Referat

Byrådet har i foråret 2022 arbejdet med vision og strategispor i "Udviklingspolitik 2022-2025". Udviklingspolitikken består af Byrådets vision "Mennesker møder mennesker - i Danmarks smukkeste kommune" og fire strategispor. Udviklingspolitikken udgør samtidig Byrådets planstrategi, jf. planloven, og udviklingspolitikken blev sendt i offentlig høring fra den 9. juni til den 26. august 2022.

Visionen

"Mennesker møder Mennesker - i Danmarks Smukkeste Kommune

Når mennesker møder mennesker opstår fællesskaber. Vi skaber udvikling sammen, så flere ressourcer bringes i spil.

Vi er en grøn og bæredygtig kommune, hvor alle har mulighed for at skabe sig et godt liv. Vi møder alle med forståelse og ordentlighed, og vi er der for den enkelte.

Vi går forrest i den grønne omstilling. Vi vælger det til, som giver værdi, og vi skaber kloge, bæredygtige løsninger.

Vi går sammen - byråd, borgere og samarbejdspartnere, på rette tid og sted. Løsninger findes i fællesskab, og vi ser muligheder frem for begrænsninger."

De fire strategispor i udviklingspolitikken er:

• Balanceret vækst - bæredygtig udvikling
• En kommune hvor alle er med
• Det gode liv i fællesskabet
• Grøn Skanderborg.

Høringssvar

Der er indkommet i alt et høringssvar til udviklingspolitikken, se også vedhæftede høringsnotat samt forslag til svar. Høringssvaret er fra Aarhus Stift, som retter en opmærksomhed på at tage størst muligt hensyn til kommunens kirker i den videre planlægning. Administrationen vurderer, at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer i forslaget til Udviklingspolitik 2022-2023.

Implementering af udviklingspolitikken

Udviklingspolitikken realiseres med afsæt i de stående udvalg. Der tilrettelægges en proces, hvor udvalgene drøfter hvilke dele af udviklingspolitikken, der er relevante for dem, og hvordan udvalget vil arbejde med at implementere de dele.

Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på et velfærdsområde.

I den netop indgåede økonomiaftale har regeringen og KL aftalt, at der udover udbredelse af velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet også skal indgås velfærdsaftaler med fire kommuner på beskæftigelsesområdet. KL har aftalt med regeringen, at alle interesserede kommuner skal have mulighed for at melde ønske ind om at blive velfærdskommune på beskæftigelsesområdet. Skanderborg Kommune har ligesom 47 andre kommuner meldt ind med ønske om at indgå velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet.

Regeringen har endnu ikke udpeget de fire kommuner. Det er kun muligt at blive velfærdskommune på ét område. De kommuner, der ikke bliver valgt som velfærdskommune på beskæftigelsesområdet skal derfor have mulighed for at melde ind med deres ønsker på de andre områder. Skanderborg Kommune skal således melde ind på hvilket område, man ønsker at indgå en velfærdsaftale, hvis man ikke får mulighed for beskæftigelsesområdet.

Rammerne for velfærdsforsøgene

Der er indgået aftale på Christiansborg om rammerne for velfærdsaftalerne på ældreområdet, herunder hvilken lovgivning frisættelsen omfatter på området, og hvilke hegnspæle der fortsat vil gælde. Den politiske aftale om rammer og hegnspæle er vedhæftet som bilag.

De igangværende forhandlinger på skole- og dagtilbudsområdet er endnu ikke afsluttet, og i skrivende stund vides det ikke, hvornår der vil foreligge nærmere aftaler på beskæftigelses-, skole- og dagtilbudsområdet.

Proces ift. kommunens tilkendegivelse af ønsker

KL har bedt kommunerne om senest den 30. september 2022 at tilkendegive, hvilket af de tre områder man gerne vil frisættes på, hvis man ikke kommer i betragtning på beskæftigelsesområdet. Herefter vil KL på baggrund af kommunernes tilkendegivelser gå i dialog med regeringen om fordelingen på de tre områder.

KL har bedt Skanderborg Kommune melde ind:

1. På hvilket område kommunen ønsker frisættelse
2. Evt. uddybning/begrundelse for det valgte område
3. Hvis ikke kommunen kan få frisættelse på det ønskede velfærdsområde, om der så er ét af de andre områder, kommunen i stedet ønsker frisættelse på
4. Evt. uddybning af ønsket om velfærdsområde
5. Oplysninger om kontaktperson.

De igangværende forsøg med velfærdsaftaler

I 2020 er der indgået velfærdsaftaler med i alt syv kommuner om at være frisat for en række statslige regler på de givne fagområder, og samtidig har kommunerne forpligtet sig til at sætte henholdsvis skoler, dagtilbud og ældreområder/distrikter fri for kommunale regler. Det bemærkes, at beskæftigelsesområdet ikke er med i velfærdsaftalerne. De syv kommuner har ikke fået tildelt midler til at arbejde med velfærdsaftalerne, så investeringen i arbejdet med at implementere velfærdsaftalerne ligger alene hos de deltagende kommuner.

De syv kommuner fordeler sig således:

• Dagtilbudsområdet: Rebild og Helsingør
• Skoleområdet: Holbæk og Esbjerg
• Ældreområdet: Langeland, Middelfart og Viborg.

VIVE skal evaluere erfaringerne fra de syv kommuner. I november 2022 offentliggøres en midtvejsrapport om de foreløbige resultater, og i slutningen af 2024 offentliggøres slutrapporten om velfærdsaftalerne. De første foreløbige resultater fremgår af VIVEs offentliggørelse juni 2022. Notatet er vedhæftet som bilag.

Forud for behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet behandles dagsordenspunktet i Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget.

Som understøtning til beslutningsgrundlaget er nøgletalsanalysen af det økonomiske serviceniveau i Skanderborg Kommune vedhæftet som bilag. Nøgletalsanalysen blev udsendt i forbindelse med Byrådets budgettemamøde den 20. juni 2022.

På samme vis er opsamling fra dialogmøde mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget, Seniorrådet og kontraktholdere på ældreområdet vedrørende drøftelser i forbindelse med ny ældrelov vedhæftet til dagsordenspunktet.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. september 2022:

Skanderborg Kommune har den 8. september 2022 modtaget besked fra beskæftigelsesministeren om, at kommunen ikke er blandt de fire kommuner, der er udvalgt til at kunne indgå velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet. Der har været stor interesse, og i alt 51 kommuner har givet deres interesse til kende for at blive velfærdskommune på beskæftigelsesområdet. Brevet fra beskæftigelsesministeren vedlægges.

Samfundet står i en energiforsyningssituation, hvor der er brug for, at alle bidrager til at sænke energiforbruget. Som kommune med mange bygninger og arbejdspladser er der mulighed for at iværksætte konkrete tiltag til reduktion i energiforbruget og samtidig sende et signal til borgere og virksomheder om, at vi har et fælles ansvar for at sænke forbruget.

Ønsket om at reducere energiforbruget skal vægtes i forhold til eksempelvis økonomiske, sikkerhedsmæssige og forretningsmæssige hensyn og deroverfor signalværdien ved at slukke for det meget synlige forbrug - eksempelvis belysning i bybilledet.

Initiativer på baggrund af anbefalinger fra regeringen, Danske Regioner og KL

Regeringen, Danske Regioner og KL har aftalt, at forbruget af energi skal mindskes i alle offentlige bygninger. For statens bygninger er det et krav, der gennemføres via instruks, mens de samme tiltag er en anbefaling for kommunale bygninger og regionsbygninger. Anbefalingerne er:

1. At sænke temperaturen til 19 grader i offentlige kontorbygninger m.v.
2. Slukning af belysning udendørs på offentlige bygninger.
3. At forkorte fyringssæsonen.
4. Energistyrelsens kampagnemateriale med spareråd til arbejdspladsen fordeles blandt medarbejdere, så de har mulighed for selv at tage initiativer, så som at slukke lyset og skærmen efter sig i møderum.

Plejehjem, vuggestuer og hospitaler er ikke omfattet af kravet om at sænke temperaturen.

I instruksen til statslige institutioner er punkt 2 specificeret som slukning af unødvendig belysning: I alle bygninger skal der slukkes for unødvendig belysning samt unødvendig udendørsbelysning af facader, parkarealer m.v.

Initiativerne skal igangsættes hurtigst muligt og senest 1. oktober 2022. I Skanderborg Kommune er alle kontraktholdere/institutioner blevet opfordret til at følge anbefalingerne og informeret om, at der er hjælp at hente hos Kommunale Bygninger i forhold til det tekniske. Det foreslås at gå skridtet videre, så ovenstående ikke blot er anbefalinger, men bliver vedtaget som krav. Det er på linje med tilgangen under COVID-19, hvor kommunen også henholdt sig til myndighedernes retningslinjer og anbefalinger.

Allerede igangsatte initiativer

Der foregår løbende et arbejde med energispareinitiativer i Skanderborg Kommune. Herunder er eksempler på, hvad der er i gang (ikke udtømmende liste):

• Der arbejdes på at udskifte det sidste vejbelysning til LED, som bruger betydelig mindre energi end de gamle lamper.
• Der er to medarbejdere ansat til at hjælpe institutionerne med at nedbringe deres energiforbrug.
• Der er online registrering og overvågning af energiforbrug.
• Skoleledere får hver måned en rapport om forbrug i forhold til budget.
• Byrådet har sat penge af til at skifte de sidste kommunale olie- og naturgasfyr.
• Pyloner slukkes om natten (allerede gennemført andre steder end ved Fælleden).

Der er desuden i lyset af den nuværende forsyningskrise nedsat en forsyningsstyregruppe, der skal følge nyt på energiforsyningsområdet og tage stilling til eventuelle yderligere initiativer. Forsyningsstyregruppen består af direktør for Økonomi, Digitalisering og Ejendomme, chef for Anlæg og Ejendomme, chef for Plan, Teknik og Miljø og kommunikationschefen.

Yderligere mulige tiltag for at spare på energien

Udover de generelle anbefalinger fra bl.a. KL og de allerede iværksatte initiativer skal det overvejes, om der skal gøres yderligere.

Administrationen har set på forskellige tiltag, der kan bidrage til at spare på energien. Eksempelvis vil pylonerne og pylonen ved Fælleden blive slukket hele døgnet og kun blive tændt, hvis der er behov for at kommunikere akut med borgerne. Der ses nærmere på mulighederne for, at sensorer på bibliotekerne slukker hurtigere, sænkning af temperatur m.v., så åbningstiderne og serviceniveauet som udgangspunkt kan opretholdes samtidig med at energiforbrug reduceres. Som et andet eksempel vil det blive undersøgt, om åbningstiden i saunaen kan indskrænkes. Af større tiltag, har administrationen set nærmere på:

• Vejbelysning:
  Mere end 95 % af vejbelysningen i Skanderborg Kommune er allerede skiftet til LED, og lyset er kun tændt, når der er behov for det. Det tænder ved solnedgang og slukker igen ved solopgang. Mellem klokken 22 og 6 bliver lyset dæmpet til 50 %. Det er derfor begrænset hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved at reducere belysningen. Vejbelysningen kan desuden kun ændres ude i hvert enkelt af vores 17.500 lysmaster, og det vil koste op til 30 mio. kr. Samlet set vurderes det, at et reduceret energiforbrug ved mindre vejbelysning ikke står mål med de negative konsekvenser i forhold til sikkerheden og ressourcer, som det vil forudsætte.

• Julebelysning:
  Der bliver hvert år opsat julebelysning i lysmasterne i Skanderborg, Stilling, Ry og Galten. Julebelysningen i Skanderborg er ændret i forhold til tidligere år, hvor lyset var tændt døgnet rundt. Nu tænder og slukker det sammen med gadelyset.Det er Skanderborg Kommune, der afholder de ret begrænsede el-udgifter. Uanset de relativt få økonomiske omkostninger, vil hovedsigtet med at undlade julebelysning være at reducere energiforbruget, som ikke er nødvendig og har et eksempelvis færdselsmæssigt eller tryghedsskabende formål. Det anbefales derfor at undlade julebelysning i år.

Initiativer målrettet eksterne aktører, selvejende institutioner, virksomheder og borgere

Fra statslig side er der allerede igangsat flere borgerrettede initiativer som f.eks. Energistyrelsens Energisparekampagne. Skanderborg Kommune vil understøtte de statslige kampagneinitiativer ved at dele materiale på hjemmeside og sociale medier.

Skanderborg Kommune/Byrådet kan også opfordre eksterne aktører og institutioner til at igangsætte tiltag for at spare på energien. Eksempelvis med opfordring til at de ser på hvilke tiltag, de kan iværksætte, uden at det giver væsentlige serviceforringelser, og opfordre til at alle kommunens selvejende institutioner også følger de generelle anbefalinger.

For alle initiativer gælder, at de vil være i kraft i samme periode som den statslige instruks og anbefalingerne fra KL.

Baggrund

Byrådet vedtog i december 2020, at der skal etableres en ny skole i Ry i forbindelse med Ry Hallerne. I juni 2022 fastlagde Byrådet at placere skole og daginstitution i overensstemmelse med nedenstående principper:

• "Skole og daginstitution skal sammenbygges
• Skolen bygges i flere etager
• Parkeringspladserne skal udformes således, at der også er parkering tæt ved daginstitutionen
• Den kommende totalentreprisekonkurrence skal også give et bud på, hvordan fremtidige udvidelser af skole og idrætsfaciliteter kan placeres, idet dette forhold får en central rolle i forbindelse med den senere fastlæggelse af konkurrenceparametrene
• Ry Hallernes muligheder for udvidelser, dvs. længde, bredde og højde til håndboldhaller, mod syd bliver prioriteret
• Tankerne om en fælles indgang prioriteres ikke så højt i første omgang. Det kan komme i forbindelse med eventuelle udvidelser
• En eventuel udvidelse af skolen behøver ikke at ske i form af en sammenbygning med første etape
• Totalentreprisekonkurrencen skal give bud på fysisk eller tæt visuel forbindelse mellem hal og skole/dagtilbud
• Hensynet til visuel/fysisk adgang mellem hal, baner og videre ud i naturen tænkes ind i konkurrencen".

Byrådet vedtog videre,

• "at idrætsfaciliteter ikke indgår i programoplægget for ny skole og ny daginstitution, men at der skal gøres fysisk plads til udvidelse af halfaciliteter, som beskrevet i ovenstående principper
• at der i udbudsmaterialet skal indarbejdes en option om etablering af en multihal, idet det understreges, at en eventuel udnyttelse af optionen forudsætter, at der i den videre budgetproces kan findes finansiering hertil."

Beslutningen er taget under forudsætning af, at Lokalplan 1190 blev vedtaget, og lokalplanforslaget behandles på Byrådets møde den 31. august 2022. Der er afsat 197 mio. kr. til byggeriet (inkl. infrastruktur indenfor området, og der er lagt et forandringsforslag ind i budgetprocessen på yderligere 27 mio. kr. (2023-prisniveau).

Programoplægget

Jf. "Standard for byggestyring i Skanderborg Kommune" fremlægges forslag til programoplæg samt tilhørende pædagogisk idégrundlag. Programoplægget danner basis for projektets omfang, indhold, økonomi og tidsplan, og er således grundlaget for det videre arbejde med byggeriet, herunder udarbejdelse af materiale til udbud af totalrådgiverarbejdet samt afholdelse af udbud og licitation.

Programoplægget er udarbejdet på baggrund af drøftelser i projektarbejdsgruppen og bygherreledelsen. På baggrund af dialog mellem direktionen og formanden for Ry Hallerne samt en gennemgang af programoplægget med formandskab og centerleder for Ry Hallerne med henblik på at få afklaret nogle forståelsesmæssige ting i programoplægget, har Ry Hallerne fremsendt en række input og ønsker til programoplægget. Bygherreledelsen har den 26. august 2022 derfor holdt ekstraordinært møde for at tage stilling til, hvilke af disse input og ønsker, der skulle indarbejdes i programoplægget. Særligt bemærkes, at Ry Hallerne har fremsendt forslag til alternativ illustrationsplan side 23 med en anden placering af multihal, idet den ønskes placeret mellem eksisterende haller og skolen. Ry Hallerne forslog, at også denne placering blev fremsendt til Byrådet som et supplerende forslag i programoplægget, så totalentreprenøren kan vælge mellem illustrationsplanerne. Bygherreledelsen på nær kontraktholderen for Ry Hallerne kunne ikke støtte forslaget, bl.a. fordi det vurderes at være i strid med Byrådets beslutning om, at der skal være fysisk eller tæt visuel forbindelse mellem hal og skole/dagtilbud at skolen.

Programoplægget er vedlagt som bilag i sin fulde udstrækning.

Byggeriets omfang

Skolen bygges til tre spor 0.-6. klasse med 450-500 elever og 50 medarbejdere, og et samlet bruttoareal på 6.600 m2. Børnehaven bygges til 150 børn (50 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn) samt 35-40 medarbejdere og et samlet bruttoareal på 1.200 m2. Daginstitutionen skal opføres i henhold til kvalitetsniveau C med del i et fælles produktionskøkken.

I totalentreprisekonkurrencen skal der indarbejdes en option om etablering af en multihal (1.250 m2 plus 250 m2). En eventuel udnyttelse af optionen forudsætter iht. Byrådets beslutning, at der i den videre budgetproces kan findes finansiering hertil.

Placering af bygning og afledte konsekvenser

Byrådet har vedtaget en lokalplan med byggefelter, hvor skolen, daginstitution og evt. hal kan opføres. I programoplægget er illustreret eksempler på, hvordan bygningerne kan placeres indbyrdes/indenfor byggefeltet.

Byrådet vedtog i juni at hjemtage opgaven vedrørende regnvandshåndtering, således at der kan etableres underjordisk anlæg/nedsivning af regnvand til kassetter.

Byrådet har tidligere afsat midler til trafikale løsninger af hensyn til sikker skolevej (opgradering af stiforløb, helleanlæg m.v.) samt svingbane på Skanderborgvej, og de realiseres, så de er klar til skolestart henholdsvis byggestart (svingbane på Skanderborgvej).

Der etableres erstatningsfodboldbaner til det areal, der inddrages til byggeri.

Byggeriets indhold

Byggeriet skal tage udgangspunkt i det pædagogiske grundlag, som det indgår i programoplægget.

Bæredygtighed

Det kommende byggeri skal planlægges og opføres i henhold til "Politik for Kommunalt byggeri i Skanderborg Kommune" med tilhørende standarder. Byggeriet skal være af en sådan kvalitet, at det også i fremtiden bevarer sin værdi. I materialevalg og håndværksmæssig udførelse skal det være gedigent.

I forbindelse med disponeringen af byggeriet og valg af materialer skal der lægges stor vægt på, at drifts- og vedligeholdelsesudgifter begrænses mest muligt. Det betyder bl.a., at der især skal være opmærksomhed på, at klimaskærmen udføres i vedligeholdelsesvenlige materialer, og at der kan opnås et samlet energiforbrug, som er så lille som muligt.

Foruden at skulle opfylde Skanderborg Kommunes "Politik for Kommunalt byggeri", skal den nye tilbygning bygges på bæredygtige principper, hvilket betyder, at tilbygningen skal projekteres efter Den Frivillige Bæredygtighedsklasse samt have et max. klimaaftryk på 10,5 kg CO" eq/m2/år.

Bæredygtighedsklassen har i et bredt perspektiv fokus på bæredygtighed, både på byggematerialer, opførelse, vedligeholdelse, drift og indeklima samt potentialet for genbrug og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv. Der ses således på alle faser i byggeriets livscyklus ud fra et samlet hensyn til både miljø- og klimamæssige, sociale og økonomiske forhold. Dette bliver lovkrav i 2023.

Udbudsform

Honoraret for bygherrerådgivningen er vurderet til at overstige tærskelværdien for almindelige tjenesteydelser, og udbuddet skal derfor i EU-udbud. Tildelingskriterierne vil være efter bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Anlægsarbejder foreslås udbudt i totalentreprise.

Ansvar, organisering og involvering

I henhold til Skanderborg Kommunes "Standard for byggestyring" ligger bygherrerollen hos Kommunale Bygninger, som er overordnet ansvarlig for de projekter, der skal gennemføres. Bygherreledelsen (tidligere 'styregruppen') har fungeret under det hidtidige arbejde, og opretholdes, og vil fortsat blive involveret i projektet frem mod indgåelse af en entreprisekontrakt.

Processen fremadrettet

Den overordnede tidsplan er, at skolen skal stå klar til skolestart august 2026, og med første spadestik i november 2024.

I efteråret 2022 søges frigivelse af midler til etablering af erstatningsboldbaner, således at de kan etableres i 2023 og være klar til brug i 2024. Sideløbende udvælges bygherrerådgiver, og der arbejdes med byggeprogram.

Programoplægget behandles i Børne- og Ungdomsudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, og sideløbende er det til orientering i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 17. maj 2022, at igangsætte foroffentlighed efter Planlovens § 23c og afholde borgermøde for et af Aura VE og AVK Danmark ansøgt solcelleprojekt ved Sjelle.

Det ansøgte projekt indeholder solceller på i alt 70 ha. Der er tale om to adskilte arealer - et vest for Skjørring Bæk på 42 ha og et område på ca. 28 ha øst for Skjørring Bæk. Solcellerne opstilles sydvendt, og der opføres tilhørende teknikbygning samt etableres vejadgange, beplantning og stianlæg.

Borgermøde og høringssvar

Der er afholdt tidlig dialog med borgermøde på stedet den 9. juni 2022 og foroffenligthed med mulighed for at sende høringssvar i perioden 1. juni - 23. juni 2022.

Der er indkommet 59 høringssvar, som alle er vedlagt. Nedenfor er et kort resume med hovedtrækkene fra høringssvarene.

Høringssvar fra borgere:

51 høringssvar kommer fra borgere, heraf 50 med adresse i eller omkring Sjelle. Generelt udtrykkes der interesse og forståelse for grøn omstilling, og der er mange forslag til alternative placeringer eller andre måder at opnå mindre CO2-udledning på. Endvidere er der i høringssvar givet udtryk for, at etablering af solcelleanlæg bør ske efter en overordnet plan og ikke efter tilfældige ansøgninger. Fælles for en del høringssvar er, at de giver udtryk for, at det af ansøger oplyste vedr. dialog med lokalområdet ikke er rigtigt. Borgerne har ikke oplevet, at projektudviklerne på eget initiativ har indgået i dialog med lokalområdet. Dertil kommer, at det er oplevet meget forvirrende med flere ansøgninger og mulige placeringer.

Uddrag fra høringssvar med forslag til placeringer af solceller:

• Hvor strømmen kan afsættes og forbruges
• Mellem hovedvejen og motorvejen fra Galten til Låsby
• I områder omkring industri
• På tagflader på private og offentlige bygninger. Private boligejere bør kunne producere strøm med fordel uden at blive påført afgifter. Det vil øge motivationen for private taganlæg
• På de arealer, som ifølge den nye landbrugsreform ikke længere skal dyrkes eller på andre bedre egnene flade arealer
• På arealer, der ikke drives landbrugsmæssigt i dag
• På Nicolajs sydvendte skråning mod Galten Å
• Langs motorveje - se Tyskland
• På markerne mellem Wedelslund og Aura
• I gamle lossepladser
• I overdækninger af store parkeringspladser
• Som to 100-200 meter brede striber langs alle motorveje
• På flade arealer i Herning, som vandes for at dyrkes
• Syd for Langelinie ned mod Wedelslund gods. Det er fladt og sydvendt
• På AVK's tage
• På marker i Rhode. Der er ikke så mange naboer og det er nærmere AURA.

Uddrag af høringssvar med forslag til alternativer til opstilling af solceller:

• Lav tiltag der sparer på energien - boliger og transport
• Udbygge energinettet så el kan transporteres frit og strømmen kan produceres langs det vindblæste Vestjylland i form af havvindmøller.

Uddrag af høringssvar til afværgetiltag, hvis projektet ikke stoppes:

• Ny afgrænsning af området nærmest Sjelle by
• Arealet sydvest for Sjelle bør udgå
• Arealet vest for bækken afgrænses, så der ikke etableres anlæg ved Kobbelled Bakke. Området afskæres omkring kote 60
• Fastlæg en mindre højde end 4 meter for solpanelerne
• Hold 100 meters afstand til Langelinje.

Der er kommet otte høringssvar fra myndigheder, foreninger, virksomheder m.fl., som sammenfattes nedenfor.

Høringssvar fra Miljøstyrelsen:

• Dele af det berørte område er udlagt som økologisk forbindelse, naturbeskyttelsesområde og lavbundsareal. Oplægget kan derfor potentielt være i konflikt med de nationale interesser.

Høringssvar fra bestyrelsen for Landsbyfællesskabet:

• Generelt i forhold til anlæg til grøn omstilling er der brug for ikke blot en tidlig dialog men en fyldestgørende dialog, hvor lokalsamfundet bliver orienteret og inddraget som ligeværdig og primær aktør
• Det bør overvejes, om placering af anlæg udelukkende skal ske på baggrund af ønske fra aktører
• Der bør arbejdes med modeller for folkeaktier
• Landsbyfællesskabet stiller sig gerne til rådighed i forhold til at drøfte mulig løsning af de strukturelle udfordringer sammen med kommunen
• Om den konkrete sag bemærkes, at lokalområdets inddragelse har begrænset sig til de to borgermøder afholdt af kommunen og et orienteringsmøde på Bylaugets generalforsamling efter invitation fra Bylauget.

Høringssvar fra et medlem af bestyrelsen i Landsbyfællesskabet:

• Ønsker fokus på processen i Sjelle, da denne sag må forventes at blive én af flere i Skanderborg Kommune
• Ønsker dialog om inddragelse af borgerinteresser, forstået på den måde, at der laves en helhedsplan for den lokale produktion af energi og varme
• Forslag om at der fra politisk hold inviteres til en samling med repræsentation fra begge parter, Byrådet, landsbyer ved Landsbyfællesskabet med mulighed for vidensindlæg om løsninger, der tilgodeser mennesker. Det vil styrke demokratiet, kvalificere løsningerne og sætte en ramme for, hvordan alle i fællesskab målsætter, så Skanderborg Kommune kommer til at leve op til DK2020-målene uden at sætte tilliden over styr. Landsbyfællesskabet faciliterer gerne processen.

Høringssvar fra Århus Stift:

• Området ligger tæt på kirkeindsigtsområderne til Sjelle og Skjørring kirker, som er middelalderlige kirker
• Opfordring til i den videre planlægning at tage størst muligt hensyn til områdets kirker
• Stiftet vil gerne inddrages i det videre forløb, hvis planerne kommer til at berøre Sjelle og Skjørring kirker.

Høringssvar fra Sjelle Bylaug:

• Høringsperioden er meget kort, og det var svært at finde materialet på kommunens hjemmeside
• Vindmøller og solceller kunne suppleres med jordvarmeanlæg, eller jordvarmeanlæg kan anlægges som et alternativ til solceller/vindmøller især ved landsbyer som ikke kan/vil tilknyttes fjernvarmeanlæg
• Efterlyser en overordnet strategi og handleplan for infrastrukturen i form af el-værker, kabelanlæg med videre
• Der er fødevaremangel på vej, og derfor bør god landbrugsjord dyrkes
• Energianlæg bør placeres i industriområder, der i forvejen er udlagt til at rumme særlige miljøbelastninger. Det vil mindske belastningen af natur og landskab, som giver borgerne rekreative oplevelser
• Genkender ikke den indflydelse fra lokalområdet, der i ansøgningen gives udtryk for, og ansøgningen burde indeholde flere visualiseringer og fra andre punkter
• Forslag om jordvarmeanlæg i stedet for solcelleanlæg
• Ser ikke anden mulighed end at foreslå, at projektet afvises. En tilpasning af projektet på de udpegede områder vil ikke ændre på det i høringssvaret angivne
• Som bilag til høringssvaret er vedlagt et bilag med bosætningspotentialer i Sjelle by.

Høringssvar fra medlem af Sjelle Bylaug, solcelleudvalget:

• Den lokale dialog er sket på Bylaugets og ikke projektudviklernes initiativ
• Visualiseringerne er mangelfulde og fordrejer sandheden. Derfor blev der på borgermødet fremvist visualiseringer, lavet på borgers initiativ, som viser hele strækningen på ca. 1,7 km fra øst til vest
• Roser fremmødet af både borgere og politikere til borgermødet
• Der er for mange kompromisser, der skal indgås for at realisere projektet - herunder herregårdsmiljø, mellem to landsbyer med kun 2 km's afstand, kuperet nordvendt terræn, mange beboere bliver berørt både visuelt og i forhold til rekreativt brug af området, flere naboer får store synsmæssige påvirkninger og totalt ændret udsyn, beplantning vil ikke kunne dække anlægget og det er for tæt på fredskov
• Peger på alternativ placering syd for Langelinie på Wedelslunds jorder ned mod godset eller vest for Skjørring, hvor der på begge sider af Langelinie er flade marker, som det er muligt at dække med beplantning.

Høringssvar fra ejer af arealet øst for Skjørring Bæk:

• Solcelleanlægget kan trækkes mod vest ud i lavbundsarealerne og dermed øge afstanden til boliger i Sjelle. Det anfægtes, at arealerne er lavbundsarealer
• Argumentet om god landbrugsjord og fødevaremangel blegner lidt i lyset af, at staten har pålagt landbruget til næste år at braklægge 4 % af landbrugsarealerne, tage 100.000 ha landbrugsjord ud til lavbundsjord og derudover bruges der landbrugsarealer til skovrejsning og byudvikling
• Etablering af solcelleanlægget vil ikke betyde, at det bliver betydeligt sværere at få folk til at bosætte sig i Sjelle, da Sjelle har mere end udsigt at byde på. De fleste huse langs Voldbyvej op gennem Sjelle har ikke nævneværdig udsigt.

Høringssvar fra Danmark Naturfredningsforening:

• Et solcelleanlæg vil være direkte ødelæggende for herregårdslandskabet, og med en tæt beplantning langs Langelinie vil den smukke udsigt til det levende hegn mod vest og skoven i baggrunden vil blive fuldstændig fjernet
• Det vil være i direkte strid med kommuneplanen og man kan ikke anbefale den del af projektet
• Opfordring til at udpege egnede arealer, så kommunen ikke føler sig presset til at godkende solcelleanlæg på mindre egnede steder.

Høringssvar fra Skanderborg Forsyning:

• Det østlige område af solcelleparken ligger i det område, hvor Forsyningen skal have en afskærende ledning til modtageren, såfremt det kommuneplanlagte boligområde i den nordøstlige del af Sjelle skal forsynes med en regnvandsledning.

Aura VE har på vegne af projektudviklerne fremsendt bemærkninger til høringssvarene. Bemærkningerne er vedlagt.

• Der redegøres for deres dialog med lokalområdet med oplistning af møder
• Projektudviklerne er villige til at indgå i dialog omkring tilretning af projektet, for eksempel centrering af projektet omkring lavere liggende arealer udlagt til økologisk forbindelse, potentielt naturbeskyttelsesområde og lavbundsarealer. Dermed kan det mest indsigtsberørte område udgås.
• Yderligere læhegnsbeplantning og mindre hegning
• Arealet syd for Langelinie på Wedelslunds jorde er valgt fra på grund af indbliksgener fra Skovby Nygaard-udstykningen og Smedeskovvej i Galten
• P.t. er der ledig kapacitet i Hørning, som er nærmeste transformatorstation til el-tilslutning, og der har været afholdt møder med DINEL, som er i dialog med Energinet. Da der er flere VE-projekter i en radius af 10-15 m omkring Galten, og hvis de gennemføres, må det forventes, at Energinet etablerer en ny transformatorstation i området til at aftage strømmen.

På baggrund af de indkomne høringssvar er der tre mulige scenarier for det videre arbejde:

• At planlægningen afvises, så der ikke arbejdes videre med solceller på denne placering
• At planlægningen fortsættes med henblik på efterfølgende politisk stillingtagen til planlægningens dilemmaer og muligheder
• At planlægningen afventer en overordnet plan for etablering af vedvarende energianlæg i hele kommunen.

Planområdet omfatter hele ejendommen matr.nr. 15a, Virring By Fruering samt dele af de to landbrugsejendomme 16a m.fl. og 14a m.fl. Virring By, Fruering, og udgør et samlet areal på ca. 7,2 ha. Mod syd er området afgrænset af åbne markarealer. Mod vest afgrænses området af Hvolbækvej og åbne markarealer. Mod nord ligger boligområderne Bygvænget, Hvedevænget og Silkehøj samt bebyggelse ved Gadebakken. Mod øst afgrænses området af Svinsagervej og Hjorts Allé.

Link til Google Maps

Link til kort.skanderborg.dk

Høringssvar

Der er indkommet tre høringssvar. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

I høringssvar 1 ønsker afsender, at der tages stilling til tagterrasser på de 18 parceller, der udstykkes. Høringssvar 2 er fremsendt af Skanderborg Forsyning, der ønsker forskellige ændringer i lokalplanen, bl.a. om maksimal befæstelsesgrad. Høringssvar 3 er fremsendt af DMI, der gør opmærksom på, at indenfor sikkerhedsafstanden på 300 meter fra DMI's vejrradar i Virring, er det ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at bygge højere end 15 m. Dette gælder også for byggemateriel i denne højde, som eksempelvis byggekraner.

Høringssvarene giver administrationen anledning til at anbefale følgende ændringer i lokalplanen:

• at der tilføjes en ny bestemmelse - "§ 5.11 - Der må opføres hævede opholdsarealer max. 0,5 m over naturligt terræn eller over parterreetagen, dvs. i niveau med stueetagen.
• "Skanderborg Forsyning" konsekvensrettes til "Skanderborg Spildevand".

• Der tilføjes en ny § 9.3: "Spildevandsafledning skal ske i henhold til gældende Spildevandsplan samt Skanderborg Kommunes og Skanderborg Spildevands anvisninger."
• Afsnit vedrørende klimatilpasning/håndtering af regnvand ændres, så det fremstår, at T5 regn håndteres i rørledninger til to bassiner.
• § 7.9 ændres fra: "Der må ikke foretages befæstelse på mere end 25 % af den enkelte boliggrunds udeareal. Belægninger som græsarmeringssten og grus skal medregnes." Til: "Den samlede maksimale befæstelsesgrad er 47,5 % for grunde med parcelhuse og 55 % ved tæt-lav bebyggelse. Befæstede arealer omfatter arealer, der er bebygget eller belagt med fast belægning og afleder regnvand til kloak. Belægninger som græsarmeringssten og grus skal medregnes med det halve areal.”
• Redegørelsestekst om befæstigelse ændres i overensstemmelse med ovennævnte.

Forslag til ændringer har været i høring hos Land og Plan A/S, som rådgiver for projektudvikler. Deres bemærkninger er vedlagt og er delvist imødekommet.

Ændringerne begrundes i ønsket om at fastlægge niveauet for hævede opholdsarealer, hvilket forenkler byggesagsbehandlingen. Tagterrasse ovenpå stueetage vil medføre, at byggeriet bliver i 2 etager, og hverken kommuneplantillæg eller lokalplan giver mulighed herfor. Forsyningens bemærkninger imødekommes. DMI's høringssvar giver ikke anledning til ændringer, da planområdet ligger udenfor sikkerhedsafstanden. Projektudviklers bemærkninger omkring befæstigelsesgrad imødekommes, men ikke ønsket om tagterasse over stueetage, jf. ovenståede om etageantal og ej heller om fri mulighed for etablering af hævede opholdsarealer på grund af beliggenheden i særligt landskabelig område.

Sagen understøtter bosætningspolitikken.

Miljø- og Planudvalget besluttede den 5. oktober 2021 at sætte planlægningen i gang for et trailcenter med tilhørende teknikbane for mountainbikes øst for Skanderborg Fælled samt muligheden for at etablere et vandværk på Skanderborg Fælled med nærhed til vandværkets planlagte nye indvindingsboringer i Anebjerg Skov.

Beslutningen understøtter bl.a. følgende politikker:

• kulturpolitikken
• natur- og miljøpolitikken
• sundhedspolitikken

samt budgetaftalen for 2020, spor 3: Udvikling af Fælleden som Idrætscenter.

Byrådet besluttede den 23. maj 2022 at sende forslag til Kommuneplantillæg 21-11 og forslag til Lokalplantillæg nr. 1 til Lokalplan 1068 i høring.

Projektområde

Lokalplanen er udarbejdet som et tillæg til eksisterende Lokalplan 1068 "Administrationscenter og idrætsfaciliteter på Skanderborg Fælled, Anebjerg". Nærværende Lokalplantillæg nr. 1 til Lokalplan 1068 svarer derfor geografisk til Lokalplan 1068's afgrænsning.

Lokalplantillæget giver mulighed for opførelse af vandværk inden for delområde B (mod nord/Stilling Landevej) og opførelse af trailcenter med tilhørende teknikbane for mountainbikes syd for trailcenteret, inden for delområde D (mod øst/Anebjerg Skov).

Den pågældende del af delområde B henligger i dag som et grønt naturareal med spredt beplantning. Den pågældende del af delområde D henligger ligeledes i dag som grønt naturareal med spredt beplantning. I det nordvestlige hjørne af delområde D ligger et mindre vådområde (beskyttet vandhul).

Lokalplantillæg

Lokalplantillægget sikrer bl.a.:

• At bebyggelse indpasses med hensyn til naturmæssige og landskabelige værdier - herunder hensynet til § 3-vandhullet, skovbyggelinjen, eksisterende terræn og beplantning.
• At parkeringsbehovet kan dækkes ved dobbeltudnyttelse af allerede eksisterende p-pladser ved Skanderborg Fælled.

Kommuneplantillæg

Forslag til kommuneplantillægget har til formål at sikre overensstemmelse til lokalplanen.

Link til Google Maps

Link til NetGis NetGis

Link til Lokalplanportalen

Høringssvar

Der er indkommet tre høringssvar. De tre høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

Af høringssvarene fremgår bl.a.:

• Skanderborg MTB og Skanderborg Trailbuilders ønsker ændring af bestemmelser om terrænreguleringer, støttemure og materialer i forbindelse med etablering af teknikbanerne syd for trailcenteret.
• Sydøstjyllands Politi henstiller til, at der etableres en mere sikker krydsning af Frueringvej for bløde trafikanter med henvisning til, at antallet af bløde trafikanter stiger ved etableringen af trailcenter og teknikbaner i området.
• Miljøstyrelsen har bemærkninger til, hvorvidt ændringerne i kommuneplantillægget påvirker naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser og en potentiel økologisk forbindelse under Grønt Danmarkskort, samt hvorvidt der skal fældes træer i lokalplanområdet, som kan være yngle- og rastesteder for flagermus m.m.

På baggrund af høringssvaret fra MTB og Skanderborg Trailbuilders anbefaler administrationen følgende tilretning af Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1068:

§ 7.1 suppleres med nedenstående i det afsnit, der omhandler terrænreguleringer i forbindelse med teknikbanen i delområde D:

• "Der må terrænreguleres +/-1 meter ifm. 3-9 elementer pr. spor/baner inden for den vestlige del af teknikbanen, jf. kortbilag 2 og som vist i princippet på kortbilag 6."
• "Der må terrænreguleres +/- 0,5 meter ifm. spor/baner inden for den østlige del af teknikbanen, jf. kortbilag 2 og som vist i princippet på kortbilag 6.”

Der tilføjes note, der illustrerer og beskriver, hvorledes tekniske baneelementer som f.eks. ”hop” indplaceres skånsomt i områdets landskab.

§ 7.1 suppleres med nedenstående mulighed i det afsnit, der omhandler støttemure i delområde D:

• "Opførelse af støttemure ifm. spor/baner i maks. 1 meters højde inden for den vestlige del af teknikbanen, jf. kortbilag 2 og som vist i princippet på kortbilag 6. Støttemurene skal opføres i naturmaterialer.
• "Opførelse af støttemure ifm. spor/baner i maks. 0,5 meters højde inden for den østlige del af teknikbanen. jf. kortbilag 2 og som vist i princippet på kortbilag 6. Støttemurene skal opføres i naturmaterialer."

Der tilføjes note, der illustrerer og beskriver, at der ved naturmaterialer forstås materialer i deres naturlige form, eks. træstammer, kampesten eller lignende.

§ 7.2 suppleres med nedenstående for så vidt angår belægning inden for delområde D:

• "Grus ifm. teknikbanen må anlægges i knust granit med en kornstørrelse på maks. 16 mm”.

§ 7.3 ændres til nedenstående for så vidt angår det afsnit, der omhandler delområde D:

• "Delområde D skal anlægges som rekreativt grønt område med lavt plejebehov. Eksisterende arealer med beplantning skal bibeholdes eller erstattes af ny beplantning, derudover skal teknikbanen suppleres med spredt beplantning jf. note. Dog skal skyggende beplantning omkring vandhullet mod nord fjernes.
  Bevoksningen på arealet skal bestå af hjemmehørende arter og have karakter af skovbryn, krat og enkeltstående træer, bestående af buske og mindre træer.
  Beplantningen må ikke få karakter af egentlig skov. Mod stien mod syd skal, for afslutning af anlæg af teknikbane, etableres grupper af beplantning.”

Note om hvilke arter, som anbefales, suppleres.

Redegørelse og kortbilag:

• Lokalplanens redegørelsesafsnit og kortbilag 2 konsekvensrettes i overensstemmelse med ovennævnte, og der indsættes nyt supplerende kortbilag 6, der illustrerer, hvorledes teknikbanens spor/baner kan etableres.

På baggrund af høringssvaret fra Miljøstyrelsen anbefaler administrationen følgende tilretning af Kommuneplantillæg 21-11:

• Kommuneplantillæggets redegørelse tilføjes, at kommuneplanændringen ikke påvirker yngle- og rasteområder for Bilag IV arter, under kapitlet Natura 2000 områder og Bilag IV arter.

På baggrund af Sydøstjyllands Politis henstilling om, at der etableres en mere sikker krydsning af Frueringvej for bløde trafikanter, anbefaler administrationen, at der optages dialog med Sydøstjyllands Politi med henblik på at finde løsninger, der kan forbedre adgangsforholdene for de lette trafikanter mod trailcenteret og teknikbanen. Disse forbedringer af stiforbindelserne vurderes at kunne rummes inden for den eksisterende lokalplan.

Afdelingen for Kommunale Bygninger har anmodet om igangsætning af planlægning, som muliggør ny daginstitution samt mulighed for anvendelse til "andet offentligt formål" ved Stjær Skole. Klima-, Miljø- og Planudvalget besluttede den 1. marts 2022 at sætte planlægningen i gang. Byrådet besluttede den 22. juni 2022 at sende forslag til lokalplantillæg i høring.

Projektområdet/baggrund

Der er i forvejen en samlet gældende lokalplan for størstedelen af Stjær inklusive området med Stjær Skole og boldbaner. Med et tillæg til den eksisterende lokalplan kan der gives mulighed for det ønskede byggeri ved skolen og samtidig fastholde principper fra den eksisterende lokalplan. Lokalplanområdet dækker et areal på 40,5 hektar.

Tillægget til Lokalplan 1086 giver øgede byggemuligheder i delområde H ved Stjær Skole med større byggefelt og mulighed for bebyggelse i to etager. Tillægget giver mulighed for, at der kan opføres en ny daginstitution, at der på sigt kan ske udvidelse af Stjær Skolen, mulighed for udvidelse af hal, omklædningsfaciliteter og faciliteter til Stjær Boldklub samt ny bebyggelse til kulturaktiviteter og forsamling. Parkering til nyt byggeri placeres syd for boldbanerne ved Vesterbro.

For hele lokalplanområdet, som omfatter størstedelen af Stjær, medfører tillægget ændringer af en række bestemmelser vedrørende grundvand, og der gives mulighed for anvendelse af zink og tagpap som tagmateriale.

Link til Google Maps

Link til netgis

Link til lokalplanportalen

Høringssvar

Der er indkommet fire høringssvar, hvoraf de to er identiske. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt. Høringssvarene omhandler hovedsageligt placering af de forskellige funktioner i delområde H og den støj, den øgede aktivitet kan medføre.

Der tilføres med lokalplanen flere funktioner og en øget aktivitet til området omkring skolen. Især aften og weekend må det forventes, at flere borgere vil anvende området, og at det derfor kan give anledning til mere støj. De nye funktioner vil være til gavn for størstedelen af byens borgere, men det kan ikke afvises, at den øgede anvendelse vil opleves generende for de nærmeste naboer. Administrationen vurderer, at gældende lovgivning vedrørende støj vil kunne overholdes. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres støjskærme, hvis behovet opstår. Dertil kan der i den videre projektering samt sagsbehandling af de konkrete projekter arbejdes med detaljering af projekterne på en måde, hvor risikoen for støj mindskes.

Der er desuden høringssvar om beplantningsbælte og vandløb.

Fagsekretariatet Udvikling, Kultur og Erhverv oplyser, at "Stjær Bevægelse for alle" har et ønske om et konkret projekt med legeareal indenfor skolens område. Her ønskes et legeareal/opholdsareal med et bakket terræn. Lokalplanforslaget giver ikke mulighed for dette. Administrationen anbefaler derfor, at der laves en tilføjelse til eksisterende bestemmelse om terrænregulering, således at der indenfor delområde H gives mulighed for yderligere terrænregulering i delområde H i forbindelse med opholdsarealer.

På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, at tre bestemmelser ændres:

• § 5.1 der indarbejdes en tilføjelse om, at Bebyggelse udenfor byggefelt må ikke placeres nærmere end 20 meter fra boligskel.
• § 7.2 beplantningsbæltets mindste højde ændres fra 2 meter til 3,5 meter.
• § 7.4 der indarbejdes en tilføjelse om, at Indenfor delområde H kan der i mindre grad terrænreguleres yderligere, hvis det er i forbindelse med opholdsarealer. Hældningen må højst være 1:4.

Høringssvar samt høringsnotat er vedlagt som bilag.

Skanderborg Forsyning har udarbejdet et notat, som i detaljer beskriver udfordringerne med spildevandsslam, se bilag.

Skanderborg Forsyning A/S har konstateret, at der er for høje niveauer af PFAS i spildevandsslammet, som er et restprodukt fra spildevandsrensningen, hvorfor det ikke længere kan bringes ud på markerne.

Der er foretaget en kortlægning af kilderne til PFAS-forureningen, og den altovervejende forurening stammer fra perkolat fra Skårup losseplads. Når det regner på en losseplads, opsamles regnvandet efter, det er sivet ned gennem materialet på lossepladsen. Regnvandet samles op og ledes til spildevandsrensning – og det kaldes nu ”perkolat”. PFAS i perkolat er et velkendt problem i en meget stor andel af de danske deponier. Som det er i dag, findes der ikke nationalt fastsatte grænseværdier for PFAS i spildevand, herunder perkolat.

I mangel på nationalt fastsatte grænseværdier er det den lokale spildevandsmyndighed, der skal fastsætte grænseværdier i virksomhedens tilslutningstilladelse. Skanderborg Kommune følger Miljøstyrelsens udmelding af foreløbige vejledende grænseværdier for PFAS i hyrdebrev af 21. oktober 2021.

Der er umiddelbart to løsninger på håndtering af PFAS-forureningen i spildevandsslammet: Enten kan forureningen stoppes ved kilden (Affaldscenter Skårup), eller også kan slammet håndteres. Der findes i dag ingen gennemprøvede, anvendelige løsninger til at rense perkolatet fra Affaldscentret. Derfor er det vigtigt, at Skanderborg Forsyning undersøger mulighederne for at håndtere slammet i stedet.

Det er vigtigt at bemærke, at Renosyd gennem årene har overholdt alle tilladelser og godkendelser for Affaldscenter Skårup. Det betyder også, at den fortsatte udledning af perkolat med høje niveauer af PFAS er fuldt lovlig. Det til trods introducerer forureningen med PFAS nye opgaver for Skanderborg Forsyning, da man nu skal håndtere et problem, som ikke tidligere har været kendt.

Håndtering af spildevandsslam har indtil nu været at bringe slammet ud på markerne. Det har været ønsket af hensyn til at tilbageføre fosfor m.v. og kulstof til markerne. Det er ikke længere muligt, da aftagere af slam ikke kan aftage slam med PFAS-niveau over de vejledende grænseværdier.

Udfordringen ved at Skanderborg Forsyning ikke kan bringe spildevandsslam ud på markerne er, at der hver uge producers 70 ton slam, som så skal bortskaffes på anden vis. Lige nu er der et pilotforsøg i gang med afbrænding af slammet i affaldsforbrændingen hos Renosyd. Det er endnu uvist, om det er en langtidsholdbar løsning, da resultatet af målinger i røggas og flyveaske endnu ikke er færdige og først forventes færdiganalyseret i sidste halvdel af november. Desuden indebærer løsningen en væsentlig risiko for forsyningssikkerheden, for når der er driftsstop i affaldsforbrændingen, er der kun få alternative, nærliggende affaldsforbrændinger, som kan forbrænde slammet. Grundet den store produktion af slam, er der meget begrænsede muligheder for at oplagre slammet i perioder med driftsstop. Som led i den normale drift af forbrændingsanlægget er der i Renosyd planlagt driftsstop en gang om året, og derudover kan der være uplanlagte driftsstop.

Generelt er udbringning af spildevandsslam på marker en udfordring, idet der er miljøfremmede stoffer i slammet som metaller, mikroplast osv., som ikke kan fjernes i spildevandsrensningen. Dog er der et ønske i landbruget om tilbageførsel af slam, da slammet er en gavnlig kilde til kulstof og fosfor.

Skanderborg Forsyning kan kun påtage sig udgifter til at undersøge alternative løsninger for håndtering af spildevandsslam, hvis selskabets indtægtsramme justeres, hvilket kræver ændrede politiske rammer. Derfor ønsker Skanderborg Forsyning, at Byrådet vedtager følgende mål for Skanderborg Forsyning:

• Skanderborg Forsyning A/S skal afsætte ressourcer til fortsat kildesporing og vurdere konsekvenser af de enkelte kilder til PFAS-forurening i forsyningsområdet.
• Skanderborg Forsyning A/S skal undersøge alternative løsninger med det formål at mindske indholdet af PFAS og miljø- samt sundhedsmæssigt skadelige følgevirkninger.
• Skanderborg Forsyning A/S skal vurdere alternative løsninger til disponering af forurenet slam, så det sikres nu og i fremtiden, at der ikke bliver spredt forurenet slam ud på landbrugsjord i forsyningsområdet.

Det skal bemærkes, at Renosyd, Skanderborg Forsyning og Skanderborg Kommune samarbejder om at finde de bedst mulige løsninger, også set i samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk perspektiv.

Baggrund

Som led i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets løbende politikkontrol på kulturområdet sættes der fokus på de tre typer kulturmidler i Skanderborg Kommune, som ikke er bundet til vores kulturinstitutioner. Der skelnes imellem tre typer kulturmidler:

1. Kulturpuljen
2. Kulturarvsmidler
3. 2017-midler.

Kulturpuljen

Kulturpuljen er en søgbar pulje, hvortil der er afsat 664.000 kr. om året. Puljen har til formål at støtte og opmuntre til en levende og aktiv kulturudvikling, som tager udgangspunkt i den gældende kulturpolitik.

Jf. de gældende retningslinjer (www.skanderborg.dk/kulturpuljen) kan alle med idéer til kulturelle projekter eller arrangementer med offentlig adgang i Skanderborg Kommune søge om støtte i form af underskudsgaranti fra Kulturpuljen. Der stilles ekstraordinære krav til institutioner, der i forvejen får et offentligt kommunalt eller statsligt tilskud. Deres aktiviteter kan støttes, hvis der er tale om et initiativ, der rækker ud over institutionens kerneydelser.

Et bedømmelsesudvalg (Kulturpuljeudvalget) behandler i samarbejde med den kommunale administration ansøgninger til Kulturpuljen ud fra politisk fastsatte retningslinjer ca. 1 gang om måneden.

Som det fremgår af Rammer for Kulturpuljeudvalget (www.skanderborg.dk/kulturpuljen) består Kulturpuljeudvalget af 4 medlemmer og 1 suppleant, der vælges for 2 år ad gangen med mulighed for forlængelse. Enhver forening, organisation, institution, gruppe eller enkeltperson, som arrangerer eller formidler offentlige kulturelle aktiviteter, og som har hjemsted i Skanderborg Kommune, er opstillingsberettiget til Kulturpuljeudvalget.

Retningslinjer for Kulturpuljen er senest blevet revideret i 2020. Siden sidste revision har der vist sig et behov for at præcisere retningslinjernes ordlyd for at imødegå en række dilemmaer, som Kulturpuljeudvalget og administrationen er stødt på i det praktiske arbejde med puljeansøgningerne. Der er ligeledes behov for (af juridiske grunde) at tydeliggøre i både Rammer for Kulturpuljeudvalget og Retningslinjer for Kulturpuljen, at administrationen har legalitetskontrollen og det formelle ansvar for uddeling af puljemidlerne. Af bilag 1 fremgår forslag til reviderede rammer for Kulturpuljeudvalget, hvori præciseringen er inkluderet.

Af samme bilag fremgår forslag til reviderede retningslinjer for Kulturpuljen. Overordnet er forslaget udformet for at imødegå nedenstående udfordringer, som er identificeret i det praktiske arbejde, og som i stigende grad præger kulturpuljeansøgningerne.

Udfordringerne er bl.a., at ansøgere i stigende grad søger støtte til:

1. aktiviteter, hvor formålet er at skabe overskud til velgørenhed, kommercielle- eller foreningsformål
2. sæsonbetingede fejringer og mærkedage (juletræstændinger, Skt. Hansfester, byfester eller foreningsjubilæer)
3. undervisning af enkeltpersoner eller grupper indenfor forskellige kunstarter samt studierejser
4. lønudgifter til egenproduktion og udvikling af teater/musik/kunst/kulturkoncepter, herunder honorar til koordinering, afvikling og værtskab
5. arrangementer med en urealistisk balance imellem indtægter og udgifter med forventning om, at størstedelen af udgifter dækkes af Kulturpuljen
6. arrangementer, hvor ansøger helt eller i samarbejde med andre hyrer sig selv.

Tilpasningerne er foreslået for at sikre, at intentionerne med puljen efterleves, og at puljemidlerne rækker så langt som muligt. Samtidig er såvel retningslinjer som rammer for Kulturpuljen/Kulturpuljeudvalget sprogligt opdateret i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes styrelsesvedtægt, så de fremover benævnes som standarder.

Kulturarvsmidler

Der er årligt afsat 305.000 kr. til kulturarvsmidler. Midlerne er ikke søgbare, og har været benyttet administrativt til primært at reparere og vedligeholde eksisterende kunstværker/monumenter samt til at afholde driftsudgifter til pasning af omkringliggende arealer. Ligeledes har midlerne fundet anvendelse til formidling af udvalgt kulturarv. Under begrebet ”bevaringsværdig kulturarv” er der i Skanderborg Kommune en lang række institutioner m.v., der løbende kræver renovering, såfremt de stadig skal være turistattraktioner for såvel lokalbefolkningen som turister. Tilskud fra fonde m.v. fordrer oftest kommunal medfinansiering. Formuleringen henleder tanken på institutioner, men i praksis anvendes midlerne primært til kulturarv som f.eks. gavlmalerier, monumenter og skulpturer. Af eksempler kan desuden nævnes renovering af springvandet Våren og midlertidig skiltning vedrørende projektet Vikingen fra Fregerslev. I praksis oplever administrationen et behov for at tilgodese formidlingsaktiviteter eksempelvis i form af skiltning, trykte publikationer og digitale formidlingsinitiativer.

Det foreslås derfor, at kulturarvprincipperne fremover er en:

”Standard for Kulturarvsmidler

Pulje, der prioriteres efter politisk vedtagne principper. Under begrebet ”bevaringsværdig kulturarv” er der i Skanderborg Kommune en lang række elementer af kulturarven, der løbende kræver renovering og formidling, såfremt de også fremover skal være tilgængelige for såvel lokalbefolkningen som turister. Midlerne kan endvidere indgå som kommunal medfinansiering i projekter vedr. bevarelse og formidling af kulturarven. Midlerne prioriteres til projekter, hvor kommunen tydeligt står som afsender."

Aarhus 2017-midler

Kultur- og Sundhedsudvalget besluttede i forbindelse med udmøntningen af Budget 2014-2017 at afsætte 380.000 kr. årligt til en pulje til lokale kulturprojekter - herunder støtte af lokale projekter i Kulturhovedstad 2017-regi. Puljen skulle anvendes til at igangsætte kulturelle udviklingsprojekter, og prioriteres efter ansøgning eller med Skanderborg Kommune som initiativtager.

2017-midlerne har efter kulturhovedstadsåret været benyttet af administrationen til at støtte eventrelaterede begivenheder som: Grundlovsmødet, Demokratiets Folkemøde, SmukBy, eSCAPE samt støtte til spillesteder, projekt- og facilitetsudvikling som eksempelvis lydinstallation på Ejer Bavnehøj m.v.

I forbindelse med Byrådets budgetproces 2023 har Kultur-, Fritid-, og Idrætsudvalget indstillet bevillinger til indkomne borgerforslag svarende til de afsatte 2017-midler, ekskl. de midler der er afsat til eSCAPE, samt 100.000 kr. som har været anvendt til en 2-årig forhøjelse af driftstilskuddet til Vestermølle. Det prioriterede er tilskud til spillestederne Gnisten og Walthers, Skulpturby Galten, Skanderborg Synger samt forhøjelse af tilskud til Ejer Bavnehøjs venner.

Der vil således ikke længere være en pulje til lokale kulturprojekter.

Af Kulturskolen Skanderborgs vedtægter fremgår det, at Kulturskolerådet kan komme med forslag til ændring af vedtægter, og at disse skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Kulturskolerådet ønsker blandt andet ændringer i deres formål for at tilpasse dem til Skanderborg Kommunes kulturpolitik og Kulturskolens strategi (§ 2). Under indhold (§ 3) vil de gerne fremhæve, at de søger tætte og forpligtende samarbejder med skoler og andre aktører på det kulturelle område.

Af andre væsentlige ændringer kan nævnes, at der tilføjes to elevrepræsentanter til Kulturskolerådet, og at valg og konstituering fremover ikke står i vedtægterne, men lægges i rådets forretningsorden (§ 4). Under møder i Kulturskolerådet (§ 5) tilføjes det, at formanden kan beslutte, at de to elevrepræsentanter ikke deltager i dele at rådets møder.

Kulturskolerådet ønsker desuden at ændre formen på brugerinddragelsen fra et brugerpanel til et fast årligt møde, da der ikke var nok fremmøde til modellen med brugerpanelet trods flere forsøg.

Nedenfor oplistes de konkrete ændringer.

§ 2 Formål

Der er ændret i formål, så de er søgt tilpasset til kommunens kulturpolitik samt Kulturskolens strategi. Med ændringerne vil man anerkende, at eleverne har noget med sig i forvejen, og rådet vil fremhæve bredden i målgruppen. Derudover tilføjes det i stk. 2, at Kulturskolen skal søge at være et fyrtårn og kommunens kulturelle kraftcenter.

Tidligere vedtægter:

Stk. 1 At udvikle elevernes kreative evner, bibringe dem musisk/kreative færdigheder og medvirke til deres personlighedsudvikling samt til at se sig selv som en del af et fællesskab.

Stk. 2 At støtte og bidrage aktivt til kommunens og regionens kulturliv, og dermed skabe et attraktivt bosætningsområde.

Nye vedtægter:

Stk. 1 At bidrage til at eleverne vil og kan udtrykke sig kunstnerisk og kreativt inden for musik, dans, billedkunst, teater m.m. Kulturskolen bæres af fællesskabet, favner bredden, rummer det specielle og plejer eliten.

Stk. 2 At støtte og bidrage aktivt til kommunens og regionens kulturliv, og dermed skabe et attraktivt bosætningsområde. Kulturskolen skal søge at være et fyrtårn i Skanderborg Kommune og kommunens kulturelle kraftcenter.

§ 3 Indhold

Kulturrådet understreger med tilføjelsen herunder, at man ønsker at indgå i tætte og forpligtende samarbejder med skoler og andre aktører.

Tidligere vedtægter:

Stk. 4 Kulturskolen kan afvikle projekter og events.

Nye vedtægter:

Stk. 4 Kulturskolen kan afvikle projekter og events og søger aktivt at indgå i tætte og forpligtende samarbejder med skoler og andre aktører på det kulturelle område.

§ 4 Kulturskoleråd

Der er nu to elevrepræsentanter i rådet, og dette skal afspejles i vedtægterne. Samtidig har der fra Kulturskolerådets side været et ønske om en mere smidig forretningsgang i forhold til valg og konstituering af rådet. Derfor er disse elementer nu lagt i rådets forretningsorden.

Tidligere vedtægter:

Stk. 1 Medlemmer af kulturskolerådet er

• En repræsentant fra kulturlivet
• En repræsentant for personalegruppen, vælges på første personalemøde efter sommerferien
• En repræsentant fra kommunens erhvervsliv
• En repræsentant fra kommunens skoler
• To forældrerepræsentanter, der vælges af brugerpanelet på første brugerpanelmøde efter sommerferien.
• Kulturskolens leder.

De valgte repræsentanter sidder i rådet i to år, forældrerepræsentanter sidder forskudt, første år sidder en repræsentant et år og en repræsentant to år. Hvis en af forældrerepræsentanterne ikke sidder perioden ud, vælges ved førstkommende møde i brugerpanelet en forældrerepræsentant for den resterende del af perioden.

De øvrige repræsentanter udpeges af kulturchef og kulturskolens leder i samarbejde for en periode på to år.

Stk. 2 Kulturskolerådet udnævner formanden af sin midte. Formanden er også formand for brugerpanelet. Ansatte ved Kulturskolen kan ikke være formand.

Nye vedtægter:

Stk. 1 Medlemmer af kulturskolerådet er:

• En repræsentant fra kulturlivet
• En repræsentant for personalegruppen, vælges på personalemødet før sommerferien.
• En repræsentant fra kommunens erhvervsliv
• En repræsentant fra kommunens skoler
• To forældrerepræsentanter
• 1 - 2 elevrepræsentanter på mindst 13 år
• Kulturskolens leder.

Stk. 2 Kulturskolens sekretariat er sekretær for Kulturskolerådet.

§ 5 Møder i Kulturskolerådet

Her er tilføjet, at Kulturskolerådets formand kan beslutte, at elevrepræsentanter ikke deltager i dele af møderne i rådet samt små ændringer i indkaldelsesvarsel.

Tidligere vedtægter:

Stk. 1 Formanden indkalder til møde mindst 4 gange årligt eller efter behov med 14 dages varsel med angivelse af dagsorden.

Stk. 2 Der udarbejdes beslutningsreferat. Dette offentliggøres på Kulturskolens hjemmeside.

Stk. 3 Kulturskolerådet udarbejder selv sin forretningsorden.

Nye vedtægter:

Stk. 1 Formanden indkalder til møde mindst 4 gange årligt eller efter behov med mindst 3 ugers varsel med angivelse af dagsorden.

Stk. 2 Der udarbejdes beslutningsreferat, der offentliggøres på Kulturskolens hjemmeside.

Stk. 3 Kulturskolerådet kan udarbejde egen forretningsorden.

Stk. 4 Kulturskolerådets formand kan beslutte, at eventuelle elevrepræsentanter ikke deltager i dele af Kulturskolerådets møder.

§ 7 Brugerpanel/Inddragelse af brugere og interessenter

Brugerinddragelse ved et brugerpanel har vist sig ikke realiserbar. Det har været forsøgt nogle gange uden nok fremmøde. Derfor foreslår Kulturskolerådet, at brugerpanelet erstattes af et årligt møde med brugergrupper og foreninger.

Tidligere vedtægter:

Stk. 1 Brugerpanelet afholder mindst to årlige møder.

Stk. 2 Brugerpanelet er åbent for elever, forældre, lærere og andre interessenter.

Stk. 3 Kulturskolerådet er repræsenteret ved brugerpanelets møder.

Stk. 4 Forud for panelets møder udvælges af Kulturskolerådet diskussionsemner til mødet. Disse annonceres offentligt senest 14 dage inden mødet. Andre emner kan også diskuteres på mødet.

stk. 5 Panelet kan tage initiativ til selvstændige projekter, og søge økonomisk støtte hos Kulturskolen eller Kultursamvirket.

stk. 6 Panelet støttes op med en digital platform hvor elever/borgere/forældre kan komme med forslag og inputs til udvikling af skolen.

Nye vedtægter:

Stk. 1 Repræsentanter for foreninger, forældregrupper med tilknytning til Kulturskolen, elever, forældre samt andre interessenter inviteres til mindst et årligt møde med Kulturskolerådet.

Stk. 2 Kulturskolerådet udvælger emner, der kan debatteres på mødet. Emnerne annonceres offentligt mindst 14 dage inden mødet. Andre emner kan også diskuteres på mødet.

Vedhæftet er forslag til nye vedtægter godkendt på kulturskolerådsmøde den 17. august 2022 og de nuværende vedtægter fra 2014.

I Budget 2022-2025 blev der, under Sundhedsfremme og forebyggelse, afsat midler til etablering af en digital fællesskabsplatform i samarbejde med GENLYD. Platformen skal stilles gratis til rådighed for borgere, foreninger og kommunale tilbud i Skanderborg Kommune. Formålet er at invitere til fællesskab og derved mindske ensomhed blandt alle grupper af borgere.

Det oprindelige valg af digital fællesskabsplatform faldt på GENLYD, ejet af Aarhus Kommune, udviklet af en privat web-udbyder. Valget blev truffet på baggrund af en sammenligning i 2019 mellem de to platforme GENLYD og Boblberg og var primært begrundet i, at Skanderborg Kommune ville komme til at eje platformen GENLYD og dermed have mulighed for at tilpasse forskellige elementer i platformens udtryk og brugervenlighed. I forbindelse med dialogen med Aarhus Kommune forelå et udkast til en aftale med vilkår og pris. Planen var, at Skanderborg Kommune skulle købe en kopi af GENLYD.

Siden budgetaftalens indgåelse i september 2021 har udefrakommende udfordringer forsinket købet. Efter længere tids dialog med Aarhus Kommune vedrørende købet af platformen GENLYD, står det klart, at det for nuværende ikke er teknisk muligt at få en kopi til Skanderborg Kommune, og det er uvist om og i givet fald hvornår, det vil kunne lade sig gøre, og hvad det vil koste.

På grund af ovennævnte har administrationen valgt at genoverveje Boblberg som digital fællesskabsplatform. Administrationen har kontaktet kommuner, som samarbejder med Boblberg, herunder Syddjurs og Viborg, for høre om deres erfaringer og indtryk. På baggrund af positive tilbagemeldinger, et møde med Boblberg i juni 2022 og den udvikling, der er sket med Boblberg siden den første sammenligning mellem GENLYD og Boblberg i 2019, er administrationens indstilling nu, at Boblberg anbefales som kommunens digitale fællesskabsplatform. En indgåelse af samarbejde med Boblberg vil desuden betyde, at en fuldt funktionsdygtig platform vil kunne etableres 1. oktober 2022.

Derudover vil administrationen fremhæve følgende om Boblberg:

• +450.000 brugere på Boblberg fordelt på hele landet.
• +50 kommuner har indgået aftale om brug af fællesskabsplatformen.
• Samarbejder med Røde Kors om tiltag for at mindske ensomhed.
• Skanderborg Kommune har 2822 brugere på venteliste på Boblberg.
• Boblberg er en app som fungerer på både computer og mobil.
• En sikker platform: GDPR, borgernes data og sikkerhed vægtes højt.
• Kan startes op med kort varsel.

Byrådet har i forbindelse med Budget 2021 vedtaget forandringen: Pilotprojekt vedrørende tryg hjemkomst for ældre til egen bolig ved hjælp af en målrettet indsats. Forandringen er efterfølgende blevet videreført til Budget 2022. Sundheds- og Omsorgsudvalget er den 1. februar 2022 blevet orienteret om projektet i forbindelse med introduktion til ældreområdet. Indeværende sag præsenterer en evaluering af projektet.

Baggrund

Projektet Tryghed Hjemme er startet den 1. februar 2021 med henblik på afprøvning af modellen ”Trygg hemgång” fra Sverige, der har fokus på effektiv og sikker udskrivelse fra sygehus og en indsats i eget hjem. Projektet har gennemgået en mindre omorganisering i november 2021, hvor åbningstiderne er blevet reduceret. Tryghed Hjemme er et tværfagligt rehabiliteringsteam, som fra starten af projektet har bestået af to sygeplejersker, to terapeuter, fem social- og sundhedsassistenter samt en koordinator/leder. Projektet har base i Hørning og har primært haft borgere fra Plejedistrikt Hørning og Plejedistrikt Galten.

Evaluering

I projektet er der udarbejdet nedenstående seks målsætninger, som evalueres i de følgende afsnit. Den samlede evalueringsrapport er vedhæftet som bilag til punktet.

Borgeren bevarer eller øger deres funktionsevne

Hovedparten af borgerne har haft en forbedret funktionsevne efter endt forløb i Tryghed Hjemme ud fra den funktionsevnevurdering, der bliver udarbejdet ved opstart. Dette samlede resultat (den forbedrede funktionsevne) er dog ikke sat direkte i forhold til kontrolgruppen. Det ses endvidere, at borgere med et Tryghed Hjemme-forløb får markant mindre hjemmehjælp efter forløbet sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke har fået det samme forløb. Dog indikerer data, at denne effekt ikke længere er målbar efter 42 uger.

Nedsat behov for kommunale korttidspladser

I kontrolgruppen er der ni borgere, der har haft behov for en kommunal kortidsplads, hvor der til sammenligning i gruppen med Tryghed Hjemme kun har været fire borgere med det behov. Dette kunne indikere, at Tryghed Hjemme kan understøtte, at borgerne kommer tilbage i eget hjem frem for at komme på korttidsplads.

Udskudt behov for ansøgninger til plejebolig

Man kan på baggrund af projektperioden ikke konkludere, at Tryghed Hjemme har bidraget til at udskyde behovet for plejeboligpladser hos de borgere, der har modtaget et forløb i Tryghed Hjemme.

Forebygge genindlæggelser

Det har ikke været muligt at opgøre antallet af genindlæggelser for borgerne, der har været i Tryghed Hjemme, da data ikke findes på individniveau, men kun bliver opgjort aggregeret på kommuneniveau.

Sikre rette indsatser fra hjemmeplejen og sygeplejen efter Tryghed Hjemme-indsats

Personalet i Tryghed Hjemme-teamet samt i hjemmeplejen giver samlet udtryk for, at overleveringen af borgere fra Tryghed Hjemme til hjemmeplejen understøtter, at borgerne får den rette indsats fremadrettet.

Hjemmeplejen giver dog udtryk for et behov for kontakt med Tryghedsteamet, der lettere kunne dækkes, hvis teamet befandt sig fysisk tæt på hjemmeplejen.

Økonomi

Evalueringen har vist, at der er et reduceret behov for hjemmepleje i en periode efter forløb i Tryghed Hjemme. Effekten er høj umiddelbart efter endt forløb og herefter aftagende frem til knap 1 år efter opstart af forløbet. Økonomisk har et forløb i Tryghed Hjemme været en ekstra udgift på ca. 7.000 kr. pr. borger i forhold til udgiften til borgerne i kontrolgruppen, der har fået almindelig hjemmepleje.

Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap er ansvarlig for hjælpemiddelområdet i Skanderborg Kommune. Herunder de udlånshjælpemidler som borgerne i kommunen kan bevilges i en kortere eller længere periode. Udlånshjælpemidler er f.eks. rollatorer, toiletstole, badebænke, plejesenge m.v. Fælles for udlånshjælpemidlerne er, at de ejes af Skanderborg Kommune og skal returneres igen, når der ikke længere er behov for hjælpemidlet.

Udlånshjælpemidlerne styres via et hjælpemiddeldepot, hvor depotet står for det daglige arbejde i forbindelse med den fysiske håndtering af hjælpemidlerne. Dette indebærer at have selve hjælpemidlerne opmagasineret, at køre hjælpemidlerne ud til de borgere, som har brug for dem, at afhente hjælpemidler, der ikke længere er brug for, samt rengøring og løbende vedligeholdelse og reparationer af hjælpemidlerne.

Baggrund

I Skanderborg Kommune er den kommunale depotdrift i dag udliciteret til Falck via et udbud. Kontrakten med Falck løber til og med maj 2023. Der er igangsat arbejde med et fornyet udbud fra 2023 og frem. Udbudsperiodens længde vil dog i høj grad afhænge af, om der skal arbejdes i retning at af hjemtage depotdriften eller ej. Derfor er der behov for en afklaring.

Afregningen til Falck sker via en fast afregning til et tilslutningsabonnement, samt fastlagte priser pr. kørsel med hjælpemidler. Udgiften kan således variere efter behovet for kørsler.

Fordele ved hjemtagelse

Den primære grund til at overveje en hjemtagelse af depotdriften er den usikkerhed, som er på området rent udbudsteknisk. Enkelte af de klassiske leverandører på markedet for depotdriften har trukket sig fra området, og andre leverandører har nævnt overvejelser om at trække sig fra markedet. I dag er der reelt kun to leverandører tilbage, som udover Skanderborg Kommune har tre andre kommuner som kunder. De resterende kommuner driver alle enten alene eller sammen med nabokommuner selv deres hjælpemiddeldepoter.

Selv med en indgået udbudsaftale risikerer Skanderborg Kommune at stå i en situation, hvor leverandøren kan trække sig. Det vil betyde, at Skanderborg Kommune i så fald med et års varsel selv skal overtage driften. En kommunal organiseret depotdrift vil således være en fremtidssikring i forhold til en stabil drift.

At Skanderborg Kommune selv står for depotdriften, vil desuden medføre:

• en øget fleksibilitet i planlægning af området. Kommunen vil således selv kunne planlægge kørselsruter og dermed opnå en større fleksibilitet og mulighed for løbende at indarbejde ændringer
• at driften af depotet i højere grad kan tænkes sammen med sociale indsatser som jobprøvning m.v.
• mulighed for at tænke opgaver ind, som ikke er i den nuværende aftale. Det kan være opbevaring af låsesystemer fra ældreplejen, transport og opbevaring af værnemidler, etablering af et demonstrationsmiljø for hjælpemidler ved personligt fremmøde og lignende.

Ulemper ved hjemtagelse

Den største ulempe ved en hjemtagelse af depotdriften er en betydelig anlægsudgift til oprettelse af depotet. Det er nødvendigt med en konkret beregning for at kunne sætte et præcist beløb på – samt at udgiften varierer alt efter, om det er muligt at kunne indkøbe en allerede eksisterende bygning til formålet, eller om depotet skal bygges op fra bar mark. Ved overtagelse af eksisterende lokaler er anlægsudgiften forventelig 15-20 mio. kr. Hvis depotet skal bygges op fra bunden, må anlægsudgifterne forventes at ligge nærmere de 30 mio. kr. Kommunale ejendomme vurderer ikke, at kommunen på nuværende tidspunkt ejer bygninger, som er brugbare til formålet.

En hjemtagelse af depotdriften vil desuden få indflydelse på den kommunale IKU-score (et tal, der siger noget om, hvor mange af kommunens ydelser der er konkurrenceudsat via udbud), da et ophør af et udbud vil sænke den kommunale konkurrenceudsættelse.

Økonomi

På baggrund af andre kommuners erfaringer må der imødeses en dyrere drift af depotet end i dag – uanset om det udbydes eller drives kommunalt. Dette skyldes øgede krav til hurtigere responstider, behov for flere kvadratmeter og generelt stigende priser.

En indledende økonomisk beregning viser, at den daglige drift umiddelbart ikke forventes at blive dyrere end ved en privat leverandør.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. september 2022:

Det er alene depotdriften, der er indeholdt i udbuddet. Udlånshjælpemidlerne ejes af Skanderborg Kommune og skal returneres igen, når der ikke længere er behov for hjælpemidlet. Udlånshjælpemidler er f.eks. rollatorer, toiletstole, badebænke, plejesenge m.v.

Udlånshjælpemidlerne styres via hjælpemiddeldepotet, hvor depotet står for den fysiske håndtering af hjælpemidlerne. Dette indebærer at have selve hjælpemidlerne opmagasineret, at køre hjælpemidlerne ud til de borgere, som har brug for dem, at afhente hjælpemidler, der ikke længere er brug for samt rengøring og løbende vedligeholdelse og reparationer af hjælpemidlerne.

Baggrund

På møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 9. august 2022 blev der gennemført politikkontrol på forandringen 'Røgfrit Skanderborg 2025' og målsætning om at reducere andelen af dagligrygere i Skanderborg Kommune til 4% i 2025.

Målsætningen er fastsat på baggrund af en business case for kommunens rygestopindsats, der viste, at den kommunale rygestopindsats skulle have et omfang på 439 forløb i 2017 stigende til 927 forløb i 2025, hvis målet skulle indfries, hvilket ville kræve investeringer på området.

Midlerne til finansiering af rygestopindsatsen – herunder statslige puljemidler, midler fra Sundhedsinvesteringspuljen og sundhedsplansmidler - er imidlertid blevet reduceret over en årrække. De statslige midler løb ud i 2017, mens både Sundhedsinvesteringspuljen og sundhedsplansmidlerne blev reduceret i forbindelse med budgetaftalen for 2020. I alt er midlerne til tobaksindsatsen blevet reduceret med ca. 1,5 mio. kr. siden 2019.

Kultur- Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget blev den 6. oktober 2021 orienteret om, at de løbende reduktioner har negativ indflydelse på realiseringen af 4 %-målsætningen, og politikkontrollen den 9. august 2022 underbyggede dette. Politikkontrollen tog udgangspunkt i resultater fra sundhedsprofilen ’Hvordan har du det? 2021’, hvor det fremgik, at andelen af dagligrygere i Skanderborg Kommune er faldet fra 13 % i 2017 til 11 % i 2021. Andelen af dagligrygere skulle dog have været 8 % i 2021, hvis målet for 2025 på 4 % skulle kunne realiseres.

På baggrund af politikkontrollen har Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsket, at der udarbejdes forslag til standard for tobaksindsatsen i Skanderborg Kommune, som kan erstatte den specifikke målsætning fra forandringen 'Røgfrit Skanderborg 2025'.

Standard for tobaksindsatsen i Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune har sammen med Region Midtjylland og 19 midtjyske kommuner indgået ’Samarbejdsaftale om Rygestop’ og har desuden tilsluttet sig det regionale partnerskab for tobaksfri ungdomsuddannelser (aftalerne er vedlagt som bilag). Forslag til 'Standard for tobaksindsatsen i Skanderborg Kommune' tager højde for indholdet i partnerskabsaftalerne og sikrer, at Skanderborg Kommunes indsats på tobaksområdet leveres og monitoreres i overensstemmelse med aftalerne. Dette betyder blandt andet, at følgende indgår i standarden:

• at 65 % af deltagerne i de kommunale rygestopforløb gennemfører forløbet
• at 60 % af deltagerne er røgfri ved afslutning af forløbet
• at 40 % af deltagerne er røgfri seks måneder efter indsatsen
• at henviste borgere kontaktes inden for én uge efter henvisningen er modtaget, med henblik på en uforpligtende, afklarende samtale
• at der tilbydes gratis nikotinsubstitution til udvalgte grupper
• at der arbejdes med understøttelse af røgfri skoletid på ungdomsuddannelser.

Forslag til standard tager ligeledes højde for Sundheds- og Omsorgsudvalgets ønske om,

• at der er tilbud om rygestopkurser til dem, der ønske det, og er motiveret for det
• at der fortsat er fokus på arbejdet med de unge
• at der arbejdes med forebyggelse af brugen af snus.

Forslag til 'Standard for tobaksindsatsen i Skanderborg Kommune' er vedlagt.

Byrådet godkendte den 27. marts 2019 'Standard for røgfri kommunale miljøer'. Denne standard er indsat som afsnit 3 i forslag til 'Standard for tobaksindsatsen' med henblik på én samlet standard for tobaksindsatsen.

Tidligere behandling af danmarkskortet

Byrådet behandlede den 31. august 2022 vedhæftede sag om Social- og Ældreministeriets danmarkskort. Danmarkskortet er et kort med alle kommuner og andelen af kommunens omgjorte sager – dvs. sager der er hjemvist eller ændret ved Ankestyrelsen – indenfor social-, voksenhandicap- og børnehandicapområderne.

Forinden behandlingen i Byrådet havde Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget alle på deres møder i august 2022 behandlet sager i udvalgene, hvor man foretog politikkontrol i forhold til omgørelsesprocenter for de enkelte udvalgs afgørelser i Ankestyrelsen. Byrådet vedtog den 31. august 2022 at tage orienteringen til efterretning.

Skærpet lovgivning vedrørende behandling af danmarkskortet

Den 13. september 2022 har Skanderborg Kommune modtaget brev fra Ankestyrelsen, der gør opmærksom på, at der den 22. juni 2022 blev vedtaget skærpede krav til Byrådets behandling af danmarkskortet. De skærpede krav trådte i kraft den 1. juni 2022.

Af et nyt stk. 2 i § 79 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) fremgår nu følgende:

”Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen efter stk. 1 tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.”

Kravene betyder, at

• Byrådet i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet eksplicit skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling
• referat fra byrådsmødet, hvor danmarkskortet har været behandlet skal fremsendes til Ankestyrelsen senest fire uger efter behandlingen
• Byrådet skal oplyse Ankestyrelsen om, hvorvidt Byrådet har besluttet at udarbejde en handlingsplan
• Byrådet skal, såfremt der ikke iværksættes en handlingsplan, senest fire uger efter Byrådets behandling orientere Ankestyrelsen med en beskrivelse af baggrunden for, at Byrådet har valgt ikke at iværksætte en handlingsplan.

Hvis Byrådet har besluttet at udarbejde en handlingsplan, skal denne ikke sendes ind til Ankestyrelsen.

Initiativer i forbindelse med danmarkskortet- handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling

Alle afdelinger i både Sundhed, Omsorg og Handicap, Børn og Unge samt Arbejdsmarked og Social bruger alle behandlede sager til at lære af. De medtages på fagmøder og alle sagsbehandlere gøres opmærksom på, hvilken læring der er af sagen. Både Voksenrådgivningen i Sundhed, Omsorg og Handicap og Myndighed i Børn og Unge har i 2021 gennemført undervisningsforløb til forbedring af kvalitet i sagsbehandlingen.

Når man ser afgørelserne på danmarkskortet kan det være nyttigt at vide, hvor mange sager Skanderborg Kommune faktisk behandler og træffer afgørelser i på et år. Skanderborg Kommune har samlet haft 10.787 sager på socialområdet. Ankestyrelsen har truffet afgørelser i 126 sager. Det svarer til 1,2 %. Af dem har Ankestyrelsen enten ændret eller hjemvist 49 sager. Det svarer til 0,5 % af det samlede antal sager.

En af de sagstyper, der er flest klager over, og som også har flest hjemviste sager, er merudgifter for voksne handicappede og merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjenester til forældre med handicappede børn. Det er 13 af de 16 hjemviste sager på voksenområdet og 11 hjemviste på børneområdet. Alle tre lovområder har store dokumentationskrav og er nogle af de områder, Ankestyrelsen ofte udsender nye principafgørelser om. Derfor har netop disse sager også være genstand for læringsforløb i både voksenområdet og børneområdet. På voksenområdet er der i forbindelse med evaluering af det specialiserede voksenområde fra regeringens side lovet en revidering af reglerne, som er vanskelig både for borgere og medarbejdere at arbejde med.

I september 2022 lancerer Skanderborg Kommune et obligatorisk e-læringskursus om God Forvaltningspraksis for alle medarbejdere - i første omgang på Fælleden. Kurset er obligatorisk og igangsat af koncernledelsen. Kurset giver medarbejderne indblik i centrale emner inden for god forvaltningspraksis. Med eksempler, cases og øvelser trænes de i god forvaltningspraksis, og hvordan de helt konkret lever op til god forvaltningspraksis i det daglige arbejde. Undervejs lærer de, hvordan de som medarbejdere i det offentlige sikrer, at alle arbejdsopgaver lever op til reglerne og rammerne for god forvaltningspraksis. Det centrale er, at de kender til reglerne og lovgivningen og ved, hvordan de skal behandle de sager, de arbejder med.

Sydøstjyllands Politi har sammen med de syv kommuner i kredsen udarbejdet en fælles Restaurations- og Bevillingsstrategi. Strategien fastlægger de overordnede rammer for restaurationslivet i hele politikredsen, ligesom der fastsættes nogle standarder for bevillingsområdet.

Restaurations- og Bevillingsstrategien, der vedtages af Kredsrådet, opdateres en gang i hver valgperiode. Med denne sag lægges der op til, at Byrådet i Skanderborg afgiver høringssvar i forhold til et forslag til revideret Restaurations- og Bevillingsstrategi, som er modtaget fra politidirektøren.

Forslag til revideret Restaurations- og Bevillingsstrategi

Restaurations- og Bevillingsstrategien refererer til restaurationsloven, og formålet med strategien er at skabe et attraktivt, ansvarligt og trygt restaurationsliv for ejere, ansatte, gæster og øvrige borgere.

Forslaget til den reviderede strategi fokuserer på følgende pejlemærker:

• Et attraktivt restaurationsliv
  • Der tilstræbes et varieret udbud af restaurationsvirksomheder.
  • Der tages de fornødne hensyn til visuelle, fysiske og tekniske forhold i det omkringliggende miljø, og der lægges vægt på, at naboer oplever så få gener som muligt.
  • Det er - for at mindske vold og uro i de sene nattetimer - ambitionen at begrænse mulighederne for at videreføre nattelivets festligheder efter lovgivningens udgangspunkt, som er kl. 02.00 - herunder er det ambitionen, at udeservering stopper kl. 24.00.

• Et ansvarligt restaurationsliv
  • Der tilstræbes et godt samarbejde mellem de forskellige aktører, så der sikres ensartethed og gennemsigtighed i administrationen af området.
  • Restauratører og ansvarlige ved større udendørsarrangementer opfordres til at anvende materiale til udskænkning, som ikke blot er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men også bæredygtigt.

• Et trygt restaurationsmiljø
  • Politiet indfører efter behov såkaldte 'nattelivszoner' - med den virkning, at personer, der bliver dømt for f.eks. vold i nattelivet, kan idømmes et forbud mod at deltage i nattelivet her.
  • Politiet dedikerer øgede midler til patruljering i nattelivet.
  • Det tilstræbes, at unge under 16 år ikke færdes på restaurationer, hvor servering af alkohol er den primære aktivitet - og at det samme efter kl. 24.00 også gælder for unge under 18 år.
  • Det håndhæves, at rocker- og bandemedlemmer med insignia (rygmærker m.v.) ikke er velkomne i restaurations- og nattelivet.
  • Der lægges i øvrigt vægt på at sikre ligebehandling i restaurations- og nattelivet.
  • Der kan eventuelt - kommune og politi imellem - aftales etablering af tryghedsskabende tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, der benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i umiddelbar tilknytning til en restaurationsvirksomhed.

Herefter gennemgår forslaget til strategi de konkrete procedurer - herunder iagttagelsen af de nævnte pejlemærker - i forbindelse med ansøgning om tildeling af alkoholbevillinger, tilladelse til udeservering samt godkendelse af udvidet åbningstid.

Om forslaget - set i forhold til den gældende strategi samt gældende standarder i Skanderborg Kommune

Forslaget til en revideret Restaurations- og Bevillingsstrategi skal ses i forhold til den nuværende strategi samt i forhold til øvrige relevante standarder i Skanderborg Kommune.

I forhold til den gældende restaurations- og bevillingsstrategi indbefatter forslaget følgende nyskabelser:

• Forslaget lægger op til en harmonisering af rammerne for udeservering i de syv kommuner. Det sker med forslaget om en fælles standard, hvor udeservering begrænses til at slutte kl. 24.00. Forslaget strider her mod den gældende standard i Skanderborg Kommune, idet det her fastslås, at udeservering skal ophøre senest kl. 22.00, dog kl. 23.00 fredag og lørdag.
• Forslaget lægger som noget nyt op til, at restaurationslivet ansvarliggøres i forhold til bæredygtighed - f.eks. ved, at de skal benytte materiale til udskænkning, der er bæredygtigt.
• Tryghed i restaurationsmiljøet søges øget med en række nye tiltag:

• Anvendelse af 'nattelivszoner'
  Der lægges ikke aktuelt op til, at der indføres 'nattelivszoner' i Skanderborg Kommune. De første forsøg med det nye tiltag afprøves p.t. i hhv. Fredericia, Horsens, Kolding og Vejle.

• Oplæg til, at unge under 18 år ikke færdes efter kl. 24.00 på restaurationer, hvor servering af alkohol er den primære aktivitet.
  Forslaget er med på opfordring fra SSP i Horsens Kommune.
  SSP-samarbejdet i Skanderborg Kommune kan bakke op omkring de ændringer, der foreslås i forhold til den nuværende strategi. Der bakkes således op om forslaget om, at unge under 18 år ikke må færdes efter kl. 24.00 på restaurationer, hvor servering af alkohol er den primære aktivitet.
  Forslaget er i tråd med den viden, der er til stede omkring påvirkning af unges alkoholkultur, og forebyggelse af udfordringer i nattelivet. SSP-samarbejdet i Skanderborg Kommune har gennem SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds, været med til at opfordre til ændringen, og fremsatte i forbindelse med revideringen i 2018 et tilsvarende forslag.

• Udelukkelse af rocker- og bandemedlemmer med insignia (rygmærker m.v.) fra restaurations- og nattelivet.

• Understregning af, at forskelsbehandling i nattelivet ikke må forekomme.

• Eventuel anvendelse af tv-overvågning.
  Der er ikke taget stilling til dette spørgsmål i Skanderborg Kommune.

Den videre proces

Sydøstjyllands Politi fremsender forslaget til revideret Restaurations- og Bevillingsstrategi 2022-2025 til kommentering hos de medvirkende kommuner. Bemærkninger til forslaget skal fremsendes til Politiet senest den 3. oktober 2022.

Herefter søges de indkomne bemærkninger indarbejdet i forslaget med henblik på endelig vedtagelse af den fælles strategi på kredsrådsmøde den 29. november 2022.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 21. september 2022:

Bevillingsnævnet behandlede forslaget til Restaurations- og Bevillingsstrategi 2022-2025 ved møde den 16. august 2022. Her vedtog Bevillingsnævnet at bakke op om forslaget.

Baggrund

I forbindelse med planerne for den kommende udvidelse af Plejecenter Dagmargården er det besluttet, at fem af boligerne på centret anvendes til etablering af et bofællesskab til borgere med handicap. Dette bofællesskab vil erstatte det tidligere "Skrænten", der var placeret på arealet afsat til plejeboligbyggeriet.

Administrationen har i maj og juni 2022 været i dialog med pårørende til beboerne i bofællesskabet, der på beboernes vegne har udtrykt en bekymring for størrelsen og placeringen af det areal, der er afsat til fællesarealer (der er aktuelt afsat 11 m2 på et gangareal, der også fungerer som brandvej). De pårørende ønsker således mere fællesareal for beboerne samt et personalerum tættere på beboerne. På baggrund af dialogen med de pårørende har administrationen arbejdet med at undersøge mulighederne og foreslår, at der inddrages en lejlighed, som var tænkt som en del af plejehjemmet, og at denne i stedet bruges som fællesareal for bofællesskabet samt til kontor- og personalerum.

Det er i forbindelse med administrationens afklaring af mulighederne blevet tydeligt, at en inddragelse af en lejlighed også kan give bedre rammer og muligheder for løsningen af de faglige indsatser samt for medarbejdernes arbejdsmiljø. Etableringen af et kontor- og personalerum i selve bofællesskabet kan i så fald anvendes til ophold, dokumentationsarbejde og mindre møder - og der vil være en større nærhed til borgerne, og borgerne vil have mere umiddelbar adgang til medarbejderne. Med den nuværende indretning er der intet opholdsareal for medarbejderne i selve bofællesskabet, da det er hensigten at medarbejderne skal benytte personalerum i en anden fløj på Dagmargården. Dette rum skal deles med personalet på Dagmargården. Når personalet er til stede i bofællesskabet, vil de således med den nuværende løsning skulle opholde sig i borgernes fællesareal.

Løsningsforslag

På baggrund af administrationens afklaringsarbejde foreslås følgende løsningsmulighed:

Kommunen godkender, at det omhandlede lejemål af hensyn til beboerne anvendes til andet end beboelse efter almenboliglovens § 28, stk.1, nr. 3. Kommunen lejer lejemålet af Skanderborg Andelsboligforening på en erhvervslejekontrakt, da det ikke skal anvendes til beboelse. Det skal her bemærkes, at erhvervslejemål som udgangspunkt frit kan opsiges med 3 måneders varsel. Det ene lokale bruges som fællesrum af beboerne, det andet til personalerum. Fællesrummet til beboerne er på 18 m2, og personalerummet er på 20 m2 (dette er inklusiv et toilet på 8 m2). Lokalerne betragtes som serviceareal, da borgerne vil skulle serviceres her, samt da der er adgang gennem lokalet (fællesarealet) til personalerummet. Løsningen bevirker, at beboernes husleje ikke påvirkes. Dette vil i princippet være en videreførelse af den nuværende konstruktion på Vesterskovvej, hvor borgerne bor, indtil borgerne kan flytte ind i de nye boliger på Dagmargården. Tilbuddet på Vesterskovvej er godkendt af Socialtilsynet i januar 2022 efter tilsynsbesøg i november 2021.

Løsningen skal godkendes af Byrådet, jf. Almenboliglovens § 28, stk.1, 3. pkt. Efter denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen (Byrådet) godkende ibrugtagning af boliger til anden anvendelse end beboelse, hvis ændringen skønnes nødvendig efter en samlet vurdering af hensynet til de boligsøgende og baggrunden for ændringen. Det er juridisk vurderet, at godkendelse efter § 28, stk.1, 3. pkt. er mulig, da ændringen er nødvendig af hensyn til beboerne, og samtidig vil løsningen fremadrettet give mulighed for mere fleksibilitet, hvis det på et tidspunkt skulle blive aktuelt at bringe lejligheden tilbage til anvendelse som plejebolig. Ud fra de kendte forudsætninger og prognoser vurderer visitationen i Sundhed, Omsorg og Handicap, at inddragelsen af lejligheden ikke vil påvirke kommunens mulighed for at overholde plejeboliggarantien.

Skema A og skema B er godkendt i sagen. Det vil sige budgetgrundlag, og på den baggrund er der indgået kontrakt med entreprenør. Den skitserede løsningsmulighed kan gennemføres uden ny behandling af skema A og skema B.

Supplerende sagsfremstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 6. september 2022:

Direktionen vedtog på mødet den 2. september 2022, at dagsordenspunktet inden udvalgsbehandlingen præciseres med følgende oplysninger,

• at udgiften finansieres inden for kontraktholderens nuværende økonomiske ramme
• at der skal ske en deponering svarende til anlægssummen på 2 mio. kr. så længe lejemålet er gældende.

Udgiften til leje af den lejlighed, der vil indgå som serviceareal i bofællesskabet, finansieres inden for kontraktholderens nuværende økonomiske ramme.

Der skal i forbindelse med lejen ske en deponering svarende til anlægssummen på 1.836.000 kr. beregnet på budgettallene i godkendte Skema B (Byrådet den 23. februar2022).

Byrådet godkendte den 20. december 2017 budgettet (skema A) for Skanderborg Andelsboligforenings opførelse af 64 nye almene boliger på Vesterskovvej i Skanderborg.

Byggeprojektet indebærer etablering af billige familieboliger i henhold til topartsaftale af 18. marts 2016 mellem KL og regeringen. Målet med topartsaftalen var at sikre udbud af små billige familieboliger med henblik på at løse udfordringen med at finde egnede boliger til flygtninge i integrationsfasen. Boligerne må også anvendes til andre boligsøgende til sikring af en varieret beboersammensætning. I henhold til topartsaftalen har staten betalt tilskud til det kommunale grundkapitallån.

Ved skema B og C omfatter projektet nu 68 boliger, heraf 38 stk. 2-værelses lejligheder, 20 stk. 3-værelses lejligheder og 10 stk. 4-værelses lejligheder. Af de 10 stk. 4-værelses lejligheder er de 5 stk. penthouse-lejligheder.

Med godkendelsen af skema C godkendes samtidig en årlig husleje på 1.000 kr. pr. m2 for penthouse-lejlighederne og 948 kr. pr. m2 for de øvrige lejligheder. I skema A var den forventede gennemsnitlige årlige husleje anslået til 966 kr. pr. m2. Samtidig godkendes huslejefordelingen, som den fremgår af bilag 2.

Skema A (budgettet) blev godkendt med en samlet anskaffelsessum på 94.151.000 kr. I samme sag bemyndigede Byrådet administrationen til at godkende skema B (tilbuddet for opførsel af byggeriet), hvilket administrationen gjorde med en anskaffelsessum på 102.432.000 kr. i januar 2020.

Byggeriet er nu færdigt, og Skanderborg Andelsboligforening har derfor indsendt skema C til godkendelse.

Den endelige anskaffelsessum er opgjort til 102.432.000 kr. (som ved skema B).

Anskaffelsessummen finansieres som følger:

I henhold til topartsaftalen har staten betalt tilskud til det kommunale grundkapitallån på 4.160.000 kr. Det betyder, at Skanderborg Kommunes udgift til den kommunale andel af grundkapitallånet i praksis er reduceret til 6.083.000 kr.

Skanderborg Kommune stiller regaranti for betaling af de sidst prioriterede 53,35 % af restgælden på realkreditlånet.

Skanderborg-Hørning Fjernvarme har ved mail af 28. juni 2022 fremsendt anmodning om kommunegaranti for lån på 120 mio. kr.

Garantien på de 120 mio. kr. dækker et projekt, der omfatter etablering af 2 x 6 MW luft-vand-varmepumpe baseret på det naturlige kølemiddel NH3.

Byrådet har den 28. april 2021 godkendt det projektforslag, som ligger til grund for opførelsen af en luft-til-vand varmepumpe.

Skanderborg-Hørning Fjernvarme oplyser, at ved ibrugtagning af luft-til-vand varmepumpen reduceres biomaseforbruget med 47 % og CO2-udledningen falder med 33 %. Videre oplyser Skanderborg-Hørning Fjernvarme, at investeringen vil give en besparelse for forbrugerne jf. projektforslaget.

Byrådet har den 27. juni 2007 vedtaget at oprette et Integrationsråd. Den 28. februar 2018 har Byrådet godkendt en revideret forretningsorden for Integrationsrådet, hvoraf det fremgår, at rådet kan dannes med minimum 9 medlemmer og op til 25 medlemmer.

Medlemmerne af rådet er borgere med og uden integrationsbaggrund og borgere, der bl.a. repræsenterer skolebestyrelser, kulturlivet, foreningslivet og frivilliggrupperne på flygtningeområdet.

Afdelingslederen for Arbejdsmarkedsservice og herunder integrationsindsatsen er tilknyttet Integrationsrådet som ressourceperson uden stemmeret.

Tre af Integrationsrådets medlemmer har været nødsaget til at udtræde af rådet blandt andet grundet jobskifte og manglende tid til aktiv deltagelse samt flytning til en anden kommune. Integrationsrådet er i gang med at erhverve nye medlemmer til at besætte de ledigblevne pladser jf. § 28 i den kommunale styrelseslov. Indtil videre har Integrationsrådet fundet en kandidat, der ønsker at besætte en af de ledigblevne pladser. Integrationsrådet vil løbende give indstilling om kandidater til de to sidste ledigblevne pladser, når disse er fundet.

Det nye medlem indstilles af det nuværende Integrationsråd efter annoncering efter medlemmer til at besætte de ledigblevne pladser.

I henhold til styrelseslovens § 31 kan borgmesteren på Byrådets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.

På den baggrund er der ved borgmesterbeslutning truffet afgørelse om, at byrådsmedlem Mira Issa Bloch pr. 20. september 2022 og indtil videre fritages fra hvervet som byrådsmedlem på grund af personlige forhold, og at Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fortsat er indtrådt i Byrådet som stedfortræder for Mira Issa Bloch.

Borgmesterbeslutningen vedlægges.

Beslutningsprotokollen føres under møderne, og det forudsættes, at beslutningerne afstemmes undervejs i mødet - det kan f.eks. ske ved oplæsning af det protokollerede.

Beslutningsprotokollen godkendes og underskrives ved afslutning af mødet af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Det sker digitalt ved at anvende knappen "godkendelse" øverst til venstre i First Agenda.

Bemærk, at godkendelse ikke kan fortrydes.