Profilbeskrivelse

Profilbeskrivelse vedr. generelle- og fagfaglige kompetencer

I den ”Sammenhængende børnepolitik” i Skanderborg Kommune fremgår der bl.a., at vi efterstræber en fælles pædagogisk tænkning/ fælles sprog, hvor ledere og medarbejdere har et højt kompetenceniveau i kraft af en løbende opkvalificering mht. viden, færdigheder og holdninger. Det påkalder særlige kompetencer at kunne leve op til vores samfundsmæssige forpligtigelser, kerneopgaven, værdierne og den pædagogiske vision samt ambitionen om at være et tværfagligt specialiseret døgntilbud, af høj kvalitet og trivsel for alle. Det påkalder både generelle kompetencer, der gælder for alle samt fagfaglige kompetencer, tilhørende en bestemt faggruppe.

Vi har derfor på Skovbo et særligt fokus på kompetencetræet, der er et udtryk for, hvor Skovbo vil være på nuværende tidspunkt samt ønsker at bevæge sig hen i fremtiden. For at skabe overskuelighed har vi har inddelt vores kompetencetræ i 7 områder, som selvfølgelig er sammenhængende og i hverdagen uadskillelige. Disse 7 kompetenceområder får næring fra bevidstheden om, at vi er en politisk styret organisation, er værdibaseret, har fokus på kerneopgaven samt møder børnene i øjenhøjde med afsæt i Skovbos pædagogiske vision. 

Tekstfelt: Kommunikationskompetencer – Læringskompetencer – Relationskompetencer – Organiseringskompetencer – Udviklingskompetencer – Resultatskompetencer – Fagfaglige kompetencer






De 7 generelle kompetenceområder på Skovbo

 

 

 

 



 

Kommunikationskompetencer

  • Vi giver hinanden konstruktiv feedback, som giver den enkelte en reel mulighed for at forbedre sig.
  • Alle har ret og pligt til at meddele ledelsen, såfremt man har en formodning om forhold på tilbuddet, der bør undersøges nærmere.
  • Hylder den ligeværdige dialog til at skabe fælles udvikling og involvering.
  • Skaber dialog med forældrene og andre samarbejdspartnere omkring opgaver og processer.

Læringskompetencer

  • Reflektere i forhold til egen faglig og personlig udvikling.
  • Sikre en god kultur i brug af hjælpemidler. 
  • Mesterlære.
  • Skabe ny viden af indsamlet data.
  • Alle er indstillet på at lære og udvikle sig mest muligt, mens vi arbejder.  
  • Er åben for nye meninger og anderledes tænkning.

Relationskompetencer

  • Mentor for nye medarbejdere.
  • Indgå i anerkendende samarbejdsrelationer med kolleger og forældre.
  • Sikre et vist kendskab til de øvrige fløje og være i stand til at tage pædagogisk ansvar.
  • Indgå i omsorgsfulde og anerkendende relationer med børnene.         

Organiseringskompetencer

  • Sikre trivslen for fløjens børnegruppe ved at planlægge, organisere og prioritere.
  • Udarbejde handleplaner og igangsætte dem.
  • Være i stand til, under anvisning, at vikariere i en anden fløj. Indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer.
  • Overblik over arbejdsplanen, kalender og fællesplanen.      
  • Være i stand til selvstændigt at styre opgaveløsningen og planlægning.
  • Ikt færdigheder ifht fløjens behov.

Udviklingskompetencer

  • Innovativ med fokus på initiativer til nytænkning og udvikling med en effektiviseringsgevinst.
  • Kreativitet, hvor der løbende kigges efter muligheder og alternativer.
  • Tage selvstændig ledelse på opgaven og vedholdende i forhold til, at udviklingen bliver konkret og skaber resultater.
  • Medindflydelse.
  • All tager medansvar for medindflydelse og medbestemmelse indenfor arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.
  • Vi løser de opgaver som vi aftaler at løse og drøfter løbende forbedringstiltag.



Resultatskompetencer

  • Vi arbejder hele tiden hen imod resultater af god kvalitet.
  • Hvis du har brug for hjælp til at løse en opgave, gør du brug af dine kollegaer.
  • Vi kender hinandens kompetencer, og ved hvem vi kan henvende os til.
  • Løbende opkvalificering mht. viden, færdigheder og holdninger.
  • Vi kvalitetssikrer vores efteruddannelser og kurser.
  • Vi stiller aktivt egne kompetencer til rådighed for kollegaer.
  • Alle handlinger er styret af tilstedeværende vilkår og af de målsætninger vi sammen har opstillet.

Pædagogfaglig kompetenceprofil

Grundlæggende kompetent faglighed:

  • Sikre et vist kendskab til de øvrige fløje og være i stand til at tage pædagogisk ansvar og vikariere ved behov.
  • Sikre trivslen for børne- og ungegruppen ved at planlægge, organisere og prioritere.
  • Arbejde efter forflytningsplaner og ydelsesbeskrivelser.
  • Udarbejde praksisfortællinger og benytte dem til fælles læring.
  • Kendskab til IKT herunder journaliseringssystemer.
  • Tilegne sig viden om forskellige handicap og diagnoser – fx Autisme, ADHD, Fragilt X, Downs Syndrom, Smith-Magenis Syndrom (SMS), 

De efterfølgende er særlige udviklingsområder, som du med fordel kan praktisere, eller har lyst til at udvikle dig indenfor:

Pædagogiske spidskompetencer – eksempler på udviklingsområder:

  • Forflytningsvejleder
  • Autisme pilot uddannelse
  • Praktikvejleder
  • Ansvar for konflikthåndtering
  • Pædagogisk massage
  • Særlig viden om:
    • Gentle Teaching.
    • Sanseintegration.
    • KRAP - Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik.
    • Snoezel.
    • Det dobbelte KRAM - sundhedsforebyggende og fremmende indsatser. Herunder sund kost.
    • Totalkommunikation.
    • IT og sociale medier– Apps og programmer, der kan understøtte børne- og ungegruppen.
    • Low Arousal.

En pædagogisk specialist – eksempler på udviklingsområder:

  • Seksualvejleder.
  • Klangpraktiker.
  • Pædagogisk rådgiver og VISO konsulent.
  • Neuropædagogik.
  • Marte Meo terapeut.
  • IKT og sociale medier.
  • Psykiatri.