Skoleudviklingssamtaler

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

• Fra skole:
  • Skoleleder Jan Thomsen
  • Viceskoleleder og indskolingsleder Henrikke Undall
  • Pædagogisk leder for mellemtrinnet Sisse Olsson
  • Pædagogisk leder for udskolingen Susanne Selliger
• Fra Børn og Unge:
  • Chef for Børn og Unge
  • Chef for skoler og PPR

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Børne-menneskesyn

• Alle børn gør hvad de kan - det er de voksne der kan og skal ændre adfærd
• De voksne har ansvaret for relationen
• Alle børn har brug for tydelige rammer og forventninger fra afstemte voksne
• Alle børn er kompetente og har deres egen måde at lære på
• Alle har brug for at lykkes
• Alle har brug for at være en del af et fællesskab
• Alle ønsker at opleves som værdifulde
• Barnets stemme er afgørende for at lykkes

Læringssyn

• Alle skal gives mulighed for at udnytte deres potentiale og gennem succes motiveres til mere
• Brug af data er med til at fokusere undervisningen, og er med til at skærpe bevidstheden om sin undervisning
• Alle elever skal mødes med nysgerrighed på, hvor de er, før der sigtes efter nærmeste udviklingszone. Vi ønsker at alle skal opleve en progression.
• Fokus på dialog og feedbackproces med eleverne, hvor det er muligt, og lad også dem reflektere - det kan give god dialog om læringsprocessen
• Varieret og eksperimenterende undervisning er med til at øge elevernes nysgerrighed og lyst til at lære
• Eleverne lærer ved at være aktive og formidle deres viden

Inkluderende fællesskaber/trivsel:

• Alle skal opleve deltagelsesmuligheder og føle sig værdifulde i fællesskabet
• Vi går mod at have mere undervisning på tværs af klasserne, for på den måde at styrke fornemmelsen af at være én årgang frem for bare en klasse
• Der arbejdes f.eks. med:
  - anerkendende og positiv tilgang
  - konfliktnedtrappende tilgang
  - forstørre det vi ønsker at se mere af (nudging)
  - ressourcedetektiver frem for fejlfindere
  - tydelig og ens genkendelig struktur for alle professionelle
• Fokus på undervisningsforløb for eleverne, der hjælper dem til at styrke deres socioemotionelle og relationelle kompetencer
• Fokus på en personliggørelse af de fysiske rammer, samt etablering af alternative undervisningslokaler
• Fokus på elevernes undervisningsmiljø på elevernes præmisser øger trivslen
• Varierede læringsveje didaktisk og metodemæssigt giver bedre undervisningsmiljø og bedre trivsel
• Både fysisk bevægelse med høj aktivitet og mindfulness-aktiviteter med lav intensitet fremmer trivslenStyrke motivationen hos den enkelte elev gennem et fokus på både det sociale, det relationelle og det faglige.

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Trivselsmåling og elevudtalelser

Generelt ligger vi fint i trivselsmålingerne, og i år ligger vi på 3,8 hvilket er det højeste samlede gennemsnit i de sidste 5 år.

Der er en tydelig sammenhæng mellem fravær og trivsel, hvilket kalder på flere ting:

• Tæt samarbejde med forældre og Fokus på klassefællesskaber når man kigger på ting rundt om undervisningen.
• I undervisningssituationer forsøger vi løbende at indlægge anderledes forløb ind i dagligdagen.
• I indskolingen arbejder vi målrettet med årgangsundervisningen, hvor eleverne giver udtryk for god trivsel.

Elevernes ønsker og kommentarer samler vi løbende op i dagligdagen på elevstyrede skolehjemsamtaler og ved elevsamtaler.
Udeskolen, anderledes forløb som lipdub, teater, skolefestuge, projektdage og den daglige undervisning kaster ofte meget positive tilbagemeldinger af sig, men det er altid diverst, og alle stemmer har en værdi.

Medbestemmelse i undervisning i trivselsmålingen er i alle årene ”den mindst gode” (hvis man ser bort fra spørgsmålet om rene toiletter).

Men hvad betyder det? Der er altid et voksen- og et børneperspektiv og måske en forskellig forståelse af begrebet. Hvordan kan vi øge opmærksomheden på den medbestemmelse der er?

Elevrådet spiller også en stor rolle i trivselsarbejdet. De har blandt andet lavet en undersøgelse af om elever oplever skæld ud. Den slags fortæller os mere end trivselsmålinger ift. hvor vi har nogle arbejdsfelter.

Skolens udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. Herunder fælles kommunale udviklingsområder

*Børnesyn.
At ”Se bag om adfærd” kræver at medarbejderne står på et solidt værdifundament og sikkert i deres team og i egne kompetencemuligheder. Derfor har vi lavet indsatser og workshops på vores PF-møder om forståelse af værdier og børnesyn, samt hvornår og hvorfor det nogle gange er svært.

Det har affødt en opmærksomhed på at der er flere mulige løsninger ind i de ting, der kan udfordre:

1 *Personaleudvikling og Fællesskabende didaktikker
Både ift. den ”nye” elevgruppe og til løsninger der rammer mange. Der kigges på udvikling af læringsmiljø og klassefællesskaber med ønske om skabe/sikre undervisning, der hjælper mange mere end kun én særlig indsats på én elev.

2 *Rammen for undervisningsstrukturen kan/skal forandres. Både didaktisk, indholdsmæssigt og strukturelt.
De store spørgsmål er nok: hvor modige er vi?

Under de 2 emner er der en masse underbyggende elementer vi kigger på:

• Straf- og konsekvens… og hvad betyder det? Nye aktioncards!
• Inklusion ifb. med årgangsundervisning.
• Projektundervisningsudvikling forandring af mindset blandt personalet. Vi har haft besøg af LEAPS
• Samle flere voksne om nye elevsammensætninger. Nuværende 5. og kommende 8. laves til store klasser med flere voksne
• Kollegial sparring
• og meget mere som eks. klassemøder med forældre og børn, elevstyrede samtaler: bringe forældre tættere på hvad der sker og skabe forståelse af at alle børn ”bare” er børn

*Forældrekontakt og forventninger fra forældre og personalets håndtering af dette.  Det har vi også løbende på som emne, med fokus på grænser og menneskesyn. Det professionelle og det private.

* Overleveringsmøder vedr. visitation ved overgang fra daginstitution til skole, mangler der en klar procedure eller kultur for. Det er et arbejde i udvikling – både lokalt og kommunalt. Tidligere inddragelse af skole ind i dagtilbud.

*Opdatering af skolens principper sammen med bestyrelsen
Vi mangler her at beskrive retningslinjerne sammen med personalet.

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data 

• Karaktergennemsnit: 7,6

Elevfraværsprocent

• Vi har ikke stort fravær blandt størstedelen af vores elever. I vores arbejde med fraværstallene tidligere, har vi opdaget enkelte fejl i visningen, hvilket vi er i dialog med kommunens Trivsels- og fraværsteam omkring
• Noget af det vi vil arbejde med er måden personalet registrerer på. Det har vi udviklet på allerede, men vi fortsætter.
• Vi har rigtig gode forløb og opmærksomheder på de børn, der har meget fravær. For at sikre at vi ikke overser noget får hver afdeling en månedlig rapport på fravær.

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

Der tegner sig et mønster over de sidste to år, at der er flere der fravælger os pga. skolevejen ud til Sommerbæk.
Problematikken er taget videre til Fagsekretariat via kontraktdialog, da det giver udfordringer hos os og på Højbo i form af små klasser begge steder.

Sidste år var der 17 der valgte Højbo og i år er det 14. Alle med begrundelsen: Afstand og sikker skolevej!

Inklusionsprocent

• Vi har pt 33 elever i andet tilbud hvilket svarer til 4,2%
• Vi tænker selv at arbejdet med fællesskaber gør en stor forskel

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau)
i Skanderborg Kommune

Sygefravær
Der er noget omkring vores registrering der har været forkert og givet en dobbeltregistrering, hvilket har hævet vores samlede fraværsdage. Det kan ikke rettes bagud og er derfor medregnet i tallene.
Vores langtidsfravær har været ret højt i år på parametre der ligger uden for skolens virke. Vi har haft 13 medarbejdere der af den ene eller anden grund har været væk i minimum 3 uger. De fleste af dem har haft forløb med optrapningsplaner.

Arbejdsmiljø
Tilbagemeldingen på 3i1 har været yderst positive. Der er lavet handleplaner på de områder LMU har udvalgt. De udfordringer, der fylder mest, handler om håndtering af forventninger fra forældre samt handlemuligheder når børn reagerer voldsomt. Begge dele har og er der forløb i gang med.

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

Karaktergennemsnittet sidste år var lavere end referencetallet, og vi har efterfølgende været nysgerrige på om der var noget vi kunne forandre på. Vi arbejder løbende med at se på egen praksis, eller optimere på indsatser osv. men konklusionen er fortsat at vi kan være stolte af det resultat der var sidste år, da der var mange elever med særlige udfordringer, hvor deres ”lave” karakter var en sejr/positiv ting.

Vi arbejder fortsat meget med at gøre forældrene klar til skole-hjem-samarbejdet, når deres barn starter i 0. klasse. Og år med overvejelser om hvordan vi kan udvikle noget, der rammer mellemtrinnet og udskolingen med samme fokus. Jo tættere vi er med forældrene, des bedre løses mange ting sjovt nok. Det er i evig proces.