Referat

I løbet af de næste 15 år skal Skanderborg Kommune rumme mere end 2.000 flere børn på skoleområdet og mindst 1.000 flere børn på dagtilbudsområdet. Børnetallet udvikler sig meget forskelligt fra område til område. Der er i dag udfordringer med at skabe plads nok på mange skoler og daginstitutioner, men der er også skoler i kommunen, hvor der er ledig kapacitet.

Med denne sag lægges op til behandling af høringssvar, der er fremsendt på baggrund af det forslag som Byrådet sendte i høring den 2. september samt behandling af det revidere forslag, som indgår i sagen. Nedenfor præsenteres kort opgaven med forslag til struktur samt et kort oprids af processen. Herefter behandles høringssvarene. Endelig fremstilles det reviderede forslag, herunder også de økonomiske beregninger af forslaget samt en implementeringsplan.

Opgaven fra Byrådet

Med vedtagelsen af Budget 2020 vedtog et samlet Byråd, at Undervisnings- og Børneudvalget skulle komme med forslag til sikring af kvalitet og bæredygtig struktur for skoler og landsbyordninger m.v. Forslaget skal give mindst 10 mio. kr. årligt i driftsbesparelse, og både give bud på en optimering af driften og danne grundlag for at reducere de fremtidige behov for anlægsinvesteringer. Den opnåede besparelse skal anvendes på området. Forslaget skal sikre fagligt og økonomisk bæredygtige skoler og landsbyordninger – og have fokus på, at kommunens eksisterende bygningsmasse anvendes så klogt som muligt og optimeres, hvor det er muligt. Det skal også indgå i analysen at vurdere specialtilbuddenes fysiske placering i kommunen, bl.a. med henblik på at sikre større nærhed for flere elever mellem skole og hjem.

Processen

Undervisnings- og Børneudvalget startede processen i efteråret 2019. I processen har der været lagt vægt på åbenhed, gennemsigtighed og inddragelse, hvor der er afholdt en lang række af dialogmøder med borgere lokalt, bestyrelser, kontraktholdere, Ungdomsrådet m.v. samt temamøder i udvalg og Byråd. I forbindelse med arbejdet blev også nedsat en politisk følgegruppe med repræsentanter fra Byrådet, så alle partier har været inddraget i arbejdet, samt en faglig følgegruppe bestående af repræsentanter fra de faglige organisationer på området. Begge følgegrupper har fulgt arbejdet tæt. Herudover er der udarbejdet analyser og beregninger på konkrete scenarier, hvor BDO har bistået med denne opgave. Endelig er der kommet rigtig mange henvendelser, input og løsningsforslag, som alle er indgået i processen og drøftelserne. Det materiale, som udvalget har arbejdet med i processen, er frit tilgængeligt og kan læses i udvalgsdagsordener på Skanderborg Kommunes hjemmside.

Den 2. september 2020 vedtog Byrådet at sende forslag til ny struktur for skoler og dagtilbudsområdet i høring. En opsamling på høringssvarene fremgår nedenfor.

Den 2. november 2020 blev et revideret forslag til ny struktur for skoler og dagtilbudsområdet offentliggjort, og den den 4. november 2020 vedtog Undervisnings-og Børneudvalget, at det nye forslag om struktur for skoler og dagtilbud, jf. vedhæftede skal behandles på Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 2. december 2020 med henblik på oversendelse til Byrådet i december 2020.

Høring og opsamling på høringssvar

Byrådet sendte forslag til ny struktur for skoler og dagtilbud i høring den 2. september 2020. Byrådet besluttede også, at Undervisnings- og Børneudvalget stod for høringsprocessen, og at der skulle afholdes borgermøde.

Høringsperioden startede den 3. september 2020 og sluttede torsdag den 29. oktober 2020.

I høringsperioden har der været afholdt en række møder:

• Høringsmøde den 7. oktober 2020 mellem Undervisnings- og Børneudvalget, bestyrelsesformænd, repræsentanter fra specialtilbud, kontraktholdere på børn- og ungeområdet samt den faglige og politiske følgegruppe.
• Møde den 7. oktober 2020 mellem Undervisnings-og Børneudvalget og den faglige- og politiske følgegruppe.
• Borgermøder den 8. oktober 2020, hvor det var muligt at vælge mellem 3 forskellige tidspunkter. Møderne blev afholdt, så det var muligt at møde fysisk op eller via digital deltagelse. Alle i Skanderborg Kommune havde mulighed for at deltage.
• Møde den 21. oktober 2020 med elevrådsformænd, Ungdomsrådet og Undervisnings- og Børneudvalget. Her var det Ungdomsrådet, der stod for tilrettelæggelsen af mødet.
• Teknisk afklarende møde mellem borgere og administrationen ift. økonomiske beregninger.

Der er fremkommet 191 høringssvar i perioden. Høringssvarene er løbende lagt på Skanderborg Kommunes hjemmeside og har været offentligt tilgængelige – dog undtaget følsomme personoplysninger samt navne og adresser, der er beskyttede. Byrådet har haft adgang til det fulde materiale. Høringssvarene er også vedhæftet dagsordenspunktet.

På baggrund af de 191 høringssvar er der udarbejdet en opsamling. Opsamlingen viser samlet set de overvejelser og ideer borgere, lokalsamfund, bestyrelser, foreninger, MEDorganisationen m.v. har sendt ind via høringssvarene. Opsamlingen er opbygget efter de elementer som det forslag, der blev sendt i høring den 2. september 2020, indeholder – da mange høringssvar refererer til disse. Derudover er der tilføjet et ekstra tema, som berører de høringssvar, der indeholder øvrige tematikker. Der tages naturligvis forbehold for detaljeringsgraden, da der er tale om en opsamling på 191 høringssvar.

Samlet set anbefales det, at de overvejelser og ideer, der fremgår af høringssvarene indgår i det videre arbejde med forslag til struktur.

Revideret forslag til struktur for skoler og dagtilbud

Den 4. november 2020 vedtog Undervisnings-og Børneudvalget, at revideret forslag til struktur for skoler og dagtilbud, og som partierne i Byrådet står bag, skal behandles med henblik på fremsendelse til Byrådet.

Det revidere forslag er udarbejdet på baggrund af høringsprocessen, herunder borgermøder, høringsmøde med bestyrelser og kontraktholdere og de mange høringssvar samt borgerforslaget, som Byrådet behandlede den 2. september 2020. Forslaget er vedhæftet.

Forslaget vil sikre rammerne for kvalitet og en bæredygtig struktur på skole- og dagtilbudsområdet i hele Skanderborg Kommune. Med forslaget sikres en fornuftig ressourceudnyttelse samt sikrer grundlaget for en god udvikling med fokus på læring og trivsel.

Det revidere forslag indeholder følgende elementer:

• Etablering af specialpædagogisk vidensklynge ved Niels Ebbesen Skolen, Campus Skanderborg og Ungdomsskolen. Afdeling E og D fra Låsby Skole og det nuværende Center Skovby bliver en del af den nye vidensklynge. Niels Ebbesen Skolen afgiver lokaler til Afdeling E. Center Skovby etableres i forbindelse med Ungdomsskolen på Campus Skanderborg. Samtidig følges udviklingen og kapacitetsudfordringerne på afdeling D fra Låsby Skole tæt. Specialtilbud og specialskoler, der bliver på nuværende adresser, vil også fremadrettet blive tilknyttet vidensklyngen.
• Skoledistriktsændringer mellem Niels Ebbesen Skolen, Stilling Skole og Virring Skole under hensyntagen til områder, der allerede er bebygget, og hvor mange borgere har forudsat, at deres bopæl tilhører Stilling Skoles distrikt.
• Etablering af ny skole for 0.-6. klasse i Ry.
• Organisatorisk og ledelsesmæssig kobling mellem Knudsøskolen og ny skole i Ry.
• Udarbejdelse af ny dialog- og aftalemodel mellem Byrådet og de enkelte skoler/landsbyordninger.
• Etablering af landsbyordning i Stjær samt indflytning af dagtilbud på Stjærskolen.
• Etablering af nyt fælles dagtilbud for Skovby, Galten og Låsby organisatorisk og ledelsesmæssigt.
• Veng Børnehus flyttes til lokaler på Veng Skole og samarbejdet med Jeksendalskolen styrkes.
• Hylke Skole bevares, men tildelingsmodel justeres, så Hylke Skole opfattes som en integreret del af Virring Skole.
• Flytning af Hørningskolen til Sølund og etablering af dagtilbud i de tidligere lokaler for Hørningskolen.
• Iværksættelse af diverse analyser vedrørende:
  • Potentialer ved evt. etablering af mellemformer specialundervisning og almen undervisning.
  • Organisering og ledelsesstruktur på specialundervisningsområdet med særligt fokus på etableringen af den nye vidensklynge.
  • Analyse af fremtidig sikring af kapacitet på skole- og dagtilbudsområdet i Låsby, Galten, Skovby, herunder en vurdering af mulighederne ved skovbørnehaver.
  • Rækkefølge- og implementeringsplan for det samlede strukturforslag. Det forudsættes, at etablering af ny skole i Ry sker forud for færdiggørelse af ny skole i Hørning. Sidstnævnte sker i én samlet fase.
  • Behov for eventuelle yderligere skoledistriktsjusteringer.

Det revidere forslag kan læses af vedhæftede.

Belysning af de økonomiske konsekvenser af det revidere forslag

På Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 4. november 2020 vedtog udvalget, at de økonomiske konsekvenser af det revidere forslag skal belyses. BDO har beregnet de økonomiske konsekvenser. Disse fremgår af vedhæftede bilag og er oplistet nedenfor.

BDO´s analyse af forslaget og en vurdering af afledte konsekvenser på dagtilbudsområdet er vedlagt som bilag. Af rapporten fremgår det, at der med forslaget opnås et driftspotentiale på lidt mere end 5 mio. kr. om året. Størstedelen af driftspotentialet opnås ved en øget klasseoptimering. I skoleåret 2019/2020 var den gennemsnitlige klassekvotient 22,5 på tværs af alle skolerne i Skanderborg Kommune. Med forslaget vil den gennemsnitlige klassekvotient på tværs af alle skoler stige til 22,8 over de næste 15 år.

På anlægssiden opstås en besparelse i størrelsesordenen 100 mio. kr., når man ser i forhold til nulscenariet, hvor man byggede sig ud af kapacitetsudfordringerne uden at ændre på strukturen. Med forslaget flyttes undervisningstilbud, der mangler lokaler på deres nuværende beliggenhed, til beliggenheder hvor der er bedre plads. Det reviderede strukturforslag udnytter på denne måde den eksisterende bygningsmasse bedre og reducerer behovet for nybyggeri. De 100 mio. kr. vedrører alene skoleområdet. I forhold til forslaget, som Byrådet sendte i høring, er besparelsen på anlægssiden på skoleområdet øget med ca. 20 mio. kr. fra 80 mio. kr. til 100 mio. kr. Den primære forklaring på denne ændring er, at der ikke længere er brug for et 4. spor ved den nye skole i Ry fra 2030.

Hvis man ser på dagtilbudsområdet er behovet for anlæg dog øget, da lokalerne fra Afdeling D ikke længere kan anvendes til dagtilbud. Den anslåede udgift til etablering af et dagtilbud er på ca. 25 mio. kr., og vurderes at kunne finansieres delvist af den opnåede besparelse ved, at den nye skole i Ry ikke får behov for 4 spor, samt at der i den nuværende investeringsoversigt er afsat 9 mio. kr. til ombygning af Afdeling D fra skole til dagtilbud. Der vil dog være behov for en yderligere analyse af den samlede investeringsoversigt for en vurdering af, om det kan afholdes indenfor den samlede ramme. I bilagene "BDO - Beregninger på struktur - November 2020" og "Strukturanalysen - Betydning for dagtilbudsområdet" er ovenstående beregninger foldet ud. Man kan ligeledes se effekten af de enkelte forslag.

De opnåede driftsgevinster på lidt mere end 5 mio. kr.. skal, jf. den politiske aftale, blive på børne- og ungeområdet til en styrkelse af kvaliteten. På den baggrund udarbejder administrationen et oplæg til mulige anvendelsesmuligheder, som drøftes politisk på et kommende udvalgsmøde. I oplægget vil der være et fokus på en præsentation af mulige indsatser til styrkelse af kvaliteten bredt set på området, herunder også med et fokus på tværgående indsatser. Der vil ligeledes blive præsenteret indsatser i hele 0-18 års området. Forslaget vil have karakter af et bredt katalog af handlemuligheder, der skal danne grundlag for den videre politiske drøftelse.

Implementeringsplan for politisk opstart og proces

Der er udarbejdet et udkast til en implementeringsplan for politisk opstart og proces for de enkelte elementer. Implementeringsplanen er baseret på det revidere forslag til struktur på skole- og dagtilbudsområdet. Der tages naturligvis forbehold for Byrådets beslutning, hvor implementeringsplanen efterfølgende justeres i overensstemmelse hermed.

Implementeringsplanen for politisk opstart og proces tager udgangspunkt i, hvornår det politiske niveau igangsætter, behandler og afslutter forslagets delelementer. Sideløbende med implementeringsplanen for politisk opstart og proces arbejdedes der også med mere detaljerede implementeringsplaner for de enkelte elementer, med fokus på de planlægningsmæssige og administrative opgaver, interessentinddragelse samt for projektering og entreprise, hvor det er relevant. Disse vil blive præsenteret for det politiske niveau i forbindelse med opstarten af de enkelte processer. Implementeringsplanen for politisk opstart og proces er vedhæftet.

Vedtagelsen af det reviderede strukturforslag og implementeringsplanen for politisk opstart og proces afstedkommer et behov for at tilpasse investeringsoversigten på børne- og ungeområdet som vedtaget i forbindelse med budgettet for 2021-24. F.eks. vil det forhold, at Afdeling D forbliver liggende på Låsby Skole medføre et behov for en alternativ placering af ny daginstitution og budget hertil. Derudover har det nye forslag, som nævnt, medført at BDO's vurdering af effekten på anlæg af forslaget er ændret. Disse ændringer skal også indarbejdes i den reviderede implementeringsplan.

På den baggrund indstilles det, at de ændringer, som strukturforslaget og implementeringsplanen indebærer for investeringsoversigten, indgår i budgetarbejdet for 2022-2025, og at der fremlægges et udkast til en revideret investeringsoversigt i forbindelse med Undervisnings- og Børneudvalgets arbejde med budgetbehandling i foråret 2022.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 9. december 2020:

Vedlagt dagsordenen er bilag med uddybende notat ift. BDO's beregninger af det reviderede forslag til struktur for skoler og dagtilbud samt bilag med det reviderede forslag til struktur, hvor det fremgår, at Alternativet tilslutter sig det reviderede forslag, jf. beslutning på Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 2. december 2020.

Til bedømmelse af tilbud på ny skole og daginstitution i Hørning anbefaler administrationen et bedømmelsesudvalg, som er sammensat af politikere, relevante ledere, fagligt funderede medarbejdere og konsulenter.

Anbefalet bedømmelsesudvalg

Administrationen anbefaler sammensætning af bedømmelsesudvalget således:

• Fagdommere, arkitekt v. udpeget repræsentanter (2 stk.)
• Fagdommere, ingeniør v. udpeget repræsentanter (2 stk.)
• Undervisnings- og Børneudvalget ved:
  • Trine Frengler, formand
  • Søren Nielsen
  • Anne Heeager
  • Søren Erik Pedersen
  • Bent Jacobsen
  • Jens Szabo
  • Peter Kjær
• Direktør v. Frederik Gammelgaard
• Koncernchef for Børn og Unge v. Søren Buch
• Kommunale Bygninger v. Lars Bak
• Klima, Vand og Natur v. Hans Brok-Brandi
• Bakkeskolen v. udpeget repræsentant
• repræsentant for bestyrelsen for Bakkeskolen
• Ny daginstitution v. Finn Abrahamsen
• bestyrelsen for ny daginstitution v. udpeget repræsentant.

Yderligere deltagere:

• Kommunale bygninger v.
  • Betina Brumé Haacks, Projektleder
  • Udpeget repræsentant/-er - Teknisk indsigt
  • Udpeget repræsentant/-er - Vedligeholds indsigt
• Miljø, Vand og Natur v.
  • Udpeget repræsentant/-er - Miljø inkl. materialer indsigt
  • Udpeget repræsentant/-er - Grundvands indsigt
• Bakkeskolen v. udpeget repræsentant/-er - medarbejderrepræsentant/-er
• Ny daginstitution v. udpeget repræsentant/-er - medarbejderrepræsentant/-er
• Bygherrerådgiver v. Erik Alrø – procesleder
• Udpeget repræsentant - sekretær.

Når bedømmelsesudvalget er besluttet, vil projektleder få udpeget de relevante repræsentanter ved de forskellige institutioner, forvaltninger og afdelinger.

Fagdommerne vil blive udpeget specifikt til denne opgave af bygherrerådgiveren.

Proces

Sådan er processen beskrevet i udbudsbetingelserne:

1. Først vurderes det, om de indleverede tilbud og forslag er konditionsmæssige, og om de indeholder alt efterspurgt materiale. Som en del af denne vurdering åbnes tilbudskuverterne for at vurdere, om tilbudsprisen er konditionsmæssig. Det er kun de konditionsmæssige tilbud, der gennemgår den videre bedømmelse. Dette varetages af bygherrerådgiver forud for bedømmelsen, og tilbudsprisen holdes fortrolig i første omgang.
2. Så bedømmes forslagene individuelt i forhold til kvalitet, dvs. arkitektur, æstetik, funktionalitet og teknisk.
3. Dernæst bedømmes organisations- og procesbeskrivelsen, inden kuverten med tilbudslisten gennemgås.
4. Herefter foretages en samlet bedømmelse af forslag og tilbud.
5. Herefter udpeges vinder af udbuddet.
6. Der udarbejdes en evalueringsrapport.
7. Herefter indledes kontraktforhandling med vinderen med henblik på tildeling af totalentreprisekontrakt .

Møder

Bedømmelsesmøderne vil blive afholdt i januar 2021. Møderne vil blive afholdt fysisk, og der er flere løsninger i spil afhængig af Covid19-situationen på det pågældende tidspunkt.

• Bedømmelsesmøde 1: Den 11. januar 2021
• Bedømmelsesmøde 2: Den 15. januar 2021
• Reserve bedømmelsesmøde: Den 20. januar 2021
• Forhandlingsmøde 1: Den 8. februar 2021
• Forhandlingsmøde 2: Den 18. februar 2021
• Underskrivelse af kontrakt: Den 26. februar 2021.

Der udarbejdes et notat beregnet til dem, der skal deltage i processen.

I forbindelse med Budget 2020 blev det besluttet at undersøge muligheden for at etablere talentklasser på Niels Ebbesen Skolen. Administrationen undersøgte på den baggrund mulighederne for at etablere et tilbud indenfor de eksisterende budgetmæssige rammer. På den baggrund blev det foreslået at etablere "Skanderborg Talent" fra skoleåret 2020/2021, men med en sideløbende afdækning af evt. udvidelsesmuligheder i tilfælde af evt. fremtidige målrettede bevillinger.

Undervisnings- og Børneudvalget behandlede sagen den 12. december 2019. Her vedtog udvalget,

• "at sagen sendes til kommentering i Kultur, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med fællesmødet 12. december 2019, inden sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet
• at forslag om talentklasser sideløbende hermed sendes til kommentering i Idrætsrådet inden behandling i Økonomiudvalget og Byrådet."

Efter fællesmødet med Kultur-, Sundheds og Beskæftigelsesudvalget genoptog Undervisnings- og Børneudvalget punktet til behandling den 8. januar 2020. Her vedtog udvalget,

• "at sagen belyses yderligere med inddragelse af Idrætsrådet, UC10 og Skanderborg Gymnasium, hvor muligheder for Team Danmark samarbejde også belyses
• ?at sagen fremlægges for Undervisnings-og Børneudvalget igen hurtigst muligt."

I det netop indgåede forlig om Budget 2021 behandles "Opstart af talentklasser på Niels Ebbesen Skolen" under overskriften "Forandringer, som er vedtaget i tidligere års budgetter, men endnu ikke fuldt ud implementeret". Det bemærkes, at Undervisnings- og Børneudvalget behandler forandringen ultimo 2020.

Siden Undervisnings- og Børneudvalgets senste behandling af forandringen har der som bekendt været arbejdet med forslag til ny struktur for skoler og dagtilbud. I denne proces har en aktivering af den ledige kapacitet på Niels Ebbesen Skolen været ét blandt mange fokuspunkter. Processen omkring evt. ny struktur har derfor betydning for mulighederne i forhold til en evt. realisering af "Skanderborg Talent". I praksis har processen omkring sidstnævnte været sat på pause i forhold til at vurdere de fysiske muligheder.

I forbindelse med byrådsmødet den 2. september 2020 blev det besluttet at sende "Forslag til ny struktur for skoler og dagtilbud" i høring. I forlaget indgår blandt andet følgende elementer:

• "Etablering af specialpædagogisk vidensklynge ved Niels Ebbesen Skolen og Campus Skanderborg og Ungdomsskolen. Afdeling E og D fra Låsby Skole og det nuværende Center Skovby bliver en del af den nye vidensklynge. Afdeling E placeres på Niels Ebbesen Skolen og Afdeling D placeres som udgangspunkt på den nuværende Bjedstrup Skole.
• Skoledistriktsændringer mellem Niels Ebbesen Skolen, Stilling Skole og Virring Skole."

Såfremt hele eller dele af "Forslag til ny struktur for skoler og dagtilbud" efter høringen besluttes og realiseres, vil en anvendelse af den ledige kapacitet på Niels Ebbesen Skolen forhindre en etablering af "Skanderborg Talent" i de samme rammer.

Som det fremgår af ovenstående, var der i forbindelse med udvalgsbehandlingen i januar et ønske om at få afdækket mulighederne for et eventuelt "Team Danmark samarbejde". Administrationen har på den baggrund været i dialog med Team Danmark. Et eventuelt ønske om at indgå i et egentligt "elitekommune-samarbejde" vil kræve en række forudsætninger, herunder økonomiske. Disse er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

På baggrund af ovenstående er det administrationens vurdering, at den oprindelige forandring omkring "Opstart af talentklasser på Niels Ebbesen Skolen" for nuværende ikke lader sig realisere, hvorfor processen foreslås afsluttet.

Skanderborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan for det kommende år. Planen sætter retning for det kommende års beskæftigelsesindsats, og består af både lokale beslutninger og initiativer samt de beskæftigelsespolitiske målsætninger udstukket fra beskæftigelsesministeren (ministermålene).

Udkast til Beskæftigelsesplan 2021 blev drøftet på Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 4. november 2020. Input fra drøftelserne er indarbejdet i planen.

Når planen er godkendt, offentliggøres den på Skanderborg Kommunes hjemmeside og fremsendes til RAR Østjylland til orientering.

Beskæftigelsesplan 2021 er bygget op som følger:

• Forord
• Arbejdsmarkedet i Skanderborg Kommune
  • Coronakrisen og dens betydning for situationen på arbejdsmarkedet
• Vision og kerneopgave
  • Styringselementer i beskæftigelsesindsatsen
• Udviklingen i målgrupperne
• Fokusområder
• Udmøntning af ministermålene
  • Alle skal fortsat have en værdig sagsbehandling
  • Virksomheder skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
  • Flere ledige skal opkvalificeres
  • Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
  • Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
• Repatriering.

Beskæftigelsesplan 2021 er vedlagt som bilag til sagsfremstillingen.

På møderne i Miljø- og Planudvalget den 3. november 2020 og i Kultur, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget den 4. november 2020 blev der givet en orientering og status for arbejdet med udmøntning af landsbypuljen. Landsbysamvirket har nu endeligt afsluttet den sidst planlagte ansøgningsrunde vedrørende 2-årig Landsbypulje 2019-2020. Landsbysamvirket måtte give afslag til flere lovende projekter grundet manglende projektmodning og medfinansiering. I november blev puljens støttede projekter, deres karakter og fremdrift samt arbejdsgangene i forbindelse med udmøntning af puljen præsenteret for udvalgene.

Landsbypuljen på 5 mio. kr. har skabt motivation og mulig basis for, at flere landsbyer kan løfte og udvikle større tiltag. Dette gælder både for projektkvalitet, lokal forankring og yderligere fondsstøtte. Det vurderes, at den planlagte ansøgningsperiode ikke har været tilstrækkelig lang, da flere ikke har kunnet nå at blive klar til at følge puljens mål og retningslinjer inden for de to år.

Overordnet set er større landsbyprojekter arbejds- og tidskrævende, da forankring lokalt, fundraising og frivillighedsbaseret udvikling kræver en tidsmæssig langstrakt projektmodning. Dette gælder særligt fysiske projekter, som puljen er rettet mod, hvor myndighedstilladelser, opkøb og/eller adgang til privat og offentlig grund er i spil.

Efter Landsbysamvirkets ønske stilles hermed forslag om, at der igangsættes ansøgningsrunder henholdsvis 1. marts og 1. oktober 2021. Puljen forventes udmøntet ved udgangen af 2021. Landsbysamvirket behandler ansøgningerne efter gældende retningslinjer for puljen med faglig bistand fra administrationen. Bilag 1 og 2 viser retningslinjerne og administrationsgrundlaget.

Samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen vedrører borgere med en blødning eller blodprop i hjernen (apopleksi). Aftalen er gældende for hovedfunktionsniveau, som er et af de tre specialiseringsniveauer, der er på neurologiområdet. Hjerneskaderehabilitering på hovedfunktionsniveau omfatter rehabilitering og kontrol af hyppigt forekommende sygdomme og tilstande, hvor indsatserne er af begrænset kompleksitet.

Det overordnede formål med samarbejdsaftalen er at sikre ensartede, velkoordinerede og effektive forløb på tværs af sektorerne i Region Midtjylland for borgere med apopleksi, som udskrives direkte fra de akutte apopleksiafsnit på hospitalet til eget hjem eller midlertidig plads i kommunen. Herudover er formålet at sikre en større grad af ensretning af de udgående apopleksiteams fra hospitalerne.

Kernen i aftalens fælles model er:

• Aftalen omfatter borgere med apopleksi på hovedfunktionsniveau, som udskrives fra akut apopleksiafsnit i Hospitalsenheden Vest eller Aarhus Universitetshospital.
• Apopleksiteamet varetager ikke-afsluttede hospitalsopgaver i borgerens eget hjem efter udskrivelse fra hospitalet.
• De udgående og rådgivende apopleksiteams skal være tværfagligt sammensat, og skal som minimum bestå af læge (neurolog/geriater), fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske med stor neurofaglig viden. Ved behov skal de udgående og rådgivende teams kunne indhente rådgivning eller henvise borgeren til andre faggrupper, eksempelvis diætist, logopæd eller neuropsykolog.
• Klyngerne afholder audit en gang årligt for at sikre kvaliteten i indsatsen.
• Klyngerne evaluerer en gang årligt det tværsektorielle samarbejde. Der er mulighed for at udvide modellen lokalt.
• At den samlede opgavetilrettelæggelse mellem kommuner og hospitaler sker med udgangspunkt i LEON (laveste effektive omkostningsniveau) princippet.

Samarbejdsaftalen vil ikke være nogen hindring for, at man lokalt ude i klyngerne kan arbejde med f.eks. en udvidet målgruppe. Der skal blot laves bilaterale aftaler herom.

Den model for udgående og rådgivende apopleksiteams, som er beskrevet i samarbejdsaftalen, lægger sig tæt op ad de modeller, som allerede er etableret i klyngerne. Den nye model adskiller sig ved, at den skaber grundlag for et tættere samarbejde mellem hospitalet og kommunen om sikring af kvaliteten af patientforløbet, og at den beskriver, hvordan parterne følger op på samarbejdsaftalen.

Implementering og evaluering

Samarbejdsaftalen forventes godkendt i sidste kvartal af 2020 således, at implementering af aftalen kan ske primo 2021. Samarbejdet mellem apopleksiteams og de omgivende klyngekommuner evalueres lokalt på mindst et årligt samarbejdsmøde. På møderne evalueres kommunikationsveje og overgange i patientforløb mellem hospital og kommune.

Samarbejdsaftalen revideres efter behov, dog minimum i forbindelse med revision af Sundhedsaftalen.

Baggrund

Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt forslag til samarbejdsaftale om apopleksiteams og anbefaler, at Regionsrådet og de 19 kommunalbestyrelser i Region Midtjylland tiltræder aftalen. Samarbejdsaftalen har været i høring hos kommunerne, på hospitalerne og i Patientinddragelsesudvalget.

I forbindelse med omlægningen af den regionale neurologi i 2012 blev det politisk besluttet, at der i hver klynge skulle oprettes udgående regionale apopleksiteams. Borgere med nyopstået apopleksi, som blev visiteret til hovedfunktionsniveau, skulle efter omlægningen udskrives tidligere til videre rehabilitering i eget hjem eller på kommunal døgnplads; og de regionale apopleksiteams skulle være med til at understøtte og sikre en god overgang fra hospitalet til kommunen.

I efteråret 2017 godkendte Sundhedsstyregruppen fælles principper for udgående og rådgivende funktioner. I den forbindelse besluttede Sundhedsstyregruppen at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde en fælles model/aftale for udgående og rådgivende funktion for borgere med apopleksi. Forslaget til samarbejdsaftale og baggrundsnotat er vedlagt som bilag.

Sagen behandles i Socialudvalget og i Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, inden den fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Region Midtjylland har fremsendt forslag til fødeplan for regionen, som nu fremsendes til Byrådet med henblik på afgivelse af høringssvar. Høringsfristen er 18. januar 2021.

I udkastet til fødeplanen beskrives rammer og retning for driften og udviklingen af svangre-omsorgen i Region Midtjylland. Fødeplanen giver et overblik over gældende tilbud hos almen praksis, i kommunerne og på hospitalerne. For Skanderborg Kommune betyder fødeplanen, at vi i forbindelse med implementeringen af svangre-omsorgen vil arbejde med at skabe gode sammenhængende forløb på borgernes præmisser, og at vi således i Skanderborg Kommune fortsat vil arbejde på at efterleve intentionerne i politikkerne ”Den bedste start på livet” og ”Den sammenhængende børnepolitik”.

Fagsekretariatet Børn og Unge og fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed har på den baggrund udarbejdet forslag til høringssvar vedrørende fødeplan fra Region Midtjylland.

I høringssvaret er der lagt vægt på, at det er et gennembearbejdet og velkvalificeret udkast, som skaber et fundament med muligheder for et fortsat sammenhængende tværsektorielt samarbejde til gavn for borgerne. Forslag til høringssvar er vedhæftet.

Sagen behandles i Undervisnings-og Børneudvalget, Kultur-, Sundhed- og Beskæftigelsesudvalget samt Økonomiudvalget og Byrådet.

Grundejer har anmodet om igangsætning af planlægning for udstykning af matr.nr. 8e Siim By, Dover i to parceller samt frastykning af et haveareal til sammenlægning med en nabobolig. Udstykningen muliggør én ekstra bolig i området, og er i overensstemmelse med den aftale, grundejerne i den sydlige ende af Akacievej har indgået med hinanden om vejadgang til og betingelser for udstykning af en ekstra boligparcel på den pågældende matrikel. Miljø- og Planudvalget besluttede den 2. juni 2020 at sætte planlægningen i gang.

Projektområdet

Området er placeret i et parcelhuskvarter centralt i Ry, nord for Gartnervænget, øst for Akacievej og udgør et areal på 3.079 m2.

Link til projektområdet i kort.skanderborg.dk

Link til projektområdet i Google Maps

Forholdet til kommuneplanen

Området er omfattet af kommuneplanramme 50.B.05, der udlægger området til boligområde med åben-lav boligbebyggelse. Det påtænkte projekt er således i overensstemmelse med kommuneplanen, men er for så vidt angår bestemmelserne vedrørende udstykning i strid med gældende Lokalplan 67, Ry - for et område til boligformål ved Siimvej, Akacievej, Skanderborgvej og Kyhnsmindevej, Ry.

Forslag til lokalplan

Tillæg nr. 1 til Lokalplan 67, Ry, udgør det planmæssige grundlag for at muliggøre udstykning af matr.nr. 8e Siim By, Dover i to parceller, samt frastykning af et haveareal til sammenlægning med en nabobolig. Udstykningen muliggør én ekstra bolig i området. På hver parcel må der højest placeres et enfamiliehus. Boligerne må maks. opføres i én etage. Husene skal opføres med en taghældning på 25 grader, som pålagt nabogrundene Akacievej 13A og B via servitut.

Link til Lokalplan

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår om bilag i lokalplanforslaget.

Rema 1000 har anmodet om igangsætning af planlægning for udvidelse af nuværende butik og parkeringsplads i Skovby. Miljø- og Planudvalget besluttede den 3. marts 2020 at sætte planlægningen i gang.

Projektområdet

Baggrunden for sagen er et konkret ønske fra dagligvarekæden Rema 1000 om,

• at udvide den eksisterende butik mod nord,
• at etablere ny varegård også mod nord samt
• at etablere nye p-pladser mod syd.

Link til Google Maps_Rema 1000 i Skovby

Link til netGIS Rema 1000 Skovby

Link til Lokalplan 1165 - Udvidelse af dagligvarebutik i Skovby - UDKAST

Forholdet til kommuneplanen

Lokalplanen er omfattet af to af kommuneplanens rammeområder. Størstedelen af lokalplanen (byggefelt og parkeringsplads) er omfattet af kommuneplanens rammeområde 31.BE.01, der udlægger området til blandet bolig og erhverv. En mindre del af lokalplanen (beplantningsbælte mod syd) er omfattet af 31.R.01, der udlægger området til rekreativt område. Lokalplanforslaget er derfor i overensstemmelse med den gældende kommuneplan.

For at tilpasse den kommende parkeringsplads til eksisterende terræn syd herfor er en del af ramme 31.R.01 medtaget i lokalplanen. Det giver mulighed for at skabe en sammenhæng til landskabet på en naturlig måde frem for en teknisk skråning.

Forslag til lokalplan

Hovedformålet med planlægningen er at muliggøre udvidelse af den eksisterende butik og p-pladsen.

Lokalplanens formål er at sikre

• områdets anvendelse til detailhandel i form af dagligvarebutik
• at bebyggelse tilpasses omgivelserne ved at fastlægge bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering
• indsigten til og oplevelsen af kirken
• en indpasning af parkeringsarealet i terrænet, så markante terrænspring så vidt muligt undgås, og overgangen til kilen mod syd opleves som en naturlig overgang
• at arealet afsluttes med en beplantning, der vil opleves naturlig i området, og som ikke tager indsigten til kirken
• at grundvandet ikke forurenes
• støjafskærmning mod omgivende boliger.

Tilpasning til omgivelser - landskab og indsigt til kirke

Da der fra Skovlundvej er indkig til både Skovby Kirke og til den udvidede parkeringsplads, fastlægger lokalplanen bestemmelser for at sikre indkigget til kirken og mindske parkeringspladsens visuelle udtryk i forhold til kirken. Bestemmelserne sikrer, at terrænet bearbejdes, så landskabet fremstår på en naturlig måde, samt at der stilles krav om etablering af beplantning på skråningerne mod syd. Lokalplanen stiller ligeledes krav til plantearter. Mod Skovlundvej vest for området kan beplantningen holdes nede i en højde på 1 m (et ønske fra Rema 1000 om, at kunder skal kunne overskue parkeringsarealet fra Skovlundvej), og mod øst skal beplantningen gradvist forøges op til 3 m højde. For at sikre at beplantningen etableres, stilles der i lokalplanen krav om, at beplantningen skal være plantet, før ny bebyggelse kan tages i brug.

Virksomhedsstøj

Lokalplanen fastlægger mulighed for at etablere støjskærme mod omkringliggende bebyggelse, da støjberegninger har vist, at der i skel mod nabobebyggelse skal etableres en 1,8 m høj støjskærm. Da der ikke tidligere har været klager om støj, stiller lokalplanen derfor ikke krav om, at disse støjskærme skal etableres, før ny bebyggelse kan tages i brug. Hvis der en dag skulle komme en klage, vil det med lokalplanen være muligt at opstille støjskærme.

Grundvand

Lokalplanområdet er beliggende i område med særlig drikkevandsinteresse (OSD), og er grundvandsdannende opland til Skovby Vandværk. Ca. halvdelen af området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland (NFI), hvilket er den mest sårbare områdeudpegning. Derfor stiller lokalplanen særlige grundvandsbeskyttende krav, bl.a. til tæt belægning på veje og parkeringsarealer.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.

Byrådet vedtog den 27. april 2016 "Politik for Skanderborg Midtby, Heslig smuk". På baggrund af Byrådets beslutning blev der udarbejdet undersøgelsen ’Volumner, parkerings- og trafikstruktur', der klarlagde byfortætningspotentialet i Skanderborg midtby og redegjorde for, hvilke trafikale og parkeringsmæssige forandringer, der kunne overvejes for at imødekomme midtbypolitikkens vision om at skabe et mere fredeligt og hyggeligt shoppingmiljø i midtbyen.

Med udgangspunkt i disse forarbejder og med det formål at lede trafikken let frem til midtbyens store p-pladser på Møllegade og Bloms m.fl., blev der i 2018 og 2019 gennemført et anlægsprojekt for omlægning af den nordligste del af Adelgade samt Ole Lund Kirkegaards Stræde. Vejene blev rettet ud og indrettet med enkeltrettede cykelstier og to kryds blev ombygget, krydset Møllegade/Sygehusvej og krydset Adelgade/Ole Lund Kirkegaards Stræde.

For at undersøge om visionen for ændring i trafikstruktur fra "Politik for Skanderborg Midtby" er opfyldt, er der gennemført en evaluering af trafikantadfærden, bylivet og detailhandlen. Der er før, under og efter det konkrete anlægsprojekt, gennemført en omsætningsanalyse, en videoanalyse, trafiktælling, parkeringsundersøgelse og spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne heraf er efterfølgende analyseret af et rådgivende ingeniørfirma og er vedlagt som bilag.

Undersøgelserne var planlagt til gennemførelse i foråret 2020. Grundet Covid19-nedlukningen blev undersøgelserne udskudt til efteråret 2020. Undersøgelserne er nu gennemført i august-oktober 2020, altså i den mellemliggende periode, hvor der var den mindste grad af Covid19-restriktioner, og hvor trafikken på landsplan er vurderet at være nogenlunde normal, jf. Cowi. Det vurderes derfor, at resultaterne er sammenlignelige med resultaterne fra før Covid19-situationen.

Administrationen vil på mødet i Miljø- og Planudvalget præsentere resultaterne mundtligt.

Administrationens samlede vurdering

Administrationen finder, at undersøgelserne samlet set viser, at de gennemførte vejombygninger virker efter formålet, nemlig at lede trafikken frem til midtbyens store p-pladser på Møllegade og Bloms m.fl. for dermed at fredeliggøre især den sydlige del af Adelgade for parkeringssøgende trafik.

Flere vælger den ”nye rute” frem til de store p-pladser. Det er dog administrationens vurdering, at skal andelen af trafikanter, der ikke fortsætter gennem krydset mod syd, nedsættes mere, må det foretages yderligere tiltag i krydset Adelgade/Ole Lund Kirkegaards Stræde og på den sydlige del af Adelgade.

Omsætningsanalysen og kundeundersøgelsen tyder på – når der tages forbehold for Covid19-situationen – at et stort antal kunder er trofaste og sætter pris på et godt butiksudbud i egen by og derfor fortsat handler en stor del af deres indkøb i midtbyens fysiske butikker.

Fra videooptagelserne og fra svarene/udsagnene fra borgerne fremgår det, at flere nu cykler til midtbyen, og at mange sætter pris på den øgede tryghed og sikkerhed, ombygningen giver de bløde trafikanter. Der er også en del tilkendegivelser, der går i retning af, at borgerne ønsker, at bilerne fylder mindre eller slet ikke fylder på den sydlige del af Adelgade.

Kundernes ønsker med hensyn til tilbuddene i Adelgade følger i øvrigt en generel tendens i samfundet i retning af, at de mere almindelige udvalgsvarebutikker fylder mindre end tidligere, og at andre funktioner, der inviterer til ophold og ”nydelse”, som f.eks. spisesteder, fylder mere.

Proces for politisk stillingtagen fremad

De gennemførte kvalitative undersøgelser, videofilmene og spørgeskemaundersøgelserne, som var tilsendt 11.144 borgere i postnummerområde 8660, giver et godt billede af borgernes/kundernes adfærd og holdning til de gennemførte ombygninger og også til ønskerne til de kommende forandringer.

Administrationen finder, at undersøgelsernes resultater giver et grundlag for udvalgets videre drøftelser af, hvorvidt og i hvilken grad den sydlige del af Adelgade evt. skal friholdes for kørende trafik, og/eller om andre tiltag kan fremme et hyggeligt shoppingmiljø.

Administrationen foreslår derfor, at der primo 2021 fremlægges forskellige scenarier for Miljø- og Planudvalget for, hvordan den sydlige del af Adelgade kan ombygges, og hvilke effekter de forskellige scenarier har i forhold til helt eller delvist at fredeliggøre strækningen for biltrafik og forbedre shoppingmiljøet/byrumskvaliteten. Disse scenarier og deres forskellige tiltag til begrænsning af den kørende trafik og forbedring af bymiljøet vil efterfølgende kunne lægges ud til dialog med borgere og interessenter, f.eks. tilsvarende som processen ”Det digitale spor” vedrørende det igangværende arbejde om Kvalitet i byerne.

Den 31. oktober 2018 vedtog Byrådet ”Principper for udvikling af Dyrehaven” (bilag 1) på baggrund af anbefalinger fra § 17, stk. 4-udvalget om Dyrehaven og Fremtidens festival.

Principperne omhandler:

• Fremtidens festival
• Rekreative arealer i Dyrehaven
• Forslag til ny samlet aftale og kontrakt mellem Byrådet og Smukfest
• Anvendelsesmuligheder på Kærligheden og Skovlunden
• Samspil mellem Smukfest, byer, landsbyer og foreninger i Skanderborg Kommune.

Status på Principper for udvikling af Dyrehaven og Fremtidens Festival

Rekreative arealer

I 2019-2020 er der udarbejdet en rapport, der belyser muligheder, behov og ønsker for rekreative oplevelser i Skanderborg Dyrehave samt muligheder for at genanvende festivalinstallationer, så de kan bidrage til de rekreative oplevelser i Dyrehaven. (Rapporten er vedlagt i bilag 2). Rapporten er udarbejdet i tæt og bredt samarbejde mellem borgere og foreninger med interesser i Skanderborg Dyrehave samt Smukfest, Skanderborg Kommune og Lokale og Anlægsfonden.

Med udgangspunkt i rapporten indstilles det, at Byrådet igangsætter arbejdet med tre af de i rapporten beskrevne projekter samt at administrationen, Smukfest og Borgergruppen løbende videreudvikler projektideer i en kontinuerlig dialog.

Målet har været at formulere en vision for mere eller mindre faste installationer, der kan bruges af borgere, foreninger m.fl. til rekreative formål året rundt, og som også kan benyttes til festivalformål. Herudover skal projektet bygge videre på fortællingen om Dyrehaven som lystskov for byens borgere – en fortælling, som favner havens mange identiteter, og som drager til en fælles klarhed over, hvordan haven kan udvikle sig i fremtiden, og hvilken rolle Dyrehaven har i forhold til Skanderborgs andre grønne og blå områder. Herudover er målet, at den gennemførte proces gentages i en tilpasset årlig cyklus, så der løbende er fokus på borgernes behov og ønsker for oplevelser i Dyrehaven.

På baggrund af inddragelsesprocessen er der udvalgt tre projekter, som kan udgøre opstarten på det fremadrettede samarbejde om udvikling af skoven. To af projekterne er mindre og umiddelbart implementerbare, mens det tredje har en længere realiseringshorisont pga. myndighedsbehandling og designproces.

De tre projekter er

1. Styrkelse af Dyrehavens stisystem - skiltning, formidling af ruter til forskellige typer brugere, kulturhistorisk rute, bænke, toiletter, skraldespande, belysning.
   Det indstilles, at der opstartes et mindre stiprojekt, der kan løftes inden for den eksisterende driftsøkonomi. Interesserede borgere og foreninger inviteres til at være med til at omforme de ønsker, som er beskrevet i rapporten. Museum Skanderborg bidrager i projektet til at levendegøre fortællingen om Dyrehaven langs ruten med formidlingsskiltning samt guidede ture, der kan have fokus på blandt andet 2. verdenskrig, Dyrehaven som samlingssted m.m. Formidlingen finansieres gennem puljer og fonde.

2. Styrkelse af Søbadet som møde- og opholdssted med omklædning, toiletter, fleksibelt klublokale, bade- og bådebro, borde, bænke, skraldespande, evt. grejbank m.v.
   Borgere og foreninger satte i processen stort fokus på Søbadet som et yndet og meget brugt fristed. Det er et sted, hvor folk samles og et naturligt møde/aktivitetspunkt i skoven. På længere sigt er der mulighed for en større ombygning eller renovation af stedet, men som opstart indstilles det, at der igangsættes et projekt, hvor borgere, foreninger, Skanderborg Kommune og Smukfest designer en mindre renovering af Søbadet, og Smukfest bidrager med frivillige til maling og reparation af det nødvendige, så det fremstår pænere og igen bliver et hyggeligt mødested. Den mindre renovering finansieres af Smukfest.

3. ’Madpakkehus’ eller overdækket mødested – gerne uopvarmet og åbent, men hvor der er ly og læ, borde og bænke, måske en vandhane m.v.
   Ambitionen er at designe et attraktivt samlingssted for borgerne, som også kan benyttes af Smukfest under festivalen. Projektet kræver dog en noget længere tidshorisont, da der er en del myndighedstilladelser, der skal på plads, ligesom der skal en grundig designproces til for at sikre, at stedet tilgodeser borgere/foreningers/institutioners behov – og at det kan bruges ind i en Smukfest sammenhæng. Finansieringen af projektet afhænger af, at stedet også kan bruges som festivalinstallation, da det forventes, at Smukfest med hjælp fra bl.a. Lokale og Anlægsfonden finansierer processen og etableringen.

De tre projekter udgør starten på et langsigtet udviklingsarbejde med fokus på de rekreative oplevelser i Skanderborg Dyrehave.

Testning af scener

Byrådet gav den 27. november 2019 tilladelse til ekstraordinær udvidelse af opstillingsperiode i 2020 pga. behov for at teste de nye bøgescener. Den ekstraordinære tilladelse dækkede alene fremrykning af opstilling af bøgescenerne fra uge 25 til uge 23 og kun for 2020.

Da Smukfest blev aflyst i 2020, var der ikke mulighed for at testopstille bøgescenerne, og derfor beder Skanderborg Festivalklub om, at den ekstraordinære tilladelse fra 2020 rykkes til at gælde for 2021. Administrationen har i lyset af Byrådets tilladelse fra 2019 og aflysningen af festivalen i 2020 grundet COVID-19 gentaget tilladelsen til, at Skanderborg Festivalklub får adgang til at opstille bøgescenen fra uge 23 i 2021 (den 7. juni 2021) på tilsvarende vilkår, som Byrådet meddelte tilladelse til sidste år.

Administrationen præsenterede den 6. oktober 2020, pkt. 169, første udkast til Standard for digital skiltning i Skanderborg Kommune. Miljø- og Planudvalget vedtog,

• at forslag til standard for digital skiltning genoptages i en opdateret udgave på baggrund af udvalgets input
• at administationen inddrager erhvervslivets organisationer i arbejdet med forslaget til standard, inden det fremlægges igen.

På baggrund af drøftelserne på mødet er der indarbejdes følgende ændringer og tilføjelser til det oprindelige forslag:

• Der skal tillades større skærme ved erhvervsområder og offentlige områder: 1-5 m².
• Det skal tillades at reklamere for andet end egne produkter, hvis det er i den brede befolknings interesser, f.eks. kampagner, Open By Night og lignende.

Den reviderede udgave er derefter sendt til kommentering ved kommunens handelsstandsforeninger samt ErhvervSkanderborg i perioden fra den 26. oktober 2020 til den 9. november 2020. Bemærkningerne er vedhæftet som bilag i sin fulde form (bilag A). Ligeledes er udkast til Standard for digital skiltning i Skanderborg Kommune vedlagt (bilag B). Efter endelig vedtagelse vil standarden opsættes som en digital standard.

Der er indkommet fire bemærkninger i høringsperioden. Nedenfor listes de tematikker, der er fælles for de indkomne bemærkninger, efterfulgt af administrationens kommentering.

Trafiksikkerhed

De indkomne bemærkninger stiller spørgsmål til, hvordan trafiksikkerhed vurderes.

Når administrationen modtager ansøgninger om skiltning i vejareal, vil disse altid vurderes af Vej og Trafik og afgøres med udgangspunkt i bl.a. vejloven, privatvejsloven samt færdselsloven. Afsnittet vedrørende trafikafvikling er udarbejdet med udgangspunkt i hæftet ’Reklamer og trafikfare’ udarbejdet af Vejdirektoratet, som er et hæfte, der indeholder værktøjer til, vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af reklamer. Administrationen har efter politisk behandling af første udkast til Standard for digital skiltning i Skanderborg Kommune præciseret "høj hastighed" til "hastighed over 60 km/t".

Definition af digital skilt

De indkomne bemærkninger stiller spørgsmål til, hvordan digitale skilte defineres, og hvordan de adskiller sig fra eksempelvis infoskærme og lysskilte.

Administrationen vurderer, at et digitalt skilt er en form for skærm, hvor der via en programmering kan vises udskiftelige billeder, videoer, skiftende tekster m.m. Et lysskilt, hvor der er faste eller udskiftelige plakater, vurderes derimod ikke som digital skiltning.

Det skal dog bemærkes, at lysskilte og analoge skilte ligeledes er omfattet af byggelovens § 6D, lokalplaner m.fl.

Eksisterende skiltning

De indkomne bemærkninger stiller spørgsmål til, hvordan administrationen behandler eksisterende digitale skilte, der ikke lever op til standarden.

Standarden har til formål bl.a. at forventningsafstemme hvilke skilte, der kan forventes tilladt ved en ansøgning om opsætning af digitalt skilt fremadrettet. Eksisterende skiltning, der er lovligt opført og opfylder krav i forhold til f.eks. planloven (herunder lokalplaner), byggelovens § 6D samt naturbeskyttelsesloven og sikker trafikafvikling, kan fortsat bestå.

Overskridelse af standarden

De indkomne bemærkninger stiller spørgsmål til, om det er muligt at afvige fra standarden.

Administrationen skal vurdere den enkelte ansøgning om skiltning på baggrund af f.eks. lokalplaner, der har bestemte hensigter/formål for et givent område, bygningskarakter m.m. Standarden kommer i spil som en politisk bestemt holdning og rettesnor som supplement for vurderingsgrundlag. Administrationen vil fortsat altid skulle behandle den enkelte ansøgning individuelt. Der kan være eksempler på nytænkende og anderledes skiltning, som tilpasses en særlig arkitektur i forbindelse med nyt byggeri og lignende.

Manglende involvering

De indkomne bemærkninger ytrer et større ønske om involvering og dialog med kommunens lokale virksomheder og kommunens handelsstandsforeninger.

Udkast til standarden har været sendt i høring ad to omgange og har været behandlet i Miljø- og Planudvalget flere gange. I første høringsrunde var bemærkningerne rettet til standarden for både analoge og digitale skilte i Skanderborg Kommune.

Ændringer i udkast til standard

På baggrund af de indkomne bemærkninger har administrationen foretaget følgende ændringer i udkast til Standard for digital skiltning i Skanderborg Kommune:

• Tilføjelse af tekniske indstillinger: Administrationen har efter seneste miljø- og Planudvalgsmøde den 6. september 2020 været i dialog med forhandlere af digitale skærme uden for Skanderborg Kommune, hvortil administrationen har fået bemærkninger til de tekniske indstillinger. Herunder skærmens lysstyrke: Skærmen må i fuldt dagslys maks. have en belysning på 6500 nits og i nattetimerne maks. 300 nits.

• Præcision af begrebet digitalt skilt: Administrationen vurderer, at et digitalt skilt er en form for skærm, hvor der via en programmering kan vises udskiftelige billeder, videoer, skiftende tekster m.m. Et lysskilt, hvor der er faste eller udskiftelige plakater, vurderes derimod ikke som digital skiltning.

Ovenstående er indarbejdet i nyeste udkast til Standard for digital skiltning i Skanderborg Kommune og er vedlagt (bilag C).

Skanderborg Kommune har sammen med Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund siden 2017 arbejdet med mulighederne for at etablere et trailcenter i kommunen - en facilitet hvor aktive borgere kan mødes i fællesskab omkring udendørs aktivitet og interesse - trailløb, mountainbikeaktivitet, vandring m.v.

Historikken i projektet har i grove træk været som følgende:

Den videre proces

Lokale- og Anlægsfonden har fulgt processen og bakket op om de forskellige ændringer i projektet, men afventer senest ultimo 2020 en mere præcis tilbagemelding på arbejdet med realisering af et trailcenter.

Derfor bedes udvalget formelt tage stilling til, om man ikke skal meddele til Lokale og Anlægsfonden, at det desværre ikke har været muligt at realisere det fælles projekt. Endvidere bedes udvalget til stilling til, hvorvidt det ønsker videre at drøfte mulighederne for måske ad anden vej at understøtte den ”grønne idræt”.

Udemotionisterne er en voksende gruppe. Vedlagte rapport fra DIF beskriver, at næsten halvdelen af alle danskere dyrker idræt og motion i naturen, og dermed er naturen den mest populære idrætsarena i Danmark, og det er en stigende tendens - en megatrend, der kun er vokset under Covid-19 restriktionerne. Idrætsmønstre har ændret sig de senere år. Flere borgere dyrker individuel idræt og motion, og de skifter fra at gøre det i klubber til at gøre det outdoor. Hermed er der også en voksende efterspørgsel på outdoorfaciliteter som eksempelvis trails til løb, mountainbike, vandsportsfaciliteter m.m. Samtidig er der behov for et øget fokus på kortlægning og zonering af de grønne områder til sådan anvendelse.

I Skanderborg Kommune er der mange udemotionister, der benytter naturen og de fælles udendørs faciliteter til at dyrke idræt. Endvidere bliver administrationen ofte kontaktet af borgere, der har ambitioner og ønsker for brug af naturen til aktiv idræt. Det er ofte selvorganiserede aktiviteter, men ikke desto mindre er der stærke fællesskaber omkring udøvelsen af udeidrætten.

Der har været engagerede borgere, der har deltaget aktivt i udviklingen af tankerne omkring et trailcenter i Skanderborg Kommune – dog har selve trailcenteret ikke været det bærende for de aktive borgeres interesse. Det har i stedet været behovet for spændende og sammenhængende trails, vejledning i forhold til områder, hvor man kan dyrke trailsport eller anden udemotion. En af udfordringerne de aktive motionister og idrætsudøvere nævner er, hvordan man sikrer, at der er enighed blandt naturbrugere om, hvilken type sport man kan dyrke i hvilket område, og hvordan man sikrer plads til både de, der søger naturens stille ro og de, der søger adrenalin og pulsoplevelser.

I forbindelse med den kommende revision af Kommuneplan 16 er der peget på et behov for at kortlægge og zonere de grønne og rekreative områder/arealer i kommunen med det formål at lave en overordnet strategi for områdernes anvendelse og dermed rammerne for en udmøntning af natur- og miljøpolitikken.

Miljø- og Planudvalget godkendte på mødet den 17. november 2020 at sende varmeprojektet i høring. Projektet har været i offentlig høring i perioden 13. oktober 2020 - 10. november 2020. Der er indkommet to høringssvar (se bilag):

1. Evida Nord A/S, som er det nationale gasdistributionsselskab, har ikke bemærkninger til projektforslaget.
2. En nabo, som spørger til hvilke ændringer, det giver mht. støj.

Mht. støj så vil det blive endelig afklaret i forbindelse med en kommende VVM-screening, men forventningen er, at støjen vil falde i forhold til i dag, da en støjrapport fra 2013 viste, at en af de væsentlige støjkilder på værket er forbundet med driften af motorerne, som nu nedlægges. Rapporten viste også, at værket med den nuværende indretning overholder de vejledende støjgrænser. Naboen har fået direkte svar.

Baggrund for nedlæggelse af naturgasmotorerne

Rye Kraftvarmeværk består i dag af to naturgasmotorer, en naturgaskedel, solvarmeanlæg og en grundvandsvarmepumpe. Indtil 2015 dækkede motorer og kedel varmebehovet i Gl. Rye. I marts 2015 idriftsatte Rye Kraftvarmeværk solvarmeanlægget og grundvandsvarmepumpen, som leverer ca. 80 % af varmebehovet over et år.

På nuværende tidspunkt står værkets motorer overfor en større og omkostningstung hovedrenovering, hvilket har ført til ønsket om at nedlægge dem. Motorerne, som laver strøm, har haft meget få driftstimer de sidste år, hvilket dels skyldes de seneste års høje naturgaspriser kombineret med lave elpriser. Værkets etablering af grundvandsvarmepumpe med lave varmeproduktionsomkostninger har desuden også fortrængt driften af naturgasmotorerne.

Det eksisterende gaskedelanlæg er fortsat nødvendig i varmeproduktionen på værket, da det supplerer varmepumpen og solfangeranlægget, når varmebehovet er stort. Gaskedelanlægget kan dog ikke yde fuld effekt og opfylder ikke gældende krav til NOx emissioner. Ved en udskiftning til en low-NOx brænder vil kedlen kunne leve op til kravene, og dens ydelse vil også øges. Samtidig ønsker værket også at etablere røggaskondensering for bedre udnyttelse af varmen i røggassen fra kedlen.

Projektet ændrer ikke sammensætningen af brændslerne, men vil medføre en bedre udnyttelse af natugaskedlen og en bedre virkningsgrad samt besparelser på obligatorisk vedligehold af motorerne, der ikke bruges i den daglige drift. Naturgasforbruget vil falde ca. 37 %, samtidig med at varmeproduktionen forbliver den samme.

Samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi

Samfundsøkonomisk giver projektet et overskud over 20 år i forhold til referencen på 1,56 mio. kr. Besparelsen skyldes lavere investeringsomkostninger (knap 300.000 kr. mod knap 1,3 mio. kr.), lavere drifts- og vedligeholdsomkostninger og lavere brændselsudgifter.

Selskabs- og brugerøkonomisk giver projektet en driftsbesparelse på 110.000 kr. pr. år. Denne besparelse vil komme forbrugerne til gode, da varmeværket er underlagt betingelser om "hvile i sig selv"-princippet.

Videre sagsbehandling i forhold til VVM-screening pågår.

Skanderborg Forsyning A/S er et aktieselskab, der er 100 % ejet af Skanderborg Kommune. Skanderborg Forsyning A/S ejer 100 % af aktierne i henholdsvis Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S. Skanderborg Vand A/S har 2-årige økonomiske rammer for reguleringsperioden 2019-2020, mens Skanderborg Spildevand A/S har 4-årige økonomiske rammer for reguleringsperioden 2018-2021. Hos Skanderborg Forsyning A/S er der fortsat fokus på den daglige effektive og professionelle drift, planlægning og opnåelse af de langsigtede, strategiske, fastlagte mål, der kan realisere virksomhedens strategi.

Skanderborg Vand A/S og Skanderborg Spildevand A/S har, inden for de gældende regler, ikke mulighed for at spare op til større anlægsprojekter gennem takster, hvorfor disse skal lånefinansieres. Som en konsekvens af taksterne for 2021, er der derfor også fremsendt en ansøgning om kommunegaranti for byggekredit og efterfølgende lån på henholdsvis 20 mio. kr. til Skanderborg Vand A/S og 85 mio. kr. til Skanderborg Spildevand A/S i forbindelse med anlægsinvesteringer i 2021.

Betalingsvedtægten for spildevand samt Regulativ for vandforsyning og for tømningsordningen vedlægges som bilag.

Betalingsvedtægt for spildevand

Den tidligere betalingsvedtægt blev godkendt i 2014.

De væsentligste revisioner omhandler:

• Opdatering til nyeste lovgivning – henvisninger
• Revisioner i forbindelse med ændret selskabsstruktur (fra Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S til nuværende struktur)
• Mere læsevenlig og overskuelig betalingsvedtægt ved bl.a. en række omformuleringer samt kapitel-/afsnitsopdelinger
• Bedre juridisk (og økonomisk) sikring af Skanderborg Spildevand A/S ved revisionen, herunder bl.a. præciseringer af definitioner om ret og pligt for Skanderborg Spildevand A/S og grundejere/ejendomme.

Regulativ for vandforsyning

Det seneste regulativ blev godkendt i 2016. Der har gennem en længere periode været arbejdet med revision af Skanderborg Forsyning A/S's regulativ. Ligeledes har brancheforeningerne DANVA og Danske Vandværker grundet et generelt behov for revision og opdatering af regulativet, udgivet en ny fælles branchevejledning den 1. juli 2020. Vandsamarbejdet i Skanderborg Kommune har tilpasset branchevejledningen, så den passer til vandforsyningerne i Skanderborg Kommune og har fået en kollektiv kommunal godkendelse af det nye regulativ for almene vandforsyninger.

Med afsæt i gældende regulativ, input fra advokat, input fra interne medarbejdere, branchevejledning og Vandsamarbejdets lokalt tilpassede forslag til regulativ, er der udarbejdet et nyt regulativ for Skanderborg Vand A/S.

Det nye regulativ ligner i høj grad branchevejledningen og dermed også Vandsamarbejdets lokalt tilpassede regulativ. I det væsentlige består ændringerne i det nye regulativ af følgende:

• Generelle opdateringer af henvisninger til anden lovgivning
• Præcisering af definitioner
• Sproglige præciseringer
• Præcisering af, at det ikke er en ret for den enkelte ejendom at have en stophane
• Præcisering af, at manglende leverance også kan begrundes i forringet vandkvalitet
• Præcisering af bestemmelser for vandforsyning til brandslukning, herunder mulighed for opkrævning af betaling for brandvand (fortsætter praksis uden betaling)
• Beskrivelse af hvordan sekundavandsanlæg skal være udført
• Angivelse af krav om max-afstand fra målerbrønd til skel
• Præcisering af krav til installationens beskaffenhed, når måler skal udskiftes
• Forsyningen skal efter anmodning fra forbrugeren kunne dokumentere, at vandmålere efter kontrol overholder krav om brugstolerancen
• Opdaterede bestemmelser om klagemuligheder.

Regulativ for tømningsordningen

Grundlaget for tømningsordningen fremgår af Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Skanderborg Kommunes tømningsordning. Regulativet blev senest opdateret i september 2011.

Regulativ for tømning af bundfældningstanke er derfor blevet opdateret med særligt fokus på følgende:

• Opdatering i forhold til administrativ praksis og tilpasning i forhold til kontrakt indgået i 2019
• Opdatering af referencer til bekendtgørelser
• Sproglige forbedringer ved forenkling af sætninger og tilføjelse af illustrationer.

Renosyds budget udarbejdes med afsæt i ejerpolitikken for Renosyd og kommunens affaldsplan. Det sker for at sikre opfyldelse af både nationale og lokale målsætninger inden for genanvendelse og cirkulær økonomi, prissætning samt service over for Renosyds kunder og værdiskabelse i lokale fællesskaber.

Affaldsplan 2019-2022 har ambitiøse målsætninger om generelt at reducere de affaldsmængder, der produceres i de private husstande, hvilket er et område, der opprioriteres i 2021. Inden for rammerne af Affaldsplan 2019-2022 igangsættes en række aktiviteter, som skal skabe øget bevidsthed omkring den enkelte husstands affaldsproduktion og betydningen af de valg, der træffes i dagligdagen i forhold til mængden af affald, vi producerer. Disse aktiviteter skal desuden understøttes med anvendelse af konkrete data, som skal synliggøre husstandenes affaldsproduktion.

Med få undtagelser er gebyrerne uændrede. Undtagelserne omfatter:

• Ordning for husstandsindsamling af haveaffald, gebyrer hæves med 5 %
• Gebyrer for tømning og behandling af genanvendeligt affald indsamlet i nedgravede containere, gebyrer hæves med 6 %
• Enkelte nye tillægsgebyrer indføres.

Gebyrbladet er vedlagt som bilag.

Husstandsindsamling af haveaffald

Forhøjede gebyrer for husstandsindsamling af haveaffald udspringer af Affaldsplan 2019-2022, hvor optimering af denne ordning er et indsatsområde, da de nuværende gebyrer ikke dækker omkostningerne ved ordningen. Der arbejdes derfor på at skabe økonomisk balance i ordningen, hvilket fordrer både reducerede omkostninger og forøgede indtægter, hvilket skal opnås både ved flere kunder og ved forhøjelse af gebyrerne.

Genanvendeligt affald i nedgravede containere

Forhøjede gebyrer for tømning af nedgravede containere skal ses i lyset af, at prisen for tømning i en årrække har været konstant til trods for stigende omkostninger, herunder særligt omkostningerne til affaldsbehandlingen. Udviklingen i priser for affaldsbehandling og afsætning af genanvendelige fraktioner har de seneste år været stigende. Det forhøjede gebyr vil sikre omkostningsdækning.

Tillægsgebyrer

Tillægsgebyrer indføres som led i indførelsen af ny aftale med renovatør medio 2021. I den forbindelse bliver det muligt at tilbyde en række tillægsservices, som efterspørges af enkelte af Renosyds kunder. Det gælder f.eks. muligheden for, at der i forbindelse med afhentning af affaldet skal låses døre op samt i meget sjældne tilfælde, at der ved afhentning af affaldet skal åbnes og lukkes flere låger (første låge er inkluderet i prisen).

Budgetprocessen for Budget 2022-2025

Budgetprocessen for Budget 2022-2025 tager udgangspunkt i Situationsbilledet fra Budget 2021. Budgetlægningen starter på fagudvalgsmøderne primo marts, hvor udvalgene giver en status på, hvordan det er gået med de væsentligste udfordringer på driften fra Situationsbilledet 2021 samt en vurdering af, om der er nye udfordringer på udvalgets område, som skal prioriteres i Situationsbilledet 2022. På budgettemamødet ultimo marts arbejder Byrådet videre med situationsbilledet og drøfter kommende udfordringer på både drift og anlæg.

Forslag til den samlede budgetproces for Budget 2022-2025 samt tidsplanen er beskrevet i bilag 1 til denne sag. Den økonomiske politik er vedlagt som bilag 2.

Handlekatalog

Administrationen udarbejder i første halvår af 2021 et handlekatalog med forslag til servicereduktioner fordelt på politikområder. Handlekataloget udarbejdes ud fra bruttokataloget fra 2020 og har en størrelse på 50 mio. kr. Handlekataloget sendes til Byrådet inden budgetstatusmødet i juni, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål og få uddybet indholdet i handlekataloget. Hvis det viser sig, at der er behov for et større råderum, kan Byrådet på budgetstatusmødet i juni beslutte at forhøje størrelsen på handlekataloget. Administrationen vil på baggrund af Byrådets beslutning udarbejde yderligere forslag, så handlekataloget får den ønskede størrelse. Det udvidede handlekatalog sendes inden budgetseminaret i august 2021.

Borgerinddragelse

Borgerne har mulighed for at komme med input til budgetlægningsprocessen via to kanaler.

For det første oprettes der i lighed med de seneste år en budgetpostkasse, hvor borgerne har mulighed for at komme med input til budgetlægningen for 2022. For det andet afholdes der - efter budgetseminaret i august - et virtuelt borgermøde om budgettet, hvor udvalgsformændene med udgangspunkt i situationsbilledet vil præsentere de væsentligste forslag til Budget 2022-2025. Her vil borgerne ligeledes have mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til budgettet.

Budgetopfølgninger i 2021

Der udarbejdes tre samlede budgetopfølgninger til politisk behandling i 2021, som kommer til politisk behandling i marts, juni og oktober måned. Ved de tre budgetopfølgninger får fagudvalgene også en orientering om, hvad status er på implementering af forandringerne fra budgetaftale 2021. Ved første budgetopfølgning er der ligeledes en afsluttende orientering om forandringerne fra Budget 2020.

Regnskab for 2020

Regnskabet for 2020 behandles i Byrådet i marts måned 2021.

Det samlede årshjul for økonomistyring i Skanderborg Kommune er vedlagt som bilag 3 til sagen.

Lokalplanlægningen i Skanderborg Kommune er ressourcemæssigt udfordret på kort og på lang sigt.

Administrationen har i en årrække flyttet ressourcer fra kommuneplanlægningen til lokalplanlægningen for at følge med efterspørgslen på lokalplanlægning. Med de politiske ambitioner omkring overordnet planlægning - f.eks. processen om Kvalitet i Byudvikling - er det vanskeligt at fortsætte denne praksis.

Administrationen forudser, at man til februar/april 2021 vil få en situation, hvor de eksisterende prioriteringskriterier bryder sammen, og man må vælge mellem:

• Pligten til at virke for kommuneplanen og lokalplanlægge for allerede kommuneplanlagte områder
• At planlægge for udvikling i landsbyerne
• Erhvervssager og sager om kommunalt byggeri.

For at imødegå denne udfordring anbefaler administrationen:

• Ekstra midler over de næste par år til indkøb af ekstern kapacitet. Det nuværende budget for kommuneplan og lokalplaner ca. 1.370.000 kr. pr. år
• Fastholdelse af nuværende antal medarbejdere i Planafdelingen
• Opnormering med en medarbejder på spildevandsområdet.

Kort, accelereret indsats på lokalplaner

På den korte bane har administrationen en pukkel af ca. 10 lokalplaner over de næste to år som følge af de investeringer, der er planlagt i Budget 2021. Det er administrationens erfaring, at der vanskeligt kan hyres folk ind på korte aftaler, som er i stand til at præstere på højt niveau fra dag ét. Planafdelingen har tidligere, med gode erfaringer, løst barselsvikariater ved at lave aftale med COWI A/S om konsulenthjælp. COWI kender dermed arbejdsgangen i Skanderborg Kommune, hvorfor en fortsættelse af denne ordning vil have effekt fra dag ét. Administrationen anbefaler, at puklen på de af budgettet afledte lokalplaner løses ved at øge budgettet med 500.000 kr. pr. år i 2021 og 2022 – svarende til ca. fem lokalplaner pr. år.

Fastholdelse af normering på planområdet

På den lidt længere bane giver Byrådets satsning på helhedsplanlægning, bedre dialog med lokalsamfundene og udvikling i landsbyerne et ressourcetræk, som administrationen har svært ved at efterleve. Dette ressourcetræk består i høj grad af koordinering og projektledelse. Det er administrationens vurdering, at omkostningerne ved at købe ekstern hjælp til dette vil være store, da det er svært for de eksterne ressourcer at have mandat til at styre processerne på en måde, som vil svare til omverdenens forventninger. Derfor anbefales det, at den generelle bemanding på planområdet fastholdes på nuværende niveau. Finansieringsbehovet for dette er hhv. 357.000 kr. i 2021, 479.000 kr. i 2022 og 600.000 kr. fra 2023.

Opnormering af spildevandsområdet i Teknik og Miljø

Lokalplanlægningen er afhængig af input fra spildevandsområdet for at kunne udarbejde lokalplaner. Spildevandsområdet er dog selv udfordret af et historisk højt anlægsniveau hos Skanderborg Forsyning. Dette giver en flaskehals ift. lokalplanlægning – både hos forsyningen og hos spildevandsmyndigheden.

Det høje aktivitetsniveau i Skanderborg Kommune med byudvikling m.v. presser generelt myndighedsarbejdet – ikke kun på planlægning og separatkloakering. Den øgede aktivitet medfører eksempelvis flere tilladelser til regnvandsbassiner, udledningstilladelser, tillæg til spildevandsplanen m.v. Det betyder, at administrationen har omprioriteret sagsbehandling, hvilket medfører, at man er kommet meget på bagkant i forhold til arbejdet med vandplanprojekter, vandløbsregulativer, henvendelser om vandløb m.v. Derfor bør dette område også tænkes ind i produktionskæden af lokalplaner. For at der ikke opstår flaskehalse ifm. lokalplanlægningen, foreslår administrationen en konkret opnormering til hjælp med myndighedsopgaver, planlægning og spildevandsplanlægning, estimeret til 600.000 kr. årligt.

De endelige udgifter til byggemodninger i 2020 er forventet på ca. 20 mio. kr., svarende til mindreudgifter på 5 mio. kr.

Tabel 1: Byggemodninger i 2020

Mindreforbruget i 2020 skyldes primært to sager "Erhvervsområde Niels Bohrs Vej" og "Svaneparken etape 3 og 4".

På "Erhvervsområde Niels Bohrs Vej" er arbejdet ikke kommet i gang i marken som forventet. Det skyldes, at projektering, myndighedsbehandling og behandling af ikke-kommunale myndigheder har været mere omfattende og tidskrævende end først forudsat. Lokalplan-forudsætningen om bassinstørrelse og placering var givet på et fejlagtigt grundlag, hvilket medførte fornyet ansøgning til BaneDanmark. Herefter blev nedgravning af højspænding forsinket, da "DinEl"’s medarbejdere ikke måtte mødes i marken i to måneder i foråret på grund af Covid19. Covid19 var også en forsinkende faktor i foråret for både myndighedsbehandling og projektering, da projektet afhænger af et tæt samarbejde mellem vejafdeling, miljøafdeling samt Skanderborg Forsyning.

Vedrørende mindreforbruget på "Svaneparken, etape 3 og 4" i Galten, så er det valgt ikke at igangsætte færdiggørelsesarbejderne på vejene i 2020, da parcelhusbyggerierne fortsat pågår. Der er således kun blevet udført diverse stiarbejder.

De 2,456 mio. kr. i forventet regnskab på den nye udstykning "Svaneparken etape 5" blev godkendt i Byrådet den 25. november 2020, og omhandler jordkøb. 214.000 kr. af dette køb på i alt 2,670 mio. kr. er finansieret via restpuljen til strategisk jordkøb.

Endelig ønskes der afsat 1 mio. kr. til en ny boligudstykning ved Toftegårdsvej/Virringvej i Virring, der forventeligt skal hedde "Toftelunden". Disse penge skal bruges til nedrivning af bygninger på Toftegårdsvej 18, Virring. Byrådet blev oplyst om denne disponering ved 2. budgetopfølgning for 2020.

Indtægtssiden af byggemodningerne i 2020

Der forventes indtægter i 2020 på i alt ca. 13,7 mio. kr. Indtægterne vedrører salget af i alt 23 grunde, heraf 21 boligparceller. Hertil er der solgt tre grunde til boliger, hvor købesummerne først indgår i 2021. Det fremgår af bilag 2, hvordan salget fordeler sig på udstykningsområder.

Byrådet vedtog i maj 2018, at man har mulighed for at reservere en grund i fire uger med mulighed for forlængelse i yderligere fire uger. Det koster et gebyr på 500 kr. pr. reservationsperiode. Denne mulighed er fortsat i 2020. Der er p.t. en indtægt i 2020 på 16.000 kr. Der har i 2020 været 25 reservationer på grunde. Heraf er nogle blevet forlænget med yderligere fire uger. Heraf er der p.t. 15, der har købt grunden efter reservationsperiodens udløb.

Ekstraordinært afdrag

Det fremgår af bestemmelser i bekendtgørelse om låntagning og meddelelse af garantier m.v. (lånebekendtgørelsen), at såfremt jord er købt for lånefinansierede midler, da skal der ske indfrielse i takt med, at jorden sælges. Der er i 2020 ikke solgt jord, hvor der er optaget lån. Der skal ikke ske ekstraordinære afdrag i 2020.

Byggemodninger fra 2007 til 2020

I bilag 1 gøres der status på byggemodninger fra 2007 til 2020. Her fremgår det, at der i den aktuelle status kan noteres en samlet udgift på byggemodninger af boligparceller på ca. 16,3 mio. kr. i årene fra 2007 til 2020, men her er det naturligvis vigtigt at bemærke, at der i dette øjebliksbillede også indgår udgifter på ialt 99,7 mio. kr. til køb af jord, der endnu ikke er solgt som byggegrunde. Det drejer sig om jord ved Toftegårdsvej i Virring og jord ved Kærvej ved den nye skole i Hørning. Her bliver der tale om meget store udstykninger - i samme størrelsesorden som udstykningen af Svaneparken i Galten. Det forventes, at der er en tidshorisont på omkring 10 år på begge projekter. Der er endnu ikke udarbejdet helhedsplaner for områderne. Der arbejdes også på sidste etape i Svaneparken i Galten: "Svaneparken etape 5" med 25 nye grunde. Og her kan det bemærkes i forhold til den samlede økonomibetragtning, at en stor del af den jord, hvorpå der udstykkes i Svaneparken, er købt relativt dyrt i årene inden finanskrisen. Endelig kan det bemærkes, at der aktuelt er ni kommunale boligparceller tilbage til salg; fire i Voerladegård og fem i Hylke.

Også når det gælder byggemodning til erhverv, er der ultimo 2020 registreret en samlet udgift - her på ca. 21,2 mio. kr. Men også her skal der tages højde for, at der stadig er ledige grunde i Galten på Klank og Marktoften, samt at udbuddet af grunde i den nye erhvervsudstykning på Niels Bohrs Vej er nært forestående. Sidstnævnte forventes at blive udbudt i foråret 2021.

Isoleret for 2020 er der en netto mindreindtægt på ca. 9,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige nettobudget på 0 kr. for boliger og erhverv.

Rådighedsbeløb til byggemodninger i 2021

Anlægsrammen til byggemodninger er på 25 mio. kr. De ønskede rådighedsbeløb holder sig indenfor denne ramme.

De ønskede rådighedsbeløb til byggemodninger i 2021 fordeler sig på nedenstående projekter, som vist i tabel 1 og beløber sig til i alt 25 mio. kr.

Tabel 1: Byggemodninger 2021

Bemærkninger til de største udgifter til enkelt-udstykninger i 2021:

Fruering Skovmark

Færdiggørelsesarbejdet for byggemodningen blev igangsat efteråret 2020, og arbejdet fortsætter i foråret 2021. Færdiggørelsesarbejdet indeholder blandt andet sætning af kantsten, anlæggelse af stier, slidlag og hastighedsdæmpende foranstaltninger samt finish-arbejde i grønne fællesområder.

Svaneparken etape 3 og 4

Beløbet skal anvendes til færdiggørelsesarbejder i udstykningen.

Svaneparken etape 5

Byggemodning af 5. og sidste etape i Svaneparken i Galten.

Niels Bohrs Vej

Der er stor efterspørgsel på byggegrundene i området. Størstedelen af vejanlæggene skal udføres, herunder et større helle-anlæg på Skanderborgvej/Århusvej. Udgifterne vedrører vejanlæg og bassinanlæg samt tilslutningsbidrag for lastbilsparkeringen. Hertil kommer etablering af diverse forsyninger samt de resterende arkæologiske undersøgelser. De nye erhvervsgrunde forventes udbudt til salg i foråret 2021.

Mira Issa Bloch har fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen til Byrådets møde den 16. december 2020 vedrørende forslag om en kommunal målsætning om minimum 60 % økologi i alle vore offentlige køkkener. Følgende er modtaget fra Mira Issa Bloch:

"Skanderborg er et smukt omra°de. Det skal vi være glade for. Men vi skal også sørge for at passe på det. Det gør vi på mange måder. Blandt andet ved at fokusere på at nedsætte vores klimabelastning og minimere brugen af sprøjtegifte og andre stoffer fra det konventionelle landbrug, der kan være til skade for både grundvand og insekter. Vi skal nemlig behandle vores smukke natur med respekt.

En vigtig brik i det billede er den mad, der bliver lavet i vores dygtige kommunale køkkener. Her skal vi i fællesskab sigte mod at få den mest bæredygtige produktion.

I Skanderborg Kommune har mange af vore køkkener allerede Bronzemærket i økologi. Det betyder, at 30-60 % af råvarerne i køkkenet er økologiske. Men vi skal selvfølgelig ikke stille os tilfredse med bronze!

Derfor foreslår Alternativet, at Byrådet træffer beslutning om en kommunal målsætning om minimum 60 % økologi i alle vore offentlige køkkener. Eller med andre ord: Vi skal have sølvmærkerne hjem til alle vore køkkener! Det er første skridt. Optimalt set mener vi i Alternativet, at vi på sigt skal have guldmærket, og det vil vi arbejde frem mod.

Der er mange fordele ved et højt ambitionsniveau, når det kommer til økologi. Erfaringerne fra landet over viser, at målsætningen kan være med til at mindske madspild, begrænse måltidernes CO2-aftryk og bestemt ikke mindst øge arbejdsglæden; som Jette Eggers, køkkenchef i Byen Køkken i Odense fortæller: ”Før øko-omlægningen brugte vi rigtig mange industrielle produkter. Vi åbnede mange frostposer. Nu synes medarbejderne, at det er sjovere at arbejde med friske porrer og gulerødder.”

Som sidst, da vi i kommunens køkkener gik efter bronzemærket, foreslår vi, at målsætningen skal opnåes indenfor den eksisterende økonomi. Dengang sagde mad- og måltidschef Conny Rønnov, at ”det giver mod på at omlægge til endnu mere økologi”. Det mod skal vi bruge nu!
Og erfaringerne fra andre kommuner som Odense og København viser heldigvis også, at det kan lade sig gøre ved blandt andet at fokusere på at mindske madspild.

De konkrete tiltag der skal til for at opnå et højere niveau af økologi uden meromkostning kan være forskellige fra køkken til køkken, og derfor mener Alternativet, at det i første omgang må være op til det lokale personale at udarbejde en plan for opnåelsen af målet."

Mira Issa Bloch har fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen til Byrådets møde den 16. december 2020 vedrørende forslag om indførelse af to vegetariske dage om ugen i Skanderborg Kommunes kantiner og køkkener. Følgende er modtaget fra Mira Issa Bloch:

"Forslag om vegetardage i kommunale køkkener ’Du er, hvad du spiser’, plejer man at sige. Men det er ikke kun dig selv, der bliver påvirket af dine madvaner. Det er også alle andre, inklusiv naturen og klimaet.

Det er begyndt at gå op for flere og flere danskere, at vores madvaner – og i særdeleshed vores kødindtag – påvirker naturen og klimaet. Det er krævende at producere så store mængder kød, som vi i dag sætter til livs.

I Skanderborg Kommune laver vi i vores kommunale kantiner og køkkener lækker mad til rigtig mange mennesker hver eneste dag. Det kan vi heldigvis også gøre uden at bruge kød, og derfor mener vi i Alternativet, at det er på tide, vi kommer i gang. At Skanderborg Kommunes køkkener tør gå forrest for at vise, hvor lækkert, spændende og tilfredstillende det kan være at spise vegetarisk.

I Alternativet har vi tidligere stillet forslag her i byrådssalen om, at alle Skanderborgs institutioner skulle tilbyde et grønt alternativ hver dag. Det mener vi stadig ville være mest optimalt, for vi vil ikke lægge sten på vejen for de borgere i Skanderborg, der gerne vil spise vegetarisk. Vi vil gøre det nemt og tilgængeligt at vælge et dyre- og klimavenligt måltid mad i modsætning til i dag, hvor standarden er kødet. Men det var der desværre ikke opbakning til.

Vi stiller derfor i stedet nu et forslag, inspireret af den socialdemokratiske regering, der desværre valgte at lade den gode idé falde til jorden.

Vi foreslår, at der i alle Skanderborg Kommunes kantiner og køkkener indføres to vegetariske dage om ugen.

Vi forventer, at et sådant forslag vil være med til at sprede kendskabet til mulighederne med vegetarisk mad, så flere forhåbentlig bliver inspireret af det. Derudover forventer vi, at det vil kunne reducere CO2-forbruget fra Skanderborg Kommune.

Det skal selvsagt koordineres lokalt på institutionerne, hvilke dage det giver bedst mening at gøre vegetariske. Vi håber på, at denne udfordring kan bruges lokalt til at lade vores dygtige kokke og køkkenmedarbejdere prøve kræfter med nye opskrifter og idéer og på den måde også medvirke til, at arbejdsdagen bliver mere spændende og meningsfuld – som man for eksempel også har set det i flere kommuner i arbejdet med at indføre større grad af økologi i køkkenerne."

Indtil der kan etableres en ny varig institution ved Horsegården i Galten, mangler Børn og Unge daginstitutionspladser. I 2021 mangles akut 24 vuggestuepladser og ca. 50 børnehavepladser i Galten/Skovby-området. Derfor er forskellige muligheder for etablering af en midlertidig kapacitet blevet undersøgt - herunder en placering ved enten Gyvelhøjskolen eller Skovbyskolen. En placering her vil dog begrænse fritidsbrugere og skolernes brug af arealerne. Endvidere vil parkeringsbehovene være svære at imødekomme.

Skanderborg Kommune ejer to storparceller i Svaneparken i Galten: Svaneparken 101 samt Knopsvane Allé 1 (bilag 1). Af Lokalplan 1060 for Galten Vest fremgår, at en af storparcellerne i lokalplanområdet kan anvendes til daginstitution.

Svaneparken 101 udgør 12.880 m² og skal anvendes til almene boliger; der er indgået en aftale med Alboa om en etape II af almene boliger i Svaneparken. Dette projekt har hidtil stået først for i rækkefølgeplanen for nye almene boliger, men i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2021-2024 blev projektet rykket til 2026. Der er let adgang til grunden, og den har en tilstrækkelig størrelse som midlertidigt hjemsted for et dagtilbud. Udfordringen ved at anvende Svaneparken 101 er den indbyggede risiko for, at anvendelse af grunden bliver længerevarende og dermed kommer til at kollidere med planen om at etablere almene boliger sådan, som det nu er forudsat i budgettet og sådan, som Alboa dermed forventer, at det skal ske. Herudover grænser Svaneparkens etape V med nye boligparceller op mod arealet. Og her vurderes det, at placering af en daginstitution på naboarealet vil kunne få en negativ indvirkning på salget.

Knopsvane Allé 1 udgør 15.566 m², og har også gode adgangsforhold. Institutionen vil skulle holde en respektafstand til boligerne mod øst og nord. Dette vurderes der at være tilstrækkelig plads til. Knopsvane Allé 1 blev af Byrådet i september 2020 besluttet opdelt i to og udbudt til salg. Den ene af grundene skulle forsøges solgt til bofællesskab. Grunden er under opdeling, og er endnu ikke blevet udbudt til salg. Såfremt grundene i stedet skal anvendes midlertidigt til dagsinstitution, vil salget skulle udsættes, indtil Børn og Unge ikke længere har behov for arealet.

Der er ikke betalt tilslutningsbidrag for de to storparceller i Svaneparken. Dette vil skulle afholdes i forbindelse med bebyggelse af grundene. Såfremt institutionen placeres på Knopsvane Allé 1, vil der kun skulle afholdes tilslutningsbidrag for den del af grunden, der bebygges. Der vil skulle afholdes tilslutningsafgifter for den fulde matrikel for Svaneparken 101.

I Virring er der også akut behov for yderligere 12-15 vuggestue- og 40-50 børnehavepladser. Arealerne omkring skolen og den eksisterende institution er tæt besat. Sidste år købte Skanderborg Kommune ejendommen Toftegårdsvej 18, Virring (bilag 2). Her er bygningsmassen p.t. under nedriving. Bygningslodden er godt 2 ha og ligger ca. 700 m fra skolen. Arealet er beliggende i landzone. Det vil derfor kræve en landzonetilladelse.

Toftegårdsvej 18 er købt til på sigt at skulle udvikles til boliger. Endvidere forventes der at skulle reserveres et areal til institution i forbindelse med udviklingen af ejendommen. Der er afsat penge til udvidelse af institutionskapaciteten i Virring i 2025 og 2026. Den kommende nye institution vil forventeligt blive placeret nærmere Virringvej og ikke på bygningslodden. Dermed vil der være mulighed for at lokalplanlægge og opføre den nye institution, mens den midlertidige institution er i drift. Der er betalt tilslutningsafgift for bygningslodden.