Menu Søg

Teltpladser og primitiv overnatning

Der er mange muligheder for at overnatte i det fri. Både private lodsejere og Kommune og Stat tilbyder rum for overnatning.

Ofte koster det et mindre beløb eller er helt gratis.

Find stederne her og se, om der f.eks. skal bookes i forvejen, og om der er vand, toilet og bålplads.

Alling Teltplads
Teltplads tilgængelig fra vandsiden og kun åben for padlende/roende. Ligger i skoven ca. 2 km. fra Ry.

Båstrup
Privatejet. Stor græsplæne ved stuehus med træer omkring haven. Bade- og fiskemuligheder i Skanderborg Sø. Fiskekort skal erhverves.

Galten
Privatejet. Spejdergrund med teltpladser. Spejderaktiviteter på hverdagsaftener.

Gl. Rye
Ejer er Det Danske Spejderkorps. Græsmark beliggende i bunden af slugten syd for spejderhytten "Ryekol". Pladsen er afmærket med 4 pæle med gul top. Kan gratis benyttes af op til 8 pers. ad gangen efter forudgående aftale.

Gl. Rye, Kallehave
Ejer er Skov- og Naturstyrelsen. Pladsen har plads til op mod 40 personer.

Gl. Rye Teltplads
Privatejet teltplads ligger i kanten af et stort skovområde ned til Salten Å ca. 400 m. fra Gudenåen. Pladsen er ca. 20.000 m2.

Gudenåen, Alling Vest
Ejer er Skov- og Naturstyrelsen. Teltpladsen er kun for kano- og kajaksejlende og må ikke benyttes fra landsiden. På grund af fredninger i området er pladsen kun åben i perioden fra den 1. maj til og med efterårsferien.

Himmelbjergegnens friluftsgård
Ejer er Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole. Himmelbjergegnens friluftsgård er dels målrettet skolens egne elever, dels et større publikum, der kan benytte gårdens faciliteter og være et attraktivt sted for flere forskellige brugergrupper. Friluftsgården har tre shelters.

Jeksen-Hyttens shelter
Privatejet. Dejligt shelter med plads til 10 personer beliggende i kuperet, skovklædt terræn med smuk udsigt over Sortemosen. Udenfor er der et nyt muldtoilet, som brugere af shelteret har adgang til (der er ikke indlagt vand på grunden). Desuden er der bålpladser, borde og bænke til fri afbenyttelse.

Junges Plantage - Skanderborg Sø
Helt ned til Skanderborg Sø ligger den naturskønne shelterplads midt i Junges Plantage. Pladsen tilbyder grillhytte med 2 indbyggede sheltre (med plads til 4 voksne i hvert shelter), bålplads, toiletfaciliteter og bådebro med mulighed for at lifte handicappede i kano. Der er også mulighed for teltslagning på pladsen omkring hytten. Book shelter via http://book.webbook.dk/skanderborgkom/fritidsportal/ 

Låsby
Privatejet naturplads mellem Låsby og Ry. Der er bålplads og naturlegeområde samt 3 shelters til overnatning.

Mossø, Lindholmvej
Ejer er Skov- og Naturstyrelsen. Teltpladsen ligger ved Lindholmvej på vandreruten mellem Aarhus og Silkeborg. Pladsen ligger vest for det historiske Øm Kloster, hvor man kan bese en stor samling af lægeurter, skeletter og fundamentet fra et imponerende kloster. Der er 300 m til Jyllands største sø, Mossø.

Møgelhøj/Møllehøj
To shelters er etableret på privat jord som resultat af et såkaldt grønt partnerskab. I forbindelse med de to shelters er opført bålplads, borde- bænkesæt og muldtoilet.

Naturcenter Mosehuset
Pladsen ligger Fregerslevvej 24 i Hørning.

Klostermølle kanolejrplads
Teltpladsen ligger ved Klostemølle Naturcenter, tæt på udsigtspunktet Sukkertoppen. Teltpladsen er kun åben for gæster, der kommer padlende/roende til Klostermølle.

Randersvej, Ry - shelter
Privatejet plads beliggende på Randersvej ca. 3 km fra Ry. Skoveng med gode læforhold for telte. Herudover 4 shelters med plads til 24 personer. Ved vejpæl 3,5 km er der et teltsymbol, og her fører en skovvej til pladsen, nedkørsel mellem nr. 96 og 98. Pladsen er beliggende på en skoveng i en privat skov ca. 1 km nord for "Knudhule". Der er vand, toilet, grillplads, borde og bænke, og maden kan tilberedes på et brændekomfur.

Ry Kanolejrplads Skimminghøj
Rejsende, der kommer ad søvejen, kan overnatte på teltpladsen i op til to døgn. Beskeden overnatningsafgift opkræves af lejrens opsynsmand.

Skovhytten i Siim Skov
Skovhytten i Siim Skov er blevet til i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Børnehuset Kildebjerg, Udviklingsselskabet Kildebjerg Ry og Danmarks Naturfredningsforening. Skovhytten er til generel afbenyttelse, omend Børnehuset Kildebjerg har brugsret mellem 09:00 og 15:00 mandag til fredag, helligdage undtaget.

Spejderpladsen Smedeskoven
Primitiv teltplads i skovlysning. Grunden ejes af Skanderborg Kommune, men er stillet til rådighed for samrådsorganisationerne under Dansk Ungdoms Fællesråd.

Storring
Privatejet. Mulighed for at overnatte på græsplæne eller mark beliggende op til gården, der ligger tæt ved Storring på vejen til Lillering, vest for Framlev.

Tingdalen
Tingdalvej 1 ved Mesing. Shelter i udkanten af skoven. Det er ikke muligt at bruge telt, da terrænet skråner stærkt. Lokum til rådighed. Arealerne mod syd og øst er private.

Voerladegård
Privatejet. Grønskovvej 5. Teltplads med mulighed for overnatning i shelter ligger godt i læ i skovbrynet.

Kontakt Center for Strategi og Kultur

Center for Strategi og Kultur
Staben Kultur, Borgere og Planlægning

Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg

Tlf. 8794 7000

 

E-mail: strategiogkultur@skanderborg.dk

Sikker e-mail til kommunen (e-mails med personfølsomme oplysninger) kan du sende via din digitale postkasse på Borger.dk: