Gadelys

I akutte tilfælde, fx ved væltede master eller blotlagte ledninger på gadelys og signalanlæg, kan du kontakte AURA Installation A/S på

Vagttelefon: 87 92 55 55

eller på

Mail: fejlmeld.gadelys@aura.dk

Fejlmeldinger af defekte gadelys gøres på:

Giv et praj om defekte gadelys.

Fejlmelding af signalanlæg i Skanderborg Kommune

Giv et praj om defekte signalanlæg.

Signalanlæg ved til- og frakørsel til motorvejen hører under Vejdirektoratet. 

Du kan fejlmelde Vejdirektoratets signalanlæg her.

I akutte tilfælde, fx ved væltede master eller blotlagte ledninger på signalanlæg, kan du kontakte Strøm Hansen på tlf. 2183 4638.

Den tid, du som fodgænger har til at krydse fodgængerfeltet, består af to dele.

Grøntid: Perioden, hvor lysreguleringen viser grøn mand, og du som fodgænger kan påbegynde din krydsning.

Der er en sikkerhedstid, som er perioden med rød mand efter grøntiden, hvor du som fodgænger kan nå ud til den nærmeste helle eller fortov, inden bilerne får grønt i den modsatte retning.

Den samlede tid udgør derfor hele passagetiden, men sikkerhedstiden i sig selv er nok til, at du som fodgænger kan nå fra det ene ståsted til det andet (fortov til helleanlæg, eller fra helleanlæg til fortov) ved normal ganghastighed.

Hvis du er langsomt gående, bør du sikre, at du udnytter den samlede grøntid og sikkerhedstid. Det gør du ved at vente med at træde ud i fodgængerfeltet til signalet skifter fra rødt til grønt. Sådan du udnytter hele passagetiden.

De steder, hvor du som fodgænger ikke får automatisk grønt lys, er krydset udstyret med fodgængertryk, som du skal bruge for at aktivere fodgængersignalet. Hvis lampen i fodgængertrykket lyser, er signalanlægget aktiveret, og signalet vil skifte til grønt for dig hurtigst muligt.

Det vil give nedsat kapacitet i signalanlægget, hvis fodgængere altid får grønt sammen med bilerne. Passagetiden for fodgængere er ofte længere end bilernes grøntid. Når der ikke er krydsende fodgængere, vil der derfor være spildtid i anlægget som nedsætter den øvrige trafikafvikling.

Hvis der automatisk bliver grønt for fodgængerne, men der reelt sjældent er nogen der krydser, så er der øget risiko for at bilisterne overser fodgængerne.

Trykker du som fodgænger på fodgængertrykket mens bilerne i samme retning som dig har grønt, så får du først grønt næste gang bilerne i denne retning får grønt igen. Dette sker af hensyn til trafiksikkerheden, da der vil opstå øget risiko for påkørsel, hvis fodgængersignalet pludseligt skiftede til grønt midt i trafikafviklingen og du som fodgænger derfor pludseligt træder ud på kørebanen når bilisten ellers har konstateret, at fodgængerne har rødt.

Når der ikke er registreret trafikanter i anlægget, vil nogle signalanlæg lyse rødt i alle retninger. Denne situation kaldes al-rød.

Al-rød har en hastighedsdæmpende virkning, idet bilister, der ser et rødt signal på afstand, ofte fastholder eller reducerer deres hastighed, mens bilister, der ser et grønt signal på afstand, ofte øger hastigheden for at nå med over krydset. Desuden kan et al-rødt anlæg sikre hurtigt grønt til den retning, hvor der er trafik (hvor der registreres en anmeldelse).

Bilister, der kører hurtigere end det tilladte på en strækning med et al-rød signalanlæg, kan opleve at skulle nedsætte farten til den tilladte hastighed, for at anlægget skifter til grønt. Dette er for at nedsætte farten på kommunens veje og dermed øge trafiksikkerheden.

Bilister kan opleve, at der er grønt i én retning, selvom der ikke kan ses trafikanter i den retning. Årsagen hertil kan være, at fx en cyklist eller en fodgænger er blevet anmeldt i signalanlægget og allerede har passeret det. Når et signalanlæg registrerer trafikanter i én retning, skal der altid afvikles den planlagte grøntid og efterfølgende sikkerhedstid. Sikkerhedstiden er den tid, der mindst skal være fra den ene retning får rødt til næste retning kan få grønt.

Grønt på sidevejene kan også skyldes en fejl i anmeldelsen (registreringen), som enten detekteres via en spole i vejen eller radar i en af masterne. En fejl på udstyret anmelder altid trafik i denne retning i hvert omløb. Dette er for at sikre, at trafikken på sidevejen bliver afviklet. Det reducerer også anlæggets kapacitet og trafikafvikling og kan synes som en irriterende ventetid, når der ikke er trafik på tværs af vejen. Kommunen belysningsentreprenør vil hurtigst muligt løse problemet.

Det kan rent praktisk ikke lade sig gøre at lave en grøn bølge i begge retninger samtidig med mindre forholdene er helt optimale.

Der er primært tre forhold, der har indvirkning på, om der samtidig kan laves en grøn bølge i begge retninger. Det handler om den indbyrdes afstand mellem krydsene, hastigheden på strækningen og den omløbstid, der er valgt i lysreguleringerne.

Det er i princippet muligt at lave grøn bølge i den ene retning, men det vil få konsekvens for bilisterne i den modsatte retning og på sidevejene. Det er derfor altid et konkret valg, vi har foretaget, og det kan blive justeret i takt med, at trafikmønstret eller trafikmængden ændrer sig.

Alle signalanlæg i Skanderborg er trafikstyrede, hvor bilisterne anmeldes (registreres) af enten spoler i vejen eller radardetektering. Programmet kan dermed styre, om grøntiden i en given retning skal afsluttes eller forlænges afhængig af trafikmængden. Er der ingen trafik på en sidevej, vil programmet springe denne sidevej over i signalafviklingen. I myldretiden vil alle retninger typisk blive anmeldt i programmet. Ventetiden på grønt kan derfor variere afhængigt af trafiksituationen.

Vejdirektoratet har etableret en særlig omkørselsrute gennem nogle af kommunens signalanlæg. Det betyder, at hvis der optræder en unormal situation på motorvejen (E45), kan Vejdirektoratet midlertidigt ændre styringen på en sammenhængende kæde af signalanlæg. Dette sker for at sikre bedst mulig fremkommelighed, der hvor motorvejstrafikken er flyttet til. Det betyder dog, at sidevejstrafikanterne vil opleve kortere grøntid og dermed længere ventetid og kø.

Vi er i gang med at indføre intelligent styring af vejbelysningen i kommunen. Med den nye styring tænder og slukker gadelyset, når solen står op og går ned. Enkelte steder tænder og slukker lyset efter et tidsindstillet ur med lyssensor.

Større områder uden lys skyldes oftest kabelfejl, som kan opstå efter fx gravearbejde, lynnedslag eller lignende. Det kan være kompliceret at udbedre fejlen, hvis der er behov for gravearbejde og lokalisering af kabelbruddet.

Ved længerevarende udfald vil belysningsentreprenøren forsøge at opkoble dele af anlægget, så omfanget af mørklægningen begrænses. 

Når vi foretager eftersyn og udbedring af fejl på vejbelysningen, er det nødvendigt at tænde for lyset i dagtimerne.

I 2009 vedtog byrådet at slukke hver anden gadelampe gældende fra 1. januar 2010. Lysene slukker dog ikke i signalanlæg, rundkørsler og vejkryds. På strækninger hvor belysningen er skiftet til LED er alle lamper tændte.

Ved mindre fejl har belysningsentreprenøren 10 arbejdsdage til at udbedre fejlen.

Ved op til 10 lamper er udrykningstiden 5 arbejdsdage og ved større områder uden lys eller ved akutte henvendelser er udrykningstiden 2 timer.

Udbedringstiden er afhængig af fejlens kompleksitet. Fristerne er gældende fra det tidspunkt belysningsentreprenøren modtager fejlmeldingen.

Det er muligt at flytte en gadelampe 1-2 meter afhængig af bl.a. regularitet i den eksisterende belysning.

Det er kommunens belysningsentreprenør, der foretager flytningen. Du skal betale alle udgifter i forbindelse med flytningen.

For at Skanderborg Kommune kan godkende flytningen af en gadelampe, skal du kontakte Vej og Trafik på mail vtd@skanderborg.dk.