Referat

Regeringen har som reaktion på det stigende smittetryk udmeldt yderligere restriktioner og nedlukninger i samfundet. Situationen har indebåret - og indebærer fortsat - at de kommunale opgaver, herunder en række samfunds- og velfærdskritiske funktioner, skal løses og varetages under de særlige omstændigheder, som er skabt med de nævnte indgreb. På den baggrund har Skanderborg Kommunes Kriseledelse været aktiveret med henblik på ledelse og styring af den indsatsplanlægning, som er iværksat i fagområderne for at sikre fortsat drift af de kritiske funktioner samt herudover, at opretholde den øvrige daglige drift så vidt, som det er muligt.

Kriseledelsen fungerede i henhold til Skanderborg Kommunes ”Plan for Beredskab og Fortsat Drift”. Denne plan blev vedtaget af Byrådet i september 2018 og er vedlagt som bilag 1.

"Plan for Beredskab og Fortsat Drift" fastlægger rammerne for aktivering og drift af kommunens beredskab. Blandt andet defineres sammensætningen af kommunens kriseledelse, ligesom kriseledelsen gives bemyndigelse til i en krisesituation uden forudgående accept i Byrådet at træffe dispositioner uden økonomisk loft med henblik på at undgå, at Skanderborg Kommune påføres uoverskuelige økonomiske konsekvenser.

Så hurtigt som muligt - og senest ved førstkommende møde - skal Økonomiudvalget og efterfølgende Byrådet orienteres om sådanne dispositioner.

På den baggrund vedlægges som bilag 2 til denne orientering en samlet oversigt over de beslutninger, som Kriseledelsen har truffet i perioden fra 8. oktober 2020 til 12. januar 2021 i relation til håndtering af COVID-19-krisen. Som bilag til oversigten findes en liste med de funktioner, som under Corona-krisen anses som de samfundskritiske og livsvigtige leverancer i den kommunale drift.

Samtidig skal det bemærkes, at håndteringen af krisen – ud over det, som fremgår af skemaet – har indbefattet en løbende håndtering og iværksættelse af de tiltag, som er udmeldt centralt fra regering m.v. i forhold til forebyggelse af smitte m.v. Det er sket gennem indsatsplanlægning og udmøntning i de respektive fagområder.

Byrådet godkendte den 7. september 2016 standarden ’Overordnet koncept for fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune’, der har til formål at udmønte Byrådets plejeboligplan. Konceptet er vedlagt som bilag 1.

Fællesskabets Hus Ry (FHR) er blevet opført på baggrund af konceptet, som har udgjort et centralt element i programmeringen, projektering og indretning af byggeriet. Efter indflytning har der været ønske om at gennemføre en evaluering af FHR. Evalueringen sker i henhold til konceptets fokusområder m.v. og fremlægges nu med henblik på en politikkontrol af udmøntningen af Byrådets plejeboligplan. Hvis der på baggrund af politikkontrollen skal ske justeringer af standarden, kan disse ændringer indarbejdes i konceptet og dermed danne grundlag for fremtidigt plejecenterbyggeri i Skanderborg Kommune.

Den planlagte evaluering har været forsinket grundet COVID-19. Det har ikke været muligt at færdes i FHR i forbindelse med gennemførelse af evalueringen ligesom en række aktiviteter – med deltagelse af borgere udenfor FHR – i øjeblikket ikke finder sted, og derfor ikke kan indgå i en evaluering.

Da evalueringen og erfaringerne fra FHR er relevante for den foranalyse, der nu igangsættes i forhold til plejecenterbyggeriet i Galten, er der lavet en evaluering i FHR på de forhold, der er mulige at indsamle data på.

Det betyder, at der fortrinsvis er evalueret på boenhederne, sundhedsklinik og træningsfaciliteter i forhold til de skitserede mål og visioner i konceptet. Der er således ikke evalueret på café, multisal og offentlige mødelokaler i relation til den tiltænkte anvendelse i konceptet, da der fortsat ikke kommer borgere udefra og benytter disse faciliteter.

Endvidere er der ikke evalueret på fokusområder vedrørende de midlertidige døgndækkede pladser samt produktionskøkken, idet der siden godkendelse af konceptet er truffet politisk beslutning om sammenlægning af midlertidige pladser samt en ny køkkenstruktur. Det foreslås i stedet, at disse fokusområder i konceptet opdateres i overensstemmelse med de politiske beslutninger.

Evalueringen af FHR er gennemført af ERIK Arkitekter. De har - i kraft af deres rolle som bygherrerådgiver for Skanderborg Kommune - medvirket i faserne for programmering, projektering og indretning. Dermed har de stor indsigt i udmøntningen af konceptet i FHR. Der er foretaget fokusgruppeinterviews med nøglepersoner i projektet, medarbejdere, ledere, beboere, pårørende samt brugere af trænings- og sundhedstilbud. Derudover er der gennemført observationsstudier i FHR, og der har været gennemgang af huset.

Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag 2. Resultatet af evalueringen er en række anbefalinger til ændringer/præciseringer af fokusområder i standarden ’Overordnet koncept for fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune’, som præsenteres til drøftelse i denne sag.

Hovedkonklusioner i evalueringen

På det generelle plan tegner evalueringen af Fællesskabets Hus Ry et positivt billede af huset. Konceptet for fremtidens plejecentre afspejler sig i det konkrete udtryk i byggeriet. Beboere, pårørende, personale og brugere af FHR giver overordnet udtryk for, at de er glade for at færdes i huset, der opleves som hjemligt og er forbundet med bl.a. nærhed såvel som fællesskab.

Evalueringen illustrerer endvidere nogle potentialer, der går igen både for fokusområderne og i evalueringen af de 10 bud i konceptet:

• Det er tidligere beskrevet, at der på grund af COVID-restriktioner for borgere udefra ikke kunne evalueres på alle faciliteter. Derudover har det heller ikke været muligt at evaluere på synergier på tværs af forskellige fag- og borgergruppers brug af faciliteter. Eksempelvis er der evalueret isoleret set på sundhedsklinikkens anvendelse og på træningsfaciliteternes anvendelse. Men den tværgående synergi/multifunktionelle anvendelse har ikke været mulig at realisere på grund af restriktioner for at hindre spredning af COVID-19. Derfor er der i evalueringen identificeret et enormt potentiale for at udfolde disse muligheder på flere områder, når situationen igen tillader det.

• Der er stor lyst til at realisere et fortsat uudnyttet potentiale i brugen af Fællesskabets Hus Ry. Det betyder konkret, at visioner og fokusområder kan realiseres i større omfang end nu, såfremt der arbejdes med, at huset understøttes af nye arbejdsgange/-kultur m.v. som tiltænkt i konceptet. Det betyder også, at der med fordel i fremtidige plejecenterbyggerier kan indtænkes en egentlig ibrugtagningsfase for personalet, hvor selve brugen af huset - set i forhold til de oprindeligt tiltænkte værdier og fokusområder - er i centrum (også benævnt social og organisatorisk commissioning/idriftsættelse).

• En række erfaringer fra byggeriet i Ry kan med fordel indtænkes i kommende plejecenterbyggerier. På den baggrund anbefales præciseringer af nogle af fokusområderne i konceptet. Anbefalingerne vil fremgå af de kommende afsnit.

Socialudvalget anmodes om at drøfte, hvorvidt det skal indstilles til Byrådet, at følgende anbefalinger til ændringer indarbejdes i standarden ’Overordnet koncept for fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune’.

Anbefaling til præciseringer af Fokusområde 1.’ Plejecentre, hvor opbygning og indretning er egnet for borgere med demens’

Det anbefales at,

• der fremadrettet er et større fokus på mindre grupperinger af boliger
• boligens væg mellem stue og soveværelse fremadrettet er mere fleksibel, og kan imødese behov for at fungere som både en ét-rums- og en to-rumsbolig
• der fremadrettet stilles krav om, at spisestue og dagligstue placeres i sammenhæng og med samtidig mulighed for adskillelse
• der fremadrettet er fokus på at sikre gode muligheder for at komme udendørs og i kontakt med dags- og sollys, naturen, planter, vind og vejr i trygge udemiljøer, der er veldefinerede og overskuelige
• der fremadrettet er fokus på at skabe en tryg og overskuelig adgang til udemiljøer
• der fremadrettet er mere fokus på at sikre god tilgængelighed og opholdsmuligheder i udadvendte dele af landskabet
• der fremadrettet præciseres, at sanseoplevelser skal skabes i en balance med hensyn til, at nogle borgere med demens kan have behov for forskellige grader af stimuli og sanseoplevelse
• punktet vedrørende sanserum/"snoelzelsteder" fremadrettet udgår.

Anbefaling til præciseringer af Fokusområde 3. ’Sundhedsklinikken’

Det anbefales, at der fremadrettet arbejdes med en forandringsproces i organisationen som en del af byggeprojektet om:

• Udvikling af nye arbejdsprocesser og adfærd
• Udvikling af ny og fælles kultur
• Udvikling af nye fællesskaber og relationer
• Ibrugtagning af nye rammer.

Anbefaling til præciseringer af Fokusområde 5. ’ Aktivitetscenter, træning og faciliteter med fokus på synergi, multifunktionalitet og åbenhed’ (ekskl. faciliteter, der anvendes af borgere udefra)

• Uderum til træning kan med fordel have et større fokus på kort afstand til indendørs træning, opholdsmuligheder samt flere og mere indbydende og skærmede miljøer, der samtidig kan ses og motivere både indefra og udefra

Forslag til opdateringer af konceptet

Ud over anbefalinger til de ændringer - som evalueringen afstedkommer - foreslås der ændringer i standarden ’Overordnet koncept for fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune’, som følge af politiske beslutninger ved vedtagelsen af Budget 2020. Det omhandler:

• Opdatering af afsnit vedrørende fokusområde 2. Midlertidige døgndækkede pladser: Sammenlægning af midlertidige døgndækkede pladser på Kildegården samt ændret fordeling af de midlertidige døgndækkede pladser i plejedistrikterne.
• Opdatering af afsnit vedrørende fokusområde 4. Selvstændige køkkener med café: Ny køkkenstruktur med to produktionskøkkener på ældreområdet. Det fastholdes, at der er café i hver centerby samt afdelingskøkkener på plejecentrene.

Endelig opdateres konceptet, så det er tidssvarende. Dette har betydning for følgende:

• Opdatering af afsnit 'Fokusområder fra Plejeboligplanen': Det tilføjes at der - bl.a. på baggrund af en evaluering af Fællesskabets Hus Ry ultimo 2020 - er foretaget ændringer i konceptet primo 2021.
• Opdatering af afsnit 'Udmøntning af det overordnede koncept for fremtidens plejecentre i Skanderborg Kommune': Plan for udmøntningen af konceptet justeres, så den stemmer overens med Byrådets 10-årige investeringsplan. Fokus flyttes fra Ry til Galten.

Der henvises desuden til bilag 3, hvor forslag til opdateringer af standarden er markeret med rødt i konceptet. Socialudvalget anmodes om at træffe beslutning om, hvorvidt der skal indstilles til Byrådet, at standarden justeres, så ovennævnte forslag til opdateringer indarbejdes i konceptet.

Projektleder Trine Thorgaard Mogensen deltager med et oplæg under behandlingen af punktet på socialudvalgsmødet den 5. januar 2021.

Byrådet godkendte den 25. november 2020 følgende kvalitetsstandarder til høring i Handicaprådet og Seniorrådet:

• ?Kvalitetsstandarder for forebyggende hjemmebesøg, hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens § 79a, § 83, § 83a og § 86, stk. 1 og 2. Disse kvalitetsstandarder skal jf. lovgivningen godkendes en gang årligt.
• ?Kvalitetsstandarderne for aktiverende og forebyggende aktiviteter, aktivitet og træning samt kørsel til aktiviteter efter servicelovens § 79, § 86, stk. 1 og 2 samt § 117. Disse kvalitetsstandarder er revideret på baggrund af beslutning i Budget 2021 om at hæve egenbetalingen til transport til aktivitet og træning.

Ændringer i kvalitetsstandarderne

Med godkendelsen den 25. november 2020 sendte Byrådet følgende ændringer i kvalitetsstandarder i høring:

Generel ændring:

• På baggrund af input fra Handicaprådet er indledningen i de fremlagte kvalitetsstandarder justeret således, at sætningen i indledningen "Fundamentet for kvalitetsstandarderne er Lov om Social Service og Skanderborg Kommunes politikker - herunder særligt Socialpolitikken" står øverst. Dette er med til at tydeliggøre, at det er Lov om Social Service, der er det afgørende beslutningsgrundlag.

Ændringer i kvalitetsstandarderne for personlig pleje, praktisk støtte og rehabilitering (bilag 1):

• Med afsæt i de faglige input er der alene foretaget mindre sproglige korrektioner og præciseringer.

Ændringer på baggrund af Budget 2021:

• Som en konsekvens af forandring 19 i Budgetaftalen 2021-2024 er der foretaget revidering af følgende kvalitetsstandarder efter serviceloven - Aktiverende og forebyggende aktiviteter efter § 79 (bilag 2), aktivitet og træning efter § 86 (bilag 3) samt kørsel til aktiviteter efter § 117 (bilag 4).

Ændringer i layout m.v.:

• Endvidere er kvalitetsstandarderne for aktiverende og forebyggede aktiviteter (bilag 2) samt kørsel til aktiviteter (bilag 4) opdateret layoutmæssigt med afsæt i standarderne for aktivitet og træning (bilag 3). Herunder er indledning, kontaktoplysninger og klagevejledning også opdateret.

Ændringerne er indarbejdet i kvalitetsstandarderne. En oversigt over de konkrete ændringer kan findes i vedlagte høringsbrev, der er fremsendt til formændene for Seniorrådet og Handicaprådet efter Byrådets beslutning den 25. november 2020.

Kvalitetsstandarderne og høringsbrevet er vedlagt som bilag til punktet.

Høringssvar

Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet og Handicaprådet, der ikke har bemærkninger til de foretagne ændringer. Høringssvarene er vedhæftet som bilag til punktet.

Baggrund

Ifølge lovgivning om retssikkerhed og administration på det sociale område har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Endvidere skal kommunalbestyrelsen efter § 151 c i Bekendtgørelse af lov om social service;

• Udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91. Det vil sige tilbud, som for størstedelens vedkommende er hjemmehørende på ældreområdet.
• Mindst en gang årligt følge op på tilsynspolitikken herunder foretage de nødvendige justeringer

I Skanderborg Kommune er ældreområdet organisatorisk sammenhængende med handicapområdet. På baggrund heraf besluttede Byrådet i Skanderborg Kommune i december 2011, at kommunen skal have en tilsynspolitik, der er fælles for både ældre og handicap.

Der blev i 2020 fulgt op på tilsynspolitikken via behandlinger i Socialudvalget, Økonomiudvalget og i Byrådet den 25. november 2020. Byrådet besluttede her,

• at der ikke foretages justeringer i Tilsynspolitik for ældre og handicap
• at Tilsynspolitik for ældre og handicap sendes til høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Høringssvar

Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet og Handicaprådet, der ikke har bemærkninger til tilsynspolitikken.

Tilsynspolitikken og høringssvar er vedlagt som bilag til punktet.

Baggrund

Der er den 1. juli 2020 indført socialtandpleje, som er et vederlagsfrit tandplejetilbud målrettet socialt udsatte borgere med særlige sociale problemer. Lovgrundlaget for socialtandplejen er sundhedsloven (bilag 1) samt bekendtgørelse om tandpleje (bilag 2). Endvidere har Sundhedsstyrelsen indarbejdet retningslinjer for socialtandpleje i retningslinjerne for den kommunale tandpleje (bilag 3). Dette forpligter kommunen til at etablere tilbud om socialtandpleje.

Målsætningen med socialtandpleje er at øge de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet og tandsundhed samt begrænse yderligere marginalisering. På den måde skal tilbuddet understøtte ambitionen om at reducere den sociale ulighed i tandsundhed og sundhed generelt, ligesom tilbuddet skal understøtte den overordnede målsætning for den kommunale tandpleje om at fremme oral sundhed samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning i tænder, mund og kæbe.

Til finansiering af socialtandpleje har Skanderborg Kommune i 2020 modtaget 396.000 kr. fra Lov og Cirkulæreprogrammet 2021 til socialtandpleje, og fra 2021 vil Skanderborg Kommune årligt modtage 603.000 kr. til området (helårsvirkning).

Med nærværende sag lægges der op til godkendelse af en kvalitetsstandard (bilag 4), der sætter rammerne for socialtandpleje i Skanderborg Kommune. Der er i den forbindelse udarbejdet et udkast til kvalitetsstandard, der kan danne grundlag for den politiske drøftelse og beslutning. Udkastet er udarbejdet i et samarbejde mellem administrationen, den kommunale tandpleje og Det Opsøgende Team. Det Opsøgende Team arbejder opsøgende i forhold til socialt udsatte borgere og har derfor et tæt kendskab til de borgere, som potentielt vil være opfattet af tilbuddet om socialtandpleje. Et centralt element i kvalitetsstandarden er afklaring af målgruppen, og her er der behov for en politisk stillingtagen.

Afklaring af målgruppe

Sundhedslovens § 134 a og tandplejebekendtgørelses § 17 indeholder en skal-bestemmelse og en kan-bestemmelse om målgruppen for socialtandpleje.

Skal-bestemmelsen fastsætter, at kommunen skal tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen til hjemløse og borgere, der kan benytte herberge, varmestuer og væresteder på grund af hjemløshed, herunder til borgere, der ikke kan opholde sig i egen bolig jf. § 104 og 110 i lov om social service, og som ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.

Det skal bemærkes,

• at denne målgruppe omfatter de borgere, der har deres sidst registrerede bopæl i Skanderborg Kommune - herunder også borgere, som aktuelt opholder sig i andre kommuner
• at denne målgruppe i forbindelse med sidste hjemløseoptælling (2019) blev opgjort til 40 personer.

Kan-bestemmelsen muliggør, at kommunen ud fra en konkret vurdering kan tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen til udsatte borgere, der ikke er omfattet af skal-bestemmelsen, og som ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud på grund af særlige sociale problemer.

Der er således behov for en politisk stillingtagen til, om målgruppen i Skanderborg Kommune alene skal udgøres af de borgere, der er omfattet af skal-bestemmelsen, eller om målgruppen også skal omfatte de borgere, der er omfattet af kan-bestemmelsen.

Den kommunale tandpleje og Det Opsøgende Team giver i den forbindelse udtryk for, at størrelsen på målgruppen i skal-bestemmelsen er kendt, men at borgernes konkrete behov for tandpleje ikke er kendt, hvilket betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke er et tydeligt billede af de potentielle udgifter. Samtidig vurderer den kommunale tandpleje, at det for kan-bestemmelsen er usikkert, om de medfølgende opgaver bliver uforholdsmæssigt ressourcetunge set i forhold til de økonomiske midler, der er afsat til opgaven.

Det skal endvidere bemærkes, at kommunen er forpligtet til at færdiggøre og finansiere igangværende eller planlagt behandling for borgere, som skifter deres bopæl til Skanderborg Kommune. Denne forpligtelse gælder både i forhold til skal-bestemmelsen og kan-bestemmelsen, hvis denne tages i brug. På nuværende tidspunkt kan omfanget af eventuelle opgaver og udgifter til færdigbehandling af nye Skanderborg-borgere ikke estimeres. Det forventes, at der vil være et tydeligere billede af disse opgaver og udgifter senest ultimo 2021.

På baggrund af disse vurderinger anbefaler administrationen,

• at socialtandpleje i første omgang tilbydes til den målgruppe, der fastsættes af skal-bestemmelsen
• at udgifterne til socialtandpleje følges tæt og evalueres senest ultimo 2021, og at denne evaluering danner grundlag for en politisk stillingtagen til kan-bestemmelsen.

Udkast til kvalitetsstandard

Med afsæt i ovennævnte lovgivning og vejledning samt administrationens anbefaling er der udarbejdet et udkast til en kvalitetsstandard med følgende hovedafsnit:

• Indledning - der indeholder en kort skitsering af det lovgivningsmæssige og politiske grundlag for standarden
• Tilbud om socialtandpleje - der indeholder beskrivelse af formål, sagsbehandlingsforløbet og kontaktoplysninger
• Serviceniveau - der indeholder mere konkrete beskrivelser af målgruppe, sagsbehandling, hvad socialtandpleje indeholder, hvem der udfører tandplejen og varigheden
• Klageadgang - der indeholder henvisninger til klagemuligheder og erstatningsmuligheder
• Lovgrundlag - der indeholder lovgrundlaget fra sundhedslovens § 134 a.

Indsatsen varetages af Det Opsøgende Team, der er forankret i Socialpsykiatrien på ældre- og handicapområdet og af den kommunale tandpleje, der er kontraktholder på børn- og ungeområdet. Som foreskrevet i vejledningen lægger kvalitetsstandarden op til en meget smidig sagsgang, hvor Det Opsøgende Team står som henvisende instans og mundtlig kan henvise til og lave aftaler med den kommunale tandpleje.

Sagen behandles i både Socialudvalget og i Kultur, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, inden den fremsendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Som en del af vedtagelsen af Forslag til struktur på skole- og dagtilbudsområdet på byrådsmødet den 16. december 2020 blev følgende besluttet:

• "Etablering af ny skole for 0.-6. klasse i Ry (element 3)
• Organisatorisk og ledelsesmæssig kobling mellem Knudsøskolen og ny skole i Ry (element 4)."

Med denne sagsfremstilling foreslås de to ovenstående elementer igangsat. Med igangsættelsen præsenteres mere detaljerede implementeringsplaner for de to elementer samt en uddybning af den foreslåede inddragelsesproces.

Elementerne foreslås igangsat nu med henblik på at sikre, at processen omkring etablering af den nye skole i Ry kan færdiggøres til skoleåret 2025/2026. De to elementer behandles sideløbende, da de på den ene side er to adskilte processer, men samtidig hænger tæt sammen. Derudover vurderes det at være hensigtsmæssigt hurtigt at få afklaret rammerne for den organisatoriske og ledelsesmæssige kobling mellem Knudsøskolen og den nye skole i Ry. Det foreslås på baggrund af ovenstående, at implementeringen af element 3 og 4 samtænkes og foregår som én samlet koordineret implementering.

For at sikre en løbende tæt opfølgning på implementeringsprocessen af element 3 og 4 nedsættes en projektgruppe og en styregruppe bl.a. bestående af to repræsentanter for udvalget. Sammensætningen af udvalget og udpegning af medlemmer drøftes på mødet.

Implementeringsplaner for element 3 og element 4

Der er udarbejdet mere detaljerede implementeringsplaner for element 3 og 4. Implementeringsplanerne kan ses i deres helhed i bilagene. I det nedenstående beskrives de overordnet. De detaljerede implementeringsplaner skal ses i sammenhæng med implementeringsplanen for politisk opstart og proces, hvorfor denne også er gengivet i de to detaljerede implementeringsplaner.

For element 3 "Etablering af ny skole for 0.-6. klasse" fremgår det af implementeringsplanen, at den forventes ibrugtaget i august 2025. Processen starter dog allerede i januar 2021 med en interessentafklaring og inddragelse af interessenter (dette uddybes i afsnittet om input fra høringsproces og inddragelsesproces), denne proces fortsætter frem mod 3. kvartal 2021, hvor der vil være en politisk behandling af forslaget.

Som en del af implementeringen af den nye skole i Ry, indtænkes der også plads til, at der kan skabes plads til en eventuel daginstitution placeret i tilknytning til den nye skole. Der er i 2024 og 2025 afsat 18,2 mio. kr. til udvidelse af dagtilbudskapaciteten i Ry. Det foreslås derfor, at de to projekter fra start sammentænkes i et samlet byggeprojekt med fokus på at skabe synergi og sammenhæng på tværs af dagtilbud og skole. I den sammenhæng kan der med fordel trækkes på erfaringerne fra projekterne ift. ny skole i Hørning. Samtidig er det vurderingen, at der også vil kunne ske en effektiv udnyttelse af anlægsmidlerne, hvis projekterne sammentænkes.

Sideløbende vil der i det første halvår af 2021 blive igangsat en række processer af planlægningsmæssig og anlægsmæssig karakter. Det vil være afklaring af køb af arealer til den nye skole, iværksættelse af ændring af lokalplaner samt afklaring af forslag til ændring af skoledistrikter. Endelig vil der blive indledt en proces med afklaring af bygherrerådgiver og udbudsrunde.

I andet halvår af 2021 vil der være politiske vedtagelser af ændrede lokalplaner og forslag til ændring af skoledistrikter. Der vil ligeledes blive igangsat ærkologiske forundsøgelser på de arealer, der er udvalgt til skolebyggeriet.

Fra 2022 og frem mod ibrugtagningen i 2025 vil der være en løbende inddragelse af relevante interessenter sideløbende med selve byggeriet af den nye skole.

For element 4 "Organisatorisk kobling mellem Knudsøskolen og ny skole i Ry" fremgår det af implementeringsplanen, at dette element søges afklaret i løbet af 2021. Inddragelse af de relevante interessenter vil ske allerede i januar 2021, og vil fortsætte frem til den politiske behandling i 4. kvartal 2021.

Input fra høringsproces og inddragelsesproces

Høringssvarene indgik som input i den poltiske proces frem mod det vedtagne forslag. Nogle af inputtene fra høringssvarene vurderes med fordel at kunne anvendes i implementeringsprocessen. Derfor vil opsamlingen på høringssvarene indgå som et element i forarbejdet i implementeringen af elementet.

Efter Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 6. januar 2021 vil der blive iværksat en afklaring af interessenter og iværksat en inddragelse af disse. Den ovenfor nævnte styregruppe og projektgruppe vil blive inddraget i denne proces. Den endelige interessentafklaring for de to elementer er endnu ikke fuldt ud afklaret, men følgende parter vil som udgangspunkt blive foreslået at indgå som interessenter:

• Knudsøskolen (kontraktholder, bestyrelse og MED)
• Mølleskolen (kontraktholder, bestyrelse og MED)
• Relevante faglige organisationer
• Lokale interessenter
• Ryhallen.

Selve inddragelsesprocessen forventes at kunne iværksættes fra januar og løbende henover hele projektperioden.

Faktaark på de to elementer

Med henblik på at skabe et hurtigt overblik over de to elementer er der lavet et faktaark pr. element. Faktaarkene beskriver baggrunden for det enkelte element, BDO's beregninger, en kort gengivelse af implementeringsplanen samt en kort beskrivelse af inddragelsesproces etc.

På byrådsmødet den 30. oktober 2019 vedtog Byrådet at give forældre mulighed for at søge om tilskud til pasning af eget barn. Fra ordningen blev indført og frem til og med 1. kvartal 2021 er der 151 børn, der har været eller er tilmeldt ordningen. For nogle af børnene gælder det, at de begynder i ordningen i løbet af 2021, men ansøgningerne er modtaget, behandlet og godkendt, og de er derfor talt med i denne opgørelse. Ca. 25 % af børnene er ikke i pasning, hverken før ordningen tages i brug eller efter endt tilskudsperiode. Ca. 6 % starter i SFO efter endt tilskudsperiode. Det betyder, at ca. 69 % takker ja til pasning efter endt tilskudsperiode. Meget få af disse børn er i pasning inden.

På Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 19. august 2020 blev der også give en foreløbig status på ordningen til orientering.

Det første år med ordningen har givet anledning til nogle perspektiver i forhold til brugen af ordningen. Det første perspektiv er, at der er en tendens til, at nogle forældre fortryder midt i perioden. De mest hyppige begrundelser for dette fra forældrene er, at de dels oplever, at deres barn har behov for at komme ud blandt andre børn, dels at forældrene, som anvender ordningen i løbet af perioden, kommer i arbejde, og derfor ikke længere kan anvende ordningen. Der er også nogle forældre, der midt i perioden ønsker den forlænget. Dette medfører to udfordringer i ordningen:

• En udfordring i forhold til styring af kapaciteten, da en ændring midt i perioden betyder, at den planlagte udnyttelse af kapaciteten udfordres. Dette gælder i særlig grad i de tilfælde, hvor en ordning forkortes, og der derfor skal findes en ekstra plads.
• En administrativ udfordring, der består i, at sagen skal genbehandles og udbetalingerne enten stoppes eller forlænges. Det betyder, at den administrative opgave øges i forhold til den oprindelige ansøgning og behandling af ansøgningen.

Det andet perspektiv er, at der blandt ansøgerne er en mindre gruppe forældre, hvor rammerne omkring familien eller forældrene giver anledning til en opmærksomhed. Opmærksomheden vedrører marginaliserede grupper, som f.eks. kan opleve at have en svær tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor ordningen med pasning af egne børn, fremstår som et alternativ.

I sagsfremstillingen til Byrådet den 30. oktober 2019 var det beskrevet, at man antog, at der ville være en mindre administrativ udgift forbundet med ansøgningerne baseret på et estimat på ca. 10-12 familier årligt. Som det fremgår af ovenstående har efterspørgslen været betydeligt højere end forventet. Den administrative opgave forbundet med ordningen er derfor også betydeligt større end først antaget. Den administrative opgave består i vurdering og behandling af ansøgerne. Det indstilles derfor, at finansieringen af ordningen, såfremt det besluttes, at ordningen fortsætter, indgår i budgetforhandlingerne for Budget 2022.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 20. januar 2021:

Jf. beslutningen i Undervisnings- og Børneudvalget den 6. januar 2021 er der til sagen vedhæftet et notat af 12. januar 2021, der belyser mulighed for tidsmæssig regulering i forhold til tilskud til pasning af eget barn.

Administrationen kan efter en samlet vurdering ikke anbefale ændringer i den administrative sagsgang.

Siden 2009 har Favrskov, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg og Syddjurs kommuner indgået i en fælles kulturaftale under navnet Kulturring Østjylland. Den hidtidige kulturaftale løb fra 2013-2016 og er efterfølgende fire gange blevet forlænget med ét år, dvs. i 2017, 2018, 2019 og 2020. Hedensted Kommune trådte ind i kulturaftalen fra 2018.

Udkast til Kulturaftale 2021-24 har hovedsageligt fokus på udviklingsinitiativer med national relevans for børn og unge op til 25 år. Formålet er at styrke børn og unges forståelse af, tilknytning til og anvendelse af kulturelle tilbud og muligheder. Aftalegrundlaget består af selve kulturaftaledokumentet med seks integrerede obligatoriske bilag.

Visionen for Kulturring Østjylland i aftaleperioden 2021-24 er:

• At skabe fælles metodeudvikling og innovation inden for det kulturelle arbejde med børn og unge, så der skabes udviklende projekter for, med, af og om børn og unge.
• At gøre bæredygtighed og grøn omstilling til et bærende princip i arbejdet med kulturaftalens indsatsområder.

Aftalen udfoldes gennem følgende tre indsatsområder, der alle skal afprøve og udvikle metoder i samarbejde med fagprofessionelle og med børn og unge:

• Kultur og sundhed for børn og unge
• Kunst og kultur under åben himmel
• Unges brug af kulturhuse og spillesteder.

Aftaleudkastets integrerede bilag nr. 3 indeholder nærmere beskrivelser af aftalens indsatsområder, som skal gælde i hele aftaleperioden.

Kulturaftale 2021-24 mellem kulturministeren og Kulturring Østjylland er behandlet og godkendt på møde i Regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland den 3. december 2020. Regionsbestyrelsen udgøres af de syv kommuners formænd for de kulturelle udvalg. Favrskov Kommune har for øjeblikket formandsposten.

Erfaringen fra de tidligere kulturaftaler er, at der er gennemført kulturprojekter og arrangementer af høj kvalitet, der ikke ville have kunnet gennemføres af de enkelte kommuner alene. Samtidig har samarbejdet medført en styrkelse af det tværkommunale samarbejde mellem kommunerne både på politisk og administrativt niveau og indenfor fagområderne under de enkelte indsatsområder.

Kulturaftale 2021-24 mellem kulturministeren og Kulturring Østjylland forventes endeligt underskrevet af Kulturministeren og kommunernes kulturudvalgsformænd ultimo januar 2021 og gælder fra underskriftsdagen frem til 31. december 2024.

Udkast til kulturaftale er vedlagt som bilag.

Byrådet har bedt administrationen om at udarbejde et oplæg til en standard for, hvordan en indledende politisk drøftelse om nye byggeprojekter, der udfordrer lokalplaner og kommuneplan, kan gennemføres.

Med denne sag beskriver administrationen nedenfor forslag til en sådan standard.

Hvilke sager skal håndteres?

Der er gang i byggeriet i Skanderborg Kommune. Mange bygherrer har store ønsker til de projekter, de gerne vil gennemføre. De udfordrer derfor ofte både kommuneplanens rammer for udviklingen, samt hvor langt gældende lokalplaner og andre administrationsgrundlag kan strækkes gennem dispensationer og konkrete vurderinger.

Det kan som eksempel være:

• Ønsker til byudviklingsprojekter for områder, der er omfattet af ældre lokalplan, men hvor projektet forudsætter vidtrækkende dispensationer fra lokalplanen.
• Ønsker til byudviklingsprojekter for områder uden lokalplan, men hvor projektet er så omfattende - i omfang eller afvigelse fra områdets eksisterende bebyggelse - at projektet kan være lokalplanpligtigt.
• Ønsker til byudviklingsprojekter, der flugter med Byrådets visioner, f.eks. i boligpolitikken, men som overskrider gældende kommuneplanrammer.
• Projekter i landzone, hvor det for afstemningen med lokalområdet kan være hensigtsmæssigt at gennemføre en lokalplanproces.

Hvor skal sagerne håndteres?

Grundlæggende giver ovenstående sig udslag i to forskellige typer af sager:

• Sager med forhold, der er i overensstemmelse med kommuneplanen og kan lade sig gøre med konkrete tilladelser og/eller dispensationer fra gældende lokalplaner. Disse sager falder ind under Miljø- og Planudvalgets ressortområde.
• Sager med forhold, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser. Disse sager falder ind under Økonomiudvalgets, og for evt. afledte lokalplanspørgsmål også Miljø- og Planudvalgets ressortområde.

For at sikre en enkel og smidig politisk behandling af ovenstående typer af sager kan det være hensigtsmæssigt, at de to udvalg, der inden for planområdet deler det samlede ansvar, har lejlighed til at drøfte disse overlappende sager på et tidligt stadie og sætte en fælles retning for det videre arbejde.

Hvordan gøres dette konkret?

Administrationen foreslår, at de to typer af sager håndteres på fem forskellige måder:

1. Sager, hvor der ikke er en lokalplan, hvor projektet ikke er lokalplanpligtigt, og hvor projektet er i overensstemmelse med kommuneplanrammen og med områdets karakter, behandles af administrationen som en byggesag.

2. Sager, hvor der søges dispensationer fra gældende lokalplan, hvor dispensationerne ikke strider mod intentionerne i lokalplanen, og hvor byggeriet vil være i overensstemmelse med områdets karakter, behandles af administrationen som en byggesag.

3. Sager, hvor spørgsmålet handler om et projekt, der kan realiseres med dispensationer inden for gældende planlægning og administrationspraksis, kan håndteres som beskrevet i vedhæftede sag om et nyt byggeri på Adelgade 96-98 i Skanderborg. Her er der tale om en sagsfremstilling med en administrativ vurdering til Miljø- og Planudvalget, hvor udvalget tager stilling til, om projektet kan behandles af administrationen som en byggesag med evt. dispensation fra gældende lokalplan, eller om der alternativt skal igangsættes ny lokalplanlægning for projektet.

4. Sager, hvor projektet udfordrer gældende lokalplanlægning og/eller administrationspraksis, men som er inden for kommuneplanen, sendes til behandling i Miljø- og Planudvalget jf. gældende praksis med en administrativ vurdering af sagen, hvor udvalget tager stilling til, om der skal igangsættes ny lokalplanlægning for projektet.

5. Sager, hvor projekter udfordrer gældende kommune- og lokalplanlægning behandles på fællesmøder mellem Miljø- og Planudvalget og Økonomiudvalget, hvor udvalgene drøfter behovet for ny lokalplanlægning og kommuneplantillæg for projektet. Et eksempel på en sådan sag er henvendelsen om muligheden for byggeri på kommunalt areal ved Kvickly-rundkørslen i Ry, som behandles på nærværende dagsorden.

Sagerne under pkt. 1 og 2 følger gældende praksis, hvorfor der ikke er en yderligere administrativ byrde i disse sager.

Pkt. 3 og 4 handler om sager, der indtil videre har været delvist administrativt behandlet og delvist politisk behandlet. Der kan altså ligge et lidt større administrativt arbejde omkring den politiske stillingtagen i disse sager.

Pkt. 5 handler om sager, som under alle omstændigheder skal politisk behandles. Der er derfor udelukkende tale om, at den første behandling af disse sager rykkes frem.

Fællesmøderne mellem Miljø- og Planudvalget og Økonomiudvalget planlægges fast hver 2. måned op til økonomiudvalgsmødet og aflyses 14 dage i forvejen, hvis der ikke er emner til dem. (Der er i den politiske mødekalender lagt i alt tre temamøder ind for Økonomiudvalget ud over de ordinære møder).

Hvilke administrative vurderinger skal følge sagerne?

I forbindelse med Byrådets proces om Kvalitet i Byudvikling har det været drøftet, hvordan man kan styrke den politiske behandling af byudviklingssager med arkitektur- og byplanfaglighed. Et første skridt kunne være, at administrationen i ovenstående sager går dybere ned i den arkitektoniske og byplanfaglige vurdering. Et eksempel på dette kan ses i den vedhæftede sag om Adelgade 96-98 i Skanderborg.

Konkret kunne administrationen arbejde med en skabelon, hvor man kom rundt om byggeriet, byrum og landskab, hvordan byggeriet passer til de omkringliggende bygninger, andre forhold om f.eks. miljøpåvirkninger samt muligheder for tilpasninger af projektet. Denne skabelon rummer, ligesom skabelonen til dagsordenspunkter, også standardpunktet om 'Dialog og høring', hvor dialogen med borgerne i de sager, der involverer ny planlægning, kan foregå.

Med en skabelon kunne form og indhold på de faglige vurderinger på simpel vis løbende tilpasses, så de bedst muligt understøtter den politiske beslutningsproces, f.eks. som følge af processen om Kvalitet i Byudvikling.

Hvordan evaluerer vi ovenstående proces?

Administrationen foreslår, at administrationen om et år udpeger en række sager, som gøres til genstand for en politisk drøftelse med henblik på en politikkontrol af, om ovenstående standard har haft den forventede effekt.

Sagen drøftes på et fællesmøde mellem Miljø- og Planudvalget og Økonomiudvalget den 20. januar 2021.

Afdelingsleder Mikkel Lind Petersen deltager til behandlingen af punktet på direktionsmødet den 11. januar 2021.

På et fællesmøde mellem Undervisnings- og Børneudvalget samt Miljø- og Planudvalget den 17. september 2020 blev det besluttet at sende kvalitetsstandard for befordring af elever, forslag til standard for skolebusbetjening samt forslag til konkrete elementer for skolebuskørsel i høring. Forslagene har været fremlagt til høring i perioden den 30. september 2020 til den 15. november 2020. De har været i høring hos skolebestyrelser, Seniorrådet, Ungdomsrådet, Ungdomsskolen, Landsbysamvirket, Handicaprådet og Integrationsrådet.

Der var ved høringsfristens udløb indkommet i alt 6 høringssvar fra; Virring-Hylke Skole (Landsbyordningen Virring), Stilling Skole, Voerladegård Skole, Hørningskolen, Seniorrådet samt Bestyrelsen for Samdriften i Gl. Rye. Et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt som bilag 1. Administrationens indstilling til Byrådet på baggrund af høringssvarene fremgår ligeledes af bilag 1. De samlede høringssvar er vedlagt i bilag 2.

Som det fremgår af bilag 1, vedrører høringssvarene i store træk følgende emner:

• Konkrete forslag og præciseringer til forslag til kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra skole og specialtilbud, bl.a. til afsnittet ’målgruppe for ydelsen’, ’ydelsens indhold’ samt ’ventetid’. Administrationen har indarbejdet disse i vedlagte kvalitetsstandard for befordring af elever.
• Kommentarer og forslag vedrørende skolebuskørsel, udflugts-kørsel af elever og børn midt på dagen, generel kollektiv trafik (og kollektiv flex-trafik) samt særlige problemstillinger bl.a. i Voerladegård Skoles distrikt samt korridoren Ry - Gl. Rye. Administrationen indstiller, at disse kommentarer har særligt fokus bl.a. i form af, at omkostninger til udflugtskørsel fremadrettet indgår i skolernes årlige budgetplanlægning samt, at der indføres en ekstra Flexbus-afgang om formiddagen på bus 311.
• Konkrete kommentarer til forslag til elementer i fremtidig skolebusbetjening, der bl.a. vedrører fjernelse af afgange midt på dagen samt erstatning af byruten i Ry med Flexbus. Administrationen indstiller, at der arbejdes videre med de oprindelige forslag i tråd med standard for skolebusbetjening, og at der arbejdes med en løbende og aktiv kommunikationsindsats målrettet bl.a. brugere af byruten i Ry.

Flere kommentarer drejer generelt i retning af øget fokus på formidling og kommunikation om kommunens mange kollektive trafik-tilbud, gerne i samarbejde med f.eks. Seniorrådet. Administrationen indstiller derfor også, at der frem mod, og i forbindelse med implementering af ny skolebusbetjening den 1. januar 2022, gennemføres en aktiv og målrettet formidlings- og kommunikationsindsats bl.a. i form af at øge kendskabet til Flexbus.

På baggrund af høringssvarene samt drøftelser på fællesmøder mellem Undervisnings- og Børneudvalget og Miljø- og Planudvalget, indstilles det derfor til Byrådet, at standard for skolebusbetjening og deraf konkrete elementer for skolebuskørsel godkendes med virkning fra den 1. januar 2022.

I forhold til standard for skolebusbetjening og konkrete elementer for skolebuskørsel medfører det, som tidligere drøftet på fællesmøder, bl.a. at administrationen arbejder videre med følgende til implementering den 1. januar 2022:

• at det, som i dag, skal være gratis at køre med kommunens skolebusruter, og de skal kunne benyttes af alle. Kommunens skolebusruter målrettes dog i videst muligt omfang kommunens skoleelever
• at der udelukkende skal køre skolebusser på skoledage, og ikke som i dag være enkelte ruter, der også kører på ikke-skoledage og i skoleferier
• at der udelukkende skal køre skolebusser om morgenen (i tidsrummet ca. kl. 6-9) og om eftermiddagen (i tidsrummet ca. kl. 13-17), dvs. at kørsel midt på dagen fjernes
• at skolebusruterne i højst mulig grad samtænkes med den øvrige kollektive trafikbetjening i kommunen
• at to afgange om aftenen til/fra ungdomsskolen på Gyvelhøjskolen fjernes
• at byruten i Ry erstattes med Flexbus
• at skolebusruterne, om muligt, generelt forenkles, så de er lettere at forstå.

De konkrete elementer er mere udførligt beskrevet i bl.a. sagsfremstilling fra den 17. september 2020 i Miljø- og Planudvalget henholdsvis Undervisnings- og Børneudvalget og i bilag 5.

Kvalitetsstandard for befordring af elever fremgår af bilag 3 og fremsendes til godkendelse. Kvalitetsstandarden beskriver Skanderborg Kommunens serviceniveau for befordring af elever til og fra skole og specialtilbud. Kvalitetsstandarden sætter rammerne for forslag til standard for skolebusbetjening og deraf forslag til konkrete elementer for den fremtidige tilrettelæggelse af skolebuskørsel i kommunen.

Standarden er en opdatering af gældende standard og er i store træk uændret i forhold til gældende. I relation til skolebusbetjening præciseres det dog bl.a., at kommunens skolebusruter kan benyttes af alle, men at ruter og afgangstider er målrettet kommunens skoleelever. I forhold til høringen, jf. bilag, er der desuden tilføjet tekst omkring afstandskriterier, vurderingskriterier for eventuelle centrale opsamlingssteder, samt præcisering vedrørende antal taxakørsler om eftermiddagen.

Sagen behandles sideløbende i Miljø- og Planudvalget og i Undervisnings- og Børneudvalget.

Affaldsregulativer er kommunernes grundlag for at varetage myndighedsopgaver overfor husholdninger og virksomheder i relation til affaldshåndtering. Regulativerne definerer den affaldsindsamling, Renosyd skal organisere, og er Renosyds hjemmel til at udføre opgaverne.

Udarbejdelse af affaldsregulativer

Revision og godkendelse af de kommunale affaldsregulativer udføres i samarbejde med Renosyd. Udkastet til de nye regulativer er udarbejdet af de relevante afdelinger i de to ejerkommuner i samarbejde med Renosyd, og regulativerne har været i intern høring i kommunerne.

Det nuværende regulativ for husholdningsaffald blev godkendt i 2015 og trådte i kraft den 1. januar 2016. Det nuværende regulativ for erhvervsaffald blev revideret og godkendt i 2018 i forbindelse med implementering af nye ordninger for erhvervskunders adgang til Renosyds genbrugspladser. Regulativerne skal udarbejdes efter retningslinjer og paradigmer fra affaldsbekendtgørelserne og implementeres i den nationale database for affaldsregulativer (NSTAR), der har en stram struktur med foruddefinerede afsnit og tekster, der kun levner lidt plads til ”fritekst”. NSTAR indeholder alle de kommunale affaldsregulativer, dvs. de kommunale regler for affaldshåndtering. Hver kommune skal have ét regulativ for husholdningsaffald og ét regulativ for erhvervsaffald. Formålet med NSTAR er, at virksomheder og borgere let skal kunne finde ud af, hvilke lokale regler der gælder på affaldsområdet. Samtidig er regulativerne blevet harmoniseret på tværs af kommunerne.

For at forenkle de tidligere regulativer er en række bestemmelser samlet i bilag, idet de alternativt skulle indgå i de enkelte beskrivelser af hver ordning (§ 9-14). Desuden er det generelt sikret, at beskrivelserne i regulativerne for husholdninger og erhvervsvirksomheder er identiske, hvor det er relevant.

Udkast til affaldsregulativ for husholdningsaffald for Skanderborg Kommune er vedlagt i bilag.

Udkast til affaldsregulativ for erhvervsaffald for Skanderborg Kommune er vedlagt i bilag.

Væsentlige ændringer og præciseringer i regulativerne

Ud over redaktionelle ændringer er de væsentligste indholdsmæssige ændringer i de udarbejdede udkast til regulativer:

Konsekvensrettelser, som følge af tidligere beslutninger i Renosyds bestyrelse:

• Præcisering af, hvordan erhvervskunder identificeres ved nummerpladeregistrering på Renosyds genbrugspladser. Definitionen udvides, således at biler med 'papegøjeplader', der er indregistreret i erhvervsvirksomheder, som udgangspunkt behandles som erhvervskunder. Kunden kan i forbindelse med besøget eller efterfølgende dokumentere, at bilen retmæssigt kan bruges til privatkørsel, og så vil besøget blive fritaget for betaling.
• Miljøstationer er ikke mere en ordning til husstandsnær indsamling af affald produceret i husstandene.
• Ny gebyrstruktur godkendt ultimo 2019 som en del af Renosyds gebyrblad for 2020, hvilket bl.a. indebærer:
  • indførelse af genanvendelsesgebyr som erstatning for særskilte gebyrer for beholdere til indsamling af emballage og papir/pap
  • ensretning af affaldsbeholdernes placering ved husstandene. Præcisering af, at papir-/papbeholder også skal være placeret i skel ved tømning i lighed med andre beholdere (standplads kan tilkøbes).

• Ændringer i forhold til aflevering af asbest, hvilket bl.a. indebærer:
  • asbestaffald kan afleveres på Renosyds genbrugspladser i Odder, Skanderborg og Ry
  • nedlukning af muligheden for at aflevere asbestaffald på behandlingsanlægget i Skårup om onsdagen.

Præciseringer i forhold til nuværende praksis samt serviceforbedringer:

• Krav til køreveje, adgangsveje, vendepladser m.v., herunder henvisninger til gældende lovgivning inden for bl.a. vejforhold og arbejdsmiljø.
• Ensretning af forskellige ejendomstyper, så retningslinjer for placering og afhentning af beholdere ved bl.a. landejendomme, erhvervsvirksomheder og koteletgrunde ensrettes.
• Serviceforbedringer af fysiske forhold omkring placering af beholdere, åbne og lukke låger, brug af kæder, en placering i skel er inden for 0-3 meter m.v.

Ændringer i lovgivning:

• Retningslinjer for aflevering af affald på genbrugspladser, herunder mere præcise beskrivelser af genbrug, genanvendelse, forbrænding, deponi og specialbehandling.
• Miljøstationer er ikke mere en ordning til indsamling af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.
• Kommunale institutioner håndteres generelt som erhverv, eftersom der typisk ikke er boliger tilknyttet institutionen.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 20. januar 2021:

Der er i løbet af 2020 sket en række tiltag i forhold til affaldssektorens rammevilkår. Regeringen har indgået en politisk aftale om, at affaldsindsamlingen skal strømlines på tværs af kommunerne. Det gøres ved at indføre krav til kommunerne om ens indsamling af 10 forskellige slags affald. Der er den 9. december 2020 udstedt bekendtgørelse om dette.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at implementere de nye regler, idet de griber ind i igangværende kontrakter, som ikke kan opsiges, dels fordi indgåelse af nye kontrakter kræver nye udbud samt efterfølgende indkøb af renovationsbiler, materiel m.v. Renosyds bestyrelse har godkendt en hensigtserklæring om flerkommunalt samarbejde med tre andre affaldsselskaber bl.a. om indsamling af de 10 affaldsfraktioner. Der arbejdes med forslag til forskellige indsamlingsløsninger.

Når indsamlingen af 10 fraktioner skal implementeres, skal affaldsregulativerne revideres igen. Se vedhæftede notat om fremtidig affaldsindsamling samt brev til Miljøstyrelsen.

Bådklubben Søtoften ligger ved den nordlige bred af Lillesø for enden af Søtoften (bilag 1). Her har klubben gennem mange år lejet de kommunale arealer, hvor klubhus og broer er beliggende.

Den seneste lejekontrakt blev indgået for en 10-årig periode. Der var forud for indgåelsen af denne lejekontrakt en god dialog med klubben om, hvorvidt den kunne medvirke til at få mere ordnede forhold i området, der dengang bar stærkt præg af, at der uden videre var etableret bådebroer m.v. på kommunale arealer udlagt til rekreativt område. Herudover lå der flere både langs med søbredden. I den forbindelse besluttede Byrådet i oktober 2012, at der ved Lillesøstien på sigt kun skulle være både og bådebroer inden for Bådklubben Søtoftens område. Bådklubben Søtoften fik den nye lejekontrakt under forudsætning af, at de hjalp til med at få ryddet op i området ved bl.a. at sørge for, at klubbens brokapacitet blev udvidet, så bådejerne vest for klubben kunne optages som medlemmer af klubben. I de forløbne 8 år har klubben sørget for dette. Der er p.t. 55 medlemmer af klubben samt 6 på venteliste, og bådene ved det offentligt ejede areal Lillesø er koncentrerede omkring bådklubben.

Bådklubben Søtoftens lejekontrakt udløber i år, og klubben har denne gang søgt om en lejekontrakt, der løber over en længere periode - gerne 20-25 år.

Ønsket om den længere lejeperiode skyldes, at klubben påtænker en større renovering af deres klubhus og gerne vil fremtidssikre denne investering ved en længere lejeperiode.

Klubben har lavet et overslag på, hvad udgiften bliver i forbindelse med renoveringen af deres klubhus. Udvendigt består renoveringen i nyt tag, tagrender, udskiftning af diverse træ samt maling. Indvendigt er det totalrenovering med nye gulve og lofter, køkken, isolering, varmepumpe samt ny energibesparende belysning. Dette er beregnet til 160.000-200.000 kr. Renoveringen finansieres med egne midler, søgning af støtte og eventuelt lån. Arbejdet vil blive udført løbende med medlemmerne som frivillig arbejdskraft.

Området er omfattet af Lokalplan 115, Gl. Skanderborg samt Kommuneplanramme 10.B.11. Området er i lokalplanen udlagt til rekreativt område. Endvidere er der bestemmelser om bådklubbens klubhus. Anvendelse til bådklub er således i overensstemmelse med planforholdene. Grundet den nære beliggenhed til søen kan det ikke forventes, at arealet kan anvendes til andre formål end de nuværende.

I vedtægterne for styrelsen af Skanderborg kommunale Ungdomsskole er det bestemt, at bestyrelsen består af syv medlemmer. To af disse medlemmer er repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter. Organisationernes repræsentanter vælges af Byrådet efter forslag fra de stedlige organisationer.

Ungdomsskolebestyrelsens formand Mogens Dahl, som er foreslået af Dansk Industri, har ønsket at trække sig fra bestyrelseshvervet grundet flytning til anden kommune.

Dansk Industri foreslår i stedet, at Michael Stubbe, som er Vice President HR ved Kamstrup A/S, indtræder som nyt medlem af bestyrelsen.

Direktionen har udarbejdet forslag til ny administrativ organisation ’Klar til fremtiden’. Forslaget skal sikre, at den centrale administration også i fremtiden kan bidrage til og understøtte Skanderborg Kommunes vækst og udvikling. I sagsfremstillingen redegøres for baggrunden for forslaget og pejlemærker, forslagets indhold, økonomi, forslag til implementeringsplan samt kvalificeringer af forslaget fra MED-organisationen.

Hvorfor ny overordnet administrativ organisering samt pejlemærker?

Skanderborg Kommune er en af landets hurtigst voksende kommuner. Indbyggertallet forventes at runde 70.000 inden for de næste 10 år. Væksten er positiv, men afspejler sig også i konkrete udfordringer med bl.a. sikring af kapaciteten indenfor flere områder. Væksten afspejles også i Byrådets arbejde gennem eksempelvis udviklingspolitikken med bl.a. fokus på bæredygtighed, erhvervsliv og en kommune hvor alle er med samt med Budget 2021-2024, hvor der er vedtaget et meget stort anlægsbudget. Det kræver udvikling af nye løsninger, sikker drift og stram økonomisk styring på alle velfærdsområder. Det betyder også, at administrationen i dag har en opgaveportefølje, som er kompleks, og som kræver en overordnet administrativ og ledelsesmæssig organisering, der er gearet til opgaven. Med det nye forslag styrkes fokus på den strategiske udvikling, planlægning og porteføljestyring, stram økonomistyring samt øget eksekveringsevne og – kraft i samarbejdet med erhvervsliv og lokalsamfund. Skanderborgmodellens grundpiller og ”Skanderborgkulturen” er fortsat omdrejningspunktet.

Forslaget har således til formål at sikre

• bedre eksekvering af Byrådets beslutninger
• helhed og sammenhæng i opgaveløsningen
• strategisk og stram økonomisk styring
• sikker håndtering af de mange store anlægsopgaver.

Herudover har forslag til organisering en række yderligere pejlemærker:

• Den overordnede strategiske styring af Skanderborg Kommune skal styrkes samtidig med, at den decentrale frihed og lokale indflydelse fastholdes, men med større fokus på helheden.
• Den stærke decentrale organisation fortsætter og dermed også en effektiv og smal koncernledelse i forhold til sammenlignelige kommuner.
• En mere ”løsningssøgende” kultur: Mindre ”nej”, mere ”ja”, ”ja hvis” eller ”nej, men…”.
• Den fælles tværgående koordinering skal styrkes med afsæt i ’opgaven’.
• God ledelse gør en forskel. Derfor skal ledelsesspændet for den enkelte chef/leder være afstemt, så der gives reel mulighed for at udvikle de opgaver, man har ansvaret for og understøtte dem, man er leder for. Ved organisatoriske ændringer og stillingsledighed sigtes fremadrettet efter et ledelsesspænd på mindst 10 medarbejdere pr. leder og maks. 30-40 medarbejdere.
• Ledere skal reelt have både opgave og ansvar. Det er direktionens ambition, at ledere skal have fuldt budget- og personaleansvar.

Forslagets indhold i overskrifter

Med udgangspunkt i ovenstående pejlemærker for den fremtidige organisering foreslår direktionen følgende nye administrative organisering i overskriftsform:

• Der oprettes en ny direktørstilling med ansvar for et nyetableret direktørområde; Økonomi, Digitalisering og Ejendomme med øget fokus på strategisk anlægs- og porteføljestyring.
• Der oprettes et nyt fagsekretariat; Udvikling, Kultur og Erhverv under kommunaldirektørens område.
• Der oprettes en ny stab; Byrådssekretariatet og HR – med styrket internt organisatorisk fokus samt understøttelse af Byråd m.v.
• Videredelegering af referenceforhold på Børn- og Ungeområdet.
• Fagsekretariatet Teknik og Miljø ændres, så Plan- og Byudvikling flyttes til Teknik og Miljø, og bliver en afdeling under koncernchefen for Plan, Teknik og Miljø.
• Sammenlægning af funktioner mellem Beskæftigelse og Sundhed og Ældre og Handicap som følge af Budget 2021-2024.
• Staben Kultur, Borger og Planlægning nedlægges som stabsenhed. Funktioner og opgaver fastholdes, men flyttes til andre stabe og fagsekretariater.
• Ændret navngivning af koncernledelsen og de enkelte koncernchefer.

Forslagene betyder, at de nuværende fagsekretariater og stabe berøres i større eller mindre omfang, og at der sker personalemæssige justeringer for de nuværende koncernchefer. På ledelsessiden ansættes en ny direktør og to chefer. På ledelsessiden er der herudover tale om en ændret og øget opgaveportefølje som følge af flytninger af afdelinger/medarbejdere og ændrede referenceforhold. Der er med forslaget ikke påtænkt reduktioner på medarbejdersiden, men alene flytninger til nye afdelinger/fagsekretariater og stabe. Forslaget påvirker således den overordnede administrative organisering, hvor ændringerne primært er ift. niveau 1 og 2 samt koncernledelsen, og hvor afdelinger flyttes rundt. Konkrete afklaringer af snitflader og endelig navngivning af afdelinger m.v. vil ske i forbindelse med implementeringen.

Af vedhæftede notat og plancher uddybes forslaget, og der henvises også til vedhæftede notat ift. de personalemæssige og personalejuridiske aspekter. Derudover henvises til dagsordenspunkt vedrørende rekruttering i forbindelse med ny organisering.

Forslag til implementeringsplan, som er forankret i HovedMED-udvalget

Der er udarbejdet en implementeringsplan, som har været forankret i HovedMED-udvalget, og som HovedMED-udvalget har godkendt. Formålet har været at skitsere en overordnet ramme for det endelige forslags implementering. Det vil sige et overblik over, hvilke elementer, der skal afklares hvornår, og hvem der er ansvarlig. Implementeringsplanen består af notat om personalejuridiske og personalepolitiske aspekter af forslaget til ny organisering samt et dokument med implementeringsplanen. Der gøres opmærksom på, at implementeringsplanen ikke omfatter forslaget omkring sammenlægning af afdelinger for det nuværende Beskæftigelse og Sundhed samt Ældre og Handicap. Implementeringen af denne del kører i et selvstændigt spor, men koordineres naturligvis med denne implementeringsplan. Se vedhæftede. Der tages naturligvis forbehold for forslagets endelige vedtagelse.

Planen er udarbejdet med afsæt i ”Drejebog for større organisationsændringer”, og skal udover at fastlægge en overordnet ramme for implementeringen også ses som en "huskeseddel" ift. de mange delprocesser og opgaver, som organiseringen vil medføre.

Det bemærkes, at der i implementeringsplanen lægges op til, at meget af implementeringen vil foregå lokalt, og hvor koncernledelsen er ansvarlig, men ud fra de rammer, som implementeringsplanen fastlægger, og hvor der er lagt op til involvering af MED-organisationen.

Kvalificering af forslaget i MED-organisationen, koncernledelsen og blandt kontraktholderne

Direktionen sendte den 27. november 2020 forslaget til ny administrativ organisation ’Klar til fremtiden’ til kvalificering i berørte lokalMED-udvalg og områdeMED-udvalg til og med den 21. december 2020. Forinden var forslaget drøftet i Økonomiudvalget, koncernledelsen og blandt kontraktholderne, og Byrådet er blevet orienteret. Kvalificeringerne blev også drøftet på HovedMED-udvalgets møde den 8. januar 2021, som på baggrund heraf har udarbejdet en samlet kvalificering. Den samlede kvalificering fra HovedMED-udvalget samt kvalificeringerne fra lokalMED-udvalg og områdeMED-udvalg er vedhæftet dagsordenspunktet.

HovedMED-udvalget udtrykker en bred opbakning til forslaget og har følgende opmærksomhedspunkter:

• Da implementeringsprocessen er forholdsvis kort, er det vigtigt, at ledelsen har øje for medarbejderinvolvering og sikrer, at alle ”nye” kollegaer bliver godt modtaget.
• Det skal sikres, hvordan HR-området fortsat er et strategisk væsentligt indsatsområde i den organisatoriske udvikling.
• Det er væsentligt, at der er et fremadrettet fokus på at udvikle og få skabt en god kultur, som kan resultere i nye og gode samarbejdsrelationer i den nye organisering.

Udover kvalificeringerne har der været afholdt en række dialogmøder i organisationen samt med koncernledelsen og kontraktholdere, og det har været muligt at fremsende input til direktionen via postkassen; Klartilfremtiden@skanderborg.dk. Direktionen har modtaget input fra medarbejdere, grupper af medarbejdere samt faglig klub. Disse input er ikke vedhæftet, da de har forskelligartet karakter, men er indgået i direktionens overvejelser som supplement til kvalificeringerne fra MED-organisationen.

Der er til dagsordenspunktet vedhæftet et notat med en overordnet opsamling på de kvalificeringer, der er kommet. Opsamlingen indeholder også direktionens overordnede kommentering. Den overornede opsamling er inddelt efter de enkelte elementer i forslaget, og som de fremkomne kvalifceringer og øvrige input har omhandlet.

Direktionen har læst og drøftet samtlige kvalificeringer, henvendelser og øvrige input og haft mange dialoger med forskellige medarbejdergrupper, koncernledelsen og kontraktholderne i kvalificeringsfasen. Direktionen takker for de mange input, som er og har været meget brugbare i processen, og som også fremadrettet vil finde anvendelse ift. afklaringer af snitflader og opgaver i den videre implementering. Ud fra det materiale, der er fremsendt til direktionen, samt de dialoger, der har været, lægges der overordnet set op til følgende justeringer og opmærksomhedspunkter - og igen er det vigtigt at fremhæve, at alle input vil gå videre i den konkrete udmøntning af forslaget:

• At input og opmærksomheder fra kvalificeringer, dialoger og henvendelser fremadrettet indgår i arbejdet med den konkrete implementering af forslaget, herunder afklaring af snitflader og opgaver, som vil ske lokalt i de enkelte fagsekretariater og stabe, og som koncernledelsen får ansvaret for. Her er medarbejderinvolvering vigtig, og der er en generel forpligtelse til at sikre, at alle bliver godt modtaget.

• At implementeringen ift. den organisatoriske etablering af nye fagsekretariater/stabe/afdelinger sker i takt med ansættelse af direktør og de to chefer, således at ledelsen er på plads, inden ændringerne iværksættes. Indtil da varetages ledelsen af nuværende leder. Efter Byrådets behandling af forslaget udarbejdes en mere detaljeret oversigt over, hvornår den organisatoriske ændring forventes at træde i kraft for de enkelte områder indenfor rammerne af implementeringsplanen.
• At der som en del af det videre arbejde med udviklingen af organisationen (jf. kap. 7 i notat) ses på synergier, arbejdsgange m.v., som fremgår af kvalificeringerne, og at der arbejdes konkret med sikring af det tværgående samarbejde, ledelsesspænd m.v.
• At navnet koncernledelse fastholdes, men at titlen koncernchef udskiftes med chef for XX (se vedhæftet angivelser af nye titler).
• At navngivning af Beskæftigelse og Sundhed samt Ældre og Handicap ændres til henholdsvis Arbejdsmarked og Social samt Sundhed, Omsorg og Handicap. Derudover ændres navngivningen i forslaget af fagsekretariatet for Vækst, Udvikling, Kultur og Erhverv til Udvikling, Kultur og Erhverv. De øvrige navne fastholdes, som forslået i forslaget.
• at der i forbindelse med den fysiske flytning af afdelinger på Fælleden tilføjes et princip om, at hvis det er muligt, så placeres afdelinger på samme etage og i tilknytning til de afdelinger, hvor der er snitflader – jf. rammer og pricipper for flytning på Fælleden.

Direktionen har udarbejdet forslag til ny central administration. Forslaget skal sikre, at den centrale administration også i fremtiden kan bidrage til og understøtte Skanderborg Kommunes vækst og udvikling gennem øget fokus på overordnet strategisk styring og ledelse, hvor helhed og sammenhæng er i fokus.

Forslaget til ny administrativ organisation sendes til godkendelse i Byrådet den 27. januar 2021. I forlængelse af forslaget til ny central administration skal følgende tre stillinger besættes. Der tages naturligvis forbehold for forslagets godkendelse.

• Direktør for Økonomi, Digitalisering og Ejendomme forventet tiltrædelse 1. april 2021
• Chef for Anlæg og Ejendomme forventet tiltrædelse 1. maj 2021
• Chef for Udvikling, Kultur og Erhverv forventet tiltrædelse 1. maj 2021.

Denne sag vedrører chef for Udvikling, Kultur og Erhverv med ansættelse 1. maj 2021. I det følgende lægges der op til beslutning om:

• Forslag til nedsættelse af indstillingsudvalg
• Udpegning af to repræsentanter fra Byrådet.

Der er indhentet tilbud fra tre rekrutteringsfirmaer: Mercuri Urval, Genitor og Lundgaard, som alle tre vurderes at kunne løfte rekrutteringsforløbet på en kvalificeret måde. Der er ved tilbudsfristens udløb modtaget to tilbud fra henholdsvis Mercuri Urval og Genitor. Begge trekrutteringsfirmaer vurderes at være kommet med et kvalificeret bud på rekrutteringsprocesserne baseret på blandt andet følgende kriterier: Pris, kendskab til Skanderborg Kommune og erfaring med rekruttering af topledelse. Tilbud inklusiv forslag til tids- og procesplaner er vedlagt sagen om ansættelse af direktør for Økonomi, Digitalisering og Ejendomme.

Forslag til nedsættelse af indstillingsudvalg:

• Kommunaldirektøren (formand for indstillingsudvalget)
• 2 repræsentanter fra Byrådet
• 1 repræsentant fra direktionen
• 1-2 chefer fra koncernledelsen
• 1 afdelingsleder
• 2 kontraktholdere
• 2 medarbejderrepræsentanter.

Indstillingsudvalget skal sammen med det udvalgte rekrutteringsfirma kvalificere rekrutteringsprocessen. Det er formanden for indstillingsudvalget, som beslutter valg af kandidat.

Økonomiudvalget vedtog ved møde den 14. december 2016, at Byrådet fremover udpeger to repræsentanter til ansættelsesudvalget/indstillingsudvalget ved ansættelse af koncernchefer. På den baggrund indstilles det, at Byrådet udpeger to repræsentanter til det aktuelle indstillingsudvalg.

Direktionen har udarbejdet forslag til ny central administration. Forslaget skal sikre, at den centrale administration også i fremtiden kan bidrage til og understøtte Skanderborg Kommunes vækst og udvikling gennem øget fokus på overordnet strategisk styring og ledelse, hvor helhed og sammenhæng er i fokus.

Forslaget til ny administrativ organisation sendes til godkendelse i Byrådet den 27. januar 2021. Som følge af forslaget til ny central administration skal følgende tre nye stillinger besættes. Der tages naturligvis forbehold for forslagets godkendelse.

• Direktør for Økonomi, Digitalisering og Ejendomme forventet tiltrædelse 1. april 2021
• Chef for Anlæg og Ejendomme forventet tiltrædelse 1. maj 2021
• Chef for Udvikling, Kultur og Erhverv forventet tiltrædelse 1. maj 2021.

Denne sag vedrører chef for Anlæg og Ejendomme. I det følgende lægges der op til beslutning om:

• Forslag til nedsættelse af indstillingsudvalg
• Udpegning af repræsentanter fra Byrådet til indstillingsudvalget.

Der er indhentet tilbud fra tre rekrutteringsfirmaer: Mercuri Urval, Genitor og Lundgaard, som alle tre vurderes at kunne løfte rekrutteringsforløbet på en kvalificeret måde. Der er ved tilbudsfristens udløb modtaget to tilbud fra henholdsvis Mercuri Urval og Genitor. Begge trekrutteringsfirmaer vurderes at være kommet med et kvalificeret bud på rekrutteringsprocesserne baseret på blandt andet følgende kriterier: Pris, kendskab til Skanderborg Kommune og erfaring med rekruttering af topledelse. Tilbud inklusiv forslag til tids- og procesplaner er vedlagt sagen om ansættelse af direktør for Økonomi, Digitalisering og Ejendomme.

Forslag til nedsættelse af indstillingsudvalg:

• Kommunaldirektøren (formand for indstillingsudvalget)
• 2 repræsentanter fra Byrådet
• 1 repræsentant fra direktionen
• 2 repræsentanter fra koncernledelsen
• 1 kontraktholder
• 1 afdelingsleder
• 2 medarbejderrepræsentanter.

Indstillingsudvalget skal sammen med det udvalgte rekrutteringsfirma kvalificere rekrutteringsprocessen. Det er formanden for indstillingsudvalget, som beslutter valg af kandidat.

Økonomiudvalget vedtog ved møde den 14. december 2016, at Byrådet fremover udpeger to repræsentanter til ansættelsesudvalget/indstillingsudvalget ved ansættelse af koncernchefer. På den baggrund indstilles det, at Byrådet udpeger to repræsentanter til det aktuelle indstillingsudvalg.

I september 2018 godkendte Byrådet en plan for attraktionsudvikling af Øm Kloster (vedhæftet som bilag 1). I maj 2019 blev Økonomiudvalget spurgt om muligheden for garantistillelse for Museum Skanderborgs erhvervelse af 2 ejendomme beliggende ved attraktionen, Munkevej 1 og Munkevej 3 samt igangsætning af arbejdet med attraktionsudviklingen. Her blev sagen tilbagesendt til yderligere afklaring vedrørende finansiering af afdragene på de nødvendige lån til finansiering købene. Det er nu afklaret, at Museum Skanderborg selv kan finansiere godt halvdelen af afdragene på lånene.

Siden efteråret 2019 har Museum Skanderborg haft optionsaftale for begge ejendomme. Disse udløb i november 2020. Der er derfor optaget dialog med ejerne af ejendommene med henblik på at forlænge aftalerne. Dette har ikke været muligt. Der er for Munkevej 1 istedet indgået en aftale om forkøbsret, mens det ikke har vist sig muligt at indgå en aftale med Munkevej 3. Dette skyldes, at ejerne ønsker at sælge ejendommen, da de ikke længere har behov for den. Såfremt Museum Skanderborg ikke skal miste muligheden for at gennemføre attraktionsudviklingen som beskrevet, er det nødvendigt at købe ejendommen Munkevej 3 nu.

Munkevej 3 er vurderet til 2,2 mio. kr. af sælgers ejendomsmægler, hvor optionsaftalen gav mulighed for at købe ejendommen til 2,0 mio. kr. Hvis Munkevej 3 erhverves, må det forventes, at ejeren af Munkevej 1 også vil søge handlen gennemført nu. Munkevej 1 er vurderet til 4,195 mio. kr.

Det foreslås, at Museum Skanderborg køber ejendommene. Museet står også som ejere af Øm Kloster. Købet kan lånefinansieres ved Kommunekredit, men det vil kræve, at der stilles en kommunegaranti for lånet.

Det vil være en forudsætning for gennemførelse af projektet, at de 2 ejendomme Munkevej 1 og Munkevej 3, Emborg erhverves af Museum Skanderborg (bilag 1). Endvidere er det svært at opnå fondsmidler til projektet uden at have ejerskab af de nødvendige arealer.

Såfremt ejendommene Munkevej 1 og Munkevej 3 erhverves, vil hovedparten af de nødvendige arealer til gennemførelse af projektet være i museets ejerskab. Herudover udestår erhvervelse af et mindre areal ejet af Naturstyrelsen. Museum Skanderborg er p.t. i dialog med Naturstyrelsen om køb af dette. Denne købesum finansierer Museum Skanderborg selv. Den sidste del af arealerhvervelsen forventes erhvervet gennem magelæg, hvori der vil skulle indskydes en del af arealerne tilhørende Munkevej 3. Herved vil museets jordbesiddelser blive koncentreret omkring attraktionen.

Attraktionen er allerede i dag udfordret på parkeringspladser. Dette vil kunne løses ved erhvervelsen af de 2 ejendomme.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 20. januar 2021:

Jf. beslutningen i Kultur, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget den 6. januar 2021 er der til sagen vedhæftet et bilag 2, der udgør et oversigtskort over området omkring Øm Kloster med angivelse af de 2 ejendomme Munkevej 1 og Munkevej 3. Kortet angiver endvidere ejerforhold for de omgivende arealer. Den blå markering er Museum Skanderborg, den røde markering er ejet af Naturstyrelsen, mens arealerne markeret med gult er privatejede.

Munkevej 1 udgør i alt 41.929 m², hvoraf 6.532 m² skal anvendes til selve attraktionsudviklingen af Øm Kloster. De resterende godt 35.000 m² forventes anvendt til magelæg med andre lodsejere med relevante arealer for gennemførslen af projektet. Munkevej 3 udgør 2.000 m² og forventes i sin helhed anvendt til attraktionsudviklingen.