I Skanderborg Kommune skal alle kunne færdes sikkert i trafikken. Derfor arbejder vi løbende med at forbedre trafiksikkerheden, når vi laver nye veje, stier og kryds eller opdaterer de gamle.
Trafiksikkerheds henvendelser sendes til trafiksikkerhed@skanderborg.dk.
Fartmåling og trafiktællinger
Trafiksikkerhed hænger i høj grad sammen med mængden af trafik og den kørte hastighed på en strækning. Derfor laver vi løbende trafiktællinger og fartmålinger på udvalgte strækninger i kommunen.
Hvis du er bekymret over den kørte hastighed eller trafikmængden på en strækning, er du velkommen til at kontakte os på trafiksikkerhed@skanderborg.dk. Beskriv, hvilken strækning det drejer sig om, og vi kigger på, om der skal laves en måling. Vi kan lave målinger på alle offentlige veje.
Trafikdæmpende foranstaltninger
For at regulere trafikmængder og fart kan vi etablere trafikdæmpende foranstaltninger på offentlige veje. Det kan for eksempel være en indsnævring er vejen, fartbump eller krydsningsheller.
Hvis du har forslag til trafikdæmpende foranstaltninger, er du velkommen til at kontakte os på trafiksikkerhed@skanderborg.dk.
Sådan vurderer vi behovet for trafikdæmpende foranstaltninger
Vi laver altid en individuel vurdering af forslag til trafikdæmpende foranstaltninger. I vurderingen indgår trafikmængde på den konkrete strækning, oversigtsforhold, nærhed til skole, mængden af bløde trafikanter og økonomi.