Menu
Dagsorden
Dato: |
12-06-2014 15:00:00 |
|
Udvalg: |
Undervisnings- og Børneudvalget |
|
Sted: |
Mødelokale 8, Rådhuset, Skanderborg |
|
PDF: |
Åbn alle
Luk alle
-
67 Godkendelse af dagsorden
Sagsnr.: 13/71847
Dagsordenen blev godkendt. -
68 Meddelelser til møde 12. juni 2014
Sagsnr.: 13/71847
Byrådets udviklingsstrategi.
Der blev orienteret kort om den forventede opgave i Undervisnings- og Børneudvalget i Byrådets Udviklingsstrategi. -
69 Opfølgning på udvalgte politisk vedtagne forandringer 2014
Sagsnr.: 14/5701
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog den 6. marts 2014 ”Plan for opfølgning på politisk vedtagne forandringer i budget 2014”. Af denne fremgår det, at politikopfølgning på en række af disse forandringer første gang skal ske i 2. kvartal 2014. Det drejer sig om følgende forandringer:
Styrkelsen af det pædagogiske fokus på de 0-3-årige
Udvikling af pædagogiske læringsmiljøer – dagtilbud
Udvikling af pædagogiske læringsmiljøer – skoler
Læsning
Inklusion
Svømmeundervisning
Der fokuseres i det følgende på, hvordan de politisk vedtagne forandringer er indarbejdet i arbejdet ved kontraktholdere jf. opfølgningsmålene i ”Plan for opfølgning på politisk vedtagne forandringer i budget 2014”.
Baggrund
Fagsekretariatet har jf. ”Plan for opfølgning på politisk vedtagne forandringer i budget 2014” gennemført opfølgning på de politisk vedtagne forandringer. Denne første opfølgning har bl.a. fokus på, hvorledes forandringerne er indarbejdet i kontrakterne for 2014.
Styrkelsen af det pædagogiske fokus på de 0-3-årige
Det pædagogiske fokus på de 0-3-årige skal styrkes, og i det følgende er udviklingskontrakterne gennemgået med henblik på at vurdere i hvilket omfang og hvordan, dagtilbuddene har indarbejdet det politisk vedtagne forandring i deres udviklingskontrakter.
Fem dagtilbud har indarbejdet målsætninger omkring fokus på de 0-3-årige. Et enkelt af disse dagtilbud har dog som målsætning, at formulere selvstændige mål i forhold til forandringen, da institutionen er nystartet. Derudover har dagplejen qua sin målgruppe ligeledes fokus på de 0-3-årige i sin udviklingskontrakt.
Dagtilbuddenes målsætninger har generelt et bredt fokus. Der arbejdes f.eks. ud fra fem fokusområder, et generelt fokus om at højne kvaliteten, mens to institutioner har direkte fokus på den gode overgang.
Der er i dagtilbuddenes udviklingskontrakter forskel på, hvor specifikke indsatser, der er sat i værk for at højne det pædagogiske fokus på de 0-3-årige. Der arbejdes dog ret bredt med overgangen til børnehave og med at skabe de bedste omstændigheder for børnenes deltagelse i leg.
Fra ledelsens side er der opbakning i form af økonomiske og tidsmæssige ressourcer, således personalet har de rette rammer at arbejde med forandringen under. Derudover er der fokus på, at forældre informeres og orienteres om dagtilbuddenes arbejde med forandringen.
Alle dagtilbud, der i deres udviklingskontrakter har mål for forandringen, har beskrevet, hvordan der skal følges op på arbejdet med forandringen.
Her er tale om generelle opfølgninger på personale- og ledelsesniveau med fokus på erfaringsudveksling og evaluering. Et enkelt dagtilbud evaluerer med SMTTE-modellen, og et andet evaluerer også på forældreniveau.
Der er god sammenhæng i dagtilbuddenes beskrivelse af arbejdet med forandringen i udviklingskontrakterne. Fremadrettet kan der arbejdes for, at endnu flere dagtilbud arbejder skriftligt med de politisk vedtagne forandringer.
Udvikling af pædagogiske læringsmiljøer – dagtilbud
Alle dagtilbud skal arbejde med udviklingen af pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter og udfolder ”Den bedste start på livet”. Der følges i det følgende op på, hvordan den politisk vedtagne forandring er indarbejdet i dagtilbuddenes udviklingskontrakter.
Ved gennemgang af udviklingskontrakterne for dagtilbud, dagplejen, landsbyordningerne samt selvejende institutioner kan det konstateres, at det er meget forskelligt, hvordan der arbejdes med udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer.
Fire dagtilbud har målsætninger i deres udviklingskontrakter, der direkte vedrører udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer. For resten af dagtilbuddene arbejdes der med den politisk vedtagne forandring indirekte gennem ”Den bedste start på livet” eller i arbejdet med inklusion.
Nogle dagtilbud arbejder med konkrete tiltag i form af temadag, kunstprojekt og et sansemotorisk rum, mens andre arbejder generelt med at være opmærksomme på læringsmiljøer både inde og ude. Enkelte dagtilbud har i deres udviklingskontrakter fokuseret på, at ledelsen skal sørge for rammer, der skaber mulighed for, at personalet kan arbejde med forandringen i praksis. Derudover arbejdes der generelt på at skabe sammenhæng og overensstemmelse mellem politikken og de pædagogiske læreplaner.
Dagtilbuddene har i deres udviklingskontrakter beskrevet, hvordan der følges op på arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer. Et enkelt sted arbejdes der med narrative fortællinger, mens der flere steder evalueres på ledelses- og bestyrelsesniveau.
Flere steder evalueres der på personalemøder i institutioner, men også vidensdeling og brugertilfredshedsundersøgelser, formidling af fortællinger på BørneIntra samt NUZO, SLITTER og SMTTE-modeller benyttes.
Gennemgangen af dagtilbuddenes udviklingskontrakters indhold med fokus på udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer viser, at der arbejdes med realiseringen af forandring på mange forskelle måder og niveauer. Fremadrettet kan der arbejdes med dagtilbuddenes skriftlighed og struktur i arbejdet med forandringernes indarbejdelse i udviklingskontrakterne.
Det vil derfor være et fokusområde for Fagsekretariatet at arbejde for at skabe mere sammenhæng i dagtilbuddenes udviklingskontrakter, således at der er klarhed i forhold til mål, indsatser og opfølgning.
Udover skolernes egne initiativer er tiltaget ”Den gode historie” og 4-trins raketten for præsentationen af denne nu videreformidlet til dagtilbuddene
Udvikling af pædagogiske læringsmiljøer – skoler
Alle skoler skal sætte fokus op udvikling af de pædagogiske læringsmiljø, så det understøtter muligheder og forventninger i forhold til inklusion og i forhold til en længere og anderledes skoledag. Følgende følger op på, i hvilken udstrækning og hvordan den politiske forandring omkring pædagogiske læringsmiljøer er indarbejdet i skolernes udviklingskontrakter.
Skolerne har samlet set indarbejdet konstruktive tiltag til udviklingen af deres pædagogiske læringsmiljøer. Der er imidlertid forskel på, i hvor stor en udstrækning skolerne har udfoldet deres planer for udviklingen af disse miljøer. Nogle skoler har detaljerede og omfangsrige planer, mens andre har mindre udviklede planer.
Generelt set udviser skolerne stor interesse for at ændre fokus fra undervisning til læring. Derudover fokuserer skolerne på idræt, bevægelse, variation i dagligdagen, understøttende undervisning, lektiehjælp og klasserumsledelse. Få skoler planlægger undervisning med inddragelse af det lokale erhvervs- og foreningsliv. Få skoler fokuserer hovedsagligt på de fysiske rammer i form af tilstanden af skolens undervisningslokaler, fællesarealer, udearealer mv. og udviklingen heraf, mens Hørningskolen i overvejende grad kun fokuserer på driften af den nye skole frem for på egentlige udviklingstiltag af de pædagogiske læringsmiljøer.
Mange skoler har nedsat arbejdsgrupper til at udvikle skolens pædagogiske læringsmiljøer. Evalueringer og opfølgninger er planlagt iværksat på hovedparten af skolerne for at følge op på skolernes indsatser i forbindelse med udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer. Forskellige evalueringsmodeller er i spil, og SMTTE bliver anvendt enkelte steder. Elevråd og forældrebestyrelser inddrages i evalueringsarbejdet. Enkelte steder bliver evalueringerne af skolens indsatser anvendt som punkter ved MUS og TUS.
De fleste skoler har indskrevet, at de agter at følge deres procesplan for at få implementeret skolereformen.
Fremadrettet kan der arbejdes med, at skoler bliver mere eksplicitte i arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer. Forventningen er, at skoler i forbindelse med deres fremtidige arbejde med Visible Learning bliver bedre til at formulere, hvor der arbejdes med at skabe pædagogiske miljøer med fokus på læring.
Læsning
Alle faglærere skal kende til udfordringer og aktivt anvende virkemidler i relation til læsning i de forskellige fag.
Fagsekretariatet har gennemgået skolernes handleplaner for læsning med særligt fokus på faglig læsning i de enkelte fag. I vurderingen er der endvidere lagt vægt på, om handleplanerne er konkrete og handleanvisende for den enkelte lærer.
Generelt vurderes handleplanerne til at have en høj faglig standard og en potentiel stor nytteværdi for skolernes lærere. For hver enkelt årgang er der opstillet konkrete mål i forhold til hvad eleven forventes at mestre - også i forhold til faglig læsning. Målene er detaljerede og direkte anvendelige som planlægningsværktøj for lærernes årsplanlægning.
Handleplanerne indeholder en oversigt over, hvordan og hvornår elevernes læse-/staveudvikling evalueres. Ud over de obligatoriske Nationale Test og Sprogvurderingen i 0. klasse gennemfører alle skoler Dansk Videncenter for Ordblindheds screening i slutningen af 2. klasse. På ulige årgange (hvor der ikke er nationale test i læsning) tages de frivillige tests suppleret med ST-staveprøve. Alle elevers læsning bliver således formaliseret undersøgt hvert år. Næsten alle skoler arbejder endvidere med LUS – LæseUdviklingsSkema i indskolingen. Af handleplanerne fremgår, at elevernes læsning hvert år skal evalueres med baggrund i de aktuelle tests. Evalueringen foregår på et teammøde med deltagelse af alle klassens lærere, læsevejlederen samt en repræsentant fra skolens ledelse (på nogen skoler sker det kun hvert andet år, bundet op på Nationale Test). Tidligere deltog faglærere ikke i disse evalueringer.
Samtlige skolers handleplaner forholder sig til faglig læsning/læsning i alle fag. Der er forslag til konkret materiale og metoder, målrettet de enkelte årgange samt henvisning til relevant faglitteratur. Alle faglærere har således mulighed for at finde reel vejledning og værktøj i handleplanerne. På langt de fleste skoler har læsevejlederen givet oplæg for kollegaerne om, hvordan man arbejder med faglig læsning i fagene. Ligeledes gennemfører eleverne et fagligt læsekursus i begyndelsen af mellemtrinnet.
To skoler har modtaget en opfordring om at konkretisere/uddybe deres handleplan.
I efteråret 2014 vil fagsekretariatet gennemføre en spørgeskemaundersøgelse der har til formål at afdække, i hvilket omfang faglig læsning og skrivning er implementeret i alle fag.
Inklusion
Den kommunale inklusionsstrategi ”Inklusion – at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber” blev godkendt i Byrådet i maj 2013. I strategien beskrives ti bærende elementer, som skal føre til, at arbejdet med inklusion lykkes. Disse ti elementer har baggrund i forskning og viden om inklusion, og de ses som grundlæggende i det kommunale arbejde med inklusion.
De ti bærende elementer er:
Inklusion er et fælles ansvar
Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab
Forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion
Det pædagogiske læringsmiljø er differentieret
Inklusion forudsætter ledelse
De almene arenaer samarbejder tæt med specialarenaerne
Personalet har adgang til faglig sparring og udvikling af praksis
Personalets inklusionskompetencer opkvalificeres
Rammer og struktur for det tværfaglige samarbejde understøtter inklusionen
Ressourcetildelingen understøtter inklusionen
I forbindelse med inklusionsstrategien blev der i juni måned 2013 formuleret indsatsområder gældende for 2013 – 2015.
Det første indsatsområde er ”Fælles værdigrundlag og fælles forståelse”, hvori indgår, at der skal udarbejdes handleplaner for inklusionsarbejdet i den enkelte institution/på den enkelte skole inden udgangen af 2013. I planen skal indgå, hvordan forældre og børn inddrages som aktiv ressource i inklusionsarbejdet, plan for kompetenceudvikling og plan for organisering af inklusionsindsatser. De tre andre indsatsområder for perioden er:
”Differentierede læringsmiljøer/bæredygtige fællesskaber”
”Adgang til ressourcepersoner”
”Kompetenceudvikling”
Fagsekretariatet har gennemlæst alle handleplanerne, og den nærmere gennemgang fremgår af bilag 1. I selve sagsfremstillingen fokuseres på de overordnede konklusioner og anbefalinger.
Inklusionshandleplaner er ”første generation” og af mange fremgår det, at ledelse, medarbejdere og bestyrelse i 2014 vil drøfte hvilke tiltag, der skal iværksættes, og at de konkrete tiltag endnu ikke er besluttet på det tidspunkt, handleplanen er udarbejdet.
Dagtilbud
Generelt er der i dagtilbuddenes handleplaner taget stilling til de bærende elementer i inklusionsstrategien, ligesom der er beskrevet konkrete tiltag og plan for evaluering/opfølgning. Der er fokus på inddragelse af medarbejdere og forældre, ligesom de uddannede inklusionspædagoger sættes i spil i arbejdet med inklusion.
Af handleplanerne fremgår det, hvordan der konkret arbejdes forebyggende med at udvikle differentierede læringsmiljøer, hvor der er udviklingsmuligheder for alle børn. Det enkelte dagtilbud laver rammer for, hvordan inklusionsmidlerne fordeles med henblik på at understøtte pædagogikken, når der opleves udfordringer i forhold til et barn eller en børnegruppe.
Skoler og landsbyordninger
På skoleområdet har kun et fåtal taget udgangspunkt i de bærende elementer, ligesom der heller ikke er mange skoler, der har beskrevet specifikke tiltag inden for de fire indsatsområder.
Generelt har handleplanerne fokus på inddragelse af bestyrelse, forældre og børn i inklusionsarbejdet (1.”Inklusion er et fælles ansvar”), ligesom alle beskriver, hvordan medarbejderne kan få faglig sparring både internt og i det tværfaglige samarbejde med Fagsekretariatet, når de oplever udfordringer (7.”Personalet har adgang til faglig sparring og udvikling af praksis”).
Flere skoler beskriver det eksisterende system for, hvordan der skal ageres, når der opstår bekymring for et barn eller ved udfordringer i en klasse, mens der ikke er beskrevet konkrete tiltag i arbejdet med at etablere differentierede læringsfællesskaber. Dvs at der er fokus på strukturen for det foregribende og indgribende arbejde, og der kan efterlyses konkrete tiltag i det mere forebyggende felt, som drejer sig om at arbejde med givende og bæredygtige fællesskaber.
Ovennævnte handleplaner har således heller ikke beskrevet nogen form for opfølgning, mens de skoler, der iværksætter konkrete tiltag også har taget stilling til hvordan og hvornår, der skal evalueres.
Mange skoler har i deres handleplan fastsat områder, inden for hvilke der i 2014 skal beskrives mere konkrete tiltag.
Klubber
Det er ikke meldt ud til klubberne, at de skulle udarbejde handleplaner for inklusionsarbejdet.
Anbefalinger
Fagsekretariatet anbefaler
at klubberne udarbejder handleplaner for deres inklusionsarbejde i løbet af 2014
at handleplanerne årligt evalueres og revurderes sammen med bestyrelserne
at tiltagene i handleplanerne tager udgangspunkt i den kommunale strategis 10 bærende elementer
at det i handleplanerne bliver tydeligt, hvilke konkrete tiltag, der iværksættes, hvilke aktører, der er ansvarlige, hvilken effekt, der forventes og hvordan og hvornår, der evalueres
at handleplanerne kan ses på institutionernes og skolernes hjemmeside
Svømning
Der er i henhold til ”Plan for opfølgning på politisk vedtagne forandringer i budget 2014” gjort status over skolernes tilbud af svømmeundervisning. Der er i alt kommet tilbagemelding fra 17 skoler. 15 af disse har i skoleåret 13/14 tilbudt svømmeundervisning, her af to dog kun til specialklasser. Tre af skolerne tilbyder svømning på til en enkelt årgang, mens resten tilbyder svømning til to eller flere årgange.
Som det ses af grafen i bilaget tilbydes der hyppigst svømning på 3. og 4. klassetrin.
For de 15 skoler, der tilbyder svømning, bruges ca. ¼ af tiden på transport. Der er dog stor forskel fra skole til skole, og på to skoler er det under halvdelen af tiden, der bruges i svømmehallen, som det fremgår af Tabel 2 i bilaget.
For skoleåret 14/15 har 10 skoler planlagt tilbud om svømning lig med det fra skoleåret 13/14. De to skoler, der ikke tilbød svømning i 13/14, planlægger begge at tilbyde svømning til to årgange i skoleåret 14/15.
Tre skoler planlægger at udvide tilbuddet om svømning – enten i form af flere timer eller til flere klassetrin. De to skoler, der i skoleåret 13/14 tilbød svømmeundervisning til specialklasser, planlægger at tilbyde svømmeundervisning til almenklasserne på 4. og 5. årgang i stedet for svømmeundervisning til specialklasserne.
Opfølgningen på skolernes tilbud om svømmeundervisning viser, at for de 15 skoler, der har meldt tilbage, er der for næste år planlagt svømmeundervisning.
Børne- og ungechefen indstiller,
at opfølgningen på de udvalgte politiske forandringer tages til efterretning
at anbefalingerne i relation til det videre arbejde med inklusionshandleplanerne tiltrædes.
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog,- at tage opfølgningen på de udvalgte politiske forandringer til efterretning
- at tiltræde anbefalingerne i relation til det videre arbejde med inklusionshandleplanerne.
-
70 Politikkontrol på politikken "Den bedste start på livet"
Sagsnr.: 14/5701
Med dette punkt følges der op på politikken for 0 – 6 årige – ”Den bedste start på livet”
Politikken for 0 – 6 års området ”Den bedste start på livet” indledes med afsnittet ”En god begyndelse.” En god begyndelse på et godt barneliv forudsætter gode og tætte voksenrelationer. At føle sig tryg og tilpas i forældrerollen er afgørende for at kunne understøtte en god begyndelse og en god udvikling hos barnet.
Sundhedstjenesten er i gang med projektet ”En god begyndelse”. Visionen er, via et bredt samarbejde mellem professionelle, aktive medborgere, virksomheder, organisationer m.fl., at etablere et nyt tilbud for vordende og nybagte forældre i Skanderborg Kommune. Der er hentet inspiration til projektet fra Sverige, og i Danmark har Holstebro Kommune gode erfaringer med dette arbejde.
Sundhedstjenesten i Skanderborg Kommune er omdrejningspunktet for udviklingen af dette nye tilbud. Projektet skal udvikle og etablere et nyt samlet projekt for relevante og nærværende uddannelses- og gruppe-/netværksforløb for familier.
Etableringen af dette nye familietilbud vil i høj grad bygge på og understøtte tankerne omkring kommunen 3.0. Således vil tilbuddet inddrage såvel professionelle som væsentlige aktører i civilsamfundet, der sammen med de deltagende forældre vil danne netværk og etablere udviklingsforløb.
Visionerne for”En god begyndelse” er at etablere meningsfulde fællesskaber for nye familier (både far og mor), hvor der kan udveksles viden, erfaringer og skabes sociale netværk.
Projektet understøtter implementeringen af politikken ”Den bedste start på livet”.
Leder af Sundhedstjenesten Bodil Lauridsen deltager i punktet med et kort oplæg om status på projektet ”En god begyndelse”
Udvalget vil få lejlighed til efter oplæget at stille uddybende spørgsmål til lederen af Sundhedstjenesten i forhold til forslaget til den nye forandring til budget 2015 ”Andelen af overvægtige børn skal være faldende med udgangen af 2016”.
Børne- og ungechefen indstiller,
at orienteringen om status på projektet ”En god begyndelse” tages til efterretning.
Undervisnings- og Børneudvalget tog orienteringen til efterretning. -
71 2. budgetopfølgning 2014 - til orientering
Sagsnr.: 14/37204
2. budgetopfølgning på Undervisnings- og Børneudvalgets område fremsendes til orientering.
I den samlede budgetopfølgning, der behandles i Økonomiudvalget i juni måned, er der ikke lagt op til tillægsbevillinger på driften på Undervisnings- og Børneudvalgets område. Der søges dog om en tillægsbevilling på 4,8 mio. kr. til anlægget ”Niels Ebbesen skolen”. Tillægsbevillingen finansieres af centrale midler på driften.
Der er fulgt op på drift og anlæg vedr. Undervisnings- og Børneudvalget.
1. Opfølgning på driften
Der er ingen særlige bemærkninger til politikområderne ”Dagtilbud for 0–6 årige” og ”Undervisning og fritidspasning”.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet)
Der forventes isoleret for regnskab 2014 et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. Der er imidlertid en overført gæld fra 2013 på ca. 9,2 mio. kr. Afvigelsen i form af et merforbrug for regnskab 2014 udgør herefter – inkl. overført gæld – ca. 5,1 mio. kr.
Årets resultat er med udgangspunkt i de aktive bevillinger pr. ultimo april 2014 og inkl. kendt tilgang og afgang den resterende del af året. Dertil er tillagt en buffer i form af forventet udgift resten af året til yderligere anbringelser på 2 mio. kr. (de 2 mio. kr. er således indeholdt i årets resultat).
Idet både tilgang og afgang i løbet af et år ikke er af en uvæsentlig størrelse, så er årets resultat naturligt forbundet med en vis usikkerhed, når der opgøres i april måned.
Se bilag 1 for en uddybning af budgetopfølgningen vedr. politikområdet Børn og unge med særlige behov.
Dagplejen (kontrakt)
Dagplejen forventede ved 1. budgetopfølgning et merforbrug på ca. 900.000 kr. i 2014. Ved 2. budgetopfølgning er forventningen, at man kommer ud af 2014 med et merforbrug på 1,4 mio. kr. Heri er der medregnet den overførte gæld fra 2013 på 348.000 kr., samt at de skal udmønte deres andel af den fælles effektiviseringspulje for 2014 og frem, der blev besluttet i december 2013. Dette udgør for dagplejen 399.000 kr.
Der er også indregnet effekt af etablering af vuggestuepladser i Stilling i slutningen af 2013 samt nye vuggestueplader pr. august 2014 i Låsby.
Det er forudsat i budgettet, at børnetallet vil falde, men der er ikke budgetlagt med ekstraudgifterne i forbindelse med personaletilpasninger.
Dagtilbud Hørning (kontrakt)
I 2013 blev Livstræet midlertidigt udskilt fra Dagtilbud Hørning, men dagtilbuddet er fra 2014 blevet samlet igen og forventer at komme ud af 2014 med et regnskab som balancerer.
Dagtilbud Hørning overførte en samlet gæld fra 2013 til 2014 på 674.000 kr. Dagtilbud Hørning har lavet yderligere tilpasninger, hvor der er skåret i drift og løn i det omfang, det er muligt.
Der er skarpt fokus på forbrug af ”hænder”. Der er lavet en normeringsnøgle gældende for hele dagtilbuddet, med henblik på at undgå merforbrug af personaletimer i forhold til de afsatte midler.
Dette er realistisk, dog er der på ingen måder afsat midler til uforudsete udgifter/personalesituationer, idet det ikke vil være muligt at afsætte midler til dette formål i en periode, hvor der også er afsat midler til af fusionere et nyt dagtilbud.
Dagtilbud Højvangen (kontrakt)
Dagtilbud Højvangen forventer et merforbrug på ca. 1,3 mio. kr. i 2014. Heri er der medregnet den overførte gæld fra 2013, samt at de skal udmønte deres andel af den fælles effektiviseringspulje for 2014 og frem, der blev besluttet i december 2013. Dette udgør for Dagtilbud Højvangen 111.000 kr.
Dagtilbud Højvangen har faldende børnetal og har derfor tilpasset kapaciteten. Der er hele tiden stor fokus på børnetal, forbrug af ”hænder” og øvrigt drift. Som det ser ud lige nu, vil Dagtilbud Højvangen ikke være i stand til at afvikle yderligere på gælden i 2014.
Ejer Bavnehøjskolen (kontrakt)
Der blev overført en gæld på 809.000 kr. fra 2013, svarende til 5,5 % af det korrigerede budget. Heraf vedrører 600.000 kr. en energiinvestering i et pillefyr, som er tjent ind med udgangen af 2016.
Der forventes opbygget et større merforbrug i løbet af 2014. Der arbejdes i øjeblikket med flere tiltag for at få rettet op på økonomien. Der er aftalt en handleplan for gældsafvikling, og det forventes at gælden er afviklet ved udgangen af 2015.
2. Opfølgning på anlæg
I forbindelse med renovering af Niels Ebbesen skolen i 2010 opstod der en vandskade, der betød, at alle etager i den berørte fløj blev ramt af indtrængende regnvand. Skaden medførte betydelige renoveringsarbejder med store ekstraudgifter til følge. Der har været uenighed om, hvem der skulle betale for disse ekstraudgifter, og derfor er sagen nu blevet afgjort i Voldgiftsretten.
Kommunen risikerede at skulle betale op til 7,7 mio. kr., men sagen endte med, at kommunen skulle betale 5,7 mio. kr. Herfra skal modregnes en forsikringssum på 755.000 kr. fra Top Danmark samt et budgetbeløb på 387.000 kr. i 2013. Nettoresultatet er, at kommunen har haft ekstraudgifter for cirka 4,5 mio. kr. Disse udgifter er bogført på anlægget i 2013 som et merforbrug. Dette merforbrug er overført til 2014, hvor der har været yderligere udgifter for cirka 0,3 mio. kr. Det forventede regnskab udgør derfor -4,8 mio. kr.
Merforbruget foreslås finansieret fra driften med 400.000 kr. fra forsikringspuljen, 400.000 kr. fra budgettet til udvendig vedligehold og 4 mio. kr. fra opsparede midler fra tidligere år bl.a. vedrørende Lov og Cirkulæreprogrammet.
Børne- og ungechefen indstiller,
at orienteringen om opfølgningen på økonomien tages til efterretning.
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog,- at tage orienteringen om opfølgningen på økonomien til efterretning.
-
72 Budget 2015 - 2018
Sagsnr.: 14/25526
Dette dagsordenspunkt viderefører Undervisnings- og Børneudvalgets behandling af forslag til Budget 2015-2018.
Drøftelsen er en del af en længere proces, hvor punktet genoptages og løbende konkretiseres i perioden fra april til juni. På indeværende møde lægges op til færdiggørelse af Udvalgets bidrag til budgetlægningen for 2015-18.
hvilke politisk vedtagne forandringer, der skal videreføres fra Budget 2014?
hvilke eventuelle nye forandringer, som Undervisnings- og Børneudvalget ønsker at prioritere fremadrettet?
hvilke anlægsmidler skal afsættes?
hvilke udvidelser skal der med i den viderebehandling?
Budget 2014 indeholder en række politisk vedtagne forandringer, hvor Undervisnings & Børneudvalgets område er politikkontrollerende på vegne af Byrådet:
Undervisnings- og Børneudvalget bad på udvalgsmødet i april fagsekretariatet om et oplæg til hvilke forandringer, der kunne overgå til standarder, strategier eller som skulle videreføres sammen med eventuelle nye forandringer.
Der er udarbejdet er skemamateriale med forandringerne vedtaget i budgettet for 2014 og administrationens bemærkninger til den videre proces for hver af forandringerne. Samtidig er der udarbejdet forslag til nye forandringer – herunder en forandring som vedrører sundhedsplanen.
Notaterne eftersendes.
Fagsekretariatet Børn og Unge forelagde på sidste møde mulige temaer til forandringer, der vil medføre behov for budgetudvidelser:
evt. styrket boligsociale/strategiske indsats i Skanderborg Kommune (overgår til socialudvalget)
pulje til dækning af merudgifter som følge af nedgang i børnetallet på 0 -6 årsområdet
en styrket terapeutisk indsats - med ergoterapi til børn med gennemgribende funktionsnedsættelse.
Uddybende notater i forhold til de enkelte temaer er udarbejdet og eftersendes.
Med hensyn til prioritering af anlægsmidler er der udarbejdet en investeringsoversigt, og til mødet i juni vil Teknik og Miljø have udarbejdet et notat med mere konkrete bud på, hvad og hvor der er størst behov for renovering. Notatet udarbejdes i forlængelse af bygningsundersøgelsen i 2013 på skoleområdet.
Investeringsoversigten og forslag til ændret anlæg eftersendes.
Beslutning i Økonomiudvalget vedr. budgetlægningen
Økonomiudvalget besluttede den 19. marts,
”at der udarbejdes et katalog over muligheder for at øge indtægterne, mulige besparelser og evt. yderligere effektiviseringer for i alt 40 mio. kr. til budget 2015
at kataloget over mulige budgetreduktioner udarbejdes administrativt, men sendes til orientering i udvalgene, inden det når Byrådet.”
Budgetkataloget udarbejdes som en proaktiv handling, således at Byrådet sikrer sig mod eventuelle faldende indtægter fra skatter og tilskud samt har mulighed for at igangsætte nye tiltag f.eks. fra udviklingsstrategien.
Kataloget kommer til orientering i udvalgene senest på juni-mødet.
Børne- og ungechefen indstiller,
at det drøftes, hvilke forandringer fra Budget 2014, der kan overgå til standard eller strategi, og hvilke der bør videreføres til Budget 2015
at forslag til nye forandringer og de budgetmæssige konsekvenser deraf drøftes
at forslag til anlægsinvestering drøftes indledningsvis.
Sagen genoptages i juni-mødet.
Undervisnings- og Børneudvalget drøftede materialet.Sagen genoptages på junimødet med henblik på færdiggørelse af udvalgets indspil til budget 2015.Undervisnings- og Børneudvalget drøftede på mødet den 8. maj de forskellige forslag til forandringer til Budget 2015-18 og pegede på en række forslag, som skulle medtages til fortsat drøftelse og beslutning på junimødet.
Fagsekretariatet har udarbejdet en liste over de forandringer, såvel nye som overførte, der har været drøftet, og der skal træffes beslutning om i forhold til Budget 2015-18. Listen over forslag til forandringer i Budget 2015-18 er vedhæftet som bilag.
Samtidig drøftede udvalget anlægsrammerne og ønskede budgetforslaget udvidet med 10 mio. kr. i hvert af årene 2017 og 2018. Forslag til forhøjelse af anlægsrammen og overblik over ændrede anlægsprojekter samt en investeringsoversigt er vedhæftet som bilag.
Økonomiudvalget besluttede i marts, at der administrativt skal udarbejdes et katalog, der beskriver muligheder for at øge indtægterne eller finde besparelser eller yderligere effektiviseringer for i alt 40 mio. kr. til budget 2015. Dette skal ses som en proaktiv handling – også selvom det på nuværende tidspunkt ser ud til, at udgifter og indtægter hænger nogenlunde sammen ved uændret drift i de fire budgetår. Formålet med kataloget er at skabe et økonomisk råderum for Byrådet, så der dels sikres mod udefrakommende forhold og dels giver Byrådet mulighed for omstilling og implementering af udviklingsstrategiens visioner.
Det færdige budgetkatalog er vedhæftet til orientering.
Børne- og ungechefen indstiller,
at der tages stilling til hvilke forandringer, der skal overgå til den videre drøftelse af Budget 2015-18 i Byrådet
at forslaget til forhøjelse af anlægsrammen til renovering overgår til den videre drøftelse af budget 2015 i Byrådet
at det ændrede anlægsønske overgår til den videre drøftelse af budget 2015 i Byrådet
at orienteringen om budgetkataloget tages til efterretning.
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog- at følgende forslag til forandringer, der overgår til den videre drøftelse af Budget 2015-18 i Byrådet
- Konto til dækning af merudgifter som følge af nedgangen i børnetallet i dagplejen
- En styrket terapeutisk indsats
- Fastholdelse af aktiviteter i Højvangen (justeret i fht. Budget 2014)
- Alle nybagte førstegangsforældre indgår i fællesskaberne under projekt ”En god begyndelse”
- I 2015 etableres et tilbud målrettet børn og unge med angst
- Over 3 år afsættes i alt 1,44 mio. kr. til forsøg med udvidet åbningstid i ét eller flere dagtilbud (videreført fra budget 2014)
- Til realisering af den nye skolereform tilføres skoleområdet 1,4 mio. kr. i 2015, 4,8 mio. kr. i 2016 og 9,7 mio. kr. i 2017 og frem. (videreført fra budget 2014)
- De kommunale tilbud skal sikre, at tosprogede forældre vejleder og inddrages, så de får en viden og forståelse af tilbuddenes indhold, og hvad det vil sige at være tosproget barn, ung og forældre i Danmark.
- Alle dagtilbud skal arbejde med udvikling af pædagogiske læringsmiljøer (justeret i fht. Budget 2014)
- Arbejdet med innovation og effektivisering i forholskeolerne skal styrkes . (videreført fra budget 2014)
- Andelen af børn, der har behov for specialtilbud (specialklasser og specialskoler) skal være faldende. (videreført fra budget 2014)
- Alle skolers arbejde med evalueringskulturen og arbejdet med målstyring og dokumentation sker inden for rammerne af projekt Visibel Learning . (justeret i fht. Budget 2014)
- I 2014 og 2015 afsættes der hvert år 1,4 mio. kr. til skolereformen realisering. . (videreført fra budget 2014).
- At forslag med 20 mio.kr. til forhøjelse af anlægsrammen i 2017 og 2018 til Ramme til renovering/fysiske tilpasninger på dagtilbudsområdet og skoleområdet overgår til den videre drøftelse af budget 2015 i Byrådet
Udvalget blev præsenteret for det administrative budgetkatalog. -
73 Strukturelle og organisatoriske ændringer på dagtilbudsområdet
Sagsnr.: 14/34637
På baggrund af nye muligheder/ændringer i Folkeskoleloven i forhold til samdrift mellem dagtilbud og skole, henvendelse fra borgerrepræsentanter i Hylke samt Fagsekretariatets løbende bestræbelserne på at optimere de strukturelle og organisatoriske rammer, skal Undervisnings- og Børneudvalget træffe beslutning i forhold til forslag til ændrede strukturelle og organisatoriske rammer på dagtilbudsområdet.
Det foreslås at dagtilbud Stilling/Virring nedlægges, at Fredensgård overgår til Dagtilbud Højvangen, og at der etableres en ”landsbyordning” bestående af Bakkehuset, Tusindfryd og Virring Skole.
De foreslåede ændringer omfatter følgende:
Nedlæggelse af dagtilbud Stilling/Virring
Fredensgård overgår til dagtilbud Højvangen
Etablering af ”landsbyordning” Virring – bestående af Virring Skole, Bakkehuset og Tusindfryd.
Fredensgård overgår til dagtilbud Højvangen
Dagtilbud Stilling/Virring bestod oprindeligt af følgende børnehuse:
Naturbørnehaven Bakkely, Stilling
Fredensgård, Stilling/Højvangen
Bakkehuset, Virring
Tusindfryd, Hylke
Pr. august 2013 lukkede Skanderborg Kommune Naturbørnehaven Bakkely i Stilling som kommunal institution. Dermed er der ikke længere en naturlig geografisk sammenhæng mellem Fredensgård og dagtilbuddets to øvrige børnehuse i skoledistrikt Virring.
Geografisk er Børnehuset Fredensgård en naturlig del af dagtilbud Højvangens lokalområde og modtager hovedparten af børnene herfra. Aktuelt fordeler indskrivningerne fra distrikterne sig således i Fredensgård:
Skanderborg by
15 børn
Stilling
16 børn
Højvangen
40 børn
Derfor vil det være naturligt, for sammenhængen og helheden i området, at Børnehuset Fredensgård overgår til dagtilbud Højvangen.
Etablering af ”landsbyordning” Virring – bestående af Virring Skole (inkl. afdelingen Hylke Skole), Bakkehuset og Tusindfryd
”Landsbyordning Virring” etableres således:
Hylke Skole (afdeling af Virring Skole) og Tusindfryd. SFO’en på Hylke Skole omdannes, jf. Folkeskoleloven § 3, til en udvidet SFO, hvilket betyder at børn fra 3 år kan indskrives i SFO.
Tusindfryd og Hylke Skoles SFO udgør herefter en samlet enhed, med en fælles daglig leder og med skolelederen som kontraktholder.
Hylke Skole og Tusindfryd er naboer og har i forvejen et udvidet samarbejde, f.eks. i forhold morgenåbning og lokaler.
Ovenstående model anvendes på Voerladegård skole, Ejer Bavnehøj Skolen og på Knudsøskolen.
I forhold til ovenstående kan oplyses at Fagsekretariatet Børn og Unge, fra Hylke Landsbyråd, Hylkes repræsentanter i skolebestyrelse og dagtilbudsbestyrelse og Hylke Skoles Støtteforening, har modtaget anmodning om samdrift mellem Børnehaven Tusindfryd, Hylke og Hylke Skole.
Bakkehuset og Virring Skole indgår i ”landsbyordningen” efter et af to nedenstående scenarier:
Scenarie 1
Samdrift mellem Virring Skole og Bakkehuset - jf. Folkeskoleloven § 24a og § 55.
Jf. Folkeskoleloven kan Byrådet, efter udtalelse fra skolebestyrelse og dagtilbudsbestyrelse, beslutte samdrift mellem skoler med op til 300 elever og dagtilbud. I Virring Skole er der indskrevet ca. 400 elever og derfor forudsætter samdriften en dispensation fra Undervisningsministeriet.
Daglig ledelse i Bakkehuset varetages af den daglige leder og med skolelederen som kontraktholder.
Scenarie 2 (såfremt der ikke kan opnås dispensation)
Samme model som scenarie 1, dog uden lovgivningsmæssigt samdrift efter Folkeskoleloven, hvilket betyder at Bakkehuset har egen bestyrelse og skolelederen har dermed såvel en skolebestyrelse (jf. Folkeskoleloven) som en dagtilbudsbestyrelse (jf. Dagtilbudsloven).
Daglig ledelse i Bakkehuset varetages af den daglig leder og med skolelederen som kontraktholder.
Ikrafttræden – 1. oktober 2014 eller snarest herefter.
Mindre-/mer-udgift
Nedlæggelse af dagtilbud Stilling/Virring
550.000
Fredensgård overgår til dagtilbud Højvangen
0
Etablering af ”landsbyordning” Virring (forhøjet afd. takst)
-123.000
Mindreudgift i alt
427.000
Mistet forældrebetaling
107.000
Nettovirkning – mindreudgift i alt
320.000
+ = mindre udgift, - = merudgift
Børne- og ungechefen indstiller,
at de forslåede organisatoriske og strukturelle ændringer sendes i høring/til udtalelse i bestyrelser og LokalMed i Dagtilbud Stilling/Virring, Dagtilbud Højvangen og Virring Skole i perioden 16. juni – 30. juni 2014
at sagen herefter genoptages i august 2014.
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog- at de forslåede organisatoriske og strukturelle ændringer sendes i høring/til udtalelse i bestyrelser og LokalMed i Dagtilbud Stilling/Virring, Dagtilbud Højvangen og Virring Skole i perioden 16. juni – 30. juni 2014
- at sagen herefter genoptages i august 2014.
-
74 Ny skolebygning og multihus i Hylke
Sagsnr.: 14/22155
Rammen til renovering af Hylke Skole i 2015 foreslås anvendt til nyopførelse af en skolebygning som led i et multihus i Hylke, der både kan anvendes til skole, til kulturelle aktiviteter og til biblioteksformål.
Baggrund
Byrådet afsatte med vedtagelsen af Budget 2014 en ramme på 4,581 mio. kr. i 2015 til renovering af Hylke Skole.
Den første del af bygningen er opført i 1909. Indvendig er bygningen i flere niveauer, hvilket giver
mange trapper, så tilgængeligheden opfylder ikke de nuværende krav i bygningsreglementet. En stor del af bygningen er ikke isoleret, hvilket kræver et meget højt energiforbrug. I energimærkningen er bygningen i laveste energiklasse.
En bygningsgennemgang af skolen har fastslået, at Hylke Skole trænger til en gennemgribende renovering anslået til ca. 6 mio. kr. Hertil kommer krav til indretning af en moderne skole som følge af skolereformen, der implementeres i år. Det vil sige, at der er behov for at mobilisere ressourcer ud over det afsatte beløb på 4,581 mio. kr.
Hylke Skole har p.t. 37 børn (43 indskrevet i 2015) og drives under Virring Skole.
Forslag om etablering af multihus i Hylke
Hylke Skoles Støtteforening har i samarbejde med Virring Skole rekvireret et skitseoplæg fra DGI Østjylland. Inspireret af DGIs oplæg, suppleret af ideer fra bygningskonstruktørstuderende fra VIA, har man lokalt drøftet mulighederne for fundraising og aktiv borgerinddragelse.
Der er enighed om, at projektet kan realiseres ved at arbejde med multiple anvendelsesmuligheder af bygningen, så den kan anvendes til undervisning, kulturelle aktiviteter og biblioteksformål, og derved bliver et multihus. Det giver mulighed for at fundraise til delelementer i skoleregi, til bevægelseselementer og til særlige fritidsaktiviteter samt at sælge den nuværende separate biblioteksbygning.
Målsætningen er at samle skolen, foreningslivet og biblioteket på samme matrikel i sammenhængende bygninger i Hylke knyttet an til børnehaven Tusindfryd. Arealmæssigt er det muligt.
Fordelene ved at opføre en moderne skolebygning, der dækker behovet for tre klasselokaler og SFO, er:
Nybygningen kan leve op til intentionerne i skolereformen.
Vi opnår moderne faciliteter, der kan udnyttes af såvel skolebørn som børnehaven, som kan spille sammen med øvrige kommunale bygninger og giver mulighed for fælles personalerum.
Nye rammer vil sikre gode muligheder for fleksible hold og opgøre med den traditionelle klassetænkning.
Skolefaciliteter i ét plan er ressourcebesparende contra nuværende små rum fordelt på tre etager.
Nybygningen vil medføre et lukket gårdmiljø, som kan anvendes til leg, læring og bevægelse af såvel børn som aktive voksne borgere.
Tidsbesparende at nybygge skolen frem for at renovere/optimere og ingen behov for genhusning.
I samarbejde med aktive borgere er der optimale muligheder for at fundraise til fritidsfaciliteter i kombination med kommunalt (med)finansiering, der allerede er afsat.
Ombygning af nuværende skolebygning til et foreningsdrevet multihus indebærer multianvendelige rammer, som kan understøtte en række forskellige fritidsaktiviteter og optimale biblioteksforhold.
Organisering
Der er nedsat en styregruppe bestående relevante aktører, som har idéudviklet på mange input fra borgere og fagpersoner. Styregruppen vil i samråd med Virring Skole, Børn og Unge, Teknik og Miljø, samt Kultur, Borgere og Planlægning varetage den overordnede planlægning og fundraising. Desuden vil styregruppen koordinere lokale indsamlingsaktiviteter og frivillig arbejdskraft i forbindelse med renoveringsarbejde.
Planlægnings- og rådgivningsarbejdet kan iværksættes i 2014.
Børne- og ungechefen indstiller,
at budgetrammen på 4,581 mio. kr. til renovering af Hylke Skole i stedet anvendes til nyopførelse af en skolebygning som led i et multihus i Hylke til skole, til kulturelle aktiviteter og til biblioteksformål
at snarest efter budgetvedtagelsen for 2015 tilgår der Byrådet en sag om frigivelse af rådighedsbeløbet
at provenuet ved salg af bibliotekshuset i Hylke indgår som en del af finansieringen af Hylke Multihus
at der udarbejdes en aftale om projektsamarbejde og Multihusets drift med aktive borgere i Hylke.
Sagen fremsendes til Undervisnings- og Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra børne- og ungechefen med følgende tilføjelse:- at det forinden meddelelse af endelig anlægsbevilling er afklaret, hvad der skal ske med den nuværende skolebygning.
Sagen fremsendes til Undervisnings- og Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.Undervisnings- og Børneudvalget vedtog- at tiltræde indstillingen fra direktionen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet. -
75 Høring om styrelsesvedtægt for skolerne 2014
Sagsnr.: 14/34334
På baggrund af aftaleteksten til skolereformen af 7. juni 2013, Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 2014 og folkeskoleloven har Fagsekretariatet Børn og Unge revideret den tidligere styrelsesvedtægt for Skanderborg Kommunes skolevæsen. Endvidere er bilaget til styrelsesvedtægten opdateret. Der lægges op til at sende den nye reviderede styrelsesvedtægt og bilag i høring hos kommunens skolebestyrelser.
Følgende paragraffer er ændret i forhold til den tidligere styrelsesvedtægt:
§ 1 a., hvor skolebestyrelserne fremover kan vælge at supplere sig med op til 2 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og/eller lokale foreninger.
§ 2 a., hvor den daglige leder af skolefritidsordningen deltager ved skolebestyrelsens møder uden stemmeret.
§ 4., hvor forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges i overensstemmelse med Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 2014 efter reglerne i bilag 6, der er godkendt af Byrådet 26. marts 2014.
§ 9. (elevrådet) er udvidet med stk. 2 og 3.
De tidligere paragraffer om pædagogisk råd og fælles elevråd er slettet.
Bilaget til styrelsesvedtægten har fået tilføjet bilag 6, der indeholder regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne. Indholdet i bilag 6 er godkendt af Byrådet 26. marts 2014.
Børne- og ungechefen indstiller,
at den reviderede styrelsesvedtægt og det opdaterede bilag sendes i høring hos alle skolebestyrelser.
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog,- at den reviderede styrelsesvedtægt og det opdaterede bilag sendes i høring hos alle skolebestyrelser.
-
76 Årsplan for politikkontrol og opfølgning på forandringer
Sagsnr.: 14/5701
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog på mødet den 6. marts 2014 en plan for opfølgning på de politiske forandringer. Med dette punkt overføres denne plan i et ændret koncept.
Derudover fremlægges forslag til plan for politikkontrol af politikker, hvor politikkontrollen jf. Styrelsesvedtægten er henlagt til Undervisnings- og Børneudvalget.
Undervisnings- og Børneudvalget varetager på vegne af Byrådet den politikkontrollerende funktion på følgende politikområder. (numrene henviser til Politikerhåndbogen)
6. Sundhedsfremme og forebyggelse
Politikker:
Sundhedspolitik (tværgående)
Derudover er der følgende standarder (serviceniveau og kvalitetsstandarder)
Sundhedsplejen – tilbud til småbørnsfamilier
Sundhedsplejen – tilbud på skolerne
Børnefysioterapi
Tandpleje (og tandregulering) til det fylde 18 år
7. Integration
Politikker:
Integrationspolitikken
Derudover er der følgende standarder (serviceniveau og kvalitetsstandarder)
Modtageplanen
10. Vej og Trafik
Følgende standarder (serviceniveau og kvalitetsstandarder)
Transport af skoleelever
12. Dagtilbud 0 – 6 årige
Politikker:
Sammenhængende børnepolitik
Den bedste start på livet
Inklusionsstrategi
Derudover er der følgende standarder (serviceniveau og kvalitetsstandarder)
Åbningstid
Pasningsgaranti
Tilbud i anden kommune
Søskendetilskud
Støttepulje til børn med særlige behov
Takster for forældrebetaling
13. Undervisning og fritidspasning
Politikker:
Vejen til fremtidens skole
Sammenhængende børnepolitik
Ungdomspolitikken
Inklusionsstrategi
Derudover er der følgende standarder (serviceniveau og kvalitetsstandarder)
Regler for frit skolevalg
Pladsgaranti i SFO
Takster i SFO og klubber
14. Børn og Unge med særlige behov
Politikker:
Sammenhængende børnepolitik
Ungdomspolitikken
Strategi for anbringelsesområdet (børn og unge)
Inklusionsstrategi
Derudover er der følgende standarder (serviceniveau og kvalitetsstandarder)
Kvalitetsstandard vedr. §41 i Serviceloven – om udgifter til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig go varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Kvalitetsstandard vedr. §42 i Serviceloven – om dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Udvalget kan vælge forskellige metoder til den politikkontrol af politikker og politisk vedtagne forandringer og standarder. Det kan f.eks. være
besøg hos kontraktstyrede enheder
faglige og/ eller ledelsesmæssige redegørelser for udmøntning af politikker
dialog(møder) med borgere og brugere m.v.
afholdelse af temamøder og konferencer
temamøder med det samlede byråd
dialogmøder med kontraktholdere
kvalitetsrapporter
generelle evalueringer
bruger- og borgerundersøgelser
generel ledelsesinformation
redegørelse for og principdrøftelse af administrationspraksis, retningslinjer m.v.
redegørelse for og principdrøftelse af enkeltsager
Der vedlægges et bilag med forslag til tidspunkt for politikkontrol på de enkelte politikområder.
Udvalget anmodes om at drøfte særlige ønsker til opfølgningsmetoder.
Børne- og ungechefen indstiller,
at den overordnede plan for politikkontrol godkendes.
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog,- at godkende den overordnede plan for politikkontrol.
-
77 Evaluering af dialogmøder
Sagsnr.: 13/1362
Der lægges op til en evaluering af udviklingsdialogmøderne med lederne og dialogmøderne med bestyrelserne for skoler, dagtilbud og klubber.
Undervisnings- og Børneudvalget har holdt dialogmøder med bestyrelserne og udviklingsdialogmøder med lederne for klubber den 3. april 2014, dagtilbud den 8. april 2014 og skolerne den13. maj 2014.
På udviklingsdialogmøderne fik udvalgets medlemmer et kort oplæg om dels arbejdet med de politiske forandringer på en skole, dels de forskellige udfordringer på områderne. Efterfølgende var der dialog mellem lederne og udvalgets medlemmer.
Dialogmøderne med bestyrelserne var planlagt med fælles oplæg og efterfølgende drøftelser mellem bestyrelserne og udvalgets medlemmer.
På mødet for klubbestyrelserne drøftede man klubbernes fremtid i lyset af skolereformen. På mødet for dagtilbuddene var temaerne udvidet åbningstid og IT i dagtilbud. På mødet med skolebestyrelserne var Ny Skole i fokus, og skolebestyrelsernes arbejde med Ny Skole samt sund kost på skolerne.
Udvalget anmodes om at evaluere form og indhold på de afholdte dialogmøder og udviklingsdialogmøder med henblik på planlægning af kommende dialogmøder.
Børne- og ungechefen indstiller,
at dialog- og udviklingsdialogmøderne evalueres.
Undervisnings- og Børneudvalget evaluerede dialogmøderne og noterer en tilfredshed med dem. -
78 Udkast til mødekalender for 2015 - politiske møder
Sagsnr.: 14/20479
Mødeplan for de stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet i 2015 forelægges til godkendelse.
Med henblik på fastlæggelse af møder i de stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet forelægges forslag til mødekalender for de politiske møder i 2015.
Temamøder for Byrådet, kvartalsvise fyraftensmøder og udvalgenes dialogmøder er ligeledes indarbejdet i forslaget til mødeplan.
Møder i de stående udvalg er indarbejdet i mødeplanen efter samme princip som i 2014 med afholdelse af møder på tirsdage og torsdage. Endvidere er der indlagt forslag til afholdelse af § 17, stk. 4-udvalgsmøder.
Mandage er friholdt til arbejde i partigrupperne.
Endvidere fremgår plan for direktions- og koncernledelsesmøder i 2015.
Sekretariatschefen indstiller,
at direktionen godkender planen for møder i direktion og koncernledelse i 2015
at direktionen oversender forslaget til fastlæggelse af de politiske møder i 2015 til godkendelse i de stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.
Direktionen vedtog at tiltræde indstillingen fra sekretariatschefen – dog således,- at der indarbejdes 4 årlige møder for udvalgsformændene
- at der indarbejdes 2 årlige møder for gruppeformændene
- at datoer for KL-konference på teknik- og miljøområdet og byplandage tilføjes, når de foreligger.
Der gøres opmærksom på, at et temamøde for Byrådet i foråret er sommerudflugt for Byrådet.Der udarbejdes en revideret mødekalender for 2014, hvor udvalgsformandsmøder, gruppeformandsmøder og møder i § 17, stk. 4 udvalget indarbejdes.Fraværende: Karen Schack LindemannMiljø- og Planudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra direktionen.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Socialudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra direktionen.Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.Kultur- og Sundhedsudvalget vedtog,- at følge indstillingen fra direktionen.
Sagen fremsendes til øko og ByrådUndervisnings- og Børneudvalget vedtog- at tiltræde indstillingen fra direktionen.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet. -
79 Evt. til 12. juni 2014
Sagsnr.: 13/71847
Der var ingen emner under ”evt.”.