Værdigrundlag

Vi anvender relationspædagogiske metoder, der støtter barnets muligheder for at skabe betydningsfulde relationer, for at trives i et anerkendende og kommunikativt miljø og for at foretage valg samt have indflydelse på sin livssituation.

Det pædagogiske afsæt er relationspædagogikken. Det vil sige forståelsen for, at mennesker udvikler identitet i samspil med andre. Med et relationistisk menneskesyn tager vi udgangspunkt i barnets eller den unges individuelle behov og ressourcer og tilrettelægger en hverdag præget af tryghed, nærhed, anerkendelse, forudsigelighed, udfordringer og oplevelser.

Vi skaber:

  • Hjemlige rammer, hvor der udvikles rum for samvær, leg, oplevelser, udeliv og traditioner.
  • Kommunikation for at forstå, anerkende og understøtte barnet i at realisere egne mål, for herigennem at give barnet oplevelsen af at have indflydelse på sit eget liv.
  • En tryg og udfordrende hverdag med udgangspunkt i det enkelte barns muligheder og interesser. En hverdag, som imødekommer barnets behov for trivsel, udvikling, omsorg, pleje, nærvær og sansemæssige oplevelser.
  • Omsorg og tager ansvar for barnets fysiske og psykiske trivsel. Vi yder hjælp og støtte til almindelige dagligdagsfunktioner, – hygiejne, spisning, leg og socialt samvær. Vi ser også omsorgsdelen, som en platform for arbejdet med dialogen mellem pædagog og barn, hvor kontakten er det primære mål.Fælles aktiviteter, læring, og relationer, da vi mener, at dette har afgørende betydning for barnets udvikling af selvforståelse og sociale kompetencer

Skovbo’s værdier: Anerkendelse, dialog, åbenhed, ordentlighed, fællesskab, engagement og mangfoldighed.

Skovbo’s samarbejdsmæssige værdier: Vi tager udgangspunkt i en systemisk udviklingsforståelse, der lægger stor vægt på de menneskelige relationer. Vi tror på, at den personlige og faglige udvikling foregår i relationerne mellem mennesker, der arbejder sammen.

Fælles aktiviteter, læring, og relationer, da vi mener, at dette har afgørende betydning for barnets udvikling af selvforståelse og sociale kompetencer.