Der er indsendt en interessetilkendegivelse om at opstille tre vindmøller og 20 ha solceller ved Emborgvej mellem Alken, Boes, Svejstrup og Bjedstrup.
Lokalt er der gjort et forarbejde i form af ansøgning til Energistyrelsen om hjælp til at danne et energifællesskab.
Projektet er stoppet
Udvikler (NRGi) har ikke kunnet opnå aftaler, så det fulde projekt med tre vindmøller kan realiseres.
Selskabet har været i tænkeboks i forhold til at finde alternative løsninger indenfor rammerne af det nuværende projekt. Man har nu meldt endeligt tilbage til dialoggruppen og til Skanderborg Kommune, at det ikke kan lade sig gøre.
Udviklerens beslutning betyder, at projektet som det foreligger standses definitivt.
NRGi er velkomne til at henvende sig på linje med alle andre interesserede i en evt. ny runde med open call.
I forbindelse med VE-projekter bliver borgerne inddraget meget tidligt i processen, så de får mulighed for at få indflydelse fra start. Risikoen er, at man som borger kan komme til at bruge tid på et projekt, der løber ind i forhindringer, så det ikke kan realiseres. Dialogen har dog på ingen måde været spildt, vi har undervejs haft et rigtig godt samarbejde med både udvikler og dialoggruppen, og vi takker for det store arbejde, der lagt i projektet.
Læs mere under materialer.
Visualiseringsmateriale af tre vindmøller
Skanderborg Kommune har helt ekstraordinært bedt et rådgivningsfirma om at vise, hvordan de tre vindmøller vil se ud fra tre forskellige udsigtspunkter. Det sker for at undgå evt. misforståelser omkring møllernes visuelle fremtoning i landskabet.
Du skal være opmærksom på, at selv en professionel visualisering ikke er en realistisk gengivelse af, hvordan vindmøller vil blive oplevet i landskabet. Visualiseringerne viser eksempelvis ikke møllernes bevægelse og skift i lys og skygge.
Spørgsmål og svar
Vi samler løbende spørgsmål og svar om processen. Du kan se dem her under.
Øvrige materialer
Her publicerer vi løbende materialer med relevans for projektet.
Kontakt os
Hvis du har kommentarer og spørgsmål der vedrører sol- og vindenergiprojektet ved Emborgvej, er du velkommen til at skrive til os på teamVE@skanderborg.dk - vi besvarer løbende.