Referat

Midttrafiks direktør og planchef orienterer kort om:

• introduktion til Midttrafik
• roller og ansvar Midttrafik/Skanderborg Kommune
• samarbejde
• strategiske fokusområder
• Midttrafiks budget 2023 - økonomiske udfordringer for Skanderborg Kommune.

Der vil være tid til dialog om, hvad Midttrafik og Skanderborg Kommune kan gøre for at sikre, at den kollektive trafik også fremover løfter sin vigtige opgave i samfundet. Der vil være tid til dialog om budget 2023 og de økonomiske udfordringer, det giver for Skanderborg Kommune. Der vil ligeledes være tid til spørgsmål og dialog om Klima,- Miljø- og Planudvalgets tanker om udviklingen af den kollektive trafik generelt og i Skanderborg Kommune.

På Klima., Miljø- og Planudvalgets møde den 1. marts 2022 besluttede udvalget jf. punkt 43, at Skanderborg Kommune skulle indsende tre ansøgninger til den statslige cykelpulje i 2022.

Skanderborg Kommune har pr. 10. juni 2022 fået tilsagn om tilskud til ét af de tre projekter: cykelsti mellem Stilling og Virring via Virringvej.,Projektet har fået tildelt 6.104.100 kr. hvilket svarer til 50 % af projektets budget.

Skanderborg Kommune skal give accept af tilsagnet til Vejdirektoratet, og dermed også af, at Skanderborg Kommune finansierer de øvrige 50 %. Administrationen foreslår i den forbindelse, at kommunens andel finansieres af kommunens pulje til cykelstier, stitunneller samt sikre veje til skole og fritid, jf. punkt 43 på Klima-, Miljø- og Planudvalgets møde den 1 marts 2022.

Projektet forventes opstartet i udgangen af 2022, 2023 bruges på projektering, arealerhvervelse og anden planlægning, og med udbud ved årets udgang. I 2024 forventes anlægsarbejdet gennemført. I 2025 gennemføres kampagner, evaluering og afrapportering.

Baggrunden for torveprojeket kan kort resumeres således:

• Byrådet bevilger ca. 2 mio. kr. efter "krone til krone"-princippet, som støtte til det borgerdrevne projekt med ombygning og forskønnelse af torvestrækningen i Hørning. Beløbet afsættes i Budget 2018.
• Som indledning til planlægning af arbejdet blev der afholdt et borgermøde. Ved dette borgermøde blev der nedsat en arbejdsgruppe til det videre arbejde med sagen.
• Ved byrådsmøde den 4. oktober 2017, dagsordenspunkt nr. 174, vedtages arbejdsgruppens anbefalinger som grundlag for det videre arbejde med torveudviklingen. Byrådet frigiver 25.000 kr. til udarbejdelse af ideoplæg (dispositionsplan).
• Ved byrådsmøde den 21. marts 2018, dagsordenspunkt nr. 44, godkendes arbejdsgruppens ideoplæg, som opdeler projektet i fire etaper.
• Ved byrådsmøde den 27. juni 2018, dagsordenspunkt nr. 142, frigives 360.000 kr. til realisering af planens etape 1.
• Ved byrådsmøde den 28. april 2021, dagsordenspunkt nr. 92, frigives yderligere 618.000 kr. til realisering af planens etape 4.

Projektet er som nævnt opdelt i følgende fire etaper - se vedhæftede bilag. De fire etaper omfatter følgende:

Etape 1: Torvets nordlige område. Der er udført indretning af diverse mindre opholdsområder, blomsterbede, ny flisebelægning, nye bænke m.v. Etapen er afsluttet.

Etape 2: Etapen omfatter forskønnelse af ankomstområdet til torvestrækningen. Det ønskes bl.a. at omsætte den eksisterende støttemur langs plejehjemmets område til en kampestensmur, svarende til muren omkring kirkegården på den modsatte side af Nørre Allé. Endvidere planlægges det at ombygge det lille område ved hjørnet af Nørre Allé–Vestervej, herunder bl.a. at sætte en kopi af runestenen "Hørning-stenen".

Etape 3: Etapen omfatter gavlområdet ved biblioteket. Her tænkes udført beplantning, belægning samt opsætning af bænke.

Etape 4: Etapen omfatter den centrale torvedel midt på strækningen. Etapen er delvis beliggende indenfor det område, som er omfattet af byggeriet på den tidligere rådhusgrund, og anlæg af torvet har derfor skullet følge dette byggeri. Etapen er afsluttet.

Det er således etape 2 og 3, som nu skal udføres.

I hjørneområdet ved Nørre Allé–Vestergade planlægger arbejdsgruppen at udføre et mindre opholdsareal. I dette opholdsareal arbejder gruppen for at opsætte en nøjagtig granit-kopi af runestenen benævnt ”Hørning-stenen”. Den originale runesten, som er fundet i Hørning-området, kan ses på Moesgaard Museum. Stenen, som dateres tilbage til omkring år 1000, rejstes af en frigiven træl til ære for hans tidligere herre. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil blive til en lille have med en stor positiv værdi for Hørning by, hvis det lykkes at få opsat en nøjagtig kopi af stenen. Arbejdsgruppen er i kontakt med Skanderborg Museum om arbejdet med "Hørning-stenen". Museet er behjælpelig med at sørge for selve fremstillingen af kopien samt at skaffe de nødvendige tilladelser og godkendelser i forbindelse med at rejse en sådan kopi. Museet har anslået, at en kopi kan fremstilles for et beløb på ca. 120.000 kr.

Der er indhentet pris fra anlægsgartnerfirma på udførelse af det øvrige arbejde i etape 3. Prisen herfor er ca. 400.000 kr.

Til disse beløb skal tillægges diverse andre udgifter bl.a. til projektering, arbejdsplads, kabelarbejde, beplantning m.v. ved biblioteket, uforudseelige udgifter m.v. Dette er estimeret til i alt 110.000 kr. Der er således en forventet udgift til etape 2 og 3 på i alt 630.000 kr.

Projektet vurderes ikke at have nogle klimamæssige effekter.

I Klimatilpasningsplan 2014 til 2018 for Skanderborg Kommune er der udpeget områder langs Skanderupbækken i Skanderborg og områder i Ry ved Ry Hallerne og Agnetevej, som skal sikres imod kraftige regnskyl igennem klimatilpasningsprojekter. Der er søgt midler i det statslige Forsyningssekretariat til de to projekter, der skal håndtere vandmængderne i områderne for op til 100 års regnmængder. Skanderborg Forsyning og Byrådet har godkendt budgetterne for projekterne.

Projekter i denne størrelse og omfang kalder på en udvidet form for borgerinddragelse i stil med den, der tidligere har været i Låsby omkring Låsby Søpark. Her var der tilknyttet en række borgere med hver deres interesse ind i projektet, sammen med foreningerne, institutioner etc.

Gennem borgerinddragelsen har dialoggrupperne arbejdet med udviklingen af projekternes udformning og skitsering sammen med de rådgivere, der har været tilknyttet projekterne. Processerne for de to projekter har været meget forskellige både i omfang og løsningsmetoder. Projekterne er opdelt i etaper grundet størrelse og omfang og er udformet i samarbejdet mellem borgere og politikere, rådgivere og administrativt personale.

Der har hidtil været et godt og konstruktivt samarbejde med de to dialoggrupper, der har haft stor indflydelse på udviklingen af projekterne.

Skanderupbækken

Projektet langs Skanderupbækken indeholder store områder, hvor Skanderborg Forsyning skal foretage kloakseparering. Denne del af projektet er i gang og der etableres 3 forsinkelsesbassiner samt 3 klimatilpasningsbassiner i et spændende rekreativt miljø ned gennem Skanderborg by. Projektet er derfor opdelt i 3 etaper, hvoraf den 1. etape er påbegyndt. Der har i perioden fra dec. 2018 til juni 2021 været afholdt 3 store borgermøder, og 8 dialoggruppemøder. Anlægsfaserne fordeler sig over tid, frem til og med 2024. Se bilag 1.

Projektet er startet med tekniske analyser, registrering af eksisterende rør og terræn etc. Herefter beregninger af vandets flow og udformning af bassiner til tilbageholdelsen af skybrudshændelserne. Denne baggrundsviden har dannet grundlag for borgermøderne, og dialoggruppens idegenerering og projektets udformning. Projektudviklingen er stort set afsluttet, og der forestår nu praktisk arbejde med myndighedsbehandling og udbud, samt anlæg. Derfor foreslås dialoggrupperne neddroslet og uden politisk deltagelse i de færdiggørelsesarbejder, der venter.

Agnetevej og Ry Hallerne

Områderne omfatter områderne ved Agnetevej og arealer ved Ry Hallerne og Skovslugten ned mod Knudsø. Klimaprojektet har til formål at sikre, at Agnetevej og områder ved Ry Hallen ikke står under vand i tilfælde af ekstremregn. Projektet indebærer afskæring af strømningsvej ved den kommunale vej Skanderborgvej, hvor der skabes en ny strømningsvej forbi boldbanerne mod slugten. Slugten skal sikres, så klimavand kan strømme sikkert mod Knudsø blandt andet ved en ny underføring ved Randersvej.

Projektet ligger i 2 forskellige byområder med hver deres vandskel/tilløbs arealer. Derfor er projektet opdelt i 2 etaper.

Områderne ved Agnetevej omprofileres, så klimavandet kan strømme mod et opsamlingsareal, hvor vandet ledes i en klimaledning i vejarealet frem til Knudsø. På Agnetevej anlægges der desuden regnvandsbede og faskiner som del af klimaløsningen.

1. etape på Agnetevejprojektet i Ry, indbefatter Agnetevej og dele af Thorsvej og Randersvej.

Det har været i udbud, og der er fundet entreprenør. Anlægsstart i august 2022. Der har været afholdt 3 borgermøder. Dialoggruppen har arbejdet med projektudviklingen, som undervejs er justeret økonomisk og formmæssigt til den valgte løsning, som nu etableres. Dialoggruppen for 1. etape neddrosles og informationer sker til borgere på Forsyningens hjemmeside og ved infomøder (skurvognsmøder på vejen).

2. etape af Agnetevejprojektet (ved Ry Hallerne), omfatter store arealer ved Ry Hallerne, med vandoplande fra Kildebjerg, og Parallelvej.

Dialoggruppen for 2. etape - klimatilpasningen i området ved Ry Hallerne, sker ved indkaldelse af aktører i området, i samarbejde med Kommunens Skoleudbygninger. Se bilag 2.

Det fortsatte arbejde med begge projekter

Sker der væsentlige ændringer i projekterne, vil de blive behandlet i den administrerende styregruppe for limatilpasning. Styregruppen træffer bl.a beslutning om evt. politisk orientering og beslutning undervejs i processen. Der har været et rigtig godt samarbejde med dialoggrupperne, men begge projekter er så langt nu, at der ikke længere er behov for en aktiv deltagelse. Derfor foreslår administrationen, at den politiske deltagelse heri ophører.

Der kan hentes mere viden om projekterne på Skanderborg Forsynings hjemmeside, hvor projekt og status vedligeholdes og opdateres. Link til Skanderborg Forsyning Vores klimatilpasningsprojekter (skanderborgforsyning.dk)

Milton Huse har anmodet om igangsætning af planlægning for åben-lav og tæt-lav boligbyggeri ved Blegindvej i Hørning. Miljø- og Planudvalget besluttede den 6. april 2021 at sætte planlægningen i gang. Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede udkast til lokalplanen den 23. marts 2022 og besluttede, at støjafskærmning skulle være i form af en støjvold langs Blegindvej.

Projektområdet

Lokalplanområdet er beliggende i den sydlige del af Hørning og grænser op mod både Blegindvej og Herredsvej. Lokalplanområdet er sidste del i det store boligområde nord for Herredsvej. På modsatte side af Blegindvej er den kommende skole på vej til at blive opført. Lokalplanområdet udgør et areal på 7 ha.

Link til Google Maps

Link til NetGis

Link til lokalplanportal

Forholdet til kommuneplanen

Området er omfattet af kommuneplanramme 40.B.22, der udlægger området til boligformål med en højde op til 8,5 meter. Rammen giver mulighed for, at tæt-lavt byggeri kan opføres i op til 2 etager og med en bebyggelsesprocent på 40. Åben-lav bebyggelse kan opføres i op til 1,5 etage med en bebyggelsesprocent på 30. Lokalplanen er i overensstemmelse med gældende kommuneplan.

Forslag til lokalplan

Siden marts 2022 er udkastet bearbejdet i forhold til støjafskærmning. Dette har medført, at antallet af boliger er reduceret langs Blegindvej. Nabohenvendelser har givet anledning til, at bestemmelser vedrørende regnvandshåndtering samt forpligtigelser om vedligehold deraf er præciseret. Der er ikke sket yderligere ændring af planen af væsentlig karakter.

Lokalplanen giver mulighed for, at området kan anvendes til åben-lav og tæt-lav boligformål. Området kan indeholde ca. 48 parcelhuse samt et område, der enten kan anvendes til yderligere parcelhuse eller til ca. 20 dobbelthuse/rækkehuse. Inden for lokalplanområdet skal der være en kommunal hovedsti/cykelsti, som forbinder den kommende skole med bydelen vest for Blegindvej. I relation til denne etableres der også stitunnel og sti langs Blegindvej. Lokalplanen indeholder fælles friarealer, der er placeret centralt i området nær den gennemgående sti. Der er to bevaringsværdige diger inden for området, hvoraf det ene er placeret inden for de centrale fælles friarealer. Der skal søges om dispensation til dige-gennembrud, før der kan etableres cykelsti på tværs af diget. Administrationen er sindet at give denne dispensation.

Lokalplanen sikrer desuden

• en overordnet disponering af området
• at lokalplanområdet indrettes sådan, at grundvandet ikke forurenes
• at området indrettes med arealer til regnvandshåndtering
• at områdets diger beskyttes.

Regnvandshåndtering

Regnvand fra almindelige regnhændelser (T5-vand) skal ledes mod skolens areal, hvor der etableres et regnvandsbassin. Regnvand fra ekstremregn forsinkes indenfor lokalplanområdet ved hjælp af vejarealer, grøfter og lavning på fælles friarealer.

Støj

Miljø- og Planudvalget drøftede den 6. april 2021 dilemmaet om boligtyper langs Blegindvej, hvor det blev besluttet, at boliger langs den sydlige del af Blegindvej skulle opføres som rækkehuse i to etager. Administrationen har siden hen fundet ud af, at byggeri i 2 etager langs Blegindvej ikke er muligt, fordi der på facader på 1. salen vil være mere støj end den tilladte grænse på 58 dB. Den vedhæftede lokalplan giver fortsat mulighed for tæt-lav bebyggelse i en etage samt åben-lav bebyggelse på små grunde, således at der fortsat vil være varieret boligtilbud.

Støjberegninger viser, at der er behov for støjafskærmning mod Blegindvej. Lokalplanen er bearbejdet i forhold til tidligere udkast, således at der stilles krav om støjvolde frem for støjskærme. Støjvoldene skal som minimum være 2 meter høje og 4,5 meter brede, hvilket vil være tilstrækkeligt, hvis Politiet fastlægger hastigheden på Blegindvej til 60 km/t. Hvis hastigheden fastholdes til 80 km/t, som den er i dag, vil der være behov for en højere og dermed bredere støjvold, hvilket lokalplanen også giver mulighed for. Politiet har givet tilsagn om, at de ser positivt på muligheden for at nedbringe hastighedsbegrænsningen, men at de ikke kan træffe beslutning om det på nuværende stadie.

Det har været bygherres ønske, at mest muligt areal skal kunne udstykkes til boliggrunde. Derfor er der fastlagt bestemmelser om, at matrikelskel til boliger kan fastlægges i toppunktet af støjvolden. Grundet cykelsti under Blegindvej og indkørsel til området vil støjvolden blive brudt to steder. Bygherre har ønske om, at støjafskærmningen disse to steder suppleres med mindre støjskærme vinkelret på Blegindvej. Grundet terrænet ved cykeltunnellen vurderer administrationen, at en mindre støjskærm som supplement til støjvolden vil være hensigtsmæssig.

Kapacitet i skoler og daginstitutioner

De boliger, der muliggøres med lokalplanen, er indeholdt i den nuværende befolkningsprognose, idet lokalplanområdet kan rummes inden for den gældende kommuneplan. Kapacitetsbehovet i skoledistrikt Bakkeskolen vil således ikke øges mere end forventet som følge af planlægningen.

Fraskrivelseserklæring (§ 47a)

Lokalplanen overfører areal, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, fra landzone til byzone. Ejeren kan inden for 4 år efter overførslen forlange ejendommen henholdsvis den overførte del af denne overtaget af kommunen. Prisen fastsættes af taksationsmyndighederne.

For at forebygge krav om overtagelse fra ejere, der selv har ønsket lokalplanlægningen igangsat, kan Byrådet dog ved behandlingen af et lokalplanforslag beslutte, at det er en forudsætning, at ejerne, gældende både nuværende og senere ejere af ejendommen, forinden lokalplanens endelige vedtagelse underskriver en erklæring om, at kommunen ikke er pligtig til at overtage arealet, jf. planlovens § 47a.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår om bilag i lokalplanforslaget.

Byrådet besluttede den 27. april 2022 at sende forslag til Kommuneplantillæg 21-09 og forslag til Lokalplan 1174 i offentlig høring.

Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 2,5 ha i den nordvestlige del af Alken. Området er ved lokalplanens udarbejdelse omfattet af dyrkede marker med enkelte grønne elementer (læhegn, slugt og forhenværende grusgrav, som i dag er tæt bevokset). Mod vest støder lokalplanområdet op til eksisterende bebyggelse på Anes Høj, mod syd løber jernbanen mellem Aarhus og Skjern, og mod øst og nord støder lokalplanområdet op til det åbne land.

Lokalplanen

• giver mulighed for, at området kan anvendes til åben-lav og tæt-lav boligformål på sokkelgrunde
• giver mulighed for etablering af op til 25 boliger samt et anneks/værksted fælles for områdets beboere
• sikrer, at bebyggelse indpasses med hensyn til naturmæssige og landskabelige værdier - herunder en sikring af læhegn, slugt og grusgrav.

Grundet princippet om sokkelgrunde vil størstedelen af lokalplanområdets grønne områder være fælles arealer for områdets beboere. Et af lokalplanens formål er, at alt overfladevand skal håndteres via LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) og nedsivning i regnvandsbassiner. De forskellige løsninger skal integreres som en del af de rekreative miljøer.

Forslag til kommuneplantillægget har til formål at sikre overensstemmelse til lokalplanen.

Link til Google Maps

Link til NetGis

Link til Lokalplanportalen

Høringssvar

Der er indkommet otte høringssvar, hvoraf tre af høringssvarene er identiske. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

I flere af høringssvarene udtrykkes stor bekymring for lokalplanens håndtering af overfladevand. Naboer er meget bekymrede over, at lokalplanen indeholder bestemmelser om, at overfladevand skal håndteres via nedsivning og LAR-løsninger. Ligeledes er der flere høringssvar, der foreslår/undrer sig over, at Sandvejen mod syd (sti mellem eksisterende bebyggelse og jernbanen) ikke indrettes som primær sti, da denne er den naturlige vej til resten af Alken og trinbrættet ved banen. Derudover er der blandt andet ønske om, at lokalplanens mulighed for byggeri i 1½ etage begrænses inden for bestemte byggefelter, samt om en anden tilslutning af den primære sti for bløde trafikanter til den nye vej. Naboer anfører, at Skanderborg Kommune skal stille garanti for regnvandshåndteringen. BaneDanmark ønsker, at det tilføjes i lokalplanen, at bygherre skal sikre, at nybyggeri langs jernbanen overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer.

På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen:

• at ønsket om ændret stitilkobling mod ny vej i nord imødekommes, da det vurderes, at det vil være en fordel at flytte stien sådan, at den tilsluttes på den nye vej i stedet for til Anes Høj. Ved godkendelse af vejprojekt skal det sikres, at der er oversigt ved stiens tilslutning, og at længdefaldet er hensigtsmæssigt i forhold til, at cyklister vil skulle stoppe for ubetinget vigepligt. Stitilslutningen er vist i høringssvar 3 (bilag 3b)
• at det af hensyn til senere administration af lokalplanen i § 5.1 præciseres, at "mindre drivhus" er drivhus på op til 10 m²
• at BaneDanmarks ønske imødekommes, så der i lokalplanens redegørelse under afsnittet anden lovgivning tilføjes: Det skal sikres, at nybyggeri langs jernbanen overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Høringssvarene giver ikke administrationen anledning til at anbefale ændringer i forhold til håndtering af overfladevand, primær stiadgang til Sandvejen, højde på boligbebyggelse, jævnfør nedenstående.

• For så vidt angår håndtering af overfladevand via nedsivning har bygherre i forbindelse med lokalplanprocessen fået udarbejdet boringer, som indikerer, at jorden er egnet til nedsivning. Jorden består af silt/næsten sand, hvilket er gode vilkår for nedsivning. Bygherre skal ansøge om tilladelse ved Skanderborg Kommune til håndtering af regnvandet, både i tilfælde af nedsivning i faskiner, grøfter eller bassiner, efter lokalplanen er vedtaget. I den forbindelse vil administrationen gå ned i detaljerne omkring beregninger osv. Det vil i den forbindelse vise sig, om ansøger skal levere yderligere oplysninger og beregninger.

• I forbindelse med etablering af primær stiadgang for bløde trafikanter skal bygherre sikre sig vejret til den sti/vej, den interne sti skal koble sig op på. Bygherre har ikke kunnet opnå enighed om brugen af Sandvejen, hvorfor lokalplanen indeholder krav om en primær stiadgang for bløde trafikanter mod nord.

• Lokalplanforslaget giver mulighed for, at al boligbebyggelse kan opføres i 1½ etage med en højde på maks. 7,5 meter. Lokalplanen forhindrer ikke, at en del af eller al boligbebyggelse opføres i 1 etage.

Økonomiudvalget besluttede den 20. maj 2015 at igangsætte lokalplan og kommuneplantillæg for et kommende erhvervsområde i forlængelse af Ørstedsvej ved Hørning, omfattende rammeområde 40.E.12. Lokalplanen omfattede en første etape af rammeområdet.

Økonomiudvalget henlagde imidlertid lokalplanarbejdet den 23. maj 2018, idet A. Enggaard A/S ikke på daværende tidspunkt kunne fremlægge dokumentation for at ville opkøbe alle eksisterende ejendomme inden for lokalplanområdet.

A. Enggaard A/S har den 3. december 2021 anmodet om genoptagelse af lokalplanlægning for en udvidet første etape af erhvervsområdet. Baggrunden herfor er, at A. Enggaard A/S nu har en aktuel og større erhvervsvirksomhed, som ønsker at lokalisere sig i området. Der foreligger nu dokumentation for, at A. Enggaard vil opkøbe alle eksisterende ejendomme inden for lokalplanområdet senest i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse.

Der henvises til planforslagenes behandling den 28. marts 2022 for en nærmere redegørelse for planforslagenes indhold og den række forarbejder, som har haft til formål at sikre, at planforslagene tager de fornødne hensyn til landskab, støj, emission, grundvandsbeskyttelse, trafik m.v. Se sag 39 på byrådsmødet 28. marts 2022.

Projektområdet

Link til GoogleMaps

Link til NetGIS

Link til Lokalplanportal

Høringssvar

Skanderborg Kommune har modtaget 21 høringssvar fra i alt 14 naboer, samt høringssvar fra hhv. Vejdirektoratet og Bolig- og Planstyrelsen.

Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

Høringssvarene vedrører i altovervejende grad disse fire kategorier af emner:

• A. De landskabelige konsekvenser af erhvervsområdet og ønske om bedre afskærmning mod omgivelserne
• B. De trafikale konsekvenser for områdets mindre veje under erhvervsområdets udbygning og ønske om at hindre anlægstrafik gennem Bjertrup og på Jeksen Dalvej
• C. De trafikale konsekvenser for trafikafviklingen efter lokalplanens realisering
• D. De miljømæssige konsekvenser for så vidt gælder miljøklasse, grundvandsbeskyttelse, støj, emission m.v., herunder hvorvidt Byrådet har forfordelt virksomheden HMF (Højbjerg Maskinfabrik).

Høringsnotatet indledes derfor med administrationens generelle bemærkninger til disse fire emner og forslag til imødekommelse.

Kort opsummeret foreslår administrationen høringssvarene vedrørende de fire emner imødekommet således:

ad A)

For imødekommelse af høringssvar vedrørende områdets landskabelige påvirkning og ønske om afskærmning mod omgivelserne udvides lokalplanområdet, så det også omfatter et 15 meter bredt areal rundt om den kommende vendeplads/rundkørsel for enden af Ørstedsvej og herfra mod vest frem til eksisterende beplantning. Arealet udlægges til beplantet jordvold i forlængelse af den beplantede jordvold i delområde B3. Der er udarbejdet visualiseringer, som viser, at denne supplering af den beplantede jordvold sammen med den eksisterende beplantning vil sløre bebyggelsen i lokalplanområdet yderligere set fra Jeksen Dalvej.

Herudover indarbejdes bestemmelser, som sikrer afskærmende beplantning inde på de enkelte erhvervsgrunde mod Ørstedsvej.

Endelig indarbejdes bestemmelser, som har til formål at mindske lysgenerne for omgivelserne, samtidig med at det sikres, at pladsbelysningen opfylder de for arbejdsmiljøet nødvendige hensyn.

ad B)

For at imødekomme høringssvar vedrørende trafikafvikling i anlægsfasen suppleres lokalplanens redegørelse med en tekst, som præciserer, at trafik i anlægsperioden - indtil Ørstedsvej er forlænget til området - skal ske fra Niels Bohrs Vej og herfra via Dørupvej under E45, idet der dog gøres opmærksom på, at der undtagelsesvist kan gives særlig tilladelse til, at der kan transporteres større elementer ad Jeksen Dalvej, hvis disse ikke kan transporteres via Dørupvejs underføring af E45.

ad C)

For imødekommelse af høringssvar fra Vejdirektoratet, Bolig- og Planstyrelsen og beboere i området vedrørende trafikafviklingen som følge af lokalplanens realisering tilføjes kommuneplantillægget og lokalplanen afsnit i redegørelser og bestemmelser, som beskriver, hvorledes der kan etableres en lokal vejforbindelse mellem erhvervsområderne øst og vest for E45. Hvis behovet for en sådan lokal vejforbindelse skulle blive aktuel, kan den således etableres ved, at Dørupvej mod syd under E45 genåbnes og indrettes, så strækningen kan rumme både den lokale trafik mellem de to erhvervsområder og fungere som sikker stiforbindelse mod erhvervsområdet og de rekreative arealer i Jeksen Dal. Skulle denne løsning på sigt ikke kunne imødekomme behovet for trafik mellem de to erhvervsområder, kan vendepladsen for enden af Ørstedsvej erstattes af en rundkørsel, hvorfra der kan planlægges for en evt. supplerende lokal vejforbindelse mod øst over E45 til Inge Lehmanns Vej øst for E45. Begge løsninger sikrer, at Dørupvej mod nord kan forblive lukket for gennemkørende trafik.

ad D)

Kommuneplantillægget og lokalplanen ændres ikke som følge af høringssvar vedrørende miljøklasser, grundvandsbeskyttelse, støj og emission med henvisning til, at planforslagene har iagttaget disse hensyn på et planlægningsmæssigt niveau, og dermed at den ændrede miljøklasse ikke vil påvirke naboerne mere, end hvad en virksomhed vil kunne gøre med de miljøklasser, som kommuneplanen i dag åbner mulighed for. Under bemærkningerne i høringsnotatet er der nærmere redegjort for, hvordan der i forbindelse med den efterfølgende miljøgodkendelse vil blive stillet vilkår til overholdelse af miljølovgivningens bestemmelser med hensyn til støj og emission, samt hvordan det i myndighedsbehandlingen vil blive sikret, at de kommende virksomheder overholder de kritiske oplagsmængder, som er angivet i Kommuneplan 21.

I høringsnotatet fremgår under de enkelte høringssvar yderligere forslag til konkrete ændringer til imødekommelse af høringssvar.

For overskuelighedens skyld er der udarbejdet et skema med samtlige ændringsforslag. Skemaet er vedlagt som bilag.

Høringssvaret fra Vejdirektoratet har afstedkommet, at Bolig- og Planstyrelsen har gjort indsigelse mod,

• at kommuneplantillæg og lokalplan ikke forholder sig til, hvorledes der på sigt kan etableres en eventuel supplerende lokal vejforbindelse mellem erhvervsområderne øst og vest for E45
• at kommuneplantillæg ikke redegør for, at områdets anvendelsesbestemmelser udvides til også at omfatte produktionserhverv.

Planforslagene kan derfor ikke vedtages endeligt, før Bolig- og Planstyrelsen har frafaldet deres indsigelse.

Skanderborg Kommune er i dialog med Vejdirektoratet nået frem til redegørelsestekster og bestemmelser, som imødekommer Vejdirektoratets høringssvar. Der henvises til høringsnotatet. Vejdirektoratet har den 30. juni 2022 frafaldet deres indsigelse. Som følge heraf har Bolig- og Planstyrelsen frafaldet deres indsigelse den 6. juli 2022.

Tillæg 13 er udarbejdet for at sikre det spildevandsmæssige plangrundlag for det kommende erhvervsområde ved Ørstedsvej, Hørning.

Der er indkommet et samlet høringssvar fra Jeksen Dalvej 35, 37 og 44. Høringssvar er vedlagt i sin helhed sammen med administrationens bemærkninger. Høringssvaret har ikke givet anledning til, at der er ændret i forslaget til Tillæg 13.

Klage til Planklagenævnet

Der gøres opmærksom på, at der fra samme borger er indgivet en klage til Planklagenævnet. Denne har administrationen svaret på og afventer Planklagenævnets afgørelse. Klagen vedrører screeningsafgørelse samt orientering om, at tillæg er udsendt i høring. Klage over screeningsafgørelsen er ikke indsendt rettidigt, og administrationen har anmodet Planklagenævnet om at se bort fra klagen. I forhold til orientering om at tillæg er sendt i høring, har kommunen kun pligt til at orientere via hjemmesiden. Der er således ikke pligt til at foretage individuel orientering af grundejere efter spildevandsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3 og miljøvurderingslovens § 33. Dog har Byrådet i Skanderborg besluttet at orientere de borgere, der bliver direkte berørt af tekniske anlæg eller i forhold til at oplyse borgerne om deres ret og pligt.

Det kan f.eks. være et kloakopland, der ændres fra fælleskloakeret til separatkloakeret. Dette har betydning for den enkelte borger, der får pligt til at foretage en ændring på egen grund. Et andet eksempel kan være, hvis en grundejer skal afstå areal til et regnvandsbassin - denne vil også være direkte berørt og vil blive orienteret. Klagers grund ligger mere end 500 meter fra projekter i Tillæg 13, og klager er derfor ikke blevet direkte orienteret.

Det har ikke opsættende virkning på vedtagelsen af Tillæg 13, at vi afventer svar fra Planklagenævnet.

Økonomiudvalget besluttede den 18. november 2020 at igangsætte lokalplanlægning for en ny skole og daginstitution i Ry. Efterfølgende besluttede Byrådet den 30. marts 2022 at sende forslag til lokalplan og miljørapport i høring i 8 uger.

Projektområdet

Link til Netgis

Link til Google Maps

Link til digital lokalplan 1190

Høringssvar

Der er indkommet 20 høringssvar. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt. Generelt er der indkommet få høringssvar fra direkte naboer, men relativt mange fra de eksisterende aktører i lokalplanområdet: Ry Hallerne, Ry Fodbold, Børnehaven Muldvarpen, Rudolf Steiner Børnehaven samt Skovhaven.

Høringssvarene videresendes

Generelt gælder det for høringssvarene, at mange af dem indeholder bemærkninger både til lokalplanens indhold, til den efterfølgende udvikling samt til f.eks. afledte trafikale forhold uden for lokalplanens område. Derfor videresendes høringssvarene og høringsnotatet til de relevante afdelinger i administrationen - henholdsvis fagsekretariat for Anlæg og Ejendomme og afdeling for Vej og Trafik - med henblik på inspiration og evt. dialog i den fortsatte proces.

Høringssvarenes indhold

Høringssvarene koncentrerer sig om:

• Disponering af lokalplanområdet
  Overordnet gives der i høringssvarene udtryk for, at lokalplanområdet presses med lokalplanens mulighed for relativt meget nyt byggeri og mange nye funktioner. Inden for lokalplanområdet stilles der spørgsmål ved lokalplanens placering af byggefelt til ny skole og daginstitution i direkte tilknytning til Ry Hallerne, og enkelte foreslår, at dette byggefelt flyttes mod øst mod Knudhulevej.

• Bevaring af området og sikring af naturhensyn
  En række høringssvar udtrykker ønske om at bevare området, som det er, eller at der tages større hensyn til natur og eksisterende funktioner i form af rekreative aktiviteter, børneinstitutioner m.m. Især er der fokus på arealet nord for den eksisterende kunststofbane, hvor evt. anlæg af nye baner vækker bekymring i forhold til eksisterende aktiviteter og områdets naturværdi. Der lægges desuden vægt på, at lokalplanområdet nu er et offentligt område med plads til gåture og uorganiserede aktiviteter. Det forudser man vil forsvinde, når hele området disponeres til bygninger, boldbaner, parkering og færdsel.
  
  Endvidere mener man, at en 30 meter skovbyggelinje og respektzone omkring slugten ikke vil give tilstrækkelig sikring af naturen, og at byggeri vil påvirke naturen negativt.

• Fremtidige forhold for daginstitutionerne Muldvarpen og Rudolf Steiner Børnehaven
  Der er indkommet tre høringssvar med tilknytning til børnehaven Muldvarpen, og flere af de øvrige svar omtaler børnehavens forhold. Fælles for dem er bekymring for børnehavens fremtid, især hvis/når der skal anlægges boldbaner nord for den eksisterende kunststofbane.
  
  Rudolf Steiner Børnehaven giver i sit høringssvar udtryk for bekymring omkring byggefelt B1s udstrækning og byggemuligheder (omfang og højde) og foreslår dette ændret/begrænset. Lokalplanens krav om levende hegn eller beplantet trådhegn ønskes tilføjet muligheden for et fast hegn for at afskærme børnehavens udearealer. Endelig ønskes vejadgangen fra Ellemosen sikret.

• Fremtidige forhold til Ry Hallerne og Ry Fodbold
  Ry Hallerne bakker op om placering af skole og daginstitution ved Ry Hallerne, men udtrykker bekymring for sammenbygning og dermed begrænsede udbygningsmuligheder for Ry Hallerne. Endvidere foreslås en række ændringer af lokalplanens konkrete bestemmelser, herunder at der ikke gives mulighed for lukning af vejadgang fra Thorsvej. Ry Fodbold giver først og fremmest udtryk for ønsket om at kunne bevare det samme antal boldbaner som nu, samt at klubbens aktiviteter sikres i byggeperioden.

• Trafikale forhold - inden for og uden for lokalplanområdet
  En række høringssvar omhandler de fremtidige trafikforhold både inden for og uden for lokalplanområdet, f.eks. tilfredshed med nyt lyskryds på Skanderborgvej, ønske om svingbaner på Skanderborgvej, sikring af cykel- og skolestier samt tilgængelighed.

• Øvrigt indhold, bl.a.:
  - Enkelte angiver bekymring for beboerne på Thorsvej i forhold til trafik og støj.
  - Tennisklubben ønsker at etablere padelbaner nord for Ry Hallerne.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler følgende ændring på baggrund af høringssvarene:

• at Rudolf Steiner Børnehavens ønske om et fast hegn imødekommes ved, at lokalplanens § 7.7 suppleres med: "I byggefelt B1 kan der opsættes fast hegn i op til 1,8 meter. Fast hegn skal begrønnes mod offentlige arealer."

Administrationen foreslår desuden følgende rettelser/præciseringer af lokalplanens kortbilag 2.1 og 2.2:

Skovbyggelinjer

På kortbilag 2.1 og 2.2 i planforslaget mangler skovbyggelinjer på 30 meter fra skov mod øst og mod sydvest. Dette tilrettes som vist på det vedlagte kortbilag - skovbyggelinjer - som er anvendt i Miljøstyrelsens behandling af ønsket om at reducere de gældende skovbyggelinjer. Rettelsen har ikke konsekvenser for lokalplanens øvrige indhold.

Zone mod Thorsvej med reduceret bygningshøjde

Signaturen for zonen, hvor den maksimale bygningshøjde er reduceret fra 14,0 meter til 8,5 meter, tydeliggøres med en ændret signatur - som vist på vedlagte kortbilag - zone med 2 etager.

Regnvandshåndtering

På sit møde den 22. juni 2022 besluttede Byrådet, at Skanderborg Kommune hjemtager opgaven vedrørende regnvandshåndtering, således at der kan etableres underjordisk anlæg/nedsivning af regnvand - med det formål at kunne minimere arealforbruget til regnvandshåndtering. Regnvandsbassin i den sydlige del af lokalplanområdet, som i spildevandsplanen er udlagt til at modtage regnvand fra den sydlige side af Skanderborgvej/centerområde, søges minimeret ved, at tilbageholdelse sker i centerområdet.

Sådanne løsninger er i overensstemmelse med lokalplanen.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljørapport med udgangspunkt i lokalplanens påvirkning af geologi og landskab. Miljørapporten var udsendt i høring sammen med planforslaget. Høringssvarene giver ikke anledning til anbefaling af ændring af miljørapporten. En sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag og indarbejdes i miljørapporten og lokalplanen.

Skovbyggelinje

Størstedelen af lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinjer fra omkringliggende skov. For at lette administrationen i forbindelse med den kommende udvikling og udbygning af området er lokalplanen disponeret med en reducering af skovbyggelinjerne til 30 meter inden for lokalplanområdet.

Miljøstyrelsen har i høringsperioden tilkendegivet, at man er indstillet på at imødekomme dette ønske. I begrundelsen lægges der vægt på, at nyt byggeri bliver placeret op til områder, der allerede er bebygget, og at der sikres en afstand til skoven på 30 meter.

Byrådet vedtog på møde den 30. marts 2022, punkt 52, vedlagte standard for etablering af vedvarende energianlæg, herunder kriterier for etablering af solcelleanlæg. Standarden skal anvendes som et værktøj for administrationen og det politiske niveau, når der skal behandles indkomne ansøgninger om etablering af vedvarende energianlæg. Standarden skulle senere udvides med afsnit vedr. etablering af vindmøller.

Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog på møde den 3. maj 2022, pkt. 104: "at der fremlægges forslag til standard for etablering af vedvarende energianlæg suppleret med afsnit om vindmøller snarest."

Vedlagte udkast til afsnit om etablering af vindmøller er opbygget efter samme skabelon som kriterierne for solceller. Kriterierne omfatter ikke husstandsvindmølller (møller med en maksimal højde på 25 m).

Kriterierne i afsnittet om vindmøller tager udgangspunkt i, at der som udgangspunkt ønskes vindmølleområder med tre eller flere store vindmøller opsat i et let opfatteligt geometrisk mønster. Dette fordi én vindmølle placeret i det åbne land påvirker landskabet over et meget stort område, i forhold til den el-effekt der opnås, og tre vindmøller påvirker ikke landskabet tre gange mere. Store vindmøller påvirker et større område end mindre vindmøller, men de giver et roligere udtryk, idet vingerne kører langsommere rundt. Desuden har store vindmøller en væsentlig større energiproduktion end små, og der vil derfor skulle etableres færre møller ved etablering af store møller frem for små. Støjmæssigt er det også en fordel at samle vindmøller i grupper, da én vindmølle må belaste nabobeboelser med samme støj som tre eller flere vindmøller.

Udvalgsmedlem Peter Kjær har fremsendt anmodning om, at følgende bliver optaget på dagsordenen til møde i udvalget den 9. august 2022:

"Sol og Vind.

Jeg mener, vi skal have udbygning af vedvarende energi på førstkommende udvalgsmøde efter sommerferien, hvis det ikke allerede er sat på. Måske skal det være et temamøde i anledning af regeringens udspil til firedobling af landbaseret sol- og vindenergi.

Der er nu kommet en "indledende forespørgsel" om opstilling af vindmøller. Lodsejeren har aftalt møde med AURA i denne uge (juni), så der er vilje bag. Det var ikke en helt strømlinet oplevelse for "forespørgeren", men han oplyser, at sagen nu ligger i Plan-og Byudvikling, og jeg vil gerne sikre mig, at afdelingen er opmærksom på, at vi har besluttet at prioritere ansøgninger som denne.

Træhuse.

Vi har en, i sammenligning med andre kommuner, ret stor andel af firmaer, som gerne vil gøre sig i træhusbyggeri i Skanderborg, har jeg ladet mig fortælle. Samme kilde kunne afsløre, at det var stort set umuligt at komme til at bygge træhuse i Skanderborg kommune.

Det er sådan set ret dumt, så jeg luftede muligheden for at KMP kunne være interesseret i at mødes med repræsentanter for firmaerne, så vi kan få blotlagt problemfelterne og skitseret en handleplan. Er det noget, der kan realiseres?"

Alle nye boligområder er omfattet af en lokalplan vedtaget af Byrådet. Lokalplanerne har typisk ud over bestemmelser om byggeriets omfang og placering også bestemmelser vedrørende terrænregulering, hældning på skrænter, bestemmelser vedrørende støttemure, overkørsler (indkørsler) m.m. Når der gives byggetilladelse sikres det, at det ansøgte projekt overholder lokalplanen.

Det er ofte et byggefirma, der søger byggetilladelse på vegne af bygherre/ejer. Byggefirmaet står typisk kun for opførelse af huset. Det er normalt bygherre/ejer, der selv står for etablering af overkørsel og anlæggelse af øvrige flisebelægninger, have m.m.

Vi kan desværre konstatere, at bygherre/ejer i mange tilfælde ikke forholder sig til de godkendte tegninger, som også viser overkørsel og terrænregulering. Bygherre/ejer forholder sig heller ikke altid til bestemmelserne i lokalplanen.

Vi har derfor ved besigtigelser konstateret, at der ved mange nye huse er etableret overkørsler, der er væsentlig bredere end godkendt i byggesagen. Overkørslerne er også i strid med bestemmelserne i lokalplanen. Vi kan også konstatere, at der mange steder er foretaget store terrænreguleringer, der ikke er godkendt, og som strider mod bestemmelserne i lokalplanen. Der er også lavet skrænter og støttemure, der strider mod lokalplanen. Vi kan også konstatere, at der flere steder er opført garager, carporte og udhuse mindre end 50 m2, der ikke kræver byggetilladelse, men som stadig skal overholde gældende regler. Det ses flere steder, at reglerne ikke er overholdt.

Bygningsafdelingen tager ikke på egen hånd initiativ til besigtigelser, men opnår typisk kendskab, når en naboer indgiver klager, og/eller henviser til lignende overkørsler og byggerier i området i forbindelse med klager eller byggeansøgninger. Det giver anledning til besigtigelser i de pågældende områder.

De mange beboere i et område, der overholder lokalplanen, har en forventning om, at området indrettes og får et udseende som det, der fremgår af lokalplanen. Det er væsentligt, at bygningsmyndigheden griber ind over for væsentlige forhold i et område, af hensyn til de borgere, der dels selv overholder reglerne og dels har købt en ejendom i en forventning om, at naboerne også overholder reglerne.

Håndhævelse af bestemmelserne (lovliggørelsessager) er meget tidskrævende og udføres af de samme medarbejdere, som behandler byggesager. Disse sager får derfor indflydelse på sagsbehandlingstiden på byggesager.

Ulovlige forhold kan lovliggøres juridisk ved, at der gives en dispensation, eller fysisk ved at det ulovlige forhold ændres/fjernes.

Der bliver givet dispensationer i forbindelse med lovliggørelsessager, men der er også overskridelser, der er så store, at det ikke kan løses med dispensationer. Der er derfor behov for fysisk lovliggørelse. Disse lovliggørelsessager kan være ret indgribende for

den enkelte ejendom, idet haver og belægninger m.m. typisk er færdigetableret, når sagerne opstår.

Der vil på mødet blive fremvist eksempler på forhold, der strider mod bestemmelserne.

Skanderborg Kommune har i samarbejde med den lokale vandforsyning (Gjesing-Svinsager Vandværk), Skanderborg Vandsamarbejde og lokale landboforeninger udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Gjesingværket. Indsatsplanen fastlægger hvilke områder, der målrettet skal beskyttes for at sikre rent drikkevand til forbrugerne fra Gjesingværket, også i fremtiden. Det vurderes nødvendigt målrettet at beskytte det boringsnære beskyttelsesområde til Gjesingværkets boring, hvilket svarer til 0,8 ha for at sikre drikkevandet i fremtiden. Det vurderes ikke nødvendigt med målrettet grundvandsbeskyttelse i den øvrige del af det grundvandsdannende opland til Gjesingværket, da området vurderes at være velbeskyttet.

Arealanvendelsen indenfor det boringsnære beskyttelsesområde er primært private boliger (7 stk). Derudover er der et lille areal, som i dag er registreret som landbrugsjord. Se bilag 2.

Udkast til indsatsplanen kan læses digitalt her: https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/35#/. Planen er også vedhæftet som pdf i bilag 1.

Gjesingværket er det ene af to vandværker, som drives af den almene vandforsyning Gjesing-Svinsager Vandværk. Denne plan berører kun kildepladsen Gjesingværket. Vandværket drifter også Lethenborgværket. Kildepladsen Lethenborgværket og behandlingsanlægget er beliggende i Aarhus Kommune. Grundvandsbeskyttelsen for denne kildeplads er beskrevet i indsatsplan StorAarhus. Indsatsplanen for StorAarhus har været i høring i perioden 10. februar 2021 til 4. juni 2021. Den forventes politisk behandlet endeligt af Byrådet i Aarhus Kommune i efteråret 2022.

Gjesingværkets indvindingsopland strækker sig ind i Odder Kommune. Det betyder, at grundvandsbeskyttelsen for den del af Gjesingvandværkets indvindingsopland, som er beliggende i Odder Kommune, er beskrevet i indsatsplan for Fillerup. Denne plan har Odder Kommune haft i offentlig høring i perioden 18. januar til 18. april 2022. Planen forventes vedtaget af Byrådet i Odder Kommune i juni 2022.

Vores to nabokommuners indsatsplaner er i tråd med vurderingerne i forslaget til denne indsatsplan.

Gjesing-Svinsager Vandværk har i fremtiden et samlet drikkevandsbehov på op til 48.000 m³ rent drikkevand pr. år. Med Gjesing-Svinsager Vandværks to kildepladser, to behandlingsanlæg samt forsyningsledninger mellem de to anlæg, har vandforsyningen en god forsyningssikkerhed. Med gennemførelse af den målrettede grundvandsbeskyttelse indenfor det boringsnære beskyttelsesområde, sikres der en rigtig god forsyningssikkerhed og rent drikkevand i fremtiden for områdets forbrugere. Det vurderes derfor at kunne betale sig at gennemføre en indsats for at beskytte kildepladsen for Gjesingværket.

Vandværkets generalforsamling har den 22. februar 2022 truffet beslutning om at renovere vandværkets behandlingsanlæg. Dette har været en forudsætning for vurderingen af, at det kan betale sig at gennemføre en indsats for kildepladsen ved Gjesingværket.

Indsatsplanen for Gjesingværket udgør sammen med den vedtagne overordnede rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune det samlede grundlag for beskyttelse af grundvandet i området. Lodsejere, som i medfør af planen må ophøre med at anvende pesticider i fremtiden, vil få fuld erstatning for evt. økonomisk tab.

Kredsløb (tidligere AffaldVarme Aarhus) vil fjernvarmeforsyne Harlev med varme fra Galten Varmeværk (se selvstændig dagsordenspunkt med selvstændigt varmeprojekt). Den fremtidige ledning mellem Galten Varmeværk og Harlev vil også kunne forsyne Skovby, Storring og Stjær med fjernvarme.

Vedhæftede varmeprojekt belyser samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi for fjernvarme til de nævnte områder sammenlignet med individuelle luft-vand varmepumper. Brugerøkonomisk er det også sammenlignet med naturgas. Projektet vil kunne forsyne 1.232 forbrugere med fjernvarme, hvoraf 1.110 har naturgas i dag.

Godkendelse af projektet vil medføre, at området skifter status i Plandata.dk fra naturgasforsynet område til fjernvarmeforsynet område. Kredsløb får dermed forsyningspligt i området. Ifølge Vejledning til projektbekendtgørelsen fra 2021 afsnit 3.3.2 har naturgasdistributionsselskabet stadig pligt til at forsyne eventuelle tilbageværende naturgaskunder med naturgas - også efter at området er konverteret til fjernvarme. Eventuelle områder indenfor projektområdet med tilslutningspligt til kollektiv varme vil få ophævet tilslutningspligten sammen med projektgodkendelsen.

Brugerøkonomisk vil der være disse omkostninger:

1. Projektet med fjernvarme: 18.659 kr. pr. år
2. Naturgas som i dag: 32.833 kr. pr. år
3. Egen luft-vand varmepumpe: 26.373 kr. pr. år (23.600 kr. pr. år med el-pris som i 4. kvartal 2021).

Det vil sige, at de årlige omkostninger for et standardhus til fjernvarme vil være ca. 5-7.000 kr. lavere end en luft-vand varmepumpe med el-priser som i første kvartal af 2022 og ca. 14.000 kr. lavere end naturgas med de nuværende gaspriser.

Fjernvarme har andre fordele fremfor individuel forsyning:

• Høj forsyningssikkerhed
• Brændselsfleksibel med større mulighed for at holde en konkurrencedygtig varmepris
• Nemt og enkelt
• Ingen støj
• Minimal vedligehold
• Ingen uforudsete udgifter
• Fremtidens løsninger, som f.eks. geotermi, kan indpasses hos varmeværket og får umiddelbar effekt hos alle forbrugere.

Selskabsøkonomisk vil udvidelsen give et akkumuleret underskud i år 2052. Over 30 år vil det give et selskabsøkonomisk underskud med en nutidsværdi på ca. 13,9 mio. kr. Derfor er projektet betinget af, at der opnås tilskud fra statens Fjernvarmepulje. Det vil sikre, at de eksisterende forbrugere hos Kredsløb ikke belastes økonomisk.

Gennemførelse af projektet er også betinget af, at mindst 70 % af forbrugerne vil tilslutte sig. Mindst 565 boliger i Skovby skal lave bindende aftaler, før Skovby får fjernvarme. I Storring og Stjær skal mindst 70 % i begge områder lave bindende aftaler, før nogle af dem får fjernvarme, svarende til 65 boliger i Storring og 240 boliger i Stjær.

Årsagen til det er, at fjernvarme har en meget stor investering i starten pga. opgravning og mange rør. Til gengæld holder rørerne længe, og driftsudgifterne er lave.

Samfundsøkonomisk har projektet en besparelse over en 20-årig periode på ca. 38 mio. kr. svarende til ca. 15,5 % i forhold til referencen med individuelle varmepumper. Dermed kan projektet ifølge Projektbekendtgørelsens § 6 godkendes. Projektet er i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes Strategiske Varmeplan om, at "forsyningsområder kobles sammen, hvor det fremmer effektiv udnyttelse af brændsler, værker, overskudsvarme og/eller fremmer forsyningssikkerheden."

Endelig godkendelse

Proceduren for godkendelse af varmeprojekter i Skanderborg Kommune har hidtil været, at Klima-, Miljø- og Planudvalget sender projekter i 4 ugers offentlig høring, og at den endelige godkendelse går fra Klima-, Miljø- og Planudvalget til Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet, som godkender endeligt. Ifølge den nye vejledning til Projektbekendtgørelsen fra juni 2021, afsnit 2.1.4 "kan kompetencen til at træffe afgørelser efter Projektbekendtgørelsen delegeres til forvaltningen i overensstemmelse med de generelle forvaltningsretlige og kommunalretlige principper om delegation".

De nuværende gaspriser har gjort forbrugerne meget interesserede i at skifte fra naturgas til fjernvarme så hurtigt som muligt. Men projektering og endelige underskrifter fra forbrugerne kan ikke ske, før varmeprojektet er endelig godkendt. Derfor foreslås det, at nærværende dagsordenspunkt og varmeprojekt sendes videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til forhåndsgodkendelse af projektet, hvis høringsperioden ikke giver væsentlige høringssvar, som betyder ændring i varmeprojektet for at kunne imødekommes.

Kredsløb (tidl. AffaldVarme Aarhus) vil etablere en ca. 5 MW transmissionsledning mellem Galten og Harlev Varmeværk. Harlev Varmeværk er en del af selskabet Kredsløb, men er ikke direkte ledningsforbundet til Kredsløbs øvrige forsyningsnet. Harlev Varmeværk fyrer i dag primært med halm og anvender olie som spids- og reservelast. Netop olieforbruget ønskes reduceret samtidig med, at både forsyningssikkerhed og produktionsdiversiteten øges.

Transmissionsledningen erstatter udvidelse af eksisterende halmkedel til ca. 10 MW ved værket i Harlev, da Harlev Varmeværk med ledningen kan få overskydende varme fra Galten Varmeværk. Etablering af transmissionsledningen muliggør desuden forsyning af fjernvarme til byerne Skovby, Storring og Stjær, der i dag er individuelt forsynet. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Skovby, Storring og Stjær findes i en selvstændig dagsorden, men er afhængig af, at der opnås projektgodkendelse af nærværende projektforslag, og af at transmissionsledningen etableres.

Projektforslaget bliver sammenlignet med alternativet, som er en opdimensionering af halmkedel i 2024 i Harlev til 10 MW, dvs. fortsat produktion på halm og olie. Varmebehovet i Harlev forventes at stige fremover fra 43.580 forbrugere i 2022 til 73.757 forbrugere i 2030. I projektet forventes mellem 50 og 60 % af varmen i Harlev at komme fra Galten Varmeværk. De økonomiske beregninger er lavet som nutidsværdi for en 20-årig periode. Selvom anlægsomkostningerne er højere for transmissionsledningen (32 mio. kr.) end for opdimensionering af halmkedlen i Harlev (23 mio. kr.), opvejes det af lavere driftsomkostninger, så transmissionsledningen over 20 år er økonomisk bedre end opgradering af halmkedlen. Projektet medfører også til en vis grad en øget forsyningssikkerhed for Galten, idet der ved nedbrud i Galten kan trækkes på anlægget i Harlev.

Gennemførelse af projektforslaget fremfor alternativ med ny halmkedel bevirker:

• En selskabsøkonomisk fordel og deraf en forbrugerøkonomisk fordel
• En samfundsøkonomisk fordel over 20 år på 30,7 mio. kr.
• En CO2-besparelse på ca. 18.000 tons på 20 år
• En reduktion i olieforbruget
• Mulighed for en mere fleksibel varmeforsyning i Harlev.

Ledningsnettet er fortrinsvist lagt i kommunal jord i og omkring offentlige veje. Hvis der opstår behov for etablering af ledningsnet i private arealer, indgås der en frivillig aftale med den enkelte lodsejer med efterfølgende deklaration af arealet.

Projektet er i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes strategiske varmeplan om, at "forsyningsområder kobles sammen, hvor det fremmer effektiv udnyttelse af brændsler, værker, overskudsvarme og/eller fremmer forsyningssikkerheden."

Ifølge Projektbekendtgørelsens § 6 er det en forudsætning for godkendelse, at projektet har bedre samfundsøkonomi end alternativerne. Da projektets samfundsøkonomi viser en besparelse på 30,7 mio. kr. i nutidsværdi ift. alternativ, kan projektet godkendes.

Endelig godkendelse

Proceduen for godkendelse af varmeprojekter i Skanderborg Kommune har hidtil været, at Klima-, Miljø- og Planudvalget sender projekter i 4 ugers offentlig høring, og at den endelige godkendelse går fra Klima-, Miljø- og Planudvalget til Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet, som godkender endeligt.

Ifølge den nye vejledning til Projektbekendtgørelsen fra juni 2021, afsnit 2.1.4 "kan kompetencen til at træffe afgørelser efter Projektbekendtgørelsen delegeres til forvaltningen i overensstemmelse med de generelle forvaltningsretlige og kommunalretlige principper om delegation".

De nuværende gaspriser har gjort forbrugerne meget interesserede i at skifte fra naturgas til fjernvarme så hurtigt som muligt. Men projektering og endelige underskrifter fra forbrugerne kan ikke ske, før varmeprojektet er endelig godkendt. Derfor foreslås det, at nærværende dagsorden og varmeprojekt sendes videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til forhåndsgodkendelse af projektet, hvis høringsperioden ikke giver væsentlige høringssvar, som betyder ændring i varmeprojektet for at kunne imødekommes.

Administrationen arbejder på at lave et setup for køb af CO2-neutral el via en såkaldt power purchase agreement (PPA) inden for de kommende år. Formålet er at sikre, at kommunens indkøb af grøn strøm sker fra nye vedvarende energianlæg, der etableres uden statsstøtte.

Ved at indgå en PPA kan kommunen presse på for en hurtigere grøn omstilling, hvor investorer og projektudviklere opnår sikkerhed for projektøkonomien igennem PPA. Regneteknisk vil en PPA kunne klimakompensere CO2-udledning i CO2-regnskabet for kommunen som virksomhed, og derved bidrage til en realisering af Byrådets målsætning om CO2-neutralitet i 2025. Eventuelle CO2-reduktioner vil dog ikke kunne medtages i det geografiske CO2-regnskab, medmindre VE-produktionen placeres indenfor kommunegrænsen.

I kommunens CO2-regnskab for 2021 tegner strømmen sig for 37 % af CO2-udledningen. Dette vil kommunen kunne klimakompensere for gennem en PPA. Se mere i punkt 80 på Klima-, Miljø- og Planudvalgets møde den 5. april 2022.

En forudsætning for at iværksætte et PPA-projekt er en tilstrækkelig volumen i behovet. Det betyder, at der i et projekt skal være et indkøbsvolumen på mellem 35 og 50 mio. kWh om året. Skanderborg Kommune bruger ca. 10 mio. kWh timer om året. Dette betyder, at der er behov for at gå sammen med andre kommuner for at opnå den nødvendige volumen. Indkøbsafdelingen er i dialog med samarbejdskommunerne i Jysk Fællesindkøb (JYFI) om en mulig deltagelse i PPA-projektet. Lykkes det at indgå en aftale, vil ca. 80 % af kommunens strømforbrug dækkes af grøn strøm via denne aftale, svarende til ca. 8 mio. KWh om året. Der arbejdes mod at indgå en PPA for perioden 2025-2035.

Der orienteres om følgende:

• kort status på udvalgte sager behandlet i Klima-, Miljø- og Planudvalget i foråret 2022
• indledende om støj i forbindelse med planlægning for boligområder.

Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.

Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda.

Bemærk, at godkendelse ikke kan fortrydes.