
En attraktiv og alsidig skole og daginstitution er på vej i den sydlige del af Hørning. Første spadestik på det store byggeri var 1. november 2021.
Første etape af byggeriet indeholder 0.-3.-klasse, idrætshal og multisal samt en integreret daginstitution fra 0-6 år med plads til 130 børn. Første etape står klar i sommeren 2023.
Anden etape omfatter 4.-9. klasse, de resterende fællesfaciliteter herunder kantine og produktionskøkken samt udendørs og kulturfaciliteter, herunder udeskole. Den del forventes færdigbygget i 2026.
Skolen bliver på fire spor og har plads til ca. 1000 elever, når anden etape er fuldført.
Lokalplanen består af 18 hektar jord. Udover gode lege- og idrætsområder bliver der etableret skov og åbent landskab i området.
Illustrationer


