2024 - Solceller ved Agerskov

Økonomi- og Erhvervsudvalget igangsatte på mødet den 20. november 2024 modning af et solcelleanlæg på 21 ha ved Agerskov i udkanten af Hørning.

I forbindelse med projektet blev der nedsat en dialoggruppe bestående af bl.a. lokale borgere, som har arbejdet videre med at tilpasse projektet og sikre merværdi for lokalsamfundet i samarbejde med udvikler og kommunens administration.

Dialoggruppen har afholdt fire dialogmøder i perioden februar–april 2025, og udvikler har præsenteret det tilpassede projekt for lokalsamfundet og byrådet på et borgermøde på Bakkeskolen den 8. maj 2025.

Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 18. juni 2025 at opfordre udvikler til, efter den gennemførte dialogfase, at fremsende en ansøgning til kommunen.

Udvikler arbejder fortsat på at indsende en fuld ansøgning til kommunen.

Spørgsmål og svar

Vi samler løbende generelle spørgsmål fra borgere om processen.
Du kan se dem samt svarene herunder.

Spørgsmål og svar vedr. VE-projekt ved Agerskov

Spørgsmål 1
Afstand til omkringliggende boliger:
Ses der på eksterne beregninger, som eksempelvis denne analyse fra Kraka (link), viser den, at der sker en forringelse af ejendomsværdien for huse inden for 400 meter. Ud over at boligejerne ikke skal økonomisk kompenseres inden for de 200 meter, kan I forklare, hvorfor man har valgt en afstand på kun 200 meter til nærmeste nabo, når der i andre anbefalinger foreslås en minimumsafstand på 400 meter for at minimere gener som støj og visuel påvirkning? Hvilke undersøgelser eller vurderinger ligger til grund for denne beslutning?

Svar
De 150 meter minimumsafstand til beboelse er i overensstemmelse med bekendtgørelse om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land (link). Vi har valgt ikke at lave større afstandskrav for ikke at yderligere indsnævre muligheden for placering af solceller. Samtidig er der kompensationsordninger, som f.eks. VE-bonus for naboer indenfor 200 m fra solceller. Derudover er det mulighed for at få dækket værditab gennem værditabsordningen, også for naboer længere væk end 200 m fra anlægget.

Spørgsmål 2
Udvælgelse af områder til solcelleparker:
Ved udvælgelse af mulige områder til placering af solcelleanlæg er der fravalgt områder med sigtelinje til kirker. Hvis der laves beplantning, som gør, at solcelleparkerne ikke er synlige, hvorfor kan man så ikke placere anlæggene på eksempelvis marken over for Kamstrup i Stilling? Hvilke overvejelser eller vurderinger ligger til grund for denne beslutning?

Svar
Det er rigtigt, at kirkernes sigtelinjer indgår i negativområder for større solcelleprojekter. Et solcelleanlæg, selv med skærmende beplantning, vil forringe indsigt til kirkerne. Derfor er marken mellem Kamstrup og Stilling omfattet af negativområde for solceller. Det skal også nævnes, at der ikke er kommet forespørgsler på denne konkrete placering.

Spørgsmål 3
Byudvikling i Hørning:
Igennem tidligere arbejde med projekt omkring Sommerbæk-kvarteret har der været sat fokus på tre spor: 1) Byudvikling, 2) Natur- og Skovrejsning og 3) Læring og Formidling (link).
”Hensigten var, at der på én og samme tid skabes øget kvalitet for Hørnings eksisterende og kommende borgere, og mulighed for at bidrage til en væsentlig CO2-reduktion”.
Specielt omkring punkt 2) og 3) var der tale om at styrke Hørning by i det samme område, som der nu er tale om at placere en solcellepark. Hvilke tiltag bliver der gjort i forhold til punkt 2) og 3), og hvordan indgår det i beslutningen om en solcellepark?

Svar
Efter forhøringen i 2022 har det videre arbejde med helhedsplanen for Sommerbæk-kvarteret været medvirkende til at mindsket arealet til nu at omfatte et areal umiddelbart syd for jernbanen og nordøst for Blegindvej. Tankerne om Natur og Skovrejsning og Læring og Formidling viste sig at være mere vanskelige at komme videre med end først antaget. Solcelleanlægget, som udvikler ønsker at etablere mellem Herredsvej og Fregerslevvej, kommer ikke til at være omfattet af helhedsplanen.

Spørgsmål 4
Hvorfor placeres solcelleanlægget tæt på bebyggelse?
Jeg er bekymret over, at et solcelleanlæg placeres så tæt på et beboelsesområde. Det rejser spørgsmål om hensyn til naboer og vores livskvalitet. Flere undersøgelser peger på, at store solcelleparker tæt på boligområder kan skabe gener i form af visuel forstyrrelse, støj og potentielle miljøpåvirkninger.
Kan I uddybe, hvorfor dette område er valgt frem for eksempelvis industriområder, lavproduktive landbrugsarealer eller andre steder længere væk fra bebyggelse? Synes der er bedre muligheder i jeres kandidatliste eller på markerne langs motorvejen hvor der i forvejen er støj.
Kunne det overvejes at fjerne noget af den tap som er tættest på Vestergårds alle for at skabe større afstand mellem beboelse og solcellerne?

Svar
Det vi kan sige om Agerskov er, at den ligger som et lukket landskabsrum mellem skoven og industriområdet mod nord. Mod øst er der et eksisterende plantebælte. Interessetilkendegivelsen fra projektudvikleren lægger op til en placering lige op til 200 m fra den nærmeste bolig i Vestergårds Allé, hvor de andre boliger ligger længere væk. Vi lægger det op til processen mellem udvikler og dialoggruppen, om projektet skal tilpasses. Vores erfaring tilsiger, at der ikke kommer støj, der har nogen påvirkning på boliger, ved afstande på mere end 200 m fra solcelleanlæg, men støjforhold skal belyses i en miljørapport, inden at der gives endelig tilladelse til projektet.

Spørgsmål 5
Erstatning for naboer tæt på anlægget:
På borgermødet blev der nævnt en grænse på 200 meter, inden for hvilken man kan få en form for erstatning. Jeg bor meget tæt på anlægget og er overbevist om, at et solcelleanlæg i så kort afstand vil påvirke værdien af min bolig negativt.
Jeg ville personligt aldrig have købt min bolig med viden om, at en solcellepark kunne etableres så tæt på. Risikoen for fremtidige udvidelser, når anlægget først er etableret, forstærker kun denne bekymring. Kan I oplyse, hvordan kommunen vil kompensere boligejere, der oplever værditab som følge af anlægget?

Svar
Der findes lovfæstede kompensationsordninger, som f.eks. VE-bonus for naboer indenfor 200 m fra solceller, samt mulighed for at få dækket værditab gennem værditabsordningen. Derudover er der mulighed for frivillig kompensation fra udvikler, men det vi som kommune ikke stille krav til.

Spørgsmål 6

Støjgener fra solcelleparken

Jeg vil gerne forstå, hvilke støjniveauer vi som naboer kan forvente fra anlægget. Specifikt:

Hvor mange decibel (dB) vil støjen fra invertere og transformatorstationer typisk, max, min være?
Vil der være støj fra bevægelse af solpanelerne, når de følger solen?

Eksisterende højspændingstransformatorstation i området forårsager allerede i dag mærkbare støjgener. Vil støjniveauet stige yderligere som følge af dette projekt, og er der planer om at reducere den samlede støj i området?

Svar
Vi kender ikke den specifikke støjpåvirkning fra anlægget, da projektet stadigvæk er i en meget tidlig fase. Vi ved hellere ikke om det bliver faste stativer eller såkaldte trackere, som følger solens gang. Støjberegninger for et allerede planlagt solcelleanlæg ved Låsby, viser at der ikke forekommer støj over 35db udenfor den afskærmende beplantning rundt om anlægget. Til sammenligning ligger ventilationsstøj i et kontor ofte på 40db. Vi har ikke tidligere som kommune lavet planlægning for solceller med trackere, men i andre kommuners planlægning regnes trackerene ikke som en del af de primære støjkilder i miljørapporten. Vi har ikke kendskab til planer om støjbegrænsning af højspændingsstationen.

Spørgsmål 7
Påvirkning på elnettet Elnettet:
Har kommunen sikret, at det lokale elnet er optimeret til at håndtere belastningen fra solcelleparken, herunder bl.a. Total Harmonic Distortion (THD)?
Jeg ved, at ladestandere og invertere kan skabe varme og ineffektivitet i transformatorstationer, hvilket kan forværre eksisterende problemer. Hvis man har styr på THD'en i kommunen, kan man udskyde investeringer i kabler, transformatorstation og så er mere effektivt grid og derved ikke behøver at lave overproduktion.

Svar
Anlægget ved Agerskov ligger meget tæt på den nord-syd gående 400 kV-linje i Danmark. Så anlægget vil ikke have problemer med at blive tilsluttet.
Energinet arbejder på at hele strækningen skal forstærkes af hensyn til den generelle forventning om øget behov for elektricitet. Det ligger i Energinets langsigtede udviklingsplan. Det er Energinet og de lokale net-selskaber, som sørger for at udbygge og vedligeholde elnettet.

Spørgsmål 8
Miljøpåvirkning:
Jeg har hørt, at etablering af solceller på agerjord kan føre til en lang periode, hvor jorden ikke kan dyrkes efterfølgende. Der er også rapporteret tilfælde, hvor dyr, der græsser på jorden under solceller, kan optage skadelige stoffer.
Har kommunen undersøgt disse potentielle miljøkonsekvenser, og hvilke foranstaltninger vil I tage for at beskytte jorden og dyrelivet? Hvordan sikrer kommunen ikke at stå men regningen, hvis firmaet er gået konkurs og jorden skal rengøres?

Svar
Vi er stadigvæk ret tidlig i processen, og har ikke vurderet på miljøpåvirkninger endnu. Som et led i planlægningen skal der miljøvurderes for både planlægning og projekt. De forventede miljøkonsekvenser bliver belyst i en miljørapport. I et kommuneplantillæg om VE-anlæg som vi forventer vedtaget i 2024, stiller vi krav om, at der skal sikres, at anlæggene ikke afgiver skadelige stoffer til natur og grundvand.

Spørgsmål 9
Arbejdsgruppen
- Hvornår foregår det? Aften/dag?
- Hvor meget tid skal man forvente at bruge på det?
- osv.

Svar
Dialoggruppen forventes at mødes 3-4 gange i løbet af foråret, med mulighed for flere møder ved behov. Vi kan overveje en enkelt ekskursion til et solcelleanlæg, hvis der er interesse for det. Umiddelbart bliver møder holdt eftermiddag/aften.

Spørgsmål 10
Privat investering ved de huse, som er placeret tættest på?
Hvorfor overvejer man ikke denne løsning, derved kan man måske opnå en større opbakning i lokalområdet?

Svar
Vi forventer at temaer som privat investering og medejerskab bliver drøftet på dialoggruppemøderne. Vi kan som kommune ikke stille krav herom.

Øvrige materialer

Her publicerer vi løbende materialer med relevans for projektet.

Den lokale dialoggruppe

Her er medlemmerne af den lokale dialoggruppe, der sammen med udvikler og kommunen holder dialogmøder om VE-projektet ved Agerskov.

Der er kun mailadresse hos de medlemmer, som ønsker den er offentlig på denne hjemmeside.

Jan Høgh
Per Søndergaard
Kenneth Skou
Michael Hessellund Ørting
Jørn Simonsen

Referater og oplæg fra møder

Kontakt os

Hvis du har kommentarer og spørgsmål der vedrører solcelleprojektet ved Agerskov, er du velkommen til at skrive til os på teamVE@skanderborg.dk - vi besvarer løbende.