Referat

Byrådet har gennemført en åben og bred dialog om udlevelsen af Skanderborg-modellens tre grundpiller:

• Decentralisering - detailbeslutninger træffes så tæt på borgeren som muligt
• Korte kommunikationsveje
• Klar og tydelig politik indflydelse.

Dialogen danner baggrund for nærværende forslag om revision af Skanderborg Kommunes styrelsesvedtægt med tilhørende kompetenceplan.

Vedrørende forslaget til revideret styrelsesvedtægt, som det var forelagt Økonomiudvalget den 17. marts 2021

Forslaget til revideret styrelsesvedtægt blev drøftet ved møde i Økonomiudvalget den 10. februar 2021. På baggrund af denne drøftelse er forslaget til styrelsesvedtægt revideret - dog således, at der udestår stillingtagen til følgende spørgsmål:

• Navngivningen af de stående udvalg
  
  Med det fremsendte forslag er der - i tilknytning til den foreslåede ændring af opgavefordelingen mellem udvalgene - lagt op til følgende ændringer af navnene på Byrådets stående udvalg:
  • Det nuværende Socialudvalg ændrer navn til: "Sundheds- og Omsorgsudvalget"
  • Det nuværende Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget ændrer navn til: "Kultur- og Arbejdsmarkedsudvalget".

Herudover har der været overvejelse om at omdøbe det nuværende Undervisnings- og Børneudvalg, men forslaget indbefatter ikke et konkret forslag til nyt navn på dette udvalg.

• Opgavefordelingen mellem de stående udvalg
  
  Med det fremsendte forslag og i medfør af dialogen ved møde i Økonomiudvalget den 10. februar 2021 er der især lagt op til en endelig stillingtagen til følgende:
  • Fordelingen af ansvaret på sundhedsområdet, hvor opgaven med forslaget er fordelt på tre udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget, Undervisnings- og Børneudvalget samt Kultur- og Arbejdsmarkedsudvalget
  • Placeringen af ansvaret for Arbejdsmarkedsforhold og Erhvervsfremme, der med forslaget bliver placeret i henholdsvis Kultur- og Arbejdsmarkedsudvalget og i Økonomiudvalget
  • Placeringen af ansvaret for Kommunale Ejendomme, der med forslaget bliver flyttet fra Miljø- og Planudvalget til Økonomiudvalget.

• Indholdet i politikkerne
  
  Undervejs i dialogen om udlevelse af Skanderborg-modellen har det været drøftet, hvordan Byrådets politikker kunne gøres mere retningsanvisende, end de opleves nu. På den baggrund fremhæves det i forslaget til revideret styrelsesvedtægt, at Byrådets politikker omfatter såvel de strategiske spor som de strategiske mål i arbejdet med at virkeliggøre visionen på politikområdet.
• Vederlag til næstformænd i de stående udvalg
  
  Økonomiudvalget drøftede ved møde den 10. februar 2021 spørgsmålet om vederlag til næstformændene i udvalgene. Det er i forslaget til revideret styrelsesvedtægt fastholdt, at næstformændene i Byrådets stående udvalg oppebærer et særligt vederlag.
• Udmøntning af besluttet besparelse på vederlag
  
  Byrådet har i forbindelse med Budget 2020 og Budget 2021 vedtaget en besparelse på vederlagene fra 2022. Besparelsen udmøntes med forslaget til revideret styrelsesvedtægt således:
  • Der udbetales fra 2022 ikke vederlag til formanden for Folkeoplysningsudvalget
  • Der udbetales fra 2022 ikke vederlag til formand og udvalgsmedlemmer i opgaveudvalg nedsat efter § 17, stk. 4 i Styrelsesloven.

Vedrørende forslag til revideret kompetenceplan

Styrelsesvedtægten fastlægger opgave- og ansvarsfordelingen mellem Byrådet, Økonomiudvalget og de stående udvalg. Denne opgave- og ansvarsfordeling præciseres og konkretiseres i en tilhørende kompetenceplan, og med nærværende forslag til en revideret styrelsesvedtægt følger også et forslag til en opdateret kompetenceplan.

Forslaget til opdateret kompetenceplan konkretiserer som nævnt udvalgenes opgaver og ansvar - blandt andet ved en præcisering af de fælles elementer i arbejdsformen. Kompetenceplanen præciserer f.eks. følgende:

• at udvalgene hvert år udarbejder en årsplan for udvalgets arbejde med politikkontrol og politikformulering på udvalgets ansvarsområder

• at udvalgene har metodefrihed i arbejdet med politikformulering og -kontrol, idet Byrådet dog lægger vægt på følgende:

• at der i det politikformulerende og -kontrollerende arbejde samarbejdes med borgere, virksomheder, foreninger m.v. - herunder de mange mennesker, der er valgt som repræsentanter for borgere og brugere i bestyrelser, virksomheder, råd og nævn
• at der sondres mellem udvalgenes dialog med relevante parter i det politikformulerende arbejde og formelle høringer i forhold til beslutningsforslag, hvor sidstnævnte er et ærinde for det samlede Byråd
• at udvalgene i deres arbejde - hvis det rækker ind over andre udvalgs opgaveområder - skal sikre en koordinering på tværs af udvalgsområderne f.eks. via fællesmøder i de berørte udvalg.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 25. august 2021 vedrørende det supplerende forslag til revideret styrelsesvedtægt med tilhørende kompetenceplan, som er udarbejdet efter temamøde i Byrådet i maj 2021:

I forhold til det forslag, som er beskrevet ovenfor, indeholder dette supplerende og alternative forslag til styrelsesvedtægt følgende:

• En forøgelse af antallet af stående udvalg under Byrådet – fra fem til seks udvalg (inklusiv Økonomiudvalget) – og en ændring af betegnelserne på udvalgene.
  
  Forslaget indebærer således, at der fremover findes følgende seks stående udvalg under Byrådet:

• Økonomi- og Erhvervsudvalget
• Sundheds- og Omsorgsudvalget
• Klima-, Miljø- og Planudvalget
• Børne- og Ungdomsudvalget
• Arbejdsmarkedsudvalget
• Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.

• En ændret opgavefordeling mellem udvalgene – herunder,

• at opgaverne på sundhedsområdet bliver fordelt på fire udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget samt Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget
• at ansvaret for arbejdsmarkedsforhold placeres i Arbejdsmarkedsudvalget
• at ansvaret for erhvervsfremme bliver placeret i Økonomiudvalget
• at ansvaret for kommunale ejendomme flyttes fra Klima-, Miljø- og Planudvalget til Økonomiudvalget
• at ansvaret for Kultur- og fritidsområdet bliver placeret i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.

• En række ændringer i de vederlagsbestemmelser, som indgår i styrelsesvedtægten.
  
  Vederlag til formænd, næstformænd og medlemmer af de stående udvalg skal i henhold til loven holde sige inden for en given ramme – svarende til 315 % af borgmesterens vederlag. Et ekstra udvalg medfører derfor behov for en revurdering af vederlagsstrukturen på området. Det supplerende forslag til styrelsesvedtægt lægger her op til følgende ændrede vederlag:

• Vederlag til udvalgsformanden i Børne- og Ungdomsudvalget, i Klima, Miljø- og Planudvalget samt i Sundheds- og Omsorgsudvalget fastsættes til 22 % af borgmesterens vederlag (svarende til niveauet i den nuværende styrelsesvedtægt (239.186 kr. pr. år i 2020-priser)).
• Vederlag til udvalgsformanden i Arbejdsmarkedsudvalget samt i Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget fastsættes til 17 % af borgmesterens vederlag (184.826 kr. pr. år i 2020-priser).
• Vederlag til næstformændene i udvalgene reduceres fra 7,32 % til 5,4 % af borgmesterens vederlag (58.709 kr. pr. år i 2020-priser).
• Rammen for udbetaling af udvalgsvederlag til medlemmerne af de stående udvalg fastsættes til 145 % af borgmesterens vederlag. Det er en forøgelse af den samlede ramme til udvalgsvederlag, men med et ekstra udvalg reduceres udvalgsvederlaget alligevel fra 52.419 kr. pr. år til 47.771 kr. pr. år i 2020-priser).

Herudover indgår følgende i det supplerende forslag:

• Vederlag til formanden for Folkeoplysningsudvalget fastsættes til 5 % af borgmesterens vederlag – svarende til 54.361 kr. pr. år. (Denne del af forslaget modsvares af det forslag til forandring i budgettet, som Økonomiudvalget tidligere har fremsendt til budgetarbejdet for 2022).
• Der forudsættes ikke udbetalt vederlag til formænd, næstformænd eller medlemmer af eventuelle § 17, stk. 4-udvalg.

Vedrørende forslag til revideret kompetenceplan

Det supplerende forslag til ny styrelsesvedtægt følges af et forslag til kompetenceplan, der er konsekvensrettet i forhold til den ændrede udvalgsstruktur, som indgår i forslaget til styrelsesvedtægt.

Vedlagt som bilag findes:

1. Forslag til ny styrelsesvedtægt 2022 – forelagt Økonomiudvalget i marts 2021 – med tilhørende kompetenceplan
2. Supplerende forslag til ny styrelsesvedtægt 2022 – udarbejdet efter temamøde i Byrådet i maj 2021 – med tilhørende kompetenceplan.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 22. september 2021:

Byrådet besluttede ved første behandling af forslagene til ny styrelsesvedtægt, at sagen skulle behandles i Økonomiudvalget forud for Byrådets anden behandling af sagen. Til denne besluttede behandling i Økonomiudvalget foreligger en supplerende indstilling fra borgmesteren. Den supplerende indstilling knytter sig til det forslag, som Byrådet den 1. september 2021 besluttede at oversende til anden behandling.

Supplerende sagsfremstilling til Byrådet den 29. september 2021:

Det er i Økonomiudvalgets indstilling til Byrådets anden behandling af forslag til styrelsesvedtægt forudsat, at de foreslåede ændringer synliggøres i et nyt samlet udkast til styrelsesvedtægt forud for Byrådets anden behandling af sagen.

På den baggrund vedlægges to ny bilag:

• Forslag til Styrelsesvedtægt 2022 - til Byrådets anden behandling den 29. september 2021
• Forslag til Kompetenceplan - til Byrådets anden behandling den 29. september 2021.

Her er de ændringer i §§ 20, 26 og 27, som indstilles godkendt af Økonomiudvalget, fremhævet med grøn skrift.

Hermed fremlægges forslag til 1. behandling af Budget 2022-2025.

Det samlede budgetmateriale består af en række oversigter: Budgetoversigt, bevillingsoversigt, investeringsoversigt, takstoversigt samt de generelle og specifikke bemærkninger.

Det tekniske budget

Det er det tekniske budget, som fremlægges til 1. behandlingen af Budget 2022-2025.

Det tekniske budget er udtryk for en videreførelse af den igangværende kommunale virksomhed med de allerede trufne beslutninger fremskrevet til et nyt pris- og lønniveau og med et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service.

I praksis er det tekniske budget udarbejdet ved, at budgetoverslagsår 2022, som vedtaget ved Budget 2021, fungerer som det første bud på kommunens aktivitetsniveau for det kommende år. Dernæst korrigeres for:

• Politiske ændringer
• Demografi
• Øvrige korrektioner
• Pris- og lønregulering.

Tabel 1 viser en samlet oversigt over budgetforslaget. Der henvises også til bilag 1 Hovedoversigt og bilag 2 Bevillingsoversigt.

Det tekniske budget er udarbejdet på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets endelige statsgaranterede skatte- og tilskudsudmelding fra den 1. juli 2021.

Tabel 1: Budgetforslag (teknisk budget) til Budget 2022-2025

Noter: Minus er merindtægt, plus er merudgift

På grund af afrundinger kan summen af de enkelte tal afvige fra totalen.

Udspecificering af tabel 1 ses i bilag 1 Hovedoversigt, bilag 2 Bevillingsoversigt og bilag 3 Investeringsoversigt.

Kvalificering af periodisering på anlæg

Investeringsoversigten i det tekniske budget er blevet gennemgået og kvalificeret i sommeren 2021 med henblik på at imødekomme en så rigtig fordeling af rådighedsbeløb, som muligt. Formålet har været så vidt muligt at undgå store overførsler og budgetflytninger fremadrettet på anlæg. Det har medført en ny periodisering på 14 anlæg. Byrådet skal godkende den nye periodisering ved 1. behandlingen af Budget 2021. Likviditetsvirkningen af den nye periodisering fremgår af nedenstående tabel 2.

Tabel 2: Ny periodisering på 14 anlæg

Note: Minus er udtryk for, at anlægsbudgettet reduceres, og plus er udtryk for, at anlægsbudgettet øges

Omfordeling af rådighedsbeløb mellem tre anlæg

Der er sket kvalificering af rådighedsbeløb på nedenstående tre anlæg i foråret 2021. Det medfører behov for omfordeling af rådighedsbeløb i det tekniske budget mellem disse tre anlæg. På Skovbyskolen skal det tildelte beløb også anlægsbevilges, da der her p.t. er en anlægbevilling på 7 mio. kr. På de øvrige to anlæg er der endu ikke søgt om anlægsbevillling, så her er der kun tale om tillæg til rådighedsbeløb. Byrådet skal godkende omfordelingen og anlægsbevillingen ved 1. behandlingen af Budget 2021. Omfordelingen af beløb fremgår af nedenstående tabel 3, og bemærkningerne hertil findes i bilaget om det tekniske anlægsbudget.

Tabel 3: Omfordeling af rådighedsbeløb i 2022

Note: Minus er udtryk for, at anlægsbudgettet reduceres, og plus er udtryk for, at anlægsbudgettet øges

Takstoversigten

Af takstoversigten fremgår taksterne for 2022 fordelt på kommunens politikområder. Der henvises til bilag 4 Takstoversigt 2022.

Taksterne er enten reguleret med pris- og lønfremskrivningen, beregnet med udgangspunkt i budgettet eller politisk godkendt i løbet af året.

Indtægter

Det tekniske indtægtsbudget i 2022 er udarbejdet på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets statsgaranterede skatte- og tilskudsudmelding fra den 1. juli 2021.

Der er indarbejdet følgende skatter og afgifter:

• Udskrivningsprocent, personskatter: 25,94 %
• Grundskyldspromille: 24,66 ‰
• Grundskyldspromille på produktionsjord: 7,2 ‰
• Dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme og grunde: 12,33 ‰
• Dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme og grunde af forskelsværdier: 8,75 ‰
• Dækningsafgift på forretningsejendomme: 0,0 ‰
• Kirkeskat: 0,86 %.

Ændringsforslag til budgetforslaget

Fristen for partiernes fremsendelse af ændringsforslag til budgetforslaget er torsdag den 16. september 2021 kl. 12.00.

Ændringsforslagene sendes til borgmesteren.

Bemærkninger til budgettet

Der er vedlagt generelle bemærkninger til budgettet samt specifikke bemærkninger for hvert enkelt politikområde (bilag 5 Generelle og specifikke bemærkninger).

Supplerende sagsfremstilling til Byrådet den 29. september 2021:

Ved udløb af fristen for ændringsforslag var der indkommet tre ændringsforslag til budgetforslaget. Der er fremsendt ændringsforslag fra Alternativet, Det Konservative Folkeparti samt flertalsgruppen, som består af partierne Enhedslisten, SF, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet. Forslagene er vedlagt sagsfremstillingen som bilag 1-3.

Ændringsforslag fra Alternativet

Ændringsforslaget fra Alternativet fremgår af bilag 1, hvor ændringerne er uddybet. I tabel 4 nedenfor er ændringerne i forhold til budgetforslaget (teknisk budget) specificeret.

Tabel 4 Overblik over ændringsforslag fra Alternativet

Note: - betyder penge i kassen, + betyder kassetræk

I ændringsforslaget fra Alternativet er der forudsat en stigning i udskrivningsprocenten i 2022 på 25,94 %.

Ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti

Ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti fremgår af bilag 2, hvor ændringerne er uddybet. I tabel 5 nedenfor er ændringerne i forhold til budgetforslaget (teknisk budget) specificeret.

Tabel 5 Overblik over ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti

Note: - betyder penge i kassen, + betyder kassetræk

I ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti er der forudsat en tilbagerulning af skattestigningen, som blev vedtaget med budgetaftalen for Budget 2021-2024.

Ændringsforslag fra flertalsgruppen

Ændringsforslaget fra flertalsgruppen fremgår af bilag 3, hvor ændringerne er uddybet. I tabel 6 nedenfor er ændringerne i forhold til budgetforslaget (teknisk budget) specificeret.

Tabel 6 Overblik over ændringsforslag fra flertalsgruppen

Note: - betyder penge i kassen, + betyder kassetræk

Indtægter

Det tekniske indtægtsbudget i 2022 er udarbejdet på baggrund af Social- og Indenrigsministeriets statsgaranterede skatte- og tilskudsudmelding fra den 1. juli 2021.

Der er indarbejdet følgende skatter og afgifter:

• Udskrivningsprocent, personskatter: 25,94 % (stigning på 0,12 procentpoint)
• Grundskyldspromille: 24,66 ‰
• Grundskyldspromille på produktionsjord: 7,2 ‰
• Der er dækningsafgift på stats- og offentlige ejendomme og grunde.
• Der er ikke dækningsafgift på forretningsejendomme.
• Kirkeskat: 0,86 %.

Høringssvar og udtalelse fra råd og HovedMED-udvalget

Som bilag til sagen er der vedlagt høringsvar til ændringsforslagene fra Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet. Der er desuden vedlagt en udtalelse fra HovedMED-udvalget.

Praktiske oplysninger

Der er følgende bilag til 2. behandling af budgettet:

• Bilag 1 Ændringsforslag til Budget 2022-2025 fra Alternativet
• Bilag 2 Ændringsforslag til Budget 2022-2025 fra Det Konservative Folkeparti
• Bilag 3 Ændringsforslag til Budget 2022-2025 fra flertalsgruppen
• Bilag 4 Høringssvar fra Seniorrådet
• Bilag 5 Høringssvar fra Handicaprådet
• Bilag 6 Udtalelse fra HovedMED-udvalget
• Bilag 7 Høringssvar fra Integrationsrådet
• Bilag 8 Hovedoversigt
• Bilag 9 Bevillingsoversigt
• Bilag 10 Investeringsoversigt
• Bilag 11 Takstoversigt (De mellemkommunale takster på ældre- og handicapområdet er ikke færdigberegnede, og takstoversigten behandles derfor igen på Byrådsmødet den 24. november 2021)
• Bilag 12 Generelle bemærkninger

Byrådet vedtog den 24. juni 2021 at sende udkast til Landdistriktspolitik i høring.

Indhold i politikken

Landdistriktspolitikken indeholder vision, udvalgte strategispor samt et ikke-prioriteret idékatalog.

Vision

"Landsbyerne og landområderne i kommunen er vigtige, og kan noget særligt hver især. Et fællestræk er de nære fællesskaber, naturen omkring og det lokale engagement. Landsbyerne har en evne til at sætte ting i værk og til at få projekter til at lykkedes via lokale kræfter. Byrådet ønsker at værne om landsbyerne og at understøtte den lokale virkelyst. Bæredygtig udvikling er en forudsætning for levedygtige landsbyer med arbejdspladser, offentlig og privat service. På den måde kan kommune og aktive borgere i fællesskab skabe de bedst mulige rammer for fremtidens landsbyer og landområder i en kommune på vej mod de 70.000 borgere."

Strategispor

• Udvikling og bosætning
• Dialog
• Mobilitet
• Klima og bæredygtighed.

Inden forslaget blev sendt i høring tilføjede Byrådet en fortekst til beskrivelsen af strategisporet "Dialog" som følgende: Dialogen med de enkelte landsbyer skal styrkes med faste dialoggrupper, der kan sikre tidlig dialog med kommunen om konkrete planer og projekter. Lokalområderne kan bruge eksisterende dialoggrupper som f.eks. borgerforeninger eller lokalråd eller sammensætte nye grupper til formålet – det er lokalsamfundets ildsjæle, der har initiativet, og de bestemmer selv formen. For at styrke de lokale processer og hjælpe de gode ideer på vej har Skanderborg Kommune ansat en borgerguide, der skal være bindeled medlem bysamfund og kommunen. Byrådet ønsker på den måde at understøtte de gode ideer og lokale projekter og hjælpe med, at de kan blive realiseret."

Derudover blev der tilføjet følgende indledende bemærkning til idekataloget: ”Det følgende er idéer og inspiration til det videre arbejde med landdistriktspolitikken. Idéerne er resultatet af dialogen om politikken, men er endnu ikke besluttet igangsat eller indarbejdet i budgettet”.

Høring

Forslaget har været sendt i høring fra den 29. juni – 30. august 2021. Der er i høringsperioden indkommet to høringssvar. Ét fra Landsbysamvirket og LandsbyForum, som har indsendt et samlet høringssvar samt ét høringssvar fra Lokalrådet Ejer Bjerge.

Derudover er der i bilag vedlagt mails som kommentar efter borgermødet.

LandsbyForum og Landsbysamvirket tilslutter sig udkast til landdistriktspolitikken og supplerer med ønsket om, at politikken efterfølges af mere konkrete handlingsplaner. Lokalrådet for Ejer Bjerge tilslutter sig høringssvaret fra LandsbyForum og Landsbysamvirket, samt supplerer med ønskede prioriteringer.

De primære punkter i høringssvarene er følgende:

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i udkast til landdistriktspolitikken. Inputs tages med videre i arbejdet med prioriteringer og realisering af politikken. Høringssvarene er vedlagt i bilag 1.

På sit møde den 21. maj 2021 besluttede Økonomiudvalget at gennemføre byvandringer i Ry, Skanderborg, Hørning og Galten-Skovby to lørdage i juni måned, og at output fra disse byvandringer skal bidrage til:

1. Præciseringer af retningslinjer og rammer for byfortætning i Kommuneplan 21 (KP21) eller alternativt i et kommuneplantillæg til KP21

2. Anvendelsen af byvandringer som metode til borgerinddragelse, og hvorledes Byrådet kan kvalificere input fra byvandringer med mere faglige parametre for god bykvalitet.

Opsamling byvandringerne

På de gennemførte byvandringer deltog over de to lørdage i alt 65 borgere, 33 byrådspolitikere og 15 personaler fra administrationen.

Byvandringerne var berammet til to timer i hver af de fire byer, og var tilrettelagt med oplæg fra ildsjæle eller særlige interessegrupper i de fire byer.

Ad 1. Input til brug for præcisering af retningslinjer og rammer for byfortætning i KP21

Under byvandringerne var der dialog omkring emner så som ny bebyggelses indpasning i eksisterende bymiljø, ønske om mere grønt i byerne, bedre samlingssteder for unge, ønske om mere "byledelse" i forhold til at skabe resultater og koordinere indsatser i midtbyerne.

I høringsperioden er der indkommet 32 høringssvar, som behandler emner, som kan siges at omhandle bykvalitet.

Høringssvarene vedrørende bykvalitet har særligt fokus på:

• behov for helhedsplanlægning af en række byer
• skala (højde og drøjde) i konkrete rammeområder
• grønne og nærrekreative naturområders betydning som møde-/samlingssteder
• tilpasning til eksisterende bymiljø og beskyttelse af bevaringsinteresser
• afledt trafik og parkering som følge af byudvikling.

Administrationen anbefaler,

• at der i den videre proces frem mod vedtagelse af KP21 sker en vurdering af, om høringssvarene giver anledning til ændringer eller præciseringer af retningslinjer, redegørelsestekster eller rammebestemmelser vedrørende bykvalitet m.v.

Ad. 2. Byvandringer som metode til borgerinddragelse og som input til faglige parametre for god bykvalitet

Som metode

På by- eller bydelsniveau er det vurderingen, at byvandringerne kan give nye vinkler på, hvad der rører sig i byerne og de "kontroverser", der naturligt er en del af byens/byrummenes anvendelse. Særligt oplevelserne fra oplæg fra de unge, eller repræsentanter for de unge, synes at give Byrådet nye vinkler og indtryk på, hvilke mødesteder, der mangler og hvilke konkroverser, der er omkring mødestedernes anvendelse og placering. Oplæggene fra ildsjæle og cityforeningerne vurderes derimod mere at give nye tanker omkring, hvordan kommune og midtbyer kan styrke deres samarbejder.

Metoden synes derfor meget brugbar f.eks. i forbindelse med helhedsplaner for midtbyer eller særlige bydele, hvor dialogen naturligt kan bruges meget tidligt i en planlægningsproces.

På projektniveau er det imidlertid lidt mere kompliceret at få en åben og nysgerrig dialog via byvandringerne. Metoden blev således afprøvet - i en digital og coronasikret version - for byfortætning langs Århusvej i Stilling. Erfaringerne herfra er, at den digitale byvandring for så vidt virkede fint til en præsentation af udfordringer og potentialerne ("kontroverser") i Stilling midtby. Byens stemning og stemmer kunne således til dels omsættes via film og små indtalte indlæg fra lokale interessenter og borgere. Derimod var det oplevelsen, at de digitalt deltagende borgere havde en oplevelse af, at projektet var for fremskredet til at kunne "gøres helt om", og de derfor følte, at deres input ikke i tilstrækkelig grad "gjorde en forskel".

Metoden synes derfor mest anvendelig på projektniveau, hvis den anvendes meget tidlig i processen. Dermed handler det måske mere om, at potentielle projektområder og disses muligheder og potentialer drøftes i forbindelse med overordnede helhedsplaner, jf. ovenfor.

Opsamlingen ”Kvalitet i byudvikling” – Byvandringerne som metode vedlægges.

Administrationen anbefaler,

• at byvandring indarbejdes som metode i forbindelse med helhedsplaner for byer eller bydele
• at det i forbindelse med den kommende politikkontrol af Procedure for planproces og kvalitet i større byudviklingsprojekter (den såkaldte "tidlig borgerdialog") undersøges, hvordan byvandringerne i en eller anden form kan inkorporeres i forbindelse med konkrete projekter.

Som input til faglige parametre

På baggrund af dialogerne på byvandringerne og de høringssvar til KP21, som vedrører bykvalitet, er det administrationens vurdering, at byrummenes og byggeprojekternes kvalitet og drift har stor betydning for borgernes oplevelse af deres bosted og bylivskvalitet. Det afspejles også i den løbende dialog på sociale medier og i den lokale presse, hvor bykvalitet har mange parametre, og disse har forskellige prioritering.

Sideløbende med denne proces om Kvalitet i byudviklingen har processen Bæredygtighed i planlægningen også afkastet input til parametre med fokus på en bæredygtig og klimabevidst byudvikling.

Det er derfor administrationens vurdering, at emnet bykvalitet og valg af faglige parametre indeholder så mange og spændende facetter, at det vil være givtigt, at det kommende Byråd får et ejerskab til, hvorledes Byrådets byledelse tager form og udvikles. Hermed følger arbejdet de afsatte årlige budgetmidler på 250.000 kr. fra 2022.

Dette kunne f.eks. ske ved oplæg fra

• andre kommuner, f.eks. Odense og Vejle kommuner, der har arbejdet med bykvalitet, arkitekturpolitik, arkitekturråd og byledelse i flere år
• private udviklere, f.eks. Stine Hindby fra Kilden & Hindby, Aarhus, som har et særligt fokus på at skabe byrum, der giver noget tilbage til byen i form af semioffentlige byrum i projekternes stueetager
• faglige oplæg f.eks. af Carsten Primdahl, partner Cebra (rådgiver bag "Nye", Aarhus Kommune) om biodiversitet og bæredygtige materialevalg, tryg og klog indretning af færdselsarealer, der fremmer bæredygtig mobilitet og sundhedsfremme, gode mødesteder inde og ude og social bæredygtighed etc.

Administrationen anbefaler derfor,

• at arbejdet med faglige parametre for god bykvalitet fortsættes i det nye byråd, som primo 2022 forelægges sag om det videre arbejde.

Økonomiudvalget besluttede den 17. marts 2021 at igangsætte planlægning, der muliggør konkrete ønsker om udvidelser af Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (SCU) og Skanderborg Svømmehal ved Campus Skanderborg i Højvangen, Skanderborg. Dertil besluttede Økonomiudvalget at udvide den nuværende parkeringskapacitet ved at inddrage et kommunalt ejet areal ved Thomas Heldsteds Vej til parkering.

Byrådet besluttede den 28. april 2021 at sende forslag til Kommuneplantillæg 16-36 og forslag til Lokalplan 1181 i 4 ugers høring.

Projektområdet/baggrund

Link til Google Maps

Link til Lokalplanportalen

Høringssvar

Der er indkommet 5 høringssvar. Alle høringssvar og et samlet høringsnotat med administrationens bemærkninger til høringssvarene er vedlagt.

Høringssvarene omhandler:

• De trafikale forhold ved Ladegårdsbakken og Thomas Helsteds Vej (risikoen for kødannelse)
• Ønske om rundkørsel ved indkørslen til UCS10-centeret på Højvangen og Grønnedalsvej

• Konkrete bemærkninger til lokalplanens bestemmelser for så vidt angår bebyggelsens omfang (anlæg på tage) og udseende inden for delområde III (svømmehallen).

Særligt omkring bestemmelser vedrørende bebyggelsens omfang (anlæg på tage) og udseende

Byrådet har i forbindelse med Kommuneplan 21 igangsat en selvstændig proces omkring kulturmiljøer i Skanderborg, herunder kulturmiljøet omkring Højvangens Torv. Administrationen har derfor arbejdet for, at lokalplanforslaget ikke foregriber dette arbejde og dermed værdierne i det karakteristiske og tidstypiske miljø, der er omkring Højvangens Torv og Skolestien. Derfor indeholder forslaget bestemmelser for svømmehallens udseende mod Højvangens Torv og Skolestien (og dermed også syd- og vestfacader mod den nye forplads), samt bestemmelser om indretningen af bygningens tag, herunder placeringen af synlige tekniske anlæg på tagfladen.

Skanderborg Svømmehals bestyrelse fremfører imidlertid i deres høringssvar, at lokalplanen vægter hensynet til det eksisterende kulturmiljø omkring Højvangens Torv for højt, og lokalplanen derfor indeholder for stramme krav til svømmehallens omfang og udseende (delområde III). Svømmehallen påpeger, at dette bl.a. er problematisk, fordi svømmehallen først udbyder totalentreprisen for udvidelsen efter lokalplanens vedtagelse, og de stramme bestemmelser kan derfor medføre, at projektet bliver fordyrende eller ikke kan realiseres.

Der har på baggrund af høringssvaret været dialog mellem administrationen og svømmehallens repræsentanter. Det er bl.a. aftalt, at Skanderborg Kommune gennem deltagelse i bedømmelsesudvalget og fastsættelse og vægtning af bedømmelseskriterier kan understøtte, at hensynet til kulturmiljøet varetages i den videre proces. Udkast til bedømmelseskriterierne medsendes.

I bedømmelseskriterierne er 'arkitektur og funktionalitet' vægtet med 45 %. Med denne vægtning er det administrationens forventning, at der ved bedømmelsen af det kommende projekt lægges vægt på, at byggeriets arkitektur og funktionalitet er tilpasset og afvejet i forhold til kulturmiljøet.

Dialog med Miljøstyrelsen vedrørende skovbyggelinje

Administrationen har i høringsperioden været i dialog med Miljøstyrelsen om ophævelse af skovbyggelinje inden for hele lokalplanområdet. Lokalplanområdet er delvist omfattet af skovbyggelinje, der afkastes af beplantningen langs Stilling Landevej, nord for Højvangen samt Skvæt Mølleskoven vest for lokalplanområdet.

Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at de vil reducere skovbyggelinjerne for hele lokalplanområdet.

Administrationens indstillinger til ændringer af forslag til Lokalplan 1181

Administrationen indstiller, at lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens omfang og udseende ændres for at imødekomme Skanderborg Svømmehal. Herudover foreslår administrationen, at kravet om etablering af træer på den nye plads ved Thomas Helsteds Vej fjernes. Dette fordi træerne kan hindre en fleksibel udnyttelse af pladsen og evt. senere udvidelser af p-arealet.

I øvrigt foreslås mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser for dermed at præcisere bestemmelsernes ordlyd.

Administrationen er i øvrigt blevet opmærksom på, at lokalplanens § 15 Retsvirkninger ikke har været formuleret, som loven foreskriver, hvilket selvfølgelig vil blive tilrettet i den endelige plan.

Endelig er der udarbejdet nyt bilag 'Bilag - foto fra kulturmiljø omkring Højvangens Torv'. Bilaget skal understøtte lokalplanens redegørelse og bestemmelser vedrørende områdets kulturmiljø.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 22. september 2021:

Miljø- og Planudvalget besluttede på sit møde den 7. september 2021 at imødekomme Skanderborg Svømmehals senest fremsendte ønsker til ændringer, jf. brev af 1. september 2021.

Administrationen har herefter revurderet lokalplanforslagets bestemmelser i forhold til, hvorledes det nye svømmehalsbyggeri skal indpasses og tage hensyn til det eksisterende kulturmiljø.

Som resultat af Miljø- og Planudvalgets beslutning vurderer administrationen, at de tilbageværende konkrete bestemmelser om bebyggelsens udseende og lignende kan betyde uhensigtsmæssige begrænsninger for den type af løsninger, udvalget har ønsket at give mulighed for. Derfor foreslår administrationen, at forslaget forenkles, så bestemmelserne for delområde III (svømmehallen) stort set formuleres som bestemmelserne for delområde I (SCU). Formålsparagraffen om kulturmiljøet og redegørelsens beskrivelse af kulturmiljøet foreslås opretholdt. Dog således, at redegørelsens henvisning til bestemmelser konsekvenstilrettes.

Fordi lokalplanens formålsparagraf om, at kulturmiljøet skal sikres, ikke ændres, varetager lokalplanen stadig kulturmiljøhensyn. Men fordi lokalplanen nu kun på et overordnet plan indeholder bestemmelser om kulturmiljøet, overlades den konkrete og mere detaljerede sikring af kulturmiljøet til det bedømmelsesudvalg, der er nedsat for udbud og bedømmelse af indkomne bud.

Bedømmelsesudvalget, hvori der deltager repræsentanter fra Skanderborg Byråd, kan i sin bedømmelse støtte sig til lokalplanens redegørelse, hvori det eksisterende kulturmiljø er beskrevet, og til de forarbejder, der har ligget til grund for udarbejdelsen af lokalplanforslaget.

Der vedlægges oversigt, der viser, hvorledes bestemmelser er formuleret i det nuværende lokalplanforslag, og hvordan disse foreslås revideret. I oversigten er i øvrigt også indført øvrige ændringer, som administrationen uændret anbefaler, om f.eks. områdets grønne karakter.

Såfremt Byrådet vurderer, at kulturmiljøhensynet kan varetages på ovennævnte vis, og ændringerne ikke har væsentlig betydning for andre end de, som har foranlediget ændringer, skal der ikke ske fornyet høring efter Planlovens § 27, stk. 2.

Herskind er i Kommuneplan 16 og forslag til Kommuneplan 21 udlagt til i fremtiden – ved ny lokalplanlægning – at skulle overføres fra landzone til byzone. Det er normal praksis for kommunens lokalcenterbyer. Lige nu er status, at den nyeste del af byen gennem lokalplanlægning er overført til byzone, og at den ældste del af byen ligger i landzone, men med kommuneplanrammer, der tilskriver, at de skal overføres til byzone.

I Herskind er situationen imidlertid, at lugtgener fra et husdyrbrug på Langelinje 52 og den sydvestlige del af Herskinds status som fremtidig byzone låser hinanden, så hverken Herskind eller husdyrbruget kan udvikle sig her.

Økonomiudvalget besluttede derfor at igangsætte udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der fastsætter, at området også i fremtiden skal være i landzone. Det vil både give mulighed for byudvikling af den sydvestligste del af Herskind - området syd for Langelinie og vest for Præstbrovej - via landzonelokalplaner eller landzonetilladelser samt mulighed for husdyrgodkendelse efter nyeste regler i husdyrbrugets eksisterende stalde.

Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har behandlet en status på samarbejdet omkring udvikling af Søtorvet, jf. pkt. 160 på dagsordenen til udvalgsmøde den 7. september 2021, i forbindelse med bibliotekets rolle som bylivsgenerator. I samme sag har Kultur-, Sundheds- og Beskægtigelsesudvalget drøftet en evt. proces for navngivning af søbadet.

Hen over sommeren har der lokalt og i pressen været flere forslag til, hvad det nye sted skal hedde. Mange har ment, at søbadet i Dyrehaven historisk set og mere retmæssigt bør bære navnet Søbadet. Særligt har folk foreslået at kalde nye sted for Søtorvet, Kulturbadet eller Bybadet.

Der er ikke en entydig konklusion på navnet. Administrationen og biblioteket foreslår ét af følgende:

• at udvalget blandt de forslag, der har floreret, træffer beslutning om, hvilket navn det nye sted skal bære og som ikke konflikter med navnet på badet i Dyrehaven
  • Søtorvet
  • Bybadet
  • Kulturbadet
  • Kulturhusbadet
• at udvalget udskriver en konkurrence - f.eks. med udgangspunkt i de nævnte forslag, der rummer hovedparten af de i offentligheden stillede forslag
• at udvalget lader det være op til de første foreninger og klubber, der kommer til at have til huse på anlægget at beslutte, hvad stedet skal hedde.

Baggrund

På baggrund af Byrådets beslutninger om strategisporet "En kommune hvor alle er med" har Socialudvalget på mødet den 10. august 2021 drøftet det videre arbejde med anbefalinger vedrørende Handicaprådet og vedtaget at indstille følgende til Økonomiudvalget og Byrådet:

• at der ikke arbejdes videre med Byrådets anbefaling vedrørende udvidelse af Handicaprådet
• at der fortsat arbejdes med Byrådets anbefaling vedrørende ændring af navnet til Handicap- og Psykiatrirådet
• at det nuværende Handicapråd opfordres til at arbejde for, at der fremadrettet udpeges repræsentanter fra psykiatriområdet til det kommende råd
• at der ikke arbejdes videre med Byrådets anbefaling vedrørende tydeliggørelsen af rådets opgaver.

Byrådet behandler på mødet den 1. september 2021 indstillingen fra Socialudvalget.

Forslag til ændringer i vedtægterne

Med afsæt i denne indstilling har administrationen udarbejdet et udkast til nye vedtægter. For at sikre at vedtægterne bliver opdateret med eventuelle ændringer i lovgivningen på området, er de endvidere blevet gennemgået af juridisk afdeling.

Under den forudsætning, at Økonomiudvalget og Byrådet på møderne i august og september godkender Socialudvalgets indstilling fremlægges således forslag til reviderede vedtægter med følgende ændringer:

• "Handicaprådet" er i vedtægten konsekvensrettet til "Handicap- og Psykiatrirådet"
• Vedtægterne er gennemgået af kommunens juridiske afdeling i overensstemmelse med bestemmelserne i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt Bekendtgørelse om råd på det sociale område. Der er på baggrund af dette lavet enkelte tilpasninger.

Tidsramme for godkendelse af de ændrede vedtægter

Som bemærket i sagen fra den 10. august 2021 skal vedtægter, der indeholder ændringer, være godkendt af Byrådet i tide, så der kan udpeges medlemmer på det konstituerende møde den 6. december 2021. Det betyder, at Byrådet senest på mødet i november skal godkende reviderede vedtægter, der indeholder de foreslåede ændringer.

Inden vedtægterne kan godkendes af Byrådet skal de i høring i det nuværende Handicapråd. Såfremt tidsplan, fremlagt i sagen den 10. august 2021, skal holde, betyder det, at Byrådet på mødet den 29. september 2021 skal vedtage at sende udkast til reviderede vedtægter i høring hos Handicaprådet.

Baggrund

Det er blevet stadig tydeligere, at de nuværende og kommende personalefaciliteter på Plejecenter Dagmargården i stigende grad er en udfordring for personalets mulighed for at holde pauser, videndele, koordinere og dokumentere indsatsen for borgerne. Der er således i det nuværende byggeri ingen personalefaciliteter på de enkelte etager, der kan rumme det til dagligt tilstedeværende personale i de enkelte afdelinger. Dette medfører blandt andet, at personalet ofte er nødsaget til at afholde møder m.v. i fællesarealer. Et konkret eksempel på dette er de såkaldte triagemøder, hvor personalet 2 - 3 gange om ugen følger op på og koordinerer indsatsen for de enkelte borgere. De pressede lokalemæssige rammer er således en udfordring fra både et fagligt og et driftsmæssigt perspektiv.

Da det kommende byggeri på Dagmargården er en kopi af det nuværende byggeri, vil ovenstående udfordring ikke blive løst, men kan potentielt udvikle sig yderligere. Særligt fordi ændringer i borgernes behov kræver en stadig mere tæt koordinering og videndeling. Endvidere viser erfaringer, at rammerne for opgaveløsningen har betydning for medarbejdernes arbejdsmiljø, og dermed kan der opstå afledte effekter i forhold til muligheden for rekruttering og fastholdelse.

Forslag om etablering af personalefaciliteter

På baggrund af den ovenfor beskrevne udfordring stilles der således forslag om etablering af et personalerum/-faciliteter på hver etage af Dagmargården. Etableringen muliggøres ved at inddrage tre overskydende lejligheder fra det botilbud, der skal erstatte Skrænten. Her er der afsat plads til otte lejligheder, hvor det faktiske behov er fem lejligheder. Disse m2 konverteres om til personalerum/-faciliteter på de enkelte etager. En placering på de enkelte etager er det driftsmæssigt mest hensigtsmæssige, da det sikrer nærheden og tilgængeligheden til den enkelte afdeling og dermed til beboerne.

Finansiering

Efter oplysninger fra Skanderborg Andelsboligforening er hver bolig på 47 m2 ekskl. fællesområder, og med en byggepris på 27.389 kr. pr. m2 svarer dette til 1.287.326 kr. pr. bolig. En nedlæggelse af tre boliger vil således koste 3.861.978 kr.

Budgettet på 3.861.978 kr. til yderligere personalerum/-faciliteter på Dagmargården kan finansieres indenfor det afsatte rådighedsbeløb til servicearealer på Dagmargården. Skema A for projektet blev godkendt af Byrådet den 24. juni 2021. De yderligere faciliteter vil indgå i skema B, som forelægges Byrådet forventeligt i januar 2022. Her vil der også blive søgt om anlægsbevilling til hele projektet.

På baggrund af Undervisnings- og Børneudvalgets drøftelser den 6. januar 2021 og den 11. august 2021 har Fagsekretariatet Børn og Unge i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) udarbejdet to forslag til en standard for obligatorisk tilbud om erhvervspraktik i folkeskolerne i Skanderborg Kommune.

Byrådet skal med denne sag tage stilling til to muligheder for en standard for obligatorisk tilbud om erhvervspraktik.

Muligheden for erhvervspraktik i grundskolen er defineret i folkeskoleloven § 9 stk.3:

§ 9 stk. 3. Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i samråd med forældrene, jf. § 54.

Som det fremgår af bestemmelsen har alle elever i 8. og 9. klasse krav på at kunne deltage i en praktik i op til en uge. Der er således i den centrale lovgivning fastslået en ret til praktik for eleverne på de pågældende klassetrin. Skolerne gør i varieret grad opmærksom på denne ret overfor vores elever, og en mere forpligtende anvendelse af muligheden for erhvervspraktik kunne tage udgangspunkt i en mere standardiseret oplysning om muligheden for praktik evt. fulgt op af konkret udarbejdede tilbud om praktikforløb. I Aarhus Kommune har man således prioriteret en ansættelse af en såkaldt ”erhvervsplaymaker” for at sikre et rimeligt udvalg af konkrete praktikforløb. Fra pressemeddelelsen fremgår det:

”Fra 1.august bliver det obligatorisk for alle folkeskoler i Aarhus at tilbyde elever to-fem dages erhvervspraktik i løbet af 8. til 9. klasse, og Aarhus Kommune ansætter en såkaldt erhvervsplaymaker, der skal styrke samarbejdet mellem skoler og virksomheder”.

Beslutningen i Aarhus Kommune er et eksempel på at øge forpligtelsen for skolerne til ikke bare at respektere retten til praktik, men til offensivt at tilbyde færdige forløb for eleverne på 8. og 9. klassetrin.

I forbindelse med Undervisnings- og Børneudvalgets drøftelse af mulighederne for en mere forpligtende deltagelse i erhvervspraktik, har der været udtrykt ønske om, at administrationen undersøger muligheden for at forpligte elever på eksempelvis 8. klassetrin til deltagelse i praktikforløb. Som det fremgår af folkeskolelovens § 9 stk. 3 er det elev og forældre, som afgør, om man vil udnytte retten til praktik. Et styrende element for rammerne i folkeskoleloven er et fokus på skolernes forpligtelse og elevernes ret til at modtage undervisning i skolens samlede fagrække. For enkelte fag defineret ved et minimumstimetal. Med bestemmelsen i § 9 stk. 3 markeres, at eleverne har ret til praktik, men samtidig også ret til at vælge den fra til fordel for den planlagte undervisning. Der er således indenfor rammerne af folkeskoleloven ikke mulighed for at gøre elevernes deltagelse i praktik obligatorisk.

Med baggrund i gældende bestemmelser for erhvervspraktik i grundskolen samt Undervisnings- og Børneudvalgets beslutning den 11. august 2021 beskrives nedenfor to forslag til en standard for obligatorisk tilbud om erhvervspraktik i folkeskolerne i Skanderborg Kommune.

Mulighed 1

Med udgangspunkt i skolepolitikkens strategispor om samarbejde og synergi, hvor der blandt andet er fokus på at indgå konkrete samarbejder med virksomheder, bliver det obligatorisk for skolerne at tilbyde erhvervspraktik for eleverne på 8. og 9. klassetrin.

Der udarbejdes et fælles informationsmateriale, der overfor forældre og elever klart informerer om muligheden – og retten til praktik på 8. og 9. klassetrin. Materialet vil være anvisende i forhold til, hvordan man gør brug af sin mulighed for erhvervspraktik. Forpligtelsen vil kunne prioriteres og gennemføres indenfor den eksisterende økonomiske ramme for skolerne og UU.

Tilbuddet om erhvervspraktik skal drøftes i skolebestyrelsen mindst en gang om året.

Mulighed 2

Med udgangspunkt i skolepolitikkens strategispor om samarbejde og synergi, hvor der blandt andet er fokus på at indgå konkrete samarbejder med virksomheder, bliver det obligatorisk for skolerne at tilbyde erhvervspraktik for eleverne på 8. og 9. klassetrin.

Der udarbejdes et fælles informationsmateriale, der overfor forældre og elever klart informerer om muligheden – og retten til praktik på 8. og 9. klassetrin. Materialet vil være anvisende i forhold til, hvordan man gør brug af sin mulighed for erhvervspraktik. Forpligtelsen vil kunne prioriteres og gennemføres indenfor den eksisterende økonomiske ramme for skolerne og UU.

Samtidig med at eleverne orienteres om retten til erhvervspraktik på 8. og 9. klassetrin, tilbydes eleverne en række etablerede og færdigetablerede praktikforløb.

Tilbuddet om erhvervspraktik skal drøftes i skolebestyrelsen mindst en gang om året.

Med forslaget vil UU skulle prioritere tid til etablering af stående praktiktilbud. Dette vil ske gennem opsøgende arbejde fra medarbejdere i UU. Hver ny praktikaftale vil ligeledes være forbundet med en administrativ opgave ved etablering af en nødvendig praktikaftale til underskrift hos såvel praktiksted som elev og forældre. Aftalen er lovpligtig og sikrer juridiske og forsikringsmæssige forhold i forbindelse med praktikken. UU anslår, at tidsforbruget på administrative opgaver i forbindelse med et praktikforløb vil beløbe sig til mellem 110.000 kr. og 180.000 kr. årligt, afhængigt af mængden af nye praktikforløb.

En evt. implementering af Mulighed 2 afventer budgetlægningen for 2022. Sagen tages herefter op igen i Undervisnings- og Børneudvalget.

Bemærkninger til Midttrafiks budget 2022 skal indsendes senest den 31. oktober 2021, hvorefter de bliver indarbejdet i budgettet, der herefter forelægges Midttrafiks bestyrelse til godkendelse på bestyrelsesmødet den 10. december 2021.

Busdrift, Kørselsudgifter

Budgettet for 2022 er fastlagt efter en rutebaseret model, der tager udgangspunkt i den enkelte bestillers ruteøkonomi for busudgifter. Det forudsættes, at der i 2022 fortsat er behov for ekstraordinær rengøring af busser grundet COVID-19. Kommunens andel af udgiften er 0,4 mio. kr. Udgiften forventes at bortfalde fra 2023.

Driftsomkostningerne er fra budget 2021 til 2022 fremskrevet jf. Trafikselskaberne i Danmarks omkostningsindeks, HVO-indekset, samt EL-indekset. Samlet giver fremskrivningen en merudgift på 0,7 mio. kr. For A-kontrakterne (bybus og lokalruter) er effekten af udbud på bybussen med opstart juni 2022 indregnet, samt nedlæggelse af busrute 112 fra sommeren 2021. Dette medfører samlet set en mindreudgift på 0,5 mio. kr. For B-kontrakter (skolebusser) er der estimeret en nedgang på 1.400 køreplantimer, svarende til en mindreudgift på 1 mio. kr. Der er budgetteret med en merudgift på 0,7 mio. kr. til dubleringskørsel (ekstrabusser) på Skanderborg Bybus og lokalrute 309. Samlet set er der en merudgift på 151.000 kr. i 2022 i forhold til budget 2021.

Administrationens bemærkninger til budgettet

Midttrafiks budget har taget udgangspunkt i, at de nye skolebuskontrakter starter 1. januar 2022. Opstarten er dog blevet flyttet til 19. april. Derfor foreslår administrationen, at besparelsen på B-kontrakter (skolebusser) ændres til 750.000 i Midttrafiks budget 2022.

Bus-IT og øvrige udgifter

Udgiften nedskrives med 0,1 mio. kr. i forhold til budget 2021. Afvigelsen skyldes hovedsageligt, at der i budget 2021 var indregnet udgifter til køb af automatisk tælleudstyr i lokalruterne. Denne udgift bortfalder i 2022.

Indtægter

Budgettet er baseret på en antagelse om generel indtægtsnedgang på 13 % som følge af langtidsvirkning af COVID-19, samt gradvis indførelse af ny indtægtsdelingsmodel med 50 % effekt i 2022. Den nye indtægtsdelingsmodel medfører en merindtægt på 1,5 mio. kr. i 2022. Dette modsvares dog delvist af forventet mindreindtægter på 0,8 mio. kr. som følge af langtidsvirkning af COVID-19. Skanderborg Kommunes billetindtægter er dermed estimeret til 6,8 mio. kr. Det er 0,7 mio. kr. over indtægterne i budget 2021.

Rejsekort

Der er ingen væsentlige ændringer i udgiften til rejsekort sammenlignet med budget 2021.

Regionalt tilskud rute 107

Region Midtjyllands uddannelsestilskud på rute 107 er baseret på budget 2021, men er fremskrevet med KL's forventede pris- og lønudvikling. Tilskuddet til Skanderborg Kommune er et tre-årigt uddannelsestilskud, som udløber ved køreplanskift medio 2022. I 2022 modtager kommunen 0,2 mio. kr. fra regionen.

Flextrafik (Flexbus, Flextur og Plustur)

Budgettet tager udgangspunkt i regnskabet for 2019 med indregning af indeksregulering og aktivitetsændringer. Årsagen til at 2019 er udgangspunktet, skal ses i lyset af, at året 2020 ikke kan anses som et ”normalt” kørselsår på grund af COVID-19. Fra juli 2021 er den tidligere busrute 112 ændret til Flexbus, og fra april 2022 indføres Flexbus i Ry som erstatning for Byruten. Det forventes at kørselsniveauet i 2022 vil være stabiliseret tilbage til ”normal” kørsel som før COVID-19.

Administrationens bemærkninger til budgettet

Det er administrationens vurdering, at nedlæggelse af skolebusture vil medføre øget brug af Flextur. Administrationen foreslår derfor, at Midttrafik øger budgettet med 50.000 kr. i 2022.

Administrationsudgifter

Udgifter til administration af busdrift er hovedsagligt fordelt på baggrund af køreplantimer. For Skanderborg Kommune er forslaget til budget 2022 2,0 mio. kr., hvilket svarer til budget 2021, og dermed er der ingen væsentlige ændringer.

Byrådet vedtog på mødet den 19. februar 2020, at administrationen skulle undersøge muligheden for at lukke en privat fællesvej gennem en kommunalt ejet ejendom.

Det drejer sig om ejendommen Oddervej 80, 8660 Skanderborg "Vestermølle". Strækningen sagen omhandler, er vist på bilag 1.

Administrationen har nu kørt en proces efter Privatvejslovens regler om nedlæggelse, og der er meddelt en tilladelse til at vejen kan lukkes. Tilladelsen er vedlagt som bilag 2. Vejen kan lukkes for større motoriserede køretøjer, men der skal opretholdes adgang for gående og cyklister.

Byrådets rolle som grundejer

Nu har administrationen behandlet sagen som myndighed og meddelt tilladelse til, at vejen kan lukkes, hvis der etableres sekundær adgang og vendeplads. En tilladelse som denne medfører ingen handlepligt, den giver kun den nødvendige offentligretlige tilladelse.

Byrådet skal derfor tage stilling til, om Skanderborg Kommune som grundejer af ejendommen Vestermølle, vil udnytte den meddelte tilladelse.

Udnyttelse af tilladelsen medfører etablering af en ny indkørsel ved den resterende vejs østlige udmunding i Oddervej, etablering af vendeplads og opsætning af afspærring (forskudte bomme). Det bemærkes, at ved at lukke vejen med forskudte bomme opretholdes færdsel for gående og cyklister. Det er således udelukkende større motorkøretøjer (personbiler og større biler) vejen nedlægges for.

Historik og baggrund for sagen

Baggrunden for sagen er et ønske om at fredeliggøre gårdspladsen for gennemgående trafik.

Ejendommen Vestermølle, som vejen går igennem, benyttes bl.a. til forenings-, kultur-, formidlingsformål samt restaurant og konference/mødecenter. Brugerne på ejendommen, repræsenteret ved Foreningen Vestermølle, har i en årrække været i dialog med administrationen med ønske om en lukning. Dette er af flere omgange blevet afvist af administrationen, da der ikke var et rent trafiksikkerhedsmæssigt grundlag for at gennemføre en lukning.

Administrationen har hidtil forholdt sig til henvendelserne som almindelige borgerhenvendelser omkring trafiksikkerhed, idet Foreningen Vestermølle som brugere (men ikke ejere) ikke kan kræve en sag om lukning af vejen startet. På mødet i februar 2020 tog Byrådet (som grundejer) stilling til, at det skulle undersøges, om det var muligt at lukke vejen.

En lukning af en vej af denne type sker efter reglerne i privatvejsloven. Det betyder, at det i forbindelse med selve tilladelsen skal sikres, at der er tilstrækkelig adgang til de bagvedliggende ejendomme efter lukningen. Det skal desuden sikres, at der ikke er andre forhold til hinder for at lukke vejen. Der er derfor gennemført følgende til sagen:

• Høring hos Renosyd
• Høring hos beredskab
• Høring hos fredningsmyndigheder
• Søgt (og modtaget) lokalplandispensation, da vejen er nævnt i lokalplan for ejendommen.

Herefter er det vurderet, at der skal etableres en vendeplads (til brug for renovation og oliebil) samt en bedre adgangsvej i vejens østlige ende. Når dette er etableret, er det administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig adgang til de bagvedliggende ejendomme.

Selve lukningssagen har været i høring hos de berørte grundejere på den resterende del af vejen. To af de berørte grundejere har stillet sig kritiske overfor lukningen. Det er administrationens vurdering, at de indsigelser, der er indkommet i forbindelse med høringerne, ikke har en karakter, som ændrer ved kommunens afgørelse, hvorfor den er gjort endelig.

Flere af argumenterne handler om nødvendighed og proportionalitet af en lukning i forhold til ønske om fredeliggørelse. Disse forhold skal administrationen ikke vurdere i forbindelse med en lukningssag i landzone. Administrationen kan ikke (i landzonen) stille krav om en mindre indgribende løsning, end den grundejer har søgt om.

Hvornår kan lukningen foretages

Lukningen kan iværksættes umiddelbart efter Byrådets beslutning herom. Det skyldes, at eventuelle klager over den meddelte afgørelse ikke forventes at få opsættende virkning.

Myndighedens afgørelse kan i udgangspunktet påklages til tre instanser:

• Planklagenævnet vedrørende lokalplandispensationen
• Vejdirektoratet vedrørende det juridiske/formelle indhold i tilladelsen
• Taksationskommissionen vedrørende de vurderinger, der er lavet om "tilstrækkelig" adgang for de berørte ejendomme.

Det er administrationens vurdering, at evt. klager ikke vil få opsættende virkning, fordi en ny udkørsel og en vendeplads reelt vil være en trafiksikkerhedsmæssig forbedring, der ikke fjernes, uanset en klagesags udfald. Den forskudte bom, der skal opsættes, kan nemt fjernes igen, uden at der er sket skade for nogen af de berørte ejendomme, hvis en klagesag skulle kræve dette.

Sagsbehandlingstiden ved de forskellige klageinstanser varierer meget, men der kan forventes op til 3/4 års sagsbehandlingstid hos Taksationskommissionen p.t. Vejdirektoratets sagsbehandlingstid er kortere, op mod 3 måneder mens Planklagenævnets sagsbehandlingstid varierer meget, men op til 3/4 år er ikke usandsynligt, afhængig af sagens kompleksitet.

Skanderborg-Hørning Fjernvarme har ved mail af den 1. september 2021 fremsendt anmodning om kommunegaranti for byggekredit og efterfølgende lån på 13,5 mio. kr. til opførelse af to nye elektrofiltre. Anmodningen er vedlagt som bilag.

Projektet omfatter en udskiftning af to eksisterende multicykloner med to nye elektrofiltre samt nødvendige ændringer på bestående bygninger og anlæg. Skanderborg-Hørning Fjernvarme oplyser endvidere, at projektet indebærer en betydelig reduktion af flyveaskeindholdet i skorstensrøgen. Det er ikke muligt at opgøre den samfundsøkonomiske værdi af reduktionen.

John Haarup Laursen blev ved byrådsmødet den 26. maj 2021 udpeget som stedfortræder for Martin Frausing Poulsen i valgbestyrelsen. John Haarup Laursen har imidlertid meddelt, at han er blevet forhindret i at varetage funktionen.

Som ny stedfortræder peges der på Poul Melgård Johansen.