Referat

Med Byrådets femte strategispor ønsker Byrådet at udleve visionen om mennesker møder mennesker ved at:

• alle mennesker skal have mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber
• der skabes en positiv udvikling i forhold til udsatte borgere og udfordringen med at bryde negativ social arv.

Særligt i forhold til de professionelles arbejde skal borgerne opleve en styrket tværgående kommunal indsats, der suppleres af det frivillige sociale arbejde. Udgangspunktet er en tilgang baseret på den enkelte borgers ressourcer, hvor tillid er udgangspunktet i kontakten.

Byrådet vedtog den 2. oktober 2019 vedhæftede kommissorium for arbejdet med strategisporet.

Socialudvalget er ansvarlig for arbejdet med strategisporet, der er gennemført i tæt samarbejde med Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget samt Undervisnings- og Børneudvalget.

For at fastholde det tværgående politiske følgeskab til arbejdet har det været forankret i en arbejdsgruppe bestående af to udvalgsmedlemmer fra henholdsvis Socialudvalget, Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget samt Undervisnings- og Børneudvalget. Følgende politikere har deltaget i arbejdsgruppen: Anders Laugesen, Mira Issa Bloch, Trine Frengler, Tage Nielsen, Bent Jacobsen og Søs Elmstrøm.

Arbejdsgruppen har behandlet de fem opgaver fra kommissoriet, og har på den baggrund indstillet vedhæftede anbefalinger til behandling i Socialudvalget med henblik på fremsendelse til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Socialudvalget vedtog på mødet den 6. april 2021 at indstille den politiske arbejdsgruppes anbefalinger til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Byrådet har allerede valgt at medtage strategisporet - En kommune hvor alle er med i situationsbilledet til budgetprocessen. På udvalgsmøderne i maj drøfter udvalgene således de anbefalinger, Byrådet måtte vælge at vedtage i relation til situationsbilledet med henblik på formulering af konkrete forandringer på udvalgets område.

På Byrådets temamøde den 14. april 2021 fremlagde repræsentanter fra den politiske arbejdsgruppe anbefalingerne for Byrådet. Anbefalingerne er vedhæftet som bilag.

Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har arbejdet med en revidering af arbejdsmarkedspolitikken, der tager afsæt i Byrådets vision og den eksisterende arbejdsmarkedspolitik. Der er arbejdet med en formidling af politikken, der er i øjenhøjde med borgere i Skanderborg Kommune, og som borgere nemt kan forstå og forholde sig til.

Den reviderede arbejdsmarkedspolitik beror på en vision om et arbejdsliv for alle:

”I Skanderborg Kommune handler arbejdsmarkedspolitikken om fællesskab – et fællesskab med plads til alle, og hvor alle bidrager med de ressourcer, vi hver især har. Målet med politikken er at sikre virksomheder kvalificeret, fremtidssikret arbejdskraft og skabe arbejdsliv for alle” (citat fra den reviderede arbejdsmarkedspolitik).

Arbejdsmarkedspolitikken udfoldes yderligere med tre strategispor:

1. En fremtidssikret arbejdsstyrke
2. Det gode virksomhedssamarbejde
3. Fodfæste i fællesskabet.

Strategispor 1 omhandler, hvordan Skanderborg Kommune bidrager til en videreudvikling af det lokale arbejdsmarked og velfærdssamfund med fokus på en bæredygtig og fremtidssikret tilgang til en stærk og alsidig arbejdsstyrke.

Det gode virksomhedssamarbejde udgør strategispor 2, og her er fokus på, at et tæt samarbejde med lokale virksomheder og virksomheder i vores nabokommuner er afgørende for, at vi kan skabe et arbejdsliv for alle og understøtte vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv.

Strategispor 3 favner borgerperspektivet med udgangspunkt i, at alle mennesker fortjener et arbejdsliv og at opleve følelsen af at være en del af arbejdsfællesskabet.

Den reviderede arbejdsmarkedspolitik er vedhæftet som bilag.

Supplerende sagsfremstilling til Byrådet den 28. april 2021:

Der er vedlagt høringssvar, sammendrag fra fokusgruppeinterviews samt notat om høringssvar og fokusgruppeinterview.

Udvalgsmedlem John Haarup Laursen har fremsendt anmodning om, at følgende bliver optaget på dagsordenen til møde i Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget den 7. april 2021:

"Jeg vil bede om at få et punkt på næste mødes dagsorden, hvor vi får en snak om responstiderne, for det viser sig, at tallene for 2020 ikke er de bedste, faktisk går det den forkerte vej."

Til information har administrationen vedlagt et notat med responstiderne.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 21. april 2021:

Der vedlægges udkast til henvendelse til Regionsrådet.

Supplerende sagsfremstilling til Byrådet den 28. april 2021:

Udkast til henvendelse til Regionsrådet er justeret jf. Økonomiudvalgets beslutning på mødet den 21. april 2021 - bilaget er udskiftet.

Baggrund

Der har været et behov for at revidere de eksisterende aftaler om indlæggelse og udskrivelse i den midtjyske region med henblik på at være i tråd med sundhedsaftalens visioner samt en værdibaseret tilgang. Derfor er der blevet udarbejdet en ny samarbejdsaftale under sundhedsaftalen, som bygger videre på det gode samarbejde og de gode erfaringer om indlæggelse og udskrivelse, der allerede foreligger.

Samarbejdsaftalen har i januar 2020 været i høring i kommunerne og er efterfølgende godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget og Regionsrådet. Samarbejdsaftalen er nu sendt til godkendelse i kommunerne, og det forventes, at aftalen kan træde i kraft den 1. juni 2021.

Resumé af samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen bygger på en værdibaseret tilgang til samarbejde og er i tråd med sundhedsaftalens visioner om at skabe sammenhængende patientforløb på patientens præmisser.

Samarbejdsaftalen indeholder tre delelementer:

• Seks principper for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis om den gode indlæggelse og udskrivelse.
• Flowchart, som et redskab i kommunikation og samarbejde vedrørende det gode indlæggelses- og udskrivelsesforløb på tværs af sektorer.
• Implementeringsovervejelser og opfølgning på aftalen.

Seks principper for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis om den gode indlæggelse og udskrivelse udgør omdrejningspunktet i samarbejdsaftalen. De seks principper er:

1. Inddragelse af borgeren og de pårørende
   Princippet indebærer, at borgeren og de pårørende, i størst muligt omfang, inddrages i indlæggelses- og udskrivelsesforløbet, så borgeren oplever at blive inddraget og at have mulighed for at tage aktiv del i eget forløb.
2. Et fælles ansvar at sikre det gode sammenhængende indlæggelses- og udskrivelsesforløb for borgeren
   Essensen i samarbejdsprincippet er, at kommune, hospital og almen praksis skal se borgerforløbet i sin helhed. Det er en fælles opgave, som alle bidrager til, og som kræver, at de forskellige bidrag afstemmes med hinanden.
3. Den gode udskrivelse starter ved indlæggelsen
   Princippet indebærer et velkoordineret indlæggelsesforløb, hvor relevant viden deles mellem parterne, og hvor forberedelse af og dialog om udskrivelsen påbegyndes allerede ved indlæggelsen.
4. Videndeling og realistiske oplysninger
   Dette samarbejdsprincip omhandler, at kommune, hospital og almen praksis har øje for at ’spille’ hinanden gode med opdaterede tidstro oplysninger, tilgængelighed ift. en dialog, fokus på hurtige men realistiske oplysninger fra hospital til kommune forud for en udskrivelse samt epikrise til almen praksis.
5. Relationsdannelse, gensidig tillid og dialog
   Princippet omhandler prioritering af relationsdannelse og kendskabet til hinanden, som et middel til at sikre høj kvalitet i samarbejdet på tværs – og dermed gode sammenhængende borgerforløb.
6. Fælles forberedelsestid
   Forberedelse er afgørende, da kommunen og hospitalet både sammen og hver især har behov for at kunne forberede indlæggelses- og udskrivelsesforløb, så de bliver gode for borgerne.

Den værdibaserede tilgang med afsæt i samarbejdsprincipper er en væsentlig ændring i forhold til de eksisterende aftaler om indlæggelse og udskrivelse. Samarbejdsaftalen lægger op til, at faste tidsfrister fjernes, hvorved fokus flyttes fra et fast antal forberedelsesdage til funktionsevnen hos borgeren, og spørgsmålet: Hvad skal der til for, at borgeren kan komme hjem med det funktionsniveau, som borgeren har? Det forventes at give mere fleksible rammer for samarbejdet og dermed bedre muligheder for at skabe sammenhængende forløb for borgerne. En omsætning af samarbejdsprincipperne forudsætter et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde på tværs af kommune, hospital og almen praksis. Samtidig forudsætter en værdibaseret tilgang en høj grad af ledelsesfokus på det enkelte hospital og i den enkelte kommune.

Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse er vedlagt som bilag.

Implementering og opfølgning på aftalen

Der lægges op til, at aftalen implementeres i klyngerne. Klyngerne påbegynder implementeringen fra ikrafttrædelse den 1. juni 2021. Aftalens første år er et implementeringsår. Til at understøtte implementeringen i klyngerne og opfølgningen på aftalen nedsættes en midlertidig tværsektoriel arbejdsgruppe under Sundhedsstyregruppen. Arbejdsgruppen skal blandt andet udarbejde en kommunikationspakke, som kan anvendes til at understøtte implementeringen af aftalen i klyngerne. Arbejdsgruppen skal ligeledes løbende binde implementerings- og opfølgningsarbejdet i klyngerne sammen samt arrangere et læringsseminar sidst i implementeringsåret.

Administrationens bemærkninger

Skanderborg Kommune har den 24. januar 2020 indsendt et administrativt høringssvar til udkast til samarbejdsaftalen. Administrationen ser positivt på forslaget til samarbejdsaftalen. Der er i høj grad overensstemmelse mellem samarbejdsaftalen og de politiske visioner i Skanderborg Kommune. Således er Skanderborg Kommune optaget af at sikre et sundhedsvæsen på borgerens præmisser i et tæt samarbejde med hospitaler og almen praksis.

Sagen behandles sideløbende i Socialudvalget og Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget.

Praksisplan for almen praksis

Praksisplan for almen praksis udgør det lokale samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis. Praksisplanudvalget er ansvarlige for i hver valgperiode at udarbejde en praksisplan for almen praksis, som kan godkendes af Regionsrådet og de 19 byråd. I Praksisplanudvalget sidder der politiske repræsentanter fra PLO-Midtjylland, kommunerne og regionen.

Formål med praksisplan

Praksisplanen skal bidrage til at understøtte konkrete indsatser, der er besluttet i sundhedsaftalen, og som involverer almen praksis, samt ved behov bidrage til underliggende aftaler. På den baggrund fastsætter praksisplanen konkrete anbefalinger inden for tre udvalgte temaer: 1) Lighed i sundhed og forebyggelse, 2) Tilgængelighed og digitalisering og 3) Lægedækning og rekruttering.

Praksisplanen beskriver:

• Hvilke opgaver almen praksis skal varetage i et samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.
• Hvilke snitflader og sammenhænge, der er til det øvrige sundhedsvæsen.
• Hvordan det øvrige sundhedsvæsen kan understøtte almen praksis til at løfte disse opgaver.
• Den kapacitetsplanlægning, som er forudsætning for opgaveløsningen.

Processen for Praksisplan for almen praksis

Praksisplanen er godkendt af Praksisplanudvalget, og indstilles til godkendelse i Regionsrådet og de 19 byråd forud for dens ikrafttrædelse den 1. juni 2021.

Praksisplan for almen praksis har været i høring i perioden den 5. oktober til den 7. december 2020. I den forbindelse har bl.a. de 19 kommuner og Sundhedskoordinationsudvalget haft mulighed for at give bemærkninger, ligesom Sundhedsstyrelsen har sendt deres anbefalinger (lovpligtigt). Der er modtaget i alt 35 høringssvar, som blev behandlet af Praksisplanudvalget den 23. februar 2021.

Høringssvarene udtrykker generelt opbakning til praksisplanen, idet de bl.a. understreger sammenhængen til Sundhedsaftalen som værende positiv, ligesom der er tilslutning til de overordnede visioner og de valgte indsatsområder.

Blandt kommunerne er der i høringssvarene særligt lagt vægt på:

• Gennemsigtighed i de økonomiske og faglige konsekvenser ved opgaveoverdragelse.
• Fortsat fokus på udbredelse af fasttilknyttede læger på plejecentre og bosteder.
• Øget samarbejde om dosisdispensering både af hensyn til patientsikkerheden og medarbejderne i sygeplejens ressourcer.
• Forbedret tilgængelighed.
• Lokale forhold vedrørende lægedækningsproblematikker, hvilket både omhandler at tiltrække læger til særlige geografiske områder og til potentielt udsatte boligområder, og at der er fokus på at sikre kontinuitet med faste læger.

Nogle høringssvar har givet anledning til, at der er foretaget justeringer og præciseringer i aftalen, mens andre svar vil indgå som baggrund for det videre arbejde med implementering af aftalen.

Administrationens bemærkninger

Administrationen ser meget positivt på forslag til Praksisplan for almen praksis. Der er i høj grad overensstemmelse mellem praksisplanen og de politiske visioner i Skanderborg Kommune. Således er Skanderborg optaget af at understøtte et tværgående samarbejde og en fælles opgaveløsning med henblik på at levere et godt og samlet sundhedstilbud til borgerne.

Byrådet godkendte den 25. november 2020 høringssvar til Praksisplan for almen praksis, som Skanderborg Kommune indsendte den 3. december 2020. Vedhæftet er forslag til Praksisplan for almen praksis samt det fremsendte høringssvar fra Skanderborg Kommune.

Sagen behandles i Socialudvalget samt Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget inden den fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund

Region Midtjylland har den 26. februar 2021 sendt forslag til "Strategi for sundheds- og psykiatrihuse" i åben høring. Udkastet til strategien er udarbejdet af en regional styregruppe. Der er løbende givet input til strategien blandt andet gennem en faglig workshop med repræsentation af alle hospitalsenheder i Region Midtjylland samt kommunale repræsentanter. Derudover er der givet input i regi af Sundhedsstyregruppen. Den endelige strategi forventes behandlet af Regionsrådet i juni 2021.

Resumé af strategien

Strategien tager afsæt i Region Midtjyllands Sundheds- og hospitalsplan samt Sundhedsaftalen og skal bidrage til udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, samt fungere som pejlemærke for den fremtidige udvikling af sundheds- og psykiatrihusene i regionen. Formålet er at kunne tilbyde borgerne helhedsorienterede sundhedsløsninger tættere på deres bopæl, mere tilgængelige og sammenhængende sundhedstilbud og sikre synergier på tværs af sundhedsaktører. I den forbindelse lægger Region Midtjylland op til, at der sker en tættere kobling mellem tilbud i somatikken og tilbud i psykiatrien, og at mere psykiatrisk behandling bringes tættere på borgerne – blandt andet ved at tilbyde flere psykiatriske tilbud i eksisterende sundhedshuse. Der lægges desuden op til, at udvikling af sundheds- og psykiatrihusene sker med hensyntagen til borgere, faglighed og økonomi for at sikre balancerede løsninger.

Det er tanken, at udvikling og drift af sundheds- og psykiatrihusene skal ske gennem:

• Et tæt og forpligtende samarbejde med kommune, praksisydere, civilsamfund og borgere. Region Midtjylland vil

• invitere til et tættere og forpligtende samarbejde for at skabe synergi på tværs af aktørerne med det formål at sikre en helhedsorienteret tilgang til patienten fx. via fælles charter
• samle flere praktiserende læger i sundhedshusene
• sikre at der skabes og vedligeholdes momentum i dialogen om den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen og sundhedshusenes rolle heri
• bruge sundhedshusene som ramme for at indgå partnerskaber med aktører fra praksissektor, kommuner samt borgere, civilsamfund og relevante patientforeninger.

• Afsæt i den lokale befolknings behov og afstand til hospital. Region Midtjylland vil

• sikre at sundhedshusene rummer tilbud, som er egnede til at ligge tæt på borgerne
• etablere flere sundhedstilbud i sundhedshusene hvor det giver mening - eksempelvis med afsæt i patientgrupper, der er i øget risiko for frafald ved behandling og opfølgning på hospitalet eller har mange kontakter til sundhedsvæsnet
• afdække synergier på tværs af funktioner og sektorer
• etablere hele eller dele af relevante patientforløb i sundhedshusene, hvor de faglige kompetencer er til stede, og der er adgang til nødvendig ekspertise (adgang til specialiseret rådgivning kan foregå digitalt).

• Fokus på at styrke sundheden og forebygge sygdomme. Regionen vil

• indgå i et samarbejde om forebyggelse med samarbejdspartnere, og vil invitere til i fællesskab at afprøve forskellige tiltag, som styrker borgernes sundhed. Ønsket er, at borgerne bliver aktive medproducenter af sundhed.

• En helhedsorienteret tilgang til patientens pleje og helbredelse. Regionen vil

• etablere mulighed for virtuelle konsultationer og samtaler, som bidrager til øget koordinering på tværs af sundhedsaktører - eksempelvis i form af virtuel opfølgning fra hospitalet med kommunens tilbud om genoptræning i sundhedshuset samt i form af specialistrådgivning og kompetenceudvikling
• bidrage til at flere patienter med både somatiske og psykiatriske problemstillinger kan få hjælp i sundhedshusene
• prioritere udlejningen af ledige lokaler til kommunale sundhedstilbud og praktiserende læger herefter praksisydere med overenskomst og relevante patientforeninger.

Strategien samt administrationens forslag til høringssvar er vedlagt sagen.

Administrationens bemærkninger

Strategien er et væsentligt afsæt for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og flugter med det setup, der allerede er i Skanderborg Sundhedshus, hvor region, kommune, praksissektor og civilsamfund leverer et bredt udbud af sundhedsydelser.

Administrationen har følgende bemærkninger:

• Det giver mening at indgå samarbejder på klyngeniveau med henblik på at udvikle et nært og sammenhængende sundhedsvæsen af høj kvalitet. I den forbindelse er der et stort ønske om, at kommunerne fremadrettet inviteres ind i dialogen omkring hvilke særlige kompetencer, der er tilstede i de lokale sundhedshuse, så man med fælles udgangspunkt kan skabe sundhedsløsninger, der giver mening og værdi for borgerne.

• Inddragelse af civilsamfundet - herunder borgere og frivillige foreninger - i samarbejdet om forebyggelsesinitiativer og tilbud i sundhedshusene hilses velkommen, og kan være med til at understøtte visionen 'mennesker møder mennesker'.

• Det er oplagt at benytte virtuelle konsultationer og opfølgninger til at skabe mere sammenhængende forløb for borgerne. Virtuelle konsultationer benyttes allerede i andre kommunale sammenhænge, og erfaring herfra viser, at forløb kan koordineres og udvikles hurtigere end ved fysiske møder. Særligt positivt er løsningen i forhold til de dobbelt diagnosticerede borgere, hvor kommunen kan gøre brug af regionens ekspertise og kvalificere den udarbejdede plan for borgeren.

• Det er positivt, at regionen har foretaget en prioritering ift. udlejning af lokaler. Lokalt er der en interesse i, at denne prioritering fastholdes, da der p.t. er stor efterspørgsel på lokaler i Skanderborg Sundhedshus.

• Det er et ønske fra administrationen, at der ved fremtidig udvikling af sundheds- og psykiatrihuse er fokus på, at genoptrænings- og koordineringsplanerne fra sygehusene sætter tydelig retning for det videre arbejde i de lokale sundhedshuse. Dette for at sikre, at der er en entydig plan og rollefordeling, så borgerne oplever en samlet plan for deres behandling, og så der ikke sker en uhensigtsmæssig opgaveglidning.

Sagen behandles sideløbende i Socialudvalget og i Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget.

Byrådet vedtog den 16. december 2020 en ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet i Skanderborg Kommune. Med vedtagelsen af den nye struktur har Byrådet sikret nogle klare og fremtidssikrede rammer for udviklingen på dagtilbuds- og skoleområdet. Som en del af vedtagelsen blev følgende besluttet (Element 10 i aftalen):

• Flytning af Hørningskolen til Sølund og etablering af dagtilbud i de tidligere lokaler for Hørningskolen.

Med dette dagsordenspunkt lægges op til, at implementeringen af Element 10 "Flytning af Hørningskolen til Sølund og etablering af dagtilbud i de tidligere lokaler for Hørningskolen" igangsættes for den del, der vedrører nedsættelse af en styregruppe til arbejdet med flytning af Hørningskolen til Sølund.

Der har i forhold til beslutningen om at flytte Hørningskolen til Sølund været afholdt dialogmøder med interessenter omkring flytningen. Disse dialogmøder blev drøftet på Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 3. februar 2021. Derudover er der igangsat et arbejde med brugergrupper (jf. nedenfor) samt indgået et samarbejde med arkitektfirmaet NERD, der skal bistå med arbejdet.

Med dette dagsordenspunkt lægges der ligeledes op til, at Byrådet udpeger to repræsentanter til at sidde i styregruppen for arbejdet med flytningen af Hørningskolen til Sølund efter indstilling fra Undervisnings- og Børneudvalget.

Der vil efter udpegelsen af medlemmer blive indkaldt til møder i styregruppen og blive præsenteret en procesplan. Der vil ligeledes løbende blive orienteret om arbejdet på udvalgsmøderne i Undervisnings- og Børneudvalget i forhold til den procesplan, der udarbejdes.

Medlemmerne i styregruppe, projektgruppe og brugergruppe fremgår herunder:

• Styregruppe:
  • To repræsentanter fra Undervisnings- og Børneudvalget
  • Frederik Gammelgaard - direktør
  • Søren Buch - chef for Børn og Unge
  • Torben Steen - chef for skoler og specialtilbud
  • Johanna Kristensen - kontraktholder Hørningskolen
  • Repræsentant fra NERD Arkitekter
  • Morteza Sarraf Sandvad - bygherrerådgiver og projektleder.

• Projektgruppe:
  • Torben Steen - chef for skoler og specialtilbud
  • Johanna Kristensen - kontraktholder Hørningskolen
  • Louise Waagner - bestyrelsesformand fra Hørningskolen
  • Medarbejderrepræsentant fra Hørningskolen
  • Viggo Rasmussen - repræsentant fra Handicaprådet
  • Anne Marie Kruse, kontraktholder Sølund, repræsentant fra handicapområdet
  • Repræsentant fra NERD Arkitekter
  • Morteza Sarraf Sandvad - bygherrerådgiver og projektleder.

• Brugergruppe:
  • Johanna Kristensen - kontraktholder Hørningskolen
  • Vibeke Bergmann - viceskoleleder Hørningskolen
  • 3 forældrepræsentanter fra Hørningskolen
  • 3 medarbejderrepræsentanter fra Hørningskolen
  • Repræsentant fra NERD Arkitekter
  • Morteza Sarraf Sandvad - bygherrerådgiver og projektleder.

Med denne sag præsenteres det foreløbige resultat af Byrådets revision af kommuneplanen. KP21 er en digital plan og skal derfor tilgås via linket: https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/34#/8871 (ingen login).

Derudover er Kommuneplan 21 (KP21) vedlagt som bilag i pdf-version, der samtidig udgør det juridiske grundlag for Byrådets behandling af Forslag til KP21.

Forudgående proces og overblik over sagen

Forslag til KP21 er udarbejdet på baggrund af Udviklingspolitik 2018-2021, der fastlagde en delvis revision af Kommuneplan 16, og med fokus på helhedsplanlægning. Udviklingspolitik 2018-2021 er vedlagt som bilag.

Byrådet og Økonomiudvalget har fulgt revisionen tæt, og har via byrådstemamøder og løbende drøftelser i Økonomiudvalget kontinuerligt sat retning på revisionen.

I sagsfremstillingen præsenteres følgende:

1. Det formelle grundlag for revisionen
2. De grundlæggende politiske overvejelser og deraf afledte ændringer, der er indeholdt i KP21
3. Øvrige ændringer som følge af alment behov for opdatering
4. Resume af miljøvurdering af KP21
5. Overblik over sammenhæng til andre igangværende processer
6. Forslag til dialog og borgerinddragelse.

Forud for igangsætningen af kommuneplanrevisionen pågik et stort arbejde med en ny skolestrukturreform, udløst af manglende kapacitet på flere skoler og i mange daginstitutioner. Netop kapacitetsproblemet - og prognoserne for fremtidige børnetal - hænger nøje sammen med kommuneplanarbejdet, idet udlæg af flere boligområder medfører flere forventede børn i prognoserne. Processen omkring skolestrukturreformen har på den vis været et bagtæppe for arbejdet med KP21.

Byrådets beslutning om at afsætte et historisk stort anlægsbudget i 2021-2024 til kapacitetsudvidelser i mange distrikter - men at lade budgetudmøntningen afvente skolestrukturreformen - afspejles i KP21 ved, at der ikke for nuværende udlægges nye, store arealer til boligformål. Nye arealudlæg, der kan få indflydelse på befolkningsprognoser og kapacitetsberegninger, afventer således udviklingen på skole- og dagtilbudsområdet. Derudover kan sammenhængen med kapacitet aflæses i den nye distriktstankegang i fortællingen, jf. nedenstående.

1. Det formelle grundlag for revisionen

Tidlig dialog og indkaldelse af input til KP21

Høringen af Udviklingspolitik 2018-2021, der også er den officielle planstrategi for KP21, var samtidig den officielle indkaldelse af idéer og forslag til kommuneplanlægningen, efter planlovens § 23 a. Denne høring blev afholdt i juni-august 2018. I juni 2020 indkaldte Byrådet på ny til tidlig dialog og indkaldelse af input til KP21, hvilket resulterede i en række høringssvar. Sidenhen er der løbende indkommet flere ønsker til KP21.

Vedlagt er et samlet bilag med høringssvar fra tidlig dialog om KP21 samt senere indkomne ønsker til KP21, som er blevet behandlet i revisionsprocessen.

Omfanget af revisionen blev fastlagt i Kommissorium for Kommuneplan 21

Revisionen af kommuneplanen er foretaget med udgangspunkt i Kommissorium for Kommuneplan 21, som blev godkendt af Byrådet, da revisionen blev igangsat. Kommissoriet er vedlagt som bilag.

I det følgende gennemgås resultatet af de enkelte revisionspunkter. En liste over samtlige ændringer er vedlagt som bilag. Listen omfatter dog ikke administrative og redaktionelle ændringer, samt tekniske ændringer som følge af flytning fra den tidligere digitale platform til den nye digitale platform.

2. De grundlæggende politiske overvejelser og deraf afledte ændringer, der er indeholdt i KP21

Den nye fortælling om Skanderborg Kommune

I KP21 er det søgt at gøre den traditionelle hovedstrukturtekst mere levende og interessant at læse, ikke mindst for kommunens borgere. Derfor har teksten form af fortællinger om kommunens forskellige lokalområder, som i denne kommuneplan benævnes distrikter. Med fokus på kommunens forskellige distrikter ønsker Byrådet at understrege, at alle distrikter kan noget forskelligt og tilsammen bidrager til den store fortælling om Skanderborg Kommune.

Distrikternes fortælling bindes sammen af boligområderne, arbejdspladserne, skolerne, fritidstilbuddene, naturen, vejene, stierne og følelsen af at være en del af noget større. Fællesskabet, identiteten og tilhørsforholdet til lige præcis dét lokalområde, man bor i. Det er dét, fortællingen om Skanderborg Kommune skal rumme - og også det, der vil blive omdrejningspunktet i høringen af forslaget, se mere under afsnittet Dialog og høring.

I mange år har fortællingen om Skanderborg Kommune handlet om at tiltrække vækst og udvikling. De sidste år har vist, at væksten og udviklingen lige nu kommer helt af sig selv, og udfordringen er derfor at fordele væksten til de steder, hvor der er plads. Planlægning og budgetlægning er tæt forbundne størrelser, og vi kigger ind i en planperiode med historisk store kommunale investeringer i skoler, daginstitutioner, infrastruktur m.v.

Fortællingerne om de 14 individuelle og særegne distrikter i kommunen lader de enkelte distrikters kvaliteter komme til deres ret - med fokus på muligheder for udvikling på den korte og den lange bane. En stor del af fortællingerne har et øget fokus på de grønne kvaliteter som forudsætninger for den gode by, de gode fritidsmuligheder og det gode liv. KP21 bærer nemlig tydeligt præg af, at fortællingerne udspiller sig i naturskønne omgivelser, som har fået liv og fylde i alle distrikterne. Blandt andet er allerede rekreative områder blevet synliggjort ved at være blevet tildelt en kommuneplanramme til netop rekreative formål, og tilføjelse af en ny retningslinje, der har til formål at sikre de eksisterende, grønne strukturer i byerne, som samtidig ofte agerer som forbindelser ud i det åbne land.

Samtidig rammesætter fortællingerne den virkelighed, der venter os de næste år, hvor vækst ikke er noget, der skal tiltrækkes, men snarere balanceres, og hvor kommunale investeringer skal følges hånd i hånd med helhedsplaner for nye byområder.

Ændringer vedrørende præcisering af eksisterende og nye rekreative (grønne) rammer

Som en opfølgning på arbejdet med at synliggøre de enkelte distrikters grønne strukturer og kvaliteter i fortællingerne er der foretaget en oprydning og systematisering af eksisterende, rekreative kommuneplanrammer. Rammernes funktion er dermed i højere grad begrundet, og kan anvendes i overensstemmelse med områdernes rolle i fortællingerne for de enkelte distrikter. Områderne er kategoriseret i "Afskærmningszoner", hvis primære formål er at skabe buffer mellem støjende infrastruktur og boliger eller mellem erhvervsområder og boliger, i "Nærrekreative områder" som skaber rammen om det gode hverdagsliv i de enkelte boligområder eller bydele, og endelig "Større skov- og naturområder", som understøtter distrikternes og dermed hele kommunens bosætningsmæssige, turistmæssige og biodiversitetsmæssige værdier både på kort og langt sigt.

Eksisterende skov- og naturområder samt områder, som af andre årsager ikke er egnet til byvækst, er tildelt ny kommuneplanramme til rekreative formål. De nye rekreative rammer hindrer ikke eksisterende lovlig anvendelse og sikrer som udgangspunkt, at der kan ske mindre udvidelser af eksisterende boliger og udhuse, samt byggeri, der er nødvendig for driften af landbrug og skovbrug. Der er således med ændringerne ikke lagt op til ændrede ejerforhold.

Derudover er tilføjet en ny retningslinje om overordnede grønne strukturer, der har til formål at sikre, at ovenstående respekteres i den fremadrettede planlægning.

Nye arealer til byudvikling skal findes med helhedsplaner

Byrådet ønsker at styrke helhedssynet på byer eller nye byområder. Dette er understreget i Byrådets Udviklingspolitik 2018-2021, hvor udviklingsspor fire netop omhandler fokus på helhedsplanlægning.

Med helhedsplaner for større, nye byområder eller for hele, mindre byer, vil Byrådet i forbindelse med de årlige budgetlægninger - herunder prioritering af budgetmidler til skole- og institutionskapacitet og ny infrastruktur - løbende kunne inddrage nye arealer til byvækst via kommuneplantillæg for etaper af helhedsplanerne, når der er ”luft” i kapacitet og budget.

Der udlægges derfor kun begrænsede arealer til boligformål i KP21: Dels udlægges et areal nord for Javngyde, med plads til ca. 10 boliger. Arealet blev undersøgt i forbindelse med Kommuneplantillæg 16-24 for landsbyer og lokalcentre, men er først aktuelt at medtage nu, på grund af ændrede ejerforhold. Der udlægges et mindre areal til 2-3 boliger i Blegind på baggrund af et konkret ønske fra grundejer. Netop disse to ønsker medtages, fordi de understøtter Byrådets fokus på udviklingsmuligheder i landdistrikterne, og fordi det muliggjorte antal boliger ikke vurderes at udgøre en udfordring for kapaciteten på skoler og daginstitutioner i de pågældende distrikter.

Derudover gives en række eksisterende gårde i seks forskellige landsbyer en kommuneplanramme, hvilket åbner op for anvendelsesmuligheder, som de ikke har i dag - herunder mulighed for indretning af flere boliger.

Øvrige ansøgninger til arealudlæg er ikke imødekommet i KP21, men hvis Byrådet ønsker det, kan disse ansøgninger netop ligge til grund for efterfølgende helhedsplaner med tilhørende kommuneplantillæg.

I Kommuneplan 16 er vist perspektivarealer til byvækst. I forhold til ejere og andre borgere sender de et signal om, at senere udvikling kan forventes her, men arealerne er ikke undersøgt nærmere for deres egnethed til byvækst og staten har ikke forholdt sig til dem. I stedet for perspektivarealer er der i KP21 under fortællingerne om de enkelte distrikter beskrevet, hvor byudviklingen tænkes i fremtiden, samt hvad der skal til for at udnytte mulighederne, hvor det er aktuelt. De nye beskrivelser giver en mere retvisende forventningsafstemning og låser ikke en kommende helhedsplan til et givent areal, som både kan vise sig fejludpeget, for stort eller tænkt for småt.

Fleksibilitet i områder til offentlige formål

Kapacitetsudfordringerne har sat fokus på, at kommuneplanens anvendelsesbestemmelser er afgørende for at kunne agere hurtigt, når der er behov for midlertidige løsninger. Derfor er alle kommuneplanrammer til offentlige formål (dog undtaget kirker, tekniske anlæg o.l.) gennemgået, og for en række offentlige rammer har det betydet, at der er blevet tilføjet flere anvendelsesbestemmelser, der gør det muligt at placere flere typer af offentlige funktioner i områderne.

Derudover har Erhvervsstyrelsens nye statslige system til indberetning af data for planlægning medført et behov for en generel gennemgang af anvendelsesbestemmelserne, hvilket er foretaget i samme forbindelse.

Endelig er der tilføjet en ny ramme til offentlige formål i det kommende boligområde ved Frueringvej i den sydlige del af Anebjerg med henblik på at sikre areal til en ny daginstitution i forbindelse med udbygningen af dette boligområde. Der er ikke truffet politisk beslutning om at etablere denne institution, men prognoserne viser, at der vil blive behov for øget kapacitet i området på sigt. Rammeændringen sikrer, at Byrådet har mulighed for at skabe ekstra kapacitet i området.

Rammeændringer vedrørende præcisering af byfortætningspotentialet i midtbyen

Kommuneplan 16 har, som også tidligere kommuneplaner, udpeget områder med potentiale for byomdannelse og byfortætning. I KP21 er de enkelte områders fortætningspotentiale udspecificeret direkte i rammerne for at sikre en tydelig forventningsafstemning - både for naboer, ejere og udviklere af områderne.

Kommuneplanrammerne for disse områder indeholder derfor nu angivelse af både etageantal og bygningshøjder. I denne præcisering er det tilstræbt, at den nye bebyggelse i omfang og højde tilpasser sig omgivelserne. For enkelte områder er fortætningspotentialet helt udtaget. Det drejer sig om byggemulighederne i Byparken i Skanderborg og på Krøyer Kielbergs parkeringsplads.

Herudover er den såkaldte gummiparagraf fjernet fra alle kommuneplanrammer, hvor den hidtil har været gældende. Det er denne paragraf, der har dannet grundlag for f.eks. byfortætningsprojektet på Krøyer Kilbergs Vej og Banegårdsvej i Skanderborg. Bestemmelsen blev omkring år 2000 indført i flere rammer i tidligere Skanderborg Kommune som katalysator for de første faser af byfortætningen. Bestemmelsen har været virksom ift. at skabe nye boliger i Skanderborg Midtby, men har de senere år haft den bivirkning, at forventningsafstemningen omkring den fremtidige udvikling i et givent område har været svær, hvorfor bestemmelsen nu foreslås fjernet.

Rammeændringer vedrørende præcisering af helhedsvurdering ved byggesagsbehandling

Endelig er der indsat ny bestemmelse for alle ikke-lokalplanlagte rammer for centerområder, boligområder og blandede bolig- og erhvervsområder i centerbyerne som sikrer, at der i forbindelse med byggesagsbehandling foretages en helhedsvurdering med det formål at opnå en god bygningsmæssig helhedsvirkning. I helhedsvurderingen kan der stilles særlige krav til bygningernes proportioner, taghældning, tagkviste, materialevalg m.v.

Strategisk planlægning for landsbyer

Planloven har i den forgangne planperiode fået tilføjet nye krav til kommuneplanen, som nu skal indeholde retningslinjer og redegørelse for strategisk planlægning for landsbyer. KP21 indeholder en sådan retningslinje med tilhørende redegørelse, der understøtter det igangværende fokus på landsbyer og deres rolle i kommunen, og dermed efter administrationens vurdering lever op til Planlovens krav. Et strategisk fokus på landsbyerne er desuden med til at understøtte Byrådets Boligpolitik fra 2020, der blandt andet arbejder for et varieret boligtilbud.

I Skanderborg Kommune har arbejdet med strategisk planlægning for landsbyer været undervejs i nogle år. Med igangsætning af processen for udvikling af landsbyer og lokalcentre tog Byrådet første skridt, og i 2020 udmundede processen i Kommuneplantillæg 16-24, med udlæg af i alt 10 ha boligareal i lokalsamfund, der selv havde givet udtryk for et ønske om udviklingsmuligheder. Derudover er der foretaget en opdatering af landsbyrammer og udpegning af offentlige rammer i landsbyerne med henblik på at lette landzoneadministrationen.

Byrådet har derudover besluttet, at der skal udarbejdes en landdistriktspolitik, og der er i Budget 2021 afsat midler til en fast kontaktperson for alle landsbyer. Hensigten er at styrke lokale demokratiske processer og samarbejdet med kommunen ved at kunne hjælpe eller guide dem videre ved henvendelser af forskellig karakter.

Opdateret grundvandsredegørelse og tydeligere praksis

I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 16 blev der udarbejdet en grundvandsredegørelse, som tog udgangspunkt i den daværende lovgivning på området. I mellemtiden er lovgivningen ændret, og samtidig har arbejdet med at administrere grundvandshensyn i planlægningen vist visse udfordringer med den nuværende model, særligt for så vidt angår erhvervsområder.

Der er derfor udarbejdet en ny grundvandsredegørelse, som er opdateret jf. gældende lovgivning, og særligt er der arbejdet med at tydeliggøre, hvor nye virksomheder kan forvente at kunne placere sig. Til dette formål er retningslinjen for planlægning til erhvervsformål i OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) og indvindingsoplande ændret, så der henvises til en branchespecifik liste over grundvandsforurenende stoffer. Listen opererer med tre grundvandsklasser; A, B og C, som er indarbejdet i de relevante kommuneplanrammer til erhvervsformål.

Derudover er der tilføjet en ny retningslinje om beskyttelse af grundvandet i det åbne land, som synliggør den nuværende administrationspraksis i forbindelse med landzonesagsbehandling. Endvidere er retningslinjen for planlægning til boligformål opdateret, så der er overensstemmelse med kommuneplanens nye fokus på distrikter. Endelig er redegørelsen indarbejdet som en integreret del af kommuneplanen og findes derfor via ovenstående link til KP21.

Grundvandsredegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med Byrådets Rammeplan for grundvandsbeskyttelse 2017-2025, og vil løbende blive udsat for politikkontrol, og kan revideres særskilt, uden at kommuneplanen skal revideres i sin helhed.

Produktionsvirksomheder

Planloven har i den forgangne planperiode fået tilføjet nye krav til kommuneplanen, som nu skal indeholde retningslinjer og redegørelse for beskyttelse af produktionsvirksomheder, herunder transport- og logistikvirksomheder. KP21 indeholder retningslinje med tilhørende redegørelse, der udpeger områder forbeholdt produktionsvirksomheder, herunder transport- og logistikvirksomheder. Udpegningerne suppleres af en retningslinje, der udpeger konsekvenszoner omkring disse områder, for at forhindre, at forureningsfølsom anvendelse placeres for tæt på. De udpegede områder indeholder allerede produktionsvirksomheder eller er udlagt til netop denne type virksomheder. Med udpegningen understreges Byrådets fokus på at sikre disse virksomheders fremtidige lokaliserings- og udviklingsmuligheder.

Skanderborg Kommunes erhvervsprofil har en forholdsvis stor andel af industri- og transportvirksomheder, men har samtidig vækst i IT- og kommunikationsområdet, der kræver en helt anden form for erhvervsarealer og hensyn. Der er derfor foretaget en afvejning af arealer, så udpegningerne understøtter Skanderborg Kommunes brede erhvervsprofil.

Oversvømmelse og erosion

Planloven har i den forgangne planperiode fået tilføjet nye krav til kommuneplanen, som nu skal indeholde retningslinjer og redegørelse til sikring af, at områder, der er i risiko for oversvømmelse eller erosion, friholdes for ny bebyggelse.

Kommuneplan 16 indeholder allerede retningslinjer med fokus på klimatilpasning, der har samme overordnede formål. Disse blev udarbejdet på baggrund af et stort arbejde med kortlægning af områder i risiko for oversvømmelse og med sammenhæng til Klimatilpasningsplanen fra 2014. Byrådet har afsat midler til at opdatere Klimatilpasningsplanen i 2021, i hvilken sammenhæng kortlægningen også forventes opdateret.

På baggrund af en tidlig dialog med Erhvervsstyrelsen er det aftalt, at de nuværende retningslinjer - med en let finpudsning - videreføres, og at eventuel ny kortlægning og forbedret viden som følge af en ny klimatilpasningsplan kan indarbejdes i kommuneplanen efterfølgende. Der er f.eks. tilføjet en ny retningslinje om klimatilpasning i det åbne land, der tydeliggør den eksisterende praksis i forbindelse med nyt byggeri i landzone, som kan muliggøres med en landzonetilladelse.

Grønt Danmarkskort opdateret

Kommuneplan 16 indeholder allerede et Grønt Danmarkskort efter krav i Planloven. Kort efter vedtagelsen af KP16 blev der dog udgivet en vejledning til udarbejdelse af Grønt Danmarkskort, som udpegningen i KP21 nu følger.

Grønt Danmarkskort dækker i Skanderborg Kommune 20.945 ha og er dannet ud fra de fire tidligere plantemaer om naturbeskyttelsesinteresser; naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Grønt Danmarkskort bygger således videre på den planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne, som Byrådet har varetaget gennem en årrække.

Udpegningen af Grønt Danmarkskort skal give et overblik over eksisterende og potentiel ny natur på tværs af kommunegrænser og skal danne grundlag for en fokuseret naturindsats. Udpegningen understøtter desuden Byrådets Natur- og Miljøpolitik, der blev vedtaget i 2020.

3. Øvrige ændringer som følge af alment behov for opdatering

Udover ovennævnte ændringer, der alle er affødt af Kommissorium for KP21, indeholder KP21 en række ændringer, der er affødt af administrative forhold eller alment behov for opdatering. Af vedlagte bilag med oversigt over ændringer fremgår alle ændringer i KP21, dog undtaget rent administrative eller tekniske ændringer.

Ændringerne omfatter blandt andet følgende ændringer i retningslinjer (nummerering afspejler den digitale plan):

• Opdateret rækkefølgeplan (retningslinje 1.4)
• Ny retningslinje om tilgængelighedskrav ved ny planlægning (retningslinje 1.5)
• Retningslinjer om byfortætning opdateret jf. procedure for planproces og kvalitet i større byudviklingsprojekter samt højdeparadigme (retningslinjer 1.6-1.8)
• Værdifulde landbrugsområder - opdateret GIS-udpegning (retningslinje 2.10)
• Arealreservationer til statslige veje og jernbaner er ajourført i henhold til igangværende undersøgelser (retningslinje 3.1)
• Arealreservationer til kommunale veje og stier er ajourført, så de stemmer med Budget 2021 (retningslinjer 3.2 og 3.3)
• Bevaringsværdige bygninger i kategori 1-3 genindføres som retningslinje, da de ved en fejl ikke fremgik af KP16 (retningslinje 5.8)
• Skovrejsning ajourføres jf. arealreservationer til trafikanlæg, og det landskabeligt sårbare område omkring Mossø udpeges til skovrejsning uønsket (retningslinje 6.7).

Derudover er der foretaget en række ændringer i eksisterende rammer, som følge af øvrige, igangværende processer og almindelig ajourføring til faktiske forhold.

4. Resume af miljøvurdering af KP21

Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for miljøvurdering af Forslag til KP21. Screeningsresultatet indgår i forslaget til KP21, og det har ikke givet anledning til, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget.

De væsentligste ændringer i KP21 fremgår af screening for miljøvurdering af forslag til KP21. Derudover er der foretaget ændringer af rent administrativ og/eller teknisk karakter. Screening af udkast til forslag til KP21 viste, at der var områder, som burde undersøges nærmere, og der var forslag til tilføjelser og præcisering til nogle rammetekster, som vil medføre, at væsentlig miljøpåvirkning kan undgås.

De områder, som jf. screeningen burde undersøges nærmere eller viste væsentlige miljøkonflikter, er ikke medtaget i forslaget til KP21. De områder, hvor tilføjelser og præciseringer til ændringer har kunnet imødegå væsentlige miljøpåvirkninger, er medtaget i justeret form.

Høring af berørte myndigheder og orientering til andre myndigheder om påtænkte ændringer i forslag til KP21 har ikke givet anledning til ønske om yderligere oplysninger eller til fremsendelse af særlig viden, som kunne være relevant at inddrage i screening/afgrænsningen af en miljørapport.

Screeningen og høring af berørte myndigheder har derfor ikke vist behov for udarbejdelse af en miljørapport.

Resultatet er indarbejdet i KP21, og kan tilgås via link til KP21 øverst.

5. Overblik over sammenhæng til andre igangværende processer

En ny kommuneplan er mange måneder undervejs og trækker samtidig tråde ind i en lang række andre opgaver.

Byrådet har besluttet, at KP21-arbejdet skal følges op af to selvstændige processer omhandlende henholdsvis Kvalitet i byerne og Kvalitet i landdistrikterne. Det forventes, at en opdateret registrering af kulturmiljøer i byer og landdistrikter skal understøtte dette arbejde.

For så vidt angår processen om Kvalitet i byerne, blev dette arbejde igangsat i september 2020 og forventes at munde ud i et produkt, der skal understøtte Byrådets ønsker til at skabe byudvikling af høj kvalitet med sans for den enkelte by og den konkrete kontekst. En mulighed er, at de relevante resultater af arbejdet indarbejdes i KP21 via et kommuneplantillæg.

For så vidt angår processen om Kvalitet i landdistrikterne forventes denne proces igangsat i 2021. Dette arbejde vil ligeledes have fokus på sans for stedet - her er konteksten blot ikke det bymæssige, men nærmere de kvaliteter, der binder sig til landskaberne, naturen og historiske kulturspor. Også her er det en mulighed at indarbejde de relevante resultater i KP21 via et kommuneplantillæg.

Byrådet har derudover igangsat udarbejdelsen af en Landdistriktspolitik. Forslaget til Landdistriktspolitikken forventes sendt i høring den 2.-20. maj 2021. Landdistriktspolitikken forventes at sætte fokus på områder, hvor landsbyer og landdistrikter har særlige muligheder og udfordringer inden for emnerne udvikling og bosætning, dialog, mobilitet samt klima og bæredygtighed.

Der udarbejdes fortsat tillæg til Kommuneplan 16. Først når KP21 er endeligt vedtaget, vil der kunne udarbejdes tillæg til den nye version af kommuneplanen. Kommuneplantillæg til Kommuneplan 16, der måtte blive endeligt vedtaget efter KP21 sendes i høring, vil blive indarbejdet ved den endelige vedtagelse af KP21.

På Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 3. februar 2021 besluttede Undervisnings- og Børneudvalget at igangsætte implementeringen af Element 1 – Etablering af specialpædagogisk vidensklynge for den del, som vedrører etablering af Center Skovby i forbindelse med Ungdomsskolen på Campus Skanderborg. Element 1 indgår som en del af vedtagelsen af ny struktur for skoler og dagtilbud, jf. Byrådets møde den 16. december 2020.

Der har i den forbindelse været dialoger med Skanderborg Ungdomsskole i forhold til en afsøgning af muligheder for en placering af Center Skovby i forbindelse med Campus og Ungdomsskolen. I afklaringen er det vurderet, at der kan skabes en god løsning ved at etablere Center Skovby i lejede lokaler på Finlandsvej 5. Disse lokaler kan, med en mindre udbygning og tilpasning, anvendes til at huse Center Skovby. Lokalerne vil danne base for Center Skovby i et samspil med de eksisterende faciliteter på Finlandsvej 5 som f.eks. værksteder og køkken. Yderligere mindre tilpasninger finansieres af Ungdomsskolen. Der vil således ikke komme ekstra udgifter til flytningen af Center Skovby.

Skanderborg Ungdomsskole er idag placeret i et større erhvervsområde, hvor eleverne kan få førstehåndsoplevelse med de omkringliggende erhverv. Det afspejler de aktiviteter, der foregår på Finlandsvej 5. Her udleves forholdet mellem den praktiske undervisning på selve Ungdomsskolen i sin retmæssige kontekst. Det er den samme kontekst og oplevelse, der nu er ønsket, at Center Skovby skal indgå i som et led i den normale undervisning. På samme vis er det også visionen at give erhvervsområdet noget tilbage, når de kan være i et mere direkte netværk med skolen og dets elever, hvor koblingen mellem praktisk undervisning og selve erhvervet kommer tættere på hinanden.

En flytning af Center Skovby til Campus Skanderborg indebærer samtidig, at der frigives plads på Skovbyskolen, hvilket reducerer anlægsbehovet som følge af elevtilvæksten på Skovbyskolen.

Rent fysisk kan det være forbundet med nogle udfordringer at flytte Center Skovby til Finlandsvej 5, idet lokalplanen (nr. 127 for et erhvervsområde ved Danmarksvej i Skanderborg) i dag ikke giver mulighed for, at området anvendes til etablering af "yderligere boliger, samt børne- eller ældreinstitutioner". Udfordringen er på den ene side, at læringsaktiviteterne i regi af Skanderborg Ungdomsskole både nu og fremadrettet for langt den overvejende del læner sig meget op af aktiviteter, der typisk sker i et erhvervsområde som fx. værkstedsaktiviteter. På den anden side er der også blandt aktiviteterne et læringselement i form af mere traditionel undervisning. Værskstedsaktiviter og areal hertil udgør ca. 75 % inkl. udbygningen.

Lokalplanen muliggør erhverv i op til miljøklasse 5, som er produktionserhverv. I planloven er det muligt at søge dispensation til anden anvendelse i en periode på 3 år med henblik på, at der i mellemtiden udarbejdes et nyt plangrundlag. Dispensationsprocessen, herunder nabohøring, forventes gennemført i foråret 2021. Der skal samtidig igangsættes belysning af mulighederne for at tilpasse plangrundlaget for ejendommen inden for de næste 3 år. En eventuel ændret planlægning for Finlandsvej 5 er ikke uden komplikationer i forhold til erhvervsområdet i øvrigt. Det er omvendt heller ikke uden komplikationer, at Center Skovby på sigt er placeret på Finlandsvej 5, hvis der ikke tilvejebringes et sikkert planmæssigt grundlag. Det hænger sammen med, at planloven ikke permanent tillader, at der dispenseres, hvis anvendelsen er i strid med principperne i lokalplanen. Der skal således i den videre proces ske en afklaring heraf. Målet er at finde en varig løsning i regi af Ungsomsskolen på ejendommen.

Projektområdet

Økonomiudvalget besluttede den 17. marts 2021 at igangsætte lokalplanlægning, der muliggør konkrete ønsker om udvidelser af Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (SCU) og Skanderborg Svømmehal ved Campus Skanderborg i Højvangen, Skanderborg. Dertil besluttede Økonomiudvalget at udvide den nuværende parkeringskapacitet ved at inddrage et kommunalt ejet areal ved Thomas Heldsteds Vej, til parkering.

Link til Google maps

Link til NetGis

Link til lokalplan på Lokalplanportalen.

Forslag til kommuneplantillæg

Planlægningen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 16, og der udarbejdes derfor et kommuneplantillæg 16-36.

I Kommuneplan 16 er

• SCU og parkeringsarealet omfattet af henholdsvis 12.O.09 og 12.O.08, der udlægger arealerne til offentlige formål.
• Svømmehallen omfattet af ramme 12.C.01, der udlægger arealet til centerområde.
• Grusbanearealet omfattet af 12.E.02, der udlægger arealet til erhvervsområde.
• Areal til sti mellem grusbanearealet og SCU omfattet af ramme 12.O.02, der udlægger arealet til offentligt formål.

Kommuneplantillæg 16-36 overfører hele Campus-området til én samlet kommuneplanramme og sikrer dermed overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.

Forslag til lokalplan

Lokalplanen erstatter en del af Byplanvedtægt 13 og en mindre del af Byplanvedtægt 5 og 8, sikrer mulighed for fremtidige udvidelser af SCU og svømmehal, og ændrer anvendelse af det kommunale grusareal ved Thomas Helsteds Vej, matr. nr. 1bd, Ladegård, Skanderborg Jorder, til parkeringsformål for opfyldelse af Campus-områdets parkeringbehov.

Lokalplanen vil i videst mulig omfang overføre eksisterende bestemmelser fra Byplanvedtægt 13, således at områdets karakter og udseende ikke ændres væsentligt. De bebyggelsesregulerende bestemmelser har bl.a. til formål at værne om områdets kulturmiljø, jf. nedenfor, og begrænse større tekniske installationer på tagfladene.

Parkering

For at sikre de fornødne bil- og cykelparkeringspladser fastsætter lokalplanen bestemmelser om, at der skal være etableret parkeringspladser efter Skanderborg Kommunes til enhver tid gældende parkeringsnorm, før ny bebyggelse for både SCU og svømmehal må tages i brug.

På arealet ved Thomas Helsteds Vej er der mulighed for at indrette ca. 190 p-pladser. Pladserne skal etableres med tæt belægning, fordi arealet ligger i umiddelbart nærhed af boringerne ved Fredensborgværket.

Både opgørelse efter p-normen og erfaringstal fra Campus-områdets institutioner anskueliggør, at der vil blive behov for de yderligere pladser. På parkeringsarealet vil der foruden almindelige parkeringspladser også kunne indrettes Kys og Kør. Kys og Kør-funktionen kan aflaste de eksisterende parkeringspladser i Campus-området samt i en vis grad også trafikken i krydset Ladegårdsbakken/Højvangen og på Højvangens Torv ved skolernes åbningstid. Lokalplanen udlægger desuden areal til stianlæg fra parkeringsarealet til Campus-området.

Såfremt der på længere sigt bliver brug for yderligere parkeringskapacitet til Campus-området, rummer lokalplanen i øvrigt mulighed for, at der kan etableres et p-hus på arealet ved Thomas Helsteds Vej samt parkeringskældre under de nuværende p-arealer ved SCU.

Kulturmiljøet omkring Højvangens Torv

Miljøet omkring Højvangens Torv er et eksempel på et nyere kulturmiljø, der er opstået i begyndelsen af 1970’erne. Miljøet er afgrænset til Skanderborg Gymnasium med gymnastikhal og sal, Niels Ebbesen Skolen, vandkunsten/vandbassinerne, center (butiksarkaden), svømmehallen samt den ældste del af parkeringspladsen, der grænser op mod Bystien og Skolestien.

Lokalplanen beskriver i sin redegørelsesdel kulturmiljøet, herunder hvilke elementer der er karakteristiske for området, og som skal videreføres i den nye bebyggelse. Lokalplanen indeholder tilsvarende bestemmelser, der har til formål at sikre, at ny bebyggelse og nye anlæg understøtter kulturmiljøet. Det gælder særligt området omkring Højvangens Torv og Skanderborg Svømmehal.

Fordi udvidelserne af Skanderborg Svømmehal endnu ikke er endeligt fastlagt, da udbud af totalentreprisen først sker efter at lokalplanforslaget er vedtaget, er bestemmelserne i lokalplanen om de bygningsmæssige ændringer på et overordnet plan. Det giver en udfordring i forhold til at sikre værdierne i det karakteristiske og tidstypiske miljø, der er på Campus. Det er derfor aftalt med svømmehallens byggeudvalg, at Skanderborg Kommune gennem deltagelse i bedømmelsesudvalget og fastsættelse og vægtning af bedømmelseskriterier sammen med svømmehallen sikrer, at hensynet til kulturmiljøet varetages.

Bedømmelseskriterierne omkring kulturmiljø udarbejdes i samarbejde mellem svømmehallens rådgiver CUBO Arkitekter, Skanderborg Museum og administrationen. Det foreløbige arbejde er afspejlet i lokalplanforslagets redegørelsestekst om kulturmiljø. Den foreløbige vægtning af bedømmelseskriteriet "Arkitektur og funktionalitet", som indeholder kulturmiljøhensynet, er 45 % af den samlede pointgivning for udbuddet, hvorimod ” Kvalitet – materialer, teknik og drift” vægtes med 35 % og "Proces og organisation” 20 %.

Administrationen vil efter høringsperioden give en status på, hvordan kulturmiljøet er sikret som en del af udviklingen af svømmehallen, herunder både bebyggelsen og de omkringliggende udearealer. Det videre arbejde med bedømmelseskriterierene vil foregå i lokalplanens høringsperiode, sådan at evt. konsekvenser for lokalplanlægningen kan behandles sammen med de indkomne høringssvar.

Helhedsplan for Campusområdet

Lokalplanen skaber mulighed for realisering af intentionerne i helhedsplanen for Campus-området (§ 17, stk. 4-udvalg, 2017) om et grønnere campusmiljø og mulighed for mere liv og flere mødesteder på tværs af områdets institutioner og faciliteter. F.eks. er der skabt mulighed for torveareal ved svømmehallen samt aktiviteter på den vestvendte del af taget på svømmehallens kommende tilbygning samt anvendelse af dele af p-arealet ved Thomas Helsteds Vej til fritidsformål, når der ikke parkeres på disse dele.

For så vidt gælder indretningen af aktvitetsområderne ved svømmehallen vil Skanderborg Kommune ved sin deltagelse i bedømmelsesudvalget sikre, at "mødestederne" udformes, så deres påvirkning af kulturmiljøet minimeres og færdsel for både cykelister og gående ved torvet og på tagfladen er sikker og tryg.

Miljøscreening

Der er med henvisning til lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår som bilag i lokalplanforslaget.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 21. april 2021:

Ved Miljø- og Planudvalgets vedtagelse af lokalplanforslaget den 6. april 2021 vedtog udvalget at indstille,

1. at det undersøges, om bygningerne i området alene skal reguleres på bygningshøjde, og der ikke stilles krav om antal etager
2. at det tydliggøres, hvor der skal være grønne arealer inden for lokalplanens område
3. at bestemmelserne om skaterfrizone uddybes.

Administration har på baggrund af Miljø- og Planudvalgets indstilling undersøgt og tydeliggjort følgende i lokalplanudkastet:

ad 1)

Lokalplanens bestemmelser i § 5.3 om maks. bygninghøjder/koter har til formål at sikre, at områdets bebyggelse uændret har karakter af lavere bebyggelser, som er kendetegnet for området. Der er alene fastsat bestemmelser om maks. etageantal for lokalplanens delområde I (SCU) samt i forlængelse heraf mulighed for, at det under hensyn til terrænet kan tillades, at en parterreetage ikke medregnes som en etage, uanset etagens udformning og anvendelse. Ved at arbejde med etager (fremfor alene maks. højder), er det nemlig muligt på en let måde at formulere bestemmelse om, at der kan laves ekstra (kælder)etager, hvor terrænet tillader det. Denne mulighed kan f.eks. udnyttes, hvis der etableres atriumrum internt i bebyggelsen.

Det kan oplyses, at administrationen har været i tæt dialog med SCU om formuleringen og fundet, at netop denne formulering bedst imødekommer SCU´s behov og er lettest at administre.

Det foreslås derfor, at formuleringen i § 5.3 fastholdes uændret.

ad 2)

Lokalplanens bestemmelse i § 7.1. om grønne friarealer har til formål at sikre, at områdets friarealer anlægges som grønne opholdsområder, afskærmning og/eller klimatilpasningarealer. For at sikre en vis fleksibilitet i forhold til evt. senere nødvendige udvidelser af SCU er det ikke nærmere angivet, hvor de grønne områder placeres, og hvilket omfang de skal have. Bestemmelsen lægger i stedet vægt på, at arealerne får en grøn karakter, der tilpasses de enkelte arealers tiltænkte funktion. Herudover sikrer bestemmelsen, at flere af områdets eksisterende grønne elementer fastholdes. Formålet hermed er at imødekomme Helhedsplanen for Campusområdets principper om et grønt campusområde.

Det foreslås, at bestemmelse i § 7.1 om områdets grønne karakter tilføjes således: "Arealerne skal have en grøn karakter, der tilpasses de enkelte arealers tiltænkte funktion og bidrager til en øget biodiversitet i området".

ad 3)

Lokalplanen indeholder alene bestemmelse i § 7.5 om, at der ikke må etableres fast skateanlæg på torveområdet i delområde III (svømmehallen). Formålet er at forebygge støjgener i forhold til beboelserne nord for Højvangen samt at undgå konfliker mellem skatere og gående/cyklende på Skolestien, forbindelsesstien til Højvangscenteret og i forhold til ankomstområdet/indgangspartiet til svømmehallen.

Der har i øvrigt i forbindelse med lokalplanens tilblivelse været afholdt møde med Skanderborg Ungeråd for at imødekomme rådets ønske om gode udendørs mødesteder på tværs af områdets institutioner, og derfor er der indarbejdet mulighed for ikke permanente skatemuligheder på p-pladsen ved Thomas Helhedsteds Vej, når p-pladsen eller dele heraf ikke anvendes til parkering.

Det foreslåes, at formuleringen i § 7.5 om, at der ikke må opsættes faste skateanlæg i delområde III fastholdes, men at følgende begrundelse tilføjes i lokalplanens noter: Bestemmelse om, at der ikke må etableres faste skateinstallationer på svømmehallens forplads er begrundet i, at skating vil kunne skabe konflikter i forhold til trafiksikkerheden for de gående og cyklende i området samt medføre støj i forhold til omgivelserne.

I forbindelse med Byrådets beslutning om nedrivning af Skanderborgvej 42 i Ry blev administrationen bedt om følgende:

• at administrationen undersøger, om Skanderborgvej 44 også kan ændre anvendelse til brug for Mølleskolen.

Denne undersøgelse er nu tilendebragt, og de frivillige aktiviteter, der var i Skanderborgvej 44, er flyttet til andre lokaliteter.

Bygningens stand og indretning gør, at den ikke vurderes egnet til andre kommunale formål, hvorfor det anbefales, at bygningen nedrives, og at anvendelsen af Skanderborgvej 44 i Ry ændres til brug for Almas Intelligente Have, Mølleskolen.

Supplerende sagsfremstilling til Byrådet den 28. april 2021:

Der blev på Økonomiudvalget stillet supplerende spørgsmål i sagen særligt i forhold til dialog m.v. med de hidtidige brugere af Skanderborgvej 44.

Mølleskolen har forestået kontakten til samtlige brugere. Skanderborgvej 44 været brugt af Colourit'en, MIA-gruppen,”Mandeklubben”, ”Frivilligklubben”, Lions Club, Ry fotoklub samt ”Datastuen”. Samtlige foreninger er efter aftale flyttet til Ryvang, hvor de har oprettet et nyt fællesskab ”Aktivitetsfællesskabet Ryvang”, idet Datastuen dog er flyttet på Ry Bibliotek.

Mølleskolen har oplyst, at der har været en god og gensidigt konstruktiv dialog undervejs, og at samtlige interessenter er bekendt med, at lokaliteterne på Ryvang har en midlertidig karakter, således som det også forholder sig ift Mølleskolens aktiviteter på Ryvang. Kommunale bygninger vil på et senere tidspunkt gå i dialog med aktørerne om andre lokaliseringsmuligheder.

Skanderborg Forsyning A/S fremlægger forslag til den fremtidige struktur for håndtering af spildevand og placering af centralrenseanlæg. Jf. ejerpolitikken skal større anlægsinvesteringer fremlægges for Byrådet. Strukturen for spildevands hovedstruktur blev behandlet i Skanderborg Forsynings A/S' bestyrelse den 5. marts 2019, hvor bestyrelsen godkendte opstarten med frigivelse af midler til det videre arbejde samt ønsker om kvartalsmæssige nedslag og orienteringer fremlagt for bestyrelsen.

Skanderborg Forsyning A/S har arbejdet med forskellige scenarier for den fremtidige struktur og været i dialog med Byrådet om dem. Scenarierne er yderligere belyst i vedlagte analyse. Analysen er omfattende og teknisk, og derfor suppleret med en kortere, konkluderende fremstilling i det andet bilag.

Derudover vedlægges notat med besvarelse af de spørgsmål, der blev stillet på fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Miljø- og Planudvalget, hvor analysens konklusioner blev fremlagt.

Scenarier

Strukturanalysen omfatter analyse af spildevandet fra de fem renseanlæg i Skanderborg Kommune, som udover Skanderborg Centralrenseanlæg er renseanlæggene i Hørning, Skovby, Gl. Rye og Ry. Herudover indgår spildevandet fra Voerladegård, som p.t. sendes til rensning i Horsens Kommune. Skovby Renseanlæg er i alle scenarier fastholdt som selvstændigt renseanlæg, fordi omkostningerne ved at flytte spildevandet til Skanderborg er for høje, og desuden er Skovby Renseanlæg et effektivt og relativt nyt renseanslæg.

Uanset hvilket scenarie der vælges, vil det forudsætte store investeringer i ledningsanlæg, kapaciteter m.v. i perioden 2021-2027.

Der er analyseret 7 scenarier:

• Scenarie 0: Den eksisterende renseanlægsstruktur.
• Scenarie 1: Skanderborg Centralrenseanlæg udbygges, Gl. Rye og Ry nedlægges og spildevand sendes til Skanderborg. Hørning nedlægges, og spildevand sendes til Viby.
• Scenarie 2: Skanderborg Centralrenseanlæg udbygges, Gl. Rye, Ry og Hørning nedlægges, og spildevand sendes til Skanderborg.
• Scenarie 3: Der etableres nyt centralrenseanlæg udenfor Skanderborg, det nuværende i Skanderborg nedlægges delvist, Gl. Rye, Ry og Hørning nedlægges, og spildevand sendes til det nye centralrenseanlæg.
• Scenarie 4: Der etableres nyt centralrenseanlæg udenfor Skanderborg, det nuværende i Skanderborg, Gl. Rye, Ry og Hørning nedlægges, og spildevand sendes til det nye centralrenseanlæg.
• Scenarie 5: Skanderborg Centralrenseanlæg udbygges og suppleres med udløb til Kattegat. Gl. Rye og Ry nedlægges, og spildevand sendes til Skanderborg. Hørning nedlægges, og spildevand sendes til Viby.
• Scenarie 6: Skanderborg Centralrenseanlæg nedlægges delvist, og der skabes forbindelse til Viby. Gl. Rye og Ry nedlægges, og spildevand ledes til Skanderborg. Hørning nedlægges og spildevand sendes til Viby.

Beregninger på investeringsbehov og recipientmæssige konsekvenser (udledning) fremgår af vedlagte analyse.

Konklusion på analyse og anbefaling

På baggrund af analyserne anbefales bl.a.

• at der foretages store investeringer i spildevandsledninger og renseanlæg i de kommende år
• at scenarie 2 er det mest foredelagtige.

De samlede konklusioner fremgår af bilaget.

Videre proces

Med denne sag fastlægges den fremtidige overordnede struktur, og såfremt der arbejdes for en øget centralisering, vil planlægningen for den mulige udvidelse af Skanderborg Forsyning A/S anlæg på Døjsøvej samtidig skulle igangsættes.

Derudover fortsætter processen med udarbejdelse af en spildevandsplan for Skanderborg Kommune og en revision af Byrådets ejerpolitik for Skanderborg Forsyning A/S.

Affaldsregulativer er kommunernes grundlag for at varetage myndighedsopgaver overfor husholdninger og virksomheder i relation til affaldshåndtering. Regulativerne definerer den affaldsindsamling, Renosyd skal organisere, og er Renosyds hjemmel til at udføre opgaverne.

De væsentlige ændringer og præciseringer i regulativerne i forhold til gældende

Ud over redaktionelle ændringer er de væsentligste indholdsmæssige ændringer i de udarbejdede udkast til regulativer:

Konsekvensrettelser som følge af tidligere beslutninger i Renosyds bestyrelse:

• Præcisering af, hvordan erhvervskunder identificeres ved nummerpladeregistrering på Renosyds genbrugspladser. Definitionen udvides, således at biler med 'papegøjeplader', der er indregistreret i erhvervsvirksomheder, som udgangspunkt behandles som erhvervskunder. Kunden kan i forbindelse med besøget eller efterfølgende dokumentere, at bilen retmæssigt kan bruges til privatkørsel, og så vil besøget blive fritaget for betaling.
• Miljøstationer er ikke mere en ordning til husstandsnær indsamling af affald produceret i husstandene.
• Ny gebyrstruktur godkendt ultimo 2019 som en del af Renosyds gebyrblad for 2020, hvilket bl.a. indebærer:
  • indførelse af genanvendelsesgebyr som erstatning for særskilte gebyrer for beholdere til indsamling af emballage og papir/pap
  • ensretning af affaldsbeholdernes placering ved husstandene. Præcisering af, at papir-/papbeholder også skal være placeret i skel ved tømning i lighed med andre beholdere (standplads kan tilkøbes).

• Ændringer i forhold til aflevering af asbest, hvilket bl.a. indebærer:
  • asbestaffald kan afleveres på Renosyds genbrugspladser i Odder, Skanderborg og Ry
  • nedlukning af muligheden for at aflevere asbestaffald på behandlingsanlægget i Skårup om onsdagen.

Præciseringer i forhold til nuværende praksis samt serviceforbedringer:

• Krav til køreveje, adgangsveje, vendepladser m.v., herunder henvisninger til gældende lovgivning inden for bl.a. vejforhold og arbejdsmiljø.
• Ensretning af forskellige ejendomstyper, så retningslinjer for placering og afhentning af beholdere ved bl.a. landejendomme, erhvervsvirksomheder og koteletgrunde ensrettes.
• Serviceforbedringer af fysiske forhold omkring placering af beholdere, åbne og lukke låger, brug af kæder, en placering i skel er inden for 0-3 meter m.v.

Ændringer i lovgivning:

• Retningslinjer for aflevering af affald på genbrugspladser, herunder mere præcise beskrivelser af genbrug, genanvendelse, forbrænding, deponi og specialbehandling.
• Miljøstationer er ikke mere en ordning til indsamling af kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald.
• Kommunale institutioner håndteres generelt som erhverv, eftersom der typisk ikke er boliger tilknyttet institutionen.

Affaldsregulativerne skal revideres igen, når sortering i 10 fraktioner skal implementeres.

Forslag til affaldsregulativer er vedlagt som bilag.

Byrådet godkendte den 24. februar 2021 at sende varmeprojekt: "Eldrevet luft-vand varmepumpeanlæg i Skanderborg og genetablering af forbindelse til Varmeplan Aarhus" i høring. Projektet har været i offentlig høring i perioden 26. februar - 26. marts 2021 med opslag på kommunens hjemmeside, Uge-Bladet Skanderborg og direkte mail til berørte parter. Der er indkommet to høringssvar, som er vedlagt som bilag.

Renosyd har ingen indvendinger mod projektforslaget, idet det er i tråd med den fælles hensigtserklæring af 2. april 2020 om at øge samarbejdet mellem parterne Skanderborg Kommune, Skanderborg-Hørning Fjernvarme, AffaldVarme Aarhus og Renosyd.

Ørsted har haft en række spørgsmål til projektet, som for de flestes vedkommende er blevet afklaret via en god og konstruktiv dialog med Skanderborg Fjernvarme og AffaldVarme Aarhus. De forventer, at de sidste spørgsmål kan besvares i dialog med Skanderborg Fjernvarme på et senere tidspunkt. Ørsted har derfor ikke indvendinger imod gennemførelse af projektet.

Projektet er et vigtigt led i samarbejdet mellem Skanderborg-Hørning Fjernvarme, Renosyd, Affaldvarme Aarhus og Skanderborg Kommune om udveksling af varme mellem Skanderborg og Varmeplan Aarhus. Samtidig giver projektet Skanderborg-Hørning Fjernvarme mulighed for at etablere et 12,5 MW luft-vand-varmepumpeanlæg i nærheden af deres anlæg på Norgesvej i Skanderborg.

Der er regnet på disse løsningsmuligheder, hvor referencen er at fortsætte med de eksisterende anlæg i Skanderborg:

1. Nyt eldrevet varmepumpeanlæg på 12,5 MW på Norgesvej i Skanderborg
2. Nyt biomassefyret kraftvarmeanlæg i Skanderborg
3. a. Udveksling med AVA med forsyningspligt (for den økonomisk relevante del af varmen)
   b. Udveksling med AVA uden forsyningspligt (for den økonomisk relevante del af varmen)
4. Nyt eldrevet varmepumpeanlæg og udveksling med AVA uden forsyningspligt.

Projekt 4 i varmeprojektet kan ifølge § 6 i Projektbekendtgørelsen godkendes, fordi beregninger af samfundsøkonomi, virksomheds- og brugerøkonomi viser, at dette kombinerede projekt med både en varmepumpe og genåbning af forbindelsen til Varmeplan Aarhus er bedre end alternativerne.

Projektet er i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes Strategiske Energiplan, både mht. overgang til brændselsfri varme med en varmepumpe, og til at koble forsyningsområder sammen, hvor det fremmer effektiv udnyttelse af brændsler, værker, overskudsvarme og/eller fremmer forsyningssikkerheden.

Som nævnt indgik parterne den 2. april 2020 en hensigtserklæring for udarbejdelse af projektforslag samt forventninger til den videre proces. Det fremgår heraf, at parterne er enige om at arbejde for, at genåbning af ledning sker hurtigst muligt og inden for 3 måneder efter godkendelse fra Skanderborg Kommune, og at etablering af luft-til-vand varmepumpen kan ske senest inden varmesæsonen 2022/2023.

Det tidligere forslag med perronadgang på sydsiden fra den gamle Stilling Station og over SuperBrugsens parkeringsplads samt på nordsiden fra den nyetablerede parkeringsplads og med perronforbindelse langs med og ved Lynghøjvej, blev ikke vurderet hensigtsmæssigt af Politiet.

På baggrund af en anmodning fra Stilling Borgerforening blev indstillingen trukket, og administrationen igangsatte en fornyet dialog mellem politikere, Stilling Borgerforening og SuperBrugsen. Dette resulterede i, at der blev udpeget en ny adgang fra SuperBrugsen. Dette er skitseret i vedhæftede projektplan på skitseniveau, som Politiet har givet samtykke til (bilag 1).

Planen omfatter:

• Etablering af perroner ved Stilling SuperBrugsens parkeringsplads på nord- og sydsiden af banelegemet.
• Etablering af sydlig perronadgang fra den gamle Stilling Station samt bag om SuperBrugsens vaskehal (adskilt af trådhegn fra parkeringspladsen), med langtidsparkering ved den gamle Stilling Station.
• Etablering af nordlig perronadgang fra nyetableret cykel- og bilparkeringsområde.

Skanderborg Kommune forestår driften af forpladsen inklusiv eventuelt trådhegn, og Banedanmark forestår driften af perronerne.

Vedhæftede plan forudsætter en dialog med berørte interessenter vedrørende en omplacering af petanquebanen ved den gamle Stilling Station samt en aftale mellem SuperBrugsen og Skanderborg Kommune om mindre arealer af SuperBrugsens parkeringsplads' vestlige side.

For trafikken til perronerne etableres der af- og pålæsning (Kys og Kør) dels på det nyetablerede parkeringsareal på nordsiden af banelegemet inklusiv cykelparkering og dels på sydsiden henholdsvis ved den gamle Stilling Station med af- og pålæsning inklusiv cykelparkering og ved SuperBrugsen med af- og pålæsning f.eks. på rampen til parkeringspladsen inklusiv cykelparkering i forbindelse med den nyetablerede sti bag om vaskehallen.

Baggrund

Busrute 112 kører i dag mellem Tilst og Voel (med enkelte afgange til Silkeborg) og betjener i Skanderborg Kommune bl.a. Herskind, Sjelle og Skjørring. Busrute 112 er i dag suppleret med flexbus på hverdage og i weekenden. Fra sommeren 2021 ønsker Silkeborg Kommune ikke længere at betjene strækningen mellem Skjørring og Silkeborg med den nuværende busrute 112. Silkeborg Kommune vil i stedet bl.a. finansiere ekstra afgange på busrute 113 med kørsel via Låsby og Sorring. Skanderborg og Aarhus kommuner har igennem længere tid været i dialog med Midttrafik om den fremtidige betjening mellem Aarhus og Skanderborg Kommune, hvor Skanderborg Kommune har haft stor fokus på betjeningen af Herskind, Sjelle og Skjørring. Aarhus Kommune har ikke ønsket at opretholde ordinær busbetjening på busrute 112.

Hvad er en Flexbus?

En flexbus kører efter en fast rute og køreplan, ligesom rute 112 gør i dag, og billetten koster det samme som i den almindelige bus. En flexbus kører dog på bestilling. Man skal altså bestille bussen hjemmefra, hvis man skal med. Flexbussen bestilles via Rejseplanen eller ved at ringe til Midttrafik. En flexbustur køres af en minibus, en taxa eller en liftbus afhængigt af, hvor mange passagerer, der skal med. Hvis man kører den samme tur ofte, for eksempel for at komme i skole eller på arbejde, kan man lave en fast aftale med flexbussen for op til et halvt år ad gangen ved at ringe til Midttrafik.

I Skanderborg Kommune tilbydes flexbus allerede i dag, som kører som supplement til busser på 7 ruter.

Ny Flexbus 112

Jf. dialog om den fremtidige betjening etableres en ny flexbusrute 112, som vil betjene Galten, Skjørring, Sjelle, Herskind, Borum og Tilst. I Galten vil der være forbindelse mod Silkeborg med rute 113 og i Tilst mod Aarhus med rute 114 (og linje 3A). Flexbusrute 112 vil, som rute 112, give direkte betjening fra Skjørring, Sjelle og Herskind til Tilst. I forhold til i dag vil der dog ikke være direkte busbetjening til og fra Silkeborg. Borgere i Herskind, Sjelle og Skjørring skal derfor rejse med flexbusrute 112 via Galten busterminal med skifte til rute 113. Alternativt kan man som i dag benytte lokalrute 309 til og fra Skovby og Galten. Rejsetidsmæssigt vil der med flexbusrute 112 og rute 113 ikke være den store forskel på en rejse fra Herskind til f.eks. Campus Silkeborg. I dag tager denne rejse 38 minutter med bus 112, mens den fremover vil tage 39 minutter (flexbus 112 til Galten Torv = 9 minutter, skift til bus 113 = 6 minutter, bus 113 (lynbus) = 24 minutter).

Flexbusrute 112 vil få flere ture på hverdage end den nuværende rute 112. Frekvensen på flexbusrute 112 er derfor bedre end på den nuværende rute 112. I det oprindelige høringsforslag fra Midttrafik var der lagt op til en udvidelse fra de nuværende 10 ture i hver retning på hverdage til 12 ture i hver retning på flexbusrute 112. Weekendbetjening stort set uændret. På baggrund af høringssvar er antallet af ture dog forøget til 15 ture i hver retning på hverdage, så flexbusrute 112 får 5 ture mere i hver retning i forhold til den nuværende rute 112.

Høring og høringssvar

Midttrafik har i januar og februar 2021 haft den foreslående ændring i høring. Høringssvarene er behandlet af Midttrafik i vedlagte bilag.

For Skanderborg Kommunes vedkommende er der indkommet i alt 31 høringssvar om den foreslåede ændring. 10 af disse høringssvar er fra borgere/brugere i Herskind, inkl. høringssvar fra Landsbyrådet for Herskind, Skivholme og Herskind Hede. 15 høringssvar er fra borgere/brugere i Sjelle. 5 høringssvar er fra borgere/brugere i Skjørring, mens ét svar er indkommet fra Låsby.

Idet der henvises til Midttrafiks høringsbehandling i bilag, vedrører flere af høringssvarene følgende overordnede emner:

1. Svar vedrørende henvisninger til seneste ændringer af busbetjeningen i sommeren 2019.
2. Kommentarer om pris for brug af flexbus, hvor det i 6 høringssvar angives, at det er dyrere at køre med flexbus end en almindelig bus (hvilket ikke er korrekt).
3. Høringssvar vedrørende det ufleksible i, at en flexbus skal bestilles i forvejen.
4. Kommentarer om flexbus i forhold til unge, bl.a. gymnasieelever. Her går kommentarerne både i retning af, at de unge har brug for faste forbindelser, samt at de unge har brug for fleksibilitet.
5. Høringssvar vedrørende kunder til/fra lokale virksomheder, der skal kunne komme nemt frem, samt kommentarer om frekvens.
6. Svar vedrørende brug af rejsekort i flexbus samt korrespondancer mellem bus og flexbus.
7. Kommentar om kvaliteten af de kollektive trafikforbindelser til og fra Låsby, som opfattes som utilfredsstillende.

Justeringer og indsatser på baggrund af høringssvar

På baggrund af bl.a. ovenstående emner har administrationen foretaget følgende justeringer, og følgende indsatser er planlagt:

Ad 2: Prisen for en flexbustur er den samme som for en tur med den nuværende bus 112. Prisspørgsmålet håndteres via en målrettet lokal informationsindsats om ændringerne i samarbejde med bl.a. Landsbyrådet for Herskind, Skivholme og Herskind Hede.

Ad 3: Svarene handler om vane- og rutineændringer, som administrationen anerkender kan være vanskelig for alle. Svarene skal håndteres via en målrettet lokal informationsindsats om ændringerne og en oplæring i brug af flexbus. Der skal ligeledes informeres om muligheden for at bestille faste ture i op til et halvt år ad gangen.

Ad 4: Svarene handler også dels om vane- og rutineændringer, som administrationen anerkender kan være vanskelig for alle. Svarene skal håndteres via en målrettet lokal informationsindsats om ændringerne. Der skal ligeledes informeres om den nuværende mulighed for at komme til Campus Skanderborg med bus 309. Der skal i denne forbindelse eventuelt også ses på muligheden for at indsætte to yderligere afgange på bus 309 til/fra Herskind.

Ad 4 og 5: På baggrund af høringssvar, er antallet af ture forøget fra de oprindelige 12 i hver retning til 15 i hver retning på hverdage (altså en forøgelse med i alt 6 ture i forhold til hørings-køreplanen). Flexbusrute 112 får derfor 5 ture mere i hver retning i forhold til den nuværende rute 112. Dette vil gøre brugen af flexbusrute 112 lettere og mere fleksibel.

Ad 6: Det er korrekt, at det i dag ikke er muligt at benytte rejsekort som betaling for en flexbus-tur. Administrationen forespørger Midttrafik, om denne mulighed kan indgå fremadrettet. Der er dog mulighed for mange andre betalingsmåder, bl.a. pendlerkort på rejsekort samt Midttrafiks app. Der skal i den målrettede lokale informationsindsats også informeres om betalingsmuligheder. Gode korrespondancer mellem bus og flexbus er naturligvis vigtige. Midttrafik har i planlægningen af flexbusrute 112 arbejdet på at skabe de mest optimale korrespondancer.

Ad 7: Låsby: I forbindelse med ændringen, og i forbindelse med ny trafikplan for Silkeborg Kommune, vil antallet af ture på busrute 113 mellem Aarhus-Galten-Låsby-Silkeborg på hverdage øges fra ca. 20 ture til ca. 26 ture i hver retning. Halvdelen af alle ture på hverdage og i weekenden vil på strækningen mellem Låsby og Silkeborg desuden køre via Sorring-Voel. Det vil sige, at rute 113 pr. 27. juni 2021 også betjener hovedgaden i Låsby, hvor der bl.a. etableres nye busstoppesteder. Der planlægges en lokal informationsindsats i Låsby om forbedringen

Aftalen om jagt på kommunale arealer mellem Skanderborg Kommune og Skanderborg Jægerråd er udløbet og skal derfor fornyes for en ny 5-årig periode. Miljø- og Planudvalget har tidligere besluttet, at administrationen skulle genforhandle aftalen med jægerne med den forudsætning, at de bynære arealer ved Skanderborg skulle tages ud af aftalen. Denne proces er nu udført med det resultat, at jægerne har anmodet om foretræde for Miljø- og Planudvalget for så vidt angår jagt på de bynære arealer ved Skanderborg. For øvrige forhold, jagtområder, metoder og omfang, er administrationen og jægerne kommet frem en model, der fremgår af sagsfremstillingen. Arealerne fremgår af kortbilag.

For alle jagtområderne er gældende, at Byrådet til enhver tid, med kort varsel kan opsige aftalen, hvis området skal bruges til andet formål, hvis der opstår sikkerhedsmæssige udfordringer, eller hvis der opstår væsentlige konflikter med andre brugere af området.

Det er administrationens vurdering, at de herunder angivne arealer og jagtmetoder, på det foreliggende grundlag, kan anvendes til jagt på forsvarlig vis.

Administrationen har undersøgt, om andre kommunale arealer kunne bruges af jægerne som nye jagtområder eller som erstatning for de arealer, der af udvalget ønskes udtaget omkring Skanderborg. Området har til dato været jægernes største sammenhængende jagtområde. Der er i den forbindelse fundet to nye mulige arealer, som Byrådet anmodes om at vurdere, om der kan accepteres jagt på:

Sommerbæk/Kærvejsområdet i Hørning

Kommunen har købt et område ved Hørning med henblik på byudvikling (se bilag 1). Der er dels tale om udstykningsegnede områder, men også naturområder. Området forventes udviklet meget langsomt fra tennisbaneområdet mod syd i retning mod nord. I perioden frem til området er udviklet, vil større eller mindre områder teknisk set være egnede til jagt. Jægerne har i forvejen jagt i et mindre kommunalt skovområde ved jernbanen, kaldet Sandagerskær. Holdes der løbende en respektafstand eksempelvis 300 m til nye boligområder, kan der drives jagt på forsvarlig vis på arealet. Arealet, som foreslås frigivet til jagt, forventes indskrænket løbende i takt med byudviklingen. Der er i aftalen vilkår om, at kommunen til enhver tid, med kort varsel, kan tage områder ud, hvis de skal bruges til andet formål, eller man ikke længere vurderer, at jagt er foreneligt med øvrige aktiviteter i området.

Det skal nævnes, at Hørningstien går gennem området, og at byens borgere på løbe-, gang- og cykeltur, kan opleve jagt i området 5-6 gange årligt. Stien spærres ikke, men der sættes infoskilte op om jagt i området. Byrådssekretariatet har tilkendegivet, at området må anvendes til formålet, så længe der ikke er andet formål med arealet. Der er i den gamle aftale buejagt i Sandagerskærskoven, som ligger i forbindelse med dette område. Buejagt ønskes derfor udvidet til det nye område.

Andejagt ved Skanderborg Sø - Skanderborg Golfklub

Jægerne mister en stor del af deres andejagt, hvis Dyrehave-området og Svanesø tages ud af jagtaftalen. Der er derfor fundet supplerende jagtområder og alternativer til de mistede områder, hvis Dyrehave-området udtages. Der er tale om den kommunale søbred ved golfklubben syd for Skanderborg Sø.

Jægerråd Skanderborg og administrationen har været i dialog med golfklubben om jægerne som nye brugere af området. Golfklubben har tilkendegivet, at de ingen problemer har med jagt ved søbredden ud for klubbens rådearealer, blot der skiltes og informeres ud til brugere af arealet og stranden i området.

Det forventes, at der maksimalt skal afvikles 10 andejagter pr. år på området. Ved alle jagterne vil jægerne sidde stille ved søbredden og vente på eventuelle forbiflyvende fugle ved solopgang eller ved solnedgang. Aktiviteten sker således kun fra søbred med skud ud over vandet, eller fra en lille jagtpram, der ligger umiddelbart udenfor søbredden. Der vil maksimalt være 10 jægere i området ved hver jagt. Det skal nævnes, at der også er andre brugere af området, fiskere, strandgæster, badere, og hestebadere, dog lidt derfra, da jægerne ikke sidder ved badestrandene men i bevoksningen imellem disse.

Byrådssekretariatet har tilkendegivet, at området må anvendes til formålet, så længe det ikke konflikter med den øvrige brug af området.

Justeringer af jagtaftalens omfang på eksisterende områder.

Normalt er al jagt, pånær bukkejagt, på kommunale arealer aftalt på forhånd og annonceret. Andejagt er en jagtform, der er meget afhængig af vejrlig og jægerne ønsker en mulighed for at kunne gå ud nogle gange årligt, hvor forholdene er perfekte til formålet. Derfor ønsker de mulighed for spontane andejagter ved søbredden og sivkanterne langs fodermarken i Junges Plantage 5-6 gange årligt. Det kan være 5-6 ny- eller ungjægere under ledelse af en erfaren jæger fra Jagtudvalget.

Der ønskes mulighed for buejagt i bukkejagten i perioden 16. maj til 15. juli i Vestermølleskoven, Junges Plantage, Mallinggårdskoven, Kærvej/Sommerbækområdet Hørning og som nu i Sandagerskær i Hørning.

Der ønskes endvidere mulighed for bukkejagt med riffel fra den faste position på volden mod engen i Vestermølleskoven.

Regulering af råger

Både Skanderborg Jægerråd og administrationen anbefaler, at rågeregulering på kommunale arealer integreres i jagtaftalen. Administrationen modtager mange klager over rågegener, og jægerne gør et ihærdigt stykke arbejde for at holde bestanden i ave.

Reguleringen kan betragtes som modydelse for den jagt, de får stillet til rådighed. Der bliver brugt mange hundrede mandetimer på denne opgave årligt, til gavn for byens borgere med bolig tæt på rågekolonierne.

Der arbejdes også på etablering af et samarbejde med jægerne om biodiversitetstiltag på forskellige kommunale arealer.

Da der er mange mulige ændringer af aftalen, afhængig af Byrådets beslutning i sagen, er denne endnu ikke udarbejdet. Den nye aftale vil i sin grundlæggende form blive udformet som hidtidig aftale med de rettelser og tilføjelser, som vil blive politisk besluttet. Den gamle aftale er vedlagt som bilag.

Det er administrationens vurdering, at jagt på de angivne arealer kan udføres forsvarligt med de ønskede jagtformer. Områderne er dog fortsat bynære, hvilket i sagens natur kan give konflikter.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 21. april 2021:

Siden mødet i Miljø- og Planudvalget den 6. april 2021, hvor Skanderborg Jægerråd havde foretræde, er der arbejdet videre med udkast til aftalen. Aftalen afspejler udvalgets beslutning om ikke længere at have jagt i området ved Dyrehaven, Sølundsområdet og Svane/Sortesø, og udvalgets tilkendegivelse af, hvad der kan accepteres af jagt på kommunale arealer.

Efter mødet i Miljø- og Planudvalget er administrationen blevet gjort bekendt med, at vores estimat på jagtlejepris for området ved Kærvej/Sommerbækområdet er sat for højt til 20.000 kr. Det bør estimeres til 5.000 - 10.000 kr. Derudover er afstanden mellem ny bebyggelse langs Kærvej estimeret med en respektafstand til ca. 300 m. Denne afstand er justeret og præciseret i aftalen til, at der ikke må afgives skud nærmere dette byområde end 200 m.

Sag om frigivelse af midler til realisering af udvikling af torvestrækningen har tidligere været behandlet på møde i Miljø- og Planudvalget den 2. marts 2021, pkt 51. Her vedtog Miljø- og Planudvalget at sende sagen tilbage til en yderligere bearbejdning i samarbejde med Projektforum Høring m.fl., idet princippet om krone-til-krone fastholdes, og med en yderligere redegørelse for den fremtidige vedligeholdelse af området.

Arbejdet er opdelt i fire etaper. Oversigt er vedlagt som bilag. Etaperne kan kort beskrives således:

Etape 1: Denne etape er allerede udført i 2018. Der er udført indretning af diverse mindre opholdsområder i det nordlige parkeringsområde på torvet. Der er etableret blomsterbede, ny flisebelægning, nye bænke m.v.

Etape 2: Etapen omfatter forskønnelse af ankomstområdet til torvestrækningen. Det ønskes bl.a. at omsætte den eksisterende støttemur langs plejehjemmets bygninger til en kampestensmur, således at der opnås samme udtryk som ved modsatte side mod Hørning Kirke. Endvidere planlægges det at forskønne det lille opholdsområde ved hjørnet Nørre Allé – Vestervej.

Etape 3: Den omfatter gavlområdet ved biblioteket. Her påtænkes udført beplantning og i mindre omfang at placere diverse legeredskaber.

Etape 4: Etapen vedrører den centrale del mellem Vestervej og Kirkevej. Denne etape er speciel, da den fortrinsvis er placeret på areal, som er omfattet af byggeriet på den tidligere rådhusgrund. Den private bygherre for dette byggeri har imidlertid deltaget i torveudviklingen, og har indgået som en part i sagen. Bygherrens bidrag til torveudviklingen består derfor i anlæg af grønt område ved biblioteket, anlæg af parkeringsarealer, som kan inddrages ved særlige arrangementer samt anlæg af torveområde ved etapens nordlige område.

Arbejdsgruppen ønsker ikke, at dette nordlige torv skal indeholde diverse større byrums-elementer, som f.eks. vandkunst, legeredskaber m.v., da det anses, at dette vil forhindre anvendelse af torvet til andre formål. Der ønskes kun etableret begrænset mulighed for ophold samt ekstra beplantning. Dette åbne område skal dermed kunne benyttes ved forskellige arrangementer, som f.eks. julesalg.

Baggrund

Baggrunden for udviklingen af torvestrækningen kan kort resumeres således:

• Som indledning til planlægning af udvikling af torvestrækningen blev der afholdt et borgermøde, og der blev nedsat en arbejdsgruppe til det videre arbejde med sagen.
• Ved byrådsmødet den 4. oktober 2017 vedtages arbejdsgruppens anbefalinger som grundlag for det videre arbejde med torveudviklingen. Byrådet frigiver 25.000 kr. til udarbejdelse af ideoplæg (dispositionsplan).
• Ved byrådsmødet den 21. marts 2018 godkendes arbejdsgruppens idéoplæg.
• Ved byrådsmødet den 27. juni 2018 frigives 360.000 kr. til realisering af planens etape 1.

Til realisering af planen er der fra Skanderborg Kommune givet en bevilling på ca. 2 mio. kr., der udløses efter krone-til-krone princippet. Private midler til projektet tilvejebringes ved frivillighedstimer, mindre donationer fra foreninger m.v., kommunal bevilling til legeplads samt bidraget fra den private bygherre.

Ved sagsfremstillingerne den 21. marts 2018 og 27. juni 2018 er der redegjort for, at bidraget fra bygherren for rådhusgrunden indgår i den private del af finansieringen for torvestrækningen. Den ekstraomkostning, som bygherren har haft ved at deltage i torveudviklingen, er anslået til 1 mio. kr.

Status

Byggeriet på rådhusgrunden er efterhånden langt fremme, og de afsluttende arbejder for parkeringsarealer og for det nordlige torveområde er nært forestående. Der anmodes om frigivelse af midler, således at etape 4 kan blive færdiggjort, og opstart af de manglende etaper 1 og 2 kan iværksættes.

Drift af området

Med hensyn til drift af de forskellige elementer i torveprojektet har cityforeningen tidligere meddelt, at den ikke har ressourcer til at indgå i den løbende drift af torvestrækningen. Drift af området vil derfor fortsat påhvile Skanderborg Kommune. Undtaget herfra er dog parkeringsarealerne beliggende på rådhusgrunden, idet disse drives af den private bygherre.

Baggrund

På private fællesveje er det de grundejere med vejret til vejen, der skal stå for vedligehold af vejen. I de fleste tilfælde foregår det uden Skanderborg Kommunes indblanding.

Hvis grundejerne ikke kan blive enige om vedligeholdet, har de mulighed for at få vejmyndigheden (Skanderborg Kommune) til at lave det, der hedder et vejsyn.

Et vejsyn er en proces, hvor vejmyndigheden skal tage stilling til, om vejen er i tilstrækkelig god stand i forhold til den forventede trafik på vejen. Hvis vejen ikke er i tilstrækkelig stand, skal vejmyndigheden fastsætte, hvad der skal gøres - en såkaldt vejsynskendelse.

Når kommunen som myndighed fastsætter, at vejen skal vedligeholdes, skal vi samtidig udarbejde en udgiftsfordeling. Udgifterne der skal fordeles mellem de involverede grundejere er både de faktiske udgifter til arbejdet, f.eks lapning af huller i asfalt og eventuelle udgifter til 3. part, f.eks. saglig bistand. Der er desuden en mulighed for, at vejmyndigheden kan opkræve "dokumenterede administrative udgifter", herunder de timer der er benyttet til sagsbehandling.

Vejsynssager er ofte meget tidskrævende sager. Det skyldes bl.a., at der meget sjældent er enighed mellem de berørte grundejere om behov for vedligehold, hvordan udgifter skal fordeles m.v., hvorfor sagerne er meget dialogtunge. Desuden kan der være endog ret store udgifter til enkeltpersoner/ejendomme involveret, hvilket afstedkommer diskussioner om rimelighed og proportionalitet.

Dernæst skal der foretages fysisk besigtigelse og gennemgang samt afholdes et reelt vejsyn med de berørte grundejere.

Derfor kommer der ofte til at gå (uforholdsvis) meget tid med sagsbehandling, partshøring, vurderinger, fastsættelse af niveau for vedligehold m.v. i forhold til andre sagstyper efter vejloven og privatvejsloven. Selv de simpleste af sagerne løber hurtigt op i 8-10 timer. Komplicerede sager overstiger meget let 20-25 timer i ren sagsbehandling.

Der foreligger ikke en politisk beslutning i Skanderborg Kommune, om man ønsker at benytte muligheden for at medregne egne administrative udgifter i udgiftsfordelingen i vejsyns-sager. Derfor er det ikke praksis i dag.

Med den nuværende praksis er det udelukkende de faktiske vedligeholdelsesarbejder og eventuelle udgifter til 3. part (fx. til specialvurderinger), som indgår i udgiftsfordelingen i vejsyns-sager.

Byrådet bedes tage stilling til, om den nuværende praksis skal ændres, således at administrationens udgifter til sagsbehandlingen fremover indgår i udgiftsfordelingen til vedligehold af de private fællesveje.

Timeprisen fastsættes som en afspejling af den faktiske omkostning for sagsbehandlingen.

En rundspørge ved de omkringliggende kommuner viser, at de fleste kommuner omkring os har vedtaget denne praksis. Herunder Randers, Herning og Horsens kommuner. Aarhus Kommune opererer med en tilsvarende model, hvor der opkræves en fast %-sats.

Silkeborg Kommune har ikke vedtaget praksis, men har haft det til diskussion af flere omgange.

Midtjysk Boligselskabs afd. 65, Poul la Cours Vej 2-44 har akut behov for udskiftning af tag, vinduer og døre. Afdelingen har ikke foretaget tilstrækkelige henlæggelser til finansiering af projektet. Endvidere har afdelingen ikke tilstrækkelig friværdi til at kunne optage lån uden et krav om, at der stilles kommunegaranti for lånet. Afdelingen er opført med tegltage. Disse vil normalt have en levetid på op mod 100 år. Men tagene i afdelingen smuldrer, og er blevet utætte, hvorfor en udskiftning af tagene ikke kan afvente yderligere. Endvidere er der skimmelproblematikker ved døre og vinduer. Ansøgning om renovering er vedlagt som bilag 1, billede af tag er vedlagt som bilag 2.

Sagen har været under behandling siden 2016 – med udgangspunkt i en anmodning om kommunegaranti til en 100 % lånefinansiering af projektet. Behandlingen af sagen har haft fokus på en afklaring af situationen i afdelingen, idet der ikke er hjemmel til finansiering af almindelige vedligeholdelsesarbejder i almene boligafdelinger med kommunalt garanterede lån. Udgangspunktet er her, at almindelig vedligeholdelse skal finansieres af afdelingens lovpligtige henlæggelser, men disse henlæggelser er ikke foretaget i dette tilfælde.

Forklaringen på de manglende henlæggelser skal findes i afdelingens samlede økonomi og de prioriteringer, som boligselskabet har foretaget i forhold til at sikre udlejning af boligerne. Afdelingen blev opført fra 1988-1991 og består af 42 familieboliger og 20 ungdomsboliger. På daværende tidspunkt blev nybyggeri finansieret med indeksregulerede lån, hvilket denne afdeling også blev. Indeksreguleringen medfører, at restgælden stiger ved faldende renter. Grundet renteudviklingen siden byggetidspunktet betyder det, at restgælden i afdelingen er uforholdsmæssig høj. Endvidere er afdragene afhængige af indekseringen og derfor forholdsmæssige høje. Lånene kan ikke konverteres. Der er derfor ikke den fornødne friværdi til at kunne lånefinansiere nødvendige arbejder uden kommunal garantistillelse. Da lejen for almene boliger fastsættes således, at afdelingens indtægter præcis modsvarer afdelingens udgifter, vil lejen i afdelingen være forholdsmæssig høj grundet belåningen i afdelingen. Da lejen i forhold til lejemålets karakter dermed har ligget i den høje ende, har afdelingen begrænset henlæggelserne for at undgå, at huslejen blev så høj, at det ville øge fraflytningen i afdelingen med risiko for tomgangsudgifter.

Afdelingen har ansøgt Landsbyggefonden om huslejestøtte, men fik afslag på dette i 2017. Siden indledningen af den aktuelle sag i 2016, har afdelingen øget de årlige henlæggelser med 160.000 kr. og arbejder mod at kunne finansiere fremtidige renoveringsarbejder via henlæggelserne.

Begrundet i tagenes, dørenes og vinduernes ringe tilstand vurderes det, at arbejderne bør igangsættes snarest muligt. Særligt den uventede lave levetid for tagene og det forhold, at de aktuelt er utætte, vurderes som alvorlig.

Renoveringsarbejdet får med denne vurdering karakter af ekstraordinære renoveringsarbejder, og dermed åbner almenboligloven mulighed for, at kommunen kan stille garanti for lånoptag til finansieringen.

Projektet forventes at andrage i alt 11.103.000 kr. Heraf finansieres 8.176.000 kr. via et 30-årigt realkreditlån, mens afdelingen finansierer 1 mio. kr. via henlæggelser. Herudover finansieres projektet med 1,5 mio. kr. af egen trækningskraft fra Landsbyggefonden, mens der gives 427.000 kr. i tilskud fra dispositionsfonden.

BDO har fremsendt revisionsberetning nr. 27 indeholdende rapportering om de revisionsarbejder, der er udført vedrørende sagsrevisionen på det sociale område 2020.

Revisionsberetningen er vedlagt som bilag.

Den løbende revision har omfattet en gennemgang af de sociale områder med statsrefusion.

På baggrund af en vurdering af væsentlighed og risiko er der foretaget en gennemgang af personsager. Personsagsgennemgangen er foretaget som kombination af test af kontroller samt juridisk kritisk revision inden for følgende områder:

• Tilbud til udlændinge (herunder selvforsørgelses- og hjemsendelsesprogram, integrationsprogram og introduktionsforløb og ydelser til udlændinge omfattet af integrationsloven)
• Personlige tillæg og helbredstillæg efter lov om social pension
• Kontante ydelser (herunder kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, enkeltydelser, merudgifter til børn, tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til voksne)
• Revalidering (herunder ressourceforløb, jobafklaringsforløb, ledighedsydelse og fleksjob/flekslønstilskud)
• Arbejdsmarkedsforanstaltninger (herunder indsatsen for forsikrede ledige, løntilskud, driftsudgifter, personlig assistance m.v.).

Sammenfattende konkluderer revisionen, at personsagerne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler.

På følgende område vurderer revisionen et behov for øget fokus på sagsadministrationen:

• Uddannelseshjælp
• Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/Integrationsprogram.

Endelig vurderer revisionen, at der er behov for opstramning af sagsrevisionen vedrørende Merudgifter til voksne, SEL § 100, hvilket beskrives efterfølgende i forhold til ny revisionsbemærkning.

Revisionens bemærkninger, som Byrådet skal tage stilling til, og som skal videreformidles til tilsynsmyndigheden, er anført under beretningens afsnit 2.2.1, hvor der nærmere kan henvises til afsnit 3.3.

Revisionens bemærkning er gengivet i det følgende, og er indarbejdet i sagsfremstillingen med de elementer i afsnit 3.3, som er relevante for den afgivne bemærkning.

I umiddelbar forlængelse af revisionens bemærkninger er kommentarerne fra ledelsen i Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap. Det er ligeledes det svar, der indstilles godkendt og efterfølgende fremsendt til tilsynsmyndigheden.

Revisionens bemærkninger

"2.2.1 Nye revisionsbemærkninger

Den udførte revision har givet anledning til en ny revisionsbemærkning:

Personsager vedrørende SEL § 100, Merudgifter til voksne

På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at sagsadministrationen vedrørende Merudgifter til voksne jf. SEL § 100 ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler. For det nærmere indhold henvises til afsnit 3.3.

Sundhed, Omsorg og Handicap har oplyst, at de forventer, at alle sager er fulgt op og genberegnet efter gældende regler inden udgangen af juni 2021 samt, at der vil være en opfølgning på dette.

Vi vil foretage opfølgning i forbindelse med revisionen af kommunens regnskab for 2021."

"3.3. Personsager

På følgende områder er der efter vores opfattelse fortsat behov for en opstramning af sagsadministrationen:

Merudgifter til voksne, SEL § 100

Vi har foretaget en gennemgang af fem sager. I tre sager er opfølgning ikke tilstrækkelig, og i to af sagerne udbetales ikke den korrekte ydelse.

Herudover ses der stadig at være en række sager vedrørende Sundhed, Omsorg og Handicap, hvor der ikke er sket opfølgning og omberegning i forhold til gældende regler. Opfølgning og genberegning skulle være foretaget senest den 31. december 2018. Vi konstaterede samme problemstilling ved revisionen for 2019.

Sundhed, Omsorg og Handicap oplyser, at de forventer, at alle sager er fulgt op og genberegnet efter gældende regler inden udgangen af juni 2021.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 vedrørende ny revisionsbemærkning."

Kommentar fra Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap vedrørende

Merudgifter til voksne, SEL § 100.

Specialrådgivningen har prioriteret ressourcer til gennemgang og genberegning af alle sager vedrørende Merudgifter til voksne jf. SEL § 100. Det drejer sig om 36 sager fordelt på 4 socialrådgivere.

Pr. 16. marts 2021 er der færdigbehandlet 17 sager, og der resterer således en gennemgang af 19 sager, hvor sagsbehandlingen er startet op.

Det er målet, at gennemgangen og færdigbehandling af sagerne er sket senest med udgangen af juni måned 2021.

Under hele forløbet vil der være en kontinuerlig opfølgning fra ledelsens side til sikring af gennemgangen. Fremadrettet er der tilrettelagt et ledelsestilsyn hvert kvartal, hvor fem tilfældige sager bliver udvalgt til kvalitetssikring. Herudover er det præciseret for rådgiverne, at der skal følges op på sagerne hvert år.

Opnormering på byggesager

Der er stort pres på byggesagsbehandlingen i disse år, hvilket skyldes en markant vækst i kommunen og mange komplekse sager ifm. byfortætning, opførelse af etageboliger og erhverv der vækster. På baggrund af Byrådets beslutning om at fremme erhvervssager har administrationen været i stand til at skabe positiv fremgang her, men dette er på bekostning af andre områder som boliger og etageejendomme. Det er samtidig også på bekostning af den tid, der er til dialog og god service. Dette afspejler sig også senest i DI-målingen.

Administrationen forudser, at vi med den nuværende bemanding ikke vil kunne forbedre sagsbehandlingstiderne væsentligt over de kommende år. Samtidig vil vi heller ikke kunne imødekomme de forventninger som politikere, borgere og erhvervsliv har til den tid, vi bør bruge på forhåndsdialog, afsøgning af alternative muligheder, opfølgning og service.

En forøgelse af bemandingen, og deraf nye serviceforbedringer, vil både have en positiv indvirkning på sagsbehandlingstider og kvaliteten af vores dialog og service. Dette vil have en efterfølgende effekt på KLs servicemål og DI-målingen. Med en opnormering med to årsværk skønnes det, at det vil være muligt at screene alle indkomne byggeansøgninger inden for 1-3 arbejdsdage samt inden 10 arbejdsdage at træffe afgørelse i alle ikke komplekse og fyldestgørende sager, der ikke kræver dispensation. Samtidig vil det også kunne blive muligt at besvare forespørgsler på mail i løbet af maks. 10 arbejdsdage.

Derudover vil en opnormering medføre følgende forbedringer:

• Vi vil samtidig kunne fortsætte og udbygge dialogen med ansøgere i sager, hvor der ikke umiddelbart kan gives byggetilladelse, fordi det strider mod gældende regler.
• Vi vil kunne foretage tilsyn i nye boligområder med henblik på at vejlede vedrørende bestemmelser i lokalplaner omkring terrænreguleringer, inden der laves haver og belægning, samt rådgive om materialevalg, farver m.m. inden arbejdet udføres i strid med bestemmelserne.
• Der vil i højere grad også blive mulighed for at få rykket for påbegyndelse og afslutning af gamle sager, som vil give en betydelig bedre overskuelighed i afdelingens sagsmængde, samt sikre at alt byggeri der er afsluttet, færdigmeldes i BBR, som danner grundlag for beskatning af ejendommen.

Effekten for ansøgerne (borgere, virksomheder og rådgivere) vil være, at de vil opleve markant kortere sagsbehandlingstider. Effekterne vil herudover være, at

• der vil opleves mere og hurtigere løsningsorienteret dialog
• den kortere sagsbehandlingstid vil betyde, at KLs servicemål vil være overholdt, og på mange område være under de maksimale sagsbehandlingstider
• DI-målingen vil vise positiv fremgang inden for sagsbehandling, kommunikation og dialog
• virksomheder vil opleve, at vi vil være opsøgende og vejledende - også inden de har en byggeansøgning.

Effekten i forhold til behandling af sager i landzone:

• Opnormeringerne er først og fremmest på byggessager, men muliggør kapacitet til, at sagsbehandlere både kan behandle byggesager og landzonesager.
• Det vil derfor være muligt i perioder at flytte ressourser/medarbejder fra byggesagsbehandling til sagsbehandling af landzonesager til at reducere sagsmængder og sagsbehandlingstider.

Udbudsjurist til ejendomsområdet

Styrkelsen af de udbudsjuridiske kompetencer på bygge- og anlægsområdet er afgørende for at komme i mål med anlæg til tiden. En udbudsjurist kan hjælpe med udbudsdokumenter, drøftelse af udbudsmuligheder, kvalitetssikring etc. Alle områder som for nærværende bliver købt eksternt.

At opnormere med en udbudsjurist har flere fordele:

• Det vil være billigere end at købe konsulenttimer eksternt.
• Større kendskab til kommunens politikker og ønsker.
• Enkel ansvarsfordeling, da der ikke vil være delt ansvar mellem kommunen og en ekstern. Ansvaret vil entydigt være kommunens.
• Mere direkte og kompetent rådgivning af bygherren og byggerådgiveren.

Der vil være følgende ulemper:

• En ekstern rådgiver på området har en ansvarsforsikring, som kommunen kan gøre brug af i tilfælde af mangelfuld eller fejlagtig rådgivning. Dette vil ikke være tilfældet med en intern rådgiver.
• Der kan stadig være projekter, hvor udbuddet skal købes eksternt. Dette kan skyldes projektets kompleksitet, tidspres eller omfang.

Regeringen har som reaktion på det høje smittetryk udmeldt en række restriktioner og nedlukninger i samfundet. Situationen har indebåret - og indebærer fortsat - at de kommunale opgaver, herunder en række samfunds- og velfærdskritiske funktioner, skal løses og varetages under de særlige omstændigheder, som er skabt med de nævnte indgreb. På den baggrund er Skanderborg Kommunes Kriseledelse aktiveret med henblik på ledelse og styring af den indsatsplanlægning, som er iværksat i fagområderne for at sikre fortsat drift af de kritiske funktioner samt herudover, at opretholde den øvrige daglige drift så vidt, som det er muligt.

Kriseledelsen fungerede i henhold til Skanderborg Kommunes ”Plan for Beredskab og Fortsat Drift”. "Plan for Beredskab og Fortsat Drift" fastlægger rammerne for aktivering og drift af kommunens beredskab. Blandt andet defineres sammensætningen af kommunens kriseledelse, ligesom kriseledelsen gives bemyndigelse til i en krisesituation uden forudgående accept i Byrådet at træffe dispositioner uden økonomisk loft med henblik på at undgå, at Skanderborg Kommune påføres uoverskuelige økonomiske konsekvenser. Så hurtigt som muligt - og senest ved førstkommende møde - skal Økonomiudvalget og efterfølgende Byrådet orienteres om sådanne dispositioner.

På den baggrund vedlægges som bilag til denne orientering en samlet oversigt over de beslutninger, som Kriseledelsen har truffet i perioden fra 19. januar 2021 til 20. april 2021 i relation til håndtering af COVID-19-krisen. Som bilag til oversigten findes en liste med de funktioner, som under Corona-krisen anses som de samfundskritiske og livsvigtige leverancer i den kommunale drift.

Samtidig skal det bemærkes, at håndteringen af krisen – ud over det, som fremgår af skemaet – har indbefattet en løbende håndtering og iværksættelse af de tiltag, som er udmeldt centralt fra regering m.v. i forhold til forebyggelse af smitte m.v. Det er sket gennem indsatsplanlægning og udmøntning i de respektive fagområder.

Venstres byrådsgruppe har fremsendt anmodning om, at der optages et punkt på dagsordenen til Byrådets møde den 28. april 2021 vedrørende "Beredskabsplan børnepasning". Følgende er modtaget fra Jens Szabo:

"Skanderborg Kommune har i perioder ikke kunnet tilbyde pasning af børn i eget skoledistrikt eller nabodistriktet, som er kommunens mål.

Kommunen har således tilbudt forældrene at få passet deres barn relativt langt fra deres bopæl og med udsigt til, at der kommer til at gå op mod et år, inden barnet vurderes at kunne blive passet i nærområdet.

Kommunens befolkningsprognoser holder på de fleste områder, men konkrete løsningsmodeller strander på planlægningsmæssige forhold m.v.

Venstre foreslår derfor, at administrationen nedsætter en taskforce, der hurtigst muligt udarbejder et beredskabskatalog, som anviser mulighed for pasning i alle kommunens skoledistrikter. Hvilke muligheder har vi på den korte bane, og hvilke muligheder har vi på den lange bane? Hvilke muligheder er der for udegrupper, mobile enheder m.v.? Mobile enheder kan være en løsning, idet pasningsbehovet over tid kan skifte i de enkelte områder. Hvilke muligheder er der for opnormering af antallet af dagplejere og andre områder?"