Økonomi- og Erhvervsudvalget igangsatte på mødet den 20. november 2024 modning af et solcelleanlæg på 21 ha ved Agerskov i udkanten af Hørning.
I forbindelse med projektet blev der nedsat en dialoggruppe bestående af bl.a. lokale borgere, som har arbejdet videre med at tilpasse projektet og sikre merværdi for lokalsamfundet i samarbejde med udvikler og kommunens administration.
Dialoggruppen har afholdt fire dialogmøder i perioden februar–april 2025, og udvikler har præsenteret det tilpassede projekt for lokalsamfundet og byrådet på et borgermøde på Bakkeskolen den 8. maj 2025.
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 18. juni 2025 at opfordre udvikler til, efter den gennemførte dialogfase, at fremsende en ansøgning til kommunen.
Udvikler arbejder fortsat på at indsende en fuld ansøgning til kommunen.
Spørgsmål og svar
Vi samler løbende generelle spørgsmål fra borgere om processen.
Du kan se dem samt svarene herunder.
Øvrige materialer
Her publicerer vi løbende materialer med relevans for projektet.
Kontakt os
Hvis du har kommentarer og spørgsmål der vedrører solcelleprojektet ved Agerskov, er du velkommen til at skrive til os på teamVE@skanderborg.dk - vi besvarer løbende.