Referat

Som reaktion imod den aktuelle spredning af smitte med virussen COVID-19 (Corona) blev alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendt hjem den 13. marts 2020. Hjemsendelsen gjaldt i første omgang i to uger, men den 23. marts 2020 blevet hjemsendelsen forlænget frem til den 13. april 2020.

Herudover har Regeringen og myndighederne - ligeledes som et led i indsatsen mod spredning af COVID-19 - iværksat en række generelle tiltag med henblik på at nedbringe antallet af sociale kontakter og at sikre behørig afstand mellem danskerne.

Endelig er det den 30. marts 2020 meldt ud, at regeringen efter påske vil kunne begynde en forsigtig, gradvis og kontrolleret genåbning af samfundet. På det kommunale opgaveområde indbefatter de første skridt i genåbningen af samfundet, at dagtilbud (børn) og grundskolens 0.-5. klasse samt specialtilbud på alle klassetrin åbnes igen hurtigst muligt fra den 15. april 2020 - så snart det af kommunerne vurderes at kunne ske forsvarligt i forhold til overholdelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Situationen har indebåret - og indebærer fortsat - at de kommunale opgaver, herunder en række samfunds- og velfærdskritiske funktioner, skal løses og varetages under de særlige omstændigheder, som er skabt med de nævnte indgreb. Og på den baggrund har Skanderborg Kommunes Kriseledelse været aktiveret med henblik på ledelse og styring af den indsatsplanlægning, som er iværksat i fagområderne for at sikre fortsat drift af de kritiske funktioner samt herudover, at opretholde den øvrige daglige drift så vidt, som det er muligt.

Kriseledelsen er i skrivende stund fortsat aktiveret.

Kriseledelsen fungerer i henhold til Skanderborg Kommunes ”Plan for Beredskab og Fortsat Drift”. Denne plan blev vedtaget af Byrådet i september 2018 og er vedlagt som bilag.

Plan for Beredskab og Fortsat Drift fastlægger rammerne for aktivering og drift af kommunens beredskab. Blandt andet defineres sammensætningen af kommunens kriseledelse, ligesom kriseledelsen gives bemyndigelse til i en krisesituation uden forudgående accept i Byrådet at træffe dispositioner uden økonomisk loft med henblik på at undgå, at Skanderborg Kommune påføres uoverskuelige økonomiske konsekvenser.

Så hurtigt som muligt - og senest ved førstkommende møde - skal Økonomiudvalget og efterfølgende Byrådet orienteres om sådanne dispositioner.

På den baggrund vedlægges som bilag til denne orientering af Byrådet en samlet oversigt over de beslutninger, som Kriseledelsen har truffet i relation til håndtering af COVID-19-krisen.

Samtidig – og i samme oversigt – gives Byrådet endvidere en orientering om de dis-positioner, som er foretaget på det operationelle niveau i krisehåndteringen. Det operationelle niveau består af en række hændelsesspecifikke krisestabe på administrativt niveau – disse stabe forestår den konkrete indsatsplanlægning på de enkelte opgaveområder. Plan for Beredskab og Forsat drift bygger således på et sektoransvar her – det betyder, at de enheder, der til dagligt har ansvaret for en opgave, også har det i en kritisk situation. Som bilag 2 findes en oversigt over de funktioner, som under krisen har været anset for de samfundskritiske og livsvigtige leverancer i den kommunale drift.

Oversigten over såvel Kriseledelsens beslutninger som dispositionerne i den opgavespecifikke indsatsplanlægning findes i bilag 3.

Samtidig skal det bemærkes, at håndteringen af krisen – ud over det, som fremgår af skemaet – også har indbefattet en løbende håndtering og iværksættelse af de tiltag, som er udmeldt centralt fra regering mv. i forhold til forebyggelse af smitte mv.

Venstres byrådsgruppe har fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen til Økonomudvalgets møde den 22. april 2020 vedrørende en styrkelse af beskæftigelsen og mindske omfanget af den verserende økonomiske krise. Følgende er modtaget fra Bent Jacobsen og Anders Laugesen:

"Konsekvensen af Corona-pandemien, nogenlunde ordnede forhold i sundhedsvæsenet og en kraftig nedlukning af DK er desværre - men ikke overraskende - en vingeskudt økonomi - globalt, nationalt og lokalt.

I Skanderborg Kommune er ledigheden ifølge siden NB-Økonomi steget med 46,1 procent fra 9. marts til 14. april. Kommunen har nu i alt 1.335 ledige. Ledigheden i landets kommuner er i gennemsnit steget med 34,3 procent, og det giver Skanderborg Kommune udsigt til endnu en økonomisk efterregning - det sidste vi har behov for - da udgifter formentlig vil stige mere end tilskud fra staten.

Det er velkendt, at ledighed har store menneskelige og økonomiske omkostninger over en lang periode. Vi må for alt i verden undgå, at vores økonomi svækkes mere end højest nødvendigt. Det grundlag, vi lagde kommunebudget på i efteråret, er skredet (udsigter til bl.a. voldsom udligningslussing inden sommerferien, kraftig økonomisk recession og måske lavere fertilitetsrate).

Derfor må vi diskutere. om ikke vi kan gøre tingene på en smartere måde og samtidig holde hånden under beskæftigelsen i det private. Man må sige, at der er kommet en del ny information til på det seneste, og måske kan vi derfor med fordel genoverveje vores dispositioner.

Meget tyder nu på, at vi er på vej ind i en meget alvorlig økonomisk krise. Statsministeren taler allerede nu om den største krise siden Anden Verdenskrig, og IMF, Nationalbanken, Finansministeriet foruden Det Økonomiske Råd spår nu hårde tilbageslag for dansk og international økonomi. De sidste beskæftigelsestal fra USA er direkte alarmerende læsning.

Venstre fremlægger følgende diskussionspunkter til debat i Økonomiudvalget:

1. Kan vi med fordel arbejde hårdere på at nedbringe sagsbehandlingstiden på landzone-sager via køb af eksterne ydelser, så vi kan få boostet byggebranchen lokalt? Sagsbehandlingstiden er efter Venstres mening fortsat for lang, hvis de borgere, vi har talt med har ret i, at der let kan være ni måneders sagsbehandlingstid. Det er klart, at lang sagsbehandlingstid udskyder projekter med positive beskæftigelseseffekter, man kan igangsætte snarligt. Vi har fået flere henvendelser fra borgere, der gerne vil sætte gang i store projekter netop nu, for bl.a. at gavne den lokale beskæftigelse, men ikke kan få lov grundet manglende landzonetilladelser. Måske kan nogle fyrede folk fra byggebranchen hjælpe os med at give landzonetilladelser.

2. Administrationen har allerede været inde og analysere mulighederne for fremrykning af visse anlægsprojekter med henblik på at booste økonomien på kort sigt, jf. også en anden sag på dagsordenen. Det er rigtig godt. Tak for det! Spørgsmålet er dog, om vi kan gøre mere generelt set og inden for andre områder end Vej og Trafik og Kommunale Ejendomme, og om vi ikke også med fordel kan begynde at fremrykke nogle projekter fra 2022 og 2023 til 2021. Krisen må desværre forventes at blive længerevarende. Derfor kan man godt allerede nu begynde at se på, om vi ikke allerede nu kan fremskynde nogle projekter til starten af 2021. Det kunne fx være opførslen af børneinstitutioner. Det er velkendt, at vi mangler pasningskapacitet mange steder, bl.a. i Galten-Skovby, Låsby og Ry. Spørgsmålet er også, om vi kan benytte nogle af de nye lånemuligheder fra staten, hvis vi gør os ekstra umage i fremrykningsanalyserne. Måske skal budgettet genåbnes, så vi for alvor kan tage fat. Store kriser kræver ofte store kursændringer.

3. Vi har et kæmpe efterslæb for så vidt angår skolerenoveringer, jf. bl.a. SMAKs rapport. Kan vi allerede nu begynde at planlægge nogle renoveringer i starten af 2021? Er der andre bygningsrenoveringer, der kan igangsættes primo 2021?

4. Det bemærkes, at der på anlægssiden er overført projekter for ca. 46 mio. kr. fra 2019 til 2020. Der lægges også op til, at der ved 1. budgetopfølgning 2020 overføres projekter for 63 mio. kr. fra 2020 til 2021. Det er ikke helt tilfredsstillende. Kan man gøre noget for at sikre, at projekterne i fremtiden i højere grad følger den tidsplan, som ligger i budgetaftalerne, så vi kommer hurtigere i gang med de budgetlagte projekter i fremtiden? Hvad er det, der typisk går galt, når tidsplanen skrider? Er der nogle udviklingsprojekter, der ikke genererer arbejdspladser lokalt og fortrænger andre projekter (grundet brugen af arbejdskraft i embedsværket), der kan sættes på pause? Venstre mener, at bekæmpelsen af den økonomiske krise skal have en meget høj prioritet, da denne økonomiske krise er meget alvorlig. Man kan overveje at pause visse (mindre vigtige) projekter, der ikke har store beskæftigelseseffekter over de næste to år og sætte ressourcerne ind på projekter med store beskæftigelseseffekter.

5. Kan man sætte yderligere skub på lokalplanlægningen i de egne af kommunen, hvor vi allerede nu har ledig kapacitet i vores velfærdsinstitutioner (dagtilbud, skole etc.) med henblik på at øge beskæftigelsen? Hvis man vil sikre den maksimale beskæftigelseseffekt for færrest ressourcer, kan det godt være, at vi skal genoverveje vores prioritering af lokalplansager og muligvis sætte flere ressourcer af til at behandle lokalplaner.  Ressourcerne kan formentlig tages fra andre afdelinger i kommunen.

Venstre er med på, at det kan være vanskeligt at finde gode svar på samtlige ovenstående spørgsmål på det forestående møde i Økonomiudvalget, men sagen er også en, man potentielt kan arbejde videre med politisk og administrativt, hvis der er flertal for det."

Principper for overførsel mellem årene

Der er generelt adgang til at overføre over- og underskud mellem årene på alle drifts- og anlægsbevillinger. Der er ingen maksimumgrænse for overførsel til næste budgetår. Forlods forbrug af det kommende års budget – lån af næste års budget – kan ske med maksimalt 5 % af budgetrammen.

Der er visse undtagelser til den generelle overførselsadgang, som er beskrevet i "Principper for overførsler mellem årene", der er vedlagt som bilag 1.

Forslag til driftsoverførsler fra 2019 til 2020

De samlede nettooverførsler fra 2019 til 2020 er 150,2 mio. kr. Dette er et fald på 10,1 mio. kr. i forhold til sidste års budgetoverførsler. Fordelingen af driftsoverførslerne er specificeret på politikområder i tabel 1, og er yderligere beskrevet på de konkrete bevillinger i bilag 2.

Beløbene i tabel 1 er nettobeløb. Beløbet dækker over en samlet opsparing på 180,4 mio. kr. og en samlet gæld på 30,2 mio. kr.

Den samlede gæld er forøget med 10,8 mio. kr. i forhold til sidste års budgetoverførsler. Nettobeløbet dækker bl.a. over, at gælden er steget med 8,2 mio. kr. på bevillingen Borgere med fysiske og psykiske handicap, 5,4 mio. kr. på Plejedistrikt Hørning og 2,7 mio. kr. på Socialpsykiatrien. Samtidig er gælden reduceret på andre bevillinger.

De samlede opsparinger er forøget med 0,7 mio. kr. Faldet i budgetoverførslerne skyldes altså primært, at gælden er forøget.

Tabel 1: Fordeling af driftsoverførsler fra 2019 til 2020 på politikområder

Note: Afvigelse i tabel 1 og bilag 2 skyldes afrundinger. 

Bevillingen "Borgere med fysiske og psykiske handicap" udviser et merforbrug på 8,0 mio. kr. Det forventede merforbrug isoleret for 2020 er ved 1. budgetopfølgning på 10,6 mio. kr. Der skal altså findes 18,6 mio. kr. for at få et budget i balance i 2020. Bevillingen har været under økonomisk pres over flere år, og gælden for årene 2016-2018 er således blevet afskrevet i forbindelse med overførselssagen det følgende år.

Nye kontraktholdere med gæld på mere end 5 % af korrigeret Budget 2019

Der er kommet nye kontraktholdere på Herskindskolen og Plejedistrikt Hørning, mens kontraktholderstillingen er vakant i Socialpsykiatrien. Det gælder for alle tre kontraktområder, at merforbruget i 2019 overstiger 5 %, som - jf. principperne for overførselsadgang - er det maksimale beløb, der kan "lånes" af næste års budget.

Det er vanskeligt for en ny kontraktholder at overtage et kontraktområde med så store økonomiske udfordringer. Et rimeligt udgangspunkt for en ny kontraktholder kunne derfor være en gæld svarende til 5 % af det korrigerede budget 2019. Såfremt gælden reduceres til 5 %, betyder det, at der samlet set skal afskrives 5,8 mio. kr. jf. tabel 2.

Tabel 2: Reduktion af gæld svarende til 5 % af korrigeret budget 2019 (i 1.000 kr.)

Forslag til anlægsoverførsler fra 2019 til 2020 og 2021

De samlede nettooverførsler på anlæg fra 2019 til 2020 er på 57,1 mio. kr. Til 2021 overføres der 71.000 kr. Beløbene er specificeret i tabel 3 nedenfor.

Hertil overføres et merforbrug på 1,4 mio. kr. til driften i 2020 vedrørende anlæg, som i 2020 er budgetteret på driften. Og endelig er der 11,8 mio. kr., som ikke skal overføres og derfor tilfalder kassebeholdningen. Beløbet vedrører hovedsageligt indtægter på salg af kommunale ejendomme og rådighedsbeløbet til ombygning af Pavillon 3 på Sølund, som ikke skal anvendes.

Tabel 3: Fordeling af anlægsoverførsler fra 2019 til 2020 og 2021

Anlægsoverførslerne er beskrevet på de konkrete bevillinger i bilag 3.  

Forslag til overførsler på det finansielle område

På de finansielle konti overføres der samlet set et nettobudget på 16,2 mio. kr. Beløbet vedrører primært beløb, der var afsat til deponering i 2019, men som først skal deponeres i takt med, at der opføres en ny daginstitution i Skanderborg og leases en ny brandstation.

For en uddybning af de enkelte beløb henvises til bilag 4. 

Med udgangen af 2019 kan der sendes 9 anlægsregnskaber over 2 mio. kr. til Byrådets godkendelse.

På dagtilbudsområdet afsluttes tre regnskaber: Etablering af pladser i Porskjær og Græshoppen i Galten/Skovby samt udvidelse af Guldsmeden, også i Skovby. Der er et samlet merforbrug på de tre regnskaber på 382.000 kr. Dette dækkes af rammen til renovering af daginstitutioner i 2019.

På skoleområdet afsluttes regnskabet "Renovering af skoler og Galten Junior- og ungdomsklub". Det drejer sig blandt andet om tagrenoveringer.

På klimaområdet afsluttes "Klimaprojekt i Låsby etape 1, 2 og 3. Det gælder både medfinansieringsprojektet, som finansieres af Skanderborg Forsyning, og de kommunale følgeudgifter. Der aflægges også anlægsregnskab for medfinansieringsprojektet Galten Nord, som har til formål at forhindre oversvømmelser i den nordlige del af Galten by.

Endelig afsluttes regnskabet for Låsby Søpark, efter at de sidste indtægter fra fonde er tilgået kommunen. Låsby Søpark på Blochs Grund i Låsby, som har været en del af klimatilpasningsprojektet beskrevet ovenfor, blev af Byrådet udvalgt som pilotprojekt, der kombinerer håndtering af klimavand med rekreativ merværdi. Projektet er blevet en stor succes. Præsentationen af Låsby Søpark er vedhæftet som bilag 2.

Nedenfor gives et samlet overblik over de regnskaber, der ønskes godkendt i nærværende sag. For en uddybning af de enkelte projekter henvises til bilag 1 med bemærkninger og anlægsregnskaber.

Tabel 1. Anlægsregnskaber, skattefinansierede anlæg

Tabelnote: I "Rest anlægsbevilling" kolonnen er minus udtryk for merforbrug i forhold til den givne bevilling og plus et udtryk for mindreforbrug i forhold til den givne bevilling.

Tabel 2 Anlægsregnskaber for anlæg med medfinansiering fra Skanderborg Forsyning A/S

Tabelnote: I "Rest anlægsbevilling" kolonnen, er minus udtryk for merforbrug i forhold til den givne bevilling og plus et udtryk for mindreforbrug i forhold til den givne bevilling.

Merforbruget på anlægsregnskaberne med medfinansiering fra forsyningen finansieres af Skanderborg Forsyning via taksterne.

Regnskabet er redskabet til at afrapportere, hvorledes den økonomiske udvikling har været i det forgangne kalenderår.

Det summariske resultat af kommunens økonomiske virksomhed fremgår dels af en sammenfatning af regnskabsresultatet, dels af oversigterne – regnskabsopgørelse, balance og tilhørende noter.

Nedenstående oversigt viser i hovedtræk kommunens regnskab for 2019:

Negative tal = indtægt/mindreudgift og positive tal = udgift/mindreindtægt. Der kan forekomme afrundingsdifferencer.

*Eksklusiv kassekredit og inklusiv kursregulering af likvide aktiver.

Forskellen mellem det oprindelige budget og det korrigerede budget udgøres af overførsler fra 2018 tillige med de tillægsbevillinger, der er givet i løbet af 2019. I det følgende kommenteres i forhold til det oprindelige budget for at holde overførslerne uden for udviklingen.

Resultatet af ordinær driftsvirksomhed viser et overskud på 108,7 mio. kr. mod et forventet overskud på 105,3 mio. kr. i det oprindelige budget.

I kommunens økonomiske politik er standarden, at den ordinære drift skal vise et overskud på 130 mio. kr. til dækning af anlæg og afdrag. Såvel det budgetterede driftsoverskud som regnskabsresultatet er påvirket af, at der efter budgetforligtet blev flyttet 22 mio. kr. fra anlæg til drift.

Resultatet hænger primært sammen med de tillægsbevillinger, der er givet i årets løb. Her kan nævnes:

• Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold - stigning i målgrupperne forsikrede ledige, førtidspension, ledighedsydelse, sygedagpenge samt borgere i § 107–tilbud med 17,6 mio. kr. i merudgift
• Borgere med fysiske og psykiske handicap - finansiering af tabt landsretssag med 4,3 mio. kr. i merudgift
• Ældre - ny tildelingsmodel på plejecenterområdet med tilførsel af 4,5 mio. kr.
• Skatter og tilskud med netto 22 mio. kr. i merindtægt, fordelt med
  • 10,6 mio. kr. i merindtægt på grundskyld
  • 9,5 mio. kr. i merindtægt vedrørende overgangstilskud til kommuner med udligningstab
• Renter og moms med indtægter fra salg af HMN GasNet med 6,8 mio. kr., renteudgift til tabt landsretssag med 1,3 mio. kr. samt øget momsrefusion med 1,7 mio. kr.

I forhold til sanktionslovgivningen vil Skanderborg Kommune blive målt på, om kommunen overholder det oprindelige budget på serviceområderne. Den udmeldte ramme for serviceudgifterne udgjorde 2.624 mio. kr. mens forbruget har udgjort 2.601 mio. kr.

Rammen er overholdt i regnskab 2019, og da der ikke foreligger landstal kendes evt. kollektiv sanktion ikke.

Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 15,1 mio. kr.

Ifølge den økonomiske politik er standarden 0 eller et positivt resultat afhængigt af, om kassebeholdningen skal styrkes, og er således efterlevet.

I forhold til det oprindelige budget, der viser et underskud på 59,5 mio. kr., er der tale om en forbedring af resultatet med 74,6 mio. kr.

Udover at resultatet er påvirket af samme elementer som beskrevet under resultat af ordinær driftsvirksomhed, er resultatet her påvirket af:

• Anlægsområdet viser et mindreforbrug/merindtægt på 52,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Afvigelsen fordeler sig på forskellige politikområder, bl.a:
  • Flere anlæg er ikke igangsat eller har ikke nået det forudsatte stade, hvorfor en stor del af midlerne er skubbet til senere år. Her kan nævnes:
    • Vej og trafik – med et mindreforbrug grundet udskydelse af projekter for ca. 34 mio. kr. bl.a. Herredsvejen, hvor 14,5 mio. kr. blev flyttet ved 1. budgetopfølgning 2019
  • Dagtilbud 0-6 årige – med et mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 14,7 mio. kr. primært som følge af flytning af 17,3 mio. kr. fra anlæg til deponering grundet leasing af daginstitution
  • Kultur og fritid – med et merforbrug på 10 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget som primært vedrører Kulturhuset, hvor beløbet er overført fra 2018
  • Administration – salg af ejendomme viser en merindtægt på ca. 25 mio. kr. hvoraf de 20 mio. kr. er tillægsbevilget/overført fra 2018
  • Udviklingsstrategi, køb og salg – hvor der er et merforbrug i forhold til det oprindelige budget på 11,9 mio. kr. primært som konsekvens af køb af jord sidst på året
• Ekstraordinært afdrag på gæld med ca. 7,5 mio. kr. som konsekvens af salg af jord/grunde, der er lånefinansieret
• Byggemodning – med indtægter fra salg af jord/grunde for ca. 26,3 mio. kr.

Indtægtssiden viser en samlet indtægt på 3.581,8 mio. kr. mod en forventet indtægt i det oprindelige budget på 3.553,8 mio. kr. svarende til en merindtægt på ca. 28 mio. kr., som primært vedrører overgangstilskud til kommuner med udligningstab med 9,5 mio. kr., merindtægt i grundskyld på ca. 10,6 mio. kr. samt indtægt fra salg af HMN GasNet på 6,8 mio. kr. Herudover er der sparede renter samt momsforskydninger.

På driftsudgiftssiden viser regnskabet et merforbrug på 24,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget hænger primært sammen med de tillægsbevillinger, der er beskrevet ovenfor, samt forskydninger på de enkelte politikområder, hvor især området Borgere med fysiske og psykiske behov ser udfordret ud.

På anlægssiden viser regnskabet et forbrug på 83,2 mio. kr. Et beløb som ligger under standarden i den økonomiske politik på minimum 95 mio. kr. Når der tages hensyn til den flytning af 22 mio. kr. fra anlæg til drift, der er foretaget efter budgetforliget, så er standarden efterlevet.

Anlægsforbruget i regnskabet er ca. 52,7 mio. under det oprindelige budget og er forklaret ovenfor.

Den mellem regeringen og KL aftalte anlægsramme udgør 170,7 mio. kr. for kommunens vedkommende. Til sammenligning udgør kommunens anlæg brutto 118,0 mio. kr.

Vedrørende de kommunale almene boliger er der en samlet afvigelse på 16,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, og det skyldes primært forskydning i forbrug og lånoptag mellem årene.

Vedrørende klimainvesteringer er der en samlet forskydning på 0,3 mio. kr., og det skyldes primært forskydning i forbrug og lånoptag mellem årene.

På gældssiden er den langfristede gæld steget med 28 mio. kr. Isoleret set er gælden til kommunekredit nedbragt med ca. 36,7 mio. kr. hvilket er i overensstemmelse med den økonomiske politik. Som noget nyt, og som konsekvens af ny ferielov, skal kommunen optage en forpligtelse til de feriemidler, der skal indefryses til senere udbetaling. Denne forpligtelse udgør ca. 78 mio. kr. ultimo 2019. Der er ikke optaget lån i 2019.

Opgørelse af den endelige låneramme viser 0, hvilket betyder, at der hverken kan optages lån eller skal deponeres midler. Lånerammeopgørelsen fremgår af regnskabets noter.

Afdrag på lån viser samlet et merforbrug på 7,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, og fordeler sig med 0,3 mio. kr. vedrørende ordinære afdrag og 7,5 mio. kr. vedrørende afdrag på lån til jordkøb (som senere sælges). Merforbruget er tillægsbevilget.

Overførslerne fra 2018 til 2019 indgår i det korrigerede budget ud over de tillægsbevillinger, der er givet i årets løb.

I efterfølgende tabel fremgår hvor meget der er overført fra 2018 til 2019, og hvor meget der overføres til 2020 (og 2021).

Foranstående viser, at resultatet af nettooverførslerne fra 2018 til 2019 samt overførslerne fra 2019 til 2020 samlet har påvirket likviditeten negativt med ca. 3,0 mio. kr.

Når der ses bort fra overførsler vedrørende Almene boliger og Klimainvesteringer, som finansieres via lån, skyldes påvirkningen primært faldende driftsoverførsel modregnet stigende anlægsoverførsel samt overførsel af afsatte beløb til deponering på det finansielle område.

Det samlede resultat viser i regnskab 2019 en kassestyrkelse på 3,1 mio. kr.

Ultimo 2019 udgør kassebeholdningen 234,8 mio. kr., når der ses bort fra repo-forretninger (repo-forretninger er kortfristet lån med sikkerhed i egne værdipapirer, der regnskabsteknisk påvirker såvel den likvide beholdning som gælden).

Fratrækkes kassebeholdningen på 234,8 mio.kr. de 222,1 mio. kr. som overføres til 2020, udgør restbeholdningen 12,7 mio. kr.

Standarden i den økonomiske politik om, at kassebeholdningen kan være 0 kr. er derfor opfyldt.

Kommunens gennemsnitslige likviditet (målt i forhold til kassekreditreglen) udgør ca. 411 mio. kr.

Regnskabet i sin fulde udformning vedlægges som bilag. Det er udarbejdet med den forudsætning, at Byrådet godkender de overførsler, der er præsenteret i sag, som Byrådet får til godkendelse den 25. marts 2020.

Endeligt vedlægges ”Bilag regnskab 2019”, som er obligatorisk jf. krav fra Social- og Indenrigsministeriet. Bilaget indeholder en regnskabsoversigt, der viser forbrug på bevillingsniveau, oversigt over garantistillelser samt en saldobalance pr. ultimo 2019 på registreringsniveau.

Resultat af de politiske forandringer

Endvidere vedlægges som bilag ”Afsluttende status på forandringer 2019”, som giver en status på de projekter og tiltag m.v., som Byrådet har vedtaget for de enkelte politikområder i 2019.

Alle forandringer fra budget 2019 er gennemført med undtagelse af 19 forandringer, som overføres til 2020:

Budgetopfølgningen er overordnet inddelt i følgende tre emner:

1. Forandringer
2. Drift
3. Anlæg

Emnerne uddybes kort i dagsordensteksten og yderligere i bilag vedhæftet dagsordensteksten.

1. Forandringer

Opfølgning på politisk besluttede forandringer:

Opfølgning på forandringer fra Budget 2019

19 af forandringerne fra Budget 2019 er endnu ikke afsluttet og ønskes videreført til 2020. De enkelte forandringer fremgår af tabel 11 afsnit 5.1 i bilag 1.

Opfølgning på forandringer fra Budget 2020

Tabel 1. Status på de 77 forandringer fra budgetaftale 2020:

De to forandringer, som endnu ikke er påbegyndt, er:

• 19. Justering af demografimodeller
• 68. Mulighed for styrket brug af praktik i folkeskolen

Begge forandringer afventer resultatet af strukturanalysen på skole- og dagtilbudsområdet.

Endelig skal følgende forandringer nævnes, da der er en vis usikkerhed med de budgetmæssige konsekvenser:

• 34. Kun klubtilbud til og med 6. klasse
• 37. Reduktion i tildeling til aftenklubtilbud
• 58. Beskæftigelsesfremmende tiltag på integrationsområdet

Forudsætningen for budgetreduktionen på de to første forandringer var implementering pr. 1. januar 2020. Idet den faktiske gennemførelse af forslaget først sker på et senere tidpunkt, er det ikke muligt at høste den fulde besparelse i 2020.

I forhold til forandringen om beskæftigelsesfremmende tiltag på integrationsområdet er en af indsatserne, at der skal oprettes flere IntegrationsGrundUddannelsesforløb. Det er dog usikkert, hvorvidt den fulde effekt af investeringen kan opnås, da målgruppen for IGU-forløb ikke er så stor, som forventet ved budgetlægningen. Inden 2. budgetopfølgning vil der derfor ske en genberegning, og der vil ligeledes foreligge et mere præcis skøn over effekten af investeringen

2. Drift

Udfordringer, hvor der søges tillægsbevillinger - drift

Tabel 1 og 2 giver et overblik over de foreslåede tillægsbevillinger til drift. Der foreslås samlet set tillægsbevillinger, som øger budgettet med 5,9 mio. kr.

Der er fundet finansiering svarende til en reduktion af budgettet på 6,0 mio. kr. Der er dermed fundet finansiering til udfordringerne i 2020. I overslagsårene foreslås det at indarbejde et årligt nettobeløb på 3,5 mio. kr. i teknisk budget.

Tabel 2. Forslag til bevillingsændringer (udvidelser) (i 1.000 kr.)

Note: - er budgetreduktion, + er budgetudvidelse.

Tabel 3. Forslag til bevillingsændringer (finansiering) (i 1.000 kr.)

Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb

Der søges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på følgende anlægsprojekter:

Ny køkkenstruktur på ældreområdet og Sølund

Ved 1. budgetopfølgning søges der om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 4,9 mio. kr. til ”Ny Køkkenstruktur på ældreområdet og Sølund”. De 4,4 mio. kr. er allerede afsat som rådighedsbeløb på investeringsoversigten, og 500.000 kr. overføres til projektet fra driften. Projektet er et led i dels at effektivisere køkkendriften på ældreområdet og Sølund og dels at sikre en optimal produktionsdrift i køkkenerne. 

Genåbning af Stilling Station (Indvies i 2022)

I 2020 skal der foretages projektering og planlægning af genåbningen af Stilling Station. Dette foretages i samarbejde med de berørte parter, Super Brugsen, DSB, Borgerforening og Kamstrup. Der bygges i 2021 og 2022. Det forventede forbrug i 2020 er til projektering og anslås til et forbrug på 1 mio. kr. Dette beløb søges anlægsbevilget og frigivet i 1. budgetopfølgning.

Trafikafvikling Skanderborg Station

Der er på investeringsoversigten afsat i alt 7,2 mio. kr. til ”Trafikafvikling Skanderborg Station”. I 2020 står 450.000 kr. til projektering for udvidelse af parkeringsplads og nyt ankomstområde ved stationen. Dette beløb søges anlægsbevilget og frigivet i 1. budgetopfølgning.

Anlægsrammen

Skanderborg Kommunes anlægsramme over for staten er i 2020 på 231,8 mio. kr. Det forventede forbrug inden for rammen i 1. budgetopfølgning er på 159,8 mio. kr. Det giver et mindreforbrug på anlægsrammen på 72 mio. kr. I det forventede forbrug i 2020 er indeholdt overførsler fra 2019 på 46 mio. kr.

Øvrige konkrete anlægsprojekter, hvor der søges bevillinger

Der søges i denne budgetopfølgning konkrete bevillinger til følgende to anlægsprojekter svarende til en mindreudgift på 111.000 kr., som foreslås lagt i kassen:

• Regulering af bevilling til salg af kommunale ejendomme, sådan at bevillingen går i nul med både et udgifts- og et indtægtsbudget på 1 mio. kr. Dette indebærer en udgift for kassen på 33.000 kr.
• Lukning af bevilling til at dække reetablering af p-pladsarealerne hos Regionen, som blev anvendt til midlertidig parkeringsplads, da Bloms var under opførelse. Det er dog uvist, hvornår reetableringen bliver aktuel, og det indstilles derfor, at pengene lægges i kassen, og søges taget op igen, hvis det bliver nødvendigt. 

De to anlægsprojekter er yderligere beskrevet i bilag 1.

Øvrige bilag

Bilag 2 Hovedoversigt

Bilag 7 Finansiel risiko på formue og gæld

Bilag 8 Restanceoversigt 2019

Bilag 9 Administrative flytninger mellem bevillinger.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 18. marts 2020:

Budgetopfølgningen har været til behandling i de stående udvalg i marts 2020. Socialudvalget, Undervisnings- og Børneudvalget, Miljø- og Planudvalget samt Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har alle taget orienteringen om økonomien på drift og anlæg samt forandringerne for 2019 og 2020 til efterretning, dog har Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget følgende bemærkninger:

• De midler, der var afsat til flytning af Munkekroen til Vestermølle, lægges i kassen, og hvis det måtte blive aktuelt, forudsætter det en ny bevilling.
• Besparelsen på 5 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen er et nettobeløb, og bruttobesparelsen er betydelig større.

Derudover indstiller Socialudvalget, Undervisnings- og Børneudvalget samt Miljø- og Planudvalget respektivt,

• at de 19 forandringer fra Budget 2019, som endnu ikke er afsluttet, videreføres til 2020. De enkelte forandringer fremgår af tabel 11 afsnit 5.1 i bilag 1.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 22. april 2020:

I tabel 1 og 2 ovenfor bliver der i Budget 2020 foreslået at finansiere ubalance på hjemmeplejebudgettet med restbeløb på 1,4 mio. kr. på demografipuljen. Det foreslås, at bevillingsændringerne også indarbejdes i teknisk budget i 2021 og frem, som angivet i tabel 5.

Tabel 5 Forslag til bevillingsændringer i overslagsårene

Der udskiftes 1.622 gadelyslamper til LED i 2020.

Administrationen har prioriteret at udskifte de mindre byer først, et arbejde der allerede er påbegyndt i forbindelse med energirenovering i 2019. Ved udgangen af 2020 vil vejbelysningen i de mindre byer dermed være skiftet til LED. Herudover vil dele af Skanderborg, Stilling, Låsby og Skovby blive udskiftet i 2020.

Med udfasningen af kviksølvlyskilder i 2015 blev en del af belysningen i de 5 hovedbyer udskiftet til LED. Administrationen vil fremadrettet arbejde hen imod yderligere energirenovering i de 5 hovedbyer.

Der er en beregnet besparelse på 142 tons CO2 om året (skøn).

Vej og Trafik har nøje gennemgået deres opgaveportefølje med henblik på mulighederne for at fremrykke anlægsopgaver i de kommende måneder og resten af 2020 i lyset af coronakrisen. Der er identificeret cykelsti- og fortovs-arbejder for i alt 6,7 mio. kr. som kan fremrykkes fra 2021 og 2022 til i år. Miljø- og Planudvalget har på sit møde den 31. marts 2020, pkt. 61, behandlet forslag om fremrykning af anlægsprojekter, og indstiller, at cykelstierne Ryesgade, Gl. Rye og Langelinie, samt etablering af fortov langs Hjarbækvej fremrykkes. Hertil kan der udføres kabellægning af luftledninger for yderligere 1,25 mio. kr. i år, udover de 1,25 mio. kr. der allerede er afsat til formålet i 2020. Under Tabel 1 er der en beskrivelse af de enkelte projekter. 

Tabel 1: oversigt over fremrykkede projekter:

Tabelnote: (+) er en forøgelse af budgettet, (-) er en reduktion af budgettet.

Beskrivelse af de fremrykkede projekter:

Pulje til cykelstier

Ryesgade, Gl. Ry

Etablering af cykelstier i Gl. Rye på Ryesgade mellem Rodelundvej og Galgebakken. Der etableres cykelstier i begge vejsider på strækningen. Vej og Trafik er i dialog med de omkringliggende ejendomsejere om frivillig afståelse af mindre arealer.  

Projektet tilgodeser især skolebørn i de større klasser, der skal til Ry.

Langelinie; Herskind til ”Borum Møllevej”

Inde i Herskind videreføres de enkeltrettede cykelstier ud til den nye bygrænsehelle, som laves øst for byen. Fra bygrænsehellen videreføres stien som en dobbeltrettet cykelsti på den sydlige side af Langelinje frem til Borum Møllevej.

Aarhus Kommune har besluttet at bygge en cykelsti til Borum. Dermed vil dette stykke cykelsti være den sidste brik på en sammenhængende cyklesti helt fra Skjørring til Aarhus.

Etablering mindre trafiksikkerhedsprojekter

Fortov langs Hjarsbækvej

Etablering af fortov i nordsiden af Hjarsbækvej på strækningen mellem Hedelundvej og Ryesgade. Projektet giver mulighed for, at skolebørn kan gå sikkert i skole.

Kabellægning

Midlerne fra 2022 fremrykkes og anvendes i 2020. Det er kabellægningen af Rosenvænget i Hørning, der vil blive fremrykket.

Yderligere fremrykkede projekter

Ud over de ovenstående projekter arbejdes der med fremrykning af projekt vedrørende LED belysning til et beløb på 3 mio. kr. Dette projekt indstilles fremrykket i en anden særskilt sag om "Udskiftning af elpærer til LED belysning på gadelamper 2020". Begge sager behandles på økonomiudvalgsmødet den 22. april 2020 og byrådsmødet den 29. april 2020. Der er således i alt fundet arbejder for i alt knap 11 mio. kr., som indstilles fremrykket fra 2021 og 2022 til gavn for samfundsøkonomien.

Det samlede beløb, der indstilles fremrykket i nærværende sag, er knap 8 mio. kr. 

Skanderborg Kommunes økonomiske politik i sin nuværende form blev vedtaget af Byrådet i maj 2018 og dækker perioden 2018-2021.

Det har været kutyme, at når et nyt byråd tiltrådte, skulle den økonomiske politik tages op til revision (politikkontrol).

Det er Økonomiudvalget, der har den løbende politikkontrol af den økonomiske politik og bilag, herunder ansvaret for forslag til processen for en evt. revision af politikken.

Den økonomiske politik består, udover selve visionen og strategien, af 6 økonomiske standarder og 6 standarder for processer (den økonomiske politik er vedlagt som bilag).

De økonomiske standarder er:

1. Kassebeholdningen ultimo året kan være 0 kr. eksklusiv kontrakt- og aftaleholderes overførsler. Det er under forudsætning af, at der som minimum er 70 mio. kr. ultimo året inklusive aftale- og kontraktholderes overførsler.
2. Det årlige anlægsniveau på det skattefinansierede område skal være på minimum 95 mio. kr.
3. Resultatet af ordinær drift skal vise et overskud på minimum 130 mio. kr. Dette svarer til, at det kan dække anlæg på 95 mio. kr. samt afdrag på lån på 35 mio. kr.
4. Resultatet af det skattefinansierede område skal være 0 eller positiv. Positiv hvis der er behov for at øge kassebeholdningen.
5. Byggemodninger skal hvile i sig selv over år.
6. Kommunens gæld skal fortsat nedbringes.

Standarder for processer:

1. Procedure for budgetlægning og budgetopfølgninger (vedtages årligt af Byrådet, senest vedtaget i december 2019).
2. Principper for overførsler af budget mellem årene (revideret april 2018).
3. Finansiel strategi (revideret maj/juni 2018).
4. Kasse- og regnskabsregulativ (revideret juni 2018).
5. Opkrævningsstrategi (revideret april 2017).

Det er Byrådets mål på meget kort sigt at have et årligt anlægsniveau på 125 mio. kr. På kort sigt finansieres det ved at bruge overskudslikviditeten, indtil målet for overskud på den ordinære drift er på 160 mio. kr.

Målet for kassebeholdningens størrelse ultimo året har været meget styrende for dels budgetlægningen, men senest også for, om det var i orden at fremrykke udgiften til en daginstitution i Hørning. Hvis målet for kassebeholdningens størrelse ultimo året ikke giver et retvisende billede af, hvad likviditetens størrelse reelt er, kan det måske resultere i, at der træffes uhensigtsmæssige beslutninger.

Kommunerne bliver ikke målt på ultimo kassebeholdningen det enkelte år, da der kan ske store forskydninger henover et årsskifte, men et gennemsnit af saldiene de foregående 365 dage. Gennemsnittet af de sidste 365 dages saldi må ikke være negativ (kassekreditreglen). Sker det bliver kommunen sat under administration. (Tidligere fremsendte notat vedrørende ny institution i Hørning om likviditetstræk er vedlagt).

Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at Økonomiudvalget drøfter, om der er behov for at ændre i de økonomiske standarder, specielt standarden vedrørende kassebeholdningen. 

Supplerende sagsfremstilling til direktionen den 10. marts 2020:

Der er til brug for Økonomiudvalgets politikkontrol af den økonomiske politik udarbejdet en sammenligning af de økonomiske standarder i Skanderborg Kommune med andre kommuners økonomiske målsætninger. Sammenligningen er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag.

Sammenligningen peger overordnet på følgende forskelle:

• At de fleste kommuner fastlægger deres mål for likviditet i forhold til gennemsnitslikviditeten. Skanderborg Kommune fastlægger derimod målet i forhold til ultimolikviditeten.
• At det er forskelligt, om målet for likviditet opgøres inklusiv eller eksklusiv overførsler på drift og anlæg. Skanderborg Kommune opgør målet eksklusiv overførsler.
• At det er forskelligt, om målet for gælden defineres i forhold til nettoafvikling af gælden eller ej. Skanderborg Kommune anvender ikke nettoafvikling. 

I denne sag forberedes arbejdet med at udarbejde Teknisk budget 2021-2024 og de øvrige rammer for budgetarbejdet.

Teknisk budget

Det tekniske budget er udtryk for en videreførelse af den igangværende kommunale virksomhed med de allerede trufne beslutninger fremskrevet til et nyt pris- og lønniveau og med et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service.

I praksis udarbejdes det tekniske budget ved, at budgetoverslagsår 2021, som vedtaget ved Budget 2020, fungerer som det første bud på kommunens aktivitetsniveau for det kommende år. Dernæst korrigeres for:

1. Pris- og lønfremskrivning
2. Demografi
3. Øvrige korrektioner
4. Politiske ændringer.

Ad. 1. Pris- og lønfremskrivning

Det indstilles, at fremskrivningen af det tekniske budget fra 2021 til 2024 sker på baggrund af KL's anbefalinger til pris- og lønfremskrivning.

KL udsendte i marts 2020 nye skøn for pris- og lønfremskrivningen fra 2019 til 2024. KL's vurdering af prisfremskrivningen fra 2019 til 2020 ligger 0,1 pct. point under skønnet fra september 2019, som Skanderborg Kommunes Budget 2020 er fremskrevet med. Nedsættelsen af skønnet fra 2019 til 2020 foreslås indarbejdet i fremskrivningen fra 2020 til 2021. Om nedsættelsen af skønnet skal reguleres i budget 2020, tages op i 2. budgetopfølgning for 2020.

KL’s samlede pris- og lønskøn for 2020 til 2021 og overslagsårene er 2,5 %. Denne stigning foreslås indarbejdet i det tekniske budget. Det lille fald i fremskrivningen fra 2019 til 2020 og pris/løn-fremskrivningen fra 2020 til 2021 giver et underskud på 5 mio. kr. i 2021. Det skyldes, at fremskrivningen på udgifterne er 5 mio. kr. højere end fremskrivningen på de samlede indtægter med disse forudsætninger. Dette skyldes blandt andet, at grundskylden ikke er fremskrevet, idet den ikke følger almindelig prisudvikling, men fastsættes centralt.

Der er, som altid, stor usikkerhed omkring fremskrivningen på indtægter, da dette afventer forhandlinger mellem KL og regeringen for så vidt angår fastsættelse af garantien for skatter og tilskud samt den konkrete vurdering af udviklingen i Skanderborg Kommunes skattegrundlag.

Anlæg i investeringsoversigten fremskrives med KL's prisfremskrivning på anlæg. Løbende generelle puljer som ”Ramme til byggemodninger”, ”Pulje til cykelstier” eller ”Indeklima/ventilation på skolerne” fremskrives ikke.

Ad. 2. Fremskrivning af demografi

Der indarbejdes ændringer i det tekniske budget som følge af ændringer i befolkningsprognosen på henholdsvis børnepasning, skoler og ældre, efter de gældende demografimodeller.

Ad. 3. Øvrige korrektioner

Budgettet tilrettes i overensstemmelse med årets Lov- og cirkulæreprogram, således at kommunen kan imødekomme de nye love, der er udmøntet i programmet.

Ad. 4. Politiske ændringer

De politiske beslutninger, der er truffet siden budgetvedtagelsen for 2020-2023 i oktober 2019, er indarbejdet i budgetgrundlaget for 2021-2024.

Øvrige rammer for budgetarbejdet

De øvrige rammer for budgetarbejdet, som præsenteres i denne sag, er som følger:

• Borgerinddragelse
• Input til KL
• Ansøgning om lån til anlægsprojekter.

Borgerinddragelse

Af budgetprocessen for Budget 2021 fremgår det, at det særlige udvalg om Demokrati og borgerinddragelse (§ 17, stk. 4) vil komme med forslag til andre former for borgerinddragelse. Arbejdet i udvalget forventes færdigt i juni 2020 og vil bl.a. munde ud i nogle generelle anbefalinger til borgerinddragelse, som evt. kan anvendes i forhold til borgerinddragelse i budgetprocessen. Det forventes dog af tidsmæssige grunde, at eventuelle anbefalinger fra udvalget, ikke kan nå at blive implementeret i budgetprocessen for Budget 2021.

Borgerne vil i lighed med sidste år få mulighed for at komme med input til Budget 2021 via en fælles postkasse. Borgerne kan således kommentere på forandringsforslag og omprioriteringer til både drift og anlæg, når disse er offentliggjort efter budgetstatusmødet i juni 2020.

Økonomiudvalget bedes drøfte, om administrationen skal planlægge et borgermøde om budgettet til afholdelse i august 2020 efter Byrådets budgetseminar. 

Input til KL 

Kommunernes Landsforening (KL) opfordrer – i lighed med sidste år -  alle kommunalbestyrelser til at drøfte den økonomiske situation op til budgetlægningen for 2021, herunder udfordringer aktuelt og på sigt. KL vil efterfølgende gerne høre om drøftelserne, da det indgår i KL´s forberedelser til økonomiforhandlingerne med regeringen. KL skal have tilbagemeldingen senest den 1. maj 2020.

KL har fremsendt fire planchesæt til inspiration og eventuel brug for kommunalbestyrelsens drøftelser. De fire planchesæt er vedhæftet dagsordenspunktet. I planchesættet ”Politisk og økonomisk bagtæppe frem mod forhandlinger” fremgår KL's nuværende økonomiske hovedudfordringer og hovedkrav for forhandlingerne. Det skal bemærkes, at demografi fremgår som en økonomisk hovedudfordring på planche nr. 5 "Økonomisk hovedudfordringer". Derimod fremgår demografi ikke som et selvstændigt emne af planche nr. 17 "Hovedtemaer for forhandlingerne". Det skal også påpeges, at plancherne fra KL er fremsendt til kommunerne før den nuværende krise med Covid-19.

Byrådets planlagte budgetseminar den 23. marts 2020 blev aflyst grundet krisen med Covid-19. På budgetseminaret skulle Byrådet bl.a. have drøftet den økonomiske situation og behovet for økonomisk råderum.

Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal afholdes et temamøde for Byrådet, som grundlag for tilbagemeldingen til KL før den 1. maj 2020 – eller om borgmesteren på baggrund af drøftelser i Økonomiudvalget den 22. april 2020 i lighed med sidste år bemyndiges til at give input til de forestående økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.

Ansøgning om lån til anlægsprojekter

Når aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2021 indgås, vil det her fremgå, om der er aftalt lånerammer til anlægsprojekter i 2021. Lånerammer vedrører muligheden for, at kommunerne efter ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet får lov til at lånefinansiere bestemte anlægsprojekter.

Adgangen til disse lånerammer skal søges i starten af august, og der skal søges til konkrete anlægsprojekter. Tidsfristen for ansøgningerne er således inden Byrådet har godkendt investeringsoversigten for 2021. Det er derfor hensigtsmæssigt, at borgmesteren på Byrådets vegne kan tage stilling til, hvilke anlæg for 2021, der skal søges låneadgang til. Resultatet af ansøgningerne vil foreligge inden Byrådets vedtagelse af budgettet for 2021. Hvorvidt man udnytter de lånemuligheder, man eventuelt opnår, besluttes af Byrådet.

Baggrund

Det fremgår af budgetprocessen for Budget 2021,

• at Byrådet på budgetseminaret den 23. marts 2020 drøfter behovet for økonomisk råderum, samt hvilke håndtag der kan anvendes til at opnå et økonomisk råderum
• at administrationen skal udarbejde et handlekatalog, som indeholder forslag til servicereduktioner fordelt på politikområder
• at koncernledelsen fastlægger størrelsen på handlekataloget
• at administrationen præsenterer handlekataloget på budgetstatusmødet i juni måned.

Koncernledelsen finder det imidlertid vanskeligt at udarbejde et administrativt handlekatalog på nuværende tidspunkt, da hele organisationen arbejder på at håndtere krisen med coronavirus.  

Koncernledelsen finder det endvidere vanskeligt at fastlægge den nødvendige størrelse af det administrative handlekatalog på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at Byrådets budgetseminar den 23. marts 2020 blev aflyst. Byrådet har således ikke haft en drøftelse af behovet for økonomisk råderum samt hvilke håndtag, man ønsker at anvende til at opnå det økonomiske råderum. Det skyldes også, at der generelt er stor usikkerhed om kommunens økonomi grundet en ny udligningsreform.

Det er på den baggrund, at Økonomiudvalget skal drøfte, om der skal vedtages en ny tidsplan for udarbejdelse af handlekataloget til budgetprocessen for Budget 2021.

Forslag til ny tidsplan for udarbejdelse af det administrative handlekatalog

Koncernledelsen foreslår, at udarbejdelsen af handlekataloget afventer større sikkerhed omkring de økonomiske konsekvenser af en udligningsreform og en mere almindelig arbejdssituation. Det betyder, at handlekataloget først kan være klar til Byrådets budgetseminar den 20. og 21. august 2020.

Konkret indeholder forslaget følgende:

• at Byrådet på budgetstatusmødet den 18. juni 2020 drøfter behovet for økonomisk råderum, samt hvilke håndtag der kan anvendes til at opnå et økonomisk råderum. Det forventes, at der er indgået en aftale om en udligningsreform på dette tidspunkt, samt at økonomiaftalen mellem regeringen og KL er kendt
• at koncernledelsen derefter fastlægger størrelsen på det administrative handlekatalog
• at det administrative handlekatalog er klar til Byrådets budgetseminar den 20. og 21. august 2020.

Byrådet godkendte den 18. december 2019 budgetprocessen for Budget 2021. Budgetprocessen er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag.

Det fremgår af budgetprocessen, at budgetlægningen starter med et servicetjek i fagudvalgene af de 16 væsentligste udfordringer på driften fra situationsbilledet til Budget 2020. Derefter afholdes der budgetseminar for hele Byrådet, hvor det samlede situationsbillede for Budget 2021 drøftes. Byrådet udstikker på den baggrund retningslinjerne for, hvad fagudvalgene skal arbejdet med i løbet af foråret.

Budgetseminaret i marts blev imidlertid aflyst grundet krisen med coronavirus. Økonomiudvalget drøfter derfor situationsbilledet og rammerne for udvalgenes budgetarbejdet uden forudgående drøftelser i Byrådet på Økonomiudvalgsmødet d. 22 april 2020.

Udvalgenes budgetdrøftelser

Der er i den oprindelige budgetprocessen afsat fire udvalgsmøder til budgetarbejdet, som ligger i hhv. marts, marts/april, maj og juni. Flere udvalgsmøder er imidlertid blevet aflyst grundet krisen med coronavirus. I det følgende er det noteret, hvad udvalgene skulle have arbejdet med, samt hvilket møder der er aflyst.

• Marts (uge 12): Mødet blev aflyst i Økonomiudvalget
  *) Udvalgene giver de 16 væsentligste udfordringer på driften fra situationsbilledet til Budget 2020 et servicetjek.

• April (uge 17): Alle udvalgsmøder blev afholdt med meget begrænset dagsorden og derfor uden behandling af punktet
  *) Udvalgene arbejder med udgangspunkt i Byrådets retningslinjer og situationsbillede for Budget 2021 med forslag til forandringer på driften. Der er særlig fokus på dette på udvalgsmødet i uge 14.
  *) Udvalgene gennemgår den 10-årige investeringsoversigt, som præsenteres på Byrådets budgetseminar den 23. marts 2020, og vurderer, om der er behov for en anden periodisering af anlæg - og udarbejder på den baggrund forandringer til anlæg.
   

• Maj (uge 21)
  *) Udvalgene arbejder med udgangspunkt i Byrådets retningslinjer og situationsbillede for Budget 2021 med forslag til forandringer på driften.
  *) Udvalgene gennemgår den 10-årige investeringsoversigt og vurderer, om der er behov for en anden periodisering af anlæg - og udarbejder på den baggrund forandringer til anlæg.

• Juni (uge 25)
  *) Udvalgene arbejder med udgangspunkt i Byrådets retningslinjer og situationsbillede for Budget 2021 med forslag til forandringer på driften. Udvalgene foretager den endelige prioritering af forandringsforslagene til driften på mødet.
  *) Udvalgene gennemgår den 10-årige investeringsoversigt og vurderer, om der er behov for en anden periodisering af anlæg - og udarbejder på den baggrund forandringer til anlæg. Udvalgene foretager den endelig prioritering af anlæg på baggrund af den 2. budgetopfølgning 2021, hvor der kan være overført anlæg til Budget 2021.
  *) Forandringer på drift og anlæg skal være klar til overlevering til Byrådet.

Økonomiudvalgsmødet den 22. april 2020: Servicetjek af situationsbilledet - drift

Situationsbilledet drift til Budget 2020 bestod af de 16 væsentligste udfordringer på driften. Situationsbilledet 2020 vedrørende driften fremgår af vedhæftede bilag "Situationsbilledet 2021 - drift. I mål med politikkerne => de væsentlige udfordringer".

Økonomiudvalget skal på mødet gøre status på de væsentligste udfordringer på udvalgsområdet. Det drejer sig om følgende udfordringer:

• Udfordring nr. 1: "Integreret og bæredygtig planlægning, udbygning og myndighedsbehandling"
• Udfordring nr. 2: "Efterslæb på vedligeholdelse og opdatering af kommunale bygninger; Fysisk kapacitet af høj kvalitet"
• Udfordring nr. 14: "Morgendagens turisme- og erhvervsfremmeindsats"
• Udfordring nr. 15: "Strategisk jordopkøb og grundkapitalindskud til almene boliger".

Drøftelserne tager udgangspunkt i de forandringer, der blev vedtaget i Budget 2020 sammenholdt med de udfordringer, som indgik i budgetprocessen for Budget 2020. Koblingen mellem udfordringer og vedtagne forandringer i Budget 2020 fremgår af vedhæftede bilag.

Udvalget skal drøfte,

• om de vedtagne forandringer er tilstrækkelige til, at udfordringen håndteres?
• eller om det fortsat er en udfordring, som skal indgå i situationsbilledet for Budget 2021?
• og om der er nye væsentlige udfordringer, der skal indgå i situationsbilledet (drift) til budgetprocessen for Budget 2021.

Administrationens status på de væsentligste udfordringer er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag.

Der er følgende politikker på udvalgsområdet

• Byrådets forretningsorden
• Styrelsesvedtægt 2018-2021
• Økonomisk politik
• Personalepolitik
• Beredskabsplan
• Digitaliserings- og IT-strategi 2017-2020
• Forsikringspolitik
• Indkøbs- og Udbudspolitik
• Kommuneplan
• Kommunikationspolitik
• Politik for borgerinddragelse
• Politik for prisfastsættelse af kommunale grunde
• Erhvervspolitik
• International strategi
• Veteranpolitik
• Ejerpolitik for Skanderborg Forsyningsvirksomhed 2018-2021

Politikkerne kan tilgås via dette link https://www.skanderborg.dk/politik-og-faellesskab/vision-og-politikker.aspx

Baggrund

Det fremgår af budgetprocessen for Budget 2021, at budgetprocessen bygger på Situationsbilledet 2021. Budgetprocessen er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag.

Formået med situationsbilledet er som følger:

"Formålet med situationsbilledet er at sikre, at der bliver arbejdet strategisk med budgettet i forhold til den retning Byrådet gerne vil jf. udviklingspolitikken og strategisporene fra budgetaftalen for 2020. Budgetlægningen skal først og fremmest handle om indholdet af politikkerne og øvrige målsætninger, og hvad der skal til, for at de bliver omsat i praksis."

Situationsbilledet indeholder overordnet to dele, som vedrører henholdsvis drift og anlæg

• Situationsbilledet (drift) De væsentligste udfordringer for at nå i mål med politikkerne
• Situationsbilledet (anlæg) På vej mod 70.000 indbyggere.

Situationsbilledet skulle have været drøftet på Byrådets budgetseminar den 23 marts 2020. Budgetseminaret blev imidlertid aflyst grundet krisen med coronavirus.

På budgetseminaret skulle Byrådet også have drøftet rammerne for udvalgenes arbejde med Situationsbilledet 2021 og forandringer fra udvalgene til budgetprocessen for Budget 2021.

Økonomiudvalget skal på den baggrund drøfte og vedtage Situationsbilledet 2021 og rammerne for udvalgenes budgetarbejde.

Situationsbilledet (drift) De væsentligste udfordringer for at nå i mål med politikkerne

Udvalgene har på fagudvalgsmøderne primo marts arbejdet med Situationsbilledet vedrørende drift, og i tabel 1 præsenteres i overskriftsform de væsentligste udfordringer, som udvalgene overdrager til Byrådet. Udfordringerne er kort beskrevet i bilaget "Situationsbilledet 2021 - drift", som er vedhæftet dagsordenen.

Det skal påpeges, at Økonomiudvalget endnu ikke har haft mulighed for at drøfte væsentlige udfordringer på driften inden for eget område, da økonomiudvalgsmødet i marts blev aflyst grundet coronakrisen. Det skal også bemærkes, at udvalgene arbejdede med situationsbilledet, før coronakrisen var en realitet.

Tabel 1: De væsentligste udfordringer på driften for at nå i mål med politikkerne fra udvalgene

Økonomiudvalget skal drøfte og vedtage Situationsbilledet vedrørende drift.

Rammer for udvalgenes budgetarbejde vedrørende drift

Økonomiudvalget skal jf. budgetprocessen overdrage Situationsbilledet (drift) til udvalgene. Udvalgene skal derefter arbejde med forandringer i relation til situationsbilledet.

Rammerne for udvalgenes budgetarbejde med situationsbilledet og konkrete forandringer skal besluttes. Økonomiudvalgets drøftelse af rammerne kan bl.a. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Skal udvalgene udarbejde forslag til forandringer for alle udfordringerne i situationsbilledet?
• Skal udvalgene finde forslag til finansiering inden for eget område til forandringer, som er relateret til situationsbilledet?
• Kan udvalgene komme med forslag til forandringer til Byrådet, som ikke er relateret til situationsbilledet?
• Skal udvalgene finde forslag til finansiering inden for eget område til forandringer, som ikke er relateret til situationsbilledet?

Situationsbilledet (anlæg) På vej mod 70.000 indbyggere

Situationsbilledet vedrørende anlæg udgøres af den ti-årige investeringsoversigt, som blev besluttet med budgetaftalen for Budget 2020 og ajourført med politiske beslutninger truffet efter budgetaftalen. Den ti-årige investeringsoversigt er vedhæftet dagsordenen som bilaget "Investeringsoversigt 2021 - 2030". Investeringsoversigten er ajourført med de indstillinger, som fremgår af de sager, der er fremsendt til økonomiudvalgsmødet den 22. april 2020. Såfremt Økonomiudvalget træffer andre beslutninger end indstillet, ajourføres investeringsoversigten på ny.

Derudover er der udarbejdet/udarbejdes nye prognoser for kapacitetsbehovet for henholdsvis dagtilbuds-, skole- og ældreområdet på baggrund af den nye befolkningsprognose. Konsekvenserne heraf er kort beskrevet i det følgende og uddybet yderligere i bilag vedhæftet dagsorden.

Ny befolkningsprognose

Den nye befolkningsprognose for Skanderborg Kommune fra år 2020 til år 2037 er vedhæftet dagsordenen som bilaget "Befolkningsprognose Skanderborg Kommune 2020 - 2037. Den samlede forskel mellem befolkningsprognosen fra henholdsvis 2019 og 2020 fremgår af tabel 2. Det fremgår bl.a. af tabellen, at de 70.000 indbyggere nås i 2030 i begge prognoser, dog således at der pr. 1. januar 2030 forventes 659 flere borgere i den nye prognose fra 2020.

Tabel 2: Samlet forskel mellem befolkningsprognosen fra henholdsvis 2019 og 2020. 

 "-" = færre borgere i prognose 2020; "+" = flere borgere i prognosen 2020

Den nye befolkningsprognose er udarbejdet før krisen med coronavirus. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere konsekvenserne af coronakrisen for befolkningsprognosen.

Kapacitetsbehov dagtilbud

Den nye befolkningsprognose, udarbejdet i marts 2020, viser et yderligere antal 0-5 årige på 40 børn i 2020, 123 børn i 2025 samt 187 børn i 2030 - set i forhold til befolkningsprognosen fra sidste år. Samtidig er antallet af pladser i egne daginstitutioner, Dagplejen og private pasningsordninger dog netto øget med 47 pladser, set i forhold til kapacitetsanalysen fra sidste år. Det fordeler sig med +44 pladser i egne daginstitutioner (Skovby og Ry), -57 pladser i Dagplejen og +60 pladser i private pasningsordninger.

Opdateringen af befolkningsprognosen og kapaciteten giver ikke overordnet anledning til ændring i forudsætningerne for den 10-årige investeringsoversigt med hensyn til afsættelse af midler til kapacitetsudvidelser. I vedhæftede bilag er givet uddybende oversigt og bemærkninger til de enkelte distrikter.

Kapacitetsbehov skole

BDO udarbejder et nyt nul-scenarie (forventet kapacitetsbehov, såfremt der ikke ændres i struktur) ud fra ny befolkningsprognose og elev- og klassetalsprognose. Scenariet indeholder en beskrivelse og beregning i forhold til de enkelte skoledistrikter, opdelt i de kommende 5 budgetår. Dette afventes, og der er derfor ikke et særskilt notat for skoleområdet.

Kapacitetsbehov ældre

Prognosen for plejeboligkapaciteten frem mod 2030 er opdateret med udgangspunkt i den nye befolkningsprognose, byrådsbeslutninger vedrørende nuværende plejeboligkapacitet og opdateret model for dækningsgrad. Det fremgår af prognosen 2020 for plejeboligkapacitet, at der er et kapacitetsbehov på yderligere 173 plejeboliger i 2030. Prognosen 2019 for plejeboligkapacitet pegede på et kapacitetsbehov på yderligere 190 plejeboliger i 2030. Der er således et reduceret behov for udvidelser på 17 plejeboliger frem mod 2030.

Kapacitetsbehovet i prognosen 2020 er sammenholdt med den tiårige investeringsoversigt, som er vedtaget i Budget 2020. I den vedtagne investeringsoversigt er der forudsat etableret netto 182 plejeboliger frem mod 2030. Det har imidlertid vist sig, at det ikke som forudsat er muligt at udbygge Dagmargården med 80 nye boliger. Dagmargården kan kun udbygges med 60 boliger. Der tages højde for dette i analysen, og kapacitetsbehovet i prognosen 2020 sammenholdes derfor med en tilrettet investeringsoversigt, hvor der er forudsat etableret netto 162 plejeboliger i stedet for netto 182 plejeboliger. 

Analysen giver anledning til følgende overvejelser i budgetarbejdet til Budget 2021:

• Skal der reserveres beløb til usikkerheder? Der kan blive behov for yderligere plejeboliger frem mod 2030, end der fremgår af den tilrettede investeringsoversigt (kun udbygning af Dagmargården med 60 boliger). Der er bl.a. en mindre forskel på 11 pladser i 2030 mellem kapacitetsbehovet i prognosen 2020 (173 plejeboliger) og den tilrettede investeringsoversigt (netto 162 plejeboliger). Det er endvidere forudsat i analysen, at der etableres friplejehjem i Låsby med 17 pladser, som kan anvendes af Skanderborg Kommune. Der er således flere usikkerheder. Det kan derfor overvejes, om beløbet, som er afsat i den gældende investeringsoversigt, men reelt ikke kan anvendes til udbygning af Dagmargården med yderligere 20 pladser (8,1 mio. kr. i 2022), i stedet reserveres til imødegåelse af usikkerheder. Beløbet kan f.eks. afsættes i 2023, således at det eventuelt kan bringes i anvendelse, såfremt det viser sig nødvendigt i forbindelse med overgangen til friplejehjem i Låsby.
• Skal udbygning af plejeboligkapaciteten i Galten-Låsby rykkes frem? Det fremgår af analysen, at der allerede fra 2020 er begyndende behov for yderligere plejeboliger i Galten-Låsby. Det er derfor relevant at overveje en fremrykning af renovering/ombygning/nybygning af plejeboliger i Galten.
• Skal udbygningen af plejeboligkapaciteten i Skanderborg i 2028 rykkes frem? Det fremgår af analysen, at der kan blive behov for yderligere plejeboligpladser i Skanderborg fra 2026. Det er derfor relevant at overveje en fremrykning af 40 pladser fra 2028 til 2026.

I vedhæftede bilag "Kapacitetsbehov på ældreområdet" er analysen af kapacitetsbehovet på ældreområdet uddybet.

Rammer for udvalgenes budgetarbejde vedrørende anlæg

Økonomiudvalget skal jf. budgetprocessen overdrage situationsbilledet (anlæg) til udvalgene. Udvalgene skal derefter arbejde med forandringer i relation til situationsbilledet.

Rammerne for udvalgenes budgetarbejde med situationsbilledet og konkrete forandringer skal besluttes. Økonomiudvalgets drøftelse af rammerne kan bl.a. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Skal udvalgene vurdere, om den tidsmæssige periodisering af anlæggene er realistiske i forhold til kapacitetsbehov og udførelse i praksis?
• Udvalgene skal således udarbejde forandringer, som vedrører anlæg, der allerede fremgår af den ti-årige investeringsoversigt, men med forslag om en anden periodisering.
• Skal Socialudvalget samt Undervisnings- og Børneudvalget arbejde med de nye prognoser for kapacitetsbehov og komme med forslag til forandringer til Byrådet på baggrund heraf?
• Skal udvalgene udarbejde forslag til nye forandringer vedrørende anlæg til Byrådet, som ikke fremgår af den ti-årige investeringsoversigt eller er begrundet i de nye kapacitetsprognoser?
• Skal udvalgene, hvis de udarbejder forslag til nye anlæg, som ikke fremgår af den ti-årige investeringsoversigt eller er begrundet i de nye kapacitetsprognoser, finde plads hertil i den ti-årige investeringsoversigt f.eks. ved forslag om at udskyde anlæg indenfor eget område eller ved forslag om, at andre anlæg indenfor eget område udgår? 

Byrådsmedlem Claus Leick, SF har fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen til Økonomiudvalgets møde den 18. marts 2020 vedrørende drøftelse af muligheder for at bremse, udskyde og forsinke boligprojekter i Skanderborg Kommune. Følgende er modtaget fra Claus Leick:

"Jeg vil gerne have en sag på næste økonomiudvalgsmøde om kommunens boligprogram, og hvilke muligheder vi som Byråd har for at bremse, udskyde og forsinke boligprojekter i Skanderborg Kommune.

Boligprogrammet styrer alle vores befolkningsprogoser og dermed også vores kapacitetsanalyser ift. børn, skole og ældre.

Med det store pres, der er på vores kommende investeringer til skole, pasning og pleje skal vi afsøge alle muligheder for at påvirke vores boligprogram.

På den baggrund bør Økonomiudvalget foretage en fornyet, kritisk gennemgang af boligprogrammet og drøfte, hvilke muligheder vi har for at justere boligprogrammet med henblik på at sikre en mere afbalanceret og styret vækst i Skanderborg Kommune.

Friskolen Åskolen har anmodet om igangsætning af planlægning for et skolebyggeri ved Rosenvænget og Brogårdsvej i Hørning. Miljø- og Planudvalget besluttede den 2. oktober 2018 at sætte planlægningen i gang.

Projektområdet

Arealet er i dag et grønt areal, Byparken, hvor Hørningstien løber gennem. Arelaet anvendes rekreativt af naboer og andre brugere, herunder efterskolen og friskolen. På arealet er der græs og flere grupper af beplantning bestående af både træer og buske.

Arealet er i dag ejet af Skanderborg Kommune. Der er i 2018 indgået aftale mellem Friskolen Åskolen og Skanderborg Kommune om etapevis køb af arealet, hvor selve skolen skal placeres. Lokalplanen giver derfor mulighed for etapevis opførsel af byggeri og afledt parkeringskrav. Lokalplanområdet omfatter tillige det meste af det nuværende rekreative areal. Her er der indgået aftale mellem Friskolen Åskolen og Skanderborg Kommune om at kunne anvende disse arealer til udendørs rekreative aktiviteter, såfremt de fortsat er offentligt tilgængelige.

Vest for Rosenvænget ligger et parcelhusområde fra 1970’erne. Boligerne ligger ca. to meter over Rosenvængets terræn, og alle boliger nærmest vejen har have mod syd og hæk mod øst mod lokalplanområdet. Syd for lokalplanområdet ved Brogårdsvej ligger ligeledes parcelhuse, der alle har hæk og haveareal vendt mod lokalplanområdet.

Øst for lokalplanområdet ligger et rensningsanlæg, der er ejet af Skanderborg Forsyning A/S. Øst for rensningsanlægget ligger Århus Ådal. Ådalen er på denne strækning en mindre markant dal med en blød og åben afgrænsning mod det omgivende landskab og Hørning By. Ådalen er påvirket af Hørning by og rensningsanlægget i dalbunden. Herudover er åens forløb udrettet på strækningen.

Link til projektområdet i Google Maps

Forholdet til kommuneplanen

Størstedelen af lokalplanområdet er udlagt til offentlige formål herunder skoleformål i rammeområde 40.O.14. Der må bebygges i op til to etager og højst 8,5 meter. Mindst 20 % af området skal anvendes til samlede, fælles friarealer. Den del af lokalplanområdet, der ligger inden for rammeområde 40.R.07, er i lokalplanen udelukkende udlagt til rekreative formål (delområde III).

Lokalplanen er således i overensstemmelse med kommuneplanen.

Lokalplanområdet er omfattet af både skovbyggelinje og åbeskyttelseslinje. Realisering af lokalplanen kræver dispensation herfor.

Forslag til lokalplan

Lokalplanområdet disponeres i tre delområder:

• Delområde I må anvendes til bebyggelse til undervisningsformål, sekundære bygninger, udendørs opholds- og legepladsareal, færdsels- og parkeringsarealer.
• Delområde II må anvendes til offentlige opholds- og rekreative formål herunder udendørs legeaktiviteter, og området må indrettes med legepladsinventar, der understøtter denne anvendelse. Her må ikke være bebyggelse.
• Delområde III må, foruden den nuværende anvendelse til offentlige formål, anvendes til etablering af regnvandsbassin og anlæg til håndtering af klimavand i tilknytning til regnvandsbassin.

Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, som har til hensigt at afbøde miljøgener, herunder:

• Sikring af vejtrafikstøj fra motorvejen har betydning for byggeriets klimaskærm og placering af udendørs opholdsarealer.
• Risiko for forurenet jord har betydning for placering og udformning af forsinkelsesbassin og åbne vandrender til håndtering af overfladevand.
• Placering nær Århus Ådal har betydning for højde, materialer, farver, muligheder for terrænregulering, udformning af byggefelt og muligheder for beplantning.
• Placering nær rensningsanlæg har indflydelse på vejadgang til parkeringsområde og sikker passage af indkørsel til rensningsanlægget.

Lokalplanen giver mulighed for en etapevis udbygning af skolen, som imødekommer, at Åskolen Friskole endnu ikke har elever på alle klassetrin.

Lokalplanforslaget er vedlagt som bilag 1.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har vist, at lokalplanforslaget ikke medfører en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.

Der er i forbindelse med screeningen blevet udarbejdet en støjrapport for vejtrafikstøj (fra E45 og Rosenvænget) som viser, at lokalplanområdets nordligste del er ramt af støj, der overskrider den vejledende støjgrænse. Der er indarbejdet afbødende bestemmelser herfor i lokalplanen.

Der er ligeledes udarbejdet en støjrapport, der viser, hvordan skolens aktiviteter (trafik inde i lokalplanområdet, parkering, varelevering og renovation) vil påvirke omgivelserne. Rapporten viser, at gældende krav til nærliggende boliger er overholdt.

Endelig er der udarbejdet en lugtgeneberegning, der viser, at rensningsanlægget ikke forventes at udgøre en væsentlig lugtgene i lokalplanområdet.

AVK Holding A/S har anmodet om igangsætning af planlægning for et område til erhvervsdomicil ved Søndergade 40-42 i Galten. Miljø- og Planudvalget besluttede den 3. december 2019 at sætte planlægningen i gang.

Projektområdet

Lokalplanområdet omfatter den eksisterende benzintank og bilvask på adressen Søndergade 40, en nu nedrevet tidligere bolig på adressen Søndergade 42 og endelig en eksisterende bolig på adressen Præstdam 16.

Mod nord afgrænses lokalplanområdet af en skolesti, og nord herfor ligger eksisterende AVK-ejendomme. Mod øst afgrænses lokalplanområdet af Søndergade, og øst herfor ligger SuperBrugsen med parkeringsarealer, som har ind- og udkørsel til Røddikvej. Mod syd og vest afgrænses området af parcelhusområder med boliger i 1-1½ etage.

Link til projektområdet i Google Maps

Forholdet til kommuneplanen

Området er omfattet af Kommuneplanramme 30.C.02, der udlægger området til centerformål, herunder kontorformål. Rammen tillader bebyggelse i op til 4 etager i en højde på maks. 15 meter og med en bebyggelsesprocent på op til 100 for centerbebyggelse, hvilket kontorformål falder ind under.

Lokalplanforslaget er dermed i overensstemmelse med den gældende kommuneplan.

Forslag til lokalplan

Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre erhvervsbyggeri i op til 4 etager og med en maks. højde på 15 meter. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Søndergade og kan derudover have en sekundær vejadgang til Præstdam. Der sikres arealer til parkering samt til udendørs opholdsareal, som kan kombineres med anlæg til håndtering af klimavand.

Lokalplanforslaget fastlægger vejadgang til krydset mellem Søndergade og Røddikvej. Den nye anvendelse betyder, at der skal tages fornyet stilling til forholdene omkring trafikbelastningen i krydset. Administrationen har vurderet, at det er nødvendigt med etablering af en lysregelering. På den måde sikres det, at den ændrede anvendelse i området ikke får negative konsekvenser for trafiksikkerheden særligt for de skolebørn, der benytter skolestien umiddelbart nord for lokalplanområdet.

Lokalplanforslaget stiller endvidere krav om etablering af et beplantningsbælte mod boligerne syd for lokalplanområdet. Beplantningsbæltet har dels til formål at skærme for indbliksgener, samt at afbøde skalaspringet fra de eksisterende boliger på 1 etage til det nye erhvervsbyggeri på 4 etager.

Med den endelige vedtagelse af lokalplanen ophæves tilstandsservitut for matrikel 2cæ Galten By, Galten, som tilsiger, at ejendommen kun må anvendes til villabebyggelse.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har vist, at lokalplanforslaget med sin indretning og disponering afbøder potentielle miljøkonflikter. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget. 

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 18. marts 2020:

På baggrund af Miljø- og Planudvalgets indstilling er der vedlagt illustrationsplan med visualiseringer af hvordan byggeriet kan komme til at se ud. Da det ikke er en projektlokalplan, er det ikke sikkert, at byggeriet kommer til at se ud som på visualiseringerne, men de er lavet med maksimal byggehøjde. Endvidere er der vedlagt skyggediagrammer også for et maksimalt projekt.

Bebyggelsesprocenten er fastsat til 80 %, hvilket indarbejdes i forslaget til lokalplan.

Vej og Trafik har skitseret på og indhentet tilbud på etablering af lysregulering i krydset mellem Søndergade og Røddikvej, hvor udvikler har ønsket vejadgang til lokalplanområdet. Prisen er ca. 500.000 kr., som det efter vejlovens bestemmelser kan pålægges udvikler at betale. Da kommunen imidlertid også har en interesse i lysreguleringen, er det vurderet, at udgiften bør deles mellem udvikler og kommune.

Administrationen er i dialog med udvikler, og forventer på Økonomiudvalgets møde at kunne oplyse, om udvikler ønsker at betale halvdelen af en lysregulering, eller om udvikler ønsker at ændre vejadgangen, således der ikke bliver adgang til krydset.

Der er i den politiske kalender reserveret borgermøde den 15. april 2020 kl. 17-19. AVK stiller lokale til rådighed.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 22. april 2020:

Udviklers rådgiver har den 3. april 2020 oplyst, at udvikler ønsker den vejadgang til krydset Søndergade/Røddikvej, der vises i forslag til Lokalplan 1163. Det er videre oplyst, at udvikler stadig mener, at en lysregulering i krydset Søndergade/Røddikvej er en kommunal opgave både hvad angår økonomi, etablering og drift.

Administrationen anbefaler derfor, at forslaget til lokalplan vedtages og sendes i offentlig høring, samt at kravet om betaling af halvdelen af en lysregulering stilles som krav i en godkendelse efter vejloven.

Der er i den politiske kalender reserveret ny dato for borgermøde den 26. maj 2020 kl. 17-19.

Grundejerne har anmodet om igangsætning af planlægning for et stort udviklingsområde nord for Låsby med plads til op mod 250 boliger i fuldt udbygget tilstand. Økonomiudvalget besluttede den 20. juni 2018 at sætte planlægningen i gang. Byrådet besluttede den 2. maj 2019 at sende forslag til Kommuneplantillæg 16-22 med tilhørende strukturplan i høring.

Projektområdet/baggrund

Grundejerne i Langvad Bakker har anmodet om igangsætning af planlægning for det nuværende perspektivområde nord for Låsby - herefter kaldet Langvad Bakker. Langvad Bakker er beliggende nord for Låsby og meget tæt på kommunegrænsen til Silkeborg Kommune. Mod nord, øst og vest er der kuperede landskaber med smukke kig og rig natur, herunder Lyngbygård Ådal og Langvad Bæk. Mod syd støder området op til Klanghøj, et parcelhusområde udbygget i perioden 1980-2010, og mod sydøst forbindes området med det kulturhistoriske centrum i Låsby, omfattende kirken, kroen og flere af de gamle gårde fra landsby-tiden.

Link til projektområde i Google Maps - Link til projektområde på kort.skanderborg.dk

Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg 16-22 omfatter et areal på ca. 20 ha, hvoraf godt 7 ha udgøres af bolig- og offentlige formål, og godt 13 ha udgøres af fælles friarealer og rekreative formål. 7 ha svarer til ca. 1/3 af strukturplanens samlede boligantal, altså ca. 70 boliger. De resterende 2/3 ha til boligformål, altså ca. 180 boliger, bevares som perspektivareal.

Kommuneplantillægget fastlægger den overordnede disponering af området under hensyntagen til terræn, natur, strømningsveje for overfladevand, indsigt til Låsby Kirke, adgangsforhold til området og sikring af eksisterende funktioner i udkanten af området.

Området skal i første omgang vejbetjenes fra Klankballevej og på sigt suppleres med en ny vej vest om Låsby, som også kan være adgangsvej til de perspektivarealer, der ligger vest for byen.

Med Kommuneplantillæg 16-22 sikres der areal til 4-5 års boligudbygning i Låsby. Der sikres også centrale arealer til etablering af væsentlige, offentlige funktioner, som følge af den udvikling, Låsby står overfor: Et areal til daginstitution i nærhed til den eksisterende og som perspektivområde et areal til offentlig park og andre offentlige funktioner overfor Låsby Kirke, som binder de øvrige funktioner sammen. Placeringen af disse væsentlige, offentlige funktioner fungerer som et bindeled mellem den eksisterende og den nye by. Kommuneplantillæg 16-22 inkl. strukturplan er vedlagt som bilag 1.

Kontrolleret udbygning med en rækkefølgeplan

Kommuneplantillæg 16-22 indeholder en rækkefølgeplan, som fastlægger en prioriteringsrækkefølge for lokalplanlægning og udbygning af det første boligområde. Derudover sikrer rækkefølgeplanen, at de enkelte boligudlæg i Langvad Bakker udbygges i et hensigtsmæssigt tempo, så der ikke opstår en overkapacitet af boligudbud i Låsby.

Grundejer har anmodet om igangsætning af lokalplanlægning for første boligområde, hvilket vil være i overensstemmelse med rækkefølgeplanen. Igangsætning sker på et selvstændigt punkt efter vanlig procedure.

Strukturplanen danner grundlag for fremtidig lokalplanlægning

Som en del af forarbejdet til Kommuneplantillæg 16-22 har administrationen udarbejdet en strukturplan for Langvad Bakker. Strukturplanen angiver, hvordan området Langvad Bakker forestilles udviklet i fremtiden.

Strukturplanen fastlægger en række principper for udviklingen af området, som i videst muligt omfang er overført til Kommuneplantillæg 16-22. Det er dog ikke muligt at fastlægge bestemmelser om alle principper fra strukturplanen, og strukturplanen er ikke i sig selv juridisk bindende. Den vedlægges derfor som bilag til Kommuneplantillæg 16-22, så det tydeligt fremgår, at strukturplanen udgør Byrådets intention med udviklingen af Langvad Bakker.

Strukturplanen omfatter et areal, der er større end kommuneplantillægget. Det skyldes et ønske om at sikre en helhed og kvalitet i planlægningen, som rækker ud over det areal omfattet af Kommuneplantillæg 16-22. Den resterende del af strukturplanområdet kan først kommuneplanlægges, når der er taget endelig stilling til behov for udvidelse af kapaciteten på Låsby Skole og sikret en supplerende vejadgang til Langvad Bakker vest om Låsby. 

Strukturplanen er vedhæftet Kommuneplantillæg 16-22.

Retningslinje om bevaringsværdigt landskab og potentiale for ny natur

Kommuneplantillæg 16-22 indeholder også ændring af kommuneplanens retningslinje vedrørende udpegning af bevaringsværdigt landskab omkring dalarmen ved Langvad Bæk, der ligger øst for kommuneplantillæggets afgrænsning. Ifølge retningslinjen skal hensynet til landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder tillægges særlig stor værdi.

Inden for dette område ligger et eksisterende areal, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. Der er et stort potentiale for at udvide dette naturområde, som også vil kunne fungere som græsningsareal for dyr til glæde for biodiversiteten og ikke mindst den rekreative værdi for det nye boligområde og de eksisterende boliger i Låsby.

Ejerne af arealet har oplyst til administrationen, at de selv ønsker at stå for naturgenopretning i tråd med strukturplanens intentioner. Hensigten med arealets naturpotentiale vil blive tinglyst, og der vil være mulighed for senere overtagelse af en fremtidig grundejerforening for Langvad Bakker. Således kan udgiften til naturgenopretning udgå af Skanderborg Kommunes samlede omkostning.

Ændring indenfor Exner-fredninger kan kræve dispensation

Den fremtidige vejadgang til boligområdet vil komme til at berøre en udpeget Exner-fredning, der har til formål at sikre de nære kirkeomgivelser. Dertil er to mindre arealer i tilknytning til Kirketorvet omfattet af Exner-fredninger, som kan blive berørt, når Kirketorvet omdannes. Eventuelle ændringer, der berører disse fredninger, kan kræve dispensation fra Fredningsnævnet.

Høringssvar

Der er indkommet 9 høringssvar. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

Af mange høringssvar fremgår en bekymring om den fremtidige infrastruktur i byen og et heraf afledt ønske om, at en supplerende vejforbindelse mod vest etableres så hurtigt som muligt. Der er også fremsendt flere forslag til alternative vejløsninger med henblik på at aflaste Hovedgaden.

Flere af høringssvarene udtrykker forskellige holdninger til udseende og fordelingen af de fremtidige boliger. Således ønsker nogle ensartet byggeri, mens andre ønsker bredere mulighed for eksperimenterende byggeri og blandede boformer.

Der udtrykkes endvidere bekymring for de eksisterende naboboliger mod nord og de funktioner, herunder jagt, der er tilknyttet disse ejendomme, samt en bekymring for de nærliggende naturarealer og vildtlevende dyr, og endelig en privat vandboring.

Flere høringssvar ønsker hensyntagen til eksisterende naboboliger mod nord og syd, blandt andet gennem reduktion i byggehøjder og afstand til byggefelter og stisystemer. Administrationen indstiller på den baggrund, at det tilføjes for rammeområde 51.B.18, at den nærmeste række boliger mod Klanghøj højst må opføres i 7,5 meter, svarende til kommuneplanen for Klanghøj.

Endelig fremgår det af at høringssvar på vegne af Rema Butiksudvikling A/S, at der fortsat er ønske om at etablere butik ved Ole Rømers Vej. Arealet indgår ikke direkte i planlægningen for Langvad Bakker, men med den forventede boligudbygning i de kommende år, er der grund til at sikre en fremadrettet detailhandelsstruktur, som understøtter Låsby som centerby. Administrationen indstiller derfor, at der igangsættes selvstændig planproces for fremtidig centerstruktur og detailhandelsafgrænsning for Låsby.

Øvrige forslag til ændringer

Forslag til Kommuneplantillæg 16-22 udlægger den eksisterende gård til offentlige formål og haven til gården som rekreativt område. Strukturplanen beskriver, at der her kan indrettes f.eks. menighedshus, park og andre offentlige funktioner. Området er et vigtigt bindeled, og disse offentlige funktioner kan understøtte samspillet mellem den nye bydel og den eksisterende by, med kirken og kroen i umiddelbar nærhed.

Idet ejerne af gården endnu ikke har konkrete planer om at flytte, og idet der ikke foreligger et nærmere projekt for anden anvendelse af den eksisterende gård, anbefaler administrationen, at området udgår af Kommuneplantillæg 16-22, men bevares som perspektivareal og med de nuværende intentioner, som fremgår af strukturplanen. Dette vil medføre, at rammeområde 51.R.11, 51.O.06 og en mindre del af 51.O.05 ikke medtages i kommuneplanen endnu.

Ændringen understøtter, at der på baggrund af Byrådets behandling af forslag til Kommuneplantillæg 16-22 i første omgang ikke udlægges så stort et areal til boliger, som forventet i det indledende arbejde med Langvad Bakker. Det er dog fortsat en forudsætning, at daginstitutionen opføres sideløbende med udbygningen af de første boligområder, hvorfor denne ramme fastholdes, omend den reduceres en smule.

Selskabet Banegårdsvej 42, Skanderborg ApS, har anmodet om igangsætning af planlægning for etageboligbebyggelse på hjørnet ved Banegårdsvej og Krøyer Kielbergs Vej. Miljø- og Planudvalget besluttede den 7. marts 2017 at sætte planlægningen i gang.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 19. februar 2020, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 120 for området som helhed.

Projektområdet

Det ansøgte omfatter matrikel 5ab og 5az, Hestehaven, Skanderborg Jorder, der har et samlet areal på 1.941 m². Ejendommene ligger på hjørnet ved Banegårdsgade og Krøyer Kielbergs Vej. De eksisterende bygninger ønskes nedrevet, og der ønskes i stedet opført et etagebyggeri med boliger i op til 3½ etager, foruden kælder, herunder parkering i konstruktion. Det ansøgte vil medføre en samlet bebyggelsesprocent på 120 for ejendommene.

Link til Google Maps: Lokalplanområdet

Link til kort.Skanderborg.dk: https://kort.skanderborg.dk/spatialmap

Forholdet til kommuneplanen

Ejendommen er omfattet af rammeområde 10.B.01 i Kommuneplan 2016. Rammeområdets anvendelse er fastlagt til boligformål, herunder åben lav bebyggelse, tæt lav bebyggelse og etagebyggeri. Etagebyggeri må maks. være 2½ etager/bygningshøjde maks. 12 meter og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 60. Af rammebestemmelserne fremgår det dog, at der kan tillades højere etageantal/bebyggelsesprocent på blandt andet hjørnegrunde, når bebyggelsen forstærker områdets bymæssige karakter. Dette skal ske ved udarbejdelse af en lokalplan.

For ejendommen gælder derudover følgende retningslinje fra kommuneplanen:

"Byfortætning i områder med bymæssig potentiale og i de stationsnære områder.

1. I områder, som kan bidrage til at understøtte Skanderborgs og de fire centerbyers midtbyer og bydelscentrenes bymæssige karakter, samt i områder tæt på stationer eller andre knudepunkter for den kollektive trafik så der sker byfortætning i form af etagebebyggelser. Etagebebyggelsens omfang, udformning m.v. fastlægges efterfølgende i kommuneplantillæg og lokalplaner.

I områder tæt på eksisterende eller kommende stationer eller andre knudepunkter for den kollektive trafik kan der også opføres højere bebyggelse. Det er vigtigt at udnytte områdernes byfortætningsmuligheder for på den måde at understøtte brugen af den kollektive trafik mest muligt. [...] Opførelsen af etagebyggeri i disse områder skal ske på et helhedsorienteret grundlag, hvor der tages hensyn til visuelle forhold, vind, skygge og indbliksgener samt en række miljøforhold."

I overensstemmelse med kommuneplanen er der udarbejdet forslag til lokalplan, der fastlægger bestemmelser om udformning og omfang, herunder at bebyggelsen ikke må overstige en bebyggelsesprocent på 120 samt at højden ikke må overstige 3 etager/16 m.

For gennemsigtighedens skyld er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der fastlægger de samme maksimale rammer for bebyggelse som lokalplanen, sådan at der ikke kan være tvivl om, hvilke muligheder kommuneplanen giver på de pågældende ejendomme. Kommuneplantillægget indgår som bilag i lokalplanforslaget.

Forslag til lokalplan

Planlægningen muliggør anvendelse af området til boligformål i form af etageboligbebyggelse svarende til et samlet boligareal på maks. 2.320 m², foruden kælder. Bebyggelsen påtænkes indrettet med 28 boliger.

Det påtænkte projekt er udarbejdet på baggrund af principskitse vedtaget på økonomiudvalgsmødet den 30. august 2017.

Med lokalplanen udlægges byggefelter, der sikrer en detaljeret placering og aftrapning af bebyggelsen mod den tilgrænsende villaby. Lokalplanen fastlægger således, at bebyggelsen mod vejkrydset Banegårdsvej/Krøyer Kielbergs Vej skal udføres med fladt tag og må opføres i højst 3 etager foruden kælder. Fra hjørnet varieres bebyggelsens tagformer langs Banegårdsvej og Krøyer Kielbergs Vej med stedvis højde på op til 15 m, hvorefter bebyggelsen trappes ned til maks. 2 etager mod lokalplanområdets syd- og østlige afgrænsning. Lokalplanen muliggør at bebyggelsen kan etableres med parkeringsarealer indrettet i delvist åben konstruktion.

Trafiksikkerhed

Lokalplanen ledsages af en trafiksikkerhedsrevision, i hvilken det vurderes, at projektet får konsekvenser for eksisterende og såkaldt 'sikret' krydsningspunkt på Krøyer Kielbergs Vej. Krydsningspunktet benyttes af skolebørn og brugere af Skanderborg Station.

Trafiksikkerhedsrevisionen peger bl.a. på, at arealbehovet ved etablering af adgangsvej til lokalplanområdet vil gøre det vanskeligt at bevare hele det eksisterende anlæg, og at det derfor bør sikres, at der fortsat er en sikret krydsningsmulighed i tilknytning til stien fra stationstunellen. Samtidig anbefales det, at der gennemføres ny trafiksikkerhedsrevision, når Skanderborg Kommunes løsning på problemstillingen foreligger, evt. i forbindelse med detailprojektet for et nyt sikret krydsningspunkt. Trafiksikkerhedsrevisionen er vedlagt som bilag.

Tilgængelighed

Lokalplanen ledsages af en tilgængelighedsrevision, af hvilken det fremgår, at krav i Bygningsreglement overholdes for så vidt angår fælles adgangsveje i bygningen, dog kommer boligvejen ikke til at overholde anbefalet hældning i forhold til tilgængelighed. Bebyggelsen påtænkes derfor etableret med niveaufri adgang via elevator fra Krøyer Kielbergs Vej til parkeringsniveauet og derved også til boliger, cykel-/barnevognsrum m.v.

Arealet, som bebygges, skråner meget. For at gøre det påtænkte projekt muligt og udnytte området til etageboligbebyggelse, er administrationen indstillet på at acceptere et længdefald på boligvejen, der overstiger det, man normalt ville kunne godkende. Se vedlagte bilag Tilgængelighedsrevision.

Klimavand

Der er udarbejdet teknisk notat, hvori i der redegøres for håndtering af regnvand. Bygherre har ansvar for, at ny bebyggelse ikke medfører forøget eller ændret afstrømning af overfladevand ved ekstreme regnhændelser, som kan give gener for bebyggelser uden for lokalplanområdet.

Det afklares med Skanderborg Forsyning A/S, hvor meget vand der kan afledes til ledningsnettet.

Støj

Der kan i eksisterende støjbelastede byområder planlægges nye boliger under forudsætning af, at støjniveauet fra trafikken ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Forslag til Lokalplan 1123 ledsages således af en støjrapport, ligesom der i lokalplanforslaget er indarbejdet bestemmelser, der sikrer overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj.

Institutions- og skolekapacitet

Boligerne, der ønskes etableret på baggrund af planlægningen, er medregnet i befolkningsprognosen.

Miljøvurdering

Der er med henvisning til Lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har medført krav om udarbejdelse af en miljøvurdering, idet planforslagene kan have en væsentlig indvirkning på miljøet for så vidt angår skygge-, indbliks- og visuelle gener. I høringsperioden ledsages lokalplanforsalget derfor af miljøvurderingen, der er indsat som bilag 7 i lokalplanforslaget.

Miljøvurderingen behandler

• alternativ A, som omfatter den ønskede planlægning
• o-alternativet, hvor eksisterende forhold bevares – benævnt o-alternativ (eksisterende forhold)
• derudover behandles et o-alternativ, som viser et fiktivt byggeri med udgangspunkt i gældende planlægning, dvs. kommuneplanrammen og bygningsreglementets almindelige bestemmelser for nyt byggeri – benævnt o-alternativ (gældende planlægning).

Miljøvurderingen viser, at skyggepåvirkningen i A-alternativet vil være mindre væsentlig. Således har naboboligen Krøyer Kielbergs Vej 6 udendørs opholdsarealer, der i aftentimer om sommeren vil være skyggepåvirket som følge af alternativ A. Samtidig ses det af skyggeberegningen, at boligens udendørsterrasse, som er etableret over terræn og i niveau med boligens stueplan, ikke er skyggepåvirket. Ved o-alternativet vil skyggepåvirkningen være 'ikke væsentlig'.

I miljøvurderingen undersøges også visuelle gener, forstået som omfanget af indbliksgener fra det nye byggeri til de påvirkede naboboliger og øvrige omgivelser samt måden, det nye byggeri vil opleves på, når man bevæger sig i nærområdet og på længere afstand af byggeriet.

Miljøvurderingen viser, at der for naboerne Krøyer Kielbergs Vej 6-16 og Nørre Allé 18-30 vil være visuelle gener og indbliksgener. Det vil særligt være de tilgrænsende boliger mod syd og øst, der vil opleve gener.

I et enkelt tilfælde mod øst/Krøyer Kielbergs Vej 6 vurderes påvirkningen som følge af indbliksgener at være væsentlig negativ, idet stort set alle udendørs opholdsarealer vil være synlige. Boligens terrasse, der betragtes som primært udendørs opholdsareal, er særligt udsat på grund af dens hævede placering. Det bemærkes, at indbliksgener er vurderet for det ansøgte byggeri i 3 etager og et fiktivt byggeri i 2½ etage, svarende til den gældende kommuneplanramme. En ½ etage er en udnyttelig etage, dvs. i princippet en fuld etage, og der vil således ikke være forskel på alternativ A og o-alternativet fra denne højde.

Naboboligerne mod syd vil i forskellig grad opleve indbliksgener. De nærmeste boliger, Nørre Alle 28 og 30, vil opleve gener fra bebyggelsens sydligst beliggende lejligheder. Dertil vil boligen Nørre Alle 30 i mindre grad opleve indbliksgener fra en hævet stiforbindelse langs lokalplanområdets sydlige afgrænsning. På grund af lokalplanens krav om hegn som afbødende foranstaltning, vurderes påvirkningen dog ikke at være væsentlig. Samlet vurderes indbliksgenerne mod syd at være ikke væsentlige på grund af afstand og placering af opholdsarealer.

For såvel A-alternativet som 0-alternativet gælder, at byggeriets højde og områdets terrænforhold bidrager til, at den visuelle påvirkning for naboboligerne mod syd og øst opleves markant og skalamæssigt afvigende fra den tilgrænsende villaby mod syd og øst.

Administrationen vurderer, at lokalplanforslagets disponering af den nye bebyggelse for så vidt angår placering, bygningshøjde og etageantal, bidrager positivt til at mindske den visuelle påvirkning i A-alternativet. Dette understøttes af lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens udseende, herunder at facader primært skal fremstå i blank mur udført i teglsten i farven rød/mørke nuancer af rød/rød med farvespil i brune nuancer. Samtidig skal tag- og facadematerialer foruden tegl fremstå i farver inden for spektret sort, mørkegrå eller mørke nuancer af brun.

Farvevalg og materialer har stor betydning for, hvordan den nye bebyggelse inden for lokalplanområdet opleves, og de ovenfor nævnte bestemmelser vurderes at dæmpe bebyggelsens fremtoning samt bidrage til bebyggelsens tilpasning til eksisterende bebyggelse i kvarteret og hensynet til det landskabelige rum omkring Skanderborg Sø. 

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 22. april 2020:

Miljø- og Planudvalget besluttede på mødet den 31. marts 2020, at facade- og snittegninger skal indgå som bilag i lokalplanen, samt at en bestemmelse under § 6 Bebyggelsens udseende skal henvise til tegningerne som principielle for facadeudformningen. Det er indarbejdet i vedlagte lokalplanforslag og jf. den supplerende indstilling til sagen.

Socialudvalget har på mødet den 3. marts 2020 vedtaget at indstille, at der arbejdes videre med planlægning af 60-64 boliger i en bebyggelse på maksimalt 3 etager. Fagsekretariatet Ældre og Handicap har derfor anmodet om igangsætning af planlægning for en udvidelse af plejecenter Dagmargården i Skanderborg.

Link til Google Maps: Se Dagmargårdens placering på kort

Formålet

I Budget 2020 er det besluttet, at Dagmargården skal udvides for på kortere sigt at imødekomme udfordringen med mangel på plejeboliger i Skanderborg. I bemærkninger til investeringsoversigten fremgår blandt andet følgende om udvidelsen:

• Bemærkning 60. Plejeboliger Skanderborg (Dagmargården): "Byggeriet foretages som en udvidelse af Dagmargården med 60 pladser og tilhørende serviceareal".

Volumensstudie vedlægges.

Forhold til nuværende planlægning for området

Lokalplan

Området omfatter matr. nr. 1m, (Dagmargården), matr. nr. 245 (Boenheden Skrænten), begge ejet af SAB og dele af matr. nr. 1 (grønt område), ejet af Region Midt. Området er i sin helhed omfattet af Lokalplan 1054 fra 2012.

Lokalplan 1054, der muligggjorde opførelsen af det nuværende plejecenter, rummer mulighed for en udvidelse af centeret ved forlængelse af de eksisterende fløje op langs hhv. Sygehusvej og Vesterskovvej i maks. 3 etager og med samme tagkote som den eksisterende bebyggelse.

En udvidelse af plejecenteret med 60-64 nye boliger vil forudsætte, at der udover forlængelsen af de to eksisterende fløje nødvendigvis må opføres en ny fløj mellem de nye tilbygninger, således at bebyggelsen udformes som en 4-fløjet karré i 3 etager.

Det er derfor nødvendigt at udarbejde ny lokalplanlægning for grunden, men det vurderes ikke nødvendigt med ny miljøvurdering, når bebyggelsen opføres med samme tagkote som det eksisterende byggeri.

Bebyggelsens omfang forudsætter desuden, at en ny lokalplan indeholder nye bestemmelser, der sikrer tilstrækkelige parkeringspladser og friholderarealer på terræn.

De nye bygningsvolumener vil give anledning til mere skygge i gårdrummet hen over dagen og året.

Der er udført en dagslysberegning. Beregningen viser, at kravene til dagslys i lejlighederne vil kunne opfyldes.

De udarbejdede skygge- og dagslysberegninger, samt 3D visualiseringer vedlægges.

Kommuneplanramme

Området er omfattet af Kommuneplanramme 10.O.12, der udlægger området til offentlige formål, institution. Af rammebestemmelserne fremgår, at maks. 50 % af områdets grundareal må bebygges.

Den nye bebyggelse vil med en bebyggelsesprocent på 166 % optage 56 % af grundarealet.

Den ønskede planlægning er således i overensstemmelse med målsætningerne i kommuneplanen, men vil på grund af omfanget af det bebyggede grundareal medføre, at der nødvendigvis må udarbejdes kommuneplantillæg, der hæver det bebyggede grundareal.

Parkeringsforhold og friarealer

Det kan i den videre planproces vise sig udfordrende at etablere tilstrækkelig parkeringskapacitet og friarealer til 60-64 boligenheder.

Hvis kommuneplanrammens bestemmelse om, at der for hver påbegyndt 10 bolig- eller erhvervsenheder, skal etableres et opholdsareal på min. 80 m², skal kunne opfyldes, må parkering, herunder både nye og eksisterende personale- og gæsteparkering placeres i parkeringskælder. Kravet til friareal er lig de krav, der stilles til andre byfortætningsprojekter.

I følge P-normen, skal der for plejeboliger etableres 1,5 p-plads pr. bolig + 1 pr. 50 m² serviceareal.

I den gælende Lokalplan 1054 er parkeringskravet fastsat til 0,4 p-plads pr. bolig (til ansatte og gæster m.v.). Forudsættes p-kravet fra Lokalplan 1054 videreført til den nye lokalplan for udvidelsen af plejecenteret, vil der skulle etableres plads til i alt 46 p-pladser i parkeringskælderen.

Vej & Trafik oplyser, at de finder, at Lokalplan 1054's p-krav er sat for lavt og ikke bør videreføres. Tages der derfor i stedet udgangspunkt i det faktiske antal etablerede pladser til 1. etape af Dagmargården (33 p-pladser til 54 boliger), vil der være behov for i alt 68-72 p-pladser i parkeringskælder. Dette svarer til 0,6 p-plads pr. bolig.

Skanderborg Andelsboligforening oplyser, at det er muligt at etablere 54 pladser i kælder. Ved opførelse af 60 boliger svarer dette til knap 0,5 p-plads pr. bolig. Til sammenligning har Møllehjørnet 0,5 p-plads pr. bolig. Det skal bemærkes, at Møllehjørnet har gjort opmærksom på, at de er presset på gæsteparkering.

Plan & Byudvikling kan ikke anbefale, at parkeringsudfordringerne løses på bekostning af friarealerne på terræn. En evt. reduktion af friarealkravet (for at muliggøre parkering i gårdrummet) vil alt andet lige forringe kvaliteten af bebyggelsens udeopholdsarealer og dermed bomiljøet for de ældre på Dagmargården. Trafikken fra parkeringssøgende biler til et mindre antal parkeringspladser på terræn i gården vil derforuden nedbringe sikkerheden og trygheden i gårdrummet.

Det kan suppplerende oplyses, at Østjyllands Brandvæsen har udtrykt betænkeligheder ved parkering i gårdrummet.

Plan & Byduvikling vil derfor anbefale, at kommuneplanrammens friarealkrav fastholdes og al parkering placeres i parkeringskælder. Dette kan ske ved, at lokalplanen maksimalt rummer mulighed for 60 boliger, og p-kravet fastsættes til 0,5 p-plads pr. bolig.

Planproces

Det forventes, at eventuelt planforslag kan behandles politisk i maj 2020 med henblik på offentlig høring, samt at planforslagene kan vedtages i oktober eller november 2020.  

Økonomiudvalget besluttede den 23. oktober 2019, på baggrund af ønske fra ejer, der gerne vil opføre et generationsbofællesskab, at udtage arealudlæg til boliger i Alken fra processen med arealudlæg i landsbyerne. I stedet skulle der arbejdes med det ønskede arealudlæg i en selvstændig proces med henblik på udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende projektlokalplan for et generationsbofællesskab (projektvision) på en del af arealet. Projektvision dateret den 6. marts 2019 er vedlagt.

Der foreligger nu, ud over ønske om etablering af et generationsbofælleskab, også et ønske om etablering af et friplejehjem. Skitsemateriale dateret den 23. februar 2020 er vedlagt.

Projektområdet ønskes på ca. 4,5 ha og udbygget med et friplejehjem med 24 beboere og et generationsbofælleskab med op til 34 boliger i etape I og 18 boliger i etape II.

Nuværende planlægning for området

Området er en del af en landbrugsejendom. Hele eller dele af området er omfattet af flere af kommuneplanens retningslinjer, herunder:

• Spredningskorridor
• Økologisk forbindelse
• Lavbundsareal
• Potentiel natur
• Grønt Danmarkskort
• Særlig landskabelig interesse, herunder sølandskab
• Udsigter.

En udbygning af Alken med et areal på ca. 4,5 ha er et meget stort arealudlæg i forhold til byen, der i alt er på ca. 12 ha. Det vil også være en meget stor beboermæssig udbygning, hvilket kan være problematisk for en lille by. Derudover er der allerede på nuværende tidspunkt igangsat lokalplanlægning for et boligområde i Alken på ca. 2 ha - Anes Høj.

Kommuneplanens retningslinjer og hensynet til byen betyder, at der vil skulle stilles krav til afgrænsning af arealet, byggeriets placering og udseende, friarealer samt antallet af boliger. Derudover skal de almindelige krav til vejbetjening, håndtering af klimavand m.v. også skulle indpasses under hensyntagen til retningslinjerne.

På baggrund af eventuelt borgermøde samt eventuel opsamling på forhøring kan Økonomiudvalget tage stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.

Grundejer har fremsendt et konkret projekt, der søger at skabe en ny boform i landsbyen, med gårdhavehuse i ét plan på sokkelgrund beliggende i kædeformation. Vedlagt er grundejers ansøgningsmateriale. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 11. december 2019 at sagen behandles jf. Procedure for planproces og kvalitet i større byudviklingsprojekter, vedtaget af Miljø og Planudvalget og Økonomiudvalget august 2019.

Det viste ansøgningsmateriale rummer 24 boliger fordelt på 2 ha. Der er sikret plads til regnvandsbassin og en smule rekreative arealer mellem bebyggelsen. Inden for området er der i dag areal til boldbane (uden for eksisterende kommuneplanramme). Ansøger foreslår i ansøgningsmaterialet, at denne funktion fremadrettet placeres syd for byen på et areal, der i dag er landbrugsjord. Det forslag blev dog på dagen for borgermødet trukket tilbage, idet ansøger ikke har adkomst til arealet.

Borgermøde og høringssvar

Der blev den 5. marts 2020 afholdt et borgermøde med ca. 45 deltagere, og der er indkommet 22 høringssvar. Alle høringsvar er vedlagt.

Af såvel udsagn på borgermødet som af høringssvarene fremgår det, at borgerne ikke ser projektet som værdiskabende for byen. Det fremgår bl.a. at,

• byen og byens liv anses for velfungerende
• projektet er for stort
• et lille samfund kan ikke integrere så mange nye borgerne på én gang
• projektet lukker sig om sig selv, bliver en by i byen
• vil medføre trafikale behov for trafikregulerende foranstaltninger ved Jeksenvejs udkørsel til Randersvej
• nedlægger byens samlingssted ved boldbanen.

Administrationen vurderer, at det vil være nødvendigt at reducere væsentligt i antallet af boliger, udlægge flere parkeringsarealer og sikre et fællesareal for hele byen for at imødekomme høringssvarene. Det er ikke dog ikke muligt at imødekomme byens ønsker om et fællesareal i forbindelse med lokalplanlægningen for et evt. projekt, idet kommunen ikke kan pålægge en grundejerforening at stille et areal til rådighed for hele byen.

Baggrund

Coop Ejendomme havde vinteren 2019 foretræde for Økonomiudvalget. Her præsenterede Laban Arkitekter på vegne af Coop Ejendomme et byfortætningsprojekt med en række 6-7 etages etageboligbebyggelser placeret mod søen samt en ny 4 etages boligbebyggelse i forlængelse af den nuværende butik. Det blev oplyst, at begge bebyggelser ville indeholde butikker eller andre offentlige formål i stueetagen, ligesom den nuværende butiksbygning ville blive opretholdt med et reduceret butiksareal tilpasset en discountbutik. Coop Ejendomme oplyste på dette tidspunkt, at man med nedlæggelsen af Kvickly havde til hensigt at supplere Brugsen i den tidligere Løvbjerg-bygning med en Fakta-butik her.

Projektet indeholdt et smallere byrum langs søen, samt et nyt byrum/torveareal mod adgangsvejen mod syd/Lille Nyhavn.

Det oprindelige projekt er vedlagt som bilag.

Efter foretrædet for Økonomiudvalget fik administrationen lejlighed til at screene projektet. Screeningen påpegede bl.a., at den overskridelse af søbeskyttelseslinjen, som projektet forudsætter, kunne være problematisk i forhold til lokalplanlægning. Dette fordi projektet med andre ord var for tæt på søen og fremstår forholdsvist dominerende i sin fremtræden. Projektet ville derudover forudsætte et kommuneplantillæg pga. etagehøjden mod søen. Nyt byggeri skal i følge den gældende kommuneplanramme, af hensyn til oplevelsen af søen, trappe ned til 2 etager mod søen.

Projektet overholdt kommuneplanrammens bestemmelser om, at et areal i en bredde af min. 20 m skal friholdes for bebyggelse, således at der fortsat er udsyn mellem Adelgade og søen.

Plan og Byudvikling har på baggrund af screeningsresultaterne i løbet af foråret 2019 holdt en række møder med Coop Ejendomme og Laban Arkitekter med henblik på at nå frem til et projekt, der respekterer søbeskyttelseslinjen og i højere grad imødekommer kommuneplanbestemmelserne.

Coop Ejendomme har i oktober 2019 fremsendt et justeret projekt, der rykker bebyggelsen mod søen op bag søbeskyttelseslinjen. Bebyggelsen mod Adelgade er samtidig ændret, således at det nu består af et smalt højhus i 11-12 etager, samt en sidebygning i 6 etager langs adgangsvejen. Det fri udsyn fra Adelgade mod søen er dermed smallere end de 20 m, som kommuneplanrammen fastlægger. Det ændrede projekt viser fortsat, at en del af den eksisterende butiksbygning opretholdes. Coop Ejendomme har imidlertid udtrykt tvivl om bygningens anvendelse til dagligvarebutik, og i det seneste projekt er bygningskomplekset i stedet vist indrettet til mindre lejligheder placeret på hver side af et fælles indendørs torveareal.

Det tilrettede projekt, der i alt indeholder 40 nye boliger, 500 m² erhverv/butik/offentlige formål samt 1200 m² dagligvarebutik, vedlægges.

Projektets dilemmaer og mulighed for tilpasning

Plan og Byudvikling har screenet det justerede projektforslag, og på baggrund heraf forelægges Økonomiudvalget projektets væsentligste dilemmaer. 

Vejadgang

Det justerede projekt vil formentlig kræve en signalregulering af tilslutningen til Adelgade, hvorfra også det fremtidige projekt mod syd/Lille Nyhavn skal vejbetjenes. Med den viste indretning af området er det svært at skabe tilfredsstillende forhold for vareleveringer og renovationskøretøjer, ligesom forholdene for de bløde trafikanter også er problematiske. Projektets færdselsarealer er generelt for trange og stejle.

Da områdets trafikbetjening er afgørende for indretningen af området, vil det være nødvendigt, at ovennævnte udfordringer løses, før områdets endelige bygningsstruktur lægges fast.

Søbeskyttelseslinje

I det justerede projekt er byggeriet langs søen, jf. ovenfor, nu vist bag søbeskyttelseslinjen. Der vil dog fortsat skulle meddeles dispensation til indretningen af nyt byrum mellem bebyggelsen og søen og til en 6 etagers bebyggelse langs adgangsvejen, da søbeskyttelseslinjen her føres i en skrå linje op over parkeringsarealet til den eksisterende facadebebyggelse langs Adelgade. Dispensationen til byrummet langs søen vurderes mindre problematisk.

Meddelelse af en dispensation kan altid påklages. Ved en klage må byggeriet ikke påbegyndes, før der foreligger en endelig afgørelse fra Klagenævnet. Hvis Klagenævnet stadfæster dispensationen vil projektet stadig blive væsentligt forsinket, hvis dispensationen omgøres til et afslag, kan projektet eller dele heraf ikke realiseres.

Landskabelig tilpasning og arkitektonisk fremtræden

Både det oprindelige og det justerede projekt fremstår som et bygningskompleks, der i skala, højde, tæthed og formsprog ikke er tilpasset den omkringliggende by og den sønære placering. Projektets disponering og typologi står således i kontrast til den eksisterende typologi i nærområdet. Det bør undersøges nærmere, om projektet kan indrettes, så det bedre kan imødekomme hensynet til indpasning i området.

Friholdelse af udsyn fra Adelgade mod søen

Det justerede projekt friholder et kig mod søen i en bredde af 10 m, som dog suppleres af yderligere et kig på 10 meter under en bygningsdel på søjler.

Skygge, indblik og bo- og bymiljøkvalitet

Skyggemodellen viser, at de eksisterende bebyggelser nord for området vil blive påvirket af skygge og indbliksgener. Også de eksisterende boliger over den tidligere butik vil opleve mere skygge.

Bebyggelsens struktur og placering i forhold til verdenshjørnerne betyder desuden, at områdets friarealer på terræn samt de offentligt tilgængelige friarealer mod søen en stor del af året vil ligge i skygge i eftermiddags- og aftentimerne.

Projektets højde og indretning kan samtidig have betydning for mikroklimaet (vind, tubulens, chillfactor) langs bebyggelsen og på det offentligt tilgængelige friareal mod søen.

Skyggediagrammer er vedlagt som bilag.

Opretholdelse af ankerbutik

Både det oprindelige og det justerede projekt viser plads til en dagligvareenhed på 1.200 m². Coop oplyser dog, jf. ovenfor, at det er uklart, om Coop ønsker at etablere en dagligvarebutik på grunden.

Plan og Byudvikling har bedt konsulentfirmaet Cowi vurdere grundlaget for en dagligvareenhed på stedet. Firmaet har samtidig vurderet, hvilken betydning fravalget af en dagligvareenhed på stedet har for udvalgsvarebutikkerne i denne del af midtbyen.

Af Cowis detailhandelsredegørelse fremgår det bl.a.:

• Der vurderes at være et solidt planlægningsmæssigt grundlag, jf. planloven, for etableringen af en discountbutik på stedet (lokalt opland). Planlovens formål er at sikre lokal forsyning og bidrage til, at indkøb ikke fordrer bil
• Det vurderes, at det kan være tvivlsomt, om der er tilstrækkeligt kommercielt grundlag for en discountbutik på stedet, bl.a. fordi der findes et bredt udvalg af discountbutikker andre steder i byen med let tilgængelighed
• Den ankerfunktion, Kvickly har haft som en stor og attraktiv dagligvarebutik, der kan give afledt handel i nærliggende udvalgsvarebutikker, forventes en discountbutik ikke i samme grad at have
• Uden en dagligvarebutik på stedet og de tilhørende parkeringspladser kan der ske en "sammentrækning af handelsgaden". Det vurderes, at en discountbutik kan mindske og forsinke denne effekt.

Detailhandelsredegørelse af 22. november 2019 vedlægges.

Vurdering

Det er Plan og Byudviklings vurdering, at ovennævnte udfordringer vil forudsætte en ny tilgang til områdets disponering.

For at iagttage hensynet til søen vil der med fordel kunne arbejdes med en bebyggelse med en mindre dominerende typologi, og som trapper ned og åbner sig mod søen, f.eks. i form af bygningsvolumener, der placeres vinkelret på Adelgade. Coop har tidligere haft inddraget Aarhus Arkitekterne, som netop arbejdede med en sådan disponering. Samtidig kan det overvejes om etagehøjderne, under hensynstagen til en større harmoni i byrummet langs Adelgade, bør reduceres.

Projektets dilemma; at varelevering vil udfordre områdets disponering både med hensyn til støj og trafiksikkerhed for de gående, bør opvejes i forhold til betydningen af en dagligvarebutik og den tilhørende kundeparkering for det øvrige byliv i denne ende af midtbyen. Dette skal tages i betragtning i forhold til anvendelsen af stueetager i den resterende del af projektet samt i projektområdet mod syd/Lille Nyhavn.

Herudover skal de vurderinger, som detailhandelsredegørelsen indeholder, også iagttages.

Kan en discountbutik (kommercielt) ikke etableres eller opretholdes over år, bør det allerede nu overvejes, hvad bygningsvolumet alternativt kan anvendes til.

Laban Arkitekters forslag om, at der i de tiloversblevne butikskvadratmetre indrettes mindre ensidigt belyste lejligheder (med lysindfald fra kun en side), kan medføre forringet bokvalitet for området. Derfor bør mulighederne for alternative anvendelser af den tidligere Kvicklybygning udfordres.

Den udvikling og usikkerhed detailhandlen i al almindelighed oplever disse år, bør give anledning til at overveje hvilke tilbud, der i øvrigt kan skabe byliv i et centerområde, og hvordan dette økonomisk kan realiseres. Fra andre byer kendes forskellige samarbejder, som f.eks. indendørs torvebutikker med specialvarer med fokus på økologi, lokale varer eller genbrug. Kommercielt vil anvendelser som fitnesscenter og lignende formentlig være et bedre kommercielt alternativ.

Plan og Byudvikling anbefaler, at mulighederne afsøges yderligere, evt. i samarbejde mellem Coop Ejendomme, Cityforeningen og med hjælp fra detailhandelseksperter.

På møderne i direktionen og Økonomiudvalget deltager afdelingsleder og medarbejder fra Plan og Byudvikling, og dilemmaerne vil blive præsenteret nærmere. 

Økonomiudvalget besluttede den 23. oktober 2019 at igangsætte arbejdet med lokalplan og kommuneplantillæg for et boligområde ved Anes Høj i Alken. Det oprindelige projektforslag muliggjorde ca. 19 byggegrunde i den nordøstlige del af Alken, hvor et forsinkelsesbassin var placeret i den sydlige del af lokalplanområdet. Arbejdet med lokalplan og kommuneplantillæg blev igangsat uden dilemmaer.

Link til google maps

Link til GIS kort

Se ligeledes kortbilag, hvor nævnte elementer i sagsfremstillingen er markeret.

Efter igangsætningen er der opstået dilemma vedrørende placering af forsinkelsesbassin inden for lokalplanområdet.

Baggrund for dilemma

I det oprindelige projektmateriale var et forsinkelsesbassin placeret i den sydlige del af lokalplanområdet, hvilket gav god mening i forhold til terræn. Mod syd grænser lokalplanområdet ligeledes op til BaneDanmarks jernbanearealer, og administrationen og ansøger har derfor begge været i kontakt med BaneDanmark i forhold til placering af et forsinkelsesbassin i den sydlige del af lokalplanområdet.

BaneDanmark har vurderet, at en placering af forsinkelsesbassin i den sydlige del af lokalplanområdet vil udgøre en sikkerhedsrisiko. Det fremgår af BaneDanmarks vurdering, at "i baneregi kaldes dette for en ændring af infrastruktur, hvorfor sagen skal køres som et 3. parts projekt og skal gennem CSMprocessen, se vedhæftet dokument. Man kan lukke faren ved at etablere et overløbsværk, som kan lede vandet på en hensigtsmæssig måde videre i tilfælde af ekstremregn. Jeg ved ikke, hvordan dette skal gøres, der skal I have hjælp fra en rådgiver. Hvis vandet skal ledes på tværs af banen via et gennemløb, skal dette accepteres af TPE Afvanding. Hvis der kan opnås accept fra TPE Afvanding, skal der udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport iht. afsnit 2.8 i DS/EN 1997-1. Da jernbanesikkerheden vil være afhængig af overløbsværket, skal der også udarbejdes drifts- og vedligeholdelsesmanual, og der skal indgås en aftale herom med den ansvarlige for ændringen. Overløbsværket skal vedligeholdes i banens levetid af den ansvarlige for ændringen. Når den ansvarlige for ændringen foretager tilstandsvurdering/ vedligehold iht. drifts- og vedligeholdelsesmanual skal vedkommende sende dokumentation herfor via mail til GFS Geoteknik. På baggrund af at overløbsværket skal vedligeholdes i banens levetid, kan BDK kun indgå drifts- og vedligeholdelsesaftale med en anden offentlig instans". Skanderborg Forsyningsvirksomhed kan derfor ikke indgå en drifts- og vedligeholdelsesaftale. Det kan kun Skanderborg Kommune.

Administrationen kan ikke anbefale, at Skanderborg Kommune indgår i et 3. parts projekt, da en sådan aftale blandt andet vil indebære, at Skanderborg Kommune vil stå med ansvaret for en kritisk infrastruktur omkring jernbanen, vedligeholdelse af forsinkelsesbassinet samt fortage jævnlige tilstandsvurderinger i banens levetid.

Som et resultat af dialogen med BaneDanmark ønsker ansøger i stedet at placere forsinkelsesbassinet i den nordlige ende af lokalplanområdet.

Virke for kommuneplanen

I forbindelse med udarbejdelse af Lokalplan 089 i 1999 for Anes Høj var det formentlig tænkt, at det bagvedliggende område skulle vejbetjenes via Anes Høj. Det er dog ikke skrevet ind i planen, at vejen skal videreføres, og det har ikke været muligt for ansøger at erhverve sig denne vejadgang. Vejen er dog også anlagt i et niveau, så det forventeligt vil være problematisk at videreføre vejen op på det højere liggende areal. Ansøger har i stedet erhvervet sig vejadgang som vist på vedlagte kort.

Hvis vejadgangen kunne videreføres via Anes Høj, som det formentlig var tænkt, ville det være muligt at anlægge forsinkelsesbassinet umiddelbart øst for den eksisterende slugt (se slugt på vedlagte kort) i den nordlige del af lokalplanområdet, og lokalplanområdet ville derved kunne udnyttes mere hensigtsmæssigt.

Med den nuværende viden administrationen har om arealet (herunder vejadgang og BaneDanmarks vurdering), ville arealet i dag ikke blive anbefalet medtaget som boligområde i en kommuneplan.

Da området imidlertid er udlagt som boligområde i Kommuneplan 16 (hvilket er en videreførelse fra tidligere kommuneplaner), har Skanderborg Kommune pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse.

Såfremt kommunen ønsker at ændre kommuneplanen, således at området udtages som kommuneplanramme til boligformål, kan det eventuelt medføre erstatning til ansøger for afholdte udgifter.

Landskabelige, geologiske og naturmæssige forhold i den nordlige del af området

Hvis bassinet placeres i den nordlige ende af lokalplanområdet i stedet for, vil det betyde, at ansøger skal reducere det areal, der kan bebygges, idet vandet skal kunne løbe mod bassinet. Terrænet går fra kote ca. 47,5 i nord op til ca. kote 50 ca. 100 m mod syd og derefter faldende til kote ca. 35 i sydligste del af lokalplanområdet. Det er derfor nødvendigt at undlade bebyggelse på den sydlige del af arealet. Det præcise areal, der ikke kan bebygges, afhænger af bassinets udformning og særligt dybden på bassinet.

Grundet det meget kuperede landskab omkring Anes Høj vil de udgravninger, et bassin kræver, have store landskabelige konsekvenser. I den nordlige ende af lokalplanområdet findes en mindre slugt med et mindre privat vandløb og en bevoksning af højstammede træer og buske – eg, ask, rødel, hyld, hvidtjørn og mirabel – som alle er med til at skabe en relativ god biodiversitet i slugten. Især en mindre gruppe træer mod nordøst, hvor der nu står en mirabel i fuld blomst, er vigtig som nektarplanter for en lang række insekter og dermed for biodiversiteten. Slugten i den nordlige del af lokalplanområdet er den øverste del af en større erosionsslugt, der strækker sig mod sydvest ned over dalsiden mod de lavere arealer i dalbunden i Svejstrup Enge. Slugten er skåret over ved anlæggelsen af vejen - Anes Høj, så en mindre del af slugten ligger nordøst for vejen. Ligeledes er slugten udpeget som et område med potentielle naturbeskyttelsesinteresser.

Det fremgår af retningslinjer i Kommuneplan 16, at i de økologiske forbindelser, såvel som i de potentielle økologiske forbindelser, skal dyr og planters naturlige bevægelsesveje styrkes. Ved lokalplanlægning af nye byområder, der omfatter potentielle naturområder, økologiske forbindelser eller potentielle økologiske forbindelser, skal disse arealer og forbindelser friholdes for bebyggelse, og der skal skabes sammenhæng mellem arealerne og mod potentielle naturområder og økologiske forbindelser uden for lokalplanområdet

Området er også omfattet af retningslinjer om landskab og geologi.

Ansøgers forslag til placering af bassin mod nord

Ansøger har fremsendt forslag til placering af forsinkelsesbassin i den nordlige ende af lokalplanområdet. Ansøger har placeret forsinkelsesbassinet i kanten af den eksisterende slugt, hvor udgravningerne/tilpasningerne til bassinet vil række ind i den eksisterende slugt. Vedlagt tegning med placering samt de forventede dimensioner på forsinkelsesbassinet. Som det ses er bassinet placeret umiddelbart op ad skel til eksisterende bolig på Anes Høj.

Ansøger viser et dybt bassin (ca. 5 meter). Dybden er nemlig afgørende for, hvor stort et område der kan udstykkes mod syd, så der samtidig kan sikres fald fra ledninger til bassin. Det er oplyst, at forsinkelsesbassinet er dimensioneret således, at lokalplanområdet kan udnyttes med fælles friarealer på skrænten mod syd – ca. 7.000 m². Areal til bassin ca. 3.500 m² hvorefter der er ca. 9.500 m², der kan bruges til boliger og vejføring. I det oprindelige projekt forventede ansøger ca. 19 boliger, nu forventes tættere byggeri på grund af større fælles friarealer og derfor op til 30 boliger.

Alternative placeringsmuligheder

Administrationen har undersøgt tre alternative placeringsmuligheder med de samme forudsætninger om bassinstørrelse, arealudnyttelse m.v. Se vedlagte bilag for de tre placeringsmuligheder. De viste bassiner på de tre placeringsmuligheder er indtegnet for nogenlunde placering og dermed ikke af præcis størrelse.

• 1. Forsinkelsesbassin placeres i slugten
• 2. Forsinkelsesbassin placeres syd for slugten
• 3. Forsinkelsesbassin placeres delvist uden for lokalplanområde, på et fladere område mod øst.

Placering 1 og 2 er varianter af ansøgers eget forslag til placering af forsinkelsesbassin, hvorfor de naturmæssige og landskabelige konsekvenser samt tekniske udfordringer er lignende konsekvenserne ved placering 1 og 2, beskrevet neden for.

Beskrivelse af placering 1

Set fra et teknisk perspektiv er den placering den mest realiserbare som følge af, at der i forvejen er en naturlig dybde i terrænet, som kan udnyttes. På baggrund af terrænets naturlige udformning vil det medføre mindre gravearbejde ved anlæggelse af bassinet i forhold til placering 2 og 3.

Det vurderes, at placering 1 vil være mindre generende for eksisterende bolig på Anes Høj.

Uafhængigt af bassinet størrelse vurderes det dog stadig, at bassinet vil medføre terrænmæssige ændringer i og omkring slugten, som med stor sandsynlighed vil berøre arealet, der er forudsat anvendt til vejføring. Vejen vil skulle have en nordligere linjeføring, hvilket er landskabeligt uheldigt, og terrænmæssigt er det også meget usikkert, om det kan lade sig gøre, idet det i forvejen har været en udfordring at vejbetjene området med et projekt, der kan godkendes efter vejloven. I forbindelse med vejforløbet er der netop arbejdet med at bevare slugten.

Placeringen vil ligeledes få store landskabelige konsekvenser, idet den naturlige slugt skal udvides og graves dybere, og det nuværende vandløb i slugten skal rørlægges. De store terrænreguleringer og udgravning til bassinet vil betyde, at den naturlige slugt forsvinder, og dermed være en markant ændring i det eksisterende landskab og natur. Ligeledes vil placeringen være i modstrid med kommuneplanens retningslinjer om potentiel natur, landskab og geologi.

Beskrivelse af placering 2

Denne placering vil betyde, at den eksisterende slugt forbliver intakt. I stedet vil placering betyde endnu større og mere væsentlige terrænreguleringer, da en meget stor del af bakken syd for slugten skal graves væk for at anlægge regnvandsbassinet. Sådan en udgravning vil betyde en markant ændring af det eksisterende landskab. Arealmæssigt vil denne placering fylde mere, da der vil skulle holdes en rimelig afstand til eksisterende nabobebyggelser på Anes Høj.  

Det er muligt at minimere terrænreguleringerne ved at lade bassinbunden ligge tættere på terræn end de 5-6 m, som er skitseret af ansøger. Hvis bassinet anlægges tættere mod terræn, vil det betyde, at det bebyggede areal bliver mindre.

Beskrivelse af placering 3

Udgangspunktet for lokalplanlægningen er, at forsinkelsesbassiner skal placeres inden for lokalplanområdet. Men med udgangspunkt i de ovenfor nævnte undersøgte placeringsmuligheder og det faktum, at det ikke er muligt at placere bassinet umiddelbart øst for slugten, hvor arealet i forvejen skal udnyttes til vejføring, har administrationen efter omstændighederne set på, om det er muligt at placere bassinet helt eller delvist uden for lokalplanområdet. Etablering af forsinkelsesbassinet vil skulle ske på landzonetilladelse og ikke på baggrund af lokalplan, medmindre der igangsættes for-offentlighed for inddragelse af arealet i kommuneplanen.

Øst for slugten er terrænet lidt lavere end arealerne mod syd og nord. Det lidt lavere terræn fortsætter mod øst, hvor det breder sig ud langs med det levende hegn, der afgrænser lokalplanområdet mod øst. Arealet mod øst for det levende hegn er relativt fladt, men stadig højt beliggende, ca. kote 47,5-48.

Da det flade areal er relativt højt beliggende, vil et forsinkelsesbassin under de ønskede forudsætninger formentlig skulle være dybere end vist på ansøgers materiale, hvilket betyder, at det med skråningsanlæg vil ændre de landskabelige og geologiske forhold markant.

Af de undersøgte placeringsmuligheder er det dog for denne placering, at det vurderes, at et bassin vil kunne integreres bedst, og muligvis også vil kunne opleves som en naturlig sammenhæng med slugten og en bevoksning længere mod øst.

Placeringen er dog fordyrende for Skanderborg Forsyning grundet et væsentlig længere ledningsarbejde, som skal ned i ca. 6 meters dybde. Som det også gælder for ansøgers placering samt for placering 1 og 2, er et dybt bassin fordyrende for Skanderborg Forsyning, da der skal etableres dybere ledninger samt udføres et større jordarbejde, jf. prisoverslagene nedenfor.

Forsinkelsesbassiner anlægges almindeligvis i en dybde på 2-3 meter.

Administrationens anbefaling

Administrationen kan ikke anbefale nogle af de undersøgte placeringsmuligheder. Placering 1 og dermed også ansøgers placering, der rækker ind slugten, anses endvidere for at være i direkte modstrid med retningslinjer i kommuneplanen.

Ud fra hensyn til landskab, geologi og natur er placering 3 den bedste placering, men den forudsætter, at ansøger kan købe det nødvendige areal. Ligeledes vil denne placering betyde længere afskærende ledninger samt større gravearbejde, hvorfor placering 3 vil være den dyreste løsning for Skanderborg Forsyning.

Uanset bassinets placering er det administrationens vurdering, at der kun bør arbejdes videre med et mindre og ikke så dybt bassin. Det betyder, at arealet, der kan bygges på, bliver mindre.

Endelig stillingtagen til bassin, herunder størrelse og afgrænsning af bebyggelsen, vil skulle bero på et konkret projekt fra ansøger, hvor der blandt andet er vist terrænmæssige sammenhænge mellem vejforløb, indkørsler, grunde og bassin.

Placeres bassinet uden for lokalplanområdet, vil det give mulighed for bebyggelse på arealet, der nu er vist til bassin.

Skanderborg Forsynings overordnede prisoverslag for de tre placeringer

Der er foretaget et meget groft overslag for anlægsøkonomien for de tre placeringer. Overslaget er udelukkende for at give en indikation af forskellen i anlægsomkostningerne. Priserne kan i givet fald blive mindre, hvis bassinerne anlægges med højere bundkote, da dette mindsker gravearbejdet.

Hvis bassinbunden for placering 1 beholdes i samme kote som slugten, vil en grov vurdering være, at der skal afgraves mellem 2-3 gange så meget jord ved anlæggelse af bassinet for placering 2 og 3-4 gange så meget jord ved anlæggelse af bassin placering 3 end for placering 1.

Tilslutningen for udløbsledningen kendes ikke på nuværende tidspunkt, da der ikke er regnet på konkrete regnvandsmængder.

Der tages forbehold for, at udregningerne ikke er foretaget på baggrund af et konkret projekt med konkrete mængder og beregninger. Det kan have stor betydning for anlægsøkonomien.

Det forudsættes, at befæstelsesgraden sættes til 40 %, som ansøger tidligere har oplyst. Det kan betyde, at det ikke er muligt at udstykke 30 boliger. Hvis befæstelsesgraden bliver større, så stiger anlægsomkostningerne også.

Jordbundsforholdene kendes ikke, og der er ikke vurderet på grundvand.

Herudover forudsættes, at ledningen ikke skal under jernbanen eller på nogen måder behandles af BaneDanmark.

• For placering 1 er der vurderet et anlægsoverslag på ca. 1,5 mio. kr.
• For placering 2 er der vurderet et anlægsoverslag på ca. 1,7 mio. kr. som ligger i ekstra jordarbejde.
• For placering 3 er der vurderet et anlægsoverslag på ca. 2,0 mio. kr. som ligger i ekstra jordarbejde og ekstra afskærende ledning. Placering 3 forudsætter, at ansøger opkøber jorden. 

Tillæg 7 til Spildevandsplan 2016-2020 er blevet til efter ønske fra Skanderborg Forsyning A/S samt fra ejendomsudvikler ved Hørnings tidligere rådhusgrund.

Projekterne omhandler:

1. Separatkloakering af Ringvejen, Hørslevvej, Skovlundvej og Kirkegyden i Skovby
2. Miljømål - forlængelse af periode for miljøtiltag finansieret af SFV
3. Spildevandslav Hørning Rådhus
4. Præstbrovej 43, område optages i kloakopland
5. Bassin ved Anes Høj, Alken
6. Bassiner ved Skanderupbækken, Skanderborg. 

Tillæg 7 er vedlagt som bilag.

Miljø- og Planudvalget har den 5. november 2019 besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til et tomgangsregulativ. Regulativet skal gælde for hele Skanderborg Kommune, og tomgangskørsel skal maksimalt være tilladt i ét minut. Regulativet gælder for motorkøretøjer i Færdselslovens forstand, dvs. at motordrevne køretøjer som f.eks. traktorer, entreprenørmaskiner, knallerter m.fl. ikke er omfattet, idet der ikke er hjemmel til at medtage disse.

På baggrund af dette har administrationen udarbejdet vedlagte udkast til tomgangsregulativ.

Udkast til tomgangsregulativet har været i høring hos Sydøstjyllands Politi og Dansk Byggeri. Der er indkommet høringssvar fra Politiet. Administationens bemærkninger til høringssvar fremgår af vedlagte bilagsnotat. Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer:

• § 3, stk. 2, hvor det præciseres, at regulativet ikke gælder for af- og påstigning af passagerer i f.eks. busser.
• § 4, hvor der er indsat mulighed for at søge og meddele dispensation fra bestemmelserne i særlige tilfælde
• § 5, hvor det fastsættes, at det ikke er muligt at klage over afgørelser truffet efter regulativet. (Der kan dog klages over afgørelser vedrørende tomgangskørsel fra kommunalt ejede eller drevne motorkøretøjer).

Forslaget ligger på linje med andre kommuners regulativer på området. En undersøgelse foretaget i 2017 af Bilmagasinet viste, at 60 kommuner har et regulativ på området, mens 38 kommuner enten ikke har svaret eller ikke har et regulativ. Af de 60 kommuner, der har et regulativ, har de 45 kommuner et regulativ, der foreskriver maksimalt ét minuts tomgang.

Vedrørende gyldighedsområdet for regulativet

I de fleste kommuner gælder tomgangsregulativet for hele kommunen, mens eksempelvis Odder Kommune har valgt, at regulativet kun gælder i bebyggede områder indenfor byskiltene. Administrationen anbefalede, at regulativet skulle gælde for hele kommunen. På den måde undgår man tvivl om gyldighedsområde - og det er let at formidle, forstå og håndhæve. Der er kun hjemmel til at udarbejde et regulativ, der vil være gældende for hele kommunen.

Vedrørende varighed på tilladt tomgang

Administrationen anbefalede maksimalt ét minuts tomgang. Det skyldes, at biler forurener mere i tomgang end under kørsel, fordi en motor er bygget til at forbrænde optimalt under kørsel. Når bilen derimod holder i tomgang, kan motoren ikke udnytte brændstoffet optimalt, og så bliver der afledt giftige gasser og flere partikler til det omgivne miljø. Undersøgelser viser desuden, at en moderne bil, der holder stille, bruger mellem en halv og en hel liter benzin i timen. Tomgang koster derfor op til en liter brændstof i timen, hvorfor det koster brændstof og dermed penge at lade motoren være tændt, når bilen, bussen eller lastbilen holder stille. Tomgangskørsel er derfor spild af brændstof, og mens motoren står og brummer, udsætter den andre for både luft-, lugt- og støjgener. Miljø- og Planudvalget besluttede den 5. november 2019, at den maksimale længde af tomgangskørsel skal være ét minut.

Vedrørende regulativets undtagelser

I forslaget til tomgangsregulativ for Skanderborg Kommune er der foreslået en række undtagelser, herunder: 

• køkørsel
• af- og pålæsning
• komprimering af affald
• udrykningskøretøjer
• arbejde med justering af motorer
• af- og påstigning af passagerer i eksempelvis busser
• sygetransport befordrer personer, for hvem konstant varme er påkrævet som følge af varige lidelser, som eksempelvis lunge, nyre og kredsløbsfunktion.

Administrationen lagde ikke op til at undtage busser, der holder pause på ruten eller ved endestationen, idet forureningen og støjen fra aktiviteten kan og bør begrænses mest muligt. Udvalget har ikke truffet beslutning på dette punkt.

Administrationen lægger op til, at der indføres en dispensationsmulighed fra regulativet i helt særlige tilfælde. Alternativet vil være, at der ikke kan dispenseres, og der kan opstå situationer, hvor det ikke vil være muligt at overholde regulativet. 

Afdelingsleder Torben Lykke Nielsen deltager under behandlingen af punktet i Miljø- og Planudvalget.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 18. marts 2020:

Der er udarbejdet et nyt bilag, hvor Miljø- og Planudvalgets forslag til rettelser er indarbejdet. Det er vedlagt.

Region Midtjylland har udarbejdet en ny sundheds- og hospitalsplan. Regionsrådet lægger op til, at planen rækker 5-10 år ud i fremtiden. I udarbejdelsen af planen har kommunerne blandt andet kunnet komme med input via Sundhedskoordinationsudvalget. Fristen for at afgive høringssvar er den 15. marts 2020.

Sundheds- og hospitalsplan

Den nye sundheds- og hospitalsplan går på tværs af både somatik og psykiatri og lægger op til at fortsætte arbejdet med et sundhedsvæsen på patientens præmisser.

Planen har to formål. Det ene er at præsentere den retning Regionsrådet vil sætte for fremtidens sundhedsvæsen i regionen og de områder, hvor Region Midtjylland vil lægge en særlig indsats i de kommende år. Det andet er at give samarbejdspartnere og borgere et samlet overblik over Region Midtjyllands arbejde på sundhedsområdet.

Sundheds- og hospitalsplanen består af to dele:

• En politisk del, der beskriver retningen for fremtidens sundhedsvæsen og tilhørende konkrete handlinger under følgende fokusområder:
  • Fremtidens arbejdsplads
  • En sammenhængende akutindsats og hospitalsstruktur
  • Aarhus Universitetshospital - regionens faglige fyrtårn
  • Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
  • Fælles beslutningstagning og patientinddragelse
  • Digital sundhed
  • Sundhedsfremme og forebyggelse
  • Håndtering af multisygdomme
  • Personlig medicin
  • Sundhedsinnovation og udvikling
  • Forskning, uddannelse og læring.

• Et plangrundlag, der beskriver:
  • sundhedstilstanden i regionen
  • organisering af og samarbejde i det nære sundhedsvæsen
  • plangrundlag for hospitalerne (somatik og psykiatri)
  • forskning og udvikling
  • arbejdsstyrkeplanlægning og uddannelse.

Sundheds- og hospitalsplanen inklusiv høringsbrev og oversigt over høringsparter er vedlagt sagen.

Forslag til høringssvar

Det er administrationens vurdering, at den nye sundheds- og hospitalsplan forholder sig relevant til sundhedsvæsenets udfordringer. Samtidig er det positivt, at der er et fortsat stærkt fokus på inddragelse af borgeren som en aktiv medspiller i eget forløb. Herudover understøtter planen udmøntning af Sundhedsaftalen, Sundhedspolitikken - særligt i forhold til strategispor 5 om et stærkt nært sundhedsvæsen, samt det delte ansvar mellem kommuner og region for sundhedsfremme og forebyggelse.

På den baggrund har administrationen ingen bemærkninger til planen og foreslår derfor, at der afgives høringssvar, hvoraf det fremgår, at Skanderborg Kommune ikke har nogen bemærkninger, men kommunen ser frem til at arbejde sammen med regionen og almen praksis om udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Høringssvaret fremsendes til regionen indenfor høringsfristen med forbehold for Byrådets eventuelle bemærkninger.

Sagen behandles i Socialudvalget, Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget samt Undervisnings- og Børneudvalget.

Fagsekretariatet Børn og Unge fremsender hermed Kvalitetsrapport 2018-2019 for dagtilbudsområdet i Skanderborg Kommune til godkendelse. Kvalitetsrapporten har jf. beslutning i Undervisnings- og Børneudvalget den 4. april 2019 et delvist ændret fokus og struktur i forhold til tidligere kvalitetsrapporert.

Kvalitetsrapportens formål

Kvalitetsrapporten er udarbejdet på baggrund af tre elementer: Skanderborg Kommunes politik for 0-6 årige "Den bedste start på livet"; Den politiske aftale "Stærke dagtilbud" indeholdende revideret dagtilbudslov og endelig ny Tilsyns- og kvalitetsudviklingsmodel for Skanderborg Kommune.

Kvalitetsrapporten kan ses som en politikkontrol på "Den bedste start på livet". Samtidig er kvalitetsrapporten også kontrol af, om gældende lovgivning efterleves på dagtilbudsområdet i Skanderborg Kommune. Kvalitet som begreb bliver derfor i kvalitetsrapporten belyst som værende et bredt begreb bestående af forskellige kvalitetsmarkører, der kan ses uddybet i rapporten.

Kvalitetsrapportens rammesætning.

Med vedtagelse af dagtilbudsloven i juni 2018 blev der for alvor sat fokus på kvalitet på dagtilbudsområdet både nationalt, kommunalt og helt ind i det enkelte dagtilbud. Dette ses i kvalitetsrapporten gennem:

• Forskningsresultater gennem grundlaget for tilsynsmodellen og Danmarks Evalueringsinstitut EVAs rapport om pointer fra forskning
• Lovgivning gennem dagtilbudsloven
• Lokale politikker gennem "Skanderborg Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik" og "Den bedste start på livet", desuden også "Principper for sammenhæng mellem tilbud"
• Konkrete lokale handleplaner for de enkelte huse i Skanderborg Kommunes dagtilbud.

Kvalitetsrapportens indhold

Begrebet kvalitet er brugt i mange sammenhænge og med forskellige perspektiver. Kvalitetsrapporten har til hensigt at favne bredt ud fra en intention om at få så mange af perspektiverne med i beskrivelse af kvalitet på dagtilbudsområdet i Skanderborg Kommune som muligt. Kvalitetsrapporten indeholder derfor forskellige bud på, hvad kvalitet er, og hvordan der arbejdes med det i dagtilbuddene. Alle buddene tager sit afsæt i den nyligt vedtagne´tilsynsmodel´ indeholdende følgende otte temaer:

• Leg og læring
• Samspil og relationer
• Børnefællesskaber og inklusion
• Demokratiske processer og børns medbestemmelse
• Motorik og bevægelse
• Sprog og kommunikation
• Forældresamarbejde
• Faglig ledelse.

I 2018-2020 er der ét fælles tema ved de pædagogiske tilsyn nemlig "Leg og læring".

Hovedpointerne i kvalitetsrapporten opsamler essenserne fra handleplanerne på det fælles tema suppleret med to selvvalgte temaer for hvert dagtilbud. Dette igen suppleret med de parametre besluttet på undervisnings- og børneudvalgsmøde den 4. april 2019, der kan give perspektiver på kvalitet:

• Medarbejdersammensætning fordelt på stillingstyper
• Normering og gennemsnit af faktisk indskrevne børn pr. hus
• Antal børn pr. medarbejder pr. hus
• Sprogvurderingsresultat 0. kl
• Antal m2 pr. barn indeareal
• Organisering pr. hus: gruppe/funktion/andet.

I kvalitetsrapporten illustreres kontraktholdernes perspektiver gennem inddragelse af essenserne fra handleplanerne fra de pædagogiske tilsyn kombineret med kontraktholdernes refleksioner over tilsyn. Fagsekretariatet Børn og Unges perspektiver kommer tilstede gennem refleksioner og opsamling afslutningsvis. Fagsekretariatet Børn og Unge har desuden været i løbende sparring med kontraktholderne under udarbejdelse af handleplanerne.

Hovedpointerne fra kvalitetsrapporten.

• Tilsyns- og kvalitetsudviklingsmodellen har sat spor i det pædagogiske arbejde. Modellen gør noget ved kvaliteten i stedet for blot at beskrive kvaliteten på dagtilbudsområdet
• Et fortsat fokus er at få realiseret "Den styrkede pædagogiske læreplan" og grundtanken heri om løbende systematisk evaluering af praksis på baggrund af børnegruppens udvikling og behov
• Alle aktører i forbindelse med tilsynene tilkendegiver, at processen har været virksom for udvikling af den pædagogiske praksis. Aktørerne er ledelse, medarbejdere, forældre og fagsekretariatet Børn og Unge
• Vigtigheden af faglig ledelse bliver tydelig igennem arbejdet med tilsyn og opsamling i kvalitetsrapporten. Derfor peges der på temaet "Faglig ledelse" som det fælles tema i næste tilsynsrunde
• Modellens styrker er det pædagogiske tilsyn og med stort fokus på "før og under-processerne". Kvalitetsrapporten adresserer et bredt syn på kvalitet i en kombination af kvalitative og kvantitative data
• Udviklings- og opmærksomhedspunkter, der kommer til stede i kvalitetsrapporten er blandt andet på "efter-processen" herunder udarbejdelse af handleplan, evt. taksonomi ,samt hvordan rapporten kan bruges ind i det videre arbejde med at håndtere det øgede pres på kapaciteten og herunder afdækning af "kloge kvadratmeter".

Kvalitetsrapporten i et fremadrettet perspektiv.

Kvalitetsrapporten giver mulighed for at få et indblik i den nuværende ledelsesmæssige og pædagogiske prioritering og praksis på området, og skaber dermed mulighed for dialog og en politisk retning. Samtidig er kvalitetsrapporten udarbejdet, således at den kan bruges ind i kontraktholdernes strategiske udviklingsarbejde af praksis for forældrebestyrelserne. Som det sidste skaber kvalitetsrapporten mulighed for fagsekretariatet Børn og Unge i forhold til understøttelse af udvikling af praksis sammen med kontraktholderne.

Kvalitetsrapporten for skoleområdet er obligatorisk hvert andet år. Denne kvalitetsrapport for 2018/19 er obligatorisk og er den tredje i rækken af obligatoriske kvalitetsrapporter siden folkeskolereformens ikrafttræden i 2014. Formålet med kvalitetsrapporterne er at følge udviklingen på skoleområdet via samme kvalitetsindikatorer år for år.

Kvalitetsrapportens indhold 

Dette års kvalitetsrapport for skoleområdet indeholder - som tidligere kvalitetsrapporter - en bred vifte af obligatoriske værdimarkører, som beskriver en del af udviklingen i skoletilbuddet i Skanderborg Kommune. Undervisnings- og Børneudvalget har derudover besluttet at tilføje yderligere supplerende kvalitetsmarkører for at få et endnu bredere indblik i skolernes rammevilkår, herunder arbejdstid og økonomi samt elevfravær og karaktergennemsnit i 10. klasse.

Som noget nyt besluttede udvalget at inddrage skolernes elevråd i arbejdet med kvalitetsrapporten. I slutningen af rapporten (se afsnit 10) fremgår således elevrådenes konkrete forslag til forbedret trivsel på egen skole.

Skolerne og skolebestyrelserne har også fået en ny opgave i år – nemlig at udpege 2-5 indsatsområder på baggrund af data i kvalitetsrapporten og evt. supplerende viden. Skolebestyrelsernes udtalelser og udpegede indsatsområder fremgår også i slutningen af rapporten (se afsnit 11).

Kvalitetsrapporten indeholder således først et afsnit om Skanderborg Kommunes Byråds politiske visioner for folkeskolen. Dernæst følger en sammenfattende vurdering af hele indholdet i kvalitetsrapporten. Herefter præsenteres og kommenteres elevernes faglige resultater i forbindelse med folkeskolens prøver og de nationale test. Derefter indeholder rapporten data om elevernes overgang til ungdomsuddannelserne, elevernes trivsel og inklusionsgrad samt rammerne for skolernes arbejde. Kvalitetsrapporten afrundes med udtalelser fra elevrådene, skolebestyrelserne og Byrådet.

Sammenfattende helhedsvurdering 

Af kvalitetsrapporten fremgår en samlet helhedsvurdering af skolernes arbejde (se afsnit 4), og der fremhæves en række temaer, der med fordel kan fokuseres på fremadrettet. De temaer, der med fordel kan fokuseres på, ligger inden for nedenstående overordnede emner. Temaerne uddybes også i helhedsvurderingen af vedhæftede kvalitetsrapport:

• Fokus på at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund, herunder skolernes arbejde for at flere elever kan rummes i det almene skoletilbud.
• Folkeskolens prøver - kommunens elever præsterer markant bedre end eleverne på landsplan, men der er fortsat behov for fokus på at udligne forskellene mellem, hvor godt drenge og piger præsterer i de enkelte fag.
• Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - positiv sammenhæng mellem investeringer i området og gode resultater ift. opnåelse af karakteren 02.
• Overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse - fortsat fokus på samarbejde mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser, samt på at maksimere chancen for gennemførsel af en ungdomsuddannelse.
• Trivsel og inklusion - fortsat behov for øget fokus på trivsel og inklusion.
• Elevfravær - kommunens elevers fravær er lavere end elevfraværet på landsplan.
• Kompetencedækning - fortsat fokus på at opnå fuld kompetencedækning (95 %).
• Økonomi på skoleområdet

Samlet set tegner kvalitetsrapporten et billede af et alsidigt og højt ydende skoletilbud, som i en periode med mange forandringer har formået at forbedre og fastholde kvaliteten i skolernes kerneydelse. Det understøtter, at skolerne endnu engang har præsteret en række gode resultater i en turbulent tid, hvor fokus stadig er at forfølge intentionerne i skolereformen og de efterfølgende politiske justeringer med nye bestemmelser for bl.a. understøttende undervisning og valgfagsordninger.

Chef for skoler og specialtilbud deltager under behandlingen af punktet på Undervisnings- og Børneudvalgets møde.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 18. marts 2020:

Kvalitetsrapporten for skoleområdet er revideret, jf. beslutningen i Undervisnings- og Børneudvalget den 4. marts 2020. Den reviderede kvalitetsrapport vedlægges.