Menu
Dagsorden
Dato: |
07-04-2016 15:00:00 |
|
Udvalg: |
Undervisnings- og Børneudvalget |
|
Sted: |
Mødelokale 8, Rådhuset, Skanderborg |
|
PDF: |
Åbn alle
Luk alle
-
42 Godkendelse af dagsorden
Sagsnr.: 00.01.00-A00-32-15
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannPkt. 49 udsættes til næste møde.Dagsordenen blev herefter godkendt. -
43 Meddelelser til mødet
Sagsnr.: 00.01.00-A00-32-15
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannBørne- og ungechefen orienterede om,- arbejdet med fælles ledelse som følge af budget 2016
- en henvendelse fra Veng og Ejer Baunehøj om vuggestuepladser
- at der er tryk på Ry-området ift. dagtilbudspladser
Direktør Lars Clement orienterede om,- sag vedr. sikker skolevej
-
44 Orientering om organiseringen af tilbud til flygtningebørn i skolerne i Skanderborg Kommune
Sagsnr.: 17.15.01-A00-2-16
ResumeNærværende sagsfremstilling giver en indledende beskrivelse af det eksisterende skoletilbud til nytilkomne tosprogede, herunder flygtninge, samt en foreløbig vurdering af fordele og udfordringer ved denne samt alternative modeller. Sagsfremstillingen skal danne grundlag for en indledende drøftelse med henblik på vurdering af evt. justeringer i den eksisterende model i Skanderborg Kommune. Drøftelsen genoptages på udvalgsmødet den 28. april.
SagsfremstillingBaggrundUndervisnings- og Børneudvalget har anmodet Fagsekretariatet Børn & Unge om en orientering om organiseringen af tilbuddet til flygtningebørn i skolerne i Skanderborg Kommune. Ønsket er blandt andet relateret til nyheder i dagspressen om andre kommuners erfaringer med alternative modeller, herunder nedlæggelse af modtagelsesklasser til fordel for en direkte optagelse i almene klasser.Fagsekretariatet Børn & Unge havde netop primo marts igangsat en proces med vurdering af den nuværende organisering af modtagelsesklassetilbuddet i lyset af den markante stigning i antallet nytilkomne flygtningebørn.Det har ikke været muligt indenfor deadline for udarbejdelse af dagsordenspunkter til Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 7. april at udarbejde en tilbundsgående analyse af muligheder og perspektiver i forhold til organiseringen af modtagelsesklassetilbuddet. Nærværende sagsfremstilling giver således en indledende beskrivelse af det eksisterende tilbud samt en foreløbig vurdering af fordele og udfordringer ved denne samt alternative modeller.Planen er, at punktet genoptages på Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 28. april.Det nuværende tilbudI Skanderborg Kommune har vi gennem en årrække organiseret skoletilbuddet til tosprogede elever, primært nyankomne flygtninge, via modtageklasser på udvalgte folkeskoler forskellige steder i kommunen.P.t. har vi 110 elever fordelt på 10 modtagelsesklasser på 5 forskellige skoler. De seneste års markante stigning i antallet af flygtninge har medført et betydeligt behov for udvidelse af kapaciteten - fra 5 klasser medio 2015 til 10 klasser nu. Skanderborg kommune modtog i 2015 80 elever til modtagelsesklasser og forventer i 2016 at modtage mindst 100. Fagsekretariatet Børn & Unge vurderer løbende på den bedst mulige kapacitetsudnyttelse og behovet for tilpasninger.Nyankomne elever visiteres hurtigst muligt til en modtagelsesklasse og tilknyttes senest efter 30 dage en almenklasse. Undervisningen i modtagelsesklassen foregår i klasser med op til 12 elever og varetages af personale med særlig viden om opgaven. Lærere og pædagoger modtager efteruddannelse og får sparring fra fagsekretariatet. Modtagelsesklasselærere fra forskellige skoler besøger hinandens undervisning og udveksler erfaringer om praksis. Der er endvidere et fagligt netværk for lærere i modtagelsesklasser. Den erfaring man har opnået gennem flere år på vores modtageskoler er unik og formidles på forskellig vis til kommunens øvrige skoler, både i forhold til undervisning i modtagelsesklasser og i almenklasser.Undervisningen i modtagelsesklasser tilrettelægges sådan, at eleverne løbende og i stigende omfang udsluses til almenklassen. I starten i få udvalgte timer ud fra en pædagogisk betragtning med udgangspunkt i elevernes aktuelle sproglige kompetencer senere i flere timer og i flere forskellig fag. I forbindelse med den endelige overgang til almenklassen laves der en grundig overlevering med skriftligt materiale, og modtagelsesklasselæreren følger op på, hvordan det går med eleven. Der er stor forskel på det tidsrum de enkelte elever er tilknyttet modtagelsesklassen. Typisk er elever i modtagelsesklasser fra 0 – 6 klasse tilknyttet i under et år. Sent ankomne elever er typisk tilknyttet modtagelsesklassen op til flere år. Det tidligere omtalte analysearbejde i Fagsekretariatet Børn og Unge går blandt andet på, om man kan fremme en reduktion af den gennemsnitlige "gennemløbstid" i modtagelsesklasserne.Udsigt til mere fleksible rammerUd fra de nugældende rammer foreskriver Folkeskoleloven, at der gives basisundervisning til tosprogede elever, der har så stort et behov for sprogstøtte, at de ikke kan deltage i den almindelige undervisning. Eleverne skal ifølge loven have alle, eller den overvejende del af, deres timer i basisundervisningen. Endvidere bør en modtagelsesklasse maksimalt rumme 12 elever.I forbindelse med de netop gennemførte 2-partsforhandlinger er regeringen og KL blevet enige om en aftale, der skal skabes "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" (aftaletekst fra 18 marts 2016 - se evt. bilag 1). Heri hedder det blandt andet:- Lempelse af krav til modtagelsesklasser:
Klasseloftet for modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sproglige baggrund), samt kravet om højst at spænde over tre klassetrin hæves til højest fem, hvis eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde. Endvidere ændres reglerne, så eleverne fremover inden for rammerne af holddannelsesreglerne og ud fra en vurdering af den enkelte elevs behov skal have alle eller en del af deres timer i modtagelsesklassen.- Mulighed for etablering af særligt undervisningstilbud:
Kommunerne får mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til modtagelsesklasser. Ordningen indebærer, at kommunerne ikke skal leve op til krav om klasseloft, timetal, lærerkvalifikationer mv. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen skal opstille mål og rammer for undervisningstilbuddet, herunder om opfølgning på elevernes læring.Det har ikke indenfor den foreløbige tidsramme været muligt at vurdere alle muligheder og perspektiver ved de aftalte rammeændringer.Viden på området - forskellige modeller, forskellige fordele og udfordringerDet er en udfordring, at der findes relativt lidt evidens i relation til effekten af forskellige organiseringsformer i forhold til undervisning af tosprogede elever/flygtninge. Mange af de studier der findes, har fokus på "Kvalitative beskrivelser af praksis og erfaringer baseret på læreres, elevers og eksperters oplevelser og vurderinger af modtagelsestilbud. Forskningsfeltet er således kendetegnet ved et forholdsvis lavt evidensniveau, hvad angår solid viden om effekter målt på elevniveau." (fra Ramøll-rapporten "Litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever", 2015).Rambøll gennemførte imidlertid på vegne af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling et litteraturstudie i forhold til erfaringerne fra modtagelsestilbud i et internationalt perspektiv. Rapporten giver, suppleret med de lokale erfaringer, imidlertid en række overordnede pejlemærker:- Gode erfaringer med modtagelsestilbud af kortere varighed placeret samme sted som almentilbud (positiv betydning for elevernes udbytte, hvis der er tale om et tidsbegrænset modtagelsestilbud af mellem 6 og 12 måneders varighed)
- Behov for klare retningslinjer ved overgang til almentilbud og klar ansvarsfordeling
- Lærerkvalifikationer og forældresamarbejde er vigtige implementeringsfaktorer
- Undervisningsdifferentiering og faglig undervisning er væsentlige virkemidler
- Brobygning mellem modtagelsestilbud og almentilbud styrker elevernes udbytte
- Særlig udfordring at imødekomme sent ankomne elevers behov
Rambølls studier viser, at der i praksis er stor variation i forhold til organiseringen af modtagelsestilbud til nyankomne elever. Variationerne kan imidlertid rubriceres i 4 overordnede modeller:- Model A - en lav grad af integration i almentilbud er eksempelvis organiseret som en modtagelsesklasse eller en modtagelsesskole fysisk adskilt fra almentilbud
- Model B - en lidt højere grad, om end begrænset, integration i almentilbud kan være organiseret som en særskilt modtagelsesklasse fysisk placeret på en almenskole
- Model C - en forholdsvis høj grad af integration i almentilbud er organiseret således, at nyankomne elever indskrives i almenklasse og samtidig modtager støtte og/eller supplerende undervisning
- Model D - en organiseringsmodel for modtagelsestilbud med en høj grad af integration i almentilbud, hvor nyankomne elever placeres i almenklasse uden støtte og supplerende undervisning
Hver af organiseringsformerne kan siges at udgøre konkrete afvejninger af fordele og ulemper i forhold ovennævnte dimesioner/pejlemærker. Særligt er der afvejning mellem målrettede tilbud udført af medarbejdere med særlig kompetence indenfor feltet (et hensyn der ser ud til at være af afgørende betydning for sprogindlæringen) på den ene side og hensynet til nærheden til almentilbud og eksempelvis tilbud tæt på den enkelte elevs bopæl (distriktsskolen) på den anden side. De konkrete pejlemærker/hovedkonklusioner uddybes mundtligt på mødet. Alternativt kan der henvises til Rambøll-rapporten (bilag 2).
SundhedSagsfremstillingen har ingen sudhedsmæssige konsekvenser. En eventuel fremtidig justering af organiseringen af Skanderborg Kommunes modtagetilbud vurderes at ville have betydning for elevernes trivsel og dermed mentale sundhed. Sådanne konsekvenser vil blive vurderet og forsøgt beskrevet i forbindelse med et sådan eventuelt forslag.
IndstillingBørne- og ungechefen indstiller,- at den indledende beskrivelse af det eksisterende skoletilbud til nytilkomne tosprogede, herunder flygtninge, samt den foreløbige vurdering af fordele og udfordringer ved denne samt alternative modeller drøftes
- at drøftelserne genoptages på udvalgsmødet den 28. april 2016
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannUndervisnings- og Børneudvalget tog orienteringen til efterretning.Sagen genoptages på næste møde. -
45 Evaluering og justering af implementeringen af skolereformen
Sagsnr.: 00.01.00-A26-1-16
ResumeFagsekretariatet gennemgik på mødet d. 3. marts 2016 enkelte af de spørgsmål, der var stillet i forhold evaluering og justering af implementeringen af skolereformen. Fagsekretariatet har til mødet d. 7. april 2016 undersøgt status på andre af spørgsmålene. På mødet den 7. april vil der deltage kontraktholdere, som kan redegøre for spørgsmålene i forhold til den anderledes skoledag og den understøttende undervisning.Punktet er til drøftelse.
SagsfremstillingI forbindelse med implementeringen af skolereformen stilles der forskellige spørgsmål i forhold til enkelte elementer i reformen. Undervisnings- og Børneudvalget arbejder løbende med Byrådets Udviklingsstrategi, hvor det overordnede tema er skolereformen. Igennem dette arbejde sker der en revidering af den eksisterende skolepolitik "Vejen til fremtidens skole" alternativt udarbejdelse af en ny skolepolitik. Punktet her giver mulighed for mere konkret at drøfte implementeringen af reformen og få fremlagt forskellige fakta om implementeringen og muligheden i folkeskoleloven.Indeværende skoleår er det første skoleår, hvor lektiecafeerne er obligatorisk og hvor skolerne derfor har fået andre muligheder for planlægningen af skoledagen. Målet er en anderledes og mere varieret skoledag og den opgave har alle skoler et stort fokus på. Oplysningen om de ændrede muligheder for planlægning kom dog så sent, at skolerne ikke i indeværende år har haft de optimale muligheder for at finde den bedste måde at integrere lektiecafeerne på.Følgende spørgsmål er ønsket drøftet:- En sammenligning af timetallet årgangsvis for skolerne
- Afklaring af om skolerne bruger muligheden for tolærerordninger? - Og hvordan vi kan opfordre dem til at gøre det mere?
- Får skolelederne og skolebestyrelserne råderum nok?
- Hvordan går det med den understøttende undervisning?
- Hvordan går det med bevægelsen i løbet af skoledagen?
- Hvordan fungere lektiecafeerne?
- Hvordan går det med den "anderledes skoledag"?
- En drøftelse af hvornår og hvordan udvalget samlet kan respondere på henvendelser vedrørende skolereformen.
Det har ikke været muligt for Fagsekretariatet at belyse alle de oplistede spørgsmål til martsmødet, men punktet fremsendes til drøftelse med henblik på at afklare, hvilke spørgsmål, der skal arbejdes i dybden med til april mødet.Supplerende sagsfremstilling til Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 7. april 2016På mødet d. 3. marts 2016 fik udvalget et indblik i enkelte skolers anvendelse af to-lærer/to-voksenordninger i skoleåret 2014/2015.Baggrund - skolereformenSkanderborg Kommune valgte i forbindelse med skolereformens indførelse at finansiere dele af skolereformen med midler fra SFO og klub området, idet børnene med den nye skolereform ville skulle være færre timer i fritidstilbuddet. Samtidig vedtog Byrådet også at nedsætte forældrebetalingen tilsvarende.I folkeskoleloven er der fastsat en årsnorm på 1200 timer for bh.klassen - 3. klasse, 1320 timer for 4. - 6. klasse og 1400 timer for 7. - 9. klasse. Det giver en skoledag på henholdsvis 6 timer, 6,6 timer og 7 timer ved et skoleår på 40 uger svarende til 200 skoledage. I Skanderborg Kommune møder alle elever til første lektion. Mødetidspunktet kan variere fra omkring 7.45 - 8.20 alt efter de lokale muligheder i forhold til skolebussens drift. Det betyder, at skoledagen varer til omkring kl. 14 for de mindste elever - til omkring kl. 14.30 for de mellemste og til omkring kl. 15 for de ældste elever.Skolerne har altid haft mulighed for at arbejde med to-lærer/to-voksenordninger. Muligheden for at lave to-lærerordninger/to-voksenordninger er uafhængig af den nye bestemmelse i § 16 b i folkeskoleloven.Ny bestemmelseFagsekretariatet redegjorde på mødet den 3. marts for indholdet af § 16 b, som er en ny bestemmelse i folkeskoleloven - indført i forbindelse med skolereformens ikrafttræden. I et brev til landets kommunalbestyrelser skriver Folkeskoleforligskredsen - (Brevet til Kommunalbestyrelserne er vedhæftet som bilag. Folkeskolelovens § 14 b og § 16 b er i sin fulde ordlyd vedhæftet som bilag.):"Den nye bestemmelse giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to voksen-undervisning i fagundervisningen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Godkendelsen gives af kommunalbestyrelsen for et år af gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere kompetencen til forvaltningen eller til den enkelte skoleleder."Der er således ikke tale om, at der automatisk kan ske en reduktion af årsnormen og en afkortning af skoledagen.I henhold til den delegering af umiddelbar forvaltning fra Byrådet til administrationen, der er i Skanderborg Kommue, er det Fagsekretariatet Børn og Unge, der har kompetencen til at behandle ansøgninger fra skolerne om konvertering af understøttende undervisning til to-voksenordninger i fagundervisningen.I henhold til § 16 b stk. 2 skal børnene tilbydes plads i skolens SFO, hvis skoledagen afkortes. Det betyder, at skolen skal afsætte ekstra resurser til åbningstid i SFO, hvis de afkorter skoledagen for at lave to-voksenordning i fagundervisningen. Det samlede resurceforbrug vil således være det samme uanset om skoledagen afkortes, og der laves to-voksenordning eller om skoledagens længde bibeholdes og der laves to-voksenordning.I samme brev gør forligspartierne opmærksom på, at der ikke i folkeskoleloven er fastsat regler om hvor mange skoledage, der skal være på et år. I de fleste kommuner arbejdes der med 200 skoledage, og det gælder også for Skanderborg Kommune. Forligspartierne gør opmærksom på, at der ikke er noget til hinder for, at der arbejdes med lidt flere skoledage om året for på den måde at reducere længden af den enkelte skoledag, hvis det er ønsket om en kortere skoledag, der skal imødekommes. Fagsekretariatet kan oplyse, at en af omegns kommunerne har haft besluttet mere end 200 skoledage, men er igen overgåët til 200 skoledage.Udvalget har ønsket at få en sammenligning af timetallet årgangsvis for skolerneDer eksisterer for hver årgang et nationalt fastsat mindstetimetal for undervisningen i de enkelte fag. Skolerne kontrolleres hvert år for overholdelsen af dette mindstetimetal, og skolerne i Skanderborg Kommune overholder lovens forpligtigelse. Der er kun tale om marginale afvigelser (overskridelser) fra fagenes mindstetimetal på de enkelte skoler, og merforbruget af timer i enkelte fag skyldes udelukkende planlægningsmæssige udfordringer. De gældende minimumstimetal for den faglige undervisning på de enkelte klassetrin er vedlagt punktet som bilag. Her kan det konstateres, at f.eks. 1. klasse skal modtage 750 timers faglig undervisning pr. år fordelt på forskellige fag eller 18,75 time pr. uge.Som et nyt element i forbindelse med skolereformen indførtes udover bestemmelserne om de enkelte fags mindstetimetal en bestemmelse om fastsættelse af skoledagens længde, som beskrevet ovenfor. Alle skoler i Skanderborg Kommune overholder bestemmelserne om skoledagens længde.Skoleugens sammensætning for en elev i f.eks. 1. klasse vil se således ud:30 timers skolegang om ugen fordelt på følgende måde:- Fagdelt undervisning 18,75 time
- Lektiecafé 2 timer
- Pauser ca. 4,5 time (afhængig af skolens organisering)
- Understøttende undervisning 4,75 time (findes som resten op til skoleugens længde på 30 timer)
Udvalget har også ønsket- En afklaring af om skolerne bruger muligheden for tolærerordninger
- Hvordan vi kan opfordre dem til at gøre det mere
- En drøftelse af om skolelederne og skolebestyrelserne får råderum nok
For at kunne vurdere skolernes mulighed for at prioritere og anvende flere voksne pr. klasse i enkelte skemapositioner, er det væsentligt at se på modellen for tildeling af resurser, og herefter skolernes mulighed for at udmønte og prioritere. Fagsekretariatet har udarbejdet et notat over principperne i timetildelingen og skolernes muligheder for at udmønte og prioritere anvendelsen af de tildelte resurser. Chefkonsulenten vil på mødet kort redegøre for notatet. Notatet er vedhæftet som bilag.Udvalget ønsker at drøfte: Hvordan går det med den understøttende undervisning?Som en del af skolereformen indførtes begrebet understøttende undervisning. Intentionen var at tildele lærere, pædagoger og deres elever tid, som ikke i forvejen var reserveret et enkelt fag, men i stedet give mulighed for, at professionelle voksne i samarbejde med eleverne kunne etablere aktiviteter, som generelt kunne understøtte elevernes læring og skabe mening om skolens tilbud.Ligeledes er understøttende undervisning ofte nævnt som den naturlige åbning i skolens samarbejde med lokale foreninger, virksomheder kulturinstitutioner, skoletjenesten osv. i det som i skolereformen kaldes for åben skole.Skolerne kan anvende både lærere og pædagoger, som det faste personale i den understøttende undervisning, og i skolernes indberetning for nuværende skoleår kan det konstateres, at det i Skanderborg Kommune variere fra at det stort set kun er pædagoger som varetager opgaven til, at det udelukkende er lærere, som er på opgaven.Der er ingen formelle uddannelseskrav i varetagelsen af den understøttende undervisning, ligesom der heller ikke er begrænsninger i samlæsning og holdstørrelser.Til mødet i Undervisnings- og Børneudvalget den 7.april 2016 er der indbudt to skoleledere, som overfor udvalget vil give et indblik i, hvordan der lokalt på skolerne arbejdes med den understøttende undervisning.Udvalget ønsker at drøfte: Hvordan går det med den "anderledes skoledag"?Med skolereformen blev der ikke bare lagt op til en længere skoledag, men også en anderledes skoledag. Især blev der udtrykt forventninger til aktiviteter i den understøttende undervisning, lektie eller studiecaféerne, åben skole, mere bevægelse og helt nye fag.Til mødet i Undervisnings- og Børneudvalget den 7.april 2016 er der indbudt to skoleledere, som overfor udvalget vil give et indblik i, hvordan der lokalt på skolerne arbejdes med den anderledes skoledag.Udvalget ønsker at drøfte: Hvordan går det med bevægelsen i løbet af skoledagen?I mange år har skolerne i Skanderborg Kommune arbejdet på at integrere aktive og anderledes måder at lære på og fra august 2014 har målet været, at alle børn bevæger sig mindst 45 minutter hver dag. Udfordringen har først og fremmest været at skabe meningsfulde situationer for bevægelse, som samtidig understøtter elevernes læring. I maj 2015 spurgte Fagsekretariatet skolerne om, hvordan det gik med opfyldelsen af den overordnede målsætning om 45 minutters bevægelse om dagen, og svaret var temmeligt entydigt. For indskolingen var målet stort set nået, for mellemtrinet var der stadig enkelt vurderinger, som pegede på, at vi ikke var helt i mål, og for de ældste elever var der stadig et stykke vej at gå.I forbindelse med sundhedsplanen etablerede fagsekretariatet projekt ”alle børn i bevægelse”. Der blev udarbejdet et inspirationskatalog med udpegning af bevægelsesambassadører – særlige ressourcepersoner blandt lærerne og pædagogerne, som kunne aktivere på tværs af skoler og daginstitutioner. Endvidere blev skolerne opfordret til at udarbejde handleplaner for integrering af mere bevægelse i skolens hverdag. Projektet blev skudt i gang ved et fælles arrangement for alle kommunens lærere og pædagoger den 4. august 2015 med oplæg fra professor Keld Fredens og adjunkt Claus Løgstrup Ottesen.Projektet evalueres i juni 2016. Skolernes handleplaner for mere bevægelse i skoledagen er vedlagt punktet som bilag.Udvalget ønsker at drøfte: Hvordan fungerer lektiecafeerne?Skoleåret 2014/15 var første år med lektie, fordybelses eller studiecaféer, og første år var organiseringen af caféerne underlagt politiske restriktioner som følge af det konservative forbehold ved vedtagelsen af skolereformen. Nuværende skoleår er således første år, hvor caféerne for alvor får et mere lokalt præg. Det er nu muligt at placere tilbuddet overalt i løbet af skoledagen, og tilbuddet kan brydes op i flere mindre intervaller eller placeres samlet som en længere begivenhed. Det er endog muligt at placere tilbuddet som en forlængelse af lektionerne i f.eks. dansk og matematik. Erfaringerne med de enkelte lektietilbud opsamles i dialog på skoleledermødet i april 2016.Skolebestyrelserne er ved flere lejligheder blevet opfordret til at udarbejde retningslinjer for den enkelte skoles arbejde med lektietilbuddene.En vigtig begrundelse for at indføre det obligatoriske lektietilbud med skolereformen, var at mindske betydningen af den sociale baggrund for vores elevers resultater i skolen. At foretage en faktisk evaluering af denne effekt vil være alt for tidligt på nuværende tidspunkt.
IndstillingBørne- og ungechefen indstiller,- at punktet drøftes
Indstilling til Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 07-04-2016Børne- og ungechefen indstiller,- at punktet drøftes
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannUndervisnings- og Børneudvalget vedtog,- at tage orienteringen til efterretning
- at drøfte muligheder og erfaringer med Folkeskolelovens § 16 b med kontraktholderne til dialogmødet den 19. april.
Sagen genoptages på næste møde.Undervisnings- og Børneudvalget, 3. marts 2016Undervisnings- og Børneudvalget drøftede sagen og vedtog at sagen genoptages på næste møde. -
46 Politikkontrol - En god historie fra arbejdet med "Den bedste start på livet" - April 2016
Sagsnr.: 28.00.00-P23-40146-15
ResumeSom led i Undervisnings- og Børneudvalgets politikkontrol og plan for konkrete tiltag til synliggørelse og implementering af ”Den bedste start på livet” præsenterer dagtilbuddene på skift ”den gode historie” forUndervisnings- og Børneudvalget om, hvordan arbejdet med den bedste start på livet har skabt en forandring i institutionerne. På dette møde er det landsbyordningerne.
SagsfremstillingProcessen er planlagt sådan, at dagtilbuddene vælger et af politikkens temaer:- En god begyndelse
- Barnets trivsel, udvikling og læring
- Livsmestring
- Børnemiljøer
- Inklusion, omgangsformer og kultur
- Den aktive borger og et bredere ressourceperspektiv
Planen er tilrettelagt således, at det sikres, at temaerne præsenteres i ovenstående fora inden for en toårsperiode til og med 2. kvartal 2016. Dagtilbuddene skal rette fokus på en eller flere af de definerede målsætninger i relation til temaet og beskrive, hvordan de konkret arbejder med opfyldelse af målsætningerne, og hvordan de kan se, at det skaber en forandring i institutionerne.På udvalgsmøder i 2014:- 3. april - Dagtilbud Galten/Låsby - ”Barnets trivsel, udvikling og læring”
- 4. september - Dagtilbud Skovby/Storring/Stjær - ”En god begyndelse”
- 4. september - Dagtilbud Skanderborg Vest - ”Inklusion, omgangsformer og kultur”
På udvalgsmøder i 2015:- 15. januar - Dagtilbud Skanderborg Midt - ”Livsmestring”
- 5. marts - Dagtilbud Ry - ”Børnemiljøer”
- 13. august - Dagplejen - ”Barnets trivsel, udvikling og læring”
- 5. november – Dagtilbud Hørning – ”Inklusion, omgangsformer og kultur”
På udvalgsmøde i 2016:- 4. februar – Dagtilbud Højvangen – ”Livsmestring”
- 7. april – Landsbyordningerne – ”Inklusion, omgangsformer og kultur”
Repræsentanter for landsbyordningerne vil deltage under punktets behandling.
SundhedSelve politikkontrollen i form af de gode historier fra arbejdet med ”Den bedste start på livet” har ingen selvstændige sundhedsmæssige konsekvenser. Men i det omfang visionerne og målsætningerne i politikken realiseres er det vurderingen, at dette vil have en række positive sundhedsmæssige konsekvenser, herunder en styrkelse af inklusionen.
IndstillingBørne- og ungechefen indstiller,- at orienteringen tages til efterretning
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannUndervisnings- og Børneudvalget tog orienteringen til efterretning. -
47 Opsplitning af dagtilbud Skovby/Stjær
Sagsnr.: 28.09.00-A00-334-16
ResumeI forbindelse med vedtagelse af Skanderborg Kommunes budget 2016 er der identificeret en række effektiviseringsmuligheder. En af disse muligheder er forslag om opsplitning af Dagtilbud Skovby/Stjær - forslaget er, i budgetaftalen, beskrevet på følgende måde:- Det nuværende dagtilbud Skovby/Stjær nedlægges som selvstændigt dagtilbud, hvorefter Stjær/Storring Børnehus sammenlægges med Stjær Skole som en landsbyordning. Skovby Børnehus sammenlægges med dagtilbud Galten/Låsby.
Økonomiudvalget godkendte d. 18. november 2015 procesplan for opsplitningen. Af procesplanen fremgår, at den politiske behandling finder sted i maj 2016. Fagsekretariatet har i januar/februar 2016 afholdt orienterings- og dialogmøder med bestyrelser, LMU og ledelsesteam i dagtilbud Skovby/Stjær, dagtilbud Galten/Låsby og Stjær Skole. På møderne er der udtrykt ønske om en hurtigere afklaring og dermed ønske om at fremrykke tidsplanen således, at den politiske behandling kan finde sted i april 2016 – i stedet for i maj 2016.Forslaget har været i høring/til udtalelse i bestyrelser og LMU - høringssvar/udtalelser vedhæftet som bilagPunktet fremsendes til kvalificering i Undervisnings- og Børneudvalget inden fremsendelse til Økonomiudvalg og Byråd.
SagsfremstillingDagtilbud Skovby/Stjær består af følgende børnehuse:BørnehuseAntal vuggestuepl.Antal børnehavepl.Skovby Børnehus30150Stjær Børnehus55Storring Børnehus2015I alt50220Forslaget om opsplitning af dagtilbud Skovby/Stjær har et effektiviseringspotentiale på 450.000 kr. Effektiviseringspotentialet opnås ved at reducere antal dagtilbudsledere fra 2 til 1.Beskrivelse af forslagetI beskrivelsen opdeles forslaget i to dele:a. Sammenlægning af Stjær/Storring Børnehus og Stjær Skole i en "landsbyordning"b. Sammenlægning af Skovby Børnehus og dagtilbud Galten/Låsbya. Sammenlægning af Stjær/Storring Børnehus og Stjær Skole i en "landsbyordning"LovgrundlagForslaget indebærer fælles ledelse og fælles bestyrelse – jf. Folkeskoleloven § 24a.Det driftsmæssige lovgrundlaget vil fortsat være henholdsvis Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven.LedelseSkolelederen for Stjær Skole vil være overordnet leder og kontraktholder for såvel dagtilbud som skole. Den daglige ledelse i Stjær/Storring Børnehus varetages af en daglig leder (nuværende daglig leder i Stjær/Storring Børnehus).BestyrelseDen fælles bestyrelse består af repræsentanter for forældrene i henholdsvis skole og dagtilbud samt personalerepræsentanter fra skole og dagtilbud. Jf. Folkeskoleloven §24a fastsætter kommunalbestyrelsen antallet af repræsentanter.Med udgangspunkt i sammensætningen af fællesbestyrelsen i Herskind Skole og Børnehus forslår Fagsekretariatet Børn og Unge følgende sammensætning af fællesbestyrelsen for Stjær Skole og Stjær/Storring Børnehus:- 5 forældrerepræsentanter fra skolen
- 3 forældrerepræsentanter fra børnehusene
- 2 personalerepræsentant fra skolen
- 1 personalerepræsentant fra børnehusene
- 2 elevrepræsentanter
Økonomiske tildelingerDe økonomiske tildelingsprincipper vil være uændrede. Dog er afdelingstaksten til børnehuse i landsbyordninger højere end taksten til børnehuse i dagtilbud. Det betyder, at afdelingstaksten til børnehusene i Storring og Stjær samlet vil være ca. 150.000 kr. højere end i dag.b. Sammenlægning af Skovby Børnehus og dagtilbud Galten/LåsbyEfter sammenlægningen vil dagtilbuddet bestå af følgende børnehuse:BørnehuseAntal vuggestuepl.Antal børnehavepl.Skovby Børnehus, Skovby30150Porskjær, Galten62Gyvelhøjen, Galten1660Bakketoppen, Galten1660Viften, Låsby13110I alt75442Ved en sammenlægning vil dagtilbuddet ca. få samme størrelse som Hørning Dagtilbud og lidt større end Dagtilbud Skanderborg By.LovgrundlagLovgrundlaget vil uændret være Dagtilbudsloven.LedelseDen overordnede ledelse og kontraktholderfunktion varetages af en dagtilbudsleder. Den daglige ledelse af de enkelte børnehuse fortsætter uændret med de nuværende daglige ledere.BestyrelseBestyrelsen sammensættes jf. styrelsesvedtægterne – hvilket betyder, at bestyrelsen består af 9 forældrerepræsentanter og 2 personalerepræsentanter.Økonomiske tildelingerDe økonomiske tildelinger vil være uændrede i forhold til i dag.Opsamling på høringssvar/udtalelserForslaget har været i høring/til udtalelse i bestyrelse og LMU i dagtilbud Skovby/Stjær, dagtilbud Galten/låsby og Stjær Skole - alle parter har indsendt høringssvar/udtalelse (vedhæftet som bilag).Bestyrelsen - Stjær SkoleStjær Skolens bestyrelse bakker op om etablering af en landsbyordning under forudsætning af, at Skanderborg Kommune bygger nyt dagtilbud i sammenhæng med Stjær Skole.Etablering af landsbyordning i de nuværende rammer kan bestyrelsen ikke bakke op om. Bestyrelsen foreslår at beslutning om landsbyordning udskydes til budgetforhandlingerne for budget 2017 - "således at der samtidigt kan træffes afgørelse om afsætning af midler på anlægsbudgettet til bygning af nyt dagtilbud i sammenhæng med Stjærskolen".Bestyrelsen - dagtilbud Skovby/StjærSamlet konkluderer bestyrelsen, at den ikke kan anbefale gennemførelse af opsplitningen af dagtilbud Skovby/Stjær i forslagets nuværende form, da man mener, at de negative faglige og økonomiske konsekvenser vil overstige den forventede besparelse.Bestyrelsen bakker op om etablering af en landsbyordning under forudsætning af, at Skanderborg Kommune bygger nyt dagtilbud i sammenhæng med Stjær Skole. Etablering af landsbyordning i de nuværende rammer kan bestyrelsen ikke bakke op om, og bestyrelsen foreslår derfor, at beslutning om landsbyordning udskydes til budgetforhandlingerne for budget 2017.I forhold til sammenlægning af Skovby Børnehus og dagtilbud Galten/Låsby har bestyrelsen en række betænkligheder - bl.a.:- Dagtilbuddets størrelse - både i forhold til antal børn som i forhold til geografi
- Væsentlig risiko for at ledelsen vil blive mindre synlig
- Det forventes, at det vil blive mere vanskeligt at få forældrene til at engagere sig i bestyrelsesarbejdet
Bestyrelsen - dagtilbud Galten/LåsbyBestyrelsen er positive for sammenlægningen af Skovby Børnehus og dagtilbud Galten/Låsby.LMU - dagtilbud Skovby/StjærLMU ønsker, at dagtilbud Skovby/Stjær fortsætter uændret - bl.a. begrundet i, at der aktuelt er stor kvalitet i kerneydelsen, høj trivsel og lavt sygefravær blandt de ansatte, stor sammenhængskraft mellem dagtilbuddets nuværende børnehuse, stærkt ledelsesteam og et godt forældresamarbejde. Ved en opsplitning og sammenlægning med dagtilbud Galten/Låsby er LMU bl.a. bekymret for den store fysiske afstand, der vil blive mellem børnehusene, dagtilbuddets størrelse set i lyset af de mange byggegrunde og den dermed forventede stigning i børnetallet. LMU mener ikke en sammenlægning af Stjær/Storring Børnehus og Stjær Skole giver pædagogisk og logistisk mening, før der bygges et nyt børnehus på Stjær Skolens matrikkel.LMU - dagtilbud Galten/LåsbyLMU skriver i deres høringssvar - "Vi mener, det er en rigtig god ide med en sammenlægning imellem dagtilbud Galten/Låsby og Skovby Børnehus". Dette er bl.a. begrundet med følgende:Gode muligheder for sparring i en større gruppe af ledere, bedre muligheder for samarbejde om den samlede kapacitet og efterspørgsel i området, bedre muligheder for kommende effektiviseringer, medarbejderne har gode erfaringer fra tidligere sammenlægninger og er klar til et nyt og større samarbejde.LMU - Stjær SkoleLMU skriver i høringssvaret - "Stjærskolens LMU kan tilslutte sig forslaget om etablering af en landsbyordning, hvor skole og daginstitutioner knyttes tættere sammen".
ØkonomiEffektiviseringspotentiale på 450.000 kr.
IndstillingBørne- og ungechefen indstiller,- at forslaget om opsplitning af dagtilbud Skovby/Stjær kvalificeres inden fremsendelse til Økonomiudvalget og Byrådet
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannUndervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,- at der ikke skal ske en opsplitning af dagtilbuddet Skovby/Stjær som skitseret i forslaget.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet.- bilag til dagsordenspunkt - Høringssvar fra LMU i Galten Låsby Dagtilbud.pdf
- Bilag til dagsordenspunkt - Udtalelse fra bestyrelsen ved Galten Låsby dagtilbud med underskrifter.pdf
- Høringssvar LMU Stjær Slole
- Høringssvar bestyrelsen Stjær Skole
- Høringssvar udarbejdet af Dagtilbud Skovby-Stjærs LMU medarbejdere
- Høringssvar Skovby/Stjær Dagtilbud
-
48 Planlægning af dialogmøder
Sagsnr.: 00.01.00-G01-5085-16
ResumeMed dette punkt skal Undervisnings- og Børneudvalget planlægge dialogmødet med skole og klublederne d. 19. april kl. 17.30 - 18.45, med dagtilbudsbestyrelserne d. 3. maj kl. 19.15 - 20.45 og med dagtilbudslederne og kontraktholderne på landsbyordningerne d. 3. maj kl. 17.30 - 18.45.
SagsfremstillingUdvalget besluttede på mødet d. 3. marts 2016 at afholde dialogmøderne med skole- og klubbestyrelserne d. 19. april og med dagtilbudsbestyrelserne d. 3. maj. Umiddelbart før disse møder ønskede udvalget at afholde dialogmøder med kontraktholderne for områderne.Undervisnings- og Børneudvalget har tidligere drøftet form og indhold på dialogmøderne og ønsket, at der på møderne skulle være plads til mere direkte dialog med bestyrelserne. Samtidig drøftede udvalget om det var muligt at planlægge møderne så bestyrelserne kunne forberede sig til bestemte emner - og modsat at bestyrelserne kunne sende ideer frem indholdet - eller helt konkrete spørgsmål, som udvalget så kunne svare på.På de tidligere bestyrelsesmøder har indholdet af møderne været drøftet og der er fra bestyrelsesrepræsentanternes side mange forskellige bud på indholdet af sådanne møder. Der er fra mange sider ønske om mere plads til dialog. Nogle ønsker, at der er gode oplæg, der kan inspirere til bestyrelsesarbejdet, mens andre gerne vil erfaringsudveksle.Der er udarbejdet og udsendt invitation til dialogmødet med skole- og klubbestyrelser - denne invitation er vedhæftet som bilag.
IndstillingBørne- og ungechefen indstiller,- at punktet drøftes med henblik på at fastsætte et konkret indhold for møderne
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannUndervisnings- og Børneudvalget drøftede de kommende dialogmøder. -
49 Udviklingsstrategien - Politisk ledelse og styring af skoleområdet
Sagsnr.: 17.00.00-A00-3760-16
ResumePunktet er sat på dagsordenen som et led i Undervisnings- og Børneudvalgets arbejde med Udviklingsstrategien og temaet: Folkeskolereformen - Fra undervisning til læring. Det fremgår heraf, at Byrådet i 2014-2017 vil:- Gentænke den politiske ledelse og styring af skoleområdet for at skabe synlig kobling mellem den praksisnære opfølgning på læring og den politiske ledelse og styring.
Undervisnings- og Børneudvalget vedtog på martsmødet, at udvalget ønkede at arbejde videre med den synlige kobling mellem den praksisnære opfølgning på læring og den politiske ledelse og styring.Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet forskellige scenarier/modeller for, hvordan der i udvalgets politikkontrollerende arbejde kan ske en styrkelse af den praksisnære opfølgning. Punktet er sat på dagsordenen med henblik på udvalgets drøftelse af, hvilke metoder udvalget evt. ønsker at tage i anvendelse.
SagsfremstillingBaggrundFolkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi for 2014-2017. Byrådet har bla. vedtaget, at Byrådet i indeværende periode vil:- Gentænke den politiske ledelse og styring af skoleområdet for at skabe synlig kobling mellem den praksisnære opfølgning på læring og den politiske ledelse og styring
Kommissorium for arbejdet med folkeskolereformenAf kommissoriet for Undervisnings- og Børneudvalgets arbejde med folkeskolereformen som vedtaget af Byrådet i december 2014 fremgår det bl.a.:"1. Rammen for udvalgets arbejdeByrådet har med Byrådets Udviklingsstrategi angivet temaet folkeskolereformen som et væsentligt indsatsområde for kommunens udvikling på sigt. Et helt centralt tema i folkeskolereformen er fokusskiftet fra undervisning til læring på skolerne.Fra undervisning til læringSkolegangen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater skal mindskes. Og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Implementeringen af folkeskolereformen forudsætter både læringsmæssige og organisatoriske forandringer.Vi ved blandt andet, at:- Vi står over for et paradigmeskifte, hvor skoledagen skal nytænkes.
- Det kræver kompetenceudvikling, ledelse, læringsmål, understøttende undervisning mv.
- Skolen åbner op over for omgivelserne og etablerer et tæt samarbejde med idræts-, kultur-, forenings- og erhvervslivet samt borgere.
- Hvor alle ressourcer – også i omverdenen og blandt forældrene – skal i spil.
- Reformen påvirker resten af børne- og ungeområdet.
- Styrings- og incitamentsstrukturer gentænkes."
Overblik over den politiske ledelse og styring af skoleområdetTil brug for udvalgets arbejde med temaet, har adminstrationen udarbejdet en oversigt, der samler de politiske beslutninger vedrørende læring fra eksisterende politikker og forsøgt kategoriseret disse i henholdsvis mål/visioner og strategier med henblik på at give et samlet overblik over de eksisterende politisk vedtagne ledelses- og styringsredskaber. Dette med henblik på at tydeliggøre det eksisterende afsæt for en gentænkning af den politiske ledelse og styring af skoleområdet i forhold til at nå målet i Udviklingsstrategien.Mål og visioner- Elevernes læring står i centrum
- Alle elever skal udfordres og udvikles, så de får udnyttet deres fulde potentialer.
- Det gælder de fagligt særligt stærke elever, som skal udfordres på deres potentialer
- Det gælder de fagligt svagere elever, som skal opnå kompetencer, så de har en reel mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse
- Elevens individuelle fremdrift og progression er central og målet er hele tiden at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
- Udvikling af solide kompetencer inden for både humanistiske fag, naturvidenskab og praktiske og musiske fag
- Elevernes læring og daglige fysiske aktivitet er i konstant samspil
- Evalueringer og dokumentation anvendes fremadrettet til at udvikle elevens personlige, sociale og faglige kompetencer
- Alle elever skal rustes til livsmestring og ingen elev må mistrives
”Strategier”- Tværfaglige forløb
- Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
- Inddragelse og samarbejde med forældrene
- Kompetenceudvikling af medarbejdere
- Anvendelse af IKT
- Brug af bevægelse
- Fokus i evalueringskulturen på hvordan god undervisning omsættes til læring for den enkelte elev
- Opstilling af læringsmål, opfølgning, vurdering og evaluering anvendes som redskaber, der kontinuerligt rykker elevens læring fremad
- Helhedstænkning på tværs af tilbud med læring i centrum
- Samarbejde mellem lærere og pædagoger
- Afvekslende læringsmiljøer
- Fokus på indsatsen for to-sprogede elever
Den praksisnære opfølgningAdministrationen har endvidere i samme notat oplistet konkrete administrative indsatser vedr. læring, og som er implementering af et eller flere af de politisk vedtagne mål og strategier. Eksempler herpå er:- Visible learning
- Den innovative folkeskole
- It-strategi
- Skolesundhed.dk
I det til punktet vedhæftede notat er en mere fyldestgørende oversigt over konkrete iværksatte indsatser, der skal styrke læringen.I forhold til politikkontrol af de politiske vedtagne mål, visioner og strategier for skoleområdet, sker dette primært i forbindelse med fremlæggelsen af den årlige kvalitetsrapport, i forbindelse med budgetopfølgninger på konkret vedtagne forandringer samt ved politikkontroller af enkeltstående administrative indsatser.Spørgsmål til drøftelseMed henblik på det videre arbejde med at:- Gentænke den politiske ledelse og styring af skoleområdet for at skabe synlig kobling mellem den praksisnære opfølgning på læring og den politiske ledelse og styring
Foreslår administrationen at udvalget drøfter følgende:- Er de eksisterende politiske vedtagne mål, visioner og strategier indholdsmæssigt dækkende for målet i Udviklingsstrategien: "Fra undervisning til læring" eller skal der ske en supplering og eller revidering heraf?
- Er der behov for f.eks. at samle de politiske ledelses- og styringsværktøjer i andre former end de eksisterende politikker?
- Hvordan kan der i forbindelse med politikkontoller ske en styrket kobling mellem de politiske vedtagne visioner, mål og strategier og de konkrete administrative indsatser?
Supplerende sagsfremstilling til Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 07-04-2016Til brug for udvalgets møde i marts havde adminstrationen jf. ovenstående udarbejdet en oversigt, der samler de politiske beslutninger vedrørende læring fra eksisterende politikker og forsøgt kategoriseret disse i henholdsvis mål/visioner og strategier, og dermed de politiske mål, visioner og strategier, som udvalget skal føre politikkontrol på.Administrationen har som følge af udvalgets beslutning på martsmødet udarbejdet 5 forskellige scenarier/modeller for en styrket praksisnær opfølgning på læring og den politiske ledelse og styring. Det skal hertil bemærkes, at udvalget gennem en styrkelse af den praksisnære opfølgning som metode i udvalgets politikkontrollerende arbejde, vil opnå et bredt kendskab til den konkrete udmøntning af ovenstående mål og strategier i praksis. Henset til skanderborg modellen, vil det dog ofte være forskelligt, hvordan den enkelte skole har grebet den konkrete udmøntning an i praksis, ligesom skolernes vilkår og rammer varierer. Fagsekretariatet kan i forlængelse heraf, såfremt udvalget måtte ønske dette, supplere de konkrete cases med uddybende eller supplerende oplysninger. F.eks. hvorvidt der er tale om en generel anvendt tilgang/model, eller om udfordringer oplevet på en konkret skole ligeledes gør sig gældende på andre skoler mv.Scenarie 1: Dialogmøder med de enkelte kontraktholdere og skolebestyrelserUndervisnings- og Børneudvalget har i løbet af byrådsperioden bilaterale dialogmøder med kontraktholdere og skolebestyrelser på de enkelte skoler. Dialogen vil både kunne foregå f.eks. ved besøg på skolerne uafhængigt af eller i forbindelse med udvalgets ordinære møder, eller ved at kontraktholdere og skoleledere gæster udvalgets møder.Der er ikke på forhånd fastlagt, hvilke mål, visioner eller strategier udvalget skal føre politikkontrol på i forbindelse med dialogmøderne med de enkelte skoler. Såfremt der ønskes en dialog, hvor der både er fokus på udfordringer og succeser, er det administrationens opfattelse, at det - i forhold til at få så konstruktiv dialog som mulig - vil være hensigtsmæssigt, såfremt de enkelte kontraktholdere og skolebestyrelser forud for mødet har mulighed for at forberede konkrete eksempler inden for det overordnede tema.Der er 12 kontraktholdere på skoleområdet samt 7 landsbyordninger, hvilket vil sige, at der skal afvikles 19 dialogmøder i alt. Der afholdes som udgangspunkt 44 udvalgsmøder i løbet af en Byrådsperiode, hvilket betyder, at der skal afvikles dialogmøde ved knap hvert andet møde.Scenarie 2: Fælles møder med kontraktholdere og skolebestyrelserUndervisnings- og Børneudvalget har gennem en årrække afholdt dialogmøder med henholdsvis kontraktholdere og skolebestyrelser. På disse møder har der typisk været et administrativt oplæg, suppleret med oplæg fra en eller flere kontraktholdere og mulighed for at stille spørgsmål til udvalget.Ved disse dialogmøder har der typisk været 50-60 deltagere.I forhold til at styrke den praksisnære opfølgning (politikkontrol), er det administrationens forslag, at det pga. forummets størrelse og bredde vil være bedst egnet i de tilfælde, hvor Undervisnings- og Børneudvalget ønsker en bred tilbagemelding på et på forhånd defineret overordnet tema, således at mødet både kan anvendes til en praksisnær politikkontrol gennem cases, konkrete erfaringer og refleksioner, men også til vidensdeling blandt deltagerne henset til, at forummet er så stort, at det kan være svært for alle at komme til orde.Scenarie 3: Styrket anvendelse af cases i den ordinære politikkontrolAt der i forbindelse med Undervisnings- og Børneudvalgets ordinære politikkontrollerende arbejde af skoleområdet i højere grad inddrages praksiseksempler fra hverdagen. Dette kan f.eks. ske ved:- at invitere gæster på mødet fra skoleområdet, som kan komme og fortælle om konkrete cases eller erfaringer
- ved skriftlig formidling af cases og erfaringer udarbejdet af enten skolerne selv eller Fagsekretariatet enten som en del af selve sagsfremstillingen eller som bilag til punktet
- Ved udarbejdelsen af videomateriale
Scenarie 4: Interne studietureAt udvalget tager på ”interne” studieture på skoleområdet ift. konkrete mål eller strategier, hvor udvalget kan komme rundt på besøg i forhold til konkrete indsatser og have direkte dialog med udførerledet.Scenarie 5: Foretræder for udvalgetSocialudvalget vedtog i december 2015, som en forsøgsordning at indføre kvartalsvise foretræde for udvalget ud fra følgende model:Rammesætning for dialogenI Skanderborg Kommune er den umiddelbare forvaltning uddelegeret til administrationen. Det betyder, at Socialudvalget i dialogen med borgerne ikke vil skulle redegøre for den administrative praksis på et givent område, ligesom udvalget heller ikke vil være at betragte som klageinstans for konkrete sager.Dette betyder imidlertid ikke, at borgeren ikke kan redegøre for sine umiddelbare oplevelser, eller komme med input, som udvalget så efterfølgende kan tage afsæt i eller få uddybet, i forhold til udvalgets politikkontrollerende eller –formulerende arbejde. Dette kan f.eks. ske ved, at udvalget anmoder administrationen om en redegørelse af, hvorvidt en borgers oplevelse er udtryk for gældende praksis, eller hvorvidt et input f.eks. er realiserbart inden for de givne rammer og/eller er i overensstemmelse med f.eks. en politik eller standard.Det er vigtigt, at denne ramme for dialog, er blevet forventningsafstemt med de borgere, der ønsker en dialog med udvalget uanset dialogform.Forslag ved henvendelser fra enkeltborgereVed henvendelse til udvalget om dialog fra en borger eller anden aktør undersøges det nærmere, hvad den pågældende borger/aktør konkret ønsker at drøfte med udvalget. Dette med henblik på en afklaring af, om temaet umiddelbart hører til på administrativt eller politiskniveau.Såfremt det hører til på politisk niveau og temaet eller indsatsen fremgår af udvalgets årsplan tager udvalget stilling til, om udvalgets ønsker den kommende behandling suppleret med en dialog med den eller de pågældende. Er temaet eller indsatsen ikke en del af årsplanen, kan udvalget tage stilling til, om henvendelsen giver anledning til ændringer i årsplanen, om den pågældende skal tilbydes et møde med f.eks. formanden og næstformanden eller om at oplyse den pågældende om muligheden for foretræde for udvalget.Forslag til foretræder for udvalgetSocialudvalget tilbyder kvartalsvis foretræde for udvalget, f.eks. som en del af eller i forlængelse af de ordinære møder. Der afsættes 15 min. pr. foretræde. Inden for den afsatte tid, skal interesserede redegøre for deres ærinde og udvalget skal have mulighed for at stille uddybende/afklarende spørgsmål til borgeren. Interesserede skal senest 14 dage før have aftalt den konkrete foretræde fsva. emne og tidspunkt.
IndstillingBørne- og ungechefen indstiller,- at behovet for supplerende/revidering/gentænkning af de eksisterende politiske ledelses- og styringsredskaber drøftes
- at behovet for en videreudvikling af den praksisnære opfølgning på læring (politikkontrol) og koblingen heraf til de politisk vedtagne mål, visioner og strategier drøftes
Indstilling til Undervisnings- og Børneudvalgetsmøde den 07-04-2016Børne- og ungechefen indstiller,- at scenarier for en styrket praksisnær opfølgning på læring drøftes, herunder
- hvorvidt der er scenarier, der skal bringes i anvendelse som et led i udvalgets politikkontrollerende arbejde
- samt i givet fald i hvilket omfang og/eller situationer.
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus Ingemann.Pkt. udgår og genoptages på næste møde.
Undervisnings- og Børneudvalget, 3. marts 2016, pkt. 35:Undervisnings- og Børneudvalget vedtog,- at der ved den kommende revidering af skolepolitikken, skal ske en stillingtagen til, hvorvidt de eksisterende mål, visioner og strategier skal suppleres eller revideres
- at arbejde videre med udviklingen af metoder for politikkontrol for så vidt angår den praksisnære opfølgning. F.eks. gennem mere direkte dialog med kontraktholdere, bestyrelser m.fl. og ved gerne at have fokus på både udfordringer og succeser
- at anmode administrationen om til næste møde at komme med et forslag hertil på baggrund af de på mødet faldne bemærknigner.
-
50 Anlægssag - Bakkeskolen
Sagsnr.: 17.01.04-P00-24091-15
ResumeUndervisnings- og Børneudvalget har drøftet kortsigtede løsninger på de kapacitetsmæssige udfordringer på Bakkeskolen. Udvalget vedtog på møde den 11. juni 2015, at der skulle arbejdes videre med løsninger i modulbyggeri, og at Fagsekretariatet skulle arbejde videre med en afdækning af det endelige behov for antallet af m2.Byrådet besluttede d. 25. november 2015 at anlægsbevilge og frigive rådighedsbeløb på 7.75 mio. kr. til køb af modulbyggeri svarende til ca. 520 m2 fordelt i 2 plan inkl. opsætning og etablering af kloak, vand og varme og el samt fast inventar elektronisk tavle m.m. ved Bakkeskolen i Hørning.Der har været afholdt licitation d. 3. marts 2016 og efter resultatet af licitationen står det klart, at det er ikke muligt at gennemføre det forventede modulbyggeri indenfor det frigivne anlægsbeløb. Udvalget skal med dette punkt tage stilling til det videre forløb med opførelsen af modulbyggeriet på Bakkeskolen. Punktet er til beslutning.
SagsfremstillingByrådet besluttede d. 25. november 2015 at anlægsbevilge og frigive rådighedsbeløb på 7.75 mio. kr. til køb af modulbyggeri svarende til ca. 520 m2 fordelt i 2 plan inkl. opsætning og etablering af kloak, vand og varme og el samt fast inventar elektronisk tavle m.m. ved Bakkeskolen i Hørning.Licitationen i forbindelse med totalentrepriseudbuddet for 6 klasserum med tilhørende birum og fordelingsarealer opført som modulbyggeri blev afholdt d. 3/3 2016 på Bakkeskolen. Kun to modulleverandører afgav tilbud og der var en betragtelig overskridelse af den forventede anlægssum (ca. 2.000.000,- efter justering af div. fradragspriser). Modulbyggeriet koster således det samme som traditionelt byggeri udført i fagentreprise, men har en markant kortere udførelsesperiode. Der var indbudt fem firmaer til licitationen og Teknik og Miljø havde forud for frigivelse af anlægsmidlerne indhentet overslagspriser for modulbyggeri. Overslaget dannede udgangspunkt for anlægsbevillingen.Udvalget tilkendegav på sidste udvalgsmøde, i forlængelse af en kort orientering under eventuelt om licitationsresultatet, at der ved genfremsendelse af sagen også kunne indgå en mulig løsning med fastholdelse af projektet gennem en øget bevilling.Børn og Unge og Teknik og Miljø finder det ikke er muligt at reducere i det eksisterende projekt, der har været udbudt i licitation og så fastholde seks klasselokaler inden for den økonomiske ramme. Derfor er der udarbejdet andre muligheder som kan afholdes inden for budgetrammen - alternativt fastholdelse af 6 klasselokaler med en merudgift på 1,62 mio. kr.Frost Larsen har telefonisk været i kontakt med Jytas A/S der afgav billigste tilbud, der oplyser, at den høje pris primært bunder i:- Opgavens størrelse - få ens moduler/gentagelser
- Byggeri i to etager – øget dimensionering af moduler
- Krav om 2020 byggeri
- Niveaufri sammenbygning med eksisterende skole.
- Etablering af CTS til opkobling på skolens system
Hvis kravet om 2020 byggeri tillige frafaldes (byggeri iht. BR10) vurderes det, at der kan spares ca. 6% = 490.000,- på entreprisesummen.Jytas A/S har en vedståelsesperiode på 40 arbejdsdage for deres tilbud.Med udgangspunkt i ovenstående kunne man forestille sig følgende scenarier for det videre forløb:1. "Standard" modulbyggeri i et plan tilpasset budgetrammen:- 5 klasserum med tilhørende birum og fordelingsarealer placeret i selvstændigt byggeri (6 klasserum kan ikke være på grunden)
- Byggeri udføres som ens moduler og fremstår udtryksmæssigt som "midlertidigt" pavillionbyggeri
- Placeres på punktfundamenter, ca. 50 cm over terræn
- udføres efter BR 10
Fordele:Pris, vurderes at kunne opføres indenfor budgetrammenUlemper:- Ikke 2020 byggeri
- Pavillonbyggeriet skal nedtages/flyttes inden for en overskuelig periode (3 år) i henhold til Skanderborg Kommunes retningslinjer for energirigtigt byggeri
- Uden sammensætning med eksisterende skolefaciliteter og dermed begrænset mulighed for fleksibielt brug af eksisterende lokaler i sammenhæng med nybyggeriet
- "Pavillonkarakter" uden arkitektonisk/pædagogisk bearbejdning
- Fylder meget og kan være til hindre for skolens fremtidige udbygningsplaner
- Der er kun 5 klasselokaler - Skolen skal huse en klasse i eksisterende skolebygninger
- Kræver omprojektering af tegningsgrundlag
2. Projekt som udbudt ( 6 klasserum i to etager) med angivne fradragspriserTilbudssum (Jytas A/S)9.000.000 kr.Fradrag i henhold til tilbudsliste500.000 kr.Evt. fradrag CTS etc. (Oplyst af Jytas A/S)300.000 kr.Justeret tilbudssum (588m2)8.200.000 kr.Afsat total entreprisesum6.580.000 kr.Budgetoverskridelse1.620.000 kr.Fordele:- 2020 byggeri
- Opfylder skolens rumbehov
- Pædagogisk og arkitektonisk optimalt projekt
- Niveaufri adgang og sammenbygning med eksisterende skolefaciliteter for fleksibelt brug af eksisterende lokaler i sammenhæng med nybyggeriet
- Tilgodeser fremtidige udbygningsmuligheder
- Minimal tidsplansforlængelse ved hurtig kontrahering
Ulemper:- Pris, budgetrammen overholdes ikke
3. Reduceret projekt (4 klasserum i to-etager) tilpasset budgetrammenTilbudssum (Jytas A/S)9.000.000 kr.Fradrag i henhold til tilbudsliste -500.000 kr.Evt. fradrag CTS etc. (Oplyst af Jytas A/S)300.000 kr.Justeret tilbudssum (588 m2)8.200.000 kr.Pris /m214.000 kr.Reduceret projekt (14.500 x 440 m26.380.000 kr.Afsat totalentreprisesum6.580.000 kr.Rest200.000 kr.Fordele:- 2020 byggeri
- Pædagogisk og arkitektonisk veldisponeret projekt projekt
- Niveaufri adgang og sammenbygning med eksisterende skolefaciliteter for fleksibelt brug af eksisterende lokaler i sammenhæng med nybyggeriet
- Pris, budgetramme overholdes
- Tilgodeser fremtidige udbygningsmuligheder
Ulemper:- Opfylder ikke skolens rumbehov. Der skal huses to klasser i eksisterende skolebygninger
I forbindelse med mulige reduktioner i modulbyggeriet har den økonomiske konsekvens af sammenbygningen mellem modulbyggeriet og den eksistende skolebygning været drøftet. Den skitserede tilbygning til Bakkeskolen udført som modulbyggeri i 2 etager er i forslaget sammenbygget med den eksisterende skolebygning med niveaufri adgang i såvel stueetage som på 1. sal. Sammenbygningen ved den eksisterende vest gavl giver få afledte ombygninger og anlægsudgifter i den eksisterende skolebygning. Der er i dialog med skolen bevidst valgt en løsning hvor nybygningen er sammenbygget med eksisterende skolefaciliteter i to etager fremfor som en fritliggende bygning. Denne løsning er valgt ud fra ønsket om at opnå fleksibelt sambrug af nye og eksisterende lokaler beliggende i tæt kontakt med hinanden som ét fælles indskolingsmiljø. Dette uden at eleverne skal bevæge sig ud for at komme fra den ene bygning til den anden, da skolen er ”skofri”. Tillige tilgodeser placeringen og den komprimerede disponering i 2 etager mulighed for bevarelse af legearealerne i skolegården og et mindre parkeringsområde mod nord-vest.Fagsekretariatet har anmodet Bakkeskolens ledelse om en revurdering af skolens behov i forhold til de mulige nye scenarier. Skolen peger på, at der er behov for seks klasselokaler. Såfremt det ikke er muligt at gennemføre udvidelsen med 6 klasselokaler ønsker skolen at pege på scenarie 3 med 4 klasselokaler i to etager frem for scenarie 1 med 5 klasselokaler i et plan. Skolens udtalelse er vedhæftet som bilag.I scenarierne indgår "Fradrag i henhold til tilbudsliste". Det betyder, at der i tilbuddet er medtaget forskellige delelementer som er prissat enkeltvis og disse elementer vil kunne erstattes af andet og billigere materiale. Fradrag i henhold til tilbudsliste beløber sig til 500.000 kr. og det vedrører:Fradrag i henhold til tilbudslisteVentilation udført som Airmaster250.000 kr.Karnapper erstattes af alm. vindue60.000 kr.Vinduespartier over døre udgår25.000 kr.Handicaptoilet i stedet for 3 toiletter – reduktion fra 6 til 4 toiletter50.000 kr.Troldtektloft erstattes med akustikloft90.000 kr.Glas mod skolevej udført iht. Ds 11910.000 kr.Ovenlyskupler udgår15.000 kr.I alt500.000 kr.
ØkonomiScenarie 1 med 5 klasselokaler opført i "standard" modulbyggeri i et plan med ens moduler, der fremstår udtryksmæssigt som "midlertidigt" pavillionbyggeri placeret på punktfundamenter ca. 50 cm over terræn vil kunne holdes indenfor det allerede frigivne anlægsbeløb på 7.75 mio. kr.Scenarie 2 med 6 klasselokaler i 2 etager svarende til det udbudte projekt med de angivne fradragspriser vil betyde en merudgift på 1.62 mio.kr. Der resterer 500.000 kr på rammen til renoveringer/fysiske tilpasninger på skoler og dagtilbud. Under politikområde Skoler og pædagogiske fritidstilbud på driftsbevillingen er der opsparet et beløb fra tidligere år på ca. 11 mio. kr. som resultat af, at en tidligere gæld på Folkeskoleområdet er afdraget hurtigere end forventet. Det opsparede beløb stammer hovedsaglig fra 2013 og 2014 og har afventet fordeling indtil der var overblik over implementeringen af skolereformen. Det er hensigten, at beløbet skal fordeles til skolerne i forlængelse af 1. budgetopfølgning. Der er tale om et engangsbeløb til fordeling. Der kan således anvises finansiering ved dels anlægsrammen til renoveringer/fysiske tilpasninger på skole og dagtilbudsområdet samt ved konvertering af driftsmidler fra skoleområdet til anlægsmidler.Fagsekretariatet finder, at der bør tilbageholdes et beløb på mindst 200.000 kr. på rammen til renoveringer/fysiske tilpasninger på skole og dagtilbudsområdet til bl.a. eventuelle akutte behov. En eventuel finansiering af merudgiften på 1.620 mio. kr. vil kunne anvises ved 300.000 kr. fra rammen til renoveringer/fysiske tilpasninger på skole og dagtilbudsområdet og ved konvertering af driftsmidler 1.320 mio. kr. fra konto 3 Folkeskolen til anlægsbevilling af modulbyggeri ved Bakkeskolen.Scenarie 3 med 4 klasselokaler i 2 etager opført i modulbyggeri som beskrevet i projektet med de angivne fradragspriser vil kunne afholdes inden for de allerede frigivne anlægsmidler på 7.75 mio. kr.
IndstillingBørne- og ungechefen indstiller,- at det besluttes hvilket scenarie og eventuel udvidet finansiering, der skal anvendes til udvidelsen af Bakkeskolen.
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannUndervisnings- og Børneudvalget vedtog at indstille,- at den i scenarie 2 skitserede løsning og den hertil foreslåede finansiering godkendes.
Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet. -
51 Langsigtet løsning på kapacitetsudfordringer på skoleområdet i Hørning - mulige scenarier
Sagsnr.: 17.01.04-P00-24091-15
ResumeUndervisnings- og Børneudvalget vedtog på udvalgsmødet 1. oktober 2015, at: ”Udvalget på næste møde vil drøfte mulige scenarier for en langsigtet løsning.”På mødet orienteres Udvalget om mulige scenarier for en langsigtet løsning på skoleområdet i Hørning. Udvalget drøfter herefter scenarierne.
SagsfremstillingUdvalget er i løbet af efteråret 2015 blevet orienteret om nyeste elev- og klassetalsprognose for kommunens skoler. Elev- og klassetalsprognosen er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen, som er lavet er foråret 2015.Da der i Hørning er en særlig stor udviklingsaktivitet i forhold til nybyggeri, er der siden udarbejdelsen af den sidste befolkningsprognose blevet fulgt op på prognosen med nye kørsler for at få de seneste forventede befolkningstal. På baggrund af de nye kørsler er elev- og klassetalsprognosen blevet tilrettet.Særligt er skolerne i Hørning udfordret på længere sigt, idet den eksisterende kapacitet ikke svarer til det estimerede behov. Fra at have fem spor pr. årgang i Hørning viser den seneste elev- og klassetalsprognose, at det fremover bliver nødvendigt at have seks spor pr. årgang (se Bilag A).Byrådet har bevilget midler til opstilling af pavilloner med undervisningslokaler nær Bakkeskolen for at imødekomme kapacitetsudfordringen på kort sigt. Pavillonerne vil være klar til det kommende skoleår.Udvalget orienteres om mulige scenarier for en langsigtet løsning på skoleområdet i Hørning.Udvalget drøfter herefter scenarierne.Supplerende sagsfremstilling Undervisnings- og Børneudvalget 04-02-2016Undervisnings- og Børneudvalget genoptager drøftelserne af forskellige scenarier for en langsigtet løsning på de kapacitetsmæssige udfordringer på skoleområdet i Hørning.Supplerende sagsfremstilling Undervisnings- og Børneudvalget 03-03-2016Undervisnings- og Børneudvalget genoptager drøftelserne af forskellige scenarier for en langsigtet løsning på de kapacitetsmæssige udfordringer på skoleområdet i Hørning.Supplerende sagsfremstilling Undervisnings- og Børneudvalget 07-04-2016Undervisnings- og Børneudvalget genoptager drøftelserne af forskellige scenarier for en langsigtet løsning på de kapacitetsmæssige udfordringer på skoleområdet i Hørning.
IndstillingIndstilling til Undervisnings- og Børneudvalgetsmøde den 07-01-2016Børne- og ungechefen indstiller,- at mulige scenarier for en langsigtet løsning på kapacitetsudfordringerne på skoleområdet i Hørning drøftes
Indstilling til Undervisnings- og Børneudvalgetsmøde den 04-02-2016Børne- og ungechefen indstiller,- at mulige scenarier for en langsigtet løsning på kapacitetsudfordringerne på skoleområdet i Hørning drøftes
Indstilling til Undervisnings- og Børneudvalgetsmøde den 03-03-2016Børne- og ungechefen indstiller,• at mulige scenarier for en langsigtet løsning på kapacitetsudfordringerne på skoleområdet i Hørning drøftes
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannUndervisnings- og Børneudvalget drøftede sagen og vedtog,- at sagen skal drøftes på et kommende temamøde i Byrådet
Sagen genoptages på næste møde.
Undervisnings- og Børneudvalget, 3. marts 2016, pkt. 37:Undervisnings- og Børneudvalget drøftede sagen.Sagen genoptages på næste møde.Beslutning i Undervisnings- og Børneudvalget den 04-02-2016Undervisnings- og Børneudvalget døftede sagen.Sagen genoptages på næste møde.Beslutning i Undervisnings- og Børneudvalget den 07-01-2016Undervisnings- og Børneudvalget drøftede mulige scenarier for en langsigtet løsning på de kapacitetsmæssige udfordringer på skoleområdet i Hørning.Sagen genoptages på februarmødet. -
52 1. budgetopfølgning 2016 til orientering i Undervisnings- og børneudvalget
Sagsnr.: 00.30.14-G01-1-16
Resume1. budgetopfølgning på Undervisnings- og Børneudvalgets område fremsendes til orientering.I den samlede budgetopfølgning, der behandles i Økonomiudvalget i april måned, bliver det foreslået at lægge 3,8 mio. kr. i kassen vedrørende demografi på skoleområdet. Derudover bliver det foreslået at reducere det opsparede effektiviseringskrav på dagplejen. Det svarer til en samlet reduktion i effektiviseringskravet på 2,2 mio. kr. i 2016. Det indstilles endvidere, at der sker omlægning af de to gæstehuse i Ry og Hørning således, at gæstedagpleje organiseres på traditionel vis ved de øvrige dagplejere i området, som i den øvrige del af kommunen. Alternativt til omlæggelse af de to gæstehuse er, at effektiviseringskravet reduceres med yderligere 0,5 mio. kr. fra 2016 og frem.
SagsfremstillingDer er fulgt op på drift, anlæg og forandringer vedrørende Undervisnings- og Børneudvalget. Bilag 1 giver desuden et overblik over relevante nøgletal på Undervisnings- og Børneudvalgets område.1. Opfølgning på driftDagtilbud for 0 - 6 årigeDagplejen (kontraktholder)Dagplejen har i forbindelse med 1. budgetopfølgning indmeldt et forventet merforbrug i forhold til årets budget på 0,8 mio. kr., svarende til knap 1 pct. af budgettet. Dagplejen har i indmeldingen på de 0,8 mio. kr. dog samtidig på flere udgiftsområder disponeret med markant lavere udgiftsniveau end normalt:- Reduktion til materiel mv. (ex. barnevogne) på 0,25 mio. kr. (svarende til 50 pct. reduktion)
- Reduktion til aktivitetsmidler (legetøj, legestue mv.) på 0,2 mio. kr. (svarende til 40 pct. reduktion)
- Reduktion på uddannelse med 0,45 mio. kr. (svarende til 40 pct. reduktion)
De ekstraordinære reduktioner ovenfor svarer således til 0,9 mio. kr.Som konsekvens af tidligere års markante merforbrug, blev der vedtaget en ny tildelingsmodel til dagplejen med virkning fra 2016. Trods den nye tildelingsmodel (hvor dagplejen blev tildelt flere midler), er det således fortsat ikke lykkedes at skabe balance i økonomien på kontrakten.En væsentlig årsag til den manglende balance skal ses i de stigende effektiviseringskrav, der har været gældende siden 2011, og som i 2016 niveau udgør ca. 3 mio. kr. – heraf alene et stigende effektiviseringskrav fra 2015 til 2016 på over 0,7 mio. kr. Effektiviseringskravet vil fortsat stige med 0,5 pct yderligere fra 2016 til 2017 (ca. 0,5 mio. kr.), og 1 pct. fra 2016 til 2018 (ca. 1 mio. kr.).Langt størstedelen af dagplejens budget er til aflønning af dagplejere, hvor det er vanskeligt at effektivisere, da lønningerne er bundet på overenskomstmæssige kontrakter (4 børn pr. dagpleje). Dog er mulige håndtag:- Stram styring af bufferpladser (ledige pladser i dagplejen). Det skal ses i sammenhæng med visitationsreglerne, som i dag tilsiger, at der skal visiteres i skoledistriktet eller naboskoledistriktet
- Fokus på (yderligere) nedbringelse af sygefravær
Dertil kommer yderligere effektivisering i forhold til de faste udgifter til administration. Her er der allerede tidligere sket reduktion i udgifterne med ca. 1,3 mio. kr.En yderligere mulighed for reduktion af udgifterne vil være ved at omlægge de to gæstedagplejehuse (beliggende i henholdsvis Hørning og Ry) således, at gæstedagpleje organiseres på traditionel vis ved de øvrige dagplejere i området, som i den øvrige del af kommunen. Det vil give en reduktion af udgifterne med 0,5 mio. kr.Sammenfattende til behandling af den samlede budgetopfølgning er således indstillet, at effektiviseringskravet reduceres med 2,2 mio. kr. på dagplejen, forudsat at de to gæstedagplejehuse nedlægges. Alternativt, at effektiviseringskravet reduceres med 2,7 mio. kr.Skoler og pædagogiske fritidstilbudDemografiDer forventes et markant mindreforbrug til indskrivning af børn i SFO og klub end antaget i budgetlægningen. Trods usikkerhed om det endelig mindreforbrug på dette tidspunkt af året, foreslås derfor at lægge 3,8 mio. kr. i kassen. Beløbet skal dels finansiere reduktionen af dagplejens effektiviseringskrav (se ovenfor), dels finansiere tillægsbevillinger på andre politikområder.AftaleområdetDer forventes for budget 2016 (ekskl. overførsel fra 2015) stort set balance (merforbrug på ca. 0,5 mio. kr.). Indenfor bevillingen forventes dog merudgifter til flygtningebørn i modtageklasser på 3,2 mio. kr. i forhold til det afsatte budget. Merudgiften opvejes stort set af mindreudgifter til specialskoletilbud udenfor kommunen samt merindtægter ved frit skolevalg over kommunegrænsen.Der er overført et mindreforbrug fra tidligere år på 11,6 mio. kr. Beløbet kan primært henføres til 2013 og 2014. Som konsekvens af ubalance i økonomien i 2010 blev lavet en handleplan til opnåelse af balance og afvikling af tidligere års gæld. Heri indgik, at der forlods på bevillingen blev disponeret med 5 mio. kr. til afdrag. Gælden blev imidlertid afviklet hurtigere end forventet. Med årsvirkning fra 2015 indgår de 5 mio. kr. til medfinansiering af skolereformen.De overførte midler fra 2015 forventes i et vist omfang at blive kanaliseret ud til skolerne til brug for eksempelvis finansiering af vikardækning ved efter-/videreuddannelse.Børn og unge med særlige behovAftaleområdetDer forventes for budget 2016 (ekskl. overførsel fra 2015) et merforbrug på 1 mio. kr. Det skyldes primært, at der er disponeret med udgifter til anbringelse vedrørende kalenderåret 2015, hvor regningen først modtages i 2016. Det skal også ses i sammenhæng med, at der er en positiv overførsel fra 2015 til 2016 på 2,9 mio. kr.Budgetopfølgningen er uddybet i bilag 2.2. Opfølgning på anlægDer er geneerelt fokus på, at alle anlæg skal udføres i løbet af 2016. I bilag 3 er der en oversigt over alle anlæg på udvalgets område, med bemærkninger omkring tidsplan og proces for alle projekter.3. Opfølgning på politisk besluttede forandringer fra budgetaftalenBilag 4 og 5 giver en status på de politisk besluttede forandringer fra hhv. budgetaftale 2015 og 2016, som hører under udvalgets område.
IndstillingAdministrationen indstiller,- at orienteringen om opfølgningen på økonomien tages til efterretning
- at opfølgning på forandringerne fra budget 2015 og 2016 tages til efterretning.
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannUndervisnings- og Børneudvalget vedtog,- at tage orienteringen til efterretning med den bemærkning, at udvalget finder, at effektiviseringskravet til dagplejen bør reduceres med 2,7 mio kr., da forslaget om omlægning af gæstedagplejehusene ikke bør være en del af en budgetopfølgning, men bør henvises til en kommende budgetdrøftelse.
Undervisnings- og Børneudvalget, 3. marts 2016Punktet udgår. -
53 Budget 2017 - 2020
Sagsnr.: 00.30.00-G01-2-16
ResumeSom start på budgetlægningen for 2017 skal Undervisnings- og Børneudvalget fastlægge, hvordan det vil arbejde med budget 2017.På mødet den 7. april 2016 arbejder udvalget med afklaring af forandringerne i budget 2016 i forhold til hvilke, der skal videreføres og hvilke, der skal overgå til standarder eller udgå. Punktet indeholder også en gennemgang af kapacitetsanalysen på 0 - 6 års området.
SagsfremstillingSom det fremgår af den vedtagne budgetprocedure for 2017, skal fagudvalgene i budgetlægningen arbejde med forslag til forandringer som led i deres politikformulerende rolle. Udvalget fastlægger selv sin plan for, hvordan det arbejder med budget 2017, herunder dialogen med kontraktenheder og øvrige interessenter.Fagudvalgene skal komme med bidrag til budgetarbejdet i form af:- Forslag til forandringer til budget 2017. Dette kan både være forandringer, der medfører udvidelser/reduktioner i budgettet og forandringer, der kan afholdes indenfor budgettet.
- Forslag til justeringer af investeringsoversigten 2017. Der kan foreslås omprioriteringer inden for de anlæg, der allerede fremgår af investeringsoversigten. Der er endvidere i begrænset omfang mulighed for at foreslå nye anlæg indenfor de ikke-disponerede rådighedsbeløb, som ligger i de yderste overslagsår.
Der er udarbejdet faste skabeloner til brug for materialet, der bruges på tværs af udvalgene. Budgetmaterialet fra fagudvalget skal være færdigbehandlet i udvalget senest på udvalgsmødet i starten af juni, så det kan indgå i materialet til Byrådets budgetstatusmøde d. 21. juni.Fagsekretariatet foreslår følgende tidsplan for budgetarbejdet:På april mødet fremlægges forandringerne vedtaget i budget 2016 med henblik på hvilke der skal udgå, overgå til standarder eller fortsætte i budget 2017På maj mødet fortsættes arbejdet med forslag til forandringer til budget 2017, herunder drøftes eventuelle nye forslag til forandringer. Endvidere gennemgås investeringsoversigten med henblikpå eventuelle justeringer.På juni mødet besluttes udvalgets forslag til forandringer til budget 2017, herunder også de økonomiske konsekvenser.Supplerende sagsfremstilling til Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 07-04-2016På mødet den 7. april fremlægges forandringerne vedtaget i budget 2016 med henblik på udvalgets tilkendegivelse af hvilke der skal udgå, overgå til standarder eller fortsætte i budget 2017. Fagsekretariatet gennemgår på mødet status på kapaciteten på 0 – 6 års området med henblik på identificering af bygningsmæssige udfordringer, som bør medtænkes i arbejdet med budget 2017 – 2020.Fagsekretariatet har udarbejdet et oplæg til vurdering af forandringerne i budget 2016 med henblik på afklaring af hvilke, der skal fortsætte og hvilke der skal overgå til standarder eller udgå. Oversigt er vedhæftet som bilag.Kapacitetsanalysen for 0 - 6 års området er vedhæftet som bilag.
SundhedDet vurderes at der ikke vil være sundhedsmæssige konsekvenser
IndstillingBørne- og ungechefen indstiller,- at udvalget fastlægger en plan for arbejdet med budget 2017 - 2020
Indstilling til Undervisnings- og Børneudvalgetsmøde den 07-04-2016Børne- og ungechefen indstiller,- at udvalget drøfter hvilke forandringer, der skal videreføres i budget 2017, hvilke der skal overgå til standarder og hvilke der skal udgå
- at udvalget drøfter den fremlagte kapacitetsanalyse for 0 - 6 års området, med henblik på det videre arbejde med investeringsoversigten på mødet d. 28. april 2016
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannUndervisnings- og Børneudvalget vedtog, at følgende forslag til forandringer skal indgå i udvalgets videre arbejde med budget 2017:- At lære at lære - Visible Learning i dagtilbuddene
- Visible Learning på skolerne
- Sanser og motorisk udvikling målrettet børn
Sagen genoptages på næste møde.Undervisnings- og Børneudvalget, 3. marts 2016Undervisnings- og Børneudvalget vedtog at godkende tidsplanen. -
54 Politikkontrol - besparelse på tale/læse/høre området
Sagsnr.: 17.03.04-A00-6-16
ResumePunktet er en orientering om udmøntningen af den besparelse som Byrådet vedtog i budget 2016 på tale/læse/høre området.
SagsfremstillingI forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 besluttede Byrådet en besparelse på en stilling på tale/læse/høre området.Fagsekretariatet har udmøntet den vedtagne besparelse på baggrund af en vurdering af de samlede opgaver indenfor tale/læse/høre området. I vurderingen har indgået overvejelser over kommunens lovmæssige forpligtigelser i forhold til de samlede opgaver, samt en vurdering af opgavemængden indenfor områderne og muligheden for at løfte de enkelte opgaver uden konsulent bistand.Besparelsen er udmøntet på læseområdet. Igennem de sidste år er der på alle skoler uddannet læsevejledere, og på de større skoler vil der ofte være to læsevejledere. Skolerne har derfor i dag stærke kompetencer inden for læseområdet.Udmøntningen af besparelsen medfører, at der ikke længere vil være rådgivning og vejling til det decentrale niveau i forhold til læsning i samme omfang som tidligere. Ligeledes vil rådgivning fra den centrale læsekonsulent til forældre med børn i læsevanskeligheder være reduceret.I forlængelse af beslutningen om at udmønte besparelsen indenfor læseområdet har Fagsekretariatet afholdt et dialogmøde med kommunens læsevejledere, om den fortsatte understøttelse af skolernes læseindsats. Det er planen, at en af skolernes læsevejledere overtager den koordinerende funktion i forhold til det fælles kommunale netværk af læsevejledere. Fagsekretariatet etablerer en særlig fokusgruppe rettet mod børns sproglige udvikling. Elevernes læseudvikling vil fremover være en del af sproggruppens særlige opmærksomhed.
IndstillingBørne- og ungechefen indstiller,- orienteringen tages til efterretning
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus Ingemann.Undervisnings- og Børneudvalget tog orienteringen til efterretning. -
55 Sundhedsplan 2016-2018
Sagsnr.: 29.00.00-P15-18151-15
ResumeSundhedsplan 2016-2018 fremsendes til godkendelse i direktionen og herefter til orientering i Socialudvalget, Undervisnings- og børneudvalget samt Kultur- og sundhedsudvalget.
SagsfremstillingBaggrundSkanderborg Kommunes Sundhedspolitik blev godkendt i Byrådet den 26.juni 2013, og sundhedsstyregruppen har for tredje gang iværksat en tværgående proces for udarbejdelsen af en sundhedsplan, som skal omsætte sundhedspolitikkens vision, strategier og principper til konkrete tiltag.Det har resulteret i en ny sundhedsplan, Sundhedsplan 2016-2018, med i alt 16 tiltag. Den nye sundhedsplan afløser Sundhedsplan 2015, og planen er denne gang 2-årig og løber i perioden fra 1.4.2016 til 31.3.2018. Sundhedsplanen kan læses af vedhæftede bilag.ForarbejdetTiltagene i Sundhedsplan 2016-2018 er udarbejdet på baggrund af et større forarbejde i efteråret 2015. Sundhedsstyregruppen har ønsket at kvalificere arbejdet med prioriteringen af tiltag, således at sundhedsplanen i højere grad er styret af en analyse af, hvor der er størst potentiale i at sætte ind på sundhedsområdet, såvel i forhold til kvalitet som økonomiprincippet "mest mulig sundhed for pengene".Forarbejdet gav anledning til, at sundhedsstyregruppen d. 1. 12. 2015 vedtog, at udarbejdelsen af konkrete tiltag til Sundhedsplan 2016-2018 skal tage afsæt i 5 fokusområder:1. Tobak2. Alkohol3. Somatik: KOL/lungekræft/lungebetændelse4. Psykiatri: Angst (/depression)5. Implementering af sundhedsaftalenMed henblik på at komme omkring sundhedspolitikkens 6 strategispor har sundhedsstyregruppen også ønsket, at tiltagene indenfor et fokusområde tilsammen skal indeholde:a. Forebyggelseb. Tilbud/behandlingc. Rammerd. Udsatte grupperSundhedsplan 2016-2018Sundhedsstyregruppen godkendte på møde d. 9. marts 2016 i alt 16 af de indkomne forslag. Der er endnu ikke godkendt tiltag under indsatsområde 5: Implementering af sundhedsaftalen. Sundhedsplanen fremgår af vedhæftede bilag.Sundhedsplan 2016-2018 betragtes som et dynamisk dokument, og der vil kunne ske ændringer i løbet af den 2-årige periode.Opfølgning i de politiske udvalgDe 16 tiltag i sundhedsplanen er fordelt på de politiske udvalg, i henhold til ressortområde. Jf. s.2 i sundhedsplanen.Der er planlagt opfølgning på de enkelte tiltag i de politiske udvalg 1 gang årligt, til november-møderne.
SundhedDet vurderes, at Sundhedsplan 2016-2018 er et væsentligt bidrag til realiseringen af sundhedspolitikkens samtlige seks strategispor.
IndstillingBeskæftigelses- og sundhedschefen indstiller
- at Sundhedsplan 2016-2018 godkendes.
Sagen fremsendes til orientering i Socialudvalget, Undervisnings- og børneudvalget samt Kultur- og sundhedsudvalget.
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannUndervisnings- og Børneudvalget tog orienteringen til efterretning.
Socialudvalget, 5. april 2016, pkt. 61:Socialudvalget vedtog at tage orienteringen til efterretning.Beslutning i Direktionen 17-03-2016Direktionen vedtog,
- at godkende Sundhedsplan 2016-2018.
Direktionen vedtog endvidere at indstille til Socialudvalget, Undervisnings- og Børneudvalget samt Kultur- og Sundhedsudvalget,- at orienteringen om Sundhedsplan 2016-2018 tages til efterretning.
- at Sundhedsplan 2016-2018 godkendes.
-
56 Evt.
Sagsnr.: 00.01.00-A00-32-15
BeslutningFraværende: Frands Fischer og Rasmus IngemannDer var ingen emner under dette punkt.