Som frivillig er du med til at gøre en forskel - og det føles godt!
Alle kan blive frivillige inden for det sociale område. Der kræves ikke særlige forudsætninger - bare lidt tid og lyst til at gøre noget for andre. Der er mange forskellige muligheder, du vælger helt selv hvad og hvor meget.
Du er altid velkommen til at ringe til os for at få en snak, se kontaktinformationer nederst på siden.
I boksene herunder kan du se nogle af de ledige frivilligjobs. Du kan også orientere dig på hjemmesiden Frivillig job
Der er rigtig mange gode grunde til at blive frivillig:
• du er med til at gøre andres liv bedre
• du lærer nye mennesker at kende og bliver en del af et fællesskab
• du yder en indsats for lokalsamfundet
• du bliver inviteret til spændende arrangementer og kurser
Giv udsatte børn i Skanderborg oplevelser for livet
Red Barnet i Skanderborg driver en familieoplevelsesklub, som sikrer udsatte børn gode og givende oplevelser sammen med deres forældre og søskende i et positivt og inkluderende fællesskab. Det er børn, som f.eks. sidder for meget derhjemme, ikke deltager i fritidsaktiviteter og falder uden for fællesskabet.
Børnene og familierne kommer ind i klubben gennem et samarbejde med fagpersoner i kommunen - socialrådgivere, SFO-ledere, sundhedsplejersker mm. - som kender børnene og deres familier og som ved hvem, der kan have behov for hjælp.
Klubben drives af et team af frivillige, der planlægger og afholder forskellige oplevelser og aktiviteter som f.eks. en tur i skoven med mad over bål, en skøjtetur, fælles madlavning, fastelavnsfest mm. Der er ca. 10 aktiviteter om året. Alle aktiviteter afholdes en lørdag eller søndag og varer ca. 4 timer. Som frivillig skal du være med til at planlægge og gennemføre aktiviteterne. Du skal kunne deltage i mindst halvdelen - altså minimum 5 gange om året plus planlægning. Det er vigtigt at du er stabil i dit fremmøde, da både børn og forældre knytter sig til de frivillige.
Vi har brug for frivillige over 18 år:
-
med et hjerte for børn og lyst til at gøre en forskel
-
med lyst og tid til at deltage aktivt i planlægningen og afvikling af ture og arrangementer
-
med interesse i at tage et ansvar for planlægningen og afholdelsen af klubbens forskellige oplevelser
Du vil blive en del af en spændende organisation, som er førende inden for kampen for børns rettigheder. Der er muligheder for at deltage i relevante kurser. Vi går ind for en fleksibel frivillighed, som kan passe ind i et aktivt job- og familieliv. Der skal stå glæde på bundlinjen.
Det er desuden muligt at få en udtalelse til CV'et til brug for job-eller uddannelsessøgning. Du er velkommen til at kontakte vores frivilligkonsulent for mere info.
Kontakt:
Frivilligkonsulent Pernille Lyngsø
pl@redbarnet.dk
Tlf. 4014 0008
Flygtningebørn i Skanderborg mangler frivillige til familieoplevelsesklub
Til at hjælpe Skanderborgs nyankomne børnefamilier til en god start på deres nye tilværelse i byen, har vi brug for flere frivillige til familieklubben ‘Velkommen til Danmark’.
En 'Velkommen til Danmark' familieoplevelsesklub består af et team af 7-10 frivillige, samt en gruppe deltagende lokale familier og flygtningefamilier. Ideen er, at lokale familier indgår i positivt fællesskab med nye, 'boligplacerede' flygtninge og deler viden, kultur og erfaringer, så flygtningefamilierne føler sig velkomne og bliver klædt på og introduceret til livet som familie i lokalsamfundet - socialt, praktisk og kulturelt.
Målgruppen er børn i alderen 5-12 år og deres forældre og søskende. Klubben i Skanderborg har været i gang siden august 2016 og der deltager ca. 7 lokale familier og 7 flygtningefamilier.
Som frivillig vil du blive en del af klubbens frivilligteam, som arrangerer familievenlige aktiviteter, der introducerer flygtningefamilierne til livet i Danmark. Klubben mødes ca. en gang om måneden til aktiviteter (f.eks. skovtur med bålmad), velkomst møder (f.eks. i den lokale sportsklub), 'klæde hinanden på' snak, f.eks. med skolen, børnehaven mm., kulturarrangementer (f.eks. musik eller kunst) og hygge, (f.eks. maddag med fælles madlavning).
Der er ca. 10 udflugter/ture/aktiviteter pr. år, typisk lørdag eller søndag. Alle aktiviteter er gratis for familier og frivillige.
Vi tilbyder
• Et meningsfyldt og givende frivilligt arbejde i en stærk og respekteret organisation
• Et stærkt sammenhold og gode oplevelser sammen med andre frivillige og udsatte familier
• Gode muligheder for gratis kompetenceudvikling og kurser
Kontakt:
Frivilligkonsulent Pernille Lyngsø
pl@redbarnet.dk
Tlf. 4014 0008
Bliv Voksenven!
Børns Voksenvenner Skanderborg
Nogle børn har af den ene eller anden grund meget sparsom voksenkontakt, hvilket i værste fald kan føre til ensomhed, isolation og mistrivsel.
Som voksenven er du med til at forbedre et barns evne til social kontakt. Du kommer til at spille en vigtig rolle i barnets liv, og du vil medvirke til at styrke dets selvtillid og ikke mindst selvværd. Som supplement til moderens eller faderens omsorg får barnet en voksen, der har både lyst, tid og overskud til at være sammen med barnet, tale med det og hjælpe i svære situationer.
Du vil naturligvis blive klædt på til opgaven, og vi sørger altid for at matche barn og voksenven, så det bliver mest givende for begge parter.
Du kan læse mere på vores hjemmeside voksenven.dk.
Kontakt:
Formand Bodil Hvelplund
Tlf: 9386 6091
E-mail: skanderborg@voksenven.dk
Du kan ogås finde kontaktoplysninger på hjemmesiden Voksenvenner.dk
Familieoplevelsesklub i Skanderborg
Familieoplevelsesklubben i Skanderborg er et tilbud om gode fælles oplevelser til socialt udsatte børnefamilier. Der arrangeres ca. 10 arrangementer/udflugter pr. år, typisk lørdag eller søndag. Det kan være en tur i zoo, se køerne komme på græs, en tur på naturlegeplads mm. Hovedsagen er, at familierne understøttes i at få fælles oplevelser og nye netværk.
Vi er en gruppe meget engagerede mennesker, der søger nogle flere medfrivillige til at indgå i vores team. Du vil få mulighed for at præge udviklingen og bestemme, hvordan klubbens aktiviteter skal være i tæt samarbejde med Red Barnets frivilligkonsulent.
Kontakt:
Jesper Rødekilde
Tlf: 2971 7989
Mail: skanderborglokalforening@redbarnet.dk
Frivillige mentorer søges til unge med særlige behov
Har du lyst til at gøre en forskel for en ung i kommunen?
Vi søger frivillige mentorer til unge, der mangler en ressourcestærk voksen i deres netværk. I mødes mindst 2 gange om måneden, hvor I selv bestemmer, hvad I skal lave. Vi matcher jer ud fra jeres fælles interesser.
Du kan får mere information på vores hjemmeside Come Together.dk.
Kontakt:
John Mitchell (projektleder)
Tlf: 3051 5898
Anne Bryder Nielsen (medarbejder)
Tlf: 3051 5917
Mail: cometogether@skanderborg.dk
Vær med til at give gode familieoplevelser til nye flygtningefamilier i Skanderborg
Til at hjælpe Skanderborgs nyankomne flygtningefamilier til en god start på deres nye tilværelse, søger vi frivillige til teamet bag familieoplevelsesklubben.
Klubben henvender sig til nytilkomne flygtninge-børne-familier, der har fået asyl og derfor ved, at de nu skal bo i Skanderborg den næste årrække. Målet med klubben er at give familierne et godt kendskab til lokalsamfundet og skabe netværk og relationer.
Klubbens afholder ca. 10 aktiviteter pr. år, typisk lørdag eller søndag, af ca. 3 timers varighed. Det er disse aktiviteter du som frivillig er med til at planlægge og afholde. Aktiviteterne kan f.eks. være naturture i lokalområdet med mad over bål, intro og leg i den lokale sportsklub, besøg og oplevelser i f.eks. skole eller børnehave, kulturarrangementer, fastelavns- eller julefest, maddag med fælles madlavning og meget meget andet.
Find kontaktoplysninger på lokalafdelingens hjemmeside: Bliv frivillig i Skanderborg lokalforening | Red Barnet
Aktiviteter og dansktræning for flygtninge i Ry
Har du lidt tid til overs, kan du være med til at udføre et stykke meningsfyldt frivilligt arbejde.
Flygtninge-frivilliggruppen i Ry mangler unge og voksne frivillige til følgende aktiviteter:
- Pigeklub
- Dansktræning for voksne flygtninge
- Lektiehjælp til flygtninge-/indvandrerbørn
- Kontaktpersoner til nye flygtninge
- Praktisk hjælp ved forskellige arrangementer
Find kontaktoplysninger på foreningens hjemmeside: Flygtninge Frivilliggruppen i Ry
Frivillig i Hørning hjælper Flygtninge
Unge og voksne frivillige søges til spændende og udfordrende arbejde i gruppen "Hørning hjælper flygtninge".
Vi har brug for frivillige, som vil tage del i en eller flere af følgende aktiviteter:
- Dansktræning og lektiehjælp til voksne flygtninge
- Lektiehjælp til børn
- Kontakt og praktisk hjælp til nyankomne flygtninge
- Sociale arrangementer for flygtninge og danskere
Du vælger selv, hvilken aktivitet du vil deltage i, og hvor meget tid du vil bruge.
"Hørning hjælper flygtninge" har et samarbejde med Skanderborg Kommune, som bl.a. tilbyder gratis relevante kurser.
Kontakt:
Karen Ioannou
Tlf: 2370 7181
Mail: rygeka@live.dk
Lektiehjælp i Flygtninge-frivilliggruppen Skanderborg
Kvinder og mænd - unge og voksne søges til lektiehjælp til flygtninge og indvandere i alle aldre.
Mandage og torsdage kl. 19.00-21.00: lektiehjælp til flygtninge og indvandere i alle aldre.
Lektiehjælpen finder sted i Flygtninge-frivilliggruppens lejlighed på Poul la Coursvej 13, st.. Der kræves ingen specielle forudsætninger.
Kontakt:
Per Vester
Tlf: 2632 0213
Mail: per_vester@hotmail.com
Hjerteforeningen Skanderborg
I Hjerteforeningen Skanderborg formidler vi Hjerteforeningens budskaber om forebyggelse, oplyser om hjertesygdom og støtter patienter og pårørende. Vi arrangerer foredrag om hjertesygdomme og sund kost, og har hjertecafe i Skanderborg Sundhedshus den første mandag hver måned fra kl. 9.00-12.00 (på nær juli og august) Vi bakker op om Hjerteforeningens landsdækkende kampagner med lokale aktiviteter. Politisk er vi også på banen ved at tage væsentlige emner på sundhedsområdet op til debat lokalt.
Kontakt:
Formand Jan Pedersen
Tlf: 2833 0723
Mail: japeders1947@gmail.com
Skanderborg-Odder og Samsø Osteoporoseforening
Vi er en velfungerende bestyrelse, men kan altid bruge et par bestyrelsesmedlemmer mere til at være med i arbejdet omkring at lave arrangementer for osteoporosepatienter og pårørende rundt i kommunerne. Arbejdet her er - dels at finde nye foredragsholdere og komme med idéer til andre tiltag - dels at gennemføre arrangementerne på det praktiske plan. Vi vil være glade for alle frivillige - kvinder såvel som mænd - og man behøver ikke selv at være ramt af osteoporose for at være med; blot man er medlem af foreningen.
Kontakt:
Grethe Dyrby
Mail: grethedyrby@gmail.com
Hypermobilforeningen
Vi er en velfungerende bestyrelse, men kan altid bruge et par bestyrelsesmedlemmer mere til at være med i arbejdet omkring at lave arrangementer for hypermobile og pårørende rundt i kommunerne.
Arbejdet her er:
- at finde nye foredragsholdere og komme med idéer til andre tiltag.
- at gennemføre arrangementerne på det praktiske plan.
- at være kontaktperson.
Vi vil være glade for alle frivillige - kvinder såvel som mænd - og man behøver ikke selv at være ramt af hypermobilitet for at være med; blot man er medlem af foreningen. Du kan altid sige nej til opgaver, som du ikke har lyst eller kvalifikationer til at påtage dig.
For yderligere information eller interesse:
Kontakt:
Anette Hansen (kasserer)
Tlf: 9737 1424
Kirsten Poulsen (formand)
Tlf. 2329 9050
Besøgs-, hjælpe- og ledsagetjenesten i Skanderborg
Besøgs- og ledsagetjenesten i Skanderborg mangler frivillige. Der er behov for besøg hos ældre et par timer ca. 1 gang om ugen.
Kontakt:
Finn Sørensen
Tlf: 2126 0676
Mail: fsoe@hotmail.com
Røde Kors' Besøgstjeneste i Galten
Bliv besøgsven og gør en forskel - ved at være en, der bare lytter og hjælper.
Det er op til dig at finde ud af, hvad I vil lave i den tid, I har sammen. Det kunne fx være at tale om vind og vejr, læse bøger højt, gå en tur, spille skak mv.
Så hvis du har overskuddet én gang om ugen eller hver 14. dag, så bliv besøgsven for en ensom ældre.
Kontakt:
Ytha Christensen
Tlf: 8694 5820
Mail: galtenkiosk@mail.tele.dk
Gør en forskel der kan mærkes, bliv besøgsven
Har du mulighed for at bruge en til to timer ca. en gang om ugen til et besøg hos en medborger, der er blevet for meget alene, så bliv besøgsven. Det er Røde Kors, der organiserer besøgsordningerne i Ry-området. Ring eller skriv for uforpligtende at høre mere om besøgsvennerne.
Kontakt:
Else Frost
Tlf: 8695 1507
Mail: else@frostmoller.dk
Frivillige ”piloter” søges til at køre rickshaws på Møllehjørnet og Dagmargården
Vi søger flere frivillige ”piloter” til at køre vores rickshaws på Plejecenter Møllehjørnet og Plejecenter Dagmargården. Din opgave bliver at cykle med beboerne på centrene til stor glæde for alle.
Vi er medlem af foreningen cykling uden alder, som er en forening med mottoet ”vind i håret til alle”. Vi råder over 3 cykler i Skanderborg og 2 cykler på Lokalcenter Præstehaven. Meld dig, så cyklerne kan komme mere i brug:-).
Kontakt:
Plejecenter Møllehjørnet
Teamleder Anni G. Rasmussen
Tlf: 8794 8556
Fredagscafé på Dagcenter Ryvang i Ry
Vi har brug for frivillige til vores fredagscafé i tidsrummet kl. 9.00-12.00. Hver fredag får vi besøg af frivillige musikere, som kommer og spiller for borgerne i og omkring Ryvangen. Vi drikker kaffe og synger sange – det er altid meget hyggeligt.
Opgaverne består i at gøre klar, dække bord mm. Undervejs skal der hjælpes med at skænke kaffe, finde numre i sangbøger osv. Arrangementet slutter kl. 11.15, hvorefter vi hjælpes ad med at rydde op.
Kontakt:
Dagcenter Ryvang
Tlf: 8794 8835 (bedst tirsdag - fredag mellem 8.30-9.30)
Mail: mette.aschlund.nygaard@skanderborg.dk
Motionsvenner til Aktivitet og Træning
En Motionsven kommer ud til pensionister og efterlønsmodtagere, som i en periode kan have gavn af et lille skub for at gøre motion til en del af hverdagen. Motionen kan foregå i det fri (ofte en gåtur) eller i borgerens eget hjem og består typisk af ca. 1 ugentlig træningsgang af en times varighed. Forudsætningerne for at blive Motionsven er, at du selv har lyst til motion og til at yde en frivillig indsats, der har stor værdi for borgeren. Det er ikke noget krav, at du selv er i særlig god fysisk form. Motionsvenner modtager undervisning og vejledning af sundhedspersonale inden mødet med borgeren.
Kontakt:
Lokalcenter Præstehaven, Vestervej 3, 8362 Hørning
Tlf.: 8794 8738 eller 2370 1944 - Træffetid: Kl. 8.00-10.00 - Dorte Sørensen
Lokalcenter Kildegården, Kildevej 10, 8660 Skanderborg
Tlf.: 8794 8690 - Træffetid: Kl. 8.00-9.00 - Alice Sørensen
Plejecenter Kildegården søger frivillige
Plejecentret søger frivillige, der har lyst til at komme og hjælpe med forskellige aktiviteter for vores ældre borgere.
Måske har du lyst til at komme og spille kort, synge og spille musik eller lave andre underholdende aktiviteter for vore velfungerende eller demente borgere.
Kontakt: Daglig leder
Venja.Dalby.Hansen@skanderborg.dk
Tlf: 4049 4219
Frivillige søges til tilbud til personer med sproglige
vanskeligheder efter en hjerneskade
Vi leder efter frivillige, som vil bruge noget fritid på at hjælpe
andre i tilbuddet "Kommunikation for livet". Fokus er på sproglig
støtte.
Hvis man bliver ramt af en hjerneskade, kan man miste dele af sit
sprog. Det kan gøre det svært at deltage i sociale sammenhænge og
føre til isolation. Formålet med tilbuddet er blandt andet at undgå,
at personer der rammes af en hjerneskade bliver ensomme.
Som frivillig bliver du sammen med en anden frivillig
tovholderansvarlig for en samtalegruppe for personer med
sproglige vanskeligheder efter en hjerneskade. De frivillige bliver
klædt grundigt på til at fungere som tovholdere.
Der er brug for frivillige, der kan tale om det, der er svært på en
respektfuld måde. De frivillige skal være åbne, rummelige og
omsorgsfulde.
Hvis du gerne vil vide mere, kan du kontakte:
Hjerneskadekoordinator Rikke Richter
Tlf. 2118 7393 eller
Mail: rikke.richter@skanderborg.dk
Hjerneskadekoordinator Irma Edqvist
Tlf. 2343 7742
Mail: irma.edqvist@skanderborg.dk.
- Lær at tackle kroniske smerter
- Lær at tackle angst og depression, voksne
- Lær at tackle angst og depression for unge 15-25 årige
- Lær at tackle hverdagen for pårørende
- Lær at tackle kronisk sygdom
Du kan læse mere om kurserne på Lær at tackles hjemmeside.
Frivillige M/K til Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Ry
Vi mangler dig!
Vi er en flok flittige, flinke og forskellige frivillige, som søger nye kollegaer. Vi tilbyder fast mødetid, grundig oplæring af erfarne frivillige, et godt fællesskab og masser at lave. Vi forventer du har et åbent sind, godt humør og lyst til at gøre en forskel for verdens allersvageste.
Vi har mødetid fra kl. 10.00 - 13.00 eller kl. 13.00-17.00 mandag til fredag. Lørdag er vi fælles om og du må påregne ca 1 lørdag i kvartalet.
Har du lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte os på telefon 8789-7005 (torsdag kl. 10.00-1.003) eller vores butiksleder direkte. Du er også altid velkommen til en snak med vores frivillige i butikkens åbningstid.
Kontakt:
Vibeke Ankerfelt (butiksleder)
Mobil: 3013 9806
E-mail: vibeke@ankerfelt.com
Bliv frivillig i Danmission Genbrug Skanderborg
Har du lyst til at være med til at drive en spændende genbrugsbutik? Vil du hjælpe os, så vi kan hjælpe andre? – Der er mere information at hente på vores hjemmeside.
Vi er 40 frivillige, ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, og aldersmæssigt spænder vi mellem 18 - 80 år.
Vi arbejder i teams, og for alle frivillige i vores butik gælder det, at opgaverne bliver tilpasset ens tid og interesse. Du vil bliver oplært i den opgave, du har sagt ja til at løse.
Vi kan bruge frivillige til mange slags opgaver, f.eks.
-
kundebetjening
-
sortering af varer
-
klargøring af varer
-
prismærkning af varer
Vi lægger vægt på, at du ønsker at indgå i et team og i et socialt fællesskab.
Danmission arbejder for dialog, udvikling og fattigdomsbekæmpelse.
Du kan læse mere om Danmission på deres hjemmeside eller følge Danmission på Facebook.
Er du interesseret? Så kig ind og se butikken og få en uforpligtende snak! Vi har åbent tirsdag og onsdag fra kl. 13.00 – 17.00 torsdag - fredag kl. 10.00-17.00 og lørdag kl. 10.00-13.00.
Kontakt:
Anne Marie Madsen, dagligleder
Mail: dgskanderborg@danmission.dk
Børnepassere til kirkens gudstjenester
Er du kirkens nye børnepasser?
Kirken i Skanderborg, som er en forening med 90 frivillige og 30 faste medarbejdere, mangler et par frivillige hænder til at passe børn under prædiken i Skanderup Kirke og Slotskirken.
Der er tale om 5-6 søndage om året, og det er 1 time om formiddagen.
Ved Skanderup Kirke foregår børnepasningen i et "legerum" i Kirkens kirkecenter.
Ved Slotskirken foregår børnepasningen i Kirken Krypt, hvor der er indrettet legerum.
I vil altid være 2 frivillige på en vagt.
Hvad kan du forvente af os?
-
Positive og rare samarbejdskollegaer
-
Klare aftaler
-
Fast kontaktperson
Hvad kan vi forvente af dig?
-
Du kan lide børn og er ansvarsfuld
-
Du er initiativrig
-
Du kan lide at være sammen med forskellige mennesker
Kontakt:
Hanne Ortvad-Larsen, Kirke- og kulturmedarbejder
Tlf: 3031 5075
Mail: HanneOrtvad@mail.dk
Medhjælper til børnetimen
Er du børnetimens nye medhjælper?
Vi har brug for dig til at hjælpe os ved vores børnetime i Kirkecenter Højvangen.
7 gange om året på skiftende hverdagsaftener inviteres byens børnefamilier til børnetime; en lille gudstjeneste fra kl. 17.15 med efterfølgende aftensmad.
Du vil komme til at indgå i et godt og positivt team bestående af andre frivillige medarbejdere, præsterne og kirke- og kulturmedarbejderen og være med til at skabe rammerne for et festligt og humørfyldt samvær med børn og voksne.
Børnetimen arrangeres af Kirken i Skanderborg, som er en forening med 90 frivillige og 30 faste medarbejdere.
Hvad kan du forvente af os?
-
Positive og rare samarbejdspartnere
-
Klare aftaler
-
Fast kontaktperson
-
Dejlige omgivelser
Hvad forventer vi af dig?
-
Du er engageret og ansvarsfuld
-
Du er initiativrig
-
Du kan lide at være sammen med forskellige mennesker
Kontakt:
Hanne Ortvad-Larsen, Kirke- og kulturmedarbejder
Tlf: 3031 5075
Mail: HanneOrtvad@mail.dk
Igangsættere/gruppeledere til Selvhjælp Skanderborg
Selvhjælp Skanderborg er for mennesker, der gerne vil deltage i selvhjælpsgrupper og møde andre i samme situation - og for mennesker, der har overskud til og interesse for at støtte sådanne grupper, fx sorggrupper for børn, der har mistet far eller mor, bror eller søster, og hvor omgivelserne ofte står rådvilde tilbage. Eller voksne, der af forskellige årsager som fx skilsmisse, kronisk sygdom, arbejdsledighed, ensomhed har behov for at indgå i en selvhjælpsgruppe.
Hver gruppe tilknyttes to frivillige gruppeledere, der tilbydes et forudgående kursus, og som endvidere løbende modtager supervision fra foreningens koordinator eller eksterne psykolog.
Tidsomfang er ca. 4-8 timer om måneden, normalt 2 timer ad gangen, primært i de sene eftermiddagstimer/tidlige aftenstimer. Nogle grupper mødes i dagtimerne.
Det forventes, at du står for respekt, empati, ansvarlighed og rummelighed, og at du ønsker at gøre en forskel for andre mennesker. Til gengæld tilbyder vi, at du bliver en del af et aktivt team, der brænder for selvhjælp og har det sjovt sammen. Du får relevante kurser, foredragsmuligheder og supervision samt støtte af en erfaren igangsætter.
Du kan læse mere om foreningen på Selvhjælp Skanderborgs hjemmeside.
Du kan også finde Selvhjælp Skanderborg på Facebook.
Kontakt:
Koordinator Sabrina Glisborg
Tlf: 2362 8002
Mail: post@selvhjaelpskanderborg.dk
Kaffevagter til Bellis
Værestedet for pensionister og efterlønnere, Bellis, Sygehusvej 7, søger kaffevagter. Vi er et team på 16 damer, der hygger os og har et godt samarbejde. Åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9.00 - 16.00.
Kontakt:
Inger Gedsø
Tlf. 2982 4219
Mail: gedso@pc.dk
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik i Galten
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik i Galten søger frivillige, der i fællesskab med engagerede kolleger, vil være med til at hjælpe nødlidende medmennesker i Danmark ved at deltage i arbejdet i butikken.
Arbejdet kræver ingen uddannelse. Du skal ca. kunne afsætte 4 timer ugentligt til forefaldende arbejde inden for fx: Kundebetjening, klargøring af pynteting, glas, porcelæn, tøj, møbler, afprøvning af elektriske ting, kørsel med vores kassevogn samt rengøring og vedligeholdelse af lokalerne.
Kontakt:
Jeanette Adamsen
Tlf: 2028 4134
Eller ret henvendelse i butikken på Østergårdsvej 4 i Galten.
Medborgerhuset i Skanderborg
Medborgerhuset i Vestergade har eksisteret siden 1979. Det kan benyttes i dagtimerne og lejes om aftenen og i weekenden. Mange foreninger og klubber har set dagens lys i huset, og vi er stadig åbne for nye forslag og ideer.
Huset indeholder også en café, hvor man kan få god mad. Medborgerhuset søger frivillige til at hjælpe i huset - som gæstekok eller i forbindelse med arrangementer.
Kontakt:
Lene Madsen, Huspasser
Tlf: 8652 3766
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik i Stilling
I Kirkens Korshærs Genbrugsbutik i Stilling er vi ca. 54 frivillige medarbejdere. Vi har et godt og inspirerende fællesskab, og driver en butik, hvor overskuddet går til at hjælpe mennesker her i Danmark på livets skyggeside. hvis du har lyst til at give f.eks. fire timer en gang om ugen eller hver 14. dag, kan vi tilbyde et meningsfyldt job som ikke kræver nogen speciel uddannelse.
Jobbet kan være kundebetjening, sortering af indkomne varer, håndtering af møbler, vareafhenting og udbringning, samt diverse forefaldende opgaver som opstår i forbindelse med at holde en butik kørende. Hvis du har lyst til at prøve, om det kunne være noget for dig, er du velkommen til at kigge ind i butikken og snakke med os.
Kontakt:
Ida Nørholm Pedersen
Tlf: 2336 8176
Grethe Huus Laursen
Tlf: 2146 0157