Kunstråd Skanderborg er dannet med det formål at være en kvalificerende part. Kunstrådet rådgiver Byrådet og administrationen i billedkunstneriske spørgsmål, eksempelvis når Skanderborg Kommune indkøber kunst og gennemfører større kunstprojekter, samt ved nybyggeri eller renoveringsarbejder, hvori der indgår kunstnerisk udsmykning.
Tilsvarende hører vi Kunstrådet i tilfælde af at Kommunen skal afhænde eller omplacere kommunens eksisterende værker.
Kunstråd Skanderborg er med til at kvalificere og understøtte formidling og synliggørelse af billedkunsten i Skanderborg Kommune, der kan fremme borgernes møde med det billedkunstneriske område og gøre den professionelle billedkunst nærværende i hverdagen.
Kunstråd Skanderborg søger to nye medlemmer
- Kunstråd Skanderborg søger en professionel kunstner som nyt medlem, der kan indtræde i kunstrådet medio 2025.
Det er ikke et krav, at vores kommende medlem er bosat i Skanderborg Kommune.
Send en kort ansøgning med baggrund og motivation til: kunstraad@skanderborg.dk
Ansøgningsfristen er den 17. juni 2025.
- Kunstråd Skanderborg søger et nyt medlem gerne med kunstfaglig baggrund og/eller tilknytning til det kulturelle foreningsliv.
Send en kort ansøgning med baggrund og motivation til: kunstraad@skanderborg.dk
Ansøgningsfristen er den 17. juni 2025.
Læs mere om Kunstråd Skanderborg på www.kunstraad.dk
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Nina Dissing, Sekretær for Kunstråd Skanderborg på mail: kunstraad@skanderborg.dk