Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
22-04-2020 15:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Byrådssalen / Skype |
PDF : |
Sagsnr.: 00.01.00-G00-1-20
Dagsordenen blev godkendt.
Sagsnr.: 14.01.12-A00-1-20
I Danmark har der siden den 13. marts 2020 – på grund af risikoen for spredning af smitte med COVID-19-virus - været lukket ned bl.a. for en lang række af de funktioner, som normalt varetages af kommunerne.
På den baggrund har Skanderborg Kommunes Kriseledelse været aktiveret med henblik på ledelse og styring af krisehåndteringen. Og med denne sag orienteres Byrådet dels om de beslutninger, som Kriseledelsen har truffet i den forbindelse – og dels om håndteringen af krisen på det operationelle niveau.
Som reaktion imod den aktuelle spredning af smitte med virussen COVID-19 (Corona) blev alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendt hjem den 13. marts 2020. Hjemsendelsen gjaldt i første omgang i to uger, men den 23. marts 2020 blevet hjemsendelsen forlænget frem til den 13. april 2020.
Herudover har Regeringen og myndighederne - ligeledes som et led i indsatsen mod spredning af COVID-19 - iværksat en række generelle tiltag med henblik på at nedbringe antallet af sociale kontakter og at sikre behørig afstand mellem danskerne.
Endelig er det den 30. marts 2020 meldt ud, at regeringen efter påske vil kunne begynde en forsigtig, gradvis og kontrolleret genåbning af samfundet. På det kommunale opgaveområde indbefatter de første skridt i genåbningen af samfundet, at dagtilbud (børn) og grundskolens 0.-5. klasse samt specialtilbud på alle klassetrin åbnes igen hurtigst muligt fra den 15. april 2020 - så snart det af kommunerne vurderes at kunne ske forsvarligt i forhold til overholdelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Situationen har indebåret - og indebærer fortsat - at de kommunale opgaver, herunder en række samfunds- og velfærdskritiske funktioner, skal løses og varetages under de særlige omstændigheder, som er skabt med de nævnte indgreb. Og på den baggrund har Skanderborg Kommunes Kriseledelse været aktiveret med henblik på ledelse og styring af den indsatsplanlægning, som er iværksat i fagområderne for at sikre fortsat drift af de kritiske funktioner samt herudover, at opretholde den øvrige daglige drift så vidt, som det er muligt.
Kriseledelsen er i skrivende stund fortsat aktiveret.
Kriseledelsen fungerer i henhold til Skanderborg Kommunes ”Plan for Beredskab og Fortsat Drift”. Denne plan blev vedtaget af Byrådet i september 2018 og er vedlagt som bilag.
Plan for Beredskab og Fortsat Drift fastlægger rammerne for aktivering og drift af kommunens beredskab. Blandt andet defineres sammensætningen af kommunens kriseledelse, ligesom kriseledelsen gives bemyndigelse til i en krisesituation uden forudgående accept i Byrådet at træffe dispositioner uden økonomisk loft med henblik på at undgå, at Skanderborg Kommune påføres uoverskuelige økonomiske konsekvenser.
Så hurtigt som muligt - og senest ved førstkommende møde - skal Økonomiudvalget og efterfølgende Byrådet orienteres om sådanne dispositioner.
På den baggrund vedlægges som bilag til denne orientering af Byrådet en samlet oversigt over de beslutninger, som Kriseledelsen har truffet i relation til håndtering af COVID-19-krisen.
Samtidig – og i samme oversigt – gives Byrådet endvidere en orientering om de dis-positioner, som er foretaget på det operationelle niveau i krisehåndteringen. Det operationelle niveau består af en række hændelsesspecifikke krisestabe på administrativt niveau – disse stabe forestår den konkrete indsatsplanlægning på de enkelte opgaveområder. Plan for Beredskab og Forsat drift bygger således på et sektoransvar her – det betyder, at de enheder, der til dagligt har ansvaret for en opgave, også har det i en kritisk situation. Som bilag 2 findes en oversigt over de funktioner, som under krisen har været anset for de samfundskritiske og livsvigtige leverancer i den kommunale drift.
Oversigten over såvel Kriseledelsens beslutninger som dispositionerne i den opgavespecifikke indsatsplanlægning findes i bilag 3.
Samtidig skal det bemærkes, at håndteringen af krisen – ud over det, som fremgår af skemaet – også har indbefattet en løbende håndtering og iværksættelse af de tiltag, som er udmeldt centralt fra regering mv. i forhold til forebyggelse af smitte mv.
-
Kommunaldirektør Lisbeth Binderup indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog,
Økonomiudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Byrådet.
Direktionen, 14. april 2020, pkt. 87:
Direktionen vedtog,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 00.01.00-G01-26-20
Venstres byrådsgruppe foreslår, at Økonomiudvalget drøfter mulighederne for at styrke beskæftigelsen og for at mindske omfanget af den økonomiske krise, som følger af corona-krisen.
Venstres byrådsgruppe har fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen til Økonomudvalgets møde den 22. april 2020 vedrørende en styrkelse af beskæftigelsen og mindske omfanget af den verserende økonomiske krise. Følgende er modtaget fra Bent Jacobsen og Anders Laugesen:
"Konsekvensen af Corona-pandemien, nogenlunde ordnede forhold i sundhedsvæsenet og en kraftig nedlukning af DK er desværre - men ikke overraskende - en vingeskudt økonomi - globalt, nationalt og lokalt.
I Skanderborg Kommune er ledigheden ifølge siden NB-Økonomi steget med 46,1 procent fra 9. marts til 14. april. Kommunen har nu i alt 1.335 ledige. Ledigheden i landets kommuner er i gennemsnit steget med 34,3 procent, og det giver Skanderborg Kommune udsigt til endnu en økonomisk efterregning - det sidste vi har behov for - da udgifter formentlig vil stige mere end tilskud fra staten.
Det er velkendt, at ledighed har store menneskelige og økonomiske omkostninger over en lang periode. Vi må for alt i verden undgå, at vores økonomi svækkes mere end højest nødvendigt. Det grundlag, vi lagde kommunebudget på i efteråret, er skredet (udsigter til bl.a. voldsom udligningslussing inden sommerferien, kraftig økonomisk recession og måske lavere fertilitetsrate).
Derfor må vi diskutere. om ikke vi kan gøre tingene på en smartere måde og samtidig holde hånden under beskæftigelsen i det private. Man må sige, at der er kommet en del ny information til på det seneste, og måske kan vi derfor med fordel genoverveje vores dispositioner.
Meget tyder nu på, at vi er på vej ind i en meget alvorlig økonomisk krise. Statsministeren taler allerede nu om den største krise siden Anden Verdenskrig, og IMF, Nationalbanken, Finansministeriet foruden Det Økonomiske Råd spår nu hårde tilbageslag for dansk og international økonomi. De sidste beskæftigelsestal fra USA er direkte alarmerende læsning.
Venstre fremlægger følgende diskussionspunkter til debat i Økonomiudvalget:
Venstre er med på, at det kan være vanskeligt at finde gode svar på samtlige ovenstående spørgsmål på det forestående møde i Økonomiudvalget, men sagen er også en, man potentielt kan arbejde videre med politisk og administrativt, hvis der er flertal for det."
-
Borgmesteren indstiller,
Økonomiudvalget drøftede forslaget.
Økonomiudvalget vedtog,
Sagsnr.: 00.01.10-S00-1-19
Skanderborg Kommune har generelt overførselsadgang mellem årene på alle drifts- og anlægsbevillinger med nogle enkelte undtagelser. I denne sag indstilles det, at Byrådet giver tillægsbevilling/genbevilling i 2020 til budgetoverførslerne fra 2019 på både drift, anlæg og finansielle konti. I alt søges der om overførsel af 223,5 mio. kr. fra 2019.
Principper for overførsel mellem årene
Der er generelt adgang til at overføre over- og underskud mellem årene på alle drifts- og anlægsbevillinger. Der er ingen maksimumgrænse for overførsel til næste budgetår. Forlods forbrug af det kommende års budget – lån af næste års budget – kan ske med maksimalt 5 % af budgetrammen.
Der er visse undtagelser til den generelle overførselsadgang, som er beskrevet i "Principper for overførsler mellem årene", der er vedlagt som bilag 1.
Forslag til driftsoverførsler fra 2019 til 2020
De samlede nettooverførsler fra 2019 til 2020 er 150,2 mio. kr. Dette er et fald på 10,1 mio. kr. i forhold til sidste års budgetoverførsler. Fordelingen af driftsoverførslerne er specificeret på politikområder i tabel 1, og er yderligere beskrevet på de konkrete bevillinger i bilag 2.
Beløbene i tabel 1 er nettobeløb. Beløbet dækker over en samlet opsparing på 180,4 mio. kr. og en samlet gæld på 30,2 mio. kr.
Den samlede gæld er forøget med 10,8 mio. kr. i forhold til sidste års budgetoverførsler. Nettobeløbet dækker bl.a. over, at gælden er steget med 8,2 mio. kr. på bevillingen Borgere med fysiske og psykiske handicap, 5,4 mio. kr. på Plejedistrikt Hørning og 2,7 mio. kr. på Socialpsykiatrien. Samtidig er gælden reduceret på andre bevillinger.
De samlede opsparinger er forøget med 0,7 mio. kr. Faldet i budgetoverførslerne skyldes altså primært, at gælden er forøget.
Tabel 1: Fordeling af driftsoverførsler fra 2019 til 2020 på politikområder
Politikområde (netto, 1.000 kr., + er overskud) | Overførsel fra drift 2019 til drift 2020 |
Demokrati | -187 |
Personale | 1.354 |
Overordnet økonomi | 0 |
Klima, energi og beredskab | 7.211 |
Udviklingsstrategi, kommuneplan og lokalplaner | 6 |
Sundhedsfremme og forebyggelse | 8.701 |
Borgerservice | 135 |
Natur og miljø | 2.750 |
Vej og trafik | 13.223 |
Erhverv, turisme og internationalt samarbejde | -84 |
Dagtilbud 0-6 årige | 3.982 |
Skoler og pædagogiske fritidstilbud | 17.155 |
Børn og unge med særlige behov | 17.069 |
Ældre | 11.325 |
Borgere med fysiske og psykiske handicap | -9.577 |
Kultur og fritid | 12.419 |
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold | 3.646 |
Administration | 50.634 |
Kommunale ejendomme | 10.436 |
I alt | 150.198 |
Note: Afvigelse i tabel 1 og bilag 2 skyldes afrundinger.
Bevillingen "Borgere med fysiske og psykiske handicap" udviser et merforbrug på 8,0 mio. kr. Det forventede merforbrug isoleret for 2020 er ved 1. budgetopfølgning på 10,6 mio. kr. Der skal altså findes 18,6 mio. kr. for at få et budget i balance i 2020. Bevillingen har været under økonomisk pres over flere år, og gælden for årene 2016-2018 er således blevet afskrevet i forbindelse med overførselssagen det følgende år.
Nye kontraktholdere med gæld på mere end 5 % af korrigeret Budget 2019
Der er kommet nye kontraktholdere på Herskindskolen og Plejedistrikt Hørning, mens kontraktholderstillingen er vakant i Socialpsykiatrien. Det gælder for alle tre kontraktområder, at merforbruget i 2019 overstiger 5 %, som - jf. principperne for overførselsadgang - er det maksimale beløb, der kan "lånes" af næste års budget.
Det er vanskeligt for en ny kontraktholder at overtage et kontraktområde med så store økonomiske udfordringer. Et rimeligt udgangspunkt for en ny kontraktholder kunne derfor være en gæld svarende til 5 % af det korrigerede budget 2019. Såfremt gælden reduceres til 5 %, betyder det, at der samlet set skal afskrives 5,8 mio. kr. jf. tabel 2.
Tabel 2: Reduktion af gæld svarende til 5 % af korrigeret budget 2019 (i 1.000 kr.)
Kontraktholder | Korrigeret budget 2019 (ekskl. overført underskud fra 2018) | Overførsel til 2020 | Ny overførsel til 2020 på maks. 5 % af korr. budget (ekskl. overført underskud fra 2018) | Eventuel afskrivning af gæld |
Herskindskolen | 11.922 | -1.260 | -596 | -664 |
Plejedistrikt Hørning | 59.956 | -5.439 | -2.998 | -2.441 |
Socialpsykiatrien | 42.931 | -4.815 | -2.147 | -2.668 |
I alt |
|
| -5.740 | -5.774 |
Forslag til anlægsoverførsler fra 2019 til 2020 og 2021
De samlede nettooverførsler på anlæg fra 2019 til 2020 er på 57,1 mio. kr. Til 2021 overføres der 71.000 kr. Beløbene er specificeret i tabel 3 nedenfor.
Hertil overføres et merforbrug på 1,4 mio. kr. til driften i 2020 vedrørende anlæg, som i 2020 er budgetteret på driften. Og endelig er der 11,8 mio. kr., som ikke skal overføres og derfor tilfalder kassebeholdningen. Beløbet vedrører hovedsageligt indtægter på salg af kommunale ejendomme og rådighedsbeløbet til ombygning af Pavillon 3 på Sølund, som ikke skal anvendes.
Tabel 3: Fordeling af anlægsoverførsler fra 2019 til 2020 og 2021
I 1.000 kr. | 2020 | 2021 |
Klima | 8.316 |
|
Almennyttige boliger | 6.631 |
|
Bruttoindtægter | -3.870 |
|
Bruttoudgifter inden for anlægsrammen | 46.025 | 71 |
I alt | 57.102 | 71 |
Anlægsoverførslerne er beskrevet på de konkrete bevillinger i bilag 3.
Forslag til overførsler på det finansielle område
På de finansielle konti overføres der samlet set et nettobudget på 16,2 mio. kr. Beløbet vedrører primært beløb, der var afsat til deponering i 2019, men som først skal deponeres i takt med, at der opføres en ny daginstitution i Skanderborg og leases en ny brandstation.
For en uddybning af de enkelte beløb henvises til bilag 4.
-
Koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Byrådet.
Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 63:
Behandlingen af sagen blev udsat; mødet blev aflyst på grund af Coronakrisen 2019
Direktionen, 10. marts 2020, pkt. 67:
Fraværende: Frederik Gammelgaard og Lone Rasmussen
Direktionen vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 00.32.04-P19-1-20
Indenrigsministeriets regler for anlægsarbejder siger, at større arbejder over 2 mio. kr. skal godkendes særskilt af Byrådet. I denne sag bedes Byrådet derfor godkende de anlægsarbejder, der kan afsluttes med udgangen af 2019, og som er over 2 mio. kr. Det drejer sig om 9 anlægsregnskaber.
Med udgangen af 2019 kan der sendes 9 anlægsregnskaber over 2 mio. kr. til Byrådets godkendelse.
På dagtilbudsområdet afsluttes tre regnskaber: Etablering af pladser i Porskjær og Græshoppen i Galten/Skovby samt udvidelse af Guldsmeden, også i Skovby. Der er et samlet merforbrug på de tre regnskaber på 382.000 kr. Dette dækkes af rammen til renovering af daginstitutioner i 2019.
På skoleområdet afsluttes regnskabet "Renovering af skoler og Galten Junior- og ungdomsklub". Det drejer sig blandt andet om tagrenoveringer.
På klimaområdet afsluttes "Klimaprojekt i Låsby etape 1, 2 og 3. Det gælder både medfinansieringsprojektet, som finansieres af Skanderborg Forsyning, og de kommunale følgeudgifter. Der aflægges også anlægsregnskab for medfinansieringsprojektet Galten Nord, som har til formål at forhindre oversvømmelser i den nordlige del af Galten by.
Endelig afsluttes regnskabet for Låsby Søpark, efter at de sidste indtægter fra fonde er tilgået kommunen. Låsby Søpark på Blochs Grund i Låsby, som har været en del af klimatilpasningsprojektet beskrevet ovenfor, blev af Byrådet udvalgt som pilotprojekt, der kombinerer håndtering af klimavand med rekreativ merværdi. Projektet er blevet en stor succes. Præsentationen af Låsby Søpark er vedhæftet som bilag 2.
Nedenfor gives et samlet overblik over de regnskaber, der ønskes godkendt i nærværende sag. For en uddybning af de enkelte projekter henvises til bilag 1 med bemærkninger og anlægsregnskaber.
Tabel 1. Anlægsregnskaber, skattefinansierede anlæg
Projekter i 1.000 kr. | Udgift/indtægt | Korrigeret anlægsbevilling | Forbrug | Rest anlægsbevilling |
Dagtilbud for 0-6 årige |
|
|
|
|
Etablering af 0-6 års pladser i Porskjær | U | 6.653 | 7.190 | -537 |
Etablering af 0-6 års pladser i Græshoppen | U | 3.907 | 4.274 | -367 |
Udvidelse af Guldsmeden | U | 2.750 | 2.227 | 523 |
Dagtilbud for 0-6 årige i alt | U | 13.310 | 13.692 | -382 |
Skoler og pædagogiske tilbud |
|
|
|
|
Renovering af skoler og Gjuk i Galten | U | 4.850 | 4.874 | -24 |
Skoler og pædagogiske tilbud i alt | U | 4.850 | 4.874 | -24 |
Klima |
|
|
|
|
Klimaprojekt i Låsby, etape 3, følgeudgifter | U | 5.113 | 5.152 | -39 |
| I | 0 | -50 | 50 |
Klima i alt | N | 5.113 | 5.102 | 11 |
Kultur og Fritid |
|
|
|
|
Låsby Søpark | U | 6.794 | 6.795 | -1 |
| I | -6.200 | -6.201 | 1 |
Kultur og Fritid i alt | N | 594 | 594 | 0 |
Tabelnote: I "Rest anlægsbevilling" kolonnen er minus udtryk for merforbrug i forhold til den givne bevilling og plus et udtryk for mindreforbrug i forhold til den givne bevilling.
Tabel 2 Anlægsregnskaber for anlæg med medfinansiering fra Skanderborg Forsyning A/S
Projekter i 1.000 kr. | Udgift/indtægt | Korrigeret anlægsbevilling | Forbrug | Rest anlægsbevilling |
Galten Nord, medfinansiering | U | 5.281 | 5.280 | -1 |
Låsby etape 1.2 og 3 medfinansieringsdelen | U | 6.388 | 6.129 | -259 |
Samlet resultat | U | 11.669 | 11.409 | -260 |
Tabelnote: I "Rest anlægsbevilling" kolonnen, er minus udtryk for merforbrug i forhold til den givne bevilling og plus et udtryk for mindreforbrug i forhold til den givne bevilling.
Merforbruget på anlægsregnskaberne med medfinansiering fra forsyningen finansieres af Skanderborg Forsyning via taksterne.
-
På vegne af koncernledelsen indstiller Koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Byrådet.
Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 64:
Behandlingen af sagen blev udsat; mødet blev aflyst på grund af Coronakrisen 2019.
Direktionen, 10. marts 2020, pkt. 68:
Fraværende: Frederik Gammelgaard og Lone Rasmussen
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 00.32.10-S00-2-20
Nu foreligger kommunens samlede regnskab for 2019. Når Byrådet har behandlet regnskabet, overgår dette til kommunens revisor for nærmere gennemgang.
Regnskabet er redskabet til at afrapportere, hvorledes den økonomiske udvikling har været i det forgangne kalenderår.
Det summariske resultat af kommunens økonomiske virksomhed fremgår dels af en sammenfatning af regnskabsresultatet, dels af oversigterne – regnskabsopgørelse, balance og tilhørende noter.
Nedenstående oversigt viser i hovedtræk kommunens regnskab for 2019:
Regnskab 2019 | Oprindeligt budget 2019 | Korrigeret budget | Regnskab 2019 | Forskel ift. opr. budget |
Indtægter/finansiering i alt Skattefinansierede driftsudgifter | -3.553,8 3.448,5 | -3.583,0 3.625,7 | -3.581,8 3.473,1 | -28,0 24,6 |
Resultat af ordinær drift | -105,3 | 42,7 | -108,7 | -3,4 |
Skattefinansierede anlægsudgifter Byggemodning Afdrag på lån | 135,9 0 28,9 | 135,8 -24,7 36,7 | 83,2 -26,3 36,7 | -52,7 -26,3 7,8 |
Resultat af det skattefinansierede område | 59,5 | 190,5 | -15,1 | -74,6 |
Kommunale almene boliger i alt | 5,5 | -10,0 | -11,0 | -16,5 |
Klimainvesteringer i alt | 0,7 | -0,7 | 0,4 | -0,3 |
Resultat i alt | 65,7 | 179,8 | -25,7 | -91,4 |
Finansieringsoversigt Optagelse af nye lån Finansforskydninger* | -10,5 -2,4 | -11,4 44,5 | 0 22,6 | 10,5 25,0 |
Finansielt underskud (kasseforbrug) | 52,8 | 212,9 |
|
|
Finansielt overskud (kassestyrkelse) |
|
| 3,1 |
|
Negative tal = indtægt/mindreudgift og positive tal = udgift/mindreindtægt. Der kan forekomme afrundingsdifferencer.
*Eksklusiv kassekredit og inklusiv kursregulering af likvide aktiver.
Forskellen mellem det oprindelige budget og det korrigerede budget udgøres af overførsler fra 2018 tillige med de tillægsbevillinger, der er givet i løbet af 2019. I det følgende kommenteres i forhold til det oprindelige budget for at holde overførslerne uden for udviklingen.
Resultatet af ordinær driftsvirksomhed viser et overskud på 108,7 mio. kr. mod et forventet overskud på 105,3 mio. kr. i det oprindelige budget.
I kommunens økonomiske politik er standarden, at den ordinære drift skal vise et overskud på 130 mio. kr. til dækning af anlæg og afdrag. Såvel det budgetterede driftsoverskud som regnskabsresultatet er påvirket af, at der efter budgetforligtet blev flyttet 22 mio. kr. fra anlæg til drift.
Resultatet hænger primært sammen med de tillægsbevillinger, der er givet i årets løb. Her kan nævnes:
I forhold til sanktionslovgivningen vil Skanderborg Kommune blive målt på, om kommunen overholder det oprindelige budget på serviceområderne. Den udmeldte ramme for serviceudgifterne udgjorde 2.624 mio. kr. mens forbruget har udgjort 2.601 mio. kr.
Rammen er overholdt i regnskab 2019, og da der ikke foreligger landstal kendes evt. kollektiv sanktion ikke.
Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 15,1 mio. kr.
Ifølge den økonomiske politik er standarden 0 eller et positivt resultat afhængigt af, om kassebeholdningen skal styrkes, og er således efterlevet.
I forhold til det oprindelige budget, der viser et underskud på 59,5 mio. kr., er der tale om en forbedring af resultatet med 74,6 mio. kr.
Udover at resultatet er påvirket af samme elementer som beskrevet under resultat af ordinær driftsvirksomhed, er resultatet her påvirket af:
Indtægtssiden viser en samlet indtægt på 3.581,8 mio. kr. mod en forventet indtægt i det oprindelige budget på 3.553,8 mio. kr. svarende til en merindtægt på ca. 28 mio. kr., som primært vedrører overgangstilskud til kommuner med udligningstab med 9,5 mio. kr., merindtægt i grundskyld på ca. 10,6 mio. kr. samt indtægt fra salg af HMN GasNet på 6,8 mio. kr. Herudover er der sparede renter samt momsforskydninger.
På driftsudgiftssiden viser regnskabet et merforbrug på 24,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget hænger primært sammen med de tillægsbevillinger, der er beskrevet ovenfor, samt forskydninger på de enkelte politikområder, hvor især området Borgere med fysiske og psykiske behov ser udfordret ud.
På anlægssiden viser regnskabet et forbrug på 83,2 mio. kr. Et beløb som ligger under standarden i den økonomiske politik på minimum 95 mio. kr. Når der tages hensyn til den flytning af 22 mio. kr. fra anlæg til drift, der er foretaget efter budgetforliget, så er standarden efterlevet.
Anlægsforbruget i regnskabet er ca. 52,7 mio. under det oprindelige budget og er forklaret ovenfor.
Den mellem regeringen og KL aftalte anlægsramme udgør 170,7 mio. kr. for kommunens vedkommende. Til sammenligning udgør kommunens anlæg brutto 118,0 mio. kr.
Vedrørende de kommunale almene boliger er der en samlet afvigelse på 16,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, og det skyldes primært forskydning i forbrug og lånoptag mellem årene.
Vedrørende klimainvesteringer er der en samlet forskydning på 0,3 mio. kr., og det skyldes primært forskydning i forbrug og lånoptag mellem årene.
På gældssiden er den langfristede gæld steget med 28 mio. kr. Isoleret set er gælden til kommunekredit nedbragt med ca. 36,7 mio. kr. hvilket er i overensstemmelse med den økonomiske politik. Som noget nyt, og som konsekvens af ny ferielov, skal kommunen optage en forpligtelse til de feriemidler, der skal indefryses til senere udbetaling. Denne forpligtelse udgør ca. 78 mio. kr. ultimo 2019. Der er ikke optaget lån i 2019.
Opgørelse af den endelige låneramme viser 0, hvilket betyder, at der hverken kan optages lån eller skal deponeres midler. Lånerammeopgørelsen fremgår af regnskabets noter.
Afdrag på lån viser samlet et merforbrug på 7,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, og fordeler sig med 0,3 mio. kr. vedrørende ordinære afdrag og 7,5 mio. kr. vedrørende afdrag på lån til jordkøb (som senere sælges). Merforbruget er tillægsbevilget.
Overførslerne fra 2018 til 2019 indgår i det korrigerede budget ud over de tillægsbevillinger, der er givet i årets løb.
I efterfølgende tabel fremgår hvor meget der er overført fra 2018 til 2019, og hvor meget der overføres til 2020 (og 2021).
Oversigt over overførslernes påvirkning af regnskab 2019 og likviditeten (mio. kr.) | Nettoovf. fra 2018 | Nettoovf. til 2020 og 2021 | Påvirkning af regnskab/ likviditet 2019 |
Driftsoverførsel skattefinansieret område i alt | 160,2 | 150,2 | -10,0 |
Overførsel fra anlæg til drift | -0,1 | -1,4 | -1,3 |
Anlægsoverførsler skattefinansieret område i alt | 37,2 | 42,2 | 5,0 |
Anlægsoverførsler Almene boliger | 12,6 | 6,6 | -6,0 |
Anlægsoverførsler Klimainvesteringer | 40,7 | 8,3 | -32,4 |
Det finansielle område i alt | -25,5 | 16,2 | 41,7 |
Nettopåvirkning af likvide aktiver | 225,0 | 222,1 | -3,0 |
Foranstående viser, at resultatet af nettooverførslerne fra 2018 til 2019 samt overførslerne fra 2019 til 2020 samlet har påvirket likviditeten negativt med ca. 3,0 mio. kr.
Når der ses bort fra overførsler vedrørende Almene boliger og Klimainvesteringer, som finansieres via lån, skyldes påvirkningen primært faldende driftsoverførsel modregnet stigende anlægsoverførsel samt overførsel af afsatte beløb til deponering på det finansielle område.
Det samlede resultat viser i regnskab 2019 en kassestyrkelse på 3,1 mio. kr.
Ultimo 2019 udgør kassebeholdningen 234,8 mio. kr., når der ses bort fra repo-forretninger (repo-forretninger er kortfristet lån med sikkerhed i egne værdipapirer, der regnskabsteknisk påvirker såvel den likvide beholdning som gælden).
Fratrækkes kassebeholdningen på 234,8 mio.kr. de 222,1 mio. kr. som overføres til 2020, udgør restbeholdningen 12,7 mio. kr.
Standarden i den økonomiske politik om, at kassebeholdningen kan være 0 kr. er derfor opfyldt.
Kommunens gennemsnitslige likviditet (målt i forhold til kassekreditreglen) udgør ca. 411 mio. kr.
Regnskabet i sin fulde udformning vedlægges som bilag. Det er udarbejdet med den forudsætning, at Byrådet godkender de overførsler, der er præsenteret i sag, som Byrådet får til godkendelse den 25. marts 2020.
Endeligt vedlægges ”Bilag regnskab 2019”, som er obligatorisk jf. krav fra Social- og Indenrigsministeriet. Bilaget indeholder en regnskabsoversigt, der viser forbrug på bevillingsniveau, oversigt over garantistillelser samt en saldobalance pr. ultimo 2019 på registreringsniveau.
Resultat af de politiske forandringer
Endvidere vedlægges som bilag ”Afsluttende status på forandringer 2019”, som giver en status på de projekter og tiltag m.v., som Byrådet har vedtaget for de enkelte politikområder i 2019.
Alle forandringer fra budget 2019 er gennemført med undtagelse af 19 forandringer, som overføres til 2020:
Udvalg | Politikområde | Nr. | Forandring |
Miljø- og Planudvalget | |||
| Natur og miljø | 3 | Renovering af offentlige toiletter |
| Natur og miljø | 4 | Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse |
| Vej og trafik | 6 | Undersøgelse af bolværket ved Ry havn |
| Vej og trafik | 67 | Tilslutning til Beder-Beringvej |
| Vej og trafik | 68 | Kommunal vedligeholdelse af private områder |
| Vej og trafik | 69 | Modulvogntog på Niels Bohrs Vej |
| Vej og trafik | 70 | Trafiksanering Skærsåvej, Ry |
| Kommunale ejendomme | 30 | ESCO – energioptimerende tiltag i kommunes bygninger |
| Kommunale ejendomme | 95 | Arealoptimering af kommunens ejendomme |
Socialudvalget | |||
| Ældre | 82 | Implementering af national strategi for telemedicinsk hjemmemonitorering til borger med KOL |
| Ældre | 83 | Harmonisering af boliger i Ry og Galten fra plejeboliger til ældreboliger på lige fod med øvrige ældreboliger i kommunen |
Undervisnings- og Børneudvalget | |||
| Dagtilbud 0-6 årige | 71 | Implementering af ”Stærke dagtilbud” |
| Skoler og pædagogiske fritidstilbud | 73 | Forberedelse af implementeringen og implementeringsprocessen for Aula, som erstatter Børneintra, som platform på dagtilbudsområdet (er implementeret på skoleområdet) |
| Børn og unge med særlige behov | 78 | Implementeringen af forebyggelses- og familiestrategien |
| Børn og unge med særlige behov | 79 | Opgørelse af efterværn |
Økonomiudvalget | |||
| Økonomi | 27 | Øget anvendelse af de obligatoriske indkøbsaftaler og implementering af e-handelssystem |
| Udviklingsstrategi, kommuneplan og lokalplaner | 1 | Helhedsplanlægning |
| Udviklingsstrategi, kommuneplan og lokalplaner | 65 | På vej mod 70.000 borgere i det rigtige tempo |
| Erhverv, turisme og internationalt samarbejde | 8 | Fortsat arbejde med helhedsplan for Himmelbjerget |
-
Koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Byrådet.
Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 65:
Behandlingen af sagen blev udsat; mødet blev aflyst på grund af Coronakrisen 2019.
Direktionen, 10. marts 2020, pkt. 66:
Fraværende: Frederik Gammelgaard og Lone Rasmussen
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 00.30.14-S00-5-20
Der bliver i denne budgetopfølgning foreslået tillægsbevillinger i 2020 på driften, som øger budgettet med 5,9 mio. kr. Der er fundet finansiering svarende til en reduktion af budgettet på 6,0 mio. kr. Endvidere foreslås det at indarbejde et årligt nettobeløb, som øger det tekniske budget med 3,5 mio. kr. i overslagsårene.
Budgetopfølgningen er overordnet inddelt i følgende tre emner:
Emnerne uddybes kort i dagsordensteksten og yderligere i bilag vedhæftet dagsordensteksten.
1. Forandringer
Opfølgning på politisk besluttede forandringer:
Opfølgning på forandringer fra Budget 2019
19 af forandringerne fra Budget 2019 er endnu ikke afsluttet og ønskes videreført til 2020. De enkelte forandringer fremgår af tabel 11 afsnit 5.1 i bilag 1.
Opfølgning på forandringer fra Budget 2020
Tabel 1. Status på de 77 forandringer fra budgetaftale 2020:
Status i forhold til tidsplan | 1. budgetopfølgning 2020 |
Afsluttede | 36 |
Foran tidsplan | 1 |
Følger tidsplan | 33 |
Bagefter tidsplan | 5 |
Ikke påbegyndt | 2 |
De to forandringer, som endnu ikke er påbegyndt, er:
Begge forandringer afventer resultatet af strukturanalysen på skole- og dagtilbudsområdet.
Endelig skal følgende forandringer nævnes, da der er en vis usikkerhed med de budgetmæssige konsekvenser:
Forudsætningen for budgetreduktionen på de to første forandringer var implementering pr. 1. januar 2020. Idet den faktiske gennemførelse af forslaget først sker på et senere tidpunkt, er det ikke muligt at høste den fulde besparelse i 2020.
I forhold til forandringen om beskæftigelsesfremmende tiltag på integrationsområdet er en af indsatserne, at der skal oprettes flere IntegrationsGrundUddannelsesforløb. Det er dog usikkert, hvorvidt den fulde effekt af investeringen kan opnås, da målgruppen for IGU-forløb ikke er så stor, som forventet ved budgetlægningen. Inden 2. budgetopfølgning vil der derfor ske en genberegning, og der vil ligeledes foreligge et mere præcis skøn over effekten af investeringen
2. Drift
Udfordringer, hvor der søges tillægsbevillinger - drift
Tabel 1 og 2 giver et overblik over de foreslåede tillægsbevillinger til drift. Der foreslås samlet set tillægsbevillinger, som øger budgettet med 5,9 mio. kr.
Der er fundet finansiering svarende til en reduktion af budgettet på 6,0 mio. kr. Der er dermed fundet finansiering til udfordringerne i 2020. I overslagsårene foreslås det at indarbejde et årligt nettobeløb på 3,5 mio. kr. i teknisk budget.
Tabel 2. Forslag til bevillingsændringer (udvidelser) (i 1.000 kr.)
Afsnit i bilag 1 | Politikområde/bevilling | 2020 | 2021 og frem | Bemærkninger |
3.1.1 | Borgere med fysiske og psykiske handicap | 3.100 | 3.100 | Med budgetforliget for 2019 blev der på baggrund af den udarbejdede aktivitetsstigningsmodel inden for det specialiserede voksen-socialområde afsat en pulje til aktivitetsstigning. Det kan ud fra den konkrete nettotilgang til døgnforanstaltninger primo 2020 konstateres, at der er en økonomisk ubalance i puljen til aktivitetsstigninger på 3,1 mio. kr. i 2020 vedrørende borgere med indsats fra Ældre og Handicap. |
3.1.2 | Ældre - hjemmeplejebudgettet | 1.400 | 0 | Hjemmeplejebudgettet er i ubalance. Det foreslås derfor at finansiere en del af merforbruget på hjemmeplejebudgettet med de overskydende demografimidler på ældreområdet. |
3.1.3 | Ældre - Søkilde | 800 | 800 | I forbindelse med fraflytning fra Søkilde Plejehjem bortfalder beboernes huslejebetaling til fællesområdet. Den manglende indtægt er ikke medtaget i sagen om afledte driftsudgifter ved indflytning til Fællesskabets Hus. |
| Flere politikområder | 640 | 300 | Økonomiske konsekvenser af nedlæggelse af pleje- og ældreboliger på Ryvang: |
3.1.4 | Ældre | 170 | 0 | Husleje frem til udgangen af april 2020 på Skanderborgvej 49. |
3.1.4 | Kommunale ejendomme | 0 | 40 | Tomgangsdrift på Skanderborgvej 49. |
3.1.4 | Finansområdet | 170 | 260 | Udgift til landsbyggefonden Skanderborgvej 49. |
3.1.4 | Ældre | 300 | 0 | Husleje frem til primo august 2020 på Stadion Alle 2. |
I alt |
| 5.940 | 4.200 |
|
Note: - er budgetreduktion, + er budgetudvidelse.
Tabel 3. Forslag til bevillingsændringer (finansiering) (i 1.000 kr.)
Note: - er budgetreduktion, + er budgetudvidelse.
Den samlede budgetopfølgning fremgår af ”Bilag 1 Det samlede notat til budgetopfølgningen”, hvor de foreslåede tillægsbevillinger er uddybet.
Udfordringer, hvor der ikke søges tillægsbevillinger Der er på følgende politikområder konstateret økonomiske udfordringer, som ikke søges tillægsbevilget i denne budgetopfølgning:
Ældre Den strukturelle ubalance på hjemmeplejen er -7,7 mio. kr. Det er under forudsætning af, at de ansøgte tillægsbevillinger på +2,2 mio. kr. godkendes, jf. tabel 2. Derudover forudsættes det at demografipuljen på 3,1 mio. kr. dækker den aktivitetsstigning, der er i hjemmeplejen i 2020.
Merforbruget på hjemmeplejebudgettet skyldes et højt niveau af visiterede timer. I uge 1-7 2020 var der således en stigning i visiterede timer på 6,8 %, mens der var en stigning i antal borgere på 5,4 % i forhold til 2019. En yderligere forklaring er også en øget investering i rehabilitering, hvor der er en merudgift på 2,5 mio. kr. i forhold til 2019. Denne investering i rehabilitering skal gerne vise en effekt i form af fald i timer på sigt. Der er i 2020 budget til 3.565 timer pr. uge inkl. demografimidler. Der er i uge 1-7, 2020 i gennemsnit visiteret til 3.970 timer pr. uger svarende til et merforbrug på 10,2 %.
Der er udarbejdet en handleplan for området, der skal forsøge at skabe balance på hjemmeplejen. Der er overordnet følgende fem tiltag i handleplanen, der skal bidrage til at skabe balance mellem budgetter og udgifter:
Borgere med fysiske og psykiske handicap Der forventes pr. ultimo januar samlet set et merforbrug på 10,6 mio. kr. isoleret for 2020 på politikområdet Borgere med fysiske og psykiske handicap. Det forventede merforbrug vedrører primært følgende:
Den afsatte pulje til aktivitetsstigning er ikke tilstrækkelig til at dække de fulde helårsudgifter vedrørende en række af de borgere, der er overgået/overgår fra Børn og Unge eller Beskæftigelse og Sundhed som følge af tilkendt førtidspension. Fagsekretariatet Ældre og Handicap har iværksat en handleplan til at imødekomme de økonomiske udfordringer på området. Tiltagene i handleplanen inkluderer bl.a. følgende:
Der følges op på handleplanen og de økonomiske konsekvenser heraf én gang månedligt mellem fagsekretariat og Økonomistaben. Når de økonomiske konsekvenser kendes, vil de indgå i forventet regnskab 2020.
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold - flygtningeboliger Kapaciteten på de midlertidige flygtningeboliger er blevet tilpasset i takt med, at antallet af nytilkomne flygtninge er reduceret. Antallet af boliger er således blevet reduceret fra 118 boliger primo 2019 til 57 boliger primo 2020. Der har dog samtidig været stor afgang til permanente boliger, så der på nuværende tidspunkt kun er boligplaceret 19 flygtninge, dvs. at der i øjeblikket er en overkapacitet på 38 boliger.
De 47 boliger på Bakkedraget er lejeboliger, hvor Skanderborg Kommune er bundet af en lejekontrakt indtil 1. april 2021. Boligerne må kun bruges til midlertidig indkvartering af flygtninge, og der er derfor ikke mulighed for at anvende dem til andre målgrupper. Det anbefales at beholde de 10 boliger på Skanderborgvej som minimumskapacitet, da kommunen med kort varsel skal være i stand til at tilbyde midlertidig indkvartering til nyankomne flygtninge.
Det er derfor ikke muligt at reducere yderligere i kapaciteten før 1. april 2021. Som følge heraf kan der forventes et merforbrug på tomgangsleje til midlertidige flygtningeboliger på ca. 1 mio. kr. i 2020.
Servicerammen Der er fulgt op på forbruget inden for servicerammen, og det forventes, at servicerammen bliver overholdt i 2020.
Øvrige opmærksomhedspunkter Budgetflytninger til politikområde Administration Fagområderne Teknik og Miljø og Ældre og Handicap søger om at flytte budget til politikområdet Administration fra andre politikområder.
Teknik og Miljø søger om, at der flyttes 1,8 mio. kr. i 2020 og 1,1 mio. kr. i 2021 og frem til politikområder Administration. Midlerne skal bruges til at finansiere to nye, faste stillinger samt to midlertidige stillinger. Budgetflytningerne er kasseneutrale.
Herudover indstiller koncernchefen, at Teknik og Miljø med virkning fra 2020 fakturerer politikområdet Natur og Miljø med 550.000 kr. årligt vedrørende rottebekæmpelse på baggrund af opgjorte timer. Denne nye indtægt vil ligeledes finansiere en ny fast stilling.
Opnormeringen sker på områder med stort politisk fokus på serviceniveauet, og hvor der er et efterslæb.
Ældre og Handicap søger om at flytte 0,8 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021 og frem. Opnormeringen sker for at imødekomme de økonomiske udfordringer på politikområdet Borgere med fysiske og psykiske handicap. For at kunne høste en økonomisk effekt af tiltagene er det afgørende at få frigivet sagsbehandlertid i Specialrådgivningen i Fagsekretariatet Ældre og Handicap til opgaven. Den nuværende normering levner ikke plads hertil. Det er derfor Fagsekretariatet Ældre og Handicaps vurdering, at der vil skulle investeres i to yderligere socialrådgivere.
Budgetflytningerne er ligeledes beskrevet i bilag 6 sammen med de øvrige flytninger mellem bevillinger, som skal godkendes ved denne budgetopfølgning.
3. Anlæg
I bilag 3.b er der fulgt op på alle anlægsprojekter i 2020. Her er alle anlæg blevet vurderet på tre parametre: Økonomi, fremdrift og periodisering. Vurderingen danner baggrund for at give hvert anlæg en farve: Grøn, gul eller rød på disse tre parametre, alt efter hvordan anlægget klarer sig. Bemærkninger til de enkelte projekter, og årsagen til en eventuel gul eller rød farve i et felt, findes ligeledes i bilag 3.b om anlæg.
Tabel 4. Beløb på investeringsoversigten for 2020, som indstilles overført til senere overslagsår:
|
Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb
Der søges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på følgende anlægsprojekter:
Ny køkkenstruktur på ældreområdet og Sølund
Ved 1. budgetopfølgning søges der om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 4,9 mio. kr. til ”Ny Køkkenstruktur på ældreområdet og Sølund”. De 4,4 mio. kr. er allerede afsat som rådighedsbeløb på investeringsoversigten, og 500.000 kr. overføres til projektet fra driften. Projektet er et led i dels at effektivisere køkkendriften på ældreområdet og Sølund og dels at sikre en optimal produktionsdrift i køkkenerne.
Genåbning af Stilling Station (Indvies i 2022)
I 2020 skal der foretages projektering og planlægning af genåbningen af Stilling Station. Dette foretages i samarbejde med de berørte parter, Super Brugsen, DSB, Borgerforening og Kamstrup. Der bygges i 2021 og 2022. Det forventede forbrug i 2020 er til projektering og anslås til et forbrug på 1 mio. kr. Dette beløb søges anlægsbevilget og frigivet i 1. budgetopfølgning.
Trafikafvikling Skanderborg Station
Der er på investeringsoversigten afsat i alt 7,2 mio. kr. til ”Trafikafvikling Skanderborg Station”. I 2020 står 450.000 kr. til projektering for udvidelse af parkeringsplads og nyt ankomstområde ved stationen. Dette beløb søges anlægsbevilget og frigivet i 1. budgetopfølgning.
Anlægsrammen
Skanderborg Kommunes anlægsramme over for staten er i 2020 på 231,8 mio. kr. Det forventede forbrug inden for rammen i 1. budgetopfølgning er på 159,8 mio. kr. Det giver et mindreforbrug på anlægsrammen på 72 mio. kr. I det forventede forbrug i 2020 er indeholdt overførsler fra 2019 på 46 mio. kr.
Øvrige konkrete anlægsprojekter, hvor der søges bevillinger
Der søges i denne budgetopfølgning konkrete bevillinger til følgende to anlægsprojekter svarende til en mindreudgift på 111.000 kr., som foreslås lagt i kassen:
De to anlægsprojekter er yderligere beskrevet i bilag 1.
Øvrige bilag
Bilag 2 Hovedoversigt
Bilag 7 Finansiel risiko på formue og gæld
Bilag 8 Restanceoversigt 2019
Bilag 9 Administrative flytninger mellem bevillinger.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 18. marts 2020:
Budgetopfølgningen har været til behandling i de stående udvalg i marts 2020. Socialudvalget, Undervisnings- og Børneudvalget, Miljø- og Planudvalget samt Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har alle taget orienteringen om økonomien på drift og anlæg samt forandringerne for 2019 og 2020 til efterretning, dog har Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget følgende bemærkninger:
Derudover indstiller Socialudvalget, Undervisnings- og Børneudvalget samt Miljø- og Planudvalget respektivt,
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 22. april 2020:
I tabel 1 og 2 ovenfor bliver der i Budget 2020 foreslået at finansiere ubalance på hjemmeplejebudgettet med restbeløb på 1,4 mio. kr. på demografipuljen. Det foreslås, at bevillingsændringerne også indarbejdes i teknisk budget i 2021 og frem, som angivet i tabel 5.
Tabel 5 Forslag til bevillingsændringer i overslagsårene
Afsnit i bilag 1 | Politikområde/bevilling | 2021 og frem |
3.1.2 | Ældre - hjemmeplejebudgettet | 1.400 |
3.1.2 | Ældre | -1.400 |
I alt |
| 0 |
-
Supplerende indstilling til Økonomiudvalget den 22. april 2020:
Koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT indstiller,
Supplerende indstilling til Økonomiudvalget den 18. marts 2020:
Socialudvalget, Miljø- og Planudvalget og Undervisnings- og Børneudvalget indstiller,
Indstilling til direktionen den 26. februar 2020:
Koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Byrådet.
Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 66:
Behandlingen af sagen blev udsat; mødet blev aflyst på grund af Coronakrisen 2019.
Direktionen, 26. februar 2020, pkt. 55:
Fraværende: Lisbeth Binderup og Lone Rasmussen
Direktionen vedtog,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 05.01.12-G00-1-20
Byrådet anmodes om at give anlægsbevilling til udskiftning af elpærer til LED belysning på gadelamper i 2020. Hertil skal der tages stilling til, om lavere låneydelser end forudsat i budgetforliget, skal anvendes til yderligere LED udskiftning og energieffektiviseringer eller komme kassebeholdningen til gode.
Der udskiftes 1.622 gadelyslamper til LED i 2020.
Administrationen har prioriteret at udskifte de mindre byer først, et arbejde der allerede er påbegyndt i forbindelse med energirenovering i 2019. Ved udgangen af 2020 vil vejbelysningen i de mindre byer dermed være skiftet til LED. Herudover vil dele af Skanderborg, Stilling, Låsby og Skovby blive udskiftet i 2020.
Med udfasningen af kviksølvlyskilder i 2015 blev en del af belysningen i de 5 hovedbyer udskiftet til LED. Administrationen vil fremadrettet arbejde hen imod yderligere energirenovering i de 5 hovedbyer.
Der er en beregnet besparelse på 142 tons CO2 om året (skøn).
I Budget 2020 er der budgetlagt med energirenovering for 3 mio. kr. pr. år fra 2020 og frem. Investeringerne er forudsat lånefinansieret. For at fremskynde de positive effekter af energirenoveringen, og da der er plads i anlægsrammen i 2020, foreslås det at fremrykke udskiftningen, så der renoveres for 6 mio. kr. i 2020. Altså det dobbelte af det forudsatte i budgetforliget.
Hermed bliver energibesparelsen i 2021 også fordoblet, og svarer derfor til det forudsatte niveau i 2022 på 490.000 kr. Forskellen mellem det budgetlagte niveau i 2021 på 245.000 kr. og det niveau, der kan realiseres ved at fremrykke investeringerne, indstilles at tilgå kassebeholdningen.
Tilmed er ydelserne på lån faldet i forhold til det niveau, der var regnet med i Budget 2020. Det drejer sig om 118.000 kr. på årsplan. Byrådet bedes tage stilling til, om den lavere låneydelse skal komme området til gode eller tilføres kassebeholdningen. Bliver pengene på området, vil de blive anvendt til yderligere LED udskiftning og energieffektiviseringer.
-
Koncernchefen for Teknik og Miljø indstiller,
Sagen fremsendes til Miljø- og Planudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Byrådet.
Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 70:
Behandlingen af sagen blev udsat; mødet blev aflyst på grund af Coronakrisen 2019.
Miljø- og Planudvalget, 3. marts 2020, pkt. 48:
Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Direktionen, 26. februar 2020, pkt. 56:
Fraværende: Lisbeth Binderup og Lone Rasmussen
Direktonen vedtog
Sagen fremsendes til Miljø- og Planudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 00.30.10-S55-13-20
I lyset af coronakrisen behandles med denne sag mulig fremrykning af projekter i opgaveporteføljen for Vej og Trafik. Det samlede beløb der indstilles fremrykket i denne sag er knap 8 mio. kr.
Vej og Trafik har nøje gennemgået deres opgaveportefølje med henblik på mulighederne for at fremrykke anlægsopgaver i de kommende måneder og resten af 2020 i lyset af coronakrisen. Der er identificeret cykelsti- og fortovs-arbejder for i alt 6,7 mio. kr. som kan fremrykkes fra 2021 og 2022 til i år. Miljø- og Planudvalget har på sit møde den 31. marts 2020, pkt. 61, behandlet forslag om fremrykning af anlægsprojekter, og indstiller, at cykelstierne Ryesgade, Gl. Rye og Langelinie, samt etablering af fortov langs Hjarbækvej fremrykkes. Hertil kan der udføres kabellægning af luftledninger for yderligere 1,25 mio. kr. i år, udover de 1,25 mio. kr. der allerede er afsat til formålet i 2020. Under Tabel 1 er der en beskrivelse af de enkelte projekter.
Tabel 1: oversigt over fremrykkede projekter:
Anlægsprojekter i 1.000 kr. | Forøgelse af budget 2020 | Reduktion i 2021-budgettet | Reduktion i 2022-budgettet | Netto |
Pulje til cykelstier: - Ryesgade, Gl. Ry 1,7 mio. kr. - Langelinie (Herskind til ”Borum Møllevej) 3 mio. kr. | 4.700 | -2.572 | -2.128 | 0 |
Etablering mindre trafiksikkerhedsprojekter: Fortov langs Hjarsbækvej | 2.000 | -1.000 | -1.000 | 0 |
Kabellægning | 1.250 | 0 | -1,250 | 0 |
I alt | 7.950 | -3.572 | -4.378 | 0 |
Tabelnote: (+) er en forøgelse af budgettet, (-) er en reduktion af budgettet.
Beskrivelse af de fremrykkede projekter:
Pulje til cykelstier
Ryesgade, Gl. Ry
Etablering af cykelstier i Gl. Rye på Ryesgade mellem Rodelundvej og Galgebakken. Der etableres cykelstier i begge vejsider på strækningen. Vej og Trafik er i dialog med de omkringliggende ejendomsejere om frivillig afståelse af mindre arealer.
Projektet tilgodeser især skolebørn i de større klasser, der skal til Ry.
Langelinie; Herskind til ”Borum Møllevej”
Inde i Herskind videreføres de enkeltrettede cykelstier ud til den nye bygrænsehelle, som laves øst for byen. Fra bygrænsehellen videreføres stien som en dobbeltrettet cykelsti på den sydlige side af Langelinje frem til Borum Møllevej.
Aarhus Kommune har besluttet at bygge en cykelsti til Borum. Dermed vil dette stykke cykelsti være den sidste brik på en sammenhængende cyklesti helt fra Skjørring til Aarhus.
Etablering mindre trafiksikkerhedsprojekter
Fortov langs Hjarsbækvej
Etablering af fortov i nordsiden af Hjarsbækvej på strækningen mellem Hedelundvej og Ryesgade. Projektet giver mulighed for, at skolebørn kan gå sikkert i skole.
Kabellægning
Midlerne fra 2022 fremrykkes og anvendes i 2020. Det er kabellægningen af Rosenvænget i Hørning, der vil blive fremrykket.
Yderligere fremrykkede projekter
Ud over de ovenstående projekter arbejdes der med fremrykning af projekt vedrørende LED belysning til et beløb på 3 mio. kr. Dette projekt indstilles fremrykket i en anden særskilt sag om "Udskiftning af elpærer til LED belysning på gadelamper 2020". Begge sager behandles på økonomiudvalgsmødet den 22. april 2020 og byrådsmødet den 29. april 2020. Der er således i alt fundet arbejder for i alt knap 11 mio. kr., som indstilles fremrykket fra 2021 og 2022 til gavn for samfundsøkonomien.
Det samlede beløb, der indstilles fremrykket i nærværende sag, er knap 8 mio. kr.
-
Koncernchefen for Teknik og Miljø og koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog
Økonomiudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Byrådet.
Direktionen, 14. april 2020, pkt. 83:
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Sagsnr.: 00.30.00-P00-1-18
Økonomiudvalget vedtog på mødet den 19. februar 2020, at der indledes en politikkontrol af den økonomiske politik. Med denne sag skal Økonomiudvalget drøfte, om de økonomiske standarder skal ændres. Dagsordenspunktet er fremsendt med supplerende sagsfremstilling.
Skanderborg Kommunes økonomiske politik i sin nuværende form blev vedtaget af Byrådet i maj 2018 og dækker perioden 2018-2021.
Det har været kutyme, at når et nyt byråd tiltrådte, skulle den økonomiske politik tages op til revision (politikkontrol).
Det er Økonomiudvalget, der har den løbende politikkontrol af den økonomiske politik og bilag, herunder ansvaret for forslag til processen for en evt. revision af politikken.
Den økonomiske politik består, udover selve visionen og strategien, af 6 økonomiske standarder og 6 standarder for processer (den økonomiske politik er vedlagt som bilag).
De økonomiske standarder er:
Standarder for processer:
Det er Byrådets mål på meget kort sigt at have et årligt anlægsniveau på 125 mio. kr. På kort sigt finansieres det ved at bruge overskudslikviditeten, indtil målet for overskud på den ordinære drift er på 160 mio. kr.
Målet for kassebeholdningens størrelse ultimo året har været meget styrende for dels budgetlægningen, men senest også for, om det var i orden at fremrykke udgiften til en daginstitution i Hørning. Hvis målet for kassebeholdningens størrelse ultimo året ikke giver et retvisende billede af, hvad likviditetens størrelse reelt er, kan det måske resultere i, at der træffes uhensigtsmæssige beslutninger.
Kommunerne bliver ikke målt på ultimo kassebeholdningen det enkelte år, da der kan ske store forskydninger henover et årsskifte, men et gennemsnit af saldiene de foregående 365 dage. Gennemsnittet af de sidste 365 dages saldi må ikke være negativ (kassekreditreglen). Sker det bliver kommunen sat under administration. (Tidligere fremsendte notat vedrørende ny institution i Hørning om likviditetstræk er vedlagt).
Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at Økonomiudvalget drøfter, om der er behov for at ændre i de økonomiske standarder, specielt standarden vedrørende kassebeholdningen.
Supplerende sagsfremstilling til direktionen den 10. marts 2020:
Der er til brug for Økonomiudvalgets politikkontrol af den økonomiske politik udarbejdet en sammenligning af de økonomiske standarder i Skanderborg Kommune med andre kommuners økonomiske målsætninger. Sammenligningen er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag.
Sammenligningen peger overordnet på følgende forskelle:
-
Supplerende indstilling til direktionen den 10. marts 2020:
Koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Indstilling til direktionen den 4. februar 2020:
Koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT indstiller,
Økonomiudvalget drøftede sagen.
Økonomiudvalget vedtog
Direktionen, 10. marts 2020, pkt. 69:
Fraværende: Frederik Gammelgaard og Lone Rasmussen
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget, 19. februar 2020, pkt. 34:
Økonomiudvalget vedtog,
Direktionen, 4. februar 2020:
Direktionen anmodede koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT om at lægge op til en politikkontrol af den økonomiske politik ved møde i Økonomiudvalget den 19. februar 2020.
Bilag
Sagsnr.: 00.30.10-S55-12-20
Med denne sag fastlægger Økonomiudvalget rammerne for arbejdet med Budget 2021-2024.
I denne sag forberedes arbejdet med at udarbejde Teknisk budget 2021-2024 og de øvrige rammer for budgetarbejdet.
Teknisk budget
Det tekniske budget er udtryk for en videreførelse af den igangværende kommunale virksomhed med de allerede trufne beslutninger fremskrevet til et nyt pris- og lønniveau og med et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service.
I praksis udarbejdes det tekniske budget ved, at budgetoverslagsår 2021, som vedtaget ved Budget 2020, fungerer som det første bud på kommunens aktivitetsniveau for det kommende år. Dernæst korrigeres for:
Ad. 1. Pris- og lønfremskrivning
Det indstilles, at fremskrivningen af det tekniske budget fra 2021 til 2024 sker på baggrund af KL's anbefalinger til pris- og lønfremskrivning.
KL udsendte i marts 2020 nye skøn for pris- og lønfremskrivningen fra 2019 til 2024. KL's vurdering af prisfremskrivningen fra 2019 til 2020 ligger 0,1 pct. point under skønnet fra september 2019, som Skanderborg Kommunes Budget 2020 er fremskrevet med. Nedsættelsen af skønnet fra 2019 til 2020 foreslås indarbejdet i fremskrivningen fra 2020 til 2021. Om nedsættelsen af skønnet skal reguleres i budget 2020, tages op i 2. budgetopfølgning for 2020.
KL’s samlede pris- og lønskøn for 2020 til 2021 og overslagsårene er 2,5 %. Denne stigning foreslås indarbejdet i det tekniske budget. Det lille fald i fremskrivningen fra 2019 til 2020 og pris/løn-fremskrivningen fra 2020 til 2021 giver et underskud på 5 mio. kr. i 2021. Det skyldes, at fremskrivningen på udgifterne er 5 mio. kr. højere end fremskrivningen på de samlede indtægter med disse forudsætninger. Dette skyldes blandt andet, at grundskylden ikke er fremskrevet, idet den ikke følger almindelig prisudvikling, men fastsættes centralt.
Der er, som altid, stor usikkerhed omkring fremskrivningen på indtægter, da dette afventer forhandlinger mellem KL og regeringen for så vidt angår fastsættelse af garantien for skatter og tilskud samt den konkrete vurdering af udviklingen i Skanderborg Kommunes skattegrundlag.
Anlæg i investeringsoversigten fremskrives med KL's prisfremskrivning på anlæg. Løbende generelle puljer som ”Ramme til byggemodninger”, ”Pulje til cykelstier” eller ”Indeklima/ventilation på skolerne” fremskrives ikke.
Ad. 2. Fremskrivning af demografi
Der indarbejdes ændringer i det tekniske budget som følge af ændringer i befolkningsprognosen på henholdsvis børnepasning, skoler og ældre, efter de gældende demografimodeller.
Ad. 3. Øvrige korrektioner
Budgettet tilrettes i overensstemmelse med årets Lov- og cirkulæreprogram, således at kommunen kan imødekomme de nye love, der er udmøntet i programmet.
Ad. 4. Politiske ændringer
De politiske beslutninger, der er truffet siden budgetvedtagelsen for 2020-2023 i oktober 2019, er indarbejdet i budgetgrundlaget for 2021-2024.
Øvrige rammer for budgetarbejdet
De øvrige rammer for budgetarbejdet, som præsenteres i denne sag, er som følger:
Borgerinddragelse
Af budgetprocessen for Budget 2021 fremgår det, at det særlige udvalg om Demokrati og borgerinddragelse (§ 17, stk. 4) vil komme med forslag til andre former for borgerinddragelse. Arbejdet i udvalget forventes færdigt i juni 2020 og vil bl.a. munde ud i nogle generelle anbefalinger til borgerinddragelse, som evt. kan anvendes i forhold til borgerinddragelse i budgetprocessen. Det forventes dog af tidsmæssige grunde, at eventuelle anbefalinger fra udvalget, ikke kan nå at blive implementeret i budgetprocessen for Budget 2021.
Borgerne vil i lighed med sidste år få mulighed for at komme med input til Budget 2021 via en fælles postkasse. Borgerne kan således kommentere på forandringsforslag og omprioriteringer til både drift og anlæg, når disse er offentliggjort efter budgetstatusmødet i juni 2020.
Økonomiudvalget bedes drøfte, om administrationen skal planlægge et borgermøde om budgettet til afholdelse i august 2020 efter Byrådets budgetseminar.
Input til KL
Kommunernes Landsforening (KL) opfordrer – i lighed med sidste år - alle kommunalbestyrelser til at drøfte den økonomiske situation op til budgetlægningen for 2021, herunder udfordringer aktuelt og på sigt. KL vil efterfølgende gerne høre om drøftelserne, da det indgår i KL´s forberedelser til økonomiforhandlingerne med regeringen. KL skal have tilbagemeldingen senest den 1. maj 2020.
KL har fremsendt fire planchesæt til inspiration og eventuel brug for kommunalbestyrelsens drøftelser. De fire planchesæt er vedhæftet dagsordenspunktet. I planchesættet ”Politisk og økonomisk bagtæppe frem mod forhandlinger” fremgår KL's nuværende økonomiske hovedudfordringer og hovedkrav for forhandlingerne. Det skal bemærkes, at demografi fremgår som en økonomisk hovedudfordring på planche nr. 5 "Økonomisk hovedudfordringer". Derimod fremgår demografi ikke som et selvstændigt emne af planche nr. 17 "Hovedtemaer for forhandlingerne". Det skal også påpeges, at plancherne fra KL er fremsendt til kommunerne før den nuværende krise med Covid-19.
Byrådets planlagte budgetseminar den 23. marts 2020 blev aflyst grundet krisen med Covid-19. På budgetseminaret skulle Byrådet bl.a. have drøftet den økonomiske situation og behovet for økonomisk råderum.
Økonomiudvalget skal tage stilling til, om der skal afholdes et temamøde for Byrådet, som grundlag for tilbagemeldingen til KL før den 1. maj 2020 – eller om borgmesteren på baggrund af drøftelser i Økonomiudvalget den 22. april 2020 i lighed med sidste år bemyndiges til at give input til de forestående økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.
Ansøgning om lån til anlægsprojekter
Når aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2021 indgås, vil det her fremgå, om der er aftalt lånerammer til anlægsprojekter i 2021. Lånerammer vedrører muligheden for, at kommunerne efter ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet får lov til at lånefinansiere bestemte anlægsprojekter.
Adgangen til disse lånerammer skal søges i starten af august, og der skal søges til konkrete anlægsprojekter. Tidsfristen for ansøgningerne er således inden Byrådet har godkendt investeringsoversigten for 2021. Det er derfor hensigtsmæssigt, at borgmesteren på Byrådets vegne kan tage stilling til, hvilke anlæg for 2021, der skal søges låneadgang til. Resultatet af ansøgningerne vil foreligge inden Byrådets vedtagelse af budgettet for 2021. Hvorvidt man udnytter de lånemuligheder, man eventuelt opnår, besluttes af Byrådet.
-
Koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget drøftede, om der var temaer, der skulle indsendes til KL.
Økonomiudvalget vedtog,
Direktionen, 14. april 2020, pkt. 84:
Direktionen vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 00.30.10-S55-52-19
Økonomiudvalget drøfter med denne sag, om der skal vedtages en ny tidsplan for udarbejdelse af det administrative handlekatalog til budgetprocessen for Budget 2021 grundet krisen med coronavirus og usikkerheder omkring en udligningsreform.
Baggrund
Det fremgår af budgetprocessen for Budget 2021,
Koncernledelsen finder det imidlertid vanskeligt at udarbejde et administrativt handlekatalog på nuværende tidspunkt, da hele organisationen arbejder på at håndtere krisen med coronavirus.
Koncernledelsen finder det endvidere vanskeligt at fastlægge den nødvendige størrelse af det administrative handlekatalog på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at Byrådets budgetseminar den 23. marts 2020 blev aflyst. Byrådet har således ikke haft en drøftelse af behovet for økonomisk råderum samt hvilke håndtag, man ønsker at anvende til at opnå det økonomiske råderum. Det skyldes også, at der generelt er stor usikkerhed om kommunens økonomi grundet en ny udligningsreform.
Det er på den baggrund, at Økonomiudvalget skal drøfte, om der skal vedtages en ny tidsplan for udarbejdelse af handlekataloget til budgetprocessen for Budget 2021.
Forslag til ny tidsplan for udarbejdelse af det administrative handlekatalog
Koncernledelsen foreslår, at udarbejdelsen af handlekataloget afventer større sikkerhed omkring de økonomiske konsekvenser af en udligningsreform og en mere almindelig arbejdssituation. Det betyder, at handlekataloget først kan være klar til Byrådets budgetseminar den 20. og 21. august 2020.
Konkret indeholder forslaget følgende:
-
Koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget vedtog,
Direktionen, 14. april 2020, pkt. 85:
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Sagsnr.: 00.30.10-S55-5-20
Med denne sag skal Økonomiudvalget arbejde med forslag til Budget 2021-2024 for udvalgets egne politikområder. Sagen drøftes igen på økonomiudvalgsmøder den 19. maj og 17. juni 2019. Derefter afleveres Økonomiudvalgets forandringsforslag til den samlede budgetproces til Byrådet.
Byrådet godkendte den 18. december 2019 budgetprocessen for Budget 2021. Budgetprocessen er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag.
Det fremgår af budgetprocessen, at budgetlægningen starter med et servicetjek i fagudvalgene af de 16 væsentligste udfordringer på driften fra situationsbilledet til Budget 2020. Derefter afholdes der budgetseminar for hele Byrådet, hvor det samlede situationsbillede for Budget 2021 drøftes. Byrådet udstikker på den baggrund retningslinjerne for, hvad fagudvalgene skal arbejdet med i løbet af foråret.
Budgetseminaret i marts blev imidlertid aflyst grundet krisen med coronavirus. Økonomiudvalget drøfter derfor situationsbilledet og rammerne for udvalgenes budgetarbejdet uden forudgående drøftelser i Byrådet på Økonomiudvalgsmødet d. 22 april 2020.
Udvalgenes budgetdrøftelser
Der er i den oprindelige budgetprocessen afsat fire udvalgsmøder til budgetarbejdet, som ligger i hhv. marts, marts/april, maj og juni. Flere udvalgsmøder er imidlertid blevet aflyst grundet krisen med coronavirus. I det følgende er det noteret, hvad udvalgene skulle have arbejdet med, samt hvilket møder der er aflyst.
Økonomiudvalgsmødet den 22. april 2020: Servicetjek af situationsbilledet - drift
Situationsbilledet drift til Budget 2020 bestod af de 16 væsentligste udfordringer på driften. Situationsbilledet 2020 vedrørende driften fremgår af vedhæftede bilag "Situationsbilledet 2021 - drift. I mål med politikkerne => de væsentlige udfordringer".
Økonomiudvalget skal på mødet gøre status på de væsentligste udfordringer på udvalgsområdet. Det drejer sig om følgende udfordringer:
Drøftelserne tager udgangspunkt i de forandringer, der blev vedtaget i Budget 2020 sammenholdt med de udfordringer, som indgik i budgetprocessen for Budget 2020. Koblingen mellem udfordringer og vedtagne forandringer i Budget 2020 fremgår af vedhæftede bilag.
Udvalget skal drøfte,
Administrationens status på de væsentligste udfordringer er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag.
Der er følgende politikker på udvalgsområdet
Politikkerne kan tilgås via dette link https://www.skanderborg.dk/politik-og-faellesskab/vision-og-politikker.aspx
-
Koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT indstiller,
Økonomiudvalget drøftede status på følgende udfordringer fra situationsbilledet for Budget 2020:
Økonomiudvalget vedtog,
Bilag
Sagsnr.: 00.30.10-S55-11-20
Økonomiudvalget skal med denne sag vedtage situationsbilledet til budgetprocessen for Budget 2021 og rammerne for udvalgenes budgetarbejde.
Baggrund
Det fremgår af budgetprocessen for Budget 2021, at budgetprocessen bygger på Situationsbilledet 2021. Budgetprocessen er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag.
Formået med situationsbilledet er som følger:
"Formålet med situationsbilledet er at sikre, at der bliver arbejdet strategisk med budgettet i forhold til den retning Byrådet gerne vil jf. udviklingspolitikken og strategisporene fra budgetaftalen for 2020. Budgetlægningen skal først og fremmest handle om indholdet af politikkerne og øvrige målsætninger, og hvad der skal til, for at de bliver omsat i praksis."
Situationsbilledet indeholder overordnet to dele, som vedrører henholdsvis drift og anlæg
Situationsbilledet skulle have været drøftet på Byrådets budgetseminar den 23 marts 2020. Budgetseminaret blev imidlertid aflyst grundet krisen med coronavirus.
På budgetseminaret skulle Byrådet også have drøftet rammerne for udvalgenes arbejde med Situationsbilledet 2021 og forandringer fra udvalgene til budgetprocessen for Budget 2021.
Økonomiudvalget skal på den baggrund drøfte og vedtage Situationsbilledet 2021 og rammerne for udvalgenes budgetarbejde.
Situationsbilledet (drift) De væsentligste udfordringer for at nå i mål med politikkerne
Udvalgene har på fagudvalgsmøderne primo marts arbejdet med Situationsbilledet vedrørende drift, og i tabel 1 præsenteres i overskriftsform de væsentligste udfordringer, som udvalgene overdrager til Byrådet. Udfordringerne er kort beskrevet i bilaget "Situationsbilledet 2021 - drift", som er vedhæftet dagsordenen.
Det skal påpeges, at Økonomiudvalget endnu ikke har haft mulighed for at drøfte væsentlige udfordringer på driften inden for eget område, da økonomiudvalgsmødet i marts blev aflyst grundet coronakrisen. Det skal også bemærkes, at udvalgene arbejdede med situationsbilledet, før coronakrisen var en realitet.
Tabel 1: De væsentligste udfordringer på driften for at nå i mål med politikkerne fra udvalgene
Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget | |
1 | Helhedsplan- og udviklingsplaner på kultur- og fritidsområdet |
2 | Rammer for aktiv fritid i og uden for foreningslivet |
Miljø- og Planudvalget | |
3 | At nå i mål som CO2-neutral kommune |
4 | Klimasikring af byer og naturområder |
5 | Bygningsmassen - Helhedsplan |
Socialudvalget | |
6 | Tydelig retning for en helhedsplan for handicapområdet |
7 | Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i forhold til den demografiske udvikling |
8 | Stadig større ansvar for sundhed i borgernes nærmiljø |
9 | Ubalancer - ældrebudgettet |
10 | Ubalancer - handicapbudgettet |
Undervisnings- og Børneudvalget | |
11 | Færre skoleelever rummes i det almene |
12 | Pres på de forebyggende indsatser |
13 | Børn og unges mentale trivsel |
Økonomiudvalget skal drøfte og vedtage Situationsbilledet vedrørende drift.
Rammer for udvalgenes budgetarbejde vedrørende drift
Økonomiudvalget skal jf. budgetprocessen overdrage Situationsbilledet (drift) til udvalgene. Udvalgene skal derefter arbejde med forandringer i relation til situationsbilledet.
Rammerne for udvalgenes budgetarbejde med situationsbilledet og konkrete forandringer skal besluttes. Økonomiudvalgets drøftelse af rammerne kan bl.a. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Situationsbilledet (anlæg) På vej mod 70.000 indbyggere
Situationsbilledet vedrørende anlæg udgøres af den ti-årige investeringsoversigt, som blev besluttet med budgetaftalen for Budget 2020 og ajourført med politiske beslutninger truffet efter budgetaftalen. Den ti-årige investeringsoversigt er vedhæftet dagsordenen som bilaget "Investeringsoversigt 2021 - 2030". Investeringsoversigten er ajourført med de indstillinger, som fremgår af de sager, der er fremsendt til økonomiudvalgsmødet den 22. april 2020. Såfremt Økonomiudvalget træffer andre beslutninger end indstillet, ajourføres investeringsoversigten på ny.
Derudover er der udarbejdet/udarbejdes nye prognoser for kapacitetsbehovet for henholdsvis dagtilbuds-, skole- og ældreområdet på baggrund af den nye befolkningsprognose. Konsekvenserne heraf er kort beskrevet i det følgende og uddybet yderligere i bilag vedhæftet dagsorden.
Ny befolkningsprognose
Den nye befolkningsprognose for Skanderborg Kommune fra år 2020 til år 2037 er vedhæftet dagsordenen som bilaget "Befolkningsprognose Skanderborg Kommune 2020 - 2037. Den samlede forskel mellem befolkningsprognosen fra henholdsvis 2019 og 2020 fremgår af tabel 2. Det fremgår bl.a. af tabellen, at de 70.000 indbyggere nås i 2030 i begge prognoser, dog således at der pr. 1. januar 2030 forventes 659 flere borgere i den nye prognose fra 2020.
Tabel 2: Samlet forskel mellem befolkningsprognosen fra henholdsvis 2019 og 2020.
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 |
Prognose 2019 | 63.510 | 64.357 | 65.206 | 66.074 | 66.859 | 67.593 | 68.236 | 68.781 | 69.473 | 70.096 |
Prognose 2020 | 63.408 | 64.288 | 65.322 | 66.267 | 67.205 | 68.112 | 68.804 | 69.408 | 69.962 | 70.756 |
Forskel | -102 | -70 | 116 | 193 | 346 | 518 | 567 | 627 | 490 | 659 |
"-" = færre borgere i prognose 2020; "+" = flere borgere i prognosen 2020
Den nye befolkningsprognose er udarbejdet før krisen med coronavirus. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere konsekvenserne af coronakrisen for befolkningsprognosen.
Kapacitetsbehov dagtilbud
Den nye befolkningsprognose, udarbejdet i marts 2020, viser et yderligere antal 0-5 årige på 40 børn i 2020, 123 børn i 2025 samt 187 børn i 2030 - set i forhold til befolkningsprognosen fra sidste år. Samtidig er antallet af pladser i egne daginstitutioner, Dagplejen og private pasningsordninger dog netto øget med 47 pladser, set i forhold til kapacitetsanalysen fra sidste år. Det fordeler sig med +44 pladser i egne daginstitutioner (Skovby og Ry), -57 pladser i Dagplejen og +60 pladser i private pasningsordninger.
Opdateringen af befolkningsprognosen og kapaciteten giver ikke overordnet anledning til ændring i forudsætningerne for den 10-årige investeringsoversigt med hensyn til afsættelse af midler til kapacitetsudvidelser. I vedhæftede bilag er givet uddybende oversigt og bemærkninger til de enkelte distrikter.
Kapacitetsbehov skole
BDO udarbejder et nyt nul-scenarie (forventet kapacitetsbehov, såfremt der ikke ændres i struktur) ud fra ny befolkningsprognose og elev- og klassetalsprognose. Scenariet indeholder en beskrivelse og beregning i forhold til de enkelte skoledistrikter, opdelt i de kommende 5 budgetår. Dette afventes, og der er derfor ikke et særskilt notat for skoleområdet.
Kapacitetsbehov ældre
Prognosen for plejeboligkapaciteten frem mod 2030 er opdateret med udgangspunkt i den nye befolkningsprognose, byrådsbeslutninger vedrørende nuværende plejeboligkapacitet og opdateret model for dækningsgrad. Det fremgår af prognosen 2020 for plejeboligkapacitet, at der er et kapacitetsbehov på yderligere 173 plejeboliger i 2030. Prognosen 2019 for plejeboligkapacitet pegede på et kapacitetsbehov på yderligere 190 plejeboliger i 2030. Der er således et reduceret behov for udvidelser på 17 plejeboliger frem mod 2030.
Kapacitetsbehovet i prognosen 2020 er sammenholdt med den tiårige investeringsoversigt, som er vedtaget i Budget 2020. I den vedtagne investeringsoversigt er der forudsat etableret netto 182 plejeboliger frem mod 2030. Det har imidlertid vist sig, at det ikke som forudsat er muligt at udbygge Dagmargården med 80 nye boliger. Dagmargården kan kun udbygges med 60 boliger. Der tages højde for dette i analysen, og kapacitetsbehovet i prognosen 2020 sammenholdes derfor med en tilrettet investeringsoversigt, hvor der er forudsat etableret netto 162 plejeboliger i stedet for netto 182 plejeboliger.
Analysen giver anledning til følgende overvejelser i budgetarbejdet til Budget 2021:
I vedhæftede bilag "Kapacitetsbehov på ældreområdet" er analysen af kapacitetsbehovet på ældreområdet uddybet.
Rammer for udvalgenes budgetarbejde vedrørende anlæg
Økonomiudvalget skal jf. budgetprocessen overdrage situationsbilledet (anlæg) til udvalgene. Udvalgene skal derefter arbejde med forandringer i relation til situationsbilledet.
Rammerne for udvalgenes budgetarbejde med situationsbilledet og konkrete forandringer skal besluttes. Økonomiudvalgets drøftelse af rammerne kan bl.a. tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
-
Koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT indstiller,
Økonomiudvalget vedtog,
Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget
Miljø- og Planudvalget
Socialudvalget
Undervisnings- og Børneudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 03.00.00-A00-1-20
Efter anmodning fra byrådsmedlem Claus Leick, SF skal Byrådet behandle forslag om drøftelse af muligheder i forhold til Skanderborg Kommunes boligprogram.
Byrådsmedlem Claus Leick, SF har fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen til Økonomiudvalgets møde den 18. marts 2020 vedrørende drøftelse af muligheder for at bremse, udskyde og forsinke boligprojekter i Skanderborg Kommune. Følgende er modtaget fra Claus Leick:
"Jeg vil gerne have en sag på næste økonomiudvalgsmøde om kommunens boligprogram, og hvilke muligheder vi som Byråd har for at bremse, udskyde og forsinke boligprojekter i Skanderborg Kommune.
Boligprogrammet styrer alle vores befolkningsprogoser og dermed også vores kapacitetsanalyser ift. børn, skole og ældre.
Med det store pres, der er på vores kommende investeringer til skole, pasning og pleje skal vi afsøge alle muligheder for at påvirke vores boligprogram.
På den baggrund bør Økonomiudvalget foretage en fornyet, kritisk gennemgang af boligprogrammet og drøfte, hvilke muligheder vi har for at justere boligprogrammet med henblik på at sikre en mere afbalanceret og styret vækst i Skanderborg Kommune.
-
Borgmesteren indstiller,
Økonomiudvalget drøftede sagen.
Sagsnr.: 01.02.05-P16-11-17
Byrådet anmodes om at tage stilling til, om vedlagte forslag til Lokalplan 1146 skal sendes i offentlig høring.
Friskolen Åskolen har anmodet om igangsætning af planlægning for et skolebyggeri ved Rosenvænget og Brogårdsvej i Hørning. Miljø- og Planudvalget besluttede den 2. oktober 2018 at sætte planlægningen i gang.
Projektområdet
Arealet er i dag et grønt areal, Byparken, hvor Hørningstien løber gennem. Arelaet anvendes rekreativt af naboer og andre brugere, herunder efterskolen og friskolen. På arealet er der græs og flere grupper af beplantning bestående af både træer og buske.
Arealet er i dag ejet af Skanderborg Kommune. Der er i 2018 indgået aftale mellem Friskolen Åskolen og Skanderborg Kommune om etapevis køb af arealet, hvor selve skolen skal placeres. Lokalplanen giver derfor mulighed for etapevis opførsel af byggeri og afledt parkeringskrav. Lokalplanområdet omfatter tillige det meste af det nuværende rekreative areal. Her er der indgået aftale mellem Friskolen Åskolen og Skanderborg Kommune om at kunne anvende disse arealer til udendørs rekreative aktiviteter, såfremt de fortsat er offentligt tilgængelige.
Vest for Rosenvænget ligger et parcelhusområde fra 1970’erne. Boligerne ligger ca. to meter over Rosenvængets terræn, og alle boliger nærmest vejen har have mod syd og hæk mod øst mod lokalplanområdet. Syd for lokalplanområdet ved Brogårdsvej ligger ligeledes parcelhuse, der alle har hæk og haveareal vendt mod lokalplanområdet.
Øst for lokalplanområdet ligger et rensningsanlæg, der er ejet af Skanderborg Forsyning A/S. Øst for rensningsanlægget ligger Århus Ådal. Ådalen er på denne strækning en mindre markant dal med en blød og åben afgrænsning mod det omgivende landskab og Hørning By. Ådalen er påvirket af Hørning by og rensningsanlægget i dalbunden. Herudover er åens forløb udrettet på strækningen.
Link til projektområdet i Google Maps
Forholdet til kommuneplanen
Størstedelen af lokalplanområdet er udlagt til offentlige formål herunder skoleformål i rammeområde 40.O.14. Der må bebygges i op til to etager og højst 8,5 meter. Mindst 20 % af området skal anvendes til samlede, fælles friarealer. Den del af lokalplanområdet, der ligger inden for rammeområde 40.R.07, er i lokalplanen udelukkende udlagt til rekreative formål (delområde III).
Lokalplanen er således i overensstemmelse med kommuneplanen.
Lokalplanområdet er omfattet af både skovbyggelinje og åbeskyttelseslinje. Realisering af lokalplanen kræver dispensation herfor.
Forslag til lokalplan
Lokalplanområdet disponeres i tre delområder:
Lokalplanen fastlægger en række bestemmelser, som har til hensigt at afbøde miljøgener, herunder:
Lokalplanen giver mulighed for en etapevis udbygning af skolen, som imødekommer, at Åskolen Friskole endnu ikke har elever på alle klassetrin.
Lokalplanforslaget er vedlagt som bilag 1.
Miljøscreening
Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har vist, at lokalplanforslaget ikke medfører en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.
Der er i forbindelse med screeningen blevet udarbejdet en støjrapport for vejtrafikstøj (fra E45 og Rosenvænget) som viser, at lokalplanområdets nordligste del er ramt af støj, der overskrider den vejledende støjgrænse. Der er indarbejdet afbødende bestemmelser herfor i lokalplanen.
Der er ligeledes udarbejdet en støjrapport, der viser, hvordan skolens aktiviteter (trafik inde i lokalplanområdet, parkering, varelevering og renovation) vil påvirke omgivelserne. Rapporten viser, at gældende krav til nærliggende boliger er overholdt.
Endelig er der udarbejdet en lugtgeneberegning, der viser, at rensningsanlægget ikke forventes at udgøre en væsentlig lugtgene i lokalplanområdet.
Der har i forsommeren 2019 været afholdt et dialogmøde med naboer og andre interessenter. Der deltog ca. 8 naboer ved mødet.
Borgerinddragelse i forbindelse med lokalplanforslaget sker efter planlovens bestemmelser, dvs. direkte meddelelse til grundejere og andre berørte parter samt ved annoncering på kommunens hjemmeside. Derudover indrykkes henvisningsannonce i Uge-Bladet.
Det er administrationens vurdering, at høringsfristen kan fastsættes til 5 uger, da lokalplanforslaget ikke er hverken meget komplekst eller omfattende, men falder sammen med påskeferien, så den normale frist på 4 uger forlænges med en uge.
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget konstaterede i forbindelse med behandling af sagen, at et eventuelt behov for at flytte den forsyningsledning, som forløber på tværs af det areal, som der planlægges for, betragtes som værende Skanderborg Kommune uvedkommende.
Økonomiudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Byrådet.
Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 67:
Behandlingen af sagen blev udsat; mødet blev aflyst på grund af Coronakrisen 2019.
Miljø- og Planudvalget, 3. marts 2020, pkt. 39:
Miljø- og Planudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 01.02.05-P16-15-19
Byrådet anmodes om at tage stilling til, om vedlagte forslag til Lokalplan 1163 skal sendes i offentlig høring.
AVK Holding A/S har anmodet om igangsætning af planlægning for et område til erhvervsdomicil ved Søndergade 40-42 i Galten. Miljø- og Planudvalget besluttede den 3. december 2019 at sætte planlægningen i gang.
Projektområdet
Lokalplanområdet omfatter den eksisterende benzintank og bilvask på adressen Søndergade 40, en nu nedrevet tidligere bolig på adressen Søndergade 42 og endelig en eksisterende bolig på adressen Præstdam 16.
Mod nord afgrænses lokalplanområdet af en skolesti, og nord herfor ligger eksisterende AVK-ejendomme. Mod øst afgrænses lokalplanområdet af Søndergade, og øst herfor ligger SuperBrugsen med parkeringsarealer, som har ind- og udkørsel til Røddikvej. Mod syd og vest afgrænses området af parcelhusområder med boliger i 1-1½ etage.
Link til projektområdet i Google Maps
Forholdet til kommuneplanen
Området er omfattet af Kommuneplanramme 30.C.02, der udlægger området til centerformål, herunder kontorformål. Rammen tillader bebyggelse i op til 4 etager i en højde på maks. 15 meter og med en bebyggelsesprocent på op til 100 for centerbebyggelse, hvilket kontorformål falder ind under.
Lokalplanforslaget er dermed i overensstemmelse med den gældende kommuneplan.
Forslag til lokalplan
Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre erhvervsbyggeri i op til 4 etager og med en maks. højde på 15 meter. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Søndergade og kan derudover have en sekundær vejadgang til Præstdam. Der sikres arealer til parkering samt til udendørs opholdsareal, som kan kombineres med anlæg til håndtering af klimavand.
Lokalplanforslaget fastlægger vejadgang til krydset mellem Søndergade og Røddikvej. Den nye anvendelse betyder, at der skal tages fornyet stilling til forholdene omkring trafikbelastningen i krydset. Administrationen har vurderet, at det er nødvendigt med etablering af en lysregelering. På den måde sikres det, at den ændrede anvendelse i området ikke får negative konsekvenser for trafiksikkerheden særligt for de skolebørn, der benytter skolestien umiddelbart nord for lokalplanområdet.
Lokalplanforslaget stiller endvidere krav om etablering af et beplantningsbælte mod boligerne syd for lokalplanområdet. Beplantningsbæltet har dels til formål at skærme for indbliksgener, samt at afbøde skalaspringet fra de eksisterende boliger på 1 etage til det nye erhvervsbyggeri på 4 etager.
Med den endelige vedtagelse af lokalplanen ophæves tilstandsservitut for matrikel 2cæ Galten By, Galten, som tilsiger, at ejendommen kun må anvendes til villabebyggelse.
Miljøscreening
Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har vist, at lokalplanforslaget med sin indretning og disponering afbøder potentielle miljøkonflikter. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 18. marts 2020:
På baggrund af Miljø- og Planudvalgets indstilling er der vedlagt illustrationsplan med visualiseringer af hvordan byggeriet kan komme til at se ud. Da det ikke er en projektlokalplan, er det ikke sikkert, at byggeriet kommer til at se ud som på visualiseringerne, men de er lavet med maksimal byggehøjde. Endvidere er der vedlagt skyggediagrammer også for et maksimalt projekt.
Bebyggelsesprocenten er fastsat til 80 %, hvilket indarbejdes i forslaget til lokalplan.
Vej og Trafik har skitseret på og indhentet tilbud på etablering af lysregulering i krydset mellem Søndergade og Røddikvej, hvor udvikler har ønsket vejadgang til lokalplanområdet. Prisen er ca. 500.000 kr., som det efter vejlovens bestemmelser kan pålægges udvikler at betale. Da kommunen imidlertid også har en interesse i lysreguleringen, er det vurderet, at udgiften bør deles mellem udvikler og kommune.
Administrationen er i dialog med udvikler, og forventer på Økonomiudvalgets møde at kunne oplyse, om udvikler ønsker at betale halvdelen af en lysregulering, eller om udvikler ønsker at ændre vejadgangen, således der ikke bliver adgang til krydset.
Der er i den politiske kalender reserveret borgermøde den 15. april 2020 kl. 17-19. AVK stiller lokale til rådighed.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 22. april 2020:
Udviklers rådgiver har den 3. april 2020 oplyst, at udvikler ønsker den vejadgang til krydset Søndergade/Røddikvej, der vises i forslag til Lokalplan 1163. Det er videre oplyst, at udvikler stadig mener, at en lysregulering i krydset Søndergade/Røddikvej er en kommunal opgave både hvad angår økonomi, etablering og drift.
Administrationen anbefaler derfor, at forslaget til lokalplan vedtages og sendes i offentlig høring, samt at kravet om betaling af halvdelen af en lysregulering stilles som krav i en godkendelse efter vejloven.
Der er i den politiske kalender reserveret ny dato for borgermøde den 26. maj 2020 kl. 17-19.
Vej og Trafik er i gang med at skitsere på og indhente tilbud på etablering af lysregulering i krydset mellem Søndergade og Røddikvej, hvor der lægges op til vejadgang til lokalplanområdet. Når dette foreligger, vil det blive afklaret, hvor stor en andel, der efter vejloven er hjemmel til at pålægge udvikler at betale. Såfrem udgiften bliver uforholdsvist stor for kommunen, kan Byrådet beslutte ikke at vedtage forslaget endeligt, og i stedet beslutte at ændre lokalplanen, således der ikke bliver vejadgang til krydset.
Borgerinddragelse sker efter planlovens bestemmelser, dvs. direkte meddelelse til grundejere og andre berørte parter samt ved annoncering på kommunens hjemmeside. Derudover indrykkes henvisningsannonce i Uge-Bladet.
Det er administrationens vurdering, at høringsfristen kan fastsættes til 5 uger, da lokalplanforslaget hverken er meget komplekst eller omfattende, men høringsperioden dog strækker sig hen over påskeferien.
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Byrådet.
Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 68:
Behandlingen af sagen blev udsat; mødet blev aflyst på grund af Coronakrisen 2019.
Miljø- og Planudvalget, 3. marts 2020, pkt. 40:
Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 01.00.05-P16-2-18
Kommuneplantillæg 16-22 med tilhørende strukturplan for Langvad Bakker har været i høring i perioden 9. maj til 18. juli 2019. Byrådet anmodes om at tage stilling til de indkomne høringssvar og til endelig vedtagelse af planerne.
Grundejerne har anmodet om igangsætning af planlægning for et stort udviklingsområde nord for Låsby med plads til op mod 250 boliger i fuldt udbygget tilstand. Økonomiudvalget besluttede den 20. juni 2018 at sætte planlægningen i gang. Byrådet besluttede den 2. maj 2019 at sende forslag til Kommuneplantillæg 16-22 med tilhørende strukturplan i høring.
Projektområdet/baggrund
Grundejerne i Langvad Bakker har anmodet om igangsætning af planlægning for det nuværende perspektivområde nord for Låsby - herefter kaldet Langvad Bakker. Langvad Bakker er beliggende nord for Låsby og meget tæt på kommunegrænsen til Silkeborg Kommune. Mod nord, øst og vest er der kuperede landskaber med smukke kig og rig natur, herunder Lyngbygård Ådal og Langvad Bæk. Mod syd støder området op til Klanghøj, et parcelhusområde udbygget i perioden 1980-2010, og mod sydøst forbindes området med det kulturhistoriske centrum i Låsby, omfattende kirken, kroen og flere af de gamle gårde fra landsby-tiden.
Link til projektområde i Google Maps - Link til projektområde på kort.skanderborg.dk
Kommuneplantillæg
Kommuneplantillæg 16-22 omfatter et areal på ca. 20 ha, hvoraf godt 7 ha udgøres af bolig- og offentlige formål, og godt 13 ha udgøres af fælles friarealer og rekreative formål. 7 ha svarer til ca. 1/3 af strukturplanens samlede boligantal, altså ca. 70 boliger. De resterende 2/3 ha til boligformål, altså ca. 180 boliger, bevares som perspektivareal.
Kommuneplantillægget fastlægger den overordnede disponering af området under hensyntagen til terræn, natur, strømningsveje for overfladevand, indsigt til Låsby Kirke, adgangsforhold til området og sikring af eksisterende funktioner i udkanten af området.
Området skal i første omgang vejbetjenes fra Klankballevej og på sigt suppleres med en ny vej vest om Låsby, som også kan være adgangsvej til de perspektivarealer, der ligger vest for byen.
Med Kommuneplantillæg 16-22 sikres der areal til 4-5 års boligudbygning i Låsby. Der sikres også centrale arealer til etablering af væsentlige, offentlige funktioner, som følge af den udvikling, Låsby står overfor: Et areal til daginstitution i nærhed til den eksisterende og som perspektivområde et areal til offentlig park og andre offentlige funktioner overfor Låsby Kirke, som binder de øvrige funktioner sammen. Placeringen af disse væsentlige, offentlige funktioner fungerer som et bindeled mellem den eksisterende og den nye by. Kommuneplantillæg 16-22 inkl. strukturplan er vedlagt som bilag 1.
Kontrolleret udbygning med en rækkefølgeplan
Kommuneplantillæg 16-22 indeholder en rækkefølgeplan, som fastlægger en prioriteringsrækkefølge for lokalplanlægning og udbygning af det første boligområde. Derudover sikrer rækkefølgeplanen, at de enkelte boligudlæg i Langvad Bakker udbygges i et hensigtsmæssigt tempo, så der ikke opstår en overkapacitet af boligudbud i Låsby.
Grundejer har anmodet om igangsætning af lokalplanlægning for første boligområde, hvilket vil være i overensstemmelse med rækkefølgeplanen. Igangsætning sker på et selvstændigt punkt efter vanlig procedure.
Strukturplanen danner grundlag for fremtidig lokalplanlægning
Som en del af forarbejdet til Kommuneplantillæg 16-22 har administrationen udarbejdet en strukturplan for Langvad Bakker. Strukturplanen angiver, hvordan området Langvad Bakker forestilles udviklet i fremtiden.
Strukturplanen fastlægger en række principper for udviklingen af området, som i videst muligt omfang er overført til Kommuneplantillæg 16-22. Det er dog ikke muligt at fastlægge bestemmelser om alle principper fra strukturplanen, og strukturplanen er ikke i sig selv juridisk bindende. Den vedlægges derfor som bilag til Kommuneplantillæg 16-22, så det tydeligt fremgår, at strukturplanen udgør Byrådets intention med udviklingen af Langvad Bakker.
Strukturplanen omfatter et areal, der er større end kommuneplantillægget. Det skyldes et ønske om at sikre en helhed og kvalitet i planlægningen, som rækker ud over det areal omfattet af Kommuneplantillæg 16-22. Den resterende del af strukturplanområdet kan først kommuneplanlægges, når der er taget endelig stilling til behov for udvidelse af kapaciteten på Låsby Skole og sikret en supplerende vejadgang til Langvad Bakker vest om Låsby.
Strukturplanen er vedhæftet Kommuneplantillæg 16-22.
Retningslinje om bevaringsværdigt landskab og potentiale for ny natur
Kommuneplantillæg 16-22 indeholder også ændring af kommuneplanens retningslinje vedrørende udpegning af bevaringsværdigt landskab omkring dalarmen ved Langvad Bæk, der ligger øst for kommuneplantillæggets afgrænsning. Ifølge retningslinjen skal hensynet til landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder tillægges særlig stor værdi.
Inden for dette område ligger et eksisterende areal, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. Der er et stort potentiale for at udvide dette naturområde, som også vil kunne fungere som græsningsareal for dyr til glæde for biodiversiteten og ikke mindst den rekreative værdi for det nye boligområde og de eksisterende boliger i Låsby.
Ejerne af arealet har oplyst til administrationen, at de selv ønsker at stå for naturgenopretning i tråd med strukturplanens intentioner. Hensigten med arealets naturpotentiale vil blive tinglyst, og der vil være mulighed for senere overtagelse af en fremtidig grundejerforening for Langvad Bakker. Således kan udgiften til naturgenopretning udgå af Skanderborg Kommunes samlede omkostning.
Ændring indenfor Exner-fredninger kan kræve dispensation
Den fremtidige vejadgang til boligområdet vil komme til at berøre en udpeget Exner-fredning, der har til formål at sikre de nære kirkeomgivelser. Dertil er to mindre arealer i tilknytning til Kirketorvet omfattet af Exner-fredninger, som kan blive berørt, når Kirketorvet omdannes. Eventuelle ændringer, der berører disse fredninger, kan kræve dispensation fra Fredningsnævnet.
Høringssvar
Der er indkommet 9 høringssvar. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.
Af mange høringssvar fremgår en bekymring om den fremtidige infrastruktur i byen og et heraf afledt ønske om, at en supplerende vejforbindelse mod vest etableres så hurtigt som muligt. Der er også fremsendt flere forslag til alternative vejløsninger med henblik på at aflaste Hovedgaden.
Flere af høringssvarene udtrykker forskellige holdninger til udseende og fordelingen af de fremtidige boliger. Således ønsker nogle ensartet byggeri, mens andre ønsker bredere mulighed for eksperimenterende byggeri og blandede boformer.
Der udtrykkes endvidere bekymring for de eksisterende naboboliger mod nord og de funktioner, herunder jagt, der er tilknyttet disse ejendomme, samt en bekymring for de nærliggende naturarealer og vildtlevende dyr, og endelig en privat vandboring.
Flere høringssvar ønsker hensyntagen til eksisterende naboboliger mod nord og syd, blandt andet gennem reduktion i byggehøjder og afstand til byggefelter og stisystemer. Administrationen indstiller på den baggrund, at det tilføjes for rammeområde 51.B.18, at den nærmeste række boliger mod Klanghøj højst må opføres i 7,5 meter, svarende til kommuneplanen for Klanghøj.
Endelig fremgår det af at høringssvar på vegne af Rema Butiksudvikling A/S, at der fortsat er ønske om at etablere butik ved Ole Rømers Vej. Arealet indgår ikke direkte i planlægningen for Langvad Bakker, men med den forventede boligudbygning i de kommende år, er der grund til at sikre en fremadrettet detailhandelsstruktur, som understøtter Låsby som centerby. Administrationen indstiller derfor, at der igangsættes selvstændig planproces for fremtidig centerstruktur og detailhandelsafgrænsning for Låsby.
Øvrige forslag til ændringer
Forslag til Kommuneplantillæg 16-22 udlægger den eksisterende gård til offentlige formål og haven til gården som rekreativt område. Strukturplanen beskriver, at der her kan indrettes f.eks. menighedshus, park og andre offentlige funktioner. Området er et vigtigt bindeled, og disse offentlige funktioner kan understøtte samspillet mellem den nye bydel og den eksisterende by, med kirken og kroen i umiddelbar nærhed.
Idet ejerne af gården endnu ikke har konkrete planer om at flytte, og idet der ikke foreligger et nærmere projekt for anden anvendelse af den eksisterende gård, anbefaler administrationen, at området udgår af Kommuneplantillæg 16-22, men bevares som perspektivareal og med de nuværende intentioner, som fremgår af strukturplanen. Dette vil medføre, at rammeområde 51.R.11, 51.O.06 og en mindre del af 51.O.05 ikke medtages i kommuneplanen endnu.
Ændringen understøtter, at der på baggrund af Byrådets behandling af forslag til Kommuneplantillæg 16-22 i første omgang ikke udlægges så stort et areal til boliger, som forventet i det indledende arbejde med Langvad Bakker. Det er dog fortsat en forudsætning, at daginstitutionen opføres sideløbende med udbygningen af de første boligområder, hvorfor denne ramme fastholdes, omend den reduceres en smule.
Der er afsat i alt 7,2 mio. kr. i 2021 og 2022 til nye vejanlæg i Langvad Bakker med henblik på snarlig udbygning af første boligområde.
Der er afsat i alt 23,85 mio. kr. i 2024 og 2025 til udvidelse af kapacitet på dagtilbudsområdet i Låsby med henblik på opførelse af ny daginstitution i Langvad Bakker. Heraf må arealerhvervelse forventes at udgøre ca. 350.000 kr. Udgifter til fjernelse af eksisterende gylletank anslås at anløbe 250.000 kr. Tallet er dog behæftet med stor usikkerhed, idet forureningsniveauet ikke kendes.
Der blev afholdt høringsmøde i Låsby Hallen den 25. juni 2019 i høringsperioden. Ca. 50 personer deltog.
I forbindelse med foroffentlighedsfasen blev der gennemført en større inddragelsesproces, hvor der blev afholdt aktørmøder og grundejermøder med relevante interessenter, samt et åbent borgermøde med ca. 170 deltagere. Dertil er der udviklet en hjemmeside med information om processen og området. Se Låsby Vokser-hjemmesiden her.
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Byrådet.
Direktionen, 14. april 2020, pkt. 92:
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 01.00.05-P16-931-16
Byrådet anmodes om at tage stilling til, om vedlagte forslag til Kommuneplantillæg 16-30, Lokalplan 1123 og miljøvurdering skal sendes i offentlig høring.
Selskabet Banegårdsvej 42, Skanderborg ApS, har anmodet om igangsætning af planlægning for etageboligbebyggelse på hjørnet ved Banegårdsvej og Krøyer Kielbergs Vej. Miljø- og Planudvalget besluttede den 7. marts 2017 at sætte planlægningen i gang.
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 19. februar 2020, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 120 for området som helhed.
Projektområdet
Det ansøgte omfatter matrikel 5ab og 5az, Hestehaven, Skanderborg Jorder, der har et samlet areal på 1.941 m2. Ejendommene ligger på hjørnet ved Banegårdsgade og Krøyer Kielbergs Vej. De eksisterende bygninger ønskes nedrevet, og der ønskes i stedet opført et etagebyggeri med boliger i op til 3½ etager, foruden kælder, herunder parkering i konstruktion. Det ansøgte vil medføre en samlet bebyggelsesprocent på 120 for ejendommene.
Link til Google Maps: Lokalplanområdet
Link til kort.Skanderborg.dk: https://kort.skanderborg.dk/spatialmap
Forholdet til kommuneplanen
Ejendommen er omfattet af rammeområde 10.B.01 i Kommuneplan 2016. Rammeområdets anvendelse er fastlagt til boligformål, herunder åben lav bebyggelse, tæt lav bebyggelse og etagebyggeri. Etagebyggeri må maks. være 2½ etager/bygningshøjde maks. 12 meter og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 60. Af rammebestemmelserne fremgår det dog, at der kan tillades højere etageantal/bebyggelsesprocent på blandt andet hjørnegrunde, når bebyggelsen forstærker områdets bymæssige karakter. Dette skal ske ved udarbejdelse af en lokalplan.
For ejendommen gælder derudover følgende retningslinje fra kommuneplanen:
"Byfortætning i områder med bymæssig potentiale og i de stationsnære områder.
1. I områder, som kan bidrage til at understøtte Skanderborgs og de fire centerbyers midtbyer og bydelscentrenes bymæssige karakter, samt i områder tæt på stationer eller andre knudepunkter for den kollektive trafik så der sker byfortætning i form af etagebebyggelser. Etagebebyggelsens omfang, udformning m.v. fastlægges efterfølgende i kommuneplantillæg og lokalplaner.
I områder tæt på eksisterende eller kommende stationer eller andre knudepunkter for den kollektive trafik kan der også opføres højere bebyggelse. Det er vigtigt at udnytte områdernes byfortætningsmuligheder for på den måde at understøtte brugen af den kollektive trafik mest muligt. [...] Opførelsen af etagebyggeri i disse områder skal ske på et helhedsorienteret grundlag, hvor der tages hensyn til visuelle forhold, vind, skygge og indbliksgener samt en række miljøforhold."
I overensstemmelse med kommuneplanen er der udarbejdet forslag til lokalplan, der fastlægger bestemmelser om udformning og omfang, herunder at bebyggelsen ikke må overstige en bebyggelsesprocent på 120 samt at højden ikke må overstige 3 etager/16 m.
For gennemsigtighedens skyld er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der fastlægger de samme maksimale rammer for bebyggelse som lokalplanen, sådan at der ikke kan være tvivl om, hvilke muligheder kommuneplanen giver på de pågældende ejendomme. Kommuneplantillægget indgår som bilag i lokalplanforslaget.
Forslag til lokalplan
Planlægningen muliggør anvendelse af området til boligformål i form af etageboligbebyggelse svarende til et samlet boligareal på maks. 2.320 m2, foruden kælder. Bebyggelsen påtænkes indrettet med 28 boliger.
Det påtænkte projekt er udarbejdet på baggrund af principskitse vedtaget på økonomiudvalgsmødet den 30. august 2017.
Med lokalplanen udlægges byggefelter, der sikrer en detaljeret placering og aftrapning af bebyggelsen mod den tilgrænsende villaby. Lokalplanen fastlægger således, at bebyggelsen mod vejkrydset Banegårdsvej/Krøyer Kielbergs Vej skal udføres med fladt tag og må opføres i højst 3 etager foruden kælder. Fra hjørnet varieres bebyggelsens tagformer langs Banegårdsvej og Krøyer Kielbergs Vej med stedvis højde på op til 15 m, hvorefter bebyggelsen trappes ned til maks. 2 etager mod lokalplanområdets syd- og østlige afgrænsning. Lokalplanen muliggør at bebyggelsen kan etableres med parkeringsarealer indrettet i delvist åben konstruktion.
Trafiksikkerhed
Lokalplanen ledsages af en trafiksikkerhedsrevision, i hvilken det vurderes, at projektet får konsekvenser for eksisterende og såkaldt 'sikret' krydsningspunkt på Krøyer Kielbergs Vej. Krydsningspunktet benyttes af skolebørn og brugere af Skanderborg Station.
Trafiksikkerhedsrevisionen peger bl.a. på, at arealbehovet ved etablering af adgangsvej til lokalplanområdet vil gøre det vanskeligt at bevare hele det eksisterende anlæg, og at det derfor bør sikres, at der fortsat er en sikret krydsningsmulighed i tilknytning til stien fra stationstunellen. Samtidig anbefales det, at der gennemføres ny trafiksikkerhedsrevision, når Skanderborg Kommunes løsning på problemstillingen foreligger, evt. i forbindelse med detailprojektet for et nyt sikret krydsningspunkt. Trafiksikkerhedsrevisionen er vedlagt som bilag.
Tilgængelighed
Lokalplanen ledsages af en tilgængelighedsrevision, af hvilken det fremgår, at krav i Bygningsreglement overholdes for så vidt angår fælles adgangsveje i bygningen, dog kommer boligvejen ikke til at overholde anbefalet hældning i forhold til tilgængelighed. Bebyggelsen påtænkes derfor etableret med niveaufri adgang via elevator fra Krøyer Kielbergs Vej til parkeringsniveauet og derved også til boliger, cykel-/barnevognsrum m.v.
Arealet, som bebygges, skråner meget. For at gøre det påtænkte projekt muligt og udnytte området til etageboligbebyggelse, er administrationen indstillet på at acceptere et længdefald på boligvejen, der overstiger det, man normalt ville kunne godkende. Se vedlagte bilag Tilgængelighedsrevision.
Klimavand
Der er udarbejdet teknisk notat, hvori i der redegøres for håndtering af regnvand. Bygherre har ansvar for, at ny bebyggelse ikke medfører forøget eller ændret afstrømning af overfladevand ved ekstreme regnhændelser, som kan give gener for bebyggelser uden for lokalplanområdet.
Det afklares med Skanderborg Forsyning A/S, hvor meget vand der kan afledes til ledningsnettet.
Støj
Der kan i eksisterende støjbelastede byområder planlægges nye boliger under forudsætning af, at støjniveauet fra trafikken ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Forslag til Lokalplan 1123 ledsages således af en støjrapport, ligesom der i lokalplanforslaget er indarbejdet bestemmelser, der sikrer overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj.
Institutions- og skolekapacitet
Boligerne, der ønskes etableret på baggrund af planlægningen, er medregnet i befolkningsprognosen.
Miljøvurdering
Der er med henvisning til Lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har medført krav om udarbejdelse af en miljøvurdering, idet planforslagene kan have en væsentlig indvirkning på miljøet for så vidt angår skygge-, indbliks- og visuelle gener. I høringsperioden ledsages lokalplanforsalget derfor af miljøvurderingen, der er indsat som bilag 7 i lokalplanforslaget.
Miljøvurderingen behandler
Miljøvurderingen viser, at skyggepåvirkningen i A-alternativet vil være mindre væsentlig. Således har naboboligen Krøyer Kielbergs Vej 6 udendørs opholdsarealer, der i aftentimer om sommeren vil være skyggepåvirket som følge af alternativ A. Samtidig ses det af skyggeberegningen, at boligens udendørsterrasse, som er etableret over terræn og i niveau med boligens stueplan, ikke er skyggepåvirket. Ved o-alternativet vil skyggepåvirkningen være 'ikke væsentlig'.
I miljøvurderingen undersøges også visuelle gener, forstået som omfanget af indbliksgener fra det nye byggeri til de påvirkede naboboliger og øvrige omgivelser samt måden, det nye byggeri vil opleves på, når man bevæger sig i nærområdet og på længere afstand af byggeriet.
Miljøvurderingen viser, at der for naboerne Krøyer Kielbergs Vej 6-16 og Nørre Allé 18-30 vil være visuelle gener og indbliksgener. Det vil særligt være de tilgrænsende boliger mod syd og øst, der vil opleve gener.
I et enkelt tilfælde mod øst/Krøyer Kielbergs Vej 6 vurderes påvirkningen som følge af indbliksgener at være væsentlig negativ, idet stort set alle udendørs opholdsarealer vil være synlige. Boligens terrasse, der betragtes som primært udendørs opholdsareal, er særligt udsat på grund af dens hævede placering. Det bemærkes, at indbliksgener er vurderet for det ansøgte byggeri i 3 etager og et fiktivt byggeri i 2½ etage, svarende til den gældende kommuneplanramme. En ½ etage er en udnyttelig etage, dvs. i princippet en fuld etage, og der vil således ikke være forskel på alternativ A og o-alternativet fra denne højde.
Naboboligerne mod syd vil i forskellig grad opleve indbliksgener. De nærmeste boliger, Nørre Alle 28 og 30, vil opleve gener fra bebyggelsens sydligst beliggende lejligheder. Dertil vil boligen Nørre Alle 30 i mindre grad opleve indbliksgener fra en hævet stiforbindelse langs lokalplanområdets sydlige afgrænsning. På grund af lokalplanens krav om hegn som afbødende foranstaltning, vurderes påvirkningen dog ikke at være væsentlig. Samlet vurderes indbliksgenerne mod syd at være ikke væsentlige på grund af afstand og placering af opholdsarealer.
For såvel A-alternativet som 0-alternativet gælder, at byggeriets højde og områdets terrænforhold bidrager til, at den visuelle påvirkning for naboboligerne mod syd og øst opleves markant og skalamæssigt afvigende fra den tilgrænsende villaby mod syd og øst.
Administrationen vurderer, at lokalplanforslagets disponering af den nye bebyggelse for så vidt angår placering, bygningshøjde og etageantal, bidrager positivt til at mindske den visuelle påvirkning i A-alternativet. Dette understøttes af lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens udseende, herunder at facader primært skal fremstå i blank mur udført i teglsten i farven rød/mørke nuancer af rød/rød med farvespil i brune nuancer. Samtidig skal tag- og facadematerialer foruden tegl fremstå i farver inden for spektret sort, mørkegrå eller mørke nuancer af brun.
Farvevalg og materialer har stor betydning for, hvordan den nye bebyggelse inden for lokalplanområdet opleves, og de ovenfor nævnte bestemmelser vurderes at dæmpe bebyggelsens fremtoning samt bidrage til bebyggelsens tilpasning til eksisterende bebyggelse i kvarteret og hensynet til det landskabelige rum omkring Skanderborg Sø.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 22. april 2020:
Miljø- og Planudvalget besluttede på mødet den 31. marts 2020, at facade- og snittegninger skal indgå som bilag i lokalplanen, samt at en bestemmelse under § 6 Bebyggelsens udseende skal henvise til tegningerne som principielle for facadeudformningen. Det er indarbejdet i vedlagte lokalplanforslag og jf. den supplerende indstilling til sagen.
Der har været afholdt foroffentlighedsfase i perioden den 1.maj til 15. maj 2017 med borgermøde den 10. maj 2017. Mødets overordnede tema var dilemmaet i forhold til, hvordan kommuneplanens retningslinje om byfortætning imødekommes, samtidig med at der tages tilstrækkeligt hensyn til omgivelser og naboboliger. I foroffentlighedsfasen omfattede lokalplanområdet alene ejendommen Banegårdsvej 42.
De indkomne høringssvar omfattede bekymring om skyggekast, indbliksgener, områdets terræn, visuel påvirkning af byen og omgivelserne, trafikale forhold (herunder sikker skolevej og parkering i området) samt regnvands- og funderingsforhold.
Et høringssvar fra daværende ejer af Krøyer Kielbergs Vej 4 åbnede mulighed for at omfatte ejendommen af planlægningen. Der blev således udarbejdet en principskitse, der disponerer et samlet projekt for Banegårdsvej 42 og Krøyer Kielbergs Vej 4. Høringssvar, herunder nævnte skitse, blev behandlet på økonomiudvalgsmødet den 30. august 2017, hvor det blev vedtaget at igangsætte planlægningen. Principskitsen er vedlagt som bilag.
Der har den 3. september 2019 været afholdt dialogmøde med inviterede naboer til Banegårdvej 42 og Krøyer Kielbergs Vej 4. Mødet var et fællesmøde med deltagelse af bygherre, hvor naboer fik lejlighed til at komme med bemærkninger og stille afklarende spørgsmål til det påtænkte projekt.
Efterfølgende har naboer til lokalplanområdet formuleret en fælles nabohenvendelse, der er vedlagt som bilag.
Det er administrationens vurdering, at høringsfristen kan fastsættes til 6 uger, da kommuneplantillæg, lokalplanforslag og miljørapport ikke er hverken meget komplekst eller omfattende.
Supplerende indstilling til Økonomiudvalget den 22. april 2020:
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Ændres til:
"§ 6 Bebyggelsens udseende
Generelt: Ny bebyggelse skal udformes i princippet som vist i bilag 5 Facade- og snittegninger. Bebyggelsen skal således fremstå som en arkitektonisk helhed, samt tilpasses omgivelserne ift. materialevalg og farvesætning."
Sagen fremsendes til Byrådet.
Indstilling til Miljø- og Planudvalget den 31. marts 2020:
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog at indstille,
Thomas Cordtz tog forbehold for sin stillingtagen til sagen.
Sagen fremsendes til Byrådet.
Miljø- og Planudvalget, 31. marts 2020, pkt. 57:
Facadetegninger for byggeprojektet er vedlagt som bilag til referatet.
Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-20
Økonomiudvalget anmodes om at tage stilling til igangsætning af den ansøgte kommune- og lokalplanlægning.
Socialudvalget har på mødet den 3. marts 2020 vedtaget at indstille, at der arbejdes videre med planlægning af 60-64 boliger i en bebyggelse på maksimalt 3 etager. Fagsekretariatet Ældre og Handicap har derfor anmodet om igangsætning af planlægning for en udvidelse af plejecenter Dagmargården i Skanderborg.
Link til Google Maps: Se Dagmargårdens placering på kort
Formålet
I Budget 2020 er det besluttet, at Dagmargården skal udvides for på kortere sigt at imødekomme udfordringen med mangel på plejeboliger i Skanderborg. I bemærkninger til investeringsoversigten fremgår blandt andet følgende om udvidelsen:
Volumensstudie vedlægges.
Forhold til nuværende planlægning for området
Lokalplan
Området omfatter matr. nr. 1m, (Dagmargården), matr. nr. 245 (Boenheden Skrænten), begge ejet af SAB og dele af matr. nr. 1 (grønt område), ejet af Region Midt. Området er i sin helhed omfattet af Lokalplan 1054 fra 2012.
Lokalplan 1054, der muligggjorde opførelsen af det nuværende plejecenter, rummer mulighed for en udvidelse af centeret ved forlængelse af de eksisterende fløje op langs hhv. Sygehusvej og Vesterskovvej i maks. 3 etager og med samme tagkote som den eksisterende bebyggelse.
En udvidelse af plejecenteret med 60-64 nye boliger vil forudsætte, at der udover forlængelsen af de to eksisterende fløje nødvendigvis må opføres en ny fløj mellem de nye tilbygninger, således at bebyggelsen udformes som en 4-fløjet karré i 3 etager.
Det er derfor nødvendigt at udarbejde ny lokalplanlægning for grunden, men det vurderes ikke nødvendigt med ny miljøvurdering, når bebyggelsen opføres med samme tagkote som det eksisterende byggeri.
Bebyggelsens omfang forudsætter desuden, at en ny lokalplan indeholder nye bestemmelser, der sikrer tilstrækkelige parkeringspladser og friholderarealer på terræn.
De nye bygningsvolumener vil give anledning til mere skygge i gårdrummet hen over dagen og året.
Der er udført en dagslysberegning. Beregningen viser, at kravene til dagslys i lejlighederne vil kunne opfyldes.
De udarbejdede skygge- og dagslysberegninger, samt 3D visualiseringer vedlægges.
Kommuneplanramme
Området er omfattet af Kommuneplanramme 10.O.12, der udlægger området til offentlige formål, institution. Af rammebestemmelserne fremgår, at maks. 50 % af områdets grundareal må bebygges.
Den nye bebyggelse vil med en bebyggelsesprocent på 166 % optage 56 % af grundarealet.
Den ønskede planlægning er således i overensstemmelse med målsætningerne i kommuneplanen, men vil på grund af omfanget af det bebyggede grundareal medføre, at der nødvendigvis må udarbejdes kommuneplantillæg, der hæver det bebyggede grundareal.
Parkeringsforhold og friarealer
Det kan i den videre planproces vise sig udfordrende at etablere tilstrækkelig parkeringskapacitet og friarealer til 60-64 boligenheder.
Hvis kommuneplanrammens bestemmelse om, at der for hver påbegyndt 10 bolig- eller erhvervsenheder, skal etableres et opholdsareal på min. 80 m², skal kunne opfyldes, må parkering, herunder både nye og eksisterende personale- og gæsteparkering placeres i parkeringskælder. Kravet til friareal er lig de krav, der stilles til andre byfortætningsprojekter.
I følge P-normen, skal der for plejeboliger etableres 1,5 p-plads pr. bolig + 1 pr. 50 m2 serviceareal.
I den gælende Lokalplan 1054 er parkeringskravet fastsat til 0,4 p-plads pr. bolig (til ansatte og gæster m.v.). Forudsættes p-kravet fra Lokalplan 1054 videreført til den nye lokalplan for udvidelsen af plejecenteret, vil der skulle etableres plads til i alt 46 p-pladser i parkeringskælderen.
Vej & Trafik oplyser, at de finder, at Lokalplan 1054's p-krav er sat for lavt og ikke bør videreføres. Tages der derfor i stedet udgangspunkt i det faktiske antal etablerede pladser til 1. etape af Dagmargården (33 p-pladser til 54 boliger), vil der være behov for i alt 68-72 p-pladser i parkeringskælder. Dette svarer til 0,6 p-plads pr. bolig.
Skanderborg Andelsboligforening oplyser, at det er muligt at etablere 54 pladser i kælder. Ved opførelse af 60 boliger svarer dette til knap 0,5 p-plads pr. bolig. Til sammenligning har Møllehjørnet 0,5 p-plads pr. bolig. Det skal bemærkes, at Møllehjørnet har gjort opmærksom på, at de er presset på gæsteparkering.
Plan & Byudvikling kan ikke anbefale, at parkeringsudfordringerne løses på bekostning af friarealerne på terræn. En evt. reduktion af friarealkravet (for at muliggøre parkering i gårdrummet) vil alt andet lige forringe kvaliteten af bebyggelsens udeopholdsarealer og dermed bomiljøet for de ældre på Dagmargården. Trafikken fra parkeringssøgende biler til et mindre antal parkeringspladser på terræn i gården vil derforuden nedbringe sikkerheden og trygheden i gårdrummet.
Det kan suppplerende oplyses, at Østjyllands Brandvæsen har udtrykt betænkeligheder ved parkering i gårdrummet.
Plan & Byduvikling vil derfor anbefale, at kommuneplanrammens friarealkrav fastholdes og al parkering placeres i parkeringskælder. Dette kan ske ved, at lokalplanen maksimalt rummer mulighed for 60 boliger, og p-kravet fastsættes til 0,5 p-plads pr. bolig.
Planproces
Det forventes, at eventuelt planforslag kan behandles politisk i maj 2020 med henblik på offentlig høring, samt at planforslagene kan vedtages i oktober eller november 2020.
Der henvises til Budget 2020.
Kommuneplantillæg og ny lokalplan skal i offentlig høring i 4-8 uger efter reglerne herom i planloven.
For de ældre på plejecenteret vil indretningen af et godt gårdmiljø have stor betydning for denne gruppe svage ældres mulighed for udeophold med ledsagelse. Opmærksomheden henledes på, at der ikke er andre nærliggende grønne arealer.
En stor del af det område, som den nye bebyggelse placeres på, er i dag et grønt område med større og mindre træer og buske.
Der er i 2019 etableret midlertidige byhaver på en del af arealet, og der har været arbejdet for at opsætte motionsredskaber for brugere af det kommunale sundhedstilbud på Sundhedscenteret og for midtbyens borgere i øvrigt.
Der har i samarbejdet mellem de aktører, der har bidraget (Flygtninge-Frivilliggruppen Skanderborg, Det kommunale sundhedstilbud, Møllegades Børnehave, Møllehjørnet og Dagmargården) været fokus på at skabe et mødested på tværs af generationer og kulturer. Haverne har således i 2019 været dyrket af tre flygtningefamilier.
Det bør undersøges, om der kan åbnes mulighed for at finde ny placering til disse initiativer på de grønne arealer, der bliver tilbage efter den nye bebyggelse er etableret, eller alternativt et andet sted i midtbyen.
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget vedtog,
Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 69:
Behandlingen af sagen blev udsat; mødet blev aflyst på grund af Coronakrisen 2019.
Direktionen, 10. marts 2020, pkt. 72:
Fraværende: Frederik Gammelgaard og Lone Rasmussen
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-19
Der er indkommet ønske om etablering af et generationsbofællesskab og et friplejehjem i Alken. Sagen behandles med henblik på at træffe beslutning om den videre proces.
Sagen behandles, jf. Procedure for planproces og kvalitet i større byudviklingsprojekter, vedtaget af Miljø- og Planudvalget samt Økonomiudvalget i august 2019.
Økonomiudvalget besluttede den 23. oktober 2019, på baggrund af ønske fra ejer, der gerne vil opføre et generationsbofællesskab, at udtage arealudlæg til boliger i Alken fra processen med arealudlæg i landsbyerne. I stedet skulle der arbejdes med det ønskede arealudlæg i en selvstændig proces med henblik på udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende projektlokalplan for et generationsbofællesskab (projektvision) på en del af arealet. Projektvision dateret den 6. marts 2019 er vedlagt.
Der foreligger nu, ud over ønske om etablering af et generationsbofælleskab, også et ønske om etablering af et friplejehjem. Skitsemateriale dateret den 23. februar 2020 er vedlagt.
Projektområdet ønskes på ca. 4,5 ha og udbygget med et friplejehjem med 24 beboere og et generationsbofælleskab med op til 34 boliger i etape I og 18 boliger i etape II.
Nuværende planlægning for området
Området er en del af en landbrugsejendom. Hele eller dele af området er omfattet af flere af kommuneplanens retningslinjer, herunder:
En udbygning af Alken med et areal på ca. 4,5 ha er et meget stort arealudlæg i forhold til byen, der i alt er på ca. 12 ha. Det vil også være en meget stor beboermæssig udbygning, hvilket kan være problematisk for en lille by. Derudover er der allerede på nuværende tidspunkt igangsat lokalplanlægning for et boligområde i Alken på ca. 2 ha - Anes Høj.
Kommuneplanens retningslinjer og hensynet til byen betyder, at der vil skulle stilles krav til afgrænsning af arealet, byggeriets placering og udseende, friarealer samt antallet af boliger. Derudover skal de almindelige krav til vejbetjening, håndtering af klimavand m.v. også skulle indpasses under hensyntagen til retningslinjerne.
På baggrund af eventuelt borgermøde samt eventuel opsamling på forhøring kan Økonomiudvalget tage stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan.
Da det ønskede projektet har en karakter, der medfører store forandringer af eksisterende forhold eller eksisterende planlægning, vil administrationen foreslå, at der planlægges efter proceduren for indledende borgerdialog og forhøring, som blev besluttet af Økonomiudvalget 28. august 2019.
Administrationen foreslår derfor, at der inviteres til borgermøde, hvor Miljø- og Planudvalget er vært, og hvor udviklere af arealet præsenterer deres tanker og visioner samt oplyser om deres mere konkrete ønsker til byggeriet.
De fremmødte politikere, borgere og interessenter har derpå mulighed for at stille spørgsmål og komme med input og bemærkninger. Borgermødet er samtidig starten på 14 dages forhøring, hvor offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger og gode idéer.
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget vedtog,
Direktionen, 10. marts 2020, pkt. 73:
Fraværende: Frederik Gammelgaard og Lone Rasmussen
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 01.02.05-P16-7-20
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 11. december 2019 at igangsætte tidlig dialog om arealet ved Jeksen med henblik på afklaring af, om der skal igangsættes en proces for kommuneplantillæg og projektlokalplan for området.
Økonomiudvalget anmodes om at tage stilling til høringssvarene, og om der skal igangsættes en proces for kommuneplantillæg og projektlokalplan for området.
Grundejer har fremsendt et konkret projekt, der søger at skabe en ny boform i landsbyen, med gårdhavehuse i ét plan på sokkelgrund beliggende i kædeformation. Vedlagt er grundejers ansøgningsmateriale. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 11. december 2019 at sagen behandles jf. Procedure for planproces og kvalitet i større byudviklingsprojekter, vedtaget af Miljø og Planudvalget og Økonomiudvalget august 2019.
Det viste ansøgningsmateriale rummer 24 boliger fordelt på 2 ha. Der er sikret plads til regnvandsbassin og en smule rekreative arealer mellem bebyggelsen. Inden for området er der i dag areal til boldbane (uden for eksisterende kommuneplanramme). Ansøger foreslår i ansøgningsmaterialet, at denne funktion fremadrettet placeres syd for byen på et areal, der i dag er landbrugsjord. Det forslag blev dog på dagen for borgermødet trukket tilbage, idet ansøger ikke har adkomst til arealet.
Borgermøde og høringssvar
Der blev den 5. marts 2020 afholdt et borgermøde med ca. 45 deltagere, og der er indkommet 22 høringssvar. Alle høringsvar er vedlagt.
Af såvel udsagn på borgermødet som af høringssvarene fremgår det, at borgerne ikke ser projektet som værdiskabende for byen. Det fremgår bl.a. at,
Administrationen vurderer, at det vil være nødvendigt at reducere væsentligt i antallet af boliger, udlægge flere parkeringsarealer og sikre et fællesareal for hele byen for at imødekomme høringssvarene. Det er ikke dog ikke muligt at imødekomme byens ønsker om et fællesareal i forbindelse med lokalplanlægningen for et evt. projekt, idet kommunen ikke kan pålægge en grundejerforening at stille et areal til rådighed for hele byen.
Der har været afholdt borgermøde den 5. marts 2020 og offentlig høring fra den 5. marts til den 18. marts 2020.
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget vedtog,
Direktionen, 14. april 2020, pkt. 91:
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 01.02.05-P16-14-16
Økonomiudvalget skal med denne sag drøfte dilemmaer forbundet med en ændret anvendelse af den tidligere Kvickly-grund, Adelgade 134-138, Skanderborg.
Baggrund
Coop Ejendomme havde vinteren 2019 foretræde for Økonomiudvalget. Her præsenterede Laban Arkitekter på vegne af Coop Ejendomme et byfortætningsprojekt med en række 6-7 etages etageboligbebyggelser placeret mod søen samt en ny 4 etages boligbebyggelse i forlængelse af den nuværende butik. Det blev oplyst, at begge bebyggelser ville indeholde butikker eller andre offentlige formål i stueetagen, ligesom den nuværende butiksbygning ville blive opretholdt med et reduceret butiksareal tilpasset en discountbutik. Coop Ejendomme oplyste på dette tidspunkt, at man med nedlæggelsen af Kvickly havde til hensigt at supplere Brugsen i den tidligere Løvbjerg-bygning med en Fakta-butik her.
Projektet indeholdt et smallere byrum langs søen, samt et nyt byrum/torveareal mod adgangsvejen mod syd/Lille Nyhavn.
Det oprindelige projekt er vedlagt som bilag.
Efter foretrædet for Økonomiudvalget fik administrationen lejlighed til at screene projektet. Screeningen påpegede bl.a., at den overskridelse af søbeskyttelseslinjen, som projektet forudsætter, kunne være problematisk i forhold til lokalplanlægning. Dette fordi projektet med andre ord var for tæt på søen og fremstår forholdsvist dominerende i sin fremtræden. Projektet ville derudover forudsætte et kommuneplantillæg pga. etagehøjden mod søen. Nyt byggeri skal i følge den gældende kommuneplanramme, af hensyn til oplevelsen af søen, trappe ned til 2 etager mod søen.
Projektet overholdt kommuneplanrammens bestemmelser om, at et areal i en bredde af min. 20 m skal friholdes for bebyggelse, således at der fortsat er udsyn mellem Adelgade og søen.
Plan og Byudvikling har på baggrund af screeningsresultaterne i løbet af foråret 2019 holdt en række møder med Coop Ejendomme og Laban Arkitekter med henblik på at nå frem til et projekt, der respekterer søbeskyttelseslinjen og i højere grad imødekommer kommuneplanbestemmelserne.
Coop Ejendomme har i oktober 2019 fremsendt et justeret projekt, der rykker bebyggelsen mod søen op bag søbeskyttelseslinjen. Bebyggelsen mod Adelgade er samtidig ændret, således at det nu består af et smalt højhus i 11-12 etager, samt en sidebygning i 6 etager langs adgangsvejen. Det fri udsyn fra Adelgade mod søen er dermed smallere end de 20 m, som kommuneplanrammen fastlægger. Det ændrede projekt viser fortsat, at en del af den eksisterende butiksbygning opretholdes. Coop Ejendomme har imidlertid udtrykt tvivl om bygningens anvendelse til dagligvarebutik, og i det seneste projekt er bygningskomplekset i stedet vist indrettet til mindre lejligheder placeret på hver side af et fælles indendørs torveareal.
Det tilrettede projekt, der i alt indeholder 40 nye boliger, 500 m2 erhverv/butik/offentlige formål samt 1200 m2 dagligvarebutik, vedlægges.
Projektets dilemmaer og mulighed for tilpasning
Plan og Byudvikling har screenet det justerede projektforslag, og på baggrund heraf forelægges Økonomiudvalget projektets væsentligste dilemmaer.
Vejadgang
Det justerede projekt vil formentlig kræve en signalregulering af tilslutningen til Adelgade, hvorfra også det fremtidige projekt mod syd/Lille Nyhavn skal vejbetjenes. Med den viste indretning af området er det svært at skabe tilfredsstillende forhold for vareleveringer og renovationskøretøjer, ligesom forholdene for de bløde trafikanter også er problematiske. Projektets færdselsarealer er generelt for trange og stejle.
Da områdets trafikbetjening er afgørende for indretningen af området, vil det være nødvendigt, at ovennævnte udfordringer løses, før områdets endelige bygningsstruktur lægges fast.
Søbeskyttelseslinje
I det justerede projekt er byggeriet langs søen, jf. ovenfor, nu vist bag søbeskyttelseslinjen. Der vil dog fortsat skulle meddeles dispensation til indretningen af nyt byrum mellem bebyggelsen og søen og til en 6 etagers bebyggelse langs adgangsvejen, da søbeskyttelseslinjen her føres i en skrå linje op over parkeringsarealet til den eksisterende facadebebyggelse langs Adelgade. Dispensationen til byrummet langs søen vurderes mindre problematisk.
Meddelelse af en dispensation kan altid påklages. Ved en klage må byggeriet ikke påbegyndes, før der foreligger en endelig afgørelse fra Klagenævnet. Hvis Klagenævnet stadfæster dispensationen vil projektet stadig blive væsentligt forsinket, hvis dispensationen omgøres til et afslag, kan projektet eller dele heraf ikke realiseres.
Landskabelig tilpasning og arkitektonisk fremtræden
Både det oprindelige og det justerede projekt fremstår som et bygningskompleks, der i skala, højde, tæthed og formsprog ikke er tilpasset den omkringliggende by og den sønære placering. Projektets disponering og typologi står således i kontrast til den eksisterende typologi i nærområdet. Det bør undersøges nærmere, om projektet kan indrettes, så det bedre kan imødekomme hensynet til indpasning i området.
Friholdelse af udsyn fra Adelgade mod søen
Det justerede projekt friholder et kig mod søen i en bredde af 10 m, som dog suppleres af yderligere et kig på 10 meter under en bygningsdel på søjler.
Skygge, indblik og bo- og bymiljøkvalitet
Skyggemodellen viser, at de eksisterende bebyggelser nord for området vil blive påvirket af skygge og indbliksgener. Også de eksisterende boliger over den tidligere butik vil opleve mere skygge.
Bebyggelsens struktur og placering i forhold til verdenshjørnerne betyder desuden, at områdets friarealer på terræn samt de offentligt tilgængelige friarealer mod søen en stor del af året vil ligge i skygge i eftermiddags- og aftentimerne.
Projektets højde og indretning kan samtidig have betydning for mikroklimaet (vind, tubulens, chillfactor) langs bebyggelsen og på det offentligt tilgængelige friareal mod søen.
Skyggediagrammer er vedlagt som bilag.
Opretholdelse af ankerbutik
Både det oprindelige og det justerede projekt viser plads til en dagligvareenhed på 1.200 m2. Coop oplyser dog, jf. ovenfor, at det er uklart, om Coop ønsker at etablere en dagligvarebutik på grunden.
Plan og Byudvikling har bedt konsulentfirmaet Cowi vurdere grundlaget for en dagligvareenhed på stedet. Firmaet har samtidig vurderet, hvilken betydning fravalget af en dagligvareenhed på stedet har for udvalgsvarebutikkerne i denne del af midtbyen.
Af Cowis detailhandelsredegørelse fremgår det bl.a.:
Detailhandelsredegørelse af 22. november 2019 vedlægges.
Vurdering
Det er Plan og Byudviklings vurdering, at ovennævnte udfordringer vil forudsætte en ny tilgang til områdets disponering.
For at iagttage hensynet til søen vil der med fordel kunne arbejdes med en bebyggelse med en mindre dominerende typologi, og som trapper ned og åbner sig mod søen, f.eks. i form af bygningsvolumener, der placeres vinkelret på Adelgade. Coop har tidligere haft inddraget Aarhus Arkitekterne, som netop arbejdede med en sådan disponering. Samtidig kan det overvejes om etagehøjderne, under hensynstagen til en større harmoni i byrummet langs Adelgade, bør reduceres.
Projektets dilemma; at varelevering vil udfordre områdets disponering både med hensyn til støj og trafiksikkerhed for de gående, bør opvejes i forhold til betydningen af en dagligvarebutik og den tilhørende kundeparkering for det øvrige byliv i denne ende af midtbyen. Dette skal tages i betragtning i forhold til anvendelsen af stueetager i den resterende del af projektet samt i projektområdet mod syd/Lille Nyhavn.
Herudover skal de vurderinger, som detailhandelsredegørelsen indeholder, også iagttages.
Kan en discountbutik (kommercielt) ikke etableres eller opretholdes over år, bør det allerede nu overvejes, hvad bygningsvolumet alternativt kan anvendes til.
Laban Arkitekters forslag om, at der i de tiloversblevne butikskvadratmetre indrettes mindre ensidigt belyste lejligheder (med lysindfald fra kun en side), kan medføre forringet bokvalitet for området. Derfor bør mulighederne for alternative anvendelser af den tidligere Kvicklybygning udfordres.
Den udvikling og usikkerhed detailhandlen i al almindelighed oplever disse år, bør give anledning til at overveje hvilke tilbud, der i øvrigt kan skabe byliv i et centerområde, og hvordan dette økonomisk kan realiseres. Fra andre byer kendes forskellige samarbejder, som f.eks. indendørs torvebutikker med specialvarer med fokus på økologi, lokale varer eller genbrug. Kommercielt vil anvendelser som fitnesscenter og lignende formentlig være et bedre kommercielt alternativ.
Plan og Byudvikling anbefaler, at mulighederne afsøges yderligere, evt. i samarbejde mellem Coop Ejendomme, Cityforeningen og med hjælp fra detailhandelseksperter.
På møderne i direktionen og Økonomiudvalget deltager afdelingsleder og medarbejder fra Plan og Byudvikling, og dilemmaerne vil blive præsenteret nærmere.
Plan og Byudvikling foreslår, at afholdelse af en tidlig dialog, jf. procedure for større byduviklingsprojekter afventer, at projektets dilemmaer er bedre belyst.
Det foreslås derfor, at der foretages en interessentinddragelse, hvor f.eks. Skanderborg Cityforening inddrages.
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget vedtog,
Direktionen, 10. marts 2020, pkt. 71:
Fraværende: Frederik Gammelgaard og Lone Rasmussen
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 01.02.05-P16-28-16
Miljø- og Planudvalget anmodes om at tage stilling til et dilemma angående placering af forsinkelsesbassin i nyt boligområde ved Anes Høj i Alken.
Økonomiudvalget besluttede den 23. oktober 2019 at igangsætte arbejdet med lokalplan og kommuneplantillæg for et boligområde ved Anes Høj i Alken. Det oprindelige projektforslag muliggjorde ca. 19 byggegrunde i den nordøstlige del af Alken, hvor et forsinkelsesbassin var placeret i den sydlige del af lokalplanområdet. Arbejdet med lokalplan og kommuneplantillæg blev igangsat uden dilemmaer.
Se ligeledes kortbilag, hvor nævnte elementer i sagsfremstillingen er markeret.
Efter igangsætningen er der opstået dilemma vedrørende placering af forsinkelsesbassin inden for lokalplanområdet.
Baggrund for dilemma
I det oprindelige projektmateriale var et forsinkelsesbassin placeret i den sydlige del af lokalplanområdet, hvilket gav god mening i forhold til terræn. Mod syd grænser lokalplanområdet ligeledes op til BaneDanmarks jernbanearealer, og administrationen og ansøger har derfor begge været i kontakt med BaneDanmark i forhold til placering af et forsinkelsesbassin i den sydlige del af lokalplanområdet.
BaneDanmark har vurderet, at en placering af forsinkelsesbassin i den sydlige del af lokalplanområdet vil udgøre en sikkerhedsrisiko. Det fremgår af BaneDanmarks vurdering, at "i baneregi kaldes dette for en ændring af infrastruktur, hvorfor sagen skal køres som et 3. parts projekt og skal gennem CSMprocessen, se vedhæftet dokument. Man kan lukke faren ved at etablere et overløbsværk, som kan lede vandet på en hensigtsmæssig måde videre i tilfælde af ekstremregn. Jeg ved ikke, hvordan dette skal gøres, der skal I have hjælp fra en rådgiver. Hvis vandet skal ledes på tværs af banen via et gennemløb, skal dette accepteres af TPE Afvanding. Hvis der kan opnås accept fra TPE Afvanding, skal der udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport iht. afsnit 2.8 i DS/EN 1997-1. Da jernbanesikkerheden vil være afhængig af overløbsværket, skal der også udarbejdes drifts- og vedligeholdelsesmanual, og der skal indgås en aftale herom med den ansvarlige for ændringen. Overløbsværket skal vedligeholdes i banens levetid af den ansvarlige for ændringen. Når den ansvarlige for ændringen foretager tilstandsvurdering/ vedligehold iht. drifts- og vedligeholdelsesmanual skal vedkommende sende dokumentation herfor via mail til GFS Geoteknik. På baggrund af at overløbsværket skal vedligeholdes i banens levetid, kan BDK kun indgå drifts- og vedligeholdelsesaftale med en anden offentlig instans". Skanderborg Forsyningsvirksomhed kan derfor ikke indgå en drifts- og vedligeholdelsesaftale. Det kan kun Skanderborg Kommune.
Administrationen kan ikke anbefale, at Skanderborg Kommune indgår i et 3. parts projekt, da en sådan aftale blandt andet vil indebære, at Skanderborg Kommune vil stå med ansvaret for en kritisk infrastruktur omkring jernbanen, vedligeholdelse af forsinkelsesbassinet samt fortage jævnlige tilstandsvurderinger i banens levetid.
Som et resultat af dialogen med BaneDanmark ønsker ansøger i stedet at placere forsinkelsesbassinet i den nordlige ende af lokalplanområdet.
Virke for kommuneplanen
I forbindelse med udarbejdelse af Lokalplan 089 i 1999 for Anes Høj var det formentlig tænkt, at det bagvedliggende område skulle vejbetjenes via Anes Høj. Det er dog ikke skrevet ind i planen, at vejen skal videreføres, og det har ikke været muligt for ansøger at erhverve sig denne vejadgang. Vejen er dog også anlagt i et niveau, så det forventeligt vil være problematisk at videreføre vejen op på det højere liggende areal. Ansøger har i stedet erhvervet sig vejadgang som vist på vedlagte kort.
Hvis vejadgangen kunne videreføres via Anes Høj, som det formentlig var tænkt, ville det være muligt at anlægge forsinkelsesbassinet umiddelbart øst for den eksisterende slugt (se slugt på vedlagte kort) i den nordlige del af lokalplanområdet, og lokalplanområdet ville derved kunne udnyttes mere hensigtsmæssigt.
Med den nuværende viden administrationen har om arealet (herunder vejadgang og BaneDanmarks vurdering), ville arealet i dag ikke blive anbefalet medtaget som boligområde i en kommuneplan.
Da området imidlertid er udlagt som boligområde i Kommuneplan 16 (hvilket er en videreførelse fra tidligere kommuneplaner), har Skanderborg Kommune pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Såfremt kommunen ønsker at ændre kommuneplanen, således at området udtages som kommuneplanramme til boligformål, kan det eventuelt medføre erstatning til ansøger for afholdte udgifter.
Landskabelige, geologiske og naturmæssige forhold i den nordlige del af området
Hvis bassinet placeres i den nordlige ende af lokalplanområdet i stedet for, vil det betyde, at ansøger skal reducere det areal, der kan bebygges, idet vandet skal kunne løbe mod bassinet. Terrænet går fra kote ca. 47,5 i nord op til ca. kote 50 ca. 100 m mod syd og derefter faldende til kote ca. 35 i sydligste del af lokalplanområdet. Det er derfor nødvendigt at undlade bebyggelse på den sydlige del af arealet. Det præcise areal, der ikke kan bebygges, afhænger af bassinets udformning og særligt dybden på bassinet.
Grundet det meget kuperede landskab omkring Anes Høj vil de udgravninger, et bassin kræver, have store landskabelige konsekvenser. I den nordlige ende af lokalplanområdet findes en mindre slugt med et mindre privat vandløb og en bevoksning af højstammede træer og buske – eg, ask, rødel, hyld, hvidtjørn og mirabel – som alle er med til at skabe en relativ god biodiversitet i slugten. Især en mindre gruppe træer mod nordøst, hvor der nu står en mirabel i fuld blomst, er vigtig som nektarplanter for en lang række insekter og dermed for biodiversiteten. Slugten i den nordlige del af lokalplanområdet er den øverste del af en større erosionsslugt, der strækker sig mod sydvest ned over dalsiden mod de lavere arealer i dalbunden i Svejstrup Enge. Slugten er skåret over ved anlæggelsen af vejen - Anes Høj, så en mindre del af slugten ligger nordøst for vejen. Ligeledes er slugten udpeget som et område med potentielle naturbeskyttelsesinteresser.
Det fremgår af retningslinjer i Kommuneplan 16, at i de økologiske forbindelser, såvel som i de potentielle økologiske forbindelser, skal dyr og planters naturlige bevægelsesveje styrkes. Ved lokalplanlægning af nye byområder, der omfatter potentielle naturområder, økologiske forbindelser eller potentielle økologiske forbindelser, skal disse arealer og forbindelser friholdes for bebyggelse, og der skal skabes sammenhæng mellem arealerne og mod potentielle naturområder og økologiske forbindelser uden for lokalplanområdet
Området er også omfattet af retningslinjer om landskab og geologi.
Ansøgers forslag til placering af bassin mod nord
Ansøger har fremsendt forslag til placering af forsinkelsesbassin i den nordlige ende af lokalplanområdet. Ansøger har placeret forsinkelsesbassinet i kanten af den eksisterende slugt, hvor udgravningerne/tilpasningerne til bassinet vil række ind i den eksisterende slugt. Vedlagt tegning med placering samt de forventede dimensioner på forsinkelsesbassinet. Som det ses er bassinet placeret umiddelbart op ad skel til eksisterende bolig på Anes Høj.
Ansøger viser et dybt bassin (ca. 5 meter). Dybden er nemlig afgørende for, hvor stort et område der kan udstykkes mod syd, så der samtidig kan sikres fald fra ledninger til bassin. Det er oplyst, at forsinkelsesbassinet er dimensioneret således, at lokalplanområdet kan udnyttes med fælles friarealer på skrænten mod syd – ca. 7.000 m². Areal til bassin ca. 3.500 m² hvorefter der er ca. 9.500 m², der kan bruges til boliger og vejføring. I det oprindelige projekt forventede ansøger ca. 19 boliger, nu forventes tættere byggeri på grund af større fælles friarealer og derfor op til 30 boliger.
Alternative placeringsmuligheder
Administrationen har undersøgt tre alternative placeringsmuligheder med de samme forudsætninger om bassinstørrelse, arealudnyttelse m.v. Se vedlagte bilag for de tre placeringsmuligheder. De viste bassiner på de tre placeringsmuligheder er indtegnet for nogenlunde placering og dermed ikke af præcis størrelse.
Placering 1 og 2 er varianter af ansøgers eget forslag til placering af forsinkelsesbassin, hvorfor de naturmæssige og landskabelige konsekvenser samt tekniske udfordringer er lignende konsekvenserne ved placering 1 og 2, beskrevet neden for.
Beskrivelse af placering 1
Set fra et teknisk perspektiv er den placering den mest realiserbare som følge af, at der i forvejen er en naturlig dybde i terrænet, som kan udnyttes. På baggrund af terrænets naturlige udformning vil det medføre mindre gravearbejde ved anlæggelse af bassinet i forhold til placering 2 og 3.
Det vurderes, at placering 1 vil være mindre generende for eksisterende bolig på Anes Høj.
Uafhængigt af bassinet størrelse vurderes det dog stadig, at bassinet vil medføre terrænmæssige ændringer i og omkring slugten, som med stor sandsynlighed vil berøre arealet, der er forudsat anvendt til vejføring. Vejen vil skulle have en nordligere linjeføring, hvilket er landskabeligt uheldigt, og terrænmæssigt er det også meget usikkert, om det kan lade sig gøre, idet det i forvejen har været en udfordring at vejbetjene området med et projekt, der kan godkendes efter vejloven. I forbindelse med vejforløbet er der netop arbejdet med at bevare slugten.
Placeringen vil ligeledes få store landskabelige konsekvenser, idet den naturlige slugt skal udvides og graves dybere, og det nuværende vandløb i slugten skal rørlægges. De store terrænreguleringer og udgravning til bassinet vil betyde, at den naturlige slugt forsvinder, og dermed være en markant ændring i det eksisterende landskab og natur. Ligeledes vil placeringen være i modstrid med kommuneplanens retningslinjer om potentiel natur, landskab og geologi.
Beskrivelse af placering 2
Denne placering vil betyde, at den eksisterende slugt forbliver intakt. I stedet vil placering betyde endnu større og mere væsentlige terrænreguleringer, da en meget stor del af bakken syd for slugten skal graves væk for at anlægge regnvandsbassinet. Sådan en udgravning vil betyde en markant ændring af det eksisterende landskab. Arealmæssigt vil denne placering fylde mere, da der vil skulle holdes en rimelig afstand til eksisterende nabobebyggelser på Anes Høj.
Det er muligt at minimere terrænreguleringerne ved at lade bassinbunden ligge tættere på terræn end de 5-6 m, som er skitseret af ansøger. Hvis bassinet anlægges tættere mod terræn, vil det betyde, at det bebyggede areal bliver mindre.
Beskrivelse af placering 3
Udgangspunktet for lokalplanlægningen er, at forsinkelsesbassiner skal placeres inden for lokalplanområdet. Men med udgangspunkt i de ovenfor nævnte undersøgte placeringsmuligheder og det faktum, at det ikke er muligt at placere bassinet umiddelbart øst for slugten, hvor arealet i forvejen skal udnyttes til vejføring, har administrationen efter omstændighederne set på, om det er muligt at placere bassinet helt eller delvist uden for lokalplanområdet. Etablering af forsinkelsesbassinet vil skulle ske på landzonetilladelse og ikke på baggrund af lokalplan, medmindre der igangsættes for-offentlighed for inddragelse af arealet i kommuneplanen.
Øst for slugten er terrænet lidt lavere end arealerne mod syd og nord. Det lidt lavere terræn fortsætter mod øst, hvor det breder sig ud langs med det levende hegn, der afgrænser lokalplanområdet mod øst. Arealet mod øst for det levende hegn er relativt fladt, men stadig højt beliggende, ca. kote 47,5-48.
Da det flade areal er relativt højt beliggende, vil et forsinkelsesbassin under de ønskede forudsætninger formentlig skulle være dybere end vist på ansøgers materiale, hvilket betyder, at det med skråningsanlæg vil ændre de landskabelige og geologiske forhold markant.
Af de undersøgte placeringsmuligheder er det dog for denne placering, at det vurderes, at et bassin vil kunne integreres bedst, og muligvis også vil kunne opleves som en naturlig sammenhæng med slugten og en bevoksning længere mod øst.
Placeringen er dog fordyrende for Skanderborg Forsyning grundet et væsentlig længere ledningsarbejde, som skal ned i ca. 6 meters dybde. Som det også gælder for ansøgers placering samt for placering 1 og 2, er et dybt bassin fordyrende for Skanderborg Forsyning, da der skal etableres dybere ledninger samt udføres et større jordarbejde, jf. prisoverslagene nedenfor.
Forsinkelsesbassiner anlægges almindeligvis i en dybde på 2-3 meter.
Administrationens anbefaling
Administrationen kan ikke anbefale nogle af de undersøgte placeringsmuligheder. Placering 1 og dermed også ansøgers placering, der rækker ind slugten, anses endvidere for at være i direkte modstrid med retningslinjer i kommuneplanen.
Ud fra hensyn til landskab, geologi og natur er placering 3 den bedste placering, men den forudsætter, at ansøger kan købe det nødvendige areal. Ligeledes vil denne placering betyde længere afskærende ledninger samt større gravearbejde, hvorfor placering 3 vil være den dyreste løsning for Skanderborg Forsyning.
Uanset bassinets placering er det administrationens vurdering, at der kun bør arbejdes videre med et mindre og ikke så dybt bassin. Det betyder, at arealet, der kan bygges på, bliver mindre.
Endelig stillingtagen til bassin, herunder størrelse og afgrænsning af bebyggelsen, vil skulle bero på et konkret projekt fra ansøger, hvor der blandt andet er vist terrænmæssige sammenhænge mellem vejforløb, indkørsler, grunde og bassin.
Placeres bassinet uden for lokalplanområdet, vil det give mulighed for bebyggelse på arealet, der nu er vist til bassin.
Skanderborg Forsynings overordnede prisoverslag for de tre placeringer
Der er foretaget et meget groft overslag for anlægsøkonomien for de tre placeringer. Overslaget er udelukkende for at give en indikation af forskellen i anlægsomkostningerne. Priserne kan i givet fald blive mindre, hvis bassinerne anlægges med højere bundkote, da dette mindsker gravearbejdet.
Hvis bassinbunden for placering 1 beholdes i samme kote som slugten, vil en grov vurdering være, at der skal afgraves mellem 2-3 gange så meget jord ved anlæggelse af bassinet for placering 2 og 3-4 gange så meget jord ved anlæggelse af bassin placering 3 end for placering 1.
Tilslutningen for udløbsledningen kendes ikke på nuværende tidspunkt, da der ikke er regnet på konkrete regnvandsmængder.
Der tages forbehold for, at udregningerne ikke er foretaget på baggrund af et konkret projekt med konkrete mængder og beregninger. Det kan have stor betydning for anlægsøkonomien.
Det forudsættes, at befæstelsesgraden sættes til 40 %, som ansøger tidligere har oplyst. Det kan betyde, at det ikke er muligt at udstykke 30 boliger. Hvis befæstelsesgraden bliver større, så stiger anlægsomkostningerne også.
Jordbundsforholdene kendes ikke, og der er ikke vurderet på grundvand.
Herudover forudsættes, at ledningen ikke skal under jernbanen eller på nogen måder behandles af BaneDanmark.
-
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget vedtog,
Miljø- og Planudvalget, 31. marts 2020, pkt. 58:
Miljø- og Planudvalget vedtog
Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 06.00.05-G01-8-19
Tillæg 7 til Spildevandsplan 2016-2020 har være i offentlig høring, og fremlægges nu til endelig godkendelse. Der har ikke været henvendelser i høringsperioden, der har givet anledning til ændringer.
Tillæg 7 til Spildevandsplan 2016-2020 er blevet til efter ønske fra Skanderborg Forsyning A/S samt fra ejendomsudvikler ved Hørnings tidligere rådhusgrund.
Projekterne omhandler:
Tillæg 7 er vedlagt som bilag.
Tillæg 7 har været i høring i perioden fra den 28. november 2019 til den 6. februar 2020, hvilket er 2 uger mere en sædvanligt på grund af julen.
Der har i høringsperioden været tre henvendelser, to telefoniske og en mail, alle vedrørende projekt nr. 1. De er alle tre fra borgere, der bor på Skråvejen i Skovby, og de oplyser alle, at de har fået separatkloakeret på deres grund. Det gjorde de i forbindelse med et klimaprojekt for 3 år siden. Dengang etablerede Skanderborg Forsyning en ny regnvandsledning til håndtering af både klimavand og servicemålsvand (T5). I den forbindelse anlagde de også en spildevandsledning for på den måde at forberede til den senere separering. På daværende tidspunkt var der en række ejendomme, der kloakseparerede på egen grund og blev koblet på de nye hovedledninger. Tillæg 7 sikrer nu det lovmæssige grundlag til at påbyde tilslutning til nye hovedledninger.
Koncernchefen for Teknik og Miljø indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Byrådet.
Miljø- og Planudvalget, 31. marts 2020, pkt. 56:
Miljø- og Planudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 09.01.00-P24-1-19
Miljø- og Planudvalget har den 5. november 2019 besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til et tomgangsregulativ. Der fremlægges et forslag til tomgangsregulativ gældende for hele kommunen til Byrådets beslutning.
Miljø- og Planudvalget har den 5. november 2019 besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til et tomgangsregulativ. Regulativet skal gælde for hele Skanderborg Kommune, og tomgangskørsel skal maksimalt være tilladt i ét minut. Regulativet gælder for motorkøretøjer i Færdselslovens forstand, dvs. at motordrevne køretøjer som f.eks. traktorer, entreprenørmaskiner, knallerter m.fl. ikke er omfattet, idet der ikke er hjemmel til at medtage disse.
På baggrund af dette har administrationen udarbejdet vedlagte udkast til tomgangsregulativ.
Udkast til tomgangsregulativet har været i høring hos Sydøstjyllands Politi og Dansk Byggeri. Der er indkommet høringssvar fra Politiet. Administationens bemærkninger til høringssvar fremgår af vedlagte bilagsnotat. Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer:
Forslaget ligger på linje med andre kommuners regulativer på området. En undersøgelse foretaget i 2017 af Bilmagasinet viste, at 60 kommuner har et regulativ på området, mens 38 kommuner enten ikke har svaret eller ikke har et regulativ. Af de 60 kommuner, der har et regulativ, har de 45 kommuner et regulativ, der foreskriver maksimalt ét minuts tomgang.
Vedrørende gyldighedsområdet for regulativet
I de fleste kommuner gælder tomgangsregulativet for hele kommunen, mens eksempelvis Odder Kommune har valgt, at regulativet kun gælder i bebyggede områder indenfor byskiltene. Administrationen anbefalede, at regulativet skulle gælde for hele kommunen. På den måde undgår man tvivl om gyldighedsområde - og det er let at formidle, forstå og håndhæve. Der er kun hjemmel til at udarbejde et regulativ, der vil være gældende for hele kommunen.
Vedrørende varighed på tilladt tomgang
Administrationen anbefalede maksimalt ét minuts tomgang. Det skyldes, at biler forurener mere i tomgang end under kørsel, fordi en motor er bygget til at forbrænde optimalt under kørsel. Når bilen derimod holder i tomgang, kan motoren ikke udnytte brændstoffet optimalt, og så bliver der afledt giftige gasser og flere partikler til det omgivne miljø. Undersøgelser viser desuden, at en moderne bil, der holder stille, bruger mellem en halv og en hel liter benzin i timen. Tomgang koster derfor op til en liter brændstof i timen, hvorfor det koster brændstof og dermed penge at lade motoren være tændt, når bilen, bussen eller lastbilen holder stille. Tomgangskørsel er derfor spild af brændstof, og mens motoren står og brummer, udsætter den andre for både luft-, lugt- og støjgener. Miljø- og Planudvalget besluttede den 5. november 2019, at den maksimale længde af tomgangskørsel skal være ét minut.
Vedrørende regulativets undtagelser
I forslaget til tomgangsregulativ for Skanderborg Kommune er der foreslået en række undtagelser, herunder:
Administrationen lagde ikke op til at undtage busser, der holder pause på ruten eller ved endestationen, idet forureningen og støjen fra aktiviteten kan og bør begrænses mest muligt. Udvalget har ikke truffet beslutning på dette punkt.
Administrationen lægger op til, at der indføres en dispensationsmulighed fra regulativet i helt særlige tilfælde. Alternativet vil være, at der ikke kan dispenseres, og der kan opstå situationer, hvor det ikke vil være muligt at overholde regulativet.
Afdelingsleder Torben Lykke Nielsen deltager under behandlingen af punktet i Miljø- og Planudvalget.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 18. marts 2020:
Der er udarbejdet et nyt bilag, hvor Miljø- og Planudvalgets forslag til rettelser er indarbejdet. Det er vedlagt.
Byrådet kan beslutte at vedtage et regulativ for tomgangskørsel for motorkøretøjer efter § 18 i Bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter. Bekendtgørelsen har ophæng i miljøbeskyttelsesloven.
Regulativet håndhæves af politiet, der har mulighed for at udskrive bøde ved overtrædelse af regulativet.
Politiet har den 29. januar 2020 indgivet høringssvar. Politiet udtaler, at der ved overtrædelse af regulativet vil blive vurderet og prioriteret på opgaven. I øjeblikket prioriteres personfarlig kriminalitet højt. Ved søgning på "tomgang" i Politiets arkiver har man fundet én sag for 2019, hvor der blev givet en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af tomgangsregulativet.
Såfremt tomgangsregulativet vedtages, vil administrationen formidle det via kommunens hjemmeside, kommunens facebookside, avisannoncering samt eventuelt via en pressemeddelelse.
Vedtagelse af regulativet vil medføre reduktion af luftforurening fra udstødningsgasser, herunder CO2 og NOx samt støj.
Koncernchefen for Teknik og Miljø indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog
Bent Jacobsen og Anders Laugesen tog forbehold for deres stillingtagen til sagen.
Sagen fremsendes til Byrådet.
Miljø- og Planudvalget, 3. marts 2020, pkt. 51:
Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille,
Claus Bloch, Kjeld Jensen og Jens Szabo kunne ikke støtte indstillingen, idet de ikke mener, at der skal arbejdes videre med det, fordi de ikke mener, at de ressourcer, der ligger i arbejdet med det, ikke står mål med effekten, samt at den ikke kan håndhæves.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 29.30.00-K04-1-20
Byrådet skal med denne sag behandle forslag til høringssvar til ny sundheds- og hospitalsplan fra Region Midtjylland.
Region Midtjylland har udarbejdet en ny sundheds- og hospitalsplan. Regionsrådet lægger op til, at planen rækker 5-10 år ud i fremtiden. I udarbejdelsen af planen har kommunerne blandt andet kunnet komme med input via Sundhedskoordinationsudvalget. Fristen for at afgive høringssvar er den 15. marts 2020.
Sundheds- og hospitalsplan
Den nye sundheds- og hospitalsplan går på tværs af både somatik og psykiatri og lægger op til at fortsætte arbejdet med et sundhedsvæsen på patientens præmisser.
Planen har to formål. Det ene er at præsentere den retning Regionsrådet vil sætte for fremtidens sundhedsvæsen i regionen og de områder, hvor Region Midtjylland vil lægge en særlig indsats i de kommende år. Det andet er at give samarbejdspartnere og borgere et samlet overblik over Region Midtjyllands arbejde på sundhedsområdet.
Sundheds- og hospitalsplanen består af to dele:
Sundheds- og hospitalsplanen inklusiv høringsbrev og oversigt over høringsparter er vedlagt sagen.
Forslag til høringssvar
Det er administrationens vurdering, at den nye sundheds- og hospitalsplan forholder sig relevant til sundhedsvæsenets udfordringer. Samtidig er det positivt, at der er et fortsat stærkt fokus på inddragelse af borgeren som en aktiv medspiller i eget forløb. Herudover understøtter planen udmøntning af Sundhedsaftalen, Sundhedspolitikken - særligt i forhold til strategispor 5 om et stærkt nært sundhedsvæsen, samt det delte ansvar mellem kommuner og region for sundhedsfremme og forebyggelse.
På den baggrund har administrationen ingen bemærkninger til planen og foreslår derfor, at der afgives høringssvar, hvoraf det fremgår, at Skanderborg Kommune ikke har nogen bemærkninger, men kommunen ser frem til at arbejde sammen med regionen og almen praksis om udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Høringssvaret fremsendes til regionen indenfor høringsfristen med forbehold for Byrådets eventuelle bemærkninger.
Sagen behandles i Socialudvalget, Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget samt Undervisnings- og Børneudvalget.
-
Sundheds- og hospitalsplanen er med til at understøtte udmøntning af Sundhedsaftalen samt sundhedspolitikkens strategispor om et stærkt nært sundhedsvæsen.
Koncernchefen for Beskæftigelse og Sundhed indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Byrådet.
Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 71:
Behandlingen af sagen blev udsat; mødet blev aflyst på grund af Coronakrisen 2019.
Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, 4. marts 2020, pkt. 34:
Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Undervisnings- og Børneudvalget, 4. marts 2020, pkt. 41:
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Socialudvalget, 3. marts 2020, pkt. 46:
Socialudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 28.00.00-G01-114-19
Med denne sag lægges op til en politisk behandling af Kvalitetsrapport 2018-2019 for dagtilbudsområdet i Skanderborg Kommune.
Fagsekretariatet Børn og Unge fremsender hermed Kvalitetsrapport 2018-2019 for dagtilbudsområdet i Skanderborg Kommune til godkendelse. Kvalitetsrapporten har jf. beslutning i Undervisnings- og Børneudvalget den 4. april 2019 et delvist ændret fokus og struktur i forhold til tidligere kvalitetsrapporert.
Kvalitetsrapportens formål
Kvalitetsrapporten er udarbejdet på baggrund af tre elementer: Skanderborg Kommunes politik for 0-6 årige "Den bedste start på livet"; Den politiske aftale "Stærke dagtilbud" indeholdende revideret dagtilbudslov og endelig ny Tilsyns- og kvalitetsudviklingsmodel for Skanderborg Kommune.
Kvalitetsrapporten kan ses som en politikkontrol på "Den bedste start på livet". Samtidig er kvalitetsrapporten også kontrol af, om gældende lovgivning efterleves på dagtilbudsområdet i Skanderborg Kommune. Kvalitet som begreb bliver derfor i kvalitetsrapporten belyst som værende et bredt begreb bestående af forskellige kvalitetsmarkører, der kan ses uddybet i rapporten.
Kvalitetsrapportens rammesætning.
Med vedtagelse af dagtilbudsloven i juni 2018 blev der for alvor sat fokus på kvalitet på dagtilbudsområdet både nationalt, kommunalt og helt ind i det enkelte dagtilbud. Dette ses i kvalitetsrapporten gennem:
Kvalitetsrapportens indhold
Begrebet kvalitet er brugt i mange sammenhænge og med forskellige perspektiver. Kvalitetsrapporten har til hensigt at favne bredt ud fra en intention om at få så mange af perspektiverne med i beskrivelse af kvalitet på dagtilbudsområdet i Skanderborg Kommune som muligt. Kvalitetsrapporten indeholder derfor forskellige bud på, hvad kvalitet er, og hvordan der arbejdes med det i dagtilbuddene. Alle buddene tager sit afsæt i den nyligt vedtagne´tilsynsmodel´ indeholdende følgende otte temaer:
I 2018-2020 er der ét fælles tema ved de pædagogiske tilsyn nemlig "Leg og læring".
Hovedpointerne i kvalitetsrapporten opsamler essenserne fra handleplanerne på det fælles tema suppleret med to selvvalgte temaer for hvert dagtilbud. Dette igen suppleret med de parametre besluttet på undervisnings- og børneudvalgsmøde den 4. april 2019, der kan give perspektiver på kvalitet:
I kvalitetsrapporten illustreres kontraktholdernes perspektiver gennem inddragelse af essenserne fra handleplanerne fra de pædagogiske tilsyn kombineret med kontraktholdernes refleksioner over tilsyn. Fagsekretariatet Børn og Unges perspektiver kommer tilstede gennem refleksioner og opsamling afslutningsvis. Fagsekretariatet Børn og Unge har desuden været i løbende sparring med kontraktholderne under udarbejdelse af handleplanerne.
Hovedpointerne fra kvalitetsrapporten.
Kvalitetsrapporten i et fremadrettet perspektiv.
Kvalitetsrapporten giver mulighed for at få et indblik i den nuværende ledelsesmæssige og pædagogiske prioritering og praksis på området, og skaber dermed mulighed for dialog og en politisk retning. Samtidig er kvalitetsrapporten udarbejdet, således at den kan bruges ind i kontraktholdernes strategiske udviklingsarbejde af praksis for forældrebestyrelserne. Som det sidste skaber kvalitetsrapporten mulighed for fagsekretariatet Børn og Unge i forhold til understøttelse af udvikling af praksis sammen med kontraktholderne.
-
Koncernchefen for Børn og Unge indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Byrådet.
Undervisnings- og Børneudvalget, 4. marts 2020, pkt. 35:
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,
Undervisnings-og Børneudvalget vedtog,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 17.00.00-P20-34-19
Med denne sag fremlægges kvalitetsrapporten for skoleområdet 2018/19 til Byrådets godkendelse.
Kvalitetsrapporten for skoleområdet er obligatorisk hvert andet år. Denne kvalitetsrapport for 2018/19 er obligatorisk og er den tredje i rækken af obligatoriske kvalitetsrapporter siden folkeskolereformens ikrafttræden i 2014. Formålet med kvalitetsrapporterne er at følge udviklingen på skoleområdet via samme kvalitetsindikatorer år for år.
Kvalitetsrapportens indhold
Dette års kvalitetsrapport for skoleområdet indeholder - som tidligere kvalitetsrapporter - en bred vifte af obligatoriske værdimarkører, som beskriver en del af udviklingen i skoletilbuddet i Skanderborg Kommune. Undervisnings- og Børneudvalget har derudover besluttet at tilføje yderligere supplerende kvalitetsmarkører for at få et endnu bredere indblik i skolernes rammevilkår, herunder arbejdstid og økonomi samt elevfravær og karaktergennemsnit i 10. klasse.
Som noget nyt besluttede udvalget at inddrage skolernes elevråd i arbejdet med kvalitetsrapporten. I slutningen af rapporten (se afsnit 10) fremgår således elevrådenes konkrete forslag til forbedret trivsel på egen skole.
Skolerne og skolebestyrelserne har også fået en ny opgave i år – nemlig at udpege 2-5 indsatsområder på baggrund af data i kvalitetsrapporten og evt. supplerende viden. Skolebestyrelsernes udtalelser og udpegede indsatsområder fremgår også i slutningen af rapporten (se afsnit 11).
Kvalitetsrapporten indeholder således først et afsnit om Skanderborg Kommunes Byråds politiske visioner for folkeskolen. Dernæst følger en sammenfattende vurdering af hele indholdet i kvalitetsrapporten. Herefter præsenteres og kommenteres elevernes faglige resultater i forbindelse med folkeskolens prøver og de nationale test. Derefter indeholder rapporten data om elevernes overgang til ungdomsuddannelserne, elevernes trivsel og inklusionsgrad samt rammerne for skolernes arbejde. Kvalitetsrapporten afrundes med udtalelser fra elevrådene, skolebestyrelserne og Byrådet.
Sammenfattende helhedsvurdering
Af kvalitetsrapporten fremgår en samlet helhedsvurdering af skolernes arbejde (se afsnit 4), og der fremhæves en række temaer, der med fordel kan fokuseres på fremadrettet. De temaer, der med fordel kan fokuseres på, ligger inden for nedenstående overordnede emner. Temaerne uddybes også i helhedsvurderingen af vedhæftede kvalitetsrapport:
Samlet set tegner kvalitetsrapporten et billede af et alsidigt og højt ydende skoletilbud, som i en periode med mange forandringer har formået at forbedre og fastholde kvaliteten i skolernes kerneydelse. Det understøtter, at skolerne endnu engang har præsteret en række gode resultater i en turbulent tid, hvor fokus stadig er at forfølge intentionerne i skolereformen og de efterfølgende politiske justeringer med nye bestemmelser for bl.a. understøttende undervisning og valgfagsordninger.
Chef for skoler og specialtilbud deltager under behandlingen af punktet på Undervisnings- og Børneudvalgets møde.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 18. marts 2020:
Kvalitetsrapporten for skoleområdet er revideret, jf. beslutningen i Undervisnings- og Børneudvalget den 4. marts 2020. Den reviderede kvalitetsrapport vedlægges.
-
Koncernchef for Børn og Unge indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Byrådet.
Undervisnings- og Børneudvalget, 4. marts 2020, pkt. 36:
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag
Sagsnr.: 81.00.00-P05-1-17
Med denne sag følges der op på Økonomiudvalgets beslutning den 19. februar 2020 om at give en nærmere redegørelse for udviklingen i sygefraværet i ældre-og handicapområdet og for den indsats, der er iværksat for at imødegå udviklingen.
Det fremgik af oversigterne over sygefraværsudvikling i ældre-og- handicapområdet - ultimo december 2019, at Plejedistrikt Hørning (11,1 %), Plejedistrikt Galten (8,18 %) og Sølund (8,37 %) har det højeste sygefravær. HR-staben har indhentet oplysninger om status for sygefraværshåndtering i de tre kontraktstyrede enheder.
I maj 2020 forventes KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) at offentliggøre sygefraværsstatistikker for 2019 for alle kommuner. Dermed bliver det på Økonomiudvalgets møde i juni 2020 muligt at sammenligne sygefraværet i Skanderborg Kommune med andre sammenlignelige kommuner.
Plejedistrikt Hørning
Generelt set har Hørning været hårdt ramt af sygdom og særligt langtidssygdom. Der har været et stort arbejdspres, særligt i den sidste del af 2019, som har fået flere medarbejdere til at føle sig stressede.
Der er i de to første måneder i 2020 arbejdet med at knække kurven for sygefraværet. Dette er sket særligt for både ”inde” og ”ude” teamet. Der har været fokus på tæt opfølgning og en god kommunikation for at få sygemeldte medarbejdere i arbejde igen, når det er muligt. For at skabe mere trivsel bliver medarbejderne medinddraget i planlægning af deres arbejdstider samt optimering i de daglige rutiner, således at de bliver anerkendt for deres indsats. Der er et særligt fokus på at omlægge medarbejdernes vagtplan, så der bliver større medejerskab og dermed stabilitet fra personalet. Informationsflowet er øget, således at medarbejderne føler sig klædt på til forandringerne, som derved bliver mere integreret i det daglige arbejde.
Der er for tiden et særligt fokus på sygeplejegruppen, som stadig har et højt sygefravær. Der er gennemført afskedigelser, hvor sygefraværet fortsat indgår i sygefraværsstatistikken for resten af 2020. Der er flere langtidssygemeldte medarbejdere, hvor der er løbende tæt opfølgning.
Plejedistrikt Galten
Udfordringen med højt sygefravær har hovedsagelig været på to områder. Plejedistrikt Galten har særligt været ramt af langtidsfravær. Det har handlet om meget forskellige sygdomsforløb, som er relateret til både arbejdsmæssige og private årsager. Der er gennemført afskedigelser, hvor sygefraværet fortsat indgår i sygefraværsstatistikken for resten af 2020. Nogle af sygdomsforløbene har været langvarige grundet ventetider til scanning og andre undersøgelser, inden der er en endelig afklaring om tilbagevenden til arbejdet. Der er fortsat et stort fokus på kortidsfraværet med løbende rettidig dialog.
Teamlederne har fået kompetenceforløb i den gode ansættelse, den gode fraværssamtale, gode referater samt brugen af Targit. Alle mødefora, lokalMED-udvalg (LMU), TRIO, ledermøder og personalemøder har fokus på arbejdsmiljøet og på at nedbringe sygefraværet.
Landsbyen Sølund
Sygefraværet i Landsbyen Sølund har et niveau, som kalder på opmærksomhed og handling med henblik på at sikre bedst muligt tilbud til borgerne og en effektiv drift af Landsbyen Sølund. Derfor blev der i efteråret 2019, i regi af LMU med understøttelse af Skanderborg Kommunes HR-afdeling, nedsat en arbejdsgruppe med fokus på at reducere sygefravær.
Arbejdsgruppen har som de første initiativer haft fokus på:
Analysen tydeliggjorde, at der i Landsbyen Sølund er brug for mere systematik og fælles tilgang til såvel forståelsen af fravær samt opfølgning på konkret sygefravær. Derfor er følgende initiativer aftalt:
Målsætning:
Forandringen Målrettet indsats på sygedagpengeområdet i forhold til Skanderborg Kommune som arbejdsgiver
Med budgetforliget 2019-22 vedtog Byrådet i Skanderborg Kommune forandringen ”Målrettet indsats på sygedagpengeområdet i forhold til Skanderborg Kommune som arbejdsgiver”.
Med forandringen blev der foretaget investering i sygedagpengeområdet, svarende til en ekstra sagsbehandler med henblik på, at der kan frigøres ressourcer til en udvidet tidlig indsats for sygemeldte borgere i Skanderborg Kommune, der har Skanderborg Kommune som arbejdsgiver. Investeringen skal reducere Skanderborg Kommunes udgifter til sygedagpenge med 1 mio. kr. i alt i 2019-2020.
Den nye udvidede model for indsatsen er baseret på en forventning om, at tidligere kontakt og tættere samarbejde med arbejdsgiver vil give hurtigere samt bedre informeret og koordineret handling på det langvarige sygefravær.
Indsatsmodellen prøves først af på ældreområdet i 2019 og 2020, da området har et højt sygefravær. Udover færre udgifter til sygedagpenge forventes en udvidet tidlig indsats også at mindske sygefraværet på ældreområdet, med heraf afledte positive konsekvenser for området samt sparede udgifter til vikardækning m.v.
Der har været en del udfordringer med at få implementeret indsatsmodellen på grund af mange forskellige aktører, kultur og adfærd i sygefraværshåndtering. Nedenstående oversigt viser, hvordan sygefraværet er fordelt på medarbejdere i ældreområdet, som bor i kommunen og udenfor kommunen. Indsatsmodellen ser ud til at have en effekt på sygefraværet for medarbejdere, som bor i kommunen, og dermed er omfattet af den målrettede indsats. Det skal dog bemærkes, at der kan være mange andre forhold, som påvirker sygefraværet end blot arbejdet med indsatsmodellen.
-
Koncernchefen for HR indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget vedtog
Direktionen, 10. marts 2020, pkt. 62:
Fraværende: Frederik Gammelgaard og Lone Rasmussen
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Sagsnr.: 00.00.00-A00-9-19
Med denne sag drøftes processen for afviklingen af de kommende møder i dialogen om grundpillerne i Skanderborgmodellen.
På Byrådets temamøde den 14. november 2019 drøftede byrådsmedlemmer og bevillingsansvarlige ledere, hvilke dilemmaer og temaer, der er de mest interessante at få med i de videre drøftelser. Det skete som en del af årets dialogmøde mellem Byrådet og bevillingsansvarlige kontraktholdere og koncernchefer. Følgende syv dilemmaer blev prioriteret i det videre arbejde:
Den planlagte proces
Det ligger fast, at dialogen skal være åben og bred. Skanderborgmodellens tre grundpiller ligger også fast. Endelig fremgår det af beslutningen i oktober 2019, at der i processen både skal drøftes samspil mellem Byråd og ansatte, mellem centralt og decentralt niveau og samspil set i et internt byrådsperspektiv.
Som følge af COVID19-situationen er alene to af de planlagte fire møder blevet afholdt. De planlagte møder mandag den 30. marts 2020 og torsdag den 16. april 2020 er udsat.
Indholdsmæssigt var de to møder planlagt således:
Tredje møde mandag den 30. marts 2020
Formål:
At give Byrådet indblik i og ideer til andre måder at drive samspillet på. Endvidere at give Byrådet mulighed for at have en intern drøftelse af de prioriterede dilemmaer i dette perspektiv.
Deltagerkreds:
Byrådet, direktionen og koncernledelsen.
Afvikling:
På dette møde er der særlig opmærksomhed på at drøfte samspil set i et internt byrådsperspektiv. Borgmester Ulrik Wilbek og kommunaldirektør Lasse Jacobsen fra Viborg Kommune kommer for at fortælle om den styringsmodel, der er udarbejdet i løbet af 2018 – sammenhængsmodellen.
Sammenhængsmodellen har fem temaer:
Sammenhængsmodellen erstatter som udgangspunkt de eksisterende politikker og målsætninger som grundlag for den politiske styring. Der er således tale om en væsentlig forenkling. Med afsæt i, at der skal være ”sammenhæng for borgerne”, danner de fem temaer og de tilhørende målsætninger grundlag for den retning Byrådet vil arbejde mod de kommende år. Der udarbejdes derfor på denne baggrund forslag til handlinger og initiativer, som kan understøtte og være med til at realisere de politiske målsætninger. Her kan man læse mere om sammenhængsmodellen i Viborg Kommune: https://kommune.viborg.dk/Politik/Politikker-og-strategier/Sammenhaengsmodellen
Der afvikles oplæg fra Viborg samt fælles drøftelse kl. 15.00-17.15. Byrådet har herefter selvstændige drøftelser fra kl. 17.15-18.00. Der er på dette møde primært fokus på dilemma 1 og 7.
Oplægget fra Viborg Kommune optages (efter aftale) og gøres tilgængelig for kontraktholdere og koncernledelse.
Praktik:
Mødet afholdes i Byrådssalen. Frands Fischer byder velkommen, og er ordstyrer under drøftelserne. Det er tanken, at Byrådets selvstændige drøftelser afvikles i plenum. Skriftlig opsamling fra Byrådets drøftelse indgår i den videre proces.
Fjerde møde torsdag den 16. april 2020
Formål:
Der samles op på processen med henblik på at etablere et udgangspunkt for at omsætte erfaringerne fra processen både i forhold til maj 2020 og i forhold til det arbejde, der følger efter maj 2020.
Deltagerkreds:
Byrådet, kontraktholdere og koncernledelsen. Der er udsendt kalenderinvitation til deltagerkredsen, nærmere program sendes efterfølgende.
Afvikling:
For at give yderligere ramme til drøftelserne af, hvordan grundpillerne i Skanderborgmodellen udleves giver Solvejg Schultz Jakobsen fra KL et oplæg om de fem afvejninger, når man skal vælge politisk organisering, som nævnes på side 6 i publikationen af Ulrik Kjær og Niels Obstrup ”Variationer i udvalgsstyret” fra 2016 (vedhæftet).
I publikationen er afvejningerne beskrevet med fem spørgsmål, hvor man kan lægge sig forskellige steder mellem yderpunkterne. Det er ikke, fordi det ene er bedre end det andet, men det er bare ikke muligt at have meget af begge dele - eksempelvis spørgsmålet om hvad politikerne skal beskæftige sig med: Konkrete politiske problemer, der skal træffes beslutning om eller udarbejdelse af en overordnet politisk retning og politiske visioner?
De fem afvejninger er væsentlige i forhold til mulige justeringer af Skanderborgmodellen, ligesom de kobler sig til de syv dilemmaer. Med oplægget arbejdes der på at give en fælles ramme og et sprog, som kan anvendes i de efterfølgende drøftelser.
Efter oplægget vil deltagerne i grupper reflektere over oplægget og de fem afvejninger i forhold til Skanderborgmodellen og de syv dilemmaer. I disse drøftelser vil der være fokus på, hvad afvejningerne betyder i den nuværende udlevelse af grundpillerne i Skanderborgmodellen, og hvordan man kan se afvejningerne fremadrettet. Efter 30 minutters gruppedrøftelse fortsætter Byrådet drøftelserne alene i forhold til at nuancere rammerne fra de fem afvejninger, så de får konkret betydning i en Skanderborg-kontekst.
Praktik:
Mødet holdes i byrådssalen fra kl. 16.00-18.30. Borde er opsat i grupper med plads til 6-8 ved hvert bord. Der opstilles scene til oplægsholder og sørges for lyd. Frands Fischer byder velkommen og sætter rammen for mødet samt runder efterfølgende af, og fortæller kort om den videre proces i Økonomiudvalget samt efter maj 2020. Solvejg Schultz Jakobsen fra KL holder oplæg og faciliterer mødet. Skriftlig opsamling fra Byrådets drøftelse indgår i den videre proces.
Opfølgning til Økonomiudvalget
Processen med dialogen om udlevelsen af grundpillerne i Skanderborgmodellen er tilrettelagt så åben og bred, at alle kan give indspil. Der er udarbejdet en enkel vejledning i forhold til afvikling af samtalesaloner for alle, der ønsker at bidrage i dialogen. Vejledningen rummer de syv dilemmaer, som Økonomiudvalget har prioriteret som særligt vigtige.
På kommunens hjemmeside er oprettet en side, hvor det er muligt for alle at komme med refleksioner og kommentarer til deres oplevelse af de syv dilemmaer, som Økonomiudvalget har prioriteret som væsentlige for dialogen om, hvordan grundpillerne i Skanderborgmodellen udleves. På hjemmesiden er det ligeledes muligt at hente vejledningsmaterialet til afvikling af samtalesaloner. Hjemmesiden kan ses via dette link: www.skanderborg.dk/skanderborgmodellen
På hjemmesiden er det muligt at læse de input, der er kommet til processen.
På mødet den 20. februar 2020 var det især dilemma 2-6, der blev diskuteret i et forum med Byrådet, direktion, koncernledelse, kontraktholdere, hovedMED- og lokalMED-repræsentanter og repræsentanter fra bestyrelser i skoler og dagtilbud. Spørgsmål stillet til paneldebatten er vedhæftet som bilag.
Revideret proces efter COVID19
På Økonomiudvalgets møde den 22. april 2020 var det oprindeligt planen at samle det indkomne materiale fra processen, så arbejdet med at omsætte dialogen i en fornyet Skanderborgmodel kunne indledes i maj 2020.
Med udsættelsen af møderne i marts og april udsættes denne proces. Dialogen om Skanderborgmodellen forventes genoptaget, så det bliver muligt at fremlægge en opsamling af processen til mødet i Økonomiudvalget i juni 2020.
-
Kommunaldirektør Lisbeth Binderup indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget vedtog,
Direktionen, 14. april 2020, pkt. 88:
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 00.01.00-A00-6-20
Økonomiudvalget skal her behandle forslag til, hvordan opgavebestillingen fra Byrådets stående udvalg kan reduceres.
Med den politiske aftale om Skanderborg Kommunes Budget 2020-2023 er det bestemt, at Økonomiudvalget skal sikre, at Byrådets udvalg udarbejder forslag til, hvordan opgavebestillinger fra udvalgene til administrationen kan reduceres. Opgaven er givet i relation til den reduktion af serviceniveauet i administrationen, som udmøntes med den politiske aftale og med Byrådets vedtagelse af Budget 2020-2023.
Opgavebestillinger fra udvalgene til administrationen knytter sig til løsningen af udvalgenes politikkontrollerende og -formulerende funktion. Rammerne for opgaveløsningen er dermed givet ved Skanderborg Kommunes styrelsesvedtægt samt af praksis og arbejdsform i de enkelte udvalg. Af styrelsesvedtægten fremgår bl.a. følgende:
Skanderborg Kommunes styrelsesvedtægt
Af styrelsesvedtægten fremgår bl.a. følgende:
Udvalgenes praksis
Fra udvalgenes praksis kan følgende fremhæves:
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 22. april 2020:
Forslag fra udvalgene
Økonomiudvalget vedtog på mødet den 22. januar 2020 at anmode de stående udvalg om at udarbejde forslag til, hvordan opgavebestillingen fra udvalgene kan reduceres. De stående udvalg har ved møder i februar 2020 besluttet følgende i forhold til opgaven:
Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget vedtog at oversende følgende forslag:
Miljø- og Planudvalget vedtog at fremsende forslag om,
Socialudvalget vedtog,
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at fremsende forslag om,
Forslagene blev drøftet ved udvalgs- og gruppeformandsmøde den 5. marts 2020 og forelægges hermed til samlet behandling i Økonomiudvalget.
-
Koncernchefen for Byråds- og Direktionssekretariatet indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget vedtog,
Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 26:
Økonomiudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Miljø- og Planudvalget, Socialudvalget, Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget samt Undervisnings- og Børneudvalget.
Direktionen, 14. januar 2020, pkt. 12:
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget.
Sagsnr.: 13.00.00-P00-1-20
Der lægges op til en drøftelse af strategiske beslutninger for Skanderborg Forsynings opgaver.
"Fremtidens forsyning"
Der venter en række strategiske valg for Skanderborg Forsyning, som er tæt forbundet med Skanderborg Kommunes kommune- og lokalplanlægning, boligudbygning, klimaforanstaltninger m.v. Derfor lægges der op til et bredt strategisk samarbejde, med følgende proces efter 1. maj 2020:
Generalforsamlingen
Byrådet har delegeret kompetencen til deltagelse i Skanderborg Forsyning A/S's generalforsamling til borgmesteren. For at opnå en bredere debat om fremtidens forsyning lægges der op til, at delegationen tilbagekaldes i 2020, således at hele Byrådet deltager i generalforsamlingen. Generalforsamlingen tilrettelægges i et samarbejde mellem Skanderborg Forsyning og Skanderborg Kommune.
Baggrund
Skanderborg Kommune ejer Skanderborg Forsyning A/S, og Byrådet har udpeget Martin Frausing Poulsen (formand), Søren Nielsen (næstformand), Birte M. Andersen samt Kurt Myhlert til bestyrelsen. Byrådet har vedtaget en ejerstrategi for Skanderborg Forsyning (Økonomiudvalget har politikkontrollen), og derudover holder Miljø- og Planudvalget dialogmøder med bestyrelsen om de fælles opgaver, jf. bl.a. spildevandsplanen og andre politikker. Der er i det daglige et tæt samarbejde mellem kommunens administration og Skanderborg Forsyning i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning, spildevandsrensning, klimatilpasning m.v.
-
Direktør Frederik Gammelgaard indstiller,
Økonomiudvalget vedtog,
Sagsnr.: 00.01.00-A00-30-20
Som følge af overgangsordningen til den nye ferielov, der træder i kraft den 1. september 2020, som baserer sig på ”samtidighedsferie”, skal Skanderborg Kommune afregne feriemidler, der optjenes af lønmodtagerne i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 til Fonden ”Lønmodtagernes Feriemidler”.
Den samlede feriepengeforpligtelse anslås at ville udgøre 227 mio. kr., når afregningen skal ske i 2021 eller senere. Med denne sag skal det besluttes, hvilken model for afregning, der skal anvendes.
Om den nye ferielov
Folketinget vedtog den 25. januar 2018 en ny ferielov for alle ansatte, som træder i kraft den 1. september 2020. Den nye ferielov omhandler samtidighedsferie.
I forbindelse med overgangen til de nye ferieregler med samtidighedsferie pr. 1. september 2020 er der aftalt en overgangsordning for ferie, som optjenes i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020. Overgangsordningen medfører primært, at disse ferierettigheder skal indefryses i en nyoprettet fond under LD Fonde. Fonden er døbt ”Lønmodtagernes Feriemidler” (fremover benævnt Fonden).
Overgangsordningen er nødvendig, da medarbejderne ellers i princippet ville have dobbelte ferierettigheder på et enkelt år. Det er ikke hensigtsmæssigt for arbejdskraftudbud, samfundsøkonomi eller arbejdsgivernes likviditet.
Overgangsordningen betyder, at de ferierettigheder (5 ugers ferie – svarende til ca. 12,5 % feriegodtgørelse + 1 % særlig feriegodtgørelse), som optjenes i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, på et tidspunkt i fremtiden skal indbetales til Fonden.
Fonden udbetaler automatisk feriemidlerne, når medarbejderen når folkepensionsalderen.
Endvidere kan medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet for at gå på efterløn, førtidspension eller fleksydelse søge Fonden om udbetaling af deres tilgodehavende feriemidler.
Det fremgår af KL’s ”Vejledning om økonomi relateret til ny ferielov” af december 2019, at den samlede feriepengeforpligtelse ikke stiger som følge af den nye ferielov, men at der vil ske forskydninger af udgifterne som følge af indførelsen af samtidighedsferie. Ingen medarbejdere får ret til mere ferie set over et helt arbejdsliv. Dermed skal der – helt overordnet – heller ikke afregnes mere ferie som konsekvens af den nye ferielov set over et helt arbejdsliv.
Feriepengeforpligtelsen
Forpligtelsen har kunnet opgøres til ca. 215 mio. kr. for Skanderborg Kommune med baggrund i forpligtelsen pr. ultimo 2019.
Med udgangspunkt i de seneste udmeldte pris- og lønskøn (udmeldt i marts 2020) fra KL og afregningstidspunkt i 2021 anslås det, at kommunens forpligtelse pr. 1. september 2021 i alt udgør ca. 227 mio. kr. i 2021-prisniveau (kan først endeligt opgøres når overgangsperioden slutter i september 2020, og når indekseringen fra 2020 til 2021 er kendt).
Kommunerne har en frivillig mulighed for at igangsætte indbetalingen i 2020, mens kommunerne er forpligtet til at starte afregningen i 2021. I denne sag er udgangspunktet afregning fra 2021.
Afregningsmodeller
Der findes grundlæggende tre forskellige modeller for afregningen af feriemidler til fonden:
Såfremt kommunen vælger model 2 eller 3, vil kommunen hvert år inden udgangen af juli måned modtage en opgørelse fra Fonden om, hvilke tilgodehavende feriemidler arbejdsgiveren som minimum skal indbetale det pågældende år senest 1. september. Overholdes denne frist ikke forfalder samtlige tilgodehavende feriemidler til betaling.
Indeksering
Hvis kommunen helt eller delvist beholder medarbejdernes indefrosne feriemidler, sker det mod en årlig indeksering af midlerne.
Hvert år senest den 31. maj fastsætter beskæftigelsesministeren størrelsen af den indeksering, Fonden skal anvende til at regulere de tilgodehavende feriemidler med. Indekseringen fastsættes til den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret, og opgøres hvert år på baggrund af Dansk Arbejdsgiverforenings årlige lønstatistik.
Faktorer der påvirker valg af afregningsmetode
De økonomiske konsekvenser af den nye ferielov afhænger af, hvilken afregningsmodel, der vælges.
Valget af afregningsmodel skal tage hensyn til flere forhold:
1. Likviditet
Umiddelbart er der ikke fri likviditet nok til en afregning jf. model 1, hvor hele forpligtelsen på 227 mio. kr. afregnes. Dette når der tages hensyn til,
Model 1 kan således ikke anvendes, medmindre Byrådet indarbejder begrænsninger i forbruget af opsparede midler og/eller kan leve med et mindre likviditetsberedskab, end det som er besluttet i den økonomiske politik. Det kan oplyses, at den gennemsnitslige likviditet i 2019 udgjorde 411 mio. kr.
2. Rentebetaling/indeksering
Hensynet til indeksering/renter (jf. nedenstående) trækker i retning af en hurtig afvikling af feriepenge-forpligtelsen i det omfang likviditeten tillader det. Såfremt kommunen vælger ikke at afregne den fulde feriepengeforpligtelse på ca. 227 mio. kr. i 2021 til Fonden, medfører det en årlig rentebetaling for det skyldige beløb. Denne betaling beregnes efter en indeksering, der afspejler den generelle lønudvikling. I 2017 ville indekseringen have udgjort 2,2 %, og i 2018 2,4 %.
Det vurderes, at kommunen ikke vil kunne få forrentet sin likviditet på tilsvarende niveau som indekseringen af forpligtelsen. Forrentningen har udgjort 1,7 % i 2017, 0,23 % i 2018 og 1,14 % i 2019. Ligeledes indikerer kommunens kapitalforvaltere et forventet afkast i et tilsvarende eller lavere niveau på sigt – under forudsætning af uændret investeringsprofil, jf. kommunens finansielle strategi.
3. Reduktionens størrelse i de decentrale budgetter
- er beskrevet efterfølgende.
Økonomi
Ud fra et hensyn til likviditet, indeksering og reduktion i de decentrale budgetter er der opstillet to modeller for afregning til Fonden jf. bilag 1. Den ene model (model 3) er underopdelt i to.
Model 2:
Afregning i takt med at medarbejderne forlader arbejdsmarkedet – over ca. 51 år. Den samlede udgift udgør 385 mio. kr., svarende til 227 mio. kr. fremskrevet med indekseringen.
Model 3:
Afregning i en hurtigere takt, f.eks. 30 år (model 3a) eller 20 år (model 3b). Den samlede udgift ved afregning over 30 år udgør 343 mio. kr., og 295 mio. kr. ved afregning over 20 år. For begge modellers vedkommende med udgangspunkt i 227 mio. kr. som indekseres.
Ved model 2 er der mindst mulig årlig afregning til Fonden, og dermed også flest udgifter til indeksering/renter. Vælges model 3a eller 3b vil der være større årlige afregninger og færre udgifter til indeksering. Der er p.t. ikke lagt op til en mulighed for lånefinansiering af afregningen, der ellers ville være den billigste løsning for kommunen henset til det nuværende renteniveau.
Konsekvens for kontrakt- og aftaleholdere
Afregning af feriemidler er tidligere sket hos den enkelte kontrakt- og aftaleholder, som en del af deres normale lønsumsstyring/drift.
I føromtalte vejledning fra KL præciserer KL også, at de decentrale lønbudgetter i dag indeholder finansiering at ferieforpligtelsen, idet denne hidtil er blevet udbetalt decentralt i forbindelse med medarbejderes afgang fra arbejdsmarkedet.
KL anbefaler derfor, og for at sikre at der ikke sker dobbeltbudgettering af udgifterne, at finansieringen af midlerne til Fonden sker via en reduktion af de decentrale lønbudgetter, og at budgetmidler og afregning af midlerne i forlængelse heraf håndteres centralt.
En reduktion af de decentrale budgetter, vil i forhold til de forskellige modeller have følgende virkning:
Ud fra en balanceret tilgang mellem hensynet til likviditet, indeksering og reduktionens størrelse på de decentrale budgetter indstilles det, at der i forbindelse med budgetlægningen for Budget 2021, opsamles midler til afregning via en reduktion af lønfremskrivningen på de enkelte bevillinger med 0,35 %, svarende til 7,6 mio. kr. årligt (model 3a), samt at afregning sker centralt.
Særlig feriegodtgørelse
Hvert år i april/maj bliver der udbetalt en særlig feriegodtgørelse på 1,95 % til alle ansatte. I 2020 bliver der udbetalt feriegodtgørelse beregnet på baggrund af perioden 1.1.2019 – 31.8.2019, mens beløbet vedrørende de sidste 4 måneder af 2019 bliver indefrosset. I 2021 bliver der udbetalt feriegodtgørelse på baggrund af perioden 1.9.2020 – 31.12.2020, mens beløbet vedrørende de første 8 måneder af 2020 bliver indefrosset.
Kontrakt- og aftaleholdere har således en mindreudgift til særlig feriegodtgørelse i 2020 og 2021 svarende til hhv. 5 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. i 2021. Ved 2. budgetopfølgning 2020 foreslås de decentrale budgetter derfor reduceret svarende til de indefrosne beløb i 2020 og 2021.
Takster
Der henstår nogle uafklarede forhold omkring den nye ferielovs påvirkning af takster og takstberegninger. Kommunens revisor har forespurgt ressortministeriet omkring forskellige problemstillinger, som kan have indflydelse på takstfastsættelsen, og har på nuværende tidspunkt ikke fået svar. Indtil der kommer nyt forudsættes det, at den nye ferielov ikke har indvirkning på beregning af taksternes størrelse på de forskellige takstområder. Kommer der nyt herom, og har det indflydelse på taksterne, vil det blive bragt videre til politisk behandling.
Serviceramme
Indefrysningen påvirker ikke servicerammen, da indefrysningen holdes uden for servicerammen.
Afslutningsvist kan det nævnes, at den nye ferielov indgår i de kommende forhandlinger mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2021.
-
Koncernchefen for Økonomi, Innovation og IT indstiller,
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget vedtog
Sagen fremsendes til Byrådet.
Direktionen, 14. april 2020, pkt. 86:
Direktionen vedtog
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag