Menu Søg

Discgolf

I Dyrehaven Skanderborg finder du Danmarks smukkeste discgolfbane. Alle, der har lyst til at kombinere motion, natur og socialt samvær, er velkomne.

Golfkøllen og golfkuglen er erstattet af en særlig type frisbee, golfdiscen, og golfhullet er erstattet af en discgolf-kurv. Du skal kaste en golfdisc ned i kurven på færrest mulige kast. 

Du skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at spille discgolf i perioden fra den 10. juni - 30. august.

Her låner du golfdiscs

Mod depositum på 100 kr. kan du kan låne golfdisc her:

Museum Skanderborg
Adelgade 5
8660 Skanderborg

Skanderborg Bibliotek
Parkvej 10 B
8660 Skanderborg.

Der tages forbehold for evt. tidspunkt, hvor alle discs er udlånt.

Hvis du ikke afleverer dine lånte disc, vil du automatisk blive opkrævet et erstatsningsbeløb (100 kr.)

Regler

  • Man spiller som regel i grupper på maksimum 4 personer.
    Det optimale er maks 12 hold på banen ad gangen (altså 48 personer).
  • Fortrinsret:
    To personers grupper har fortrinsret og bør vinkes igennem af enhver spillergruppe, der spiller tre eller flere sammen.
    En enlig spiller bør altid lade alle spillergrupper gå igennem.
    Spillergrupper, der ikke spiller en fuld runde, bør endvidere lade spillergrupper, der spiller en fuld runde, gå igennem.
  • Det tager ca. 1 time at spille et 9-hullers spil.
  • Sørg altid for at have frit udsyn, inden du kaster.
    Kast derfor aldrig, når der er mennesker eller dyr inden for rækkevidde.
  • Alle spillere kaster fra teestedet (start) mod discgolf-kurven (hullet).
  • Derefter kaster man videre fra, hvor golfdiscen er landet (forreste fod hvor disc’en ligger), indtil golfdiscen er i hul.
  • Det er altid den spiller, der ligger længst fra kurven, der kaster først.
  • Lander discen i en have, på vejen eller i vandet, er den ”uden for banen” = OB.
    Spilleren noteres for ét strafkast, og disc’en kastes fra, hvor den forlod baneområdet.
  • Golfdiscen tælles som værende i hul, når den ligger i kurven eller hænger i kæderne.
    Golfdiscen er ikke i hul, hvis den ligger oven på kurven eller under kurven, eller hvis den blot har rørt kurven.
  • Antallet af kast skrives ned for hvert hul og lægges sammen.
    Vinderen er den spiller, der har brugt færrest kast på samtlige huller

Kontakt Center for Strategi og Kultur

Center for Strategi og Kultur
Staben Kultur, Borgere og Planlægning

Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg

Tlf. 8794 7000

 

E-mail: strategiogkultur@skanderborg.dk

Sikker e-mail til kommunen (e-mails med personfølsomme oplysninger) kan du sende via din digitale postkasse på Borger.dk: