Skanderborg Byråd vedtog den 30. april 2025 at fremlægge ovennævnte planforslag i offentlig høring i 4 uger. Du kan læse sagsfremstillingen under dagsordenspunkt 56 her:
Referat Byrådet den 30. april 2025
Høringsperioden løber fra den 26. maj 2025 til den 23. juni 2025.
Du kan sende dit høringssvar her:
https://forms.skanderborg.dk/da/form/forslag-til-lokalplan1213
eller på brev til Plan, Teknik og Miljø, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg. Høringssvaret skal være Skanderborg Kommune i hænde senest den 23. juni 2025.
Du skal være opmærksom på, at alle høringssvar herunder navn og adresse, fremgår af de offentligt tilgængelige dagsordner for udvalgs- og byrådsmøderne. Beskyttede navne og adresser offentliggøres ikke.
Når høringsperioden er udløbet, behandler vi alle indkomne høringssvar, og du vil efterfølgende blive orienteret om den afgørelse Byrådet træffer.
Forslag til Lokalplan 1213 - Erhverv og Natur, Århusvej 83
Lokalplanen omfatter et område på ca. 33100 m² i den nordlige del af Stilling umiddelbart nord for Århusvej og syd for jernbanen og i umiddelbar nærhed til virksomheden Kamstrup.
Lokalplanen giver mulighed for:
- kontor og serviceerhverv i miljøklasse 1, herunder personalefaciliteter, overnatningsmulighed for virksomhedens ansatte og gæster, kursusfaciliteter og kontorpladser,
- at mere end 80 % af lokalplanområdet udlægges til naturområde med fokus på biodiversitet,
- 1.100 m² bebyggelse indenfor et byggefelt på ca. 2.200 m², med samme placering som den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen må opføres i maks. 2 etager i en højde af 12 m,
- bassin til regnvandshåndtering,
- parkering med maksimalt 8 p-pladser. Kravet til p-pladser følger ikke Skanderborg Kommunes p-norm, da der er tilstrækkeligt med eksisterende p-pladser hos Kamstrup A/S,
- tilkørsel fra Århusvej.
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af anmodning fra Kamstrup A/S
Du kan se planforslagene her:
Forslag til lokalplan 1213:
https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=608
Forslag til kommuneplantillæg 21-29:
https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?TillaegId=98
Er du fritaget for e-Boks, men ønsker planforslagene tilsendt, kan du kontakte os på telefon 87947171 eller 87947371.
Forslag til Kommuneplantillæg 21-29
Projektområdet har ikke i forvejen været omfattet af en kommuneplanramme. Med kommuneplantillægget udlægges en ny kommuneplanramme med erhvervsformål, herunder anvendelsen kontor og serviceerhverv samt naturområde. Den nye kommuneplanramme har nummeret 13.E.04.
Lokalplanforslagets retsvirkninger
Ifølge Planloven gælder det, at ejendomme der er omfattet af et lokalplanforslag, ikke inden forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må udnyttes og ændres på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil.
Kommuneplantillæggets retsvirkninger
Ifølge Lov om Planlægning kan Byrådet inden for byzone modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Miljøscreening
Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1213 og forslag til kommuneplantillæg 21-29
Screeningsresultatet indgår som bilag til lokalplanforslaget, og det har ikke givet anledning til, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslagene.
Du kan klage over afgørelsen om ikke at udarbejde miljøvurdering
Klagefrist: 23. juni 2025.