I forbindelse med implementeringen af skolereformen stilles der forskellige spørgsmål i forhold til enkelte elementer i reformen. Undervisnings- og Børneudvalget arbejder løbende med Byrådets Udviklingsstrategi, hvor det overordnede tema er skolereformen. Igennem dette arbejde sker der en revidering af den eksisterende skolepolitik "Vejen til fremtidens skole" alternativt udarbejdelse af en ny skolepolitik. Punktet her giver mulighed for mere konkret at drøfte implementeringen af reformen og få fremlagt forskellige fakta om implementeringen og muligheden i folkeskoleloven.
Indeværende skoleår er det første skoleår, hvor lektiecafeerne er obligatorisk og hvor skolerne derfor har fået andre muligheder for planlægningen af skoledagen. Målet er en anderledes og mere varieret skoledag og den opgave har alle skoler et stort fokus på. Oplysningen om de ændrede muligheder for planlægning kom dog så sent, at skolerne ikke i indeværende år har haft de optimale muligheder for at finde den bedste måde at integrere lektiecafeerne på.
Følgende spørgsmål er ønsket drøftet:
- En sammenligning af timetallet årgangsvis for skolerne
- Afklaring af om skolerne bruger muligheden for tolærerordninger? - Og hvordan vi kan opfordre dem til at gøre det mere?
- Får skolelederne og skolebestyrelserne råderum nok?
- Hvordan går det med den understøttende undervisning?
- Hvordan går det med bevægelsen i løbet af skoledagen?
- Hvordan fungere lektiecafeerne?
- Hvordan går det med den "anderledes skoledag"?
- En drøftelse af hvornår og hvordan udvalget samlet kan respondere på henvendelser vedrørende skolereformen.
Det har ikke været muligt for Fagsekretariatet at belyse alle de oplistede spørgsmål til martsmødet, men punktet fremsendes til drøftelse med henblik på at afklare, hvilke spørgsmål, der skal arbejdes i dybden med til april mødet.
Supplerende sagsfremstilling til Undervisnings- og Børneudvalgets møde den 7. april 2016
På mødet d. 3. marts 2016 fik udvalget et indblik i enkelte skolers anvendelse af to-lærer/to-voksenordninger i skoleåret 2014/2015.
Baggrund - skolereformen
Skanderborg Kommune valgte i forbindelse med skolereformens indførelse at finansiere dele af skolereformen med midler fra SFO og klub området, idet børnene med den nye skolereform ville skulle være færre timer i fritidstilbuddet. Samtidig vedtog Byrådet også at nedsætte forældrebetalingen tilsvarende.
I folkeskoleloven er der fastsat en årsnorm på 1200 timer for bh.klassen - 3. klasse, 1320 timer for 4. - 6. klasse og 1400 timer for 7. - 9. klasse. Det giver en skoledag på henholdsvis 6 timer, 6,6 timer og 7 timer ved et skoleår på 40 uger svarende til 200 skoledage. I Skanderborg Kommune møder alle elever til første lektion. Mødetidspunktet kan variere fra omkring 7.45 - 8.20 alt efter de lokale muligheder i forhold til skolebussens drift. Det betyder, at skoledagen varer til omkring kl. 14 for de mindste elever - til omkring kl. 14.30 for de mellemste og til omkring kl. 15 for de ældste elever.
Skolerne har altid haft mulighed for at arbejde med to-lærer/to-voksenordninger. Muligheden for at lave to-lærerordninger/to-voksenordninger er uafhængig af den nye bestemmelse i § 16 b i folkeskoleloven.
Ny bestemmelse
Fagsekretariatet redegjorde på mødet den 3. marts for indholdet af § 16 b, som er en ny bestemmelse i folkeskoleloven - indført i forbindelse med skolereformens ikrafttræden. I et brev til landets kommunalbestyrelser skriver Folkeskoleforligskredsen - (Brevet til Kommunalbestyrelserne er vedhæftet som bilag. Folkeskolelovens § 14 b og § 16 b er i sin fulde ordlyd vedhæftet som bilag.):
"Den nye bestemmelse giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to voksen-undervisning i fagundervisningen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Godkendelsen gives af kommunalbestyrelsen for et år af gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere kompetencen til forvaltningen eller til den enkelte skoleleder."
Der er således ikke tale om, at der automatisk kan ske en reduktion af årsnormen og en afkortning af skoledagen.
I henhold til den delegering af umiddelbar forvaltning fra Byrådet til administrationen, der er i Skanderborg Kommue, er det Fagsekretariatet Børn og Unge, der har kompetencen til at behandle ansøgninger fra skolerne om konvertering af understøttende undervisning til to-voksenordninger i fagundervisningen.
I henhold til § 16 b stk. 2 skal børnene tilbydes plads i skolens SFO, hvis skoledagen afkortes. Det betyder, at skolen skal afsætte ekstra resurser til åbningstid i SFO, hvis de afkorter skoledagen for at lave to-voksenordning i fagundervisningen. Det samlede resurceforbrug vil således være det samme uanset om skoledagen afkortes, og der laves to-voksenordning eller om skoledagens længde bibeholdes og der laves to-voksenordning.
I samme brev gør forligspartierne opmærksom på, at der ikke i folkeskoleloven er fastsat regler om hvor mange skoledage, der skal være på et år. I de fleste kommuner arbejdes der med 200 skoledage, og det gælder også for Skanderborg Kommune. Forligspartierne gør opmærksom på, at der ikke er noget til hinder for, at der arbejdes med lidt flere skoledage om året for på den måde at reducere længden af den enkelte skoledag, hvis det er ønsket om en kortere skoledag, der skal imødekommes. Fagsekretariatet kan oplyse, at en af omegns kommunerne har haft besluttet mere end 200 skoledage, men er igen overgåët til 200 skoledage.
Udvalget har ønsket at få en sammenligning af timetallet årgangsvis for skolerne
Der eksisterer for hver årgang et nationalt fastsat mindstetimetal for undervisningen i de enkelte fag. Skolerne kontrolleres hvert år for overholdelsen af dette mindstetimetal, og skolerne i Skanderborg Kommune overholder lovens forpligtigelse. Der er kun tale om marginale afvigelser (overskridelser) fra fagenes mindstetimetal på de enkelte skoler, og merforbruget af timer i enkelte fag skyldes udelukkende planlægningsmæssige udfordringer. De gældende minimumstimetal for den faglige undervisning på de enkelte klassetrin er vedlagt punktet som bilag. Her kan det konstateres, at f.eks. 1. klasse skal modtage 750 timers faglig undervisning pr. år fordelt på forskellige fag eller 18,75 time pr. uge.
Som et nyt element i forbindelse med skolereformen indførtes udover bestemmelserne om de enkelte fags mindstetimetal en bestemmelse om fastsættelse af skoledagens længde, som beskrevet ovenfor. Alle skoler i Skanderborg Kommune overholder bestemmelserne om skoledagens længde.
Skoleugens sammensætning for en elev i f.eks. 1. klasse vil se således ud:
30 timers skolegang om ugen fordelt på følgende måde:
- Fagdelt undervisning 18,75 time
- Lektiecafé 2 timer
- Pauser ca. 4,5 time (afhængig af skolens organisering)
- Understøttende undervisning 4,75 time (findes som resten op til skoleugens længde på 30 timer)
Udvalget har også ønsket
- En afklaring af om skolerne bruger muligheden for tolærerordninger
- Hvordan vi kan opfordre dem til at gøre det mere
- En drøftelse af om skolelederne og skolebestyrelserne får råderum nok
For at kunne vurdere skolernes mulighed for at prioritere og anvende flere voksne pr. klasse i enkelte skemapositioner, er det væsentligt at se på modellen for tildeling af resurser, og herefter skolernes mulighed for at udmønte og prioritere. Fagsekretariatet har udarbejdet et notat over principperne i timetildelingen og skolernes muligheder for at udmønte og prioritere anvendelsen af de tildelte resurser. Chefkonsulenten vil på mødet kort redegøre for notatet. Notatet er vedhæftet som bilag.
Udvalget ønsker at drøfte: Hvordan går det med den understøttende undervisning?
Som en del af skolereformen indførtes begrebet understøttende undervisning. Intentionen var at tildele lærere, pædagoger og deres elever tid, som ikke i forvejen var reserveret et enkelt fag, men i stedet give mulighed for, at professionelle voksne i samarbejde med eleverne kunne etablere aktiviteter, som generelt kunne understøtte elevernes læring og skabe mening om skolens tilbud.
Ligeledes er understøttende undervisning ofte nævnt som den naturlige åbning i skolens samarbejde med lokale foreninger, virksomheder kulturinstitutioner, skoletjenesten osv. i det som i skolereformen kaldes for åben skole.
Skolerne kan anvende både lærere og pædagoger, som det faste personale i den understøttende undervisning, og i skolernes indberetning for nuværende skoleår kan det konstateres, at det i Skanderborg Kommune variere fra at det stort set kun er pædagoger som varetager opgaven til, at det udelukkende er lærere, som er på opgaven.
Der er ingen formelle uddannelseskrav i varetagelsen af den understøttende undervisning, ligesom der heller ikke er begrænsninger i samlæsning og holdstørrelser.
Til mødet i Undervisnings- og Børneudvalget den 7.april 2016 er der indbudt to skoleledere, som overfor udvalget vil give et indblik i, hvordan der lokalt på skolerne arbejdes med den understøttende undervisning.
Udvalget ønsker at drøfte: Hvordan går det med den "anderledes skoledag"?
Med skolereformen blev der ikke bare lagt op til en længere skoledag, men også en anderledes skoledag. Især blev der udtrykt forventninger til aktiviteter i den understøttende undervisning, lektie eller studiecaféerne, åben skole, mere bevægelse og helt nye fag.
Til mødet i Undervisnings- og Børneudvalget den 7.april 2016 er der indbudt to skoleledere, som overfor udvalget vil give et indblik i, hvordan der lokalt på skolerne arbejdes med den anderledes skoledag.
Udvalget ønsker at drøfte: Hvordan går det med bevægelsen i løbet af skoledagen?
I mange år har skolerne i Skanderborg Kommune arbejdet på at integrere aktive og anderledes måder at lære på og fra august 2014 har målet været, at alle børn bevæger sig mindst 45 minutter hver dag. Udfordringen har først og fremmest været at skabe meningsfulde situationer for bevægelse, som samtidig understøtter elevernes læring. I maj 2015 spurgte Fagsekretariatet skolerne om, hvordan det gik med opfyldelsen af den overordnede målsætning om 45 minutters bevægelse om dagen, og svaret var temmeligt entydigt. For indskolingen var målet stort set nået, for mellemtrinet var der stadig enkelt vurderinger, som pegede på, at vi ikke var helt i mål, og for de ældste elever var der stadig et stykke vej at gå.
I forbindelse med sundhedsplanen etablerede fagsekretariatet projekt ”alle børn i bevægelse”. Der blev udarbejdet et inspirationskatalog med udpegning af bevægelsesambassadører – særlige ressourcepersoner blandt lærerne og pædagogerne, som kunne aktivere på tværs af skoler og daginstitutioner. Endvidere blev skolerne opfordret til at udarbejde handleplaner for integrering af mere bevægelse i skolens hverdag. Projektet blev skudt i gang ved et fælles arrangement for alle kommunens lærere og pædagoger den 4. august 2015 med oplæg fra professor Keld Fredens og adjunkt Claus Løgstrup Ottesen.
Projektet evalueres i juni 2016. Skolernes handleplaner for mere bevægelse i skoledagen er vedlagt punktet som bilag.
Udvalget ønsker at drøfte: Hvordan fungerer lektiecafeerne?
Skoleåret 2014/15 var første år med lektie, fordybelses eller studiecaféer, og første år var organiseringen af caféerne underlagt politiske restriktioner som følge af det konservative forbehold ved vedtagelsen af skolereformen. Nuværende skoleår er således første år, hvor caféerne for alvor får et mere lokalt præg. Det er nu muligt at placere tilbuddet overalt i løbet af skoledagen, og tilbuddet kan brydes op i flere mindre intervaller eller placeres samlet som en længere begivenhed. Det er endog muligt at placere tilbuddet som en forlængelse af lektionerne i f.eks. dansk og matematik. Erfaringerne med de enkelte lektietilbud opsamles i dialog på skoleledermødet i april 2016.
Skolebestyrelserne er ved flere lejligheder blevet opfordret til at udarbejde retningslinjer for den enkelte skoles arbejde med lektietilbuddene.
En vigtig begrundelse for at indføre det obligatoriske lektietilbud med skolereformen, var at mindske betydningen af den sociale baggrund for vores elevers resultater i skolen. At foretage en faktisk evaluering af denne effekt vil være alt for tidligt på nuværende tidspunkt.