Du skal betale et gebyr på 600 kr. pr. time sagsbehandling. Vær opmærksom på, at sagsbehandlingstiden og dermed gebyret bliver mindre, hvis du sørger for at fremsende korrekt materiale. Når der gives byggetilladelse, sendes der en regning for medgået tid før tilladelse. Når byggesagen afsluttes, sendes regning for medgået tid efter tilladelsen.
Du skal være opmærksom på, at vi også tager gebyr for telefonsamtaler og henvendelser via mails. Hvis du har behov for en forhåndsdialog, inden du søger byggetilladelse, gør vi opmærksom på, at første møde er uden gebyr.
Der er også gebyr på annullerede sager.
Gebyrerne er vedtaget af Skanderborg byråd den 24. november 2021.
Gebyr opkræves med hjemmel i bygningsreglement BR18 § 39.
Faktura på gebyret sendes til ejendommens ejer. Hvis ejendommen evt. skifter ejer under byggeriet, vil det afsluttende gebyr blive sendt til den nye ejer af ejendommen.