Skoleudviklingssamtaler

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

• Fra skole:
  • Kontraktholder/skoleleder Per Krogh Jensen
• Fra Børn og Unge:
  • Chef for Børn og Unge
  • Chef for skoler og PPR

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Pædagogisk ståsted

1. Vi skaber deltagelsesmuligheder for alle børn gennem forpligtende, mangfoldige og inkluderende lege- og læringsmiljøer
2. Vi arbejder ud fra, at alle børn gerne vil lykkes. Lykkes de ikke, så er det de voksne, der skal ændre noget
3. Vi arbejder gennem dialog, medbestemmelse og inddragelse

Vision

I LBO understøtter vi fællesskaber, hvor børn gennem medbestemmelse og nysgerrighed dannes, trives og bevarer glæden ved at lære

• Børn med lyst til livet og verden

Viderearbejde og udvikling via input fra skolefællesskaberne i Skanderborg Kommune.

Fokus på at der er en rød tråd gennem hele forløbet fra dagtilbud til skole.

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Trivselsmåling og elevudtalelser

På baggrund af trivselsmåling, klassetrivselsundersøgelse og egne observationer laver hvert klasseteam efter sommerferien en trivselshandleplan for hver klasse.

Vi har fine trivselsmålinger der indikerer god trivsel blandt eleverne.

Vi forsøger hele tiden at arbejde forebyggende i tæt samarbejde med PPR.

Fælles fokus på at en varieret skoledag giver deltagelsesmulig for flere. Inspiration fra Fællesskabende skolepraksis.

Opmærksomhed på

• at faglighed er en stærk drivkraft for trivsel for børnene.
• at livet kan ”bøvle” på en eller anden måde, men at vi kan arbejde med at håndtere det.

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. Herunder fælles kommunale udviklingsområder

Vi har skrevet fire overordnede områder ind i vores skoleplan:

• Relationskompetence
• Varieret undervisning
• Elevens perspektiv
• Vores pædagogiske grundlag og vision

Vi har meget fokus på dynamisk tilgang til vores ressourcer og i år har vi haft meget fokus på få voksne omkring vores klasser.

Vi forsøger løbende at have didaktiske og pædagogiske drøftelse og har bl.a. set nærmere på Trivselskommissionens anbefalinger. Bl.a. definition af trivsel har været med til at åbne arbejdet med pædagogisk tilgang og forståelse.

Vi er nysgerrige på hele Karakterdannelsesdagsordenen, og det kan være en indsats, som vi kommer til at forfølge de kommende år.

Vi er nysgerrige på, hvordan vi rammesætter og afstemmer forældresamarbejdet. Der arbejdes med en one-pager, som skolebestyrelsen skal være med til at kvalificere og stå bagved.

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data

Samlet set ligger vi meget gennemsnitligt.

Resultater fra diverse test følges kontinuerligt. Data kan variere pga. klassestørrelser.

Der foregår dialoger med klasseteam og vejledere omkring faglige resultater og indsatser.

Elevfraværsprocent

Samlet 6%

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

77,5% i 2023/24

Inklusionsprocent

97,78%

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

Sygefravær har i 2024 været på 3% og i 2025 på 4,2%.

Er næsten fuldt ud kompetencedækket.

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

I forbindelse med udarbejdelse af Skoleplanen kører vi en proces i personalegruppen, hvor vi diskuterer indsatser for kommende skoleår.

Det har betydet, at vi hvert år har justeret på vores indsatser, men at vi ikke har lavet store radikale ændringer.

Skolens valg af tema

Kom til os, hvis?

• Aldersintegreret undervisning 
• Kollegaskab – brug hinandens erfaringer – deler hverdagen – fælles forståelse af den samlede opgave

Hvem har noget om?

• Forældreskabet
• Børneperspektivet/inddragelse

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skole:

• Skoleleder
• Viceskoleleder
• Pædagogisk leder
• Afbud fra skolebestyrelse grundet sygdom

Fra Børn og Unge:

• Chef for Børn og Unge
• Chef for skoler og PPR 

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Skolens eksisterende værdigrundlag er indsat herunder. I december 2025 har vi startet en proces i bestyrelsen sammen med elevråd og medarbejdere, hvor vi på ny beskriver skolens værdigrundlag. Dette gøres i forbindelse med udvidelsen af Knudsøordningen august 2026. Vi forventer at vores nye værdigrundlag er færdigt i slutningen af februar. 

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Trivselsmåling og elevudtalelser

• På baggrund af forrige trivselsmåling blev der igangsat en proces vedr. elevmedbestemmelse.
• Der laves undersøgelse på klassetrivsel.dk
• Elevsamtaler to gange om året
• Sociale handleplaner for klassen.

Trivselsvejledersopgaver er blandt andet:

• Diamantforløb på flere årgange
• SSP forløb på 2. 4. og 6. klasse
• Skilsmissegrupper/samtaler.

Børns Vilkår kommer og holder oplæg for forældre en gang årligt.

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. 

Herunder fælles kommunale udviklingsområder

• I forbindelse med udvidelsen af skole og dagtilbud arbejdes der på at beskrive forskellige elementer af skolen. Dette arbejde foregår pt i samarbejde med børn, forældre og medarbejdergruppen.
• Arbejde med barnets stemme og barnets lov. Opstart på pædagogisk døgn i april 2026
• Udvidelse af ny matrikel
  • Tæt samarbejde med Mølleskolen
  • Kommunikationsarbejde med forældre
  • At drive den gode kultur på to matrikler
• Ny handleplan – på klasse/holdniveau. Udvikles på Samarbejdsmødet med PPR.
• Vejlederkultur
• Udvidet forældresamarbejde, som vi oplever er under forandring.
• Strategi for/forebyggelse af ufrivilligt skolefravær
• Samarbejde med Kulturskolen

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data 

Generel trivsel i skoleåret 2024/25 på 3,8.

93,2% er på indeks over 3,1. Opmærksomhed på de resterende 6,8%, som er på indeks 2,1-3.

Elevfraværsprocent

8,7%.

Vi følger fraværsproceduren

Særlige indsatser i elevgrupper. Kontinuerlig status med forældre.
Arbejder med struktur om sager. Konkrete vejledninger og tiltag i samarbejde med forældre og forebyggende socialrådgiver.

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

70,9%

Med to matrikler fremadrettet, og i hver sin ende af distriktet, håber vi at være det naturlige valg for skoledistriktets elever.

Der foregår en naturlig ”deling” af elever med Mølleskolen. Frit skolevalg.

Inklusionsprocent

Vi har 19 elever i vores skoledistrikt, der er i andet skoletilbud.

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

• Sygefravær
• Kompetencedækning
• Arbejdsmiljø
• …

Sygefraværet er på skoleområdet på 6,1% på mellemtrinnet og 2,9% i indskolingen.

Vores dag til dag fravær er ikke højt, men vi har, i efteråret på mellemtrinnet, haft et par langtidssygemeldinger.

Vi har data fra seneste 3i1, der blev lavet i 2024.

I Dagtilbuddet er vi med i STAR projektet, og her er der gode tiltag, som vi vil bruge i skoledelen.

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

Til tidligere kontraktdialoger (som indeholdt de elementer, som nu er skoleudviklingssamtalen) har vi bl.a. drøftet

• Institutionens betydning i lokalsamfundet
• På vej mod en ny matrikel – både elev- og medarbejderfokus.
• Arbejde med kultur – at skabe mening
• Kulturarbejde – at dyrke den gode kultur for fremtidens landsbyordning med nye rammer og vilkår.
• Der har været arbejdet med sygefravær over de seneste år – bl.a. brug af ”De 5”Der har været arbejdet med sygefravær over de seneste år – bl.a. brug af ”De 5”

Alle punkter fortsætter, hvilket også fremgår af denne skoleudviklingssamtale.

Skolens valg af tema

At gøre organisationen klar til en hverdag med to matrikler.

Værdigrundlag gældende for Knudsøskolen

- herunder SFO, Klub og Hulen

Vi mener det er værdifuldt, at arbejde ud fra et sæt fast forankrede værdier, der kan udgøre et fundament for de til enhver tid gældende udefra fastsatte love og regler.

Vi ønsker således at arbejde målrettet på at opfylde følgende punkter:

• Give rum og mulighed for læring på et højt fagligt niveau med vægt på musisk/kreative arbejdsmetoder.
• Skabe og sikre mulighed for musikalske udfordringer i undervisning og fritid.
• Inddrage naturen som en integreret del af undervisning og fritid.
• Sikre tryghed og trivsel, samt mulighed for at dyrke fællesskaber i skole og fritid.
• Skabe rammer for glæde, oplevelse, virkelyst og fordybelse, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi samt lysten til at lære. Der skal sikres gode muligheder for at børnene får brugt kroppen, og bevarer lysten til såvel boglig læring som praktiske og fysiske aktiviteter.
• Formidle kulturarv, traditioner og almen dannelse.
• Opbygge en skoledag hvor eleverne oplever medansvar, så de herigennem forberedes til livet i et samfund med frihed og folkestyre.
• At alle elever i deres skoletid oplever et godt børneliv med legen som et vigtigt element.

Vi ønsker hermed at skabe en klar profil for Knudsøskolen, hvor musikalske og naturmæssige oplevelser er nøglebegreber.

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skolen:

• Henrik Johansen skoleleder.
• Karen Aagaard, viceskoleleder.
• Christina Søgaard, afdelingsleder for indskolingen.
• Simon Skals, afdelingsleder for mellemtrinnet.
• Kristian Bjerre, lærer.
• Martin Stilund, pædagog.
• Bo Zangenberg, skolebestyrelsesformand.

Fra Børn og Unge:

• Chef for Børn og Unge, Christian Rotbøl.
• Chef for skoler og PPR, Peter Bech Milsgaard.

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Link til 2 overordnede dokumenter. Skolens vision og så dette skoleårs fælles pædagogiske indsatser. De 2 dokumenter danner baggrund for Udviklingsplanen for Mølleskolen 25-26.

Vision for Mølleskolen

Fællesskabet og Mølleskolen - Karakterdannelse i praksis

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Trivselsmåling og elevudtalelser

Ud fra skole- og klasserapporterne der aftalt og igangsat forskellige tiltag.

Ex. på indsats/procedure ved aflevering i indskolingen.  At aflevere udenfor og medarbejdere og børn går efterfølgende selv ind.

Morgencafe for udskoling – et trygt sted at starte inden skoledagen.

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. 

Herunder fælles kommunale udviklingsområder

Herunder en opsamling på sammenhængen mellem Mølleskolens indsatsområder og så Børn og Ungepolitikken.

Yderligere er der blandt andet følgende udviklings- og indsatsområder:

• Juniormesterlære.
• Øget inklusionskapacitet herunder inklusionsprojekt støttet med centrale midler – inklusionspuljen.
• Samarbejde med Knudsø om de ændrede skoledistrikter og arbejde i skolebestyrelsesregi proces med berørte forældre.
• Mobilpolitik skolebestyrelsen.
• Teknologiforståelse.
• Flerfaglige uger i udskolingen.
• Karakterdannelse.
• Juniorklubtilbud for 3. og 4. årgang. Anledningen var kapacitetsudfordring på Mølleværket. Juniorklubben er derfor blevet etableret på Ryvang.
• Folkeskolens kvalitetsprogram.

Bestyrelsen beskriver tæt samarbejde mellem Knudsøordningen og Mølleskolen om overgangen til en tredje skolebygning. Herunder skoledistrikter og elevfordeling.

Optagethed i en indskoling, som skal deles op. Der er sammen med skolebestyrelsen arbejdet med forældresynet på forandringen, hvilket har betydet, at der er en bred forståelse for de tiltag som følger med forandringen. Herunder guide til forældre ift. italesættelse af nye klasser.

Mellemtrinnet beskriver fællesskaber og fællessamlinger via teamsamarbejdet. Det kræver en ramme via tydelig programplanlægning, organisering, ”vi rydder op sammen”. Fundamentet er tilgangen: ”På Mølleskolen tager vi ansvar ved…”. Opmærksomhed på at gøre normerne synlige.
Ligeledes er der et fokus på at det er vigtigt at kunne give noget tilbage til fællesskaber.

En udskolingsopmærksomhed er på at samle forandringer til en samlet justering/forandring af skolestrukturen: 8 flerfaglige projektuger. Det skal være uger, hvor man når det planlagte, og hvor det ikke er hektisk.

 Eksempler på journalistisk arbejde blandt eleverne, hvor praksisfaglighed bliver et tydeligt element.

Udviklingsplan for Mølleskolen

2025-26

Formål

At skabe en skolekultur, hvor trivsel og karakterdannelse er integreret i hverdagen, og hvor alle børn og voksne oplever meningsfulde fællesskaber.

1. Grundlag og retning

• Vision: Elever dannes til livsduelige og eksistentielt robuste individer med stærk dømmekraft, der trives i og bidrager til fællesskaber.
• Politisk ramme: Skanderborg Kommunes børne- og ungepolitik med fokus på trivsel, ligeværd, inddragelse, fællesskab, variation og dannelse.

2. Strategiske indsatser

• Sprog som kulturdriver: Vi styrker måden, vi taler til, med og om hinanden – sproget skaber virkelighed.
• Hjælpsomhed i praksis: Fra mikrohandlinger til fælles aktiviteter, hvor elever og voksne tager ansvar for hinanden og skolens miljø.
• Meningsfulde fællesskaber: Aktivt værtskab, omsorg og anerkendelse i alle skolens rum.
• Inddragelse og myndiggørelse: Eleverne involveres i beslutninger og mødes af tydelige, omsorgsfulde voksne.

3. Konkrete tiltag 2025-26

• Tema 1: Sprog – fælles fokus hele året i undervisning, møder og frikvarterer.
• Tema 2: Hjælpsomhed – implementeres i forløb med venskabsklasser, buddyordninger og fælles samlinger.
• Fællesskabsskabende aktiviteter: Traditioner, elevinddragelse og samarbejde med forældre og lokalsamfund.

4. Forankring og opfølgning

• Kulturarbejde integreres i alle møder, undervisning og samarbejdsformer.
• Løbende refleksion og evaluering på fællesmøder.
• Fokus på, at alle voksne er rollemodeller for skolens værdier.

Opmærksomhed på de gode data – god løfteevne – bestyrelsen stemmer i.

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data

Karaktergennemsnit på 8,4, hvor socioøkonomiske reference forventer 8,1.

Elevfraværsprocent

Elevfraværsprocent på 7,4, hvilket også er landsgennemsnittet. Opmærksomhed på, at en stor del er ekstraordinær frihed.

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

Lidt gamle data 23/24

73,2 % af de elever, som går i indskoling/mellemtrin kommer fra vores skoledistrikt. 6 % kommer fra Knudsø. Små 20 % fra andre.

Udskoling. Fra de 4 skoledistrikter et spænd mellem 78 – 88 %, der går hos os.

Inklusionsprocent

Samarbejde mellem skolerne i og omkring Ry om tilgange og dialoger omkring mulighederne inden visitationer og via revisitationer. Dette er vigtigt for alle og særligt for Mølleskolen, da elever i 7. klasse samles fra Ry skolerne i en fælles udskoling på Mølleskolen.

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

Til tidligere kontraktdialoger (som indeholdt de elementer, som nu er skoleudviklingssamtalen) har vi bl.a. drøftet

• Institutionens betydning i lokalsamfundet
• Samarbejdet med Knudsøordningen i vejen mod nye skoledistrikter/fordeling af elever
• Skoleudviklingsprojekter herunder Karakterdannelse
• Medarbejdertilknytning til skolen

Alle punkter fortsætter, hvilket også fremgår af denne skoleudviklingssamtale.

Skolens valg af tema

Dagsorden:

1. Gennemgang og nedslag i data.
2. Indskoling.

• Nye skoledistrikter.
• Kort info om processen med skolebestyrelser og forældrene på de berørte årgange.
• Derefter om det pædagogiske arbejde på Mølleskolen indtil nu og frem mod sommerferien.

3. Mellemtrin

• Fællessamlinger og projektdage.

4. Udskoling.

• Udviklingsforløb i udskoling
• Fra projektdage til flerfaglige projektuger og elementer foranlediget af Folkeskolens kvalitetsprogram.

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skole:

• Skoleleder
• Viceskoleleder
• Tillidsrepræsentant for lærerne

Fra Børn og Unge:

• Chef for Børn og Unge
• Chef for skoler og PPR

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Dette pædagogiske ståsted er blevet til i et samarbejde mellem ansatte, fællesbestyrelse, børn og ledelse i 2023. Det er et udtryk for de værdier vi samarbejder ud fra med det formål at alle børn dannes, lærer og trives på Herskind Skole og Børnehus. 

TRIVSEL

• Vi har altid barnets perspektiv i centrum.
• Vi skaber gode sammenhænge, når børn går fra en afdeling til en anden eller skal møde nye voksne.
• Vi samskaber forpligtende fællesskaber og holder dem ved lige.
• Vi ved, at psykologisk tryghed er en forudsætning for alles trivsel.
• Vi arbejder med relationskompetent praksis og veje til mindre skældud.

LÆRING 

• Vi samskaber trygge læringsmiljøer, der giver lyst til læring. 
• Vi har positive forventninger til hinanden. 
• Vi møder alle med engagement og høj faglighed.
• Vi ved, at læring foregår i trygge relationer. 
• Vi understøtter børns selvstændighed og skaber rum, der giver dem mod til at fejle.

DANNELSE 

• Vi værdsætter og respekterer hinanden og hinandens forskelligheder. 
• Vi taler pænt til, med og om hinanden. 
• Vi danner demokratiske individer gennem medbestemmelse og forpligtende fællesskaber. 
• Vi er optagede af at skabe mangfoldige deltagelsesmuligheder for alle børn. 
• Vi er optagede af børns digitale dannelse og har en klar holdning til sociale medier og skærme.

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Trivselsmåling og elevudtalelser

Generelt arbejder vi med trivselsmålingen i uge 27, hvor vi i klasseteam opdaterer handleplaner på enkeltelever og på klassernes læringsmiljø. Data fra trivselsmålingen anvendes særligt i udarbejdelsen af handleplanen for klassens læringsmiljø.

Ud fra seneste trivselsmåling var det tydeligt for os at trivslen var udfordret på vores mellemtrin. Særligt vores nuværende 4. og 6. klasse var udfordrede, hvilket vi godt vidste, men blev understøttet af data. Vi har i den forbindelse startet læringsmiljøforløb i samarbejde med PPR, som stadig pågår. Vi ser generelt at trivselsudfordringerne stiger i løbet af mellemtrinnet og falder igen når eleverne når 6./7. klasse.

Vi er i indeværende skoleår i gang med at se på om vi kan arbejde mere strukturelt med problematikken. Særligt i forhold til at minimere lærerskift, så vi som hovedregel laver en opdeling af klasselærere der fra 1. – 5. klasse og fra 6. – 9. klasse.

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. 

Herunder fælles kommunale udviklingsområder

Handlinger/indsatser/udviklingsområder, som er aftalt og som er påtænkt.

• Det pædagogiske ståsted
• Arbejdet med relationskompetence og veje til mindre skæld ud.
• Udarbejdelse af en strategi for sprog (0 – 16)
• Arbejde med klasselærerstruktur
• Læsning og læsekonferencer (uddannelse af læsevejleder)
• Udvikling af arbejdet med børn i læse-/skrivevanskeligheder
• Udvikling af arbejdet med matematikvejledning
• Udvikling af samarbejdet med kulturskolen
• Udvikling af fysiske læringsmiljøer – både inde og ude
• Udvikling af trivselsvejledning – herunder vejlederrollen
• Implementering af barnets lov
• Samarbejde med Human House ift. Arbejdsmiljøet i fritidstilbuddet.

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data 

Grundskolekarakter i 9. klasse: 7,4
Elevtrivsel i folkeskolen: 3,6

Elevfraværsprocent

6,7 %

Vi følger Skanderborg Kommunes procedure for elevfravær

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

65,5 %

Inklusionsprocent

Inklusionsprocent på ca. 95 %.

p.t. 16 elever i specialtilbud i distriktet.

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

Vi har generelt et lavt dag-til-dag sygefravær, men vi har desværre de sidste måneder oplevet et par langtidssygemeldinger blandt lærerne.

Vi oplever det generelle arbejdsmiljø i hele organisationen som godt. De data vi har på det er fra 2024 og det er derfor svært at sige noget om det nuværende ud fra data. Vi arbejder hver dag med høje følelsesmæssige krav og der er derfor et naturligt pres på arbejdsmiljøet. Vi er ligeledes opmærksomme på, at der kan være udfordringer i enkelte afdelinger, hvilket naturligt bliver behandlet særskilt.

Vi er opmærksomme på, at enkeltsager i skole-hjemsamarbejdet kan fylde meget i en arbejdsmiljømæssig kontekst. Det har vi arbejdet med i det sidste års tid – bl.a. i samarbejde med ”Styrket forældre kontakt”. Vi oplever et stigende spænd mellem de krav der bliver stillet til skolen – blandt andet fra forældre – og vores muligheder for at imødekomme dem.

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

Til tidligere kontraktdialoger (som indeholdt de elementer, som nu er skoleudviklingssamtalen) har vi bl.a. drøftet

• Institutionens betydning i lokalsamfundet
• Trivselsindsats blandt eleverne
• En mere relationskompetent institution – veje til mindre skæld ud.
• Der afholdes klassekonferencer om lærings- og trivselsmiljøer og tilgange. Udnytter data fra forskellige undersøgelser, bl.a. tilfredshedsundersøgelse kombineret med trivselsundersøgelse.

Alle punkter fortsætter, men ikke alle er behandlet på denne skoleudviklingssamtale, da der er fortsat god proces omkring punkterne.

Skolens valg af tema

Personalefravær – omsorgsdage, sygdom, tabt arbejdsfortjeneste, §56, 6. ferieuge, barnets 1. og 2. sygedag. Vi ser det som tiltagende svært at skabe kontinuitet for børnene, da en del medarbejdere har rigtigt meget fravær, som ikke nødvendigvis er sygdom. Samtidigt trækker vi store veksler på de medarbejdere der har lavt fravær generelt.

Faglokaler – vi er udfordrede på lokalernes stand og er i tvivl om vi kan leve op til intentionerne i lovgivningen i de givne rammer. Vi ser frem til en proces ift. de nationale midler, som er sendt til kommunerne ift. faglokaler.

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skole:

• Skoleleder, Pia Haunstrup Jensen
• Viceskoleleder, Kenneth Risbøl Olesen
• Bestyrelsesmedlem, Mathias Bruhn Lohmann

Fra Børn og Unge:

• Chef for Børn og Unge, Christian Rotbøll
• Chef for skoler og PPR, Peter Bech Milsgaard

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

”At skabe fællesskaber, hvor alle børn trives og udvikler sig fagligt og socialt, så de bliver kompetente demokratiske medborgere, der kan mestre eget liv”

I Gl. Rye Skole og Børnehus er det vores mål at være et dagtilbud og en skole for alle byens børn.

Vi tager afsæt i Skanderborg kommunes Børne- og ungepolitik og derudover umager vi os meget på at tage barnets stemme med i alt, vi laver omkring børnene. 

Vores mål er at skabe et inkluderende miljø, hvor alle byens børn, uanset deres behov, kan udvikle sig og trives.

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Trivselsmåling og elevudtalelser

Trivselsmåling 2024-2025: 96,6 %

Elevudtalelser fra seneste UMV maj 2023:

”Evaluering af skolens undervisningsmiljø som helhed:

Skolen er ren nok, men nogle steder er der ikke. Der er mange toiletter på skolen, og for det meste er de fine, men nogle af dem er lidt klamme. Det er dejligt, at vores toiletter er opdelte til forskellige aldersgrupper.

I klassen er der rolig og rart på nær, når pedellen larmer inde ved siden af, når han er ved at bygge om eller når vi selv larmer. Vi har et godt lys i klassen og mange vinduer. Temperaturen er fin om vinteren, men om sommeren er der alt for varmt, virkelig varmt – det kan være som en sauna! Der er ingen lugte i klassen, så det er helt fint. Men i 6. klasse kan der godt lugte af sved. Vores skolemøbler er fine og stolene er gode at sidde på. Det er faktisk virkelig dejlige stole.

Der er gode udeområder på skolen - især fodboldbanen og skolegården. De mindre børn kunne dog godt bruge noget græs eller naturområder at lege på, så de ikke løber ind på fodboldbanerne. Og vores skolegård kunne godt have nogle flere hænge-ud-steder evt. med overdækning.

Vores skole er flot. Der er flotte kunstværker på væggene, som børn har været med til at lave med ild, vand og jord. Især vandmosaikkerne er flotte. Det er godt, vi altid udstiller dét, vi laver, så der er noget flot at kigge på. Og så er vores skole flot designet og der er forskudte plan. Det kunne måske være godt at fortsætte udsmykningen til de sidste bare vægge. Vi har et flot bibliotek, men der mangler hænge-ud-steder og lydtætte arbejdsrum til eks. optagelse af podcast.”

Vi har en ”Trivsels- og tryghedshåndbog”, hvor der bl.a. står tiltag om styrkelse af skolefællesskabet og klassefællesskabet; faste forebyggende indsatser som eks. ”Diamantforløb”, venskabsklasser og tæt skole-/hjemsamarbejde samt om indsatser i forhold til individuelle opmærksomheder.

Skolen vil arbejde med at barnets stemme kommer til at spille større rolle i efterbehandlingen af trivselsmålingen samt de indsatser, som skal sættes i værk efterfølgende

Fællesskabet styrker trygheden og trivslen

En af de stærke værdier ved Samdriften Gl. Rye Skole er fællesskabet.

Fællesskabet skal være med til at skabe tryghed og trivsel.

Alle børn har ret til tryghed i fællesskabet. Bidrag og forventninger til fælleskabet kommer fra flere grupper (personale, børn, forældre).

Personale: Sådan styrker vi fællesskabet i grupperne, på holdene, i klasserne og i hele institutionen:

1. Fordybelsesuger på tværs af årgangene
2. Morgensang i skolen/samlinger i Bison hver dag
3. Holdenes trivselsmål/aftaler
4. Tværfaglige samarbejdsmøder
5. Feedback på flere niveauer; barn-barn, barn-voksen, voksen-voksen
6. Støtte til forældreråd til etablering af trivselsaktiviteter i form af legegrupper, spisegrupper etc.
7. Fejring af traditioner, successer og nye tiltag
8. Har fokus på sprogkultur i børnegrupperne. Sproget er med til at forme stemningen.
9. Sådan bruger vi samarbejdet mellem institution og hjem:
10. Vi samarbejder om at skabe et stærkt holdfællesskab med plads til alle
11. Vi afholder forældremøder i Bison og på årgangene i skolen. Trivsel er en vigtig del af dagsordenen.
12. Vi har løbende kontakt og samarbejde med holdenes forældreråd
13. Vi afholder samtaler med hjemmene med fokus på tryghed, trivsel, læring og progression
14. Vi søger løsninger i samarbejde med de enkelte hjem, forældreråd og i fællesskab
15. Vi afholder ekstra forældremøder eller samtaler med hjemmene efter behov
16. Vi har daglig kontakt ved aflevering og afhentning af børn i vuggestue, børnehave, SFO og klub
17. Vi har fokus på en gensidig forpligtende dialog mellem personale og forældre om digital dannelse
     

Børnene: Sådan styrker vi fællesskabet i grupperne, på holdene, i klasserne og i hele institutionen:

1. Vi accepterer, at vi er forskellige og møder hinanden uden fordomme, så man kan være sig selv i
2. fællesskabet
3. Vi respekterer og lytter til hinanden
4. Vi er nysgerrige og interesserede for hinanden
5. Vi laver regler for vores hold
6. Vi taler pænt til hinanden
7. Vi starter lege hvor flere kan være med
8. Vi holder øje med om der er nogle, som mangler en at lege/være sammen med
9. Vi tager godt imod nye

Sådan støtter de voksne os:

1. Ved at lade os snakke om det, som er svært
2. Ved at lave legegrupper, legeaftaler og trivselsgrupper
3. Ved at stoppe konflikter og løse problemet
4. Vi skal vide, at man altid kan komme til en voksen med sine problemer
5. Ved at vise nysgerrighed og interesse for vores læring og trivsel
6. Sådan hjælper vi hinanden:
7. Vi siger fra over for drillerier og mobning
8. Vi er åbne for nye vennerelationer
9. Vi behandler andre, som vi gerne vil behandles selv
    

Som forælder støtter du op om trivslen

1. Tal ikke dårligt om dine børns kammerater eller deres forældre
2. Støt dit barn i at dyrke mange bekendtskaber på kryds og tværs. Det er en styrke for barnet, og det mindsker risikoen for, at nogle elever er meget isolerede
3. Sæt spot på ”usynlige” kammerater i dit barns institution. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv.
4. Tilskynd dit barn til at stå op for den kammerat, der ikke kan forsvare sig selv
5. Giv kammeraternes invitationer til arrangementer høj prioritet. Det udtrykker respekt for kammeraten, og andres ligegyldighed gør ondt. F.eks. ved fødselsdagsinvitationer.
6. Fortæl dit barn at fødselsdage og sammenkomster er forskellige, og at det kun gør det mere spændende at komme ud. Det modvirker kritik af fester hos børn med lav status
7. Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk en social fødselsdagspolitik: Alle, ingen eller alle drenge/piger
8. Prioriter samvær med de andre forældre i gruppen/i klassen/på holdet. Det smitter af på børnene
9. Støt personalet, der prioriterer det sociale liv i klassen. Vær med til at tale de gode historier op
10. Brug forældreråd og bestyrelsen i arbejdet med tryghed og trivsel.

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår.

Herunder fælles kommunale udviklingsområder

Mellemformshybrid – forsøgsordning afprøvet i 2025-2026 i forhold til at arbejde for børn i det mellemrum, der er mellem fællesskabet og det individuelle – for barnet på kanten af fællesskabet.
Konkret arbejdes med tilbagekomst fra skolefravær, mindskelse af ”nedsat tid” for elever og udvikling af inkluderende læringsmiljøer til at sikre privilegerede positioner for alle.

Barnets stemme/Barnets lov (elevindflydelse, elevdemokrati, inddragelse af barnet)
Barnet inddrages i netværksmøder gennem en børnesamtale med udgangspunkt i dialogmodellen. Barnet deltager i netværksmøder, hvis det findes muligt.
Der skrives børnebevidninger/børnebreve i forbindelse med underretninger og store overgange (eks. skoleskift)
Elevråd og undervisningsmiljørepræsentanter inddrages i relevant omfang. Og børnene inddrages i debatten om læringsmiljøet i både skole og SFO/klub.

Handleplaner – to gange årligt deltager alle årgangsteams i handleplanssparring, hvor vejledere fra følgegruppen sammen med teamet dykker ned i elementer fra den eksemplariske brug af handleplaner til det dynamiske arbejde med at følge det enkelte barns trivsel og udvikling og indsatser målrette dette.

Kompetenceløft/udvikling
sikre muligheden for kompetenceløft og skoleudvikling gennem cirkelarbejde (en medarbejderdrevet udviklingsform, hvor alle bidrager til faglig kvalificering i forhold til kerneopgaven), følgegruppen (gruppe af vejledere, som understøtter ledelsen i arbejdet med at sikre faglig og social trivsel) samt høj deltagelse i kommunale kursustilbud.

Lokalforankring og samarbejde med civilsamfundet – som eks. samarbejdet med GRIF i forhold til fælles rammer inde og ude og som aktiv partner i byens udviklingsprojekt ”krogrunden”. Ligeledes et tæt samarbejde med lokal FDF.

Udvikling af fysiske rammer - vedvarende arbejde at skabe fysiske rammer, som understøtter den opgave og de værdier, som skolens og kommunens lærings- og børnesyn står på. Aktuelt bliver Gl. Rye Skole to-sporet 2026-2027 og det kræver fysiske forandringer.

Vi ønsker fortsat at kunne tilbyde en tidssvarende skole for alle byens børn.

Kapaciteten er udfordret og prognosetal er ikke i overensstemmelse med faktuelle tal

• 2025/2026: prognose fra Targit 223 – faktiske tal 241
• 2026/2027: prognose fra Targit 232 – faktiske tal 252

Fælles kommunale udviklingsområder:

• Arbejde med fælles pejlemærker for læringsmiljøerne
• Aftaler ift. visitation/revisitation
• Prøvehandlinger i inklusionsdagsordenen/mellemformer
• Kompetenceløft
• Skolefravær/tilstedeværelse

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data

På den normbaserede skala ligger medianen for de lokale tal højere end medianen for de nationale tal i alle kategorier for Folkeskolens nationale overgangstest 2025/2026 i dansk og matematik.

Vi er meget bevidste om, at en test er et øjebliksbillede og aldrig må være det eneste vidnesbyrd om elevens læring og udvikling. Resultaterne fra de nationale test vurderes altid sammen med elevens øvrige testresultater, elevens daglige arbejde, elevens afleveringer og fremlæggelser samt med observationer og samtaler med eleven. På den måde bidrager testene ind i den samlede pulje til at skabe overblik over elevens læring.

Skolens vejledere i læsning og matematik afholder faglige konferencer til gennemgang af testresultater og sparring i forhold faglig undervisning og i forhold til tematikker omkring enkelte børn.

Ligeledes deltager både læsevejleder og matematikvejleder i skolens følgegruppe, som ledelsen sparrer med i forhold til både faglig og social trivsel. 

Elevfraværsprocent

7,4 %

På teamniveau anvendes MUfravær til at følge udvikling på elevniveau.

Vi tager afsæt i den kommunale standard for opfølgning og handling i forhold til børns skolefravær.

Dette gælder både i forhold forebyggelse af fravær samt arbejdet med at nedbringe bekymrende fravær.

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

89.8 %

I Gl. Rye Skole og Børnehus er det vores mål at være et dagtilbud og en skole for alle byens børn.

I Gl. Rye Skole og Børnehus tager vi udgangspunkt i, at børns liv er en helhed. Vi har dem i hænderne fra 0-13 år. 

Vi lægger "trædesten" ud for børnene og deres forældre, så de forskellige overgange, der ér i børns liv, bliver så sammenhængende som muligt.

I børnehuset har vi et meget fleksibelt hus, hvor de ældste børn i vuggestuen er en fleksibel gruppe, og overgangen fra vuggestuegruppe til børnehavegruppe sker i samarbejde med forældrene, hvor der i høj grad tages hensyn til det enkelte barns behov. Vi har også et godt samarbejde med de lokale dagplejere, og der arrangeres overleveringssamtaler inden start i børnehaven.

Sammenhængen mellem børnehave og skole får ekstra god opmærksomhed, da børnene her skal skifte matrikel. 

Hvert år fra 1. maj til 31. juli flytter Bisonbanden lokation til skolen, hvor de sammen med deres voksne øver sig i at være i nye omgivelser og at lære SFOen at kende. Her kommer de også tæt på voksne fra børnehaveklassen og SFOen og møder deres klassepædagog, som tilknyttes allerede fra 1. maj. 

Inklusionsprocent

97,5 %

Vi anerkender, at der vil være perioder, hvor enkelte børn eller grupper af børn har brug for særlige indsatser for at trives og lære optimalt.

Det er afgørende for os, at det giver mening for alle børn at være hos os. Vi arbejder derfor målrettet på at sikre både det enkelte barns trivsel og læring ved at have fokus på at skabe privilegerede positioner for alle børn samtidig med, at vi også har et stort fokus på at sikre, at adfærdsmæssige udfordringer ikke kommer til at fylde så meget, at det hindrer god læring og trivsel for barnet og gruppen som helhed.

Vi arbejder kontinuerligt med kvalificering af vores samarbejde mellem skole og hjem – samt udvikling af vores tværprofessionelle arbejde med dynamiske handleplaner.

Undervejs samarbejder vi tæt med PPR (kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), Sundhedsplejen samt øvrige kommunale samarbejdspartnere for at få vejledning og sparring i forhold til lærernes og pædagogernes praksis. Når der er behov for det, afholder vi netværksmøder med deltagelse af relevante personer, der samarbejder om barnets trivsel og udvikling. Disse møder kan inkludere lærere, pædagoger, forældre, psykologer, logopæder (talepædagoger), sundhedsplejersker, læringskonsulenter, fysioterapeuter, socialrådgivere, sagsbehandlere og andre relevante fagpersoner.

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

• Fra skole:
  • Skoleleder Jan Thomsen
  • Viceskoleleder og indskolingsleder Henrikke Undall
  • Pædagogisk leder for mellemtrinnet Sisse Olsson
  • Pædagogisk leder for udskolingen Susanne Selliger
• Fra Børn og Unge:
  • Chef for Børn og Unge
  • Chef for skoler og PPR

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Børne-menneskesyn

• Alle børn gør hvad de kan - det er de voksne der kan og skal ændre adfærd
• De voksne har ansvaret for relationen
• Alle børn har brug for tydelige rammer og forventninger fra afstemte voksne
• Alle børn er kompetente og har deres egen måde at lære på
• Alle har brug for at lykkes
• Alle har brug for at være en del af et fællesskab
• Alle ønsker at opleves som værdifulde
• Barnets stemme er afgørende for at lykkes

Læringssyn

• Alle skal gives mulighed for at udnytte deres potentiale og gennem succes motiveres til mere
• Brug af data er med til at fokusere undervisningen, og er med til at skærpe bevidstheden om sin undervisning
• Alle elever skal mødes med nysgerrighed på, hvor de er, før der sigtes efter nærmeste udviklingszone. Vi ønsker at alle skal opleve en progression.
• Fokus på dialog og feedbackproces med eleverne, hvor det er muligt, og lad også dem reflektere - det kan give god dialog om læringsprocessen
• Varieret og eksperimenterende undervisning er med til at øge elevernes nysgerrighed og lyst til at lære
• Eleverne lærer ved at være aktive og formidle deres viden

Inkluderende fællesskaber/trivsel:

• Alle skal opleve deltagelsesmuligheder og føle sig værdifulde i fællesskabet
• Vi går mod at have mere undervisning på tværs af klasserne, for på den måde at styrke fornemmelsen af at være én årgang frem for bare en klasse
• Der arbejdes f.eks. med:
  - anerkendende og positiv tilgang
  - konfliktnedtrappende tilgang
  - forstørre det vi ønsker at se mere af (nudging)
  - ressourcedetektiver frem for fejlfindere
  - tydelig og ens genkendelig struktur for alle professionelle
• Fokus på undervisningsforløb for eleverne, der hjælper dem til at styrke deres socioemotionelle og relationelle kompetencer
• Fokus på en personliggørelse af de fysiske rammer, samt etablering af alternative undervisningslokaler
• Fokus på elevernes undervisningsmiljø på elevernes præmisser øger trivslen
• Varierede læringsveje didaktisk og metodemæssigt giver bedre undervisningsmiljø og bedre trivsel
• Både fysisk bevægelse med høj aktivitet og mindfulness-aktiviteter med lav intensitet fremmer trivslenStyrke motivationen hos den enkelte elev gennem et fokus på både det sociale, det relationelle og det faglige.

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Trivselsmåling og elevudtalelser

Generelt ligger vi fint i trivselsmålingerne, og i år ligger vi på 3,8 hvilket er det højeste samlede gennemsnit i de sidste 5 år.

Der er en tydelig sammenhæng mellem fravær og trivsel, hvilket kalder på flere ting:

• Tæt samarbejde med forældre og Fokus på klassefællesskaber når man kigger på ting rundt om undervisningen.
• I undervisningssituationer forsøger vi løbende at indlægge anderledes forløb ind i dagligdagen.
• I indskolingen arbejder vi målrettet med årgangsundervisningen, hvor eleverne giver udtryk for god trivsel.

Elevernes ønsker og kommentarer samler vi løbende op i dagligdagen på elevstyrede skolehjemsamtaler og ved elevsamtaler.
Udeskolen, anderledes forløb som lipdub, teater, skolefestuge, projektdage og den daglige undervisning kaster ofte meget positive tilbagemeldinger af sig, men det er altid diverst, og alle stemmer har en værdi.

Medbestemmelse i undervisning i trivselsmålingen er i alle årene ”den mindst gode” (hvis man ser bort fra spørgsmålet om rene toiletter).

Men hvad betyder det? Der er altid et voksen- og et børneperspektiv og måske en forskellig forståelse af begrebet. Hvordan kan vi øge opmærksomheden på den medbestemmelse der er?

Elevrådet spiller også en stor rolle i trivselsarbejdet. De har blandt andet lavet en undersøgelse af om elever oplever skæld ud. Den slags fortæller os mere end trivselsmålinger ift. hvor vi har nogle arbejdsfelter.

Skolens udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. Herunder fælles kommunale udviklingsområder

*Børnesyn.
At ”Se bag om adfærd” kræver at medarbejderne står på et solidt værdifundament og sikkert i deres team og i egne kompetencemuligheder. Derfor har vi lavet indsatser og workshops på vores PF-møder om forståelse af værdier og børnesyn, samt hvornår og hvorfor det nogle gange er svært.

Det har affødt en opmærksomhed på at der er flere mulige løsninger ind i de ting, der kan udfordre:

1 *Personaleudvikling og Fællesskabende didaktikker
Både ift. den ”nye” elevgruppe og til løsninger der rammer mange. Der kigges på udvikling af læringsmiljø og klassefællesskaber med ønske om skabe/sikre undervisning, der hjælper mange mere end kun én særlig indsats på én elev.

2 *Rammen for undervisningsstrukturen kan/skal forandres. Både didaktisk, indholdsmæssigt og strukturelt.
De store spørgsmål er nok: hvor modige er vi?

Under de 2 emner er der en masse underbyggende elementer vi kigger på:

• Straf- og konsekvens… og hvad betyder det? Nye aktioncards!
• Inklusion ifb. med årgangsundervisning.
• Projektundervisningsudvikling forandring af mindset blandt personalet. Vi har haft besøg af LEAPS
• Samle flere voksne om nye elevsammensætninger. Nuværende 5. og kommende 8. laves til store klasser med flere voksne
• Kollegial sparring
• og meget mere som eks. klassemøder med forældre og børn, elevstyrede samtaler: bringe forældre tættere på hvad der sker og skabe forståelse af at alle børn ”bare” er børn

*Forældrekontakt og forventninger fra forældre og personalets håndtering af dette.  Det har vi også løbende på som emne, med fokus på grænser og menneskesyn. Det professionelle og det private.

* Overleveringsmøder vedr. visitation ved overgang fra daginstitution til skole, mangler der en klar procedure eller kultur for. Det er et arbejde i udvikling – både lokalt og kommunalt. Tidligere inddragelse af skole ind i dagtilbud.

*Opdatering af skolens principper sammen med bestyrelsen
Vi mangler her at beskrive retningslinjerne sammen med personalet.

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data 

• Karaktergennemsnit: 7,6

Elevfraværsprocent

• Vi har ikke stort fravær blandt størstedelen af vores elever. I vores arbejde med fraværstallene tidligere, har vi opdaget enkelte fejl i visningen, hvilket vi er i dialog med kommunens Trivsels- og fraværsteam omkring
• Noget af det vi vil arbejde med er måden personalet registrerer på. Det har vi udviklet på allerede, men vi fortsætter.
• Vi har rigtig gode forløb og opmærksomheder på de børn, der har meget fravær. For at sikre at vi ikke overser noget får hver afdeling en månedlig rapport på fravær.

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

Der tegner sig et mønster over de sidste to år, at der er flere der fravælger os pga. skolevejen ud til Sommerbæk.
Problematikken er taget videre til Fagsekretariat via kontraktdialog, da det giver udfordringer hos os og på Højbo i form af små klasser begge steder.

Sidste år var der 17 der valgte Højbo og i år er det 14. Alle med begrundelsen: Afstand og sikker skolevej!

Inklusionsprocent

• Vi har pt 33 elever i andet tilbud hvilket svarer til 4,2%
• Vi tænker selv at arbejdet med fællesskaber gør en stor forskel

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau)
i Skanderborg Kommune

Sygefravær
Der er noget omkring vores registrering der har været forkert og givet en dobbeltregistrering, hvilket har hævet vores samlede fraværsdage. Det kan ikke rettes bagud og er derfor medregnet i tallene.
Vores langtidsfravær har været ret højt i år på parametre der ligger uden for skolens virke. Vi har haft 13 medarbejdere der af den ene eller anden grund har været væk i minimum 3 uger. De fleste af dem har haft forløb med optrapningsplaner.

Arbejdsmiljø
Tilbagemeldingen på 3i1 har været yderst positive. Der er lavet handleplaner på de områder LMU har udvalgt. De udfordringer, der fylder mest, handler om håndtering af forventninger fra forældre samt handlemuligheder når børn reagerer voldsomt. Begge dele har og er der forløb i gang med.

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

Karaktergennemsnittet sidste år var lavere end referencetallet, og vi har efterfølgende været nysgerrige på om der var noget vi kunne forandre på. Vi arbejder løbende med at se på egen praksis, eller optimere på indsatser osv. men konklusionen er fortsat at vi kan være stolte af det resultat der var sidste år, da der var mange elever med særlige udfordringer, hvor deres ”lave” karakter var en sejr/positiv ting.

Vi arbejder fortsat meget med at gøre forældrene klar til skole-hjem-samarbejdet, når deres barn starter i 0. klasse. Og år med overvejelser om hvordan vi kan udvikle noget, der rammer mellemtrinnet og udskolingen med samme fokus. Jo tættere vi er med forældrene, des bedre løses mange ting sjovt nok. Det er i evig proces.

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skole:

• Skoleleder
• Viceskoleleder
• Pædagogisk leder
• Administrativ leder
• Fritidsleder
• Næstformand skolebestyrelsen

Fra Børn og Unge:

• Chef for Børn og Unge
• Chef for skoler og PPR

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

"Stilling Skole skal være lokalområdets skole og kulturelle centrum, hvor vi tager udgangspunkt i elevernes og medarbejdernes engagement for at nå et højt niveau for læring og trivsel."

Skolens 5 værdier:

• Fællesskab
• Nysgerrighed
• Ordentlighed
• Livsduelighed
• Engagement

Skolens pædagogiske profil:

Stilling Skole er en dansk folkeskole hvor vi prioriterer såvel barnets faglige som sociale og personlige udvikling.

Stilling Skole går på to ben – et læringsben og et trivselsben.

Læring er en livslang proces, og på Stilling Skole forstår vi læringsbegrebet som et begreb, der udvikles individuelt og i fællesskabet. Vi fokuserer på elevens faglighed og progression samt på relationer i forskellige sammenhænge.

Det er vores mål at sikre det højest mulige faglige og dannelsesmæssige læringsudbytte hos eleverne.

Trivsel er den grundlæggende faktor, der folder sig ind og ud i hele skolens arbejde. Trivsel er et fælles ansvar, der omfatter sociale relationer, kulturelle normer og værdier i det fællesskab, som udgør skolens identitet.

Formålet er, at alle på skolen trives, og at alle aktivt bidrager til en god trivsel.

På Stilling Skole anser vi trivsel som en forudsætning for læring, dannelse og det gode skoleliv. Skolen er et fællesskab, som elever, ansatte og forældre trives i, fordi de er en værdifuld del af et velfungerende fællesskab.

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Trivselsmåling

• Vi laver Trivselsmåling hver eneste dag, når medarbejderne træder ind i klassen.
• Der arbejdes i primærteams med baggrund i klassens resultater – sparring med nærmeste leder om fokusområder

Flere voksne i klasserne

• Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere og elever i 2025
• Observation + samtale med elever ifm. dialog med primærteams omkring metoder og effekt

Elevråd

• Ændret struktur – temamøder
• Undervisningsmiljø

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. Herunder fælles kommunale udviklingsområder

Skolen vokser

• Fysiske rammer (skole og SFO)
  Der er påbegyndt ”byggemøder” med Ejendomscenteret.
• Struktur herunder ledelsesstruktur
  Da der i en periode vil blive en større indskoling, arbejdes der med, hvordan ledelsesopgaverne kan fordeles.

Læringsmiljøer

• Nyansættelse læringsmiljøkonsulent (inklusionspuljen)
• Børnesyn
• Ressourcesyn
• Samarbejde PPR og anvendelse af ressourcerne (ny politisk aftale)
• Flere voksne i klassen
• Anvendelse af ressourcepersoner og vejledere i huset
• Færre voksne omkring klassen (trygt, men også sårbart)
• Overgange
• Årgangsundervisning som holdundervisning på enkelte årgange.

Børne- og ungepolitik

• Arbejde med pejlemærker særligt i forhold til de indsatser vi har fokus på: Væredygtighed og trivsel, Fællesskab og værtskab

Specialklasserne

• Kompleksitet – personalets kompetencer
• Fysiske rammer
• Økonomi/ledelse

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data

Nationale test

• Vejledere samarbejder med de enkelte faglærere om indsatser i klasserne (da/mat)
• Holdtimer anvendes bl.a. til faglige løft eller boost (også for særligt dygtige)

Karaktergennemsnit

Elevfraværsprocent

Stilling Skole - almen: 8,3 % fravær

Ekstraordinær frihed: 2.3%

Sygdom 5.7%

Ulovligt fravær: 0.3%

Stilling Skole – special: 8.5% fravær

Ekstraordinær frihed: 2.0%

Sygdom: 5.7%

Ulovligt fravær: 5.7%

Vi følger Skanderborg Kommunes standard for elevfravær.

Vi samarbejde med Trivsels- og fraværsteam, forebyggende rådgiver, sundhedsplejerske, fysioterapeuter, ”Søhestetræning” (prøvehandling), Grib Chancen, SSP, Ungevejen m.fl.

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

Tilslutningsprocent – skole og SFO/Klub

 Skole: 80,5 % på tværs af alle trin (inkl. efterskoleelever i 9.kl)

SFO: 97,5 % er indmeldt for 0.-3. kl.

Inklusionsprocent

Status: 92,5 % (baseret på elever i distriktet og visiterede elever).

Det er vores mål at rumme så mange af skoledistriktets elever som muligt. Derfor foregår der løbende afstemninger med dagtilbud, hvor ledelse involverer sig i observationer og dagtilbud observerer/orienteres i skolehverdagen.

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

Sygefravær ligger p.t. på niveau 5.3% med hele skoleområdet.

Det udfordrer, når der er mange fraværsdage, som ikke er sygdomsrelaterede fx kurser/efteruddannelse, møder med diverse samarbejdspartnere, som ikke kan placeres efter undervisningstid, omsorgsdage, tabt arbejdsfortjeneste, §56, barnets 1. og 2. sygedag, ferie m.m. Det gør det svært at skabe kontinuitet for børnene, og en del af det er en betydelig post på vikarbudgettet.

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skole:

• Skolebestyrelsesformand – Martin Frank Nielsen
• Næstformand i skolebestyrelsen Kristian Dalgaard
• TR DLF Maiken Norup
• AMR Maja Skousbøll Stegger
• TR BUPL Christina Grabow Bisgaard
• Viceskoleleder Lara Helen Oladottir
• Skoleleder Pia Weedfald Hansen

Fra Børn og Unge:

• Chef for Børn og Unge
• Chef for skoler og PPR

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Gyvelhøjskolens kerneopgave er at udvikle og understøtte børn og unges læring, trivsel og personlige dannelse gennem et trygt, inkluderende og udfordrende læringsmiljø, hvor eleverne jf. vores vision på Gyvelhøjskolen har Mod til at turde:

Vi arbejder målrettet med at skabe mod til at turde – både fagligt og socialt – således at eleverne får mod på at prøve nyt, reflektere over sig selv og handle i både tæt samarbejde med andre og i større sammenhænge.

Skolens og SFO’en arbejde hænger direkte sammen med de værdier og målsætninger, som er formuleret i Skanderborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og med en naturlig skelen til Gyvelhøjskolens værdier:

Respekt
Gyvelhøjskolens læringsmiljø bygger på respekt for- og anerkendelse af den enkelte som en værdifuld del af det store mangfoldige fællesskab.

Fællesskab
Gyvelhøjskolen er ikke bare bygninger. Gyvelhøjskolen er summen af fællesskabets individer, hvor vi tror på os selv og hinanden, som hinanden forudsætninger og muligheder.

Samarbejde
Gyvelhøjskolens udvikler i samarbejde med forældre og barnet/den unge glade livsduelige børn/unge, der trives og mestrer eget liv i en forandringspræget verden.

Politikken har en overordnet vision om “Mennesker møder mennesker i det gode børne- og ungeliv” og fem strategispor, som vi specielt omsætter i skolehverdagen:

1. Værdighed og trivsel

Vi skaber et skolemiljø, hvor alle elever oplever tryghed, respekt og støtte til trivsel, så de kan udvikle sig fagligt og socialt med mod og robusthed.

2. Ligeværd og inddragelse

Alle elever bliver mødt med respekt og anerkendelse – deres forskellige styrker, behov og baggrunde ses som en resurse. Eleverne inddrages aktivt i læringsprocesser og beslutninger, der vedrører deres skoleliv.

3. Fællesskab og værtskab

Skolen bygger fællesskaber præget af gensidig ansvarlighed, samarbejde og omsorg, så hver elev føler sig som en del af et fællesskab, hvor man både kan turde være sig selv og bidrage til fællesskabet.

4. Variation og leg

Vi tilrettelægger læringsforløb med variation og kreativt samspil, hvor leg, udforskning, eksperimenter og refleksion er centrale elementer i elevernes udvikling.

5. Verdensvendthed og dannelse

Eleverne opfordres til at forstå sig selv og verden omkring dem, udvikle perspektiv, medborgerskab og ansvarlighed – også i en global sammenhæng.

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Trivselsmåling og elevudtalelser

Vi er optagede af at forbedre trivselsdata blandt børnene.

Vi har forsøgt at søge inspiration hos naboskoler for at lade os inspirere.

Vi har lavet en proces, der tager udgangspunkt i at såvel medarbejdere og elever undrede sig over trivselsmålingsresultater, hvilket førte til en analystisk drøftelse både i elevråd og blandt lærerne, som blev beskrevet for bestyrelsen. Resultatet blev, at vi lavede et udvidet introdutionsarbejde til testen på alle klasser, så alle elever fik en forforståelse for begreber anvendt i testen. 

Vi ser med spænding frem til, hvad det får af betydning for testresultatet.

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår.

Herunder fælles kommunale udviklingsområder.

Gyvelhøjskolen vil i de kommende skoleår arbejde målrettet med trivsel, faglig progression, stærke professionelle læringsfællesskaber og sammenhæng i børne- og ungelivet. Med afsæt i visionen “Mod til at turde” vil vi styrke elevernes deltagelsesmuligheder, faglige mod og demokratiske dannelse. Vores udviklingsområder understøtter de fælles kommunale retninger i Skanderborg Kommune og bidrager aktivt til realiseringen af Børne- og Ungepolitikken.

F.eks.

Vi har et fortsat fokus på: Styrket trivsel og deltagelsesmuligheder, med det formål, at alle elever oplever sig som værdifulde deltagere i faglige og sociale fællesskaber.

Vores fokusområder:

• Systematisk arbejde med klassefællesskaber og inkluderende læringsmiljøer
• Tidlig opsporing og forebyggende indsatser
• Elevinddragelse og styrkelse af elevstemmen
• Tydelige voksne med relationskompetence

Understøtter arbejdet med trivsel, fællesskab og lige deltagelsesmuligheder i Børne- og Ungepolitikken og kobler an til skolens vision ”Mod til at turde”, hvor elever skal turde være sig selv, turde sige deres mening og turde indgå aktivt i fællesskaber.

Der beskrives et godt samarbejde med erhvervslivet i Galten, hvilket bl.a. kan ses i at 12 elever fra skolen er i Juniormesterlære, hvor alle er med tilknytning til det lokale erhvervsliv.

SFO oplever længere tid i fritidstilbuddet, hvilket får skolen til at være afsøgende på nye aktiviteter.

Skolen har fokus på ”Det stærke skole-/hjemsamarbejde”, som er støttet ef inklusionspuljen i Skanderborg kommune.

Mod til udvikling!

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data 

Gennemgang af nationale test og prøvekarakterer analyseres, og der iværksætte tiltag, hvor der er signifikante udsving

Tiltag:

• Stjernestund
• Læsevejleder hold
• Matematikvejlederhold
• Ordblindevejledning
• Cool kids (eksamensangst)
• Co-teaching
• Peer-teaching
• Udviklingsprojekt om elever med andre læsevanskeligheder
• Ordekspressen light

Elevfraværsprocent

8,1 %

Vi følger procedurerne på opfølgning af fravær.

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

Søgningen til Gyvelhøjskolen er god. Fordelingen af elever mellem Skovbyskolen og Gyvelhøjskolen udligner hinanden.

Inklusionsprocent

Vi har nogle gange hjemtaget elever fra specialtilbud, og vi er optaget af, om der er elever i special, som kan have gavn af at komme tilbage til Gyvelhøjskolen.

Vi har indført, at vi i indstillingspapir anfører at indstillingen gælder for et år. Dette indgår også i vores dialog med forældrene i processen frem mod en indstilling til visitation. Vi ønsker så vidt muligt at dialogen skal genoptages ud fra handleplaner og progression i det forgangne skoleår på specialskolen. Undtagelse kan være det vidtgående specialtilbud så som Hørningskolen.

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

Sygefravær – 3,9% i 2025

Kompetence dækning

Dansk - 100%
Engelsk - 86.3%
Tysk (tilbudsfag) - 100%
Kristendomskendskab 80,8%
Historie - 63,6%
Samfundsfag - 80,0%
Idræt - 100%
Musik - 42,9%
Billedkunst - 59,1%
Håndværk og design - 75%
Matematik - 100%
Fysik/kemi - 100%
Geografi - 80%
Biologi - 77,8%
Natur/teknik - 80%
P/M: Valgfag håndværk/design 100%
P/M: Valgfag billedkunst - 100%
P/M: Valgfag madkundskab - 100%

Skolens AMR, og TR’ere orienterer om stolthed hos personalet og en god trivsel. Både AMR og TR’ere er opsøgende blandt kolleger for at komme tæt på medarbejdernes oplevelser i hverdagen.

Skolen beskriver gode oplevelser med studerende, som kommer i praktik på Gyvelhøjskolen.

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

Til tidligere kontraktdialoger (som indeholdt de elementer, som nu er skoleudviklingssamtalen) har vi bl.a. drøftet

• Mod til at turde
• Børn og unge på Gyvelhøjskolen skal opleve at blive så livsduelige og robuste, at de vover at sætte sig både individuelle og kollektive mål, som motiverer dem til handling og realisering af såvel egne som fællesskabets drømme.
• Fokus på den gode overgang fra dagtilbud til skole.
• Lokal fortolkning af bl.a. mellemformer, co-teaching.

Alle punkter fortsætter, men ikke alle er behandlet på denne skoleudviklingssamtale, da der er fortsat god proces omkring punkterne.

Skolens valg af tema

Bestyrelsen udtrykker tryghed med skolens drift. Indgår i dialoger om udviklingen og ser værdi i at deltage på kontraktdialoger og skoleudviklingssamtaler. 

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skole:

• Skoleleder Jesper Frandsen
• Viceskoleleder Anette Weldingh
• Indskolingsleder Jean Moberg
• Afd. Leder specialtilbud Sara Hulgaard
• Pæd. Leder specialtilbud Mette Dömer
• Skolebestyrelsesformand Joel Kjellander

Fra Børn og Unge:

Chef for skoler og PPR

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Ex. skolens formulerede kerneopgave med sammenhæng til Børne- og Ungepolitikken

Vi udvikler hele mennesker – med vilje

Vores vision, er udtryk for den grundlæggende forestilling, hvor vi gerne vil hen, som skole:

Låsby skole er byens skole, hvor alle elever lærer i et inspirerende læringsmiljø samt trygt og forpligtigende fællesskab

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Trivselsmåling og elevudtalelser

Ud fra databehandling og elevudtalelser beskrives overordnet handlinger og indsatser.

• Trivselsmåling 2025 4.-9. kl
• Socialtrivsel 3,9
• Faglig trivsel 3,5
• Støtte og inspiration 3,1
• Ro og orden 3,6
• General trivsel 3,5

Elevudtalelser fra elevrådet:

Spørgsmål til elevrådet i forbindelse med Kvalitetssamtalen:

• Hvordan er det at gå på Låsby Skole – overordnet

• Fint, godt, meget fint, godt
• Meget sjovt og mange gode venner (4.)
• Gode lærere - både undervisningsmæssigt og personligt (6.)

• Hvordan oplever I fællesskabet i klassen og på skolen – hvad fungerer godt, og hvad kan blive bedre?
  • Mange leger på tværs af årgange både i afd. 1 og 2
  • Meget larm i x. klasse
  • Ikke så mange traditioner på skolen - ærgerligt, det er en dårlig ting at der ikke er så mange traditioner
• Føler I jer trygge og inkluderet i undervisningen og i frikvartererne?
  • Ja
• Hvornår oplever I mest læringslyst i hverdagen – og hvad bidrager til det?
  • F.eks. når alle i klassen synes et emne er spændende - noget man ikke har så tit
  • Ikke de sene timer - folk bliver trætte og vil ikke være i skole længere
• Hvordan oplever du de fire åbne uger – giver de dig mere motivation og trivsel? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Det er noget man glæder sig til - det kommer meget an på hvad man skal
  • Det er fedt at det er en helt anderledes uge
  • Det kunne være fedt at have noget indflydelse på ugernes indhold
• Hvad kunne gøre de åbne uger endnu bedre for dig og dine klassekammerater?
  • At ens klasse/årgang stod for en post selv, så man selv i klassen kunne tænke over hvad man skulle lave i ugen
  • Fint med workshops hvor man skal rundt forskellige steder og bliver blandet (afd. 2)
• Oplever du, at der er en god balance mellem frihed og struktur i undervisningen?
  • Der er ikke en god balance - det er meget grænset ind
  • Nogle gange får vi muligheder, hvor man selv kan vælge hvad vi helst vil
  • Ugeskema i 8. klasse giver frihed - nogle kan lide det og andre kan ikke
• Hvad gør skolen for at styrke din trivsel – og hvad kunne vi gøre mere af?
  • Lave noget hvor de store underviser de små
  • De to afdeling er meget opdelt - de måtte gerne blandes noget mere
  • Venskabsklasser er et bud
  • Åbne uger styrker trivsel - årgangene blandes

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. 

Herunder fælles kommunale udviklingsområder

Almen:

• Ansøgning i inklusionspuljen om midler til et projekt hvor vi ønsker at koble en medarbejder fra Almen på Specialtilbuddets A-team (fraværsteam), da almen skolen oplever en stigning i antallet af elever med bekymrende fravær. Målet er at den viden og praksis som a-teamet har, kan blive oversat til en praksis i almen, så vi bliver dygtigere både til forebyggende indsatser, men også til at fastholde elevernes tilknytning til skolen og ultimativt få dem i skole fuld tid igen.
• Årgangsundervisning praktiseres på alle årgange i forskelligt omfang, ud fra den aktuelle situation
• Der arbejdes videre med Skolestyrken
• Alle medarbejdere i almen skal igennem et opkvalificeringsforløb igennem videnscenteret.
• Læseindsats i indskolingen og mellemtrin

Specialafdelingen:

• Forløb med opkvalificering af personalet via autismepiloten genoptages.
• Udvikling af praksisfaglige læringsfællesskaber for den gruppe elever som hidtil har været i en til en tilbud.
• Prøvehandlinger med PLAY forløb, som skal erstatte NUSSA
• Udvikling af fritidspædagogik og fritidstilbuddet
• Udvikling af fælles arbejdskultur, da afdelingen har oplevet en stor vækst i antallet af nye medarbejdere.

Fælles:

• Revitalisering af skolens fælles pædagogiske ståsted

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data 

• Karaktergennemsnit u. specialklasser 2025
• Bundne prøver 6,0
• Obl. Prøver 6,6

Elevfraværsprocent

• Almen – 6,9%
• Afd. D – 7,5%

Kilde: TARGIT 2.2.2026

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

• 87,5%
• 2,4% på andre almene skoler i kommunen.
• Resterende i specialtilbud

Inklusionsprocent

• 33 elever i specialtilbud
• Distriktselever 364
• Inklusionsprocent = 9,1%

Kilde: Targit 2.2.26

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

Sygefraværsprocent sidste 12 mdr.

• Samlet – 6,7%
• Specialtilbud – 7,9%
• Indskoling og fritidsdel – 6,5%
• Mellemtrin & udskoling – 3,0%

Kompetencedækning

• Dansk næste 100% kun 4. årgang
• Eng næste 100% kun 4. årgang
• Mat næste 100%

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

Til tidligere kontraktdialoger (som indeholdt de elementer, som nu er skoleudviklingssamtalen) har vi bl.a. drøftet

• Fortælling om skolen i lokalsamfundet - Er undersøgende på ”omdømme ledelse”
• Skolestyrken - Låsby Skole har fokus på børneperspektiv.
• Kan initiativer i folkeskolen tænkes ind i special?

Alle punkter fortsætter, men ikke alle er behandlet på denne skoleudviklingssamtale, da der er fortsat god proces omkring punkterne

Skolens valg af tema

• Kapacitet og udviklingen i specialtilbuddet.
• Økonomisk bæredygtighed.

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skolen:

• Skoleleder: Johanna Kristensen
• Pædagogisk leder: Gitte Stausholm
• SFO-leder Nikolai Lyngsø

Fra Børn og Unge:

• Chef for Børn og Unge
• Chef for skoler og PPR

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Alle børn og unge har følelsen af eget værd og troen på en lys fremtid, hvor de har mulighed for at trives i og bidrage til meningsfulde, mangfoldige og forpligtende fællesskaber. Derfor skal:

• alle børn og unge mødes med omsorg, anerkendelse og passende udfordringer, så de opnår følelsen af væredygtighed og trivsel
• alle børn og unge mødes ligeværdigt og inddrages i beslutninger, som omhandler deres hverdag (i det omfang, det er muligt)
• alle børn og unge indgår i meningsfulde, mangfoldige og forpligtende fællesskaber, som hjælpes på vej af et aktivt værtskab
• alle børn og unge mødes af en bred variation af aktiviteter (meningsfulde aktiviteter), hvor de har mulighed for at lege, lære og lykkes
• alle børn og unge mødes af muligheder for at vende sig mod verden med åbenhed og nysgerrighed, som en del af deres dannelse. (på det niveau, der giver mening for dem)

Skolen arbejder med fire grundværdier:

1. Meningsgivende skole for den enkelte elev

Hørningskolens kerneopgave er at skabe de bedste lærings- og udviklingsforudsætninger for eleverne. Skolens personale samarbejder for at skabe en struktureret og genkendelig hverdag, der tager udgangspunkt i både elevernes styrker og udfordringer. Vi skaber læringsmiljøer, der fremmer en faglig, social og personlig udvikling med fokus på trivsel, selvstændighed og livsmestring.

Det værdifulde liv - også efter Hørningskolen - er det altoverskyggende mål for alt arbejde med elevernes udvikling. 

2. Alle elever har potentiale – en diagnose er ikke en prognose

På Hørningskolen ser vi hele barnet - herunder også diagnosen, som er en vigtig viden for at forstå barnets forudsætninger for læring og udvikling. Diagnosen er vejviser for, hvilke metoder og systemer, personalet skal anvende og tage højde for i arbejdet med eleverne. Diagnosen fortæller derved intet om, hvor langt eleven kan nå.

På Hørningskolen har alle elever lov til at være, som de er. Her behøver man ikke at ændre sig i et forsøg på at gøre sig fortjent til at være. I stedet for at skulle passe ned i en helt fast form, som skolen på forhånd har fastlagt, forsøger vi at ”bygge en skole rundt om hvert barn” - så godt som det kan lade sig gøre.

3. Fællesskaber

På Hørningskolen prioriterer vi fællesskaber, hvor der tages højde for elevernes individuelle behov og forskelligheder. Det er vigtigt, at eleverne får en oplevelse af at være en del af, samt at høre til i meningsgivende fællesskaber. Skolen tilbyder fællesskaber, hvor den enkeltes behov tilgodeses. Skolens opgave er her at tilpasse rammerne, så der tages højde for disse forskelligheder.

Hørningskolen tilbyder fællesskaber, hvor Den enkeltes behov tilgodeses. Skolens opgave er her at tilpasse rammerne, så der tages højde for disse forskelligheder.

Fællesskab giver mulighed for, at eleverne kan indgå i meningsfulde sociale og faglige relationer, hvor de trives og udvikler sig. Igennem forskellige fællesskaber øver eleverne at tolerere og tage hensyn til hinanden.

4. Anerkendelse

Pædagogikken på Hørningskolen bygger på en anerkendende tilgang til eleverne. Derfor skal alle elever tilbydes en skolegang, hvor de føler sig set, hørt og forstået. I arbejdet med elevernes trivsel, udvikling og læring forsøger vi derfor altid at forstå intentionerne bag elevernes handlinger samt møde dem herfra.

På Hørningskolen tror vi på, at eleven i den anerkendende relation vil drage positive erfaringer om sig selv og vil være mere modtagelig for læring.

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Iagttagelser og elevsamtaler

Barnets stemme: oplæg og gruppearbejde med personalet den 09.03.2026 

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. Herunder fælles kommunale udviklingsområder

1. Sygefravær

Vi fortsætter arbejdet, der foreløbig har reduceret sygefraværet.

• Det fysiske arbejdsmiljø:
  Fortsat opmærksomhed på hygiejne.
  Fortsat opmærksomhed på de rigtige arbejdsstillinger og undgåelse af de tunge løft.
• Det psykiske arbejdsmiljø:
  Fortsat opmærksomhed på de rette læringsmiljøer. Målet her er at reducere udadreagerende adfærd og magtanvendelser.
  Vi har fokus på hvordan der kan være plads til frustrationer, samtidig med at man ikke belaster sine kollegaer.
• Sygefraværssamtaler:
  3-7-14 model
  Fraværssamtale ved bekymrende, ikke sammenhængende (atypisk), fravær de sidste 6 måneder.  

Fællesskab for skolen

3i1 undersøgelse (trivselsmåling/psykisk APV, fysisk APV og ledelsesevaluering)

Vi vil fokusere på:

1. Det fysiske arbejdsmiljø
   • Ergonomi
2. Ledelsesevaluering
   • Fokus på den pædagogiske/faglige ledelse – fælles sprog, kig forbi-observationer
3. Det psykiske arbejdsmiljø
   • Hørningskolens kultur – fælles vi, fælles ansvar (opgaver i huset og i naboklassen), venskabsklasser, at være der for hinanden, SFO-tid
   • Forudsigelighed – info om fravær/vikar, beskeder på Aula, der kommer gode løsningsmuligheder
   • Samarbejde og arbejdsfællesskab
     • Hver især har et ansvar om at have en positiv tone
     • Iglo-modellen *
4. Mening og motivation
   • Forlænget pausetid fra 11-13
   • IT-opgave
5. Grænsesøgende adfærd
   • Reducere grænsesøgende adfærd - Ved at være forudseende og aflæsende. Man skal være omstillingsparat.
   • Være nysgerrig på mønstre omkring eleven - er det bestemte tidspunkter på dagen, der er svære. Er det bestemte voksne/måder at gøre og sige ting på, der udløser grænsesøgende adfærd hos eleven. Dvs. være nysgerrig på egen praksis.
   • Enige og tro mod den pædagogiske retning. Tør sige sin mening og være ærlig.
   • Være opmærksomme på hinanden -Gi og modtage hjælp.
   • Derudover skal man også være modtagende overfor konstruktiv samtale.

a. IGLO-modellen

Vi har fokus på, hvordan der kan være plads til frustrationer, samtidig med at man ikke belaster sine kollegaer.

• Vi er opmærksomme på fleksible arbejdsformer og arbejdstid, og mulighed for skift og pauser.
• Målet med brugen af Iglo-modellen er at blive klogere på sig selv og hinanden og forbygge og reducere stress på arbejdspladsen.

b. Klar til livet: Vi vil stille skrap på fællesskaberne på skolen

Det betyder at:

• Der prioriteres møder med pædagogisk/fagligt indhold – målet er at får et fælles sprog.
• Der bygges læringsrum op omkring de fællesrum, fællesemner, arrangementer og ture ud af huset, vi har i løbet af skoleåret.
• Der tænkes i løbet af skoleåret funktionsdelte fællesskaber. Her tænkes både på planlagte og spontane aktiviteter.
• Der vil være et øget fokus på undervisning i uderummet.
• På legepladsen vil vi skabe gode legefællesskaber og -aktiviteter for eleverne.
• Vi vil etablere venskabsklasser/grupper, der hvor det giver mening.

Kultur vi ønsker at forstærke:

• Flere voksne kender til hinandens elever.
• Vi er der for den enkelte elev og vi er der for hinandens elever.
• Legepladsen er et læringsrum, som vi hver især er med til at skabe.
• En fællesforståelse for, at vi på legepladsen er rollemodeller for eleverne.
• Fællesskab for ens egen og andres trivsel.

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Elevfraværsprocent

Opmærksomkrævende fravær på enkelte elever

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

Sygefravær 4,9 %

Arbejdsmiljø er vurderet godt i APV og 3-i-1.

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

Til tidligere kontraktdialoger (som indeholdt de elementer, som nu er skoleudviklingssamtalen) har vi bl.a. drøftet

• Bemærkninger til budgetforlig er indsendt – og ex. mertildeling og efterfølgende analyse af tildeling på special.
• Gennemgang af skoleplan
• Udvikling i elevgruppen (flere elever i enkelt-integreret)
• 3i1-undersøgelse gennemføres nu – der er brug for det reelle billede af situationen

Alle punkter fortsætter, men ikke alle er behandlet på denne skoleudviklingssamtale, da der er fortsat god proces omkring punkterne

Skolens valg af tema

• Økonomi
• Kerneopgave – skal og kan (f.eks. SFO, KLUB, feriepasning, åbningstider)
• Afstemning af eventuelle serviceforringelser

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skole:

• Skoleleder Vibeke Bergmann
• Pædagogisk leder Maja Lund Berke
• AMR Jacob Philipsen Schneider
• Skolebestyrelsesformand Poul Carstensen
• Skolebestyrelsesmedlem Maria Hededal Rasmussen

Fra Børn og Unge:

• Chef for Børn og Unge Christian Rotbøl
• Chef for skoler og PPR Peter Bech Milsgaard

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Vision

Mission 

• Eleven i centrum
  • Med den enkelte elev for øje skræddersyr vi et skoleforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. 
  • Herigennem vil vi i en anerkendende ramme fremme elevens selvværd, selvtillid og selvindsigt.
• Livsduelighed
  • Vi hjælper eleverne med at udvikle sociale, emotionelle og praktiske færdigheder, der gør dem i stand til at håndtere de ændringer, udfordringer og muligheder livet byder på. 
• Trygt fællesskab
  • Gennem et mangfoldigt miljø præget af psykologisk tryghed giver vi eleverne mulighed for at indgå i små og store fællesskaber.
  • Vi stilladserer elevernes relationsdannelse gennem hele deres skoletid. 
  • Vi skaber trygge, forudsigelige og sammenhængende overgange for eleverne ved skolestart, når de skifter afdeling og ved afslutningen af deres skolegang.
  • Vi samarbejder tæt med forældre og eksterne samarbejdspartnere, så vi som system slår ring om den enkelte elev.
• Dannelse
  • Vi danner eleverne til demokratisk deltagelse ved at træne deres evne til selv- og medbestemmelse.
  • Vi giver eleverne værktøjer til at kunne mestre medborgerskab og indgå aktivt og solidarisk i fællesskaber.
• Uddannelse
  • Vi har ambitioner på elevernes vegne og arbejder hen imod at alle elever får en afgangsprøve samtidig giver vi eleverne mestringsstrategier for fremadrettet læring, så de kan opnå deres fulde potentiale. 
  • Vi søger at give eleverne faglige såvel som personlige kompetencer og tager udgangspunkt i zonen for nærmeste udvikling i vores undervisning. 
• Værdier 
  • Pædagogiske værdier refererer til de principper, overbevisninger og idealer, der er grundlaget for vores undervisningspraksis og tilgang til eleverne. 
  • Disse værdier danner grundlaget for, hvordan undervisning og sociale situationer planlægges, udføres og evalueres. 
  • De værdier Jeksendalskolen står på er:
    • En neurologisk tilgang 
    • En anerkendende og mentaliseringsbaseret tilgang 
    • Low arousal
    • En systemisk tilgang
    • Zonen for nærmeste udvikling
    • Struktur rammesætning og genkendelighed

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Trivselsmåling

Der gennemføres trivselsmåling i februar-marts 2026. De data, der genereres her, vil blive behandlet på personalemøde og i skolebestyrelsen i foråret 2026.

Eventuelle problemstillinger vil der blive arbejdet med frem mod sommerferien og i det kommende skoleår. Her inddrages skolens elevråd.

På pdf-versionen er der grafer, der viser resultaterne af trivselsmålingerne fordelt på spørgsmål.

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. 

Herunder fælles kommunale udviklingsområder

• Der vil fortsat være et fokus på ovenstående vision, mission og værdier.
• I skoleåret 2025-2026 har der været et særligt fokus på at ensarte og styrke arbejdet med struktur og visuel støtte for eleverne. Jeksendalskolen har b.la. implementeret sin egen strukturpakke for både skole og SFO.
• I skoleåret 2026-2027 vil der være et særligt fokus på det systemiske samarbejde omkring eleverne.
• Af fælles kommunale udviklingsområder kan nævnes omsætningen af Børne- og Ungepolitikken gennem et særligt fokus på variation og leg og væredygtighed og trivsel. Der er iværksat særlige projekter til understøttelse af dette.
• Flytning af indskolingen til Hørning og udskolingen til Veng. 

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data 

Grundskolekarakterer i 9. klasse: 5,7 (gennemsnit i obligatoriske prøver)

Elevfraværsprocent

13,5 %

Vi følger Skanderborg Kommunes procedure for elevfravær.

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

Sygefravær:

Der er et særligt fokus på at nedbringe den del af fraværet, der kan bunde i arbejdsmæssige forhold. Der arbejdes blandt andet med:

• Low arousal
• Psykisk førstehjælp
• Mentorordning for nye medarbejdere

Arbejdsmiljø:

Generelt er der et godt arbejdsmiljø på skolen.

I seneste APV blev identificeret følgende udfordringer:

• Høje følelsesmæssige krav grundet krænkende handlinger
• Modtagelse af nye medarbejdere
• Sygefravær
• Temperatur og indeklima
• Lydgener fra gangarealer, trappe
• Lydgener fra motorvej

Der er udarbejdet handleplaner for problemstillingerne i LMU.

Vi ser en tendens til, at forældresamarbejdet også fylder i en arbejdsmiljømæssig kontekst. Der kan opleves et spænd mellem de krav, der bliver stillet til skolen og vores muligheder for at imødekomme disse.

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

Til tidligere kontraktdialoger (som indeholdt de elementer, som nu er skoleudviklingssamtalen) har vi bl.a. drøftet

• Overgang til selvstændig specialskole under folkeskolelov
• Kerneopgave
• Kulturarbejde – også på to matrikler
• Forældresamarbejde – herunder opbygning af skolebestyrelse
• Udvikling i målgruppe

Alle punkter fortsætter, men ikke alle er behandlet på denne skoleudviklingssamtale, da der er fortsat god proces omkring punkterne.

Der arbejdes forsat med visionen, missionen, de pædagogiske værdier og implementeringen af disse.

Arbejdet har været af afgørende betydning for den fælles pædagogiske tilgang på skolen på tværs af afdelinger. Arbejdet med low arousal og en anerkendende tilgang til eleverne har resulteret i et markant lavere antal konflikter.

Sammenhænge på tværs af afdelinger for både personale og ledelse har været et tema.

Der er indført fælles personalemøder og administration og ledelse er til stede på begge afdelinger.

Overgangen for eleverne mellem afdelingerne er fortsat et fokusområde.

Skolens økonomi og fysiske rammer er fortsat et tema.

Der arbejdes fortsat med at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefraværet.

Skolens valg af tema

Forudsætninger for at drive et højt specialiseret tilbud

Økonomi

• Overgang til selvstændig specialskole under Folkeskolelov
• Ny takststruktur hvor á-prisen har større betydning. En tilpasning af udgifterne vil få konsekvenser for serviceniveauet. Dialog om, hvordan dette vil påvirke elev- og medarbejdertrivsel.
• Fysiske rammer
  Jeksendalskolens to afdelinger har behov og ønsker om at udvikle rammerne, så de bedre kan imødekomme elevernes behov, sikre psykologisk tryghed og sikre arbejdsmiljøet for medarbejderne. Pt. er det svært at skærme eleverne tilstrækkeligt i dagligdagen, og rammerne understøtter ikke udførslen af den ønskede pædagogik og ønsket om at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger.

Der er udarbejdet en særskilt beskrivelse af Jeksendalskolens kapacitetsudfordringer og lokalebehov.
Der er løbende drøftelser i personalegruppen af, hvordan de nuværende lokaler udnyttes bedst muligt. 

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skole:

• Maiken Dybdal – Pædagogisk leder
• Trine Gold - Pædagogiske leder og souschef
• Jens Kristensen - Skoleleder
• Karen Pilgaard - skolebestyrelsen

Fra Børn og Unge:

• Chef for Børn og Unge – Christian Rotbøl
• Chef for skoler og PPR – Peter Bech Milsgaard

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Med udgangspunkt i Børn- og Ungepolitikken og sporerne:

• Væredygtighed og trivsel
• Ligeværd og inddragelse
• Fællesskab og værtsskab
• Variation og leg
• Verdensvendthed og dannelse

har vi formuleret værdier og vision:

• ”Vi giver vores elever de bedste muligheder for at udfolde deres fulde læringspotentiale og udleve deres drømme. Alle elever oplever styrkerne og kvaliteten i at være en del af vores mangfoldige fællesskab, hvor vi udvikler og danner eleverne gennem faglige, sociale og æstetiske læreprocesser til at tage ansvar for eget og andres liv.”

og i vores børnesyn:

• Børns trivsel er de voksnes ansvar
• Børn har ret til omsorg, nærvær og anerkendelse
• Børn har værdi og har ret til at føle sig værdifulde
• Børn skal opleve, at de hører til og kan gøre en forskel
• Børns inddragelse giver dem selvværd og motivation
• Børn skal støttes i at handle aktivt i deres eget liv
• Børn handler og reagerer afhængigt af de kontekster, de befinder sig i
• Børn har lov til at lave fejl

samt vores vision:

• Skolen er attraktiv for elever, forældre og medarbejdere
• Vi har en tydelig pædagogisk profil, og er organiseret så den giver eleverne de mest optimale betingelser for trivsel og læring
• Vi arbejder engageret og professionelt med at udvikle vores praksis og inddrage ny viden
• Vi har et menneskesyn, der fokuserer på styrker, potentialer og udviklingsmuligheder hos den enkelte
• Vi møder eleverne med udgangspunkt i vores børnesyn
• Vi er solidt forankret i lokalsamfundet og har et tæt samarbejde med hal, børnehaver, foreninger og erhvervsliv i lokalområdet
• Kultur, sundhed og bæredygtighed er centrale omdrejningspunkter i skolens virke
• Lejrskoler, EU-volontør projekt m.m. er vigtige for os ift. at åbne verden

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

90,9% elever med højeste trivsel

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår.

Herunder fælles kommunale udviklingsområder

Prioriteringer i 26-27:

Fællesskab og værtskab – Ligeværd og inddragelse

Co-teaching, UDL og Deltagelsesmuligheder for alle:

• Vi arbejder fortsat målrettet på at understøtte alle elevers faglige, sociale og personlige dannelse. Vi vil derfor fortsat prioritere at forsøge at blive endnu dygtigere til det, vi allerede gør og er gode til og udvikle på, hvordan vi ved at stå på co-teaching, UDL og årgangsundervisning kan blive endnu bedre til at udvikle læringsmiljøer, der understøtter trivsel og læring for alle elever.
• Vi vil derfor fortsat prioritere et skema med parallellagt undervisning, der giver de bedste rammer for årgangsundervisning og co-teaching og med flest mulige voksne i undervisningen på årgange og i klasser.  Med hensyn og balancen ift. til både kendte voksne (få-lærer) og behovet for faglærere.
• Vores indsats med Invest in play og samarbejdet med Center for ADHD fortsætter som et pædagogisk fokus

Væredygtighed og trivsel

Stabil drift og omsorgsfuldhed:

• Det fungerer bedst på de dage, hvor vi alle er her. Øget overenskomstaftalt fravær, lejrskoler m.m. er generelt en udfordring ift. drift.
• Hverdagen skal også være bæredygtig for elever og de medarbejdere, der er på arbejde, når der er fravær.
• Vi fortsætter derfor processen ift. at kendt fravær drøftes i teamet/årg. og co-teachers, bytninger m.m. indgår i processen.
• Det er en fælles opgave at drøfte kendt fravær med henblik på løsninger og hensyn ud fra et fokus på kendte voksne.  Der er prioriteret betydeligt to voksen ordning – samt tid til elev og trivselssamtaler. Desuden er der prioriteret styrkecenter og differentierede indsatser for børn med særlige behov.

Struktur – og ”presset” på dagen

• Vi vil gerne forsøge at iværksætte en udviklingsproces – med rum til drøftelse af struktur for skoledagen og SFO.  Er strukturen på skoledagen rigtigt? Pauser, spisning hvad bidrager det med i løbet af dagen. Kan vi skabe en anden ro ved at kigge på struktur? og hvilke afledte konsekvenser vil det i givet fald have. Hvad er reelt muligt?

Variation og leg

Læringsmiljøer og fysiske rammer for læring og trivsel:

• Vi har ift. ejendomscenter et særligt ønske og fokus på udearealer – belægninger – sandkasser – legepladser -vedligehold m.m. Der skal skabes bedre rammer for udeliv og bevægelse.
• Indvendigt arbejder vi med ”korrektioner” der giver mening ift. de enkelte årgangsområder.  Vi skal sikre de påkrævede ændringer ift. at vi på sigt bliver fuldt 3- sporet.
• Vi har et tæt samarbejde med Hørning Idrætscenter via samarbejdet i et Forretningsudvalg om brug af fælles rammer.

Verdensvendthed og dannelse:

• Vi er fortsat involveret i EU-volontør projekt og prioriterer lejrskoler.
• Vi har aftaler med kulturskolen og samarbejdsaftale med Aarhus Teater i Ej Blot til lyst.
• Udedage er en fast del af SFO.

Ledelse

Vi er stadig et nyt ledelsesteam, som vil være optagede af strukturer og aftaler med hinanden, der sikrer tilgængelig og nærværende ledelse, psykologisk tryghed og kvalificeret pædagogisk sparring. Desuden er vi optaget af bæredygtige rammer og vilkår for ledelse. Vi drøfter det løbende i TRIO samarbejdet og i MED. 

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data 

• Karaktergennemsnit i bundne prøver i 9. klasse: 7,4
• Elever med højest trivsel: 90,9%
• Elever overgået til ungdomsudd. efter 9. eller 10. klasse: 92,3%

Elevfraværsprocent

Samlet 9% (marts 2026)

• Ekstraordinær 2,1%
• Sygdom 6,5%
• Ulovligt 0,5 %

Der er varierende tal for årgangene, hvilket naturligvis har skolens opmærksomhed. Her er der forskellige parametre, hvor enkeltsager med skoleskift og/eller tværfagligt samarbejde med myndighedsområdet og PPR er gældende.

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

75,6% egne distriktsbørn indskoling og  mellemtrin

Udskolingstal er pt. ikke tilgængelige i Targit.

Inklusionsprocent

Data er pt. ikke tilgængelige i Targit. Men har 28 distriktselever der er i specialtilbud. Tallet er stigende for kommende skoleår.

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

84,7% kompetencedækning

Friskhed

Andel af medarbejdere der ikke har haft sygefravær

Forrige måned: 69%
Seneste 6 måneder: 13%
Seneste 12 måndeder: 8%

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

• Ledelse
• Deltagelsesmuligheder for alle
• Drift – sammenhæng i hverdagen, kendte, omsorgsfulde og nærværende voksne

Skolens valg af tema

Det lokale samarbejde med myndighedsområdet og øvrige samarbejdspartnere lokalt er et vigtigt opmærksomhedspunkt.

• Hvordan kan vi gøre det bedre og hvad kan vi gøre for at bidrage?
• Ønske om samarbejde om enkeltsager, som kan være med til at udvikle indsatser. Et tættere og mere struktureret og koordineret tværfagligt samarbejde vil kunne løfte løsningen af indsatser.
• Tidligere har der i PPR været funktioner, som gav vejledning i hjemmet. Kunne det være et fremtidigt initiativ?

Økonomi - henvendelse fra 16 skolebestyrelser – herunder Højboskolen – italesat ift. respekt for budgetprocessen.

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skole:

• Skoleleder Dan Søgaard
• Vice-skoleleder Birgitte Boel
• Afdelingsleder Christina Poulsen
• Afdelingsleder Lise-Mette Damsgaard
• Administrativ- og SFO-leder Anders Høiberg
• TR for lærerne Barbara Bjørnestad Koldby
•  Skolebestyrelsesformand Jane Hagelskjær

Fra Børn og Unge:

• Chef for Børn og Unge
• Chef for skoler og PPR

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

• At mestre gennem fællesskabet (Læring & Fællesskab): Kerneopgaven handler ikke kun om den enkelte elevs karakterer, men om at vi "hjælper hinanden med at mestre". Læring på MBS er en social disciplin. Ved at overkomme det svære sammen, lærer eleverne, at de aldrig står alene med udfordringer.
• At skabe livsduelighed (Trivsel & Væredygtighed):
  Når vi rækker "ud over skolen", anerkender vi, at vores opgave er at gøre eleverne klar til den verden, der venter. Kerneopgaven er fuldført, når eleven ikke bare har lært matematik, men har lært at trives og indgå i forpligtende fællesskaber i det virkelige liv.
• At skabe ejerskab og stolthed (Stolthed & Inddragelse): En central del af opgaven er at gøre eleverne stolte af deres indsats. Ved at "skabe en god skole sammen hver dag", lærer vi eleverne, at de har betydning for deres omgivelser. Det er den ultimative demokratiske dannelse, som Skanderborg Kommune efterspørger.

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Overordnet Trivsel (2024-25)

Den samlede gennemsnitlige trivsel for eleverne i 4.-9. klasse ligger på 3,6 (på skalaen fra 1-5). Dette er meget tæt på landsgennemsnittet, som ligeledes ligger på 3,6 for det seneste skoleår.

De fire indikatorer

Når man dykker ned i de specifikke områder, fordeler resultaterne sig således:

• Social Trivsel (4,0): Dette er skolens stærkeste punkt. En score på 4,0 indikerer, at eleverne generelt føler et godt tilhørsforhold til klassen og skolen, føler sig trygge og oplever et miljø med minimal mobning. Skolen rangerer her relativt højt sammenlignet med andre skoler på landsplan.
• Ro og Orden (3,7): Her ligger skolen en smule under landsgennemsnittet. Det dækker over elevernes oplevelse af arbejdsro i timerne og klare rammer for undervisningen.
• Faglig Trivsel (3,6): Denne score afspejler elevernes egne oplevelser af deres faglige evner og koncentration. Skolen ligger her også marginalt under det nationale gennemsnit.
• Støtte og Inspiration (3,0): Dette er det område, hvor skolen scorer lavest. Indikatoren måler, i hvor høj grad eleverne føler sig motiverede af undervisningen, og om de modtager den nødvendige hjælp og feedback fra lærerne.

Dialog omkring målinger og indikationer.

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. 

Herunder fælles kommunale udviklingsområder

I skoleåret 2026-27 vil der blive arbejdet videre under overskriften ”God skole – Gode læringsmiljøer”. Dette tema fortsætter en udvikling, der har stået på gennem de seneste år, hvor fokus er på det almene læringsmiljøs muligheder for sikre flest mulige en oplevelse af at være i en privilegeret position mest muligt af tiden.

Vi fortsætter udgangspunktet, men sætter fokus på forskellige overskrifter gennem skoleåret:

En vigtig del af dette er det fællesskab, vi skaber og er en del af, og det værtskab, som vi påtager os i forhold til vores elever og deres forældre.

• Inklusionstanken (PLUS-tænkning) i hele skoleforløbet.
• Dannelse – forstået som måder at forholde sig til sig selv og omverdenen på
• Fokus på det pædagogiske værtskab – at tage ansvar for det læringsmiljø som vi skaber og byder ind i.

Udvikling af sammenhænge, så NEST-principper lever flere steder (inklusionspulje-ansøgning)

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data

Afgangsprøverne i sommeren 2025: 7,6 i gennemsnit. 96,2% har fået mindst 2 i dansk og matematik.

I dansk var snittet 7,2
Engelsk 8,4
Fællesprøve (naturfag) 7,5
Matematik 6,6

Pigerne klarede sig markant bedre end drengene, hvilket der er stor nysgerrighed omkring.

Elevfraværsprocent

Gennemsnitligt elevfravær i seneste skoleår var på 8,7%

Indeværende skoleår til april 2026:
Fravær i indskoling: 6,6%
Fravær på mellemtrin: 8,9%
Fravær i udskoling: 12,9%

Sygefravær indskoling: 4,2%
Sygefravær mellemtrin: 6,2%
Sygefravær udskoling: 10,3%

Ulovligt fravær ligger samlet set på 0,2% 

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

I 2025 var tilslutningsprocenten på 69.

Inklusionsprocent

Inklusionsprocent for elever i skoledistriktet: 96,1%. 

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

Sygefravær 2025: 4,8%
Sygefravær 2024: 5,0%

Kompetencedækning 2024-25: 85,2%

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

Til tidligere kontraktdialoger (som indeholdt de elementer, som nu er skoleudviklingssamtalen) har vi bl.a. drøftet

• God skole – gode læringsmiljøer
• Ledelsesspænd
• Medarbejderansvar
• Sygefravær
• Fællesskabende aktiviteter
• Kulturarbejde
• Samarbejde med Sct. Georgsgården
• Økonomi

Alle punkter fortsætter, men ikke alle er behandlet på denne skoleudviklingssamtale, da der er fortsat god proces omkring punkterne

Skolens valg af tema

Morten Børup Skolen er en skole præget af ambition, hjertevarme og en stærk tro på fællesskabets kraft. I skoleåret 2026-27 arbejder vi målrettet videre under overskriften ”God skole – Gode læringsmiljøer”. Dette er ikke blot et projekt, men en fortsættelse af en flerårig udvikling, hvor vi designer det almene læringsmiljø, så flest mulige elever oplever at være i en privilegeret position mest muligt af tiden.

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skole:

• Skoleleder Vibeke Gaden
• Viceskoleleder Jonas Thomsen
• Forperson skolebestyrelsen Anne Mette Warberg-Kähler

Fra Børn og Unge:

• Chef for Børn og Unge
• Chef for skoler og PPR

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Skovbyskolen arbejder værdibaseret med afsæt i fællesskab, respekt, ordentlighed, nysgerrighed og mod. Skolens kerneopgave forstås som en helhed, hvor faglig læring, personlig udvikling og social trivsel er gensidigt afhængige størrelser.

Der lægges vægt på, at alle børn og voksne oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet og som aktive medskabere af skolens praksis. Det pædagogiske ståsted tager afsæt i fællesskab, anerkendelse, meningsskabelse, differentiering og struktur.

Skolen arbejder målrettet med at udvikle læringsmiljøer, der kan rumme forskellighed og skabe deltagelsesmuligheder for flest mulige elever i almenmiljøet.

• Værdier: Fællesskab, Respekt, ordentlighed, nysgerrighed og mod.
• Vision:
  •  Alle børn og voksne på Skovbyskolen skal føle, at de udvikler sig fagligt, personligt og socialt.
  •  Alle børn og voksne på Skovbyskolen skal vide, at de er vigtige for fællesskabet.
  •  Alle børn og voksne skal tage ansvar og være aktivt medskabende af deres skoleliv

• Pædagogiske ståsted:

• Fællesskab
• Anerkendelse
• Meningsskabelse
• Differentiering
• Struktur

Fællesskabet omkring kerneopgaven er af afgørende betydning for den enkelte elevs mulighed for at lykkes - føle sig kompetent fagligt, socialt og menneskeligt, medinddraget og som vigtig i samskabelsen og udviklingen af fællesskabet og det vi er sammen om. Det samme gør sig gældende for fagprofessionelle. 

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

Resultater fra dette års Trivselsmåling er først tilgængeligt ultimo maj, hvorfor nedenstående tager udgangspunkt i data fra 2025.

91,4% elever med højest trivsel – over både kommune- og landsgennemsnit.

Generelt ligger vi over landsplan i alle indikatorerne. Ligesom på landsplan tegner der sig et billede af, at drengene svarer lidt mere positivt end pigerne i social og faglig trivsel. Omvendt svarer pigerne mere positivt i forhold til støtte og inspiration.

Forskel på drenge og piger i spørgsmålsgruppen vedr. social trivsel fremgår med en større afvigelse (dog mindre end på landsplan).

Særligt i spørgsmålene ”er du bange for at blive til grin i skolen”, ”føler du dig ensom” samt ”hvor ofte føler du dig tryg i skolen” svarer dobbelt så mange drenge end piger aldrig/altid. Denne forskel kan vi med fordel være undersøgende på i forbindelse med arbejdet omkring ”Væredygtighed og Trivsel” (nedenstående).

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. 

Herunder fælles kommunale udviklingsområder

Skovbyskolen har for de kommende skoleår særligt fokus på følgende udviklings- og indsatsområder:

• Karakterdannelse og “livets skole”
  Karakterdannelse anvendes som et fælles pædagogisk sprog for arbejdet med trivsel, relationskompetence, ansvar og deltagelse i fællesskaber. Indsatsen er rettet mod alle afdelinger, med særlig opmærksomhed på udskolingen, hvor tilgangen kræver yderligere forankring. Opmærksomhed på at der er en rød tråd i tilgange og indsatser.
• Fællesskaber og deltagelse
  Der arbejdes målrettet med at styrke elevernes oplevelse af tilhørsforhold og deltagelse i mangfoldige fællesskaber – i klassen, på årgangen og på tværs af skolen. I forbindelse med pejlemærket ”Væredygtighed og Trivsel” fra Børne- og Ungepolitikken er der særligt fokus på elevernes oplevelse af at føle sig kompetent, medinddraget og være deltagende i fællesskaber, der ligger såvel indenfor som udenfor egen klasse – årgangen, blokken, hele skolen mm. 
• Inklusion og mellemformer
  Skolen prioriterer ressourcer tæt på børnene og arbejder med midlertidige, afprøvende indsatser, der skal understøtte fastholdelse i almenmiljøet. Forstærkede indsatser anvendes med et tydeligt sigte mod tilbagevenden til det primære fællesskab.
  Skovbyskolen har sat gang i to inklusionsindsatser på mellemtrinnet ”3 om 2” (fortsat) og i indskolingen ”Væksthuset” (ny).
• Professionelle lærende fællesskaber (PLF’er)
  Der er fokus på at styrke fælles fagligt sprog, refleksion over praksis og samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper i reflekterende teams

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data 

Karaktergennemsnit

Bundne prøver skoleåret 2024-2025: 7,6.

Landsgennemsnittet er 7, 4 og det kommunale 7,7. Vi placerer os på niveau i forhold til forventninger (socioøkonomiske referenceramme). Karaktergennemsnittet har været stabilt og nogenlunde på niveau igennem flere år.

Nationale overgangstest

På alle årgange på nær to placerer vi os højere end landsgennemsnittet i andelen af gode.

Vi har et løbende fokus på vores faglig data bl.a. på klassekonferencer. Vi afventer indførslen af de nye færdighedstest kommende skoleår, ligesom vi er i proces med en styrket indsats for de 10% svageste i dansk og matematik (jf. Kvalitetsprogram).

Elevfraværsprocent

Vores fraværsprocent for de seneste 12 måneder ligger på 7,8% (pr. primo april).

Vores udskolingsafdeling har en højere fraværsprocent end mellemtrin og indskoling. Det er sammenligneligt med andre overbygningsskoler i Skanderborg Kommune, hvor den gennemsnitlige fraværsprocent er 8,2%.

Vi registrerer ikke megen ulovligt eller ekstraordinært fravær. Det er det lovlige sygefravær, der fylder i data.

Vi arbejder med det kommunale indsatsområde vedr. fravær ligesom vi har prioriteret ressourcetimer til den strategiske og kontinuerlige indsats omkring nedbringelse af fravær / forebyggende arbejde.

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

+90%

Inklusionsprocent

Vi har en inklusionsprocent på knap 96%, hvilket betyder at vores segregeringsgrad er på omkring 4% og dermed ligger markant under landstallet på knap 7%.

Der arbejdes på Skovbyskolen bevidst med at prioritere så mange ekstra ressourcer som muligt tæt på børnene i form af ressourcetimer, inklusionsindsatser mm. Her skal nævnes forsøg på forstærket undervisning som fx ”3 om 2” på mellemtrinnet.

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

Sygefravær (kort) er et fokuspunkt i LMU.

Kompetencedækning 94, 3% - over både kommune- og landsgennemsnit.

Registreringer på arbejdsmiljø (episoder med elever) fylder de facto i vores specialtilbud. Vi registrerer en stigning i episoder i almendelen. Der er en forventelig sammenhæng mellem dette og inklusionsarbejdet, men der skal være fokus på, at grænser for det gode arbejdsmiljø ikke skubbes uhensigtsmæssigt. Sammenholdt med øget kompleksitet i opgaveløsningen, skal vi som skole arbejde strategisk med dette i både LMU, TRIO og sammen med den samlede medarbejdergruppe nu og fremadrettet. 

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

Til tidligere kontraktdialoger (som indeholdt de elementer, som nu er skoleudviklingssamtalen) har vi bl.a. drøftet

• Arbejde med klassekonferencer
• Værdier i den samlede skole
• Overgang fra dagtilbud til skole

Alle punkter fortsætter, men ikke alle er behandlet på denne skoleudviklingssamtale, da der er fortsat god proces omkring punkterne

Skolens valg af tema

• Arbejdet og progressionen i at arbejde med en rød tråd gennem hele skolen og på tværs af afdelinger.
• Sammenhængen mellem skolens værdier, Børne- og Ungepolitikken og skolens udvikling.
• Økonomi - henvendelse fra 16 skolebestyrelser – herunder Skovbyskolen – italesat ift. respekt for budgetprocessen.
• Der er fælles forståelse for, at det aktuelle underskud er udtryk for bevidste prioriteringer snarere end manglende økonomistyring, og at der arbejdes ansvarligt med balance over tid uden panikbesparelser.

Notat er referat ift. lovpligtig skoleudviklingssamtale og notatet publiceres på skolens hjemmeside.

Hvis du har brug for at printe dokumentet, kan du hente en pdf-fil her

Deltagere

Fra skole:

• Skoleleder Lars Søgaard Andersen
• Viceskoleleder Caroline Leth-Nissen
• Thea Reedtz Husted, Bestyrelsesforperson
• Jeppe Beese, DLF-TR

Fra Børn og Unge:

• Chef for Børn og Unge Christian Rotbøl
• Chef for skoler og PPR Peter Bech Milsgaard

Skolens værdier/beskrivelse af kerneopgaven

Skolens værdier er: ” Bevægelse, Balance og Bæredygtighed”

Vores vision er at skabe sunde, glade og fagligt stærke børn, som tør gå ud i verden og tage verden ind. Mod til levende læring.

Hvad siger eleverne om læringslyst og trivsel?

I trivselsmåling for skoleåret 2024-25 giver 95% af eleverne udtryk for højeste trivsel. Den generelle trivsel for hele skolen ligger på 3,9 på en skala fra 0 – 5.

Udtalelse fra elevrådet:

• Det er rigtig dejligt at der er et stort udeareal på Bjedstrup Skole.  Det giver gode legemuligheder.
• Fedt at der er så mange ting, man kan lave i klubben fx lave læder ting, mange spil, der er et afslapningsrum, man kan være ude, man kan være i salen, ler og keramik mm.
• Det er rart, at skolen ikke er så stor, så man kender alle på skolen, og man kan være sammen på tværs med mange børn. Skolen er ikke “bare” opdelt i klasser.
• Det er fedt, at der er så mange projektuger og dage fx Ulandskalender, Skolekomedieugen, Udeugen, Skakdag, Billedkunstensdag osv.
• Godt at der er både græs- og kunstgræsfodboldbaner.
• Afslutningen i 6.klasse er god fordi der sker mange ting fx Afslutningstur, medbestemmelse på sidste skoledag (konkurrencer).
• Bjedstrup Skole er en tryg skole at gå på, fordi alle kender alle (både børn og voksne), så man kommer ikke i situationer, hvor man ikke kan få hjælp.
• Det er fint, at Bjedstrup skole “kun” går til 6. klasse, for man begynder også at få brug for, at der er flere børn, når man bliver ældre.
• Kunne godt ønske at der ikke var så mange dobbelt/tribbelt lektioner i samme fag, så der var mere afveksling.

Skolens kommende udviklings- og indsatsområder for det/de kommende skoleår. 

Herunder fælles kommunale udviklingsområder

Bjedstrup Skole og Børnehus har sat et udviklingsarbejde i værk, hvor målet er at udvikle ”Det legende Fællesskab”, som er en vision om at leg kan være en kulturbærende faktor i understøttelse af inkluderende fællesskaber og dermed en tilgang til arbejdet med børn, som er på kant af fællesskaberne. Samt at bruge leg som en tydelig rød tråd i skolens traditioner og overgange. Vi har søgt midler ved den kommunale inklusionspulje til at kunne knytte Thea Thyrre Sørensen til dette udviklingsarbejde, og vi har fået tilsagn om at vi vil modtage midler.

Bjedstrup arbejder på at udmønte Folkeskolens Kvalitetsprogram, og et kommende tema vil være teknologiforståelse.

Bjedstrup Skole har lavet en flerårig plan, for at alle lærere får mulighed for deltage i faglige kurser betalt med kompetencemidler rettet mod faglig opkvalificering. Bjedstrup Skole deltager i Skanderborg Kommunes fælles temaeftermiddage/formiddage for lærere og pædagoger.

Generelle data på skoleområdet (elevniveau) i Skanderborg Kommune

Faglige data

Ved Folkeskolens Nationale Overgangstest i skoleåret 2026 ligger andelen af elever, der i dansk rubriceres som ”gode” mellem 59% og 90%.

I matematik er den tilsvarende andel mellem 62% og 88%.

Elevfraværsprocent

Skolens elever har samlet set et fravær på 7,4%.

Heraf 5% sygdom, 2,1% ekstraordinær frihed og ulovligt fravær 0,25%

Bjedstrup Skole arbejder med bevidstgørelse af forældre i forhold til betydning af den ekstraordinære frihed. Både for det enkelte barn og for fællesskabet.

Vi arbejder med individuelle og fleksible tilgange til elever med skolevægring.

Tilslutningsprocent (søgning af distriktsbørn)

Det er vores ambition at være det naturlige valg for børnene i vores distrikt. Bjedstrup Skole har en tilslutning på 82,3% af alle børn i distriktet.

Vi har ikke konkrete initiativer for at hæve dette tal, men vi gør os umage i forhold til at invitere forældre til børn, der ikke har benyttet vores eget dagtilbud i forbindelse med skolestart. 

Inklusionsprocent

Det er vores ambition at rumme alle distriktets børn i vores almene tilbud. Vi har desuden et samarbejde med naboskolerne med henblik på at kunne hjælpe hinanden ved at tilbyde undervisningstilbud for elever, der ikke trives i distriktets tilbud.

Bjedstrup Skole har en inklusionsprocent på 94,7.

Generelle data på skoleområdet (medarbejderniveau) i Skanderborg Kommune

• Sygefraværet de seneste 6 måneder for skoledelen er 3,4% og 6,4 % for fritidsdelen.

Bjedstrup Skole arbejder på at mindske sygefraværet, og følger retningslinjerne for håndtering af sygefraværet.

• Kompetencedækningen var 85,8% i skoleåret 2024-25

Besøgsrapport fra Arbejdstilsynet d. 23/ 2026 konkluderer, at der ikke kan konstateres nogen overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. For at sætte yderligere fokus på arbejdsmiljøet har Bjedstrup Skole og Børnehus fra skoleåret 2025-26 valgt at have to arbejdsmiljørepræsentanter, som hver varetager arbejdsmiljøarbejdet for henholdsvis dagtilbud og skole/fritid.

Opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtale(r)

Til tidligere kontraktdialoger (som indeholdt de elementer, som nu er skoleudviklingssamtalen) har vi bl.a. drøftet

• Opmærksomhed på det lokale ansvar for inklusionsopgaven.
• Deltager i prøvehandling i forbindelse med DUS-missionsklyngearbejdet. Det handler i denne kontekst om arbejde omkring skolefravær.
• Rekrutteringsindsats for fortsat at kunne rekruttere uddannet personale.

Alle punkter fortsætter, men ikke alle er behandlet på denne skoleudviklingssamtale, da der er fortsat god proces omkring punkterne

Skolens valg af tema

• Leg som en kulturbærende faktor i understøttelse af inkluderende fællesskaber.
• Bestyrelsesinitiativer og god forældreopbakning
• Økonomi - henvendelse fra 16 skolebestyrelser – herunder Bjedstrup Skole – italesat ift. respekt for budgetprocessen.