Folkeoplysningsudvalget er et politisk underudvalg med kompetence delegeret fra Byrådet.
Udvalget har til opgave at udføre de opgaver, der er tillagt udvalget i henhold til lov om støtte til folkeoplysning, inden for de økonomiske rammer og retningslinjer, som fastsættes af kommunalbestyrelsen.
Folkeoplysningsudvalget er dialog-, samtale- og høringspart i relation til det samlede folkeoplysende område.
Folkeoplysningsudvalget afholder 8-10 årlige møder.
Se folkeoplysningsloven på retsinformation.dk
Folkeoplysningsudvalget har til formål og opgave
- at stille forslag til kommunalbestyrelsen om beløbsrammen til folkeoplysende virksomhed, og om fordelingen til områder og formål
- at offentliggøre regler for at opnå tilskud til folkeoplysende virksomhed
- at afgøre, om en forening efter loven skal betragtes som en folkeoplysende virksomhed
- at sætte retningslinjerne for, hvordan tilskud fordeles
- at behandle ansøgninger om tilskud og lokaleanvisning
- at informere, rådgive og bistå med administrativ hjælp til mindre og nyere initiativtagere.
Ved siden af de lovmæssige opgaver arbejder udvalget for at kommune og foreningsliv i fællesskab udvikler folkeoplysende tilbud, der matcher borgernes ønsker og behov.
Folkeoplysningsudvalget er i forhold til Skanderborg Kommune dialog-, samtale- og høringspart i relation til det samlede folkeoplysende område.
Folkeoplysningsudvalget består af 13 medlemmer:
- 3 medlemmer er valgt af byrådet blandt dets medlemmer
- 2 medlemmer er valgt af aftenskolerne/den folkeoplysende voksenundervisning
- 8 medlemmer er valgt inden for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
- 4 medlemmer fra idrætsforeningerne
- 2 medlemmer fra spejder- og ungdomsorganisationerne
- 2 medlemmer fra "andre foreninger"
Valgt af Byrådet:
Malene Ringberg (A)
Stedfortræder: Ole Drøgemüller (Løsgænger)
Christina Bottke (V)
Stedfortræder: Andreas Tang Brock (A)
Christian Wibe-Marker (C)
Stedfortræder: Torben Wallner (C)
Valgt for den folkeoplysende voksenundervisning:
John Gaden, Skanderborg
Stedfortræder: Jorge Londono, Viby J.
Leo F. Hansen, Skanderborg
Stedfortræder: Hugo From, Skanderborg
Valgt for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde:
-
Idrætsforeninger
John Haarup Laursen, Stjær (næstformand)
Stedfortræder: Tage Kristensen, Skanderborg
Karsten Aagaard, Skanderborg
Stedfortræder: Jens Christensen, Skanderborg
Marlene Thanning Helms, Ry
Stedfortræder: Janni Hessellund, Låsby
- Børne- og ungdomsorganisationerne
Peter Jeppesen, Hinnerup (formand)
Stedfortræder: Kjeld Berthold Krabsen, Skanderborg
Hans Kromand Lindemann, Galten
Stedfortræder: Jan Løvheim, Gl. Rye
- Andre foreninger
Michael Villadsen, Svejstrup
Suppleant: Hans Alexandersen, Svejstrup
Morten Jacobsen, Hasselager
Stedfortræder: Max Hvarregaard, Ry
Ifølge Folkeoplysningslovens § 35 stk. 2. (LBK 854) skal Byrådet oprette et udvalg med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter kap. 3. – ”Fordeling af tilskud”.
I Skanderborg Kommune nedsættes et Folkeoplysningsudvalg med egne vedtægter.
§ 1. Opgaver og rammer
§ 2. Udvalgets sammensætning
§ 3. Valgprocedure
§ 4. Valgperiode
§ 5. Udtrædelse i valgperioden
§ 6. Underudvalg
§ 7. Konstituering og forretningsorden
§ 8. Vederlag m.v.
§ 9. Møder og fastsættelse af dagsordener
§10 Beslutningsdygtighed
§ 1. Opgaver og rammer
Folkeoplysningsudvalget har til opgave at udføre de opgaver, der er tillagt et § 35 stk.2 udvalg i henhold til Folkeoplysningsloven inden for de økonomiske rammer, Byrådet fastlægger. De overordnede retningslinjer for Folkeoplysningsudvalgets arbejde fastlægges i den kommunale folkeoplysningspolitik.
Stk. 2
Ud over de lovmæssige opgaver skal udvalget arbejde udviklingsorienteret – så kommunen og foreningerne i fællesskab udvikler tilbuddene på folkeoplysningsområdet, så de matcher borgernes ønsker og behov.
§ 2. Udvalgets sammensætning
Folkeoplysningsudvalget består af 13 medlemmer, der udpeges således:
Stk. 2
3 medlemmer udpeges af Byrådet blandt dets medlemmer – heraf udpeges 1 medlem blandt de medlemmer, der vælges til det stående politiske udvalg med ansvar for kultur- og fritidsområdet.
Stk. 3
2 medlemmer vælges fra aftenskolerne/den folkeoplysende voksenundervisning.
4 medlemmer fra idrætsforeningerne.
2 medlemmer fra spejder- og ungdomskorpsene.
2 medlemmer fra andre foreninger – herunder selvorganiserede grupper.
For hvert medlem af udvalget vælges en personlig suppleant. Såfremt der vælges flere, skal det ske i prioriteret rækkefølge.
§ 3. Valgprocedure
Valg til Folkeoplysningsudvalget finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg dog inden 1. april i det efterfølgende år.
Stk. 2
Medlemmer, der udpeges af Byrådet, vælges i forbindelse med Byrådets konstituering.
Stk. 3
Medlemmer, der vælges af de folkeoplysende foreninger, vælges på et hertil indkaldt valgmøde:
Administrationen indkalder med mindst 14 dages varsel til et valgmøde, hvortil der indbydes en eller flere repræsentanter for de i § 2 nævnte grupper.
Opnås der på mødet enighed om valg af medlemmer og suppleanter, anses de pågældende for valgt.
§ 4. Valgperiode
Medlemmernes valgperiode følger Byrådets valgperiode.
Udvalget fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilket nyt valg til dette har fundet sted.
§ 5. Udtrædelse i valgperioden
Hvis et medlem af Folkeoplysningsudvalget udtræder i løbet af valgperioden, indtræder suppleanten.
Stk. 2
Når et medlem har forfald, kan formanden indkalde suppleanten til midlertidigt at tage sæde i udvalget. Har et medlem forfald ud over 1 måned, skal suppleanten indkaldes.
Stk. 3
Er der ved et medlems udtræden af Folkeoplysningsudvalget ingen suppleanter, foretages suppleringsvalg for resten af valgperioden. Valget gennemføres i henhold til § 3.
§ 6. Underudvalg
Folkeoplysningsudvalget kan nedsætte permanente eller midlertidige underudvalg efter behov.
§ 7. Konstituering og forretningsorden
Folkeoplysningsudvalget vælger selv sin formand og næstformand. Valgene foregår efter reglerne i styrelsesloven, dvs. som flertalsvalg. Ved flertalsvalg (absolut flertal) er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer.
Formanden vælges blandt de i § 2 stk. 3 nævnte.
Administrationen yder den nødvendige sekretærbistand.
Stk. 2
Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 8. Vederlag m.v.
Der udbetales diæter og formandsvederlag i henhold til regler fastsat af Byrådet.
§ 9. Møder og fastsættelse af dagsordener
Folkeoplysningsudvalgets møder afholdes for lukkede døre.
Stk. 2
Folkeoplysningsudvalget afholder møde så ofte, formanden eller 3 af medlemmerne finder det fornødent. Der afholdes dog møde mindst 1 gang i hvert kvartal.
Stk. 3
Formanden bestemmer tid og sted for møderne, der skal varsles mindst 14 dage før.
Stk. 4
Formanden fastsætter efter samråd med administrationen mødets dagsorden, der udsendes senest 8 dage før mødets afholdelse. I tiden indtil en dagsordens udsendelse kan medlemmerne ved skriftlig henvendelse til formanden få punkter optaget på dagsorden.
Stk. 5
I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet.
Stk. 6
En repræsentant for administrationen deltager i udvalgets møder og varetager sekretærfunktionen. Folkeoplysningsudvalget kan tilkalde andre kommunale medarbejdere til drøftelse af særlige spørgsmål.
Stk. 7
Formanden leder møderne og evt. afstemninger og sammenfatter, inden konklusionen føres ind i en beslutningsprotokol.
Stk. 8
Administrationen drager omsorg for udførelsen af beslutningerne.
§ 10 Beslutningsdygtighed
Folkeoplysningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne eller deres suppleanter er til stede.
Stk. 2
Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.
Godkendt af Skanderborg Byråd den 24. marts 2021
1. Folkeoplysningsudvalget består af 13 medlemmer med nedennævnte sammensætning:
- 3 medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer - heraf udpeges 1 medlem blandt de medlemmer, der vælges til det stående politiske udvalg med ansvar for kultur- og fritidsområdet.
- 2 medlemmer vælges af foreninger inden for den folkeoplysende voksenundervisning/aftenskolerne.
- 8 medlemmer vælges af foreninger inden for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde med følgende fordeling:
- 4 medlemmer fra idrætsforeningerne
- 2 medlemmer fra spejder- og ungdomskorpsene
- 2 medlemmer fra "andre foreninger"
En repræsentant fra administrationen deltager i udvalgets møder uden stemmeret og varetager sekretærfunktionen.
2. Udvalget vælger selv sin formand og næstformand.
Næstformanden varetager formandens opgaver ved dennes midlertidige fravær.
3. Udvalget afholder møde mindst én gang i hvert kvartal, eller så ofte formanden eller tre medlemmer finder det fornødent.
4. Formanden bestemmer tid og sted for møderne, der varsles mindst 14 dage før.
5. Forud for mødet udsendes til medlemmerne dagsorden med oversigt over, hvilke sager der vil blive behandlet på mødet. Mødeindkaldelse og dagsorden skal udsendes til medlemmerne senest 8 dage før mødets afholdelse.
6. Udvalget udøver sin virksomhed i møder. Intet medlem kan alene udøve udvalgets beføjelser, medmindre der i en bestemt sag er truffet beslutning om delegation til formand eller et andet medlem. Formanden er dog berettiget til at ekspedere presserende sager, som forelægges udvalget hurtigst muligt.
7. Formanden leder forhandlingerne og evt. afstemninger og sammenfatter, inden konklusionerne indføres i en beslutningsprotokol.
8. I protokollen indføres dagsordenen og beslutningerne samt navnene på fraværende. Ethvert medlem er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i beslutningsprotokollen og medtaget ved beslutningens meddelelse til andre myndigheder.
9. Administrationen drager omsorg for udførelsen af de trufne beslutninger.
10. For udvalgets forhandlinger gælder de almindelige regler om tavshedspligt.
11. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af udvalgets medlemmer eller deres suppleanter er til stede.
12. Beslutningerne træffes ved almindeligt stemmeflertal.
13. Udgifterne ved udvalgets virksomhed og dets underudvalgs virksomhed afholdes af kommunen i henhold til aftale herom.
14. Ændringer i eller tillæg til forretningsordenen kan alene foretages ved vedtagelse herom i folkeoplysningsudvalget. Punkt 1 kan dog kun ændres efter byrådets vedtagelse.
15. Denne forretningsorden er udarbejdet i henhold til § 7 i Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget i Skanderborg Kommune.
Godkendt i folkeoplysningsudvalget den 27. januar 2011.
Folkeoplysningsudvalget mødeplan 2023
-
Mandag den 30. januar
-
Tirsdag den 14. marts
-
Torsdag den 4. maj
-
Mandag den 19. juni
-
Tirsdag den 29. august
-
Mandag den 2. oktober
-
Onsdag den 15. november
-
Tirsdag den 19. december
Kontakt
Formand:
- Peter Jeppesen, peterj@fdf.dk
Sekretariat:
- Trine Jørgensen, kultur- og fritidskonsulent, uke@skanderborg.dk,
tlf. 87947000