for de arkæologiske værdier, som fortsat ligger i Illerup Ådal, og som supplerer den bevilling, som Byrådet allerede har givet til museets detailplanlægning af bevaringsprojektet i Alken Enge.
• Potentielt en forbedring af vandmiljøet - hvis projektet udføres korrekt.
• Ny natur og øget biodiversitet i området.
• Bynært projekt - med eventuel mulighed for offentlig adgang og dermed forbedrede muligheder for borgere og gæsters friluftsliv - hvis der kan laves aftaler med lodsejerne.
• Mulighed for formidling af alle disse værdier undervejs og i det endelige projekt - og dermed bidrage til vores fælles historiefortælling om Skanderborg Kommune.

Projektet er p.t. på et meget indledende stadie. I første omgang skal der gennemføres en forundersøgelse i hele Illerup Ådal, som kan supplere den bevilling, som Byrådet allerede har givet til Museum Skanderborg til detailplanlægning af museets projekt i Alken Enge. Hvis den igangværende forundersøgelse fra Alken Enge og den kommende forundersøgelse af hele Illerup Ådal viser, at projektet vil give den forventede klimaeffekt, har Naturstyrelsen mulighed for at søge yderligere finansiering fra staten til at gennemføre projektet i hele projektområdet, herunder Alken Enge.

Om forundersøgelsen

I en forundersøgelse vil indgå både en teknisk undersøgelse og en ejendomsundersøgelse. Den tekniske undersøgelse betyder en mere præcis afgrænsning af projektområder, afklaring af de fysiske tiltag samt hvilke konsekvenser, de forventes at få. Ejendomsundersøgelsen betyder, at de berørte lodsejeres indstilling skal afklares. Al deltagelse i projektet er frivilligt.

Naturstyrelsen og Skanderborg Kommune vil i tæt samarbejde stå for forundersøgelsen, hvor det præcise projektområde vil blive fastlagt. Udbredelsen af tørvejord (lavbundsjord) er dermed udgangspunktet for projektafgrænsningen.

For at projektet kan gennemføres, skal forundersøgelsen i først omgang vise, om effekten af CO2-begrænsningen er tilstrækkelig ud fra de kriterier, som er sat op på nationalt niveau. Derefter vil forundersøgelsen afdække forskellige scenarier, om projektafgrænsningen skal justeres, behov for afværgeforanstaltninger, og i givet fald hvilke ændringer, det vil betyde for projektet.

En hævet vandstand i Illerup Ådal vil betyde bedre bevaring af de arkæologiske fund, som fortsat ligger i ådalen. Derfor vil Museum Skanderborg blive inddraget tidligt i forløbet, og de erfaringer, der er opnået i de foreløbige undersøgelser i Alken Enge, inddrages også.

De lodsejere, som har jord inden for projektområdet, vil blive kontaktet direkte, så snart der er bevilget penge til forundersøgelsen fra Naturstyrelsen. For at opnå alle de gode synergieffekter, som projektet potentielt kan give, er det væsentligt, at kommunen er i tæt samarbejde med Naturstyrelsen i hele processen, både i forbindelse med kontakt til lodsejerne og i udformning af de tekniske løsninger i ådalen.

Organisering

Det forventes, at Skanderborg Kommune og Naturstyrelsen i fællesskab vil komme til at stå for forundersøgelsen, dog med Naturstyrelsen som projektejer. Det forventes ligeledes, at der vil blive etableret en projektgruppe, som fungerer både i forundersøgelsen, og hvis projektet gennemføres, vil stå for kontakt både til lodsejere og andre interessenter. Det sker dels via informationsmøder samt større møder for den brede offentlighed og møder med mere specifikke interessenter, f.eks. Landboforeningen, Museum Skanderborg, lodsejergrupper og tilsvarende.

Der arbejdes med en model, hvor Naturstyrelsen er projektejer med kommunen som projektdeltager. Selv uden projektejerskabet vil projektet kræve en del ressourcer af kommunen, eksempelvis:

• Deltagelse i projektforberedelsen/forundersøgelsen, herunder kontakt til lodsejere, Museum Skanderborg m.v.
• Bidrage med baggrundsviden om området (den fysiske tilstand i Illerup Å, naturindholdet i ådalen, tidligere erfaringer fra Alken Enge m.v., forslag og ønsker fra Kultur og Fritid), dels i forbindelse med beskrivelse af projektet, og dels i forbindelse med detailplanlægning.
• Intern koordinering af sagsbehandling.
• Behandling af diverse ansøgning/dispensationer (vandløbstilladelse, § 3 dispensationer, landzonetilladelser og lignende).
• Drift og vedligeholdelse efter projektet er gennemført.

Administrationen vurderer, at Skanderborg Kommune skal bidrage med mindst én medarbejder i projektgruppen, som kan koordinere kontakten til øvrige relevante medarbejdere i kommunen. Kommunen og Naturstyrelsen vil i fællesskab stå for lodsejerundersøgelsen, hvor første orientering af lodsejerne vil ske samtidig med offentliggørelse af dagsorden til Miljø- og Planudvalget i marts 2021.

Derudover foreslås nedsat en følgegruppe bestående af to medlemmer fra Miljø- og Planudvalget og to fra Kultur, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, repræsentanter fra større interessentgrupper, Museum Skanderborg, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landboforeningen m.v. Følgegruppens rolle er at videreformidle til/fra projektet fra større interessentgrupper for at skabe et bredt kendskab, ejerskab og opbakning til projektet. Følgegruppen orienteres og høres ved fælles møder, når der er afgørende nyt i projektet, som igangsætter en ny etape.

Når forundersøgelsen er afsluttet, vil Byrådet få mulighed for at tage stilling til det fortsatte samarbejde om projektet.

Når Naturstyrelsen har fået bevilling til at starte forundersøgelsen, igangsættes projektet med et opstartsmøde, hvor alle relevante fagfolk fra kommunen deltager, det vil sige vandløbsmedarbejdere, naturmedarbejdere, kultur- og fritidsmedarbejdere, Museum Skanderborg m.v., således at det udbud af den tekniske del af forundersøgelsen, Naturstyrelsen skal sende ud, bliver så dækkende som muligt. Sideløbende med dette inviteres følgegruppe og lodsejerkreds til yderligere dialog om forundersøgelsen.

Herefter skal kommunen formentlig udarbejde en række dispensationer i forhold til beskyttet natur ved ændret vandstand, etablering af stier og tilsvarende, tilladelse efter vandløbsloven, hvis der ændres i forløbet af Illerup Å, landzonetilladelse hvis der skal etableres madpakkehuse, p-pladser el.lign.

Det samlede projekt vil således kræve betydelige arbejdsmæssige ressourcer ved Skanderborg Kommune. Det kan derfor blive nødvendigt med en projektleder på kommunens del af projektet via Budget 2022.

I tillæg til projektet kan der på sigt komme kommunale vedligeholdsopgaver afhængigt af, hvad der etableres. Det kan være græsslåning, vedligehold af faciliteter så som bord/bænkesæt, toiletter, tømning af skraldespande m.v. – samt eventuelt vedligehold af stier m.v. Derudover kan der komme formidlingsopgaver både under projektforberedelse, når projektet gennemføres, og efterfølgende.

Hvad skal projekt hedde?

Det er Naturstyrelsens erfaring med store projekter, at det er vigtigt at få navngivet projektet fra start, da det er afgørende for kommunikation og formidling om projektet. Indtil videre arbejder vi med titlen: "Liv i den hellige ådal". Andre navneforslag har været ”Nyt liv i den hellige Ådal ” og ”Fortid og fremtid i Illerup Ådal”.

Tidshorisont

Naturstyrelsen vurderer, at forundersøgelsen vil tage 1-1½ år at gennemføre. Tidsplan for gennemførelse af projektet vil indgå i forundersøgelsen.

Sagen behandles sideløbende i Miljø- og Planudvalget og i Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget.