Vil du selv sørge for undervisning af dit barn, skal du give besked til Skanderborg Kommune.
Du skal oplyse:
- Hvilke børn, der deltager i hjemmeundervisningen
- Hvor undervisningen foregår
- Hvem der underviser børnene
- Hvornår undervisningen starter op
Du kan tilmelde dit barn til hjemmeundervisning via dette link: Tilmelding til hjemmeundervisning
Tilsyn
Skanderborg Kommune fører tilsyn med hjemmeundervisningen.
Skanderborg Kommune kan hvert år afholde prøver i dansk, regning/matematik og engelsk. På den måde kan vi sikre, at børnene får det rette udbytte af undervisningen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål om hjemmeundervisning, kan du kontakte Fagsekretariatet Børn og Unge.