Referat

Byrådet har udarbejdet forslag til ”Byrådets Udviklingspolitik 2022-2025”. Udviklingspolitikken fastlægger vision og fire strategispor for denne valgperiode. Udviklingspolitikken er samtidig Byrådets planstrategi, jf. lov om kommunernes planlægning, og derfor fremlægges den til godkendelse til offentlig høring i 8 uger. Da høringsperioden strækker sig henover sommerferien, fastsættes fristen for høringssvar til fredag den 26. august 2022.

Byrådet fastlægger med visionen og de fire strategispor de overordnede pejlemærker for udviklingen af Skanderborg Kommune i de kommende fire år.

Visionen hedder
”Mennesker møder Mennesker – i Danmarks smukkeste kommune” og efterfølges af fire strategispor. De fire strategispor er:

• Balanceret vækst – bæredygtig udvikling
• En kommune hvor alle er med
• Et godt i liv i fællesskabet
• Grøn Skanderborg.

Udover visionen og de fire strategispor indeholder udviklingspolitikken en redegørelse for, hvilken fysisk planlægning der er gennemført i denne byrådsperiode.

Med vedtagelsen af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som trådte i kraft i august 2019, blev det besluttet, at kommunerne hvert år skal fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10. klasseelever. Måltallene skal offentliggøres på kommunens hjemmeside sammen med de aktuelle søgetal, senest inden udgangen af maj det pågældende år.

Beslutning fra 2021 om måltal for 2022:

• 72,5 % af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse i 2022 søger gymnasieuddannelserne
• 18,5 % af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse i 2022 søger erhvervsuddannelserne
• at der i årene fremover arbejdes på at øge andelen, der vælger en erhvervsuddannelse.

I 2022 skal der således besluttes måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2023 med udgangspunkt i uddannelsessøgningen i 2022.

Uddannelsessøgningen i 2022

Tabellen nedenfor viser søgningen til ungdomsuddannelser for Skanderborg Kommunes 9. og 10. klasseelever i 2022, sammenlignet med landstallene. Bemærk, at søgetallene er fra den fælles uddannelsestilmelding (FTU) gennemført i marts. Der kan derfor være mindre afvigelser, når de unge starter på uddannelserne i august 2022. Elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse, indgår ikke i tallene. I det vedhæftede bilag fremgår en mere detaljeret oversigt over uddannelsessøgningen, herunder søgning til 10. klasse.

Kilde: Undervisningsministeriet. Øvrigt dækker bl.a. over ungdomshøjskole, udlandsophold og arbejde.

Skanderborg Kommune adskiller sig fra landstallene ved at have lavere søgning til erhvervsuddannelserne, og flere der efter 9./10. klasse laver noget andet end uddannelse, bl.a. i form af ophold i udlandet.

Da der er særligt fokus på søgning til erhvervsuddannelserne, både nationalt og lokalt, gives nedenfor et overblik over søgningen i 2022 sammenlignet med de to foregående år.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet fra 18,3 % i 2021 til 16,8 % i 2022, dog er søgetallet i 2022 højere end i 2020. For at nå måltallet for 2022 på 18,5 % skulle 16 elever mere have valgt en erhvervsuddannelse.

Indsatser rettet mod at øge søgningen til erhvervsuddannelserne

Alle kommuner har fået til opgave at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Skanderborg Kommune har derfor også en række indsatser, der skal bidrage til at løse denne opgave, f.eks.

• tæt samarbejde med SOSU-skolen, der siden 2020 har haft en afdeling i Skanderborg
• tæt samarbejde med de øvrige erhvervsuddannelser og aktører på området, herunder fælles temadage og virksomhedsbesøg
• deltagelse i forskellige projekter, f.eks. EUD for alle og Unge i Praksis.

Derudover er det besluttet, at alle 8. og 9. klasseelever fra det kommende skoleår skal i erhvervspraktik.

Forslag til måltal for søgning til ungdomsuddannelser i 2023

På baggrund af uddannelsessøgningen i 2022 anbefaler administrationen, at måltallene fra 2022 fastholdes i 2023:

• 72,5 % af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse i 2022 søger gymnasieuddannelserne
• 18,5 % af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse i 2022 søger erhvervsuddannelserne.

Når måltallene er vedtaget offentliggøres de på kommunens hjemmeside.

Centerchef for Unge, Uddannelse og Rusmiddelbehandling, Kathrine Rud-Clemmensen, deltager på møderne i Arbejdsmarkedsudvalget den 4. maj 2022 og i Børne- og Ungdomsudvalget den 5. maj 2022.

Baggrund

Byrådet besluttede den 15. december 2021 at afsætte 17 mio. kr. til udvidelse og ombygning af Hørningsskolen. Grundlaget for at der er afsat midler til udvidelse og ombygning, fremgik af SMAK-rapporten fra 2018. Rapporten analyserede bygningens funktioner sammenholdt med Hørningskolens behov.

I denne sag skal der tages stilling til godkendelse af programoplæg, frigivelse af rådighedsbeløb samt en tillægsbevilling.

Programoplæg

Jf. "Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune" fremlægges forslag til programoplæg samt tilhørende pædagogisk idégrundlag til udvidelse og ombygning af Hørningskolen. Programoplægget danner basis for projektets omfang, indhold, økonomi og tidsplan, og er således grundlaget for det videre arbejde med byggeriet, herunder udarbejdelse af materiale til udbud af rådgiverarbejdet samt afholdelse af udbud og licitation.

Udkast til programoplæg er vedlagt som bilag 1 til denne sag.

Hørningskolens elevmålgruppe

Hørningskolen er en specialskole med elever med vidtgående behov. Eleverne har mange forskellige diagnoser fra autismespektrum forstyrrelser og ADHD til forskellige syndromer (Downs, SMS m.v.). Flere af skolens elever har fysisk handicap eller alvorlig synsnedsættelse, og fælles for dem er, at de er udviklingshæmmede i let til svær grad.

Skanderborg Kommune har indtil sidste år visiteret multihandicappede børn og børn til enkeltintegrerede skoletilbud til skolegang i enten Silkeborg Kommune eller Aarhus Kommune. Da dette ikke længere er muligt grundet mangel på kapacitet i Silkeborg og Aarhus, skal Skanderborg Kommune skabe rammer for et egnet skoletilbud for disse børn. Hørningskolen er med sin erfaring indenfor bl.a. fysiske handicap den skole, som fagligt vurderes bedst er i besiddelse af kompetencer indenfor området.

Situationen er opstået siden budget til udvidelse og ombygning af Hørningskolen blev vedtaget. Derfor er der siden budgettet blev godkendt blevet arbejdet med mulighederne for at oprette klasser for multihandicappede (M-klasser) og enkeltintegrerede elever (S-klasser) i forbindelse med udvidelse og ombygning af Hørningskolen. Dette vil være en udvidelse af elevmålgruppen på Hørningskolen, som Byrådet derfor skal godkende.

Derfor anbefales det, at der i forbindelse med udvidelse og ombygning af Hørningskolen tages stilling til oprettelse af M- og S-klasser på Hørningskolen. Der vil også i fremtiden fortsat være elever til disse elevgrupper i Skanderborg Kommune. (S-klasse: enkelt integrerede elever; M-klasse: multihandicappede elever). De afsatte midler til ombygning og tilbygning vurderes ikke tilstrækkelige til også at kunne omfatte det øgede kapacitetsbehov ift. også at kunne have M- og S-klasser på Hørningsskolen.

Hvis Skanderborg Kommune vælger at oprette M- og S-klasser på Hørningskolen, vil der kunne forventes en besparelse på ca. 75.000 kr. pr. elev/år. Det skyldes, at den takst Skanderborg Kommune betaler til andre kommuner indeholder et overhead til især bygningsomkostninger. Der har de seneste år været omkring 3-5 elever, som har modtaget skoletilbud i anden kommune i forbindelse et M- eller S-klassebehov. Det betyder, at budgettet til køb af pladser kan reduceres med i alt ca. 300.000 kr. årligt.

Byggeriets omfang

Hørningskolen har adresse på Vester Allé 18b, 8362 Hørning. Bygningen, som er i et plan, er opført i år 2000 med en til-/ombygning i 2013. Arealet af bygningen er 1.106 m2.

Projektet omfatter opførelse af en udvidelse af kapaciteten for den nuværende specialskole Hørningskolen, som skal disponeres med plads til 68 elever og 56-60 ansatte i fremtiden. I dag rummer Hørningskolen 46 elever. Prognosen 2032 viser et behov for plads til 68 elever inkl. elever i M- og S-klasserne.

Placering af bygning og afledte konsekvenser

Det er blevet vurderet af projektarbejdsgruppen og bygherreledelsen, at bygningens optimale placering er syd for den eksisterende bygning. Det betyder, at multibanen skal flyttes. Dette vil være en ekstra omkostning, der ikke er taget højde for.

I forbindelse med udvidelse af Hørningskolen er det også nødvendigt at inddrage en del af et af Højboskolens allerede etablerede aktivitetsområder (BMX-bane) til Hørningskolens nye legeplads. Højboskolen peger på en reetablering i skoven vest for Højboskolen, men anlagt sådan, at ”skovmiljøet” bevares både til SFO-leg og til brug for undervisning i naturfag. Den resterende del af den oprindelige BMX-bane kan eventuelt udlægges til flise-/venteareal ud til parkeringsområdet.

Det vil være hensigtsmæssigt, at området mellem Hørningskolen og Højboskolen bliver indrettet således, at der ikke er højlydte aktiviteter foran vinduerne på Hørningskolens østside. Dette kan eventuelt gøres vha. overdækkede cykelstativer til Højboskolens elever. Omkring cykelstativer vil der være behov for flisebelægning fra cykelstativ til vej/parkeringsareal. Udgifterne i forbindelse med overdækkede cykelstativer er ikke indeholdt i det oprindeligt afsatte rådighedsbeløb.

Udgiften til ovenstående udgør 0,3 mio. kr.

Byrådet anmodes på baggrund af Børne-og Ungdomsudvalgets behandling af programoplægget om at frigive 2,0 mio. kr. af det samlede rådighedsbeløb på 17 mio. kr. til udbud og dispositionsforslag. Dette beløb svarer til det oprindelige budget.

Såfremt Byrådet beslutter at udvide rådighedsbeløbet til også at gælde opførelse af M- og S-klasser samt flytning af multibane, vil dette betyde en tillægesbevilling på 4,0 mio. kr. Udvidelsen af rådighedsbeløbet betyder, at udbud af rådgiver skal være et EU-udbud, og det vil have konsekvenser for tidsplanen. Ligeledes vil udførelsesperioden blive forlænget - se nedenstående tidsplan.

Samlet set vil en etablering af M- og S-klasser samt flytning af multibane og etablering af cykelstativer og flisebelægning kræve en tillægsbevilling på 4,3 mio. kr.

Byggeriets indhold

Byggeriet skal tage udgangspunkt i det pædagogiske idégrundlag vedlagt som bilag 1.1.

Genhusningsbehov

I forbindelse med renoveringen vil der være behov for genhusning, hvorfor finansieringen nærmere skal afklares i forbindelse med projekteringen og planlægningen.

Bæredygtighed

Det kommende byggeri skal planlægges og opføres i henhold til ”Politik for kommunalt byggeri” i Skanderborg Kommune med tilhørende standarder. Byggeriet skal være af en sådan kvalitet, at det også i fremtiden bevarer sin værdi. I materialevalg og håndværksmæssig udførelse skal projektet være gedigent.

I forbindelse med disponeringen af byggeriet og valg af materialer skal der lægges stor vægt på, at drifts- og vedligeholdelsesudgifter begrænses mest muligt. Det betyder bl.a., at der især skal være opmærksomhed på, at klimaskærmen udføres i vedligeholdelsesvenlige materialer, og at der kan opnås et samlet energiforbrug, som er så lille som muligt.

Foruden at skulle opfylde Skanderborg Kommunes ”Politik for Kommunalt Byggeri”, skal den nye tilbygning bygges på bæredygtige principper, hvilket betyder, at tilbygningen skal projekteres efter Den Frivillige Bæredygtighedsklasse samt have et max. klimaaftryk på 10,5 kg. CO2eq/m2/år ved opførelse af de nye tilbygninger.

Bæredygtighedsklassen har i et bredt perspektiv fokus på bæredygtighed, både på byggematerialer, opførelse, vedligeholdelse, drift og indeklima samt potentialet for genbrug og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv. Der ses således på alle faser i byggeriets livscyklus ud fra et samlet hensyn til både miljø- og klimamæssige, sociale og økonomiske forhold. Dette bliver lovkrav i 2023.

I dette projekt anbefales et max. klimaaftryk på 10,5 kg. CO2eq/m2/år ved opførelse af den nye tilbygning.

Udbudsform

Totalrådgivning iht. til oprindelig bevilling

Honoraret for totalrådgivningen er vurderet til at være under tærskelværdierne og uden klar grænseoverskridende interesse, hvorfor udbuddet kan foretages efter Udbudslovens afsnit V.

Det anbefales, at der indhentes 2 - 3 tilbud, hvortil tildelingskriteriet skal være det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvilket identificeres på grundlag af ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

Totalrådgivning med ekstrabevilling

Honoraret for totalrådgivningen er vurderet til at overstige tærskelværdien for almindelige tjenesteydelser, og udbuddet skal derfor i EU-udbud. Tildelingskriterierne vil være efter bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Udbud af anlægsarbejder

Anlægsarbejdet foreslås udbudt i hovedentreprise og i begrænset udbud. Denne vil være den samme uagtet, om det er med eller uden M- og S-klasser.

Ansvar, organisering og involvering

I henhold til Skanderborg Kommunes ”Standard for byggestyring” ligger bygherrerollen hos Kommunale Bygninger, som er overordnet ansvarlig for de projekter, der skal gennemføres.

Projektarbejdsgruppen, som jf. "Standard for byggestyring" har fungeret under hhv. arbejdet med idéoplæg og programoplæg, opretholdes, og vil fortsat blive involveret i projektet frem mod indgåelse af entreprisekontrakt.

Tidsplan

Den forventede tidsplan for byggeriet (godkendt i bygherreledelsen) er som følger:

2. kvartal 2022: Udbud til totalrådgiver

3. kvartal 2022: Projektering

1. kvartal 2023: Politisk godkendelse af projektforslag og udbud til hovedentreprise

3. kvartal 2023: Forventet byggestart

2. kvaltal 2024: Forventet ibrugtagning.

Træffes der beslutning om etablering af M- og S-klasser forlænges perioden ca. 6 måneder. I forlængelsesperioden er også indeholdt de øvrige afledte konsekvenser.

Byrådet har i Budget 2023-2026 afsat i alt 22,1 mio. kr. til en ny daginstitution i Stjær. Undervisnings- og Børneudvalget vedtog den 1. december 2021 en procesplan for udarbejdelse af et idéoplæg for en ny daginstitution ved Stjærskolen i Stjær. Dette arbejde er nu gennemført. Med denne sag skal Byrådet tage stilling til idéoplægget, der er vedlagt denne sag som bilag.

Herunder er der en beskrivelse af idéoplæggets indhold i hovedtræk.

Vision

Landsbyordningen i Stjærs vision for det kommende dagtilbud bygger på følgende grundsten: Sammenhængskraft - Bæredygtighed - Plads. Landsbyordningen vil i programfasen skulle arbejde videre med visionen, så den bliver til et egentligt pædagogisk idégrundlag.

Lokalsamfundet ønsker med projektet Kulturkraftværket at samle funktioner ved skolen og understøtte et stærkt fælles mødested for byen. Derfor har Byrådet besluttet at undersøge mulighederne for at etablere en ny daginstitution her.

Brugere og forudsat behov

De primære brugere af den nye daginstitution vil være børn og personale. Sekundært vil institutionen som en del af Kulturkraftværket kunne bruges af lokalsamfundet uden for institutionens åbningstid.

I Budget 2022 inkl. forarbejder er det forudsat, at kapaciteten i en ny institution skal øges med 15 børn. Den eksisterende kapacitet er i forarbejder til Byrådets nye struktur på skole- og dagtilbudsområdet opgjort til 70 børn. Den nye daginstitution er dermed forudsat at kunne rumme 85 børn. Beregningsgrundlaget for institutionens areal er 85 børnehavebørn, som herefter benævnes 0-6 års pladser, da der bygges fleksibelt.

Organisering af byggeprocessen

Arbejdet er jf. Standard for byggestyring organiseret med en bygherreledelse og en projektgruppe. Projektgruppen har rådgivet bygherreledelsen under udarbejdelsen af det vedhæftede idéoplæg. Herudover har der været afholdt en række møder med den lokale styregruppe bag Kulturkraftværket. Formålet med denne dialog har været at afstemme forventningerne omkring daginstitutionsbyggeriet samt sikre en god kommunikation mellem parterne anlægsprojektet igennem.

Behov

De aktuelle prognosetal fra befolkningsprognosen 2022 viser et behov for 85 børnehavepladser i en ny daginstitution i Stjær. De 85 pladser er resultatet af normeringen i det nuværende børnehus + ekstra 15 pladser svarende til forventet udvikling jf. den nyeste befolkningsprognose.

Placering, myndighedsforhold og forundersøgelser

Den nye daginstitution placeres ved Stjærskolen i overensstemmelse med Byrådets beslutning og lokalsamfundets vision om at samle fællesskabets funktioner i Stjær omkring skole og hal i Kulturkraftværket, og dermed understøtte den nye landsbyordning pr. 1. januar 2022. Daginstitutionen skal kunne opføres selvstændigt og ikke lægge hindringer i vejen for realiseringen af de resterende dele af Kulturkraftværket.

Produktionskøkken

Et nyt produktionskøkken i forbindelse med daginstitutionen skal ikke betjene hele Kulturkraftværket, men kun daginstitutionen og på sigt evt. Stjærskolen. Denne beslutning er koordineret med bygherreledelsen, projektgruppen og Kulturkraftværket. En grundigere analyse af placering, behov, krav og udformning rammesættes i programfasen. Ved placering af køkken skal der tages højde for fremtidig sammenhæng med skolen.

Myndighedsforhold

Projektet forudsætter et tillæg til gældende Lokalplan 1086 - Stjær, da nuværende anvendelsesbestemmelser og byggefelter ikke kan rumme det kommende byggeri. Lokalplantillægget vil samtidig udvide byggefeltet for mulig gennemførelse af den resterende del af Kulturkraftværket samt sikre mulig etablering af P-pladser.

Lokalplantillægget kører i en parallel proces, og vil blive politisk behandlet sideløbende med idéoplægget. Det forventes, at lokalplantillægget vil blive vedtaget i efteråret 2022.

Parkering

Nuværende skolevej kan ikke modstå yderligere trafikbelastning. Det anbefales derfor, at man fremtidigt arbejder med primære- og sekundære P-arealer, hvor fremtidig personaleparkering til henholdsvis skole og daginstitution placeres på arealet ved nuværende Boldklub på Vesterbro 32 – del af matr. 13n. Her vil et større P-arealudlæg kunne imødekomme parkeringsbehov i forbindelse med Kulturkraftværkets fremtidige byggerier/udvidelser, og trafikken hertil vil ikke belaste nuværende skolevej. Der er stiforbindelse fra parkeringsarealet til skolen/hallen via nuværende skolesti.

Den beskrevne model forudsætter, at der ikke sker frasalg af klubhus/klubhusareal. (Jf. Budgetforlig 2021, der nævner det som en mulig finansieringskilde til Kulturkraftværket).

Areal og disponering

Placeringen af den nye daginstitution og tilhørende legeplads vil inddrage en del af skolens legepladsareal, svarende til ca. 2.500 m² syd for indskolingens lokaler. Med en reduktion af skolens udearealer anbefales det at optimere de tilbageværende arealer, så der på den korte bane fortsat bliver gode udearealer for skolen.

Den nye daginstitution er første etape af en realisering af Kulturkraftværket. Kulturkraftværket (haludvidelse, skole i to spor m.m.) vil på den lange bane være en udfordring i forhold til at sikre tilstrækkelige og gode friarealer til skole og daginstitution samt nødvendige græsarealer til boldklubben. En yderligere realisering af Kulturkraftværket vil derfor forudsætte leje af nabojord eller et strategisk jordopkøb, så der sikres gode og nærliggende udearealer for skole og daginstitution, og samtidig frigives eksisterende areal til realiseringen af det fulde Kulturkraftværk. Arealtilførslen vil samtidig kunne åbne op for en grøn dagsorden med mulighed for etablering af jordvarmeanlæg.

Nabojordstykkerne ligger udenfor lokalplanområdet og er beliggende i landzone. Det vil kræve et kommuneplantillæg, hvis skolens naboarealer skal anvendes til opholdsareal. Det gælder uanset om der er tale om køb eller leje og også, hvis det kun er midlertidigt.

Kvadratmeterbudget

En gennemgang af skolens lokaler viser, at der ikke er overskudsarealer på skolen, hvilket betyder, at en ny daginstitution opføres som nybyggeri.

I følge standardberegningsarket for daginstitutioner vil en ny daginstitution til 85 børn med 4 børnegrupper afkræve et bruttoareal på:

• Kvalitetsniveau B – 761 m²
• Kvalitetsniveau C – 562 m².

Arealbehovet analyseres og viderebearbejdes i næste fase. Omfanget af lokalebehov beskrives i programfasen med udgangspunkt i det pædagogiske idégrundlag og stedets specifikke forudsætninger og muligheder. En forudsætning for at skolen kan afgive legeplads/friareal er, at man får genetableret den berørte legeplads et andet sted på grunden, og i øvrigt får optimeret på de resterende udearealer.

Økonomi

Forudsætningen for projektøkonomien og budgettet på i alt 22,1 mio. kr. er en fremtidig kapacitet på 85 pladser i en ny daginstitution. Med udgangspunkt i standardberegningsarket for daginstitutioner fremstilles økonomi for ny daginstitution i Stjær med 85 børnehavebørn fordelt på 4 grupper - angivet som henholdsvis Kvalitetsniveau B og C:

For at kunne holde budgettet

Der er afsat 22,1 mio. kr. til projektet. For at gennemføre byggeriet indenfor den økonomiske ramme anbefales det, at opføres i kvalitetsniveau C. Der tages senere stilling til anvendelse af det resterende rådighedsbeløb.

Udbudsform

Der anbefales en totalrådgivningskonkurrence på baggrund af det udarbejdede programoplæg. Rådgivningsopgaven tildeles efter kriteriet økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor tilbudsgiver bedømmes på udarbejdet skitseforslag, procesplan for bygherres involvering samt pris. Totalrådgivningskonkurrencen gennemføres som EU-udbud, da honoraret ligger over tærskelværdien for EU-udbud jf. udbudsloven.

Tidsplan

Udkast til overordnet tidsplan for udarbejdelse af idéoplæg og efterfølgende faser i byggeriet er som følgende:

• Maj 2022: Politisk behandling af forslag til ideoplæg og forslag til lokalplan(tillæg)
• August 2022: Politisk behandling af lokalplan(tillæg) for endelig vedtagelse
• Oktober 2022: Politisk behandling af programoplæg
• November 2022 til februar 2023: Udbud i totalrådgivning
• Marts til april 2023: Forslagsfase og politisk behandling
• Maj til august 2023: Projektering
• September 2023: Udbud af byggeopgaven
• November 2023 til okt. 2024: Udførelse
• November 2024: Ibrugtagning af nyt byggeri.

Vandområdeplanerne

Statens vandområdeplaner er det danske instrument for implementering af EUs vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne skal sikre renere vand og forbedrede tilstande i søer, vandløb, kystvande og i grundvandet, i overensstemmelse med målene i EUs direktiv.

Vandområdeplanerne informerer om statens planer på området, og de tilhørende bekendtgørelser fastlægger de bindende miljømål og indsatsprogrammer. Vandområdeplanerne angiver, hvilken tilstand vandområderne har i dag, hvilke fremadrettede miljømål områderne har, og hvilken tilstand de forventes at have ved udgangen af planperioden, dvs. i 2027. Vandområdeplanernes mål skal blandt andet opfyldes gennem kommunernes fremtidige myndighedsudøvelse, fysiske planlægning og forvaltning, og er derfor af stor betydning for kommunerne.

Skanderborg Kommune er omfattet af vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som i alt omfatter 49 kommuner. Vandområdedistriktet er opdelt i 15 hovedvandoplande, hvor Skanderborg Kommune foruden hovedvandopland Randers Fjord har arealer i Århus Bugt oplandet og i oplandet til Horsens Fjord. Som en del af forarbejdet til planerne, har der været nedsat lokale vandråd for hvert hovedvandopland, som i samarbejde med kommunerne har bidraget med konkrete forslag til bl.a. fysiske indsatser i vandløbene.

Udkastet til tredje generation af vandområdeplaner(VP3) er af Miljøministeriet sendt i 6 måneders offentlig høring frem til den 22. juni 2022. Høringsmaterialet udgøres af bekendtgørelser, vejledning og miljørapport samt data i MiljøGis. De endelige vandområdeplaner for planperioden 2021-2027 forventes vedtaget inden udgangen af 2022. (Vandområdeplanerne (2021-2027) er forsinkede med et år).

Gudenåkomitéen og vandoplandsstyregruppe

Gudenåkomitéen består af politiske repræsentanter fra syv kommuner i oplandet til Randers Fjord. I hele oplandet er der 13 kommuner, der tilsammen fungerer som VandOplandsStyregruppe (VOS), således at formand og næstformand for Gudenåkomitéen også er formand og næstformand for vandoplandsstyregruppen.

Historik

De 13 kommuner har også tidligere indgivet høringssvar til statens forslag til vandområdeplaner. Siden 2017 har Gudenåkomitéen som vandoplandsstyregruppe gennem et årligt møde haft en tæt dialog med landbrugets organisationer i oplandet til Randers Fjord om den kollektive indsats (primært vådområder). I 2021 blev den landsdækkende organisation Bæredygtigt Landbrug også inddraget i dette dialogforum. Efter ønske fra landbrugets organisationer er der, udover komitéens eget svar, også udarbejdet et fælles høringssvar til udkast til vandområdeplaner fra Gudenåkomitéen som vandoplandsstyregruppe og de sammenlagt i alt 10 landbrugsorganisationer.

De fælles høringssvar blev vedtaget på henholdsvis møde i Gudenåkomitéen og på dialogmøde mellem Gudenåkomitéen/VOS Randers Fjord og landbrugets organisationer den 22. april 2022 med henblik på efterfølgende politisk behandling i medlemskommunerne.

Fælles kommunalt høringssvar

Høringssvaret fra Gudenåkomitéen og Vandoplandsstyregruppen for Randers Fjord er overvejende af generel karakter, suppleret af enkelte mere specifikke problemstillinger. Det fokuserer primært på de aspekter af vandområdeplanerne, som vedrører kommunernes arbejde med at gennemføre den kollektive indsats for reduktion af næringsstofpåvirkningen af søer og kystvande, samt indsatsen med restaurering af vandløb.

Her følger de væsentligste bemærkninger i høringssvaret:

Det anbefales,

• at der overordnet set skal være en tydelig sammenhæng mellem mål, indsatser og finansiering, inklusiv finansiering af en tidlig og koordineret inddragelse af interessenter
• at procedurer og økonomiske rammer for overførelse og gennemførelse af indsatser fra 2. til 3. planperiode fremgår klarere af den endelige udgave
• at finansieringen af indsatser i 2. planperiode også overføres til 3. planperiode
• at der i den endelige udgave redegøres nærmere for det planlagte ”genbesøg” af dele af planen, og at VOSerne inddrages i processen
• at der i den endelige udgave tages stilling til, hvordan vandområder, der ikke opnår målopfyldelse, og hvor der ikke er angivet en indsats, forventes at nå miljømålene
• at det i vandplanarbejdet sikres, at der tages højde for de samlede økologiske påvirkninger af vandområdernes tilstand.

Se høringssvarets fulde ordlyd i bilag 1.

Fælles høringssvar fra Gudenåkomité, VOS og landbruget

Det fælles høringssvar fra Gudenåkomitéen, VOS og landbrugets organisationer fokuserer på det lokale samarbejde om at gennemføre vandområdeplanernes målsætninger for den kollektive indsats for reduktion af næringsstofpåvirkningen af søer og kystvande, og at det er vigtigt med en samlet planlægning af virkemidlernes anvendelse og placering i oplandet.

I høringssvaret (vedlagt som bilag 2) anbefales det, at de endelige vandområdeplaner og tilhørende bekendtgørelser tilgodeser følgende aspekter:

• En samlet forankring af alle kollektive virkemidler i Vandoplandsstyregrupperne (VOSerne).
• Lokalt tilpasset plan for fordeling af kollektive virkemidler, forankret i kollektive opstartsmøder med lodsejere.
• Nye og smidige finansieringsmodeller, som understøtter den tidlige og koordinerede interessentinddragelse.
• Belysning af mulighederne for en samlet planlægning for alle type virkemidler, i tæt samarbejde med VOSerne, forud for genbesøget i 2023/24.
• Sikring af samspil mellem lovgivningen på andre områder og arealanvendelsen, så utilsigtede barrierer for vådområdeindsatsen undgås.
• Øget fokus på at gøre det attraktivt for den enkelte lodsejer at deltage.
• Vurdering af den hydrologiske påvirkning af projekterne.
• At det undgås at indføre løbende ændringer i kompensationsmulighederne, særligt for igangværende projekter.

Lokalt høringssvar fra Skanderborg Kommune

Det lokale høringssvar omhandler alle tre hovedvandoplande, som Skanderborg Kommune er omfattet af, dvs. oplandene for henholdvis Randers Fjord, Århus Bugt og Horsens Fjord.

I udkastet til vandområdeplanerne hæfter vi os særligt ved, at de forslag til fysiske indsatser i vandløbene, som kommunen sammen med vandrådene har foreslået til staten, alle er taget med. Disse indsater er i øvrigt godkendt af det tidligere Byråd i 2020. Se hvilke konkrete indsatser, der er tale om, i bilag 3 (slide 5 og 6).

Kommunerne skal aflevere høringssvar i et specifikt online høringsværktøj (og ikke i form af f.eks. et brev). Helt overordnet går vores høringssvar på følgende:

• Idet der hersker tvivl om, hvorvidt og evt. på hvilke vilkår ikke udførte indsatser fra VP1 og VP2 overføres til VP3, giver vi vores faglige vurdering tilkende for alle relevante vandområder. Nogle indsatser er f.eks fejlbehæftede eller allerede udførte og bør udgå af planen, mens andre er biologisk vigtige at få overført til tredje planperiode.
• Vandområdernes afgrænsninger og målsætninger i udkastet til VP3 er nogle steder ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold, hvilket vi med vores lokale faglige kendskab kommenterer på for konkrete vandløbstrækninger. En forkert afgrænsning af et vandområde kan f.eks. medføre, at et vandløb er karakteriseret forkert og dermed har en forkert tilstandsvurdering og målsætning.
• I forhold til reduktion af fosfortilførsel til søer med for høj ekstern belastning, tilkendegiver vi et ønske om flere virkemeidler, idet der med udkastet alene er angivet vådområder som virkemiddel.

Midttrafiks bestyrelse ønsker at harmonisere flextrafikkens åbne kørselsordninger: Flextur, flexbus og plustur.

Baggrunden for harmoniseringen er, at de forskellige kørselsordninger i dag fungerer med forskellige regler og takster på tværs af kommunerne. Det medfører ofte, at borgerne ikke kan gennemskue ordningerne. Derudover er bestillingsproceduren kompleks.

Formålet med harmoniseringen er at forbedre og forenkle den åbne flextrafik gennem en række tiltag, som er blevet anbefalet på baggrund af en undersøgelse, som Megafon har udført for Midttrafik i foråret 2021. I undersøgelsen deltog repræsentanter fra brugere, kørselsleverandører, medarbejdere fra kommuner og Midttrafik, samt borgere. Udover at forbedre og forenkle den åbne flextrafik, har Midttrafik også haft fokus på, at harmoniseringen understøtter og supplerer anden kollektiv trafik for at sikre lige muligheder og adgang for borgerne til kollektiv trafik.

Det grundlæggende formål med forenklingen og harmoniseringen er at skabe en model, hvor flextrafikken kan spille en større rolle i at sikre en bedre adgang til kollektiv trafik uden for de større byer, og spille sammen med bus og tog uden at konkurrere, så ressourcerne udnyttes så effektivt som muligt.

En beskrivelse af flextrafiks åbne kørselsordninger i Skanderborg Kommune i dag (flextur, flextur ung, plustur og flexbus) fremgår af bilag 1.

Harmonisering af de åbne kørselsordninger i flextrafik - de væsentligste ændringer for Skanderborg Kommune

Oplægget til harmonisering af de åbne kørselsordninger i flextrafik vil medføre en række ændringer i Skanderborg Kommune. Midttrafiks forslag indebærer en harmonisering af flextur, flextur ung og plustur. Muligheden for at køre stoppested-til-stoppestedskørsel (det, som i dag kendes som flexbus) fortsætter efter harmoniseringen, og der ændres ikke i konceptet for denne kørselsordning.

Flextrafik vil skifte til ét navn med tre serviceniveauer, som gælder i hele Region Midtjylland. Midttrafik foreslår blandt andet en bedre markedsføring under ét navn, enkle priser og enkel bestillingsprocedure, som i sig selv vil kunne øge benyttelsen.

De tre foreslående serviceniveauer er henholdsvis:

1. Adresse-til-adresse (som flextur i dag), hvor der kan bestilles en tur direkte fra en adresse til en anden, kan fremover bestilles via Rejseplanen.dk. Kan også bestilles telefonisk, på midttrafik.flextrafik.dk og flextrafik app ligesom flextur i dag.

2. Adresse-til-skiftested (som nuværende plustur). Skiftesteder er steder, hvor vi som kommune vil gøre det nemt for borgerne at skifte til den øvrige kollektive trafik, f.eks. banegårde, større trafikterminaler og udvalgte stoppesteder. Kan, som i dag, kun bestilles via Rejseplanen.dk.

3. Adresse-til-servicested (som nuværende flextur til knudepunkt): Servicesteder er steder, hvor vi som kommune ønsker at gøre det nemt og billigt for borgerne at rejse til, f.eks. Borgerservice, ældrecenter, sundhedshus etc. Vi kan som kommune vælge at oprette et punkt, som både er skiftested og servicested. Kan kun bestilles telefonisk, på midttrafik.flextrafik.dk og flextrafik app.

Midttrafik foreslår således, at der indføres servicesteder og skiftesteder i kommunerne, hvor kunderne kan køre til/fra oplandet og disse til en lavere takst. Servicesteder og skiftesteder giver kommunerne mulighed for at tilbyde borgere flextur til lav pris til steder, der vurderes vigtige, men med begrænset risiko for lange og dyre rejser parallelt med bus og tog.

Prisen på flextur foreslås at stige fra de nuværende 4 kr. pr. km, min. 30 kr. til 7 kr. pr. km, min. 35 kr. Det vil sige, at kunder kan rejse fra Skanderborg Kommune fra/til hele Region Midtjylland for 7 kr. pr. km, medmindre de kører:

• Til/fra servicesteder inden for 20 km direkte kørsel. Her vil taksten være 3 kr. pr. km, min. 22 kr. Kørsel ud over 20 km vil have en takst på 7 kr. pr. km.
• Til/fra skiftesteder i sammenhæng med kollektiv trafik. Her vil taksten være 3 kr. pr. km, min. 22 kr. eller anvendelse af kollektiv trafik rejsehjemmel fra Midttrafik.
• Til/fra en valgfri adresse i en byzone. Her vil taksten være 14 kr. pr. km, min. 100 kr.

Prisaftalerne med Favrskov, Silkeborg, Horsens og Odder kommuner erstattes af, at kunderne kan køre til 7 kr. pr. km til alle kommuners opland i Region Midtjylland.

Der lægges i forslaget op til, at kunderne ikke længere vil få rabat på medrejsende i adresse-til-adresse eller adresse-til-servicested. I dag betales fuld pris for én person og 50 % rabat for de øvrige personer - op til fire medrejsende.

Med forslaget integreres den kollektive trafiks rejsehjemmel med flextrafik, når flextrafik bruges i kombination med bus eller tog. Samtidig mindskes risikoen for parallelkørsel på strækninger, hvor der er et rimeligt tilbud om almindelig kollektiv trafik med bus eller tog.

Rejsehjemmel fra kollektiv trafik, herunder periodekort, ungdomskort, pensionistkort, skolekort osv. vil kun kunne bruges ved adresse-til-skiftested-kørsel, når turen med flextrafik bestilles som en del af en samlet rejse med kollektiv trafik (som ved plustur i dag). Disse ture vil kun kunne bestilles via Rejseplanen, og bliver kun tilbudt til de to nærmeste skiftesteder og med højst 30 minutters direkte kørsel i flextrafik.

Der er i oplægget til harmonisering lagt op til, at kommunerne selv skal fastlægge servicesteder, skiftesteder og byzoner, så det passer til den service, kommunerne ønsker at tilbyde borgerne. Kommunerne skal derfor i en senere fase i samarbejde med Midttrafik fastlægge serviceniveau. Valgene vil påvirke både service og økonomi. For nuværende har Skanderborg Kommune plustur-knudepunkter i Skanderborg, Galten, Ry, Hørning og Låsby. Herudover er der flextur ung-knudepunkter i Skanderborg.

Midttrafik opstiller som udgangspunkt nogle krav til faciliteter ved servicesteder og skiftesteder. Disse inkluderer bl.a. mulighed for parkering af flextrafik-biler, god skiltning, gode ventefaciliteter m.v. Skanderborg Kommune skal afholde omkostninger til faciliteter samt sikre, at de praktiske aspekter implementeres.

Midttrafiks notat af 7. april 2022 om harmonisering af de åbne kørselsordninger i Skanderborg Kommune fremgår af bilag 2.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer overordnet set, at forslaget om harmonisering af flextrafik kan betyde en forbedring og forenkling af det samlede kollektive transporttilbud i Skanderborg Kommune. På tværs af kommunegrænser sikres ensartethed med forslaget. Harmoniseringen kan dog også betyde en øget udgift for de nuværende brugere af flextrafik for især rejser internt i Skanderborg Kommune.

Betydningen for benyttelsen af den åbne flextrafik fremadrettet afhænger i høj grad af, hvor skiftesteder og servicesteder placeres. Benyttelsen afhænger naturligvis også af, hvor mange skiftesteder og servicesteder (samt eventuelle byzoner), der etableres i forhold til ønsket serviceniveau for borgerne.

I forhold til prisforslag for flextrafiks åbne kørselsordninger vurderer administrationen, at prisen skal være tilpas lav for at være attraktiv for brugeren. Prisen skal dog ikke være så lav, at brugeren erstatter almindelige busruter med flextrafik.

Prisen for flextur indenfor Skanderborg Kommune er i dag 4 kr. pr. km, og minimum 30 kr. pr. tur. Med forslaget er ordningen dyrere sammenlignet med i dag med både normaltakst (7 kr. pr. km) og byzone-takst (14 kr. pr. km, min. 100 kr. pr. tur). Forslagets servicesteds-takst (3 kr. pr. km, min. 22 kr. pr. tur for de første 20 km) er billigere end i dag og sammenlignelig med prisen for enkeltbilletter i almindelig kollektiv trafik. Forslagets skiftesteds-takst svarer nogenlunde til taksten for benyttelse af plustur i dag.

Som et alternativ foreslår Skanderborg Kommune i udkast til høringssvar, at prisen på 7 kr. pr. km defineres som en maksimal pris pr. km, således at kommuner, der vil tilvælge en lavere pris pr. km, har mulighed for det.

Administrationen vurderer, at Midttrafiks forslag til harmonisering af takster er hensigtsmæssigt, og at det bør tilpasses hele regionen. Ved valg af få/mange servicesteder/skiftesteder og byzoner kan serviceniveauet tilpasses den enkelte kommunes ønske til serviceniveau og budget.

Der lægges op til, at en adresse-til-servicested kørsel kun kan bestilles telefonisk, på midttrafik.flextrafik.dk og flextrafik app. For at sikre formålet med harmoniseringen i forhold til en forenkling af den samlede bestillingsprocedure, er det administrationens vurdering, at adresse-til-servicested kørsel også bør kunne bestilles via Rejseplanen.dk ligesom de øvrige flextrafik-serviceniveauer.

Administrationen vurderer, at det er afgørende for vurderingen af forslaget, at Skanderborg Kommune selv kan fastlægge, hvor der skal være byzoner, servicesteder og skiftesteder i kommunen. Hermed kan vi sikre både det rette serviceniveau og påvirke de økonomiske konsekvenser.

Eksempelvis koster en flextur mellem Søballe og Kulturhuset i Skanderborg på 12 km i dag 48 kr. (4 kr. pr. km). Samme rejse kan få følgende pris alt efter valg af servicesteder/skiftesteder/byzoner:

• 36 kr. såfremt rejsen er til/fra et servicested (Kulturhuset eller anden nærliggende lokalitet i Skanderborg defineres som servicested)
• 84 kr. med normal takst (7 kr. pr. km - ingen servicesteder eller byzone)
• 168 kr. såfremt Skanderborg defineres som byzone uden servicesteder.

Tilsvarende koster en flextur fra Sjelle til Den Gamle By i Aarhus (18 km), der krydser kommunegrænsen Skanderborg-Aarhus, i dag 252 kr. (14 kr. pr. km). Denne rejse kan få følgende pris alt efter valg af servicesteder/byzoner:

• 54 kr. såfremt rejsen er til/fra et servicested (Den Gamle By i Aarhus defineres som servicested)
• 126 kr. med normal takst (7 kr. pr. km - ingen servicested eller byzone)
• 252 kr. såfremt Aarhus defineres som byzone uden servicesteder/skiftesteder.

Med flextur hentes borgeren -5 til +20 min. i forhold til det oplyste afhentningstidspunkt. Ankomsttidspunktet kan også være op til 45 min. før det ønskede tidspunkt. Det betyder derfor, at flextur indebærer større ventetid og usikkerhed sammenlignet med den almindelige bustrafik. Administrationen vurderer på den baggrund, at forslaget generelt ikke vil konkurrere med de almindelige busser. Det kan måske få konsekvenser for busser med lav frekvens. Hovedsageligt forventes forslaget at kunne skabe nye og flere kunder. Disse kunder opnår forbedret kollektiv trafik, og de kan rejse til rimelige priser, når de rejser til/fra skiftesteder og servicesteder.

Flextur ung er i dag gratis for unge med ungdomskort i tidsrummet kl. 18-24 på hverdage og i weekender kl. 6-24. Midttrafik foreslår, at rejsehjemmel fra kollektiv trafik, herunder ungdomskort, kun vil kunne bruges, når turen med flextrafik bestilles via rejseplanen som en del af en samlet rejse med kollektiv trafik. De nuværende flextur ung-kørsler bestilles i dag kun i meget begrænset omfang som en del af en samlet rejse, og ordningen forventes derfor ikke længere at være attraktiv. Der skal derfor ses nærmere på denne problematik og udvikles en model for, at ungdomskort stadig kan benyttes indenfor de takstzoner kortet gælder til i bestemte tidsrum (eksempelvis aften og weekend), uden nødvendigvis at være en del af en samlet rejse med kollektiv trafik.

Midttrafik foreslår, at flexbus bevares. Administrationen vurderer, at en bevarelse af flexbus er hensigtsmæssig, da flexbus er direkte sammenhængende med de almindelige busser. Såfremt principperne i forslaget til harmonisering af flextrafik vedtages, vil der være behov for at inddrage borgerne og brugerne i en senere fase. Administrationen foreslår, at Midttrafik udarbejder en tidsplan for implementering af harmoniseringen, der indeholder offentlig høring og endelig politisk vedtagelse. Det foreslås endvidere, at Midttrafik inddrager øvrige trafikselskaber med henblik på at opnå et ensartet produkt i hele landet.

Udkast til høringssvar til Midttrafik fremgår af bilag 3.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. maj 2022:

Jfr. beslutningen i Klima-, Miljø- og Planudvalget den 3. maj 2022 vedlægges justeret høringssvar til Midttrafik.

På dialogmødet mellem Skanderborg Cityforening, Klima-, Miljø- og Planudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget opstod der ønske om at udarbejde en ny analyse af parkeringsbelastningen i Skanderborg Midtby. Som udgangspunkt vurderer administrationen, at analysen kan gennemføres på to måder. Enten med manuelle tællinger eller ved at indføre et system for maskinelle tællinger. Herunder beskrives de to metoder med fordele og ulemper.

Manuel tælling

Ved en manuel tælling tælles parkerede biler på kommunens p-pladser af en person. Det tager ca. en time for én person at optælle de pladser, som er mest centrale i Skanderborg. På den måde kan en person lave en tælling i timen, og der kan tælles over de timer, hvor der forventes mange besøgende i midtbyen.

Fordelene ved en manuel tælling er, at den er meget hurtig at gennemføre. Tællingerne vil give en indikation af, hvad belægningen på byens p-pladser er. Ulemperne er, at en manuel tælling kun giver et øjebliksbillede, og mange forhold kan have indvirkning på antallet af parkeringer i midtbyen. Her er arrangementer, vejr og ugedag vigtige faktorer. Da midtbyen er under konstant forandring, vil et øjebliksbillede hurtigt blive forældet, og der kan stilles spørgsmål ved analysens validitet. Jævnfør det ovennævnte dialogmøde med Cityforeningen skal tælletidspunkt koordineres med Cityforeningen for at inddrage deres erfaringer om parkeringsbelastning.

Maskinel tælling

En maskinel tælling kan udføres på mange forskellige tekniske måder, men fælles for dem alle er, at de konstant ville kunne registrere, om parkeringspladserne er ledige eller optagede. Et sådant system vil - ligesom den manuelle tælling - kunne udbygges løbende, hvis der er flere pladser, som skal inddrages i registreringen.

Fordelene ved et maskinelt system er, at datagrundlaget bliver meget større, og det forældes ikke. Maskinel tælling kan være en del af et system med dynamisk parkeringshenvisning, som evt. samtidig vil kunne anvendes til orientering om trafiksituationen i Skanderborg midtby, f.eks. lukning af Adelgade. Ulemperne er, at et sådant system vil tage længere tid at indføre, og det vil have større etableringsomkostninger og driftsudgifter. Tællingen bliver bedst, hvis de private aktører i midtbyen ønsker at deltage, specielt ved de større p-anlæg som Bloms, Løvbjerg og Kvickly.

Administrationen anbefaler modellen med den maskinelle tælling kombineret med et dynamisk parkeringshenvisningssystem, idet et sådant system vil kunne løse udfordringer med aktualiteten af tælling af parkeringskapacitet. Parkeringshenvisningssystemet forventes at reducere søgetrafikken i Adelgade efter parkeringspladser og vil kunne anvendes som trafikhenvisning i forbindelse med anden anvendelse af Adelgade.

Pantheon A/S har søgt om ændring af Holmens Camping, Klostervej 148 i Ry, til Ry Feriepark. Campingpladsen ønskes nedlagt, og i stedet ønskes der etableret en feriepark med 76-80 boliger, centerbygning med mere. Campingpladsen er beliggende i det åbne land syd for Ry og ned til Gudenå.

Økonomiudvalget vedtog den 8. december 2021

• at der igangsættes tidlig dialog og foroffentlighed efter Planlovens § 23 med udgangspunkt i fremsendte dispositionsforslag - dog således, at udvikler opfordres til, at dispositionsforslaget forud for foroffentligheden suppleres med overvejelser om afviklingen af den ekstra trafik, som projektet genererer i området - herunder på Klostervej i Ry
• at foroffentlighedsfasen forløber samtidig med afholdelse af tidlig dialogmøde og varer mindst 2 uger
• at tidlig dialogmøde afholdes i projektområdet.

Projektudvikler fik udarbejdet en trafikanalyse og opdateret dispositionsplanen med konklusionerne fra trafikanalysen. Det indgik i foroffentlighedsmaterialet. Trafikanalyse, sammenfatning af analysen og den opdaterede dispositionsplan er vedlagt.

Af dispositionsplanen fremgår blandt andet, at alle eksisterende bygninger nedrives, fiskesø og eksisterende stisystem bibeholdes, mooncarbane og boldbane bibeholdes eller opgraderes, og strand og badebro bibeholdes og udvikles yderligere.

Dispositionsplanen viser 76 boliger med i alt 380 sengepladser. Dertil en centerbygning på ca. 500 m². Samlet bebyggelse 7.154 m². Der ønskes dog mulighed for placering af yderligere fire boliger, så der i alt bliver 80 boliger med i alt 400 sengepladser, hvilket betyder et samlet bebygget areal på 7.544 m². Der forventes 110.000 overnatninger pr. år. Campingpladsen har udlejningstilladelse til 320 enheder heraf 14 campinghytter og 3 campingværelser.

Centerbygningen skal indeholde en information med en lille butik og cafe samt aktivitetshub, hvor det vil være muligt at leje udstyr (kanoer, kajakker, sup-boards, cykler, vandreudstyr osv.). Centerbygningen vil ydermere tilbyde faciliteter og lokaler til lokale erhvervsdrivende til en lav leje. Det kan f.eks. være kunsthåndværkere eller aktivitets-/oplevelsesguides. Centerbygningen erstatter de eksisterende centerfaciliteter.

Derudover skal der være et mindre område med pool, spa, sauna og dampbad. Nogle af disse faciliteter kan eventuelt placeres helt eller delvist udendørs. Disse faciliteter erstatter eksisterende faciliteter.

Området bliver åbent for offentligheden og udefra kommende gæster og tilbyder bad- og toiletfaciliteter til kanofarere.

På den del af området, der ligger inden for sø- og åbeskyttelseslinje, forestiller udvikler sig ganske mange anlæg og anvendelser, som ikke er nærmere beskrevet. Det er f.eks. træterrasse til afslapningsmøbler, outdoor spisesteder/bålpladser, legeplads, shelters og teltplads, område til opbevaring af kano, kajak og SUP, opgradering af båd-/badebro, evt. klatretræer/rappelling.

Det fremgår af trafikanalysen,

• at Holmens Camping i og uden for højsæson genererer henholdsvis 397 ture og 244 ture om dagen, mens Ry Feriepark forventes at generere henholdsvis 402 ture og 210 ture ligeledes i og uden for højsæsonen
• at Ry Feriepark samlet set vil generere det samme antal eller lidt færre ture pr. dag i både højsæson og uden for højsæson. Dette er tilfældet på trods af, at det i beregningerne er forudsat, at gæsterne i ferieparken foretager væsentligt flere ture (4,5 ture/dag svarende til et parcelhus) om dagen end campingpladsens gæster. Derudover forventes der også flere endagsbesøgende med aktiviteter i relation til Gudenåen ved realisering af Ry Feriepark
• at den primære trafikale ændring forventes at være antallet af campingvogne på Klostervej, som vil blive markant reduceret ved omdannelsen
• at reduktionen især er gældende i højsæsonen, hvor en stor mængde trafik (ikke-fastliggere) i dag ankommer med campingvogn.

Højsæson er angivet som juli måned og uden for højsæson er det weekender og helligdage, der er regnet på. Det fremgår ikke af analysen, at campingpladsen kun må holde åbent fra 1. marts til 31. oktober. Der er derfor minimum 4 måneder hvert år, hvor campingpladsen ikke genererer trafik.

Borgermøde og høringssvar

Der er afholdt tidlig dialog med borgermøde på stedet den 24. februar 2022 og foroffentlighed med mulighed for indsendelse af høringssvar i perioden 17. februar - 10. marts 2022. Der var 168 tilmeldte til borgermødet, og der er indkommet 77 høringssvar, som alle er vedlagt. Nedenfor et kort resume med hovedtrækkene fra høringssvarene. 70 høringssvar kommer fra borgere, heraf 65 fra borgere med bopæl eller fritidshus i postnummer Ry.

En mindre del er for projektet begrundet i en eller flere af nedenstående årsager:

• Byggeriet ser smukt ud og passer fint ind i området.
• Ingen forventninger om larm og forstyrrelse af naboer og natur. 1 km fra campingpladsen oplever ejer, at anlagte stier i skoven langsomt gror til, fordi der ikke kommer gæster i skoven.
• Til fordel for naturen, restauranter, take away-steder og torvehandlen, hvis turismen fordeles mere over hele året. Brug for turisme for at holde liv i små butikker.
• Flere arbejdspladser.
• Færre eller i hvert fald ikke flere biler på Klostervej og ingen campingvogne. Trafikken gennem Boes er ikke mærkbart påvirket af campingpladsen, og det kan ikke ses, at det vil ændre sig i forhold til en feriepark.
• Godt med offentlig adgang til stranden og de bademuligheder, det giver. Ønskeligt også med mulighed for isætning af kano, kajak m.m. Måske en sauna i nærhed til stranden, vinterbadeklub, men udfordring at den nære natur til området er relativt lukket.
• Det vil medvirke til den positive historie om Ry som en by, hvor der udvikles og investeres. Meget modstand på borgermødet og Facebook-debatter, som ikke genfindes i den brede indbyggerskare.

En større del er imod projektet eller bekymret på grund af en eller flere af nedenstående årsager:

Der er mange bekymringer omkring natur og dyreliv i forhold til en helårsåben feriepark frem for en campingplads, der er lukket fra 31. oktober til 1. marts. Det anføres, at der ikke er gode adgangsmuligheder direkte til skov fra området, og at der kun er en ganske lille strand, så belastningen, slitagen og forstyrrelserne indenfor området og i nærområdet bliver meget stor. Nedenfor kun et lille uddrag fra svarene.

• Frygt for mere hegning langs alle veje og større stier i de private skove.
• En feriepark harmonerer ikke med strømninger i samfundet om at tænke mere i at bevare og værne om naturen, miljø og klima.
• Rigt fugleliv i området vil blive forstyrret.
• Mountainbikere vil belaste skovene.
• Bekymring for lokale borgeres rekreative muligheder på private jorder, da nye gæster hver uge/konstant udskiftning medfører meget større aktivitet i naturområdet uden for campingpladsen, øget aktivitet på vandet med SUP’s, kanoer og kajakker.
• Privatlivets fred skal respekteres.
• Fortsat behov for en campingplads. Der kommer til at mangle muligheder for ”ikke-pengestærke” turister. Øget interesse for campingferie. Social skævhed (luksus feriepark til købestærke gæster). En campingplads belaster ikke miljøet, infrastrukturen og dyrelivet som en feriepark.
• Selskabskonstruktion og ejerforhold? Kortsigtede kommercielle interesser må ikke vinde over det langsigtede værn om naturen.
• Hvad koster ferieparken i eventuel udbygning af infrastruktur, vand, rensningsanlæg og belastning af veje under etablering og efter opførelse? Hvor er talen om energiformer, affaldsminimering, CO2 begrænsning, naturstier i stedet for talen om fornøjelser a la luksus-vandland? Hvor er Rys identitet tænkt ind.
• Ry er vokset med 20 % igennem de sidste 10 år, og der kommer flere og flere turister i området. Der er derfor ikke brug for ferieparken for at holde liv i butikker m.v.
• Yderligere belastning af naturområderne omkring Ry kan ende med, at Ry ikke længere bliver så attraktivt et bosætningssted.
• Belastningen i campingsæsonens højsæson er i forvejen uacceptabel høj for beboere i området, både fra vandsiden i form af de mange nysgerrige turister i kano og fra vejsiden med belastning på den i forvejen alt for smalle Klostervej.
• Parkeringspladser til gæster, der ikke bor i feriehus?
• Det bliver en helt ny by på et meget lille areal.

Bemærkninger til trafik og trafikanalysen.

Der er mange bekymringer i forhold til trafikken på Klostervej herunder både i en eventuel byggeproces og efterfølgende. Der er endvidere bemærkninger til den trafikanalyse, som projektudvikler har fået udarbejdet.

I trafikanalysen er der kun regnet med én bil pr. feriebolig. Høringssvarene nævner bl.a. bekymring om, at da der ikke satses på børnefamilier, men på et mere købestærkt segment, taler det for, at boligenhederne med 6-8 sengepladser vil blive benyttet af to familier eller tre par pr. boligenhed. Trafikken må derfor forventes at blive højere både i højsæsonen og uden for. Det er videre bemærket, at der ikke kun i weekender og på helligdage genereres trafik, men også i hverdage.

Der sættes spørgsmålstegn ved trafikanalysens forudsætning om, at trafikfordelingen ikke ændres. Der foreslås trafiktællinger forskellige steder og etablering af faciliteter på Skærsåvej mellem Klostervej og Isagervej-Skærsbrovej til brug for fodgængere og cyklister. Tilsvarende bør overvejes for cyklister langs Isagervej og Skærsbrovej.

Trafikanalysen bør også omfatte trafikken til området via Alken og Boes.

Høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, om trafikanalysens vurdering af, at servicetrafikken (varetransport, renovation m.m.) ikke ændres ved omdannelse til feriepark, er rigtig, da ferieparken har åbent hele året, modsat campingpladsen.

Forslag til alternativer, undersøgelser, vilkår m.v.

Resten af høringssvarene indeholder også høringssvar, der både er for og imod projektet, forslag til alternativer, undersøgelser og/eller krav, der bør undersøges og stilles, hvis Skanderborg Kommune beslutter at sætte planlægningen i gang. Det er for eksempel:

• Forslag om alternativ placering ved golfbanen i Kildebjerg.
• Forslag om at området udlægges som området ved Siimtoften (Siimtoften i Ry er lokalplanlagt til centerformål, offentlige kulturelle formål, fritidsformål og til naturområde).

• Forslag om at Skanderborg Kommune køber campingpladsen.
• Klausul om at feriehusene ikke vil kunne udstykkes og sælges enkeltvis.
• Validering af om projektet er økonomisk bæredygtigt.
• Ferieparken skal anlægges efter et bæredygtighedsprincip med fokus på energi, genanvendelighed m.v.
• Det skal ikke ligne et parcelhusområde, men en feriepark tilpasset netop de omgivelser, fælles parkering ved ankomsten, beplantning, belysning m.v.
• Der skal laves en plan for, hvordan de marine fortidslevn beskyttes bedst muligt.
• Trafiksikkerhed – genbesøg trafikanalysen.
• Udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport - VVM (Vurdering af virkning på miljøet).
• Tænk muligheder for udvikling af Holmens Camping som campingplads og ikke afvikling.

Høringssvar fra myndigheder, foreninger, virksomheder m.fl.

Salten Langsø Skovadministration gør på vegne af ejerkredsen bag Salten Langsø-området opmærksom på deres bekymring for såvel kommunens som lodsejernes mulighed for at styre en lovlig færdsel, hvor omfanget af den lovlige færdsel er uhensigtsmæssig, enten af hensyn til specifikke naturværdier eller lodsejerens betimelige ønske om fred og ro på sin ejendom., Det anføres, at overbenyttelse ikke alene går ud over den enkelte lodsejer og naturen, men også lokalbefolkningen, som skal indstille sig på at dele naturen i Ry-området med naturbrugere, som ikke har et specifikt forhold til den natur, de benytter.

Silkeborg Fiskeriforening og Fiskeriforeningen Gudenaa ønsker, at det sikres, at det eksisterende slæbested bevares, og at parkeringsforholdene for biler med bådtrailere forbedres. Også borgere har ønske om bevaring af slæbestedet.

Birkhede Camping bakker op om etablering af Ry Feriepark, da en helårsåben feriepark med de overnatninger og muligheder, den kaster af sig, vil være et aktiv for Ry, Skanderborg Kommune og Søhøjlandet. De gør opmærksom på, at campingpladsen og området – modsat hvad mange tror i dag – ikke er åbent for offentligheden, men ferieparken vil give offentlig adgang. De mener ikke, at ferieparken hverken vil give trafikkaos eller ødelægge naturen, som anført i blandt andet pressen.

Visit Aarhus anfører, at de følger planerne med interesse, men at det stadig er for tidligt at tage stilling til det konkrete projekt. De mener, at det er vigtigt at bidrage med deres turismefaglige viden, så disse perspektiver også kan blive inddraget i den videre proces. De har følgende hovedoverskrifter: Potentiale for øget omsætning, mangel på overnatningskapacitet, til gavn for lokale og besøgende, ja tak til udvikling af turismen.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at ændringen potentielt kan være i konflikt med nationale interesser blandet andet på grund af beliggenhed nær et Natura2000-område.

Danmarks Naturfredningsforening Skanderborg og DOF Østjylland anfører, at 110.000 årlige gæster, der på fuld tid aktivt forbruger naturen, vil indebære en væsentlig belastning heraf og at der ikke er råd til at vedtage tiltag, der slider yderligere på den sårbare natur ved Ry. De ønsker, at den aktuelle forekomst af forstyrrelsesfølsomme fugle og dyr i Gudensø og Rye Møllesø kortlægges, og at der laves en vurdering af de potentielle forstyrrelser og belastninger, som ferieparkens gæster vil medføre.

Danmarks Naturfredningsforening anfører videre, at de ikke vil kunne acceptere etablering af shelters, værksteder, legepladser eller teltpladser inden for å- og søbeskyttelseslinje. Heller ikke udbygning af bådebroer og anlæg ved stranden vil kunne accepteres. De udtrykker tilfredshed med kommunens påbud til Holmens Camping om fjernelse af de broanlæg og -udvidelser, der er foretaget i strid med gældende lokalplan.

Projektudviklers bemærkninger til høringssvarene

Projektudvikler har fremsendt bemærkninger til høringssvarene. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i ansøgningen på nuværende tidspunkt, men det fremgår, at der er en række forhold, som skal behandles mere detaljeret i samarbejde med kommunen i den eventuelle kommende lokalplanproces. Bemærkningerne er vedlagt.

Såfremt udvalget på baggrund af høringssvarene beslutter, at der skal arbejdes videre med ønsket om omdannelse til en feriepark, vil administrationen foretage en screening af projektet, således at udvalget på næste møde kan få forelagt nærmere betragtninger omkring muligheder, begrænsninger, udfordringer og dilemmaer.

Landinspektørfirmaet Land & Plan A/S – Bonefeld & Bystrup A/S har på vegne af grundejerne anmodet om igangsætning af planlægning for et boligområde med åben-lav samt tæt-lav boligbebyggelse. Miljø- og Planudvalget besluttede den 6. april 2021 at sætte planlægningen i gang.

Projektområdet

Området omfatter hele ejendommen matr.nr. 15a, Virring By, Fruering samt dele af de to landbrugsejendomme 16a m.fl. og 14a m.fl. Virring By, Fruering, og udgør et samlet areal på ca. 7,2 ha. Området kan rumme ca. 18 åben-lav og ca. 49 tæt-lave boliger.

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra hhv. Hvolbækvej og Svinsagervej. Der etableres en rundkørsel på Svinsagervej i krydset ved Hjorts Allé.

Mod syd er lokalplanområdet afgrænset af åbne markarealer. Mod vest afgrænses lokalplanområdet af Hvolbækvej og åbne markarealer. Mod nord ligger boligområderne Bygvænget, Hvedevænget og Silkehøj samt bebyggelse ved Gadebakken. Lokalplanområdet afgrænses her af en offentlig sti, som forbinder Bygvænget og Gadebakken. Mod øst afgrænses lokalplanområdet af Svinsagervej og det senest opførte boligområde ved Hjorts Allé.

Link til Google Maps

Link til kort.skanderborg.dk

Link til Lokalplanportalen

Forslag til kommuneplantillæg

Den nordlige del af lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme 14.B.01 og 14.R.02, som udlægger området til boligområde, med en maksimal bebyggelsesprocent på 30 åben-lav boligbebyggelse og rekreativt område. Den sydlige del af lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme 14.B.05, som udlægger området til boligområde med en maksimal bebyggelsesprocent på 40 for tæt-lav boligbebyggelse og 30 for åben-lav boligbebyggelse. Der er, for at imødekomme udviklernes ønsker om disponering af boligtyperne, udarbejdet et kommuneplantillæg, som ændrer anvendelsesbestemmelserne for den del af kommuneplanramme 14.B.01, som er omfattet af nærværende planlægning, til også at omfatte tæt-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 40. Det er i overensstemmelse med Boligpolitikken om varieret boligtilbud. Størstedelen af lokalplanområdet ligger i et område af særlig landskabelig interesse. I lokalplanen stilles der særlige krav til tilpasning af byggeri til terrænet, således at terrænforskelle optages i boligen fremfor ved terrænregulering, og der stilles krav til en maksimal terrænregulering. Lokalplanen vil derfor være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for landskabelige interesser.

Forslag til lokalplan

Med forslag til Lokalplan 1180 gives der mulighed for at etablere et nyt boligområde med åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i op til 1,5 etager med tilhørende veje, stier, fælles friarealer og regnvandsbassiner. Derfor er lokalplanforslaget inddelt i syv delområder:

• Delområde I udlægges til åben-lav boligbebyggelse i form af enfamiliehuse.
• Delområde II, III og IV udlægges til tæt-lav boligbebyggelse.
• Delområde V og VI udlægges til fælles friareal, regnvandsbassiner, stier, privat haveareal.
• Delområde VII udlægges til fælles friareal.

Hensyn til landskabet

For at tilpasse bebyggelsen til det skrånende/småbakkede terræn fastlægger lokalplanen bestemmelser om terrænregulering. I delområde II er der fastsat niveauplaner for byggeri langs med Hvolbækvej, således som angivet på kortbilag 2. Ved fastlæggelse af niveauplaner tages udgangspunkt i de naturlige koter på terrænet. I lokalplanområdet er der registreret to diger i henhold til museumslovens § 29a. Digerne sikres bevaret ved bestemmelser i lokalplanen.

Kapacitet i skole og daginstitution

Lokalplanen ligger i Virring Skolens distrikt. Virring Skole tilbyder klassetrin til og med 9. klasse, og der er en børnehave i Virring. De boliger, der muliggøres med lokalplanen, er indeholdt i den nuværende befolkningsprognose, idet lokalplanområdet kan rummes inden for den gældende kommuneplan. Kapacitetsbehovet i skoledistrikt Virring vil således ikke øges mere end forventet som følge af planlægningen.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår om bilag i lokalplanforslaget.

Projektområdet

Miljø- og Planudvalget besluttede den 5. oktober 2021 at sætte planlægningen i gang for et trailcenter med tilhørende teknikbane for mountainbikes øst for Skanderborg Fælled. Derudover imødekommer lokalplantillægget et ønske fra Skanderborg Vand A/S, der ønsker mulighed for at kunne etablere et vandværk på Skanderborg Fælled med nærhed til vandværkets planlagte nye indvindingsboringer i Anebjerg Skov.

Lokalplanen skal udarbejdes som et tillæg til eksisterende Lokalplan 1068 "Administrationscenter og idrætsfaciliteter på Skanderborg Fælled, Anebjerg". Nærværende Tillæg 1 til Lokalplan 1068 svarer derfor geografisk til Lokalplan 1068's afgrænsning. Trailcenteret med tilførende funktioner ønskes etableret inden for den nordlige del af Delområde D. Vandværket ønskes etableret inden for den østlige del af Delområde B.

Delområde B er i Lokalplan 1068 udlagt til adgangsveje, stier og parkering.

Delområde D er i Lokalplan 1068 udlagt til rekreativt areal.

Den ønskede planlægning er altså ikke i overensstemmelse med nuværende planlægning.

Den pågældende del af Delområde B henligger i dag som et grønt naturareal med spredt beplantning. Mod nord - Stilling Landevej, og mod syd - Skolestien og adgangsvejen til børnehaven er arealet afskærmet af en tæt nåletræsbeplantning. Mod øst og vest er arealet afgrænset af ældre, levende hegn. Midt på arealet ligger en bakketop i kote 78. Terrænet gør arealet velegnet til placering af et nyt vandværk og tilhørende højdebeholder, da forsyningsområderne både i Skanderborg, Højvangen og Stilling Gram ligger lavere. Området er grundet støj fra Stilling Landevej ikke egnet til rekreative arealer.

Den pågældende del af Delområde D henligger i dag som grønt naturareal med spredt beplantning. I det nordvestlige hjørne af arealet ligger et mindre vådområde (beskyttet vandhul). I den vestlige del af arealet er beplantningen tættere på skråning ned mod Skolestien. Gennem arealet findes i dag flere trampestier, som fører videre til Anebjerg Skov. Midt på arealet ligger en bakketop i kote 84.

Vandværk

Det eksisterende vandværk ved Thomas Helsteds Vej har behov for udvidelser eller alternativt en ny placering. Nærværende lokalplan muliggør sidstnævnte. Skanderborg Vand A/S, som siden 2007 har bidraget til rejsningen af den nye skov, har gennem de seneste år gennemført prøveboringer, og forventer at kunne etablere nye indvindingsboringer i skovområdet i løbet af de kommende år. Skanderborg Vand A/S har derfor ønsket, at der reserveres areal til et eventuelt nyt vandværk i nærheden af de nye indvindingsboringer. En placering på Skanderborg Fælled i umiddelbar sammenhæng med Anebjerg Skov vil styrke fortællingen om, at Anebjerg Skov beskytter og leverer en stor del af drikkevandet til borgerne i Skanderborg og Stilling-Gram. Samtidig åbner denne placering mulighed for, at vandværket kan indrettes som besøgscenter og udnytte synergier i forhold til både Skanderborg Fælled og Anebjerg-områdets bæredygtige vision.

Link til Google Maps

Link til kort.skanderborg.dk

Link til Lokalplanportalen

Forslag til kommuneplantillæg

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 21 omfattet af rammeområde 12.O.07 Skanderborg Fælled, der udlægger arealet til offentligt formål.

Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1068 er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne for rammeområde 12.O.07 for så vidt angår bebyggelsens placering i forhold til Skolestien. I rammeteksten fremgår det, at bebyggelse skal koncentreres nord for Skolestien og maksimalt må udgøre 34.500 m². Derudover muliggør kommuneplanrammen ikke etablering af vandværk.

Derfor er lokalplantillægget ledsaget af et kommuneplantillæg, som bringer overensstemmelse mellem tillægget og Kommuneplan 21.

Forslag til lokalplan

Forslag til lokalplanen giver mulighed for opførelse af vandværk inden for Delområde B og opførelse af trailcenter med tilhørende teknikbane for mountainbikes syd for trailcenteret, indenfor delområde D.

Lokalplanen sikrer desuden

• at bebyggelse indpasses med hensyn til naturmæssige og landskabelige værdier - herunder en sikring af § 3-vandhullet, skovbyggelinje, eksisterende terræn og beplantning
• at parkeringsbehovet kan dækkes ved dobbeltudnyttelse af allerede eksisterende p-pladser ved Skanderborg Fælled.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. maj 2022:

Der blev på Klima, Miljø- og Planudvalgsmødet spurgt til afgrænsningen af delområde A, der er sammenfaldende med byggefeltet, og mere specifikt til det sydøstlige hjørne, hvor der ligger en sø og en petanquebane uden for byggefeltet. Spørgsmålet gik på, hvorvidt det vil være muligt at trække byggefeltet nærmere søen, således at petanquebanen indgår i byggefeltet.

Søen er en lysåben sø, der opfylder kriterierne for at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (større end 100 m2 og med et naturligt plante- og dyreliv). § 3-områder skal beskyttes mod tilstandsændringer.

Den seneste besigtigelse er fra 2014, hvor der blev fundet en lang række arter, herunder Stor vandsalamander, der er en af de strengt beskyttede arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (EU-direktiv). For de strengt beskyttede arter gælder, at man ikke må ødelægge yngle- og rasteområder. Flere af arterne, navnlig Stor vandsalamander, kræver lys og varme for, at vandhullet kan bruges som yngleområde.

Bebyggelse mod øst, syd og vest vil kaste skygge på søen i et omfang, der begrænser lys og varme, og dermed ødelægger yngle- og rasteområdet for Stor vandsalamander. Med baggrund i dette blev der holdt en vis afstand til vandhullet, da afgrænsningen af byggefeltet blev fastlagt i Lokalplan 1068 tilbage i 2013.

Der er ikke fundet grundlag for at ændre denne afgrænsning i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1068.

Mulighederne for efterfølgende at meddele en dispensation fra lokalplanen beror altid på en konkret vurdering, men vil umiddelbart have formodningen imod sig på grund af ovennævnte forhold.

Klima-, Miljø- og Planudvalget godkendte på mødet den 1. marts 2022 at sende varmeprojekt for ”Varmeforsyning af erhvervsområde ved Stilling” i høring. Projektet har været i offentlig høring i perioden 7. marts 2022 - 4. april 2022. Der er ikke indkommet nogle høringssvar.

Projektet vil sikre mulighed for fjernvarmeforsyning af to fremtidige erhvervsområder ved Stilling:

1. Område omfattet af Lokalplan 1080 for Niels Bohrs Vejs forlængelse, hvori fjernvarme allerede er nævnt som mulig varmeforsyning.
2. Rammeområde 40.E.12, som er et kommuneplanlagt erhvervsområde nord-vest for motorvejen.

Resten af Niels Bohrs Vej har allerede fjernvarme. De nye områder kan fjernvarmeforsynes derfra.

Varmeprojektet viser, at fjernvarme samfundsøkonomisk over 20 år er ca. 30 mio. kr. bedre end individuelle varmepumper. Resultatet er meget robust i forhold til ændring i bl.a. investeringer, varmebehov, brændselspriser og driftsudgifter. Fjernvarmen er også den billigste løsning i forhold til omkostninger for forbrugeren, idet fjernvarmen vil være ca. 33.000 kr. billigere om året for en gennemsnitlig forbruger (virksomhed) i området i forhold til en individuel varmepumpe til hver virksomhed i området.

Projektet kan ifølge § 6 i projektbekendtgørelsen godkendes, fordi beregninger af samfundsøkonomi viser, at projektet er bedre end alternativet med individuelle varmepumper. Projektet er i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes Strategiske Varmeplan om udbredelse af fjernvarme.

Klima-, Miljø- og Planudvalget godkendte den 1. marts 2022 at sende ”Projektforslag for etablering af luft/vand-varmepumpe og elkedel ved Ry Varmeværk A.m.b.a.” i høring. Projektet har været i offentlig høring i perioden 7. marts 2022 - 4. april 2022. Der er indkommet et høringssvar fra Dinel.

Dinel er positiv overfor projektet. De påpeger, at der kan være lang leveringstid på nøglekomponenter, og at de ikke kan vurdere, om investeringer til el-tilslutninger er med. Ry Varmeværk svarer, at de er bevidste om de lange leveringstider, og at anslåede investeringer til eltilslutning, som vedrører Dinel, er med i beregningerne. Det bekræfter Planenergi, som har lavet varmeprojektet.

Varmeprojektet er udarbejdet i henhold til Varmeforsyningsloven og Energistyrelsens vejledninger og omfatter etablering af et op til 8 MW eldrevet luft/vand-varmepumpeanlæg, en 8 MW elkedel samt en akkumuleringstank på 3.500 m3. Placeringerne af henholdsvis varmepumpe, elkedel og akkumuleringstank kan ses på figur 1, side 4 i projektforslaget.

Projektet er sammenlignet med følgende alternativer:

0. Reference: De nuværende anlæg

1. De ønskede nye anlæg

2. Et nyt 16 MW flisfyret kraftvarmeanlæg.

Projektet (nr.1) har bedre samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og brugerøkonomi end alternativerne (nr. 0 og 2).

Projektet kan ifølge § 6 i projektbekendtgørelsen godkendes, fordi beregninger af samfundsøkonomi viser, at projektet er bedre end alternativerne. Projektet er i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes Strategiske Varmeplan om fremme af brændselsfri varmeforsyning.

Ry Varmeværk har ved mail den 2. april 2022 fremsendt anmodning om kommunegaranti for lån på 95 mio. kr.

Garantien på de 95 mio. kr. dækker over tre forskellige formål:

• 78,5 mio. kr. vedrører etableringen af varmepumpe
• 11,0 mio. kr. vedrører etableringen af to nye elektrofiltrer
• 5,5 mio. kr. vedrører etableringen af ledningsudbygninger til nye boligområder

Projektet omkring varmepumpen behandles af Byrådet i en selvstændig sag efter endt høring og udgør langt hovedparten af garantien. Ry Varmeværk oplyser, at projektet omhandlende etableringen af en varmepumpe betyder, at mængden af træflis til produktionen af fjernvarme reduceres betydeligt.

Ry Varmeværk oplyser endvidere, at det er intentionen, at priserne for forbrugerne bliver holdt i ro, når lånets ydelser er indregnet. Dog med den tilføjelse, at der opleves prisstigninger på stort set alt, som kan påvirke dette.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. maj 2022:

På mødet vil chefen for Økonomi, Digitalisering og Indkøb redegøre for, om garantiprovisionen er retvisende også i forhold til andre kommuners garantiprovisioner.

Forslag til Lokalplan 1131 medfører en forlængelse af den offentlige vej Ørstedsvej. Området er omfattet af kommuneplanramme 40.E.12, og en del af dette rammeområde er omfattet af forslag til Lokalplan 1131. Med denne sag ansøges der om bevilling til anlæg af forlængelsen af vejen.

Udgifterne til etablering af den nye kommunale vej Ørstedsvej, herunder de nødvendige forandringer af Bjertrupdalvej, afholdes dels af Skanderborg Kommune og dels af de berørte grundejere efter aftale eller i form af vejbidrag. Størstedelen af anlægsudgiften (ca. 75 %) indkræves fra grundejerne via vejbidrag, når vejen er færdiganlagt, og når byggemodning af de tilstødende arealer igangsættes. Administrationen kan først opkræve vejbidrag, når der foreligger et endeligt afregningsgrundlag. Skanderborg Kommune skal betale en del af omkostningerne til vejanlægget (ca. 25 %).

Skanderborg Kommunes andel af udgifterne udgøres af arbejder, der ikke omfattes af reglerne om vejbidrag. Det drejer sig om arealerhvervelse, forstærkning af eksisterende vejanlæg (Dørupvej, som på den berørte strækning ændrer navn til Ørstedsvej) og fjernelse af asfalt fra vejdele, der nedlægges. Udgifter til nyanlæg, herunder dæmning, tunnel til Bjertrupdalvej og forlagt Dørupvej afholdes af lodsejerne i form af vejbidrag, se bilag 1.

Skanderborg Kommune skal, jf. vejloven, stå i forskud for den fulde anlægsudgift, da vejbidrag først kan opkræves, når der foreligger et regnskab som fordelingsgrundlag. Lodsejerne pålægges vejbidrag efter en udgiftsfordeling med baggrund i den forholdsmæssige mulige erhvervsudnyttelse for arealerne. De lodsejere, der ikke udvikler deres arealer nu, tilbydes at bidraget registreres "hvilende" på ejendommen til indbetaling senest, når ejendommen udstykkes/byggemodnes.

Skanderborg Kommune vil således skulle stå i forskud for de dele af rammeområde 40.E.12, som ikke lokalplanlægges nu.

Administrationen ansøger om en bevilling til dækning af udgifterne til kommunens andel og til dækning af forskudsydelser for vejbidragene.

Historik

Byrådet vedtog den 16. december 2020, pkt. 232, som led i en samlet beslutning for ny struktur for skoler og dagtilbud at etablere en ”….specialpædagogisk vidensklynge ved Niels Ebbesen Skolen, Campus Skanderborg og Ungdomsskolen. Afdeling E og D fra Låsby Skole og det nuværende Center Skovby bliver en del af den nye vidensklynge. Niels Ebbesen Skolen afgiver lokaler til Afdeling E. Center Skovby etableres i forbindelse med Ungdomsskolen på Campus Skanderborg. Samtidig følges udviklingen og kapacitetsudfordringerne på afdeling D fra Låsby Skole tæt. Specialtilbud og specialskoler, der bliver på nuværende adresser, vil også fremadrettet blive tilknyttet vidensklyngen.”

Denne sag omhandler lokaler til Afdeling E på Niels Ebbesen Skolen.

Sagens problemstilling

Der blev i sommeren 2021 udarbejdet et skitseforslag baseret på analyse og helhedsplan udarbejdet sammen med repræsentanter fra Niels Ebbesen Skolen og Specialtilbud afdeling E fra Låsby Skole. Skitseforslaget har dannet grundlag for det videre arbejde med udvikling af nuværende dispositionsforslag.

I forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsforslaget er økonomien blevet præciseret. Det betyder, at det økonomiske overslag nu - efter bearbejdning - lyder på 15,753 mio. kr., hvilket er 1,6 mio. kr. mere end bevillingen på 14,153 mio. kr. Merudgiften skyldes, at der i det oprindelige budget ikke var afsat midler til intern bygherrerådgivning, genhusning og flytning samt udarbejdelse af skitseprojekt.

Der blev i sommeren 2021 udarbejdet et skitseforslag baseret på analyse og helhedsplan udarbejdet sammen med repræsentanter fra Niels Ebbesen Skolen og Specialtilbud afdeling E fra Låsby Skole. Skitseforslaget har dannet grundlag for det videre arbejde med udvikling af nuværende dispositionsforslag.

Det færdige dispositionsforslag integrerer Specialtilbuddet afdeling E på Niels Ebbesen Skolen. Dispositionsforslaget gør plads til specialtilbud for indskoling, mellemtrin, udskoling og angstteam. Derudover omdannes noget af det nuværende PLC (Pædagogisk Læringscenter) til personaleforberedelse for at imødekomme den større personalegruppe. Og i en anden del af PLC etableres makerspace, projektflade og ungemiljø, som de almene elever vil få glæde af.

Byrådet godkendte den 31. maj 2017 anlægsbevilling og budgettet (skema A) til etableringen af 72 plejeboliger i Ry - Fællesskabets Hus.

Byggeriet er færdigt, og der er udarbejdet færdigt anlægsregnskab, herunder skema C, til Byrådets godkendelse.

Efterfølgende tabel viser hvilke bevillinger, der er givet til projektet og tilsvarende hvilket forbrug, der har været:

*I forhold til servicearealtilskuddet er dette budgetlagt med 2.880.000 kr. Beløbet betales af staten i oktober 2022, når Byrådet har godkendt anlægsregnskabet.

I forhold til regnskabet og de meddelte anlægsbevillinger kan der således konstateres:

• en mindreudgift på 4.592.000 kr. inklusive moms for boligdelen, hvilket bl.a. kan tilskrives færre byggelånsrenter med ca. 2,5 mio. kr. Mindreforbruget vedrørende boligdelen modsvares af en tilsvarende lavere lånefinansiering.
• en mindreudgift på 3.522.000 kr. ekskl. moms for servicearealdelen, hvilket primært kan tilskrives færre udgifter til posten bygherreleverancer med ca. 3,8 mio. kr.
• en merudgift til fællesfaciliteterne på 1.974.000 kr., hvilket primært kan tilskrives merudgifter til posten bygherreleverancer med ca. 1,4 mio. kr., merudgifter til posten afsat til mindre reguleringer og uforudsigelige udgifter med ca. 1,7 mio. kr. samt mindreudgift til byggelånsrenter med ca. 0,6 mio. kr.

Netto et mindreforbrug i forhold til servicearealer og fællesfaciliteter på 1.548.000 kr., som er tilgået kassen i forbindelse med afslutningen af Regnskab 2021, da beløbene ikke er overført til 2022.

Huslejen er beregnet til 1.074 kr. pr. m2 pr. år svarende til en gennemsnitlig husleje på 6.891 kr. pr. mdr. for en bolig på 77 m2.

Dansk Folkeparti har fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen til Byrådets møde den 23. maj 2022 vedrørende forslag om at se på mulighederne for at afskaffe unødvendigt bureaukrati og frigive flere kommunale ressourcer til gavn for borgerne og de ansatte, efter Mening i arbejde-princippet. Følgende er modtaget fra Martin Frausing Poulsen:

"Mening i arbejde – til kamp mod uhensigtsmæssigheder

Op til efterårets kommunalvalg, var der speeddating for de opstillede partiers spidskandidater på Skanderborg Bryghus. På mødet kom Pseudoarbejde til at fylde en del. Pseudoarbejde udtrykker alt det arbejde, som egentlig ikke skaber nogen reel værdi, og som derfor ikke giver nogen mening. Efter valget har "pseudoarbejde" ikke fyldt meget på den politiske agenda i Skanderborg Kommune. Det ønsker vi i Dansk Folkeparti at ændre på.

Kommunernes Landsforening (KL) anvender ikke begrebet Pseudoarbejde, men omtaler det derimod som Samskabt styring, der er en ny tilgang til afbureaukratisering, udviklet af parterne på det kommunale arbejdsmarked; KL og de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet. Dette er også understøttet af Tina Øllgaard Bentzen, som er forsker på institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet, der dels har forsket i og skrevet flere bøger omkring samskabt styring og tillidsbaseret ledelse og styring i offentlige organisationer.

Samskabt styring - kort fortalt

I mere end 35 år har skiftende regeringer sat fokus på at afbureaukratisere den offentlige sektor. Det har vist sig at være en vanskelig opgave, men nu har medarbejdere og ledere i kommunerne knækket koden til at komme uhensigtsmæssige arbejdsgange til livs med metoden Samskabt styring.

Samskabt Styring går i al sin enkelthed ud på at skabe bedre løsninger ved at fjerne bøvl og skabe mere mening. Med Samskabt styring er både ledere og medarbejdere i kommunerne sammen om at stille diagnosen og finde kuren, når arbejdsgange, processer og rutiner spænder ben for borgernes velfærd.

Dels sættes medarbejdere og ledere sammen på en ny måde om at finde konkrete løsninger, der virker og skaber mere velfærd for borgerne. Dels får man opbygget en kultur, hvor man i fællesskab arbejder med eksisterende styring, ny styring og metoder på en måde, der skaber mening for medarbejderne.

Resultaterne med Samskabt styring er gode. Et godt lokalt samarbejde om mindre bøvl og bureaukrati styrker både kvalitet, effektivitet og trivsel til gavn for både ansatte og borgere. Derfor har en række kommuner sammen med KL og de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet udviklet metoden: Samskabt styring. Det virker.

Jeg har kendskab til, at Silkeborg Kommune for et par år siden, på en del af beskæftigelsesområdet, startede et arbejde for at minimere pseudoarbejde. Baggrunden var, at medarbejdernes oplevelse af mening i arbejdet blev påvirket negativt af administrative uhensigtsmæssigheder. Der har været arbejdet med at konvertere tid bag computeren til tid sammen med borgerne.

Med denne sag lægges der op til, at vi i Skanderborg Kommune skal se på mulighederne for at afskaffe unødvendigt bureaukrati og frigive flere kommunale ressourcer til gavn for borgerne og de ansatte, efter Mening i arbejde-princippet.

Da man med fordel kan forsøge at hæve ‘ansigt til ansigt-tiden’ (ATA-tiden) inden for Sundheds- og Omsorgsudvalget, lægger vi i Dansk Folkeparti op til, at man skal starte i det udvalg, eventuelt med udgangspunkt i vedhæftede dokument, og at resultaterne fremlægges for Byrådet på et efterfølgende temamøde. Målet er dog vigtigere end formen, og Byrådet kunne eksempelvis hente inspiration fra videnspersoner og organisationer, som har erfaringer fra lignende processer.

Viser det sig efterfølgende, at undersøgelse er årsag til (afledte) omkostninger, bringer Danske Folkeparti selvsagt disse med til efterårets budgetforhandlinger."

Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.

Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda.

Bemærk, at godkendelse ikke kan fortrydes.