Vej- og Trafikafdelingen har en række standardbetingelser og krav, når vi vurderer ønsker om opsætning af skilte om nabohjælp.
- Som udgangspunkt kan der kan søges om tilladelse til opsætning af ”Nabohjælpsskilte” ved indkørslen til lukkede boligområder.
- Ansøgning sendes via selvbetjeningsløsning vedlagt kortmateriale med vejnavne, der tydeligt viser ønsket placering af skilt.
- Ansøger skal repræsentere hele det omhandlede områdes interesser. Typisk ansøges der fra grundejerforeningsformand/vejlaugs formand. Nabohjælpsskilte er et fællesskabsprojekt, derfor giver vi ikke tilladelse til enkeltpersoners ønsker.
- Skiltene må ikke opsættes på eksisterende vejudstyr, herunder vejnavneskilte eller belysningsmaster.
- Skiltene må ikke placeres, så de hindrer oversigten i kryds.
- Hvor der er tale om offentligt vejareal, opsættes skiltet af kommunen for ansøgers regning.
- Ansøger betaler for materialer og opsætning.
Opsætning i offentligt vejareal skal foretages af kommunens folk. En af årsagerne til dette er, at der er en betydelig risiko for at støde på ledninger i veje og fortove. Det kan være meget dyrt og ikke mindst farligt at ramme disse.
Enhver form for gravning i vejareal skal der udføres med stor forsigtighed. Der er generelt samme risiko ved gravning i en privat fællesvej. Af samme årsag skal der søges ledningsoplysninger på www.ler.dk inden man graver i vejareal.
Vær opmærksom på at evt. tilladelser til opsætning på private fællesveje gives på offentligretligt grundlag.