Åbningstider
De kommunale og de selvejende dagtilbud har en ugentlig åbningstid på 51-53 timer. Dagplejen har en ugentlig åbningstid på 48 timer. De præcise åbningstider fremgår af de enkelte børnehuses hjemmesider eller aftales i dialog med dagplejen.
Lukkedage
5. juni og 24. december er lukkedage, hvor vi ikke tilbyder alternativ pasning.
Behovspasning
Du kan altid få dit barn passet, hvis du har behov for det (bortset fra 5. juni og 24 december). Der kan dog være dage, hvor børnehusene eller dagplejen er lukket. Dagene ligger typisk i forbindelse med skoleferier, mellem jul og nytår eller dagen efter Kristi Himmelfartsdag.
Dagtilbuddene skal planlægge lukkedage på tidspunkter, hvor mange børn holder fri, og der derfor kun er få børn, der har behov for pasning.
Spørg lederen i dit børnehus eller din dagplejer, hvis du vil vide mere om behovspasning i ferieperioderne.
Udmeldelsesvarsel
Hvis du vil udmelde dit barn fra pasning, skal udmeldelsen ske med 1 måneds varsel. Du kan udmelde dit barn til den 15. eller den sidste dag i måneden.
Du kan udmelde dit barn her (link til Digital Pladsanvisning åbner i et nyt vindue).
Udmeldelse hvis jeg flytter fra Skanderborg Kommune
Du skal selv udmelde dit barn, hvis du flytter fra Skanderborg Kommune. Udmeldelse sker ikke automatisk. Opsigelsesvarslet er 1 måned.
Du kan udmelde dit barn her (link til Digital Pladsanvisning åbner i et nyt vindue)
Overflytning mellem kommunale eller selvejende dagtilbud
Hvis dit barn overflyttes fra et dagtilbud til et andet i Skanderborg Kommune, sker udmeldelsen automatisk med 1 måneds varsel fra det dagtilbud, hvor barnet går.
Eksempel: Bliver du tildelt en ny plads pr. 1. december, udmelder vi dit barn fra den nuværende plads pr. 30. november.
Overflytning fra kommunalt dagtilbud til privat pasning
Hvis dit barn overflyttes fra et kommunalt dagtilbud til et privat tilbud:
- Du skal udmelde dig barn på Digital Pladsanvisning
- Du skal udmelde med 1 måneds varsel
Hvis dit overflyttes fra et privat tilbud til et kommunalt dagtilbud:
-
Se opsigelsesvarsel på den private institutions hjemmeside
Vær opmærksom på, at udmeldelsen fra det private tilbud ikke sker automatisk. Kontakt dit private pasningstilbud for gældende opsigelsesprocedure.
Udmeldelse ved udrejse fra Danmark
Hvis et barn ikke har gjort brug af sin plads i dagtilbuddet i mere end 4 uger, og der ikke forudgående er varslet om dette, skal dagtilbuddet tage kontakt til forældrene. Kan familien ikke kontaktes, har dagtilbuddet pligt til at kontakte Pladsanvisningen.
Når Pladsanvisningen modtager henvendelsen fra et dagtilbud, partshører Pladsanvisningen forældrene jævnfør Forvaltningsloven. Hvis Pladsanvisningen ikke bliver kontaktet af forældrene inden for høringsfristen, anses det som en tilkendegivelse af, at forældrene ikke vil gøre brug af pladsen. Barnet udmeldes derfor fra den dato, hvor høringsfasen udløber. Pladsen kan derefter videregives til et andet barn.
Udmeldelse som følge af ubenyttet plads anses for at være en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, og Forvaltningslovens regler skal derfor overholdes.
Her kan du se, hvilke dagtilbud i Skanderborg Kommune, der tilbyder kostordning.
Dagtilbudsområder
- Dagtilbud Skanderborg By
- Børnehaven Dragen
- Asylgades Børnehave
- Børnehaven Skovhuset
- Eskebækparken
- Æsken
- Vrold Børnehus
- Børneriget Skanderborg Bakker
- Dagtilbud Højvangen Skanderborg
- Elverhøj
- Skovtroldene
- Fredensgård
- Hørning Dagtilbud
- Børnehuset Skovkanten
- Børnehuset Elmehøjen
- Børnehuset Elgårdsminde
- Børnehuset Rosenvænget
- Toftelunden
- Galaksen
- Dagtilbud Ry
- Børnehuset Fugldal
- Børnehuset Bakkely
- Børnehuset Birkehuset
- Børnehuset Stadion Alle
- Børnehuset Kildebjerg
- Dagtilbud Galten/Låsby
- Børnehuset Gyvelhøjen
- Børnehuset Bakketoppen
- Børnehuset Porskjær
- Børnehuset Viften
- Dagtilbud Skovby/Stjær
- Skovby Børnehus
Landsbyordninger
- Bakkehuset
- Bavnehaven Børnehave (Forældreorganiseret)
- Bjedstrup Børnehus
- Naturbørnehaven Bjedstrup
- Herskind Børnehus
- Voerladegård Børnehave (Forældreorganiseret)
Selvejende institutioner
- Søvang Børnehave og Vuggestue
Hvis du ønsker at flytte dit barn til et andet børnehus eller en anden dagplejer, skal du skrive dit barn på venteliste til overflytning til den specifikke dagplejer eller det specifikke børnehus via Digital Pladsanvisning (link til Digital Pladsanvisning åbner i et nyt vindue). Du er ikke garanteret plads i et andet tilbud. Du skal være opmærksom på, at du kan stå til overflytning til ét andet tilbud.
Alle dagtilbud skal tilbyde en sprogvurdering til børn i tre-årsalderen, hvis der er adfærdsmæssige, sociale eller andre forhold, der gør, at vi formoder, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Desuden skal alle børn i tre-årsalderen, der ikke er optaget i dagtilbud, sprogvurderes.
Vi anvender Børne- og Socialministeriets sprogvurderingsmateriale understøttet af Rambøll Sprog. Rambøll Sprog er den digitale platform, hvor vi registrerer og opbevarer af data fra sprogvurderingerne.
Sprogvurderingen foretages som en leg med dit barn af det pædagogiske personale i dagtilbuddet. Processen sker i samarbejde med jer forældre. Enkelte af de kommunale dagtilbud sprogvurderer alle børn.
Det er et mål, at sprogvurderingerne – ud over at øge informationerne om børns sprog – anvendes i grundlaget for at udvikle et bæredygtigt sprogmiljø i vores dagtilbud.
I kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet, der er politisk godkendt i Undervisnings- og Børneudvalget 4. marts 2020, findes en beskrivelse af, hvordan der er arbejdet med kvaliteten i dagtilbuddene i Skanderborg Kommune. Der er en rammesætning, hvor "Stærke dagtilbud" præsenteres og projektet "At lære at lære" kort beskrives.
Hovedvægten i kvalitetsrapporten ligger på at præsentere essensen af de pædagogiske tilsyn, hvor fokus primært er udviklingsorienteret og hvordan der kan arbejdes med at udvikle kvaliteten af dagtilbuddene. I de pædagogiske tilsyn ligger en række temaer som kvalitetsrapporten også er bygget op omkring: Samspil og relationer, leg og læring, demokratiske læreprocesser og børns medbestemmelse, børnefællesskaber og inklusion, forældresamarbejde, sprog og kommunikation, motorik og bevægelse samt faglig ledelse. Sidst i kvalitetsrapporten præsenteres en række faktaoplysninger.
Ifølge Dagtilbudsloven har Byrådet tilsynspligten med både de kommunale, selvejende og private dagtilbud. Hos os gennemfører Fagsekretariatet Børn og Unge de pædagogiske tilsyn.
Vi har valgt at føre tilsyn med dagtilbuddene ud fra et delvist kontrollerende, delvist udviklende perspektiv. Tilsynsmodellen bygger på forskning om, hvad der definerer et dagtilbud med høj kvalitet, hvor den gode relation mellem barn og voksen er i fokus. Tilsynene ligger ca. hvert andet år og udføres af Fagsekretariatet Børn og Unge i dialog med dagtilbuddene og repræsentanter fra forældrebestyrelsen i dagtilbuddet.
Erstatningsansvar
Børn kan på samme måde som voksne blive erstatningsansvarlige for de skader, de laver på andre personer eller deres ting.
Når dit barn er i dagtilbud har vi tilsynspligt. Det betyder, at vi har pligt til at holde opsyn med børnene samt fortælle dem, hvordan vi forventer, at de opfører sig. Tilsynsforpligtelsen er størst i forhold til de mindste børn og aftager, efterhånden som børnene bliver større og selv kan overskue følgerne af deres handlinger.
Hæftelse for børns erstatningsansvar
Hvis du har et hjemmeboende barn under 18 år, der laver en skade, som man kan bebrejde barnet, kan kommunen kræve op til 7.500,- kr. i erstatning fra dig som forælder. Har I fælles forældremyndighed, hæfter I solidarisk. Har den ene forælder forældremyndigheden hæfter denne. Erstatningsansvaret kan være dækket af din/jeres ansvarsforsikring.
Erstatningskrav mod skadevoldende barn
Skanderborg Kommune har tegnet forsikringer for mange skader, men der er også skader, som vi ikke har tegnet forsikring for. Det gælder f.eks. glas- og hærværksskader. Sker der hærværk eller en glasskade på en institution, og institutionen er bekendt med, hvem der er skyld i skaden, kan institutionen rette et krav mod barnets forældre.
Børneulykke – hvem dækker skaden?
Du skal som forælder selv tegne en ulykkesforsikring på dit barn, så I er dækket, hvis dit barn kommer til skade.
Skanderborg Kommune har ikke en forsikring, der dækker hvis dit barn kommer til skade, når det er i dagtilbud.