STU er en individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse for dig, der er ung med særlige behov. Du får en chance for at afprøve og udvikle færdigheder og muligheder, der kan give et godt afsæt for videre uddannelse eller skabe fodfæste på arbejdsmarkedet.
Hvem kan bruge uddannelsestilbuddet?
Uddannelsestilbuddet STU er til dig, der er under 25 år, som ikke - selv med specialpædagogisk støtte - er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Målet med uddannelsen er, udover det livsforbedrende perspektiv, at du opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer. Det bidrager til, at du kan deltage så aktivt og selvstændigt i voksenlivet, som muligt.
Kontakt
Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som indstiller dig til uddannelsen. Et indstillingsteam i kommunen tager stilling til bevilling.
Kontakt Ungdommens Uddannelsesvejledning på telefonnummer 87 94 76 01 eller
Klik her for at skrive sikkert til Ungdommens Uddannelsesvejledning (Du skal logge på med NemID).
Du kan også finde yderligere oplysninger på UU Odder-Skanderborgs hjemmeside (åbner nyt vindue).