For hver landsretsnævningekreds vælges for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar et antal personer, der må anses egnede til at virke som nævninge eller domsmænd.
Listerne over disse personer benævnes grundlister.
Ved lodtrækning blandt personerne på grundlisten dannes byretternes domsmandslister og landsrettens nævninge- og domsmandsliste (Retsplejeloven § 68).
Udtagelsen til grundlisten foretages inden for hver kommune af et grundlisteudvalg på 5 medlemmer, der udpeges af Byrådet for de kommunale råds valgperiode.
De nærmere regler om antallet af personer, der skal udtages, og om selve udtagelsen fastsættes af justitsministeren.
Grundlaget for arbejdet er Retsplejeloven § 72 samt bekendtgørelse nr. 809 af 5. december 1990 om grundlister med senere ændringer.
Næste valg til Grundlisteudvalget
Grundlisten gælder frem til den 31. december 2023.
Ultimo 2022 påbegyndes arbejdet med den nye grundliste, og der vil på det tidspunkt blive mulighed for at melde sig som kandidat her på siden.